5. december 2019

Socialdemokrat kalder venstreradikalt stilladskartel for ‘heltene’: ‘De bør ikke bedrive hærværk, men..’

Socialdemokraten Niels Jespersen er en få på den demokratiske venstrefløj, der ikke praktiserer ‘Ingen fjende til venstre’-strategien, og i den forstand bør man forvente lidt mere. I perioden 2001 til 2008 var han ifølge Linkedin ‘ekstern konsulent’ for LO og 3F, og den tætte forbindelse til fagbevægelsen er nok grund til at han her slækker lidt på principperne. Arbejdstilsynet har været forbi Lundtoftegade, og har ikke fundet anledning til at stoppe byggeriet, og det 3F og Niels Jespersen kalder ‘underbetaling’ er et fiktivt begreb al den stund at vi ikke har lovfæstet mindsteløn i Danmark.

Episoden med de to ‘fagforeningsaktivister’ der blev slået ned, fandt sted dagen efter stilladsarbejderne aktionerede første gang, og hermed ryger Jespersens kronologi. Kommunistiske Dagbladet Arbejderen sendte live fra den indledende demo, hvor politiet fandt det nødvendigt at trække stavene. På videoen kan man høre kan man høre stilladsarbejdere beklage sig over ’sort arbejde’ fra ‘uorganiserede’ (3F) ‘ikke-overenskomstdækkede’: “Nu har de fået et par advarsler, og så ryger de ud…” En midaldrende mand fortæller, at de har ‘boltet det samme’: “Så kan vi jo ikke skille det ad, så må vi gøre noget andet…”

(Niels Jespersen på Twitter, 3. december 2019; Se evt. tidligere post om 3F-hærværk)

“Stilladsarbejderne er ikke bøller. De er familiefædre der forsvarer deres levebrød og værdighed. De gør de bla. imod rockere og svindlere. De bør ikke bedrive hærværk, men i en branche som politi og myndigheder stort set har opgivet, så er de heltene.” (Niels Jespersen)

Mere

“I mandags væltede vrede stilladsarbejdere et seks etager højt stillads på Nørrebro. Den sammenfiltrede bunke stål ramte stenbroen med et brag: En foreløbig kulmination på en forbitret arbejdskonflikt, der dagen før havde resulteret i, at to fagforeningsaktivister, der filmede arbejdspladsen, blev gennemtævet og sendt på hospitalet. Arbejdspladsen er anmeldt til Arbejdstilsynet og samtidig kører 3F en sag om underbetaling mod arbejdspladsen.

I de borgerlige medier er der ingen tvivl: Stilladsarbejderne er en flok bøller og hooligans, der udøver selvtægt og hærværk. For mig virker billederne også voldsomme, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvem er det, der sender tæskehold efter fagforeningsfolk? Herfra bevæger jeg mig over i det berømte men – for selv om jeg tager afstand fra hærværk og selvtægt, må jeg også indrømme, at jeg godt forstår stilladsarbejdernes voldsomme reaktion.

Det er det nemmeste i verden for alle de liberale skrivebordstomater at indtage det principielle standpunkt og fordømme. De har ikke noget på spil. De kommer også til at hænge mig ud som volds-apologet efter denne klumme. Dem om det. Jeg har aldrig søgt deres anerkendelse.” (Niels Jespersen, Berlingske, 4. december 2019)


Løget Ungeråd har booket Satudarah-medlem til ungdomsfest: Rapper bl.a. om at dræbe betjente…

Løget er ikke mere på ghettolisten, men når Løget Ungeråd (der finansieres af boligforeningen AAB Vejle og Den Boligsociale Helhedsplan) kan finde på at booke et Satudarah-medlem til et arrangement for unge, så tænker man sit. En historie fra Vejle Amts Folkeblad – Rapper synger: ‘En panser skal ligge i graven’. Nu skal han optræde for de unge i Løget

“‘4-0 til Palle Sørensen, en panser skal ligge i graven.’

Det er blandt andet ét af de budskaber, som den dansk-iranske musiker A’typisk rapper om i sine sange.

A’typisk er medlem af rockergruppen Satudarah. Og det lægger han ikke skjul på: I flere af sine musikvideoer optræder han i lædervest med rockergruppens logo på ryggen.

Han rapper blandt andet om at hvidvaske penge og om at skyde sine fjender med maskinpistoler.”

(‘Atypisk’, 1919, 2017; Foto: Youtube)

“”Knytnæver til du spytter tænder. Stikker bliver stukket, til de ikke bløder længere.” (‘Atypisk’, Fri fod, 2019)

Oploadet Kl. 00:49 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


3. december 2019

Tyskland: Rapper henretter AFD-politikere i musikvideo, “Gauland wird geköpft, Weidel aufgeschlitzt..”

Vi lever i en verden, hvor man ikke kan må skrive ‘Tommy Robinson’ på Facebook, men en tysk rapper uden videre kan lægge en video på Youtube, hvor han henretter tre AFD-politikere. Tarek Ebéné er solo i ‘Nach wie vor’, men er normalt en del af trioen K.I.Z, der ofte er politiske. Fra MD.de – Brutales Musikvideo: Rapper Tarek tötet drei AfD-Politiker.

“Der Berliner Rapper Tarek Ebéné, der Teil der umstrittenen Band K.I.Z. ist, hat Freitagnacht ein brutales Video zu seiner neuen Solosingle ‘Nach wie vor’ bei Youtube hochgeladen. Auch wenn der Text eher harmlos daherkommt, sind die Bilder dazu umso heftiger und definitiv nichts für schwache Nerven. Sehen Sie hier das Video.

Der Clip spielt im Jahr 2021. Tarek wird von Bodyguards durch wütende Fans geschleust, bis er in einem loftähnlichen Gebäude landet. Dort trifft er auf drei Personen, die ihn bereits erwarten. Es ist offensichtlich, dass die drei den AfD-Politikern Alice Weidel, Alexander Gauland und Björn Höcke nachempfunden sind. Vor allem Weidel ist täuschend gut getroffen. Was dann folgt, ist ein unappetitliches Gemetzel wie aus einem Splatterfilm. Gauland wird geköpft, Weidel aufgeschlitzt und Höcke kriegt einen Wurfstern in die Stirn.

Noch hat keiner der betroffenen AfD-Politiker auf den brutalen Clip reagiert.”

(Tarek K.I.Z., Nach wie vor, 2019; Fotos: Youtube)

Oploadet Kl. 12:39 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer

Kbhn: 3F-organiserede stilladsarbejdere vælter 6-etagers stillads ned over skurvogne med arbejdere

Jeg har netop set Martin Scorsese The Irishman, der fortæller historien om Frank Sheeran (Robert de Niro), der gør karriere i mafiaen, tæt tilknyttet fagforeningslederen Jimmy Hoffa. På hans første arbejdsdag hos ‘Teamsters’ orkestrerer han, at en række taxier skubbes i havnen. Scenen minder mig en del om Danmark anno 2019.

Stilladsarbejderne hører til de mest venstreorienterede faggrupper herhjemme, og det er ikke unormalt at se kommunister i toppen af hierarkiet. Berlingske fortæller, at Stilladsarbejdernes Landsklub længe har aktioneret imod (udenlandske) stilladsarbejdere på en byggeplads i Lundtoftegade, og de fredag havde arrangeret en fredelig demonstration. Formelt er der intet at komme efter…

Men det fortælles ikke, at næstformanden for Stilladsarbejdernes Landsklub hedder John Ekebjærg-Jakobsen, en kendt venstreradikal, der tidligere har forsvaret hærværk mod stilladser med: “Sådan nogle metoder kan være nødvendige”. Han er helt på linje med sin formand Jacob Jespersen, der i en beslægtet sag tidligere på året truede: “I stilladsbranchen er fagforeningsvalget ikke frit.” Kasseren Lars Emanuel sidder i landsledelsen for Kommunistisk Parti i Danmark.

Fra Berlingske – Se videoen: Demonstranter vælter kæmpe stillads på Nørrebro.

“- Derefter gik der ikke længe, før demonstranterne bevægede sig væk fra benzintanken og hen ad Lundtoftegade mod stilladsarbejdet. Politiet var mødt talstærkt op foran byggepladsen, og det blev hurtigt til verbale sammenstød mellem demonstranter og politi. De udenlandske arbejdere var på det tidspunkt stadigt samlet på byggepladsen.

demonstranterne vælter et hegn om mod byggepladsen, og der bliver kastet sten ind mod byggepladsen.

Omkring klokken halv ti kravlede en flok demonstranter op på det seks etager høje stillads og begyndte at løsne det fra den ufærdige mur, som holdt stilladset. Til sidst er alle forbindelser til muren løsnet. …

Arbejderne inde på pladsen havde barrikaderet sig inde i fire skurvogne på byggepladsen.

‘VÆK!’ råbte flere af demonstranterne ude på pladsen, før det seks etager høje stillads væltede ned over byggepladsen og de fire skurvogne, hvor arbejderne på byggepladsen stadigt sad i. Stilladset ramte desuden en varevogn, som fik smadret taget og vinduerne.”

(Væltet stillads, Lundtoftegade, København; Foto: Alex Vanopslagh)

“En stor flok stilladsarbejdere forsvandt et stykke tid fra området. Ingen ville sige, hvad de lavede, men et stykke fra byggepladsen lå der lidt senere en Porsche Cayenne vendt på hovedet. Flere øjenvidner fortalte, at bilen blev væltet rundt af en flok mænd.” (EB.dk, 2. december 2019)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer

Irakiske Zahraa fandt en dansk kæreste: ‘Danskerluder’, “Du skal voldtages og skæres i småstykker.”

26-årige Zahraa Al Kaabi er en af hovedpersonerne i DR-serien ‘Mor, han er dansker‘, og det er ikke småting hun må gå igennem fordi hun foretrækker at date danske mænd. Interview på DR.dk – ‘Jeg oplever tit, at muslimske piger synes, at jeg er verdens største luder’.

“26-årige Zahraa bliver ofte fortalt, at de ting, hun foretager sig, er imod islam. Som de fleste andre unge går hun nemlig ofte i byen med sine veninder – og så vil hun gerne giftes med en dansk mand.

Zahraa har modtaget dødstrusler for at stå frem med sit liv og sine meninger, og hun har mødt muslimske kvinder, der synes, at hun er ‘verdens største luder’, som hun siger det.

Det er haram, hvis du finder en dansk mand, men det er mere haram, hvis dine forældre slår hånden af dig, siger Zahraa og opfordrer andre som sig selv til at følge hjertet.”

(Zahraa Al Kaabi om trusler hun har modtaget)

“Zahraa havde en dansk kæreste og undrede sig over, hvorfor folk kiggede mærkeligt på dem – især andre muslimske kvinder. … – Jeg oplever tit, at piger med anden etnisk baggrund synes, at jeg er verdens største luder, fordi jeg lever på en anden måde. … – Det er ofte kvinder, der sladrer om andre kvinder, og så har manden magten. Så kan de sige: ‘Hende der er luder, hende kan du ikke gifte dig med’.”

Oploadet Kl. 00:50 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


2. december 2019

Lars Villemoes-nekrolog: “Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen. … Han blev en bitter mand.”

Det er næsten umuligt at bringe uddrag fra Søren K. Villemoes’ nekrolog over sin far Lars Villemoes uden at gøre vold på helheden, og jeg håber inderligt at Weekendavisen lader den stå online i fuld længde til evig tid. Kendt venstreorienteret journalist skriver som den første om kommunistisk terror, men i stedet for at høste journalistisk hæder, udsættes han for chikane, chikaneres og trues af ‘Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører’. Han kunne ikke finde fast ansættelse, og døde alene som en bitter mand.

Velskrevet personlig nekrolog over Lars Villemoes i Weekendavisen – Min fars historie (af Søren K. Villemoes).

“Natten til fredag i sidste uge døde min far, Lars Villemoes. Han blev kun 66 år gammel…

Hans første artikel om Blekingegadebanden, ‘Fighterne og de nyttige idioter’, blev bragt i Information d. 13.-14. maj 1989. Den var baseret på anonyme kilder og gav det første indblik i bandens politiske forestillingsverden. Den skabte opstand blandt læserne af en sådan decibel, at det rystede hele redaktionen og ikke er hørt lignende siden.

På Københavns gader dukkede en plakat op med teksten ‘Boykot Information! P.g.a. Stikkervirksomhed!!’. Den udpegede min far og hans chefredaktør Lars Hedegaard som ‘gemene stikkere og leverandører overfor politiet’ og var underskrevet af ‘folk fra venstrefløjen’. I en kronik i Information anklagede nogle af tidens tungeste venstre­intellektuelle, kriminologerne Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, min fars artikel for at tilsidesætte ‘fundamentale journalistiske principper’, bryde med retssikkerheden og viderelevere ‘løsagtig snak’ og ‘fiction’. I Politiken kritiserede juraprofessor Ole Krarup min fars dækning for at være »ondsindet«. De efterlyste alle, at min far i stedet undersøgte forbindelser mellem PET og Mossad. …

Fire tidligere redaktører på Politisk Revy anklagede min fars arbejde for at være ‘afladsjournalistik’, der gjorde ‘vold mod alle de krav, man kan stille til hæderlig journalistik’. Afsløringerne af Blekingegadebanden var angiveligt i strid med retssikkerheden, fordi den beskrev kriminelle forhold, inden der var faldet dom. …

I Det Fri Aktuelt blev min far anklaget af journalist Peter Kramer for at have en ‘dobbelt­rolle’, fordi han ved to lejligheder havde talt med politiet. … Kramer endte med at få en pris fra Retspolitisk Forening for sin dækning af sagen. Samtidig aflyttede selvsamme politi vores telefon, der i de år blev rødglødende af opkald fra vrede venstreorienterede. Der var ingen hjælp at hente hos Dansk Journalist­forbund. … Et helt nummer af månedsbladet Press blev dedikeret til latterliggørelse af min fars afsløringer, der da også blev fremhævet som kron­eksempel på dårlig journalistik i en lærebog om presseetik, der udkom i de år. …

På uforklarlig vis og stik imod alle odds havde min far vundet forældremyndigheden over mig… Dermed oplevede jeg alting på nært hold i de år. … Særligt en eftermiddag d. 18. maj 1994, da jeg var 12 år gammel. Min far havde hentet mig på mit værelse, hvor jeg var faldet i søvn. Der var noget, jeg skulle se. Nede på gaden foran vores opgang stod flere hundrede autonome. De demonstrerede for etårsdagen for urolighederne 18. maj, hvor politiet havde skudt mod stenkastende demonstranter. De havde valgt at slå vejen forbi min far og stod nu dernede i samlet flok og råbte: ‘Villemoes din svindler, du hænger snart og dingler!’ De skrev ‘dø nazi’ på vores hoveddør. Den værste dag i min barndom.

Efter urolighederne 18. maj havde min far skrevet flere afslørende artikler om de autonome og havde blandt andet navngivet aktivister som nu afdøde redaktør på Modkraft Martin Lindblom og i dag børnebogsforfatter Jakob Martin Strid som medlemmer af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). Dermed havde han cementeret sin position som stikker i venstrefløjens øjne. …

Min far var blevet vant til at leve i en verden, hvor alle var imod ham. Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører. Men ikke at kunne skrive afslørende journalistik blev det første store knæk. Herefter var turen kun ned ad bakke. Da Peter Wivels efterfølger Anne Knudsen i 2002 valgte at skære ned på dækningen af rockmusik i avisen, røg min far ud. Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen.

… Han blev en bitter mand. …Den sidste gang, jeg besøgte ham i hans lejlighed, havde jeg ikke været der i flere år. Det var en trist ruin af mit barndomshjem. Han levede som den ensomme tosse, han var blevet. Indsunket og afkræftet sad han i sin sofa.”

(Opfordring til boykot af Dagbladet Information fra ‘Folk fra venstrefløjen’, 1989, udsnit)



29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”



28. november 2019

Historien om lykkeridderen Bernio Verhagen: Professionel fodboldspiller på Instagram…

“Jeg har set Danmarksserie-spillere, der var klart bedre.”, fortæller en Næstved-spiller til DR.dk, og det står efterhånden klart at Bernio Verhagen, ikke var professionel fodboldspiller, men en fuldfed instagram’ende lykkeridder. Det var godt så længe det varede, blandt andet med hotelophold med en chilensk modelkæreste, men han vågnede op til en røverisigtelse, og er pt. varetægtsfængslet.

Sød lille historie fra DR Online – En plattenslager kom til Viborg: Tre ting du skal vide om fodboldfuskeren.

“Det er sjældent, at en spiller i den danske 1. division stjæler overskrifter i danske medier. Men det er også sjældent, at man støder på personer som Bernio Verhagen. …

Den 25-årige hollænder kunne fremvise et omfattende cv med ophold i blandt andet Holland, Moldova, Chile og Sydafrika. … Men både bold.dk og B.T. har været i kontakt med flere af klubberne, hvor man intet kendskab har til Bernio Verhagen.

B.T. har fortalt, hvordan Verhagen angiveligt har brugt en falsk agent for at få kontrakter. Politiken har fortalt, at han tidligere har udgivet sig for at være FCK-spiller. Og tidligere på måneden kunne B.T. berette om en kæreste, som anklagede Verhagen for vold og frihedsberøvelse.”

(Fotos: Bernio Verhagen og Nayaret Muci på Instagram, 2019)

Oploadet Kl. 11:49 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:

Bandekriminelle Adel Younes debuterer som prof-bokser: “… satser på at blive en positiv rollemodel”

Tidligere bandeleder Adel Younes vil gerne være rollemodel, og med tidens ikke-eksisterende formkrav, så har han gode chancer. Har har haft fast arbejde siden torsdag d. 7. november, kører en hård attitude, og er efter Facebook at dømme islamist. Han synes godt om WAKF (Det Islamiske Trossamfund i Danmark), ‘Profetens Budskab’ (Hizb ut-tahrir) og ekstremisterne Bilal Philips og Sheikh Khalid Yasin. Fra DR Online – Tidligere bandeleder bliver prof-bokser: – Mig kan du ikke køre over.

“Den første aften i februar kan Adel Younes helt legalt slå en anden mand i gulvet.

I Frederiksberg Hallerne får den tidligere bandeleder nemlig prof-debut som bokser i en alder af 29 år, og skal man tro hans træner fra Danish Fight Night-stalden, rutinerede Thomas Povlsen, så kan der blive smæk for skillingen.

Som 15-årig fik den unge forbryder faktisk et tilbud om at kombinere en anbringelse med boksningen med en plads på et opholdssted i Nordsjælland, som blandt andet omfattede overlevelsesture, boksetræning og en tre måneder lang træningslejr på Cuba.

Men to dage før han skulle afsted, fik han at vide, at der alligevel ikke var plads, og i stedet endte han på et i en DR-dokumentar, ’Isolation, straf og ydmygelse’, meget udskældt opholdssted, hvor han med egne ord fik en rigtig dårlig oplevelse.

– I dag arbejder jeg på et plejehjem, og jeg bruger resten af tiden på boksetræningen. Det er det her, jeg vil. Jeg har en masse gode mennesker, der bakker mig op og tror på mig, siger Adel Younes om det nye kapitel i sit liv, hvor han satser på at blive en positiv rollemodel.

(Adel Younes på Facebook, 2019)

Oploadet Kl. 11:17 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

Lars Villemoes (1953-2019): “De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. “

Journalist Lars Villemoes døde torsdag i sidste uge, og det må være en passende anledning til at bringe Bent Blüdnikows interview som Berlingske lod trykke i 2007 – Den forhadte budbringer.

“En forårsdag i maj 1994 passerede flere hundrede råbende autonome venstrefløjsaktivister gennem gaden neden for journalist Lars Villemoes’ lejlighed i København.

De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. Nogle af aktivisterne graffitimalede ‘Nazi Dø!’ på hans gadedør og forsøgte at sparke døren ind. Lars kiggede ud ad sit vindue og tænkte sit.

Han havde lige siden sin afdækning af Blekingegadebanden flere år tidligere været en hadefigur for den yderste venstrefløj og var blevet kaldt Mossad-agent og politistikker. Førende talsmænd fra venstrefløjen havde svinet ham til, og i en grundbog for studerende på journalisthøjskolen var han fremhævet som skrækeksempel på, hvad man ikke måtte som journalist. Ja selv journalisternes eget fagblad ‘Journalisten’ havde advaret imod ham og en kollegas afdækning af banden.

… Da banden blev afsløret i 1989, ramte det venstrefløjen som en tordenkile. Kommunismen var på vej til sammenbrud, og nu blev den voldelige del af den danske venstrefløj afsløret gennem arrestationen af Blekingegadebandens medlemmer.

Men der rådede en mærkværdig tavshed over venstrefløjen. Man kunne ikke tro, at en morderisk røverbande, der var født ud af den danske venstrefløj, havde plyndret banker, kidnappet en bankdirektør og myrdet en politimand. I dagene efter arrestationen rådede der forvirring ikke mindst på den gamle modstandsavis Information, der op gennem 1970erne var blevet venstrefløjens samlede talerør. Hvad skulle man gøre? Gå til biddet og skrive om banden eller fortie virkeligheden?

På Information sad rockanmelderen og journalisten Lars Villemoes, der havde bedre indsigt i bandens baggrund end de fleste. Han havde som gymnasieelev i årene 1970-74 været en del af det miljø omkring Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der organiserede tøjindsamling til Afrika. Han var ikke blevet hvervet til gruppen, men havde godt kendskab til de aktivister, der senere skulle blive centrale medlemmer af Blekingegadebanden:

‘Jeg kendte flere medlemmer godt, og havde omgang med Holger Jensen, som var superaktivisten, der allerede på det tidspunkt havde tæt kontakt med PFLP. Men jeg tog opgøret med ham og gruppen, fordi jeg fornemmede, hvor det bar hen. Viljen til vold var allerede klart formuleret, og jeg tog derfor en beslutning om at distancere mig‘.

Mange år senere fandt Informations chefredaktion, som bestod af Lars Hede­­gaard og Peter Wivel, at han var den rigtige til at grave videre i sagen. …

Der var en inderlig modvilje mod afdækningen i store dele af redaktionen. En ret bred del af venstrefløjen havde efter manien i 60erne med Che Guevara fattet kærlighed til den ekstremt voldelige organisation PFLP, og i stedet for Che var det i 70erne plakater med flykapreren Leila Khaled, hvor hun kælede for en maskinpistol, der var kommet op på væggen i studereværelserne. Flirteriet og beundringen for voldsaktioner var fortsat udbredt i dele af den unge venstrefløj i slutningen af 80erne, og tanken om, at kriminalitet i stor stil på venstrefløjen gennem mange år nu blev afsløret, var så uvelkommen hos både unge og ældre, at vi fik mange og meget stærke reaktioner.

Oppositionen på redaktionen var mærkbar, og den blev styrket af, at det begyndte at vælte ind med læserbreve efter min første artikel, der hed ‘Fighterne og de nyttige idioter’. Fighterne var PFLP og Blekingegadebanden, og de nyttige idioter var hele den bredere kødrand af naive sympatisører, som PFLP nød godt af.’

Som sagt gik det ikke stille af. En autonom gruppe hængte plakater op i byen, hvor Lars Hedegaard og Lars Villemoes blev hængt ud som ‘politistikkere’. Læserbrevssiden fyldtes med rasende indlæg, og Lars Villemoes mødte personligt vreden og bitterheden ude i byen.

… Lars Villemoes mærkede lugten i bageriet og søgte over til Weekendavisen, hvor han i de følgende år skrev videre om retssagen mod Blekingegadebanden og om bandens fanskare i det autonome miljø i Købehavn. …

Mens bandens medlemmer og dens medløbere fik job og flotte karrierer blev Lars Villemoes længe udsat for hetz i journalistkredse og på venstrefløjen. Journalist Niels Rohleder, der havde ført an i hetzen mod Villemoes på Information, skrev en roman til en Gyldendal-konkurrence om den bedste ungdomsroman. Romanens grundtone var sympatisk over for ‘idealismen’ hos de venstreradikale, og en fiktiv person med let genkendelige træk fra Lars Villemoes blev beskrevet som usympatisk. Rohleder vandt 1. prisen.

Lars Villemoes siger i dag: ‘Man fik aldrig gjort op med voldsfilosofien på venstrefløjen, så voldsromantikken fortsatte. … Den dag i dag er det reelle opgør med brugen af vold og hærværk ikke taget på venstrefløjen, og det er en af årsagerne til, at f.eks. Ungdomshusets voldsudøvere og deres forældre ikke har forstået den afgrund, de står ved.’

Man giver ikke Cavlingpriser på efterbevilling, selvom Villemoes selvfølgelig burde have haft en. Men nu har han i det mindste fået æren tilbage med Peter Øvig Knudsens bog.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper