12. december 2017

Statsmedier: Blå blok vil erstatte medielicens med ‘lavere personfradrag’, 1,6 mio. til kommunistparti

I en tid hvor en borgerlig regering seriøst overvejer, at gøre licensen til en del af skattebilletten, er mediestøtten for 2018 kun en dråbe i havet. Millioner af skattekroner til den journalistiske venstrefløjs medier, og så lige 1.637.463 skattekroner til Dagbladet Arbejderen – partiavis for Kommunistisk Parti. Et citat fra Politiken – Udkast til aftale: DR skal spare over 10 procent og hæve pengene over skatten.

“DR står til at skulle spare i omegnen af 12,5 procent, og danskerne skal ikke længere betale medielicens, men i stedet bidrage til DR over skatten.

Det fremgår af et udkast til en aftale om en skattereform mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som blev drøftet 1. december. …

Ved at erstatte medielicensen med et lavere personfradrag for alle voksne over 18 år er det blandt andet målet at forhindre sortseere, der i dag undlader at betale licensregningen.”

Oploadet Kl. 20:40 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


22. oktober 2017

Blüdnikow om DR-serie: “Unge mennesker misinformereres. Det er politisk propaganda i år 2017.”

Det er altid godt med konkret kritik af DR-udsendelser, men det eneste der for alvor batter er nu engang fyrede journalister og arbejdsløse dramatikere. Sejrherrerne skriver historien, og SR-alliancen er altdominerende i DR Byen. Jo tættere vi kommer på nutiden, jo mere vil det blive tydeliggjort.

Bent Blüdnikow anmelder DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig, 10. afsnit i serien. Fra B.dk – Usandheder og manipulation i DRs historieserie.

“I forrige afsnit af DRs danmarkshistorie var der fem klip med Politiken og ingen med Berlingske Tidende eller Nationaltidende. …

Dette sidste afsnit af danmarkshistorien er værre. Afsnittet starter i 1942 og omtaler den voksende modstand mod tyskerne. Man ser socialdemokraten Inger Merete Nordentoft blive arresteret af tyskerne og beskrevet som medlem af modstandsbevægelsen. Så toner amatørhistorikeren, forfatteren Pia Fris Laneth frem og siger:

‘Hun var en del af den kulturradikale bevægelse i 1930erne, hvor intellektuelle, socialdemokrater og kommunister så det som deres vigtigste opgave at bekæmpe fascismens menneskesyn og propaganda. De gik ind for lighed mellem kønnene og de gik ind for demokrati.’

Det er usandt. Mange kulturradikale i 1930erne var stærkt kommunistisk påvirket, og de og kommunisterne gik ikke ind for demokratiet.

Dernæst træder Politikens fhv. chefredaktør Bo Lidegaard frem og taler om Jens Otto Krag og dennes store sociale indignation. I afsnit otte var det arbejderlederen Louis Pio, der var helten. I forrige afsnit var det socialdemokratiets leder Thorvald Stauning, som blev hyldet for at skaffe lighed og retfærdighed til landet.

Og i dette afsnit er det Jens Otto Krag, der fuldkommen fylder skærmen ud i bogstaveligste forstand. Han prises i scene efter scene for sin indsats for landet, og der er ikke et ord om, at han under besættelsen var en fortaler for et nært økonomisk samarbejde med Tyskland. Bo Lidegaard får ordet gentagne gange for at prise Jens Otto Krags indsats for at fremme et velfærdssamfund. Ikke en eneste borgerlig politiker nævnes.

Frihedskampen er sporadisk beskrevet og den repræsenteres af Inger Merete Nordentoft og bl.a. de kommunistiske arbejdere på arbejdspladsen B&W, hvis indsats for at skade tyskerne omtales. I en scene, der beskriver modstandsviljen, ser man en ung mand plante det kommunistiske flag med hammer og sejl.

Der er ikke en eneste borgerlig frihedskæmper eller organisation nævnt og heller ingen borgerlige politikere. Væk er præsten Kaj Munk, den konservative leder og modstandsmand Christmas Møller og de andre borgerlige, der kæmpede mod nazismen. Ikke en eneste er nævnt. …

Pludselig er vi ude af krigen og i 1945 og fortællingen vender tilbage til Inger Merete Nordentoft. Vi får at vide, at man både i kommunistiske kredse og udenfor havde ‘begejstring’ for Sovjetunionen for de ofre, landet havde ydet i kampen mod nazismen. Men der er ingen oplysning til unge mennesker om, den tragiske virkelighed, nemlig at Stalin først havde sluttet en pagt med Nazityskland og siden havde ofret millioner af landsmænd i håbløse angreb og deporteret andre millioner til Gulag.

Alt dette er mørkelagt, og det er sikkert, fordi det kunne skæmme heltebeskrivelsen af Inger Merete Nordentoft, der meldte sig ind i kommunistpartiet efter krigen. Det var der mange, der gjorde, men Nordentoft meldte sig først ud efter Sovjetunionens invasion i Ungarn i 1956, hvilket serien omhyggeligt beskriver med Nordentoft i nærbillede. Men serien spørger ikke, hvorfor hun ikke meldte sig ud før, for også tiden kort efter krigen var en terrortid, hvor Stalin sendte millioner til Gulag og lavede skueprocesser bl.a. mod jøder. Det var der klar dokumentation for, men Nordentoft tav og det samme gør DR nu.

Serien slutter med Den kolde Krigs afslutning, og man giver selvfølgelig æren for optøning og samarbejde til kommunisten Mikhail Gorbatjov og ikke til Ronald Reagan. Det er også her den eneste korte bemærkning om de borgerlige politikere finder sted, idet det nævnes, at den borgerlige regering i 1970erne skar økonomisk ned, hvilket ramte mange familier, men dog reddede økonomien.

DR har med dette afsnit lavet en politisk ensidig og useriøs udgave af danmarkshistorien. Unge mennesker misinformereres. Det er politisk propaganda i år 2017. Borgerlige politikere med en historisk bevidsthed og kampmod burde protestere.”

(Collage: Wikipedia v/Jan Friberg, DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


9. oktober 2017

Propaganda Journalistiske Nyheder

(Grafik: Tilsendt)

Oploadet Kl. 01:33 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:


4. januar 2017

“Jeg tænker, om det måske er begyndelsen til enden. At folket fik adgang til fri kommunikation.”

Kommunikation er ‘et våben’, og det går ikke folket har fri adgang til den slags. Vi er altid kun et valgresultat fra repressive tiltag, der skal redde demokratiet. Kommentar set på Altinget – Thomas Bigum: Den bedste medicin mod falske nyheder er public service.

“Løgne har altid eksisteret. Løgne har altid haft indflydelse på begivenhedernes gang. Men vi bliver nødt til at tage seriøst, at løgnenes effekt nu når helt til den ypperste top. … Det skræmmer mig. Jeg har arbejdet med sociale medier og adfærd siden 2010. I lang tid har tingene været positive. Vi er blevet mere oplyste. Vi er blevet forbundne. Globalt såvel som lokalt. …

Jeg tænker, om det måske er begyndelsen til enden. At folket fik adgang til fri kommunikation. At alle fik en betydelig stærkere stemme, om de måtte vælge at bruge den. Kommunikation har alle dage været et våben, og våben skal man passe på med at lægge i hænderne på den utrænede. …

I Danmark har vi (stadig) en model, der er mindre afhængig af det ødelagte link i mediemøllens kæde. Med public service findes der medier, der ikke er afhængige af bannerannoncen og pop-up reklamen. For første gang i mit liv ser jeg en dybt funderet berettigelse af public service.

… Nu ser jeg det. Den vigtige rolle public service spiller i en ødelagt mediemølle.”

Oploadet Kl. 02:45 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


6. december 2016

Pernille Vermund om statsfinansieret propaganda: Bibliotekernes ‘Faktalink’ bruger Redox som kilde

Jeg har masser af materiale fra lørdagens For frihed-demonstration, og blogger når jeg rammer et par fridage. Pernille Vermund i Ekstra Bladet – Statsmedier giver voldelige aktivister frit spil.

“… det bliver til stadighed mere surrealistisk at følge mediernes dækning af de voldelige venstreekstremister.

DR.dk skriver eksempelvis: ‘Flere personer anholdt under demonstrationer på Nørrebro. Demonstration mod fraværet af julepynt på Nørrebro i København har skabt tumult’. I artiklen undlades, at de 11, der blev anholdt under ‘tumulten’, alle var fra den venstreekstremistiske moddemonstration – og at ingen af deltagerne i For friheds optog har været indblandet i konfrontationer.

Og det går helt galt, når Faktalink, som er finansieret af offentlige midler og som leverer fakta til danske skoler og biblioteker, bruger den venstreekstremistiske forening ‘Redox’ som kilde til den viden, de formidler om foreningen ‘For frihed’.

Vi lever i et oplyst demokrati – endnu. Og hvis vi vil bevare vores samfundsmodel, må vi, fra højre til venstre, være klar til at forsvare vores liberale borgerrettigheder.

Derfor bør det være enhver borgers ret at fritages for medfinansieringen af mediernes statsfinansierede propaganda. Og det bør være enhver borgers pligt med ethvert muligt demokratisk middel at bekæmpe udemokratiske kræfter.”

(‘Faktalink’ har masser om ‘højreekstremisme’, men intet om ‘venstreekstremisme’; Foto: Faktalink)



2. december 2016

Berlingske citerer medieforskere, der kobler MSM-truende højremedier med ‘fake news’-fænomenet

I en debat på Facebook, forklarde en ung socialist mig, at det er nødvendigt med medielicens, da nyhederne ellers vil blive “skræddersyet efter hvad folk vil høre og ikke hvad der er faktuelt korrekt”. Jeg kan dog for hans skyld godt ‘klippe mine kabler’ og læse Den Korte Avis, men det gider han bare ikke. Jeg skal bare betale for hans sandheder.

Berlingske får også mediestøtte, og har en umiddelbar interesse i at tale uafhængige medier ned. Koblingen mellem enhver form for subjektive højrefløjsmedier og ‘fake news’-fænomenet er ikke tilfældigt. Det er ny løgn for at dække over gamle, og lige præcis derfor nærmer den trykte presse sig udløbsdatoen.

Dansk journalistforbunds Lars Werge, der ikke mener Newspeek har boget med journalistik at gøre, er tidligere sportsjournalist for Ekstra Bladet. Mediet der trykte de korruptionsafsløringer, der i 1990 gav Jeppe Juhl en Cavlingpris. Da jeg tændte for licensfinansierede P1 i forgårs, hørte jeg et tyve minutter langt indslag om eventyr-genren, blandt andet med en ‘eventyrforsker’. Her lød det at Disney havde sat sin ‘klamme klo’ på Grimms eventyr, og som en pointe – at “Adolf Hitler var utrolig glad for Disney-film”. Så meget for seriøse medier.

Fra dagens Berlingske – Lügenpresse, manipulation og kvarte sandheder: Hvem er det, der lyver?

“‘Danske journalister er dumme, uvidende, sindssygt historieløse og meget ofte aldeles uhæderlige uden selv at være klar over det. Sig farvel til den fordækte lügenpresse og sig goddag til NewSpeek Networks’.

Sådan lyder det i et indslag fra NewSpeek Networks, hvor journalistuddannede og tidligere cavlingvinder fra Ekstra Bladet, Jeppe Juhl, toner frem. Mediet udsender på sin hjemmeside og på Facebook flere videoer ugentligt. De fleste med et indvandrekritisk fokus. Men hvad er NewSpeek Networks? Ifølge Jeppe Juhl er det en subjektiv nyhedsportal, der videreformidler nyheder.

I de korte videoer bruges da også flere virkemidler fra nyhedsverden såsom introen, hvor bogstaver toner frem foran en jordklode. Det giver indtryk af, at det er et troværdigt nyhedsmedie, men flere eksperter påpeger, at det bestemt ikke er tilfældet.

Jakob Linaa Jensen, forskningschef på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX), mener ikke, NewSpeek er et nyhedsmedie, han kalder det ‘useriøst’. Og Jesper Tække, lektor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, kalder det en nyhedsside for falske og manipulerende nyheder…

Formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, slår ligeledes fast, at det ikke er journalistik, der bedrives på mediet.

‘Man skal ikke tage det for et nyhedsmedie, for det er ikke journalistik, det er webblogging. Det er holdninger, tilkendegivelser, usandheder og kvarte sandheder,’ siger han.

[…]

Risikoen er, at politikere begynder at agere på falske nyheder. Gry Høngsmark Knudsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af medieforskere i Danmark, fremhæver, at USA’s kommende præsident, Donald Trump, i valgkampen blev taget i at bygge nogle udtalelser på falske nyheder.

‘Det tager det her med falske nyheder til et helt nyt niveau. For hvad bliver politikken så formuleret på baggrund af?’ spørger hun.

… Der findes i Danmark flere netbaserede nichemedier, der formidler et ensidigt nyhedsbillede. Jakob Linaa henviser til blandt andre Den Korte Avis, 180grader og Uriasposten.



18. august 2016

Mads Brügger: “… venstrefløjen opfatter det at være højreorienteret som en sygelig tilstand”

Jeg har forlængst opgivet tanken om public service. Som direktør for det borgerlige alternativ til marxisterne på P1 valgte man et tidligere centralkomitémedlem i Kommunistisk Arbejderparti. Resten er historie. Jeg har hørt røde Ravn tale solen sort om at køn i virkeligheden er en social konstruktion, men når blå Mikael bliver vært for et programm om kulturkampen set fra højre, så ender det med debat om debatten. Personligt gider ikke argumentere for retten til ikke at finansiere bevæbningen af mine fjender. Licensen kan afmeldes her.

Interview med den gode Mads Brügger i Berlingske – ‘Intolerancen hos tolerante mennesker er forbløffende’

“Du er ansvarlig for programmet ‘Je Suis Jalving’, som Anne Lise Marstrand-Jørgensen kritiserer for at være ‘iscenesat som et journalistisk debatprogram, mens det i virkeligheden bare er et talerør for det yderste og allermest islamkritiske højre’. Hvad siger du til det?

‘… Vi har ansat ham, fordi vi qua vores sendetilladelse skal have debatprogrammer med værter med markante og personlige holdninger, og her ligger det os meget på sinde, at alle synspunkter bliver repræsenteret på sendefladen over tid. Forrige sommer havde vi ‘Tradsalderen’, hvor David Trads talte for det multikulturelle samfund og indvandring og gik imod islamkritik, og derfor syntes vi, at det i år var helt oplagt med en person med det modsatte synspunkt.’

Anne Lise Marstrand-Jørgensen mener, at programmet krydser en grænse og er xenofobisk og racistisk. Hvad er din kommentar til det?

Jeg synes, at det er påfaldende, at mennesker, der bekender sig til tolerance, humanisme og næstekærlighed ofte bliver enormt vrede og aggressive, når de bliver præsenteret for synspunkter, der går imod deres egne. Intolerancen hos tolerante mennesker er forbløffende. Det virker som om, at man på venstrefløjen opfatter det at være højreorienteret som en sygelig tilstand – og det er det altså ikke. Mikael Jalving har dagligt inviteret venligboere til at ringe ind. Men det har de bare ikke rigtig gjort…'”

(Grafik set i venstreorienterede og islamistiske kredse)



12. april 2014

Ikke-nationale borgerlige presset af EU-debat: Liberalkonservative Rune Kristensen om Dansk Folkeparti

EP-valgkampen er så småt i gang, og med Morten Messerschmidt som den eneste nationalsindede EU-kritiker, har Dansk Folkeparti kronede dage i meningsmålingerne. Debatten præger også partiets generelle tilslutning, og de borgerlige partier, er i den grad pressede.

På Facebook går Venstrekandidaten Diego Gugliotta til angreb med udgangspunkt i beregninger foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening om gevinsten ved østeuropæisk indvandring. Åbne grænser er godt, fordi ‘vi kommer til at mangle arbejdskraft’, og med udgangspunkt i eget firma opfordrer han til at droppe ‘hetzen’ mod indvandrere. På intet tidspunkt forholder han sig til det indlysende, at Danmark ikke er en virksomhed.

Liberal Alliance er helt på linje i forhold til østarbejdere, og selvom Joachim B. Olsen ofte har en pointe, så er ‘åbne grænser, lukkede kasser’, en illusion al den stund Danmark qua sit EU-medlemskab hverken kan lukke grænserne eller kasserne. Det skinner klart igennem, at Danmark skal liberaliseres med velfærdsstatslig krisemaksimering. Uden grænser, vil velfærdsstaten ganske enkelt forsvinde af sig selv.

Alt imens konservative Rasmus Jarlov vælger at angribe Ahmed Akkari (!), så skriver den tidligere KU-formand Rune Kristensen klummer, ikke om EU’s lyksaligheder (så dum er han trods alt ikke), men om Dansk Folkepartis farlige vælgertække. Argumentationen er helt i særklasse, og her tænker jeg ikke på det faktum, at det er De Konservatives reklamemand der kritiserer Dansk Folkeparti for at føre en veldrevet EU-kampagne. Måske er produktet bare nemmere at sælge.

Rune Kristensen for fuld udblæsning – Dansk Folkeparti er et ligegyldigt, men farligt parti.

“Dansk Folkeparti er et populistisk parti, der skader Danmark med sin leflen for vælgerne. Politik bør føres med udgangspunkt i værdier ikke med udgangspunkt i meningsmålinger. … Dansk Folkeparti har ingen politiske rødder. Hvor de fleste andre partier har en tankegang, der bunder i en isme, så er Dansk Folkepartis omdrejningspunkt fokusgrupper og meningsmålinger. Hvad vælgerne mener i dag, mener Dansk Folkeparti i morgen. DF er et siv i vinden, der bukker sig, når en vælgerbrise kommer. Det er en politisk vejrhane, der vender sig, når folkestemningen ændres. … Man har ingen grundlæggende værdier – alt kan opgives for fremgang og vælgertilslutning.

[…]

Af indlysende årsager, er det farligt at lade populister lede et land. Derfor må og skal en borgerlig regering være uden Dansk Folkeparti på ministertaburetterne. … Prisen er fremmedhad og mistænkeliggørelse. … Det kan godt være, at man i det realpolitiske spil får sat nogle fornuftige ting på dagsordenen, men jeg vil tro, at de alligevel var kommet det. Danskernes holdninger er fint dækket ind af de liberale partier (V og I), det konservative parti (C), det humanistiske parti (B) og de røde partier af forskellig art (A, F og Ø). DF er blot en ny dimension, hvor politik foregår uden værdimæssig pejling.

[…]

Faktisk må min eneste konklusion på dette indlæg blive: Lad være med at stemme på DF! Find hellere ud af, hvilket holistisk parti, som du er mest enig med rent værdimæssigt. Du ved nemlig aldrig hvor længe et populistisk parti er enigt med dig.”



1. april 2014

En time med P1: Statsmedier er forkert i Ungarn og Rusland, men ‘public service’ er godt for Danmark

Da jeg tændte for P1 i dag blev jeg for en gang skyld positivt overrasket. Radioklassikeren sendte ældre indslag om det fæle Rusland, og kom hermed indirekte til at fortælle historien om den anvendte socialisme. Godt indlæg af sognepræst Henrik Gade Jensen – Dansk skizofreni.

“Jeg kørte i bil i et par timer i fredag og hørte P1 hele vejen. En sjov odysse.

Først var der programmet Kulturnyt med et indslag om kulturen i Ungarn. Vi fik at vide, at kulturlivet i Ungarn led under et stærkt højreorienteret parti ved magten, og det betød, at regeringen bestemte, hvilken kultur der skulle have penge. Politikerne støttede kunstnere, der var enige med politikerne. Og regeringen bestemte også, hvilke film, der skulle have støtte. Og da regeringen var stærkt højreorienteret, osede tonefaldet af forfærdelse.

Så kom der et indslag fra Danmark, hvor nyudnævnt medlem af Kunstfonden Hans Hauge foreslog, at man lige så godt kunne lave politiske begrundelser for tildeling af kunststøtte, for det var en illusion med rene kunstneriske kriterier. … Så ifølge Hauge ville det kun være en anerkendelse af status quo at lade kunsttildelinger være politisk motiverede.

Så kom programmet Mennesker og Medier, hvor der var debat i studiet om DR´s Public-Service-forpligtelse. Her kunne man opleve direktøren for et privat massemedium, Dagbladet Informations direktør Mette Davidsen-Nielsen, forsvare DRs omfattende statsmonopol. Det var en vigtig institution i det danske demokrati og der ville slet ikke være ordentlige nyheder i Danmark uden DR. Ja, der ville være ‘totalopløsning’ uden DR.

Gå hjem til Ungarn, tænke jeg, men det var nok forkert. I hvilket andet land i verden kan man opleve en privat producent rose staten for at kopiere ens eget produkt og så distribuere det gratis til kunderne?

Sidst i Menneske og Medier kom der et indslag om medierne i Rusland under præsident Putin. Langt de fleste medier og nyhedsbureauer var enten ejet af staten eller fungerede i tæt samarbejde med staten, blev det sagt. Og med klar undertone af, at her var noget helt galt. De statsdrevne medier kaldte de ukrainske oprørere for bøller, fascister og nynazister. Uha. Sikke fæle statsmedier.

På en lille times tid opviste P1 den enestående danske skizofreni. Når Ungarn og Rusland styrer kulturen, kunsten og medierne, er der bekymringer og alvorstunge udtryk. Tonefaldet taler tydeligt om noget farligt og forkert. Danmark styrer kultur, medier og kunst på samme måde, alt kan være public-service sagde kulturministeren for nylig, men her er det den, der ønsker mindre statsligt monopol og mindre statslig kontrol, der er outsideren, provokatøren, udfordreren.



7. januar 2014

DR-Generaldirektør om unges modstand mod tvangslicens: “… en udfordring for det danske demokrati”

Med tiden vil licensgrundlaget forsvinde, og politikenre – også de nominelt borgerlige, vil forsøge for at få DR på finansloven. Fra Berlingske – Unge klar til at droppe DR.

“Ifølge en undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Berlingske, ville 45 procent af de 18-35-årige fravælge DR, hvis det dermed gjorde det muligt at slippe for den årlige medielicens på 2.436 kroner. For alle aldersgrupper er tallet 29 procent. …

23-årige Rasmus Brygger, der er formand for Liberal Alliances Ungdom, er en anden af dem, der skyr Danmarks første TV-kanal.

Han har aldrig skjult, at han har været licensnægter, og da han på et tidspunkt modtog en regning på 7.000 kroner i ubetalt licens, afbrød han forholdet endegyldigt. Han har aldrig siden betalt en øre til DR. …

‘Man kan roligt undlade at gøre det, for selv om man ikke betaler licens, har det ingen konsekvenser,’ siger Rasmus Brygger.

[…]

Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, påpeger, at andelen af unge, der udtrykker licensmodvilje i en spørgeundersøgelse, formentlig er højere end den andel af unge, der rent faktisk ville fravælge DR, hvis de havde en reel mulighed for det.

‘Det understreger for mig, at det er vigtigt, at DR har et stærkt tilbud til børn og unge. Hvis det bliver tydeligt for dem, at der også er tilbud til dem i DR, så vil det tal komme ned. Det er ikke tilfredsstillende, at så stor en del at de unge svarer sådan, men det er omvendt heller ikke et stort problem,’ siger Mogens Jensen.

[…]

I DR kalder generaldirektør Maria Rørbye Rønn afvandringen til internettet en udfordring for det danske demokrati, hvis alle kun får indhold fra andre dele af verden, og danskerne ikke har noget, der samler dem som nation. ‘Derfor er det rigtig vigtigt, at både private medier og public service-medier evner at sikre, at dansk indhold har gennemslagskraft, og at der er medier med afsæt i danske værdier og dansk kultur, som evner at samle hele befolkningen. Dér har vi en fælles udfordring i at kigge fremad og skulle løse det. Derfor er vi også optaget af at give de næste generationer af børn og unge et godt dansk public service-tilbud for at få dem med i fællesskabet og gøre dem til en del af debatten,’ siger Maria Rørbye Rønn.”

Løs problemet her.

Oploadet Kl. 08:33 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper