14. marts 2019

Hamborg, 9. marts 2019: ‘Luksus für alle’ – “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Det tog mig flere dage at komme over weekendens tur til Hamborg, og selvom det sociale var i højsædet, så fik jeg naturligvis taget en del billeder. Vi boede på et hotel ved Elbbrücken, men tilbragte mest tid i St. Pauli. Det var her koncerten fandt sted fredag aften, og der var også gang i den lørdag aften. Vi talte syv mandskabsvogne på Reeperbahn, og med al den sexisme der var i området omkring Herbertstrasse, må antifa’erne have haft travlt.

(Molotow, St. Pauli, Hamborg, 8. marts 2019)

Vejret var ikke til sightseeing, men vi gik 10-15 kilometer begge dage, og fik trods alt set en del. Vi så Christianskirchen, Hauptkirche Sankt Michaelis og ruinerne af den gotiske St.-Nikolai-Kirche, der blev sønderbombet under krigen, og i dag blot fungerer som et mindesmærke.

(Der et popolo, ‘For Gud og folket’)

Derudover så vi Jüdischer Friedhof i Altona, og sluttede af med en tur til det mondæne haveområde, hvor vi blandt andet så koncerthallen Elbphilharmonie Hamburg.

Der er gået lidt inflation i taxi-anekdoter, men da vi skulle hjem efter midnat, fandt vi en taxi-kø og tog den forreste. En lettere overvægtig araber, trykkede på tælleren, mens jeg forklarede ham hotellets adresse, få sekunder før jeg spurgte om vi kunne betale med kort. Intet indikerede det modsatte, men vi havde lige fyret vores sidste Euro af på slave-øl og en peanutblanding på et skummelt værtshus. Han eksploderede spontant, brokkede sig over, at han nu skulle om bag i køen, og pointerede at vi skyldte ham 10,70 Euro. Vi forlod taxien, og da han kørte derfra råbte han noget truende ud af sideruden. Vi undrede os over, at man overhovedet kan køre taxi i en storby som Hamborg uden at tage imod kort. Han fik hvad han fortjente – ikke en cent.

Beatles platz, lige overfor Hooters, hvor maden var middelmådig, men betjeningen helt i top.

Vil man vide hvad der foregår inde i hovedet på den yderste venstrefløj, er St. Paulis gadebillede ganske velegnet. De er ikke helt upåvirket af tilvandret islamisme, men er dybt forankret i revolutionære idealer, og vold dyrkes ganske utilsløret. Politiske modstandere skal bekæmpes fysisk på gadeplan.

Anti-Islam: ‘Free Gaza from Hamas!’; “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Arbejderklasse 2.0: ‘Luksus für alle’; “I did’nt go to work today… I don’t think I’ll go tomorrow”

Idolerne: Che Guevara, homohadsk massemorderisk stalinist; Bob Marley, homohadsk rastafari

Militans

Anti-tysk: “Halt die Fresse Deutschland!” (Hold din kæft, Tyskland!)

Diverse

(NB: Mobilfoto)



6. marts 2019

Om Venezuela-indslag på DR1: “… kunne have været historien om en vellykket socialistisk revolution”

Landsformand for Nye Borgerlige Ungdom, folketingskandidat Mikkel Bjørn Sørensen, giver et godt eksempel på verden ifølge DR. Sakset fra Facebook.

“‘Jeg er på vej til det, der kunne have været historien om en vellykket socialistisk revolution’.

Sådan starter DR søndagens program om Venezuelas økonomiske kollaps. Problemet er imidlertid, at fænomenet ‘vellykket socialistisk revolution’ er et ligeså stort fantasifund som alverdens fabeldyr og mytologiske væsener.

På bare 20 år er Venezuela gået fra at være et af verdens rigeste lande til et fattigdomspræget humanitært kaos, hvor befolkningen sulter og pengesedlerne er så lidt værd, at man laver tasker af dem.

Da jeg i weekenden besøgte mine forældre og derfor så programmet i deres stue, hørte jeg min mor kommentere: ‘Altså, det må jo være fordi, der er noget galt i fordelingen mellem de rige og de fattige’.

En tankegang, der desværre er medvirkende årsag til hele miseren, men som er udpræget dansk. Idéen om, at vi ved omfordeling og øget beskatning kan bane vejen til velstand. Men det økonomiske kollaps skete først ved valget af Chavez i 1998 og de deraf følgende bestræbelser på at bekæmpe kapitalismen og fordele landets ressourcer mere ligeligt.

I Danmark er det kapitalismen og markedskræfterne, der muliggør den store velstand og de deraf potentielt høje skatter. Venezuela genblomstrer først, når friheden og retssamfundet genoprettes. Socialismen er en modbydelig ideologi, hvis dunkle følgevirkninger spøger, hvor end den forsøges udbredt. (Mikkel Bjørn Sørensen, 5. marts 2019)

(Collage: Kristian Almblad i 21 Søndag om fattigdom i Venezuela, 3. marts 2019)

“Landet er plaget af massiv fattigdom og befinder i en humanitær krise. Alene i 2019 er 2,4 millioner borgere rejst ud af landet, viser tal fra FN.” (DR.dk, 4. marts 2019)

Oploadet Kl. 21:55 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


16. februar 2019

Hørt på Radio24syv: Gæst: “Jeg blev kommunist!” – Vært: “Det har jeg også været. Var du i DKU…”

Hverken Anders Lund Madsen eller Michael Palmgren er kommunister i dag, men dialogen illustrerer meget godt, hvorfor enhver form for borgerlighed er marginaliseret i mediebranchen. Radio24syv var tiltænkt at skabe ideologisk balance i forhold til P1, men det er umuligt, når der systematisk rekrutteres blandt folk der har trådt sine barnesko på den yderste yderste venstrefløj. Den administrerende direktør har som bekendt en fortid i KAP (Kommunistisk Arbejderparti). Her en sekvens hørt tidligere i dag på Radio24syv.

Michael Palmgren, professor: … jeg skulle så have været botaniker, men så blev jeg jo politisk bevidst, da jeg kom i gymnasiet.

Anders Lund Madsen, Radio24syv: Åh, Gud.

Michael Palmgren: – Det var i 70’erne.

Anders Lund Madsen: Venstreorienteret?

Michael Palmgren: Ja, det er klart!

Anders Lund Madsen: Altså kommunist.

Michael Palmgren: Jeg blev kommunist!

Anders Lund Madsen: Det har jeg også været. Var du i DKU over i, der ovre på på Kongevejen?

Michael Palmgren: DKU var jo revisionister. Det er jo ikke kommunisme.

Anders Lund Madsen: – det var jo der de søde piger var.

Michael Palmgren: Ja.

Anders Lund Madsen: – Du var venstresocialist? Var du SAP’er?

Michael Palmgren: KFML (Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister, Kim).

Anders Lund Madsen: Det er de mest sekteriske af dem alle sammen.

Michael Palmgren: De er maoister…

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


11. februar 2019

Karsten Søberg i kronik: “Du har ret til at leve livet. … Samfundsordenen er truet, men ikke af dig.”

Da jeg kørte nordpå sidst på formiddagen frydede Lars Trier Mogensen sig over, at man med ’skoleelevernes klimastrejkedag’, havde gødet jorden for en ny generation af miljøbekymrede danskere, der på sigt ville blive en del af beslutningsprocessen. Jeg er hjemme igen, og TV2 News har netop skamrost en sort rapper, der fik en Grammy for en sang om racistiske USA. Gode holdninger, et godt budskab, lød det næsten i kor fra panelet.

Her lidt fra en fantastisk kronik af tidligere skolelærer Karsten Søberg i Jyllands-Posten – Nyd livet, bøfferne og køerne, der prutter på marken, den sportsvogn, du ønsker dig, og flyrejsen til Thailand (4. februar 2019)

“I får at vide, at hvis I ikke stopper med at spise kød, synge danske sange, lege mexicaner, tage på flyrejser, køre i bil eller mange andre af de ting, I som unge har en ungdommens naturlige appetit på, er det jeres skyld, at jorden inden for en ganske kort årrække risikerer at gå under i klimaforandringer, forurening, ulighed, racisme og undertrykkelse.

I får også at vide, at mange af de ting, I går rundt og tænker og føler og siger, er krænkende og ekskluderende.

I forventes at acceptere, at der eksisterer 67 forskellige køn, og at drenge og mænd undertrykker piger, kvinder, homoseksuelle, muslimer, sorte, brune, LGBT-personer og i øvrigt alle slags ikkehvide mennesker, at I taler et ekskluderende sprog, og at I betaler for lidt til u-landene og for meget til militæret. …

Men jeg kan fortælle jer, at jeg følte den samme skyld og angst, da jeg voksede op og gik i skole, gymnasium og universitet i 1960’erne og 1970’erne.

Hvis man ikke tydeligt erklærede, at man var marxist, mente, at Sovjetunionen og DDR og Kina var mønsterlande, der havde afskaffet sult og fattigdom og stillet deres indbyggere frie og lige, og at USA var skyld i alle verdens ulykker, at kapitalismen var roden til alt ondt, og at de, der ikke tænkte som os, led af falsk bevidsthed og var udsat for repressiv tolerance, var man et ualmindeligt ondt menneske, der måtte behandles på de mest modbydelige måder af de retvidende marxister, kommunister og socialister. …

Men marxismen og kommunismen er død. Stendød. Med sult, fattigdom, undertrykkelse og hundredvis af millioner af døde styrtede de i grus i 1989. …

Men tro dem ikke. Nyd livet, bøfferne og køerne, der prutter på marken, den sportsvogn, du ønsker dig, den flyvetur til Thailand med kæresten, du drømmer om, ja drik endog din café-latte uden at føle skyld. For du føder ikke syv millioner nye munde om måneden. Og du undertrykker ingen. Højst dig selv.

Du har ret til at leve livet. Ubekymret? Tja, måske ikke ubegrænset, men næsten. Samfundsordenen er truet, men ikke af dig. Men det er en helt anden snak.”

(Greta Thunberg, 15 årig svensk miljøaktivist; Se evt. Uvell.se)

Oploadet Kl. 18:44 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Enhedslisten: Demonstrerer mod islamkritikere, demonstrerer med Koran-tro…

‘Religion er opium for folket’, skrev Karl Marx for længe siden. Siden kom venstrefløjen i tvivl.

(Enhedslistens Anne Hegelund til demo mod islamkritiker, Åbyhøj, 2. februar 2019)

(Johanne Schmidt-Nielsen støtter Koran-tro aktivist, 2018

Oploadet Kl. 09:59 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


9. januar 2019

‘Revolutionære Antifascister’, nu med maskinpistoler: Vi kæmper med kurderne mod ‘nationalstater’…

Flere danskere har kæmpet med kurdiske nationalister for et selvstændigt Kurdistan, men våbenføre venstreradikale har ikke overskrift-potentiale i danske medier. Det har blandt andet drejet sig om Tommy Mørck, der var daglig leder af Alternativet i Århus, før han sluttede sig til YPG i Rojave. Nævnes må også, at den yngre sønderjyde Aske Barfod Sivesgaard, der på Twitter flasher sin sympati for Antifascstisk Aktion, har en fortid i Socialistisk Ungdomsfront i Århus.

Selvom flere venstreradikale grupperinger med jævne mellemrum erklærer sympati for væbnet kamp, så er det nu alligevel en eskalering, at Revolutionære Antifascister nu bekendtgør, at de har medlemmer der kæmper for en socialistisk revolution i Syrien. Set herfra er der intet galt i at tilhængere af henholdsvis en islamisk- og en socialistisk Stat skyder med skarpt efter hinanden, men man må håbe PET holder øje med eventuel overlevende.

Bemærk, at de i det spidsfindigt formulerede kampskrift herunder, indirekte opfordrer meningsfæller til at angribe Tyrkiske interesser i Danmark. Bemærk også ordvalget, der skal sløre det store paradoks, at de kæmper for et frit Kurdistan… og samtidig for kurdernes kamp mod ‘nationalstater’.

Nogle af vores kammerater er i Rojava for at bidrage til forsvaret af den sociale revolution. Vi står solidariske med kurdernes kamp for et andet samfund baseret på feminisme, direkte demokrati, social økologi og pluralisme, for deres kamp mod kapitalisme og nationalstater, og vi bringer her en besked fra vores kammerater: ‘Solidaritet med Rojava!’

… Tyrkiet med fascisten Erdogan i spidsen gør sig klar til storoffensiv mod Rojava, for at knuse de revolutionære fremskridt. … Derfor er vi taget til Rojava for at forsvare revolutionen og vi opfordrer alle til at stille sig solidariske med Rojava. Vi opfordrer til at lægge pres på vestlige politikere for at gribe ind og vi opfordrer til at lægge pres på Tyrkiet. Vi anser derfor enhver aktion rettet mod Tyrkiets miltære, politiske eller økonomiske strukturer, som et udtryk for solidaritet. … Kampen fortsætter!” (‘Revolutionære Antifascister’ på Facebook, 9. januar 2019)

(Collage: ‘Revolutionære Antifascister’ i Rojave, Syrien, 2019)

Oploadet Kl. 22:28 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


25. december 2018

Om borgerligheden: “Lykkeligt uvidende om den nedkæmpelse af os selv, som alt for mange deltager i”

Endnu en fremragende klumme af Eva Selsing i Berlingske. Denne gang om ‘det hedonistisk-destruktive ungdomsoprør’, der manifesterer sig som krænkelsessyge – Borgerligheden kender ikke sine fjender.

“Hvad er det skræmmende perspektiv? Det er naturligvis, at den tyranniske krænkelseskult får tilranet sig tilstrækkelig magt til at smadre endnu mere af dansk (europæisk og vestlig) kultur. For det er det, den vil. Kulten består af forskellige fraktioner af venstreorienteret tænkning med primærrod i midten af forrige århundrede, men med en fælles fjende. Fjenden er de undertrykkende strukturer, som passer 1:1 med det, vi andre kender som vores judeokristne arv.

Fjenden er os, bærerne af den vestlige civilisation. Det er kønsrollerne, kapitalismen, kristendommen, moralen, traditionerne. Vores livsform, kort sagt. Alt det, vi sætter mest pris på, og som har givet os verdenshistoriens fredeligste, lykkeligste, rigeste samfund. Det er målet for opløsernes afgrundsdybe had.

En kulturkrig, som udkæmpes på alle fronter, og fordi så få forstår dens ophav og ærinde (selvom der er tale om fraktioner, er den destruktive bund fælles), kan den brede sig uhindret. På sidelinjen står alle de pæne, fornuftige mænd og kvinder og synes, det er ‘latterligt’ med alle de krænkelser. Og det kan vel være, men kulten har magt. En institutionel og grådig magt, hvis udøvere har vundet kulturkampen på forhånd, fordi dens nominelle modstander, borgerligheden, kun lige akkurat kan svinge sig op til at græde over topskatten.

Den borgerlige orden begyndte sin rejse mod dødsriget, da dens forsvarere tog marxistisk tankegods til sig og fokuserede blindt på det materielle, altså det økonomiske. Den største fejl: Forstår du ikke kulturkampen, dør du i den. Det samme gør de normer, der gav dig de bedste livsvilkår.

Og der er vi i dag. Lykkeligt uvidende om den nedkæmpelse af os selv, som alt for mange deltager i. Når du giver din lille dreng neglelak på (ja!), når du accepterer tvungen mandebarsel…”

Oploadet Kl. 18:01 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


21. december 2018

Mordhorst undsagde Jordan Peterson-arrangement, “… der ‘tematiserede’ maskulinitet på den måde”

CBS-professor Mads Mordhorst vil ikke provokere minoriteter med fædrelandskærlige sange, og med den viden, er det skræmmende at høre, at han var en del af kuratorgruppen bag Bertel Haarders ‘Danmarkskanon’. Internationale socialister har altid haft det svært med nationalstaten, uden egentligt at formulere et troværdigt alternativ. Fra ortodoks marxisme til kulturmarxistisk ‘redepisseri’ på en generation.

Fra et indlæg hos Forskerforum – CBS-affære om sang er også intern institut-konflikt.

“Nu kan FORSKERforum så afsløre, at der har været en debat internt på instituttet om, hvad CBS-ansatte kan og ikke kan i CBS’ navn. Konkret handler det om et debatarrangement i aften om en kontroversiel, højredrejet canadisk kulturkriger: ‘Hvorfor snakker alle pludselig om ham der Jordan Peterson?’. Et af dagens temaer lyder: ‘Historien om patriarkatet er fake news. Kvinder og mænd har brug for hinanden, og børn har brug for en mor og en far som mesterlære i dualismen mellem det maskuline og det feminine’ …

Mordhorst blandede sig i den interne debat og tog afstand fra et sådant arrangement i en mail til instituttets ansatte: Instituttet burde ikke stå som arrangør af et sådant arrangement, der tematiserede ‘maskulinitet’ på den måde (mail til LPF-instituttets ansatte). Mordhorst understregede, at han gik ind i debatten med et personligt synspunkt og ikke som vice-institutleder.”

(Morgensang ved CBS, Solbjerg Plads, 21. december 2018; Foto: Tilsendt)

“Jeg sad sammen med Mads Mordhorst fra CBS i Bertel Haarders kuratorgruppe vedr. Danmarkskanon.

… Efter at vi havde løst opgaven i fordragelighed… sagde han til mig, at vi stod ‘langt’ fra hinanden rent politisk.

Det blev jeg overrasket over at høre, da jeg politisk ser mig selv på midten. Men han bekendte sig som hjemmehørende på den yderste venstrefløj. Så det må være, fordi politik på venstrefløjen i dag næsten kun handler om identitetspolitik og om man er for eller imod det nationale, at han sagde dette. Så kan liberale personer, som mig selv, pludselig se sig selv opfattet som hørende hjemme et stykke ude til højre.

Det er fuldstændigt tosset, at det er kommet dertil. Set fra den vinkel må alle partier til højre for Enhedslisten altså anses for højrepartier.” (Michael Böss på Facebook, 21. december 2018)



20. december 2018

Eks-kommunistisk professor advarer mod ‘fædrelandssangene’: Vi bør ‘indse, hvor hjemmeblinde vi er’

Jeg skrev om ‘branding-eksperten’ Mads Mordhorst tilbage i 2015, da han problematiserede den danske udlændingepolitik. Muhammedsagen blev nævnt, og det blev blandt andet brugt som argument for at Danmark fremover ‘vil få sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft’. Klassisk holdningsmassage, der ikke lader sig anfægte af virkeligheden, såsom at englændere og amerikanere i disse år tilvælger Danmark som turistmål.

Som det fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad, så mener Mordhorst ikke man skal gøre noget, som enkeltpersoner kan føle sig stødt af. Han problematiserer ‘fædrelandssangene’, der er problematiske per definition. Multikulturen skal ikke bare være altfavnende, men historieløs. Sagde historikeren.

Mikael Jalving husker ham fra studietiden, og han holder ikke igen – Nation Branding-professor slår til mod ung blond pige. Eller hvad foregår der egentlig på CBS?.

“Vi kaldte ham kærligt Hestemorderen. Han var skingrende kommunist og ikke ligefrem nogen charmetrold. Men efter et par øl var han ok.

Som så mange andre i sin årgang lagde Mads stille og roligt Marx på hylden, fordybede sig i Foucault og slog ind på magtens boulevard for at gøre karriere. Da jeg mødte ham på Copenhagen Business School (hvor jeg utroligt nok er censor) for nogle år siden, blev jeg overrasket over at møde Mads Mordhorst i kantinen og høre, han var blevet assistant professor ved Department of Management, Politics and Philosophy med speciale i noget, der vistnok hedder Nation Branding.

Jeg ønskede ham tillykke og tænkte i mit stille sind, at det alligevel var sigende, at den humorforladte unge marxist fra 1990’ernes historiestudium på Københavns Universitet var vandret ret igennem institutionerne og blevet professsor og viceinstitutleder på en skole, hvor man i bedste fald lærer at tjene penge. …

… ikke nok med det. Mads Mordhost advarer mod ’stort set alle fædrelandssange og Grundtvigs sange’. Som han uddyber: ‘For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?’

Ja, det kunne jo for Grundtvig have været tabet af flåden i 1807, tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864 – eller hans opgør med den københavnske kulturelite, Mads Mordhorst.”

(Interview med viceinstitutleder Mads Mordhorst i Kristeligt Dagblad, 18. december 2018)

“Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter… Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau. … Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover(Mads Mordhorst)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


16. december 2018

Lillelund om identitetspolitikken: “Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst…”

Jeg er klar over, at den talende klasse betragter fædrelandskærlighed/’kulturchauvinisme’ som højrefløjens ‘identitetspolitik’, men som det efterhånden bliver tydeligt for enhver, så er kærlighed til fædrelandet ikke et fænomen isoleret til den yderste højrefløj. Kærlighed til det kendte er et bagvedliggende præmis, for folk der ikke har sin daglige gang på universiteterne, og qua simpel folketælling: En kamel centrum/venstre må sluge.

Velskrivende Niels Lillelund om kulturmarxisten Tara Skadegaard Thorsen – Sort ser det ud for en ung, blond pige.

“Hun kender naturligvis ikke ’Den danske sang’; hun kender kun sin ret. Krænkelseskulturen trives allerbedst dér, hvor manglende uddannelse har efterladt sindet fejet og prydet for den nye ideologi. Som jo ikke er så ny igen, men som kom på mode allerede i 1970’erne. …

Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst, og her byder identitetspolitikken sig til med sit hajfyldte farvand af ømme ligtorne og konstant konsternerede madammer – af alle køn, herunder intet-. Og man skal ikke tage fejl: Identitetspolitik er ikke en kamp for borgerret. Da Rosa Parks nægtede at vige sin plads for en hvid mand i bussen, krævede hun ikke dermed særlig respekt for sin gruppe, in casu: sorte kvinder. Hun krævede sin forfatningsmæssige ret som individ til at blive respekteret på lige fod med en hvid mand – med samme ret til at sidde hvor som helst i bussen.

Identitetspolitikken, derimod, er fyldt med særbusser og segregering. Og bundløs uvidenhed. Front arbejder nemlig også for, at der skal være færre hvide mænd på pensumlisten. Bare fordi.

‘Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud? spørger Kristeligt Dagblad.’ ‘Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse,’ meddeler den nyslåede filosofikandidat og indvarsler uafvidende historiens slutning i asken fra de krænkede identiteters bål.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper