17. januar 2019

Jørgen Leth om Clint Eastwood: Han er godt nok konservativ, ‘men’ han er ikke dum og slet ikke ‘racist’

Nogle gange når man hører Radio24syv, føler sig hensat til kantinen på Roskilde Universitetscenter. Sidste fredag kan jeg tilfældigt til at høre lidt af ‘Det Lille Mememageri’, hvor panelet diskuterede, hvad der var et godt meme. Efter solid bashing af Martin Henriksen og kristne minoriteter, gik snakken omkring sociale mediers algoritmer, og hvad man kunne finde ud af med de offentliggjorte memes: ‘Så finder man ud af, hvem er i gæld, hvem tager kokain, hvem er højreorienterede og hvem ser porno’. For panelet var det at være DF-højreorienteret på linje med rockergæld, kokainmisbrug eller ‘casting couch’-porno’. Alt-Left 365/24syv.

Fredagen forinden hørte jeg en særudgave af ‘Spørge Jørgen’, hvor Jørgen Leth, kendt fra Citroen-reklamerne, erklærede at han var fan af Clint Eastwood. Både som skuespiller og instruktør. Bemærk hans ordvalg. For ham er konservatisme en fællesbetegnelse for dumme racister. Eastwood er undtagelsen.

Jørgen Leth, filminstruktør: … han er jo også politisk meget interessant. Det er godt nok rigtigt, at han er.. konservativ. Han vil gerne have orden, lov og orden, men han er jo ikke dum, han er slet ikke dum, og han laver jo også nogle ting hvor han viser, at han har et godt hjerte, at han ikke er racist for eksempel. Det er han slet ikke. Det har han vist i flere film.

(Jørgen Leth i reklame for Citroen C1, 2018: “Det er sådan en til parties ik’, det er det!”)

Oploadet Kl. 13:49 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer

“… liberale universalistiske dogmer ville de fleste steder i verden gå under betegnelsen imperialisme.”

Undertiden postuleres det, at højrefløjen også fører identitetspolitik. Eva Selsing forklarer i Berlingske hvorfor postulatet ikke holder – Hvad de venstreidentitære og de medieliberale har til fælles.

“Kritikernes brug af begrebet ‘identitetspolitik’ forudsætter, at der findes positioner i den aktuelle debat, som ikke trækker på en bestemt identitet.

Som for eksempel, angiveligt, den liberal-universalistiske midtermediemands eget ståsted, bekvemt nok. Det er åbenlyst ikke tilfældet. Midtermanden selv henter netop identitet i sin universalisme, og denne universalisme er udtryk for en niche, en stamme, en eksklusiv gruppe af mennesker flasket op med en bestemt filosofi, der var relevant i 1990erne, hvor historien var slut. De midteridentitære ønsker politik ført på vegne af deres flok, og denne ekstremt lille skare har fatamorganaet statslig neutralitet (en nødvendighed for at påkalde sig universalismens grandeur) som sin helligdom. Og dette er indiskutabelt ikke-neutralt. At ville trække et ideal om statslig neutralitet ned over et samfund som det danske, hvis bærende institutioner alle er dybt, ja, essentielt præget af vores judeokristne arv, er, i sit perspektiv, revolutionært. Og udtryk for en ekstrem, utopisk ideologi, hvis realisering nok ville bringe de såkaldt rationelle mænd til magt og berømmelse, men til gengæld være voldsomt destruktivt for selve den livsform, der har bragt dem frihed og indflydelse.

Og universelt er det åbenlyst heller ikke: Hvor mange, sådan globalt set, ville tilslutte sig den danske midterliberale mediemands udlægning af det gode samfund? Med kulturneutrale institutioner (inklusive sproget?), klinisk-nominelle frihedsdoktriner og en i øvrigt grundlæggende foragt for kulturelt-religiøst (især kristent) snavs, som besværliggør principrenheden? Svaret er: Ikke særlig mange. Pakken af liberale universalistiske dogmer ville de fleste steder i verden gå under betegnelsen imperialisme.

… I alt for kort form: venstrefløjens identitetspolitik vil nedbryde bourgeoisiet og dets grundlæggende strukturer – det er en kamp mod de institutioner, der har skabt vores civilisation og er fundamentet for vores måde at leve på. (National)konservative vil bevare det, vi har fået i arv. … Det første er en teoretisk-ideologisk krig mod dette fællesskab, det sidste er en pragmatisk henvisning til forudsætningerne for vores livsform og en bøn til omverdenen om at hjælpe med at bevare den. Det første skal splitte og ødelægge, det andet samle og hele.”

(Undallslund Plantage, lidt nordvest for Viborg, 11. maj 2018)

Oploadet Kl. 10:18 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


16. december 2018

L. B. Olesen: ‘Demokratiske valg blev ikke bygget i fri luft, og de kan heller ikke vedligeholdes i fri luft’

Lasse Birk Olesen er medstifter af Tænketanken Unitos. Lang og meget oplysende artikel i Ræson, der med afsæt i liberale tænkere tager et opgør med liberalistisk kulturblindhed – Ingen frihed uden fælles kultur.

“Liberal alliances politiske ordfører Christina Egelund affejede med et simpelt ‘nej’ nemt og lidt arrogant en artikel på Facebook den 22. september, hvor Martin Henriksen havde udtalt, at også højtuddannede udlændinge kan have konsekvenser for den kulturelle sammenhængskraft.

det er en overfladisk forsimpling af det liberale tankegods, hvis man ignorerer folkelig kultur og kun har øje for regler og institutioner.

Idehistorisk kan det være et resultat af, at der blandt fremtrædende amerikanske libertarianske intellektuelle i det 20. århundrede som Friedman, Nozick og Rothbard foregik en rationalisering og abstraktion af sædvaner, lovgivning og hævdvundne institutioner, som er blevet skabt og formet af mange århundreders partikulær europæisk historie af lokale succeser, katastrofer, konflikter, kulturel konkurrence og livet i det hele taget.

Ytringsfrihed, opdeling af magten, privat ejendomsret, individualisme, sekularisme, personligt ansvar, dialog. Det er alt sammen resultatet af en beskidt og kaotisk proces, hvor hundredvis af hertugdømmer, kongedømmer og befolkningsgrupper har prøvet sig frem, og de succesfulde eksperimenter langsomt ad flere generationer er blevet kopieret af naboerne.

Og hvor intuitive disse værdier og institutioner end forekommer os, så er blot forståelsen af dem, for end ikke at tale om værdsættelsen af dem, ikke givet af menneskets natur. Et eksempel herpå viste sig under Muhammedkrisen, hvor repræsentanter for muslimske lande krævede, at Jyllands-Posten blev straffet. De kunne umuligt begribe, hvorfor Anders Fogh Rasmussen ikke havde magten til at gøre det, når han nu var regeringsleder i landet.

I kontrast til de dominerende rationalistiske tanker i det 20. århundredes amerikanske libertarianisme, så er erkendelsen af kultur eller fællesskab som fundamentet for en politisk enhed – for en stat – blevet udtrykkeligt betonet af de største klassisk liberale navne. I et kapitel omhandlende hvordan en stat kan opstå i naturtilstanden, skrev John Locke fx:

‘Siden de, der brød sig om hinanden så meget at de sluttede sig sammen i samfund, må formodes at have et vist bekendtskab og venskab sammen og noget tillid til hinanden; de må besidde en større ængstelse for andre end for hinanden…’ (Two Treatises on Government, 1823, s. 150, egen oversættelse.)

For at et samfund eller en politisk enhed kan opstå, ser Locke det altså som en forudsætning, at der blandt borgerne er venskab og tillid, og at borgerne skal føle sig tryggere ved hinanden end ved grupper uden for samfundet. Det er svært at forene med fx religiøse enklaver, hvor der ses ned på de vantro i det omgivende samfund, mens parabolfjernsyn fylder dagen med nostalgi fra oprindelseslandets kultur, som man føler sig tættere knyttet til. …

Adam Smith beskrev den idealistiske lovgiver, som tror, at lovgivning og politik kan forme mennesker, når det i virkeligheden er lovgivningen, der må tilpasse sig menneskets eksisterende sædvaner og kultur:

‘Hvis [henholdsvis folkets og lovgiverens] bevægelsesmomentummer mødes og påvirker i den samme retning, så vil det menneskelige samfunds spil nemt og harmonisk fortsætte … . Hvis de er modsatrettede eller forskellige, vil spillet fortsætte på frygtelig vis, og samfundet vil til enhver tid besidde den højeste grad af uorden.’ (The Theory of Moral Sentiments, 2005, s. 212, egen oversættelse og fremhævning.)

Smith erkender her, at den politiske vilje er underlagt noget større og stærkere: At borgerne har deres eget momentum, ja, deres egen kultur, som lovgivningen må tilpasse sig. Til sidst advarer han, at forsøg på at håndhæve lovgivning, som trodser kulturen, resulterer i intet mindre end elendighed og kaos.

Det betyder, at opstår der en stor muslimsk kulturgruppe i Danmark, så kan vi ifølge Smith ikke forvente at være i stand til at håndhæve en lovgivning båret af vestlige værdier som sekularisme, ligestilling mellem kønnene og ytringsfrihed. Fx ser vi allerede, hvordan voldsmandens veto mod religiøse satiretegninger har indskrænket ytringsfriheden i praksis i Europa. …

Blandt nyere liberale tænkere findes der også dem, der betoner vigtigheden af kultur og traditioner. F.A. Hayek var kendt for at hylde den spontane økonomiske orden, som skabes evolutionært af det frie marked, og som det er for kompliceret for noget menneske at forstå. Men århundreders trial and error har også givet os kulturelle traditioner, som ifølge Hayek skal respekteres, da det ellers kan få grufulde konsekvenser. Han skriver fx i The Fatal Conceit:

‘Jeg påstår … at uden de specifikke traditioner, som jeg har nævnt, kunne civilisationens udvidede orden ikke fortsætte med at eksistere … og hvis vi kasserer disse traditioner på baggrund af uigennemtænkte forestillinger … om hvad det vil sige at være fornuftig, så kommer vi til at fordømme en stor del af menneskeheden til fattigdom og død.’ (The Fatal Conceit, 1988, s. 27, egen oversættelse og fremhævning.)

[…]

Samlet set viser de ovenstående citater, at klassisk liberale tænkere har set lovgivning og institutioner som noget, der nødvendigvis arbejder indenfor rammerne af noget stærkere og mere grundlæggende: En specifik folkelig kultur med traditioner og gensidig tillid. …

Lande med homogene kulturer og folkeslag er mere stabile og fredelige, for de har minimeret en af de vigtigste kilder til uenighed og konflikt: Forskellighed. … Vesten har glemt homogenitetens værdi og er ved at kaste det overbord, når der fx udelukkende kigges på immigranters uddannelsesniveau og ikke tages hensyn til kulturelle, religiøse og etniske forhold i udformningen af udlændingepolitikken.

… valget synes at stå mellem monokultur eller multikultur indenfor den eksisterende stat. Og med tanke på, at den multikulturalisme, som Danmark er på vej til, har en langt større kulturel afstand mellem grupperne, end det vi kender fra de danske egnsdele eller de schweiziske befolkningsgrupper, kan det også forventes, at konfliktpotentialet ved multikulturalismen er større. Og det er da også det, erfaringerne fra lande som Libanon, Sudan og eks-Jugoslavien fortæller os, mens fx optøjerne i Frankrig og bilafbrændingerne i Sverige peger på, at Vesteuropa kan bevæge sig i samme retning. Ja, i Frankrig taler både chefen for efterretningstjenesten og den netop afgåede socialistiske indenrigsminister allerede om en muligt kommende borgerkrig.

[…]

Liberal politik og troværdige liberale institutioner som ytringsfrihed og demokratiske valg blev ikke bygget i fri luft, og de kan heller ikke vedligeholdes i fri luft. De er byggeklodser i en pyramide, hvis grundsten er en konkret befolkning og en fælles kultur, som lærer dens børn at ærlighed er en af de vigtigste og helligste værdier, og hvor de forskellige vælgersegmenter ligner hinanden, og er så afhængige af hinanden at de kan identificere fælles mål og ikke forfalder til snæver interessegruppevaretagelse på bekostning af andre. De er resultatet af tusind års evolutionær udformning af traditioner, sædvaner, institutioner og gensidig tillid, og de kan ikke stå frit, hvis fundamentet rives væk.

Det er en indsigt, som blev betonet af de vigtigste liberale tænkere, selv om den i dag ofte bliver glemt. Det er på tide at finde den frem igen. Det gælder den langsigtede levedygtighed af Danmark og Vesten og de idealer, som vi er bannerførere for: Individets selvbestemmelse, religiøs tolerance, privat ejendomsret og ytringsfrihed.”

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


22. november 2018

Indien: Ø-stamme likviderer missionær – “Han blev angrebet med pile, men fortsatte med gå i land.”

‘North Sentinel’ er en del af øgruppen Andamanerne sydøst for Indien, og er befolket af en stamme der modsætter sig indvandring af enhver art. Et ganske illustrativt wakeup-call til Vestens mange ‘verdensreddere’. Krig og konfrontation mellem kulturer er en naturtilstand, og intet indikerer at det multikulturelle samfund forbliver andet end en fase før en ny monokultur befæster magten. Nok ikke med bue og pil, men med mere moderne våbentyper. Tankegangen bag er dog nogenlunde uændret. Det kan man begræde eller tiljuble. Det gør ingen videre forskel.

Fra JP.dk – Isoleret og fjendtlig stamme har dræbt ung amerikaner.

“En indfødt stamme på øen North Sentinel har lørdag dræbt en 27-årig amerikaner, der forsøgte at gå i land på øen. Stammen er en af de sidste i verden, der ikke er berørt af moderne civilisation. …

– Han blev angrebet med pile, men fortsatte med gå i land. Fiskerne så stammefolket lægge et reb om hans hals og slæbe ham efter sig, siger en unavngiven person ved indisk politi til AFP.”

(Kampklar stamme konfronterer indvandrere på North Sentinel i ældre dokumentar; Foto: Youtube)

“An American man who was killed by an isolated tribe on a remote Indian island wrote to his parents hours before his death that he wanted to ‘declare Jesus’ to the tribespeople and that they should ‘not be angry at them or at God if I get killed’. … Chau repeatedly tried to contact the tribespeople and managed to reach the island the day before he was killed. He tried to offer gifts of fish and a football, he wrote in his diary.” (The Guardian, 22. november 2018)

Oploadet Kl. 14:15 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


13. november 2018

Warszawa: 200.000 fejrede uafhængighedsdag – ‘Vast majority of the crowd were ordinary people”

Søndag var 200.000 polakkere på gaden i Warszawa for fejre Uafhængigsdagen. Danske medier plejer at bruge begivenheden til at advare mod ‘nationalisme’, men i år med rekordbesøget kan jeg intet finde på DR Online. DR Udland fandt dog plads til historien om en forbudt ‘Orangutangfilm’, men som altid, kan virkeligheden ikke vinkles i den ønskede retning, så kan den ignoreres. Flere danskere deltog, og fik en oplevelse for livet.

Oppositionen boycuttede markeringen, men som billederne herunder indikerer, så gjorde det ingen videre forskel.

Fra Politico – Hundreds of thousands march to celebrate Polish independence.

“As many as 200,000 people joined a parade in the Polish capital Sunday marking 100 years of Poland’s restored independence, in a march that saw politicians and celebrating families mix with smaller numbers of ultra-nationalists and football hooligans.

The day also underlined the deep political divisions that have split the country in recent years. The opposition boycotted the main march on Sunday evening…

The culminating event of the day was the Warsaw march. … the vast majority of the crowd waving Polish flags were ordinary people celebrating a significant anniversary.

‘It’s a great day,’ said Katarzyna Łagowska, who had driven 400 kilometers from Cieszyn on the Czech border with her husband and four small children to take part in the march. ‘We can’t end the divisions in one day, but everyone is celebrating — no matter what their political views.'”

(Warszawa, Polen, 11. november 2018; Fotos: Tilsendt)



22. oktober 2018

Jan E. Jørgensen om ‘Nazisten Løkke’-karikatur: Går ikke ‘røg af en brand, uden at der har været ild i’

Berlingske har mere fra interviewbogen med Venstres Jan E. Jørgensen, og påpeger blandt andet det mærkværdige i, at han kritiserer regeringens udlændingepolitiske stramninger, selvom han har stemt ja til samtlige 98 lovforslag siden 2015. Et citat fra bogen stikker i øjnene. Her citeret fra B.dk – Jan E. Jørgensen er ‘en ægte liberal’ – men han støtter imamlov, tildækningsforbud og krav om håndtryk (kræver login).

“Flere af regeringens udlændingestramninger har vakt international kritik – særligt den såkaldte smykkelov, der gav myndighederne mulighed for at konfiskere asylansøgeres penge og værdier for at dække udgifterne til deres ophold i Danmark. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev endda afbilledet som nazist i den britiske avis The Guardian.

… I bogen gør Jan E. Jørgensen det klart, at der er ‘en række sager’, som Venstre ikke har ‘landet ordentligt’ – herunder smykkeloven:

‘Det var bestemt ikke rart at se min partiformand portrætteret som nynazist. Og det var heller ikke rimeligt. Men vi må også se i øjnene, at der ikke går røg af en brand, uden at der har været ild i.’

(Lars Løkke Rasmussen som ‘nationalsocialist’ I The Guardian, 2016)

Din efterfølger som indfødsretsordfører, Mads Fuglede, kalder sig nationalliberal?

‘Ja. Det gør han. Det er i hvert fald bedre end at kalde sig nationalkonservativ, ha! Jeg ville aldrig selv kalde mig nationalliberal. Og jeg synes lidt, det er en selvmodsigelse, fordi jeg betragter liberalisme som en grundlæggende åben ideologi. Ikke forstået sådan, at jeg vil have nationalstaterne opløst. Slet ikke. Og når vi kigger på praktisk politik, er Mads og jeg mere enige…'”



21. oktober 2018

Støvring cit. retsfilosof: “Den frie, sekulære stat lever af forudsætninger, den ikke selv kan garantere.”

Kommentar af bogaktuelle Kasper Støvring i Kristeligt Dagblad – Liberalismen undergraver sig selv

“… Skal vi undlade at udvise kriminelle udlændinge, fordi de risikerer straf i deres hjemlande? Ja, mener de liberale – fra Mogens Lykketoft (S) til Uffe Ellemann-Jensen (V), der her i avisen har advaret mod de ‘illiberale’ nationalkonservative. …

I Frankrig er retsstaten allerede indskrænket på grund af truslen fra islam. Men også i Danmark, ja, i det meste af Vesteuropa, er friheden indskrænket. Det gælder i særlig grad for islamkritikere, jøder og homoseksuelle. Det er livsfarligt at tegne Muhammed, der er flere og flere no go -zoner og overgreb på kvinder. Og så videre.

Derfor må vi forkaste liberalismens værdier om åbenhed og tolerance. For en samfundsordens dybeste ræson er at forsvare sig selv. Sikkerhed og orden kommer før frihed og rettigheder. Først når der er orden, kan vi sikre vores liberale værdier som ytringsfrihed, beskyttelse af mindretal, lighed mellem kønnene, frihed til at vælge religion – og til at forlade den igen.Det hører til et andet af tilværelsens paradokser, at man kan blive nødt til at begrænse friheden for at bevare den. Den tyske retsfilosof Ernst-Wolfgang Böckenförde formulerede det sådan:

‘Den frie, sekulære stat lever af forudsætninger, den ikke selv kan garantere.’

Borgerne skal nemlig af sig selv være villige til at efterleve de liberale værdier. Den liberale orden afhænger med andre ord af nogle særlige kulturelle forudsætninger. Den kristne etik med dens betoning af personlig samvittighed, ansvarlighed, skyld og tilgivelse kunne nævnes. Det er ingen tilfældighed, at verdens mest frie lande har en protestantisk kernekultur. Det er statens opgave at lovgive, så den kultur ikke ødelægges. Derfor har vi religionsfrihed, men ikke religionslighed. Derfor skal vi hjælpe forfulgte, men ikke rette os efter samfundsnedbrydende konventioner. Derfor bør vi have indvandring, men ikke fra Afrika, Mellemøsten og helt generelt muslimske lande.”



19. oktober 2018

Jan E. Jørgensen: Kampen mod nationalkonservatisme er ‘lige så vigtig’ som kampen mod socialister

Berlingske har læst Bent Winthers portræt af Venstres Jan E. Jørgensen, der ikke tegner regeringspartiet, men dog personificerer partiets værdipolitiske venstrefløj. Her sakset fra Politiken.dk – Venstrepolitikeren Jan E. Jørgensen kæmper imod DF i ny bog: Har meget svært ved at se DF i regering med Venstre.

“‘Halvt gennemtænkte forslag’.

Sådan omtaler Venstres Jan E. Jørgensen Dansk Folkepartis politik i ny bog.

På tirsdag udkommer kommunalordførerens bog ‘En ægte liberal’, hvor et af hovedbudskaberne er, at kampen mellem liberalisme og nationalkonservatisme er ‘blevet lige så vigtig som kampen mellem socialister og borgerlige’.

Her fortæller han ifølge Berlingske, at han ‘har meget svært ved at se en VDF-regering for’ sig. …

Det er blandt andet DF’s udlændingepolitik, som gør det svært for Jan E. Jørgensen (V) at se en regering med de to partier. Samtidig kritiserer han hele partiets tilgang til politik, som han omtaler som ‘tilbagelænet’. …

‘Man skal være i stand til at komme med løsninger ikke kun problemer’, lyder det ifølge Berlingske i bogen.”

Oploadet Kl. 17:55 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


4. oktober 2018

Støvring: ‘Ungarn er fremtidens Europa’, hvis Vesteuropa ‘intet effektivt vil gøre for at løse sin krise’

Nationalisme er og bliver ‘the prime mover of history’, og før vi anerkender det, forstår vi ingenting. Vi skal ikke være isolationistiske, men respektere kulturelle forskelle, og være mindre aktivistiske på andres vegne.

Bogaktuelle Kasper Støvring er her der og alle vegne i disse dage, og Gensyn med fremtiden lyder som en bog der bør stå på alle reoler. Start med gårsdagens Deadline, og suppler med denne her JP-kronik – Ungarn er fremtidens Europa (22. september 2018).

“Den ungarske regering under Viktor Orbáns ledelse er under konstant kritik. Således også i JP’s leder forleden, hvor Orbán tilskrives ‘totalitære ambitioner’. Og EU-parlamentet søger nu at aktivere den paragraf, der fratager Ungarn stemmeret. For Ungarn har brudt med basale retsprincipper, som det hedder.

Når man – som jeg – derimod taler positivt om det illiberale Ungarn, er det, som om ansigterne på tilhørerne pludselig mister deres imødekommende og åbne udtryk, som når man smækker en kuffert i. ‘Det kan du da ikke mene?!’ Men, jo, det kan jeg, og i min nye bog ‘Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden’ argumenter jeg for, at Visegrad-landene – Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet – meget vel kan blive fremtidens Europa. For disse lande forsvarer den nationale suverænitet og den kulturelle homogenitet. Tydeligst vel nok i Ungarn. …

Ungarn modsætter sig også multikulturalisme og islam og værner om landets kristne kultur. Også det er der en god grund til. Homogene nationalstater skaber nemlig fred indadtil. De bygger på en høj grad af sammenhængskraft og forhindrer opkomsten af løsrivelsesbevægelser. Homogene nationalstater skaber også fred udadtil, fordi de løser problemet med grænsestridigheder.

Men national selvstændighed er en torn i øjet på liberale i Vesteuropa, især i EU-kleresiet. Derfor vil man altså straffe Ungarn. Det er et mageløst hykleri af flere grunde:

EU vil straffe Ungarns regering for at indskrænke demokratiet. Men EU har kun et skinparlament og har tilmed centraliseret magten hos kommissærer, der ikke er folkevalgte og ikke kan afsættes ved frie valg.

EU vil straffe Ungarns regering for at modarbejde en uafhængig dommerstand. Men EU baserer sig på en aktivistisk domstol, der har til formål at udbygge EU, og som politiserer uden at have demokratisk mandat til det. …

Der er gode grunde til at være skeptisk over for visse dele af Orbáns politik. Men EU’s problemer med demokratiet er værre, EU’s indflydelse er langt større, og der er mindre kritik af EU. I Vesteuropa burde vi i øvrigt takke Ungarn for at have lukket Balkan-ruten, så vi kan sove trygt i sengene og have fine moralske idealer, imens andre laver det beskidte arbejde.

Hvorfor bøjer Ungarn ikke bare nakken og accepterer det liberale regime, EU og indvandringen? En årsag ligger i Ungarns historie. Undertrykkelsen under Sovjet og de tyrkiske osmannerne har lært ungarerne at være skeptiske over for unioner og islam.

Netop Orbán var en af de stærkeste dissidenter under kommunismens diktatur. Den polske parlamentariker og filosof Ryszard Legutko, der selv var en ledende dissident, har peget på en påfaldende sammenhæng. Nemlig at de tidligere kommunister i Østeuropa er blevet liberale EU-støtter, imens de tidligere dissidenter er blevet nationalkonservative.

Nationen, kristendommen og kernefamilien var nemlig kilder til mobilisering imod det totalitære styre. Derfor skulle de ødelægges af kommunismen – ligesom de liberale i dag bekæmper selvsamme institutioner. Liberale og forhenværende kommunister er blevet sengepartnere. På lignende vis danner Enhedslistens Pelle Dragsted fælles front med den liberale jurist Jacob Mchangama imod nationalkonservative.

Min tese: At Ungarn er fremtidens Europa, holder kun, hvis min præmis holder: at Vesteuropa fortsat intet effektivt vil gøre for at løse sin krise. Jeg håber, at jeg tager fejl.

(Caspar David Friedrich, Munk ved havet, 1808/1810; Foto: Wiki)



2. oktober 2018

Trump i FN-tale: “Jeg ærer enhver nation.. og dens ret til at forfølge dens egne skikke.. og traditioner.”

Man hører ofte, at Donald Trump ikke har en egentlig ideologi. Tirsdag i sidste uge talte han i 34 minutter for FN’s Generalforsamling, og medierne valgte behændigt at fokusere på alt andet. At han udpegede Iran som problemland, at der lød hånlatter fra salen og fremdeles. Ritzaus overbliksartikel om talen, som man kan læse på DR.dk, har intet om talens stærke nationalkonservative budskab. Danskerne skulle jo nødig få nuancerne med.

Morten Uhrskov kommenterer på JP.dk – Donald Trumps nationalkonservative tale hos FN.

“… med nu at se lidt på talens øvrige indhold? Vi kan begynde med denne her:

‘Hver af os i denne sal er sendebuddet fra en bestemt kultur med en rig historie og et folk tæt knyttet sammen af minder, traditioner og de værdier, som gør vores respektive hjemlande til noget enestående i verden. Det er grunden til, at Amerika altid vil vælge uafhængighed og samarbejde frem for global styring, kontrol og dominans. Jeg ærer enhver nation, repræsenteret i denne sal, og dens ret til at forfølge dens egne skikke, trossætninger og traditioner. USA vil ikke komme og fortælle jer, hvordan I skal leve jeres liv. Vi beder kun om, at I ærer vores ret til selvstændighed til gengæld’.

Jeg har i mit 54-årige liv ikke hørt en amerikansk præsident udtale noget så flot og så rigtigt. Kloden tilhører nationalstaterne, og uafhængighed inden for et givent territorium er det, der sikrer den enkelte stat, det enkelte folk. Derfra kan man så samarbejde med andre, men forudsætningen for det gode samarbejde er nationalstaten. …

‘Vi anerkender alle nationers ret til at bestemme deres egen indvandringspolitik i overensstemmelse med den nationale interesse, ligesom vi forventer, at andre lande respekterer vores ret til at gøre det samme – hvilket vi gør. Dette er en af grundene til, at USA ikke vil deltage i FN’s nye ‘Global Compact on Migration’ (den globale pagt om indvandring). Spørgsmål om indvandring skal ikke håndteres af et internationalt organ, som ikke kan holdes ansvarligt over for borgerne’.

Jeg kan ikke få armene ned. Det er formidabelt at høre en amerikansk præsident sige sådan. Tænk at være en del af den samlede kultur, vi kalder Vesten, og så lytte til lederen af det suverænt stærkeste medlem af denne familie sige, hvad nationalkonservative har sukket efter i årtier: At det som en selvfølge anerkendes, at nationalstaterne selv beslutter, hvem de vil lukke ind, og hvem de ikke vil. Og at internationale organisationer uden skyggen af folkelig opbakning skal vises vintervejen.”

(Donald Trump I FN’s Generalforsamling, New York, 25. september 2018; Foto: Youtube)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper