11. maj 2016

Islamister demonstrerer for Niqab på Den Røde Plads – Danske piger i lårkort kalder Støjberg ‘fascist’

Søndag i næste uge demonstrerer islamister imod et niqab-forbud på Den Røde Plads , og i Facebook-gruppen diskuteres hvorvidt det er legitimt for Niqab-klædte at demonstere. Initiativtager Abu Az-Zubayr Al Misri afklarer situationen med disse ord: “… det brødrene der demonstrerer in shaa allah. Søstrene skal blot være tilstede. Deres stemme skal jo ikke høres højt ude i offentligheden.”

Selvom Niqab-klædte ikke har lov til at kæmpe for Islam, så er det stadig legalt for danske venstreorienterede i lårkort at bekæmpe Islams modstandere. Local Eyes har uslørede billeder af prinsesserne. TV2 Online har historien – Støjberg besøgte ’sharia-zonen’ på Nørrebro: To sigtet for at kalde hende nazist.

“Og lidt dramatik blev det også til under ministerens besøg. To kvinder gik forbi hende, da hun gav interview til TV 2 og råbte ifølge TV 2s udsendte på stedet ‘nazist’ efter hende. … Inger Støjberg trådte ud af gruppen af pressefolk og gik et par skridt efter kvinderne og spurgte om de kaldte hende fascist, hvorefter kvinderne svarede ‘nazist’.

Kvinderne fortsatte op ad gaden og rundt om hjørnet, hvorefter to betjente gik efter dem. En af betjentene satte i løb og stoppede kvinderne, hvorefter de blev bedt om at oplyse deres personnumre.

De blev ikke anholdt, men er ifølge Københavns Politi sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 121, som fastslår, at ‘den, der med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale’ overfalder eksempelvis en minister med fornærmende tiltale.”

(‘Støt vores søstre med Niqāb!’ på Facebook, 5. maj 2016; Via Simon Andersen)

Oploadet Kl. 22:01 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


6. maj 2016

Om lollandsk friskole: “Et af børnene var afrikaner, og det viste sig at blive et problem. Mest for ham.”

Regeringen vil gerne have flygtningebørn i privatskoler, og følger der penge nok med, så skal der nok være friskoler i udkantsområder der tager chancen. Det har dog på lidt længere sigt ingen gang på jord, da privatskolerne i byerne jo netop eksisterer som et monokulturelt alternativ til en multikulturaliseret folkeskole. Mon ikke flygtningebørnene ender på islamiske friskoler, og det således bliver en ny måde at malke statskassen på.

Berlingske har besøgt Reventlow Lille Skole i Toreby på Lolland, der for få måneder siden indvilligede i at få 36 nye elever fra Mellemøsten, Afghanistan og Eritrea. En beslutning der forøgede skolens indbyggertal med 50 procent, og gjorde ‘værdierne’ til noget man nu skulle kæmpe for.

Et lynkursus i anvendt multikultur, der bør læses i sin helhed – ‘Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til’.

“Regeringen vil have de private grundskoler til at løfte deres andel af flygtningeopgaven. Med 36 flygtningebørn er Reventlow Lille Skole et foregangseksempel. Skoleleder Mette Green har prøvet det før, men hun er overrasket over, hvor traumatiserede og voldelige de nye børn er.

De 81 elever på Rewentlow Lille Skole på Lolland stod klar med hvert deres lille Dannebrog i hånden, da en ganske særlig bus for to måneder siden parkerede foran skolen.

(Reventlow Lille Skole på Facebook, 16. juli 2016)

Børnenes første skoledag i februar gik fint.

‘Men så startede balladen ellers,’ forklarer skoleleder Mette Green.

‘De var ikke vant til, at der er mad nok. De var ikke vant til, at der er ting nok. Når der skulle tegnes, var der en, der tog alle farveblyanter uden at ville dele. Når vi skulle spise, var der slagsmål. De kendte ikke til køkultur, og alle kæmpede mod alle. …,’ fortæller Mette Green. …

Inden man kan tale om almindelig undervisning, er der mange helt basale ting, som børnene først må lære.

‘Nogle af dem kan knap holde på en blyant. Havde de gået i børnehave, så var de blevet skole-udsat,’ siger Mette Green. …

De 36 asylbørn, skolen modtog i februar, var fra Syrien, Iran, Irak, Afghanistan og Eritrea. Syrerne, som der var flest af, så ned på de andre, og på kryds og tværs var der konflikter med børnenes herkomst som omdrejningspunkt.

Et af børnene var afrikaner, og det viste sig at blive et problem. Mest for ham.

Han blev mobbet groft af de andre nye børn, fordi han var afrikaner og sort. Heldigvis fik han opholdstilladelse og flyttede. Af hensyn til hans sikkerhed kunne han ikke være blevet her. Det ville have været børnemishandling. Så slemt var det. Vi kunne ikke forstå, hvad de sagde, men de hånede ham og var hårde ved ham. Når vi vendte ryggen til, kastede de sig over ham fysisk. Vi måtte have ham tæt på os hele tiden for at beskytte ham. Det var sindssygt. Børnene kører jo med fælles bus fra skolen til flygtningecentrene, og der kunne vi ikke beskytte ham. Så når bussen skulle køre, græd han som pisket. Han vidste jo, at han ville få slag, og at det ville fortsætte næste dag. Vi åndede alle sammen lettede op, da han fik ophold. Det var hans redning.’

Hvilken hjælp fik I med at forebygge det?

Vi blev tilbudt en netværksmedarbejder af asylcenteret. Men han var sort. Og her måtte vi simpelthen sige, at det duede ikke. Han ville jo aldrig få sat sig i respekt. Det var grænseoverskridende at sige nej tak, for det er jo stik imod det, som jeg og skolen står for.’

Det lyder som udbredt racisme blandt børn, der højst er 11 år. Er det din oplevelse?

Ja. Det mener jeg. Skal vi sige det sådan: De har noget med i rygsækken, og den er pakket hjemmefra. Det er en af de store opgaver, og den er svær.’ …

‘Jeg ved jo ikke helt, hvad der sker i hovedet på dem, for vi kan ikke tale sammen. Men deres alarmberedskab er på højeste niveau. Små ting bliver til meget store konflikter. Der kan sagtens komme et slagsmål ud af, at to vil have den samme røde farveblyant. De kaster sig over hinanden, og det stopper ikke, før vi trækker dem fra hinanden. Men det er ikke altid, vi kan det. De slår hårdt, og de kradser. Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til. Vi kalder det slåskamp for alvor.

Har børnene samme respekt for jer som de danske børn har?

‘… det er langt fra alle, der respekterer lærerne. Det er kvinder, der underviser dem, og kvinder er ikke det, børnene har mest respekt for. Det virker, som om de er vant til, at der bliver råbt ad dem. Måske er de også blevet slået. De kan virke immune over for det, der plejer at virke med danske børn. Men én ting er helt sikkert: De fleste af dem trænger rigtigt meget til nogle kram. Det virker ikke, som om det er, hvad de har fået mest af.’ …

‘Jeg var tæt på at sige: Det her er for meget. Vi må nedlægge den ene af de tre klasser. Lærerne var meget mærkede af det. På et tidspunkt overvejede jeg: Er det her for stor en mundfuld? Jeg tænkte, at det ikke ville vare længe, før forældrene til danske børn ville sige fra. For der var hele tiden slagsmål i frikvartererne, og de nye børn ændrede hele stedet. …'”



30. april 2016

Hørt i Istedgade-swingerklub: “Jeg kan ikke lide de muslimske mænd… de er meget aggressive.”

Man må ikke generalisere lyder det fra det officielle Danmark, men i virkelighedens verden er reglerne en anden. Folk opbygger et erfaringskatalog, og tager udgangspunkt i samme. Beretning af Ayse Dudu Tepe i Information – Brune mænd i swingerklubben.

“Det er nat, og jeg sidder i en kælder i en swingerklub og føler mig som det mest malplacerede menneske i lokalet. …

Døren åbner igen. Denne gang træder nogle unge fyre ind. Unge efterkommere. 2.-, 3.-generationsindvandrere. Brune. De sætter sig ind i et lille sofahjørne, der ligger i forlængelse af baren. Jeg er forbløffet. Er de swingere? …

Der mennesker i alle rummene, og der er flest mænd. Mænd med indvandrerbaggrund. Og de kigger undersøgende på en. På mig. Jeg fornemmer en desperation fra dem. Og jeg bryder mig ikke om det. Eller: Det tænder mig på ingen måde. Det er ikke liderligt. Det er intimiderende.

Men samtidig, oplever jeg også en lavmælt tristesse i deres øjne. En sørgmodighed, der fortæller mig, at de er udstødte. Samfundets udstødte. Hvis der findes et kastesystem i Danmark, er disse mennesker de urørlige. Ingen vil dem. Hverken seksuelt eller menneskeligt. …

Jeg sætter mig i en sofa ved siden af Suzy, der omtaler sig selv som tranny, og tænder en cigaret. Suzy er smuk og veltrænet. En sort mand er meget fokuseret på hendes overarme og beder hende fra tid til anden om at spænde sine muskler til stor morskab for de tilstedeværende.

‘Jeg kan ikke lide de muslimske mænd,’ hvisker Suzy til mig, ‘de er meget aggressive. Faktisk er der ingen af kvinderne hernede, der kan lide dem. De ved ikke, hvordan de skal opføre sig.’

Oploadet Kl. 19:59 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


27. april 2016

Hovedstadens Svømmeklub fandt ‘opskriften på integration’: Kønsopdeling, slørede ruder og burkinier

Det fortælles ikke direkte, men mon ikke integrationsmidlerne blandt andet er blevet brugt til indkøb af de i artiklen nævnte ‘burkinier’. Direktør Lars Sørensen fra Hovedstadens Svømmeklub (HSK) ser kønsopdeling som ‘et vilkår, hvis man vil have ‘nydanske piger’ til svømning. Det handler ikke om nydanske piger, men muslimske mænds kvindesyn, og ikke overraskende er de selverklærede progressive i Enhedslisten begejstrede for denne her form for ‘nuanceret svømmeundervisning’. Ikke mit polemiske udtryk. Det er svømmedirektørens.

Kun kulturrådmand Carl Christian Ebbesen (DF) råber vagt i gevær. Han kalder det et knæfald for ‘religiøse fanatikere’, og er hermed også et stykke fra skivens midte. Kønsopdeling er mainstream-Islam, fint personificeret ved den glade far Hussein Elsherbeiny, der både er på Facebook og Instagram, og i øvrigt arbejder som socialrådgiver på et misbrugscenter i det nordsjællandske. Ikke en af Enzensbergers radikale tabere, men en mand der i andre sammenhænge ville være en moderat rollemodel.

Historien kan læses i Berlingske – Nydanske piger indtager svømmehallen – hvis den er fri for drenge.

“Skal piger med muslimsk baggrund have lov til at gå til kønsadskilt svømning bag slørede ruder, hvis det samtidig er en betingelse for, at de må deltage, at der ikke er mænd i svømmehallen?

Det spørgsmål deler vandene, efter at Hovedstadens Svømmeklub med egne ord har ‘fundet opskriften på integration’ og fået hundredvis af nydanske piger fra det socialt udsatte boligområde Tingbjerg til at begynde at gå til svømning ved at imødekomme en række religiøse og kulturelle krav fra pigerne og deres forældre.

Konkret betyder det, at svømmetræningen er kønsopdelt, og at svømmehallens vinduespartier er slørede, ligesom klubben har indkøbt såkaldte burkinier til de piger, der ønsker at tage uddannelsen som svømmetræner, hvor kønsopdeling ikke kan forventes.

(Socialrådgiver Hussein Elsherbeiny på Instagram, 2016)

“Vi er muslimer, og derfor betyder det meget, at Yasmin ikke svømmer med fremmede mænd… Ellers ville hun være nødt til at stoppe med det samme.” (Hussein Elsherbeiny, far til Yasmin)

Oploadet Kl. 12:54 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


26. april 2016

Geeti Amiri om minoritetsmiljøer med social kontrol, hvor det at være dansker er ‘et skældsord’

Geeti Amiri i Ekstra Bladet – ‘Dansker’ er et skældsord.

“I forbindelse med en dokumentar om ligestillingsproblematikkerne i minoritetsmiljøerne herhjemme har jeg med et DR-hold et par måneder nu søgt efter unge danske kvinder med minoritetsbaggrund, der vil kunne deltage i dokumentaren og fortælle om, hvordan de oplever at blive frihedskrænket. …

Som et forsøg på at vise omfanget af problemet efterlyste jeg unge kvinder med minoritets- (og muslimsk) baggrund i div. fora på Facebook. Fælles for de forskellige fora med tusindvis af brugere var, at det primært anvendes af unge med minoritetsbaggrund. Her er det problematiske ikke, at et givent minoritetsmiljøs normer, muslimsk eller ej, opretholder æresnormer, der sender unge kvinder på flugt fra familie. Det problematiske er majoritetssamfundet. Det er, at det danske samfund bygger på en forståelse af demokrati, ligestilling og individets ukrænkelige rettigheder.

Hadet, der kom til udtryk for det danske samfund, herunder anerkendelse af kønnenes ret til ligestilling, individets ret til at vælge egen religionsforståelse og ret til at danne en selvstændig identitet, kan opsummeres med et ord: dansker.

Kommentarer på efterlysningerne, jeg slog op, kom fra unge kvinder og mænd med minoritetsbaggrund. Gennemgående for dem var, at dokumentarens præmis var opbygget på et forkert grundlag. Nemlig, at et liv i overensstemmelse med respekt og anerkendelse af demokrati, ligestilling og individets ret til at leve, som det vil, var dansk og dermed forkert.

Kort sagt er det at være dansker et skældsord, ifølge mange unge mennesker med minoritetsbaggrund.”

Oploadet Kl. 01:58 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


6. april 2016

Arabere hetzer Muna på Facebook: “Hun er alt for dansk, sådan nogle mennesker burde skydes.”

Kvinde bliver forelsket i en ikke-muslim, familien går amok, og hun straffes korporligt af sin far. Islam er definitionen på dem & os-mentalitet, og det siger alt, at kvinderne også hetzer ofret. Fra TV2 Østjylland – Efter optræden på tv: Muna bliver svinet til på Facebook.

“Onsdag stillede Muna sig op på tv og fortalte sin historie om, hvordan hun endte på et såkaldt Safehouse efter at have været flygtet fra sin familie. Det gjorde hun, fordi de ikke ville acceptere hendes nye danske kæreste. Men den beslutning blev ikke positivt modtaget på Facebook, hvor historien fik over 150 kommentarer.

– Hun er alt for dansk, sådan nogle mennesker burde skydes. En der føler sig alt for dansk. Hun tror, at danskerne vil elske hende. Hun søger opmærksomhed, hun sælger sig selv for at være kendt, blev der blandt andet skrevet i kommentarerne.

… Langt størstedelen af de 150 kommentarer, som Muna har fået, kommer fra mænd og kvinder med arabisk klingende navne.”

(Se evt. TV2 Østjylland, 31. marts 2016: Hængt ud på Facebook)

“Jeg synes ikke, det er normalt, at en ung pige skal rende rundt i byen og feste… Lad os sige, at din datter vil tage livet af sig selv, vil du ikke også forsøge at stoppe hende, lyder det fra ham.” (Keyan Keyan til TV2 Østjylland)

Oploadet Kl. 19:13 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

Marokkansk-irakiske Malak kaldt luder, spyttet i ansigtet: Bar provokerende påklædning til skolebal

Selvom røde feminister ikke gør meget for libanesisk-palæstinensiske Muna, så står hun ikke alene. Islams åg undertrykker kvinder en bloc. Den gode Elmas Berke lagde for nogle måneder siden denne tilsendte beretning på Facebook.

“Malak en pige af marokkansk og irakisk afstamning, som går på mit fransk hold er nu, endnu en gang, blevet udsat for grov chikane på grund af sin påklædning. Denne gang drejer det sig om en gruppe piger med anden etnisk baggrund , som kalder hende for luder, kælling og so . Udover den konstante verbal vold både i skolen og udenfor skolen, eskalerede ydmygelsen således, at hun er blevet spyttet på i ansigtet igår. Malak har klaget til klasse læreren og skole inspektøren, men har ikke fået medhold. Skoleinspektøren holder hende delvis ansvarlig for den voksende chikane, da der vurderes at hendes påklædning til skole bal har været provokativ, og dette kan være forklaringen på at den hård kerne af indvandrere piger har følt sig stødt ,og reageret med verbalt vold og trusler. Det, som jeg finder dybt kritisabelt er, at der er ingen form for sanktioner fra skole ledelsen mod disse piger , som udøver chikane og ødelægger den stakkel Malaks selvværd. Ikke desto mindre er Malaks mor blevet kontaktet af skoleinspektøren med kravet om at ændre på datterens påklædning. Jeg er forarget over skolelederens håndtering af sagen. Malak har nu selv henvendt sig til mig, og beder om min støtte. Jeg støtter hende fuldt ud og kæmper gerne hendes sag . Hun har ikke noget imod, at stå frem og berette om sin fortælling. At dette sker i DK i anno 2015 er dybt forkasteligt. Jeg eftersøger nu danske etniske feministers støtte til vores medsøster Malak . Mit ønske er at finde ud af hvordan vi kan hjælpe og støtte Malak bedst muligt.”

Oploadet Kl. 12:53 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


30. marts 2016

Geeti Amiri: “Jeg oplever, at mine største modstandere ofte er minoritetskvinder…”

Jeg bloggede første gang om Geeti Amiri for to år siden, og var ikke imponeret. Hun manglede realitetssans i forhold til Islam, og havde lidt for travlt med at markedsføre en tredje vej. Siden har hun skrevet mere godt, og at dømme efter nedenciterede interview, så er transformationen fuldendt.

Fra et interview i BT – Geeti var ikke ‘ærbar’ nok: ‘Det ramte mig som en stor, syngende lussing’ (af Mikkel Andersson).

“… indtil foråret for to års tid siden mente Geeti Amiri, at hun var præmieeksemplet på en nydansk kvinde, der havde frigjort sig fra kvindeundertrykkende strukturer og social kontrol.

… Med sine egne ord troede Geeti Amiri, at hun kunne ‘få det hele’. At hun kunne være en stolt del af både det afghanske minoritetsmiljø og det danske samfund med alt, som det indebar.

Den optimisme varede, lige indtil hun og kæresten stod foran et bryllup, og kærestens forældre skulle komme på besøg for formelt at bede om Amiris hånd. Geeti Amiri betragtede mest mødet som en lidt hyggelig og antikveret formalitet. Ikke mindst da kærestens familie udmærket kendte hende og hendes baggrund. Men mødet blev ingen formalitet. Det blev aflyst. Ligesom brylluppet.

‘Min familie fik et opkald lige inden besøget, hvor min daværende kærestes familie fortalte, at forholdet ikke lod sig gøre, og vores ægteskab ikke kunne blive til noget. Det handlede ikke om, at noget var sket, men udelukkende om, at jeg er den, jeg er. Jeg havde gået i byen, datet og boet for mig selv. Det gjorde, at de ikke mente, at jeg var en acceptabel og ærbar hustru for deres søn. Jeg var blevet for dansk,’ siger hun og fortsætter:

‘Det ramte mig som en stor, syngende lussing. Jeg levede i den her illusion om, at hvis jeg studerede og klarede mig godt fagligt og var økonomisk uafhængig, kunne jeg være en af de fremadstormende minoritetskvinder, der angiveligt ikke ligger under for social kontrol og patriarkalske normer. Men det gik op for mig, at fortællingen om eksamensbeviset som vejen til frihed er en stor, fed løgn.’ …

‘I alle muslimske minoritetsmiljøer, det være sig palæstinensiske, iranske, somaliske eller tyrkiske, hersker der stærke kodekser og kollektive normer om, hvordan man ‘passer på hinanden’. Det betyder, at det er enhvers anliggende, hvad alle andre foretager sig. Det er særligt udtalt i forhold til kvinderne, for de bærer familiens ære. …’

Jeg oplever, at mine største modstandere ofte er minoritetskvinder, som selv har oplevet at sidde i samme situation som jeg. Ressourcestærke kvinder, som selv har været ofre for rygtesamfundet, men som ikke har haft kræfter eller mod til at tage et offentligt opgør med det. Jeg tror desværre, at når man kommer over på den anden side, er blevet gift og i nogen grad har accepteret dette samfunds konventioner, selv om de er problematiske, har man ikke nogen interesse i at kritisere dets normer. Søstersolidaritet findes ikke i minoritetsmiljøer.‘ …

‘Når jeg fortæller danske feminister, hvordan en familie og en stor del af et helt minoritetssamfund kunne stemple mig som en uacceptabel hustru og svigerdatter på grund af forældede kønsnormer og krav om kvinders ‘renhed’, udløser det oftest kun en let bekymret panderynken. Men hvis Joachim B. Olsen siger, at der findes en lille biologisk forskel på kønnene, eksploderer mange af de samme mennesker i raseri,’ siger hun.”

Oploadet Kl. 15:37 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


24. marts 2016

Conni Gripping, LG Insight: “Mange af indvandrerkvinderne på kontanthjælp oplever sig syge…”

For nogle dage siden offentliggjorde Fyens Stiftstidende en tilsvarende undersøgelse for Odense. Jyllands-Posten har talt med ti kommuner, og fortæller at mange indvandrerkvinder på kontanthjælp ikke er motiveret for at arbejde, da de kommer fra kulturer hvor det er kvindernes opgave, at tage sig af familien. De mangler en ‘arbejdsidentitet’.

Fra Jyllands-Posten, der har talt med Conni Gripping fra analysevirksomheden LG Insight – Mange indvandrerkvinder vil hellere gå hjemme end have et arbejde.

“Fra 8 af de 10 kommuner lyder forklaringen, at en stor del af kvinderne føler sig syge og begrunder udeblivelser med netop sygdom. …

Mange af indvandrerkvinderne på kontanthjælp oplever sig syge, og de kommer til at leve rigtig meget i denne sygdomsidentitet. Jeg oplevede engang til et møde, at de alle præsenterede sig ved navn, og så hvad de fejlede. … Og det var ikke kvinder, der var sygemeldt. Men de oplevede sig syge, og mange af kvinderne finder en tryghed i deres sygdom,’ fortæller Conni Gripping. …

LG Insight udarbejdede i 2009 en rapport om sygdomsopfattelsen hos etniske kvinder med minoritetsbaggrund på offentlig forsørgelse for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Rapporten konkluderede, at 15-20 pct. af kvinderne fingererede sygdom for at undgå at komme i arbejde, mens 30 pct. af kvinderne oplevede sig syge grundet psykisk mistrivsel. …

Selv om flere af kommunerne beskriver økonomiske sanktioner som et vigtigt redskab for at få de hjemmegående kvinder i aktivering eller job, er det ganske få, der faktisk bliver trukket i ydelse.”

Oploadet Kl. 23:52 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


22. marts 2016

Christianit truet med voldtægt: “Jeg ved ikke hvordan de ser sig selv, men jeg ser dem som danskere.”

Cathrina Lebowski har adresse på Christiania, og så er det selvfølgelig lidt ubekvemt, at fortælle andre at hun er blevet chikaneret af unge indvandrere i fristaden Danmark. Direkte forespurgt om drengenes oprindelse, svarer hun med en ideologisk markering: “Jeg ved ikke hvordan de ser sig selv, men jeg ser dem som danskere.” Koraniske trusler giver dog ikke plads til misforståelser.

“Jeg er lige blevet spyttet i hovedet. I midten af Christianshavn metro. Jeg gik ind i elevatoren på pladsen sammen med en gruppe på ca 8 unge knægte, og de stod og begyndte at råbe ’sex’ ind i hovedet på mig. Den ene står og ryger, og jeg beder ham pænt om at lade være, da det ikke er så svedigt når der kan komme børn med næste gang. Tænk hvis det var hans lillesøster. Han forklarer at han er skide ligeglad, for han har ingen søskende. Det er jeg glad for, siger jeg, for det virker ikke som om han har fået en særligt god opdragelse. Her går jeg ud af elevatoren nede i metroen, og de løber hen til mig og omringer mig. Skriger hvordan de ‘koran vil voldtage mig alle sammen’ og står og råber. Jeg er naturligvis helt rolig, bl.a. fordi grammatikken er simpelthen for dårlig til at jeg opfatter halvdelen af truslerne. I det mindste ville de også smadre mig, så det var ikke kun misogynistiske trusler der kom! Men ingen andre på metrostationen reagerer. Og så spytter han mig i ansigtet.

Det er virkeligt skræmmende at en gruppe mennesker føler sig så meget som ofre, at de tager en pæn opfordring til at opføre sig ordentligt som en fornærmelse der kræver fysisk retaliation. Det er et kæmpe problem, at vi har en gruppe mennesker, som føler at det er socialt korrekt at omringe en kvinde, og true hende på baggrund af førnævnte opfordring, og ende med ikke at kunne styre sit mundvand i bar hulemandsreaktion. Og det er pisse uhyggeligt, at alle kiggede, men ingen gjorde noget. Start med at gøre noget ❤”

(Catharina Lebowski på Facebook, 19. marts 2016)

“Utilgiveligt, og der er vist ingen tro, der opfordrer til den disrespekt. Så, noget så enkelt som opdragelse, i stedet for foragt. Jeg er to gange i mit liv blevet slået på gaden af ny-dansker-, spontan knytnæve i hovedet…” (Ken Jacobsen, 19. marts 2016)

“Nej hvor ubehageligt. Jeg har desværre prøvet det samme uden for Aldi… Fordi jeg sagde til en knægt han godt kunne putte de cigaretter tilbage han var ved at stjæle. Så stod de 5-6 mennesker og ventede på mig da jeg kom ud…” (Christina Yoon Petersen, 20. marts 2016)

“Har oplevet det samme op til flere gange!! Bi burde kæmpe for en fælles holdning til at opføre sig ordentligt overfor alle mennesker!!” (Randi BC, 21. marts 2016)

Oploadet Kl. 21:46 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper