23. april 2014

Kokkedal: 38-årige Maria stukket ned af marokkansk ekskæreste, efterlader sig dreng på 9, pige på 15

Det gør ondt at læse den slags. Fra BT – 38-årige Maria knivdræbt: Hun var verdens bedste mor.

“Den 38-årige Maria Louise Fiedler blev onsdag knivdræbt af det, politiet formoder er hendes forsmåede ekskæreste. …

En tragedie udspillede sig onsdag morgen i Kokkedal, da en 45-årig mand ved 7-tiden overfaldt sin ekskæreste foran Fakta ved Holmgårdscentret. Her tildelte manden – ifølge politiets sigtelse – den 38-årige Maria Louise Fiedler flere dræbende stik i halsen, så hun kort efter døde af sine kvæstelser.

Den 45-årige ekskæreste, der har marokkansk baggrund, blev kort efter anholdt tæt på stationen i Kokkedal.

Maria Louise Fiedler boede ikke langt fra gerningsstedet i en lille lejlighed i Skovengen. Et kvarter, der pga. uro gik under navnet ‘Gaza-striben’. Men hun overvejede at flytte derfra af hensyn til sin datter, der om få år skal i gymnasiet.”

(38-årige Maria Louise Fiedler)

Oploadet Kl. 17:57 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Arkiveret under:


17. april 2014

Debat om politivold: Autonome Storrud som sandhedsvidne, blev forvekslet med ‘ballademagertype’…

Debatten om politivold fortsætter med udgangspunkt i hændelsen med den lamme venstreradikale, og tirsdagens Radio24syv var næsten en surrealistisk oplevelse. Nogenlunde i orden var indslaget i Reporterne, der gav taletid til Lisbeth Bryhl fra DKP-forgreningen ‘Forældre mod politibrutalitet’. Hun ville have flere betjente i ligeværdig respektfuld dialog med lokalbefolkningen. Fulde autonome og ædru arabere, forstås.

Lisbeth Bryhl, Forældre mod politibrutalitet: … rigtig mange borgere på Nørrebro, føler sig, og dem tør jeg godt tale på vegne af, jeg kender forskellige typer borgere fra mange grupperinger herinde på Indre Nørrebro. Der er mange som både oplever chikane, oplever vold, og derfor er det rigtigt vigtigt, at man som betjent forstår, at man skal fortjene det (respekt), men får det ikke hvis man… Det handler om dialog. … Det er altså lovligt at filme, det er ikke ulovligt. … Man skal ikke gribe ind overfor borgere, fordi man synes de er irriterende. … Jeg vil ikke tale på vegne af Jesper, det gør han så fint selv. … Der skal være noget proportionalitet i det… Alt har en årsag

Senere på dagen blev det til en mere overordnet debat om identifikation af politibetjente, og her gik det helt galt for det pseudo-borgerlige alternativ til venstreorienterede P1. Først kan man høre sytten gange anholdte ‘Erik’, fortælle at han blev forvekslet med en ‘ballademagertype’ da han besøgte en ven på Christiania under COP15. På Christiania huserede eksempelvis Storruds Klima-X-ven Daniel Holst Petersen, senere dømt for brandattentat mod Politiskolen, som en del af Brandstifterbanden. Herefter videre til de autonomes hof-advokat Knud Foldschack, der også mente det vil være godt at kunne identificere betjente.

At såvel Storrud og Foldschack er til venstre for Enhedslisten, der ønsker politiet afskaffet, fremgår ikke af indslaget, men hører vel i høj grad med til historien. Det svarer lidt til at spørge Hells Angeles og Bandidos om de føler sig krænket af rockerlove.

Her lidt fra dialogen i Efter otte.

Signe Frederikke Pedersen, Radio24syv: Der dukker for tiden nogle sager op der involverer vores ordensmagt. Senest er der et videoklip af en betjent på Nørrebro, begyndt at florere i den offentlige debat. Betjenten kommer i et ret voldsomt skænderi med den her lamme mand i kørestol, og episoden er blevet filmet af en af de forbipasserende på Blågårdsplads, hvor det altså fandt sted torsdag nat. Uenigheden diskuterede for et stykke tid siden danske gadebetjentes identifikationsnumre, om hvorvidt det er en god ide at nummere vores betjente, så man efterfølgende vil kunne klage helt specifikt omkring en bestemt episode. Allerførst skal vi høre Erik fortælle, om et ubehageligt møde med politiet, som han senere ikke har kunne klage over. Fordi det lige nu er sådan, at betjentene ikke bærer ID-numre synligt.

Erik Storrud, BZ-veteran: … det var under klima-topmødet i København i 2009, at jeg var ude på Christiania for at møde en ven. Og der opdager vi så, at der er noget ballade under opsejling, mig og min ven, og vi tænker, at det nok er smartere at vi flytter vores aftale til hjemme hos mig i stedet for, hjemme hos ham, fordi der var klimatopmøde og stemningen var lidt spændt, så vi besluttede os for at gå væk, og da vi ser at der er nogle ballademagere der er på vej ned mod Christianias hovedindgang, så tænker vi, at det smarteste er at gå hjem ad Christianias vold, bagom langs med søen, ud til Amager. Mens vi går der på volden, på det mørkeste sted, der møder vi tolv civilbetjente, som går igang med at identificere os, og kigge i vores tasker, arresterer os. Der samarbejder vi fuldstændig. I det sekund, at ham betjenten, ser at jeg i tasken har en masse løbesedler… I det sekunder han ser at jeg har løbesedler… så skubber han mig hårdt i brystet, så jeg vælter bagover ned i en busk. Og står over mig, og råber at han ikke er bange for at smadre mig, fordi han ved godt, at jeg er en ballademagertype.

Radio24syv-vært: Hvad har han forvekslet dig med? Tror han du er en voldelig aktivist? Eller hvad handlede det om?

Erik Storrud: Det tror jeg, at han tror…

Radio24syv-vært: En veluddannet ung mand som dig selv, finder sig jo ikke i sådan noget her, vel. Du klager vel over det…

[...]

Radio24syv-vært: Knuds Foldschack er advokat, og han er også meget positivt stemt overfor nummerering af politibetjente.

Knud Foldschack, Ungdomshus-advokat: Jeg er utrolig glad for, at man nu endelig, desværre flere år for sent, får taget den rigtige beslutning om at kunne identificere politibetjentene. … det er godt for retssikkerheden.

DR Nyheder har en bedre video fra en anden vinkel. Her ser man tydeligt, at Jesper Bertelsen, efter at have råbt og skreget af betjentene uden at få en reaktion, kører tættere på, og herefter indleder nærkontakt med den betjent han nu sagsøger for politivold. Den hævede arm der rører betjenten ses akkurat på det forstørrede screencap.

(DR Online, 14. april 2014: Her efterlader betjent en handicappet mand på gaden)

Sammenhold forløbet med Ekstra Bladets sandhedsvidne ‘Salwa’. Hun taler ikke ganske enkelt ikke sandt.

“Ifølge kvinden løb betjenten efterfølgende hen til Jesper Bertelsen, der sad i kørestolen.

- Men betjenten rev ham ned fra kørestolen. Jeg havde aldrig troet, at en betjent kunne finde på sådan noget, fortæller Salwa, som løb direkte over mod Jesper for at hjælpe ham.

- Det var meget voldsomt, og alle i området var i totalt chok, fortæller Salwa.

Hun prøvede sammen med nogle andre at rejse kørestolen op, men fik strenge ordrer fra politiet til at lade den ligge.



12. april 2014

Esbjerg: 20-årig bargæst umotiveret overfaldet af fire AEH’ere – “.. hamrede.. hans hoved ned i asfalten”

Kommentarsporet til sådanne artikler, er en nøjagtig spejling af kulturmøderne i nattelivet. Fra Jyske Vestkysten – Brutalt overfald: Mand fik hamret hovedet ned i asfalten.

“En 20-årig mand havde tilbragt nattetimerne på værtshuset King George. Klokken 03.20 gik han udendørs for at lade sit vand. Her blev han – ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi – ganske umotiveret overfaldet af fire unge mænd.

De fire mænd, der havde en anden etnisk baggrund end dansk og beskrives som mellem 16 og 18 år, bankede løs på den 20-årige, så han faldt til jorden.

Herefter hamrede de hans hoved ned i asfalten og stjal hans pung…”

“Ud af landet! Og tag deres forældre med.” (Sara), “Gud fanden skal de straffes hårdt og er det ud så er det ud af land” (Finn), “… hvor ville jeg være glad, hvis det havde gået ud over jer racister.” (Karar), “Beskidte danske kommentarer, klamme rødhudede pestilenser” (Ali), “Typiske kommentarer :-) klamme dansker beskidte kartofler” (Ali), “Send dem hjem det fucking rakkerpak…” (Marc), “Smid dem hjem” (Gitte), “… hvad fanden hjælper det at skrive sådan over sociale medier, når I ikke tør at sige sådan noget, foran en etnisk dansker. Sikke nogle idioter!” (Zouhair), “I ikke andet end et klat lort!! Skide racister i burde hæng jer selv beskidte hyæner…” (Farez), “Er så skide træt af at de aber altid skal ødelægge alt.” (Steffen), “Ud med de svin de vil jo ikke opføre sig normalt” (Kevin), “Sorte fucking muslim svin ,afliv det lort” (Jørn)

Oploadet Kl. 17:58 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


10. april 2014

Bonnichsen om syge Akkari, der fodrer ‘kollektive fordomme’ om ‘agtværdige imamer’, såsom Abu Laban

I gårsdagens udgave af Rushys roulette på Radio24syv, var Rushy Rashid tilbage som vært, efter nogle udgaver med Omar Marzouk i værtsrollen. Ahmed Akarris bog var emnet i den første time, og som man kunne forvente, var det overordnede formål ikke at diskutere afsløringerne, men nedtone samme, ud fra den evindelige ‘Åhh, skal vi nu diskutere muslimer igen’-diskurs.

Hidkaldt var sikre apologeter såsom Hans Jørgen Bonnichsen og Lars Erslev Andersen, der mente bogen ikke gav dem ny viden, ikke kunne bruges til noget, og i øvrigt var resultatet af en psykologisk brist hos Ahmed Akkari. Bonnichsen var selv efter egne standarder, fuldstændig absurd at høre på. De tyve minutter med den tidligere PET-chef kan høres her.

Rushy Rashid, Radio24syv: … Da den her dokumentarfilm blev lanceret, der sagde du… Her sagde du, at Abu Laban måske var en ven, vi aldrig rigtig lærte at værdsætte.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET-chef: … Til trods for… der blev så sandelig ikke sparet på fordomme kan jeg forsikre Jer for, at de var tvetunger, at de var integrationsfjendske, at de var kvindeundertrykkende, ja, vi kender det alle sammen. Hadprædikanter og så videre. Sådanne kollektive fordomme er jo meget svære at hamle op med, og det var vi meget bevidst om… Vi etablede, med gensidig respekt for vore forskellige ståsteder, et fora hvor vi kunne gå ind og diskutere forskellige ting. Et initiativ, hvor vi måske kunne finde fælles fodslag på at forebygge, og forhindre radikalisering og terror i Danmark. Og der må jeg da erkende, at Abu Laban, i hvert fald i forhold til en del krisesituationer virkelig viste at han var en person, som i allerhøjeste grad medvirkede til, at at der blev ro, og at det ikke udviklede sig på en sådan måde, at det formulerede sig i voldelige handlinger.

Han havde min dybeste respekt, på mange måder. Han blev så ofte misforstået i den danske befolkning, netop fordi han gav udtryk for sine holdninger, og holdninger som måske var floromvundne, men herrestegud dog, det er jo ensbetydende med, at vi stadigvæk respekterer ytringsfriheden, men når man kom til stykket, så var han en person, som jeg har dybt respekt for.

[...]

Rushy Rashid: Sidder du tilbage med en lang næse nu, hvor det kommer frem, at de holdt Jer for nar? I og med, at de på den ene side forsikrede Jer om, at de nok skulle hjælpe til med, at dæmpe gemytterne, og så samtidig havde de bare et lillebitte møde med Hamas og Hezbollah, og hvad der ellers rør sig…

Hans Jørgen Bonnichsen: Det gør jeg i princippet ikke. Det der ærger mig vældig meget, det er at Akkari nu faktisk medvirker til at trække de andre imamer, som virkelig gjorde et ihærdigt og agtværdigt stykke arbejde i forhold til at sikre freden i Danmark. Læg mærke til, at bundlinjen er, at det ikke skete en eneste voldelig handling i Danmark, blandt andet på grund af deres indsats… Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil, og i øvrigt et dobbeltspil som man kan stille spørgsmålstegn ved. … Jeg behøver ikke føle sig… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig.

Rushy Rashid: Hvad er du skuffet over?

Hans Jørgen Bonnichsen: Jamen, hør nu efter her. Man går ud fra at man etablerer et tillidsforhold… Det udviste tillid, kom med en fremstrakt hånd, og der må jeg jo nok erkende, at det lever han i hvert fald ikke op til. I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning.

[...]

Rushy Rashid: … Hvad kan du bruge den her bog til?

Hans Jørgen Bonnichsen: I princippet kan jeg jo ikke bruge den til noget som helst. Forstået derhen, at det er muligt andre kan bruge den til at få bekræftet, at nogle af deres fordomme, de holdt stik, og det kan man så glæde sig over. Jeg kan ikke bruge den til ret meget, det må jeg nok erkende.

Angela Brink, Politiken: Jeg synes. Jeg hører hvad du siger, at Akarri får det til at lyde som om, at alle imamerne spillede dobbeltspil, og det er du selvfølgelig ærgelig over, nu må du korrigere mig, hvis jeg hørte forkert, fordi der faktisk eksisterede et rigtigt godt samarbejde. Og det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme om hvad de her imamer havde gang i. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at Sam (andre gæst) har lidt af en pointe. … Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du tænker omkring Akkaris dobbeltspil. Altså, havde I en fornemmelse af det?

Hans Jørgen Bonnichsen: Skal vi ikke lige holde fast i bundlinjen… det er os der vælger midler og metoder, og metoden var faktisk på det her tidspunkt, og det havde vi stor succes med, den fremstrakte hånd. … Hvis man spørger mig om Akkari, så har jeg da oplevet ham, jeg har oplevet ham som en velformuleret, stærkt argumenterende personlighed, en person som helt klart gav udtryk for at han havde fundet sandheden, ikke var i tvivl om sin rolle, og tydeligvis stolt over at være den valgte talsmand for nogle, og læg mærke til ‘nogle’ muslimske organisationer. … Vores tilgang er selvfølgelig tvivl på alt, men tro på meget, og han skulle da også have en chance, og derfor inviterer vi ind på den måde. At han så ikke levede op til det, det kan man da ikke bebrejde PET.

Rushy Rashid: Jeg står tilbage. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har min tvivl. Jeg ved ikke hvad jeg præcist skal sætte fingre på i forhold til Akkari, men der er en masse alarmklokker der ringer hos mig, når jeg hører ham tale, og noget af det jeg tænker, det er jo bevægelsen fra den ene yderlighed til den anden yderlighed, fra at være islamist, og så til at være overdemokrat. Overhumanist. Det er den bevægelse, jeg har svært ved at fordøje. … Jeg er ikke overbevist. … (refererer skeptisk Lasse Jensen-kommentar om Akkaris omvendelse) Og så står der også det der med, at han får så meget taletid lige nu…

[...]

Hans Jørgen Bonnichsen: Netop fordi det, der er sket, bekræfter os i, at det er os der har ret. Det er os der har fundet sandheden, og dermed mister vi jo utvivlsomt noget af vor kritiske sans. Det er en kulturarv som vi er præget af, som vi i allerhøjeste grad ser udfolde sig i øjeblikket. Så vil jeg også sige, at min oplevelse i PET og politiet, så har jeg oplevet lignende personer som pludselig foretager et radikalt skifte, uden at drage sammenligning med Akkari, for det vil jeg ikke, jeg vil ikke ind og motivsøge i forhold til ham, men der har jeg set, at det er personer som har et enormt behov for opmærksomhed, hvor virkelig har fornemmet, at deres sjæls inderste bøn er at blive set, og at blive anerkendt. Og det kender ingen grænser, hvis man ikke føler eller har oplevet, at noget sådan er sket, så så kan jeg love Jer for, at så går man ind og prøver på at vække andres følelser, ofte på en ekstrem måde.

Jeg har set det hos rockere. Jeg har set det hos folk der er konverteret. Jeg har set det hos folk som er blevet public-agenter… Jeg har set det hos whistleblowers. I det øjeblik de foretaget et skifte, så vækker de opmærksomhed. Så får de det her behov for opmærksomhed, som de angler efter. De er midtpunkt, de føler at andre har brug for dem. Men hvis de føler sig svigtet, jamen, så skifter de så pludselig til en ny rolle. Og så skal man være særdeles opmærksom på den her situation, for her får de igen mange skulderklap, men det varer jo kun et stykke tid, og jeg har desværre set, at i mange af de sager jeg skitserer her, der er det endt til sidst med et selvmord.


15-årige Younes kræver flere skattekroner: “Er det virkelig nødvendigt at brænde biler af, slå ældre ned”

Jeg gad godt vide hvad ‘et lommepengeprojekt for unge’ dækker over. Det er vel endnu ikke blevet sådan, at kommunen belønner asocial adfærd med skattefinansierede lommepenge. Fra Lokalavisen – Younes Deaibes: ‘Skal vi brænde biler af for at få penge?’.

“I sidste uge fik Herredsvang 600.000 kroner fra Aarhus Kommunes boligsociale midler over de næste fire år. De skal gå til en unge café, et lommepengeprojekt for unge og et kursussted med jobrettede kurser for voksne.

15-årige Younes Deaibes, som bor i Herredsvang og sidder i Børn og Unge-byrådet, er ikke ovenud begejstret. …

‘Det er ikke for at være utilfreds. Men 600.000 kroner er for lidt – prøv at sammenlign med, hvad Bispehaven har fået. De har fået en ny ungdomsklub med sent åbent og åbent alle ugens syv dage – det mangler de unge i Herredsvang også,’ siger Younes Deaibes. …

Kan det virkelig være rigtigt, at man kan kaste med sten og lave ballade og så få en masse midler ud af det, som i Bispehaven? … Er det virkelig nødvendigt at brænde biler af, slå ældre ned og gøre det sted, vi er vokset op, utrygt for at få flere penge? …,’ siger Younes Deaibes.”

Oploadet Kl. 06:41 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


6. april 2014

Sverige: Tre måneders fængsel til politisk ukorrekt gadekunstner – mildere dom til dødstruende muslim

Plakaterne der gav tre måneders ubetinget fængsel kan ses på Uwe Max Jensens Den Frie. Nogenlunde samtidig fik en muslim dagbøder for dødstrusler mod sverigedemokratiske rigsdagsmedlemmer, der efter hans mening havde udtrykt manglende respekt for Islam. “Jag vill fortfarande döda honom”, lod det efter dommen om Kent Ekeroth. Fra Trykkefrihed.dk – Gadekunstner Dan Park skal tre måneder i fængsel.

“Tre måneders fængsel og en bøde på 20.000 kr. er straffen for at lave ‘kontroversiel’ gadekunst i Sverige.

Rusland har Pussy Riot. Sverige har Dan Park.

Sådan skrev en støtte til den 45-årige svenske gadekunstner Dan Park, der netop i Malmö tingsrätt er blevet idømt en dom på tre måneders ubetinget fængsel for injurier og tre tilfælde af hetz mod folkegruppe. … Dan Park nægtede sig skyldig i anklagerne…”

(Dan Park til Uriaspostens 10-års jubilæumsfest, 29. juni 2013; Foto: Snaphanen)

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

Arbejdssky Enheds-socialist kræver økonomisk lighed – Lars Tvede om det borgernære liberale Schweiz

For fire år siden hørte jeg Peter Andreas Ebbesen i P1 Formiddag. Her forklarede han med hård retorik, at han ikke var tilhænger af den ‘kristne arbejdsmoral’, og ligefrem betragtede arbejde som værende en forbandelse. Selvom han personligt ikke gider arbejde, er den tidligere Enhedslisten-politiker dog kompromisløs tilhænger af økonomisk lighed. Faktisk så meget, at han finder det nødvendige at true folk der ikke mener det samme.

(Peter Andreas Ebbesen på Facebook, 5. april 2014)

Herunder lidt fra en fremragende klumme af finansmanden Lars Tvede, der laver en direkte sammenligning mellem velfærdssocialistiske Danmark med det borgernære liberale Schweiz. Fra Berlingske – Sådan er Danmark – set fra Schweiz (23. marts 2014).

“Siden jeg var 16, har jeg boet 20 år i Danmark og 20 år i Schweiz, og landenes forskelle fascinerer mig. Befolkningerne i de to lande deler faktisk de samme centrale målsætninger:

1. Alle borgere skal have tryghed og frihed.
2. Alle skal have en fair chance, og de syge og svage skal hjælpes.
3. Man skal beskytte miljøet.
4. Man skal sikre økonomien for fremtidige generationer.

Så ja, ens mål, men når vi kommer til løsningerne, går de vidt forskellige veje.

Lad os starte med frihed. Her er de to lande ret ens bortset fra begrebet ‘økonomisk frihed’, hvor Schweiz ligger i spidsen… En anden forskel er personlig tryghed. Schweiz har ca. den halve berigelseskriminalitet af Danmark og tillige den halve voldskriminalitet, så man går mere trygt på gaden og sover mere trygt om natten.

Jobsikkerhed og arbejdsmarkedsregler er ret ens og ret effektive i begge lande, men arbejdsløsheden er altid lavest i Schweiz. …

Schweizerne har det halve sygefravær på arbejdspladserne og lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne. Samlet koster sygehusvæsenet nogenlunde samme andel af BNP i de to lande, men schweizisk sygesikring er markant bedre end Dansk. Ventelister er nærmest ikke-eksisterende, akut syge afhentes ofte med helikopter, læger udleverer typisk medicin direkte i stedet for at udskrive recepter, og hospitaler føles under tiden som gode hoteller.

Schweizernes bedre helbred skyldes måske også, at de har en sjettedel af den danske tilbøjelighed til alkoholisme. Sammen med den lavere kriminalitet tyder det på bedre social sammenhængskraft og harmoni.

De schweiziske skoleelever scorer gennemsnitligt bedre i såvel læsning som matematik og videnskab i PISA-undersøgelsen end de danske. … på typiske velfærdsmålsætninger som personlig sikkerhed, job, lavindkomster, helbred og uddannelse ligger Schweiz bedst, og de afspejles også i, at schweizerne i 2013 lå på niendepladsen i det såkaldte Human Development Index, mens danskerne holdt plads 15.

[...]

Mange danskere undrer sig over Schweiz. Hvordan kan man have social harmoni, tryghed, sundhed, gode uddannelser og et rent miljø, hvis skatterne er minimale og staten halvt så stor som i Danmark? … I 2013 lå Schweiz på førstepladsen i Global Competitiveness Report, hvor Danmark var nummer ni. Schweiz var ligeledes nummer et på Global Innovation Index, der beregnes af bl.a. Cornell University og INSEAD. Her var Danmark igen nummer ni.

… den schweiziske stat er meget lille og kun har syv ministre, som mange schweizere ikke kan huske navnet på. … Langt det meste afgøres i kantonerne (gennemsnitsstørrelse 300.000 indbyggere) eller i nærsamfund inden for kantonerne (gennemsnitligt 2.800 indbyggere). Kantonerne har har eget politi, skolevæsen, sundhedsvæsen osv. De har også hvert deres skattesystem, som kan være endog meget forskellige. Nogle har arveskat, men andre ikke; nogle opkræver ejendomsskatter og andre ikke, en enkelt har helt flad skat, og selv bilafgifter afviger fra kanton til kanton, hvorfor de udsteder egne nummerplader.

Schweizerne hader topstyring og ekspertvælde og satser på nærdemokrati og folkevid. De har direkte demokrati, og mange offentligt garanterede ydelser leveres af private virksomheder i konkurrence – ikke mindst i sygesikring. Der er intens konkurrence mellem kantoner, nærsamfund og private leverandører af offentlige services. Det forklarer efter min mening ikke blot det forbløffende høje offentlige serviceniveau, men tillige de lige så forbløffende lave skatter.

Konkurrence gør nemlig underværker. Ligesom biler, øl og computere bliver bedre og billigere af konkurrence, sker det samme med offentlige ydelser.

[...]

Momsen er i Schweiz under en tredjedel af i Danmark, og i Schweiz betaler folk med mellemindkomster (ca. 700.000 kr. tilsammen typisk ca. 20-25 procent i indkomstskat, sygesikringsbidrag og socialbidrag. De højeste marginalskatter er i de fleste kantoner på ca. 30-35 procent og starter ved indkomster på ca. 7 mio. kr., men nogle steder er topskatten nede omkring 20 procent.

Selskabsskatter og udbytteskatter er også markant lavere i Schweiz, og der betales ingen skat på kapitalgevinster. I alpelandet koster strøm grundet lavere moms og afgifter ca. en tredjedel mindre end i Danmark, ligesom biler koster under det halve. I Schweiz skal man typisk kun tjene ca. en fjerdedel til en ottendedel af, hvad man skal tjene i Danmark, for at kunne købe den samme bil.

Set fra mit schweiziske perspektiv er Danmark et land med gode intentioner, men med betonagtige og irrationelle løsninger. Ja, tryghed, lige muligheder, værn om de svageste og bæredygtighed er fire rigtigt gode målsætninger. Men nej, monopolstat, centralisering, gældsætning og brandbeskatning er fire rigtigt dårlige løsninger. Den meget bedre løsningsmodel ser vi i Schweiz: 1. Decentralisering, 2. Private firmaer til at løse offentlige opgaver samt 3. Markant lavere skatter.”

Mere om talmaterialet på DKCH.info.



3. april 2014

Erik Storrud om voldens berettigelse, valg af slagvåben og aktioner der fører til ‘overdrevet selvforsvar’

Hvor det i Danmark er noget nær umuligt at forsvare politisk vold, så skelner brede dele af den svenske offentlighed åbenlyst mellem vold rettet mod højrefløjen og vold rettet mod alle andre. Kommunisten og AFA-sympatisøren Irene Matkowitzc der sidste år kastede en flødeskumstærte i hovedet på SD-leder Jimmie Åkesson under en bogsignering, er et godt eksempel. Hendes forsvarer krævede straffrihed med henvisning til Nürnberglovene, idet hun ‘försvara demokratins värden’ mod fascisme, nazisme og menneskerettigheds- krænkelser, hvad “står över de nationella lagarna”.

Aftonbladets kulturskribent Petter Larsson havde næsten samme pointe. Matkowitzc var et ‘bra symbol’, og hendes angreb var “ett humanistiskt försvar för alla dem SD hotar med sin politik”.

Venstreradikale Erik Storrud har skrevet en længere tekst om voldens berettigelse, og da han er noget mere ærlig end Enhedslistens samlede folketingsgruppe, kommer der nogle sandheder frem som sjældent ses på skrift. Der er selvfølgelig klare logiske brister. Eksempelvis fastholder han at ‘Alerta’-konceptet i udgangspunktet er ikke-voldelig, og i øvrigt har været fast praksis i hans liv som aktivist. Manden har været anholdt sytten gange! På samme måde rationaliserer han, at det er legitimt at angribe ‘fascisterne’, hvis de kommer tæt på eller provokerer ‘antifascistiske’ arrangementer. Den slags klinger hult, når nu han samtidig hævder at venstrefløjen ikke er særligt voldelige, men blot vil true, blokere, “være i vejen og være forstyrrende” når højrefløjen mødes offentligt.

I praksis giver Erik Storrud ventrefløjen carte blanche til voldsanvendelse, og de mange filosofiske udredninger kunne på sin vis forkortes til AFA-slagordet ‘antifascisme er altid selvforsvar’. De afsluttende afsnit om valg af slagvåben til det planlagte ‘selvforsvar’, fortæller lidt om den overordnede morale. Fra Modkraft.dk – Lad os gradbøje vold.

“Som debat- og samfundskultur har vi et problem, der går udover os allesammen. Vi lever i et samfund hvor man ikke kan diskutere eller analysere vold. I stedet for at være beskrivende for handlinger, konflikter eller adfærd er fænomenet ‘vold’ helt umuligt at belyse sagligt i en debat prævet af taburiseringer, blind afstandstagen eller undvigende forsvar. Alle politiske aktører gør en dyd ud af at voldstemple politiske fjender imens man selv aldrig er voldelig. I den politiske debat, både på venstre- og højrefløjen, kan vold bedst defineres som ‘det de andre gør’. …

Vold er sjældent den optimale løsning på samfunds-konflikter. Men den er en del af vores samfund og en del af mange aktivistiske bevægelser verden over. Volden forsvinder ikke bare fordi vi prøver at bilde os selv ind, at det kun er ‘de andre’ der gør det. Vold er kompliceret og kan gradbøjes. …

Antifascistisk Aktion (AFA) udgav 1. maj 2013 aktionskonceptet Alerta. Det foreskriver blandt andet at man undgår tilsigtet personskade (vold) og undgår at søge konfrontationer med politiet. Den adfærd der foreskrives i Alerta konceptet har efter min vurdering været antifascistisk praksis ved større aktioner i al den tid jeg har været aktiv antifascist. Man har altid planlagt blokader af nazimarcher eller fascistiske møder med en ambition om at tilstræbe, at de forløber uden vold og rigtig mange antifascistiske masseaktioner er også forløbet uden voldshandlinger. … Eftersom Alerta konceptet primært beskriver hvornår vold og konfrontation skal undgås, kan det tolkes som et ikke-voldeligt politisk tiltag ved antifascistiske masseaktioner.

Alerta konceptet betyder, at de fleste nyere antifascistiske masseaktioner er erklæret ikke-voldelige. Der findes en strategisk anerkendelse af, at man ikke vinder ved at lave vold eller overfalde så mange fascister som muligt. Man vinder ved at være til stede, ved at være i vejen og være forstyrrende. Man kan diskutere hvorvidt blokader og forstyrrelser muligvis virker ved en trussel om vold. Man kan også diskutere hvorvidt der eksisterer en voldsparathed indenfor masseaktioner der kan føre til overdrevet selvforsvar.

[...]

Min definition af vold skelner som sagt ikke mellem vold som angreb eller vold som selvforsvar. Derfor kan denne antifascistiske tradition klassificeres som enten direkte voldelig eller som en trussel om vold. I gennemgangen antifascistiske adfærd der relateres til vold, er denne praksis altså reelt voldelig. Men denne vold kan gradbøjes og har derfor også grænser. …

At fascister meget sjældent kommer alvorligt til skade, selvom de relativt ofte udsættes for vold af et overvældende antal antifascister, vidner altså om en vis tilbageholdenhed i voldsanvendelsen. … Selvom den antifascistiske praksis med at jage fascister væk er voldelig, og sikkert også ulovlig i mange tilfælde, mener jeg der findes etiske, historiske og politiske argumenter, der gør at den er en indgroet tradition ved alle større antifascistiske markeringer.

Etisk vælger fascisterne selv at opsøge antifascistiske demonstrationer. En demonstration kan høres fra lang afstand og den er let at undgå. Det er altså ikke et tilfælde, at fascisterne opsøger dem. Enten er deres intention direkte voldelig, som i tilfældet med kamikazeangreb, eller også vil de provokere. Uanset hvad vil de ødelægge de antifascistiske demonstrationer. Det er altså et aktivt valg de tager, og det er kun naturligt, at det har konsekvenser. .. Antifascisme er i disse situationer altid selvforsvar.

(Erik Storrud sparker og slår politibetjent, Hundige, 6. august 2011: Urias)

Eftersom vold er ubehageligt og Alerta konceptet er et godt alternativ mener jeg ikke organiserede overfald på fascister i Danmark kan forsvares. Den slags kan kun retfærdiggøres hvis man er mere i defensiven end den antifascistiske bevægelse i Danmark er p.t.

Det synspunkt handler ikke om vold mod fascister kan forsvares ideologisk eller om hvorvidt fascisterne ‘fortjener det’. Hvis man kigger på den fascistiske ideologi bliver det tydeligt at den uundgåeligt ender med forbrydelser mod menneskeheden der for enhver pris må undgås. Med det argument kan alle offensive handlinger forsvares, hvilket kan føre til den slutning at vold altid er berettiget. En holdning der ikke gradbøjer volden og dermed ikke fører til gode argumenter i en nuanceret debat. En holdning om at vold altid er berettiget er lige så indskrænket og urealistisk som holdningen om at vold aldrig er berettiget.

[...]

Flaskekast kan være effektivt til at holde fascister på afstand hvis de angriber demonstrationer… Det bedste at kaste med rystede uåbnede ¼ liters sodavandsflasker. Deres vægt tillader gode kast og fordi der er masser af Co2 i dem splintrer de i små stykker ved kontakt. På den måde reduceres chancen for at nogen skærer sig dybt. Denne sandsynlighed er en større ved tomme ølflasker da de er af tykkere glas og derfor går i større stykker. Bliver en fascist ramt af en sodavandsflaske i hovedet får han sodavand og små glaskår udover sig hvilket er en tilstand det er svært at være en trussel i. Ingen glasobjekter er ufarlige at blive ramt af, men fyldte sodavandsflasker synes øge chancen for at gøre et mål ukampdygtigt samtidig med at sandsynligheden reduceres for alvorlige skader. …

Hold dig fra jernrør! De ligger indenfor den grove voldsparagraf og straffes væsentlig hårdere end slag med kæppe og andre improviserede slagvåben hvis du bliver taget. Jernrør er ligeledes sværere og tungere våben at håndtere end kæppe hvorfor de er sværere at ramme med og har en kortere rækkevidde. … Den vigtigste grund til at holde sig til milde slagvåben, er at de fleste kæppe brækker før knogler brækker. Hvis dit mål er at gøre en person ukampdygtig, vil et slag i hovedet med en kæp være næsten lige så effektivt som et slag med et jernrør.”

Oploadet Kl. 16:00 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


2. april 2014

Tragedien bag årets X Factor-vinder: Jasmins sudanesiske far myrdede og parterede dansk taxichauffør

Fredag aften vandt Jasmin Dahl årets udgave af X Factor på DR1. Af udseende er hun det politisk korrekte ynder at betegne som ‘afro-dansk’, omend det nok bliver svært at lancere hende som frugterne af tværkulturel kærlighed mellem Hannah og Ahmed. Der er lig i lasten – bogstaveligt talt. Fra BT - X Factor-Jasmins dystre hemmelighed: Faderen eftersøgt for bestialsk drab i København.

“Hendes far er den mand, der i 2005 blev kendt som Jaguaren og som fortsat er eftersøgt over hele verden for et bestialsk drab begået i centrum af København. Den ubærlige arv, som Jasmin har fået af sin sudanesiske far, har både familien og DR forsøgt at holde ude af X Factors rampelys. …

Navnet Ahmed Numan Isaac Rahma siger sikkert de færreste noget i dag, men det tilnavn, han blev kendt under tilbage i 2005, får formentlig stadig alarmklokkerne til at ringe hos de fleste. Jaguar.

Den mand, som tilbage i påsken 2005 blev efterlyst over hele verden for drabet på taxichauffør Torben Vagn Knudsen i Adelgade i indre København 25. marts samme år. Drabet blev dengang kendt som Klerkegade-sagen, fordi en forbipasserende påskelørdag fandt to arme og et ben ved en container i Klerkegade, og siden fandt en beboer resten af liget i en kælderskakt i Adelgade. …

Jasmin Dahl kom til verden i 1998 som resultatet af et møde mellem hendes færøske mor Hannah og hendes sudanske far Ahmed. Hun var 19, han var 20, og de nåede at dele adresse i højhusene i Høje Gladsaxe til omkring 2004…

(Sudanesiske Ahmed Numan Isaac Rahma, efterlyst for drab på danske Torben Vagn Knudsen)

Til gengæld er politiet sikker på, at Jaguaren er flygtet ud af landet. Formentlig til hans hjemland Sudan. Og drabschefen lægger heller ikke skjul på, at man i politiet havde den opfattelse, at nogen – familie eller venner – hjalp Jaguaren ud af landet efter drabet.”

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


31. marts 2014

Sverige: Flere detaljer om Showan Shattak og Charlotte Johannsen – I og omkring Revolutionära Fronten

Der dukker flere og flere detaljer op om de sårede venstreradikale, som venstrefløjen og medierne i modsætning til det svenske politi, betragter som uskyldige ofre for nazistisk vold.

Forleden kom det i forbindelse med en retsag frem, at Adam Heivert Taylor fra Revolutionära Fronten i Mälardalen, på sin telefon havde en kontakt med navnet ‘Showan’. Manden der betragtedes som en central person i RF, blev tilbage i 2010 dømt for knivoverfald på flyeruddelende højreradikale, i en sag der ikke nåede de danske medier. ‘Free Hallsta Heroes’, lød det dengang i segmentet, der i disse dage har erstattet ‘Free Joel’ (Joel Bjurströmer Almgren, der stak højreradikal i selvforsvar) med ‘Kämpa Showan’.

Ovenstående navnelighed kunne isoleret set være et tilfælde, men der findes blot tyve i Sverige med navnet ‘Showan’. Trods heftig mobilisering på den yderste venstrefløj i disse uger, er Facebookgruppen for Revolutionär Ungdom Malmö ikke blevet opdateret siden lørdag den 8. marts, sidst på eftermiddagen. Få timer før ‘Ta tillbaka natten’-demonstrationen, der endte med at sende Showan Shattak i koma. Der er med andre ord, flere indicier, der gør det rimeligt at formode Showan Shattak var en del af erklærede militante Revolutionäre Fronten.

(Showan Shattak angriber politiet under en antinazistisk demo i Lund, 2008; SVT Sydnytt)

Blandt de aktive i den omtalte Facebookgruppe er blandt andet Showans ven Charlotte Johannsen, der blev stukket med kniv i armhulen under samme konfrontation. Hun bruger for tiden navnet ‘Cilotta Gylfadottir’, og har ‘liket’ flere af gruppens opslag. Det være sig propaganda for RF og AFA, de to toneangivende militante organisationer, hvad (i sagens natur) også inkluderer forherligelse af vold.

(Charlotte Johannsen, Revolutionär Ungdom Malmö på Facebook, 15. december 2013)

“Gratulerar Antifascistisk Aktion – 20 år utav kompromisslös antifascism” (30. november 2013), “Stort tack till Revolutionära Fronten och AFA idag!” (15. december 2013), “He called me a faggot, så i called him an ambulance” (inkl. baseballbat, 16. december 2013)…

Politisk vold hører ingen steder hjemme, men ligesom højreradikale og nationalsocialister ikke skal angribe venstrefløjens arrangementer, så må den revolutionære venstrefløj også acceptere at politiske modstandere, ligeledes har ret til at bedrive politik. Alternativet er gadevold, ikke mindst for dem som lever ved sværdet.

Oploadet Kl. 07:09 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »