30. august 2016

DR Nyheder lader historiker kommentere: For 100 år siden gik vi selv med ‘burkini’-lignende badetøj

Det er ikke hver dag DR Nyheder lader fagpersoner kommentere på DR.dk, og når det sker, så er der reel tale om et castet synspunkt. Historiker Ulla Tofte var hende der mente, at grænsekontrol var udtryk for selvtilstrækkelighed, og et symptom på vor ‘halvneurotiske skepsis overfor naboerne i syd’. Fra DR Nyheder – For 100 år siden gik danske kvinder også i ‘burkini’ på stranden.

“David Lisnard, Cannes borgmester, har begrundet forbuddet med, at burkinien er et brud på de franske regler om sekularisering – adskillelse af religion og stat – fordi badedragten betragtes som en muslimsk beklædning. … Men kigger vi godt 100 år tilbage i tiden, var de luksuriøse strande i Cannes og vores hjemlige kyster fyldt med kvinder iført badetøj, der mest af alt lignede en burkini. …

Datidens ‘burkini’ var både kulturelt og religiøst betinget. Det var ganske enkelt umuligt at skelne mellem tro og kultur i slutningen af 1800-tallet. De fleste europæiske samfund byggede i høj grad på en kristen tro og moral, der dikterede normerne, herunder også hvad det var passende for kvinder at vise sig i på stranden. …

Da kvinderne i begyndelsen af halvfjerdserne for alvor smed tøjet og begyndte at bade topløse – ja sågar nøgne – skete det i protest. Protest mod en mandsdomineret verden, protest mod et stereotypt skønhedsideal og protest mod en kapitalistisk modeindustri.

Opgøret mod badetøjet kom altså fra kvinderne selv og blev ikke dikteret af en (mandlig) borgmester. Det kan man jo tænke lidt over, næste gang man promenerer langs Vesterhavet eller på Croisetten i Cannes mellem bare bryster og burkinier…

(Laurits Tuxen, Sommerdag på Skagen Strand med figurer, 1907)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


23. august 2016

Sverige: Kirkelig talsmand undsiger kampagne for forfulgte kristne, “.. bliver en distancerende markør”

Forleden advarede Anne Sophie Dahl om udviklingen i Sverige, der ifølge docenten ‘minder frygteligt meget om et kommende systemkollaps’. Hun henviste blandt andet til omfanget af kriminalitet, men det der truer Sverige er i sidste ende dem selv. En selvhadsk elite har sat sig tungt på magten, og hetzer alle modsatrettede initiativer. Kristne kan ikke engang vise støtte til forfulgte kristne, da det kan ses som en politisk markering imod Islam.

Jyllands-Posten har en historie fra overdrevet – – Korskampagne har udløst kristen ‘religionskrig’ i Sverige.

“I Facebook-gruppen, der har fået navnet Mitt kors, opfordres kristne til at iklæde sig korset, fotografere sig selv og lægge billedet op på sociale medier. Gruppen blev stiftet, efter at to Islamisk Statsympatisører i juli myrdede den 85-årige præst Jacques Hamel i en kirke i det nordlige Frankrig.

‘… Vi vil vise støtte til verdens forfulgte kristne. Der er alt for meget mørke og vold i samfundet i dag, og vi ønsker at fremhæve korset som et tegn på håb og kærlighed,’ forklarer en af initiativtagerne, præsten Helena Edlund, til den svenske avis Expressen. …

Men ikke alle i det svenske kirkelandskab er lige begejstrede for kampagnen. En af flere kritikere er Gunnar Sjöberg, som er kommunikationschef i den svenske kirkes hovedkontor i Uppsala.

I et indlæg på sin private Facebook-profil kalder Sjöberg kampagnen ‘oprørsk’ og ‘ukristelig’, og på den svenske kirkes hjemmeside uddyber han sin frygt for, at korset ikke kun bruges til at vise sympati med forfulgte kristne, men også anvendes til at tage afstand fra en anden gruppe bekendere end de kristne.

… jeg er urolig for, at korset bliver en distancerende markør, som deler os i et ‘ vi’ og et ‘ dem’, og ikke det håbets tegn, som jeg mener, at Jesus står for,’ skriver Gunnar Sjöberg.”

(Kristus-statuen Cristo Redentor i Rio de Janeiro, Brasilien)

“Forandringen skyldes, at der i de senere år har været store og voldsomme religionsdebatter i Europa. Når man bærer korset i dag, tager man derfor et mere synligt og kontroversielt standpunkt, end man gjorde ved at bære korset førhen. … i dag bruges det i høj grad også politisk.” (Marie Vejrup Nielsen, ph. d.)

Oploadet Kl. 10:53 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


20. august 2016

Norske medier gør muslimers identitetsmæssige splittelse til et spørgsmål om ‘had’ og ‘islamofobi’

Historien er ikke nået de danske medier endnu, men ligesom det er absurd at bruge et bestyrelsesmedlem fra Antirasistisk Senter som ekspertvidne, så er opkoget af Jonas Rønningsdalen Kunsts afhandling skåret lige lovligt bekvemt. Han påpeger i artiklen ‘Den helsefarlige kulturskvisen’ (‘det sundhedsfarlige kulturpres’, Kim), at ” Flerkulturelle har det best når de føler tilhørighet til både sin egen minoritetsgruppe og til det øvrige norske samfunnet.”. Det er således ikke blot tale om, at det er antipati for islam der stresser muslimer, men en form for push/pull-effekt. Det handler ikke kun om at de ikke bliver accepteret som nordmænd, men at de kritiseres af egne for at være blevet ‘for norsk’.

Den anden forklaring er ifølge forskeren ‘religiøs fundamentalisme’, og påpeger, at der er “en sammenheng mellom fundamentalisme og det å mislike medlemmer av andre grupper”. Han giver delvist det kristne Norge skylden, men når nu man ved at Koranen er en ‘dem & os’-manual, (eks. haram/halal), og tænkningen er dybt forankret i islamisk teologi, så giver det god mening. Indenfor Islam opdeles verden i Dar ul-Islam Dar ul-Harb, hvad betyder Islams Hus/Fredens hus og Krigens hus. Islamisering stresser. Islamisk monokultur er fred.

(Jonas Rønningsdalen Kunst, Den helsefarlige kulturskvisen; I: Psykopp, 13. maj 2016)

“… det nytter altså at stresse dem”, svarede en polemiker på Facebook, og det er måske den rigtige tilgang til den slags propaganda. Fra norske Vårt Land (بلدنا) – Muslimer blir syke av islamfrykt

– Hatet rettet mot muslimer er med på å ødelegge menneskeliv, sier Bushra Ishaq.

Den norsk-pakistanske samfunnsdebattanten har til tider følt seg som en søppelbøtte. Som muslim i offentligheten mottar hun stadig hets og sjikane fra etniske nordmenn. Til tider har trykket vært så massivt at hun har vært redd for sin egen sikkerhet.

– Men nå er jeg lei av å snakke om meg. Den fiendtlige samfunnsstemningen mot muslimer skaper mye frykt blant muslimer. Jeg vet om flere som er redde for å gå ut alene på kvelden fordi de er redde for trakassering. Små jenter tør ikke gå hjem fra skolen fordi de opplever at voksne, hvite kvinner dytter dem vekk, forteller Ishaq, som påpeker at dette bare er en liten bit av det store bildet:

– Muslimer diskrimineres både i arbeidslivet, på boligmarkedet og i helsevesenet. Følgene er angst og depresjoner. Du blir rett og slett usikker på deg selv som menneske og på hvilken fremtid du kan ha, sier Ishaq som er utdannet lege.

Nå er det dokumentert at islamofobi, det vil si frykt for muslimske minoriteter og deres religion, påvirker muslimers helse negativt. Forskningen er utført av Jonas R. Kunst, postdoktor ved det psykologiske institutt ved Universitetet i Oslo. I doktorgraden hans, som første ble omtalt i fagbladet PsykOpp, kommer det blant annet følgende frem:

– Muslimer som følte at majoritetsbefolkningen fryktet dem, var mer plaget av angst og stress. Dette gjaldt i mange tilfeller uavhengig om muslimene selv hadde vært utsatt for direktediskriminering, sier Kunst.

– Denne negative sammenhengen mellom islamofobi og muslimers helse var relativt entydig i alle land, noe som viser at erfaringene deres ikke virker til å variere noe særlig på tvers av kultur. Dermed er det gode grunner til å tro at dette kan overføres også til Norge og andre vestlige land, sier han.”



16. august 2016

Politiken-kronik mod Je suis Jalving: Fik ‘et stærkt populistisk skær’, da ‘lytterne fik lov til at ringe ind’

Jeg har gennem årene blogget hundredevis af stikprøver fra licensfinansierede radiokanaler, men det er tidskrævende, og ofte bliver det blot til en tanke der ikke bundfalder sig, eller et faneblad der ikke blogges. Som da en ‘Johan’ inviteres til Go’ Morgen Danmark (19. juli 2016), for at anmelde Star Trek-filmen, og bruger det som afsæt for at advokere imod den ‘nationalisme’, som Brexit efter hans mening var udtryk for.

Debatten er polariseret, og hvis man tilhører det flertal der har fået nok af Islam og masseindvandring, så er det blot at tænde for radioen hvis man vil høre modsatrettede synspunkter. For undertegnede skete det sidst natten til mandag, hvor Keith Thomas Lohse var sig selv på Radio24syv. Medierne er et væg-til-væg tæppe af selvbestaltede verdensreddere, der uanfægtet af den faktiske virkelighed, pudser sin glorie på almenvellets bekostning.

Mikael Jalvings ‘Je suis Jalving’ var noget så sjældent som et radioprogram med kulturkonservativ tendens. Udsendelsesrækken blandt blandt andet angrebet i Dagbladet Information, hvor Anders Stjernholm og Rezhwan Ikramto fra Ateistisk Selskab fortæller, at verden er truet af ‘konservative religiøse kræfter’, og problematiserer at Radio24syv forstærker polariseringen med ‘komplet usaglige indspark’, der skal ‘opildne underskoven af folkedybet’.

Værre er dog cand. mag. Steffen Groth i Politiken, selvom han dog skal have ros for at konkretisere sin kritik. Han kommer dog ikke udenom, at det store problem for ham hverken er Mikael Jalving, ‘Je suis Jalving’ eller Radio24syv, men tilstedeværelsen af offentlig dissidens. Debatten er polariseret, ikke fordi Jalving får et sommerprogram på en radiokanal, men fordi danskerne vitterligt er delte i de her spørgsmål.

Her er den store forskel på højre- og venstrefløjsargumentation. Den værdimæssige venstrefløj anerkender ikke højrefløjens legitimitet, og som en ven skarpt formulerede det om segmentet forleden: ““De blænder sig selv med en myte om at politisk dissens er udtryk for galskab.”.

Kronik i gårsdagens Politiken af Cand. mag. Steffen Groth – Radio24syv sender grænseløs demagogi.

“3. august ca. 10.40 kom jeg igennem på telefonen til Radio24syvs program ‘Je suis Jalving’. … Som reaktion på programmets titel ‘Je suis Jalving’ havde jeg forberedt et modsvar, et ‘J’accuse Jalving’, som jeg fremførte i radioen med dirrende stemme. Det er de anklagepunkter, som jeg vil uddybe og dokumentere yderligere her.

(Kronik af Steffen Groth i Politiken, 15. august 2016)

“Det er opbygget efter en fast skabelon: Jalving… indleder med et alarmistisk oplæg om nogle af de katastrofale konsekvenser, de mener, indvandring og islam har i Danmark og Europa.

Derefter følger samtaler med en eller flere professionelle meningsdannere, og her har tendensen været fuldstændig entydig; det er en kongerække af islam- og indvandringskritikkens mest yderliggående sværvægtere, der har været mobiliseret og iscenesat som eksperter: Lars Hedegaard, Morten Uhrskov, Pernille Vermund, Christian Langballe, Helle Merete Brix, Ole Hasselbalch, Eva Agnete Selsing, Søren Hviid Petersen, Sørine Gotfredsen, Kristian Ditlev Jensen samt tidehvervspræsterne Torben Bramming og Claus Thomas Nielsen. …

Retfærdigvis skal det nævnes, at David Trads i den allerførste udsendelse var med på en telefon som den allerførste gæst… Det var de intellektuelle frontkæmpere i højrepopulismens offensiv mod islam og indvandring, der skulle hamre programmets pointer igennem så overbevisende som muligt.

Det tredje element, som i denne sammenhæng får et stærkt populistisk skær, var, at lytterne fik lov til at ringe ind, vox populi, folkets røst. Lytterne fik med- og modløb fra værten afhængig af deres perspektiver. …

Det er en gennemgående pointe i programserien, at mainstreammedier og -politikere fortier sandheden om problemerne med islam og indvandring
ud fra en politisk korrekt agenda, mens ‘Je suis Jalving’ tør ’sige tingene, som de er’ – ‘der er ikke tid til andet’.

Det populistiske mantra, som rummer tydelige mindelser om Trumps tankeverden, er en myte, der trives på den alleryderste højrefløj. At den opretholdes trods det kolossale fokus, der konstant er i medier og blandt politikere på terror, islam og udlændingestramninger, er for
mig at se fornuftsstridigt. …

Jeg anklager jer for at grave grøfter i vores samfund, fodre fjendebilleder og puste til fremmedfrygtens ild. Jeg anklager jer for at skabe en oppustet mistillid til de etablerede medier og politikere og gøde jorden for konspirationsteorier, overdreven mistænksomhed og frygtblandet fanatisme.

Jeg anklager jer for ikke på nogen måde at have skabt et nuanceret billede af de integrations- og ghettoproblemer, vi har i det danske
samfund. Tværtimod.

Jeg anklager jer for at have skabt det mest demagogiske, alarmistiske og højrepopulistiske radioprogram i nyere danmarkshistorie.”



10. august 2016

Moské-talsmand: Moskéer fremmer integrationen – Støtter De Grå Ulve og et mono-etnisk Stor-Tyrkiet

På mine lange arbejdsdage, går det af og til lidt hurtigt med blogningen. I går kom jeg eksempelvis til at citere en tyrkisk moské-talsmand fra DR Online, uden at lave det obligatoriske baggrundstjek. Der er ofte lig i lasten.

(Moské-talsmand Vahip Pelit: “… rigtige moskeer er med til at fremme integration”)

Det viser sig, at manden der mener at “rigtige moskeer er med til at fremme integration”, har en relativ anonym Twitter-konto på tyrkisk, der hovedsageligt omhandler tyrkisk politik. Han var imod kupforsøget, ikke fordi han hader Gülen-bevægelsen (det gør han) eller elsker Recef Erdogan, men fordi han sympatiserer med Milliyetçi Hareket Partisi (MHP) og terrorforgreningen De Grå Ulve (Ülkü Ocaklar).

I Danmark promoverer han multikultur, alt imens han på tyrkisk kæmper for et mono-etnisk (!) Stor-Tyrkiet uden besværlige minoriteter, såsom kristne armeniere. Tyrkisk fascisme i en usædvanlig hyklerisk aftapning.

“One of their mottos is ‘Your doctor will be a Turk and your medicine will be Islam.’ Their ideology is based on the superiority of the Turkish race and the Turkish nation. According to Peters, they strive for an ‘ideal’ Turkish nation, which they define as ‘Sunni-Islamic and mono-ethnic: only inhabited by ‘true’ Turks.’ … they are hostile to virtually all non-Turkish elements within Turkey, including Kurds, Alevis, Armenians, Greeks, and Christians overall. They also embrace anti-Semitic conspiracy theories such as those put forward byThe Protocols of the Elders of Zion. They have distributed the Turkish translation of Adolf Hitler’s Mein Kampf.” (Wikipedia, Ideology)

Tidligere på sommeren kom det frem, at hovedpersonen i et århusiansk mediestunt mod Dansk Folkepartis ‘Vores Danmark’-kampagne, var en tyrkisk taxichauffør, der sympatiserer med De Grå Ulve. En mand der på ingen måder følte sig dansk – ‘Vores Danmark’ uden danskere. For få uger siden demonstrerede herboende tyrkere med islamistiske paroler, herunder De Grå Ulves særlige håndtegn. Dobbeltspillet foregår ikke i det skjulte. Medierne vælger bare at se den anden vej.

Vahip Pelit på Twitter. Göktürk, anatolsk-tyrkisk for tyrkiske nomader i Asien, ca. 550. Betragtes som forfædre til Osmannerne.

(Moské-talsmand Vahip Pelit på Twitter, 2016)

(Vahip Pelit praler af den nye Brabrand-moské på Twitter, 10. december 2015)

Diverse retweets.

(Nuværende MHP-leder Devlet Bahçeli og De Grå Ulve-grundlægger Alparslan Türkeş)

(Kritik: Adalet ve Kalkınma Partisi (AKP) samarbejder med zionister)

(De Grå Ulve)

(De Grå Ulve, kriger med maskinpistol)

(Fatih Sultan Mehmet, Mehmet Erobreren, der også har lagt navn til tyrkisk moské i København: NB)

(Det officielle flag for Milliyetçi Hareket Partisi, De Grå Ulves politiske gren)

(Tyrkisk-cyprioten Rauf Denktaş og De Grå Ulve-grundlægger Alparslan Türkeş; Se evt. her)

(Bozkurt, tyrkisk for tilhængere af De Grå Ulve)

(MHP-leder og Istanbuls Grå Ulve)

(De Grå Ulve)

Vahip Pelit på Facebook.

(De Grå Ulve)

(Bozkurt, tyrkisk for tilhængere af De Grå Ulve)



4. august 2016

Somaliland: Muslim skal betale 33 1/3 kameler for mord på kristen, Shafi’i-retsskolens officielle tarif..

Jeg har tidligere omtalt drabet på dansk-ghanesiske Jonas Sekyere. En lovende jurastuderende, der løb ind i nogle somaliere på et københavnsk diskotek tilbage i 2012. Omar Hassan Sheik Muse, der førte kniven, flygtede efterfølgende til Somaliland, hvor han nu har fået sin dom efter den lokale sharia-domstol i hovedstaden Hargeisa.

Udover 20 års fængsel skal Omar Muse betale 33 1/3 kameler til offerets danske familie, noget familiens bistandsadvokat Helle Hald synes er ‘grinagtigt’. Der er nu ikke noget grinagtigt over sharia-lovgivning, og den af Ekstra Bladet citerede advokat herunder fortæller ikke den fulde sandhed. Hvis han ikke før har hørt om 33 1/3 kameler, så skyldes det, at det er erstatningen for mord på ikke-muslim, og dem er der af naturlige årsager meget få af i et land der på sit flag har påtegnet shahada‘en: “Der er ingen gud uden Allah, og Muhammed er hans profet.”

Somaliland følger Shafi’i-retsskolen indenfor sunni-Islam, og erstatningen (Diyya, ‘blodpenge’), antallet af kameler, er ikke en tilfældighed. En mandlig muslim er 100 kameler værd, en kvinde det halve, og ikke-muslimer blot en tredjedel – 33 1/3 kameler. Jonas Sekyere blev bisat i Vor Frue Kirke. Han var kristen.

Fra Ekstra Bladet, der undrer sig – Jonas’ morder slap: Risikerede dødsstraf.

Det er endnu uklart præcist på hvilket bevismæssigt og juridisk grundlag den 31-årige Omer Hassan Sheik Muse er blevet idømt en straf på 20 års fængsel og en erstatningssum til sit offers familie på 33 og 1/3 kameler.

– … Nu har jeg har ikke set den konkrete dom og kender ikke grundlaget herfor, men noget tyder på, at han dog er dømt efter loven om uagtsomt manddrab, der giver fra 15 års fængsel til livstid. Det oplyser mangeårig privat advokat indenfor både civil- og strafferet i Somaliland, Mohamed Said, via en telefon fra Hargeisa overfor Ekstra Bladet.

Var Omer Muse fundet skyldig i overlagt drab havde en dødsstraf ifølge loven dog frataget ham det økonomiske åg også at betale lovens ellers velkendte erstatning til offerets familie – ikke på 33 og 1/3 kameler men på 100 af selv samme slags. …

– Jeg har aldrig i min tid som advokat hørt om sådan en erstatning. For den forbrydelse, vil der altid være tale om 100 kameler, som man forhandler sig frem til mellem offer og gerningsmandens klaner. Det siger de traditionelle klan-regler. 50 kameler når gerningsmanden er en kvinde, tilføjer han.”

(Somalilands flag med shahada‘en, den islamiske trosbekendelse)

“Diyah is not the same for Muslim women and Muslim men in sharia courts, with Muslim woman’s life and diyah compensation sentence being half as that of a Muslim man’s life. Muslims and non-Muslims are treated as unequal in the sentencing process, in cases of unintentional deaths.

If the victim was musta’min (foreigner visiting), or an apostate (converting from Islam to another religion), neither qisas nor diyah applied against the Muslim who killed the victim.[16][20]

Jurists of different schools of Islamic jurisprudence assign different values to non-Muslims. According to the Hanbali sharia, the life of a Christian or Jew is worth half that of a Muslim, and thus the diyah awarded by modern-era Hanbali courts is half that awarded in case of Muslim’s death. Hanafi and Maliki fiqh also consider the life of a Christian or Jew to be worth half a Muslim’s life, but Shafi’i schools of jurisprudence consider it to be worth a third that of a Muslim. The legal schools of Hanafi, Maliki and Shafi’i Sunni Islam as well as those of Shia Islam have considered the life of polytheists and atheists as one-fifteenth the value of a Muslim during sentencing.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 07:53 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


1. august 2016

Norge: Lønnet venligboer myrdet af congolesisk eks-kæreste – fik afslag på asyl, hun ville ikke giftes…

En congoleser kom til Norge i 2008, og søgte asyl. Han møder i den forbindelse den fem år ældre Linn Olsen Uteng, der arbejdede i flygtningeindustrien. De bliver kærester. Han får afslag på asyl, men forbliver i landet. Efterfølgende forsøger han at overbevise hende om at de skal gifte sig, så han kan få varigt ophold. De går fra hinanden. De norske medier kalder i dag sagen for ‘Røstbakkendrapet’.

Historien fra Tromsø-lokalavisen Nordlys – Linn (32) ble drept: – Dette er et sjokk og en stor sorg for familien og de mange som sto Linn nær.

“32-åringen var ansatt som hjelpepleier i omsorgstjenesten i Tromsø kommune. Hennes kolleger ble i går informert om den tragiske hendelsen. Uteng var bosatt i Kroken, på en adresse som politiet også rykket ut til torsdag kveld i forkant av at hun ble funnet død i Røstbakken. …

Ifølge opplysninger Nordlys har fått var avdøde Linn Olsen Uteng svært samfunnsengasjert. Før hun begynte i kommunens omsorgstjeneste var hun i en periode deltidsansatt ved mottaket for enslige mindreårige asylsøkere – Harmoni. Hun har også jobbet ved et mottak for unge asylsøkere som tidligere var etablert i Tromsdalen, og var generelt svært opptatt av arbeidet for flyktninger.

Politistasjonssjef Morten Pettersen sier at de to har hatt et samlivsforhold, men at dette skal ha blitt avsluttet for en tid siden. …

Den siktede mannen er en 27 år gammel mann som selv hevder han er fra Kongo. Vedkommende søkte asyl i Norge i 2008, men fikk avslag.

(32-årige Linn Olsen Uteng, og den 27-årige afviste asylansøger fra Congo; Fotos: Frieord.no)

“Videre kjenner Nordlys til at siktede og avdøde tidligere har vært kjærester, men at forholdet har tatt slutt i løpet av det siste året. Ifølge kilder skal mannen ha ytret ønske om å gifte seg med henne, noe hun skal ha vært avvisende til.” (Nordlys, 29. juli 2016)

Oploadet Kl. 09:44 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


26. juli 2016

Tyrkiskejet café på Roskildevej ‘Since 1453’: Et ualmindeligt skidt år for det kristne Europa

Fænomenet er ikke så udbredt i provinsen, men der er masser af vandpibecaféer i København. Blandt andet Café Reina på Roskildevej (Frederiksberg), der tidligere hed Café Layalina og før det Café Aladdin. På neonskiltet er tilføjet ‘Since 1453’, og det passer fint ind, da caféen ligger klods op af en kirkegård, og naboen sælger gravsten.

1453 var et ualmindeligt skidt år for det kristne Europa. Efter længere tids optakt indledte Osmannerne et angreb på Konstantinopel, hovedbyen i Det Byzantinske Rige. Byen blev belejret den 6. april, og den 29. maj brød Osmannerne murene. Hærfører Mehmet II gav sine soldater lov til at plyndre i tre dage, og historikere anslår at 30.000 døde: “… all through the day the Turks made a great slaughter of Christians through the city” (Nicolò Barbaro). Byens ortodokse katedral blev omdannet til en moské.

Mehmet II fik herefter tilnavnet Mehmet Eroberen (Fatih Sultan Mehmet), og den tyrkiske moské nogle kilometer østpå er navngivet efter samme. Caféen ligger i øvrigt blot et stenkast fra adressen hvor Lars Hedegaard blev forsøgt likvideret.

(Café Reina, Roskildevej, Frederiksberg)

Oploadet Kl. 22:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. juli 2016

Stjernfelt: Religiøsitet er mange ting, “… religion er også aggressive overfald på anderledes troende.”

Det er ikke nemt at sælge illusionen om ‘Fredens religion’, og medierne vælger derfor ofte at sætte luppen på detaljer der flytter fokus væk fra det islamiske aspekt. Knivskarp kommentar af Frederik Stjernfelt i Weekendavisen – Den uhellige terrorist (ikke online).

“Nu skal vi så til det igen. Efter det blodige terrorangreb i Nice forsikrer nervøse politikere os om, at angrebet intet som helst har med islam at gøre. Vi får at vide, at det er en ung og utilpasset mand, der gik amok og så bare brugte islam som påskud – selv om IS-staten bagefter var hurtig til at omfavne ham og erklære ham som en af deres soldater. Vi får at vide, at gerningsmanden sjældent kom i moskéen, spiste svinekød, og at terrorangreb ikke har noget at gøre med ‘religiøs praksis’. Men alle disse udsagn hviler på en forfejlet og forsnævret idé om, hvad religion er. Man synes at tro, at religion er lig med omhyggelige studier af hellige skrifter, hyppige besøg i templer, teologisk spekulation, nøje overholdelse af fromme regelsæt og den slags ting. Men religion er også aggressive overfald på anderledes troende. Det er ikke noget nyt.

… Langt de fleste troende i verdens religioner har aldrig været optaget af teologi, og langt de fleste af dem har pjækket fra templet, sjoflet de pligtige bønner og ikke overholdt de hellige bud. Men det har ikke afholdt dele af dem fra at begå vold med den behagelige viden, at deres handlinger kunne legitimeres med en tro, hvis detaljer de måske kun kendte ganske lidt til, og beskyttes af et kirkeligt magtapparat, der bakkede dem op. Der er tale om en art arbejdsdeling: Man har hellige mænd til at drive institutionen og udvikle teologien, men har almindelige troende til at udgøre dens skattegrundlag, og man har aggressive unge mænd til at tage sig af sammenstødene med de vantro og de konkurrerende konfessioner.

Når vi har glemt dette, er det nok, fordi vores lokale kristendom de seneste halvandet hundrede år er blevet så besmittet med oplysning, at den (stort set) er ophørt med at være aggressiv. Men i det store perspektiv er det en behagelig undtagelse.”

Oploadet Kl. 23:35 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


21. juli 2016

Thomas Hoffmann: Islamiske kilder er skabt til at modvirke assimilation – Islam er en politisk religion

Sognepræst Torben Bramming fortæller i en længere notits på Facebook, at Tyrkiet i disse år gennemgår en ‘islamisk reformation’, og pointerer at den ikke ligner Reformationen (den kristne), da islams kildegrundlag er væsensforskellig. Når man går til kilderne, så finder man ikke en mand der lod sig korsfæste, men en krigsherre, der opdelte verden i haram og halal. Dem og os, så at sige.

At der er fundamentale forskelle på Islam og Kristendom, kan man læse i seneste udgave af Weekendavisen, hvor professor Thomas Hoffmann foretager mellemregningerne, uden helt at drage de logiske slutninger. Islam opstod i konkurrence med andre religioner, og etablerede sig selv som værende en modsætning. Det skete med en mur af dogmer, der skulle modvirke tilintetgørelse via assimilation. Islams ‘love og skikke’ skal ikke udvandes. Punktum.

Her lidt fra Thomas Hoffmanns akademiske redegørelse, hvis titel minder mig om en fin anti-islamisk blogs – Når islam gør en forskel (ikke online).

“At gøre en forskel. Man hører jævnligt udtrykket, når folk bliver spurgt om, hvorfor de faktisk gjorde, som de gjorde: ‘Jeg ville gerne gøre en forskel.’ Udtrykket afslører, at det er mindre vigtigt, hvori forskellen præcist består. Det afgørende er, at der bliver gjort en forskel. Men hvad har det nu overhovedet med islam at gøre, turde læseren rimeligvis spørge. Faktisk en hel del. For det første er viljen og evnen til at være forskellig fra andre religioner afgørende for enhver religions selvstændiggørelse. Islam er ingen undtagelse.

Selv om Muhammads budskab på mange måder lå i forlængelse af de to bibelske religioner, jødedommen og kristendommen, var det også et opgør med de to forgængere. … På linje med en række islamforskere er det nu min påstand, at islam bliver en religion i sin egen ret ved en art Rasmus Modsatprincip.

Princippet promoveres i Koranen og haditherne, det vil sige de tusindvis af små normgivende beretninger om Muhammads udsagn og handlinger. Med til at konsolidere det er især muslimernes succes med at etablere islam som en imperialistisk religion. For netop i det imperiale kulturmøde blev det vigtigt at skille sig ud fra den erobrede befolknings religioner: jødedom, kristendom og zarathustrisme. Man kan måske ligefrem tale om en angst for at blive for assimileret af de erobrede undersåtter.

… hvad og hvem var det så, at muslimerne skulle gøre sig forskellige fra? Som den store sunni-teolog Ibn Taymiyya (1263-1328) skrev, var det ikke mindst Helvedets Folk, som man skulle gøre sig forskellig fra, ja man skulle ligefrem gøre det modsatte af dem. Helvedets Folk var især jøderne, de kristne, de persiske zarathustrianere, men naturligvis også de gammelarabiske hedninger. Således tilskrives Muhammad denne kontrære visdom i en hadith: ‘Gør det modsatte af jøderne!’ Og i Koranen siger Gud, at ‘I skal ikke indhylle sandheden i falskhed og skjule sandheden’ (K 2: 42), hvilket almindeligvis blev udlagt af de muslimske lærde som et påbud om, at Guds sande islamiske budskab ikke skulle opblødes og integreres med de andres love og skikke. …

Paradoksalt nok viser det på den ene side, at islam ikke er anderledes end alle andre religioner… På den anden side fordrer denne erkendelse også, at vi tør erkende, at islam også er forskellig, at den rent faktisk er exceptionel. Netop at tale om islam som exceptionel har i religions-og islamforskningen længe været tabu og været mistænkeliggjort med det grimme ord ‘exceptionalisme’ – ironisk nok samtidig med at forskellighed og mangfoldighed er blevet anprist. Men måske er denne skyhed over for substantiel forskellighed efterhånden ved at være passé.

Sidste år præsenterede jeg i avisen her den store islamforsker og Holbergpris-modtager Michael Cook, hvis seneste værk er en stærk demonstration af islams exceptionalisme som politisk religion.”

(11-årig dreng halshugges af islamister fra Nour al-Din al-Zenki, tidl. en del af Army of Mujahideen)

“Islam: Making a True Difference in the World – One Body at a Time” (Tagline, Religion of Peace)

Oploadet Kl. 16:26 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper