22. juli 2014

Hamas-tro kommunist citeres i danske medier: Israel går efter civile, ikke ‘palæstinensiske soldater’…

Den pro-palæstinensiske kommunist Mads Gilbert blev i går citeret i Ekstra Bladet, som værende en der norsk læge der arbejdede ‘frivillig på Shifa Hospitalet’ i Gaza, og her til morgen kunne man høre ham i P1 Morgen. Han betragtede sig selv som ‘talsmand’, men sagde ikke for hvem. Makes me wonder.

Sidste tirsdag forsøgte PA-undhedsminister Jawad Awwad at besøge hospitalet, som respræsentant for samlingsregeringen. Han fik ikke lov til at komme indenfor, da hospitalet ifølge Washington Post var blevet “a de faco headquarters for Hamas leaders, who can be seen in the hallways and offices”. Såvidt konteksten.

Fra dagens P1 Morgen – Norsk læge i Gaza: De føler sig glemt af verdensssamfundet.

P1-vært: Først skal vi til Gaza, hvor de samlede dødstal i går rundede de 550, og det internationale samfund kæmper for at få parterne til at indgå våbenhvile. Men selv om det israelske militær har mistet det højeste antal soldater i mange år, ja, så har den israelske regering ikke i sinde at skabe fred lige nu. … Vi begynder timen inde i Gaza. Vi har nemlig talt med en oprørt norsk læge som i disse dage hjælper til på områdets største hospital, hvor det ene offer efter det andet bliver bragt ind.

P1-Korrespondent: Vi er ude foran akutmodtagelse på Shifa Hospitalet i Gaza. Indenfor er den norske læge og professor Mads Gilbert en af dem der tager imod. … Siden 80′erne har han jævnligt hjulpet på palæstinensiske hospitaler. … Shifa Hospitalet har 1800 ansatte, så medicinsk gør Mads Gilbert ikke den store forskel, siger han selv. Men som eneste udenlandske læge er hans rolle som talsmand vigtig, mener han.

Mads Gilbert, læge: Jeg er et øjenvidne, og jeg synes det er en vigtig medicinsk opgave at meddele verden, hvad der er årsagen til de sundhedsprobblemer, for de patienter, jeg har ansvaret for.

P1-korrespondent: – Og i Gaza det spørgsmål enkelt at svare på, siger han.

Mads Gilbert: Det overvejende altoverskyggende problem er den israelske bombning af Gaza og civilbefolkningen.

P1-korrespondent: – Og israelske myndigheders besked om at de forsøger at beskytte civilbefolkningen, giver han ikke meget for.

Mads Gilbert: Det er vel med respekt at melde en af de mest utrolige propaganda-bluff i denne krig.

P1-korrespondent: … måske to militante palæstinensere har han set blandt de dræbte (Gilbert: “… soldater, palæstinensiske soldater”)

[...]

P1-korrespondent: Ikke alene har Mads Gilbert svært ved at se at civilbefolkningen bliver beskyttet.

Mads Gilbert: Tværtimod, så virker det som om Israel vælger at lade civilbefolkning bløde og dø, og lade dem være et mål, for at knække den palæstinensiske vilje til modstandskamp.

NB: Da det er svært at transskribere norsk, og korrespondenten ikke gengiver ordret, kan Mads Gilbert være citeret upræcist.



17. juli 2014

Venstreekstremist skyder politimand, kommunist laver scene i EU-parlament, DR skriver om racismedom

De danske medier skriver kun om græsk politik, når emnet er højreradikale Golden Dawn. I går blev Nikos Maziotis fra den græske terrororganisation Revolutionary Struggle anholdt efter et skudopgør i Athen, og selvom han skød en politimand i benet, så blev det ikke en sag for de danske medier. (fraregnet BT)

Herunder et foto fra Europaparlamentet, tirsdag ved middagstid. Marine Le Pen har fået ordet for at tale om valget af den kommende EU-præsident, men afbrydes af Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece (KKE). Europaparlamentsformand Martin Schultz irettesætter ham, og må til sidst indkalde en vagt.

(Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece i EU-parlamentet, 15. juli 2014; YT)

Nogenlunde samtidig

“Eks-politiker i fængsel for at kalde minister abe” (DR Online om tidligere Front National-politikers racismedom for Facebook-ytring, 16. juli 2014 Kl. 06.53)

“Tidligere politiker skal i fængsel: Kaldte minister for abe” (DR Online, 16. juli 2014 Kl. 14.21)



16. juli 2014

Typisk DR-underholdning: 100 millioner døde, men ‘livsstilseksperten’ smiler alligevel når Mao nævnes…

Jeg forsøger at mobilisere min politiske tolerance, men mediebilledet er et væg-til-væg-tæppe af kulturel venstreorienterethed. I dag kom jeg for skade, at se lidt DR1, hvor Jens ‘det har de rigtig godt af’ Blauenfeldt var vært for et afsnit af Kender du typen? med reklamedirektør Niels Folman og ‘livsstilsekspert’ Anne Glad.

På baggrund af husets udseende, skulle de gætte hvem der boede i det. På reolen var blandt andet Mao’s samlede værker, noget der ifølge Anne Glads mimik og gestik var helt uproblematisk, og i konteksten ligefrem blev associeret med gode værdier såsom ‘større fælles ansvarlighed’.

Jens Blauenfeldt, vært: Jeg vil lige hive et par bøger frem her. Han er vokset op med en af de to bøger her. Er han vokset op med Bibelen eller Mao Tsetungs samlede værker, eller undskyld, udvalgte værker er det kun?

Anne Glad, ‘livsstilsekspert’: Altså, det jeg vil sige, det baserer jeg udelukkende på det billede vi så af ham i starten. Når jeg vælger Mao Tsetung, for det er en lille skare i Danmark der har gjort det.

[...]

Jens Blauefeldt: Er han medlem af en A-kasse? …

Anne Glad: - Ja, vi er begyndt at melde os ind igen efter der har været en årrække, hvor vi bare har tænkt, at alting så så lyst og fantastisk ud, og enhver var sin egen lykkes smed. Nu begynder vi igen, at få en ny større fælles ansvarlighed, og vi kan også godt se, at der er noget fornuftigt i at forsikre os.

[...]

Jens blauenfeld: Nu skal du fortælle mig hvilken skole han gik på. Er det den lokale lilleskole hvor der er lagt vægt på musik og kunst, eller er det den helt almindelige folkeskole… Hvad appellerer til ham?

Anne Glad: Det kunne faktisk være et sted hvor personen selv har gået i skole som barn. Den der socialistiske lilleskole passer rigtigt fint med Mao. Det er sådan den lidt søgende venstreorienterede del af befolkningen, som sender deres børn i lilleskole. … [storsmiler]

Jens Blauenfeldt: Som du selv har været inde på, så har han gået på en marxistisk-leninistisk lilleskole da han var barn, så han er blevet vaccineret mod alternative undervisningsformer.

(DR1, Kender du typen?, 2010/6; Foto: Collage)

Manden der var blevet opdraget i et kommunistisk hjem var Steen Bocian, cheføkonom for Danske Bank, og en af de mest citerede økonomer. Mao-bøgerne var arvestykker.

Oploadet Kl. 17:51 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


17. juni 2014

Brasilien: Kommunistiske revolutionære demonstrerer mod VM – Ekstra Bladet kalder dem ‘VM-aktivister’

På Ekstra Bladets video kan man se bannere for den klassekæmpende studenterorganisation ANEL, samt PSTU (Partido Socialista dos Trabalhadores Unificado, et af Brasiliens trotskistiske partier. På alle serier jeg har set fra Belo Horizonte fremgår det tydeligt, at dem Ekstra Bladet kalder ‘vm-aktivister’, i virkeligheden er identisk med den revolutionære venstrefløj, herunder kommunistiske kamporganisationer.

Fra EB.dk – TV: Politi anholder maskerede VM-aktivister med Molotov-cocktails.

“Den brasilianske VM-by Belo Horizonte var lørdag vært for kampen mellem Colombia og Grækenland, men samtidig var byen også scene for en demonstration mod VM og FIFA. … Ifølge lokale medier blev mindst 11 mennesker anholdt for at bære masker, lige som der blev fundet Molotov-cocktails på flere af demonstranterne.

(flere billeder på EM.com.br)



10. juni 2014

Blüdnikow: Venstrefløjen kæmpede for Castros mand i København, var en del af marxistisk terrorgruppe

Murens fald har ændret vilkårene for rødgardisterne. Hvor de i 1970′erne offentligt kæmpede marxistiske terroristers sag, så må de i dag nøjes med at bekæmpe den demokratiske højrefløj. Lang og interessant gennemgang af Mexicanersagen i Berlingske af Bent Blüdnikow, der også har udgivet historien som ‘single‘ – Castros mand i København.

“Den 1. april 1977 blev en ung mexicaner ved navn Jaime Okusono Martinez arresteret i København. PET mistænkte ham for spionage til fordel for Fidel Castros kommunistiske Cuba. Han færdedes i det venstreorienterede miljø og boede i et kollektiv i Bagsværd.

Anholdelsen og senere truslen om at udvise Jaime skabte et ramaskrig. Der blev samlet 24.000 underskrifter ind mod fængslingen. Der blev lavet protestdemonstrationer med tusindvis af mennesker. Der blev indspillet plader, hvor Troels Trier, Arne Würgler, Niels Skousen og andre fra musikbranchen sang til fordel for ham. I Information førte man kampagne for Jaime. Forfatteren Jan Guillou kom til København og talte hans sag. Suzanne Brøgger skrev protestbrev, og Johannes Møllehave digtede mod justitsminister Orla Møller (S), der havde beordret Jaime udvist. Mexicaner-sagen, som den blev kaldt, blev en af 1970ernes største politiske sager og medførte en offentlig debat om udlændinges retsforhold.

Og den trak politiske spor helt frem til vedtagelsen af udlændingeloven i 1983.

[...]

Jaime var født i Mexico i byen Monterey. … Han blev uddannet som ingeniør og dukkede i 1970 op i først Tyskland og siden Danmark, hvor han blev gift med en dansk pige og dermed automatisk fik statsborgerskab. Jaime blev en del af ungdomsbevægelsen i Danmark og kom bl. a. på tur med Den rejsende Højskole til Latinamerika, og senere slog han sig ned i et kollektiv i Bagsværd på Sæbjørnsvej.

Nogle år senere dukkede Jaimes bror Tomas op i Sverige, hvor han blev gift med en ung kvinde ved navn Elle-Kari Höjeberg. Parret havde forbindelse til andre latinamerikanere, der var kommet fra Cuba til Sverige. Flere af dem havde forbindelse med en tysk terrorist i Sverige ved, navn Norbert Kröcher. Han havde fået den ide at få de tyske terrorister, der var blevet udvist til Tyskland efter ambassade-besættelsen, frigivet ved en aktion. Planen var at kidnappe integrationsminister Anna-Greta Leijon, som Kröcher mente havde ansvaret for udleveringen af terroristerne.

Kröchers bande ville efter kidnapningen anbringe hende i en lille træboks og kræve terroristerne løsladt. For at sætte skub i forhandlingerne, hvis det gik trægt, ville man sprænge en svensk avis samt synagogen i luften. Hvis alt fejlede, var Kröchers bande parat til at likvidere Leijon. Så langt kom det aldrig, for det svenske sikkerhedspoliti havde haft mistanke til Kröcher og anholdte ham 1. april 1977.

Svensk efterretningstjeneste havde fået mistanke, fordi den i længere tid havde fulgt Elle-Kari Höjeberg. Tjenesten mente, at hun havde været ambassadebesætterne behjælpelig. Deres observationer ledte til hendes lejlighed og dermed til Tomas Martinez og kredsen af latinamerikanere, hvoraf flere var med i Kröchers bande. …

Jaime havde en række dækadresser, han ringede ofte til Cuba og havde endvidere nær kontakt med sin bror Tomas, sin svigerinde Elle-Kari Höjeberg samt med latinamerikaneren Armando Gonzales Carillo i Stockholm, der var med i Kröchers bande. Carillo havde foruden træning i spionage på Cuba også været på et længere træningsophold i Nordkorea. Jamie blev fængslet og sigtet for spionage til fordel for Cuba, og tre af hans danske venner fra Sæbjørnsvej blev ligeledes sigtet efter den milde spionparagraf.

Jaime indrømmede, at han havde brugt dækadresser, koder og dæknavne, men han hævdede, at det skyldtes frygten for Mexicos spioner. Han indrømmede også talrige telefonopringninger til Cuba, men politiet havde det problem, at der ikke var fældende beviser, og man formodede, at Jaime havde nået at tilintetgøre bevismateriale.

Jørn Bro siger i dag: ‘Vi var i tæt samarbejde med norsk og svensk efterretningstjeneste. Fra det øjeblik Tomas og Jaime blev anholdt i Oslo, var vi på sagen. Og da Kröcher-banden blev afsløret, skete det i samarbejde med os i København, så vi kunne koordinere det med vor anholdelse af Jaime. Jeg var i Stockholm og se den trækasse, som Leijon skulle holdes fangen i, og det var i sig selv rystende, for den var ganske lille. Vi var klar over, at terroren havde nået Skandinavien for alvor.’

Mistanken mod Jaime så egentlig velbegrundet ud, for PET havde stakkevis af aflytningsrapporter og observationer liggende. Desuden fik man oplysninger fra andre landes efterretningstjenester…

PET konkluderede i et udateret notat, der ligger i PETs arkiv: ‘De efterfølgende undersøgelser gav de vesteuropæiske sikkerhedstjenester grundlag for konstatering af den cubanske efterretningstjenestes aktive involvering, ikke blot i planlægning, men også i udførelsen af terrorhandlinger og for konstatering af et nært samarbejde mellem DGI (den cubanske efterretningstjeneste) og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.’

PETs vurdering af Jaime var: ‘Jaime er åbenbart veltrænet i konspirativ teknik. Han har haft en ledende funktion, også i forholdet til sine stockholmske kontakter i forbindelse med indslusningen af latinamerikanske terrorister til Vesteuropa. Operation Europa finansieres af den cubanske efterretningstjeneste DGI. Den har til formål på længere sigt at undergrave de vesteuropæiske stater samt at yde direkte støtte til lokale subversive og voldelige revolutionære bevægelser. Selv om det ikke er bevist, er det med baggrund af det anførte PETs overbevisning, at Jaime er en af lederne ved opbygningen af en Europa-brigade.’

PET følte sig overbevist om Jaimes skyld. Men venstrefløjen var derimod sikker på, at han var ganske uskyldig, samt at PET og justitsminister Orla Møller var ude i et ondsindet forsøg på at sværte Cuba og venstrefløjen til. Den nyansatte journalist på Information Peter Wivel søsatte en kampagne for at bevise, at Jaime var ganske uskyldig, og i Sverige havde forfatteren Jan Guillou et vist held med ligeledes at påstå, at de fængslede var uskyldige.

Kampagnen blev en succes. Modstanden mod udvisning af Jaime bredte sig til det politiske miljø, og Orla Møller, der var justitsminister i Anker Jørgensens regering, kom snart i en alvorlig politisk krise. …

‘Orla Møller forklarede…, at udvisningen af Jaime var vedtaget af Regeringens Sikkerhedsudvalg efter nøje overvejelser. Og han fik senere ombudsmandens ord for, at Jaime var en trussel mod statens sikkerhed. Med den i hånden fortsatte Orla Møller proceduren for at udvise Jaime, men det var på ingen måde let. Forfattere, kunstnere og mange andre intensiverede deres kampagne for Jaime og mod den onde Orla Møller, og det kastede regeringen Anker Jørgensen ud i en massiv krise. Sagen endte med at trække spor gennem dansk politik frem til begyndelsen af 1980erne. Det selv om ingen på det tidspunkt vidste, hvor Jaime Okusono Martinez befandt sig.”

(Særudgave af tidsskriftet Retfærd om sagens ‘repressive forløb’, 1979, red. af Henrik Zahle)



8. juni 2014

Set i fagblad for 3F Transport, Logistik & Byg, Århus: “Ned med lønarbejde og stat – Kommunisme nu!”

I seneste nummer af 3F bladet TLB NYT, er der brugt en dobbeltside om 3F’s 1. maj-arrangement i Tangkrogen i Århus. På et af de tilhørende billeder ses en ‘faglig aktiv’ kommunist. Bemærk banneren i baggrunden: “Ned med lønarbejde og stat – Kommunisme nu!”. Moderne arbejderkamp – mod lønarbejde.

(TLB NYT, juni 2014, s. 6-7: 1. maj med gøgl og alvor; collage)

Ser man på det pågældende arrangement, så bliver det kommunistiske islæt mere tydeligt. Konferencier var Anders Munk fra LO Århus (Danmarks Kommunistiske Parti, Enhedslisten), og blandt talerne var Henrik Stamer Hedin (Danmarks Kommunistiske Parti) og Nikolaj Villumsen (Socialistisk Ungdomsfront, Enhedslisten).

Blandt de syv anbefalere er Kommunistisk Parti i Danmark, Kommunistisk Parti og Danmarks Kommunistiske Parti, foruden Enhedslisten og det trotskistiske Århus mod krig og terror. Eneste ikke-kommunistiske anbefalere er således Socialdemokraterne samt DKP-udbryderne fra Socialistisk Folkeparti. Moderne arbejderkamp – for proletariatets diktatur.

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


7. juni 2014

RUC-sociolog: Neoliberale giver folk ansvaret for eget liv: “Det er meget perverst… en totalitær tendens”

Sociolog Rasmus Willig var manden bag begrebet ‘positivitetsfascisme’. Fra Dagbladet Arbejderen – Vi er på vej mod et perverst, nyliberalt regime. Og ja, det er et offentligt støttet kommunistisk organ. Lidt i stil med RUC.

“Den traditionelle velfærdsstat har som opgave at sikre sine borgere et socialt sikkerhedsnet, som giver tryghed og gør den enkelte i stand til at klare sig. Men det er vi på vej væk fra nu, mener sociolog Rasmus Willig, der er lektor på Roskilde Universitet.

- Med det neoliberale regime vil staterne begynde at udsætte deres borgere for en lille smule fare, så de bliver hærdede og bedre i stand til at klare sig selv. Der tales direkte om galvanisering. Det er meget perverst, sagde Rasmus Willig, da han for nylig holdt oplæg på en konference arrangeret af blandt andet Socialpolitisk Forening og Frivilligt Forum.

Konferencen satte fokus på manglen på en kritisk socialpolitisk debat. Rasmus Willig kom i sit oplæg ind på, hvad den fraværende kritik af strukturelle og økonomiske uligheder betyder for udsatte og fattige. Han advarer mod, at mens hærdningen gør de mest robuste i samfundet i stand til at klare sig, vil mennesker med sociale problemer blive tabt.

[...]

- … kritikken bliver afvist, problemerne bliver individualiseret, det bliver fremstillet som vilkår, man ikke kan gøre noget ved, der sker en afpolitisering og du får at vide, at du kun kan klare dig ved at galvanisere dig selv. Vi ser en totalitær tendens her, forklarede Rasmus Willig.

Oploadet Kl. 15:37 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


2. juni 2014

JP gav spalteplads til Allan Lindemark: “Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som et demokratisk legitimt parti.”

De trykte aviser er i frit fald, og det tror da pokker. Hvad er det præcist der får en borgerlig avis til at spørge René Karpantschof og Allan Lindemark om deres syn på Dansk Folkeparti. Den første boede for år tilbage i kommunistisk kollektiv og støttede Blekingegadebanden, den anden var aktiv i Minoritetspartiet, og bloggede om hvorledes DR var infiltreret af Dansk Front. Tilsammen repræsenterer de maksimalt 0,1 procent af befolkningen. Hvad rager det en bredere offentlighed, hvad de mener om Dansk Folkeparti og dets vælgere.

Fra Jyllands-Posten – ‘Og så hedder han gudhjælpemig Messerschmidt!’

“‘Stuerene – det bliver I aldrig.’

Poul Nyrup Rasmussens karakteristik af Dansk Folkeparti i 1999 er måske den mest herostratisk berømte sætning i nyere dansk politik. …

I søndags blev budskabet så gentaget nok en gang. Ikke af den socialdemokratiske nestor, men på de sociale medier som reaktion på, at Dansk Folkeparti så at sige havde gjort rent stuebord ved Europaparlamentsvalget med 26,6 pct. af stemmerne. Heraf 465.758 personlige stemmer til Morten Messerschmidt, der dermed slog netop Poul Nyrup Rasmussens stemmerekord. …

Men hvorfor reagerer mange fortsat så kraftigt på et helt legitimt parti, der i en meningsmåling forleden sågar stod som landets største parti? For at finde ud af det, har Indblik talt med en af dem, der bestemt ikke synes, at Dansk Folkeparti har plads i stuen. 35-årige Allan Lindemark, cand.mag. og projektleder i en ngo. I søndags var han en af dem, der var aktiv på Twitter, hvor han skrev:

‘DF er ikke blevet stuerent. Det er en fjerdedel af befolkningen, der er begyndt at tisse i hjørnerne.’

Og det var ikke bare ment som en flygtig, virtuel tankestreg.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som et demokratisk legitimt parti. Mange mener, at det jo bare er et konservativt socialdemokrati og slår deres horrible udtalelser hen som finker fra panden; de er jo danske, så det er ikke så slemt. Men det er slemt. Det er et parti, som i udlandet sammenlignes med græske fascister, og det er da vildt skræmmende, at vi rent faktisk har givet en racismedømt mand mere end 450.000 stemmer,’ siger han med henvisning til, at Morten Messerschmidt for 12 år siden blev dømt for at overtræde straffelovens § 266b, den såkaldte racismeparagraf.

En anden, der ofte får sin fortid skudt i skoene, er Rene Karpantschof. Han er tidligere bz’er. Men derudover er han også sociolog, historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet med speciale i folkelige protestbølger og demokrati.

‘Dansk Folkeparti er kontroversielt, og det skyldes især deres holdning til det nationale spørgsmål, herunder flygtninge og indvandrere. Når folk får knopper, er det fordi, mange fortsat betragter det som et stort set racistisk parti. Beskyldningen om, at det er et højrenationalistisk parti, der undertrykker visse minoriteter, og som ideologisk har træk til fælles med nazismen,’ siger han.

(Allan Lindemark Hansen anno 2008)

Allan Lindemark er dog ikke helt afvisende for, at Dansk Folkeparti kan blive stuerene – også i hans bog. Men det kræver, at partiet gennemgår en selverkendelsesproces lig den, Fremskrittspartiet i Norge foretog efter terrorangrebet i 2011, hvor partiet angrede sit sprogbrug over for islam og indvandrere. Derudover skal partiet ekskludere adskillige medlemmer, bl.a. Morten Messerschmidt.

‘Men det gør man ikke. Tværtimod opstiller man dem til topposter. Det er fuldstændigt forkasteligt at opstille en dømt racist; der er så mange gale historiske referencer, og så hedder han gudhjælpemig Messerschmidt!‘ siger han. …

Spørgsmålet er imidlertid, hvad konsekvensen er ved at sige til en fjerdedel af vælgerne, at de tisser i hjørnerne. Kunne det tænkes, at de frem for at angre deres synder måske tværtimod ville føle sig bekræftet i deres valg, når de på den måde bliver udskammet. Af en cand.mag., der er bosat i Københavnsområdet og gudhjælpemig tidligere har været ansat i Danmarks Radio.

‘Nu stammer jeg fra Vestjylland, og min familie stemmer på Dansk Folkeparti. Så jeg er ikke ukendt for argumenterne. Men jeg tror ikke på, at nogen begynder at stemme på DF, fordi man sviner dem til, eller at nogen holder op, fordi man ikke gør,’ fastholder han.”



29. maj 2014

Rina Ronja Kari & Folkebevægelsen mod EU er i rød EP-gruppe, der inkluderer ureformerede stalinister

Kilde fortæller, at nyvalgte Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har en fortid i Rød Ungdom. En nu nedlagt kommunistisk ungdomsorganisation, hvis Revoshop.dk stadig eksisterer, og eksempelvis sælger merchandise for Antifascistisk Aktion. I sortimentet er der budskaber såsom ‘Dansk Folkeparti stinker’, ‘Share your country’, ‘Refugees welcome’ og blandt bøgerne er en til dansk oversat udgave af Carlos Marighellas håndbog i ‘Byguerilla’. Mod EU – og alt andet der står i vejen for revolutionen. Herunder nationalstaterne.

Lars Hedegaard i Dispatch International – Grønne stalinister i Bruxelles.

“Knapt er dansk og udenlandsk presse kommet sig efter chokket over Dansk Folkepartis suveræne valgsejr ved EU-valget (26,6 pct. af stemmerne), før journalisterne spekulerer på, om DF i virkeligheden vil samarbejde med ‘højreekstremister’, ‘racister’ og ‘nazister’ i det nye parlament i Bruxelles.

Ganske vist har Dansk Folkeparti for længst meddelt, at det ikke agter at indlede samarbejde med racister eller højreekstremister, men det har ikke dæmpet nysgerrigheden, skriver den tidligere danske ambassadør i bl.a. Pakistan og på Cypern Bent Wigotski i Den Korte Avis.

Til gengæld har ingen i dansk presse interesseret sig for, at den danske Folkebevægelse mod EU (som støttes af det ultravenstreorienterede parti Enhedslisten) samarbejder med ureformerede stalinister. Gruppen hedder GUE/NGL og bærer på dansk det smukke navn ‘Den Konføderative Gruppe af Det Forenede Europæiske Venstre/Det Nordiske Grønne Venstre’. …

‘Alle kommentatorer,’ skriver Bent Wigotski,’ regner åbenbart uden videre med, at man har at gøre med fortroppen for alle progressive grønne kræfter med et skinnende hvidt demokratisk generalieblad og en uplettet demokratisk fortid.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Tvært imod rummer GUE/NGL repræsentanter for kommunistiske partier i Tyskland samt Øst- og Sydøsteuropa, som har en udpræget stalinistisk fortid – og nutid, da de ikke på nogen overbevisende måde har gjort op med deres fortid.’

Som eksempel på medlemmerne af GUE/NGL nævner Wigotski Cyperns Kommunistiske parti, AKEL, som han havde rig lejlighed til studere, da han fra 2008 til 2011 var dansk ambassadør i Nicosia.

‘Det er’, skriver han, ‘kort og godt et gennemstalinistisk parti, der aldrig har gjort op med sin fortid og stadig betragter Sovjetunionen og sovjetkommunismen som et ideologisk forbillede og sovjettiden som en gylden periode. Under den kolde krig støttede AKEL Sovjetunionen i tykt og tyndt. Efter 1989 har det fortsat denne politik på autopilot.’

‘At besøge AKEL’s generalsekretær på hans kontor var som et træde ind i et politisk rædselskabinet: På ærespladsen på den ene væg hang et stort billede af Lenin; på reolerne stod Marx’ samlede værker,’ bemærker Bent Wigotski.

Historikerne diskuterer stadig, hvor mange liv Stalin og hans venner i det sovjetiske kommunistparti direkte havde på samvittigheden i form af massehenrettelser, døde i slavelejre og omkomne som følge af politisk beordret hungersnød og anden forfølgelse, men et sted mellem 30 og 40 millioner lyder plausibelt.

Men folk, der stadig hylder det russiske kommunistregime, vil de ‘grønne’, ‘venstreorienterede’ og ‘feministiske’ partier altså gerne samarbejde med – samtidig med, at de aldrig forsømmer nogen lejlighed til at beskylde deres politiske modstandere for alskens forbrydelser.”

(AKEL, Cyperns Kommunistiske parti)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ‘slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper