25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)



23. november 2014

Modkraft-blogger: “Hvorfor skal det så føles som at gå på glasskår, når man skal kritisere islam?”

Spirende selvransagelse på den yderste venstrefløj, der tilsyneladende skal bruge tyve år på at problematisere bissende elefanter i Den kongelige Porcelainsfabriks udstilling. Casper Gronemann på Modkraft – Hvorfor skal det være så akavet at kritisere islam? (linker ikke).

“Religions- og ideologikritik burde være så naturligt som at ånde for enhver venstreorienteret og ethvert medie. Hvorfor er det så, at vi tager alle mulige forholdsregler, når det drejer sig om islam?

Da Muhammed-krisen brød ud, var jeg 18 år gammel. … en mandag var gymnasieelever overalt omkring mig i gang med livlige debatter. En af dem, jeg husker bedst, involverede et par tøser fra min parallelklasse og en af mine muslimske venner fra HF – lad os kalde ham Omar. ‘Det er sgu’ da bare, fordi I ikke ka’ tage en joke,’ sagde den ene af pigerne med foragt i stemmen. Omar, som altid var meget rolig, når han diskuterede, forklarede, at han ikke syntes, at man skulle have lov til at lave sjov med alt. Den dag var jeg enig med Omar. Da Tøger Seidenfaden senere tordnede mod Fogh-regeringens håndtering af sagen, blev jeg bekræftet i min position.

Jeg tænkte ikke på, hvordan det Omar havde sagt, harmonerede med mit venstreorienterede frisind. Selv ikke da jeg besøgte hans lejlighed, hvor hans burka-klædte kone gik og trak forhæng for værelserne, så jeg ikke kunne se eller hilse på hende, bekymrede jeg mig.

Havde en kristen fra Konservativ Ungdom sagt det samme til mig dengang, var jeg forståeligt nok eksploderet i passioneret uenighed. Hvorfor var det, at jeg som ung, lidenskabelig venstreorienteret, havde så svært ved at spotte kritisabel religiøs praksis og kønsdiskrimination, selvom det udspillede sig lige for næsen af mig?

[...]

I dag slæber venstrefløjen og de dansker medier stadig rundt på arven fra datidens berøringsangst. En arv, der betyder, at man skal tage specielle forholdsregler, hvis man vil kritisere specifikke ideologier eller former for religiøs praksis.

Man skal f.eks. huske at understrege, at man ikke foragter muslimer, hvis man kritiserer social kontrol i indvandrermiljøer. Man skal lige markere, at man ikke finder somalisk kultur underlegen, bare fordi man vil finde løsninger på somalieres overrepræsentation i problematiske statistikker. … Hvorfor skal det så føles som at gå på glasskår, når man skal kritisere islam?

Den umyndiggørelse, der finder sted, når man tilskriver religionskritikere et tilhørsforhold til Dansk Folkeparti, er et spejlbillede af argumenter man finder hos f.eks. Lars Hedegaards ekstremistiske højre. Hvor man der er ‘skyldig’, blot man er muslim, er man i den omvendte logik problematisk, blot ens argumenter kan tvistes og udnyttes af Dansk Folkeparti. …

Alt skal kunne underkastes kritik – også islam.

(Kommentar af John S., der fortæller at han kender arabisk/islamisk kultur fra ophold i Israel)

Oploadet Kl. 15:04 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


18. november 2014

Douglas Bazi, irakisk præst: “I Mosul var det ikke IS, men vores naboer, der plyndrede vores huse.”

I sidste måned bragte Weekendavisen en artikel af Pernille Bramming, der har været en tur i Irak. Herunder lidt fra Massakre (via Den Frie). Se evt. også tidligere post.

“For fader Douglas Bazi er det også anderledes nu. Han hører til den kaldæiske kirke og er en af de ansvarlige for flygtningelejren ved Sankt Elias kirken over for mit hotel. Han vil ikke bo i en zoologisk have, svarer han på spørgsmålet, om han deler drømmen om Nineveh-højsletten.

‘Jeg ser intet lys for enden af tunnelen. Mit folk er døende. Da folk ankom her for tre måneder siden, talte de om at kunne vende tilbage, nu taler de om at kunne komme videre. Som kristne i dette land (Irak, red.) har vi set islams eneste, sande ansigt, og det er IS,’ erklærer han kategorisk.

Og selv om han tydeligvis er meget, meget stresset og taler højt og melodramatisk, så er hans vrede dybfølt. Han nærer ikke tillid til nogen muslimer i Irak, hverken kurdiske eller arabiske, og mener, at der kun er én vej frem, og det er at udvandre.

‘Jeg har hidtil hørt til dem, der sagde: bliv og kæmp. Min kirke i Bagdad blev sprængt i luften, jeg var kidnappet i ni dage, jeg blev skudt i benet, men ordet opgive stod ikke i min ordbog.

Nu tænker jeg på børnene. Jeg kunne lege kamikaze-pilot, og jeg kunne klare al smerten, men hvorfor skulle næste generation dog også opleve al den smerte? I Mosul var det ikke IS, men vores naboer, der plyndrede vores huse. I Qaraqosh var det folk fra de muslimske nabolandsbyer, der kom og plyndrede,’ siger han.

Oploadet Kl. 16:58 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


17. november 2014

Besked til kristne Jojo efter DKA-interview: “Glæder mig til en dag du bliver slået ned og voldtaget.”

Den senere tid har der været debat om trusler mod kvindelige politikere til venstre for midten, blandt andet Johanne Schmidt-Nielsen, der sågar fik en kommentar der lugtede af en ‘voldtægtstrussel’. Herunder en personlig besked kristne Jomana Jojo Joy fik over Facebook fra en formodet falsk, nu slettet kvindelig profil, kort efter et interview med hende kom online på Den Korte Avis – “Jeg har oplevet forfølgelse fra muslimer og mistænkeliggørelse fra politisk korrekte personer”.

“Glæder mig til en dag du bliver slået ned og voldtaget. Du fortjener det så meget løgn og had du har i dig. Du burde ikke leve, du burde dø på stedet lige nu” (‘Silje A.R’. til Jomana Jojo Joy, tidligere i dag)

(Personlig besked fra ‘Silje A.R.’ til Jomana Jojo Joy, 17. november 2014)

Oploadet Kl. 21:01 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


16. november 2014

Set på Nørrebro: “Dræb de kristne”

“Når kristne dræber kristne i Islams navn”, skriver Berlingske, og fortæller så historien om muslimer der myrder kristne. Herunder tilsendt foto af det der må være satanistisk graffiti.

(Nørrebro, 2014)

Oploadet Kl. 20:04 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


14. november 2014

Kristen konvertit på asylcenter: “Jeg føler mig ikke tryg. Jeg ved, hvordan de her muslimer tænker…”

Årtier med et voksende islamisk mindretal har flyttet grænserne, men ret beset er det er jo en uhyrlig problemstilling, der understreger at Islam ikke er en religion som alle andre. Fra Berlingske – Konvertit: ‘Jeg kan få seriøse problemer med nogle af muslimerne’.

“Hverdagen for konverterede, kristne flygtninge blandt muslimer i et asylcenter er som et forhindringsløb fyldt med store og små overgreb. …

Nogenlunde sådan beskriver en 36-årig, kristen iraner sine erfaringer med livet som asylansøger gennem næsten tre år på asylcentre i Jylland. …

Nogle af chikanerne på centrene virker mindre alvorlige. Det kan være arabiske kvinder, der råber ‘haram’ efter ham. Altså at han er uren eller syndig. Det kan være, at han bliver bebrejdet, at han spiser svinekød… Det kan være, at muslimer ikke vil benytte samme køkkengrej som ham med henvisning til svinekødet. …

På samme måde har han oplevet, hvordan muslimer har modarbejdet og chikaneret bibellæsninger, som han og andre kristne har arrangeret. Der er blevet spillet larmende musik for at genere dem, der er blevet banket på væggene, og der er blevet afspillet høje lyde af muslimsk kalden til bøn.

Og de klagede tilmed over, at der kom præster i centeret,’ fortæller den 36-årige.

Mere alvorligt var det, da han i et center hørte om, hvordan nogle afghanere ville slå en anden afghaner ihjel, blot fordi han var konverteret. …

Han kan ikke lade være med at tænke på, om hans muslimske værelseskammerater vil ham det godt. Han husker, hvordan en tjetjener engang spurgte ham til hans tro og nationalitet. Da det gik op for tjetjeneren, at han var kristen iraner, kaldte han ham en ‘kuffar’. En slags troens forrædder. …

Jeg føler mig ikke tryg. Jeg ved, hvordan de her muslimer tænker, jeg har selv været en del af det. Men jeg har selvfølgelig også muslimske venner.'”

Oploadet Kl. 05:46 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


12. november 2014

Om etnisk udrensning af kristne: “Jeg vil for alt i verden ikke spændes for en islamofobisk vogn, men..”

Christiansborg er i dag scene for en ‘høring om religionsfrihed og forfulgte kristne’, hvad efter foromtalen at dømme næsten må være målrettet muslimers chikane, bortførelser og drab på kristne i Mellemøsten. Som religiøs minoritet i Vesten er etnisk udrensning endnu ikke en mulighed, men viljen er helt åbenlyst tilstede.

Fra Berlingske – Kristne bliver forfulgt på danske asylcentre.

“Kristne asylansøgere bliver gentagne gange udsat for alt fra chikane og trusler til fysiske overgreb af andre flygtninge på asylcentrene, alene fordi de er konverteret fra islam til kristendommen. Det fremgår af en undersøgelse betalt af Den Folkekirkelige Udviklingsfond og foretaget blandt kristne flygtninge, der har deres gang i Apostelkirken på Vesterbro.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af blandt andre sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, når frem til, at mere end hver tredje adspurgte asylansøger har oplevet overgreb på grund af tro. …

Jeg vil for alt i verden ikke spændes for en islamofobisk vogn, men vi står altså med et ret alvorligt problem her.’

Alene inden for den forløbne uge har der ifølge Vesterbro-præsten været to episoder: En kristen dreng på otte år på Center Sandholm blev mobbet og slået af større arabiske drenge på vej til skole, og han tør derfor ikke længere gå i skole. På Bornholm blev der pillet ved en kristen asylansøgers cykel, så han styrtede og brækkede begge hænder.

‘Meget af det foregår i køkkenområderne på centrene og har form af små, men tydelige signaler,’ siger han. …

Niels Nymann Eriksen har kendskab til fire voldsepisoder inden for et år, hvor mændene i alle tilfældene har været fra Tjetjenien. Det forklarer han med, at de kommer fra en kultur, hvor ‘vold bliver en nærliggende måde at håndtere uenighed på’. Han tilføjer, at overgrebene ofte ikke bliver anmeldt.”

(Asylcenter Holmegaard-barakker, oktober 2014)

Oploadet Kl. 13:21 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


1. november 2014

Støvring: Civilisationskampene får Den Kolde Krig til at ligne ‘en fredelig parentes i historiens lange løb’

Glimrende kommentar af Kasper Støvring i Berlingske – Min verden efter Murens fald.

“Jeg er født i 1973 og var 16 år ved Murens fald 9. november 1989 – i næste uge nøjagtig 25 år siden. … Med kommunismens sammenbrud var historien slut, hørte jeg en amerikansk professor sige. Der ville ikke længere ske noget afgørende nyt i verdenshistorien, og der ville ikke længere blive udkæmpet kampe om den rette styreform; der fandtes intet levedygtigt alternativ til det liberale demokrati. På TV så jeg George Bush senior tale henført om ‘den nye verdensorden’ i en tale for den amerikanske kongres 11. september 1990. Det var præcis 11 år inden, historien vendte tilbage i form af terrorangrebet på World Trade Center, det angreb der afslørede, at denne nye verdensorden, hvor alverdens nationer kunne mødes i harmoni, var en illusion.

Men jeg foregriber. For dengang, i 1990erne, var mit liv lykkeligt befriet for politik og den trussel fra islam, som vi desværre hele tiden bliver nødt til at forholde os til i dag. Som andre raske unge mænd var jeg mest optaget af alt muligt andet end politik, især af mine studier i litteratur. Jeg var overbevist om, at vi i Vesten gjorde det eneste rigtige, og at resten af verden ville efterligne os, de ‘normale’, med vores materialisme, sekularisme, individualisme og globale udsyn. Med skam må jeg indrømme, at jeg i min vage politiske selvforståelse vel var indbegrebet af Det Radikale Venstres kernevælger. Allertydeligst kom min fremskridtstro og politiske korrekthed til udtryk i mit forhold til Den Europæiske Union.

Jeg stemte nej til EU i 1992, men beklageligvis ja i 1993. EU er i sig selv et 1990er-projekt i den forstand, at det er baseret på den åndelige arv fra 1989: ideen om historiens afslutning – at blød magt vil erstatte hård magt, at handel vil sikre freden, at nationalstater vil forsvinde, og at menneskerettigheder vil blive universaliseret i en ny universel verdensorden, hvor EU vil spille en hovedrolle. I 00erne blev verden i egentligste forstand normal igen. Det skete på en bestemt dato og i kraft af en bestemt begivenhed, der vel har formet min generations kulturkritiske erfaringer frem for alle andre. Jeg tænker selvfølgelig på terrorangrebet 11. september 2001. Det var, med en kliche, et wake-up call. Nu trådte fjenden frem igen og denne gang i form af islamismen. For dem herhjemme, der ikke blev vækket af braget fra de faldende tvillingetårne i New York, kom opvågningen i form af den værste udenrigspolitiske krise i den nyere danmarkshistorie: Muhammedkrisen i 2006.

Med terrorangrebet blev det blotlagt, at 1990erne havde været en undtagelse, en parentes i verdenshistorien. For normalt er verden truende, og en civilisation har fjender. Den vestlige verden blev rystet, skulle nu igen føre krige for at forsvare sig selv. Langsomt dæmrede det også for mig, at den vestlige livsform ikke fremstår som den normale, som forbilledet for resten af verden.

[...]

I det hele taget afviser ikke-vestlige civilisationer det liberale demokrati og de fleste af vores værdier. Ikke mindst er en af de ældste konflikter i historien atter dukket frem med stor styrke, nemlig den mellem den islamiske civilisation og den vestlige civilisation. Denne konflikt, der har varet i 1.400 år, får nærmest selve koldkrigstiden til at ligne en fredelig parentes i historiens lange løb.

Francis Fukuyama havde ikke ret i, at historien er slut. Tværtimod har Samuel Huntington fået bekræftet sin tese om civilisationernes sammenstød.”



12. oktober 2014

Helsingør: Eritreanere føler sig forfulgte af syrere på ‘modtagecenter for flygtninge’

Der bor 120.000 muslimer i Malmø, men en demonstration mod Islamisk Stat samlede blot 200 for et par dage siden. En del af dem har formentligt været kurdere, der onsdag aften i forbindelse med en demonstration kom i slagsmål med 400 Islamisk Stat-støttere i islamiserede Hamborg. “Medlemmer fra begge grupper var bevæbnet med slagvåben i form af tilspidsede jernstænger, køller og… macheter.”, noterer Ekstra Bladet.

Vi kan også være med i Danmark. Herunder en historie fra fredagens udgave af Helsingør Dagblad, der beretter om multikultur på et modtagecenter for flygtninge – Øgede spændinger mellem flygtninge i Modtagecenteret bekymrer politiet (ikke online). Eritrea er som så mange andre afrikanske lande splittet langs etniske linier, kristne/muslimer.

“Onsdag aften måtte to patruljer fra Nordsjællands Politi bruge to timer på at gyde olie på vandene i modtagecenteret for flygtninge i det tidligere Helsingør Hospital på Esrumvej i Helsingør.

Det var medlemmer af den syriske gruppe af krigs-flygtninge og eritreanske flygtninge, der var røget i totterne på hinanden. Først prøvede Røde Kors-personale at holde parterne adskilt, men urolighederne udviklede sig og til sidst måtte de ansatte give op og tilkalde politiet.

To patruljer rullede op foran den tidligere hospitalsbygning og betjentene indledte forhandlinger mellem de stridende mænd og kvinder, der var kommet alvorligt op at skændes om nogle af de syriske børns tarv i centeret.

… politiet oplyser, at de eritreanske gruppers repræsentanter i Modtagecenteret gav udtryk for, at de frygtede for syrerne og at de ville blive syndebukke uanset hvad der måtte overgå de syriske børn under opholdet i Helsingør.”

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


24. september 2014

Arabiske kristne i MSM, flere anonyme beretninger: “… blev kaldt svin, beskidte kartofler, I burde dø.”

‘Jojo Joy’ kunne tirsdag aften ses i TV2 Nyhederne, der havde talt med flere arabiske kristne om chikane fra herboende muslimer. Historierne har været fremme tidligere (I, II), men der flere anonyme beretninger der verserer på Facebook.

“Han blev slået ved busstoppestedet. Han blev kaldt svin, beskidte kartofler, I burde dø. (kvinde med iransk baggrund, om hendes søn)

Jojo Joy har også en klumme i Folkets Avis, hvor det blandt andet fremgår at hun har fået samme tur som Firoozeh Bazrafkan – ‘Kan det virkelig passe, at man skal tie om sandheden for ikke at blive truet?’

“Da jeg fortalte min egen personlig historie, fik jeg selvfølgelig megen opbakning, men der var også nogle muslimer og politisk korrekte danskere, som mente, at jeg enten løj eller var drevet af en dagsorden, der gik på at stigmatisere muslimer. Andre mente, at jeg kun trådte frem med min historie for at dæmonisere islam. Jeg har end ikke nævnt islam i min fortælling.”

(Stop forfølgelse af kristneFacebook, september 2014)

Oploadet Kl. 16:17 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper