18. august 2014

Annika Smith (SF): Danmark er islamisk, Koranens kerneværdier er menneske- og frihedsrettigheder

Hvis det var ulovligt at være dum, så ville folkesocialisten Annika Smith blogge om Koranens liberale kerneværdier fra et lukket fængsel. Set på JP Blogs – Hold fast i dine værdier, Martin.

“Kære Martin Geertsen,

Jeg ved ikke, om du læser min blog, men jeg vover alligevel at komme med nogle spørgsmål og en enkelt opfordring til dig gennem den. Den 22. juli lancerede du nemlig et forslag om, at Danmark skal have en værdikanon – et samlet sæt af danske værdier, som nydanskere kan bruge som pejlemærker for, hvad der er do’’s and don’t’s i Danmark. …

MEN! Hvorfor skal en værdikanon kun rettes mod nydanskerne? Hvorfor ikke også mod gammeldanskerne? Vi er tydeligvis selv dårlige til at tage vare på de værdier, vi prædiker løs om overfor andre. … Med den nye udlændinge-linje stempler Inger Støjberg og resten af dit parti indirekte de godt 1,6 milliarder muslimer i verden som ringere mennesker end os (kultur)kristne danskere. Hvordan har du det lige med det? …

Du ved sikkert, at de værdier du nævner i dit udkast til en værdikanon, er nogle vi har fået udefra. De går bl.a. igen i islam, hvorfor Danmark da også, lidt ironisk, er blevet kåret som et af de mest islamiske lande i verden, fordi vi er så loyale over for Koranens kerneværdier som menneskerettigheder, frihedsrettigheder og økonomisk lighed. Selvom kåringen nok skal tages med et gran salt, så understreger den, at muslimer og kristne har en masse værdier tilfælles. Derfor bør vi bevare et åbent sind. Det mener vores erhvervsgiganter Arla, Grundfos og Bestseller tilsyneladende også. …

At ikke-vestlige muslimer anses som såkaldt svært integrérbare i Danmark, skyldes måske delvist, at de bliver mødt med en mur af skepsis fra befolkningen. Vi har i hvert fald tidligere haft EU-rekord i religiøs intolerance… Det er gennem værdierne, vi finder en fælles livsverden. Men vi finder den altså ikke ved at lukke muslimerne ude. Vi gør det ved at lukke frygten ude.”

(TV2 Norge, 16. august 2014: TV 2 fanget trakassering på skjult kamera i Oslo)

“Historiene om gatertakassering er mange og sterke. Vi ville teste omfanget i hovedstaden. På kort tid en helt vanlig torsdagskveld, ble TV 2s reportere forsøkt stoppet 27 ganger, forfulgt tre ganger, stoppet av en bil to ganger og beglodd utallige.” (TV2 Norge)



13. juli 2014

Mosbjerg Folkefest 2014: Morten Uhrskov – Om demografi, folk og ‘befolkning’

Morten Uhrskov har lagt sin tale til Mosbjerg Folkefest 2014 ud på sin blog. Videoen er nu også online.

På intet område er den ikke-vestlige indvandring samlet set en god idé. …Vi kan godt finde individer og sågar enkelte grupper, der økonomisk klarer sig glimrende, men der er netop tale om enkelte, enkeltpersoner eller grupper, ikke om den hele ikke-vestlige gruppe. Selv ikke indvandring af disse få, arbejdsomme grupper er rentabelt på blot lidt længere sigt. Det er de ikke, fordi tabet af tillid bliver særdeles mærkbart, når homogene, vestlige samfund i løbet af få tiår forvandles til, hvad der i dag kaldes hypermangfoldige samfund. …

Tabet af tillid opstår naturligvis, når man ikke længere kan være sig selv i selvfølgelighed, men oftere og oftere må navigere i forhold til, hvilke repræsentanter fra hvilke grupper, man nu skal handle i forhold til. Det giver i heldigste fald friktion og irritation. I værste fald alvorlige konflikter, fordi kultur er et nulsumsspil. Hvis en anden, meget fremmedartet kultur vokser hurtigt i ens lokalområde, vil man opleve det som et tab af kultur, fordi der er kommet en anden kultur til, der har vundet noget af det, der før tilhørte en selv.

På et højere plan vil tabet af tillid blive til et tab af mening. I modsætning til, hvad dagens politikere går ud fra, er mennesket ikke krop alene. Det er måske store ord at tale om ånd, men jeg synes det nu ikke. Ånd forstået her betyder, at den altovervejende del af folket forstår sig som en del af et større hele. En sådan forståelse giver mening langt ud over det daglige, levede livs glæder og genvordigheder. En sådan forståelse giver en tilfredshed med tilværelsen af en anden karakter end den rent materielle. En viden om, at slægter skal følge slægter, at der også både i morgen og i overmorgen vil være et Danmark, hvor ens børn og børnebørn og alle de andre danskere kan vokse op i nogenlunde forvisning om, at der er et sted for dem, et fædreland og et modersmål kort og godt.”

(Morten Uhrskov, Mosbjerg Folkefest 2014)

“Morten Uhrskov talte ved Mosbjerg Folkefest om den demografiske udvikling og befolkningsudskiftning, om forskellen på folk og ‘befolkning’, og vores politikeres historiske inkompetence i forhold til at løse de problemer, der truer os.”

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


25. juni 2014

Kasper Støvring: “Man kan ikke forsvare sig selv, hvis man ikke anser sig selv for partikulær, unik.”

Kasper Støvring bliver mere og mere præcis. Fra hans Berlingske-blog – Vesten er unik, ikke universel.

“Det var den amerikanske politolog Samuel Huntington, der engang skrev, at Vesten er unik, ikke universel. Med det mente han, at Vestens kultur var præget af den klassiske arv fra Jerusalem, Rom og Athen, dvs. kristendom, retsstat og rationalitet. Naturligvis findes enkelte af disse elementer også i andre kulturer, men kombinationen af dem er unik for Vesten. Det har skabt nogle liberale værdier, heriblandt individualisme og sekularisme, som man ganske vist også finder i ikke-vestlige kulturer, men som slet ikke tilkendes samme afgørende betydning.

Imidlertid tror mange i Vesten, at den vestlige kultur er universel. Selvfølgelig vil der altid være enkelte liberale individer i andre kulturer. Men det afgørende er at forstå, hvad flertallet ønsker, for det er flertallet, der former den kernekultur, som bestemmer et lands normer og institutioner. Og ikke sjældent er ikke-vestlige kulturer også anti-vestlige.

Det er let at finde eksempler på enorme kulturforskelle mellem Vesten og Resten. På verdensplan udgør Vestens liberale værdier undtagelsen, ikke reglen, ja, vi er faktisk ekstremistiske i vores dyrkelse af frihed. Andre ønsker ikke nødvendigvis at blive som os.

Det er nemlig ikke bare tilfældet, at andre ikke ønsker at leve som os, nej, faktisk foragter de os på mange måder. At muslimer opfatter Vesten som dekadent, ugudelig og æreløs er ganske velkendt, og når de indvandrer til Vesten, er det for at få del i vores materielle goder, ikke vores frihedskultur.

[...]

Min pointe er en anden end den unuancerede fordømmelse; pointen er, at mennesker i ikke-vestlige kulturer kan have gode grunde til at afvise Vesten. Hvis man tror, at Vesten er et paradis for andre, så viser det noget om, hvor indskrænket man er. Og hvis vi tror, at vi bliver beundret for vores multikulturalisme – sådan som vi beundrer os selv for den – så kan man godt tro om. Andre ser det ikke som en styrke, men som en svaghed.

Hvor Vesten bliver mere og mere multikulturel og kaotisk, bliver Resten mere homogen. Araberne forstår sig selv i religiøse termer, islamisering vinder frem og ledsages af udrensning af kristne mindretal. …

Man kan ikke forsvare sig selv, hvis man ikke anser sig selv for partikulær, unik. En besynderlig cocktail af selvovervurdering og defaitisme, overmod og overgivelse, har alt for længe kendetegnet Vesten. … Hvis vi formår at genbekræfte vores egen kulturs unikke karakter, så kan vi måske opnå anerkendelse, styrke og magt, der gør det muligt for os at leve i gensidig fred med andre kulturer. Vi har kun os selv, ingen andre vil hjælpe os. Vesten er ikke det forjættede land, men ‘a night’s shelter in the wilderness’, som Arnold Toynbee skrev.

Oploadet Kl. 07:26 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


19. juni 2014

Spanske Melilla, Kristenhedens sydlige grænse: Stormes af afrikanere under ‘Allah-u-akbar’-råb…

Europas sydgrænse har længe været under pres, og det vil kun blive værre i årene der kommer. Melilla, en lille spansk by beliggende på Marokkos middelhavskyst, kan med lidt god vilje betragtes som Kristenhedens kanariefugl. Herunder en video fra Euronews, der viser afrikanske grænseoverløbere. Bemærk ‘Allah-u-akbar’-råbene. Melillas våbenskjold bærer ironisk nok det latinske udtryk ‘Non plus ultra’, hertil og ikke længere.

(Euronews, 28. februar 2014: Des centaines de migrants à l’assaut de Melilla; 2012-video)

Oploadet Kl. 07:31 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


16. juni 2014

R om flerkoneri: “Forholdet svarer til, at en gift mand har en elskerinde, og det lovgiver vi ikke imod…”

For få år siden ville ingen folkevalgte politikere turde forsvare flerkoneri. I dag hærger kulturrelativismen, og røde politikere ser det blot som en juridisk detalje, der skal ses i sammenhæng med ‘en mere multikulturel synsvinkel’. Fra Kristeligt Dagblad – Ønske om familiesammenføring rejser debat om flerkoneri. Mere om sagen i tidligere post.

“Er det ulovligt flerkoneri, når den syriske flygtning Mohammed Kurdi søger familiesammenføring med sin kone og tre børn i Syrien, selvom han i forvejen er islamisk gift og har en nyfødt datter med Monika Seberg fra Thisted?

Det mener Dansk Folkeparti, mens De Radikale og Socialdemokraterne vurderer, at den 30-årige syriske mand har ret til at få sin kone til landet.

[...]

De Radikales Sanne Bjørn…

Vi skal ikke lovgive efter moral. Det er klart, at hvis det var et godkendt dansk ægteskab, så har vi en lovgivning mod bigami, som De Radikale støtter. Forholdet svarer til, at en gift mand har en elskerinde, og det lovgiver vi ikke imod,’ siger Sanne Bjørn, som bakkes op af Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann. Personligt finder hun sagen bizar, men hun mener ikke, at der er tale om bigami i juridisk forstand. …

Forfatter og professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen peger på, at sagen rejser en række etiske dilemmaer.

‘Hvis vi anlægger en traditionel kulturel synsvinkel, så har sagen karakter af flerkoneri, og det kan vi ikke acceptere i vores kulturkreds. Hvis man ser det fra en mere multikulturel synsvinkel, så må man sige, at hvis begge kvinder har accepteret forholdet, så kan man argumentere for, at vi skal være åbne over for den måde at indrette sig på, lyder det fra Per Schultz Jørgensen.”



27. marts 2014

Holberg (1732).: “Gid det maa icke skee udi min Tid… at Tyrken skal vande sine Heste udi Limfiorden”

Viborg betyder betyder ‘det hellige sted på bakken’, og som bispesæde har byen historisk set spillet en stor rolle for Danmark. Der er flere sagn relateret til Viborg og tyrkerne (Islam/muslimerne), og de optræder i forskellige udgaver i litteraturhistorien. Verden slutter når ‘Tyrken’ vander sine heste i Viborg Sø, eller bruger Viborg Domkirke som hestestald. Lignende udgaver findes i forhold til Kongeåen og Limfjorden. Tre eksempler.

Ludvig Holberg, Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer, (1723). Via Holbergsskrifter.dk.

“… lad os kun icke spøge og efterabe Barbarske og Tyrkiske Moder, vi veed icke selv, hvor nær Faren er os, hvor snart det er ude med Christendommen. Tyrken har alt de 3 Parter af Verden inde, og Christendommen er kun den fierde: thi det er forskreckeligt, Mos/ siørs, hvorledes Tyrken har taget til i disse sidste Tider [...] Gid det maa icke skee udi min Tid, det, som Sybille har spaaet, at Tyrken skal vande sine Heste udi Limfiorden.

H.C. Andersen, O.T., (1836). Via Det Kongelige Bibliotek.

“Den aabne Sø laae foran, næsten speilklar da Vinden var østlig. En halv bondeklædt Mand til Hest, med Ridebuxer knappede langs ned af Siden, holdt tæt ved.

“‘Der bliver Krig igjen!’ sagde een af Fiskerne.

‘Saa gaae der flere Heste ud af Landet,« sagde den Fremmede, trykkede Otto i Haanden og reed afsted mellem Klitterne.

‘Det var jo Hesteprangeren fra Varde?’ spurgte Otto.

‘Ja han forstaaer Sprog!’ sagde Fiskeren. ‘Derfor veed han om det Udenlandske før vi Andre. Saa slaaes de nu i Frankrige! Blodet flyder op ad Gaderne; saaledes bliver det ikke i Danmark, før Tyrken binder sin Hest ved Busken i Viborg Sø. Men saa er det ogsaa, efter Sybilles Spaadom, mod Verdens Ende!‘”

Niels Frederik Severin Grundtvig, Budstikke i Høinorden, (1864). Via Arkiv for Dansk Litteratur.

Nu Tyrkens Heste alt for godt
Og alt for let, til Danmarks Spot,
I Viborg-Sø er vandet
,
Og som for Verden det seer ud,
Har Bombers og Granaters Gud
Nu Blod med Tyrken blandet.”

Oploadet Kl. 06:34 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


25. marts 2014

Generation Identitaire-talsmand: “To kulturer kan næsten aldrig eksistere sammen på fredelig vis.”

På ræverøde P1 anses folkelig opbakning til indvandringsmodstandere, som værende et demokratisk problem. På P1-alternativet Radio24syv lanceres det som en konsekvens af populistisk (irrationel) frygt for globalisering. Læser man denne fremragende artikel i Jyllands-Posten, så bliver man til gengæld lidt klogere – Frankrigs reaktionære ungdomsoprør.

“‘Vi er 25 pct. arbejdsløshed, gæld og multikulturelt kollaps. Vi er ødelagte familier og unge franske soldater, der dør i Afghanistan. I kan ikke købe os med jeres nedsættende blikke, et statsbetalt job og et klap på skulderen. Vi har ikke brug for jeres ungdomspolitik.

Ungdommen ER vores politik. Tro ikke, at dette blot er et manifest. Dette er en krigserklæring.

Citatet stammer fra den unge oprørsgruppe Generation Identitaire, der med deres video ‘krigserklæringen’ har vakt opsigt ved at erklære eksistenskrig mod det multikulturelle Frankrig. Deres vrede er rettet mod deres forældres generation; 1968′ erne, der ifølge de unge franskmænd har forrådt Frankrig. …

Og Generation Identitaire er langtfra de eneste unge franskmænd, der begræder Frankrigs udvikling siden ungdomsoprøret og den sideløbende masseindvandring fra de tidligere franske kolonier. Op til det seneste valgt viste Le Monde, at 26 pct. af vælgerne mellem 18 og 25 år havde tænkt sig at stemme på Front National. Frankrigs indvandringskritiske parti var dermed det mest populære parti blandt de unge.

(Mere om Generation Identitaire i tidligere post)>/p>

Damien Rieu, 24 år, er Generation Identitaires talsmand. Damiens seriøse blik og militante kropsholdning gør, at han fremstår som en naturlig leder. Han bor i Lyon, hvor GI har hovedkvarter og er mest aktiv. Damien kommer fra en venstreorienteret familie, og som ung var han modstander af Front National og den daværende leder, den kontroversielle Jean-Marie Le Pen. Men senere gjorde visse erfaringer, at han ændrede sin politiske bevidsthed.

‘Min holdning til indvandring begyndte at ændre sig, da jeg lagde mærke til, at nordafrikanerne styrede skolegården,’ siger Damien.

I Damiens tidlige teenage-år flyttede familien til La Guillotiere, som er et af Lyons såkaldt ‘følsomme urbane områder’ – også kaldet ‘no go zones’, hvilket betyder, at dette kvarter rummer meget arbejdsløshed og mange sociale problemer.

‘Jeg kom ind i en klasse, hvor jeg var den eneste hvide, og jeg flyttede ind i en bygning for studerende, hvor jeg var den eneste hvide. Det var et hårdt miljø, hvor jeg blev set som svag, fordi jeg var hvid. Så begyndte jeg pludselig at leve som et mindretal. For første gang skulle jeg forholde mig til, at jeg er hvid,’ siger han.

[...]

Kommentatorer i internationale aviser såsom The Guardian og New York Times har udtrykt bekymring for, at racisme synes at være tiltagende i Frankrig. Om det siger Damien: ‘Filosofisk set er xenofobi meget svært at forsvare. Men det er en naturlig reaktion, når den franske regering beslutter på vores vegne, at vi skal bo ved siden af voldelige indvandrere. Du kan ikke bede folk om at stikke hånden ind i et bål og så forbyde dem at sige ‘av’, når det gør ondt,’ siger Damien.

Ud over utilfredsheden med de sociale problemer, som indvandringen ifølge Generation Identitaire medfører, er den vigtigste del af krigsførelsen at hævde den franske identitet og kultur, som ifølge gruppen alt for ofte må vige pladsen for islam. Derfor besatte de i 2011 en moské i byen Politiers. … ‘Krig mod islam er en stor del af den europæiske historie. De, der dengang modsatte sig invasionen og kæmpede for Europa, bliver i dag betragtet som helte. Vi kæmper den samme kamp – fredeligt, men af en eller anden grund ser medierne os som ‘ de onde’. Lektionen er, at islam ikke kunne overtage Europa med vold. Nu gør de det passivt gennem demografien,’ siger Damien.

(Grand Mosque, Poitiers, 20. oktober 2012; Uriasposten)

Et andet medlem, Maxime, 20 år, bor med sin familie i en lille by i udkanten af Lyon. … Maxime foretrækker at bo på landet, hvor der er flot natur og færre indvandrere, da han ikke ønsker de konfrontationer, som han mener er uundgåelige i byerne. Han nævner et eksempel: ‘Et par af mine venner og jeg var taget ind til byen for at shoppe med vores kærester.

Nogle arabiske drenge begyndte at genere pigerne, og fordi mine venner prøvede at forsvare dem, blev der slåskamp. Jeg synes, det er ubehageligt, at der efterhånden er flere og flere områder og kvarterer i Frankrig hvor jeg ikke kan komme, og hvor jeg ikke kan føle mig hjemme.’ …

Damien ser to mulige perspektiver for Frankrig: ‘Vi kan blive som Brasilien, hvor de rige låser sig selv inde i beskyttede og indhegnede dele af byen. Så vil de fattige franskmænd leve med indvandrerne i ghettoerne, som vil udgøre resten af Frankrig,’ siger han og fortsætter: ‘Alternativt ender det med borgerkrig som i Jugoslavien eller Libanon. Vi har set, hvad der sker, når folk bliver tvunget til at leve sammen mod deres vilje. To kulturer kan næsten aldrig eksistere sammen på fredelig vis. Se blot, hvordan kristne i Mellemøsten langsomt bliver udryddet fuldstændig,’ siger Damien, der over julen var i Syrien for at lave nødhjælpsarbejde på et kristent børnehjem.

Damien håber på, at franskmænd og franskmænd af anden etnisk herkomst kan nå til enighed om, at multikulturalisme ikke fungerer. Derefter forestiller Damien sig, at indvandrerne fredeligt kan rejse tilbage til deres oprindelsesland.

‘Tænk på det som en skilsmisse. Er de altid rare og retfærdige? Nej. Men de er sommetider nødvendige,’ siger han.”

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


6. februar 2014

Center for Fordybelse og Tro på Herlev Sygehus (inklusiv hospitalsmoské)

Et stort flertal i Regionsrådet har netop besluttet, at der blandt andet skal opføres en moské i tilknytning til Herlev Sygehus, og det siger sig selv, at et land med flere og flere muslimske indbyggere, vil islamiseres. Skulle der være bred folkelig modstand mod hospitalsmoské, hospitals-imam og hovedtørklæder til sygeplejerske, så vil den forsvinde i takt med befolkningsudskiftningen. Ældre indlæg af DF’s Kenneth Kristiansen Bernt – Rimeligt med nej til hospitalsmoské.

“Det jeg – og Dansk Folkeparti – er imod er, at Herlev Hospital bliver landets første sygehus med egen moské. …

Hvis muslimerne skal have en moské på Herlev Hospital, hvorfor skal der så ikke også være et hindu-tempel, eller et konfucianistisk tempel – der kommer jo massevis af kinesere til Danmark for at studere i disse år – og de skal vel også have en helligdom, hvor de kan dyrke deres religion.

Det er ganske enkelt skruen uden ende.

Når 81 procent af befolkningen er medlemmer af Folkekirken, og når Grundloven tilsiger, at Folkekirken har en særstilling i det danske samfund, så er det vel også rimeligt at sige, at det kirkerum, der er til rådighed på landets hospitaler er et kristent kirkerum, og så har muslimer og alle mulige andre naturligvis også mulighed for at trække sig tilbage hertil, ligesom de har mulighed for – for egen regning vel at mærke – at skaffe sig hjælp fra religiøse vejledere under deres hospitalsophold.

Hospitaler i Danmark bør ikke islamiseres ved at indføre moskéer, hospitals-imamer og hovedtørklæder til sygeplejerskerne, men det er ikke desto mindre i den retning det nuværende flertal i Regionsrådet trækker.

Oploadet Kl. 13:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


4. januar 2014

Historiker Torben Hansen: “Socialkonstruktivismen er marxisme og kommunisme i ny indpakning…”

Historiker Torben Hansen i en længere tekst om socialkonstruktivisme.

Socialkonstruktivisme og historieløshed – Kommentar til en destruktiv ideologi

Den samfundsvidenskabelig forskning og de offentlige forvaltninger, der behandler sociale problemer, præges desværre af en mangelfuld ideologi – socialkonstruktivismen. Tankegangen har i praksis gjort sociologer, socialrådgivere og lærere blinde for kulturens betydning. Især i disse faggrupper har mange vænnet sig til at betragte mennesket som resultat af økonomisk-materielle processer, der kan registreres, måles og justeres.

En konsekvens bliver, at når et stort antal indvandrere fra ikke-vestlige lande skaber problemer, koncentrerer socialkonstruktivisterne sig kun om arbejdsløshed, boligforhold og indtægt. Den kultur, de pågældende indvandrere har medbragt, er derimod ikke interessant, selvom det er indvandrere fra helt bestemte lande, der skaber samme type problemer i de ret forskellige vestlige samfund fra Australien, over Danmark til Canada. Den socialkonstruktivistiske ideologi bygger nemlig på den antagelse, at personens eller gruppens kultur er ligegyldig, det er socialklassen der tæller. Så fx når unge tyrkiske kvinder i 2. generation i alt for ringe grad udnytter deres vestligt erhvervede uddannelse til selvforsørgelse, når voldtægtskrænkere i høj grad har muslimsk baggrund, samt iranske indvandrere lærer sproget på rekordtid og deres børn kan dansk ved skolestart, må forklaringen være noget ikke-kulturelt.

I denne forståelse har personer har heller ikke nogen essens i kraft af deres køn. Det er formningen der afgør hvilken retning begæret tager og hvilket køn man føler sig som. Så når små drenges hjerner lærer på en anderledes måde i skolen og seksualforbrydere næsten udelukkende rekrutteres blandt hankønnet, står socialkonstruktivisterne atter uden at plausible forklaringer.

Et andet af deres dilemmaer er, at de forestiller sig homoseksualitet som et individuelt (kulturelt) valg, samtidig med at den anden ende af deres teori fortæller dem, at mennesket formes af det største pres omkring hende, og de egentlig godt ved, at der intet pres eksisterer med at forme i homoseksuel retning. Socialkonstruktivister betragter mennesket som et stykke voks i omgivelsernes hænder. Individet er som det blanke stykke papir, hvorpå ydre faktorer skriver en tekst. Derfor kan og skal staten skrive de rigtige ord og omforme mennesket, så det passer ind i bestemte sammenhænge. Socialkonstruktivismen er marxisme og kommunisme i ny indpakning, og dermed er den urealistisk. Dens menneskesyn, tro på ‘social engineering’ og bureaukratiske midler til at ændre samfundet lever videre efter Sovjetunionens sammenbrud, skønt alle kommunistiske eksperimenter er slået fejl i massedrab, fordummelse og elendighed.

Den modgift, der skal anvendes overfor den socialkonstruktivistiske ideologi er kendskab til historien – især kulturhistorien.

Kultur er andet og mere end operahuse og litteraturanmeldelser. Kulturer er systemer af normer, forventninger og idealer, der får mennesker til at føle og reagere på bestemte måder i forhold til andre mennesker. Normerne, forventningerne og idealerne indpodes fra barndommen og er svære at ændre. Vi oplever det lige nu med profet-tegningerne, hvor begrebet ytringsfrihed for en privat virksomhed (avisen Jyllandsposten), ikke kan fattes af hobevis af tilvandrede folk. De samme folk forventer at en politisk valgt person (statsministeren) skal varetage deres i princippet private følelser af krænkelse, ligesom de forventer at stater med mange muslimer beliggende i Mellemøsten vil sætte embedsmænd i gang med at skaffe, hvad de opfatter som oprejsning til netop deres sociale konstruktion, altså deres eget begreb om en bestemt religion, dens autoritet og dens hellighed. Mange af disse muslimer er ydermere af den opfattelse at voldelig gengældelse af verbal eller anden billedlig oplevet provokation er en retfærdig og etisk forsvarlig handling. Moses Olsen skal have nogen på frakken for at slæbe et kors gennem Nørrebro og prædike kristendom, og Pia Kjærsgaard må gerne overfaldes for sine forkerte meninger.

(Abu Hamzah fra ‘Kaldet til Islam’ truer islamkritisk DF’er – Omar Marzouk fryder sig; BT)

Historie er viden om visse fænomeners status som betinget af fortidige begivenheder. Eksempelvis er ethvert menneske resultatet af, at en kvinde og en mand havde en bestemt kontakt på et bestemt tidspunkt. Ni måneder senere fremkom et barn.

Den vestlige civilisation er et barn af en fortid, der strækker sig mere end to årtusinder tilbage. Sædvanligvis ønsker børn at vide noget om deres forfædre, men når det gælder kulturarv, ligger det tungt med den viden, den danske folkeskole giver eleverne. De akademikere, der skriver betænkninger og lægger retningslinjer for undervisningen, har for mange år siden ødelagt historiefaget. Her gives der ikke karakter. Kendskab til fortiden – og dermed kulturarven – betragtes ikke som vigtigt.

Tilsvarende er socialkonstruktivisterne ligeglade med den førmoderne verden, de ikke-vestlige indvandrere kommer fra. De mange problemer, der opstår i et kultursammenstød med et moderne og demokratisk samfund, undersøges ikke seriøst. Reelt anerkender forskerne og den bureaukratiske praksis ikke betydningen af en mentalitet, der medbringes fra en livsform uden frihed, borgerrettigheder og ligestilling.

Socialkonstruktivismen fører til historieløshed og til tab af kollektiv identitet. Skolens elever udrustes og opmuntres ikke til at føle sig som arvtagere efter de mange generationer, der har ydet et bidrag til at skabe den europæiske kultur og dermed nutidens frihed, orden og velstand. I skolernes historiebøger skildres fortiden gennemgående som noget primitivt, dumt eller uretfærdigt. Modsætningen er nutidens tekniske og administrative forbedringer, der eksempelvis sikrer bedre transport, mere effektiv produktion af levnedsmidler eller indkomstudjævning. Europas fortid med økonomisk ulighed, religionskrige og slavehandel er kun noget, der skal siges undskyld for.

Selvfølgelig er europæisk historie fyldt med rædselsfulde beretninger, og skolen bør undervise i både udbytning, religionskrige og slavehandel. Den slags ulykker har dog ikke kun fundet sted i Vesten. Grusomhed og vanvid hører også til aztekernes, kinesernes, de afrikanske bantustammers og arabernes historie. Eleverne skal have et vist kendskab til verdenshistorien og dermed også til de faktorer, der gør det muligt for magthavere at mishandle og myrde i stor målestok.

Men tilsvarende skal folkeskolen gøre en stor indsats for at orientere om de begivenheder og institutioner, der har frembragt demokrati, de to køns ligeværdighed, orden, velstand og individets frihed. Her spiller effektiv produktion og transport selvfølgelig også ind, men i den førmoderne epoke – d.v.s. indtil for få århundreder siden – var kultur og religion de faktorer, der afgjorde, at netop Europa frembragte frihed og demokrati.

Selve tanken om at skabe et samfund og en stat ved at bruge fornuften – altså argumentet – opstod i oldtidens Grækenland. Filosofien er græsk, fordi den søger visdom og viden i samtalen – dialogen. ‘Logos’ betyder ord! Logikken kan ikke undværes i argumentationen, og ingen kan med berettigelse forlange en rund firkant. Denne mentale og intellektuelle disponering er klart en arv fra de græske filosoffer. Sådan var det ikke i det gamle Kina, hvor staten var kilde til viden. I andre fortidige civilisationer kom viden fra åbenbaringer, formidlet af profeter og præster.

Præster havde også betydning i Europa – både førkristne og kristne. Men det lykkedes ikke kirkelige autoriteter at kvæle den kritiske tanke og trangen til rationel argumentation. Ligeledes overlevede en arv fra Rom. Her var statsret og kravet om et lovligt grundlag for både politisk myndighed og privat ejendom i højsædet. Selv efter det romerske riges undergang blev mindet om en retsorden og en øverste autoritet bevaret blandt de germanske stammer, der skabte begyndelsen til de europæiske nationer.

Fra kristendommen modtog eftertiden den banebrydende og altafgørende tanke, at det enkelte individ ikke tilhører staten. Det kan derfor siges, at Europa er opstået i middelalderen, da den kristne kirke blev den samlende kulturfaktor fra Portugal til Finland.

Det græsk-romersk-kristne grundlag har formet en fælleseuropæisk ‘Leitkultur’, som skal formidles til den unge generation, hvis frihed og demokrati skal bevares.



10. november 2013

Bjørn Stærk: Der findes ingen politisk løsning på islamisering, så lad os tale pænt og håbe det bedste…

Jeg er sjældent enig med norske Bjørn Stærk, men det er dog modigt først at give Enoch Powell ret, og så herefter anbefale mere af det samme, fordi alternativet er etnisk udrensning. Det må være lidt som at høre en marxistisk fredsforsker sat tilbage i tid for at kommentere Nazi-Tysklands invasion af Polen: ‘der findes ingen militær løsning’. Nogle af hans pointer er dog gode nok, for ligesom man kan kritisere Dansk Folkeparti for at legitimere ‘slow boiling’, så må man stille den yderste højrefløj samme spørgsmål – hvem skal smides ud, hvordan skal det ske, og hvorhen.

Stærk håber at ikke-ekstreme islamkritikere og ikke-ekstreme muslimer kan forenes til landets bedste, men giver i modsætning til Huntingtons ‘Clash of Civilizations’ ingen historiske paralleller, og med mindre man vil spille hazard med den jord bedsteforældrene pløjede og kommende generationer af danskere skal stifte familie på, så er hans anti-fascistiske minimum helt ubrugelig i praksis. Ikke-konstruktiv retorik fra højre kant opvejer ikke de konkrete manifesterede problemer relateret til indvandring fra ikke-vestlige lande. Succeskriteriet er alt for lavt.

Kronik af Bjørn Stærk i Aftenposten – Britene var først.

“I fjor snakket jeg med en BBC-journalist som skulle lage en reportasje om hvordan 22/7 hadde endret Norge og norsk innvandringsdebatt. Jeg fortalte om frontene i debatten, om islamfrykt og integreringsproblemer, og om etniske nordmenn som liker mangfold, bare ikke på skolen til barna deres. Jeg plukket fram et Oslo-kart og pekte og forklarte.

Jeg ble nok litt ivrig. Dette er jo interessant! Norge er midt oppi en historisk endring, kanskje en større kulturendring enn de vi så på 1900-tallet. Men journalisten var ikke så imponert. ‘Dette høres ut som oss for 30 år siden’, sa hun. Jeg fikk ikke plass i reportasjen.

Jeg vet ikke om hun forsøkte å sette meg på plass. Men jeg jeg følte meg litt som en innbygger i en tilbakestående avkrok som hadde forsøkt å forklare en journalist fra sivilisasjonen hva internett var. Joda. Velkommen etter.

Kanskje henger vi litt etter, vi nordmenn, tenkte jeg etterpå. Kanskje virker spørsmålene som opptar oss sjarmerende naive sett fra mer erfarne innvandringsland. De har vært gjennom dette allerede. De tar det mer avslappet.

[...]

I 1968 holdt den ledende konservative politikeren Enoch Powell en innvandringskritisk tale som har hjemsøkt britene siden. Den er mest kjent for sitatet på slutten, hvor han skuer mot framtiden og ser elven Tiber fylt med blod. Den ble dermed kjent som ‘rivers of blood’-talen. Den har flere slående og dystre bilder. Powell siterer en velger som frykter at om noen tiår vil alt ha snudd, og ‘de sorte vil svinge pisken over de hvite’. Han forteller om en enslig eldre kvinne, den siste hvite igjen i nabolaget, som får ekskrementer dyttet inn i postkassen.

Men når man leser talen i dag, 45 år senere, slår det en også hvor gjenkjennelige mange av argumentene er. Powell snakker om innvandrere som ikke får seg jobb. Han regner på trendene, og anslår at de nye gruppene vil bli en stor minoritet. Han advarer mot segregering. Han klager på biskoper som dyrker idealene sine i bortgjemte herskapsboliger. Han viser til velgere som ikke tør si hva de mener offentlig. Han skryter av innvandrere som vil integrere seg, problemet er alle de som ikke gjør det.

Mange velgere støttet ham, men det politiske miljøet vendte seg vekk i avsky. Partikarrieren var over. Et fantastisk timeslangt intervju David Frost gjorde med Powell i 1969 viser hvor opphetet stemningen var. Front konfronterer Powell hardt. Han tror ikke på anekdoten om den gamle damen. Powell svarer at Frost ikke vet hvordan vanlige mennesker har det. Frost sier at selv om Powell kanskje ikke er ekstrem selv så har han ekstreme tilhengere, og burde forstå hvordan ordvalget vil hisse dem opp. Powell nekter medskyld for tilhengernes handlinger.

Det kunne vært i går. Det er et slags ‘Drøm fra Disneyland’-øyeblikk. Det er ikke lett å si hvem som vinner. Begge får inn fulltreffere. Frost påpeker at innvandring er et faktum, og vi må lære å leve sammen. Powell svarer at det ikke bare handler om å leve sammen, men om antall og tempo. Hvor raskt kan et samfunn ta i mot nye medlemmer?

[...]

I dag er Ed Husain en av Storbritannias ledende kritikere av islamismen. Han var med på å stifte den anti-ekstremistiske tenketanken Quilliam. For noen uker siden vekket Quilliam oppsikt da de inviterte til pressekonferanse med Tommy Robinson, lederen av English Defence League.

Robinson er arbeiderklassegutt fra Luton, en by nord for London hvor hvite er i ferd med å bli en minoritet, og muslimer utgjør en fjerdedel av befolkningen. Han stiftet EDL etter at lokale islamister demonstrerte mot hjemvendte Afghanistan-veteraner. I dokumentaren My Hometown Fanatics besøker en BBC-journalist fra Luton hjembyen sin for første gang på flere år. Hun kan ikke forstå hva som har skjedd, hvor alt sinnet kommer fra. Men den journalistiske distansen er vanskelig å bevare. Hun besøker en islamistdemontrasjon hvor en kvinne i niqab forteller henne at hun har for lite klær på seg. ‘Who are you trying to seduce? Go and put on some clothes’. Journalisten blir rasende, og roper tilbake, ‘This is my hometown as well’.

Det øyeblikket jeg finner mest oppløftende er når Robinson sier at muslimene har kommet for å bli i Storbritannia. Det kan høres underlig ut. Ja, selvsagt? Men her går det en viktig anstendighetsgrense går blant europeiske ‘islamkritikere’. Sjokkerende mange plasserer seg på feil side. Da hjelper det lite å være demokratisk og ikke-voldelig, for veien ligger åpen til etnisk rensing.

[...]

Joda, britene har holdt på lenger med å formulere disse spørsmålene. Men de har ikke kommet så mye lenger i å besvare dem. Samtidig har avstanden mellom oss blitt kortere.

Etter 7/7-angrepet i 2005 advarte Trevor Philips, lederen for Commission for Racial Equality, om at Storbritannia går i søvne mot å bli et segregert samfunn. Han fryktet en oppdeling etter amerikansk modell, hvor folk holder seg til sin egen gruppe. Den samme talen kunne vært holdt i Norge i dag.”

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper