22. juni 2017

Apropos Sandy French: Fakenews-producent bliver nyhedschef for DR – “.. stå fast på troværdigheden”

Det siger alt om Danmarks Radio, at den kommende nyhedsdirektør, der skal forfægte licensmediets troværdighed, er en journalist med lig i lasten. Hun er næppe værre end de fleste eks-kommunister i toppen af hierarkiet, men hvis DR virkelig vil bekæmpe ‘falske nyheder’ og satse på ‘troværdighed’, så skulle de fyre Sandy French, ikke gøre hende til nyhedschef. En sand historie fra Altinget.

“Sandy French overtager til august stillingen som nyhedsdirektør i DR efter Ulrik Haagerup.

Tidligere har hun arbejdet i dagspressen for henholdsvis Information og Ekstra Bladet, været særlig rådgiver for Brian Mikkelsen (K) og de seneste seks år arbejdet i forskellige stillinger hos DR.

Hun oplyser, at en af hovedopgaverne bliver at komme mængden af falske nyheder og irrelevante historier til livs ved at stå fast på troværdigheden og kvaliteten.

‘Vi er i en tid, hvor nyhedsstrømmen er gået på overdrive og fyldes med skidt og kanel. Her skal man kunne vende sig mod DR og være sikker på, at det, der udkommer hos os, er af høj kvalitet og til at stole på. Dernæst er det selvfølgelig en udfordring, at vi også får de kommende generationer til rent faktisk at være med,’ siger Sandy French.”

(’20 mio. muslimer demonstrerer mod Islamisk Stat’, delt af Facebook-ven, 2017)

“Forleden betegnede Ekstra Bladet tidsskriftet Nomos for NoMus, og postulerede det var en forkortelse for ‘No Muslims’. … Det har vist sig at journalisten Torben Rask Laursen har den underlige forkortelse fra Sandy French (Københavner-redaktionen). Hun hævder hun har det fra anonym kilde, og her står det fast. Uriaslæsere vil huske Sandy French fra hendes tid på Information, blandt andet for sine smæde-artikler med Rasmus Lindboe som medforfatter om Søren Krarup og Henrik Gade Jensen. Førstnævnte kaldt antisemit, sidstnævnte associeret med nazismen og fyret fra sit job som Tove Fergos pr-rådgiver.” (Uriasposten, 2006)

Oploadet Kl. 10:34 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


21. juni 2017

Personlig beretning fra Folkemødet 2017: Tre dage blandt gode mennesker. Og journalister

Selvom Folkemødet er en slags Roskilde Festival for mediebranchen, og hermed fjendeland for undertegnede, så var der masser af kampfæller på øen, og det blev tre gode sommerdage med masser af interessante oplevelser.

Jeg ankom sent onsdag aften til Ystad, og allerede i færgekøen så jeg den første ‘kendis’. Filosofiprofessor Vincent Hendricks, manden bag ‘Nethaderne’. Han blev ikke den sidste, for tvillingebyen var bogstaveligt talt spækket med politikere, journalister og mediefolk i alle afskygninger. NGO’erne repræsenterede måske nok en slags folkelighed, men man skal ikke stikke sig selv blår i øjnene: Det var på ingen måde et bredt udsnit af danskerne.

Under overfarten kampagnerede Amnesty International mod den danske udlændingepolitik. En af flere NGO’er der bekender ideologisk kulør i disse år.

Vi fandt lejren, og fik en god nattesøvn. Eller nogenlunde. Jeg sov med katten ‘Putin’, der forvekslede Kim med Krim.

Efter en solid gang morgenmad serveret på det musselmalede, blev vi budt velkommen i Allinge af en lokal gendarm.

Hvor de fleste i selskabet planlagde at deltage i forskellige arrangementer, så havde jeg på forhånd besluttet, at det overvejende handlede om at være tilstede. Ingen timelang pseudo-debat med ‘De Progressive’ eller lignende. Det inkluderer eksempelvis Uffe Elbæks åbningstale fra den store scene.

Jeg var naturligvis ofte ved Nye Borgerliges stand, men gæstede også Dansk Folkepartis, og var tilstede ved begge arrangementer i regi af Trykkefrihedsselskabet og Dansk Samling.

For god ordens skyld tjekkede jeg de øvrige politiske partiers stande, og fik eksempelvis en længere snak over en kop dialogkaffe i Enhedslistens telt. De fleste var aldrende revolutionære, men den var jo nok alligevel ikke gået på Nørrebro. Uden at lyde for naiv, så synes jeg altså det er skønt at bo i et land hvor man deler sig efter anskuelse, og fægter med åben pande.

Der skulle eftersigende være hele otte-og-tredive arrangementer på Folkemødet relateret til ‘fakenews’-fænomenet, og torsdag var der eksempelvis paneldebat live på TV2 News med Jeppe Juhl, Tom Jensen, Lea Korsgaard og Jan Birkemose. En ren walkover for Juhl.

(Lone Nørgaard fra Dansk Samling blandt publikum)

Lørdag overværede jeg lidt af Europabevægelsens paneldebat med Jacob McHangama, Jon Kyst med flere, og jeg gad vide hvad der blev diskuteret på de resterende 36. For mediebranchen er ‘fakenews’ efterhånden blevet et begreb der dækker over enhver form for undergrundsmedier. Det handler ikke om bevidste løgne eller vinklinger i gråzonen: Problemet er alternative mediers blotte eksistens.

Ved Allinge Bibliotek fik jeg materiale fra en ‘Sådan spotter du fake news’-kampagne, og da jeg senere på dagen stødte ind i en ‘Danmarks Biblioteksforening’, faldt jeg tilfældigt i snak med kampagnens bagkvinde.

Jeg nævnte henkastet, at jeg var manden bag Uriasposten, hvorefter hun fortalte, at jeg havde skrevet om hende tidligere. Det var angiveligt ikke noget flatterende, og hun havde ophavet mistænkt for at være en vred hvid mand, der ikke fik sex. Jeg påpegede smilende, at bloggens fokus da nok kan virke hårdt for udenforstående, men at jeg i øvrigt var en helt almindelig familiefar med 3+2 børn. De har så mange fordomme… tsk tsk.

Folkemødet er let-kommunikerede paroler i rå mængder, og hvor Enhedslisten bekendtgjorde at ‘Nasserne sidder i skattely, ikke i flygtningelejre’, kunne man hos De Konservative læse om ‘God, gammeldags anstændighed’. I den politiske praksis er de to sætninger rem af samme hud.

Hos Det Radikale Venstre kom jeg direkte ind i en regnebuepyntet danseleg om opholdstilladelse, og jeg var der ikke mange sekunder. Ideologisk pluralisme, jaja, men alt med måde. Kun Bedsteforældre for Asyl og diverse klima-freaks overgik partiet i floskler.

(‘Håbets træ’, Bedsteforældre for Asyl)

Tomme paroler var der i det hele taget nok af på Folkemødet, og nævnes må Grænseforeningens ‘For en åben danskhed’, Institut for Menneskerettighedernes ‘Make Human Rights Great Again’ og Mellemfolkeligt Samvirkes ‘Make solidarity great again’.

Antipatien for Trump var et gennemgående tema, men dog ikke hjemme i lejren, der på forhånd var døbt ‘Camp Trump’, og med et glimt i øjet kunne kaldes for et ‘islamofobisk safe-space’.

Her var plakater med autoritære latinamerikanske dikt… ‘frihedskæmpere’, og portrætter af alt fra Ronald Reagan til Donald Trump. Et ‘Please don’t feed the hippies’-skilt bød os velkommen.

Lørdag aften holdt værten fædrelandskærlig grisefest med gæster fra nær og fjern. Herunder Tania Groth fra For Frihed, Tatjana Festerling (Tidl. Pegida og Alternative für Deutschland) og Kasper Mejlhede (Nye Borgerlige).

Jeg talte med utallige NGO’ere under Folkemødet, og nævnes mit besøg hos Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut. En yngre egyptisk aktivist talte om ytringsfrihedens kår i Egypten, og jeg nævnte en passant den egyptiske blogger ‘Rantings of a Sandmonkey‘ og vilkårene for koptiske kristne. Han lød forbavsende afklaret i forhold til alt væsentligt, og da samtalen lakkede mod enden dristede jeg mig til at spørge: ‘Det er ikke vigtigt, men lad mig lige høre: Er du muslim?’. Det var tydeligvis et ubekvemt spørgsmål, og svaret lød: ‘Det er jeg ikke mere’.

Andetsteds i byen besøgte jeg en stand der var pyntet op med slogans såsom ‘Muslimer for fred’, og ‘Muslimer for loyalitet’. Det blev ikke fortalt, og jeg var formentligt den eneste der fangede, at de var Ahmediyaer, og ikke anerkendes som muslimer af andre end dem selv. Verden vil bedrages.

Rundt omkring stødte jeg på flere indvandrere, for selvom menneskemængden på Havnegade var liljehvid, så var der alligevel en del kendt fra den danske debat. Tolerancen overfor afvigende synspunkter virker til at være større hos lige netop dette segment, end hos venstrefløjen i øvrigt. Tankevækkende.

Jeg havde aftalt at få et par øl med Lystrup-ætlingen Niddal el-Jabri ved Allinge Røgeri, og mens han afsluttede sin paneldebat med Støjberg & Co., scannede jeg klipperne for fugle. At fotografere en Tornirisk med 24 mm-objektiv er virkelig en uriaspost. Niddal fortalte lidt om projektet Mino Danmark, og selvom vi vanskeligt kan mødes på midten i forhold til det multikulturelle samfund, så har han – trods alt – også blik for bagsiden. ‘Dansk siden 1984’, står der på hans t-shirt.

Det var tydeligt at Folkemødet 2017 var præget af tidens terrortrussel, og alle indfaldsveje til pladsen var blokeret af ‘Koranklodser’ eller anden form for afspærring. Overalt var der betjente, ikke mindst under Trykkefrihedsselskabets arrangement. Her var justitsminister Søren Pape i debat med Kristian Thulesen-Dahl og Pernille Vermund. Debatten kan ses på Youtube.

Jeg måtte oplyse mit navn til et par betjente, da en skummelt udseende mandsperson ikke mente jeg skulle fotografere ham. Han viste sig at være civilbetjent, og her endte tvisten.

Der var årvågne politibetjente ved Amnesty International, og standen for ‘Venligbolig Plus’-konceptet var paradoksalt nok i umiddelbar nærhed af jihadi-stoppende cementblokke. De må være gode til at abstrahere fra virkeligheden.

(Vejafspærring på Havnegade, Allinge)

Torsdag proklamerede Researchkollektivet Redox på Facebook, at undertegnede og ‘den radikale højrefløj’ var på Bornholm, og efterlyste billeder: “… tag endelig fotos og send til os”. Jeg smed et foto på Twitter. Selv tak.

Kommenteret.

(Folkemødet 2017)

(NGO-happening, overalt, hele tiden)

(Peter Skaarup og Pernille Vermund i debat hos Berlingske)

(COOP satte fokus på dyrevelfærd)

(Privat have et stenkast fra Allinge Havn)

(Fjerdebølgefeminister ved Ekstra Bladets stand)

(Blomster ved ‘Camp Trump’)

(Allinge Kirke)

(DR på licensfinansieret sommerferieophold)

(Radio24syv sendte live, eksempelvis ‘Det vi taler om’)

(Veloplagt Lars Hedegaard ved Nye Borgerliges stand)

(‘The Selsings’ hos Nye Borgerlige)

(Mikael Jalving og Kasper Støvring hos Nye Borgerlige)

(Pernille Vermund, her der og alle vegne)

(Allinge Røgeri: Svane Mørk Guld, 0,5 liter, nu kun 78 kroner)

(På den anden side var Dansk Folkepartis stand, så den er vinklet en anelse)

(God humor hos ‘Europabevægelsen’: ‘Populistisk ukorrekt’)

Selvforklarende

Oploadet Kl. 20:56 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


20. juni 2017

Utallige dødstrusler mod Trump, Trumphader skyder Republikanere, ingen debat om debattens tone…

Tilbage i 2011 skød en ung psykisk syg venstreorienteret det demokratiske kongresmedlem Gabrielle Giffords, hvad medførte en international debat om Sarah Palins retorik. “Hun var på Palins dødsliste”, skrev Ekstra Bladet eksempelvis. Man skal ikke tage ‘dødsliste’ bogstaveligt, for mediekampagnen var i det store og hele frit forankret i ideologiske efterrationaliseringer. I forhold til Donald Trump, så er der andre boller på suppen. At true Trump på livet er helt normalt i medieverdenen, og ikke noget MSM problematiserer.

Onsdag i sidste uge blev det republikanske kongresmedlem Steve Scalise skudt af en 66-årig venstreorienteret Trumphader, og lidt for sjovt skrev jeg til et par bekendte, at det bliver spændende at se hvordan medierne vinkler den. Daily Mail tog prisen…

(Daily Mail, 14. juni 2017: “White man ‘targeting Republicans’…”)

“‘Længe leve Bernie Sanders.’ Sådan lød en erklæring i et brev fra James T. Hodgkinson til avisen Belleville News-Democrat fra januar 2012. Og noget tyder på, at valget af Donald Trump som præsident blev dråben for den 66-årige Hodgkinson. …

James T. Hodgkinson havde i flere år befundet sig på den politiske venstrefløj, og af breve til avisen i hjembyen Belleville fremgår det, at han var en indædt modstander af Det Republikanske Parti. …

Eksempelvis skrev han ifølge CNN på Facebook den 22. marts: ‘Trump er en forræder. Trump har ødelagt vores demokrati. Det er på tide at ødelægge Trump & Co,’…” (JP.dk, 15. juni 2017)



17. juni 2017

33-årig mand ‘af mellemøstlig herkomst’ voldtog 4-årig pige: “… været aktiv i det religiøse miljø”

Onsdag eftermiddag blev en blot 4-årig pige bortført fra Børnehuset Snogebæksvej af en 33-årig mand, der udsatte hende for ‘voldtægt’ og ‘anden kønslig omgang end samleje’ i en bil ved nærliggende Trillegårdsvej. Tilbage i 2003-04 boede jeg i Trillegården, og hvis ikke min hukommelse svigter, så var det selvsamme multikulturelle institution min datter frekventerede i disse år.

Der er flere sidehistorier, eksempelvis at den sigtede tidligere har optrådt nærgående overfor en 6-årig pige, og efterfølgende truede pigens stedfar med kniv, da han bad manden holde sig fra pigen.

Ekstra Bladet beskrev oprindeligt gerningsmanden som værende en kendt pædofil ‘af mellemøstlig oprindelse’, men har senere afetnificeret artiklen. Her citeret fra Lokalavisen – Kendt pædofil bortførte 4-årig pige fra børnehave: Sexmisbrugte hende i bil.

“Den fireårige pige, der onsdag middag blev fjernet fra en daginstitution på Snogebæksvej i Aarhus V, blev udsat for seksuelt overgreb.Det oplyser Østjyllands Politi.

Her fremgår det samtidig, at en 33-årig mand er blevet anholdt og sigtet for overgrebet mod pigen. Ifølge Ekstra Bladet er det en mand af mellemøstlig oprindelse, som tidligere har lavet overgreb på mindre børn.

‘Det er undersøgelser og afhøringer, som har ledt til vores formodning om, at der er sket et seksuelt overgreb,’ siger Lennart Glerup, vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus.”

(Børnehuset Snogebæksvej, Herredsvang, Århus Vest)

“Manden har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper og desuden været aktiv i det religiøse miljø.” (EB.dk, 16. juni 2017)

Oploadet Kl. 02:24 af Kim Møller — Direkte link124 kommentarer


14. juni 2017

Folkeskolelærer Julie Leisner: Usmageligt, at Legoland lader ‘rige folks børn’ komme foran i køen…

Da Legoland indførte ordningen i 2011, gik medierne til angreb med et par røde forskere, der mente køkultur var udtryk for ‘hvor kollektivt og civiliseret et samfund er’. Vi kender alle problematikken. Rige svin der sidder og feder den med ekstra benplads på første klasse, kapitalisterne der tilkøber ekstra bacon på Nummer 37, og fremdeles. Suk, suk og mere suk.

Folkeskolelærer Julie Leisner chokeres over den barske anti-socialdemokratiske virkelighed i Politiken – Vred mor i Legoland: Rige folks børn kan springe køen over (kræver login).

“Lørdag i Kristi himmelfart-weekenden var jeg med min 7-årige fætter og resten af familien i Legoland – en begivenhed, jeg havde set frem til, da Legoland altid har stået for mig som noget ganske særligt.

Det findes efterhånden mange forlystelsesparker i Danmark, men der findes intet som Legoland. Måske fordi Legoland er bundet sammen af et legetøj, som alle i Danmark kan huske fra barndommen. Det er derfor med store ærgrelse, at jeg skriver dette indlæg, da jeg på vores familietur erfarede, at Legoland har taget en ny og meget usmagelig forretningsmetode i brug.

Det var utrolig godt vejr den lørdag, og derfor var der som forventet også mange mennesker, og køerne til forlystelserne var derfor ligeledes meget lange med ventetider på op mod 25 minutter. Det er selvfølgelig lang tid at stå i kø, men det er præmissen, når vejret er godt.

Det er dog ikke alle børn, der behøver stå i køen længere. I forlystelsesparken er der nu opsat en bod, hvor forældre for 600 kroner kan tilkøbe et elektronisk apparat, der giver deres børn tilladelse til at springe køen over – uanset hvilken forlystelse de ønsker at prøve. Og hvad der er næsten endnu mere usmageligt er, at for et mindre beløb kan man købe sig henholdsvis halvt eller kvart ind i køen.”

(Hele artiklen kan læse på Politiken.dk, hvis du er rig nok…)

Oploadet Kl. 00:17 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer


13. juni 2017

Comey under høring: New York Times-historie om Trump-folks samarbejde med russerne er ‘nonsens’

Politikens Kristian Madsen giver på Facebook udtryk for, at Bent Blüdnikows kritik af New York Times og Washington Post tenderer ‘fake news’, og får støtte fra Niels Bjerre-Poulsen (‘Bludnikows og Trumps fælles martyrium’), en af de mest citerede USA-eksperter. En kvindelig Berlingske-læser bruger i samme tråd ‘dybt konservativt’, som skældsord, og lige akkurat her kan man se at Danmark er et lille land. Trump-hadet er religiøst.

Herunder det meste fra den oprindelige kommentar. Sakset fra Berlingske – Den sørgelige tilstand i amerikansk presse.

“Der har været Senatshøring med FBIs direktør James Comey. De etablerede medier som Washington Post, New York Times og CNN havde forberedt det store show.

Man håbede, at sceancen ville blive katastrofal for Trump og måske bane vej for en rigsretssag. Man håbede, at James Comey ville sige, at Trump havde forhindret ham i at lade FBI undersøge Trump-folkenes samarbejde med russerne, og så ville man have Trump på gaflen.

James Comey lagde ikke skjul på sin mistillid til præsident Trump, men der var ikke skyggen af bevis for, at Trump havde forsøgt at forhindre en bred undersøgelse af Rusland-sagen.

Trump havde muligvis forsøgt at lade sin forhenværende rådgiver Michael Flynn slippe billigt, men der var ikke bevis for noget kriminelt.

Borgerlige medier som Wall Street Journal konkluderede: ‘James Comeys første optræden efter sin fyring i Senatet torsdag blev et politisk antiklimaks uden nogen større afsløringer om et eventuelt samarbejde mellem Trump og Rusland eller om præsidentens mulige forsøg på at afspore undersøgelsen.’

Skuffelsen hos blandt andre New York Times var da også høj som en skyskraber. …

Men én interessant oplysning kom der ud af Comeys høring. Den republikanske senator James Risch spurgte ham, om en nyhed i New York Times fra 14. februar 2017, der berettede om, at Trump-staben og russerne havde samarbejdet, var sand. James Comey svarede, at artiklen var ‘nonsens’ og ‘falsk’. Comey berørte dermed et kæmpeproblem for pressen, nemlig at deres artikler om Trump og hans stab er fyldt med rygter, anonyme kilder og ikke-dokumentérbare påstande. Der er ikke længere en solid efterprøvning af værdien i de trykte artikler.

Årsagen er, at hadet til Trump er blevet den drivende kraft. Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver, at vi får et forvrænget virkelighedsbillede fra medierne, der nu primært drives af et ønske om at afsætte Trump.

Strassel skriver, at selv om der intet nyt er om beskyldningerne om Trumps eventuelle samarbejde med russerne, og selv om der ikke er bevis for, at der rent faktisk var et samarbejde, er medierne hver dag fyldt med tynde historier om netop det: ‘Kun få forventer noget bedre fra medierne. Specielt når man tager i betragtning, at deres nye mission er at samarbejde med demokraterne og Aldrig-Trumpisterne for at få Trump til at gå af. Det betyder en bølge af strategiske læk og formodninger, som skaber nye kontroverser, som er spundet ind i endnu fjernere skandaler (…) Resultatet er en absurd situation, hvor den næsten hysteriske pressedækning af personen Trump (en potentiel russisk agent) er fuldkommen adskilt fra de politiske initiativer, som hans administration er i gang med. Trumps administration, som omfatter nogle af landets bedste politiske reformatorer i den konservative verden, er metodisk i gang med at deregulere samfundet.’

Fra de amerikanske etablerede medier spredes denne utroværdige og forvrængede dækning ukritisk til europæisk presse. …

Intet har været mere afslørende for den sørgelige tilstand i amerikansk presse – og specielt for New York Times – end fyringen af avisens kvindelige læserredaktør, der skulle sørge for pålidelighed, og at presseetikken blev overholdt i avisen.

Hun hedder Liz Spayd, og allerede tidligere i år var hun fremme med kritik af journalister fra New York Times, der åbent erkendte deres had til Donald Trump og proklamerede på de sociale medier, at New York Times skulle kaste sig ind i kampen for at få ham fjernet.

Det førte til en intern magtkamp, der for to uger siden endte med, at hun blev fyret. Dermed fjernede avisen den sidste på bastionen, der kæmpede for en fair journalistisk standard.”



12. juni 2017

Danmarks Statistik: “… tredje generation – børn af efterkommere – klarer sig nøjagtigt lige så dårligt”

Dansk Samling betaler Danmarks Statistik for at lave en særkørsel om børn af efterkommeres karaktergennemsnit, og da Jyllands-Posten opdager at det er en kioskbasker, annekterer de dokumentationen og skriver Dansk Samling ud. DR og TV2 ignorerer historien.

Fra Jyllands-Posten – Tredje generation af indvandrere hænger også med karaktererne i folkeskolen.

“Det vakte opsigt, da den såkaldte Pisa Etnisk-undersøgelse for et par uger siden konkluderede, at indvandrerbørn i anden generation – efterkommerne – fortsat rent fagligt er langt bagefter deres etnisk danske skolekammerater.

Nu viser nye tal, at tredje generation – børn af efterkommere – klarer sig nøjagtigt lige så dårligt, selv om både de og deres forældre er født og opvokset her i landet.

Ved folkeskolens afgangsprøve i fjor fik drenge født af efterkommere fra ikkevestlige lande et karaktergennemsnit på 5,6, hvilket er samme resultat som efterkommerne. Det er 1,3 karakterpoint lavere end drenge med dansk oprindelse. Samme billede gjorde sig gældende for pigernes vedkommende.

Tallene kommer fra en særkørsel, som Jyllands-Posten har fået Danmarks Statistik til at foretage.”

(Pressemeddelse, Dansk Samling, 11. juni 2017)

“Der er adskillige interessante forhold, som her kommer for en dag. For det første er det slående, hvor relativt lille forskellen er imellem første generation og tredje generation; for drengenes vedkommende mellem 0,1 og 0,6 i karakter og for pigernes vedkommende 0,3 og 0,7. For det andet er der ingen forbedring at spore fra anden og til tredje generation. I de otte sammenligninger er der sågar i fire af tilfældene tale om en lille forværring i tredje generation, i tre tilfælde stilstand og kun i et enkelt tilfælde en forbedring på 0,1 karakter. Ingen af disse tal er dog signifikante, og konklusionen bliver derfor ‘bare’, at der ingen forbedring er. (Morten Uhrskov, 10. juni 2017)



10. juni 2017

‘Last Whites of the East End’ (BBC, 2016): “I feel that we’ve been ethnically cleansed. It’s so sad.”

Det er sjældent en BBC-dokumentar imponerer mig, men efter at have set De sidste hvide i Øst-London (Last Whites of the East End, 2016) er paraderne nede. Udsendelsen omhandler ‘white flight’ i multikulturelle New Ham, men giver samtidig et nuanceret portræt af den trængte engelske arbejderklasse. I New Ham lever og ånder man for fodboldklubben West Ham, og drikker stadig øl på pubben, men englænderne bliver færre og færre, og mange vælger derfor at flytte/flygte til landlig idyl i Essex.

Dokumentaren følger en række personer, og inkluderer interviews med endnu flere. Der bredte sig et ramaskrig blandt venstreorienterede, da den havde premiere sidste år, og det forstår man godt. Her er sandheden råt for usødet, og flere af de gennemgående figurer lægger ikke skjul på deres antipati for udviklingen. Filmen er ikke politisk, og det er med til at fremhæve pointerne. Det er ikke højreorienterede, der undsiger islamiseringen – det er englændere på godt og ondt.

Enoch Powell spøger i baggrunden, og bagest i pubben kan man næsten høre Paul Weston og Tommy Robinson holder dundertaler for meningsfæller over pints. Flere steder i udsendelsen synges højlydt ‘I’m Forever Blowing Bubbles’, som mange vil genkende fra Green Street Hooligans (2005), men udsendelsen handler om kultur og identitet – ikke gadevold.

De 58 minutter er lige i overkanten, men det er kun med til at forstærke helhedsindtrykket, og der er masser af knivskarpe vinkler. Den lukkede pub, det videoovervågede hus med Sankt George-flaget på gavlen, den grandvoksne mand der nærmest græder over Westhams stadionflytning. En ‘forfaldshistorie’, som journalister nedladende plejer at kalde det.

Der er enkelte modsatrettede sekvenser, men ikke overdrevet, og det supplerer på sin vis fint fortællingen. Det er eksempelvis en henvisning til National Front og 80’er-racisme, samt en sekvens hvor Eileen, en kvinde på 90 år, krammer sin somaliske underbo før flytningen. Hun flytter fordi hun ikke har noget at gøre i bydelen mere, men hader ikke den enkelte indvandrer.

Bedst i dokumentar er buschaufføren Tony, der er søn af en carribisk far og en engelsk mor. Når han kommenterende kører forbi en lokal moské, minder han til forveksling om Tommy Robinsons tv-dækkede køretur gennem Luton. Han flytter fra New Ham, fordi hans insisterer på, at hans datter skal vokse op i et engelsk England.

En sympatisk familiefar med aner i Bangladesh siger næsten det samme, men bliver dog boende i Eastend. Først i slutningen fremgår det, at han er troende muslim og har taget initiativ til en bedegruppe i bydelen. Om ti år er det slut med engelsk kultur her, forklarer han. Ikke et opråb eller en advarsel, blot en tør konstatering. En kapitulerende afslutning lidt i stil med den i Romper Stomper (1993).

Udsendelsen kan ses på DR.dk. For yderligere omtale se BBC. Citater fra Subsaga.

“I feel a foreigner in my own borough. We were born here. Lived here. We are finding ourselves marginalised out of the area.” (‘Lou the Jew’)

“People who pass opinions about immigration and how wonderful it is for us, they should come and spend a day or two in Newham. If they think that is good for England, well, I’m a Dutchman.” (ældre mand på pub)

“Years ago, people would have a fight with their fists and that would be it, when we grew up, down the school. Not any more. Now people will bring in knives.” (Leanne, udflyttende)

“But the past 15 years have been defined by it, as Newham welcomed unprecedented numbers of new residents from all corners of the globe. At the same time, more than half of the white British population has moved out…” (speak)

“The biggest change, I think, is the pubs shutting. – Yeah. – They’re closing. There are so many pubs closed down. Muslims don’t drink, do they?” (ældre mand på pub)

“I feel that we’ve been ethnically cleansed. It’s so sad. (ældre mand på pub)

“Proper, proper East Enders. Yeah. Good people. We had shared values. … All that is totally gone now with multiculturalism. It’s hard to find somebody who speaks English in Newham.” (Ældre mænd på pub)

“”I’ll come out of Upton Park station and I could be… I could be in…Baghdad.” (Peter Bell, bestyrer, East Ham Working Mens Club)

“It was about ten years ago, on the buses, you could count one white person, to maybe 20 Asian people, you know? And the schools, as well, you’d go past,.. you’d see a school day out and you’d think, “There’s something missing there. And it was that there was no white children.” (Tony Cunningham, fraflyttende)

“I think white people are given a very bad time round here. Very, very bad time round here. And I’ll never forget this girl, she was a young white girl, Whitechapel. This…they was fighting on the bus, this Asian girl was, ‘You white bitch’ this, ‘You white bitch’ that. And you know what the girl said to me that made me stick out? ‘I can’t reply to you because what people would think about me.’ And I thought to myself, it’s true that if that girl would have replied… Everyone would’ve accused… She would’ve been the racist…” (Tony Cunningham, fraflyttende)

“Their manners are gone. You know, the Christian values are gone. Everything. The English people just seemed to disappear.” (Tony Cunningham, fraflyttende)

“Yeah, you feel alone. Most of the Muslims, they stick together. Their children stick together. If you’re an outsider, don’t want no part in, you know, they don’t want to know you whatsoever.” (Tony Cunningham, fraflyttende)

“It’s been nice living here though. There used to be lots more of us than what there is now.” (90-årige Eileen)

“We’ve lost our community. We are foreigners in our own country now. When you’re on a bus, I mean, Eileen and I, we’re the only two white people on there this morning. We’ll be the only two and it’ll be chock-a-block full.” (ældre dame)

“‘It’s more English in Essex. I think my boys will be mixing with their own. … you feel safest around your own people, you feel more comfortable around your own kind of people.” (Leanne, udflyttende datter)

“Charlotte can’t go to these schools. … I was thinking actually about that, and I was thinking, you know, is this to do with colour or has it got to do with religion? I was sitting down and I was having a think. I worry… I worry about her, you know… I don’t want her to forget who she is or where I’m from, or her mum’s from. I don’t want her to forget these things. I think these schools around here will make her lose her identity. … Her face won’t fit around here.” (Tony Cunningham, fraflyttende)

“I’ve taken a look on the outside of the schools round here and a lot of them are, you know, mainly Muslim children. … I don’t care if Charlotte goes to a school and there is a mix and everything is on an even keel. … I don’t think there’s choice around here. The schools, they terrify me around here, absolutely terrify me.” (Tony Cunningham, fraflyttende)

“I have to say that the British way of life is something they are not experiencing… because of lack of British children.” (Usmani Hussein, 5. generation-Eastender, Bangladesh)

“Instead of just migrating to Essex, why don’t you stay here, fight for it? But they just throw the toys out the pram and say, ‘Nah, this area’s been taken over by Asians and Africans.'” (Usmani Hussein, 5. generation-Eastender, Bangladesh)

“I hate this fucking area. I really do. There’s too much crime going on around here and I’m so glad to be away from it all.” (Darren Loveday, 29-årig bokser, indisk mor)

“I remember walking out of college and I heard, ‘White boy, drop your phone and walk off.’ No disrespect – I was probably the only white kid in that college. Well, they didn’t know I done boxing. I threw a 20-punch combination on all three of them and they all went down. They said they were going to do me for racism. I’m white. They said it’s a racist attack. … My nan and my mum are Indian and I don’t think I’m racist. But I’m not having no little fucker telling me, ‘White boy, drop your phone.’ Essex feels more like home.” (Darren Loveday, 29-årig bokser, indisk mor)

“We’re running, mate, running, not moving!” (Tony Cunningham, fraflyttende)

“I feel at peace when I’m in here. A lot of it connects me to the past and how people were. You can go into a church… and there’s, like, 60 or 70 people that are friendly. You will not get that any more. That church, that is the last. You go to most areas, people don’t care any more. You walk down East Ham high street and people just do not care. At least you’re in there with people that do care.” (Tony Cunningham i kirke)

“… since 2004, the whole of Europe want a piece of England, ‘just everything all of a sudden in my area is changing, ‘from being a small community where not many cultures clashed,’ to hundreds of cultures clashing all at the same time.” (Usmaan Hussain, 5. generation-Eastender, Bangladesh)

“I want to feel like I’m living in England and belong there, really, again, to be honest. Back to the old East London, how it used to be. Being there with your own people and fitting in again.” (Debbie, Leannes mor)

“‘Eventually things will change, but it’ll be too late then. ‘It’ll be too late.’ I think it’s… I don’t know, perhaps I’m kidding myself. Perhaps it’s too late already. Perhaps it’s all gone now anyway.” (Peter Bell, bestyrer, East Ham Working Mens Club)

“We’ve got the foreigners coming in here and they’re not taking over – we’re letting them. ‘It’s like no-one never stood their ground, did they?'” (Darren Loveday, 29-årig bokser, indisk mor)

“‘In ten years’ time, maybe not even that, ‘there will be absolutely no trace of cockney culture, ‘no trace of British culture, ‘I can assure you, in ten years’ time.” (Usmaan Hussain, der afslutningsvis afsløres som troende muslim)

Oploadet Kl. 19:52 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


8. juni 2017

Mikael Jalving: “Mainstreamjournalister… foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder”

Jeg har blogget om sagen, men citaterne hører hjemme i det evige arkiv. Den gode Mikael Jalving sætter ord på – Kognitiv dissonans på Østerbro, Aalborg Universitet, i Dansk Erhverv, LG Insight og andre fine steder.

“Mød Connie Gripping, hun er konsulent og partner i LG Insight, som interviewede nyligt ankomne asylansøgere for seks danske kommuner: ‘Jeg har talt med advokater, revisorer, journalister, tandlæger, ingeniører og faglærte. Mange af dem har haft store virksomheder eller advokatpraksis i hjemlandet, som de har måttet sælge.’

Det er kun to år siden. Flygtninge og asylansøgere var det nye sort, borgmestre, sagsbehandlere, konsulenter, psykologer, minoritetseksperter og andre akademikere stod i kø for at smadre deres lokalmiljø, for der var penge, status og karrieremuligheder i sagen – medmenneskelighedssagen…

‘Syrerne, som udgør hovedparten af de nuværende asylansøgere og langt hovedparten af de interviewede, sprudler af kompetencer og motivation for at komme i gang med at arbejde’, strålede Connie Gripping. …

Vi var i virkeligheden heldige at kunne modtage sådanne menneskelige ressourcer, lød det fra management- og indvandringsindustrien, suppleret af bl.a. Manu Sareen, daværende integrationsminister, Stine Bosse, oraklet fra Østrebro, Henning Jørgensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Aalborg Universitet, Peter Halkjær, chefkonsulent i Dansk Erhverv, og politikerne klappede i deres små, fedtede hænder…

Marianne Jensen, der er forstander ved sprogcentret Lærdansk i Aarhus, kan udmærket huske, at der blev talt højt og flot om de højtuddannede syrere, men tilføjer: ‘Vi undrede os, for det var sådan set ikke det, vi så, når de kom her’.

Mainstreamjournalister fandt det åbenbart irrelevant at spørge ude i den sociale virkelighed, de foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder

En socialpsykolog ville nok sige, at de og vi lever fint med vores kognitive dissonans. Gabet mellem forestillinger og virkelighed betyder ikke længere det store for postmoderne vesteuropæere, slet ikke for de karrierebevidste.”

Anne sophia Hermandsen har flere citater.

“Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede. Derfor skal kommunerne kompetenceafklare syrerne tidligt og hurtigt, så de kan blive skubbet i retning af arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet.” (Manu Sareen, daværende integrationsminister, Jyllands-Posten, 8. november 2014)

“Billedet ser mere lyst ud, end den offentlige diskussion har afspejlet. Meget lysere. Der er virkelig basis for at bruge de gode uddannelses­mæssige forudsætninger, syrerne har. De kan blive et rigtigt godt tilskud til det danske arbejdsmarked, når flaske­halsen sætter ind.” (Professor Henning Jørgensen, Berlingske, 6. november 2015)

“Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere, som vi kan bygge oven på. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt, og det gælder nu om at få dem organiseret og ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.” (Professor Henning Jørgensen, Magisterbladet, 25. februar 2016)


Ekstra Bladets chefredaktør forsvarer tendensiøs artikel: “Klage modtaget og afvist. Vh Poul Madsen”

Tirsdagens bagvendte EB.dk-artikel om det venstreradikale angreb på weekendens EDL-demonstration i Liverpool overtræder adskillige journalistiske kriterier, og lader sig vanskeligt forsvare rent journalistisk.

Tidligere gæsteblogger her på siden Nicolai Sennels, sendte derfor en klage til Ekstra Bladet, der i år modtager 17,5 mio. kroner i mediestøtte. Chefredaktør Poul Madsens lakoniske svar kom hurtigt: “Klage modtaget og afvist. Vh Poul Madsen”.

At dømme efter sociale medier, så er journalisten bag artiklen en klassisk karriere-venstreorienteret journalist, der forguder Bernie Sanders, og foragter Trump, Wilders, Den Korte Avis og alt til højre for Enhedslisten. Chefredaktør Poul Madsen var i sine ungdomsår, som bekendt, medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom i Esbjerg.

(Poul Madsens kortfattede email til Nicolai Sennels, 6. juni 2017)

Oploadet Kl. 09:48 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper