20. september 2017

Maj My klagede til Legoland over skilt, der idealiserer ungdom og skønhed: Gift med sexistisk rapper…

Maj My Midtgaard Humaidan tager en tur i Legoland, og bliver stødt over et skilt til en forlystelse der gør det til et ideal, at kvinder skal være ‘yngre, smukkere og slankere’. Hun er blogger forlyder det, men det bør da også nævnes, at hendes mand er rapperen UFO. Den ene halvdel af UFO Yepha, som jeg hørte i et sommerland, da mine børn var mindre. Storhittet ‘Op med håret’ var rendyrket sexisme, ikke en anstrengt Legoland-aftapning.

Set på TV2.dk – Mor til fire målløs over Legoland: – Forældet og fordummende.

“Skiltets ordlyd var følgende:

– Troldmandens værksted er fuld af mysterier og hemmeligheder. Lige nu prøver han på at lave en magisk drik til alle kvinder i borgen, som drømmer om at blive yngre, smukkere og slankere. Han vil blive meget populær, hvis han kan gøre det! …

– Jeg synes, det er forældet og fordummende. Jeg ønsker ikke, at mine døtre, andre piger eller drenge for den sags skyld skal have den forventning, at kvinders største drøm er at blive slankere, smukkere og yngre, siger Maj My Midtgaard Humaidan…

Skiltets ordlyd har efterfølgende fået hende til at kontakte Legoland med en klage samt skrive et opslag om det på Facebook.”

(Den nu slettede opslag; Foto: Facebook)

“Jeg ikk ned’ med de der
Hippietøser med hår under armene …
Jeg ikk ned’ med sådan en lettere behåret krop
I burde tage en lusekur, sætte håret op
Pop tøjet og begynde at gå med top
Købe et par høje hæle og tjek for en club
I ku’ li’ så godt gå i byen i nattøj
Hvem fanden gider se jer ryst’ røv i en striktrøj’
Kom nu tag jer sammen
Hvorfor er i så stramme, synes i ikke selv i for klamme?

(‘Op med håret’, UFO Yepha, 2006)

Oploadet Kl. 02:35 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


29. august 2017

Mikael Jalving: “Intet menneske er kemisk neutralt, postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt…”

“Den vægt der bliver lagt på biologien er overdrevet”, forklarede venstreradikale Nazila Vida Roxana Ghavami Kivi forleden i Deadline, men udover antifeministiske dogmer, havde hun absolut intet at byde på. Hun var overmatchet af videnskabsjournalist Lone Frank, der ikke kun havde holdninger til emnet, men faktisk vidste noget om det.

Mikael Jalving kommenterer med udgangspunkt i debatten på JP.dk – Intet menneske er postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt.

“Undervejs sagde Lone Frank noget, som tåler gentagelse. Hun sagde, at biologi altid handler om det biologiske og det udenom, dvs. om vekselvirkningen mellem biologi, miljø og kultur. …

Forstår vi biologiens indbyggede begrænsning i studiet af mennesket og de menneskelige samfund, kan vi heller ikke tale om mennesket i ren form, eftersom mennesket altid er formet af koblingen mellem natur, miljø og ånd.

Vi er ikke fri i naturen; det var, hvad romantikerne troede. Vi bliver heller ikke fri ved at fjerne kongen, kulturen eller krucifikset. Det var, hvad de revolutionære bildte sig ind, mens de ledte efter tavlen, de kunne vaske ren.

Intet menneske er en ø, hedder det poetisk, og det er mere sandt, end det er sagt. Dels har alle mennesker et biologisk ophav og dna, dels er alle mennesker rundet af den givne sædvane og moral, uanset hvor ualmindelig eller kritisabel denne måtte være. Intet menneske er kemisk neutralt, postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt, renset for alle spor, fordomme eller sociale forventninger.

(Illustration af ‘Robinson Crusoe’; Foto: Spectator)

Læg f.eks. mærke til, at selv litteraturens Robinson Crusoe har sine vaner og mønstre, rundet af hans tidligere erfaringer. Alene på en øde ø i sit påtvungne og ufrivillige utopia, er han også en slags englænder. …

Vi har således borgerrettigheder snarere end menneskerettigheder, selv om vi har vendt denne realistiske læresætning på hovedet i vores hang til romantik og idealisme.”



27. august 2017

Teologisk uenighed i kvindemoské: Imam er imod vielser mellem muslimske kvinder og kristne mænd

For nøjagtigt et år siden var mediebilledet fyldt med historier om Marian Moskéen, Danmarks første kvindemoské. Kristelig Dagblad kan nu afsløre, at Saliha Marie Fetteh, den ene af de to stiftende imamer, har forladt projektet på grund af uenighed om den teologiske linje.

Konkret nævnes, at hun ikke finder belæg i islamiske kilder for at foretage interreligiøse vielser mellem muslimske kvinder og kristne mænd. Enhver form for moderation blandt muslimer, finder sted på trods af Islam. Fra Kristeligt Dagblad – Uenighed får imam til at forlade kvindemoské.

“‘… mit syn på islam er mere konservativt end den linje, moskéen tegner. Når man laver et projekt som Mariam Moskeen, er det for mig at se afgørende, at man har teologisk belæg for det, man gør, og at man får det muslimske miljø og de islamiske organisationer med sig. For hvad er projektet uden muslimerne?’, siger hun og uddyber, at hun blandt andet ikke mener, at der er teologisk belæg for, at moskéens anden imam og initiativtager, Sherin Khankan, tilbyder interreligiøse vielser, hvor en muslimsk kvinde og en kristen mand eksempelvis kan blive gift.

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


3. august 2017

Sigrid Friis Proschowsky (RU): “… tænk hvis nogen af disse kvinder frivilligt har valgt at bære burka”

Der er meget ungradikale Sigrid Friis Proschowsky ikke forstår, men det væsentligste vil hun formentligt lære på den hårde måde. Allerede som 22-årig statskundskabsstuderende ved hun formentligt, at hun ikke har lyst til at bo i områder hvor islamisk klædedragt er dominerende. En dag vil hun forstå hvorfor. At burka og nicab (samt den mere udbredte hijab), har et bestemt formål – at fastholde kvindens islamiske identitet overfor det omgivende samfund. Det betyder i sidste ende, at kvinder der ikke går med burka, nicab og hijab, ikke nyder beskyttelse i gaderummet, og kun er beskyttet af vestlige normer, som den lokale ummah ønsker erstattet af islamiske.

Juridisk set, kan det være lige meget om kvinder bader i burkini, bikini eller med bare bryster. I praksis udelukker det første det sidste, for de burkini-bærendes mandlige familiemedlemmer er også tilstede på stranden. Flere vil erstatte bikinien med badedragt, og den logiske løsning kan meget vel blive ‘Sharm El Sheikh-finten’: Indhegnede strande, svært bevogtede. Det er således stadig tilladt at bade uden top, det er bare ikke helt det samme.

Et radikaliseret studine krænger sin universalisme ud i dagens BT – Ungdomspolitiker nægter burkaforbud: Om jeg bader med bare bryster er mit eget valg.

“Sommervarmen er over os, og jeg har lige shoppet mig en ny bikini. På de danske strande trives det danske frisind i stor stil. Nogle hopper i bølgen blå i bare bryster, andre bader helst i burkini. Og begge dele er helt fint.

For hvad betyder det egentlig for os, hvad andre har eller ikke har på? Diskussionen om et muligt forbud mod burkaer og niqab er dukket frem, fordi de her typer af påklædning for mange mennesker bliver symbolet på social kontrol og tvang – og det forstår jeg godt. For det er svært at forholde sig til folk, når man ikke kan se deres ansigtsudtryk. …

Men jeg forstår ikke, hvordan et frisindet og frihedselskende folk som danskerne, kan møde den udfordring med forslag om forbud. Vi bryster os af at være et tolerant, moderne og frit samfund. Men med et burkaforbud møder vi minoriteter med skepsis, intolerance og tvang. Det bliver en smagsdommer-stat, der skal sortere i passende og upassende klædedragter for sin befolkning. Helt ærligt, bland jer uden om! …

Helt ærligt – tænk hvis nogen af disse kvinder frivilligt har valgt at bære burka. Så er det da dybt krænkende at forbyde dem dét valg, de har truffet. Måske har nogle af disse kvinder ikke selv truffet deres valg, men er underlagt social kontrol fra familie, ægtefælle eller deres religion. Men hvad nytter et forbud så?

Det nytter ingenting. Når forældede normer og gamle regelsæt fortæller kvinder, hvad de skal have på, er det problematisk. Men det er ligeså problematisk, hvis politikere eller stat fortæller dem, hvad de ikke skal have på. I vores iver efter at frigøre de burkaklædte kvinder, gør vi dem faktisk ligeså ufrie, som hvis deres familie, ægtefælle eller religion har besluttet, hvordan de skal gå klædt.

… Nu tager jeg på stranden – og om jeg bader i burkini, bikini eller med bare bryster er mit helt eget valg.”

(Ungradikale Sigrid Friis Proschowsky i BT, 30. juli 2017)



22. juli 2017

Koranens vej er rummelighed, inklusion og oplysningstidens idealer: Danmark bør lære af Mellemøsten

I sidste måned holdt Berlingske mikrofonen for en talsmand for Minhaj-ul-Quran (Koranens vej), der advarede mod højreekstremisme: “Vi moderate muslimer er udsatte…”, lød det. ‘Koranens vej’ er moderat, må man forstå. Troende muslimer er helt enige, at dømme efter tidens islamiske agitprop.

Koranen handler om rummelighed, inklusion, helt i pagt med oplysningstidens idealer, og vi i Vesten kan lære meget af mellemøstlig kultur. Taletid til Koran-tro i forskellige medier…

Koranens rummelighed og inkluderende holdning til andre religioner er unik, og den franske revolutions mantra ‘frihed, lighed, broderskab’ er som snydt ud af Koranen

Og dermed lever Koranen til fulde op til oplysningstidens idealer såvel som til FN’s menneskeretskonventions første og vigtigste artikel: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Mange muslimske tænkere mener, at Koranen dybest set er et redskab til at befri menneskene fra formynderi, undertrykkelse og diskrimination.” (Aminah Tønnsen i kronik, Kristeligt Dagblad, 17. juli 2017)

(Ehab Atiqa: ‘Danskere bør lære værdier fra Mellemøsten’; Collage: TV2 Fyn)

“Hvorfor mener du ikke, danske kvinder nødvendigvis er et forbillede for kvinder i de arabiske lande?

‘Man tænker ikke så meget over i Danmark, at arabiske kvinder altså også har sattelit-tv og følger med i statistikkerne og nyheder. De er ikke blinde over for den pris, vi har betalt for vores frihed i Danmark.‘” (Saliha Marie Fetteh, interview, BT.dk, 21. juli 2017)



20. juli 2017

Spanien: Vuelta-arrangør overvejer at erstatte podiepiger med “… men and women in tasteful attire”

Krænkelsesindustrien har travlt i disse år, og nu hvor det i praksis har karakter af en stillingskrig, så er der er ingen grund til at give ved dørene. Verdensredderne kalder det ’sexisme’, for kan de gøre traditioner til udtryk for en (bevidst) ‘isme’, så har de allerede vundet, og kan flytte hegnspælen lidt nærmere utopia. Under Den Kolde Krig blev borgerlige kaldt ‘kontrarevolutionære’. Det var, om ikke andet, så i det mindste mere ærligt.

Fra Cycling News – Tastefully dressed men and women to replace ‘podium girls’ at Vuelta a Espana.

“The 2017 Vuelta a España is set to replace ‘podium girls’ with men and women in tasteful attire, according to Spanish newspaper El Mundo. … race organiser Unipublic will make the Spanish three-week race the first of the three Grand Tours to move on from a practice that has faced increasing criticism in recent years, with some considering it an archaic tradition.

‘We are sensitive to the social and media debate that has been generated in recent months about the presence of hostesses of the podiums,’ Javier Guillen, director of Unipublic, told El Mundo. ‘In Australia, the presence of the podium girls has already been done away with, the same as in other races in Spain. We are not able to ignore these concerns and therefore we will incorporate some changes in the upcoming Vuelta. ….’

According to El Mundo, the Vuelta may also do away with kisses from female podium hostesses.”

(Saxobanks Alberto Contador vinder Vuelta’en, 2012; Foto: ODT)

“Podiedamer er en del af vor kultur – akkurat som det, at vi drikker champagne. Det skal fejres! Det skal være præmiepiger. … Det er noget nordmændene har fundet på. Det er den norske moral. … Det er dem, der startedede det. Det var dem, der pludselig synes, at det er sexistisk, og at det er at ‘udstille kvinder’. Ikke engang svenskerne kunne finde på sådan noget, og er der nogen, der er idioter, så er det svenskerne. De har ikke engang cykelløb. …

Norge er som en saudiarabisk oliestat, hvor man ikke må vise sig frem. De skal have burka på. Skal vi også droppe champagnen på podiet? Nej, jeg er ikke glad for det. Nordmændene er nogle skiderikker.” (Brian Holm, bramfri sportsdirektør til NRK, 19. juli 2017)

Oploadet Kl. 14:49 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


18. juli 2017

BT: Seks ud af de 32 mindreårige ‘asylpar’ har ændret sin alder til 18 år efter Inger Støjbergs instruks

Mandag kunne BT afsløre, at seks ud af de ’32 asylpar’ har ændret alder til 18 år efter Inger Støjbergs instruks. To af dem med dokumentation. Hermed har de ikke rettigheder som mindreårige, men kan bo som mand og kone. BT har fået aktindsigt, og oppositionens kampagne rammer dem selv i nakken – Barnebrude gav falske oplysninger.

“De er udråbt til de helt store ofre i sagen om udlændinge-og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks, der i strid med reglerne har tvunget dem væk fra hinanden.

Nu kan BT dokumentere, at flere af de unge asylpar selv har givet urigtige oplysninger om deres alder, og de anklages nu fra flere sider for at have drevet gæk med de danske myndigheder.

Seks af de omtalte 32 barnebrude har således over for de danske myndigheder først oplyst, at de var umyndige og under 18 år ved deres ankomst til Danmark og dermed bedre stillet i deres asylsager.

Men efter Inger Støjberg i februar 2016 formulerede en omstridt instruks om at tvangsadskille unge asylansøgere under 18 år fra deres ældre samlevende, ændrede de seks ‘barnebrude’ alder, så de ikke længere var umyndige, men over 18 år.

Dermed var de alligevel ikke omfattet af instruksen og kunne få lov til at bo sammen.
Det fremgår af en aktindsigt, BT har modtaget fra Udlændinge-, Integrations-og Boligministeriet.

[…]

Mand: 17 år Kvinde: 15 år
Beslutning om adskillelse: Ikke omfattet af instruksen Aldersændring: Indtil den 8. juni 2016 var begge parter registreret som uledsagede mindreårige. Den 8. Juni 2016 blev begge parter registreret som over 18 år gamle, og var derfor fortsat ikke omfattet af instruksen.

Mand: 20 år Kvinde: 15 år
Beslutning om adskillelse: Parret var den 10. februar 2016 allerede indkvarteret separat.
Aldersændring: Den 1. april 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 20 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 17. februar 2016 Aldersændring: 27. april 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 20 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 18. februar 2016 Aldersændring: 17. maj 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 26 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 4. marts 2016 Aldersændring: 18. maj 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er 18 år, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 23 år Kvinde: 17 år
Beslutning om adskillelse: 19. juli 2016 Aldersændring: 15. august 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Oploadet Kl. 10:57 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


14. juli 2017

Springrytter Tina Lund om livet i Dubai: “… den måde de behandler kvinderne på er enormt galant”

Den profesionelle springrytter Tina Lund flyttede til Dubai i 2013, men er hjemme i Danmark på ferie. Torsdag aften var hun gæst i Aftenshowet, for at fortælle om hendes liv i emiratet. Et land med et sharia-baseret retssystem, hvor man praktiserer pisk, stening og eksempelvis har dødsstraf for homoseksualitet og frafald. DR-værten var ikke ukritisk, men Tina Lund havde næsten kun positivt at fortælle om det lokale kvindesyn.

Indslaget kan ses på DR.dk

Mark Stokholm, Aftenshowet: Du er hjemme i Danmark på ferie, og lad os lige slå fast. Hvorfor synes du det er så dejligt, at være i Dubai?

Tina Lund, springrytter: Ja, men det er jo nok at komme fra lille Danmark, og komme ud i den store verden og opleve noget nyt. Og så også at komme ned i Mellemøsten, det er jo noget helt andet end herhjemme, og det synes jeg er enormt inspirerende, også at møde nye forretningskunder, og se nogle nye stævnepladser. Det synes jeg er enormt spændende.

Mark Stokholm: Men der er jo også de her store forskelle, blandt andet på hvordan kvinder bliver behandlet. Hvordan opfatter du det, i din daglig dernede?

Tina Lund: Ja, men, det har jo både været godt og negativt. … Ja, jeg kan jo godt lide at arbejde for nogle forskellige – Jeg har en god chef, som er mand, og lokal, og den måde de behandler kvinderne på er enormt galant. Altså, når man er ude at flyve, skal ud og ride et stævne, så er det businessclass, og når man er ude at spise, så kunne de aldrig finde på, at lade kvinden betale regningen. Det er altid manden der gør det. Der synes jeg egentligt, at man føler lidt, at det er lidt noget andet end herhjemme. De er meget gentlemen(-agtige). De har stor respekt overfor sine ansatte og sine kvindelige ryttere. […]

Mark Stokholm: Hvordan har du det, og med kvindesynet, sådan i det hele taget.

Tina Lund: Ja, men – Jeg tror det er lige meget hvor man er henne i verden, så kan man altså se nogle positive ting, og finde nogle negative ting. Og jeg synes det meste ved at bo i Duabi er positivt. Selvfølgelig er der nogle negative ting, men så længe det meste er godt, så er jeg egentligt godt tilfreds med det. Og som jeg sagde tidligere, så synes jeg det er enormt spændende, at møde en anden kultur. Det har jeg lært rigtigt rigtigt meget af…

Der er jo lidt andre regler. Hvordan man klæder sig, hvordan man begår sig. Det er jo for eksempel også, at man ikke må tale grimt til hinanden… Det synes jeg egentligt er meget rart, for det er ligesom at folk taler pænere til hinanden, og respekterer hinanden bedre, og det synes jeg egentligt er meget behageligt.

(Tina Lund, Dubai)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


2. juni 2017

Dansk Kvindesamfund forsvarer islamismens flag i ny kampagne: “Jeg må gå i, hvad der passer mig.”

Dansk Kvindesamfunds seneste påfund er på niveau med Københavns Kommunes famøse ‘Tror du muslimer beder om blå øjne?’-kampagne fra 2010. Solidt forankret i en virkelighed, der ikke eksisterer.

Marie Krarup kommenterer på B.dk – Dansk Kvindesamfunds kvalmende propaganda-film for islam.

“‘Vi skulle ud med veninderne en hyggelig aften og have noget at drikke og spise. Men der var nogle unge mænd, der havde stærke holdninger. De kaldte mig luder. De sparkede. Jeg blev så ked af det. Jeg havde ikke tænkt på, at jeg havde noget på, der kunne genere dem. Jeg må gå i, hvad der passer mig.Jeg har mine rettigheder. Har jeg ikke?’

Sådan cirka lyder teksten efter min hukommelse til Dansk Kvindesamfunds film om muslimske kvinders rettighed til at bære tørklæde.

Det billedskønne kvindeansigt med den blodrøde læbestift ses først i de sidste sekunder i så stort et billede, at man kan se, at hun har muslimsk tørklæde på. I begyndelsen ser man kun de smukke, perfekt makeuppede øjne, og dernæst munden med blodrøde, malede læber, der begynder at bæve, da hun fortæller om uretfærdighederne mod hende. Hun udtrykker skælvende sårbarhed i det sidste spørgsmål. Har jeg ikke de rettigheder?

Filmen udtrykker, at hun har brug for beskyttelse og trøst. Den lille stakkels, uskyldige skønhed. Og hvordan kan nogen dog være så onde?

(Dansk Kvindesamfunds kampagne ‘De kaldte hende for LUDER’, 2017; Fotos: Youtube)

Ak. Den film er en kvalmende omgang propaganda for islam lavet af islams nyttige idioter. De må have en meget, meget lille viden om islam, når de kan lave sådan en film. …

Et muslimsk tørklæde er et symbol. … Det muslimske tørklædes fortælling er islam. Islam er en religion, hvor kvinder traditionelt er mindre værd end mænd. Koranen siger, at mænd står over kvinder, og at mænd må slå dem, hvis de ikke makker ret. …

Hvordan kan det nogensinde være deres opgave at reklamere for islam? …

Filmen emmer af manglende viden. Muslimske piger drikker ikke. Alkohol er forbudt ifølge islam. Så udsagnet om, at de skal i byen og spise og drikke, lyder meget mærkeligt. Og udsagnet om, at hun bliver kaldt luder, lyder særdeles besynderligt. Det er jo det skældsord, de muslimske indvandrerdrenge bruger om danske kvinder uden tørklæde. At det pludselig skulle være omvendt, lyder meget mærkeligt. Ligesom tørklædeklædte kvinder i nattelivet i det hele taget lyder som noget, der foregår på Mars.”

Oploadet Kl. 00:08 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


1. juni 2017

Haderslev: Unge frygter indvandrere, og holder sig væk fra byens natteliv – “De har ødelagt det hele.”

Provinsielle Haderslev har blot 20-22.000 indbyggere, og burde vel ret beset have en størrelse der ikke tiltrækker Audi-konvojen. Sådan er det desværre ikke. Jyllands-Posten fortæller, at gæster på restaurant Fratelli i sidste måned blev vidner til et opgør mellem to grupper af unge mænd bevæbnede med køller, og kommer med en række eksempler på det man kunne kalde naturlige konsekvenser af masseindvandringen.

Jeg har tidligere blogget om relaterede episoder, der fint supplerer nedenciterede artikel set på JP.dk – Kølleopgør og utilpassede unge giver utryghed i Haderslev (kræver login).

Et par hundrede meter fra restaurant Fratelli – også i Nørregade – ligger byens eneste diskotek, Craizy Daisy.

Uden for diskoteket har en hård kerne af de utilpassede unge i en periode hængt ud, hvilket har resulteret i konflikter, overfald og utryghed og fået mange af byens øvrige unge til at blive væk fra den ellers livlige og festlige gade. Det kan mærkes, når man lever af festglade mennesker, fortæller diskoteksejer Martin Christiansen.

‘Vi har tabt en del omsætning på det,’ siger han.

Da Jyllands-Posten er på besøg i byen en stille og solfyldt mandag eftermiddag, fortæller flere af byens yngre indbyggere, at de er holdt helt op med at gå i byen i Haderslev. Nogle ønsker at være anonyme, fordi de er bange for at lægge sig ud med gruppen af utilpassede unge.

Sebastian Duda, 23 år, der er pakkechauffør, vil dog gerne sige, at han og kæresten ikke længere kommer i Nørregade om aftenen, men f.eks. tager til Kolding, hvis de skal i byen. Ikke mindst pigerne er utrygge ved at skulle passere grupperne af unge indvandrere, der står ved deres biler, kommer med kommentarer og kører aggressivt igennem gaden, siger han:

‘De har ødelagt det hele. Det er irriterende, at man ikke kan gå i byen dér, hvor man er opvokset.’

(Diskotek Crazy Daisy, Nørregade, Haderslev)

Én af dem, der kan mærke problemerne i dagligdagen i Haderslev, er Henrik Konstmann. Han er ansat af et privat vagtselskab til at holde orden i området omkring byens gågade. Hvis der er optræk til ballade eller tyverier i en butik, bliver han tilkaldt.

‘9 af 10 gange handler det om unge med en anden etnisk baggrund end dansk,’ siger han, der på det seneste hver dag har hjulpet med at tømme biblioteket for besøgende ved lukketid kl. 17.30. Det skyldtes problemer med, at nogle af de unge åbenlyst sad og rullede joints og ikke ville lytte til de kvindelige ansatte, når de sagde, at biblioteket lukkede, fortæller han.”

Oploadet Kl. 08:42 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper