2. december 2016

Arabisk skiltning ved Bispebjerg Kirkegård: “Vis hensyn til kirkegårdens besøgende”

Et fotografi taget tidligere i dag ved Bispebjerg Kirkegård.

(Bispebjerg Kirkegård ved Frederiksborgvej-indgangen, 1. december 2016; Foto: Facebook)

“… også en række specialafdelinger forbeholdt nationale og religiøse mindretal sætter deres præg på kirkegården. På afdeling 5 findes både en svensk og en russisk afdeling; sidstnævnte blev etableret i 1957 og blev i 1994 suppleret med nok et areal på afdeling 10. I 2002 blev der på afdeling 23 etableret et lille muslimsk afsnit, der modsat de noget større muslimske afdelinger på Københavns Vestre Kirkegård udmærker sig ved at være orienteret korrekt i forhold til Mekka.” (Københavns Kommune)

Oploadet Kl. 00:01 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


28. november 2016

Kulturminister Bock er bekymret for ‘unuanceret islamfordømmelse’: “Jeg er ikke bekymret for islam.”

Jeg sad på første parket til stillingskrigen mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henover efteråret, og en dag involverede jeg mig sidelæns i en debat med Søren Kenner, formand for LA’s visionsgruppe, og en af partiets fremmeste ideologer. Hans analyse var simpel: “KTD kraver ned af træet og går med til en topskattelettelse” (6. oktober). Danskerne er trætte af løftebrydere, og LA står i modsætning til Venstre og De Konservative fast på det de tror på. Da Dansk Folkeparti definitivt undsagde Anders Samuelsens ultimative krav blev det omtalt som ‘teatertorden og sabelraslen’.

Et mindretal kan vanskeligt presse et flertal igennem, og i sidste uge kravlede Anders Samuelsen så ned fra træet, og nu har vi så fået en ny regering der inkluderer Liberal Alliance. Søren Kenners retræte er topklasse: Der er ‘en ny situation’, og “Dette er et gigantisk skridt fremad” (19. november). Andre liberalister i segmentet, konkluderer nu, at Dansk Folkepart for alvor er presset.

Nok om det. Den nye regering har mange gode liberale tiltag, men kommer i sagens natur ikke til at inkludere topskattelettelser der ikke er flertal for. Oppositionen betegner ‘VIC-tory’-regeringens grundlaget som værende et ‘liberalistisk festskrift’, og det siger alt om Danmark anno 2016, at offentlig vækst på 0,3 procent ses som et liberalistisk angreb på velfærdsstaten. Sultedøden er lige om hjørnet. Cirka.

Progressiv beskatning er problematisk, men det udgør ikke et eksistentielt problem. Livet er andet end skatteprocenter, og vil man liberalisere Danmark, så er Danmark noget nær jomfruelig mark. Søren Pind mister justitsministeriet til Søren Pape, og selvom det næppe øger trygheden på de arabiserede gader, så er det godt.

Værst er uden tvivl udnævnelsen af Mette Bock (Samuelsens storesøster) som ny Kultur- og kirkeminister. Hun har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Det Radikale Venstre, og er værdipolitisk langt til venstre for midten. Her et citat fra hendes 2015-kronik. (via KSD)

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…” (Mette Bock, Kristligt Dagblad, 5. februar 2015)

(DR Online, 27. november 2016: Oppositionen: Regeringsgrundlaget er et liberalistisk festskrift)

“Hun kalder regeringens målsætninger ‘en katastrofe’ for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent…” (Pernille Skipper om regeringsgrundlaget)



27. november 2016

Rollemodellen Fatema Abdol-Hamid i ‘Vejen til islam’: “Kære jer… Det er ikke tilladt at fejre julen…”

I den seneste boligsociale helhedsplan for Vollsemose, kan man læse at ‘dårlige historier’ om bydelen skal reduceres fra 47 procent af det samlede antal antalt til et gennemsnit på højest 40 inden 2020. Flere succeshistorier er vejen frem, og hvem husker ikke alt det gode er kom ud af det kommunalt støttede integrationsprojekt 5240 Act Now, som jeg omtalte her på siden i 2011. Et teaterstykke med Abdol-Hamid-klanen i hovedrollerne, herunder den senere universitetsstuderende Fatema Abdol-Hamid.

(Fatema Abdol-Hamid i ‘Vejen til islam’, 22. november 2016)

“Otte-årige Fatima Abdol Hamid er formentlig en af de personer i Vollsmose, der lige nu ser mest frem til kronprinsesse Marys besøg i Vollsmose på tirsdag. For det bliver Fatima, der er lillesøster til den kendte tv-vært fra DR2 Asmaa Abdol Hamid, der skal overrække blomster når prinsessen ankommer klokken 10.00.” (Fyens.dk, 23. august 2006)

Oploadet Kl. 09:53 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


20. november 2016

Anders T. Hansen: Der er opstået en form for demokratisme, hvor multikulturalisme er en forudsætning

Det konservative årsskrift Critique er en forlængelse af bloggen Konservativ Reaktion (2006-12), og inkluderer foruden det trykte årsskrift, også kulturtidsskriftet Replique og en en fælles-blog. Jesper Frederiksen og Caspar Stefani fra fløjen (Hvid fløj), der også har skrevet for Frontíere, har netop fået en blog på Berlingske, og selvom det politiske klima ser skidt ud, så tænkes der trods alt dybe reaktionære tanker. Her lidt fra Anders Toft Hansens artikel i Critique, der kun kan læses i fuld længde ved køb af årsskrift – Den danske indvandrerdebat: Klichéernes tyranni.

“For at komme nærmere en afklaring af, hvorfor centrum-venstre indtager en fornuftsstridig tilgang til indvandringen, kunne man i tillæg til ovenstående spørge: Hvorfor er det netop centrum-venstre, der så ivrigt og vedholdende plæderer for, at vi skal åbne op for yderligere tilstrømning af flygtninge og indvandrere, og hvorfor er det centrum-venstre, der stiller færrest krav til herboende udlændinge? I denne artikel vil jeg forsøge at besvare dette spørgsmål, ligesom jeg vil påpege konsekvenserne af den argumentationsform, som centrum-venstre udøver: En sentimental og bebrejdende debatmetode, som er direkte afledt af en kulturelt selvhadende ideologi, fremavlet af kulturradikalismen, og som trives i bedste velgående i det værdirelativistiske og kristentomme, moderne samfund. Jeg vil herunder skildre, at det, der på overfladen kan fremstå som en ‘human’, ‘venligtsindet’ eller sågar filantropisk indstilling til modtagelse af flygtninge og indvandrere, i realiteten dækker over en underliggende ideologi, der i sidste ende vil revolutionere og omkalfatre samfundet til at blive multikulturelt.

I flygtninge- og indvandrerdebatten hører vi centrum-venstre bruge argumenter så som, at vi har et ‘moralsk ansvar’ for at tage imod flygtninge og indvandrere; at modstandere af indvandring har et ‘dårligt menneskesyn’, er ‘uanstændige’ eller udviser ‘hjerteløshed’; at vi ’sparker nedad’, når vi stiller krav til udlændinge; at kritikere ‘taler til den indre svinehund’; at vi har ‘ytringsfrihed, men…’; ligesom vi også må lægge ører til historieløse sammenligninger med nazitiden a la ‘muslimer er vor tids jøder’. I sammenhæng hermed bliver islamkritik ofte sygeliggjort ved benyttelsen af prædikatet ‘islamofobi’. Derudover har det ellers kristenfjendske centrum-venstre også udvist en bemærkelsesværdig opportunisme ved sin politisering af det kristne næstekærlighedsbegreb. Resultatet har været en forvanskning, hvor næstekærligheden er konverteret fra at være en konkret og individuel, etisk fordring til at blive et universalistisk politisk princip om, at Danmark som nation skal være åben for en endeløs migration.

Endvidere har der udviklet sig en særlig form for demokratisme, hvor multikulturalisme synes at være selve forudsætningen for at kunne betragte samfundet og dets institutioner som demokratiske. I denne kontekst anerkender multikulturalisten kun samfundet som værende demokratisk, hvis der består en svag eller slet ingen kernekultur. …

Debatten omkring multikulturen og indvandringen behøvede ret beset ikke være mere følelsesladet end debatten om jyske motorveje. Men desværre foregår debatten ikke ud fra rationelle overvejelser omkring fordele og ulemper. Multikulturen og indvandringen er blevet en del af en igangværende kultur- og værdikamp. I dette emne har især venstrefløjen fundet sig en niche, hvor de over for omgivelserne kan fremvise noget, der opfattes som høj moral og en særlig form for humanitet. Og desværre har venstrefløjen haft held til at forplumre debatten med en skinger og anklagende tone over for anderledes tænkende. Deres egne argumenter for multikultur og liberal indvandring bygger oftest på ren moralisme, æstetik og sentimentalitet.”

(Milo Yiannopoulos om ’social justice warriors, handwringers, feminists, Black Lives Matter’; Foto: FB)



18. november 2016

Venstreradikal om sit forsvar for Hizb-ut-tahrir: “Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål.”

Forrige søndag demonstrerede For frihed foran Korsgadehallen på Nørrebro, der samtidig var vært for Hizb-ut-tahrirs årlige møde. Parolen i år var ‘Forbud og tvang – Den politiske kurs over for Islam i Europa’, og hallen var som altid fyldt med Kalifat-tilhængere. Kønsopdelt, naturligvis.

(Lisbeth Bryhl konfronterer demonstration mod Hizb-ut-tahrir, Korsgade, 6. november 2016)

Blandt den lille flok der demonstrerede mod For frihed, var – udover hasteindkaldte anti-pegida’ere, Lisbeth Bryhl. Tidligere driftsansvarlig i Folkets Hus, nuværende kulturmedarbejder i Støberiet på Blågårdsplads, og således en integreret del af det venstreradikale miljø på Nørrebro. For år tilbage var hun en del af kampen for Ungdomshuset på Jagtvej, men er bedst kendt som talsmand for DKP-forgreningen ‘Forældre mod Politibrutalitet’.

Lisbeth Bryhl blev dagen efter interviewet til Radio24syv. Man siger normalt, at argumenter virker bedre end vold, men ret beset så havde hun set bedre ud hvis hun for rullende kamera, var blevet båret skrigende væk af betjente efter at have angrebet For frihed-demonstranter med et kilo økologiske porrer. I interviewet forklarer hun Radio24syvs Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup, at Hizb-ut-tahrir i modsætning til For frihed ikke undertrykker nogen, ikke er problematisk for fællesskabet på Nørrebro, og i øvrigt har et mål, der ligner hendes.

Det er svært at forene marxistisk ortodoksi med afgrundsdyb kulturnihilisme, men Lisbeth Bryhl gør et helhjertet forsøg. Hizb-ut-tahrir betyder ‘Frihedspartiet’, og hun mener i ramme alvor at Koran-baserede friheder er bedre for end For friheds danske udgave. Sorte Jihad-flag med den islamiske trosbekendelse, er bedre end Dannebrog med provokerende hvide kors. Det 18-20 minutter lange interview kan høres i sin helhed her.

Radio24syv, vært: … du skrev efterfølgende at Pegida ikke er velkomne på Nørrebro. Hvorfor er de ikke det?

Lisbeth Bryhl, Kulturmedarbejer: Når jeg skriver sådan som jeg gør, så er det ligesom et modsvar til alle de andre jeg ser, mene og skrive noget på Facebook om hvad det er der foregår. Altså, jeg vil gerne prøve at forklare hvad det er for et scenarie jeg ser, da jeg lander dernede. Det jeg ser, det er en gruppe af mennesker som står med deres danske flag, de fylder rimeligt, selvom de ikke er særligt mange, så fylder de meget med deres budskab. De har skilte med og så videre. … Det er her der bor rigtig mange muslimske familier, folk på lavindkomst og så videre. Og det synes jeg er en del af hele scenariet, for at forstå det. Når jeg så står der og afventer hvad der sker, kigger på det, i rigtig lang tid, til jeg også fortæller dem hvad jeg synes – at de skal gå hjem. De de er kommet med, har ingen gang på jord. … og så er der mine naboer, der går frem og tilbage, eller stiller sig op og lytter på en retorik som er meget hadefuld, synes jeg. Altså, det er selvtægt, det er borgerkrig, det er muslimer, det er nej tak til religion, i hvert fald Islam og så videre, og jeg bryder mig ikke om det.

Radio24syv: Man kan også sige, at det jo er en lovlig demonstration. De er utilfredse med Hizb-ut-tahrir, det kan man næsten ikke fortænke dem i, og så stor de og demonstrere med skilte, siger du. Med nogle dannebrogsflag, og nogle meninger, som de helt lovligt har. Hvorfor må de ikke…

Lisbeth Bryhl: Nogle af meningerne må man sige er lovligt, nogle er nok mindre lovlige, hvis de blev kigget efter i kortene. Altså, den her ‘Klar-til-kamp’-retorik, nu må vi også se at bevæbne os, der bliver snart borgerkrig, den er måske mindre lovlig. Men det skal jeg ikke blande mig i, for jeg er ikke ordensmagten. … Det der er mit fokus, det er mine naboer, og det er altid mit fokus. Mine naboer skal ikke gå og være utrygge… Derfor griber jeg til at tale, eller råbe, om man vil. For jeg skal jo høres. Da der er moment for det, der fortæller jeg dem, at det budskab de kommer med, ikke har en gang på jord. De kommer ikke til at kunne splitte os, fra vores muslimske naboer, for det er et ret stærkt fællesskab.

Jeg har godt hørt, at der bliver talt meget om æggekast, og det er en diskussion af metoder… men hvad er det så der virker. Hvordan skal jeg forklare det. Jeg har altid et mål for øje, og det er at have en fredelig sameksistens på Nørrebro.

Radio24syv: Synes du Hizb-ut-tahrir bidrager til det?

Lisbeth Bryhl: Jeg synes Hizb-ut-tahrir, de mennesker jeg kender dem som, bidrager til det. Jeg kender ingen fra Hizb-ut-tahrir, som ikke har den samme interesse som jeg i, at vi i fred og ro kan være på Nørrebro alle sammen. At vi ikke chikanerer hinanden, at vi ikke står og råber grimme ting af hinanden fordi man er det ene eller det andet. Altså, jeg oplever det ikke fra deres side – som personer, at de undertrykker mig eller andre. grupper. Det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde, så ville jeg reagere på det.

(Hizb-ut-tahrir årsmøde 2016, ‘Promotions video #3’; Foto: Youtube)

Radio24syv: De er jo imod kvinderettigheder, de er imod homoseksualitet. Kunne man ikke sige, at det var, at prøve at undertrykke nogle mennesker?

Lisbeth Bryhl: Jov, men altså, jeg synes i skal spørge Hizb-ut-tahrir, hvad det er de mener med alt det der.

Radio24syv: Det har vi prøvet. De vil ikke stille op til interview.

Lisbeth Bryhl: Nåh, okay. Men når man spørger mig, så vil man høre det jeg har på hjertet, og det jeg har på hjertet, det er altså, at vi skal tænke over hvad det er for et mål vi har med det vi gør. .. Jeg kan godt lide at der er tryghed, det er et stort mål for mig. Derfor så går jeg ind og tager – hvad skal man sige, en hånd om dem, i det omfang jeg kan, som er mine naboer, for det er der jeg ser dem i dagligdagen. De fællesskaber vi skaber…

Radio24syv: En af de ting som de sagde inde på talerstolen i går, det var det her: ‘De vestlige frihedsværdier er i fundamental modsætning til Islam. Lader mig sig rive med af dem, så risikerer man at blive ledt på afveje. Det er den slags der ender i homoseksualitet’. Er det ikke ligeså slemt som de ting For frihed stod og råbte?

Lisbeth Bryhl: Altså, jeg vil sige igen, at jeg vil helst have at Hizb-ut-tahrir taler for sig selv. Altså, de har jo ikke været ude på gaden og stå til en demonstration, og blæse mod homoseksuelle. De har siddet i et lukket rum, og sagt de her ting til hinanden. Og når jeg er mindre forskrækket over sådan noget, så er det fordi jeg er vokset op som Jehovas Vidner – Jeg er ikke så bange for den der teokratiske retorik. Jeg ved godt hvad den er gjort af. Spørgsmålet er om det er samfundsomstyrtende? Det tror jeg ikke det er. Det er en holdning, og det synes jeg er væsentligt at adskille – Hvad er ideologi og hvad er handling? For jeg synes at handling er det vi skal være bange for. Ideologier kan man have herfra og til evigheden, uden det overhovedet kommer til at gøre noget.

Radio24syv: Er det en holdning du synes der er bedre plads til på Nørrebro end på For friheds holdning?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad. Jeg synes at alle mennesker må have den holdning de overhovedet har, jeg er faktisk ligeglad, det gør mig faktisk ikke noget som helst. Jeg vil helst ikke tale på Hizb-ut-tahrirs vegne. Jeg vil bare sige, at hvis de handlede. Hvis nogen som helst gruppe, uanset om det er dem eller andre, hvis folk handler på en måde der skaber splittelse eller skaber utryghed, så vil jeg gå ind og gøre et eller andet der. Afhængigt af hvordan situationen er. Det er handlinger jeg interesserer mig for. Så interesserer jeg mig altså ikke meget for ideologier.

Radio24syv: I går i Korsgadehallen, der var kvinder og mænd fuldstændigt adskilt. Altså, man måtte ikke som mand gå over til kvinderne for eksempel. Er det ikke definitionen af netop splittelse.

Lisbeth Bryhl: Hmm, altså jeg er lidt ked af, at jeg er blevet ringet op for at snakke på Hizb-ut-tahrirs vegne, eller for at tage stilling til det. Nu troede jeg, at jeg blev ringet op fordi jeg har et andet perspektiv på det her. Altså så længe de ikke generer nogen som helst i mit kvarter, eller i det hele taget, men der er jo ikke nogen – Jeg vil sige igen som jeg sagde før. Hvis nogen som helst gruppe, ligegyldigt hvem, går ud og begår nogle handlinger som splitter, eller som gør folk utrygge, så vil jeg handle på det. Så vil jeg handle på det. … Jeg kan bare se, at det er sgu borgerkrig der bliver talt om over på den front, eller det er bare rettet med en stor bred pensel mod alle muslimer, og det bryder jeg mig ikke om.

(Hizb-ut-tahrir møde i Korsgadehallen, 6. november 2016; Foto: Facebook)

Radio24syv: Men ifølge din egen argumentation, så burde vi være ligeglad med det, for det er jo bare en holdning.

Lisbeth Bryhl: Nå, men, her er der jo ikke tale om en holdning, her er der jo tale om en handling. Der er tale om en handling, når du står ude på gaden, og blæser ned mod mange muslimske familier, der er lige i det kvarter, som også hang ud af lejlighederne.

Radio24syv: – Men det er vel også en handling at holde et møde i Korsgadehallen, hvor man står og prædiker de ting som Kristoffer lige læste op.

Lisbeth Bryhl: Hmm, ja, det kan du godt argumentere for. Jeg ser ikke de står ude på gaden og basher homoseksuelle. Det ser jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: – De går faktisk ind imellem ned ad gaden i store demonstrationer, hvor kvinderne går bagerest og mændene forrest. De er blevet dømt nogle af dem, for at prædike had mod jøder, sådan nogle ting, tidligere. Gør de ikke præcist det samme, som du ikke vil have Pegida-folkene gør?

Lisbeth Bryhl: Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke de gør. … Mit fokus er mit lokalområde, og hvordan vi bedst muligt kan være trygge sammen. Jeg ser ikke en, jeg oplever ikke en, jeg taler ikke med et medlem derfra, som på nogen måde generer mig, min familie, grupperinger, det gør jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: Jeg prøver bare at blive klog på, hvorfor du synes at den her forening For frihed er mere problematisk?

Lisbeth Bryhl: Altså, så kan jeg prøve at forklare det på en anden måde. Man skal ligesom tage udgangspunkt i min præmis, når jeg står der i går, jeg er nabo. De her mennesker der står omkring mig og lytter på det her, det er dem jeg færdes med i min udvidede dagligstue hver eneste dag. Det er deres velbefindende, det er deres tryghed, jeg er optaget af. … Jeg er bare et menneske som bor på Nørrebro, som kerer mig om mine naboer. Så derfor så synes jeg, i den situation, hvor der bliver sagt så voldsomme ting ud i en menneskemængde, hvor der også står muslimer. Der har jeg et behov for som medmenneske, at tage til genmæle. … Det har den virkning på mine naboer, at hvis man er bange for som kvinde, at gå på gaden, som kvinde med tørklæde, så ved man, at er er nogen der kan løfte stemme og sige ‘Nej, det vil vi da ikke have… Selvfølgelig skal der ikke være nogen der griber til selvtægt, fordi de er vrede’. Det er her mit fokus er.

Radio24syv: Hvad synes du om den selvtægt, som de her autonome udviste. Dem som kastede kanonslag og æg efter demonstrationen.

Lisbeth Bryhl: Jeg synes det er skide-irriterende, at jeg ikke kan gå ned og drikke min kaffe fredeligt søndag, som jeg plejer. Jeg synes det er død-irriterende. Jeg synes det er skide-irriterende for nu at sige det så pænt som jeg kan, hele retorikken og hele historien bliver – at der er blevet kastet med ting. Jeg synes det er ærgeligt, fordi det handler altså om at beskytte, eller stille op omkring et fælles mål. Og det fælles mål er et fredeligt nabolag, som vi har normalt.

Radio24syv: – Synes du det var forkert, at de gjorde det? Altså, kastede æg efter demonstrationen?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad? Ligesom jeg siger, at jeg heller ikke gider diskutere andres ideologier, så vil jeg altså helst ikke tages til indtægt for, at der er nogen der kaster med sten. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det. Eller hvad det er de kastede med. Jeg aner ikke hvad de kastede med. Jeg bruger min stemme, og jeg bruger mine handlinger til at vise mine naboer hvad jeg mener om det. Jeg synes faktisk det er meget mere interessant…. Det er jo ikke sådan, at der foregår en hetz mod homoseksueller eller transkønnede eller andet på Nørrebro. Det gør der jo bare ikke. Hvad kan det skyldes? Det synes jeg er super-interessant at undersøge. Det vil jeg meget hellere snakke om.

Jeg synes målet er det vigtigste, og hvad er egentlig målet. Jeg tror målet er det samme vi har. Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål. Jeg tror Pelle (Dragsted, Kim) har et mål, som ligner mit mål, men hvordan når vi derovre. Det synes jeg er super-interessant.

Radio24syv: Havde det været en bedre dag på Nørrebro, hvis Hizb-ut-tahrir havde afholdt deres møde inde i Korsgadehallen, og ingen udenfor ligesom havde ytret holdning til det.

Lisbeth Bryhl: Hmm, jeg havde haft en mere fredelig dag… Selvfølgelig kan jeg ikke sidder og sige, at det er i orden at kaste med æg mod andre mennesker, det ville jo være skørt, men det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne få lov at gøre det. Pegida eller hvad det er de hedder, de skal da også have lov til at sige hvad de vil, men de skal da også vide, at det kommer til at blive modsagt. Selvfølgelig gør det det.

Radio24syv: Jeg bliver lige nødt til at spørge ind til en sidste ting. Du sagde, at du troede, at du og Hizb-ut-tahrir egentligt gerne ville de samme ting.

Lisbeth Bryhl: – Ja, et mål for en bedre. Jeg tror helt givet, at alle mennesker i verden vil have et bedre og lykkeligere liv for sig selv. Det tror jeg. Og det er selvfølgelig et meget stort mål. Man kan jo mene om dem, hvad man vil, men jeg er sikker på, at det samme slags mennesker som jeg er, eller du er. De vil bare gerne have et godt fredeligt dejligt liv, hvor deres værdier eksisterer eller råder. Hvis de ikke kan det, så må man tilpasse sig så meget som de nu kan. Jeg har jo heller ikke den verden, jeg gerne vil have.

Radio24syv: Men problemet er jo, at det omfatter sig selv, som du siger. De vil have det bedste liv for sig selv, men de vil jo ikke have det bedste liv for homoseksuelle eller frafaldne muslimer, som skal slås ihjel, og så videre. Kunne man ikke sige, eller jøder, som de også prædiker had imod. Det er vel ikke en verden man gerne vil have?

Lisbeth Bryhl: Nej, altså. Nu siger jeg det igen. Jeg vil så nødigt udtale mig på deres vegne. Det er ikke derfor jeg har sagt ja til at være med i dag. Jeg er sikker på. Jeg er stensikker på, at alle dem jeg kender fra Hizb-ut-tahrir… at de vil det samme. De vil egentligt bare gerne have et godt og fredeligt liv. Så kan det være, at vores værdier er meget forskellige…

(Lisbeth Bryhl forklarer sig på Facebook, 6. november 2016)

Afrunding. For yderligere om For friheds demonstration henviser jeg til tidligere post, samt en række Youtube-videoer på forskellige profiler. Et godt overblik der inkluderer Lisbeth Bryhl kan ses her. Angrebet på For frihed fornemmes her. Det Bryhl postulerer er ulovlig ’selvtægtsretorik’ kan høres i talerne, eks. Tanja Groths Her kan også ses bannere med paroler såsom ‘Hizb-ut-tahrir – Forbud og tvang til alle’.



4. november 2016

MSM kører associationstricket helt ud: Ku Klux Klan og faktaresistente ‘Alt-Right’ hylder ‘Trumps idéer’

For et par dage siden kunne Washington Post (der officielt anbefaler Hillary) afsløre, at Ku Klux Klan-bevægelsen støtter Donald Trump. Intet overraskende i det, men TV2 Nyhederne sendte alligevel Jesper Steinmetz til Ku Klux Klans hovedkvarter, hvor en organiseret racist erklærede sin støtte til Trump og undsagde ‘a multicultural society’.

(TV2 Nyhedernes rapporter fra Ku Klux Klans hovedkvarter i Arkansas)

Der er reelt kun to navne på sedlen, og hvor klanen støttede Ronald Reagan i 1980, så så de sig i 2000 nødsaget til at anbefale George W. Bush. Præsidenten der otte år senere overlod Det Hvide Hus til Barack Obama med disse smukke ord.

“Good morning. Last night I had a warm conversation with president-elect Barack Obama. I congratulated him and Senator Biden on their impressive victory. I told the president-elect he could count on complete cooperation from my administration as he makes the transition to the White House. …

No matter how they cast their ballots, all Americans can be proud of the history that was made yesterday. Across the country citizens voted in large numbers. They showed a watching world the vitality of American democracy and the stride we have made toward a more perfect union. They chose a president whose journey represents a triumph of the American story. A testament to hard work, optimism and faith in the enduring promise of our nation. Many of our citizens thought they would never live to see that day. This moment is especially uplifting for a generation of Americans who witnessed the struggles of civil rights with their own eyes; four decades later, see a dream fulfilled. A long campaign is ended and we move forward as a nation.

It will be a stirring sight to watch President Obama, his wife, Michelle, and their beautiful girls step through the doors of the White House. I know millions of Americans will be overcome with pride at this inspiring moment that so many have waited so long. I know Senator Obama’s beloved mother and grandparents would have been thrilled to watch the child they raised ascend the steps of the Capitol and take his oath to uphold the constitution of the greatest nation on the face of the earth. Last night I extended an invitation to the president-elect and Mrs Obama to come to the White House and Laura and I are looking forward to welcoming them as soon as possible. Thank you very much.”

For seksten år siden var George W. Bush den foragtede Republikaner med det racistiske bagland. Bush er kristen, og således på et væsentligt område tættere på KKK end Trump. Det betyder ikke det store for medierne, der heller ikke roser Trump for det fundamentale opgør med Bushs forhadte neo-konservatisme. Bushs krige var unødvendige men Trumps isolationisme er også farlig. Han starter 3. Verdenskrig, lød det henkastet fra kollega. Den næste republikanske præsidentkandidat vil også være helt galt afmarcheret, hvis man spørger medierne.

DR har i månedsvis tæppebombet med dokumentarer om Donald Trump og hans hadefulde bagland, det ofte omtales som ‘Alt-Right’. Trumps radikale bagland, et alternativt ikke-religiøst højre, der på mange måder ikke engang er højreorienterede, men blot folk som centrum/venstre foragter. Vrede hvide pickup-kørende våbenglade mænd med dårlige tænder, store tattoveringer og hængende sydstatsflag. Folk der drømmer sig til tilbage til ‘de gode gamle dage’, da Demokraterne kæmpede for retten til slaveri mod en af Trumps forgængere, der ironisk nok – var presset internt af ‘Radical Republicans’. En gruppering der ikke bare ville afskaffe slaveriet, men give sorte stemmeret.

Donald Trumps vilde valgkamp (21. juli 2016), Donald Trump – kan han virkelig vinde? (21. juli 2016), Kampen mod Ku Klux Klan (1. august 2016), Ku Klux Klan under kutten (9. september 2016), Det nye Ku Klux Klan (19. september 2016), Trump: frygt, had og vrede (26. september 2016), Ku Klux Klan – kampen for overherredømmet (18. oktober 2016), Trumps vrede hvide vælgere (2. november 2016) (tilfældigt udvalg af dokumentarer, sendt på DR de senere måneder)

‘Alt-Right’ er et lidt for fikst begreb. En venstreorienteret pendant der satte Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Alternativet og Enhedslisten i samme kasse, ville heller ikke give mening. Klanens støtte lader dog “ikke rigtig til at afskrække nogen fra at stemme på ham.”, skrev en mand i en debat jeg fulgte. 318.900.000 indbyggere, to kandidater – hvorfor skulle det også det.

(KKK-mand med politibeskyttelse, Ku Klux Klan – kampen for overherredømmet, DR1, 2016; Foto: DM)

Benjamin Rud Elberth kloger sig på Altinget.dk om det post-faktuelle samfund, og lader forstå at det er yderst problematisk, at Trumps vælgere har deres egen opfattelse af tingene. Hovedparten af Trumps tilhængere er konspirationsteoretikere, hadefulde mennesker, der hævder at Hillary Clinton har overtrådt loven. Email-sagen er en ikke-historie, lød det i samme medievirkelighed på Radio24syv forleden dag. Fra Altinget – Elberth: Postfaktuelt samfund på social media-speed.

“I sidste uge var jeg i Colorado for at se den amerikanske valgkamp indefra… Jeg kan ikke huske, at jeg har været til stede i en politisk sammenhæng, hvor der var så meget had og frustration og frygt i luften. De 500 mennesker i Colorado Event Center var simpelthen bange. For terror, for at immigranter skulle tage deres job, for alt, hvad de tilnærmelsesvis kunne betragte som fjender, Canada, socialisme, alt andet end dem selv.

… Trumps tilhængere i det event center var så hadefulde, at det blev meget meget tydeligt for mig, at vi skal være dødsensangst for Trump og hans tilhængere i Danmark og i verden. Trump er ikke bare en skør klovn. Han har evnen til at få sine tilhængeres dumhed eller frustration eller angst til at blive til had. Kombinér det med en ufravigelig tro på The Constitution og The Second Amendment, der er amerikanernes frihedsforståelse og retten til at forsvare sig selv med våben, og en god portion religion, så er vi ved at have en cocktail, der får de 500 mennesker i Colorado Event Center til at virke som tikkende bomber.

… hovedparten af Trumps tilhængere (det er altså næsten 42 procent lige nu) tror fuldt og fast på, at medierne tilbageholder vigtige meningsmålinger, der viser, at Trump er vinderen.

De tror fuldt og fast på, at Hillary burde være i fængsel og messer ‘Lock her up’ eller ‘Hillary for prison 2016’. De tror fuldt og fast på, at de der ‘billions of dollars’ til Iran er blodpenge i retur for en samarbejdsaftale med Iran i nattens mulm og mørke.

Deres virkelighedsopfattelse er formet af Trumps og Pences tweetable sætninger, og nettet, af sociale medier, hvor de konsekvent bliver bekræftet i myter, skrøner, løgne, noget der er så langt fra faktuelt, som det kan være. …

Når man taler med henholdsvis republikanere og demokrater, har de hver deres virkelighedsudlægning. På nettet får historierne hver sin udlægning og hver sin logiske slutning. Helt nede i kampagnesammenhænge, hvor de tror på forskellige ting, som var det religion.”



2. november 2016

KrD-leder: Globalistiske småborgerlige møder modstand fra danskere med kærlighed til fædrelandet

God leder af Johannes Henriksen i Kristeligt Dagblad – Den nye småborgerlighed

“Religion er noget bras. Kongehuset en bedaget institution, som højst kan forsvares for dets brandingværdi. Og kærlighed til fædrelandet er kun noget, Dansk Folkeparti bruger til at slå muslimer i hovedet med.

Sådan lyder i kort form den nye borgerlighed, som Berlingske har sat sig for at afdække i en serie af debatindlæg og interviews. Her spørger avisen en række progressive og moderne repræsentanter for de højere indkomstgrupper, hvad der skal sættes i stedet for det reaktionære diktum om Gud, konge og fædreland. Det bliver i forskellige aftapninger til noget med et globalt fællesskab, arbejde og karriere som identitetsskabende og så lidt lækkert design og god mad oven i hatten. Den nye borgerlighed er ikke national og patriotisk, men et ‘globalt projekt’, som det hedder.

… Ikke desto mindre findes der en stor gruppe af danskere – i og uden for København – for hvem denne nye småborgerlighed nok lyder lidt fattig. Og som, selvom de måske næppe vil bruge paroler som Gud, konge og fædreland, vil fastholde, at religion er en væsentlig del af mange menneskers liv. At kristendom er en væsentlig del af det danske samfund. Kongehuset en del af den danske historie og nutid. Og kærligheden til fædrelandet lige så naturlig som at trække vejret.

Ikke i opposition til globaliseringen som vilkår, eller fordi de ønsker, at Danmark skal lukke sig om sig selv, men fordi det er her, de bor, her de er blevet til dem, de er. Og her dem, de elsker og mindes, har levet, lever og dør. Hvor arbejde og karriere sagtens kan give mening, men ikke er meningen med livet.”



1. november 2016

Pavelige Bonnichsen tror på det multikulturelle, citerer Jesus: “Den der tager imod… tager imod mig.”

“Vi er jo lidt pjattede med Pave Frans her på redaktionen”, lød det fra Anne Sofie Allarp i Datolinjen på Radio24syv i går, og centrum/venstre er tydeligvis vilde med ham. Formentligt på grund af politiserende kommentarer i stil med den seneste, “Man kan ikke kalde sig kristen og samtidig afvise en flygtning.” Det pavelige besøg i Lund var en stor dag for statsminister Løfven, men en gennemsnitlig trist efterårs-mandag for alle andre. Nok om det.

Forrige søndag sendte P1 direkte fra Sankt Stefans Kirken på Nørrebro, hvor tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen uvist af hvilken årsag havde fået til opgave at prædike politik. Jeg hørte de seksten minutter, og havde egentligt tænkt mig at transskribere uddrag til det fortløbende arkiv. Tid er desværre en mangelvare, så her blot et kort oprids af pointerne.

Bonnichsen henviser til en lignelse i Mattheus-evangeliet, fortæller lidt om sine erfaringer som politimand, og går så til angreb på alt fra pointsystem og grænsekontrol til debatten om danskhed. “Den der tager imod et sådant barn, tager imod mig.”, sagde Jesus, og så kører det ud over stepperne med henvisning til jordbærplukning med oldebarnet Charlie, der ikke behøver flygte fra noget. Forskellige hudfarver gør ingen forskel, for der er ingen dem og os. Og vi skal i øvrigt tvivle på alt, men tro på det bedste i mennesker, og så lige huske på at ondskaben har et menneskeligt ansigt, Amen. Tvivl på alt, bare ikke på troen… på multikultur.

Pavelige Hans Jørgensen Bonnichsen kan høres på DR.dk, der bragte følgende foromtale af Højmessen – Bonnichsen skal prædike i kirke i morgen: Vil lange ud efter ‘fundamentalistisk’ fremmedfrygt.

Det danske frisind er under pres fra en fundamentalistisk fremmedfrygt, der ikke har tvivlens nådegave. Redningen skal komme fra gode vaner, der fremelsker både tro og tvivl. Det mener tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, der søndag skal stå på prædikestolen i Sankt Stefans Kirke på Nørrebro i København. Her er han inviteret af sognepræst Pernille Østrem til at prædike. …

Men uden gode vaner, der konfronterer os med nye tankebaner og perspektiver, frygter Hans Jørgen Bonnichsen, at selve det danske frisind kan være i fare:

– Vi ser nogle fastlåste, polariserede ja næsten fundamentalistiske holdninger, hvor vi ikke har det frisind til at acceptere, at andre kan have en anden tilgang til verden, at andre kan have en anden tro eller se anderledes ud end os. Og dermed begiver vi os lige præcis ud i det, som vi bebrejder dem, nemlig en fundamentalistisk verden. …

Det er ikke første gang Hans Jørgen Bonnichsen står på prædikestolen på søndag. Men tilhørerne skal ikke forvente en afdæmpet Bonnichsen:

– Der er mange ting i søndagens tekst, som godt kan give mig anledning til at sige ting, som måske vil provokere nogen.

Men intentionen er ikke at skabe polarisering. Bonnichsen håb er med hans egne ord, at prædikenen kan give et lille bidrag til at ’skabe et samfund, som er bedre end den polarisering, vi oplever i dag.'”

(Collage: Pave Frans, statsminister Løfven og agent Bonnichsen)



31. oktober 2016

“Når borgerligheden er udraderet fra kunsten, så bliver det venstreorienterede opfattet som apolitisk.”

“Kadaverborgerligheden er et produkt af årtiers antiborgerligt kulturelt syrebad.”, skriver Eva Agnete Selsing i Berlingske, og opridser eksempler på kulturradikalismens altomfattende dominans. Rune Selsing skriver specifikt om moderne kunst i JP.dk – Hvorfor moderne kunst er venstreorienteret.

“Gad egentlig vide, hvorfor almindelige småborgerlige danskere føler et vist ubehag ved moderne kunst? Hvor kommer den der fornemmelse af fremmedhed og afstandtagen fra? Svaret er, at lige bag kunstens kryptiske ydre, er den helt fundamentalt en krigserklæring til det borgerlige liv. Det gennemgående greb i tidens kunst er at få beskueren til at se verden på en anden måde. Få os til at opfatte det, vi tog for givet, som løgn. Virkeligheden, der slet ikke er virkelig. Verden i opløsning. Dagligdagsnormer som fascistiske. En mors amning som noget frastødende. Et barneliv fyldt med sex. Familien som ond og undertrykkende. Grimhed hvor vi troede, der var skønhed. Meningsløshed, hvor vi troede, der var mening.

Det er jeg sikker på, at langt de fleste danskere intuitivt kan fornemme, men det er straks sværere at beskrive hvorfor. Kunsten er (ofte) subtil, og det bagvedliggende budskab er ikke noget, man umiddelbart kan dechifrere. Ofte ikke engang kunstneren selv.

… Den nominelt borgerlige Hesseldals æstetiske tunnelsyn er løjerligt fikseret på og underlagt de røde dogmer – altså at kunsten skal udfore vores konventioner, vores syn på verden og vores levevis. Han tror formentlig, at vi bare har at gøre med nogle tilfældige idealer, der ligesom bare er en vogue nu, og ænser ikke, at det er nogle helt bestemte konventioner, en bestemt moral og en bestemt levevis, kunsten vil gøre op med. Det er det eksisterende. Det borgerlige. Det oprør er nu blevet så institutionaliseret, og det ikke længere er til at få øje på. Et ikke-figurativt billede gør ikke længere op med det figurative, for ingen kan huske, hvordan den figurative så ud! Når god kunst skal defineres, så findes den slet ikke.

I det totale fravær af den klassiske (borgerlige) kunst, kan modernismens tilhængere ikke længere opfatte sig selv som et opgør. Når borgerligheden er udraderet fra kunsten, så bliver det venstreorienterede opfattet som apolitisk.

Oploadet Kl. 09:53 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


25. oktober 2016

Mikael Brorson i anmeldelse: “Død og ødelæggelse er og bliver idealismens tro følgesvend.”

Stud.theol. Mikael Brorson har begået en læseværdig anmeldelse af sognepræst Kristian Østergaards ‘Mirakler og milepæle’, der blandt andet omhandler Jean-Jacques Rousseau. Fra Critique – Opløftende nedslag.

“Endnu bedre – ja, nok bogens bedste – er Østergaards artikel om Jean-Jacques Rousseau, om hvem det allerede i manchetten bemærkes, at han har påvirket os meget ‘på godt og især på ondt’. Østergaard bemærker videre om Rousseau:

‘[H]an lod sig aldrig distrahere af besværlige kendsgerninger. Ikke tilfældigt indleder han et af sine skrifter således: ‘Lad os da begynde med at lægge alle kendsgerningerne til side’. Og det var i grunden, hvad Rousseau gjorde livet igennem: Han lagde kendsgerningerne til side og dyrkede de utopiske forestillinger i stedet.’ (s. 57)

Det er denne kritik af idealismen i dens mange forskellige afskygninger, som om noget er en rød tråd, når Østergaard befinder sig i sit polemiske hjørne, og det er sandelig god læsning. Særligt kritiserer Østergaard Samfundspagten, hvori Rousseau introducerer begrebet ‘almenviljen’. Dette begreb bliver, hævder Østergaard, ideologisk grundlag for alskens idealistiske eksperimenter, først og fremmest for den franske revolution, men også for det 20. århundredes totalitære rædsler, både i form af nazismen og kommunismen.

Her peger Østergaard på den ganske værdifulde indsigt, at konsekvensen har det med at blive enorm – og antallet af tabte menneskeliv ligeså – når virkeligheden tilsidesættes, til fordel for idealer og skrivebordsidéer om hvordan det ideale samfund kan indrettes. Den idealisme, som fulgte i kølvandet på både oplysningstiden og Rousseau, har bragt os guillotinen, gaskamrene og Gulag. Død og ødelæggelse er og bliver idealismens tro følgesvend.

Dét er et afgørende budskab, ikke mindst fordi det i vores egen tid heller ikke skorter på idealistiske udskejelser. Man kan blot tænke på EU og det had til alt nationalt, der gemmer sig bag projektet, eller det multikulturelle eksperiment hvis fatale konsekvenser for den vestlige verden bliver tydeligere dag for dag. Det er vores ansvar at pege på og bekæmpe idealismen, hvor end den viser sit grimme ansigt, netop fordi historien – som Østergaard med denne artikel peger på – har lært os konsekvensen, hvis vi ikke gør det.

Men – og det er måske endnu vigtigere – Østergaard får i samme ombæring peget på den ene kendsgerning, som idealismen altid ser bort fra, når han skriver: ‘Rousseaus eget intellekt svigtede ham, da han bagatelliserede arvesyndens realitet og hengav sig til en bundforløjet virkelighedsopfattelse.’ Ja, det er i sandhed en bundforløjet virkelighedsopfattelse, hvis man glemmer, at mennesket er en ond og syndig skabning. Dermed har man åbnet døren på vid gab for idealismen, og alle dens gerninger, og alt dens væsen, og dette minder Østergaard os gerne om.”

Oploadet Kl. 09:18 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper