23. maj 2016

Elevrådsformand vil have kommunistisk studenterhue: “det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt”

Jeg har aldrig citeret professor Margit Warburg for noget godt, og TV2.dk har da også fordrejet hendes ord. Selvom hun betragter fravalg af kristen symbolik, som et fravalg af Danmark, så mener hun samtidig også at det er en “fin lille symbolsk måde at inkludere folk på”.

Her lidt fra den årlige kokarde-historie i Jyllands-Posten, der til gengæld er skånselsløs overfor Langkær Gymnasiums elevrådsformand Jens Philip Yazdani – Studenter fravælger det traditionelle kors på huen

“Den klassiske hue til studenter og hf-studenter er ikke længere altid udstyret med et kors på rød baggrund. Siden slutningen af 1990’erne er flere og flere studenter begyndt at skifte korset ud med f.eks. en halvmåne, som er et symbol for islam. …

Margit Warburg, professor dr.phil. i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, undersøgte for nogle år siden studentertraditionerne, og hun bekræfter, at studenterhuen er blevet multireligiøs. …

‘Det er ikke et kristent kors, men et kors, der mere siger Danmark, end det siger Gud. Ikke desto mindre er der mange unge mennesker, der ser det som et kristent kors, og derfor ønsker noget andet. …,’ siger Margit Warburg…

(Uriasposten, 29. juni 2015)

På Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus er halvdelen af eleverne af anden etnisk herkomst end dansk, og elevrådsformand Jens Phillip Yazdani genkender fænomenet med, at nogen fravælger korset af religiøse årsager, f.eks. fordi de er muslimer. Det samme vil han gøre, når han næste år bliver student:

‘Jeg er ateist og tror ikke, at jeg vil have lyst til at gå rundt og bære et kors på min hue, fordi det ikke repræsenterer mig,’ siger Jens Phillip Yazdani, der har nogle venner, som vil vælge hammer og segl, ‘fordi de er røde’.

Hvad gør du selv?

‘Jeg tror faktisk også, at det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt.’



17. maj 2016

Enhedslisten fik sin sande socialisme – Venezuela fik regering per dekret, inflation, sult og fattigdom

Det er ikke nemt at være dansk kommunist efter Murens fald. Hverken Nordkorea eller Vietnam kan siges at et ideal til efterfølgelse, og kun DKP har maven til at dyrke Castros Cuba. Jagten på den sande socialisme fortsatte ikke desto mindre, og på et tidspunkt var Hugo Chavez’ Venezuela det politiske ideal. Han ledede en revolution inspireret af Fidel Castro, og blev kult på den yderste venstrefløj.

Da han gæstede Valbyhallen i 2009 var det foran 4000 tilhørere. “Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.”, lød det fra talerstolen. Chavez døde i 2013, og på daværende tidspunkt havde ‘Partido Socialista Unido de Venezuela’ mistet sin popularitet. Selvom landet har verdens største oliereserver, i en tid hvor oliepriserne steg, havde nationaliserende monopoler ødelagt økonomien.

Den af Chavez udpegede efterfølger blev Nicolás Maduro fik pæne ord fra Enhedslisten: “Vores solidaritet går til de progressive kræfter, der kæmper for at bevare Venezuelas demokrati.” Den nye leder har siden sin indsættelse, regeret per dekret i mere end halvdelen af tiden. Resten er historien.

(Politiet indsættes mod folket, Caracas, Venezuela, lørdag den 14. maj 2016; Foto: Zerohedge)

“Venezuela’s epic shortages are nothing new at this point. No diapers or car parts or aspirin — it’s all been well documented. But now the country is at risk of running out of money itself.

In a tale that highlights the chaos of unbridled inflation, Venezuela is scrambling to print new bills fast enough to keep up with the torrid pace of price increases. Most of the cash, like nearly everything else in the oil-exporting country, is imported. And with hard currency reserves sinking to critically low levels, the central bank is doling out payments so slowly to foreign providers that they are foregoing further business.
Venezuela, in other words, is now so broke that it may not have enough money to pay for its money.”
(Bloomberg, 27. april 2016)

[…]

“Ramón Muchacho, Mayor of Chacao in Caracas, said the streets of the capital of Venezuela are filled with people killing animals for food. Through Twitter, Muchacho reported that in Venezuela, it is a ‘painful reality’ that people ‘hunt cats, dogs and pigeons’ to ease their hunger. People are also reportedly gathering vegetables from the ground and trash to eat as well. …

The population’s desperation has begun to show, with looting and robberies for food increasing all the time. This Sunday, May 1, six Venezuelan military officials were arrested for stealing goats to ease their hunger, as there was no food at the Fort Manaure military base.

The week before, various regions of the country saw widespread looting of shopping malls, pharmacies, supermarkets and food trucks, all while people chanted ‘we are hungry.’ (Panampost.com, 4. maj 2016)

[…]

“On the morning of Wednesday, May 11, a crowd sacked the Maracay Wholesale Market in the central region of Venezuela. According to the testimonies of merchants, the endless food lines that Venezuelans have been enduring to do groceries could not be organized that day. … Then they started jumping over the gates.

‘They took milk, pasta, flour, oil, and milk powder. There were 5,000 people,’ one witness told Venezuela outlet El Estímulo.” (Panampost.com, 11. maj 2016)



14. maj 2016

3F Ungdom-formand: Vi skal lære af Lenin, og føre klassekamp mod ‘det kapitalistiske system’

TV2 News kunne her til aften fortælle, at Pernille Skipper ikke havde tænkt sig at ændre Enhedslistens kurs, og derfor blev årsmødet ukontroversielt. Der skal tilsyneladende mere end et ønske om kommunistiisk revolution til at skabe overskrifter. Kommunisme betragtes i dag som en eksotisk hensigtserklæring, selv i borgerlige medier. Intet at problematisere her.

Sådan er der så meget. Vi skriver 2016, og formanden for 3F Ungdom hedder Emil Olsen. Han er aktiv i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og vil have revolutionen tilbage til fagbevægelsen. Lenin er tilsyneladende genopstået som aalborgensisk murersvend. Kommentar fra fantasten på Modkraft.dk (Formand for 3F Ungdom: Fagforeninger undsiger sig arbejderklassen, 5. maj 2016)

“… de historiske erfaringer viser også med al tydelighed, at fagforeningernes og arbejderklassens største sejre er opnået, når fagforeningerne i deres økonomiske kamp vejledes af en klar orientering mod klassekampens endelige mål, imod de internationaliserede kapitalkræfter og imod deres håndlangere i fagbevægelsen. …

For det første er det det selvbedraget, som er blevet skabt hos masserne. For man har fuldstændig underlagt sig kapitalistisk udbytning af hinanden som en sandhed om, at det er den eneste og bedste måde et samfund skal være på.

For det andet er det detronisering af ærefulde frontkæmpere, hvor man for eksempel underkender Marx, Engels og Lenins enorme betydning for arbejderklassens historie – og nærmest nægter at de har haft en rolle.

Arbejderbevægelsens grundlæggende mål vil og har altid været at afskaffe udbytningen af mennesket – altså at arbejde for et grundlæggende andet samfund hvor alle arbejderes behov er dækket. Bedre kendt som socialisme. …

Isoleret fra klassekampen kan fagforeningerne gennem de arbejdende masser kun bidrage til udvikling af en snæversynet økonomisk tankegang, der så naturligvis er underlagt den borgerlige ideologi. For der forlanges kun forbedringer for arbejderklassen inden for det kapitalistiske system…

Sådanne forbedringer kan siddende regeringer fjerne med et pennestrøg. Derfor pegede arbejderklassens pionerer Marx og Engels på nødvendigheden af at, ‘arbejdene ikke bare kæmper mod det kapitalistiske systems resultater, men samtidig også mod det kapitalistiske system.’

Marx og Engels fremhævede fagforeningernes rolle som en ‘organiseret magt, der arbejder for at omstøde selve det kapitalistiske system.’

(3F-repræsentanten Emil Olsen møder den Fatah-kontrollerede fagbevægelse i Nablus, 2014)<7p>

Oploadet Kl. 19:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


13. maj 2016

Kommunistisk sanger vil ikke associeres med ‘kvalmende’ DF-nationalisme’: Bor selv på idylliske Ærø

Da Dansk Folkeparti i 2008 lancerede kampagnen ‘Giv os Danmark tilbage’, var det et problem, fordi en venstreorienteret sangerinde havde haft et hit med ‘Gi mig Danmark tilbage’.

Denne gang hedder kampagnen ‘Vi voksne kan også være bange’, og efter BT havde kritiseret kampagnens dårlige billedbehandling, var det i dag konkurrentens tur.

Det hører med til historien, at Bjarne Jes Hansen var et ikon for revolutionen der aldrig kom, og i en årrække var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Sideløbende var han ansat af Danmarks Radio, og efter et langt liv for grænseløs socialisme har han i dag bosat sig på monokulturelle Ærø.

Fra Ekstra Bladet – ‘Vi voksne kan også være bange’-sanger føler sig misbrugt af DF.

“I Dansk Folkepartis stort anlagte kampagne der netop nu luftes på togstationer og busstoppesteder bruges sætningen ‘Der er så meget, vi skal passe på’, sammen med et billede af hundeglad storfamilie i kulørt tøj.

Sætningen er stort set identisk med en sætning fra omkvædet, der optræder i en af 1970’ernes mest kendte børnesange ‘Vi voksne kan også være bange’.

I børnesangen, hvor en mildest talt ængstelig voksen forsøger at forklare sine bekymringer vedrørende blandt andet atomkraftværker, trafik og fabrikker på en måde, så børn kan forstå det, lyder en linje i omkvædet: ‘Der er så meget, man skal passe på’. …

Manden bag 70’er-hittet hedder Bjarne Jes Hansen. … og han er bestemt ikke begejstret for at blive brugt i Dansk Folkeparti-sammenhæng.

– Det grænser til det kvalmende. Jeg er ikke blevet spurgt, og hvis jeg var blevet spurgt, ville svaret have været et klart nej, siger Bjarne Jes Hansen til Ekstra Bladet…

– Titlen på pladen, hvor sangen stammer fra, er ‘Dig og mig og alle os’, og står for præcis alt det modsatte af den nationalisme, som Dansk Folkeparti repræsenterer, siger den utilfredse sanger.

(Udsigten fra anti-nationalistens Ærø-ejendom)



12. maj 2016

Redox: Kim Møller agiterer ikke for vold, ‘militant modstand’ er ikke nødvendigvis “vejen frem. Men…”

Den socialistiske revolution kommer ikke af sig selv, kan man læse i seneste udgave af Solidaritet, der i sine vedtægter pointerer, at magasinet skal gøde jorden for en revolution der kan bane vejen for “kommunismen i ordets oprindelige betydning”. Solidaritet har tråde til Venstresocialisterne, og flere redaktionsmedlemmer er dømt efter straffelovens § 114b. For at have støttet marxistiske terrororganisationer økonomisk.

I denne ideologiske kontekst, virker det naturligt, at seneste nummer inkluderer et fire sider langt interview med Andreas Rasmussen og Simon Bünger fra Researchkollektivet Redox. Førstnævnte blev under den store retssag mod Redox betegnet som den ubestridte leder af erklærede militante Antifascistisk Aktion, omend politiet opgav at sigte ham efter § 114f, den milde terrorparagraf. Sidstnævnte er fotograf og redaktør for den halv-anonyme gruppe.

Interviewet kommer online på Yumpu, men kan allerede nu læses på Modkraft.dk.

“Andreas: Bevægelsens primære samlingssted på nettet er Uriasposten, der har været den største blog på den yderste højrefløj og en af de største blogs i Danmark overhovedet siden 2003. Og så er der Snaphanen, der også har eksisteret i siden 2004. De har begge sindssygt mange læsere.

Uriasposten er drevet af en fyr, der hedder Kim Møller. Han betragter sig selv som Dansk Folkeparti plus tyve procent. Han er nationalkonservativ. For konservativ for Dansk Folkeparti og for national for De Konservative, som han selv siger. Han har aldrig agiteret for vold, og han har aldrig talt om racer. Han er ikke biologisk racist, nærmere det, vi vil kalde kulturracist.

Andreas: Bevægelsen står generelt stærkt i den danske offentlighed. I læserbreve, klummer, Deadline på DR2 og så videre. Mange af de her bloggere og debattører som David Gress, Michael Jalving, Kasper Støvring, Morten Uhrskov og Søren Hviid Pedersen, de er velformulerede og intelligente, og de bliver oplevet som legitime debattører på linje med alle mulige andre. Men deres holdninger er jo ganske rabiate. …

Simon: I modsætning til Dansk Folkeparti, så er den nationalkonservative bevægelse ikke populister. Den repræsenterer en vigtig strømning inden for partiet, som er vokset ud af Tidehverv og Den Danske Forening. Det, som de først og fremmest kan samles om, det er at være antimuslimsk og indvandrerfjendsk. Det er i hvert fald mest det, der kommer til udtryk. Men det er også hævdelse af traditionelle familieformer, økonomisk omfordeling m.m. Det er en klassisk mandschauvinistisk og autoritær strømning. …

Andreas: En stor del af Dansk Folkepartis vælgere er gamle socialdemokrater… Men folkene omkring Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet trækker i den modsatte retning. De er liberale og meget lidt orienteret omkring velfærdsstaten. Uriasposten er ikke bange for at kalde arbejdsløse for klynkerøve, og der er også forbindelser til dele af miljøet omkring Liberal Alliance.

Modsat Dansk Folkeparti går den nationalkonservative bevægelse overhovedet ikke op i bedre forhold for pensionister, og de er også ligeglade med dyrevelfærd og flere andre af DF’s mærkesager. Det handler om islam og så en række traditionelle konservative mærkesager. Modstanden mod indvandrere, flygtninge, muslimer er uden tvivl deres vigtigste sag.

(‘Antimuslimerne’ af Jeppe Rohde, Solidaritet, 2016/1, s. 5-8)

Andreas: I Redox har vi hidtil først og fremmest beskæftiget os med folk, der har udgjort en trussel på gadeplan, men her er nogen, som pludseligt er begyndt at udgøre en politisk trussel. … Det er svært at sige, hvad det kan blive til, men det er helt klart bekymrende.

Simon: Det er vigtigt, at venstrefløjen begynder at diskutere, hvordan man kan svække den nationalkonservative bevægelse. Jeg tror ikke nødvendigvis, at militant modstand er vejen frem. Men nu er vi jo først og fremmest en dokumentationsgruppe, og vi vil nødigt dømme, hvad der er den bedste strategi imod dem. Det må være op til den øvrige venstrefløj.

Andreas: Til at starte med, er det jo vigtigt at vide, hvad vi overhovedet har med at gøre. Både omfanget af bevægelsen og deres holdninger. Venstrefløjen bliver nødt til at forstå, at det her er noget kvalitativt anderledes end, hvad vi har set fx, da Dansk Front voksede op. Det er en anden type bevægelse, men den er politisk livsfarlig for venstrefløjen.”



2. maj 2016

Berlingske hylder venstreradikalt topnavn til kommunistisk 1. maj: Racisme er vores største problem

En svensk venstreradikal skal spille til Rød 1. maj, Kommunistisk Partis officielle 1. maj-arrangement i København, og minsanten om ikke borgerlige Berlingske vælger at lave et hyldest-portræt af fantasten. Jeg forstår det ikke.

Fra Berlingske – ‘I Sverige er racisme blevet normalt, og det skræmmer mig ad helvede til’

“Fredrik Boltes kaster med glæde sit 150 kg tunge korpus ud blandt publikum eller narrer en indvandringskritisk politiker til at synge en nazistisk propaganda-sang live i radioen. 1. maj spiller han i Fælledparken med sit politiske band Partiet …

For Fredrik Boltes er definitionen på god politisk musik, at det rammer noget i ham og sætter ord på hans tanker og følelser. Når følelser, musik og politik mødes, forstærker det hinanden og skaber en gnist, som kan tænde et bål i ham, forklarer han. …

Partiet skyder sin danmarksturné i gang til Rød 1. Maj i Fælledparken, og efterfølgende kan bandet opleves rundt omkring i landet i løbet af foråret. Fredrik Boltes glæder sig over at kunne vise respekt for de socialistiske partier ved at støtte Arbejdernes Kampdag. …

‘Der er mange frygtelige problematikker i verden, men de fleste bliver en lille smule bedre hele tiden. Derfor er racisme vores største problem. I Sverige er racisme blevet mere og mere normalt, og det skræmmer mig ad helvede til, hvis jeg skal være helt ærlig. …,’ siger Fredrik Boltes.”

(Fredrik Boltes, forsanger i ‘Partiet’)

“Mit mål var at vise, hvor mange ligheder, der er mellem måden, nazisterne brugte propaganda på under krigen, og måden Sverigedemokraterna bruger propaganda i dag. De skaber frygt. Folk købte det under Anden Verdenskrig, og folk køber det igen i dag.” (Fredrik Boltes)


Mette Frederiksen (A): Koran-lærde skal bekæmpes som nazisterne og kommunisterne blev det

Jeg har ikke den store tiltro til Socialdemokrater, for selv hvis Mette Frederiksen mener det hun siger, så vil baglandet trække hende i anden retning. Politik er blevet et fokusgruppe-baseret rollespil, hvor det gælder om at vinde marginalvælgere for enhver pris. På den ene siden lyder hun som Dansk Folkeparti, på den anden side skoser hun samme for at splitte Danmark.

Et citat fra Mette Frederiksens 1. maj-tale i Ekstra Bladet – Mette F: Vi vil bekæmpe imamer, som vi bekæmpede nazisterne.

“- Samfundet skal hænge sammen. For mig er ligestilling mellem mænd og kvinder helt fundamental. Og børns rettigheder. Ja, det er det allervigtigste. Derfor er der heller ikke plads til alle holdninger og til alle handlinger i vores samfund. Imamer, der prædiker vold mod børn og undertrykkelse af kvinder, hører ikke til i et demokratiske samfund. Og vi vil bekæmpe dem med alt, hvad vi har kært. Som vi gjorde det mod kommunisterne. Som vi gjorde det mod nazisterne, siger Mette Frederiksen og advarer om, at det er et svigt af egne idealer, hvis intet bliver gjort.”

Oploadet Kl. 02:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


18. april 2016

Sandheden om Bernie Sanders: Ikke socialdemokrat, men trotskist – ‘People’s Republic of Burlington’

Den foreløbigt bedste opsamling af på dansk af Bernie Sanders’ liv for den internationale socialisme. Peter Kurrild-Klitgaard på Berlingske blogs – Bernie, Trotsky & co..

“Når man følger danske mediers dækning af primærvalgene i USA, får man let det indtryk, at Hillary Clintons konkurrent om nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat, senator Bernie Sanders, holdningsmæssigt er godt på linje med de fleste herhjemme. At selvom han er så langt til venstre på den amerikanske venstrefløj, at han faktisk ikke er valgt som Demokrat men som uafhængig socialist, ja, så er han grundlæggende nærmest sådan en dansk midtersøgende Socialdemokrat. En slags krydsning mellem Anker Jørgensen og éns gamle dansklærer, der bare gerne vil have, at tingene skal forblive, som de var i den danske velfærdsstat. Ja, medier som f.eks. Information og B.T. har sågar eksplicit og uden reservation kaldt ham ’socialdemokrat’, og Ritzau og Politiken gør det hyppigt.

… Det er bare ikke et helt dækkende billede. Den nu 74-årige Bernie Sanders har i hele sit voksenliv ikke bare tilhørt venstrefløjen af venstrefløjen i USA (og derfor først meldt sig ind hos Demokraterne i.f.m. sit præsidentkandidatur) og placeret sig yderst til venstre i kongressen: Ser man på ham over en længere periode, tyder meget på, at han i Danmark nok ville høre bedst hjemme et sted mellem Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Den dag i dag ser man ham da også tale om ‘revolution’ og tit hilse sit publikum med den velkendte, revolutionære hilsen: en løftet, knyttet næve. …

Det hele begyndte med, at Sanders som studerende blev medlem af det venstresocialistiske Young People’s Socialist League, på et tidspunkt hvor organisationen drejede i klar trotskistisk retning, d.v.s. orienteret i retning af tankerne hos den fhv. sovjet-kommunistiske leder Leon Trotsky (1879-1940), men dermed også ganske kritisk overfor datidens USSR. Senere blev Sanders aktivist i fagforeningen United Packinghouse Workers Union, der af mange blev set som en kommunistisk frontorganisation.

(Bernie Sanders som borgmester i ‘Peoples Republic of Burlington’ i 1980’erne; Foto: The Guardian)

I 1970erne var Sanders med til at reformere og lede det lille, Vermont-baserede, erklærede socialistparti Liberty Union Party, hvis partiprogram omfattede nationalisering af alle banker, alle energiselskaber og megen industri. Synspunkter som også Sanders forfægtede i debatindlæg–bl.a. da han foreslog, at staten nationaliserede Rockefeller-familiens private formue. Sanders var selv partiets senats- og guvernørkandidat (i alt fire gange) og til sidst partiformand. Den aktivitet omtales dog ikke rigtigt i hans selvbiografi.

Senere blev Sanders kortvarigt associeret med det kommunistiske Socialist Workers’ Party, hvis forbillede er Trotsky. Ved præsidentvalget i 1980 var Sanders således valgmand for partiet, der i den periode krævede ’solidaritet’ med de marxistisk-leninistiske regimer i Cuba, Grenada og Nicaragua, samt præstestyret i Iran og forlangte nationalisering af al større industri i USA. Partiet er endnu medlem af den kommunistiske samarbejdsorganisation Fjerde Internationale, hvis danske repræsentant er Socialistisk Arbejderparti (SAP), der i dag indgår i Enhedslisten.

Sanders’ store idol (‘min helt’)–hvis portræt han som borgmester hængte op på rådhuset og nu har en mindeplade for på sit kontor i Senatet–er den amerikanske socialistiske politiker Eugene Debs. En ægte revolutionær, der selv var inspireret af bolshevikkerne Lenin og Trotsky og aktivt støttede disses revolution i Rusland 1917. Ham indspillede Sanders i 1979 en glødende tribut til og kaldte deri Debs ‘en ægte amerikansk helt’.

I 1981 blev Sanders som uafhængig kandidat valgt til borgmester i Burlington, Vermont, hvor han straks anlagde en markant omend pragmatisk, venstreorienteret linje. Hans mangeårige ven, sambo og medaktivist, professor Richard Sugarman, har formuleret det på denne måde: ‘It was like Trotsky had been elected mayor … But it wasn’t Trotsky. It was Bernie.’ Både Sanders og hans kritikere omdøbte i de år skælmsk byen til ‘Folkerepublikken Burlington’ (People’s Republic of Burlington), omend den radikale venstrefløj i Vermont med årene blev noget skuffede over, hvor pragmatisk Sanders viste sig at være i praksis.

Som borgmester i Burlington førte Sanders noget usædvanligt for en lille by egen udenrigspolitik. Denne bestod ikke mindst i at kultivere forbindelser med og ‘officielle’ besøg i Sovjetunionen, Cuba og Nicaragua. Han arrangerede f.eks., at Burlington fik officielle venskabsbyer i Nicaragua og i det sovjetiske diktatur, og i 1988 tog han dagen efter at være gift med sin hustru nummer 2 med hende til Sovjet. Han noterede ved den lejlighed, at boliger og sundhedspleje nok var bedre i USA end i USSR, men at det var ‘meget, meget dyrere’ end øst for jerntæppet. Det vakte dengang også opsigt, at Sanders fik ophængt et USSR-flag i sit kontor på rådhuset. …

… det er værd at bemærke, at de fleste af de ovennævnte eksempler ikke er fra, da Sanders var teenager i 1950erne eller en ung mand i 1960erne. De er fra en tid som midaldrende, professionel politiker og kan dermed ikke tilskrives ungdommelig naivitet e.l.

(‘Bern’-reklame set i Ungdommens Hus, Odense, 16. april 2016)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


2. april 2016

Musikredaktør: Skønt at X Faktor ikke kun er ‘kartoffeldanskere’, afrikanere synger for åbne grænser…

Musikredaktør Michael Charles Gaunt fryder sig over, at deltagerne i årets X Faktor ikke bare består af ‘gængse kartoffeldanskere’. Der var dog en enkelt hvidpigmenteret, venstreradikale Sarah Glerup, der fra mandag afløser Enhedslistens Pelle Dragsted i Folketinget. Når jeg hører et par afrikanere synge en ironisk sang om at åbne grænserne, så tænker jeg på brændte biler, medielicens og højere skat – ikke forøget sammenhængskraft.

Her lidt fra kommentaren i Berlingske – X Factor har fået x-faktor.

Oven i det har vi tilmed også fået lov til at se nogle lidt anderledes typer folde sig ud. Først og fremmest har rigtig mange af årets deltagere ikke været gængse kartoffeldanskere.

Storfavoritten, 17-årige Reem Hamze, er datter af palæstinensiske flygtninge… Søskendeduoen Embrace bestående af 22-årige Anilde og 19-årige Azilda Kaputu er politiske flygtninge fra Angola og har med deres dybe, sjælfulde harmonier, jyske dialekt, beskedne facon og store smil taget programmet med storm. At høre dem synge Ulige Numres fædrelandssang ‘Frit Land’ var stærk og nødvendig kost i prime time-TV. Og på mange måder et politisk statement i sig selv i disse flygtningeforskrækkede tider.

Det både etnisk og kulturelt sammensatte deltagerfelt personificeres måske bedst i den sidste finaledeltager, 21-årige Alex, der er vokset op i Belgien som søn af en dansk mor og en nigeriansk far og taler både dansk, fransk og engelsk. … Det var også sæsonen, hvor den 30-årige muskelsvindsramte Sarah Glerup optrådte i kørestol og med respirator i halsen. …

Mangfoldigheden er værdifuld, fordi den viser os et andet billede af, hvad det vil sige at være dansk i 2016, end det vi normalt præsenteres for i medierne. Vi er et meget mere sammensat folkefærd, end vi selv går og tror. Og jeg bilder mig ind, at det styrker både empatien og sammenhængskraften at invitere folk ind i sin stue, som ikke ligner én selv. Derfor giver det god mening at kaste så mange Public Service-kroner efter et simpelt underholdningsprogram år efter år.

(Collage: Embrace, X Faktor, 26. februar 2016; DR, 2015: ‘Frit land’ handler om dansk fremmedfrygt)

“Bølgende bakker
marker, eng og skov.
Frit land, frit land, bestå. …

Ryster du på hånden,
ja så vælter det jo ind,
over landets grænser,
ind i stuen, i mit hjem.

Frit land, frit land, mit sted.
Tusinde af øjne,
de har meninger om alt,
og alle sammen tror at deres TV taler sandt.

Jeg skal prøve på at se den lysende idé,
men stregen den må trækkes i det sand.
Tilgiv mine øjne,
de ser kun fra næsen ned.
Hvordan skal jeg kunne bære hele kloden på mit skød?

Hele verdens smerte kommer ikke mine ved.
Frit land, frit land, mit sted. …

Frit land, frit land, mit sted.
Frit land, frit land, frihed”

(Tekst: Carl Emil Petersen, 2015)



29. marts 2016

Filosof: Islamisk terrorisme er ‘et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed’

Sorbonne-studerende Anna Cornelia Ploug rabler marxistiske tåbeligheder fra franske Alain Badiou i Dagbladet Information. En filosof der er kendt for at ville rehabilisere kommunisme-begrebet, men i øvrigt har en storslået islam-apologi. Fra Vi er hverken ‘ i krig’ eller et ‘vi’.

“Denne fascisme er en reaktion på det forgæves forsøg på at blive talt med af kapitalen, som i vore dage tilsyneladende er den eneste, der formodes at kunne tælle. Voldens inderste kerne er altså ikke religion, men udstødelse: ‘Religion har altid kunnet være et påskud, et retorisk dække, manipulerbart og manipuleret af fascistiske bander’; det gælder katolicismen i 1930’ernes Spanien såvel som islam i dag. …

Den borgerlige offentlighed er altså ifølge Badiou ude på et velkendt og sprængfarligt vildspor, når den opbygger billedet af de barbariske ‘terrorister’ og ‘islamiske fundamentalister’ som noget væsensforskelligt fra ‘den vestlige civilisation’. Det begynder ikke med religion. Tværtimod er radikaliseringen en reaktion på den ulighed, der er skabt af denne ‘vores’ verden, og islam er blot en oplagt iklædning for en sådan destruktiv impuls. Drabsmændene, skriver Badiou, ‘forestiller sig at være båret af antivestlig lidenskab, men de er ikke andet end et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed, på dens uduelighed og uegnethed til at medregne alle i sin udformning af verden’.

… I Badious analyse bør massemordet i Paris behandles som et indicium på ‘en alvorlig sygdom’, nemlig ‘den globaliserede kapitalismes triumf’ med alt, hvad det indebærer af neoimperialistiske, transnationale virksomheder og deres ‘plyndringszoner’. Den ekstreme vold, vi er vidne til i denne tid, ‘hidrører fra noget længere væk end immigrationen, islam, det ødelagte Mellemøsten eller det plyndrede Afrika’, skriver Badiou: ‘Vores onde hidrører fra kommunismens historiske fald’.”

(Alain Badiou, marxistisk filosof)

Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper