27. august 2014

Rotherham-sagen: Jyllands-Posten afetnificerer BBC-historie – “majority… were of Pakistani heritage”

Jyllands-Posten gengiver en historie fra BBC, omhandlende en netop udgivet rapport om børnemisbrug i Rotherham. Journalist Lasse Hemmingsen (RUC, Mellemamerika Komiteen, tidl. Nicaraguabrigader) vælger ikke at skrive noget om gerningsmændenes etnicitet, og selvom han fokuserer på det offentliges svigt, kan han således heller ikke komme ind på myndighedernes ‘etniske’ berøringsangst. Han fortæller selvfølgelig heller ikke, at Rotherham er en Labour-bastion. Fra JP.dk – Rapport: 1400 børn misbrugt i engelsk by. (Se evt. BBC-udgaven)

“Myndighederne har begået ‘åbenlyse’ fejl… Således beskriver kvinden bag en ny rapport om misbrug af omkring 1400 børn i den engelske by Rotherham en del af myndighedernes indsats ifølge BBC.

Misbruget har fundet sted mellem 1997 og 2013, men det var først da fem mænd blev fængslet for misbrug af piger i 2010, at myndighederne fik øjnene op for problemet. Ifølge den uafhængige rapport blev børn helt ned til 11 år gamle voldtaget af adskillige gerningsmænd, bortført til andre byer, solgt, slået og truet. …

Alexis Jay har ifølge BBC fundet eksempler på misbrug af børn, som hun har svært ved at beskrive.

‘Børn blev overhældt med benzin og truet med at blive brændt, truet med pistoler, tvunget til at se brutalt voldelige voldtægter og fortalt at de ville være den næste, hvis de fortalte nogen om det.’”

(Rotherham.gov.uk, Independent Inquiry into Child Sexual Exploitation in Rotherham…, pdf, 153 s.)

Fra rapportens kapitel 11 – Issues of ethnicity (s. 91ff).

“In the broader organisational context, however, there was a widespread perception that messages conveyed by some senior people in the Council and also the Police, were to ‘downplay’ the ethnic dimensions of CSE. Unsurprisingly, frontline staff appeared to be confused as to what they were supposed to say and do and what would be interpreted as ‘racist’. From a political perspective, the approach of avoiding public discussion of the issues was ill judged.

There was too much reliance by agencies on traditional community leaders such as elected members and imams as being the primary conduit of communication with the Pakistani-heritage community.

Census information from 2011 showed that Rotherham had nearly 8000 people with Pakistani or Kashmiri ethnicity, or 3.1% of the Borough population,… In Rotherham, the majority of known perpetrators were of Pakistani heritage including the five men convicted in 2010. The file reading carried out by the Inquiry also confirmed that the ethnic origin of many perpetrators was ‘Asian’. …

In her 2006 report she described how the appeal of organised sexual exploitation for Asian gangs had changed. In the past, it had been for their personal gratification, whereas now it offered ‘career and financial opportunities to young Asian men who got involved’. She also noted that Iraqi Kurds and Kosovan men were participating in organised activities against young women.

In her 2006 report, she stated that ‘it is believed by a number of workers that one of the difficulties that prevent this issue [CSE] being dealt with effectively is the ethnicity of the main perpetrators’. …

She also reported in 2006 that young people in Rotherham believed at that time that the Police dared not act against Asian youths for fear of allegations of racism.

Several people interviewed expressed the general view that ethnic considerations had influenced the policy response of the Council and the Police, rather than in individual cases. One example was given by the Risky Business project Manager (1997- 2012) who reported that she was told not to refer to the ethnic origins of perpetrators when carrying out training. Other staff in children’s social care said that when writing reports on CSE cases, they were advised by their managers to be cautious about referring to the ethnicity of the perpetrators.

… several of those involved in the operational management of services reported some attempts to pressurise them into changing their approach to some issues. This mainly affected the support given to Pakistani-heritage women fleeing domestic violence, where a small number of councillors had demanded that social workers reveal the whereabouts of these women or effect reconciliation rather than supporting the women to make up their own minds. The Inquiry team was confident that ethnic issues did not influence professional decision-making in individual cases. …

Frontline staff did not report personal experience of attempts to influence their practice or decision making because of ethnic issues. Those who had involvement in CSE were acutely aware of these issues and recalled a general nervousness in the earlier years about discussing them, for fear of being thought racist. ….

The issue of race, regardless of ethnic group, should be tackled as an absolute priority if it is known to be a significant factor in the criminal activity of organised abuse in any local community. There was little evidence of such action being taken in Rotherham in the earlier years. Councillors can play an effective role in this, especially those representing the communities in question, but only if they act as facilitators of communication rather than barriers to it. One senior officer suggested that some influential Pakistani-heritage councillors in Rotherham had acted as barriers.

Several councillors interviewed believed that by opening up these issues they could be ‘giving oxygen’ to racist perspectives that might in turn attract extremist political groups and threaten community cohesion. To some extent this concern was valid, with the apparent targeting of the town by groups such as the English Defence League. The Deputy Council Leader (2011-2014) from the Pakistani-heritage community was clear that he had not understood the scale of the CSE problem in Rotherham until 2013. He then disagreed with colleague elected members on the way to approach it. He had advocated taking the issue ‘head on’ but had been overruled. He was one of the elected members who said they thought the criminalconvictions in 2010 were ‘a one-off, isolated case’, and not an example of a more deep-rooted problem of Pakistani-heritage perpetrators targeting young white girls. This was at best naïve, and at worst ignoring a politically inconvenient truth.”

Oploadet Kl. 08:24 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


26. august 2014

Justitsminister Karen Hækkerup på TV2 News med ‘keffiyeh’, symbolet på palæstinensisk nationalisme

Den svenske EU-kommissær Cecilia Malmström kritiserer Danmark for at tage “imod alt for få flygtninge”, skriver Politiken. Det Radikale Venstres Udlændingeordfører Marlene Borst Hansen mener ideen om flere kvoteflygtninge til Danmark rummer ‘spændende tanker’, men skydes dog ned af justitsminister Karen Hækkerup. Blandt andet på TV2 News, sent i aftes, iført ‘keffiyeh’. Karen ‘Khaled’ Hækkerup…

(Justitsminister Karen Hækkerup med ‘keffiyeh’, symbolet på palæstinensisk nationalisme)

“Traditionally worn by Palestinian farmers, the keffiyeh became worn by Palestinian men of any rank and became a symbol of Palestinian nationalism during the Arab Revolt of the 1930s. Its prominence increased during the 1960s with the beginning of the Palestinian resistance movement and its adoption by Palestinian politician Yasser Arafat. …

Another Palestinian figure associated with the keffiyeh is Leila Khaled, a female member of the armed wing of the Popular Front for the Liberation of Palestine. Several photographs of Khaled circulated in the Western newspapers after the hijacking of TWA Flight 840 and the Dawson’s Field hijackings. …

The colors of the stitching in a keffiyeh are also vaguely associated with Palestinians’ political sympathies. Traditional black and white keffiyehs became associated with Fatah. Later, red and white keffiyehs were adopted by Palestinian Marxists, such as the PFLP.



25. august 2014

Debat uden perspektiv: “Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten…”

Information har interviewet professor Ove Kaj Pedersen der lancerede begrebet ‘konkurrencestaten’, som Bjarne Corydon tog til sig. Fra Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig.

“… Ordet konkurrencestat har været en rød klud for mange debattører i det forløbne år?

‘Jeg tager mig til hovedet over niveauet! Især venstrefløjens kritik af konkurrencestaten har været pinlig. … Her i landet tiltager man sig retten til at have en mening uden at have undersøgt, hvad man taler om’.

Det er især intellektuelle, der er kritiske over for konkurrencestaten?

‘Der er masser af personer på universiteterne og på den klassiske danske venstrefløj, som dyrker den åndelige dovenskab og dropper analysen. De kunne ikke lide ordet ‘konkurrencestaten’, og så behøvede de ikke tænke mere over det. De reagerer på reflekser. … Den politiske debat i Danmark er overfladisk og gennemsyret af mytomaner, som kører på myter og varetager egne interesser på baggrund af myter’. …

‘Jeg tilhører selv en generation – babyboomgenerationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp. Enhver politiker, der vil genvælges, og ethvert parti, der vil have indflydelse, er nødt til at tage hensyn til denne store magtfulde vælgergruppes interesser. Sådan er det. Det samme gælder de mange offentligt ansatte, der også er en magtfuld gruppe, som politikerne må tage hensyn til. Der er intet, der er så svært i Danmark som at ændre velfærdsstaten, fordi flertallet er afhængigt af den. … Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder, og nogle, der taber. De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne’.

Er der ikke en god, saglig debat i Danmark?

‘Nej, debatklimaet er præget af kaos og rod. Interessegrupper hyler op, når deres velerhvervede privilegier antastes. Men det mest forstemmende er, at når man f.eks. åbner for Radioavisen, så er det som at få en revisionsrapport læst op. Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten, som om den ene får 492 kr., mens den anden får 500 kr., om paragraffer, børnecheck, børnetilskud, tøjbudgetter. Det er alle de små frimærker, der er i spil. Debatten er kaotisk, flimrende og ligegyldig. De, der forsøger at følge med ved at læse avisen og lytte til Radioavisen, må befinde sig i et kaotisk univers. Der mangler fokus og en ramme for debatten’.

[...]

‘Efterkrigstidens venstrefløj, der ville forandre samfundet gennem reformer, ligger i ruiner. Årsagen er, at venstrefløjens vælgergrundlag i stigende grad er identisk med babyboomgenerationen og den middelklasse, som er afhængig af offentlige ydelser. Når man har sine interesser koblet tæt til velfærdsstaten og de offentlige budgetter, institutioner og ordninger, kan man ikke længere være en samfundsforandrende kraft. …’.

Hvor ser du det?

»Når SF kollapsede i forsøget på at blive regeringsbærende, var der tale om et historisk kollaps af en idé – ideen om en pragmatisk venstrefløj, der er indstillet på at indgå kompromiser. Den er der ikke længere. Den er død. Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage…‘.

Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen’.”



23. august 2014

Mette Bock, Erik Fosse & 4-årige Daniel – Lektor i folkeret om Leila Stockmarrs letkøbte ‘analyser’

For nogle uger siden gik Liberal Alliances Mette Bock til angreb på Israel, og kritiserede blandt andet de ‘ulige forhold’ mellem krigens to aktører. Propornationalitetsargumentet ligner til forveksling et ønske om døde israelere. Flere døde israelske børn, såsom 4-årige Daniel Tragerman, der fredag eftermiddag blev ramt af en Hamas-raket, på vej mod et beskyttelsesrum.

Et par dage forinden talte Mads Gilberts ligeså radikale lægekollega Erik Fosse ved et arrangement i Norge, og gav her en lille anekdote om en aften på Shifa-hospitalet i Gaza, hvor palæstinensiske læger var samlet for at se raketaffyringer mod Israel: “… hele gjengen satt forventningsfulle for å se på disse rakettene, og de jublet”.

(Times of Israel, 22. august 2014: “… fatal shell was fired from near UNRWA shelter in Gaza”)

Lektor i folkeret Anders Henriksen i Politiken – Gazakrigens danske ’eksperter’ er på vildspor

“Som ph.d.-studerende Leila Stockmarr, en af de mindst nuancerede kritikere af Israel, skråsikkert skrev i denne avis sidst i juli, så er der simpelthen ‘ikke tvivl om, at Israel bryder krigens regler ved ikke at skelne mellem militære og civile mål’, og at ‘Israels fremfærd er ude af proportioner’. Javel, så ved vi det. Vi må håbe for Politiken, at de mange letkøbte folkeretlige ‘analyser’ sælger aviser – for særlig seriøse er de ikke.

De mange ‘eksperter’ og kritikere må blive bedre til at skille tingene ad, og de må have mere respekt for den kompleksitet, der omgærder konflikten Og nej, det, at der i en konkret israelsk handling, eksempelvis et specifikt angreb, slås civile eller sågar helt uskyldige børn på en strand eller patienter på et hospital ihjel, er ikke nødvendigvis et bevis på, at handlingen udgjorde et brud på reglerne. Så simpelt er det altså ikke. …

Det er også vigtigt at forstå, at folkeretten faktisk tillader, at en stat som Israel gennemfører et konkret angreb på et militært mål, selv om der kan være en risiko for, at civile vil lide overlast under angrebet. Så også af den grund bør kritikere af Israel være mere forsigtige med at sætte lighedstegn mellem civile tab og krigsforbrydelser. …

Krigens regler udgør et kompromis mellem humanitære hensyn og militær nødvendighed, og hvad enten vi bryder os om det eller ej, så tillægges militær nødvendighed undertiden forrang. Jo vigtigere det militære mål er, jo flere civile tab vil være acceptable.”



21. august 2014

Ekstra Bladet (Ritzau): Israel afbrød våbenhvile og angriber igen (Hamas affyrede angiveligt raketter)

“Dyrene i Gazas zoologiske have er blevet bombet”, skrev Jyllands-Posten for et par dage siden, i en klassisk følelsesporno-historie, der diskret afsluttes med den faktuelle oplysning, at Hamas affyrede raketter mod Israel fra stedet. Her en lignende overskrift fra EB.dk (Ritzaus Bureau), der på samme måde forvrider kronologien – Fredsforhandlingerne bryder sammen: Israel angriber Gaza igen.

“Israel genoptog luftangrebene mod Gazastriben tirsdag og igen tidligt onsdag, efter fredsforhandlingerne i Egypten brød sammen.

Der havde ellers været næsten en uges våbenhvile mellem Hamas og Israel… men israelerne forlod forhandlingerne tirsdag, efter der angiveligt blev affyret flere raketter ind over grænsen mod Israel.

Herefter fortsatte Israel altså bombardementet over Gaza By, hvilket kostede mindst tre civile liv, oplyser de palæstinensiske myndigheder.”

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


20. august 2014

Epinion-måling for DR Nyheder – Blot hver 11. dansker mener udlændingepolitikken er vigtigste emne

Som man spørger får man svar, men mon ikke Epinion efterfølgende evaluerer, at der nok var drejet lidt rigeligt på skruerne. Fra DR Online – Udlændingepolitik fylder markant mere hos blå bloks vælgere.

“Integration, flygtninge og indvandrere er blandt top fem på listen over vigtigste politiske dagsordener, hvis man spørger vælgerne. Således siger ni procent af vælgerne i en måling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder, at udlændingespørgsmålet er det, der er vigtigst, at politikerne tager sig af lige nu.

For hos rød bloks vælgere fylder udlændingepolitikken ikke det store: Her siger to procent af S-R-SF-EL-vælgerne, af udlændingespørgsmålet er det vigtigste. Til gengæld har 16 procent af blå bloks vælgere det som nummer ét på deres dagsorden. …

På førstepladsen på listen over vælgernes vigtigste dagsordenen ligger arbejdsmarkedspolitik/arbejdsløshed, som samlet set 16 procent af vælgerne peger på. Herefter følger velfærdspolitik generelt med 13 procent, sundhedspolitik/hospitaler også med 13 procent og økonomisk politik med ni procents opbakning fra vælgerne.”

(BT.dk, 16. august 2007: Hver tiende tror, at Elvis lever)

Oploadet Kl. 11:30 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


16. august 2014

Vellykket kalot-manifestation på Nørrebro – Gade Jensen om en ‘afværgemekanisme i vores baghoved’

Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro samlede omkring 500 tilhørere, og det blev således (lig Tingbjerg-Gudstjenesten, efteråret 2009), ikke en fest for voldsparate arabere, men en positiv tilkendelse til fordel for en minoritet der trues af islamiseringens naturlige følgevirkninger.

(Rasmus Jarlov i front)

I skrivende stund flokkedes politikere og meningsdannere om at være på den rigtige side af stregen, men det er værd at huske navnene på dem der svigtede. Også denne gang. Det være sig ikke bare en forbenet jødehader som Fathi El-Abed og en selvmordsjøde som Bent Melchior, men også tidligere LAU-formand Rasmus Brygger og Liberal Alliance-MF’er Mette Bock. “Er da der ingen grænse for populismen? Lad jøder være jøder, kristne være kristne, muslimer være muslimer…”, lød det fra sidstnævnte i en opdatering på Facebook. Problemet er dog ikke desto mindre, at når muslimer er muslimer, kan kristne ikke være kristne, og jøder ikke være jøder.

Selvom demonstrationen fandt sted på Nørrebro, så var der efter billederne at dømme kun enkelte muslimer tilstede, alle kendte fra den politiske offentlighed. En af dem var socialdemokraten Yildiz Akdogan, der efterfølgende reklamerede for en lille folkefest foran Nørrebrohallen under parolen ‘Nej til trusler og vold – Ja til sammenhold’. Det kunne teoretisk set være ølsalget der holdt tilhængere af ‘fredens religion’ væk, men mon ikke det i virkeligheden var tilstedeværelsen af danskere.

Medierne var patetiske som altid. “Behøver vi en demonstration for jøder?”, spurgte Deadline i går, og på samme måde varmede TV2 News op til live-dækningen under overskriften “Er jødedemo på Nørrebro en provokation?”. De trykte medier blev også denne gang anført af Politiken, der rutinemæssigt gjorde en ubekvem generel problematik om jødehad blandt tilvandrede muslimer, til en konkret spørgsmål om ‘kontroversielle’ danskere. (se evt. EB.dk)

Fremhæves må også Berlingske, der holdt mikrofonen for 90-årige Svend Allan Horwitz fra Virum, der afviste demonstrationens nødvendighed: “Vi er alle landsmænd… så snak da med muslimerne”. Følgende citat fra den tidligere fondsbørsvekselerer står fint alene.

“Jeg har aldrig i mit liv oplevet antisemitisme. Heller ikke dengang i 1943, da mine danske landsmænd hjalp mig til Sverige. (Svend Allan Horwitz, Virum)

Henrik Gade Jensen renser luften, og det er der i sandhed også brug for – Jødehadets deja-vu.

“Gazakonfliktens bagside er en opblussen af et had mod jøder i Europa, som man troede efter krystalnatten, nazismen og holocaust var endegyldigt aflegitimeret og umuliggjort i Europas byer i dag. Men jøder forfølges og synagoger angribes.

Men det mest uhyggelige er ikke, at herboende Hamas-sympatisører åbenlyst ønsker død over jøderne, men at medierne og myndighederne underspiller det. Som om det ikke må finde sted, og derfor taler vi ikke om det. Det går nok over sig af sig selv, og så er vi tilbage til normaliteten. Det er bare ganske få brushoveder, og det skal vi ikke regne for noget.

Nu forstår jeg, hvordan antisemitisme kunne vokse frem i Tyskland, om end det heldigvis stadigvæk er af langt mindre dimensioner i dag. Mange menige tyskere så overgrebene på jøderne som enkelttilfælde, slemt selvfølgelig, man kendte dem jo, handlede hos dem, men det skulle nok gå over. Og så beskyttede tyskere sig selv ved ikke at gøre jødehadet til et problem, reducere det til enkelte, enestående aktioner, og det var det. Vi ville ikke generalisere fra enkelttilfælde, sagde den tyske præsident Joachim Gaucks forældre til ham efter krigen, da sønnen konfronterede forældrene med deres tavshed og dermed samtykke til jødeforfølgelserne.

Ikke generalisere! Det hører vi igen og igen som et mantra. Og vi gør det også til en moralsk acceptabel, ja nærmest etisk fortræffelig afværgemekanisme i vores baghoved: det er kun enkelte tilfælde. Få gale Hamas-sympatisører! Galninge er der altid nogle af! På Facebook siges så meget!

Mere.

(Generation Identitaire-trøje ved Nørrebros Runddel; Yildiz Akdogan)

(kalot-demonstrationen passerer venstreradikale Modkraft/Monsun)

(Menorah ved Stengade)

(Politiet var kampklare, men diskrete)

(Arabiske mænd med drengebørn)

(Islamist der gennemfotograferede demonstrationstoget)

“Down down Israel. Down down Israel.” (araber via Local Eyes)

(Enlig moddemonstrant ved Den Røde Plads)



12. august 2014

Daniel Greenfield: UNRWA har 10.000 ansatte i Gaza – deres fagforening er styret af ‘pro-Hamas bloc’

Jeg springer normalt artikler over med lidt for bombastiske overskrifter, men Daniel Greenfield er ikke en tilfældig kommentator, og der kommer flere og flere oplysninger frem i medierne, der fortæller at Gaza i praksis er et totalitært Hamas-land. Her kan journalister ikke rapportere frit. Fra Sultan Knish – The UNRWA is Hamas.

“The UNRWA only runs 96 schools in the West Bank, but it runs 245 schools in Gaza. It employs less than 3,000 education staffers in the West Bank, but over 10,000 in Gaza. Why does Hamas, which is obsessed with brainwashing the next generation into martyrdom, allow a foreign organization to run an educational system for 232,000 pupils? It’s because in Gaza, Hamas and the UNRWA are the same thing.

The UNRWA’s Gaza staff has its own union. In the 2012 election, a pro-Hamas bloc won the support of most of the union with 25 out of 27 seats on a union board.The UNRWA’s vast majority of locally sourced Gazans are part of Hamas. … if the UNRWA fired Hamas members from its Gaza staff, it would have no one left.

Hamas control over the UNRWA in Gaza is reflected in the schools which promote Islamic terrorism. It’s unsurprising that UNRWA schools have repeatedly become flashpoints in conflicts between Israel and Hamas. The members of the Islamic terrorist group aren’t invading UNRWA schools to use them as human shields. The UNRWA schools are Hamas bases of recruitment and operation.

The current accusations and counter-accusations over attacks on and from UNRWA schools are a reenactment of the same set of events taking place in 2009. Only the locations and the names have changed. The same headlines, ‘Israeli shelling kills dozens at UN school in Gaza,’ and ‘Massacre of Innocents as UN school is shelled’ are repeating all over again.

(Gaza-korrespondent afbryder live-dækning foran hospital pga. Hamas-affyring; Memri)

Then, as now, Hamas launched attacks on Israeli forces from around a UNRWA school. Then it turned out that the attack had happened outside the school and no one had actually died inside the school. Nothing has changed since then. The ‘massacres’ in which Hamas terrorists using UNRWA schools as a base are killed pop up in every paper. The UNRWA repeats the same lies.

Then it ‘discovers’ Hamas rockets in three of its schools. And that’s just the tip of the iceberg because every UNRWA school is a Hamas school.

The UNRWA has admitted that Hamas uses its schools to store rockets. It admits that it has Hamas members in its ranks. It admits that rockets have been fired ‘into Israel from the vicinity of UN facilities and residential areas.’ …

If an organization consists largely of Hamas members who use it pursue Hamas goals, then the organization is Hamas.

the UNRWA has become the public face of Hamas.”

(France24-korrespondent dokumenterer affyringsrampe nær FN-bygning; France24)

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

‘Araber- og jødehadet’ – Radio24syv lavede kalot-test: “Du generer folk, når du har den på hovedet…”

Det ligger dybt i journalister, at enhver ubekvem virkelighed skal afbalanceres fra modsatte side. Torsdag i sidste uge, gav Fyens Stiftstidende et fantastisk eksempel i en ledende artikel om ‘Araber- og jødehadet’ i Danmark. Det er ‘skammeligt’ at landets jøder chikaneres, men det er også “… skyeligt, at danske palæstinensere bliver truet på livet alene i kraft af deres etniske oprindelse. Det er udtryk for blindt araberhad.” Man savner ord.

(Fyens Stiftstidende, 7. august 2014, s. 16: Araber- og jødehadet)

Mandag lavede Radio24syv en gentagelse af Krasniks Kalot-eksperiment, og minsanten om ikke den let-identificerbare virkelighed, også denne gang blev forsøgt afbalanceret. Eksperimentet gik i øvrigt som man kunne forvente. Journalisten blev antastet af arabere, fik stjålet sin kalot, truet og fulgt af biler ud af Nørrebro.

Radio24syv: Der er en lytter, der skriver ind her. At han har gået på Amagerbrogade, og det er så også i København, på Amagerbro, som navnet antyder, der skriver, at han havde en grå t-shirt på med teksten ‘Free Palestine’, og han oplevede også at folk råbte af ham og lignende. Det er ubehageligt ik’, så der er måske noget på begge sider.

Indslagene kan høres her: I & II. BT opridser forløbet – Mand med kalot truet og forfulgt på Nørrebro: Troede jeg ville få bank.

“En reporter fra Radio24syv (var, Kim) tæt på at få bank, da han under et eksperiment tog en kalot på og gik op ad Nørrebrogade.

- Du må ikke være herinde. Du generer folk, når du har den på hovedet, siger en mand til Asger Juhl på en kaffebar på det indre Nørrebro, tæt på Den Røde Plads.

Da han kommer ud står der 10 unge, pumpede fyre. De tager kalotten, stiller sig rundt om Asger Juhl og virker truende.

… Pludselig stiger de fire-fem ophidsede mænd fra før ud af en bil. ‘Kom lige her hen’, siger en af dem. …

- En af dem stiller sig helt tæt på mig og spørger: ’Hvor mange penge har du fået for at komme herud? Alle de penge, du har fået, skal du give til Hamas og Quassam,’ siger Asger Juhl.

- Næste gang I kommer her, skal der stå presse på jeres trøjer, lyder beskeden så. Som for at indikere at de to mænd havde fået bank, hvis de ikke havde været journalister.”



11. august 2014

VIOMIS’ Ali Daghim samler penge ind til humanitært nødhjælpsarbejde i Syrien – og sælger ISIS-sløjfe

I sidste måned skrev Politiken om den 25-årige dansk-tuneser Iskander Chebil, der styrer et nødhjælpsprojekt i Syrien finansieret af Viomis (Viden om Islam). En anden islamist, der ifølge Linkedin har været tilknyttet Viomis har endnu ikke fået taletid i de danske medier, selvom han er drivende kraft i Nørrebro-baserede ‘De Humanitære Hjerter’, der ved hjælp af “tøj, sko legetøj og pengedonationer” støtter diverse humanitære initiativer i Syrien.

“Godt 70 kilometer længere inde i landet er flere ambulancer lige nu i aktion. En af dem er netop blevet kørt hele vejen fra København af frivillige fra en anden dansk-muslimsk organisation, Humanitære Hjerter, der også er med til at drive et bageri og fire lægeklinikker i Syrien. … Alene Viomis, der har base på Nørrebro, har indsamlet næsten 3 millioner kroner. Donationerne stammer overvejende fra muslimer, og ligesom de øvrige danskmuslimske organisationer bruger Viomis indtægterne på nødhjælpsprojekter i de oprørskontrollerede områder.” (Politiken, 28. juni 2014)

Vil man donere tøj til Syrien kan man kontakte ‘De Humanitære Hjerter’ på telefon, samme nummer som Ali Daghim benytter til at sælge ISIS-klistermærker. Grænsen mellem humanitær hjælp til ofre for borgerkrig, og understøttelse af en brutal islamistisk terrororganiation, er tilsyneladende ikke-eksisterende.

(Ali Daghim på Facebook, 17. januar 2014)

(‘De Humanitære Hjerter’ og ISIS-klistermærker, samme telefonnummer; Facebook)

(Foto: Syrienblog.dk)

(‘De Humanitære Hjerter’ i Kokkedal med Glostrupsagens Adnan Avdic, 2014; Facebook)

Oploadet Kl. 18:31 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper