1. september 2020

Regeringen dropper besparelser: Danskerne skal finansiere medier, der bekæmper ‘deres holdninger’

Efter længere tids værdipolitisk tavshed, pippede Jacob Ellemann-Jensen forleden frem, og pointerede at det var Venstres politik, at mennesker der ‘ikke har noget beskyttelsesbehov’ (afviste asylansøgere), skulle tilbage på udrejsecentre. De rødes lempelser skulle omgøres. ‘Ellemann-Jensen vil have børnene tilbage på Sjælsmark’, skrev røde Ritzau, og hvis du har hørt radio det seneste døgn, så har du også hørt om den nye rapport, der konkluderer en masse dårligt om levevilkårene på Udrejsecenter Sjælsmark. Personalet var racistiske etc.

Mediedækningen falder samme med Løkke Rasmussenss bandbulle mod Ellemann-Jensens udlændingepolitiske markeringer, og det er svært ikke at se den pludselige mediedækning af en uanselig rapport, som et måde at præge debatten på. Ellemann-jensen kan ikke slå mediernes holdningsmassage, men han kunne i det mindste holde op med at fodre krokodillen.

Da VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti besluttede at skære lidt i DR’s budget, mod til gengæld at lade finansieringen gå over skatten, vidste alle hvad der ville ske. Her blot 2,5 år efter, sker det forventede. Socialdemokratiet, formentligt presset af de endnu mere røde, planlægger at droppe besparelserne, og man går selvfølgelig ikke tilbage til ‘brugerfinansiering’. Borgerlige skal selv betale kuglen, de skal skydes med.

Fra TV2 Online – Regeringen vil droppe planlagte besparelser på DR.

“I en ny medieaftale skal besparelser på DR fra 2022 droppes, lyder det i finanslovsudspil. Regeringen lægger i sit udspil til en finanslov op til at droppe de planlagte besparelser på 20 procent på Danmarks Radio fra 2022. Det viser dokumenter, som TV 2 har set.

… Kulturminister Joy Mogensen (S) sagde tidligere i august, at det for hende er vigtigt at styrke dansk public service. For ministeren handler det blandt andet om at få mediebrugerne til ikke bare at søge til de medier, hvor de bekræftes i deres holdninger, lød det.

– Det er rigtig vigtigt, at vi får prioriteret vores public service-midler derhen, hvor de kan medvirke til at underbygge nysgerrigheden på hinandens forskellige steder. Det handler ikke så meget om, hvem der producerer det, men hvordan vi får skabt de der møder.”

(Collage: Wikipedia v/Jan Friberg, DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig)



27. august 2020

Aalbæk om kultureliten: ‘Det almindelige menneske har en tendens til at dyrke alt det, vi ikke kan lide’

Berlingske har bedt filmmanden Peter Aalbæk Jensen uddybe hans kritik af kunst- og medieeliten, som han forleden underholdt med på DR2. Det blev til en læseværdig kronik, som jeg desværre kun kan bringe uddrag fra – Mine få borgerlige venner fra eliten tør ikke afsløre deres politiske ståsted – det kan koste dem jobbet.

“… da det nu er Brugsen i Herfølge og det lokale pizzaria, jeg frekventerer, muligvis med påtaget folkelighed, sker det skrækkelige: At jeg møder et almindeligt menneske. Noget vi ellers forholder os distanceret til. Det almindelige menneske, som vi synes, vi giver så meget i form af gode tanker og påbud, men som egentlig ikke interesserer os.

Det almindelige menneske har en tendens til at dyrke alt det, vi ikke kan lide: Den politiske højrefløj, dårlig konventionel dyrket mad, folkeskolen.

Min klasse og jeg kræver, at hele folket er med os til at betale regningerne, mediestøtte og momsfritagelse til aviserne, filmstøtte og tvangslicens til fjernsynet. Og uden at blinke leverer vi som tak for betalingen effektiv propaganda for vores verdensopfattelse, som i overflod dominerer debatten.

Og selv om vi alle til enhver tid i den kreative klasse vil forfægte rummeligheden og omfavnelsen af alt og alle, accepterer vi dybest set kun formidlingen af én fortælling: Vores egen.

… uden at være onde eller ville ensrette debatten, udelukker vi dybest set halvdelen af folkets fortællinger. Og med den seneste tids identitetsdebat og heftige fordømmelser af alt og alle, nærmer vi os nu noget, der ligner et paradoks: En centrum/venstre-fløj, der egenhændigt har indført og eksekverer censur.

Jeg hører blandt de kreative, at de må lægge bånd på sig selv og trimme deres historier. Ikke for at please nogen, men ud fra den simple konstatering at hvis projektet skal realiseres, kræver det klanens accept. Og det indebærer en kraftig ensretning af tematik, udsagn og plot.

… Lever vi i et frit land, hvor ordet kan tages af alle og alle synspunkter og livsanskuelser frit fremlægges? Svaret er med snart 40 års erfaring inden for media et rungende nej!

(Berlingske, 27. august, 1. sektion, s. 24)

Oploadet Kl. 11:00 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


7. august 2020

Radio4: Fra ‘Sneakers og Black Lives Matter-bevægelsen’ til ‘Radioyoga’ – “… find din yogamåtte frem”

Jeg kom tilfældigt ind på Radio4 i dag, og den første sætning jeg hørte var ‘Sneakers og Black Lives Matter-bevægelsen’. Endnu et afsnit af ‘Sneakers – Mer’ end bare sko’. Man skulle ikke tro det kunne blive værre, men et nyt magasin på Radio4 hedder ‘Radioyoga’. Der kommer formentligt en programserie om bulgariske vævere i 1600-tallet, før der bliver plads i sendefladen til et højreorienteret debatprogram.

Oploadet Kl. 01:52 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


4. april 2020

DR: Politisk propaganda under samlende corona-fællessang, venstreradikale med ‘Luk lejrene’-banner

Jens Philip Yazdani er ikke vild med fællessang, når ikke alle kan være en del af fællesskabet. Men et fællesskab der inkluderer alle, er intet andet end ideologisk tankespind. Der vil altid være kommunistiske fantaster, men jeg lærer aldrig at forstå hvorfor borgerlige Jyllands-Posten giver dem spalteplads, eller et statsmedie som DR lader dem præge et apolitisk program i den bedste sendetid. ‘Luk lejrene’-banner set under DR ‘Fællessang – hver for sig’, fredag aften. Kunne man forestille sig ‘Remigration – det er muligt’-banner i samme programserie.

“Nogle gutter fra Aarhus stod nemlig på en altan og sang med, da kameraet fra ‘ude i Danmark’ kom forbi – og filmede lige lukt på et banner. Et banner med ordene: LUK LEJRENE. Gutterne fra Aarhus sørgede i aften for, at de glemte blev husket.” (Jens Philip Yazdani, 3. april 2020)

(Dokumentation: Politisk propaganda under DR-fællessang, 3. april 2020)

Oploadet Kl. 10:15 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer
Arkiveret under:


25. marts 2020

Set på DR.dk: DR-vært problematiserer 1990’er-film, stereotypen om helten, den ‘hvide, modne mand’

Den for mig ukendte Sandie Westh droppede antropologistudiet for at blive vært på en af DR’s mange radiokanaler, klummeskribent for Politiken, og er som det lyder på Wikipedia“… meget aktiv på Twitter”. Et mediemenneske, der lever af tvangsinddrevne skatter, og en byrde for den gennemsnitlige skatteslave, der ikke har brug for at læse om hendes holdning til Richard Geres rolle i ‘Pretty Women’ (1990).

Der er masse af stereotyper. Tidligere i dag så jeg eksempelvis en reklame for Aarhus Gymnasium, hvor en danskudseende teenagepige hænger om halsen på en jævnaldrende mulat. Det modsatte har jeg aldrig set. Fra DR Online – Pretty Woman fylder 30 år: Her er 10 grunde til, at den er totalt upassende i dag.

“Jeg var teenager, da jeg så ‘Pretty Woman’ første gang. Og skribenten her kan lige så godt gå til bekendelse med det samme: Ja, jeg var fuldstændig vild med den. Så vild, at jeg købte filmen, så jeg kunne se den om og om igen. …

– Jeg ville have svært ved at se den i dag, fordi jeg kan mærke, at jeg ville blive relativt irriteret. Der er så mange ting i ‘Pretty Woman’, som gør, at man skærer grimasser i 2020, for der er heldigvis sket rigtig meget på de 30 år, siden filmen kom frem. …

1. Alle kvinder drømmer om en hvid, rig mand, der redder dem …

3. Richard Gere er helten og får lov til alt i filmen …

6. Overforbrug fremfor klimaet …

10. Aldersforskellen

– Det er fortællingen om den unge pige, der bliver reddet af c, som er næsten dobbelt så gammel som hende. Det er endnu en gammel stereotyp, man forsøger at gøre op med i dag. Den her film har virkelig ikke aldret særlig godt.”

(Aarhus Gymnasium-reklame på Midttrafiks rute 16, Lystrup, 25. marts 2020)

Oploadet Kl. 09:05 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


9. marts 2020

Melodi Grand Prix 2020: Isam Bachiri med islamisk bedekrans på DR1 – “Jeg har altid været min farve”

I 1983 var der kun en tv-kanal, og alle så yndige Gry vinde Melodi Grand Prix. Her 37 år senere er DR kun et alternativ blandt flere, og fremover betales licensen over skatten. Så gør det selvfølgelig ekstra ondt, at høre en islamist synge om respekt for den tro, han vægter højere end alt andet. Mere hos Frihedens Stemme.

“Men jeg har aldrig været mig selv
Jeg har altid været min farve
Hvad er farve andet end dét sted
Lysets bølger mødes?”

(Isam Bachiri, Bølger, 2020)

(Collage: Melodi Grand Prix 1983 & 2020: Lyse Gry i lårkort – Mørke Isam med bedekrans)

Oploadet Kl. 12:30 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


8. februar 2020

Feminist om to måder man være feminist på: Man kan stemme på eller være totalt aktiv i Enhedslisten

Jeg kom sent afsted fredag aften, og nåede kun at høre de røde værter i ‘Vennetjenesten’ (Radio4) hylde Greta Thunberg og feministen Emma Holten. Talentlab der efterfulgte, fortsatte emne med et afsnit af podcasten ‘Feminisme på prøve’, hvor fjerdebølgefeministen Christina ‘Stinella’ Schrøder havde en Louise Holm i studiet til en snak om ‘hverdagsfeminisme’, ’sexisme’, ’slutshaming’ og ’søsterskab’. Med tanke på at de to kvindelige værter i det foregående program begge støtter Enhedslisten, giver følgende sekvens god mening.

Christina Schrøder, Feminisme på prøve: … så jeg kan være feminist på en måde, du kan være feminist på en anden måde, din kæreste kan være feminist på en tredje måde. Sådan er det. Man kan sige, at det er lidt ligesom en politisk overbevisning, du kan jo godt stemme Enhedslisten, og det kan godt være, at din veninde stemmer Enhedslisten, men stadigvæk, hun er totalt aktiv, men det er du bare ikke – du stemmer bare på Enhedslisten ik’ altså. Samme ideologi, men måske to forskellige måder at håndtere det på. Men jeg kan godt forstå, at der er mange udefra der tænker, at den der klub, den er jeg ikke velkommen i, for jeg kommer aldrig til at kunne leve op til det der. Det synes jeg faktisk er rigtigt ærgerligt.

Oploadet Kl. 11:45 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


4. februar 2020

Niels Lillelund om Espersen, DR og armslængdeprincippet: “… medieverdenen er ikke et magtfrit rum”

Jeg er vel i sidste ende på Søren Espersen hold. Al den snak om armslængdeprincippet og politisk uafhængighed giver ikke rigtig mening, når højreorienterede tvinges til at betale for venstrefløjsmedier. Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Den, der betaler musikken (kræver login).

“Søren Espersen bliver ny vært på Deadline, skrev Rokokoposten, og det var morsomt, og hvorfor var det egentlig det? Fordi det jo er utænkeligt, endskønt Søren Espersen er uddannet journalist og har et cv, der nøgternt set matcher Statsradiofoniens mange selvudnævnte korrespondenter, men alligevel, Søren Espersen, vært på Deadline, det er sgu for morsomt, for mens en karriere på Land og Folk med speciale i grædefærdige Stalin-nekrologer ikke er noget krav, men sandelig heller ingen hindring, så er en fortid i Dansk Folkeparti jo … ja, behøver jeg sige mere?

For Danmarks Radio er jo også doxa-radio (og tv), det lyder fint, men doxa er bare sociologisk for selvfølgelighed; man tænker ikke over, at folk har bukser på, for det har man jo, når man går ud, rain or shine, og at et menneske med en fortid i Dansk Folkeparti kunne finde ansættelse i Danmarks Radio er lige så utænkeligt som en studievært uden bukser.

Sådan er det jo, journalister er venstreorienterede eller i hvert fald uorienterede, det manglede bare, og kritiserer man det, er man i konflikt med armslængdeprincippet, som er et princip, der bør gøre enhver forarmet skatteyder bekymret. Det er os, der betaler, for staten er om ikke os, så i hvert fald finansieret af os, og når man ikke må kritisere statens brug af penge, så står man der, ingen arme, ingen kage, det er armslængdeprincippet.

Den, der betaler musikken, bestemmer også, hvad der spilles, medieverdenen er ikke et magtfrit rum, og der var jo i den henseende noget vidunderligt dansk-demokratisk over det, da vores allesammens Radio24syv blev lukket af en vildfaren omfartsvej, for hvem skulle nu have troet, at man kunne lukke munden på selve den tennisspillende talentmasse. ​

når staten driver medier, er det i sidste ende staten, der bestemmer. Sådan er det, verden er ond, det ved selv et barn, der er ingen retfærdighed til. Magt er mangelunde, penge kan noget.”

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


18. december 2019

Alternativet-medlem græder ud i Nordjyske over Identitær-brochure: ‘Det er ren og skær nazisme’

Hvis man hader højrefløjen, så kan man altid komme i medierne. Nordjyske bringer historien om audiologiassistent Annika Christensen, der har modtaget en brochure fra Generation Identitær, og mener det er ‘ren og skær nazisme’. Den fulde tekst er gemt bag betalingsmur, men ingen grund til at betale for kulturelt selvhad. Altså, mere end den man som dansker tvinges til at betale over skattebilletten.

(Collage: Annika Christensen, Alternativet)

Hvorfor skal man egentlig være stolt af at være dansker? Jeg er stolt af at være en ordentlig forælder, jeg er stolt af at være en god arbejdskraft. Men at jeg er dansker, ja det er noget jeg er glad for og heldig med at være. Men ikke ligefrem stolt af. Det er jo tilfældigt. Jeg siger klart og højt som tyskerne siger med fuld musik 🤘 i denne video: Jeg er stolt af ikke at være stolt!” (Annika Christensen, 31. januar 2017)



19. november 2019

Holdningsmassage uden klovnerier: Radio4 rapporterer fra Lesbos, arabisktalende datter med som tolk

Mandag eftermiddag kom jeg for skade at høre ‘Den Danske Forbindelse’ på Radio4, der blandt andet omhandlede Bolivia. Der var nok valgsvindel under Evo Morales, men han har ‘gjort rigtig mange gode ting’. Han har ‘nedbragt fattigdommen’, og det går bedre i forhold til ‘racismen’, lød analysen fra en Allan Heldbjerg på Radio4. Det er ‘rigtig trist’, hvis Morales’ ‘eftermæle’ skæmmes af eksilkampen, hvad riskerer at ‘ødelægge det som han byggede op’. “Det er det man siger, store ledere skal huske at gå i tide”, afsluttes indslaget af værten Christian Friis Bach.

Min stikprøve fredag eftermiddag havde lignende tendens. Jeg hørte ‘I Orkanens Øje’ med krigsfotograf Jan Grarup, der var taget til Lesbos i Grækenland med sin arabisktalende datter som tolk, for at fortælle danskerne om flygtninges levevilkår i Moria-lejren: ‘De Glemte flygtninge på Lesbos’.

Hvis jeg et kort sekund savner den mere anarkistiske Radio24syv, så minder jeg blot mig selv om udsendelsesrækken ‘Klovnen fra Lampedusa’, baseret på en psykisk ustabil skolelærer, der rejste til den italienske ø Lampedusa for at være flygtningeklovn. Radio4 bliver en klon af P1, men i det mindste slipper vi for klovnerierne, der kun har til hensigt at sløre holdningsmassagen.

(Denis Leary, komiker)

“… Robert Aschberg er venstreradikal, selvom han sikkert er journalist af uddannelse. Når P1 laver en dokumentar om ‘flygten over Lesbos set med danske øjne’, DR Online gør danske flygtningevenners Lesbos-tur til en nyhedshistorie eller DR2 sender en pseudo-dokumentar om ‘flygtningene på E47’ med en grædende dansk venstreorienteret, så er det ufiltreret holdningsmassage i Aschbergs ånd.” (Uriasposten, 7. november 2015)

Oploadet Kl. 12:21 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper