11. februar 2019

Karsten Søberg i kronik: “Du har ret til at leve livet. … Samfundsordenen er truet, men ikke af dig.”

Da jeg kørte nordpå sidst på formiddagen frydede Lars Trier Mogensen sig over, at man med ’skoleelevernes klimastrejkedag’, havde gødet jorden for en ny generation af miljøbekymrede danskere, der på sigt ville blive en del af beslutningsprocessen. Jeg er hjemme igen, og TV2 News har netop skamrost en sort rapper, der fik en Grammy for en sang om racistiske USA. Gode holdninger, et godt budskab, lød det næsten i kor fra panelet.

Her lidt fra en fantastisk kronik af tidligere skolelærer Karsten Søberg i Jyllands-Posten – Nyd livet, bøfferne og køerne, der prutter på marken, den sportsvogn, du ønsker dig, og flyrejsen til Thailand (4. februar 2019)

“I får at vide, at hvis I ikke stopper med at spise kød, synge danske sange, lege mexicaner, tage på flyrejser, køre i bil eller mange andre af de ting, I som unge har en ungdommens naturlige appetit på, er det jeres skyld, at jorden inden for en ganske kort årrække risikerer at gå under i klimaforandringer, forurening, ulighed, racisme og undertrykkelse.

I får også at vide, at mange af de ting, I går rundt og tænker og føler og siger, er krænkende og ekskluderende.

I forventes at acceptere, at der eksisterer 67 forskellige køn, og at drenge og mænd undertrykker piger, kvinder, homoseksuelle, muslimer, sorte, brune, LGBT-personer og i øvrigt alle slags ikkehvide mennesker, at I taler et ekskluderende sprog, og at I betaler for lidt til u-landene og for meget til militæret. …

Men jeg kan fortælle jer, at jeg følte den samme skyld og angst, da jeg voksede op og gik i skole, gymnasium og universitet i 1960’erne og 1970’erne.

Hvis man ikke tydeligt erklærede, at man var marxist, mente, at Sovjetunionen og DDR og Kina var mønsterlande, der havde afskaffet sult og fattigdom og stillet deres indbyggere frie og lige, og at USA var skyld i alle verdens ulykker, at kapitalismen var roden til alt ondt, og at de, der ikke tænkte som os, led af falsk bevidsthed og var udsat for repressiv tolerance, var man et ualmindeligt ondt menneske, der måtte behandles på de mest modbydelige måder af de retvidende marxister, kommunister og socialister. …

Men marxismen og kommunismen er død. Stendød. Med sult, fattigdom, undertrykkelse og hundredvis af millioner af døde styrtede de i grus i 1989. …

Men tro dem ikke. Nyd livet, bøfferne og køerne, der prutter på marken, den sportsvogn, du ønsker dig, den flyvetur til Thailand med kæresten, du drømmer om, ja drik endog din café-latte uden at føle skyld. For du føder ikke syv millioner nye munde om måneden. Og du undertrykker ingen. Højst dig selv.

Du har ret til at leve livet. Ubekymret? Tja, måske ikke ubegrænset, men næsten. Samfundsordenen er truet, men ikke af dig. Men det er en helt anden snak.”

(Greta Thunberg, 15 årig svensk miljøaktivist; Se evt. Uvell.se)

Oploadet Kl. 18:44 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Enhedslisten: Demonstrerer mod islamkritikere, demonstrerer med Koran-tro…

‘Religion er opium for folket’, skrev Karl Marx for længe siden. Siden kom venstrefløjen i tvivl.

(Enhedslistens Anne Hegelund til demo mod islamkritiker, Åbyhøj, 2. februar 2019)

(Johanne Schmidt-Nielsen støtter Koran-tro aktivist, 2018

Oploadet Kl. 09:59 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


9. januar 2019

‘Revolutionære Antifascister’, nu med maskinpistoler: Vi kæmper med kurderne mod ‘nationalstater’…

Flere danskere har kæmpet med kurdiske nationalister for et selvstændigt Kurdistan, men våbenføre venstreradikale har ikke overskrift-potentiale i danske medier. Det har blandt andet drejet sig om Tommy Mørck, der var daglig leder af Alternativet i Århus, før han sluttede sig til YPG i Rojave. Nævnes må også, at den yngre sønderjyde Aske Barfod Sivesgaard, der på Twitter flasher sin sympati for Antifascstisk Aktion, har en fortid i Socialistisk Ungdomsfront i Århus.

Selvom flere venstreradikale grupperinger med jævne mellemrum erklærer sympati for væbnet kamp, så er det nu alligevel en eskalering, at Revolutionære Antifascister nu bekendtgør, at de har medlemmer der kæmper for en socialistisk revolution i Syrien. Set herfra er der intet galt i at tilhængere af henholdsvis en islamisk- og en socialistisk Stat skyder med skarpt efter hinanden, men man må håbe PET holder øje med eventuel overlevende.

Bemærk, at de i det spidsfindigt formulerede kampskrift herunder, indirekte opfordrer meningsfæller til at angribe Tyrkiske interesser i Danmark. Bemærk også ordvalget, der skal sløre det store paradoks, at de kæmper for et frit Kurdistan… og samtidig for kurdernes kamp mod ‘nationalstater’.

Nogle af vores kammerater er i Rojava for at bidrage til forsvaret af den sociale revolution. Vi står solidariske med kurdernes kamp for et andet samfund baseret på feminisme, direkte demokrati, social økologi og pluralisme, for deres kamp mod kapitalisme og nationalstater, og vi bringer her en besked fra vores kammerater: ‘Solidaritet med Rojava!’

… Tyrkiet med fascisten Erdogan i spidsen gør sig klar til storoffensiv mod Rojava, for at knuse de revolutionære fremskridt. … Derfor er vi taget til Rojava for at forsvare revolutionen og vi opfordrer alle til at stille sig solidariske med Rojava. Vi opfordrer til at lægge pres på vestlige politikere for at gribe ind og vi opfordrer til at lægge pres på Tyrkiet. Vi anser derfor enhver aktion rettet mod Tyrkiets miltære, politiske eller økonomiske strukturer, som et udtryk for solidaritet. … Kampen fortsætter!” (‘Revolutionære Antifascister’ på Facebook, 9. januar 2019)

(Collage: ‘Revolutionære Antifascister’ i Rojave, Syrien, 2019)

Oploadet Kl. 22:28 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


25. december 2018

Om borgerligheden: “Lykkeligt uvidende om den nedkæmpelse af os selv, som alt for mange deltager i”

Endnu en fremragende klumme af Eva Selsing i Berlingske. Denne gang om ‘det hedonistisk-destruktive ungdomsoprør’, der manifesterer sig som krænkelsessyge – Borgerligheden kender ikke sine fjender.

“Hvad er det skræmmende perspektiv? Det er naturligvis, at den tyranniske krænkelseskult får tilranet sig tilstrækkelig magt til at smadre endnu mere af dansk (europæisk og vestlig) kultur. For det er det, den vil. Kulten består af forskellige fraktioner af venstreorienteret tænkning med primærrod i midten af forrige århundrede, men med en fælles fjende. Fjenden er de undertrykkende strukturer, som passer 1:1 med det, vi andre kender som vores judeokristne arv.

Fjenden er os, bærerne af den vestlige civilisation. Det er kønsrollerne, kapitalismen, kristendommen, moralen, traditionerne. Vores livsform, kort sagt. Alt det, vi sætter mest pris på, og som har givet os verdenshistoriens fredeligste, lykkeligste, rigeste samfund. Det er målet for opløsernes afgrundsdybe had.

En kulturkrig, som udkæmpes på alle fronter, og fordi så få forstår dens ophav og ærinde (selvom der er tale om fraktioner, er den destruktive bund fælles), kan den brede sig uhindret. På sidelinjen står alle de pæne, fornuftige mænd og kvinder og synes, det er ‘latterligt’ med alle de krænkelser. Og det kan vel være, men kulten har magt. En institutionel og grådig magt, hvis udøvere har vundet kulturkampen på forhånd, fordi dens nominelle modstander, borgerligheden, kun lige akkurat kan svinge sig op til at græde over topskatten.

Den borgerlige orden begyndte sin rejse mod dødsriget, da dens forsvarere tog marxistisk tankegods til sig og fokuserede blindt på det materielle, altså det økonomiske. Den største fejl: Forstår du ikke kulturkampen, dør du i den. Det samme gør de normer, der gav dig de bedste livsvilkår.

Og der er vi i dag. Lykkeligt uvidende om den nedkæmpelse af os selv, som alt for mange deltager i. Når du giver din lille dreng neglelak på (ja!), når du accepterer tvungen mandebarsel…”

Oploadet Kl. 18:01 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


21. december 2018

Mordhorst undsagde Jordan Peterson-arrangement, “… der ‘tematiserede’ maskulinitet på den måde”

CBS-professor Mads Mordhorst vil ikke provokere minoriteter med fædrelandskærlige sange, og med den viden, er det skræmmende at høre, at han var en del af kuratorgruppen bag Bertel Haarders ‘Danmarkskanon’. Internationale socialister har altid haft det svært med nationalstaten, uden egentligt at formulere et troværdigt alternativ. Fra ortodoks marxisme til kulturmarxistisk ‘redepisseri’ på en generation.

Fra et indlæg hos Forskerforum – CBS-affære om sang er også intern institut-konflikt.

“Nu kan FORSKERforum så afsløre, at der har været en debat internt på instituttet om, hvad CBS-ansatte kan og ikke kan i CBS’ navn. Konkret handler det om et debatarrangement i aften om en kontroversiel, højredrejet canadisk kulturkriger: ‘Hvorfor snakker alle pludselig om ham der Jordan Peterson?’. Et af dagens temaer lyder: ‘Historien om patriarkatet er fake news. Kvinder og mænd har brug for hinanden, og børn har brug for en mor og en far som mesterlære i dualismen mellem det maskuline og det feminine’ …

Mordhorst blandede sig i den interne debat og tog afstand fra et sådant arrangement i en mail til instituttets ansatte: Instituttet burde ikke stå som arrangør af et sådant arrangement, der tematiserede ‘maskulinitet’ på den måde (mail til LPF-instituttets ansatte). Mordhorst understregede, at han gik ind i debatten med et personligt synspunkt og ikke som vice-institutleder.”

(Morgensang ved CBS, Solbjerg Plads, 21. december 2018; Foto: Tilsendt)

“Jeg sad sammen med Mads Mordhorst fra CBS i Bertel Haarders kuratorgruppe vedr. Danmarkskanon.

… Efter at vi havde løst opgaven i fordragelighed… sagde han til mig, at vi stod ‘langt’ fra hinanden rent politisk.

Det blev jeg overrasket over at høre, da jeg politisk ser mig selv på midten. Men han bekendte sig som hjemmehørende på den yderste venstrefløj. Så det må være, fordi politik på venstrefløjen i dag næsten kun handler om identitetspolitik og om man er for eller imod det nationale, at han sagde dette. Så kan liberale personer, som mig selv, pludselig se sig selv opfattet som hørende hjemme et stykke ude til højre.

Det er fuldstændigt tosset, at det er kommet dertil. Set fra den vinkel må alle partier til højre for Enhedslisten altså anses for højrepartier.” (Michael Böss på Facebook, 21. december 2018)



20. december 2018

Eks-kommunistisk professor advarer mod ‘fædrelandssangene’: Vi bør ‘indse, hvor hjemmeblinde vi er’

Jeg skrev om ‘branding-eksperten’ Mads Mordhorst tilbage i 2015, da han problematiserede den danske udlændingepolitik. Muhammedsagen blev nævnt, og det blev blandt andet brugt som argument for at Danmark fremover ‘vil få sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft’. Klassisk holdningsmassage, der ikke lader sig anfægte af virkeligheden, såsom at englændere og amerikanere i disse år tilvælger Danmark som turistmål.

Som det fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad, så mener Mordhorst ikke man skal gøre noget, som enkeltpersoner kan føle sig stødt af. Han problematiserer ‘fædrelandssangene’, der er problematiske per definition. Multikulturen skal ikke bare være altfavnende, men historieløs. Sagde historikeren.

Mikael Jalving husker ham fra studietiden, og han holder ikke igen – Nation Branding-professor slår til mod ung blond pige. Eller hvad foregår der egentlig på CBS?.

“Vi kaldte ham kærligt Hestemorderen. Han var skingrende kommunist og ikke ligefrem nogen charmetrold. Men efter et par øl var han ok.

Som så mange andre i sin årgang lagde Mads stille og roligt Marx på hylden, fordybede sig i Foucault og slog ind på magtens boulevard for at gøre karriere. Da jeg mødte ham på Copenhagen Business School (hvor jeg utroligt nok er censor) for nogle år siden, blev jeg overrasket over at møde Mads Mordhorst i kantinen og høre, han var blevet assistant professor ved Department of Management, Politics and Philosophy med speciale i noget, der vistnok hedder Nation Branding.

Jeg ønskede ham tillykke og tænkte i mit stille sind, at det alligevel var sigende, at den humorforladte unge marxist fra 1990’ernes historiestudium på Københavns Universitet var vandret ret igennem institutionerne og blevet professsor og viceinstitutleder på en skole, hvor man i bedste fald lærer at tjene penge. …

… ikke nok med det. Mads Mordhost advarer mod ’stort set alle fædrelandssange og Grundtvigs sange’. Som han uddyber: ‘For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?’

Ja, det kunne jo for Grundtvig have været tabet af flåden i 1807, tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864 – eller hans opgør med den københavnske kulturelite, Mads Mordhorst.”

(Interview med viceinstitutleder Mads Mordhorst i Kristeligt Dagblad, 18. december 2018)

“Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter… Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau. … Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover(Mads Mordhorst)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


16. december 2018

Lillelund om identitetspolitikken: “Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst…”

Jeg er klar over, at den talende klasse betragter fædrelandskærlighed/’kulturchauvinisme’ som højrefløjens ‘identitetspolitik’, men som det efterhånden bliver tydeligt for enhver, så er kærlighed til fædrelandet ikke et fænomen isoleret til den yderste højrefløj. Kærlighed til det kendte er et bagvedliggende præmis, for folk der ikke har sin daglige gang på universiteterne, og qua simpel folketælling: En kamel centrum/venstre må sluge.

Velskrivende Niels Lillelund om kulturmarxisten Tara Skadegaard Thorsen – Sort ser det ud for en ung, blond pige.

“Hun kender naturligvis ikke ’Den danske sang’; hun kender kun sin ret. Krænkelseskulturen trives allerbedst dér, hvor manglende uddannelse har efterladt sindet fejet og prydet for den nye ideologi. Som jo ikke er så ny igen, men som kom på mode allerede i 1970’erne. …

Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst, og her byder identitetspolitikken sig til med sit hajfyldte farvand af ømme ligtorne og konstant konsternerede madammer – af alle køn, herunder intet-. Og man skal ikke tage fejl: Identitetspolitik er ikke en kamp for borgerret. Da Rosa Parks nægtede at vige sin plads for en hvid mand i bussen, krævede hun ikke dermed særlig respekt for sin gruppe, in casu: sorte kvinder. Hun krævede sin forfatningsmæssige ret som individ til at blive respekteret på lige fod med en hvid mand – med samme ret til at sidde hvor som helst i bussen.

Identitetspolitikken, derimod, er fyldt med særbusser og segregering. Og bundløs uvidenhed. Front arbejder nemlig også for, at der skal være færre hvide mænd på pensumlisten. Bare fordi.

‘Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud? spørger Kristeligt Dagblad.’ ‘Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse,’ meddeler den nyslåede filosofikandidat og indvarsler uafvidende historiens slutning i asken fra de krænkede identiteters bål.”



13. december 2018

De Gule Veste: Lavere skat, højere off. ydelser, udmeldelse af EU, Nato… og ‘prevent migratory flows’

Flere nationalsindede ser positivt på udviklingen i Frankrig, og i fredags afholdt den danske bevægelse sin første demonstration. Blandt talere og tilhørere var flere gode kræfter, men det franske udgangspunkt er lidt for fransk, og bør ikke kopieres. Alt for venstreorienteret, og en alt for konspiratorisk anti-globalisme. Lidt som Pegida Dresden, der trods alt havde indvandring som mobiliserende omdrejningspunkt. Det har ‘Gilets Jaunes’ ikke.

(Rolf Krake fra ‘#TheGreatAwakening’ taler for De Gule Veste, Christiansborg, 7. december 2018)

Macron blev kun præsident, fordi han for flertallet af franskmændene var et mindre ringe alternativ end Front Nationals Marine Le Pen. Det er værd at huske på. Han var bagud på point fra starten.

De Gule Veste der de senere uger har hærget Paris og flere franske storbyer har givet medierne en umulig opgave. Først blev optøjerne uretfærdigt associeret med højreradikale, men hovedparten af demonstranterne er fredelige arbejdere, og desværre også socialister. Det fremgår klart af teksten citeret nederst i denne post.

For medierne er den svær at vinkle. Ethvert oprør der ikke entydigt kan associeres med støvletrampende nazister, må nødvendigvis være udtryk for folkelig kassekamp i marxistisk forstand. Socialister, der er frustrerede over manglende socialisme, forstås. De Gule Veste passer ikke ind i kassen, for er der en rød tråd, så må det være et opgør med elitær globalisme. Det skal medierne nok skrive om, når alt andet er gendrevet af virkeligheden.

Den løse organisering forvirrer, men i sidste uge offentliggjorde de et manifest med 25 punkter under fire overskrifter. Det er langt ude – max 25 procent i skat, forhøjelse af velfærdsydelser med 40 procent, nationaliseringer, udmeldelse af EU og Nato, og næstsidst, bevidst underspillet: “Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing”.

Macron kan droppe afgiftforhøjelser på benzin (tjek), men kravene er revolutionære, ikke bare i forhold til markedsøkonomien, men også i forhold til globalismen (og indvandringen). Brændte biler og knuste ruder redder ikke Frankrig, men hvis det kan presse et paradigmeskifte igennem, før det er for sent, så er det okay med mig. Også selvom venstrefløjen, betragter det som deres folkelige bevægelse. Det er ikke det væsentlige her. Ingen kan vide hvor det hele ender, men pt. forbliver min gule vest i bagagerummet.

(De Gule Veste med anti-Marrakesh-parole, Paris, 8. december 2018; Foto: Youtube)

Udvalgte krav fra ‘Gilets Jaunes’, december 2018.

– A constitutional cap on taxes – at 25%
Increase of 40% in the basic pension and social welfare
– Increase hiring in public sector to re-establish public services
-Break up the ‘too-big-to-fail’ banks, re-separate regular banking from investment banking
– Cancel debts accrued through usurious rates of interest

– Frexit: Leave the EU to regain our economic, monetary and political sovereignty…
– Clampdown on tax evasion by the ultra-rich
– The immediate cessation of privatization, and the re-nationalization of public goods…
– Quadruple the budget for law and order and put time-limits on judicial procedures.

– Reindustrialize France (thereby reducing imports and thus pollution)

– End France’s participation in foreign wars of aggression, and exit from NATO
– Cease pillaging and interfering – politically and militarily – in ‘Francafrique’…
– Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing



3. november 2018

Brasilien: Haddads vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila, formand for ‘Partido Comunista do Brasil’

‘Brasiliens nye justitsminister var med til at fængsle modkandidat’, skrev DR Online i går om Bolsonaros valg af Sergio Moro. Moro var som dommer tæt involveret i kampen mod korruption, og var med til at få fængslet venstrefløjsikonet Lula for korruption begået som præsident. “Han førte ellers klart i meningsmålingerne.”, noteres henkastet, og så kan læserne jo selv forbinde punkterne.

Det er ikke lykkedes mig at finde en kritisk artikel om præsidentvalgets socialistiske alternativ Fernando Haddad (PT), og absolut intet om hans vicepræsidentkandidat. Hun hedder Manuela D’Ávila, og er formand for PCdoB, Partido Comunista do Brasil, det brasilianske kommunistparti. Tilsyneladende mindre kontroversielt, end ‘tough on crime’-udtalelser fra Jair Bolsonaro.

(Vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila, formand for Partido Comunista do Brasil; Foto: Sul21.com.br)

“PCdoB originally established itself as an organization historically linked to the Marxist-Leninist tradition of the Communist International. Its political and ideological identity was consolidated as opposing the so-called 1960s ‘revisionism’, identified with the directions taken by the USSR after the 20th Congress of the Communist Party of the Soviet Union. PCdoB then aligned itself with Maoism. After the People’s Republic of China began making economic reforms in 1979, PCdoB decided to align itself with the Socialist People’s Republic of Albania, an example of consistency and fidelity to Marxism–Leninism in the opinion of its leaders.

In the 1980s, the Soviet crisis was assessed by PCdoB as the result of the growing integration of the USSR with capitalism and the ’social-imperialistic’ policies applied by it; the Soviet regime was characterized as a kind of state capitalism. In 1991, as the crisis had reached Albania, PCdoB decided to reassess its theoretical formulations about revisionism, and became nonaligned. At its 8th Congress in 1992, PCdoB innovated itself by criticizing the Bolshevik experience. The party reaffirmed its adherence to Marxism–Leninism and socialism, taking a different path from several other Communist organizations throughout the world.” (Wiki)

(Fernando Haddad og hans kommunistiske vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila; Foto: Reuters)



31. oktober 2018

Kristian Thorup: “Venstrefløjen overser de klassemæssige perspektiver i udlændingepolitikken.”

Hvis man vil vide hvad venstreorienterede tænker, kan man blot tænde for radioen. Forleden røg jeg ind en længere snak på Radio24syv mellem Lars Trier Mogensen og forfatter Kristian Thorup, i anledningen af sidstnævntes nye bog. Thorup sagde meget fornuftigt, men kunne som venstreorienteret ikke tage den fulde konsekvens. Virkeligheden skulle partout presses ind i marxistisk forståelse. Det er en hård kamp han har givet sig selv, men i det mindste er den defensiv.

Interview med Kristian Thorup på Altinget.dk – Forfatter i opråb til venstrefløjen: Lyt nu til, hvad DF’s vælgere har at sige. Læs det hele.

“… selvom SF i nogen grad og Socialdemokratiet i særdeleshed har tilnærmet sig Dansk Folkeparti, besvarer venstrefløjen stadig DF-vælgernes bekymringer om indvandringen med fordømmelse, hetz og latterliggørelse, hvilket kun har skubbet vælgerne længere væk. Samtidig overser partierne til venstre for midten den underliggende klassekonflikt, der ligger gemt i udlændingepolitikken: en konflikt, hvor ulemperne ved indvandringen hovedsageligt rammer de ressourcesvage i samfundet, mens de ressourcestærke går fri.

Det er analysen fra Kristian Thorup, der er aktuel med debatbogen Populismens klassekamp – om udlændingepolitikken og venstrefløjens tabte arbejdervælgere. Kristian Thorup, der selv er erklæret venstreorienteret, retter sin kritik mod de ‘multikulturelle’, venstreorienterede politikere og meningsdannere, hvis frygt for at blive sammenkædet med racisme og fremmedhad har forhindret venstrefløjen i at adressere den åbenlyse sociale og økonomiske slagside af de mange indvandrere, der er kommet til Danmark.

Venstrefløjen overser de klassemæssige perspektiver i udlændingepolitikken. De udlændinge, der er kommet til Danmark, har ikke været særlig veluddannede, og derfor har de presset det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked, hvor lønningerne er blevet holdt nede. Vi har samtidig været dårlige til at integrere dem på arbejdsmarkedet, og det har betydet, at mange minoritetsgrupper desværre trækker uforholdsmæssigt meget på velfærdsstatens ydelser”, siger Kristian Thorup og tilføjer:

‘Samtidig ser vi en sociogeografisk skævvridning, hvor den fejlslagne integration ses tydeligst i de socialt belastede boligområder og den almene boligsektor, hvor arbejderklassen bor. De har problemerne helt inde på livet i modsætning til de ressourcestærke, der bor i velhavende kommuner og fine kvarterer.’ …

Venstrefløjspartierne er blevet overtaget af akademikere og middelklassen, som ikke ved specielt meget om, hvad der egentlig rører sig i arbejderklassen. Men hvis man vil føre klassekamp og arbejde for et mere lige samfund, hvilket man jo stadig ønsker på venstrefløjen, så nytter det ikke, at man ingen forbindelse har til arbejderklassen. Så er der en form for hykleri over det,’ pointerer Thorup. …

Venstrefløjen skal ikke være bange for den indignation og utilfredshed, der ligger gemt i højrepopulismen. Hvis man indser, at der faktisk er et potentiale i populismen og bruger det rigtigt, kan det blive en drivkraft bag et venstreorienteret projekt med fokus på gamle grundprincipper som ligestilling, kritik af social kontrol og religionskritik, som jo hele tiden har været venstrefløjens idealer,’ siger Thorup.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper