26. februar 2021

Nikoline vil have airtime på licensradioen og skoser ‘meritløse midaldrende mænds mavefornemmelse’

Nikoline Vicic Rasmussen slutter sin kronik af med ‘Alternativt må DR privatiseres’, men hvorfor ikke starte der. Så er der ingen som undertrykkes af ældre hvide mænd, blot frihed for Jokeren, Tessa og Nikoline. Kronik i Berlingske af sidstnævnte – Godt taget knægt. Jokeren er faret vild i sit privilegerede hvide røvhul sammen med P3s old boys club (kræver login).

“Det er svært at forestille sig noget mere privilegieblindt end Jokeren, der efter årtiers radiomedvind nu klynker til Berlingske over, at P3 og P4 ikke længere vil have den aldrende drengerøv i rotation.

I en alder af 47 oplever Jokeren at blive tvangspensioneret af en branche, som systematisk aldersdiskriminerer kvinder, allerede fra vi er i midt tyverne (noget som praktiseres af både kvinder og mænd i øvrigt). Helt satirisk bliver det, når Jokeren deler sine ‘poor white boy’-anekdoter om, at DRs musikchef Lars Trillingsgaard (som åbenbart er på speed dial) kom til champagnefrokost hos Jokeren og overleverede nyheden om, at DR er færdige med at have afdanket sexisme aka Jokeren og Suspekt i rotation. …

I dag har hiphoppen i USA udviklet sig væk fra ghettoen, sexismen og homofobien og med Kayne West, Change The Rapper og Lil Nas X i front sat soundtrack til middelklassen og et mere tidsvarende opgør med toksisk maskulinitet. I Danmark er der ikke mange andre end mig, som tilbyder raplyrik med perspektiver, der rækker udover ‘ghettoens’ betonblokke og Vestegnsklicheer. Toksisk maskulinitet, flashy materialisme og afstumpet seksualitet er stadig moderne i Mink-Danmark.

… hvad er P3s skabelon? Og skal meritløse midaldrende mænds mavefornemmelse være eneste barometer?

Der er flere, som har påpeget problemerne med DRs måde at udvælge musik, længe før Jokeren skrev sin privilegieblinde kronik i Berlingske. Men i stedet for at angrebene kommer fra den individuelle musiker, producer eller foreninger som Dansk Musiker Forbund og DJBFA, vil jeg påpege det principielt forkerte i, at en statsfinansieret kanal som DR P3 i årtier har ladet to-tre mennesker uden musikfaglighed bestemme hele Danmarks musiksmag. Det er dårlig forvaltningspraksis. …

Selvom DR har uproportionalt meget indflydelse på, om en musiker bliver en mainstream-succes i Danmark, er den almindelige pølsedansker, inklusiv kulturminister Joy Mogensen, ligeglad.”

(Nikoline, Danskhed, 2019)

Oploadet Kl. 10:55 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Arkiveret under:


25. februar 2021

DR hylder sort race-aktivist: “Jeg ville sætte sorte og brune mennesker i spidsen for denne verden.”

Danmarks Radio elsker den slags, men det at være mørk i huden er ikke en kvalitet i sig selv. Unødvendig diversitetspropaganda på DR.dk – Sort forfatter i opråb: Hvorfor er fantasy-bøger så hvide?

“Namina Forna var 14 år, da hun edderspændt satte sig til rette for at se den første ‘Ringenes Herre’-film for 20 år siden. … da filmen kører, slår det hende:

– Der er ingen af dem, der ligner mig, tænkte Namina Forna. …

– Jeg ville sætte sorte og brune mennesker i spidsen for denne verden. Og jeg ville placere kvinder, der så ofte er blevet skubbet ud i periferien af fantasy, i centrum for fortællingen, skriver Namina Forna. … Forfatteren leverer sort feminisme i en fantasiverden, fordi hun så et behov for at skabe eventyr, som sorte børn og unge kan spejle sig i. …

– Der har været en tendens til, at børne og ungdomslitteraturen har været meget hvid, siger Nanna Nøhr Jensen, der er redaktør for børne- og ungdomsbøger på Politikens Forlag. …

– Når danskere med en anden etnisk baggrund end dansk skriver bøger, så er det mere realisme, hvor deres kultur eller hudfarve fylder noget i fortællingen, siger Gyldendal-redaktøren.”

(Golda Rosheuvel som Dronning Charlotte af Mecklenburg-Strelitz i Netflix-serien Bridgerton)

Oploadet Kl. 01:00 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:


23. februar 2021

Mikas Lang, digtende halvneger: Den ‘grove racisme’ er når “når folk kategoriseres som ‘ikke-vestlige'”

Min mor graver for tiden i gemmerne, og i går så jeg billeder fra en systue hun arbejdede på i midt-80’erne. Hun og hendes 8-10 kollegaer syede Kansas-tøj på akkord, og selvom billedserien var taget under en julefrokost, så så det der umanerlig trist ud. Nogenlunde samme tid blev mørklødede Mikas Lang født, og her 23 år efter har han netop udgivet sin anden digtsamling om den undertrykkende racisme i Danmark. Man kan i ikke isoleres fra den virkelighed, man er født ind i, klynker han, og problematiserer at befolkningen her i landet er ‘overvejende hvide’.

Det er i det hele taget usundt at gå så meget i op hudfarve. Fra DR Online – Mikas’ mor blev lukket inde og gemt væk, når der kom gæster: Nu gør han op med racismen i Danmark.

“Apropos erfaringer, så har Mikas Lang selv oplevet sin del af racisme – for eksempel når folk spørger ham, hvor han kommer fra, selvom han er født og opvokset i Danmark. Han oplever det også, når folk ikke vil sidde ved siden af ham i bussen, eller når han bliver tjekket ekstra grundigt i lufthavnen. …

Han kalder selv sine oplevelser for ’små’ i sammenligning med det, han mener er den ‘grove racisme’ i Danmark. Den mener han, at vi ser vi i forhold til asylansøgere, ‘der interneres i lejre midt ude i ingenting’, eller når folk kategoriseres som ‘ikke-vestlige’ og ‘bliver straffet med en ghettopakke’.

– I Danmark har vi i mange år ladet som om, at vi ikke ser racer, og at racisme derfor ikke findes. Altså hvis vi siger, at vi alle sammen er lige, så er det sådan. Men det er majoritetsdanskerne, der siger det.

Store dele af ‘Og spøgelser’ handler derimod om Mikas Langs forhold til det, han kalder sin egen racialisering; altså når man identificeres og kategoriseres som én af ‘de andre’ ud fra biologiske eller kulturelle kendetegn.

– Det er først for alvor gået op for mig som voksen, at det her ‘vi’ er hvidt. Jeg har været nødt til at lukke af og fortrænge alle de oplevelser, jeg har haft i min barndom og ungdom, hvor jeg er blevet opmærksom på, at jeg ikke ligner de andre.”

(Dagbladet Information, 19. februar 2021, Sektion 3, s. 11: Poesi: Racist er noget, hvide er)

“I det sidste digt i Mikas Langs anden digtsamling står der: ‘jeg siger I CAN’T BREATHE/ fordi jeg kan trække vejret’. Sådan taler digteren og lader de døde tale både kampklart og afmægtigt i Og spøgelser (Melanin II). Den politidræbte George Floyd er én af de døde, forfatteren Toni Morrison (1931-2019) en anden, digteren og aktivisten May Ayim (1960-1996) en tredje. … Hvis ikke de selv taler om deres hudfarve, gør andre det. Den ene siger ‘black’, den anden ‘melanin’. Mikas Lang forholder sig hele tiden til den kendsgerning. Han dokumenterer racismen gennem blandt andet sin mors historie, gennem racistiske ready mades ligesom Maja Lee Langvad gjorde i Find Holger Danske fra 2006, der var den første danske digtsamling, der talte om hvidhed. … spøgelser er et katalog over vestlig racisme.” (Kamilla Löfström)

Oploadet Kl. 10:44 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


5. februar 2021

Christian Death (1982): “Burning crosses on a nіgger’s lawn. … Dance in your white sheet glory”

‘Jeg troede, at når Marilyn Manson turde se så farlig ud, så var han det modsatte’, skriver kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde i Information, og reflekterer lidt over, at hendes ungdomsidol er blevet centrum for grove MeToo-anklager. Mansons særlige stil er angiveligt inspireret af det amerikanske gothband ‘Christian Death’, hvis forsanger gjorde selvmord som 34-årig i 1998.

Hermed slap han for hysteriet, når bandets sang ‘Romeo’s distress’ (1982) en dag blev lyst i band. ‘Christian Death’-navnet krænker naturligvis ingen, men en sætning som ‘a nіgger’s lawn’ går slet slet ikke i dag. Nummeret kan høres på Youtube, men er nok lidt for mørkt til de fleste. Lidt ala samtidige The Cure, bare dårligere.

(Christian Death-forsanger Rozz Williams, 1982; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 03:09 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


28. januar 2021

Dokumentation: Trusler mod Støjberg, Kjærsgaard mfl. – “.. personer som dig de skal skaffes af vejen”

I en tidligere postering nævnte jeg i relation til Mette F-dukken (med minkparafrasen ‘Hun må og skal aflives!’), at toneangivende højrepolitikere gennem årene også var blevet udsat for trusler og hetz. Der er ikke to episoder der er ens, og dødstruslen mod Mette Fredriksen hører bestemt til i den hårde ende. Det er dog kun et enkelt ophængt A4-ark, formentligt udprintet af en tilfældig demonstrant. Det er ikke en symbolsk afbrænding i en større dagblad eller noget der blev sendt live på DR1, endsige likvideringer i velproducerede musikvideoer eller en utvetydig dødstrussel mod Mette Thiessen (NB), der i øvrigt stadig er online: “… personer som dig de skal skaffes af vejen”.

Det kan være svært at sætte ytringsfrihedens grænser, for hvad er trusler, opfordring til vold eller blot spidsvinklet kunstnerisk kritik. Bare der dog i det mindste var lighed for loven. Herunder en række eksempler, som jeg er stødt på gennem årene. Gerningsmændene tilhører stort set altid den yderste venstrefløj, og det er kun skærpende omstændighed, at enkelte er ansat på statsstøttede medier/statsmedier.

2007

(Pia Kjærsgaard-dukke brændes på Skt. Hans bål, Tønder; Foto: Modkraft.dk)

“Kl. 20.20 lørdag den 23. juni 2007 løb aktivister iført badetøj over Kongevej i Tønder, hoppede over hegnet til byens sø og svømmede ud til det tre meter høje bål. Her placerede de en ny heks i form at Pia Kjærsgaard iført camouflagetøj i bålet og satte et papskilt med teksten ‘Ingen racisme’ ved siden af.” (Modkraft, 25. juni 2007)

(Venstreradikale øver sig i brosten-kast mod papfigur-betjent; Mere: Urias)

2009

(Ekstra Bladet: ‘Afsted med Pia Kjærsgaard!! Goodbye’; Mere: EB.dk. I & II)

2010

(Socialistisk Ungdomsfront: ‘Pis på Pia – hun pisser på dig’; Foto: Urias, EB.dk)

2012

(Rapper truer: “Jeg håber, nogle dræber Pia K og Morten Messerschmidt.”; Foto: Urias)

“Pia er fucking klam. Jeg har intet til overs for hende. … Hvis min musikkarriere kommer dertil, hvor jeg skal stå og give hånd til de der mennesker, jeg sværger på mit liv, jeg spytter Pia K i ansigtet, jeg spytter Messerschmidt. De er så ulækre. Det er bunden af bunden. De er virkelig bund af bunden. Det er så pinligt for Danmark, at de findes. Jeg håber, nogle dræber dem. Det har du mit ord på. Jeg håber, nogle dræber Pia K og Morten Messerschmidt. (Nichlas ‘Kidd’ Westwood)

2014

(Helle Thorning-Schmidt trues: ‘Hæng Helle’; Foto: Urias)

2015

(Inger Støjberg trues: “Støjberg din svindler, du hænger snart og dingler”; Foto: Freja Fokdal)

2016

(Inger Støjberg trues: “Inger du færdig”; Foto: Urias, Youtube)

(Tøndeslagning: Inger Støjberg; Foto: Document.dk, Instagram)

2017

(Donald Trump-dukke brændes på Skt. Hans bål, sendt live på DR1; Foto: Urias)

(Morten Messerschmidt mfl. skydes i musikvideo; Foto: Urias, Youtube)

(TV3-vært skyder med bue og pil mod Inger Støjberg mfl,: Foto: Urias)

(Tøndeslagning: “Vi slår Pia af tønden”; Foto: Urias, Instagram, BT.dk)

2018

(Inger Støjberg trues af venstreradikale: ‘Skyd Inger’; Foto: Urias)

(Mette Thiessen trues i musikvideo; Foto: Urias, Facebook)

“Til familie-aftener lærer du så dine børn at heile? Det vigtigste af alt er at de ikke bliver som dig, for personer som dig de skal skaffes af vejen. Du er til grin Mette. Du kom for sent Mette. Det er så primitivt, at du har fået lov til at ske. Tak for denne gang, ses Mette. Du vil ikke blive savnet af nogen, for du vil dø helt alene Met’te.” (Anti, Kære Mette Thiesen, 2018)

2019 (kvalificeret gæt)

(Lars Løkke Rasmussen brændes på Skt. Hans bål; Foto: Urias, EB.dk, Facebook)



22. januar 2021

“Jeg brød mig ikke om digtet… Det gør mig ikke småracistisk bare fordi forfatteren tilfældigvis er sort”

‘Vild ekstase over ung digter’, skrev journalistpraktikanten på DR Online, og man må forstå, at der ikke kan være flere meninger om den 22-årige SJW’er Amanda Gorman, der fik global taletid under Bidens indsættelse. “Det digt lød som den slags VoiceOver, der afslutter virkelig dårlige film.”, kommenterede forfatter Kasper Colling Nielsen på Facebook. Den slags hudfarve-neutral fritænkeri mødte dog kritik fra freelancejournalist Samina Yasmin Jakobsen.

Samina Yasmin Jakobsen: #checkyourprivilege

Kaspar Colling Nielsen: Samina Yasmin Jakobsen det kan du selv gøre.

Kaspar Colling Nielsen: Samina Yasmin Jakobsen egentlig en ret perfid kommentar. Jeg brød mig ikke om digtet, fordi det var spækket med klichéer. Det gør mig ikke småracistisk bare fordi forfatteren tilfældigvis er sort. Det er da helt skørt og en mega grov anklage at slynge ud. Der findes sikkert også fx musiknumre, som du ikke kan lide, der er lavet af musikere med en anden etnicitet end din. Det gør heller ikke dig privilegieblind og småracistisk.

Samina Yasmin Jakobsen: Jeg ved da godt, at du ikke er racist, Kaspar, det er slet ikke det, det drejer sig om. Det handler om, at man lige ser sig selv i spejlet, og tænker: ‘Næh. Det kan da godt være dette øjeblik ikke er for mig, måske jeg ikke behøver at ytre mig negativt, når det nu åbenlyst betyder så meget for så mange mennesker, måske jeg bare lige sidder den her over.’ Jeg blev egentlig bare provokeret af din platte kommentar til et historisk øjeblik, som fortjener al vores respekt. For det var ren historieskrivning. Aldrig nogensinde har der været så mange etniske minoritetskvinder på vigtige positioner på det podie. … Der var en stolthed på det podie, som jeg aldrig har set lige. Og Gormans præstation satte internettet i brand, fordi indignationen var til at tage og føle på. Men den blev brugt som en styrke, som et håb for landet. Det var ikke et digt, der var skrevet med alderdommens vise pen, men med ungdommens idealistiske, og at en ung, sort kvinde kunne stå på det podie, og skinne sin stolthed ud, var hvad vi alle havde brug for at se. Det var derfor, tror jeg, at så mange, inklusive mig selv, brød grædende sammen over hende. Det var et historisk øjeblik. Så bare lad øjeblikket stå alene.

Kaspar Colling Nielsen: Samina Yasmin Jakobsen Så jeg må ikke forholde mig til det, fordi jeg er en hvid mand? Hvad er det for noget grotesk sludder. Du må synes lige, hvad du vil. Det skal jeg da ikke bestemme. Du må også sige, hvad du vil. Men du skal da heller ikke bestemme, hvad jeg skal mene og om hvad. Hvad er det dog for noget? Jeg er sikker på, at der er masser af folk, du kan dele din begejstring over digtet med. Vi behøver ikke være enige om alt hele tiden, det ville også være kedeligt, men netop fordi vi ikke er det og verden på den måde er mangfoldig i holdninger og smag, skal man måske afholde sig fra at svine hinanden til.

Kaspar Colling Nielsen: Samina Yasmin Jakobsen Dog fint, for det giver mig anledning til unfriende folk, som synes det er ok at kalde folk man ikke deler litterær smag med for racister.

(Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 15:47 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


18. januar 2021

Signe Molde kritiserer ensrettet satire: “.. vi er på vej mod et samfund, hvor en følelse er et argument.”

Man ved der er noget galt med mediebranchen, når folk som Jan Grarup og Signe Molde råber vagt i gevær. Her lidt fra et længere interview med sidstnævnte i Berlingske – Signe Molde fik høvl for jokes om transkønnede: Jeg er bange for at træde forkert bare ved at tale om det (kræver login).

“De perfekte holdninger smitter, siger Signe Molde. Hvis man gør grin med Nye Borgerlige, bliver man knuselsket på DR2. Hvis man gør grin med transkønnede, er sagen anderledes, siger Signe Molde, der har fået voldsomme reaktioner på sit seneste satireprogram. …

For hun har aldrig oplevet så voldsomme reaktioner, som da hun for nylig gjorde grin med transkønnede og sine egne fordomme om LGBT-miljøet i DR-satireprogrammet ‘Signe Molde på udebane’. …

Nogle gange kan jeg godt frygte, at vi er på vej mod et samfund, hvor en følelse er et argument. Hvis man har følt noget, der er ubehageligt, så er der andre, der har gjort noget galt. Men en følelse er ikke et argument. Det er bare noget, man føler,’ siger den 43-årige komiker. …

‘At se en transkønnet stå sammen med sit håndboldhold og være et hoved højere end de andre, har indtil for nylig rent fysisk fået mig til at grine. Det tror jeg også gælder for mange andre. Det kan du jo ikke ændre på. Du kan ikke sige, at det må du ikke synes er sjovt. Men derfor kan man godt udfordre sig selv og alle andre og stille spørgsmål om, hvorvidt det er hensynsfuldt eller sympatisk at sige det højt.’

‘I nogle aviser bliver der skrevet, at vi er langt forbi den tid, hvor det blev anset for besværligt at finde ud af, hvad der gemmer sig bag betegnelsen LGBT+. Men altså. Det er vi da overhovedet ikke. Der sidder da helt sikkert nogle journalister på nogle bestemte aviser, der for fem år siden gjorde op med sig selv, at de ikke synes, det er mærkeligt. Men det her er et program til majoriteten.'”

(Callum/Hannah Mouncey, australsk håndboldspiller; Foto: Twitter)

“For ti år siden kunne du ikke bare gå ind på Twitter og se, hvad den rette holdning og så lynhurtigt mene det samme. Der måtte man læse en artikel i avisen og diskutere med din nabo og din familie. I dag går man ind og læser folks reaktioner på en historie, inden du når at læse en historie og tænke noget som helst selv.” (Signe Molde)



13. januar 2021

Asker H. Boye: “Er Lie Kaas’ stemme for hvid?”, “… tilbage er kun grupper sorteret efter farvekode.”

Venstreradikale identitetskrigere løber aldrig tør for kampe, og seneste handler om de danske stemmer til den nye Disney-film, der blandt andet har musiklæreren Joe i en af hovedrollerne. Han er sort, og så er det selvfølgelig helt vildt forkert, at hans stemme fordanskes af liljehvide Nikolaj Lie Kaas. I en tid hvor sorte skuespillere portrætterer hvide personer fra den vestlige kulturhistorie, er det problematisk med hvide stemmer i en animationsfilm. God kommentar af Asker Hedegaard Boye i Weekendavisen – Stemmefarve: Raseri (kræver login).

“… ‘Det handler ikke om det biologiske i stemmen, for man kan jo ikke høre så meget forskel, men det er det symbolske i respekten og anerkendelsen, samt at man bryder med de strukturelle mekanismer, der fastholder nogle skuespillere i hovedrollerne og andre i birollerne,’ udtalte Mira C. Skadegård, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, til Berlingske.

PÅ Twitter istemte straks filmmanden, musikeren og newyorkeren Kristian Leth, der kaldte valget af Lie Kaas for en ‘ærgerlig og unødvendig fejltagelse af Disney Danmark’. Leth mente desuden, at det kunstnerisk set var ‘upræcist og sløset og dovent at gå efter the usual suspect og miste nuancen’. Nuancen? Er Lie Kaas’ stemme for hvid? Kan Leth høre folks hudfarve?

… Kritikken hviler nemlig som altid på tre falske præmisser, nemlig at det kunstneriske valg stedse er en politisk handling (ofte ubevidst); at Amerikas dagsorden er verdens dagsorden; og at verden er arrangeret i gensidigt forstærkende undertrykkelsessystemer baseret på identitet.

Det første er en undervurdering, nej, misforståelse af kunstens rolle. Det andet afslører den teoretiserende klasses provinsielle anglofili. Og det tredje er et udtryk for den aktivistiske postmodernisme, der på mange af Vestens universiteter jonglerer selektivt med størrelser som relativsme og essentialisme, alt efter hvordan det passer i dens kram.

Placeringen i det såkaldte intersektionelle hierarki af etnicitet, køn, klasse, seksualitet og fysisk fremtoning bestemmer den moralske vægt: jo lavere placering, desto væsentligere. Det mest begrædelige ved denne ideologi er imidlertid, at den ender med at gøre som sine værste fjender: I en højere sags tjeneste udviskes individet, og tilbage er kun grupper sorteret efter farvekode.

(Musiklæreren Joe i Pixar Soul, 2020; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


6. januar 2021

Twitter versus Grease (1978): “Den her film er alt for sexistisk og hvid, og den burde bandlyses…”

BBC har i julen vist Grease fra 1978, og flere engelske medier gengiver kritikken fra Twitters overdrev. Det er ikke nødvendigvis en historie værd i sig selv, men det siger alligevel en hel del om Woke-typernes manglende jordforankring. Hele 99 procent af BT-læserne, har ikke et problem med filmen.

I julen så jeg den første James Bond-film fra 1962, og der er ikke gået mange minutter før Sean Connery grovflirter med ‘Miss Moneypenny’. Jeg fik også set den anden Indiana Jones-film fra 1984, hvor Harrison Ford afslutter et skænderi med den kvindelige hovedrolle med sin pisk. Det handler ikke om Grease, men om filmhistorien, der jo egentligt blot afspejler virkeligheden. Fra BT.dk – Seere raser over Grease: ‘Forbyd den!’.

“… Ifølge de kritiske røster er filmen nemlig både racistisk, sexistisk og homofobisk. Ja, ifølge flere af de rasende briter på sociale medier er storfilmen faktisk så politisk ukorrekt, at den aldrig bør vises på tv igen. …

Den her film er alt for sexistisk og hvid, og den burde bandlyses fra skærmen. Vi er trods alt i 2021 lige om lidt,’ skriver en bruger på Twitter.

‘Øv altså … Jeg ser Grease, som er en af mine yndlingsfilm, og den er så ude af trit med tiden. Kvindehadsk, sexistisk og en smule voldtægtsagtig,’ skriver en anden. …

En af de mest kritiserede scener i filmen er scenen, hvor sangen ‘Summer Nights’ bliver sunget.

Det er Danny, der synger sangen, da han skal prale over for sine venner om, hvordan han mødte Sandy, og her bliver sætningen ‘Did she put up a fight’ (kæmpede hun imod) blandt andet sunget, hvilket kritikerne på Twitter kalder for en voldtægtsreference.”

(Harrison Ford indfanger Kate Capshaw i Indiana Jones og templets forbandelse, 1984)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


5. januar 2021

23-årige Tessa på DR2: “Var det Hassan, Wasim, glemt hvad du hed.. ikk’ spild min tid, vis mig din pik”

‘Tessa hyldes’ skrev Politiken, og selvom jeg levede i lykkelig uvidenhed om Theresa Ann Fallesenss eksistens, så kom jeg til at den 23-årige rappere nytårstale i Deadline. Det var en fejl, for selvom tidligere statsminister Helle Thorning mener Tessa er Natasjas efterfølger, så betyder det ikke nødvendigvis at hendes tanker er egnet til en bredere offentlighed. ‘Sexisme mod sexisme’ lyder til at være logikken, og jeg mistede fem minutter af mit liv. Fem minutter jeg aldrig får igen. Gode pointer af ASH i Berlingske – Tessa er blevet hyldet for sin nytårstale, men hvis hun ville fortælle os noget vigtigt om ligestilling, lykkedes det ikke (kræver login).

“Rapperen Tessa er blevet hyldet for sin nytårstale i ‘Deadline’. Men var den virkelig så stærk og you go, girrrrrlagtig? Jeg er i tvivl.

Spørg mig, hvad jeg leder efter i en partner, en der ikk’ er ligesom mig og dater fire andre, jeg ka’ æde dig op eller være din lille killing, knepper dig, betaler din taxa – kalder det ligestilling.’ …

Men var det virkelig så stærkt og you go, girrrrrl-agtigt? Jeg er i tvivl. Tessa leverede et godt show, og hun skal have tak for ikke at tale om corona, men hvis det var meningen, at hun ville fortælle os noget vigtigt om ligestilling, lykkedes det ikke. Tværtimod, faktisk.

‘Jeg rapper om at kneppe, hvem jeg vil, hvordan jeg vil, når jeg vil,’ indleder hun og giver så et eksempel på den lyrik, hun er blevet kendt for: ‘Var det Hassan, Wasim, glemt hvad du hed, vend dig om, sæt dig ned, ikk’ spild min tid, vis mig din pik, selvtillid.’ Lad os lige kort forestille os, at det var en mandlig rapper, der indledte året sådan her. Med at rappe lidt hyggenedladende om kvinder, objektgøre dem og reducere dem til kønsorganer.

Han var selvfølgelig blevet stenet. Nu var det en kvinde, og så er det åbenbart progressivt. … det er lidt komisk at høre hende tale om ligestilling, når den åbenbart kun går en vej – kvindens.”

(Collage: Tessas nytårstale 2020; Foto: Youtube/Instagram)

Reaktioner

“Tessa leverer i sin nytårstale i @dr2deadline dagens absolut vigtigste budskab til forældre: Din teenager – dit barns identitet skabes i høj grad online. Anerkend det. Tag det alvorligt og spørg ind til det. Foldede hænder Tessa!” (Red Barnet, Twitter, 1. januar 2021)

“Tak for talen, Tessa. Seksualitet og lyst er ikke skamfuldt. Hverken for drenge eller pige. Mænd eller kvinder. At slå skammen ihjel er frihedskamp.” (Johanne Schmidt-Nielsen, Facebook, 2. januar 2021)

“Jeg synes, at den er rigtig fed. Jeg er mega begejstret. … Jeg synes, det var dejligt, at hun fik mulighed for at give et stærkt supplement til statsministerens nytårstale.” (Helle Thorning-Schmidt, EB.dk, 2. januar 2021)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper