2. maj 2016

Berlingske hylder venstreradikalt topnavn til kommunistisk 1. maj: Racisme er vores største problem

En svensk venstreradikal skal spille til Rød 1. maj, Kommunistisk Partis officielle 1. maj-arrangement i København, og minsanten om ikke borgerlige Berlingske vælger at lave et hyldest-portræt af fantasten. Jeg forstår det ikke.

Fra Berlingske – ‘I Sverige er racisme blevet normalt, og det skræmmer mig ad helvede til’

“Fredrik Boltes kaster med glæde sit 150 kg tunge korpus ud blandt publikum eller narrer en indvandringskritisk politiker til at synge en nazistisk propaganda-sang live i radioen. 1. maj spiller han i Fælledparken med sit politiske band Partiet …

For Fredrik Boltes er definitionen på god politisk musik, at det rammer noget i ham og sætter ord på hans tanker og følelser. Når følelser, musik og politik mødes, forstærker det hinanden og skaber en gnist, som kan tænde et bål i ham, forklarer han. …

Partiet skyder sin danmarksturné i gang til Rød 1. Maj i Fælledparken, og efterfølgende kan bandet opleves rundt omkring i landet i løbet af foråret. Fredrik Boltes glæder sig over at kunne vise respekt for de socialistiske partier ved at støtte Arbejdernes Kampdag. …

‘Der er mange frygtelige problematikker i verden, men de fleste bliver en lille smule bedre hele tiden. Derfor er racisme vores største problem. I Sverige er racisme blevet mere og mere normalt, og det skræmmer mig ad helvede til, hvis jeg skal være helt ærlig. …,’ siger Fredrik Boltes.”

(Fredrik Boltes, forsanger i ‘Partiet’)

“Mit mål var at vise, hvor mange ligheder, der er mellem måden, nazisterne brugte propaganda på under krigen, og måden Sverigedemokraterna bruger propaganda i dag. De skaber frygt. Folk købte det under Anden Verdenskrig, og folk køber det igen i dag.” (Fredrik Boltes)


Mette Frederiksen (A): Koran-lærde skal bekæmpes som nazisterne og kommunisterne blev det

Jeg har ikke den store tiltro til Socialdemokrater, for selv hvis Mette Frederiksen mener det hun siger, så vil baglandet trække hende i anden retning. Politik er blevet et fokusgruppe-baseret rollespil, hvor det gælder om at vinde marginalvælgere for enhver pris. På den ene siden lyder hun som Dansk Folkeparti, på den anden side skoser hun samme for at splitte Danmark.

Et citat fra Mette Frederiksens 1. maj-tale i Ekstra Bladet – Mette F: Vi vil bekæmpe imamer, som vi bekæmpede nazisterne.

“- Samfundet skal hænge sammen. For mig er ligestilling mellem mænd og kvinder helt fundamental. Og børns rettigheder. Ja, det er det allervigtigste. Derfor er der heller ikke plads til alle holdninger og til alle handlinger i vores samfund. Imamer, der prædiker vold mod børn og undertrykkelse af kvinder, hører ikke til i et demokratiske samfund. Og vi vil bekæmpe dem med alt, hvad vi har kært. Som vi gjorde det mod kommunisterne. Som vi gjorde det mod nazisterne, siger Mette Frederiksen og advarer om, at det er et svigt af egne idealer, hvis intet bliver gjort.”

Oploadet Kl. 02:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


18. april 2016

Sandheden om Bernie Sanders: Ikke socialdemokrat, men trotskist – ‘People’s Republic of Burlington’

Den foreløbigt bedste opsamling af på dansk af Bernie Sanders’ liv for den internationale socialisme. Peter Kurrild-Klitgaard på Berlingske blogs – Bernie, Trotsky & co..

“Når man følger danske mediers dækning af primærvalgene i USA, får man let det indtryk, at Hillary Clintons konkurrent om nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat, senator Bernie Sanders, holdningsmæssigt er godt på linje med de fleste herhjemme. At selvom han er så langt til venstre på den amerikanske venstrefløj, at han faktisk ikke er valgt som Demokrat men som uafhængig socialist, ja, så er han grundlæggende nærmest sådan en dansk midtersøgende Socialdemokrat. En slags krydsning mellem Anker Jørgensen og éns gamle dansklærer, der bare gerne vil have, at tingene skal forblive, som de var i den danske velfærdsstat. Ja, medier som f.eks. Information og B.T. har sågar eksplicit og uden reservation kaldt ham ’socialdemokrat’, og Ritzau og Politiken gør det hyppigt.

… Det er bare ikke et helt dækkende billede. Den nu 74-årige Bernie Sanders har i hele sit voksenliv ikke bare tilhørt venstrefløjen af venstrefløjen i USA (og derfor først meldt sig ind hos Demokraterne i.f.m. sit præsidentkandidatur) og placeret sig yderst til venstre i kongressen: Ser man på ham over en længere periode, tyder meget på, at han i Danmark nok ville høre bedst hjemme et sted mellem Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Den dag i dag ser man ham da også tale om ‘revolution’ og tit hilse sit publikum med den velkendte, revolutionære hilsen: en løftet, knyttet næve. …

Det hele begyndte med, at Sanders som studerende blev medlem af det venstresocialistiske Young People’s Socialist League, på et tidspunkt hvor organisationen drejede i klar trotskistisk retning, d.v.s. orienteret i retning af tankerne hos den fhv. sovjet-kommunistiske leder Leon Trotsky (1879-1940), men dermed også ganske kritisk overfor datidens USSR. Senere blev Sanders aktivist i fagforeningen United Packinghouse Workers Union, der af mange blev set som en kommunistisk frontorganisation.

(Bernie Sanders som borgmester i ‘Peoples Republic of Burlington’ i 1980’erne; Foto: The Guardian)

I 1970erne var Sanders med til at reformere og lede det lille, Vermont-baserede, erklærede socialistparti Liberty Union Party, hvis partiprogram omfattede nationalisering af alle banker, alle energiselskaber og megen industri. Synspunkter som også Sanders forfægtede i debatindlæg–bl.a. da han foreslog, at staten nationaliserede Rockefeller-familiens private formue. Sanders var selv partiets senats- og guvernørkandidat (i alt fire gange) og til sidst partiformand. Den aktivitet omtales dog ikke rigtigt i hans selvbiografi.

Senere blev Sanders kortvarigt associeret med det kommunistiske Socialist Workers’ Party, hvis forbillede er Trotsky. Ved præsidentvalget i 1980 var Sanders således valgmand for partiet, der i den periode krævede ’solidaritet’ med de marxistisk-leninistiske regimer i Cuba, Grenada og Nicaragua, samt præstestyret i Iran og forlangte nationalisering af al større industri i USA. Partiet er endnu medlem af den kommunistiske samarbejdsorganisation Fjerde Internationale, hvis danske repræsentant er Socialistisk Arbejderparti (SAP), der i dag indgår i Enhedslisten.

Sanders’ store idol (‘min helt’)–hvis portræt han som borgmester hængte op på rådhuset og nu har en mindeplade for på sit kontor i Senatet–er den amerikanske socialistiske politiker Eugene Debs. En ægte revolutionær, der selv var inspireret af bolshevikkerne Lenin og Trotsky og aktivt støttede disses revolution i Rusland 1917. Ham indspillede Sanders i 1979 en glødende tribut til og kaldte deri Debs ‘en ægte amerikansk helt’.

I 1981 blev Sanders som uafhængig kandidat valgt til borgmester i Burlington, Vermont, hvor han straks anlagde en markant omend pragmatisk, venstreorienteret linje. Hans mangeårige ven, sambo og medaktivist, professor Richard Sugarman, har formuleret det på denne måde: ‘It was like Trotsky had been elected mayor … But it wasn’t Trotsky. It was Bernie.’ Både Sanders og hans kritikere omdøbte i de år skælmsk byen til ‘Folkerepublikken Burlington’ (People’s Republic of Burlington), omend den radikale venstrefløj i Vermont med årene blev noget skuffede over, hvor pragmatisk Sanders viste sig at være i praksis.

Som borgmester i Burlington førte Sanders noget usædvanligt for en lille by egen udenrigspolitik. Denne bestod ikke mindst i at kultivere forbindelser med og ‘officielle’ besøg i Sovjetunionen, Cuba og Nicaragua. Han arrangerede f.eks., at Burlington fik officielle venskabsbyer i Nicaragua og i det sovjetiske diktatur, og i 1988 tog han dagen efter at være gift med sin hustru nummer 2 med hende til Sovjet. Han noterede ved den lejlighed, at boliger og sundhedspleje nok var bedre i USA end i USSR, men at det var ‘meget, meget dyrere’ end øst for jerntæppet. Det vakte dengang også opsigt, at Sanders fik ophængt et USSR-flag i sit kontor på rådhuset. …

… det er værd at bemærke, at de fleste af de ovennævnte eksempler ikke er fra, da Sanders var teenager i 1950erne eller en ung mand i 1960erne. De er fra en tid som midaldrende, professionel politiker og kan dermed ikke tilskrives ungdommelig naivitet e.l.

(‘Bern’-reklame set i Ungdommens Hus, Odense, 16. april 2016)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


2. april 2016

Musikredaktør: Skønt at X Faktor ikke kun er ‘kartoffeldanskere’, afrikanere synger for åbne grænser…

Musikredaktør Michael Charles Gaunt fryder sig over, at deltagerne i årets X Faktor ikke bare består af ‘gængse kartoffeldanskere’. Der var dog en enkelt hvidpigmenteret, venstreradikale Sarah Glerup, der fra mandag afløser Enhedslistens Pelle Dragsted i Folketinget. Når jeg hører et par afrikanere synge en ironisk sang om at åbne grænserne, så tænker jeg på brændte biler, medielicens og højere skat – ikke forøget sammenhængskraft.

Her lidt fra kommentaren i Berlingske – X Factor har fået x-faktor.

Oven i det har vi tilmed også fået lov til at se nogle lidt anderledes typer folde sig ud. Først og fremmest har rigtig mange af årets deltagere ikke været gængse kartoffeldanskere.

Storfavoritten, 17-årige Reem Hamze, er datter af palæstinensiske flygtninge… Søskendeduoen Embrace bestående af 22-årige Anilde og 19-årige Azilda Kaputu er politiske flygtninge fra Angola og har med deres dybe, sjælfulde harmonier, jyske dialekt, beskedne facon og store smil taget programmet med storm. At høre dem synge Ulige Numres fædrelandssang ‘Frit Land’ var stærk og nødvendig kost i prime time-TV. Og på mange måder et politisk statement i sig selv i disse flygtningeforskrækkede tider.

Det både etnisk og kulturelt sammensatte deltagerfelt personificeres måske bedst i den sidste finaledeltager, 21-årige Alex, der er vokset op i Belgien som søn af en dansk mor og en nigeriansk far og taler både dansk, fransk og engelsk. … Det var også sæsonen, hvor den 30-årige muskelsvindsramte Sarah Glerup optrådte i kørestol og med respirator i halsen. …

Mangfoldigheden er værdifuld, fordi den viser os et andet billede af, hvad det vil sige at være dansk i 2016, end det vi normalt præsenteres for i medierne. Vi er et meget mere sammensat folkefærd, end vi selv går og tror. Og jeg bilder mig ind, at det styrker både empatien og sammenhængskraften at invitere folk ind i sin stue, som ikke ligner én selv. Derfor giver det god mening at kaste så mange Public Service-kroner efter et simpelt underholdningsprogram år efter år.

(Collage: Embrace, X Faktor, 26. februar 2016; DR, 2015: ‘Frit land’ handler om dansk fremmedfrygt)

“Bølgende bakker
marker, eng og skov.
Frit land, frit land, bestå. …

Ryster du på hånden,
ja så vælter det jo ind,
over landets grænser,
ind i stuen, i mit hjem.

Frit land, frit land, mit sted.
Tusinde af øjne,
de har meninger om alt,
og alle sammen tror at deres TV taler sandt.

Jeg skal prøve på at se den lysende idé,
men stregen den må trækkes i det sand.
Tilgiv mine øjne,
de ser kun fra næsen ned.
Hvordan skal jeg kunne bære hele kloden på mit skød?

Hele verdens smerte kommer ikke mine ved.
Frit land, frit land, mit sted. …

Frit land, frit land, mit sted.
Frit land, frit land, frihed”

(Tekst: Carl Emil Petersen, 2015)



29. marts 2016

Filosof: Islamisk terrorisme er ‘et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed’

Sorbonne-studerende Anna Cornelia Ploug rabler marxistiske tåbeligheder fra franske Alain Badiou i Dagbladet Information. En filosof der er kendt for at ville rehabilisere kommunisme-begrebet, men i øvrigt har en storslået islam-apologi. Fra Vi er hverken ‘ i krig’ eller et ‘vi’.

“Denne fascisme er en reaktion på det forgæves forsøg på at blive talt med af kapitalen, som i vore dage tilsyneladende er den eneste, der formodes at kunne tælle. Voldens inderste kerne er altså ikke religion, men udstødelse: ‘Religion har altid kunnet være et påskud, et retorisk dække, manipulerbart og manipuleret af fascistiske bander’; det gælder katolicismen i 1930’ernes Spanien såvel som islam i dag. …

Den borgerlige offentlighed er altså ifølge Badiou ude på et velkendt og sprængfarligt vildspor, når den opbygger billedet af de barbariske ‘terrorister’ og ‘islamiske fundamentalister’ som noget væsensforskelligt fra ‘den vestlige civilisation’. Det begynder ikke med religion. Tværtimod er radikaliseringen en reaktion på den ulighed, der er skabt af denne ‘vores’ verden, og islam er blot en oplagt iklædning for en sådan destruktiv impuls. Drabsmændene, skriver Badiou, ‘forestiller sig at være båret af antivestlig lidenskab, men de er ikke andet end et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed, på dens uduelighed og uegnethed til at medregne alle i sin udformning af verden’.

… I Badious analyse bør massemordet i Paris behandles som et indicium på ‘en alvorlig sygdom’, nemlig ‘den globaliserede kapitalismes triumf’ med alt, hvad det indebærer af neoimperialistiske, transnationale virksomheder og deres ‘plyndringszoner’. Den ekstreme vold, vi er vidne til i denne tid, ‘hidrører fra noget længere væk end immigrationen, islam, det ødelagte Mellemøsten eller det plyndrede Afrika’, skriver Badiou: ‘Vores onde hidrører fra kommunismens historiske fald’.”

(Alain Badiou, marxistisk filosof)

Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


26. marts 2016

MF’er, tidl. DDR-fan: “For mig er der ingen forskel på det, jeg sloges for dengang og det, jeg slås for nu.”

Alle kan blive klogere, men når Enhedslisten Christian Juel fortæller, at han taler om ‘demokrati’ i ‘Deutsche Demokratische Republik’, så har intet lært. Han betragter muligvis sig selv som ‘idealist’, men ønsker et totalitært samfund med alt hvad deraf følger. Fra Politiko – Borgens sidste marxist: ‘Revolutionen bliver et langt, sejt træk’.

“‘Det bliver ikke en voldelig revolution. Det kan man forsvare nogle steder, hvor folk lever under et undertrykkende styre, men ikke i de nordiske lande. Her bliver det et langt, sejt træk,’ som han siger i et interview på kontoret på Christiansborg, hvor Che Guevara hænger på væggen sammen med en kampagneplakat fra Danmarks Kommunistiske Ungdom.

Christian Juhl er grisehandlerens søn fra Sønderjylland, der blev arbejder, fagforeningsmand og folketingsmedlem. Men mest af alt er han en idealist og revolutionær… I frustration over høj arbejdsløshed og oliekrise blev han aktiv i fagbevægelsen, fredsbevægelsen og den lokale afdeling af kommunistpartiet (DKP). Christian Juhl blev meget aktiv i DKP op gennem 70’erne og var også på ‘dannelsesrejser’ til østblokken.

Jeg har da deltaget i uddannelse i både Moskva og DDR for at blive klogere på, hvordan verden hang sammen. Vi havde hver sommer nogle tilbud. Vi lånte skoler i Rostock, i Moskva og de der steder, og i Rostock gennemførte vi kurser. Det var vældig spændende. Og vi så også en del af de her samfund,’ siger han. …

Gennem Juhls fortællinger om besøgene i øst mærker man hans daværende fascination for det fremadstormende, socialistiske Utopia, hvor alle havde job. Marxisten skyller det sidste af sin Coca Cola Zero ned og fortsætter:

‘I DDR var jeg overrasket over, hvad de reelt havde nået i starten. Om aftenen deltog vi i nogle møder med nogle folk i boligområder, og der kunne vi jo godt høre noget utilfredshed med demokratiet, men når vi kørte fra Warnemünde til Rostock, var det jo et kæmpe nybyggeri, som var totalt på højde med vores,’ siger han. …

For mig er der ingen forskel på det, jeg sloges for dengang og det, jeg slås for nu. Det er dybest set et forsøg på at lave et samfundssystem, der giver en større retfærdighed, mere demokrati og mindre ulighed.'”

(Christian Juel, Enhedslisten; Collage: Youtube mv.)

Oploadet Kl. 19:41 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


21. marts 2016

Jan Hoby fra Landsforeningen for Socialpædagoger om Lenin: “… min gode ven.”

I seneste udgave af Detektor på DR1 blev ‘Stråmandsprisen’ uddelt til Jan Hoby, glødende kommunist og næstformand for Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS). Indslaget kan ses her.

It was created on December 20, 1917, after a decree issued by Vladimir Lenin… By late 1918, hundreds of Cheka committees had been created in various cities, at multiple levels including: oblast, guberniya (‘Gubcheks’), raion, uyezd, and volost Chekas, with Raion and Volost Extraordinary Commissioners. Many thousands of dissidents, deserters, or other people were arrested, tortured or executed by various Cheka groups.

From its founding, being the military and security arm of the Bolshevik communist party, the Cheka was instrumental in the Red Terror. In 1921 the Troops for the Internal Defense of the Republic (a branch of the Cheka) numbered at least 200,000. These troops policed labor camps; ran the Gulag system; conducted requisitions of food; subjected political opponents to secret arrest, detention, torture and summary execution; and put down rebellions and riots by workers or peasants, and mutinies in the desertion-plagued Red Army.” (Wikipedia om Lenins Cheka)

Oploadet Kl. 22:28 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


20. marts 2016

Anker Jørgensen 1922-2016

Tidligere i dag udåndede tidligere statsminister Anker Jørgensen, og medierne er fulde af lovord om det socialdemokratiske ikon alle var på fornavn med. ‘Hele Danmarks Anker er død’, skriver BT i sin nekrolog, men har man været statsminister i to perioder, skulle eftermælet helst have lidt storhed. Det har det ikke.

A. Jørgensen forgældede Danmark, og tog grusomt fejl i forhold til indvandringen. “Indvandrerproblemet er i virkeligheden ikke noget, der bør kaldes et problem.”, lød det naivt i 1985 (Ekstra Bladet, 15. marts 1985), og helt frem til 2001 fastholdt han de åbne grænsers paradigme: “Socialdemokratiet skal afvise frygt og fremmedfjendtlige strømninger og stå fast på tolerance og anstændighed i forholdet til indvandrerne i Danmark. Også selv om det måtte koste regeringsmagten ved valget på tirsdag.”

Hvor folkets vilje ikke var altafgørende for folkelige Anker, så var ideologien omvendt det vigtigste. Samfundet skal have mere demokrati på alle områder – “hvilket reelt vil sige socialisme”, lød det i tilbage i 1970. ‘Hans menneskesyn’ var helt i top, lyder det i dag fra Mette Frederiksen, og hun ved næppe, at den tidligere partiformand over ni dage i maj 1984 gæstede Kim Il Sungs Nordkorea. kommunistiske diktator.

Berlingske Tidende beskrev besøget i detaljer på forsiden – Anker Jørgensen hylder Nordkoreas diktator (16. maj 1984; ikke online)

Det var en hyldesttale af de usædvanlige til Nordkoreas kommunistiske enehersker Kim Il Sung, der gentagne gange blev rost for sin kamp og hengivenhed, og ikke mindre end fem gange fik Kim Il Sung, der i sit land officielt er ‘den store leder’, at vide, at han var ‘kær’ og ‘en kær kammerat’.

Anker Jørgensen var også begejstret for det nordkoreanske folks lykke, og han kunne se på alle folk, at de var glade og tilfredse… [han] benyttede også lejligheden til i sin takketal at beundre landets disciplin og høje produktivitet.

Socialdemokratiets formand fandt endvidere anledning til at fremhæve det nordkoreanske folks kamp for uafhængighed og sammenlignede i en tale med danskernes indsats mod tyskerne under besættelsen. Forklaringen på de nordkoreanske fremskridt fandt Anker Jørgensen i den kendsgerning, at folket stod bag dets leder, der havde forstået at vise den vej, der skulle følges.”

(Berlingske Tidende, 16. maj 1984, forside)

Fra samme udgave, side 5 – En dansker møder sit forbillede (ikke online).

“I Nordkorea blev de store ord fundet frem, og han var ikke karrig med sin ros. Landets mangeårige enehersker Kim Il Sung var både kær og elsket og fik iøvrigt mange gode ord med på vejen.

… og Anker Jørgensen viste med klare ord, hvad han mente om systemet og dets leder, da han holdt sin store officielle takketale i landets hovedstad: Vi forstår, at De, præsident Kim Il Sung, har været en fremragende leder af en meget lang og hård kamp for Deres lands uafhængighed. Jeg forstår, at Deres folk ønsker at være fri af enhver dominans fra store lande. En af de store opgaver for det koreanske folk er at fremme genforeningen af Korea. Jeg forstår meget vel at ét folk ønsker at bo i ét land, så jeg støtter fuldt ud Deres kamp for at nå dette mål… Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke…

Jeg har nogle erfaringer på dette område. Under Anden Verdenskrig var Danmark fra 1940 til 1945 besat af tyske tropper, og vi kæmpede mod besættelsesstyrkerne. Jeg mener, vores kamp var hård. Men jeg er sikker på, at vi ikke kan sammenligne den med alle de frygtindgydende begivenheder, som De og Deres land har været udsat for.

Folket fører et godt og sundt liv… Denne udvikling er meget fantastisk… Jeg vil også sige, at det er skønt at se Deres lykkelige folk. Alle har job, alle kan lide at arbejde og ser glade og tilfredse ud. Børn og skoleelever i blå og hvide uniformer er optimistiske, og denne unge generation er Deres lands håb og fremtid… Det har været muligt, fordi De, præsident Kim Il Sung, har vist Deres folk den vej, der skal følges, fordi Deres folk står bag dets leder, men også fordi Deres folk virkelig ønskede at bygge landet fint op igen… Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau.

(Berlingske Tidende, 16. maj 1984, side 5)

Anker Jørgensen åbnede sin tale med et ‘kære kammerat’, men ved talens slutning tog begivenhederne fart. Før skålen blev udbragt, fik Kim Il Sung at vide hele fire gange, at han var ‘kær’ og endelig ønskedes Kim Il Sung personligt ‘et langt liv og et godt helbred’. Dette med det lange liv blev kædet sammen med en skål for ‘venskabet mellem Koreas arbejderparti og det danske socialdemokrati’. Anker Jørgensen kunne også den særlig jargon med at ønske ‘alle tilstedeværende et godt helbred’.

Da Kim Il Sung skulle tale til Anker Jørgensen var han mere behersket i tiltaleformen… Den danske gæst blev også hyldet, fordi han havde arbejdet så ihærdigt for venskabet mellem Korea og Danmark. Kim Il Sung var også tilfreds med, at Anker Jørgensens parti var så aktivt i fredsbevægelsen.”

(Foto: The Pyonggyang Times via Berlingske Tidende, 1984)



19. marts 2016

Lektor om Nordkorea: Det er muligt ‘der sidder 200.000 i arbejdslejre’, men ‘23,6 millioner’ gør ikke

I dag nåede Soldiers of Odin de danske medier, og som forventet blev gruppen lanceret som højreorienteret og racistisk, selvom talsmanden fra Kalundborg-afdelingen, en tidligere dørmand, pointerer at gruppen er et apolitisk vagtværn der vil beskytte alle: “Om du hedder Ibrahim eller hr. Jensen er irrelevant”. Danskere der organiserer sig mod multikulturens iboende utryghed, er per definition suspekte højreekstremister.

Omvendt med venstrefløjen. I går bragte Orientering på P1 eksempelvis et indslag om venskabet mellem Nordkorea og Laos. På et intet tidspunkt i det seks minutter lange indslag blev det nævnt, at landene var kommunistiske, og det netop var ideologien der bandt landene sammen.

Kommunisme nævnes heller ikke med et eneste ord i en artikel på EB.dk, der sågar bruger den tidligere DKP’er Geir Helgesen som ekspert – Nordkorea-ekspert: Jeg har brugt 35 år på at forstå det mærkelige land.

“… Det fastslår Danmarks førende Nordkorea-ekspert, institutleder og seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) på Københavns Universitet Geir Helgesen over for Ekstra Bladet:

– Jeg har brugt 35 år på at forstå det mærkelige land, og jeg bliver mere og mere overbevist om, at de omgivende lande og medier – herunder de danske – skal lade være med at fokusere 100 procent på det negative, hvis man virkelig ønsker, at nordkoreanerne skal få det bedre. …

– Hvis Kim jong-Un ønsker det bedste for sit folk, hvorfor byder han det så ikke mere frihed og mindre kontrol?

– Det nytter ikke noget bare at tænke frihed på vores måde. Der er forskel på frihed, om man tænker på Europa, Kina, Indien, USA eller Afrika. Jeg kunne heller ikke leve i sådan et land, men der er nogen, der aldrig har prøvet andet og er indoktrineret i at leve med, at der for eksempel altid mangler mad. Men hvorfor gør der det – det er blandt andet på grund af den skide handelsembargo, og så er nordkoreanerne glade for, at de heldigvis har en leder, som de tror og mener gør alt for, at de skal få det bedre. …

– Men er det nødvendigt at ophøje ham til en gud, som kan bestige Nordkoreas højeste bjerg iført lædersko og frakke?

– Det kræver tværkulturel indsigt at forstå kultdyrkelsen og myterne. … i et lukket land som Nordkorea er det stadig helt normalt at hylde lederne på den måde. Her trækker ingen på smilebåndet, men tænker bare: ‘Hvor er han dog god’. …

– Han er diktator, men alt, han gør, gør han ikke af egen fri vilje. Kim jong-Un har en række propagandasystemer bag sig – herunder tusindvis af folk, som vi ville kalde spindoktorer. For styret handler projektet om at overleve. …

– Det er muligt, der sidder 200.000 i arbejdslejre, men hvad med de 23,6 millioner, der ikke er i arbejdslejre. Der er også normalitet i Nordkorea – mennesker, der går på arbejde, sender deres børn i skole og passer på dem, der prøver at få et godt liv. …

– Nordkorea er Nordkorea – ifølge de fleste det værste land overhovedet at være i i hele verden. Men er de i virkeligheden meget værre end de lande, der opfører sig pænt overfor USA, som får lov til at pumpe olie op af deres jord, spørger Geir Helgesen.”

(Geir Helgesen, lektor, tidl. medlem af Danmarks Kommunistiske Parti; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


14. marts 2016

Politiet efterlyser selvmordstruet kommunist: “Venstre underarm tatoveret med ordet ‘REVOLUTION’.”

Jeg har et par gange nævnt Andrea Dumitrascu her på siden. En karakteristisk udseende punker, der er tilknyttet Kommunistisk Parti Ungdom, og i øvrigt agerer fotograf for partiavisen Dagbladet Arbejderen. Revolutionær, AFA-sympatisør. For frihed-demonstranter vil huske hende.

Pressemeddelelse fra Københavns Politi, der mener hun muligvis befinder sig i Jylland – Københavns Politi efterlyser.

“Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde den selvmordstruede 22-årige Andrea-Beatrice Dumitrascu fra Københavns nord-vestkvarter. Københavns Politi har flere oplysninger om at hun muligvis har til hensigt at tage sit eget liv.

Andreea er sidst set den 26. februar 2016 ved Københavns Hovedbanegård. … Andrea-Beatrice Dumitrascu beskrives som,

Kvinde, vesteuropæisk udseende, 22 år, 165 cm. høj, ca. 55 kg. spinkel kropsbygning. Skulderlangt mørkebrunt hår i venstre side og kronraget i højre side. Venstre underarm tatoveret med ordet ‘REVOLUTION’.

(Andrea-Beatrice Dumitrascu alias Andreas Siggaard/Ivanna Rahm)

“Oplysninger i sagen kan gives til Københavns Politi på telefonnummer 114 eller på telefonnummer 9350 0044.”

Oploadet Kl. 18:44 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper