21. april 2017

Recep Erdogan på direkte tv: Europarådets valgobservatør Nikolaj Villumsen støtter terroristerne i PKK

Det er nemt at føle sympati for en dansk valgobservatør, når kritikken kommer fra en mand som Recep Erdogan, men han har desværre en pointe. Nikolaj Villumsen var som ung kommunist med til at grundlægge Socialistisk Ungdomsfront, der i lighed med terrororganisationen PKK kæmper for en socialistisk statsdannelse. En statsdannelse, der næppe vil være mindre autoritær end Erdogans Tyrkiet.

Støtter man kurdernes ret til selvbestemmelse, uden samtidig at undsige PKK, støtter man også lejlighedsvise terrorangreb i Tyrkiet. Villumsen kæmper for Kurdistan, ikke fordi han bifalder suveræne nationalstater, men fordi proletariatets diktatur rent praktisk ikke kan være grænseløs.

Fra TV2 Online – Erdogan anklager dansk politiker: Han taler til terrorister

“- Han holder en tale for disse forbrydere. Han er dansk parlamentsmedlem.

Sådan siger Tyrkiets præsident Erdogan om Enhedslistens medlem af Folketinget Nikolaj Villumsen. For åben skærm. Mens præsidenten udpeger Villumsen på et billede. Terroristerne han refererer til er kurdiske PKK. …

Billedet fra interviewet stammer fra en demonstration i 2014 i København, hvor Nikolaj Villumsen talte til fordel for YPG og imod Tyrkiet. Flaget, som Erdogan peger på, er det kurdiske flag. …

I 2015 samlede Enhedslisten på sit årsmøde 65.247 kroner ind til YPG via partiet PYD.
YPG forsvarer de kurdiske områder i Syrien mod Islamisk Stat og det syriske regime.

YPG betragtes af Tyrkiet som en terrororganisation…”

(Erdogan udpeger valgobservatør Nikolaj Villumsen som PKK-sympatisør, 19. april 2017: Foto: Youtube)

“The organization initially presented itself as part of the worldwide communist revolution. Its aims and objectives have evolved over time towards the goal of national autonomy, and Democratic Confederalism.” (PKK, Wikipedia)

“Reel socialisme kan ikke skaffes ved, at man bare forsøger at skabe sig et flertal i et parlament og derved tro, man kan nedstemme borgerskabet og langsomt erstatte kapitalisme med socialisme. … SUF gør sig ingen idealer om, at man kan løse problemer inden for nationalstaten. Vi ser os som en del af en global bevægelse. … Vi er internationalister i alt, hvad vi gør. … På samme måde som nationalstaten Danmark ikke var værd at forsvare indtil skabelsen af velfærdssamfundet.” (Nikolaj Villumsen, 2007)

Oploadet Kl. 15:02 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


15. april 2017

Humanistisk Konfirmation: “Målet er at konfirmere, altså bekræfte… deres humanistiske livssyn.”

Den vestlige civilisation er i opbrud, ikke blot på grund af ydre omstændigheder. Først kom ‘Nonfirmation’, og nu går de mest selvhadske så hele vejen: Humanistisk Konfirmation. Laura er lige blevet 14 år, og har tilsyneladende fået den opfattelse at de kommunistiske revolutionære i Socialistisk Ungdomsfront kæmper for humanisme og menneskerettigheder. Indoktrineringen sætter desværre tidligt ind.

En historie fra DR Online – Suppe, steg og poetry-slam? Flere unge bliver ‘konfirmeret’ uden Gud.

“Mens kommende konfirmander over hele landet lægger den sidste hånd på forberedelserne med kirke og præst, har en lille gruppe unge forberedt sig på en noget anderledes type konfirmation.

De har været på hyttetur med foreningen Humanistisk Samfund, hvor de har lært om emner som menneskerettigheder, ligestilling og seksualitet.

Målet er at konfirmere, altså bekræfte – ikke deres kristne tro – men deres humanistiske livssyn.

Et livssyn, der primært handler om at behandle hinanden ordentligt, forklarer 14-årige Laura Rodriguez-Kusk fra Aarhus, kommende humanistisk konfirmand.

– Humanisme betyder, at man ikke forskelsbehandler, men respekterer hinanden som de mennesker, man er. Og at man ikke ser ned på hinanden, forklarer hun.”

(Enhedslisten.dk, 1. januar 2017: Mød Laura Celina Rodriguez-Kusk)

“Jeg glæder mig ret meget til at diskutere flygtninge og topskat. Jeg håber, jeg kommer til at sparke røv…” (Laura Rodriguez-Kusk på Enhedslisten.dk, 1. januar 2017)

Oploadet Kl. 09:21 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


2. april 2017

Paris, Vesteuropas Beirut

I næste måned tager jeg en forlænget weekend i Paris med den mindste af drengene, og selvom han tænker mest på Disneyland Paris, så skal vi selvfølgelig se byens mange historiske sites. Det vil formentligt være muligt at gøre det samme om tyve år, lidt som det i dag stadig er muligt at holde ferie i Beirut – der indtil borgerkrigen i 1975 blev kaldt for ‘Mellemøstens Paris’. Le Pen eller ikke Le Pen, alt indikerer, at Paris bliver Vesteuropas Beirut.

Fra den danske udgave af Gatestone. Guy Millière om – Frankrigs dødsspiral

“Den 2. februar 2017: En ‘no-go zone’ i Paris’ østlige forstæder. Politibetjente på patrulje hører skrig. De beslutter sig for at undersøge det. Mens de er på stedet, fornærmer en ung mand dem. De beslutter at arrestere ham. Han slår dem. Et slagsmål begynder. Han anklager en politibetjent for at have voldtaget ham med en politistav. En politiundersøgelse fastslår hurtigt, at den unge mand ikke blev voldtaget. Men det er for sent; en giftig proces er begyndt.

Uden at afvente yderligere afklaring siger den franske indenrigsminister, at politibetjentene har ‘opført sig dårligt’. Han tilføjer, at ‘politiets dårlige opførsel skal fordømmes’. Frankrigs præsident François Hollande tager til hospitalet for at vise den unge mand sin opbakning. Præsidenten siger, at han har opført sig ‘værdigt og ansvarligt’. Dagen efter bliver der stablet en demonstration på benene rettet mod politiet. Demonstrationen udvikler sig til uroligheder.

Urolighederne fortsætter i mere end to uger. De berører over 20 byer i hele landet. De spreder sig til centrum af Paris. Der bliver sat ild til snesevis af biler. Forretninger og restauranter bliver plyndret. Offentlige bygninger og politistationer angribes.

Politiet får besked på ikke at gribe ind. De gør, hvad de får besked på. Der foretages kun få arrestationer.

Langsomt vender rolige forhold tilbage, men urolighederne kan let blusse op igen. Frankrig er et land prisgivet omfattende opstande. De kan eksplodere nårsomhelst, hvorsomhelst. De franske ledere ved det og søger tilflugt i fejhed.

(Præsident François Hollande besøger ‘Theo’ på hospitalet, 7. februar 2017; Se evt. Uriasposten)

Trotskistiske militante skabte i 1984 bevægelsen SOS Racisme og begyndte at definere enhver kritik af indvandringen som ‘racistisk’. Større venstreorienterede partier støttede SOS Racisme. De tænkte tilsyneladende, at hvis de anklagede deres politiske modstandere for racisme, kunne de få de ‘nye borgeres’ stemmer. … SOS Racisme betegnede med det samme enhver, der talte om islamisk fare, som ‘islamofobe racister’.

Den kommunistiske politiker Jean-Claude Gayssot indgav i 1990 et lovforslag, der blev vedtaget. Det fastsatte, at ‘enhver diskrimination på baggrund af etnicitet, nationalitet, race eller religion er forbudt’. Loven er siden da blevet brugt til at kriminalisere enhver kritik at arabisk eller afrikansk lovovertrædelse, kritisk stillingtagen til indvandring fra den muslimske verden og enhver negativ analyse af islam. Mange skribenter er blevet idømt bøder…

Oploadet Kl. 09:01 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


27. marts 2017

Enhedslisten-politiker vil ikke have fælles Facebook-venner med Jeppe Juhl, DF/LA/NB-vælgere…

Torsdag angreb Dagbladet Information Jeppe Juhls 24nyt.dk, og fredag aften var han gæst i Deadline på DR2, med nogenlunde samme dagsorden.

Jeppe Juhl er kendt i det danske bridgemiljø, hvor en Mogens Rerup også er aktiv. Til det kommende kommunevalg kandiderer han for Enhedslisten, og hvis han ønsker at debattere politik i Haderslev Byråd, så har han en mere Stasi-agtig stil i det private.

“Jeppe Juhl … hvis nogen af dem som jeg er venner med på FB også er venner med omtalte Jeppe og vel og mærke finder ham sympatisk, vil de så ikke snarest slette mig som ven på FB – tak”

“Mange af mine bekendte privat ligger til højre for midten, men igen af dem stemmer på LA, DF, Nye Borgerlige og ingen der bakker op om Wilders, Le pen og de moderne fascister, og gør man det – med undskyldningen at de bekæmper Islam, så vil jeg ikek have noget med dem at gøre.”

“… Jeg er rystet over, at en ansat i Dansk Bridgeforbunds sekretariat kan sige om manden, ‘at jeg rigtig godt kan lide ham’. Bridge havde jo tidligere en klar tendens af overklasse og højrefløj, hvilket jeg troede, at vi var kommet af med. Er glad for at min tilknytning til bridge, er blevet mindre og mindre.” (Mogens Rerup)

“Hvis man ikke tager kraftigt afstand fra hans slags, så laver man samme fejl, som man lavede i 1930’erne…”

“… nogen forsvarede jo også Hitler ved at sige, at han var god mod dyr.”

(Mogens Rerup på Facebook, 25. marts 2017)>

“Hej Mogens Rerup , jeg er ræverød , gammelkommunist, men du har ikke fattet konceptet IMHO , nu sletter jeg dig , håber du får held med dine projekter, Jeppes holdninger til trods, så lytter han på andre, derfor er det dig ‘ryger’ kh kello” (Kjeld H.)

“tja Mogens Rerup jeg er venner med jer begge. jeg deler ikke Jeppe Samuel Cholewa Juhl politiske synspunkter, men jeg kan rigtig godt lide ham. så du ryger.” (Charlotte Aa.)

Hej Mogens. I er begge på min venneliste, og jeg må indrømme jeg finder din udmelding mere usympatisk end det jeg har hørt fra Jeppe. Minder mig lidt om teenager tøser og deres adfærd. Jeg tror ikke nogen kan få mig til at slette andre, men hvis den viden er nok for dig, så slet mig gerne fra din venneliste” (Thorvald Aa.)

“Vi lever heldigvis i et land hvor man kan have forskellige meninger og stadig være gode venner. Nemt valg for mig” (Mette Sand)

“1: jeg sympatisere ikke med dine politiske holdninger
2: Jeg sympatiserer ikke med Jeppes politiske holdninger
3: Du skal ikke dikterer hvem jeg skal være ven med på FB
Fjern mig venligst som ven.” (Lars D.)

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


21. marts 2017

Arbejdskritiske venstreradikale på Radio24syv: Tror ikke på ‘parlamentarisme’, vil ‘afvikle’ lønarbejde

Når jeg en sjælden gang hører P1, så går der typisk ikke længe før der henkastet bruges begreber som ‘kapitalisme’ og ‘neo-liberalisme’. Af samme årsag hører jeg stort set kun Radio24syv i bilen, selvom der ikke altid er den store forskel rent ideologisk.

Torsdag i sidste uge kom jeg ind i ‘Mikrofonholder’, og hørte her lidt af feministens Miriam Wistreich lange samtale med den tidligere Modkraft-blogger Eskil Andreas Halberg, der har forfattet en bog, som problematiserer kapitalismen, og den bagvedliggende protestantiske arbejderetik.

Feministen, der kaldte sig selv kunstner, problematiserede at kunstnere generelt ikke tjente nok, og pointerede at feministisk metode kunne bruges på samfundet som helhed. Eskil Andreas Halberg henviste til marxistisk filosofi, og brugte mange ord på at forklare at moderne arbejderkamp reelt var en kamp for selvvalgt arbejdsløshed. Han troede ikke på ‘parlamentarisme’, og sådan har jeg det efterhånden også med medielicens.

Herunder nogle tilfældige smagsprøver.

Eskil Andreas Halberg: … arbejde ligesom på en måde koloniserer flere og flere dele af vores liv, såh, lønarbejdet det fortrænger andre måder at være til på. Og for at få et lønarbejde, så skal man opføre sig på en bestemt måde, kan man sige. Der er nogle bestemte krav man skal opfylde for at have lønarbejde… dominerer andre dele af vores liv, og derfor mener jeg at vi skal afvikle det i fællesskab.

Miriam Wistreich: … friheden ligger i ikke at være bundet af arbejde, og de funktioner der ligger i arbejde. Min drøm er at man får penge for at gøre et man oplever, er sit arbejde, for jeg kommer nemlig fra en branche hvor det virkeligt ikke er tilfældet.

Eskil Andreas Halberg: Min strategi er, at jeg arbejder ikke så meget, jeg er cirka på halv tid ik’. Og det gør jeg blandt andet, så jeg kan, hvad ved jeg, organisere mig politisk. Det har jeg altid været på forskellig leder og kanter. … kulturarbejderne er ligesom spydspidsen…

Eskil Andreas Halberg: … jeg har ikke nogen stor fidus til fagbevægelsen, for eksempel, heller ikke parlamentarisme, så det er jeg ikke så interesseret i. Venskaber er den bedste måde at organisere sig politisk. … I min egen praksis med at trække mig ud af lønarbejde…

Miriam Wistreich: Jeg kommer til at tænke på, hvad med de der ikke kollektivt indstillede, ikke-venstreorienterede lyttere, som sidder derude og tænker – ‘Jesus, hvad – det gider jeg da ikke’. … Nu sidder vi jo og drømmer…

Miriam Wistreich: En af de ting der har skubbet mig, til at interessere mig for det her, det er at der i løbet af de sidste par år, har været en del nedskæringer i kulturpuljer, og det betyder jo at der er færre penge – altså der var ikke nok penge før, og nu er der endnu mindre. … I det arbejdsmarked jeg navigerer i lige nu, i kulturbranchen, der kan jeg simpelthen ikke se, hvordan jeg nogensinde skal kunne leve af det jeg rigtig gerne vil lave. Det kan godt være det lyder forkælet – at jeg så skal tage jobs som alle andre, men det kommer jeg jo nok til ik’.

Eskil Andreas Halberg: I slutningen af min bog prøver jeg at lave lidt, det er helt klart den svage ende af min bog. Sådan er det altid med sådan nogle små kommunistpamfletter som min. Alle læsere, de læser og læser, og tænker så ‘hvad skal vi gøre, det må stå til sidst’. Og så er der et lille tørt kapitel til sidst, hvor der ikke rigtigt er en opskrift på hvordan man skal leve.

Eskil Andreas Halberg: Man løser ikke problemet ved at sige, at man vil have penge for den kunst man laver, for så gør man sin billedkunst til arbejde, og så trækker man sin kunstpraksis ind i kapitalismen, i stedet for at få den til at distancere sig fra det.

(Collage: Eskil Andreas Halberg, venstreradikal forfatter)



16. marts 2017

DR skønmaler venstreradikalt firma, hylder AFA-grundlægger: “… arrangerede kulturbegivenheder”

I aften sender DR1 andet afsnit af dokumentar-serien ‘Frihed, lighed & Tømmerlus’ omhandlende Logik & Co., som jeg utallige gange har skrevet om her på siden. Første afsnit var en feelgood-fortælling i overdrive, hvor aktivister fra den yderste venstrefløj præsenteres som gode og rare mennesker, der kæmper for en bedre verden.

På intet tidspunkt i de 28 minutter sættes der ideologi på de ledende aktørers baggrund, med undtagelse af byggeleder Esben (efternavn) der henkastet fortæller, at han kommer fra ‘et aktivistisk miljø’, og har været inde over Ungdomshuset.

(Collage: Esben Olsen, byggeleder, Logik & Co.)

“Overskuddet går til fællesskabet, og andre der gør noget godt”, speakes det i introduktionen, men intet om hvad det betyder i praksis. At Logik & Co. eksempelvis brugte deres overskud på at forskanse Ungdomshuset på Jagtvej 69 med ‘jernplader’ kort før rydningen i 2007. At det gode de gør, inkluderer samarbejde med venstreradikale dækorganisationer såsom ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

I udsendelsen ses flere kendte venstreekstremister, herunder Martin Sundbøll (BZ-veteran) og byggeleder Kristian Munk. Sidstnævnte fik i 2002 tre års fængsel for to brandattentater i regi af venstreradikale Homoaktion, der begik “brandattentater mod to af Udlændingestyrelsens ledende medarbejdere i protest mod udvisningen af en iransk homoseksuel”.

(Collage: Kristian Munk, byggeleder, Logik & Co.)

Opkoget på DR.dk opridser fint dokumentarens ukritiske vinkel. I en faktaboks fortælles det om Balder Bergman Johansen, at han var en del af ‘miljøet omkring BZ-brigaden, hvor han blandt andet arrangerede kulturbegivenheder og deltog i ombygningen af flere ungdomshuse’.

(Collage: Balder Bergman Johansen, byggeleder, Logik & Co.)

‘Arrangerede kulturbegivenheder’ er en smuk eufemisme, når selvsamme Balder var med til at stifte erklærede militante Antifascistisk Aktion, har været til at overfalde politiske modstandere, og i miljøet gik under navnet ‘Generalen’, da han jf. BT dirigerede ‘hemmelige tæskehold’. Kamptræningen foregik i spillestedet Den Grå Hal på Christinia, hvor de fungerede som vagter, og pengene blev – og jeg citerer: “… kanaliseret videre til AFAs arbejde”.

I den officielle omtale på DR.dk, fortæller programchef Søren Bo Hansen, at ‘intentionen’ ikke bare er at ‘rose byggefirmaet’, men også at ’skubbe til danskernes holdninger’. Han kom til DR i 1999, et par måneder før Balder Bergman Johansen samme med seks andre Ungdomhus-ekstremister afbrød TV-avisen. Licensfinansieret holdningsmassage.

(Balder Bergman Johansen og seks kampfæller afbryder TV-avisen, 17. juni 1999)

Fra hyldestartiklen på DR.dk – Balder giver de fortabte en chance: Man skal altid gå tilbage til en fuser.

LOGIK & CO. er et byggefirma, hvor social ansvarlighed fylder meget.

– Det handler om, at vi som mennesker ikke altid skal på, at et system reagerer, men at vi også selv tager ansvar for at sige: er der en ved siden af dig, der trænger til en hånd, så giv dem en hånd, fortæller Balder Johansen, daglig leder i LOGIK & CO. …

– Vi har en mulighed for at tilbyde folk noget arbejde eller en læreplads. Vi kan gå ud og vælge en helt masse store og stærke hvide mænd – det er normalt i byggebranchen, men det gør vi ikke, fortæller Balder Johansen…

[…]

Man kan måske godt få tanken, om det virkelig kan betale sig at investere så meget tid på at hjælpe og opdrage ansatte og lærlinge, men det er der ingen tvivl om ifølge Balder Johansen…

Mød en gruppe håndværkere, der ikke er ligesom alle de andre. … Det at give chancer og hjælpe andre vil fortsætte med at have en stor betydning i værdigrundlaget hos LOGIK & CO.



3. marts 2017

Amnesty International guider venstreradikale: ‘Sådan håndterer du tåregas’, “Gasmaske er bedst…”

Når nu Radioavisen kunne bruge sytten gange anholdte Erik Storrud til at problematisere politiets ageren, så siger det sig selv, at den yderste venstrefløj ikke har problemer med at få taletid i medierne. Her til morgen gav Radio24syv taletid til Henrik Wiegman og Jeanette Perlt fra DKP-forgreningen ‘Forældre mod politibrutalitet’, der betragtede ransagningen af Dortheavej som værende udtryk for magtmisbrug. Et citat der illustrerer niveauet.

“Det kan så godt være… at de har kørt rundt med kasser med ting (kasteskyts, Kim) i, som de har tænkt sig – og det er muligvis, at det er sådan, og hvis de har gjort det, så kan man jo sige, at det ikke er sikkert at de har til sinds at bruge det, uden at de har følt sig provokeret til det. … Hvis man ikke bliver presset til det, så er det jo ikke sikkert…” (Jeanette Perlt, 3. marts 2017)

Amnesty International har et bedre navn end ‘Forældre mod politibrutalitet’ og et større budget, men ideologisk er der ikke den store forskel. En historie fra TV2 Online – Amnesty-guide udløser vrede: – Det er vanvittigt

– Gasmaske er bedst – alternativt svømmebriller og vådt tørklæde over næse og mund.

Sådan lyder en af vejledningerne afsnittet ‘Sådan håndterer du tåregas’ i et opslag på en side i det seneste nummer af menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals medlemsblad, som nu vækker forargelse blandt de politiske partiers retsordførere på Christiansborg.

‘Kend din ret som demonstrant’, hedder overskriften på opslaget på side 37, der i punktform giver vejledning til demonstranter om deres rettigheder – og gode råd til demonstranterne.

– Sørg for at dokumentere politiets handlinger på film eller skriv ned, hvad der sker, lyder et råd under afsnittet ‘Sådan gør du’. …

Opslaget, der er en del af det medlemsbladet for februar 2017 for Amnesty International, skaber forargelse hos Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen. …

– Det er fuldstænding misforstået. Selvfølgelig skal man ikke nærmest opfordre til en konfrontation med politiet. Det er det, den her guide gør. Det må altså ikke være udgangspunktet for en demokratisk samtale og en god demonstration, det må være at man adlyder ordensmagten, siger Trine Bramsen til TV 2.”

(Amnesty International, februar 2017, s. 37: Kend din ret som demonstrant)



29. januar 2017

Benito ‘Il Duce’ Mussolini (1914): “Socialisme er i mit blod. … Jeg er og vil for altid være en socialist…”

I en tid hvor revolutionære socialister kalder sig ‘antifascister’, er det værd at dvæle lidt ved fascisme som ideologi. For Urias-læsere vil det ikke være en hemmelighed at Benito Mussolini var socialist, men det er altid godt at få samlet de historiske detaljer. Fascismen opstod som en magtkamp blandt italienske socialister om deltagelse i 1. Verdenskrig.

Herunder lidt fra afsnittet ‘Mussolinis fascister’ i Lars Tvedes ‘Gåsen med de gyldne æg’ (2016).

“Lad os nu vende os til fascismen og stille det samme spørgsmål: Var Mussolinis fascister en modpol til venstrefløjen, eller var de selv en slags socialister? Vi kan starte med faderskikkelsens Benito Mussolinis rødder. Han var søn af ærkesocialisten Alessandro Mussolini, som var medlem af det lokale italienske socialistpartis ledelse, samt på linje med Marx og Engels også medlem af Første Internationale, en international arbejdersammenslutning grundlagt i 1864. Alessandro læste ofte højt af Das Kapital for lille Benito, og når der kom kunder i hans smedeforretning, måtte de ofte affinde sig med at høre Alessandro recitere fra samme bog.

Derfor kan det ikke undre, at Benito Mussoloni, da han kom i gymnasiet, kaldte sig selv socialist, og i 1900, da han var 17 år gammel, meldte han sig ind i socialistpartiet. Året efter flygtede han til Schweiz, dels for at slippe for militærtjeneste i hjemlandet, dels pga. gæld og endelig en del fjender, som han havde fået ved at score andres piger. Her skrev han hjem til en ven i det italienske, at han kun ejede to lire, og at det eneste der klingede i hans lomme, var en ‘medaljon af Karl Marx’.

I Schweiz blev han hurtigt venner med en gruppe radikale socialister og begyndte at skrive socialistiske artikler for bl.a. bladene L’Avvenire dei Lavoratore (Arbejdernes fremtid), L’Avanguardia Socialista (Socialisternes avantgarde) og Il Proletario (Proletariatet). Ligeledes oversatte og analyserede han socialistisk materiale fra Frankrig, Tyskland og Italien. I 1904 rejste han tilbage til Italien for at udnytte et amnesti for desertører, og senere blev han her partisekretær for socialistpartiet Camera del Lavoro samt journalist for to socialistiske blade, nemlig dels Lotta di classe (Klassekampen) og dels fortsat for L’Avvenire dei Lavoratore i Lausanne. Han skrev også bogen Il Trentino veduto da un socialista (‘Trentino betragtet af en socialist’), og fra 1912 til 1914 var han chefredaktør på det førende kommunistiske dagblad Avanti!, ligesom han blev en del af ledergruppen i det socialistiske parti Partito Socialista Italiano.

Her fik han en stadig mere fremtrædende rolle, hvorfor en partifælle ved en banket udtalte: ‘Fra nu af er du, Benito, ikke kun repræsentant for de romanske socialister, men greve af alle socialister i Italien.’ Heraf kom hans kaldenavn Il Duce, der betyder greven på italiensk. Men altså: Socialisternes greve.

I 1914 brød 1. Verdenskrig ud, og da Mussolini her i modsætning til sit parti støttede italiensk deltagelse, blev han efter 14 års medlemskab smidt ud af sit elskede socialistparti. Hans kommentar hertil var:

I kan ikke slippe af med mig, for jeg er, og vil altid være socialist. (…) Uanset hvad der sker, vil I aldrig miste mig. 12 år af mit liv burde være nok garanti for min socialistiske tro. Socialisme er i mit blod. (…) Jeg er og vil for altid være en socialist, og mine overbevisninger vil aldrig ændres! De er i mine knogler.'” (s. 183-184)

Oploadet Kl. 11:27 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


18. januar 2017

‘EU Mythbuster’ Jon Kyst var i sin ungdom ‘a vociferously active pit bull for the Communist party’

Jeg har tidligere fortalt, at Iben Tranholm er kommet på en EU-liste over russisk propaganda, fordi hun skrev et islamkritisk indlæg på Russia Insider. Organet hedder East Stratcom, har ni ansatte og hører under udenrigschef Federica ‘Islam belongs in Europe‘ Mogherini. Eneste dansker i organet er Jon Kyst, der for år tilbage havde en blog på Jyllands-Posten, hvor han eksempelvis associerede Pia Kjærsgaard med begrebet ’stemningsskaber’. Hun og ligesindede legitimerede vold. Et nærmest parodisk opgør med retsstatens skelnen mellem holdning og handling.

Jon Kyst var i unge år medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, og sindelaget fornægter sig ikke. Herunder lidt fra et venligsindet blogindlæg på
Kierkegaard In Me fra 2010 med titlen ‘Employee No. 725‘. Jon Kyst var kommunistisk hardhitter, og kæmper nu for et multikulturelt EU med ‘det bedste fra Stalin’.

“I am speaking of course of Jon Kyst. … We were walking out of the Moscow Modern Art Museum, and Jon was absently flipping through his wallet. One of the girls spotted his DIS portrait and cooed. ‘Jon, you look so good in that one!’

‘Yes… yes… I do.” He bared his teeth in nostalgia. ‘Which is good, because once you are in DIS you are a member of its family forever.’
I sensed an opportunity. ‘How’s that, Jon?’

‘Well, for one thing they give each employee a number when they hire you. The numbers ascend in the order of when you joined—which is exactly the way the Nazis did it,’ he added meaningfully.

”You know that’s the second time in two days you compared DIS to totalitarianism.’ He giggled. ‘What did I say yesterday?’ ‘That the director of DIS needs to be ”like Stalin, but in a good way.”

[…]

We neared the Church of the Transfiguration that Easter Monday night. Jon sighed to himself in satisfaction. ‘This is my favorite church,’ he muttered. ‘Why?’ He wasn’t expecting that. ‘Because… it’s beautiful. The chorus is fantastic. The icons are wonderful.’ But I had caught him this time. It was a secular answer, which I had expected, but all the same I placed that missing piece into my Jon-puzzle with newfound certainty. Jon had revealed his active churchgoing as a child, presumably under his parents’ watchful gaze. I knew that he had been married at Copenhagen City Hall, a pointedly un-‘beautiful”’ locale. And I knew that in his youth he had been a vociferously active pit bull for the Communist party, Danish and Soviet alike. This church detail was helping things come together.”

(Collage: ‘EU-mythbuster’ Jon Kyst & EU-udenrigschef Federica Mogherini)



17. januar 2017

JP portrætterer 40-årige Rosenkrantz-Theil: ‘Aktivist’ med ‘politisk tæft og klar politisk kommunikation’

Hyldestartikel til Pernille Rosenkrantz-Theil set i Jyllands-Posten. Det fortælles eufemisk, at hun som ung var ‘aktivist’, men intet konkret om Antifascistisk Aktion eller revolutionære idealer i den nære fortid. Fra 40 år tirsdag: Jeg har ikke en skid at undskylde (ikke online).

Aktivist, stemmesluger, dilemmaknuser og partihopper. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har nået en masse i sine første 40 år – men hun har også været hurtigt i gang.

Allerede som 22-årig blev hun vikar i Folketinget, og et par år efter fik hun fast sæde i magtens centrum. Hurtigt blev hun set som den stærke profil hos Enhedslisten – med politisk tæft og klar politisk kommunikation.

Også da der små 10 år senere blev kastet med maling i Folketinget, spillede Rosenkrantz-Theil en rolle. Hun havde lukket de overfaldsmænd ind, som angreb statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med rød maling – som symbol på bombningen af civile i Irak-krigen – og hun var efterfølgende, selv om hun afviste at have kendt til sine gæsters planer, klar til at tage et moralsk medansvar for overfaldene. …

Aktionen fik nyt liv, da Rosenkrantz-Theil sprang ud som socialdemokrat. Ville hun mon nu tage afstand fra maling-angrebet? Svaret var nej.

‘Jeg har ikke en skid at undskylde,’ sagde hun til Politiken…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper