22. september 2020

Venstreradikale Lars Grønvig Jessen chikanerer Lars Aslan om natten: “… skulle smides ud af landet”

For sande socialister er socialdemokrater klasseforrædere, og det er i sig selv et paradoks, når nu ‘knokkelhæren’ typisk består af forkælede børn af middelklassen eller personager langt fra arbejdsmarkedet. Her en nylig opdatering af socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen.

“VELKOMMEN PÅ FORSIDEN
I nat ringede min telefon endnu engang.
Det gør den tit når jeg sover hvor der er en alle anden der vil true mig eller svine mig til.
Og jeg har efterhånden fået nok.
Så derfor offentliggør jeg nu navne, billeder mm. på dem der chikanerer eller truer.
For heldigvis er I ofte nemme at finde.
Her er fx Lars Grønvig Jessen der ringende flere gange i nat og fortalte på min voicemail at jeg skulle smides ud af landet. …”

(Grafik: Lars Aslan Rasmussen, let sløret)

(Lars Grønvig Jessen på Facebook, 2020; Profilfotoet er af anarkisten Carlo Cafiero)

(Lars Grønvig Jessen, Antifascistisk Aktion)

Oploadet Kl. 01:28 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


9. september 2020

Selsing anm. ‘Hordernes hærgen’: “Det er ikke bare ekstremisme. Det er fascisme. Det er totalitært.”

Morten Uhrskov kalder identitetskampen for ‘nykommunisme’, og det dækker ganske godt. Eva Selsing har anmeldt Douglas Murrays seneste bog, og selvom sengebordets stak af ulæste bøger vokser og vokser, så lyder det til at ‘Hordernes hærgen’ er svær at komme udenom. Bogen kan købes hos Forlaget Ellekær for 295 kroner. Forstå dine fjender.

Fra Selsings veloplagte anmeldelse på Berlingske.dk – 6 stjerner: Bog om identitetspolitikkens rødder og endemål er uhyggelig læsning (kræver login).

“Har De svært ved at forstå, hvorfor nogle ekstremister fra amerikansk e universiteter fylder så meget i resten af verden? Og ved De ikke, hvad De skal sige til det? Den britiske kommentator og forfatter Douglas Murrays forklarer og besvarer disse og relaterede spørgsmål i sin nye bog, ‘Hordernes hærgen’. En ekskurs ud i identitetspolitikkens rødder og endemål – og det er uhyggelig læsning.

‘Hordernes hærgen’ handler om det, der rettelig er (post)marxismens dødsmarch hen over vores institutioner – akademia, offentlig debat, medier – over vores køn, vores fællesskab og sandheden som sådan. …

Murray identificerer det, han kalder ’snubletråde’ – altså fælder, som tilhængerne af den migrerende totalitarisme lægger ud for almindelige mennesker. Det kan være ord, man pludselig ikke må bruge. Individer, man ikke må associeres med. Bøger, man ikke må læse. Tanker, man ikke må give udtryk for. Den slags. I virkeligheden er der tale om, at man opstiller problemer, der ikke kan løses. Man reaktiverer gamle konflikter, åbner lægte sår, og etablerer et volatilt, boblende minefelt, som man sender Gud og hvermand ud i (og nyder at se eksplodere). Man fremmaner et billede af ekstreme uretfærdigheder i verdenshistoriens mest retfærdige samfund. Hvorfor?

Snubletrådene er pointen. Meningen er ikke at påpege nogle problemer og så løse dem. Meningen er splittelse. Konflikt. Opvigling. Had. Meningen er at gøre almindelige mennesker usikre på alt – thi usikre mennesker er mere medgørlige for hvem, der end har magten. Hvilket tilfældigvis i stigende grad er de identitetspolitiske militser.
Murray viser, hvordan idégrundlaget for hele baduljen er old school marxisme. Med totalitarismens mest genkendelige ingrediens: Sandhedsværdien af et udsagn afhænger ikke længere af, hvad der siges, men af hvem, der siger det.

Et morsomt afsnit gennemgår alle selvmodsigelserne, de forskellige intersektioner imellem. Hvordan trans-fortalerne har et essentialistisk syn på køn, mens homoaktivisterne er arge modstandere af enhver snak om kønsessens. Hvordan vi er gået fra at være farveblinde til at være besatte af race. … Hvordan kvinder i feminismen insisterer på at være sexede, men ikke seksualiserede.

Bogen giver talrige eksempler på, hvordan de nye venstreekstreme identitetspolitiske bevægelser har støvletramp i ascendanten. … Det er ikke bare ekstremisme. Det er fascisme. Det er totalitært. Murray viser hvorfor.”

(Douglas Murray til TFS-møde i Landstingssalen på Christiansborg, 2015)


Siddique, Danmarks Malcolm X: “Vi er Black Lives Matter… vi er Black Panthers, and we got guns.”

Uffe Elbæk mener Sikandar Siddique bliver ‘Danmarks udgave af Malcolm X’, og for dem der ikke husker Malcolm X, så var han en kommunist, der konverterede til Islam, og blev en af de bedst kendte fortalere for ‘Black supremacy’. I Dagbladet Information pointerer han at Frie Grønne er ‘Extinction Rebellion, Black Lives Matter og Black Panthers’, og med sådanne forbilleder bør man forvente det værste. Militante klimaaktivister, voldelige raceaktivister og marxistiske revolutionære, tilsat lidt Islam – det bliver noget af en pr-opgave.

Interview med pakistanske Siddique i Dagbladet Information – Vi er Extinction Rebellion, Black Lives Matter og Black Panthers.

“Frie Grønne kalder sig ‘Danmarks nye venstreorienterede parti’ og slår sig op som ‘antiracistisk’ og ‘klimaansvarligt’. Det er et erklæret ‘protestparti’, der vil være kompromisløst.

Og ifølge politisk leder Sikandar Siddique er partiet ‘født ud af coronakrisen, brandene i Amazonas, hedebølger og oversvømmelser og det racistiske politidrab på George Floyd‘. … Ifølge Sikandar Siddique svarer Frie Grønnes dna ‘én-til-én’ til de værdier, som han mener findes lige her på Blågårds Plads.

… I sit politiske manifest skriver Frie Grønne, at partiet er ‘antiracister’, ‘feminister’, ‘klimaaktivister’, ‘kosmopolitter’, ‘internationalister’, ‘frivillige’ og ‘kunstnere’. …

For Sikandar Siddique repræsenterer Frie Grønne de grønne aktivister, der laver civil ulydighed, og borgerrettighedsbevægelser fra både 1960’ernes USA og i dag.

‘Vi er Black Lives Matter, vi er Extinction Rebellion, vi er Black Panthers, and we got guns,’ siger han og laver pistoltegn med hænderne i luften: ‘Der er ikke tid til at slacke. Vi har meget, meget kort tid, og vi har brugt endnu et år på at snakke. Så vi er allerede bagud.’ – Hvad mener du med, at I har våben? ‘Det er selvfølgelig billedligt talt, men det betyder, at vi mener det seriøst det her.”

(Bobby Seale og Huey Newton, to markante Black Panthers-ledere; Foto: Eidaerd)

“While the civil rights movement fought against racial segregation, Malcolm X advocated the complete separation of African Americans from whites. He proposed that African Americans should return to Africa and that, in the interim, a separate country for black people in America should be created. He rejected the civil rights movement’s strategy of nonviolence, arguing that black people should defend and advance themselves ‘by any means necessary’.” (Wikipedia)

“The Black Panther Party (BPP), originally the Black Panther Party for Self-Defense, was a revolutionary socialist political organization founded by Marxist college students Bobby Seale (Chairman) and Huey Newton (Minister of Defense) in October 1966 in Oakland, California. … Black Panther Party members were involved in many fatal firefights with police.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 01:16 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


4. september 2020

DBU og landsholdet vil knæle for BLM-ekstremister: ‘The white man will not be our equal but our slave’

Jeg var i Moskva for at støtte landsholdet under VM i 2018, men hvis fodboldlandsholdet på tirsdag knæler i sympati med venstreradikale Black Lives Matter, så er det ikke mit landshold mere. Debatten går højt på Facebook, hvor kendte venstreradikale støtter initiativet. Argumentet er at støtte til Black Lives Matter ikke er politik, og når man så pointerer, at bevægelsen rent faktisk har et ideologisk kampskrift, så er det pludselig en løs organisation, der ikke inkluderer Black Lives Matter Danmark. Fodbold skal samle, og DBU og landsholdet gør præcist det modsatte. Fra BT – Fodboldlandsholdet knæler mod racisme.

“‘Vi spillere vil meget gerne bakke op om det engelske landsholds ønske om at knæle før kickoff tirsdag,’ siger landsholdets anfører, Simon Kjær, i en udtalelse.

‘Derfor vil vi sammen med de engelske spillere vise, at vi står sammen i kampen mod racisme og diskrimination ved at knæle, før vores kamp fløjtes i gang. Det er en meget vigtig sag, som betyder noget for os alle på holdet,’ tilføjer anføreren.

Dermed giver landsholdet sin opbakning til Black Lives Matter-kampagnen…

(DBU på Twitter, 3. september 2020)

Black Lives Matter er en decentral bevægelse, skabt af revolutionære marxister med henblik på at smadre det bestående. Væk med ‘patriarkatet’, politiet, markedsøkonomien og kernefamilien. Black Panther-ekstremister færdes hjemmevant i bevægelsen, hvis danske aflægger ledes af venstreloonien Bwalya Sørensen, der åbent priser apartheid. Sasha Johnson, leder af Black Lives Matter i universitetsbyen Oxford, går lige en tand videre.

Sasha Johnson, a BLM leader, has set up a new party that will exclude white people from leadership roles and tweeted about ‘enslaving whites’. She’s just a young, female, black version of old white racists she says she’s fighting. … Sasha has had an eventful few months since the Black Lives Matter movement kicked off again. As a result of this she says she has become a ’symbol of the revolution.’ So, what kind of revolution is this pound shop Che Guevara planning? Well, a communist one, obviously, but one with a healthy side of racial supremacy to go with the Marxism. … Johnson is a black supremacist and is apparently finding it increasingly hard to disguise her disgust for white people and ‘race traitors’ from the black community. The fact that Black Lives Matter UK has not denounced her blatant racism and inflammatory language does the movement no favours.” (Guy Birchall, RT, 1. September 2020)

(Black Lives Matter Oxford-leder Sasha Johnson på Twitter, 2020)

The white man will not be our equal but our slave. History is changing. No justice, no peace #BLM.”



29. august 2020

Undertegnede i Information: “Det, som kaldes fascisme i dag, var sund fornuft i 1950’ernes Danmark”

Jeg ignorerede journalisten lidt, da jeg blev kontaktet, men Katrine Winkel Holm og Kasper Støvring har tidligere medvirket i serien, så det blev et ja. Informations ‘Fascistometer’-test er baseret på Adornos definion, men som blogger er det trods alt rart med jævne mellemrum at blive citeret for noget jeg rent faktisk har sagt.

Jeg præsenteres som højreradikal blogger, men også som en mand der blot er ‘lidt til højre’ for den etablerede højrefløj, som fokuserer på multikulturelle samfunds skyggesider. Sandheden er lidt højreradikal, må man forstå. Jeg scorer 13,6 procent over gennemsnittet, og mine mest fascistiske træk er ifølge testen ‘Destruktiv kynisme’: En ‘generel fjendtlighed over for ting, der ikke er i tråd med ens personlige værdier, og ringeagt for menneskelivet’.

Det lever jeg fint med. Ideologi er en måde at forstå verden på, men jeg har et liv der skal leves, og vil ikke smadre et velfungerende homogent demokrati, blot for at undgå en fascist-etikette. Og da slet ikke når den kommer fra en af Frankfurterskolens revolutionære teoretikere, der vil gøre vold mod alt jeg har kært.

(Dagbladet Information, 29. august 2020, 2. Sektion, s. 25)

Fra weekendudgaven af Dagbladet Information – Det, som kaldes fascisme i dag, var sund fornuft i 1950′ ernes Danmark (kræver login).

“Er det sandt, at en stank af 1930′ erne har bredt sig på den moderne højrefløj? Kim Møller driver den højreradikale blog Uriasposten og bliver stemplet som nazist en gang i timen. Vi har bedt ham tage Theodor Adornos fascisttest fra 1947 for at se, om der er noget om snakken. …

I Adornos F-skalatest, der måler autoritære og facistiske personlighedstræk, scorer han 13,6 procent over gennemsnittet, og han havde da også skammet sig, hvis han scorede lavere i sådan et ‘kulturmarxistisk projekt’.

[…]

– Før indikerede du, at det hele var et spørgsmål om kultur, men det er også genetik?

‘Tjo, der er en forbindelse. Hvis to danskere får et barn, opdrager de også deres barn dansk. De, der ikke er danske, kan ikke opdrage nogen ind i danskhed. Der er brug for en dominerende kultur, nogle kan integreres ind i. ‘Det er måske også lidt racistisk at sige, men den vestlige kultur er langt overlegen den mellemøstlige.’

– Ja, det er det. Hvad synes du om testen?

‘At tage en test for at diskutere graden af egen fascisme er da lidt latterligt. Nu er jeg gået med til det denne gang. Men normalt hjælper jeg ikke folk, der vil kalde mig noget grimt. Fascisme er et skældsord, og nu er jeg så 13,6 procent fascist.’

– 13,6 procent mere fascistisk end gennemsnittet.

‘Ja, det vil jeg da næsten håbe, for gennemsnittet er til at lukke op og skide i.’

– Det forstår jeg ikke?

‘Hvis jeg nu havde været mindre fascist end gennemsnittet i en kulturmarxistisk test, havde jeg været en del af problemet. Klar til at nedlægge Danmark.’

– Hvad tænker du, at testen forstår ved fascisme?

‘Det ligger mellem linjerne, at Adorno har det, som Søren Krarup kaldte en negativ fascination af nazisme, hvor man leder efter den alle steder. Det er udbredt i dag. Meget af det, som kaldes fascisme i dag, var sund fornuft i 1950’ernes Danmark.‘”



27. august 2020

Redaktør korrekser Bosse/LGBT: Polen vil qua sin historie, ikke påtvinges ‘andre værdier og ideologier’

Kronik af chefredaktør Jens Mørch på Polenny.dk, hvori han kritiserer Stine Bosses ahistoriske udlægning af den polske konservatisme. Vinklen er lidt for LGBT-positiv, men det kommer dog frem at kronikøren betragter LGBT som en ny ideologi i rækken – Danske løgne og historiefusk skader polsk LGBT-kamp.

“Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder. I dag ses de spæde skridt til at udstøde LGBT+-personer. Bag ordene i kronikken er Europabevægelsens formand, Stine Bosse, formand for Copenhagen Pride, Lars Henriksen og Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef hos LGBT+ Danmark.

… indlægget indeholder både løgne, manipulationer og historiefusk, og udstiller samtidig afsendernes manglende og fordomsfulde indsigt mod polakker.

Lad os starte fra begyndelsen: Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder, er påstanden. Det passer jo ikke. Bialystok har gennem århundreder været en multikulturel by med blandt andet et levende muslimsk mindretal. Før Anden Verdenskrig var mere end halvdelen af byens befolkning jøder. I Polen nød de nemlig gennem århundreder bedre beskyttelse end noget andet sted i Europa, inklusiv i Danmark. Deres relative sikkerhed stoppede brat, da Nazi-tyskerne i 1941 kom væltende med deres våben og ideologier for at udslette befolkningsgrupper af anderledestænkende.

… Hvorfor har Polen så problemer på de områder i dag, kan man med rette spørge? Et bud på et svar kunne være, at der kom nogle udefra, der påtvang polakkerne nogle helt andre værdier og ideologier, end de brød sig om. Først de nazistiske tyskere fra 1939 med deres jøde og LGBT-had, og siden de russiske kommunisterne fra 1945, der vendte op og ned på familiemønstrene og sendte kvinderne mod manges vilje, ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at de henrettede frihedskæmpere og katolske præster og forfulgte alle, der ikke underlagde sig den sovjetiske kommunistiske ideologi. ..

Derfor er det også nemt for det magtsyge, kriminelle og konfrontationssøgende polske regime, at lave skræmmekampagner og advare om en ny fremmed og ukendt ideologi, der – i nogle polakkers øjne – måske kan udvikle sig i retning af kommunismen og nazismen. Hvis man mangler empati og indsigt, kan man blot latterliggøre den kendsgerning, men hvis man oprigtigt vil forsøge at forstå, hvorfor det lykkedes regimet at skræmme polakkerne mod nye ideologier (læs: EU&LGBT), så bliver man nødt til at regne denne sammenhæng med ind i ligningen.”

(Stine Bosse til demonstration mod ‘anti-LGBTI+ zoner’ foran den polske ambassade, 16. august 2020)



17. august 2020

BT-eufemismer om diktator: Lidt af ‘en sovjetisk figur’, der stadig befinder sig i ’starten af 1990’erne’

Alexander Lukasjenko opnåede genvalg ved det nyligt afholdte præsidentvalg i Hviderusland, og nu hvor det er alment anerkendt, at valgene ikke var frie, undrer man sig over at medierne ikke per refleks associerede ham med højrefløjen. Han kaldes ‘autoritær’ og ‘diktator’, men Lukasjenko har tilsyneladende ingen ideologi.

Politiken er imod ham, og mener vi skal støtte ‘revolutionen’ og ‘frihedens vinde’ i Hviderusland, og ikke engang en to-siders portræt i BT, finder plads til et et par linjer om hans ideologiske udgangspunkt. Han er dog jf. en udsendt, lidt af en sovjetisk figur, der hænger fast i fortiden’. En mand der stadig befinder sig i ’starten af 1990’erne’…

Nærmere kommer vi ikke i MSM, men Wikipedia og Brittanica har det faktuelle på plads. I 1979, da han var 24-25 år, meldte han sig ind i Communist Part of Soviet Union (CPSU). På daværende tidspunkt var han leder af en lokalafdeling af All-Union Leninist Young Communist League (Komsomol), og i årene der fulgte gjorde han karriere i kolkhoz-systemet. Muren faldt, og i 1991 var Lukasjenko, som medlem af Communists for Democracy eneste parlamentsmedlem der stemte imod traktaten der opløste Sovjetunionen. I 1994 blev han valgt på en anti-korruptionsdagsorden, og siden har han konsolideret magten med socialistisk politik i den populistiske ende, blandt andet med modstand mod privatiseringer. Han er stadig kommunisternes foretrukne.

(Collage: Alexander Lukasjenko)

“Alexander Lukasjenko er i disse dage en forhadt mand mange steder i Hviderusland. B.T. tegner et portræt af den kontroversielle præsident. Han kaldes ‘Europas sidste diktator’, og i gaderne skriger folket på forandring og demokrati, mens knippelregnen hagler ned over dem.

… Men hvem er han, Hvideruslands brutale leder, som gennem 26 år har styret sit land med hård hånd? Som kalder det bedre at være diktator end bøsse…

Han er lidt af en sovjetisk figur, der hænger fast i fortiden og overhovedet ikke har føling med, at hans folk har udviklet sig. Han befinder sig stadig i starten af 1990’erne,’ lyder den overordnede vurdering fra DR’s ruslandkorrespondent, Matilde Kimer.

… Først i 1990, hvor Hviderusland var på vej til at blive en selvstændig nation, og han blev valgt ind i republikkens øverste råd, begyndte en politisk karriere at tegne sig for den 36-årige Lukasjenko. Takket være en ihærdig indsats mod korruption var hans popularitet i befolkningen så stor, at han løb med 80,1 pct. af stemmerne, da han valgte at stille op til landets første demokratiske valg i 1994. Et tal, der dengang ikke var grund til at betvivle. Modsat alle de efterfølgende valg. Inklusive det netop afholdte.

‘Men dén Lukasjenko, som de valgte i 1994, er ikke ham, de har i 2020. De fik en præsident, der lovede stabilitet og sikkerhed. Og det gav han. Men han sugede også enhver form for globalisme ud af det politiske system og centraliserede magten hos sig selv,’ siger Matilde Kimer om dén forvandling, som Alexander Lukasjenko har gennemgået i de 26 år, han har siddet benhårdt på magten.” (BT, 16. august 2020: Europas sidste diktator)



15. august 2020

Incestoffer: Min mor ville bryde ‘borgerskabets jernkæder’, frisætte ’seksuelle restriktioner og tabuer’

Der er mange gode skribenter i Danmark, men de fleste løber i samme retning mod Cavling. Søren K. Villemoes er en behagelig undtagelse, og skulle jeg abonnere på en trykt avis, ville det nok blive Weekendavisen. Lektor Jon Sigurd Wegeners historie om moderens venstre-ideologiske overgreb kom frem i en DR-dokumentar, og historien er udenfor kategori. Værre end det jeg gravede frem om venstreloonien Carsten Halvorsen tilbage i 2013, efter længere tids modsatrettede beskyldninger.

At dømme efter Vibeke Wegeners Facebook-væg, så tilhører hun stadig den yderste venstrefløj. Hun har lagt billeder op fra diverse arrangementer hun har deltaget i, herunder ‘Antifascistisk 1. maj’ hvor hun har foreviget et kæmpe AFA-banner. “Jeg stemmer på Enhedslisten”, står der med store typer på det profilbillede hun lagde op i forbindelse med sidste års folketingsvalg.

Lang gennemgang af Jon Sigurd Wegeners historie i Weekendavisen – Misbrug: En anden tid (kræver login).

“Forsvar for pædofili fulgte i kølvandet på 1968 i det meste af Vesten. Den seksuelle revolutions avantgarde ønskede at gøre op med samfundets seksuelle restriktioner og tabuer, herunder incest, blodskam og det i deres øjne falske skel mellem barn og voksen. Borgerskabets jernkæder skulle brydes og seksualiteten sættes fri – al seksualitet. …

Jon Sigurd Wegener er en af dem. … Som barn blev han seksuelt misbrugt af sin mor, en ‘frisindet’ 1970er-feminist, der læste på Københavns Universitet og var aktiv på den yderste venstrefløj.

‘Da jeg var fire-fem år gammel, onanerede min mor mig, mens min far så på. Jeg blev også tvunget til at se mine forældre have sex. Og min mor insisterede på at kigge mig i øjnene, mens hun gav min far et blowjob,’ fortæller han til Weekendavisen. …

‘Min far var naturvidenskabsmand, biokemiker, så hans miljø var ikke præget af den slags diskussioner, men det var min mors. Hun fik mange af tankerne fra et kursus på universitetet om den borgerlige familie og seksualitet. … Min mor tog mig med til sin elsker. Det gjorde min far også. De har haft en idé om, at det var et gode i sig selv at være så åben om sin seksualitet som overhovedet muligt, så vulgær som muligt. …

Som hun skriver i en mail fra 2015 (slå-og stavefejl er rettet): ‘At Jon kan huske, jeg onanerede ham som barn, er rigtigt nok. Det skete én gang, da han var 4-5 år og gik i børnehave. Baggrunden var, at Annemette Hoppe på Institut for Nordisk Filologi underviste i emnet: den borgerlige familie, seksualitet og kærlighed. I den forbindelse læste vi om sex historisk set.

… Moren citerer herefter en længere passage om masturbation af drengebørn ved det franske hof i 1600-tallet og blandt skriftløse stammefolk. Det er taget fra Jos van Ussels Seksualrestriktionens historie fra 1968, der udkom på dansk i 1978 på forlaget Medusa. Jos van Ussel var en meget indflydelsesrig hollandsk sexolog og venstreliberal aktivist, der i 1950erne og 1960erne kæmpede for seksualoplysning og seksualpolitiske reformer – herunder at tillade seksuelle relationer mellem børn og voksne.

‘De fandt støtte i en socialkonstruktivistisk ideologi: at det faktisk var en god ting at bryde disse konservative borgerlige mønstre om, at man skulle holde sig væk fra sine børns seksualitet,’ siger Jon Sigurd Wegener…”

(Uriasposten, 14. marts 2013: Højreblogger drak en fadøl, dokumenterer Halvorsen…)

Oploadet Kl. 11:30 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


18. juli 2020

Om BLM:”.. the idiot Marxist grandchild of the Black Panthers partying with upper crust Manhattanites”

Jeg kan ikke afkorte teksten uden at gøre (mere) vold på helheden, men her er der endelig en tekst der ser på Black Lives Matter fra et idehistorisk udgangspunkt. Kritikken af de 150 ‘Cancel culture’-modstandere er lige på kornet, for det der er brug for er ikke en mindre radikal totalitarisme, men et frit samfund med plads til uenighed.

Lidt for amerikansk, men knivskarp kommentar af Daniel Greenfield hos Frontpage Mag – If Liberals Don’t Take on Identity Politics, They’ll Lose.

“The Harper’s letter protesting cancel culture, while being too afraid to even put the name of the beast on paper, was doomed even before it hit the social media grinder.

After over two centuries of liberals being guillotined by leftists, it would be nice if they had learned something. Unfortunately American liberals have learned nothing from France in the 18th century, and Russia in the 20th century, as they set themselves up for a beating in 2020.

It doesn’t help that less than half of the Harper’s letter signatories are even liberals. Instead of making a case for liberal values, the letter is reduced to arguing that fellow allies shouldn’t be lynched for questioning dogma or accidentally falling out of step with the movement.

That’s not a defense of liberal values, but a plea to Stalin not to shoot quite so many socialists.

The Harper’s letter never names the ideas driving cancel culture, such as intersectionality and critical race theory, because its members are either too afraid to offer an ideological critique or because many of them agree with those ideas. Their dissent isn’t a liberal disagreement with the ends, but with the extremism of some of the means, and that’s why they’re losing.

… Lefty holdouts argue, correctly, that identity politics is a convenient means for the existing establishment to hold on to power by substituting racial conflict for economic conflict. Put in a few minority CEOs, have Nike run ads about racism, and nothing really has to change.

The Trots have no problem with cancel culture. What they dislike is its trajectory and direction. They want to see capitalists hanging from lampposts, not white women lynched for dialing 911.

American liberalism began its slow death when it embraced identity politics. When liberals began validating tribalism, they dismantled the moral and intellectual premise of liberalism.

Black Lives Matter is just the idiot Marxist grandchild of the Black Panthers partying with upper crust Manhattanites two generations ago. The liberals who embraced radical chic, as long as it was wrapped in racial packaging, disavowed their movement and the rest is history. Now their children and grandchildren are being cancelled as the revolution catches up with them.

Identity politics created an exception to liberalism. And what was meant to be an exception is now swallowing up everything. The identity politics exception to liberalism is why free speech is vital until it offends someone, a free press is important until it prints something politically incorrect, and mob violence is to be deplored unless it’s the outcry of the racially oppressed.

When liberals create exceptions to liberalism, then liberalism disappears. … The essential radical idea is that a crisis cannot be met with anything short of radical change. Liberals can only win a debate against radicals when they don’t just dissent from the means, but also from the ends. ,,,

Those liberals who dissented, not just from Soviet repression, but from its totalitarian ends, who understood that the atrocities were not an occasional aberration, but the nature of the beast, carried the torch of liberalism during the dark days of the Cold War alongside conservatives.

The fundamental premise of Black Lives Matter is that liberalism doesn’t work because it’s an invention of powerful white people. Equality, due process and open debate are invalidated by white people and institutionalized whiteness. A free society inherently privileges white people over oppressed minorities. And so a free society will oppress and enslave black people. This isn’t an original argument.

The Communists made the same argument about free societies and workers. A free society would inherently privilege those who had wealth over those who did not. Free speech and a free press would mean very different things for a factory owner and for his workers. The only answer was to first forcibly equalize society by using the power of the state to purge the bourgeois and then, in time, a truly equal Communist society would emerge from the mass graves and gulags.

True liberals understood that this was a hypocritical argument for an endless totalitarian state.

And yet, a generation later, many liberals failed to rebut the same argument being made in racial terms. Now, Black Lives Matter’s ‘trained’ Marxist leaders have gotten the leadership of what used to be the liberal establishment to accept that liberalism is systemically racist.

The defenses of cancel culture all come down to the argument that liberalism is racist.

Free speech privileges white people. So does a free press, intellectual inquiry, open debate, or not destroying people’s lives because they disagree with you. The oppressed, we are told, don’t have the physical endurance or the emotional energy to tolerate the trauma of disagreement. …

A real defense of liberalism must be that a free society is for everyone. The only people who find a free society oppressive are totalitarians. Cancel culture and its vanguard of Marxists, black nationalists, and assorted radicals find a free society oppressive because it restricts their freedom to destroy some people and force everyone else to conform to their ideology.

Communists, Nazis, Islamists, and BLMers find a free society oppressive for the same reasons.

A liberal society requires people to choose freedom over power. Those who would rather have power than freedom will always find such a society oppressive and conspire to destroy it.”

(Gadekunst i Uruguay, 2018; Foto: Brooklyn Street Art)

Oploadet Kl. 10:40 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


5. juli 2020

Palæ-arabere og kommunister i demonstration mod Israel, København, 4. juli 2020

Lørdag demonstrerede herboende palæstinensere og sympatiserende venstreradikale ‘mod annekteringen af Palæstina’. Udover palæ-flag, sås blandt andet ‘Hammer & Segl’, samt bannere for Revolutionære Socialister og Enhedslisten. Regnbue-segmentet var naturligvis også repræsenteret, skulder ved skulder med deres indlysende modsætning. Herunder en række tilsendte billeder. Fuld dækning hos KPnet (Arbejderpartiet Kommunisterne).

“Arrangeret af: Initiativet Stop Annekteringen af Palæstina 2020, Studerende mod besættelsen, Internationalt Forum København, Palæstina Fredsvagter, Boykot Israel, Demos, Tid til Fred, Follow The Women, 3F Palæstina netværk, 48 Huset, Den palæstinensiske nationalforsamling i Danmark, Det palæstinensiske forum Multaqa, Palæstina Initiativet, Det demokratisk palæstinensisk forbund samt mange andre palæstinensiske grupper og foreninger i Danmark.” (Arbejderen.dk)

Oploadet Kl. 23:36 af Kim Møller — Direkte link63 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper