31. oktober 2014

DR Online om højreorienterede jøder der vil “… bede ved al-Aqsa-moskeen, islams tredjehelligste sted”

Højreorienterede jøder vil provokerende bede ved muslimernes tredjehelligste sted, skriver DR Online, der undlader at fortælle at Tempelbjerget også inkluderer Grædemuren, jødernes helligste sted. Fra artiklen – Israel fjerner afspærring ved al-Aqsa moskeen.

“Israels myndigheder har torsdag aften besluttet at genåbne området ved al-Aqsa-moskeen på Tempelbjerget i Jerusalem. …

Israel beordrede torsdag morgen området lukket for alle besøgende. Det skete, efter at en bevæbnet mand onsdag skød og sårede den højreorienterede israelske aktivist Yehuda Glick, der leder en kampagne for at give jøder adgang til at bede ved al-Aqsa-moskeen, islams tredjehelligste sted. …

Området har før sat sindene i kog, som i 2000, da den daværende Likud-leder Ariel Sharon besøgte Tempelbjerget i Jerusalem for at markere, at det højreorienterede Likud ikke ville overlade det arabiske Østjerusalem til palæstinenserne.”

(Tempelbjerget inkl. al-Aqsa-moskeen og Grædemuren)

“Grædemuren, eller Vestmuren som jøder kalder den, er den sidste rest af den mur, der omgav Tempelbjerget, hvor det jødiske tempel lå, indtil romerne ødelagde det i år 70. Siden da har denne lille vestlige bid af muren været det helligste sted for verdens jøder. Ovenfor Grædemuren på selve Tempelbjerget, som muslimer kalder for Haram al-Sharif – Den ophøjede Helligdom , ligger nu al-Aqsa- og Klippemoskeen, som er det tredje helligste sted efter Mekka og Medina for verdens muslimer.”(Steffen Jensen)

Oploadet Kl. 06:10 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


30. oktober 2014

Rønne: Brandfolk kræver politibeskyttelse på asylcenter, da mandlige beboere er aggressive, truende

Flere medier har de senere dage bragt succeshistorier om de mange nye asylcentre, hovedsageligt med udgangspunkt i jobsituationen i udkantsdanmark. Flere offentlige jobs hjælper intet, men mindsker naturligvis arbejdsløsheden lokalt. Den foreløbigt værste historie er historien om ‘den syriske Kim Larsen’, et mediestunt foretaget af kontanthjælpsmodtager Martin Zeissler, der vil bekæmpe frygt for flygtninge i Nordborg på Als.

Gode intentioner har aldrig været en mangelvare, og det er helt gratis at associere (islamisk) indvandring med god mad og spændende musik. Når en syv-årig asylansøger-dreng fra Djursland smadrer en bowlingkugle i hovedet på en jævnaldrende på et bowlingcenter, så trækker det ingen overskrifter i aviserne. Det er blot en udokumenteret historie på nærværende blog, en anekdote fra arabiseringen af Danmark.

“Flygtninge puster nyt liv i mindre byer”, skrev Ritzaus Bureau eksempelvis i sidste uge, og citerede den socialdemokratiske borgmester for Bornholm Kommune: “Det har været en utrolig positiv oplevelse, hvor vi kan se, at asylansøgerne glider ind i det bornholmske samfund.” Bornholm.nu konkretiserer – Brandfolk truet på asylcenter.

“Beboere på Røde Kors’ asylcenter på Slottet på Zahrtmannsvej i Rønne opførte sig i nat så truende over for brandvæsnet, at brandfolkene næste gang vil have politibeskyttelse.

Bornholms Brandvæsen blev kl. 00:47 kaldt til asylcentret på grund af en brandalarm og centrets beboerne måtte rutinemæssigt evakueres til parkeringspladsen uden for.

‘Det var endnu en falsk alarm. Men flere af de mandlige beboere optrådte aggressivt og truende, at vi næste gang vil have politiet med, så vi kan få beskyttelse, når vi udfører vores arbejde,’ siger indsatsleder Flemming Jensen.

Der har siden asylcentret blev etableret midt i august været op mod 10 falske brandalarmer.”

(Martin Zeissler, Integration på højeste plan – Syrisk flygtning fra Nordborg synger…; Youtube)

Diverse.

“De er flinke.”, “De var meget søde.”, “Jeg tænker at det er nogle af de rareste mennesker jeg nogensinde har mødt.” (Skoleelever kommenterer Zeisslers stunt på TVsyd, 29. oktober 2014)

“Jeg har venner, der er gift med indvandrere, og deres børn kan to sprog og har et mere nuanceret syn på verden. Det er jeg faktisk lidt misundelig på.” (Sean Boisen i Søndagsavisen, 24. oktober 2014)

“Vi skal vænne os til at acceptere, at fremtidens Danmark er multietnisk og beriget af andre kulturer.” (Anna Hvid i Søndagsavisen, 24. oktober 2014)

“Jeg ser indvandrere som et stort aktiv, der har bidraget med god mad og gjort vores kultur mere alsidig… jeg frygter dem overhovedet ikke.” (Nick Vestergaard i Søndagsavisen, 24. oktober 2014)



29. oktober 2014

Holdningsmassage i MSM: Vi bør give ophold til alle pædagoger, syge og dem der foretrækker at bo her

Hele “99 procent af blå bloks vælgere foretrækker en borgerlig regering til at styre udlændingepolitikken” pointerer en A&B Analyse for Altinget, og konkluderer, at danskerne generelt mener ‘Udlændingepolitik’ er vigtigere end økonomi. Det vil kræve en del holdningsmassage at vende udviklingen. I dag kører Ekstra Bladet historien om 31-årige Ehsan Nayebi, der fik afslag på asyl, og herefter fik konstateret en sygdom der ikke kan behandles i Afghanistan.

I 19-Nyhederne på TV2 i går var der to historier, herunder historien om ghanesiske Abigail Joseph, der er uvist selvom hun (som nyddannet pædagog) har en “arbejdsgiver der higer efter hendes kvalifikationer”. Alle tudehistoriernes moder var dog indslaget med den 19-årige syrier Alaa Zaal Almezal (og hendes mand). Hun flygtede til Italien, men da hun havde hørt fra slægtninge i Danmark, at vi behandler “flygtninge på en menneskelig måde”, agtede hun at bosætte sig her. At få børn her.

… vi har planlagt at vores fremtid skal være i Danmark. Vi vil arbejde, fortsætte vores uddannelse og have børn.” (Alaa Zaal Almezal, 19-årig syrier)

(Collage med Divya Das i TV2 Nyhederne, 28. oktober 2014; Ekstra Bladet, 29. oktober 2014, s. 6f)



28. oktober 2014

Grækere mod masseindvandring er højreekstrem – Libanesere går længere, men er blot ‘frustrerede’…

For et par år siden sendte DR1 en Horisont-udsendelse om højreekstremisme i Grækenland, Ungarn og Serbien. Titlen var ‘Støvletramp og nazi-hilsner‘, og inkluderede blandt andet interviews med Golden Dawn. “Vi bliver en minoritet i vores eget land”, forklarede en Golden Dawn-aktivist DR’s Thomas Ubbesen. Sammenhold situationen i Grækenland med situationen i Libanon lige nu, og bemærk hvorledes Politiken-korrespondent Marcus Rubin helt undlader at sætte politiske etiketter på libanesere, der frygter at blive presset ud af deres eget land.

I Libanon taler vi i øvrigt ikke kun om nationalistiske gadepatruljer, men også om ‘spærretid’ for udlændinge. Fra Politiken – Lilleputstaten Libanon er ved at segne under millioner af syriske flygtninge.

“Vreden og frustrationerne lyser ud af øjnene på Said Juwadi. Han er født og har boet hele sit 50-årlige liv her i Choveifat, en lille drusisk landsby lidt syd for Beirut. Men nu er det mere og mere, som om der ikke er plads til ham.

Syrerne er overalt. Overalt. Man kan slet ikke komme til for dem. Sidste uge måtte jeg gå tre gange forgæves på posthuset, fordi der var så mange af dem, at jeg ikke kunne nå det i frokostpausen’, siger Juwadi. …

Mens han nipper til en kop kaffe, opremser han alle problemerne, de syriske flygtninge efter hans mening har skabt i Libanon.

‘Alt er blevet meget dyrere. Mad, husleje, frugt. Det hele. Og samtidig er det hele blevet meget mere usikkert‘, siger Juwadi og forklarer, at han derfor med en gruppe andre regelmæssigt patruljerer i byen og holder øje med, om syrerne overtræder nogle regler.

‘Vi bliver nødt til at være på vagt. Ellers bryder det hele sammen’, siger Juwadi. …

Libanon er bogstaveligt talt ved at segne over flygtningebyrden. … Både det politiske system i Libanon og landets infrastruktur er i dyb krise. … Libanon har indtil for nylig afvist at etablere permanente flygtningelejre, så syrerne er spredt ud over hele landet og bor i alt fra midlertidige telte til ufærdige huse og værelser, de lejer.

‘Situationen er helt ekstrem. Det er noget, som risikerer at underminere selve Libanons eksistens og identitet‘, siger Mario Abou Zeid, der er forsker på Carnegie Middle East Center i Beirut.

(Politiken, 18. oktober 2014, s. 4)

Frustrationerne over de mange syriske flygtninge har i de senere måneder ført til en række voldelige sammenstød, hvor syrere er blevet overfaldet og deres telte sat i brand. …

‘Vi er lige så medmenneskelige og venlige som alle andre, men det er ligesom en æske – der kommer et punkt, hvor der ganske enkelt ikke er plads til mere. Og det punkt er vi kommet et godt stykke forbi’, siger borgmesteren i Choveifat – den lille landsby syd for Beirut – Melhem El Souki. …

‘Det skaber problemer overalt. I forbindelse med vand, elektricitet, affald, boliger – det er alt for meget’, siger han. …

For at mindske spændingerne indførte Choveifat derfor for nogle måneder siden en spærretid for de syriske flygtninge i byen.

‘Syrerne skal blive inden døre fra klokken 9 om aftenen til klokken 5 om morgenen’, siger Souki og forklarer, at det lokale politi overvåger, at de overholder reglerne. Formelt gælder spærretiden for alle udlændinge i byen, men alle forstår, at den er rettet mod syrerne.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har mindst 45 andre byer i Libanon også indført spærretid for syriske flygtninge…

‘Hvad er det, man forestiller sig, at vi gør?’, siger Melhem El Souki. ‘Bare opgiver og overlader hele landet til syrerne. Vi bliver da nødt til at sikre, at Libanon ikke går helt i opløsning, og at vi ikke bliver presset ud af vores eget land’.


Politisk motiveret hetz mod Dan Park – MSM problematiserer udstillingen, ikke hærværk og trusler

Historien om Dan Parks danske udstilling gik hurtigt i selvsving, og medierne var som ofte før en integreret del af problemet. Da venstreradikale smadrede galleriets facade og galleristen modtog dødstrusler, valgte medierne at problematisere Dan Parks kunst – ikke venstreradikale/islamister der brød loven for at stoppe andres ytringsfrihed. Medierne legitimerede mere eller mindre frivilligt ulovlighederne.

På trods af truslerne udstilles de meget omtalte værker resten af ugen på Rosendalsgade 15, kælderen (nær Trianglen på Østerbro). En venlig sjæl har indscannet udstillingskataloget, og det kan kun anbefales: Dan Parks forbudte billeder (3 sider, pdf).

(Galleri Hornsleth & Friends, 17. oktober 2014)

“Jeg trak mig, fordi der tirsdag aften og om onsdage kom tre mærkelige opkald til min advokat. De mennesker, der ringede, kendte adressen på mit værksted. De sagde, at hvis den her udstilling åbnede, ville de gå efter mine børn. De sagde, at det ville komme til at gå ud over mig og mine børn. Dét var for langt ude.” (Kristian von Hornsleth til Berlingske, 23. oktober 2014)

(Dan Park laver nazi-parodi under fernisering på Christiansborg, 23. oktober 2014)

“D. 2 november fra 13 – 17 inviterer trykkefrihedsselskabet til arrangement inde på Christiansborg. Der er inviteret en række personer til at være i panel til dette arrangement. Disse personer er Daniel Pipes, Robert Redeker, Geert Wilders, Kurt Westergaard, Lars Vilks og Lars Hedegaard. Alle disse er højrenationale islamkritiske hvide mænd… Trykkefrihedsselskabet vil bla. gerne udstille den svenske nazikunster Dan Park… Nogle i denne gruppe af racistiske hvide mænd har bla. sagt… Disse mænd påstår at de kæmper for ytringsfrihed, men sandheden er at den racistiske politik de agitere og kæmper for er med til at tage ytringsfrihed for en lang række mennesker. … Vi kæmper derfor ikke imod ytringsfriheden, men for den. (Kommende ‘Ytringsfrihed til alle’-aktion ved Socialistisk Ungdomsfront, Antiracistisk Gruppe Hovedstaden; Facebook)

(Redox’ Simon ‘Bomberman’ Bünger lækker adressen på Twitter, 26. oktober 2014)

(- og retweeter herefter en DR-historie om en ‘omstridt’ udstilling som forsøges stoppet)

“Her til eftermiddag vil Dan Parks omstridte billeder efter planen blive vist frem i et kælderlokale på Østerbro i København, men i sidste øjeblik prøver ejerforeningen Slagelsegade 14 og Rosendalsgade 15 at få stoppet udstillingen. Det fortæller ejerforeningens advokat, Kristian Dreyer. …

– Ejerforeningen har ikke en holdning til det politiske eller kulturelle budskab, det vil man gerne holde sig ude af, men man er bekymret for demonstrationer, og hvad der ellers kan komme. Det er en lille ejerforening, og der er risiko for polemik, og det ønsker man ikke at være en del af, siger Kristian Dreyer.” (DR Online, 27. oktober 2014: Ejerforening vil stoppe Dan Park-udstilling i sidste øjeblik)



26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ‘sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”



24. oktober 2014

Tobias Hübinette som ekspert i Information – ‘Lad den hvide race gå under i blod og lidelse’ (1996)

Dagbladet Information bragte i dag et interview med ‘forsker Tobias Hübinette’ om den svenske antiracisme. Faste Urias-læsere vil huske navnet. Som militant trotskist fik han sin første dom i 1992, gjorde siden karriere i Antifascistisk Aktion, truede ledende SD’ere på livet, angreb et SD-møde med syre og brosten, og har været involveret i utallige retssager helt frem til 2008. Fra ‘Jag är inte rasist. Jag är ju svensk’.

“De konfiskerer kunst, censurerer børnelitteratur og er i det hele taget skøre, de svenskere. I Danmark er sangen om de politisk korrekte naboer blevet noget af en slager, som kan istemmes ved enhver lejlighed. … Men faktisk er ‘svenskerne’, ligesom ‘danskerne’, rigtig glade for racestereotyper. De hvide svenskere er i hvert fald.

‘Antiracisme er hjertet i forestillingen om nutidens Sverige – at være svensk er lig med at være antiracist – men når man kigger nærmere efter, bliver det tydeligt, at svensk antiracisme er en udpræget hvid affære,’ siger koreansk-svenske Tobias Hübinette, der blandt andet er kendt for sit pionerarbejde inden for kritisk adoptionsforskning, og som siden 2013 har stået i spidsen for et netværk for kritiske race- og hvidhedsstudier i Sverige.

(Tobias Hübinette, tidligere aktiv i Stoppa Rasismen og Antifascistisk Aktion; Uriasposten)

“Att känna eller t.o.m. tycka att den vita rasen är underlägsen på alla upptänkliga plan är naturligt med tanke på dess historia och nuvarande handlingar. Låt den vita rasens västerland gå under i blod och lidande. Leve det mångkulturella, rasblandade och klasslösa ekologiska samhället! Leve anarkin!” (Tobias Hübinette i Creol, 1996)

“För att den vita melankolin en dag ska kunna botas och den svenska vitheten en gång för alla ska kunna annihileras krävs därför att ord som sårar inte längre praktiseras som illokutionära talhandlingar.” (Tobias Hübinette i Newsmill, 2011)

Oploadet Kl. 19:50 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


23. oktober 2014

Paradoks: Kurdere frikendt, støttede ikke bevidst marxistiske PKK – fejres med PKK-flag udenfor retten

I TV-avisen kunne man onsdag aften se et indslag om retsagen mod ti kurdere, der var tiltalt for at have støttet terrororganisationen PKK med et større millionbeløb. De blev frikendt, da det ikke kunne bevises at de handlede med forsæt. At de havde intention om at støtte PKK, så at sige. Udenfor retten blev de modtaget af jublende kurdere, herunder en hel del med PKK-flag.

(PKK-flag på Rådhuspladsen, skiltet: Kurdere frikendt for terrorstøtte; TV-Avisen, 22. oktober 2014)

“De ti har ikke været klar over, at disse penge kunne gå videre til PKK, og derfor har der ikke have været tale om terrorstøtte, for de har ikke haft forsæt – altså ønske – om at støtte en terror-organisation.” Claus Buhr, DR Nyheder, 22. oktober 2014)

“Flere af støtterne vajede kurdiske flag i luften og råbte blandt andet ‘Længe leve Kurdistan’. Da nyheden om frifindelsen af de 10 tiltalte kurdere blev kendt, udløste det et jubelbrøl blandt de forsamlede kurdere på Rådhuspladsen.” (Politiken, 22. oktober 2014)



21. oktober 2014

Endnu mere Langeland: “Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi, Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki'”

Endnu en regnvejsdag på Langeland, og hvis du vil se en bloggende jyde i kongeblå gummistøvler, så er det nu. Jeg hører en del radio, og med en bogaktuel Jesper Tynell (Irak-krigens begrundelse…) er P1 udelukket. Den første stund med Radio24syv inkluderede et interview med samme, og så var stilen ligesom lagt. Jeg blev blandt andet forulempet med et indslag om en russisk ‘Miss Hitler’-konkurrence, der blev afsluttet med en modstilling af ‘frihedssøgende’ og ‘højreekstremisme’. Eks-kommunisten Putin repræsenterede (i lighed med nationalsocialisme) højreorienterethed.

Herefter var der Reporterne, hvor et af dagens gennemgående emner var hvorvidt en kvindelig hjemmeplejer fra Frederikshavn skulle fyres på grund af en racistisk kommentar om muslimer på Facebook. Den ene vært fortalte sidst i programmet, at han stemte på Morten Messerschmidt til EP-valget, men selvom debatten ofte er mere nuanceret end den tilsvarende på P1, så er det venstrefløjens kampe der udkæmpes. Med eller uden en stemme på Dansk Folkeparti. Det mest borgerlige man kan gøre med sin radio er at slukke den.

(Admiral på nælde, Dovns klint)

Jeg har i nogle dage forsøgt at komme på skudhold af Sortkrage og Kvækerfinke, men det er småt med det ornitologiske og jeg har måtte supplere med et besøg hos ringmærkerne på Keldsnor fuglestation. Her er der de senere dage blevet ringmærket spændende arter såsom Pungmejse, Skægmejse og Ringdrossel. Da jeg var der så jeg Jernspurv, Blåmejse og Gærdesmutte. Ikke dårligt, men eneste nye art under opholdet har været en forbiflyvende (mørkbuget) Knortegås i Botofte.

(Gærdesmutte, Keldsnor)

(Mørkbuget knortegås, Botofte)

(Tårnfalk, Gulstav mose)

Kaffen købes på den sydgående landevejs ‘Nordenbro Kontantforretning’, der i al sin enkelthed både er iskiosk, bager og antikvitetshandel. Trods navnet tager de også betalingskort. I Rudkøbing har jeg blandt andet besøgt Tingstedet, en 1700-tals købmandsgård fyldt med antikviteter. Jeg købte en bog om Langelandsbanen, øens jernbane 1911-62, og hvis det ikke klarer op, så har jeg i det mindste lidt læsestof.

Fra beskrivelsen af den officielle indvielse en efterårsdag for lidt over hundrede år siden.

“Konsessionsudvalgets formand og nyslået Ridder af Dannebro, proprietær I. A. Hansen Tjørnebjerg Gård åbnede de officielle talers række med en tale for Kongen: “Det er en særlig festdag for os. Den er ganske vist ikke nået uden kamp, men vi håber, at banen vil bringe os, hvad vi venter af den Mange slutter sig til os i dag i dette ønske, men der er dog et særligt hjerte, som slutter sig til vore håb og ønsker, og det er Hans Majestæt Kongens. Vi håber, han må opleve mange fredens år. ‘Kongen leve’. Derefter spillede orkestret ‘Kong Christian’, og alle rejste sig ærbødigt. I aftenens forløb blev nedenstående sang, med stolthed i stemmerne, sunget af de mange feststemte deltagere.

Hos Digteren lued’ Begejstringens Ild
Den Gang han paa Langeland landet:
De skønneste Roser, de fedeste Sild …

Hvad nytter det, Rosen i verden blev sat,
Hvis ej den blev taget til eje
Når Grenen laa ensom i Havet forladt
Langt bort fra tiltraadte Veje
Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi
Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki’

(Ulla Arndt Madsen, Langelandsbanen, 2011. S. 23)

(Nordenbro Kontantforretning, Nordenbro)

(Dannesbogaard, Herslev)

(Til salg-skilt ved Asylcenter Holmegaard, Bagenkop)

Oploadet Kl. 21:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


16. oktober 2014

Tidligere DR-ansat: Vi skulle lave ‘konstruktive nyheder’, der kunne anvise en ‘løsning på et eller andet’

Ideen om ‘konstruktiv nyhedsdækning’ forklarer indirekte hvorfor DR holder sig langt væk fra kriminalhistorier, og eksempelvis undlader at gå tæt på ideologien bag Islamisk Stat. Man skal ikke spørge, hvis svaret ikke kan løses (indenfor den herskende venstreorienterethed). Mens jeg har siddet ved pc’en her til formiddag, har P1 serveret tre konstruktive nyheder om henholdsvis Gyldent Daggry, registreringsafgift på biler og faldende fertilitet. Langt interview med Mette Fugl i tirsdagens Jyllands-Posten – ‘Nå. Men verden er ond’ (ikke online).

“Mette Fugl sidder i sin stue på Frederiksberg og griner. DR’s tidligere europakorrespondent har ellers ikke haft meget at grine af, siden hun opsagde sit job for et år siden. Hun savner Bruxelles, hun savner at være der, hvor tingene sker, og mest af alt savner hun god journalistik i tv.

… Hendes fratrædelsesordning forhindrer hende i at nævne navne, men en overordnet kritik kan hun ikke holde tilbage.

Engang var det en del af DR’s formålsparagraf at informere borgerne i et deltagende demokrati, men ifølge Mette Fugl er denne flotte tanke fuldstændig druknet i koncepter, segmenter og formidling, og nu er DR havnet der, hvor journalister interviewer hinanden. Det er blevet vigtigere, at folk ser med, end at give dem noget væsentligt at se på. …

Så kom de såkaldt konstruktive nyheder. Pludselig skulle journalistikken også anvise løsninger på problemer, og nyheder, som kun omtalte samfundsproblemer uden at anvise løsninger, var ukonstruktive.

‘Jeg synes, at det er noget vås at tale om positive nyheder, og jeg synes, at det er farligt for DR’s troværdighed. Det er fint nok, hvis man reelt kan anvise en løsning på et eller andet, men denne verden er jo ikke så yndigt indrettet, at vi kan sige: ‘Nu skal I høre, når det gælder Islamisk Stat, vil TV Avisen fremover behandle det konstruktivt.’ Det kan vi jo ikke,’ siger Mette Fugl.

‘Og det stammer vist nok fra en chef, der har talt med sin nabos datter, der har sagt, at der er alt for meget uhyggeligt i TV Avisen. Nå. Men verden er ond. Jeg bliver bekymret, når man vil lave principper om konstruktive og positive nyheder i en public service-institution. Det konstruktive kan blive lovlig kreativt. DR skal vel informere borgerne i et deltagende demokrati.'”

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper