17. august 2014

Sverige: Ungliberalist tillknyttet venstreradikale EXPO anholdt af politiet under SD-hjemmebesøg

Sverigedemokraterna får formentligt et fremragende valg, men set udefra er løbet kørt. Migrationsverket forventer også 200.000 indvandrere næste år, og uanset hvad de mest frustrerede stemmer ved kommende valg, så vil den værdipolitiske alliance mellem rød og blå blok fastholde magten, lige til den dag, de erstattes af ikke-svenskere.

I går talte statsminister Fredrik Reinfeldt om udviklingen, og lagde ikke skjul på at lanceringen af Sverige som humanitær stormagt vil få store økonomiske konsekvenser: “Det kommer att kosta pengar, vi kommer inte ha råd med så mycket annat”. Således taler en konservativ statsminister i Sverige anno 2014. Genvælges han ikke, så vil en socialdemokrat sige det samme.

Her en historie fra Fria tider, der ikke fortæller at den forulempende antiracist Oscar Schau, ikke blot har skrevet for venstreradikale EXPO, men også har baggrund i Liberala ungdomsförbundet. Ungdomsorganisation for de svenske socialliberale, Folkpartiet liberalerna. Fra Fria Tider – Här ingriper polisen mot Expo-mannens hembesök.

“Polisen ingrep under torsdagen när vänsteraktivisten Oscar Schau, 22, genomförde ett oanmält hembesök hos en SD-kvinna i Malmö tillsammans med en kumpan som vid tillfället var maskerad med keps och huvtröja. Den 22-årige mannen, som arbetar för vänsterextrema Expo, är nu anmäld för hemfridsbrott och ofredande.

Enligt vänstersajten Inte rasist men (IRM), som uppger sig ha varit uppdragsgivare åt Oscar Schau vid tillfället, skulle 22-åringen ha ‘hittat information om’ att lokalpolitikern Eva-Marie Olsson, politisk sekreterare för SD i Malmö, skulle ha skrivit invandringskritiska kommentarer om bland annat afrikaner och araber på hemsidan Petterssons blogg.

När vänsterextremisterna fått klart för sig att SD-kvinnan inte tänkte svara på några frågor på telefon bestämde man sig för att göra ett oanmält hembesök.

‘Detta för att vi som medborgare/journalister förväntar oss att förtroendevalda politiker ska kunna förklara sina uttalanden för media’, förklarar IRM på sin hemsida.

Enligt ett pressmeddelande från Sverigedemokraterna i Malmö trängde sig en maskerad man och hans kumpan in på tomten och förföljde SD-kvinnan trots att hon vid flera tillfällen klart sagt nej till att prata med dem.

‘Gårdagens händelse föregicks av att under sent på onsdagskvällen terrorisera med telefonuppringningar, både på politikerns tjänstetelefon, hemtelefoner och även sambons telefon’, skriver SD i sitt pressmeddelande.

(Ungliberale Oscar Schau med grå sweater under anholdelsen, Malmø, 14. august 2014)

Oploadet Kl. 13:10 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


17. juli 2014

Socialdemokraterne vil ikke afskaffe topskatten, selvom det er gratis: – det vil ‘skabe større ulighed’

Det var egentligt meningen jeg ville skrive et par ord om ungliberale Rasmus Brygger, der for et par dage siden sprang ud som ‘ikke-borgerlig liberal hippie’. Hans ord, ikke mine, omend jeg foretrækker at kalde den slags for kulturliberalister. Jeg er dog nok på linje med Brygger i denne her sag beskrevet i Berlingske.

“Socialdemokraterne har ikke tænkt sig at skrotte topskatten, selv om førende økonomer siger, at det vil være gratis at gøre det.

Det siger Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører, Ole Hækkerup (S), der mener, det vil være økonomisk uansvarligt og skabe større ulighed i samfundet. … Han mener også, det vil være ‘fordelingspolitisk skævt’ at fjerne topskatten.”

(Fængsler må være socialismens paradis: Alle er lige, mad og sundhed er gratis…)

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


23. juni 2014

Nørrebro: Blot 25-30 ville høre danskvenlig egypter tale (de fleste danskere), Hizb-ut-Tahrir samler 800

Jeg har flere gange skrevet om egyptiske Enan Galaly her på siden. Han startede som opvasker, og er i dag direktør for hotelkæden Helnan. “Der er ingen, der har bedt os om at komme til Danmark… og vi skal ikke lave noget om på Danmark.”, fortalte han eksempelvis til Århus Stiftstidende for år tilbage. Herunder lidt fra en Facebook-opdatering af dansk-bosniske Mersiha Cokovic, der sætter ‘moderat muslim’ i perspektiv

“Hvis man er i tvivl om hvor meget radikalisering har slugt de unge indvandrere, kan jeg give et eksempel her.
Enan Galaly, der kom til Danmark fra Egypten i 60 erne, i dag direktør af Helnan hotel kæden, personlig ven af regentparret, en mand, der sidder i bestyrelser på adskillige amerikanske universiteter, en mand, der startede sit liv her som opvasker, gik med til at fortælle sin historie om hvordan han så sit snit i en tid, hvor man som indvandrer ikke havde samme muligheder, vi har i dag. Han betalte endda leje af Nørrebro Hallen af sin egen lomme, med det formål at inspirere unge indvandrere. Vi formåede af samle 25-30 mennesker, hvoraf de fleste var danskere.
Hizb-ut-Tahrir, på den anden side, kan med en uges varsel samle 800 unge mennesker, på samme lokation.
(Mersiha Cokovic, 22. juni 2014)

“Jeg gjorde det samme i Ishøj. Der kom 6, inklusiv mig selv og min medarrangør.” (Mersiha Cokovic, 222. juni 2014)

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. maj 2014

Torben Mark til ungliberal: I et land med åbne kasser, vil semilukkede grænser være et nødvendigt værn

Fremragende kommentar til Liberal Alliance Ungdoms nye formand Alex Vanopslagh. Torben Mark Pedersen på 180 grader – Er nationalismen den største trussel mod den personlige frihed?

“I et debatindlæg i forbindelse med europaparlamentsvalget skriver LAU-formand, Alex Vanopslagh (AV), i Kristeligt Dagblad d. 24.5. (intet link), at ‘Den største trussel mod den personlige frihed ligger derimod i en ny kollektivisme: nationalismen, som blomstrer frem rundt om i Europa.’ …

Selv om debatindlægget indledes, som drejer det sig om ideologikritik, er der ingen definition af ‘nationalisme’, og ideologikritikken er da også kun et påskud til at – jeg ville gerne kunne skrive ‘kritisere’, men ‘kritikken’ har en sådan karakter, at der snarere er tale om tilsvining af – en række politiske partier. AV benytter ‘nationalisme’ som et skældsord, ikke som en analytisk kategori.

Der er klart grund til at være bekymret for Gyldent Daggry i Grækenland og den politiske udvikling i Ungarn, men det betyder ikke, at alle nationalt sindede – ja, der kan godt skelnes mellem nationalisme og at være nationalt sindet, patriotisk eller blot kultur- eller nationalkonservativ – partier udgør en særlig trussel mod friheden. De politiske partier, som AV omtaler, udgør en så heterogen gruppe som Dansk Folkeparti, engelske UKIP, Sverigesdemokraterne, Frihedspartiet i Holland, De Sande Finners parti, Front National fra Frankrig, Jobbik i Ungarn og Gyldent Daggry i Grækenland.

Hvis man vil svine nogen til, virker det ældgamle guilty-by-association trick med at proppe dem i samme kasse som nynazister stadig.

Og AV generaliserer: Alle de nævnte politiske partier betegnes nationalpopulistiske, de hævdes alle at føre en socialistisk økonomisk politik, de fremmer fremmedhadske budskaber (det er vel det samme som racistiske?), og de ønsker alle ‘en stærk politistat, hvor forstokkede autoritære og konservative værdier er herskende.’

Hverken Sverigesdemokraterne, Frihedspartiet, Front National eller UKIP er ganske vist antidemokratiske, og at hævde at et veletableret demokratisk parti som DF skulle gå ind for en ‘stærk politistat’ er intet mindre end uhyrligt. Og uærligt. Det samme gælder anklagerne om at ‘fremme fremmedhadske budskaber.’ Det er en racismebeskyldning, der ikke kan begrundes med noget fra DF’s partiprogram eller med politiske udmeldinger fra partitoppen.

Det plejer at være forbeholdt den yderste venstrefløj og Radikale at strø om sig med racismeanklager, og på det punkt minder AV’s debatindlæg om så mange andre venstreorienterede debatindlæg i Politiken og Information fra de seneste 30 år, der advarer mod ‘højredrejningen’ og de ‘højrepopulistiske’ partier. Samme retorik, samme mangel på dokumentation og samme generøsitet mht. anvendelsen af skældsord. …

‘De nationalpopulistiske partiers økonomiske politik er socialistisk’ slår AV fast. Uden nogen forbehold. Det hollandske frihedsparti er, så vidt jeg ved, overvejende økonomisk liberalt, og UKIP går ind for massive skattelettelser, en flad skat og besparelser på den offentlige sektor på 77 mia. £. Socialistisk?

Igen anvender AV ordet ‘socialistisk’ som et skældsord, men kan det anvendes om UKIP, kan det også anvendes om Liberal Alliance, Venstre og Konservative. Det kan være meget sjovt en aften på Toga efter 6 fadøl, men et debatindlæg må gerne være lidt mere ædrueligt.

[...]

Lad os vende tilbage til Danmark, som vi alle kender mest til. Kan man seriøst mene, at blandt de mange trusler mod den personlige frihed i Danmark, der skulle DF udgøre den største trussel? Den største trussel stammer altså ikke fra kommunisterne i Enhedslisten, hvis bagland ikke holder sig tilbage fra at bruge vold… Ja, DF er ikke et liberalistisk parti, og ligesom S, SF, R, EL, V og K fører de en politik, der på mange måder udgør en trussel mod den personlige frihed, men at påstå at DF udgør den største trussel mod den personlige frihed er proportionsforvrængning…

Den kulturradikalisme, som også stikker hovedet frem i dette debatindlæg, har AV givet udtryk for mange gange før. Især i forhold til indvandring. AV kritiserer de nationalpopulistiske partier for at ‘forhindre fremmede i at passere grænserne.’ Javel. Nu har LA i egen optik den mest restriktive indvandringspolitik af alle partier, og den behøver en LAU-formand naturligvis ikke være enig i, men jeg kunne da godt tænke mig at vide, om AV ikke er enig i, at i et land med pivåbne kasser, vil semilukkede grænser være et bedre værn om vores frihed og velstand end pivåbne grænser? Eller er det fremmedhadsk og nationalpopulistisk? Og hvis så, er det så en karakteristik, LAU-formanden vil anvende om LA’s udlændingepolitik?

Oploadet Kl. 16:36 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ‘slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



12. maj 2014

Lone Nørgaard om konservatisme: “…en kontrakt mellem ‘de levende, de døde og de endnu ufødte’”

Lone Nørgaard i Jyllands-Posten – Dæmonisering af konservative mennesker.

“Konservatisme er en holdning (attitude) og ikke en tro/overbevisning.

Hvad ligner det, at mennesker, som ønsker at forsvare nationalstaten, familien, fagligheden og dansk kultur (mig!) gang på gang skal finde sig i at få påklistret etiketter såsom højreradikal, fundamentalistisk, højreekstremist og nationalistisk? Typisk affyret af historieløse, faktaresistente folk blottet for praktiserende sund fornuft og tilsyneladende blinde for konsekvenserne af den igangværende samfundsmæssige underminering.

Hvad værre er: Sprogforurenerne hænger kynisk deres politiske modstandere alias konservative mennesker ud på forsider, bagsider og sociale medier ved at dæmonisere en særdeles legitim – og klog ) – demokratisk position i det politiske spektrum. …

Med udtrykket ‘konservative mennesker’ taler jeg bestemt ikke – meget desværre – om Det Konservative Folkeparti, der med sin EU- og indvandringspolitik fatalt har svigtet sit grundlag jævnfør dette citat fra partiets informationsark: ‘Det gælder ansvaret for at værne om de værdier, der knytter os sammen – vores land, vores kongehus, kristendommen, vores sprog, vores demokratiske styreform og grundlovssikrede rettigheder og vores fælles historie. Vi vedkender os samtidig ansvaret for at videregive et samfund i velstand og i en ordentlig økonomisk tilstand til de kommende generationer.’

De Konservative gør det stik modsatte, nemlig ved at sælge lystigt ud af arvesølvet, mens de prisgiver de kommende generationer til det multikulturelle morads. Bl.a. fordi det aldrig er lykkedes i den offentlige debat at formidle forskellen på nationalistisk og patriotisk, der ofte sammenblandes i dæmoniseringens navn.

Hvad mener jeg så med ‘konservative mennesker’? Sådan cirka det samme som den britiske filosof Roger Scruton, der i et dugfriskt interview argumenterer for, at konservatisme er en holdning (attitude) og ikke en tro/overbevisning.

Hans forståelsesramme er også min: I et civiliseret samfund understøtter institutionerne en levende sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Den liberale engelske politiker Edmund Burke (1729-1797) talte ligefrem om en kontrakt mellem ‘de levende, de døde og de endnu ufødte’. Altså en forpligtelse ikke bare over for nutidens fællesskab, men over for de slægter, der gik forud og sled med at opbygge samfundet, og de kommende slægter.

Ifølge Scruton forholder konservative mennesker sig til den faktiske verden, ser på, hvad der (funger)er godt og forsøger at bevare det igennem justeringer. … Derfor bør politikerne, når de (ikke) laver love, tage konsekvenserne i betragtning. Forestillingen om social kapital er meget vigtig, her forstået som overlevering af velfungerende institutioner og lovsystemer, således at alt ikke skal udtænkes på ny. For det er så uendelig let at bryde ned, mens det er brydsomt at skabe nyt, og nyskabelserne sker da også kun langsomt og over flere generationer.”

Oploadet Kl. 13:47 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


17. april 2014

Alle hævder DF er økonomisk uansvarlige: Vil have 0,8 pct. off. vækst – under det halve af Fogh-æraens

Socialisten Ole Hækkerup, konservative Mads Holger, og flere liberale politikere angriber i disse dage Dansk Folkeparti, for at være økonomisk uansvarlige. Guderne skal vide, at jeg personligt ikke gider bidrage mere til den multikulturelle velfærdsstat, men lad os lige få proportionerne på plads.

Der bliver flere ældre, og flere og flere på offentlige overførsel, og den nemmeste måde at minimere det offentlige udgiftsniveau, vil i praksis være at stoppe kædeindvandringen fra kulturfjerne lande. Import af bistandsklienter, betyder højere skat for den arbejdende dansker. Sværere er det ikke.

BT har interviewet Kristian Thulesen-Dahl, der sætter skabet på plads – DF: Løkke er nødt til at lytte.

“Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti nægter at juble over deres fremgang i meningsmålingerne, før de har set et valgresultat. Men de har klare holdninger til, hvad de kan gå med til på den anden side af et folketingsvalg.

Og de vil have plads til vækst i den offentlige sektor – stik imod de tre andre borgerlige partiets ønske om nulvækst.

- Lars Løkke kører sin politik, og vi kører vores politik. Det er ikke sådan, at vi stiller ultimative krav, men vi satser på, at han bliver nødt til at lytte til os, og vi har det sådan, at der skal være plads til en begrænset vækst i den offentlige sektor, så vi kan hjælpe det stigende antal syge og ældre. Vi havde en vækst i 00′erne på to procent i gennemsnit, og nu taler vi om 0,8 procent vækst, som om det er ren overflod. Det mener vi ikke, det er, siger han.”

Mere.

“De sidste seks år under Nyrup voksede det offentlige forbrug med 2,3 procent om året. I de seneste seks år under Fogh har væksten i gennemsnit ligget på 1,3 procent om året, hvis man regner finansloven for 2007 med.” (Information, 8. januar 2007)

“For mens den gennemsnitlige vækst i privatforbruget i 00′erne var 1,2 procent årligt, lå den tilsvarende vækst i det offentlige på 1,8 procent.” (Politiken, 4. januar 2010)

“Årsagen til stigningen er, at regeringen har planlagt at lade det offentlige forbrug stige gradvist fra 0,4 procent til næste år til 0,75 procent i slutningen af perioden, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning hen over årene på 0,6 procent.

Ifølge den liberale tænketank Cepos giver besparelser i den størrelsesorden luft til markante lettelser af skatten. … Før valget mente Venstre, at det offentlige forbrug skulle vokse med 0,8 procent frem mod 2020.”

Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


16. april 2014

Liberale Rasmus Brygger definerer ‘gennemsnitlig muslim’: “.. den muslim, som.. respektere andres valg”

Det er næsten ondt at tage LA Ungdoms Rasmus Brygger på ordet, når emnet er Islam. Her kommenterer han Hans Hauges spiddende klumme om LAs forkærlighed for muslimer.

(Rasmus Brygger definerer ‘gennemsnitlig’ muslim, 15. april 2014; Facebook)

Rasmus Brygger: Man hører til på venstrefløjen, hvis man… ikke har noget imod mere muslimsk indvandring. Det sørgelige er, at det her er hvad mange borgerlige tænker. …

Annie: … vi behøver vel ikke være naive, Rasmus?

Rasmus Brygger: Annie, nu taler jeg ikke om tolerance overfor de der er intolerante. Jeg taler om tolerance overfor den gennemsnitlige muslim – som jeg da ikke ser som værende intolerant.

Annie: Rasmus, jeg finder, at der er forskellige grader af intolerance i alle former for religion. Hvad er i øvrigt ”den. gennemsnitlige muslim’?

Rasmus Brygger: Annie, det er den muslim, som ligesom os andre ikke ønsker at bestemme over andre, men i stedet respektere andres valg

Oploadet Kl. 16:44 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


8. april 2014

A&B Analyse for Altinget: Dansk Folkeparti klart større end Venstre og Socialdemokraterne til EP-valget

“Markedet skal regere”, lød det fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i en samtale om EU’s energipolitik i seneste udgave af Europa i Flammer, og mødte straks modstand fra Det Liberal Venstres Jens Rohde og Dansk Energis Anders Stouge. Fra Politiken – EU-måling: DF overhaler Venstre og Socialdemokraterne.

“Dansk Folkeparti står til at blive klart større end både Venstre og Socialdemokraterne ved EU-parlamentsvalget om mindre end syv uger.
Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk.

For en måned siden havde Dansk Folkeparti opbakning fra 23 procent af vælgerne og lå side om side med Socialdemokraterne og Venstre. Nu har partiet lagt sig alene i front med 26,7 procent af stemmerne.

Oploadet Kl. 11:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


6. april 2014

Arbejdssky Enheds-socialist kræver økonomisk lighed – Lars Tvede om det borgernære liberale Schweiz

For fire år siden hørte jeg Peter Andreas Ebbesen i P1 Formiddag. Her forklarede han med hård retorik, at han ikke var tilhænger af den ‘kristne arbejdsmoral’, og ligefrem betragtede arbejde som værende en forbandelse. Selvom han personligt ikke gider arbejde, er den tidligere Enhedslisten-politiker dog kompromisløs tilhænger af økonomisk lighed. Faktisk så meget, at han finder det nødvendige at true folk der ikke mener det samme.

(Peter Andreas Ebbesen på Facebook, 5. april 2014)

Herunder lidt fra en fremragende klumme af finansmanden Lars Tvede, der laver en direkte sammenligning mellem velfærdssocialistiske Danmark med det borgernære liberale Schweiz. Fra Berlingske – Sådan er Danmark – set fra Schweiz (23. marts 2014).

“Siden jeg var 16, har jeg boet 20 år i Danmark og 20 år i Schweiz, og landenes forskelle fascinerer mig. Befolkningerne i de to lande deler faktisk de samme centrale målsætninger:

1. Alle borgere skal have tryghed og frihed.
2. Alle skal have en fair chance, og de syge og svage skal hjælpes.
3. Man skal beskytte miljøet.
4. Man skal sikre økonomien for fremtidige generationer.

Så ja, ens mål, men når vi kommer til løsningerne, går de vidt forskellige veje.

Lad os starte med frihed. Her er de to lande ret ens bortset fra begrebet ‘økonomisk frihed’, hvor Schweiz ligger i spidsen… En anden forskel er personlig tryghed. Schweiz har ca. den halve berigelseskriminalitet af Danmark og tillige den halve voldskriminalitet, så man går mere trygt på gaden og sover mere trygt om natten.

Jobsikkerhed og arbejdsmarkedsregler er ret ens og ret effektive i begge lande, men arbejdsløsheden er altid lavest i Schweiz. …

Schweizerne har det halve sygefravær på arbejdspladserne og lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne. Samlet koster sygehusvæsenet nogenlunde samme andel af BNP i de to lande, men schweizisk sygesikring er markant bedre end Dansk. Ventelister er nærmest ikke-eksisterende, akut syge afhentes ofte med helikopter, læger udleverer typisk medicin direkte i stedet for at udskrive recepter, og hospitaler føles under tiden som gode hoteller.

Schweizernes bedre helbred skyldes måske også, at de har en sjettedel af den danske tilbøjelighed til alkoholisme. Sammen med den lavere kriminalitet tyder det på bedre social sammenhængskraft og harmoni.

De schweiziske skoleelever scorer gennemsnitligt bedre i såvel læsning som matematik og videnskab i PISA-undersøgelsen end de danske. … på typiske velfærdsmålsætninger som personlig sikkerhed, job, lavindkomster, helbred og uddannelse ligger Schweiz bedst, og de afspejles også i, at schweizerne i 2013 lå på niendepladsen i det såkaldte Human Development Index, mens danskerne holdt plads 15.

[...]

Mange danskere undrer sig over Schweiz. Hvordan kan man have social harmoni, tryghed, sundhed, gode uddannelser og et rent miljø, hvis skatterne er minimale og staten halvt så stor som i Danmark? … I 2013 lå Schweiz på førstepladsen i Global Competitiveness Report, hvor Danmark var nummer ni. Schweiz var ligeledes nummer et på Global Innovation Index, der beregnes af bl.a. Cornell University og INSEAD. Her var Danmark igen nummer ni.

… den schweiziske stat er meget lille og kun har syv ministre, som mange schweizere ikke kan huske navnet på. … Langt det meste afgøres i kantonerne (gennemsnitsstørrelse 300.000 indbyggere) eller i nærsamfund inden for kantonerne (gennemsnitligt 2.800 indbyggere). Kantonerne har har eget politi, skolevæsen, sundhedsvæsen osv. De har også hvert deres skattesystem, som kan være endog meget forskellige. Nogle har arveskat, men andre ikke; nogle opkræver ejendomsskatter og andre ikke, en enkelt har helt flad skat, og selv bilafgifter afviger fra kanton til kanton, hvorfor de udsteder egne nummerplader.

Schweizerne hader topstyring og ekspertvælde og satser på nærdemokrati og folkevid. De har direkte demokrati, og mange offentligt garanterede ydelser leveres af private virksomheder i konkurrence – ikke mindst i sygesikring. Der er intens konkurrence mellem kantoner, nærsamfund og private leverandører af offentlige services. Det forklarer efter min mening ikke blot det forbløffende høje offentlige serviceniveau, men tillige de lige så forbløffende lave skatter.

Konkurrence gør nemlig underværker. Ligesom biler, øl og computere bliver bedre og billigere af konkurrence, sker det samme med offentlige ydelser.

[...]

Momsen er i Schweiz under en tredjedel af i Danmark, og i Schweiz betaler folk med mellemindkomster (ca. 700.000 kr. tilsammen typisk ca. 20-25 procent i indkomstskat, sygesikringsbidrag og socialbidrag. De højeste marginalskatter er i de fleste kantoner på ca. 30-35 procent og starter ved indkomster på ca. 7 mio. kr., men nogle steder er topskatten nede omkring 20 procent.

Selskabsskatter og udbytteskatter er også markant lavere i Schweiz, og der betales ingen skat på kapitalgevinster. I alpelandet koster strøm grundet lavere moms og afgifter ca. en tredjedel mindre end i Danmark, ligesom biler koster under det halve. I Schweiz skal man typisk kun tjene ca. en fjerdedel til en ottendedel af, hvad man skal tjene i Danmark, for at kunne købe den samme bil.

Set fra mit schweiziske perspektiv er Danmark et land med gode intentioner, men med betonagtige og irrationelle løsninger. Ja, tryghed, lige muligheder, værn om de svageste og bæredygtighed er fire rigtigt gode målsætninger. Men nej, monopolstat, centralisering, gældsætning og brandbeskatning er fire rigtigt dårlige løsninger. Den meget bedre løsningsmodel ser vi i Schweiz: 1. Decentralisering, 2. Private firmaer til at løse offentlige opgaver samt 3. Markant lavere skatter.”

Mere om talmaterialet på DKCH.info.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper