21. april 2015

Fitness World Brabrand: “Vi har store lyse lokaler… og tilmed en afdeling kun for kvinder.”

Langsomt, næsten umærkeligt skrider normerne hen imod det rettroende muslimer kalder ‘det perfekt samfund’.

“Velkommen til fitness world i Brabrand. Her træner mænd og kvinder hver for sig grundet religion. Amen herligt! Velkommen til Danmark.” (Rasmus K.J. på Facebook, 20. april 2015)

(Rasmus K.J. på Facebook, 20. april 2015)

“Velkommen til Fitness World Brabrand, hvor vi tilbyder helt nye og lækre faciliteter til din træning. Vi har store lyse lokaler, dejlig atmosfære og tilmed en afdeling kun for kvinder. Centeret er fordelt på to etager, hvor du øverst finder cardio og udstrækning, og nedenunder en stor afdeling med frivægte, funktionel træning og styrkemaskiner. I vores afdeling kun for kvinder, findes ligeledes cardio, styrke og udstræk. Vi glæder os til at se dig.” (Fitnessworld.dk)

Oploadet Kl. 15:16 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. april 2015

Integrationsministeriel ‘dialogkonsulent’ fyret for at kalde islamkritiker ‘luder': Genansat i dialogteater

Intet har konsekvens i det konsekvensløse samfund. Fra Den Korte Avis – Mahmoud var rollemodel men blev fyret, da han kaldte kunstner for luder og ville spytte på hende: Nu er han genansat.

“… Mahmoud Hamdan blev fyret i 2013 fra sine jobs som dialogkonsulent i Social- og Integrationsministeriet og fra dialogteatret.

Det skete efter, at han under en debat på facebook havde kaldt den dansk-iranske kunstner, Firoozeh Bazrafkhan, en luder med ordene:

‘Firoozeh, du er en luder fordi du sælger dig selv for berømmelse og du fortjener at blive spyttet på fordi du er den værste skabning, der findes. Du er jo blevet spyttet på før, har du glemt det? haha’ …

Efter sin fyring fra begge arbejdspladser fastholdt Mahmoud Hamdan sin karakteristik af Firoozeh Bazrafkhan.

[...]

Men nu er han tilsyneladende igen ansat. … Det har i løbet af i går ikke været muligt for Den Korte Avis at få en kommentar fra teatrets ledelse til genansættelsen af Mahmoud Hamdan.

Vi ville eksempelvis gerne vide, om det nu indgår i teatrets dialogskabende politik, at en ansat fastholder, at det er helt acceptabelt at kalde kritiker af islam for ludere og modbydelige mennesker og i øvrigt mener, at man bør spytte på dem.

Til gengæld er det lykkes for Firoozeh Bazrafkhan at få kontakt til dialogteatret, men det kom der nu ikke megen dialog ud af. På sin facebook refererer Firoozeh Bazrafkhan telefonsamtalen således:

‘Opgang2 finder det dårlig stil, at (jeg) blander mig i, hvem de ansætter,’ og ‘at de har snakket meget om det og ikke ser det på samme måde som mig.’

Teatret har en driftsaftale med Aarhus Kommune, samarbejder med oplysningsforbundet FO-Aarhus og modtager desuden midler via Folkeoplysningsloven.
Der ud over modtager teatret støtte fra Bikubenfonden og Velux Fonden, der i 2013 hver bevilgede 2,8 millioner kroner eller i alt 5,6 millioner kroner for en fireårig periode.”

(Mahmoud W. Hamdan, genansat rollemodel; Uriasposten)

Oploadet Kl. 14:51 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


17. marts 2015

“Faridehs forældre er egentlig ikke specielt religiøse… Men de går meget op i ære og skam…”

Hun kom til Danmark som 3-årig, men er som 33-årig universitetsuddannet stadig slave af forkvaklede islamiske kønsnormer. Fra Information – ‘Jeg vidste, at jeg ville have alle imod mig’. (Foto: Overfaldsalarm udleveret i lignende sag, 2015)

“Siden hun forlod sin voldelige mand, har han forfulgt hende og truet med at slå hende ihjel, ligesom han forlanger at få børnene. Og i modsætning til mange andre kvinder, der flygter fra en voldelig mand, har Farideh intet bagland at søge tilflugt hos: Hendes egen familie har vendt hende ryggen. … Farideh fortæller om en apatisk far og en dominerende mor, der konstant kørte hetz mod hende. …

Faridehs forældre er egentlig ikke specielt religiøse, fortæller hun. Men de går meget op i ære og skam, og de mener, at deres datter har vanæret dem. Og det er kun blevet værre af, at det ikke er første gang, hun er gået fra en mand. Som 16-årig blev Farideh lovet væk til sin mors fætter. Inden hun var fyldt 18, var ægteskabet fuldbyrdet i religiøs forstand på en ferie til Iran. Men fætteren var ikke normal, siger hun.

‘Han var ikke decideret voldelig over for mig, men han var meget religiøs og havde aldrig været sammen med en kvinde før. …’

Men da Farideh som 20-årig blev forelsket og fik en kæreste, var tålmodigheden brugt op. Hendes forældre insisterede på, at hun giftede sig med ham med det samme. Vi kan ikke have, at folk tror, du render rundt og laver ballade, sagde moren.

Den nye mand vidste fra begyndelsen, at Farideh var ‘brugt’, fortæller hun.

‘Men efter lidt tid begyndte han at kalde mig luder og behandle mig som om, han havde fundet mig på gaden,’ siger Farideh.

For at isolere hende opstillede manden en række regler. Hun måtte ikke have en Facebook-profil. Og han forbød hende at se veninderne fra universitet i fritiden med begrundelsen: Kvinder, der går på café, er kvinder, der er ude efter pik.

‘Jeg vidste, at når først jeg havde samlet mod til at gå fra ham, så ville jeg have alle imod mig. Hans brødre sviner mig til, når de ser mig på gaden, og de har forbudt deres koner at tale med mig,’ siger Farideh. …

‘Mine børns psykologer mener, at jeg har posttraumatisk stress, og min familierådgiver kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke er sygemeldt. Men alligevel vil jobcentret sende mig i aktivering. Jeg forstår det ikke – der er dage, hvor jeg slet ikke kan komme ud af sengen.'”

Oploadet Kl. 07:41 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


12. marts 2015

På flugt fra familien, men findes ved hjælp af ‘informanter’ i taxabranchen, teleselskaber, det offentlige

Der tales om ‘minoritetskvinder’ og efterspørgsel efter ‘etnisk danske chauffører’, men det er muslimske kvinder der flygter, og de går ikke målrettet efter danske chauffører, men ikke-muslimske. Fra Information – Fagfolk: Offentligt ansatte lækker oplysninger om ofre for æresvold.

Lørdag beskrev Information, hvordan taxaselskaber bryder deres retningslinjer af hensyn til kvindernes sikkerhed. Det sker, når krisecentrene efterspørger etnisk danske chauffører til beboere i æresrelaterede konflikter.

‘Normalt skeler vi naturligvis ikke til etnicitet, men når det kommer til at transportere netop disse kvinder, gør vores medlemmer oftest en undtagelse,’ siger direktør for brancheorganisationen Dansk Taxi Råd, Trine Wollenberg. Men meddelernetværket begrænser sig ikke til taxabranchen, lyder det fra Informations kilder med indgående kendskab til de miljøer, kvinderne flygter fra.

Mange bliver opstøvet, fordi familien har kontakter i det offentlige. Og disse kontakter kan så let som ingenting finde ud af, hvor en kvinde opholder sig, hvis bare de har hendes personnummer,’ siger Hakima Lakhrissi, leder af det såkaldte Vestegnen Indvandrer Kvindecentret, der siden 2011 har rådgivet flere hundrede minoritetskvinder om blandt andet æresrelaterede konflikter. …

Da Ghazala Khan flygtede fra sin familie og blev skudt og dræbt af sin bror ved banegården i Slagelse i 2005, havde et netværk af taxachauffører med pakistanske rødder været med til at opspore hende.

… Khaterah Parwani – juridisk rådgiver for Exitcirklen, der hjælper piger og kvinder udsat for psykisk vold og religiøs social kontrol – fortæller, at hun kender ‘mindst 10 kvinder, der har søgt tilflugt fra mand og familie i de mindste flækker, men alligevel er blevet fundet’. …

‘Flere af kvinderne har efterfølgende fået at vide af familien, at den har opsporet dem via informanter, der arbejder i teleselskaber og kommuner og har slået dem op i deres registre.'”

(Folketinget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, 3. marts 2015)

Oploadet Kl. 06:36 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


8. marts 2015

Malacinski: “Det grænser til fornægtelse… Dem og os er allerede skabt af islamiske fundamentalister.”

Det er kvindernes internationale kampdag i dag, og hvor Folkekirkens Nødhjælp forsøger at få danskerne til lommerne med en hijab-klædt palæstinenser, så kan jeg passende bringe lidt fra en Berlingske-klumme af den borgerlige feminist Leny Malacinski, der som tidligere IDF-soldat repræsenterer alt, det den yderste venstrefløj hader, herunder retten til et liv uden Islam – Et angreb på selvforståelsen.

“Angrebene i København har ramt mange danskere på deres selvforståelse. Vi er vant til at opfatte os selv som civiliserede og rummelige samtalepartnere, der hellere vil gå på kompromis end at havne i en konflikt. Vi ser ikke os selv som nogle, andre mennesker kan have noget imod – især ikke i sådan en grad, at de retter et skydevåben imod os.

Sådan har jeg det også. Jeg ønsker ikke at være i en voldelig konflikt med nogen, men det er desværre ikke op til mig, ligesom det ikke var op til de to ofre for angrebene. … Nogle debattører afviser helt at kalde angrebene for terror, som om en akademisk dekonstruktion af handlingen kan reducere den til noget mindre dødeligt.

Dermed afviser de også at tage stilling til de meget konkrete spørgsmål, som terroren har efterladt i Københavns gader: Hvad gør vi nu? Går vi i synagogen? Går vi til debatmøder? Tager vi vores børn med? Sætter vi os ved vinduet eller midt i lokalet? Skal DR fortsætte med at censurere Muhammed-tegninger og Charlie Hebdo-forsider fra sine programmer? Skal Berlingske fortsætte med at trykke anonyme artikler af frygt?

Der er masser af praktiske og principielle beslutninger, som man simpelthen ikke ønsker at deltage i, mens man kritiserer dem, der gør. Filosof Malene Trock Hempler advarer således imod at kalde angrebene for terror. …

Dermed udstiller hun, at hun ganske enkelt ikke accepterer en opdeling mellem dem og os. Det grænser til fornægtelse, for den opdeling er hele præmissen for, at angrebene fandt sted. Gerningsmanden opererede netop med ‘dem’ som værende danske jøder. Muhammed-tegnere og deltagerne i debatmødet på Østerbro. Hans ‘os’ inkluderede hverken mig eller Malene Trock Hempler. Dem og os er allerede skabt af islamiske fundamentalister.

Susanne Junker skriver videre, at ‘Terroren har fået et narrativ om dem og os og om en trussel derude af ukendte mørke kræfter, vi skal være bange for (…) Gid, det kan afhjælpes med en sprogpolitik printet i A4,’ slutter hun. … Ja, gid vi alle kunne leve lykkeligt til vores dages ende, men måske er der mere brug for at tale om, hvad vi gør og ikke, hvad vi føler. … En skribent i Information, Signe Løntoft, vil helt melde sig ud af denne ubehagelige tid og skriver, at hun meget hellere vil se billeder af nuttede dyr og børn på Facebook. …

Vi er nødt til at hæve blikket fra vores egen, sårede selvforståelse og se i øjnene, hvad der foregår i vores ghettoer, på vores gader og i redaktionslokalerne. Hvis vi ikke anerkender, hvilke problemer vi står over for, kan vi ikke begynde at løse dem.

(Folkekirkens Nødhjælp-reklame på kvindernes internationale kampdag – Kvindelig IDF-soldat)



4. marts 2015

Lærerstud. om skole hvor ‘dansker’ er et skældsord: “Børnene dér er lige så danske som du og jeg.”

“Jeg er ikke bange for at smadre dine tænder.”, lød det truende fra en 16-årig AEH’er i skolegården på Bagsværd skole, hvad Retten i Glostrup ifølge TV2 Online takserede til 14 dages betinget fængsel. Læseværdig førstehåndsberetning fra lærerstuderende Samuel Dalsgaard Hughes i Information – De udsigtsløse.

“I mine fem uger på skolen har jeg været fortvivlet, fortabt og forbløffet. Fortvivlet over det faglige niveau: I den 5. klasse, jeg var tilknyttet, var kun fem ud af 20 elever fagligt alderssvarende, fire elever var kommet til Danmark inden for det seneste par år.

Fortabt over for de kræfter, man som lærer og pædagog skulle kæmpe med. Kræfter, der kan virke uoverkommelige. F.eks. problemer med en opdragelsesform, der kan virke fremmed og forkert. Udansk, vil mange sikkert mene. Børnene får i høj grad lov til at passe sig selv, der bliver krævet mere af pigerne end af drengene, og der stilles krav, som man ikke er vant til at møde i almindelige danske hjem. F.eks. skal børnene passe mindre søskende, når mor og far er på natarbejde. Fysisk afstraffelse er et opdragelsesredskab for nogle af familierne. Det tages især i brug efter en opringning fra skolen, hvilket sætter læreren i noget af et moralsk dilemma. I mange hjem er respekt og gengældelse kodeord. … Respekt er ikke noget, du får, den skal fortjenes. Som lærer er du tvunget til at fortjene den gennem konsekvens. Krydser børnene grænsen, bliver man nødt til at ramme dem hårdt – f.eks. gennem en opringning til far.

Forbløffelsen ramte mig ved mødet med et miljø præget af kriminalitet, arbejdsløshed og vold. F.eks. en flok piger, der tævede en klassekammerat, mens de filmede det hele, så ingen kunne være i tvivl om, hvem de skal give respekt.

Forbløffelsen ramte mig også ved synet af pigtråd om legepladsens hegn, konstant overvågning i skolegården, samt oplevelser som gentagne indbrud i skolens lokaler. Meget af balladen kunne føres tilbage til manglende identitet, rodløshed og en følelse af at stå uden for samfundet: ‘Jeg er født i Danmark, men kommer fra Somalia.’

Endelig blev jeg forbløffet over, at alle mine fordomme blev bekræftet på skolen. Hvor ‘dansker’ er et skældsord. Hvor en 5.-klassesdreng nægter at gå ind i et klasselokale med piger. Hvor kun seks af 20 forældre kommer til forældresamtale, og hvor fire af de seks samtaler skal foregå med tolk. Hvor det er mest effektivt at undervise ved hjælp af straf og belønning, for det er det, børnene kender og kan forholde sig til.

… Som samfund og medmennesker må vi tage ansvar. Vi må ikke stoppe ved en konklusion og en diskurs, der hedder ‘os og dem’. De såkaldte ghettoer ligger i Danmark. Børnene dér er lige så danske som du og jeg. Om vi og de kan lide det eller ej.”

Oploadet Kl. 05:46 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


1. marts 2015

“Når min mor og far vurderer sig selv som forældre, ser de på, hvor god en muslim, jeg er blevet.”

“Min dybeste medfølelse med dette lidende menneske.”, fortæller en Niels-Simon Larsen i kommentarsporet, og afslutter med hjerneblødningen: “Hvor meget er protestanterne i virkeligheden bedre end muslimerne?” Lang beretning i Dagbladet Information – Jeg skal altid være klar med en løgn.

“Jeg er født i Danmark… Begge mine forældre er ekstremt konservative og enormt religiøse. De kommer fra en lille by, der er stærkt sunnimuslimsk, og flyttede på grund af min fars politiske engagement. Det, at de praktiserer deres religion her i Danmark har vedligeholdt deres forbindelse til Mellemøsten. Jo mere de dedikerer deres liv til troen, des tættere føler de sig på deres hjemland, siger de. Når min mor og far vurderer sig selv som forældre, ser de på, hvor god en muslim, jeg er blevet. En god muslim tror ikke på evolution og stiller ikke spørgsmål til sin tro. En god muslim funderer sit liv på islam og begreber om ære, som danskerne aldrig vil kunne forstå. …

Jeg fortalte en veninde om alle de ting, jeg ikke forstod ved islam, og hun gav mig en bog om Koranens videnskabelige mirakler. Det er sådan en, man forærer tvivlere. Jeg havde brug for at tro på det, der stod i den, for frafaldne muslimer er der, hvor jeg kommer fra, ikke noget værd. Frygten for helvede blev sået i mig, fra jeg var helt lille…

Rygterne spredte sig hurtigt. Mennesker, jeg aldrig har hørt om, ringede til min far og spurgte, hvorfor han lod mig flytte hjemmefra uden en mand, og hvorfor han tillod, at jeg havde smidt tørklædet. Det sidste havde han det rigtigt svært med. I flere uger talte han slet ikke til mig, men jeg forsvarede det med, at det ikke nogen steder i koranen står, at kvinder skal bære tørklæde. Jeg sagde, at jeg stadig troede på Gud, men virkeligheden var, at jeg var begyndt en lang og ensom proces. At forlade islam var ikke et koncept, jeg kendte til. Ingen, jeg kendte, havde gjort det før mig. Jeg troede ikke længere på Gud.

Jeg fik en kæreste, som flyttede ind hos mig, men det var meget hemmeligt, og ingen måtte vide noget. Han havde muslimsk baggrund ligesom mig og troede heller ikke længere på Gud. Vi indledte et liv som ateister. Vi spiste bacon for at bevise, at vi ikke længere var muslimer, og jeg drak alkohol og fik homoseksuelle venner. … Jeg ville og vil aldrig kunne fortælle mine forældre, at jeg har forladt islam, mens han kunne leve et frit liv som ateist. … Jeg er altid i alarmberedskab, men alligevel var det en dag ved at gå galt:

… en gammel bekendt var på besøg, og hun ville vise mig noget på internettet, startede computeren op på en engelsk artikel om muslimske afhoppere. Jeg lukkede siden ned og sagde, at jeg ikke havde læst historien, men bare klikket på den, fordi den lå i mit Facebook-feed. Hun sagde ingenting, men gik efterfølgende til mine forældre og spurgte, om jeg havde forladt islam? De afviste det som det rene vås. Hvorfor skulle deres datter være eksmuslim? Hvorfor skulle nogen forlade islam? I det lokale miljø forsatte rygterne, og mændene krævede, at min far ‘handlede’. Det kan enten betyde, at han skal slå hånden af mig eller sætte mig på plads med vold. Jeg har set min far være voldelig og ved, hvad han er i stand til. Så jeg sagde, at rygterne var falske, og at jeg stadig var en god muslim. Min far åndede lettet op. Nogen var åbenbart misundelige på hans dygtige, kloge datter, sagde han. …

Sidste år blev jeg indlagt med angst og depression. Jeg kunne ikke rumme at leve to forskellige liv og fik et panikanfald. Min familie var ude at rejse, så de vidste ikke, at jeg i flere måneder lå indlagt på en psykiatrisk afdeling. Jeg ønskede nogen til at sidde og holde mig i hånden og sige, at jeg var et godt menneske. To gange prøvede jeg at tage mit eget liv med piller. …

Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. … Jeg vil ikke kunne overbevise dem om, at jeg uden islam stadig kan være et godt menneske og en god datter. Hvis jeg stod frem, ville folk skamme sig over at kende min familie. Alle ville sætte et pres på min far. Moskeen, familien og naboerne, og hvis min far ikke reagerede, ville det være op til andre at ‘handle’. Sådan er tankegangen. I deres verden skal der sættes et eksempel, som viser andre, at det, jeg har gjort, ikke er okay.

Jeg drømmer tit om at flytte langt væk. Det her liv er for hårdt.”

Oploadet Kl. 02:31 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


3. februar 2015

“Otte svenskere er anholdt efter voldtægt”, skrev MSM: “Bjar Mhamad Shakir, Mohamed Ahmed Abdi…”

Seriøse danske aviser bør holde sig fra etablerede svenske nyhedskanaler. Her en historien fra Aftonbladet, der via Ritzaus Bureau gengives af større danske medier, herunder Politiken.dk – Otte svenskere er anholdt efter voldtægt på færge. De anholdte er somaliere, herunder 27-årige Bjar Mhamad Shakir og 24-årige Mohamed Ahmed Abdi.

Otte svenske mænd er anholdt, efter at en 45-årig kvinde blev fundet voldtaget og forkommen om bord på en færge, der sejler mellem Finland og Sverige. Gruppevoldtægten skal være sket natten til lørdag, skriver den svenske avis Aftonbladet. …

De nu anholdte mænd havde gjort opmærksom på sig selv under færgeturen. De var højlydte og forsøgte sig hos flere kvinder.

Fem mistænkte blev anholdt lørdag morgen af det finske politi i Turku. En sjette mand er anholdt på Åland, og to andre blev anholdt, da færgen vendte tilbage til Sverige og lagde til kaj i hovedstaden Stockholm. Alle anholdte er i 20’erne.”

(Fyens Stiftstidende, 2. februar 2015, s. 13; Mere: Exponerat, Snaphanen)

“Min sambo var en av dom som var på plats och fann henne o korridoren… Jag vill också poängtera att samtliga gärningsmän var av afrikanskt ursprung…” (Johan Thyrell på Facebook, 1. februar 2015)

“GM:en till gruppvåldtäkten på Färjan var INTE etniskt svenska män,utan hade’somalisk bakgrund!Talade hyfsad svenska.Vi såg dem gripas” (Emme på Twitter, 1. februar 2015)

“Vi satt i vår hytt när de försökte ta sig in. De frågade oss om vi ville ha sällskap och en av dem ska ha sagt att det fanns mycket ‘pussy’ där inne. Deras kvinnosyn var vidrig och vi fick ut dem genom att trycka igen dörren.” (Vidne til Länstidningen Södertälje, 1. februar 2015)

(Kopi af retsdokumenter for de to der blev anholdt i Stockholm via Tundra Tabloids)



2. februar 2015

20-årige ‘Louise’ trues af familie: Mine forældre var “bange for, at jeg blev alt for meget dansk”

Antallet af henvendelser om æresrelaterede konflikter er tidoblet siden 2005, fortæller Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), og det er selvfølgelig en ‘positiv udvikling’, hvis man er projektansat i integrationsbranchen. Fra TV2 Online – Føler sig truet af sin familie: De er bange for jeg bliver for dansk.

“Unge kvinder med indvandrerbaggrund henvender i stigende grad til krisecentre, fordi de føler sig truet af deres familier. Ifølge Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) er henvendelser om såkaldte æreskonflikter tidoblet siden 2005, og på Danmarks eneste topsikrede safehouse har man været nødt til at afvise unge på grund af pladsmangel.

Opholdsstedet er placeret et hemmeligt sted i Danmark, og alle de unge har dæknavne, hvilket også gælder 20-årige ‘Louise’, som TV 2 Nyhederne har snakket med. … Louise har hele livet været under konstant opsyn og kontrol, hun måtte ikke have venner og slet ikke kærester.

Hvad var de (forældrene, red.) bange for?

- De var helt klart bange for, at jeg blev alt for meget dansk, når jeg skulle hænge ud med mine venner, fortæller Louise, der frygter sin egen familie, men samtidig også er bange for, at hun aldrig kommer til at se familien igen:

– Når man er vokset op, og familien hele tiden har været der, så er det rigtig svært lige pludselig at sige fra. Altså min største frygt det er, at jeg aldrig kommer til at have kontakt med dem igen.”

(TV2 Online, 29. januar 2015)

Lignende historie i Ekstra Bladet – Pakistansk kvinde blev tævet for at bryde æreskodeks

“- Mit liv var meget dårligt. Min svigerfamilie blandede sig i alt uanset tidspunkt. Alle kom ind på mit værelse på alle tidspunkter af døgnet og beordrede ‘i dag når du er stået op, og efter du er færdig med at støvsuge skal alt tøj være strøget og ligge klar til i aften’. … Jeg måtte ikke møde eller besøge nogen eller gå nogen steder. Heller ikke gå i skole. Der var alle slags begrænsninger, siger Hina Khalid via sin tolk.

… Det hele endte den 1. januar i år, da hendes mand gik amok og afstraffede hende med knytnæver og kvælertag, fordi han og svigerfamilien følte, at hun brød det udskrevne æreskodeks.”

Oploadet Kl. 05:41 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


6. januar 2015

21-årig arabisk pornostjerne med hijab vækker vrede – Mia Khalifa: “I’m pretty indifferent towards it”

Lige den rette kombination af nøgenhed, nationalisme og en velanbragt fuckfinger til arabiske æresbegreber. Fra Newsweek - Meet Mia Khalifa, the Lebanese Porn Star Who Sparked a National Controversy.

“By most metrics, 21-year-old Mia Khalifa (not her real name) is doing pretty well for herself. … Khalifa is not just any porn star—she was recently ranked the most popular actress on Pornhub.com, the 71st most-visited website in the world, according to the web traffic analytics firm Alexa (for comparison, cnn.com ranks 73rd and nytimes.com ranks 97th). …

Born in Beirut, her parents moved to Montgomery County in Maryland. when she was around 10 years old. She has a B.A. in history from the University of Texas at El Paso. …

For Khalifa’s Lebanese immigrant parents, pornography is not an acceptable way to make a living. And in recent weeks, the debate over her career choice has expanded beyond a family disagreement to a national conversation in Lebanon about the roles of pornography and the Internet.

By her own admission, Khalifa isn’t very interested in Lebanese politics. ‘I don’t want us to be bullied by Syria or Israel, but I’m pretty indifferent towards it,’ she said in an interview with Newsweek. But she isn’t shy about repping her Lebanese heritage on social media, either. On her left arm is a tattoo of the opening lines of Lebanese national anthem: كلنـا للوطـن للعـلى للعـلم (translation: All of us! For our Country, for our Flag and Glory!). On her right wrist is a tattoo of the Lebanese Forces Cross, the symbol of a Lebanese conservative Christian political party opposed to the Syrian Bashar Assad regime. ….

Khalifa’s conservative parents, meanwhile, have denounced her to the Lebanese media, she says. ‘No one in my family is speaking to me,’ Khalifa says. She describes her parents as ‘extremely strict, overbearing, and very conservative—they assimilated to American culture by latching on to the Republican party.’ …

Most of the hatred Khalifa gets on social media comes from Lebanese men who have seen her movies, she says. Death threats are not uncommon.”

(Mia Khalifa, kristen libaneser, bl.a. med tattoveret ‘Lebanese Forces Cross’)

“Doesn’t the Middle East have more important things to worry about besides me? How about finding a president? Or containing ISIS?” (Mia Khalifa på Twitter, 3. januar 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper