10. januar 2018

Peter Hitchens: Blair og fire af hans nærmeste ministre var kommunister i studietiden… og senere

Hvis man hører licensfinansieret taleradio dagligt, så hører man af og til postulatet om, at danskerne modstand mod indvandring er skabt af medier og politikere. Som Hitchens indirekte påpeger i opkoget herunder, så foregår det den anden vej rundt. Virkeligheden flytter holdninger, hvad forsinket afspejles af medier og politikere.

Mandag gæstede Peter Hitchens Trykkefrihedsselskabet til det han selv beskriver som ‘an evening of unrelenting pessimism’. Han kalder bramfrit EU for euro-kommunister, og har en klar pointe. De kalder sig ganske vist ikke kommunister mere, men de er i kulturel henseende stadig revolutionære. Jeg kunne ikke være mere enig.

“Iøvrigt mente han, at EU er Sovjetkommunismens efterliv og endelige sejr. Han mindede os om Tony Blairs nylige indrømmelse, at han var revolutionær marxist i sin universitetstid i Oxford, og at fire af hans nærmeste ministre var det. Hitchens finder trøst i, at han intet kan påvirke politisk…” (Snaphanen, 9. januar 2018; II; Spreaker, ca. 40 min.)

“Mr Blair, who has been labelled a ‘red Tory’ for apparently not adopting enough left-wing policies, admitted he had briefly been a ‘Trot’ while at university at Oxford in the 1970s. … The former Prime Minister said his enthusiasm was sparked after he read a biography of Trotsky following a performance with his student rock band Ugly Rumours.

He told BBC Radio 4’s Reflections: ‘When I got back I picked it up and started to read it. And I literally didn’t stop reading it all night. It opened a different world to me.

‘I suddenly thought the world’s full of these extraordinary causes and injustices and here’s this guy Trotsky who was so inspired by all of this that he went out to create a Russian revolution and change the world.” (Daily Express, 10. august 2017)

Oploadet Kl. 23:45 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


18. december 2017

Professor Røpke: Prisfastsættelse efter udbud/efterspørgsel er en ‘problematisk ideologisk forestilling’

Når venstreradikale angriber højrefløjen, så undlader medierne systematisk at sætte ideologisk etikette på de angribende. Og Hvor danske medier ikke kan omtale Breitbart uden fløjmæssig placering, så inkluderes der aldrig præfix ved medier såsom Huffington Post og Buzzfeed. Det kan man tænke lidt over, når nu sidstnævntes videnskabelige redaktør ønsker ‘full communism’ i julegave.

Herunder lidt videnskabelighed fra en universitetsansat dansk kollektivist anno 2017. Indslaget kan høres i fuld længde på Radio24syv (24syv Morgen, 18. december 2017).

Kaare Svejstrup, Radio24syv: Tak til dig Otto Brøns-Petersen. Med i studiet har jeg også Inge Røpke, God morgen.

Inge Røpke, professor i ‘økologisk økonomi’, AAU: God morgen.

Kaare Svejstrup: Du er professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet, og du mener ikke, at produktivitetsvækst er klimaets bedste ven. Hvorfor ikke?

Inge Røpke: Altså, der er flere grunde til det. Dels, så kan man sige, at den forståelse, som for eksempel Det Økonomiske Råd lægger for dagen, den har ikke rigtig energi inde i billedet, når den skal forstå velstand. Det er en af forklaringerne, et af synspunkterne. Men, det jeg måske gerne vil lægge mere vægt på her, det er at jeg synes der er grundlæggende er brug for en helt anden tilgang til hvordan vi ser på tingene. Man kan sige, at det ønske der er om at øge BNP og øge produktiviteten. Det hviler efter min mening på en meget problematisk ideologisk forestilling om, at der er noget der hedder de rigtige priser, de rigtige markeder, ideale markeder. Man kan sige at mainstream-økonomien tager ligesom udgangspunkt i at vi har nogle markeder, som i samspil mellem udbud og efterspørgsmål, så giver det de rigtige priser. Og de rigtige priser i betydningen, at priser er lig værdi. Og det er altså den forestilling, at priser er udtryk for den rigtige værdi. Det er det der er grunden til at man gerne vil have mest mulig værditilvækst. Man kan sige, at det hviler, altså, det er efter min mening en grundlæggende ideologisk forestilling. hvor – hvad skal man sige? Hele formålet er at prøve at få markederne mest muligt til at ligne ideale markeder.

Kaare Svejstrup: Hvis vi ser på den del der omhandler bæredygtigheden, for det var egentligt det jeg hæftede mig ved først ved Otto Brøns-Petersens citat. Så sagde han, at produktivitetsvækst er klimaets allerbedste ven. Hvis vi ser på det bæredygtige element her. Det her med produktivitetsvæksten. Hvorfor er det ikke en god ting for klimaet, som Otto beskrev før, at vi øger produktiviteten, gør os selv mere effektive, finder nye måder, nye teknologier at producere ting på.

Inge Røpke: Det er fordi, at det du måler, i virkeligheden ikke er noget godt. Forestillingen om at få mere værditilvækst, at det er en god ting, det hviler på den ide, at priser måler hvad noget er værd. Og hvis man er kritisk over for den tankegang, så holder det simpelthen ikke. Fordi det vil sige, at hvis nu priser grundlæggende afspejler ulighed, magtforhold og historiske omstændigheder, alt det der lægger bag udbud og efterspørgsmål. Så er der jo sådan set ikke nogen grund til at maksimere værditilvæksten. Det er det der er problemet.

(Buzzfeed-’science editor’ Kelly Oakes på Twitter, 14. december 2017)

Oploadet Kl. 17:10 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


12. december 2017

Statsmedier: Blå blok vil erstatte medielicens med ‘lavere personfradrag’, 1,6 mio. til kommunistparti

I en tid hvor en borgerlig regering seriøst overvejer, at gøre licensen til en del af skattebilletten, er mediestøtten for 2018 kun en dråbe i havet. Millioner af skattekroner til den journalistiske venstrefløjs medier, og så lige 1.637.463 skattekroner til Dagbladet Arbejderen – partiavis for Kommunistisk Parti. Et citat fra Politiken – Udkast til aftale: DR skal spare over 10 procent og hæve pengene over skatten.

“DR står til at skulle spare i omegnen af 12,5 procent, og danskerne skal ikke længere betale medielicens, men i stedet bidrage til DR over skatten.

Det fremgår af et udkast til en aftale om en skattereform mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som blev drøftet 1. december. …

Ved at erstatte medielicensen med et lavere personfradrag for alle voksne over 18 år er det blandt andet målet at forhindre sortseere, der i dag undlader at betale licensregningen.”

Oploadet Kl. 20:40 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


3. november 2017

Building Green-messen 2017: Stalinistisk massemorder som ikon for bæredygtige byggematerialer…

Byggemessen ‘Building Green’ har tidligere hædret Balder Bergmann Johansen og Logik & Co., og i den kontekst giver nedenviste fotos god mening. På årets netop afsluttede messe kunne man se en kommunistisk massemorder som ikon for noget så kuriøst som bæredygtige byggemateriale. Dyre varemærker såsom Grohe (køkken og bad) og HTH (køkkener) har tilsyneladende intet problem med at blive associeret med en mand der åbent forherligede vold, personligt likviderede adskillige, og underskrev sig som ‘Stalin II’.

(Fotos: Tilsendt)

Oploadet Kl. 22:12 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


30. oktober 2017

Venstreradikal forfatter: “… Trump ER en neoliberal vampyr”, “… i sidste ende er folk fucking dumme”

Politikens USA-korrespondent Kristian Madsen har talt med den skønlitterære forfatter Junot Díaz, der præsenteres som ‘pullitzerprisvinder’, ikke som den venstreradikale aktivist han i virkeligheden er. Blandt andet med en fortid i det kommunistiske Partido de los Trabajadores Dominicanos (PTD). I aften kan han ses og høres i debat på Det Kongelige Bibliotek, i forbindelse med et arrangement under overskriften ‘Kolonialisme, racisme, migration’.

Spørgsmålene er nogenlunde kritiske, men slutproduktet er ganske godt, tildels fordi Junot Díaz ikke slører sit ideologiske tilhørsforhold til yderste venstre flanke. Fra Politiken.dk – Pulitzerprisvinder Junot Díaz: ‘Er Danmarks største problem virkelig fucking immigration?’

“Tre bærende temaer i både Díaz’ forfatterskab og hans politiske aktivisme, der er blevet endnu mere udtalt efter valget af Donald Trump, men som også har klar reference til den antiislamiske og nypopulistiske bølge i Europa. …

For Díaz er migranterne først og fremmest det hvide flertals evige syndebukke for en neoliberal udvikling.

‘Det, vi oplever nu, er konsekvensen af halvtreds års neoliberalisme og dens forstyrrede billede af racespørgsmål. Af tilværelsen i nedslidte lokalsamfund, forandringerne i hvides identitet og i den hvide magtstruktur, nedslidningen af vores universiteter, der har medført et fald i menneskers evne til at tænke kritisk’.

… det handler også om at indgyde et ‘radikalt håb’, som han formulerede det i et essay i The New Yorker efter valget, der er blevet pligtlæsning hos USA’s anti-Trump-aktivister.

‘… De af os, der er med i kampen, vil altid skulle trækkes med dæmoniske personligheder som Donald Trump, det er en konstant’. …

Hillary Clinton stiller i sin nye bog spørgsmålet: What happened? Hvad er dit svar?

‘Hvordan i alverden kom vi i den situation, hvor den her dybt kompromitterede person kom til magten? Min forklaring er, at i sidste ende er folk fucking dumme’, siger JunotDíaz, der var en aktiv støtte af Hillary Clintons demokratiske modkandidat Bernie Sanders.

‘… Men Trump ER en neoliberal vampyr‘.

Har de hvide arbejdere, der har set deres lokale samfund forvitre, ikke en reel bekymring, når det gælder immigration, både her og i Europa. Sociale spændinger, underbetaling og den slags?

Tænk på, hvor let den forklaring er, og hvor belejlig den har været for hvide. Den har tilladt dem at praktisere deres racisme, der er meget vigtig for hvide… Det er en helt almindelig racistisk figur: Man gør offeret til forbryderen. En person, der bliver misbrugt eller underbetalt, bliver til forbryderen. …’.

(Junot Díaz, forfatter; Foto: Latinitas)

Der er dog en markant forskel på debatten i USA og i Europa. I USA handler det meget om hudfarve, og der trækkes tråde tilbage til slaveriet. I Danmark og Europa handler debatten meget om islam. Er der ikke en relevant kritik af religioner, der presser sig på i disse relativt sekulariserede samfund? Er det med andre ord ikke nødvendigt med en kritik af islams mere middelalderlige syn på kvinder, homoseksuelle osv.?

Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke særligt interesseret i debatten om islam. Jeg er overbevist om, at de lande, der vil klare sig godt, er de lande, der skaber plads til deres indvandrerbefolkning. … ståen fast på ytringsfriheden har et kraftigt overlap med visse antiislamiske elementer i jeres politiske kultur’, siger Junot Diaz, der også var blandt en række forfattere, der protesterede over, at det terrorramte franske satiremagasin Charlie Hebdo fik en stor pris af den amerikanske forfatterforening.”



25. oktober 2017

Bitter Blog, ti år: “Når jeg kigger tilbage på mine indlæg, så er der én ting, der slår mig: Jeg havde ret.”

Bitter Blog holder samme høje niveau som Rokokoposten, men er relativt ukendt udenfor bitre højreorienterede kredse. Identiteten Bob Glitter fejrer 10-årsdagen med sig selv, og han er således i godt selskab. Her lidt fra Ti bitre år, der starter med uforbeholden ros.

“Et andet aktuelt eksempel på den socialistiske indoktrinering kunne være, at der eksisterer forskellige spilleregler for henholdsvis socialistiske og borgerlige politikere. De får simpelthen komplet forskellige behandlinger af medierne. Lad os kigge på Nye Borgerliges byrådskandidat i Esbjerg, Johnny Boalth Lambertsen, og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Johnny …

skrev for fem år siden i en ophedet Facebook-kommentar, at der burde foregå ‘etnisk udrensning fra hus til hus’ i Danmark, hvilket han
har fortrudt og ved samme lejlighed erklæret, at han
står fuldt inde for Nye Borgerliges politik og program.

Johanne …

har erklæret sig selv for kommunist, og
har politisk arbejdet hårdt for Enhedslistens program, der i mange år indeholdt ordet ‘revolution’, og baserer sig på en ideologi, der har dræbt en decimilliard mennesker.

Så hvad sker der? Medierne kaster sig over Nye Borgerlige og Johnny… Det er ikke til at holde ud. Det er faktisk ufatteligt, hvis nogen af jer kan udholde at følge med på de etablerede medier længere. Indoktrineringen er så skamløs og åbenlys, at selv socialister må sidde og krumme tæer.”

(Arkivfoto: Dette er ikke ‘Bob Glitter’)

Oploadet Kl. 11:36 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


22. oktober 2017

Blüdnikow om DR-serie: “Unge mennesker misinformereres. Det er politisk propaganda i år 2017.”

Det er altid godt med konkret kritik af DR-udsendelser, men det eneste der for alvor batter er nu engang fyrede journalister og arbejdsløse dramatikere. Sejrherrerne skriver historien, og SR-alliancen er altdominerende i DR Byen. Jo tættere vi kommer på nutiden, jo mere vil det blive tydeliggjort.

Bent Blüdnikow anmelder DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig, 10. afsnit i serien. Fra B.dk – Usandheder og manipulation i DRs historieserie.

“I forrige afsnit af DRs danmarkshistorie var der fem klip med Politiken og ingen med Berlingske Tidende eller Nationaltidende. …

Dette sidste afsnit af danmarkshistorien er værre. Afsnittet starter i 1942 og omtaler den voksende modstand mod tyskerne. Man ser socialdemokraten Inger Merete Nordentoft blive arresteret af tyskerne og beskrevet som medlem af modstandsbevægelsen. Så toner amatørhistorikeren, forfatteren Pia Fris Laneth frem og siger:

‘Hun var en del af den kulturradikale bevægelse i 1930erne, hvor intellektuelle, socialdemokrater og kommunister så det som deres vigtigste opgave at bekæmpe fascismens menneskesyn og propaganda. De gik ind for lighed mellem kønnene og de gik ind for demokrati.’

Det er usandt. Mange kulturradikale i 1930erne var stærkt kommunistisk påvirket, og de og kommunisterne gik ikke ind for demokratiet.

Dernæst træder Politikens fhv. chefredaktør Bo Lidegaard frem og taler om Jens Otto Krag og dennes store sociale indignation. I afsnit otte var det arbejderlederen Louis Pio, der var helten. I forrige afsnit var det socialdemokratiets leder Thorvald Stauning, som blev hyldet for at skaffe lighed og retfærdighed til landet.

Og i dette afsnit er det Jens Otto Krag, der fuldkommen fylder skærmen ud i bogstaveligste forstand. Han prises i scene efter scene for sin indsats for landet, og der er ikke et ord om, at han under besættelsen var en fortaler for et nært økonomisk samarbejde med Tyskland. Bo Lidegaard får ordet gentagne gange for at prise Jens Otto Krags indsats for at fremme et velfærdssamfund. Ikke en eneste borgerlig politiker nævnes.

Frihedskampen er sporadisk beskrevet og den repræsenteres af Inger Merete Nordentoft og bl.a. de kommunistiske arbejdere på arbejdspladsen B&W, hvis indsats for at skade tyskerne omtales. I en scene, der beskriver modstandsviljen, ser man en ung mand plante det kommunistiske flag med hammer og sejl.

Der er ikke en eneste borgerlig frihedskæmper eller organisation nævnt og heller ingen borgerlige politikere. Væk er præsten Kaj Munk, den konservative leder og modstandsmand Christmas Møller og de andre borgerlige, der kæmpede mod nazismen. Ikke en eneste er nævnt. …

Pludselig er vi ude af krigen og i 1945 og fortællingen vender tilbage til Inger Merete Nordentoft. Vi får at vide, at man både i kommunistiske kredse og udenfor havde ‘begejstring’ for Sovjetunionen for de ofre, landet havde ydet i kampen mod nazismen. Men der er ingen oplysning til unge mennesker om, den tragiske virkelighed, nemlig at Stalin først havde sluttet en pagt med Nazityskland og siden havde ofret millioner af landsmænd i håbløse angreb og deporteret andre millioner til Gulag.

Alt dette er mørkelagt, og det er sikkert, fordi det kunne skæmme heltebeskrivelsen af Inger Merete Nordentoft, der meldte sig ind i kommunistpartiet efter krigen. Det var der mange, der gjorde, men Nordentoft meldte sig først ud efter Sovjetunionens invasion i Ungarn i 1956, hvilket serien omhyggeligt beskriver med Nordentoft i nærbillede. Men serien spørger ikke, hvorfor hun ikke meldte sig ud før, for også tiden kort efter krigen var en terrortid, hvor Stalin sendte millioner til Gulag og lavede skueprocesser bl.a. mod jøder. Det var der klar dokumentation for, men Nordentoft tav og det samme gør DR nu.

Serien slutter med Den kolde Krigs afslutning, og man giver selvfølgelig æren for optøning og samarbejde til kommunisten Mikhail Gorbatjov og ikke til Ronald Reagan. Det er også her den eneste korte bemærkning om de borgerlige politikere finder sted, idet det nævnes, at den borgerlige regering i 1970erne skar økonomisk ned, hvilket ramte mange familier, men dog reddede økonomien.

DR har med dette afsnit lavet en politisk ensidig og useriøs udgave af danmarkshistorien. Unge mennesker misinformereres. Det er politisk propaganda i år 2017. Borgerlige politikere med en historisk bevidsthed og kampmod burde protestere.”

(Collage: Wikipedia v/Jan Friberg, DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


13. oktober 2017

Venstreradikal chikane mod Nye Borgerlige mfl: Enhedslistens bagland mod højrefløjens ytringsfrihed

Selvom jeg forsøger at opsamle alt, så er det umuligt at følge med. Den yderste venstrefløj forsøger på forskellige måder, at chikanere enhver form for politiske organisering på højrefløjen, og selvom det rutinemæssigt ender med ordensmagtens indgriben, så har det stort set ingen konsekvenser. Spidsborgerlige Weekendavisen, ja, de harcellerer imod enhver form for initiativ der kan mildne masseindvandndringens logiske konsekvenser.

Torsdag aften var Nye Borgerliges Pernille Vermund og Mette Thiessen gæstebartendere på Toga Bar, og minsanten om ikke der måtte 15 betjente til at sikre fadølsudskænkningen. Sideløbende med den politiske chikane, gik Enhedslistens venstre flanke til angreb på Facebook. Jan Fønns (Enhedslisten Sydhavnen) mente der måtte være tale om et ‘nazi tema’, og Mads Hagen (Tidl. Rebel København, Enhedslisten) spurgte polemisk om man måtte “tage et bat med og sprede dårlig stemning”.

Camilla Winther Nissen fortæller historien på B.dk – Pernille Vermund eskorteret ud fra møde på værtshus i aftes: Har truende aktivister vundet over ytringsfriheden?

“… selv om mange sympatiserer med For Frihed, så er deltagelsen i demonstrationerne relativt begrænset. Dels på grund af det tilsyneladende futile i situationen. Dels på grund af de trusler og voldsgerninger, der følger i kølvandet på demonstrationerne. For disse mennesker, der kæmper med ord, debat og slidte fodsåler, oplever at blive opsøgt på deres hjemme- eller arbejdsadresse af grupper, der virker ved hærværk, vold og trusler. …

Da det nystartede parti Stram Kurs i sidste uge omdelte materiale på Nørreport Station, som er en del af Københavns Indre by, blev de omringet af omkring 20 autonome og måtte have politiets hjælp til at komme helskindede bort. Dog uden at kunne uddele deres politiske brochurer.

Her torsdag aften deltog min kæreste og jeg i et arrangement på Toga Vinstue, hvor Pernille Vermund og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige havde tjansen som gæstebartendere – en opgave som skiftende politiske figurer fra hele det politiske spektrum har påtaget sig igennem tiden. …

Beklageligvis måtte Pernille Vermund forlade såvel baren som vinstuen i utide, da Københavns Politi ikke mente, at de kunne garantere for hendes – og eventuelt vores – sikkerhed. For udenfor, for enden af den lille gade i Indre By i København, havde en række tilsyneladende voldsparate autonome taget opstilling.

Ligeledes kunne man passende spørge ledelsen hos Københavns Politi, hvad der fordrede dem til at tage beslutningen om at fjerne Pernille Vermund fra stedet? Det må være muligt at tvinge autonome til at passere gaden, når deres tilstedeværelse bringer mindelser om en ikke anmeldt demonstration. Den kan således opløses ved henstilling.”

(Toga Bar, 12. oktober 2017. Yderst til højre ses ‘gadens parlament’)

Vedr. chikane mod partiet Stram Kurs.

“… advokat Rasmus Paludan (formand for partiet Stram Kurs) måtte aktiviere sin overfaldsalarm, da det begyndte at blive faretruende. Bl.a sagde de autonome til en deltager ‘du ved godt der er en udløbsdato på dig’ Og til formanden for Stram Kurs Rasmus Paludan blev der sagt: ‘Det er utroligt du tør Rasmus, for du ved det får en ende.’ … Politiet dukkede op… men de fortsatte med at ville trænge folkene fra Stram Kurs op i et hjørne, så de ikke kunne dele deres foldere ud. Rasmus Paludan spurgte politiet, hvorfor de ikke gjorde noget. En af politibetjentene svarede, at når man holdt demonstration, måtte man være parat til mod-ytringer. Rasmus Paludan fortalte betjenten, at dette ikke var en demonstration, men et politisk parti, der stille og roligt uddelte deres valgfoldere og at det var ren gadeuorden og forstyrrelse af den offentlige ro og orden, det de autonome lavede.” (Stop Islamiseringen af Danmark, 10. oktober 2017)

“Jeg og andre fra Stram Kurs og Stram Kurs Ungdom blev omringet af 20 autonome, da vi delte materiale ud på Nørreport st. fredag i sidste uge. Politiet måtte også komme…” (Rasmus Paludan, 13. oktober 2017)



10. oktober 2017

Socialistiske Venezuela: “Folk er blevet slået ihjel under protesterne.”, “Der er børn, der dør af sult.”

DR’s Kristian Almblad har været i Venezuela, og det ser ud til at Enhedslisten må jagte ‘den sande socialisme’ et andet sted, et sted hvor den endnu ikke er afprøvet i praksis. Fra DR Online – DR i Venezuela: Landet er ved at kollapse indefra.

“For få år siden var Venezuela et af de rigeste lande i hele Latinamerika takket være indtægter fra en gigantisk olie-reserve. Men det seneste halve år har landet været præget af store og voldelige protester mod landets socialistiske præsident, Nicolas Maduro.

– Oppositionen og demonstranterne er blevet trætte. Folk er blevet slået ihjel under protesterne. De har været på gaden stort set hver dag i fire måneder frem til august, og det hjalp ingenting, siger Kristian Almblad, DR’s Sydamerika-korrespondent. …

I en forstad til Caracas møder Kristian Almblad en gruppe af mødre, der forsøger at tage kampen op mod sulten i et fælles suppekøkken med hjælp fra en lokal kirke. Og for mange er situationen alvorlig, fortæller de frivillige.

– Der er børn, der dør af sult. Vi har måttet redde fire-fem børn, hvor situationen var rigtig kritisk, siger Yasiri Paredes.

… Mens den humanitære krise vokser dag for dag, er Nicolas Maduro i gang med at koncentrere magten om sig selv.”

(Enhedslisten lykønsker Nicolas Maduro med valgsejren i Venezuela, 2013)

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


4. oktober 2017

“… dét, at de troede, at de gjorde noget godt, var grunden til, at de blev så exceptionelt grusomme.”

Jeg fik et anmeldereksemplar af bogen fra Gyldendal, og det sker ikke hver dag. Den vil blive læst ved lejlighed, men vi har at gøre med 526 tætpakkede sider. Den gode Mikael Jalving er i gang – Tvang, tvang og atter tvang.

“… hvis jeg skal være ærlig, får jeg den nok ikke læst færdig. Det er for meget af det onde. Eller som Bo Bjørnvig skrev i sin anmeldelse i Weekendavisen:

‘Til dem, der stadig forsvarer Lenin & Co., med, at de var idealister, der ville det gode, må man sige, at det forholder sig stik modsat: Netop dét, at de troede, at de gjorde noget godt, var grunden til, at de blev så exceptionelt grusomme.

Den reelt eksisterende kommunisme er således snarere for meget af det gode.

Hos Jensen er Lenin tyrannen over dem alle, mens den militante journalist Trotskij er praktikeren, der får den bolsjevikiske revolution til at skride fremad mod katastrofen via organiseringen af Den Røde Hær, før sjæleingeniøren og feltherren Stalin overtager showet og bliver den mest berømte og berygtede af de tre, idet han opnår noget nær total kontrol med partiapparatet, bekriger tyskerne og fuldbyrder det totalitære stormløb mod indbildte og potentielle fjender af regimet i en kalkuleret blodrus, der skal rense rådsrepublikken for oppositionelle baciller og ideologisk urene mennesker.

Du har muligvis hørt historien før, men her får du en samlet pakke – og som altid med Bent Jensen – overlegent, klart formidlet.

Alle revolutioner har et sted og en tid, der mødes.

Ét af krydspunkterne – bogen giver mange flere – var et numerisk overskud af arbejdsløse intellektuelle. … Disse fritgående og radikaliserede typer tilbad folket, selv om de knap var en del af det. Samtidig var de fulde af foragt over for forældregenerationen og de såkaldte småborgerne og kontrarevolutionære bønder og arbejdere, mens de selv hørte til de privilegerede – takket være deres forældre. Det var fra denne isolerede, men eksklusive kreds, at bolsjevikkernes ledere trådte frem på scenen med deres sans for dramatik og selvskrevne ret til at diktere øjeblikkets nødvendighed…”

Oploadet Kl. 13:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper