6. oktober 2015

Helsingør Byråd vil lukke dansk værested, og henvise unge til ghettoer: “… der bliver kun talt arabisk.”

Politik handler om at prioritere, og set fra et kommunalt synspunkt vil pengene altid være bedst brugt i landets mange ghettoer. Det rammer naturligvis danske unge, som man læse i Helsingør Dagblad – Værested i fare for at lukke.

“De 13-18-årige drenge, der næsten hver aften året rundt kommer i Værestedet Nordvest i Helsingør, som et flertal af byrådspolitikere nu vil lukke, vil ikke benytte værestederne på Vapnagård og Tetriz i Nøjsomhed.

‘Der er ikke trygt og der bliver kun talt arabisk. Og det har vi ikke lyst til,’ siger de.

Mandag aften skal politikerne i Helsingør Byråd beslutte, om dette værested nu skal lukkes. Det politiske flertal, der står bag budgetforliget vil stemme for en lukning og spare pengene ud fra det synspunkt, at værestedets børn og unge i alderen fra 12 til 18 år i stedet må benytte værestederne på Vapnagård eller i Nøjsomhed.

Værestedet Nordvest er billigt i drift i sammenligning med de to andre.”

Oploadet Kl. 15:15 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


5. oktober 2015

Vejle: Arabisk familie røver en halv mio. fra anden arabisk familie – brugte peberspray mod 8-årig

Det kunne være værre, ofrene kunne have været danskere, men det siger en del om arabisk mentalitet – at en familie i samlet flok røver anden familie, og tilsyneladende er villige til at bruge peberspray mod en 8-årig. Fra Vejle Amts Folkeblad – Politiet: Overfald på familie er en mudret sag.

“Det er en mudret sag, som vi skal arbejde meget mere med for at finde ud af, hvad der er op og ned på den.

Sådan siger vagtchef Svend Pedersen, Sydøstjyllands Politi, der endnu ikke kan sige noget om motivet bag det voldsomme overfald på en familie lørdag eftermiddag på Nørremarken i Vejle.

– Overfaldet skete ved 13.30-tiden, da familien, en mand og en kvinde på 35 og 33 år gik på Ellehammersvej i Vejle sammen med deres søn, der er otte år. Forældrene blev slået med en totenschlæger, og drengen fik peberspray, fortæller Svend Pedersen.

Vagtchefen oplyser, at både den overfaldne familie og overfaldsmændene, en 45-årig mand og hans sønner på 17 og 18 år fra Aarhus-egnen, er af anden etnisk herkomst end dansk.”

(Multikulturelle Nørremarken; Foto: Maps)

“Familie fortæller, at de havde vekslet euro svarende til en halv million kroner, men blev forfulgt og berøvet.” (Vejle Amts Folkeblad, 4. oktober 2015)

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

Cepos-chef: Indvandringen knuser velfærdsstaterne, vi skal lære at leve med ‘forskellige retssystemer’

Analysen er ikke langt fra sandheden, men konklusionen mangler alligevel logik. En land er ikke blot en ‘velfærdsstat’, og hvorfor skulle velfungerende nationer frivilligt lade sig omdanne til en arabisk provins, blot fordi økonomer bifalder ‘de nye vilkår’ aka ‘den postmoderne verden’. Kommentar af Cepos-forskningschef Hans Christoffersen i Berlingske – Det Danmark, vi kender, er fortid.

“Denne tid er fyldt med overvejelser om, hvordan vi dog skal forholde os til den strøm af tilrejsende, som tiltvinger sig adgang til landet. … I kommunerne sidder kommunalbestyrelserne i disse dage og arbejder med at lægge sidste hånd på budgetterne for 2016. … Der skal også findes penge, så kommunerne kan håndtere de nye tilrejsende. …

Slutresultatet må altså være, at pengene til tilrejsende reelt hentes ved at fjerne penge fra skolerne, daginstitutionerne og ældreindsatsen. Staten fodrer kommunerne med deres egne haler, og velfærdsstaten går på skrump. De sammenhænge er imidlertid ikke gjort specielt tydelige, og det tales der ikke meget om.

Jeg tror, at vi kan få et godt grundlag for at overveje dette spørgsmål i en legendarisk analyse, som Harvard-professorerne Alesina, Glaeser og Sacerdote fremlagde i 2001, hvor de prøvede at svare på, hvorfor USA ikke har udviklet en velfærdsstat med stor omfordeling som de europæiske lande.

De finder to forklaringer. Den store europæiske omfordeling er et resultat af, at de europæiske lande – og stærkest i Skandinavien – har skabt en meget lige reel fordeling af politisk magt. Alle har én stemme, og stort set alle udnytter deres stemme. Og så findes en betydelig altruisme, fordi de europæiske lande er så homogene i social og etnisk henseende i forhold til USA.

Men det, som nu foregår i Europa, udhuler ganske de momenter, som var forudsætningen for velfærdsstaten. Vi får en voksende befolkningsandel, som ikke på samme måde udnytter den politiske magt, som velfærdsstaten tildeler dem. Og vi får en stadigt tiltagende uhomogenitet i social, kulturel og etnisk henseende.

Også det er imidlertid realiteter, som er uvelkomne. Troen på, at disse nye vilkår kan bortraderes ved hjælp af social ingeniørkunst er stor. Eller snare er det vel en insisteren på, at det skal kunne lade sig gøre, som præger debatten drevet af den nagende mistanke om, at velfærdsstaten jo bliver opløst, såfremt det ikke sker.

[…]

Den tiltagende uhomogenitet i ikke blot økonomisk, men også social og kulturel henseende, er også tydelig at se, når man bevæger sig rundt i det svenske samfund. … Tager man til Rosengården eller til en forstad i Växjö, møder man ligeledes det land, som de kender: Arabien. Det er Sverige altsammen, men der er kommet til at gælde forskellige retssystemer, forskellig ordenshåndhævelse og forskellige kulturelle former.

… De bliver på det kortere sigt fattigere, fordi de tilrejsende trækker på den velfærdsstat, som endnu er tilbage, men den er jo under afvikling, så det går over.

Tilbage står at finde fornuftige og nyttige former for udveksling mellem kulturerne… Vi er på vej til den postmoderne verden.”



4. oktober 2015

Kunsten at tale udenom: “… klart flertal af nydanskere har tolerante holdninger til homoseksualitet”

En generel undersøgelse af ‘nydanske homoseksuelle’, der taler om et problem der manifesterer sig i ‘visse religiøse miljøer’, er altid værd at se nærmere på. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby præsenterer rapporten med den brede pensel som problematiserer religion og frikender Islam, og selvom Islam nævnes hele 29 gange, så skal man nærlæse den lange rapport for at få humlen serveret. Det officielle presseresumé har til hensigt at flytte fokus.

Måske fordi der i ‘ekspertfølgegruppen’ er personer som Mads Ted Drud-Jensen, tidligere aktiv i Rebel – revolutionære unge socialister, kendt fra retsagen mod Homoaktion (2000). Under en ransagning i hans kollektiv, fandt politiet kladder til gruppens bekenderskrivelser på hans computer. Han blev frikendt på en teknikalitet.

Fra Undervisningsminsteriet – Ny undersøgelse kaster lys over levevilkårene for nydanske homoseksuelle.

“Nydanske homoseksuelle har svære levevilkår og dårlig psykisk trivsel. Eksempelvis har 13 procent af nydanske homoseksuelle været udsat for vold fra familiemedlemmer på grund af deres seksualitet, og næsten hver femte har været udsat for voldstrusler fra familien. Blandt Danmarks øvrige homoseksuelle er det 1 procent, der har været udsat for vold eller trusler om vold fra familien. Det fremgår af undersøgelsen ‘Nydanske LGBT-personers levevilkår’, som Als Research har gennemført for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

‘Det er bekymrende, at så mange nydanske homoseksuelle føler sig tvunget til at leve skjult med deres seksualitet og ligefrem udsættes for vold fra familien. Det viser mig, at visse etniske minoritetsmiljøer og religiøse grupper stadig ikke accepterer, at alle i Danmark har frihed til at være den, de er og til selv at vælge sin partner – uanset køn og seksualitet. Vi skal derfor blive ved med at flytte holdninger og udfordre tabuer om køn og seksualitet gennem viden og dialog’ siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Undersøgelsen viser samtidig, at 20 procent af de nydanske homoseksuelle oplever at blive socialt udstødt fra familien, 16 procent føler sig overvåget, og 33 procent har inden for det seneste år overvejet at begå selvmord.

Af undersøgelsen fremgår det også, at et klart flertal af nydanskere har tolerante holdninger til homoseksualitet, og at deres holdninger ligger tættere på europæernes end befolkningerne i deres oprindelseslande. Et betydeligt mindretal har dog negative holdninger, og det gælder især i visse religiøse miljøer og familier. Her forbindes homoseksualitet i høj grad med synd og skam, og ifølge undersøgelsen kan det være med til at forklare, at nydanske homoseksuelle har væsentligt sværere levevilkår og dårligere psykisk trivsel end andre homoseksuelle i Danmark.”

(UVM.dk, Als research, september 2015: Nydanske LGBT-personers levevilkår, 129 sider)

Fra Bilag 4, s. 8.

I holdningssurveyen er der relativt stor samvariation mellem nydanskernes grad af religiøsitet, og hvorvidt de har muslimsk religiøs baggrund eller eje. En stor del af de respondenter, der har muslimsk baggrund, har også en høj grad af religiøsitet, og de respondenter, der ikke har muslimsk baggrund, har tilsvarende ofte en lav grad af religiøsitet.

Ved en Spearman test af korrelationen mellem disse to variabler ses en koefficient på 0,43 – hvilket er relativt højt. Det betyder, at det kan være svært at adskille betydningen af disse to variabler.”

Diverse.

“Jeg gik på en muslimsk privatsskole, og der var der så meget islam, så jeg vidste ikke, hvad homoseksuel betød, og jeg vidste ikke hvad lesbisk betød. Så jeg betragtede det bare som at okay, der er kun én vej: Drenge er til piger, og piger er til drenge… Så det havde selvfølgelig en stor del at gøre med den undervisning vi fik. Der var også andre ting, hvor jeg læste på nettet, at det er forbudt ifølge islam og så videre. Så det var også en af de ting, hvor jeg tænkte: ‘Nej, jeg kan jo ikke være det. Jeg er muslim, jeg kan jo ikke være det.'” (Dawood, 21 år, s. 43)

“På et tidspunkt, så ventede min bror på mig. Så altså nogle gange kunne han vente på, at jeg kom hjem, for bare sådan at true mig og være voldsom med ja, knytnæve, og holde mig fast og sige nogle ting… Min far han truer meget, og jeg kan mærke, at han er lige ved at springe op nogle gange. Og det kan bare være på grund af, at jeg har for stramme bukser på.” (Labib, 17 år, s. 78)

“Min bror opdagede, at jeg var inde på boyfriend… Han blev rigtig chokeret: ‘Hvad er det, er du homoseksuel? Du ved det er forkert i islam, og det er bare ikke tilladt’ og så videre… Så fortalte han det til mine forældre. De har ikke lov til at slå på nogen måde Islam giver heller ikke lov til at slå børn på den måde…” (Dawood, 21 år, s. 78)

“De var én min far kendte. Det gik rimeligt hurtigt. Inden for fem dage så var jeg gift med en fremmed mand. Jeg var kun 17 år,… Det var jeg ikke klar til, og jeg var slet ikke klar, fordi jeg vidste godt, at jeg var lesbisk på det tidspunkt… jeg ville ikke giftes med en mand. Så fik jeg en ordentlig omgang tæsk af min far, og så blev jeg låst inde indtil bryllupsfesten…” (Nevin 45 år, s. 81f)

“De prøvede at tage mig til doktor og altså, de prøvede som om det var en sygdom. Og så sagde de sådan, at hvis jeg ikke vendte det om, så ville de slå mig ihjel.” (Labib, 17 år, s. 87)

“De ville tvinge mig til at tale med en muslimsk præst hver eneste dag, altså de ville lave sådan en djævleudryddelse på mig. Så det vile være en kombination af religion og vold.” (Najat, 27 år, s. 87)

“… når folk ser dem, så får de sgu tæsk.” (Ghaziyah, 23 år, s. 91)

Muslimer vs muslimer.

“I interviewundersøgelsen fremhæver et mindretal af de nydanske LGBT-personer, at de har oplevet mere alvorlige former for diskrimination herunder situationer, som kunne have udviklet sig til egentlige hate crimes. I disse tilfælde er diskriminationen ofte blevet udøvet af andre nydanskere.” (s. 95)



3. oktober 2015

Sverige: Socialdemokrat får den velkendte følelse af ‘inbördeskrig’ – “… kvarteret har ændret sig siden”

Der er ingen grund til at have medlidenhed med Wilfredo Salinas, selvom hans bil brændes af med jævne mellemrum. Han er aktiv i Socialdemokraterna (Kroksbäck-Hyllie S-förening), og må således siges at have en aktie i udviklingen. Fra TV2 Online – Malmø-borger: Jeg fik nok af hærværk og håndgranater.

“Bomber og håndgranater er blevet dagligdag i Malmø. Mere end én eksplosion om ugen har der i gennemsnit været i havnebyen det seneste år, og flere Malmø-borgere har fået nok af den bandekonflikt, der er skyld i kriminaliteten og den stigende uro. En af dem er 57-årige Wilfredo Salinas.

– Det er for meget. Håndgranater slår mennesker ihjel, og de kan tage mange liv, siger Wilfredo Salinas til TV2’s kriminalmagasin Station 2.

Han bor i en boligblok i Kroksbäck i det sydlige Malmø med sine to delebørn. De flyttede hertil for ni år siden, men kvarteret har ændret sig siden.

– Dengang kunne mine børn frit lege ude. Det kan de ikke længere. Jeg går med dem overalt, fordi der er så meget kriminalitet i området.

… en række beboere blev enige om at gøre noget. … Wilfredo Salinas blev ansigtet udadtil på demonstrationen. Han stod frem i flere interviews i lokalaviser, men det skulle vise sig at få konsekvenser. Natten før demonstrationen hørte han et brag fra sin lejlighed. Han gik ned mod parkeringspladsen og fandt sin bil i flammer.”

(Wilfredo Salinas, Socialdemokraterna; Foto: SVT)

“När jag lämnade mitt land, var det en allvarlig inbördeskrig. Man hörde kraftiga detonationer överallt… Men, nu för tiden, känner jag precis samma känslor som innan jag lämnade mitt land.” (SVT, 27. juli 2015)

Oploadet Kl. 10:39 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

Uwe Max Jensen, Gemmeleg, 2015

Flere pressefotografer tog billeder af den danske politibetjent, der på motorvejen nord for Padborg, valgte at lege gemmeleg med 6-årige Noor Al-Saedi, der krydsede den danske grænse som illegal flygtning sammen med sine forældre. De er nu i Sverige. Isoleret set et lækkert motiv, men også et symptom på tidsånden, konsekvensløsheden. Araberne burde være stoppet ved grænsen, og det er naturligvis ikke politiets opgave af underholde kriminelles børn på motorvejen. Veltænkt parafrase af Uwe Max Jensen, lidt i stil med Dan Parks ‘Terrorist Welcome’.

(Uwe Max Jensen, Gemmeleg, beskåret, 2015; Foto: Ballet Magnifique)

“En lille pige leger ‘hvor er ringen’ med en af betjentene under en af pauserne på vandringen på motorvejen.” (Jyllands-Posten, 10. september 2015)

“I en fotoserie taget af bl.a. BTs fotograf Claus Fisker ses, hvordan den lille pige skiftevis holder håndfladerne lukkede og åbne samt skraldgriner af politimanden.” (BT, 10. september 2015)

“Dansk politimand oversvømmes med ægteskabstilbud…” (BT, 10. september 2015)

“Det vækker stor glæde hos politiet, at et billede af en betjent, der leger med en syrisk flygtningepige, hitter vildt på de sociale medier.” (BT, 10. september 2015)

“Pappa Araf Al-Saedi, 35, berättar att de träffade polisen när familjen tillsammans med många andra flyktingar samlades ihop i en idrottshall i danska Frøslev. När de släpptes ut följde polisen med då de började vandra längs motorvägen. – Han är en bra man, han gick med oss i 2,5 mil. Sju, åtta timmar tog det, säger han.” (Aftonbladet, 17. september 2015)

(Aftenbladet TV, 17. september 2015)

Oploadet Kl. 09:46 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


1. oktober 2015

Station 2 i Århus Vest “… en lille lille bitte ting kan bare udløse 3. Verdenskrig i sådan et område her.”

Intet dokumenterer landets forfald som tidens mange kriminalmagasiner. Tirsdagens udgave af Station 2 (s11e4) havde multikulturelle Århus Vest som fokus, og nok så megen feelgood-snak om ‘få der ødelægger det for mange’, gevinsten ved konflikt-nedtrappende adfærd, og prøvesmagninger i Bazar Vest kunne ikke skjule virkeligheden.

Overalt blev ordensmagten konfronteret. Man så det ved butiksområdet på Emmasvej (Netto opgav i 2009), hvor politiet antastes af vrede forretningsdrivende. En peberfrugt røg gennem luften, og hurtigt stimlede folk til. Politiets tilstedeværelse ‘optrapper situationen’, som det så smukt lød, men retræten var heller ikke nem: En stor VW blokerer demonstrativt politiets udkørsel.

“… en lille lille bitte ting kan bare udløse 3. Verdenskrig i sådan et område her.” (speak)

Det hyggelige indslag fra Bazar Vest blev ødelagt lidt af de nødvendige skudsikre veste, og araberen der mente centeret var blevet et ’stikkerområde’. Politiet besvarede provokationer med et bredt smil. For fredens skyld.

“Nogle gange kan man godt blive træt af at høre på det, men så kører vi et andet sted hen og får en snak med almindelige borgere.” (betjent)

Da politiet forlod patruljevognen for at eftersøge mistænkt, benyttede en mand lejligheden til at punktere bilen med en kniv. Det var ikke en uopdragen ung dreng, men en voksen mand der inden længe vil være rollemodel for egne børn.

Den gennemgående historie var anholdelsen af en kjortelklædt blotter, der efter tidligere episode, havde fået forbud mod at være på Tovshøjskolen, men nu havde gjort det igen. Han cirkulerede stadig i området, blev anholdt og fik tre måneders ubetinget fængsel denne gang.

(Collage: Station 2, 29. september 2015)

Oploadet Kl. 16:20 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


30. september 2015

Knivstikkeren fra Sjælsmark udrejsecenter var kendt af PET: Angreb svensk minister med brandslukker

Ekstra Bladet fortæller, at knivstikkeren fra Sjælsmark udrejsecenter har flere forhold i bagagen, herunder et overfald på en svensk minister. Det drejer sig om et overfald med en brandslukker på integrationsminister Morgan Johansson på et skånsk asylcenter, 23. marts i år. Herunder fotos af den 25-årige palæstinenser, der har rejst ind og ud af Danmark flere gange de seneste to år.

Oploadet Kl. 17:02 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
Arkiveret under:


29. september 2015

Tyskland introducerer asyllejr-apartheid: “… separat indkvartering efter religionen… giver god mening”

Tyskland opretter dagligt nye asylcentre, og da sådanne multikulturelle lejre nemt kommer til at ligne ‘afgrænsede borgerkrige’, så må der drastiske tiltag til. Tiltag der har været fremme tidligere, som i realiteten afslører at ‘multikultur’ ingen gang har på jord. Fra Ekstra Bladet – Nyt tysk asylkoncept: Muslimer i én lejr, kristne i en anden.

“- … jeg er trist over, at det åbenbart er nødvendigt at dele flygtninge op efter deres religion.

Sådan siger Tysklands tidligere indenrigsminister Hans-Peter Friedrich til avisen Welt am Sonntag efter en weekend med omfattende uroligheder og opgør på flere tyske asylcentre. Mange af slagsmålene handler ifølge Die Welt om religion, og tysk politis næstformand Jörg Radek siger, at det giver god mening at dele folk op efter deres religion…

– Og separat indkvartering efter religionen, synes jeg giver god mening, siger Radek til avisen.

(Detalje fra asylcenter i Suhl, efter asylant rykkede en side fra Koranen ud; FAZ, 29. september 2015)

“… to af lejrens beboere kom op at toppes. Det udviklede sig til et masseslagsmål mellem to store grupper af personer fra Albanien og Pakistan. Det varede flere timer, før politiet fik styr på situationen og skilt de stridende parter fra hinanden. Søndag aften måtte politiet igen gribe ind for at stoppe dagens tredje slagsmål. Denne gang mellem to grupper på henholdsvis omkring 70 og 300 personer. Ifølge dpa er 14 personer kommet til skade. Deriblandt tre politifolk. Ingen personer er blevet anholdt…” (BT om Kassel-uroligheder, 28. september 2015)

“Klokken 03.30 blev en dansk betjent stukket ned ved Center Sandholm, der i en overgang var i livsfare – gerningsmanden er stadig på fri fod.” (BT, 29. september 2015)

Oploadet Kl. 13:26 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

København: Primitivt brandattentat mod radikal Vesterbro-moské – billeder af gerningsmanden

Flere medier har omtalt et primitivt brandattentat mod en moské på Vesterbro, fredag aften i sidste uge. Det drejer sig angiveligt om Tyrkisk-islamisk Kulturforening på Valdemarsgade, hjemsted for den radikale Milli Göris-gruppe. Historien ledsages af utydelige screencaps fra en overvågningsvideo, og deles blandt andet af journaliststuderende Rojs Hussein og Politiken-skribenten Tarek Ziad Hussein. Fokus er gerningen, ikke gerningsmanden.

(Rojs Hussein på Twitter & Tarek Ziad Hussein på Facebook, 24. september 2015.

Den originale video fandt jeg på Elshaab.org.

(Screencaps af gerningsmanden; Se evt. Youtube)

“Der blev hældt benzin ud over en plakat på plankeværket.” (Henrik Svejstrup, Københavns Politi)

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper