16. december 2016

DF-forslag om ‘Burkaforbud’ nedstemt: De Konservative vil “… arbejde for det på en anden måde”

I dag var der 2. behandling af beslutningsforslag B8 om ‘forbud mod maskering og heldækkende påklædning i det offentlige rum’. Flere europæiske lande har indført lignende tiltag, men forslaget faldt, da otte af folketingets ni partier stemte imod. Herunder De Konservative, der under 1. behandlingen for fire uger siden støttede Dansk Folkepartis forslag der ville gøre det ulovligt at gå med burka eller niqab på åben gade.

Bevares, der er vitterligt intet liberalt over detail-lovgivning der kan imødegå islamiseringen, men omvendt, så er der altså heller ikke meget konservatisme i De Konservative. Sakset fra TV2 Online – Khader i kovending: Støtter ikke længere DF’s burkaforbud.

“Konservatives integrationsordfører Naser Khader var helt klar i mælet, da han for få uger siden gik på Folketingets talerstol for at bakke op om et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde burkaer og anden ‘heldækkende beklædning’ i det offentlige rum:

– Vi kræver ikke meget, men vi kræver, at vi kan se hinandens ansigter. Derfor støtter vi beslutningsforslaget, lød det blandt andet fra Naser Khader, der også sagde:

– Burka og niqab er totalt kvindeundertrykkende. De sender forkerte signaler til unge kvinder, der vil integreres, og så skal vi i det her samfund kunne se, hvem vi taler med. Det er konservativ politik, at et samfund ikke kun kræver, at man kan gøre, hvad man vil. Der skal også være nogle grænser. Et frit samfund kræver minimumsrammer for, hvordan vi omgås hinanden. …

– Vi brænder ikke mindre for det i dag, end vi gjorde for en måned siden. Men nu kommer vi til at arbejde for det på en anden måde, internt i regeringen, siger Mette Abildgaard.

(Folketinget, 16. december 2016)



14. december 2016

Folketingsdebat mellem valg II: Flertal afviser ‘forbud mod minoritetssærhensyn i off. institutioner’

Der er ingen grund til at betragte meningsmålinger som den skinbarlige sandhed, men det er nu alligevel påfaldende, så lidt der sker parlamentarisk herhjemme. De to seneste meningsmålinger fra Gallup og Voxmeter tager henholdsvis 4,0 og 3,8 procent fra Dansk Folkeparti, hvad ikke udlignes af Nye Borgerlige, der begge steder står til 1,4 procent. Den værdipolitiske højrefløj er således ikke på vej mod, eller i nærheden af 90 mandater.

Hvis der skal ske en højredrejning herhjemme, så må det komme indenfor partierne, og det er der absolut intet der tyder på. Herunder endnu et eksempel fra tidens folketingsdebat, et konkret forsøg på at lovgive mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Et lille, næsten ubetydeligt opgør med den snigende islamisering.

Min bedre halvdel fik venlige ord fra Venstre og Socialdemokraterne, der dog heller ikke denne gang, ønsker at gøre noget konkret. Hermed er de i praksis på linje med det værdipolitiske overdrev, stilrent karikeret af Carolina Magdalene Maier (Alternativet). Hun er kulturrelativist med hud og hår, og har intet problem med salami-metoden.

Det er nemmere at forstå hende hendes argumentation, end de partier der vil fortsætte status quo trods

(Carolina Magdalene Maier, Alternativet)

2) Torsdag den 1. december 2016, B 13 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i offentlige institutioner.

Udvalgte indlæg.

14.35 Inger Støjberg, Udlændinge- og integrationsminister: Forslagsstillerne har foreslået, at der indføres et forbud mod vedtagelse af minoritetshensyn i offentlige institutioner. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis man som samfund accepterer, at der f.eks. oprettes kønsopdelte svømmehold for at tilgodese en minoritet, så er man med til at acceptere, at der bliver udøvet social kontrol. … I foråret udtalte jeg, at det godt kan være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug og simpelt hen stille krav til kommunerne om, at man sætter en stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen. Ved samme lejlighed – og det fremgår så ikke af bemærkningerne til beslutningsforslaget – udtalte jeg i øvrigt også, at jeg sådan set helst ser, at det forbliver, som det er, altså at man lokalt tager et ansvar, og at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der bestemmer. … Så målet er vi fuldstændig enige om. Regeringen mener dog stadig væk ikke, at ny lovgivning er den rette vej frem. Det mener vi ikke, fordi vi i regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til det kommunale selvstyre… Men målet er vi fuldstændig enige om, og regeringen mener på den baggrund så bare ikke, at der for nuværende er brug for, at Folketinget detailregulerer, hvordan kommunalbestyrelserne håndterer sager om minoritetshensyn. […]

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti: Tak for det. Ja, forældrebestyrelserne skal også komme på banen, og forældrene selv skal også komme på banen. Men der foregår jo også en vis mobning derude. Altså, når man som forældre siger fra, bliver man – og det kan man se på intranettet – sådan mobbet af de andre forældre. Og det jo lidt træls, hvis man bare gerne vil være fri for halalkød og så skal mobbes for det. Når ministeren siger, at vi på et tidspunkt skal tage mere håndfaste midler i brug, vil jeg bare sige, at vi rigtig godt kunne tænke os at vide, hvornår det så er.

Zenia Stampe, De Radikale: Jeg har heller ikke noget problem med De grønne pigespejdere…

Marianne Jelved, De Radikale: Jeg er glad for, jeg ikke er Socialdemokratiets ordfører og skal balancere på det her område. Jeg kan regne ud, at jeg må have taget frygtelig meget skade gennem min barndom, hvor jeg konsekvent er gået i pigegymnastiksal kun med piger. Det er jo også en form for hensyntagen, måske, eller kontrol, måske. Det ved jeg ikke om ordføreren kan svare på.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Carolina Magdalene Maier: Tak for det. Jeg vil godt følge op på det, ordføreren lige sagde, nemlig at det her særhensyn skubber ligestillingen og integrationen tilbage, men hvad med religionsfriheden? Skubber det ikke også religionsfriheden tilbage? Altså, hvis vi antager, at grunden til, at der er nogle piger, som ikke vil bade sammen med drenge, er, at det ligger i deres tro, har vi så ikke som samfund en forpligtigelse til at respektere, at man har nogle forskellige handlinger, som er funderet i ens tro? Er vi ikke et land, der altid har vægtet vores religionsfrihed rigtig højt? Hvorfor gør vi det så ikke i det her tilfælde? … Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Pernille Bendixen: Mange tak. Ordføreren kommer lidt ind det her med frikadeller og hamburgerryg og svømning og alt det her, som vi sådan set kender som salamimetoden, og så siger ordføreren samtidig, at det ikke er en offentlig opgave at sikre religiøse særhensyn, og det er vi jo rørende enige om. Men det er jo det, der sker. Det er jo det, der sker, når man har halalmad ude i daginstitutionerne, og når man har kønsopdelt svømmeundervisning osv. osv. Så har ordføreren ikke en eller anden stopknap inde i hovedet, der siger, at nu sker der faktisk det her, som jeg ikke ønsker skal ske?

Jakob Engel-Smith, Venstre: Jo, jeg deler bekymringen, og jeg tror også, jeg hører til de medlemmer af mit partis folketingsgruppe, der er villige til at være mere offensive, end andre måske er, på området. Men jeg mener, at vi er nødt til at prøve at aktivere civilsamfundet og de mennesker, der er valgt til kommunalbestyrelser og andet, i første omgang. For som jeg nævnte i min ordførertale til sidst mener jeg, at den bedste modstand mod skabelsen og accepten af parallelsamfund og social kontrol er der, hvor det mødes, og der, hvor det trives. Så er jeg enig med fru Pernille Bendixen i, at vi har en udfordring ved, at der er for mange velmenende særhensyn, der er med til at institutionalisere en praksis, som dybest set ligger langt væk fra den både åbne kultur- og toleranceforståelse, vi faktisk har her i landet. Jeg vil ikke afvise, at vi, hvis det her problem kommer ud af kontrol, kan være nødt til at tage yderligere skridt herindefra. Jeg håber bare ikke, at det bliver nødvendigt, fordi jeg dybest set mener, at det lokale demokrati og civilsamfundet er de bedste elementer til både at kontrollere og bekæmpe den sociale kontrol, vi ikke ønsker at acceptere.

Pernille Bendixen, DF: Det er så nok der, hvor vi måske i virkeligheden er uenige. For i Dansk Folkeparti synes vi allerede, at det her er meget, meget ude af kontrol, og så savner vi måske bare lidt at høre fra Venstre: Hvornår er det, der sker noget? Hvornår er det, man skrider til handling? For der er jo gået 30 år, hvor man ikke har været villig til ret meget, man har faktisk i mange år heller ikke været villig til at debattere, og det skal vi da så rose jer for, at man gerne vil nu. Men hvornår er det, vi skrider til handling?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Tak for det. Nu er Venstre jo Danmarks liberale parti. I min forståelse af liberalisme handler liberalisme jo lige præcis om, at individet har nogle rettigheder, nogle naturbårne rettigheder, retten til arbejde, retten til ejendom, retten til sin egen krop, og statens opgave er at underbygge individets rettigheder. Lad os antage, at det ikke er en helt forkert udlægning af liberalismen, og at man samtidig mener, at staten ikke må tage særhensyn, hvordan i al verden vil man så opretholde en liberalistisk forståelse eller politisk styring af samfundet? Folk er jo forskellige. … hvis regeringen gerne vil være liberalistisk, men ikke tage særhensyn, altså tage hensyn til de mennesker, der måske ikke er majoriteten, hvordan i al verden opretholder man så en liberalistisk forståelse af samfundet?…

For hvem er det, der har retten til at definere, om det, der er tale om, når piger går til kønsopdelt svømning, er social kontrol eller frihed for den enkelte? Er det ordføreren, der står oppe på talerstolen? Er det Dansk Folkepartis forslagsstillere? Eller er det den mor eller datter, som faktisk synes, at det er frisættende for dem at kunne få lov til at gå i svømmehallen sammen med andre piger og samtidig leve i overensstemmelse med både deres egen tro, men også med følelsen af at have det godt i sin egen krop? Hvem er det, der definerer, hvad der er social kontrol, og hvad der er frihed?

Pernille Bendixen, DF: Nu er der jo intet ved islam, der har ændret sig siden år 632, så det er i virkeligheden noget værre vrøvl. Muslimske piger udøver jo altså massiv social kontrol over hinanden. Det vil sige, at det lige så vel kan være de piger, du møder henne i svømmehallen, som også er de muslimske piger, der udøver social kontrol over dig. Så hvordan kan man være sikker på, at man ved at være inde bagved et forhæng sammen med nogle andre muslimske piger bliver integreret? Det synes jeg faktisk ikke ordføreren fik forklaret særlig godt.

Christian Juhl, Enhedslisten: Jeg skal minde om, at vi ikke altid har dyrket idræt sammen på tværs. Min mor gik på et rent kvindegymnastikhold. Jeg har spillet på et rent drengefodboldhold, og sådan kan man blive ved. …

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: … Jeg synes også, det er diskriminerende, at man i det her forslag i bemærkningerne nævner de her kønsopdelte svømmehaller og nævner muslimerne som et problem. Hvis forslaget handler om at tage særhensyn, altså at man ikke må tage særhensyn til minoriteter, så må man holde sig til det og ikke i bemærkningerne begynde at nævne en vis religiøs gruppe. Som andre har været inde på, kan vi slå op i et aftenskolekatalog og finde masser af eksempler på kurser, som kun henvender sig til mænd eller kvinder. Jeg ved godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti har været inde og nævne, at det ikke er relevant i den her sammenhæng, men det er det da, for det er da også særhensyn. Vores samfund er båret af særhensyn. … Jeg har fået mails fra kvinder, som går på og har gået på svømmehold kun for kvinder. Det er altså også kvinder, der er lyse i huden, og kvinder, der er kristne, og kvinder, der ikke tror på noget. Men det er bl.a. kvinder, som måske har mistet et bryst til kræft, som har oplevet overfald og derfor har fået skamferet dele af deres krop. Det er kvinder, som er så medicinerede, at deres krop måske er svulmet op til firdobbelt størrelse. Der er også en kvinde, der skrev til mig, at hun gik i Gellerupbadet, fordi hun bor lige rundt om hjørnet, og tidspunktet, hvor der var svømning, passede lige med, at det var der, lørdag fra 15 til 18, der var kønsopdelt svømning, så hun var rigtig glad for det hold. … det er klart, at som det er fremlagt her og med et så knivskarpt fokus på og et helt klart underliggende ønske om at ramme lige præcis muslimske piger og kvinder, der går til svømning for nedrullede gardiner, kan Alternativet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Pernille Bendixen, DF: Tak for det. Ordføreren siger, at vi med vores forslag lige præcis forsøger at ramme muslimske kvinder og piger. Det er måske, fordi det lige præcis er dem, der er underlagt social kontrol. Tværtimod, vil jeg sige, er problemet lige præcis ordførere som fru Carolina Magdalene Maier, der nægter at forholde sig til fakta, som nægter at anerkende problemet her, og som nægter overhovedet at forholde sig til det og så forsøger at bortforklare det med kræftramte kvinder, der går i svømmehallen. Ja, det er jo altså ikke på baggrund af en religion, at de går i svømmehallen for sig selv. Det er af blufærdighed, og der synes jeg bare at der er en væsentlig forskel. Kan ordføreren anerkende det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Der er da en forskel. Der er da forskellige grunde til, at kvinderne går på de her rene kvindesvømmehold. Det vil jeg da meget gerne medgive. Det er jeg da fuldstændig enig i. Men den mangfoldighed skal også bare være der, at man har forskellige grunde til at gå på et rent kvindesvømmehold. Nogle gør det, fordi man måske ikke vil vise sig, fordi man er blufærdig, fordi man har gennemgået en kræftoperation, andre gør det af religiøse hensyn, og det er okay. Jeg har det sådan lidt: Hvad er problemet med det? …

Pernille Bendixen, DF: Er ordføreren overhovedet bekendt med, hvad endestationen er for alle de her små særhensyn? Altså, endestationen for alt det her kommer jo fra sharialoven, og jeg ved ikke, om ordføreren kender noget til sharialoven, og hvad det i sidste ende indebærer. Jeg siger ikke, at det er det, vi har. Jeg siger, at det er det, vi kan få, hvis vi ikke sætter en stopper for alle de her små uskyldige ting. Er ordføreren overhovedet bekendt med det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg er jo lodret uenig, og jeg må jo bare konstatere, at det her er et af de punkter, hvor vi – heldigvis, og det er jo også derfor, vi sidder, som vi gør, i Folketingssalen – adskiller os enormt meget politisk, for det er da diskriminerende. Beslutningsforslaget vedrører jo, at man ønsker et forbud mod at tage særhensyn til minoriteter, men det er jo minoriteter bredt, og inde i bemærkningerne nævner man de muslimske piger. Det synes jeg da er et stort problem, fordi det virker, som om man ønsker at ramme en særlig minoritetsgruppe i vores samfund, og det er bare ikke okay.



2. december 2016

Newspeek.info – Ny medie-portal med ‘et værdipolitisk konservativt udgangspunkt’

For nogle uger siden skrev jeg et par ord om et bloggosfærisk topmøde i København. Den konkret udmøntning fortæller primus motor Jeppe Juhl om på den nye portal Newspeek.info – Newspeek starter borgerlig medie-portal.

“NewSpeek Networks starter i dag en ny borgerlig medie-portal, hvor vi i tæt samarbejde med en række kendte og endnu ukendte borgerlige debattører og bloggere samt diverse allerede etablerede Internetmedier vil gøre det lettere for danskerne at få et ærligt indblik i, hvad der foregår både herhjemme og i udlandet.

Portalen opstår som direkte konsekvens af et efterhånden i vide kredse erkendt totalsvigt fra de etablerede, statsstøttede medier, der med al tydelighed har demonstreret, at de er ude af trit både med befolkningen og med virkeligheden, senest demonstreret ved mediernes surrealistisk skæve dækning af det engelske Brexit og det amerikanske præsidentvalg. Her var NewSpeek det eneste medie i Danmark, der havde fingeren på pulsen. Og det vil have fremdeles.

Portalen vil løbende blive udvidet, men vil allerede fra start af indeholde videoindslag og artikler fra ind- og udland samt blogindlæg om især kulturpolitik, retspolitik, udlændingepolitik, økonomi, offentlig embedsmisbrug og liberal økonomi.

Fælles for NewSpeeks samarbejdspartnere er et værdipolitisk konservativt udgangspunkt med respekt for den danske kulturarv.

Samarbejdspartnerne på Portalen opererer hundrede procent autonomt uden anden redaktionel indblanding end den prioritering, der vil være at finde på siden hver dag.”

(Foto: Newspeek.info)

Oploadet Kl. 00:22 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


28. november 2016

Eva Selsing: Thomas Hobbes ville have ‘en benhård statsmagt’, der sikrede frihed fra ‘vilkårlig vold’

Under et røveri mod en kiosk i Ikast fredag middag, stak en 16-17 årig araber den 76-årige kioskejer tre gange i hovedet og halsen med en kniv. Han slap afsted med en pakke cigaretter, skriver JyskeVestkysten.

Eva Selsing kommenterer i dagens Berlingske – Det er ikke behageligt, men vi skal tale om volden

“Politikerne lader, med få undtagelser, ikke til at interessere sig for det bestialskes indtog i vores engang så trygge samfund. Ja, justitsministeren glæder sig endog over de fredelige tider, vi lever i. Også selvom der siden 1960 er sket en femdobling af antallet af anmeldelser af den samlede vold. Hvorfor fylder volden ikke mere i den politiske debat? En grund er, at vi tager vores samfundsorden for givet: At man kan gå i fred, også selvom man er kvinde. Måske endda med nederdel på. At man kan være tryg. At man kan sende sine unge i byen. At man kan tale om og mene det, man vil. Vores ypperligste civilisatoriske goder. Som i skrivende stund er truet.

Der er ingen bedre illustration af værdien af orden end liberalismens idéhistorie. I dag går liberalister på tværs af partier vildt og inderligt op i, at staten ikke går for langt, at politiet ikke har beføjelser og andre skønne tiltag, der også beskytter folk, som vil os ondt.

Sådan var liberalismen overhovedet ikke i sit udgangpunkt. Næh, liberalismens fader, Thomas Hobbes, ønskede sig en stærk og omfattende stat. Faktisk så stærk, at vi dag ville karakterisere ham som et eller andet sted mellem autoritær og totalitær. Farlige sager, bestemt, men når vi er kommet os over chokket, er hans kongstanke ganske relevant for os i dag.

Hovedværket ‘Leviathan’ handler om nødvendigheden af en solid statsmagt, der opretholder lov og orden.

‘Leviathan’, det mytiske søuhyre, var Hobbes’ billede på en sådan magt, og denne skulle være garanten for vores mest basale frihed. Ikke frihed fra statens magtudøvelse, men noget langt værre, nemlig den vilkårlige vold, som et samfund uden orden er karakteriseret af.

Det er derfor, at Hobbes, trods sin anbefaling af en benhård statsmagt, rent faktisk er liberalist. Som andre liberalister siden ham, var han optaget af at sikre den grundlæggende frihed, som kun et ordnet samfund kan opretholde.”

(Udsnit af coveret til Thomas Hobbes’ Leviathan, 1651)

Oploadet Kl. 11:35 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:

Kulturminister Bock er bekymret for ‘unuanceret islamfordømmelse’: “Jeg er ikke bekymret for islam.”

Jeg sad på første parket til stillingskrigen mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henover efteråret, og en dag involverede jeg mig sidelæns i en debat med Søren Kenner, formand for LA’s visionsgruppe, og en af partiets fremmeste ideologer. Hans analyse var simpel: “KTD kraver ned af træet og går med til en topskattelettelse” (6. oktober). Danskerne er trætte af løftebrydere, og LA står i modsætning til Venstre og De Konservative fast på det de tror på. Da Dansk Folkeparti definitivt undsagde Anders Samuelsens ultimative krav blev det omtalt som ‘teatertorden og sabelraslen’.

Et mindretal kan vanskeligt presse et flertal igennem, og i sidste uge kravlede Anders Samuelsen så ned fra træet, og nu har vi så fået en ny regering der inkluderer Liberal Alliance. Søren Kenners retræte er topklasse: Der er ‘en ny situation’, og “Dette er et gigantisk skridt fremad” (19. november). Andre liberalister i segmentet, konkluderer nu, at Dansk Folkepart for alvor er presset.

Nok om det. Den nye regering har mange gode liberale tiltag, men kommer i sagens natur ikke til at inkludere topskattelettelser der ikke er flertal for. Oppositionen betegner ‘VIC-tory’-regeringens grundlaget som værende et ‘liberalistisk festskrift’, og det siger alt om Danmark anno 2016, at offentlig vækst på 0,3 procent ses som et liberalistisk angreb på velfærdsstaten. Sultedøden er lige om hjørnet. Cirka.

Progressiv beskatning er problematisk, men det udgør ikke et eksistentielt problem. Livet er andet end skatteprocenter, og vil man liberalisere Danmark, så er Danmark noget nær jomfruelig mark. Søren Pind mister justitsministeriet til Søren Pape, og selvom det næppe øger trygheden på de arabiserede gader, så er det godt.

Værst er uden tvivl udnævnelsen af Mette Bock (Samuelsens storesøster) som ny Kultur- og kirkeminister. Hun har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Det Radikale Venstre, og er værdipolitisk langt til venstre for midten. Her et citat fra hendes 2015-kronik. (via KSD)

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…” (Mette Bock, Kristligt Dagblad, 5. februar 2015)

(DR Online, 27. november 2016: Oppositionen: Regeringsgrundlaget er et liberalistisk festskrift)

“Hun kalder regeringens målsætninger ‘en katastrofe’ for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent…” (Pernille Skipper om regeringsgrundlaget)



24. november 2016

Lars Tvede: Jævne lovlydige borgere er træt af den voksende stat, og ‘den påduttede multikulturalisme’

Skøn kommentar af finansmanden Lars Tvede, der forleden sprang ud som Pernille Vermunds kæreste. Sakset fra Altinget – Tvede: Oprøret, der blev tysset i gang.

“Vi kan vel alle huske historien om den katolske kirke i middelalderen. Altså den dér med en velmenende græsrodsbevægelse, der blev til en institution, som derefter voksede sig stadigt større. Og større. Og så til sidst stor nok til at den sad på en stor del af landjorden i mange lande, regerede fra glitrende paladser, hvorfra den fortalte jævne folk, at de var syndere med udsigt til en frygtelig skæbne, der dog kunne undgås, hvis de købte afladsbreve eller på anden måde underkastede sig og spyttede i kassen. Denne institution påkaldte sig altid godheden, og hvis folk ikke var enige, blev de straks udråbt som ‘kættere’, ’syndere’ og ‘fordømte’. ‘Du ejer ikke dig selv,’ var budskabet. ‘Gud ejer dig. Og vi alene repræsenterer Gud. Så gør hvad vi siger!’

Det er vel rimelig klart, hvor jeg vil hen med den historie, men tillad mig alligevel at tage turen. Staten er nemlig for mig nutidens pendant til middelalderens katolske tyranni. Det er den gigantiske organisme, der nu tager en betydelig del af borgernes penge, dikterer i stadigt finere detaljer, hvordan de skal leve deres liv, overvåger deres handlinger, udråber dem til miljøsyndere og truer dem med undergang, hvis de ikke støtter op omkring statens utallige projekter. Det er øjet i det høje; moralisten og tyrannen, som dag for dag, måned for måned og år for år tiltager sig stadigt mere magt fra de jævne folk. …

De føler sig snydt, fordi systemet konstant piller folk ud, som det er ’synd for’ og som der derfor skal kastes offentlige midler efter, selvom eller fordi de netop IKKE passer deres arbejde og/eller IKKE overholder loven. Jævne, pligtopfyldende folk undres eksempelvis, når utilpassede inviteres på luksusferier, når grove kriminelle får lov til at slå til igen og igen efter afsoning af meget korte straffe, eller når udlændinge, der voldtager og stjæler, ikke udvises. De er trætte af den påduttede multikulturalisme, som beviseligt fører til mere vold, flere tyverier, mere vandalisme og utryghed. De er frustrerede over at se folk, der gør velfærd til en livsstil uden at kassen nogensinde smækkes i. De forbløffes, når deres penge bruges til farceagtigt offentligt projektmageri, verdensfjern humanistisk forskning og absurd bureaukrati en masse.

… Mange jævne folk er nu tydeligvis gale grundet den måde, de er blevet behandlet, når de har protesteret. Hillary Clinton kaldte eksempelvis Trumps støtter ‘the basket of deplorables’ og ‘racist, sexist, homophobic, xenophobic, islamophobics’. Danskere, der protesterer imod islamisk masseindvandring, er tilsvarende kaldt racister, som om religion var en medfødt race snarere end et selvvalgt tankesæt.

… når man lægger låg på en gryde med kogende vand, eksploderer den let til sidst, og det er det, der er ved at ske nu.”

(‘Basket of deplorables’, Hillary Clintons 2016-udgave af ‘Vast right-wing conspiracy’; Foto: Twitter)

“… I do believe that this is a battle. I mean, look at the very people who are involved in this—they have popped up in other settings. This is—the great story here for anybody willing to find it and write about it and explain it is this vast right-wing conspiracy that has been conspiring against my husband since the day he announced for president.” (Hillary Clinton, 27. januar 1998)

“You know, just to be grossly generalistic, you could put half of Trump’s supporters into what I call the basket of deplorables. They’re racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamaphobic — you name it.” (Hillary Clinton, 25. august 2016)



17. november 2016

Lektor Ulla Nørtoft Thomsen refererer til Emer Vattel (1758): “Selvfølgelig er suverænen nationalist.”

Lektor Ulla Nørtoft Thomsen forklarer valget af Donald Trump med henvisning til Vattels ‘Law of Nations’ (1758). Tilbage til begyndelsen, så at sige. Sakset fra Facebook.

“Eller også blev Trump bare valgt, fordi han er villig til at kæmpe for det, en suveræn skylder den nation, som betror ham magten. Ifølge Vattels Law of Nations fra 1758 har suverænen ingen højere interesser end nationens bedste. Vattel peger på tre overordnede mål.

Det første mål er selvopretholdelse (Preservation). Nationen skal have noget at leve af. Den skal kunne klare sig. Tjek!

Det andet mål er dannelse (Perfection). Nationen skal elske sig selv, have kultur og dyder, en god religion og et godt retssystem. Tjek!

Det tredje mål er forsvar (Defence). Nationen skal være rustet mod ydre fjender og være klar til at forsvare sig selv. Tjek!

Hvorfor er den liberale orden blevet så forskruet i sin selvforståelse, at suverænens mest basale forpligtelser nu udskammes med sprogets værste gloser? Materialisme, etnocentrisme, militarisme, racisme, dogmatisme, autoritarisme, nationalisme. Selvfølgelig er suverænen nationalist. Han skal elske sit folk, ellers skal han kyles af tronen, siger Vattel.

Naturretten er indlejret i den menneskelige fornuft, siger de, og man må næsten tro det. Når amerikanerne fulgte deres politiske intuition og valgte som de gjorde, så genindførte de naturretten, den rigtige liberale orden. Hvor jævne folk ikke skal slave for arrogante, velbjærgede klogeåger og fistelstemmer uden substantiel forståelse og gedigen moral. … Hvor fremmede ikke kan overskride grænser ustraffet.

… Amerikanerne stemte ikke bare imod, de stemte i høj grad for noget, der bedst kan betegnes som en genetablering af en rigtig retfærdig retfærdighed. En naturret, som ingen ved deres fulde fem vil benægte, medmindre de er blevet skolet og kujoneret og bestukket til det. Vi er ikke på vej væk fra den liberale orden, vi er på vej tilbage til den.

(Emer de Vattel, Le droit des gens, ou Principes de la loi naturelle, 1758)

“Centuries after his death it was found that United States President George Washington had a number of overdue library books dating back over 221 years. One of them was The Law of Nations. Swiss editor Charles W.F. Dumas sent Benjamin Franklin three original French copies of the book. Franklin presented one copy to the Library Company of Philadelphia. On December 9, 1775, Franklin thanked Dumas:

‘It came to us in good season, when the circumstances of a rising State make it necessary to frequently consult the Law of Nations.'” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 15:30 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


16. november 2016

Kristian Jensen: Lave fødselsrater i Europa gør det nødvendigt med ‘intelligent immigration’ fra Afrika

Hvis næste valg går godt for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så bliver Kristian Jensen statsminister. Det er i al sin enhelthed, helt ubærligt. Interview med Venstres kronprins i Kristeligt Dagblad – Udenrigsminister åbner for øget indvandring fra Afrika (kræver login).

“600 millioner afrikanere skal ud på arbejdsmarkedet de kommende år. Samtidig falder antallet af europæere på grund af de lave fødselsrater.

Det får nu udenrigsminister Kristian Jensen (V) til at erklære sig åben for det, han betegner som ‘intelligent immigration’ til Europa. Han kalder migration for den største udfordring for Vesten i det 21. århundrede.

‘Hvis ikke der er en økonomisk fremtid i deres egne lande, vil de emigrere. Og hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at de vil søge mod Europa,’ siger Kristian Jensen. …

‘Vi skal også åbne mulighederne for legal migration.

Vi skal huske på, at Europa er et kontinent, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig. Vi vil have befolkningsfald på grund af lavere fødselsrater. Det kræver, at vi tillader migration på baggrund af uddannelser, jobmuligheder og kompetencer.

De folk, der skal emigrere hertil, kunne lige så godt komme fra nogle af de afrikanske lande. …,” siger Kristian Jensen.”

Mere.

“Flere steder i bogen lægger Kristian Jensen afstand til Dansk Folkepartis politik. Om flygtningestrømmen skriver han, at ‘løsningen er ikke at lukke grænser’, og selv om han anerkender behovet for strammere asylregler, understreger han, at ‘vi skal også passe på, at frygten for udlændinge ikke får os til at smide de værdier ud, som netop er danske’. Jensen fremhæver samtidig behovet for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.” (Jyllands-Posten omtaler ‘I Danmarks tjeneste’, 8. november 2016)



2. november 2016

KrD-leder: Globalistiske småborgerlige møder modstand fra danskere med kærlighed til fædrelandet

God leder af Johannes Henriksen i Kristeligt Dagblad – Den nye småborgerlighed

“Religion er noget bras. Kongehuset en bedaget institution, som højst kan forsvares for dets brandingværdi. Og kærlighed til fædrelandet er kun noget, Dansk Folkeparti bruger til at slå muslimer i hovedet med.

Sådan lyder i kort form den nye borgerlighed, som Berlingske har sat sig for at afdække i en serie af debatindlæg og interviews. Her spørger avisen en række progressive og moderne repræsentanter for de højere indkomstgrupper, hvad der skal sættes i stedet for det reaktionære diktum om Gud, konge og fædreland. Det bliver i forskellige aftapninger til noget med et globalt fællesskab, arbejde og karriere som identitetsskabende og så lidt lækkert design og god mad oven i hatten. Den nye borgerlighed er ikke national og patriotisk, men et ‘globalt projekt’, som det hedder.

… Ikke desto mindre findes der en stor gruppe af danskere – i og uden for København – for hvem denne nye småborgerlighed nok lyder lidt fattig. Og som, selvom de måske næppe vil bruge paroler som Gud, konge og fædreland, vil fastholde, at religion er en væsentlig del af mange menneskers liv. At kristendom er en væsentlig del af det danske samfund. Kongehuset en del af den danske historie og nutid. Og kærligheden til fædrelandet lige så naturlig som at trække vejret.

Ikke i opposition til globaliseringen som vilkår, eller fordi de ønsker, at Danmark skal lukke sig om sig selv, men fordi det er her, de bor, her de er blevet til dem, de er. Og her dem, de elsker og mindes, har levet, lever og dør. Hvor arbejde og karriere sagtens kan give mening, men ikke er meningen med livet.”



24. oktober 2016

Rune Selsing: Hvis man er ligeglad med Danmark, giver det selvfølgelig ikke mening at lukke grænsen

Rasmus Brygger er ærligere end de fleste, men problemet stikker dybere. Fremragende kommentar af Rune Selsing – Ligeglad med Danmark.

“Derfor var det opsigtsvækkende, da den liberale debattør Rasmus Brygger tidligere på ugen bekendtgjorde, at han er temmelig ligeglad med sit land. Faktisk føler han ikke engang nogen særlig forpligtelse over for danskere. Næh, han kunne lige så godt være forpligtet over en muslimsk afghaner, som over for en vilkårlig dansker. For denne i mine øjne absurde udmelding modtog han en stormende støtte, blandt andet fra tidligere studievært Anja Bo, fra bloggeren Amalie Lyhne og fra et par fallerede kandidater fra Liberal Alliance.

… Ingen tvivl om, at det er et ekstremt synspunkt, og det er næppe til at opdrive i sin rene form særligt mange steder, men det er vigtigt at forstå, hvad den indifferens over for fædrelandet betyder for den politiske tilgang til spørgsmål om kultur og indvandring.

Tænk på, hvad sådan et etisk udgangspunkt betyder for spørgsmålet om flygtninges ret til at komme til Danmark. Giver det overhovedet den mindste smule mening at lukke grænsen, hvis man er ligeglad med Danmark? Enhver diskussion om følgerne af indvandringen, det være sig offentlige udgifter, øget kriminalitet eller parallelsamfund, bliver underligt meningsløs, når udgangspunktet ikke er, hvad der er bedst for Danmark.

Derfor må vi også erkende, at store dele af den offentlige debat er forloren; en skindebat. Vi lader, som om vi diskuterer tørklæder, kønsopdelt svømmeundervisning, vold og grænser med det samme normative udgangspunkt: nemlig at bevare og beskytte den lille tillidskultur, vi har fået i arv. Det gør vi bare ikke! For nok er Brygger, Lyhne og co. en afvigende minoritet i så henseende – men dels bor denne minoritet gerne i indflydelsesrige mediekredse, og dels kan vi genfinde udvandede udgaver af dens hårde synspunkt andre steder. For der er faktisk danskere, der ikke nødvendigvis forestiller sig, at vi kan eller skal bevare Danmark, som vi kender det.

… Men de kategorisk forskellige grundlag, vi forsøger at tage de livsvigtige integrationsdiskussioner på, gør holdningslandskabet unødigt tåget og uforståeligt. Vi bør i stedet tage de antinationale på ordet og huske på, at de har et radikalt anderledes etisk syn på Danmark, på slægters gang og på det, vi skal give videre til vores børn. Vi vil ikke det samme. Med den erkendelse bliver alle bedre rustet til at tale om tidens vigtigste emne.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper