28. november 2014

Megafon for TV2 og Politiken: Dansk Folkeparti er nu landets største parti – 21,2 procent

Jeg nævner ikke navnet, men hvor ville det være skønt at høre hans kommentar til Politikens egen meningsmåling. Fra TV2 Online – Historisk måling: DF er Danmarks største parti.

Dansk Folkeparti som landets største parti. Det er for første gang nogensinde resultatet af en meningsmåling, foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Var der valg i dag, ville 21,2 procent af vælgerne sætte kryds ved Kristian Thuelsen Dahls parti. En fremgang på godt et procentpoint i forhold til oktober-målingen. …

– Det er jo en fantastisk måling for Dansk Folkeparti, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl… Partiformanden peger selv på de seneste måneders asyldebat som en af årsagerne til fremgangen.

– Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at asyldebatten – at der er kommet ganske mange de seneste måneder – selvfølgelig påvirker en hel del danskeres holdning til, hvad der bør gøres på Christiansborg. Og det har Dansk Folkeparti jo en klar holdning til.”

Oploadet Kl. 05:57 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


26. november 2014

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Greve Byråd vil ikke ‘erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige’

Før Radio24syv iværksatte en kampagne for at redde mediedækningen af multikulturen i Tingbjerg, havde journalist-aktivisten Kristoffer Eriksen bragt flere indslag om multikulturen i Askerød. Herunder lidt fra et interview med Jørgen Fahlgren, beboerformand i Askerød, bragt på Radio24syv den 10. oktober under den lyserøde overskrift – Sådan er politiet kommet bandekriminaliteten til livs i Askerød.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: Jeg har nu fået besøg af Jørgen Fahlgren, beboerformand her i Askerød, og selvom du anerkender at der er sket fremgang her i Askerød, specielt med kriminaliteten, så mener du at politiet og kommunen maler et lidt for lyserødt billede af bydelens udvikling.

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Ja, det er helt korrekt, hvad du siger der, og det er ikke bare mig der siger at det er for lyserødt – det er ren postkort, og det er lidt for idylisk, det billede som borgmesteren Pernille Bechmann maler, og det som Bo Mouritzen, der er leder af Greve Nord-projektet maler. … Vi har et problem med de der tidligere bandemedlemmer, og de der unge mænd, nu er de blevet mænd – før var de store drenge, nu er det mænd på 18 til 30 år. Vi har et problem med dem. De står og har stået rundt om i Askerød, de har stået ved indkørslen, ved Fælleshuset, ved STAMhuset og blokeret, og chikaneret beboerne. Det har de så ikke gjort en måned eller to…

[...]

Kristoffer Eriksen: … og lige præcist Pernille Bechmann havde jeg besøg af tidligere på morgenen. Hun er Greves borgmester, men hun sagde, og nu citerer jeg bare, ‘vi har nogle afdelingsbestyrelser der lukker sig om sig selv’. Det fremhæver hun som et af de vigtigste problemer her i området. Det er jo dig hun peger på! Du er beboerformand.

Jørgen Fahlgren: Det er lige præcis mig. Jeg sprang også ti meter op i stolen, da jeg hørte det klokken 6.30 her til morgen.

Kristoffer Eriksen: – Den gjorde avs.

Jørgen Fahlgren: Nej, den gjorde ikke av. Det er historieforfalskning så det batter noget. Dem der lukker sig om sig selv, dem er ikke vil erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige, det er faktisk Greve Byråd, og det er i særdeleshed borgmesteren. Den gamle borgmester var heller ikke for god, men Barlach erkendte dog at der var problemer. Og jeg kan huske at han spurgte mig, hvad de største problemer er i Askerød, og jeg svarede, at det er den fuldstændige skæve beboersammensætning, og den store store arbejdsløshed blandt beboerne. Arbejdsløsheden i Askerød er 30 procent, på landsplan er den fem. Beboersammensætningen – over halvdelen kommer fra ikke-vestlige lande, og det er traumatiserede familier, familier der er samspilsramte, og ikke er så ressurcestærke som borgmesteren vil bilde befolkningen ind.

Kristoffer Eriksen: … det bliver jeg nødt til at holde dig lidt op på. Der er jo godt nok 54 procent efterkommere og indvandrere i Askerød, men de laver jo ikke så megen kriminalitet, at det er på en ghettoliste.

Jørgen Fahlgren: Nej, man har lavet kriterierne om. Nu er der fem kriterier for at være på en ghettoliste, før var der tre. Men i virkeligheden betyder det ikke noget om man har de lister eller ikke har dem. Det betyder ikke noget om man er et udsat boligområde eller en ghetto eller hvad. Det der betyder noget er de to faktorer: Er der mange indvandrere, folk fra 3. verdenslande, der er samspilsramte, der er traumatiserede, der har deltaget i borgerkrige. Hvis man anbringer dem, to tredjedele er det i Askerød. Hvis de er anbragt i et lille boligområde, og de er de i Askerød, så giver det problemer, og vi har behov for hjælp. Det med at jeg og min afdelingsbestyrelse lukker sig om sig selv, det er helt forkert. Vi går den ene gang efter den anden til spørgetime i Greve Byråd, og forklarer dem de problemer vi har, og beder om hjælp, og vi får det sjældent.

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Lisbeth Knudsen: Person tæt på rød socialborgmester vil udhænge hetzet Tingbjerg-præst som ‘racist’

Seneste udgave af Presselogen på TV2 News havde Tingbjerg som emne, og med afsæt i Berlingske-artikler og Radio24syvs modhistorie, blev det til en længere debat om journalistisk ansvarlighed. Det var tydeligt, at ledende socialdemokrater og repræsentanter for politiet, ikke ønskede debatten ud fra et præmis om at påvisning af reelle problemer blot skabte flere problemer. Jeg har gjort Lisbeth Knudsens bemærkning til overskrift, for det illustrerer ligesom hvor langt visse personer er villige til at gå for at lukke munden på kritiske røster.

Fra Den dobbelte virkelighed i Tingbjerg.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: De erhvervsdrivende, politiet, beboerforeninger, beboerne vi taler med. De siger jo, at det her simpelthen er løgn. Det er gamle sager. Dem er fem år gamle sager. Det er historiske sager, som nu bliver foresidemateriale på Berlingske.

Lisbeth Knudsen, Berlingske: Den købmand som i Radio24syvs udsendelser fremstår som den mest positive overhovedet omkring hvad der foregår derude. Han fortæller i vores historie med ham, fordi vi har også bragt nogle af dem der er positive, der fortæller han, at han for fjorten måneder siden, da han skulle vidne i retten, fordi nogle havde stjålet lottokuponer hos ham – så blev hans bil overmalet. På arabisk stod der ‘Pas dig selv’, i det der blev malet på hans bil. Så det spørgsmål som vi stiller, er om det det nye normale, som det skal være i Tingbjerg? … Radio24syv … har hørt en kampagne som er helt unuanceret.

Lisbeth Knudsen: Jeg bliver nødt til at sige. Jeg sidder her med en mail fra en person som er meget tæt på socialborgmesteren, som forsøger at indgå en byttehandel med os, hvis vi vil være med til at svine præsten til som racist, og beskrive hvor racistisk han er. Det synes jeg vidner om, hvad det er der foregår i Tingbjerg.

(Socialborgmester Jesper Christensen på Facebook, 26. oktober 2013)

Michael Dyrby, TV2: … det er da fair nok, at andre medier går ind i historien for at afprøve, hvad holder og hvad holder ikke. Jeg synes måske Radio24syv har gjort det til en mission i den her uge. … De har ligesom dedikeret ugen til at vise et andet billede, og jeg synes – når man hører radioværten her i begyndelsen sige, at vi har kæmpet hele ugen for at gendrive Berlingskes historier, og det synes i er lykkedes rigtig godt. Så er man jo en slags kampagnejournalist.

[...]

Jørgen Ramskov, Radio24syv: Vi har en rapporter gående rundt i området, for at få folk til at fortælle hvad der sker. Han møder en gymnasieelev, som siger at han synes det er enormt utrygt, for hvis man sidder nede på torvet og drikker øl, så får man nogle på lampen. Og så spørger vores rapporter ham, om det er noget han selv har oplevet. ‘Nej, det er noget jeg har hørt.’

[...]

Jens Harder Højbjerg, Københavns Politi: … vi mener faktisk ikke at Berlingske har levet op til vejledende regler for god presseskik. … Vi har lidt et problem med – ved at påvise problemer, kan man også være med til at skabe problemer. … Det fremgår jo faktisk af vejledende reglerne for god presseskik, at krænkende og agtelsesforringende skal man bringe samtidig med angrebet. Hvis Berlingske havde ventet en lille smule…

Lisbeth Knudsen: - Nej, må du jo – vi har vel lov til at referere fra et beboermøde.

Jens Harder Højbjerg: … Vi hilser enhver debat velkommen, vi ønsker bare, at det billede der bliver tegnet af Tingbjerg, også refererer den anden side af sagen. De positive udviklinger der også er.

[...]

Jørgen Ramskov: Pressen bliver nogle gange beskyldt for at skabe utryghed, og hvis der er en forbrydelse, så tager vi den når den sker. Når han bliver anholdt, når han bliver sigtet, tiltalt og dømt. Så er der begået fem forbrydelser. Det er den diskussion, som jeg synes er interessant her.

Jens Harder Højbjerg: I det aktuelle tilfælde, der lytter jeg også meget til vicepolitiinspektør Tommy Laursen, der siger at alene det at påvise reelle problemer i Tingbjerg, den måde det bliver gjort på, kan være med til at skabe ekstra problemer. De samarbejdspartnere og de ildsjæle, der arbejder for at skabe en positiv udvikling i Tingbjerg bliver faktisk slået lidt tilbage, eller noget tilbage af den her negative dækning. … Den her kampagne som Berlingske har kørt, har i hvert fald ikke virket positivt for den gode udvikling.

Tommy Laursen, lokalpolitiet: Journalisterne synes jeg skulle være lidt opmærksom på, at når vi nu pakker fisk ind i avisen i morgen, så har vi altså et helt lokalsamfund som skal leve videre, med det område efterfølgende. Det synes jeg er en væsentlig pointe, at man ligesom tager sit ansvar for den artikel man skriver, og i hvert fald forsøger at komme i bund med den. Og lade alle parter komme til orde. Det synes jeg egentligt ikke at man har gjort, først senere hen i forløbet, men der var skaden sket.



24. november 2014

Christopher Arzrouni i Børsen: DR problematiserer private virksomheder, favoriserer offentlige

Leder af i Børsen – DR på jagt efter de forkerte (ikke online).

“Danmarks Radio ser det som sin fornemste pligt at jage fæle kapitalister, der udsuger den offentlige sektor. Derfor bragte DR mandag et indslag om den svenske servicekoncern Attendo, der har solgt hjemmehjælp og andre velfærdsydelser i Danmark siden 1996.

‘Men der er ikke betalt en krone i selskabsskat i Danmark. Det fremgår af dokumentaren ‘Danmark sælger ud’, som i aften sendes på DR1,’ udbasunerede den licensfinansierede institution.

‘Virksomheden er finansieret ved lån fra koncernen. Det har givet nogle store rentefradrag, og derfor får det så et skattemæssigt underskud i årene tilbage”, sagde Chresten Amby, DR’s indforskrevne skatteekspert. …

Attendos konkurrenter i den kommunale omsorgsforvaltning kunne ikke drømme om at betale selskabsskat. De genererer jo ikke profit. Ja, faktisk er det et adelsmærke for mange venstreorienterede at begrænse mulighederne for at profitere på velfærd. Derfor kan det virke helt underligt, at venstreorienterede kan hidse sig op over, at Attendo ikke har tilvejebragt en profit – og derfor ikke kan selskabsbeskattes.

Skab profit, og du vil blive bebrejdet for det. Undlad at skabe profit, og du vil også blive bebrejdet for det. Hvad enten du skaber profit eller ej, vil du blive bebrejdet. Sådan er tilværelsen for kapitalistiske virksomheder. På listen over de største skattebetalere i Danmark finder man olieselskaber som Dansk Shell og banker som Nordea. Det har ikke hindret oliesektoren og banksektoren i at blive udsat for negative kampagner.

DR’s politiske dagsorden er let at gennemskue. Den handler om at problematisere, at aktiviteter bliver flyttet ud af den offentlige sektor, ud på markedsvilkår. ‘Engang blev plejehjem og sygehuse drevet af det offentlige, men nu udliciteres velfærdsopgaverne i stigende grad til udenlandske velfærdskoncerner,’ fremgår det af DR’s hjemmeside. …

Når nu DR’s journalister interesserer sig for udenlandske velfærdskoncerner, burde de måske stille spørgsmålet, hvorfor koncernerne ikke er danske. Det kunne skyldes, at Danmark i årevis har lukket sin produktion af velfærdsservice inde i den offentlige planøkonomi. Dermed har vi ikke kunnet kommercialisere den viden, der kan være opbygget. Den offentlige sektors struktur har i mange år været med til at gøre os fattigere, end vi kunne have været. Det var måske en opgave for DR at beskrive problemet, hvis man gerne vil være en public service virksomhed.”

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

DR-skurke er altid højreorienterede – Ingolf Gabold: Vi skal gøre danskerne til bedre borgere…

En Snaphanen-læser har transskriberet dele af Martin Krasniks interview med DR’s tidligere Dramachef Ingolf Gabold, sendt i Deadline på DR2, lørdag den 1. november. Gabold formulerer sig klogere end tidligere generaldirektør Christian S. Nissen gjorde i 1997, men reelt siger de helt det samme. Udgangspunktet for debatten er dramatiseringer såsom 1864, Borgen, Krøniken og Matador.

Martin Krasnik, Deadline: Er det ikke et meget klart forløb, der går igennem alle de her serier, at sympatien ligger hos de kulturradikale, de radikale, de moderate kræfter på midten. Det er det gennemgående, der går igennem alle de her eksempler tilbage til 1979.

Ingolf Gabold, Dramachef: Og det hænger sammen med én ting, nemlig det at være afbalanceret. Jeg kunne have forestillet mig, hvad der ville være sket i forhold til Borgen, hvis vi havde haft en fra yderfløjen som statsminister, så havde helvede været løs.

Martin Krasnik: Det er jo ikke det, men det er persontegningen, så vi har lederen af det højreorienterede Frihedsparti, som jo er DF’s leder. Det er jo en lille usympatisk gnom fyldt med fordomme og firkantede racistiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det har vi her, men på en eller anden måde er han da også et menneske.

Martin Krasnik: Men han er jo ikke et sympatisk menneske, han har jo dybt usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, men du får jo også forklaringen, hvorfor han har det. Hans datter drukner for ham 14 år gammel. Du får forklaringen, hvorfor han har det.

Martin Krasnik: Ja, men der sagde du det jo selv. Det mener du, Ingolf Gabold, der ligesom er createur for alle disse serier, at det er usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det ved jeg ikke om det er, det er holdninger, der er. Vi er så at sige ganske almindelige mennesker, der har vores holdninger på den ene side eller på den anden side.

Martin Krasnik: Men du sagde, de var usympatiske.

Ingolf Gabold: Ja, men jeg synes ikke de er sympatiske. Det synes jeg da ikke.

[...]

Martin Krasnik: De moralsk anløbne karakterer har vi bare på højrefløjen. Og det er helt tilbage til Matador og helt frem til Borgen og 1864. Er det ikke rigtigt?

Ingolf Gabold: Nej det er ikke rigtigt, det er for unuanceret. Jeg forstår godt, hvad du siger, det er til at forstå det sprog, du har, og jeg forstår det godt, men det er for unuanceret, hvis du ikke går ind og kigger på de enkelte handlinger, de enkelte scener, så går du glip af noget. Man skal passe på, man ikke falder i søvn, selvfølgelig.

[...]

Martin Krasnik: Kunne det være, at Borgen og andre serier hjælper det politiske centrum, venstre, midten, at de mennesker, der er sympatiske i DR’s serier simpelt hen befinder sig dér på den politiske skala?

Ingolf Gabold: Det er muligt, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Martin Krasnik: Men hvis det er rigtigt eller bare sandsynligt, så er det politisk propaganda.

Ingolf Gabold: Og hvad ville det være, hvis vi skrællede det her af og sagde, vi ville ikke på nogen måde vise midterfløjen eller de røde som sympatiske mennesker, vi ville simpelt hen kun vise de andre som sympatiske?

Martin Krasnik: Der er jo ikke nogle, der beder dig om at være unuanceret den anden vej, men om at fordele sympatien lige.

Ingolf Gabold: Jeg synes, vi har fordelt det, det må jeg altså sige.

Martin Krasnik: Da du gik af, sagde du i Berlingske Tidende, at DR skal opdrage og være moralsk. Hvordan skal DR opdrage os?

Ingolf Gabold: … Jeg vil så gerne have, at vi i public service sørger for, at vore seere får lidt mere med en det, der er på skærmen. Får en eller anden eftertanke, som gør, at du og jeg kan føre den her samtale. Den debat, du og jeg har her, synes jeg, er meget, meget væsentlig.

Martin Krasnik: Det gør ikke noget, vi bliver bedre borgere af at se fjernsyn?

Ingolf Gabold: Det ville være rigtigt, rigtigt, rigtigt dejligt.

Oploadet Kl. 05:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


22. november 2014

Radio24syv lader DF-hader skønmale ghetto – Borgmester: Tingbjerg skal ikke være rekvisit i valgkamp

Jyllands-Posten fortsætter sin pseudo-journalistiske kritik af Den Korte Avis, og efter Berlingske har interviewet en række Tingbjerg-beboere om deres virkelighed, har Radio24syv ligefrem dedikeret et 25 timer langt tema, der har til hensigt at stoppe bekymringen. Journalisten bag modhistorien er Kristoffer Eriksen, der under valgkampen i 2011 lancerede en kampagne for at vise hvad Dansk Folkeparti ‘i virkeligheden’ står for.

Interview med ‘John’ i Berlingske – ‘Jeg vil ikke tilbage. Aldrig i livet’.

“Bydelen, der blev opført ved Utterslev Mose, skulle være med til at virkeliggøre den socialdemokratiske velfærdsdrøm om at flytte arbejderklassen ud af byens beskidte baggårde. I dag har 70 pct. af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og bydelen er præget af store sociale problemer. I den forstand gik drømmen galt for både Tingbjerg og John. …

John oplevede, at Tingbjerg ændrede karakter omkring 2005. Kvarteret, der til at begynde med var et rart sted at være, blev et utrygt sted at bo og opholde sig. Det begyndte med en container i flammer, som senere efterfulgtes af flere containere i brand. …

Efter ildspåsættelserne blev kriminaliteten i Tingbjerg kun værre. En ung mand blev dræbt af skud, der blev stukket ild til en boligbloks kælder, og familien selv havde indbrud. En morgen, hvor John skulle på arbejde, fandt han sin bil uden sidespejle. De var knækket af. En anden morgen var bilruden knust, og en tredje morgen da Johns bildæk flade. Skåret op.

… statistikkerne ændrer ikke ved, at nogle oplever Tingbjerg som utrygt, herunder John.

‘Det var usikkert ikke at vide, hvad jeg kom hjem til efter en arbejdsdag. Jeg sagde nej til invitationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, mens jeg var væk. Et nyt indbrud? Mere ild?’ …

Kulminationen på Johns tilværelse i Tingbjerg blev mursten. Familien var gået i seng, da de hørte badeværelsesvinduet splintre og fandt en mursten på gulvet. Nogen havde kastet den ind fra gaden. Ti minutter efter lød samme smæld efterfulgt af en klirren fra soveværelset. Endnu en mursten. ‘Se,’ siger John og finder politiets billeder frem. Murstenen ligger i parrets seng.

‘Det er sengens fodende, men vi kunne lige så godt have haft vores hoveder dér. Hvordan kan man leve på den måde,’ spørger John, der mener, at murstenene skyldtes, at Tingbjergs kriminelle ikke kunne overtale hans børn til at begå kriminalitet.”

(Politiets anmeldelsesstatistik 2011-2014, der viser en god udvikling)

Overborgmester Frank Jensen kommenterer – Drop skræmmebillederne af Tingbjerg.

“Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. … Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta…

På Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

‘Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie. ‘Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. … Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.‘ …

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde… Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. …

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. … lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.”

(Kristoffer Eriksen på Facebook, 21. november 2014; via Eva Agnete Selsing)


Elsebeth Egholms ‘Dicte’, Mål & Midler (s2a7-8): Mord på sort målmand, racistiske hooligans mistænkt

Tidligere på ugen bragte Snaphanen et Instagram-foto af letpåklædte kvindelige Brøndby-spillere, der fejrede en sejr over Fortuna Hjørring i kvindernes 1. division. Helvede fryser til is før man kan se Brøndby-trøjer på Uriasposten, men der er da heldigvis brugbare alternativer.

Krimiserien ‘Dicte’ med Iben Hjejle i hovedrollen er i gang med anden sæson, og afsnit 7 og 8, netop sendt på TV2 var en miniserie om et mord på Århus Stadion med tråde til en voldelig hooligan-fraktion ‘All White Casuals’, der holder med lokale ‘AFG’.

(Dicte, sæson II, afsnit 7-8 Mål & Midler – Iben Hjejle, Lars Brygman og voldelig nazist; TV2 Østjylland)

Historien er skrevet af Elsebeth Egholm, og et klassisk setup inspireret af AGF og ‘White Pride’. Det startede med at mord på AFG’s ghanesiske målmand Badul begået i omklædningsrummet, efter en hjemmekamp der blev tabt på grund af Baduls kæmpedrop. Badul var qua sin hudfarve i forvejen lagt for had af AFG’s racistiske fans, og det fortælles, at ‘All White Casuals’-lederen Frank Hansen sågar var sigtet for at have brændt Baduls bil af ved en tidligere episode. Det oplyses desuden at ‘All White Casuals’ ofte slog tilfældige tilskuere ned, og alene i år havde smadret tribunen seks gange.

Collagen herover viser lidt fra en ransagning hos den nazistiske hooligan-leder, og alt er karrikeret helt ned i detaljen. Frank Hansen er mistænkt, og under ransagningen finder politiet en blodig Fred Perry-sko. Mistanken flyttes nu over på Franks bror, eks-rockeren Stig Hansen og et spørgsmål om matchfixing.

I miniseriens andet afsnit trues journalisten Dicte på livet af to kinesere, der kender Stig Hansen. Det viser sig, at Badul ‘matchfixede’ for kineserne, men ønskede at stoppe aftalen. Morderen var holdkammeraten Simon, der også fik penge for matchfixing, men ikke ønskede at opsige aftalen.

Der er flere politisk korrekte sidehistorier. Dicte mistede allerede som ung kontakten til sin mor, der er Jehovas vidne, og da Dicte finder et nummer af ‘Vagttårnet’ på datterens værelse, frygter hun at datteren radikaliseres. På samme måde står politiets efterforsker John Wagner (Lars Brygman) i et hemmeligt forhold til vidnet Grace, en sort kvinde, som han fik til opgave at køre til lufthavnen…

Afslutningsvis hænger Simon sig selv, og det var jeg også ved at gøre efter at have brugt 86 minutter på miniserien.

Oploadet Kl. 15:34 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


20. november 2014

DR2-Debatten om ‘Det Arabiske Forår’, feb. 2011: Messerschmidt vs Krasnik, Lykketoft, Khader, P. Mach

Debatten om ‘Det Arabiske Forår’ anno 2011 er måske det bedste eksempel i mine levetid, på at politikere, forskere og meningsdannere i høj grad mangler den nødvendige forståelse af kulturens betydning. En venlig sjæl har transskriberet lidt fra Debatten på DR2, sendt 24. februar 2011. Morten Messerschmidt (og Farshad Kholghi), og havde det nemt overfor Martin Krasnik, Mogens Lykketoft, Naser Khader og Trine Pertou Mach der dumpede fælt. Debatten kan stadig ses online.

Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det.

[...]

Morten Messerschmidt, DF: Jeg frygter meget, at det vi kommer til at opleve, ikke et Østeuropa i 1989, men Iran i 1979.

Søren Pind, Venstre: Det tror jeg ikke. Jeg tror nærmere vi taler om noget a la Tyrkiet. Eller noget i den retning.

[...]

Martin Krasnik (med et overbærende smil): Nogen bliver nødt til at stoppe Morten Messerschmidt, for du siger det samme som gamle trætte som Mubarak i virkeligheden hele tiden sagde: Efter mig er det syndfloden, der kommer. Det er islamisterne, der overtager. Iran i 1979.

[...]

Lene Espersen, K: Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej.

[...]

Naser Khader, løsgænger: Jeg tror ikke de (Det Muslimske Broderskab) får flertal ved demokratiske valg.Dem der er ude på gaderne… Det er Facebook-generationen der går forrest… Det er folk der gerne vil demokrati. … De vil have kernen af frihedsværdierne.Egypterne er muslimske på samme måde som italienerne er katolske. De har det kun i munden.

[...]

Mogens Lykketoft, S: Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati.

Trine Pertou Mach, SF: Pointen er, at dele af opinionen i Danmark har sagt, at i arabiske lande, blandt muslimer, kan man ikke få demokrati… Det er verdenshistorie der skrives nu. De kræver demokrati og frihed!

Morten Messerschmidt: Der er ingen der aner, hvad der kommer til at foregå i de her lande. … Vi kan bare ikke bygge virkeligheden på en drømmeverden.

Trine Pertou Mach: Morten (Messerschmidt). Nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.



18. november 2014

Jyllands-Posten angriber Den Korte Avis – Pittelkow: Grove forvanskninger, proportionsforvrængninger

Den Korte Avis har gennem længere tid mødt hård kritik i den kreative klasse. I weekenden kulminerede det med journalistisk kritik fra JP-journalisterne Lasse Lavrsen og Thomas Vibjerg. De refererer blandt andet kritik fra medieforsker Mark Ørsten og Jan Dyberg, der begge har gjort karriere indenfor et fag præget af det man kunne kalde ‘objektiv venstreorienterethed’. Ralf Pittelkow var universitetslektor før han blev kommentator på Jyllands-Posten, og Karen Jespersen har været journalist på Information og sågar vært i TV-avisen. Når kritikken kommer nu, er det tydeligvis en konsekvens af deres brud på uskrevne journalistiske dogmer i forhold til Islam og det multikulturelle.

Herunder lidt fra kritikken, og lidt mere fra Ralf Pittelkows glimrende svar. Fra Jyllands-Posten – Kan Den Korte Avis bestå sin egen test?.

“Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er gået i flyverskjul. Der er ellers mange, som gerne vil tale med de to, der står i spidsen for Den Korte Avis. … Og Fagbladet Journalisten vil gerne have svar på, hvordan Pittelkow og Jespersen kan modtage foreløbigt 88.000 kr. i mediestøtte i 2014 uden at være tilmeldt Pressenævnet. Men de to redaktører har ikke villet svare på spørgsmål om avisen og artiklerne på sitet. …

Flere end 215.000 danskere har i september tilsammen læst 2,5 mio. artikler fra Den Korte Avis, og dermed er avisens site mere læst end kristeligt-dagblad.dk, hjemmet.dk og stiften.dk. Et så hurtigt etableret nyt medie er ikke hverdag i Danmark, og derfor har Jyllands-Posten sat sig for at se nærmere på, hvad mediekritikeren Pittelkow tilbyder sine læsere.”

(Jyllands-Posten, 15. november 2014, s. 6-7; Se også: Fodbolddrengene og den islamiske stat)

Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – Jyllands-Posten går i panik over Den Korte Avis’ succes.

“Angrebene på Den Korte Avis kommer gennemgående tre steder fra: fra radikale muslimer, fra venstreorienterede kredse og fra nogle af de gamle medier, som føler sig truede. Der er en vis overlapning mellem disse grupper. Store dele af de gamle medier er således stærkt præget af venstredrejet journalistik. Vi kalder dette fænomen for Journalistisk Venstreparti. …

En stor del af angrebene på Den Korte Avis er baseret på lodret forkerte påstande om avisens indhold. Andre består i at puste små ting op, som om de var noget stort. Hvis man gjorde det samme med andre mediers løbende fejl, ville de alle kunne hænges ud. Et strålende eksempel finder man i Jyllands-Posten lørdag, der bringer en meget aggressiv kritik af Den Korte Avis. Artiklen er ren Journalistisk Venstreparti. Den er fuld af grove forvanskninger og proportionsforvrængninger.

I artiklen lørdag gives historien om en fodboldklub knyttet til Arabisk Kultur Forening. Denne fodboldklub henvendte sig til Den Korte Avis og foreslog, at vi lavede et interview med dem. Vi slog straks til, og en af vores medarbejdere aftalte et tidspunkt. Men pludselig ville de alligevel ikke interviewes. Det undrede vi os over, og vi spekulerede på hvorfor. Derfor gik vi i gang med at efterforske, hvem der egentlig stod bag Arabisk Kultur Forening.

Så vidt vi kunne se, var den forbundet med Fredens Moské, som er en del af det radikale muslimske miljø i Danmark. Det er der vist ingen, der anfægter. Formanden for Arabisk Kulturforening Khaled Mansour afviste i september – efter et døgns betænkningstid – at svare TV2 Østjylland på, hvad Fredens Moskes og Arabisk Kulturforenings holdning til Islamisk Stat er.

Det fandt vi interessant, og vi nævnte dette bagland som en mulig forklaring på den ejendommelige adfærd omkring interviewet. Måske havde man satset på, at vi ville sige nej til et interview, og så skulle det bruges imod os.

>Denne forklaring er forkert. Det alvorlige er, at Lavrsen og Vibjerg må have vidst, at den er forkert, og alligevel har de forsøgt at prakke læserne den på for at sværte Den Korte Avis. … Sagens rette sammenhæng fremgår med al tydelighed af Den Korte Avis’ referat af de mails, hvor man lavede aftalen om interviewet.

Allerede på dette tidspunkt var kontaktpersonen fra fodboldklubben fuldt på det rene med, hvad Den Korte Avis var, og han tilkendegav, at han var meget kritisk overfor avisen. Alligevel lavede han altså interview-aftalen. Så det kan jo ikke være forklaringen på, at man senere bakkede ud.

De to journalister fra Jyllands-Posten har læst referatet af, hvordan aftalen blev til. Alligevel videregiver de uden at blinke fodboldklubbens efterfølgende falske forklaring. Hensigten helliger midlet. Og hensigten er tydeligvis at genere Den Korte Avis. …

Det er slemt. Og det bliver værre endnu. … Vi tager lige et sidste eksempel på Den Korte Avis’ og Jyllands-Postens omgang med virkeligheden.

Den Korte Avis bragte et interview med Fahdi Abdallah, talsmand for moskeen på Grimhøjvej i Aarhus (2.9.14). Denne moské huser nogle af de mest rabiate islamister i Danmark. I interviewet erklærede Abdallah sin støtte til Islamisk Stat. For at være sikker spurgte intervieweren så, om det betød, at han ikke ville tage afstand til Islamisk Stat, hvilket han svarede klart ja til.

Det var en opsigtsvækkende nyhed. Abdallah var den første mand fra moské-miljøet, der åbent bakkede op om de frygtelige ekstremister.

Vi havde ærlig talt forventet, at dette ville give genlyd i de andre medier, herunder i de store gamle medier. Men de ignorerede det fuldstændig, herunder Jyllands-Posten. Den eneste reaktion, vi fik, var to henvendelser fra henholdsvis TV2 og DR. De gik ikke kritisk til Abdallah, men prøvede tværtimod at forsvare ham. Havde han nu virkelig sagt sådan? Var det mon ikke Den Korte Avis, som lagde den stakkels talsmand noget i munden?

Det samme skete, da TV2 Østjylland kunne afsløre, at kun én moské i det østjyske område tog klart og utvetydigt afstand fra Islamisk Stat. Ingen reaktion i de andre medier. … Lidt senere fik Jyllands-Posten så muligheden for at gå Fadi Abdallah på klingen i et interview. Her kunne bladet have bedt talsmanden om endegyldigt at tilkendegive, om han tog afstand fra Islamisk Stat.

Men man stillede ham overhovedet ikke spørgsmålet! … Interviewet strøg Abdallah med hårene, og det hele blev serveret under den medløbende overskrift: ‘Talsmand for Aarhus-moské: Danmark fører krig mod islam.'”



17. november 2014

“Vi har alle imod Dansk Folkeparti afvist at tage en folkeafstemning i Odense” (Borgmester Anker Boye)

Jeg ville på mange måder ønske Dansk Folkeparti pludselig undsagde velfærdsstaten, men Ekstra Bladets ‘DF’ere fører an i kommunale nedskæringer’-overskrift i dag, er intet andet end en indikation på at valget nærmer sig. Et parti som ikke har flertal kan selvfølgelig ikke ‘føre an’, allerhøjest foreslå alternative besparelser. I Odense faldt Dansk Folkepartis forslag om vejledende lokal folkeafstemning om flygtninge med 26-3. Helt uden overskrifter.

“Vi har alle imod Dansk Folkeparti afvist at tage en folkeafstemning i Odense.” (Borgmester Anker Boye, Socialdemokraterne)

(DF Odense foreslår folkeafstemning om flygtninge, 12. nov. 2014 – Ekstra Bladet, 17. nov. 2014)

Oploadet Kl. 18:28 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper