13. oktober 2017

Radio24syv: “Her oppe i Danmark, der ser vi ikke så meget til flygtningene… der ankommer til Europa”

“Her oppe i Danmark, der ser vi ikke så meget til flygtningene, altså asylansøgerne, eller migranterne, der ankommer til Europa, men…”, lød det fra Radio24syvs Tinne Hjersing Knudsen, i går, som afslutning på et 55 minutter langt NGO-propagandisk indslag, af den slags der dagligt prædikes for de allerede omvendte på P1.

En historie fra Lokalavisen. En episode ikke langt fra min gamle billardklub, der måtte lukke, fordi danskere ikke turde komme i området – Indvandrere med pistoler kontrollerer trafikken: ‘Hvem er du? Hvorfor er du her?’

“Bevæbnede indvandrere, kørende i tre biler, legede færdselspoliti, i nat i Aarhus. … De to har forklaret, at der herefter var kommet en mand hen til deres bil med en pistol i hånden for at spørge, hvem de var, og hvorfor de var på stedet. Herefter kom en anden mand hen til bilen, også med en pistol i hånden.”

(Collage: Hasle Centervej, Bispehaven, Århus V)



30. september 2017

Apropos Bonnichsen: 32-årig AEH’er anholdt i et sommerhus, sigtet for voldtægt begået mod tre mødre

Apropos Hans Jørgen Bonnichsens bizarre analogi. Politiet har anholdt en 32-årig mand med ‘anden etnisk herkomst’, der har udsat tre mødre (min opstramning) for voldtægt. En historie fra Ekstra Bladet, som jeg passende kan illustrere med tre gange selverklæret profet – 32-årig mand anholdt: Sigtet for voldtægt af tre forskellige kvinder.

“Nordsjællands Politi slog i nat til mod et sommerhus i Hornbæk, hvor de anholdt en 32-årig mand, som er sigtet for tre forskellige voldtægter. …

Ofrene for de tre voldtægter er henholdsvis 55 år, 56 år og 66 år.

“(krænkelserne) … svarer til, at vi udstiller deres mødre blive voldtaget.” (Hans Jørgen Bonnichsen)



12. september 2017

Aalborg: Tre udlændinge voldtog 19-årig kvinde – Intet på DR.dk, udover lidt ideologisk brandslukning

Forleden faldt der dom i sag om gruppevoldtægt i England. BBC fortæller, at tre af de dømte – der alle fik fjorten års fængsel, er Shershah Muslimyar, Rafiullah Hamidy og Tamin Rahmani på henholdsvis 21, 24 og 38 år.

I dag kan Nordjyske fortælle, at tre udlændinge på 19, 23 og 24 år, netop er blevet kendt skyldig i gruppevoldtægt mod en 19-årig kvinde. To af mændene fik fire års fængsel, den tredje 4,5 års fængsel – alle blev udvist for bestandigt. Sagen er anket, formentligt på grund af udvisningsdommen.

På DR.dk er der ingen omtale af Aalborg-sagen, men hvis man scroller gennem historier om en lukket gruppe på Facebook, dukker deren relateret historie op. Der er kommet flere ‘anmeldelser, sigtelser og domme for voldtægt’, fortælles det, hvorefter der sluttes: “Samtidig tyder intet på, at der bliver begået flere voldtægter end tidligere.” Konkret gruppevoldtægt begået af udlændinge, nej. Ideologisk brandslukning, ja.

Fra Nordjyske – Tre kendt skyldige i gruppevoldtægt.

“… anklagemyndigheden har tidligere fortalt til NORDJYSKE, at den 19-årige kvinde har forklaret, hun fulgte med en mand op på værelset for at sove. Hun vågnede ved, at tre mænd begyndte at tage tøjet af hende og efterfølgende voldtog hende.

– Retten fandt det som en skærpende omstændighed, at voldtægten blev begået i forening, at det skete over længere tid, og at det skete under trusler om vold, siger Janni Nørgaard.”

(DR Online, 8. september 2017)

Oploadet Kl. 10:30 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


7. september 2017

Black Lives Matter-aktivist trak racismekortet pga. efterlysning: Venindens bror er sigtet for voldtægt

I går bloggede jeg om Black Lives Matter-aktivisten Mary Consolata Namagambe, der anklagede BT for med (et af politiet udleveret) overvågningsfoto, at have hængt hendes venindes bror ud som voldtægtsforbryder. Han er nu fængslet, sigtet for voldtægt. Fra EB.dk – Efter shitstorm: Mistænkt for voldtægtsforsøg på station er fængslet.

“En 26-årig mand, der er mistænkt for et voldtægtsforsøg på Ny Ellebjerg Station, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for at have forsøgt at voldtage en 27-årig kvinde fredag 1. september på Ny Ellebjerg Station.

Den mistænkte mand blev anholdt 6. september efter at have været efterlyst af politiet med billeder.”

(26-årige P.S.B, sigtet for voldtægt)

“BT har løjet omkring gerningsmanden, og hængt en uskyldig sort mand ud.” (Mary Consolata Namagambe, 6. september 2017)

Oploadet Kl. 20:24 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


6. september 2017

Black Lives Matter-aktivist kritiserede BT for at hænge hendes venindes bror ud som voldtægtsmand…

Tirsdag efterlyste Københavns Politi en afrikaner, der var mistænkt for overfald og voldtægtsforsøg på en 26-årig kvinde, fredag morgen ved Ny Ellebjerg Station. Flere medier bragte fotoet, herunder BT.

Jeg har flere gange blogget om den Black Lives matter-aktiisten Mary Consolata Namagambe, der i sidste måned var i medierne fordi P3 efter hendes mening sendte ‘racistisk radio’. Tidligere i dag angreb hun BT, fordi de hang hendes venindes bror ud som mistænkt voldtægtsmand. Han bor godt nok tæt ved Ny Ellebjerg Station, men det var ikke ham. William Jansen kommenterer efterspillet på Facebook.

“I dag fortæller debattøren Mary Constance Namagambe at hendes ikke navngivne veninde har snakket med politiet og politiet har fortalt hende at de aldrig har offentliggjort det billede og at herren på billedet ikke matcher den efterlystes signalement (i parentes bemærket; den afbillede mand matcher samtlige elementer af politiets signalement). …

På bare en time har 900 folk liket den anden beretning og over 600 har delt den. … Flere kommentatorer forlanger at politiet skal betale erstatning til herren på billedet.” (William Jansen, 6. september 2017)

(Mary Consolata Namagambe på Facebook, 6. september 2017)

Den unavngivne veninde hedder Dorthea Mija Sosthenes Boyi. Det oprindelige opslag, der lynhurtigt gik viralt, har Mary Consolata Namagambe forståeligt nok slettet igen, nu hvor politiet bekræfter, at ‘billedet er det rigtige’. Det samme gjorde hun med den alternative forklaring. Her er hun i citat: I & II.

“Politiet fortæller dem til deres store overraskelse, at de ikke har frigivet dette billede af gerningsmanden til BT, og at det er BT der sikkert har taget et tilfældigt billede af en sort mand der ikke er gerningsmanden. Netop at BT har løjet omkring gerningsmanden, og hængt en uskyldig sort mand ud. Politiet fortæller således min veninde og hendes lillebror, at han udover det ikke engang matcher den beskrivelse der er af gerningsmanden.” (Mary Consolata Namagambe, 6. september 2017)

“Hej alle sammen… Sagen er nu mellem min veninde, hendes bror og politiet nu. Jeg brugte min platform til at dele historien, fordi det var en træls situation min venindes bror var endt i, og dette har bestemt ikke været sjovt for ham. Tak fordi i har været med til at skabe opmærksomhed på sagen. Og min opdatering slettes derfor nu.” (Mary Consolata Namagambe, 6. september 2017)

Oploadet Kl. 17:32 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


5. september 2017

Italien: Fire nordafrikanere tæver polsk turistpar, voldtager kvinden, samt ‘en transseksuel peruvianer’

De fire anholdte gerningsmænd er henholdsvis en afvist asylansøger fra Congo, en nigerianer og to mindreårige marokkanere født i Italien. Efter at have slået polakken halvt bevidstløst, tvang de ham til at se på, mens de i fællesskab voldtog kæresten. TV2 korrespondent Eva Ravnbøl fortæller historien på TV2.dk – Italien er ramt af raseri og fortvivlelse efter brutal forbrydelse.

“Natten mellem den 25. og 26. august blev et polsk turistpar overfaldet på stranden i Rimini. Manden blev tævet bevidstløs og efterladt blødende på stranden. Kvinden blev voldtaget og mishandlet og slæbt stærkt tilredt ned i vandkantenIfølge anklagen forgreb de samme gerningsmænd sig efterfølgende på en transseksuel peruvianer, hvis vidneudsagn senere hen kom til at blive en vigtig del af opklaringsarbejdet …

Faderen til de to unge marokkanere udtaler mandag til den italienske tv-station SKYtg24, at hans sønner er født i Italien, at de altid har passet deres skole og spillet fodbold i deres fritid. Men han klager over, at familien aldrig har fået permanent opholdstilladelse, og at det har fået drengene til altid at føle sig ‘illegale’. Faderen er i øvrigt i husarrest, fordi han har fået en dom for tyveri og hæleri. …

De to politibetjente, der anholdt congoleseren, sagde at de involverede voldsmænd virker til at være ‘fulde af had’. Ingen af dem har angret eller udtrykt beklagelse på nogen måde.”

(Gerningssted, Rimini, Italien; Foto: Daily Mail)

“They were like beasts. They beat me on the head until I lost consciousness.” (Mandligt offer cit. af Breitbart, 29. august 2017)

Oploadet Kl. 10:25 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


1. september 2017

Onsdag: Politiet efterlyser ‘mellemøstlig’ mand – Fredag: Politiet anholder “En mand fra Aarhus…”

Onsdag bloggede jeg en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi, hvor de eftersøgte to arabere, der havde begramset piger i Århus’ bybusser. Flere ofre gik til politiet, og den viste sig at den ene af de to gerningsmænd, en ca. 60-årig mand, ‘mellemøstlig af udseende’, havde antastet adskillige piger. Han er nu anholdt, og blevet ‘aarhusianer’.

En af-etnificeret historie fra Ritzau via JP.dk – Aarhusianer er anholdt for at gramse på ti kvinder.

En mand fra Aarhus er anholdt for at have befølt kvinder i ti tilfælde i busser i byen, oplyser politiet fredag.

En dommer skal lørdag afgøre, om der er grundlag for fængsling af den anholdte, der er 55 år.

Anholdelsen skyldes blandt andet præcise udsagn fra vidner i sagen, lyder det fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.”

Oploadet Kl. 23:54 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


30. august 2017

Østjyllands Politi efterlyser arabere, der begramser teenagepiger i bybusser – “… manden fulgte efter”

Politiet grupperer normalt døgnets begivenheder under overskrifter såsom ‘Indbrud’ eller ‘Færdselsuheld’. Her en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi, der samler dagens sager om arabere der befamler teenage piger under overskriften ‘Piger befølt i bussen’.

Østjyllands Politi fik i aftes to af hinanden uafhængige anmeldelser fra piger, der var blevet befølt af en mand, mens de kørte med bussen i Aarhus.

Den første hændelse skete kort før kl. 19 i buslinje 11 ved Vesterbrogade i Aarhus, hvor en ukendt mand satte sig ved siden af en 14-årig pige og begyndte at stryge hende op og ned af låret. Pigen besluttede, sammen med sine veninder, at stå af bussen, men da manden fulgte efter, hoppede pigen på bussen igen og efterlod manden på gaden. Manden beskrives som:

30-40 år
Ca. 170 cm høj og almindelig til fedladen af bygning
Mellemøstligt udseende med sort/gråligt, kort hår og skægstubbe
Iført lysegrå jakke med store ærmer, brune bukser og en sort t-shirt

Talte dansk med accent
Den anden hændelse skete ved 20.30-tiden i buslinje 14 ved Banegårdspladsen i Aarhus, hvor en mand kom og satte sig ved siden af en 16-årig pige. Han lagde en hånd på hendes lår og sagde ‘du er meget smuk’, hvorefter han tog hendes hånd og kyssede den og befølte hende på låret. Manden beskrives som:

Ca. 60 år
Mellemøstlig af udseende
Hvidt hår og hvidt skæg
Iført sandfarvet jakke

(Vesterbrogade, Århus, Danmark; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 16:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


29. august 2017

Politikens kunstige paradoks: Danskere svarer forkert, når de bliver spurgt, om ‘kriminaliteten’ stiger…

Masseindvandringen er opskriften på et utrygt samfund, og med jævne mellemrum kører medierne derfor en ‘kunstig paradoks’-historie. Teknologiske fremskridt har mindsket antallet af biltyverier, og da visse straffelovsparagraffer omhandlende berigelseskriminalitet numerisk er i overtal, falder kriminaliteten som sådan målt i antallet af anmeldelser. Det dækker denne gang over, at antallet af ‘voldsforbrydelser’ de seneste fem år er steget med hele 34 procent. Lige på det centrale punkt her gættede danskerne faktisk rigtigt.

“Det kan umuligt være journalistikkens opgave at skabe utryghed og et falsk virkelighedsbillede”, forklarer Ulrik ‘konstruktive nyheder’ Haagerup, og henviser ligesom ‘frygtkultur’-forskeren Michael Hviid Jacobsen til mediernes rolle. At medierne forlængst har opgivet at rapportere om berigelseskriminalitet, og kun dækker de mest blodige eksempler på grovere vold, ignoreres rask væk. Moralen er klar: Mindre mediedækning af vold, vil sætte danskerne mere i synch med udviklingen indenfor ‘kriminalitet’ som sådan. Godt mobiltelefonen er opfundet.

Fra Politiken – Næsten alle svarer forkert, når de bliver spurgt, om kriminaliteten stiger eller falder.

“Det ville være synd at sige, at undersøgelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor vakte stor opsigt, da den udkom forleden. Ser man bort fra lokalaviser som Morsø Folkeblad, omtalte få rapporten om danskernes overdrevne frygt for kriminalitet. …

Justitsministeriet har spurgt over 900 tilfældigt udvalgte, om de tror, at der de seneste fem år er kommet flere eller færre biltyverier, indbrud, røverier, straffelovsovertrædelser og ungdomskriminelle. Til brug for Politiken har forskningskontoret opdateret tallene til og med 2016.

Rundt regnet 80 procent svarer forkert og tilkendegiver, at udviklingen enten er status quo eller gået den forkerte vej. Kun når det gælder vold, rammer de interviewede tættere på sandheden i form af de registrerede tal fra Danmarks Statistik.

… problemet opstår, når den type af ekstreme begivenheder fylder så meget på de utallige nyhedsplatforme døgnet rundt, at det til sidst går ud over befolkningens evne til at bedømme samfundsudviklingen, lyder vurderingen. …

Sociologiprofessor ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, er ikke overrasket over resultaterne i undersøgelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor. Til daglig forsker han i frygtkultur og ved, hvor svært det er at få befolkningen til at turde tro på, at det går bedre.”

(Collage: Flere voldsforbrydelser, danskerne gættede rigtigt)



26. august 2017

Mor: En mand ved navn ‘Samir’ antaster unge piger i bybus mod Roskilde – “… forsøgt at kysse hende”

Der foregår en systematisk kamp mod højreorienterede undergrundsmedier. Folk får blokeret sin profil på Facebook, lukket sin konto på Twitter, Soundcloud eller Paypal. Facebook er ubrugelig som politisk platform, men er dog stadig det bedste alternativ, for her har man muligheden for at se virkeligheden uden filtre. Her en frustreret mor…

“Jeg vil gerne advare folk hvis børn tager bus 240 fra Jystrup mod Roskilde kl. 7.19 samt 9.19 at der i Øm området stiger en mand på bussen som antaster unge piger. Han har sat sig ved siden af min datter i bussen og forsøgt at kysse hende, kramme hende, ta og vil holde i hånd, lagt sin hånd på hendes lår… Dette er sket to dage i træk.

Hun har ikke gået op til chaufføren da han har blokeret for hende…

Min datter har optagelser fra i dag hvor det gik ud over en anden pige og derfra har vi fået hans navn SAMIR samt et billede af ham.” (Ann Mikka Nielsen, 24. august 2017)

(‘Samir’, sløret af undertegnede, da han ikke er dømt; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 09:27 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper