2. december 2016

Newspeek.info – Ny medie-portal med ‘et værdipolitisk konservativt udgangspunkt’

For nogle uger siden skrev jeg et par ord om et bloggosfærisk topmøde i København. Den konkret udmøntning fortæller primus motor Jeppe Juhl om på den nye portal Newspeek.info – Newspeek starter borgerlig medie-portal.

“NewSpeek Networks starter i dag en ny borgerlig medie-portal, hvor vi i tæt samarbejde med en række kendte og endnu ukendte borgerlige debattører og bloggere samt diverse allerede etablerede Internetmedier vil gøre det lettere for danskerne at få et ærligt indblik i, hvad der foregår både herhjemme og i udlandet.

Portalen opstår som direkte konsekvens af et efterhånden i vide kredse erkendt totalsvigt fra de etablerede, statsstøttede medier, der med al tydelighed har demonstreret, at de er ude af trit både med befolkningen og med virkeligheden, senest demonstreret ved mediernes surrealistisk skæve dækning af det engelske Brexit og det amerikanske præsidentvalg. Her var NewSpeek det eneste medie i Danmark, der havde fingeren på pulsen. Og det vil have fremdeles.

Portalen vil løbende blive udvidet, men vil allerede fra start af indeholde videoindslag og artikler fra ind- og udland samt blogindlæg om især kulturpolitik, retspolitik, udlændingepolitik, økonomi, offentlig embedsmisbrug og liberal økonomi.

Fælles for NewSpeeks samarbejdspartnere er et værdipolitisk konservativt udgangspunkt med respekt for den danske kulturarv.

Samarbejdspartnerne på Portalen opererer hundrede procent autonomt uden anden redaktionel indblanding end den prioritering, der vil være at finde på siden hver dag.”

(Foto: Newspeek.info)

Oploadet Kl. 00:22 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


28. november 2016

Eva Selsing: Thomas Hobbes ville have ‘en benhård statsmagt’, der sikrede frihed fra ‘vilkårlig vold’

Under et røveri mod en kiosk i Ikast fredag middag, stak en 16-17 årig araber den 76-årige kioskejer tre gange i hovedet og halsen med en kniv. Han slap afsted med en pakke cigaretter, skriver JyskeVestkysten.

Eva Selsing kommenterer i dagens Berlingske – Det er ikke behageligt, men vi skal tale om volden

“Politikerne lader, med få undtagelser, ikke til at interessere sig for det bestialskes indtog i vores engang så trygge samfund. Ja, justitsministeren glæder sig endog over de fredelige tider, vi lever i. Også selvom der siden 1960 er sket en femdobling af antallet af anmeldelser af den samlede vold. Hvorfor fylder volden ikke mere i den politiske debat? En grund er, at vi tager vores samfundsorden for givet: At man kan gå i fred, også selvom man er kvinde. Måske endda med nederdel på. At man kan være tryg. At man kan sende sine unge i byen. At man kan tale om og mene det, man vil. Vores ypperligste civilisatoriske goder. Som i skrivende stund er truet.

Der er ingen bedre illustration af værdien af orden end liberalismens idéhistorie. I dag går liberalister på tværs af partier vildt og inderligt op i, at staten ikke går for langt, at politiet ikke har beføjelser og andre skønne tiltag, der også beskytter folk, som vil os ondt.

Sådan var liberalismen overhovedet ikke i sit udgangpunkt. Næh, liberalismens fader, Thomas Hobbes, ønskede sig en stærk og omfattende stat. Faktisk så stærk, at vi dag ville karakterisere ham som et eller andet sted mellem autoritær og totalitær. Farlige sager, bestemt, men når vi er kommet os over chokket, er hans kongstanke ganske relevant for os i dag.

Hovedværket ‘Leviathan’ handler om nødvendigheden af en solid statsmagt, der opretholder lov og orden.

‘Leviathan’, det mytiske søuhyre, var Hobbes’ billede på en sådan magt, og denne skulle være garanten for vores mest basale frihed. Ikke frihed fra statens magtudøvelse, men noget langt værre, nemlig den vilkårlige vold, som et samfund uden orden er karakteriseret af.

Det er derfor, at Hobbes, trods sin anbefaling af en benhård statsmagt, rent faktisk er liberalist. Som andre liberalister siden ham, var han optaget af at sikre den grundlæggende frihed, som kun et ordnet samfund kan opretholde.”

(Udsnit af coveret til Thomas Hobbes’ Leviathan, 1651)

Oploadet Kl. 11:35 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:

Kulturminister Bock er bekymret for ‘unuanceret islamfordømmelse’: “Jeg er ikke bekymret for islam.”

Jeg sad på første parket til stillingskrigen mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henover efteråret, og en dag involverede jeg mig sidelæns i en debat med Søren Kenner, formand for LA’s visionsgruppe, og en af partiets fremmeste ideologer. Hans analyse var simpel: “KTD kraver ned af træet og går med til en topskattelettelse” (6. oktober). Danskerne er trætte af løftebrydere, og LA står i modsætning til Venstre og De Konservative fast på det de tror på. Da Dansk Folkeparti definitivt undsagde Anders Samuelsens ultimative krav blev det omtalt som ‘teatertorden og sabelraslen’.

Et mindretal kan vanskeligt presse et flertal igennem, og i sidste uge kravlede Anders Samuelsen så ned fra træet, og nu har vi så fået en ny regering der inkluderer Liberal Alliance. Søren Kenners retræte er topklasse: Der er ‘en ny situation’, og “Dette er et gigantisk skridt fremad” (19. november). Andre liberalister i segmentet, konkluderer nu, at Dansk Folkepart for alvor er presset.

Nok om det. Den nye regering har mange gode liberale tiltag, men kommer i sagens natur ikke til at inkludere topskattelettelser der ikke er flertal for. Oppositionen betegner ‘VIC-tory’-regeringens grundlaget som værende et ‘liberalistisk festskrift’, og det siger alt om Danmark anno 2016, at offentlig vækst på 0,3 procent ses som et liberalistisk angreb på velfærdsstaten. Sultedøden er lige om hjørnet. Cirka.

Progressiv beskatning er problematisk, men det udgør ikke et eksistentielt problem. Livet er andet end skatteprocenter, og vil man liberalisere Danmark, så er Danmark noget nær jomfruelig mark. Søren Pind mister justitsministeriet til Søren Pape, og selvom det næppe øger trygheden på de arabiserede gader, så er det godt.

Værst er uden tvivl udnævnelsen af Mette Bock (Samuelsens storesøster) som ny Kultur- og kirkeminister. Hun har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Det Radikale Venstre, og er værdipolitisk langt til venstre for midten. Her et citat fra hendes 2015-kronik. (via KSD)

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…” (Mette Bock, Kristligt Dagblad, 5. februar 2015)

(DR Online, 27. november 2016: Oppositionen: Regeringsgrundlaget er et liberalistisk festskrift)

“Hun kalder regeringens målsætninger ‘en katastrofe’ for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent…” (Pernille Skipper om regeringsgrundlaget)



24. november 2016

Lars Tvede: Jævne lovlydige borgere er træt af den voksende stat, og ‘den påduttede multikulturalisme’

Skøn kommentar af finansmanden Lars Tvede, der forleden sprang ud som Pernille Vermunds kæreste. Sakset fra Altinget – Tvede: Oprøret, der blev tysset i gang.

“Vi kan vel alle huske historien om den katolske kirke i middelalderen. Altså den dér med en velmenende græsrodsbevægelse, der blev til en institution, som derefter voksede sig stadigt større. Og større. Og så til sidst stor nok til at den sad på en stor del af landjorden i mange lande, regerede fra glitrende paladser, hvorfra den fortalte jævne folk, at de var syndere med udsigt til en frygtelig skæbne, der dog kunne undgås, hvis de købte afladsbreve eller på anden måde underkastede sig og spyttede i kassen. Denne institution påkaldte sig altid godheden, og hvis folk ikke var enige, blev de straks udråbt som ‘kættere’, ’syndere’ og ‘fordømte’. ‘Du ejer ikke dig selv,’ var budskabet. ‘Gud ejer dig. Og vi alene repræsenterer Gud. Så gør hvad vi siger!’

Det er vel rimelig klart, hvor jeg vil hen med den historie, men tillad mig alligevel at tage turen. Staten er nemlig for mig nutidens pendant til middelalderens katolske tyranni. Det er den gigantiske organisme, der nu tager en betydelig del af borgernes penge, dikterer i stadigt finere detaljer, hvordan de skal leve deres liv, overvåger deres handlinger, udråber dem til miljøsyndere og truer dem med undergang, hvis de ikke støtter op omkring statens utallige projekter. Det er øjet i det høje; moralisten og tyrannen, som dag for dag, måned for måned og år for år tiltager sig stadigt mere magt fra de jævne folk. …

De føler sig snydt, fordi systemet konstant piller folk ud, som det er ’synd for’ og som der derfor skal kastes offentlige midler efter, selvom eller fordi de netop IKKE passer deres arbejde og/eller IKKE overholder loven. Jævne, pligtopfyldende folk undres eksempelvis, når utilpassede inviteres på luksusferier, når grove kriminelle får lov til at slå til igen og igen efter afsoning af meget korte straffe, eller når udlændinge, der voldtager og stjæler, ikke udvises. De er trætte af den påduttede multikulturalisme, som beviseligt fører til mere vold, flere tyverier, mere vandalisme og utryghed. De er frustrerede over at se folk, der gør velfærd til en livsstil uden at kassen nogensinde smækkes i. De forbløffes, når deres penge bruges til farceagtigt offentligt projektmageri, verdensfjern humanistisk forskning og absurd bureaukrati en masse.

… Mange jævne folk er nu tydeligvis gale grundet den måde, de er blevet behandlet, når de har protesteret. Hillary Clinton kaldte eksempelvis Trumps støtter ‘the basket of deplorables’ og ‘racist, sexist, homophobic, xenophobic, islamophobics’. Danskere, der protesterer imod islamisk masseindvandring, er tilsvarende kaldt racister, som om religion var en medfødt race snarere end et selvvalgt tankesæt.

… når man lægger låg på en gryde med kogende vand, eksploderer den let til sidst, og det er det, der er ved at ske nu.”

(‘Basket of deplorables’, Hillary Clintons 2016-udgave af ‘Vast right-wing conspiracy’; Foto: Twitter)

“… I do believe that this is a battle. I mean, look at the very people who are involved in this—they have popped up in other settings. This is—the great story here for anybody willing to find it and write about it and explain it is this vast right-wing conspiracy that has been conspiring against my husband since the day he announced for president.” (Hillary Clinton, 27. januar 1998)

“You know, just to be grossly generalistic, you could put half of Trump’s supporters into what I call the basket of deplorables. They’re racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamaphobic — you name it.” (Hillary Clinton, 25. august 2016)



17. november 2016

Lektor Ulla Nørtoft Thomsen refererer til Emer Vattel (1758): “Selvfølgelig er suverænen nationalist.”

Lektor Ulla Nørtoft Thomsen forklarer valget af Donald Trump med henvisning til Vattels ‘Law of Nations’ (1758). Tilbage til begyndelsen, så at sige. Sakset fra Facebook.

“Eller også blev Trump bare valgt, fordi han er villig til at kæmpe for det, en suveræn skylder den nation, som betror ham magten. Ifølge Vattels Law of Nations fra 1758 har suverænen ingen højere interesser end nationens bedste. Vattel peger på tre overordnede mål.

Det første mål er selvopretholdelse (Preservation). Nationen skal have noget at leve af. Den skal kunne klare sig. Tjek!

Det andet mål er dannelse (Perfection). Nationen skal elske sig selv, have kultur og dyder, en god religion og et godt retssystem. Tjek!

Det tredje mål er forsvar (Defence). Nationen skal være rustet mod ydre fjender og være klar til at forsvare sig selv. Tjek!

Hvorfor er den liberale orden blevet så forskruet i sin selvforståelse, at suverænens mest basale forpligtelser nu udskammes med sprogets værste gloser? Materialisme, etnocentrisme, militarisme, racisme, dogmatisme, autoritarisme, nationalisme. Selvfølgelig er suverænen nationalist. Han skal elske sit folk, ellers skal han kyles af tronen, siger Vattel.

Naturretten er indlejret i den menneskelige fornuft, siger de, og man må næsten tro det. Når amerikanerne fulgte deres politiske intuition og valgte som de gjorde, så genindførte de naturretten, den rigtige liberale orden. Hvor jævne folk ikke skal slave for arrogante, velbjærgede klogeåger og fistelstemmer uden substantiel forståelse og gedigen moral. … Hvor fremmede ikke kan overskride grænser ustraffet.

… Amerikanerne stemte ikke bare imod, de stemte i høj grad for noget, der bedst kan betegnes som en genetablering af en rigtig retfærdig retfærdighed. En naturret, som ingen ved deres fulde fem vil benægte, medmindre de er blevet skolet og kujoneret og bestukket til det. Vi er ikke på vej væk fra den liberale orden, vi er på vej tilbage til den.

(Emer de Vattel, Le droit des gens, ou Principes de la loi naturelle, 1758)

“Centuries after his death it was found that United States President George Washington had a number of overdue library books dating back over 221 years. One of them was The Law of Nations. Swiss editor Charles W.F. Dumas sent Benjamin Franklin three original French copies of the book. Franklin presented one copy to the Library Company of Philadelphia. On December 9, 1775, Franklin thanked Dumas:

‘It came to us in good season, when the circumstances of a rising State make it necessary to frequently consult the Law of Nations.'” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 15:30 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


16. november 2016

Kristian Jensen: Lave fødselsrater i Europa gør det nødvendigt med ‘intelligent immigration’ fra Afrika

Hvis næste valg går godt for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så bliver Kristian Jensen statsminister. Det er i al sin enhelthed, helt ubærligt. Interview med Venstres kronprins i Kristeligt Dagblad – Udenrigsminister åbner for øget indvandring fra Afrika (kræver login).

“600 millioner afrikanere skal ud på arbejdsmarkedet de kommende år. Samtidig falder antallet af europæere på grund af de lave fødselsrater.

Det får nu udenrigsminister Kristian Jensen (V) til at erklære sig åben for det, han betegner som ‘intelligent immigration’ til Europa. Han kalder migration for den største udfordring for Vesten i det 21. århundrede.

‘Hvis ikke der er en økonomisk fremtid i deres egne lande, vil de emigrere. Og hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at de vil søge mod Europa,’ siger Kristian Jensen. …

‘Vi skal også åbne mulighederne for legal migration.

Vi skal huske på, at Europa er et kontinent, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig. Vi vil have befolkningsfald på grund af lavere fødselsrater. Det kræver, at vi tillader migration på baggrund af uddannelser, jobmuligheder og kompetencer.

De folk, der skal emigrere hertil, kunne lige så godt komme fra nogle af de afrikanske lande. …,” siger Kristian Jensen.”

Mere.

“Flere steder i bogen lægger Kristian Jensen afstand til Dansk Folkepartis politik. Om flygtningestrømmen skriver han, at ‘løsningen er ikke at lukke grænser’, og selv om han anerkender behovet for strammere asylregler, understreger han, at ‘vi skal også passe på, at frygten for udlændinge ikke får os til at smide de værdier ud, som netop er danske’. Jensen fremhæver samtidig behovet for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.” (Jyllands-Posten omtaler ‘I Danmarks tjeneste’, 8. november 2016)



2. november 2016

KrD-leder: Globalistiske småborgerlige møder modstand fra danskere med kærlighed til fædrelandet

God leder af Johannes Henriksen i Kristeligt Dagblad – Den nye småborgerlighed

“Religion er noget bras. Kongehuset en bedaget institution, som højst kan forsvares for dets brandingværdi. Og kærlighed til fædrelandet er kun noget, Dansk Folkeparti bruger til at slå muslimer i hovedet med.

Sådan lyder i kort form den nye borgerlighed, som Berlingske har sat sig for at afdække i en serie af debatindlæg og interviews. Her spørger avisen en række progressive og moderne repræsentanter for de højere indkomstgrupper, hvad der skal sættes i stedet for det reaktionære diktum om Gud, konge og fædreland. Det bliver i forskellige aftapninger til noget med et globalt fællesskab, arbejde og karriere som identitetsskabende og så lidt lækkert design og god mad oven i hatten. Den nye borgerlighed er ikke national og patriotisk, men et ‘globalt projekt’, som det hedder.

… Ikke desto mindre findes der en stor gruppe af danskere – i og uden for København – for hvem denne nye småborgerlighed nok lyder lidt fattig. Og som, selvom de måske næppe vil bruge paroler som Gud, konge og fædreland, vil fastholde, at religion er en væsentlig del af mange menneskers liv. At kristendom er en væsentlig del af det danske samfund. Kongehuset en del af den danske historie og nutid. Og kærligheden til fædrelandet lige så naturlig som at trække vejret.

Ikke i opposition til globaliseringen som vilkår, eller fordi de ønsker, at Danmark skal lukke sig om sig selv, men fordi det er her, de bor, her de er blevet til dem, de er. Og her dem, de elsker og mindes, har levet, lever og dør. Hvor arbejde og karriere sagtens kan give mening, men ikke er meningen med livet.”



24. oktober 2016

Rune Selsing: Hvis man er ligeglad med Danmark, giver det selvfølgelig ikke mening at lukke grænsen

Rasmus Brygger er ærligere end de fleste, men problemet stikker dybere. Fremragende kommentar af Rune Selsing – Ligeglad med Danmark.

“Derfor var det opsigtsvækkende, da den liberale debattør Rasmus Brygger tidligere på ugen bekendtgjorde, at han er temmelig ligeglad med sit land. Faktisk føler han ikke engang nogen særlig forpligtelse over for danskere. Næh, han kunne lige så godt være forpligtet over en muslimsk afghaner, som over for en vilkårlig dansker. For denne i mine øjne absurde udmelding modtog han en stormende støtte, blandt andet fra tidligere studievært Anja Bo, fra bloggeren Amalie Lyhne og fra et par fallerede kandidater fra Liberal Alliance.

… Ingen tvivl om, at det er et ekstremt synspunkt, og det er næppe til at opdrive i sin rene form særligt mange steder, men det er vigtigt at forstå, hvad den indifferens over for fædrelandet betyder for den politiske tilgang til spørgsmål om kultur og indvandring.

Tænk på, hvad sådan et etisk udgangspunkt betyder for spørgsmålet om flygtninges ret til at komme til Danmark. Giver det overhovedet den mindste smule mening at lukke grænsen, hvis man er ligeglad med Danmark? Enhver diskussion om følgerne af indvandringen, det være sig offentlige udgifter, øget kriminalitet eller parallelsamfund, bliver underligt meningsløs, når udgangspunktet ikke er, hvad der er bedst for Danmark.

Derfor må vi også erkende, at store dele af den offentlige debat er forloren; en skindebat. Vi lader, som om vi diskuterer tørklæder, kønsopdelt svømmeundervisning, vold og grænser med det samme normative udgangspunkt: nemlig at bevare og beskytte den lille tillidskultur, vi har fået i arv. Det gør vi bare ikke! For nok er Brygger, Lyhne og co. en afvigende minoritet i så henseende – men dels bor denne minoritet gerne i indflydelsesrige mediekredse, og dels kan vi genfinde udvandede udgaver af dens hårde synspunkt andre steder. For der er faktisk danskere, der ikke nødvendigvis forestiller sig, at vi kan eller skal bevare Danmark, som vi kender det.

… Men de kategorisk forskellige grundlag, vi forsøger at tage de livsvigtige integrationsdiskussioner på, gør holdningslandskabet unødigt tåget og uforståeligt. Vi bør i stedet tage de antinationale på ordet og huske på, at de har et radikalt anderledes etisk syn på Danmark, på slægters gang og på det, vi skal give videre til vores børn. Vi vil ikke det samme. Med den erkendelse bliver alle bedre rustet til at tale om tidens vigtigste emne.”



18. oktober 2016

Jarlovs troskab vs Bryggers apati: ‘Ideer har intet fædreland’, synger socialister og liberalister i kor…

For et par uger skrev Rasmus Jarlov en opdatering på Facebook, der blev voldsomt kritiseret. “Sit fædreland skylder man alt.”, var en ukontroversiel konstatering under 2. Verdenskrig, og forblev det helt frem til 1970’erne, hvor kulturmarxismen sejrede med konstruktivistiske floskler. Kritikken af Jarlov, kom ikke kun fra hardlinere på venstrefløjen med antipati for nationalstaten, men også fra ideologiske liberalister. Det lød ‘rabiat’ og ‘totalitært’, som “når en fanatiker vil dø for religion”, for nu at gengive personer med tilknytning til Liberal Alliance.

Herunder en opdatering fra Rasmus Brygger, der kan siges at være Jarlovs modsætning. Han vil ikke dø for Danmark, er ‘ligeglad’ sit land, og mener i øvrigt danskhedsdebatten er overfladisk. Det afgørende er ‘hvem man deler værdier med’ (!), ikke hvilket territorium man tilfældigvis befinder sig på. Frihedssøgende individer findes overalt, og kunne være ‘muslim i Kabul’.

Argumentationen er fuldt på højde med Emil Sloth Andersen, der på Radio24syv her til morgen kritiserede “den her voldsomme liberalisering af ungdommen, hvor man er sin egen lykkes smed”. Når man er medlem af Det Radikale Venstre, kan man ikke brokke sig over sædernes forfald. Problemet er desværre ikke isoleret til Rasmus Brygger. Problemet er langt større.

“Jeg ved godt, at det er lidt upopulært at mene i disse nationalistiske tider: Men jeg er egentlig temmelig ligeglad med mit land. Jeg føler ærligt talt ikke en større forpligtelse overfor danskere end vores svenske naboer på den anden side af sundet eller tyskerne mod syd.

Jeg har et tilhørsforhold til de mennesker, som jeg deler værdier med. Dem der tror på frihed, medmenneskelighed og ansvar. Og det er da uanset, hvor de bor. Derfor kan jeg sagtens have mere til fælles med en muslim i Kabul eller en studerende i Hong Kong, end en vilkårlig dansker.

Hvorfor have et særligt tilhørsforhold til lige de 5.724.456 personer jeg tilfældigvis befinder mig indenfor samme grænse som? Hvis man bruger danskhed til at kvalificere og diskvalificere mennesker, så er man i mine øjne blottet for fællesskabet med reel betydning. Og hvor er det egentlig ærgerligt, at det er den slags overfladiskhed, der skal fylde i den offentlige debat.”

(Rasmus Brygger på Facebook, 17. oktober 2016)

“Godt skrevet ! Du har ret – ideer har intet fædreland.. Vores solidaritet med andre skal ikke være nationalt afgrænset, men verdensomspændende” (Mads Wilman)

“Der er absolut intet naturligt endsige menneskeligt ved nationale grænser. De er en fiktiv konstruktion – streger på et stykke papir.” (Nicole Benros)

“Nationalisme – hvis du ønsker at tage æren for noget, som du ikke har en andel i samt hade folk, som du ikke kender.” (Morten Knudsen)


Nye Borgerlige vil ud af EU – 3/4 af befolkningen og de fleste andre partier vil blive

Næsten 27 procent af danskerne vil ud af EU, mens 16 procent ‘ved ikke’ hvad de vil, og 57 procent vil blive – og det ligger meget forudsigeligt efter partiet man stemmer på. (Altinget, 23. juni 2016)

“‘Danmark er der, hvor der er færrest eller næst-færrest, der vil ud af EU. Og det har været stabilt i hvert fald de sidste fem-seks år. Men hvis du spørger danskerne, om de vil være med i Europas Forenede Stater, så er vi også helt i bund.’ siger Derek Beach. (Altinget, 16. juni 2016)

… og storken er en dejlig flyver, den der siger andet lyver – Danmark er et dejligt land. Vi har hvad vi ska’ ha’, af både stort og småt. Dét er både meget dejligt, og måske en lille smule trist.

Landenes bruttonationalprodukt fastsætter EU-kontingentet der så modsvares af midler og støtte, resultatet er nettobidraget: I England betaler de 36 mia. Kr. til EU netto, i Danmark er det 6,2 mia. – men er det fornuftige ting som pengene bruges på? Telegraph lavede en noget ophidset liste over grunde til BREXIT. Vermund udtrykker det mere koncist til Altinget.

“‘EU har fået ansvaret for vores ydre grænser. Men vi har åbnet vores grænser for, at varer, tjenester og mennesker kunne flytte sig frit inden for EU. Det har betydet, at folk er strømmet ind over grænserne, uden at vi har kontrol med hvem eller hvor mange, der er kommet,’ siger hun.

En undersøgelse fra 2014 viser, at Danmark har fået mest ud af det indre marked af alle EU-lande. Har det indre marked og EU så ikke en berettigelse?

‘… Det viser bare, at det er godt, at vi ikke kom med i euroen, og at vi har vores forbehold. Alle dommedagsprofetierne om vores nej til euroen er blevet gjort til skamme.’ …

‘Jeg holder meget af Europa, og at vi er forskellige lande. Men jeg holder meget lidt af EU og den herskermentalitet, jeg oplever fra EU-folk, når de udtaler sig. EU har simpelthen taget for meget magt fra vores folkestyre,’ siger hun.

Men det er de nationale regeringer, der har vedtaget rammerne for det politiske samarbejde i EU. Der er vel intet EU uden medlemslandene?

‘Det er rigtigt, at vi demokratisk har vedtaget at give ansvaret til EU. Men nu siger jeg, at vi demokratisk må vedtage, at ansvaret skal tilbage, fordi det ikke fungerer. …’

Og lidt gentaget dommedagsprofeti på falderebet: (pun intended)

Selv om den liberale tænketank Cepos langt hen ad vejen støtter det nye højrefløjspartis økonomiske politik, er cheføkonom Mads Lundby Hansen lodret uenig: ‘Min vurdering er, at en udmeldelse af EU klart vil skade dansk økonomi.’

(Mogensen/Vermund, forskellige måder at sige det samme på – “Danmarks jord for de danske”, 1972)

Oploadet Kl. 10:13 af Oikonea — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper