19. april 2017

Gud til Jesus i DR3-satire: “Jødernes konge? Og sidste uge var det Løvernes Konge du var vild med.”

Jeg er ikke religiøs, og deler ikke helt forargelsen, men når man dagligt kindkysser en politisk religion som Islam, så er det topmålet af hykleri at angribe en på alle måder handlingslammet Kristendom. Fra Kirke & Medier.

“DR3’s satiriske påskevideo rammer helt ved siden af, mener KLF, Kirke & Medier. ‘Hvorfor skal medier rettet mod unge konsekvent gøre grin med kristendommen,’ spørger generalsekretær Mikael Arendt Laursen.

‘Hvorfor f* kalder du på mig, når du ikke vil hentes?’

Det spørger ‘Gud’ Jesus, mens denne hænger på korset og vrider sig i smerte. Han når også i den to minutter lange satirevideo på DR3’s Facebook-side at kalde det pinligt, at sønnen hænger på korset og ’skaber’ sig. Jesus får generelt en hånlig og nedladende behandling, idet ‘Gud’ konsekvent taler ned til ham som et lille barn.”

Oploadet Kl. 10:48 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:

Götz Kubitschek: “Det rækker ikke mere for en ægte konservativ at tale om at bevare tingene.”

Yderst interessant artikel i seneste udgave af Weekendavisen. Jesper Vind har været en tur i Tyskland og talt med Götz Kubitschek, en førende teoretiker på den tyske højrefløj. Fra Den mørke ridder (ikke online; af Jesper Vind).

“Den tyske højrefløj har fremgang i disse år. En hel del af deres åndelige ammunition støbes af forfatteren Götz Kubitschek, der står bag tænketanken Institut für Staatspolitik. … Vi parkerer i indkørslen til Rittergut Schnellroda, foran en flagstang med en rød-sort fane fra 1815. Den stammer fra det første tyske studenterkorps, ‘Die Urburschenschaft’, der blev grundlagt i det nærliggende Jena under mottoet ‘Ære, frihed og fædreland’. På de gråbrune bygninger er der malet forlagets logo, en slange, der symboliserer kampvilje. …

Kubitschek er en veltrænet, sortklædt, 46-årig herre. Kortklippet, moderne skægstubbe og accent fra det sydlige Württemberg. I 2000 købte han og konen ‘riddergodset’, som lyder større, end det er – det svarer til et landsted med stalde og lidt jord. …

Det rækker ikke mere for en ægte konservativ at tale om at bevare tingene. Det gælder for vores tid, at man kun kan være konservativ, hvis man også er beredt på at være revolutionær,’ siger Kubitschek.

‘Vi lever i dag i en overfladisk, multikulturel konsum-og socialstat. Nutidens mantra er: ‘Jo mindre tysk, jo bedre.’ Derfor henter Tyskland millioner af indvandrere, og fordi vi stadig har meget økonomisk power, kan det ske på en meget tysk måde: velordnede flygtningehjem, fri uddannelse, sociale ydelser, gratis lægehjælp. Hos os er det hele velorganiseret – i modsætning til i Grækenland, Italien eller Serbien, hvor emigranter får lov til at hænge i hegnene. Selv undergangen bliver perfekt organiseret hos os – det er meget tysk.‘ Kubitschek vurderer dog, at samfundsordenen er ved at blive nedbrudt, idet der er indtruffet en tilstand af ‘førborgerkrig’ i Tyskland. …

‘Mange tyskere tænker, at de burde deltage i demonstrationerne imod Merkel og stemme på AfD. Men mellem erkendelse og handling har de en følelsesmæssig barriere. Den barriere skal sænkes og helst helt væk!’

[…]

‘Det er en demografisk katastrofe med migrationen overalt i Vesten, men jeg er fortaler for en aktiv pessimisme. ‘… i dag tænker jeg, at den virkelige forandring stadig lader vente på sig. Hvis AfD får 15 procent af stemmerne ved forbundsdagsvalget til september, må man sige, at hvis det var det maksimale, der var i den tyske modstandskraft, er det nok slut,’ siger han og føjer til: ‘Der er selvfølgelig lys i mørket. Flere vestlige lande har fået store højrekonservative partier, men spørgsmålet er, hvad det maksimale er, som de ville kunne opnå politisk. Måske er det maksimale bare en slags formildelse eller afsvækkelse af undergangen?‘. …

Vi er i kernen ikke radikale. Vi er i kernen fornuftige. At holde sig inden for sporbredden betyder, at man ikke skal komme for tæt på establishmentet, fordi man så ikke længere er en modvægt. Men man skal heller ikke give efter for den billige impuls…”

(Götz Kubitschek, leder af tænketanken ‘Institut für Staatspolitik’; Foto: FAZ)

Oploadet Kl. 00:46 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


16. april 2017

Tidsånd: “Alle disse absurditeter er nu så grelle, som det kun ses lige før et paradigmes sammenbrud.”

Paradigmeskiftet er så småt på vej, men det bliver næppe en hyggelig reception, hvor nationalsindede konservative stille og roligt tager dirigentstokken fra internationalisterne og deres gæster. Jeg frygter det værste, og håber det bedste, men uanset hvad: Det er klart bedre end alternativet. Der er ikke noget alternativ.

Martin Paludan-Müller i Critique – Tidsånd.

“I snart 50 år har moralkompasset vist højre- eller venstreorienteret – ser vi nu mønsteret opløses i selvmodsigelser? …

For nylig har man set forslag om at begrænse paradigmefjenders taletid i medierne. De er jo hadefulde populister – Tal pænt, I ’skimlede kældermennesker’! En skrev i en rar avis, at vi ikke bør lytte til de populistiske politikere, der vil begrænse den urørlige indvandring af erfaringsmæssigt belastende grupper. Nej, ret al opmærksomhed mod eksperter fra lande med gode erfaringer med integration! Øh, Sverige eller Frankrig? Tåge er ingen hindring: En tinsoldat står fast!

At ingen større muslimske grupper i 1400 år er blevet harmonisk integreret i nogen ikke-muslimsk population kan umuligt anfægte radikales gamle tro på hygge og fred med ufredelige renhedsideologier.

I paradigmet udnævnes alene kritik af ideologien islam til en højreorienteret fobi, mens det jo er venstreorienteret fornuft at kritisere kristendom, som dog i udgangspunktet gik lodret imod farisæernes herskende paradigme, Det Gamle Testamentes lovreligion: ‘Den, der er ren, kaster den første sten’ kaster individet tilbage i moralsk selvbesindelse og peger frem mod en humanisme, som jeg ikke finder i den uantastelige Koran med dens talrige opfordringer til drab på os vantro – og enhver, der kritiserer dens ord.

Men humanismen forstenede i dogmatisk konvention og abstraktion. Tidens ideologi har tykke abstrakte gulvtæpper at feje upassende kendsgerninger ind under. Begår visse indvandrere vildt mange voldtægter, sågar i store grupper, handler det om mænd. Er etniske grupper særligt ofte voldelige, skyldes det sociale problemer: Voldsmænd er udsatte – ansvarsfrie ofre for et nådesløst samfund, må man forstå. Og påbyder en indtrængende tro og dens forkyndere drab på homoseksuelle, utro kvinder, frafaldne, kritikere og vantro generelt, må der tales abstrakt om forbigående problemer med religion. At kritisere en ideologisk tro, hvis tilhængere i gennemsnit er mørkere i huden end danskere flest, er nemlig racisme, skønt dens ofre tit har samme farve. At kritisere en ideologi, der forhindrer millioner i at blive individer – i selv at vælge livsværdier og ægtefælle – skal kaldes krænkelse af individer, skønt tilhængerne kun kan føle sig krænket af ideologikritik i samme grad, som deres individualitet i forvejen er krænket og lammet af ideologien. …

Alle disse absurditeter er nu så grelle, som det kun ses lige før et paradigmes sammenbrud. Lad os ikke håbe på folket, allerhøjst en bund af sund fornuft og moral.

Følehumanister er den første art på Jorden, der forsøger at overleve uden mønstergenkendelse. De er sågar ude af stand til at genkende antihumanisme.”



15. april 2017

Biskop: Vold og terrorisme er ‘ikke islam’, terrorister er ‘blot nogen, som hævder, at være’ muslimer…

Tidligere på ugen blev en 23-årig journaliststuderende brutalt myrdet på et universitet i Mardan, Pakistan. Mashal Khan kaldte sig selv ‘The Humanist’, og væggene på hans studiekammer var foruden Koran-citater prydet af venstreorienterede ikoner såsom Karl Marx og Che Guevara. Rygterne gik, at Khan var ahmadiya-muslim, og mere end 100 medstuderende eksekverede straffen på åben gade under ‘Allah-u-akbar-råb og tændte mobiltelefoner.

Nogenlunde samtidig kunne man på TV2 News høre Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen forsvare Islam. Kort referat sakset fra TV2.dk – Biskop har vænnet sig af med fordom: – Kristne er ikke bedre end muslimer.

“Terror kan begås af mennesker fra alle religioner, mener Københavns biskop. Han har vænnet sig af med at antage, at terrorister er muslimer.

– Der er et voldspotentiale i alle religioner.

– Hvis man kigger historien efter, så findes den slags mennesker, som slet ikke har respekt for deres medmenneskers liv, i alle religioner. De findes inden for religion, politik og kultur, siger Peter Skov.

… Selvom flere terrorister de seneste år har råbt ‘Allah er stor’, mens de har dræbt uskyldige mennesker, nægter Peter Skov-Jakobsen altså at sætte lighedstegn mellem terror og islam.

– Det er ikke islam. Vi må godt lade vores rationalitet sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muslimer eller blot nogen, som hævder, at være det.

– Hvis man lytter til islamiske lærde, de fleste af vores imamer herhjemme og vores muslimske medborgere, så opdager du jo medmennesker, som har mange værdier, som vi er fælles om.”

(Marshal ‘The Humanist’ Khan, d. 2017; Fotos: Youtube, se evt. FB)>

(Marshal Khans sidste minutter)

“It’s not that terrorists who lynched Mashal Khan. It’s the 93% moderate Muslims.” (Imitate Mahmood, 15. april 2017)


Humanistisk Konfirmation: “Målet er at konfirmere, altså bekræfte… deres humanistiske livssyn.”

Den vestlige civilisation er i opbrud, ikke blot på grund af ydre omstændigheder. Først kom ‘Nonfirmation’, og nu går de mest selvhadske så hele vejen: Humanistisk Konfirmation. Laura er lige blevet 14 år, og har tilsyneladende fået den opfattelse at de kommunistiske revolutionære i Socialistisk Ungdomsfront kæmper for humanisme og menneskerettigheder. Indoktrineringen sætter desværre tidligt ind.

En historie fra DR Online – Suppe, steg og poetry-slam? Flere unge bliver ‘konfirmeret’ uden Gud.

“Mens kommende konfirmander over hele landet lægger den sidste hånd på forberedelserne med kirke og præst, har en lille gruppe unge forberedt sig på en noget anderledes type konfirmation.

De har været på hyttetur med foreningen Humanistisk Samfund, hvor de har lært om emner som menneskerettigheder, ligestilling og seksualitet.

Målet er at konfirmere, altså bekræfte – ikke deres kristne tro – men deres humanistiske livssyn.

Et livssyn, der primært handler om at behandle hinanden ordentligt, forklarer 14-årige Laura Rodriguez-Kusk fra Aarhus, kommende humanistisk konfirmand.

– Humanisme betyder, at man ikke forskelsbehandler, men respekterer hinanden som de mennesker, man er. Og at man ikke ser ned på hinanden, forklarer hun.”

(Enhedslisten.dk, 1. januar 2017: Mød Laura Celina Rodriguez-Kusk)

“Jeg glæder mig ret meget til at diskutere flygtninge og topskat. Jeg håber, jeg kommer til at sparke røv…” (Laura Rodriguez-Kusk på Enhedslisten.dk, 1. januar 2017)

Oploadet Kl. 09:21 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


12. april 2017

Professor: Alle monoteismer er ens, folkekirken kan ‘på et splitsekund’ understøtte vold og forfølgelse

Dele af professorens argumentation, minder mig om flosklerne et par yngre piger slap afsted med i et interview i P1, mandag eftermiddag. De hedder Rukhsar og Maleeha Asif, er troende muslimer, og går begge med hijab.

Professoral kronik af Anders Klostergaard Petersen trykt i gårsdagens Politiken – Islam er ikke mere voldelig end kristendommen (kræver login).

“To tendenser er tydelige. En gruppe isolerer volden til sociale faktorer for på den måde at holde islam fri for kritik. Det er ikke islam som religion, der er årsag til volden, men derimod det depraverede miljø, terroristerne rekrutteres fra.

En anden gruppe betoner sammenhængen mellem skriftsteder i Koranen og traditioner i senere islamisk mytologi og historie, som gør det vanskeligt at friholde islam for forbindelsen til aggression og vold.

Bag forskellen i opfattelse ligger en videnskabsteoretisk uoverensstemmelse.

Legitimation af terrorangreb i islam er, hævder konstruktivister, kun et påskud.

Omvendt siger essentialister, at der eksisterer en uvægerlig forbindelse mellem islam og aggression. Islam er i sit væsen voldelig, hævder de sidste, mens de første argumenterer for, at det alene er sociomaterielle årsager, som forbinder islam med vold.

Så fulgte angrebet på en moské i Quebec; men meget tankevækkende har der ikke været skrevet om relationen mellem kristendom og vold. Det var ellers oplagt nok. Angrebet var, måtte man forstå, alene politisk motiveret af radikal højrefløjstænkning.

At en sådan tænknings repræsentanter hyppigt opfatter sig som forsvarere af den vesterlandske verden og kristendom, blev ignoreret af medier og eksperter.… Det er vanskeligt ikke at sidde tilbage med det indtryk, at debatten primært drejer sig om modsætninger i nutidens syn på flygtninge, indvandrere, nationalitet og religion.

Det gælder især islam og kristendom, hvor sidstnævnte ikke optræder som parallel til den førstnævnte, men som modsætning. Avler islam vold, skaber kristendom fordragelighed. Der har ikke været en grundlæggende drøftelse af forholdet mellem religion og vold, islam, kristendom og aggression. …

Kan vi fastslå en sammenhæng mellem islam og vold, behøver vi ikke at lade os stresse af nye terrorangreb. De bekræfter blot den viden, vi allerede har. Men drøftelsen har ikke ført til, at vi er blevet meget klogere på forholdet mellem religion og vold eller enkeltreligioner og deres relation til aggression.

[…]

Følelser er kortvarige og flygtige; de kommer og går. Men ingen gruppe kan bestå, medmindre tilhørsforholdet til gruppen får mere permanent karakter. I den sammenhæng er religion afgørende, fordi det som et Duracell-batteri kan bruges til at oplade følelser.

Når batteriet er fladt, mødes man i kulten for atter at lade gruppens følelsesmæssige energi op. Religioner binder følelser til emblemer. Derfor har de en væsentlig gruppedannende og bevarende karakter.

Emblemet, gruppen lader sine følelser op i, er gruppen selv. Batteriet er, som allerede Durkheim fremhævede, de værdier og følelser, gruppen bygger på.

Det gælder selvfølgelig ikke kun religion, men også ideologier som politik, ligesom det gælder sport. Det er ikke tilfældigt, at klubhold har emblemer, som tilhængerne investerer stærke følelser i. De kan være positive, men de kan også være negative. …

Religion kan bruges til at skabe gruppemæssigt sammenhold og derved etablere og fastholde kultur blandt grundlæggende selvcentrerede, magtsyge aber.

Men religion kan ‘ kulturligvis’, havde jeg nær sagt, også bruges til det modsatte.

En hvilken som helst religion kan på kort tid skifte karakter, fordi den elementært reflekterer og rummer gruppens væsen og værdier. Er gruppens symbolske niche eller fysiske territorium truet, vil gruppen ofte gribe til vold. Og adfærden begrundes typisk i gruppens religion, fordi den nu engang udgør gruppens grundlæggende værdier og følelser.

Derfor er det ikke underligt, at vi i disse år ser islam anvendt til voldeligt at sparke tilbage mod dem, som truer islamiske gruppers og landes eksistens. Det er selvsagt ikke nogen undskyldning for vold og terror, men forudsætningen for at løse problemer begynder i forståelse.

Man skal være blåøjet, hvis man tror, at argumentationen ikke gælder den danske folkekirke. Den kan som et hvilket som helst andet stykke kultur også på et splitsekund forvandles fra en fredelig og ufarlig størrelse til et negativt ladet batteri, hvorfra tilhængerne henter selvforstærkende energi til vold og forfølgelse af fremmede.

Det kræver kun en ændring af den sociale situation fra overskud til underskud, fra suveræn til truet. Ingen går fri. At tro problemet løst gennem afskaffelse af religion er imidlertid naivt, for dæmonen flytter med, men tager blot anden ideologisk skikkelse.

Og så har man afskåret sig fra at tappe det religiøse batteris uomtvistelige positive værdier. …

Religioner kan bære gruppens positive følelser, men de kan i løbet af ingen tid vende 180 grader og gøres til bærere af negative følelser. Spejler religion gruppen og dens følelser, er det klart, at de kan have både positiv og negativ karakter.

Som man kan oplade et glædesbatteri, kan man også lade batteriet op med vrede og frygt.

Hvad der står i de enkelte religioners formative skriftsamlinger som Bibel, Koran og Tripit aka, spiller i den sammenhæng ikke nogen stor rolle. Hos tilhængerne får teksterne betydning gennem deres brug og ikke gennem fortolkning af dem i deres historiske kontekst. Føler gruppen sig truet eller mægtig over for andre, henter den støtte for forståelsen i det religiøse Duracell-batteri.

Den danske folkekirke og dens medlemmer gør ligeså. Vi kan bare glæde os over, at vi er i en del af verden, hvor civilisation og kultur – gud ske tak og lov – endnu lever i nogenlunde symbiotisk samspil.

Bevidstheden om grupper, kulturer og civilisationers skrøbelighed og religioners dobbeltvæsen bør imidlertid mane til eftertanke og handling. For hvis ikke vi forstår det og handler derefter, risikerer vi alt for let at falde tilbage i dyriskhed, despotisme og dæmoni.

Det er her, diskussionen om religion, vold, islam og kristendom må tage sin begyndelse, og ikke i Koran, Bibel eller andre fjerne tekstsamlinger, for teksterne er, hvad mennesker gør dem til. Hverken mere eller mindre.”



11. april 2017

Erik Holstein: Stockholm-angrebet udfordrer ‘den flagellantiske udgave af kulturrelativismen’

God klumme af Erik Holstein på Altinget.dk – Terror sætter svensk udlændingepolitik under hårdt pres.

“‘Vi er ikke vant til den slags i Sverige. Vi er så neutrale i alting og stiller op for omverdenen. At vi skal opleve sådan noget her, det er ubegribeligt.

Udtalelsen fra en tilfældig mand i Stockholm interviewet af Berlingskes journalister viser, hvordan fredagens terrorangreb rammer lige ind i den svenske selvforståelse. En selvforståelse, der ikke opererer med islamister som dødelige fjender af det svenske samfund.

Ifølge den logik udspringer den islamistiske terror af det enkelte lands politik snarere end af terroristernes ideologi.

Da terroren ramte København for to år siden, skrev forfatteren Carsten Jensen på samme måde, at ‘Danmark i to årtier har målrettet styret mod konfrontationen – og nu har vi fået den’.

Såvel den danske udenrigspolitik som udlændingepolitik kunne bane vejen for terroristens radikalisering, mente Jensen.

[…]

Terroren udfordrer dermed den flagellantiske udgave af kulturrelativismen, hvor selv angreb på civile er blevet mødt med holdninger som: ‘Hvad har vi dog gjort forkert, siden de hader os så meget?’

I stedet for denne fortænkte tilgang til virkeligheden kan man blot se på, hvad islamisterne selv angiver som årsag til angrebene.

Sidste år gav IS selv en prisværdig ærlig redegørelse af organisationens motiver for terrorisme mod Vesten i organisationens propagandamagasin Dabiq. Under den sigende overskrift ‘Why we hate you and why we fight you’ lød det blandt andet:

‘1. Vi hader jer først og fremmest, fordi I er vantro. …'”

(Dabiq 15, 2016)



10. april 2017

Egypten: Islamisk Stat bomber to kirker Palmesøndag – ‘Ekspert’: “De kristne er ikke så meget målet.”

Mere end 40 døde Palmesøndag ved to seperate bombeangreb rettet mod koptiske kirker i multi-religiøse Egypten. Jyllands-Posten har i denne anledning spurgt ‘Egypten-forsker’ Jakob Erle (tidl. PFLP-støtte), hvorfor kristne var målet. Det handlede ifølge Erle, om at svække al-Sisis styre: “De kristne er ikke så meget målet… Det kristne mindretal er bare et redskab i forsøget på at ramme det styre.” Man græmmes.

Fra New York Times (via Andrew Bolt)

The Islamic State group claimed responsibility for both attacks in a statement via its Aamaq news agency, having recently signaled its intention to escalate a campaign of violence against Egyptian Christians.

The first explosion occurred about 9:30 at St. George’s Church in the Nile Delta city of Tanta, 50 miles north of Cairo, during a Palm Sunday Mass. Security officials and a witness said that a suicide bomber had barged past security measures and detonated his explosives in the front pews, near the altar.

At least 27 people were killed and 71 others injured, officials said.

Hours later, a second explosion occurred at the gates of St. Mark’s Cathedral in the coastal city of Alexandria. That blast killed 13 people and wounded 21 others, the Health Ministry said.”

(St. George’s Church, Tanta, lidt nord for Kairo, Egypten)

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


2. april 2017

Konservativ Reaktion: “… Matador latterliggør og håner de traditionelle og kulturelle sædvaner.”

Lise Nørgaard hævder selv, at Matador ikke var tiltænkt at være politisk, og påpeger at hun altid har været borgerlig. Det skal nok passe, men i sidste ende er alt politik, og serien afspejler tydeligvis også 70’erne kulturpolitiske tendenser. Reaktionære Jesper Holm Frederiksen kommenterer hos Berlingske – Sluk for Matador.

“Vi elsker den, fordi den er hyggelig, og fordi den skildrer en tid og et samfund, som vores bedsteforældre levede i – før den vestlige verden begik åndeligt og intellektuelt harikiri. En vidunderlig tid, hvor der fandtes to køn, som havde forventninger til hinanden. En bøsse var noget, man skød fasaner med. Et samfund, hvor vi hver især havde vores roller at spille, som man ganske vist kunne slide sig ud af, bevares, men hvor man satte en ære i at udføre sine pligter loyalt, for sit lokalsamfund, sit land og for Gud. Det burde jo på alle måder være et hæderligt og opbyggeligt ærinde at skildre den tid og det samfund.

Men sagen er blot den, at Matador latterliggør og håner de traditionelle og kulturelle sædvaner. Lise Nørgaard ville gøre op med hele den verden, hvis ikke ligefrem omstyrte det samfund, og derfor er Matador en revolutionær serie – pakket ind i hygge.

Alle de farverige og elskelige karakterer bruges i et stormløb mod al kristen moral, tradition og kultur. Den promoverer abort, homoseksualitet og familiens opløsning. Det bliver ikke mere kulturradikalt. Kristendommen vises kun igennem den strenge, indremissionske faster Anna, og hende vil ingen naturligvis associeres med.’

De familier, der forsvarer samfundets herskende orden, naturligvis med bankdirektør Varnæs’ familie i centrum, skildres notorisk som kedelige, arrogante, utaknemmelige mennesker med en slet moral, mens de to progressive personer i deres omgangskreds, Elisabeth og doktor Hansen, på alle måder er sympatiske, dannede og eftertænksomme, radikale helgener.

Skildres det i serien, hvordan medlemmer af Konservativ Ungdom gik massivt ind i modstandskampen og 50 unge KUere blev henrettet af tyskerne og flere hundrede måtte gå under jorden? Nej, KU skildres som overfaldsmænd. Til gengæld skildres den radikale (Gud hjælpe mig!) doktor Hansen som modstandsmand. En radikal modstandsmand er ligeså stort et fantasifoster som en enhjørning…

(Matador, 1978, screencap fra introen; Foto:Youtube)

Oploadet Kl. 08:07 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


28. marts 2017

Poul Højlund: Skræmmende, at en danskfødt muslim, “… argumenterer ud fra sin muslimske identitet”

Søndag nat talte Nattevagten Keith Thomas Lohse med en ældre kristen kvinde, og jokede med at hun som kristen måtte gå ind for øje-for-øje, tand-for-tand. Det gav nogle akavede sekunder, for kvinden forstod ikke, at hun skulle være statist i en ateists rutinemæssige Islam-relativisering.

Meget apropos, så kunne man i seneste udgave af Rushys Roulette, høre somaliske Ismahan Ismael forklare, at manglende anerkendelse af Islam, medførte radikalisering. Poul Højlund kommenterer på Facebook – Dansker eller dansk muslim?

“Jeg hørte onsdag formiddag en debat i Rushy Rashids program, hvor en ung kvinde, født i Esbjerg, nu bosiddende i London, brugte som argument, at danske muslimer radikaliseres, hvis vi ikke anerkender deres identitet som muslimer. Jeg har forkortet argumentet en smule, men essensen var, at en stor gruppe med muslimsk baggrund definerer sig så hårdnakket ud fra deres religion, at det som en anden naturlov nødvendigvis fører til radikalisering, hvis man ikke får identitetsanerkendelse på dette at være muslim. Altså muslim over alt andet.

Menneske først og kristen så, skrev Grundtvig i oprør mod det snæversynede og selvoptagede hykleri, der fordømmer, før det anerkender. Men er det ikke præcis det, man som muslim gør, når man holder den muslimske identitet over den danske, over dette at være menneske i et folk, i en nation? Når man definerer sig selv som muslim først, dansk siden? Når den muslimske identitet trumfer alt andet?

Og hvad bilder man sig egentlig ind, når man truer med radikalisering? …

Alligevel kan vi nu fra mennesker, der kalder sig danske og hårdnakket insisterer på at være det, høre argumentet: Hvis ikke dette eller hint, så vold og terror. Underforstået: Ikke at det er vores ansvar eller vores skyld, det er en naturlov, sådan må det nødvendigvis gå, hvis vi ikke anerkendes på vores alttrumfende identitet som muslimer.

Det er skræmmende at lytte til et ungt menneske, der er født i Danmark, som taler lydefrit dansk, som angiveligt taler de islamiske fundamentalister imod, hver gang hun møder dem, men som alligevel argumenterer ud fra sin muslimske identitet, og som forudser radikalisering = vold og terror som en naturgiven reaktion på modstanden mod islam.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper