13. februar 2019

Nyvalgt FOA-formand Mona Striib, tidl. DKP: Nutidens udlændingepolitik minder om 30’ernes Tyskland

Det er barsk for et voksent menneske at høre Radio24syv en hel eftermiddag, og da jeg i går forsøgte mig med P1 blev jeg hårdt straffet. En længere hyldest til en af de første ‘engelske socialister’ William Morris, og hans tapet-kunst. At han var kommunist, fremgik ikke, men højreorienterede P1-lyttere kender eufemismerne. Herefter et indslag om 70’ernes feministiske opgør med patriarkalske strukturer. For lidt siden gav kanalen et længere interview med en abstrakt kunstner, der om kort tid udstiller til fordel for Dansk Flygtningehjælp. Etcetera..

Her et af de mange indslag jeg ikke fik hørt. Et interview i Orientering på P1 med FOA-formand Mona Striib, der på vegne af 179.000 offentlige ansatte gik i rette med det såkaldte ‘paradigmeskift’ i udlændingepolitikken. Hun er tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, i lighed med den nu forhenværende Dennis Kristensen.

Mona Striib, FOA-formand: Hvis man nu er kommet hertil og slået sig ned.,.. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at vi er blevet så hysteriske, og har sådan det jeg kalder en grim indre svinehund, der gør at vi tænker, at vi skal være de rene, ranke danske. Det henleder min opmærksomhed på noget, der skete for mange, mange år siden, som vi aldrig nogensinde burde glemme. Så lad os nu tage godt imod de borgere, der kommer hertil.

Journalist, P1: Jeg skal bare lige høre Mona Striib, tiden er faktisk gået. Jeg vil bare lige høre, at når du siger sådan nogle ting. Siger du at det her lugter af 30’ernes Tyskland?

Mona Striib: Ja! Jeg har sådan en grim fornemmelse i maven. Den måde man taler på, den måde man reagerer på, det begynder at minde om noget der skete for mange år siden. … Jeg forstår simpelthen ikke jagten på de mennesker.

(Mona Striib, tidligere DKP, nu FOA, sideløbende ‘OverskudsAmbassadør; Foto: Youtube)

I lighed med sin formandsforgænger, Dennis Kristensen, trådte hun også nogle rent politiske barnesko i DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, men kun i fem ungdomsår. Og gav den også som venstrefløjsaktivist i Kolding. Senere skiftede hun til Socialdemokratiet, som også kun fik fem år med hende som medlem.” (Fyens.dk, 4. maj 2018)


Enhedslistens ‘adfærdseffekt’ for et ualmindeligt familiemenneske: Dyrere at køre på job, se sine børn

Jeg bor i landlige omgivelser på Vestfyn, arbejder i Middelfart, har børn (og familie) i Århus, samt en teenagedreng på efterskole i Vestjylland. Det giver rigtig mange timer på motorvejen, og relativt høje transportomkostninger. Nu kan man så høre på TV News, at Enhedslisten vil forhøje benzinpriserne med 69 øre. Pernille Skipper hævder, at det ikke kommer til at berøre ‘helt almindelige mennesker’, og det blot er ’strukturelle ændringer’.

For hovedstadens storbytosser er en bil måske nok unødvendig luksus, men i provinsen er det en absolut nødvendighed. Jeg skal på arbejde, og jeg skulle helst have have samvær med mine børn. Jeg dropper det første, før det sidste. Jeg er et menneske – ikke et goldt beskatningsobjekt. Kommunister accepterer det aldrig.

Vi tror, at 69 øre kan have en adfærdseffekt, men uden at det rammer helt almindelige familiemennesker. … Hvis man kører meget, meget langt og slet ikke omlægger sit forbrug eller køber en elbil, så kan det ramme. … Bilparken er et kæmpe problem for klimaet, og vi skal gøre noget ved det, og det skal gå hurtigt. Men det skal være socialt balanceret og ikke ramme skævt. Så regningen skal sendes til dem, der sviner mest, og almindelige familiemennesker skal kunne transportere sig som i dag.” (DR.dk, 12. februar 2019)

(Træk til benzin-kort, 1. februar 2019 – inkl. 1-2 bilvask)

Oploadet Kl. 11:15 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


10. februar 2019

Arbejderen opgiver trykt udgave: “Vi har over flere år oplevet, at mediestøtten er blevet beskåret… “

Ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen for Dagbladet Arbejderen fortæller til Ritzau, at Arbejderen.dk har ‘omkring 60.000 besøgende hver måned’. Godt en tredjedel af Uriaspostens besøgstal, trods en overlegen grafisk brugerflade, mediestøtte og et kadre af aldrende aktivister. Socialisme fungerer dårligt uden andre folks penge.

Fra Politiken – Efter mere end 40 år er det slut: Danmarks kommunistiske avis dropper papirudgave.

“Avisen Arbejderen opgiver sin trykte papirudgave efter i over fyrre år at have været en trykt, kommunistisk publikation. Det skriver Arbejderen på sin hjemmeside. …

Vi har over flere år oplevet, at mediestøtten er blevet beskåret…

‘De store danske mediers skandaløse dækning af den aktuelle situation i Venezuela leverer hver dag gode argumenter for, hvorfor det er nødvendigt med medier, som ikke blot følger regeringens og EU’s taktstok. Der er brug for en avis som Arbejderen’, skriver chefredaktøren.”

(Tienditas International Bridge ved den Columbianske grænse, blokeret af Maduro; Foto: Yahoo)

Apropos Venezuela.

The Venezuelan military barricaded a bridge at a key border crossing with Colombia, issuing a challenge Wednesday to a U.S.-backed effort by the opposition to bring humanitarian aid into a nation plagued by shortages of food and medicine.

The Tienditas International Bridge was blocked the day before with a giant orange tanker, two large blue containers and makeshift fencing near the border town of Cucuta, Colombian officials said.

The bridge is at the same site where officials plan to store humanitarian aid that opposition leader Juan Guaido is vowing to deliver to Venezuela.” (Yahoo News, 7. februar 2019)

Oploadet Kl. 00:28 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


3. februar 2019

Ø-politiker hetzer 17-årig NBU’er efter debat: “… sørge for der ikke kommer nynazister i Folketinget

Som en del af det landsdækkende skolevalg, afholdt Langå skole mandag eftermiddag en større debat mellem repræsentanter for de forskellige ungdomspartier. Som repræsentant for Socialistisk Ungdomsfront (SUF) var Enhedslistens Anne Hegelund, der efterfølgende beklagede at hun sad i panel med en repræsentant for Nye Borgerliges Ungdom (NBU), med den absurde tilføjelse: “Ingen nazister i vores gader! Og kan vi please hjælpe hinanden med at sørge for der ikke kommer nynazister i Folketinget?!”

Lars Hellmund kommenterer på Debatt.dk – Anne Hegelund (SUF) fordrer antidemokratiske værdier.

“Det er sjældent, at man på tværs af politiske og ideologiske skel er enige om tingene. Derfor er det sundt at udveksle og debattere synspunkterne. Der gives dog ikke nogen garanti for, at man når til enighed – men måske man kan opnå konsensus på visse punkter, eller måske bare blive lidt skarpere på andres værdier og standpunkter. I al fald bør man diskutere ting oplyst, kristisk og konstruktivt…

Kan man ikke finde de gode argumenter og indvendinger, så kan man i det mindste udskamme og dæmonisere sin modpart helt ud af proportion.

Det blev tydeligt ved et opslag på de sociale medier (30.1.19) , hvor SUF’s Anne Hegelund havde travlt med at afskrive et 17-årigt medlem af Nye Borgerliges Ungdom. Det var ifølge Anne Hegelunds egne ord ‘chokkerende’ at hun skulle sidde til bords med en politisk modstander, og endda debattere forskellige synspunkter. Faktisk skrev Anne Hegelund, at det var et kæmpe demokratisk problem, at der sad nogen i en debat, som mente noget andet end hende selv – og herved afslører Anne Hegelund den intolerante og antidemokratiske tilgang som præger den ekstreme del af venstrefløjen, selv på ungdomsniveau. For det demokratiske problem er netop IKKE muligheden for at politiske synspunkter kan udveksles, men derimod, at man som Anne Hegelund vil AFHOLDE nogen fra at deltage eller komme orde, fordi de efter et subjektivt moralkodeks kan afskrives som onde og uønskede.

Det paradoksale er, at det historisk kun er kendt fra totalitære systemer: at man afholder politiske
modstandere fra at komme til orde. Det klinger derfor hult med et endeløst hyklerisk ekko, at Anne Hegelund med SUF’s velsignelse kan bedømme hvem der er værdige til at deltage i demokratiets politiske meningsudveksling. …

Det er en typisk tendens og metode fra den mere bizarre del af venstrefløjen: at nedkalde nazistpåstande over snart alle politiske holdninger og idéer som måtte virke på højrefløjen…”

(Skolevalgsarrangement på Langå skole, 28. januar 2019)



22. januar 2019

Bent Blüdnikow: “Gamle kommunister gøres til humanister, og højreorienterede gøres til fascister.”

Sejrherrerne skriver historien, og i Danmark har socialisterne konsolideret magten på alle niveauer. Bent Blüdnikow har skrevet en kommentar om Lousianas udstilling af Dea Trier Mørchs værker. Fuld tekst herunder.

Historiefup på kunstmuseet Louisiana (Oprindeligt trykt i Berlingske, 20. januar 2019)

Dea Trier Mørch var efter alt at dømme et varmt og sympatisk menneske. Hun var en fornem kunstner, når hun ikke blev grebet af propagandistisk iver. Hendes bedste værker fra de venstreorienterede årtier er ikonografiske.

Louisiana har viet hende en udstilling med nogle af hendes bedste værker, men udstillingen baserer sig på en historieløgn.

Hun kaldes i udstillingens tekster for en ‘feministisk pionér’, og teksten fortsætter ‘i sit grafiske værk viser Dea Trier Mørch sig som humanist og socialrealist med det menneskelige portræt i centrum….På afstand af hendes egen samtid er det værkets humanistiske karakter, troen på det enkelte menneskes værdi og berettigelse, der træder frem.’

Påstanden kan ikke være længere væk fra sandheden. Dea Trier Mørch var i 10 år medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Da hun meldte sig ud, var det ikke, fordi hun forstod, at kommunismen havde myrdet millioner af mennesker, men med en dødssyg erklæring om, at: ‘Parolestilen fra slutningen af 60’erne op til midten af 70’erne er ikke længere brugbar…’ Hun fortsatte som hjemløs kommunist og forstod aldrig tragedien. Dertil kom, at hun som kommunist altid satte kollektivet over individet, som kommunismen nu engang foreskrev, og som det også viste sig i hendes romaner. Mennesket var ikke i centrum, tværtimod.

Hun gøres nu til humanist, og der er ikke på udstillingen ét ord om hendes kommunisme eller kollektivisme. Det er historiefordrejning. Det minder om en ny udstilling på Henry Heerup-museet i Rødøvre med titlen ‘Heerup og den kolde krig’. Her er ikke et ord om Heerups kommunistiske medløberi og hans støtte til de forslag om atomvåbenfrie zoner, som var et sovjetisk påfund. Her er han også bare humanist.

Fortiden spiller stadig en rolle for vor politik og samfund. I Sverige fryser de Sverigedemokraterne ud, fordi de er på højrefløjen, og det påstås, at de er nazister. Samtidig er den gamle venstrefascist og KGB-spion Jan Guillou en mediehelt i Sverige. Men hvad gør man ikke for at rense sig for det faktum, at Sverige arbejdede tæt sammen med nazisterne under krigen? Og Alternativets Uffe Elbæk klæber 1930ernes betegnelse fascisme på sine politiske modstandere; han der selv var på den yderste venstrefløj og var kommunist.

Fortiden bruges i den nutidige politiske kamp. Gamle kommunister gøres til humanister, og højreorienterede gøres til fascister. Med sin udstilling om Dea Trier Mørch forvansker Louisiana fortiden og bliver bevidst eller ubevidst til bannerfører for nutidens fuphistorie.

(Foto: Louisiana.dk)



5. januar 2019

Medierne giver hackersag anti-AfD-vinkel: Ignorerer samtidigt bombeangreb mod AfD-hovedkontor…

Blandt de store nyhedsindslag i går, var historien om at Angela Merkel mfl. havde fået hacket, og offentliggjort personlige emails. Nyheden fik en anti-AfD vinkel, og det er lidt interessant, for vi taler om medier, der systematisk ignorerer den løbende venstreradikale kamp mod Alternative für Deutschland. Nogenlunde samtidig med at hackersagen breakede i Tyskland, blev et AfD-hovedkontor bombet i østtyske Döbeln, og få timer efter fik en AfD-kasserer i Emsland overmalet facaden på sin privatbolig. Her var endda afsender på: Hammer & Segl.

Hackersagen citeret fra DR Online. Lignende vinkel i 19-Nyhederne, torsdag aften.

“Hackerangrebet, som tilsyneladende er foregået via programmet Outlook, har ramt samtlige partier i det tyske parlament Forbundsdagen – undtagen det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD).

– Et muligt politisk motiv for dette angreb må afklares. Den, der er ansvarlig, vil skræmme politikere. Det vil ikke lykkes, siger generalsekretæren for de tyske socialdemokrater, Lars Klingbeil, til Bild.”

(AfD hovedkontor i Döbeln, Sachsen, torsdag d. 3. januar 2019)

Anti-terror investigators see the blast as an escalation following other acts of anti-AfD vandalism. … Police said there had been a series of attacks against AfD offices in the eastern state of Saxony in recent weeks…” (Deutsche Welle, 4. januar 2019)

(Privatbolig for Guido Stolte, kasserer i AfD Emsland, fredag d. 4. januar 2019)



29. december 2018

Eks-kommunisten og liberalisten er enige: Indvandring giver ‘lækker ny, spændende og eksotisk mad’

Ekstra Bladets Poul Madsen er tidligere kommunist, og burde ideologisk være langt fra Anders Samuelsen, partileder for Liberal Alliance. Hvadenten man ønsker maksimal- eller minimalstat er der dog enige om, at indvandring og globalisering er godt for Danmark, og skulle det halte lidt med argumentationen kan man altid trække ‘mad-kortet’. Det er syrere, der laver den traditionelle julemad eller den nye spændende og eksotiske mad.

Leder i Ekstra Bladet af Poul Madsen – Lad fornuften sejre.

Lad os tage det store højtbesungne danske julebord: Hvem tror du skærer svinene op til din flæskesteg? Og hvem piller rejerne til din rejemad? Fiskefilet? Alle svinedelene til din varme leverpostej? Og hvem mon gør rent bagefter? Og hvem står nede i kiosken, når du lige mangler noget i juledagene? Og hvem kører taxaen hjem fra julefrokosten?

Det er ikke os, hvis familier har boet her altid. Det er syrere, afghanere, tyrkere, pakistanere, palæstinensere og filippinere.

Mange steder er de efterhånden trætte af at høre den negative politiske retorik. Jeg er en af dem. Dansk Industri har det på samme måde, og ledelsen på Danish Crown lige sådan. Her siger de: Den eneste forskel er indholdet af madpakkerne.

De nye danskere er ofte et gode. Vi mangler arbejdskraft, så hvorfor hele tiden tale dem ned?”

(Collage: Anders Samuelsen på Facebook, 27. december 2018)

“Tænk: Engang levede vi i dette land stort set af grød, brød og frikadeller. Det er såmænd også lækkert. Bare ikke HELE tiden. Men så kom globaliseringen og med den kom også en masse positive og givende indvandrere og med dem inspiration – og også lækker ny, spændende og eksotisk mad. Bla @anhlele og hendes familie beriger os danskere hvis vi gider være åbne…” (Anders Samuelsen på Facebook, 27. december 2018)



27. december 2018

Poul Høi i podcast: Kun tilfældigheder gør, at vi ikke i dag taler om ‘røde Adolf istedet for brune Adolf’

Da jeg hørte, at Berlingskes Poul Høi havde lavet en podcast-serie med titlen ‘Da Adolf blev Hitler’ forventede jeg det værste. Som journalist er han dybt tendentiøs, og det kunne næsten kun ende med en solid omgang Trump-analogi. Foromtalen så dog lovende ud. At de historiske detaljer var nødvendige at få frem, da ‘Hitler er blevet trivialiseret’. Faghistorikeren var måske alligevel bedre end journalisten.

Første afsnit afdækker myter om nazismens fødsel, som Hitler satte ord på i ‘Mein Kampf’, skrevet i fængslet efter det mislykkede ølstuekup i 1923. Særligt den sidste er interessant. Myten om at Hitler blev opvakt nationalsocialist, fordi de etablerede politikere havde svigten nationen under 1. Verdenskrig. Via Spotify.

Poul Høi, historiker: Efter han blev udskrevet fra sygehuset i Pasewalk vendte han tilbage til München, og han vendte tilbage til München af en simpel grund, og det var fordi han skulle demobiliseres som soldat. Altså, en forholdsvis administrativ forteelse. Og der lå hans regiment, her havde hans regiment hovedkvarter. Han vender tilbage til et München, som er helt anderledes, end det München han tog afsted fra i 1914.

Der havde været revolution i München. Socialisterne havde taget magten, og en Kurt Eisner havde udråbt sig selv som statens premierminister. Staten hed nu Folkestaten Bayern (Volksstaat Bayern, Kim). Eisner, han var socialist, han var teateranmelder, han var journalist, og så var han også jøde. Så hvad gjorde Adolf Hitler, da han vendte tilbage? Den angiveligt vakte Hitler, nazisten Hitler, hvad gjorde han? Han gik vel ind i et højreorienteret frikorps, for at bekæmpe socialisten og jøden Eisner. Gjorde han ikke? Det ville da være helt oplagt at gøre for en mand der var så politisk vakt, som han angiveligt var. Ikke?

Nej, det gjorde han ikke. Han gik i stedet for i Eisners tjeneste. Han forlængede sin kontrakt med den bayerske hær, der nu var en del af Folkestaten Bayern, og han og hans kollegaer i regimentet, de gjorde hvad Folkestaten bad dem om. Det er også et interessant billede, for revolutionen udviklede sig som den slags altid gør – den begynder at æde sine egne. Eisner bliver dræbt, og ved hans bisættelse, der kan man se hans ligfølge, og ifølge mange historikere kan man lige præcis i følget se ingen ringere end Adolf Hitler. Den angivelige nazist Adolf Hitler, som går bag ved socialisten og jøden Kurt Eisners kiste. Der er noget der ikke stemmer her, og det bliver værre. For i 1919 tog bolsjevikkerne så magten, altså de sovjet-tro bolsjevikker, tog magten i München. De udråbte nu Sovjetstaten Bayern (Bayerische Räterepublik, Kim). Hæren, den bayerske hær, blev omdøbt til den røde hær, og soldaterne gik med rødt armbind.

Det må være det. Hertil og ikke længere. Han kan vel ikke være en del af Sovjetstaten Bayern, kan han? Jov, det kunne Adolf Hitler. Han fortsatte. Han puttede det røde armbind på sin uniform, og ikke nok med det. Hans kammerater valgte ham også i 1919 til det nye sovjetiske soldaterråd. Han var nu ‘Vertrauensmann’ i Sovjetstaten Bayern. De valgte ham formentligt ikke fordi han var en antisemitisk nazist, for vi ved, fra et valg i 1919, at 72,5 procent af soldaterne i Hitlers regiment, de var enten socialister eller socialdemokrater. Så hvis han havde været en glødende antisemit, sådan en glødende nationalist eller nazist, så havde de formentligt ikke valgt ham. Det er ikke sikkert, at han var socialist eller kommunist, det er ikke sikkert at han fulgte Sovjetstaten Bayern og troede på alt de troede på, men han var åbenbart heller ikke så meget imod, at hans kammerater ikke kunne vælge ham som ‘Vertrauensmann’. Den bayerske sovjetrepublik, den faldt i maj 1919. …

Han blev ikke nazist i 1918 i Pasewalk. Det blev han først efter en meget omskiftelig politisk tilværelse i sommeren 1919. Og det pudsige er jo, at hvis tilfældighederne havde villet det bare en lille bitte smule anderledes, så kunne vi i dag havde talt om røde Adolf istedet for brune Adolf.

(Adolf Hitler til Kurt Eisners begravelse, 26. februar 1919; Foto: Reddit)

Oploadet Kl. 23:17 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


21. december 2018

Mordhorst undsagde Jordan Peterson-arrangement, “… der ‘tematiserede’ maskulinitet på den måde”

CBS-professor Mads Mordhorst vil ikke provokere minoriteter med fædrelandskærlige sange, og med den viden, er det skræmmende at høre, at han var en del af kuratorgruppen bag Bertel Haarders ‘Danmarkskanon’. Internationale socialister har altid haft det svært med nationalstaten, uden egentligt at formulere et troværdigt alternativ. Fra ortodoks marxisme til kulturmarxistisk ‘redepisseri’ på en generation.

Fra et indlæg hos Forskerforum – CBS-affære om sang er også intern institut-konflikt.

“Nu kan FORSKERforum så afsløre, at der har været en debat internt på instituttet om, hvad CBS-ansatte kan og ikke kan i CBS’ navn. Konkret handler det om et debatarrangement i aften om en kontroversiel, højredrejet canadisk kulturkriger: ‘Hvorfor snakker alle pludselig om ham der Jordan Peterson?’. Et af dagens temaer lyder: ‘Historien om patriarkatet er fake news. Kvinder og mænd har brug for hinanden, og børn har brug for en mor og en far som mesterlære i dualismen mellem det maskuline og det feminine’ …

Mordhorst blandede sig i den interne debat og tog afstand fra et sådant arrangement i en mail til instituttets ansatte: Instituttet burde ikke stå som arrangør af et sådant arrangement, der tematiserede ‘maskulinitet’ på den måde (mail til LPF-instituttets ansatte). Mordhorst understregede, at han gik ind i debatten med et personligt synspunkt og ikke som vice-institutleder.”

(Morgensang ved CBS, Solbjerg Plads, 21. december 2018; Foto: Tilsendt)

“Jeg sad sammen med Mads Mordhorst fra CBS i Bertel Haarders kuratorgruppe vedr. Danmarkskanon.

… Efter at vi havde løst opgaven i fordragelighed… sagde han til mig, at vi stod ‘langt’ fra hinanden rent politisk.

Det blev jeg overrasket over at høre, da jeg politisk ser mig selv på midten. Men han bekendte sig som hjemmehørende på den yderste venstrefløj. Så det må være, fordi politik på venstrefløjen i dag næsten kun handler om identitetspolitik og om man er for eller imod det nationale, at han sagde dette. Så kan liberale personer, som mig selv, pludselig se sig selv opfattet som hørende hjemme et stykke ude til højre.

Det er fuldstændigt tosset, at det er kommet dertil. Set fra den vinkel må alle partier til højre for Enhedslisten altså anses for højrepartier.” (Michael Böss på Facebook, 21. december 2018)



20. december 2018

Eks-kommunistisk professor advarer mod ‘fædrelandssangene’: Vi bør ‘indse, hvor hjemmeblinde vi er’

Jeg skrev om ‘branding-eksperten’ Mads Mordhorst tilbage i 2015, da han problematiserede den danske udlændingepolitik. Muhammedsagen blev nævnt, og det blev blandt andet brugt som argument for at Danmark fremover ‘vil få sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft’. Klassisk holdningsmassage, der ikke lader sig anfægte af virkeligheden, såsom at englændere og amerikanere i disse år tilvælger Danmark som turistmål.

Som det fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad, så mener Mordhorst ikke man skal gøre noget, som enkeltpersoner kan føle sig stødt af. Han problematiserer ‘fædrelandssangene’, der er problematiske per definition. Multikulturen skal ikke bare være altfavnende, men historieløs. Sagde historikeren.

Mikael Jalving husker ham fra studietiden, og han holder ikke igen – Nation Branding-professor slår til mod ung blond pige. Eller hvad foregår der egentlig på CBS?.

“Vi kaldte ham kærligt Hestemorderen. Han var skingrende kommunist og ikke ligefrem nogen charmetrold. Men efter et par øl var han ok.

Som så mange andre i sin årgang lagde Mads stille og roligt Marx på hylden, fordybede sig i Foucault og slog ind på magtens boulevard for at gøre karriere. Da jeg mødte ham på Copenhagen Business School (hvor jeg utroligt nok er censor) for nogle år siden, blev jeg overrasket over at møde Mads Mordhorst i kantinen og høre, han var blevet assistant professor ved Department of Management, Politics and Philosophy med speciale i noget, der vistnok hedder Nation Branding.

Jeg ønskede ham tillykke og tænkte i mit stille sind, at det alligevel var sigende, at den humorforladte unge marxist fra 1990’ernes historiestudium på Københavns Universitet var vandret ret igennem institutionerne og blevet professsor og viceinstitutleder på en skole, hvor man i bedste fald lærer at tjene penge. …

… ikke nok med det. Mads Mordhost advarer mod ’stort set alle fædrelandssange og Grundtvigs sange’. Som han uddyber: ‘For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?’

Ja, det kunne jo for Grundtvig have været tabet af flåden i 1807, tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864 – eller hans opgør med den københavnske kulturelite, Mads Mordhorst.”

(Interview med viceinstitutleder Mads Mordhorst i Kristeligt Dagblad, 18. december 2018)

“Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter… Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau. … Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover(Mads Mordhorst)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper