9. februar 2019

Liberalist truet af AEH-taxichauffør: “Han ender jo med at spytte mig i ansigtet. … vildt ydmygende”

Liberale Nicolai Oster lyder umådelig provokerende på optagelsen, men man burde selvfølgelig ikke arbejde i et servicefag, hvis man reagerer korporligt imod en tilfældig stædigtræls kunde. Jeg har selv stået i en natlig taxi med en 500 kroneseddel, og en hidsig chauffør, der var overdreven irriteret over vekselproblemer.

Spasser, nar, hund og fuckhoved. Sådan lød nogle af de gloser, som udenlandsdanskeren Nicolai Oster blev mødt med i forbindelse med en kort taxatur fra Hovedbanegården til en adresse i det indre København sent torsdag aften. … Ud over diverse ukvemsord kvitterede chaufføren desuden med at skubbe til sin kunde og sågar spytte på ham.” (BT, 8. februar 2019)

(Truende 3×34-chauffør, København, 8. februar 2019)

“Og at han så til sidst er decideret truende og voldelig er helt uacceptabelt. Han ender jo med at spytte mig i ansigtet. Det er bare vildt ydmygende, klamt og krænkende.” (Nicolai Oster til BT, 8. februar 2019)

Oploadet Kl. 12:30 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


27. januar 2019

Åben tråd, 27. januar 2019: Ville et nyt liberalborgerligt flertal gøre en mærkbar forskel?

(Foto: Lars Løkke Rasmussen-Photoshop sakset fra Facebook)

Oploadet Kl. 09:00 af Kim Møller — Direkte link80 kommentarer


22. januar 2019

Amanda Sofia Margareta Lind, ny svensk kulturminister: 38-årig miljøaktivist med dreadlocks…

På mange måder er de mere ærlige i Sverige. Hvor vi i Danmark foregiver at have en rivaliserende højre- og venstrefløj, så melder de klart ud i Sverige. Målet er ikke realpolitiske ændringer, der tilgodeser de formuende eller de arbejdsløse på kort sigt, men erodering af den folkelige nationalstat over generationer. Når det vigtigste bliver at holde nationalsindede udenfor indflydelse, kan en socialdemokrat relativ uproblematisk føre borgerlig-liberal politik. Det handler om magten, og fastholdelse af status quo. Slow boiling før valget. Slow boiling efter valget.

Sveriges nye kulturminister hedder det gode svenske navn Amanda Sofia Margareta Lind, og er født i Uppsala, et par år før Oluf Palme blev statsminister for anden gang. Hun er formand for Miljøpartiet, og bærer dreadlocks – og er således et ganske fint symbol på Sveriges deroute. Man kan altid grine ad Sverige, men vi havde faktisk fjorten måneder med kulturminister Uffe Elbæk for få år siden. Som lemminger mod kanten, mens vi diskuterer tempoet.

“In the West, since gatherings of hippies became common in the 1970s, dreadlocks have gained particular popularity among predominantly caucasian, counterculture adherents such as hippies, crust punks, New Age travellers, goths and many members of the Rainbow Family. Many people from these cultures wear dreadlocks for similar reasons: symbolizing a rejection of government-controlled, mass-merchandising culture or to fit in with the people and crowd they want to be a part of…” (Wiki)

(Amanda Lind, ny svensk kulturminister; Foto: SR)

“Löfven har nu bidt hovedet af al skam og accepteret et regeringsgrundlag, som er lodret imod alt, hvad han gik til valg på. Nordisk mester i løftebrud. Tilmed lader den slatne socialdemokrat sig presse til i hele valgperioden at holde Vänsterpartiet (svarende til Enhedslisten i Danmark) uden for indflydelse. At holde regeringens parlamentariske grundlag helt udenfor er en del af det skriftlige regeringsgrundlag. At Vänsterpartiet alligevel undlader at stemme imod den nye regering – i stedet for at stemme rødt – er utroligt. … Man starter altså en regeringsperiode i Sverige med et flertal, hvis hovedmål er at holde partier, der repræsenterer 26 procent af de svenske vælgere, helt uden for indflydelse. …. Hvad kan vi lære af det? … At Danmark intet kan lære af fjolserne i Stockholm.” (Hans Engell, Ekstra Bladet, 20. januar 2019)

Oploadet Kl. 13:06 af Kim Møller — Direkte link62 kommentarer


17. januar 2019

“… liberale universalistiske dogmer ville de fleste steder i verden gå under betegnelsen imperialisme.”

Undertiden postuleres det, at højrefløjen også fører identitetspolitik. Eva Selsing forklarer i Berlingske hvorfor postulatet ikke holder – Hvad de venstreidentitære og de medieliberale har til fælles.

“Kritikernes brug af begrebet ‘identitetspolitik’ forudsætter, at der findes positioner i den aktuelle debat, som ikke trækker på en bestemt identitet.

Som for eksempel, angiveligt, den liberal-universalistiske midtermediemands eget ståsted, bekvemt nok. Det er åbenlyst ikke tilfældet. Midtermanden selv henter netop identitet i sin universalisme, og denne universalisme er udtryk for en niche, en stamme, en eksklusiv gruppe af mennesker flasket op med en bestemt filosofi, der var relevant i 1990erne, hvor historien var slut. De midteridentitære ønsker politik ført på vegne af deres flok, og denne ekstremt lille skare har fatamorganaet statslig neutralitet (en nødvendighed for at påkalde sig universalismens grandeur) som sin helligdom. Og dette er indiskutabelt ikke-neutralt. At ville trække et ideal om statslig neutralitet ned over et samfund som det danske, hvis bærende institutioner alle er dybt, ja, essentielt præget af vores judeokristne arv, er, i sit perspektiv, revolutionært. Og udtryk for en ekstrem, utopisk ideologi, hvis realisering nok ville bringe de såkaldt rationelle mænd til magt og berømmelse, men til gengæld være voldsomt destruktivt for selve den livsform, der har bragt dem frihed og indflydelse.

Og universelt er det åbenlyst heller ikke: Hvor mange, sådan globalt set, ville tilslutte sig den danske midterliberale mediemands udlægning af det gode samfund? Med kulturneutrale institutioner (inklusive sproget?), klinisk-nominelle frihedsdoktriner og en i øvrigt grundlæggende foragt for kulturelt-religiøst (især kristent) snavs, som besværliggør principrenheden? Svaret er: Ikke særlig mange. Pakken af liberale universalistiske dogmer ville de fleste steder i verden gå under betegnelsen imperialisme.

… I alt for kort form: venstrefløjens identitetspolitik vil nedbryde bourgeoisiet og dets grundlæggende strukturer – det er en kamp mod de institutioner, der har skabt vores civilisation og er fundamentet for vores måde at leve på. (National)konservative vil bevare det, vi har fået i arv. … Det første er en teoretisk-ideologisk krig mod dette fællesskab, det sidste er en pragmatisk henvisning til forudsætningerne for vores livsform og en bøn til omverdenen om at hjælpe med at bevare den. Det første skal splitte og ødelægge, det andet samle og hele.”

(Undallslund Plantage, lidt nordvest for Viborg, 11. maj 2018)

Oploadet Kl. 10:18 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


4. januar 2019

Søren Pind: Flygtninge søger Europa, “… netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed”

På Radio24syv er der niche-taleprogrammer med utallige emner. På en gennemsnitlig torsdag er der eksempelvis programmer målrettet multikulturalister, aktionærer, liberal-borgerlige og indvandrere. For det flertal af danskerne, der fastholder nødvendigheden af grænser, og tror på nationalstaten, er der kun at håbe nyhederne (eksempelvis oplæst af Inaam Nabil) kan præge lytterne, for perspektiveringen foregår altid på modstanderens præmisser.

I gårsdagens udgave af Cordua & Steno, kunne man eksempelvis høre Jarl Cordua opridse Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges udlændingepolitik, som værende et forsøg på at sætte udlændinge ‘på et godstog eller flyvemaskine’ væk fra Danmark. Hvor enhver form for nationalkonservatisme er skinnerne til Auschwitz, så er der omvendt carte blanche til internationalisterne.

Senere i udsendelsen var tidligere uddannelsesminister Søren Pind i studiet, for at argumentere for ophævelse af Danmarks forsvarsforbehold. Danskerne foragter Trump, og det kunne man udnytte til at fjerne EU-forbehold. Hvis han taler assimilation i dag, så er det Danmarks assmiliation ind i et føderalistisk EU. Han forlod politik, fordi folk er ansvarsløse, og eksempelvis har bragt Trump til magten på ‘et racistisk og menneskehadende budskab’.

Her den afsluttende sekvens, hvor han forklarer at flygtninge kommer til Europa, ‘netop’ på grund af vort overlegne system baseret på liberale værdier.

Søren Pind (Tidl. uddannelsesminister, Venstre): … hvis man kigger ud over Vesten, som i princippet står for demokrati, frihandel, kapitalisme, alt sammen i en forbundethed. Ting som er under et massivt angreb forskellige steder. … Det man må spørge sig selv om, det er hvor man er henne i det her. Støtter man det mest fredelige kontinent i nyere tid, som flygtninge fra hele Verden gerne vil søge og være en del af, netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed, sikkert, i forhold til andre systemer. Eller tror man på det kaos, der bliver tilbudt af diverse stærke mand-kræfter, som jeg personligt opfatter som modbydelige.

(Søren Pind taler for Tænketanken Europa, 27. oktober 2016)



29. december 2018

Eks-kommunisten og liberalisten er enige: Indvandring giver ‘lækker ny, spændende og eksotisk mad’

Ekstra Bladets Poul Madsen er tidligere kommunist, og burde ideologisk være langt fra Anders Samuelsen, partileder for Liberal Alliance. Hvadenten man ønsker maksimal- eller minimalstat er der dog enige om, at indvandring og globalisering er godt for Danmark, og skulle det halte lidt med argumentationen kan man altid trække ‘mad-kortet’. Det er syrere, der laver den traditionelle julemad eller den nye spændende og eksotiske mad.

Leder i Ekstra Bladet af Poul Madsen – Lad fornuften sejre.

Lad os tage det store højtbesungne danske julebord: Hvem tror du skærer svinene op til din flæskesteg? Og hvem piller rejerne til din rejemad? Fiskefilet? Alle svinedelene til din varme leverpostej? Og hvem mon gør rent bagefter? Og hvem står nede i kiosken, når du lige mangler noget i juledagene? Og hvem kører taxaen hjem fra julefrokosten?

Det er ikke os, hvis familier har boet her altid. Det er syrere, afghanere, tyrkere, pakistanere, palæstinensere og filippinere.

Mange steder er de efterhånden trætte af at høre den negative politiske retorik. Jeg er en af dem. Dansk Industri har det på samme måde, og ledelsen på Danish Crown lige sådan. Her siger de: Den eneste forskel er indholdet af madpakkerne.

De nye danskere er ofte et gode. Vi mangler arbejdskraft, så hvorfor hele tiden tale dem ned?”

(Collage: Anders Samuelsen på Facebook, 27. december 2018)

“Tænk: Engang levede vi i dette land stort set af grød, brød og frikadeller. Det er såmænd også lækkert. Bare ikke HELE tiden. Men så kom globaliseringen og med den kom også en masse positive og givende indvandrere og med dem inspiration – og også lækker ny, spændende og eksotisk mad. Bla @anhlele og hendes familie beriger os danskere hvis vi gider være åbne…” (Anders Samuelsen på Facebook, 27. december 2018)



25. december 2018

Om borgerligheden: “Lykkeligt uvidende om den nedkæmpelse af os selv, som alt for mange deltager i”

Endnu en fremragende klumme af Eva Selsing i Berlingske. Denne gang om ‘det hedonistisk-destruktive ungdomsoprør’, der manifesterer sig som krænkelsessyge – Borgerligheden kender ikke sine fjender.

“Hvad er det skræmmende perspektiv? Det er naturligvis, at den tyranniske krænkelseskult får tilranet sig tilstrækkelig magt til at smadre endnu mere af dansk (europæisk og vestlig) kultur. For det er det, den vil. Kulten består af forskellige fraktioner af venstreorienteret tænkning med primærrod i midten af forrige århundrede, men med en fælles fjende. Fjenden er de undertrykkende strukturer, som passer 1:1 med det, vi andre kender som vores judeokristne arv.

Fjenden er os, bærerne af den vestlige civilisation. Det er kønsrollerne, kapitalismen, kristendommen, moralen, traditionerne. Vores livsform, kort sagt. Alt det, vi sætter mest pris på, og som har givet os verdenshistoriens fredeligste, lykkeligste, rigeste samfund. Det er målet for opløsernes afgrundsdybe had.

En kulturkrig, som udkæmpes på alle fronter, og fordi så få forstår dens ophav og ærinde (selvom der er tale om fraktioner, er den destruktive bund fælles), kan den brede sig uhindret. På sidelinjen står alle de pæne, fornuftige mænd og kvinder og synes, det er ‘latterligt’ med alle de krænkelser. Og det kan vel være, men kulten har magt. En institutionel og grådig magt, hvis udøvere har vundet kulturkampen på forhånd, fordi dens nominelle modstander, borgerligheden, kun lige akkurat kan svinge sig op til at græde over topskatten.

Den borgerlige orden begyndte sin rejse mod dødsriget, da dens forsvarere tog marxistisk tankegods til sig og fokuserede blindt på det materielle, altså det økonomiske. Den største fejl: Forstår du ikke kulturkampen, dør du i den. Det samme gør de normer, der gav dig de bedste livsvilkår.

Og der er vi i dag. Lykkeligt uvidende om den nedkæmpelse af os selv, som alt for mange deltager i. Når du giver din lille dreng neglelak på (ja!), når du accepterer tvungen mandebarsel…”

Oploadet Kl. 18:01 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

Liberale Bertel Haarder om Wozniacki: Man er kun rigtig dansker, hvis man… betaler skat i Danmark

Hvert år kårer Berlingske ‘Årets dansker’. Sidst gik hæderen til afghanske Nadia Nadim, der kom til Danmark som 11-årig, og efter en årrække i USA, nu spiller fodbold professionelt for Manchester City i England. I det syv mand stærke dommerpanel sad blandt andet Bertel Haarder.

Interview med Bertel Haarder, blandt andet om ‘Årets dansker’ 2018 i JyskeVestkysten.

“Ansvaret for at vise samfundssind eller ‘patriotisme’, som Bertel Haarder kalder det, påhviler ifølge 74-årige sønderjyde ikke kun erhvervslivet, men os alle sammen. …

– Og nu inviterer Berlingske Tidende til, at man indstiller årets dansker, og der er Caroline Wozniacki jo et oplagt emne, men fordi hun ikke betaler skat i Danmark, så kunne jeg ikke drømme om at indstille hende, fortæller Bertel Haarder med henvisning til, at den berømte tennisspiller har boet i Monaco siden 2008.

– Det jeg siger, er i virkeligheden meget banalt. For hvad var det, hele folkehøjskolebevægelsen gik ud på? Det var jo at opbygge et samfundssind hos borgerne. Og samfundssind er det samme som ansvarlighed over for samfundet, og det er det samme som moral, slutter Bertel Haarder.”

(Odense-fødte Caroline Wozniacki efter sejr i ottedelsfinalen, Australian Open, 22. januar 2012)

“… al den negativitet om folk med anden etnisk baggrund, holdningen til mennesker i nød, debatten om at være ‘rigtig’ dansk – de konstante slag, man får i hovedet. Det gør faktisk, at jeg ikke vil være 100 procent dansk. For hvis det er den nye danskhed, vil jeg ikke være en del af den. Så vil jeg ikke være dansker.” (Afghanistan-fødte Nadia Nadim, 2017)

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


16. december 2018

L. B. Olesen: ‘Demokratiske valg blev ikke bygget i fri luft, og de kan heller ikke vedligeholdes i fri luft’

Lasse Birk Olesen er medstifter af Tænketanken Unitos. Lang og meget oplysende artikel i Ræson, der med afsæt i liberale tænkere tager et opgør med liberalistisk kulturblindhed – Ingen frihed uden fælles kultur.

“Liberal alliances politiske ordfører Christina Egelund affejede med et simpelt ‘nej’ nemt og lidt arrogant en artikel på Facebook den 22. september, hvor Martin Henriksen havde udtalt, at også højtuddannede udlændinge kan have konsekvenser for den kulturelle sammenhængskraft.

det er en overfladisk forsimpling af det liberale tankegods, hvis man ignorerer folkelig kultur og kun har øje for regler og institutioner.

Idehistorisk kan det være et resultat af, at der blandt fremtrædende amerikanske libertarianske intellektuelle i det 20. århundrede som Friedman, Nozick og Rothbard foregik en rationalisering og abstraktion af sædvaner, lovgivning og hævdvundne institutioner, som er blevet skabt og formet af mange århundreders partikulær europæisk historie af lokale succeser, katastrofer, konflikter, kulturel konkurrence og livet i det hele taget.

Ytringsfrihed, opdeling af magten, privat ejendomsret, individualisme, sekularisme, personligt ansvar, dialog. Det er alt sammen resultatet af en beskidt og kaotisk proces, hvor hundredvis af hertugdømmer, kongedømmer og befolkningsgrupper har prøvet sig frem, og de succesfulde eksperimenter langsomt ad flere generationer er blevet kopieret af naboerne.

Og hvor intuitive disse værdier og institutioner end forekommer os, så er blot forståelsen af dem, for end ikke at tale om værdsættelsen af dem, ikke givet af menneskets natur. Et eksempel herpå viste sig under Muhammedkrisen, hvor repræsentanter for muslimske lande krævede, at Jyllands-Posten blev straffet. De kunne umuligt begribe, hvorfor Anders Fogh Rasmussen ikke havde magten til at gøre det, når han nu var regeringsleder i landet.

I kontrast til de dominerende rationalistiske tanker i det 20. århundredes amerikanske libertarianisme, så er erkendelsen af kultur eller fællesskab som fundamentet for en politisk enhed – for en stat – blevet udtrykkeligt betonet af de største klassisk liberale navne. I et kapitel omhandlende hvordan en stat kan opstå i naturtilstanden, skrev John Locke fx:

‘Siden de, der brød sig om hinanden så meget at de sluttede sig sammen i samfund, må formodes at have et vist bekendtskab og venskab sammen og noget tillid til hinanden; de må besidde en større ængstelse for andre end for hinanden…’ (Two Treatises on Government, 1823, s. 150, egen oversættelse.)

For at et samfund eller en politisk enhed kan opstå, ser Locke det altså som en forudsætning, at der blandt borgerne er venskab og tillid, og at borgerne skal føle sig tryggere ved hinanden end ved grupper uden for samfundet. Det er svært at forene med fx religiøse enklaver, hvor der ses ned på de vantro i det omgivende samfund, mens parabolfjernsyn fylder dagen med nostalgi fra oprindelseslandets kultur, som man føler sig tættere knyttet til. …

Adam Smith beskrev den idealistiske lovgiver, som tror, at lovgivning og politik kan forme mennesker, når det i virkeligheden er lovgivningen, der må tilpasse sig menneskets eksisterende sædvaner og kultur:

‘Hvis [henholdsvis folkets og lovgiverens] bevægelsesmomentummer mødes og påvirker i den samme retning, så vil det menneskelige samfunds spil nemt og harmonisk fortsætte … . Hvis de er modsatrettede eller forskellige, vil spillet fortsætte på frygtelig vis, og samfundet vil til enhver tid besidde den højeste grad af uorden.’ (The Theory of Moral Sentiments, 2005, s. 212, egen oversættelse og fremhævning.)

Smith erkender her, at den politiske vilje er underlagt noget større og stærkere: At borgerne har deres eget momentum, ja, deres egen kultur, som lovgivningen må tilpasse sig. Til sidst advarer han, at forsøg på at håndhæve lovgivning, som trodser kulturen, resulterer i intet mindre end elendighed og kaos.

Det betyder, at opstår der en stor muslimsk kulturgruppe i Danmark, så kan vi ifølge Smith ikke forvente at være i stand til at håndhæve en lovgivning båret af vestlige værdier som sekularisme, ligestilling mellem kønnene og ytringsfrihed. Fx ser vi allerede, hvordan voldsmandens veto mod religiøse satiretegninger har indskrænket ytringsfriheden i praksis i Europa. …

Blandt nyere liberale tænkere findes der også dem, der betoner vigtigheden af kultur og traditioner. F.A. Hayek var kendt for at hylde den spontane økonomiske orden, som skabes evolutionært af det frie marked, og som det er for kompliceret for noget menneske at forstå. Men århundreders trial and error har også givet os kulturelle traditioner, som ifølge Hayek skal respekteres, da det ellers kan få grufulde konsekvenser. Han skriver fx i The Fatal Conceit:

‘Jeg påstår … at uden de specifikke traditioner, som jeg har nævnt, kunne civilisationens udvidede orden ikke fortsætte med at eksistere … og hvis vi kasserer disse traditioner på baggrund af uigennemtænkte forestillinger … om hvad det vil sige at være fornuftig, så kommer vi til at fordømme en stor del af menneskeheden til fattigdom og død.’ (The Fatal Conceit, 1988, s. 27, egen oversættelse og fremhævning.)

[…]

Samlet set viser de ovenstående citater, at klassisk liberale tænkere har set lovgivning og institutioner som noget, der nødvendigvis arbejder indenfor rammerne af noget stærkere og mere grundlæggende: En specifik folkelig kultur med traditioner og gensidig tillid. …

Lande med homogene kulturer og folkeslag er mere stabile og fredelige, for de har minimeret en af de vigtigste kilder til uenighed og konflikt: Forskellighed. … Vesten har glemt homogenitetens værdi og er ved at kaste det overbord, når der fx udelukkende kigges på immigranters uddannelsesniveau og ikke tages hensyn til kulturelle, religiøse og etniske forhold i udformningen af udlændingepolitikken.

… valget synes at stå mellem monokultur eller multikultur indenfor den eksisterende stat. Og med tanke på, at den multikulturalisme, som Danmark er på vej til, har en langt større kulturel afstand mellem grupperne, end det vi kender fra de danske egnsdele eller de schweiziske befolkningsgrupper, kan det også forventes, at konfliktpotentialet ved multikulturalismen er større. Og det er da også det, erfaringerne fra lande som Libanon, Sudan og eks-Jugoslavien fortæller os, mens fx optøjerne i Frankrig og bilafbrændingerne i Sverige peger på, at Vesteuropa kan bevæge sig i samme retning. Ja, i Frankrig taler både chefen for efterretningstjenesten og den netop afgåede socialistiske indenrigsminister allerede om en muligt kommende borgerkrig.

[…]

Liberal politik og troværdige liberale institutioner som ytringsfrihed og demokratiske valg blev ikke bygget i fri luft, og de kan heller ikke vedligeholdes i fri luft. De er byggeklodser i en pyramide, hvis grundsten er en konkret befolkning og en fælles kultur, som lærer dens børn at ærlighed er en af de vigtigste og helligste værdier, og hvor de forskellige vælgersegmenter ligner hinanden, og er så afhængige af hinanden at de kan identificere fælles mål og ikke forfalder til snæver interessegruppevaretagelse på bekostning af andre. De er resultatet af tusind års evolutionær udformning af traditioner, sædvaner, institutioner og gensidig tillid, og de kan ikke stå frit, hvis fundamentet rives væk.

Det er en indsigt, som blev betonet af de vigtigste liberale tænkere, selv om den i dag ofte bliver glemt. Det er på tide at finde den frem igen. Det gælder den langsigtede levedygtighed af Danmark og Vesten og de idealer, som vi er bannerførere for: Individets selvbestemmelse, religiøs tolerance, privat ejendomsret og ytringsfrihed.”

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


13. december 2018

De Gule Veste: Lavere skat, højere off. ydelser, udmeldelse af EU, Nato… og ‘prevent migratory flows’

Flere nationalsindede ser positivt på udviklingen i Frankrig, og i fredags afholdt den danske bevægelse sin første demonstration. Blandt talere og tilhørere var flere gode kræfter, men det franske udgangspunkt er lidt for fransk, og bør ikke kopieres. Alt for venstreorienteret, og en alt for konspiratorisk anti-globalisme. Lidt som Pegida Dresden, der trods alt havde indvandring som mobiliserende omdrejningspunkt. Det har ‘Gilets Jaunes’ ikke.

(Rolf Krake fra ‘#TheGreatAwakening’ taler for De Gule Veste, Christiansborg, 7. december 2018)

Macron blev kun præsident, fordi han for flertallet af franskmændene var et mindre ringe alternativ end Front Nationals Marine Le Pen. Det er værd at huske på. Han var bagud på point fra starten.

De Gule Veste der de senere uger har hærget Paris og flere franske storbyer har givet medierne en umulig opgave. Først blev optøjerne uretfærdigt associeret med højreradikale, men hovedparten af demonstranterne er fredelige arbejdere, og desværre også socialister. Det fremgår klart af teksten citeret nederst i denne post.

For medierne er den svær at vinkle. Ethvert oprør der ikke entydigt kan associeres med støvletrampende nazister, må nødvendigvis være udtryk for folkelig kassekamp i marxistisk forstand. Socialister, der er frustrerede over manglende socialisme, forstås. De Gule Veste passer ikke ind i kassen, for er der en rød tråd, så må det være et opgør med elitær globalisme. Det skal medierne nok skrive om, når alt andet er gendrevet af virkeligheden.

Den løse organisering forvirrer, men i sidste uge offentliggjorde de et manifest med 25 punkter under fire overskrifter. Det er langt ude – max 25 procent i skat, forhøjelse af velfærdsydelser med 40 procent, nationaliseringer, udmeldelse af EU og Nato, og næstsidst, bevidst underspillet: “Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing”.

Macron kan droppe afgiftforhøjelser på benzin (tjek), men kravene er revolutionære, ikke bare i forhold til markedsøkonomien, men også i forhold til globalismen (og indvandringen). Brændte biler og knuste ruder redder ikke Frankrig, men hvis det kan presse et paradigmeskifte igennem, før det er for sent, så er det okay med mig. Også selvom venstrefløjen, betragter det som deres folkelige bevægelse. Det er ikke det væsentlige her. Ingen kan vide hvor det hele ender, men pt. forbliver min gule vest i bagagerummet.

(De Gule Veste med anti-Marrakesh-parole, Paris, 8. december 2018; Foto: Youtube)

Udvalgte krav fra ‘Gilets Jaunes’, december 2018.

– A constitutional cap on taxes – at 25%
Increase of 40% in the basic pension and social welfare
– Increase hiring in public sector to re-establish public services
-Break up the ‘too-big-to-fail’ banks, re-separate regular banking from investment banking
– Cancel debts accrued through usurious rates of interest

– Frexit: Leave the EU to regain our economic, monetary and political sovereignty…
– Clampdown on tax evasion by the ultra-rich
– The immediate cessation of privatization, and the re-nationalization of public goods…
– Quadruple the budget for law and order and put time-limits on judicial procedures.

– Reindustrialize France (thereby reducing imports and thus pollution)

– End France’s participation in foreign wars of aggression, and exit from NATO
– Cease pillaging and interfering – politically and militarily – in ‘Francafrique’…
– Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper