24. august 2016

Tom Jensen blotlægger Enhedslistens kommunistiske basis: Uligheden skal væk, alle skal være fattige…

“… nævn altid, at de er nynazister.”, skrev David Trads forleden om Danskernes Parti, og brugte således partiformandens fortid til at angribe hans nuværende parti, der vel retteligt er et moderne nationalistisk parti. Der er ingen drømme om Auschwitz-Birkenau i partiprogrammet, men en masse om danskernes hævdvundne fortrinsret til Danmark. 17-årige Daniel Carlsen meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, og ud igen tre år senere. Det ville være rimeligt, at medierne konfronterede partilederen med fortiden, men det foregår desværre altid på Trads’ etiket-niveau. Han er nynazist, fordi han har været medlem af et nationalsocialistisk parti.

Det giver faktisk mere mening, at kalde Enhedslisten for kommunistisk end Danskernes Parti for ‘nynazistisk’. Den etikette skal man dog være læser af nærværende blog, for at støde på. Enhedslisten er en fællesliste for tre kommunistiske partier, og intet i programskriftet indikerer, at de er blevet klogere af historien. Det drejer sig stadig om maksimalstaten.

Tom Jensen har skrevet en lang tekst om Pelle Dragsted og Pernille Skippers reaktion på en nylig CEPOS-udgivelse. Fra Berlingske – Da Pernille Skipper og Pelle Dragsted afslørede sig selv.

“I søndags bragte Berlingske en artikel som optakt til de kommende ugers skattereformforhandlinger. Den viste via en beregning fra Cepos noget opsigtsvækkende: De 10 procent rigeste danskere betaler i alt 214 milliarder kroner i skat, og det er 30 procent af de samlede skatteindbetalinger.

Nøjes man med at se på de berømte 1 procent rigeste, så bidrager de til de fælles kasser med 60 milliarder kroner svarende til 8,6 procent af det samlede beløb, der indkræves i skat. … Den virkelige bombe, den for denne verdens Pernille Skipper’e og Pelle Dragsted’ere så afslørende djævelske detalje, lå et anden sted. Den lå i udviklingen siden 2001. Lad mig kort citere fra artiklen:

”Top 1-procent’ har ifølge Cepos-beregningerne oplevet en reduceret skattebyrde siden 2001 som følge af flere skattereformer. Alligevel er de rigestes skatteandel vokset fra 7,4 pct. i 2001 til 8,6 pct. i dag. Det skyldes, at man sammenlagt har øget indkomsterne betragteligt. Den gennemsnitlige skatte- og afgiftsbetaling for en ‘Top 1-procent’-dansker er 1,4 millioner kr. En gennemsnitlig dansk lønmodtager betaler til sammenligning lige godt 150.000 kroner i skat om året.’

Læs gerne dette afsnit et par gange. Hvad står der her, hvis man går det minutiøst igennem?

Jo, der står:

at skattebyrden for de rigeste procentvis er blevet mindre siden 2001. Flere skattereformer har lettet eksempelvis topskatten.
at de rigeste ikke desto mindre bidrager med flere penge til de fælles velfærdskasser nu i forhold til 2001, også forholdsmæssigt i forhold til andre mindre velhavende danskere
årsagen til det er, at de er blevet temmelig meget mere velhavende. Uligheden er altså steget, og denne stigende ulighed er den direkte årsag til, at de rigeste nu bidrager med langt mere til den fælles velfærd, end de gjorde i 2001.
Der er altså sket det, at de mest velhavende både har fået mere til sig selv – og mere til samfundet. Kan det overhovedet være skønnere?

Det er nu, vi kommer til Pernille Skippers og Pelle Dragsteds selvafsløringer.

For som besyngere af en moderne velfærdsmytologi, hvor ulighed altid er af det onde, og hvor omfordeling af en given mængde velstand er svaret på alle problemer, så er ingen af de to parate til at skrive under på, at noget er skønt.

Der udvises ingen taknemmelighed over de mange milliarder mere, som er kommet ind i skatter til fælles velfærd, fordi de rigeste er blevet rigere. Tværtimod. Søndag og mandag lød det tværtimod igen fra Pernille Skipper som en optakt til Enhedslistens sommergruppemøde og samtidig en slet skjult trussel mod Mette Frederiksen: Uligheden er steget i de senere år, de rige er blevet rigere – på bekostning af de fattige og de svage. Derfor stiller partiet et slags ultimatum til Socialdemokratiet. Blandt andet skal skatterne for de rigeste danskere sættes op med 10 procent.

Hvilket sikkert for mange lyder forjættende; der er bare lige den detalje, at det ikke vil give meget mere til velfærd. Tværtimod. Den økonomiske aktivitet i samfundet ville blive mindre, hvis man satte skatterne op. Og så ville der blive skabt mindre velstand. Og dermed mindre at kræve skatter op af.

Vi har jo således netop konstateret, at man kan få de rigeste til at bidrage mere til velfærden ved at sætte skatten ned og tillade, at deres gennemsnitlige velstand stiger. Det er det, der er sket siden 2001. Enhedslisten vil nu gå den modsatte vej. Enhedslisten vil skabe mere lighed ved at strafbeskatte velstand.

Det vil de gøre, uagtet at de ikke vil få mere velfærd ud af det. For finansieringen af fremtidens velfærd kræver ikke mere lighed i verdens mest lige samfund. Tværtimod kræver finansieringen af fremtidens velfærd, som regnestykket 2001-16 viser det, en vis grad af ulighed i samfundet.

(Pelle Dragsted på Twitter, 22. august 2016)

Det er derfor man ‘giver’ skattelettelser ‘ned i foret’ til de rige, som Pelle Dragsted udtrykte det forleden på Facebook i forhold til diskussionen om topskattelettelser. Når man gør det, forudsætter man, at alle midler i samfundet tilhører de offentlige kasser, som så derefter deler ud af dem afhængig af den politiske vilje hertil. Som en slags lommepenge til de hårdtarbejdende undersåtter derude.

‘Øh ja, for de rigeste 1% har i samme periode tilegnet sig en betydelig større del af samfundets samlede velstand’, skrev Dragsted i aftes, et udsagn der blotlægger nogle karakteristika ved hans verdensbillede:

For det første, at han anser velstand for at tilhøre samfundet, hvorfor enhver øget velstand er noget, nogen ‘tilegner sig’, hvilket ifølge Den Danske Ordbog er et udtryk, der definerer det at ’skaffe sig, komme i besiddelse af eller få råderet over noget; gøre til ens eget ofte på en lyssky eller ulovlig måde’.

For det andet, at han anser ‘velstand’ for at være en konstant, der skal fordeles af. Velstand er ikke noget, man ved aktivitet og initiativ i det civile samfund kan skabe mere af i morgen, end der var i går. Når nogen er blevet rigere, er de blevet det på bekostning af andre. På bekostning af ’samfundets samlede velstand’, som de har ‘tilegnet sig en betydeligt større del af’.”



11. juli 2016

Che Guevara i Assens Havn, 10. juli 2016

Selvom Che Guevara var en stalinistisk massemorder, så har han stadig dedikerede fans.

(Assens Havn, 10. juli 2016; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


10. juli 2016

Professor emeritus: Enhedslisten er nationale socialister, men socialismen bør være internationalistisk

Ræverøde Claus Bryld kritiserer i Dagbladet Information Enhedslisten for med sin modstand mod EU, ikke at være internationale nok. Partiets modstand mod EU deles af Dansk Folkeparti, hvad for Bryld minder om “det tyske kommunistpartis lejlighedsvise alliance med nazisterne før Hitlers magtovertagelse”. Se eventuel tidligere post om den tyske Eiheitsliste anno 1933.

Professoralt læserbrev i Information, der ganske godt illustrere hvordan sunde færdrelandskærlige paroler i en venstreradikal optik er udtryk for farlig nationalisme – Enhedslistens nationale drejning er uspiselig for socialister.

“Hvad bunder Enhedslistens taktiske alliance med Dansk Folkeparti i? spørger Aksel Færk (29. juni). Han anfører selv, at Enhedslisten ikke længere er et ‘europæisk venstreorienteret parti. …’

Jeg er enig i denne påstand. Men Færk giver ikke noget svar på spørgsmålet om, hvad alliancen med DF egentlig bunder i.

For at forstå det, tror jeg, man må bruge en idéhistorisk tilgang. Svaret skal findes i den danske venstrefløjs binding til det nationale, som man første gang så med Socialdemokratiets ‘Danmark for Folket’-politik i 1930’erne.

… Fra slutningen af 1930’erne og forstærket efter 1941 slog DKP ind på en folkefrontslinje, som under besættelsen ligefrem blev til en ‘national front’, der gik ud på i samarbejde med borgerskabet at smide tyskerne ud af landet. I det lys var den nationale linje forståelig. … På mange måder holdt DKP dog siden fast ved det nationale – det kunne nu bruges mod f.eks. NATO – men kæden sprang for alvor af i 1971-72 under kampen om dansk medlemskab af EF. Her fremførte DKP rene nationalistiske paroler som ‘Her går grænsen!’ og andet af samme skuffe.

Mit svar på Færks spørgsmål er altså, at den bizarre holdning, Enhedslisten indtager til EU, med krav om udmeldelse, er en idémæssig arv fra den gamle arbejderbevægelse, især fra DKP. …

Brexit går hånd i hånd med den nye nationalisme og populisme. Og når man lytter til den danske debat, er der ikke den store forskel til, hvad Søren Søndergaard og Pernille Skipper fremfører. … Enhedslistens taktiske alliance med DF minder, sat på spidsen, om det tyske kommunistpartis lejlighedsvise alliance med nazisterne før Hitlers magtovertagelse…

Oploadet Kl. 10:03 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


11. juni 2016

Udenrigsminister K.B. Andersen efter Maos død (1976): Maos person og tankegang er ‘en inspiration’

I tirsdags kunne man i Huxi og Det Gode Gamle Folketinget på Radio24syv høre et samlet panel problematisere Pia Kjærsgaards deltagelse ved en indvielse af et fynsk Asa-tempel. Blandt de kritiske røster var Bertel Haarder, der i 2007, som kirkeminister, talte ved Nusrat Djahan Moskéens 40 års jubilæum.

Pia Kjærsgaard er formand for Folketinget, og deltog som ven af initiativtager Jimmy Lyngvild. Herunder et sammenklip fra 1976 med K.B. Andersen i hovedrollen, daværende socialdemokratisk udenrigsminister, senere formand for Folketinget. Mon Anker Jørgensens var enig.

K.B. Andersen, udenrigsminister: … den omstændighed, at hans indsats blev ydet uden nogen nævneværdig hjælp udefra. … Maos person og Maos tankegang og hans evne til at få den ud og hans evne til at inspirere, så betyder han, synes jeg, for enhver der er optaget af denne verdens nutid og fremtid, en inspiration.

(Udenrigsminister K.B. Hansen, 1976 via Hvornår var det nu det var?, 6. juni 2016)

Oploadet Kl. 19:54 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


23. maj 2016

Elevrådsformand vil have kommunistisk studenterhue: “det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt”

Jeg har aldrig citeret professor Margit Warburg for noget godt, og TV2.dk har da også fordrejet hendes ord. Selvom hun betragter fravalg af kristen symbolik, som et fravalg af Danmark, så mener hun samtidig også at det er en “fin lille symbolsk måde at inkludere folk på”.

Her lidt fra den årlige kokarde-historie i Jyllands-Posten, der til gengæld er skånselsløs overfor Langkær Gymnasiums elevrådsformand Jens Philip Yazdani – Studenter fravælger det traditionelle kors på huen

“Den klassiske hue til studenter og hf-studenter er ikke længere altid udstyret med et kors på rød baggrund. Siden slutningen af 1990’erne er flere og flere studenter begyndt at skifte korset ud med f.eks. en halvmåne, som er et symbol for islam. …

Margit Warburg, professor dr.phil. i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, undersøgte for nogle år siden studentertraditionerne, og hun bekræfter, at studenterhuen er blevet multireligiøs. …

‘Det er ikke et kristent kors, men et kors, der mere siger Danmark, end det siger Gud. Ikke desto mindre er der mange unge mennesker, der ser det som et kristent kors, og derfor ønsker noget andet. …,’ siger Margit Warburg…

(Uriasposten, 29. juni 2015)

På Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus er halvdelen af eleverne af anden etnisk herkomst end dansk, og elevrådsformand Jens Phillip Yazdani genkender fænomenet med, at nogen fravælger korset af religiøse årsager, f.eks. fordi de er muslimer. Det samme vil han gøre, når han næste år bliver student:

‘Jeg er ateist og tror ikke, at jeg vil have lyst til at gå rundt og bære et kors på min hue, fordi det ikke repræsenterer mig,’ siger Jens Phillip Yazdani, der har nogle venner, som vil vælge hammer og segl, ‘fordi de er røde’.

Hvad gør du selv?

‘Jeg tror faktisk også, at det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt.’



17. maj 2016

Enhedslisten fik sin sande socialisme – Venezuela fik regering per dekret, inflation, sult og fattigdom

Det er ikke nemt at være dansk kommunist efter Murens fald. Hverken Nordkorea eller Vietnam kan siges at et ideal til efterfølgelse, og kun DKP har maven til at dyrke Castros Cuba. Jagten på den sande socialisme fortsatte ikke desto mindre, og på et tidspunkt var Hugo Chavez’ Venezuela det politiske ideal. Han ledede en revolution inspireret af Fidel Castro, og blev kult på den yderste venstrefløj.

Da han gæstede Valbyhallen i 2009 var det foran 4000 tilhørere. “Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.”, lød det fra talerstolen. Chavez døde i 2013, og på daværende tidspunkt havde ‘Partido Socialista Unido de Venezuela’ mistet sin popularitet. Selvom landet har verdens største oliereserver, i en tid hvor oliepriserne steg, havde nationaliserende monopoler ødelagt økonomien.

Den af Chavez udpegede efterfølger blev Nicolás Maduro fik pæne ord fra Enhedslisten: “Vores solidaritet går til de progressive kræfter, der kæmper for at bevare Venezuelas demokrati.” Den nye leder har siden sin indsættelse, regeret per dekret i mere end halvdelen af tiden. Resten er historien.

(Politiet indsættes mod folket, Caracas, Venezuela, lørdag den 14. maj 2016; Foto: Zerohedge)

“Venezuela’s epic shortages are nothing new at this point. No diapers or car parts or aspirin — it’s all been well documented. But now the country is at risk of running out of money itself.

In a tale that highlights the chaos of unbridled inflation, Venezuela is scrambling to print new bills fast enough to keep up with the torrid pace of price increases. Most of the cash, like nearly everything else in the oil-exporting country, is imported. And with hard currency reserves sinking to critically low levels, the central bank is doling out payments so slowly to foreign providers that they are foregoing further business.
Venezuela, in other words, is now so broke that it may not have enough money to pay for its money.”
(Bloomberg, 27. april 2016)

[…]

“Ramón Muchacho, Mayor of Chacao in Caracas, said the streets of the capital of Venezuela are filled with people killing animals for food. Through Twitter, Muchacho reported that in Venezuela, it is a ‘painful reality’ that people ‘hunt cats, dogs and pigeons’ to ease their hunger. People are also reportedly gathering vegetables from the ground and trash to eat as well. …

The population’s desperation has begun to show, with looting and robberies for food increasing all the time. This Sunday, May 1, six Venezuelan military officials were arrested for stealing goats to ease their hunger, as there was no food at the Fort Manaure military base.

The week before, various regions of the country saw widespread looting of shopping malls, pharmacies, supermarkets and food trucks, all while people chanted ‘we are hungry.’ (Panampost.com, 4. maj 2016)

[…]

“On the morning of Wednesday, May 11, a crowd sacked the Maracay Wholesale Market in the central region of Venezuela. According to the testimonies of merchants, the endless food lines that Venezuelans have been enduring to do groceries could not be organized that day. … Then they started jumping over the gates.

‘They took milk, pasta, flour, oil, and milk powder. There were 5,000 people,’ one witness told Venezuela outlet El Estímulo.” (Panampost.com, 11. maj 2016)



14. maj 2016

3F Ungdom-formand: Vi skal lære af Lenin, og føre klassekamp mod ‘det kapitalistiske system’

TV2 News kunne her til aften fortælle, at Pernille Skipper ikke havde tænkt sig at ændre Enhedslistens kurs, og derfor blev årsmødet ukontroversielt. Der skal tilsyneladende mere end et ønske om kommunistiisk revolution til at skabe overskrifter. Kommunisme betragtes i dag som en eksotisk hensigtserklæring, selv i borgerlige medier. Intet at problematisere her.

Sådan er der så meget. Vi skriver 2016, og formanden for 3F Ungdom hedder Emil Olsen. Han er aktiv i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og vil have revolutionen tilbage til fagbevægelsen. Lenin er tilsyneladende genopstået som aalborgensisk murersvend. Kommentar fra fantasten på Modkraft.dk (Formand for 3F Ungdom: Fagforeninger undsiger sig arbejderklassen, 5. maj 2016)

“… de historiske erfaringer viser også med al tydelighed, at fagforeningernes og arbejderklassens største sejre er opnået, når fagforeningerne i deres økonomiske kamp vejledes af en klar orientering mod klassekampens endelige mål, imod de internationaliserede kapitalkræfter og imod deres håndlangere i fagbevægelsen. …

For det første er det det selvbedraget, som er blevet skabt hos masserne. For man har fuldstændig underlagt sig kapitalistisk udbytning af hinanden som en sandhed om, at det er den eneste og bedste måde et samfund skal være på.

For det andet er det detronisering af ærefulde frontkæmpere, hvor man for eksempel underkender Marx, Engels og Lenins enorme betydning for arbejderklassens historie – og nærmest nægter at de har haft en rolle.

Arbejderbevægelsens grundlæggende mål vil og har altid været at afskaffe udbytningen af mennesket – altså at arbejde for et grundlæggende andet samfund hvor alle arbejderes behov er dækket. Bedre kendt som socialisme. …

Isoleret fra klassekampen kan fagforeningerne gennem de arbejdende masser kun bidrage til udvikling af en snæversynet økonomisk tankegang, der så naturligvis er underlagt den borgerlige ideologi. For der forlanges kun forbedringer for arbejderklassen inden for det kapitalistiske system…

Sådanne forbedringer kan siddende regeringer fjerne med et pennestrøg. Derfor pegede arbejderklassens pionerer Marx og Engels på nødvendigheden af at, ‘arbejdene ikke bare kæmper mod det kapitalistiske systems resultater, men samtidig også mod det kapitalistiske system.’

Marx og Engels fremhævede fagforeningernes rolle som en ‘organiseret magt, der arbejder for at omstøde selve det kapitalistiske system.’

(3F-repræsentanten Emil Olsen møder den Fatah-kontrollerede fagbevægelse i Nablus, 2014)<7p>

Oploadet Kl. 19:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


13. maj 2016

Kommunistisk sanger vil ikke associeres med ‘kvalmende’ DF-nationalisme’: Bor selv på idylliske Ærø

Da Dansk Folkeparti i 2008 lancerede kampagnen ‘Giv os Danmark tilbage’, var det et problem, fordi en venstreorienteret sangerinde havde haft et hit med ‘Gi mig Danmark tilbage’.

Denne gang hedder kampagnen ‘Vi voksne kan også være bange’, og efter BT havde kritiseret kampagnens dårlige billedbehandling, var det i dag konkurrentens tur.

Det hører med til historien, at Bjarne Jes Hansen var et ikon for revolutionen der aldrig kom, og i en årrække var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Sideløbende var han ansat af Danmarks Radio, og efter et langt liv for grænseløs socialisme har han i dag bosat sig på monokulturelle Ærø.

Fra Ekstra Bladet – ‘Vi voksne kan også være bange’-sanger føler sig misbrugt af DF.

“I Dansk Folkepartis stort anlagte kampagne der netop nu luftes på togstationer og busstoppesteder bruges sætningen ‘Der er så meget, vi skal passe på’, sammen med et billede af hundeglad storfamilie i kulørt tøj.

Sætningen er stort set identisk med en sætning fra omkvædet, der optræder i en af 1970’ernes mest kendte børnesange ‘Vi voksne kan også være bange’.

I børnesangen, hvor en mildest talt ængstelig voksen forsøger at forklare sine bekymringer vedrørende blandt andet atomkraftværker, trafik og fabrikker på en måde, så børn kan forstå det, lyder en linje i omkvædet: ‘Der er så meget, man skal passe på’. …

Manden bag 70’er-hittet hedder Bjarne Jes Hansen. … og han er bestemt ikke begejstret for at blive brugt i Dansk Folkeparti-sammenhæng.

– Det grænser til det kvalmende. Jeg er ikke blevet spurgt, og hvis jeg var blevet spurgt, ville svaret have været et klart nej, siger Bjarne Jes Hansen til Ekstra Bladet…

– Titlen på pladen, hvor sangen stammer fra, er ‘Dig og mig og alle os’, og står for præcis alt det modsatte af den nationalisme, som Dansk Folkeparti repræsenterer, siger den utilfredse sanger.

(Udsigten fra anti-nationalistens Ærø-ejendom)



12. maj 2016

Redox: Kim Møller agiterer ikke for vold, ‘militant modstand’ er ikke nødvendigvis “vejen frem. Men…”

Den socialistiske revolution kommer ikke af sig selv, kan man læse i seneste udgave af Solidaritet, der i sine vedtægter pointerer, at magasinet skal gøde jorden for en revolution der kan bane vejen for “kommunismen i ordets oprindelige betydning”. Solidaritet har tråde til Venstresocialisterne, og flere redaktionsmedlemmer er dømt efter straffelovens § 114b. For at have støttet marxistiske terrororganisationer økonomisk.

I denne ideologiske kontekst, virker det naturligt, at seneste nummer inkluderer et fire sider langt interview med Andreas Rasmussen og Simon Bünger fra Researchkollektivet Redox. Førstnævnte blev under den store retssag mod Redox betegnet som den ubestridte leder af erklærede militante Antifascistisk Aktion, omend politiet opgav at sigte ham efter § 114f, den milde terrorparagraf. Sidstnævnte er fotograf og redaktør for den halv-anonyme gruppe.

Interviewet kommer online på Yumpu, men kan allerede nu læses på Modkraft.dk.

“Andreas: Bevægelsens primære samlingssted på nettet er Uriasposten, der har været den største blog på den yderste højrefløj og en af de største blogs i Danmark overhovedet siden 2003. Og så er der Snaphanen, der også har eksisteret i siden 2004. De har begge sindssygt mange læsere.

Uriasposten er drevet af en fyr, der hedder Kim Møller. Han betragter sig selv som Dansk Folkeparti plus tyve procent. Han er nationalkonservativ. For konservativ for Dansk Folkeparti og for national for De Konservative, som han selv siger. Han har aldrig agiteret for vold, og han har aldrig talt om racer. Han er ikke biologisk racist, nærmere det, vi vil kalde kulturracist.

Andreas: Bevægelsen står generelt stærkt i den danske offentlighed. I læserbreve, klummer, Deadline på DR2 og så videre. Mange af de her bloggere og debattører som David Gress, Michael Jalving, Kasper Støvring, Morten Uhrskov og Søren Hviid Pedersen, de er velformulerede og intelligente, og de bliver oplevet som legitime debattører på linje med alle mulige andre. Men deres holdninger er jo ganske rabiate. …

Simon: I modsætning til Dansk Folkeparti, så er den nationalkonservative bevægelse ikke populister. Den repræsenterer en vigtig strømning inden for partiet, som er vokset ud af Tidehverv og Den Danske Forening. Det, som de først og fremmest kan samles om, det er at være antimuslimsk og indvandrerfjendsk. Det er i hvert fald mest det, der kommer til udtryk. Men det er også hævdelse af traditionelle familieformer, økonomisk omfordeling m.m. Det er en klassisk mandschauvinistisk og autoritær strømning. …

Andreas: En stor del af Dansk Folkepartis vælgere er gamle socialdemokrater… Men folkene omkring Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet trækker i den modsatte retning. De er liberale og meget lidt orienteret omkring velfærdsstaten. Uriasposten er ikke bange for at kalde arbejdsløse for klynkerøve, og der er også forbindelser til dele af miljøet omkring Liberal Alliance.

Modsat Dansk Folkeparti går den nationalkonservative bevægelse overhovedet ikke op i bedre forhold for pensionister, og de er også ligeglade med dyrevelfærd og flere andre af DF’s mærkesager. Det handler om islam og så en række traditionelle konservative mærkesager. Modstanden mod indvandrere, flygtninge, muslimer er uden tvivl deres vigtigste sag.

(‘Antimuslimerne’ af Jeppe Rohde, Solidaritet, 2016/1, s. 5-8)

Andreas: I Redox har vi hidtil først og fremmest beskæftiget os med folk, der har udgjort en trussel på gadeplan, men her er nogen, som pludseligt er begyndt at udgøre en politisk trussel. … Det er svært at sige, hvad det kan blive til, men det er helt klart bekymrende.

Simon: Det er vigtigt, at venstrefløjen begynder at diskutere, hvordan man kan svække den nationalkonservative bevægelse. Jeg tror ikke nødvendigvis, at militant modstand er vejen frem. Men nu er vi jo først og fremmest en dokumentationsgruppe, og vi vil nødigt dømme, hvad der er den bedste strategi imod dem. Det må være op til den øvrige venstrefløj.

Andreas: Til at starte med, er det jo vigtigt at vide, hvad vi overhovedet har med at gøre. Både omfanget af bevægelsen og deres holdninger. Venstrefløjen bliver nødt til at forstå, at det her er noget kvalitativt anderledes end, hvad vi har set fx, da Dansk Front voksede op. Det er en anden type bevægelse, men den er politisk livsfarlig for venstrefløjen.”



2. maj 2016

Berlingske hylder venstreradikalt topnavn til kommunistisk 1. maj: Racisme er vores største problem

En svensk venstreradikal skal spille til Rød 1. maj, Kommunistisk Partis officielle 1. maj-arrangement i København, og minsanten om ikke borgerlige Berlingske vælger at lave et hyldest-portræt af fantasten. Jeg forstår det ikke.

Fra Berlingske – ‘I Sverige er racisme blevet normalt, og det skræmmer mig ad helvede til’

“Fredrik Boltes kaster med glæde sit 150 kg tunge korpus ud blandt publikum eller narrer en indvandringskritisk politiker til at synge en nazistisk propaganda-sang live i radioen. 1. maj spiller han i Fælledparken med sit politiske band Partiet …

For Fredrik Boltes er definitionen på god politisk musik, at det rammer noget i ham og sætter ord på hans tanker og følelser. Når følelser, musik og politik mødes, forstærker det hinanden og skaber en gnist, som kan tænde et bål i ham, forklarer han. …

Partiet skyder sin danmarksturné i gang til Rød 1. Maj i Fælledparken, og efterfølgende kan bandet opleves rundt omkring i landet i løbet af foråret. Fredrik Boltes glæder sig over at kunne vise respekt for de socialistiske partier ved at støtte Arbejdernes Kampdag. …

‘Der er mange frygtelige problematikker i verden, men de fleste bliver en lille smule bedre hele tiden. Derfor er racisme vores største problem. I Sverige er racisme blevet mere og mere normalt, og det skræmmer mig ad helvede til, hvis jeg skal være helt ærlig. …,’ siger Fredrik Boltes.”

(Fredrik Boltes, forsanger i ‘Partiet’)

“Mit mål var at vise, hvor mange ligheder, der er mellem måden, nazisterne brugte propaganda på under krigen, og måden Sverigedemokraterna bruger propaganda i dag. De skaber frygt. Folk købte det under Anden Verdenskrig, og folk køber det igen i dag.” (Fredrik Boltes)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper