30. december 2015

Radikaliseret Ungdom: Helligdage er en kulturel tradition, vi mangler muslimske helligdage…

“Vi skylder muslimer i Danmark en undskyldning”, skriver socialdemokraten Camilla Schwalbe på Jyllands-Posten, og det virker som om dele af venstrefløjen er på lykkepiller. Hun overgås dog af radikale Ida Schou i Politiken – Vi mangler muslimske helligdage.

“I Danmark bryster vi os af vores grundlovsgivne ret til religionsfrihed, men når det kommer til religionslighed, er der lang vej igen. Jeg mener, det er på tide at stille spørgsmålstegn ved, om vi udelukkende bør have kristne helligdage i Danmark.

Radikal Ungdom mener, at helligdage helt bør afskaffes. Det er jeg ikke enig i. Sandt er det, at en total afskaffelse af helligdage ville bringe os tættere på den religionslighed, vi mener bør forekomme i et moderne demokratisk samfund. Men jeg tror, at en stor del af danskerne holder meget af de religiøse – og mest af alt kulturelle – traditioner, der er forbundet med helligdagene.

Den muslimske andel af befolkningen udgør i dagens Danmark omkring 5 procent, og tallet er stigende. Alligevel er der i kalenderen ingen hensyntagen til muslimers religiøse højtider. Vi bør overveje, om vi skal indføre helligdage på muslimernes største helligdage, store og lille eid.

Jeg mener ikke, at vi nødvendigvis skal have flere helligdage i Danmark – vi kunne nøjes med at omlægge nogle af dem, vi har. I praksis kunne dette betyde, at vi flytter store bededag… til at ligge på store eid.



11. december 2015

Nyborg: ‘assalamu alaikum’ lød det fra ‘fremmødte danskere’, der hilste med flag, klapsalver og tårer…

Onsdag kom de første asylansøgere til Nyborg, og med hjælp fra ‘Venligboerne Nyborg og Omegn’ blev det til et absurd indslag i TV-avisen. De så ikke ud til at være mange, og den ene af de to interviewede, eneste fra Nyborg – er radikal lokalpolitiker. Den folkelige forankring er ikke-eksisterende, og det ændrer 50-60 forvirrede personager ikke ved. Radikale der mener der vi skal tage godt imod ‘de nye medborgere’, en ældre kvinde der råbte ‘assalamu alaikum, en vinkende blondine, asylansøgernes trosfæller, og en broget flok fantaster der klapper ikke-danskerne i møde.

Koncentreret følelsesporno i den bedste sendetid, og der blev zoomet godt ind på en yndig syrisk pige, samt en dreng der ikke rigtig ved hvad han skal bruge papirflaget til. Fra DR Online – Asylansøgere får varm velkomst i Nyborg.

‘Welcome, welcome’ og ‘assalamu alaikum!’ lyder det fra den store menneskemængde, mens andre prøver sig på gebrokkent syrisk. Uanset sprog er velkomsten varm fra de mange fremmødte danskere, der vinker og vajer med de små røde og hvide dannebrogflag. …

Af de 59 asylansøgere er 49 børn. Derfor var der også lidt sødt til at lokke de små poder ud af bussen. Blandt andet brunkager og appelsiner, som blev taget imod med kyshånd.”

(Ritzau-medarbejder Henrik Mikaelsen i ‘Venligboerne Nyborg og Omegn’, 9. december 2015)

“Hvis nogen har brug for at pushe gode historier eller i øvrigt tale pressestrategi, så skriv til mig på fb eller send mig en mail – hnm@ritzau.dk.” (Henrik Mikaelsen, Ritzaus Bureau, tidl. Fyens Stiftstidende, DR Nyheder, Berlingske)

Diverse.

“En eller flere borgere har klistret skilte med budskabet ‘Nej tak’ og ‘Ikke velkommen, nej tak’ op på asylcenteret. … ‘Vi sagde nej, Inger’ står der på en af ruderne på asylcenteret Strandvænget i Nyborg. Skiltene er klistret på ruderne natten til onsdag.” (TV2 Online, 9. december 2015)

“I dag flyttede de første af i alt 500 asylansøgere ind på den gamle sociale institution Strandvænget i Nyborg. Asylcenteret er blevet gennemtrumfet af integrationsminister Inger Støjberg med en særlov i hånden, og det har vakt en del vrede og bekymring i byen. I nattens løb blev der da også hængt sedler op, der sagde nej tak til de nye indbyggere, men de sedler var pillet ned og dannebrogsflagene fundet frem, da beboerne så rullede ind.” (TV-avisen, 9. december 2015)

“Ifølge flere nyborgensere skal man ikke tage skiltene for en generel holdning til gæsterne. – Jeg tror, at det bunder i uvidenhed eller nervøsitet, som måske er ubegrundet. Jeg tror, de har gjort det, fordi de ikke ved, hvilken indflydelse det får for byen, men jeg tror ikke, at det får den store betydning, siger Henrik Lange (journalist, Kim), som bor i Nyborg, til DR Fyn.” (DR Fyn, 9. december 2015)

“Bussen bliver langsomt tømt. … Hurtigt tilbyder en række venligboere deres hjælp til at bære de tungere tasker og poser. Ude ved siden står Emina Kabur. Hun kan ikke helt skjule den lille tåre, der langsomt løber ned af kinden på hende, mens de to forskellige grupper hjælper hinanden.” (Fyens.dk, 9. december 2015)

“Efter ankomsten fik de nye beboere udleveret køkkenting, og senere onsdag bliver de taget med til et supermarked og introduceret for lokalsamfundet i Nyborg.” (TV2 Online, 9. december 2015)



6. december 2015

Ebrahim: “Jeg vil vitterligt gerne være dansker, men vil samtidig holde fast i mine rødder og religion.”

16-årige Ebrahim Said fik prygl i medierne for sit læserbrev om ‘kvindens ansvar for voldtægt’. Herunder lidt fra en kommentar hvor han problematiserer, at danskerne ikke betragter ham som dansker på grund af hans islamiske identitet. Problemet er, skåret ind til benet, at den dag han betragtes som dansker af andre danskere, må kvinder gå med slør i det offentlige rum for at være i fred for Koran-tro. Må det aldrig ske.

Ebrahim Said i Berlingske – Jeg er hverken dansker eller egypter.

“I sommer besøgte jeg for første gang min familie i Egypten efter otte års fravær. Men det land, jeg betragtede som mit hjemland, var i virkeligheden et fremmed land. Jeg kunne hverken sproget eller kendte skikke, normer eller adfærdsregler. Min familie skævede til mig. Jeg blev omtalt som dansker, skønt jeg i alle mine år i Danmark blev omtalt som egypter. Min familie vidste med andre ord ikke, hvordan de skulle forholde sig til mig, fordi jeg ganske enkelt ikke er en af dem. Selv om jeg i 16 år havde troet, jeg var en af dem.

Jeg var identitetsløs, umenneskeliggjort i denne verden. Jeg anede slet ikke, hvor jeg hørte til. I Danmark var jeg egypter, og i Egypten var jeg dansker. Fremmed i begge lande. …

Nu forstår jeg endelig, hvorfor jeg i 7. klasse holdt fast i islam. Da de andre blev konfirmeret, brugte de fleste af mine klassekammerater deres penge på sejt tøj, PlayStation og mobiltelefoner. … Kunne jeg ikke bare opgive min religion i én dag og derefter søge tilgivelse nede i moskéen?
Men det var ikke blot religionen, der ville været blevet sat over styr. Også min identitet. …

Jeg vil vitterligt gerne være dansker, men vil samtidig holde fast i mine rødder og religion. Jeg er identitetshjemløs og ved ganske enkelt ikke, hvor jeg hører hjemme. Men måske du kan fortælle mig, hvor mit hjem er?”

Oploadet Kl. 10:47 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


30. november 2015

Rüdiger Safranski, filosof: “‘Vi lyver os fra den kendsgerning, at Europa bør være en fæstning.”

Kristeligt Dagblad fortjener ros for at finde og gengive de skarpe pointer fra Safranski. Fra Filosof: Forkælede europæere tør ikke forsvare deres værdier.

“Den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung interviewer den tyske filosof og forfatter Rüdiger Safranski om situationen i hans tyske hjemland. …

Mange af muslimerne ved ikke, hvad det vil sige at respektere en anden religion. Vi glemmer, at allerede i flygtningebådene blev kristne smidt i vandet,’ bemærker Safranski. Og man er nu vidne til slagsmål mellem religiøse grupper i lejrene.

‘De er altså allerede i færd med at slæbe deres fjendskaber, grunden til deres flugt, ind i vores land. Skellet mellem religion og stat er af forståelige grunde ukendt for dem.’ …

Man bør genskabe håndfaste grænser, mener Safranski: ‘Vi lyver os fra den kendsgerning, at Europa bør være en fæstning. Vi har jo nu engang noget at forsvare.’

Safranski går ind for større hjælp i flygtningenes nærområder. På spørgsmålet om, hvorfor Ungarn og landene på Balkan fører deres strammerkurs, svarer den tyske filosof:

‘Fordi de allerede én gang har været under muslimsk herredømme. Først i 1908 trak Osmannerriget sig helt tilbage fra Balkan. Disse lande betragter ikke flygtningestrømmen fra en humanitær synsvinkel; de vil ikke have islam tilbage.‘ …

På den schweiziske avis’ spørgsmål om, hvilken rolle protestantismen spiller for tysk sindelag, svarer Safranski, at den har været kilde til såvel flid som til moralisme.

‘Men lad os ikke glemme: Protestantismen er halvvejen til nihilismen. Religionens ydre manifestationer taber i betydning, og den inderliggøres i stedet. I det indre lever den en tid videre som religiøs moral, indtil det religiøse forsvinder, og kun moralen bliver tilbage. På et tidspunkt forsvinder også moralen, og man får nihilismen. Nihilismens nutidige skikkelse er forbrugerismen. …'”

(Rudiger Safransky, filosof; Foto: NZZ.ch)

“Die westliche Lebensform muss sich wieder in Erinnerung rufen: Sie hat Feinde.” (Rüdiger Safranski til Neue Zürcher Zeitung, 8. november 2015)

Oploadet Kl. 23:51 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


21. november 2015

Mozzafari: “Hvis Islamisk Stat forsvinder i morgen, vil der dukke andre lige så rabiate grupper op.”

“Det er vores egen skyld”, sagde min frisør henkastet i går, da vi talte om terrorangrebene i Paris. Danmark har skåret ned på udviklingstøtten, havde hun hørt i radioen. Vi er oppe imod en ideologi der vil os det ondt, og medierne synes det er problematisk, at ikke køber patroner nok til vore fjender. Her starter problemet, så at sige.

Etisk er der ikke nødvendigvis et problem med ‘peace through superior firepower’, men hvis der er noget nyere historie har vist, så er det at halvstabile diktaturer i den del af verden er at foretrække fremfor et islamiseret magttomrum. Det betyder ikke at den gennemsnitlige araber pludselig vil knuselske os, men altså, geopolitik er ikke et procesorienteret rollespil i Alternativets gruppeværelse. Vil de hade os, så må de gøre det uden beregning.

Interview med Mehdi Mozzafari i Kristeligt Dagblad – Islamekspert: Enten skal vi være parate til langvarig krig, eller også skal vi lade Mellemøsten passe sig selv.

“Efter terroraktionen i Paris i fredags har politikere over hele Europa talt om behovet for at bekæmpe Islamisk Stat. Men Mehdi Mozaffari mener, at politikernes svar kun er en akut løsning uden langsigtede perspektiver. …

Hvis Islamisk Stat forsvinder i morgen, vil der dukke andre lige så rabiate grupper op. Hvis vi reducerer kampen til kun at handle om Islamisk Stat, begår vi en fejl. Problemet er, at politikerne fortaber sig i enkelt gruppe uden at komme med noget overordnet svar på, hvordan vi kan tackle de underliggende problemer,’ siger Mehdi Mozaffari. …

‘Vi står over for en totalitær bevægelse med nogle af de samme rødder som kommunismen og fascismen. Der er forskel på islamisterne i Islamisk Stat og på Det Muslimske Broderskab, ligesom der engang var forskel på sovjetkommunister og de mere moderate såkaldte eurokommunister. Men essensen i islamismen er en totalitær tankegang.’ …

‘Selvom krig er en forfærdelig ting, så kan krig i nogle tilfælde være det, der fører til fred. … Min påstand er, at enten skal vi engagere os dybt og langvarigt og være parate til krig, eller også skal vi lade Mellemøsten være og lade dem føre deres egne krige,’ lyder det fra Mehdi Mozaffari. …

‘… Frankrigs præsident, Franois Hollande, har i denne uge talt om krig. Problemet er, at han ikke kan gå i en rigtig krig. Jeg tror heller ikke, at befolkningen i Europa er parat.‘”

Oploadet Kl. 10:53 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


18. november 2015

Istanbul: Minuts stilhed til ære for IS-ofre før venskabskamp, afbrydt af piften og buhen, ‘Allahu-akbar’

Det kan godt være, at Sverige med Zlatan ibrahimovic i front deltager i EM her til sommer, men om et par årtier er ‘Zlatans Sverige’ ikke mere Sverige. Sådan er der så meget. Jeg vil for eksempel mene, at Tyrkiet heller ikke er en del af Europa, selvom Istanbul og det østlige Thrakien geografisk set er en del af Europa. Fra BT – Tyrkiske tilskuere hånede terror-ofre: Buhede og råbte ‘Allah er stor’.

“I venskabskampen mellem Tyrkiet og Grækenland tirsdag aften i Istanbul skulle der før kampstart holdes ét minuts stilhed til ære for ofrene for terrorangrebet i Paris i sidste uge. Men flere af de 40.000 tilskuere var åbenbart ikke enige i beslutning om at mindes ofrene.

I hvert fald begyndte de under det ene minuts stilhed at pifte og buhe – og ifølge engelske Daily Mail blev der også råbt Allahu-akbar (Allah er stor red.).”

(Tyrkiet-Grækenland på Basaksehir Fatih Terim-stadion, Istanbul, 17. november 2015)

“Loud jeering is audible as players from both sides stood silently in the centre circle before kick-off, with reported shouts of ‘Allahu Akbar’ – the Islamic phrase meaning ‘God is greater’ – filtering through the stands.” (Daily Mail, 17. november 2015)

“Chanting (soldiers never die, country never divide) Turkish fans booed a minutes silence for the Paris attacks before the friendly match Turkey-Greece tonight”(‘Golazo HD’, Youtube, 17. november 2015)

Sammenhold evt. med englændernes reaktion under venskabsopgøret med arvefjenden Frankrig, samme aften.

“Noget paradoksalt er det, at det ikke lykkedes for 17.000 fans i Tyrkiet at være stille, mens der på Wembley stadion, hvor England og Frankrig tirsdag ligeledes spillede venskabskamp foran over 70.000 mennesker, var helt stille under det ene minuts stilhed. Desuden sang Englands fans… med på Frankrigs nationalsang ‘La Marseillaise’, inden opgøret blev indledt. (JP.dk, 18. november 2015)



17. november 2015

Mads Holger om reaktionen: “Anden Verdenskrig blev ikke vundet af Poul Henningsens revytekster…”

Efter det næste terrorangreb vil vi glemme det forrige, men enkelte billeder brænder sig fast. Rasmus Tantholdts interview med Patrick Jardin, far til et Bataclan-ofrene, vil blive husket. Han mistede sin datter i fredags, og reaktionen var væsensforskellig fra den pæne mand der til mindehøjtideligheden talte om ‘humanisme’ som den bedste form for terrorbekæmpelse. Patrick Jardin følte had, og det vil den pæne mand også gøre, når virkeligheden kommer tættere på. Og det vil den gøre. Skøn klumme af Mads Holger – Vel skal vi da ej bare gøre, som vi plejer.

“Oven på de frygtelige terrorangreb i Paris i fredags har det været omtrent lige så forfærdeligt at følge reaktionerne herpå. … Både høj og lav har givet sit besyv med, og jeg bed bl.a. mærke i manden på gaden, der foran den franske ambassade blev spurgt om sit syn på de ca. 130 døde i Paris. ‘Nu må vi imødegå det med humanisme’ forklarede han til den forstående og nikkende DR-journalist, der ikke rigtig fandt lejlighed til at stille uddybende spørgsmål. …

Det var ikke et angreb på Akropolis eller Palatinerhøjen, det var et angreb på helt almindelige borgere, der uden større poetisk sentimentalitet blot døde af skudsår og eksplosioner. De sang ikke Marseillaisen, mens de sov ind, de døde for de flestes vedkommende til lyden af en russisk produceret Kalashnikov-riffel.

Med andre ord er vores levevis ikke under angreb, det er vores territorium og sikkerhed, for vi har en fjende, der ønsker at erobre dette, og så banalt er det. Jeg er ked af, at jeg ikke i denne stund kan forfatte et højtsvunget epos om menschheit og humanisme. Jeg kan ikke finde anledning til at synge Celine Dion ligesom i sidste scene af Titanic, og jeg kan ikke finde anledning til at citere Poul Henningsen, og nu kommer der noget virkelig dramatisk i det følgende, hvorfor jeg skal advare svage sjæle, men her kommer det altså:

Anden Verdenskrig blev ikke vundet af Poul Henningsens revytekster, den blev vundet af små 25 millioner dræbte russere og navnlig konstruktionen på den russiske T-34 tank, hvor panseret havde en mere vandret positur, der gjorde den vanskeligere at penetrere. Jeg ved godt, at dette vil komme som et chok for mange, men det er i Danmark og Vesten ofte tilfældet, når vi konfronteres med fakta og virkelighed.

… hvilket bringer os til den anden reaktion, som både høj og lav har ladet lyde oven på det seneste angreb i Paris. Den lyder: Vi må fortsætte, som vi plejer, ellers har terroristerne vundet. Hertil må jeg svare klart nej. Det er forkert, det er heller ikke korrekt.

Forestillingen om, at vi bare skal gøre, hvad vi plejer, er at sidestille med en dansk bondemand og hans kone, der hver aften på god rustik vis går til ro klokken ni, men en dag slår lynet pludselig ned i gården og antænder en brand. Mens ilden breder sig fra æblegården til humlehaven og herpå stalden til deres søns værelse, kigger bonden på sin kone og siger: ‘Klokken er ved at være ni, vi må hellere gå til ro, som vi plejer, ellers har lynet vundet’. Naturligvis skal vi i særligt udsatte situationer agere på en særlig vis, der modsvarer omstændighederne.”

(Patrick Jardin, far til myrdede Nathalie, konfronterer premierminister Manuel Valls; Itele)

“For en time siden fik jeg at vide, at min datter var afgået ved døden. Det er ikke formelt sikkert endnu, for jeg har ikke identificeret liget. … Hun står ikke på listen over sårede, alle sårede er identificeret. Hun kan kun være på listen over dræbte.

Hvad føler de lige nu:

>Had. Ikke kun mod de personer der begik det. Men mod de personer, især politikerne, både på højre- og venstrefløjen, som har ladet den situation opstå. Som har tilladt, at Frankrig ikke mere er en retsstat eller et frit land. Man kan ikke mere gå til koncert uden at risikere at blive dræbt. Man kan ikke mere gå til en fodboldkamp uden risiko for en eksplosion. Det er utilstedeligt… Jeg føler helt ærligt had. Og hvis jeg kunne ville jeg også udgyde blod. Jeg synes, de fortjener det. (Patrick Jardin på TV2 News, 16. november 2015)

Oploadet Kl. 12:50 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Faisal Saeed Al Mutar: “We created you. We installed a social and economic system that alienates…”

Irakiske Faisal Saeed Al Mutar frafaldt Islam, og grundlagde som ateist Global Secular Humanist Movement. Han bor i Washington, og skriver blandt andet for Huffington Post. Herunder ironiserer han om vestlige forskere.

I am a jihadist and I am tired of not being given credit
It must be incredibly frustrating as an Islamic Jihadist not to have your views and motives taken seriously by the societies you terrorize, even after you have explicitly and repeatedly stated them. Even worse, those on the regressive left, in their endless capacity for masochism and self-loathing, have attempted to shift blame inwardly on themselves, denying the Jihadists even the satisfaction of claiming responsibility.

It’s like a bad Monty Python sketch:

‘We did this because our holy texts exhort us to to do it.’
‘No you didn’t.’
‘Wait, what? Yes we did…’

‘No, this has nothing to do with religion. You guys are just using religion as a front for social and geopolitical reasons.’
‘WHAT!? Did you even read our official statement? We give explicit Quranic justification. This is jihad, a holy crusade against pagans, blasphemers, and disbelievers.’

‘No, this is definitely not a Muslim thing. You guys are not true Muslims, and you defame a great religion by saying so.’
‘Huh!? Who are you to tell us we’re not true Muslims!? Islam is literally at the core of everything we do, and we have implemented the truest most literal and honest interpretation of its founding texts. It is our very reason for being.’

‘Nope. We created you. We installed a social and economic system that alienates and disenfranchises you, and that’s why you did this. We’re sorry.’
‘What? Why are you apologizing? We just slaughtered you mercilessly in the streets. We targeted unwitting civilians – disenfranchisement doesn’t even enter into it!’

‘Listen, it’s our fault. We don’t blame you for feeling unwelcome and lashing out.’
‘Seriously, stop taking credit for this! We worked really hard to pull this off, and we’re not going to let you take it away from us.’

‘No, we nourished your extremism. We accept full blame.’
‘OMG, how many people do we have to kill around here to finally get our message across?’

(Abdelhamid Abaaoud, formodet hovedmand bag Paris 13/11. Kommer fra fattige Molenbeek…)



16. november 2015

Da Islams blodige grænser ramte Boulevard Voltaire: “makes common sense shudder” (Voltaire, 1740)

Zenia Stampe mener ikke Islamisk Stat har som overordnet formål at udbrede Islam, og blotlægger hermed at hun absolut intet har lært af ugens franske terrorangreb. Islam betyder ‘underkastelse’, og der er intet misforhold i at bekæmpe ‘vantro’ med terror. Terror er midlet, Islam er målet, og det er helt i Muhammeds ånd.

Solid analyse af Rune Selsing, der også hudfletter Søren Pinds naive kulturimperialisme – Tro mod tro.

“Mange har spekuleret i, hvad Islamisk Stat ønskede at opnå med terrorangrebet. At de ønsker vi opgiver vores frihed og demokrati. At de ønsker, vi skal føre krig mod muslimer. At de vil have, vi på én eller anden måde skal overreagere. Jeg tror, det rigtige svar er det, de selv giver. Islamisk Stat ønsker et verdensomspændende kalifat, og de bekæmper de vantro, hvor de er, og hvor de har mulighed for det.

Islamisk Stat er den foreløbige kulmination på den reformation, islam har gennemgået i mindst et par årtier. En reformation ligesom den protestantiske, hvor de religiøse vender sig bort fra magthavernes fortolkning af de hellige skrifter og i stedet læser den selv. Går direkte til kilderne. Når Islamisk Stat tager slaver, er det fordi Muhammed gjorde det. Når de slår de vantro og frafaldne ihjel, hugger hovederne af deres fjender, lever efter absurde detaljerede forskrifter, stener kvinder og udbreder deres religion med sværdet, er det fordi de fuldkommen dogmatisk følger de islamiske skrifter.

… den islamiske kultur har en iboende tendens til at skabe konflikt med andre kulturer. Det var det, Samuel Huntington empirisk kunne konstatere i sit værk om civilisationernes sammenstød. Han satte sig ned og talte konflikter sammen og gjorde med et nu berømt udtryk opmærksom på, at islam har blodige grænser. Islam er ikke særligt kompatibel med andre kulturer, for at udtrykke det neutralt. Huntington pegede især på, at Vesten og islam står for værdier, der dårligt kunne være mere forskellige. Af alle civilisationer er den islamiske og den vestlige dem, der er mest forskellige.

Terroren i Paris er et eksempel på civilisationers sammenstød. … Det er vi nødt til at forstå, før vi drager i krig… Selv hvis vi skulle formå at nedkæmpe Islamisk Stat, er civilisationskonflikten ikke blevet væsentligt mindre. Og hvem i alverden skal vi så føre krig med bagefter?

Nej, i civilisationskonflikten er der to ønskelige udfald. Det ene er, at vi stopper konflikten. Lærer at leve harmonisk sammen på trods af radikale forskelligheder. Lever fredeligt og tillidsfuldt sammen under liberale universelle (vestlige) principper. Dette er de vestlige samfunds nuværende de facto strategi. På trods af at næsten identiske folkeværd som catalanere ikke vil leve sammen med castilianere, skotter ikke med englændere, nordirere ikke med irere, flamlændere ikke med vallonere, så satser vi på foreningen af de mest radikalt forskellige værdisæt i verden.”

(Palæ’ere chikanerer jødisk-ejede Bataclan, Boulevard Voltaire, Paris, 20. december 2008; Time of Israel)

“But that a camel-merchant should stir up insurrection in his village; that in league with some miserable followers he persuades them that he talks with the angel Gabriel; that he boasts of having been carried to heaven, where he received in part this unintelligible book, each page of which makes common sense shudder; that, to pay homage to this book, he delivers his country to iron and flame; that he cuts the throats of fathers and kidnaps daughters; that he gives to the defeated the choice of his religion or death: this is assuredly nothing any man can excuse, at least if he was not born a Turk, or if superstition has not extinguished all natural light in him.” (Voltaire om Muhammed i brev til Frederik den Store af Preussen, december 1740; Wiki)

(‘Islams blodige grænser’, Bataclan, Boulevard Voltaire, Paris, 13. november 2015)



10. november 2015

Henrik Day Poulsen: “Hvis man udelukkende fokuserer på økonomi, når man aldrig til essensen…”

Efter søndagens Flygtningehøring på DR1, kunne licensbetalere gå over på DR K og høre Christian Lollike og Klaus Rothstein tale om Flygtningekrisen i kunsten. Alt skal tilsyneladende ses i en flygtningekontekst, og den ‘strukturelle destabilisering‘ af velfungerende demokratier er noget nær det eneste der ikke tærskes langhalm på. Henrik Day Poulsen kommenterer i Berlingske – Er DR bange for at diskutere Europas kulturarv?

“DR havde søndag fokus på krigsflygtninge og fattigdomsflygtninge. Sidstnævnte gruppe blev stort set ikke nævnt. Udsendelsen lå i prime time og var stort slået op. DR havde inviteret creme de la creme fra DF til Enhedslisten foruden almindelige borgere og borgmestre fra de kommuner, som er dybt berørt af de mange flygtninge. …

Debatten handlede næsten udelukkende om økonomi. Har vi råd til de mange flygtninge og har vi råd til fortsat velfærd. … Økonomi er naturligvis vigtig. Men det var forstemmende, at vesteuropæisk kultur og historie slet ikke indgik i debatten. DR og de deltagende diskuterede slet ikke Europas kulturelle DNA. Ingen turde tage diskussionen op, om en massiv indvandring af muslimer kan foregå uden at kompromittere vores kulturelle arv. …

Hvis man udelukkende fokuserer på økonomi, når man aldrig til essensen af konsekvenserne af den massive muslimske indvandring. Ingen tør tale om, at muslimsk indvandring er en trussel mod det kristne Europa. Man talte kun om flygtninge, men ikke om deres religion.

Spørgsmålet er, om vi i Danmark efterhånden er endt i svenske tilstande, hvor vi ikke tør diskutere, om muslimer i hobetal kan fungere sammen med den europæiske kulturarv. … Vores mangel på kulturel og religiøs selvforståelse vil på sigt føre til en udslettelse af det Europa, som hylder kvinders, homoseksuelles, jøders og andres rettigheder, som flertallet af muslimer ikke mener er værd at bevare.”

(Christian Lollikes bådflygtningehappening, august 2015 Foto: Århus Festuge)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper