20. december 2014

Erhvervsleders, erfaringer: Det er nok ‘utopi’ at afghettoficere, integrere og inkludere muslimer…

‘Kend din fjende’, er overskriften på dagens leder i Jyllands-Posten, der næsten er et opkog af I krigens hus : islams kolonisering af Vesten, som Lars Hedegaard, Torben Hansen og Helle Merete Brix udgav i 2006: “Dimensionerne i det, der sker, og hvad der formentlig kommer til at ske, er så alvorlige, at kun få tør tænke tanken til ende.” Paradoksalt nok, men meget sigende for medielandskabet, så skriver Hedegaard ikke længere i de trykte medier.

Herunder et læserbrev i samme avis af en Svend Kirkegaard – Muslimer udsættes for gruppepres.

“Mine egne erfaringer er baseret på mere end 20 års arbejde i forskellige verdensdele, heraf ni år i afrikanske lande, seks år i muslimske lande samt Asien og Sydamerika. Mit arbejde har været som operationel leder inden for lavteknologiske virksomheder med fortrinsvis kvindelige ansatte (300-2.000). …

Imellem mine udstationeringer har jeg haft ansættelse inden for tilsvarende industrier og i stillinger i Danmark. Her har min oplevelse været en ganske anden. Baseret på mine gode erfaringer fra muslimske lande forsøgte jeg adskillige gange at ansætte ansøgere fra disse lande. …

For mandlige ansatte med muslimsk baggrund var min erfaring, at de levede op til mine forventninger, indtil de havde optjent de timer, der kræves for at opnå arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorefter de begyndte at have større fravær, skabe konflikter mellem medarbejdere o.l.

Efter samtaler med de ansatte, før og efter de havde forladt arbejdsforholdet, erfarede jeg, at de følte et gruppepres fra venner og familie; at det var sådan, man brugte systemet, når det nu fandtes. …

Med de kvindelige ansøgere var det et andet billede, der tegnede sig. Ofte kom de i større grupper udsendt af arbejdsformidlingen for derved at opfylde deres ‘kvote’ om et vist antal dokumenterede ansøgninger.

Som regel var der en ældre kvindelig leder af gruppen. Lederen gav de andre i gruppen instruktion om at trække tørklædet langt frem i panden, selv om de før ankomsten ikke havde båret tørklæde. Ved interviewet overvågede lederen, at de andre i gruppen ikke blev for åbne eller viste for stor interesse, hvilket blev påtalt. Dette igen et eksempel på gruppepres. Hvorfor ikke bruge systemet, når det nu findes? …

I flere tilfælde, hvor jeg ansatte kvinder med muslimsk baggrund, skabte det hurtigt problemer, især med en intrigant opførsel. I ganske få tilfælde blev de så længe, at de nåede at optjene timer med ret til dagpenge, men gik i stedet tilbage på kontanthjælp. Hvad angår de afrikanske indvandrere fra ikkemuslimske afrikanske lande, er de meget mere individuelle personer med vidt forskellig baggrund og ikke som sådan underlagt et gruppepres. Min erfaring med afrikanske, ikkemuslimske ansatte er gode, både i hjemlandet og i Danmark.

Med de asiatiske ansatte havde jeg ikke mange problemer. De havde en god arbejdsmoral og påtog sig et ansvar fuldt på højde med de etnisk danske ansatte.

[...]

Derfor det lange træk med afghettoficering, integration og inkludering, hvilket nok er utopi. …”



18. december 2014

Sverigedemokrat fik støtte fra uventet kant – Samer-talsmand: Samer er samer, ikke svenskere…

Forleden røg Sverigedemokraternes partisekretær i unåde, fordi han afviste at etnisk-nationale mindretal var svenskere. Det yderste venstre harcellerede, men pludselig fik Bjørn Söder hjælp fra uventet kant. For ligesom herboende tyrkere typisk føler sig tyrkiske, så føler samere sig heller ikke nødvendigvis svenske. Fra SVT – Mattias Åhrén: Samer är inte svenskar.

“Reaktionerna lät inte vänta på sig när Sverigedemokraternas partisekreterare, tillika riksdagens andre vice talman, Björn Söder i Dagens Nyheter gjorde uttalanden om huruvida samer är svenskar eller inte. Nu ger den samiske folkrättsjuristen Mattias Åhrén sin syn på debatten och menar att Söder i sak har rätt – samer är inte svenskar.

– Jag blir personligen nästan mer bekymrad när alla andra partier från höger till vänster tar debatten och säger att samer är svenskar – för det är vi inte. Det är därför vi har ett Sameting, rätt till att ha undervisning och utbildning på samiska och det är därför vi har särskilda rättigheter till landområden och naturresurser, säger Mattias Åhrén.

Han menar att det i grund och botten är mer farligare argument att säga att samer är svenskar.

– Därför att det i leder till assimilering och i slutändan till att den samiska kulturen försvinner, menar Åhren.

(Greve Bibliotek, 17. december 2014); Foto: Facebook)

“Han får stöd i sak för att samer inte är svenskar (i betydelsen etnisk folkgrupp) av folkrättsjuristen Mattias Åhrén[9] och vissa företrädare för samerna, som understryker att samer är ursprungsbefolkningen, inte svenskar. Andra, exempelvis Börje Salming (svensk same) och Soran Ismail (svensk kurd), menar att man samtidigt kan vara 100% svensk och 100% same respektive kurd. (Wikipedia)

Oploadet Kl. 16:47 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


15. december 2014

DR-korrespondent om 9. PEGIDA-demo : “Det var den tyske middelklasse, der demonstrerede i dag.”

Da Berlingske i forrige uge berettede om PEGIDA-demonstrationerne i Dresden, var artiklen et overflødighedshorn af afstandtagende etiketter. TV-avisen gjorde det bedre her til aften, selvom en socialistisk politiker indledte med bekvemme postulater om ‘nazister i jakkesæt og kendte højreekstremister’. Uanset hvad MSM finder det opportunt at skrive, så forvener jeg at tage en tur til Tyskland, og se nærmere på fænomenet engang i starten af det nye år.

Fra Demonstration mod islamisering (15. december 2014, Kl. 21.30).

Kim Bildsøe Lassen, Nyhedsvært: Michael Reiter, du er med mig fra Dresden. Du har været til demonstration hele aftenen. Prøve at sige mig, hvad det er for en gruppe som her demonstrerer. Er det som politikeren her sagde, mest nynazister i nålestriber?

Michael Reiter, TV-avisen: Altså, jeg kiggede meget nøje efter, og jeg så ingen nålestriber, jeg så en lille håndfuld nynazister, og tyske højrepopulister, til gengæld så jeg mange tusinde helt almindelige tyskere. Det var den tyske middelklasse, der demonstrerede i dag. Det var ikke en flok bøller med tattoverede hagekors i nakken, og det er for så vis tankevækkende, at den her protest udgår fra midten af det tyske samfund. Det har man ikke set her i Tyskland indtil nu. … det kan så frø til en tysk højredrejning.

(PEGIDA i Dresden, 15. december 2014)

“In Dresden gehen 15 000 Menschen für die Bewegung ‘Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes’ auf die Straße.” (Süddeutsche Zeitung)



3. december 2014

Ole Bornedal: DF har et ubehageligt nationalistisk kultursyn, ideologisk fikseret på ‘blodet’ og ‘nationen’

Kritikken af ‘1864’ kommer fra højtråbende ‘nulliteter’ fortalte Ole Bornedal i søndagens udgave af Michael Jeppesens samtaleprogram på DR2. Nogenlunde det samme sagde Bornedal i et interview med Berlingske, hvor han udpegede Dansk Folkeparti som værende problemets kerne – Bornedal om ‘1864’-kritik: ‘Det har været meget hårdt’. Bemærk i øvrigt historie-dramatikerens henvisning til Dansk Folkepartis nationalisme i 80’erne. Partiet blev grundlagt i 1995.

“Du afviser selv, at serien politiserer, men føler du, at serien er blevet taget som gidsel for en politisk debat mellem højre- og venstrefløjen?

‘Overhovedet ikke. Den debat findes jo ikke? Det var blot DF som for frem og mente, at jeg var en af de her røde lejesvende. Alle andre forholdt sig tavse. Ikke eet eneste parti eller et partis kulturordførere har ytret sig i debatten omkring DFs åbenlyse forsøg på indblanding i, hvordan man må skrive historisk dramatik i fremtiden. DF har blotlagt en skræmmende vision og et ubehageligt kultursyn, som fortæller mig, at kulturradikalismen i Danmark er død og DF sejrer.’

En iøjenfaldende facet ved den debat, som serien har skabt, er, at den til tider nærmest har fyldt halvdelen af alt, hvad der er skrevet på facebook. Er der derved skabt en ny situation for kunstnere som dig selv – at ens værk bliver udsat for meget hurtige domme?

‘Ja, sådan er det. Facebook er blevet til en legeplads for kujoner. Alle kan skrive hvad som helst. Helt uden omkostninger. Her kan Dumme-Peter og Klods Hans ytre sig på laveste fællesnævner sammen med Jørgen Leths søn og andre notabiliteter – plaske rundt i det samme fad – helt uden ansvar. Det svarer til at skrive en seddel: ‘Ole er et røvhul’ – tage den med ned i Irma og hænge den op på opslagstavlen ved siden af ‘barnesæde til salg’.’

Hvad har den usædvanligt voldsomme debat lært dig om danskerne? Og har debatten givet dig anledning til at overveje, hvordan du vil agere i offentligheden fremover?

Debatten har ikke lært mig noget om danskerne, som jeg ikke vidste i forvejen – men den har lært mig at DF. Fra indtil for nylig at fremstå som et moderne, socialt orienteret parti, er de lige så nationalistiske med stort N, som de fleste af os TROEDE, de var i 80erne og 90erne, men sidenhen lagde væk. Qua deres kritik har de afsløret, at floskler som ‘Danmark for Danskerne’, ‘Vi vil ikke have andre sprog i Danmark end Dansk’, og ‘Danskerne er Guds udvalgte folk’ er langt mere ideologisk dominerende, end man kunne have frygtet. DF afslører, at det er deres absolutte ideologiske hjørnesten, at danskerne i deres natur er noget SÆRLIGT – altså i blodet og i nationen – og at de gerne vil styre det budskab. Også i kunsten og i TV-Drama i fremtiden.'”

Oploadet Kl. 06:12 af Kim Møller — Direkte link67 kommentarer


25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)



15. november 2014

“Holger Danske er en syvsover, men når han vågner, tager han fat – så bliver dag og dåd kæmperim…”

Jeg håber selvfølgelig Johan Christian Nord får ret, men deler ikke optimismen. På den lange bane risikerer det at blive helt ligegyldigt om ‘højrefløjen’ får en klar valgsejr eller ikke, og ethvert paradigmeskifte i forhold til det multikulturelle vil uværgeligt ske på trods af pæne borgerlige. I dagens udgave af Fyens Stiftstidende proklamerer en tidligere KU-formand eksempelvis, at det er udtryk for ‘slet skjult racisme’ og manglende demokrati-forståelse at kræve folkeafstemning om antallet af flygtninge. Tiden går sin gang, og ‘Holger Danske’-kyllingen er halalslagtet.

Michael Jalving har interviewet Johan Christian Nord til Jyllands-Posten – Holger Danske vågner snart.

“Studenterkredsen er navnet på en traditionsrig grundtvigsk foredragsforening… En håndfuld af dem har genoplivet Studenterkredsens tidsskrift, og i det første af to numre skriver den 26-årige Johan Christian Nord, som er ph.d.-studerende i tysk ved Aarhus Universitet og højskolelærer på Rønshoved Højskole, at der er håb for konservative sjæle. Det kræver vist en forklaring.

Jeg er overbevist om, at vi befinder os midt i en folkelig grødetid – i tiden før Holger Danskes opvågnen’, siger Johan Christian Nord og uddyber:

‘De kulturradikale standardmeninger er på kraftigt tilbagetog – det ser man bl.a. i forskellige meningsmålinger, hvor højrefløjen står til en klar valgsejr, og hvor særligt Dansk Folkeparti står til en markant fremgang. Men man oplever det også i mødet med mennesker; der er simpelthen ikke særlig mange mennesker tilbage, der restløst hylder den humanistiske indbildning om det grænseløse menneske. De få, der stadig gør, er ikke videre slagkraftige. Jeg oplever det særligt blandt mennesker på min egen alder – altså folk i tyverne…’

(Holger Danske-kylling fra Rose Poultry, certificeret halalslagtet; Tørning.dk)

Hvad er det, der sker?

‘Ungdommen er ved at vågne og dermed ved at indse, at den selvoptagne humanistiske græshoppe-generation før os har befundet sig i et lufttomt rum, hvor den i sin selvgodhed bildte sig ind, at alt ville gå godt, når blot alle skranker i menneskelivet blev nedbrudt. Denne generation valgte at skylle enhver forestilling om ånd, arv og orden ud i lokummet. Men ungdommen er nu ved at opdage, at det var en løgn og et overgreb. Det kan stilles meget basalt op: Enten vågner vi og forstår, at vi må værne folk og fædreland, eller også går vi under. Sådan er naturens hårde lov, og jeg har ingen grund til at antage, at vi ikke skulle fatte pointen inden afgrunden. Vores folk har bestået i 1.000 år – og har før været under hårdt pres. Holger Danske er en syvsover, men når han vågner, tager han fat – så bliver dag og dåd kæmperim, for nu at bruge et Grundtvig-udtryk.

Hvad er det for en natur, du hentyder til? Jeg troede, det var en kulturkamp …

‘Javist er det en kulturkamp – eller: For os viser det sig som en kulturkamp, men i et større perspektiv handler det om, hvad der sker, når man krænker tilværelsens egen lov, altså den fasthed i verden, man efter behag kunne kalde naturen eller skabelsesordenen. For sagen er, at et folk, der hengiver sig til drømmen om det grænseløse, eviggode menneske, ikke er i overensstemmelse med virkelighedens egen arkitektur. Mennesket bliver faktisk ikke godt og frit, når det løsrives fra alle bånd. Det bliver vildt, selvisk og destruktivt, det lærer historien og den daglige virkelighed os. Et samfund, der har hengivet sig til den slags indbildninger, vil derfor enten vågne op og indrette sig på virkelighedens præmisser eller synke ned i glemslen – og dets territorium vil blive overtaget af en mere livsduelig stamme. Derfor drejer det sig i sidste ende også om naturen. Jeg har tiltro til, at vi snart vil forstå det.'”


Liberale Karen West kapitulerer: Muslimer mener min islamisme-kritik er et angreb på deres religion…

Som fæl kulturkonservativ med egen blog kan jeg frit formulere mine tanker om Islam, uden at tage videre hensyn til muslimers sarte følelser. Det er straks sværere hvis man er liberalist, arbejder for et multikulturelt kompromis, og samtidig formulerer sin Islam-kritik i åbne fora med troende muslimer. For nogle dage siden posterede liberale Karen West et foto fra Munida (Muslimsk Ungdom i Danmark, Islamisk Trossamfund), hvor en gruppe muslimer laver en ‘tawheed-finger’ – nøjagtigt som jihadisterne fra Islamisk Stat gør i Syrien. Muslimer pointerer efterfølgende overfor West, at fingeren blot symboliserer Allahs enhed, hvorefter venstreorienterede Freddy Hagen gør debatten personlig.

Trods det at jeg har skrevet speciale om et beslægtet emne, så har jeg ikke stødt på ‘fingeren’ før Islamisk Stat gjorde den almen kendt, og Karen West har ret i det overordnede. Når Munida vælger at bruge symbolikken i dagens Danmark, så er det en ideologisk markering. Kalifatets hilsen må betragtes lidt som international-socialisternes knyttede næve og national-socialisternes heilende højrehånd. Karen West i Folkets Avis – Islam-bashing.

“Er jeg en islam-basher? Njaa. Jeg er en islamisme-basher eller mere korrekt, en politisk islam-basher. Og jeg mener, at det burde alle demokratisk frihedselskende mennesker støtte op omkring! …

En af de utallige morgener, hvor jeg ruller ned over newsfeed på Facebook, stopper blikket ved et billede af en gruppe unge fra Munida, der står med en pegefinger i vejret. Munida er Islamisk Trossamfunds ungdomsorganisation. … Jeg har ikke set dette tegn brugt andet end hos IS krigerne, og derfor satte jeg billedet op på min Facebook side. I løbet af kort tid rasede angrebene derudaf, idet jeg fik talt og påskrevet, at det skam var et helligt tegn for en (1) gud i Koranen.

Jeg forsøgte at komme til orde om, at jeg stadig så det som bekymrende, at de nu var begyndt at bruge denne ‘berygtede’ finger. Efter kort tid måtte jeg slette tråden, den løb løbsk, ligesom den næste tråd, jeg forsøgte at sætte op.

Det kunne være endt her, men det gjorde det ikke. For en tidligere facebookven så sit snit til at begå karaktermord, med et godt resultat, på mig. Det kunne jeg intet stille op imod. … Der er ingen grund til at referere indholdet, men kan blot oplyse, at det var og er stadig 100 fold værre end de mest indædte sexistiske angreb, jeg også har prøvet – fra racisterne. De er vand ved siden af et hævntørstigt karaktermord.

… alt hvad jeg overhovedet har haft af samarbejde ophører. Og alle aftaler om fremtidigt samarbejde på tværs af kultur ophører.

En epoke er slut, fordi det ikke kan lade sig gøre at være kritisk overfor politisk islam og islamisme, samtidig med at arbejde for integration, frihed og fællesskab med ganske almindelige muslimer.

Tak for denne gang og tak for alle de gode oplevelser, jeg har haft. Nye projekter venter uden tvivl, og dem vil jeg så kaste mig over med min sædvanlige iver.”

(Det omtalte foto: Munida-islamister giver det liberale demokrati IS-fingeren, 5. juli 2014, FB-debat)

(Bemærk manden med rød trøje. ‘Eksamensterroristen’ Alisiv Ceran; Uriasposten: I, II)

“Tror bare, at vi skal give Karen West fingeren alle sammen. Det er nok den bedste måde at bekæmpe ekstremisme på den lange bane…” (Freddy Hagen, 10. november 2014)

“Selv har jeg kun forsøgt mig få gange, som regel uden held, med at gøre mig forståelig som én, der lidt ligesom dig står i den værdipolitiske midte og tager afstand til alle tre værdipolitiske slagmarker, den højrefascistiske, den islamfascistiske og den venstrefascistiske. Det er en position, som er vildt svær at forsvare, for du vil altid have blottet ryggen i mindst én retning.” (Lene Mortensen, 14. november 2014)

“Jeg er også forhadt af venstrefløjen, og de er de værste. De støtter islamisterne, og det var her, det gik galt forleden.” (Karen West, 14. november 2014)



12. november 2014

“… forudsigelige konflikter, der udspringer af de libyske soldaters kulturelle baggrund og traditioner”

Det kan lyde lidt barsk at kæde ‘voldtægter, overfald, tyverier, vold og trusler’ sammen med libyernes ‘kulturelle baggrund og traditioner’, men Krigeren.dk skrives af soldater med praktisk erfaring, ikke af folkevalgte kulturrelativister. Fra Træning af libyske soldater i England afbrydes øjeblikkeligt.

“For at rette op på den kaotiske tilstand, der har hersket i Libyen siden den NATO-støttede borgerkrig i 2011, ville man hente 2.000 libyske soldater til England og give dem træning, således de kunne vende hjem og håndhæve lov og orden. … Men projektet – kaldet OP VOCATE – er nu standset, efter at byen Cambridge og træningslejren Bassingbourn har været udsat for voldtægter, overfald, tyverier, vold og trusler.

Indtil videre er tre engelske kvinder blevet udsat for voldtægtsforsøg, og en enkelt mand er blevet voldtaget af to libyske rekrutter i en park. Derudover er flere englændere blevet udsat for gaderøverier, og politibetjente er flere gange blevet udsat for trusler. I byen Cambridge er cykler blevet stjålet i stort antal, og efterfølgende fundet i træningslejrens område.

En instruktør på kasernen er blevet tæsket, og en anden måtte tage flugten efter at være blevet overfaldet af en ophidset flok af libyske rekrutter. Rengørings- og kantinepersonale er også blevet truet med jævne mellemrum.

Godt 300 engelske soldater har fået inddraget deres orlov indtil de sidste libyske rekrutter har forladt landet. De skal nu bevogte træningslejren, så libyerne ikke længere kan komme i kontakt med lokalbefolkningen.

Man har allerede fra starten vidst, at man ville rende i et kultur sammenstød. Libyerne stillede bla. fra starten det opsigtsvækkende krav, at der kun måtte deltage mandlige instruktører.

– ‘De dele af uddannelsen, der fordrer ‘hands-on’ kontakt med libyske soldater – eksempelvis at rette på en libysk soldats skydestilling på skydebanen – gennemføres af mandlige instruktører. Herved undgås forudsigelige konflikter, der udspringer af de libyske soldaters kulturelle baggrund og traditioner’ – forklarede oberstløjtnant Henrik Lyhne fra Hærens Operative Kommando (HOK) over for DR Nyheder tilbage i marts 2014.”

(Libyske soldater i Bassingbourn-lejren, november 2014; Snaphanen, Daily Mail)



6. november 2014

DR3-tema om konspirationsteorier: 9/11, Illuminati og Breivik/Hedegaards ‘Den muslimske invasion’

Jeg ser udelukkende DR, når jeg tippes om licensfinansieret propaganda, men 2014-kvoten er ved at være fuld. Udsendelsesrækken Langtude på DR3 havde i går ‘Konspirationsteorier’ som emne, og gik tæt på seks af slagsen. Lige efter ‘9/11′ (CIA og Bush stod bag 9/11-angrebene), lige før ‘Illuminati’ (reptilmennesker styrer kloden) var emnet ‘Den muslimske invasion’, og efter intro med Anders Breivik, gik det så ellers over stok og sten mod folk Lars Hedegaard og ‘bloggere’, der troede på konspirationen.

En række kendisser kommenterede, de fleste journalister, og det blev næsten mere pinligt end man kunne frygte. Min favorit er Klaus Riskjærs ‘Koranen har intet med vold at gøre’, men der flere hjerneblødninger og ufortyndet Islam-apologi. Direkte link til indslaget på DR.dK.

“Vi åbner dine øjne og giver dig hele sandheden.” (intro)

“Muslimernes tilstedeværelse i Vesten er ikke tilfældig. Det påstår i hvert fald den højreekstremistiske terrorist Anders Breivik i sit manifest, hvor han hævder at muslimer vil invadere Vesten. Adskillige bloggere og forfattere som for eksempel Lars Hedegaard mener at muslimer i mere eller mindre grad er en del af den samme plan om at overtage den vestlige verden. (speak)

“Verdens seks mest langtude konspirationsteorier…” (speak)

(Langt Ude: Konspirationsteorier, ‘Den muslimske invasion’, DR3, 5. november 2014)

Sara Zobel & Mikael Simpson.

Sara Zobel, psykolog: Jeg går gladelig rundt med tørklæde og hat på.

Mikael Simpson, musiker: Sådan gik gamle koner jo rundt i Vestjylland i 30/40’erne.

Sara Zobel: Jeg synes det er så flot, for du har faktisk hat og tørklæde i et. … Og hvis man har en dårlig hårdag eller ikke gider vaske hår, så er det bare på med det her tørklæde.

Lina Rafn & Klaus Riskjær.

Klaus Riskær, finansmand: Der er ikke i Koranen basis for at optræde voldeligt og terroristisk, for eksempel. Så jeg tror, at hvis vi skal kigge på dem der fortolker Koranen og har forstand på muhammedanisme og alt det her, så tror jeg altså, at det her med vold og sådan noget, det er slet ikke en del af det. …. Tørklæder og burkaer og det der. Det synes jeg er okay, der er sådan…

Lina Rafn, musiker: - Der er kolorit.

Klaus Riskær: Åhh åh, det er også lidt spændende. Hvad sker der hvis man løfter op i det. Jeg synes det er okay. Jeg synes det er enormt sexet faktisk.

Ditte Okman & Simon Kongshøj.

Ditte Okman, radiovært: Jeg ved sgu heller ikke hvor mange der egentligt tror på det, andet end netop Nationen, og jeg tror altså ikke engang at Lars Hedegaard tror på den. Men det er jo klart, at når folk sidder og er pissefulde foran deres computere, og kommenterer på de her Ekstra Bladet-artikler, så går det jo amok. Men det er jo noget som er opstået i en eller anden kælder.

Sigurd Kongshøj, tv-vært: Ja. Det er opstået i en kombination af snaps og rohypnol.

Thyra Frank & Thomas Skov.

Thomas Skov, tv-vært: Der er så meget racisme.

Thyra Frank, Liberal Alliance: Ja.

Thomas Skov: Folk skal bare lære, at det er ligemeget om man er muslim eller jøde. Whatever. Folk skal bare opføre sig ordentligt og tro på det de tror på, og give andre folk lov til at tro på det de tror på.

Thyra Frank: Jeg fuldstændig ligeglad med om at man spiser flæskesteg eller ej, bare jeg kan få lov til det.

Diverse.

Özlem Cekic, Socialistisk Folkeparti: … og det er jo noget Dansk Folkeparti grundlæggende tror på. Er det ikke vildt?



1. november 2014

Støvring: Civilisationskampene får Den Kolde Krig til at ligne ‘en fredelig parentes i historiens lange løb’

Glimrende kommentar af Kasper Støvring i Berlingske – Min verden efter Murens fald.

“Jeg er født i 1973 og var 16 år ved Murens fald 9. november 1989 – i næste uge nøjagtig 25 år siden. … Med kommunismens sammenbrud var historien slut, hørte jeg en amerikansk professor sige. Der ville ikke længere ske noget afgørende nyt i verdenshistorien, og der ville ikke længere blive udkæmpet kampe om den rette styreform; der fandtes intet levedygtigt alternativ til det liberale demokrati. På TV så jeg George Bush senior tale henført om ‘den nye verdensorden’ i en tale for den amerikanske kongres 11. september 1990. Det var præcis 11 år inden, historien vendte tilbage i form af terrorangrebet på World Trade Center, det angreb der afslørede, at denne nye verdensorden, hvor alverdens nationer kunne mødes i harmoni, var en illusion.

Men jeg foregriber. For dengang, i 1990erne, var mit liv lykkeligt befriet for politik og den trussel fra islam, som vi desværre hele tiden bliver nødt til at forholde os til i dag. Som andre raske unge mænd var jeg mest optaget af alt muligt andet end politik, især af mine studier i litteratur. Jeg var overbevist om, at vi i Vesten gjorde det eneste rigtige, og at resten af verden ville efterligne os, de ‘normale’, med vores materialisme, sekularisme, individualisme og globale udsyn. Med skam må jeg indrømme, at jeg i min vage politiske selvforståelse vel var indbegrebet af Det Radikale Venstres kernevælger. Allertydeligst kom min fremskridtstro og politiske korrekthed til udtryk i mit forhold til Den Europæiske Union.

Jeg stemte nej til EU i 1992, men beklageligvis ja i 1993. EU er i sig selv et 1990er-projekt i den forstand, at det er baseret på den åndelige arv fra 1989: ideen om historiens afslutning – at blød magt vil erstatte hård magt, at handel vil sikre freden, at nationalstater vil forsvinde, og at menneskerettigheder vil blive universaliseret i en ny universel verdensorden, hvor EU vil spille en hovedrolle. I 00erne blev verden i egentligste forstand normal igen. Det skete på en bestemt dato og i kraft af en bestemt begivenhed, der vel har formet min generations kulturkritiske erfaringer frem for alle andre. Jeg tænker selvfølgelig på terrorangrebet 11. september 2001. Det var, med en kliche, et wake-up call. Nu trådte fjenden frem igen og denne gang i form af islamismen. For dem herhjemme, der ikke blev vækket af braget fra de faldende tvillingetårne i New York, kom opvågningen i form af den værste udenrigspolitiske krise i den nyere danmarkshistorie: Muhammedkrisen i 2006.

Med terrorangrebet blev det blotlagt, at 1990erne havde været en undtagelse, en parentes i verdenshistorien. For normalt er verden truende, og en civilisation har fjender. Den vestlige verden blev rystet, skulle nu igen føre krige for at forsvare sig selv. Langsomt dæmrede det også for mig, at den vestlige livsform ikke fremstår som den normale, som forbilledet for resten af verden.

[...]

I det hele taget afviser ikke-vestlige civilisationer det liberale demokrati og de fleste af vores værdier. Ikke mindst er en af de ældste konflikter i historien atter dukket frem med stor styrke, nemlig den mellem den islamiske civilisation og den vestlige civilisation. Denne konflikt, der har varet i 1.400 år, får nærmest selve koldkrigstiden til at ligne en fredelig parentes i historiens lange løb.

Francis Fukuyama havde ikke ret i, at historien er slut. Tværtimod har Samuel Huntington fået bekræftet sin tese om civilisationernes sammenstød.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper