23. februar 2017

Flemming Rose: Bannon mener vi er i krig med Islam, men det er ‘politisk dumt’ at formulere det sådan

Der er intet odiøst i virkelighedsbaseret kritik af Stephen Bannon, og Flemming Rose er en af de tunge drenge, der er værd at høre på. Han anerkender at Bannon er begavet, men mener det er ‘politisk dumt’ at udpege Islam som fjenden, da vi ikke er i krig med ‘Islam som sådan’, men blot i krig med ‘voldelige islamister’, og i kold krig med ‘ikke-voldelige islamister’. En meget teoretisk indvending kan man sige, da Islam jo vitterligt er en ideologi, der i sagens natur ikke blive nemmere at nedkæmpe, hvis man taler uden om sagens kerne.

Den anden indvending, om en for lav ‘tolerancetærskel for volds- og magtanvendelse’ er ligeså teoretisk, når eksemplet er ‘omfattende deportationer eller åbenlys diskrimination’. Jeg tror Rose har forstået situationens alvor, men ikke rigtig har lyst til at tage de naturlige konsekvenser. Det forstår jeg godt, for det er langt nemmere at forsvare liberale værdier på kort sigt, end de konservative værdier i et mere historisk perspektiv. Problemet er bare, at de her flotte liberale værdier, ikke kan eksistere uden en dybt forankret kulturkonservativ ramme.

Fra TV2 – Rose spiste med Trumps toprådgiver kort før valget: – Jeg er bekymret.

“For nogle måneder siden endte danske Flemming Rose til en middag med Donald Trumps chefstrateg Steve Bannon. … Mødet med Steve Bannon gjorde den tidligere kulturredaktør for Jyllands-Posten, Flemming Rose, bekymret.

– Han (Steve Bannon, red.) mener grundlæggende, at vi er i krig med Islam. Og det, mener jeg, er forkert. Og jeg mener, at det er politisk dumt at formulere det på den måde, når man sidder i den position, som han sidder i, siger Flemming Rose til TV 2 NEWS. …

– Den anden ting, der bekymrede mig i vores snak, var Bannons meget lave tolerancetærskel for volds- og magtanvendelse. Han er af den opfattelse, at der grundlæggende kan komme gode ting ud af en krig og voldelige sammenstød, og at det kan have en rensende effekt, fortæller Flemming Rose.

– Der sagde jeg, at jeg synes, at Europa har rigtigt dårlige erfaringer med, så det skal vi undgå på alle mulige måder.

– Det betyder ikke, at demokratiet ikke skal forsvare sig selv mod voldelige islamister, for det skal vi. Men det med omfattende deportationer eller åbenlys diskrimination, synes jeg er den forkerte vej at gå, fortæller Flemming Rose til Søren Lippert.”

(Steven Bannon, chefrådgiver for præsident Trump)



22. februar 2017

Rød NGO: 2016 var året med splittende politikere, Trumps giftige retorik, Ikke set “… siden 1930’erne”

I mine unge år var jeg svært modtagelig overfor NGO’ere såsom Greenpeace og Amnesty International. I dag ser jeg ikke mildt på idealistiske verdensreddere, der under dække af humanistiske floskler, gøder jorden for det modsatte. I seneste årsrapport kan man læse en del om ’splittende politikere’ og ‘Donalds Trumps giftige retorik’, og slår man op på Danmark, så er problemet at vi tager lidt flygtninge ind, og behandler afviste og udviste for dårligt. Det hele serveres med nazi-kortet, omend rapporten er underligt ukonkret i forhold til partipolitik.

Tag ikke fejl. Amnesty Internationals overordnede budskab ligner til forveksling Iben Hjejles famøse takketale, da hun modtog en DR-pris tilbage i 2008: Husk at stemme ‘rigtigt langt til venstre for midten’. Som en naturlig konsekvens: Ingen kroner herfra, nogensinde. Whatsoever.

Omtale af årsrapporten på Amnesty.dk – Årsrapport: Dæmoniserende politikere skaber splid og angst.

“2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed – Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

Mere aggressive og splittende politikere er en tendens, som USA’s præsident Donald Trumps giftige retorik er en markant eksponent for. Ledere verden rundt har opnået eller holdt fast i magten på fortællinger om frygt, skyld og konflikt.

I årsrapporten The State of the World’s Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

‘2016 var året, hvor den kyniske brug af ”os-og-dem’-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930’erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur’, siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

[…]

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

‘Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,’ siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. …

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold ’så utåleligt som muligt’, møder kritik.”

(Amnesty.dk, 2017: Amnesty International Report 2016/2017 – The State of the World’s Human Rights)



20. februar 2017

V-bykonge: Danskhedsdefinitionen glæder kun dem, der mener man skal ’skyde efter flygtninge i både’

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om Dansk Folkepartis flirten med Socialdemokraterne, men en af fordelene er den syngende lussing det vil være til folk som Lars Krarup. Liberalister, der går mere op i debattens tone end Danmarks fremtid. Fra Fyens.dk – Herning-borgmester advarer mod kursen: ‘Lige nu fejler vi i Venstre’.

“Han ser eftertænksom ud, Hernings 44-årige borgmester, Lars Krarup. Der er snart gået fire uger, siden Herning mistede den politiskole, byen og borgmesteren længe troede sig sikre på. Han var med til at fostre idéen i 2015, han lancerede den sammen med DF, men DF sprang og fik sammen med Socialdemokratiet flyttet skolen til Vejle. …

Og når regeringen med hans parti i spidsen fremlægger et forslag til boligbeskatning, som skåner de dyreste ejendomme og giver størst gevinst i Nordsjælland, fordømmer Herning-borgmesteren det nu offentligt.

[…]

– Endelig har vi så også fået en definition af at være dansker. De eneste, der er stolte af den formulering, er vel dybest set dem, der mente, at man skulle skyde efter flygtninge i både, siger Lars Krarup uden at nævne DF’erne Martin Henriksen eller Kenneth Kristensen Berth ved navn.

– Det er ikke Venstre værdigt. Det synes jeg ikke.”

Oploadet Kl. 01:11 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


19. februar 2017

Cand.phil. Annette Franck: “Sig mig: Er eliten fattesvag? Kan den talende klasse ikke tælle?”

Jyllands-Posten kalder Francis Fukuyama for en ‘anerkendt politisk filosof’, og ‘anerkendt’ er åbenbart det man kalder tænkere der tager fundamentalt fejl. Med Washington Post som kilde, forklarer avisen, at han med valget af Trump frygter demokratiets endeligt. Læser man originalen fremgår det mere præcist, at der er tale om det liberale demokrati (‘liberal democracy’). Forskellen er alt.

Lidt i samme boldgade. Da jeg forsøgte mig med P1 lørdag eftermiddag, fortalte historiker Bertel Nygaard, at Brexit, Trumps valgsejr og en mulig sejr til Marine Le Pen i Frankrig har konturerne af en en revolution. Han afviste dog, at det lignede Den Franske Revolution, da den jo var ‘progressiv’. Liberalt demokrati… eller ‘pøbelvælde’.

Befriende kronik af Cand.phil Annette Franck i Børsen – Sig mig – er eliten fattesvag?.

“Eliten analyserer på Trump’s politik efter alle lærde teorier. Konklusionen er klar: Manden er totalt ukvalificeret som præsident. Den ‘talende klasse’ supplerer med lommepsykologiske diagnosticeringer, som hæver personlig afsky til uangribelige udsagn om, at manden er psykopat, narcissist og notorisk løgner. Sådan har den offentlige debat været, siden Trump stillede op.

Sig mig: Er eliten fattesvag? Kan den talende klasse ikke tælle?

Fakta er, at Trump blev demokratisk valgt. Af det åbenbart tavse flertal, som ikke deler elitens akademiske vurderinger af, hvad der er effektivt for et samfund. Disse vælgere svarer heller ikke igen på den talende klasses offentlige udskamning af ‘dem med forkerte meninger’. Derfor så vi ikke valget af Trump komme.

[…]

I hele Vesten lever store befolkningsgrupper med konsekvenserne af globaliseringen. Deres jobs er væk. De oplever, hvordan indvandring forandrer lokalmiljøer. Centralisering fjerner lokale samfundsfunktioner som politi og sygehuse. De er stavnsbundne, for deres huse i ‘udkantsområder’ er usælgelige. Vi møder dem ikke, for de ville alligevel aldrig få råd til at bo, hvor eliten og den talende klasse har slået sig ned i tryg afstand fra indvandring, jobtab og elendighed. …

Hvor svært er det for eliten at forstå, at selvom et samfund bliver rigere af frihandel, teknologisk udvikling og globalisering, så kan hele befolkningsgrupper blive dårligere stillede? Hvor svært er det for den talende klasse at forstå, at selvom Trump siger upassende ting, så kan det være en befrielse for de tavse, at han ikke dukker sig for offentlig udskamning, som er især venstrefløjens taktik? Hvor svært er det at forstå, at selvom vi elsker kulturforskelle på vores ferierejser, så kan det opleves meget ubehageligt, hvis halvdelen af ens børns skoleklasse ikke taler samme modersmål eller deler ens livsstil? …

Vi må erkende, at Trumps vælgere godt vidste, hvem de valgte. De er ikke dumme. Men de vil altså hellere have ham. Netop fordi han ikke er som os med vores kløgtige analyser og selvbekræftende værdier. Det må vi fatte nu. … Budskabet fra de tavse vælgere over hele den Vestlige verden er jo tydeligt: De andre vil ikke mere af det, vi synes er så fantastisk, nemlig den frie bevægelighed over grænserne for varer og mennesker, internationalt samarbejde om transnationale udfordringer som miljø, deltagelse i teknologisk udvikling, etc. De vil bare have jobs og sikkerhed hjemme i deres ‘udkantsområder’. De lever med bagsiden af vores medalje.

[…]

Debatten om Trump, Brexit og for den sags skyld DF’s fremgang ved vores seneste folketingsvalg har udstillet manglende respekt for demokratiet og de medborgere, som ikke fylder i den offentlige debat eller vores bevidsthed.

Vi er nødt til at forstå budskaberne. … Hvis ikke vi vågner op i Europa, venter Le Pen i Frankrig, Beppe Grillo i Italien, Gert Wilders i Holland osv. Listen er lang. Tålmodigheden med vores fatteevne kan være kort.”



17. februar 2017

Alternativets progressive folkeskole: “Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie…”

Alternativets skoleordfører Carolina Magdalena Maier er kulturrelativist, og lyder i sagens natur vanvittig. Men i det mindste er hun ærlig, og det hun agiterer for er på mange måder den logiske konsekvens af den udvikling, de gamle partier ikke har modet til at bekæmpe. Det gælder ikke mindst Venstre, der ynder at tale om individuelle rettigheder, men intet problem har med det islamiske tørklæde, hvis blot ‘Lejle Mustafi fra 8.A.’ siger det er selvvalgt.

Alternativets skolepolitik omtalt på DR.dk – Alternativet vil fjerne historie, samfundsfag og meget mere fra skoleskemaet.

Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie, samfundsfag og naturfag på skoleskemaet. Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, som i stedet vil erstatte de klassiske fag med fire helt nye fag: ‘Klima og bæredygtighed’, ‘Medborgerskab’, ‘Kunst og kultur’ og ‘Erkendelse’.

… når verden forandrer sig, bør det afspejles i folkeskoleundervisningen, mener hun, og derfor er der behov for at omlægge undervisningen markant.
– Man skal ikke forstå det sådan, at de fag helt skal afskaffes. Mange af elementerne i for eksempel biologi og naturfag vil vi putte ind under klima- og bæredygtighedsfaget, siger Carolina Magdalene Maier. …

Samtidig skal et fag som ‘Erkendelse’ i fremtiden erstatte kristendomskundskab på skoleskemaet. Der skal stadig undervises i kristendom og de andre store religioner i folkeskolen, men det skal ske på en ny måde, mener Alternativet.

– Erkendelsesfaget handler i høj grad om at få noget mere åndelighed og dannelse ind i folkeskolen. Det handler både om den klassiske dannelse, men også om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vil det sige at være en samfundsborger, som skal leve side om side med andre samfundsborgere, der måske ikke lige har det samme livssyn som en selv.”

(Foto: Alternativet.dk)



1. februar 2017

Anders Fogh Rasmussens amerikanske søn vil ikke stemme på Trump: “Han er imod indvandring…”

Henrik Fogh Rasmussen foragter Trump, fordi han tager udgangspunkt i national suverænitet, og det var pudsigt nok det der gjorde hans far til dansk statsminister. Fra Politiken – Dansk republikaner: Trump kan få mig til at skifte parti

“En af de veluddannede republikanere, som Trump må klare sig uden, er Henrik Fogh Rasmussen. Den 37-årige søn af Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen blev amerikansk statsborger i 2010 efter at have boet i landet det meste af sit voksne liv.

Han stemte ved sit første præsidentvalg på Obamas modkandidat, Mitt Romney. …

‘Han er imod frihandel. Han er imod indvandring, selv om USA er verdens bedste maskine til integration’, siger den danske indvandrer, der driver et investeringsfirma i delstaten Illinois.

‘… Samtidig er der en risiko for at republikanerne rykker sig i en mere nationalistisk retning. Hvis det sker, så kan jeg godt melde mig som demokrat. Men jeg er ikke klar til at gøre det endnu’, siger Fogh Rasmussen.”



16. december 2016

DF-forslag om ‘Burkaforbud’ nedstemt: De Konservative vil “… arbejde for det på en anden måde”

I dag var der 2. behandling af beslutningsforslag B8 om ‘forbud mod maskering og heldækkende påklædning i det offentlige rum’. Flere europæiske lande har indført lignende tiltag, men forslaget faldt, da otte af folketingets ni partier stemte imod. Herunder De Konservative, der under 1. behandlingen for fire uger siden støttede Dansk Folkepartis forslag der ville gøre det ulovligt at gå med burka eller niqab på åben gade.

Bevares, der er vitterligt intet liberalt over detail-lovgivning der kan imødegå islamiseringen, men omvendt, så er der altså heller ikke meget konservatisme i De Konservative. Sakset fra TV2 Online – Khader i kovending: Støtter ikke længere DF’s burkaforbud.

“Konservatives integrationsordfører Naser Khader var helt klar i mælet, da han for få uger siden gik på Folketingets talerstol for at bakke op om et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde burkaer og anden ‘heldækkende beklædning’ i det offentlige rum:

– Vi kræver ikke meget, men vi kræver, at vi kan se hinandens ansigter. Derfor støtter vi beslutningsforslaget, lød det blandt andet fra Naser Khader, der også sagde:

– Burka og niqab er totalt kvindeundertrykkende. De sender forkerte signaler til unge kvinder, der vil integreres, og så skal vi i det her samfund kunne se, hvem vi taler med. Det er konservativ politik, at et samfund ikke kun kræver, at man kan gøre, hvad man vil. Der skal også være nogle grænser. Et frit samfund kræver minimumsrammer for, hvordan vi omgås hinanden. …

– Vi brænder ikke mindre for det i dag, end vi gjorde for en måned siden. Men nu kommer vi til at arbejde for det på en anden måde, internt i regeringen, siger Mette Abildgaard.

(Folketinget, 16. december 2016)



14. december 2016

Folketingsdebat mellem valg II: Flertal afviser ‘forbud mod minoritetssærhensyn i off. institutioner’

Der er ingen grund til at betragte meningsmålinger som den skinbarlige sandhed, men det er nu alligevel påfaldende, så lidt der sker parlamentarisk herhjemme. De to seneste meningsmålinger fra Gallup og Voxmeter tager henholdsvis 4,0 og 3,8 procent fra Dansk Folkeparti, hvad ikke udlignes af Nye Borgerlige, der begge steder står til 1,4 procent. Den værdipolitiske højrefløj er således ikke på vej mod, eller i nærheden af 90 mandater.

Hvis der skal ske en højredrejning herhjemme, så må det komme indenfor partierne, og det er der absolut intet der tyder på. Herunder endnu et eksempel fra tidens folketingsdebat, et konkret forsøg på at lovgive mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Et lille, næsten ubetydeligt opgør med den snigende islamisering.

Min bedre halvdel fik venlige ord fra Venstre og Socialdemokraterne, der dog heller ikke denne gang, ønsker at gøre noget konkret. Hermed er de i praksis på linje med det værdipolitiske overdrev, stilrent karikeret af Carolina Magdalene Maier (Alternativet). Hun er kulturrelativist med hud og hår, og har intet problem med salami-metoden.

Det er nemmere at forstå hende hendes argumentation, end de partier der vil fortsætte status quo trods

(Carolina Magdalene Maier, Alternativet)

2) Torsdag den 1. december 2016, B 13 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i offentlige institutioner.

Udvalgte indlæg.

14.35 Inger Støjberg, Udlændinge- og integrationsminister: Forslagsstillerne har foreslået, at der indføres et forbud mod vedtagelse af minoritetshensyn i offentlige institutioner. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis man som samfund accepterer, at der f.eks. oprettes kønsopdelte svømmehold for at tilgodese en minoritet, så er man med til at acceptere, at der bliver udøvet social kontrol. … I foråret udtalte jeg, at det godt kan være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug og simpelt hen stille krav til kommunerne om, at man sætter en stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen. Ved samme lejlighed – og det fremgår så ikke af bemærkningerne til beslutningsforslaget – udtalte jeg i øvrigt også, at jeg sådan set helst ser, at det forbliver, som det er, altså at man lokalt tager et ansvar, og at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der bestemmer. … Så målet er vi fuldstændig enige om. Regeringen mener dog stadig væk ikke, at ny lovgivning er den rette vej frem. Det mener vi ikke, fordi vi i regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til det kommunale selvstyre… Men målet er vi fuldstændig enige om, og regeringen mener på den baggrund så bare ikke, at der for nuværende er brug for, at Folketinget detailregulerer, hvordan kommunalbestyrelserne håndterer sager om minoritetshensyn. […]

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti: Tak for det. Ja, forældrebestyrelserne skal også komme på banen, og forældrene selv skal også komme på banen. Men der foregår jo også en vis mobning derude. Altså, når man som forældre siger fra, bliver man – og det kan man se på intranettet – sådan mobbet af de andre forældre. Og det jo lidt træls, hvis man bare gerne vil være fri for halalkød og så skal mobbes for det. Når ministeren siger, at vi på et tidspunkt skal tage mere håndfaste midler i brug, vil jeg bare sige, at vi rigtig godt kunne tænke os at vide, hvornår det så er.

Zenia Stampe, De Radikale: Jeg har heller ikke noget problem med De grønne pigespejdere…

Marianne Jelved, De Radikale: Jeg er glad for, jeg ikke er Socialdemokratiets ordfører og skal balancere på det her område. Jeg kan regne ud, at jeg må have taget frygtelig meget skade gennem min barndom, hvor jeg konsekvent er gået i pigegymnastiksal kun med piger. Det er jo også en form for hensyntagen, måske, eller kontrol, måske. Det ved jeg ikke om ordføreren kan svare på.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Carolina Magdalene Maier: Tak for det. Jeg vil godt følge op på det, ordføreren lige sagde, nemlig at det her særhensyn skubber ligestillingen og integrationen tilbage, men hvad med religionsfriheden? Skubber det ikke også religionsfriheden tilbage? Altså, hvis vi antager, at grunden til, at der er nogle piger, som ikke vil bade sammen med drenge, er, at det ligger i deres tro, har vi så ikke som samfund en forpligtigelse til at respektere, at man har nogle forskellige handlinger, som er funderet i ens tro? Er vi ikke et land, der altid har vægtet vores religionsfrihed rigtig højt? Hvorfor gør vi det så ikke i det her tilfælde? … Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Pernille Bendixen: Mange tak. Ordføreren kommer lidt ind det her med frikadeller og hamburgerryg og svømning og alt det her, som vi sådan set kender som salamimetoden, og så siger ordføreren samtidig, at det ikke er en offentlig opgave at sikre religiøse særhensyn, og det er vi jo rørende enige om. Men det er jo det, der sker. Det er jo det, der sker, når man har halalmad ude i daginstitutionerne, og når man har kønsopdelt svømmeundervisning osv. osv. Så har ordføreren ikke en eller anden stopknap inde i hovedet, der siger, at nu sker der faktisk det her, som jeg ikke ønsker skal ske?

Jakob Engel-Smith, Venstre: Jo, jeg deler bekymringen, og jeg tror også, jeg hører til de medlemmer af mit partis folketingsgruppe, der er villige til at være mere offensive, end andre måske er, på området. Men jeg mener, at vi er nødt til at prøve at aktivere civilsamfundet og de mennesker, der er valgt til kommunalbestyrelser og andet, i første omgang. For som jeg nævnte i min ordførertale til sidst mener jeg, at den bedste modstand mod skabelsen og accepten af parallelsamfund og social kontrol er der, hvor det mødes, og der, hvor det trives. Så er jeg enig med fru Pernille Bendixen i, at vi har en udfordring ved, at der er for mange velmenende særhensyn, der er med til at institutionalisere en praksis, som dybest set ligger langt væk fra den både åbne kultur- og toleranceforståelse, vi faktisk har her i landet. Jeg vil ikke afvise, at vi, hvis det her problem kommer ud af kontrol, kan være nødt til at tage yderligere skridt herindefra. Jeg håber bare ikke, at det bliver nødvendigt, fordi jeg dybest set mener, at det lokale demokrati og civilsamfundet er de bedste elementer til både at kontrollere og bekæmpe den sociale kontrol, vi ikke ønsker at acceptere.

Pernille Bendixen, DF: Det er så nok der, hvor vi måske i virkeligheden er uenige. For i Dansk Folkeparti synes vi allerede, at det her er meget, meget ude af kontrol, og så savner vi måske bare lidt at høre fra Venstre: Hvornår er det, der sker noget? Hvornår er det, man skrider til handling? For der er jo gået 30 år, hvor man ikke har været villig til ret meget, man har faktisk i mange år heller ikke været villig til at debattere, og det skal vi da så rose jer for, at man gerne vil nu. Men hvornår er det, vi skrider til handling?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Tak for det. Nu er Venstre jo Danmarks liberale parti. I min forståelse af liberalisme handler liberalisme jo lige præcis om, at individet har nogle rettigheder, nogle naturbårne rettigheder, retten til arbejde, retten til ejendom, retten til sin egen krop, og statens opgave er at underbygge individets rettigheder. Lad os antage, at det ikke er en helt forkert udlægning af liberalismen, og at man samtidig mener, at staten ikke må tage særhensyn, hvordan i al verden vil man så opretholde en liberalistisk forståelse eller politisk styring af samfundet? Folk er jo forskellige. … hvis regeringen gerne vil være liberalistisk, men ikke tage særhensyn, altså tage hensyn til de mennesker, der måske ikke er majoriteten, hvordan i al verden opretholder man så en liberalistisk forståelse af samfundet?…

For hvem er det, der har retten til at definere, om det, der er tale om, når piger går til kønsopdelt svømning, er social kontrol eller frihed for den enkelte? Er det ordføreren, der står oppe på talerstolen? Er det Dansk Folkepartis forslagsstillere? Eller er det den mor eller datter, som faktisk synes, at det er frisættende for dem at kunne få lov til at gå i svømmehallen sammen med andre piger og samtidig leve i overensstemmelse med både deres egen tro, men også med følelsen af at have det godt i sin egen krop? Hvem er det, der definerer, hvad der er social kontrol, og hvad der er frihed?

Pernille Bendixen, DF: Nu er der jo intet ved islam, der har ændret sig siden år 632, så det er i virkeligheden noget værre vrøvl. Muslimske piger udøver jo altså massiv social kontrol over hinanden. Det vil sige, at det lige så vel kan være de piger, du møder henne i svømmehallen, som også er de muslimske piger, der udøver social kontrol over dig. Så hvordan kan man være sikker på, at man ved at være inde bagved et forhæng sammen med nogle andre muslimske piger bliver integreret? Det synes jeg faktisk ikke ordføreren fik forklaret særlig godt.

Christian Juhl, Enhedslisten: Jeg skal minde om, at vi ikke altid har dyrket idræt sammen på tværs. Min mor gik på et rent kvindegymnastikhold. Jeg har spillet på et rent drengefodboldhold, og sådan kan man blive ved. …

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: … Jeg synes også, det er diskriminerende, at man i det her forslag i bemærkningerne nævner de her kønsopdelte svømmehaller og nævner muslimerne som et problem. Hvis forslaget handler om at tage særhensyn, altså at man ikke må tage særhensyn til minoriteter, så må man holde sig til det og ikke i bemærkningerne begynde at nævne en vis religiøs gruppe. Som andre har været inde på, kan vi slå op i et aftenskolekatalog og finde masser af eksempler på kurser, som kun henvender sig til mænd eller kvinder. Jeg ved godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti har været inde og nævne, at det ikke er relevant i den her sammenhæng, men det er det da, for det er da også særhensyn. Vores samfund er båret af særhensyn. … Jeg har fået mails fra kvinder, som går på og har gået på svømmehold kun for kvinder. Det er altså også kvinder, der er lyse i huden, og kvinder, der er kristne, og kvinder, der ikke tror på noget. Men det er bl.a. kvinder, som måske har mistet et bryst til kræft, som har oplevet overfald og derfor har fået skamferet dele af deres krop. Det er kvinder, som er så medicinerede, at deres krop måske er svulmet op til firdobbelt størrelse. Der er også en kvinde, der skrev til mig, at hun gik i Gellerupbadet, fordi hun bor lige rundt om hjørnet, og tidspunktet, hvor der var svømning, passede lige med, at det var der, lørdag fra 15 til 18, der var kønsopdelt svømning, så hun var rigtig glad for det hold. … det er klart, at som det er fremlagt her og med et så knivskarpt fokus på og et helt klart underliggende ønske om at ramme lige præcis muslimske piger og kvinder, der går til svømning for nedrullede gardiner, kan Alternativet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Pernille Bendixen, DF: Tak for det. Ordføreren siger, at vi med vores forslag lige præcis forsøger at ramme muslimske kvinder og piger. Det er måske, fordi det lige præcis er dem, der er underlagt social kontrol. Tværtimod, vil jeg sige, er problemet lige præcis ordførere som fru Carolina Magdalene Maier, der nægter at forholde sig til fakta, som nægter at anerkende problemet her, og som nægter overhovedet at forholde sig til det og så forsøger at bortforklare det med kræftramte kvinder, der går i svømmehallen. Ja, det er jo altså ikke på baggrund af en religion, at de går i svømmehallen for sig selv. Det er af blufærdighed, og der synes jeg bare at der er en væsentlig forskel. Kan ordføreren anerkende det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Der er da en forskel. Der er da forskellige grunde til, at kvinderne går på de her rene kvindesvømmehold. Det vil jeg da meget gerne medgive. Det er jeg da fuldstændig enig i. Men den mangfoldighed skal også bare være der, at man har forskellige grunde til at gå på et rent kvindesvømmehold. Nogle gør det, fordi man måske ikke vil vise sig, fordi man er blufærdig, fordi man har gennemgået en kræftoperation, andre gør det af religiøse hensyn, og det er okay. Jeg har det sådan lidt: Hvad er problemet med det? …

Pernille Bendixen, DF: Er ordføreren overhovedet bekendt med, hvad endestationen er for alle de her små særhensyn? Altså, endestationen for alt det her kommer jo fra sharialoven, og jeg ved ikke, om ordføreren kender noget til sharialoven, og hvad det i sidste ende indebærer. Jeg siger ikke, at det er det, vi har. Jeg siger, at det er det, vi kan få, hvis vi ikke sætter en stopper for alle de her små uskyldige ting. Er ordføreren overhovedet bekendt med det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg er jo lodret uenig, og jeg må jo bare konstatere, at det her er et af de punkter, hvor vi – heldigvis, og det er jo også derfor, vi sidder, som vi gør, i Folketingssalen – adskiller os enormt meget politisk, for det er da diskriminerende. Beslutningsforslaget vedrører jo, at man ønsker et forbud mod at tage særhensyn til minoriteter, men det er jo minoriteter bredt, og inde i bemærkningerne nævner man de muslimske piger. Det synes jeg da er et stort problem, fordi det virker, som om man ønsker at ramme en særlig minoritetsgruppe i vores samfund, og det er bare ikke okay.



2. december 2016

Newspeek.info – Ny medie-portal med ‘et værdipolitisk konservativt udgangspunkt’

For nogle uger siden skrev jeg et par ord om et bloggosfærisk topmøde i København. Den konkret udmøntning fortæller primus motor Jeppe Juhl om på den nye portal Newspeek.info – Newspeek starter borgerlig medie-portal.

“NewSpeek Networks starter i dag en ny borgerlig medie-portal, hvor vi i tæt samarbejde med en række kendte og endnu ukendte borgerlige debattører og bloggere samt diverse allerede etablerede Internetmedier vil gøre det lettere for danskerne at få et ærligt indblik i, hvad der foregår både herhjemme og i udlandet.

Portalen opstår som direkte konsekvens af et efterhånden i vide kredse erkendt totalsvigt fra de etablerede, statsstøttede medier, der med al tydelighed har demonstreret, at de er ude af trit både med befolkningen og med virkeligheden, senest demonstreret ved mediernes surrealistisk skæve dækning af det engelske Brexit og det amerikanske præsidentvalg. Her var NewSpeek det eneste medie i Danmark, der havde fingeren på pulsen. Og det vil have fremdeles.

Portalen vil løbende blive udvidet, men vil allerede fra start af indeholde videoindslag og artikler fra ind- og udland samt blogindlæg om især kulturpolitik, retspolitik, udlændingepolitik, økonomi, offentlig embedsmisbrug og liberal økonomi.

Fælles for NewSpeeks samarbejdspartnere er et værdipolitisk konservativt udgangspunkt med respekt for den danske kulturarv.

Samarbejdspartnerne på Portalen opererer hundrede procent autonomt uden anden redaktionel indblanding end den prioritering, der vil være at finde på siden hver dag.”

(Foto: Newspeek.info)

Oploadet Kl. 00:22 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


28. november 2016

Eva Selsing: Thomas Hobbes ville have ‘en benhård statsmagt’, der sikrede frihed fra ‘vilkårlig vold’

Under et røveri mod en kiosk i Ikast fredag middag, stak en 16-17 årig araber den 76-årige kioskejer tre gange i hovedet og halsen med en kniv. Han slap afsted med en pakke cigaretter, skriver JyskeVestkysten.

Eva Selsing kommenterer i dagens Berlingske – Det er ikke behageligt, men vi skal tale om volden

“Politikerne lader, med få undtagelser, ikke til at interessere sig for det bestialskes indtog i vores engang så trygge samfund. Ja, justitsministeren glæder sig endog over de fredelige tider, vi lever i. Også selvom der siden 1960 er sket en femdobling af antallet af anmeldelser af den samlede vold. Hvorfor fylder volden ikke mere i den politiske debat? En grund er, at vi tager vores samfundsorden for givet: At man kan gå i fred, også selvom man er kvinde. Måske endda med nederdel på. At man kan være tryg. At man kan sende sine unge i byen. At man kan tale om og mene det, man vil. Vores ypperligste civilisatoriske goder. Som i skrivende stund er truet.

Der er ingen bedre illustration af værdien af orden end liberalismens idéhistorie. I dag går liberalister på tværs af partier vildt og inderligt op i, at staten ikke går for langt, at politiet ikke har beføjelser og andre skønne tiltag, der også beskytter folk, som vil os ondt.

Sådan var liberalismen overhovedet ikke i sit udgangpunkt. Næh, liberalismens fader, Thomas Hobbes, ønskede sig en stærk og omfattende stat. Faktisk så stærk, at vi dag ville karakterisere ham som et eller andet sted mellem autoritær og totalitær. Farlige sager, bestemt, men når vi er kommet os over chokket, er hans kongstanke ganske relevant for os i dag.

Hovedværket ‘Leviathan’ handler om nødvendigheden af en solid statsmagt, der opretholder lov og orden.

‘Leviathan’, det mytiske søuhyre, var Hobbes’ billede på en sådan magt, og denne skulle være garanten for vores mest basale frihed. Ikke frihed fra statens magtudøvelse, men noget langt værre, nemlig den vilkårlige vold, som et samfund uden orden er karakteriseret af.

Det er derfor, at Hobbes, trods sin anbefaling af en benhård statsmagt, rent faktisk er liberalist. Som andre liberalister siden ham, var han optaget af at sikre den grundlæggende frihed, som kun et ordnet samfund kan opretholde.”

(Udsnit af coveret til Thomas Hobbes’ Leviathan, 1651)

Oploadet Kl. 11:35 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper