7. december 2016

Den lange march gennem institutionerne: Faktalink udgives af DBC med Bo Weimann som IT-direktør

I går bloggede jeg Pernille Vermunds indlæg om ‘Faktalink’, der bruger Redox til kilde om For frihed, og i øvrigt intet har om ‘venstreekstremisme’. Faktalink er en akkumuleret samling artikler om samfundsrelevante emner, og omtaler sig selv som værende “et arbejdsredskab for folkeskolens ældste klasser, gymnasielever, lærere og bibliotekarer samt studerende, journalister og researchere”.

Det første der springer i øjnene, er det faktum at sidens to artikler om ‘højreekstremisme’ er skrevet af Malene Fenger-Grøndahl. Kendt venstreorienteret, der ikke forsøger at sløre sin kærlighed til mellemøstlig kultur, og blandt andet er tilknyttet ‘Forening for Moske og Islamisk Center’ og ‘Center for Integration’.

Faktalink udgives af Dansk BiblioteksCenter, der er et offentligt ejet aktieselskab. Der er lig i lasten, som man kan læse hos Computerworld – Blekingegadebandens ’stemme’ er IT-direktør (17. marts 2009).

“Stemmen i Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden er Bo Weymann. Nu kan ComON afsløre, at Bo Weymann er IT-direktør i Dansk Bibliotekscenter, der blandt andre er ejet af stat og kommuner. Bo Weymann var med i Blekingegadebandens inderkreds og blev idømt syv års fængsel for sine kriminelle handlinger.

Mogens Brabrand Jensen, der er direktør i Dansk BiblioteksCenter har ingen betænkeligheder ved at have Bo Weymann ansat. …

‘Ingen ansatte har taget afstand fra, at Bo er ansat. De har været lige så intereserede i sagen som alle andre. De har været nysgerrige omkring, om han var stemmen. Men ingen har taget moralsk afstand fra hans handlinger,’ siger Mogens Brabrand Jensen til ComON. …

Bo Weymann ønsker ikke selv at deltage i denne artikel, men bekræfter via sin sekretær, at den nye stavemåde af efternavnet, er det oprindelige slægtsnavn.”

(t/h: Rudi Dutschke, 1968, en af flere der satte ord på den lange march gennem institutionerne)

Meget få faggrupper er så røde som bibliotekarerne, og formanden for Danmarks Biblioteksskole var i 2007 den senere professor Lars Qvortrup, der indledte sin karriere med et bevidsthedssociologisk kampskrift, der problematiserede Danmarks Radio fra et revolutionært klassekamp-perspektiv.

Den lange march gennem institutionerne har gjort venstrefløjen glade for statslige medier.



18. november 2016

Venstreradikal om sit forsvar for Hizb-ut-tahrir: “Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål.”

Forrige søndag demonstrerede For frihed foran Korsgadehallen på Nørrebro, der samtidig var vært for Hizb-ut-tahrirs årlige møde. Parolen i år var ‘Forbud og tvang – Den politiske kurs over for Islam i Europa’, og hallen var som altid fyldt med Kalifat-tilhængere. Kønsopdelt, naturligvis.

(Lisbeth Bryhl konfronterer demonstration mod Hizb-ut-tahrir, Korsgade, 6. november 2016)

Blandt den lille flok der demonstrerede mod For frihed, var – udover hasteindkaldte anti-pegida’ere, Lisbeth Bryhl. Tidligere driftsansvarlig i Folkets Hus, nuværende kulturmedarbejder i Støberiet på Blågårdsplads, og således en integreret del af det venstreradikale miljø på Nørrebro. For år tilbage var hun en del af kampen for Ungdomshuset på Jagtvej, men er bedst kendt som talsmand for DKP-forgreningen ‘Forældre mod Politibrutalitet’.

Lisbeth Bryhl blev dagen efter interviewet til Radio24syv. Man siger normalt, at argumenter virker bedre end vold, men ret beset så havde hun set bedre ud hvis hun for rullende kamera, var blevet båret skrigende væk af betjente efter at have angrebet For frihed-demonstranter med et kilo økologiske porrer. I interviewet forklarer hun Radio24syvs Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup, at Hizb-ut-tahrir i modsætning til For frihed ikke undertrykker nogen, ikke er problematisk for fællesskabet på Nørrebro, og i øvrigt har et mål, der ligner hendes.

Det er svært at forene marxistisk ortodoksi med afgrundsdyb kulturnihilisme, men Lisbeth Bryhl gør et helhjertet forsøg. Hizb-ut-tahrir betyder ‘Frihedspartiet’, og hun mener i ramme alvor at Koran-baserede friheder er bedre for end For friheds danske udgave. Sorte Jihad-flag med den islamiske trosbekendelse, er bedre end Dannebrog med provokerende hvide kors. Det 18-20 minutter lange interview kan høres i sin helhed her.

Radio24syv, vært: … du skrev efterfølgende at Pegida ikke er velkomne på Nørrebro. Hvorfor er de ikke det?

Lisbeth Bryhl, Kulturmedarbejer: Når jeg skriver sådan som jeg gør, så er det ligesom et modsvar til alle de andre jeg ser, mene og skrive noget på Facebook om hvad det er der foregår. Altså, jeg vil gerne prøve at forklare hvad det er for et scenarie jeg ser, da jeg lander dernede. Det jeg ser, det er en gruppe af mennesker som står med deres danske flag, de fylder rimeligt, selvom de ikke er særligt mange, så fylder de meget med deres budskab. De har skilte med og så videre. … Det er her der bor rigtig mange muslimske familier, folk på lavindkomst og så videre. Og det synes jeg er en del af hele scenariet, for at forstå det. Når jeg så står der og afventer hvad der sker, kigger på det, i rigtig lang tid, til jeg også fortæller dem hvad jeg synes – at de skal gå hjem. De de er kommet med, har ingen gang på jord. … og så er der mine naboer, der går frem og tilbage, eller stiller sig op og lytter på en retorik som er meget hadefuld, synes jeg. Altså, det er selvtægt, det er borgerkrig, det er muslimer, det er nej tak til religion, i hvert fald Islam og så videre, og jeg bryder mig ikke om det.

Radio24syv: Man kan også sige, at det jo er en lovlig demonstration. De er utilfredse med Hizb-ut-tahrir, det kan man næsten ikke fortænke dem i, og så stor de og demonstrere med skilte, siger du. Med nogle dannebrogsflag, og nogle meninger, som de helt lovligt har. Hvorfor må de ikke…

Lisbeth Bryhl: Nogle af meningerne må man sige er lovligt, nogle er nok mindre lovlige, hvis de blev kigget efter i kortene. Altså, den her ‘Klar-til-kamp’-retorik, nu må vi også se at bevæbne os, der bliver snart borgerkrig, den er måske mindre lovlig. Men det skal jeg ikke blande mig i, for jeg er ikke ordensmagten. … Det der er mit fokus, det er mine naboer, og det er altid mit fokus. Mine naboer skal ikke gå og være utrygge… Derfor griber jeg til at tale, eller råbe, om man vil. For jeg skal jo høres. Da der er moment for det, der fortæller jeg dem, at det budskab de kommer med, ikke har en gang på jord. De kommer ikke til at kunne splitte os, fra vores muslimske naboer, for det er et ret stærkt fællesskab.

Jeg har godt hørt, at der bliver talt meget om æggekast, og det er en diskussion af metoder… men hvad er det så der virker. Hvordan skal jeg forklare det. Jeg har altid et mål for øje, og det er at have en fredelig sameksistens på Nørrebro.

Radio24syv: Synes du Hizb-ut-tahrir bidrager til det?

Lisbeth Bryhl: Jeg synes Hizb-ut-tahrir, de mennesker jeg kender dem som, bidrager til det. Jeg kender ingen fra Hizb-ut-tahrir, som ikke har den samme interesse som jeg i, at vi i fred og ro kan være på Nørrebro alle sammen. At vi ikke chikanerer hinanden, at vi ikke står og råber grimme ting af hinanden fordi man er det ene eller det andet. Altså, jeg oplever det ikke fra deres side – som personer, at de undertrykker mig eller andre. grupper. Det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde, så ville jeg reagere på det.

(Hizb-ut-tahrir årsmøde 2016, ‘Promotions video #3’; Foto: Youtube)

Radio24syv: De er jo imod kvinderettigheder, de er imod homoseksualitet. Kunne man ikke sige, at det var, at prøve at undertrykke nogle mennesker?

Lisbeth Bryhl: Jov, men altså, jeg synes i skal spørge Hizb-ut-tahrir, hvad det er de mener med alt det der.

Radio24syv: Det har vi prøvet. De vil ikke stille op til interview.

Lisbeth Bryhl: Nåh, okay. Men når man spørger mig, så vil man høre det jeg har på hjertet, og det jeg har på hjertet, det er altså, at vi skal tænke over hvad det er for et mål vi har med det vi gør. .. Jeg kan godt lide at der er tryghed, det er et stort mål for mig. Derfor så går jeg ind og tager – hvad skal man sige, en hånd om dem, i det omfang jeg kan, som er mine naboer, for det er der jeg ser dem i dagligdagen. De fællesskaber vi skaber…

Radio24syv: En af de ting som de sagde inde på talerstolen i går, det var det her: ‘De vestlige frihedsværdier er i fundamental modsætning til Islam. Lader mig sig rive med af dem, så risikerer man at blive ledt på afveje. Det er den slags der ender i homoseksualitet’. Er det ikke ligeså slemt som de ting For frihed stod og råbte?

Lisbeth Bryhl: Altså, jeg vil sige igen, at jeg vil helst have at Hizb-ut-tahrir taler for sig selv. Altså, de har jo ikke været ude på gaden og stå til en demonstration, og blæse mod homoseksuelle. De har siddet i et lukket rum, og sagt de her ting til hinanden. Og når jeg er mindre forskrækket over sådan noget, så er det fordi jeg er vokset op som Jehovas Vidner – Jeg er ikke så bange for den der teokratiske retorik. Jeg ved godt hvad den er gjort af. Spørgsmålet er om det er samfundsomstyrtende? Det tror jeg ikke det er. Det er en holdning, og det synes jeg er væsentligt at adskille – Hvad er ideologi og hvad er handling? For jeg synes at handling er det vi skal være bange for. Ideologier kan man have herfra og til evigheden, uden det overhovedet kommer til at gøre noget.

Radio24syv: Er det en holdning du synes der er bedre plads til på Nørrebro end på For friheds holdning?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad. Jeg synes at alle mennesker må have den holdning de overhovedet har, jeg er faktisk ligeglad, det gør mig faktisk ikke noget som helst. Jeg vil helst ikke tale på Hizb-ut-tahrirs vegne. Jeg vil bare sige, at hvis de handlede. Hvis nogen som helst gruppe, uanset om det er dem eller andre, hvis folk handler på en måde der skaber splittelse eller skaber utryghed, så vil jeg gå ind og gøre et eller andet der. Afhængigt af hvordan situationen er. Det er handlinger jeg interesserer mig for. Så interesserer jeg mig altså ikke meget for ideologier.

Radio24syv: I går i Korsgadehallen, der var kvinder og mænd fuldstændigt adskilt. Altså, man måtte ikke som mand gå over til kvinderne for eksempel. Er det ikke definitionen af netop splittelse.

Lisbeth Bryhl: Hmm, altså jeg er lidt ked af, at jeg er blevet ringet op for at snakke på Hizb-ut-tahrirs vegne, eller for at tage stilling til det. Nu troede jeg, at jeg blev ringet op fordi jeg har et andet perspektiv på det her. Altså så længe de ikke generer nogen som helst i mit kvarter, eller i det hele taget, men der er jo ikke nogen – Jeg vil sige igen som jeg sagde før. Hvis nogen som helst gruppe, ligegyldigt hvem, går ud og begår nogle handlinger som splitter, eller som gør folk utrygge, så vil jeg handle på det. Så vil jeg handle på det. … Jeg kan bare se, at det er sgu borgerkrig der bliver talt om over på den front, eller det er bare rettet med en stor bred pensel mod alle muslimer, og det bryder jeg mig ikke om.

(Hizb-ut-tahrir møde i Korsgadehallen, 6. november 2016; Foto: Facebook)

Radio24syv: Men ifølge din egen argumentation, så burde vi være ligeglad med det, for det er jo bare en holdning.

Lisbeth Bryhl: Nå, men, her er der jo ikke tale om en holdning, her er der jo tale om en handling. Der er tale om en handling, når du står ude på gaden, og blæser ned mod mange muslimske familier, der er lige i det kvarter, som også hang ud af lejlighederne.

Radio24syv: – Men det er vel også en handling at holde et møde i Korsgadehallen, hvor man står og prædiker de ting som Kristoffer lige læste op.

Lisbeth Bryhl: Hmm, ja, det kan du godt argumentere for. Jeg ser ikke de står ude på gaden og basher homoseksuelle. Det ser jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: – De går faktisk ind imellem ned ad gaden i store demonstrationer, hvor kvinderne går bagerest og mændene forrest. De er blevet dømt nogle af dem, for at prædike had mod jøder, sådan nogle ting, tidligere. Gør de ikke præcist det samme, som du ikke vil have Pegida-folkene gør?

Lisbeth Bryhl: Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke de gør. … Mit fokus er mit lokalområde, og hvordan vi bedst muligt kan være trygge sammen. Jeg ser ikke en, jeg oplever ikke en, jeg taler ikke med et medlem derfra, som på nogen måde generer mig, min familie, grupperinger, det gør jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: Jeg prøver bare at blive klog på, hvorfor du synes at den her forening For frihed er mere problematisk?

Lisbeth Bryhl: Altså, så kan jeg prøve at forklare det på en anden måde. Man skal ligesom tage udgangspunkt i min præmis, når jeg står der i går, jeg er nabo. De her mennesker der står omkring mig og lytter på det her, det er dem jeg færdes med i min udvidede dagligstue hver eneste dag. Det er deres velbefindende, det er deres tryghed, jeg er optaget af. … Jeg er bare et menneske som bor på Nørrebro, som kerer mig om mine naboer. Så derfor så synes jeg, i den situation, hvor der bliver sagt så voldsomme ting ud i en menneskemængde, hvor der også står muslimer. Der har jeg et behov for som medmenneske, at tage til genmæle. … Det har den virkning på mine naboer, at hvis man er bange for som kvinde, at gå på gaden, som kvinde med tørklæde, så ved man, at er er nogen der kan løfte stemme og sige ‘Nej, det vil vi da ikke have… Selvfølgelig skal der ikke være nogen der griber til selvtægt, fordi de er vrede’. Det er her mit fokus er.

Radio24syv: Hvad synes du om den selvtægt, som de her autonome udviste. Dem som kastede kanonslag og æg efter demonstrationen.

Lisbeth Bryhl: Jeg synes det er skide-irriterende, at jeg ikke kan gå ned og drikke min kaffe fredeligt søndag, som jeg plejer. Jeg synes det er død-irriterende. Jeg synes det er skide-irriterende for nu at sige det så pænt som jeg kan, hele retorikken og hele historien bliver – at der er blevet kastet med ting. Jeg synes det er ærgeligt, fordi det handler altså om at beskytte, eller stille op omkring et fælles mål. Og det fælles mål er et fredeligt nabolag, som vi har normalt.

Radio24syv: – Synes du det var forkert, at de gjorde det? Altså, kastede æg efter demonstrationen?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad? Ligesom jeg siger, at jeg heller ikke gider diskutere andres ideologier, så vil jeg altså helst ikke tages til indtægt for, at der er nogen der kaster med sten. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det. Eller hvad det er de kastede med. Jeg aner ikke hvad de kastede med. Jeg bruger min stemme, og jeg bruger mine handlinger til at vise mine naboer hvad jeg mener om det. Jeg synes faktisk det er meget mere interessant…. Det er jo ikke sådan, at der foregår en hetz mod homoseksueller eller transkønnede eller andet på Nørrebro. Det gør der jo bare ikke. Hvad kan det skyldes? Det synes jeg er super-interessant at undersøge. Det vil jeg meget hellere snakke om.

Jeg synes målet er det vigtigste, og hvad er egentlig målet. Jeg tror målet er det samme vi har. Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål. Jeg tror Pelle (Dragsted, Kim) har et mål, som ligner mit mål, men hvordan når vi derovre. Det synes jeg er super-interessant.

Radio24syv: Havde det været en bedre dag på Nørrebro, hvis Hizb-ut-tahrir havde afholdt deres møde inde i Korsgadehallen, og ingen udenfor ligesom havde ytret holdning til det.

Lisbeth Bryhl: Hmm, jeg havde haft en mere fredelig dag… Selvfølgelig kan jeg ikke sidder og sige, at det er i orden at kaste med æg mod andre mennesker, det ville jo være skørt, men det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne få lov at gøre det. Pegida eller hvad det er de hedder, de skal da også have lov til at sige hvad de vil, men de skal da også vide, at det kommer til at blive modsagt. Selvfølgelig gør det det.

Radio24syv: Jeg bliver lige nødt til at spørge ind til en sidste ting. Du sagde, at du troede, at du og Hizb-ut-tahrir egentligt gerne ville de samme ting.

Lisbeth Bryhl: – Ja, et mål for en bedre. Jeg tror helt givet, at alle mennesker i verden vil have et bedre og lykkeligere liv for sig selv. Det tror jeg. Og det er selvfølgelig et meget stort mål. Man kan jo mene om dem, hvad man vil, men jeg er sikker på, at det samme slags mennesker som jeg er, eller du er. De vil bare gerne have et godt fredeligt dejligt liv, hvor deres værdier eksisterer eller råder. Hvis de ikke kan det, så må man tilpasse sig så meget som de nu kan. Jeg har jo heller ikke den verden, jeg gerne vil have.

Radio24syv: Men problemet er jo, at det omfatter sig selv, som du siger. De vil have det bedste liv for sig selv, men de vil jo ikke have det bedste liv for homoseksuelle eller frafaldne muslimer, som skal slås ihjel, og så videre. Kunne man ikke sige, eller jøder, som de også prædiker had imod. Det er vel ikke en verden man gerne vil have?

Lisbeth Bryhl: Nej, altså. Nu siger jeg det igen. Jeg vil så nødigt udtale mig på deres vegne. Det er ikke derfor jeg har sagt ja til at være med i dag. Jeg er sikker på. Jeg er stensikker på, at alle dem jeg kender fra Hizb-ut-tahrir… at de vil det samme. De vil egentligt bare gerne have et godt og fredeligt liv. Så kan det være, at vores værdier er meget forskellige…

(Lisbeth Bryhl forklarer sig på Facebook, 6. november 2016)

Afrunding. For yderligere om For friheds demonstration henviser jeg til tidligere post, samt en række Youtube-videoer på forskellige profiler. Et godt overblik der inkluderer Lisbeth Bryhl kan ses her. Angrebet på For frihed fornemmes her. Det Bryhl postulerer er ulovlig ’selvtægtsretorik’ kan høres i talerne, eks. Tanja Groths Her kan også ses bannere med paroler såsom ‘Hizb-ut-tahrir – Forbud og tvang til alle’.



19. oktober 2016

Hele Danmarks Radio: “Selv sagde Trille… at hun ikke var ’særligt politisk’.”

Med jævne mellemrum falder 68’erne fra, og hyldes af ligesindede i større medier. Mandag var turen kommet til 71-årige Trille, der døde efter kort tids sygdom. Hun var en af de kunstnere, der satte musik til socialismen, og skal nu i lighed med øvrige have et eftermæle som folkelig. Hun blev landskendt i 1970, da hun på DR sang sangen om ‘Øjet’, og blev politianmeldt for blasfemi. Nummeret er skrevet af Jesper Jensen, der samme år proklamerede at Danmark var 5-10 år fra at blive ‘en fascistisk politistat’, der skulle bekæmpes ‘med alle midler’. Målet var at skabe ‘det nye socialistiske menneske’, skrev han tre år senere, og det er i den kontekst Trilles sange skal høres.

Sangen om ‘øjet i det høje’ var et frontalangreb på kristne kønsnormer, og blev et stykke danmarkshistorie, men det hører med til den store fortælling, at hun sluttede sine dage på et husmandssted langt ude på landet, og i øvrigt holdt sig helt ude af to årtiers islam-debat. Det er nemt at brænde BH’er, når der ingen konsekvenser er, udover fastansættelse på monopol-tv. Der findes et godt ord for den slags.

Nekrolog på DR.dk – Musikeren, kvindeforkæmperen og forfatteren er død.

“Den danske folkesanger, kvindekampsikon og forfatter Trille er død. Hun blev 71 år, skriver Politiken.

Trille, der oprindelig havde navnet Bodil Gudrun Nielsen, begyndte som solist i 1960’erne med danske folkesange og børnesange, men blev for alvor kendt i 1970. Her fremførte hun sangen ‘Øjet’, der provokerede flere. … Sangen betød, at sangeren og DR blev politianmeldt for blasfemi…

Desuden arbejdede hun med børne- og ungdoms-tv på DR, som hun i 1988 valgte af fokusere fuldt ud på, hvormed hun indstillede sin musikalske karriere. Trille har gennem sin karriere været med til at præge sin generations kvinder med tekster, som gjorde op med de traditionelle kønsroller.

Selv sagde Trille i programmet ‘Besøgstid’ på P1 i 2009, at hun ikke var ’særligt politisk’. Men at hvis hun skulle erklære noget, lå hun til venstre for midten. Og i et stort interview med Politiken to år senere sagde hun, at hun ikke var rødstrømpernes ejendom. …

Ifølge Arne Würgler, der lærte Trille at kende på den alternative musikscene i 1970’erne, havde Trille et ‘fantastisk fortællegen’, siger han til P1 Eftermiddag i dag.”

(Trille fremfører ‘Øjet’, DR, 1970; Se evt. Jensen mfl. ‘Allahs øje i det høje, 2010)



18. oktober 2016

Jarlovs troskab vs Bryggers apati: ‘Ideer har intet fædreland’, synger socialister og liberalister i kor…

For et par uger skrev Rasmus Jarlov en opdatering på Facebook, der blev voldsomt kritiseret. “Sit fædreland skylder man alt.”, var en ukontroversiel konstatering under 2. Verdenskrig, og forblev det helt frem til 1970’erne, hvor kulturmarxismen sejrede med konstruktivistiske floskler. Kritikken af Jarlov, kom ikke kun fra hardlinere på venstrefløjen med antipati for nationalstaten, men også fra ideologiske liberalister. Det lød ‘rabiat’ og ‘totalitært’, som “når en fanatiker vil dø for religion”, for nu at gengive personer med tilknytning til Liberal Alliance.

Herunder en opdatering fra Rasmus Brygger, der kan siges at være Jarlovs modsætning. Han vil ikke dø for Danmark, er ‘ligeglad’ sit land, og mener i øvrigt danskhedsdebatten er overfladisk. Det afgørende er ‘hvem man deler værdier med’ (!), ikke hvilket territorium man tilfældigvis befinder sig på. Frihedssøgende individer findes overalt, og kunne være ‘muslim i Kabul’.

Argumentationen er fuldt på højde med Emil Sloth Andersen, der på Radio24syv her til morgen kritiserede “den her voldsomme liberalisering af ungdommen, hvor man er sin egen lykkes smed”. Når man er medlem af Det Radikale Venstre, kan man ikke brokke sig over sædernes forfald. Problemet er desværre ikke isoleret til Rasmus Brygger. Problemet er langt større.

“Jeg ved godt, at det er lidt upopulært at mene i disse nationalistiske tider: Men jeg er egentlig temmelig ligeglad med mit land. Jeg føler ærligt talt ikke en større forpligtelse overfor danskere end vores svenske naboer på den anden side af sundet eller tyskerne mod syd.

Jeg har et tilhørsforhold til de mennesker, som jeg deler værdier med. Dem der tror på frihed, medmenneskelighed og ansvar. Og det er da uanset, hvor de bor. Derfor kan jeg sagtens have mere til fælles med en muslim i Kabul eller en studerende i Hong Kong, end en vilkårlig dansker.

Hvorfor have et særligt tilhørsforhold til lige de 5.724.456 personer jeg tilfældigvis befinder mig indenfor samme grænse som? Hvis man bruger danskhed til at kvalificere og diskvalificere mennesker, så er man i mine øjne blottet for fællesskabet med reel betydning. Og hvor er det egentlig ærgerligt, at det er den slags overfladiskhed, der skal fylde i den offentlige debat.”

(Rasmus Brygger på Facebook, 17. oktober 2016)

“Godt skrevet ! Du har ret – ideer har intet fædreland.. Vores solidaritet med andre skal ikke være nationalt afgrænset, men verdensomspændende” (Mads Wilman)

“Der er absolut intet naturligt endsige menneskeligt ved nationale grænser. De er en fiktiv konstruktion – streger på et stykke papir.” (Nicole Benros)

“Nationalisme – hvis du ønsker at tage æren for noget, som du ikke har en andel i samt hade folk, som du ikke kender.” (Morten Knudsen)



16. oktober 2016

Enhedslistens Hovedbestyrelse: Utålmodige revolutionære i åben front med Pernille Skippers realpolitik

TV2 Online refererer en historie fra ‘venstreorienterede Modkraft.dk’, hvor fire medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse går i rette med Pernille Skipper, fordi hun har undsagt Jonathan ‘væbner revolution’ Simmel, der således ikke bliver suppleant i Folketinget.

Simmel er tillige medlem af Socialistisk Arbejderparti, der vil bruge den senkapitalistiske fase til at gøde jorden for den kommende revolution, og vi har således at gøre med en sekterisk fløjkamp – som det lykkedes Johanne Schmidt-Nielsen (og Pelle Dragsted) at holde i ave, ved lejlighedvis at bekræfte det kommunistiske slutmål.

TV2 undlader at sætte etiketter på de fire hovedbestyrelsesmedlemmer, men drejer sig om Allan Krautwald, Hans Jørgen Vad, Helge Bo Jensen og Jeanne Toxværd, og vi taler således om det revolutionære partis mest utålmodige skikkelser. Førstnævnte var i 2011 taler til en demonstration i Greve, arrangeret af Antifascistisk Aktion. Hans søn Charles Emil Krautwald har en lang venstreradikal forhistorie, der blandt andet inkluderer terrorsympatier. Som en del af Produktionskollektivet Opbrud er han tæt på AFA/Redox-toppen.

Hans Jørgen Vad har jeg blogget om flere gange, blandt andet som Enhedslistens bindeled til de mere militante under ‘Århus for Mangfoldighed’ (2012). Han var på daværende tidspunkt også medlem af trotskistiske Internationale Socialister, der udtrådte af Enhedslisten sidste år efter længere tids uenig om den revolutionære linje. Helge Bo Jensen og Jeanne Toxværd tilhører samme sekteriske bagland, og ved en kandidattest før folketingsvalget sidste år, blev hun kendt som den kandidat færrest sympatiserede med – 0,01 procent. “Folk bliver så forskrækkede, når man taler om revolution.”, forklarede hun.

Fra Modkraft.dk – ‘Overreaktion på Jonathan Simmel-udtalelser’ (14. oktober 2016).

“Undertegnede medlemmer af Enhedslistens Hovedbestyrelse har krævet en redegørelse, som blev diskuteret på et møde i Hovedbestyrelsen lørdag den 8. oktober. …

Når vi har valgt at lægge dette ud på Modkraft, er det fordi, det ellers fortsat vil fremstå som et faktum, at Jonathan Simmel skulle have udtalt noget højst kritisabelt i forhold til Enhedslistens principper. Og uden et konkret kendskab til indholdet af udtalelserne kan det åbne op for uhensigtsmæssige gisninger, som vi gerne vil understrege, der ikke er grundlag for.

Kandidater for Enhedslisten vælges af medlemmerne og fravælges ikke af forretningsudvalget og folketingsgruppen, grundet mulige vinkler på en historie i pressen. Vi havde en forventning eller måske snarere en forhåbning om, at Hovedbestyrelsen offentligt ville markere, at Jonathan Simmel har udtalt sig inden for rammerne af Enhedslistens Principprogram.

Det blev der på mødet desværre ikke truffet nogen beslutning om. Derfor denne markering fra et mindretal i Hovedbestyrelsen.”

(Hans Jørgen Vad, ‘Giv racismen det røde kort’, Rådhuspladsen, 1. marts 2009)

Apropos Pernille Skipper.

“Jeg skriver under på, at jeg er revolutionær marxist.” (Pernille Skipper, Politiken, 4. november 2014)

“… nu melder Enhedslistens Pernille Skipper sig nu ud af det trotskistiske Socialistisk Arbejderpolitik (SAP), der ellers netop lokker med at være revolutionære marxister. Det sker, efter at Pernille Skipper har afløst Johanne Schmidt-Nielsen som partiets politiske ordfører.” (Information, 18. maj 2016)



2. oktober 2016

Peter Øvig Knudsen om radikalisme-forsker: Han stod i spidsen for ‘en virkelig voldelig radikalisering’

Jeg er ikke ubetinget vild med Peter Øvig Knudsen, for det skriger til himlen at et tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti (KAP) bliver manden, der leverer den store brede fortælling om den yderste venstrefløj. Han var dog rigtig god i Ugens gæst på P1, hvor han taler ud om sine problemer med at finde kilder til seneste bog om BZ-bevægelsen.

Herunder et par smagsprøver. Det første citat er svar på kritik fra tidligere BZ’er Lotte Svendsen. Det andet er en kulmination på en længere tvist mellem René Karpantschof og dokumentaristen. Karpantschof, der som sociolog ofte agerer ekspert om højrefløjen i medierne, hudflettes med få velvalgte ord.

Peter Øvig Knudsen: Det er jo et virkeligt morsomt synspunkt ik’. Hvis jeg nu besluttede at lave en bog om Dansk Folkeparti, og Pia Kjærsgaard og resten af ledelsen, så sagde – Nej, Peter Øvig er ikke den rette mand til at skrive en bog om Dansk Folkeparti. Skulle jeg så også trække mig bukkende tilbage, og sige – Nå, ja, Pia Kjærsgaard vil ikke have at jeg skriver om hendes parti, så må jeg da hellere lade være, og så overlade det til en der er mere venligt indstillet overfor Dansk Folkeparti. Altså, sådan er det jo ikke at være dokumentarist.

[…]

Peter Øvig Knudsen, forfatter: Jeg er ikke så overrasket over hvad René Karpantschof mener. Jeg kan bare ikke lade være med at grine lidt. Der er en form for, der er lidt tragikomik i det her ik’, for her sidder René karpantschof, som jeg ved var en af lederne som radikaliserede BZ de sidste år i 80’erne, som gik i spidsen når man skulle finde nye kampformer mod politiet, som senere er blevet gode venner med Blekingegadebanden, kaldt dem politiske fanger, der er uskyldigt dømt. Altså, der sidder en mand her, som præcis har stået i spidsen for en virkelig voldelig radikalisering af unge mennesker, og siger til mig, at det er forkert af mig at beskrive det sådan, at der er en lille gruppe af mennesker der har stået i spidsen for en radikalisering. Så det er nok ikke lige så mærkeligt, at lige René Karpantschof mener det er en historie, der ikke skulle være blevet fortalt.

Mere.

“Det er her, i en sort trætilbygning, han skriver sine bøger, med udsigt til skovbrynet. Her, han efterhånden begyndte at få breve fra BZere, der gerne ville være med i bogen. Her, han har mødtes med mange af dem og drukket øl og lavet bål i haven med dem.

Men det også her, der en dag blev kastet sten ind ad ruderne i arbejdsværelset. Her, en af BZerne sagde, han ville komme og skyde ham med den gun, han havde under puden, hvis Øvig skrev grimt om hans kammerater. Det sidste beklagede den pågældende BZer dog efterfølgende.” (Berlingske, 30. september 2016)



20. juli 2016

Kim Jong: Racistisk undertrykkelse skaber terror – “Vi bliver nødt til at vende den anden kind til…”

Man skal være ideologisk hæmmet i middelsvær grad for ikke at betragte Islam som en ideologi der bør inddæmmes, men verdensredder-segmentet vil hellere spille hasard med den liberale nationalstat end føje folkedybet. Simple forklaringer er forkerte, per definition. Når muslimer kloden rundt slår ihjel for Islam med direkte henvisninger til Muhammeds eksempel og ‘Den Hellige Koran’, så skyldes det i virkeligheden at Vesten har udsat dem for racistisk undertrykkelse. Når først du er rød er skaden sket.

Løsningen er en bedre debat, og i øvrigt mere af det samme – flere mord på ikke-muslimer, for som det kynisk opridses i nedenciterede artikel: “Det er ikke på ude- men på hjemmebanen, slaget skal stå.” Den postkoloniale analyse ender nemt med koncentreret selvhad. En helt klassisk marxistisk analyse af Kim Jong Andersen set hos POV International – Krigen der ikke kan vindes.

Vi bliver nødt til at vende den anden kind til for at konfrontere den virkelighed, der har skabt grobund for slaget. Det er ikke længere tiltrækkeligt at forholde sig til det, der åbenlyst foregår på overfladen. Vi kan ikke vinde en traditionel krig mod terror. Men vi kan vinde en anden, der fjerner grundlaget. … Hvis vi virkelig vil kæmpe for demokratiet, retsstaten og vores frihedsrettigheder, så skal vi selv leve op til det – og det begynder med kunsten at kunne vende den anden kind til. …

Ser vi på de seneste angreb i såvel Bruxelles, Paris og nu Nice, er der nemlig en fællesnævner. Unge mænd, der har tilbragt tilværelsen i fattige ghettoer, hvor tro, håb og kærlighed er en udpræget mangelvare. Unge mænd, der har følt sig marginaliserede, ydmygede og udstødte af et samfund, der holder dem ud i strakt arm. Vokset op i den type kriminelle miljøer som findes i f.eks. Molenbeek i Bruxelles eller Ariane i Nice, hvor vilkårene gør steder som disse til en udklækningsrede for alskens type lyssky aktiviteter, herunder terrorhandlinger eller postulerede terrorhandlinger.

Sandheden er, at vi i store dele af Vesteuropa har skabt en ny underklasse gennem en fejlslagen integration men også en fortsat undertrykkelse. Jeg har gennem de sidste dage lagt øre til, at nogen anklager mig for at lide under ‘Vestens Arvesynd’ i forhold til den dårlige samvittighed overfor det afrikanske kontinent, krigene og og koloniseringen (vi kom som bekendt til dem, før de kom til os). Kritikerne glemmer dog som regel at spørge sig selv, om vi faktisk har syndet. Det hersker der vist ingen tvivl om – og nu betaler vi prisen. Hvis vi vil stoppe med betalingerne i tabte menneskeliv, bliver vi nødt til at vende blikket bort fra det åbenlyse og begynde med at rodbehandle problemerne i stedet for kun at skøjte rundt på overfladen.

Den sande fjende er ikke Islam eller Islamisme for den sags skyld. Det er disse unge mænds manglende tro på at de kan opnå en bedre tilværelse, de krigeriske gengældelsesangreb fra Vestens side, dæmoniseringen af muslimer og et brændende ønske om anerkendelse, der udgør rekrutteringsgrundlaget for bevægelser som IS og de sygelige idéer, de repræsenterer. De tilbyder de ‘åbne arme’, som fører til radikalisering. Er du ellers ikke blevet særlig godt modtaget eller følt dig velkommen andre steder, er det naturligt for de svageste sjæle at gå i fælden. Det har intet at gøre med Islam i sig selv men alt at gøre med religion som sutteklud og alibi.

Krigen mod terror kan ikke vindes gennem mere militær krigsførelse eller yderligere begrænsninger af vores frihed i form af øget overvågning og flere beføjelser. Den virkelige krig kan til gengæld – for det er en kamp imod fortsatte krigshandlinger, social undertrykkelse, fattigdom, manglende uddannelse og beskæftigelse samt racisme. Altsammen noget, vi ved, vi kan overkomme. Der har vi nemlig selv været, før vi fik opbygget et moderne samfund i vores del af verden – og når vi kunne hjælpe os selv videre, hvorfor skulle vi så ikke kunne gøre det for andre?”/blockquote>

(Yazidier vender den anden kind til, Irak, 2015; Foto: Jihadwatch)

Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


12. juni 2016

Anti-racist til Khader: Du er en forrædderisk Uncle Tom, der aldrig vil blive medlem af ‘den hvide klub’

For mange år siden var Naser Khader Politikens darling. Radikal politiker af muslimsk oprindelse, og en god demokrat. Jeg husker stadig aggressive debatter, hvor undertegnede blev konfronteret med kommentarer i stilen: ‘Naser Khader er Jeres værste fjende – en velintegreret muslim’. Med et førstehåndskendskab til Islam, har Khader forlængst undsagt islamiske dogmer, og alle har forstået at han repræsenterer meget få muslimer. Hermed kan Politiken ikke bruge ham mere. Ej heller den yderste venstrefløj. Ja, de sidste hader ham ligefrem.

Herunder en kommentar fra revolutionære Mille Stockner, der er aktiv i Enhedslisten, og blandt andet kendt fra demonstrationerne mod For frihed under ‘Racismefri by’-parolen: Naser Khader er en nederen racistisk islamofobisk forrædderisk Uncle Tom, der aldrig vil blive accepteret af ‘den hvide klub’.

(Mille Stockner, revolutionær ‘antifascist’, tidligere byrådskandidat for Enhedslisten)

“I Italien, har fascisterne delt sig i to kategorier: facister og antifascister.” (Ennio Flaiano, italiensk forfatter, d. 1972)

Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


14. maj 2016

3F Ungdom-formand: Vi skal lære af Lenin, og føre klassekamp mod ‘det kapitalistiske system’

TV2 News kunne her til aften fortælle, at Pernille Skipper ikke havde tænkt sig at ændre Enhedslistens kurs, og derfor blev årsmødet ukontroversielt. Der skal tilsyneladende mere end et ønske om kommunistiisk revolution til at skabe overskrifter. Kommunisme betragtes i dag som en eksotisk hensigtserklæring, selv i borgerlige medier. Intet at problematisere her.

Sådan er der så meget. Vi skriver 2016, og formanden for 3F Ungdom hedder Emil Olsen. Han er aktiv i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og vil have revolutionen tilbage til fagbevægelsen. Lenin er tilsyneladende genopstået som aalborgensisk murersvend. Kommentar fra fantasten på Modkraft.dk (Formand for 3F Ungdom: Fagforeninger undsiger sig arbejderklassen, 5. maj 2016)

“… de historiske erfaringer viser også med al tydelighed, at fagforeningernes og arbejderklassens største sejre er opnået, når fagforeningerne i deres økonomiske kamp vejledes af en klar orientering mod klassekampens endelige mål, imod de internationaliserede kapitalkræfter og imod deres håndlangere i fagbevægelsen. …

For det første er det det selvbedraget, som er blevet skabt hos masserne. For man har fuldstændig underlagt sig kapitalistisk udbytning af hinanden som en sandhed om, at det er den eneste og bedste måde et samfund skal være på.

For det andet er det detronisering af ærefulde frontkæmpere, hvor man for eksempel underkender Marx, Engels og Lenins enorme betydning for arbejderklassens historie – og nærmest nægter at de har haft en rolle.

Arbejderbevægelsens grundlæggende mål vil og har altid været at afskaffe udbytningen af mennesket – altså at arbejde for et grundlæggende andet samfund hvor alle arbejderes behov er dækket. Bedre kendt som socialisme. …

Isoleret fra klassekampen kan fagforeningerne gennem de arbejdende masser kun bidrage til udvikling af en snæversynet økonomisk tankegang, der så naturligvis er underlagt den borgerlige ideologi. For der forlanges kun forbedringer for arbejderklassen inden for det kapitalistiske system…

Sådanne forbedringer kan siddende regeringer fjerne med et pennestrøg. Derfor pegede arbejderklassens pionerer Marx og Engels på nødvendigheden af at, ‘arbejdene ikke bare kæmper mod det kapitalistiske systems resultater, men samtidig også mod det kapitalistiske system.’

Marx og Engels fremhævede fagforeningernes rolle som en ‘organiseret magt, der arbejder for at omstøde selve det kapitalistiske system.’

(3F-repræsentanten Emil Olsen møder den Fatah-kontrollerede fagbevægelse i Nablus, 2014)<7p>

Oploadet Kl. 19:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


29. marts 2016

Filosof: Islamisk terrorisme er ‘et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed’

Sorbonne-studerende Anna Cornelia Ploug rabler marxistiske tåbeligheder fra franske Alain Badiou i Dagbladet Information. En filosof der er kendt for at ville rehabilisere kommunisme-begrebet, men i øvrigt har en storslået islam-apologi. Fra Vi er hverken ‘ i krig’ eller et ‘vi’.

“Denne fascisme er en reaktion på det forgæves forsøg på at blive talt med af kapitalen, som i vore dage tilsyneladende er den eneste, der formodes at kunne tælle. Voldens inderste kerne er altså ikke religion, men udstødelse: ‘Religion har altid kunnet være et påskud, et retorisk dække, manipulerbart og manipuleret af fascistiske bander’; det gælder katolicismen i 1930’ernes Spanien såvel som islam i dag. …

Den borgerlige offentlighed er altså ifølge Badiou ude på et velkendt og sprængfarligt vildspor, når den opbygger billedet af de barbariske ‘terrorister’ og ‘islamiske fundamentalister’ som noget væsensforskelligt fra ‘den vestlige civilisation’. Det begynder ikke med religion. Tværtimod er radikaliseringen en reaktion på den ulighed, der er skabt af denne ‘vores’ verden, og islam er blot en oplagt iklædning for en sådan destruktiv impuls. Drabsmændene, skriver Badiou, ‘forestiller sig at være båret af antivestlig lidenskab, men de er ikke andet end et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed, på dens uduelighed og uegnethed til at medregne alle i sin udformning af verden’.

… I Badious analyse bør massemordet i Paris behandles som et indicium på ‘en alvorlig sygdom’, nemlig ‘den globaliserede kapitalismes triumf’ med alt, hvad det indebærer af neoimperialistiske, transnationale virksomheder og deres ‘plyndringszoner’. Den ekstreme vold, vi er vidne til i denne tid, ‘hidrører fra noget længere væk end immigrationen, islam, det ødelagte Mellemøsten eller det plyndrede Afrika’, skriver Badiou: ‘Vores onde hidrører fra kommunismens historiske fald’.”

(Alain Badiou, marxistisk filosof)

Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper