6. februar 2015

Mette Bock, Liberal Alliance: “Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror…”

Islam som kultur og religion er et langt større problem end enkeltstående terroraktioner, og den evige relativeren man hører fra naivisterne bider sig selv i halen. Nationalsocialisme uden Holocaust vil stadig være totalitær, på samme måde som Islam selv i den mest moderate udgave udgør et frontalangreb på liberale værdier. Fra torsdagens udgave af Kristeligt Dagblad. Liberal Alliances Mette Bock for fuld idioti – Islamofobi og naivisme. Vigtige strejf af nuancer (ikke online).

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…”

(Mette Bock i Kristeligt Dagblad, 5. februar 2015; Via Kulturradikalismen smadrer Danmark)


Loonie-liberale Rasmus Brygger kalder Pegida-talsmand Nicolai Sennels for ‘nynazistisk sympatisør’

Selvom Rasmus Brygger har været formand for Liberal Alliance Ungdom, og faktisk er tidligere medlem af Liberal Alliances hovedbestyrelse, så minder hans politiske analyser om barnagtigheder fra den yderste venstrefløj. Herunder en underlødig Facebook-opdatering om Nicolai Sennels.

“Den mand har intet at lave som børnepsykolog. Gad vide hvordan den private sektor ville have det med at have nynazistiske sympatisører ansat?”

(Rasmus Brygger på Facebook, 5. februar 2015)

“PEGIDA er FOR opretholdelse og beskyttelse af vores kristen-jødisk prægede vestlige kultur.” (Pegida, Positionspapir, Pkt. 13)

Oploadet Kl. 08:00 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


25. december 2014

Sverige: Konservativ eks-statsminister – Sverige ejes ikke af svenskerne, men kommende beboere…

De Konservative har i praksis opsagt generationskontrakten, men har dog trods alt pli nok til ikke at idealisere den udvikling de ikke har modet til at bekæmpe. I det svenske søsterparti er det anderledes. Årets citat fra Fredrik Reinfeldt.

“Er dette et land som eies av dem som har bodd her i tre eller fire generasjoner, eller er Sverige det mennesker som kommer hit midt i livet gjør det til å være og utvikler det til? For meg er det selvsagt at det skal være det siste. (Fredrik Reinfeldt, Moderaterne)

(Fredrik Reinfeldt i TV4, Nyhetsmorgon, 24. december 2014; Snaphanen, Document)

“I am a European at heart…” (Helle Thorning-Schmidt, socialdemokratisk statsminister2012)

“Mennesker først” (slogan for De Konservative, 2014)

“Det handler om mennesker” (slogan for De Radikale, 2014)



13. december 2014

Rune Kristensen: Dansk kultur er udansk, Kristendommen kom også udefra (og derfor er Islam ufarlig)

Globalkonservative Rune Kristensen postulerer indledningsvis, at han elsker Danmark, men det dynamiske kultursyn han har overtaget fra kulturmarxisterne, gør ikke desto mindre, at han automatisk forbinder fædrelandskærlighed med ondsindet nationalisme. Absurd bliver associationen ‘Dänische Volkspartei’, når man ved, at han sidste år var med til at relancere De Konservative som Det Konservative Folkeparti. Fra JP.dk – Den danske kultur er udansk.

“Alt for mange frygter kulturelle input udefra. Sandheden er, at mange af kerneelementerne i dansk kultur netop er kommet til Danmark fra andre lande og kulturer. … Vi er nemlig slet ikke så unikke, særegne og entydigt danske, som mange går og tror. Når Dänische Volkspartei påbegynder parolerne om ‘Dit land. Dit valg’ eller ‘Giv os Danmark tilbage!’, så er der ikke et øje tørt blandt nationalromantikerne, ligesom deres prætentiøse tilkobling af Dannebrog i det meste materiale vækker stærke følelser – både for og imod. …

Kultur er ikke statisk. Kultur udfordres og udvikles. Sådan er det, og sådan skal det være. … Vi har siden da fået mange kulturelle indslag udefra. Vi spiser pizza om søndagen, mens ‘Venner’ kører på TV’et. Det ene er italiensk og det andet amerikansk. I det hele taget kommer meget TV, selv dansk produceret TV, oprindeligt fra udlandet. TV-koncepter som X-factor og MasterChef, der samler danskerne foran flimmerkassen, har eksempelvis begge sine rødder i Storbritannien.

Og selv når vi spiser noget så dansk som røde pølser eller drikker noget så dansk som øl, så havde dette næppe været nationale symboler uden et kig syd for grænsen, til Tyskland. … På lignende vis kan man tage fat i den største højtid i Danmark; Julen. … Kristendommen, som på mange måder gennemstrømmer Danmark, er også kommet udefra. Tilsvarende med juletræet, julemanden og gløgg. Vi ser ‘Disneys Juleeventyr’ og ‘Glædelig jul Mr. Bean’, og nyder vores danske højtid. Det gør vi fordi de udenlandske streger i det danske julemaleri blot har gjort traditionen endnu smukkere. …

Vi skal fortsat have en nationalstat(!), men vi skal ikke frygte at vores kultur udvandes af andre kulturer, men glæde os over, at kulturen ændrer sig. Og den ændrer sig kun på de punkter, som befolkningen ønsker det. Dansk kultur er summen af danskernes kulturelle præferencer…”

(Reklamebureauet Integration relancerer navnet ‘Det Konservative Folkeparti'; Uriasposten)



12. december 2014

Rune Selsing om Ayn Rand: “… et filosofisk korrektiv til den venstreorienterede anti-moral.”

Det er en udbredt opfattelse blandt venstreorienterede, at enhver modstand mod maksimalstaten er rendyrket socialdarwinisme. Rune Toftegaard Selsing kommenterer Ayn Rand-debatten – Hvordan skal man læse Ayn Rand?

“I den seneste tid har vi set noget, der ligner en kampagne mod Ayn Rand. … Jeg tror nok, at det begyndte med pædagog-lektoren Thomas Aastrup Rømers småkonspiratoriske énmandsforestilling om, hvordan Ayn Rand har korrumperet Liberal Alliance. Siden fulgte cand.mag. Leander Gøttcke Møller, der i Berlingske beskylder Rand for en ‘masseudryddelsesfantasi’. Og så kom forstander fra Thestrup Højskole, Jørgen Carlsen, med en række meget svulstige udgydelser i samme spor.

Det er svært at tage kritikken fra de vrede humanister seriøst. Carlsen og Rømer har begge – uden at skamme sig over det – indrømmet, at de slet ikke har læst har Ayn Rand selv, men blot biografiske oplysninger og letfordøjelige artikler på nettet. Det er plat, poppet og rent ud sagt latterligt. Og tænk sig, at begge har markedsført sig i offentligheden som forsvarere af den almene dannelse. Et mageløst hykleri. …

I hovedværket Atlas Shrugged møder vi et samfund i opløsning. Over 1.200 sider beskriver Rand, hvordan kollektive løsninger, planøkonomi og misforstået godhed bryder det amerikanske samfund ned. Som flygtning fra Sovjet forstod hun, længe før den vestlige intelligentsia, at socialisme er en farlig og destruktiv kraft…

Dér hvor Rand sætter de dybeste spor hos læseren er imidlertid ikke omkring beskrivelsen af golde, politiske systemer – nej, hendes absolut stærkeste bidrag til idédebatten er den raffinerede moralske kritik af socialismen. Hun udstiller på fornemste vis den forløjet- og selvgodhed der ikke sjældent er drivkraften bag ønsket om at gøre godt. At selvopofrelse i den godes sags tjeneste uden hensyntagen til de faktiske konsekvenser ikke er udtryk for god moral, men i stedet så ofte bunder i identitetspleje. Karaktererne i Atlas Shrugged er skarpt tegnede – det er de, fordi de ikke kun er figurer i en spændingsfortælling, men først og fremmest skal vise læseren, hvordan den moralsk korrupte og korrumperende kollektivisme fungerer.

… Rand har ingen nietzscheansk overmennesketeori, som koret af hadere elsker at fantasere om (det siger også noget om dem). Hendes helte er ikke udtryk for andet end det, helte i alle kulturer og mytologier har været: De er idealer. Noget, vi kan stræbe efter. Og det, hun mener, vi skal stræbe efter, er slet ikke så farligt som de randofobe tror. At være produktiv. At tage vare på sig selv og sine. At give andre mennesker plads til at udvikle sig. At undgå falskhed og slavelignende samfund. At være intellektuelt redelig og loyal over for kendsgerninger.

Ayn Rand viser borgerlige mennesker, at de ikke skal skamme sig over, hvem de er. At det giver menneskeligt mening at skabe noget, at opføre sig ordentligt, at tænke på sig selv og sine nærmeste før alle mulige andre. I en verden, hvor moralsk habitus bliver målt på antallet af økologiske gulerødder i din indkøbskurv og dit bidrag til Røde Kors, er Rands roman som balsam for sjælen. Tænk på den stakkels teaterdirektør, der forleden i Berlingske erklærede sig selv som et umoralsk svin, fordi han ikke altid køber lokalproducerede varer og i øvrigt har tilladt sig en ferie til på en bounty-ø. Han går rundt hver eneste dag og skammer sig. Jeg kunne godt unde ham lidt sjælefred. Tænk, hvor megen menneskelig energi, der spildes på (ubegrundet) dårlig samvittighed, og som kunne bruges på at kere sig om faktiske mennesker af kød og blod. De betyder forhåbentlig mere end et par gulerødder.

Den sjælefred giver Atlas Shrugged til sine læsere. Den er et filosofisk korrektiv til den venstreorienterede anti-moral.

Oploadet Kl. 04:18 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


7. december 2014

Sverige, et matrikelnummer: “Dem, der hævder, at landet er fyldt op, må jo vise, hvor det er fyldt op.”

Selvom Sverigedemokraternes udlændingepolitik nøgtern set er mere lempelig end Socialdemokraternes, så har elite-Sverige forlængst besluttet, at hvis hetzen ikke virker, så må hetzen intensiveres. I går proklamerede statsminister Stefan Löfven, at Sverigedemokraterne er et ‘nyfascistiskt’ parti, men den borgerlige oppositionsleder er på ingen måde bedre. Længere interview med Reinfeldt i Politiken – De åbne svenske hjerters far.

“Han forklarer, at man skal søge mandat hos vælgerne ud fra en nøje forberedt strategi, hvilket i hans tilfælde alene drejede sig om alliancepartierne Moderaterna, Folkpartiet, Kristdemokraterna og Centerpartiet. Så kommer den. Fornægtelsen af Sverigedemokraterna. Den svenske udgave af Nyrups berømte punchline om Dansk Folkeparti som ikke-stuerene:

Der findes ingen svensk borgerlighed, som indbefatter Sverigedemokraterna. Den svenske borgerlighed, som vi har forberedt, er den svenske alliance. Det er de fire partier. Sverigedemokraterna har i sin kerne udelukkende et formål: at mindske indvandringen. Det er ikke alliancens opfattelse. …’.

Set fra København er situationen paradoksal i mange henseender. I sin sidste valgperiode gjorde Fredrik Reinfeldt for alvor den generøse udlændingepolitik til et politisk profilspørgsmål. I begyndelsen ved at indgå en yderst humanistisk samarbejdsaftale med Miljöpartiet med det formål at isolere de daværende riksdagsdebutanter hos Sverigedemokraterna mest muligt. I sommerens valgkamp ved med den historiske opfordring til det svenske folks åbne hjerter at gå til valg på EU’s mest åbne og dyreste flygtningepolitik. Som en borgerlig mærkesag. …

Men er det i grunden ikke ret sundt for det svenske demokrati, at Riksdagen også har stemmer, der kan tale på vegne af alle de mennesker, der ikke synes om din indvandringspolitik?

[...]

… at Stockholm er en slags udlændingepolitisk Omvendtslev af København, viser sig, når jeg spørger, hvorfor Sverige ikke bare siger stop. Det virker så mærkeligt. Hvorfor siger I ikke, at nu har I taget nok i Sverige, eftersom I jo allerede har taget imod så uhørt mange flere end alle andre i EU?

‘Ja, sådan er det. Men det rejser jo et andet spørgsmål. Hvad betyder ordet ‘nok’? Er Sverige fyldt op? Er Norden fyldt op? Er vi for mange mennesker? Vi er 25 mio. mennesker, som bor i Norden. Jeg flyver ofte rundt over det svenske landskab. Det vil jeg anbefale andre at gøre. Der er uendelige marker og skove. Der er så meget plads, man kan tænke sig. Dem, der hævder, at landet er fyldt op, må jo vise, hvor det er fyldt op’.

‘… For mig lander ordet ‘nok’ om de praktiske, politiske forhindringer, som skal løses. Vi må ikke lande i en tankebane om, at vi er for mange mennesker. For det er jeg ikke enig i. Udfordringen for de fleste lande, også de nordiske, er at få flere ind i den arbejdsdygtige alder. For vi lever så meget længere, og det er en stor udfordring for velfærdssamfundet’. …

»Udgangspunktet er, at jeg har et ansvar for at skabe det bedst mulige samfund for menneskers muligheder for at vokse, stå på egne ben. Det er min overbevisning, at et samfund bygget på mangfoldighed er det bedste samfund, du kan skabe. Så mennesker, der kommer fra forskellige steder, skaber en slags smeltedigel, som bygger på, at vi skal lære os at tolerere og leve med hinandens forskelligheder. I et sådant samfund tror jeg, du får et spændende liv. …’.

‘Det er jo mennesker, vi taler om. Mennesker er kapable. Mennesker formår meget. De er begavelser, som det er muligt at udvikle. Alle har ikke fået den start i livet med skole og udviklingsmuligheder, som vi er vant til i de nordiske lande. Jeg er enig i, at mange af de grupper, der er kommet fra Afghanistan og delvis også fra Somalia, har en lille og kort uddannelsesbaggrund’, siger Fredrik Reinfeldt og taler videre om en fantastisk integrationsvilje hos stribevis af afghanske flygtningedrenge, han har mødt.”



22. november 2014

Rune Kristensen giver sit parti dødskysset: Papes udlændingeudspil markerer ‘klar distance til V og O’

‘En route mod spærregrænsen’, lød en kommentar på Facebook, og ordene er velvalgte. Der er ikke mere nationalkonservatisme i Det Konservative Folkeparti anno 2014, end der er hunde i hundekiks, og 90 procent af partiets udlændingepolitiske udspil flugter med SF’s bagland. Liberalkonservative Rune Kristensen giver sit parti dødskysset – Det Konservative Folkeparti er ikke bange for det fremmede.

I et nyt udlændingeudspil lægger mit parti en klar distance til V og O. Vi vil blandt andet lempe 24-årsreglen og åbne grænserne for kvalificeret indvandring. Men der skal også være mere nærpoliti og hårdere straffe til menneskesmuglere. …

Tvang har aldrig integreret nogen ordenligt. Og det er denne humanisme, som man skal have med i tilgangen til udlændingepolitik, og det er netop hvad Det Konservative Folkepartis nye udlændingeudspil bygger på. Udspillet har tre elementer, som jeg kort vil skitsere herunder.

Indsats i forhold til flygtninge

- Overholdelse af de konventionelle kvoter
– Afviste asylansøgere skal hjem
– Hårdere (læs: Højere) straf for menneskesmugling
- Lempelse af 24-årsreglen

Indsats i forhold til arbejdskraft

- Åbne grænser for kvalificeret arbejdskraft

[...]

Jeg er ganske godt tilfreds. … Udspillet tager – ganske fornuftigt – et opgør med både 90’ernes og 00’ernes henholdsvis naive og rigide udlændingepolitik, men desværre er alle dogmer fra sidstnævnte periode ikke helt forsvundet fra partitoppen. Man vil nu genindføre indvandringsprøven. Indvandringsprøven var og er et unuanceret symbolpolitisk værktøj, der på ingen måde fremmer integrationen. Alt for mange har en opfattelse af integrationen som noget, der skal gøre indvandrere til ‘ægte danske’. … Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet. Så skal vi ikke være så nervøse for en kulturel mangfoldighed, som er helt naturlig i et moderne globalt orienteret samfund. Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark. …

Men man skal ikke fokusere på hullerne i osten. I det store hele er dette et opgør med osteklokke-mentaliteten og Det Konservative Folkeparti har turde gøre op med den fremmedfjendske linje, der hersker i mange af de andre danske partier.



19. november 2014

Rasmus Bryggers liberale perspektiv: Grænserne bør være åbne, indvandrere behøver ikke integrere sig

Grænserne skal være ‘så åbne som overhovedet muligt’, og indvandrere må selv bestemme om at de vil integreres kulturelt (‘assimileres’). Rasmus Brygger behøver faktisk ovenstående to punkter for at smadre Danmark, de øvrige otte er realpolitisk cellofan. Problemet med den grænseløse liberalisme, minder lidt om problemet med den internationale socialisme: Ideologien blokerer for virkeligheden. Det er fint nok at ‘det liberale perspektiv’ fortæller, at “… det er sundt for et samfund, når forskellige livsopfattelser og kulturer mødes”, men hvad nytter det, når du må befæste dit hus, din garage er videoovervåget, og din datter ikke tør cykle hjem alene fra håndbold.

Rasmus Brygger for fuld udblæsning i Politiken – 10 principper for en udlændingepolitik, som alle burde efterleve.

“Da Søren Pind og vennerne i sommeren 2003 skrev deres 10 liberale teser, havde den danske højrefløj bevæget sig ud på et sidespor. … I dag, 11 år senere, er det igen tilladt at tale om liberal økonomisk politik, men i mellemtiden er udlændingepolitikken blevet en varm kartoffel, som liberale nødigt vil putte i munden. Den udlændingepolitiske debat i dag er så langt fra det, vi kender, som de klassiske liberale dyder, at der endnu engang er brug for et opgør.

Her er 10 principper, som vi alle burde efterleve og som jeg som liberal kæmper for:

1. Det er ikke et mål i sig selv at nydanskere skal assimileres eller ligne etniske danskere

Forskelle mellem os mennesker skal hyldes, ikke drive os væk fra hinanden. Det skal stå enhver frit for, om de vil fejre jul, spise svinekød eller meditere 3 timer om dagen. Virkeligheden er nemlig den, at det ikke bare er i strid med politiske principper, at detailstyre hvilke traditioner vi fører og hvordan vi lever vor hverdag – det er også hamrende udansk at kræve, at vi alle skal ligne hinanden.

2. Alle, der kommer til Danmark, er velkomne, så længe de er selvforsørgende

Det er ikke kun liberalt, men også et spørgsmål om medmenneskelighed, at man ikke står i vejen for at mennesker kommer til landet. Der er kun god grund til at lade grænserne være så åbne som overhovedet muligt. Hvis man kommer til Danmark for at arbejde, uanset om man hedder Martin eller Muhammed, er lastbilchauffør eller professor, så skal man være velkommen.

[...]

4. Indvandrere, der kommer til Danmark, er et plus for landet uanset, hvor de kommer fra

Danmark har kun godt af, at der kommer flere til landet. Fokuseres der alene på de arbejdende nydanskere, bidrager de stort til den danske økonomi. Men indvandring er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også kultur. Det liberale perspektiv er, at det er sundt for et samfund, når forskellige livsopfattelser og kulturer mødes. Det er gennem kulturkonkurrence og –udveksling af kultur, at det danske samfund har udviklet sig, ikke gennem isolation og nationalisme.”



15. november 2014

Liberale Karen West kapitulerer: Muslimer mener min islamisme-kritik er et angreb på deres religion…

Som fæl kulturkonservativ med egen blog kan jeg frit formulere mine tanker om Islam, uden at tage videre hensyn til muslimers sarte følelser. Det er straks sværere hvis man er liberalist, arbejder for et multikulturelt kompromis, og samtidig formulerer sin Islam-kritik i åbne fora med troende muslimer. For nogle dage siden posterede liberale Karen West et foto fra Munida (Muslimsk Ungdom i Danmark, Islamisk Trossamfund), hvor en gruppe muslimer laver en ‘tawheed-finger’ – nøjagtigt som jihadisterne fra Islamisk Stat gør i Syrien. Muslimer pointerer efterfølgende overfor West, at fingeren blot symboliserer Allahs enhed, hvorefter venstreorienterede Freddy Hagen gør debatten personlig.

Trods det at jeg har skrevet speciale om et beslægtet emne, så har jeg ikke stødt på ‘fingeren’ før Islamisk Stat gjorde den almen kendt, og Karen West har ret i det overordnede. Når Munida vælger at bruge symbolikken i dagens Danmark, så er det en ideologisk markering. Kalifatets hilsen må betragtes lidt som international-socialisternes knyttede næve og national-socialisternes heilende højrehånd. Karen West i Folkets Avis – Islam-bashing.

“Er jeg en islam-basher? Njaa. Jeg er en islamisme-basher eller mere korrekt, en politisk islam-basher. Og jeg mener, at det burde alle demokratisk frihedselskende mennesker støtte op omkring! …

En af de utallige morgener, hvor jeg ruller ned over newsfeed på Facebook, stopper blikket ved et billede af en gruppe unge fra Munida, der står med en pegefinger i vejret. Munida er Islamisk Trossamfunds ungdomsorganisation. … Jeg har ikke set dette tegn brugt andet end hos IS krigerne, og derfor satte jeg billedet op på min Facebook side. I løbet af kort tid rasede angrebene derudaf, idet jeg fik talt og påskrevet, at det skam var et helligt tegn for en (1) gud i Koranen.

Jeg forsøgte at komme til orde om, at jeg stadig så det som bekymrende, at de nu var begyndt at bruge denne ‘berygtede’ finger. Efter kort tid måtte jeg slette tråden, den løb løbsk, ligesom den næste tråd, jeg forsøgte at sætte op.

Det kunne være endt her, men det gjorde det ikke. For en tidligere facebookven så sit snit til at begå karaktermord, med et godt resultat, på mig. Det kunne jeg intet stille op imod. … Der er ingen grund til at referere indholdet, men kan blot oplyse, at det var og er stadig 100 fold værre end de mest indædte sexistiske angreb, jeg også har prøvet – fra racisterne. De er vand ved siden af et hævntørstigt karaktermord.

… alt hvad jeg overhovedet har haft af samarbejde ophører. Og alle aftaler om fremtidigt samarbejde på tværs af kultur ophører.

En epoke er slut, fordi det ikke kan lade sig gøre at være kritisk overfor politisk islam og islamisme, samtidig med at arbejde for integration, frihed og fællesskab med ganske almindelige muslimer.

Tak for denne gang og tak for alle de gode oplevelser, jeg har haft. Nye projekter venter uden tvivl, og dem vil jeg så kaste mig over med min sædvanlige iver.”

(Det omtalte foto: Munida-islamister giver det liberale demokrati IS-fingeren, 5. juli 2014, FB-debat)

(Bemærk manden med rød trøje. ‘Eksamensterroristen’ Alisiv Ceran; Uriasposten: I, II)

“Tror bare, at vi skal give Karen West fingeren alle sammen. Det er nok den bedste måde at bekæmpe ekstremisme på den lange bane…” (Freddy Hagen, 10. november 2014)

“Selv har jeg kun forsøgt mig få gange, som regel uden held, med at gøre mig forståelig som én, der lidt ligesom dig står i den værdipolitiske midte og tager afstand til alle tre værdipolitiske slagmarker, den højrefascistiske, den islamfascistiske og den venstrefascistiske. Det er en position, som er vildt svær at forsvare, for du vil altid have blottet ryggen i mindst én retning.” (Lene Mortensen, 14. november 2014)

“Jeg er også forhadt af venstrefløjen, og de er de værste. De støtter islamisterne, og det var her, det gik galt forleden.” (Karen West, 14. november 2014)



2. oktober 2014

Ufolkelig Folkeparti: “Det vigtigste er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for…”

Konservativ Ungdoms medlemsblad hedder i Århus ‘Pro Patria’ (for fædrelandet), hvad fint supplerer det berømte slogan for Konservativ Ungdoms kamporgan ‘Danmark for Danske!’. Det er længe siden Konservativ Folkeparti, har taget udgangspunkt i folket, og Lene Espersen pointerer ligefrem i en blogpost, at folket og nationalstaten er mindre vigtig end ‘mennesker’. Må partiet dø i stilhed. Fra Berlingske – Pape afviser Løkkes udlændingepolitik.

“Den nyslåede konservative leder, Søren Pape Poulsen, angriber nu en af hjørnestenene i Venstres udlændingepolitik. …

‘I Det Konservative Folkeparti er vi totalt ligeglade med, hvor folk er født, og hvad de tror på. Det afgørende for os er, hvad de kan, og om de er villige til at lade sig integrere i vores samfund,’ siger den konservative partiformand, som også understreger, at det er ‘fuldstændig ligegyldigt’, om en person er muslim.

‘Jeg er fløjtende ligeglad med, om et menneske kommer fra Brasilien, Indien, Marokko eller Saudi Arabien. Bare de er dygtige. Det vigtigste er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for,’ siger Søren Pape Poulsen.

‘Det er altså vores private erhvervsliv, som skaber værdierne her i samfundet, og hvis de ikke har den nødvendige arbejdskraft, så skaber de heller ikke værdierne, så det vil bide os voldsomt i halen, hvis vi skal gøre os til dommer over, hvem der er velkommen, og hvem der ikke er,’ siger han.

Kan I stemme for en udlændingepolitik efter valget, hvor der bliver skelnet på nationalitet?

‘Jamen, det har jeg meget svært ved at forestille mig.'”

(Lene Espersen på JP blogs, 30. september 2014: Mennesker først – ikke nationalitet først)

“Hvis man virkelig vil tage sloganet ‘Mennesket først’ alvorligt, så skal man ikke se mennesket som en tom skal, der kun vurderes med udgangspunkt i om man skønnes at være en god arbejdskraft eller ikke. Nej, som konservativ ser man først og fremmest mennesket som et kulturmenneske. Man ser det enkelte menneske gennem den kultur man er rodfæstet i… Det konservative Folkeparti har endnu engang bevist, at det ikke er konservativt og såmænd efterhånden heller ikke evner at være eller tænke konservativt. Dermed mister partiet efterhånden også sin eksistensberettigelse som det parti, der kunne være det naturlige centrum for konservative borgere i Danmark. Konservatisme og konservativ politik må i dag søges og findes i andre partier.” (Søren Hviid Pedersen, 30. september 2014)

Et ensidigt fokus på individet som arbejdstager, på økonomi og jura, er ikke konservatisme. Det er liberalisme. Den konservative fokuserer primært på kultur og fællesskab. … Hvis kriteriet for at være integreret er, at man er selvforsørgende og lovlydig, så er bl.a. imamerne, lærerne på muslimske privatskoler og mange medlemmer af Hizb ut-Tahrir velintegrerede. Islamister bruger demokratiske processer (i lokaldemokratiet, beboerforeninger, idrætsforeninger m.m.) til at afvikle det liberale demokrati. Det er en anden måde at sige: Der findes ikke liberale løsninger på den største trussel mod vores styre- og samfundsform.” (Kasper Støvring, 30. september 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper