28. oktober 2014

Romantiseret tilgang til venstrefløjsterror: Lasse Ellegaard kalder likvidering for ‘en krigshandling’

Jyllands-Posten konfronterer Jan Stage-vennen Lasse Ellegaard, der springer ud som fuldfed terrorapologet. Fra ‘Det er ikke alt, der skal stå i avisen næste dag’

“Terror: Siden 1970’erne har journalist Lasse Ellegaard kendt til historien om Jan Stages rolle i mordet på den bolivianske generalkonsul i Tyskland. … Sagen er ifølge terrorekspert Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, et skoleeksempel på den ‘romantiserede tilgang’, vi ifølge ham har til venstrefløjsterrorisme. Han sammenligner Jan Stage med historien om den svenske journalist og forfatter Jan Guilloi, som var dybt engageret i den svenske venstrebevægelse, og som fra 1967 til 1972 lod sig hverve af den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB. …

Der er en romantisk forestilling om, at venstrefløjsterrorisme ikke er lige så slemt, og om, at den bliver udført for en god sag. Det er underdogs, der kæmper, og der er en forestilling om, at det er lidt mindre ondt, hvis det er venstreorienteret,’ fortsætter han…

[...]

Lasse Ellegaard, mener du, at det, Jan Stage gjorde, var forkert?

‘Det får du mig ikke til at tage stilling til. Man kan jo anskue handlingen som en krigshandling. Det var jo ikke hvem som helst, som blev myrdet i Hamborg, det var efterretningschefen for Bolivia, som – så vidt jeg husker – havde tortureret gerningskvindens kæreste og hendes far.’

Men det, Jan Stage medvirkede til, var vel stadig terrorisme. Er nogle slags terrorisme mere acceptable end andre?

Du kan også sige, at han medvirkede til en krigshandling. Der er da forskel på terrorisme vendt mod civile og så en handling, der foregår i et krigsrum, hvor der står én front over for en anden.'”

Oploadet Kl. 07:12 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ‘sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”



10. oktober 2014

Redox søger støtte fra kampfæller: “Vi har nemlig fået sagsomkostninger på samlet 112.500 kroner.”

Anonym udtalelse fra Researchkollektivet Redox i torsdagens udgave af Dagbladet Arbejderen – Appel fra Redox: Antifascisme er selvforsvar.

“Efter fire et halvt år er retssagen mod os – syv antifascister fra København og Fredericia – endelig slut. I februar 2010 slog Politiets Efterretningstjeneste (PET) til og ransagede, aflyttede og fængslede os. Vi blev sigtet for terror og hængt ud i medierne og på nazistiske hjemmesider, samtidig med at vores venner, kammerater og familier blev opsøgt af PET.

Mere end tre år senere – i april 2013 – frafaldt PET endelig terrorsigtelsen. Der var ingen undskyldning fra dem og ingen aviser, der fortalte om det retsovergreb vi havde været udsat for. …

Vi har alle været involveret i antifascistisk arbejder i blandt andet Researchkollektivet Redox, og det var netop aktiviteter i Redox-regi der førte til dommen. … Vi mener selv (og ved at mange er enige) at Redox laver et stykke vigtigt dokumentationsarbejde, når det kommer til at holde øje med den yderste højrefløjs aktiviteter. Det arbejde har kostet os fire et halvt år i helvede – og nu også en stor regning. Vi har nemlig fået sagsomkostninger på samlet 112.500 kroner.

De penge er der ingen af os der har. For os alle er det et stort indgreb i vores økonomiske frihed at skulle smide vores andel af beløbet. Derfor beder vi venner og kammerater om økonomisk støtte. Det er ikke særligt sjovt at komme med hatten i hånden, slet ikke når man godt ved, at mange af ens venner og politiske kammerater er ligeså flade som en selv, men vi giver det et forsøg alligevel. …

Vi er meget taknemmelige for alle beløb uanset størrelse. Antifascisme er selvforsvar.”

(Dagbladet Arbejderen, 8. oktober 2014)



7. oktober 2014

København: Marxistiske terrorsympatisører demonstrerer mod islamistisk terrororganisation…

Flere hundrede kurdere demonstrerer natten til tirsdag mod Islamisk Stats fremfærd ved den syriske by Kobani, tæt på grænsen til Tyrkiet. Ekstra Bladet har historien, men undlader at problematisere det forhold, at demonstrationen i Kastrup Lufthavn inkluderer støtte til den marxistiske terrororganisation PKK.

(Kastrup Lufthavn, 6. oktober 2014; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 01:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


29. september 2014

Stalin-tro Gottlieb Japsen kom hjem fra Moskva, fik job hos Gyldendal, lektor på Aarhus Universitet…

Stort tema om to danske stalinister i søndagens Jyllands-Posten. Da den omtalte Gottlieb Japsen kom hjem fra Moskva, fik han omgående ansættelse på Gyldendal. Fra – Danske kurerer kæmpede for Stalins verdensrevolution.

“I slutningen af 1930′ erne rejste de unge danskere Ellen Schou og Gottlieb Japsen rundt til europæiske hovedstæder med falske pas, fortrolige ordrer og millioner af kroner i fremmed valuta i dobbeltbundede kufferter.

De var hemmelige kurerer i Stalins tjeneste. Pengene blev brugt til at støtte de nationale kommunistiske partiers kamp for verdensrevolutionen via sabotage, overvågning, spionage, propaganda og oprustning.

De var Stalins politiske frontsoldater i kampen for den verdensomspændende revolution i en tid, hvor verden var på randen af verdenskrig, og ideologierne kolliderede,’ siger historiker ved Det Kongelige Bibliotek Morten Møller, der dokumenterer begivenhederne i bogen ‘Ellen og Adam’.

… deres arbejde var de blandt de mest udsatte, da Stalin i et konspiratorisk vanvid indledte omfattende udrensninger i Sovjetunionen for at stoppe en indbildt trotskistisk sammensværgelse. På mindre end to år fik han likvideret mindst 700.000 mennesker.

‘De var i Moskva midt under Stalins massehenrettelser og jagten på udenlandske forrædere. De befandt sig et vanvittigt og livsfarligt sted,’ siger Morten Møller.

Til sidst forrådte de deres nærmeste. De vedblev med at være kommunister til deres død, og Gottlieb Japsen blev i 1970 lektor ved Aarhus Universitet.

(Gottlieb Japsen i Gyldendals åbne Encyklopædi: Fra statsforlaget i Moskva via Gyldendal til lektorat)

Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


17. september 2014

Christian Juhl, kommunist: Borgerlige politikere burde se bort fra DF’s stemmer ved regeringsdannelse

Før Murens fald var Christian Juhl lokalformand for Danmarks Kommunistiske Parti, der samarbejdede med Moskva mod det liberale demokrati. I dag sidder han i Folketinget for en fællesliste, der kæmper for et klasseløst kommunistisk samfund. Same, same. Fra Altinget – EL-ordfører: DF’s stemmer bør ikke tælles med.

“Mens de danske politikere generelt udtrykker undren og vantro som reaktion på de svenske parlamentarikeres totale boykot af Sverigedemokraterna, er der enkelte folketingsmedlemmer, der mener, Danmark kan lære af det svenske eksempel. En af dem er Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl, der kalder de svenske partiers optræden for ‘mere anstændig’ end de danske. …

Ønsker du, man gør som i Sverige og ser bort fra DF’s stemmer, når der dannes regering?

‘Ja, det synes jeg vil være en udmærket idé,’ siger Enhedslistens udenrigsordfører.

(Vänsterpartiet-medlemmer kommenterer SD’s valgsejr på live-tv; Expressen)

Oploadet Kl. 13:34 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


16. september 2014

Celebrity! E-cigaretter: Bob Marley, Marilyn Monroe, Audrey Hepburn og… stalinisten Che Guevara

(fra Thevaporgirl.com)

Oploadet Kl. 21:10 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


31. august 2014

Vagn Jelsøe, direktør for Forbrugerrådet – tidligere Venstresocialisterne

Forbrugerrådets direktør Vagn Jelsøe er ofte i medierne, typisk for at kritisere fri markedsdannelse, at fødevarer på grund af kapitalismens iboende defekter er dyrere end de burde være. Herunder ses han i en valgvideo for Venstresocialistene anno 1988. På daværende tidspunkt var han netop blevet ansat i Miljøministeriet, senere fik han ansættelse i Kulturministeriet og blev vicedirektør i Kunststyrelsen. (via OBO)

(Vagn Jelsøe, Venstresocialisterne, 1988; Youtube)

Oploadet Kl. 12:39 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


24. august 2014

Slaget på Limhamns torv: Venstreradikale konfronterede politiet med sten, flasker, køller og ammoniak

I går havde Dansk Kultur indkaldt til møde i Vanløse Kulturhus, hvor Hallstein Bjørnbak skulle holde en tale. Racismefri by skriver på Facebook, at “dette møde bør aflyses”, da “Vanløse Kulturhus skal være et mangfoldigt og rummeligt sted”, hvor alle kan føle sig trygge. Det oplyses, at Hallstein Bjørnbak blandt andet har ‘deltaget i paneldebat’ med nazister, og det bruges som argument at Danskernes Parti reklamerer for arrangementet.

En 71-årig nationalist udgør næppe en trussel mod nogen, men ydre fjender er en nødvendighed, når man tilhører et segment for hvem den politiske gadekamp er et mål i sig selv. Mødet fandt mig bekendt sted uden fysiske angreb, velsagtens fordi op imod 200 danske venstreradikale havde taget med Antifascistisk Aktion over sundet, for at deltage i moddemonstrationen mod det, som venstreradikale EXPO betegner som “Nazis’ biggest demonstration of strength… since WW2″. Billedet herunder siger alt.

(Stefan Jacobsson fra Svenskarnas Parti taler på Limhamn torv; Facebook)

Selvom den yderste venstrefløj historisk set altid kunne finde en undskyldning for at knægte politiske modstanderes forsamlingsfrihed, så hersker der i medierne en iboende ubalance. Militante maskerede venstreradikale der angriber et lovligt anmeldt arrangement beskrives eufemisk som ‘venstrefløjs-aktivister’ (EB), “demonstranter fra venstrefløjen” (EB), “demonstranter fra den politiske venstrefløj” (JP.dk/Ritzau) eller “aktivister fra Danmark” (TV2/Politiken).

Omvendt med Svenskarnas Parti – der i flæng beskrives som værende nazister (Læs: nationale socialister) eller højreekstremister. Medierne bruger ideologiske etiketter i flæng, og kunne ligeså godt droppe legene og kalde anti-nationalisterne for ‘de gode’ og nationalisterne for ‘de onde’. Så slap vi i det mindste for omskrivningerne.

(MSM: ‘aktivister’ konfronterer politiet, nogle af dem er ‘danskere’)

Havde det lykkedes 500 eller flere venstreradikale at tæske SVP’ere bag politiets barrikader, ville medierne have skrevet om ‘sammenstødet’, men politiet gjorde sit arbejde, og møder nu hård kritik. De mange venstreradikale organisationer der var involveret i mobiliseringen kom ikke desto mindre for gadekampene, og i lighed med tidligere episoder (eks. Greve, 2011), konfronterede de i mangel af bedre kampklædte betjente, måtte de nøjes med at bekrige kampklare repræsentanter for ordensmagten.

Flere end ti venstreradikale endte på hospitalet, enkelte hårdt sårede, men kun tre blev i sidste ende sigtet for optøjer, ulovlig våbenbesiddelse og vold mod tjenestemand’. Slaget på Limhamns torv inkluderede ifølge svenske medier, kast med brosten, flasker, fyrværkeri, hjemmelavede bomber, spark mod heste, slag med køller, balloner med ammoniak og angreb på ambulancepersonale. Hvis det ikke er venstreradikalisme – så eksisterer det ganske enkelt ikke.

To af de sårede var i øvrigt tilrejsende danskere, herunder den halv-maskerede fantast der i kampens hede valgte at stå i vejen for en langsomt kørende mandskabsvogn. På stedet ses en aggressiv Daniel Rask (iført en grøn trøje), tidligere sekretær for Socialistisk Ungdomsfront i København.

(SVT, Sydnytt, 23. august 2014: Här kör polisen på en demonstrant; Se også Aftonbladet)

(Sydsvenskan, 23. august 2014: Hård konfrontation vid nazistmötet i Limhamn)

Blandt de sårede svenskere var Rode Grönkvist, endnu en venstrerevolutionær.

(Rode Grönkvist, aktiv i Ung Vänster Skåne; Foto: Facebook)

“Jag var här för att protestera mot nazismen och så får man stryk av polisen.” (Rode Grönkvist til Expressen)

Stemningen er ond når venstreradikale hidser hinanden op, og det gik denne gang også udover en fotograf. Niklas G. Wibom skriver på Facebook.

“Jag stod vid staketet, i min egenskap av fotojournalist , och observerade/filmade SvP (Svenskarnas Parti) och polisen.
Plötsligt blir jag attackerad av 4 AFA medlemmar , där 2 försöker hålla fast mig tryckt mot staketet, medans en kvinna och en man sticker ned händerna i fickorna på mig och börjar sno mina saker. Mannen bredvid i 75 års åldern blir ochså attackerad…

Tar ny position vid kyrkan 150 meter bort och fortsätter filma och observera, Men blir på hemvägen från demonstrationen åter påhoppad av AFAmedlemmar ,men denna gången flyr dem då polisen uppmärksammar det. …

På bilden nedan finner ni 2 av de som försökte råna mig.” (

(Id’et som Ragnar B. Suneson og Carolina Pettersson, begge aktive i socialdemokratiske SSU)

Nu går historien sin vante gang. Fotografen kaldes ‘nassesvin’, og i skrivende stund cirkulerer mandens privatadresse i venstreradikale fora med tilføjelsen: “Om ni önskar utföra hembesök, then go for it.” . Uanset hvordan det hele ender, så vil han ikke fremover kunne dække politiske demonstrationer. Sådan er virkeligheden.

Politiet er en del af System-Sverige, og hermed også en del af problemet. I stedet for at gå i rette med voldsparate venstreradikale, argumenteres der defensivt, med beklagelse over at der nu kommer fokus på volden ikke på den fredelige manifestation mod racisme. Sålænge politiet leger smagsdommere, lugter den yderste venstrefløj blod – og næste gang kan den meget vel komme fra familiefædre i uniform.

Diverse.

“The Only good fascist is a dead one.” (#kämpamalmö på Twitter, 23. august 2014)

Det er bedre at de stopper nazistene fra å ha møter. Jeg har aldri vært så redd i hele mitt liv som når de sendte hestene rett mot folk. Det var forferdelig.” (Eva Nikkonen, Limhamn; VG via Aftonbladet)

“Det är direkt övervåld från polisens sida. Varför skyddar de nazister när de säger att de ska skydda demokratin?” (Gabriel Pérez Santiago, demonstrant – aktiv i Vänsterpartiet; Svenska Dagbladet)

“Man verkar ha brukat ett kraftigt övervåld. Detta måste utredas omedelbart.” (Gudrun Schyman, Feministiskt Initiativ; Expressen)

“Tidligere på dagen fortalte talsmanden for Skåne Racisme, Matilda Renkvist, at de ville forhindre nazisterne i at holde deres møde.” (Ekstra Bladet)

“Vi är väldigt förvånade och chockade över polisens våldsupptrappning.” (Matilda Renkvist, Skåne mot rasism; SVT)

(#kaempamalmoe på Twitter, 23. august 2014)



19. august 2014

Undervisningsmiljøet på Det Frie Gymnasium: ‘Hæng Helle’, “Bekæmp fascismen – Skyd en politimand”

“RUC ender som marxistisk missionsanstalt”, sagde socialdemokraten Erling Olsen om Roskilde Universitetscenter, kort efter oprettelsen i 1972. Her mere end 40 år efter indhenter medierne stadig bevidstløst udtalelser fra RUC-skolede kulturmarxister, der ikke bare ser det som sin opgave at forstå samfundet, men ligeså meget, at dreje den hen i den af dem ønskede retning. Halv-videnskabelige maksimalstats-aktivister, kunne man sige.

Før ungmarxisterne kan komme på RUC, må de have en adgangsgivende uddannelse. For mange af de mere yderligtgående er det en gymnasieuddannelse på Nørrebro’s Det Frie Gymnasieum, grundlagt et par år før RUC, som en del af samme tidsånd.

“… på DfG var alle jo marxistiske. De var maoister, trotskister, kommunister og hvad hedder det, leninister og ved du hvad, det var egentlig ikke så sjovt, fordi i stedet for at prøve på at skabe noget nyt og få noget nyt op at stå på nogle andre præmisser. I stedet for skulle man hele tiden sidde og læst i das kapital om, hvad man nu skulle mene og gøre. Men jeg sagde ikke meget om det, for mit helbred var sådan set grund nok til det…. jeg oplevede sådan set, at det var ikke det jeg havde tænkt mig at lave. Jeg havde ikke tænkt mig at lave et revolutionært, marxistisk gymnasium… (Rektor Adrian Bentzon, der forlod skolen i 1974; Rudar.RUC.dk, s. 51f)

Her gik venstreradikale navne som Bjørn Frank Jensen (Rebel – revolutionære unge socialister), Esben Plenge (Antifascistisk Aktion, Homo/Aktion mv.) og den senere studievejleder samme sted, Pernille Rosenkrantz-Theill, der var tilknyttet flere af de nævnte organisationer. Hun spillede en afgørende ved malerangrebet på statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2003.

I dag kom det frem at Anklagemyndigheden opgiver ankesagen mod AFA/Redox-sagen, og så kan jeg passende nævne Ivan Elmelund Degn (Researchkollektivet Redox), som værende en af skolens tidligere elever.

Blandt de tidligere elever på skolen er også en perlerække af ‘progressive’ kendisser, det være sig sig eksempelvis Iben Hjejle, Klaus Bondam, Natasja Saad, Lotte Heise, Lil’ Kaka, Rina Ronja Kari, og Nicholas Westwood Kidd. Sidstnævnte blev for et par år siden landskendt for “Jeg håber, nogle dræber Pia K og Morten Messerschmidt”. Han fortrød udtalelsen, da han fandt ud af, at dødstrusler ikke accepteres i den brede offentlighed.

(Det Frie Gymnasium, Møllegade, 2200 København N)

Det Frie Gymnasium har gennem mere end 40 år været et samlingspunkt for den yderste venstrefløj. Elever herfra spillede en hovedrolle under besættelsen af Schiønning & Arvé i 1981, og ikke overraskende var det her en del af planlægningen i forsvaret for Jagtvej 69 fandt sted før rydningen i 2007.

Forbindelsen til Ungdomshuset er ikke bare persongalleriet, men også omgivelserne. Herunder 23 billeder af undervisningsmiljøet anno 2014 på Det Frie Gymnasium.

Indgang.

“Ungdomshuset Dortheavej 61″

Trapper.

Gange.

“Bekæmp fascismen – Skyd en politimand”

“Ny skandale på Det Frie Gymnasium” (EB-spiseseddel, se herunder)

“Ifølge Ritzau stoppede politiet i fredags elever i at øve stenkast mod en papfigur, der skulle ligne en politibetjent, da skolen holdt idrætsdag i Fælledparken i København.” (TV2 Nyhederne, 19. august 2007)

Klasseværelser.

“Hæng Helle”

“Grib dagen – Pjæk!”

“Så er du højrefløjspolitiker der sender panser’ ud, så skal du ha’ på din samvittighed, ‘Jeg flår hans lille hjerne (ud) – Autonome”

“The only good fascist is a dead fascist. The only thing better is when he tells you where to find his friends”

“A.C.A.B. Anticop Antifa”

“Kill…”

Døre, vægge mv.

“Antifascisme er frihedskamp – fascisme er systematisk vold” (Antifascistisk Aktion)

“St. Pauli? Heilige Scheisse – No Pope of Rome”

“Glem ikke fortiden – Slå til! Mod fascisme og fremmedhad. Fred mellem folkeslag – krig mellem klasser”

“Byens Radio”

“He called me a faggot, så i called him an ambulance” (Antifascistisk Aktion)

“St. Pauli/Brøndby”

Kantine.

“Black and white – unite and fight”

Toiletter.

“For socialisme – mod fascisme” (Antifascistisk Aktion)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper