24. februar 2021

Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør for Jyllands-Posten: Tidl. revolutionære SUF, Enhedslisten.. Redox

‘Marchen Neel Gjertsen bliver ny chefredaktør på Jyllands-Posten’, kan man læse på Finans.dk, der uddyber: “Hun er uddannet fra Syddansk Universitet i 2010 og har været politisk reporter på både Information, Politiken og Jyllands-Posten…” Hun skal som chefredaktør fremover ‘tegne de helt store streger’.

Jeg har ladet mig fortælle, at 35-årige Marchen Neel Gjertsen er blevet klogere med alderen, men det ændrer ikke på at Jyllands-Postens første kvindelige medlem af chefredaktionen i avisens 150 årige historie er en tidligere kommunist. Helt frem til 2010, året hvor hun blev færdiguddannet om journalist, var hun tilknyttet venstreradikale Redox, der i forbindelse med retssagen året efter blev afsløret som efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA).

Privat danner Marchen Neel Gjertsen par med Politiken-kulturjournalist Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft, der i 2002 var talsmand for AFA-forgreningen Globale Rødder. Han var en af aktivisterne, der satte et ‘No borders’-banner op på Sandholmlejrens tag. Heltoft blev i lighed med flere af de anti-kapitalistiske rødder ansat af Enhedslisten, dog ikke (Foghs overfaldsmand) Lars Grenaa, der blev spidskandidat for Arbejderpartiet Kommunisterne. Heltoft fungerede blandt andet som spindoktor for islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der nogle år tidligere stillede op til partiet sammen med hans bedre halvdel.

(Marchen Neel Gjertsen, Socialistisk Ungdomsfront i Odense, 2004)

“Hendes fortid inkluderer blandt andet et aktivt medlemskab af den revolutionære Socialistisk Ungdomsfront, et byrådskandidatur for kommunistiske Enhedslisten, samt en ghostwriter-funtion på sidste års meget omtalte ‘Redox-udgivelse’.” (Uriasposten, 2011)

(Marchen Neel Gjertsen, kandidat for Enhedslisten i Odense, Kommunevalget 2005)

“… terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold for at forhindre eller forstyrre møder og demonstrationer på den yderste højrefløj.” (Ritzau, 31. august 2011)

(Marchen Neel Gjertsen, tilknyttet Redox, 2010)



20. februar 2021

“… why Antifa and others think they have license to behave like fascists in the name of fighting them”

Tilbage i starten af 10’erne, da jeg brugte mange timer på AFA og omegn, opdagede jeg også forbindelsen mellem Frankfurterskolen og nutidens venstreradikale. Det kan være svært at sætte ord på, men herunder en fremragende pædagogisk indføring i forholdet mellem Herbert Marcuse og Antifa. Kommunisten Jens Philip Yazdani citerer Marcuse, men woke-venstre har taget en overdosis. Fra Foundation of Economic Education – Herbert Marcuse: The Philosopher Behind the Ideology of Antifa.

“In our last article on fascism, we promised we would explore the philosophical roots of Antifa in order to better understand how they justify the use of fascist tactics in the name of fighting it. Antifa’s fascist tendencies are apparent by a simple surface diagnosis, but a deeper analysis reveals the bankrupt ideology that fuels the movement. …

Defining fascism is no simple task. In 2016, Merriam-Webster noted it was the most-searched term in its online dictionary. There’s a reason for this: nobody really knows what fascism is.

Even among academics, there is little consensus… On one point, however, scholars are united. A key component of fascism, one found in virtually every definition, is the idea that it involves suppression of political opposition and the use of ‘redemptive violence’ against ideological rivals to expand influence and power. Since Antifa routinely use violence and intimidation to prevent political opponents from assembling and publicly defend these tactics as a means to their ends, their fascist tendencies are self-evident.

To most, this connection is clear. To Antifa and some leftist scholars, it is not. The intellectual basis for those who reject Antifa’s fascist connection can be found in the writings of Herbert Marcuse, whose work is considered to be the root of neo-Marxist philosophy. …

Herbert Marcuse was a German-American philosopher, sociologist, and political theorist. … While at the Institute of Social Research—better known today as the Frankfurt School—Marcuse would publish several works on Marx that would abandon the Marxist focus on labor and class struggle and develop the controversial philosophy of critical theory.

Critical theory is defined as ‘a philosophical approach to culture, and especially to literature, that seeks to confront the social, historical, and ideological forces and structures that produce and constrain it.’

This might sound benign, but in practice, critical theory is the shallow analysis of politics, history, art, and society through the lens of power dynamics. It places the world into a box of oppressor vs. oppressed and insists that those who are oppressed are ‘good’ and those who are oppressors are ‘evil.’

Marcuse applies this theory in his 1965 essay ‘Repressive Tolerance’—a true example of doublespeak—wherein he argues that free speech and tolerance are only beneficial when they exist in conditions of absolute equality. When there are power differentials at play, which there most certainly always will be, then free speech and tolerance are only beneficial to the already powerful.

He calls tolerance in conditions of inequality ‘repressive’ and argues that it inhibits the political agenda and suppresses the less powerful. To account for this, Marcuse calls for a ‘liberating tolerance’ that represses the strong and empowers the weak. He explained that a liberating tolerance ‘would mean intolerance against movements from the Right, and toleration of movements from the Left.’

… Marcuse openly admits that his liberating tolerance might seem ‘apparently undemocratic’ but justifies using ‘repression and indoctrination’ to advance the agenda of a ’subversive majority.’

It becomes apparent that if one is an adherent of Marcuesean philosophy, then one could easily justify using fascist tactics in the name of fighting fascism. … if Antifa are truly representatives of the downtrodden and they use force to gain back their power, don’t they become the same type of evil they once fought? …

This is the root of the modern anti-fascist ideology, and understanding the philosophical foundations illuminates why Antifa and others think they have license to behave like fascists in the name of fighting them.”

(Collage: Herbert Marcuse, 1976 & Portland Antifa, 2020)

Oploadet Kl. 13:24 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


9. februar 2021

Jens Philip Yazdani, kommunist: Jeg er ikke ekstremist, da jeg grundlæggende ‘kæmper for det rigtige’

Tilbage i efteråret 2019 deltog jeg i Nima Zamanis Stram Diskurs, som en af repræsentanterne for den yderste højrefløj. Han er i gang igen på Den Uafhængige, denne gang med en programserien Stram Diskurs II omhandlende den yderste ventrefløj. Da jeg debatterede emnet i sidste uge på Facebook, påpegede jeg tørt, at venstreradikale ikke havde brug for anonymitet, da de ikke risikerede andet end lektorater. Den faldt på en stenbund, men facts don’t lie.

Nu har jeg så hørt det første afsnit, hvor gæsten var Jens Philip Yazdani. En ung kommunistisk revolutionær ryger i clinch med Dansk Folkepartis Martin Henriksen, og får kort efter en klumme i borgerlige Jyllands-Posten og eget program på Radio4. Radiovært som 21-årig, talsmand for ‘Den Næste Generation’.

Yazdani er på alle måder mere radikal end de inviterede ‘højreradikale’ i Stram Diskurs-serien, og han var overraskende ærlig. Tidligere har han antydet, at det var urimeligt at associere ham med Socialistisk Ungdomsfront (som han har været aktiv i), men her fik den fuld skrue. Fire tilfældige nedslag…

Nima Zamani: Ideologisk set er du kommunist? Anarkist?

Jens Philip Yazdani: Sådan noget i den dur. Det er derude jeg er i hvertfald. Ideelt set, så ønsker jeg mig en verden hvor der ikke er nogle nationalstater, hvor der ikke er noget militær, hvor der ikke er nogle grænser. Hvor alle de kan yde efter evne, og nyde efter behov. Altså, en verden uden kapitalisme.

—–

Nima Zamani: Hvorfor er du ikke ekstremist?

Jens Philip Yazdani: Grundlæggende set fordi, at jeg kæmper for det rigtige.

—–

Nima Zamani: Er SF et racistisk parti?

Jens Philip Yazdani: Nej, men SF støtter nogle politikker, som er racistiske, og det gør Socialdemokratiet også. Og det gør Venstre også, og det gør Konservative også, og det gør DF også. Og det gør LA også… og klart Nye Borgerlige. … Jeg vil også påstå, at Nye Borgerlige er et klart racistisk parti.

—–

Jens Philip Yazdani: Det er ikke Pernille Vermund, jeg vil have ud af landet, det er hendes holdninger, jeg bil have ud af verden. Det er en kamp på værdier, på ideologi.

Nima Zamani: Hvordan vil du få dem ud af verden?

Jens Philip Yazdani: Ved at sikre, at der er ikke er opbakning til et sådan projekt. Ved at løse folks reelle oplevede problemer af, at samfundet er ved at gå i forfald. At de ikke kan få passet deres syge på plejehjemmene. … Der er nogle problemer, men det er problemer som mestendel er forårsaget af den neo-liberalistiske politik de sidste fyrre år. At man har udsultet den offentlige sektor…

(Undertegnede i debat: ‘Venstreradikale risikerer vel ikke andet end lektorater’, 2021)



19. januar 2021

Senatet (‘Ohio Clock’-korridoren): Qanon-uroligheder (2021) og kommunistisk terrorbombe (1983)

Det første billede jeg så fra Kongressen forrige onsdag, var Qanon-shamanen Jake Angeli og to skæggede fyre i hans følge. Her et billede taget i samme korridor ind til Senatet, midt under optøjerne. Trumpstøtten til højre drikker vand. De står i øvrigt tæt ved Ohio-uret, der siden 1859 har stået i dette lokale. Den blev restaureret efter en kommunistisk terrorbombe tilbage i 1983.

(Optøjer ved Senatskammeret, 6. januar 2021; Foto: KIMT3 News)

(Bombe ved Senatskammeret, 7. november 1983; Foto: Wiki)

“At two minutes before 11 o’clock in the evening on this day in 1983, a thunderous explosion tore through the second floor of the U.S. Capitol’s Senate wing. … Minutes before the bomb went off, a caller claiming to represent the ‘Armed Resistance Unit’ warned a Capitol switchboard operator that a bomb had been placed near the chamber… The blast also punched a hole in a partition that sent a shower of pulverized brick, plaster and glass into the Republican cloakroom behind the chamber.” (Politico)

Oploadet Kl. 04:12 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


4. januar 2021

Janne Gleerup, RUC: ‘Et strukturelt problem for samfundet’, at madopskrift-influencere tjener for lidt…

Janne Gleerup er ‘arbejdsmarkedsforsker’ på RUC, og en af bannerførerne for ‘prekarisering’-begrebet. Hun har været aktiv i Enhedslisten siden midten af 1990’erne, har siddet i Hovedbestyrelsen, og da jeg til denne post gravede lidt, fandt jeg hende i et Årsmødehæfte fra 2012 som nummer 14 på kandidatlisten, samt som foredragsholder ved ‘Institut for Marxistiske Analyse’ (IMA). Hun vil have et radikalt anderledes samfund ‘baseret på socialistiske værdier’, der skal erstatte ‘blind markedsøkonomi’ med ‘en solidarisk fordelingspolitik’. Det er her kommunismen er i 2021. Røde forskere, der mener selverklærede ‘influencere’ skal have bedre aflønningsforhold.

‘De er eftertragtet’, hævder DR, men i så fald ville der slet ikke være behov for en ‘fordelingspolitik’, der trumfer udbyd og efterspørgsel. Jeg forstår godt at Camilla Maja gerne vil leve af ‘opskriftsudvikling’ og flotte selfies med hendes hund Carla, men er hun ikke tilfreds med aflønningen, så kan hun jo sætte prisen op. Det er ikke noget Janne fra RUC eller Kim fra Århus skal blande sig i. Hvis jeg blev professionel poolspiller, så kunne jeg heller ikke brokke mig over, at jeg ikke kunne betale husleje med mine præmieindtægter.

En virkelighedsfjern ‘webfeature’ fra DR.dk – Camille kæmper for at få løn: ‘Jeg kan ikke betale husleje med knækbrød’.

“De er der i tusindvis, og de er eftertragtet. Influencerne. De seneste år er antallet af små influencere eksploderet, og det samme er virksomhedernes interesse for at bruge dem som menneskelige reklamesøjler. … Eksperter kalder branchen for et nyt arbejdsmarked, men påpeger at virksomhederne på ét punkt mangler at anerkende influencere som rigtige arbejdstagere. For i stedet for løn bliver de betalt i bodystockings, mel og mascaraer – som de skal betale skat af. Sådan gør man bare.

Men det bør stoppe nu, lyder det fra flere eksperter og influencere, som DR har talt med. Influencerne kræver løn for deres arbejde. En rigtig løn.

Camille startede som influencer i 2016. Året efter oprettede hun et cvr-nummer med drømmen om at tjene penge på sin hobby og dermed gøre det til et studiejob; at udvikle og dele madopskrifter med engagerede følgere. …

Ét opslag og tre sekvenser i en story på Instagram for et gavekort på 500 kroner.

Det er ofte sådanne tilbud, der lander i influencernes indbakke, når virksomheder ønsker reklame for deres brands. Men den slags reklame bør virksomhederne betale for, lyder opfordringen fra Janne Gleerup, der er lektor på Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet…

Det er nemlig et strukturelt problem for samfundet, at virksomhederne i mange tilfælde ikke betaler influencerne andet end produkter. Sådan lyder ét af kritikpunkterne fra Janne Gleerup samt andre eksperter, som DR har talt med.

– Det begynder måske i det uskyldige. Det er fedt at få en kasse med gratis produkter. Men når influencermarkedet vokser, og det udvikler sig til et arbejdsmarked, bliver det et større problem. Jeg synes, det er en glidebane og en uskik på arbejdsmarkedet, siger Janne Gleerup og uddyber…”

(Collage: Influencer Camilla Maja og socialist Janne Gleerup)

Oploadet Kl. 13:49 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


17. december 2020

Rød historiker om politisk vold, mødeterror: Venstremilitante ‘var de opsøgende’ i 80 pct. af tilfældene

Endnu en anmeldelse af venstreradikale Charlie Krautwalds bog om politisk vold i 30’ernes København. Den yderste venstrefløj anvender stadig samme strategi, men de er ikke mere en massebevægelse, og ville være helt ubetydelige, hvis ikke de stod så stærkt i mediebranchen. Christian Egander Skov anmelder for Kristeligt Dagblad – Nyt syn på 1930’erne: Da politisk vold var dagens orden (kræver login).

“… Snart oprettede ungkommunisterne i DKU organisationer med navne som Rødt Frontkæmperforbund og Antifa. Oprettelsen af de militante, kommunistiske korps var dels inspireret af den tyske venstrefløjs kamp mod nationalsocialismen, men givetvis også af kommunistpartiets Moskva-dikterede ultravenstrelinje, ifølge hvilken også Socialdemokraterne var en slags fascister. Det var heldigt, for rigtige fascister var der ikke mange af i København i begyndelsen af 1930’erne. Langt de fleste sammenstød kom til at stå mellem kommunister og socialdemokrater. Ved en af disse slog kommunisterne ovenikøbet en ung socialdemokrat ihjel.

I København slog den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU også ind på den militante antifascisme. De havde i 1928 indført en uniform. Blå bluse, rødt tørklæde. Snart suppleret med sorte ridestøvler og skrårem. I 1931 blev korpset Ordensværnet oprettet. Den umiddelbare anledning var forsvaret mod kommunisterne, men Ordensværnet fik hurtigt et udtalt antifascistisk sigte. …

I de små nazistpartier og KU så antifascisterne fascismens trussel manifesteret, og bestræbelsen gik herefter på at begrænse eller ødelægge deres muligheder for at holde møder og demonstrationer i det offentlige rum. Det kulminerede ved folketingsvalget i 1935 – det med ”Stauning eller kaos”.

Krautwald beskriver ”en regulær kampagne mod Konservativ Ungdoms valgkampsarbejde, som de [antifascisterne] søgte at sabotere mest muligt. Ungkonservative løbeseddelsuddelere blev konfronteret og ved flere lejligheder overfaldet. De konservative højttalerbiler… blev jagtet rundt i byen af antifascister på cykler. Vælgermøder blev forstyrret, og mødedeltagere forfulgt.

Krautwald viser, at antifascisterne i 80 procent af konfrontationerne var de opsøgende, samt at 59 procent af deres aktioner havde KU som mål. Totredjedele af dem var voldelige.”



11. december 2020

Tidligere Enhedslisten-politiker er i dag chef for boligforening, der gjorde kriminel kurder til rollemodel

For et par par uger siden bloggede jeg om 40-årige Deniz Öcal, en kurdisk rollemodel, der netop var blevet idømt otte års fængsel for forskellige former for kriminalitet, herunder besiddelse af tolv pistoler og et halvt kilo kokain. Berlingske skrev efterfølgende om historien, og her kommer en interessant detalje frem.

Det viser sig at Boligforeningen 3B, der ansatte Deniz Öcal, har den tidligere Enhedslisten-politiker Mikkel Warming som ‘udviklingschef’. En tidligere DKU’er, der så sent som 2009 betegnede sig selv som en ‘revolutionær socialist’, og først sidste år udgik af partiets magtfulde Hovedbestyrelse. Det minder lidt om den tidligere kommunist Jesper Langebæk, der ansatte Blekingegadebandens Torkil Lauesen til ‘Kvarterløft Nørrebro’, der brugte sin stilling til at kaste skattekroner efter den lokale islamistleder Muhammad Aslam. En ansættelse Warming støttede.

(Mikkel Warming, tidligere Enhedslisten, nu udviklingschef for boligforeningen 3B)

“Han ville være ‘en af de højest uddannede indvandrere inden for pædagogik’. Sådan lød ambitionen i 2010, da Deniz Öcal prydede forsiden af Professionshøjskolen UCCs magasin, der henvender sig til lærer- og pædagogstuderende i Hovedstaden. Inde i magasinet fortalte han, at han ville hjælpe udsatte unge, som var på vej ud i kriminalitet. … Sidste del lykkedes. Deniz Öcal fik arbejde som pædagog. Han var træt af ikke at kunne sove trygt om natten, som han forklarede til magasinet. Han begyndte derfor på pædagogseminariet og fik ansættelse i først Rudersdal Kommune og senere i det sociale boligbyggeri Urbanplanen under boligforeningen 3B i Københavns Kommune. Der blev han ansat som integrationsmedarbejder med særligt ansvar for de unge i området. …

Mikkel Warming er udviklingschef i boligforeningen 3B, hvor Deniz Öcal tidligere var ansat. Han fortæller, at Deniz Öcal kun var ansat i tre måneder. Ansættelsen ophørte, inden prøveperioden løb ud. Udviklingschefen vurderer, at 3B ikke var bekendt med Deniz Öcals kriminelle fortid, da han blev ansat.

Det at være kriminel var ikke et kriterium i sig selv hos 3B – og det er det heller ikke i dag,’ siger udviklingschefen. Han mener, der er sket en ændring af praksis, hvor det i 90erne og 00erne var mere normalt at ansætte tidligere kriminelle. Han afviser ikke, at 3B vil ansætte en tidligere kriminel igen. Det vil være op til en konkret vurdering i hvert tilfælde.” (Berlingske, 6. december 2020)

Oploadet Kl. 13:00 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


4. december 2020

Enhedslisten vil give 1.000 kr.-gavekort til ikke-arbejdende mfl.: ‘Synes jeg ærlig talt, de har fortjent’

‘Skamløsheden er total fra neokommunisterne’, kommenterede Liberal Alliances Ole Birk Olesen i Berlingske, og det er lige på kornet. Alle der tjener over 32.000 kroner om måneden før skat omtales af Enhedslistens voksne ungkommunist som ‘de rigeste’, en gruppe der ikke skal have gavekortet, da det blot vil ‘polstre’ deres opsparingskonto endnu mere. En historie fra TV2 Fyn – Fynsk politiker vil give gavekort til millioner af danskere.

“Alle udeboende personer over 18 år med en månedlig indkomst før skat på op til cirka 32.000 kroner skal have et oplevelsesgavekort på 1.000 kroner. Det mener Enhedslisten. …

– Hele coronakrisen har været hård og ikke mindst det mørke efterår, hvor der har været behov for yderligere restriktioner. Med et oplevelsesgavekort kan vi give folk en på opleveren og lidt lys i vintermånederne. Det synes jeg ærlig talt, de har fortjent, siger hun i en skriftlig kommentar.

Hygge krydret med ansvarlig økonomisk politik, der sikrer beskæftigelse og arbejdspladser, er en god cocktail op til julen. Det her er vores bud på, hvordan vi gør det på en måde, der både er godt for ligheden i vores samfund, og hvor vi mest effektivt sætter gang i økonomien.”

(Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez, ca. 2011; Foto: Facebook, udsnit)

Oploadet Kl. 00:03 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer


2. december 2020

Rosa Lund: Jeg er ligeså bange for ‘islamister’, som jeg er for ‘abortmodstandere’, ‘den katolske kirke’

Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor medierne betragter Enhedslisten som et demokratisk parti. Partiet ønsker en ‘revolution’, og når de taler om et ‘et socialistisk demokrati’, kan det vanskeligt forstås som noget, der lader sig forene med Grundlovens rammer for det folkelige demokrati. Eksempelvis noteres det i principprogrammet, at det af partiet ønskede samfund vil kæmpe for internationalt samarbejde mellem ‘forskellige fremtidige socialistiske demokratier’. Østblokkens kommunistiske utopi igen igen. Flere arbejdslejre. Flere massegrave.

At Rosa Lund må forventes at gå ind for et afskaffelse af Grundloven, hvis første kapitel definitivt blokerer for etableringen af et ’socialistisk demokrati’, afholder hende ikke fra at bruge demokrati som argument i politiske debatter. Fornyligt debatterede hun som ordfører et lovforslag ‘om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer’. Her forklarede hun, at hun er ligeså bange for ‘islamister’, som hun er for ‘abortmodstandere og den katolske kirke i Polen’.

Bemærk hendes leg med ord. Islamister der vil afskaffe demokratiet, sammenlignes med abortmodstandere der undergraver/undertrykker/underminerer demokratiet. Der er solidt flertal for den vedtagne lovgivning i Polen, og den logiske slutning må være, at hun mener polakkerne blokerer for demokrati i Polen. Det må så være den socialistiske afart, landet var underlagt indtil Muren faldt.

Interview med Enhedslistens Rosa Lund i Kristeligt Dagblad – Folketingspolitiker: Jeg er lige så bange for abortmodstandere som for islamister.

“Hvorfor er du lige så bange for abortmodstandere som for islamister?

‘Fordi jeg er bange for alle, der undertrykker vores demokrati, og for alle, der undertrykker retten til egen krop. Det at undertrykke demokratiet er jo lige slemt, uanset om det er dig eller mig, der gør det. Det er jo ikke et nobelt formål at undertrykke demokratiet, det er noget møg.’

Er der ikke forskel på at ønske en konkret lov fra 1973 ændret og at modarbejde eller underminere demokratiet?

‘Jo, men jeg synes jo, at det at fjerne retten til at bestemme over egen krop er med til at undergrave demokratiet. Det, at vi selv bestemmer over vores kroppe, er da en central del af det at leve i et demokratisk land, der bygger på menneskerettigheder.

Det Etiske Råd har skrevet, at ‘den gravide kvinde og fosteret kan betragtes som to selvstændige individer, som begge er beskyttelsesværdige’. Underminerer man demokratiet, hvis man ønsker at beskytte fosteret frem for kvinden?

‘Jeg synes, det underminerer vores samfund, der er bygget på ligestilling mellem kønnene, at kvinden ikke kan bestemme over sin egen krop. … Jeg har den præmis, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi har ret til fri abort i Danmark, fordi det styrker ligestillingen mellem kønnene, og jeg synes, det er vigtigt i et demokrati, at der er ligestilling mellem kønnene.'”

(Rosa Lund i Folketinget, 19. november 2020; Foto: FT.dk)

“… tak til fru Marie Krarup for en spændende tale, vil jeg sige. For det ligger vel indlejret i demokratiet og i de rettigheder, som vi har bygget Danmark op på, at man ikke gør forskel, altså at man netop ikke gør forskel; at man netop ikke siger, at de mennesker herovre, som vi er meget uenige med, må ikke donere, mens de mennesker derovre, som vi også er meget uenige med, gerne må. Jeg tænker f.eks. på meget stærkt kristne, som er modstandere af abort. Jeg mener, det er en grundlæggende rettighed, kvinden har til sin egen krop, og jeg mener da ikke, at vi skal tage imod donationer fra mennesker, som vil fremme den dagsorden, at kvinden ikke længere skulle bestemme over sin egen krop. Derfor synes jeg faktisk, det er ret vigtigt, at man ikke gør forskel. …

At sikre demokrati og menneskerettigheder er nemlig en dagsorden, som ligger os meget på sinde i Enhedslisten…

Misforstå mig ikke, for jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi sikrer demokrati og frihedsrettigheder, men jeg bliver bekymret over det her lovforslag, for jeg synes, det ligner en politiseret forbudsliste, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi bliver mere præcise. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi tager en diskussion af, hvad det her egentlig handler om, for jeg vil sige, at ekstreme religioner og ekstreme ideologer er lige farlige, uanset hvor de kommer fra. Jeg er sådan set lige så bange for islamister, der undertrykker demokrati, som jeg er bange for Tyrkiet, der undertrykker demokrati, som jeg er bange for Kina, der undertrykker demokrati, som jeg er bange for abortmodstandere og den katolske kirke i Polen, der undertrykker demokrati. Det er vigtigt for mig, at vi forsvarer vores demokrati i Danmark mod alle disse trusler…” (Rosa Lund under L81-1. behandling, 19. november 2020)



30. november 2020

TV2 hylder kommunist: “.. har noget på hjerte. De synger og spiller for at gøre verden til et bedre sted”

Jeg hører en del Spotify, og når jeg ikke lige har tid til at skifte mellem favoritalbums, så styres de efterfølgende numre af en algoritme. Når jeg hører et Søren Huss-album, ender jeg efter nogle numre med Anisette og Savage Rose. Der findes ikke dage, hvor jeg gider høre den slags. Lørdag modtog Anisette Danish Music Awards såkaldte ‘ærespris’. Hun benyttede lejligheden til at politisere, og intet indikerer at hun ikke stadig er troende stalinist.

Den slags er naturligvis ikke kontroversielt for TV2, der lader journalist Marie Holm Mathiasen hylde hende i en længere artikel i forbindelse med æresprisen. Hun er blot venstreorienteret, og en aktivist, der ‘kæmpede for en bedre verden’. Hun var mere kompromisløs end pladeselskaberne kunne acceptere, og derfor måtte hun ‘gå på bistand eller tage dagsarbejde’. Hun kunne også have spurgt Anisette om hun stadig var kommunist, men det virker så grimt på skrift, og for skolede journalister er der som bekendt ingen fjende til venstre.

Fra TV2 Online – De takkede nej til pladekontrakt, fordi de skulle spille for amerikanske soldater – nu hædres de.

“The Savage Rose sad over for to agenter på det amerikanske pladeselskab RCA Records. Bandet havde kun eksisteret i få år, men allerede nu havde de unge danskere opnået anerkendelse herhjemme og i det store udland.
De var unge, oprørske og klar til at indtage USA med deres helt særlige lyd og venstreorienterede protestsange. …

… Lørdag aften modtager The Savage Rose DMAs Ærespris – ikke som band, men som fænomen, der har bevæget sig gennem tid og sted. Selvom tiderne har skiftet, og bandmedlemmer er kommet til og fra, har The Savage Rose altid været et band, publikum kan mærke. For The Savage Rose har noget på hjerte. De synger og spiller for at gøre verden til et bedre sted.

De spillede for indsatte på forvaringsanstalten i Herstedvester Fængsel, i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon og til støttekoncert for den sorte, militante borgerrettighedsbevægelse Black Panther Party. De støttede DKPML, fristaden Christiania og protesterede mod Irakkrigen. …

. – Man kan vælge at stå på sidelinjen eller tage stilling til folks hverdag og liv. Vi syntes ikke, vi kunne se bort fra de problemer, vi så i verden. Vi havde et ønske om at fremme fred og kærlighed i verden, fortæller Annisette Koppel.

hun synger stadig for kærlighed og frihed.”

(Collage: Marie Holm Mathiasen & venstreradikal vold)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper