15. oktober 2018

Tre forskere udstillede feministisk kønsforskning: Indskrev næsten ordrette passager fra ‘Mein Kampf’

Hvis man ikke gider læse lange tekster på engelsk, så kan man nøjes med Berlingskes referat, men den her venstreradikale feministiske ‘kønsforskning’ fortjener dybe slag, og det har de fået nu. Skøn artikel der præsenterer projektet sakset fra New States Man – Dog rape and Mein Kampf as a feminist text: why we hoaxed journals with terrible papers.

“We just spent a year writing and publishing calculatedly terrible papers in academic journals that look at aspects of identity – gender studies, fat studies, feminist geography, masculinity studies, sex and sexuality studies, feminist philosophy, feminist epistemology. This is not some obscure academic squabble. This is about something that affects us all. This is about culture.

Of 20 papers we submitted, seven were accepted, six we deemed unworkable and a further seven were in various stages of the submission process when the project was discovered.

Our papers claim that dog parks are rape-condoning spaces and that by observing the reactions of dog-owners to ‘unwanted humping’ among dogs, we can determine that a human rape culture is deeply ingrained in men who could benefit from being trained like dogs. They investigate why heterosexual men enjoy the company of attractive and scantily-clad female servers in a restaurant and conclude it’s so they can live out fantasies of patriarchal domination. They ponder why heterosexual men rarely self-penetrate their anuses with sex-toys and advocate doing so in order to become less transphobic and more feminist.

Do you see a pattern? Although the papers we wrote scanned many subdisciplines of identity-based studies, by far the greatest uptake was of the ones which argued (on purely theoretical, subjective, and unfalsifiable grounds) that heterosexual masculinity is toxic, abusive, and thoroughly problematic. This perfectly comports with the rhetoric coming from feminist journals as aptly demonstrated by Suzanna Danuta Walters, editor-in-chief of the storied feminist journal Signs, when she asked the world in the Washington Post, why can’t we hate men?

In addition to the problematic nature of men’s attraction to women, we also published a rambling poetic exploration of feminist spirituality generated largely from a teenage angst generator which we hypothesised would be acceptable as an alternative, female ‘way of knowing’. That paper was purely silliness, and the journal a minor one. We took our experimentation with the idea that we could make anything at all fit some kind of popular ‘theory’ to the limits when we successfully published a section of Mein Kampf as intersectional feminism. We denied objective knowledge about morbid obesity too: we argued this serious health problem represents a body just as legitimately built as a finely honed muscular one. We see the impact of this dangerous narrative in activism to prevent the provision of health advice around body-weight.

This is not scholarship. In simplest terms, this is the explicit replacement of rigorous evidence-based research and reasoned argument with appeals to lived experience and a neurotic focus on the power of language to create social reality. This originated with post-modernists like Michel Foucault, Jean-François Lyotard, and Jacques Derrida, and was made explicitly political by a new generation of scholars who applied it in the fields we’ve called ‘grievance studies’. In our flagship paper (rather cheekily named ‘When The Joke Is On You’), we took this attitude as far as it would go and (ironically) applied it to ourselves and our own project. Our argument: all satire of ‘Social Justice’ scholarship is illegitimate and merely an attempt to selfishly preserve privilege. The reviewers of Hypatia informed us that this constituted ‘an excellent addition to feminist philosophy’.

While this is deeply troubling, the problem is not confined to the academy. These ideas are produced and legitimised in academia and given the status of knowledge via publication in peer-reviewed journals. This affords them power to influence education, activism, media, culture, and policy. One could think of this as a kind of ‘idea laundering’ through the university, in which opinions and prejudices can be validated by scholarly journals and come out looking like legitimate knowledge. The trouble is if this scholarship cannot be trusted, the consequences affect all of us – particularly those groups it purports to help.

We did this project because we think it matters. It matters that we study issues of identity, and it matters how we study them. It matters that scholarship is rigorous and non-ideological. Social justice cannot be advanced by shoddy, unsubstantiated truth claims and ideologically-biased agendas. It therefore matters that we put finding truths, whatever they are, ahead of ideology, however well-intended. We need solutions that work, and this is more likely if they are firmly tethered to reality.

These disciplines and the institutions that support them need to be reformed. However, more importantly, we, the people outside the academy and yet affected by its knowledge production, have to be aware of the problems with the scholarship, educational methods, and activism that depend upon these fields. What needs to change is the presumption that this work speaks for the people it claims to, including liberals, women, and racial and sexual minorities. It does not, and risking being called bigoted for pointing this out is worth it.”

(Area Magazine, Academic Grievance Studies and the Corruption of Scholarship, 2. oktober 2018)

Oploadet Kl. 09:35 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


14. oktober 2018

Tvangsgiftede Fatima og den store børneflok flyttede til Pakistan: ‘Tildækningsforbuddet blev dråben’

I et læserbrev i gårsdagen Politiken, begræder lærerstuderende Christiane Nørring, at hendes veninde Fatima, ‘min samfundets støtte’ flyttede til Pakistan. Hun mindes første gang hun så hende i al sin Niqabklædte ‘herlighed’: “Du lignede noget taget ud af en Ole Lund Kirkegaard-bog… Du så fantastisk ud”.

Det virker som ufrivillig satire, men pointen rammer endnu hårdere, når først man har læst Politikens lange artikel om Fatima. Tvangsgiftet til Danmark, da mandens forældre mente at muslimske kvinder i Danmark har ‘ødelagte værdier’. Som jeg udpenslede i en post for et år siden, så er tildækningsforbuddet godartet symbolpolitik. Fatima og storfamilien flyttede til Pakistan, og det er godt for begge parter – ren WinWin.

Fra Politiken – Niqabforbuddet fik Fatima til at forlade Danmark med familien.

“Anonymiteten betyder, at Fatimas mand ikke vil have sit navn frem. Vi må ikke skrive hans præcise uddannelse eller navnet på hans hjemby, selv om vi kender begge dele. …

‘Min kone har altid oplevet fjendtlighed, når hun gik på gaden med sin niqab, men det seneste års tid, hvor politikerne har taget niqabforbuddet op, er fjendtligheden steget markant. Min kone er blevet antastet, råbt ad, jokket på og endda spyttet på på gaden. Derfor rejser vi’, forklarer han. …

Vi har altid haft en drøm om at prøve at bo i Pakistan, det er en drøm, vi har skubbet foran os. Så jeg føler, at vi er tvunget til at rejse nu, men det er ikke 100 procent tvang’. …

Fatimas mand er vokset op et sted på Sjælland og taler også lidt sjællandsk. … Hans mor er pæredansk… Hun konverterede til islam i 1970′ erne, da hun mødte faderen. Han kommer oprindelig fra Indien og har også boet i Pakistan.

‘Jeg er muslimsk opdraget. Og nu siger jeg noget for at chokere – mit ægteskab er et tvangsægteskab!‘. Han ser kamplysten ud. …

‘Det er ikke bare to personer, der bliver gift, det er to familier, der skal passe sammen.

Mine forældre kunne have fundet en muslimsk kvinde i Danmark, men min far mener, at de har mere ødelagte værdier, og mange af mine kammerater, som blev gift med en dansk muslim, er siden blevet skilt. De er ikke indstillet på at arbejde for ægteskabet’. …

Parret har en stor børneflok, den yngste er i førskolealderen, den ældste knap teenager. … Fatima og børnene er allerede rejst til Pakistan, hvor de bor hos Fatimas forældre.

‘Jeg vil ikke sige, at min kones forældre er velhavende. De er øvre middelklasse, og det bliver vi også. Det betyder, at de har tjenere – en, som gør rent og vasker op, og en chauffør, som er klar, hvis man skal nogen steder’. Fatimas mand forklarer, at bedsteforældrene bor i et gated community, hvor der er bevæbnede vagter…”

(Christiane Nørring i Politiken 13. oktober 2018; Foto: Facebook)

“Tildækningsforbuddet blev dråben, der fik dem til at flytte til Pakistan…” (Kirsten Nilsson, Politiken)

Oploadet Kl. 09:40 af Kim Møller — Direkte link77 kommentarer


4. oktober 2018

Støvring: ‘Ungarn er fremtidens Europa’, hvis Vesteuropa ‘intet effektivt vil gøre for at løse sin krise’

Nationalisme er og bliver ‘the prime mover of history’, og før vi anerkender det, forstår vi ingenting. Vi skal ikke være isolationistiske, men respektere kulturelle forskelle, og være mindre aktivistiske på andres vegne.

Bogaktuelle Kasper Støvring er her der og alle vegne i disse dage, og Gensyn med fremtiden lyder som en bog der bør stå på alle reoler. Start med gårsdagens Deadline, og suppler med denne her JP-kronik – Ungarn er fremtidens Europa (22. september 2018).

“Den ungarske regering under Viktor Orbáns ledelse er under konstant kritik. Således også i JP’s leder forleden, hvor Orbán tilskrives ‘totalitære ambitioner’. Og EU-parlamentet søger nu at aktivere den paragraf, der fratager Ungarn stemmeret. For Ungarn har brudt med basale retsprincipper, som det hedder.

Når man – som jeg – derimod taler positivt om det illiberale Ungarn, er det, som om ansigterne på tilhørerne pludselig mister deres imødekommende og åbne udtryk, som når man smækker en kuffert i. ‘Det kan du da ikke mene?!’ Men, jo, det kan jeg, og i min nye bog ‘Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden’ argumenter jeg for, at Visegrad-landene – Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet – meget vel kan blive fremtidens Europa. For disse lande forsvarer den nationale suverænitet og den kulturelle homogenitet. Tydeligst vel nok i Ungarn. …

Ungarn modsætter sig også multikulturalisme og islam og værner om landets kristne kultur. Også det er der en god grund til. Homogene nationalstater skaber nemlig fred indadtil. De bygger på en høj grad af sammenhængskraft og forhindrer opkomsten af løsrivelsesbevægelser. Homogene nationalstater skaber også fred udadtil, fordi de løser problemet med grænsestridigheder.

Men national selvstændighed er en torn i øjet på liberale i Vesteuropa, især i EU-kleresiet. Derfor vil man altså straffe Ungarn. Det er et mageløst hykleri af flere grunde:

EU vil straffe Ungarns regering for at indskrænke demokratiet. Men EU har kun et skinparlament og har tilmed centraliseret magten hos kommissærer, der ikke er folkevalgte og ikke kan afsættes ved frie valg.

EU vil straffe Ungarns regering for at modarbejde en uafhængig dommerstand. Men EU baserer sig på en aktivistisk domstol, der har til formål at udbygge EU, og som politiserer uden at have demokratisk mandat til det. …

Der er gode grunde til at være skeptisk over for visse dele af Orbáns politik. Men EU’s problemer med demokratiet er værre, EU’s indflydelse er langt større, og der er mindre kritik af EU. I Vesteuropa burde vi i øvrigt takke Ungarn for at have lukket Balkan-ruten, så vi kan sove trygt i sengene og have fine moralske idealer, imens andre laver det beskidte arbejde.

Hvorfor bøjer Ungarn ikke bare nakken og accepterer det liberale regime, EU og indvandringen? En årsag ligger i Ungarns historie. Undertrykkelsen under Sovjet og de tyrkiske osmannerne har lært ungarerne at være skeptiske over for unioner og islam.

Netop Orbán var en af de stærkeste dissidenter under kommunismens diktatur. Den polske parlamentariker og filosof Ryszard Legutko, der selv var en ledende dissident, har peget på en påfaldende sammenhæng. Nemlig at de tidligere kommunister i Østeuropa er blevet liberale EU-støtter, imens de tidligere dissidenter er blevet nationalkonservative.

Nationen, kristendommen og kernefamilien var nemlig kilder til mobilisering imod det totalitære styre. Derfor skulle de ødelægges af kommunismen – ligesom de liberale i dag bekæmper selvsamme institutioner. Liberale og forhenværende kommunister er blevet sengepartnere. På lignende vis danner Enhedslistens Pelle Dragsted fælles front med den liberale jurist Jacob Mchangama imod nationalkonservative.

Min tese: At Ungarn er fremtidens Europa, holder kun, hvis min præmis holder: at Vesteuropa fortsat intet effektivt vil gøre for at løse sin krise. Jeg håber, at jeg tager fejl.

(Caspar David Friedrich, Munk ved havet, 1808/1810; Foto: Wiki)



3. oktober 2018

Protestsang mod den danske alkoholkultur: “… ikke ude på at frelse nogen, bare rykke lidt ved troen.”

TV-værten Jes Dorph-Petersen går under navnet ‘Mr. News’, og er flere gange kåret som den mest troværdige danske journalist. Forleden berettede han henkastet i en BT-klumme, at han på gymnasiet som ung ikke bare var langhåret, men også ‘let venstreorienteret’. Intet usædvanligt i det, samtidige Arne Hardis, der i dag skriver for Weekendavisen, startede eksempelvis sin journalistiske karriere på DKP-avisen ‘Land og Folk’.

En god ven fortalte mig engang, at vort bedste våben imod Islam er den danske alkoholkultur. Det kom jeg til at tænke på, da jeg forleden hørte ‘Protestsangerne’ på Radio24asyv, hvor ‘Mr. News’ var gæst. Som tørlagt alkoholiker, skulle han med hjælp fra sangerinden Annika Aakjær forfatte en protestsang imod den danske alkoholkultur. Isoleret set ikke en dårlig ide, men det ville jo nok være bedre for danskerne hvis venstrefløjen udviklede sig væk fra planøkonomien, og bevarede det danske alkohol-frisind.

Teamet lagde blødt ud. Det var problematisk at alkoholfrit samvær var ‘undtagelsen’, og ikke normen. Det var blot en ‘tradition’, og hvad er det i øvrigt for en ‘frihed’ man dyrker. Inspirationen kom fra Jes Dorph yndlingsmusiker CV Jørgensen, og nummeret ‘Det Rene Hetleri’. Et nummer omhandlende ‘ultra-højreorienterede’ Hans Hetler, som symbol på ‘borgerligheden’. Det endelige slutprodukt blev som følger…

“Jeg var aldrig på Masterbrew,
ude i en Underberg,
men der var dage hvor livet var,
et ubestigeligt bjerg.

Og jeg kunne drikke alene,
jeg kunne sagtens blive ved.
Jeg faldt i,
bare for at falde ned.

For vi er verdensmester,
i at drikke til fester.
Al den frihed vi henter,
i promille og procenter.

For at være pinlig ædru,
er som fodbold uden sko…

Jeg er ikke ude på at frelse nogen,
bare rykke lidt ved troen.

Du kan sagtens gi’ den gas,
uden sprut i alle glas.”

“Så jeg pakker mit gear
jeg pakker mit grej
vi havde det okay sammen
men måske bedre hver for sig”

(CV Jørgensen, Det rene hetleri, Vild i varmen, 1978)



2. oktober 2018

Kristen præst får taletid: “Flere oppositionspolitikere finder det både kontroversielt, dumt og forkert.”

Vi kan få politiserende prædikener i den bedste sendetid af Flemming Pless & Co., men når en kristen valgmenighedspræst (!), skal stå for åbningsgudstjenesten i Christiansborg Slotskirke, så er fanden løs i Laksegade. Jeg hørte Morten Kvist i Det Røde Felt på Radio24syv, og her afviste han beskyldningerne. Han fastholdt dog at heteroseksualitet ikke var normalt, hvad jo reelt var det motiverende angrebspunkt. Herefter gav filologen Jens-André Herbener den fuld skrue – det her var et skridt på vej mod et kristen diktatur.

Fra DR.dk – Præsten Morten Kvist: ‘Jeg har ikke tænkt mig at holde en politisk prædiken’

“Kirkeminister Mette Bock (LA) har… besluttet, at det er valgmenighedspræsten Morten Kvist fra Herning, der skal prædike for folketingsmedlemmerne og ministrene ved den traditionsrige åbningsgudstjeneste.

Den beslutning bliver ikke modtaget lige vel hos alle folketingsmedlemmer. Flere oppositionspolitikere finder det både kontroversielt, dumt og forkert.

– Det er fordi, at mit argument var dengang – og det er det sådan set stadigvæk – at homoseksualitet heldigvis er både tilladt og anerkendt i Danmark. Det er jeg meget glad for. Men man kan jo ikke sige, at det er normsættende, fordi normen er jo det, flertallet gør. Så har vi det heldigvis sådan i Danmark, at man kan tillade sig at afvige fra normen.

– Men hele identitetspolitikken og diskussionen om den går på, at hver eneste lille minoritet skal have deres egne rettigheder. Og det opløser det normative fællesskab. Og det mener jeg simpelthen ikke er godt. …

– Jeg har ikke tænkt mig at holde en polemisk prædiken. Det mener jeg ikke er stedet at gøre det. Det kunne man godt, men det skal jo også være en prædiken, hvor både den ene og den anden politiske opfattelse kan føle sig nogenlunde hjemme.”



30. september 2018

Jyllands-Posten til kamp for bevarelse af status quo: “Citater fra Nye Borgerlige-folketingskandidater”

Jyllands-Posten kører idag i en stort opsat artikel hårdt på Nye Borgerlige. Anstødsstenen er (formelt), at flere politikere fra partiet har skrevet kontroversielle ting på Facebook. Det drejer sig foruden erklæret vilje til at forsvare den danske grænse med våbenmagt, om tvetydige jokes og en sammenligning af Koranen med Hitlers ‘Mein Kampf’. En sølle pendant til Ekstra Bladets ‘Tulles tosser’, “Det har de sagt”, 30. marts 2015. Angrebet på DF virkede ikke, og Jyllands-Postens kamp for status quo fastholder kun avisens rolle som tiltagende overflødig.

(Dokumentation: JP.dk, forside, 30. september 2018, udsnit)

Lad os se nærmere på det sidste kontroversielle udsagn. Som formuleret af Nye Borgerliges spidskandidat i Københavns Storkreds, der hævder at Islam er had, og “Koranen er muslimernes Mein Kampf.”

(Ketil Wathne Rasmussen på Facebook, 27. juli 2018: “Koranen er muslimernes Mein Kampf.”)

Adskillige litterater har lavet enslydende analyser, herunder ikke bare Winston Churchill, der i 1953 fik Nobelprisen i litteratur for et seksbindsværk, hvori han blandt andet betegnede Hitlers ‘Mein Kampf’ for ‘the new Koran of faith and war. Nobelkomitéen gav ham prisen med disse ord: “The books are characterized by colorful narration but also by objectivity”. Churchill var i sine unge år krigskorrespondent, og stiftede her førstehåndskontakt med Islam.

Churchill kendte sin Islam, det samme gjorde professor Johannes Østrup, der i midten af 1930’erne som rektor for Københavns Universitet gæstede et tysk universitet. Han var små tyve år forinden blevet professor i islamisk kultur på Københavns Universitet, og nazificeringen af universitetet gav ham lignende associationer.

Forfatteren Karen Blixen fik aldrig Nobelprisen i litteratur, men havde kendskab til Islam i kraft af sine mange år i Afrika. I marts 1940 boede hun i Berlin, og så tydelige paralleller mellem Islam og nazisme.

Tre citater

“These months in the Landsberg fortress were however, sufficient to enable him to complete in outline Mein Kampf, a treatise on his political philosophy… All was there—the programme of German resurrection; the technique of party propaganda; the plan for combating Marxism; the concept of a National-Socialist State; the right position of Germany at the summit of the world. Here was the new Koran of faith and war: turgid, verbose, shapeless, but pregnant with its message.” (Winston Churchill, The Second World War, Vol I: The Gathering Storm, 1948. S. 43)

“Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og Verdensanskuelse. … Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse: Den rettroende står over alle vantro, én rettroendes sjæl er mere værd end hele verdens guld… I sine ritualer har islam lighed med Det Tredje Rige: De Rettroende får ikke tid til at blive fremmede for hinanden. Nogle ting i ‘Min Kamp’ ligner kapitler i Koranen. (Karen Blixen, Breve fra et land i krig, marts 1940)

“Der kan forekomme pludselige Afskedigelser uden nærmere Begrundelse eller forflyttelser, hvis man er saa uheldig ikke at tækkes Studenternes nazistiske Gruppefører – jeg kender personlige Eksempler paa begge Dele. Meningen med dette skrappe Regimente er at gøre Universiteternes Lærerstab til Nazist-Statens lydige Tjenere; det, man vil have, er, at de skal sige og skrive det rigtige. Og det ‘rigtige’, det klinger helt muhammedansk: Der er kun een Hitler, og vi er alle sammen hans Profeter. (Professor i islamisk kultur Johannes Østrup, Erindringer, 1938, s. 250)



24. september 2018

Sverige: Indvandrere stemmer sosse-rødt – “Efter 2022 så kommer det sedermera ett val 2026…”

Mikael Jonsson fra Medborgerlig Samling er ikke ligefrem en højreorienteret hardliner, men selv liberalborgerlige kan bruge en kugleramme. Socialdemokraterne kan desværre også. Der bliver flere og flere kulturfremmede indvandrere/ efterkommere, og med tiden vil flere af dem bruge deres stemmeret. De stemmer for 70-80 procents vedkommende på Socialdemokraterne, og gør det på sigt umuligt at få noget der bare ligner et borgerligt flertal.

En demografisk analyse af det svenske valg set hos Jonssons bildbank och tankar – En liten analys av Valet 2018.

“Ur Polisens rapport “Utsatta områden – Social ordning, kriminell struktur och utmaningar för
polisen” (2017) tog jag tjugo av landets Särskilt Utsatta Områden (SUO) och utifrån dessa och med bästa förmåga leta upp resultaten i respektive valdistrikt, ofta fler än ett distrikt vilket gjorde att 20 områden blev representerade utav 49 skärmdumpar.

Detta gjorde jag på min fritid på måndag kväll efter valet, utifrån den tid och energi jag orkade lägga på det. Inget vetenskapligt arbete, men en fingervisning om både nutiden och framtiden samtidigt som detta fenomen inte är något nytt, tvärtom känt sedan många val tillbaka.

… Blickar man in i framtiden så är två realistiska frågor hur många fler invånare dessa områden kommer ha vid valet 2022, och hur många fler ‘Särskilt Utsatta Områden’ det kommer finnas. Efter 2022 så kommer det sedermera ett val 2026… Hur ser utveckling ut inte bara i dessa områden utan hela Sverige?

(20 ghettoer, repræsenteret af 49 afstemningssteder jf. Mikael Jonsson, Medborgerlig Samling)

Oploadet Kl. 12:55 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


19. september 2018

Liberalismens toleranceprincip ‘muliggør knopskydningen af venstreradikalisme’ ind i nye livssfærer

Eva Selsing fortæller, at seneste udgave af Månedsbladet IN har to androgyne modeller på forsiden, og hermed i lighed med andre småborgerlige bastioner er blevet ramt af ‘den radikale feministiske lighedsdoktrin’.

Venstreradikal tænkning er blevet mainstream, og der drives nu klapjagt på ‘opsamlet empiri’ med angreb på ‘fordomme’, ‘generaliseringer’ og ’stereotyper’. Hun pointerer med rette, at problemet er borgerlige bløddyr, den moderne liberalisme. Sublim kommentar på B.dk – Den døde borgerlighed er selv skyld i venstreradikalismens vækst.

“Hvordan gik det egentlig til, at venstreradikale dagsordener fandt vej ind i mainstreamkulturen? Og at borgerlighedens bløddele sågar er begyndt at forsvare dem?

… Og hvad har det så med liberalisme at gøre, spørger De. Det har noget at gøre med forvanskningen af liberalismen. Fra udgangspunktet hos Locke og Adam Smith med sociale dyder, pligt og kristendom til dagens liberalitet, hvor mantraet lyder, at den slags vil man ikke blande sig i. Uha, det er skam en privatsag.

Problemet, eller ét problem blandt mange med denne indstilling, er, at den er intellektuelt doven. Man slipper for at tage stilling til De Andre, og kan gemme sig under et letkøbt toleranceprincip. Det er også netop dette princip, som muliggør knopskydningen af venstreradikalisme ind i stadigt nye samfunds- og livssfærer. For en afgørende barriere mod denne fremvækst var netop den moralske dom. Fordømmelsen. Den kritiske vurdering af andres livsvalg, når de kolliderede med de normer, som vores livsvigtige institutioner er funderet på. Såsom de to køn og deres forskellighed, familiens særlige status som kulturbærer, moderskabet, autoriteten, fædrelandskærligheden og så videre. Alt det, som den hellige frigørelse – solgt som ‘rettigheder’ og, selvfølgelig, mangfoldighed – må fjerne for at realiseres.

Da den pæne, men intellektuelt døde, borgerlighed opgav at fælde værdidomme over andre, ophørte den med at have relevans for idéudviklingen. Ladeporte åbnedes for kampberedte venstreorienterede, opdyrket og radikaliseret i akademia og viderekolporteret ud i medier, uddannelsessystem, kunst- og kulturliv. Påvirkningen er massiv, og den møder ingen modstand fra den brede borgerlighed i dag, der ikke kan sige andet end ’så længe det ikke skader andre’. Dybere er kulturforståelsen nemlig ikke.

Så er det egentlig lige meget, hvor snusfornuftig, den populærliberale eller komfortkonservative er hjemme i dagligstuen; hvis ingen siger borgerlige ord i det offentlige rum (og risikerer udskamning, ja, det er prisen for at kæmpe for den orden, vores livsform afhænger af), går talepladsen og dermed definitionsmagten til de ikke-borgerlige. Skylden ligger i vores egen lejr: Man manglede viden og man manglede mod.”

Oploadet Kl. 12:02 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer

Eks-MF’er kritiserer modstand mod islamisk indvandring: Østrig smed muslimerne ud i 1500-tallet…

At høre ‘Huxi og det gode gamle Folketing’ på Radio24syv, er som at se DR i 1990’erne. Alle mener det samme plus/minus 10 procent, og særligt i forhold til værdipolitikken. Tirsdag var emnet blandt andet ‘håndtryk for statsborgerskab’-loven, og her overgik den tidligere VS-MF’er Jørgen Lenger næsten sig selv.

Jeg troede, jeg hørte forkert, men har nu hørt det flere gange. Under en debat om tvungen håndtryk, diskuteres blandt andet østeuropæiske landes modstand mod indvandring fra islamiske lande. Jørgen Lenger laver en direkte historisk sammenligning med Østrig i 1500-tallet, hvor man med Lengers ord ’smed muslimerne ud’. Noget ‘tilsvarende’ fandt sted i Spanien, uddyber han.

Historien kort. Det Osmanniske Rige forsøgte flere gange at erobre Østrig, men Wien overlevede osmannernes belejring i både 1529 og 1683. De muslimske hære fra Arabien havde bedre held i Spanien, der var delvist besat fra omkring 711 til 1480’erne. Generobringen var problematisk, kan man høre i indslaget.

Frank Dahlgaard, Div: … hvad i al verden bilder man sig ind nede i EU, og i det hele taget, at kritisere Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet for at sige, at de ikke vil have muslimsk indvandring. De har jo set hvordan det i Vesteuropa har lavet en masse problemer. Man er da dum hvis man ikke lærer af andres fejltagelser.

Huxi Bach, Radio24syv: Det siger man vel Frank, bare for lige at bryde ind, at det jo er groft diskriminerende at sige, at vi ikke vil have muslimsk indvandring. …

Frank Dahlgaard: – Ja, ja, men er det dumt… Nej, det er da yderst fornuftigt. … Og så kommer det der – vi vil ikke give hånd, vi vil gå tildækket og det der. Med et kvindesyn der er fuldstændigt uacceptabelt i et land som Danmark… der er et problem, men jeg vil ikke selv være med til at lovgive om det her.

Huxi Bach, Radio24syv: Den lange diskusion om hvorvidt man som muslim per definition er et problem. Det svarer jo til at sige, at hvis der er en rødhåret der har myrdet en anden, så skal vi ikke have flere rødhårede, for så er vi alle sammen døde lige om lidt.

Frank Dahlgaard: Det svarer lidt til det. Der er tale om en generalisering.

Huxi Bach: – det skal jeg love for.

Frank Dahlgaard: – så der er et problem, men jeg synes ikke, jeg hører ikke til dem der vil kaste skidt på Polen og Ungarn.

Jørgen Lenger, tidl. VS og SF: Var det ikke Østrig, der i 1500-tallet smed muslimerne ud simpelthen, og fortrængte dem ik’. Og tilsvarende i Spanien, ik’. Så det er sket før historisk. Men om det – Jeg ved ikke hvordan menneskerettighederne var på det tidspunkt der i 1500-tallet.

Huxi Bach: De var vist ikke nedfældet på samme måde.

Jørgen Lenger: Det tror jeg heller ikke…

(Kong Sancho d. 7. af Navarre krænker muslimer, Slaget ved Las Navas de Tolosa, 1212; Foto: AE)

(Kong Johan 3. Sobieski krænker muslimer, Anden osmanniske belejring af Wien, 1683; Foto: DA)

Opdate 3. oktober 2018: Jørgen Lenger fortæller i en kommentar her på siden, at det ikke er ham der sagde de famøse ord. Jeg har hørt det flere gange, men det var så en af de øvrige paneldeltagere. Jeg beklager.



12. september 2018

Stemningsrapport fra ‘El burgo’, Andalusien, Spanien, 12. september 2018

Det har været et par heftige dage her i Andalusien. Vi ankom mandag aften til lejligheden i ‘El burgo’ i et lejet Renault Scenic, og blev næsten lammet af den skønne udsigt over flodlejet fra de tre terrasser. Vi bor et stenkast fra Borgen, der blev tilbageerobret fra almohaderne i 1480’erne. En del huse har kristen symbolik over hoveddøren. Vejret må siges at være helt perfekt for danske ‘kældermennesker’ (Carsten Jensen-bog gør gavn som musemåtte), ikke ulideligt varmt på noget tidspunkt, men stadig lunt sidst på aftenen.

Efter morgenmaden tirsdag tog vi til billedskønne Ronda, tyrefægtningens vugge, og her tilbragte vi dagen omkring broen og den dybe kløft. Byen spiller en central rolle i kristen/islamisk krigshistorie, men det var småt med mindesmærker. Det historiske er ikke nagelfast, men det var i øvrigt også her ved kløften, at 512 nationalsindede blev henrettet af socialister i 1936. Massakren omtales perifært i Politikens Turen går til Andalusien (2017, s. 43), men uden at sætte navn på ofrene. I andre bøger kaldes de for ‘civilister’.

“Bygningen husede engang byens rådhus, og under Borgerkrigen fandt en massakre sted her på Rådhuset og i slugten, som kom med i Ernest Hemmingways roman Hvem ringer klokkerne for?” (Politikens rejsebøger, Turen går til Andalusien, 2017s. 43)

Ornitologisk har det været lidt på det jævne. Fra lejlighedens terrasser har jeg set Spansk spurv ved de vildtvoksende figenkaktusser, 2-3 Biædere ved flodlejet, og 40+ cirkulerende Gåsegribbe lidt nordvest for Ronda. Derudover kan nævnes et slankt firben i og omkring huset, og i aftes så vi en 5 centimeter lang kakkelak af en slags få metre fra ‘Castillo Arabe’. Ekskursioner til naturreservater bliver ikke denne gang, men jeg håber naturligvis at komme på skudhold af noget eksotisk med 400mm-Canon’en. Lidt har også ret.

Det er svært at blogge efter 14-16 timers selskabelighed, og billederne fra spejlrefleksen må vente til næste uge. Jeg vil dog løbende smide billeder på Instagram. Tilføj mig her.

Oploadet Kl. 08:56 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper