18. januar 2017

‘EU Mythbuster’ Jon Kyst var i sin ungdom ‘a vociferously active pit bull for the Communist party’

Jeg har tidligere fortalt, at Iben Tranholm er kommet på en EU-liste over russisk propaganda, fordi hun skrev et islamkritisk indlæg på Russia Insider. Organet hedder East Stratcom, har ni ansatte og hører under udenrigschef Federica ‘Islam belongs in Europe‘ Mogherini. Eneste dansker i organet er Jon Kyst, der for år tilbage havde en blog på Jyllands-Posten, hvor han eksempelvis associerede Pia Kjærsgaard med begrebet ’stemningsskaber’. Hun og ligesindede legitimerede vold. Et nærmest parodisk opgør med retsstatens skelnen mellem holdning og handling.

Jon Kyst var i unge år medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, og sindelaget fornægter sig ikke. Herunder lidt fra et venligsindet blogindlæg på
Kierkegaard In Me fra 2010 med titlen ‘Employee No. 725‘. Jon Kyst var kommunistisk hardhitter, og kæmper nu for et multikulturelt EU med ‘det bedste fra Stalin’.

“I am speaking of course of Jon Kyst. … We were walking out of the Moscow Modern Art Museum, and Jon was absently flipping through his wallet. One of the girls spotted his DIS portrait and cooed. ‘Jon, you look so good in that one!’

‘Yes… yes… I do.” He bared his teeth in nostalgia. ‘Which is good, because once you are in DIS you are a member of its family forever.’
I sensed an opportunity. ‘How’s that, Jon?’

‘Well, for one thing they give each employee a number when they hire you. The numbers ascend in the order of when you joined—which is exactly the way the Nazis did it,’ he added meaningfully.

”You know that’s the second time in two days you compared DIS to totalitarianism.’ He giggled. ‘What did I say yesterday?’ ‘That the director of DIS needs to be ”like Stalin, but in a good way.”

[…]

We neared the Church of the Transfiguration that Easter Monday night. Jon sighed to himself in satisfaction. ‘This is my favorite church,’ he muttered. ‘Why?’ He wasn’t expecting that. ‘Because… it’s beautiful. The chorus is fantastic. The icons are wonderful.’ But I had caught him this time. It was a secular answer, which I had expected, but all the same I placed that missing piece into my Jon-puzzle with newfound certainty. Jon had revealed his active churchgoing as a child, presumably under his parents’ watchful gaze. I knew that he had been married at Copenhagen City Hall, a pointedly un-‘beautiful”’ locale. And I knew that in his youth he had been a vociferously active pit bull for the Communist party, Danish and Soviet alike. This church detail was helping things come together.”

(Collage: ‘EU-mythbuster’ Jon Kyst & EU-udenrigschef Federica Mogherini)



17. januar 2017

JP portrætterer 40-årige Rosenkrantz-Theil: ‘Aktivist’ med ‘politisk tæft og klar politisk kommunikation’

Hyldestartikel til Pernille Rosenkrantz-Theil set i Jyllands-Posten. Det fortælles eufemisk, at hun som ung var ‘aktivist’, men intet konkret om Antifascistisk Aktion eller revolutionære idealer i den nære fortid. Fra 40 år tirsdag: Jeg har ikke en skid at undskylde (ikke online).

Aktivist, stemmesluger, dilemmaknuser og partihopper. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har nået en masse i sine første 40 år – men hun har også været hurtigt i gang.

Allerede som 22-årig blev hun vikar i Folketinget, og et par år efter fik hun fast sæde i magtens centrum. Hurtigt blev hun set som den stærke profil hos Enhedslisten – med politisk tæft og klar politisk kommunikation.

Også da der små 10 år senere blev kastet med maling i Folketinget, spillede Rosenkrantz-Theil en rolle. Hun havde lukket de overfaldsmænd ind, som angreb statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med rød maling – som symbol på bombningen af civile i Irak-krigen – og hun var efterfølgende, selv om hun afviste at have kendt til sine gæsters planer, klar til at tage et moralsk medansvar for overfaldene. …

Aktionen fik nyt liv, da Rosenkrantz-Theil sprang ud som socialdemokrat. Ville hun mon nu tage afstand fra maling-angrebet? Svaret var nej.

‘Jeg har ikke en skid at undskylde,’ sagde hun til Politiken…



9. januar 2017

MSN Underholdning kalder den tyrkisk kommunist Mahir Çayan for ‘frihedskæmper’, priser ‘idealerne’

MSN får formentligt sit indhold fra et nyhedsbureau, men der burde vel være et vist bundniveau, og selvom vi er i den lettere ende mellem historie og underholdning. Herunder billedteksten til en sammenligning af Jimmy Fallon og den tyrkiske kommunist Mahir Çayan.

Cayan grundlagde i 1970 det revolutionære Türkiye Halk Kurtuluş Partisi-Cephesi, der umiddelbart efter etableringen begik flere bankkup. I Ankara kaprede de en bil fra en tilfældig mand, som de efterlod kneblet. Han kvaltes langsomt, da hans næse stoppede til. Senere bortførte gruppen flere erhvervsfolk, og myrdede Ephraim Elrom, den israelske generalkonsul i Istanbul. Cayan skød ham tre gange i hovedet. I marts 1972 forsøgte gruppen at bortføre NATO-teknikere fra en militærbase, og fire dage senere dør de under skudveksling med tyrkiske specialstyrker.

Mahir Çayan var i lighed med hans stalinistiske idol Che Guevara en skånselsløs morder, og man er selvfølgelig ikke ‘frihedskæmper’, hvis man kæmper for et kommunistisk diktatur. Hvorfor MSN priser ‘idealerne’ hos en sådan personage er svært at forklare.

Mahir Çayan var en tyrkisk frihedskæmper, som blev myrdet i 1972. Bortset fra mustachen – og idealerne – ligner talkshow-værten Jimmy Fallon ham påfaldende meget.” (MSN, 29. december 2016: Stjernerne og deres forbløffende dobbeltgængere)

(MSN kalder tyrkisk kommunist for ‘frihedskæmper’, og priser ‘idealerne’)

Oploadet Kl. 10:40 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


14. december 2016

Venezuela beslaglægger legetøj fra importør: ” Julen er reddet for Venezuelas drenge og piger…”

I et indlæg på World Economic Forums hjemmeside fremlægger folkesocialisten Ida Auken sit idealsamfund – hvor ingen ejer noget, og alt er en gratis service drevet af staten. Lennart Kiil henviser på Folkets Avis til ‘det klassiske kommunistiske utopia’, og fremhæver Nordkorea som værende et land der er tro mod Aukens idealer.

Amerikanske Bloomberg fortæller, at myndighederne i Venezuela har konfiskeret 3.821.926 stykker legetøj fra en importør, da regeringen mistænker firmaet for at ville sælge det til overpriser. TV2 Online lancerer det som hyggelig lille Robin Hood-historie – Firma ville sælge legetøj til overpriser: Nu giver staten det i julegave til fattige børn.

“I Venezuela har myndighederne konfiskeret næsten fire millioner stykker legetøj, som nu skal gives til fattige børn. … Årsagen var, at myndighederne mente, at firmaet igennem længere tid havde ‘hamstret’ legetøj, som de ville sælge til overpriser. …

Venezuela har en enhed, der må regulere og diktere priserne i det socialistiske land. William Contreras, der er chef for enheden, trådte efter aktionen frem på et pressemøde. Her fortalte han, at regeringens borgernetværk, der normalt uddeler mad til fattige familier, nu vil give legetøjet væk til de samme familier. …

– Julen er reddet for Venezuelas drenge og piger, og disse firmaer lærer nu, at de ikke kan lege med borgerne i Venezuelas rettigheder, lød det fra William Contreras ifølge Bloomberg.”

(Tilsynsførende for ‘fair priser’ William Contreras beslaglægger ‘hamstret legetøj’, Caracas, 2016; Foto: CPR)

Oploadet Kl. 16:38 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


10. december 2016

Politisk kritik af mediestøtte til Den Korte Avis, ignorerer ti-dobbelt støtte til blodrøde venstreradikale

Dansk Journalistforbund har problematiseret det tidligere, og mon ikke et rødt flertal trækker mediestøtten til Den Korte avis – man kan jo ikke have at næsten en halv promille af den samlede mediestøtte går til et medie der beskriver det multikulturelle samfunds bagsider. Støtten vil blive trukket af politiske årsager, omend stikordet nok vil blive det faktum, at Den Korte Avis ikke er tilmeldt Pressenævnet. Det siger intet om noget. Redox er tilmeldt Pressenævnet, men er ikke desto mindre en integreret del af den militante venstrefløj.

SF’s Jacob Mark problematiserer i dag mediestøtten til Den Korte Avis, idet mediet er ’stærkt farvet’. Han ignorerer dog rask væk, at venstreradikale Modkraft ud fra samme mediestøtteordning modtager næsten det dobbelte af Den Korte Avis, og at Dagbladet Arbejderen årligt får det tidobbelte. Partiavisen for Kommunistisk Parti modtager i år hele 1,65 millioner kroner i mediestøtte!

Et medie der officielt proklamerer, at de ikke blot har til formål at beskrive verden, men at ‘forandre den’, direkte inspireret af Lenin og hans tanker om en marxistisk avis som værende kollektivets ‘propagandist, agitator og organisator’. Art derector på avisen er i øvrigt Rune Bødker, der sideløbende designer og trykker AFA-materiale, og så sent som sidste lørdag var en del af den venstreradikale blokade mod For friheds juleoptog.

(Rune Bødker Nielsen, Revolutionens statsstøttede fortrop, Nørrebro, 3. december 2016)

Fra BT – Først flygtede annoncørerne: Nu vil politikere også trække støtten til ’stærkt farvet’ medie.

“Flere partier vil nu se på reglerne for mediestøtte, efter Den Korte Avis med tidligere minister Karen Jespersen i spidsen, bliver beskyldt for at bringe et racistisk indlæg på deres hjemmeside.

‘Jeg mener ikke, Den Korte Avis har ret til mediestøtte. De laver et fuldstændigt vanvittigt farvet tenderende til et racistiske indhold, og jeg synes, Den Korte Avis er en skændsel,’ siger medieordfører for SF Jacob Mark.

Ud over annoncørflugten vil flere partier nu også have set på de regler, der gør, at Den Korte Avis får mediestøtte. For eksempel vil De Radikale have lavet reglerne om.

‘Jeg har ikke som sådan nogen holdning til, om Den Korte Avis skal have mediestøtte eller ej, for det er ikke os politikere, der sidder og vælger medierne ud. Men jeg har den holdning, at medier, der kan få mediestøtte, bør være tilmeldt Pressenævnet, og det er Den Korte Avis ikke,’ siger medieordfører Zenia Stampe.”



7. december 2016

Den lange march gennem institutionerne: Faktalink udgives af DBC med Bo Weimann som IT-direktør

I går bloggede jeg Pernille Vermunds indlæg om ‘Faktalink’, der bruger Redox til kilde om For frihed, og i øvrigt intet har om ‘venstreekstremisme’. Faktalink er en akkumuleret samling artikler om samfundsrelevante emner, og omtaler sig selv som værende “et arbejdsredskab for folkeskolens ældste klasser, gymnasielever, lærere og bibliotekarer samt studerende, journalister og researchere”.

Det første der springer i øjnene, er det faktum at sidens to artikler om ‘højreekstremisme’ er skrevet af Malene Fenger-Grøndahl. Kendt venstreorienteret, der ikke forsøger at sløre sin kærlighed til mellemøstlig kultur, og blandt andet er tilknyttet ‘Forening for Moske og Islamisk Center’ og ‘Center for Integration’.

Faktalink udgives af Dansk BiblioteksCenter, der er et offentligt ejet aktieselskab. Der er lig i lasten, som man kan læse hos Computerworld – Blekingegadebandens ’stemme’ er IT-direktør (17. marts 2009).

“Stemmen i Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden er Bo Weymann. Nu kan ComON afsløre, at Bo Weymann er IT-direktør i Dansk Bibliotekscenter, der blandt andre er ejet af stat og kommuner. Bo Weymann var med i Blekingegadebandens inderkreds og blev idømt syv års fængsel for sine kriminelle handlinger.

Mogens Brabrand Jensen, der er direktør i Dansk BiblioteksCenter har ingen betænkeligheder ved at have Bo Weymann ansat. …

‘Ingen ansatte har taget afstand fra, at Bo er ansat. De har været lige så intereserede i sagen som alle andre. De har været nysgerrige omkring, om han var stemmen. Men ingen har taget moralsk afstand fra hans handlinger,’ siger Mogens Brabrand Jensen til ComON. …

Bo Weymann ønsker ikke selv at deltage i denne artikel, men bekræfter via sin sekretær, at den nye stavemåde af efternavnet, er det oprindelige slægtsnavn.”

(t/h: Rudi Dutschke, 1968, en af flere der satte ord på den lange march gennem institutionerne)

Meget få faggrupper er så røde som bibliotekarerne, og formanden for Danmarks Biblioteksskole var i 2007 den senere professor Lars Qvortrup, der indledte sin karriere med et bevidsthedssociologisk kampskrift, der problematiserede Danmarks Radio fra et revolutionært klassekamp-perspektiv.

Den lange march gennem institutionerne har gjort venstrefløjen glade for statslige medier.



26. november 2016

Pernille Frahm (SF) hylder kommunistisk diktator: “Åh Castro, Du er stadig skide go’! Åh Castro…”

Folkesocialisten Pernille Frahm er gift med Villo Sigurdsson, tidligere hovedbestyrelsesmedlem i revolutionære Venstresocialisterne. For mange år siden var hun kæreste med svenske Stellan Hermansson (der giftede sig med nuværende SF-leder Pia Olsen Dyhr), der sommeren 1988 blev anholdt i Filippinerne, som værende en del af den kommunistiske terrorgruppe New People´s Army. Med sådanne bekendtskaber, giver hendes hyldest til den afdøde kommunistiske diktator god mening.

(Pernille Frahm på Facebook, 26. november 2016)

Oploadet Kl. 18:18 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Fidel Castro (1926-2016) – Personificeringen af en perverteret menneskefjendsk ideologi

Lørdag morgen blev en glædens stund. Fidel Castro er død, og verden slap hermed af med den sidste af de store kommunistiske diktatorer. Han tog magten ved revolutionen i 1959, udrensede demokrater i egne rækker, aflyste de planlagte valg og konsoliderede partistaten med ham selv i front i 50 år. Der er ingen formildende omstændigheder, omend han stadig er et stort navn på den yderste venstrefløj.

Eksempelvis hos DR-tillidsmanden Dines Boertmann, der har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og en nutid i den Castro-tro Dansk-Cubansk Venskabsforening. Og ja, selvfølgelig har han fået til opgave at skrive diktatorens nekrolog – Manden der formede Cuba. En ørkenvandring i eufemismer, med velkendte retoriske tricks, herunder ‘hadet af mange’ og ‘det åbne spørgsmål’.

“Vil historien frikende Castro, som han skrev i 1953? Mange vil ikke mene det, mens andre vil. Sikkert er det, at der vil være stærke og modstridende meninger om hans eftermæle, men ingen kan bestride, at han skrev sig ind i den.” (Dines Boertmann om Fidel Castro, DR Online, 26. november 2016)

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

For sober oplysning om Fidel Castros forbrydelser henviser jeg til arkivet, hvor man eksempelvis kan finde en kronik af Jacob McHangama fra 2012.

“‘Den, der mister sin ære, har mistet alt’. Sådan står der på en af Cubas allestedsnærværende propagandaplakater med Fidel Castro-citater. Det er derfor ikke så lidt ironisk, at Castros politiske ideologi er direkte ansvarlig for den daglige ydmygelse, som den cubanske befolkning udsættes for. En del af denne ydmygelse består i manglen på grundlæggende menneskerettigheder… Den kvælende undertrykkelse af dissens og pluralisme er ikke umiddelbar synlig på trods af manglende privatejede medier. …

‘Charmerende sambasocialisme’ kaldte Mogens Lykketoft den cubanske model i 1987. Men tal med nogle af øens dissidenter, eller opnå almindelige cubaneres fortrolighed, og billedet ændres radikalt. En af Cubas mest prominente dissidenter er bloggeren Yoani Sanchez, som har brugt sociale medier til at lufte sin kritik af regimet ofte baseret på dagligdagsbetragtninger om livet i Cuba. Jeg tog til Havana blandt andet for at overrække Yoani Sanchez den skulptur, der fulgte med frihedsprisen, som Cepos tildelte hende i 2011, men som regimet nægtede hende mulighed for selv at modtage i København, da Sanchez systematisk nægtes udrejse.

… hun bliver fulgt tæt af styret, der har folk til at holde øje med hendes lejlighed, følger hende, når hun går rundt i Havana, og overvåger hendes korrespondance og telefonopkald. Hun fortæller mig, at den cubanske stat er lykkedes med at kue langt de fleste cubanere til tavshed via statens tætte, men ofte usynlige kontrol med alle aspekter af det cubanske hverdagsliv. Flere cubanere ville sandsynligvis imødegå den officielle censur, hvis konsekvensen ‘alene’ var korte arrestationer – et fænomen, der er blevet mere almindeligt efter løsladelsen og deporteringen af en række dissidenter. Men undertrykkelsen er mere end blot juridisk og officiel. Eftersom næsten alle cubanere er afhængige af regimet for deres overlevelse og daglige fornødenheder, er langt de fleste bange for at udtrykke kritik, fordi sådan dissens kan føre til fyringer, tab af goder og social isolation. Hele familier kan blive påvirket, hvis et enkelt familiemedlem krydser de mudrede røde linjer for tilladelig kritik, og derfor er denne form for udspekuleret social kontrol ekstremt effektiv. …

Men der er også et andet dystert aspekt ved undertrykkelsen af det cubanske folk end manglen på samvittigheds-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Fraværet af økonomisk frihed og muligheder gør det svært for almindelige cubanere at klare sig på de rationeringer og den usle løn, de får udbetalt af regimet. Derfor er mange cubanere tvunget til at hutle, svindle og krejle for at få tingene til at hænge sammen. Det er en tragedie i et land, der på trods af utallige undertrykkende og korrupte regimer engang var et af regionens mest velstående lande. Den fede, men braklagte jord, de majestætiske, men nedslidte bygninger, manglen på butikker, hvor man kan købe kvalitetsprodukter ud over rom og cigarer… og det generelle fravær af industri og erhvervsliv understreger Cubas fejlslagne revolution her i dens 54. år. …

Han fortæller også, at den cubanske socialisme ikke blot er en perverteret ideologi, men at ideologien også perverterer dens ofre ved at tvinge dem til at handle imod deres samvittighed og moralske overbevisninger. I januar 2010 kom det således frem, at 26 patienter var døde på grund af kulde og underernæring på et psykiatrisk hospital – en del af Cubas stærkt berømmede sundhedsvæsen. Ifølge nogle rapporter havde ledende dele af personalet bl.a. solgt hospitalets tæpper og mad på det sorte marked. …

Den sørgelige sandhed er, at én mands egocentriske ære har ført til ydmygelsen af et helt folk.‘”



16. november 2016

BJMF-aktivist generer mand med ‘Stop jødeforfølgelserne’-skilt: “… pisse-ubehagelig. Det du står for.”

Onsdag i sidste uge blev For frihed-aktivister hetzet væk fra et Krystalnat-arrangement på Gammeltorv i København. ‘Stop jødeforfølgelserne på Nørrebro’ var pudsigt nok, et upopulært slogan hos de forsamlede venstreradikale.

Blandt de mere aggressive var Walter Martin Markussen, der på Facebook kan ses i Boycot-Israel trøje, og som fagforeningsaktivist har været taler til en Racismefri by-demonstration. Privat er han ‘faglig sekretær’ i 3F-afdelingen BJMF, der må betragtes som en kommunistisk tidslomme. Blandt kollegerne kan nævnes Lars Pless fra Kommunistisk Parti i Danmark. Dialogen kan høres her.

Walter Martin Markussen, ‘faglig sekretær’ i BJMF: Ku’ det ikke være fedt hvis du hjernede af? Du gør folk pisse-utrygge ved at være her.

For frihed-aktivist: Gør jeg det?

Walter Martin Markussen: Ku’ du ikke skride. Tag dit lort med dig og skrid, mand. Pil af. Skrub af med dig mand, skrub af!

For frihed-aktivist: – Hvorfor må jeg ikke være her?

Walter Martin Markussen: Fordi jeg synes du er pisse-ubehagelig. Det du står for.

For frihed-aktivist: Hvad står jeg for? Hvad står jeg for?

Walter Martin Markussen: Pegida-tosse! Skrub da af, mand.

For frihed-aktivist: Hvad er det jeg står for, der er så ulækkert?

(Walter Martin Markussen, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening; Se evt. youtube)



19. oktober 2016

Hele Danmarks Radio: “Selv sagde Trille… at hun ikke var ’særligt politisk’.”

Med jævne mellemrum falder 68’erne fra, og hyldes af ligesindede i større medier. Mandag var turen kommet til 71-årige Trille, der døde efter kort tids sygdom. Hun var en af de kunstnere, der satte musik til socialismen, og skal nu i lighed med øvrige have et eftermæle som folkelig. Hun blev landskendt i 1970, da hun på DR sang sangen om ‘Øjet’, og blev politianmeldt for blasfemi. Nummeret er skrevet af Jesper Jensen, der samme år proklamerede at Danmark var 5-10 år fra at blive ‘en fascistisk politistat’, der skulle bekæmpes ‘med alle midler’. Målet var at skabe ‘det nye socialistiske menneske’, skrev han tre år senere, og det er i den kontekst Trilles sange skal høres.

Sangen om ‘øjet i det høje’ var et frontalangreb på kristne kønsnormer, og blev et stykke danmarkshistorie, men det hører med til den store fortælling, at hun sluttede sine dage på et husmandssted langt ude på landet, og i øvrigt holdt sig helt ude af to årtiers islam-debat. Det er nemt at brænde BH’er, når der ingen konsekvenser er, udover fastansættelse på monopol-tv. Der findes et godt ord for den slags.

Nekrolog på DR.dk – Musikeren, kvindeforkæmperen og forfatteren er død.

“Den danske folkesanger, kvindekampsikon og forfatter Trille er død. Hun blev 71 år, skriver Politiken.

Trille, der oprindelig havde navnet Bodil Gudrun Nielsen, begyndte som solist i 1960’erne med danske folkesange og børnesange, men blev for alvor kendt i 1970. Her fremførte hun sangen ‘Øjet’, der provokerede flere. … Sangen betød, at sangeren og DR blev politianmeldt for blasfemi…

Desuden arbejdede hun med børne- og ungdoms-tv på DR, som hun i 1988 valgte af fokusere fuldt ud på, hvormed hun indstillede sin musikalske karriere. Trille har gennem sin karriere været med til at præge sin generations kvinder med tekster, som gjorde op med de traditionelle kønsroller.

Selv sagde Trille i programmet ‘Besøgstid’ på P1 i 2009, at hun ikke var ’særligt politisk’. Men at hvis hun skulle erklære noget, lå hun til venstre for midten. Og i et stort interview med Politiken to år senere sagde hun, at hun ikke var rødstrømpernes ejendom. …

Ifølge Arne Würgler, der lærte Trille at kende på den alternative musikscene i 1970’erne, havde Trille et ‘fantastisk fortællegen’, siger han til P1 Eftermiddag i dag.”

(Trille fremfører ‘Øjet’, DR, 1970; Se evt. Jensen mfl. ‘Allahs øje i det høje, 2010)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper