26. januar 2015

Fagforeningskommunist vil have ‘tjenstlig sag’ mod Pegida-talsmand og børnepsykolog Nicolai Sennels

Heksejagten fortsætter. Jan Hoby der var taler til den venstreradikale moddemonstration mandag aften, er tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom og Danmark Kommunistiske Parti, og er i dag aktiv i Enhedslisten og det trotskistiske Internationale Socialister. En Rizau-historie fra TV2 Online – Fagforening kræver tjenstlig sag mod dansk Pegida-leder.

“Lederen af den danske islamkritiske Pegida-bevægelsen, Nicolai Sennels, kan se frem til en tjenstlig sag, hvis fagforeningen LFS får sin vilje. Det skriver arbejderen.dk.

Nicolai Sennels er børnepsykolog ved Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, og det er i den stilling, at LFS, der er Københavns største pædagogiske fagforening, mener, at Pegida-lederen ikke passer sit job.

LFS’ næstformand, Jan Hoby, siger til Ritzau, at hans medlemmer – Nicolai Sennels’ kolleger – er gået til deres fagforening med konkrete eksempler på sager, hvor de er ‘utrygge’ ved, om Pegida-lederen kan skille personlige holdninger og faglige vurderinger ad.

– De har rejst det i deres lokale med-udvalg og til deres chefer, og der var indsigelser imod hans ansættelse. Der gjorde man udtryk for, at man var rigtig utryg ved hans faglige vurderinger, siger Jan Hoby. …

Man har ifølge Børne- og Ungeforvaltningen ikke modtaget noget konkret fra LFS endnu, men har noteret sig deres kommentarer til arbejderen.dk.”

(Nicolai Sennels og Pegida DK ved Statens Museum for Kunst, 26. januar 2015; Mere i Arbejderen)

“… det er enormt synd, når en demonstration som denne knyttes til venstrefløjen, som eksempelvis (særligt) Jan Hoby gjorde i sin tale. Jeg er selv venstreorienteret, men jeg tror, demonstrationen og dens budskab samler folk på tværs af et stort politisk spektrum. Derfor er jeg også ked af, når en taler, som ikke repræsenterer et parti eller en politisk organisation, men derimod en fagforening, taler til og om forsamlingen som venstrefløjen. Det kan, og bør, han jo ikke insinuere. Ligeledes synes jeg, Gorm Anker Gunnarsens parallel til SYRIZAs valgsejr i Grækenland var fejlagtig. Der er jo ikke tale om, at folk møder op for at hylde den europæiske venstrefløj, men for at støtte op om en mangfoldig, medmenneskelig kamp for tolerance.Jeg er bange for, at man fremmedgør mange af de midtersøgende stemmer…” (Martin Sidney Langdal Topf, deltager i den venstreradikale ‘København for mangfoldighed'; Facebook)

Oploadet Kl. 23:42 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


20. januar 2015

Enhedslistens Ahmad Rashidi er ‘vildt fascineret’ over hvor godt Islamisk Stat ‘opererer internationalt’

Folketingskandidat for Enhedslisten Pelle Dragsted var gæst i søndagens Deadline, og brugte taletiden på at lancere venstrefløjen som kritiker af politisk islamisme, der efter hans mening var en højreorienteret ideologi. Da talen kom ind på Asmaa Abdol Hamid, vendte han på en tallerken – Asmaa er stærkt troende, men ikke politisk islamist.

Mandag aften blev afghanske Ahmad Rashidi interviewet til TV2 Nyhederne om Islamisk Stat. Minsanten om ikke Enhedslisten-politikeren var fascineret over terrororganisationens internationale arbejde.

Ahmad Rashidi, Enhedslisten Skanderborg: ISIS eller ISIS’ medlemmer, det er sådan set, som jeg sagde, det er mennesker der går med masker… det er samtidig den bedst etablerede stat indenfor den islamiske verden, det er også en af de rigeste, og samtidig den mest internationale. Det er helt vild fascinerende, man kan nærmeste blive fascineret over hvor godt de opererer internationalt, sammenlignet med al-Qaeda. … ISIS har overhalet a-Qaeda på det internationale plan.

(Fascinerende mord på homoseksuelle, Islamisk Stat, 2015; Barenaked Islam, Urias)

Oploadet Kl. 08:07 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


10. januar 2015

Enhedslistens Anna Rytter: Venstreorienterede Charlie Hebdo er ‘islamofobisk’, ‘et racistisk medie’…

For et par år siden proklamerede Enhedslisten Anna Rytter, at AFA-medlemmer var “gode, gedigne mennesker”, som man kunne samarbejde med i forhold til konkrete aktioner. Med tilknytning til Enhedslisten og Internationale Socialister, kom udmeldingen ikke som en overraskelse. Onsdag myrdede islamister flere tegnere for det venstreorienterede Charlie Hebdo, herunder ansvarshavende chefredaktør Stéphane ‘Charb’ Charbonnier, livslang medlem af Parti communiste français, støtte af Enhedslisten-pendanten Front de Gauche, tidligere redaktør for kommunistpartiets partiblad L’Humanité.

Man skulle tro at en venstreradikal anti-racist, der gerne går på gaden for at demonstrere mod højrefløjens retorik, ville være den første til at gå brechen for venstreorienterede, der brutalt likvideres med Kalasjnikov-stormgeværer, af et segment andre på venstrefløjen ynder at kalde ‘højreorienterede muslimer’. Sådan skulle det ikke være. Anna Rytter er som bekendt konverteret til Islam, og i lighed med Asmaa Abdol-Hamid kun venstreorienteret i det omfang det flugter med koraniske dogmer.

Charlie Hebdo er stadig et islamofobisk, sexistisk og racistisk talerør, uanset tragedien i onsdags, og det bliver de ved med at være! Ytringsfriheden knægtes også af, at vi alle sammen nu skal udvise vores sympati med et racistisk medie, og at det bliver sværere og sværere at være kritisk overfor racistiske ytringer, uanset om de kommer i form af satiretegninger eller politiske taler.” (Anna Rytter)

(Anna Rytter på Facebook, 9. januar 2015)

“Charlie Hebdo insisterer på retten til at skrive og tegne alt. Ikke kun det provokerende og kritiske, men også dét, der virkelig tramper på folks følelser. … de går ikke kun efter magthaverne, men også efter de undertrykte og minoriteterne. … Jeg kæmper for et samfund, hvor ingen minoriteter skal finde sig i hån, spot og latterliggørelse. … jeg bryder mig på ingen måde om krænkende, racistiske, sexistiske, homofobiske tegninger overhovedet. Uanset om man kalder det ‘satire’. Derfor har jeg, modsat mange andre, ikke tænkt mig sætte et ‘Je sui Charlie’ som profilbillede på facebook. For jeg bryder mig ikke om Charlie Hebdo.” (Anna Rytter på Modkraft.dk, 9. januar 2015)

“… i en fransk kontekst svarer det at forsvare Charlie Hebdos satire politisk til at forsvare fremstillingen af sorte som aber i et tidligere slaveland. … Det er typisk hverken sjovt eller særligt sofistikeret, når hvide mænd at gøre grin med muslimske autoritetpersoner… (Ph.d. Bue Rübner Hansen på Modkraft.dk, 9. januar 2015)

Når heteroseksuelle tegnere gør grin med homoseksualitet, så bliver det aldrig satire for mig. Og jeg tvivler på, at det bliver satire for ikke-hvide minoriteter, når primært hvide, mandlige franske tegnere underholder med racistiske stereotypier. For mig er det en fastholdelse og reproduktion af den magt, som de har, og som jeg og andre minoriteter er underlagt. Det var, er og bliver symbolsk vold mod minoriteter.” (Adjunkt Michael Nibeling Petersen på Peculiar.dk, 9. januar 2015)



30. december 2014

David Trads drømmer om en ny kommunistisk revolution i Nordkorea, anført af en lokal ‘Fidel Castro’

Det faktum at David Trads har en stor journalistisk karriere bag sig, siger alt om det danske medielandskab. Her et citat fra hans personlige hjemmeside, hvor han under overskriften Mine drømme for en bedre verden, gør sig tanker om en eventuel ‘Revolution i Nodkorea’.

“En af ulykkerne i kølvandet på 2. verdenskrig var oprettelsen af Nordkorea, som reelt lige siden har været styret af en vanvids-familiekult, som har forarmet og isoleret dets sagesløse befolkning. Nationen er tilmed en sikkerhedstrussel mod verden.

Talrige udenlandske forsøg på at få vippet regimet på porten er mislykkedes – og ethvert tilløb til indenlandsk revolte er slået benhårdt ned. Den nuværende leder, Kim Jong-un, er tredje generation i familien – og synes om mulig endnu værre.

Jeg drømmer om, at der i det lukkede nordkoreanske system findes en hidtil ukendt lederskikkelse – en person som burmesiske Aun San Suu Kyi eller cubanske Fidel Castro – som er i stand til at gennemføre en revolution. Det ville være fantastisk.

Oploadet Kl. 14:11 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


15. december 2014

Enhedslisten-MF’er Henning Hyllested: “Ho-Chi-Mihn.. var et fantastisk menneske, utrolig humanistisk”

Flere medier har den senere tid problematiseret Liberal Alliances forkærlighed for den skønlittære forfatter Ayn Rand, der sætter ord på borgerlige dyder, og udpeger socialismen som værende en destruktion kraft. Altinget.dk har interviewet Enhedslisten-MF’er Henning Hyllested, der ikke siger noget som trækker overskrifter.

“Hvorfor gik du ind i politik?

Politik har altid interesseret mig. Det var Vietnam-krigen og kampen mod medlemsskabet af EU, det daværende EF, der gjorde, at jeg gik ind i politik.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

Ho-Chi-Mihn, lederen af det daværende Nordvietnam, var et fantastisk menneske, utrolig humanistisk og så det faktum, at han stod i spidsen for en nation, der formåede at give verdens mest magtfulde nation en ordentlig røvfuld og smide dem ud af landet. Han var en kæmpe inspiration for alle os revolutionære. Han mestrede alle niveauer af politik og var jo leder af en nation, der var i krig mod verdens største supermagt. Samtidig var han et kulturelt meget vidende menneske, der interesserede sig for digtning.

“Suddenly, the boy came out of the jungle and ran across the rice paddies toward the village. He was crying. His mother ran to him and swept him up in her arms. Both of his hands had been cut off, and there was a sign around his neck, a message to his father: if he or any one else in the village dared go to the polls during the upcoming elections, something worse would happen to the rest of his children.

The VC delivered a similar warning to the residents of a hamlet not far from Danang. All were herded before the home of their chief. While they and the chief’s pregnant wife and four children were forced to look on, the chief’s tongue was cut out. Then his genital organs were sliced off and sewn inside his bloody mouth. As he died, the VC went to work on his wife, slashing open her womb. Then, the nine-year-old son: a bamboo lance was rammed through one ear and out the other. Two more of the chief’s children were murdered the same way. The VC did not harm the five-year-old daughter — not physically: they simply left her crying, holding her dead mother’s hand.

General Walt tells of his arrival at a district headquarters the day after it had been overrun by VC and North Vietnamese army troops. Those South Vietnamese soldiers not killed in the battle had been tied up and shot through their mouths or the backs of their heads. Then their wives and children, including a number of two- and three-year-olds, had been brought into the street, disrobed, tortured and finally executed: their throats were cut; they were shot, beheaded, disemboweled. The mutilated bodies were draped on fences and hung with signs telling the rest of the community that if they continued to support the Saigon government and allied forces, they could look forward to the same fate. (om Ho-Chi-Mihns Vietcong; Paulbogdagnor.com)

Oploadet Kl. 14:25 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


7. december 2014

Indvandrere i Enhedslisten: Allan Ahmad, anti-anti-sharia – Ahmad Walid Rashidi, anti-anti-Taleban

Selvom Enhedslisten kæmper for et ateistisk samfund, så har partiet underligt nok flere kandidater med indvandrerbaggrund, der intet problem har med en religion der systematisk undertrykker ikke-muslimer. Herunder to lokalpolitikere, der begge står i modsætning til Islamisk Stat, men alligevel vægrer sig ved at forsvare værdier der gør frihed for religion muligt. Den ene er ideologi-nihilist i forhold til sharia, den anden imod bekæmpelse af Taliban, og i disse dage i medierne for at ‘nuancere’ opfattelsen af Syrien-jihadister.

Allan Ahmad, Kurdisk iraker, Enhedslisten Nørrebro, valgt til Borgerrepræsentation i København. : “Nej, fordi så længe det er noget de tror på, og ikke fører det til handling. Udemokratiske handlinger eller kriminalitet, så er det noget de må selv om. Kommunen skal ikke missionere. Når nogen tror på sharia, så er det på lige fod med Rasmus Jarlovs værdier med Gud, Konge og Fædreland. Det er fuldstændig samme, hvad kan man sige. Ja, fantasier, som nogle tror på, og som skal være lov, som skal gælde for alle. (P1 Debat, 4. december 2014)

Ahmad Walid Rashidi, Afghaner, Enhedslisten Skanderborg: “I fled from war and violence, and now I am starting it again by paying my taxes… You have to be a really good politician to convince the population the fariness of using 13 billion kr. on warfare. I have not seen politicians being that good since Hitler. (CPH News, 14. september 2013)

(For Kommunisme og Sharia: Allan Ahmad, 2009 – Ahmad Walid Rashidi, 2013)



11. november 2014

Eks-kommunistens anti-kommunistiske anekdote – Enhedslistens Peter Heinen, DK’s sidste DDR-fan…

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kommenterede 25-årsdagen for Murens fald med en anekdote…

“Jeg tilhører en generation, som voksede op med Berlinmuren. Min far var på gaden i 1956, da der var oprør i Ungarn… Han tog familien til Berlin for at afskrække os fra nogensinde at blive kommunister. I dag er det 25 år siden, at Berlinmuren faldt. Tillykke til Tyskland. Og til resten af Europa. En mærkedag.”

Flotte ord, men sandheden er desværre, at Helle Thorning-Schmidt var ‘glødende kommunist’ da Muren faldt, og denne for østtyskerne så positive udvikling skete på trods af vor statsminister. Dokumentation her.

Murens fald afrettede statsministeren, og de fleste af nutidens kommunister leder stadig efter ‘den sande socialisme’. Der er dog undtagelser. En af de mere uforfærdede DDR-fan jeg kender er Peter Heinen fra Enhedslisten i Odsherred. Han ikke bare idealiserer den stalinistiske mønsterstat, men har her en generation efter stadig har samme forhold til ytringsfrihed: – den bør ikke gælde for politiske modstandere. Ved de sidste to kommunalvalg har han fået 11 og 39 personlige stemmer, noget færre end dem han foragter. Ekstremisterne…

(Enhedslistens Peter Heinen i DDR-trøje, roses af kendt ekstremismeforsker; Facebook, DR.dk)

Om Danmark…

“… Danmark, opfører sig temmelig pervers, og man kan forledes til at mene, at ‘demokrati’ ikke betyder en skid, magt og magtsfærer derimod ALT, mennesker INGENTING.” (17. marts 2014)

“Jeg forudser, at turisme til Danmark vil falde totalt i kælderen. Hvem gider det her land ?” (2. november 2014)

Om politiske modstandere…

“Manden bør sættes bag lås og slå…” (om Mogens Camre, 24. juli 2014)

“Sikken en forbandet hykler og forræder.” (Om Ole Sohn, 4. februar 2014)

Om folkelighed…

“ak ja, der var jo ‘folkeopstand’ i Ungarn. Historiens Ironi, se Ungarn idag.” (12. maj 2014)

“Hele fadæsen skyldes den forbandede racisme, nationalisme og uendelig frastødende dumhed, man har giver rum til at blive udbredt i dagens Danmark af et sammenrend, der fejlagtig kalder sig ‘dansk””folke’parti.” (28. august 2014)

Om Demokrati…

“Wahnsinn, democrazy á la BRD” (Tyskland post-1989, 7. november 2014)

“Demokrati ? Valgdeltagelse under 40%, flertalsvalgret i enkeltmandskredse, demokrati ? Cirkus ! Og hvorfor dækkes cirkusset 24/7 ? det er democrazy, en pervertering. Det mærkelige er, at denne democrazy i årtier har tjent som forebillede…” (USA, 5. november 2014)



28. oktober 2014

Romantiseret tilgang til venstrefløjsterror: Lasse Ellegaard kalder likvidering for ‘en krigshandling’

Jyllands-Posten konfronterer Jan Stage-vennen Lasse Ellegaard, der springer ud som fuldfed terrorapologet. Fra ‘Det er ikke alt, der skal stå i avisen næste dag’

“Terror: Siden 1970’erne har journalist Lasse Ellegaard kendt til historien om Jan Stages rolle i mordet på den bolivianske generalkonsul i Tyskland. … Sagen er ifølge terrorekspert Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, et skoleeksempel på den ‘romantiserede tilgang’, vi ifølge ham har til venstrefløjsterrorisme. Han sammenligner Jan Stage med historien om den svenske journalist og forfatter Jan Guilloi, som var dybt engageret i den svenske venstrebevægelse, og som fra 1967 til 1972 lod sig hverve af den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB. …

Der er en romantisk forestilling om, at venstrefløjsterrorisme ikke er lige så slemt, og om, at den bliver udført for en god sag. Det er underdogs, der kæmper, og der er en forestilling om, at det er lidt mindre ondt, hvis det er venstreorienteret,’ fortsætter han…

[...]

Lasse Ellegaard, mener du, at det, Jan Stage gjorde, var forkert?

‘Det får du mig ikke til at tage stilling til. Man kan jo anskue handlingen som en krigshandling. Det var jo ikke hvem som helst, som blev myrdet i Hamborg, det var efterretningschefen for Bolivia, som – så vidt jeg husker – havde tortureret gerningskvindens kæreste og hendes far.’

Men det, Jan Stage medvirkede til, var vel stadig terrorisme. Er nogle slags terrorisme mere acceptable end andre?

Du kan også sige, at han medvirkede til en krigshandling. Der er da forskel på terrorisme vendt mod civile og så en handling, der foregår i et krigsrum, hvor der står én front over for en anden.'”

Oploadet Kl. 07:12 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ‘sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”



10. oktober 2014

Redox søger støtte fra kampfæller: “Vi har nemlig fået sagsomkostninger på samlet 112.500 kroner.”

Anonym udtalelse fra Researchkollektivet Redox i torsdagens udgave af Dagbladet Arbejderen – Appel fra Redox: Antifascisme er selvforsvar.

“Efter fire et halvt år er retssagen mod os – syv antifascister fra København og Fredericia – endelig slut. I februar 2010 slog Politiets Efterretningstjeneste (PET) til og ransagede, aflyttede og fængslede os. Vi blev sigtet for terror og hængt ud i medierne og på nazistiske hjemmesider, samtidig med at vores venner, kammerater og familier blev opsøgt af PET.

Mere end tre år senere – i april 2013 – frafaldt PET endelig terrorsigtelsen. Der var ingen undskyldning fra dem og ingen aviser, der fortalte om det retsovergreb vi havde været udsat for. …

Vi har alle været involveret i antifascistisk arbejder i blandt andet Researchkollektivet Redox, og det var netop aktiviteter i Redox-regi der førte til dommen. … Vi mener selv (og ved at mange er enige) at Redox laver et stykke vigtigt dokumentationsarbejde, når det kommer til at holde øje med den yderste højrefløjs aktiviteter. Det arbejde har kostet os fire et halvt år i helvede – og nu også en stor regning. Vi har nemlig fået sagsomkostninger på samlet 112.500 kroner.

De penge er der ingen af os der har. For os alle er det et stort indgreb i vores økonomiske frihed at skulle smide vores andel af beløbet. Derfor beder vi venner og kammerater om økonomisk støtte. Det er ikke særligt sjovt at komme med hatten i hånden, slet ikke når man godt ved, at mange af ens venner og politiske kammerater er ligeså flade som en selv, men vi giver det et forsøg alligevel. …

Vi er meget taknemmelige for alle beløb uanset størrelse. Antifascisme er selvforsvar.”

(Dagbladet Arbejderen, 8. oktober 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper