23. juli 2015

Alfa Romeos logo: Et Korsfarer-flag og en muslim-spisende slange, “all about the.. defeat of the infidels”

For nogle år siden lagde en tyrkisk advokat sag an mod fodboldklubben Inter Milan, der lejlighedsvis erstattede sit normale logo med et rødt kors på hvid baggrund, det såkaldte Milan-flag, kendt fra Korstogene. Samme flag er i øvrigt en del af AC Milans officielle logo. Herunder det officielle logo for Alfa Romeo…

“…. the owners of Alfa Romeo… wanted a logo that was associated with the city of Milan, so they used symbols that Milan had used since the Crusades. The red cross is typical Christian symbol of medieval heraldry and used extensively throughout the crusades. …

The man in the serpents mouth is a bit more controversial. It’s a symbol called a biscione, and the man in the image is alternatively described as a child (the modern interpretation) or a Saracen or Moor (aka: a Muslim). So the whole serpent motif is all about the Christians Crusaders’ defeat of the infidels.” (Adsavvy.org)

(Alfa Romeo logo med korsfarer-flag og muslim-spisende slange)

Oploadet Kl. 06:28 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


20. juni 2015

Nivå St.: “… nogen råbte ‘luder’ efter mig og sagde, at det ikke var Allahs vilje, at man skulle stemme”

Jeg har opdateret dokumentationssiden med endnu flere eksempler på politisk motiveret plakathærværk, men der er helt sikkert en masse jeg har overset. Her en historie fra BT, der umiddelbart en klassisk ‘islamister mod muslimsk politiker’-historie, men Mette Thiesen er ligeså dansk som Nivå var for få år tilbage – Ung K-kandidat chikaneret: Her slukkes hendes brændende valgplakater.

“Folketingskandidat for de Konservative i Nordsjælland Mette Thiesen oplever at få sine plakater brændt af. Senest har hun fået brændt valgplakater af i Fredensborg, men over alt i valgkredsen, bliver hendes plakater revet ned, skåret i stykker eller brændt af. …

… Hun har stærke holdninger til utilpassede unge med andre etisk herkomst end dansk, og har arbejdet for at indføre tiltag i boligområder i Nivå og Kokkedal for at undgå at unge muslimer bliver radikaliseret.

‘Denne gang har ingen set hvem der gjorde det, men nogle KU’ere (Konservativ Ungdom, red.) har set unge af anden etnisk herkomst rive plakater ned. … Jeg har også stået på Nivå station, hvor nogen råbte ‘luder’ efter mig og sagde, at det ikke var Allahs vilje, at man skulle stemme, og så de rev mine brochurer i stykker,’ fortæller Mette Thiesen.”

(Mette Thiesen på Facebook, 17. juni 2015)

Oploadet Kl. 02:18 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ‘store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)



18. maj 2015

Søren Hviid: “… forudsætningen for, at man kan have et demokrati er, at man tør stole på hinanden.”

Hvis du vil høre lektor Søren Hviid Pedersen live, så er det blot at tilmelde dig Mosbjerg Folkefest 2015. Interview i Information – ‘Kun nationalstaten kan garantere vores frihed’.

“– Hvorfor er forsvaret af de nationalstatslige grænser så centralt et punkt for dig, når vi i dag ikke står over for en konkret ydre fjende?

Fællesskab er forudsætningen for frihed, og det nationale fællesskab sikrer frihed for en gruppe af mennesker, som kalder sig et folk. Vi har nationalstater, fordi de sætter en grænse mellem ét folk og deres måde at organisere deres samfundsliv på og andre grupper af mennesker, som måske gerne vil organisere sig på andre måder. I den forstand ser jeg nationalstaten som en garant for folkelig frihed.’ …

– Hvori består truslen mod nationalstaten?

… ‘Samtidig er der en mere kulturel civilisatorisk trussel. Nationalstaterne er bygget op omkring nogle kernekulturer. På godt og ondt. Nogle fælles forestillinger, værdier, anskuelser og religiøse tydninger, der kan være mere eller mindre imaginære, det er sådan set ligegyldigt. Men de skaber en form for intern solidaritet, der bliver truet af, at vi får store grupper af mennesker ind, som på ingen måde deler vores civilisatoriske grundværdier. Nationalstaten kan kun fungere, når borgerne føler en naturlig solidaritet med hinanden. …’

[…]

– Men solidaritet og sammenhængskraft er vel ikke nødvendigvis nationalt funderet?

‘Nationalstater appellerer til os som samfundsborgere, der lever sammen og træffer fælles beslutninger, fordi den netop baserer sig på et folks følelse af at høre sammen, at have et skæbnefællesskab og en fælles historie og måske en eller anden form for etnisk homogenitet. Det er jo ikke noget tilfælde, at vi oplever de første demokratier i det antikke Grækenland, som netop havde en høj bevidsthed om, hvad det ville sige at være en del af den græske kultur. De var grundlæggende ens i deres kulturelle opfattelser, og derfor kunne de tillade sig at være politisk uenige. Man kan sige, at forudsætningen for, at man kan have et demokrati er, at man tør stole på hinanden. At man tør acceptere, at nogle gange kommer jeg i mindretal, men det betyder ikke, at flertallet hugger hovedet af mig. Den gensidige kontrakt baserer sig på, at man har en gensidig solidaritet og respekt for hinanden, uanset om man er venstre- eller højreorienteret. En af de måder, man kan sikre den interne solidaritet og dermed også demokratiet, er med nationalstaten.’ …

– Er du ikke bange for at ende i kategorien ‘racist’?

‘Nej, på ingen måde. Jeg ser mennesket som ånd, som et kulturvæsen. For mig giver det ingen mening at anvende racebegrebet, når vi taler om mennesker. For det andet tror jeg, at alle kulturer og civilisationer er ligeværdige. Vores kultur er ikke bedre end andres kulturer. Vi skal ikke forsøge at pådutte andre kulturer vores normer og værdier, til gengæld skal andre heller ikke pådutte danskerne normer og værdier fra f.eks. den muslimske kultur. Vi skal bevare verdens mangfoldighed og ikke tilstræbe en homogen verdensomspændende global kultur. Det er derfor, jeg er så stærk tilhænger af suveræne nationalstater og stærk modstander af ukontrolleret indvandring og global kapitalisme. De er begge ødelæggere af de oprindelige og historiske kulturer.'”

Oploadet Kl. 23:29 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


11. maj 2015

Menneskesmugler-gruppe har dansk pas som 4. bedste: “Siden opdateres dagligt med visaforhold…”

Det er regeringens officielle politik, at deres udlændingepolitiske lempelser ikke har betydning for søgningen mod Danmark. Forskere (skolet i anti-kolonialisme, pun intended) taler om humanitær hjælp grundet i ‘internationale konjunkturer’, men virkeligheden taler sit klare sprog. Endnu en brik til puslespillet på DR Online – Facebook svømmer over med tilbud fra menneskesmuglere.

“I ly af natten stævner store coastere ud fra den tyrkiske havneby, Mersin. De kendes på et slukket signallys og omkring 1.000 syrere i lasten. Mersin ligger 200 kilometer vest for Syrien. Det vurderes, at omkring 400.000 syrere har taget flugten over grænsen til Mersin, hvor de drømmer om at hoppe på en båd til det forjættede Europa. …

På kort tid har dr.dk fundet adskillige Facebook-sider, der med store krydstogtskibe og farverige billeder af Europa sælger drømmen om et nyt liv…

På en oversigt oplister siden de, efter sidens vurdering, bedste pas i verden (Danmark ligger nummer fire). Siden opdateres dagligt med visaforhold i europæiske lande som Tyskland og Sverige, der begge fremhæves, fordi de tager forholdsvist mange asylansøgere. …

På siden ‘Fly fra Tyrkiet til Italien’ annonceres der ugentligt med nye krydstogtsejladser. På Facebookopslaget ovenfor er et nyligt eksempel på en tur over Middelhavet med en 30 meter lang yacht til 5.500 dollar. … Andre grupper fungerer som rene chatrum, hvor erfaringer udveksles…”

(Kom til Europa-side på Facebook, 2015)

‘Vi skaffer dig pas-side på Facebook, 2015)

“Muslims have been raiding Europe, especially the southern regions but sometimes even north of the Alps, continuously since the seventh century. In fact, the only period during more than 1300 years they haven’t done this was during the time of European colonialism. That’s what they are whining about now. … there are now more North Africans in France than there ever were Frenchmen in North Africa. If non-Europeans can resist colonization and expel intruders, why can’t Europeans do the same thing? (Fjordman, 2008)



27. april 2015

“Hvid fløj er en reaktion mod denne kulturelle nihilisme og et forsvar for den nationale sammenhæng.”

Det kommer næppe til at redde De Konservative på den korte bane, men det gør absolut intet hvis de mange Rune Kristensen’er i partiet får nationalkonservativt modspil. Jesper Holm Frederiksen i Critique om etableringen af en ‘hvid fløj’ i KU – Ungkonservatismens fald og genrejsning. Læs det hele, og tegn abonnement på årsskriftet.

“Som læserne af Replique må have noteret sig, undergår den offentlige opinion i disse år en udvikling, vi ikke har oplevet her til lands i mange år. Der er nemlig masser af konservative debattører. …

På Konservativ Ungdoms Landsråd blev det i år for alvor tydeligt, at disse opbyggelige strømninger har haft indflydelse på ungkonservatismen. Der er nemlig på relativt kort tid opstået en sammentømret og overraskende ensartet nationalkonservativ fløj. Hidtil har der i Konservativ Ungdom overvejende eksisteret to fløje, den ‘røde’ og den ‘sorte’. Den røde fløj har hovedsagligt været kendetegnet ved, at den i udtalt grad minder om Det Konservative Folkeparti i sin pragmatiske, ‘moderne’ tilgang til de fleste politiske spørgsmål: altså en forholdsvis værdiliberal fraktion med en ikke alt for tydelig økonomisk profil.

Den sorte fløj derimod kendetegnes ved dens altoverskyggende foragt for alt, hvad der har med statsmagten at gøre, uagtet om det drejer sig om folkekirke eller kontanthjælp. De sorte er for alle andre end dem selv tydeligvis liberalister, men hævder at være konservative, fordi de mener, at civilsamfundet kun uden statslig indgriben kan opnå en stærk ‘moral’. Denne ‘moral’ har de dog ikke så stor interesse i at definere. …

Både den røde og den sorte fløj har dog det til fælles, at de i udpræget grad er ‘moderne’. Det er særligt her, der er anledning til bekymring. …

For hvis konservatismen har en berettigelse, må den netop være et korrektiv til den galoperende modernitet. Det er altså ikke tilstrækkeligt at definere konservatisme som ønsket om at skabe ‘et samfund, hvor staten er stærk nok til at løfte den svage, men for svag til at knække den stærke’ som Per Stig Møller siger. Denne sætning er efterhånden blevet så udpint en skåltale – hovedsagligt fra den røde fløj og Det Konservative Folkeparti – at den i dag er fuldstændigt irrelevant. …

Hvis en politisk bevægelses vigtigste kampråb kan tilsluttes af dens arvefjende, er det utilstrækkeligt. … Utilstrækkeligheden står i skærende kontrast til det igennem lange tider kendte konservative motto: ‘Gud, Konge og Fædreland’. Det kulturradikale etablissement har imidlertid haft så stor succes med at udskamme dette ellers så smukke udtryk, at de fleste ‘moderne’ konservative kun kan ytre det, hvis de i åndedraget efter undskylder ved at redegøre for, hvordan det skal forstås i 2015 (eller hvilket tilfældigt år, kalenderen nu engang viser).

[…]

Den nationalkonservative fløj, også kendt som Hvid Fløj, er særligt kendetegnet ved, at den anfægter denne fortælling om konservatismen, dette ‘moderne’ og alt, hvad det indebærer. …

Hvid fløj er en reaktion mod denne kulturelle nihilisme og et forsvar for den nationale sammenhæng. Den er en bevægelse, der i sin grundvold er anti-moderne. Fløjen samles i ønsket om at bevare og genskabe de nationale, kulturelle og religiøse sæder og skikke, der i tusind år har konstitueret Danmark. Den vil insistere på, at den konservative partibevægelse skal finde tilbage til sine ideologiske rødder, hvor mennesket ikke forstås som et eksperiment eller et produkt af socioøkonomiske omstændigheder, men som et forhold, som Kierkegaard formulerede det: et forhold til sin næste, til Gud og til sit land. Mennesket er ikke en tilfældig kødklump eller CPR-nummer, men formet af sin kultur og sit hjem.

Dét er konservatismens formål: At fastholde individet i det nære og i det konkrete. Hvid fløj er blot begyndelsen på det, vi vil se meget mere af fremover: en national og kulturel vækkelse, der vil sprede sig som ringe i vandet. For Gud, konge og fædreland.”



18. april 2015

‘Nazister spiser svinekød’ generaliserer Stop Had-kampagnen: Lidt om Himmlers kokkeuddannelse…

Set herfra er det tankevækkende, at en organisation der i tolerancens navn vil inkludere alle, bruger ordet ‘kræftsvulst’ i sin kamp mod det der ses som en underlødig valgplakat. ‘Nazister spiser svinekød’ lyder en af parolerne, men Hitler var ikke desto mindre fanatisk vegetar. Under fotoet en række citater fra Halvmåne og Hagekors (2008), der blandt andet fortæller, at muslimske SS-divisioner havde egne ‘ernærings’-forskrifter, og at Heinrich Himmler på en muftis anbefaling oprettede en kokkeskole specifikt med det formål at lave mad uden svinekød til muslimske nazister. Fra Politiken – Happening mod K-kampagne: ‘Holder nazister ramadan?’.

“På Bülowsvej 38 på Frederiksberg hænger tidens vel nok mest omdiskuterede kampagneplakat, Konservatives med de udskældte ord ‘Stop Nazi Islam Isme’. Indtil i dag har det ophuggede budskab været kaldt både racistisk, historieløst og over stregen i medierne. Men lidt over middag vil en lille skare demonstranter – de fleste muslimer – rykke kritikken af kampagnen ud til plakaterne i gadebilledet.

Utilfredse og med hjemmetrykte plakater holder de budskaber som ‘Igen paralleller mellem islamisme og nazisme’ (Ingen paralleller mellem islam og nazisme, Kim), ‘Nazister spiser svinekød’ og ‘Holder nazister ramadan?’ op foran den konservative plakat.”

(Stop had-kampagne: ‘Holder nazister ramadan?’, ‘Nazister spiser svinekød’ mfl.; MX.dk

Fra Klaus-Michael Mallmann og Martin Cübbers: Halvmåne og Hagekors. Det Tredje Rige, araberne og Palæstina (2008). Kapitel 13, Muslimer for Det Tredje Rige. Den islamiske sektor i Værnemagten, Sikkerhedspolitiet og Waffen-SS, s. 215-228.

“Endnu før muftien kom til Berlin begyndte den tyske Værnemagt at opbygge en islamisk sektor i egne rækker. … Den 15. november godkendte generalkvartermesteren opstillingen af to hundredemandsgrupper af krigsfanger af henholdsvis ‘turkmensk og kaukasisk afstamning’ i bagtropperne i Hærområde Syd. … De 13. januar 1942 pålagde chefen for hærrustningen og den befalingshavede for reservehæren den militære befalingshavende i generalguvernementet, at han skulle opstille både en turkmensk og en kaukasisk-muslimsk legion. Med en nordkaukasisk og en volgatatarisk legion kom yderligere islamiske enheder til inden august 1942. …

De hjemstavnskendetegn, som legionærerne bar på deres højre overarm på deres tyske uniformer, henviste også til deres islamiske rødder; det drejede sig om en halvmåne, en moske og to krumsabler. …

Værnemagten honorerede deres engagement ved at sørge for mullaher helt ned til bataljonsniveau og ved at overholde islamiske ernærings- og begravelsesforskrifter. … Tre turkmenske bataljoner kæmpede til sidste mand i Stalingrad, adskillige også i Kaukasus og seks betaljoner var i 1945 med til at forsvare Berlin.

Også Sikkerhedspolitiet og SD tog sig et stykke af den islamiske kage. Den 2. januar 1942 gav Ic-officeren fra den 11. armé Otto Ohlendorfs Indsatsgruppe D den opgave at rekruttere tatarerne på Krim. Alle dagen efter begyndte ‘Tatarkomiteens første officielle møde i byen Simferopol i anledning af hvervningen af tatarerne på Krim til deres fælles kamp mod bolsjevismen’. Under mødet erklærede menighedens mullah, ‘at deres religion og deres tro bød dem at tage del i denne hellige kamp med tyskerne’. Og formanden for komitéen sagde: ‘Det er en stor ære for os at kæmpe for Føreren Adolf Hitler, det tyske folks største mand.’ Derefter rejste de forsamlede tatarer sig og gentog efter mullahen: ‘1. bud: Til opnåelse af en hurtig sejr og det fælles mål, såvel som et langt liv for Føreren Adolf Hitler.’ …

I sommeren 1944 indsatte man en enhed bestående af arabere og marokkanere mod den franske modstandsbevægelse i Plaine-dalen i Sydfrankrig… I efteråret trak de sig tilbage til Baccarat i Vogeserne, hvor de begik deres sidste mord. … Kontoret Mil – det tidligere Abwehr, der fra 1944 var blevet en del af Kontor VI i Rigssikkerhedshovedkontoret – opretholdt stadig i februar 1945 flere ‘skolingsrejser for arabiske v-mænd fra Marokko, Algeriet, Tunesien, Palæstina, Irak, Iran’, hvor der blev undervist i identificerings-, meddelelses- og radiotjeneste, men også i sabotage og væbnet modstand. Eksaminationen blev varetaget af nogle af muftiens betroede folk, mens Palæstinatyskere stod for selve træningen. …

De afgørende betingelser for opstillingen af islamiske enheder fik Waffen-SS opfyldt i februar 1943. Den 10. februar gav Hitler ordre til opstilling af en SS-division af bosniske muslimer i Kroatien under opsyn fra den allerede eksisterende SS-division ‘Prins Eugen’… Tre dage efter Hitlers ordre pålagde gruppefører Artur Phleps… at opstille en sådan division. …

Da spørgsmålet om bevæbningen af muslimerne kom op, kom også muftien hurtigt på banen. Han påstod, at han ‘gennem længere tid’ havde beskæftiget sig med forholdene for sine trosfæller på Balkan og gjorde sig omgående til deres talsmand i Tyskland. I slutningen af marts 1943 fløj el-Husseini med chefen for ordenspolitiet, Kurt Dalueges fly på officielt besøg i Kroatien og Bosnien. På den to uger lange rejser blev han blandt andre ledsaget af flere SS-officerer fra Rigssikkerhedshovedkontoret og SS-hovedkontoret. … Som chefen for SS-hovedkvarteret understregede i sin beretning til Himmler, havde besøget ‘haft en god virkning i enhver henseende, også politisk…’ Derudover fremhævede han, at besøget havde vist, at muftien nød ‘utrolig høj agtelse i den muslimske verden’. …

For at lette vejen for de kommende SS-soldater mod at blive tro nationalsocialistiske partifæller bevarede man enkelte religiøse og kulturelle særrettigheder. Således oprettede man flere imam-stillinger i divisionen, fordi imamerne blev anset for at være uomgængelige for mændenes moral. Derudover tog Himmler sig personligt af at skaffe en hovedbeklædning til de muslimske rekrutter… Himmler spurgte muftien, hvad islam foreskriver, ‘hvad angår forplejning til en soldat’. Da muftien bad om ernæring uden alkohol og svinekød, oprettede man en kokkeuddannelse i nærheden af Graz. Himmler gav yderligere muslimerne den ‘ubrydelige særrettighed’ til at afstå fra svin og alkohol. Han forlangte udtrykkeligt af sine SS-førere, at de skulle overholde denne regel. …

Efter at have hvervet yderligere rekrutter kom den muslimske SS-trop i marts i kamp mod Titos partisaner i det nordlige Bosnien. I maj fik enheden så sit endelige navn. Efter det arabiske ord for krumsabel gav Hitler den 13. SS-division navnet ‘Handschar’. … Flere tusinde af dem (albanske muslimer) havde allerede meldt sig til tjeneste i den 13. SS-division. …

Fra oktober 1943 tog de initiativer til opstillingen af en tredje muslimsk SS-division… Den 2. maj 1944 gav Himmler den formelle ordre til opstillingen af en ‘østmuslimsk’ division i Waffen-SS. El-Husseini blev også hurtigt involveret. Den 14. december 1943 modtog han under tilstedeværelsen af Mayer-Maderes officerer den kommende trop. Ved denne lejlighed gjorde han sig til talsmand for den nye SS-enhed. Efter samtalen bad muftien om en termin hos Berger og fremlagde turkmenernes ønsker for ham. Muslimerne skulle, hvad angår den åndelige vejledning fra imamer og den specifikke ernæring, have samme behandling som mændene i den bosniske division. …

I april 1944 åbnede under ledelse af muftien et ‘Imam-institut’, der havde til formål at uddanne gejstlige til de muslimske SS-divisioner. Instituttets beliggenhed, et lille hotel i den saksiske by Guben, havde el-Husseini fået tildelt af SS-hovedkontoret. I åbningstalen, som muftien holdt den 21. april under Bergers tilstedeværelse, udtrykte han sin glæde over skabelsen af denne institution, der var bevis for ‘succesen i samarbejdet mellem muslimerne og Det Stortyske Rige’, og det var baseret på ‘fælles interesser og mål’. … I praksis arbejde imamerne meget tæt sammen med de ideologiske skolingsofficerer fra Tyskland. … Divisionskommandør Karl-Gustav Sauberzweig kunne i april 194 berette, at rekrutterne fra hans 13. SS-division ‘kun gerne [tog…] imod den nationalsocialistiske lærdom’. Brigadeføreren berettede euforisk om, at han var så langt med sit arbejde, ‘at muslimerne, SS-mænd i divisionen og civilisterne begyndte at se vores Fører som fremkomsten af en 2. profet’.

Indholdet af divisionernes ideologiske skoling bekræftede kommendørens positive vurdering. Under et fire dage langt politisk kursus i slutningen af marts blev foredrag med titler som ‘Nationalsocialisme og islam’, ‘Førerens liv’ eller ‘Meningen med denne krig’ holdt for mændene. En skriftlig opgave afsluttede kurset, hvor i alt 20 spørgsmål skulle besvares. Som svar på det 6. spørgsmål, om hvad Hitler havde lært i Wien, skrev SS-Sturmmmann Stefan Windisch: ‘I Wien lærer Føreren på den ene side arbejdren og arbejdet at kende, og på den anden side marxismen. Og så begynder han først rigtigt at hade jøderne.

Under deres indsatser begik samtlige muslimske SS-enheder talrige krigsforbrydelser. Således berettede ‘Skandenberg’-divisionen i juli 19, at de i deres indsatsområder havde slået til ‘mod jøderne’. Alene mennelem den 28. maj og den 5. juli var ‘i alt 510 jøder, kommunister og bandemedlemmer og politisk mistænkelige’ blevet indsat i ‘sikkerhedsforvaring i divisionens egen lejr’.

Hermann Fegelein, Himmlers forbindelsesofficer i Hitlers hovedkvarter og selv en tusindfoldig massemorder, gav under et møde i april 1944 sin ‘Fører’ et sigende blik i ‘Handschar’-divisionens ageren. Han sagde om muslimernes metoder, at ‘de andre stikker af med alt, hvad de ejer og har, når de blander sig. De dræber dem kun med kniv. Der var en mand med, der var såret. Han lod sin arm skære af, og dræbte sytten modstandere med venstre hånd. Det forekommer også, at de skærer fjendens hjerte ud.’ Hitler var ganske upåvirket af skildingen af den slags detaljer. Med et ‘Det er ligegyldigt!’, gik han over til dagsordenen. …

Forberedelserne til opstillingen af Turk-divisionen i Waffen-SS gik også i stå i løbet af krigens sidste fase. Mayer-Mader, der hidtil havde været kommandør for de planlagte enheder, blev afløst, fordi det man, som Berger formulerede det, havde brug for, ar ‘en officer, dr kender til den østtyrkisk-islamiske verden’. Valget faldt på Harun el-Raschid, en tysker, der var konverteret til islam og tidligere oberst i den tyrkiske generalstab.”



16. april 2015

Forskere revser folkeskolen: Muslimske elever får den opfattelse “at de skal være afslappede muslimer”

Tidligere på ugen skrev en muslimsk bekendt på Facebook, at hun følte sig bedre tilpas i Sverige, hvor hun føler sig mere ligeværdig. Hun er sekulær, ikke rettroende, men foretrak alligevel islamiseret multikultur ala Sverige, frem for den danske ‘leitkultur’. For mig at se problemet med det multikulturelle samfund i en nøddeskal. Det er ikke et nulsum-spil, men et spørgsmål om kulturel dominans. Den dag hun ikke føler sig fremmedgjort, er den dag hvor danskerne ikke føler sig hjemme i sit eget land.

Forskere vil naturligvis hellere islamisere end konfrontere Islam, intet nyt i det. Fra DR Online – Folkeskolen er ikke gearet til religiøse elever.

“Den danske folkeskole er generelt ikke god til at tale om religion med eleverne, og det er problematisk, fordi nogle muslimske børn oplever, at religion er meget vigtigt for deres liv. Det mener Laura Gilliam, der er antropolog, integrationsforsker og lektor på Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet. Hun har undersøgt muslimske børns trivsel i folkeskolen.

– Lige nu er tendensen mest, at religion bliver nedtonet på en måde, så det nærmer sig en tabuisering. Det betyder, at nogle muslimske elever får en oplevelse af, at de skal være afslappede muslimer; det betyder, at de ikke skal lade religion påvirke deres valg og relationer til andre mennesker. Man må endelig ikke være en overdreven muslim, siger hun.

I Danmark har man ingen overordnede reguleringer eller lovgivninger på området. Derfor er det op til hver enkelt skoleleder, hvordan skolen vælger at tale om religion og forholde sig til elevernes religiøsitet, og det er et meget stort ansvar, mener Sidsel Vive Jensen, som er skoleforsker hos KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

– Skolelederne skal virkelig kunne stå på mål for de beslutninger, de træffer. Jeg kender til flere eksempler på skoleledere, der er blevet afsløret i at have udviklet en bestemt praksis og efterfølgende har måttet forsvare sig i pressen i forhold til, hvorfor man har valgt at servere halalkød, undlade at servere svinekød og så videre, siger hun.

Ifølge Sidsel Vive Jensen halter Danmark bagefter, når man ser på, hvordan skoler i andre lande forholder sig til elevers religiøsitet. Danske folkeskoler forstår simpelthen ikke elever, der er stærkt religiøse.”



13. april 2015

Valget nærmer sig, når De Konservative bliver værdipolitiske hardlinere: “Stop Nazislamisme”

De Konservative er det parti i Danmark, der bruger flest penge på at føre valgkamp set i forhold til mandattallet. Det forstår man godt, for når der kun føres værdipolitik i valgår, skal den naturligvis have fuld skrue. Jeg har i dag set plakaten i Århus ved Edwin Rahrsvej , Stadion Allé og Oddervej.

(Oddervej ved Moesgårdvej, 13. april 2015)

“Vi har brugt udtrykket nazi-islamisme, og mange har spurgt, hvorfor vi blander nazisme ind i islamisme. … ud af islam er der blevet udviklet en farlig politisk ideologi – vi vil nærmest kalde den en kræftsvulst – der desværre dominerer mere og mere.

Den islamisme er hentet fra islams hellige kilder, som er blevet udsat for en aggressiv fortolkning og overfortolkning. Islamisme er dermed en del af islam, men det er ikke hele islam. Islamisme kan ikke eksistere uden islam, men islam kan sagtens eksistere uden islamisme. …

Ved at sammenligne de to ideologier, forstår folk meget bedre, hvad det er, vi har at gøre med. Og derfor kalder vi det nazi-islamisme. En farlig indre fjende, som skal bekæmpes og elimineres. (Søren Pape og Naser Khader i Århus Stiftstidende, 13. april 2014: Islamisme og nazisme er i familie



11. april 2015

Filosof Michel Onfray: “Vi accepterer overdrevne forhold for ikke at fremstå reaktionære.”

Overset interview med ateisten Michel Onfray i Jyllands-Posten – Filosof: Vores tid begynder at minde om enden på Romerriget (25. september 2014, af Solveig Gram Jensen).

“Det bliver benægtet på det hårdeste, men nogenlunde sikkert er det, at Vesten løbende betaler terrororganisationer som al-Qaeda en løsesum for at få frigivet det ene gidsel efter det andet. Dermed finansierer Vesten ikke blot en fjende, men undergraver også sig selv, mener den franske filosof Michel Onfray: ‘Vi tror ikke længere på vores værdier. De er døde, og vi retter os efter alt, hvad islam siger,’ forklarer Onfray og fortsætter: ‘Vi skal holde op med at sige, at terrorismen ikke er islam. Det er som at sige, at Gulag ikke har noget med marxismen at gøre. At inkvisitionen ikke har noget med kristendommen at gøre. Men hvad har det så at gøre med?’.

… i første omgang uddyber han, hvordan Vestens idealer langsomt, men sikkert nedbrydes – udefra og indefra. … Når man læser ‘De sataniske vers’, spørger man sig selv: Hvad er problemet?’ Onfray nævner selvsagt også Muhammedtegningerne, som Jyllands-Posten bragte i 2005. Endnu et vigtigt øjeblik, der forudsiger den postkristne æra, som filosoffen kalder det: ‘Det bliver Vestens undergang.’. …

Det samme forfald finder sted i kulturlivet: ‘I dag ses det som et fremskridt, at en transseksuel i kjole vinder Melodi Grand Prix. Men Melodi Grand Prix er jo en sangkonkurrence. Det er rigtig fint, at den her mand klæder sig som en kvinde, men så styres konkurrencen af regler for det politisk korrekte. Det får mig til at tænke på enden af Romerriget med dets skørhed og dekadence.

Var det ikke lige så meget en slags vink med en vognstang til Rusland, hvor homoseksuelles rettigheder løbende undertrykkes? ‘Jo, men det vil sige, at man håndterer politiske problemer i en sangkonkurrence, som intet har med sagen at gøre. Der er en række af den slags ting, som viser, hvor langt vi går for at være politiske korrekte. Vi accepterer overdrevne forhold for ikke at fremstå reaktionære.‘”

Oploadet Kl. 03:59 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper