31. august 2014

Vagn Jelsøe, direktør for Forbrugerrådet – tidligere Venstresocialisterne

Forbrugerrådets direktør Vagn Jelsøe er ofte i medierne, typisk for at kritisere fri markedsdannelse, at fødevarer på grund af kapitalismens iboende defekter er dyrere end de burde være. Herunder ses han i en valgvideo for Venstresocialistene anno 1988. På daværende tidspunkt var han netop blevet ansat i Miljøministeriet, senere fik han ansættelse i Kulturministeriet og blev vicedirektør i Kunststyrelsen. (via OBO)

(Vagn Jelsøe, Venstresocialisterne, 1988; Youtube)

Oploadet Kl. 12:39 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


24. august 2014

Slaget på Limhamns torv: Venstreradikale konfronterede politiet med sten, flasker, køller og ammoniak

I går havde Dansk Kultur indkaldt til møde i Vanløse Kulturhus, hvor Hallstein Bjørnbak skulle holde en tale. Racismefri by skriver på Facebook, at “dette møde bør aflyses”, da “Vanløse Kulturhus skal være et mangfoldigt og rummeligt sted”, hvor alle kan føle sig trygge. Det oplyses, at Hallstein Bjørnbak blandt andet har ‘deltaget i paneldebat’ med nazister, og det bruges som argument at Danskernes Parti reklamerer for arrangementet.

En 71-årig nationalist udgør næppe en trussel mod nogen, men ydre fjender er en nødvendighed, når man tilhører et segment for hvem den politiske gadekamp er et mål i sig selv. Mødet fandt mig bekendt sted uden fysiske angreb, velsagtens fordi op imod 200 danske venstreradikale havde taget med Antifascistisk Aktion over sundet, for at deltage i moddemonstrationen mod det, som venstreradikale EXPO betegner som “Nazis’ biggest demonstration of strength… since WW2″. Billedet herunder siger alt.

(Stefan Jacobsson fra Svenskarnas Parti taler på Limhamn torv; Facebook)

Selvom den yderste venstrefløj historisk set altid kunne finde en undskyldning for at knægte politiske modstanderes forsamlingsfrihed, så hersker der i medierne en iboende ubalance. Militante maskerede venstreradikale der angriber et lovligt anmeldt arrangement beskrives eufemisk som ‘venstrefløjs-aktivister’ (EB), “demonstranter fra venstrefløjen” (EB), “demonstranter fra den politiske venstrefløj” (JP.dk/Ritzau) eller “aktivister fra Danmark” (TV2/Politiken).

Omvendt med Svenskarnas Parti – der i flæng beskrives som værende nazister (Læs: nationale socialister) eller højreekstremister. Medierne bruger ideologiske etiketter i flæng, og kunne ligeså godt droppe legene og kalde anti-nationalisterne for ‘de gode’ og nationalisterne for ‘de onde’. Så slap vi i det mindste for omskrivningerne.

(MSM: ‘aktivister’ konfronterer politiet, nogle af dem er ‘danskere’)

Havde det lykkedes 500 eller flere venstreradikale at tæske SVP’ere bag politiets barrikader, ville medierne have skrevet om ‘sammenstødet’, men politiet gjorde sit arbejde, og møder nu hård kritik. De mange venstreradikale organisationer der var involveret i mobiliseringen kom ikke desto mindre for gadekampene, og i lighed med tidligere episoder (eks. Greve, 2011), konfronterede de i mangel af bedre kampklædte betjente, måtte de nøjes med at bekrige kampklare repræsentanter for ordensmagten.

Flere end ti venstreradikale endte på hospitalet, enkelte hårdt sårede, men kun tre blev i sidste ende sigtet for optøjer, ulovlig våbenbesiddelse og vold mod tjenestemand’. Slaget på Limhamns torv inkluderede ifølge svenske medier, kast med brosten, flasker, fyrværkeri, hjemmelavede bomber, spark mod heste, slag med køller, balloner med ammoniak og angreb på ambulancepersonale. Hvis det ikke er venstreradikalisme – så eksisterer det ganske enkelt ikke.

To af de sårede var i øvrigt tilrejsende danskere, herunder den halv-maskerede fantast der i kampens hede valgte at stå i vejen for en langsomt kørende mandskabsvogn. På stedet ses en aggressiv Daniel Rask (iført en grøn trøje), tidligere sekretær for Socialistisk Ungdomsfront i København.

(SVT, Sydnytt, 23. august 2014: Här kör polisen på en demonstrant; Se også Aftonbladet)

(Sydsvenskan, 23. august 2014: Hård konfrontation vid nazistmötet i Limhamn)

Blandt de sårede svenskere var Rode Grönkvist, endnu en venstrerevolutionær.

(Rode Grönkvist, aktiv i Ung Vänster Skåne; Foto: Facebook)

“Jag var här för att protestera mot nazismen och så får man stryk av polisen.” (Rode Grönkvist til Expressen)

Stemningen er ond når venstreradikale hidser hinanden op, og det gik denne gang også udover en fotograf. Niklas G. Wibom skriver på Facebook.

“Jag stod vid staketet, i min egenskap av fotojournalist , och observerade/filmade SvP (Svenskarnas Parti) och polisen.
Plötsligt blir jag attackerad av 4 AFA medlemmar , där 2 försöker hålla fast mig tryckt mot staketet, medans en kvinna och en man sticker ned händerna i fickorna på mig och börjar sno mina saker. Mannen bredvid i 75 års åldern blir ochså attackerad…

Tar ny position vid kyrkan 150 meter bort och fortsätter filma och observera, Men blir på hemvägen från demonstrationen åter påhoppad av AFAmedlemmar ,men denna gången flyr dem då polisen uppmärksammar det. …

På bilden nedan finner ni 2 av de som försökte råna mig.” (

(Id’et som Ragnar B. Suneson og Carolina Pettersson, begge aktive i socialdemokratiske SSU)

Nu går historien sin vante gang. Fotografen kaldes ‘nassesvin’, og i skrivende stund cirkulerer mandens privatadresse i venstreradikale fora med tilføjelsen: “Om ni önskar utföra hembesök, then go for it.” . Uanset hvordan det hele ender, så vil han ikke fremover kunne dække politiske demonstrationer. Sådan er virkeligheden.

Politiet er en del af System-Sverige, og hermed også en del af problemet. I stedet for at gå i rette med voldsparate venstreradikale, argumenteres der defensivt, med beklagelse over at der nu kommer fokus på volden ikke på den fredelige manifestation mod racisme. Sålænge politiet leger smagsdommere, lugter den yderste venstrefløj blod – og næste gang kan den meget vel komme fra familiefædre i uniform.

Diverse.

“The Only good fascist is a dead one.” (#kämpamalmö på Twitter, 23. august 2014)

Det er bedre at de stopper nazistene fra å ha møter. Jeg har aldri vært så redd i hele mitt liv som når de sendte hestene rett mot folk. Det var forferdelig.” (Eva Nikkonen, Limhamn; VG via Aftonbladet)

“Det är direkt övervåld från polisens sida. Varför skyddar de nazister när de säger att de ska skydda demokratin?” (Gabriel Pérez Santiago, demonstrant – aktiv i Vänsterpartiet; Svenska Dagbladet)

“Man verkar ha brukat ett kraftigt övervåld. Detta måste utredas omedelbart.” (Gudrun Schyman, Feministiskt Initiativ; Expressen)

“Tidligere på dagen fortalte talsmanden for Skåne Racisme, Matilda Renkvist, at de ville forhindre nazisterne i at holde deres møde.” (Ekstra Bladet)

“Vi är väldigt förvånade och chockade över polisens våldsupptrappning.” (Matilda Renkvist, Skåne mot rasism; SVT)

(#kaempamalmoe på Twitter, 23. august 2014)



19. august 2014

Undervisningsmiljøet på Det Frie Gymnasium: ‘Hæng Helle’, “Bekæmp fascismen – Skyd en politimand”

“RUC ender som marxistisk missionsanstalt”, sagde socialdemokraten Erling Olsen om Roskilde Universitetscenter, kort efter oprettelsen i 1972. Her mere end 40 år efter indhenter medierne stadig bevidstløst udtalelser fra RUC-skolede kulturmarxister, der ikke bare ser det som sin opgave at forstå samfundet, men ligeså meget, at dreje den hen i den af dem ønskede retning. Halv-videnskabelige maksimalstats-aktivister, kunne man sige.

Før ungmarxisterne kan komme på RUC, må de have en adgangsgivende uddannelse. For mange af de mere yderligtgående er det en gymnasieuddannelse på Nørrebro’s Det Frie Gymnasieum, grundlagt et par år før RUC, som en del af samme tidsånd.

“… på DfG var alle jo marxistiske. De var maoister, trotskister, kommunister og hvad hedder det, leninister og ved du hvad, det var egentlig ikke så sjovt, fordi i stedet for at prøve på at skabe noget nyt og få noget nyt op at stå på nogle andre præmisser. I stedet for skulle man hele tiden sidde og læst i das kapital om, hvad man nu skulle mene og gøre. Men jeg sagde ikke meget om det, for mit helbred var sådan set grund nok til det…. jeg oplevede sådan set, at det var ikke det jeg havde tænkt mig at lave. Jeg havde ikke tænkt mig at lave et revolutionært, marxistisk gymnasium… (Rektor Adrian Bentzon, der forlod skolen i 1974; Rudar.RUC.dk, s. 51f)

Her gik venstreradikale navne som Bjørn Frank Jensen (Rebel – revolutionære unge socialister), Esben Plenge (Antifascistisk Aktion, Homo/Aktion mv.) og den senere studievejleder samme sted, Pernille Rosenkrantz-Theill, der var tilknyttet flere af de nævnte organisationer. Hun spillede en afgørende ved malerangrebet på statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2003.

I dag kom det frem at Anklagemyndigheden opgiver ankesagen mod AFA/Redox-sagen, og så kan jeg passende nævne Ivan Elmelund Degn (Researchkollektivet Redox), som værende en af skolens tidligere elever.

Blandt de tidligere elever på skolen er også en perlerække af ‘progressive’ kendisser, det være sig sig eksempelvis Iben Hjejle, Klaus Bondam, Natasja Saad, Lotte Heise, Lil’ Kaka, Rina Ronja Kari, og Nicholas Westwood Kidd. Sidstnævnte blev for et par år siden landskendt for “Jeg håber, nogle dræber Pia K og Morten Messerschmidt”. Han fortrød udtalelsen, da han fandt ud af, at dødstrusler ikke accepteres i den brede offentlighed.

(Det Frie Gymnasium, Møllegade, 2200 København N)

Det Frie Gymnasium har gennem mere end 40 år været et samlingspunkt for den yderste venstrefløj. Elever herfra spillede en hovedrolle under besættelsen af Schiønning & Arvé i 1981, og ikke overraskende var det her en del af planlægningen i forsvaret for Jagtvej 69 fandt sted før rydningen i 2007.

Forbindelsen til Ungdomshuset er ikke bare persongalleriet, men også omgivelserne. Herunder 23 billeder af undervisningsmiljøet anno 2014 på Det Frie Gymnasium.

Indgang.

“Ungdomshuset Dortheavej 61″

Trapper.

Gange.

“Bekæmp fascismen – Skyd en politimand”

“Ny skandale på Det Frie Gymnasium” (EB-spiseseddel, se herunder)

“Ifølge Ritzau stoppede politiet i fredags elever i at øve stenkast mod en papfigur, der skulle ligne en politibetjent, da skolen holdt idrætsdag i Fælledparken i København.” (TV2 Nyhederne, 19. august 2007)

Klasseværelser.

“Hæng Helle”

“Grib dagen – Pjæk!”

“Så er du højrefløjspolitiker der sender panser’ ud, så skal du ha’ på din samvittighed, ‘Jeg flår hans lille hjerne (ud) – Autonome”

“The only good fascist is a dead fascist. The only thing better is when he tells you where to find his friends”

“A.C.A.B. Anticop Antifa”

“Kill…”

Døre, vægge mv.

“Antifascisme er frihedskamp – fascisme er systematisk vold” (Antifascistisk Aktion)

“St. Pauli? Heilige Scheisse – No Pope of Rome”

“Glem ikke fortiden – Slå til! Mod fascisme og fremmedhad. Fred mellem folkeslag – krig mellem klasser”

“Byens Radio”

“He called me a faggot, så i called him an ambulance” (Antifascistisk Aktion)

“St. Pauli/Brøndby”

Kantine.

“Black and white – unite and fight”

Toiletter.

“For socialisme – mod fascisme” (Antifascistisk Aktion)



17. august 2014

Demokratisk socialist: “Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.”

Det er ikke meget demokratiske socialister har til fælles med den revolutionære af slagsen, men i forhold til højrefløjen er de enige. Herunder to citater sakset fra Facebook i går.

“… den åbenlyse højreradikale antisemitisme der florerer i nogle muslimske miljøer på Nørrebro.” (Niels Jespersen, 16. august 2014)

“Talte i dag til demonstration til støtte for kurdernes kamp imod højreekstremisterne i Islamisk Stat.” (Nikolaj Villumsen, 16. august 2014)

(‘Frede Uttussui’, antinational venstreekstremist; Foto: Facebook)

Kommentar om nationalisme af ikke-revolutionære Niels Jespersen i Information – Venstrefløj, kend dine værdier.

“Martin Geertsens (V) sommeragurk om en særlig dansk værdikanon medførte i sidste uge forudsigelig forargelse på venstrefløjen. Enhedslistens Per Clausen slog i Berlingske til lyd for, at der slet ikke findes særligt danske værdier – det kommer jo alligevel alt sammen fra udlandet. Det er ifølge Clausen nationalistisk overhovedet at tale om danske værdier…

Danske værdier findes. Det gør de i kraft af, at millioner af danskere føler dem. … Hvis danskerne bliver enige om, at noget er en dansk værdi, så er det en dansk værdi. Der findes ikke copyright på følelser. …

Martin Geertsens forslag til danske værdier er tolerance, tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed og respekt. Otte konkrete værdier, der historisk har været forbundet med den demokratiske venstrefløj. Han taler ikke om nationalisme, kongerækker, gudsfrygt, autoritet og hierarki.

Men i stedet for at juble over, at danskerne, ja, selv borgerlige, omfavner socialistiske værdier, vil venstrefløjen hellere rase over, at danskhed kan fortolkes positivt. Venstrefløjen er så fastlåst i sin selvopfattelse som modkultur, at den forspilder chancen for at fortælle om en åben positiv danskhed, som man har lyst til at være en del af.

Når Per Clausen ikke vil tale om danske værdier, er det selvfølgelig af hensyn til efterkommerne af flygtninge og indvandrere. Han er bange for, at især muslimerne skal føle sig ekskluderede af snakken om danske værdier. Men det er misforstået tolerance at tro, at vi skal tilbyde de nye danskere et værdineutralt rum. Det er meget nemmere at være gæst og falde til, hvis der er klare regler. Intet er værre end en vært, der siger, at man skal opføre sig som hjemme, men i virkeligheden har opstillet tusindvis af uskrevne regler for god opførsel. Man kan ikke have fællesskab uden fælles værdier. Hvis vi opgiver det, opgiver vi reelt drømmen om det samfundsmæssige fællesskab, som er velfærdsstaten. …

Med sin modvilje mod alt nationalt svigter venstrefløjen sin historie og frasiger sig nogle af sine største sejre. Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.



22. juli 2014

Hamas-tro kommunist citeres i danske medier: Israel går efter civile, ikke ‘palæstinensiske soldater’…

Den pro-palæstinensiske kommunist Mads Gilbert blev i går citeret i Ekstra Bladet, som værende en der norsk læge der arbejdede ‘frivillig på Shifa Hospitalet’ i Gaza, og her til morgen kunne man høre ham i P1 Morgen. Han betragtede sig selv som ‘talsmand’, men sagde ikke for hvem. Makes me wonder.

Sidste tirsdag forsøgte PA-undhedsminister Jawad Awwad at besøge hospitalet, som respræsentant for samlingsregeringen. Han fik ikke lov til at komme indenfor, da hospitalet ifølge Washington Post var blevet “a de faco headquarters for Hamas leaders, who can be seen in the hallways and offices”. Såvidt konteksten.

Fra dagens P1 Morgen – Norsk læge i Gaza: De føler sig glemt af verdensssamfundet.

P1-vært: Først skal vi til Gaza, hvor de samlede dødstal i går rundede de 550, og det internationale samfund kæmper for at få parterne til at indgå våbenhvile. Men selv om det israelske militær har mistet det højeste antal soldater i mange år, ja, så har den israelske regering ikke i sinde at skabe fred lige nu. … Vi begynder timen inde i Gaza. Vi har nemlig talt med en oprørt norsk læge som i disse dage hjælper til på områdets største hospital, hvor det ene offer efter det andet bliver bragt ind.

P1-Korrespondent: Vi er ude foran akutmodtagelse på Shifa Hospitalet i Gaza. Indenfor er den norske læge og professor Mads Gilbert en af dem der tager imod. … Siden 80′erne har han jævnligt hjulpet på palæstinensiske hospitaler. … Shifa Hospitalet har 1800 ansatte, så medicinsk gør Mads Gilbert ikke den store forskel, siger han selv. Men som eneste udenlandske læge er hans rolle som talsmand vigtig, mener han.

Mads Gilbert, læge: Jeg er et øjenvidne, og jeg synes det er en vigtig medicinsk opgave at meddele verden, hvad der er årsagen til de sundhedsprobblemer, for de patienter, jeg har ansvaret for.

P1-korrespondent: – Og i Gaza det spørgsmål enkelt at svare på, siger han.

Mads Gilbert: Det overvejende altoverskyggende problem er den israelske bombning af Gaza og civilbefolkningen.

P1-korrespondent: – Og israelske myndigheders besked om at de forsøger at beskytte civilbefolkningen, giver han ikke meget for.

Mads Gilbert: Det er vel med respekt at melde en af de mest utrolige propaganda-bluff i denne krig.

P1-korrespondent: … måske to militante palæstinensere har han set blandt de dræbte (Gilbert: “… soldater, palæstinensiske soldater”)

[...]

P1-korrespondent: Ikke alene har Mads Gilbert svært ved at se at civilbefolkningen bliver beskyttet.

Mads Gilbert: Tværtimod, så virker det som om Israel vælger at lade civilbefolkning bløde og dø, og lade dem være et mål, for at knække den palæstinensiske vilje til modstandskamp.

NB: Da det er svært at transskribere norsk, og korrespondenten ikke gengiver ordret, kan Mads Gilbert være citeret upræcist.



17. juli 2014

Venstreekstremist skyder politimand, kommunist laver scene i EU-parlament, DR skriver om racismedom

De danske medier skriver kun om græsk politik, når emnet er højreradikale Golden Dawn. I går blev Nikos Maziotis fra den græske terrororganisation Revolutionary Struggle anholdt efter et skudopgør i Athen, og selvom han skød en politimand i benet, så blev det ikke en sag for de danske medier. (fraregnet BT)

Herunder et foto fra Europaparlamentet, tirsdag ved middagstid. Marine Le Pen har fået ordet for at tale om valget af den kommende EU-præsident, men afbrydes af Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece (KKE). Europaparlamentsformand Martin Schultz irettesætter ham, og må til sidst indkalde en vagt.

(Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece i EU-parlamentet, 15. juli 2014; YT)

Nogenlunde samtidig

“Eks-politiker i fængsel for at kalde minister abe” (DR Online om tidligere Front National-politikers racismedom for Facebook-ytring, 16. juli 2014 Kl. 06.53)

“Tidligere politiker skal i fængsel: Kaldte minister for abe” (DR Online, 16. juli 2014 Kl. 14.21)



16. juli 2014

Typisk DR-underholdning: 100 millioner døde, men ‘livsstilseksperten’ smiler alligevel når Mao nævnes…

Jeg forsøger at mobilisere min politiske tolerance, men mediebilledet er et væg-til-væg-tæppe af kulturel venstreorienterethed. I dag kom jeg for skade, at se lidt DR1, hvor Jens ‘det har de rigtig godt af’ Blauenfeldt var vært for et afsnit af Kender du typen? med reklamedirektør Niels Folman og ‘livsstilsekspert’ Anne Glad.

På baggrund af husets udseende, skulle de gætte hvem der boede i det. På reolen var blandt andet Mao’s samlede værker, noget der ifølge Anne Glads mimik og gestik var helt uproblematisk, og i konteksten ligefrem blev associeret med gode værdier såsom ‘større fælles ansvarlighed’.

Jens Blauenfeldt, vært: Jeg vil lige hive et par bøger frem her. Han er vokset op med en af de to bøger her. Er han vokset op med Bibelen eller Mao Tsetungs samlede værker, eller undskyld, udvalgte værker er det kun?

Anne Glad, ‘livsstilsekspert’: Altså, det jeg vil sige, det baserer jeg udelukkende på det billede vi så af ham i starten. Når jeg vælger Mao Tsetung, for det er en lille skare i Danmark der har gjort det.

[...]

Jens Blauefeldt: Er han medlem af en A-kasse? …

Anne Glad: - Ja, vi er begyndt at melde os ind igen efter der har været en årrække, hvor vi bare har tænkt, at alting så så lyst og fantastisk ud, og enhver var sin egen lykkes smed. Nu begynder vi igen, at få en ny større fælles ansvarlighed, og vi kan også godt se, at der er noget fornuftigt i at forsikre os.

[...]

Jens blauenfeld: Nu skal du fortælle mig hvilken skole han gik på. Er det den lokale lilleskole hvor der er lagt vægt på musik og kunst, eller er det den helt almindelige folkeskole… Hvad appellerer til ham?

Anne Glad: Det kunne faktisk være et sted hvor personen selv har gået i skole som barn. Den der socialistiske lilleskole passer rigtigt fint med Mao. Det er sådan den lidt søgende venstreorienterede del af befolkningen, som sender deres børn i lilleskole. … [storsmiler]

Jens Blauenfeldt: Som du selv har været inde på, så har han gået på en marxistisk-leninistisk lilleskole da han var barn, så han er blevet vaccineret mod alternative undervisningsformer.

(DR1, Kender du typen?, 2010/6; Foto: Collage)

Manden der var blevet opdraget i et kommunistisk hjem var Steen Bocian, cheføkonom for Danske Bank, og en af de mest citerede økonomer. Mao-bøgerne var arvestykker.

Oploadet Kl. 17:51 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


17. juni 2014

Brasilien: Kommunistiske revolutionære demonstrerer mod VM – Ekstra Bladet kalder dem ‘VM-aktivister’

På Ekstra Bladets video kan man se bannere for den klassekæmpende studenterorganisation ANEL, samt PSTU (Partido Socialista dos Trabalhadores Unificado, et af Brasiliens trotskistiske partier. På alle serier jeg har set fra Belo Horizonte fremgår det tydeligt, at dem Ekstra Bladet kalder ‘vm-aktivister’, i virkeligheden er identisk med den revolutionære venstrefløj, herunder kommunistiske kamporganisationer.

Fra EB.dk – TV: Politi anholder maskerede VM-aktivister med Molotov-cocktails.

“Den brasilianske VM-by Belo Horizonte var lørdag vært for kampen mellem Colombia og Grækenland, men samtidig var byen også scene for en demonstration mod VM og FIFA. … Ifølge lokale medier blev mindst 11 mennesker anholdt for at bære masker, lige som der blev fundet Molotov-cocktails på flere af demonstranterne.

(flere billeder på EM.com.br)



10. juni 2014

Blüdnikow: Venstrefløjen kæmpede for Castros mand i København, var en del af marxistisk terrorgruppe

Murens fald har ændret vilkårene for rødgardisterne. Hvor de i 1970′erne offentligt kæmpede marxistiske terroristers sag, så må de i dag nøjes med at bekæmpe den demokratiske højrefløj. Lang og interessant gennemgang af Mexicanersagen i Berlingske af Bent Blüdnikow, der også har udgivet historien som ‘single‘ – Castros mand i København.

“Den 1. april 1977 blev en ung mexicaner ved navn Jaime Okusono Martinez arresteret i København. PET mistænkte ham for spionage til fordel for Fidel Castros kommunistiske Cuba. Han færdedes i det venstreorienterede miljø og boede i et kollektiv i Bagsværd.

Anholdelsen og senere truslen om at udvise Jaime skabte et ramaskrig. Der blev samlet 24.000 underskrifter ind mod fængslingen. Der blev lavet protestdemonstrationer med tusindvis af mennesker. Der blev indspillet plader, hvor Troels Trier, Arne Würgler, Niels Skousen og andre fra musikbranchen sang til fordel for ham. I Information førte man kampagne for Jaime. Forfatteren Jan Guillou kom til København og talte hans sag. Suzanne Brøgger skrev protestbrev, og Johannes Møllehave digtede mod justitsminister Orla Møller (S), der havde beordret Jaime udvist. Mexicaner-sagen, som den blev kaldt, blev en af 1970ernes største politiske sager og medførte en offentlig debat om udlændinges retsforhold.

Og den trak politiske spor helt frem til vedtagelsen af udlændingeloven i 1983.

[...]

Jaime var født i Mexico i byen Monterey. … Han blev uddannet som ingeniør og dukkede i 1970 op i først Tyskland og siden Danmark, hvor han blev gift med en dansk pige og dermed automatisk fik statsborgerskab. Jaime blev en del af ungdomsbevægelsen i Danmark og kom bl. a. på tur med Den rejsende Højskole til Latinamerika, og senere slog han sig ned i et kollektiv i Bagsværd på Sæbjørnsvej.

Nogle år senere dukkede Jaimes bror Tomas op i Sverige, hvor han blev gift med en ung kvinde ved navn Elle-Kari Höjeberg. Parret havde forbindelse til andre latinamerikanere, der var kommet fra Cuba til Sverige. Flere af dem havde forbindelse med en tysk terrorist i Sverige ved, navn Norbert Kröcher. Han havde fået den ide at få de tyske terrorister, der var blevet udvist til Tyskland efter ambassade-besættelsen, frigivet ved en aktion. Planen var at kidnappe integrationsminister Anna-Greta Leijon, som Kröcher mente havde ansvaret for udleveringen af terroristerne.

Kröchers bande ville efter kidnapningen anbringe hende i en lille træboks og kræve terroristerne løsladt. For at sætte skub i forhandlingerne, hvis det gik trægt, ville man sprænge en svensk avis samt synagogen i luften. Hvis alt fejlede, var Kröchers bande parat til at likvidere Leijon. Så langt kom det aldrig, for det svenske sikkerhedspoliti havde haft mistanke til Kröcher og anholdte ham 1. april 1977.

Svensk efterretningstjeneste havde fået mistanke, fordi den i længere tid havde fulgt Elle-Kari Höjeberg. Tjenesten mente, at hun havde været ambassadebesætterne behjælpelig. Deres observationer ledte til hendes lejlighed og dermed til Tomas Martinez og kredsen af latinamerikanere, hvoraf flere var med i Kröchers bande. …

Jaime havde en række dækadresser, han ringede ofte til Cuba og havde endvidere nær kontakt med sin bror Tomas, sin svigerinde Elle-Kari Höjeberg samt med latinamerikaneren Armando Gonzales Carillo i Stockholm, der var med i Kröchers bande. Carillo havde foruden træning i spionage på Cuba også været på et længere træningsophold i Nordkorea. Jamie blev fængslet og sigtet for spionage til fordel for Cuba, og tre af hans danske venner fra Sæbjørnsvej blev ligeledes sigtet efter den milde spionparagraf.

Jaime indrømmede, at han havde brugt dækadresser, koder og dæknavne, men han hævdede, at det skyldtes frygten for Mexicos spioner. Han indrømmede også talrige telefonopringninger til Cuba, men politiet havde det problem, at der ikke var fældende beviser, og man formodede, at Jaime havde nået at tilintetgøre bevismateriale.

Jørn Bro siger i dag: ‘Vi var i tæt samarbejde med norsk og svensk efterretningstjeneste. Fra det øjeblik Tomas og Jaime blev anholdt i Oslo, var vi på sagen. Og da Kröcher-banden blev afsløret, skete det i samarbejde med os i København, så vi kunne koordinere det med vor anholdelse af Jaime. Jeg var i Stockholm og se den trækasse, som Leijon skulle holdes fangen i, og det var i sig selv rystende, for den var ganske lille. Vi var klar over, at terroren havde nået Skandinavien for alvor.’

Mistanken mod Jaime så egentlig velbegrundet ud, for PET havde stakkevis af aflytningsrapporter og observationer liggende. Desuden fik man oplysninger fra andre landes efterretningstjenester…

PET konkluderede i et udateret notat, der ligger i PETs arkiv: ‘De efterfølgende undersøgelser gav de vesteuropæiske sikkerhedstjenester grundlag for konstatering af den cubanske efterretningstjenestes aktive involvering, ikke blot i planlægning, men også i udførelsen af terrorhandlinger og for konstatering af et nært samarbejde mellem DGI (den cubanske efterretningstjeneste) og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.’

PETs vurdering af Jaime var: ‘Jaime er åbenbart veltrænet i konspirativ teknik. Han har haft en ledende funktion, også i forholdet til sine stockholmske kontakter i forbindelse med indslusningen af latinamerikanske terrorister til Vesteuropa. Operation Europa finansieres af den cubanske efterretningstjeneste DGI. Den har til formål på længere sigt at undergrave de vesteuropæiske stater samt at yde direkte støtte til lokale subversive og voldelige revolutionære bevægelser. Selv om det ikke er bevist, er det med baggrund af det anførte PETs overbevisning, at Jaime er en af lederne ved opbygningen af en Europa-brigade.’

PET følte sig overbevist om Jaimes skyld. Men venstrefløjen var derimod sikker på, at han var ganske uskyldig, samt at PET og justitsminister Orla Møller var ude i et ondsindet forsøg på at sværte Cuba og venstrefløjen til. Den nyansatte journalist på Information Peter Wivel søsatte en kampagne for at bevise, at Jaime var ganske uskyldig, og i Sverige havde forfatteren Jan Guillou et vist held med ligeledes at påstå, at de fængslede var uskyldige.

Kampagnen blev en succes. Modstanden mod udvisning af Jaime bredte sig til det politiske miljø, og Orla Møller, der var justitsminister i Anker Jørgensens regering, kom snart i en alvorlig politisk krise. …

‘Orla Møller forklarede…, at udvisningen af Jaime var vedtaget af Regeringens Sikkerhedsudvalg efter nøje overvejelser. Og han fik senere ombudsmandens ord for, at Jaime var en trussel mod statens sikkerhed. Med den i hånden fortsatte Orla Møller proceduren for at udvise Jaime, men det var på ingen måde let. Forfattere, kunstnere og mange andre intensiverede deres kampagne for Jaime og mod den onde Orla Møller, og det kastede regeringen Anker Jørgensen ud i en massiv krise. Sagen endte med at trække spor gennem dansk politik frem til begyndelsen af 1980erne. Det selv om ingen på det tidspunkt vidste, hvor Jaime Okusono Martinez befandt sig.”

(Særudgave af tidsskriftet Retfærd om sagens ‘repressive forløb’, 1979, red. af Henrik Zahle)



8. juni 2014

Set i fagblad for 3F Transport, Logistik & Byg, Århus: “Ned med lønarbejde og stat – Kommunisme nu!”

I seneste nummer af 3F bladet TLB NYT, er der brugt en dobbeltside om 3F’s 1. maj-arrangement i Tangkrogen i Århus. På et af de tilhørende billeder ses en ‘faglig aktiv’ kommunist. Bemærk banneren i baggrunden: “Ned med lønarbejde og stat – Kommunisme nu!”. Moderne arbejderkamp – mod lønarbejde.

(TLB NYT, juni 2014, s. 6-7: 1. maj med gøgl og alvor; collage)

Ser man på det pågældende arrangement, så bliver det kommunistiske islæt mere tydeligt. Konferencier var Anders Munk fra LO Århus (Danmarks Kommunistiske Parti, Enhedslisten), og blandt talerne var Henrik Stamer Hedin (Danmarks Kommunistiske Parti) og Nikolaj Villumsen (Socialistisk Ungdomsfront, Enhedslisten).

Blandt de syv anbefalere er Kommunistisk Parti i Danmark, Kommunistisk Parti og Danmarks Kommunistiske Parti, foruden Enhedslisten og det trotskistiske Århus mod krig og terror. Eneste ikke-kommunistiske anbefalere er således Socialdemokraterne samt DKP-udbryderne fra Socialistisk Folkeparti. Moderne arbejderkamp – for proletariatets diktatur.

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper