21. januar 2022

Et år med samtykkelov: 60 pct. flere mænd sigtet for voldtægt, ikke væsentligt om de dømmes i retten

Onsdag kunne man i Berlingskes Nyhedspodcast Pilestræde høre et længere interview med Gyrithe Ulrich, vicestatsadvokat i København. Emnet var de første erfaring med samtykkeloven, og før jeg fangede navnet troede jeg, at hun var en feministisk aktivist fra en eller anden venstreorienteret NGO. Den omvendte bevisbyrde som et enigt folketing vedtog, har medført at godt 60 procent flere mænd sidste år blev sigtet for voldtægt.

Det var endnu uvist, om flere mænd bliver dømt for voldtægt, men det var heller ikke det centrale her, lød det. Mænds retssikkerhed var ikke til debat. Det vigtigste var, at samfundet overordnet set anerkendte at man (læs: kvinden) ‘har været udsat for et overgreb’. Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner.

Helene Kristine Holst, Berlingske: Er det væsentligt for samtykkelovens succes, at der kommer flere domsfældelser?

Gyrithe Ulrich, Vicestatsadvokat: Nej, det tænker jeg ikke. Det er jo ikke domfældelserne som sådan vi måler på, og spørger du mange voldtægtsforurettede, så er det faktisk ikke den omstændighed, at få eventuelle gerningsmænd dømt, men bare at sagen bliver behandlet ordentligt, og respektfuldt af samfundet. At det bliver anerkendt, at man har været udsat for et overgreb. … for mig at se er det vigtigste succeskriterium, at anmelder føler sig ordentligt, respektfuldt, retfærdigt behandlet i retssystemet. At sagen bliver vurderet retfærdigt, objektivt.

(Radikale Kristian Heegaard i eufori over samtykkelovens vedtagelse, 2020; Foto: FT.dk)

“Antallet af anmeldelser og sigtelser i forbindelse med voldtægtssager steg i 2021. Endda i voldsom grad. Fra 2020 til 2021 gik tallet af anmeldelser fra 1392 til 2110, og når det kommer til sigtelserne, tegner sig samme tendens. I 2020 var der 1078 sigtelser for voldtægt, mens tallet i 2021 var 1678. Det viser en opgørelse Rigspolitiet.” (Kristeligt Dagblad, 17. januar 2022)

Oploadet Kl. 02:15 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


16. januar 2022

Deltidsaraber på fuld tid i det forkerte land: “Pas på med blive en ‘cherry picker’ af islam…”

‘deltidsaraber’ er en af flere profiler, der dagligt bringer eksempler på danskernes iboende racisme. Argumentationen ville dog ramme lidt tungere, hvis alternativet til et modbydeligt racistisk Danmark ikke var et islamistisk ditto. Herunder et klassisk svar, der indikerer at den selvudnævnte ‘deltidsaraber’ i virkeligheden er en fejlplaceret fuldtidsaraber.

Q: Salam. I en tid hvor mænd og kvinder har lige adgang til ressourcer og i muslimers tilfælde er kvinden ofte mere uddannet end manden. Hvorfor skal manden så betale for bryllup, høj Mahr, møbler osv?

‘deltidsaraber’: Det her handler om forpligtelser, nedskrevet i en helt anden tid. Og selvom det er tilfældet, skal man efterleve dem. Du skal kunne forsørge din kone, men hun er ikke forpligtet, til det selvsamme. Høj mahr er ikke et krav, men mahr i helhed er. Uanset indtægt og tid. Pas på med blive en ‘cherry picker’ af islam, og kun vælg dine fordele, ved religionen. For tro mig. Der er også områder, hvor manden er langt bedre stillet. Men Gud er retfærdig. Man giver og får i livet

(Fotos: Instagram)

Oploadet Kl. 16:53 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


14. januar 2022

Ligebehandlingsnævnet tildeler muslimaer 25.000 kr. i erstatning for objektivt begrundet ligestilling

To kvindelige muslimske lærerstuderende nægter at give hånd, og får hver især 25.000 kroner i erstatning. Ligebehandlingsnævnet omtaler to næsten identiske domme i seneste nyhedsbrev. Ligestilling betragtedes tilsyneladende som et urimeligt angreb på Islam, selvom kravet er neutralt og objektivt begrundet. Herunder omtale af den ene sag fra ASK.dk – Skole stillede krav om, at kvindelig muslimsk praktikant gav hånd til alle personer uanset deres køn.

“En kvindelig muslimsk lærerstuderende skulle i forbindelse med et praktikophold deltage i et velkomstmøde på den skole, hun havde fået tildelt som praktiksted. Til velkomstmødet ønskede den kvindelige lærerstuderende af religiøse årsager ikke at give hånd til en mandlig praktikvejleder. …

Efter velkomstmødet blev den kvindelige lærerstuderende indkaldt til møde på skolen. Årsagen til mødet var, at den kvindelige lærerstuderende ikke havde ønsket at give hånd til den mandlige praktikvejleder ved velkomstmødet. Det kunne lægges til grund, at skolen stillede som krav, at det var en betingelse for at fortsætte praktikforløbet, at den kvindelige lærerstuderende ville tilsidesætte sin religiøse overbevisning ved at give hånd til alle personer uanset deres køn. Da den kvindelige lærerstuderende afviste dette, ophørte praktikforløbet med øjeblikkelig virkning.

Nævnet vurderede, at skolens krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle personer uanset deres køn, var et tilsyneladende neutralt krav, der ville stille personer med den kvindelige lærerstuderendes religiøse overbevisning ringere end andre. … Nævnet vurderede, at skolens krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle personer uanset deres køn, var objektivt begrundet i det legitime formål at sikre ligebehandling mellem kønnene. Nævnet vurderede videre, at det var hensigtsmæssigt at stille krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle uanset deres køn.

Nævnet vurderede imidlertid, at skolen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at fastholde denne praksis over for den kvindelige lærerstuderende for at opnå formålet om at sikre ligebehandling.

Den kvindelige lærerstuderende fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 25.000 kr.



11. januar 2022

Milano: To teenagepiger omringet af omk. 30 unge indvandrere, “… others attempting to undress her”

Snaphanen fortæller, at italiensk politi efterforsker fem seksuelle overgreb begået nytårsaften af unge indvandrere på Domkirkepladsen i Milano. Scenariet er set tidligere, men hvordan undgår kvinder uden slør at blive antastet af kulturfremmede, når de er overalt i enhver europæisk storby. Fra RMX News – Italy: Shocking video published of teenage girls groped by gang of ‘foreign’ males on New Year’s Eve in Milan.

“Footage has emerged of an incident showing the harassment of two teenage girls by a group of approximately 30 males near the Palazzo Reale in the center of Milan on New Year’s Eve.

Initially reported by Italian newspaper il Giornale on Jan. 1, one of the victims told police that she had been groped by at least one male with others attempting to undress her as celebrations to see in the new year continued around her.

The 19-year old-girl attempted to defend herself with her handbag which was reportedly snatched by one of her attackers as she fended off their advances.

Footage showing the aftermath of the attack has now been published online, which shows two young women pressed against a barricade in the heavily-crowded area, purportedly trapped between the barriers and a group of young males who surround the women and engage with them in a way that is clearly causing distress.”

(To unge kvinder omringet af arabere, Milano, nytårsaften 2021; Foto: Youtube)

“De kendte ofre indtil videre: En 19-årig ung kvinde blev ved midnat omringet og chikaneret af omkring 30 ‘drenge’ af udenlandsk oprindelse; en ven der var sammen med hende den nat, der undgik et mere voldsomt overfald; to unge udenlandske turister (som man ser i videoen, der er lagt ud på nettet), skrækslagne og i tårer, overladt til en flokkens nåde; en anden sag om vold mod en ung kvinde er også under efterforskning.” (Snaphanen)

Oploadet Kl. 01:55 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


6. januar 2022

Lektor bifalder kønsadskillelse: Der er genetiske forskelle, Åvangsskolen ‘har en moden tilgang til det’

Åvangsskolen i Rønne på Bornholm indfører ‘kønsopdelt undervisning’ efter ferien, da drengene og pigerne forstyrrer hinanden, skriver TV2.dk. Hos Dingeo kan man læse, at den pågældende skole er i bund med karaktererne, men i toppen med antal tosprogede. Om det skulle være en del af forklaringen er uvist, men jeg bemærker tørt, at en AU-lektor bifalder kønsadskillelse med argumenter vi normalt aldrig hører fra universitetsansatte i LGBT-debatten. Et citat fra torsdagens udgave af Radio4 Nyhederne (12.00).

Hans Henrik Knoop, lektor, Aarhus Universitet: Alle ved at der er forskelle på drenge og piger, og det er altså rent genetisk. På samme måde er vi jo inde i hovederne, hjernerne, i kroppen, også forskellige. Og der synes jeg, at man på Bornholm har en moden tilgang til det. Forstår, at folk har talenter som er forskellige, og der er også forskelle på køn, som man kan tage hensyn til.

(Skilt opsat af kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene, der netop er blevet bannet på Twitter; Foto: DM)


‘De taler meget om den ‘frie kunst’, men hvad er det? .. For os betyder det ‘fri for negative stereotyper’

Tidligere i dag kunne man på Radio4 høre cybernauten Christian Mogensen fortælle, at han agter at boycutte computerspillet Diablo 4, da firmaet bag dyrker ‘en rigtig rigtig usund pseudo-maskulin dude-bro-kultur’. I de første spil havde kvinderne eksempelvis ‘afsindigt store bryster’. Som person med en stemme i medierne følte han et ansvar for at undsige en kultur, der burde høre fortiden til. Før mediebranchen blev woke, forsvarede eksperterne voldelige computerspil overfør højreorienteret kritik. Nu angriber de alle fra venstre.

Morten Hesseldahl har begået en god kulturkommentar i Berlingske, hvor han fortæller om forholdene på Den Danske Filmskole med udgangspunkt i en vanvittig artikel på Ekkofilm.dk. Blandt de interviewede filmstuderende er Laura Dyhrcrone, der går på skolens ‘fiktionsinstruktørlinje’, og er blevet kritiseret for sin midtvejsfilm, der med udgangspunkt i ‘en antiracistisk, queer fortælling’ forholder sig til computerspillet Grand Theft Auto (GTA). Selvom hendes hensigt var at problematisere spillet, så møder filmen kritik fra medstuderende, og hun mener derfor selv, at hun har behov for ‘konsulenter og sensitivity readers’, så hun undgår blinde hvide vinkler.

En midtvejsfilm der kritiseres for manglende moraliseren i forhold til den mandlige hovedperson, forsvares af instruktøren med ordene: “Folk, der stemmer på Stram Kurs eller Dansk Folkeparti, gider jeg ikke bare at kalde dumme. Det bliver de i øvrigt ikke færre af. Måske tværtimod.” Statsfinansieret politisk aktivisme.

Citater fra studerende Laura Dyhrcrone set på Ekkofilm.dk. Læs det hele på linket.

“Der er en yngre generation, der hungrer efter at tale om, hvordan vi fremstiller marginaliserede grupper på film, hvordan vi gør os fri af misogyne og racistiske stereotyper. Der er en helt anden bevidstgørelse i vores generation end mellem skolens lærere, som jo også er vokset op med et helt andet syn på kunst. De ser grundlæggende på kunst på en anden måde, end vi gør.

De taler meget om den ’frie kunst’, men hvad er det? Og fri for hvem? For os betyder det ‘fri for negative stereotyper’ og ‘fri for problematiske fremstillinger af minoriteter’, men jeg tror ikke, at det er den samme opfattelse, lærerne har af den frie kunst. Denne splittelse mellem generationer er ikke kun på Filmskolen, men noget, vi ser i samfundet.”

“Det handler om at undgå at reproducere nogle negative, dehumaniserende stereotyper i blinde, fordi man ikke har magtet eller gidet tage ansvar for det, man laver. Så ja, du kan godt tale om, at der er en anden ansvarsfølelse for os som filmkunstnere. Jeg oplever ikke, at vi censurerer og begrænser kunsten, men vi taler bare om den på en ny måde.

“Vi har fra starten vægtet repræsentation højt i vores midtvejsfilm, og mit mål var at lave en antiracistisk, queer fortælling, hvor jeg dekonstruerede spillet GTA, der er racistisk, misogynt og patriarkalsk i sin grundessens. … Jeg har haft en klar intention med filmen, men som hvid filmskaber må jeg erkende, at jeg har blinde vinkler, og det skal jeg tage ansvar for.”

“Fordi jeg har læst en række antiracistiske tekster, så ved jeg som hvid person ikke pludselig det hele. Det er arrogant og naivt at tro det. … Jeg har nu lært, at jeg behøver en hjælp fra konsulenter og sensitivity readers, der skal læse manuskriptet igennem og pege på, hvad der potentielt kan fremstå stødende for minoritetsgrupper.

(Stripbar-scene fra Grand Theft Auto 5; Foto: Youtube)

“På samme måde affejer skribenten også en anden væsentlig diskussion: ‘Det ender tit med en kedelig diskussion af ytringsfriheden over for krænkelseskulturen – den mest fordummende reducering af samtalen, man kan forestille sig.’ Det uddybes ikke, hvorfor det skulle være så dumt og kedeligt at værne om ytringsfrihed, men det er åbenbart blevet selvindlysende. (Morten Hesseldahl, Berlingske, 5. januar 2022)



4. januar 2022

Om woke’isme: ‘Individualismen bekæmpes til fordel for en nymarxistisk og kollektivistisk tankegang’

Jeg har tidligere nævnt Anne Kirstine Cramons indlæg i Berlingske, hvor hun revser det borgerlige Danmark, for ikke at anse ’store dele af identitetspolitikken’ for at være ‘liberale bevægelser’. Hun roste eksempelvis Ditlev Tamm, der nogle dage forinden i Deadline omtalte woke’ismen som ‘et stort civilatorisk fremskridt’. Samme uge kunne man på samme kanal høre panseksuelle Johanna Kinnock forklare, at wokeness blot var ‘den nye måde at snakke om rettigheder og ligestilling på’. Hun er datter af tidligere statsminister, der sikkert ville have sagt det samme, da hun som glødende kommunist læste på universitet. Nogenlunde samme alder som Johanna i dag.

Det er naturligvis en absurd tanke, at borgerlighed kan inkludere sin antitese, og flere har kommenteret påstanden i Berlingske. Her lidt fra en skarp kommentar af EU-translatør Christian Vinter – Som homoseksuel mand har jeg det modsatte perspektiv på identitetspolitik end dig, Cramon (kræver login).

“Anne Kirstine Cramon forstår ikke, hvorfor identitetspolitik og # metoo ikke er liberale værdier. Jeg forstår til gengæld ikke, at man kan opfatte sig selv som liberal, hvis man ikke ser, hvordan identitetspolitik modarbejder alt det, liberale værdier forsøger at fremme. Og derfor mener jeg, at Cramons manglende forståelse for kritikken kun kan forklares med én eller begge af understående årsager: At hun slet ikke er så liberal, som hun (formentlig) fortæller sig selv. At hun ikke har nogen reel forståelse af, hvad identitetspolitik handler om…

Det er derfor også pudsigt, Cramon, at du i dit indlæg insisterer på, at de, som kritiserer identitetspolitikken, ikke har talt med nogen, ‘der måske identificerer sig lidt anderledes end normen’. Det er pudsigt, fordi du ender med at falde i præcis samme kategori. Jeg må nemlig formode, du er helt enig med mig i, at ikke alle kvinder tænker ens? … At ikke alle transpersoner eller homoseksuelle tænker ens? Har jeg ret i den antagelse, er det derfor også besynderligt, at dit indlæg giver én indtrykket af, at du udelukkende har hørt ét narrativ blandt dem, ‘der måske identificerer sig lidt anderledes end normen’.

… Derfor er det også en smule foruroligende, at du ikke kan få øje på, hvordan identitetspolitikken ikke fremmer, men modarbejder dén værdi, fordi individualismen bekæmpes til fordel for en nymarxistisk og kollektivistisk tankegang, mens fri debat og retten til at udtrykke sig, som man har lyst, lider som følge deraf.

Så derfor, Cramon, er den identitetspolitiske dagsorden ikke liberal og vil aldrig kunne blive det. Den repræsenterer nemlig det stik modsatte af det, du på et tidspunkt må have formået at bilde dig selv ind.”

Citater

“Væsentligt for #wokeness er, at når du én gang er blevet vækket, kan du ikke falde i søvn igen. Som i den famøse scene i ‘The Matrix’, hvor hovedpersonen Neo (Keanu Reeves) får tilbudt en blå og en rød pille, hvoraf kun den røde vil give ham mulighed for at se verdenen, som den virkelig er. Når man en gang har set verdenen med sit woke klarsyn, er den forevigt forandret.” (Studerende Johanna Kinnock, Heartbeats, 11. september 2018)

“En stærk trang til at sende et trøstens ord til Anne Kirstine Cramon har overvældet mig efter hendes kommentar i Berlingske 29. december om hendes træthed af det borgerlige Danmark: Det retter sig med tiden, Cramon. Tidens onder er i nævnte kommentar personificeret i ‘den forstokkede onkel’, andre steder omtalt som ‘den brovtende, gnavne eller vrisne onkel’, der hærger ellers hyggelige familiesammenkomster med sine erfaringstyngede synspunkter, dumme vittigheder eller reaktionære anekdoter. De trimler ned ad pinden, de gamle, og om føje år er der ikke flere tilbage. #Metoo-bevægelsen, woke-bevægelsen og krænkelsesparate minoritetsgrupper vil sørge for at opretholde og udbrede de rette tankesæt. Livet bliver meget bedre. Vi er mange gamle, som har sat sig ind i identitetspolitikken, men ikke rigtig har kunnet få øje på, at den og # metoo-bevægelsen er liberale strømninger, men derimod er ensrettende bevægelser med totalitære tendenser.” (Pensionerede politimester Jørn Bro, Berlingske, 3. januar 2022)

“Problemet er, at den moderne identitetspolitik, som i høj grad er en direkte importvare fra en i tiltagende grad intolerant amerikansk debatkultur, ser samfundet som en evig kamp mellem forskellige interesser og grupperinger og at alt, herunder normalt objektive fakta, skal anskues i et magtperspektiv. Derfor er dele af den identitetspolitiske debat degenereret til en form for stammetænkning eller skyttegravskrig, hvor forskellige grupperinger forsøger at bestemme, hvad andre må mene og sige, skævvride eller ødelægge historien og anfægte normale videnskabelige metoder. Identitetspolitikken påstår at ville fremme tolerance og mangfoldighed, men den gør meget ofte det modsatte.” (Konservative Nikolaj Bøgh, Berlingske, 4. januar 2022)



3. januar 2022

Eva Gregersen i kronik: Tarek Ziad Hussein undviger konflikten mellem islam og det liberale demokrati’

Muslimer, hvad enten de er troende eller ikke, vil gå langt for at undgå debatten om splittende doktriner indenfor Islam. Kulturmuslimer vil hævde, at debatten ikke gavner nogen, og de mere Koran-tro mener det er urimeligt de skal mistænkeliggøres. Skiftende islamiske talsmænd balancerer på et knivsæg, for enten så undsiger de Islam (og hermed deres bagland), eller også så undsiger de danske værdier, og udstiller sig selv i den danske offentlighed.

Tavshed er eneste udvej i de her spørgsmål, men den kan også være larmende. Den evig-aktive jurist Tarek Ziad Hussein har endnu ikke værdiget kronikken herunder et eneste ord. Cand.polit Eva Gregersen går til biddet i en kronik i Dagbladet Information – Tarek Hussein undviger konflikten mellem islam og det liberale demokrati.

“Det er nu over et år siden, at den franske skolelærer Samuel Paty blev henrettet på åben gade i islams navn. Årsagen var, at han havde vist Charlie Hebdos Muhammed-tegninger i sin undervisning. Lige siden har vi herhjemme haft en debat om visning af Muhammedtegninger i undervisningen.

I den debat er der en gruppe, der har glimret ved deres fravær, nemlig de demokratisk sindede praktiserende muslimer. Den fremmeste af den gruppes meningsdannere er Tarek Hussein, hvorfor hans fravær i debatten er særligt værd at dvæle ved.

… hvis man som praktiserende muslim vil godtgøre, at man har en demokratisk tolkning af islam, må man tage livtag med de punkter, hvorpå islam for alvor er på kollisionskurs med det liberale demokrati, som vi kender det i Vesten.

… Oplagte spørgsmål til Husseins idealsamfund inkluderer:

Udgår magten fra folket via en forfatning baseret på ideerne fra oplysningsfilosoffer som Locke, sådan som den gør i et liberalt demokrati? Eller udgår magten fra Gud via hellige skrifter, sådan som den gør i en islamisk stat?

Er religion og politik adskilt? Eller er der en lang række aspekter af samfundsindretningen, som Gud har bestemt og overleveret til mennesker via profeten Muhammed, og som det ikke tilkommer os mennesker at afvige fra?

Er der lighed for loven? Eller bør der være forskellige rettigheder og skatter for borgerne afhængigt af deres køn og religion?

Er det altid tilladt at frafalde islam, sådan som religionsfriheden tilsiger? Eller findes der omstændigheder, under hvilke frafald er strafbart?

Er det tilladt at gøre grin med religiøse figurer – herunder Muhammed – i ytringsfrihedens navn? Eller er det strafbart at håne, spotte og latterliggøre det, der er allerhelligst for muslimerne?

Sådanne grundlæggende stridspunkter mellem islam og det liberale demokrati har Hussein mig bekendt aldrig forholdt sig til, hverken i debatindlæg, interview eller opslag på sin facebook-væg.

Heller ikke i sin bog Det sorte skæg gør Hussein noget forsøg på at adressere stridspunkterne. På side 13 begrunder han sit fravalg sådan her:

‘Jeg er derfor også pinligt bevidst om, at mange vil bladre i bogen i håb om at læse om sharialovgivning, kalifatet og de hellige tekster. I så fald vil I blive skuffet. De diskussioner er både relevante og aktuelle, men jeg har i denne omgang overladt den debat til teologer og andre med større indsigt end jeg selv.’

… Han påstår myndigt, at han kan få islam til at harmonere med det liberale demokrati, men vi har endnu til gode at høre hvordan.

Jeg har forsøgt at få Hussein i tale for at spørge ind til det, men han har afvist at gå i dialog med mig. Ligeledes har jeg set Hussein parere andre debattørers forsøg på at få ham til at forholde sig til det.

… I Danmarks mest betændte konflikt mellem islam og det liberale demokrati har Hussein åbenbart intet at byde ind med.”

(Collage: Tarek Ziad Hussein, jurist, Institut for Menneskerettigheder; Collage: YT, Linkedin)


Trods mere støtte formår kvindelige instruktører ikke at få mænd i biografen: ‘Mænd svigter kvinder’

“I like football and porno and books about war”, lød det fra Denis Leary i en af hans 90’er-sketches, der på få ord udpensler forskellen på mænd og kvinder. Det er ren biologi, men for de mest woke er biologi ikke et vilkår, men en undertrykkende social konstruktion. Jo mindre maskulin, jo bedre.

Ekkofilm har undersøgt kønsfordelingen blandt publikum til 157 danske spillefilm, og kan afsløre, at mandlige instruktører i højere grad end kvindelige instruktører formår at krydse kønsbarrieren. Mandligt instruerede film om terror og seriemordere har dog kun 24-35 procent kvindeligt publikum, ligesom kvindeligt instruerede film såsom kærlighedsfilmen ‘En-to-tre-NU’ og film med titler såsom ‘Mødregruppen’ og ‘Sover Dolly på ryggen?’ blot appellerer til 21-29 procent mænd. En afsløring var måske så meget sagt.

Bemærk Ekkofilms bizarre overskrift: ‘Mænd svigter’. Fra Ekkofilm.dk – Mænd svigter film instrueret af kvinder.

“Filmene har tilsammen solgt 34,8 millioner billetter. Heraf 19,6 millioner billetter til kvindelige tilskuere og 15,2 millioner til mandlige (biografgængere, der hverken identificerer sig som mænd eller kvinder, har Filminstituttet desværre ikke opgjort). …

… hvis en kvinde står for instruktionen, falder andelen af de mandlige publikummer drastisk til 39 procent, mens de kvindelige publikummer tilsvarende stiger til 61 procent.

Kvinderne er kort sagt betydeligt mere åbne og nysgerrige i forhold til film af de mandlige instruktører, end mænd er over for værker af de kvindelige instruktører. …

Kvinder køber her i langt højere grad end mændene billet til en såkaldt mandekomedie, hvorimod mænd er svære at trække i biografen, når der er tale om en kvindekomedie.”

(Kvinde underholder mænd i Francis Ford Coppolas Apocalypse Now, 1979)

Kvinder udgør cirka 35% af alle instruktører i Danmark i 2020, men modtager 40% af alle støtteordninger. Kvindelige instruktører modtager 4% mindre i gennemsnitlig manuskriptstøtte end mandlige instruktører, men 9% mere i gennemsnitlig udviklingsstøtte. I produktionsstøtte modtager kvinder også mere end mænd. Det ser ikke ud til at det er et problem at være kvindelig instruktør i Danmark. Tværtimod.” (Allan Schmidt, jf. DFI, 2020)

Oploadet Kl. 14:52 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


29. december 2021

Roccamore-reklame med muslimsk kvinde: Hijab’en fortæller ‘andre, at jeg faktisk skal respekteres’

“Hvad er det de er bange for?”, lød det fra Frederikke Antonie Schmidt i retning af Dansk Folkeparti, tidligere på året. Hun ejer af Roccamore Shoes, og synes eksempelvis det var forkert, at man skulle have danske venner for at blive dansk statsborger. Firmaets julereklame er tidstypisk woke med det overordnede budskab, at alle skal gå klædt som de har lyst til. Den muslimsk kvinde med hijab, en mandsling i dametøj, og en overvægtig kvinde et gennemsigtigt sæt med frit udsyn til brysterne. Koblingen mellem kvinders frigørelse og islamiske doktriner virker som sort humor, lidt ala Monty Python eller Casper og mandrilaftalen.

“Jeg føler virkelig det giver mig styrke at have hijab på, fordi det er med til at fortælle andre, at jeg faktisk skal respekteres.” (kvindelig muslim)

(Foto: Roccamore på Youtube, 29. november 2021)

Oploadet Kl. 00:46 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper