11. april 2019

“Kald det blot… racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd”

Det er velkendt at den yderste venstrefløj var imod indvandring i form af ‘gæstearbejdere’, lige til fremmede kulturer manifesterede sig som flygtninge og ikke som arbejdende. Det var kapitalisterne, der havde interesse i indvandring, som en tidligere kommunist pointerede i en ældre kronik i Dagbladet Information.

Et tankevækkende tilbageblik til 2. april 2001. Ph.d. Mehmet Ümit Necef i Dagbladet Information – Udfordring: Indvandring.

“‘Intet er så let som at demonstrere sit ufejlbarlige, udemokratiske sindelag, og sine moralsk uangribelige meninger … især når det intet koster. Vi kan alle være offervillige, på andres bekostning; i spørgsmålet om fremmedarbejderne, har i tusindvis af akademikere og andet godtfolk ganske tydeligt demonstreret dette for os! … Man diskuterer hen over hovedet på os arbejdere og skyder os en masse grimt i skoene, såsom racehad og egoisme; man har så forbandet travlt med at påføre os en dårlig samvittighed, der kan lukke munden på os! … Den danske arbejder ser en konkurrent i fremmedarbejderne; såvel løn- og beskæftigelsesmæssigt som på boligmarkedet. Er det i grunden så sært? … Kald det blot diskriminering eller racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd –med Hansen og Petersen, så vil jeg overlade til andre at spille internationale julemænd. Det er så nemt for udenforstående at have de helt rigtige ’fremskridtsvenlige’ internationale idéer. De kan jo sidde i deres gode, sikrede stillinger og pudse glorien uden risiko for ledighed og løn stagnation.’

I dag ville man normalt placere skribenten af denne tekst på højrefløjen. Men teksten, som de ovenstående sætninger er udvalgt fra, er blevet trykt i DASF’s ugeblad Fagbladet (nr. 3-10 februar, 1970, s. 84), og ud fra ordvalget, opfatter skribenten sandsynligvis sig selv som socialist, kommunist eller venstresocialdemokrat. Bemærk endelig paralleliteten mellem skribentens bemærkning om, at danskerne ikke skal ’spille internationale julemænd’ og den nutidige bemærkning: ‘Danmark skal ikke være verdens bistandskontor’. Og bemærkningen, ‘Kald det blot … racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd’ og en del højrepopulisters bemærkning om, at racismen i virkeligheden er fædrelandskærlighed.

… I dag er der nemlig i den offentlige debat en uhensigtsmæssig tendens til at reducere modviljen imod indvandring og etniske minoriteter til racisme og nazisme (f.eks. debatten om hvorvidt Dansk Folkeparti er ’stuerent’). Et historisk tilbageblik kan være med til at afdæmonisere den nuværende modstand mod indvandring og etniske minoriteter. En afdæmonisering er påkrævet, da man ikke kan bekæmpe et åbenbart bredt socialt fænomen, der i tidernes løb har manifesteret sig i venstre- og højrefløjsforklædninger ved at reducere det til ‘nazisme’ og ‘racisme’ eller ved at moralisere over det.

… Således kan man overføre debatten om modviljen imod indvandrere fra en perifer og sekundær diskussion om foragtelige og eksotiske nazister og racister, som let kan genkendes, rubriceres og bekæmpes til en generel debat om, hvorvidt og hvordan indvandring og tilstedeværelse af etniske minoriteter udfordrer den særlig danske (skandinaviske?) form for velfærdsstat og nationalstat. Således kan man løfte debatten op på et højere niveau.

… Hvis modstanden imod indvandring reduceres til ‘nazisme’ og ‘racisme’, dvs. til eksotiske fænomener, som foregår i skumle miljøer med formørkede argumentation à la racemæssig renhed og overlegenhed, tager man fejl i diagnosticeringen og derved i bekæmpelsen af fænomenet.”



7. april 2019

Danske Medier: Undgå sociale medier, læs journalistisk redigerede medier som ‘Dagbladet Arbejderen’

Danske Medier har iværksat en større kampagne på fleresider.dk, og her kan man læse at man læse, at der på grund af alskens falske nyheder er et stort behov for ansvarlige ‘journalistisk redigerede medier’, så partier, virksomheder eller fremmede magter ikke påvirker de kommende valg. Blandt medlemmerne af interesseorganisationen Danske Medier er Dagbladet Arbejderen, partiavis for ‘Kommunistisk Parti’.

“… netop i disse måneder står vi borgere i Danmark over for to afgørende valg. Et valg til Folketinget og et valg til Europa-Parlamentet.

Både partier, virksomheder og alle mulige andre vil gerne bestemme, hvem der bestemmer i Danmark. Og på de sociale medier kan der købes ukritisk taletid til det meste. I udlandet har vi set forsøg på, at de frie valg bliver påvirket gennem de sociale medier. Den frygt deles herhjemme både af efterretningstjenester og politikere.

Derfor er der brug for journalistisk redigerede medier. Medier, der har en ansvarshavende chefredaktør, der står til ansvar for indholdet. Medier, der ser det som deres opgave at skille skidt fra kanel, undersøge påstande, oplyse, stille spørgsmål, nuancere og søge svar.” (Fleresider.dk, Danske Medier)

(Foto: ‘Direkte påvirkning fra Kreml’ på Facebook, 6. april 2019)



3. april 2019

Lasse Birk Olesen: Er internationalismen den nye kommunisme?

Kommentar af Lasse Birk Olesen, medstifter af Tænketanken Unitos. Sakset fra Facebook.

Er internationalismen den nye kommunisme?

Kommunismen mente, at den kunne skabe et nyt menneske, der i en idealistisk altruisme alene orienterede sig efter det brede fællesskab uden nogen præference for egen vinding og uden et ønske om at prioritere familien og de nærmeste højere end andre. Den fundamentale misforståelse af menneskets natur gjorde kommunismen til den mest ødelæggende idé nogensinde målt på dødsfald. Og hvis ikke idéen på overfladen havde virket sympatisk, så ville den aldrig have fået så stor gennemslagskraft. Modsat kan det siges, at kapitalismen anerkender menneskets iboende grådighed og nepotistiske tendenser på både godt og ondt og indretter sig således, at kræfterne så vidt muligt kanaliseres hen i noget, der komme mange til gode.

Hvad nu hvis internationalismen og EU-imperialismen på samme måde faktisk bygger på en idealistisk (men falsk) forestilling om, at man kan skabe det nye internationale menneske, der føler sig lige så knyttet til en dansker som til en bulgar som til en syrer som til en somalier? Hvad nu hvis humor, omgangsformer, klæder, ritualer, religion, fælles historie med fælles forfædre, musik, og meget mere faktisk betyder noget for, hvor meget man identificerer sig med et andet menneske, hvor godt man kan forstå det andet menneskes ønsker og behov, og derfor for chancen for at kunne finde hinanden i et meningsfuldt kompromis, når politiske holdninger brydes, så konflikt undgås?

Er internationalismen og EU-imperialismen i virkeligheden de næste idéer efter kommunismen, som på overfladen er sympatiske, men som går frygteligt galt af menneskets iboende tendens til at kere sig mere om de nære end om de fjerne relationer? Er lokalismen og sågar nationalismen (forstået som ønsket om at have politiske enheder, der i overvejende grad flugter med kulturelle tilhørsforhold) i virkeligheden den pragmatiske anerkendelse af denne iboende tendens på både godt og ondt, som kan håndteres fredeligt, hvis den vel at mærke først anerkendes? Hvad hvis en stor del af de krige i historien, der havde nationalistiske rødder, kunne være undgået, hvis menneskets iboende ønske om kulturel selvbestemmelse var blevet føjet i stedet for forsøgt undertrykt af imperier med noble intentioner?

Østeuropa tog dansen med kommunismen, der virkede så sympatisk. Nu tager Vesteuropa en svingom med internationalismen, der virker lige så sympatisk.

Oploadet Kl. 00:25 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


2. april 2019

Martin Kasler om ‘Bomben i Søllerødgade’ (P1): “.. det interessante er, hvad der ikke bliver spurgt om”

Martin Kasler har tidligere gennemgået Søllerødgade-sagen, og er en af de få i landet, der ved nok om emnet til at kvalificere den etablerede venstreorienterede udlægning. Kasler anmelder ‘Bomben i Søllerødgade’, en podcast i fem dele af Regine Grønne Frederiksen, der sendes på P1 i disse uger.

Lidt fra en længere post på Reaktionære Reflektioner – Fusk og lusk i DR-podcast om bombesag.

“For nogle år siden lavede medlemmer af Redox – der har folk dømt for bl.a. hærværk, hæleri og vold i rækkerne – en stort set fakta-fri video om bombesprængningen i Søllerødgade nr. 33 tilbage i 1992, hvor en trotskist kom af dage. Videoen udmærkede sig dog ved et langt interview med vidnet Jørgen Lund, den sidste der så partikammeraten Henrik Christensen i live. Interviewet tilførte ikke sagen noget nyt. Nej, det bemærkelsesværdige ved interviewet var, at man overhovedet ikke kom ind på Lunds forklaring til politiet om, at han så Henrik Christensen bære en mystiske firkantet genstand – en pakke eller en æske – ind på partikontoret i en hvid plasticpose blot et kvarter før, at bomben af ukendt art sprang.

Nu har Danmarks Radio (DR) så her for nyligt udsendt en podcast i fem dele om Søllerødgade-sagen. Baggrunden for DRs historie er angiveligt, at den knap 30-årige journalistpraktikant Regine Frederiksen er opvokset på den ekstreme venstrefløj, bl.a. under vingerne af en ledende trotskist, og dermed vokset op med venstrefløjens version – at trotskisten blev dræbt af en brevbombe afsendt fra højrefløjen – af Søllerødgade-sagen. En version, som hun angiveligt er blevet i tvivl om (mere om det senere.)

Det hører som bekendt med til den røde version af Søllerødgade-sagen, at organisationen Internationale Socialister (IS) i al almindelighed og IS medlemmet Henrik Christensen i særdeleshed, på det bestemteste var både fredelige og ikkevoldelige. Over alle fem afsnit af DRs nyeste podcast males dette billede da også konsekvent. Som sandhedsvidne trækker man René Karpantschof af stald. Det samme gjorde Redox i sin video og Karpantschofs funktion i de to udsendelser er da også den samme.

Trods tilstedeværelsen af Karpantschof skulle det dog være muligt, at billedet af IS og Henrik Christensen, som tegnet er Redox og DR, er korrekt. Men hvis IS var så fredelig, hvordan forklarer man så PETs vurdering af gruppen? En vurdering, der bestemt ikke er DR fremmed, thi der refereres gentagne gange til PET kommissionens rapport bind 11 om højrefløjen. Heri står der om IS anført, at “organisationen går ind for en parti-elite, der skal lede folket i opgør mod den kapitalistiske stat. Det fremgår endvidere af dette materiale, at organisationen er tilhænger af, at befolkningens demokratiske rettigheder sættes ud af kraft, hvis socialismen trues.” Om gruppens voldsberedthed anfører PET direkte, at ‘iflg. oplysninger kan det absolut ikke udelukkes, at gruppen kan tænkes at gå meget militant ind i konkrete projekter.’

Med hensyn til konkrete projekter kan PET meget vel have sigtet til nogle bølleoptøjer i den svenske by Lund i 1991, hvor medlemmer af IS vistnok deltog i forreste front. Efterfølgende pralede en stolt Henrik Christensen i partiavisen Socialistiske Arbejderavis i hvert fald med, at i IS ‘afstår vi ikke fra at give fascisterne nogle tæsk, eller fra at mase gennem politiets kæder for at stoppe deres demonstrationer.’ Få dage før Christensen blev dræbt i Søllerødgade, blev gruppens foragt for liv og ejendom understreget af et ledende medlem, der om IS’ støtte til Blekingegadebanden udtalte, at ‘Vi er ikke specielt ophidsede over, at de skød en betjent… Vi syntes heller ikke, at det er specielt moralsk forkasteligt at stjæle fra en bank’ (iøvrigt et synspunkt, som daværende BZ-boss René Karpantschof i samme periode ihærdigt fremførte i Enhedslistens avis Den Røde Tråd.)

Enhver redelig – ja, blot kompetent – journalist ville selvsagt have forholdt gruppens medlemmer sådanne voldsforherligende udtalelser, når de i dag påstår at IS kun brugte og hyldede fredelige midler. Men det sker bestemt ikke i DRs podcast. Som vi i det følgende skal se, så gælder det for alle podcastens fem afsnit, at det interessante ikke er, hvad der bliver spurgt om. Nej, det interessante er, hvad der ikke bliver spurgt om.

[…]

Del 1.

Banen bliver kridtet op med det samme. Og den er særdeles rød. … Endvidere fortier DR – igen ligesom Redox – at Henrik Christensen ikke var den første på kontoret den dag. IS-medlem Harald Lillevang forlod det tomme kontor kl. ca. 10.45 og låste døren efter sig. DR nævner i forbifarten, at Jørgen Lund er den sidste, der ser Henrik Christensen i live. Men DR fortier – igen nøjagtigt ligesom Redox – at Lund som nævnt så Christensen bære en pakke eller æske ind på kontoret.

Del 3

… hver gang et IS-medlem er på banen i podcasten, er der tale om rent mikrofonholderi. I tilfældet her er det ekstra påfaldende, thi han kommer af egen drift ind på, at der til kontoret hører et baglokale. Det havde derfor været yderst nærliggende at DR havde oplyst om, at netop dette baglokale spiller en afgørende rolle for teorien om, at Henrik Christensen ikke var alene, da bomben sprang. Men DR nævner end ikke denne teori. Igen ligesom Redox.

Del 4

I afsnit fire og langt ind i afsnit fem trampes der rundt i Marcel Schilf og Albert Larsen. Fælles for disse to er som bekendt, at de efter deres død er blevet beskyldt for at stå bag bomben i Søllerødgade. Disse beskyldninger er for længst efterforsket i bund at politiet og DR har intet nyt at tilføje. Igen regulært spild af alles tid. …

Del 5

Lidt over halvvejs inde i femte del af DRs podcast er vi på besøg hos Bent Hansen, tidligere chef for drabsafdelingen i København. Det synes oprigtigt at komme bag på ham, at DR tror politiet har lagt sig fast på tre hovedteorier (selvforskyldt uheld, internt opgør blandt venstregrupper, angreb fra højrefløjen.)

… en søgning på informedia viser hurtigt, at Bent Hansen overhovedet ikke siger noget nyt…

Lidt senere i podcasten bliver det da også evident, at Regine Frederiksen har en anden dagsorden end redelig journalistik. Efter interviewet med Bent Hansen fortæller hun med indsmigrende lillepigestemme, at hun ‘tolker’ Bent Hansens udtalelser som en frikendelse af Henrik Christensen. Det samme kunne hun have hævdet om Albert Larsen og Marcel Schilf, men det gør hun naturligvis ikke.

Man krænker nok ingen ved at konkludere, at DRs skatteyderbetalte podcast om Søllerødgade-sagen var radio lavet af venstreorienterede for venstreorienterede. Med omkring to en halv time varede den mere end dobbelt så længe som Redox-videoen om samme sag, men substantielt er de to udsendelser stort set identiske. Faktisk synes formålet med podcasten at have været, at man skal have lukke et par huller, som Redox-videoen lod stå åbne: Man skal have lukket spørgsmålet om IS og IRA, og man skal have lukket spørgsmålet om Henrik Christensens skyld. Spørgsmål, som Redox-videoen ikke fik bugt med.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg faktisk kun er overbevist om to ting omkring Søllerødgade-sagen. 1) At politiet ikke tror på et politisk attentat; 2) At venstrefløjen ikke ønsker sagen opklaret.

Det tror jeg bestemt stadigvæk.



26. marts 2019

Solidaritet.dk: 1,3 mio. skattekroner til nyt venstreradikalt medie, tidligere DR-vært i ‘advisory board’

Modkraft.dk udåndede i 2017, og siden opstod Konfront.dk. Nu er det så Mediehuset Solidaritet og Solidaritet.dk, der så vidt jeg kan se det, er en modernisering af Venstresocialisternes tidsskrift under samme navn. De kalder sig ‘et uafhængigt medie’, men personkredsen afslører ikke overraskende at vi har at gøre med Enhedslisten plus det løse. Mediehuset Solidaritet har fået 1,3 mio. kroner i statslig mediestøtte, men forvent ikke et ramaskrig i MSM på linje med den der ramte Den Korte Avis for år tilbage, da de fik en brøkdel under samme ordning.

I Solidaritets såkaldte ‘advisory board’ sidder blandt andet tidligere AFA’er Pelle Dragsted og den tidligere DR-vært Anja Bo. Altså, tidligere nyhedsvært på Deadline, DR2 og DR2 Morgen. Den lader vi stå et øjeblik.

Fra Journalisten.dk – Danmarks nye røde netmedie: Medierne er for borgerlige.

“Lørdag gik det socialistiske netmedie solidaritet.dk i luften med en vision om ‘at få de historier og vinkler frem i lyset, som du ikke læser andre steder”.

Redaktionen består af journalist med en fortid på dagbladet Information Kim Kristensen. Redaktør for nye medier Tamara Rønbach har været tilknyttet Socialistisk UngdomsFront og Enhedslistens Landskontor. Idéhistoriker Morten Hammeken er ansvarshavende redaktør. …

Bag mediet står Mediehuset Solidaritet, der har modtaget 1,3 millioner kroner i udviklingsstøtte fra Kulturstyrelsen. Målet er at give historier med et socialt perspektiv større opmærksomhed, end de får i det øvrige mediebillede, forklarer Morten Hammeken.”

(Jesper Legarth Qvist, tidl. freelancer for Modkraft, nu Mediehuset Solidaritet, Kbhn., 16, marts 2019)

Oploadet Kl. 11:08 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

“Hvorfor skulle det tillades hvem som helst at købe en trykpresse og udbrede skadelige meninger…”

Jeg har ikke selv oplevet problemer, men flere meningsfæller oplever, at de ikke rigtigt kan bruge Facebook mere. Enkelte er smuttet over på det russiske VK-alternativ, og hænges nu ud i Berlingske: Danske højreradikale strømmer til russisk netværk… “Mindst 11 folketingskandidater fra Nye Borgerlige har profiler på sitet”, skriver journalist Simon Kruse, og trækker tråde til nynazister og omtaler ‘hyldest til Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels’. Ytringsfrihed er en god ting, hvis blot højrefløjen holder sin kæft. Lenin var i det mindste ærlig…

“Ideer er betydeligt mere ødelæggende end kanoner. Hvorfor skulle det tillades hvem som helst at købe en trykpresse og udbrede skadelige meninger beregnet på at sætte regeringen i forlegenhed?” (Lenin, 1920)



14. marts 2019

Hamborg, 9. marts 2019: ‘Luksus für alle’ – “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Det tog mig flere dage at komme over weekendens tur til Hamborg, og selvom det sociale var i højsædet, så fik jeg naturligvis taget en del billeder. Vi boede på et hotel ved Elbbrücken, men tilbragte mest tid i St. Pauli. Det var her koncerten fandt sted fredag aften, og der var også gang i den lørdag aften. Vi talte syv mandskabsvogne på Reeperbahn, og med al den sexisme der var i området omkring Herbertstrasse, må antifa’erne have haft travlt.

(Molotow, St. Pauli, Hamborg, 8. marts 2019)

Vejret var ikke til sightseeing, men vi gik 10-15 kilometer begge dage, og fik trods alt set en del. Vi så Christianskirchen, Hauptkirche Sankt Michaelis og ruinerne af den gotiske St.-Nikolai-Kirche, der blev sønderbombet under krigen, og i dag blot fungerer som et mindesmærke.

(Der et popolo, ‘For Gud og folket’)

Derudover så vi Jüdischer Friedhof i Altona, og sluttede af med en tur til det mondæne haveområde, hvor vi blandt andet så koncerthallen Elbphilharmonie Hamburg.

Der er gået lidt inflation i taxi-anekdoter, men da vi skulle hjem efter midnat, fandt vi en taxi-kø og tog den forreste. En lettere overvægtig araber, trykkede på tælleren, mens jeg forklarede ham hotellets adresse, få sekunder før jeg spurgte om vi kunne betale med kort. Intet indikerede det modsatte, men vi havde lige fyret vores sidste Euro af på slave-øl og en peanutblanding på et skummelt værtshus. Han eksploderede spontant, brokkede sig over, at han nu skulle om bag i køen, og pointerede at vi skyldte ham 10,70 Euro. Vi forlod taxien, og da han kørte derfra råbte han noget truende ud af sideruden. Vi undrede os over, at man overhovedet kan køre taxi i en storby som Hamborg uden at tage imod kort. Han fik hvad han fortjente – ikke en cent.

Beatles platz, lige overfor Hooters, hvor maden var middelmådig, men betjeningen helt i top.

Vil man vide hvad der foregår inde i hovedet på den yderste venstrefløj, er St. Paulis gadebillede ganske velegnet. De er ikke helt upåvirket af tilvandret islamisme, men er dybt forankret i revolutionære idealer, og vold dyrkes ganske utilsløret. Politiske modstandere skal bekæmpes fysisk på gadeplan.

Anti-Islam: ‘Free Gaza from Hamas!’; “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Arbejderklasse 2.0: ‘Luksus für alle’; “I did’nt go to work today… I don’t think I’ll go tomorrow”

Idolerne: Che Guevara, homohadsk massemorderisk stalinist; Bob Marley, homohadsk rastafari

Militans

Anti-tysk: “Halt die Fresse Deutschland!” (Hold din kæft, Tyskland!)

Diverse

(NB: Mobilfoto)



6. marts 2019

Om Venezuela-indslag på DR1: “… kunne have været historien om en vellykket socialistisk revolution”

Landsformand for Nye Borgerlige Ungdom, folketingskandidat Mikkel Bjørn Sørensen, giver et godt eksempel på verden ifølge DR. Sakset fra Facebook.

“‘Jeg er på vej til det, der kunne have været historien om en vellykket socialistisk revolution’.

Sådan starter DR søndagens program om Venezuelas økonomiske kollaps. Problemet er imidlertid, at fænomenet ‘vellykket socialistisk revolution’ er et ligeså stort fantasifund som alverdens fabeldyr og mytologiske væsener.

På bare 20 år er Venezuela gået fra at være et af verdens rigeste lande til et fattigdomspræget humanitært kaos, hvor befolkningen sulter og pengesedlerne er så lidt værd, at man laver tasker af dem.

Da jeg i weekenden besøgte mine forældre og derfor så programmet i deres stue, hørte jeg min mor kommentere: ‘Altså, det må jo være fordi, der er noget galt i fordelingen mellem de rige og de fattige’.

En tankegang, der desværre er medvirkende årsag til hele miseren, men som er udpræget dansk. Idéen om, at vi ved omfordeling og øget beskatning kan bane vejen til velstand. Men det økonomiske kollaps skete først ved valget af Chavez i 1998 og de deraf følgende bestræbelser på at bekæmpe kapitalismen og fordele landets ressourcer mere ligeligt.

I Danmark er det kapitalismen og markedskræfterne, der muliggør den store velstand og de deraf potentielt høje skatter. Venezuela genblomstrer først, når friheden og retssamfundet genoprettes. Socialismen er en modbydelig ideologi, hvis dunkle følgevirkninger spøger, hvor end den forsøges udbredt. (Mikkel Bjørn Sørensen, 5. marts 2019)

(Collage: Kristian Almblad i 21 Søndag om fattigdom i Venezuela, 3. marts 2019)

“Landet er plaget af massiv fattigdom og befinder i en humanitær krise. Alene i 2019 er 2,4 millioner borgere rejst ud af landet, viser tal fra FN.” (DR.dk, 4. marts 2019)

Oploadet Kl. 21:55 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


23. februar 2019

Uffe Elbæk eufemiserer om kommunisme: Fritænkende, politisk progressiv – “… handler om frihed”

En stor del af min fredag blev brugt på motorvejene, og denne gang hørte jeg på Radio24syv et samtaleprogram med Uffe Elbæk som gæst. 110 minutters alternativisme er lige i overkanten, men det er altid rart at blive lidt klogere på politiske modstandere. Eufemismerne er ikke svært at gennemskue.

Når Uffe Elbæk fortæller at hans højskole-far var en fritænkende politisk progressiv person, så betød det i praksis at han var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Når Uffe Albæk fortæller, at han i kraft af højskolens politiske rum skabte en værdi-identitet der handler om frihed, så udmøntede det sig i medlemskab af fire forskellige kommunistiske organisationer: Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), Boligorganisationen Marxister-Leninister (BOml, det senere Marxistisk-Leninistisk Enhedsparti), Kommunistisk Forbund (KF) og Venstresocialisterne (VS).

Han betegnede sig som løsningsorienteret iværksætter. Den springer jeg lige over.

Uffe Elbæk, Alternativet: Man skal passe på med at være for firkantet når det handler om identitet. Det handler om konteksten, om hvad for en relation identiteten udspiller sig i og med. Som opvokset på højskole med det kulturelle emotionelle og politiske rum en højskole er, det sociale rum en højskole er, og med det jeg har fået med fra mine forældre, og ikke mindst at jeg var 14 år i ’68, og det er der jeg har sådan en værdi-identitet der handler om frihed, men også fællesskab. Fællesskab og frihed. Der er et eller andet, hvor jeg i den grad er formet af den tid der var min…

[…]

Uffe Elbæk: Min far var også en særlig mand… Han var dybt engageret, både i samfundet, men også i sine elever. Han involverede sig med liv og død i elevernes ve og vel, og lavede ved jeg, helt positivt, har betydet rigtig rigtig meget, for rigtig rigtig mange af de elever der mødte ham som højskolelærer på Ry Højskole, og også da han var forstander på St. Restrup Højskole. Parallelt med det, var han en fritænker, han var politisk progressiv på alle de parametre man kan forestille sig i dag. Han involverede sig dybt i kampen mod atomvåben. Han gik fra at være radikal til at være medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Han introducerede hele ungdomsoprørets tænkning i kraft af Marcuse (Herbert Marcuse, Frankfurterskolen, Kim) på St. Restrup Højskole, og tog en højskole som var en landbrugshøjskole og gjorde den til en progressiv højskole.

(Uffe Elbæk og fritænkende, politisk progressive frihedskæmpere)

Oploadet Kl. 12:10 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


16. februar 2019

Hørt på Radio24syv: Gæst: “Jeg blev kommunist!” – Vært: “Det har jeg også været. Var du i DKU…”

Hverken Anders Lund Madsen eller Michael Palmgren er kommunister i dag, men dialogen illustrerer meget godt, hvorfor enhver form for borgerlighed er marginaliseret i mediebranchen. Radio24syv var tiltænkt at skabe ideologisk balance i forhold til P1, men det er umuligt, når der systematisk rekrutteres blandt folk der har trådt sine barnesko på den yderste yderste venstrefløj. Den administrerende direktør har som bekendt en fortid i KAP (Kommunistisk Arbejderparti). Her en sekvens hørt tidligere i dag på Radio24syv.

Michael Palmgren, professor: … jeg skulle så have været botaniker, men så blev jeg jo politisk bevidst, da jeg kom i gymnasiet.

Anders Lund Madsen, Radio24syv: Åh, Gud.

Michael Palmgren: – Det var i 70’erne.

Anders Lund Madsen: Venstreorienteret?

Michael Palmgren: Ja, det er klart!

Anders Lund Madsen: Altså kommunist.

Michael Palmgren: Jeg blev kommunist!

Anders Lund Madsen: Det har jeg også været. Var du i DKU over i, der ovre på på Kongevejen?

Michael Palmgren: DKU var jo revisionister. Det er jo ikke kommunisme.

Anders Lund Madsen: – det var jo der de søde piger var.

Michael Palmgren: Ja.

Anders Lund Madsen: – Du var venstresocialist? Var du SAP’er?

Michael Palmgren: KFML (Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister, Kim).

Anders Lund Madsen: Det er de mest sekteriske af dem alle sammen.

Michael Palmgren: De er maoister…

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper