1. december 2020

Khalid Alsubeihis Viomis Aid hetzer kurdiske Lars Aslan: Han spiser hotdogs, han forsvarer jøder…

Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen er røget i bad standing hos den yderste venstrefløj, men han er heller ikke særlig populær hos islamister såsom Khalid Alsubeihi og hans organisation Viomis Aid. Viomis er en forkortelse for ‘Viden om Islam’, og hadet er selvforklarende. Lars Aslan udstilles med en hotdog, og et israelsk flag. For dansk, for ikke-muslimsk, for tolerant i forhold til jøder og Israel. Sakset fra Facebook.

“SE LARS ASLAN, HAN ER VANTRO, SPISER HOTDOGS OG KAN LIDE JØDER’
Jeg har flere gange afsløret foreningen Viomis og deres formand Khalid Alsubeihi

… Derfor har de lagt mig op på deres tosseside med et billede hvor jeg spiser hotdogs og fra en tale jeg holdt i forbindelse med kampen mod antisemitisme. Egentligt ret uskyldigt ville man tro.
Men ikke hos de der typer. Her er det at spise hotdogs og forsvare danske jøder, på niveau med at lave Muhammedtegninger. Det ved de godt, og resultatet har da også allerede været et hav af trusler. Hvilket er hele meningen med det de gør. At der skal ske mig noget ondt.

… Ja, jeg kan godt lide hotdogs,jeg kan godt lide jøder, og alle andre mennesker.
Det skammer jeg mig ikke over. Men I skulle skamme jer over at opføre jer sådan i det Danmark der har taget godt imod jer på alle måder!”
(Lars Aslan Rasmussen)

(Viomis Aid håner Lars Aslan for at spise en hotdog, tale imod anti-semitisme; NB: Slettet igen)

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


27. november 2020

‘Videnskab’.dk: “Muslimer prioriterer demokratiske normer og værdier, lige så højt som kristne gør.”

Jeg har gennem årene blogget en del artikler fra Videnskab.dk. Mediet er statsfinansieret, og burde som sådan ikke være en akademisk udgave af Politiken. Det er et medie der fortæller lægfolk, at parallelsamfund ikke eksisterer, at efterkommerne ikke går op i religion, at ‘kriminaliteten’ er faldende, at ‘klimabenægtelse’ er farlig, at danskheden ikke er dansk, at historieundervisning gør os nationalistiske, at journalister er mere midtsøgende end befolkningen, at autonome er helt almindelige lovlydige borgere, at nazisterne har aflagt skråremmene af markedsføringshensyn, at hatecrime er skjult bag mørketal, at Trumps isolationisme kan starte 3. Verdenskrig, og at der i øvrigt var en irrationel islamofobi i Europa i 1529.

Det stopper aldrig. I denne uge er det ph.d.-studerende Arzoo Rafiqi, der på baggrund af et empirisk studie fortæller alle os uvidende, at muslimer i virkeligheden er ligeså demokratiske end kristne. Der må være korrigeret for virkeligheden, og et hurtigt tjek fortæller da også, at hun for fem år siden, som formand for et integrationsråd, deltog i en islamofobi-konference i Århus arrangeret af Bashy Quraishys ENAR-Denmark og ‘Enhedslistens Antiracismegruppe’. Hun er muslim, hvis nogen skulle være i tvivl.

Arzoo Rafiqi på Videnskab.dk – Forsker: Muslimer er lige så glade for demokratiske værdier som kristne.

“På den ene side står de, som mener, at muslimer ikke vil støtte demokrati og dets værdier. … På den anden side står de, som argumenterer for det diametralt modsatte: Muslimer kan lige såvel som andre religiøse grupper være tilhængere af demokrati. …

Det er dog til syvende og sidst et empirisk spørgsmål, hvilket af disse standpunkter som stemmer overens med virkeligheden. Jeg har derfor lavet et omfattende empirisk studie, som undersøger, hvorvidt der er forskel på muslimers og kristnes støtte til demokrati.

Konkret finder jeg, at der ikke er en systematisk forskel. Muslimer prioriterer demokratiske normer og værdier, lige så højt som kristne gør. Det gælder også meget religiøse og praktiserende muslimer.

Mine empiriske analyser afkræfter påstanden om, at muslimer grundet deres religion er antidemokratiske.

… Der er ingen systematisk forskel, uanset om man ser på dem, der er meget religiøse, eller dem, der ofte praktiserer deres religion, for eksempel ved at bede tit eller gå meget i kirke eller moske. …

Der er ikke systematisk forskel mellem de to religionsgruppers præferencer for demokrati, uanset hvor meget de praktiserer deres religion.

Ikke-praktiserende muslimer støtter demokrati mindst ligeså meget som ikke-praktiserende kristne. Der er heller ikke en systematisk forskel mellem meget praktiserende muslimer og kristne. Eller systematisk forskel blandt ikke-praktiserende og praktiserende. …

Evidensbaseret og empirisk forskning om muslimers holdninger til demokrati er generelt en mangelvare. Debatten – både den offentlige og den videnskabelige – er derfor ofte præget af teoretiske påstande og formodninger.

Mit studie står således i stærk kontrast til de teoretiske debatter såsom Huntingtons føromtalte tese…”

(- ikke-religiøse muslimer er mere demokratiske end ikke-religiøse kristne)

(Arzoo Rafiqi, Clash of Civilizations? Muslims, Christians and Preferences for Democracy, 2019)



24. november 2020

Vollsmose: ‘Kan ændre på vores blok, men aldrig hvem vi er’, ‘Livet er en risici, især uden dansk pas’

Forleden kunne man læse en anmeldelse af Signe Moldes LGBT-satire på Soundvenue. Den var dårlig, blandt andet fordi værten havde en udpræget mangel på ’selvironi’. Når en skribent fra samme blad kommenterer nedenviste gangsterrap-video, så er den manglende selvironi ikke ligefrem et problem. Det er omvendt ‘en værdi’, at offentligheden får et indblik i hvordan det foregår i ‘de udsatte områder’.

Fra TV2 Fyn – Gangsterrap fra Vollsmose: – Den forherliger våben, narko og kriminalitet på et helt absurd niveau.

“Våben, skyderier, stoffer, kontanter, kampsport og masser af maskerede mennesker. Det er nogle af ingredienserne i videoen ‘Sort på sort’ med rapkunstneren Chatle, der udkom for få uger siden på Youtube og en lang række streamingtjenester.

Videoen har ført til skarpe reaktioner fra flere kanter. Blandt andre er Thomas Skov Jensen fra Lærkeparken forarget og rystet over videoen.

– Det her forherliger våben, narkosalg og kriminalitet på et helt absurd niveau – alt det vi forsøger at slippe af med i Vollsmose. Jeg bliver rystet, vred og ked af det, for bandekriminalitet koster liv. Vi havde jo episoden med drabet på Abdinur Mohamed Ismael i sommer, som politiet fortsat kæmper for at opklare. Og så kommer den her video, hvor de synger, at hvis de snakker, kan de blive skudt, siger Thomas Skov Jensen. …

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger optræder der flere personer i videoen med tilknytning til bandemiljøet i Vollsmose…”

Screencaps

(Chatle, Sort på sort, 2020; Fotos: Youtube)

“Der er noget maskulinitet over det, og det bryder jeg mig faktisk ikke om.” (Karina Lorentzen, retsordfører Socialistisk Folkeparti)

Tekst (udpluk)

Vi kommer, vi æder, vi går og efterlader flammer
Og den her gøb i min hånd er til dem der snakker”

“Vest på, tung hash, fætter
20 tommer som er tungere end din bil …
Og når jeg kigger på jer, så ser jeg en flok pussies

“Jeg har mine drenge lige bag mig, tro mig vi er sultne
Vi holder sammen som en flok ubarmhjertige ulve”

“De kan ændre på vores blok, men aldrig hvem vi er, min bror”

“Du stinker som en stikker langt fra lig’som affald
Holder forretninger på motorvejens rast’plads
Og lastbiler kører forbi i græsset uden at få stress
Parter godt pakket ind,
Leveres ud med Louis-task’
Livet er en risci, især uden dansk pas

Oploadet Kl. 12:19 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer


21. november 2020

Frederik d. V-busten var tildækket, da Bwalya Sørensen, tidligere i år deltog i samtale om ‘antisorthed’

Poul Pilgaard Johnsen fortsætter sin afdækningen af den ideologiske atmosfære på Kunstakademiet, og der er flere interessante oplysninger. Eksempelvis at den i dag ødelagte buste blev dækket til med hvid plastik den 26. august i år, da Charlottenborg fik besøg af Black Lives Matters Bwalya Sørensen til en debat om ‘antisorthed’. Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber holdt mikrofonen. Fra Weekendavisen – Med posen over hovedet (kræver login).

“Rektors svar på kritikken har længe mest haft karakter af harmløse programerklæringer uden antydning af eller forholden sig til, at der skulle være problemer. Men i den nye udtalelse lyder der pludselig andre toner fra Kirsten Langkilde. Hun skriver blandt andet: ‘Vi har oplevet, at der blandt vores studerende har været situationer, hvor debatter og meningsudvekslinger ikke har været fordomsfri og åbne – for eksempel ved, at nogle studerende ikke har villet deltage i undervisning sammen med andre med en anden holdning. At holdninger – og deres ejermænd – på den måde bliver udstødt eller udelukket, er uacceptabelt. Kunstakademiet går ikke ind for ‘ cancel culture’ i nogen form.’ …

Det er et tilfælde, men måske sigende, at en af Katrine Dirckinck-Homfelds kolleger på akademiets Institut for Kunst, Skrift og Forskning, Katarina Stenbeck, netop samme dag, som hendes busteødelæggende institutleder optrådte på forsiden af Politiken, forsvarede sin ph. d.- afhandling på Charlottenborg med beskrivelsen: ‘Med udgangspunkt i en økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger undersøges forbindelserne mellem den europæiske kolonialisme, klimaforandringer og masseudryddelse og lokaliserer det antropocænes planetforandrende årsager i den kapitalistiske modernitet og europæiske kolonialisme og deres underliggende dominanslogikker.’

Også professor Henriette Heise, der er leder af grunduddannelsen på Kunstakademiet, går all in på spørgsmålene om det post-koloniale og ‘racialiserede’. Endda i en grad, så hun i weekenden valgte at ‘like’ aktivistgruppen Marronages Facebook-opslag, der hyldede busteødelæggelsen på akademiet.

… På et foto, som Weekendavisen har fået tilsendt, ser man busten af Frederik 5. i festsalen pakket ind i en hvid plasticpose med et stribet advarselsbånd omkring. Billedet er taget den 26. august i år, hvor Kunsthal Charlottenborg, der hører under Kunstakademiet, afholdt et arrangement i salen. Arrangementet bestod i samtaler mellem kunstnere, der, som det hed i invitationen, ‘på forskellige måder udfordrer kolonialitet og antisorthed, historisk og i en nutidig dansk virkelighed’. Arrangementet blev indledt med en tale af Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter og af kunsthallens direktør, Michael Thouber. Han siger i dag, at han ikke lagde mærke til, at akademiets grundlægger var pakket ind i hvid plastic. …”

(Bwalya Sørensen og Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg, 26. august 2020)



20. november 2020

BT afetnificerer Solna-overfaldet: “… to ældre mænd på 18 og 21 år” – 18-årig tuneser & 21-årig iraner

‘Sagen, der har rystet Sverige: ‘Det var som at bade i blod”, skriver BT, og fortæller historien om to unge drenge, der umotiveret blev overfaldet af ‘to ældre mænd på 18 og 21 år’ på en kirkegård i svenske Solna. Masser af detaljer, men avisens Sebastian Bjerring Jensen glemmer lige etniciteten på de to gerningsmænd: En 18-årig tuneser og en 21-årig iraner. Måske ryster sagen Sverige, fordi den meningsløse vold, der begås af indvandrere, er målrettet unge svenskere. Det tror jeg. Se evt. tidligere post.

“I løbet af natten fortsatte mishandlingen, hvor drengene blev slået, sparket, voldtaget, brændt med lightere, stukket i låret, slået med en skovl, trampet på og tvunget ind i to små huler, hvor de lå i flere timer.

Gerningsmændene kræver flere tusinde kroner af deres ofre, men ifølge en af drengene var de to mænd meget splittede.

Han har nemlig fortalt, at den yngste af gerningsmændene talte om, at han gerne ville dræbe de to drenge, mens den ældre voldsmand forsøgte at få ham til at fokusere på selve røveriet.” (BT, 19. november 2020)

(21-årige Ali Jahani Asli, iraner – 18-årige Amin El Hani, tuneser; Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 00:45 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


19. november 2020

Katrine Dirckinck-Holmfeld om buste-hærværk: Skulle ‘dematerialisere’ busten,”… en nyfunden form”

Mandag aften var kunstakadmiets Katrine Dirckinck-Holmfeld gæst i Deadline, og det blev et interview helt blottet for kritiske spørgsmål. Der blev ikke spurgt ind til medgerningsmændene, og den snart arbejdsløse institutleder fik omvendt rig lejlighed til at tale solen ort om hvorfor det ikke var hærværk, men ‘en kunstnerisk happening’. En happening der havde til formål at ‘dematerialisere’ busten, så den i dag fremstår i ‘en nyfunden form’. Hun har flere gange svært ved at holde masken, og det forstår man godt.

Katrine Dirckinck-Holmfeld, Institutleder, Det Kongelige Kunstakademi: Medierne var meget hurtige til at melde ud, at det her var hærværk, vandalisme og tyveri, og andre anklager, før de egentligt vidste hvad happeningen gik ud på, og det er jo meget vigtigt for mig at pointere, at det her er en kunstnerisk happening, som indskriver sig i en lang tradition af kunsteriske happenings, og at happeningen fandt sted af kærlighed til Danmark. Og fordi jeg er dansk, og jeg elsker mit land. Og fordi at Danmark har været foregangsland på rigtig mange punkter indenfor kunst…

Det er noget jeg rigtigt gerne vil diskutere, men som i kan se, så kom busten tilbage. I godt nok i en nyfunden form, så man kan sige at happeningen havde sådan set til formål at dematerialisere busten ved at synke busten… Man kan sige, at ved at sænke den ned i havnen, som altså var centrum for hele den her handel, så er der jo sket en dematerialisering, som gør at den har fundet en ny form i kraft af at saltvandet har haft sin indvirkning på busten. …

Jeg vil rigtigt gerne mødes med Bjørn Nørgaard og diskutere, for jeg tror da langt hen ad vejen, så er vi enige på mange punkter. Især omkring den der med, hvordan de sidste tredive års neo-liberale regime, som han taler om, har solgt ud af kunsten. Og her ved vi jo også…

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld, offer for Neo-liberal ideologi, slavernes forkæmper)



18. november 2020

Højreorienterede har ikke tiltro til mainstream-medier, men der er alternativer: Atterdag, Kontrast…

‘De meget højreorienterede stoler mindst på nyhedsmedierne’, skriver Journalisten.dk. RUC-professor Kim Schrøder, der har udarbejdet en ny rapport, forklarer at grunden til at meget højreorienterede såsom folk der stemmer ‘Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke stoler på medierne, skyldes at de ‘føler sig marginaliseret i samfundet’. Meget højreorienterede giver lave karakterer i målingen ‘uanset om der er tale om traditionelt mere venstreorienterede eller højreorienterede medier’. Folk der betragter sig selv som ‘meget venstreorienterede’ føler sig omvendt fornuftigt dækket ‘især hos DR, Politiken og Information’.

Højrefløjen er mediemæssig hjemløs, men der er håb igen. Eksempel har fire nationalkonservative med Morten Uhrskov i front, netop lanceret Atterdag (Folk Tradition Pligt). Min første Kontrast-kommentar, der tager udgangspunktSaul D. Alinskys Rules for Radicals kom online tidligere i dag – Usynlige strukturer’ og ‘antiracisme’ skal mødes med en mur af uforsonlighed.

Det er nødvendigt at forstå den yderste venstrefløjs raison d’être, så borgerligheden ikke blot bliver en fartdæmpende foranstaltning. De løbende kampagner, der skubber den politiske midte i retning af den yderste venstrefløj, bør derfor mødes med en mur af uforsonlighed. Man kan ikke diskutere racisme med folk, der taler om ‘hvide privilegier’, eller diskutere den rette udlændingepolitik med folk, der ikke anerkender nationalstatens legitimitet. Der findes ikke altid et spiseligt kompromis. Vinder de, så taber vi.”

(Saul D. Alinsky, forfatter til Rules for Radicals, 1971)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


14. november 2020

Det Kgl. Danske Kunstakademi: Institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld stod bag hærværksaktion…

I Weekendavisen fortsætter Poul Pilgaard Johnson sin afdækning af det ideologiske cirkus på Kunstakademiet, og fredag eftermiddag kunne man høre ham i Det vi taler om, hvor han fortalte at sporene endte ved underviser Katrine Dirckinck-Holmfeld. Hun underviste i et fag med titlen ‘Min(d)ing the Academy’, hvis ordlyd til forveksling lignede det identitetspolitiske manifest, der blev udsendt i forbindelse med hærværksaktionen. Senere på dagen tog hun så ansvaret i Politiken. Et vanvittigt forløb, der må få alvorlige konsekvenser. Forhistorien: I, II.

Det var altså ikke blot anonyme studerende, der udførte udåden, men selveste lederen af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun er nu suspenderet, og mon ikke den semi-sympatiserende rektor Kirsten Langkilde ryger inden længe. Bemærk at ikke et eneste medie har sat fløjetikette på sagen, selvom det tydeligvis er orkestreret af personer på den yderste venstrefløj.

Fra Politiken.dk – Det var mig, der skubbede den i havnen (kræver login).

“… fredag mødte Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner og i halvandet år leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi, så op til et interview med Politiken: ‘Det var mig, der tog initiativet. Det var mig, der tog busten fra soklen i akademiets festsal. Og det var mig, der skubbede den i havnen’. Adspurgt, om hun kan dokumentere sin deltagelse, viser hun et foto af busten på kajen, lige før den skubbes i vandet.

… Katrine Dirckinck-Holmfeld vil ikke oplyse, hvem de andre, der var til stede, var, og ej heller om det var hendes studerende. Til Politiken fortalte et vidne, at han havde set en gruppe på cirka ti personer være til stede under hændelsen. Når Katrine Dirckinck-Holmfeld taler om hændelsen, bruger hun ordet ‘vi’, men hun afviser flere gange, at de andre tilstedeværende skulle have haft et ansvar for fjernelsen og udsmidningen.

‘Nej. Jeg mener ikke, at de på nogen måde har et ansvar’. Samtidig står hun undrende over for, at det, hun kalder en happening, over en bred kam er blevet omtalt som hærværk i medierne. …

‘Nej, jeg mener ikke, at happeningen er mislykkedes, for den viser vores utilstrækkelighed, når det handler om at diskutere og forholde os til de her ting i Danmark. Efter en sommer, hvor vi har diskuteret Black Lives Matter og drabet på George Floyd…’

Forventede du, at busten ville gå i stykker? ‘Nej, det, som kom bag på mig, var, at hovedet knækkede af, da den ramte vandet. Det var et stærkt billede. Det gav mig et ubehag, i form af at det var en meget fysisk oplevelse og viste, hvor fragilt det system, som busten repræsenterer, er‘.”

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld)

Citater

“Charlottenborg er opført 1672-1677 af Ulrik Frederik Gyldenløve. … Ifølge Kåre Lauring er det også lodret forkert, at Kunstakademiet skulle være grundlagt i 1754 med penge fra slavehandel. Tværtimod gav slavehandlen konsekvent underskud. Således havde det danske kompagni, som drev slavehandlen, så stort et underskud på handlen, at det i 1754 blev opløst. … ‘Så den buste, der røg i havnen, har intet at gøre med Vestindien og slavehandel. Den er finansieret af fortrinsvis handel på Kina, hvor vi som bekendt ikke havde nogen kolonier,’ konstaterer Kåre Lauring.” (Weekendavisen, 12. november 2020)

“… inden underviserens identitet blev offentligt kendt, reagerede rektor i første omgang på dagen for hærværket ved at sende en mail til Kunstakademiets ansatte, som Politiken er bekendt med. Mailen var forsynet med et link til videoen ledsaget af ordene: Jeg ønsker jer alle en god weekend.” (Rektor Kirsten Langkilde, Politiken, 13. november 2020)

“De fifler med empirien for at redde et vaklende teori-apparat. Det en slags kreativ bogføring, der skal sikre dem en plads som statsansatte skrivebordstænkere, der på bedste Erasmus Montanus-vis kan få tryllet studentikos vandalisme om til et varsel om den kommende revolution. Med deres formørkede analyse har de podet en hel generation med ressentiment, had til historien og manglende fremtidstro. … Du har ikke en fremtid, hvis du bliver skolet i at hade din fortid. (Ferdinand Ahm Krag, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Berlingske, 14. november 2020)

“… den nævnte drukning er tusind gange mere uskadelig end de mange bogbrændinger, der foregår, når danske racister mødes rundt om i Jylland, på øerne og Bornholm.” (Carsten Juhl, pens. underviser, Carstenjuhl.dk)

“Denne såkaldte aktion (hvor en gruppe aktivister har kastet et gipsbuste af Frederik V i havnen, red.) er derfor helt i overensstemmelse med tidsåndens nyliberale konkurrencestat. Historie og kunst er uden værdi og kan uden videre smides i havnen. Denne taktik med at udrydde vores hukommelse, så vi glemmer, hvem vi er, og hvorfra vi kommer, ligner Isis’ bortsprængning af Buddha-figurer og Palmyra-ruinerne. Om det er Finansministeriets regneark, Isis’ bomber eller denne aktion; skaderne er de samme – fortiden udryddes.” (Bjørn Nørgaard, tidligere professor, Politiken, 14. november 2020)

“Today in an interview with politiken, Katrine claimed responsibility of the happening that took place two weeks ago. … The weird reaction of the Danish media and supposedly progressive Denmark was an overwhelming concern about a plaster cast… after the reactions I saw from the media and the hate messages we received from trump supporters in Denmark, I became more sure that she did the right thing. … Respect to your courage” (Abbas S. Mroueh, Katrine Dirckinck-Holmfelds mand, Facebook, 13. november 2020)

(Negerkongen Uwe Max foran Kunstakademiet, 12. november 2020; Fotos: Facebook)

“Det Kongelige Danske Kunstakademi, der har til huse i Charlottenborg på Kongens Nytorv, fik i dag besøg af en negerkonge. Det brød de studerende og deres lærer sig ikke om. Efter at være udsat for hærværk og chikane måtte Negerkongen fortrække fra Charlottenborgs gård til Kongens Nytorv, hvor han fortsatte sin happening, inden han afslutningsvis hoppede i vandet i Nyhavn. Det var studerende fra kunstakademiet, der for en uge side ødelagde en buste af Frederik V ved at sænke den i Københavns Havn. … Efter mit besøg på kunstakademiet har de studerende været i det kreative hjørne og fremstillet et banner med ordlyden Nej til nazisme, der er hængt op på facaden. (Uwe Max Jensen, Facebook, 12. november 2020)

(- studerendes reaktion)



11. november 2020

Multikulturelle Danmark: Ære & skam-kulturen”… spreder sig som ringe i vandet ud over hele landet”

Det gav et chok i medierne tilbage i 2005, da den 18-årige afghaner Ghazala Khan blev likvideret af sin storebror på banegården i Slagelse. To dage forinden var hun blevet viet med hendes kæreste på Rådhuset i Middelfart. Pigen havde forelsket sig i mand fra en Patan-familie, og det var ikke værdigt for Ghazala, der stammer fra Gujjar-familien, en stolt pakistansk krigerslægt.

I dag skal der meget mere til at give overskrifter, og ikke mange har eksempelvis hørt om det intra-afghanske drab i en lejlighed på Nørrebrogade i Randers for et par måneder siden. Forleden kunne politiet oplyse, at der i årets første ni måneder havde været 13 bandedrab herhjemme, to flere end man i 90’erne kaldte ‘Den store Nordiske Rockerkrig’. Kommende generationer af danskere vil vænne sig til det nye normale, for de har aldrig oplevet andet.

Her en historie fra Berlingske, som fortæller lidt om hvordan Danmark med lejlighedsvise blodsprøjt tilnærmer sig den brutale virkelighed i Islamabad. Fra Berlingske.dk – Familienetværk og ægtemænd jagter ofre for æresvold på flugt: ‘Der er et meldesystem, som er helt ukendt for os i Danmark’ (kræver login).

“Drømmen om frihed kan blive knust for de personer, der flygter fra negativ social kontrol og æresrelateret vold. Det kan ende i et liv på flugt, hvor de skjuler sig på livstid fra de tidligere ægtefæller, slægtninge og miljøer, de flygtede fra. …

Det er særligt etniske minoritetskvinder, der flygter fra grov vold, tvangsægteskaber og massiv kontrol, som har svært ved at gemme sig. For ifølge fagfolk bruger ægtemænd og familier ofte kontroversielle metoder for at opspore ofrenes lokation såsom skjulte GPS-trackere, adgang til ofrenes NemID og store ’sladre’-netværk bestående af familierelationer og bekendte blandt eksempelvis taxichauffører, som holder øje med ofrene i gadebilledet.

Sådan lyder det fra blandt andre Karin Gaardsted, formand for Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK), der repræsenterer 52 kvindekrisecentre landet over. Ifølge hende ligger der en ‘kæmpe udfordring’ i, hvordan voldsramte personer skal klare sig, efter de har været anbragt på et krisecenter, som typisk er det første skridt på vejen væk fra et liv plaget af negativ social kontrol. …

‘Efterfølgende står kvinden over for en helt ny udfordring, nemlig at hun med alle midler bliver opsporet. Det er også en stor udfordring for vores samfund. Vi ved ikke, hvordan vi på ægte vis skal hjælpe disse kvinder. Der er vilje – også politisk – til det, men vi har som samfund endnu ikke fundet løsningen på, hvordan vi kan hjælpe kvinderne til at forblive i sikkerhed, når de bliver sendt ud fra krisecentret, fordi der er et så intensivt opsporingssystem sat i værk for at finde dem. Et system, som ikke holder op, før kvinden er fundet,’ fastslår hun.

Karin Gaardsted understreger, at det især er blandt voldsofre fra etniske minoritetsmiljøer, at problemet opstår:

‘Når kvinder med anden etnisk baggrund end dansk forlader hjemmet, fordi hun ønsker skilsmisse på grund af for eksempel fysisk eller psykisk vold, har vi set tilfælde, hvor både den forsmåede mand, hele hans familie og måske også kvindens familie gør alt, hvad de kan, for at få kvinden fundet. Det spreder sig som ringe i vandet ud over hele landet, så bekendte, taxichauffører og familiemedlemmer i fjerde og femte led alle sammen kigger efter den kvinde, som er gået under jorden. Der er et meldesystem, som er helt ukendt for os i Danmark,’ siger hun.”

(18-årige Ghazala Khan, myrdet af sin familie; Foto: Wiki)>

“Hvis en kvinde fra en anden familie forelsker sig i en udefrakommende mand, bliver familien til grin i vores landsby. Vores familie vil i så fald ikke have noget med den familie at gøre. Man gifter sig indenfor sin egen familie. Ellers taber man familiens ære, og der bliver set ned på en.” (Ghazala Khan til kæresten, kort før hun blev likvideret, TV2 Øst, 2007)


Kunststuderende støtter hærværk: “En buste ad gangen, én statue ad gangen.. Vi er slet ikke færdige.”

Berlingske har været en tur på Kunstakademiet, og talt med en anonym kvinde, tilhørende ’skolens ‘identitetspolitiske’ studerende’. Hun fortæller, at hun støtter hærværket mod Frederik V-busten, da det er hensigten at ‘nedrive den frygtelige historie, som institutionen her er bygget på’. Statuen signalerer ‘magt’, og de vil gøre op med koloniale strukturer: “En buste ad gangen, én statue ad gangen… Vi er slet ikke færdige.”

IS er normalt en forkortelse for Islamisk Stat, men vi kunne også sige ‘Identitetspolitiske Studerende’. Weekendavisens oprids af det ideologiske miljø på Kunstakademiet, illustrerer hvor langt det er kommet ud. En ‘normkritisk’ venstreradikal kan være nok så servil, men han er stadig blot en privilegeret hvid, der skal kende sin plads. Fra seneste udgave – Oprør: Hovedløs (kræver login).

“Som beskrevet i Weekendavisen i april i år mener kritikere – både blandt lærere og elever inden for skolens massive røde mure og iagttagere uden for – at institutionen er ved at sande til i krænkelsesparathed, stikkermentalitet, militant feminisme, trigger warnings og safe spaces med deraf følgende frygtkultur, hyperoverfølsomhed blandt de studerende og – i sidste ende – kunstnerisk stagnation. …

‘Henrik Plenge… Nogle gange har det næsten været, som om der blandt de studerende var et slags ‘politi’, der hele tiden holder øje med, om nogen overskrider grænser af enhver slags, hvad enten det handler om køn, magt, identitet eller race. Grænserne er til dels selvdefinerede, og plakaterne, der hænger overalt med råd om, hvordan man anonymt kan anmelde folk for krænkelser, bryder jeg mig ikke om. …

Den civiliserede samtale om identitetspolitiske emner har tilsyneladende svære kår på akademiet. I hvert fald endte det mere som aggressiv konfrontation end dialog, da akademiet fredag i sidste uge havde indkaldt de studerende til et arrangement med formålet at skabe forståelse og forsoning. Oplægsholderen var ellers et af de kendte navne i homoseksuelle aktivistkredse, Mads Ananda Lodahl, der jævnligt tager ud på efterskoler og gymnasier for at oplyse om queerteori og minoritetshistorie.

Emnet var magtstrukturer, hierakier og inklusion, men den fredag gik det galt lige fra begyndelsen. Mads Ananda Lodahl indledte nemlig med at sige, at han gik ud fra, at de studerende var på akademiet, fordi de var interesseret i at skabe kunst, gerne ville have lige rettigheder og gik ind for fri kunst.

Det skulle han ikke have sagt. Allerede da blev han mødt med et ‘nej!’ fra nogle af de studerende, som mente, at begrebet fri kunst er forbeholdt privilegerede, hvide mennesker. Fokus skal i stedet være på repræsentation, dekolonialisering og ikkevestlig kunst. Mest hidsigt blev det, da den ellers så normkritiske oplægsholder med massiv ring i næsevæggen udtalte, at når man går ind i svære samtaler om identitetspolitik, er det vigtigt ikke på forhånd at antage, at den anden part er ude på at såre.

‘Så hvis man bare har gode intentioner, kan man altså tillade sig at sige hvad som helst?’ lød reaktionen fra en af de studerende.

‘Det var ikke det, jeg sagde. Du manipulerer med mine ord,’ svarede Mads Ananda Lodahl. Hvorefter den studerende, som er farvet, erklærede, at hun med den udtalelse følte sig udsat for diskrimination.

(Islamisk Stat smadrer historiske statuer i Mosul, Irak, 2015)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper