22. november 2018

Indien: Ø-stamme likviderer missionær – “Han blev angrebet med pile, men fortsatte med gå i land.”

‘North Sentinel’ er en del af øgruppen Andamanerne sydøst for Indien, og er befolket af en stamme der modsætter sig indvandring af enhver art. Et ganske illustrativt wakeup-call til Vestens mange ‘verdensreddere’. Krig og konfrontation mellem kulturer er en naturtilstand, og intet indikerer at det multikulturelle samfund forbliver andet end en fase før en ny monokultur befæster magten. Nok ikke med bue og pil, men med mere moderne våbentyper. Tankegangen bag er dog nogenlunde uændret. Det kan man begræde eller tiljuble. Det gør ingen videre forskel.

Fra JP.dk – Isoleret og fjendtlig stamme har dræbt ung amerikaner.

“En indfødt stamme på øen North Sentinel har lørdag dræbt en 27-årig amerikaner, der forsøgte at gå i land på øen. Stammen er en af de sidste i verden, der ikke er berørt af moderne civilisation. …

– Han blev angrebet med pile, men fortsatte med gå i land. Fiskerne så stammefolket lægge et reb om hans hals og slæbe ham efter sig, siger en unavngiven person ved indisk politi til AFP.”

(Kampklar stamme konfronterer indvandrere på North Sentinel i ældre dokumentar; Foto: Youtube)

“An American man who was killed by an isolated tribe on a remote Indian island wrote to his parents hours before his death that he wanted to ‘declare Jesus’ to the tribespeople and that they should ‘not be angry at them or at God if I get killed’. … Chau repeatedly tried to contact the tribespeople and managed to reach the island the day before he was killed. He tried to offer gifts of fish and a football, he wrote in his diary.” (The Guardian, 22. november 2018)

Oploadet Kl. 14:15 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


13. november 2018

Warszawa: 200.000 fejrede uafhængighedsdag – ‘Vast majority of the crowd were ordinary people”

Søndag var 200.000 polakkere på gaden i Warszawa for fejre Uafhængigsdagen. Danske medier plejer at bruge begivenheden til at advare mod ‘nationalisme’, men i år med rekordbesøget kan jeg intet finde på DR Online. DR Udland fandt dog plads til historien om en forbudt ‘Orangutangfilm’, men som altid, kan virkeligheden ikke vinkles i den ønskede retning, så kan den ignoreres. Flere danskere deltog, og fik en oplevelse for livet.

Oppositionen boycuttede markeringen, men som billederne herunder indikerer, så gjorde det ingen videre forskel.

Fra Politico – Hundreds of thousands march to celebrate Polish independence.

“As many as 200,000 people joined a parade in the Polish capital Sunday marking 100 years of Poland’s restored independence, in a march that saw politicians and celebrating families mix with smaller numbers of ultra-nationalists and football hooligans.

The day also underlined the deep political divisions that have split the country in recent years. The opposition boycotted the main march on Sunday evening…

The culminating event of the day was the Warsaw march. … the vast majority of the crowd waving Polish flags were ordinary people celebrating a significant anniversary.

‘It’s a great day,’ said Katarzyna Łagowska, who had driven 400 kilometers from Cieszyn on the Czech border with her husband and four small children to take part in the march. ‘We can’t end the divisions in one day, but everyone is celebrating — no matter what their political views.'”

(Warszawa, Polen, 11. november 2018; Fotos: Tilsendt)



22. oktober 2018

Jan E. Jørgensen om ‘Nazisten Løkke’-karikatur: Går ikke ‘røg af en brand, uden at der har været ild i’

Berlingske har mere fra interviewbogen med Venstres Jan E. Jørgensen, og påpeger blandt andet det mærkværdige i, at han kritiserer regeringens udlændingepolitiske stramninger, selvom han har stemt ja til samtlige 98 lovforslag siden 2015. Et citat fra bogen stikker i øjnene. Her citeret fra B.dk – Jan E. Jørgensen er ‘en ægte liberal’ – men han støtter imamlov, tildækningsforbud og krav om håndtryk (kræver login).

“Flere af regeringens udlændingestramninger har vakt international kritik – særligt den såkaldte smykkelov, der gav myndighederne mulighed for at konfiskere asylansøgeres penge og værdier for at dække udgifterne til deres ophold i Danmark. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev endda afbilledet som nazist i den britiske avis The Guardian.

… I bogen gør Jan E. Jørgensen det klart, at der er ‘en række sager’, som Venstre ikke har ‘landet ordentligt’ – herunder smykkeloven:

‘Det var bestemt ikke rart at se min partiformand portrætteret som nynazist. Og det var heller ikke rimeligt. Men vi må også se i øjnene, at der ikke går røg af en brand, uden at der har været ild i.’

(Lars Løkke Rasmussen som ‘nationalsocialist’ I The Guardian, 2016)

Din efterfølger som indfødsretsordfører, Mads Fuglede, kalder sig nationalliberal?

‘Ja. Det gør han. Det er i hvert fald bedre end at kalde sig nationalkonservativ, ha! Jeg ville aldrig selv kalde mig nationalliberal. Og jeg synes lidt, det er en selvmodsigelse, fordi jeg betragter liberalisme som en grundlæggende åben ideologi. Ikke forstået sådan, at jeg vil have nationalstaterne opløst. Slet ikke. Og når vi kigger på praktisk politik, er Mads og jeg mere enige…'”



21. oktober 2018

Støvring cit. retsfilosof: “Den frie, sekulære stat lever af forudsætninger, den ikke selv kan garantere.”

Kommentar af bogaktuelle Kasper Støvring i Kristeligt Dagblad – Liberalismen undergraver sig selv

“… Skal vi undlade at udvise kriminelle udlændinge, fordi de risikerer straf i deres hjemlande? Ja, mener de liberale – fra Mogens Lykketoft (S) til Uffe Ellemann-Jensen (V), der her i avisen har advaret mod de ‘illiberale’ nationalkonservative. …

I Frankrig er retsstaten allerede indskrænket på grund af truslen fra islam. Men også i Danmark, ja, i det meste af Vesteuropa, er friheden indskrænket. Det gælder i særlig grad for islamkritikere, jøder og homoseksuelle. Det er livsfarligt at tegne Muhammed, der er flere og flere no go -zoner og overgreb på kvinder. Og så videre.

Derfor må vi forkaste liberalismens værdier om åbenhed og tolerance. For en samfundsordens dybeste ræson er at forsvare sig selv. Sikkerhed og orden kommer før frihed og rettigheder. Først når der er orden, kan vi sikre vores liberale værdier som ytringsfrihed, beskyttelse af mindretal, lighed mellem kønnene, frihed til at vælge religion – og til at forlade den igen.Det hører til et andet af tilværelsens paradokser, at man kan blive nødt til at begrænse friheden for at bevare den. Den tyske retsfilosof Ernst-Wolfgang Böckenförde formulerede det sådan:

‘Den frie, sekulære stat lever af forudsætninger, den ikke selv kan garantere.’

Borgerne skal nemlig af sig selv være villige til at efterleve de liberale værdier. Den liberale orden afhænger med andre ord af nogle særlige kulturelle forudsætninger. Den kristne etik med dens betoning af personlig samvittighed, ansvarlighed, skyld og tilgivelse kunne nævnes. Det er ingen tilfældighed, at verdens mest frie lande har en protestantisk kernekultur. Det er statens opgave at lovgive, så den kultur ikke ødelægges. Derfor har vi religionsfrihed, men ikke religionslighed. Derfor skal vi hjælpe forfulgte, men ikke rette os efter samfundsnedbrydende konventioner. Derfor bør vi have indvandring, men ikke fra Afrika, Mellemøsten og helt generelt muslimske lande.”



19. oktober 2018

Jan E. Jørgensen: Kampen mod nationalkonservatisme er ‘lige så vigtig’ som kampen mod socialister

Berlingske har læst Bent Winthers portræt af Venstres Jan E. Jørgensen, der ikke tegner regeringspartiet, men dog personificerer partiets værdipolitiske venstrefløj. Her sakset fra Politiken.dk – Venstrepolitikeren Jan E. Jørgensen kæmper imod DF i ny bog: Har meget svært ved at se DF i regering med Venstre.

“‘Halvt gennemtænkte forslag’.

Sådan omtaler Venstres Jan E. Jørgensen Dansk Folkepartis politik i ny bog.

På tirsdag udkommer kommunalordførerens bog ‘En ægte liberal’, hvor et af hovedbudskaberne er, at kampen mellem liberalisme og nationalkonservatisme er ‘blevet lige så vigtig som kampen mellem socialister og borgerlige’.

Her fortæller han ifølge Berlingske, at han ‘har meget svært ved at se en VDF-regering for’ sig. …

Det er blandt andet DF’s udlændingepolitik, som gør det svært for Jan E. Jørgensen (V) at se en regering med de to partier. Samtidig kritiserer han hele partiets tilgang til politik, som han omtaler som ‘tilbagelænet’. …

‘Man skal være i stand til at komme med løsninger ikke kun problemer’, lyder det ifølge Berlingske i bogen.”

Oploadet Kl. 17:55 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


4. oktober 2018

Støvring: ‘Ungarn er fremtidens Europa’, hvis Vesteuropa ‘intet effektivt vil gøre for at løse sin krise’

Nationalisme er og bliver ‘the prime mover of history’, og før vi anerkender det, forstår vi ingenting. Vi skal ikke være isolationistiske, men respektere kulturelle forskelle, og være mindre aktivistiske på andres vegne.

Bogaktuelle Kasper Støvring er her der og alle vegne i disse dage, og Gensyn med fremtiden lyder som en bog der bør stå på alle reoler. Start med gårsdagens Deadline, og suppler med denne her JP-kronik – Ungarn er fremtidens Europa (22. september 2018).

“Den ungarske regering under Viktor Orbáns ledelse er under konstant kritik. Således også i JP’s leder forleden, hvor Orbán tilskrives ‘totalitære ambitioner’. Og EU-parlamentet søger nu at aktivere den paragraf, der fratager Ungarn stemmeret. For Ungarn har brudt med basale retsprincipper, som det hedder.

Når man – som jeg – derimod taler positivt om det illiberale Ungarn, er det, som om ansigterne på tilhørerne pludselig mister deres imødekommende og åbne udtryk, som når man smækker en kuffert i. ‘Det kan du da ikke mene?!’ Men, jo, det kan jeg, og i min nye bog ‘Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden’ argumenter jeg for, at Visegrad-landene – Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet – meget vel kan blive fremtidens Europa. For disse lande forsvarer den nationale suverænitet og den kulturelle homogenitet. Tydeligst vel nok i Ungarn. …

Ungarn modsætter sig også multikulturalisme og islam og værner om landets kristne kultur. Også det er der en god grund til. Homogene nationalstater skaber nemlig fred indadtil. De bygger på en høj grad af sammenhængskraft og forhindrer opkomsten af løsrivelsesbevægelser. Homogene nationalstater skaber også fred udadtil, fordi de løser problemet med grænsestridigheder.

Men national selvstændighed er en torn i øjet på liberale i Vesteuropa, især i EU-kleresiet. Derfor vil man altså straffe Ungarn. Det er et mageløst hykleri af flere grunde:

EU vil straffe Ungarns regering for at indskrænke demokratiet. Men EU har kun et skinparlament og har tilmed centraliseret magten hos kommissærer, der ikke er folkevalgte og ikke kan afsættes ved frie valg.

EU vil straffe Ungarns regering for at modarbejde en uafhængig dommerstand. Men EU baserer sig på en aktivistisk domstol, der har til formål at udbygge EU, og som politiserer uden at have demokratisk mandat til det. …

Der er gode grunde til at være skeptisk over for visse dele af Orbáns politik. Men EU’s problemer med demokratiet er værre, EU’s indflydelse er langt større, og der er mindre kritik af EU. I Vesteuropa burde vi i øvrigt takke Ungarn for at have lukket Balkan-ruten, så vi kan sove trygt i sengene og have fine moralske idealer, imens andre laver det beskidte arbejde.

Hvorfor bøjer Ungarn ikke bare nakken og accepterer det liberale regime, EU og indvandringen? En årsag ligger i Ungarns historie. Undertrykkelsen under Sovjet og de tyrkiske osmannerne har lært ungarerne at være skeptiske over for unioner og islam.

Netop Orbán var en af de stærkeste dissidenter under kommunismens diktatur. Den polske parlamentariker og filosof Ryszard Legutko, der selv var en ledende dissident, har peget på en påfaldende sammenhæng. Nemlig at de tidligere kommunister i Østeuropa er blevet liberale EU-støtter, imens de tidligere dissidenter er blevet nationalkonservative.

Nationen, kristendommen og kernefamilien var nemlig kilder til mobilisering imod det totalitære styre. Derfor skulle de ødelægges af kommunismen – ligesom de liberale i dag bekæmper selvsamme institutioner. Liberale og forhenværende kommunister er blevet sengepartnere. På lignende vis danner Enhedslistens Pelle Dragsted fælles front med den liberale jurist Jacob Mchangama imod nationalkonservative.

Min tese: At Ungarn er fremtidens Europa, holder kun, hvis min præmis holder: at Vesteuropa fortsat intet effektivt vil gøre for at løse sin krise. Jeg håber, at jeg tager fejl.

(Caspar David Friedrich, Munk ved havet, 1808/1810; Foto: Wiki)



2. oktober 2018

Trump i FN-tale: “Jeg ærer enhver nation.. og dens ret til at forfølge dens egne skikke.. og traditioner.”

Man hører ofte, at Donald Trump ikke har en egentlig ideologi. Tirsdag i sidste uge talte han i 34 minutter for FN’s Generalforsamling, og medierne valgte behændigt at fokusere på alt andet. At han udpegede Iran som problemland, at der lød hånlatter fra salen og fremdeles. Ritzaus overbliksartikel om talen, som man kan læse på DR.dk, har intet om talens stærke nationalkonservative budskab. Danskerne skulle jo nødig få nuancerne med.

Morten Uhrskov kommenterer på JP.dk – Donald Trumps nationalkonservative tale hos FN.

“… med nu at se lidt på talens øvrige indhold? Vi kan begynde med denne her:

‘Hver af os i denne sal er sendebuddet fra en bestemt kultur med en rig historie og et folk tæt knyttet sammen af minder, traditioner og de værdier, som gør vores respektive hjemlande til noget enestående i verden. Det er grunden til, at Amerika altid vil vælge uafhængighed og samarbejde frem for global styring, kontrol og dominans. Jeg ærer enhver nation, repræsenteret i denne sal, og dens ret til at forfølge dens egne skikke, trossætninger og traditioner. USA vil ikke komme og fortælle jer, hvordan I skal leve jeres liv. Vi beder kun om, at I ærer vores ret til selvstændighed til gengæld’.

Jeg har i mit 54-årige liv ikke hørt en amerikansk præsident udtale noget så flot og så rigtigt. Kloden tilhører nationalstaterne, og uafhængighed inden for et givent territorium er det, der sikrer den enkelte stat, det enkelte folk. Derfra kan man så samarbejde med andre, men forudsætningen for det gode samarbejde er nationalstaten. …

‘Vi anerkender alle nationers ret til at bestemme deres egen indvandringspolitik i overensstemmelse med den nationale interesse, ligesom vi forventer, at andre lande respekterer vores ret til at gøre det samme – hvilket vi gør. Dette er en af grundene til, at USA ikke vil deltage i FN’s nye ‘Global Compact on Migration’ (den globale pagt om indvandring). Spørgsmål om indvandring skal ikke håndteres af et internationalt organ, som ikke kan holdes ansvarligt over for borgerne’.

Jeg kan ikke få armene ned. Det er formidabelt at høre en amerikansk præsident sige sådan. Tænk at være en del af den samlede kultur, vi kalder Vesten, og så lytte til lederen af det suverænt stærkeste medlem af denne familie sige, hvad nationalkonservative har sukket efter i årtier: At det som en selvfølge anerkendes, at nationalstaterne selv beslutter, hvem de vil lukke ind, og hvem de ikke vil. Og at internationale organisationer uden skyggen af folkelig opbakning skal vises vintervejen.”

(Donald Trump I FN’s Generalforsamling, New York, 25. september 2018; Foto: Youtube)



19. september 2018

Liberalismens toleranceprincip ‘muliggør knopskydningen af venstreradikalisme’ ind i nye livssfærer

Eva Selsing fortæller, at seneste udgave af Månedsbladet IN har to androgyne modeller på forsiden, og hermed i lighed med andre småborgerlige bastioner er blevet ramt af ‘den radikale feministiske lighedsdoktrin’.

Venstreradikal tænkning er blevet mainstream, og der drives nu klapjagt på ‘opsamlet empiri’ med angreb på ‘fordomme’, ‘generaliseringer’ og ’stereotyper’. Hun pointerer med rette, at problemet er borgerlige bløddyr, den moderne liberalisme. Sublim kommentar på B.dk – Den døde borgerlighed er selv skyld i venstreradikalismens vækst.

“Hvordan gik det egentlig til, at venstreradikale dagsordener fandt vej ind i mainstreamkulturen? Og at borgerlighedens bløddele sågar er begyndt at forsvare dem?

… Og hvad har det så med liberalisme at gøre, spørger De. Det har noget at gøre med forvanskningen af liberalismen. Fra udgangspunktet hos Locke og Adam Smith med sociale dyder, pligt og kristendom til dagens liberalitet, hvor mantraet lyder, at den slags vil man ikke blande sig i. Uha, det er skam en privatsag.

Problemet, eller ét problem blandt mange med denne indstilling, er, at den er intellektuelt doven. Man slipper for at tage stilling til De Andre, og kan gemme sig under et letkøbt toleranceprincip. Det er også netop dette princip, som muliggør knopskydningen af venstreradikalisme ind i stadigt nye samfunds- og livssfærer. For en afgørende barriere mod denne fremvækst var netop den moralske dom. Fordømmelsen. Den kritiske vurdering af andres livsvalg, når de kolliderede med de normer, som vores livsvigtige institutioner er funderet på. Såsom de to køn og deres forskellighed, familiens særlige status som kulturbærer, moderskabet, autoriteten, fædrelandskærligheden og så videre. Alt det, som den hellige frigørelse – solgt som ‘rettigheder’ og, selvfølgelig, mangfoldighed – må fjerne for at realiseres.

Da den pæne, men intellektuelt døde, borgerlighed opgav at fælde værdidomme over andre, ophørte den med at have relevans for idéudviklingen. Ladeporte åbnedes for kampberedte venstreorienterede, opdyrket og radikaliseret i akademia og viderekolporteret ud i medier, uddannelsessystem, kunst- og kulturliv. Påvirkningen er massiv, og den møder ingen modstand fra den brede borgerlighed i dag, der ikke kan sige andet end ’så længe det ikke skader andre’. Dybere er kulturforståelsen nemlig ikke.

Så er det egentlig lige meget, hvor snusfornuftig, den populærliberale eller komfortkonservative er hjemme i dagligstuen; hvis ingen siger borgerlige ord i det offentlige rum (og risikerer udskamning, ja, det er prisen for at kæmpe for den orden, vores livsform afhænger af), går talepladsen og dermed definitionsmagten til de ikke-borgerlige. Skylden ligger i vores egen lejr: Man manglede viden og man manglede mod.”

Oploadet Kl. 12:02 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


16. august 2018

Johan Christian Nord: “Tildækningsforbuddet er et tegn på krisebevidsthedens fortsatte eskalering…”

Selvom venstrefløjen med jævne mellem klynker om nationalkonservativ dominans, så er det småt med sejrene. Burkaforbuddet var dog et skridt i den rigtige retning, og skulle loven få islamister til at gå i takt med alternativets relativistiske bagland, så fremmer det jo egentligt blot processen. Befriende kommentar af den konservative fritænker Johan Christian Nord i Kristeligt Dagblad – Naturligvis er burkaforbuddet symbolpolitik.

“Den 1. august blev en afgørende tærskel overtrådt. Med ikrafttrædelsen af det såkaldte tildækningsforbud – som alle jo godt véd er et burkaforbud – tilbagelagde det danske folkefællesskab endnu et skridt i retningen af en afsked med den hidtil herskende liberaldemokratiske opfattelse af ethvert individs universelle og ukrænkelige rettigheder. …

For lovens ordlyd som et alment forbud mod ansigtstildækning er udelukkende en lynafleder – et udtryk for, at man fra lovgivernes side (endnu) ikke er klar til at gå hele vejen og udpege islams udøvere som det specifikke mål for adfærds-indskrænkende statsindgreb. Så vidt den basale diagnose – som både vil kunne genkendes og godtages blandt lovens modstandere og de (mere) ærlige af dens tilhængere. Selv tilhører jeg sidstnævnte gruppe. Her hos os glæder vi os over indførelsen af burkaforbuddet. Hvorfor? Naturligvis fordi vi forstår loven som et fremstød i den rigtige retning.

Eller for nu at udtrykke det både mere ligefremt og vidtrækkende: Vi er tilfredse med forbuddet, fordi vi opfatter lovgivning af denne art som tidlige stadier i den nødvendige hærdning af folkesindet frem mod de mere omfattende afgørelser, der på sigt vil skulle træffes, hvis den igangværende islamiske kolonisering af Europa skal standses – og tilbagerulles.

Fra den nye lovs modstandere lyder det, at der med et forbud mod at bære burka og niqab reelt er tale om symbolpolitik, som kun vil ramme en meget lille gruppe muslimske kvinder. Set herfra – altså fra, hvad man vel kunne kalde et alternativt højrefløjsperspektiv – er der megen sandhed i den vurdering. For ja: Naturligvis er burkaforbuddet symbolpolitik. Det er derfor, vi er så glade for det. Vi er glade, fordi vi ved, at symboler ikke er ubetydelige. De er vidnesbyrd om stigninger og fald i det ideologiske barometer.

Så vi glæder os – for vi forstår forbuddet som endnu et symptom på den igangværende forskydning i fællesbevidstheden: et forårsgrønt varsel om en vågnende vilje til at udpege de rettroende muslimer som hovedtruslen mod vores børns liv, fred og frihed i den tid, der kommer.

Naturligvis bliver den islamiske fremtrængning ikke standset med dette forbud – eller med diverse andre af den slags småindgreb, som nutidens kortsigtede og karrierebevidste mainstream-typer går og pønser på. Men selve det, at et politisk flertal nu har vist sig i stand til at gennemføre et lovindgreb som dette er alligevel vigtigt. Det vidner om, at alting forløber som forventet. Eller for nu at udtrykke det (endnu) mere varselstungt: Tildækningsforbuddet er et tegn på krisebevidsthedens fortsatte eskalering – en forsmag på de langt mere omfattende særlove, der kan komme.

Hovedsagen er, hvad folk flest vist allerede har fornemmet: at dette lovindgreb ikke bliver det sidste.”

(Jakob Møldrup-Lakjer til demonstration imod burkaforbud, Nørrebro, 1. august 2018)

Oploadet Kl. 12:39 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


8. maj 2018

Borgerligheden er blevet ‘en antitese af den konservatisme, der… tager udgangspunkt i virkeligheden’

Niels Lillelund er altid god for en spids kommentar. Herunder fra JP.dk om Søren Pinds exit fra dansk politik – Det politiske teater.

“Søren Pinds exit fra politik blev mødt med reaktioner, der så slående lignede iscenesættelsen af flanøren Mads Holger. Det er næppe tilfældigt. I dag har borgerligheden opgivet sig selv, den har resigneret og overgivet sig til den altopslugende socialdemokratisme, hvis sejre stedse slår verden med forbavselse og beundring, og som tager bolig i sjælene, der tørrer ud og bliver sociale, og hvad skal vi så lege, når vi keder os i grupperummet? Vi skal naturligvis lege gammeldags. ‘Vi skal ikke de der nye ting, vi skal have gamle ting. Det var derfor, det var så godt med Pind,’ som en ung VU’er sagde det i Politikens reportage. Vist så, vi skal klæde os ud som fine damer, den elskelige børneleg trætter aldrig, og så er det godt, vi har C.L. Seifert, der kan mere end bare score kassen på studenterhuer. Der må man hen, hvis man er rigtig borgerlig, for borgerligheden er henfaldet til udklædning og er på en måde degenereret til en antitese af den konservatisme, der altid tager udgangspunkt i virkeligheden, som den foreligger, og derfor er antiideologisk.

Men er der da slet ikke noget at beskæftige sig alvorligt med? Tjo. Mens Pind var justitsminister, vadede folk ind over grænsen og holdt picnic på motorvejen, det bør han huskes for, ikke kun for de sjove gimmicks. Og i 2016 udgjorde ledige fra ikke-vestlige lande 17,3 procent af de ledige. Året efter var andelen steget til 23,7 procent. Meddelte Fagbladet 3F, mens vi havde travlt med at høre sjove taler fra overdragelsesceremonien og snakke om uniformer. Det varsler jo ilde, strengt taget…”

(Ingerslev Boulevard, Århus C, 4. maj 2018)

Oploadet Kl. 03:19 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper