2. december 2020

Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe i neger-fri oversættelse: ‘Pippis far bliver til ‘kurrekurredutkonge”

Sproget er dynamisk, og uanset hvad man oversætter ‘neger’ til, så følger aben med, så at sige. Det tager noget tid, men spreder forvanskningen sig, så bliver ‘kurrekurredut’ jo bare det nye ‘neger’. En historie fra Kristeligt Dagblad – Nu renses Pippi på dansk for ordet ‘neger’.

“Astrid Lindgrens ‘Pippi Langstrømpe går ombord’ og ‘Pippi Langstrømpe i Syd havet’, de to sidste bøger i Pippi-trilogien, som udkom første gang i 1940’erne, er fulde af ordet ‘neger’. Af ord som ‘negerkonge’, ‘negerbørn’ og ‘negersprog’.

‘Negeragtigt,’ hvisker Tommy på et tidspunkt til Annika, da Pippi Langstrømpes far, kong Efraim, sætter sig på gulvet og slår på tromme. … på torsdag er det slut med ukorrektheden…

‘Det er en nænsomt redigeret udgave, hvor ordet ‘neger’, dér hvor det optræder, er erstattet af andre ord. Pippis far bliver til ‘kurrekurredutkonge’, og de små, sorte børn bliver til ‘kurrekurredutbørn’,’ siger Lotte Hjortshøj, der er forlagschef for børneog ungeredaktionen på Gyldendal, der udgiver Pippi Langstrømpe-bøgerne i Danmark.

…. I ‘Pippi går ombord’ er der også en scene, hvor Pippi slås med sin far i køkkenet i Villa Villekulla, og Pippi bliver på et tidspunkt kastet over på komfuret af sin far, hvor hun bliver sværtet til i hovedet.

‘Ha ha, her har vi negerprinsessen i egen høje person’, siger hun i udgaven fra 2007 og det er altså ændret til ‘kurrekurredutprinsessen’i den nye udgave.”

(Astrid Lindgren, Pippi Langstrømpe i Sydhavet, 1948… Pippi Langstrømpe på Kurrekurredut-øen)

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:


1. december 2020

Lundtoftegade vil bekæmpe ghettoprædikat med en parade, hvor der ‘rituelt’ foretages en ‘nærhealing’

Jeg har lige mærket efter. Nej, min holdning til ghettolisten har ikke ændret sig trods stofbannere, og badutspringer-happenings såsom ‘nær- og fjernhealing’. Min første tanke var at smide de to ‘kunstnere’ ud af Lundtoftegade, for på den måde at forbedre de ministerielle tal. Men de har jo nok et arbejde, for de bor på pæne adresser i Hellerup og Islands Brygge. Hvis de flyttede ind, så ville det i så fald hjælpe lidt, og hvis den eks-kriminelle beboerformand samtidig flyttede ud, så ville det rykke nogle procenter. Jeg ville nok stadig betragte Lundtoftegade og resten af Nørrebro som en ubehagelig ghetto, men ikke alle kan nås.

Fra Politiken.dk – De vil fjernes fra ghettolisten. Og nu tager de helt usædvanlige metoder i brug.

“Beboerformand i AKB Lundtoftegade på Nørrebro Søren-Emil Schütt står efter eget udsagn »med ryggen mod muren«. Efter at have prøvet at få Lundtoftegade af ghettolisten i flere år, mener han, at det er på tide at prøve noget nyt. Ved hjælp af billedkunst, performances og ‘nær-og fjernhealing’ vil han forsøge at ændre danskernes bevidsthed og syn på Lundtoftegade.

I seks måneder har han i samarbejde med beboere, kunstnere og kunstinstitutioner skabt tre happenings, hvoraf den første, fremvisningen af to 250 m2 store bannere skabt af kunstneren Mette Nisgaard Larsen, foregår i morgen.
Ibyen har spurgt Søren-Emil Schütt, hvad det nye kunstprojekt skal gøre godt for. …

‘Vi beboere i Lundtoftegade har det sidste halve år arbejdet sammen med kunstnerne Mette Nisgaard Larsen og Marie-Louise Vittrup Andersen om at producere bannere og masker. Det hele vil foregå i tre dele. Første del er på lørdag, og der vil vi fremvise to store bannere, vi har lavet. Anden og tredje del foregår 29. november, dagen inden ghettolisten udkommer. Der vil vi først afholde en parade, hvor vi rituelt bevæger os rundt om vores boligområde for at lave en nærhealing. Derefter, om aftenen, laver vi en fjernhealing af ghettolisten’.”

(‘Nærhealing’ af Lundtoftegade, 29. november 2020; Foto: Facebook)

“Som I ved, gør vi alt, hvad vi kan for at komme af ghettolisten. Den 29/11 holder vi en stor kunstparade, der skal heale os af ghettolisten. I den forbindelse engagerer vi med mange forskellige spirituelle og kunstneriske mennesker. … I morgen, hvor der er fuldmåne, skal vi skrive breve til Månen. Brevet skal handle om, hvor forbandet ghettolisten er og hvor dejligt vores hjem og område er, og bagefter skal brevet brændes. Når vi brænder brevet, brænder vi alt, hvad der dømmer Lundtoftegade til ghettolisten, og de energier, der bliver frigivet, sikrer, at vi kommer af listen med lethed og ynde.” (Søren-Emil Schütt, Facebook, 30. oktober 2020)

Oploadet Kl. 11:01 af Kim Møller — Direkte link66 kommentarer


24. november 2020

Vollsmose: ‘Kan ændre på vores blok, men aldrig hvem vi er’, ‘Livet er en risici, især uden dansk pas’

Forleden kunne man læse en anmeldelse af Signe Moldes LGBT-satire på Soundvenue. Den var dårlig, blandt andet fordi værten havde en udpræget mangel på ’selvironi’. Når en skribent fra samme blad kommenterer nedenviste gangsterrap-video, så er den manglende selvironi ikke ligefrem et problem. Det er omvendt ‘en værdi’, at offentligheden får et indblik i hvordan det foregår i ‘de udsatte områder’.

Fra TV2 Fyn – Gangsterrap fra Vollsmose: – Den forherliger våben, narko og kriminalitet på et helt absurd niveau.

“Våben, skyderier, stoffer, kontanter, kampsport og masser af maskerede mennesker. Det er nogle af ingredienserne i videoen ‘Sort på sort’ med rapkunstneren Chatle, der udkom for få uger siden på Youtube og en lang række streamingtjenester.

Videoen har ført til skarpe reaktioner fra flere kanter. Blandt andre er Thomas Skov Jensen fra Lærkeparken forarget og rystet over videoen.

– Det her forherliger våben, narkosalg og kriminalitet på et helt absurd niveau – alt det vi forsøger at slippe af med i Vollsmose. Jeg bliver rystet, vred og ked af det, for bandekriminalitet koster liv. Vi havde jo episoden med drabet på Abdinur Mohamed Ismael i sommer, som politiet fortsat kæmper for at opklare. Og så kommer den her video, hvor de synger, at hvis de snakker, kan de blive skudt, siger Thomas Skov Jensen. …

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger optræder der flere personer i videoen med tilknytning til bandemiljøet i Vollsmose…”

Screencaps

(Chatle, Sort på sort, 2020; Fotos: Youtube)

“Der er noget maskulinitet over det, og det bryder jeg mig faktisk ikke om.” (Karina Lorentzen, retsordfører Socialistisk Folkeparti)

Tekst (udpluk)

Vi kommer, vi æder, vi går og efterlader flammer
Og den her gøb i min hånd er til dem der snakker”

“Vest på, tung hash, fætter
20 tommer som er tungere end din bil …
Og når jeg kigger på jer, så ser jeg en flok pussies

“Jeg har mine drenge lige bag mig, tro mig vi er sultne
Vi holder sammen som en flok ubarmhjertige ulve”

“De kan ændre på vores blok, men aldrig hvem vi er, min bror”

“Du stinker som en stikker langt fra lig’som affald
Holder forretninger på motorvejens rast’plads
Og lastbiler kører forbi i græsset uden at få stress
Parter godt pakket ind,
Leveres ud med Louis-task’
Livet er en risci, især uden dansk pas

Oploadet Kl. 12:19 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer

Faktatjekker Silas Marker: Jf. ‘æstetikteoretiske grundantagelser’ er busten ‘intakt, omend forandret’

Mere akademisk udenomssnak hos Kommunikationsforum, hvor venstreradikale Silas L. Marker (aktiv i SUF, 2019), giver en videnskabelig holdningsneutral analyse af Katrine Dirckinck-Holmfelds ideologiske hærværk. Det er sådanne typer Tjekdet! (og hermed Facebook) bruger til faktatjek, hvad i sagens natur ofte er baseret på individuel motivfortolkning. Da den benævnte tidligere på året gennemgik Stram Kurs’ begravelsessag, endte det også med en alenlang perspektivering, der helt undgik at forhold sig til det essentielle – sandt eller falsk.

Fra Kommunikationsforum.dk – Rematerialisering forklaret for børn.

“Hærværk eller happening? Debatten om dumpningen af en buste af Frederik V i vandet raser. Modstanderne af aktionen har især bidt mærke i ét ord, der endnu ikke for alvor er blevet forklaret i debatten: rematerialisering. …

Der er dog alligevel en god øvelse i at prøve at forstå det umiddelbart uforståelige. Derfor får du her Kforums pixibogsintroduktion til begrebet rematerialisering, og hvilken rolle det spillede i de anonyme billedkunstneres aktion. Jeg vil lade andre om at afgøre, om happeningen var etisk og politisk rigtig. I stedet vil jeg prøve at forstå, hvad det kryptiske begreb rematerialisering betyder i denne kontekst. …

Denne idé om rematerialisering kan måske lyde simpel. Men hvis man for alvor skal forstå, hvorfor nogle kan mene, at det at lade saltvandet have ’sin indvirkning på busten’ ikke bare er at vandalisere den, må man kende til de følgende tre æstetikteoretiske grundantagelser: en æstetisk anti-essentialisme, idéen om kunstnerens død og teorien om kunstens flydende karakter. …

For det første kan billedkunstnerne sige, at busten kom tilbage i en ny form med en ny betydning og altså ikke blev ødelagt, men derimod er intakt, omend forandret. Når busten ikke havde en uforanderlig rigtig form (jf. pkt. 1); når Saly har mistet fortolkningsretten over, hvordan værket skal se ud (jf. pkt. 2), og når værket ikke er færdigt, før det møder beskueren (jf. pkt. 3) – så kan bustens nye udseende i princippet være lige så godt som det gamle.

For det andet betyder de tre grundantagelser, at kunstneraktivisterne kan svare deres modstandere, der siger, at vi ikke skal politisere kunsten, med: ‘Kunsten er allerede politisk’; værker som Salys buste af Frederik V spiller en billedpolitisk rolle i samfundet ved at legitimere kolonialismen og må derfor modsvares af en billedpolitisk happening, der rematerialiserer værket og giver det en ny betydning, så det ikke længere hylder kolonimagten.

Hvis man derimod ikke køber de tre antagelser, ja, så giver det god mening at sige, at Dirckinck-Holmfeld og co. ødelagde et kunstværk.

(Katrine Dirckinck-Holmfeld, hvis tiptiptipoldefar holdt slaver på St. Croix)

Apropos: Katrine Dirckinck-Holmfelds sprog

“Vi dvæler ikke for længe ved, at Katrine Dirckinck-Holmfeldt sagde, at det var formålet at ’synke busten’. Det må have gjort ondt i halsen, tænker man, eftersom ‘ synke’ kun bruges, når man sænker noget ned i svælget, ellers hedder det ’sænke’, altså at man ’sænker’ busten. … Men vi skal også lige nå at komme omkring ordet ‘rematerialisere’. Det var akademisk lingo, når det er værst, og som ikke tjener andet formål end at tale til en indspist elite. Derfor forstår mange ikke, hvad pokker den forhenværende institutleder snakkede om. Hun sagde blandt andet, at busten havde ‘rematerialiseret’ sig, altså ‘fundet en ny form i kraft af, at saltvandet har haft sin indvirkning’. Dirckinck-Holmfeldt ‘italesatte’ også, at nogle er ‘minoritetsgjorte’, altså de er ikke en minoritet, men nogle har gjort dem til det, og ikke et socialkonstruktivistisk øje var tørt. … Og her kommer til sidst mit yndlingscitat: ‘Hvordan vi kan repatriere de artefakter’. Huh? Vi kan vist godt konkludere, at det ikke kun er ‘busten’, der har været udsat for vandalisme.”
(Sprogforsker Marianne Rathje, Politiken, 23. november 2020)



21. november 2020

Frederik d. V-busten var tildækket, da Bwalya Sørensen, tidligere i år deltog i samtale om ‘antisorthed’

Poul Pilgaard Johnsen fortsætter sin afdækningen af den ideologiske atmosfære på Kunstakademiet, og der er flere interessante oplysninger. Eksempelvis at den i dag ødelagte buste blev dækket til med hvid plastik den 26. august i år, da Charlottenborg fik besøg af Black Lives Matters Bwalya Sørensen til en debat om ‘antisorthed’. Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber holdt mikrofonen. Fra Weekendavisen – Med posen over hovedet (kræver login).

“Rektors svar på kritikken har længe mest haft karakter af harmløse programerklæringer uden antydning af eller forholden sig til, at der skulle være problemer. Men i den nye udtalelse lyder der pludselig andre toner fra Kirsten Langkilde. Hun skriver blandt andet: ‘Vi har oplevet, at der blandt vores studerende har været situationer, hvor debatter og meningsudvekslinger ikke har været fordomsfri og åbne – for eksempel ved, at nogle studerende ikke har villet deltage i undervisning sammen med andre med en anden holdning. At holdninger – og deres ejermænd – på den måde bliver udstødt eller udelukket, er uacceptabelt. Kunstakademiet går ikke ind for ‘ cancel culture’ i nogen form.’ …

Det er et tilfælde, men måske sigende, at en af Katrine Dirckinck-Homfelds kolleger på akademiets Institut for Kunst, Skrift og Forskning, Katarina Stenbeck, netop samme dag, som hendes busteødelæggende institutleder optrådte på forsiden af Politiken, forsvarede sin ph. d.- afhandling på Charlottenborg med beskrivelsen: ‘Med udgangspunkt i en økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger undersøges forbindelserne mellem den europæiske kolonialisme, klimaforandringer og masseudryddelse og lokaliserer det antropocænes planetforandrende årsager i den kapitalistiske modernitet og europæiske kolonialisme og deres underliggende dominanslogikker.’

Også professor Henriette Heise, der er leder af grunduddannelsen på Kunstakademiet, går all in på spørgsmålene om det post-koloniale og ‘racialiserede’. Endda i en grad, så hun i weekenden valgte at ‘like’ aktivistgruppen Marronages Facebook-opslag, der hyldede busteødelæggelsen på akademiet.

… På et foto, som Weekendavisen har fået tilsendt, ser man busten af Frederik 5. i festsalen pakket ind i en hvid plasticpose med et stribet advarselsbånd omkring. Billedet er taget den 26. august i år, hvor Kunsthal Charlottenborg, der hører under Kunstakademiet, afholdt et arrangement i salen. Arrangementet bestod i samtaler mellem kunstnere, der, som det hed i invitationen, ‘på forskellige måder udfordrer kolonialitet og antisorthed, historisk og i en nutidig dansk virkelighed’. Arrangementet blev indledt med en tale af Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter og af kunsthallens direktør, Michael Thouber. Han siger i dag, at han ikke lagde mærke til, at akademiets grundlægger var pakket ind i hvid plastic. …”

(Bwalya Sørensen og Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg, 26. august 2020)



19. november 2020

Katrine Dirckinck-Holmfeld om buste-hærværk: Skulle ‘dematerialisere’ busten,”… en nyfunden form”

Mandag aften var kunstakadmiets Katrine Dirckinck-Holmfeld gæst i Deadline, og det blev et interview helt blottet for kritiske spørgsmål. Der blev ikke spurgt ind til medgerningsmændene, og den snart arbejdsløse institutleder fik omvendt rig lejlighed til at tale solen ort om hvorfor det ikke var hærværk, men ‘en kunstnerisk happening’. En happening der havde til formål at ‘dematerialisere’ busten, så den i dag fremstår i ‘en nyfunden form’. Hun har flere gange svært ved at holde masken, og det forstår man godt.

Katrine Dirckinck-Holmfeld, Institutleder, Det Kongelige Kunstakademi: Medierne var meget hurtige til at melde ud, at det her var hærværk, vandalisme og tyveri, og andre anklager, før de egentligt vidste hvad happeningen gik ud på, og det er jo meget vigtigt for mig at pointere, at det her er en kunstnerisk happening, som indskriver sig i en lang tradition af kunsteriske happenings, og at happeningen fandt sted af kærlighed til Danmark. Og fordi jeg er dansk, og jeg elsker mit land. Og fordi at Danmark har været foregangsland på rigtig mange punkter indenfor kunst…

Det er noget jeg rigtigt gerne vil diskutere, men som i kan se, så kom busten tilbage. I godt nok i en nyfunden form, så man kan sige at happeningen havde sådan set til formål at dematerialisere busten ved at synke busten… Man kan sige, at ved at sænke den ned i havnen, som altså var centrum for hele den her handel, så er der jo sket en dematerialisering, som gør at den har fundet en ny form i kraft af at saltvandet har haft sin indvirkning på busten. …

Jeg vil rigtigt gerne mødes med Bjørn Nørgaard og diskutere, for jeg tror da langt hen ad vejen, så er vi enige på mange punkter. Især omkring den der med, hvordan de sidste tredive års neo-liberale regime, som han taler om, har solgt ud af kunsten. Og her ved vi jo også…

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld, offer for Neo-liberal ideologi, slavernes forkæmper)



14. november 2020

Filminstituttet kræver opgørelser over etnisk diversitet’: Minoriteter oplever oftere chikane end ‘hvide’

Ingen kan have noget imod ligestilling i ordets egentlige betydning, men som begrebet anvendes i praksis er det reelt en kamp mod den hvide heteroseksuelle mand. Forleden skrev en ‘altrighter’ til mig, at han håbede Biden vandt præsidentvalget, og henviste til ‘accelerations-teorien: Det at en forværrelse af situationen, ville kickstarte en accellerende modreaktion. Sådan har jeg det lidt med identitetsfantasterne.

En Politiken-historie gengivet af Berlingske – Danske film skal i fremtiden tælle hvide og brune medarbejdere for at kunne få støtte: ‘Det har vi ikke haft fokus på’.

“Det Danske Filminstitut vil i fremtiden kræve, at producenter og instruktører forholder sig til mangfoldighed, når de søger om støtte. Det skal ske ved at stille krav om opgørelser over produktioners etniske diversitet. En film- eller TV-produktion skal i fremtiden optælle og registrere, hvor mange medarbejdere, der har anden etnisk herkomst, når produktionen søger støtte hos Det Danske Filminstitut (DFI). Det siger instituttets direktør, Claus Ladegaard, til Politiken…

Udmeldingen kommer i kølvandet på en ny stor forskningsrapport fra Aarhus Universitet, som viser, at etniske minoriteter oplever mere chikane, diskrimination og uønsket seksuel opmærksomhed i filmbranchen end deres hvide kolleger. Det er den konklusion, som får Claus Ladegaard til at melde ud, som han gør.”

(Nürnberglovene, 1935; Mere: Holocaust Encyclopedia)

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer

Det Kgl. Danske Kunstakademi: Institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld stod bag hærværksaktion…

I Weekendavisen fortsætter Poul Pilgaard Johnson sin afdækning af det ideologiske cirkus på Kunstakademiet, og fredag eftermiddag kunne man høre ham i Det vi taler om, hvor han fortalte at sporene endte ved underviser Katrine Dirckinck-Holmfeld. Hun underviste i et fag med titlen ‘Min(d)ing the Academy’, hvis ordlyd til forveksling lignede det identitetspolitiske manifest, der blev udsendt i forbindelse med hærværksaktionen. Senere på dagen tog hun så ansvaret i Politiken. Et vanvittigt forløb, der må få alvorlige konsekvenser. Forhistorien: I, II.

Det var altså ikke blot anonyme studerende, der udførte udåden, men selveste lederen af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun er nu suspenderet, og mon ikke den semi-sympatiserende rektor Kirsten Langkilde ryger inden længe. Bemærk at ikke et eneste medie har sat fløjetikette på sagen, selvom det tydeligvis er orkestreret af personer på den yderste venstrefløj.

Fra Politiken.dk – Det var mig, der skubbede den i havnen (kræver login).

“… fredag mødte Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner og i halvandet år leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi, så op til et interview med Politiken: ‘Det var mig, der tog initiativet. Det var mig, der tog busten fra soklen i akademiets festsal. Og det var mig, der skubbede den i havnen’. Adspurgt, om hun kan dokumentere sin deltagelse, viser hun et foto af busten på kajen, lige før den skubbes i vandet.

… Katrine Dirckinck-Holmfeld vil ikke oplyse, hvem de andre, der var til stede, var, og ej heller om det var hendes studerende. Til Politiken fortalte et vidne, at han havde set en gruppe på cirka ti personer være til stede under hændelsen. Når Katrine Dirckinck-Holmfeld taler om hændelsen, bruger hun ordet ‘vi’, men hun afviser flere gange, at de andre tilstedeværende skulle have haft et ansvar for fjernelsen og udsmidningen.

‘Nej. Jeg mener ikke, at de på nogen måde har et ansvar’. Samtidig står hun undrende over for, at det, hun kalder en happening, over en bred kam er blevet omtalt som hærværk i medierne. …

‘Nej, jeg mener ikke, at happeningen er mislykkedes, for den viser vores utilstrækkelighed, når det handler om at diskutere og forholde os til de her ting i Danmark. Efter en sommer, hvor vi har diskuteret Black Lives Matter og drabet på George Floyd…’

Forventede du, at busten ville gå i stykker? ‘Nej, det, som kom bag på mig, var, at hovedet knækkede af, da den ramte vandet. Det var et stærkt billede. Det gav mig et ubehag, i form af at det var en meget fysisk oplevelse og viste, hvor fragilt det system, som busten repræsenterer, er‘.”

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld)

Citater

“Charlottenborg er opført 1672-1677 af Ulrik Frederik Gyldenløve. … Ifølge Kåre Lauring er det også lodret forkert, at Kunstakademiet skulle være grundlagt i 1754 med penge fra slavehandel. Tværtimod gav slavehandlen konsekvent underskud. Således havde det danske kompagni, som drev slavehandlen, så stort et underskud på handlen, at det i 1754 blev opløst. … ‘Så den buste, der røg i havnen, har intet at gøre med Vestindien og slavehandel. Den er finansieret af fortrinsvis handel på Kina, hvor vi som bekendt ikke havde nogen kolonier,’ konstaterer Kåre Lauring.” (Weekendavisen, 12. november 2020)

“… inden underviserens identitet blev offentligt kendt, reagerede rektor i første omgang på dagen for hærværket ved at sende en mail til Kunstakademiets ansatte, som Politiken er bekendt med. Mailen var forsynet med et link til videoen ledsaget af ordene: Jeg ønsker jer alle en god weekend.” (Rektor Kirsten Langkilde, Politiken, 13. november 2020)

“De fifler med empirien for at redde et vaklende teori-apparat. Det en slags kreativ bogføring, der skal sikre dem en plads som statsansatte skrivebordstænkere, der på bedste Erasmus Montanus-vis kan få tryllet studentikos vandalisme om til et varsel om den kommende revolution. Med deres formørkede analyse har de podet en hel generation med ressentiment, had til historien og manglende fremtidstro. … Du har ikke en fremtid, hvis du bliver skolet i at hade din fortid. (Ferdinand Ahm Krag, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Berlingske, 14. november 2020)

“… den nævnte drukning er tusind gange mere uskadelig end de mange bogbrændinger, der foregår, når danske racister mødes rundt om i Jylland, på øerne og Bornholm.” (Carsten Juhl, pens. underviser, Carstenjuhl.dk)

“Denne såkaldte aktion (hvor en gruppe aktivister har kastet et gipsbuste af Frederik V i havnen, red.) er derfor helt i overensstemmelse med tidsåndens nyliberale konkurrencestat. Historie og kunst er uden værdi og kan uden videre smides i havnen. Denne taktik med at udrydde vores hukommelse, så vi glemmer, hvem vi er, og hvorfra vi kommer, ligner Isis’ bortsprængning af Buddha-figurer og Palmyra-ruinerne. Om det er Finansministeriets regneark, Isis’ bomber eller denne aktion; skaderne er de samme – fortiden udryddes.” (Bjørn Nørgaard, tidligere professor, Politiken, 14. november 2020)

“Today in an interview with politiken, Katrine claimed responsibility of the happening that took place two weeks ago. … The weird reaction of the Danish media and supposedly progressive Denmark was an overwhelming concern about a plaster cast… after the reactions I saw from the media and the hate messages we received from trump supporters in Denmark, I became more sure that she did the right thing. … Respect to your courage” (Abbas S. Mroueh, Katrine Dirckinck-Holmfelds mand, Facebook, 13. november 2020)

(Negerkongen Uwe Max foran Kunstakademiet, 12. november 2020; Fotos: Facebook)

“Det Kongelige Danske Kunstakademi, der har til huse i Charlottenborg på Kongens Nytorv, fik i dag besøg af en negerkonge. Det brød de studerende og deres lærer sig ikke om. Efter at være udsat for hærværk og chikane måtte Negerkongen fortrække fra Charlottenborgs gård til Kongens Nytorv, hvor han fortsatte sin happening, inden han afslutningsvis hoppede i vandet i Nyhavn. Det var studerende fra kunstakademiet, der for en uge side ødelagde en buste af Frederik V ved at sænke den i Københavns Havn. … Efter mit besøg på kunstakademiet har de studerende været i det kreative hjørne og fremstillet et banner med ordlyden Nej til nazisme, der er hængt op på facaden. (Uwe Max Jensen, Facebook, 12. november 2020)

(- studerendes reaktion)



10. november 2020

Filminstruktør om kunders krav i reklamebranchen: “Ofte bliver der sagt ‘helst ikke nogen muslimer'”

Filminstruktør Mikkel Blaabjerg Poulsen, der blandt andet producerer film for MINO Danmark, har alle de rigtige holdninger. Her en længere opdatering set på hans nu slettede Twitter-profil, der vakte postyr blandt de mange politiske korrekte følgere. Ingen i segmentet kritiserer omvendt, den omfattende ‘blackwashing’ i disse år. Fra Twitter/realbmp (10. juni 2020).

“Her er en hemmelighed fra reklamebranchen: I mange kunde-møder med danske og internationale kunder oplever vi, der laver reklamefilm, at der bliver sagt ‘vi skal have en enkelt brun med, men ikke for mange’. Ofte bliver der sagt ‘helst ikke nogen muslimer’. En enkelt gang..

…blev der på et møde sagt: ‘der må ikke være nogen sorte med – det kan de ikke li på det tyske marked’. For det mest er mulatter mest velkomne i reklamefilm. Mit indtryk er, at firmaer lidt forsøger at inkludere én gruppe uden at skræmme en anden væk.

Det virker aldrig racistisk motiveret. Men er mere en systemisk form for tænkning, hvor man i castingen sorterer bestemte grupper fra af frygt for at støde kunder. Og dermed bliver det en art systemisk racisme, som jeg altid har haft det kæmpe svært med.

jeg har haft mange overvejelser, om jeg skulle skrive dette, fordi jeg på en måde kan save en gren over i mit arbejde, da det er en ‘offentlig hemmelighed’, at det fungerer sådan. Men jeg er nået til den konklusion, at jeg er en del af problemet, hvis jeg ikke siger det.

nogle film bliver pitchet decideret til enten hvide eller sorte målgrupper. Så må castet KUN have en bestemt etnicitet. Jeg har aldrig forstået dette, da jeg først og fremmest ser mennesker som mennesker. Og jeg har altid fremført det synspunkt, at vi skulle vælge…

….de bedste til filmene uanset hudfarve. Men verden er åbenbart lavet sådan, at vi ikke er der endnu….

Hemmelighed 2 er, at folk med en brunere hud er nemmere at lys-sætte på film – deres hud tager simpelthen bare bedre imod filmlyset. Som Kasper Eistrup skrev: ‘I wish I had that skin-tan, that you were born into, they would see me as a warm man, just like I´m seeing you.'”

(David Gyasi som Achilles i BBC/Netflix-serien Troy: Fall of A City, 2018)

“Just som Sværdet af Balgen han trak, kom Pallas Athene
Ned fra Himlen, udsendt af den liliearmede Here,
Ligelig elsked hun Begge, og ømt for Begge hun sørged.
Bag Achilles hun treen, og trak i hans lysgule Lokker,
Synlig alene for ham, af de Øvrige saae hende Ingen.”

(Krigeren Achilles i Homers Illiaden, 1. sang, 194-198)

Oploadet Kl. 00:50 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


28. oktober 2020

Jacob Thage: Muhammedtegninger er en unødvendig provokation, vi vænner os til islamisk indvandring

Alle hverdage mellem 20 og 21 sender Radio4 Dagen i dag, hvor en udvalgt kulturperson kommenterer dagens nyheder. Jeg hører det ikke hver dag, men har endnu til gode at høre en gæst sige noget som helst værdipolitisk, der ikke helt ned i detaljen korrelerer med et klassisk venstrefløjsstandpunkt.

Mandag var gæsten Jacob Thage, direktør for Museum JORN i Silkeborg, og han var som skåret efter en radikal skabelon. Muhammedtegningerne var ‘ikke det værd’, som Uffe Ellemann-Jensen engang havde sagt, og det var i øvrigt Asger Jorns synspunkt, at man ‘ikke skulle provokere bare for at provokere’. For et år siden stod han bag udstillingen Art strikes back, der havde undertitlen ‘Kunsten som vagthund for ytringsfrihed og demokrati’. Ikke et ord om Charlie Hebdo eller Samuel Paty – Muhammedtegningerne var bare en unødvendig provokation.

Herefter gik det fra skidt til værre, da han efterfølgende kommenterede en meget Politiken’sk historie om diskrimination af ‘Ali’. At der kunne være rationelle grunde til at vælge Anders fremfor Ali blev helt ignoreret, og danskerne skulle nok vænne sig til islamisk indvandring, ligesom vi også vænnede os til huguenotterne. Det kunne godt være det tog ‘mange århundreder’, men vi skulle nok lære det. Demografi er skæbne, men han lød til at være helt og aldeles ligeglad. Radio4-værten var på linje, helt som forventet. Programmet kan høres her.

Emil Dahl Mathiasen, Vært: Hele Muhammedkrisen omhandlede jo også vores syn på andre, og respekt for andre. Det er også det der dominerer nyhed nummer fire. I Politiken i dag står der at vi, hvad jeg gætter på er en fællesbetegnelse for danskerne, foretrækker åbenbart Anders fremfor Ali, hvis vi skal hyre rengøringshjælp. Og det er kommet frem gennem en undersøgelse… Hvad tænker du om det Jacob?

Jacob Thage, Museumsdirektør: Det er to alen af et stykke, som vi talte om før. Synes jeg. Man forstår det måske også godt på en eller anden måde, for vi har jo en tilvæningsfrist, som kan tage mange år, mange århundreder måske ovenikøbet. Hvis vi ser historisk, så hentede Christian d. IV hollændere til Amager for at dyrke grøntsager, der kom i flere omgange jøder til Danmark, franske huguenotter til Fredericia, polakker til Lolland-Falster – de var med til at høste roer. Og de var jo alle sammen fremmede som vi meget sjældent, om overhovedet, tog godt imod. Vi så dem helt klart som en trussel på den ene og den anden måde. At hollændere på nogen måde skulle være en trussel, jøderne fungerer jo fantastisk i dag i det danske samfund, franske huguenotter ligesådan, polakkerne og deres efterkommere – der er jo ikke nogen der kunne drømme om at opfatte dem som andet end danske statsborgere på lige fod med alle andre. Øhh, det tager bare lang tid. Og vi bliver forskrækkede, når de kommer, og vi vænner os til dem altid. Nogen gange så tager det længere tid, og sådan tror jeg vi er overfor alt nyt. Det bliver vi nervøse for. Og det gælder også de seneste indvandringer, som vi har fået i Danmark. Det tager tid, og nogle gange tager det rigtig lang tid. Hvor lang tid det tager afspejler samfundsforholdene i den periode, hvor de kommer til. Det må jeg sige. Jeg bliver rystet, når jeg hører en sådan historie. Det er jo ikke noget nyt overhovedet, men det er vi nødt til at lære, for sådan set verden ud – den bliver mindre og mindre. Folk kommer længere og længere fra, og ser mere og mere anderledes ud, men det finder vi jo også ud af. Det gør vi også selv på den ene eller anden måde. Så jeg vil sige – om det er Anders eller Ali, som vi får gjort rent af. Det kan være vi i dag er nervøse ved det. Det hænger også sammen med hvordan vores verden ser ud ligenu. Vi står overfor nogle kæmpe udfordringer… men vi kommer til at lære det. Ingen tvivl om det.

Emil Dahl Mathiasen: Du er optimistisk omkring at vi nok skal lære at få lighed imellem os, på trods af den her nyhed.

Jacob Thage: – Det har vi altid gjort tidligere. Vi har været nervøse for noget nyt, når der har været jødefejder, eller man har blokeret hollændere, eller hvad det nu er. Har fortalt dårlige vittigheder om det ene eller andet. Det forsvinder på et eller andet tidspunkt, så er det en del af os selv. Og vi lægger ikke mærke til det, og det skal vi heller ikke.

Emil Dahl Mathiasen: Ved du hvad. Vi krydser begge to fingre for at det bliver bedre og gerne hurtigere end langsommere…

(Collage: Museum JORN, Art strikes back-udstillingen)

Kunsten som vagthund for ytringsfrihed og demokrati … I détournement anvendes som regel ikoniske symboler sammen med satire, parodi og humor til at kritisere f.eks. kunstmarkedet, men ofte forholder det sig også til aktuelle politiske og etiske problematikker.” (Museum JORN, 2019)

“The so-called Mohammed drawings are once again allowed to enter the debate. They are bad craftmanship, not art but political tools.” (Jacob Thage, 27. september 2017)

(Museumsdirektør Jacob Thage, 2017: “… bad craftmanship, not art but political tools”)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper