10. december 2019

3F-kartel: “… en ret normal løn for en stilladsarbejder ligger mellem 500.000 og 700.000 kroner årligt”

Som de fleste kunne gætte, så handlede hærværket mod et stillads i Lundtoftegade, ikke om arbejdsmiljø, sikkerhed eller en voldsepisode. Det handlede om løn. Stilladsarbejdernes Landsklub vil håndhæve kartellets dominans, så almindelig prisfastsættelse ikke finder sted. Berlingske har talt med Philip Johansen og Kim Arne Jensen, der tjener kassen som stilladsarbejdere – Hvorfor blev en byggeplads forvandlet til krigszone? ‘Det er noget, vi gør, fordi vi bliver nødt til det’.

“‘Jeg kan ikke se, hvorfor alle stilladsfirmaer ikke bare kan have fuldstændigt samme reglementer, priser og tekniske hjælpemidler,’ siger Kim Arne Jensen.

Han er stilladsarbejder hos Jerslev Stilladsservice og er på arbejde sammen med Philip Johansen. Kim Arne er svend, mens Philip er lærling. …

Den komplicerede historie bag det væltede stillads og den ødelagte bil, ændrer dog ikke på, at den oprindelige grund til stilladsarbejdernes utilfredshed er ret simpel. Det handler om løn. …

Philip Johansen, som endnu er lærling, fortæller, at han i år regner med at tjene i omegnen af 900.000 kroner, mens Kim Arne Jensen før har tjent ca. 1,2 millioner kroner på et år.

‘Det er et af incitamenterne til, at vi gerne vil have, at det forbliver sådan,’ siger Kim Arne Jensen.

… De understreger, at en årsløn på over en million kroner trods alt kun kan opnås, hvis man både arbejder over og arbejder i weekenderne. Fra Stilladsarbejdernes Landsklub lyder det, at en ret normal løn for en stilladsarbejder ligger mellem 500.000 og 700.000 kroner årligt.

(Væltet stillads, Lundtoftegade, København; Foto: Alex Vanopslagh)

Oploadet Kl. 00:44 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


5. december 2019

Socialdemokrat kalder venstreradikalt stilladskartel for ‘heltene’: ‘De bør ikke bedrive hærværk, men..’

Socialdemokraten Niels Jespersen er en få på den demokratiske venstrefløj, der ikke praktiserer ‘Ingen fjende til venstre’-strategien, og i den forstand bør man forvente lidt mere. I perioden 2001 til 2008 var han ifølge Linkedin ‘ekstern konsulent’ for LO og 3F, og den tætte forbindelse til fagbevægelsen er nok grund til at han her slækker lidt på principperne. Arbejdstilsynet har været forbi Lundtoftegade, og har ikke fundet anledning til at stoppe byggeriet, og det 3F og Niels Jespersen kalder ‘underbetaling’ er et fiktivt begreb al den stund at vi ikke har lovfæstet mindsteløn i Danmark.

Episoden med de to ‘fagforeningsaktivister’ der blev slået ned, fandt sted dagen efter stilladsarbejderne aktionerede første gang, og hermed ryger Jespersens kronologi. Kommunistiske Dagbladet Arbejderen sendte live fra den indledende demo, hvor politiet fandt det nødvendigt at trække stavene. På videoen kan man høre kan man høre stilladsarbejdere beklage sig over ’sort arbejde’ fra ‘uorganiserede’ (3F) ‘ikke-overenskomstdækkede’: “Nu har de fået et par advarsler, og så ryger de ud…” En midaldrende mand fortæller, at de har ‘boltet det samme’: “Så kan vi jo ikke skille det ad, så må vi gøre noget andet…”

(Niels Jespersen på Twitter, 3. december 2019; Se evt. tidligere post om 3F-hærværk)

“Stilladsarbejderne er ikke bøller. De er familiefædre der forsvarer deres levebrød og værdighed. De gør de bla. imod rockere og svindlere. De bør ikke bedrive hærværk, men i en branche som politi og myndigheder stort set har opgivet, så er de heltene.” (Niels Jespersen)

Mere

“I mandags væltede vrede stilladsarbejdere et seks etager højt stillads på Nørrebro. Den sammenfiltrede bunke stål ramte stenbroen med et brag: En foreløbig kulmination på en forbitret arbejdskonflikt, der dagen før havde resulteret i, at to fagforeningsaktivister, der filmede arbejdspladsen, blev gennemtævet og sendt på hospitalet. Arbejdspladsen er anmeldt til Arbejdstilsynet og samtidig kører 3F en sag om underbetaling mod arbejdspladsen.

I de borgerlige medier er der ingen tvivl: Stilladsarbejderne er en flok bøller og hooligans, der udøver selvtægt og hærværk. For mig virker billederne også voldsomme, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvem er det, der sender tæskehold efter fagforeningsfolk? Herfra bevæger jeg mig over i det berømte men – for selv om jeg tager afstand fra hærværk og selvtægt, må jeg også indrømme, at jeg godt forstår stilladsarbejdernes voldsomme reaktion.

Det er det nemmeste i verden for alle de liberale skrivebordstomater at indtage det principielle standpunkt og fordømme. De har ikke noget på spil. De kommer også til at hænge mig ud som volds-apologet efter denne klumme. Dem om det. Jeg har aldrig søgt deres anerkendelse.” (Niels Jespersen, Berlingske, 4. december 2019)



3. december 2019

Kbhn: 3F-organiserede stilladsarbejdere vælter 6-etagers stillads ned over skurvogne med arbejdere

Jeg har netop set Martin Scorsese The Irishman, der fortæller historien om Frank Sheeran (Robert de Niro), der gør karriere i mafiaen, tæt tilknyttet fagforeningslederen Jimmy Hoffa. På hans første arbejdsdag hos ‘Teamsters’ orkestrerer han, at en række taxier skubbes i havnen. Scenen minder mig en del om Danmark anno 2019.

Stilladsarbejderne hører til de mest venstreorienterede faggrupper herhjemme, og det er ikke unormalt at se kommunister i toppen af hierarkiet. Berlingske fortæller, at Stilladsarbejdernes Landsklub længe har aktioneret imod (udenlandske) stilladsarbejdere på en byggeplads i Lundtoftegade, og de fredag havde arrangeret en fredelig demonstration. Formelt er der intet at komme efter…

Men det fortælles ikke, at næstformanden for Stilladsarbejdernes Landsklub hedder John Ekebjærg-Jakobsen, en kendt venstreradikal, der tidligere har forsvaret hærværk mod stilladser med: “Sådan nogle metoder kan være nødvendige”. Han er helt på linje med sin formand Jacob Jespersen, der i en beslægtet sag tidligere på året truede: “I stilladsbranchen er fagforeningsvalget ikke frit.” Kasseren Lars Emanuel sidder i landsledelsen for Kommunistisk Parti i Danmark.

Fra Berlingske – Se videoen: Demonstranter vælter kæmpe stillads på Nørrebro.

“- Derefter gik der ikke længe, før demonstranterne bevægede sig væk fra benzintanken og hen ad Lundtoftegade mod stilladsarbejdet. Politiet var mødt talstærkt op foran byggepladsen, og det blev hurtigt til verbale sammenstød mellem demonstranter og politi. De udenlandske arbejdere var på det tidspunkt stadigt samlet på byggepladsen.

demonstranterne vælter et hegn om mod byggepladsen, og der bliver kastet sten ind mod byggepladsen.

Omkring klokken halv ti kravlede en flok demonstranter op på det seks etager høje stillads og begyndte at løsne det fra den ufærdige mur, som holdt stilladset. Til sidst er alle forbindelser til muren løsnet. …

Arbejderne inde på pladsen havde barrikaderet sig inde i fire skurvogne på byggepladsen.

‘VÆK!’ råbte flere af demonstranterne ude på pladsen, før det seks etager høje stillads væltede ned over byggepladsen og de fire skurvogne, hvor arbejderne på byggepladsen stadigt sad i. Stilladset ramte desuden en varevogn, som fik smadret taget og vinduerne.”

(Væltet stillads, Lundtoftegade, København; Foto: Alex Vanopslagh)

“En stor flok stilladsarbejdere forsvandt et stykke tid fra området. Ingen ville sige, hvad de lavede, men et stykke fra byggepladsen lå der lidt senere en Porsche Cayenne vendt på hovedet. Flere øjenvidner fortalte, at bilen blev væltet rundt af en flok mænd.” (EB.dk, 2. december 2019)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

Greta Thunberg for fuld Marx: Vi må afvikle ‘Colonial, racist, and patriarchal systems of oppression’

Kommunistiske Kina planlægger at udlede endnu mere CO2, men det er naturligvis altid vestlige demokratier, der er det store problem. Skulle nogen være i tvivl om at klimakampen handler om alt andet, så kan man med fordel læse en ny kommentar af Greta Thunberg, hendes personlige assistent Luisa-Marie Neubauer (Bündnis 90/Die Grünen) og en rød professor ved navn Angela Valenzuela. Fra Project Syndicate – Why We Strike Again.

“On the next two Fridays, we will again take to the streets: worldwide on November 29, and in Madrid, Santiago, and many other places on December 6 during the UN climate conference. Schoolchildren, young people, and adults all over the world will stand together, demanding that our leaders take action – not because we want them to, but because the science demands it.

That action must be powerful and wide-ranging. After all, the climate crisis is not just about the environment. It is a crisis of human rights, of justice, and of political will. Colonial, racist, and patriarchal systems of oppression have created and fueled it. We need to dismantle them all. Our political leaders can no longer shirk their responsibilities.

Some say that the Madrid conference is not very important; the big decisions will be made at COP26 in Glasgow next year. We disagree. As the science makes clear, we don’t have a single day to lose.

We have learned that, if we do not step up, nobody will. So we will keep up a steady drumbeat of strikes, protests, and other actions. We will become louder and louder. We will do whatever it takes to persuade our leaders to unite behind science so clear that even children understand it.”

(Telegraph, 2019: “China’s CO2 emissions match those of the US, the EU, and Japan combined”)

Oploadet Kl. 01:25 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


2. december 2019

Lars Villemoes-nekrolog: “Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen. … Han blev en bitter mand.”

Det er næsten umuligt at bringe uddrag fra Søren K. Villemoes’ nekrolog over sin far Lars Villemoes uden at gøre vold på helheden, og jeg håber inderligt at Weekendavisen lader den stå online i fuld længde til evig tid. Kendt venstreorienteret journalist skriver som den første om kommunistisk terror, men i stedet for at høste journalistisk hæder, udsættes han for chikane, chikaneres og trues af ‘Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører’. Han kunne ikke finde fast ansættelse, og døde alene som en bitter mand.

Velskrevet personlig nekrolog over Lars Villemoes i Weekendavisen – Min fars historie (af Søren K. Villemoes).

“Natten til fredag i sidste uge døde min far, Lars Villemoes. Han blev kun 66 år gammel…

Hans første artikel om Blekingegadebanden, ‘Fighterne og de nyttige idioter’, blev bragt i Information d. 13.-14. maj 1989. Den var baseret på anonyme kilder og gav det første indblik i bandens politiske forestillingsverden. Den skabte opstand blandt læserne af en sådan decibel, at det rystede hele redaktionen og ikke er hørt lignende siden.

På Københavns gader dukkede en plakat op med teksten ‘Boykot Information! P.g.a. Stikkervirksomhed!!’. Den udpegede min far og hans chefredaktør Lars Hedegaard som ‘gemene stikkere og leverandører overfor politiet’ og var underskrevet af ‘folk fra venstrefløjen’. I en kronik i Information anklagede nogle af tidens tungeste venstre­intellektuelle, kriminologerne Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, min fars artikel for at tilsidesætte ‘fundamentale journalistiske principper’, bryde med retssikkerheden og viderelevere ‘løsagtig snak’ og ‘fiction’. I Politiken kritiserede juraprofessor Ole Krarup min fars dækning for at være »ondsindet«. De efterlyste alle, at min far i stedet undersøgte forbindelser mellem PET og Mossad. …

Fire tidligere redaktører på Politisk Revy anklagede min fars arbejde for at være ‘afladsjournalistik’, der gjorde ‘vold mod alle de krav, man kan stille til hæderlig journalistik’. Afsløringerne af Blekingegadebanden var angiveligt i strid med retssikkerheden, fordi den beskrev kriminelle forhold, inden der var faldet dom. …

I Det Fri Aktuelt blev min far anklaget af journalist Peter Kramer for at have en ‘dobbelt­rolle’, fordi han ved to lejligheder havde talt med politiet. … Kramer endte med at få en pris fra Retspolitisk Forening for sin dækning af sagen. Samtidig aflyttede selvsamme politi vores telefon, der i de år blev rødglødende af opkald fra vrede venstreorienterede. Der var ingen hjælp at hente hos Dansk Journalist­forbund. … Et helt nummer af månedsbladet Press blev dedikeret til latterliggørelse af min fars afsløringer, der da også blev fremhævet som kron­eksempel på dårlig journalistik i en lærebog om presseetik, der udkom i de år. …

På uforklarlig vis og stik imod alle odds havde min far vundet forældremyndigheden over mig… Dermed oplevede jeg alting på nært hold i de år. … Særligt en eftermiddag d. 18. maj 1994, da jeg var 12 år gammel. Min far havde hentet mig på mit værelse, hvor jeg var faldet i søvn. Der var noget, jeg skulle se. Nede på gaden foran vores opgang stod flere hundrede autonome. De demonstrerede for etårsdagen for urolighederne 18. maj, hvor politiet havde skudt mod stenkastende demonstranter. De havde valgt at slå vejen forbi min far og stod nu dernede i samlet flok og råbte: ‘Villemoes din svindler, du hænger snart og dingler!’ De skrev ‘dø nazi’ på vores hoveddør. Den værste dag i min barndom.

Efter urolighederne 18. maj havde min far skrevet flere afslørende artikler om de autonome og havde blandt andet navngivet aktivister som nu afdøde redaktør på Modkraft Martin Lindblom og i dag børnebogsforfatter Jakob Martin Strid som medlemmer af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). Dermed havde han cementeret sin position som stikker i venstrefløjens øjne. …

Min far var blevet vant til at leve i en verden, hvor alle var imod ham. Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører. Men ikke at kunne skrive afslørende journalistik blev det første store knæk. Herefter var turen kun ned ad bakke. Da Peter Wivels efterfølger Anne Knudsen i 2002 valgte at skære ned på dækningen af rockmusik i avisen, røg min far ud. Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen.

… Han blev en bitter mand. …Den sidste gang, jeg besøgte ham i hans lejlighed, havde jeg ikke været der i flere år. Det var en trist ruin af mit barndomshjem. Han levede som den ensomme tosse, han var blevet. Indsunket og afkræftet sad han i sin sofa.”

(Opfordring til boykot af Dagbladet Information fra ‘Folk fra venstrefløjen’, 1989, udsnit)


H.J. Bonnichsen (2006): Jeg opgav ‘mit kommunistiske eventyr’, “Men frihedstanken blev hængende.”

Det er ikke tilfældigt at tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, trods sine 76 år ofte ræsonnerer som en naiv kulturmarxist. I selvbiografien ‘Hånden – En Pet-og Politikrønike’ (2006), fortæller han, at han på ‘et tidspunkt’ var ‘glødende marxist’, og spekulerer på hvorvidt PET kendte ham, før han blev betjent. Han var en ‘vred’ ung mand, der drømte om blive skolelærer eller socialrådgiver, og var med egne ord ‘fascineret af det kommunistiske system’.

Her en bid fra bogen, hvor han fortæller, at han læste ‘Pelle Erobreren’ og ‘Ditte Menneskebarn’ (socialrealisme, kommunisten Martin Andersen Nexø)…

“… de, Pelle og Ditte, gjorde at jeg blev optaget af den kommunistiske ideologi. Jeg var af den opfattelse, at ingen kunne komme nærmere sandheden end de personer og det folk, der på deres krop havde følt den udlevede ideologi. De var dog tættest på, mente jeg, og skrev og sendte et brev til Sovjetunionens Ambassade. Der gik overaskende kort tid, før den første sending af publikationer fra ambassaden nåede Haderslev. Brevet eller nærmere pakken var så stor, at den ikke kunne komme i gennem vores brevkasse. … Der var prestige i at kunne fortælle kammeraterne, at jeg fik oplysningerne direkte fra ambassaden og ikke bare fra en bog, jeg havde fundet på biblioteket. Jeg var dog ikke klar over, at det så også betød, at jeg i mange år efter fik tilsendt ambassadens faste informationsblad, ‘Fakta om Sovjetunionen’.

Interessen for det kommunistiske system blev skabt i en idealistisk ungdommelig forventning om at finde et ståsted. Tiden var usikker, frygten for krig lurede hele tiden, og jeg havde brug for noget, der kunne give mig en optimistisk fremtidsvision om fred og frihed. Den fandt jeg i den kommunistiske tese om det ‘klasseløse samfund’, hvor ejendomsretten var ophævet, og hvor kommunisterne så den virkelige frihed begynde. ….

…jeg opgav hele mit kommunistiske eventyr, da jeg fik kendskab til systemets defekter, startende med opstanden i Ungarn i oktober 1956 og oplysningerne om Stalins forbrydelser. Så var det slut. Men frihedstanken blev hængende.

Strøtanke: Forlod Bonnichsen kommunismen efter mange års flirt i en alder af 13?

Bonnichsen er underlig ukonkret i forhold til hvornår han forlod kommunismen. Stalinismens forbrydelser var velkendt inden, men blev umuligt at ignorere fra 1956. Her var Hans Jørgen Bonnichsen blot 12-13 år. Han kobler bruddet sammen med ‘folkelige opstande i Ungarn og Tjekkoslovakiet i 1950erne’, men opstanden i Tjekkoslovakiet fandt først sted i 1968, da Bonnichsen var en voksen mand på 25 år. Flere detaljer indikerer, at han ikke forlod kommunismen i teenageårene. Han afmeldte eksempelvis ikke ‘Fakta om Sovjetunionen’, og harcellerer i læserbreve fra starten af 60’erne mod ‘kapitalistisk dekadence’ og ‘kapitalspekulation’.



1. december 2019

Mathilde Anhøj, Radio4-vært, Enhedslisten: ‘Stærk statsmagt, fri indvandring, tårnhøje sociale ydelser’

Jeg lærte at leve med Radio24syv, men det bliver nok umuligt med Radio4. Politisk er den ikke værre, men der sludres mere og målgruppen er bare ikke min. Jeg troede værterne i ‘Vennetjenesten’ var unge, men det viser sig at de to kvindelige værter mødte hinanden i en mødregruppe, og den ene ligefrem er 34 år gammel. De udsatte mig blandt andet for smalltalk om ‘Den store bagedyst’, ‘tarotkort’ og ‘astrologi’. Mathilde Anhøj sympatisører ikke bare med, men er ligefrem medlem af Enhedslisten. ‘Fri indvandring’, ja tak.

Mathilde Anhøj, Radio4: Jeg skrev ‘Kære Venstres Ungdom. Jeg har fornyligt via en personlighedstest med to venner fundet ud af, at jeg inderst inde var knap så solidarisk og fællesskabsorienterede, som jeg gik og troede. Faktisk var jeg den af os der var mest individ- og personligt frihedsorienteret, og konsekvensen var at jeg skulle anmode om medlemskab i Venstres Ungdom. Jeg er i skrivende stund medlem af Enhedslisten, og er i tvivl om at det er lovligt at være medlem af mere end et parti. Men jeg tænkte, at når I nu er et ungdomsparti, var der måske knap så strikse regler for medlemskab. Jeg ser frem til at høre fra Jer, om der er plads til et medlem på 34 år, som tror på stærk statsmagt, fri indvandring, tårnhøje sociale ydelser og endnu højere skatter. Bedste hilsener Mathilde Anhøj.

Herefter var der magasinet ‘Talentlab’. Emnet var tre indvandrere og deres fest imod Rasmus Paludan, afholdt under Stram Kurs’ besøg i Urbanplanen tidligere på året. Moderen til den ene advarede sønnen, da hun var bange for at han skulle blive overfaldet af ‘racister’. Jeg opgav efter 35 minutter…

(Berlingskes omtale af fest imod Rasmus Paludan, 18. April 2019)



28. november 2019

Lars Villemoes (1953-2019): “De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. “

Journalist Lars Villemoes døde torsdag i sidste uge, og det må være en passende anledning til at bringe Bent Blüdnikows interview som Berlingske lod trykke i 2007 – Den forhadte budbringer.

“En forårsdag i maj 1994 passerede flere hundrede råbende autonome venstrefløjsaktivister gennem gaden neden for journalist Lars Villemoes’ lejlighed i København.

De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. Nogle af aktivisterne graffitimalede ‘Nazi Dø!’ på hans gadedør og forsøgte at sparke døren ind. Lars kiggede ud ad sit vindue og tænkte sit.

Han havde lige siden sin afdækning af Blekingegadebanden flere år tidligere været en hadefigur for den yderste venstrefløj og var blevet kaldt Mossad-agent og politistikker. Førende talsmænd fra venstrefløjen havde svinet ham til, og i en grundbog for studerende på journalisthøjskolen var han fremhævet som skrækeksempel på, hvad man ikke måtte som journalist. Ja selv journalisternes eget fagblad ‘Journalisten’ havde advaret imod ham og en kollegas afdækning af banden.

… Da banden blev afsløret i 1989, ramte det venstrefløjen som en tordenkile. Kommunismen var på vej til sammenbrud, og nu blev den voldelige del af den danske venstrefløj afsløret gennem arrestationen af Blekingegadebandens medlemmer.

Men der rådede en mærkværdig tavshed over venstrefløjen. Man kunne ikke tro, at en morderisk røverbande, der var født ud af den danske venstrefløj, havde plyndret banker, kidnappet en bankdirektør og myrdet en politimand. I dagene efter arrestationen rådede der forvirring ikke mindst på den gamle modstandsavis Information, der op gennem 1970erne var blevet venstrefløjens samlede talerør. Hvad skulle man gøre? Gå til biddet og skrive om banden eller fortie virkeligheden?

På Information sad rockanmelderen og journalisten Lars Villemoes, der havde bedre indsigt i bandens baggrund end de fleste. Han havde som gymnasieelev i årene 1970-74 været en del af det miljø omkring Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der organiserede tøjindsamling til Afrika. Han var ikke blevet hvervet til gruppen, men havde godt kendskab til de aktivister, der senere skulle blive centrale medlemmer af Blekingegadebanden:

‘Jeg kendte flere medlemmer godt, og havde omgang med Holger Jensen, som var superaktivisten, der allerede på det tidspunkt havde tæt kontakt med PFLP. Men jeg tog opgøret med ham og gruppen, fordi jeg fornemmede, hvor det bar hen. Viljen til vold var allerede klart formuleret, og jeg tog derfor en beslutning om at distancere mig‘.

Mange år senere fandt Informations chefredaktion, som bestod af Lars Hede­­gaard og Peter Wivel, at han var den rigtige til at grave videre i sagen. …

Der var en inderlig modvilje mod afdækningen i store dele af redaktionen. En ret bred del af venstrefløjen havde efter manien i 60erne med Che Guevara fattet kærlighed til den ekstremt voldelige organisation PFLP, og i stedet for Che var det i 70erne plakater med flykapreren Leila Khaled, hvor hun kælede for en maskinpistol, der var kommet op på væggen i studereværelserne. Flirteriet og beundringen for voldsaktioner var fortsat udbredt i dele af den unge venstrefløj i slutningen af 80erne, og tanken om, at kriminalitet i stor stil på venstrefløjen gennem mange år nu blev afsløret, var så uvelkommen hos både unge og ældre, at vi fik mange og meget stærke reaktioner.

Oppositionen på redaktionen var mærkbar, og den blev styrket af, at det begyndte at vælte ind med læserbreve efter min første artikel, der hed ‘Fighterne og de nyttige idioter’. Fighterne var PFLP og Blekingegadebanden, og de nyttige idioter var hele den bredere kødrand af naive sympatisører, som PFLP nød godt af.’

Som sagt gik det ikke stille af. En autonom gruppe hængte plakater op i byen, hvor Lars Hedegaard og Lars Villemoes blev hængt ud som ‘politistikkere’. Læserbrevssiden fyldtes med rasende indlæg, og Lars Villemoes mødte personligt vreden og bitterheden ude i byen.

… Lars Villemoes mærkede lugten i bageriet og søgte over til Weekendavisen, hvor han i de følgende år skrev videre om retssagen mod Blekingegadebanden og om bandens fanskare i det autonome miljø i Købehavn. …

Mens bandens medlemmer og dens medløbere fik job og flotte karrierer blev Lars Villemoes længe udsat for hetz i journalistkredse og på venstrefløjen. Journalist Niels Rohleder, der havde ført an i hetzen mod Villemoes på Information, skrev en roman til en Gyldendal-konkurrence om den bedste ungdomsroman. Romanens grundtone var sympatisk over for ‘idealismen’ hos de venstreradikale, og en fiktiv person med let genkendelige træk fra Lars Villemoes blev beskrevet som usympatisk. Rohleder vandt 1. prisen.

Lars Villemoes siger i dag: ‘Man fik aldrig gjort op med voldsfilosofien på venstrefløjen, så voldsromantikken fortsatte. … Den dag i dag er det reelle opgør med brugen af vold og hærværk ikke taget på venstrefløjen, og det er en af årsagerne til, at f.eks. Ungdomshusets voldsudøvere og deres forældre ikke har forstået den afgrund, de står ved.’

Man giver ikke Cavlingpriser på efterbevilling, selvom Villemoes selvfølgelig burde have haft en. Men nu har han i det mindste fået æren tilbage med Peter Øvig Knudsens bog.”



27. november 2019

Tony Blair advarer mod Jeremy Corbyn: Labour er styret af en revolutionær ‘Marxistisk-Leninistisk fløj’

Om to uger er der valg i England, hvor dele af parlamentet stadig arbejder for at blive i EU, trods en tabt folkeafstemning. Labours Jeremy Corbyn kan næppe slå Boris Johnson, for ligesom ‘The Squad’-Demokraterne i USA, så er han et godt stykke til venstre for befolkningen som helhed. Tidligere Labour-PM Tony Blair har også fået nok. Fra Reuters – Britain is a dangerous mess, former PM Blair says.

“Britain is holding an election three years ahead of schedule because parliament was deadlocked over Brexit, unable to agree on how or even whether to leave the European Union. …

Blair, Labour prime minister from 1997 to 2007, said both major parties were peddling fantasies, adding that if the opinion polls were accurate, Johnson’s party looked likely to win a majority.

Blair, the only Labour leader to win three elections, said his party was now controlled by its ‘Marxist-Leninist wing’ and that its leader Jeremy Corbyn was promising a revolution.

‘The problem with revolutions is never how they begin but how they end,’ said Blair. ‘The problem with revolutions is that they always end badly.’

‘The truth is: the public aren’t convinced either main party deserves to win this election outright.'”

(Tony Blair, Reuters Newsmaker event, 25. November 2019)

Oploadet Kl. 11:39 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


25. november 2019

Radio4: Tre røde diskuterede uenighed med ‘radikaliserede’ (VU’ere), “… det kan jeg slet ikke rumme”

Efter lidt æterbåren waterboarding med P1, står bilradioen fast på Radio24syv-efterfølgeren Radio4. Fredag aften, efter en ekstra-vagt på job, måtte jeg dog opgive at høre ‘Vennetjenesten’ på vej sydpå. De tre værter Mathilde Anhøj, Tue Winther og Kathrine Wismann diskuterede tolerance på sociale medier, og her fremgik det klart, at højrefløjen var noget man talte om – ikke med.

To venstreradikale kvinder og en homoseksuel venstreorienteret mand, lød næsten som en karikeret udgave af Radio24syv, da det var værst . De jokede lidt om at Tue engang for 10-12 år siden havde deltaget i et VU-møde, hvad blev beskrevet som ’superhøjreorienteret’. I grunden er vi jo nok meget enige, lød det kort før jeg slukkede, og skiftede til Billy Joel-hits fra forne tider.

Sådan lød dialogen fra midten af anden time og frem.

Kvinde: … man har jo nogle fordomme, når man kommer fra venstrefløjsghettoen, som jeg gør. Så lærer man lidt at de der højrefløjsmennesker er bare profit og ego, de svage må bare dø på gaden, mens vi andre vader over dem med vores store dyre sko, og smider med penge. Det er sådan et skræmmebillede, man – det er ikke med vilje, men det tror jeg bliver skabt, fordi man ikke får noget anderledes ind. Og så er det også bare en skøn ting, at komme ud i verden og møde mennesker, der havde en helt anden værdisammensætning end mig, men var gode mennesker. Men udover din kæreste, Tue, så kender jeg ikke mange der ikke minder rigtig meget om mig selv.

Tue Winther: Ja, og er det ikke frygteligt.

Kvinde: Jov, men hvor skulle jeg møde dem henne?

Kvinde II: Var du ikke med Tue til VU-fester… (griner)

Kvinde: … men hvorfor. Det er jo heller ikke hyggeligt…

Kvinde: – men jeg vil at sige, at nu har vi noget vidunderligt, der hedder Facebook, som tit gør at man er venner med alle mulige, altså nu er jeg jo vokset op i Sorø, en lille by midt på Sjælland. Der er man jo venner med alle mulige forskellige mennesker, og der har jeg lagt mærke til, at jeg har en tendens til – og det er jo ikke tætte venner, så de har alle mulige andre værdier end mig. Og det kan faktisk godt være svært når jeg ser dem lave et eller andet opslag som er stik modsat mine værdier. Jeg bliver så provokeret.

Tue Winther: – dine tætte venner, dem fra Sorø?

Kvinde I: Nej, bare sådan nogle gamle venner fra Sorø, eller venner jeg lige har mødt, hvor jeg ikke rigtigt har taget stilling til deres værdibaggrund. … Og så skriver de et eller andet, der for mig er bare sådan ‘Ned med de skatter’, eller ‘Vi skal ikke bruge alle de penge på hospitaler’, hvor jeg er sådan – det kan jeg slet ikke rumme.

Tue Winther: Det der Facebook, det er bare et sted hvor man bliver opmærksom på utrolig mange menneskers meninger, som man måske ikke rigtigt er blevet udsat for før. Bruger I det meget. Skriver I mange sådan ‘Jeg mener kraftedderme at…-‘

Kvinde I: Ej, jeg tror at hvis man er venner med mig på Facebook, så har man nok en rimelig god ide om at jeg er rimelig venstreorienteret. Fordi jeg deler underskriftindsamlinger.

Kvinde II: – og demonstrationer har jeg lagt mærke til.

Kvinde I: – for at få børn ud af Sjælsmark, altså de her udrejsecentre. Sådan nogle ting, eller hjemløse som har nogle frygtelige vilkår, eller… i den dur.

Tue Winther: Men du går ikke sådan rigtigt ind i debatten.

Kvinde I: Der har været enkelte gange hvor jeg ikke har kunne dy mig for at komme med et eller andet, men jeg prøver at lade være, for det ender altid et eller andet sted hvor jeg… giver lidt op, tror jeg. Nogle diskussioner, hvor jeg ikke kommer til omvende dig alligevel fremmede menneske, så kan det sgu da være lige meget.

Kvinde II: Jeg vil sige, at jeg ikke går ind i debatter på andres profiler, men hvis jeg laver et opslag og der er nogle der skriver noget, så kan jeg heller ikke holde min kæft. Og nogle gange er jeg også endt i nogle sindssyge diskussioner, og der er faktisk en gang her hvor jeg, det er et lille år siden, hvor jeg endte ikke bare med at ‘defriende’, men faktisk at blokere en, fordi han blev ved med at skrive, og jeg synes – fra mit værdisystem, så skrev han så kvindehadsk. … Jeg kan huske den gang med landsholdet og ’store patter’ ude i omklædningsrummet… Jeg er bare så meget imod… Jeg endte med at ‘unfriende’ og ‘unfollow’ folk, for jeg magter ikke…

Kvinde I: – det skal man da så bare også gøre.

Kvinde II: Jeg magter ikke de andre, i gåseøjne, ik’.

Kvinde I: – på sociale medier, slet alle dem du ikke gider…

Tue Winther: … har nogenlunde samme baggrund, og så er de gået ind i en sekt eller noget – hvordan er det sket? Hvad har præget dig til at du nu skulle blive totalt radikaliseret?

Kvinde: – I gymnasiet der havde jeg en ven, der var medlem af Venstres Ungdom – det kan være du kender ham Tue.

Tue Winther: Det kan jo være, jeg var jo til et møde.

Kvinde: – men superhøjreorienteret, og vi havde altid en diskussion i samfundsfag og historie. Det var gemytligt nok, men vi var altid på hver sin fløj. Og så lige pludselig på Facebook, så jeg bare at han var blevet venstreorienteret begyndt at læse historie eller et eller andet med alle de gamle marxistiske undervisere undervisere på universitet. Han havde bare ændret holdning. Og det var bare så fedt – jeg vandt!

[…]

Kvinde: Man kan ikke holde kæft for evigt.

Tue Winther: – men det kan man jo godt. Man kan da sagtens holde kæft for evigt, hvis det bliver for…

Kvinde: Nu talt vi om Umut Sakarya, og når dr opstår ting i nyhedsstrømmen, og sådan noget. Så bliver man jo nødt til at diskutere det.

Kvinde: … det synes jeg vi havde brug for efter en aften med megen spirituel tyngde (fniser), og vold og mord…

Tue Winther: – og også meget enighed, må man jo sige.

Kvinde I: Ja, fra vores lille cirkel.

Kvinde II: Ja, og måske også for meget enighed. Og lad det være os en lærestreg på en eller anden måde.

[…]

Kvinde: I sidste time der satte vi igang i en lille ego-test, fordi jeg gerne vil vide hvor egoistiske I egentligt er. Fordi noget af det vi kom frem til her i aften, det er at vi måske ikke er så forskellige alligevel os tre. Vi er ikke så uenige.

Tue Winther: – Nej

Kvinde: Tue er måske en lidt konservativ 50’er-mand, der har været medlem af Venstre Ungdom engang. Men vi er nok ret meget i samme fløj.

Tue Winther: Ja!

Kvinde: Det må vi altså bare acceptere.

Kvinde II: – det må vi bare acceptere.

[…]

Kvinde: … du siger bare nej. Erklæret afstumpet.

Tue Winther: – sådan er vi i VU.

Kvinde: – Nej, pjat…

[…]

Kvinde: Hvis jeg får opfyldt mine basale behov, så er jeg ligesom en gave der bliver ved med at give.

Tue Winther: – Ligesom kommunismen.

Kvinde: Ligesom kommunismen, ja.

Kvinde: Hvis jeg bliver mere egoistisk end dig Tue, så skal jeg melde mig ind i VU. Som en slags straf.

Kvinde: … nu bliver jeg smidt ud af Enhedslisten, og skal melde mig ind i VU… hvor jeg hører til.

(Collage: De to kvindelige Radio4-værter)

“Med med de endelige rammebetingelser på plads lyder kravet nu, at radiokanalens hovedredaktion og mindst 70 pct. af medarbejderne skal rykke mindst 110 km mod vest.” (Jyllands-Posten, 22. marts 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper