27. juni 2019

‘Den indholdstomme liberalisme er i stort omfang kompatibel med venstrefløjens opløsningsprojekt’

Knivskarp kronik af Eva og Rune Selsing i Berlingske. Læs det hele!

Fra Berlingske – Borgerligheden døde, da den opgav moralen.

“Det lignede et stort nederlag til folketingsvalget. Virkeligheden er dog meget værre: Nemlig at borgerligheden reelt har skrantet i mange årtier. Vi er slet ikke kommet os over den kulturradikale og marxistiske hærgen gennem Vesten i forrige århundrede.

Den borgerlighed, der overlevede den røde storm, var en flad, indholdstom liberalisme. Vi skal have frihed! Ikke rigtig frihed til noget bestemt, bare frihed. Ikke forholde sig til andre mennesker, eller hvad der er rigtigt eller forkert, men blot gøre, hvad vi nu synes. Lidt ligesom hippierne. En borgerlighed, der ikke går op i familien, dannelsen, fædrelandet, kirken, skønheden – ja, det meste faktisk. En moral, der hverken dømmer eller fordømmer, men er ligeglad og næsten stolt af det. Onelineren ‘folk må leve som de vil, så længe de ikke skader andre’ er ikke kun en af liberalisternes foretrukne ånds- og samtaledræbere. Den er også alvorligt ment og udtrykker totaliteten af den gennemsnitlige liberalists tænkning om kultur- og moralske spørgsmål.

I fraværet af indhold har liberalismen kastet sig over en amoralsk (ikke umoralsk!) jagt på større ting og flere dimser. Det attråede mål med tilværelsen er øget råderum, bedre konkurrenceevne og højere BNP. Ingen spørger hvorfor. Ingen spørger, hvad det gode liv er. Det er ikke sådan, at nogen har erklæret, at gold materialisme er livets salt; vi er bare holdt op med at tænke over, hvad alternativet kunne være.

For langt de fleste er der noget, som bør være vigtigere. Familien, kærligheden, venskaber, pligt, ansvar, dannelse og Gud. Nå ja, og så skal man da helst være produktiv. Men i den liberale borgerlighed er der kun det med at være produktiv tilbage. Derfor kan en yderligtgående, antiborgerlig, feministisk dagsorden vinde frem, selvom et stort befolkningsflertal ryster på hovedet af den. De venstreorienterede vil gerne bryde den borgerlige orden og dens institutioner ned. De liberale ser bare dumt til og spørger, om det er godt for bundlinjen. Når de da ikke selv deltager i nedrivningsfesten.

Den indholdstomme liberalisme er nemlig i stort omfang kompatibel med venstrefløjens opløsningsprojekt. De venstreorienterede hader eksempelvis skønhed, og har til lejligheden udviklet en forfærdelig, menneskefjendsk arkitektur, der skal hjælpe med at uddrive borgerdyrenes romantiske forestillinger om livet. …

Ligeså med familien, der med sine pligter, begrænsninger og frirum fra statsmagten altid har været de venstreorienteredes hovedfjende. Familien interesserer ikke rigtig hyperindividualisterne, der ikke kan forstå, at noget fællesskab kan komme før den personlige frihed. At familien er ét og alt for stort set alle børn, der kommer til verden. Der, hvor vi dannes og bliver til moralske væsener. Familien – ikke individet – er samfundets sociokulturelle mindsteenhed. Nej, du skal ikke gøre, hvad du har lyst til. Der er rigtigt og forkert. Noget, der er bedre end andet. Det er som udgangspunkt bedre at stifte familie og passe på den end ikke. Det er som udgangspunkt bedre, at et barn har en mor og far end blot én af dem. Det er som udgangspunkt bedre at gøre som de fleste end at spilde dit liv med at hade normen og søge det unikke. Og så videre.

… En livskraftig borgerlighed skal insistere på at håndhæve rigtigt og forkert. Der er ingen, der kan forklare, hvorfor kriminelle udlændinge skal have lov at blive i Danmark. Ingen, der kan forklare, hvorfor tilvandrede ikke skal tilpasse sig vores normer. Der er andre hensyn. De handler dog ikke om rigtigt eller forkert…

Vores moral er grundlagt i et nationalt fællesskab, og den moderne liberale internationalisme tilbyder ikke stort andet end politikker, der opløser dette fællesskab. Det er pudsigt, at den nationalliberale guldalder i 1800-tallet var sammenfaldende med en omfattende og oprigtig interesse for fremmede kulturer. Når det tynde øl i Venstre taler varmt om globalisering, mener de i virkeligheden homogenisering. De helmer ikke, førend alle verdens større byer er proppet med den samme mad, de samme butikskæder, samme dødssyge bygninger i glas og stål og de samme enstænkende mennesker. En stor, global lørdagskylling. Dét er drømmen. Så kan pøblen hygge sig med islam og udkantsværen.

… Borgerlighedens ‘krop’ er orden. Den eksisterer stadig, men der er brug for at revitalisere og styrke den. Middelklasseindkomster og middelklasseliv. Hovedsporet, som så mange, selv borgerlige, i dag skammer sig over – for de er blevet lært, i de røde institutioner, at småborgerlivet er uautentisk og uden værdi. En perfid løgn: uden vores orden var fred, frihed og velstand en umulighed. Hårdt arbejde, den sammenholdende familie, det livslange ægteskab, forældreautoritet, kirke, retfærdighed i retssalen, restaurerede hovedgader, tætte naboskaber, møder med morgensang og omsorg for alle de små særpræg. Hjælp til de værdigt trængende og krav, pligter og dannelse.

Alt sammen på en bund af aktiv moralsk stillingtagen.

(Østerlars kirke, Østerlarsker Sogn, Østerlarsker-Gudhjem Pastorat, Bornholms Provsti, Københavns Stift)



16. juni 2019

Tingbjerg: Far må ikke se sin datter svømme – “Kønsopdelt svømning er ikke et mål i sig selv, men…”

Berlingske-journalisten spørger folkeskolelærer Mikkel Elsinger, om ikke han ‘har fået muslimer på hjernen’, og sådan kan et nominelt borgerligt dagblad diskret rulle den røde løber ud for hverdagsislamiseringen. Fra Berlingske.dk – Mikkel Elsinger må ikke se sin datter svømme i Tingbjerg Svømmehal – for Mikkel Elsinger er en mand.

“Sagen er, at hans seksårige datter i Tingbjerg går på et svømmehold under Hovedstadens Svømmeklub. Svømningen er kønsopdelt og foregår sådan, at forældrene afleverer de seks til niårige piger til svømmetræningen og henter dem efterfølgende. Seks gange på en sæson har forældre lov til at komme ind i svømmehallen og se børnene i vandet. Men dette tilbud gælder kun kvinder – mænd har ingen adgang.

Det udgør imidlertid et praktisk problem, idet Mikkel Elsingers hustru, som arbejder med psykisk syge, ikke har mulighed for at deltage hver gang. Det er dog ikke værre, end de finder ud af dette.

Derimod rejser det et principielt problem, fordi Hovedstadens Svømmeklub for at tilgodese minoriteter i hans øjne giver køb på princippet om lighed mellem kønnene.

‘Jeg er helt med på, at man skal tage hensyn til hinanden, men jeg synes ikke, at dette er et rimeligt hensyn. Og jeg forstår ikke den forestilling, man har om mænd, siden udelukkelsen er nødvendig,« siger Mikkel Elsinger:

‘Skal kulturerne lære at forstå hinanden, er man nødt til at mødes. Og ved at lave sådan nogle regler, adskiller man i praksis folk. Vi er blevet direkte opfordret til, at vi bare kan finde et andet svømmehold.‘”

(Foto: Maps)

“Desuden ser jeg ikke det her som et ligestillingsproblem. Tværtimod ser jeg det som ligestilling, at vi sikrer, at disse piger også kan være med. Kønsopdelt svømning er ikke et mål i sig selv, men det kan i en periode være et nødvendigt instrument til at sikre, at piger dyrker idræt og melder sig ind i foreningslivet.” (Kulturborgmester Franciska Rosenkilde, Alternativet)



1. juni 2019

Nye kilder: Martin Luther Kings ven voldtog kvinde – King “… looked on, laugh and offered advice”

Jeg har tidligere citeret David Trads, for sin idealisering af den stalinistiske massemorder Che Guevara. I 2015 skamroste han i en klumme blandt andet Martin Luther King, en af flere der ‘talte til kongen i os’, som han så smukt formulerede det. Tidligere på året havde Donald Trump offentliggjort sit kandidatur til præsidentembedet, og siden har Trads på flere kanaler, herunder Radio24syv, næsten dagligt angrebet Trumps karakter, blandt andet baseret på ‘Grab them by the pussy’-citatet.

En sød lille historie fra Daily Mail – The MLK tapes: Secret FBI recordings accuse Martin Luther King Jr of watching and laughing as a pastor raped a woman, having 40 extramarital affairs – and they are under lock in a U.S. archive, claims author.

“Secret FBI tapes that accuse Martin Luther King Jr of having extramarital affairs with ’40 to 45 women’ and even claim he ‘looked on and laughed’ as a pastor friend raped a parishioner exist, an author has claimed.

The civil rights hero was also heard allegedly joking he was the founder of the ‘International Association for the Advancement of P***y-Eaters’ on an agency recording that was obtained by bugging his room, according to the sensational claims made by biographer David Garrow – a Pulitzer prize-winning author and biographer of MLK.

Writing in British magazine Standpoint, Garrow says that the shocking files could lead to a ‘painful historical reckoning’ for the man who is celebrated across the world for his campaign against racial injustice.

Along with many US civil rights figures, King was subject to an FBI campaign of surveillance ordered by Director J Edgar Hoover in an effort to undermine his power amid fears he could have links to the Communist Party. …

The recording from the Willard Hotel near the White House shows how King was accompanied his friend Logan Kearse, the pastor of Baltimore’s Cornerstone Baptist church who died in 1991, along with several female parishioners of his church.

In King’s hotel room, the files claim they then ‘discussed which women among the parishioners would be suitable for natural and unnatural sex acts’.

The FBI document says: ‘When one of the women protested that she did not approve, the Baptist minister immediately and forcefully raped her’ as King watched.

He is alleged to have ‘looked on, laugh and offered advice’ during the encounter.

… The following day, King and a dozen others allegedly participated in a ’sex orgy’ engaging in ‘acts of degeneracy and depravity’. When one woman showed reluctance, King was allegedly heard saying that performing the act ‘would help your soul’.”

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


29. april 2019

Blah blah: “Diversitet i virksomheden skaber endnu mere vækst og innovation… det går man glip af”

Interesseorganisationen ‘Akademikerne’ har netop udgivet rapporten ‘Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse’, der fortæller den sædvanlige skønsang, om hvordan det danske arbejdsmarked af irrationelle årsager, holder indvandrere ude. Det er spild af kompetencer, fortæller det, og formand Lars Qvistgaard påpeger at det danske arbejdsmarked ikke helt har fået ‘øje for gevinsterne ved diversitet. Berlingske holder blandt andet mikrofonen for virksomhedsejer Ahmet Günes og bioanalytiker Amal Rifai.

Fra Berlingske – Indvandrere og efterkommere forsvinder et sted mellem universitetet og arbejdsmarkedet: ‘Det er ikke særlig smart’.

“Når nyudklækkede dimittender med indvandrer- og efterkommerbaggrund søger mod det danske arbejdsmarked, ender de ofte i en blindgyde. Indvandrere og efterkommere er således i gennemsnit dobbelt så lang tid om at komme i arbejde, når de har færdiggjort deres uddannelse, som dimittender med dansk oprindelse.

Det viser en ny rapport fra hovedorganisationen Akademikerne. ….

Lars Qvistgaard genkender billedet. Han mener, at det danske arbejdsmarked netop er kendetegnet ved, at vi ikke har øje for gevinsterne ved diversitet, og fremhæver, at forskningen faktisk viser det modsatte. Det samme hæfter Ahmet Günes sig ved.

‘Det er spild af kompetencer, der kunne bidrage med noget andet end den homogene gruppe. Diversitet i virksomheden skaber endnu mere vækst og innovation, og det går man glip af, når man bevidst eller ubevidst frasorterer folk på den måde,’ siger Ahmet Günes.”



25. april 2019

En værdifuld reserve: “… meget få kvinder med nyere flygtningebaggrund i almindeligt lønnet arbejde”

Berlingske refererer en analyse fra Dansk Erhverv, der fortæller at blot en brøkdel af kvinder der er kommet til landet som flygtning eller familiesammenført siden 2015 er i arbejde. I Silkeborg er det syv ud af 192, i Viborg er det fire ud af 190 og fremdeles. Ansættelse betyder blot 190 timer i kvartalet, og hermed kan jeg fastslå, at jeg – ene mand, har mere lønnet arbejde end de mere end 100 kvindelige flygtninge der kom til mellemstore kommuner såsom Frederikshavn, Holbæk og Holstebro. De er ‘en værdifuld reserve’, fortæller et jakkesæt fra Dansk Erhverv.

Fra Berlingske – I en stor jysk by bor 192 flygtninge eller familiesammenførte kvinder – syv af dem går på almindeligt arbejde.

“I Guldborgsund Kommune bor 123 kvinder, der er kommet til Danmark enten som flygtninge eller familiesammenførte siden 2015. Men færre end tre af dem går på ganske almindeligt arbejde.

I nabokommunen mod nord, Vordingborg, er historien den samme. Her bor 108 kvinder med nyere flygtningebaggrund. Færre end tre af dem er i arbejde. I Silkeborg bor 192 – syv af dem går på almindeligt lønnet arbejde.

Mens flere af landets virksomheder skriger på arbejdskraft, er meget få kvinder med nyere flygtningebaggrund i almindeligt lønnet arbejde. Ser man bort fra kommuner, der siden 2015 har modtaget ganske få flygtninge, har 21 af landets kommuner således færre end tre af de flygtninge- eller familiesammenførte kvinder, der er ankommet de seneste år, i almindeligt lønnet arbejde. …

Thomas Kastrup-Larsen er også formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening. Han peger på flere årsager til, at det går langsomt med at få kvinderne i job.

Rigtig mange af de her kvinder har en arbejdsidentitet fra deres hjemland, hvor de har været vant til, at kvinder hører til i hjemmet. Pludselig bliver de mødt med andre krav – og det, tror jeg, er svært for dem. For nogle er det svært at sparke døren ind, hos andre er der en modstand, hvor de hellere vil det hjemlige og trygge. Men de skal ud på arbejdsmarkedet, og vi skal gøre en stærk indsats for at få dem derud.'”



24. april 2019

“… særligt kristne konvertitter, ateister…, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet”

Institut for Menneskerettigheder vil have større fokus på ‘håndtering af religionsrelaterede konflikter’ på asylcentre, og afhjælpe problemet med undervisning i ‘tolerance og religionsfrihed’. Hvis Islam var en skoledreng, ville han gå i specialklasse, som en skolelærer engang fortalte mig.

Muslimers manglende tolerance rammer særligt kristne, ateister, kvinder og homoseksuelle, konkluderes det i rapporten. Fra Kristeligt Dagblad – Ny rapport: Asylansøgere oplever religiøs chikane.

“En person har fået tæsk, så hans øje er flækket. En anden er blevet vækket midt om natten af truende, maskerede mænd, mens en tredje har fået fjernet sit køkkenudstyr fra fælleskøkkenet. Sådan lyder nogle af de eksempler på religiøst motiveret chikane, som beboere på landets asylcentre har været udsat for.

Eksemplerne stammer fra en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt religionsfriheden på danske asylcentre. Her lyder en af konklusionerne, at der findes problemer med både religiøst motiveret chikane og negativ social kontrol. Det er særligt kristne konvertitter, ateister, kvinder og LGBTI-personer, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet af beboerne.

… Mens nogle beboere fortæller om problemer med religiøst motiverede trusler og chikane, oplever centrenes personale og ledelse det anderledes. Her siger mange, at problemet ikke er stort.”


Kronik: “Trods den nye politiske virkelighed syntes de kreative miljøer… lige upåvirkede og uvidende.”

Det er selvfølgelig fint, at Smike Käszner indrømmer, at han har stemt Dansk Folkeparti på grund af egne oplevelser med indvandringen. Det fremgår dog indirekte, at han har holdt det skjult for vennerne i den kreative klasse, og hermed bliver han en del af problemet. Kritikken kredser om partiets manglende kærlighed til public service-medier, og manglende accept af gensidig integration. Dansk Folkeparti er er ikke røde nok.

Nuvel. Stadig en læseværdig kronik af billedkunstner Smike Käszner. Set i Weekendavisen – Farvel og tak til DF.

“Jeg er noget så sjældent som et medlem af den kreative klasse, der har stemt Dansk Folkeparti gennem mange år. Men det er slut nu. ..

Tilfældet ville, at jeg som ung i midtfirserne kom lidt tættere på indvandrere og flygtninge end mine øvrige venner. Jeg var venner med nogle flygtninge og fik den vej rundt indblik i, hvordan man kunne opnå asyl i Danmark, Norge og Sverige samtidig. Og så bare tage turen rundt en gang imellem og samle socialydelserne ind fra alle tre lande. Jeg havde kortvarigt kolleger fra Marokko, der mente, at de nok ville slå deres datter ihjel, hvis de opdagede, at hun havde et forhold til en dansk dreng. Jeg levede selv i en periode med en muslimsk pige i udlandet, og den vej rundt fik jeg indblik i den misogyni og intolerance, som også kan opleves inden for islamisk kultur. …

Første halvdel af 1990erne var en tid med stor diskrepans mellem det billede, som politikerne tegnede, og det, man selv så og hørte. Debatten var fyldt med fornægtelser, underdrivelser og overdrivelser. Fra gamle venner (der ikke var fra den kreative klasse) hørte man om en virkelighed, som pressen og politikerne aldrig nævnte. Om omsorgshjem for multihandikappede børn med en voldsom overrepræsentation af tyrkiske børn, fordi herboende tyrkiske kvinder var proforma-mødre til handikappede børn fra landsbyen derhjemme. Om somaliske tolke, som i stedet for blot at oversætte for myndighederne lavede aftaler med asylansøgende landsmænd, så de kunne svare rigtigt under interview og dermed opnå asyl. Om hvordan fødeafdelingen blev fyldt med glade familiemedlemmer, og bilerne dyttede på parkeringspladsen, når den tyrkiske mor havde født et drengebarn. Men hvordan ingen kom på besøg, og moren selv måtte tage bussen hjem med den nyfødte, hvis det var et pigebarn. Og man tænkte, at enten var ens gamle venner blevet mytomaner, eller også blev noget fortiet. …

Trods den nye politiske virkelighed syntes de kreative miljøer, jeg begik mig i, lige upåvirkede og uvidende. Nu som før består dette segment stadig altovervejende af ‘kartofler’ (etniske danskere). Det er selvfølgelig ikke alle deres børn, der går på Rudolf Steiner-skoler eller Ingrid Jespersens, men de går heller ikke på indvandrertunge skoler. Og den muslimske indvandrer, som de gerne fremhæver som eksemplet på god integration (som oftest deres lokale grønthandler), kender de ikke. Det er ikke ham og hans kone, som de hænger ud med lørdag aften, og som de arrangerer parmiddage med. Omsorgssvigt, social kontrol og religiøs indoktrinering, som de aldrig ville acceptere, at naboens lille Ida blev udsat for, lader de ubekymret grønthandlerens Fatima opleve derhjemme i det almennyttige boligkompleks.

De få blandt den kreative klasse, der kan se tingene nogenlunde klart, er desværre konfliktsky. Når man er på tomandshånd, forklarer de, at ‘der intet er at vinde ved at gå ind i den debat, man kan kun tabe’. Altså karrieremæssigt. Det synes nogle gange, som om den kreative klasses eneste bidrag til indvandrer- og flygtningedebatten er at hænge Superflex-plakaten op på væggen: ‘Foreigners, please don’t leave us alone with the Danes’.

[…]

Intet europæisk land har løst dette problem. Det vil kræve et hidtil uset mod til at eksperimentere, til at holde fast og til at investere. Kan DF bidrage konstruktivt til denne fase? Jeg tvivler, da det vil kræve, at partiet forstår, at gruppen af danske statsborgere med muslimske rødder nu er så stor, at den ikke kan integreres, uden at det også har en afsmittende virkning den anden vej. … Og det accepterer DF ikke.

Vi overlever nok at overtage nogle flere mellemøstlige kulturtræk.



22. marts 2019

Michael Thestrup: “Mon behovet for nye ord kan have noget med indvandring og islam at gøre?”

Læserbrev af Michael Thestrup i Fyns Amts Avis.

Nye ord gennem 25 år

Danmark befinder sig i en rivende udvikling, som beriger det danske sprog med nye ord og udtryk.

Her følger en række eksempler gennem de sidste 25 år med angivelse af, hvornår udtrykket tidligst optræder mindst ti gange i den danske avisdatabase Infomedia:

Kvindelig omskæring (1994), tvangsægteskab (1995), halalslagtning (1996), tålt ophold (1997), æresdrab (1998), tørklædepiger (1999), offermentalitet (1999), halalhippie (2000), islamofobi (2001), shariadomstol (2001), ghettoplan (2004), jihadister (2004), kønslemlæstelse (2005), klanmentalitet (2005), æresvold (2006), muhammedkrise (2006), karikaturkrise (2006), shariaråd (2006), tegningekrise (2008), krænkelseskultur (2009), helligkriger (2011), frikadellekrig (2013), fremmedkriger (2015), koranklodser (2017).

Mon behovet for nye ord kan have noget med indvandring og islam at gøre?



14. marts 2019

Hamborg, 9. marts 2019: ‘Luksus für alle’ – “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Det tog mig flere dage at komme over weekendens tur til Hamborg, og selvom det sociale var i højsædet, så fik jeg naturligvis taget en del billeder. Vi boede på et hotel ved Elbbrücken, men tilbragte mest tid i St. Pauli. Det var her koncerten fandt sted fredag aften, og der var også gang i den lørdag aften. Vi talte syv mandskabsvogne på Reeperbahn, og med al den sexisme der var i området omkring Herbertstrasse, må antifa’erne have haft travlt.

(Molotow, St. Pauli, Hamborg, 8. marts 2019)

Vejret var ikke til sightseeing, men vi gik 10-15 kilometer begge dage, og fik trods alt set en del. Vi så Christianskirchen, Hauptkirche Sankt Michaelis og ruinerne af den gotiske St.-Nikolai-Kirche, der blev sønderbombet under krigen, og i dag blot fungerer som et mindesmærke.

(Der et popolo, ‘For Gud og folket’)

Derudover så vi Jüdischer Friedhof i Altona, og sluttede af med en tur til det mondæne haveområde, hvor vi blandt andet så koncerthallen Elbphilharmonie Hamburg.

Der er gået lidt inflation i taxi-anekdoter, men da vi skulle hjem efter midnat, fandt vi en taxi-kø og tog den forreste. En lettere overvægtig araber, trykkede på tælleren, mens jeg forklarede ham hotellets adresse, få sekunder før jeg spurgte om vi kunne betale med kort. Intet indikerede det modsatte, men vi havde lige fyret vores sidste Euro af på slave-øl og en peanutblanding på et skummelt værtshus. Han eksploderede spontant, brokkede sig over, at han nu skulle om bag i køen, og pointerede at vi skyldte ham 10,70 Euro. Vi forlod taxien, og da han kørte derfra råbte han noget truende ud af sideruden. Vi undrede os over, at man overhovedet kan køre taxi i en storby som Hamborg uden at tage imod kort. Han fik hvad han fortjente – ikke en cent.

Beatles platz, lige overfor Hooters, hvor maden var middelmådig, men betjeningen helt i top.

Vil man vide hvad der foregår inde i hovedet på den yderste venstrefløj, er St. Paulis gadebillede ganske velegnet. De er ikke helt upåvirket af tilvandret islamisme, men er dybt forankret i revolutionære idealer, og vold dyrkes ganske utilsløret. Politiske modstandere skal bekæmpes fysisk på gadeplan.

Anti-Islam: ‘Free Gaza from Hamas!’; “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Arbejderklasse 2.0: ‘Luksus für alle’; “I did’nt go to work today… I don’t think I’ll go tomorrow”

Idolerne: Che Guevara, homohadsk massemorderisk stalinist; Bob Marley, homohadsk rastafari

Militans

Anti-tysk: “Halt die Fresse Deutschland!” (Hold din kæft, Tyskland!)

Diverse

(NB: Mobilfoto)



25. februar 2019

Hver femte ikke-vestlige mand: ‘Kvinder, der går udfordrende klædt, er selv skyld i seksuelle overgreb’

Jyllands-Posten præsenterer mandag resultaterne fra en undersøgelse foretaget af Als Research for Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet. Tiden er løbet fra den slags meningsmålinger, og med mindre de adspurgte er meget religiøse muslimer, så vil de naturligvis ’svare rigtigt’ på spørgsmålene. Der er dog ikke desto mindre godt 20 procent af ikke-vestlige mænd, der antager stærkt illiberale positioner.

Fra JP.dk – Politisk bekymring over syn på ligestilling hos indvandrere.

Homoseksualitet bør ikke være accepteret af samfundet. Kvinder, der går udfordrende klædt, er selv skyld i seksuelle overgreb. Og en mand bør forsvare sit omdømme med magt om nødvendigt.

Sådan lyder svarene fra ca. hver femte mandlige ikkevestlige indvandrer i en ny, omfattende undersøgelse om ligestilling og maskulinitet. Svarene vækker bekymring hos minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V):

‘At 17 pct. mener, det skulle være en fribillet til at begå et seksuelt overgreb, når en kvinde går udfordrende klædt, er jeg simpelthen rystet over.'”

(Foto: Youtube, Lana Del Rey, Pretty When You Cry, 2015)

Oploadet Kl. 04:03 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper