15. maj 2016

Roger Scruton i Danmark: “Nationalfølelser er naturlige for os. De knytter os til vores hjem…”

Roger Scruton har haft en travl pinse i Danmark med arrangementer i regi af Cepos og Trykkefrihedsselskabet. En af de skarpeste nationalkonservative filosoffer, der måske ikke er helt så underholdende som Mark Steyn, men omvendt går et spadestik dybere kulturhistorisk. Martin Krasnik satte ham stævne i Deadline i går, og minsanten om ikke DR2 vælger at skilte ham som ‘konservativ filosof’. Isoleret set rigtigt, men jeg husker ikke Deadline tidligere har givet ideologiske etiketter til gæstende intellektuelle.

Da revolutionære Slavoj Zizek var i Deadline for nogle år siden, fik indslaget titlen ‘Den vilde filosof’. Filosoffer til venstre for midten analyserer nøgternt, filosoffer til højre spreder ideologiske betragtninger. Det fordummende, er jo sådan set, at Scruton på ingen måde var en omvendt Zizek. Han lagde ud med vendinger der klart satte ham i analytikerens rolle: “De britiske EU-skeptikere følger meget stærkt…” og “… du tager fejl efter min mening.”

Krasnik var afdæmpet, og fik ikke et ben til jorden. Indslaget kan ses her. Mere hos Snaphanen. Talen kan ses på Youtube.

(Roger Scruton modtager Sappho-prisen i Trykkefrihedsselskabet, 14. maj 2016; Foto: Snaphanen)

Martin Krasnik, DR2: Hvis du vælger at stemme nej i juni, er det et nationalistisk nej?

Roger Scruton, filosof: Ikke nationalistisk, men nationalt.

Martin Krasnik: Hvad er forskellen?

Roger Scruton: Nationalisme er en ideologi der er aggressiv over for verden udenfor. Nationalfølelser er naturlige for os. De knytter os til vores hjem, vores naboer og venner. Dem har vi brug for, hvis vi skal have et frit samfund og en retsstat.

[…]

Martin Krasnik: … hvis der bliver flertal for at forlade EU i juni. Kan man så sige, at det er et bagudrettet og ikke et fremskridtsvenligt valg?

Roger Scruton: Ja, det siger man, men hvad betyder ordene ‘bagudrettet’ og ‘fremskridtsvenlig’? Vi fik nok af den sprogbrug, som Sovjet prøvede at proppe ned i halsen på os. ‘Det småborgerlige demokrati er reaktionært. Folkets demokrati er fremskridtsvenligt.’ Jeg mener, at alle, der bruger ‘fremskridt’ (progress) som noget positivt bør have hovedet undersøgt.

Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


25. april 2016

“Forældre på Blå Mandag er det nye sort.” (Suzette Munksgaard, Center for Ungdomsstudier)

Når unge danskere har bekræftet dåben i den lokale folkekirke, og således er blevet indlemmet i den kristne menighed, fejres det med byture rundt omkring i det lutheranske Danmark. Tidligere tog konfirmanderne afsted alene, men det er for farligt i dag. Fra DR Online – Blå Mandag med forældre på slæb.

“Når konfirmanderne i morgen stiger på toget mod den nærmeste større by iført det nyeste puds og med penge på lommen, så kan det meget vel være, at der er forældre med på slæb.

Forældre på Blå Mandag er det nye sort, fortæller Suzette Munksgaard fra Center for Ungdomsstudier. Hun har i forbindelse med et større studie af konfirmationens betydning talt med mere end tusind konfirmander.

I morgen bliver den største Blå Mandag i denne sæson med de to store konfirmationsdage i fredags og i går, og det tager man højde for i Aarhus, hvor der vil være flere betjente på gaden. Derudover vil Natteravnene og forældregrupper være på gaden for at gøre dagen tryggere for de unge. …

På Bakken nord for København startede forberedelserne til i morgen ifølge direktør Niels-Erik Winther for fire uger siden. Det skete på et møde mellem Bakkens vagtselskab, Gentofte Politi og SSP-konsulenter.

For nogle år siden var der problemer med, at nogle grupper kom til Bakken for at slås med konfirmanderne. Det har fået forlystelsesparken til at geare op til otte sikkerhedsvagter.”

Oploadet Kl. 09:16 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


14. april 2016

Kristian Ditlev Jensen: Hvis Islam får en ‘Re-formation’, så ender man med en slags ‘Islamisk Stat’

Muslimer har ret til leve som muslimer, men ikke nødvendigvis i Danmark. Fantastisk kronik af konservative Kristian Ditlev Jensen i Børsen – Islam er islam – poltikerne skal overveje om de overhovedet går ind for religionsfrihed.

“Grundlovens §67 stipulerer klart, at der i Danmark er religionsfrihed, så længe man holder sig inden for lovens almindelige rammer. Af samme grund må man selvsagt ikke brænde sin hinduistiske enke af i levende live nede på India Kaj på Østerbro, selv om det er en helt almindelig hinduistisk praksis. Men man må gerne som sikh bære den af religionen foreskrevne symbolske daggert – man skal bare huske blankvåbentilladelsen.

Alligevel ville de fleste danskere, hvis de ellers kunne få lov, allerhelst ind og ændre på andre trosretningers inderste detaljer, både når det gælder teologi og praksis. Og de danske politikere vil stadig allerhelst ‘civilisere’ de ‘vilde’. Hvis ellers de bare kunne. …

Vi kender også problemet som en mere kvalitativ diskussion, når danske politikere ønsker sig en ‘dansk’, en ‘europæisk’ eller bare en ‘moderne’ form for islam. Islam ‘bør’ nemlig reformeres, forstår man. For kunne muslimerne hertillands nu ikke bare snart lære at opføre sig lidt mere dansk? Hvis de nu lagde tørklæderne, sendte kvinderne ud på arbejdsmarkedet, giftede nogle af børnene bort til medlemmer af andre religioner og holdt inde med al deres bederi? Hvad med, om de i det mindste smagte på en frikadelle? Skål!

De danske politikere gør sig næppe klart, at en re-formation er en teologisk øvelse, der går ud på, at man griber tilbage til sine hellige tekster og holder sig strengt til budskabet i dem. Når Reformationen for 500 år siden gav os en individuel tro på Gud praktiseret dybt privat i et dynamisk samfund i konstant udvikling, så skyldes det, at det er dét, der står i Bibelen. Hvis man derimod gør det samme med islam, vil man snarere få – Islamisk Stat.

Men hvorfor skal danske politikere overhovedet blande sig i, hvad muslimer gør eller ikke gør? Hvorfor skal de for eksempel blande sig i, at islam foreskriver stening for en hustrus utroskab? Det er vel – efter udførelsen – streng taget muslimernes egen hovedpine. … Politikerne skal kort sagt ikke opdrage muslimerne til at være halvkristne. De skal forholde sig til islam. Og til om de ønsker, at islam skal præge Danmark.

Oploadet Kl. 18:53 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Leder af ‘Folkekirkens Asylsamarbejde’: “Guds virke er ofte forbundet med migrationsbevægelser.”

For et par år siden skabte Folkekirkens Mellemkirkelige Råd det såkaldte ‘Folkekirkens Asylsamarbejde’. Formålet var at rådgive sognepræster i mødet med asylansøgere, i nær samarbejde med flere kirkelige organisationer, herunder Tværkulturelt Center. Kirkeministeriet gav en tre-årig bevilling på i alt 1,32 mio. kroner, og ansatte teolog Søren Dalsgaard som koordinator. Også kendt som beboerformanden, der afløste Muhammed Aslam i Mjølnerparken.

Tjekker man den officielle hjemmeside for Folkekirkens Asylsamarbejde, så handler det konkret om at uddanne ‘ressourcepræster’, der kan rådgive lokale præster i spørgsmål relateret til flygtninge, blandt andet ‘dåb og konversion af asylansøgere’. Isoleret set, ikke videre problematisk.

Følger man Facebook-gruppen og læser lidt mellem linjerne, så fremstår ‘Folkekirkens Asylsamarbejde’ dog mere som kirkeministerielle ‘venligpræster’. Åndelige kaospiloter, der vil gøre Danmark mere kristent med islamisk masseindvandring. Koordinator Søren Dalsgaard er tydeligvis udenfor rækkevidde.

(Folkekirkens Asylsamarbejde på Facebook, 11. marts 2016)

Interview med koordinator Søren Dalsgaard i Kristeligt Dagblad, 30. januar 2016 – Gud handler gennem marginaliserede mennesker (kræver login).

“Vintermørket har sluppet sit tag i Mjølnerparken på Nørrebro i København… Her har Søren Dalsgaard boet med sin kone og sønnen Nathanael på fire år siden 2011. Han er formand for beboerforeningen, og alle ved, at han er kristen og engageret i den danske folkekirke. Familien er kernedansk med solid kirkelig baggrund gennem en opvækst i Indre Mission.

Og så alligevel. Det tværkulturelle perspektiv er kommet til at spille en stor rolle for Søren Dalsgaard. Han er teolog og kandidat i afrikastudier og arbejder som koordinator for Folkekirkens Asylsamarbejde i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. …

‘Vi har en tendens til at fokusere meget på centrum, men Guds rige vokser ofte fra margenen,’ siger Søren Dalsgaard.

Til daglig arbejder han ‘ud fra den politiske virkelighed’ og ved at ‘tale medmenneskelighedens sag’ med menigheder, som tilbyder asylsøgere kontakt, husrum, venskab og kirke. For ham er der en direkte parallel mellem søndagens tekst og det historiske behov, der fra den ene dag til den anden er opstået for at hjælpe flygtninge i nød både rent praktisk, men også til at møde kristendommen, hvis det er det, de søger.

‘Søndagens tekst viser to billeder på Guds rige. Selvom vi ved, at afgrøder skal gødes og vandes for at give frugt, så vokser frøet i den første lignelse af sig selv. På samme måde vokser Guds rige omkring os i al ubemærkethed, uden at være betinget af vores handlinger og måske endda uden, at vi opdager det.

Det vokser frem fra det allermindste sennepsfrø, fra de marginaliserede, og ikke nødvendigvis fra det religiøse eller politiske magtcentrum, som i lignelsen er repræsenteret ved store og flotte cedertræer med reference til Ezekiel i Det Gamle Testamente,’ siger Søren Dalsgaard og fortsætter:

‘Det allermindste sennepsfrø kan også være et billede på Jesus og den ydmyghed, som prægede hans liv. Født i en stald, henrettet på korset.
Jesu disciple var mennesker fra fattige kår, og hans offentlige virke tog udgangspunkt i Galilæa, et ubetydeligt område langt fra det religiøse centrum i Jerusalem. Ophøjelsen gik gennem ydmygelsen. …,’ siger Søren Dalsgaard.

‘Gud fører ofte sin mission for verden igennem mennesker, der er marginaliserede, og det gør teksten helt aktuel i dagens Danmark midt i flygtningesituationen,’ siger Søren Dalsgaard.

Han elsker det upolerede Nørrebro og er overbevist om, at folkekirken med tiden vil tage farve af de udlændinge og flygtninge, som kommer hertil i stort tal. Det vil skabe en fornyelse af folkekirken, sådan som vil allerede ser det i disse år, hvor der for eksempel er en øget søgning mod kristendommen fra flygtninge med muslimsk baggrund,’ siger Søren Dalsgaard.

Guds rige vokser uimodståeligt, også når det virker, som om vilkårene slet ikke er til stede, mener Søren Dalsgaard. … Guds virke er ofte forbundet med migrationsbevægelser. Det så vi i jødernes exodus fra Egypten, i Jesu eksil i Egypten, ved romernes ødelæggelse af Jerusalem, som betød, at kristendommen spredte sig, og senere da kristendommen spredte sig langs alle de store handelsruter.

… når man mødes med ‘den anden’, så er det lettere at gen-finde sig selv. Når jeg for eksempel spejler mig i mennesker med muslimsk baggrund, så kan det selvfølgelig være udfordrende, men mest af alt bekræfter det mig i min egen kristne tro,’ siger Søren Dalsgaard.”



13. april 2016

Historiker forsvarer islamiske erobringer: Problematisk generobring, islamiske herskere udviste respekt

En ven gav mig forleden et par Generation Identitaire-nøgleringe med årstallet 732 – efter slaget ved Poitiers. Islam spredte sig med sværdet, og blev slået tilbage på samme måde, og Korstogene kunne man fint kalde ‘Generobringen’.

For et par måneder siden udgav historikerne Michael Pihl og Jesper Rosenløv en bog om Korstogene, der sætter begivenhederne ind i en bredere kontekst. At angrebene reelt var et forsvar mod islamisk ekspansion.

DR Online lader den venstreorienterede professor Brian Patrick McGuire anmelde bogen på DR.dk, og han giver den naturligvis fuld skrue – Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd.

“… De påpeger, hvordan muslimske hære truede Det byzantinske rige og faktisk i midten af 1000-tallet havde erobret største delen af Lilleasien. Herfra kom tidligere en stor del af soldaterne i den byzantinske hær, og nu var selve byen Konstantinopel i fare.
Den byzantinske kejser appelerede til paven om hjælp, og denne bøn blev udgangspunktet for Det første korstog. …

Men pavens svar var noget helt andet end kejserens ønske. Pave Urban 2. talte om en ‘væbnet pilgrimsfærd’ specielt for de franske riddere. I stedet for at forsvare Byzans skulle det kristne ridderskab redde Jerusalem fra muslimerne.

Det er her den nye tolkning af korstogene går galt i byen. Ganske vist havde der været provokationer fra muslimsk side, men i det store og hele havde der længe været respekt hos de muslimske herskere for de kristnes ønske om at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem.

… deres analyse undlader at se korstogene som udgangspunkt for den aggression som kom til at præge Vestens forhold til den øvrige verden. Ved at fremhæve Vesten som offer bliver Vestens egne voldelige handlinger forsvaret.”

Oploadet Kl. 02:21 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


8. april 2016

Tyrkisk hodja håner kristne under domkirkelig mindegudstjeneste for terrorofre: ‘de vildfarne’

“Vi vil vække rædsel i hjertet på dem, der er vantro”, lyder det i Koranens sura 3 (Vandkunsten, 2006) – det berømte terrorvers. Hvem der er vantro defineres allerede i sura 1, al-Fatiha (Åbningen): “Led os ad den lige vej! Vejen, der følges af dem, som Du viser nåde; ikke den, der følges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne.” Jøderne er dem ‘vreden rammer, kristne er ‘de vildfarne’.

Onsdag afholdt Københavns Domkirke en mindegudstjeneste for terrorofre, og havde her bedt Hüseyin Gültekin fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse deltage. Misanten om ikke den tyrkiske hodja kvitterede ved at recitere al-Tatiha. Det er nu kommet så vidt, at kirkelige autoriteter lader muslimer prædike had mod kristne i en dansk domkirke. Fra Domkirken.dk – Mindegudstjeneste for terrorens ofre (ref. fra Kirkenidk.dk).

“Siden de tragiske hændelser i Bruxelles har terroren slået til igen flere andre steder, senest i Irak og Pakistan. Og i marts måned var der blodsudgydelser i både Tyrkiet, Irak, Nigeria og på Elfenbenskysten.

Domkirken inviterer sammen med den belgiske ambassade, Elfenbenskystens ambassade, den pakistanske ambassade og den tyrkiske ambassade, alle til at komme og deltage i mindegudstjenesten for i fællesskab at reflektere over de tragiske begivenheder og vise støtte til de ramte.

Domprovst Anders Gadegaard leder gudstjenesten på tværs af lande, regioner og kulturer. … Hodja Hüseyin Gültekin vil recitere suraen ‘Al-Fathia’ og Københavns Drengekor synger salmer. Parvaiz Akhtar fremfører et sufi-digt på punjabi og Anna og Igor Egholm spiller Bachs ‘Ave Maria’ for violin og cello. …

På denne dag markerer vi, at vi står sammen. Sammen om at sørge over ofrene – og sammen i solidaritet med alle der rammes af terror, uanset hvor. Vi står samlet i fordømmelse af al terrorisme. Program for mindegudstjeneste d. 6. april

16:45 Ankomst…
17:04 Mindegudstjenesten indledes af domprovst Anders Gadegaard…
17:20 Tale ved Belgiens ambassadør Hr. Pol De Witte…
17:36 Suraen ‘Al-Fathia’ fremføres af tyrkiske Hodja Hüseyin Gültekin
17:43 Refleksion fra den danske forfatter Jens Christian Grøndahl
17:47 Sufi-digtet ‘Saint Bullah Shah’ fremføres af den pakistanske musiker Pervaiz Akhtar
17:51 Salme 46 læses af Nina Hansen og Justin Koulou fra Elfenbenskystens ambassade
17:55 Oplæsning fra Biblen og budskab fra domprovst Anders Gadegaard
18:00 Salme: ‘Dejlig er Jorden’
18:04 Velsignelse og afslutning på gudstjenesten ved domprovst Anders Gadegaard”

(Hodja Hüseyin Gültekin reciterer al-Tahiha i Københavns Domkirke, 6. april 2016; Foto: Youtube)

“… the most common prayer in Islam: ‘In the name of god, Allah, the beneficent, the merciful. All praise is for Allah, our lord, the lord of the worlds, the compassionate, the merciful, master of the day of judgments. Oh, god, Allah, you alone we worship, and you alone we call on for help. Oh, Allah, guide us to the straight path, the path of those whom you have favored, not of those who have earned your wrath or of those who have lost the way.‘ And he added: ‘Our lord, have mercy on us from yourself and guide us in our efforts, strivings, and works.’

The traditional Islamic understanding of this is that the ’straight path’ is Islam — cf. Islamic apologist John Esposito’s book Islam: The Straight Path. The path of those who have earned Allah’s anger are the Jews, and those who have gone astray are the Christians. (Robert Spencer, 2007)

(Al-Tahiha reciteres i Københavns Domkirke, 6. april 2016; Foto: Youtube)



7. april 2016

P1 debat om homofobi blandt ‘Bibeltro’ kristne: Et par ord om forskellen på ‘Bibeltro’ og ‘Korantro’

Ikke mange danskere gider købe Politiken for at læse et anekdotisk angreb på Kristendommen fra en homoseksuel kommunikationsrådgiver, heller ikke selvom redaktionen vurderede, at det var værd at sætte på forsiden af 2. sektion. Alle er dog forpligtede til at betale for DR, herunder P1 debat, der i dag har inviteret Andreas Gylling Æbelø i studiet til en debat om Kristendommens iboende ‘homofobi’.

(Politiken, 5. april 2016, forside: Vi overser kristen fundamentalisme)

Det er naturligvis en pseudo-debat, al den stund, at kristnes manglende accept af homoseksualitet, vedrører en absolut minoritet indenfor Kristendommen. Kommunikationsrådgiveren fortæller, at en sognepræst for femten år siden forsøgte at kurere ham for homoseksualitet, og det var da sikkert en træls oplevelse for en søgende 21-årig. Men, hånden på hjertet, han endte ikke på hospitalet, fik ikke tilknyttet en krisepsylog eller en ny identitet.

For nogle år siden blev en homoseksuel præst stenet ud af sit sogn, ikke af menigheden, men af lokale ikke-kristne. Det er ikke mere end få måneder siden medierne afsluttede en veritabel klapjagt på en kristen missionær, der blev forfulgt af en ustabil homoseksuel. Problemet manifesterer sig hovedsageligt i kulturradikale tankespind.

I P1’s introduktion nævnes begrebet ‘Bibeltro’ hele fire gange, og meget sigende for tidens debat, så har Kristendommen en essens – en essens, der nøgternt set kan henføres til gammeltestamentlige kredse, som Den Store Danske noterer:

“Det jødiske GT indgår ikke på egne betingelser som en del af den kristne Bibel, men i den kristne tradition er GT til enhver tid blevet betragtet ud fra en nytestamentlig synsvinkel.”

Googler man GT, så finder man formentligt flere hits på videospillet ‘Gran Turismo’, end på Det Gamle Testamente, der ret beset blot er beretninger fra profeter, ikke Guds ord i endelig form. Mainstream-Kristendom (Det Nye Testamente) består af fire evangelier, alle skrevet af mennesker. Åben for fortolkning.

DR.dk kunne ikke drømme om at bruge begrebet ‘Korantro’, selvom mainstream-Islam i modsætning til Kristendommen har en ufravigelig essens, da Koranen vitterlig – i islamisk forståelse, er Guds ord i endelig form. Profeten Muhammed kaldes typisk for Sendebudet. Han åbenbarede Koranen, der skal følges, ikke fortolkes.

(P1 debat, 7. april 2016: Skal vi være bekymrede for kristen fundamentalisme?)



31. marts 2016

Kronik af konvertit Kasper ‘Bin Laden er en moderne Jesus’ i Politiken: “Jesus viser vejen til forsoning”

Da jeg for nogle uger siden bad en islamforsker Niels Valdemar Vinding udpege en moderat imam, faldt navnet på Naveed ‘dødsstraf for frafald’ Baig. I søndags bragte Politiken en kronik han har skrevet sammen med ph.d. Kasper Mathiesen, en universitetsansat konvertit der i 2011 hyldede Osama Bin Laden på en anonym blog. Indlægget hed ‘Bin Laden er en moderne Jesus‘, og Jesus kan tilsyneladende associeres med alt fra terrorangreb til forsoning.

Fra den omtalte kronik – Lad Jesus vise vejen til forsoning.

“I islamisk teologi betragtes Jesus som Guds ord, Guds sjæl og Guds tjener. … Koranen omtaler Jesus som værende på det højeste stadie af alle som ‘abd Allah’ – Guds tjener. … I forholdet mellem kristne og muslimer og for den gensidige integration i samfundet, er han den helt centrale skikkelse til at bygge bro i kærlighed, tolerance og respekt på tværs af etniske, kulturelle og religiøse skel.

… Den islamiske fortælling om Muhammed er anderledes langstrakt og gennemgår flere udviklingsfaser. … Efter nogle år begynder den religiøse, politiske og økonomiske elite i byen at modarbejde den fremvoksende religion og dens tilhængere. Det udvikler sig til voldelige angreb og endda mord på de troende. Mekka-tiden bliver en årelang muslimsk lidelseshistorie, der i modsætning til kristendommens lidelsesfortælling er kollektiv og gennemleves af muslimerne i fællesskab omkring profeten: Økonomisk boykot, social udstødelse, splittede familier, martyrer, tortur, mordforsøg på profeten, fornægtelse, hån, spot og latterliggørelse kendetegner tiden i Mekka. …

Den fremspirende bevægelse opfattes som en trussel mod hele samfundets struktur i datidens Mekka: De rige er ikke længere over de fattige, slaverne skal frigives, kvinderne skal have rettigheder, og ingen racer eller folkeslag er andre overlegne. Nationalisme, stamme og familietilhørsforhold erstattes af et globalt broderskab i islam, og mænd og kvinder er lige i forholdet til Gud. …

Når muslimer i Danmark angribes på deres religion, når de selv og deres elskede profet hånes, spottes og latterliggøres, når de bliver udstødt og foragtet af den religiøse, juridiske, intellektuelle og politiske magtelite i landet, og når man forsøger at undergrave deres religion, så bringer det de religiøse minder fra Mekka tilbage. Man identificerer sig med profeten og de første muslimer. Den religiøse grundfortælling vender tilbage og bliver en afgørende referenceramme i mødet med og fortolkningen af nutiden og dagligdagen. Ligesom de første muslimer måtte lide tålmodigt, må nutidens muslimer lide tålmodigt.

Profettegninger og forslag om at forbyde moskeer bliver den danske elites pendant til mekkanernes mordforsøg på profeten. Offentlighedens hadefulde og mistænkeliggørende diskurs, tørklædefrygten, mistroen og islamofobien kommer til at svare til datidens sociale udstødelse.

I Medina forandres alt. Bevægelsen udvikler sig til en magtfuld og progressiv multireligiøs bystat. Ud over at være religionsstifter bliver Muhammed nu ligeledes den politiske, åndelige og moralske leder for en gryende verdensrevolution, et folk, en hær, en økonomi, et retssystem, en menneskehed.

Modstanden mod bevægelsen får nye former, og der udkæmpes militære slag mod bl.a. mekkanerne, der hverken er villige til at acceptere den nye magtfaktor i regionen eller den religion, som profeten ufortrødent kalder til. … Vores pointe er, at vi behøver ikke at forblive fanget i den gensidige mistros splittende jerngreb. Vi behøver ikke at genleve de mest negative religiøse grundfortællinger igen og igen. Nutidens Danmark kan lige så godt være datidens Najran, muslimernes generøse kristne eksil, som aldrig vil blive glemt.”

(Kasper Mathiesen på Facebook, 2011)

Det uhyggelige ved kronikken er, at den forudsiger, hvordan islam vil overtage Danmark. Når vi håner muslimer (gør vi da det?), minder det de herboende muslimer om dengang, de blev hånet i Mekka. Det vækker religiøse minder hos dem. … Profettegningerne var ‘den danske elites’ mordforsøg på Muhammed, og den svarede til datidens mekkaindbyggeres mordforsøg på profeten. Men så ændredes alt dernede dengang. Muhammed vandt med sværdet i hånd og overtog magten. Så pas bare på. Er det ikke betryggende, at en videnskabelig komité på Aarhus Universitet har tildelt Kasper Mathiesen (den ene forfatter) et ph.d.-stipendium? Der er gået helt Grimhøj i fakultetet.” (Hans Hauge, 29. marts 2016)



28. marts 2016

Pavestaten kapitulerer: Pave Frans kyssede muslimers fødder (mænd fra Mali, Syrien og Pakistan)

Katolikker er kendt for at være mindre relativistiske end lutheranere, og hvis Iben Tranholm, Erling Tiedemann og nærværende blogs webmaster fik sin vilje, så havde Islam næppe fået lov til at manifestere sig så bastant i Danmark.

Politiken har en historie om Pave Frans, der godt nok er Kristi stedfortræder, men ikke ligefrem en pavestatslig korsfarer – Pave Frans vasker fødder på muslimske flygtninge.

“Nok er man pave. Men det afholdt ikke Pave Frans fra at lægge sig på knæ, vaske og kysse fødder, da han i går besøgte et flygtningecenter omkring 30 kilometer fra Rom.

Dem, der sad parat og på række, var både flygtninge og ansatte fra centret. I alt 12 personer fik kysset deres fødder af den katolske kirkes øverste leder, og iblandt var både muslimer, kristne, en hinduist og personer fra både Italien, Eritrea, Nigeria, Mali, Syrien, Pakistan og Indien.

Med ritualet, som unægteligt har forarget mange, ønskede den 79-årige pave at levere et budskab om åbne arme. …

‘Vi har forskellige kulturer og religioner, men vi er brødre og vil leve i fred’, lød det fra den Pave Frans, skriver Al Jazeera.

(Pave Frans kysser fødder i en asyllejr udenfor Rom, herunder tre muslimske mænd fra Mali, Syrien og Pakistan)

“The Vatican said on Thursday that four women and eight men had been selected. The women include an Italian who works at the centre and three Eritrean Coptic Christian migrants. The men include four Catholics from Nigeria, three Muslims from Mali, Syria and Pakistan, and a Hindu from India. The new norms said anyone from the ‘people of God’ could be chosen to participate in the ceremony.” (al Jazeera, 25. marts 2016)

Oploadet Kl. 13:00 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


27. marts 2016

Liberale Rasmus Brygger er “hamrende dødligeglad med… hvor islamificeret Danmark end måtte blive”

Den gode Jacob Mchangama bevæger sig af og til ud af samme tangent, men han skriver som jurist, og kan således i et vist omfang forholde sig teoretisk til alle fænomener. Rasmus Brygger har skrevet meget vrøvl, men gårsdagens opdatering tager prisen. Jeg fik et Billy Madison-moment, og vil nu smutte til påskefrokost og trøste mig med snaps.

“Får en del fan-mail for tiden, der raser over, at jeg er ligeglad med invasionen af muslimer til Europa. Og de har da helt ret.

Jeg er fuldstændigt, hamrende dødligeglad med, hvor mange muslimer der invaderer (altså indvandrer til) Europa eller hvor islamificeret Danmark end måtte blive. Hvis alle landets kirker i morgen blev erstattet med moskeer, ville jeg også være ligeglad. Og hvis prins Henrik blev erstattet af en stormufti, ville det rage mig en høstblomst.

Hør her, det eneste jeg går op i, er at mine medmennesker respekterer hinanden, overholder landets love, og i øvrigt lader hinanden leve livet som vi nu hver især må ønske. Jeg lever mit liv, som jeg vil – du lever dit liv, som du vil. Det er mennesker, der er imod de principper, som jeg frygter. Nogen af dem er muslimer, nogen er noget helt andet.

Men jeg ville da være idiot, hvis jeg lå vågen og frygtede en invasion af mennesker, hvis eneste fællesnævner er, at de beder mod Mekka.

(Rasmus Brygger på Facebook, 26. marts 2016)

Oploadet Kl. 09:58 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper