18. september 2020

TDS: Politiken mener historisk fredsaftale er ‘en skændsel’ – DR-ekspert: “.. en misvisende betegnelse”

Der er mange måder at lave valgprognoser på, og at spørge 1000+ gennemsnitlige er den gængse. Professor Helmut Norpoth har udviklet en såkaldt ‘primary model’, der tager udgangspunkt i primærvalgene: ‘Real electoral contests’, hvor stemmerne er talt og lagt sammen. Han spåede Trump vandt i 2016, og giver ham 91 procent chance for genvalg. Og det er altså før de direkte tv-dueller.

Det bliver næppe udenrigspolitik der får Trump genvalgt, og det ville nok heller ikke ske, hvis danskerne havde noget at sige. Selv når Trump lander en historisk fredsaftale, så er antipatien umiskendelig, Hverken Politiken eller DR tog den historiske fredsaftale mellem Israel og Emiraterne særligt pænt, og man venter næsten på MSM-overskriften: ‘Ekspert: Krigeriske Trump er pissedårlig til at lave krig’. Her citeret fra DR.dk.

“Israel og De Forenede Arabiske Emirater så hinanden i øjnene i går og skrev under på en historisk aftale. Den er historisk, fordi det er 26 år siden, at et land i Mellemøsten sidst indgik en aftale med Israel.

… Selvom aftalen mellem Israel og Emiraterne flere steder omtales som en ‘fredsaftale’ – blandt andre af USA’s præsident Trump – er det en misvisende betegnelse, mener seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

– En fredsaftale er egentlig en sjov betegnelse. De to lande har nemlig aldrig været i krig med hinanden.

– Aftalen er kort og godt en køreplan for, at der muligvis kan komme en diplomatisk forbindelse, siger Lars Erslev Andersen.”

(Politiken-leder af Christian Jensen, 14. september 2020: Israel-aftalen er en skændsel, som viser, hvor farlig Donald Trump stadig er)

Citater

From 1948 onward, the Arab states have tried repeatedly to annihilate Israel. Every time, their efforts met with resounding failure, but this only served to fuel Muslim anger against Israel and Jewish people. Except for Turkey, no Muslim country had diplomatic relations with Israel, allowed its citizens to visit Israel or the import of Israeli goods. Israel and its people were beyond the pale.” (Mohammed M. Kamal, Jerusalem Post, 2012)

“På Demokraternes netop afholdt konvent omtalte Barack Obama Trump som en doven, medieliderlig tumpe, der er komplet uegnet til sit embede, hvilket meget godt dækker den statsautoriserede danske holdning til præsidenten. Ikke desto mindre kan Trump gå til valg på ryggen af en række markante politiske sejre og indfriede valgløfter. Inden coronakrisen havde han gennem en række skattereformer og afbureaukratiseringer skabt den stærkeste økonomiske vækst siden 1945, den højeste beskæftigelse nogensinde for sorte amerikanere og latinoer, en disponibel lønfremgang for en gennemsnitsfamilie på 3.000 USD om året. Den illegale indvandring er minimeret, de væbnede styrker oprustet, oversøiske gidsler er hentet hjem. En række islamiske topterrorister er likvideret, og en flot samarbejdsaftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater har Trump også fået gennemført. 12 coronavacciner er i udvikling i USA alene.” (Asger Aamund, Berlingske, 7. september 2020)

“På tre områder har Donald Trump været en overraskende kæmpesucces, også set med danske briller. Tirsdag aften underskrev præsidenten en slags fredsaftale mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain foran Det Hvide Hus. Deltagerne og ikke mindst Trump tog straks de helt store ord i brug. En historisk fredsaftale… Vi andre kan glæde os, skønt ‘Abraham Accord’ er underdækket i danske medier, beklageligvis også denne avis. Men freden er tættere på.” (Michael Dyrby, BT-leder, 16. september 2020)

“President Trump has now edged to a one-point lead over Democratic nominee Joe Biden in the latest Rasmussen Reports’ weekly White House Watch survey. While statistically insignificant, it’s the first time Trump has been ahead. … The race has narrowed over the past two weeks. Biden had a two-point lead last week, but that survey also marked the first time Trump had edged above 45% over the past two-and-a-half months.” (Rasmussen Reports, 16. September 2020)


DRs gode hadefulde feminisme: “Hvad nu, hvis had mod mænd faktisk kan være en… frigørende vej.”

Min eneste kontakt til DR er efterhånden de uåbnede regninger de sender til min e-boks, og jeg kan virkelig ikke se hvorfor jeg skal betale til et medie, der propaganderer så uhæmmet. Jeg har ikke behov for at se en udsendelsesrække med aggressive feminister, eller at se en Islam-apologetisk dokumentar om 20-årige Sine, der som 17-årig helt frivilligt konverterede til Islam – kort før hun fandt Khaled, og blev mor til en lille dreng. De fæle patriarkalske strukturer er åbenbart kun okay, hvis de personificeres i en araber med mørkt fuldskæg.

I en tid hvor alt er kontroversielt, så er feminisme helt uproblematisk. Bemærk den ukritiske formidling af gold feministisk mandehad i denne her historie fra DR Online – Forsøgte at bremse 25-årig forfatters ‘Jeg hader mænd’-bog – nu storsælger den.

“… indlæggene fik mikroforlaget Monstrograph til at opfordre hende til at skrive bogen ‘Moi les hommes, je les déteste’ – på dansk: ‘Mænd, jeg hader dem’.

Bogen, som er omtalt i flere franske medier og i The Guardian, er blevet en politisk sag, efter regeringens rådgiver om ligestilling, Ralph Zurmély, har truet med at få den fjernet, fordi den ifølge ham er for hadefuld.

… Derefter er temaet i bogen, hvorvidt kvinder har god grund til at hade mænd, og at det faktisk kan være rart og befriende at hade mænd. …

Pauline Harmange tilføjer, at man som heteroseksuel kvinde bliver opfostret til at holde af mænd, men hun mener, at kvinder skal have ret til ikke ubegrænset at holde af dem. I stedet forsvarer bogen dét at være hadefulde omkring mænd, og at det ligefrem kan være befriende og skabe et slags søsterskab.

– Hvad nu, hvis kvinder har en god grund til at hade mænd? Hvad nu, hvis had mod mænd faktisk kan være en fornøjelig og frigørende vej, spørger hun ifølge The Guardian.

(Feministen Pauline Harmange, og hendes bog ‘Moi les hommes, je les déteste’, 2020)

Oploadet Kl. 01:58 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer

Sexisme værre end terrorisme: Al-qaeda truer Paludan – ‘Beskyttelse af Paludan har kostet 127 mio.’

Flere kvindelige politiker fortæller om sexisme i dansk politik, og Özlem Cekics klumme om mænd, der har kommenteret hendes tøj eller kaldt hende smuk, blev citeret i flere landsdækkende medier. Når seneste hashtag skal malkes, så er der intet væsentlighedskriterium. Alt er per definition fit to print.

Samme dag kunne franske Le Monde afsløre, at al-Qaeda opfordrede europæiske muslimer til at straffe folk der har hånet Islam. Med direkte henvisning til Koranen, skulle ‘profeten’ hævnes. Bemærk den afsluttende sentens i bandbullen:

“… target all those who have ridiculed our Prophet and the Book of our Lord, on top of them being the Dutch criminal Geert Wilders, the Danish cartoonist Kurt Westergaard, the Swedish cartoonist Lars Vilks, and the Danish Rasmus Paludan, and others.” (oversættelse).

Med undtagelse af Frihedens Stemme har intet dansk medie skrevet om den nye trussel mod Stram Kurs’ Paludan. Man kan dog med lidt god vilje, se torsdagens BT-artikel om Paludan som en kommentar til den islamistiske terrortrussel: ‘Beskyttelse af Paludan har kostet 127 mio.’

(Al-Qaeda truer Rasmus Paludan mfl.; Oversættelse via Geert Wilders)

(BT, 18. September 2020: Beskyttelse af Paludan har kostet 127 mio.)

Perspektivering

“Ligesom alle andre kom jeg til de sociale arrangementer, men jeg gik hjem, når folk blev fulde og ville kysse og kramme. Jeg gad ikke de seksualiserede snakke, som der er mange af i politik. F.eks. kan jeg huske, da en minister sagde, at den farve var flot til mig, og begyndte at tage lidt om mig. Da jeg bad ham om at lade være med at røre ved mig, sagde han: ‘Undskyld, jeg glemte du var muslim,’ som om det havde været mere acceptabelt, hvis jeg ikke var det.

Eller da jeg engang mødte en mandlig folketingskollega, som var ved at vise en patientforening rundt på Christiansborg, og som præsenterede mig: ‘I skal lige hilse på vores smukke folketingsmedlem.'” (Özlem Cekic, Ekstra Bladet, 14. september 2020)

Oploadet Kl. 00:47 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


17. september 2020

Cramon om DR-beslutning: Vært ville ‘lukke mig ned’, hvis jeg fortalte at ‘pigen blev fundet grædende’

Når højrefløjen forsøger at dokumentere multikulturens bagsider, kan man enten tage udgangspunkt i konkrete episoder eller empiri. Det vil så enten være ‘anekdotisk bevisførelse’ eller ‘generaliseringer’, og det står klart for de fleste, at problemet ikke er måden vi siger tingene på, men det forhold, at det overhovedet bliver sagt.

Omvendt med #Metoo-bølgen, hvor man kan høre feminister argumentere for, at de skyldige i konkrete hændelser er uinteressante, da det drejer sig om (indsæt trommesolo) ‘kulturen’.

“Mange har afkrævet dig svar på, hvem ‘den store tv-kanon’ er. Du har fra starten insisteret på, at det vil du ikke sige. Fordi det her ikke bare handler om en enkelt mands grænseoverskridende opførsel for 12 år siden. Du har ret. Debatten må ikke strande der. Den rækker nemlig langt ud over en enkelt episode og en enkelt person. Det ved vi.” (støttebrev underskrevet af 1615 kvinder)

Sofie Linde er ikke modig, når hun tolv år efter en episode fortæller om den, med mindre hun tager skridtet og navngiver personen. Problemet er ganske givet større i en venstreorienteret mediebranche end rundt omkring på arbejdspladserne, men det siger intet om omfanget, at 1615 kvinder skriver under på, at de også har oplevet sexisme. Det siger først og fremmest noget om hypen, om hashtag-generationen. Nej, en tilfældig dum bemærkning fra en mandlig kollega i kopirummet en novemberdag i 2006, er et årti senere under bagatelgrænsen.

Hver gang woke-aktivister opfinder et nyt hashtag, etableres en ny logik, som alle forventes at acceptere. Mænd er skyldige per definition, og kvinder har carte blanche til at gengive deres udlægning af postulerede hændelser. Det er alt for nemt, og det bliver selvfølgelig ikke bedre, når Samira Nawa fra Det Radikale Venstre (der accepterer barnebrude på danske asylcentre), nu pludselig vil ødelægge Jeppe Kofods politiske liv, fordi han for tolv år siden havde sex med en 15-årig. Han er hverken sigtet, tiltalt eller dømt, og dårlig dømmekraft er nu engang ikke strafbar. Heller ikke hvis man der mand. Gentager lige mig selv: Der er en bagatelgrænse!

Kofod-historien er isoleret set underholdende nok, som refereret af Henrik Qvortrup: “En melding går på at han stod med et håndklæde omkring sig, og så forvoldt ud i øjnene. En anden, at han lå under sengen.” Mere interessant end 2008-episoden er denne her opdatering fra Anne Kirstine Cramon, der onsdag diskuterede sagen i P1 debatten.

“Her kan man høre P1 Debat, hvor jeg debatterer Jeppe Kofod-sagen mod blandt andet Jesper Petersen. Debatten blev noget hæmmet. Det gjorde den, fordi jeg et par timer før debatten, blev ringet op af værten, der sagde, at der forelå en redaktionel beslutning fra DR om, at vi ikke måtte tale om selve Jeppe Kofod-sagen. Altså, hvad der skete. Det på trods af, at flere medier i disse dage ret detaljeret afdækker forløbet af den skæbnesvangre nat på Esbjerg Højskole. Den eneste version, vi i programmet måtte forholde os til, var den version, som Socialdemokratiet dengang opfandt til lejligheden, og som Jesper Petersen medbragte: at Jeppe dengang havde ANGRET.

Jeg fik derfor at vide, at hvis jeg fx nævnte, at pigen blev fundet grædende på et badeværelse, ville værten lukke mig ned. Det er svært at debattere så speget en sag uden at måtte nævne detaljerne, og jeg kom vist også til at nævne det alligevel.

Jeg er helt med på, at det er meget ubekvemt og ubehageligt at høre, men det er altså en rimelig essentiel del af den her sag, som nu gudskelov er fremme i lyset igen, efter det lykkedes Socialdemokratiet at lægge låg og røgslør ud dengang.

Jeg har sådan set også en mistanke om, at det var Jesper Petersens præmis for at stille op, at vi ikke måtte tale om sagen i detaljer, men det kunne jeg ikke få bekræftet. …” (Anne Kristine Cramon)

(Ruth Orkins American girl in Italy, 1951)



11. september 2020

Iben Maria Zeuthen, P1-vært: “I et demokratisk samfund skal der være plads til uenighed. Men…”

Tilbage i 1978 skrev en række revolutionære journalister om problemet med det borgerlige ‘normalitetspres’, der krævede at man skulle ‘høre begge parter’ i en konflikt. Det var indoktrinering, at man skulle ’skrive objektivt’, men der var dog måder hvorpå man kunne omgå ‘borgerlige journalistiske normer om balancering’. Man kunne som journalist, ’sørge for at finde en person’, der kunne ‘give historien et alibi med sine udtalelser’. Kort fortalt: Man kunne få andre til at sige, det man vil have frem.

Flere studerende i antologien endte på Ekstra Bladet, hvor ulidelige Iben Maria Zeuthen, nu som P1-journalist, forklarer, at man som journalist ikke bør give taletid til dissidenter ift. emner såsom ‘HPV-vaccine, formidling af klimakrisen og kampen for ligestilling’. Højrefløjen er jaget vild på sociale medier, og nu vil en journalist på et statsmedie så have fjernet folkevalgte højreorienterede fra sendefladen. Formen har ændret sig fundamentalt siden 70’erne, men det totalitære er stadig lige under overfladen hos røde journalister.

Jeg har fremhævet det værste, men klummen bør læses sin helhed. Iben Maria Zeuthen kommenterer på EB.dk – Pia Kjærsgaard er kvindekampens Bjørn Lomborg.

“Når man bliver journalist, lærer man sådan noget med altid at sørge for, at det modsatte synspunkt er repræsenteret i de historier, interviews eller debatter, vi arrangerer. Men nogle gange bliver valget af modsat synspunkt ikke udtryk for korrekt journalistisk skoling, men derimod udtryk for manglende mod og ansvar.

Som udgangspunkt er det at give plads til en opposition altid en god ting, for når vi giver plads til en kilde, der går imod det repræsenterede udsagn, sikrer vi os en demokratisk og afbalanceret dækning. Men der er enkelte meget vigtige undtagelser.

… Lad mig opsummere: Det er vigtigt, at vi som journalister slukker for mikrofonen for dem med det modsatte synspunkt, når det modsatte synspunkt en gang for alle er underkendt. Og det går nogle gange for langsomt.

de forsinker med deres meninger et ligestillet samfund. … En af de fornemste repræsentanter for den fløj er selveste Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Hun var imod Sofie Lindes Zulu-svada, og hvad vigtigere er: Hun er bekymret for den nyligt vedtagne samtykkelov.

… Og nu kommer min egentlige pointe: I et demokratisk samfund skal der være plads til uenighed. Men Pias udsagn tyder ikke på uenighed med Linde, de tyder på uvidenhed og bedagethed. Og det er her, jeg mener, at vi som journalister kan hjælpe sagen bedre på vej:

Vi behøver simpelthen ikke invitere hende ind og tale om ligestilling. Pia har intet særligt kendskab til emnet. Hun har ikke researchet… Derudover taler hun mod bedre vidende, og hendes synspunkter er både modbeviste og uddaterede.

… Sæt Pia Kjærsgaard over i hjørnet til Bjørn Lomborg. Jeg tror, de kunne få en fantastisk hyggelig aften. Og imens kan vi andre komme videre med at gøre verden til et bedre sted. Det må jo for pokker være det, der er meningen med det hele.”

(Iben Maria Zeuthen, P1-vært, tidligere Radio24syv; Collage: Kristeligt Dagblad, Youtube)

Oploadet Kl. 15:58 af Kim Møller — Direkte link67 kommentarer

Ekstra Bladets lidt for ivrige kilde: “Jeg tror nok mest, det bare er fordomme, hvis Kjærsgaard troede..”

Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup har besøgt Korsør, og blev vist rundt på Motalavej af formand for boligforeningen Korsør. Ekstra Bladet var med på sidelinjen, og fandt en kvinde, der følte at DF-politikerne ikke ville tale med hende om det at leve i ghettoen. Han fandt efterfølgende Ekstra Bladets journalist ‘ved områdets købmand’.

Sakset fra EB.dk.

“Siden gik Kjærsgaard og Skaarup videre efterfulgt af pressens repræsentanter. Ekstra Bladet spurgte Pia Kjærsgaard, hvad det skyldes, at hun i det mindste ikke forsøgte at komme i dialog.

Men det havde Pia Kjærsgaard forsøgt, hævdede hun.

– Jeg har forsøgt et par stykker, der har været her – et par danskere, kan jeg se – men de trækker sig lidt, og det kan jeg jo godt forstå. De vil ikke udtale sig for repressalier, siger Pia Kjærsgaard til Ekstra Bladet. …

Men det passer ikke ifølge Nickie Hansen, der lidt senere dukkede op ved områdets købmand, hvor Pia Kjærsgaard med følge var nået til.

– Jeg ville gerne have taget en snak. Jeg tror nok mest, det bare er fordomme, hvis Kjærsgaard troede, at jeg ikke ville snakke, siger Nickie Hansen til Ekstra Bladet.

Videre fortæller hun, at hun overhovedet ikke føler sig utryg ved at bo midt i et uroplaget område…”

(Nickie Hansen, den ivrige kilde til Motalavejs tryghed; Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 12:02 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


9. september 2020

Kulturrelativisten Rasmus Brygger om ‘den manglende respekt for fagligheden i integrationsdebatten’

Det er som om ‘den talende klasse’ helt har opgivet at vinde debatter i fri meningsudveksling. Galal, Liebmann, Sodemann og mange andre er måske nok forskere, men de er også aktivister. Det skal naturligvis imødegås, for vi er ikke alle kulturrelativister, og deres forståelse af integration er en holdning som alle andres. Søren K. Villemoes skrev ganske sobert i Weekendavisen om Galal/Liebmanns ‘forskning’, ligesom Mehmet Necef og Thomas Hoffmann har sat ord på henholdsvis integrationsforskningens og islamforskningens ideologiske tendens.

Kulturrelativisten Rasmus Brygger har kæmpet for åbne grænser i hele sit voksne liv, og nu ønsker han som stifter af ‘Danmarks Videnscenter for Integration’, at friholde forskeraktivister fra kritik. Man mærker hensigten, og bliver forstemt. Kommentar set hos EB.dk – Eksperter skræmmes bort i integrationsdebatten.

“Integrationsdebatten er fyldt med holdninger. … Men selvom holdninger er vigtige, så kan de ikke stå alene. Der skal også viden til. Problemet er bare, at dem med viden bliver angrebet, udskammet og skræmt væk, så snart de stikker hovedet frem i integrationsdebatten.

… det er helt fair, hvis en forskningsrapport bliver genstand for en debat mellem eksperter. Men at politikere på den måde angriber forskernes faglighed og gør klart, at man ikke ønsker forskning, når man er uenig i forskningens konklusioner, er mildest talt bekymrende.

… Hvad var Morten Sodemanns forbrydelse? Han vurderede på baggrund af mange års erfaring med indvandreres helbred, at smitten blandt somalierne ikke skyldes kultur, men at de er socialt udsatte… Det afholdte dog ikke en lang række af landets debattører og politikere for at konkludere det præcis modsatte. Ikke baseret på forskning eller mange års erfaring med indvandreres sundhed. Nej, det var baseret på holdninger.

Vi har den integrationsdebat, vi fortjener. Og det er desværre en integrationsdebat, hvor holdninger trumfer viden, og hvor forskerne angribes og udskammes, hvis deres viden ikke stemmer overens med den politiske konsensus. Jeg har talt med mange forskere, som meget nødig vil stå frem i medierne på grund af debatklimaet… det bekymrende i den manglende respekt for fagligheden i integrationsdebatten…”

(Rasmus Brygger på Facebook, 2016)

Jeg stoler ikke på aktivistisk forskning, men Nye Borgerliges Faktabase baserer sig på konkrete tal, og er hermed i udgangspunktet længder foran karrierehumanisternes syns’ninger. Konkrete tal er dog også problematisk, må man forstå. DTU-studerende Daniel Juhász Vigild i Dagbladet Information – Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle.

“Har man som deltager i den offentlige samtale et tal eller en statistik, der underbygger det argument, som fremføres, så er man urørlig. Man smider trumfen. Tal lyver ikke.

Og nej, tallet som sådan lyver ikke. Det er jo rigtigt, at andelen af registrerede dømte opdelt på etnisk baggrund er som nævnt i begyndelsen. Men et tal er ikke bare et tal. Et tal er resultatet af en proces. Resultatet af komplekse arbejdsgange og menneskelig adfærd. Det er ikke sandheden. Det er vores bedste bud på sandheden. Men i dette tilfælde både kan og burde vi kunne gøre det bedre. For processen bag tallet og den måde, vi bruger det på, gør, at vi har sværere ved at løse de udfordringer, der uden tvivl skal løses.”



8. september 2020

Portland: Trump-støtte blev likvideret af Michael Reinoehl, 48-årig Black Lives Matter-støttende Antifa

Jeg troede egentligt, at jeg havde omtalt mordet på Trump-støtten Aaron ‘Jay’ Danielson. Berlingske kan ikke vride en brugbar sandhed ud af forløbet, selvom Michael Reinoehl stod frem på venstrefløjsmediet Vice, og forklarede at han handlede i selvforsvar. Uheldigvis for ham er der efterfølgende dukket overvågningsbilleder frem, der beviser at han angreb Danielson umotiveret, og at det sågar skete efter en vis form for planlægning.

Medierne er helt ukritiske overfor vanekriminelle negere (Floyd, Jacob Blake…), men tager omvendt den store motivanalyse i brug når vi taler hvide retsstats-‘højreorienterede’ (Rittenhouse, Danielsen…). Hvide Antifa’er får ikke helt så meget medvind som sorte, så det er vel rimeligt at konkludere, at mediedækningen ikke bare er biased mod højrefløjen, men også racistisk i ordets oprindelige betydning.

Michael Reinoehl har tatoveret den revolutionære knytnæve på halsen, kalder sig ‘100 procent Antifa’, og hans nu slettede Instagram-profil var fyldt med støtte til Black Lives Matter, som han kæmpede for på gadeniveau ved at levere ’security’. FBI skød ham under anholdelsen, så det endte trods alt med lidt retfærdighed. Historien fra Berlingske – Først skød han en Trump-tilhænger. Nu har FBI skudt ham.

“… Protesterne har også tiltrukket personer, der identificerer sig selv som Antifa – et løst netvæk af såkaldte antifascister, hvoraf nogle er militante og klar til at gribe til vold.

… På en video fra den aften kan man se mand iført shorts gå hen til en parkeringskælder. Samtidig kommer en anden mand løbende mod ham, tager sigte med en pistol og affyrer to skud direkte i brystet på ham, inden han spurter væk.

Den første mand var Aaron ‘Jay’ Danielson. Den anden var formentlig Michael Reinoehl, som altså blev skudt af politiet fredag morgen. …

Michael Reinoehl har ifølge regionalavisen The Oregonian skrevet åbent på sociale medier om, hvordan han er ‘100 procent Antifa hele vejen,’ og at ‘alle revolutioner har brug for mennesker, der er villige og klar til at kæmpe’.

‘Det vil være en krig, og som i alle krige vil der være ofre,’ har han blandt andet skrevet online.

Han har angiveligt også tidligere medbragt en pistol til en Black Lives Matter-demonstration og er blevet stoppet af politiet, som dog ikke foretog sig videre i sagen efterfølgende.”

(Internettet fandt hurtigt en mistænkt: Michael Reinoehl, 48 år; Foto: Twitter)

“‘You know, lots of lawyers suggest that I shouldn’t even be saying anything, but I feel it’s important that the world at least gets a little bit of what’s really going on,’ Reinoehl said. ‘I had no choice. I mean, I, I had a choice. I could have sat there and watched them kill a friend of mine of color. But I wasn’t going to do that.'” (Michael Reinoehl til Vice, 3. september 2020)

(Senere dokumenterede cctv, at Reinoehl ventede på dræbte, en likvidering; Foto: Ibtimes)

(Trump-støtten Aaron ‘Jay’ Danielson, myrdet af den nu afdøde; Foto: Heavy)

Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer

TV2 ynker 13-årig voldsmand: “… vidste kun, at han ikke havde lyst til at blive sendt væk fra sin mor.”

Det er fint TV2 bliver konkret, men det ville være rart, hvis de interviewede ofrene, og ikke blot holder mikrofonen for gerningsmanden. En 13-årig dreng (AEH), der var involveret i to voldelige røverier, før han røg på en sikret institution. Han troede ikke det ville få konsekvenser. Fra TV2 Online – 13-årig græd og forstod ikke spørgsmålene, da han skulle for dommer.

“Efter kriminaliteten eskalerede, blev en 13-årig dreng stillet for en dommer. Og det var et meget voldsomt møde, fortæller hans mor. Da den mindreårige dreng har været involveret i alvorlig kriminalitet og kan blive udsat for repressalier fra miljøet, optræder både drengen og hans mor anonymt. TV 2 er bekendt med deres rigtige identitet.

… Den i dag 14-årige dreng har kruset hår og sidder uroligt og kører fingrene hen over hinanden, mens han sidder i den lille families sofa, der står klos op ad døren til hans soveværelse.

Hun husker, hvordan han græd og kæmpede for at få ordene ud i retssalen, da han var mødt op i Ungdomskriminalitetsnævnet. Og hvordan to betjente førte hendes dengang 13-årige søn væk i en patruljevogn, straks efter at dommeren havde taget sin beslutning. Hun kigger på sin søn og spørger, om han kan huske, hvor ked af det han var, første nat han var frihedsberøvet på den sikrede institution Kompasset i Brønderslev. …

Hendes søn kunne ikke forholde sig til de spørgsmål, der blev stillet, og alle menneskerne i rummet gjorde det utrygt.

– Jeg bliver bange. Jeg er bange på min søns vegne. Han er kun 13 år. Han kan ikke forstå det, siger hun. …

Efter dommeren havde taget en beslutning, vidste den 13-årige dreng heller ikke, hvor han blev sendt hen, da han sad foran en dommer i nævnet, fortæller han. Han vidste kun, at han ikke havde lyst til at blive sendt væk fra sin mor.

Oploadet Kl. 00:32 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


6. september 2020

Baltimore: Mand banket ned bagfra med mursten – ‘#WhiteLivesDoNotMatter’, ‘#BlackLivesMatter’

USA er et stort land, og det er nemt for medierne at ‘håndplukke de kirsebær’ lige akkurat de historier, de mener, der har relevans for danske læsere. Her en lille historie fra Baltimore baseret på video af et overfald, der gik viralt via ‘Traysavage_’. Tray Savage var en sort gangsterrapper, der blev skuddræbt tidligere på sommeren. Bemærk de to hashtags: ‘#WhiteLivesDoNotMatter’ og ‘#BlackLivesMatter’. Fra CBS Baltimore – Video Shows ‘Depraved’ Attack Of Man Hit By Brick In Baltimore; Police Searching For Victim, Suspect.

“Police are investigating after a man was seen striking another man with a brick in Baltimore on Sunday. A video of the incident has been shared over and over again on social media Monday.

According to the police report, an officer responded to the 100 block of West Hamburg Street for a report of an aggravated assault. When the officer arrived, however, there was no victim on the scene. The officer did see a pool of blood on the north side of the sidewalk.

Upon following up with the person who called, the citizen who reported it refused to give their name or address but said he was in his home around 6:30 p.m. on West Hamburg Street when he heard a loud argument between two men.

One of the men began to walk away when the other picked up two bricks, approached the other man and struck him in the back of the head. The man then ran away, leaving the victim on the ground.

Oploadet Kl. 11:57 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper