18. september 2017

Rune Selsing: “Der er findes ingen frihed uden orden. Den ultimative ufrihed er fraværet af orden.”

Det er ikke en nem opgave at sætte ord på nationalkonservatisme, men Rune Selsings forsøg er ganske glimrende. Fra JP.dk – Et nationalkonservativt manifest.

“Man er ikke konservativ, hvis man ikke er national. …

Konservatismen er dansk, og den er samtidig. Der er i al væsentlighed intet universelt over konservatismen. Der er ikke nogen fælles konservatisme for Indien og Danmark. Eller for Danmark i dag og i Vikingetiden. Når vi taler om konservatisme herhjemme, handler den om dagens Danmark.

Konservatismen er først og fremmest en samling af empiriske indsigter. Det skal forstås i bredeste betydning. Erfaringer om, hvad det gode er. Erfaringer om, hvad der konstituerer et lykkeligt liv og et godt samfund. Eksempelvis er frihed ikke en absolut konservativ værdi. Men det er en erfaring, at frihed er et godt udgangspunkt for menneskelivet. Og for et samfund.

Hvilke empiriske indsigter drejer det sig om? Her er et par stykker.

Kulturel homogenitet er en forudsætning for både fred og frihed. Mennesket har et utroligt potentiale for ondskab, men det har vist sig, at ondskaben i vidt omfang kan tøjles ved, at vi organiserer os i fællesskaber, hvor vi deler sprog, kultur og værdier. Fordi vi er så ens, har vi tillid til hinanden og giver plads til frihed og forskellighed. Derfor er nationalstaten den afgørende forudsætning for både orden og tolerance. …

Der er findes ingen frihed uden orden. Den ultimative ufrihed er fraværet af orden.

Det småborgerlige liv er et klogt udgangspunkt for de fleste. At blive gift, få børn, et arbejde, spise aftensmad sammen, passe haven, spare op til pensionen, holde sammen med sin familie, og i det hele taget gøre som folk er flest. Det kommer man langt med. …

Mennesket er et åndsvæsen. Sjæl og ånd vejer tungere for os end materielle forhold.

Oploadet Kl. 03:01 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


16. september 2017

Lars Tvede citerer kollektivistiske anti-kapitalister: Adolf Hitler, Benito Mussoloni… SF, Enhedslisten

Hvis jeg var gymnasielærer, så havde jeg tvunget de studerende til at læse afsnittet om ‘Mussolinis fascister’ i ‘Gåsen med de gyldne æg’ (2016). Nok så mange modsatrettede udlægninger af tunge universitetshistorikere, vil ikke kunne sløre, at nazismen og fascisme er socialistiske forgreninger.

Detaljerig gennemgang af Lars Tvede på Altinget.dk – Er fascisme og nazisme reelt venstreorienterede ideologier? Læs det hele, inkl. de 16 punkter, der motiverer blogpostens overskrift.

“… hvor ligger nazister og fascister egentlig på det politiske spektrum? På den yderste højrefløj, selvfølgelig, mener mange åbenbart. Og LA og NB? Samme sted; lige dér ved siden af snotklatterne. Guilt by association, ha ha. …

Ja, morsomt, men lad os lige kigge bag facaden, hvor vi kan starte med fascismen. Alle definitioner deraf, jeg har fundet, kredser først og fremmest om den meget magtfulde stat. I en artikel om fascismen i Enciclopedia Italiana fra 1932, redigeret af selveste Benito Mussolini, læste jeg eksempelvis følgende:

– ‘Den fascistiske opfattelse af staten er altomfattende; uden for den kan ingen menneskelige eller åndelige værdier eksistere, endsige have værdi’.

– ‘Vi kontrollerer politiske kræfter, vi kontrollerer moralske kræfter, vi kontrollerer økonomiske kræfter, derfor er vi en fuldstændig korporativ stat’

– ‘Alt inden for staten, intet uden for staten, intet imod staten.’

– ‘I betragtning af, at privat produktion er et nationalt anliggende, refererer virksomheder til staten for produktionens retning.’

Fremhævningerne er mine, men det er altså staten ‘über alles’.

Godt, men hvad siger Danmarks borgerlige partier egentlig om denne sag? Staten über alles?

Bestemt ikke; typisk borgerlige slogans er ‘Mindre stat og mere privat’, ‘Mindre stat, mere menneske’ eller ‘Pengene ligger bedst i borgernes lommer’.

Så på den front er fascisme det diametralt modsatte af borgerlighed, hvilket Mussolini faktisk også selv pointerede: ‘Fascismen er afgjort og absolut imod liberalismens doktriner, både på det politiske og økonomiske område (…)’

Så fik vi det på plads, men var manden virkelig socialist sådan dybt nede i sjælen? Var han Rød, rød, rød?

Jo da. Han meldte sig i hvert fald som 17-årig ind i socialistpartiet, og da han året efter tog til Schweiz, skrev han til en ven, at det eneste, der klingede i hans lomme, var et par mønter og en ‘medaljon af Karl Marx’. I Schweiz blev han så skribent for bl.a. bladene Arbejdernes Fremtid, Socialisternes Avantgarde og Proletariatet.

Det lyder ret socialistisk. Og da han senere vendte tilbage til Italien, blev han partisekretær for … socialistpartiet, samt journalist for to socialistiske blade, nemlig Klassekampen og Socialisternes Avantgarde. Han skrev også bogen ‘Trentino betragtet af en Socialist’, og i 1912 til 1914 var han chefredaktør på det førende kommunistiske dagblad Fremad!

Det var jo et kommunistisk blad, så var han socialist eller kommunist? Det ved jeg ikke, men borgerlig, konservativ eller liberal var han i hvert fald ikke – tværtimod.

… hvad med Hitler? Var han rød eller blå? …

I 1919 blev Hitler af militæret anmodet om at infiltrere det ekstremistiske venstrefløjsparti Deutsche Arbeiterpartei. Da han her overhørte en tale kaldet ‘Hvordan og med hvilke midler kan kapitalismen ødelægges’, blev han imidlertid begejstret og meldte sig ind som medlem nummer 55. Senere blev han partiets leder, hvorefter han fik tilføjet ordet ‘Nationalsozialistische’ til dets navn, hvoraf betegnelsen ‘nazi’ kom. Altså fra det Tyske National Socialistiske Arbejderparti.

(Ledende anti-kapitalister mødes i Munchen, september 1938)

Ideologisk set kombinerede nazisterne nationalisme, socialisme, racisme, økologi og fortidsromantik med en stærk ‘vilje til staten’, som ideologen Arthur Moeller van den Bruck havde kaldt det. Staten skulle således bestemme, hvad der blev produceret, og hvordan folk skulle leve deres liv. Ja, den store, stærke stat; ikke civilsamfundet og slet ikke individet.

Hovedfjenderne var omvendt borgerskabet, kapitalismen, jødedommen og liberalismen. Dermed undertrykte nazisterne, ligesom fascister og kommunister, også individuel frihed, selvstændighed, demokrati, tolerance og retsstat.”



13. september 2017

Århus Kommune kræver abortmodstander-klistermærker fjernet: Hærværk begået mod byens inventar

Jeg har tidligere skrevet om ‘pro-life’-bevægelsen Retten til Liv, der med fredelige happenings udstiller det man kunne kalde for feminismens pris. En historie fra TV2 Østjylland – Abort-modstandere beordret til at fjerne 20.000 klistermærker.

“- De skal fjernes inden for 48 timer!

Sådan lyder beskeden fra Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, efter antiabort-foreningen Retten til Liv natten til lørdag satte 20.000 klistermærker op i Aarhus.

Klistermærkerne har til formål at sprede foreningens buskaber om fostrets rettigheder ved hjælp af små stykker fakta, der ‘hviskes’ af fostermotivet på klistermærkerne. …

– Vi forholder os overhovedet ikke til budskabet. Vi forholder os til det hærværk, der er begået mod byens inventar, siger Kim Gulvad Svendsen, chef for drift og myndighed i Teknik og Miljø Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.”

(Århus, 2. september 2017; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 12:32 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


30. august 2017

Massiv kritik af regeringens skatteudspil: ‘Løkke skatteudspil gavner de vellønnede danskere mest’

Mandag præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen et efter danske forhold ambitiøs skatteudspil, der de kommende år skal mindske skatte og afgifter med 23 mia. kroner. Det offentliges budget er på mere end 1000 mia., så der er plads til begejstring, for nu at formulere det pænt.

Hverken skat eller skattelettelser rammer i sagens natur lige, og når nu danskerne flest er socialdemokrater plus/minus 10 procent, valgte regeringen klogt, at tage udgangspunkt i procentvis skattelettelser for fire udvalgte indkomstgrupper: Fra den lavtlønnede HK’er (215.000 kr) til den vellønnede Direktør (1.050.000 kroner). Procentvis er HK’eren vinderen, men i rene tal er vinderen naturligvis de højtlønnede, dem der i forvejen bidrager uforholdsmæssig meget til den fælles kasse. Du kan ikke slippe for at betale skat, du i forvejen ikke betaler.

Planen har ni elementer, og inkluderer også lempelser af bilafgiften, der – hvis gennemført, vil gøre alle biler billigere, særligt biler med en kostpris på mere end 500.000 kroner. Berlingske referer kritikken fra politiske modstandere, og nævner tweets fra Enhedslisten Pelle Dragsted (tidl. militant kommunist) og Mattias Tesfeye (tidl. kommunist). Begge mener regeringen fusker med tallene, når de indledende procentsatser ikke medregner direktørens fordele ved køb af ny bil, fri telefon etc.

Det er her vi står. Lighed er både mål og middel, moderne slaveri. Flere af egne penge i hånden til arbejdende danskere er yderst problematisk…

(Grafik: Skatteministeriet, 29. august 2017)

Fem udvalgte aviser. Rød eller blå pille…

‘Løkke skatteudspil gavner de vellønnede danskere mest’ (Jyllands-Posten, 30. august 2017, forside)

‘Regeringen vil bruge historisk mange milliarder på få job’ (Berlingske, 30. august 2017, forside)

‘Økonomer advarer: Det er for tidligt at træde på speederen’ (Politiken, 30. august 2017, forside)

‘Skatteudspil risikerer at forkorte opsvinget frem for at forlænge det’ (Dagbladet Information, 30. august 2017, forside, Sebastian Gjerding)

“Skatteudspillet blev i går rost af erhvervslivets organisationer. Naturligt nok. Regeringens udspil ligger helt på linje med kapitalens forslag. Det er rå klassepolitik af værste klasse.” (Dagbladet Arbejderen, 30. august 2017, forside, Rå klassepolitik)



19. august 2017

Joachim Nielsen: “Jeg gider ikke det, jeg ikke gider. … hvis det gør mig til et machosvin, er det fint.”

Reklamemanden Joachim Nielsen var manden der i kroniklængde undsagde nationalstaten, men seneste læserbrev i Jyllands-Posten er isoleret set god nok. Hvis ikke mænd mander sig op og siger fra, så stopper feminiseringen ikke før majoritetsmænd er blevet tyndarmede skatteslaver for lesbiske par og tilvandrede patriarker.

Fra JP.dk – Jeg gider godt love min kone, at vi aldrig bliver skilt og hvis vi bliver, er det hendes beslutning.

“Det tager selvsagt tid at finde ud af, hvem man er. Ligesom det tager tid at blive voksen. Men når man når den giftefærdige alder, er det altså ens eget ansvar, at man har fundet sig selv og sine grænser. …

Og dér er jeg endt. Jeg går ikke med til fødselsforberedelse. Jeg gik ikke med Babybjörn. Jeg tog ikke seks måneders barsel med spædbørn. Jeg gider ikke se venner, der ikke er venner men falske pligtbesøg. Jeg gider ikke se Vild med dans. … Jeg gider ikke sommermorgenmad med klassen. Jeg gider ikke vaske tøj. Jeg gider ikke arbejde 8-16. Jeg gider ikke gøre rent. Jeg gider ikke fedte for folk. … Jeg gider ikke smalltalk.

Jeg gider ikke det, jeg ikke gider. … Jeg gider at arbejde. Og tjene penge. Og være en mere end aktiv medforsørger. Jeg gider at være fast i mine værdier overfor mine børn og lære dem, at alle handlinger har en konsekvens. Jeg gider lade dem gå med en smadret telefonskærm et år, hvis ikke de passer på den (og selv har penge til at få den skiftet).

Og jeg gider at lade dem gå rundt i byen i et halvt år, hvis deres cykel er blevet stjålet, fordi de ikke huskede at låse den. Jeg gider at lære dem, at ting ikke falder ned fra himlen…

Jeg er assertiv som beskrevet ovenfor og hvis det gør mig til et machosvin, er det fint.

(Ade Edmondson som ‘tynd mand’ i musikvideoen til Kirsty Maccols Terry, 1983; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 17:19 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


29. juli 2017

Nyfascistisk at forsvare Europa…

For få dage siden overvejede jeg et kort sekund, at kontakte ‘Defend Europe’ med henblik på at komme ombord på C-star, og dække ‘redningsaktionerne’ live. Nogenlunde samtidig forklarede en nationalsindet eks-KU’er på Facebook, at den identitære bevægelse var ‘nyfascistisk’. Bevægelsen var ‘militant’, forberedte sig på ‘racekrig’, og afviste at ikke hvide kunne være være europæere. Udgangspunktet var en artikel på Document.dk. hvor Christian Skaug af min konservative bekendte, beskyldes for at gentage venstrefløjens leveregel ‘Ingen fjende til venstre!’.

Skaugs kilde var en artikel i Jyllands-Posten, hvor en Damien Rieu citeres for følgende.

Filosofisk set er xenofobi meget svært at forsvare. Men det er en naturlig reaktion, når den franske regering beslutter på vores vegne, at vi skal bo ved siden af voldelige indvandrere. Du kan ikke bede folk om at stikke hånden ind i et bål, og så forbyde dem at sige ‘av’, når det gør ondt.” (om xenofobi, ikke racisme, Jyllands-Posten, 23. april 2014)

Set herfra, så er der intet problematisk ved Generation identitaire, der ikke kunne siges om enhver form for aktivistisk gruppering til højre for midten. Vil man et paradigmeskifte væk fra det multikulturelle, så er det ikke nok med luftige hensigtserklæringer, og krigserklæringen fra 2012, er ganske fornuftigt rettet mod 68’er-generationen, ikke den enkelte indvandrer.

Markus Willingers bog om den identitære bevægelse har karakter af et manifest, og den kan i den grad anbefales. Hvis man stødes over sætninger såsom “Muslims and africans! … Europe will never belong to you”, så er problemet altså ikke Generation Identitaire.

Det er et opgør med den multikulturelle ideologi, der stikker dybere end ‘leitkultur’-begrebet, men det handler altså ikke om race eller hudfarve. Som den tyske leder Robert Timm forklarede til Folkefesten for Frihed 2017, så er den identitære bevægelses kamp ikke rettet mod indvandrere, der lader sig assimilere.

Hvis ‘Defend Europe’-projektet føles ekstremt, så har man ganske enkelt ikke forstået alvoren.

(‘Defend Europe’ på Twitter, 28. juli 2017)

“Did you really think that we would continue your work of destruction, just because you told us how? How little you know your own children! … We listened sceptically to your hollow phrases about tolerace and emancipation, and yet we didn’t let your wishful thinking throw sand in our eyes. Our gaze penetrated the obscuring fog of your mental confusion and saw things as they are. … We will destroy the monsters you have created. (Markus Willinger, Generation Identity. A Declaration of war against the ’68’ers, 2014, s. 34f)

Oploadet Kl. 20:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


8. juli 2017

DR Online to dage før venstreekstrem G20-vold: Højreekstreme grupper ‘er blevet mere voldsparate’

Vi er “et filter mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden”, forklarede DR-nyhedschef Ulrik Haagerup, onsdag aften i den sene Deadline. Det er værd at huske på i disse dage, hvor venstreradikale fra hele Europa går amok i Hamborg, og DR med stor systematik præsenterer venstrefløjens stenkastere som ‘demonstranter’.

Tirsdag udgav det tyske ‘Verfassungsschutzbericht’ sin årlige gennemgang af trusler mod retsstaten. Her noteres det specifikt om venstreradikal mobilisering op til det igangværende G20-topmøde…

“Bereits seit Herbst 2016 mobilisieren Linksextremisten gegen dieses Treffen von Staats­ und Regierungschefs der 20 wichtigsten Industrie­ und Schwellenländer. Sie sehen den städtischen Raum als günstiges Terrain für Besetzungsaktionen, Blockaden und Straßenkrawalle an und haben – wie 2007 gegen den G8­Gipfel in Heiligendamm (Mecklenburg­Vorpommern) – eine ‘militante Begleitkampagne’ gestartet.” (s. 102)

Rapporten blev onsdag præsenteret på DR Online, og det blev en artikel helt efter bogen. Selvom niveauet for det der kaldes højreekstrem vold tales op, så fortæller statistikken også, at det tilsvarende tal for venstreradikalisme var højere sidste år. Og nej, det skrev DR ikke om.

Lektor Lammers kommentar, er sådan set ganske sober. Tyskere reagerer imod en udvikling de ikke har bedt om (reaktion), i modsætning til de revolutionære på venstrefløjen, der aktionerer imod det bestående. Det fremgår ikke klart af rapporten, hvorvidt frustrerede tyskere, der begår politisk-motiveret vold mod udlændinge er højreekstreme politisk set, eller bliver højreekstreme i samme øjeblik de begår handlingen. Forskellen er alt.

Fra DR.dk – Ekspert: Nytårskrænkelser og terror gør tyske højreekstreme mere voldelige. Bemærk det ledsagende billede: “Muslimer deltager i demonstration mod højreekstremisme…” Ahmediya’er.

“Nynazister og højreekstreme i Tyskland begår langt flere voldshandlinger end tidligere, viser en ny rapport fra den tyske sikkerhedstjeneste.

Ifølge Karl Christian Lammers, lektor i tysk og europæisk samfundshistorie på Københavns Universitet, er årsagen, at højreekstreme grupper generelt er blevet mere voldsparate.

I 2016 begik højreekstremister 1.600 voldsforbrydelser i Tyskland, viser statistik fra den indenlandske efterretningstjeneste, BfV. Det er en stigning på 16 procent sammenlignet med året før. …

– De højreekstreme ser asylansøgere som en trussel mod tysk kultur og tysk identitet. Og det er deres motivation til at bruge vold, siger han. …

– De her grupper er klar til at forsvare tyske værdier ved at angribe dem, der angriber tyskerne, siger Karl Christian Lammers.
Voldelige grupperinger

BfV skriver, at over 12.000 højreekstremister nu er villige til at begå politisk motiverede voldsforbrydelser i Tyskland.”

(DR Online, 5. juli 2017)



7. juli 2017

Søren Krarup om menneskerettigheder og Vestens skæbne

Snaphanen bringer flere videoer fra årets Folkefest for Frihed, herunder Søren Krarups indledende tale. Supplér eventuelt med historiker Mads Rasmussen interview med samme om menneskerettigheder og Vestens skæbne. Ligeledes af nyere dato.



2. juli 2017

Jesper H.F. om postmodernismen: Vi er i ‘en permanent tilstand af dionysisk rus’, ‘total ansvarsløshed’

I Politiken kan man læse et lille portræt af Andreas Weidinger, formand for Konservativ Ungdom, der skamroses som en ’socialt indigneret ungdomspolitiker’, der står vagt om internationale konventioner, ikke lader sig frame som en ond konservativ, og jeg citerer – “… overhaler venstre om.”. I Politiken er den gode konservative, liberalisten der holder kurset støt mod isbjerget.

Reaktionære Jesper Holm Frederiksen er noget tættere på skiven, for selvom det ikke helt holder, at muslimer undsiger danskheden på grund af liberal-nihilismen, så giver han en ganske god, omend lidt hård karakteristik af Danmark anno 2017. Fra Berlingske – Selvfølgelig vil man ikke integreres i vores dekadente samfund.

“De postmoderne – herunder, og måske i særdeleshed, Danmark – vestlige samfund er degenererede. De er moralsk og kulturelt dekadente. Det er samfund, der lever i en permanent tilstand af dionysisk rus og i total ansvarsløshed.

… svage, ødelagte civilsamfund. Familier i opløsning, splejsede familier med selvrealiserende forældre, dele-børn, bonus-børn og fælles-børn. Uopdragne børn. De vil have set børn og unge med en total mangel på respekt for traditionelle autoriteter. Uden interesse for deres omverden, for naturen, for litteratur, for historie, for deres skolegang. Men med stor interesse for spillekonsoller og sodavand.

De må have set ‘Teenagere’, der råber, skriger og bander af deres forældre, giver dem fingeren, for fuck dem. Teenagere, store børn, som drikker sig sanseløst berusede. Ikke i øl, snaps eller vin, men i breezere, dårlig tequila og isbjørn. På de røgfri(!) diskoteker kan de vælte rundt uden at skulle samtale, for ‘musikken’ overdøver alt. De aner ikke, at vi har en uvurderlig sangskat eller at vores kulturkreds har fostret verdens største komponister og musikere.

Vores nye medborgere har set en ungdom, der er ude af stand til at skabe sociale relationer uden først at ‘drikke sig i hegnet’. En ungdom, det ikke har den mindste kendskab til sit lands historie, geografi eller vores religion. Men den har været ude i verden. Den har været i Sunny Beach og udforsket sig selv som backpacker i Vietnam. Men tog tidligt hjem pga. den høje luftfugtighed og dårlig 4G-dækning.

Vores nye medborgere hører om den danske sang, at den skulle være en ung blond pige. Men hun klæder sig promiskuøst, er letlevende og kæmper med fjerde bølge for retten til at have sex med adskillige på een gang, flere gange, på samme tid. …

De må også have set, hvordan kvinder hyldes for at forlade deres familie og kaste deres børn ud i eksistentielt limbo. Men så er børnene jo heldigvis størstedelen af deres vågne timer i institution, i hænderne på fremmede, professionelle pædagoger og lærere, som de små kan lade deres indestænkte frustrationer og aggression gå udover. De professionelle får løn for at høre børnene sige, at de savner deres forældre, og forældrene slipper for at høre på den slags hjerteskærende klager.

Indvandrerne vil naturligvis også have mødt den vestlige mand. Nej, ikke ham, der underlagde sig hele verden og bredte civilisationen til de yderste afkroge på denne planet og gjorde de største videnskabelige landvindinger i historien, skabte den mest effektive militærmaskine i verden, skabte den største kunst, filosofi, litteratur, arkitektur, etc. Nej, ikke ham. For ham har vi dræbt. …

Hvis jeg var i deres sted, ville jeg egentlig også tøve med at kaste mig blindt ind i det vanvidsprojekt, som kun findes i postmoderne vestlige samfund.”



21. maj 2017

“Lukker man munden på os, vil andre tage over, og det er måske den helt store forskel fra tidligere.”

Debatten har flyttet sig de senere år, hvad artiklens relative lødighed i sig selv indikerer. Interview med The Selsings i Kristeligt Dagblad – Selsing-parret: Vi provokerer ikke for sjov – vi kæmper en dødsensalvorlig kamp (kræver login).

“Forvirringen begynder foran huset. Deres navne står ikke på postkassen og heller ikke på døren. Der er bare en hvid dørklokke over en sort dørklokke, men efter et tryk på den hvide åbner Eva Selsing døren. … hun er – sammen med manden Rune – en af landets mest højreorienterede debattører. Helt derude i enden af det politiske væmmelighedshierarki, siger hun og griner. Forbi ultraliberalisterne og forbi Dansk Folkeparti, der taler uden at handle på de problemer, som er ved at splitte landet ad. …

Som de sidder der om spisebordet, smilende og drillende, fortsætter forvirringen. For de er ikke de livstrætte og sortsynede typer, mange beskylder dem for at være efter endt læsning af deres krasse debatindlæg. Næ, de er 34 og 35 år, pæne, selvironiske og afslappede og kunne umiddelbart falde naturligt ind i enhver venskabskreds. De er veltalende og vidende. De hæver ikke stemmen, men argumenterer roligt og afbalanceret.

Det er dog først, hvis man spørger om deres baggrund, at forvirringen bliver total. De er begge cand. mag. i filosofi og kommer fra en opvækst med folkesocialistiske og kommunistiske forældre. Og det er noget rod, hvis man gerne vil gøre et fjendebillede ud af ægteparret, der er kaldt alt fra nazister og racister til modbydelige og ‘mindst 80 år gamle’.

[…]

‘… På et tidspunkt valgte jeg side, og så blev jeg en typisk liberal ungdomsoprører. Modenhed, intellektuel nysgerrighed og ikke mindst tidsånden gjorde mig senere konservativ, men udgangspunktet var en reaktion på al hykleriet i det kulturradikale. Eksempelvis, at de har så svært ved at kombinere det at tjene penge og samtidig have et rigt åndsliv.

Og deres tendens til at slå andre oven i hovedet med deres dannelse,’ siger Rune Selsing.

‘Ja,’ bryder Eva Selsing ind,’ det er den der falskhed og forstillelse, der er så forfærdelig.

Deres kultursnobberi handler ikke om en ægte og inderlig glæde ved eksempelvis operaen, men mere om at afgrænse sig identitetsmæssigt i forhold til proletarerne.’ …

‘Der hersker en meget stærk norm i samfundet,’ siger Rune Selsing, ‘hvor det bedste, man kan gøre, er at være unik og afvigende, hvilket jo er paradoksalt. Det værste, man kan være, er konform. Man må ikke bare stifte familie og føre traditionerne videre, som ellers ville være det klogeste for langt de fleste mennesker. Hvorfor må det småborgerlige aldrig vinde? Hvorfor skal det at ville værne om de nære fællesskaber og bare leve sit liv altid nedgøres af de kulturradikale?’.

‘Det handler jo om sammenhængskraft,’ fortsætter Eva Selsing.

‘At skabe det bedste samfund ved at turde dyrke de ting, vores fællesskab er bygget af, altså vores historie, traditioner, sprog og alt det usagte. Den der vidunderlige følelse af, at vi kender hinanden på forhånd i det her lille land, også selvom vi aldrig har mødtes. Det er der, friheden og freden bor. Det, og så at gå imod de ting, der splitter os. Det er ret unikt, at vi er så kulturelt og økonomisk ens i Danmark, og det er en selvstændig værdi, vi bør værne mere om. Og det opbyggelige projekt synes vi bestemt, det er værd at kæmpe for.’ Det er der heldigvis stadig flere, der mener, siger ægteparret.

De mærker en konservativ strømning i tiden, der gør, at de fleste politiske partier drejer mod højre… Nu er væmmelighedshierarkiet så endelig så småt under opløsning. Det sker i takt med, at de problemer, som de og andre har advaret om i årevis, afslører sig selv, siger Rune Selsing. Men det går langsomt. Det er eksempelvis fortsat nærmest et legitimt greb at ville nægte nationalkonservative adgang til debatten, alene fordi de mener noget, andre ikke bryder sig om at høre.

‘Men det er jo uholdbart. Og desuden: Lukker man munden på os, vil andre tage over, og det er måske den helt store forskel fra tidligere. …’

Men de giver ikke op, fastslår Eva Selsing. For deres kamp er ikke meget anderledes end den i skolegården.

De smarte unger er bare skiftet ud med kulturradikale, som mobber almindelige mennesker for ikke at ville følge deres latterlige identitetsprojekt og for ikke at tale det samme sprog som dem.

‘Men sådan nogen som Rune og jeg taler deres sprog, og det er derfor, at de der ‘Hanne fra Politiken Plus’-typer hidser sig sådan op over os. Men fordi vi har sproget og kender koderne, har vi netop en pligt til at slå tilbage og forsvare hverdagen og familien, traditioner og almindeligheder.

Det her er ikke bare en leg, hvor vi provokerer for sjov. Vi kæmper en dødsensalvorlig kamp for at bevare et samfund, vi er trygge ved at lade vores børn vokse op i.‘”

Oploadet Kl. 07:04 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper