29. august 2018

Vanopslagh om (kultur)marxismen: “Kapitalist-patriarken… er nu byttet ud med den hvide cis-mand.”

Begreber som ‘frisind, tolerance og mangfoldighed’ forbindes ofte med venstrefløjen, men ‘er bundliberale værdier’, skrev den daværende LAU-formand Alex Vanopslagh tilbage i 2014. Det skurrede i ørerne, for sand borgerlighed er naturligvis andet og mere end Enhedslisten-paroler.

Alex Vanopslagh har ikke desto mindre begået en fremragende klumme om det jeg vil kalde kulturmarxisme. Her sakset fra JP.dk – 68’ernes børnebørn hærger på ny med destruktiv marxisme.

“I år er det 50 år siden, at ungdomsoprøret for alvor tog fart. 68’erne har gennem årene på mærkværdigvis haft held med at markere sig som sandfærdige helte, der gik til kamp mod tyranniet af enhver slags. Problemet er bare, at 68’ernes arv netop er tyranni – bygget på det mest fordærvede ideologiske kompleks, som den moderne verden endnu har set i form af marxismen.

Og i dag ser vi 68’ernes børnebørn, genetisk såvel som åndeligt, hærge på ny med et marxistisk og identitetspolitisk korstog mod det, der har skabt stabile, velstående og fredelige perioder i Vesten de sidste årtier. Denne gang er det første om fremmest manden, særligt den hvide, som er i sigtekornet, og han legemliggør alt, hvad 68’ernes børnebørn vil ødelægge – frihed, markedsøkonomi og almen dannelse. Og ligesom med dets forfædre er der ingen grænser for, hvad 68’ernes børnebørn kan retfærdiggøre i kampen mod fiktive autoriteter og magtstrukturer i samfundet.

Ironisk var det i 1968, som det er i dag, at det er fra landets fineste læreanstalter, at det identitetsdrevne oprør starter. Men denne gang er det endnu mere privilegeret, fundamentalistisk og destruktivt. 68’ernes børnebørns marxisme er blevet moderniseret. Væk er klassekampen, parolerne om økonomisk demokrati og fokus på kapitalapparatet. …

Nej, normkritik og intersektionel identitetspolitik med fokus på sprog, symboler, omgangsformer og repræsentation har nu fået forrang. Kapitalist-patriarken, der førhen skulle ned med nakken, så vi i sandhed kunne få et demokratisk og lige samfund, er nu byttet ud med den hvide cis-mand. Den sande skurk og samfundsautoritet, der med vold og magt skal nedbrydes. Retorikken og fortællingen er den samme i dag som i 1968 – men man har skiftet lidt rundt på nøglefigurerne. De røde kommunistiske faner er overvejende skiftet ud med grønne tylskørter og regnbuefarvede flag.

Kampen for kvinders frigørelse er blevet til en kamp mod hvide, mandlige forfattere i pensum, bryster på bybusser og komplimenter i nattelivet.

… Vi burde have vundet kampen med murens fald. Alle de marxistiske læresætninger og forudsigelser er blevet manet til jorden 100 gange af virkeligheden. Så hvorfor denne genopståelse?

En del af forklaringen skal nok findes i 68’ernes succes. De fik held med ikke blot at gøre oprør mod lærere og universitetsrektorer, men også oprør mod viden som en autoritet – paradoksalt samtidig med, at man plæderede for marxismens egnethed til at forklare hvad som helst. Det kickstartede en bølge af idéer og pseudovidenskabelige strømninger i form af postmodernismen og dens opløsning af oplysning, rationalitet og fornuft. Virkeligheden var relativ, og der fandtes ikke en absolut sandhed. Og så kan man jo bare opfinde sin egen.

Og det gjorde 68’erne – og dets børnebørn excellerer i det. Tag bare alt palaver om, at der stort set ingen biologiske forskelle skulle være mellem mænd og kvinder – det er derimod alt sammen (patriarkalsk) kultur, der forårsager forskellene. Årtiers forskning har vist, at hormoner og biologi forklarer en hel del. Alligevel kan man slippe afsted med at konstruere sig egen virkelighed. Køns- og ligestillingsdebatten er fuld af fake news. Ligesom klima- og miljødebatten i vid udstrækning også er det.

Oploadet Kl. 01:30 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


17. august 2018

RUC-forskende vegetar: Videnskaben siger vi skal droppe kødet, hvis vi vil ‘have en beboelig planet’

Debatten i onsdagens sene Deadline havde danskerne kødforbrug som emne, og den bør omtales her. Yderste venstre flanke var repræsenteret af RUC-lektor Rasmus Willig – det nærmeste man kommer en missionerende vegetar. En aktivist på offentlig overførsel, der i en bedre verden ville være en navnløs timelønnet tjener på MASH.

Rasmus Willig, lektor, RUC: … det er en ny situation. Det nye består i, at der måske ikke engang er tale om et liberalt klassisk valg. Det liberale klassiske valg er defineret ved at vi kan gøre stort set hvad vi vil, hvis bare det ikke går ud over andre. Nu ved vi fra videnskaben, at det faktisk går ud over andre. Det går ud over vores børns fremtid, og derfor bliver vi nødt til at reagere på det. … Det er den eneste vej ud af det.

Vi er så meget bagud på point i forhold til klimakrisen, og vi har en etisk regel om at vi skal aflevere det hus i samme eller bedre stand til vores næste generation, og det hus er i dag kloden, og der er gået skimmelsvamp i fundamentet. Og der er ikke rigtig nogen vilje til at lukke hullerne i taget. Så vi bliver nødt til som civilsamfund, marked, politikere, stat, hvordan vi formulerer det, så bliver vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats…

Igen. Det er en helt anderledes diskussion. Velfærdsstaten var en konsekvens af 2. verdenskrig, og bragte kød og rigdom på tallerknen. Og konkurrencestaten har nærmest set kødet som sin drivkraft. Altså, ‘vi skal have mere protein!’ Nu har vi ramt glasloftet, det er en helt ny situation. Det er ikke en ideologisk diskussion, fordi videnskaben har sådan set sagt, at nu er det fuld stop. Og så er det klart, at det kan vi ikke. …

Undersiden af det videnskabelige faktum, der er selvfølgelig en moral, for nu bliver vi nødt til at tage stilling til det. Og det stiller både, om det er socialismen med en stærk stat, eller det individuelle valg, et helt nyt sted. Fordi det er ikke bare en meningsudveksling, med mindre man er klimabenægter, så er man selvfølgelig suspenderet ud af den debat. … Det skal ud! Selvfølgelig har jeg et håb om at det bliver drastisk nedsat, men det er jo det der er anderledes her. Og det er jo derfor det pludselig bliver moralsk og videnskabeligt. Det skal ud hvis vi skal have en chance for at have en beboelig planet.

Man vil ikke regulere, og jeg ønsker eller ikke at regulere nogens køleskab, men…

(Collage: Rasmus Willig, missionerende vegetar)

“De, der bliver vegetarer eller veganere og faktisk gør en forskel, bliver konstant mødt med nedladende bemærkninger fra utidssvarende ideologer.” (Rasmus Willig i Information, 14. august 2018)

Oploadet Kl. 10:03 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


27. juli 2018

Fnisende TVSyd-vært om militante venstreradikale: “Hvis du synes alt det her lyder meget langhåret…”

I skrivende stund afholder Socialistisk Ungdomsfront International Socialistisk Ungdomslejr i Billund, og her mødes 350 kommunister fra hele verden for at diskutere den sande socialisme. Det er ikke ulovligt at være anti-demokrat, men hvor Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Hizb-ut-tahrir og lignende sjældent får ukritisk taletid, så forholder det sig helt omvendt med militante venstreradikale.

TV2 Syd bragte mandag aften et indslag om lejren, og det blev et helt klassisk eufemiserende indslag om de her dedikerede unge mennesker, med en anderledes eksotisk tilgang til det politiske system. De flager med hammer og segl, kæmper for en kommunistisk revolution, og tager ikke afstand fra besættelse og vold. Når modne fredelige højreorienterede mødes, er mediernes tilgang en mur af uforsonlighed. Det er værd at tænke lidt over.

“Kampen for den internationale socialistiske revolution rykkede i dag ind på en mark ved Billund. Den kommende uge vil cirka 400 unge socialister fra hele verden dele kamperfaringer og strategier for revolutionær kamp, analysere neoliberalismens krise og kapitalismens økologiske krise, og behov for et øko-socialistisk alternativ. Hvis du synes alt det her lyder meget langhåret, så tager du fejl – i hvert fald ifølge de unge. (TVSyd-vært, småfnisende)

I indslaget optræder Sally Karoline Olika Morks (tidl. politisk ansvarlig for LH, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever), Lasse Andersen (SUF Troldhede, i BRF Kredit-trøje), Lærke Hagen Aagaard (koordinator for arrangementet) og Jeppe Studtmund Andersen (SUF Ry). Sidstnævnte stillede op for Enhedslisten i Skanderborg ved kommunalvalget sidste år. Han opnåede ikke valg, det gjorde spidskandidaten Maria Temponeras, kendt her på siden som en af initiativtagerne til ‘Mossø for Mangfoldighed’.

(Collage: Sally Morks fra Socialistisk Ungdomsfront til International Socialistisk Ungdomslejr, Billund, 2018)

Her lidt fra den tilhørende artikel – Unge socialister fra 19 nationer mødes for at diskutere revolution.

“Selvom fanerne er gamle kendinge, der vajer over den internationale socialistiske ungdomslejr, så er det en ny revolutionær generation, som mødes under de røde faner…

– Vi mener den socialistiske revolution seriøst…, siger Sally Morks.

Midlerner er de stadig ikke helt enige om. Men besættelser er de unge enige om er en acceptabel måde at protestere på – selvom Sally Morks ikke kan udelukke, at hun er parat til væbnet kamp.

– Jeg vil da helst lade være, må jeg sige. Jeg har ikke specielt meget lyst til at slås med alle mulige mennesker, men jeg kan ikke udelukke det.”



15. juli 2018

Københavns Kommune køber 20 A4-ark for 10.000 kr af venstreradikal: ‘Lars Løkke Rasmussen er død’

En sædvanligvis troværdig kilde fortæller, fortæller at et værested for misbrugere, der formentligt lukker på grund af manglende finansiering, var prydet af en ‘abstrakt akrylhjort’ indkøbt af Københavns kommune for 81.429 kroner. Som den gode Uwe Max Jensen har dokumenteret i årevis, så er moderne kunst intet andet end meningsfæller der holder hof for skatteydernes regning – lidt i stil med statsmedierne.

Blandt fortalerne for indkøb af A4-nekrologerne omtalt herunder, er Gyda Heding, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og et af otte medlemmer i Billedkunstudvalget. Hun var i sin ungdom aktiv i BZ-miljøet, og har tilsyneladende stadig et afslappet forhold til ejendomsretten/andre folks penge. Blandt udvalgets øvrige medlemmer, der forsvarer indkøbet er Michael Thouber, leder af Kunsthal Charlotteborg. Han er tidligere kulturredaktør på DR, og noget nær personificeringen af statspropaganda for åben grænser.

Kunstneren selv tilhører efter hans Facebook-profil at dømme, også den yderste venstrefløj. Tidligere på ugen delte han et foredrag om anti-imperialisme af Torkil Lauesen. Maoisten, der blev en del af Blekingegadebanden, og nogle år senere blev headhuntet til Københavns Kommune, hvor en tidligere DKP’er blev hans nærmeste foresatte.

Foruden (klasseforrædderen) Ole Sohn er de ufærdige nekrologer Lars Løkke Rasmussen (statsminister, Venstre), Lars Barfoed (tidl. justitsminister, De Konservative), Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbæk (tidl. integrationsministre, Venstre), Søren Espersen (DF) og Henrik Sass Larsen (højrefløjs-socialdemokrat).

Historien fra B.dk – Københavns Kommune har købt kunstværk med 20 A4-ark for 10.000 kroner: ‘Det er usmageligt det her!’.

‘Lars Løkke Rasmussen er død’

‘Ole Sohn er død’

‘Bertel Haarder er død’

20 A4-ark med hver deres linje, der starter med en politikers navn og slutter med ‘er død’, vækker opsigt på de sociale medier.

Arkene udgør tilsammen et kunstværk, der er lavet af Jakob Jakobsen. Tidligere var det en del af en fremtidsudstilling på Kunsthal Charlottenborg, men nu har Billedkunstudvalget i Københavns Kommune købt værket.

Prisen lød på 10.000 kroner.”

(John Jakobsen deler foredrag om ‘anti-imperialism’ ved Torkil Lauesen, 10. juli 2018)

(Michael Thouber om Københavns Kommunes nyindkøbte A4-nekrologer, 8. juni 2018)



12. juni 2018

Alternativet rabler ud: “Indførelsen af et verdensparlament er en stor opgave. Men tiden er moden…”

Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist fra Alternativet præsenterer i Dagbladet Information partiets nye udspil ‘En anden verden’. Her vil de blandt andet have et opgør med ‘nationalstaten som den primære politiske kraft’, og foreslår omvendt oprettelse af ‘et verdensparlament’. Partiet vil stoppe ‘den geopolitiske klassekamp’, og kæmpe for hele jordens befolkning – det bør ikke betyde noget, om man er født i Rwanda eller Randers. Jeg ved ikke hvad de har røget, men det burde være receptpligtigt.

Ufiltreret vanvid sakset fra Information.dk – Alternativet: Vi skal prioritere fremtiden for mennesker i Rwanda og Randers lige højt.

“Verdens tilstand kalder med stigende intensitet på globale svar på det, som den franske filosof Bruno Latour kalder den geosociale klassekamp, der kobler den galopperende globale ulighed med klimakrisen.

Svaret på den helt eksistentielle udfordring bør for os at se være et massivt paradigmeskift i måden, vi tilgår verden på. … Først og fremmest ser vi et behov for et opgør med det overvældende fokus på nationalstaten som den primære politiske kraft. For vi lever i en verden, der er mere forbundet end nogensinde før. …

Alligevel tager tænkningen bag de dominerende forslag til udenrigspolitik, forsvarspolitik og udviklingspolitik et snævert nationalstatsudgangspunkt hos langt de fleste. …

Derfor kommer vi nu med et bud på en grøn, demokratisk og retfærdig global politik, som vi offentliggør i dag. Her samtænker vi for det første udenrigs-, forsvars-, handels- og udviklingspolitik, hvilket i sig selv er nyt, men for det andet – og vigtigst – har udspillet det formål at skabe en bedre verden for alle, ikke kun danskere.

Det er altså et udspil, der prioriterer det lige højt at forbedre livsvilkårene og fremtiden for mennesker født i Rwanda og i Randers.

I forhold til demokratisering foreslår vi, at man opretter et verdensparlament, hvor repræsentanter for verdens befolkning vælges ved direkte valg. … Indførelsen af et verdensparlament er en stor opgave. Men tiden er moden…

(Alternativet.dk, En anden verden, 2018, 47 sider)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


8. juni 2018

Hørt i Cordua & Steno, ideologisk modvægt til Det Røde Felt: AfD tilgodeser ‘et højre-nazistisk klientel’

Det venstreorienterede taleprogram på Radio24syv hedder Det Røde Felt, og henvender sig målrettet til Enhedslistens kernevælgere plus det løse, maksimalt 10-15 procent af befolkningen. Her går man kritisk til borgerlig-liberale sandheder, såsom positive afledte effekter ved skattelettelser.

Det borgerlige taleprogram på samme kanal hedder Cordua & Steno, men her angles på ingen måde efter de 10-15 procent mest højreorienterede i dette land. I sidste uge talte værterne længe om at give ugens ‘fidusbamse’ til unge republikanere, der demonstrerede imod Kongehuset på Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. I denne uge gik prisen til Venstres Jan E. Jørgensen, der stik imod regeringens officielle linje ville have Islamisk Stat-krigere til retsforfølgelse i Danmark.

Det øvrige program var lige efter bogen. Italien-korrespondenten Charlotte Sylvestersen svinede det nye flertal til i flere minutter, og det blev blandt andet problematiseret, at Guiseppe Conti havde erklæret at regeringen ville overholde forfatningen. Det var åbenbart ingen selvfølgelighed, når nu han ligefrem måtte understrege det. Motivanalyse på motivanalyse.

Altid underlødige Sigfried Matlock rapporterede om AfD i Tyskland, og gav en analyse af Alexander Gaulands bemærkning om at ‘Hitler og nazisterne’ blot var ‘en fuglelort i over 1000 års succesrig tysk historie’. En kommentar der skulle tilfredsstille ‘et højre-nazistisk klientel’ i AfD, og teste flertallets holdnings ‘overfor nogle brune nationale paroler’. Fædrelandskærlighed er lidt nazistisk, så at sige.

Sigfried Matlock, journalist: … han har altså ikke prøvet på at skjule at nazisterne har begået forbrydelser, eller i den forstand prøvet på at undskylde nazismen, det har han ikke gjort. Men det er indiskutabelt, det er efter min mening sådan et forsøg på, som AfD gør… de prøvet at teste hvor langt de kan gå ved ligesom at tilfredsstille sådan et højre-nazistisk klientel, som jo findes i AfD. Og der må man sige, at der har han simpelthen gået langt langt over stregen. Enhver fornuftig tysker kan sket ikke acceptere en sådan udtalelse.

Torben Steno, Radio24syv: … de prøver ligesom at fiske i det hav der, men så stort er det hav jo vel ikke. Det virker jo som om det er komplet selvmål at gøre det.

Sigfried Matlock: De tester det, og så kan de se om de på den ene side kan tilfredsstille nogen, men hermed tester de selvfølgelig også flertallets holdning overfor nogle brune nationale paroler.

– Og sådan blev nationalsocialismen udtryk for højreorienterethed af en kilde i landets eneste højreorienterede taleprogram. De Røde er blodrøde. De blå er lyserøde liberale, og har kun foragt til overs for Gud, Konge og Fædreland.



16. maj 2018

Mikkel Plum om kommunismens apologeter -Enhedslisten-rådmand hylder kommunistisk terrrorist

Søndag formiddag deltog Enhedslistens Lasse Olsen, som rådmand i Aalborg, i et indslag på TV2 News om trafikstøj. I baggrunden kunne man se et ikonisk portræt af Angela Davis, en amerikansk kommunist, der i 1960 var aktiv i Black Panther Party (BPP) og senere Communist Party USA (CPUSA). I 1970 blev hun sigtet for meddelagtighed i et angreb på en domstol i Californien, fordi hun havde købt våben, anvendt ved angrebet. Fire døde. Hun blev ikke dømt, men det indikerer fint det ideologiske bagtæppe til Enhedslistens påståede humanisme.

Kronik af Mikkel Plum i mandagens Jyllands-Posten – Surrealistisk retorik mod et mildt og venligt samfund.

“Af det kommunistiske træ, som Karl Marx og Friedrich Engels plantede i 1848, skød mange knudrede, ondartede grene. De to største var den russiske ‘revolution’ i 1917 og den kinesiske i 1949. …

Som jeg fremhævede i bogen ‘Bombardér hovedkvarteret’, så var det, de kreative kunstnere og kollektivister gjorde, fedt. Men undervejs tog de, under indflydelse af de velargumenterende teoretikere, en totalitær ideologi til sig som deres egen og blev dermed ført på politisk vildspor. Lenin og formand Mao kom op på væggen i mit værelse ved siden af Jimi Hendrix, Frank Zappa og Janis Joplin.

… Studenterne skulle ikke blot forstå den undertrykkelse, der fandt sted, og blive politisk bevidstgjorte om modsigelserne i det kapitalistiske samfund. Vigtigst var det at reagere og kæmpe mod det. Det var det, Karl Marx havde sagt ca. 100 år tidligere: Hidtil har filosofferne bare analyseret og beskrevet Verden. Det gælder imidlertid om at forandre den.

Forfatteren Jesper Jensen udgav bogen ‘Præk’ med kapitlet ‘Den nye guerilla’, som blev flittigt studeret: ‘Yngre kræfters provokationer, aktioner og lokale oprør … har demonstreret, at selv i det højtudviklede velstandssamfund er en guerillakrig mulig.’

Han tænkte muligvis på demonstrationen 27. april 1968 foran den amerikanske ambassade i København med over 25.000 demonstrater. Her var der ikke bare slagord mod USA og imperialismen, men også slagsmål med politiet. Enkelte demonstranter begyndte at irritere betjentene ved at gå helt tæt på dem, pudse deres sko og uniformsknapper, blandt andre min storebror Morten. Andre råbte ‘kapitalistlakajer’, ’svin’ og ‘nazisvin’ til dem, provokerede og lagde op til voldelige episoder. Til sidst trak betjentene stavene. 50 blev anholdt, 10 anklaget for vold mod politiet. De anholdte havde ifølge demonstrationsledelsen ingen skyld. Det hele var ifølge dem systemets nøje planlagte politibrutalitet. En ‘borgerkrigsmanøvre’.

Fra partiorganet VS-bulletin lærte jeg følgende:

‘Den højeste form for politisk kamp er den revolutionære politiske kamp, det vil sige kampen om magten. Målet for den revolutionære politiske kamp er knusningen af det borgerlige statsapparat og oprettelsen af arbejderklassens revolutionære diktatur. …’

En forbløffende og nærmest surrealistisk retorik, særlig med tanke på, at dette er skrevet i en periode, hvor den største velstandsstigning og den største udbygning af velfærdsstaten nogen sinde i Danmark fandt sted. Denne krigeriske retorik og holdning blomstrede til overflod midt i det milde og venlige danske demokrati. Heldigvis forblev det ord og skriverier. …

Khrusjtjov var en ren engel sammenlignet med Mao. Men ikke bare Kina var forbilledet. Også styrerne i lande som Vietnam, Nordkorea, Cuba og Albanien solidariserede vi os med. Eller en revolutionær situation i Afrika, Asien eller Latinamerika. Men disse foregangslande og ‘befrielses’bevægelser var alle intolerante og voldelige samt massive økonomiske og sociale fiaskoer.

Når 68’ere i dag beskriver deres liv, ryger de mest kontroversielle dele ud, og læseren serveres en forskønnet version: ‘Det begyndte med Kampagnen mod Atomvåben i 60’erne, derefter fulgte kvindebevægelsen i 70’erne og fredsbevægelsen i 80’erne,« som forfatteren Toni Liversage, tidligere VS’er fra vores partiforening i Søllerød, skriver i en bog om sit politiske liv. …

For det meste bliver ordet ‘revolutionær’ erstattet af ‘politisk’. F.eks: ‘Vi lavede politisk arbejde’ i stedet for ‘vi var revolutionære’, som der netop blev lagt afgørende vægt på dengang…”

(Enhedslisten-rådmand Lasse Olsen, live på TV2 News over skype fra egen stue, 13. maj 2018)



10. maj 2018

Berlingskes Bent Bludnikow: “Bent Jensen er de sidste 50 års mest betydningsfulde danske historiker.”

Bent Bludnikow om professor Emeritus Bent Jensen. Fra Han tør tale de venstreorienterede imod, trykt i gårsdagens udgave af Berlingske.

“80 år torsdag. Bent Jensen har påvist kommunismens tragedie og kæmpet mod alle totalitære ideologier.

Man sagde, at Bent Jensen var en farlig mand. Ja, ond og småfascistisk. Man kaldte ham ‘Sorte Bent’. Jeg ved det, for jeg gik på hans hold i 1970erne på Historisk Institut, Københavns Universitet, hvor de studerende havde palæstinensisk tørklæde på for at vise deres revolutionære kampvilje, og lærerne løb med de socialistiske vinde. Hans brøde var, at han sagde de venstreorienterede imod og havde den frækhed at skrive en bog
‘Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle’ (1984) om de danske venstreorienteredes medløberi.

Det blev aldrig tilgivet. I aviser som Information og Politiken var der en evig snerren, og Bent Jensen, som fylder 80 år 10. maj, blev ikke inviteret ind i Danmarks Radio for at forklare, hvad han mente, hvorimod DR lod en hærskare af venstreorienterede bortforklare kommunismens tragedie.

Hans synspunkter var ellers veldokumenterede og fornuftige og deles vel nu af stort set alle. Bent Jensen skildrede i bøger den totalitære kommunisme og de millioner, som var blevet myrdet under Lenins og Stalins regimer fra 1917 til 1953. Det var synspunkter, der var særdeles ilde hørt, ikke blot blandt socialister, men også blandt pæne borgerlige, for hvem borgerligheden var en skønhedskonkurrence, hvor man skulle se godt ud blandt dem, der dominerede i tidsånden, og det var socialisterne.

Bent Jensen er de sidste 50 års mest betydningsfulde danske historiker. Med sine værker og indlæg i debatten har han været med til at få folk til at forstå, at vi må indddrage alle totalitære ideologiers hærgen, ikke blot nazismen og fascismen, for at forstå det 20. århundrede. På trods af denne enestående indsats er han aldrig blevet medlem af Videnskabernes Selskab, hvilket i sig selv er en skandale, der siger noget om, hvor svært det er i Danmark at anerkende store ånder.”

(Søren Krarup og Bent Jensen, til førstnævntes 75 års-fødselsdag, oktober 2017)



7. maj 2018

Marx 200 år: ‘Only Marxism has the luxury of never being judged against its real-world consequences’

Karl Marx er ikke ansvarlig for de uhyrligheder ‘hans påståede arvtagere’ har begået, sagde Europa-Kommissions formand Jean-Claude Juncker lørdag ved et arrangement i Marx’ fødeby på 200-årsdagen. Juncker er borgerlig i nålestribet jakkesæt, men lyder som et gennemsnit 68’er-udskrab fra Enhedslistens yderste flanke.

Kristian Niemietz sætter skabet på plads i en fremragende artikel hos Capx – Marx’s defenders should explain why his ideas never actually work.

“This week will mark the 200th birthday of Karl Marx. It will be an occasion for a deluge of articles repeating the well-worn cliché that even though Marx’s predictions ultimately did not materialise, his analysis of capitalism was nonetheless spot on, and remains hugely relevant today. …

Those articles will contain plenty of awkward attempts to squeezecontemporary developments into a Marxist framework, in order to makethe case that the great man saw it all coming. There will be plenty of obscure Marx quotes on display, which, like Nostradamus quotes, will have the virtue of lending themselves to projection. Those articles will end with platitudes like ‘Marx still has a lot to teach us’, or ‘you cannot understand modern capitalism without understanding Marx’.

They will, of course, respect the unstated etiquette of any contemporary discussion of Marxism: that the outcomes of real-world attempts to implement them must never, ever, be held against Marx’s ideas. To even mention the Soviet Union or a similar system in a discussion about Marxism is considered gauche and boorish today. The underlying assumption is that a sophisticated person is able to grasp the difference between a theory and its distorted application, while conflating the two is a hallmark of a simple mind.

Marxism is, in the sense, an outlier. We would not do this with any other political or economic theory. The thing about political and economic theories is that they are never implemented in pure form. All real-world applications of political and economic ideas are, to some extent, distortions.

(Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker hylder Karl Marx, 5. maj 2018; Foto: Yahoo)

Yes, of course we should cut adherents of those ideas some slack when they point out how politicians have misunderstood and distorted their ideas. We might well give them the benefit of the doubt when they claim that the results could have been much better, if politicians had been more truthful to the original ideas.

That is all fair enough. But it is not, and should not be, a Get Out of Jail Free card. If your ideas require impossible standards of purity in implementation in order to work, then maybe your ideas are not as great as you think they are.

A good idea will still work out OK even in a distorted and poorly implemented version. That, arguably, is a big part of what makes a good idea good. The question is not whether Karl Marx, had he come back to life a century later, would have been a huge fan of the Soviet Union, the German Democratic Republic or the Hungarian People’s Republic.

He almost certainly would not have been. He may well have stayed in London, writing grumpy articles for the Guardian and the New Statesman about how politicians in those countries were disfiguring his ideas. So what? Political and economic theories are never implemented in pure form, and their adherents are rarely impressed by politicians who claim to be inspired by them. That’s just par for the course.

… hardly any contemporary Marxist would accept that whatever ‘real’ socialism is – surely, East Germany was at least closer to it than West Germany, North Korea is at least closer to it than South Korea, Venezuela is at least closer to it than Peru, Maoist China was at least closer to it than Taiwan, etc.

And why would they? It works for them. Every other idea is judged by its necessarily crude, incomplete and imperfect real-world approximations, warts and all. Only Marxism has the luxury of being judged purely as a set of ideas, which something as mundane as real-world experience could never blemish.

Oploadet Kl. 03:33 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


17. april 2018

Ugilt, Radio24syv-vært: Er det muligt, “… at være politisk begavet, med mindre man også er marxist”

Jeg forstår ikke helt logikken i at beskære Radio24syv hårdere end DR, men som daglig lytter kan jeg ikke rigtigt mobilisere de store følelser desangående. På vejen til arbejde hører jeg ofte Det Røde Felt, og for et par dage siden kom jeg for skade at høre lidt fra Rifbjergs liste. En programserie, hvor filosof Rasmus Ugilt taler med mennesker, som Klaus Rifbjerg ville have betragtet som kloge. “Kan Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?”, spørges der retorisk, selvom marxisme jo netop er indbegrebet af politisk dumhed. Afsnittet kan høres her.

Rasmus Ugilt, Radio24syv: Jeg har faktisk engang imellem dristet mig til at overveje, om det overhovedet er muligt at være politisk begavet, med mindre man også er marxist. Jeg er nået frem til, at det nok godt kan lade sig gøre, men man har unægteligt en fordel hvis man har Marx med i baggrunden. Og det er udgangspunktet for i dag. Rune – du er marxist!

Rune Møller Stahl, Ph.d. studerende: Ja, det er jeg.

(Rasmus Ugilt, filosof og Radio24syv-vært; Collage: Youtube)

“Da Klaus Rifbjerg sagde, at der kun var 2000 begavede mennesker i Danmark, understregede han at der var tale om politisk og menneskelig begavelse. I dagens program tager Rasmus Ugilt fat på spørgsmålet, om hvad politisk begavelse er for noget. Han får besøg af Rune Møller Stahl, som er Ph.d. studerende på Institut for statskundskab, og som er overbevist marxist. Samtalen imellem de to drejer sig om politisk begavelse og om kapitalismen og dens kriser. I dag kan vi registrere en stadigt mere intens utilfredshed med de etablerede politiske institutioner. Igen og igen har vælgerne i de vestlige demokratier takket nej til de ideer og løsninger, som disse institutioner har anset for at være helt naturlige. Spørgsmålet er om marxismen tilbyder en måde at forstå politikken på, som kan bringe os videre. Kan Karl Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper