18. september 2021

Mens Facebook indskrænker debat for menigmand, vælger MSM at problematisere manglende censur

I sidste uge fik jeg en advarsel (og blev smidt ud af en en pro-palæstinensisk gruppe), fordi jeg i kommentarsporet pointerede, at der blev delt propaganda fra Islamic Jihad (Palæstina) og Hamas. Islamiske terrororganisationer. Fredag blev min profil ‘begrænset’, fordi jeg tidligere på ugen havde lagt noget op, som de ikke kan vise fordi det var fjernet før jeg lagde det op. Cirka. Min 13 år gamle profil blev slettet i foråret, og så sent som sidste måned fik jeg slettet en collage med danske sommerfugle.

Jeg bruger ikke Facebook til Uriasposten, men det er her folk flest er, og her må jeg nødvendigvis være for at have fingeren på pulsen. Vi er forlængst udover ulovlige navne ala ‘Tommy Robinson’, pt. rammer censuren alt fra sober Islamkritik over borgerlig humor til helt almindelig debat om corona og klimapolitik.

Forleden kunne Wall Street Journal afsløre, at Facebook har sat et større antal politikere, journalister og mediepersoner på en såkaldt ‘hvidliste’, der automatisk holder dem væk fra den løbende moderation. Symptomatisk for MSM, så fokuserer afsløringen på at Donald Trump mfl. har kunne undgå restriktioner, ikke på problemet i forhold til den åbne meningsudveksling i frie samfund.

Fra Times omtale af det såkaldte ‘XCheck’ – From Instagram’s Toll on Teens to Unmoderated ‘Elite’ Users, Here’s a Break Down of the Wall Street Journal’s Facebook Revelations.

“Due to an internal program known as ‘cross check’ or ‘XCheck,’ high-profile Facebook users are exempt from some or all of the platform’s rules, according to the debut installment of the ‘Facebook Files.’

Published Monday, the Journal’s inaugural report examines how the program, originally intended to quality-control actions taken against ‘elite’ users like celebrities, politicians and journalists, has actually allowed these users to avoid moderation. Reportedly, those protected are either ‘whitelisted,’ meaning they aren’t subject to enforcement actions from Facebook, or allowed to post rule-violating content pending subsequent review by Facebook employees. However, according to a 2019 internal document reviewed by the Journal, less than 10% of the posts flagged to XCheck were actually reviewed.

The program reportedly protected at least 5.8 million people as of 2020, including former President Donald Trump, Donald Trump Jr., Sen. Elizabeth Warren and Candace Owens, and has allowed misinformation, harassment, calls to violence and revenge porn to remain on the platform.

‘We are not actually doing what we say we do publicly,’a 2019 internal review reportedly read. ‘Unlike the rest of our community, these people can violate our standards without any consequences.’

(Undertegnede får advarsel for et eller andet, som ikke mere er online)

(Facebook-ven deler Lomborg-statistik, og faktatjekkes: ‘unsupported claims’)



17. september 2021

Egander Skov om MeToo-debatten: Man forsøger at “… hegne sine synspunkter ind i uangribelighed’

Sidste år hyldede MSM/venstrefløjen Sofie Linde, fordi hun gav sin personlige historie under TV2 Zulu Awards. En fortælling, der siden er blevet brugt til at mistænkeliggøre mænd en bloc. Årets udgave nævnte ikke Sofie Linde, men her kunne man se Nikolaj Stokholm iført en læder-dildojakke – en slet skjult henvisning til Lindes stunt. Det går naturligvis ikke. Efter optrædener af (brune) Mahamed Habane og ‘Jalal’ (transseksuel muslim), “… kommer så en hvid, heteroseksuel, ciskønnet, mandlig vært iført en masse pikkemænd. Det synes jeg falder lidt fladt.”

Det er et svært emne som Christian Egander Skov skriver om herunder, og kronikken fremstår noget skarpere i sin trykte helhed. Kronik i Weekendavisen – Metro: Jeg føler, ergo har jeg ret (kræver login).

“Da tv-værten Sofie Linde indledte MeToo-debatten herhjemme, var det netop med en personlig beretning. Da enkelte stillede spørgsmål til historien – blandt andet fordi den var uden nogen detaljeringsgrad – faldt modsvaret prompte: ‘Believe all women.’ Man måtte ikke mistænkeliggøre ofrene.

Bekendelsen er altid sand. Problemet blev aktuelt igen med debatten om Naser Khaders påståede overgreb på en række kvinder. Her er der flere konkrete detaljer at knytte anklagerne op på, men alligevel var reaktionen ufortyndet forargelse, da Weekendavisen bragte en artikel, der førte disse detaljer frem i offentligheden. Ved at fokusere på detaljer tog man jo netop ikke de personlige vidnesbyrd på ordet, lød kritikken.

… Hvad gør det ved samtalen, når alt er bekendelse? Bekendelser forudsætter, at der er nogen, der bekender noget til nogen. I bekendelsen reduceres den kritiske offentlighed til denne nogen, der blot skal tage imod.

De personlige vidnesbyrd kræver altså, at vi forholder os til dem på en bestemt måde. Den, der bekender, hævder, at han ikke argumenterer, men derimod ‘deler’. Et af tidens modeord. Et andet modeord er at hylde eller på engelsk ‘celebrate’. … Det sker også herhjemme nu. Hvor man engang blot skulle ‘tolerere’ forskelle, skal man i dag ‘hylde’ dem – eller ‘celebrer’, som nogen sagde i radioen forleden.

Ved at forvandle det politiske til det personlige forsøger man at kuppe samtalen og hegne sine synspunkter ind i uangribelighed. Det bringer samtalen til ophør. Den offentlige debat hviler på en anden kontrakt. Her kan man ikke forvente, at de personlige bekendelser står uimodsagte. Den magt kan vi ikke tillade.

Når det personlige instrumentaliseres politisk, ophæver det intimitetens krav. Vi skal mistænkeliggøre såvel mænd som kvinder. Den gyselige sandhed er jo, at mennesket er svigefuldt og løgnagtigt, også når det fromt går på knæ, deler og bekender. Vi har brug for mistro og mistillid. Derfor må det politiske aldrig blive det personlige.”

Mere

“Jeg har tidligere her på Indblik.net beskrevet den såkaldte motte-and-bailey-doktrin. På dansk kunne vi kalde det for den dobbelte dagsordens teknik. Kort sagt går det ud på, at i medvind, i situationer uden kritisk modspil, arbejder identitetspolitikerne naturligt for deres radikale dagsordener. Når nogen imidlertid kritiserer, slår de over i en defensiv taktik, hvor deres dagsorden forekommer som noget, som nærmest alle er enige i (f.eks. at kvinder, sorte og bøsser også er mennesker og skal have rettigheder).” (Morten Okkels om ‘motte-and-bailey’-doktrinet, 2020)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

Fog & Pihl: Retssystemet har ’stærk politisk slagside’, når islamkritikere sigtes, og større medier går fri

Jeg afventer på fjerde uge datoen for den udsatte retssag, men jeg holder ikke vejret – processen er som bekendt en integreret del af straffen. Sagen mod Erik Høgh-Sørensen er måske det bedst tænkelig eksempel på politisering af retssystemet, og personligt har jeg mistet lidt af min tro på retsstaten. “With a little bit of common sense, you can lose a lot of innocence…” (Lemonheads, 2006).

Læserbrev af Trykkefrihedsselskabets Aia Fog og Michael Pihl i Jyllands-Posten – Ulige lynjustits rejser igen spørgsmål om politisering af retssystemet (kræver login).

“‘Der findes intet mere grusomt tyranni end det, som under lovens skjold og i retfærdighedens navn opretholdes,’ sagde Montesquieu. Manden, der i øvrigt prædikede magtens tredeling.

Fredag den 10/ 9 føjede den nordjyske DF-politiker Erik Høgh-Sørensen sig til den efterhånden lange række af islamkritikere, der i hastigt tempo sigtes, tiltales og dømmes efter straffelovens § 264 d om forbud mod offentliggørelse af billeder af personer i ydmygende situationer.

Erik Høgh-Sørensen blev dømt for på Twitter at have delt en video, hvor en muslimsk voldsmand udøver grov dominansvold mod en dreng i Sønderborg. Voldsmanden havde selv offentliggjort videoen af sin forbrydelse, som gik viralt og blev delt vidt og bredt – men tilsyneladende er det kun Erik Høgh-Sørensen, der straffes for det. Ophavsmanden til det tweet, Høgh-Sørensen delte, er hverken blevet afhørt eller sigtet.

… Det er ulighed for loven med stærk politisk slagside, når islamkritikere som Kim Møller, Jaleh Tavakoli, Steen Raaschou og nu Erik Høgh-Sørensen straffes for at offentliggøre billeder, f. eks. fra et muslimsk terrorangreb i Nice, mens statsstøttede medier som TV 2, Berlingske, B. T., Politiken og Ekstra Bladet frit kan bringe billeder af f. eks. George Floyds død eller af en tyrkisk agent, som står med armen sejrrigt i vejret ved siden af liget af Ruslands ambassadør, som han lige har dræbt.

Vi mener ikke, at medierne, små som statsstøttede, gør noget forkert. Tværtimod er det deres opgave at dokumentere virkeligheden, også når den er grum. Naturligvis inden for lovens rammer. Disse rammer skal være klare og forvaltes konsistent. Og det bliver de så langtfra.

For at sætte fokus på denne ulighed indgav Trykkefrihedsselskabet i april en politianmeldelse mod ovennævnte mainstreammedier, der nærmest på daglig basis gør præcis det samme, som Kim Møller og Høgh-Sørensen nu straffes for, men indtil videre har politimyndigheden i Odense afvist Trykkefrihedsselskabets politianmeldelse – uden begrundelse.

Uden begrundelse og demokratisk kontrol ser politi og ordensmagt dermed ud til at kunne fortsætte en politisk tendentiøs, ulige og i et demokratisk perspektiv stærkt problematisk retspraksis.

… Hvor retssystemer reduceres til politiske redskaber mod systemkritikere, skabes en hurtig glidebane mod tyranni og totalitære tilstande: Med politiserede retssystemer følger indgreb i ytringsfriheden og autoritær undertrykkelse af den frie debat. Den slags vil Trykkefrihedsselskabet aldrig ophøre med at bekæmpe.”

(Erik Høgh-Sørensen foran Retten i Hjørring, 10. september 2021: ‘Vi ses i Landsretten’)



13. september 2021

Mikael Jalving om DR-journalisternes foragt for Søren Krarup: “Manden har jo altid lydt syg” (Twitter)

Jeg har altid foragtet meningselitens rigide fokus på tonen, for ret beset så er det blot en spidsfindig måde at udelukke helt almindelige mennesker fra den offentlige debat. Der er dog grænser. Her i weekenden har jeg måtte banne en debattør, efter han i timevis tæppebombede tråde med kommentarer såsom: Alle muslimer er ‘beskidte rotter’ som ’skal dræbes’ med ‘giftgas i gaskamre’, ‘dræb alle muhamedere i dag !’, ‘jeg vil personligt dræbe 10.000 perkere nu’, ‘jeg vil slå alle muslimer ihjel i dag’ og fremdeles. Hvis du undrer dig over over, hvorfor ‘Saul’ (sidst kendte alias) ikke mere kommenterer her på siden, så ved du nu hvorfor.

Forleden bragte P1-magasinet Slotsholmen et interview med 83-årige Søren Krarup, selvom det blandt journalister er almen kendt, at han lider af Alzheimers. Twitters Brian Maarbjerg Busk er politisk uenig med ‘Saul’, men de har en rem af samme hud, omend kandidaten finpudser sin retorik, så den holder sig indenfor lovens rammer. Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Hvordan bør medier håndtere demensramte kilder og koryfæer?

‘Manden har jo altid lydt syg,’ skriver en Brian Maarbjerg Busk på Twitter.

‘Mon ikke han har haft Alzheimer altid?’ spørger en mand, der bare kalder sig Jensen.

‘Jamen, ethvert medlemskab af dansk folkefjendeparti kan vel sammenlignes med dermed at kunne diagnosticeres med en form for fremskreden demens,’ mener en person ved navn The Pacer.

‘Jeg kan huske helt fra 1990’erne, da Krarup uden grund hetzede mod udlændingene,’ anfører en Aksel Kristensen på Facebook.

‘Hvad forskel gør det, manden har altid sagt noget vrøvl,’ istemmer en Horst Böttcher.

Fordømmelsen skyller vidt og bredt på de såkaldt sociale medier, og i går gik den ud over den 83-årige Søren Krarup, Danmarks ondeste mand, hvis du spørger de ‘godeste’ mennesker i kongeriget.

Spekulation: Ville de [DR-journalisterne, Kim] have handlet anderledes, hvis det havde været Svend Auken? Selvfølgelig ville de det. De er jo bare mennesker, og mange mennesker hader Dansk Folkeparti, ikke mindst i den journalistiske klasse.”

(Cand. Merc. Aud. Brian Marbjerg Busk om Søren Krarup, 9. september 2021; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


8. september 2021

DR2 fejrer succes: Fremtrædende mandeaktivist har skiftet side, betragter nu sig selv som feminist…

Visse DR-programmer har intet andet formål end ideologisk magtdemonstration. Rendyrket holdningsmassage, der skal få modstand mod venstreorienterede mærkesager kædet sammen med trusler, terrorangreb, og andet ubehageligt. DR2 satte fornyligt fokus på ‘den vrede mand’, og så fik man ellers 28 minutter med eksperten Christian Mogensen, der forklarede at antifeminisme var noget farligt noget. Ekkokamre på nettet gjorde at politiske holdninger sjældent blev udfordret, og der var ‘risiko for’, at mænd ‘handler på det der sprog’. Det samme kunne man sige om DR & Co.

Et frontalangreb på ‘mandeargumenter imod feminisme’ blandt andet med udgangspunkt i den tidligere mandeaktivist Lars Rex Mundi, der havde skiftet side, tog afstand fra sin fortid, og idag betragtede sig selv som feminist. 46-årige Rex Mundi har også været til debriefing hos venstreradikale Cybernauterne, der sågar har lavet en podcast med ham. Fra omtalen – En manderetsaktivist krydser sit spor.

“… Lars fortæller om hvordan han var aktiv i det nu lukkede Manfo, der var en parodi på Kvinfo, og brugte meget tid på at svine feminister til på sociale medier. Han fortæller også hvordan det påvirkede hans syn på kvinder generelt. Han fortæller også hvordan han oplevede at hans aktivitet i antifeministiske fora introducerede ham for mennesker og idéer der lå langt til højre på det politiske spektrum.

For eksempel var han en del af MANDdag møderne, som researchkollektivet Redox har beskrevet i artiklen Antifeminister og Antimuslimer slår pjalterne sammen og har modtaget rekrutteringsmateriale fra højreekstreme grupperinger. …”

(Collage: Lars Rex Mundi, tidligere mandeaktivist, nu erklæret feminist)

Lars Rex Mundi, da han var en farlig antifeminist…

“Svaret var klart og meget tydeligt, da jeg havde sagt sætningen, at jeg arbejder som social-og sundhedshjælper: Jeg var ikke hendes type. Dette var ikke et nyt svar, når jeg en gang imellem tager mig tid til at date. For ofte er det det samme svar når jeg nævner, hvad jeg arbejder med – at jeg ikke er kvinders type. … Det er jo interessant at mænd som yder omsorg for både børn og ældre, for ikke at snakke om svage personer i vores samfund ofte også er de personer kvinder er mindst villige til at date.” (Folkets Avis, 2019)

“… det er nemmere for kvinder at være gift med Staten end at have en lavtlønnet mand i sit liv. Med tilskudsordninger, som vi har fået som følge af vort velfærd, og den måde vort samfund er bygget op. På ingen måde tror jeg, at kvinder gøre det af ond vilje, men på mange måder er det nemmere for mange kvinder at være gift med Staten i stedet for at have en mand i deres liv. … det er åbenbart acceptabelt at opfatte mænd i en negativ retning.” (Folkets Avis, 2019)



7. september 2021

Mikkel Andersson: Nej, afghanske flygtninge er (heller) ingen integrationssucces

Den yderste venstrefløj hader nationalstaten, og har intet imod at smadre den indefra. Den økonomiske højrefløj har interesse i stadig indvandring, for jo flere arbejdsløse, jo lavere løn. Begge fløje forklæder deres særinteresse bag ‘humanisme-kortet’. Mikkel Andersson halalslagter myter på Kontrast.dk – Nej, afghanske flygtninge er (heller) ingen integrationssucces.

“Men hvorfor egentlig se tilbage på den ubegrundede jubeloptimisme fra 2015?

Fordi forestillingen om flygtninge, der let kan integreres på arbejdsmarkedet, er ved at gentage sig, men nu med en ny gruppe i centrum. For som det åbenbart er ved at blive en vane, når der er store asylmigrationsbølger på vej, er der nogle steder ved at brede sig en stemning af, at det skam denne gang nok skal det gå rigtig fint, da de nyankomne i virkeligheden faktisk er meget ressourcestærke.

Lige nu er det afghanere, det drejer sig om, og her er fortællingen, at de faktisk klarer sig godt – ja, at afghanerne ligefrem er ‘en af de flygtningegrupper, der klarer sig bedst’. Det kræver dog lige, at man anlægger det helt rette perspektiv. Det rette perspektiv er så at med nålestikspræcision at sammenligne afghanerne med de få indvandrergrupper, der klarer sig værre.

Derfor fokuserer man ikke på indvandrere generelt eller blot flygtninge som helhed. Det ville give et ganske andet og mindre positivt billede (særlig hvis man ser på eksempelvis tamilier, iranere, vietnamesere, bosniere og marokkanere: alle flygtningegrupper der alle klarer sig bedre end afghanerne) men på specifikt nytilkomne flygtningegrupper, og derudover de nytilkomnede formodede efterkommere – personer, der endnu ikke er født.”

(Annonce i Politiken, 31. juli 2015: ‘Velkommen til flygtninge’)


Detalje, som medierne ignorerer: Danmark har ikke ‘noget formelt juridisk ansvar’ for afghanske tolke

Det danske forsvar har ikke haft ansat tolke i Afghanistan siden 2001, fortalte forsvarsminister Trine Bramsen i sidste måned på et pressemøde. Det er en sandhed med modifikationer, men tankevækkende at lige netop den detalje har været helt fraværende i debatten. Et citat fra Berlingske – Under et pressemøde fortalte Trine Bramsen langt fra hele sandheden om afghanske tolke…

“I Afghanistan benyttede Danmark, hvad soldaterne omtaler som ‘englænderfinten’. … I modsætning til i Irak, hvor Forsvaret altså selv hyrede tolkene, blev det arrangeret sådan i Afghanistan, at de danske styrker hyrede sine lokale tolke gennem sin tætte militære samarbejdspartner Storbritannien og et civilt amerikansk firma.

De dusinvis af afghanske tolke, som assisterede de danske styrker i Afghanistan, havde således ikke juridisk bindende kontrakter med det danske forsvar, men derimod med den britiske regering repræsenteret ved Labour Support Unit (LSU) og det private amerikanske selskab Mission Essential Personnel (MEP).

Dermed havde Danmark ikke som i Irak noget formelt juridisk ansvar for de afghanske tolke.

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Bo Lidegaard anno 2021: ‘Vi skal lukke af for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa’

For seks år siden var Bo Lidegaard chefredaktør for Politiken, og fra lederplads skosede han ‘højrepopulister’, der ville lukke grænsen for indvandring fra Syrien. Han er blevet klogere, og det er da rart at den 63-årige dr.phil. nu endelig er kommet frem til samme konklusion, som den gennemsnitlige dansker. Interview med historiker Bo Lidegaard i Weekendavisen – Krigstræt: Med mur og pigtråd (af Christian Bennike).

“… Så haster vi videre til samtalens næste tema: migration og EUs ydre grænse. Her har 63-årige Bo Lidegaard nemlig ændret holdning. ‘Jeg er blevet hårdere,’ som han siger. For Europas demokratier kan slet ikke fungere uden en hård grænse, siger han nu. Derfor går det ikke, at enhver afghaner og marokkaner, der måtte stævne ud fra Libyens kyst og røre stranden på Lampedusa, de facto kan få et liv i Europa, enten fordi de har ret til asyl eller ikke kan sendes hjem igen. ..

‘Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EUs ydre grænse, så vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser. Det er derfor, det i dag er EUs politik, at Frontexbådene ikke sejler ud og samler folk op. Fordi jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det værre.

Så vi skal lukke af. For at redde liv, men også for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa. Som Lidegaard formulerer det: ‘Menneskerettighederne er absolutte, og alle mennesker er lige meget værd – men alle mennesker har ikke samme betydning for os.’

– Det var jo det, man engang kaldte Fort Europa.. … Er det dér, vi er nu? Er det der, du er i dag? …

Ja, det er det.‘ Det var ikke ligefrem det, man kunne læse i Politiken, dengang Lidegaard skrev lederne. Jeg læser et af hans egne citater højt for ham, det er fra flygtningekrisen i 2015…

‘Jamen det er en ren tilståelsessag. Jeg mente dengang ikke, at man i praksis kunne lukke Europas ydre grænser. Det mener jeg i dag.‘”

(Bo Lidegaard i Politiken, 17. oktober 2015 – Weekendavisen, 3. september 2021)

Den værdibaserede udenrigspolitik, mange hylder, er jo i virkeligheden ideologisk. Og jeg tror ikke, ideologi er et godt grundlag at gå i krig på… Det er paradoksalt, vi lever i en tid, hvor vi arbejder så meget med at forstå kolonialismens arv og de spor, den har efterladt i vores samfund. Og samtidig trives en utrolig stærk fornemmelse af, at vi har et særligt ansvar for at intervenere og sikre de værdier, som vi selv lægger størst vægt på.” (Bo Lidegaard)



6. september 2021

TV2 Lorry: Sade får PTSD-lignende ‘minoritetsstress’ pga. ‘manglende racismepolitik i sit barns skole’

“Jeg bliver jo konstant mindet om, hvordan sorte kroppe bliver udsat for vold, når jeg åbner mine sociale medier.”, rabler Sade Yde Johnson i et interview med TV2 Lorry, der stedet for at skyde myten ned med statistik omvendt tematiserer racisme med udgangspunkt i følte krænkelser. Statsstøttede MINO Danmark kører ligeledes en kampagne mod ‘minoritetsstress’, og minsandten om ikke de har ansat venstreloonien Mary Consolata Namagambe som udviklings- og kampagneansvarlig. Hvis man som minoritet i Danmark er hyper-racialt sensitiv, så er findes der en enkelt løsning der tilgodeser begge parter. Ufiltreret propaganda fra TV2 Lorry – Danskere med anden etnisk baggrund oplever en særlig form for stress: ‘Jeg er konstant på vagt’

“Racisme og diskrimination opleves ikke kun som enkeltstående hændelser i form af racistiske kommentarer, forskelsbehandling eller hadforbrydelser.

Mange små oplevelser i hverdagen kan nemlig slå rod i de udsattes psyke og vokse sig større.

– Jeg er hele tiden opmærksom på, at verdenen ser mig som en brun kvinde, og hvad det så indebærer af stigma og stereotyper.

Hun har gennem livet oplevet, hvad det vil sige at have minoritetsstress. En tilstand, der kan sammenlignes med den almenkendte stress-reaktion, men også PTSD.

Minoritetsstress kommer ofte som resultat af et utal af små hændelser og omstændigheder i hverdagen.

For Sade Yde Johnson er det alt fra at modtage racistiske kommentarer på gaden, til den manglende racismepolitik i sit barns skole, til bekymringer om at blive fravalgt på arbejdsmarkedet.”

(Foto: Facebook)

Minoritetsstress betegner de særlige belastninger, der gør sig gældende, når man lever som minoritet i et samfund. Det kan være belastninger i form af ikke at kunne sproget, der er også særlige belastninger i form af den diskrimination, man oplever. En oplevelse af at man ikke er velkommen, at man føler sig udenfor, eller at man konstant bliver set som en, der ikke hører til” (Iram Khawaja, Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination)



4. september 2021

Randers: 44-årig afghaner myrdet af mand og søn, “Motivet var blandt andet, at kvinden var vantro”…”

Der blev begået 41 drab sidste år, og en stor del var internt muslimsk. Mest omtalte drab var uden tvivl drabet på Phillip Mbuji Johansen, som venstrefløjen postulerede havde et racistisk motiv. Retssagen afslørede dog, at motivet ikke var racehad, men konspirationsteoretikere kan ikke altid nås. Et par måneder efter omtalte drab blev en 44-årig afghaner myrdet af hendes 60-årige mand og 17-årige søn i forening, da hun ifølge dem ‘ikke var rettroende muslim’, og dermed ‘vantro’. Nærmest definitionen på et racistisk drab, men her var ingen hvid gerningsmand, så næste større debat blev foranlediget af en beruset dansker der råbte af en tunesisk muslim i Kastrup.

Et overset drab omtalt beskrevet med udgangspunkt i anklageskriftet. En Ritzau-historie fra Berlingske.dk – Tiltale: Mor blev dræbt af mand og søn for at være vantro.

“En torsdag morgen i september sidste år blev en 44-årig kvinde dræbt i Randers. Det skete, da hendes søn stak hende flere gange med en kniv i hovedet, i halsen og på kroppen. …

I tiltalen lyder det, at teenageren og hans far nøje havde planlagt drabet i en længere periode. … Motivet var blandt andet, at kvinden var vantro og afviste at overdrage en ejendom til sin mand.

‘De tiltalte planlagde og udførte drabet, fordi de fandt, at (den dræbte kvinde, red.) var ikke-rettroende muslim og dermed vantro, og fordi (kvinden, red.) nægtede at overgive et skøde på en ejendom (til den 60-årige mand, red.),’ lyder det i anklageskriftet.”

(Randers Amts Avis, 4. september 2021, s. 4, udsnit)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper