9. december 2018

Nazi-kort: Fra Stege bugt til 30’ernes Tyskland – “‘Never again,’ sagde vi. Men det sker lige præcis nu.”

Efter en uge med en usædvanlig træls hoste, har jeg sygemeldt mig. Nu står den på Benylan, grøn te og en varm dyne. Jeg vender stærkt tilbage, når jeg er på benene igen. Indtil videre, blot en tilrettet kladde. Power off.

Forleden forklarede en veganer-talsmand, at et århusiansk slagtehus var hjemsted for et ‘Holocaust for køer’, og minsandten om ikke også de nye fraværsregler fik skudsmålet ‘ren stalinisme’ – ikke fra curlinggenerationens overdrev, men fra en unavngiven gymnasierektor.

I den forstand er etableringen af et udrejsecenter på øen Lindholm naturligvis rendyrket nazisme, selvom de 75 ikke-danskere er dømt for småting såsom krigsforbrydelser, drab, voldtægt, vold og forsøg på terror. I en debat på P1 blev det til cykeltyve, der havde udstået sin straf, hvad også er forkert. Udvisningen er en del af straffen, og hvis folk som Caroline Meier og Lior Foighel vil have en voldtægtsmand og/eller islamist boende, så må de finde en deres politiske kampfæller allerede har givet dansk statsborgerskab. Det skulle ikke være svært.

Mikkel Andersson renser luften på Facebook.

“Jeg kan forstå at Auschwitz er kommet ind i den danske udlændingedebat i forbindelse med Lindholm, og da jeg besøgte Auschwitz og Birkenau i går, må jeg indrømme, at jeg forstår sammenligningen. Hvis man ser bort fra det med indespærring, massegasning, vilkårlige henrettelser, brutalt tvangsarbejde, ihjelsultning, konstant vold, og at de mennesker, der blev deporteret til Auschwitz typisk ikke var fx voldtægts- eller drabsmænd, så er det faktisk nærmest det samme. Fx er der bygninger lavet med mursten begge steder.”

(Lior Foighel og BT associerer dansk udlændingepolitik med Auschwitz: “… det sker lige præcis nu.”)

Caroline Meier, Alternativet

“CM: Well, I was quite shocked, to be honest. Because it’s not common in Denmark to isolate certain groups of people to certain kind of non-habitated parts of the country. So it’s really a new thing for us to be thinking of groups of people as if not deserving the same rights as the rest of the population.

CM: Yes. This is what’s new that with open eyes she said that these people are not welcome, that they belong to another category of people than the rest of us, and therefore, they should have other conditions to live by. But really these people have committed a crime, but they have made their time in prison. So they’ve kind of done their punishment. And usually, in Denmark, we have a rights system saying when you’ve kind of done your time in prison you are accepted as a citizen like the rest of the population. So it is really looking at these people with eyes as if they belong to an inferior race.

CM: … This is really a shift of paradigms in Denmark. And we have a very proud tradition of being a very humanitarian country. But, of course, you get connotations when you hear this back to the 30’s in Germany, where they also had a view on people that they belonged to different races and therefore should be treated differently. And this is the talk in Denmark right now that we’re beginning to speak of how this resembles something that we’ve seen previously in in the history in Europe, which we’re not proud of.

CM: I’m really concerned that the international society is going to look at us and think well, this is not a country that we’d like to visit or have cooperation with because we’re really moving back in terms of multiculturalism and acceptance and tolerance.” (Carolina Maier til CBC Radio, 7. december 2018: Denmark treating migrants like ‘inferior race’ by sending them to remote island: MP)

Lior Foighel, skuespiller

‘Never again,’ sagde vi. Men det sker lige præcis nu. Jeg frygter Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Stram Kurs, Sverigedemokraterne, Lega Nord, AFD og alle de andre indvandrerkritiske partier, der er på vej frem i alle meningsmålinger. Det sker igen. Stigmatiseringen af en bestemt befolkningsgruppe, forfølgelserne, volden, fremmedgørelsen, hadet. Det sker. Men ikke for jøderne. …

Seks milioner jøder blev dræbt. Gasset i lejre som Auschwitz, Treblinka og Dachau. Seks millioner!! Hvorfor var der ingen, der gjorde noget?! … ‘Never again,’ sagde vi.

Men Tredje Verdenskrig er i gang. ‘Jøde’ er skiftet ud med ‘muslim’. … Venstrefløjen bliver konstant klandret for at trække nazikortet. Det gør jeg ikke nu. Jeg fremhæver bare nedenstående forbud fra Nürnberglovene vedtaget i 1935, da jeg oplever, at vi desværre bevæger os i den retning.

‘Indgåelse af ægteskab mellem jøder og statsborgere af tysk eller artsbeslægtet blod er forbudt’.

Når jeg en dag om 20 år sidder med mine børn og kigger tilbage på 2018, vil jeg ikke skamme mig over mit svar, når de spørger: ‘Far … hvorfor gjorde du ikke noget?’

… Det sker i vores land nu. Det sker i Europa! Og det skal vi ikke være passive vidner til. Vi skal ud på gaden. Vi skal stå sammen side om side med vores brødre, søstre, medborgere og medmennesker. Tænk, hvis de havde gjort det for os. … Vi skal invitere dem med til hanukkah, vi skal spise pebernødder sammen… (Lior Foighel i BT, 9. december 2018: Tredje verdenskrig er allerede i gang)



6. december 2018

Lektor: Naturligt at droppe julesang – “Vi bliver i disse år mere opmærksomme på, at et nej betyder nej.”

Hvis Metoo-bevægelsen nogensinde gav mening, så er det forlængst slut. Det handler ikke mere om seksuelle overgreb, men om at bekæmpe enhver form for naturlighed mellem de to køn. Seneste angreb er sat ind mod julesangen ‘Baby it’s cold outside’ (Frank Loesser, 1944), som jeg personligt husker fra filmen ‘Elf’ (2003), som jeg kun husker på grund af den underskønne Zooey Deschanel. Julesangen findes i utallige udgaver, og er sågar kommet i en ufrivillig sjov SJW-version.

Det gør intet, at vi tilbageruller lidt af 60’ernes ubegrænsede frisind, men det her er noget helt andet. Det er et resultat af ‘verdensreddere’, der ikke anerkender den menneskelige natur. En historie fra Berlingske – Dodo om bandlyste »Baby, it’s cold outside«: ‘Jeg tvivler stærkt på, at man tænkte på date rape i 1940erne’.

“… da radiostationen Star 102, WDOK-FM i Cleveland fjernede ‘Baby, it’s cold outside’ fra sit julerepertoire vakte det tilstrækkeligt opmærksomhed til, at talrige medier i USA mandag gjorde det til en stor historie.

I sangen forsøger en mand at tale en modvillig kvinde fra at forlade en fest, trods hendes gentagne protester, og dette, mener stationens ledelse, er ikke længere i overensstemmelse med nutidens syn på samtykke.

Erik Steinskog, der er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet, hæfter sig ved at Berlingskes journalist bruger ordet ‘bandlyst’ i sit spørgsmål.

‘Det er betegnende, at du bruger et ord, som ‘bandlyst’. Og derfor kan jeg høre, at du anser denne historie som en parallel til den historie, der har forarget så mange danskere, nemlig om Pippi Langstrømpe, hvis far nu er ’sydhavskonge’. For mig at se handler det jo blot om en radiostation, der redaktionelt beslutter, at man ikke vil spille en bestemt sang mere,’ siger Erik Steinskog, der som nordmand bosiddende i Danmark er vant til at blive beskyldt for politisk korrekthed.

‘… altså: Vi bliver i disse år mere opmærksomme på, at et nej betyder nej. Og ikke nok med det, man skal aktivt sige ja. Og når vi på den baggrund har en kultur, hvor mange – ikke alle, men mange – ønsker at ændre en seksuel praksis, så synes jeg egentlig, at det bare er naturligt, at man ikke længere vil spille en sang, der går i stik modsat retning,’ siger Erik Steinskog.”

(Esther Williams og Ricardo Montalban I filmmusicalen Neptune’s Daughter, 1949; Foto: Youtube)

“The neighbors might think (Baby it’s bad out there)
Say what’s in this drink? (No cabs to be had out there)
I wish I knew how (Your eyes are like starlight now)
To break this spell (I’ll take your hat, your hair looks swell) (Why thank you)
I ought to say no, no, no sir (Mind if move in closer?)
At least I’m gonna say that I tried (What’s the sense of hurtin’ my pride?)
I really can’t stay (Baby don’t hold out)”

Baby it’s cold outside

(Frank Loesser, 1944)

Oploadet Kl. 10:42 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


2. december 2018

Finanslov: Nyt navn for integrationsydelse, udrejsecenter på ø – Intet paradigmeskifte, men nye toner

Den sidste finanslov før et valgår er typisk den sværeste at få lukket, men sådan gik det ikke denne gang. Lars Løkke Rasmussen havde tydeligvis forberedt kompromisset med Kristian Thulesen-Dahl helt ned i detaljen, og selvom det rækker som en skrædder i helvede, så er det klart en politisk sejr for Dansk Folkeparti.

Der kom dog ikke i nogen meningsfuld forstand et egentligt ‘paradigmeskifte’. Der indføres ‘hjemsendelsesydelse’ i stedet for ‘integrationsydelse’, og kriminelle udlændinge og udlændinge på ‘tålt ophold’ placeres på øen Lindholm ved Stege. 100 personer, muligvis lidt flere. Kost og logi til andre landes borgere uden lovligt opholdt i Danmark, vil også fremover blive finansieret af danske skatteydere, men det er nu alligevel et kvantespring af rang – at tvinge sund fornuft ud af landets pladderliberale skatteminister.

Forarbejdet henimod finanslovsaftale, er nok også grunden til at Dansk Folkeparti ikke går all-in imod Danmarks underskrivelse af Marrakesh-erklæringen. Jeg køber ikke frygten for eventuelle politiske konsekvenser, men man kan jo ikke gå til at valg på en stram udlændingepolitik, mens man internationalt arbejder for det modsatte. Man kan dreje ord og vinkle, men man ikke være lidt gravid – det er enten eller. En åben flanke for Nye Borgerlige!

Medierne arbejder indirekte for VLAK-regeringen på det her på punkt. De holder mikrofonen for Institut for Menneskerettigheder og Co., og Løkke Rasmussen kan på den måde sole sig i den politiske modstand fra overdrevet. Det redder dog ikke Danmark, at Lukas Graham associerer hjemsendelsesydelse med Nazi-Tyskland.

Det ville være skønt hvis medierne brugte energi på at udstille regeringens hykleri i forhold til Marrakesh-erklæringen. Når de kan bruge uger på Alternativets hykleri i forhold til mangefarvede gokkesokker og flyrejser, så er det vel også nødvendigt at botanisere lidt i Løkke Rasmussens motivation for tiltrædelse af en erklæring, der modarbejder alt han går til valg på. ‘The sanest days are mad’ (Morrissey, 1994)

(Dansk Folkeparti fejrer finanslovsaftale, 30. november 2018); Foto: DF)

“Den offentlige ydelse til nytilkomne flygtninge og en række danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år, sænkes med 2.000 kroner om måneden for enlige mødre eller fædre og 1.000 kroner for hver af forsørgerne i familier, hvor mor og far bor sammen. … Den lave integrationsydelse har tidligere fået Institut for Menneskerettigheder til at advare om, at det er i strid med grundloven.” (DR.dk, 30. november 2018)

“Hvis det samlede setup bliver skruet sådan sammen, at det er meget stramt, kan det godt være, at man i menneskeretlig forstand vil sige, at de faktisk bliver frihedsberøvet.” (Lotte Holck, Institut for Menneskerettigheder, 1. december 2018)



29. november 2018

Komiker: Indvandring er ikke problemet, men off. nedskæringer – “Jeg håber at jeres ufødte børn dør”

Komikeren Martin Nørgaard, relativ ukendt for ‘Nørgårds Netflix’ på TV2 Zulu, blev forleden far. Fødslen var en ubehagelig oplevelse, og det får ham til at perspektivere lidt over det her skønne land hvor minimalstatstilhængere har haft held til at smadre velfærdsstaten. Det er ikke indvandring der er problemet, men udmagringen af den offentlige sektor. “Jeg håber at jeres ufødte børn dør”, slutter han, henvendt til ‘minimalstatsfanatister’, men i praksis mod enhver form for borgerlighed. Verdens største offentlige sektor skal være større, ellers dør baby.

Jeg har aldrig set ‘Nørgaards Netflix’, og i disse år kan man fodre svin med ideologiske tåbeligheder serveret som plat humor. Når Stjernholm eller Fjelsted rabler fra venstre flanke, så er det bare for sjov. Well, jeg griner ikke, og bliver sågar væk fra årets julefrokost, så jeg undgår at opleve Anders Fjelsted live. Jeg kan ikke den dag.

Grotesk opdatering af komiker Martin Nørgaard på Facebook.

“Danmark er det bedste land i verden. Vi elsker alle sammen Danmark. Og Danmark er så godt at vi ikke vil dele det med nogen. Men alt imens vi taler og taler om hvor fantastisk et land og et folk vi er, glemmer vi, at alt det der gør Danmark til Danmark, så småt smuldrer væk mellem hænderne på os.

For hold kæft hvor er vi også blevet et fattigt land. Ikke økonomisk – faktisk går det bedre og bedre med økonomien hver gang Danmarks statistik tjekker. Og det har det gjort i mange år. Alligevel skal der spares på alt.

Det offentlige skal krympe med 2% årligt, DR skal reduceres til et blodfattigt propagandaapparat for kristne værdier, SKAT kan godt lige tåle at få med øksen igen og barselshotellerne er da i øvrigt også en unødig luksus.

… Lige om lidt er det formentlig fødegangen der ryger. For vi behøver vel ikke en dedikeret afdeling til at tage sig af noget så naturligt som fødsler? …

Min kæreste fødte vores barn på Rigshospitalet. … Det er en dag jeg aldrig glemmer, af helt åbenlyse årsager. Men det er også en dag jeg har tænkt meget på efterfølgende, når snakken er faldet på sundhedssektoren og besparelser i det offentlige. For hvem er det der ønsker at piske de her mennesker, både sundhedspersonale og fødende kvinder, mere end vi allerede gør?

… Jeg ved ikke med jer, men jeg vil hellere bo i et land hvor jeg betaler så meget i skat, at der altid er to jordemødre for meget på arbejde, end to for lidt. Jeg vil i det hele taget hellere have en offentlig sektor der er 2% for stor, end 2% for lille. For der er ingen der dør af det første. Men det sidste koster liv.

… Jeg håber at alle jer spareivrige minimalstatsfanatister en dag får brug for det offentlige. Og jeg håber at det offentlige lige den dag ikke har tid til jer. Jeg håber at jeres ufødte børn dør og jeres gamle forældre bliver væk, så I kan opleve på egen krop hvilken ulidelig smerte jeres smålighed og arrogance påfører andre mennesker. Og jeg håber at de der symbolske skattelettelser i har pisset væk på en tur til Dubai virkelig gør jeg lykkelige helt nede i mavsen – for der kommer en dag, hvor I får brug for at kunne mindes den følelse, hvis ikke I vil ende med at skyde hovedet af jer selv i afmagt over tingenes tilstand.

Det er ikke indvandring og multikulturalisme der gør os til et fattigt samfund. Det er alle de mennesker der er født og opvokset her, som har vadet rundt i velfærdssamfundet så længe at de ikke kan se skoven for bare træer, og nu har fået den glimrende idé at fælde hele lortet, fordi det jo alligevel ingen forskel gør. Men tro mig – det gør en forskel, når det hele en dag er væk.”

Collage: Martin Nørgaard fra ‘Nørgårds Netflix’ på TV2)

Oploadet Kl. 11:49 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


25. november 2018

Law Abiding Citizen: “Well, justice should be harsh Nick… especially for those who denied it to others.”

Når nu jeg pinedød skal tilbringe et par timer foran tv en lørdag aften, så er et gensyn med Law Abiding Citizen (fordansket til Nådesløs hævn, suk) fra 2009, bestemt ikke det værste alternativ. Gerald Butler er ingen Caine eller de Niro, men han er bedre end Jason Statham, og en klassisk hævnerfilm er ikke at foragte. Plottet er banalt, næsten ‘exploitation’-agtigt, men der er gode scener og skønne onelinere. Særligt det sidste gør filmen seværdig.

Well, justice should be harsh Nick… especially for those who denied it to others.

“ln my experience, Nick, lessons not learned in blood are soon forgotten.”

“I’m just getting started. I’m gonna pull the whole thing down. I gonna bring the whole fuckin’ diseased corrupt temple down on your heads. It’s gonna be Biblical.”

“You see the bodies, you see the smoke. But the larger picture still eludes you.”

“I’m doing the ‘right thing.’ You just have to see it that way.”

(Gerald Butler som ‘Clyde Shelton’ i Law Abiding Citizen, 2009)

“‘Nådeløs hævn’ starter ellers usædvanligt barskt for en mainstreamfilm, da Clyde Shelton – spillet af Gerard Butler – overfaldes i sit hjem, og hans datter og kone dræbes. Hans retfærdighedsans skuffes imidlertid, da advokaten Nick Rice i Jamie Foxx’ skikkelse indgår et forlig, og kun den ene af forbryderne straffes. Ti år senere har Clyde imidlertid forvandlet sig til en lettere psykotisk retfærdighedsmaskine, der vil rydde op i det bundrådne system én gang for alle. Han hævner sig først på de to forbrydere, men derefter går kampen videre mod de offentlige personer, han opfatter som moralsk tvivlsomme – hvilket viser sig stort set at være alle.” (Filmz.dk)

Oploadet Kl. 12:03 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:


21. november 2018

Madprogram med Lotte Svendsen, vinprogram med Claus Bryld, boligprogram med Sanne Søndergaard

Selvom jeg holder fra mig P1, er det næsten umuligt at undgå venstreekstremister. De er overalt. Når man tænder for Radio24syvs madprogram, så er gæsten filminstruktør Lotte Svendsen. Når man tænder for samme kanals vinprogram, så er gæsten historieprofessor Claus Bryld. På DR1 er AK47’er mod borgerskabet helt ukontroversielt.

‘Bearnaise er Dyrenes Konge’ med Lotte Svendsen, 14. november 2018.

“Hun kæftede op i det BZatte hus og blandt Unge Vilde kunstnere, og solidaritetsturen til Nicaragua endte skandaløst, men en dag skete noget, som gjorde hende femogtyve år ældre. Vi spiser på Selma.

‘Flaskens Ånd’ med Claus Bryld, 20. oktober 2018.

“Historieprofessoren Claus Bryld er opkaldt efter naziføreren Frits Clausen, som han tit sad på skødet af som barn. Både hans far og hans fire farbrødre var nazister, og det har præget hele hans liv og tankevirksomhed. Selv blev han radikalt venstreorienteret, og med tiden har han draget den konklusion, at også gode mennesker gør frygtelige ting. Vin: 2016 Ch. Villa Bel-Air, Graves.

(Cubansk revolutionsromantik i ‘Kender du typen?’ med Sanne Søndergaard, DR1, 19. november 2018)

Oploadet Kl. 03:11 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


15. november 2018

Henrik Jensen om Trump-bashing: “Vi blev tvangsfodret som foie gras-gæs med ensidige vinkler…”

I dag kom jeg for skade, at se dokumentaren ‘Børn i bure – Trumps nul-tolerance politik’ (Separated: Children at the Border, PBS, 2018) på DR2, og det var 52 minutters koncentreret antipati for uempatiske og racistiske Donald Trump. Økonomiske migranter krydser grænsen illegalt, og portrætteres som ofre for inhuman politik.

De interviewede NGO’ere havde et snævert perspekt, og det samme har de fleste kunstnere. Skuespilleren Robert De Niro er desværre ingen undtagelse. God kommentar af lektor emeritus Henrik Jensen i Jyllands-Posten – Fuck! – Hvordan blev vi så totalt amerikaniserede?

“Dækningen af det just overståede midtvejsvalg i USA var en demonstration af, hvor meget amerikansk politik fylder i danske medier, som alle havde indtil flere korrespondenter derovre i ugerne op til valget. Vi blev tvangsfodret som foie gras-gæs med ensidige vinkler på amerikansk politik. Og det af alle danske medier.

Trump befinder sig muligvis et sted mellem barnlig og bims, men er det grund nok til at kaste danske mediebrugere så aldeles i armene på New York Times, CNN og Hollywood? Hvad med lidt kølig distance?

Amerikansk politik er syg på begge sider af midterlinjen.. ‘Fuck Trump!’ var det indspark, skuespilleren Robert De Niro bragte, da han egentlig bare skulle præsentere Bruce Springsteen ved Tony-prisuddelingerne. ‘Jeg vil bare sige en ting,« sagde han, »fuck Trump!’ Og så rejste salen sig op og jublede. Det var den totale ensretning – en ensretning vi af vore egne medier inviteres til at deltage i. Man kan med god ret sige, at Trump selv begyndte den primitivisering af politikken, som hans modstandere har taget op.

Når det er så trist med De Niros ‘tegneseriepolitik’, er det på grund af den disrespekt for præsidentembedet og de demokratiske institutioner, han udtrykker. Den er muligvis på længere sigt mere farlig for demokratiet, end Trump selv er. Trump kan man skille sig af med ad demokratisk vej, hvis man vil, men den forsimpling og latrinering, der nu breder sig, er sværere at komme af med igen.

(Robert De Niro til Tony awards 2018, 10. juni 2018; Fotos: Youtube)>

Oploadet Kl. 22:08 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


7. november 2018

Venstreradikal sangerinde konverterede til Islam: “I never wanna spend time with white people again”

Venstreorienterede Sinead O’Connor var et stort navn i min ungdom, men det er længe siden, og I dag skal der mere end IRA-støtte til at få opmærksomhed i medierne. Forleden konverterede hun til Islam, antog navnet Shuhada’ Davitt, og det virker ganske logisk – hendes ideologi og psyke taget i betragtning. Herunder en af hendes første Twitter-opdateringer som troende muslim. Fra Daily Mail – Sinead O’Connor sparks outrage by saying she ‘doesn’t want to spend any more time with disgusting white people’ following conversion to Islam.

“Sinead O’Connor has sparked outrage on Twitter by claiming she no longer wants to spend time with ‘disgusting white people’ after converting to Islam.

The Irish singer, who now refers to herself as Shuhada’ Davitt, apologised for her ‘racist’ tweet, but said said ‘I never wanna spend time with white people again’.

She branded ‘white people’ or ‘non-Muslims’ disgusting, before adding: ‘interesting to see if Twitter bans this’. …

The 51-year-old, who has battled with her mental health over the years… O’Connor announced she had converted to Islam late last month, posting images of herself wearing a hijab and a video of her reciting the call to prayer.”

(Foto: Twitter)

“I’m terribly sorry. What I’m about to say is something so racist I never thought my soul could ever feel it. But truly I never wanna spend time with white people again (if that’s what non-muslims are called). Not for one moment, for any reason. They are disgusting. (6. november 2018)

(Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 04:22 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


6. oktober 2018

Kim Larsen, folkelig på den røde måde: Frikøbte besat hus, der idag er højborg for venstremilitans…

Kim Larsen er død, 73 år, og selvom han unægtelig var en del af lydsporet til min ungdom, så er det ikke noget der rammer mig personligt. Han var folkelig, men folkelig på den røde måde, og det er jeg vokset fra. En sprød stemme eller en lækker pasgang, kan ikke opveje det ideologiske produkt de efterlader til kommende generationer.

Venstreradikale Anne Marie Helger har på sin vis helt ret, når hun i en polemisk mindetale foran tusindvis af tilhørere undsiger borgerskabet på Kim Larsens vegne. Flere medier har beskrevet Kim Larsen som en samlende apolitisk skikkelse, men det at han kæmpede for retten til at ryge har intet med højrefløj at gøre – det er en generationsting. At han som en af de eneste kunstnere forsvarede Muhammedtegnerne skal han have ros for, men han var født i 1945, og det må henføres til almindelig sund fornuft. Han er opvokset uden E-smøger og cykelhjelm.

Anne Marie Helger, kunstner: Men alle disse meget vigtige mennesker fra det gode selskab, de vil alle gerne tage patent på Kim Larsen. Sært nok, for de deler i virkeligheden slet ikke livsholdning og menneskesyn med Kim. De livsholdninger og det kærlige rummelige menneskesyn, der oser ud af alle Kim Larsens sange.

I 1987 etablerede Kim Larsen sammen med meningsfæller ‘Himmelblå-Fonden’, og forsøgte at købe BZ-huset i Ryesgade fri til de venstreradikale. Under Ribus-konflikten i Esbjerg forsøgte fonden på samme måde at overtage Ribus, og lade selskabet overgå til chaufførerne. En kampen mod logiske privatiseringer! Det er ikke ligefrem en apolitisk kunstner, der involverer sig på den måde, selvom han ganske givet ikke var en ideologisk fantast som den skingre veninde Anne Marie Helger, der også sidder i ‘Himmelblå-Fonden’.

Den venstreradikale højborg ‘Bumzen’ på Baldersgade blev købt fri af en fond, blandt andet med donationer fra Himmelblå-Fonden. En halv million fra Kim Larsen & Co. til det der i dag er et AFA-kollektiv, Antifascistisk Aktions højborg, og formentligt det nærmeste man kommer et hovedkvarter for venstremilitans.

Kim Larsen var i øvrigt selv ’slumstormer’ i 1960’erne, og det alternative miljø i ‘Republikken Sofiegården’ – et besat hus på Christianshavn, var en vigtig inspiration for Gasolin. De fleste kender 1984-filmen og ikke mindst Kim Larsen-sangen ‘Midt om natten’. Onde strissere der håndhæver ejendomsretten…

(Venstreradikale Anne Marie Helger live på TV2 News, 5. oktober 2018; Foto: FB, red.)

“Strisserne kom, før vi ventede dem
Midt om natten
Så mig og min baby vi var på den igen
Midt om natten
De kylede gas gennem vinduerne
Så tårerne de trillede i stuerne, åh ja
Midt om natten
Midt om natten”

(Kim Larsen, Midt om natten, 1983)

Oploadet Kl. 12:48 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


3. oktober 2018

Protestsang mod den danske alkoholkultur: “… ikke ude på at frelse nogen, bare rykke lidt ved troen.”

TV-værten Jes Dorph-Petersen går under navnet ‘Mr. News’, og er flere gange kåret som den mest troværdige danske journalist. Forleden berettede han henkastet i en BT-klumme, at han på gymnasiet som ung ikke bare var langhåret, men også ‘let venstreorienteret’. Intet usædvanligt i det, samtidige Arne Hardis, der i dag skriver for Weekendavisen, startede eksempelvis sin journalistiske karriere på DKP-avisen ‘Land og Folk’.

En god ven fortalte mig engang, at vort bedste våben imod Islam er den danske alkoholkultur. Det kom jeg til at tænke på, da jeg forleden hørte ‘Protestsangerne’ på Radio24asyv, hvor ‘Mr. News’ var gæst. Som tørlagt alkoholiker, skulle han med hjælp fra sangerinden Annika Aakjær forfatte en protestsang imod den danske alkoholkultur. Isoleret set ikke en dårlig ide, men det ville jo nok være bedre for danskerne hvis venstrefløjen udviklede sig væk fra planøkonomien, og bevarede det danske alkohol-frisind.

Teamet lagde blødt ud. Det var problematisk at alkoholfrit samvær var ‘undtagelsen’, og ikke normen. Det var blot en ‘tradition’, og hvad er det i øvrigt for en ‘frihed’ man dyrker. Inspirationen kom fra Jes Dorph yndlingsmusiker CV Jørgensen, og nummeret ‘Det Rene Hetleri’. Et nummer omhandlende ‘ultra-højreorienterede’ Hans Hetler, som symbol på ‘borgerligheden’. Det endelige slutprodukt blev som følger…

“Jeg var aldrig på Masterbrew,
ude i en Underberg,
men der var dage hvor livet var,
et ubestigeligt bjerg.

Og jeg kunne drikke alene,
jeg kunne sagtens blive ved.
Jeg faldt i,
bare for at falde ned.

For vi er verdensmester,
i at drikke til fester.
Al den frihed vi henter,
i promille og procenter.

For at være pinlig ædru,
er som fodbold uden sko…

Jeg er ikke ude på at frelse nogen,
bare rykke lidt ved troen.

Du kan sagtens gi’ den gas,
uden sprut i alle glas.”

“Så jeg pakker mit gear
jeg pakker mit grej
vi havde det okay sammen
men måske bedre hver for sig”

(CV Jørgensen, Det rene hetleri, Vild i varmen, 1978)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper