29. april 2019

Blah blah: “Diversitet i virksomheden skaber endnu mere vækst og innovation… det går man glip af”

Interesseorganisationen ‘Akademikerne’ har netop udgivet rapporten ‘Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse’, der fortæller den sædvanlige skønsang, om hvordan det danske arbejdsmarked af irrationelle årsager, holder indvandrere ude. Det er spild af kompetencer, fortæller det, og formand Lars Qvistgaard påpeger at det danske arbejdsmarked ikke helt har fået ‘øje for gevinsterne ved diversitet. Berlingske holder blandt andet mikrofonen for virksomhedsejer Ahmet Günes og bioanalytiker Amal Rifai.

Fra Berlingske – Indvandrere og efterkommere forsvinder et sted mellem universitetet og arbejdsmarkedet: ‘Det er ikke særlig smart’.

“Når nyudklækkede dimittender med indvandrer- og efterkommerbaggrund søger mod det danske arbejdsmarked, ender de ofte i en blindgyde. Indvandrere og efterkommere er således i gennemsnit dobbelt så lang tid om at komme i arbejde, når de har færdiggjort deres uddannelse, som dimittender med dansk oprindelse.

Det viser en ny rapport fra hovedorganisationen Akademikerne. ….

Lars Qvistgaard genkender billedet. Han mener, at det danske arbejdsmarked netop er kendetegnet ved, at vi ikke har øje for gevinsterne ved diversitet, og fremhæver, at forskningen faktisk viser det modsatte. Det samme hæfter Ahmet Günes sig ved.

‘Det er spild af kompetencer, der kunne bidrage med noget andet end den homogene gruppe. Diversitet i virksomheden skaber endnu mere vækst og innovation, og det går man glip af, når man bevidst eller ubevidst frasorterer folk på den måde,’ siger Ahmet Günes.”



25. april 2019

En værdifuld reserve: “… meget få kvinder med nyere flygtningebaggrund i almindeligt lønnet arbejde”

Berlingske refererer en analyse fra Dansk Erhverv, der fortæller at blot en brøkdel af kvinder der er kommet til landet som flygtning eller familiesammenført siden 2015 er i arbejde. I Silkeborg er det syv ud af 192, i Viborg er det fire ud af 190 og fremdeles. Ansættelse betyder blot 190 timer i kvartalet, og hermed kan jeg fastslå, at jeg – ene mand, har mere lønnet arbejde end de mere end 100 kvindelige flygtninge der kom til mellemstore kommuner såsom Frederikshavn, Holbæk og Holstebro. De er ‘en værdifuld reserve’, fortæller et jakkesæt fra Dansk Erhverv.

Fra Berlingske – I en stor jysk by bor 192 flygtninge eller familiesammenførte kvinder – syv af dem går på almindeligt arbejde.

“I Guldborgsund Kommune bor 123 kvinder, der er kommet til Danmark enten som flygtninge eller familiesammenførte siden 2015. Men færre end tre af dem går på ganske almindeligt arbejde.

I nabokommunen mod nord, Vordingborg, er historien den samme. Her bor 108 kvinder med nyere flygtningebaggrund. Færre end tre af dem er i arbejde. I Silkeborg bor 192 – syv af dem går på almindeligt lønnet arbejde.

Mens flere af landets virksomheder skriger på arbejdskraft, er meget få kvinder med nyere flygtningebaggrund i almindeligt lønnet arbejde. Ser man bort fra kommuner, der siden 2015 har modtaget ganske få flygtninge, har 21 af landets kommuner således færre end tre af de flygtninge- eller familiesammenførte kvinder, der er ankommet de seneste år, i almindeligt lønnet arbejde. …

Thomas Kastrup-Larsen er også formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening. Han peger på flere årsager til, at det går langsomt med at få kvinderne i job.

Rigtig mange af de her kvinder har en arbejdsidentitet fra deres hjemland, hvor de har været vant til, at kvinder hører til i hjemmet. Pludselig bliver de mødt med andre krav – og det, tror jeg, er svært for dem. For nogle er det svært at sparke døren ind, hos andre er der en modstand, hvor de hellere vil det hjemlige og trygge. Men de skal ud på arbejdsmarkedet, og vi skal gøre en stærk indsats for at få dem derud.'”



24. april 2019

“… særligt kristne konvertitter, ateister…, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet”

Institut for Menneskerettigheder vil have større fokus på ‘håndtering af religionsrelaterede konflikter’ på asylcentre, og afhjælpe problemet med undervisning i ‘tolerance og religionsfrihed’. Hvis Islam var en skoledreng, ville han gå i specialklasse, som en skolelærer engang fortalte mig.

Muslimers manglende tolerance rammer særligt kristne, ateister, kvinder og homoseksuelle, konkluderes det i rapporten. Fra Kristeligt Dagblad – Ny rapport: Asylansøgere oplever religiøs chikane.

“En person har fået tæsk, så hans øje er flækket. En anden er blevet vækket midt om natten af truende, maskerede mænd, mens en tredje har fået fjernet sit køkkenudstyr fra fælleskøkkenet. Sådan lyder nogle af de eksempler på religiøst motiveret chikane, som beboere på landets asylcentre har været udsat for.

Eksemplerne stammer fra en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt religionsfriheden på danske asylcentre. Her lyder en af konklusionerne, at der findes problemer med både religiøst motiveret chikane og negativ social kontrol. Det er særligt kristne konvertitter, ateister, kvinder og LGBTI-personer, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet af beboerne.

… Mens nogle beboere fortæller om problemer med religiøst motiverede trusler og chikane, oplever centrenes personale og ledelse det anderledes. Her siger mange, at problemet ikke er stort.”


Kronik: “Trods den nye politiske virkelighed syntes de kreative miljøer… lige upåvirkede og uvidende.”

Det er selvfølgelig fint, at Smike Käszner indrømmer, at han har stemt Dansk Folkeparti på grund af egne oplevelser med indvandringen. Det fremgår dog indirekte, at han har holdt det skjult for vennerne i den kreative klasse, og hermed bliver han en del af problemet. Kritikken kredser om partiets manglende kærlighed til public service-medier, og manglende accept af gensidig integration. Dansk Folkeparti er er ikke røde nok.

Nuvel. Stadig en læseværdig kronik af billedkunstner Smike Käszner. Set i Weekendavisen – Farvel og tak til DF.

“Jeg er noget så sjældent som et medlem af den kreative klasse, der har stemt Dansk Folkeparti gennem mange år. Men det er slut nu. ..

Tilfældet ville, at jeg som ung i midtfirserne kom lidt tættere på indvandrere og flygtninge end mine øvrige venner. Jeg var venner med nogle flygtninge og fik den vej rundt indblik i, hvordan man kunne opnå asyl i Danmark, Norge og Sverige samtidig. Og så bare tage turen rundt en gang imellem og samle socialydelserne ind fra alle tre lande. Jeg havde kortvarigt kolleger fra Marokko, der mente, at de nok ville slå deres datter ihjel, hvis de opdagede, at hun havde et forhold til en dansk dreng. Jeg levede selv i en periode med en muslimsk pige i udlandet, og den vej rundt fik jeg indblik i den misogyni og intolerance, som også kan opleves inden for islamisk kultur. …

Første halvdel af 1990erne var en tid med stor diskrepans mellem det billede, som politikerne tegnede, og det, man selv så og hørte. Debatten var fyldt med fornægtelser, underdrivelser og overdrivelser. Fra gamle venner (der ikke var fra den kreative klasse) hørte man om en virkelighed, som pressen og politikerne aldrig nævnte. Om omsorgshjem for multihandikappede børn med en voldsom overrepræsentation af tyrkiske børn, fordi herboende tyrkiske kvinder var proforma-mødre til handikappede børn fra landsbyen derhjemme. Om somaliske tolke, som i stedet for blot at oversætte for myndighederne lavede aftaler med asylansøgende landsmænd, så de kunne svare rigtigt under interview og dermed opnå asyl. Om hvordan fødeafdelingen blev fyldt med glade familiemedlemmer, og bilerne dyttede på parkeringspladsen, når den tyrkiske mor havde født et drengebarn. Men hvordan ingen kom på besøg, og moren selv måtte tage bussen hjem med den nyfødte, hvis det var et pigebarn. Og man tænkte, at enten var ens gamle venner blevet mytomaner, eller også blev noget fortiet. …

Trods den nye politiske virkelighed syntes de kreative miljøer, jeg begik mig i, lige upåvirkede og uvidende. Nu som før består dette segment stadig altovervejende af ‘kartofler’ (etniske danskere). Det er selvfølgelig ikke alle deres børn, der går på Rudolf Steiner-skoler eller Ingrid Jespersens, men de går heller ikke på indvandrertunge skoler. Og den muslimske indvandrer, som de gerne fremhæver som eksemplet på god integration (som oftest deres lokale grønthandler), kender de ikke. Det er ikke ham og hans kone, som de hænger ud med lørdag aften, og som de arrangerer parmiddage med. Omsorgssvigt, social kontrol og religiøs indoktrinering, som de aldrig ville acceptere, at naboens lille Ida blev udsat for, lader de ubekymret grønthandlerens Fatima opleve derhjemme i det almennyttige boligkompleks.

De få blandt den kreative klasse, der kan se tingene nogenlunde klart, er desværre konfliktsky. Når man er på tomandshånd, forklarer de, at ‘der intet er at vinde ved at gå ind i den debat, man kan kun tabe’. Altså karrieremæssigt. Det synes nogle gange, som om den kreative klasses eneste bidrag til indvandrer- og flygtningedebatten er at hænge Superflex-plakaten op på væggen: ‘Foreigners, please don’t leave us alone with the Danes’.

[…]

Intet europæisk land har løst dette problem. Det vil kræve et hidtil uset mod til at eksperimentere, til at holde fast og til at investere. Kan DF bidrage konstruktivt til denne fase? Jeg tvivler, da det vil kræve, at partiet forstår, at gruppen af danske statsborgere med muslimske rødder nu er så stor, at den ikke kan integreres, uden at det også har en afsmittende virkning den anden vej. … Og det accepterer DF ikke.

Vi overlever nok at overtage nogle flere mellemøstlige kulturtræk.



22. marts 2019

Michael Thestrup: “Mon behovet for nye ord kan have noget med indvandring og islam at gøre?”

Læserbrev af Michael Thestrup i Fyns Amts Avis.

Nye ord gennem 25 år

Danmark befinder sig i en rivende udvikling, som beriger det danske sprog med nye ord og udtryk.

Her følger en række eksempler gennem de sidste 25 år med angivelse af, hvornår udtrykket tidligst optræder mindst ti gange i den danske avisdatabase Infomedia:

Kvindelig omskæring (1994), tvangsægteskab (1995), halalslagtning (1996), tålt ophold (1997), æresdrab (1998), tørklædepiger (1999), offermentalitet (1999), halalhippie (2000), islamofobi (2001), shariadomstol (2001), ghettoplan (2004), jihadister (2004), kønslemlæstelse (2005), klanmentalitet (2005), æresvold (2006), muhammedkrise (2006), karikaturkrise (2006), shariaråd (2006), tegningekrise (2008), krænkelseskultur (2009), helligkriger (2011), frikadellekrig (2013), fremmedkriger (2015), koranklodser (2017).

Mon behovet for nye ord kan have noget med indvandring og islam at gøre?



14. marts 2019

Hamborg, 9. marts 2019: ‘Luksus für alle’ – “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Det tog mig flere dage at komme over weekendens tur til Hamborg, og selvom det sociale var i højsædet, så fik jeg naturligvis taget en del billeder. Vi boede på et hotel ved Elbbrücken, men tilbragte mest tid i St. Pauli. Det var her koncerten fandt sted fredag aften, og der var også gang i den lørdag aften. Vi talte syv mandskabsvogne på Reeperbahn, og med al den sexisme der var i området omkring Herbertstrasse, må antifa’erne have haft travlt.

(Molotow, St. Pauli, Hamborg, 8. marts 2019)

Vejret var ikke til sightseeing, men vi gik 10-15 kilometer begge dage, og fik trods alt set en del. Vi så Christianskirchen, Hauptkirche Sankt Michaelis og ruinerne af den gotiske St.-Nikolai-Kirche, der blev sønderbombet under krigen, og i dag blot fungerer som et mindesmærke.

(Der et popolo, ‘For Gud og folket’)

Derudover så vi Jüdischer Friedhof i Altona, og sluttede af med en tur til det mondæne haveområde, hvor vi blandt andet så koncerthallen Elbphilharmonie Hamburg.

Der er gået lidt inflation i taxi-anekdoter, men da vi skulle hjem efter midnat, fandt vi en taxi-kø og tog den forreste. En lettere overvægtig araber, trykkede på tælleren, mens jeg forklarede ham hotellets adresse, få sekunder før jeg spurgte om vi kunne betale med kort. Intet indikerede det modsatte, men vi havde lige fyret vores sidste Euro af på slave-øl og en peanutblanding på et skummelt værtshus. Han eksploderede spontant, brokkede sig over, at han nu skulle om bag i køen, og pointerede at vi skyldte ham 10,70 Euro. Vi forlod taxien, og da han kørte derfra råbte han noget truende ud af sideruden. Vi undrede os over, at man overhovedet kan køre taxi i en storby som Hamborg uden at tage imod kort. Han fik hvad han fortjente – ikke en cent.

Beatles platz, lige overfor Hooters, hvor maden var middelmådig, men betjeningen helt i top.

Vil man vide hvad der foregår inde i hovedet på den yderste venstrefløj, er St. Paulis gadebillede ganske velegnet. De er ikke helt upåvirket af tilvandret islamisme, men er dybt forankret i revolutionære idealer, og vold dyrkes ganske utilsløret. Politiske modstandere skal bekæmpes fysisk på gadeplan.

Anti-Islam: ‘Free Gaza from Hamas!’; “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Arbejderklasse 2.0: ‘Luksus für alle’; “I did’nt go to work today… I don’t think I’ll go tomorrow”

Idolerne: Che Guevara, homohadsk massemorderisk stalinist; Bob Marley, homohadsk rastafari

Militans

Anti-tysk: “Halt die Fresse Deutschland!” (Hold din kæft, Tyskland!)

Diverse

(NB: Mobilfoto)



25. februar 2019

Hver femte ikke-vestlige mand: ‘Kvinder, der går udfordrende klædt, er selv skyld i seksuelle overgreb’

Jyllands-Posten præsenterer mandag resultaterne fra en undersøgelse foretaget af Als Research for Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet. Tiden er løbet fra den slags meningsmålinger, og med mindre de adspurgte er meget religiøse muslimer, så vil de naturligvis ’svare rigtigt’ på spørgsmålene. Der er dog ikke desto mindre godt 20 procent af ikke-vestlige mænd, der antager stærkt illiberale positioner.

Fra JP.dk – Politisk bekymring over syn på ligestilling hos indvandrere.

Homoseksualitet bør ikke være accepteret af samfundet. Kvinder, der går udfordrende klædt, er selv skyld i seksuelle overgreb. Og en mand bør forsvare sit omdømme med magt om nødvendigt.

Sådan lyder svarene fra ca. hver femte mandlige ikkevestlige indvandrer i en ny, omfattende undersøgelse om ligestilling og maskulinitet. Svarene vækker bekymring hos minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V):

‘At 17 pct. mener, det skulle være en fribillet til at begå et seksuelt overgreb, når en kvinde går udfordrende klædt, er jeg simpelthen rystet over.'”

(Foto: Youtube, Lana Del Rey, Pretty When You Cry, 2015)

Oploadet Kl. 04:03 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


13. februar 2019

Feminist 4.0 vs ‘nøgenfængsel’: “… muslimsk fashion er kommet for at blive, og det er ubetinget godt”

Ekaterina Andersen er en billedskøn fjerdebølgefeminist med russiske aner. Som barn oplevede hun et tjetjensk terrorangreb på nært hold, men læser nu ‘kønsstudier’ på et svensk universitet. Her lidt fra en historieløs klumme på EB.dk – Muslimsk mode er kommet for at blive.

“Dagens damemode byder på turban, lange kaftan, som ligner hijabs og udgør en bemærkelsesværdig tildækkethed. Tørklædet, som har været yt siden 60’erne, er tilbage som modetilbehør. Inspirationen kommer fra Mellemøsten. …

Mode er ofte politisk og bygger broer der, hvor politikerne har mudret tingene til. Regeringer kan forbyde burkaer og tørklæder så meget de vil, men muslimsk fashion er kommet for at blive, og det er ubetinget godt. …

Magt er at kunne definere sig selv og sine interesser som målestok for, hvad der er det normale. … Mens man ofte taler om den vestlige frihed at være afklædt, som jeg klart benytter mig af, glemmer man, at den afklædthed ofte er obligatorisk. Jeg kalder det nøgenfængsel.

Når dagens mode siger. at det er cool for en hvid, kristen som mig at se ud som min underbo fra Irak, er det en kulturel milepæl. Det er et tegn på et samfund, der tør den kulturelle dialog. …

Nogle muslimske kvinder er undertrykte. Og nogle muslimske kvinder er ‘fierce as fuck’. Jeg vil gerne ligne en af de sidstnævnte.”

(Ekaterina Andersen i videoen til Spitzenklasses ‘Kamæleon’, 2015; Foto: Youtube, udsnit)

Oploadet Kl. 11:52 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


27. januar 2019

OUH: Muslimsk patient droppede blodprøve, da bioanalytikeren ikke var en ‘ærefuld muslimsk kvinde’

Danske kvinder har ingen ære, står der mellem linjerne. Her lidt fra en artikel fra DBIO.dk (Danske Bioanalytikere) – Jeg vil ikke stikkes af dig. Kan jeg få en anden bioanalytiker?

“På Aabenraa Sygehus har man også oplevet, at patienter nægter at få taget blodprøve af en bioanalytiker på grund af udseende, fortæller Maria Svejstrup Jakobsen.

‘En patient i ambulatoriet bliver kaldt hen, da det er hans tur. Da han ser, at det en bioanalytiker med mørkt hår og lidt mørkere hud, siger han højt ud i lokalet, at han ikke vil stikkes af en muslim.’ …

På Odense Universitetshospital har man oplevet det samme problem, men med modsat fortegn. Bioanalytiker Mette Aagaard oplevede, at en patient ikke vil have hende til at tage en blodprøve, dels fordi hun var kvinde og dels fordi, hun ikke var muslim.’

‘Jeg har en oplevet en mandlig muslimsk patient, som ikke ville have mig til at tage en blodprøve, fordi jeg ikke var en ærefuld muslimsk kvinde, der bar tørklæde,’ siger Mette Aagaard. Manden valgte kort efter at gå uden at få taget sin blodprøve.”

Oploadet Kl. 20:29 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


23. januar 2019

Guide til islamisk elskovslære inkluderer vejledning i voldtægt (ikke medtaget i ny dansk oversættelse)

Sidste år udgav Naser Khader en kommenteret dansk oversættelse af Sheik Nefzaouis bog om islamisk elskovslære. I et interview med BT forklarede Khader, at Islam trænger til ‘en seksuel revolution, og pointerede at man i 1500-tallets Tunesien var mere åben omkring sex, og ‘havde større respekt for kvinder’. ‘Den duftende have’, har undertitlen ‘Den arabiske verdens Kama Sutra’. Det smager lidt af frisind, men Islam er stadig Islam.

Naser Khader valgte ikke at medtage enkelte afsnit i den danske oversættelse, og det forstår man godt – her i disse MeToo-tider. Bogen er bramfri, men ikke bare i forhold til seksuel frisind. I listen over forskellige stillinger (der inkluderer ‘Gedestillingen’), skiller en enkelt sig ud. Stilling 22: ‘El morteseb’, Voldtægt!

Et citat fra The perfumed garden of the Cheikh Nefzaoui : a manual of Arabian erotology, udg. 1886.

“22. El morteseb, rape.

Twenty-second manner.—El morteseb (the coition by violence) . The man approaches the woman from behind, so as to take her unawares; he passes his hands under her armpits; and seizing hers, draws them up towards her throat, so as to paralyze all resistance on her part. He can intertwine his fingers with hers, and thus bring her hands behind her neck by making her bend her head down.

If she has no drawers on, he tries to raise her robe with his knees towards the middle of the body, fixing one of her legs with his, so that she cannot turn away her receptacle from his weapon, nor make any resistance to its introduction. If she has drawers on and is strong, the man will be obliged to hold her two hands with one of his while he undoes her drawers with the other.

This manner will prove convenient for a man who wants to enjoy a woman, and can only get her by force and against her will. (s. 70, 78f)

Oploadet Kl. 21:34 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper