29. august 2015

“… selvom Kristina og hendes søster ikke var muslimer, skulle de indordne sig… muslimske leveregler.”

Langt interessant interview med Kristina Aamand i Jyllands-Posten – Kristina ville redde sit ægteskab – men så mødte hun sin ungdomskæreste.

“De evindelige kulturelle konflikter er eksploderet, og Kristina og hendes mand Asif har endda talt om skilsmisse. Nu er de i stedet taget til Thailand for at fikse ægteskabet. Kristina har allerede skrevet bogens slutning: Hun og Asif kommer tilbage på sporet, finder vejen, rytmen og hinanden. …

‘Jeg mærkede mig selv. Lige pludselig. Det var ligesom at ramme en ren tone – PLING – og så stod det klart for mig, hvordan jeg havde det – sådan helt inderst inde, når alle andres meninger var skrællet væk. Og så tænkte jeg bare: Jeg skal skilles! Jeg gad simpelthen ikke bruge resten af mit liv på kulturelle konflikter og mennesker, som ikke respekterede mig,’ fortæller hun.

Kristina mødte pakistanske Asif allerede som 19-årig, og de blev hurtigt kærester. Hemmelige kærester. For som muslim måtte Asif ikke have en kæreste – og da slet ikke en dansk en af slagsen. Kristina er vokset op med en katolsk mor og en arabisk stedfar, og hun måtte egentlig heller ikke have en kæreste…

‘Da min svigermor indså, at hun ikke kunne standse katastrofen, handlede det for hende om at mindske skaderne. Jeg har altid følt, at hun tænkte, at hun havde fået en knallert, og så måtte hun gøre, hvad hun kunne for at tune den til en motorcykel. Der var noget at arbejde med: Min far var araber, så jeg var lidt brun. Det var positivt. På den negative side var der alt det andet…’

Så snart Kristina var blevet forlovet med Asif og var blevet en del af den pakistanske svigerfamilie, mærkede hun, hvordan svigermoren hev i hende for at få hende til at passe bedre ind. En dag kom hun med en gave til Kristina: En pakistansk kjole. ‘Prøv at tage den på! Du bliver så smuk!’, sagde hun. Kristina nåede kun lige at trække kjolen over hovedet, før kameraet blev hentet, og svigermor muntert begyndte at knipse løs. Et par uger senere havde deres familie i Pakistan modtaget billeder af ‘den unge brud, Anisa’.

Min svigermor havde simpelthen givet mig et andet navn, for Kristina er jo kristent, og det gik ikke. Hun ville så gerne vise deres familie i Pakistan, at Asif havde fundet en ordentlig brud…’

Og så sad Kristina med en følelse af at være forkert. En følelse, som hun kun kendte alt for godt. Kristinas mor er dansk-katolsk. Hendes far er palæstinensisk. De mødte hinanden i Danmark, blev gift og fik sammen Kristina og hendes lillesøster. Det kunne have været starten på en lykkelig fortælling om et blandet ægteskab, men pludselig stod farens syriske kone og børn i Kastrup Lufthavn. Dem havde han glemt at fortælle om, og nu stod han med en kone for meget. Han forlod sin danske familie, og den dengang 4-årige Kristina blev degraderet til den hemmelige datter. Hun hørte ikke fra sin far de næste tretten år.

Moren fik en ny kæreste – også arabisk – og selvom Kristina og hendes søster ikke var muslimer, skulle de indordne sig under de muslimske leveregler. Ingen svin, ingen vin og for alt i verden ingen kærester!

‘Det gik op for mig, at mine venner ikke vidste, hvem jeg var, og at jeg faktisk heller ikke vidste det selv. Alt handlede om, hvad jeg måtte, og hvad jeg ikke måtte og om alle mulige kulturelle og religiøse projekter, som slet ikke var mine.

[…]

‘Det er egentlig mærkeligt, at jeg fandt sammen med Asif, for da jeg flyttede hjemmefra, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville gifte mig med en muslim. Det lyder grimt, når jeg siger det, men jeg syntes bare, at det var så besværligt med alle de regler, og jeg orkede det ikke længere. Men man kan jo ikke styre sine følelser.’

[…]

Ud over at tumle med de kulturelle konflikter derhjemme, begyndte Kristina at undervise etniske unge i kultursammenstød og æresrelaterede konflikter.

‘Det har altid været et projekt for mig at finde ud af, hvordan mennesker lærer at leve sammen på tværs af religioner og kulturer. Hvis to mennesker, der elsker hinanden, ikke kan finde ud af at leve sammen på tværs, hvordan skal vi så gøre det i vores samfund? Derfor var det også så vigtigt for mig, at mit ægteskab lykkedes, for jeg blev nødt til at vise, at det godt kunne fungere.’

… Men så fik Kristinas ældste datter en kæreste. Asif accepterede det, men det gjorde hans familie ikke.

‘Så stod vi med det samme problem som altid: Asifs familie ville ikke acceptere, og Asif ville ikke sige sine forældre imod. … Og pludselig sad min datter og følte sig forkert, fordi hun havde en dansk kæreste.’

‘Nu stopper legen, tænkte jeg. … det her var bare dråben. Jeg mistede simpelthen troen på, at det interkulturelle ægteskab kunne lade sig gøre. Ikke kun for mit og Asifs vedkommende, men i det hele taget. Jeg tænkte: Jeg arbejder på det interkulturelle felt, jeg er ekspert i æres-relaterede konflikter, jeg underviser andre mennesker i kultursammenstød – hvis ikke jeg kan få det her til at fungere, så er der ingen, der kan. Det var et stort nederlag.’ …

‘Pludselig indså jeg, hvad det var, jeg havde tabt på vejen. Jeg havde tabt mig selv. Jeg indså, at jeg aldrig ville blive god nok i min svigerfamilies øjne, for jeg var ikke pakistaner, og jeg var ikke muslim. Hvis jeg ville blive accepteret, krævede det, at jeg lavede mig selv helt om, og det kunne jeg ikke.'”

Oploadet Kl. 02:59 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


23. august 2015

Nicolaj konfronterede tre udlændinge der antastede pige: Slået ned bagfra, sparket, snittet med kniv…

Sønderborgnyt hævder med politiet som kilde, at gerningsmanden ‘efter sigende’ skulle være være psykisk syg, men førstehåndsberetningen fra offeret fortæller at der var flere gerningsmænd. Nicolaj Él Dyrby’ beskriver på Facebook, en oplevelse han havde natten til lørdag i multikulturelle Sønderborg.

Jeg møder i nat en gruppe udlændinge på 3 mand i alderen 25-35 år, som står og holder en ung pige tilbagefanget op af en mur. De snakker hverken dansk eller engelsk, og pigen græder og bliver ved at sige de skal lade hende gå. Det kan jeg selvfølgelig ikke se igennem fingre med, og bliver naturligvis sur og stor i kæften, hvor af vi råber af hinanden uden egentlig at forstå hinandens sprog. Det ender så med at de griner og lader pigen gå. Det burde naturligvis være slut der, men da jeg så en times tid efter går hjem imod min lejlighed, kan jeg høre at der går nogen folk bag mig. Jeg når til min hoveddør og er igang med at låse op, hvorefter jeg bliver slået ned bagfra og hammer hovedet ned i stenene, og de samme 3 mand fra før står og sparker på mig og snitter mig i maveskinnet samt panden med en lille lorte kniv. De løb igen kort efter og jeg ringede selvfølgelig til politiet og fik en lille tur på skadestuen. Alt i alt slap jeg billigt da det meste var overfladisk, men det endte da med hul i hovedet, snitsår i mave og pande, en finger der gik af led, samt et brækket og et trykket ribben. Dog slap pigen nok for en ubehagelig oplevelse, så jeg er godt tilfreds. Alt dette skete på & omkring Nørrehavnegade i Sønderborg omkring kl 04:45, og hvis folk enten har set eller hørt noget, evt hvis nogen ved hvem pigen er, så vil jeg meget gerne høre fra jer da vi ellers ikke har det store at gå ud fra.” (22. august 2015)

(Nicolaj Él Dyrby på Facebook, 22. august 2015: Flere billeder)

“Jeg blev os antastet og forfulgt op af gå gaden af tre eller 4 udlændinge da jeg gik hjem så dem dog ik havde min hånd knyttet om min peper spray hele vejen gik pisse stærkt var så bange tårerne trillede så turde ikke kigge på dem men de snakkede arabisk og den ene dansk virkelig ubehageligt men gik fra dem ved Rønnehavs pladsen. Måske samme folk…” (Laura Jensen, 22. august 2015)

“Hvis i læser kommentarerne så har de kørt rundt i en BMW og snakkede arabisk og 1 dansk… De fleste udlændinge snakker deres eget sprog når de går rundt sammen… Så nej det er ikk nødvendigvis ‘dem’ på kasernen.” (Rikke Lorenzen Schemel, 22. august 2015)

“Selvfølgelig er det ikke sikkert det er fra kasernen og heller ikke sikkert at det er de samme, som mange andre har mødt. Men eftersom at dem Nicolaj mødte ikke snakkede dansk overhovedet og vi bor 200 meter fra kasernen, de løb fra stedet det vil sige ingen bil i dette tilfælde, samt bar på fiskekniv, og rigtig mange asylansøgere fisker nede ved havnen, så er det da noget af et tilfælde…” (Rie Riggelsen, 22. august 2015)

“Jeg havde også sådan en oplevelse i nat! Kommer hjem i min gårdsplads (bjerggade) der står der en udlænding som hverken kan dansk engelsk eller tysk, jeg går forbi ham hvor han griber om mig og holder mig fast og græder på mine skuldre. Han holder så tæt at jeg ikke kan vride mig fri, jeg vælger så at få ham med op i byen hvor straks en vagt får ham væk og han fik lov til at se hans asyl kort…” (Kiki Gammelgaard Falck, 22. august 2015)

Oploadet Kl. 12:21 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:


25. juli 2015

Fredericia: Flygtninge chikanerer teenagepiger – “Man kan simpelhen ikke ligge i fred på Østerstrand..”

Asylansøgerne på Bülows Kasere i Fredericia er overvejende enlige mænd fra Syrien. Fra Fredericia Avisen – Piger føler sig chikaneret på stranden af asylansøgere.

“At man risikerer at blive begloet, når man bader eller slikker sol på stranden, er accepteret af de fleste. Men for to fredericianske piger på 17 og 18 år er tålmodigheden opbrugt. De har simpelhen fravalgt Østerstrand. Årsagen er, at de føler sig både chikaneret og overbegloet af mandlige asylansøgere, der er flyttet ind på asylcentret på Bülows Kaserne, der ligger et stenkast fra Østerstrand.

– Det er virkelig ubehageligt, at de er så nærgående. Man kan simpelhen ikke ligge i fred på Østerstrand, andet de forsøger at komme i kontakt med os. Flere gange har vi også oplevet, at de følger efter os, når man går hjem. Det er virkelig skræmmende, siger Jasmin og Isabella samstemmende. (Pigerne ønsker at være anonyme. Deres efternavne er redaktionen bekendt, red.) …

– Det gør faktisk det hele meget værre, at tage kontakt til dem. Så tror de bare, at man er interesseret i dem, og det er jo ikke tilfældet. Vi vil jo bare ligge på stranden i fred, slutter pigerne.”

Fra kommentarfeltet.

“Jeg har også oplevet det på stranden, og jeg er bestemt ikke ung. … De var virkelig påtrængende og til sidst forlod jeg stranden.” (Jannie S., 24. juli 2015)

“Det er ikke kun på østerstrand, det er generelt over det hele. Blev spurgt om jeg var gift og fulgt halvt hjem fra rema . Tag en tur i byen en fredag og der kan man heller ikke slippe af med dem eller undgå de tager kontakt og følger efter en.” (Jeanette S.A., 24 juli 2015)

Oploadet Kl. 03:52 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


1. juli 2015

Forskning: Islamisk kvindefrigørelse handler om “.. de krav, de skal opfylde for at være gode muslimer”

Kulturmarxisterne på RUC angriber ‘det sen-kapitalistiske kristen-normative samfund’ fra nye vinkler hver dag, men nogle gange spænder de buen en anelse for hårdt. Danmark er ikke Sverige, og den gennemsnitlige dansker har samme forhold til Tidsskrift for Islamforskning som de har til Rokokoposten. Enkelt hopper i med begge ben, men det er de samme hver gang. Fra Information – Ny forskning: Islam er med til at integrere unge muslimer.

“Når unge muslimske kvinder går op i at få en god uddannelse og bidrage til det danske samfund, kan det være motiveret af ønsket at komme tættere på Gud. Det er en af konklusionerne i religionssociologen Monique Hockes ph.d.-afhandling, som hun netop har forsvaret på Roskilde Universitet.

Fælles for de muslimske kvinder, jeg har talt med, er, at de måler alle deres handlinger i forhold til, om det gør dem til en god muslim. Og at være en god muslim er for dem blandt andet lig med at få en uddannelse og et godt job, så de kan forsørge sig selv og bidrage til samfundet,’ siger Monique Hocke, som i forbindelse med afhandlingen har interviewet unge kvindelige muslimer i Danmark, som tager del i det, der bliver kaldt den islamiske vækkelse.

Konklusionen udfordrer det billede, der ofte bliver tegnet blandt politikere og i medierne af, at islam er en bremseklods i forhold til at skabe vellykket integration af indvandrere i Danmark.”

(Dagbladet Information, 26.-27. juni 2015, udsnit af forside)

“Selv om kvinderne i Monique Hockes forskningsprojekt betegner sig selv som frigjorte, er der ifølge forskeren ikke tale om den form for kvindefrigørelse, der kan trækkes tilbage til 70’erne. De er ikke optaget af den historiske frigørelse eller kvindens position i samfundet, men af de krav, de skal opfylde for at være gode muslimer.



26. maj 2015

Århus H, 2. Pinsedag : “Kan I høre hvordan jeres piger skriger mens jeg knepper deres stramme fisser”

Historien går viral på sociale medier i skrivende stund. En lille video optaget i går ved Hovedbanegården i Århus. 7-8 AEH-drenge på 10-12 år har spurgt folk om penge til cigaretter, og reagerer negativt på svarene. Der spyttes efter mand, råbes ‘dansker’ som skældsord, og argumenteres med “Kan I høre hvordan jeres piger skriger mens jeg knepper deres stramme fisser”. Videoen kan ses her.

(Århus Hovedbanegård, 25. maj 2015, Klokken 18.03)

Fra følgeteksten…

“Hvad skal der blive af Danmark?

Desværre lægger disse smådrenge grobund til det fremhærskende fremmedhad i vores land – og bestemt ikke uden grund.

Jeg fik ikke det hele med. Umiddelbart før jeg optog denne video stod den ene af de mindreårige drenge og provokerende med ordene ‘Kan I høre hvordan jeres piger skriger mens jeg k….. deres stramme f…..’ – Han har IKKE været 12 år gammel. Alt i mans flere af kammeraterne brugte deres medbragte paraplyer som fallos symboler.

Der blev vist fuck fingre – der blev spyttet efter voksne og råbt ukvemsord. …

Jeg ønsker IKKE at opildne til fremmedhad med dette opslag – jeg ønsker at forældrene, eller ældre søskende, til børnene på denne video skal se den og tage fat i og opdrage disse børn.”

Oploadet Kl. 12:54 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


24. maj 2015

Kilde: Lars Hedegaards attentatmand BH går under navnet ‘Emiren af/fra Nordlibanon’

Der har været stille omkring efterforskningen af Lars Hedegaards attentatmand gennem længere tid, men måske er der snart et gennembrud. Kilde fortæller at Forsvarets Efterretningstjeneste (muligvis Politiets Efterretningstjeneste) mener at have identificeret BH maskeret på fotos taget i i område styret af Islamisk Stat. Her skulle han gå under navnet ‘Emiren af Nordlibanon’ eller ‘Emiren fra Nordlibanon’.

Herunder detaljer om livet i Islamisk Stat, sakset fra Washington Post – Islamic State burned a woman alive for not engaging in an ‘extreme’ sex act, U.N. official says.

“Amid all the Islamic State’s atrocities — its massacres of civilians, its beheading of hostages, its pillaging of antiquities — the systematic violence the jihadists have carried out against countless enslaved women and girls never fails to shock. …

Zainab Bangura, the U.N.’s special representative on sexual violence in conflict, recently conducted a tour of refugee camps in the shadow of the conflicts in Syria and Iraq, war-ravaged countries where the Islamic State commands swaths of territory. She heard a host of horror stories from victims and their families…¨

‘They are institutionalizing sexual violence,’ Bangura said of the Islamic State. ‘The brutalization of women and girls is central to their ideology.‘ …

After attacking a village, [the Islamic State] splits women from men and executes boys and men aged 14 and over. The women and mothers are separated; girls are stripped naked, tested for virginity and examined for breast size and prettiness. The youngest, and those considered the prettiest virgins fetch higher prices and are sent to Raqqa, the IS stronghold.

There is a hierarchy: sheikhs get first choice, then emirs, then fighters. They often take three or four girls each and keep them for a month or so, until they grow tired of a girl, when she goes back to market. At slave auctions, buyers haggle fiercely, driving down prices by disparaging girls as flat-chested or unattractive.

We heard about one girl who was traded 22 times, and another, who had escaped, told us that the sheikh who had captured her wrote his name on the back of her hand to show that she was his ‘property.’

Estimates vary, but there are believed to be somewhere between 3,000 and 5,000 women enslaved by the Islamic State. Many are Yazidis, a persecuted minority sect that the extremist Islamic State considers to be apostate ‘devil-worshippers,’ in part because of the Yazidis’ ancient connection to the region’s pre-Islamic past. The jihadists’ treatment of Yazidi women, in particular, has been marked out by its contempt and savagery.

Here’s Bangura again:

They commit rape, sexual slavery, forced prostitution and other acts of extreme brutality. We heard one case of a 20-year-old girl who was burned alive because she refused to perform an extreme sex act. We learned of many other sadistic sexual acts. We struggled to understand the mentality of people who commit such crimes.

Oploadet Kl. 18:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


22. maj 2015

Elmas Berke, Tavshedens pris (2015): “Den har aldrig tilhørt hende, selvom den sidder på hende…”

Solrødportalen fortæller at en 16-årig somalier onsdag aften blev anholdt, mistænkt for voldtægt mod en 13-årige pige under en fest i Roskilde i sidste måned.

Uddrag af Elmas Berkes Tavshedens pris (2015) på Folkets Avis – Da Donyas dyd blev taget med vold. Bogen kan købes online hos Forlaget Dreamlitt.

“I nedenstående uddrag møder vi en af bogens hovedkarakterer, Donya, der tager over til sin faster få dage efter storesøsteren Hacars bryllup for at aflevere noget brød. Fasterens søn Mahmoud følger efter Donya på tilbagevejen.

[…]

Piger på Donyas alder bevæger sig ikke omkring på egen hånd. De to piger går over til faster, mens de griner og pjatter undervejs. De er dog opmærksomme på deres handlinger, der ikke må være for udskejende. Faster bor i udkanten af byen, og da de er nået frem, er mørket allerede ved at lægge sig over landsbyen, der ikke har lygter til at lyse gaderne op. De hjælper faster med at lægge brødene over i forrådskammeret, idet nabopigens bror dukker op med fasterens sønner. Broren forlanger, hun skal følge med ham hjem.

Pigen forsøger at protestere – hun vil følges med Donya tilbage men mødes af brorens blik, der ikke efterlader plads til protest. Donya har ikke andre muligheder end at måtte gå hjem alene. Fasterens søn Mahmoud følger efter hende. Donya finder det upassende og beder ham lade være. Dette lader ikke til at påvirke Mahmoud, der insisterer på at ville slå følge, fordi han vil snakke med hende. Donya er skrækslagen for at blive set med ham og få plettet sit ry og spørger igen om at måtte gå alene. Mahmoud tager fat i Donya på området lige uden for kirkegården, hvor der efterhånden er helt mørkt, og langer en hård lussing ud med en kraft, der vælter hende omkuld.

… Den ene hånd er over Dorrits mund, mens den anden løfter i hendes nederdel og flår trusserne af hende. Donya er skrækslagen og er ikke i tvivl om, hvad han har i sinde. … Mahmouds bevægelser er aggressive og vilde. Hans blik og tanker er et helt andet sted. Han får sine bukser åbnet med den frie hånd og lægger sig ned mellem hendes ben, som han presser fra hinanden med vægten fra kroppen og benene. Med den øverste del af sit bryst får han mast hende ned i jorden, mens han støder hårdt op i hende. Donyas skrig af smerte kvæles af hans hånd, og tårerne flyder i stedet ud af øjnene i smerte. Den kropsdel, der gennem hele hendes liv er værnet om og som har været årsag til så megen vold, frarøves hende nu ligeledes med vold.Den har aldrig tilhørt hende, selvom den sidder på hende

Jeg sender mine forældre over for at bede om dig i ægteskab, og hvis du så meget som vover at gøre indsigelser, siger jeg, jeg ikke har været din første, og at vi har bollet flere gange,’ siger han med en stemme, der får det til at gyse i Donya. Stemmen er fuldstændig uberørt af, hvad der lige har fundet sted. Han lyder helt naturlig og upåvirket. Derpå vender han sig og går uden et ord.”

Oploadet Kl. 04:58 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


13. maj 2015

Konvertit: “Jeg boede en overgang i Istanbul før jeg tog tørklæde på og mænd råbte efter mig dagligt…”

Afghanske Geeti Amiri (med det lange udslåede hår), fortæller på at Facebook, at hun under ferie i Tyrkiet blev antastet af en tyrker der forsøgte at kysse hende. Angiveligt fordi “en alenepige åbenbart signalerer velkommen ombord”. Han fik en lussing. Konvertitten Gry Nathan kommenterer…

(Gry Nathan på Facebook, 12. maj 2015)

Oploadet Kl. 05:00 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


21. april 2015

Fitness World Brabrand: “Vi har store lyse lokaler… og tilmed en afdeling kun for kvinder.”

Langsomt, næsten umærkeligt skrider normerne hen imod det rettroende muslimer kalder ‘det perfekt samfund’.

“Velkommen til fitness world i Brabrand. Her træner mænd og kvinder hver for sig grundet religion. Amen herligt! Velkommen til Danmark.” (Rasmus K.J. på Facebook, 20. april 2015)

(Rasmus K.J. på Facebook, 20. april 2015)

“Velkommen til Fitness World Brabrand, hvor vi tilbyder helt nye og lækre faciliteter til din træning. Vi har store lyse lokaler, dejlig atmosfære og tilmed en afdeling kun for kvinder. Centeret er fordelt på to etager, hvor du øverst finder cardio og udstrækning, og nedenunder en stor afdeling med frivægte, funktionel træning og styrkemaskiner. I vores afdeling kun for kvinder, findes ligeledes cardio, styrke og udstræk. Vi glæder os til at se dig.” (Fitnessworld.dk)

Oploadet Kl. 15:16 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. april 2015

Integrationsministeriel ‘dialogkonsulent’ fyret for at kalde islamkritiker ‘luder': Genansat i dialogteater

Intet har konsekvens i det konsekvensløse samfund. Fra Den Korte Avis – Mahmoud var rollemodel men blev fyret, da han kaldte kunstner for luder og ville spytte på hende: Nu er han genansat.

“… Mahmoud Hamdan blev fyret i 2013 fra sine jobs som dialogkonsulent i Social- og Integrationsministeriet og fra dialogteatret.

Det skete efter, at han under en debat på facebook havde kaldt den dansk-iranske kunstner, Firoozeh Bazrafkhan, en luder med ordene:

‘Firoozeh, du er en luder fordi du sælger dig selv for berømmelse og du fortjener at blive spyttet på fordi du er den værste skabning, der findes. Du er jo blevet spyttet på før, har du glemt det? haha’ …

Efter sin fyring fra begge arbejdspladser fastholdt Mahmoud Hamdan sin karakteristik af Firoozeh Bazrafkhan.

[…]

Men nu er han tilsyneladende igen ansat. … Det har i løbet af i går ikke været muligt for Den Korte Avis at få en kommentar fra teatrets ledelse til genansættelsen af Mahmoud Hamdan.

Vi ville eksempelvis gerne vide, om det nu indgår i teatrets dialogskabende politik, at en ansat fastholder, at det er helt acceptabelt at kalde kritiker af islam for ludere og modbydelige mennesker og i øvrigt mener, at man bør spytte på dem.

Til gengæld er det lykkes for Firoozeh Bazrafkhan at få kontakt til dialogteatret, men det kom der nu ikke megen dialog ud af. På sin facebook refererer Firoozeh Bazrafkhan telefonsamtalen således:

‘Opgang2 finder det dårlig stil, at (jeg) blander mig i, hvem de ansætter,’ og ‘at de har snakket meget om det og ikke ser det på samme måde som mig.’

Teatret har en driftsaftale med Aarhus Kommune, samarbejder med oplysningsforbundet FO-Aarhus og modtager desuden midler via Folkeoplysningsloven.
Der ud over modtager teatret støtte fra Bikubenfonden og Velux Fonden, der i 2013 hver bevilgede 2,8 millioner kroner eller i alt 5,6 millioner kroner for en fireårig periode.”

(Mahmoud W. Hamdan, genansat rollemodel; Uriasposten)

Oploadet Kl. 14:51 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper