13. november 2019

Guldfuglen – I krig med AK81 (2015): “Som lille var Martin blevet mobbet og plaget på legepladsen…”

Det fylder ikke meget i historien i dag, men Anders Breivik levede og boede midt i multikulturen, og havde i sin ungdom problemer med indvandrere. Han var blandt andet ven med en pakistaner, indtil vennen en dag udsatte ham for tæsk og ydmygelser. Jeg kom til at tænke på Breivik, da jeg hørte lydbogen ‘Guldfuglen – I krig med AK81’ (2015), en biografi over HA-rockeren Martin Fryd Petersens liv.

Det udpensles ikke i bogen, men krigen mellem rockere og indvandrerbander handler i vidt omfang om kriminelle aktiviteter. Modsætningsforholdet lå dog indgroet i indvandrernes opdragelse, og indirekte også i Martin Fryds.

Herunder en række citater, særligt fra de formative ungdomsår.

Som lille var Martin blevet mobbet og plaget på legepladsen mellem boligblokkene i Vognmandsmarken, hvor familien i løbet af 1980’erne blev en af de eneste i opgangen med dansk efternavn. Hans forældre kunne ikke gøre andet end at trøste, når han kom grædende hjem, dirrende af ydmygelse og afmægtigt raseri over uretfærdigheden. De andre børn talte sammen på sprog, han ikke forstod. De var mange, han var alene – og hvis han prøvede at forsvare sig mod de jævnaldrende, havde de alle sammen storebrødre, der kunne sætte tingene på plads.

Det var en befrielse, da familien kunne flytte til et parcelhuskvarter i Roskilde i begyndelsen af i990’erne. Da var Martin 7 år. Han kom på østervangsskolen, der lå ganske tæt på Vognmandsmarken, så der mødte han nogle af ungerne fra det gamle kvarter igen. Men nu var han ikke den eneste med et dansk efternavn. Og han var ikke helt så lille længere. Martin lærte tidligt at slå fra sig. Volden var bare et sprog, han tilegnede sig og blev god til. På legepladsen og gangstierne mellem boligblokkene, i skolegården og på sodavandsdiskotekerne blev et par på munden en naturlig forlængelse af skænderier og hanekampe blandt drengene. Ligesom på fodboldbanen var han stærk og stædig, hurtig og hidsig.”

“Da 2001 blev til 2002, holdt han nytårsfest med nogle af sine gamle venner hjemme i kælderen, da et par uindbudte gæster dukkede op omkring midnat: Charlie og Emre, den yngste af de to tyrkiske brødre som han ellers var begyndt at lægge lidt afstand til. Martin havde ikke inviteret dem, for hans andre venner brød sig ikke om dem, og selv var han i virkeligheden også lidt bange for Emre og hans storebror, Yunus.

De andre kammerater begyndte at sive, men Emre festede, som om det var hans sidste dag, og ud på natten betroede han Martin, at han havde haft en voldsom nytårsaften: Han havde stukket en mand ned ude i boligkvarteret Rørmosen. Manden havde brokket sig over, at Emre og hans venner fyrede fyrværkeri af inde i en opgang, og så havde Emre trukket sin kniv og stukket ham flere gange. Han var nok hårdt såret, for det var dybe stik, fortalte Emre. Politiet var efter ham.

Manden i opgangen døde af knivstikkene. Han var 44 år. Nytårsdag blev Emre anholdt, sigtet for drab. Han var 17. Sagen blev omtalt i de lokale aviser, rygterne løb, og nogle dage senere blev Martin ringet op af Yunus, der gav ham besked på at holde kæft med, at Emre havde været hjemme hos ham i kælderen til nytårsfesten. Martin kunne ikke rigtig lide det. Det var trods alt noget mere sindssygt end det, han normalt selv var en del af. Nok sloges han, men han gik aldrig med kniv.

Men han kendte Yunus og hans ry godt nok til at frygte konsekvenserne, hvis han sladrede om Emre. Derfor var han ikke i tvivl, da politiet et par uger inde i det nye år dukkede op derhjemme. … Det gik let med Emre, for han var varetægtsfængslet og fik siden seks års fængsel, fordi han var under 18, da han begik drabet. Yunus var det ikke så let at slippe af med.

Martin havde lært Emre og Yunus at kende igennem en veninde, han havde gået i skole med, og som også altid havde været tiltrukket af de farlige typer. Hun kom sammen med Emre og var endda lidt stolt af sin nye status som kæreste til en morder. Hun var med, da Martin og en kammerat hyggede sig med nogle piger hjemme i kælderværelset en mandag aften først på sommeren. Alle var småfulde og flirtende, da veninden begyndte at tale om at ringe efter nogle af Emres venner. Martin sagde nej. De udlændinge var ikke til at stole på, mente han, dem gad han ikke være sammen med. Det blev Emres kæreste sur over. Hun skældte Martin ud og skred. han løb efter hende udenfor, hvor hun hidsede sig mere op: ‘Du er ikke en skid, Martin, du kan bare vente dig,’ råbte hun og slyngede flere fornærmelser i hovedet på ham. …

Pludselig dukkede en fyr fra Emres slæng op: ‘Hvad er det? Går du og slår på piger?’ spurgte han. Martin nåede kun at forsøge at benægte, så slog fyren ud efter ham. Martin undveg, slog hurtigt igen og ramte ham lige på næsen. Han faldt, men i det samme sprang seks andre frem fra mørket og trak Martin ud på vejen, hvor de slog og sparkede ham. Emres kæreste deltog også.”

Det had, der var blevet grundlagt på legepladserne, da han var lille, voksede i ham. Han foragtede perkerne. Altså ikke enhver med en anden hudfarve eller religion, han havde også gode venner med indvandrerbaggrund. Men de dér mindre eller mere kriminelle typer med både udenlandsk og dansk baggrund, der førte sig frem som smågangstere i grupper, chikanerede folk og opførte sig som om de styrede byen. Dem hadede han. Det var ikke synspunkter, der skabte politiske uoverensstemmelser ved middagsbordet eller foran fjernsynet derhjemme. Hans forældre var heller ikke begejstrede for indvandrere, slet ikke efter at de havde oplevet at blive en minoritet i deres eget kvarter og magtesløse så til, når det gik ud over deres egen søn. Men for Martin var vreden mere end politik. Det er ikke nogen, der kan hjælpe mig her, tænkte han. Han blev nødt til at gøre noget ved det, mente han, og dt var et spørgsmål om at stå fast om han så skulle stå helt alene. Han ville ikke finde sig i at blive trynet af en flok perkere, lige meget hvor farlige de var. Han var ikke bange for at slås, og han nægtede at være bange for dem. Aldrig mere ville han føle sig som den lille dreng, der løb grædende hjem, fordi han ikke kunne forsvare sig mod overmagten.”

“… ‘Du kan bare vente dig, din nar,’ råbte de efter Martin. Han trak hånligt på skuldrene, vendte ryggen til dem og gik grinende derfra. Det ville få konsekvenser, det vidste han. Men det føltes alligevel godt.

“Han sad fanget mellem tre store indvandrere i en BMW, og tankerne for gennem hovedet på ham. Det kunne ende med hvad som helst. Håndlangeren havde ry for at være bindegal, og Yunus kendte han godt nok til at frygte. Bare lad ham slå løs, sagde Martin til sig selv igen og igen, mens han kæmpede for at holde fast i det, han havde besluttet: At han aldrig mere ville finde sig i deres pis.Køreturen med Yunus kom til at stå for ham som det, der fuldbyrdede hans had til perkerne. Han sloges endnu mere end før, og fjendebilledet blev helt skarpt. Der var mere på spil nu, og attituden var ikke til at tage fejl af, når Martin gik i byen med armene godt ud til siden og en nærmest ikkeeksisterende lunte. Han var klar til at tæve enhver, der gav ham den mindste anledning, og var der ikke nogen, der bød op til dans, endte han ofte med selv at tage initiativet.”

“Hun var noget lækrere end luderen, og Fryd prøvede at flirte lidt med hende i baren, da hun blev hængende efter showet. Men han blev hele tiden afbrudt af Kølle – et af de nye prøvemedlemmer, som var kommet til, mens Fryd sad inde. Kølle havde kærestet lidt med stripperen før, men det vidste Fryd ikke. Han syntes bare, det var skide irriterende, at fjolset hele tiden prøvede at få hans opmærksomhed. ‘Hvad så, Fryd! Hvor fedt du er kommet ud, nu skal vi sgu ud og banke nogle perkere,’ sagde han og hev Fryd i armen. ‘Hold nu op, jeg er lige kommet ud, jeg vil bare gerne hygge mig lidt,’ sagde Fryd, mens han forsøgte at koncentrere sig om pigen. Men Kølle blev ved med at hænge over ham og distrahere. Fryd blev mere og mere irriteret, så til sidst fik Kølle hans knytnæve lige i ansigtet og gik i gulvet med blodet strømmende fra den brækkede næse.”

“… hende her var anderledes. Godt nok kendte hun lidt til klubben oppe i Aalborg, men hun var ikke rigtigt en del af miljøet, hun kunne bare godt lide at feste. Hun var kvik i hovedet, og de snakkede godt sammen. Hun delte Fryds foragt for indvandrerbanderne og deres slags, ligesom hun bestemt ikke tog afstand fra den måde, han og hans klub bekæmpede dem på. De kunne let blive enige om, at sådan nogle perkere bare skulle have nogle bank. Oveni var hun lækker med sin veltrimmede krop og sit lange, blonde hår. Og pludselig havde Fryd fået sig en kæreste. “

“Mjølnerparkens røde boligblokke var blevet et af Københavns mest velkendte symboler på bandehærgede ghettoer. Der havde tæskeholdet fra Svanevej bestemt regnet med at finde vagter eller hashhandlere, de kunne overfalde. Men lige denne dag var der ikke skyggen af oplagte mål. De steg ud af bilerne for at diskutere alternativerne, inden de kørte videre og kastede et hurtigt blik på græsplænen foran blokkene. Heller ingen fjender. ‘Hvor er du?’ skrev Fryds kæreste. ‘Ude og tæve perkere,’ sms’ede han tilbage. Han var høj på stemningen og følelsen af klubbens overlegne styrke. Måske var der også lidt pral i det over for kæresten. For selv om hun tit brokkede sig over, at klubben fyldte så meget, og at meget af det, der foregik, lød latterligt og børnehaveagtigt, havde hun respekt for AK81’s oprindelige mission og deres kompromisløse vilje til at bruge vold for at bekæmpe perkerne.”

“Fryd var ligeglad, han spurgte Thor. Det var trods alt ham, der havde fået korset først, men man lagde ikke så meget mærke til det på Thor, fordi han i forvejen var tatoveret i ansigtet. De besluttede, at de to københavnere måtte kopiere korset, så var det noget, de fire havde sammen. Hvis andre ville have det lavet, måtte de spørge om lov hos den lille loge. Det var der flere, der gjorde. Korset bredte sig blandt AK81’erne og blev også bemærket hos deres fjender. Fryd hørte, at banderne udviklede en vild teori om, at det var et symbol på, at man havde slået en muslim ihjel.

Oploadet Kl. 11:46 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


10. november 2019

15-årig sexafpressede 14-årig pige: Truede med at bombe hendes hus, ’som hans fætter bombede 911′

BT har fët aktindsigt i en sag, der kører ved Retten i Roskilde. Her citeret fra BT.dk – Tiltale mod 15-årig: Skolepige sex-afpresset.

“En sex-video af ni sekunders varighed. Det brugte en 15-årig dreng, ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, til over nettet at både krænke en 14-årig piges blufærdighed og afpresse hende.

Blandt andet forlangte han ifølge tiltalen penge, ligesom han truede hende med voldtægt og vold. Desuden truede han med at ville bombe hendes hus, ’som hans fætter bombede 911 (terrorangrebene i USA, red.)’.

Den nu tiltalte 15-årige brugte ifølge anklageskriftet i sagen, som B.T. har fået aktindsigt i, blandt andet de sociale medie Snapchat, da han i juli og august i år udbredte videosekvensen med den 14-årige pige.

… For at understrege alvoren blev pigen truet med voldtægt og vold, ligesom han sendte hende et foto af to pistoler med ammunition.”

Oploadet Kl. 09:44 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


9. november 2019

Ringsted: ‘Børnebande’ opsøgte ’64-årig farmor’ på hendes privatadresse og gav hende ‘dummebøder’

Der er ikke sat etnicitet på den såkaldte børnebande, men i en tilhørende artikel fortælles det at den 64-årige kvinde blev udsat for trusler ‘inspirret af drabene på de to kvinder’ (Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland), 11 dage forinden. Alle på nær to af de 8-10 drenge i gruppen var mindreårige. Jeg følger historien til dørs. Fra SN.dk – En farmor og tre drenge blev ofre for en børnebande.

“En usædvanligt grov sag om vold, trusler på livet, gaderøveri og afpresning i Ringsted en mørk december aften i 2018 har nu været for Retten i Roskilde.

Ofrene er en 64-årig farmor, hendes 15-årige sønnesøn samt to andre drenge i 14-15 års alderen. I sig selv går der meget lang tid i mellem, at så mange grove forbrydelser rammer så mange ofre på en enkelt aften. …

To drenge på nu 16 og 15 år er nu straffet for det, men de er kun to af en flok på 8-10 børn, der er var med til at opsøge farmoren på hendes adresse og afpresse hende for dummebøder. Den ældste dømte og flere af medløberne begik derefter det meget grove gaderøveri mod to drenge.”

Oploadet Kl. 10:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


6. november 2019

Lokalavisen Århus holder mikrofonen for mobiliserende venstreradikale: “Vi kommer til at se overfald.”

For nogle måneder siden opstod ‘Antifa Info Aarhus’, en venstreradikal gruppering, der holder til ved ‘Sidesporet’, et mikro-Christiania ved Godsbanen i Århus. ‘Antifascister i Aarhus mobiliserer’, skrev gruppen på Konfront.dk i sidste måned. Sådan kan man naturligvis ikke stå frem i MSM – her er vinklen anderledes defensivt. Her er det 26-årige ‘Mikkel’ og 32-årige ‘Rasmus’, der frygter nazistisk vold, og derfor vil ‘bekæmpe højrenationalistisk propaganda’ med klistermærker.

Det er blot fem uger siden identitære aktivister blev chikaneret og truet af Ulrik Myrtue (‘Magnus von Aros’) fra samme gruppering, en 32-årig kunstner, der blandt andet producerer antifa-grafik. Virkelighedsfjern journalistik i Lokalavisen (v. Jeppe Rafn) – Til kamp mod nynazister: ‘Det her er kun begyndelsen – vi kommer til at se overfald’.

“‘Der er blevet et markant behov for igen at organisere sig mod nynazistiske kræfter i Aarhus, der tidligere har været kendt for at være hovedsæde for højrenationalistisk vold i Danmark. Det her er kun begyndelsen. Vi kommer til at se overfald,’ siger Mikkel, 26, der har været med at stifte det antiracistiske netværk.

‘Vi håber at åbne folks øjne for det her, inden det går galt med overfald,’ supplerer 32-årige Rasmus, der ligeledes er en af initiativtagerne til det nye netværk. …

De nævner højrefløjsgrupperne Nordfront og Generation Identitær, der på hver sin måde viser sig i bybilledet.

‘Nordfront er nynazister og de farligste, for de er klar til vold. … Generation Identitær er fascister og farlige på en anden måde. De har skiftet skråremmen ud med jakkesæt og vil hvidvaske nazismen. De laver propaganda på universitetet, prøver at være elitære og få det til at se smart ud at være nazist/fascist. …,’ siger Rasmus. …

Det antiracistiske netværk har indtil videre været aktive ved at fjerne plakater og klistermærker, som særligt den nynazistiske Nordfront har hængt op i Aarhus, eller ved at overklistre dem med egne klistermærker, der tager afstand til højrenationalisme.”

(‘Sidesporet’, P. Hiort-Lorenzens Vej, Århus C; Foto: Maps)

“Siden årsskiftet er der blevet tommere ved Mølleparken, der længe har været kendt for stoffer, vold og kriminalitet. En stor del af den gruppe, der har opholdt sig i området, valgte i slutningen af 2016 at forlade parken til fordel for en bedre stemning. Sådan blev Sidesporet født. … Hos kommunen er Sidesporet betragtet som et positivt initiativ.

‘Det er en rigtig god idé. Mange af menneskerne i gruppen er ressourcestærke, alternative personer. De har en tiltrækning på udsatte, fordi de er rummelige personer,’ siger Jakob Storm, leder for opsynende teams ved Aarhus Kommune.'” (Jyllands-Posten. 15. maj 2017)

(32-årige Ulrik Myrtue chikanerer og truer GI-aktivist, Århus, 1. september 2019; Foto: Tilsendt)


Kristeligt Dagblad om ‘hvidhedens største privilegie’: Citerer Hübinette og kulturmarxistiske lektorer…

Det siger alt om kulturmarxismens dominans, at de tre citerede forskere til forveksling lyder som venstreradikale aktivister. Lektor Rikke Andreassen hævder at hvidhed diskuteres bredt, men kantinerne på RUC har intet med folkelig opinion at gøre. Artiklen indledes meget sigende med at citat af Tobias Hübinette, der trådte sine ideologiske barnesko i trotskistiske Stoppa Rasismen samt Antifascistisk Aktion. Han har adskillige domme, herunder for trusler mod ledende Sverigedemokrater, samt et syre- og brosten-angreb under et SD-årsmøde. Vi er langt fra den brede offentlighed, og ideologisk set tæt på maskerede venstreradikale. Modne til et exit-program.

Fra Kristeligt Dagblad – Forskere: Hvidhedens største privilegie er at være blind for sig selv (kræver login).

“… ‘På grund af historien og den måde de nordiske, europæiske og vestlige samfund ser ud på, er det oftest en fordel at være hvid mand. Et råd er derfor, at man som hvid bliver mere bevidst om, at race indimellem har betydning,’ siger lektor i interkulturelle studier ved Karlstads Universitet, Tobias Hübinette.

I hvidhedsforskningen knytter begrebet hvid sig til det neutrale, ‘normale’ og det, man ikke behøver at forklare, siger Mathias Danbolt, der er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

‘Hvidhed er en magt, man ikke mærker, fordi dem, der genkendes som hvide, ikke behøver tage stilling til den. Hvidhed gør, at det er komfortabelt at være i et rum og føle sig berettiget til at tale. Men i dag stiller flere med forskellige baggrunde spørgsmål til status quo, ved hvidheden, mandeklubberne og alle de strukturer, som gør det nemmere for nogen at komme til orde end andre,’ siger han. …

‘Det handler om omfordeling af ubehag. Så det ikke altid er de andre kroppe, de brune kroppe, der skal bære ubehaget. Danskhed knytter sig implicit til den hvide krop…,’ siger Mathias Danbolt.

Også Helle Stenum, lektor i kulturstudier ved Roskilde Universitet, taler om omfordeling af ubehag i forbindelse med en større bevågenhed overfor det at være født hvid.

‘Det er ikke dig, der bliver stoppet, hvis du har glemt cykelnøglen og bærer cyklen hjem, eller dig, som bliver tjekket grundigt i lufthavnen. Måske tager du ligefrem ordet først i forsamlinger uden lige at se efter, om der er ikke-hvide til stede, som burde have ordet først? Hvis man ikke synes, at den slags uligheder er i orden i vores samfund, er det en god ting at blive mere bevidst om, hvordan man selv er,’ siger hun.”

(Tobias Hübinette, 1996: “Lät den Vita rasens västerland gä under i blod och lidande.”)

“Den 20 juni 2006 anhölls hr Hübinette för mordbrand och försök till mordbrand. Sedan han tänt eld på sin f d sambos lägenhet försökte han anlägga mordbrand hos hennes nye man… I samband med rättegången beslöt Stockholms tingsrätt att låta sinnesundersöka hr Hübinette. Redan under sin tid i AFA skaffade sig Tobias Hübinette ett digert syndaregister. Han har dömts för ett stort antal olagliga aktioner bl a sabotage, uppvigling, grov uppvigling, förtal, ofredande, trakasserier, hot, skadegörelse samt för att ha vandaliserat en kyrka.” (Every Kinda People, 2009)

“Senare under 1995 ersattes nyhetsbrevet Expo av den tidskrift som är dagens Expo, som Hübinette startade tillsammans med Stieg Larsson och ett antal aktivister som, liksom Hübinette, kom från AFA.” (Fria Tider, 2014)



5. november 2019

Amager: 55-årig ‘kendt imam’ sigtet for seksuelt overgreb på ‘pige’, tæsket af hendes ældre brødre

Intet parallelsamfund uden et parallelt retssystem. Thi kende for ret: Cirkelspark i ansigtet på Brydes Allé. En historie fra EB.dk – Brødre fængslet for vold mod imam, der sigtes for voldtægt af lillesøster.

“To brødre på 28 og 29 år er i dag blevet varetægtsfængslet i Københavns dommervagt, sigtet for vold mod en 55-årig mand, der ifølge brødrene er imam, og som sigtes for at have udsat en lillesøster for et seksuelt overgreb.

… De to brødre nægtede sig skyldige i dommervagten. Den 28-årige afviste at udtale sig i retten, mens hans bror forklarede, at han ikke kender den ældre mand, men han er en kendt imam, som hans mor har gået i skole med.

Den 29-årige forklarede, at han var blevet ringet op af sin tvillingesøster, der fortalte, at imamen havde forulempet hans lillesøster seksuelt. Det var sket på moderens bopæl, hvor imamen under påskud af, at han ville fordrive onde ånder, havde fået pigen til at tage sit tøj af.”

Oploadet Kl. 21:34 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:

Ekspert om antifeministisk netdebat: “… vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.”

Alle er ofre, bortset fra heteroseksuelle hvide mænd. De er patetiske skikkelser, der opfinder syndebukke, istedet for at ‘kigge indad’. Specialkonsulent ved ‘Center for Digital Pædagogik’ Christian Mogensen er glad for at ligestillingsministeren vil afsætte 700.000 skattekroner til at forske i internettets maskuline subkulturer, hvor nogle folk ligefrem mener at ‘metoo-bevægelsen er gået for langt’. Den antifeministiske retorik kan føre til terrorangreb, og som det så elegant formuleres af specialkonsulenten: “Vi mangler bare det ene angreb.”

Globalisterne problematiserer højrefløjens retorik og taler ofte om radikalisering, men uden kausalitet til konkrete eksempler på vold og terror er det intet andet end forsøg på at stække politiske modstanderes legale ytringer. Der var ingen der talte om radikalisering, da lærerstuderende Sarah Victoria Bruun i 2012 proklamerede, at hun som revolutionær socialist havde til opgave at ‘radikalisere ungdommen’. I dag er hun skolelærer i Horsens, og ingen forskere ser problemet. De er selv en del af det.

Fra DR Online – Ekspert om kvindehadere: Vi mangler bare et angreb.

“Tonen blandt de danskere, der skriver hadefulde kommentarer om kvinder på nettet, er hård og truende. Men i modsætning til flere andre lande, er der herhjemme ikke sket et angreb mod kvinder. Endnu.
Det siger specialkonsulent hos Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen.

Vi kan se, at der er antifeminister, der taler om, at ‘revolutionen burde komme’ og ‘nogen burde gøre noget”. Så vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.

Christian Mogensen har i lang tid beskæftiget sig med de internetfora, hvor især mænd ytrer sig hadefuldt om kvinder, homoseksuelle, jøder, muslimer og mange andre persontyper. Derfor ser han rigtig god fornuft i, at ligestillingsminister Mogens Jensen (S) vil afsætte 700.000 kroner til at undersøge omfanget af de kvindehadske fora på nettet. …

Christian Mogensen har interviewet flere unge mænd, som på nettet har ytret sig hadsk om kvinder. Og fælles for dem er, at de grundlæggende er kede af det.

Det er mænd, der er kede af det. Som har en følelse af, de ikke kan nok, ikke er gode nok – simpelthen at de ikke er nok. Og i stedet for at kigge indad peger man udad og siger, at det hele skyldes, at kvinder er onde væsner, der har aftalt, at jeg ikke skal have sex eller have generel succes med det modsatte køn.”

(Collage: Christian Mogensen, specialkonsulent, Center for Digital Pædagogik)


Adjunkt: “… den yderste venstrefløj er ikke ligefrem kendt for ikke at anvende vold til politiske formål”

Flere medier har fornyligt skrevet om venstreradikal vold og chikane på Nørrebro, og i den forbindelse omtalt AFA/Redox’ Exitprogram. Denne gang er det Berlingske, der har talt med adjunkt Tina Wilchen Christensen (stavet forkert i artiklen). Fra Berlingske.dk – Stikkerlinje eller exitprogram? ‘Enten flytter du, eller også kontakter du os for at komme i et exitforløb’ (kræver login).

“Som forsker beskæftiger Tina Wilken fra Aarhus Universitet sig med afradikalisering og exitprogrammer for højreradikale. Bl.a. i det svenske nazimiljø. Når hun læser Antifas egen omtale af exitprogrammet, kan hun ikke lade være med ‘umiddelbart at opfatte det som en joke’ .

‘Det er jo latterligt. Men kan helt seriøst ikke lade være med at spørge, om det er for sjov,’ siger hun…

Hun noterer sig også den truende tone i Antifas beskrivelse af exitprogrammet.

De har deres egen politiske dagsorden. Den er udtalt, og den yderste venstrefløj er ikke ligefrem kendt for ikke at anvende vold til politiske formål,’ siger hun…

Tror du på, at folk tager imod det her exitforløb?

‘Jeg har svært ved at se det for mig, men jeg skal ikke kunne sige det. Antifa virker alt for positioneret i miljøet.‘”

(Amager, 12. oktober 2019; Foto: Uriasposten)

Så er det nu, at demokratiet begynder at forsvare sig selv. Oven på Weekendavisens og Berlingskes historier om det terrorregimente, som det såkaldte Antifascistisk Aktion udøver over for anderledes tænkende…” (Morten Uhrskov, JP.dk, 4. november 2019)



31. oktober 2019

Fredericia: AEH’er begik vold i swingerklub, “Alle i klubben kiggede underligt på mig. Det var racisme.”

Jeg ved ikke om voldtægtsdømte Yoldaz Akkaya stadig har en swingerklub i det vestlige Århus, men der er da en i Fredericia. Fra JV.dk – Jalousidrama i swingerklub endte med knytnæveslag: ‘Pigerne ville hellere være sammen med mig’.

“Den 47-årige, der har anden etnisk oprindelse end dansk, erkendte at have slået manden og forklarede, at det mandlige offer i lang tid havde haft noget imod ham.

– Han havde sagt en masse ting til de andre, så der var drama, da jeg kom. Alle i klubben kiggede underligt på mig. Det var racisme. Det er kun på grund af min hudfarve, han gjorde det, sagde den 47-årige, der havde fået at vide af en muslimsk kvinde, at offeret for knytnæveslagene havde talt dårligt om ham.

– Han ser mig ikke som en god mand, en god dansker eller en god swinger, sagde han.

– Jeg ved godt, hvad det bunder i: Der var nogle af pigerne, der hellere ville være sammen med mig end ham, sagde offeret, der forklarede, at den 47-årige var ophidset fra start.

– Han kom hen til mig og sagde, at vi skulle snakke, selvom han i lang tid ikke har villet snakke med mig. Jeg havde ikke lyst, for jeg vidste, det ville ende i skænderi. Jeg sagde, han skulle lade mig være, men så begyndte han at kalde mig racist. Jeg hader at blive kaldt det ord, sagde offeret, der indrømmede, at han havde skubbet til den 47-årige.”

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


30. oktober 2019

Red Barnets ‘Plads til alle’-succeshistorie, der gav TV2-indslag: Syriske Dawoud udvist efter voldsdom

For tre år siden bragte TV2 Nyhederne en succeshistorie baseret på Red Barnet-projektet ‘Plads til alle’. Hovedpersonen var ’14-årige Dawoud’, der var ‘i lære som dansker på fodboldbanen’. Integration via fodbold så ‘ud til at virke’, og derfor var DBU gået med i projektet.

Dawoud Dawoud kom i medierne igen for et halvt års tid siden i forbindelse med en voldsepisode i Kerteminde. Samme med vennerne Casper Enslev og Patrick Pedersen angreb han Peter Friis, der havde fotograferet gruppen med sin mobiltelefon foran Bog & Ide. Dawoud kastede en flise i ryggen på manden, og stikker ham med en tømrerblyant. TV2 satte hverken navn eller etnicitet på angrebets primus motor, der sigtes for vold. Det endte dog godt: Dawoud Dawoud blev i sidste uge udvist af Danmark.

(Red Barnet-projektet ‘Plads til alle’, 10. marts 2016)

(TV2 Fyn, 9. marts 2016: Fodbolden får 14-årige Dawoud til at glemme krigen i sit hjemland)

(Retten i Odense, 23. oktober 2019)

Fra Dommen…

“Opholdsgrundlag og Iængde
Dawoud Dawoud fik den 4. juli 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udIwndingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 som familiesammenfert, indtil den 4. juli 2016. … Den 30. juni 2017 fik pågældende afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, idet der var givet urigtige oplysninger i forbindelse med den oprindelige opholdstilladelse. Dawoud Dawoud fik samtidig en udrejsefrist til den 8. august august 2017. Dawoud Dawoud søgte den 2. oktober 2017 om asyl. Den 18. januar 2018 fik pågældende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 18. januar 2020.”

“Retten anser på baggrund af vidneme Friis, Klokker og Weylandts forklaringer samt videoovervågningeme Dawoud som klart den førende i forhold til den udøvede void. På baggrund of det indledningsvise overfald, hvor alle de tiltalte deltog, og på baggrund af at alle de tiltalte herefter løb og gik efter Friis og råbte og skreg og gjorde udfald og dermed også medvirkede til den vold, der alene var udøvet af Dawoud, er de alle tre skyldige i overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt Friis adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet.

Derimod findes Enslevs og Pedersens medvirken ikke at udstrække sig til Dawouds kast med flisen og stik med tomrerblyanten, idet det ikke er bevist, at deres forsæt til vold rakte hertil. Disse to handlinger er det således alene Dawoud, der er skyldig i. Idet kast med en tung flise på kort afstand mod Friis, der blev ramt af flisen, er af særlig farlig karakter, findes Dawoud tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245.

Der er ikke grundlag for at nedsætte straffen eller lade den bortfalde som følge af bestemmelserne i straffelovens § 248 eller § 82. Retten bemærker i den forbindelse, at det er lagt til grund, at det er de tiltalte, der indleder den fysiske konfrontation, og at hverken det forhold, at Friis forinden har taget eller forsogt at tage et billede of enten de tiltalte eller knallerten, eller at han, da han blev angrebet af dem alle fire, svingede med tomrerblyanten og herved ramte Dawoud, er en grov fornærmelse eller et uretmæssigt angreb, ligesom der ikke er tale om en slagsmålslignende situation, men et angreb på Friis.”

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udIændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 1 jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2 da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på at tiltalte er voksen, at han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år og 8 måneder, at han i 2018 tillige blev dømt for ikke bagatelagtig kriminalitet og endelig at han ved denne dom blev betinget udvist. Indrejseforbud fastsættes i medfør af udlaendingelovens § 32, stk. 2, nr. 1 til 4k”

—-

“Thi kendes for ret:

Tiltalte Dawoud Dawoud skal straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte udvises of Danmark. Tiltalte palægges indrejseforbud i 4 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper