30. januar 2020

Tyrkiet: Mænd kan slippe for at blive ‘dømt for voldtægt’ af mindreårig, hvis de ‘gifter sig med sit offer’

Mens politiske partier i Danmark diskuterer samtykkeerklæringer, så er debatten i Tyrkiet på et lidt mere islamisk niveau. En historie fra Kristeligt Dagblad – Tyrkiet vil legitimere voldtægt af piger – hvis gerningsmanden gifter sig med offeret.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan og hans islamiske parti for Retfærdighed og Udvikling (AKP) vil genindføre en lov, der blev fjernet i Tyrkiet i 2005, og som giver en mand frihed fra at blive dømt for voldtægt af en mindreårig, hvis han gifter sig med sit offer.

‘Det kan løse problemet med børnebryllupper, der stadig er en realitet i Tyrkiet, for de mænd, der er involveret i det, er ikke voldtægtsforbrydere,’ gav Tyrkiets justitsminister Bekir Bozdag som begrundelse for nu at reintroducere loven.

Forslaget om at genindføre en lov, der fuldstændig tilsidesætter barnets tarv og tvinger unge voldtægtsofre til ægteskab, skal behandles i det tyrkiske parlament i denne uge. Og det har affødt voldsomme protester ikke kun fra oppositionspartierne Folkets Demokratiske Parti (HDP) og Det Republikanske Folkeparti (CHP), men også internationalt. I 2016 forsøgte Erdogan også at genindføre loven, men måtte opgive på grund af store internationale protester. FN har også fordømt det nye initiativ.”

Oploadet Kl. 01:56 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


21. januar 2020

Rotherham-rapport: Pakistanere voldtog ‘under-age white girls’, passivt politi frygtede ‘racial tensions’

Der er nyt i Rotherham-sagen, og det er en historie som hverken BBC eller Berlingskes Poul Høi kan fortælle på en for multikulturen konstruktiv måde. Politiet turde ikke gribe ind over organiserede voldtægter, da gerningsmændene hovedsageligt var pakistanere og ofrene det The Times kalder ‘under-age white girls’. Det ville medføre beskyldninger om racisme, og risikere at skabe ‘racial tensions’. Se evt. min 2014-post om Rotherham-sagen. Fra Berlingske – Politifolk nægtede at stoppe sexmisbrug af 1.500 piger. De var bange for ‘etnisk uro’.

“I en britisk by misbrugte pakistanske mænd i en halv generation hundredvis af piger, og politiet nægtede at gøre noget. En ny rapport fortæller, hvorfor politiet foretrak voldtægter frem for retssager.

Tallene er den slags, som er på kanten af det troværdige, men de er sande: 426 mænd sexmisbrugte gennem 16 år mere end 1.500 piger i den britiske by Rotherham.

Mændene slap afsted med det, fordi politiet valgte ikke at gøre noget, og en ny rapport bekræfter nu årsagen til politifolkenes forsømmelse:

De gjorde ikke noget, fordi mændene var af asiatisk afstamning – fortrinsvis pakistanske – og politiet ville ikke risikere etnisk uro eller beskyldninger om racisme. Og derfor lod de år efter år mændene misbruge pigerne frem for at retsforfølge dem, fremgår det af rapporten fra den uafhængige politiklagemyndighed IOPC (Office for Police Conduct). Rapporten er ikke offentliggjort endnu, men The Times og BBC har fået adgang til den.”

(Rotherham-dømte, 2016: Hussain, Whied, Khaliq, Ali, Ali, Malik, Hussain og Rafiq; Foto: Express)

“Et af ofrene fortalte, hvordan en sexmisbruger pralede af, at han altid kunne komme ud af en knibe. Hvis politiet stoppede ham, sagde han til dem: ‘I stopper mig kun, fordi jeg er brun i ansigtet,’ og så pakkede betjentene sammen i en fart.”



16. januar 2020

Enhedslisten-aktivist frikendt i landsretten, men ikke i Partiet: “.. voldtægt slipper man let afsted med”

Selvom man som højreblogger nyder den yderste venstrefløjs selvmål, så virker det som den rigtige afslutning på sagen. Selvom manden er pure frikendt i Østre Landsret, så vil han dog altid være skyldig i partikammeraternes øjne. Processen er hans straf for dårlig dømmekraft, men ret beset burde sagen også få konsekvenser for anmelderne. Fra TV2 Lorry – 31-årig mand frifundet for voldtægt i borgmesters seng.

Østre Landsret frifinder en 31-årig mand for at have voldtaget kvinde i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) seng. Det skriver Ritzau. …

Han var også tiltalt for blufærdighedskrænkelse ved at have taget på Ninna Hedeager Olsen, der også lå i sengen. Det blev han også frifundet for. …

Under retssagen er det kommet frem, at den 31-årige som følge af sagen har mistet sit arbejde. Før sagen brugte han meget af sin fritid på politisk arbejde i Enhedslisten, men det er han også stoppet med.”

(Enhedslisten-politiker Anne Mette Omø Carlsen, Facebook, 16. januar 2020; Foto: FSB)

“Ja voldtægt slipper man let afsted med i Danmark” (Anne Mette Omø Carlsen, Enhedslisten)

Oploadet Kl. 23:48 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer

Emilie Meng-drab (2016): Politiet har indhentet dna-prøver fra omk. ti unge mænd bosat på Motalavej

Det er nogle år siden Emilie Meng blev fundet dræbt i en sø, men efterforskningen foregår stadig. Hun blev sidst set ved Korsør Station, og politiet mener hun er gået ad ‘Kodakstien’ hjem – en vej der fører direkte til Motalavej-ghettoen. BT følger historien til dørs – Politiet jagter dna-profiler i belastet boligområde i Emilie Meng-sag

“Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for alvor rettet kikkerten mod det sociale boligområde Motalavej i Korsør i jagten på nye spor i Emilie Meng-sagen.

Inden for de seneste seks måneder er en lang række unge mennesker i og omkring boligområdet blevet indkaldt for at afgive vidneforklaring i drabssagen. Under afhøringerne er de indkaldte blevet pålagt at aflægge en dna-prøve.

‘Mine klienter blev oplyst, at hvis de ikke gjorde det frivilligt, ville politiet skaffe en dommerkendelse…,’ siger forsvarsadvokat Kim Krarup.

Ifølge B.T.s oplysninger er det inden for det seneste halve år, at politiet har intensiveret deres fokus på Motalavej, og at de i denne periode har hevet omkring 10 mand ind for at afgive både forklaring og en dna-prøve.

(‘Kodakstien’ ved Korsør St. der fører til Motalavej-ghettoen; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 23:11 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Arkiveret under:


19. december 2019

Kalundborg: Mediedarlings lillebror dømt for ‘forsøg på voldtægt’ af 16-årig pige efter fest, ikke udvist

Tidligere på måneden kunne Statsadvokaten i København fortælle, at en 17-årig syrisk mand slap for udvisning, men fik stadfæstet en dom på 1 år og tre måneders fængsel for ‘forsøg på voldtægt af 16-årig pige efter skolefest’ i Kalundborg. Syrienblog fortæller, at den dømte hedder Mohammed Bako, en kurder der kom til Danmark fra Syrien i 2013. Storebror Ali Bako har været centrum for flere holdningsmasserende indslag i større landsdækkende medier, blandt andet i Go’ Morgen Danmark på TV2 og Dagbladet Information.

Historien er klassisk. En far flygter fra krig, rejser gennem sikre lande, og ender i Danmark. Han får sin kone og børneflokken familiesammenført, senere fulgte adskillige familiemedlemmer, og deres børn. Muhammed Bako har tre søskende, foruden Ali Bako. “Det skal blive nemmere at blive familiesammenført”, lyder det på TV2 News lige nu…

(Collage: Facebook, Instagram, Mohammed Bako)

I dag lever Ali Bako med sin far, mor og fem søskende i Kalundborg, hvor han har et fritidsjob og går i en almindelig folkeskole. Han og familien har fået en midlertidig opholdstilladelse i Danmark, som de skal søge om at få forlænget hvert år, lyder det fra Ali Bako. Men de har det godt.” (Ali Bako, TV2.dk, 16. marts 2018)

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


12. december 2019

Albertslund: 43-årig pakistaner anklaget for mishandling og voldtægt af sin kone, fik hjælp af sin mor

Den citerede artikel herunder er identisk med en artikel på TV2 Lorry, men mangler dog en enkelt sætning: “Hos Københavns Vestegns Politi oplyser kommunikationsmedarbejder Claus Buhr, at familien stammer fra Pakistan.”

Fra SN.dk – Mor og søn anklages for mishandling og voldtægter.

“I omkring to år blev en kvinde jævnligt voldtaget af sin mand, som sammen med sin mor også mishandlede hende og parrets to børn og forbød hende at forlade lejligheden i Albertslund alene.

Sådan lyder sigtelsen mod en 43-årig mand og hans 68-årige mor, der i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup tirsdag begge blev varetægtsfængslet i fire uger. De nægter sig begge skyldige.

Ifølge sigtelsen blev kvinden og de to døtre på halvandet og to og et halvt år jævnligt udsat for vold af manden og hans mor.

Manden er desuden sigtet for incest og for trusler på livet. Ifølge sigtelsen har han ved én lejlighed forgrebet sig seksuelt på sin to og et halvt år gamle datter…”

(TV2 Lorry, 10. december 2019)

Oploadet Kl. 01:18 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


10. december 2019

Venstreradikal voldtægtskultur: “Ungdomshuset… har også haft sin fair share af overgrebssager”

Tidligere på året blev den venstreorienterde ‘krammeterapeut’ Per Brændgaard frikendt for voldtægt ved ankesagen i Østre Landsret, og det bliver spændende at se om den 30-årige Enhedslisten-aktivist får stadfæstet sin dom i landsretten. Det kan gå begge veje, og frifindelse i retten medfører næppe tilgivelse i det venstreradikale miljø. Kommentar af ‘Sepiol’ på Konfront.dk – Voldtægtskultur på den radikale venstrefløj.

“Venstrefløjen er af god grund vant til at pege fingre af resten af samfundet, da verden er fyldt med undertrykkende mekanismer og adfærd, der skader individer og hele grupper af mennesker. Derfor er det vigtigt, at nogen råber op og handler. Men gør vi egentlig nok for at bekæmpe undertrykkende adfærd i vores egen fløj? Svaret er nej. …

Sent i oktober modtog Konfronts Feminisme&krop-redaktion en beretning om en overgrebssag fra Aarhus, som rystede os så meget i vores grundvold og samtidig sendte bølger af meget genkendelige minder gennem os, at vi besluttede, at det ikke ville være nok blot at bringe en pressemeddelelse om, at det der var hændt i Aarhus, men at sætte det i et perspektiv der belyser den måde, det venstreradikale miljø reproducerer den voldtægtskultur, vi gerne vil af med.

Styringen på Sidesporet i Aarhus valgte at ekskludere en person, der var blevet udsat for et voldsomt seksuelt overgreb, samt deres allierede, fra værestedet efter en protestaktion over Sidesporets inkluderende holdning over for overgrebspersonen.

Sidesporet er dog ikke det eneste sted, hvor samfundets yndlingsbeskæftigelse, victim blaming og fornægtelse af fællesskabsansvar, bliver reproduceret. Ungdomshuset og andre steder i København har også haft sin fair share af overgrebssager, der aldrig er blevet håndteret ordentligt. Massevis af aktivister, især kvinder, er dermed praktisk set blevet ekskluderet fra deres eget miljø, fordi overgrebspersoner får lov til at være der. Og på trods af at disse steder bryster sig af at være imod sexisme, kan de overlevende ikke stole på, at fællesskabet kan give dem den tryghed, de så desperat leder efter. Det er hverken sikkert for den, der har oplevet overgreb, eller for resten af dem, der kommer i huset.”

(Collage: Ungdomshuset Dortheavej 61, København NV)

Oploadet Kl. 01:48 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


3. december 2019

Lærer skrev læserbreve om børns trivsel i ‘Politiken Skoleliv’, dømt for anal voldtægt af 13-årig elev…

“Lærer: Kære leder. Hvor blev tilliden af?”, skrev folkeskolelærer Jacob Emil Laudrup Høpner i et læserbrev til Politiken Skoleliv sidste år. Han går op i uddannelsespolitik og børns trivsel, og er efter Twitter at dømme mest enig med Alternativet og SF. Her en dugfrisk artikel fra samme site – Lærer får seks års fængsel for voldtægter af 13-årig elev.

“En 32-årig skolelærer er mandag blevet kendt skyldig i at have voldtaget en dengang 13-årig elev adskillige gange, straffes med fængsel i seks år. Det har dommere og nævninger afgjort i Retten i Næstved. …

Bjørn Christiansen, der har skiftet navn fra Jacob Emil Laudrup Høpner, fratages samtidig retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år. Det er sagens grovhed, der ligger bag den beslutning, forklarer retsformand Anders Martin Jensen.

Han er kendt skyldig i voldtægter af pigen og blufærdighedskrænkelser af to andre elever. Overgrebene stod på fra sommeren 2018 frem til efteråret samme år. I det groveste tilfælde tog han pigen med ud i en skov, hvor han gav hende håndjern og halsbånd på, hvorefter han voldtog hende analt.

(Jacob Emil Laudrup Høpner på Twitter, 2019)

“Ifølge anklageskriftet har den tiltalte lærer voldtaget den 13-årige pige to gange mellem juni og oktober 2018. Den ene gang i et skur i nærheden af den skole, han var ansat på. Og den anden gang i en skov i nærheden af skolen. Ved den ene af voldtægterne har manden ifølge anklageskriftet udsat den mindreårige elev for vold af særlig farlig karakter ved at tage kvælertag på hende.” (TV2 Øst, 25. november 2019)

“Jeg arbejder som folkeskolelærer, og jeg står hver eneste uge med samlet set over 200 børn foran mig i løbet af mine forskellige lektioner, der spænder over idræt, dansk valgfag og en masse andet. Jeg er sammen med børnene på min skole virkelig mange timer om ugen, og derfor tillader jeg mig at påstå, at jeg har et indgående kendskab til skolens liv og børnenes hverdag.” (Jacob Emil Laudrup Høpner, Skoleliv.dk, 4. oktober 2018)

Oploadet Kl. 23:37 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”


TV2 Echo-video: 18-årige Cecilia blev voldtaget af to mænd under et ferieophold i Paris…

Som 18-årig turist i Paris, faldt danske Cecilia Johanne i snak med en hvid skaldet bokser og en sort hiphopper med dreadlocks. De narrede hende op i en lejlighed, hvorefter hun blev voldtaget i flere timer. I dag er hun 25 år, og klar til at fortælle historien.

Oploadet Kl. 02:03 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper