Interview med rapperen ‘Zaki’, hvis danske halvbror bogstaveligt talt befinder sig et sted mellem AFA og Brandstifterbanden, hvad ikke kan overraske når moderen færdes scenevant i kommunistiske kredse. Fra Berlingske – Det var sindssygt at møde overskudsdanmark (ikke online).

“»Det er let at skrive om højreorienterede. Men den venligt misforståede imødekommenhed er meget, meget, meget mere udbredt end egentlig racisme,« siger Zaki Youssef og griner. … Vi har ellers aftalt, at interviewet ikke skal handle om Zaki Youssefs indvandrerbaggrund. Han vil hellere tale om at definere sig selv på tværs af politik, religion og subkulturer.

Det skal vi også. Men de arabiske rødder er meget svære at komme udenom – også for Zaki selv der som skuespiller, dramatiker, musiker og satiriker ofte vender tilbage til livet som »præmieperker«. Men ofte med et twist der vender debatten på hovedet.

Ikke mindst har velmenende, kulturinteresserede, blege danskere været underlagt Zaki Youssefs pen. Det samme segment har reageret, som man gør, når man ikke føler sig truet: Ved at elske ham. … Det er sjovt med den kulturelle overklasse.

På teateret får jeg altid lyst til at spytte på gulvene og spraye på væggene i sådan et slags oprør mod, hvor lækkert der er. Men problemet er, at de bare ville synes, at det var fedt,« siger Zaki smilende…

Historien om Zaki Youssef er historien om modsætninger. …

»Jeg kan huske første gang, jeg blev bevidst om min hudfarve. Det var ved psykologen i 1. klasse. Han spurgte, om jeg var dansker eller ægypter. Jeg sagde, at jeg var begge dele. Han svarede, at det kan man ikke være. Det, har jeg altid syntes, var noget lort. Det kan man godt,« siger Zaki.

Paradoksalt nok var det hans danske mor, der opfordrede Zaki til at stå stærkt ved sin egyptiske baggrund. Faren var »ikke sin opgave voksen« og meget lidt tilstedeværende, så Zakis mor stod for at opdrage sine tre sønner.

»Hun er totalt sej. Jeg er fan af hende,« griner Zaki.

(Fredsaktivisten Pia Qu Hyrland & hendes berømte søn Zaki Youssef; Collage, Facebook)

»Da jeg var 14, begyndte jeg at komme på Børnehuset inde ved Nørreport. Dér var folk jo ultratolerante i teorien. På døren var et skilt, hvor der stod, »Alle er velkomne«, men lige nedenunder stod der »på nær sexister, chauvanister, racister…« Det var en sygt lang liste! Tolerancen var i virkeligheden meget lille,« siger Zaki. …

Som 17-årig flyttede Zaki ind hos sin far og begyndte at lære arabisk.

»Jeg begyndte at tage indvandreridentiteten på mig. Jeg havde manglet den. Den forklarede mig, hvorfor jeg ikke følte mig som de andre. Jeg havde brug for at blive rigtig perker,« siger Zaki, der i dag kan veksle mellem dansk, arabisk og engelsk, uden man kan høre, at nogen af dem skulle være et andet-eller tredjesprog. …

En af de ting, Zaki tog med sig fra den periode, er en idé om at adskille tanken fra personen. Man kan hade handlinger eller ideer, men man skal ikke hade mennesker.

»Det er en idé, jeg har fra Profeten. For eksempel ønsker jeg det bedste for Pia Kjærsgaard, men jeg hader hendes ideer.« Den tanke harmonerer med en livsindstilling, han kender fra sin mor… Inspireret af sin mor nægter Zaki at blive forstokket.”

Selvom man forherliger en kommunistisk diktator, skal der stadig afregnes med indvandrerbanderne. Fra Avisen.dk – Teenager fængslet for cafe-afpresning.

“En teenager blev mandag anholdt og sigtet for afpresning rettet mod Café Castro på Nørrebrogade på det ydre Nørrebro i København. Tirsdag blev drengen, der ifølge ekstrabladet.dk menes at have relationer til bandegrupperingen Brothas i Mjølnerparken, varetægtsfængslet i 13 dage.

Mandag aften troppede den unge, der er 17 år, sammen med nogle andre op i caféen, hvor de ved at true med vold prøvede at afpresse bestyreren 12.000 kroner.

Den centrale efterforskningsleder Dan Aakerhjelm Sørensen, Københavns Politi, oplyste mandag aften, at den unge truede med at smadre stedet, hvis ikke han fik en sum penge.”

Pernille Skipper har en nær fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront (SUF), og når hun af strategiske årsager ikke ønsker at tale om behovet for en kommunistisk revolution, så bliver det til floskler om mere velfærd til alle betalt af de rige. Joachim B. Olsen i Den Korte Avis – Skræmmende Skipper fra Enhedslisten.

“I går morges var jeg en tur i det nye DR2 Morgen. Jeg skulle deltage i et program, hvor en politiker interviewer en politiker fra den modsatte fløj. Jeg skulle agere journalist over for Enhedslistens Pernille Skipper og havde i den forbindelse valgt at stille hende en række spørgsmål om det danske skattetryk.

Med verdens højeste skattetryk ville jeg gerne have svar på, om der egentlig er nogen øvre grænse for, hvor høj skatten kan og skal være i Danmark? … Det kom ikke bag på mig, at Pernille Skipper svarede, som hun gjorde – at Enhedslisten ikke vil sætte nogen øvre grænse for, hvor høj skatten kan være. Pointen var, at selvom skatten var på 100 procent, så ville Enhedslisten aldrig anse det for værende et problem. …

På intet tidspunkt kunne jeg få Pernille Skipper til at svare på, hvornår et parti som Enhedslisten er bekymret for Danmarks vækst og velstand. Hun ville ganske enkelt ikke købe præmissen om, at høje skatter og afgifter kan skade væksten og velstandsskabelsen… Det er næppe nogen overraskelse, at Enhedslisten går op i velfærd, men jeg må ærlig talt indrømme, at det bekymrer mig, at en begavet og veltalende kvinde som Pernille Skipper ikke vil anerkende det faktum, at der skal vækst og velstand til for at kunne skaffe foder til velfærdskoen.

Hvordan kan man lukke øjnene for, at høje skatter og afgifter mindsker velstanden og gør os alle sammen fattigere? Hvordan kan man som menneske ikke have nogen moralske skrupler ved at tage endnu mere fra nogle mennesker, der i forvejen bliver brandbeskattet? …

Er der slet ikke nogen alarmklokker, der ringer? Kan det virkelig passe, at en så stor andel af Danmarks befolkning bekender sig til en ideologi, som har slået fejl overalt i verden, hvor den har været afprøvet?”

En kombination af flere faktorer, herunder kæde-indvandring, vil uigenkaldelig gøre storbyerne røde. Det er selvfølgelig godt at socialister tvinges til at prioritere udgifterne, men nedskæringerne vil blive målrettet majoritetsdanskere, og genvalget sikret på værdipolitiske markeringer der kan forstærke processen. Den demokratiske socialisme er på retur, men samme gælder ikke den kommunistiske utopi, endsige den socialistiske stat. Fra Politiko – Enhedslisten på størrelse med S i København.

“Selv om Socialdemokraterne og SF lider i de nationale meningsmålinger, står rød blok samlet set til at gå frem i København takket være kraftig voksende tilslutning til Enhedslisten. Ifølge en måling, som Gallup har foretaget forud for kommunalvalget, går Enhedslisten frem fra 10,9 pct. ved seneste valg til hele 27 pct. i dag. Dermed kommer partiet op på størrelse med S i målingen, som i dag står til 28 pct. af stemmerne. …

Udviklingen i København, hvor Socialdemokraterne holder skansen, mens Enhedslisten går markant frem, kan genkendes i alle landets fire største byer. De dårlige landspolitiske målinger slår ganske enkelt ikke igennem ude i kommunerne for S. Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skyldes det, at vælgerne ikke har et problem med S generelt, men blot den politik, som føres fra Christiansborg.“

Finansminister Bjarne Corydon fortjener ros for at sige fra, men man vinder ikke valg på økonomisk ansvarlighed. Fra BT – Så giftig var han: Corydon ydmygede Johanne for åben skærm.

“Bjarne Corydon var giftig, da han mødtes i en duel med Johanne Schmidt Nielsen på DR 2 torsdag aften. I en debat om, Socialdemokraterne svigter sine værdier, brugte han argumenter som Johanne Schmidt-Nielsens unge alder og kunne lige pludselig ikke huske, hvad Enhedslisten hedder.

- Jeg blander mig heller ikke i revolutionsdebatten – det overlader jeg fuldstændig til jer. Der er jo en grundlæggende forskel på os og jer som Enhedsliste, eller hvad I kalder jer, sagde finansministeren.

- Ja, det hedder vi. Du har ret – vi hedder Enhedslisten, nåede Johanne Schmidt-Nielsen lige at skyde ind.

Senere i programmet langede han igen voldsomt ud efter partiet.

- Før hed det kommunister, nu hedder det Enhedslisten, sagde Bjarne Corydon.“

Hugo Chavez’ eftermæle var emnet for onsdagens sene Deadline, og ud af udsendelsens seks gæster, var hele tre revolutionære socialister. I modsatte ringhjørne var en venstreorienteret socialdemokrat, en apolitisk kunstner og en politiker fra Liberal Alliance. Man kalder det publice service.

I stedet for en nekrolog.
“Danske medier var hurtige til at hente de forventelige overskrifter frem, da Venezuelas »kommandant«, Hugo Chávez, døde. Han var en »historisk skikkelse« og »elsket af folket«, som nu »sørger«. DR2 kaldte ham en »enestående kommunikator« og »stor leder«. Nu hedder denne klumme jo Groft sagt, og vi er således lykkeligt fritstillede fra at skulle deltage i hvidvask. Så lad os blot minde om, at Chávez var en politiker, der berøvede sine borgere, lukkede oppositionsmedier, selv forsøgte et statskup, gav landets økonomi en af Sydamerikas laveste vækstrater, hjalp udenlandske terrorister og i øvrigt opførte sig på en måde, der får Gadaffi, Göring og Berlusconi til at fremstå som den midtersøgende middelvejs farveløse forbilleder for den sunde dømmekraft. Her var en statsmand, der seriøst mente, at Osama bin Laden var uskyldig, at al-Qaeda slet ikke eksisterer, og at månelandingerne ikke fandt sted. Til gengæld mente han, at hans egen kræftsygdom måske var en del af et større drabsprogram fra USAs side. Når Chávez ikke var i færd med at ruinere landet og hygge sig med diktatorer som Ahmadinejad og Castro-brødrene, førte han samtaler med revolutionshelten Simón Bolívar (1783-1830), som han kaldte sin »far« og så sig som en reinkarnation af, ligesom han i en tale henvendte sig til Jesus Kristus om at måtte få dennes tornekrone. Man skal ikke tale skidt om de afdøde, så lad os holde os til fakta: Chávez var en skruppelløs galning.“

De danske medier har aldrig haft et godt forhold til Silvio Berlusconi, og før mandagens valg var der udbredt enighed om, at det værste der kunne ske var at Berlusconi vandt. Det gjorde han ikke, det gjorde i stedet centrum-venstre politikeren Pier Luigi Bersani. Politiken beskriver ham som ‘EU-venlig’, og Jyllands-Posten fortæller blandt andet, at han (nedladende) betegnes som ‘gammelkommunist´ af den italienske højrefløj.

Sandheden er ikke desto mindre at 61-årige Pier Luigi Bersani tidligt meldte sig i det italienske kommunistparti Partito Comunista Italiano (PCI), gjorde karriere i partiet frem til 1991, hvor partiet udkrystaliseres i en demokratisk venstrefløjsalliance (PDS), hvor PCI’s Hammer og segl-logo suppleres af et oliventræ.

I 1998 fortsatte partiet som et demokratisk venstreparti (DS) med flere småpartier, herunder kommunisterne i Movimento dei Comunisti Unitar og de socialdemokratiske EU-begejstrede Riformisti per l’Europ. I samme ombæring forsvandt hammer og segl fra partiets logo. I 2007 ændrede partiet atter navn, denne gang til Partito Democratico (PD) med en olivengren i logoet.

Pier Luigi Bersani er en italiensk pendant til Ole Sohn. Han var ortodoks kommunist til han var 40 år, herefter toneangivende i et halv-reformeret kommunistparti til han var 46-47 år. Han er ganske givet en god teknokrat, og måske er det derfor han i dag er venlig stemt overfor EU, nu hvor Sovjet-alternativet kiksede.

Berlusconi har sine mangler, men hvad er det præcist der gør Pier Luigi Bersani til et bedre alternativ.

På TV2 News kunne man her til morgen høre tre kommunister i træk. Først Finn Sørensen (Enhedslisten, tidl., KAm-l og VS), herefter Frank Aaen (DKP, Enhedslisten), og slutteligt Dansk Socialrådgiverforenings Majbritt Berlau (Enhedslisten). De harcellerede over regeringens nedsættelse af selskabsskatten, der efter deres mening næsten var en form for økonomisk kriminalitet. Det ville være nemmere at tage dem seriøst, hvis de bare en gang imellem også forholdt sig kritisk til det statslige udgiftsniveau.

Fra Ekstra Bladet – Kriminel familie får 301.933 om måneden.

“Sigøjner-gangsterne i Danmarks mest kriminelle familie lever af snyd, bedrag og en syndflod af sociale ydelser. Og det kan de fortsætte med. … Overborgmester Frank Jensen ( S) har tidligere lovet at sætte en stopper for den bølge af forkerte udbetalinger og sagsbehandlingsfejl, som Ekstra Bladet har afsløret. …

I den nye rapport konstaterer revisionen, at ydelserne fra socialforvaltningen er steget til 301.933 kroner om måneden eller 5.132.855 kroner på 17 måneder. … Ingen kan forklare stigningen, man konstaterer blot, at det reelle tal sandsynligvis er langt højere, da en lang række ydelser ikke er talt med i den seneste opgørelse.”

I dagens udgave af Go’ Morgen Danmark på TV2 var den nye SU-reform til debat, og i studiet var ‘lærerstuderende Daniel Panduro’, Sofus Goldschmidt Pedersen fra DGS, samt konsensus-bryderen Jacob Hedegaard, hvorom det specifikt bemærkes at han “for nogle år siden var aktiv i Konservativ Ungdom”.

‘Studerende Daniel Panduro’ var senere på dagen hovedperson i DR Onlines omtale – Studerende: Det bliver historiebogen, der ryger ved SU-forringelse.

“Daniel Panduro er 24 år gammel. Lærerstuderende. Og så er han dybt uenig med uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i, at der skal skæres i SU’en. 677 kroner mindre om måneden ville Daniel Panduro have i hånden hver måned, hvis regeringens SU-udspil i dag var fuldt ud. Se beregningen her.

- 677 kroner er også en slat. Det er næsten hele mit madbudget, der ryger der. Det ved jeg ikke lige, hvordan jeg skal flække sammen. Jeg skal lige tænke over, hvor jeg ville spare. Det ville nok have været historiedidaktikbogen, jeg ikke ville have købt…

En af dem, der mener, at Daniel Panduro burde kunne finde 677 kroner i sit budget, er Kristoffer Beck. Som formand for Konservativ Ungdom er han fortaler for, at SU’en afskaffes helt.”

Både TV2 og DR finder det nødvendigt at sætte etikette på konservative, men ignorerer det faktum, at Daniel Panduro tidligere har siddet i sekretariatet for Socialistisk UngdomsFront (SUF), Enhedslistens revolutionære ungdomsgren, der i sit principprogram fortæller at de vil radikalisere ‘elevbevægelsen’ og afskaffe det parlamentariske demokrati i den socialistiske revolutions navn. Han er stadig medlem af Enhedslisten.

“Socialistisk UngdomsFront slås for et andet system. … I stedet skal der skabes et reelt demokratisk, socialt og økologisk samfund. Et socialistisk samfund. Det forudsætter en total afskaffelse af kapitalmagten – derfor er Socialistisk UngdomsFront en revolutionær organisation. Vi tror ikke på, at de økonomiske magthavere vil afgive deres privilegier frivilligt. … Socialistisk UngdomsFront arbejder for at styrke og radikalisere disse kampe, gennem fagbevægelsen, elevbevægelsen og progressive græsrodsorganisationer.” (minimumsprogram, SocialistiskUngdomsfront.dk)

Norske NRK sendte i går en interessant Brennpunkt-dokumentar (Infiltratøren, 57 min), baseret på ‘Christian Høibø’, der fra 2002 til 2010 var en slags agent for PST, den norske pendant til PET. Det lykkedes ham at komme tæt på flere venstreradikale kollektiver og antifa-grupper, infiltrere Blitz (Oslo’s Ungdomshus) og nå en styrende position i Internationale Socialister (trotskisterne).

(PST-identiteten ‘Christian Høibø’ med knyttet næve, Verdensbank-demo i Oslo, 2002)

Han spillede rollen fantastisk og blev anholdt flere gange, hvad angiveligt var en måde at få sine kampfællers fortrolighed på. Jeg skriver angiveligt, fordi han spillede rollen lidt for frivilligt. Manden var objektivt set mere en venstreorienteret meddeler, end en egentligt PST-agent, noget der dog kun fremgår indirekte. Hvorfor optage samtaler med en PST-kontakt, hvis ikke der var en skjult dagsorden.

(‘Christian Høibø’, forsmået PST-agent eller venstreradikal meddeler)

Han havde i årenes løb også haft kontakt til danske venstreradikale. Her lidt fra NRK.no.

“På høsten i 2002 vasser tre menn gjennom vått løv ved Tryvann i Oslo. Christian Høibø er ute på sitt aller første oppdrag for Politiets sikkerhetstjeneste. Sammen med to PST-folk – såkalte ”kildeførere” – leter han etter et hemmelig våpenlager som en venstreorientert gruppe angivelig skal ha skjult i en nedlagt telefonbunker. … Høibø snapper opp informasjonen om det angivelige våpenlageret noen dager tidligere.

– Verdensbanken skal avholde en stor konferanse på Holmenkollen Park Hotell, og det aner meg at det kan bli bråk… I forbindelse med demonstrasjonene denne dagen, okkuperer en gruppe aktivister med utgangspunkt i Blitz en bygård i Tøyengata. Christian Høibø klarer å komme seg inn der, gjennom å innynde seg hos en gruppe danske støttedemonstranter.

– Der prater jeg med en jente som tilhører en nokså ekstrem utgruppe. Hun snakker om væpnet revolusjon og at de har et lager i Oslo-marka der de har ” alt de trenger”.”

Han blev en del af den norske delegation til den årlige Marxism-konference i London, og var aktiv til venstreradikale demonstrationer i flere lande. Under COP15 var han i Danmark, og blev en del af en 7-mandsledelse, der blandt andet dirigerede angrebet på Bellacenteret.

(Dansk banner fotograferet i Rostock i 2007, hvor ‘Christian Høibø’ deltog)

Han talte relativt nøgternt om venstreradikale grupperinger, og det da da også for godt til at være sandt. Det viser sig at han efter COP15 i 2009 rejste til London, og blev en slags bindeled mellem English Defence League og Norwegian Defence League. Det var fokus for de sidste 20 minutter, der hovedsageligt bestod af næsten uforståelige båndede cafe-samtaler med en NDL-mand, ikke meget mere seriøst end sidste uges historie om en fuld mand (med medlemskab af NDL’s Facebook-gruppe), der i en bybus truede med at bombe Stortinget.

Flere af de båndede samtaler var optaget et halvt år før Utøya, og det er tydeligt at han i lighed med danske Morten Storm, følte sig svigtet af efterretningstjenestens manglende interesse i fundene – og nu forsøgte at gøre sig interessant med en tese om at PST ikke tog højreekstremisme seriøst nok.

Til sidst i udsendelsen fortælles det, at ‘Christian Høibø’ (og vennen ‘Jon Hagen’) nu ernærede sig som freelance-journalister, og var med på sidelinien under udarbejdelse af Brennpunkt’s ‘hitjob’ mod Defence League-bevægelsen sidste år, tidligere omtalt her på siden. Det forklarer en del.

(Jon Hagen, der samarbejdede med NRK om EDL-dokumentar)

Der er tråde til SOS Rasisme, og spørgsmålet er om PST-meddelerens historie var blevet fortalt, hvis ikke han i dag kunne bruges i forhold til NRK’s kampagne mod højrefløjen. Jeg tror det ikke. Udsendelsen må derfor ses som en led i kampen mod Islams modstandere, noget der næsten også fremgår af programomtalen.

“Han varslet PST om at norske høyreekstremister planla terroraksjoner og la drapsplaner fem måneder før 22. juli 2011. Advarselen havnet i en skuff hos PST. Nå forteller han åpent sin historie.”

I dag hævder ‘Christian Høibø’ overfor NRK, at det var ham der smed Anders Breivik ud af NDL’s Facebook-gruppe, noget den tidligere NDL-leder Lena Andreassen hævdede hun gjorde i en tidligere udsendelse. “… pstinformanten er en notorisk kynisk løgner”, kommenterer hun nu, og det er jo egentligt bizart, men også meget sigende, at NDL skal associeres med Anders Breivik, alt imens et tidligere medlem og en venstreorienteret infiltrator skændes om hvem der smed ham ud af NDL’s Facebook-gruppe.

(Lena Andreassen og ‘Christian Høibø’ i Brennpunkt; Lene Andreassen på Twitter)

Der er længe til næste valg, men alt tyder på at Enhedslisten vil kunne kapitalisere på den økonomiske uansvarlighed, de selv betragter som rendyrket venstreorienteret ideologi. Det betyder at tingets nuværende ældre kommunistiske mænd og revolutionære unge kvinder, måske vil blive suppleret af den terrordømte Ulrik Kohl, og nu melder den tidligere AFA-leder Pelle Dragsted sig også på banen.

Fra Information – Enhedslistens ’grå eminence’ går efter en plads i Folketinget.

“Når der bliver spurgt om, hvem som står bag Johanne Schmidt-Nielsen, lyder svaret ofte: Pelle Dragsted. Når den politiske ordfører giver interviews, når hun og Enhedslistens andre forhandlere kommer ud fra mødelokalerne eller partiet afholder pressemøder, så er han nemlig også tilstede. I udkanten af skaren af journalister. … Nu træder Pelle Dragsted imidlertid et skridt frem og stiller op til Folketinget for Enhedslisten. …

Som Pelle Dragsted sidder der, på et af Enhedslistens kontorer på Christiansborg, befinder han sig langt fra sit tidligere politiske liv. Både hvad angår politik og udseende.

I dag er Pelle Dragsted klædt i en mørkegrå jakke, samt sort cardigan og skjorte. Hvorimod han er maskeret – og med dæknavne – på mange af de billeder, som i flere år har ledsaget artikler på højreorienterede hjemmesider og blogs om hans fortid på den yderste venstrefløj. …

Efter at været startet i Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) blev Pelle Dragsted nemlig som 17-årig, i 1992, medlem af Antifascistisk Aktion (AFA). Et medlemskab som i de følgende år flere gange førte til, at han blev anholdt af politiet. I 1994 var han med i en bus, fyldt med køller og andre våben, på vej mod Jonni Hansens hjem i Greve. I 1998 blev han dømt for hærværk mod Sandholmlejren. Og i 1999 var han blandt den gruppe, som den danske nazileder, Jonni Hansen, påkørte, da de var igang med at save hans plankeværk i stykker med en motorsav.

I takt med Pelle Dragsteds tiltagende indflydelse i Enhedslisten er dette medlemskab og af andre organisationer som Globale Rødder, dog efterhånden ved at blive kendt i en bredere offentlighed.

»Frontfigur i voldsgruppe« og »Johannes højre hånd i Libyen på Gaddafis regning« har været nogle af overskrifterne, i henholdsvis BT og Ekstra Bladet, mens Weekendavisen har kaldt Pelle Dragsted »den revolutionære socialismes grå eminence« og personificeringen på, hvor langt Enhedslisten egentlig har bevæget sig væk fra alt det revolutionære.

[...]

Selv om Pelle Dragsted understreger, at Enhedslistens »fornyelse« – modsat SF og Socialdemokraternes – aldrig har måttet være et kodeord for en højredrejning, så er det i visse tilfælde blevet opfattet sådan på partiets venstrefløj. …

I stedet ventes Pelle Dragsted at blive højt placeret ved den kom-mende urafstemning i partiafdelingerne. Eller i hvert fald så højt på kandidatlisten, at han er sikker på en plads i Folketinget (da Pelle Dragsted senest stillede op ved Enhedslistens urafstemning i henholdsvis 2008 og 2009 blev han begge år nummer ni).

Johanne Schmidt-Nielsen tøver ikke med at anbefale sin mangeårige samarbejdspartner på Christiansborg.

»Jeg mener, at Pelle i den grad vil kunne bidrage til vores folketingsgruppe med noget af det, som jeg synes, han er rigtig god til: Nemlig at udfordre højrefløjen på den ideologiske…,« siger den politiske ordfører.”

(Pelle Dragsted som anonym talsmand for Antifascistisk Aktion; Dem der ikke hopper, 2002)

“Der findes en del meget fantasifulde konspirationsteorier om Pelle Dragsted på diverse højreekstremistiske hjemmesider og blogs. De fleste informationer på disse sider er ren fantasi.” (Pelledragsted.dk, 2012)

“… han er maskeret – og med dæknavne – på mange af de billeder, som i flere år har ledsaget artikler på højreorienterede hjemmesider og blogs om hans fortid på den yderste venstrefløj.” (Dagbladet Information Pelle Dragsted, 2013)