29. marts 2016

Filosof: Islamisk terrorisme er ‘et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed’

Sorbonne-studerende Anna Cornelia Ploug rabler marxistiske tåbeligheder fra franske Alain Badiou i Dagbladet Information. En filosof der er kendt for at ville rehabilisere kommunisme-begrebet, men i øvrigt har en storslået islam-apologi. Fra Vi er hverken ‘ i krig’ eller et ‘vi’.

“Denne fascisme er en reaktion på det forgæves forsøg på at blive talt med af kapitalen, som i vore dage tilsyneladende er den eneste, der formodes at kunne tælle. Voldens inderste kerne er altså ikke religion, men udstødelse: ‘Religion har altid kunnet være et påskud, et retorisk dække, manipulerbart og manipuleret af fascistiske bander’; det gælder katolicismen i 1930’ernes Spanien såvel som islam i dag. …

Den borgerlige offentlighed er altså ifølge Badiou ude på et velkendt og sprængfarligt vildspor, når den opbygger billedet af de barbariske ‘terrorister’ og ‘islamiske fundamentalister’ som noget væsensforskelligt fra ‘den vestlige civilisation’. Det begynder ikke med religion. Tværtimod er radikaliseringen en reaktion på den ulighed, der er skabt af denne ‘vores’ verden, og islam er blot en oplagt iklædning for en sådan destruktiv impuls. Drabsmændene, skriver Badiou, ‘forestiller sig at være båret af antivestlig lidenskab, men de er ikke andet end et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed, på dens uduelighed og uegnethed til at medregne alle i sin udformning af verden’.

… I Badious analyse bør massemordet i Paris behandles som et indicium på ‘en alvorlig sygdom’, nemlig ‘den globaliserede kapitalismes triumf’ med alt, hvad det indebærer af neoimperialistiske, transnationale virksomheder og deres ‘plyndringszoner’. Den ekstreme vold, vi er vidne til i denne tid, ‘hidrører fra noget længere væk end immigrationen, islam, det ødelagte Mellemøsten eller det plyndrede Afrika’, skriver Badiou: ‘Vores onde hidrører fra kommunismens historiske fald’.”

(Alain Badiou, marxistisk filosof)

Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


26. marts 2016

MF’er, tidl. DDR-fan: “For mig er der ingen forskel på det, jeg sloges for dengang og det, jeg slås for nu.”

Alle kan blive klogere, men når Enhedslisten Christian Juel fortæller, at han taler om ‘demokrati’ i ‘Deutsche Demokratische Republik’, så har intet lært. Han betragter muligvis sig selv som ‘idealist’, men ønsker et totalitært samfund med alt hvad deraf følger. Fra Politiko – Borgens sidste marxist: ‘Revolutionen bliver et langt, sejt træk’.

“‘Det bliver ikke en voldelig revolution. Det kan man forsvare nogle steder, hvor folk lever under et undertrykkende styre, men ikke i de nordiske lande. Her bliver det et langt, sejt træk,’ som han siger i et interview på kontoret på Christiansborg, hvor Che Guevara hænger på væggen sammen med en kampagneplakat fra Danmarks Kommunistiske Ungdom.

Christian Juhl er grisehandlerens søn fra Sønderjylland, der blev arbejder, fagforeningsmand og folketingsmedlem. Men mest af alt er han en idealist og revolutionær… I frustration over høj arbejdsløshed og oliekrise blev han aktiv i fagbevægelsen, fredsbevægelsen og den lokale afdeling af kommunistpartiet (DKP). Christian Juhl blev meget aktiv i DKP op gennem 70’erne og var også på ‘dannelsesrejser’ til østblokken.

Jeg har da deltaget i uddannelse i både Moskva og DDR for at blive klogere på, hvordan verden hang sammen. Vi havde hver sommer nogle tilbud. Vi lånte skoler i Rostock, i Moskva og de der steder, og i Rostock gennemførte vi kurser. Det var vældig spændende. Og vi så også en del af de her samfund,’ siger han. …

Gennem Juhls fortællinger om besøgene i øst mærker man hans daværende fascination for det fremadstormende, socialistiske Utopia, hvor alle havde job. Marxisten skyller det sidste af sin Coca Cola Zero ned og fortsætter:

‘I DDR var jeg overrasket over, hvad de reelt havde nået i starten. Om aftenen deltog vi i nogle møder med nogle folk i boligområder, og der kunne vi jo godt høre noget utilfredshed med demokratiet, men når vi kørte fra Warnemünde til Rostock, var det jo et kæmpe nybyggeri, som var totalt på højde med vores,’ siger han. …

For mig er der ingen forskel på det, jeg sloges for dengang og det, jeg slås for nu. Det er dybest set et forsøg på at lave et samfundssystem, der giver en større retfærdighed, mere demokrati og mindre ulighed.'”

(Christian Juel, Enhedslisten; Collage: Youtube mv.)

Oploadet Kl. 19:41 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


11. marts 2016

Marxistisk islamforskning: “… i islamforskningen er der en tendens til at nedtone islams betydning”

I kølvandet på udgivelsen af mit historiespeciale ‘Vejen til Damaskus – Dansk islamforskning 1885-2005’ (2008), var jeg et par dage i centrum af den danske islamdebat. Intet der kommer frem i ‘Moskéerne bag sløret’ er nyt, og som man kunne forvente har flere medier allerede nu påbegyndt modangrebet. Ingen imam er nogensinde citeret korrekt, ej heller på video. Det hele foregår naturligvis sideløbende med islamisters klapjagt på TV2’s muldvarpe.

TV2-serien vil blive en integreret del af bloggosfærens erfaringskatalog, på samme måde som ‘Undercover Mosque’ (Channel 4, 2007) og ‘Imamernas Råd’ (SVT, 2012) er det. Fokus i den brede offentlighed vil fortsat være på enkelte imamer, ikke Islam som sådan. Vi starter forfra hver gang.

Islamforskningen er en stor del af problemet, men ikke kun. Tina Magaard, Mehdi Mozzaffari og Mehmet Necef har sagt sandheden i årevis, uden det har gjort en videre forskel, og de er alle venstreorienterede. Der er en ubalance. Enhver der ikke bakker ind i debatten fra venstre, får slet ikke taletid. Når Rushys Roulette dækker emnet, så er der kun venstreorienterede i studiet. Herunder Jon Stephensen, der afviser enhver ubekvem oplysning med ‘det tror jeg ikke’. En historiker som Lars Hedegaard er helt fraværende, men hvorfor er en nulbon-teaterchef interessant? Når man tænder for P1 er det folk som Garbi schmidt og Brian Arly Jacobsen.

Professor Thomas Hoffmann er blevet mere ærlig, men han balancerer på et knivsæg, og mest citerede forsker de senere uger har formentligt været den relativt ukendte adjunkt Niels Valdemar Vinding. Han er så langt fra sandheden som man kan komme, en parodi på den Bæk Simonsen’ske skole, men det er i sidste ende ham der repræsenterer videnskaben.

Fredag dedikerede Jyllands-Posten en dobbeltside til den danske islamforskning, og det er ubetinget godt. De ukritiske forsvinder næppe fra medierne, men man kan da håbe at de i fremtiden får modspil. I så fald vil de tabe stort. Det er ikke nemt at markedsføre krig som værende fred.

(Professor Jørgen Bæk Simonsen til ‘Islamophobia’-kongres i Bellacenteret, 2006; Foto: Snaphanen)

Fra JP.dk – Islamforskning kritiseres for berøringsangst over for islam.

“Dansk forskning i islam har gennemgående været for fokuseret på at forsvare og forklare islam frem for at kaste et kritisk blik på de mere mørke sider i religionen. Det mener nogle islamforskere… Formanden for Forum for Islamforskning, professor Thomas Hoffmann, Københavns Universitet, peger på, at forskningen har forsømt at se på religionen.

… ‘Det er på sin vis meget ironisk, men i islamforskningen er der en tendens til at nedtone islams betydning og i stedet forklare sig ud fra kulturelle, politiske og økonomiske faktorer og sige, at det er ligegyldigt, hvad der står i helligskrifterne,’ siger han.”

Fra Har forskerne overset islams mørke sider? (kræver login).

“Jyllands-Posten har ringet til ham [Thomas Hoffmann, Kim], fordi forskere som Mehdi Mozaffari, Tina Magaard og Mehmet Necef angriber islamforskningen i Danmark for at være berøringsangst og for ukritisk over for de emner, som en række TV 2-programmer om moskéer på det seneste har taget op.

Havde vi haft en mere kritisk forskning, kunne man have afdækket, hvad der foregik bag de lukkede døre, og politikerne ville have haft et mere oplyst grundlag at handle ud fra, lyder et af kritikpunkterne. Et andet kritikpunkt er, at islamforskerne har fungeret som islams advokater frem for at gå kritisk til værks eksempelvis over for læsningen af Koranen.

Ifølge Hoffmann går danske forskere til islam og beslægtede emner på forskellige måder, men han giver kritikerne ret i, at en bestemt tilgang i mange år har spillet en dominerende rolle…

Tina Magaard er lektor ved Aarhus Universitet og har i mange år efterlyst en reform af islamforskningen, som, hun mener, har tendens til at blive for undskyldende og skyde skylden for integrationsproblemer over på danskernes racisme.

‘… jeg oplevede, at der i islamforskermiljøet var stærk modstand mod at tage de problemstillinger op. Social kontrol, juridiske parallelsamfund, islamiske autoriteter, der blokerer for integrationen, islamistiske bevægelser, der mener, at de er ved at erobre Europa osv., er alle ting, som jeg før har påpeget og fremlagt empiriske beviser for. Men det er i høj grad blevet benægtet, bortforklaret eller ignoreret af islamforskermiljøet,’ siger hun og tilføjer:

… Mehdi Mozaffari, professor emeritus på Institut for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Aarhus Universitet, peger på, at den amerikansk-palæstinensiske Edwards Saids banebrydende værk ‘Orientalismen’ fra 1978 har sat afgørende spor i det danske forskningsmiljø.

‘Den grundlæggende tankegang er, at muslimer ikke har ansvar for deres egen situation, fordi det er Vestens og kolonialiseringens skyld,’ husker han fra sit første møde med islamforskningen, da han som iraner kom til Danmark i 1981.

‘Hvis man i en artikel antydede, at islam kan kritiseres, og at ikke alt er Vestens ansvar, blev det opfattet som racistisk, og man blev bombarderet som højreekstremist. Jeg oplevede et stort pres på universitetet,’ siger han.”

Mehmet Necef bliver mere konkret – Lektor: Marxisme i dansk islamforskning.

“Ifølge en af kritikerne, lektor Mehmet Necef fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, indgår der en marxistisk tænkning i tilgangen. …

‘I hele denne her teori indgår et mix af marxisme. Engang var den marxistiske teori, at borgerskabet udnytter arbejderklassen. Men arbejderklassen skuffede mange vestlige intellektuelle, fordi arbejderne ikke udlevede de socialistiske drømme. Så i 1960’erne ændrede man hierarkiet, så det i stedet var amerikansk imperialisme for oven og den tredje verden for neden – men der var stadig et hierarki,’ begynder han.

‘Men så gik det heller ikke længere med den tredje verden. Jeg kan huske min egen skuffelse – jeg var selv en af de vestlige intellektuelle – da det kommunistiske Vietnam overfaldt Cambodja, der var Pol Pot, der var bådflygtninge, der flygtede fra Vietnam og så videre. Men så blev den hierarkiske teori reddet af de muslimske indvandrere. Så nu hedder den: Majoriteten i f.eks. Danmark mod den muslimske minoritet.‘”



1. november 2015

Lars Hedegaard: “Jeg tror, at Marx ville være klog nok til at indse, at islam er problemet.”

Mikael Jalving har interviewet Lars Hedegaard til Jyllands-Posten – Islam står og falder med kontrol over kvindekønnet.

“Attentatet har vendt op og ned på Lars Hedegaards tilværelse, men han fortsætter ufortrødent sin islamkritik, senest i erindringsbogen ‘Attentatet’, der er udkommet til strålende modtagelse – krydret med mere lunkne anmeldelser i Politiken og Information. Bogens analyse af islam begynder med sex, hvilket kunne få nysgerrige til at tro, at der findes en særlig kinky forbindelse mellem islam og kønsdriften. Lars Hedegaard anvender ikke selv adjektivet kinky, men siger:

Hvis man vil forstå islam, må man naturligvis tillægge sex samme betydning, som islams helligskrifter selv gør. Læser man Koranen, hadithen (beretninger om Muhammeds ord og gerninger, red.) og siraen (beskrivelser af Muhammeds liv, red.), vil man se, at islam er sygeligt optaget af den seksuelle kontrol over kvinderne. Faktisk kan man sige, at islam står og falder med denne kontrol. Hvis muslimske kvinder opnåede samme frigørelse som vestlige kvinder har tilkæmpet sig, ville hele denne vanvittige ideologi brase sammen. I min bog anstiller jeg nogle historiske betragtninger om, hvad den islamiske sexmoral udspringer af, nemlig af et beduinsamfund, hvor den enkelte stammes overlevelse afhang af magten til at erobre kvinder, der kunne forsyne stammens overhoved med krigere.’

Du skriver, at de fleste kulturer har haft slaveri på et eller andet tidspunkt, også de kristne. Hvad er det så, der gør den islamiske kultur til noget særligt i forhold til sex og slaveri?

Der er det særlige forhold, at Koranen betragtes som Guds endegyldige budskab til menneskeheden. Vi hører aldrig fra ham igen, og intet kan ændres eller tilføjes. Problemet er nu, at slaveriet, herunder det seksuelle slaveri, er sanktioneret i Koranen og altså en institution, som det ikke er tilladt mennesket at afskaffe. Hertil kommer, at Muhammed betragtes som det perfekte menneske, hvis handlinger er retningsgivende for enhver muslim. Og Muhammed holdt selv slaver, bl.a. kvindelige sexslaver. Det betyder, at andre muslimer er i deres gode ret til at gøre det. Det betyder naturligvis ikke, at alle eller flertallet følger Muhammeds eksempel, men ingen muslim har begået nogen synd, hvis han gør. Eller hvis han som Allahs sendebud dyrker sex med piger. ….’

Du lægger vægt på islam, mens andre fremhæver indvandringen som et økonomisk og socialt problem. Er det ikke mærkeligt, at en gammel marxist som dig synes mere optaget af ideer end af økonomi og sociale faktorer?

‘Det har også slået mig. Hvis Marx havde levet i dag, ville han givetvis have været nødt til at revidere sine teorier om sammenhængen mellem ‘de materielle grundforhold’, altså det vi kalder økonomiske og sociale problemer affødt af den muslimske indvandring. Han ville være tvunget til at stille sig et simpelt spørgsmål: Holder muslimer fast i en 1.400 år gammel ideologi, fordi de føler sig fattige og forurettede – eller lever de overalt i Europa i en social, kulturel og økonomisk parallelverden, fordi de er muslimer? Jeg tror, at Marx ville være klog nok til at indse, at islam er problemet. Man kan jo ikke integrere mennesker, der ikke vil integreres, uanset hvor mange penge man giver dem, eller hvor mange integrationsprojekter eller antiradikaliseringsinitiativer man poster penge i. Så længe muslimer bliver ved med at tro, at de kommer i helvede, hvis de fraviger et eneste af Muhammeds påbud, vil der være krig mellem islam og ikkeislam.'”



29. oktober 2015

Æstetik i totalitarismens tjeneste: Henryk Broder om kansler Merkels ‘Wir schaffen das’-kommentar

Venstreradikale Peter Tudvad associerer Venstre’s nye EU-kampagneplakater med nationalsocialistisk æstetik, hvad i tirsdagens Deadline diskret associeres med lyshårede Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Hvis æstetikken overhovedet er politisk, så må den være socialistisk. Henryk Broder perspektiverer Merkels ‘Wir schaffen das’-kommentar i Die Welt. Via Snaphanen.

“På kongressen i SED (Tysklands Socialistiske Enhedsparti) i november 1981 fik partiledelsen forelagt 10 plakater, der på passende vis skulle anerkende SED’s rolle i opbyggelsen af socialismen i den første tyske arbejder- og bonderepublik.

På en af plakaterne griber to hænder fast hinanden under teksten: ‘Vor tak går til dig, Parti’. På en anden rækker en skolepige et hefte frem mod beskueren, hvor hun har skrevet: ‘Jeg giver det bedste, det gav far og mor også’.

På yderligere tre plakater i samme serie ses en soldat, en minearbejder og en landarbejder, der giver ‘Alt til folkets bedste’.

Soldaten siger: ‘Det beskytter vi’, minearbejderen: ‘Det ordner vi’ og den kvindelige landarbejder: ‘Det klarer vi’ (Das schaffen wir).

Kvinden er iklædt gråblå smækbukser, er kraftigt bygget, kortklippet og ligner til forveksling kanslerinden. Ja, således kunne Angela Merkel have set ud for 34 år siden. Vi ved ikke, hvem hun er, person som er ved at stige ud af traktorens førerkabine.

… dog er plakaten autentisk på en måde, der kan give kuldegysninger. ‘Das schaffen wir’ er den næsten ordrette forløber for sætningen, som Angela Merkel i begyndelsen af september sagde, ‘Wir schaffen das’ (Vi klarer det), og dermed udløste en krise, som har lammet Forbundsrepublikken og skabt kaos. … Så kategorisk har ingen forbundskansler nogensinde været.

Plakaten til SED’s 10. partikongres minder os om, at kanslerinden blev socialiseret i DDR, et styre der fra start til slut havde et forstyrret forhold til virkeligheden.”

(SED-plakat anno 1981 – Venstre-plakat anno 2015)



8. oktober 2015

Roger Scruton i Kristeligt Dagblad om ‘Fools, Frauds and Firebrands. Thinkers of the New Left’ (2015)

Roger Scruton er bogaktuel. Her lidt fra et interview med Kristeligt Dagblads England-korrespondent –Venstrefløjen består af fjolser, svindlere og ildsjæle.

“Filosoffen Roger Scruton foretrækker stærk tyrkisk kaffe. Og hans meninger er lige så stærke som kaffen og kradser omtrent lige så meget som grumset i bunden af koppen, når han taler om venstrefløjen. I sin nye bog, der udkommer i dag, kalder han venstrefløjen for ‘fjolser, svindlere og ildsjæle’.

Roger Scruton, hvorfor er der behov for at kritisere venstrefløjen?

Fordi der er en permanent intellektuel fristelse til at tro, at der er komplette og absolutte løsninger på det menneskelige problem. Det er den overordnede tanke bag den marxistiske vision af samfundet. At de vil denne endelige frigørelse, hvor vi alle vil være lige. … I sin essens er det en religiøs måde at se livet på, hvor vi søger en frelse for den menneskelige tilværelse i verden. Og det producerer venstrefløjen alle de store teorier om, som må kritiseres.’ …

Men det gamle Sovjetunionen eksisterer ikke mere. Selv i Kina kan man argumentere for, at den kommunistiske stat er død. Så hvor indflydelsesrig er venstrefløjstænkningen i Vesten i dag?

‘Den dominerer den intellektuelle dannelse af folk på venstrefløjen. … du ser det – hvilket er mere vigtigt – i pensum på universiteterne. Selvom venstrefløjsteoretikerne er totalt intellektuelt uvæsentlige, som Louis Althusser, er de i toppen af pensum i kraft af deres konklusioner, fordi de foregiver, med deres udførlige diskurs at give et intellektuelt svar på venstrefløjens spørgsmål.

[…]

‘Vi er i en krise nu. Migrantkrisen med mennesker, der ikke vil passe ind, og som kommer med krav, som vi aldrig kan indfri. Det angriber ytringsfriheden og holdningsfriheden i jeres land, som allerede er angrebet af muslimske fanatikere. Og det er der, I beslutter, hvad Danmark står for. Når I frem til, at ytringsfriheden skal beskyttes, bevæger I jer i en konservativ retning og forsvarer vestlige institutioner mod den globale uorden.’

Så hvad skal vi gøre?

‘Vi må leve vort liv ærefuldt og ærligt og ikke med absolutte løsninger mod menneskeheden. Men være trofaste mod det, der betyder noget, hvor familien, vore venner, vort land er centrale. Og alle de ting, der gør det muligt for os at arve en fredfyldt og lovlig orden. Det er udfordringen. Du skal være klar til at forsvare ting. … alt kan gå under, hvis I ikke redder jer selv.’ …

Hvad mener du, når du kobler venstrefløjen med religion?

Den venstrefløj, der bunder i 1920’ernes marxisme og så videre, er en erstatning for religion. Det religiøse gen – den religiøse arv, om du vil – som vi mennesker bærer, har derfor aldrig rigtigt været i stand til at bygge et fæstningsværk mod den venstreorienterede måde at se ting på, fordi vi kan ikke vende os mod noget, der udgår af den samme religiøse følelse.'”

Oploadet Kl. 16:28 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


9. juli 2015

Feministen Nazila Kivi: DF bruger underklassens stemmer til at “forringe livet for deres egne vælgere”

Det ville være fint hvis landets blå flertal (i lighed med kulturmarxisterne) så alt i et magtperspektiv, og som konsekvens heraf, skar ned på bevillingerne til institutioner gennemsyret af had til det borgerlige samfund. Kønsforsker-aktivisten Nazila Kivi rabler løs på Politiken.dk – Jeg forstår ikke, hvorfor Kvinfo lykønsker Pia Kjærsgaard.

“Det er også vigtigt at sige, at vi ikke kan undvære en institution som Kvinfo, der samler viden og dokumentation om ligestilling og kønsforskning. Hvis disse organisationer skulle blive truet på deres eksistens, skal jeg være den første på barrikaderne og samtidig den sidste, der vil give ammunition til antifeministiske kræfter, der leder efter stemmer ‘indefra’ til at legitimere angreb på de vigtigste feministiske kerneorganisationer, vi har.

Måske netop derfor er det også vigtigt at råbe vagt i gevær, når vi er nogen fra ‘egne rækker’, der er ved at falde bagover over lykønskningerne fra blandt andre Kvinfo til en politiker som Pia Kjærsgaard, der nu bliver den første kvindelige folketingsforperson. …

Problemet er, at Pia Kjærsgaard langtfra kun er kvinde. Hun er først og fremmest medstifter af et parti, der gang på gang kommer i karambolage med racismeparagraffen, hun spreder had til minoriteter og opfordrer indirekte til vold på muslimske kvinder med tørklæde ved at fremføre den vanvittige påstand, at de selv er ude om at blive angrebet på gaden, blot fordi de udøver retten til at gå klædt, som de vil.

Dansk Folkeparti har også både under og efter Kjærsgaards ledelse været med til at skade kvinder (og mænd) fra under- og arbejderklassen ved at bruge deres stemmer til at forringe livet for deres egne vælgere. Vi taler her om besparelser på kommuneplan, fortsat hetz mod arbejdsløse og folk, der har svært ved at arbejde fuld tid, og alle andre, der skiller sig ud fra det kapitalistiske samfunds nådesløse normer.

Vi taler derfor ikke blot om Pia Kjærsgaard som kvinde, men om Pia Kjærsgaard som en stærk og farlig magtfaktor i dansk politik. Det er her, feminismespørgsmålet kommer ind: Feminisme handler i høj grad om at udfordre magtpositioner og tilbyde analyseredskaber til at se kritisk på normer.

… Denne analysetilgang kaldes intersektionel feminisme, og mange mainstreamfeminister er begyndt at kalde sig intersektionelle. Men det kræver mere end en tilkendegivelse at vise, at man har en intersektionel tilgang. Det kræver også, at man ikke er med til (ufrivilligt, er jeg sikker på) at legitimere en figur som Kjærsgaard.

(Nazila Kivi på Twitter, 7. maj 2015)



21. marts 2015

“Vores nære forfædre har løbet storm mod alle guderne, og nu står vi ved et nihilistisk nulpunkt.”

En hel side med konservative Christian Egander Skov i dagens Jyllands-Posten. Mikael Jalving interviewer – ‘Vi står ved et nihilistisk nulpunkt’.

“Christian Egander Skov, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, er noget så sjældent som en underviser, der skilter med sin konservative grundholdning. … Den 30-årige Christian Egander Skov, der har skrevet universitetsafhandling om mellemkrigstidens konservatisme i Danmark, har i hvert fald et mellemværende med, hvad han benævner vor liberale epoke, og han søger straks mod problemets kerne, sådan som han ser det:

‘Hvis vi ser bort fra den politiske overflade og tager mål af det bagvedliggende, så hersker der i vore forestillinger og drømme en dyrkelse af det grænseoverskridende. At overskride grænser er blevet den nye normal. Derfor er det bl.a. blevet suspekt at hævde visse værdiers forrang i Danmark, ligesom det er suspekt at mene, at Vesten repræsenterer værdier og vaner, der er befordrende for et godt liv.

Vi er kommet til at tro, at ethvert menneske er et ubeskrevet blad, som skriver sin egen historie uafhængigt af arv og miljø. Heri ligger der et klassisk emancipationsprogram – en slags tabula rasa: Vores nære forfædre har løbet storm mod alle guderne, og nu står vi ved et nihilistisk nulpunkt.

Hvornår blev dette program sat i værk?

‘Det har været undervejs længe, og vi må tilbage til slutningen af 1800-tallet for at finde begyndelsen. Det moderne gennembrud og den dertil knyttede radikalisme i kunst og kultur skulle erstatte de kristne værdier, og stormløbet fortsatte med venstrefløjens marxisme op igennem det 20. århundrede. Min pointe er, at både kristendommen og de senere erstatningsreligioner er brudt sammen. Vi står på bar bund, men kalder det ‘frihed’ eller ’smag og behag’. …

Partiet (Det Konservative Folkeparti, Kim) blev dermed ædt af kulturen og markedet, hvis individualistiske og relativistiske dogmer satte sig igennem i den offentlige kultur og privatsfæren med en sådan fart og styrke, at vi i dag går rundt og tror, at disse værdier er universelle og eviggyldige.'”

(Jyllands-Posten, 21. marts 2015, s. 32)



3. februar 2015

Fagpolitisk heksejagt, 1995 & 2015: PMF: “… viser, hvordan faglig aktivitet kan presse nazisterne ud.”

Den yderste venstrefløj har i årtier jagtet politiske modstandere, særligt indenfor fag hvor fagforeningsaktive kommunister har sat tungt sig på magten. Det være sig eksempelvis Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) og Pædagogmedhjælpernes Fagforening (PMF), hvor heksejagten typisk indledes med anonym kritik af et ‘utryghedsskabende menneskesyn’.

Tilbage i 1995 lykkedes det eksempelvis at få fyret nationalsocialisten Henrik Asferg, der var pædagogmedhjælper i en børnehave i Karlslunde, da hans politiske tilhørsforhold blev problematiseret af Job og Børn, tidsskrift for Pædagogmedhjælpernes Fagforening. Officielt var forklaringen ’samarbejdsproblemer’, men ingen havde klaget over ham før fagbevægelsen indledte kampagnen, og hovedpersonen havde tidligere haft lignende stilling. Centralt i heksejagten var ifølge kilde Johan Elkjær fra Internationale Socialister (IS), der den dag i dag fungerer som skolelærer. Allestedsnærværende Jan Hoby er i øvrigt også aktiv i trotskistiske Internationale Socialister.

Mandag aften havde Deadline inviteret LFS’ Jan Hoby og konservative Rasmus Jarlov til en debat om Nicolai Sennels’ ansættelse, og det blev et 12-13 minutters studie i venstreradikal logik. Hoby, der forleden kaldte Uriasposten for ‘Breiviks venner’, kom til kort, da det kom frem at hans argumentation for 95 procents vedkommende bestod af politisk antipati krydret med barnlige forsøg på hævdelse af definitionsmagten.

Som man kunne læse i søndagens BT, så trådte Sennels sine barnesko i et venstreorienteret hippiekollektiv, og selvom han stemte på Enhedslisten da han blev myndig, så blev han hurtigt klogere. Ikke mindst i forhold til Islam, og blev hermed en direkte modstander af fagforeningskommunisten, der næsten tigger om en injuriesag.

“… skillelinjen går mellem dem der er racister, nazister, antisemitter, islamofober, og så alle os andre. Rasmus og jeg. Alle os der hylder demokratiet, hylder mangfoldigheden, hylder inklusion, og der vil jeg bare sige, at dem der står på den forkerte side, hvis værdier er i diamentral modsætning… til det den offentlige sektor står for. … racistiske kvababbelser med afsæt i hans professionelle virke… Det der er problemet, vi vil ha’ psykologer, pædagoger, skolelærere, sosu-assistenter som ikke er racister, nazister, fascister, islamofober eller antisemitter i den offentlige sektor. … Du må gerne invitere mig ind hvis du vil diskutere revolutionær praksis… Jeg er socialist, jeg er demokrat – det er derfor jeg er socialist.” (Jan Hoby i Deadline, 2. februar 2015)

(Nationalsocialisten Henrik Asferg i PMF-tidsskriftet Job & Børn, 1995/17)

“Vi skal ikke have ‘Berufsverbot’ i Danmark. Der skal ikke hverken fin- eller grovsorteres politisk til stillinger – heller ikke på det pædagogiske arbejdsmarked. Men… (PMF-organet, Job & Børn, Forretningsudvalget, 1995/17, s. 2)

“Fyringen af Henrik Asferg er en klar sejr over nazisterne og viser, hvordan faglig aktivitet kan presse nazisterne ud.” (IS-organet Socialistisk Arbejderavis, september 1995, Nr. 119, s. 8)

“Jeg er ikke kun modstander af Social dumping, men også humanistisk, pædagogisk, psykologisk og etisk dumping. Derfor ingen racistiske, fascistiske eller nazistiske psykologer, pædagoger, lærere eller socialrådgivere i den offentlige sektor.” (Jan Hoby på Facebook, 31. januar 2015)



27. november 2014

Forskere afviser marxistisk myte: Ingen dokumentation for at fængsler gør kriminelle mere kriminelle

Samfundsforskningen har i i årtier været en slagmark for kuldsejlede ideologier, langt fra den konkrete målbare virkelighed. Fra Kristeligt Dagblad – Myte at unge bliver mere kriminelle i fængsler (kræver login).

“‘Vi ved, at unge førstegangskriminelle lærer af superforbryderne i fængslerne, og det er det mønster, jeg ønsker at gøre op med,’ lød det fra justitsminister Mette Frederiksen (S), da regeringen forleden præsenterede et nyt lovforslag, der indebærer, at flere førstegangskriminelle kan få samfundstjeneste i stedet for at komme i fængsel.

Ifølge Inge Bryderup, der forsker i ungdomskriminalitet på Aalborg Universitet, sidder der sikkert ganske rigtigt ’superforbrydere’ rundt omkring i de danske fængsler, men at de også skulle være effektive læremestre i kriminalitet er derimod tvivlsomt. Hidtil er der nemlig ikke fundet noget bevis for, at et fængselsophold i sig selv fører til ‘en kriminel løbebane’.

‘Tværtimod – i enkelte tilfælde går det endda i den modsatte retning. Man har ikke kunnet påvise, at det at komme i fængsel – hverken for de unge eller de ældre – er noget, der i sig selv gør, at man bliver mere kriminel.

Det har været en slags ideologi eller dominerende fortælling i mange år, at hvis man kommer i fængsel, bliver man også uddannet kriminel. Der er bare ikke noget forskning, der har kunnet vise, at det er rigtigt. Ifølge de unge i min egen undersøgelse var det snarere på sikrede institutioner, at man kunne tale om, at de blev oplært i kriminalitet,’ siger Inge Bryderup.

Heller ikke ifølge Henrik Lando, professor i retsøkonomi ved Copenhagen Business School, findes der et entydigt bevis for, at et fængselsophold fører til mere kriminalitet: ‘Det er nok noget overraskende for mange, men der er altså ikke noget materiale i forskningen, der kan bevise, at man bliver mere kriminel af at have siddet i fængsel,’ siger Henrik Lando, som blandt andet henviser til en større undersøgelse på området fra Rockwool Fonden i 2012.

‘Det er blevet en alment accepteret sandhed, at fængslerne fungerer som den her famøse rugekasse for kriminelle. Der er bare ikke noget bevis for, at det rent faktisk forholder sig sådan i virkeligheden,” siger Henrik Lando.’

Oploadet Kl. 05:36 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper