22. december 2020

Sverige: Nationale socialister dyrker venstreradikal tænker: ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’

For snart ti år siden nævnte jeg henkastet den finske Pentti Linkola. En radikal teoretiker, der ville løse problemet med overbefolkning ved massemord. I en bog fra 1979 betegnede han Rote Armé Fraktions Andreas Baader og Ulrike Meinhof, som værende vejvisere, ‘not Jesus of Nazareth or Albert Schweitzer’. I 2004 støttede han islamiske terrorister mord på 193 tilfældige i Madrid, da han så det som en nødvendig ‘disruption’. Efter Linkolas død tidligere på året, blev han hyldet af to politikere for sin tænkning, begge fra den finske miljøparti.

En ny svensk rapport udgivet af ‘Totalförsvarets forskningsinstitut’ beskriver ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’, og her kan man læse at de her moderne højreekstremister har tre helte. Foruden omtalte Pentti Linkola (6 hits), er det Una-bomberen Ted Kaczynski (5 hits), samt den erklærede nationalsocialist Savitri Devi (3 hits). Øko-fascister er sjovt nok ikke fascistoide miljøaktivister, men højreradikale og nazister der bruger miljøet i deres propaganda. Der findes selvfølgelig konservative tradionalister i og omkring prepperne, men det er nu alligevel bizart, at nationale socialister der dyrker højrefløjens modsætning ender med at blive en historie om højreekstremisme på nettet. Forskere kan virkelig definere sig ud af alt. Fra rapportens indledning.

“Begreppet ekofascism har cirkulerat i internationell media de senaste åren… Vad som menas med begreppet är ofta oklart. Dels framgår det inte ur begreppet om det syftar på miljöaktivister som vill använda totalitära metoder för att rädda miljön eller om det syftar på fascister som även värnar om miljön. Oftast syftar dock begreppet på det sistnämnda, det vill säga att fascismen är den primära ideologin och milj öengagemanget vävs in i en fascistisk ideologi. Det finns det ingen sammanhållen ekofascistisk rörelse eller ideologi utan snarare spridda individer och grupper som kombinerar mer eller mindre våldsbejakande radikalnationalism med en miljöpolitisk retorik utan att nödvändigtvis beteckna sig själva som ekofascister.

Traditionellt har miljöfrågor i första hand kopplats till grupperingar och personer som uppfattas som politisk vänster.‘ Politiker och grupperingar som uppfattats som högerkonservativa eller reaktionära har snarare associerats med klimatförnekelse och ointresse för miljöfrågor. Under senare tid har dock grön retorik, till exempel inom delar av den så kallade alternativhögern, sammanvävts med kulturkonservativa och etnonationalistiska tankegångar. Alternativhögern har tidigare gjort sig känd för att vinna anhängare genom ett populariserat och samtidsanpassat uttryckssätt, samtidigt som de ohämmat hämtat inspiration från 1900-talets fascism och nationalsocialism.

Historiskt har extrema grupper ofta inkorporerat aktuella teman i sina ideologier för att vinna fler anhängare och sympatier, så i en tid av ökande klimatoro kan det vara ett opportunistiskt drag att inkorporera miljöengagemang i en radikalnationalistisk ideologi. Ett drag som ekofascimen delar med många av de nyare radikalnationalistiska rörelserna…” (s. 3)

(Pentti Linkola, finsk øko-fascist, ornitolog…)



17. december 2020

Rød historiker om politisk vold, mødeterror: Venstremilitante ‘var de opsøgende’ i 80 pct. af tilfældene

Endnu en anmeldelse af venstreradikale Charlie Krautwalds bog om politisk vold i 30’ernes København. Den yderste venstrefløj anvender stadig samme strategi, men de er ikke mere en massebevægelse, og ville være helt ubetydelige, hvis ikke de stod så stærkt i mediebranchen. Christian Egander Skov anmelder for Kristeligt Dagblad – Nyt syn på 1930’erne: Da politisk vold var dagens orden (kræver login).

“… Snart oprettede ungkommunisterne i DKU organisationer med navne som Rødt Frontkæmperforbund og Antifa. Oprettelsen af de militante, kommunistiske korps var dels inspireret af den tyske venstrefløjs kamp mod nationalsocialismen, men givetvis også af kommunistpartiets Moskva-dikterede ultravenstrelinje, ifølge hvilken også Socialdemokraterne var en slags fascister. Det var heldigt, for rigtige fascister var der ikke mange af i København i begyndelsen af 1930’erne. Langt de fleste sammenstød kom til at stå mellem kommunister og socialdemokrater. Ved en af disse slog kommunisterne ovenikøbet en ung socialdemokrat ihjel.

I København slog den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU også ind på den militante antifascisme. De havde i 1928 indført en uniform. Blå bluse, rødt tørklæde. Snart suppleret med sorte ridestøvler og skrårem. I 1931 blev korpset Ordensværnet oprettet. Den umiddelbare anledning var forsvaret mod kommunisterne, men Ordensværnet fik hurtigt et udtalt antifascistisk sigte. …

I de små nazistpartier og KU så antifascisterne fascismens trussel manifesteret, og bestræbelsen gik herefter på at begrænse eller ødelægge deres muligheder for at holde møder og demonstrationer i det offentlige rum. Det kulminerede ved folketingsvalget i 1935 – det med ”Stauning eller kaos”.

Krautwald beskriver ”en regulær kampagne mod Konservativ Ungdoms valgkampsarbejde, som de [antifascisterne] søgte at sabotere mest muligt. Ungkonservative løbeseddelsuddelere blev konfronteret og ved flere lejligheder overfaldet. De konservative højttalerbiler… blev jagtet rundt i byen af antifascister på cykler. Vælgermøder blev forstyrret, og mødedeltagere forfulgt.

Krautwald viser, at antifascisterne i 80 procent af konfrontationerne var de opsøgende, samt at 59 procent af deres aktioner havde KU som mål. Totredjedele af dem var voldelige.”



18. november 2020

Højreorienterede har ikke tiltro til mainstream-medier, men der er alternativer: Atterdag, Kontrast…

‘De meget højreorienterede stoler mindst på nyhedsmedierne’, skriver Journalisten.dk. RUC-professor Kim Schrøder, der har udarbejdet en ny rapport, forklarer at grunden til at meget højreorienterede såsom folk der stemmer ‘Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke stoler på medierne, skyldes at de ‘føler sig marginaliseret i samfundet’. Meget højreorienterede giver lave karakterer i målingen ‘uanset om der er tale om traditionelt mere venstreorienterede eller højreorienterede medier’. Folk der betragter sig selv som ‘meget venstreorienterede’ føler sig omvendt fornuftigt dækket ‘især hos DR, Politiken og Information’.

Højrefløjen er mediemæssig hjemløs, men der er håb igen. Eksempel har fire nationalkonservative med Morten Uhrskov i front, netop lanceret Atterdag (Folk Tradition Pligt). Min første Kontrast-kommentar, der tager udgangspunktSaul D. Alinskys Rules for Radicals kom online tidligere i dag – Usynlige strukturer’ og ‘antiracisme’ skal mødes med en mur af uforsonlighed.

Det er nødvendigt at forstå den yderste venstrefløjs raison d’être, så borgerligheden ikke blot bliver en fartdæmpende foranstaltning. De løbende kampagner, der skubber den politiske midte i retning af den yderste venstrefløj, bør derfor mødes med en mur af uforsonlighed. Man kan ikke diskutere racisme med folk, der taler om ‘hvide privilegier’, eller diskutere den rette udlændingepolitik med folk, der ikke anerkender nationalstatens legitimitet. Der findes ikke altid et spiseligt kompromis. Vinder de, så taber vi.”

(Saul D. Alinsky, forfatter til Rules for Radicals, 1971)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


5. november 2020

MSM: Manden der gjorde Trump til ‘budbringer af hvidt overherredømme’ – “En kronraget californier…”

For et par år siden bragte (venstreorienterede) VOX en længere artikel om Trump-rådgiver Stephen Miller, der under et tv-interview – ifølge Twitterland, så ud til at have tilført sin vigende hårpragt et skud ’spray-on hair’. Det var et pinligt forsøg på at dække over det faktum, at han næsten var skaldet, lød det.

Politikens korrespondent i Latinamerika har læst en skinger portrætbog om Miller, og namedropper onde konservative/nazister, der vil stoppe indvandringen, ikke godtager Black Lives Matters dagsorden, og ligefrem vil skabe lov og orden. De har radikaliseret Trump med Miller som bindingsled. Millers mentor er David Horowitz, han er private venner med Steve Bannon, og har talt med Richard Spencer, der angiveligt engang har heilet.

Fra Politiken – Taleskriveren fra Det Hvide Hus: En kronraget californier er manden bag Trumps had.

Hvordan blev ejendomsspekulanten og realitystjernen Donald Trump en budbringer af racisme og hvidt overherredømme? Svaret er: hans 35-årige rådgiver Stephen Miller. En ny bog dokumenterer, hvordan Stephen Miller selv blev radikaliseret i 1990’ernes Los Angeles og fandt vej ind i Trumps indercirkel, godt hjulpet på vej af højreekstreme tænkere.

… Stephen Miller derimod sagde ikke et ord. Han lod hånden glide hen over sin kronragede isse, nikkede til et par fans, og skred så direkte mod elevatoren i sit jakkesæt og forsvandt. 35-årige Stephen Miller lever fint i grænselandet lige der, hvor magten er inden for rækkevidde, men den relative anonymitet samtidig begynder. Der har han befundet sig i de seneste godt 4 år. …

‘Miller tager ikke rampelyset, og det fungerer godt for Trumps ego. Til gengæld er Millers magt kolossal. Trump føler, at han skylder Miller meget af æren for sin valgsejr i 2016, og han er på godt og ondt dybt afhængig af ham – så meget, at det måske vil koste ham chancen for at vinde dette valg’, siger journalisten og forfatteren Jean Guerrero. …

‘Miller forstår, hvad der skal til for at skabe de provokationer, som fyrer op under Trumps tilhængere. Han ved, hvordan man dyrker hadet, for han har lært det fra barnsben i Californien. Og hans historie viser, at Trumps succes ikke bare kommer fra Trump selv. Den udspringer af en politisk udvikling og en radikaliseringsproces, for Miller er blevet radikaliseret igennem årtier, ligesom USA er blevet det’. ….

Netop Millers evne til at piske følelser op skulle senere, i Trumps regeringstid, få stribevis af kommentarer og memes på internettet til at sidestille ham med Nazitysklands propagandaminister, Joseph Goebbels. Sammenligningen er grov – også fordi Miller har jødisk baggrund…

På Duke University dyrkede Stephen Miller et image som konservativ intellektuel. … Da nogle mandlige atleter fra universitetet blev anklaget for at have voldtaget en sort kvindelig stripper, som de havde bestilt til at underholde ved en fest, tog Miller dem i forsvar. Det lignede en tabersag for ham – indtil politiets dna-analyser viste, at der ikke var tegn på, at de anklagede mænd havde voldtaget kvinden.

… Steve Bannon, der havde tæt kontakt til Trump og senere blev den øverste chef for hans valgkampagne, anbefalede Trump at hyre Stephen Miller til at udvikle sin politik. Det samme gjorde senator Jeff Sessions, der uden videre sammenlignede sin unge medarbejder med den kontroversielle republikanske toprådgiver Karl Rove, som var chefstrateg for præsident George W. Bush.

… som Jean Guerrero udtrykker det: ‘For Miller er det et ideologisk spørgsmål om at holde bestemte grupper ude af vores land, fordi han fra en tidlig alder er blevet indoktrineret til at mene, at de ikke er vores land’.”

(Collage: Jean Guerrero, Hatemonger, 2020)

“Bogen prøver at svare på et af de vigtigste spørgsmål, som Trumps første præsidentperiode efterlader: Hvordan blev Donald J. Trump – en ejendomsspekulant og realitystjerne fra den liberale metropol New York – synonym med racisme, fordomsfuldhed og flirten med ideer om hvidt overherredømme, som ingen præsident i nyere tid har været blot i nærheden af? Kort sagt: Hvor kom hadet fra? Svaret er, dokumenterer bogen, langt hen ad vejen Stephen Miller. Samt de ultrakonservative kredse i Californien, der radikaliserede Miller som helt ung. Ganske som Miller har radikaliseret Trump og hans politiske projekt.”



8. juli 2020

Eva Selsing om Christiansborg-borgerlige: “Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?”

‘Hvad er de blå vrede over?’, spørger Dagbladet Information, og det er lidt sjovt, når man lige har talt med en journalist fra avisen, der mente at ‘Demografi er skæbne’ lød lidt fascistisk. I en tid hvor de tre Politiken’er gør sig lækre for ventrefløjen, så er det dog trods alt bedre med modspil der ikke bunder i modløs nihilisme.

Eva Selsing spørger om der i dagens Danmark overhovedet er ‘tale om en kampplads’ længere, og det er lige mine ord. Gårsdagens Radio4-stikprøve sendte mig ind i ‘Dagen i dag’, hvor en JP-blogger tre-fire gange forklarede, at selvom hun var enig med Dansk Folkeparti i forhold til Grønland, så var det bestemt ikke et parti hun sympatiserede med. Efter en lydbog om modstandsbevægelsen (skrevet af kommunist), var jeg glad for at høre at kvasi-borgerlige Torben Steno var vært på ‘Nattevagten’. Det blev dog hurtigt til et akkumuleret angreb på Trump, Putin og Støjberg. Keith Thomas Lohse minus drengerøv. Endnu en dag med forskellige nuancer af rød. 24syv-365.

Kronik i Information af Eva Selsing – De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark. Læs det hele!

… vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej. Man elsker det grænseløse, det frigjorte, det overnationale, det overskridende, det nye.

Men den konservative vrede, den kan altså ikke reduceres til Christiansborg-taktik.

Den handler derimod om det institutionelle, kulturelle magtmonopol, venstrefløjen har tilranet sig, når den da ikke har fået det foræret af en angst, kompleksramt, behagesyg, ’progressiv’ borgerlighed.

Et monopol, der gør, at livsvigtige områder for et samfund som uddannelsessystemet, retsvæsnet, pressen og kunsten er meget eller totalt dominerede af venstreorienteret tænkning. En udvikling, der mærkeligt nok accelereres for tiden af venstrefløjens gamle fjende, kapitalismen, hvis wokeness har vist sig nyttig for kulturrevolutionen anno 2020.

De fleste lærere er venstreorienterede eller meget venstreorienterede. Er det et problem? Ikke hvis man er venstreorienteret af den pluralismehadende æt. …

Fra folkeskole til akademia: Historien er den samme…Hvordan mon det påvirker ideernes kampplads i det brede samfund, at de definerende tanker, som jo altid kommer fra elfenbenstårnet, stort set udelukkende er røde? Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?

Medierne er ikke bedre. Fire ud af fem journalister stemmer til venstre eller langt til venstre for midten. Er vi ikke Jordens største løgnere, hvis vi påstår, at det ikke påvirker nyhedsdækningen?

(Dagbladet Information, 7. juli 2020, s. 16)



2. juli 2020

Fox News ‘finished in first place across all of cable television for the first time in the network’s history’

I en kommentar på Facebook opridser Mirco Reimer-Elster, hvilke medier man kan bruge, hvis man vil vide mere om USA. I kategorien ‘Medier langt til Venstre og i den skingre ende (men også toneangivende og dermed indflydelsesrigt i anti-Trump-lejren)’ nævner han blandt andet CNN og MSNBC. De toneangivende er skingre!

I USA er der (i modsætning til Danmark) konservative alternativer. Fra Forbes – Tucker Carlson Has Highest-Rated Program In Cable News History.

“Fox News Channel host Tucker Carlson closed out television’s second quarter with one for the record books: his Tucker Carlson Tonight finished the quarter as the highest-rated program in all of cable news for the first time since the show’s launch, delivering an average total audience of 4.331 million viewers. In the process, Carlson broke a record held by his colleague, Sean Hannity, for the highest-rated quarter of any cable news program—ever.

It was a solid quarter for the network, which finished in first place across all of cable television for the first time in the network’s history, beating out all basic cable networks among total viewers and viewers 25-54, the demographic group most valued by national advertisers.

Some of those advertisers announced during the quarter that they would pull advertising from Carlson’s show after remarks the host made about the Black Lives Matter movement, but FNC viewers did not follow suit, instead lifting Tucker Carlson Tonight to a record high, breaking a previous record set in the first quarter of 2020 by FNC’s Hannity.

Tucker Carlson Tonight and Hannity were the only shows to break four million viewers, with Hannity just behind Carlson (4.331 million viewers vs. 4.311 million). Fox News had the five top-rated shows overall, including The Five (3.898 million viewers), Special Report with Bret Baier (3.658 million viewers) and The Ingraham Angle (3.622 million viewers). …

Fox News finished first with a total audience in prime time of 3.574 million viewers, followed by MSNBC (1.999 million viewers) and CNN (1.806 million). Among viewers 25-54, FNC led with 624,000, followed by CNN (528,000) and MSNBC (315,000).

Among total viewers, Fox News took the first four spots, followed by MSNBC’s The Rachel Maddow Show.”

(Tucker Carlson Tonight med Mark Steyn, Foxnews, 11. juni 2020)

“This generation is a hyper-present-tense generation and unfortunately, it’s determined to destroy everything it doesn’t understand, which is quite a lot.” (Mark Steyn)

Oploadet Kl. 02:02 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


6. juni 2020

Historiker Torben Svendrup om DR-serien ‘Grænseland’: “… tæt på at fremstå som ren nationalisme”

Konservative Christian Egander Skov svarer fint på kritikken, og man skal huske på at Torben Svendrup måske nok er ph.d i historie, men vi taler om typen der citeres i Dagbladet Arbejderen, og blandt andet har været talsmand for Indvandrerorganisationen Indsam, der blev opløst, da statstilskuddet forsvandt tilbage i 2003.

De første tre afsnit kan varm anbefales, i lighed med sindelagsprincippet. Fra Kristeligt Dagblad – Debat: Er DR blevet nationalromantisk?.

“Forsøger DR med dramadokumentaren ” Grænseland” at kompensere for kritikken af serien ‘1864’?

… ja mener Torben Svendrup, ph. d. i historie, forfatter, foredragsholder og underviser på Folkeuniversitetet.

Grænseland er tæt på at fremstå som ren nationalisme. Man er bange for at ryge ind i den kritik, som DR og instruktør Ole Bornedal med serien ‘1864’ røg ind i. Selvcensuren har taget over, og den er som bekendt farligere end censuren. Hvis man er underlagt censur, vil man gå til grænsen. Med selvcensur nærmer man sig ikke grænsen, fordi man er bange for at støde og bange for kritik.

Hvordan ser du selvcensuren i ‘Grænseland’?

DR er ikke glade for at sige, at krigen på mange punkter var et selvmål. … den væsentligste kritik er, at man ikke tager forhistorien med. Man får slet ikke forudsætningerne for begivenhederne med. Og det er hamrende vigtigt. Christian I udstedte i middelalderen en erklæring om, at Holsten og Slesvig aldrig måtte deles. Det bliver det gennemgående træk i de næste århundreder. Men det nævner man ikke med et ord.”

(Skoleklasse der undervises på dansk, DR, Grænseland, afsnit 2, 2020)

Oploadet Kl. 09:45 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


17. maj 2020

Sekulære iranere: Anti-islamisk banner er fascisme, islamisk bøn viser at de… ‘er demokratisk sindede’

Berlingskes Troels Heeger har talt med to dansk-iranere om udviklingen de senere uger i Gellerup, og det er noget nær en en opvisning i dobbelte standarder. Gode konservative Ali Aminali kalder Generation Identitær for ‘hipster-fascister’, fordi de har hængt et banner op mod islamisk bønnekald fra en tom kontorbygning i Gellerup. Aminalis modpart er venstreradikale Jens Philip Yazdani, der ser islamisters demonstrative kortegekørsel og fælleskøn for ‘et eksempel på vellykket integration’, da ‘de spiller ind i den med demokratiske virkemidler’.

Debatinterview set i Berlingske – Debat: Glem panikken over unge muslimer i støjende biler: Ghetto-protester er vellykket integration.

“Samfundsdebattørerne Ali Aminali og Jens Philip Yazdani har begge iranske rødder, men de er stærkt uenige om årsagerne til uroen i et af Danmarks mest berygtede ghettoområder. Offentlige bønnekald, bilkorteger med unge mænd, der hænger ud af soltaget. Afspilning af arabiske fædrelandshymner for fulde drøn og fællesbøn på parkeringspladser.

… fortællingen om Gellerups unge som radikaliserede islamister eller asociale småkriminelle uden respekt for det danske samfund er ikke bare forsimplet, den er rivende gal, mener samfundsdebattøren og radioværten Jens Philip Yazdani, der som århusianer er kommet i Gellerup i store dele af sit liv.

‘Det er tværtimod et eksempel på vellykket integration,’ siger han. ‘Deres protest viser netop, at de anerkender den politiske debat, og at de spiller ind i den med demokratiske virkemidler. Med aktivisme. Det viser, at de er demokratisk sindede medborgere i Danmark, og at de insisterer på retten til at være det samtidig med, at de er muslimer.’.

… Når Ali Aminali denne formiddag skridter hen over fodboldbanens kunstgræs, hvor Fredens Moské tidligere har arrangeret festligheder i forbindelse med muslimske højtider, kritiserer han både Generation Identitær som ‘hipster-fascister’ og det offentlige bønnekald som en form for magtudøvelse og social kontrol.”

(‘Vellykket integration’, Gellerup, 9. maj 2020)



26. april 2020

Henrik Jensen i ‘Efter Gud’: “Der findes ikke nogen fremtid for Vesten, som vi kender det, uden Gud.”

Endnu en bog af den gode Henrik Jensen, som konservative med fordel kunne læse. Niels Lillelund anmelder ‘Efter Gud: Det 20. århundredes fortabte generationer og meningsløsheden’ for Jyllands-Posten – Velsignet modgift til Facebook og pressemøder (kræver login).

“Henrik Jensen gør ingen røverkule af sit hjerte, og han er vist blevet mere og mere kulturpessimistisk med årene. Når han allerede i indledningen taler om ‘erstatningen af store dele af de europæiske befolkninger med folk udefra’, snapper man kort efter vejret – at han tør, det er jo le grand remplacement, han taler om – og så med tranen på ryggen.

‘Fremskridtet’ er vor moderne overtro, konstaterer han, og lidet kunne han jo vide, at en ondsindet virus i den grad skulle sætte fremskridtet i stå og hele vores kultur i relief. Tilsyneladende. Men Henrik Jensens kritik af Vesten er mere grundlæggende end som så, i den henseende gør en virus hverken fra eller til.

Der findes ikke nogen fremtid for Vesten, som vi kender det, uden Gud. […] Det er uden tvivl den kristne religion, der ligger til grund for vestligt samfund, vestlig tænkning og de fælles værdier, der er fundet med dem,’ konkluderer han. …

Vertikaliteten etableres oppe fra og ned – og begynder med Gud. Efter Gud er der ingenting, så er Europa åbent land, så er vi glemte.

Oploadet Kl. 14:01 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


23. marts 2020

Jalving: “… store beslutninger træffes nationalt, ikke i diverse internationale og ansvarsfrie fora.”

Undtagelsen er forudsætningen for normalen – ‘Suveræn er den, der træffer afgørelse om undtagelsestilstanden’, så enkelt kan det siges. Mikael Jalving trækker Carl Schmitt frem i en kommentar på JP.dk – Vil coronaen gøre os mere konservative?

‘Suveræn er den, der træffer afgørelse om undtagelsestilstanden’.

Sådan åbner den berygtede tyske retsfilosof Carl Schmitt sit berømte essay ‘Politisk teologi’ fra 1922. Titlen hentyder til, at staten har religiøse rødder og tillægges egenskaber, som tidligere kun var Vorherre forundt. Politik er forskudt religion, det er et spørgsmål om liv og død. Undtagelsen er med andre ord forudsætning for normalen snarere end omvendt. Statens forfatning kan højst angive, hvem der træffer afgørelsen, mens suverænen bestemmer hvornår og hvordan.

Jeg plukker Carl Schmitt ned fra hylden for at forstå coronakrisen bedre. Lukkede grænser, karantæneregler, social kontrol og måske snart også udgangsforbud som i Sydeuropa; skole- og butikslukninger, aflysninger, forbud – alt sammen med kolossale økonomiske konsekvenser. Men gennemført med en politisk determination, som er snakkende demokrater fremmed.

Nationalstatens evne til at træde i karakter, anført af regering, støttet af et enigt Folketing, har overrasket mange, også mig. Siden 1989 har vi vænnet os til, at staten var en flødeskumskage eller badeferie, hvor alt var tilladt. Nu sidder vi så pludselig i karantænens jernbur, begrænsede som aldrig før; kan ikke gå ud, omgås, dyrke sport, være sammen. Det er en ganske ny oplevelse for voksne såvel som for børn. Jeg vil ikke påstå, jeg nyder den, men den vækker til eftertanke.

Carl Schmitt ville sige, at det politiske atter bliver synligt for enhver. I modsætning til, hvad liberale eller upolitiske mennesker gerne går rundt og forestiller sig, er det politiske ikke adskilt fra vores private tilværelse, men derimod integreret i det meste og helt elementært i forsvaret for vores hjem. … Det politiske er allestedsnærværende. Det er bare først nu, vi forstår det.

Det er blevet sagt mange gange før, at det ikke er ideer, der ændrer vores syn på verden, men begivenheder. Således også med denne forbandede smitte. I 30 år har vi grint ad den nationale suverænitet og kaldt den romantisk, fiktiv eller idiotisk. En småstat som Danmark kan ingenting, sagde de på universitetet og i tv. … Nu ser vi derimod, at det er stater, der handler, mens det såkaldte internationale samfund er pist borte. Den territorielle stat er genopstået – og med den det politiske.

Det er for tidligt at konkludere. Men den akutte virus har allerede vist os, at friheden kan suspenderes, og at det store flertal accepterer indskrænkningen sammen med den politisk ukorrekte sandhed, at store beslutninger træffes nationalt, ikke i diverse internationale og ansvarsfrie fora. Det er i sig selv en helt ny og vigtig erkendelse, der peger fremad.”

(Carl Schmitt, Politisk teologi, 1922)

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper