22. september 2017

Københavns Kommune: Kriminalhistorie om Mouna og Morten, teaterstykket om ‘Maria og Mohamed’

Det omvendte scenarie ses sjældent, og selvom Københavns Kommune illustrerer sin kampagne mod social kontrol med en tørklædeklædt muslimsk pige, der kysser en dansk mand, så er det en absolut undtagelse. Hvis Mouna kysser på Morten, så går hun næppe med tørklæde. Uanset hvad, så bliver det lynhurtigt en kriminalhistorie.

Til teaterstykket herunder giver Københavns Kommune 125 gratis billetter til folkeskoleelever, og man skal jo sætte tidligt ind, hvis man vil fortælle danske piger, at der ikke er noget forkert i at kysse på Mohamed. Sparke åbne døre ind, så at sige. Fra den officielle omtale af teaterstykket – Maria og Mohamed.

Maria er født og opvokset i Hellerup med højt til loftet, følelsesmæssigt overskud, nudistforældre og økonomien i orden.

Mohamed er født i Mogadishu, Somalia, flygtet til Danmark og opvokset i Kolding med flugten og krigens skygge over familien i et fremmed land.

Nu mødes de på scenen. MARIA OG MOHAMED er en collage, hvor Maria og Mohamed spiller hinanden i væsentlige begivenheder og relationer i deres respektive liv. Scenerne udspiller sig i et sitrende sci fi-univers – et ukendt territorium for dem begge.

MARIA OG MOHAMED går på opdagelse i to menneskers liv på godt og ondt.”

(Pressefoto: Emilia Therese, Teater Grob)

“Det er en næsten naivistisk dramatisering af selve det empatiske koncept at sætte sig i en andens sted, som Vivian Nielsen og instruktør Daniel Wedel foretager. Sidstnævnte har i de senere års dokumentarisk funderede teaterstykker, herunder asylteateret ‘Welcome to Denmark’, arbejdet med at dramatisere det virkelige.” (Politiken, 13. september 2017)



20. september 2017

Maj My klagede til Legoland over skilt, der idealiserer ungdom og skønhed: Gift med sexistisk rapper…

Maj My Midtgaard Humaidan tager en tur i Legoland, og bliver stødt over et skilt til en forlystelse der gør det til et ideal, at kvinder skal være ‘yngre, smukkere og slankere’. Hun er blogger forlyder det, men det bør da også nævnes, at hendes mand er rapperen UFO. Den ene halvdel af UFO Yepha, som jeg hørte i et sommerland, da mine børn var mindre. Storhittet ‘Op med håret’ var rendyrket sexisme, ikke en anstrengt Legoland-aftapning.

Set på TV2.dk – Mor til fire målløs over Legoland: – Forældet og fordummende.

“Skiltets ordlyd var følgende:

– Troldmandens værksted er fuld af mysterier og hemmeligheder. Lige nu prøver han på at lave en magisk drik til alle kvinder i borgen, som drømmer om at blive yngre, smukkere og slankere. Han vil blive meget populær, hvis han kan gøre det! …

– Jeg synes, det er forældet og fordummende. Jeg ønsker ikke, at mine døtre, andre piger eller drenge for den sags skyld skal have den forventning, at kvinders største drøm er at blive slankere, smukkere og yngre, siger Maj My Midtgaard Humaidan…

Skiltets ordlyd har efterfølgende fået hende til at kontakte Legoland med en klage samt skrive et opslag om det på Facebook.”

(Den nu slettede opslag; Foto: Facebook)

“Jeg ikk ned’ med de der
Hippietøser med hår under armene …
Jeg ikk ned’ med sådan en lettere behåret krop
I burde tage en lusekur, sætte håret op
Pop tøjet og begynde at gå med top
Købe et par høje hæle og tjek for en club
I ku’ li’ så godt gå i byen i nattøj
Hvem fanden gider se jer ryst’ røv i en striktrøj’
Kom nu tag jer sammen
Hvorfor er i så stramme, synes i ikke selv i for klamme?

(‘Op med håret’, UFO Yepha, 2006)

Oploadet Kl. 02:35 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


19. september 2017

Teaterinstruktør opfører Diktatoren: Uheldigvis en relevant ‘allegori’, under ‘en nationalistisk bølge’

Mandagens udgave af God Morgen Danmark på TV2, inkluderede et indslag om teaterstykket Diktatoren,der har premiere i denne uge. I studiet var teaterinstruktør Nikolaj Cederholm, og efter en længere samtale om Charlie Chaplins scenekunst, blev det politisk. Noget der tydeligvis var aftalt på forhånd. Indslaget kan ses på TV2 Play (kræver login).

Mikkel Kryger, God Morgen Danmark: Hvorfor er det stadig relevant, Diktatoren, 80 år efter, den dag i dag opført som teaterstykke. Nikolaj?

Nikolaj Cederholm, teaterinstruktør: Jeg ved ikke om det stadig er relevant, men det er uheldigvis igen relevant, kan man sige. Den er 80 år gammel filmen, og blev lavet – man starter på at skrive den i ’37, vel før 2. Verdenskrig overhovedet var startet, og den havde premiere i 1940. Og på vej hen mod premiere fik han jo at vide, at den ikke kunne få premiere i Storbritannien. Man ville ikke fornærme et siddende statsoverhovede på den grove måde som han gør. Der kan man sige, at der er nogle ting der har ændret sig radikalt. Det er ikke længere en satire, dengang var det en satire på to nulevende, både Mussolini – som jo også er med i filmen, og Hitler. Men i dag er det svært at forestille sig, at der er særligt mange som vil gå ud af teatersalen ligegyldigt hvor groft vi laver det, og siger: ‘Jeg synes sgu, de var lidt for hårde ved Hitler’.

Mikkel Kryger: (Griner langtrukkent)

Nikolaj Cederholm: Hitler er jo ligesom i mellemtiden blevet selve inkarnationen af en ond vanvittig diktator, og derfor er der ikke noget satire tilbage. Men der er mere allegori.

Mikkel Kryger: (Nikker samtykkende)

Nikolaj Cederholm: Altså, at der er noget i den tid, en nationalistisk bølge, for eksempel. Som minder om en nationalistisk bølge, som der er i vor verden i dag. Og derfor er det jo pludselig enormt relevant at spille den her – uheldigvis.

Mikkel Kryger: – Ja.

(Collage: Diktatoren, Nikolaj Cederholm)



17. september 2017

Teaterinstruktør: “Jeg tror ikke, at jeg har en eneste ven, der har en anden politisk overbevisning…”

Vi kommer til at høre meget mere fra Tue Biering, for selvom han stadig betragter sig selv som venstreorienteret, så er han begyndt at reflektere over tingene. Det tager selvfølgelig lidt tid, men venstrefløjen taber altid debatten, når den ikke foregår på egne præmisser. Interview med teaterinstruktør Tue Biering i Berlingske, der indledes med en sød lille anekdote. Fra B.dk – Venstrefløjen er præget af en enorm selvgodhed (kræver login).

“I slutningen af 2016 sad Tue Biering sammen med en række asylansøgere. Donald Trump havde lige vundet det amerikanske præsidentvalg – blandt andet med løftet om at opføre en mur mod Mexico -og Biering var oprevet. Så snart han ankom til mødet, delte han sin frustration omkring bordet. …

Og så skete der noget overraskende. Asylansøgerne var nemlig uenige.

‘De syntes, at det var megasejt med den mur,’ husker Tue Biering. …

Efter næsten 20 års politisk teater begyndte han at indse, at ‘de andre’, dem, hans kunst talte om, måske slet ikke havde lyst til at blive talt sådan til. At de så verden fundamentalt anderledes end teaterinstruktøren.

(John Turturro som Barton Fink i Coen-brødrenes Barton Fink, 1991)

Fire skarpe…

“Der er opstået en nærmest automatisk godhed på venstrefløjen. En helt abnorm lyst til at forstå og rumme det, der er anderledes. … nogle gange har jeg den godhed mistænkt for at være noget, man tager på sig uden at det er 100 procent reflekteret.”

“Jeg er selv en del af det ekkokammer, der er opstået i kulturlivet. Mange af dem, der sidder i teatret, er de ‘rettroende’. De kommer i samme kirke, som jeg gør. På den måde er det også enormt trygt. Så kan vi lave en masse forestillinger om de onde, dem på højrefløjen, og sidde og grine ad dem. … På den måde understreger vi jo bare opdelingen i os og dem.”

“Jeg tror ikke, at jeg har en eneste ven, der har en anden politisk overbevisning, end jeg har. På den måde er jeg faktisk uvant med at blive sagt imod. Ofte får jeg bare lyst til at rejse mig op og forlade samtalen, hvis der bliver sagt noget, jeg er uenig i.”

“Dybest set forventer jeg næsten, at de indoptager mit værdisæt, fordi jeg rummer dem.”

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


16. september 2017

Teaterstykke udstiller venstrefløjens overfladiske tolerance: Gav ‘myrekryb i hjernen’, to udvandrede…

Seneste udgave René Linjer på Radio24syv omhandlede blandt andet teaterstykket Rocky, og gæst i studiet var instruktøren Tue Biering. Han fortalte at han i tyve år har gjort i venstreorienteret politisk kunst, og nu synes det var på tide at se lidt indad. René Fredensborg var med til forpremieren på Rocky. Sekvensen kan høres her

René Fredensborg, Radio24syv: … den handler om, hvad nu der sker, hvis den pryglede, den dumme – i gåseøjne, rejser sig og tager magten. … Vi får historien om Rockys opstandelse. Han får magten, og opfatter stykket, som – hold da op mand – tænk hvis højrefløjen faktisk får den magt, vi er næsten ude i noget nynazistiske sammenligninger, der kører hen over os. Os venstrefløj… I salen der sidder så en højskole fra Møn, en teaterhøjskole, det er en forpremiere som mig og Hassan Preisler havde sneget os ind til. Vi ser det, og er jo helt forfærdet over stykkets tematik. Lidt i tvivl om hvor det politisk vil hen, men vi er da enige i, at selvfølgelig skal der være ytringsfrihed, selvfølgelig skal vi rumme alle. Det må være en af de pointer vi sidder tilbage med. Og så sker der det til allersidst i stykket, at der kommer en lokalpolitiker ind, Cheanne Nielsen, der er kandidat til Borgerrepræsentationen her i København. Der kommer simpelthen en fra Dansk Folkeparti ind på scenen, og taler om hvordan at hun har følt sig forfulgt i en eller anden grad, hvilke politiske slagsmål… Det er meningen at hun skulle komme hver aften, så vidt jeg ved. … Det synes jeg er en fantastisk finale.

Publikum var lamslået. Altså, de vidste simpelthen ikke hvad der foregik. Her kommer en fra Dansk Folkeparti, og så bliver vores tolerance i virkeligheden sat på en prøve. Det der så sker, det er at to lærere… (‘fra teaterbranchen’) de var simpelthen nød til at udvandre, for de kunne ikke tolere at hun fik taletid, denne Cheanne Nielsen. Sådan opfattede jeg det. … Man kunne mærke at der var myrekryb i hjernen, der. Det er virkelig ros til stykket, Tue… Her kommer den tolerante venstrefløj, og ser et teaterstykke der handler om den intolerante højrefløj, og så kommer der en fra højrefløjen bagefter, og så må den tolerante venstrefløj selvfølgelig gå. Er det iscenesat, vidste du at det ville ske.

Tue Biering, filminstruktør: – at de ville gå? Nej, jeg havde egentligt håbet på at alle sidder og lytter…

(Tue Bierings Rocky!, 2017; Foto: Husets Teater, udsnit)

Oploadet Kl. 15:47 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


8. september 2017

“… the need to stereotype will become outdated; When we realize that everyone is really complicated”

Når man som undertegnede har en forkærlighed for alternativ musik, kommer man vidt omkring indenfor flere genrer. For tiden hører jeg en del Kimya Dawson, en singer/songwriter i Tracy Chapman-stilen, som man bare ved er ræverød. Nå jeg googler ender jeg med ‘Socialist Alternative’ og Black Lives Matter, og politisk er hun således udenfor pædagogisk rækkevidde. Jeg fornemmer lidt ironisk distance i teksterne, men måske er det blot mig.

“Just because you got a mean teacher doesn’t mean all teachers suck
And no one is nice all the time, no one is mean all the time
Think about what someone’s going through that’s making them be mean to you
Like maybe their pet gerbil died and they are really sad inside
Or maybe they got in a fight with someone that they really liked
Or maybe they are really shy, don’t know how to socialize
May just want to run and hide, not saying that it’s justified
But if we learn to empathize, the resentments will vaporize
Situations metamorphize before our very eyes
Then the need to stereotype will become outdated
When we realize that everyone is really complicated

We are all so complicated
We are all so complicated
I am also complicated
I am also complicated”

(Same shit/Complicated, Kimya Dawson, Thunder Thighs, 2011)

Oploadet Kl. 23:49 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


31. august 2017

Queer-aktivist springer ud som filmanmelder: “Erik Clausen er blind for den danske hyggeracisme…”

Ulrik Frost er som normhadende queer-aktivist i opposition til alt og alle, og selv en venstreradikal filminstruktør er en del af problemets kerne, da han lefler for ‘den danske hyggeracisme’. Erik Clausen er tidligere kommunist, men folkelig i ordets egentlige betydning. Intet er værre for overdrevet.

Frost anmelder Clausens ‘Aldrig mere i morgen’, der har premiere i disse dage. Set hos Pov International – Ånden har forladt Erik Clausen.

“Filmen handler om en mand, der dør og får lejlighed til at se tilbage på sit liv i selskab med en tilgivende engel. Vi kommer ind i alle de konflikter, der har fyldt i hans liv, og de er som taget ud af det moderne menneskes mest forudsigelige problemer…

Alle filmens personer er stereotype… Jeg bliver desværre nødt til at fremhæve den smule indvandrerdebat, som filmen prøvede at nærme sig. En dårligt dansktalende mand – vist fra Bosnien – skal integreres i samfundet og ud af nassekassen.

Han får sig derfor et job som udbringer af mad til ældre, og er pludseligt helt begejstret for at kunne bidrage. Men ved at genspille en så stereotyp indvandrer forbliver han i sin du-er-ikke-som-os-andre-kasse, så alle hvide danskere derved stadig får lov til at føle sig bedre end de brune.

Det var så tydeligt et eksempel på den diskrimination, som folk i det her land oplever dagligt, hvor de altid bliver set på som de andre: dem, der kan give vores kultur et eksotisk skær, dem, der skal tage sig til takke; dem, som kan få ‘os’ til at føle os som barmhjertige samaritanere. Erik Clausen er blind for den danske hyggeracisme, som er en udfordring for alle de mennesker, der lider under den stereotyp, som han reproducerer.”

(Foto: Nordisk Film, Youtube)



30. august 2017

BT: Datter af afdød sanger kom med ‘politisk budskab til præsident Trump og de hvide racist-idioter’

BT modtager i år 17,5 mio. kroner i mediestøtte, og umiddelbart ser det ud til, at midlerne bruges til at fodre det allerstedsnærværende Trump-had. Paris Jackson kom med ‘et stærkt, politisk budskab til præsident Trump og de hvide racist-idioter’, kunne man læse for et par dage siden, selvom hun er helt ukendt i Danmark, og udelukkende kendt i USA, fordi hun er datter af Michael Jackson. Bemærk hvorledes BT gør hendes ord til sine egne – ingen skelnen mellem news & views. Alle journalistiske regler er sat ud af kraft i forhold til Trump.

Hans Hauge om tidens USA-had – Hvorfor skal staten betale folk for at kritisere USA?

“I 2004 blev jeg angrebet af Jørn Brøndal. Jeg havde i Jyllands-Posten skrevet om hadet til Bush. Dengang sagde USA-eksperterne det samme om Bush, som de i dag siger om Trump.

… eg opfordrede til, at man satsede mere på studiet af USA. Jeg skrev også, at amerikanske studier var præget af anti-amerikanisme og henviste til Lynns ‘Why the Left Hates America’ (2004). Som min American Studies-lærer sagde: At undervise i amerikansk er som at undervise i tysk i 1930erne. Ikke meget har ændret sig siden 2004.

Jørn Brøndal blev dengang meget vred og skrev en pamflet imod mig. … Enhver akademiker, som blot havde nævnt USA, var medtaget på nær dem, der var konservative. Hvad jeg havde skrevet, var bortretoucheret.

… hvorfor i al verden skal staten betale folk for at ‘kritisere’ USA?

(Facebook, 28. august 2017: “… et stærkt, politisk budskab til præsident Trump og de hvide racist-idioter”)

Oploadet Kl. 20:05 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


28. august 2017

Kulturmødet på Mors 2017: ‘Ko på græs’ – kom bag indhegningen og fodr ‘menneskekøerne’, ‘Muh!’

Seneste udgave af ‘René Linjer’ på Radio24syv sendte live fra Kulturmødet på Mors, hvor der blandt andet blev diskuteret arbejdsvilkår for udøvende kunstnere. Betalingen for udført arbejde var for lav, ferie eksisterede ikke, og arbejdsløse kunstnere havde eksempelvis ikke ret til at modtage dagpenge.

TV Midtvest har en artikel om ‘Ko på græs’ af Noelia Mora Solvez, der var en del af Kulturmødet. Et projekt der problematiserede samfundets tilbøjelighed til at sætte ‘folk i bås’, og behandle dem ud fra ‘hvad man mener, de er’ med hensyn til køn, seksualitet osv.

Billeder af ‘Ko på græs’ kan ses ved artiklen – Nøgne og på alle fire: Kunstnere øvede sig i en uge på at være køer.

– Muh!

Lyden kommer dybt fra halsen på et af de to helt nøgne mennesker, som kravler rundt på alle fire i en indhegning. De befinder sig til Kulturmødet på Mors.

Publikum kan fodre dem, og den mulighed griber flere. Både fnisende teenagere og voksne går ind bag indhegningen og fodrer menneskekøerne med blandt andet broccoli.

Den nøgne kvinde hedder Noelia Mora Solvez, og hun er glad for, at folk kigger på, mens hun kravler helt nøgen rundt i græsset.”

(‘Kunstpartiet’, Kulturmødet på Mors; Foto: Flickr, Lars Dahl)

Oploadet Kl. 09:51 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


25. august 2017

Da Ibi-pippi ødelagde den gode inkluderende stemning i en børnehave i Silkeborg…

Forfatteren Ibi-pippi Orup Hedegaard var manden der blev landskendt, da han efter et såkaldt ‘juridisk kønsskifte’ insisterede på at klæde om hos kvinderne i en svømmehal i Viborg. Den kunstneriske kompromisløshed oplevede personalet i en børnehave i Silkeborg forleden, som man kan læse i en opdatering på Facebook.

“Da jeg forleden dag afleverede en af ungerne i børnehaven, havde jeg en interessant oplevelse.

Et andet forældrepar stod og talte med et par af pædagogerne. Forældrene, der begge var mørke, forklarede høfligt og på fejlfrit dansk, at de ville foretrække, at deres datter udelukkende legede med dukker, der var sorte i huden og ikke lyse. Dette ønskede de fordi ‘at det var vigtigt for barnet at kende sine rødder’.

Pædagogerne var meget begejstrede for dette forslag, og det kunne sagtens ordnes. Ansigt til ansigt med så megen pædagogisk sans følte jeg trang til at rose de ansatte for deres rummelighed. Jeg forklarede dem, at jeg selv havde det på præcis samme måde blot med modsatte fortegn.

Da jeg gjorde opmærksom på dette, forsvandt den gode stemning som ved et trylleslag, og en af pædagogerne spurgte, om jeg i ramme alvor modsatte mig, at mit barn legede med dukker, der var mørke i huden. Jeg bekræftede dette og spurgte, om det ikke netop var det samme, de havde lovet et andet forældrepar. Men mit ønske var pludselig ‘en sag, som de gerne ville drøfte internt’. Så jeg forlod børnehaven med uforrettet sag.

I mine øjne er det virkelig grotesk, at børn overhovedet skal forholde sig til hudfarve. Og så er det bedøvende ligegyldigt, om den er mørk eller lys.”

Oploadet Kl. 08:58 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper