21. november 2018

Madprogram med Lotte Svendsen, vinprogram med Claus Bryld, boligprogram med Sanne Søndergaard

Selvom jeg holder fra mig P1, er det næsten umuligt at undgå venstreekstremister. De er overalt. Når man tænder for Radio24syvs madprogram, så er gæsten filminstruktør Lotte Svendsen. Når man tænder for samme kanals vinprogram, så er gæsten historieprofessor Claus Bryld. På DR1 er AK47’er mod borgerskabet helt ukontroversielt.

‘Bearnaise er Dyrenes Konge’ med Lotte Svendsen, 14. november 2018.

“Hun kæftede op i det BZatte hus og blandt Unge Vilde kunstnere, og solidaritetsturen til Nicaragua endte skandaløst, men en dag skete noget, som gjorde hende femogtyve år ældre. Vi spiser på Selma.

‘Flaskens Ånd’ med Claus Bryld, 20. oktober 2018.

“Historieprofessoren Claus Bryld er opkaldt efter naziføreren Frits Clausen, som han tit sad på skødet af som barn. Både hans far og hans fire farbrødre var nazister, og det har præget hele hans liv og tankevirksomhed. Selv blev han radikalt venstreorienteret, og med tiden har han draget den konklusion, at også gode mennesker gør frygtelige ting. Vin: 2016 Ch. Villa Bel-Air, Graves.

(Cubansk revolutionsromantik i ‘Kender du typen?’ med Sanne Søndergaard, DR1, 19. november 2018)

Oploadet Kl. 03:11 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


14. november 2018

Århus Stiftstidende: Asyl-aktivister der bekæmper nationalstaten er ‘båret af et moralsk samfundssind’

I fredags forsøgte venstreradikale fra ‘No Deportations DK’, at stoppe udvisningen af afghanske migranter i Kastrup Lufthavn. Foranlediget af aktionen var aktivist Lene Kjær gæst i Radio24syv, for at forklare, hvorfor det var nødvendigt at forbryde sig mod gældende dansk lov.

Dansk Folkeparti vil have hårdere stramme for obstruktion af udvisninger, og minsandten om ikke Århus Stiftstidende-lederskribent Daniel Bach Nielsen undsiger eventuel opstramning med den begrundelse, at aktivisterne, og jeg citerer: “… grundlæggende er båret af et moralsk samfundssind”. Moral er et lækkert plusord.

Lene Kjærs Facebook-profil flyder over med venstreradikale slogans: ‘Danmark for alle’, ‘Fuck your borders’, ‘Stop deportations – no one is illegal’, Inger Støjberg med grisetryne og ‘No war but class war’ inklusiv det kommunistiske hammer & segl. Bryd loven, smadr nationen. Blodig kommunisme, forklædt som humanisme.

(Lene Kjær på Facebook, 29. august 2018)



3. november 2018

Brasilien: Haddads vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila, formand for ‘Partido Comunista do Brasil’

‘Brasiliens nye justitsminister var med til at fængsle modkandidat’, skrev DR Online i går om Bolsonaros valg af Sergio Moro. Moro var som dommer tæt involveret i kampen mod korruption, og var med til at få fængslet venstrefløjsikonet Lula for korruption begået som præsident. “Han førte ellers klart i meningsmålingerne.”, noteres henkastet, og så kan læserne jo selv forbinde punkterne.

Det er ikke lykkedes mig at finde en kritisk artikel om præsidentvalgets socialistiske alternativ Fernando Haddad (PT), og absolut intet om hans vicepræsidentkandidat. Hun hedder Manuela D’Ávila, og er formand for PCdoB, Partido Comunista do Brasil, det brasilianske kommunistparti. Tilsyneladende mindre kontroversielt, end ‘tough on crime’-udtalelser fra Jair Bolsonaro.

(Vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila, formand for Partido Comunista do Brasil; Foto: Sul21.com.br)

“PCdoB originally established itself as an organization historically linked to the Marxist-Leninist tradition of the Communist International. Its political and ideological identity was consolidated as opposing the so-called 1960s ‘revisionism’, identified with the directions taken by the USSR after the 20th Congress of the Communist Party of the Soviet Union. PCdoB then aligned itself with Maoism. After the People’s Republic of China began making economic reforms in 1979, PCdoB decided to align itself with the Socialist People’s Republic of Albania, an example of consistency and fidelity to Marxism–Leninism in the opinion of its leaders.

In the 1980s, the Soviet crisis was assessed by PCdoB as the result of the growing integration of the USSR with capitalism and the ’social-imperialistic’ policies applied by it; the Soviet regime was characterized as a kind of state capitalism. In 1991, as the crisis had reached Albania, PCdoB decided to reassess its theoretical formulations about revisionism, and became nonaligned. At its 8th Congress in 1992, PCdoB innovated itself by criticizing the Bolshevik experience. The party reaffirmed its adherence to Marxism–Leninism and socialism, taking a different path from several other Communist organizations throughout the world.” (Wiki)

(Fernando Haddad og hans kommunistiske vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila; Foto: Reuters)



26. oktober 2018

Kronik: “Den naive og oprigtige følsomhed, nærhed, varme… der karakteriserer kunsten i Nordkorea”

Flere elementer i kronikken indikerer, at skribenten politisk befinder sig et sted mellem Ho Chi Minh og Kim Jong-il, men han er relativ anonym online. Han udgiver bøger fra et selvejet forlag på et større landsted i Århus V, og fokuserer på kunst, kultur og mere eksistentielle spørgsmål. Seneste udgivelse skiller sig dog ud – en essay-antologi om ‘anerkendende multikultur’ af amerikanske tænkere, samlet, oversat, redigeret og udgivet af ham selv.
Foruden at være en næsten parodisk apologet for ensrettede Nordkorea, har han tilsyneladende også en dybfølt kærlighed til det multikulturelle samfund. Kronik af Leif Ebbesen i Politiken – Drop fordommene om Nordkorea.

“Når man vurderer en fremmed kultur med de samme målestokke som dem, man benytter, når man ser på sin egen, vil det sjældent give et godt resultat. Således også når man besøger Nordkorea og prøver at give et billede af kunsten og dagliglivet i dette fremmedartede samfund.

Billedet kommer let til at understøtte eksisterende fordomme om en slyngelstat befolket af indoktrinerede og undertrykte skabninger og kunstnere underlagt strenge restriktioner.

Men uden at forsvare forhold, der må støde enhver vesterlænding, kan der også tegnes et andet billede af dette terra incognita – Den Demokratiske Folkerepublik Nordkorea med dens store leder Kim Jong-un, der selv af CIA er betegnet som en rationel aktør med en klar vision og et klart formål med det, han siger og gør. …

Man kan affærdige den nordkoreanske kunst som kitsch i betydningen kunst med lav æstetisk kvalitet og, om man vil, endda som totalitær kitsch. Man kan også vælge at betragte den som statsstyret socialrealisme af værste skuffe og dermed få bestyrket en allerede eksisterende negativ opfattelse af et samfund som tilbagestående også på dette område.

Men uanset kunstopfattelse eller politisk holdning må man erkende, at kunsten har en overordentlig stor betydning/funktion i det koreanske samfund, at kunstnerne er særdeles veluddannede, er meget respekterede og stolte over at tjene deres land og folk med deres talenter og kreativitet. Og især på et område må man anerkende, at den nordkoreanske kunst er unik.

Som det eneste sted i verden skabes stenmalerier/juvelmalerier, hvor malerier fremstilles ved at anvende farvede pulveriserede ædelsten/halvædelsten.

Hverken nordkoreanske kunstnere eller kunstformidlere skjuler, at deres kunst er udtryk for virkeligheden i et land med en konfuciansk socialisme. Men de benægter, at kunsten er underlagt propagandistiske krav formuleret af regimet.

De ser derimod kunsten som en integreret del af en, for vesterlændinge, fremmed, delvis ukendt, delvis mystisk og særdeles kompleks fjernøstlig virkelighed, hvor forholdet mellem kunst og politik gennem århundreder har været afgørende forskelligt fra det, vi kender. …

Den Juche-bevidste kunstner vil skabe en kunst, der kan forstås af masserne, og den nordkoreanske kunstner betragter ikke abstrakt kunst som en værdig udtryksform.

Det indebærer ikke, at maleren ikke kan inkorporere store områder i sine værker ved at kombinere det realistiske maleris virtuositet med charmen i det abstrakte. Den nordkoreanske kunstner har både et imponerende traditionelt repertoire og et indgående kendskab til andre ismer til sin rådighed, når hun/han bevæger sig rundt i virkeligheden. Den naive og oprigtige følsomhed, nærhed, varme og tvetydighed, der karakteriserer kunsten i Nordkorea, kan endelig tolkes som typisk for et samfund, der ikke har oplevet den fremmedgørende, homogeniserende og depersonaliserende virkelighed, hvormed mange vestlige kunstnere og filosoffer ynder at skildre samtidens samfund.

(Nyere nordkoreansk kunst, 2017 – Det multikulturelle samfund – en anerkendende politik, 2018)

Oploadet Kl. 10:08 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


10. oktober 2018

Blüdnikow: Danske dagblade anmelder film om Gudrun Schyman, omtaler ikke kommunistisk fortid…

Når man følger medierne fra højrekanten, så virker en del af døgnets nyhedshistorier som en form for venstreorienteret magtdemonstration. Da Sverigedemokraterne i sommers, som en form for aggressivt forsvar, lancerede en dokumentarfilm om Socialdemokraternes racebiologiske fortid, skabte det ikke debat om Socialdemokraterne. Problemet var den underlødige video, og dokumentarens forventelige småfejl. Fokusflytteri.

Nu er der så kommet et hyldstportræt af feministen Gudrun Schyman, og ikke engang borgerlige danske medier gider fortælle, at hun er tidligere kommunist med alt hvad deraf følger. Bent Blüdnikow i Berlingske.

Skyggen af nazisme

Vi lever stadig i skyggen af naziperioden. Sverigedemokraterne har fået skudt i skoene, at de har nazistiske rødder, og enhver af partiets ytringer om indvandringen kædes sammen med nazisme.

Selvom massemordere som Stalin og Mao myrdede flere mennesker end nazisterne, kædes deres vestlige medløbere aldrig sammen med massemorderne. Portrætfilmen om den svenske politiker Gudrun Schyman er netop blevet anmeldt i danske dagblade. Hun var leder af det socialistiske Vänsterpartiet Kommunisterna og siden af Feministisk Initiativ. Hun havde en fortid som medlem af venstreradikale organisationer, der hyldede Mao, Lenin og den slags uhyrer. Men i ingen anmeldelser nævnes dette.

Har du blot en overfladisk berøring med noget til højre, vil nazi-koblingen altid ligge til journalisternes højrefod, men kommer du fra venstre, vil ingen forbinde dig med morderiske bevægelser. Så derfor, unge mennesker: Bliv medlem af den hjernedøde venstrefløj og bliv anset for et godt menneske.

(Eks-kommunisten Gudrun Schyman i GUDRUN – konsten att vara människa, 2018; Foto: Youtube)

“Hun begyndte sin politiske karriere i Marxist-Leninistiska Kampförbundet. I 1977 blev hun medlem af Vänsterpartiet Kommunisterna – VPK (der i 1990 smed ‘efternavnet’).” (Wiki)



3. oktober 2018

Protestsang mod den danske alkoholkultur: “… ikke ude på at frelse nogen, bare rykke lidt ved troen.”

TV-værten Jes Dorph-Petersen går under navnet ‘Mr. News’, og er flere gange kåret som den mest troværdige danske journalist. Forleden berettede han henkastet i en BT-klumme, at han på gymnasiet som ung ikke bare var langhåret, men også ‘let venstreorienteret’. Intet usædvanligt i det, samtidige Arne Hardis, der i dag skriver for Weekendavisen, startede eksempelvis sin journalistiske karriere på DKP-avisen ‘Land og Folk’.

En god ven fortalte mig engang, at vort bedste våben imod Islam er den danske alkoholkultur. Det kom jeg til at tænke på, da jeg forleden hørte ‘Protestsangerne’ på Radio24asyv, hvor ‘Mr. News’ var gæst. Som tørlagt alkoholiker, skulle han med hjælp fra sangerinden Annika Aakjær forfatte en protestsang imod den danske alkoholkultur. Isoleret set ikke en dårlig ide, men det ville jo nok være bedre for danskerne hvis venstrefløjen udviklede sig væk fra planøkonomien, og bevarede det danske alkohol-frisind.

Teamet lagde blødt ud. Det var problematisk at alkoholfrit samvær var ‘undtagelsen’, og ikke normen. Det var blot en ‘tradition’, og hvad er det i øvrigt for en ‘frihed’ man dyrker. Inspirationen kom fra Jes Dorph yndlingsmusiker CV Jørgensen, og nummeret ‘Det Rene Hetleri’. Et nummer omhandlende ‘ultra-højreorienterede’ Hans Hetler, som symbol på ‘borgerligheden’. Det endelige slutprodukt blev som følger…

“Jeg var aldrig på Masterbrew,
ude i en Underberg,
men der var dage hvor livet var,
et ubestigeligt bjerg.

Og jeg kunne drikke alene,
jeg kunne sagtens blive ved.
Jeg faldt i,
bare for at falde ned.

For vi er verdensmester,
i at drikke til fester.
Al den frihed vi henter,
i promille og procenter.

For at være pinlig ædru,
er som fodbold uden sko…

Jeg er ikke ude på at frelse nogen,
bare rykke lidt ved troen.

Du kan sagtens gi’ den gas,
uden sprut i alle glas.”

“Så jeg pakker mit gear
jeg pakker mit grej
vi havde det okay sammen
men måske bedre hver for sig”

(CV Jørgensen, Det rene hetleri, Vild i varmen, 1978)



11. august 2018

Aalborg: ‘Havana Bar’ forherliger den kommunistiske massemorder Che Guevara – ‘Shots and Beers’

Kapitalismen har forlængst overvundet planøkonomiske alternativer, men det er ikke rigtigt gået op for folk flest. Der er ingen huller i den historiske uvidenhed, og selv i Aalborgs natteliv kan man se eksempler på forherligelse af en kommunistisk massemorder. Bemærk det blodige ordspil: ‘Shots and Beers’.

(‘Havana Bar’ på Jomfru Ane Gade, Aalborg, 4. august 2018; Fotos: Mobil)

“Da Che Guevara henrettede en mand for første gang, i januar 1957, skrev han i sin dagbog: ‘Acabé con el problema dándole un tiro con una pistola del calibre 32 en la sien derecha? Sus pertenencias pasaron a mi poder’ Oversættelse: ‘Jeg løste problemet ved at give ham et skud med en pistol kaliber 32 i hans højre tinding. Hans ejendele blev mine.’ Den henrettede var en bonde…

Efter oprørshærens sejr blev Che Guevara militærchef for ‘La Cabaña’, fra januar til september 1959. ‘La Cabaña’ var et gammelt fort, hvor politiske fjender; funktionærer, soldater og kollaboratører for den forhenværende regering, blev holdt i fangenskab. Che Guevara, som også var medlem af Comisión Depuradora (bare navnet: Udrenselses Kommission), stod for hundredvis af henrettelser, som han ofte overværede mens han drak spiritus og røg cigarer.”(Rubén Palma, Helten Che Guevara: Den kendte – og den mindre kendte, 2012)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


2. august 2018

Anti-alt: Revolutionære venstreradikale i ideologisk symbiose med demokrati-foragtende islamister…

Burkaforbuddets indførelse prægede mediedækningen hele onsdagen. TV2 News bragte interviews med Freddie Larsen fra For Frihed, og indslag med demonstranter fra demonstrationen imod den nye lov. Sidstnævnte var arrangeret af Socialistisk Ungdomsfront, ‘Kvinder i Dialog’ og Party Rebels. Hvor ‘Kvinder i Dialog’ er klassiske islamister, så er Socialistisk Ungdomsfront og associerede Party Rebels, en integreret del af den revolutionære venstrefløj. En uhellig alliance mellem to modsatrettede ideologier – forenet i hadet til det bestående.

Talskvinden for Party Rebel blev onsdag morgen interviewet til TV2, en noget outrert udseende Sasha Andersen, skolet på Det Frie Gymnasium, tidligere kontaktperson for SUF Nørrebro. Mere end 1000 demonstrerede imod burkaforbuddet, men det siger absolut intet om eventuel folkelig opbakning, hvad piercede Sasha med sin udstråling fint eksemplificerer. Hun er næsten lige så langt fra den gennemsnitlige dansker, som ‘Kvinder i Dialog’s niqabklædte Hani Ali.

(Sasha Andersen, talskvinde for venstreradikale Party Rebels; Se evt. I, II, III)

(Hani Ali, talskvinde, ‘Kvinder i Dialog’; Foto: Facebook)

Politiet greb ikke ind overfor maskerede islamister/vensteradikale kan man læse på B.dk, der også inkluderer følgende absurditet.

“Den uhellige alliance mellem ortodokse muslimer og queermiljøet er et principielt spørgsmål om, at man – hvis man tager frihedsrettighederne fra en minoritet – kan tage dem fra andre, forklarede en kvinde i bare arme og blå elefanthue.

‘Vi er virkeligt mange queers her i dag. Vi står sammen som minoriteter om, at der ikke er nogen, der skal bestemme, hvad vi har på,’ erklærede Ragnhild, som selv efter en længere diskussion om vigtigheden af stå ved sit budskab ikke vil oplyse sit efternavn. Det gik igen blandt stort set alle demonstranter. De sagde, at de frygter højreorienteret hævnaktioner.

Man skulle jo egentligt tro, at det ville være en bloggosfærisk opstramning, at postulere noget så bizart som et direkte samarbejde mellem islamister og kommunister, men den er god nok. Der blev afholdt tre formøder – de to først i Folkets Hus. Den sidste workshop blev afholdt i Islamisk Trossamfunds lokaler. Det var her jødemorderen Omar El-Hussein blev hyldet af 1500 muslimer sortklædte muslimer tilbage i 2015.

(Party Rebels på Facebook, 31. juli 2018)

Venstreorienterede VICE har mere – På Nørrebro gør kvinder klar til at maskere sig, fordi de snart ikke må.

“De farverige lokaler hos Det Islamiske Trossamfund på Nørrebro var torsdag aften fyldt med en blanding af niqabber og hijabber, venstrefløjsagtige dreadlocks, tekstiler og skiltemaling i alverdens farver. Hvad der ellers virker som en umage trio, de muslimske organisationer Kvinder i Dialog og Muslimsk Ungdom samt venstrefløjsaktivisterne fra Party Rebels, havde nemlig i fællesskab inviteret til maskeringsfest.

Der blev forberedt maskeringer og skilte til en stor demonstration mod maskeringsforbuddet, som på onsdag går gennem København. Vi tog med til maskeringsfest…”

Diverse citater.

“Vi har lige holdt det sidste møde med Kvinder I Dialog og har fået kordineret vores to protester i morgen.” (Party Rebel, 31. juli 2018)

“Jeg har ikke lyst til at opgive noget, som jeg identificerer mig selv med, noget, jeg tror på og finder styrke og glæde i, fordi regeringen siger, jeg skal, på grund af ren islamofobi og had.” (Sabine, ‘Kvinder i Dialog’)

“Vi kommer jo fra det venstreorienterede miljø, så civil ulydighed er ikke en unormal ting. Det har vi i Party Rebels også erfaringer med. … Vi har et samarbejde med Kvinder i Dialog, som er den største organisation for kvinder i niqab og burka. De taler deres egen sag, men vores rolle i Party Rebels er mest at sørge for de praktiske rammer for en god demonstration, fordi vi har mere erfaring med direkte aktioner.” (Sasha Andersen, Party Rebels)

“Ingen racister i vores gader, ingen racister i vores gader!” (Islamister & venstreradikale, DR.dk)

“Jeg har under ingen omstændigheder tænkt mig at gå på kompromis med mine egne principper…” (Hani Ali, ‘Kvinder i Dialog’, TV2.dk)

“Demokratiet kan ikke finde ud af at beskytte minoriteter. Det har det historisk ikke kunnet finde ud af. Jeg troede, at vi efter anden verdenskrig ikke ville tage den vej, som vi tog dengang.” (Sarah, muslim, B.dk)

“Jeg ved godt, at jeg bryder loven lige nu. Men at tildække mit ansigt er en del af min tro, og den er vigtigere for mig.” (Ayesha Haleem, DR.dk)

(Venstreradikale Erik Storrud holder mikrofonen for islamismen; Foto: Facebook)



27. juli 2018

Fnisende TVSyd-vært om militante venstreradikale: “Hvis du synes alt det her lyder meget langhåret…”

I skrivende stund afholder Socialistisk Ungdomsfront International Socialistisk Ungdomslejr i Billund, og her mødes 350 kommunister fra hele verden for at diskutere den sande socialisme. Det er ikke ulovligt at være anti-demokrat, men hvor Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Hizb-ut-tahrir og lignende sjældent får ukritisk taletid, så forholder det sig helt omvendt med militante venstreradikale.

TV2 Syd bragte mandag aften et indslag om lejren, og det blev et helt klassisk eufemiserende indslag om de her dedikerede unge mennesker, med en anderledes eksotisk tilgang til det politiske system. De flager med hammer og segl, kæmper for en kommunistisk revolution, og tager ikke afstand fra besættelse og vold. Når modne fredelige højreorienterede mødes, er mediernes tilgang en mur af uforsonlighed. Det er værd at tænke lidt over.

“Kampen for den internationale socialistiske revolution rykkede i dag ind på en mark ved Billund. Den kommende uge vil cirka 400 unge socialister fra hele verden dele kamperfaringer og strategier for revolutionær kamp, analysere neoliberalismens krise og kapitalismens økologiske krise, og behov for et øko-socialistisk alternativ. Hvis du synes alt det her lyder meget langhåret, så tager du fejl – i hvert fald ifølge de unge. (TVSyd-vært, småfnisende)

I indslaget optræder Sally Karoline Olika Morks (tidl. politisk ansvarlig for LH, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever), Lasse Andersen (SUF Troldhede, i BRF Kredit-trøje), Lærke Hagen Aagaard (koordinator for arrangementet) og Jeppe Studtmund Andersen (SUF Ry). Sidstnævnte stillede op for Enhedslisten i Skanderborg ved kommunalvalget sidste år. Han opnåede ikke valg, det gjorde spidskandidaten Maria Temponeras, kendt her på siden som en af initiativtagerne til ‘Mossø for Mangfoldighed’.

(Collage: Sally Morks fra Socialistisk Ungdomsfront til International Socialistisk Ungdomslejr, Billund, 2018)

Her lidt fra den tilhørende artikel – Unge socialister fra 19 nationer mødes for at diskutere revolution.

“Selvom fanerne er gamle kendinge, der vajer over den internationale socialistiske ungdomslejr, så er det en ny revolutionær generation, som mødes under de røde faner…

– Vi mener den socialistiske revolution seriøst…, siger Sally Morks.

Midlerner er de stadig ikke helt enige om. Men besættelser er de unge enige om er en acceptabel måde at protestere på – selvom Sally Morks ikke kan udelukke, at hun er parat til væbnet kamp.

– Jeg vil da helst lade være, må jeg sige. Jeg har ikke specielt meget lyst til at slås med alle mulige mennesker, men jeg kan ikke udelukke det.”



10. juli 2018

DDR anno 2018: Kendt kommunist etablerer Nørrebro-kollektiv med tre DR-journalister…

BT fortæller, at Enhedslistens Pernille Skipper er blevet husejer.

“Jeg er blevet husejer. Sammen med de her tre andre skønne mennesker har jeg købt et gammelt, faldefærdigt og helt igennem fantastisk hus lige i hjertet af Nørrebro. Og her skal vores to familier bygge, bakse og bo sammen. I hver vores lejlighed og fællesrum i stuen. Kæmpe optur på hippie-skalaen og lykke-barometeret!” (Pernille Skipper, 9. juli 2018)

De tre skønne mennesker som kommunisten opbygger et kollektiv med, er (ægtefællen) Oliver Routhe Skov og venneparret Esben Bjerre Hansen og Sisse Sejr-Nørgaard. Lad os tage dem enkeltvis. Førstnævnte har været ansat af DR siden 2006, blandt andet på DRs politiske redaktion på Christiansborg, Deadline og TV-Avisen. Han er bedst kendt som USA-korrespondent. Esben Bjerre Hansen er bedst kendt for værtsrollen i P3-programmet Monte Carlo, men har været tilknyttet DR siden 2009, og har blandt andet været journalist for Radioavisen og Deadline. Sidstnævnte er freelancer, men er tidligere været vært på P4 og DR3.

Huset koster i øvrigt den nette sum af 8,5 millioner kroner, men licensen kører over skatten, så det går jo nok.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper