18. april 2019

Islamistisk islæt i ’sammenhold/fredsdemoer’: Initiativtager viser IS-finger, symbol på islamisk enhed

Jeg har ikke set videoen selv, men det forlyder at Albertslund-moddemonstrationen blev indledt med islamisk bøn, og der finder tydeligvis en forbrødring sted. Dagens moddemonstration har overskriften ‘Ja til sammenhold – nej til had’, og vælger meget sigende at bruge et foto af Rasmus Paludan som et (vantro) svin.

Alternativet, der samler en del sekulære religionskritiske akademikere, forsøger samtidig at integrere en del pseudo-demokratiske muslimer. Resultatet er ikke fremragende. Eksempelvis pointerer Københavner-kandidaten Sikandar Siddique (tidl. Hizb-ut-tahrir) i et interview med Ekstra Bladet, at loven giver mulighed ‘for at anholde – folk, der er til fare for den offentlige orden’.

Anholde islammodstander, på grund af muslimers voldelig reaktion. Alt imens den eks-alternative initiativtager til en postuleret fredsdemonstration viste ‘tawheed’-fingeren, symbolet på Islams enhed, som Islamisk Stat populariserede. Sammenhold på islamisk: Ingen ytringsfrihed for vantro. Sharia.

(‘Ja til sammenhold – nej til had’-moddemo portrætterer Paludan som et vantro svin; Foto: Twitter)

“Tænk om en erklæret muslimsk fundamentalist provokerende kastede rundt med biblen, tissede i folkekirkens døbefont eller satte ild til de hellige jødiske skrifter? – Mon så ikke de allerfleste, inkl. alle folketingspolitikere ville forvente politiets indgriben. … Rasmus Paludans trusler falder tilnærmelsesvis under straffelovens terrorbestemmelser, hvor det fastslås, at den, som med forsæt til at skræmme en befolkning, truer med at begå vold eller drab, kan straffes med fængsel. Og straffelovens paragraf 136 m.fl. om offentlig tilskyndelse til forbrydelse. Rasmus Paludan opildner jo til organiseret drab og terrorHvad med undtagelsesbestemmelsen i Grundlovens § 79, hvor forsamlinger i det fri kan forbydes, ‘hvis der er fare for den offentlige fred, f.eks. ved trusler om omfattende uroligheder’..? (Sikandar Siddique på Facebook, 16. april 2019)

(Uzma Ahmed, initiatager til ‘‎Fredsdemo for Kærlighed’-moddemonstrationen, tidl. Alternativet; Foto: FB)



17. april 2019

Om venstrefløj: “… mere provokeret af korankast end af nogen, der opfordrer til drab på danske jøder”

Jeg er af indlysende årsager ikke vild med socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, men blinde høns finder også korn. Her lidt fra et interview i Berlingske – Er Nørrebro tabt? ‘Det er helt relevant at stille spørgsmålet’

“‘Det er sådan et højreekstremistisk synspunkt, som Pernille Vermund står helt alene med. … Selv om indvandrergrupper og venstrefløjen sætter dagsorden, er Nørrebro som bydel jo ikke tabt,’ siger han og tilføjer:

‘Men der er en høj grad af hykleri over den yderste venstrefløj. Jeg har selv deltaget i demonstrationer mod Hizb ut-Tahrir mange gange og har aldrig mødt nogen af de indvandrere, der nu går amok, autonome eller dem, der på Facebook mener, at Rasmus Paludan er meget provokerende. De er tilsyneladende mere provokeret af korankast end af nogen, der opfordrer til drab på danske jøder.‘ …

‘Der er en selvforståelse i de venstreorienterede kredse, især omkring Blågårds Plads. De demonstrerer aldrig mod en imam, der kommer til Danmark og truer med det ene og det andet. Og på gaden har de autonome fundet sammen med bandemedlemmer omkring Folkets Hus og Folkets Park. Man må gerne kritisere politiet, men ikke minoriteter og de hårde salafistmiljøer. Der er meget hykleri og en generel vrede mod det danske samfund, som man blot benytter en anledning til at komme af med,’ siger Lars Aslan Rasmussen.”

(Nye Borgerliges meget omtalte ‘Nørrebro er tabt’-video, 2017; Se evt. I & II)



16. april 2019

Kastrup: Problemet er ikke Paludan – “Alle må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Også muslimer”

Jeg har skrevet lidt af det samme, men ikke helt så skarpt. Mads Kastrup skærer igennem tanketomme floskler i en leder på EB.dk – Det handler ikke om Rasmus Paludan.

Det handler ikke om Paludan. … Statsministeren, politikere, chefredaktører, kommentatorer med flere må begribe dette. Ellers kommer vi ikke videre. Jeg troede faktisk, at denne lære var udbredt snart 15 år efter Muhammed-krisen.

… Historikken bag det hele er næsten ældre end Rasmus Paludan. Hændelsen på Blågårds Plads er et skvulp fra den samme strøm, der blev blotlagt af Muhammed-tegningerne. Alle må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Også muslimer. Og endda selvom nogle kaster med Koranen, smører den ind i svinefedt eller brænder den af på en Webergrill.

Det drejer sig ikke blot om ytringsfrihed. Retten til religionskritik i samfundet er ganske enkelt afgørende. Den er grundstenen i det moderne, sekulære samfund skabt i en flerehundredårig kamp mod religiøs og politisk tyranni.

han er ikke problemet. Det var til stede, længe før stemmen gik i overgang på lederen af Stram Kurs. Og dermed længe før det igen dukkede op søndag på Blågårds Plads. Ingen kan gøre krav på deres religiøse følelser uden for deres egne hellige steder. Eller subsidiært håndhæve et had til Rasmus Paludan ved at gå i kamp mod myndigheder, fordi de opretholder og beskytter det frie samfund.

Uromagerene på Blågårds Plads har ikke fattet det. Og derfor er det dem, der er problemet. Som i hele problemet. … Rasmus Paludan er vor mindste problem.”

(Konvertitten, tidligere universitetsunderviser Kasper Mathiesen på Facebook, 15. april 2019)


MSM danner front mod ikke-voldelige Paludan: 400 ‘vrede unge’ og en ultra-højrenationalisk partileder

Mandag havde Rasmus Paludan anmeldt en demonstration i Albertslund, men umiddelbart efter start, valgte politiet at aflyse, da de ikke kunne garantere hans sikkerhed. Op imod 400 ‘vrede unge’ var på gaden, lød det på TV2 News. På de ledsagende billeder kunne man se en mindre hær af maskerede indvandrere, der til forveksling lignede bandemedlemmer. Det er tankevækkende, at medierne per refleks omtaler en mindre hær af maskerede angribere eufemisk, men omvendt går i overdrive i omtalen af fredelige Paludan. Flere medier har introduceret etiketten ‘ultra-højrenationalistisk’, ligesom medierne kalder ham ‘racismedømt’, trods en verserende ankesag.

Det er ikke dårlig journalistik, det er bevidst misledende journalistik.

Det kan godt være Paludan virker som en detonator på Koran-tro, men krudtet er evig-tørt, og sommeren er på vej. For politiet er kortsigtet fred vigtigere end langsigtet frihed, men politikere bør i sagens natur tænke på hvordan Danmark vil være om 20-30 år. Flere ‘vrede unge’, flere triggerende ‘ultra-højrenationalister’, ja – nogle vil måske i fremtiden faktisk være det. Uanset hvad, vil det medføre mere konfrontation. Det vil ikke være muligt at holde den arabiske gade i ro, om så man indfører et DDR-inspireret diktatur. Tænk for pokker. Tænk!

Her på TV2 News tirsdag formiddag fortsætter det journalistiske frontalangreb på Paludan. Advokat Tyge Trier, der i flere sager har kæmpet for den journalistiske ytringsfrihed, mener ikke Paludans demonstrationer nødvendigvis er omfattende af menneskerettighederne. Loven giver mulighed for at forbyde disse.

Han suppleres af Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforbundet. Fagforeningsmanden pointerede at hans ‘kollegaer har været i livsfare’ på grund af denne her ‘misbrug af ytringsfriheden’, og derfor bør man ‘overveje om man ikke kan forbyde denne ytringsfrihed på et eller andet niveau’.

(Mediernes ‘vrede unge’, Blågårdsplads, 14. april 2019; Fotos: Snapchat)

(Politibetjente ved Blågårdsplads, 14. april 2019)

MSM-eksempler.

“Urolighederne brød ud, da den ultra-højrenationalistiske leder af Stram Kurs, Rasmus Paludan, søndag eftermiddag blev angrebet under sin demonstration på Blågårds Plads.” (EB.dk, 14. april 2019)

“Indtil nu har formanden i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, med vilje ikke forholdt sig til den racismedømte Rasmus Paludans mange demonstrationer, der kræver massiv tilstedeværelse af politi.” (DR Online, 15. april 2019)


Ikonisk foto: ‘Danmarks udanske sønner’, Haraldsgade, København, 14. april 2019

Årets Pressefoto blev et foto af en grædende 2-årig pige, hvad ifølge Ekstra Bladet (Anders Zacho) “viser konsekvensen af Donald Trumps had mod fattige migranter”. Her et bedre alternativ taget lørdag aften under indvandreroptøjerne på Haraldsgade, et stenkast fra det venstreradikale tilholdssted ‘Bolsjefabrikken’.

(Reklame for ‘Danmarks sønner’, Haraldsgade, København, 13. april 2019; Foto: Martin Sundstrøm)

Oploadet Kl. 01:22 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


15. april 2019

Løkkes kommentar til AEH-optøjer: “Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fem uger til at trykke på valgknappen, og jeg glæder mig som et lille barn. Det er naturligvis lidt irrationelt, for intet bliver bedre under Mette Frederiksen & Co., men i det mindste repræsenteres landet ikke mere af en mand jeg har været med til at vælge. Gårsdagens kommentar til indvandreroptøjerne var den berømte dråbe. Han kunne som Anders Fogh Rasmussen havde taget ytringsfrihedens parti, men vælger som en anden Seidenfaden den appeasende udlægning. Han er værdipolitisk på niveau med kommunisten Pernille Skipper, og således helt uegnet til at lede et land. I hvert fald på mit mandat.

Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer, der ikke har andet formål end at så splid. Mød ham med argumenter – ikke med vold. Værn om demokratiet og ytringsfriheden. Lad ikke nedsættende handlinger rettet mod bestemte grupper i DK ødelægge vores sammenhold.” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Twitter, 14. april 2019)

(Collage: Rasmus Paludan – Indvandreroptøjer; Foto: Youtube, tilsendt)

“Det krænker min retsfølelse at RP brænder vores skattekroner af på hatespeach & provokationer.Det har intet med en demonstration at gøre. Det er kun had & opildne til vold, som vi ser lige nu på Nørrebro. Derfor bør hans demoer forbydes. Genindfør blasfemiparagraffen…” (Alternativets Kashif Ahmad, Twitter, 14. april 2019)

“Ytringsfrihed er ikke ensbetydende med, at en provokatør skal komme og spytte på andre menneskers hellige bog. Ligeså snart det sker, og man ser, at politiet skaber plads til den ene mand og beskytter ham, så kommer det til at se ud som om, at staten giver ham lov til at opføre sig, som han gør. Hvis der ikke var så meget politi, ville han ikke kunne gøre det, han gjorde i dag. Det tror jeg ikke, han ville turde. … Det er så provokerende, og folk reagerer på det, for det er de nødt til, når de tror på det, de tror på. Han laver jo sjov med en hellig bog. Det skal han ikke.” (Kioskejer Rahim Sane, DR Nyheder, 14. april 2019)

“Noget af det han gør, burde ikke være tilladt. Såsom at brande koranen af, siger Hans Mejlshede, som er formand for Nørrebro Handelsforening til TV2 News.” (via DR.dk, 14. april 2019)

“… jeg mener manden er farlig og gal indvendig – lisså gal og farlig som de gener hitler fik sat i kog stille og roligt mod jøderne – det var nemlig også helt legalt at provokere og udstille dem – det kom der en anden verdenskrig ud af – bur ham inde i demokratiets navn inden det spreder sig som en kræftsvulst og kommer helt ud af kontrol” (Kunstner Poul Pava, Facebook, 15. april 2019)

Mere følger…


DFU’ere fik en racismedom: Mon filminstruktør Ulaa Salim får en Bodilpris for at radikalisere muslimer?

Tilbage i 2002 fik ledende medlemmer af Dansk Folkeparti Ungdom en dom for racisme for en plakat, der spåede at Danmark på grund af islamisk indvandring ville blive en utrygt land med bandekriminalitet, grov vold, kvindeundertrykkelse mv. På daværende tidspunkt var skældsordet ‘alarmisme’.

Her sytten år senere må man nøgternt konstatere at DFU fik ret, omend fremsynede Kenneth Kristensen Berth stadig er en af mediernes yndlingsskurke. Helten i disse uger er Ulaa Salim, irakeren bag ‘Danmarks sønner’, der i filmen (meget lig DFU-plakaten) opridser det fremtidige Danmark. Skurken er stadig en hvid mand på højrefløjen.

Det er ikke nok at have ret, for hvis man vurderer at et multikulturelt Danmark ender med et borgerkrigslignende scenarie, så forleder man svage sjæle til vold og terror. Man radikaliserer, som det så smukt hedder på nydansk. Det er mærkeligt nok kun et argument der bruges mod højrefløjen, selvom der endnu ikke har været et eneste højreorienteret terrorangreb på dansk grund, trods tredive års ophedet debat.

“Den berømte dråbe var Pernille Vermunds opslag på Facebook i anledning af 9. april. På mærkedagen for besættelsen af Danmark stod hun frem med armene over kors og et fokuseret blik, ledsaget af ordene: ‘Ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen’. …

Hvis muslimerne er en besættelsesmagt, ja, en fjende, hvordan skal vi så bekæmpe dem? Er det med den kolde skulder, gennem lovgivning eller med våben i hånd? Og tager Vermund mon et medansvar den dag, vi får en dansk udgave af Utøya eller Christchurch?” (Adam Holm i Berlingske, 13. april 2019)

Her til aften kørte jeg en tur på Ringvejen i Århus, og så adskillige reklamer for ‘Danmarks sønner’ ved busstoppestederne. De kunne blandt andet ses på Viby Torv, og ved Edwin Rahrsvej, ikke langt fra Trillegården, tilholdssted for Trillegårdsbanden. En bande der netop har fået lukket deres klubhus (sic), og nu reagerer med vold og hærværk.

” Omkring klokken 15 forsamlede en gruppe unge drenge sig og kastede sten og råbte skældsord efter politiet, siger Østjyllands Politi. … Stort set alle butikker og biblioteket har fået smadret deres ruder, og der var flere, der havde dræberhunde, som de truede med at sende efter mig, siger René Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.”

DFU’erne fik en racismedom i 2002. Mon filminstruktør Ulaa Salim får en Bodilpris?

(Reklame for ‘Danmarks sønner’ ved Risskov Brynet, Hasle Ringvej, 14. april 2019)

‘Hvis danskerne er anti-muslimer, ja, en fjende af Islam, hvordan skal vi så bekæmpe dem? Er det med den kolde skulder, gennem lovgivning eller med våben i hånd?’ (parafrase)



12. april 2019

Ulaa Salims Danmark: Et land, der er tæt på ‘at eksplodere i voldelig racisme og udryddelseslejre’

I går hørte jeg en længere samtale med filminstruktør Fenar Ahmad, manden bag ‘Ækte vare’ (2014) og ‘Underverden’ (2016). Iraker, født i Tjekkoslovakiet i 1981 (sic), og kom til Danmark i 1986 som flygtning. Har efter eget udsagn boet seks måneder i Sandholmlejren. Han fortalte, at han ikke ville være offer, og kredsede et par gange omkring tanken om at hævne sig på danskerne. Ikke i jihadistisk forstand, mere som ‘ta’ den I racister!’.

Karrieren tog form, da han som helt uskolet 22-23-årig, fotograferede flygtninge med et dv-kamera på asylcenter Aunstrup. DR så, og købte optagelserne, og pludselig var han en upoleret stjerne, en succeshistorie.

Det var også i går, at der var premiere på Ulaa Salims ‘Danmarks Sønner’. Salim er født i København i 1987, men har tatoveret ‘Irak’ på højre overarm. På arabisk. Han har tidligere lavet film med titler såsom ‘Min bror’ (2013), ‘Vore fædres sønner’ (2016) og ‘Fædreland’ (2017). Man mærker hensigten. I en af rollerne ses i øvrigt Zaki Youssef, der er opvokset i et venstreradikalt miljø, og for et par år siden problematiserede at ‘religiøse muslimer’ ikke kunne være ‘dagsordensættende’.

‘Danmarks Sønner’ har fået blandede anmeldelser, og selvom jeg hader at betale mere til herboende irakeres identitetspolitiske kamp mod danskheden, så skal jeg se den i biografen næste weekend.

Herunder det bedste fra Cand. Mag. Niels Lindbergs mediekommentar i Berlingske, der skærer igennem ideologiske jubelscener – Nååååh! Har du lavet film om racistiske danskere? Den er flot!

“Jeg er rystet af alle de forkerte grunde over Ulaa Salims premiereaktuelle politiske thriller, ‘Danmarks sønner’. Rystelsen skyldes nemlig ikke, at jeg på nogen måde tilslutter mig filmens stærkt manipulerende – men helt tonedøve – portræt af Danmark som et land, der er en fingerbredde fra at eksplodere i voldelig racisme og udryddelseslejre.

Rystende er det til gengæld, at filmens idé og udførelse tilsyneladende er gået upåtalt gennem filmstøttesystemet for at ende i biograferne med skamros fra filmanmeldere, der har valgt at se væk fra filmens markante huller i karaktertegning, tempo og logik.

… som uerfaren instruktør gør Ulaa Salim begynderfejlen ved at spænde de helt endimensionelle karakterer for sin politiske moraliseren. Filmens muslimer stirrer sammenbidte på indslag om racistiske politikere i TV-avisen, og vasker griseblod af deres dørkamme. Vi kan godt se, at vor unge muslimske hovedperson er et rigtigt menneske med en bekymret mor og en forsømt lillebror, men selv lange og trættende scener hvor han tumler med lillebroren i leg, gør det ikke plausibelt, hvorfor han skulle få sig selv til at slå en statsministerkandidat ihjel. Til gengæld viser det, hvor instruktøren Ulaa Salim har sin sympati, og desværre kommer det til at se ud som om han mener, at attentatplanerne er berettiget som følge af danskernes fremmedhad.

Den slumrende racisme er og bliver et politisk naivt postulat, der allerede må have set skævt ud, da det blev fremsat af Ulaa Salim, mens han gik på filmskolen. Man får en fornemmelse af berøringsangste filmkonsulenter, der ikke har turdet anfægte dette budskab som følge af afsenderens etniske herkomst. I den henseende er vores land måske alligevel racistisk, og kommer til at behandle kunstnere af anden etnisk herkomst som en mor behandler sine små børn: ‘Nåååh, har du lavet en film? Den er flot!'”

(Ulaa Salims racistiske Danmark, støttet af Det Danske Filminstitut med 5,7 mio. kr.; Foto: Youtube)

Anmeldelser.

“… selvom filmen foregår i fremtiden, er der intet fjernt over den. Men det er ikke bare i emnevalg, at Salim viser sig som en dygtig instruktør.” (Thomas Brunstrøm, BT Metro, 11. april 2019, s. 22)

“Det er en stærk og stærkt tankevækkende film, som debutanten Ulaa Salim har begået med den politiske thriller ‘Danmarks sønner’. … Det mest skræmmende er næsten, hvor meget det minder om noget vi allerede kender. Man sidder med en ganske utryg fornemmelse af, at det ikke så meget er et spørgsmål om hvorvidt dette scenarie kunne finde sted, men om hvornår det sker.” (Henrik Queitsch, Ekstra Bladet, 11. april 2019)

“For ikke så længe siden ville beskrivelsen af et Danmark præget af ekstrem nationalisme og racistisk retorik have været det pure opspind og en film som ‘Danmarks sønner’ et produkt af en løssluppen fantasi. Helt sådan er det ikke længere.” (Kim Skotte, Politiken, 10. april 2019)

(Ulaa Salim, ‘Danmarks sønner’, 2019; Foto: IMDB, udsnit)



3. april 2019

Lasse Birk Olesen: Er internationalismen den nye kommunisme?

Kommentar af Lasse Birk Olesen, medstifter af Tænketanken Unitos. Sakset fra Facebook.

Er internationalismen den nye kommunisme?

Kommunismen mente, at den kunne skabe et nyt menneske, der i en idealistisk altruisme alene orienterede sig efter det brede fællesskab uden nogen præference for egen vinding og uden et ønske om at prioritere familien og de nærmeste højere end andre. Den fundamentale misforståelse af menneskets natur gjorde kommunismen til den mest ødelæggende idé nogensinde målt på dødsfald. Og hvis ikke idéen på overfladen havde virket sympatisk, så ville den aldrig have fået så stor gennemslagskraft. Modsat kan det siges, at kapitalismen anerkender menneskets iboende grådighed og nepotistiske tendenser på både godt og ondt og indretter sig således, at kræfterne så vidt muligt kanaliseres hen i noget, der komme mange til gode.

Hvad nu hvis internationalismen og EU-imperialismen på samme måde faktisk bygger på en idealistisk (men falsk) forestilling om, at man kan skabe det nye internationale menneske, der føler sig lige så knyttet til en dansker som til en bulgar som til en syrer som til en somalier? Hvad nu hvis humor, omgangsformer, klæder, ritualer, religion, fælles historie med fælles forfædre, musik, og meget mere faktisk betyder noget for, hvor meget man identificerer sig med et andet menneske, hvor godt man kan forstå det andet menneskes ønsker og behov, og derfor for chancen for at kunne finde hinanden i et meningsfuldt kompromis, når politiske holdninger brydes, så konflikt undgås?

Er internationalismen og EU-imperialismen i virkeligheden de næste idéer efter kommunismen, som på overfladen er sympatiske, men som går frygteligt galt af menneskets iboende tendens til at kere sig mere om de nære end om de fjerne relationer? Er lokalismen og sågar nationalismen (forstået som ønsket om at have politiske enheder, der i overvejende grad flugter med kulturelle tilhørsforhold) i virkeligheden den pragmatiske anerkendelse af denne iboende tendens på både godt og ondt, som kan håndteres fredeligt, hvis den vel at mærke først anerkendes? Hvad hvis en stor del af de krige i historien, der havde nationalistiske rødder, kunne være undgået, hvis menneskets iboende ønske om kulturel selvbestemmelse var blevet føjet i stedet for forsøgt undertrykt af imperier med noble intentioner?

Østeuropa tog dansen med kommunismen, der virkede så sympatisk. Nu tager Vesteuropa en svingom med internationalismen, der virker lige så sympatisk.

Oploadet Kl. 00:25 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


29. marts 2019

Lektor støtter politibetjent Jeppe Nyboe: ‘En form for aktiv vold, som ganskevist ikke er fysisk, men…’

Personligt kunne jeg ikke drømme om at gøre mine børn til en del af kulturkampen her på Uriasposten, ikke blot fordi børn skal have lov til at være børn, men også fordi det tit får den omvendte effekt. Indpoder man dem med sund apolitisk skepsis før de rammer gymnasiet, så kan de selv forbinde punkterne, der drejer dem til højre.

Jeg har mere respekt for politibetjenten Jeppe Nyboe Jensen end den citerede lektor. Politimanden indrømmer i det mindste, at han ikke (kun) var bekymret for drengens anti-islamisme, men for voldelige repressalier fra herboende muslimer. Det kunne eksempelvis være islamisten, der til ære for trosfæller hoppede i kanalen for at forsvare Koranen, mens han patetisk viser ‘tawheed’-fingeren: “Wallah, I ska’ ta’ koranen fra ham!”.

(Korantro islamist med uanfægtet forældreevne…)

Lektor Ole Henrik Hansen vil ikke forholde sig til hvorvidt Hizb-ut-tahrirs fredagsbøn var acceptabel eller ikke, og hermed falder hans ord om ‘forældreevne’ til jorden med et brag. Hvad der er ‘et ‘ondt’ budskab’ er i sidste ene subjektivt, og argumentationen vil han næppe acceptere fra sine studerende: “… en form for aktiv vold, som ganskevist ikke er fysisk, men”. Fra Berlingske.dk – Lille dreng kastede med koranen – så skred politiet ind.

“Videooptagelsen fra demonstrationen viser, at en betjent fra den kriminalpræventive sektion i Københavns Politi tog kontakt til drengens far…

Ole Henrik Hansen, der er lektor ved Institut for Pædagogik og Dannelse på Aarhus Universitet, roser imidlertid betjenten fra Københavns Politi for at gribe ind:

‘Jeg forstår politimanden, og jeg synes, det er positivt at han reagerer. Han anfægter i virkeligheden forældreevnen, og det synes jeg er positivt,’ siger han.

‘Det er voldsomt for et barn at deltage i en sådan konfrontation, som den her type demonstration er, når man er otte-ni år. Det er voldsomt. Der er tale om en slags demonstration, hvor der er en form for aktiv vold, som ganskevist ikke er fysisk, men som alligevel handler om at gøre andre ondt. Det er ikke sundt for et barn, og barnet vil heller ikke forstå, hvorfor man vil ønske at gøre de her mennesker ondt’.

Lektor Ole Henrik Hansen siger, at man sagtens kan tage børn med til demonstrationer, især hvis andre børn deltager, og hvis budskabet et ‘positivt’, for eksempel hvis der er tale om en klimademonstration, men børn skal ikke deltage i demonstrationer, der virker ‘vrede’ eller har et ‘ondt’ budskab.

Han ønsker dog ikke at forholde sig til, hvorvidt det er sundt for børn at deltage i en fredagsbøn, arrangeret af Hizb ut-Tahrir…

(Politimand Jeppe Nyboe Jensen kommenterer episoden på Youtube, 29. marts 2019; Se evt. her)

“Grunden til jeg reagerede var udelukkende fordi drengen kastede og sparkede til koranen og derved tog aktiv del i et så sprængfarlig religiøst statement. Det er en dreng på 8 år, som ikke skal tages til ‘gidsel’ i had, som ikke skal risikere at blive genkendt af modparten i fremtiden, som ikke skal risikere at være midt i et kæmpe slagsmål eller overfald på sin far. Ville i sætte jeres børn i samme situation, velvidende, at modparten bl.a. bestod af unge som filmede det hele og som ville reagere aggressivt, hvis de fik chancen? … Håber dog, at nogle af jer kan se, at jeg ikke er ude efter Rasmus og hans følgere, men udelukkende var bekymret for de konsekvenser der i yderste tilfælde kunne ramme den dreng og hans familie. Jeg ville i øvrigt gøre nøjagtig det samme, hvis en muslimsk dreng stod og kastede med biblen eller brændte Dannebrog af!” (Jeppe Nyboe Jensen, Københavns Politi)

“Jeg har aldrig oplevet, at betjente går hen til forældre til de 11-12 årige muslimske drenge, der råber, at de ‘vil kneppe mig’, og siger, at de drenge skal indberettes. Og hvorfor går politiet ikke over til Hizb ut-Tahrir-demonstrationen, hvor masser af børn sidder – kønsopdelt med deres mødre – og får at vide, at religiøse love står over Grundloven og opdrages i, at et islamisk Kalifat er bedre end et demokrati.” (Stram Kurs’ Rasmus Paludan til Berlingske)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper