6. januar 2021

Antropolog Ole Høiris: Der findes ingen ‘naturlig’ familieform (1998: Der findes ikke en dansk kultur)

Man skal have gået mange år på universitet, for at afvise eksistensen af en naturlig familieform, men det har givet docent emeritus Ole Høiris en god livslang indtægt. Tidligere var det dansk kultur han forsøgte at udviske, og sådan kan kulturmarxister stille og roligt bekæmpe det bestående, uden at blotte det revolutionære aspekt. I 1970’erne var han med til at etablere tidsskriftet ‘Marxistisk Antropologi’, og selvom han givetvis er blevet klogere, så er der stadig plads til forbedring, som man høre i ‘24 spørgsmål til professoren‘. Fra Weekendavisen.dk – Familien er en (vilkårlig) konstruktion.

“Den moderne verden med sine mange forskellige familieformer har fat i noget. For der findes ingen ‘naturlig’ familieform, siger antropolog Ole Høiris.

Han forklarer, hvordan videnskaben om menneskets oprindelse altid har været ladet med kulturelle værdier, og forestillingen om det ‘oprindelige’ formet af ideologi.”

(Antropolog Ole Høiris, 2013; Foto: Youtube)

Ole Høiris om dansk kultur (De etnisk fremmede – og os andre, Jyllands-Posten, 5. januar 1998)

“Tanken om, at indvandrere og flygtninge af ikke-vestlig oprindelse i kraft af deres kultur truer vor nationale eksistens, ja hele civilisationens eksistens, har også haft et voksende antal tilhængere i Danmark. Denne holdning er i nogle sammenhænge blevet fremstillet som en voksende racisme i Danmark. Den gamle ‘race-racisme’, som fik sit dødsstød pga. Anden Verdenskrigs barbari, er blevet erstattet af en ‘kultur-racisme’. Forskellene tilskrives nu kultur… Indimellem placerer sig så de forskellige bud på en mere eller mindre tvangsmæssig større eller mindre danifisering. Det interessante er, at begge yderpositionerne bygger på en ide om kulturernes principielle uforenelighed. …

Kulturbegrebet, som stammer fra en godt 200 år gammel og især tysk reaktion på den franske og engelske oplysningstænknings universalisme, er en måde at anskue folk og samfund på ud fra en fremhævelse af det, der er forskelligt. Herfra stammer ideen om, at et folk udgør en særlig enhed med en særlig kultur og folkeånd baseret på en særlig historie og et særligt sprog, samt at dette er det sande grundlag at bygge en nation på. Men det er vigtigt at erindre sig, at ‘kultur’ er en måde at anskue verden på, hvis man vil fokusere på forskelle. Derfor var kultur basis for en politisk strategi, da vi skulle opbygge en særlig national identitet _ forskellig fra især den tyske. Men det er en farlig strategi… Kultur er således ikke noget, man kan finde i virkeligheden, men noget man fremhæver fra virkeligheden. … I et kulturperspektiv kan det f.eks. med stor føje hævdes, at kulturforskellen mellem en kvindelig, sønderjysk bistandsklient på 65 år og kronprinsen er væsentlig større end på en dansk og en tyrkisk skolelærer. Ud over sproget er der få livsforhold, som vi ikke har tilfælles med andre mennesker i verden. Den danske befolkning kan anskues som forskellige grupper med meget forskellig levemåde, levemåder som de enkelte grupper mere deler med tilsvarende grupper i andre lande end med andre danske grupper. Der er således ikke en dansk kultur, som man kan kræve, andre tilegner sig.

… når først fejlene i systemet er blevet til fejl ved de fremmede, kan en politisk udnyttelse få frit løb. Når fejlen er de fremmede, er løsningen at smide dem ud eller tvangsdanifisere dem. Og når reaktionen herpå er det, der hedder ’stramninger’ og ikke forsøg på at forsvare, diskutere og implementere de grundliggende principper bag vor udlændingepolitik, forstærkes fremmedangsten og dermed også den spirende (kultur)racisme. … Vi skal ikke blot være vores politik bekendt over for flygtninge, indvandrere og internationale konventioner. Vi skal også kunne være den bekendt over for os selv.” (Ole Høiris, 1998)



16. december 2020

Lektor Helle Birk om identitetspolitikkens helte: Marxistiske Black Lives Matter, racistiske Malcolm X…

Velskrevet kommentar af gymnasielektor Helle Birk set hos Critique – Identitetspolitikkens helte og skurke.

“Måske er den højtråbende, identitetspolitiske Woke-bevægelse med Bibelens ord bare en legion af besatte, der før eller siden vil styrte mod afgrunden og gå i opløsning. Men indtil videre fortsætter den sin hærgen mod det bestående samfund…

Troen på strukturel racisme er blevet en stærk drivkraft i den vestlige verdens demokratier til trods for demokratiske forfatninger og retsstat og love om ligestilling og imod diskrimination. Den har genereret nogle påfaldende nye helte og skurke uden smålig skelen til realiteterne. …

De tre grundlæggere af Black Lives Matter i USA Patrisse Khan-Cullors, Alicia Garza og Opal Tometi er selverklærede ikke bare marxister, men trained marxists. Bevægelsen har forbilleder som Fidel Castro og Malcolm X. Khan-Cullors kalder Eric Mann, tidligere medlem af The Weathermen (en venstreradikal organisation, der virkede ved voldelige midler tilbage i 1960erne) for sin mentor.

… Under endnu en Bwalya Sørensen demo dannede den hårde kerne et X i en flashmob til ære for Malcolm X. Som man kan læse i bl.a. hans selvbiografi, ernærede ham, demonstranterne hyldede, sig som indbrudstyv, narkohandler og alfons, indtil han kom i fængsel i 1946. Her konverterede han, og tilsluttede sig Nation of Islam, hvorfra tre trosfæller endte med at slå ham ihjel i 1965.

Malcolm X mente ikke, at hvide og sorte kunne leve sammen og tordnede mod det, han kaldte for hvide, blåøjede djævle. Mens Martin Luther King talte om sin drøm for fredelig sameksistens, agiterede Malcolm X for raceadskillelse og sort nationalisme, og benyttede sprogblomster som, at hvid fløde gjorde den ellers stærke sorte kaffe svag. I sin nok mest berømte tale Stemmesedlen eller kuglen kaldte han Amerika for en hyklerisk kolonimagt og talte nedsættende om grundlovsfædrene og det amerikanske demokrati. …

Ifølge Malcolm X havde den hvide mand lært den sorte mand at tilbede en hvid udgave af Jesus og bede til den kristne Gud, som han anså for den hvide mands Gud. Selv bekendte han sig som bekendt til Allah. BLM-aktivisten Shaun King har udtalt, at Jesus-statuer afbilledet som hvide europæere skal fjernes. Fordi de er en form for hvidt overherredømme. …

Ja, vi lever i både ånds- og historieløse tider, hvor ikke bare en leder på en statslig institution i Danmark, men ledende demokrater i USA og EU-kommissionen bakker op om en bevægelse, der er selverklæret marxistisk, og har virket ved voldelige midler, og hvis nye helt er en mand, der på sit generalieblad bl.a. har et røveri, hvor han har truet en gravid kvinde med et våben. …”

(Jyllands-Posten om Bwalyas Malcolm X-happening, 19. juni 2020, s. 2)

Oploadet Kl. 02:56 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


21. november 2020

Frederik d. V-busten var tildækket, da Bwalya Sørensen, tidligere i år deltog i samtale om ‘antisorthed’

Poul Pilgaard Johnsen fortsætter sin afdækningen af den ideologiske atmosfære på Kunstakademiet, og der er flere interessante oplysninger. Eksempelvis at den i dag ødelagte buste blev dækket til med hvid plastik den 26. august i år, da Charlottenborg fik besøg af Black Lives Matters Bwalya Sørensen til en debat om ‘antisorthed’. Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber holdt mikrofonen. Fra Weekendavisen – Med posen over hovedet (kræver login).

“Rektors svar på kritikken har længe mest haft karakter af harmløse programerklæringer uden antydning af eller forholden sig til, at der skulle være problemer. Men i den nye udtalelse lyder der pludselig andre toner fra Kirsten Langkilde. Hun skriver blandt andet: ‘Vi har oplevet, at der blandt vores studerende har været situationer, hvor debatter og meningsudvekslinger ikke har været fordomsfri og åbne – for eksempel ved, at nogle studerende ikke har villet deltage i undervisning sammen med andre med en anden holdning. At holdninger – og deres ejermænd – på den måde bliver udstødt eller udelukket, er uacceptabelt. Kunstakademiet går ikke ind for ‘ cancel culture’ i nogen form.’ …

Det er et tilfælde, men måske sigende, at en af Katrine Dirckinck-Homfelds kolleger på akademiets Institut for Kunst, Skrift og Forskning, Katarina Stenbeck, netop samme dag, som hendes busteødelæggende institutleder optrådte på forsiden af Politiken, forsvarede sin ph. d.- afhandling på Charlottenborg med beskrivelsen: ‘Med udgangspunkt i en økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger undersøges forbindelserne mellem den europæiske kolonialisme, klimaforandringer og masseudryddelse og lokaliserer det antropocænes planetforandrende årsager i den kapitalistiske modernitet og europæiske kolonialisme og deres underliggende dominanslogikker.’

Også professor Henriette Heise, der er leder af grunduddannelsen på Kunstakademiet, går all in på spørgsmålene om det post-koloniale og ‘racialiserede’. Endda i en grad, så hun i weekenden valgte at ‘like’ aktivistgruppen Marronages Facebook-opslag, der hyldede busteødelæggelsen på akademiet.

… På et foto, som Weekendavisen har fået tilsendt, ser man busten af Frederik 5. i festsalen pakket ind i en hvid plasticpose med et stribet advarselsbånd omkring. Billedet er taget den 26. august i år, hvor Kunsthal Charlottenborg, der hører under Kunstakademiet, afholdt et arrangement i salen. Arrangementet bestod i samtaler mellem kunstnere, der, som det hed i invitationen, ‘på forskellige måder udfordrer kolonialitet og antisorthed, historisk og i en nutidig dansk virkelighed’. Arrangementet blev indledt med en tale af Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter og af kunsthallens direktør, Michael Thouber. Han siger i dag, at han ikke lagde mærke til, at akademiets grundlægger var pakket ind i hvid plastic. …”

(Bwalya Sørensen og Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg, 26. august 2020)



15. november 2020

Bolt bifalder: “Ved at drukne statuen forsøger de at pege på en allerede eksisterende strukturel vold.”

Som professor på Københavns Universitet tjener marxisten Mikkel Bolt Rasmussen i omegnen af trekvart million om året. Han elsker dog ikke staten, blot dine skattekroner. Interview med den højtbetalte fantast i Berlingske – Kunsthistoriker forsvarer hærværk mod buste: Hele pointen er at pege på, at staten selv er voldelig.

“Nogle ville kalde det hærværk. Men kunsthistorikeren Mikkel Bolt ser anderledes på aktionen, hvor et kollektiv af ‘Anonyme Kunstnere’ har påført uoprettelig skade på en buste af Frederik V ved at smide den i havnen. …

‘Der er nogle historiske ugerninger, som aktørerne vil pege på og sige: De er stadig aktuelle i dag. Det er en modstandshandling. De intervenerer og afbryder.’

Hvordan bekæmper man eksisterende racistiske strukturer ved at påføre en buste uoprettelig skade? ‘Det er en form for postkolonial eller antiracistisk kritik, kunstnerne udfører. Der er stadigvæk racial diskrimination i Danmark…’ …

‘… det handler om vold. Ved at drukne statuen forsøger de at pege på en allerede eksisterende strukturel vold. Det retfærdiggør, at de ødelægger en buste af gips.’ …

‘… Jeg ser busteaktionen som en kunstpolitisk intervention, der peger på en allerede eksisterende strukturel vold. Så kan du spørge, er det ikke hærvæk mod statens ejendom? Så kan jeg sige jo, men hele pointen er jo at pege på, at staten selv er voldelig. Når folk er stuvet sammen i asylcentre, så de begår selvmord, siger kunstnerne fra. …’.”

(Collage: Kunsthistoriker Mikkel Bolt Rasmussen)

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link80 kommentarer


8. november 2020

Ph.d.-studerende: Stater bør afskaffes, forsvaret af dem ‘bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori’

Uden nationalstaten forsvinder grænsen for lovens udstrækning, og hermed demokratiet som sådan. Det kan man selvfølgelig godt ønske, men ‘anvendt socialisme’ ender altid med mere af det, der gør liberaldemokratismen slem, og mindre af det, der gør det god. Kronikøren herunder er troende marxist. ‘Når først du er rød er skaden sket’.

Kronik af ph.d.-studerende Markus Christian Hansen i Information – Nationalstaten er gjort af vold og chauvinisme – lad os afskaffe den.

“Nationalismen er i fuldt flor. Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget er blot et af de seneste udtryk for en tankeverden, der placerer det nationalstatslige etniske interessefællesskab som centrum for al politik. Men nationalstaten er ikke evig – og den både kan og må afskaffes.

Nationalstaten er per definition ekskluderende. Den forudsætter specifikke fysiske grænser og en befolkningsmæssig kulturel, lingvistisk eller etnisk karakter – et forestillet nationalt fællesskab. Hvordan man kan bevare nationalstatens etniske og kulturelle karakter, er et hovedærinde for politikerne i dag.

‘Udlændingepolitikken betyder meget for, hvilket land vi ønsker at være,’ kan man læse på Socialdemokratiets hjemmeside. Danmark forstås som nødvendigvis forskellig fra eksempelvis Tyskland eller Somalia. Men dette har voldelige konsekvenser – både i ord og handling. En velkendt konsekvens heraf er en konfliktforståelse, der bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori.

I dag behøver vi ikke engang at se til Nye Borgerlige for at finde sådan en, når Socialdemokratiet skriver på deres hjemmeside, at i ‘Danmark har befolkningen forandret sig hurtigt på kort tid. I 1980 havde en procent af den danske befolkning ikkevestlig oprindelse. I dag er det otte procent. Det er en udvikling, der er sket over bare én generation’, så udtrykker partiet en frygt for en ‘Den Store Udskiftning’ – en ekstremistisk konspirationsteori, der dikterer, at der gennem indvandring vil ske en erstatning af den ‘oprindelige’ befolkning.

Det er en idé, som vi ellers normalt finder på den yderste højrefløj, og som allerede har ført til massakrer i blandt andet USA og New Zealand.

… opretholdelsen af nationalstaten som enhed kræver, at man opbygger mekanismer, som kan regulere befolkningssammensætningen og dens kulturelle, etniske og sproglige karakter. I Danmark er det mest sadistiske eksempel herpå asyl- og hjemrejsecentrene… under nationalstatens hjul bliver forestillinger om retfærdighed og oplysning erstattet af en psykopatisk mangel på empati, som udspringer direkte af hensynet til nationalstatens integritet. …

Begge fløje deltager i en politisk, parlamentarisk proces, som forudsætter grænsernes fortsatte eksistens. Deres såkaldte løsning på spørgsmålet om indvandring fra Øst til Vest og fra Syd til Nord kan aldrig blive andet end en voldelig, chauvinistisk opretholdelse af et grænseregime i nationalstatens navn. …

Det er på tide, at vi tager idéen om at afskaffe grænser seriøst.”



9. oktober 2020

Morten Messerschmidt til 16-årig klima-socialist: “Det her er en tirsdag – du burde være i skole nu.”

Det kan godt være Morten Messerschmidt lyder lidt arrogant, men nogle gange skal der sættes streger i sandet. Før han fik taletid måtte han blandt andet høre på kommunisten Jan Hoby, og hvis P1 vælger at invitere revolutionære i alle aldre til debat, så skal de naturligvis have svar på tiltale. Det må man ikke hos DR, og Messerschmidt røg ud. P1 plejer at være gode til at caste ideologiske meningsfæller, men 60 minutters debat må nødvendigvis inkludere ikke-røde. Den slags kræver hård moderation, må man forstå.

Debatten kan høres på DR.dk, men spild ikke din tid. P1 er bare ikke din kanal.

Gitte Hansen, P1: ‘Jorden kalder de voksne’, står der på nogle af skiltene her ude foran Christiansborg. Kan du høre det?

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Altså, jeg kunne høre det, da jeg forsøgte at trænge mig igennem.

Gitte Hansen: Altså, demonstranterne derude, der står og hopper og råber om mere klima. Hvad tænker du, har de ret i at vi har et problem, at vi ikke er langt nok…

Morten Messerschmidt: Jeg er relativ resistent overfor folk der kun er i stand til at udtrykke sig kollektivt. Altså, nu kender jeg ikke vores veninde, der står her i dag…

Gitte Hansen: – Jelva Illeris Schultz. Hun kommer fra Klimabevægelsen Fridays for future.

Morten Messerschmidt: Lad mig lige svare. Altså folk, der kun kan stå og brøle et eller andet budskab, som de formodentligt ikke selv har fundet på eller huje et eller andet gakkelak. Nej, dem nærer jeg ingen respekt for overhovedet. Og slet ikke når de på denne her måde blamerer sig selv. Det er jo en eller anden blanding af et cirkus og en børnehave, når man går igennem sådan en flok…

Gitte Hansen: – En blanding af et cirkus og en børnehave, kalder du det.

Morten Messerschmidt: Det der var ude på slotspladsen. Det var da noget pjat.

Jelva Illeris Schultz, klima-socialist: … Vi unge har ikke stemmeret endnu, så jeg kan faktisk ikke se hvilke andre måder vi skulle kunne udtrykke sig demokratisk, når vi ikke…

Morten Messerschmidt: Du skal slet ikke udtrykke dig demokratisk. Du skal gå i skole. Og så skal du vente på at du bliver atten år.

Jelva Illeris Schultz: Vil du så have, at jeg skal vente til jeg bliver atten år for at kæmpe for min fremtid.

Morten Messerschmidt: Ja selvfølgelig. … Det her er en tirsdag – du burde være i skole nu. … Jeg synes ærligt talt det er noget pjat. … Når man er barn, så tænker man som et barn. Så har man ikke noget overblik, en måde at tænke på…

Gitte Hansen: Morten Messerschmidt, nu afbryder jeg dig lige. …

Morten Messerschmidt: Det er noget underligt noget, at fordi man ikke er fyldt atten, eller ikke har levet særligt mange år, at så skulle man have en særlig stemme i debatten. Jeg tror jeg er den der har haft mindst taletid indtil videre. … Hvis man har trang til lidt infantilt at råbe mordere ind i ansigtet på nogen, så er der andre lande hvor det er mere oplagt at gøre det i. … De står bare og råber det de har fået uddelt i en pamflet fra Greenpeace. Latterligt.

Gitte Hansen: – Morten Messerschmidt, nu tror jeg lige jeg lukker ned for dig.>

(Jelva Illeris Schultz, 16-årig klima-socialist)

“Man kan have forskellige holdninger til aktionsformerne derude, og noget af det var helt i orden. Man må godt fløjte, råbe slagord, synge sine sange, have sin bannere og sådan noget – det synes jeg er helst ok. Så var der andre folk, der råbte politikere ind i hovedet: At de var landsforræddere og mordere og alt muligt andet. Det var skrækkeligt, at opleve og ikke værdigt overhovedet.” (Jesper Petersen, Socialdemokratiet)



7. oktober 2020

‘Kommunismens Skole’: “… at være en del af det revolutionære uddannelsesforløb i marxistisk teori.”

Der er mange obskure organiseringer på den yderste venstrefløj, for de har det med at opsplitte sig i fraktioner. Ideologisk tolerance er ikke-eksisterende – enten er man ven eller også er man fjende. En del af Revolutionære Socialister (tidl. Socialistisk Standpunkt) røg over i Enhedslisten, men de resterende holder alligevel liv i Marxistiske Studerende, Forlaget Marx etc. Her en plakat set ved Det Juridiske Fakultet på Njalsgade, Islands Brygge. Der er nu ingen grund til at være elev i ‘Kommunismens Skole’. Tændt blot for P1…

(Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Njalsgade, 6. september 2020; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 11:36 af Kim Møller — Direkte link82 kommentarer

Mikkel Thorup teoretiserer: Vi kan bruge ‘den her mega-globale krise til at omforme vores samfund’

Søndag nævnte jeg henkastet Mikkel Thorup i en post om venstreradikale professorer, og der gik blot to dage før han dukkede op som ekspert på Radio4, og sagde stort set det samme som professor Mikkel Bolt. Kraniebrud havde overskriften ‘Utopi og fremtid’, og så var der ellers hyldest til Extinction Rebellion og Black Lives Matter, der gav ‘forandringshåb’ i det her ‘drømmeløse’ samfund baseret på den vestlige universalisme. Der blev ‘leget med nogle utopiske tanker’, blandt andet ‘Defund the police’, hvad sådan set ikke er nyt. Afskaffelse af politiet var en del af Enhedslistens principprogram indtil 2014. Klimabevægelsen skal blot kickstarte Revolutionen. Igen.

Et citat fra den nævnte udsendelse.

Mikkel Krause, Radio4: Vi startede med klimabevægelsen. Hvad er det klimabevægelsen gerne vil skabe for et samfund?

Mikkel Thorup, idehistoriker: De har opgivet troen på det ordinære politiske system, der hvor man skulle have en forventning om at tingene bliver løst. Der er kommet en stigende erkendelse af, at der ikke kommer nogle løsninger derfra. Der kommer en masse snak, og det er sådan set det. Og en henholdenhed, og en ikke-reaktion. Og i stedet for at det giver udtryk i kynisme eller fatalisme, så kan vi jo se at det giver udtryk for håb. Nemlig, at man tager tingene på sig, og det vi i stigende grad ser fra den unge klimabevægelse og fra en lang række folk der teoretiserer over det, det er en tanke om, om at vi kan bruge den her katastrofe, den her mega-globale krise til at omforme vores samfund til noget der ikke bare er bæredygtig i forhold til den umiddelbare situation, men bæredygtigt i forhold til en lang række parametre. Så der er et forsøg på på at bruge den her til at gentænke vores samfund. Så noget af det vi kan se, som der paradoksalt nok har skabt håbet, formodentligt, det er at det er gået fra at være en delanalyse af selve klimaspørgsmålet i snæver forstand, til en meget bredere analyse af hvad det er der har skabt den her klimasituation i allerbredeste forstand. Og det betyder også at løsningen, og det samfund der melder sig på den anden side, ikke bare er CO2-neutralt, det er ikke bare er elbiler. Det er faktisk et helt andet form for samfund. Ligeså snart vi begynder, så kan vi se konturerne af et helt andet form for samfund…

(Professor Mikkel Thorup, der som ung var Cuba-apologet i revolutionære Rød Ungdom)

“Når Enhedslistens program taler om en kommunistisk utopi, så betyder det et samfund, hvor ingen mennesker tjener på andres arbejdskraft. Hvor alle bidrager til samfundet, og hvor den rigdom, der skabes, fordeles ligeligt. Det synes jeg er en smuk utopi. … Men når der tale om en kommunistisk utopi, er det i forståelsen af et samfund, hvor man ikke tjener penge på andre menneskers arbejdskraft, og hvor rigdommen fordeles ligeligt. Det er en smuk fremtidsvision, synes jeg” (Johanne Schmidt-Nielsen, 2011)

“Konkret drejer det sig selvfølgelig om overtagelse af de økonomiske nervecentre (arbejderovertagelse af de større virksomheder, demokratisk kontrolleret samfundseje af bank- og kreditvæsen), men også om at erstatte centrale dele af statsapparatet med nye folkemagtsorganer. Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede.” (Enhedslisten, principprogram frem til 2014)



4. oktober 2020

Professor Mikkel Bolt i Deadline: Trump er ’senfascist’ – “De benytter sig af demokratiske midler…”

Fredag eftermiddag talte jeg lidt med en meningsfælle, der berettede at han engang havde læst idehistorie på Aarhus Universitet, og her stiftede bekendtskab med den senere professor Mikkel Thorup. Jeg påpegede, at Thorup ganske rigtigt var venstreradikal (‘Anders Fogh Rasmussen er ikke nazist, men…’, 2006), men at han trods alt ikke var professor. Jeg troede han forvekslede eks-autonome Mikkel Thorup med professor i kunsthistorie Mikkel Bolt, som i søndags var gæst i Deadline på DR2 til en underlødig debat om ‘graden af Trumps fascisme’. Men, nej. Der er desværre flere venstreradikale professor med fornavnet Mikkel.

Mikkels Bolt foldede sig helt ud. Trump var ’senfascist’ eller ‘postfascist’, og selvom det var nemt at gennemskue de marxistiske analyser bag, så fik han frit spil under debatten. Opponenten Christian Rostbøll var enig i at Trump var en skidt fyr, men synes ikke fascisme-etiketten gav mening, da Trump trods alt var demokrat. Bolt henviste blandt andet til den italienske idehistoriker Enzo Treverso – en kommunist, hvis nogle skulle være i tvivl. Han sagde det ikke direkte, men det skinnede klart igennem, at enhver tilhænger af nationalstaten for ham var en slags fascist.

Trumps fascisme var en reaktion mod senkapitalismens ulighed, og var sat i verden for at stoppe ‘mere radikale ideologiske løsningsforslag’. Omfavner man ikke Revolutionen, så var man fascist, eller ‘kontrarevolutionær’. Bolt holdt masken i hele debattens længde, og blev ikke konfronteret med det faktum, at man uden videre kunne associere den af ham ønskede ideologi med andre fascisme-definitioner – Mussolini var trods alt kommunist, før han valgte en national totalitarisme. Debatten kan ses på DR.dk.

Christian Rostbøll, KU: Det helt centrale ved fascisme er at den er antidemokratisk, og at den lægger styrke på enhed. Nationen, eller statens enhed er helt centralt for fascisme. Derudover er det også en anti- eller i hvert fald en ikke-individualistisk ideologi. Hos Mussolini er det staten – alt for staten. Hos Hitler er det racen, og udvikling af et overmenneske, der er det allervigtigste. Derudover så har fascismen, den her ide om at skabe et nyt menneske. Den har en uddannede, en udviklende mission, om at der skabe et nyt og bedre menneske i fremtiden.

Mikkel Bolt, KU: Jeg vil definere fascisme som palæo-genesisk ultranationalisme. Palæogenese betyder jo genfødsel, så det er drømmen om at den stærke leder kan ekskludere den fremmede, og dermed genskabe et autentisk truet nationalt fællesskab. Det er sådan set den grundlæggende definition af fascisme, hvis du spørger mig. … Som udgangspunkt har vi mellemkrigstidens fascismer, og hvis vi så skal tale om nutidens fascisme, så er det klart, at så er det nødvendigt at indføre distinktioner, eller gøre opmærksom på forskellene, og der vil jeg nok vælge at introducere forestillingen om senfascisme. … ideologier kan udvikle sig historisk, og så ser på hvad er den samtidige kontekst. Hvad muliggør at vi får fænomener som Trump. Det er klart, at der er nogle historiske betingelser som er radikalt anderledes, hvis vi ser på Italien i 20’erne, Tyskland i 30’erne, og forholdene i USA i dag, for eksempel. […]

Lotte Folke Kaarsholm, DR2: Lad mig spørge dig. Er Trump fascist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo kalde ham senfascist ik’. Jeg vil jo mene, at han lever op til så mange af de der centrale karakteristika ved den her forestilling om den her ultranationalisme ik’. Så det vil jeg helt sikkert mene, at han er. … noget af det der gør Trump til fascist, er måden han præsenterer forestillingen om det her autentiske nationale fællesskab. … Han skal genskabe en eller anden form for amerikansk storhed… det gør han ved at skabe en masse fjendebilleder: Det er kinesernes skyld, det er immigranternes skyld… Det er jo ikke bare retorik. Der er en retorisk side hvor han benytter sig af sådan en fascistisk diskurs, men han forsøger jo også at føre en politik i forhold til immigrationspolitik og handelsaftaler, hvor han rent faktisk forsøger at implementere det han faktisk taler om.

Lotte Folke Kaarsholm: – Er han ikke bare nationalist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo mene… Der er en glidning mellem det at være nationalist, og det at være problematiserende, til nogle af de konstitutive dele af det amerikanske demokrati. Eller bygger videre på nogle elementer i det amerikanske demokrati, som jeg også er kendetegnet ved at være et racialt kapitalistisk samfund, så der er nogle allerede eksisterende skillelinjer i det her samfund, som han taler op. … mytiske fællesskaber, der kodes hvidt. Han skaber nogle nye modsætninger.

Mikkel Bolt: … det kommer med nogle voldsomme historiske konnotationer. Vi ser jo fascisme i retrospektiv ik’. Det er klart, at når vi taler fascime, så ser vi med det samme billeder af nazisme, koncentrationslejre, 2. Verdenskrig, Holocaust, men hvis vi politologisk forsøger at definere fascisme, så er det meget sjældent at vi tager udgangspunkt i nazismen og jødeudryddelsen. Så er vi nødt til at redegøre for Mussolini i Italien, Franco i Spanien… Fascismen er ligesom en bredere politisk ideologi end bare nazismen, og det er derfor man indenfor fascismeforskningen forsøger at introducere forskellige historiske forskelle, forskellige faser. Efter 2. Verdenskrig er der jo stadig forskellige fascistiske bevægelser, som man kalder neo-fascistiske bevægelser.

Den italienske idehistorier Treverso har introduceret begrebet postfascisme, for eksempel. Det han siger, der kendetegner de postfascistiske partier, det er netop at de ikke er bevælgelser. De benytter sig af demokratiske midler, og forsøger at præsentere sig som nogle der skal redde nationale demokratier. I modsætning til mellemkrigstidens fascistike bevægelser, for eksempel. Hvis man skal om fascisme i dag, så er det klart, at vi ikke skal tro at vi har at gøre med fænomener som er identiske med det vi så i mellemkrigstiden. Det er en anden historisk situation. Men der er måske nogle paralleller, og så er det måske også nødvendigt at overveje hvilken funktion fascismen har i en historisk kontekst. Der er jo der hvor jeg vil argumentere for, at det er nødvendigt at forstå en længerevarende politisk-økonomisk udvikling, hvor fascismen altid dukker op som en form for en løsning i en situation af økonomisk krise. … For at undgå at der bliver etableret mere radikale ideologiske løsningsforslag, så uddelegerer de så at sige den politiske lagt til fænomener som Trump, Mussolini i 20’ernes Italien, Tyskland i 30’erne Hitler. Det er derfor jeg argumenterer for, at vi skal forstå Trump som kontrarevolutionen. Han er sådan en modrevolutionære bevægelse, der skal forsøge at dæmme op for det radikalt revolutionære perspektiv, som fænomener som Occupy, og Black Lives Matter eller George Floyd-protesterne faktisk rummer.

(Collage: Mikkel Bolt)



28. september 2020

Set i venstreorienterede Information: “Børn bør have lov til at stemme. Fra de er seks år, eller fra de..”

Jeg har ikke stor sympati for det socialdemokratiske projekt, men i det mindste forstår Mette Frederiksen, at man er nødt til at holde den yderste venstrefløj ude i strakt arm. De vil ikke den gennemsnitlige dansker noget godt, og vil man have en socialdemokratisk regering, så må man nødvendigvis føre en folkelig forankret udlændingepolitik. Hvor ‘Danmarks Socialdemokratiske Ungdom’ i mellemkrigsårene talte om klassekampen, og flirtede med de revolutionære, så er der andre boller på suppen i dag. For den yderste venstrefløj er fjenden i dag ikke bare højrefløjen, men også de værdipolitiske kontrarevolutionære på venstrefløjen: Socialdemokraterne.

P1-magasinet ‘Småborger’ illustrerer problematikken. Når emnet er ghettopakken, så er de unge værter enige med Enhedslisten, og danner åbent front mod boligminister Kaare Dybvad. Når vi taler islamisk bønnekald, må integrationsminister Mattias Tesfaye stå for skud. Her til formiddag var et så udviklingsminister Rasmus Prehn, der (efter Rosa Lund & co.), undskyldende måtte forklare, hvorfor Danmark ikke blot tog imod de her børn fra Morialejren: “Tror du ikke de kunne få en bedre fremtid i Danmark? Vi har da megamange ressourcer i Danmark… Der står jo 6000 tomme boliger i Sønderjylland!”

Unge er nemme ofre for rød propaganda, og vil man smadre det bestående, så er løsningen ligefor, som man kan læse i venstreorienterede Information – Unge taber altid i politik, siger professor David Runciman. Hans løsning? Giv børn stemmeret.

“Unge er det moderne demokratis ubetingede tabere, mener Cambridge-professor David Runciman. …

Fire mandater. En, to, tre, fire snoldede pladser ud af 650 var det blevet til for Boris Johnson og de britiske konservative ved det britiske valg sidste år, hvis det alene havde stået til de unge mellem 18 og 24 år. Fire! Og spurgte man alene de relativt unge – altså dem under 40 år – havde Bernie Sanders ikke bare besejret Joe Biden ved primærvalgene i USA. Den gamle socialist ville også knuse Trump til november.

Sådan kunne man blive ved, mener David Runciman, der er professor i politik ved Cambridge University og forfatter til bogen How Democracy Ends.

Den afgørende skillelinje i moderne politik er hverken klasse eller race. Det er ikke land mod by, de ufaglærte mod de veluddannede, eller globalisterne mod de nationale. Nej, det er alder. De unge mod de gamle.

… når politik bliver en kamp mellem generationer – så taber de unge, mener Runciman. De taber og taber og taber.

‘Hvis unge mennesker i dag har én fælles erfaring med politik, er det nederlaget,’ siger David Runciman.
De tabte Brexit-afstemningen, de tabte til Trump, og skulder ved skulder med Jeremy Corbyn har de tabt to britiske valg på tre år. Og man kan se klimakrisen – det absolut vigtigste politiske spørgsmål, hvis man spørger unge under 30 år – som en politisk kamp, de taber hver eneste dag. …

Runciman har også en anden og mere kontroversiel idé til, hvordan man kan udligne nogle af de uligheder, der efterlader unge mennesker som de store tabere i moderne politik.

‘Børn bør have lov til at stemme. Fra de er seks år, eller fra de begynder skole.’ — Skal det forstås som en form for provokation? ‘Engang sagde jeg det som en provokation. Nu mener jeg det virkelig. Jeg tror, vores politik ville blive bedre, ikke værre, hvis børn kunne stemme. For eksempel ville vi nok tage problemerne med misinformation mere alvorligt, hvis børn tog del i magten,’ siger David Runciman.”

(Fotos: Rød Ungdom, Maj 1935 via Facebook)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper