15. april 2018

Om universalismens indbyggede bortforklaring: “… hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig.”

Livet gik stærkt mellem jul og nytår, og jeg overså desværre nedenciterede perle. Klaus Wivel interviewer den norske professor Terje Tvedt til Weekendavisen, der råt for usødet vælter universalismens høje korthus – Den blinde giver (ikke online, 29. december 2017).

“‘Nøjagtigt på samme tid som tredjeverdensideologien brød sammen, kom bistandssystemet med støtte til NGO’erne i 1980erne,’ forklarer professoren…

Det undrer Tvedt, at nordmænd, som ellers normalt er særdeles optaget af verden, ikke rigtigt er blevet klogere på de lande, deres skattepenge i årtier er gået til. Her ligger der et misforhold mellem den opdragerrolle, den norske stat tiltog sig over for egen befolkning, og resultaterne i de lande, man støttede.

[…]

Alt opfattes inden for det perspektiv, som er fastlåst i en helt speciel tid, hvor den amerikanske idé om menneskerettighedernes universalisme fæstnede sig i de vestlige lande. …

… hvilke værdier er det så, udviklingslandene skulle annamme? Ikke de norske, som det var blevet uanstændigt at tale om – det var jo nationalisme. Det handlede heller ikke længere om at indprente dem ‘vestlige værdier’, som i lige så høj grad var blevet tabu. Det gjaldt noget mere ‘ universelt’, som ifølge Tvedt alligevel dybest set var det samme som norske eller vestlige værdier. …

Den paternalistiske menneskerettighedstanke, som Tvedt kalder det, går igen i hele diskussionen af integration af indvandrere, hvor det også implicit er blevet forventet, at de med tiden vil blive som os. Indvandrere blev betragtet på samme måde som udviklingslandene..

Det er der en grund til. Professoren forklarer, at mange af de mest centrale aktører inden for udviklingsbistand – Red Barnet, Røde Kors og Norsk Folkehjelp – også er de mest centrale organisationer i integrationen af asylansøgere, flygtninge og immigranter i Norge.

‘De samme organisationer drev bistandshjælp og integrationspolitik,’ forklarer han. … Også her talte man om menneskerettigheder som en fællesværdi, og også her holdt man sig fra at tale om norske værdier. Som Tvedt forklarer, blev ‘norske værdier’ af NRK, den statslige norske TV-kanal, beskrevet som diskriminerende sprogbrug, journalisterne ikke burde bruge. Både udviklingsbistand og integration af flygtninge blev universalistiske projekter.

‘Derfor blev problemerne opfattet som meget mindre, end det egentlig var. Man accepterede grundlæggende ikke, at mange indvandrere kom med deres egne ideer, som var akkurat lige så fasttømrede som nordmændenes og derfor vanskelige at ændre. Thorbjørn Jagland, Norges tidligere statsminister, nu generalsekretær i Europarådet, har sagt, at Europa må tage imod mellem 40 og 60 millioner indvandrere fra ikke-europæiske områder inden 2050. Et enormt stort tal, men for ham repræsenterede det ikke en gigantisk udfordring. Han opfattede ikke kulturel eller historisk variation som noget virkelig reelt. Hvis man indretter samfundet tolerant, imødekommende og ikke-nationalt, løser problemer sig af sig selv ved hjælp af historien og tiden.’ Jagland og mange andre gav udtryk for, at de problemer, lande som Norge oplevede med indvandrere, blot var små bump på vejen, inden de blev, som nordmændene selv er. De kulturelle forskelle ville forsvinde over tid, så længe majoritetsbefolkningen undgik at genere de nye…

Tvedt ser i den tankegang en måde at udtrykke politisk magt på. Den bygger på et moralsk sprog, politikere over hele Europa, ikke mindst i Skandinavien, benytter, forklarer han.

‘Du må handle på et universalistisk grundlag, ellers bliver det politik. På den måde kan man hele tiden forklare det med, at hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig. Det synspunkt har vist sig at være et utrolig stærkt magtmiddel. Det er godhedsmagten på et universelt grundlag.’.”

(Professor Terje Tvedt, forfatter til Det internasjonale gjennombruddet, 2017; Foto: Utrop)



7. april 2018

Geoffrey Cain: Toneangivende historikere ‘præsenterer os i virkeligheden for en konstrueret verden’

Afvist kronik af cand. mag. et art. Geoffrey Cain. Det meste er kendt viden for Urias-læsere, men kronikken giver et ganske fint oprids.

Upålidelige opslagsbøger

Ytringsfriheden og stemmeretten er af ringe værdi, når de, der bruger dem, ikke har adgang til reel viden

​Et nyt begreb, man ofte hører, er ‘fake news’. Det betyder manipulering, halve sandheder og i visse tilfælde direkte løgn. Men er det et nyt fænomen? Nej, det er det bestemt ikke. Det har sikker eksisteret siden hedenold, men når det drejer sig ikke kun om avisartikler men om autoritative opslagsværker, er der fare på færde.

Historiker og udenrigsminister Peter Munchs store Danmarkshistorie var skrevet som et opslagsværk. Dvs. en kilde, man kunne stole på. Men den var desværre skrevet med en klar prosovjetisk drejning og det samme kunne man sige om mange andre tilsyneladende pålidelige kilder. I nyhedernes verden har Dagbladene Politiken og Information gjort præcis det samme som Peter Munch. De har bare fortsat, hvor han slap, og linjen er senere blevet fulgt op af de store leksika.
Men ikke uden protest. For nogle år siden gjorde historikeren Bent Blüdnikow opmærksom på, at Den store danske encyklopædi havde politisk slagside. Påstanden vakte meget røre og fik udgiverne til at frembringe en mere balanceret netudgave, der inkluderede en del ting, den oprindelige encyklopædi ikke havde interesseret sig for.

Eksempelvis antallet af kommunismens ofre. Men det var de oprindelige leksikonforfattere ikke glade for. ‘Det er et grotesk knæfald for en meget højtråbende kritik, som ikke har noget på sig’, indvendte dr. phil. Morten Thing. Blüdnikow var gået alt for langt, mente han, selvom han efter undertegnedes mening gik aldeles ikke langt nok. Han kunne nemlig godt have taget Lademanns Leksikon med i samme bedømmelse, fordi det led af samme skævhed: Den gav alle, der slog op i det, det klare indtryk at det kommunistiske Sovjetsystem ikke var stort værre end et hvilket som helst andet lands statsform. Godt nok var det slemt, men også vi gjorde slemme ting, antydede Lademanns, der – ligesom Den store danske encyklopædi – undlod at nævne, at vigtige forfattere som Majakovskij, Vandurskij, Mandelsjtam, Bergson, Babel, Kolcov m.fl. alle blev myrdet efter Kremls ordrer. Hvorfor blev det ikke omtalt? Er mord dekreteret fra højeste sted en uvigtig detalje? Det standpunkt kan man vanskeligt forsvare, al den stund visse amerikanske forfatteres kranke skæbne i McCarthy-tiden udførligt er nævnt i samme leksikon.

Og sådan er det hele vejen igennem. Selv når Lademanns får sig til en nævne en likvidering i kommunistisk regi, bliver vægten lagt på individer og ikke på systemet. Det var Stalin der enemand havde ansvaret for kz-lejrene, ikke kommunismen. Og skulle man endelig pege finger ad nogen, var det snarere vores eget kapitalistiske Vesten, der havde det egentlige ansvar for verdenssituation. De skyldige er os selv.

Denne tradition for selvrevselse fortsætter nu i en ny udgave. Det er ikke så meget det kapitalistiske Vesten, der er i skyld i klodens misere, det er det kristne Vesten, og det sagesløse ‘offer’ er ikke længere den stakkels dæmoniserede kommunistiske verden men den stakkels dæmoniserede islamiske ditto.

Og nu som dengang er det de højeste autoriteter på området, der kolporterer tanken. To af dem, dr. phil. Jørgen Bæk Simonsen og professor dr. phil. Jacob Skovgård Petersen er blevet set efter i sømmene af Klaus Wivel i Weekendavisen. Førstnævnte Jørgen Bæk Simonsen har – med sin baggrund som tidligere direktør for det Danske Kulturhus i Damaskus – længe talt varmt om syrernes religiøse tolerance. I 2006 sagde han i Danmarks Radio, at de arabiske lande har en ‘århundredlang tradition for at være meget forskellige. ‘Her er indbyrdes varianter af forskellige udformninger af, hvad det vil sige at være menneske’. Så her kunne vi i Vesten lære en hel masse. Hvis påstanden var sand. Men det er den ikke.

Minoriteterne er forfulgte i Syrien ligesom i det meste af den muslimske verden, og tolerancen er en illusion. Så hvordan kunne en professor i faget lide af den slags vrangforestillinger, spurgte Klaus Wivel. Men uden at få svar. Og så er der daværende leder af Dialoginstitut i Cairo, Jakob Skovgaard-Petersen. I 2008 skrev han en bog om Egyptens berømte universitet al-Azhar – uden at fortælle, at dette universitet ikke lukker jøder og kristne ind. Samtidig roste han den indflydelsesrige Sheikh Yusuf Qaradawi for at være blevet mere demokratisk, selv om han var forblevet ‘autoritær’. Og det må man sandelig sige, at han var. Qaradawis fatwa mod den franske filosof Robert Redeker har nemlig resulteret i, at Redeker nu på sjette år lever under jorden pga. konstante dødstrusler. Qaradawi har også rost Hitlers jødeudryddelse, hvilket Skovgaard-Petersen ikke fandt relevant at omtale.

Pudsigt nok ser man i denne virkeligheds- og historiefordrejning de samme retoriske trick, som Peter Munch brugte. Han anvendte ikke ordene ‘erobring’ og ‘tvangsindlemmelse’ om den sovjetiske ekspansion. Han skrev, at ‘området blev erhvervet’. Og nøjagtigt samme forskånende udtryk finder man i Politikens Islam leksikon ved Jørgen Bæk Simonsen. Her er et lille eksempel. Den fanatiske muslimske sekt Almohaderne hvis sejrstog gennem Nordafrika ifølge the University History of the World ‘efterlod et spor af blod fra Sydspanien til langt hinsides Marokkos grænser’, omtales på en ganske anden måde af Bæk Simonsen. Han skriver, at muslimerne opnåede ‘kontrol med’ de områder de underlagde sig. De erobrer aldrig. Ejheller koloniserer de eller optræder som imperialister. De ‘opnår bare kontrol’. Samme skånsomhed ødsler leksikon’et ikke på korsfarerne, der – fy, fy skamme sig – tillod sig at ‘generobre’ det Hellige Land. Ja, sikke nogen slyngler, ikke sandt?

Men hvad siger Islam Leksikon om muslimernes egen erobring af Mellemøsten, (og senere Spanien, Centralasien og Nordindien)? Der gik det tilsyneladende anderledes civiliseret til. ‘Det lykkedes de numerisk underlegne muslimer at tilkæmpe sig den politiske kontrol over hele Mellemøsten’, skriver Bæk Simonsen, idet han nærmest får det til at lyde, som om de stemte dørklokker på samme måde som vore dages Jehovahs Vidner. Det gjorde de som bekendt ikke, og her er der tale om en videnskabelig uredelighed begået af en, som utvivlsomt ved bedre besked. Og herom kan man sige følgende. På overfladen er Islam leksikon en nøgtern – omend ret studentikos – beskrivelse af islam og muslimske begreber.
​ ​
Men det er også mere end det. Det er også en hyldest til islam, som noget ædelt der ikke frembyder nogen som helst fare for Vesten. Det er fordi den i bund og grund ikke er meget forskellig fra vores vestlige samfund, siger Bæk Simonsen, og han kan heller ikke dy sig for gang på gang at indflette passager, der opfordrer til accept af indvandring. Så summa summarum dette: Hans leksikon er ikke blot politiserende, den er i virkeligheden missionerende. Videnskabelig stringens er der ikke tale om, og i visse tilfælde overskrider teksten grænsen mellem en vinklet (dvs forudindtaget) virkelighedsbeskrivelse og direkte usandheder.

Vi får at vide, at de fleste muslimske lande praktiserer børnebegrænsning. Men dette dementeres grundigt af bl a. Pew Research, hvor det fremgår, at det er er netop i de muslimske lande, at det praktiseres mindst! Hvilket også forklarer deres massive befolkningstilvækst. Men er den slags fordrejninger virkeligt så alvorlige? Svaret er ja. Det er en forudsætning for debatten – og for demokratiet – at de involverede parter ved, hvad de taler om.

Ytringsfriheden og stemmeretten er af ringe værdi, når de, der bruger dem, ikke har adgang til reel viden men kun et simulacrum heraf. Forfattere som de nævnte præsenterer os i virkeligheden for en konstrueret verden. I stedet for at være en guide og et orienteringslandkort er det en labyrint, som vi aldrig kan finde vej ud af, fordi skiltene viser forkert.



23. marts 2018

Ikke mere statsstøtte til islamisk gymnasium efter lovbrud: Venstreradikal tillidsmand forundret, fyret

For to år siden åbnede herboende tyrkere Danmarks første muslimske gymnasium, men efter en række lovbrud forsvinder statsstøtten nu, og skolen lukker. Skolen havde godt nok bederum og fredagsbøn, men underviserne manglede ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ‘faglige kompetencer’. BT har fået aktindsigt.

Sjællandske Nyheder har talt med det islamiske gymnasiums tillidsmand, der er identisk med Anders Bæk Simonsen, kendt fra Internationale Socialister og Antifascistisk Aktion. De 34 studerende på Hindholm STX kan passende skifte til Det Frie Gymnasium, hvis burka-glade rektor, også har AFA-relationer.

Fra SN.dk – Samtlige lærere på muslimsk gymnasium er fyret.

– Vi er forundrede over, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mener, at så mange af os ikke har de rette kompetencer, siger tillidsrepræsentant på Hindholm STX i Fuglebjerg, Anders Bæk Simonsen til Sjællandske.

Udtalelsen kommer efter, at gymnasiet siden mandag har haft lukket for undervisningen som følge af, at de har mistet deres statsstøtte og godkendelse til at foretage undervisning. Dermed er samtlige gymnasiets lærere fyret. …

I et brev fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet fremgår det, at lærerne på Hindholm STX slet ikke har de faglige kompetencer, det kræver at være gymnasielærere. Den formulering stiller Anders Bæk Simonsen sig uforstående over for.”

(Anders Bæk Simonsen, tillidsrepræsentant Hindholm STX; Foto: TV2, 2013 / Uriasposten)

Oploadet Kl. 11:08 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


21. marts 2018

Zeinab: “… måden, danskerne lever på, er så forkert, at man ikke vil have noget med dem at gøre.”

Flere medier har de senere dage fortalt historien om irakiske Zeinab Mosawi, i anledningen af udgivelsen af ‘Himlen over mit fars tag’. En personlig historie om et islamisk ungdomsoprør med brutale konsekvenser, med den særlig twist – at hendes kæreste er popmusikeren Xander, og hun således er svigerdatter til biseksuelle Anne Linnet.

Her lidt fra en lang artikel på Femina.dk – Jeg blev svigtet rigtig hårdt af de mennesker, der skulle passe på mig.

“Zeinab fortæller sin historie i bogen ‘Himlen over min fars tag’, og den afspejler, hvordan hverdagen er for de piger, der lever her i landet i traditionelt religiøse muslimske familier og sidder fast i kulturkløften. Nogle af dem ender, som Zeinab, på en genopdragelsesrejse. Zeinab pointerer, at hendes forældre formentlig, ud fra det, de vidste, gjorde, hvad de fandt rigtigt. …

– Men mine forældre føler ikke, de har gjort noget forkert. I deres øjne har de gjort det bedste, de kunne for at passe på mig og på min ære og især på deres egen ære – forstået på den måde, at når jeg en dag skulle giftes, så havde jeg været en god og ordentlig pige, der selvfølgelig aldrig havde festet eller drukket, så der var nogen, der gerne ville giftes med mig.

Så jeg skulle tage tørklæde på og gå i skole og komme pænt hjem, indtil jeg blev gift. …

– Jeg tror bare, jeg fik nok af, at jeg i så mange år havde skullet gøre noget, som ikke var mig. Jeg følte heller ikke, at jeg gjorde det ordentligt, for jeg rendte rundt med en hætte oven på mit tørklæde hele tiden. Jeg ville bare ikke gå med tørklæde mere. Jeg var kommet i teenagealderen, hvor mine veninder måtte alt muligt, og jeg ingenting måtte. Jeg ville også gerne glatte og krølle mit hår og tage neglelak på. Jeg fik altid at vide, at det, jeg gjorde, var forkert.

Jeg ville helt vildt gerne starte til ballet eller bare begynde at løbe – dét måtte jeg ikke. Det var HARAM. Det gjorde piger ikke. De må ikke have noget at gå op i.

Havde du de samme vilkår derhjemme som din storebror Mohammad?

– Han er en dreng, ikke? Han fik ja med det samme. For mig var det meste en kamp. At forsøge at få lov til at komme på lejrskole, til fest på skolen, til min venindes konfirmation – hun var jo kristen! – eller bare at overnatte hos Simone. … Jeg forstod det ikke. Så jeg begyndte bare at gøre tingene, selv om jeg havde fået nej. Og så fik jeg meget skældud og fik den kolde skulder.

Nogle gange blev jeg slået. Men mest ignoreret. Jeg blev nærmest det sorte får i familien. …

Var du bange for din far?

– Ja. Fordi jeg vidste, hvor stor en vrede han nogle gange havde i sig. Bare de ting, han kunne finde på at sige til mig, og at han nogle gange også slog mig og spyttede på mig…

[…]

Zeinab kom på krisecenter. Derfra på et opholdssted i Helsinge. I håb om bedring af forholdet flyttede hun hjem til sine forældre, men det gik galt, da hun insisterede på at tage på en uges ferie til Spanien med Xander, som hun havde mødt igen. Da hun kom hjem, var hendes værelse endevendt, og hendes far smed med stor voldsomhed både Zeinab og hendes ting ud. Så kom hun på krisecenter igen. Sine ting fik hun hentet i selskab med to bevæbnede betjente og en sagsbehandler.

– Der var ikke tale om, at jeg kunne hente dem selv. Efter ferien med Xander havde min far truet mig med, at han ville slå mig ihjel. Han ville finde ud af, hvor jeg var henne. Jeg havde bragt skam over familiens ære, fordi jeg var sammen med en dansk fyr. Og i det hele taget: Fordi jeg havde været sammen med en mand før ægteskab. …

– … Der er for mange, der ikke har integreret sig godt nok i det danske samfund, og som på rigtig mange punkter er uvidende om det. Det er, som om det danske samfund er ‘farligt’. Eller som om måden, danskerne lever på, er så forkert, at man ikke vil have noget med dem at gøre. Men det er bare meget bedre, når vi blander os sammen og lærer hinanden at kende. Det er sådan, man udvikler sig og giver værdier videre til sine børn. Man skal finde balancen. Jeg vil gerne have det gode fra min kultur og det gode fra den danske kultur. For det er her, jeg bor, jeg er nødt til at integrere mig.

– … Det er vigtigt for mig at sige, at der ikke er noget i vejen med selve religionen islam, den bygger på kærlighed og håb. Det er traditioner og traditionelle samfund, der i mange tilfælde undertrykker kvinder eller bestemte befolkningsgrupper.”

Collage: Zeinab Mosawi, Himlen over min fars tag, 2018 – Xander, Os To Og Mine Lagner, 2011)

Oploadet Kl. 17:43 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


15. marts 2018

Alle er potentielle krænkere, bare ikke drenge der begår gruppevoldtægt, “.. ofre i en vis udstrækning”

MeeToo-kampagnen ramte hårdest i Sverige, hvor alt af hankøn længe er blevet betragtet som potentielle krænkere. Der er dog undtagelser, eksempelvis fire teenagedrenge, der gennem ti timer gruppevoldtog en kvinde. Sidste fredag bragte SVT Skåne et indslag om historien med den overordnede vinkel, at drengene i virkeligheden var ofre.

Speak: Eftersom de mistænkte er under 18 år, bliver de sociale myndigheder underrettet, og her bliver unge der begår den her type forbrydelse, ofte selv betragtet som ofre.

Martin Facks, Barn och ungdom Malmö: Som altid, når børn gør forfærdelige eller normbrydende ting, så ser vi i Socialstyrelsen dem altid som ofre i en vis udstrækning.

(SVT, Lokala Nyheter Skåne, 9. marts 2018; Kopi: Twitter)

De här ungdomarna är ofta själva också offer i någon ände. De har ofta andra sociala problem. De kan själva ha varit utsatta för övergrepp eller annan kriminalitet.” (Martin Facks cit. af SVT.se, 9. marts 2018)

Oploadet Kl. 17:46 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


12. marts 2018

Araber om somaliere: “De færdes som flokdyr og har meget svært ved at indordne sig i vores samfund”

Læserbrev af Chadi El Cheikh Hassan, der tilfældigvis er fætter til Mohammed Basil El-Cheikh også kendt som Basil Hassan, Islamisk Stat-terroristen, der i 2013 forsøgte at myrde Lars Hedegaard. Han revser herboende somaliere for ikk at integrere sig i Danmark, men han kommer selv fra Libanon, og set fra et dansk synspunkt, så er ingen logisk forklaring på hvorfor arabere skulle være her og somalierne ikke.

Som han skrev i tidligere kronik, så forsøgte hans far at myrde hans mor ‘med en kniv på åben gade’, mens børnene så på. Familien forsøgte senere at møde den af Interpol eftersøgte Basil Hassan i Tyrkiet, og selvom kunderådgiveren fra Nordvest portrætterer familien som en ganske almindelig sunni-familie, så er udgangspunktet for vellykket assimilation bare for lavt. Sakset fra JP.dk – Hvorfor er somalierne så dårligt integreret?

“Jeg kan til tider være meget fordomsfuld. Det indrømmer jeg gerne. Det skyldes måske mine etniske rødder og baggrund. Somaliske kvinder får godt nok dårlig presse for tiden. … er der noget galt med somalierne?

Den virkelig dårlige historie her er faktisk de somaliske mænd, hvis beskæftigelsesfrekvens ikke er meget over kvindernes. … De vil ofte gerne ud at arbejde og skabe en tilværelse, men de bliver ofte holdt nede af deres mænd, hvoraf nogle ikke bidrager med andet end kriminalitet og dovenskab og den kat, de tygger på hele dagen. Somaliske mænd, der tygger kat, gør det oftest med ægteskabet som indsats. De somaliske kvinder gider nemlig ikke ægtemænd, der tygger sig skæve om natten og sover hele dagen lang. Jeg har tit set dem sidde drikke sig fulde i Nørrebro-parken…

efter min mening er mændene værst. Kvinderne er bare blevet dovne med tiden, fordi samfundet har opgivet dem og har berøringsangst over for at stille krav. Derfor er det gået galt for dem. …

Somalierne ligger nederst i statistikerne De har også en helt anden kultur, som er meget svær at forstå og komme tæt på. Og omvendt har danskerne også meget svært ved at inkludere dem som borgere i det her land. Det er meget almindeligt at tale grimt om somaliere, ikke bare blandt etniske danskere, men også og måske især blandt arabere og andre større indvandrergrupper. Men når vi taler dårligt om somalierne skyldes det b.la. de kedelige statistikere og deres ringe tilknytning på arbejdsmarkedet og deres adfærdsmønster i samfundet. Somalierne kommer fra et klansamfund og en stat, der i i årtier har været plaget af krig og elendighed. De færdes som flokdyr og har meget svært ved at indordne sig i vores samfund. Deres stil og mode følger hellere ikke med tiden. Det virker, som om at de mentalt stadig bor i Somalia og ikke i Europa.

Personlig og ærligt så er jeg nok værre end den etniske dansker, når det kommer til min fordomme om somalierne. Det kan godt være, at vi bliver en smule racistiske og lidt dehumaniserende, når vi omtaler dem i medierne, men jeg mener faktisk ikke, at det vores skyld. Den har mange af dem selv været med til at fremprovokere med deres opførsel og ligegyldighed over for det danske samfund.

… det giver helt klart mening at begrænse tilstrømning af flygtninge fra Somalia – eller et totaltasylstop. For vi må bare konstatere, at velfærdsstaten har tiltrukket en masse mennesker fra ulandene, som på ingen måder bidrager til vores fællesskab og samfund.”



25. februar 2018

Jes Stein Petersen vs nyfeministisk mandehad: “… vi mænd er ikke fjenden. Vi har brug for hinanden”

Ikke et perfekt indlæg rent ideologisk, men dog gode pseudo-borgerlige ord fra Jes Stein Petersen. Sakset fra Politiken.dk – Signatur: Det hele er mændenes skyld.

“… Vi er mange mænd fra 50´erne og 60´erne der voksede op med, og kæmpede for kvindefrigørelse, som faktisk bliver meget kede af det, når vi konstant får verbale tærsk, bliver kaldt mandschauvinistiske sexister, og mange meget grimmere ting. Når vi var både kvinder og mænd der løftede i flok, for at forbedre kvinders vilkår.

… i er verdens heldigste kvinder, skal selvfølgelig ikke stoppe kampen for forbedringer, forbedringer er der altid plads til når det handler om mennesker. Men lad os dog løfte i flok, vi mænd er IKKE fjenden. Vi har brug for hinanden hvis vi skal forbedre vort samfund.

Man kunne tilføje, at de tusinder af vidunderlige opfindelser, som har skabt vores velfærdssamfund, og meget af den kultur, som forsøder den, er leveret af – nåja, stort set af mænd.

Jeg er som borger, far, mand, kønsvæsen, redaktør etc. træt ind i marven af mine knogler over den historieløse, fordringsfulde og forkælede kønstænkning, som trives blandt yngre nyfeminister i disse år.

Bær over med dem Jes, de er unge og har aldrig oplevet andet, end at alting er givet. Ja gu er de forkælede, men det er jo vores skyld. De ender vel med, at blive voksne og mere forstandige. De har jo aldrig prøvet at skulle skurre trappeopgange, og løbe med aviser kl. 04.00 om morgenen for at strække deres mands løn, så der også er mad sidst på ugen. De har aldrig boet i en lille bitte lejlighed på under 50m2, uden bad med kun koldt vand i hanen, mand og kone samt fire børn, med toilet på køkkentrappen, eller et stinkende lokum helt nede i gården..

At en uges sygdom kunne sende hele familien på gaden i total armod. De tror at deres rettigheder og levevilkår i dag, er kommet dumpende ned fra himlen før de blev født, de kender slet ikke til den kamp som vi og tidligere generationer har kæmpet. Frihed og lighed kommer ikke af sig selv, det skal der konstant kæmpes for, og det gøres bedst sammen, kvinder som mænd. Og hvis visse nyfeminister tror, at de kan stå alene i deres kamp, så har de tabt på forhånd. … Historieløse? Ja det er de. Og det er faktisk vores skyld.”

Oploadet Kl. 10:17 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


13. februar 2018

Hibo Abdulahi: “Sådan er… vores lov. … Sådan er islamisk lov, kvinder og mænd sidder ikke sammen.”

19-Nyhederne på TV2 bragte i går et indslag om en kønsadskilt café i Vollsmose. Der blev råbt ‘Fuck Dansk Folkeparti’ efter Martin Henriksen, men mest interessant var en 31-årig kvindelig somaliers forhold til integration mere overordnet. “Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi skal være så integrerede.”, forklarede hun blandt andet, og påpegede at den kønsopdelte café var en naturligvis konsekvens af ‘vores lov’, ‘islamisk lov’.

Vil man vide hvad herboende muslimer tænker, skal man ikke ringe til det skolede ekspertpanel, men tage ud i ghettoen og tale med helt almindelige rettroende. Tak til Hibo Abdulahi for hendes ærlighed. Fra TV2 Online – Café i Vollsmose er kønsopdelt – mænd sidder forrest og kvinder bagerst.

“Vi møder 31-årige Hibo Abdulahi på en café i Vollsmose, hvor hun sidder sammen med sine veninder.

Selvom det måske ligner en helt almindelig café, så er der alligevel noget anderledes ved den. Mænd sidder forrest i caféen, og bag køkkenet er der indrettet et område, hvor kvinderne sidder – en af dem er Hibo Abdulahi. Hun bekræfter, at mænd og kvinder sidder adskilt på caféen, da TV 2 Nyhederne besøger caféen.

– Sådan er vores regler. Ja, vores lov.

Hvad mener du med det?

– Sådan er islamisk lov, kvinder og mænd sidder ikke sammen.

Så vil det sige, jeg må ikke være her?

– Jo, du må gerne være her. For du er et hvidt menneske, så du ved nok ikke bedre, siger hun og griner…

Men ifølge Hibo Abdulahi, der er 31 år, fraskilt mor til to og kom til Danmark som 10-årig, er hun integreret i det danske samfund, selvom hun godt kan lide at mødes med sine veninder på en cafe, hvor mænd og kvinder sidder adskilt.

– Hvad er det, der er galt med det? Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi skal være så integrerede. Betyder det, at vi skal lægge al vores kultur væk og være fuldstændigt danske? Hvad med vores hud, hvordan bliver vi så danske, når vores hud ikke er lys? Jeg forstår det simpelthen ikke. Og jeg har det sådan, at nu er det nok. Jeg er meget integreret…, siger Hibo Abdulahi, der til daglig læser til kontorassistent.”

(Islamiske Hibo Abdulahi & radikale Morten Østergaard; Foto: Collage)

“Hun har det til fælles med alle dem jeg mødte, og det er, at vejen frem er, at vi blander befolkningsgrupper.” (Morten Østergaard om samtale med tyrkisk kvinde, videodagbog fra Vollsmose, 10. februar 2018)



5. februar 2018

Islamist: Lovgivning mod æresrelat. forbrydelser, tvangsægteskaber og burka “… er en den dårlig ide.”

I 2008 forsøgte Kumm Sabba Mirza at blive Danmarks første dommer med hijab. Det mislykkedes, men siden blev hun tilknyttet Københavns Universitet, hvorfra hun kæmper for mere Islam. For et par år siden forklarede hun, at problemet med tvangsægteskaber overdramatiseres, og man kunne ‘tvivle på, om der overhovedet forekommer tvangsægteskaber’. Sidste år bekendtgjorde hun, at lovgivningen mod æresrelaterede forbrydelse var ‘overflødig’.

Nu er hun så i medierne igen, denne gang argumenterende for, at burka/niqab-loven er unødvendig fordi den rammer få personer, der til gengæld får krænket deres religionsfrihed. Den Europæiske Menneskerettigheds- domstol er uenig, men det er også en misforståelse, forklarer islamisten, der tilfældigvis har en ph.d i jura.

Fra Berlingske – Jurist om maskeringsforbud: »Der er rigtig mange grunde til, at det her forbud er en dårlig ide«

“Berlingske har talt med Sabba Mirza om det maskeringsforbud, der ventes vedtaget i løbet af de kommende måneder, og som efter hendes faglige vurdering ikke har nogen positive effekter.

Hvorfor er et burkaforbud en dårlig ide?

‘Der er rigtig mange grunde til, at det her forbud er en dårlig ide. I 2010 kriminaliserede Folketinget tvang i forbindelse med ansigtstildækning. Allerede på det tidspunkt kritiserede offentlige myndigheder og organisationer, at lovgiverne kriminaliserede noget, der allerede var forbud mod. Kritikken gik bl.a. på, at man på den måde diskriminerede bestemte befolkningsgrupper, og at der ikke var saglige grunde til lovreguleringen.

Og den kritik går igen nu: Man rammer en gruppe meget specifikt på noget, de har ret til at bære. Ifølge FNs konventioner, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven har vi religionsfrihed.’

Men der har jo så været en dom hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har åbnet for, at et burkaforbud kan forsvares?

Jeg vurderer, at den dom er blevet misforstået rigtig meget i den offentlige og politiske debat. Flertallet af dommerne gav den ansigtstildækkede kvinde medhold i flere af de påstande, hun havde. Domstolen understregede også, at det var en dårlig idé at vedtage sådanne forbud. Domstolens argument for alligevel ikke at give klager medhold byggede på et vagt princip om ‘at leve sammen’ i sammenhæng med en forklaring om, at den her problemstilling er så lille, at nationalstaterne selv bør træffe så konkrete beslutninger. Så spørgsmålet er vel, om domstolen tog stilling til det, eller om de bare sparkede bolden tilbage’.”



5. december 2017

Den golde virkelighed: “… 94 procent af kvindelige syriske indvandrere er på offentlig forsørgelse”

Jeg hørte første gang om rapporten i Nyhederne på Radio24syv, hvor historien var, at ældre indvandrere var væsentlig fattigere end danskere. Senere blev rapporten diskuteres i Q & A, hvor en statistiker blev spurgt, om ikke de var bange for at støtte bestemte politiske fløje, når de fremlagde sine fund.

Niels Lillelund kommenterer rapportens konklusioner i Jyllands-Posten – Vil vi altid have Paris? (kræver login).

“Der kom en rapport i denne uge. Danmarks Statistik barslede med ‘Indvandrere i Danmark 2017’, et digert og ildevarslende værk, nærmest forbudt for børn, heraf måske tavsheden i de officielle medier. Enkelte debattører på højrefløjen har læst den og har brokket sig lidt på Facebook og i blogs, men de store officielle medier er tavse. Søger man på Infomedia, finder man kun fire artikler, og det er jo ikke så mange. Til sammenligning er der skrevet 351 artikler om Lars Løkke Rasmussens underbukser, lys over land, det er det, vi vil, og Lars Løkke Rasmussen er måske ikke engang helt uenig i prioriteringen, i hvert fald har han heller ikke selv kommenteret rapporten.

Det ville ellers være på sin plads, for i rapporten kan man f.eks. læse, at 94 procent af kvindelige syriske indvandrere er på offentlig forsørgelse. Det er ret mange. Og hvis disse kvinder er de nye danskere, hvad fortæller det så om det nye Danmark? Hvem skal nu betale? Og hvordan med den straksopbremsning, regeringen gik til valg på, og som kort efter betød straksopbremsning af al normal trafik på de sønderjyske motorveje, og som lige om lidt fører til familiesammenføringer i titusindvis, fordi man udsatte dem i tre år, som nu er gået?

Læg dertil, at også 71 procent af kvindelige irakiske indvandrere er på offentlig forsørgelse, eller at 42 procent af alle ikke-vestlige indvandrere, der er født i 1987, er blevet dømt efter straffeloven. Mandlige efterkommere fra Somalia begår næsten otte gange så meget voldskriminalitet som den gennemsnitlige mand i Danmark, og også tredje generation af indvandrere klarer sig markant dårligere end etniske danskere…

Der er grund til at frygte skjulte topskattelettelser, som kan gemme sig i selv de mest uskyldige dokumentmapper, men er der ikke også grund til at overveje, at antallet af ikke-vestlige indvandrere er steget fra 60.000 i 1983 til cirka 477.000 i dag, og at den udvikling fortsætter og fortsætter? Hvad betyder det for Danmark?”

(Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2017, pdf, 131 sider)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper