16. maj 2022

Filosofisk rottefælde: Venstrefløjen forklarer jihadisme med ‘rundkredspædagogisk endimensionalitet’

Endnu et pletskud fra Kontrast, hvor Jørgen Dalsgaard pointerer, at hvor højrefløjen anvender arabiske termer som ‘fatwa’ og ‘jihad’, så tyer venstrefløjen til mere ideologiske forklaringsmodeller. Det er modeller der udelukker at jihadister kan være motiveret af Islam, og omvendt giver politikerne en mulighed for at løse problemet – også hvor en løsning ikke findes. Fremragende klumme af cand.phil. Jørgen Dalsgaard set hos Kontrast.dk – Hvorfor højrefløjen snakker arabisk og venstrefløjen latin.

“De venstreorienterede forklaringer på terrorisme rækker fra fattigdom og arbejdsløshed til uvidenhed og psykisk sygdom, fra slaveri og kolonialisme til krigen imod terror og dårlig tone, fra marginalisering og frustration til gruppedynamik og hjernevask, fra internettets radikaliserende narrativer til ungdommelig kedsomhed og søgen efter spænding og fællesskab. Ingen af disse forklaringer kræver arabiske og religiøse nøgleord. Men man bemærker, at der optræder nogle gængse, socialvidenskabelige fagtermer og fremmedord. …

Man finder et fint eksempel på dette hos Ayaan Hirsi Ali, når hun i bogen Kætter omtaler Theo van Goghs morder, Mohammed Bouyeris, der jo også ville hende selv til livs (hun var manuskriptforfatter på den film, van Gogh blev myrdet for). Ayaan Hirsi Ali skriver således, at hun kan erindre ‘hollandske intellektuelle, der påstod, at trods Bouyeris religiøse sprogbrug var hans virkelige motiv – for at ville slå mig ihjel – hans socioøkonomiske afsavn og postmoderne fremmedgørelse’ (s. 18). Man ser her ganske bogstaveligt, hvordan de arabiske termer, der optrådte i Bouyeris selvforståelse, bliver erstattet med vestlige iagttageres egne fremmedord. Tidens termer presses ned over terroristen som en kageform, uanset hvordan han selv fremstiller sig.

Det skorter ikke på ædle motiver for en sådan fremgangsmåde. … At et stykke poesi klinger smukt på persisk, eller at en terrorists argumenter finder klangbund i islamiske helligskrifter, er ikke umiddelbart kendsgerninger, man kan stille noget op med. Men hvis man statistisk kan påvise, at den religiøse slagkraft kun virker på folk, der er for eksempel ‘marginaliserede’ eller ‘frustrerede’– ja, så har man givet politikerne et håndtag, som de kan forsøge at dreje på.

Et tredje motiv for at anvende en rigid fagterminologi er, at denne måske kan afsløre en ’dybere’ årsagssammenhæng end aktørernes egne ord. Dette vil typisk dreje sig om psykologiske eller strukturelle faktorer, som lægfolk ikke umiddelbart kan se – men som en særlig ekspertise angiveligt kan hjælpe dem med at blive bevidstgjort om. Det vil inden for en sådan tankegang kunne opfattes som en dyd at ignorere andres sprog, fordi dette indeholder netop de fortrængninger og fordomme, som projektet handler om at frigøre sig fra. …

Det forekommer mig vigtigt at fastholde, at de ovenfor nævnte motiver kan være velmente nok. Men også, at de sagligt set er tvivlsomme og i høj grad fungerer i kraft af, at deres tilhængere ikke tænker tilstrækkeligt over dem. Eksperter i andres ‘fordomme’er ofte påfaldende lidt udspekulerede, når det gælder om at gennemskue deres egne.

Hvad angår de tekniske løsninger på sociale konflikter, har disse ofte vist sig at være eklatant forkerte – og ikke sjældent præget af en rundkredspædagogisk endimensionalitet, hvis kognitive spændvidde synes udtømt i Beatles-refrænet ‘All you need is love’. Men det grundlæggende fatale er måske, at der overhovedet bliver stillet tekniske løsninger i udsigt på områder, hvor sådan noget kan være principielt umuligt at opnå. Jeg tænker herved blandt andet på en talemåde, der var gangbar indtil for i hvert fald en snes år siden, og som læseren måske vil huske: ‘Antallet betyder ikke noget, hvis bare vi får integrationen til at virke.’

Hvad angår bevidstgørelsesbegrebet, idéen om en indre frigørelse fra fordomme, må man konstatere, at vi her står med en slags venstreintellektuel evergreen. Med det er også en filosofisk rottefælde, der er spækket med logiske og politiske giftigheder. Kernen i giftighederne består i, at mennesket på en og samme tid skal optræde som subjekt og objekt for sin egen ideologikritik. Heraf opstår en paradoksal situation, der med nødvendighed synes at måtte føre til et af to mulige udfald: enten en selvgendrivende relativisme eller en klar rolleforfordeling imellem refleksionens subjekter og objekter. Det første svarer groft sagt til 90’ernes postmodernisme. Det sidste svarer til marxismens totalitære aspekt, som jeg desværre mener at genfinde i nutidens omsiggribende cancel-culture og censurmani.”

(Mohammed Bouyeris’ citerer Koranen i åben brev til Hirsi Ali, 2004; Se evt. Spiegel)



6. april 2022

Venstrepopulistisk SF’er hænger Bestseller-ejer ud: “… der findes også oligarker i Danmark”

Carl Valentin var bare en teenager tilbage i 2009, da han i forbindelse med en demonstration optrådte som fælles talsmand for tre socialistiske organisationer: Socialistisk Folkeparti Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront og Antiautoritære Socialister. Nogle år senere fik han som en blog på venstreradikale Modkraft.dk, i lighed med den mere fremtrædende Trine Pertou Mach, der sidste år meldte sig ind i Enhedslisten. Et ideologisk overdrev.

“Anders Povlsen er ‘Verdens rigeste dansker’ ifølge DR. Okay, måske ikke den flotteste formulering af Danmarks Radio, men alligevel er jeg simpelthen nødt til at sige: Intet enkeltindivid arbejder så hårdt, at de har fortjent disse summer. Det er sygt og uretfærdigt og udtryk for et økonomisk system, der tillader overklassen at blive ekstremt rige på de manges hårde arbejde. Når de siger, at der ikke er penge nok til at bekæmpe sult i verden, til gratis psykologhjælp til dem med angst og depression, til at bekæmpe klimakrisen, eller til at afskaffe børnefattigdom, at så husk det her tal: 92,6 milliarder kroner. Det sidder én mand på.

Ja, der findes også oligarker i Danmark.

(Carl Valentin på Facebook, 5. april 2022)

Ordveksling set på hos BT.dk

Peter Astrup, BT: … du har valgt at kalde Anders Holch Povlsen for en oligark. Derfor vil jeg blot spørge, om du kan beskrive forskellen på, hvordan de russiske oligarker tjente deres penge, og hvordan Anders Holch Povlsen gjorde. Der er en væsentlig forskel, som gør sig gældende? … Du ved det faktisk ikke, gør du?

Carl Valentin, SF: ‘Jeg er ikke dybt inde i det …’



3. april 2022

Mårtensson: Fascisme/nazisme er ikke højreorienteret, men konkurrerende socialistiske bevægelser

Jeg har blogget en del om bagateliseringen af kommunismen gennem tiden, og hvis man vil udsætte sig selv for ufortyndet historieløshed desangående, så skal man høre 24syv-chefen Simon Andersens forklaring i seneste udgave af Alis fædreland. Det er desværre lykkedes venstrefløjen at sætte sig på den store fortælling.

Kontrast bliver bedre og bedre, og nedenciterede gennemgang burde alle læse i sin helhed. Forfatter Brian Degn Mårtensson ser historisk på fascisme/nazisme, og påpeger, at hvor fænomenerne indtil 1945 blev set som en tredje politisk position, så er det siden af ‘venstreorienterede intellektuelle’ blevet defineret som noget højreorienteret. Knivskarp kommentar på Kontrast.dk – Fascisme og nazisme – hvor skal vi placere dem politisk?

Det italienske fascistparti udsprang af forskellige italienske socialistgrupperinger, herunder Kampforbundet og afhoppere fra andre grupper, og søgte at mobilisere underklassen til (om nødvendigt) voldelig revolution. Dets leder, Benito Mussolini, var tidligere redaktør på en socialistisk partiavis, men forlod denne grundet uenighed om Italiens deltagelse i 1. verdenskrig. Mussolini fastholdt, at han var socialist…

I 1921 stiftede Mussolini det fascistiske parti og havde succes med at vinde tilslutning fra en stor del af Italiens land- og industriarbejdere. Hovedkonkurrenten var de internationale socialister, der appellerede til de samme vælgergrupper, og et intenst had, som internt blandt socialistgrupper har varet op til vor tid, blev intensiveret i den forbindelse. … Ideologisk var fascistpartiet selvsagt et socialistisk arbejderparti, der ønskede en protektionistisk, kollektivistisk mobiliseringsøkonomi, hvor staten regulerede samfundets mekanismer til alles bedste. Dette blev som nævnt kombineret med en nationalistisk, militaristisk profil (som vi i Sovjet også så hos Stalin fra 1942 til 1945 under ‘den store fædrelandskrig’).

Det tyske nationalsocialistiske arbejderparti udsprang fra mindre tyske socialist- og veterangrupper og fik succes under Adolf Hitlers lederskab. Nazisterne kombinerede ligesom fascisterne en kollektivistisk, socialistisk økonomisk politik med nationalisme og militarisme, men føjede hertil en antisemitisk dimension, som havde stor politisk gennemslagskraft. I højere grad end i Italien lykkedes man i Tyskland med en næsten total kollektivisering af økonomien, og til sidst var de oprindelige kapital- og fabriksejere reelt bare statslige kransekragefigurer, der måtte følge den centrale planlægning i et og alt. Ligesom i Italien var nazisternes politiske hovedfjende de konkurrerende socialistiske bevægelser, særligt de Moskva-tro af slagsen, og også her blev intensive forfølgelser gennemført efter magtovertagelsen. …

I det omfang der var behov for yderligere kommentarer, kunne man sige, at Mussolini tog helt fejl, når han kaldte sig selv socialist, og det nationalsocialistiske tyske arbejderparti på en eller anden måde havde glemt at ændre sit navn til noget mere højreorienteret og retvisende. I den helt latterlige ende kunne man henvise til, at socialisterne jo bekæmpede fascisterne, og derfor ideologisk ikke kunne have noget som helst med dem at gøre. Taget i betragtning, hvor intenst socialistiske grupper har bekæmpet hinanden til alle tider, er det bemærkelsesværdigt, at nogen overhovedet har konstrueret dette ‘argument’ i første omgang. Ikke desto mindre er det ofte blevet fremført, bl.a. i undertegnedes skoletid.”

(Titlen på bog af tidl. DNSB-leder Povl H. Riis-Knudsens, 2. udg., 2020)



19. februar 2022

Indforståede revo-rablerier på 24syv: “… kommunisme er en ide om frihed”, “.. et sted med mere fest”

Jeg har tidligere omtalt det nye kommunistiske 24syv-program Revolutionen, og nu har jeg så hørt første udsendelse – 106 minutters indforståede causerier mellem revolutionære fantaster. Værten Eskil Halberg har tidligere stået frem som manden der ville afskaffe lønarbejde, og meget sigende, så hørte jeg programmet første gang på arbejde, og smed mine noter ud i vasketøjskurven med arbejdsbukserne. Hvis det var ubehageligt at høre første gang, så gjorde det fysisk ondt at genhøre (dagen efter), og det blev en større opgave at samle trådene.

Første time havde overskriften ‘Revolutionen går i luften’, og den indledes med introduktion ved de to værter: Eskil Halberg og Laura Na Blankholm. Anden time havde titlen ‘Et det strategisk at kalde sig kommunist?’, og om ikke andet, så skal de have pluspoint for ikke at gemme den blodrøde ideologi under mere spiselige plusord. Det gjorde de så alligevel, men de var i det mindste mere ærlig end Twitterlands woke-venstre.

Gæsten i første udsendelse var Søren Mau, en universitetsansat kommunist, som jeg har blogget om flere gange. Han er personlig ven med Halberg, og det var så den kvindelige medværts opgave at styre den indforståede revo-rablen. Som journalist er hun tidligere stået frem som forperson for ‘Foreningen Ansvarlig Presse’, og hvis det lyder som en paradoks af de helt store, så blev man trods alt lidt klogere på det punkt efter udsendelsen. Den neo-kommunistiske kamp har mange kasketter.

Målet var ikke bare at mødegå ‘den borgerlige historieforfalskning’ af kommunisme, men også at gøde jorden for ‘radikale politiske forandringer’. Kampen for kommunisme kunne føres på mange måder, og ret beset så udpenslede de ‘Motte & Bailey’-strategien, som blandt andre Okkels og Dahl har skrevet om. Den kommunistiske revolution var indlejret i ‘anti-racismen’, ‘klimakampen’ og kampen imod ‘kønnet undertrykkelse’. Kommunismen skal være ‘intersektionel’, som Laura Na, så smukt fik det indflettet. I anden time talte de med en kommunistisk sort transmand, der var flyttet til England for at aktionere. Hun mente huslejen i London var alt for høj, og sagde intet der gav mening for undertegnede. Måske var det et kvote-interview: Sort, tjek; LGBT, tjek; Kvinde, hmmm.

Klassekampen var også inkluderet i den nye kommunisme, der imodsætning til tidligere, dog ikke skulle fokusere på arbejde og produktion, men se mere helhedsorienteret på samfundet som sådan. Det handlede om ‘livet’. At bekæmpe enhver form for undertrykkelse, og skabe mere frihed. Kommunisme var blot et andet ord for frihed.

Det vil være for omfattende, at gå ind i de mange logiske brister, men samtidig med at de agiterer for gratis offentlig transport/boliger, og indførelse af planøkonomi, fik de også fremhævet at kommunisme per defintion var ‘anti-stat’. Selvom det lød som tanketom efterskole-utopisme, så var ophavet de Nørrebro’ske kollektiver, og epicenteret for den nye kommunisme var tydeligvis universiteterne. Statsfinansierede universiteter, forstås.

I slutningen af anden time taler de om at skabe en ‘hverdagskommunistisk struktur’ og om ‘mikrosolidariske praksisser’, hvad blandt kunne være at køre gratis i den offentlige transport, fordi man mener den burde være gratis. Gratis kunne oversættes til finansieret over skatten af lovlydige arbejdere’, tvangsopkrævet og administreret af den kapitalistiske stat, de gerne vil afskaffe. Jagten på den sande kommunisme fortsætter, men skal statsfinansierede medier nødvendigvis sende live fra Revolutionens værksted? Det mener jeg ikke.

Introen (i sin helhed)

Eskil Halberg: Mit navn er Eskil Halberg, og jeg kalder mig selv for kommunist. Jeg længes efter et andet samfund, hvor vi kan være frie i fællesskab.

Laura Na Blankholm: Jeg hedder Laura Na Blankholm, og jeg er lidt skeptisk overfor at kalde mig kommunist, men jeg tror på at forandringer skal skabes nedefra.

Eskil Halberg: Vi er begge vokset op i den neo-liberale kapitalisme som den eneste virkelighed, men vi lever også i en tid med krise og voksende global ulighed hvorhen vi kigger hen. Derfor må vi lave det hele om, derfor må vi arbejde for en revolution. Sammen med eksperter, aktivister, kunstnere og kammerater har vi sat os for at genformulere en kommunisme for det 21. århundrede. En kommunisme med klassekamp, klimakamp og kamp imod racisme.

Laura Na Blankholm: Men hvad betyder revolution egentlig. Hvad kan vi tage med fra historien, og hvad skal vi efterlade. I programmet jagter vi det mod og begær der ulmer overalt. Vi skal inde ud af hvad der skal rykkes ned, forløses og bygges op.

Eskil Halberg: Vi kommer til at tale om hvordan et nyt samfund kan se ud, og hvilke strategier vi skal bruge for at nå derhen. Med andre ord, skal vi hver tirsdag mødes i et værksted for revolutionen. Vi har kun vores lænker at miste, men en verden at vinde.

(Collage: Eskil Andreas Halberg og Laura Hae Na Blankholm, 24syv-værter for Revolutionen)

Delvis transskription: Revolutionen går i luften (52 min)

Laura Na Blankholm, vært: Hvad er det for et fantastisk liv vi vil kunne få?

Eskil Halberg, vært: Det er et liv hvor vi er frie, hvor vi ikke skal bekymre os så meget. Det et sted med mere fest, det er et sted hvor vi har bedre sex, et sted hvor vi spiser bedre mad, et sted hvor vi kan lege med vores børn på andre måder. Det et et sted hvor vi ligesom har rullet alle de bekymringer vi har nu væk, og derfor kan vi etablere et nyt liv, på en måde.

Søren Mau, forfatter: Jeg er kommunist, fordi kapitalismen skaber en masse ufrihed… Kommunisme er en god betegnelse for det ønske, for den tanke. Og jeg er ret inspireret af de politiske bevægelser og tænkere, der de sidste 15-20 år har gjort en indsats for at genoplive begrebet om kommunisme. Og ligesom forsøger at gøre det til navn på begrebet om ønsket for en fri verden. … Det er fuldstændig afgørende for mig at kommunisme er en ide om frihed. Det er det frieste mulige samfund vi kan skabe, og frihed, her forstået som fravær af undertrykkelse…

Søren Mau: Jeg kom ind i politiske venstrefløjsmiljøer, da jeg var i slutningen af mine teenageår, og så var jeg medlem af Enhedslisten, og var sådan lidt aktiv der. … Jeg har nok været radikal kommunist i ti år, siden i starten af mine tyvere.

Eskil Halberg: … det er også en af de ting vi skal i dette her program. Vi skal ligesom gå planken ud på en eller anden måde. Vi mener det faktisk alvorligt. Altså, lortet går ned, og vi skal lave det om. Og der tænker jeg at det der kommunisme, at noget af det begær kan indeholdes i det der begreb.

Søren Mau: Jeg vil gætte på, at vi alle sammen her har en række forskellige labels, som vi kan sætte på hinanden, eller politiske begreber som vi identificerer os med. Og i forskellige sammenhænge giver det mening at betone det ene eller det andet, og så kalder vi os eksempelvis for ‘anti-racister’ eller ‘anti-fascister’, eller ‘feminister’ og så for eksempel ‘kommunister’. For de fire begreber, der er det helt klart, at det der med at sige man er kommunist, der er der jeg oftest støder på misforståelser…

Søren Mau: Jeg havde en samfundsfagslærer der virkelig åbnede nogle ting op for mig, og sådan rykkede mig politisk. Som en konsekvens af det meldte jeg mig ind i Enhedslisten.

Søren Mau: Det startede med at være protest mod reformer som regeringen indførte, endeløse rækker af nedskæringer og så videre. Men så blev det meget hurtigt, man oplever meget hurtigt, at når man kæmper sådan en kamp så er der en barriere – et internt hierarki på universitetet, de udemokratiske magtstrukturer på universitetet. Og så blev det også en kamp for demokratisering på universitetet… Vi lykkedes ikke med at få afskaffet de reformer der, men fik opbygget nogle gode aktivistfællesskaber. Det er i øvrigt også en fed erfaring, som jeg har haft flere gange. At man har en politisk kamp hvor det eksplicitte mål, som kampen er organiseret omkring, mislykkedes… Men der er alle mulige afledte gode konsekvenser, der er en masse folk som fik nogle vigtige erfaringer, og fik dannet nogle fællesskaber, som de tog med i alle mulige andre former. Ret kort tid efter, der var der ligesom en hel masse flygtningeaktivisme, og der var mange fra det fællesskab, der gik over i det.

Eskil Halberg: I kan høre, at det her ikke er et rigtigt debatprogram. Vi har ikke fundet nogle som vi er uenige med her, det er ikke pointen. Så det er ikke noget med at Jan E. Jørgensen kommer ind om en halv time…

Søren Mau: … de spørgsmål, som jeg stiller i bogen: På trods af den ekstreme ustabilitet og de voldsomme konsekvenser, det her økonomiske system har på mennesker og jordkloden. Hvorfor bliver det alligevel ved med at eksistere på trods af konstante økonomiske kriser, som er voldsomme… Skaber utroligt meget lidelse og ufrihed.

Laura Na Blankholm: – Så det giver ikke rigtig mening, i virkligheden.

Søren Mau: – Overhovedet ikke. Et totalt absurd økonomisk system. … Et voldeligt system.

Søren Mau: Når man skal have et sted at bo, så skal man lægge et bestemt antal kroner om måneden. Det kræver at man har en bestemt indtægt, og så bliver man nødt til at arbejde et antal timer eller finde et job, der kan dække det. Hvis du har nogle kvalifikationer, så er det svært at sælge sin arbejdskraft andre steder end i København, så bliver du nødt til at bo ret tæt på, så er det dyrt at bo der, og så er du nødt til at tage et lån, og så har du en gæld, også er du ligesom nødt til at blive ved med at have det der job for at betale den der gæld, for at bo i den der bolig, for at have det der job, for at kunne betale den der gæld. Følelsen af at være bundet ind i økonomien på den her måde.

Laura Na Blankholm: … vi må også tænke på at kommunismen må være intersektionel. Forstået på den måde at magt og undertrykkelse, det er noget som krydser hinanden.

Søren Mau: Min analyse af situationen er grundlæggende, at venstrefløjen som vi kender det i historien fra det 20. århundrede, venstrefløjens allermest centrale begreb, det som hele venstrefløjen grundlæggende drejede sig om – det var diskussionen omkring arbejde. Hvem skal have arbejde, lønninger og så videre. … Det er vanskeligere og vanskeligere at mobilisere på den her begejstring om arbejde. Fordi der er kommet andre vigtige spørgsmål, som krydser ind over det her begreb om arbejde. Eksempelvis køn, eksempelvis spørgsmålet omkring racisme, klimaet ikke mindst. Klimaet er måske den mest åbentlyse modsætning til, at vi alle skal arbejde og producere.

Eskil Halberg: Man kan sige det sådan, at kommunisme er ikke en vision om arbejde eller produktion, men en vision om hele livet.

Søren Mau: Det der afgør om en kamp er anti-kapitalistisk eller ej, om en eller anden bevægelse eller demonstration er anti-kapitalistisk eller ej, det er ikke hvad bevægelsen eksplicit siger, hvad der står på bannerne. Det er: Hvad er konsekvenserne af den her kamp, hvis den lykkededes? Det mest anti-kapitalistiske at gøre i en bestemt situation er ikke nødvendigvis at gå ind i en organisation, som skriver anti-kapitalisme på sine bannere. Det er eksempelvis at organisere sig i Black Lives Matter… ved at bekæmpe racisme, bekæmper du det grundlag som kapitalismen beror på, eller en del af det grundlag.

Laura Na Blankholm: … kan man godt være anti-racist uden at være anti-kapitalist?

Søren Mau: Jeg vil sige i forhold til racisme, at racisme og kapitalisme er så tæt sammenvævet, at et ægte opgør med racisme kræver et opgør med kapitalismen. Fordi kapitalistiske logikker er med til at opretholde og fastholde racisme.

Eskil Halberg: Så den her ide om, at man kan være socialliberal og anti-racist… at man går ind for lighed. Hvad tænker du om den position?

Søren Mau: Forestillingen om at det er muligt at afskaffe racismen uden at afskaffe kapitalismen, det tror jeg ikke på.

Søren Mau: Det er vigtigt at vi prøver at undgå ideen om, at der er sådan en proces op til snittet, og så er det noget andet. Vi bygger kommunismen nu! Alle de der kampe er i gang med at opbygge det. Det så forskellige intensiteter, den kamp har forskellige grader og intensitet i forskellige perioder. Og revolution er nok bare et navn for de perioder i en kamp, hvor den er mest intens, men det betyder ikke at den ikke finder sted, at den ikke bliver forberedt, planlagt og opbygget. Det skal i vide, alle i der borgerlige derude: Vi er i fuld gang med at planlægge og opvigle.

(Eskil Halberg, Roden til alt ondt, 2017 – Søren Mau, Stump tvang, 2021)

Delvis transskription: Et det strategisk at kalde sig kommunist? (54 min)
´

Laura Na Blankholm: Er det overhovedet strategisk smart at kalde sig selv kommunist, hvis man gerne vil skabe forandring?

Søren Mau: … Jeg satser på at det er strategisk smart, men jeg har også været i tvivl.

Søren Mau: Det som de borgerlige gør med kommunismebegrebet er jo ligesom, jeg kaldte det også for historieforfalskning tidligere. Det er en historieløs brug af kommunismebegrebet, sådan at sige, at kommunisme er lig med autoritære etpartistyrer i det 20. århundrede. Det er jo ikke det vi mener, når vi taler kommunisme. Vi taler jo om frihed, og en gennemgribende demokratisering af samfundet, afskaffelse af undertrykkelse. Kommunisme er jo ikke en statsform for os. Kommunisme er anti-statsligt.

Eskil Halber: Der var også en der sagde forleden dag, at ideen om Den Kommunistiske Revolution faktisk er en fortsættelse af Den Franske Revolution. Det er et projekt, der handler om myndiggørelse og frihed. Menneskelig autonomi og værdighed.

Søren Mau: … der er en stigende fornemmelse af, mistillid til politiske institutioner. At politikerne og parlamenterne ikke kan redde os. At regeringen ikke kan redde os. … Politikerlede er en god ting, som vi skal puste til. Opdyrke, (har) et demokratisk potentiale.

Laura Na Blankholm (forperson i Foreningen Ansvarlig Presse): At det dermed, at det er demokratisk ikke at kunne lide politikerne, eller ikke at føle at de repræsentere en…

Eskil Halberg: Jeg kommer også til at tænke på et gammelt kommunistisk slogan: ‘Kommunisme eller barbari’. Det er virkelig sådan jeg har det for tiden.

Eskil Halberg: ‘Janis’ kaldte det kommunistiske strukturer… Der er masse i de her bevægelser fra London, som ikke nødvendigvis kalder sig kommunister.

Søren Mau: … bevægelser som ikke nødvendigvis identificerer sig med det ord, men som engagerer sig i en kamp, hvis konsekvenser faktisk er at nedbryde kapitalismen.

‘—

Laura Na Blankholm: Det lyder sådan her: ‘Jeg kan ikke finde ud af om det er mest etisk at købe billet, når man kører offentlig transport, eller lader være. Hvis man køber billet så støtter man i princippet den offentlige transport, men hvis kan ikke køber billet, så er man jo med til at kæmpe for et gratis offentligt transportsystem. Vi betaler jo alligevel over skatten. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen den billtforvirrede’.

Søren Mau: i udgangspunktet er der intet i galt med at køre på røven. Det kan også være en måde at øve sig i, at lade være med at følge reglerne – det er en god ting. … Øve sig i ikke at gøre som man bliver fortalt af autoriteterne. Det er jo sådan noget vi har brug for at øve os i.

Eskil Halberg: … en hverdagskommunistisk struktur…

Laura Na Blankholm: det at køre på røven kan også være en form for kommunisme. …

Eskil Halberg: Man kan også lave nogle stå mikrosolidariske praksisser. Kender i det når man sidder i toget fra Klampenborg til Nørreport, og man kan se at ham der dernede, han har ikke billet. Han begynder at opføre sig underligt, og der kommer en kontrollør ind i den ene ende, og nu rejste han sig op, og ser meget nervøs ud.

Søren Mau: Så skal man forsinke de der kontrollører.

Eskil Halberg: – Det skal man nemlig. Et råd herfra: lad være med at vise din billet, så hurtigt som muligt. … Hvis man kan forsinke vise-processen, så kan dem der ikke har betalt måske lige nå at hoppe af på den næste station, og undgå den her bøde. Man kan også give sin billet videre…



7. februar 2022

Revolutionært program på 24syv: Mange tror ‘at kommunisme er noget støvet noget fra fortiden.. men’

Det er ikke kun islamister, der har fået eget magasin på 24syv. Forleden kunne man eksempelvis høre venstreradikale Mads Ananda Lodahl præsentere sin seneste roman, der giver et ‘indblik i bøssesauna-kulturen’, og fortæller om hvordan ‘den heteroseksuelle verdensorden kan lære af queer-erfaringer’. Simon Andersen var en god journalist, men som chefredaktør er han helt ubrugelig.

I dagens udgave Berlingske, kan man læse om en ny programserie på samme kanal – ‘Revolutionen’, der har til hensigt at ‘undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud’. Det lyder karikeret, men værten er Eskil Andreas Halberg, kendt fra venstreradikale Modkraft.dk, og tilrettelæggeren er Laura Na Blankholm, der også har en fortid på venstreradikale Modkraft.dk. Kommunister om kommunisme. Vi skriver 2022.

Jeg har nævnt begge flere gange her på siden. Halberg eksempelvis, da han i medierne proklamerede at han ikke troede på ideen om lønarbejde, endsige parlamentarisme. Blankholm eksempelvis, da hun i tilbage i 2013 var på gaden med Rune Eltard-Sørensen, Modkraft-redaktøren, der blandt andet har domme for overfald på Farum-borgmestr Peter Brixtofte (2001) og udenrigsminister Per Stig Møller (2003).

Skarp kommentar af Jan E. Jørgensen på Berlingske.dk – Statsfinansieret kommunistisk propaganda på 24syv.

“24syv beskriver programmet således: ‘Planeten brændes af, ulighed hærger overalt, og de vestlige demokratier er i krise.’ Lyder lidt venstredrejet, men dejligt med pluralisme… Fortsættelsen fik mig dog til at spærre øjnene op. ‘Vi skal undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud. Derfor arbejder vi hver tirsdag på en drejebog for Revolutionen og snakker om, hvad der konkret skal til for at forandre verden.’

… det bliver værre: ‘Jeg er meget begejstret for, at vi kan bruge public servicemidler til at tale om, hvordan vi laver vores samfund grundlæggende om,’ siger Eskil Halberg, der er vært på programmet.

Han kan ikke tro sit held over at få kommunistisk propaganda betalt af public service midler.

Pressemeddelelsen slutter med at bagatellisere kommunismens forbrydelser: ‘Der er mange, som tror, at kommunisme er noget støvet noget fra fortiden, eller som forbinder det med tvangsarbejde og massemord. Men over hele verden er der en stigende interesse hos yngre generationer for at genopfinde kommunismen. Danmark er altid bagud, og altså også med at tænke revolutionen på ny. Men kommunisme, forstået som kampen for et andet liv, har aldrig været mere relevant end nu.’

…Nu lægger 24syv mikrofon til denne revisionistiske historieskrivning for skattekroner.”

(Eskil Halberg på Twitter, 6. februar 2022)

Twitter-reaktioner

“Virkelig nice at høre, Eskil! Det glæder jeg mig super meget til. Kommer I til også at dække den anti-imperialistiske del også? Det plejer at være et blind spot for den danske venstrefløj. Torkil Lauesen om parasitnationer og afhængighedsteori vil være oplagt.” (Emil Hammar, 6. februar 2022)

“Hvis I mangler en jingle til programmet må I bruge min kommunistiske rapmusik helt gratis…” (Marc B. Sanganee, Kommunistisk Parti, 6. februar 2022)

statsfinansieret kommunistisk propaganda 🥰” (Søren Mau, 6. februar 2022)

“Det lyder super godt og endnu en oplagt mulighed for at skræmme de borgerlige medier og debattører…” (Ph.d. Esben Bøgh Sørensen, 6. februar 2022)

“Spændende! Det glæder jeg mig til at følge med i. Glæder mig også til at følge med i Berlingske-segmentet tude i mindst 20 uger i træk” (Ph.d. Lukas Slothuus, 6. februar 2022)

“Håber det har samme kvalitet som Poya Pakzads programmer. Det var fandme klasse!” (Rasmus Hjorth)

(24syv-tilrettelægger Laura Na Blankholm med flere gange dømte Rune Eltard, Søtorvet, 13. august 2013)

Citater. Om og af Eskil Halberg

“Har De mødt Eskil Andreas Halberg? Sikkert ikke! Eskil er en af mine studerende, som også er tilknyttet Jagtvej 69. Lad mig fortælle Dem lidt om Eskil… Det sidste halve år er jeg kommet til at kende Eskil lidt bedre, eftersom han har aftjent sin militærnægtertjeneste i Dansk Sociologforening, som undertegnede er formand for. … Eskil udnytter gerne hvert eneste ledige øjeblik, jeg har, til at stille spørgsmål til de mange tekster og bøger, han læser. Spørgsmålene er tilsyneladende alle drevet af Eskils fornemmelse, eller vi kunne kalde det idiosynkrasi, over for kapitalismens tvangsmekanismer.” (Rasmus Willig, Dagbladet Information, 28. december 2006)

“Politiets brug af visitationszoner i kampen mod eksempelvis bandekrigen, har til formål at skabe tryghed i befolkningen. Derfor indskrænker man den enkelte borgers frihedsrettigheder – de risikerer at blive krops -visiteret af politiet uden begrundet mistanke – i bytte får borgerne tryghed. Eskil Halberg, som har læst på Forvaltning og Socialvidenskab på Roskilde Universitet, har netop afleveret sit speciale om visitationszonerne, og han mener, at der kan drages en parallel til udgangsforbuddet…” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 30. august 2010)

“Kirkeasyl var forberedt på, at politiet kunne komme. Vi havde holdt møder i ugevis og havde lagt en strategi i tilfælde af en rydning. Vi skulle iscenesætte begivenheden, så politiet tydeligt fremstod som brutale og illegitime… én ting stod klart fra begyndelsen: Hvis politiet skulle finde på at rydde Brorsons Kirke, ville det være en illegitim handling, og det måtte ingen være i tvivl om. … Søgte vi konflikten? Ønskede vi at skabe en situation, hvor vores regerings racistiske asylpolitik ikke længere forsvandt i tågerne af bureaukrati, afsidesliggende lejre og manglende interesse fra offentligheden? Ja. … Med Kirkeasyl ønskede vi at skære abstraktionerne væk og vise, at den danske regerings asylpolitik er umenneskelig.” (Eskil Halberg mfl., Dagbladet Arbejderen, 13. august 2011)

“Modkraft kalder sig for Danmarks progressive portal, men er i fuld galop på vej til at blive ‘en legitimeringsmaskine for regeringens nyliberale politik’. Det mener Modkraft-blogger Eskil Halberg, der i sin nyeste blog forlanger stop for, hvad han ser som SF’s og Socialdemokraternes stigende indflydelse på Modkraft.” (Eskil Halberg, Dagbladet Arbejderen, 12. februar 2012)

“Jeg har som Claus Pedersen (CP), der skrev kronikken ‘Venstrefløjen mangler nationalfølelse’ den 28. maj, haft mange tanker efter det foruroligende europaparlamentsvalg. Det er bekymrende, at højrepopulistiske partier vinder frem. … Jo mere nationalstat, des mere katastrofe… Det er nationalstatsinteresser, der gør, at flygtninge hver dag drukner i middelhavet. Det er nationalstatsinteresser, der tvinger både lønninger og selskabsskatten i bund gennem indbyrdes konkurrence. … Samtlige partier i Danmark – måske på nær det nyliberale Radikale Venstre – gik til valg på løfter om mere nationalstat. Netop derfor havde jeg intet at stemme på og måtte nøjes med at tegne min egen rubrik til fordel for den græske Alexis Tsipras.” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 5. juni 2014)

“Den socialistiske vision om en verden af lighed i forskellighed kunne – og kan – ikke tilvejebringes gennem et eksklusivt fokus på arbejderen som udgangspunkt for formuleringen af politiske strategier. Derfor er det forfejlet, når Enhedslistens Pelle Dragsted til Altinget siger, at han vil ‘tale til flertallet, ikke minoriteterne’. … Man(d) kan tilsyneladende ikke forlige sig med, at der stilles spørgsmålstegn ved politisk repræsentation og et ekskluderende socialistisk projekt.” (Eskil Halberg og Mikas Lang, Dagbladet Information, 3. juli 2018)

“Privatejede boliger gør de rige dele af samfundet endnu rigere og har en destabiliserende effekt på økonomien. Der er derfor ikke brug for blot at regulere lidt på boligmarkedet, men derimod for helt at afskaffe private ejerboliger og gøre dem kollektivt ejede. … For mig at se er der to grunde til, at mennesker vil eje deres egen bolig. Og de er begge to dårlige.” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 21. oktober 2021)

“Kritikken af kapitalismen er tilbage. Det står vist klart for de fleste. Men den går ofte på grund, fordi alternativerne til markedsøkonomi forbliver abstrakte og dunkle. For hvad er i virkeligheden problemet ved planøkonomi? … Økonomisk planlægning vil dog fortsat ikke kunne komme uden om løbende at træffe beslutninger om en lang række kvalitative valg. Hvor Walmarts eneste motiv er profit, vil et kommunistisk samfund have helt andre og mange flere motiver, for eksempel fritid, økologisk genopretning, decentralisering, genanvendelse, retfærdighed, demokratisk repræsentation og mange andre mål. (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 27. december 2021)



21. januar 2022

Jordan B. Peterson cit. Putin om woke’ism: ‘Their prescriptions are not new at all’, “… the Bolsheviks”

Jordan B. Peterson er blevet professor emeritus i alder af 59 år, og i et længere indlæg i canadiske National Post forklarer han baggrunden. Bemærk hans henvisning til en tale Vladimir Putin holdt sidste år, hvor han blandt andet kommenterer den vestlige woke-kultur. Putin ser udviklingen som en gentagelse af idealerne fra den russiske revolution. Fra National Post – Why I am no longer a tenured professor at the University of Toronto.

“We are now at the point where race, ethnicity, ‘gender,’ or sexual preference is first, accepted as the fundamental characteristic defining each person (just as the radical leftists were hoping) and second, is now treated as the most important qualification for study, research and employment.

Need I point out that this is insane ? … And it’s not just the universities. And the professional colleges. And Hollywood. And the corporate world. Diversity, Inclusivity and Equity — that radical leftist Trinity — is destroying us.

Finally, do you know that Vladimir Putin himself is capitalizing on this woke madness? Anna Mahjar-Barducci at MEMRI.org covered his recent speech. I quote from the article’s translation: ‘The advocates of so-called ’social progress’ believe they are introducing humanity to some kind of a new and better consciousness. Godspeed, hoist the flags, as we say, go right ahead. The only thing that I want to say now is that their prescriptions are not new at all. It may come as a surprise to some people, but Russia has been there already. After the 1917 revolution, the Bolsheviks, relying on the dogmas of Marx and Engels, also said that they would change existing ways and customs, and not just political and economic ones, but the very notion of human morality and the foundations of a healthy society. The destruction of age-old values, religion, and relations between people, up to and including the total rejection of family (we had that, too), encouragement to inform on loved ones — all this was proclaimed progress and, by the way, was widely supported around the world back then and was quite fashionable, same as today. By the way, the Bolsheviks were absolutely intolerant of opinions other than theirs.

‘This, I believe, should call to mind some of what we are witnessing now. Looking at what is happening in a number of Western countries, we are amazed to see the domestic practices — which we, fortunately, have left, I hope — in the distant past. The fight for equality and against discrimination has turned into aggressive dogmatism bordering on absurdity, when the works of the great authors of the past — such as Shakespeare — are no longer taught at schools or universities, because their ideas are believed to be backward. The classics are declared backward and ignorant of the importance of gender or race. In Hollywood, memos are distributed about proper storytelling and how many characters of what color or gender should be in a movie. This is even worse than the agitprop department of the Central Committee of the Communist Party of the Soviet Union.‘”

(Jordan B. Peterson på Youtube, 19. januar 2022: D-I-E must die)

Mere Putin…

“Anyone who dares mention that men and women actually exist, which is a biological fact, risk being ostracised. ‘Parent number one’ and ‘parent number two,’ ”birthing parent’ instead of ‘mother,’ and ‘human milk’ replacing ‘breastmilk’ because it might upset the people who are unsure about their own gender. I repeat, this is nothing new; in the 1920s, the so-called Soviet Kulturtraegers also invented some newspeak believing they were creating a new consciousness and changing values that way. And, as I have already said, they made such a mess it still makes one shudder at times.

Not to mention some truly monstrous things when children are taught from an early age that a boy can easily become a girl and vice versa. … Calling a spade a spade, this verges on a crime against humanity, and it is being done in the name and under the banner of progress.” (Vladimir Putin, Valdai International Discussion Club, 21. oktober 2021)



16. januar 2022

Klima-kommunisme (Radikal Ungdom): “Knus systemet. Der ødelægger jorden for kortsigtet profit.”

Folkeskoleelev Sofie Risager Villadsen er medlem af Radikal Ungdom, og foreslår i et læserbrev på Indblik.dk, at Danmark bør indføre ‘en CO2-afgift med det samme’. Af hensyn til hendes ‘generations fremtid’, forstås.

Vil man øge verdens højeste skattetryk, så kan man ligeså godt gå all-in og kæmpe for en socialistisk stat. Rød Ungdom forsvandt, da Sofie startede i børnehave, men Socialistisk Ungdomsfront har stadig den rene vare. Knus systemet, der ødelægger jorden for kortsigtet profit. Nationer er sociale konstruktioner…

(Vejle ved Bryggen, 14. januar 2022)



4. januar 2022

Om woke’isme: ‘Individualismen bekæmpes til fordel for en nymarxistisk og kollektivistisk tankegang’

Jeg har tidligere nævnt Anne Kirstine Cramons indlæg i Berlingske, hvor hun revser det borgerlige Danmark, for ikke at anse ’store dele af identitetspolitikken’ for at være ‘liberale bevægelser’. Hun roste eksempelvis Ditlev Tamm, der nogle dage forinden i Deadline omtalte woke’ismen som ‘et stort civilatorisk fremskridt’. Samme uge kunne man på samme kanal høre panseksuelle Johanna Kinnock forklare, at wokeness blot var ‘den nye måde at snakke om rettigheder og ligestilling på’. Hun er datter af tidligere statsminister, der sikkert ville have sagt det samme, da hun som glødende kommunist læste på universitet. Nogenlunde samme alder som Johanna i dag.

Det er naturligvis en absurd tanke, at borgerlighed kan inkludere sin antitese, og flere har kommenteret påstanden i Berlingske. Her lidt fra en skarp kommentar af EU-translatør Christian Vinter – Som homoseksuel mand har jeg det modsatte perspektiv på identitetspolitik end dig, Cramon (kræver login).

“Anne Kirstine Cramon forstår ikke, hvorfor identitetspolitik og # metoo ikke er liberale værdier. Jeg forstår til gengæld ikke, at man kan opfatte sig selv som liberal, hvis man ikke ser, hvordan identitetspolitik modarbejder alt det, liberale værdier forsøger at fremme. Og derfor mener jeg, at Cramons manglende forståelse for kritikken kun kan forklares med én eller begge af understående årsager: At hun slet ikke er så liberal, som hun (formentlig) fortæller sig selv. At hun ikke har nogen reel forståelse af, hvad identitetspolitik handler om…

Det er derfor også pudsigt, Cramon, at du i dit indlæg insisterer på, at de, som kritiserer identitetspolitikken, ikke har talt med nogen, ‘der måske identificerer sig lidt anderledes end normen’. Det er pudsigt, fordi du ender med at falde i præcis samme kategori. Jeg må nemlig formode, du er helt enig med mig i, at ikke alle kvinder tænker ens? … At ikke alle transpersoner eller homoseksuelle tænker ens? Har jeg ret i den antagelse, er det derfor også besynderligt, at dit indlæg giver én indtrykket af, at du udelukkende har hørt ét narrativ blandt dem, ‘der måske identificerer sig lidt anderledes end normen’.

… Derfor er det også en smule foruroligende, at du ikke kan få øje på, hvordan identitetspolitikken ikke fremmer, men modarbejder dén værdi, fordi individualismen bekæmpes til fordel for en nymarxistisk og kollektivistisk tankegang, mens fri debat og retten til at udtrykke sig, som man har lyst, lider som følge deraf.

Så derfor, Cramon, er den identitetspolitiske dagsorden ikke liberal og vil aldrig kunne blive det. Den repræsenterer nemlig det stik modsatte af det, du på et tidspunkt må have formået at bilde dig selv ind.”

Citater

“Væsentligt for #wokeness er, at når du én gang er blevet vækket, kan du ikke falde i søvn igen. Som i den famøse scene i ‘The Matrix’, hvor hovedpersonen Neo (Keanu Reeves) får tilbudt en blå og en rød pille, hvoraf kun den røde vil give ham mulighed for at se verdenen, som den virkelig er. Når man en gang har set verdenen med sit woke klarsyn, er den forevigt forandret.” (Studerende Johanna Kinnock, Heartbeats, 11. september 2018)

“En stærk trang til at sende et trøstens ord til Anne Kirstine Cramon har overvældet mig efter hendes kommentar i Berlingske 29. december om hendes træthed af det borgerlige Danmark: Det retter sig med tiden, Cramon. Tidens onder er i nævnte kommentar personificeret i ‘den forstokkede onkel’, andre steder omtalt som ‘den brovtende, gnavne eller vrisne onkel’, der hærger ellers hyggelige familiesammenkomster med sine erfaringstyngede synspunkter, dumme vittigheder eller reaktionære anekdoter. De trimler ned ad pinden, de gamle, og om føje år er der ikke flere tilbage. #Metoo-bevægelsen, woke-bevægelsen og krænkelsesparate minoritetsgrupper vil sørge for at opretholde og udbrede de rette tankesæt. Livet bliver meget bedre. Vi er mange gamle, som har sat sig ind i identitetspolitikken, men ikke rigtig har kunnet få øje på, at den og # metoo-bevægelsen er liberale strømninger, men derimod er ensrettende bevægelser med totalitære tendenser.” (Pensionerede politimester Jørn Bro, Berlingske, 3. januar 2022)

“Problemet er, at den moderne identitetspolitik, som i høj grad er en direkte importvare fra en i tiltagende grad intolerant amerikansk debatkultur, ser samfundet som en evig kamp mellem forskellige interesser og grupperinger og at alt, herunder normalt objektive fakta, skal anskues i et magtperspektiv. Derfor er dele af den identitetspolitiske debat degenereret til en form for stammetænkning eller skyttegravskrig, hvor forskellige grupperinger forsøger at bestemme, hvad andre må mene og sige, skævvride eller ødelægge historien og anfægte normale videnskabelige metoder. Identitetspolitikken påstår at ville fremme tolerance og mangfoldighed, men den gør meget ofte det modsatte.” (Konservative Nikolaj Bøgh, Berlingske, 4. januar 2022)



15. december 2021

Venstreradikalt kampskrift oversat og udgivet på dansk: ‘Den nye bog er et forsvarsskrift for sabotage’

Hvis en svensk højreorienteret skrev en bog, der opfordrede til angreb på asylcentre, som en form for selvforvar, så ville den næppe blive oversat til dansk. Der ville ganske enkelt ikke være et dansk publikum. Malms kamp mod det folkelige demokrati skal dog nok inspirere venstreorienterede klima-radikale rundt omkring i landet, men kernelæseren går jo på universitetet. Christian Bennike anmelder en nyudgivet dansk oversættelse af Andreas Malms voldsopfordrende kampskrift i seneste udgave af Weekendavisen – Demokrati for tabere (kræver login).

“Bag enhver Martin Luther King står en Malcolm X med gevær i hånd, og hvis klimabevægelsen skal lykkes, hvis vi ikke bare skal se passive til, mens verden brænder, og CO2-udledningerne bliver ved med at stige, må vi gå i gang med at sabotere og ødelægge kraftværker og olierørledninger. Det er argumentet i svenske Andreas Malms bog Sådan sprænger man en rørledning i luften, som netop er udkommet på dansk. …

Klimaaktivister skal ikke bare synge og tweete, de skal være en trussel og en ‘investeringsrisiko’, som Malm skriver. De skal ’skade og ødelægge CO2-udledende anlæg. Sætte dem ud af produktion, hive dem fra hinanden, smadre dem, brænde dem eller sprænge dem i luften’. Det er en form for nødværge, skriver han, ’selvforsvar’.”

(Øko-leninist Andreas Malm, forfatter til How to Blow Up a Pipeline, 2021)

‘Ingen store frihedskampe er nogensinde vundet uden vold’ (Andreas Malm)



9. december 2021

Kansler Scholz’ vision: ‘massiv øget indvandring’, ‘flere hundrede tusinder ekstra indvandrere om året’

Onsdag blev Socialdemokraten Olaf Scholz taget i ed som Tysklands nye kansler, leder af den såkaldte ‘ampel’-koalition. Som ung var han aktiv i Jusos, SPD’s venstreradikale ungdomsgrupper, og som dedikeret marxist mødte han i 1984 DDR-leder Egon Krentz i DDR. I 1987 var han som Jusos-næstformand atter i DDR, og demonstrerede her med Freie Deutsche Jugend. Samme kommunistiske organisation, som Merkel var en del af nogle år tidligere.

Med Olaf Scholz ved roret er der ‘lagt op til en revolution’, lød det fra Weekendavisens Jesper Vind i seneste udgave af Genau (Radio4). Han henviste til bogen ‘Hoffnungsland: Eine neue deutsche Wirklichkeit’ (2017), hvori Scholz fremlagde hans vision for fremtidens Tyskland. En fremtid med ‘massiv øget indvandring’, og ‘flere hundrede tusinder ekstra indvandrere om året’.

Mere fart på befolkningsudskiftningen, fri hash og stemmeret til 16-årige. Mere om fremtidens Tyskland hos The Local – Climate, weed and citizenship : The new German government’s roadmap.

“The centre-left-led alliance forming Germany’s next government has declared ambitions to make the Bundesrepublik greener and fairer. In their coalition agreement, the Social Democrats (SPD), the Greens and the liberal FDP addressed issues from climate protection to foreign policy to cannabis.

As the German parliament gets ready to formally elect the SPD’s Olaf Scholz as chancellor on Wednesday, here are the main points of the new coalition’s roadmap.

The three-party combo also agreed to lower the voting age to 16 – something likely to favour the Greens and FDP which have younger supporters than Angela Merkel’s conservatives (CDU/CSU), who are largely backed by Germany’s army of pensioners. …

Germany’s incoming coalition is much more immigration friendly than the outgoing government led by Merkel’s conservatives. The coalition parties want to overhaul and modernise the immigration system, with promises to ’simplify the path to German citizenship’.

In their initial agreement, they said the plans are to allow for ‘multiple citizenships’ – which is music to the ears of many foreigners in the Bundesrepublik. The existing rules require that most non-EU citizens have to give up their other citizenship if they want to become German. …

Recreational use of cannabis will be legalised under the new government.”

(Collage: Olaf Scholz, ny revolutionerende kansler)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper