23. maj 2022

Berlingske (Tom Jensen): Det røde medieforlig er ‘rå, rød statsmagt’, 100 mio. flere skattekroner til DR

Det værste er ikke at en socialdemokratisk regering laver en rød medieaftale, det må man forvente. Det værste er at en blå medieaftale ikke vil ændre fundamentalt på den røde udgave. Færre penge til DR bør altid være et mål i sig selv, men det fryder mig nu alligevel at 24syv mister skattekroner. Med programmer som ‘Revolutionen’ (kommunistisk), ‘Ungdomsmagt’ (venstreradikalt), ‘Det, Muslimer Taler Om’ (islamistisk) og diverse pk-koncepter (eks. ‘Banat’ og ‘Ghetto Factor) kan det vanskeligt blive værre. Måske produceres der mindre for pengene, men jo færre fantaster på offentlig forsørgelse jo bedre.

God leder i Berlingske af Tom Jensen – Berlingske mener: Medieforliget er rå, rød statsmagt med brug af mediestøtte (kræver login).

“Medieaftalen sælges som om den ’styrker den demokratiske samtale’. Realiteten er, at den øger statens styring af den demokratiske samtale, præcis som regeringen længe har signaleret, at den gerne vil. Således er det en del af aftalen, at det i forvejen kæmpestore statsmedie DR skal have flere penge. Over 100 millioner kroner. Det er statsmagt med brug af mediestøtte.

Samtidig er dette den anden medieaftale i træk, hvor politikere lukker en offentligt finansieret, men privat drevet radiostation, 24syv, og dermed sørger for, at DR ikke fremover oplever konkurrence, når det gælder taleradio. Det er statsmagt med brug af mediestøtte.

Derudover introduceres et såkaldt ‘kulturbidrag’ for streamingtjenester, en særskat målrettet særlige medier, der med stensikkerhed vil betyde, at danskerne kommer til at betale mere for deres streaming. Det er rå, rød statsmagt med beskatning som redskab.

(Collage: Medieaftale for 2022-2025, KUM.dk, 21. maj 2022)

“Snubletråden, de blå faldt over, var, at der skal indføres et såkaldt kulturbidrag på seks procent af omsætningen hos streamingtjenester i Danmark. De drives typisk af store internationale medievirksomheder som Netflix, HBO og lignende. De borgerlige partier betragter det som en ny skat.” (Henrik Hoffmann-Hanssen, Kristeligt Dagblad, 23. maj 2022)



20. maj 2022

Hørt på 24syv: Hvordan afskaffer vi kernefamilien?, udgør ‘en barriere for et kommunistisk samfund’

Jo mere man hører Revolutionen på 24syv, jo tydeligere bliver det, ikke mindst i forhold til værdipolitikken, at det liberale samfund reelt kæmper for det samme minus 10-50 procent. Langt de fleste klimaaktivister er revolutionære, og det gælder også i forhold til feminisme, kønsdebatten etc. Du vil aldrig høre borgerlige bekæmpe kernefamilien med ord, men i praksis så trækker de på samme hammel som de kommunistiske revolutionære.

I seneste udgave af Revolutionen var overskrifterne ‘Ophæv kernefamilien!’ og ‘Lav slægtskab, ikke babyer’, og var det ikke andet, så var det i det mindste ærlig snak. Et kommunistisk samfund kan vanskeligt fungere, hvis folk identificerer sig med familien fremfor staten/ideologien, og man må huske på, at kernefamilien jo i grunden faciliterer den undertrykkende kapitalisme. De taler og tænker som religiøse fundamentalister.

“Ophæv kernefamilien‪!‬ Er kernefamilien en barriere for et kommunistisk samfund, fordi den indskrænker solidaritet og at dele ressourcer til en meget lille enhed? Vi undersøger kernefamiliens problem og taler om det skrøbelige ved både at skulle arbejde, være romantiske partnere og forældre på samme tid. Vi genbesøger kommunismens gamle krav om at afskaffe familien.”

“Lav slægtskab, ikke babyer‪!‬ Vi diskuterer i anden time, hvordan kernefamilien kan afskaffes, og hvordan vi så skal forstå familie og forældreskab. Hvordan organiserer man en familie uden for den traditionelle kernefamilienorm og kan en familie fungere ligesom en faglig klub eller affinity-gruppe? Efter revolutionen kan vi drage omsorg for hinanden og vores børn i højere grad end at gå op i vores arbejde.”

(Amerikansk kernefamilie, Detroit, Michigan, 1954)

Oploadet Kl. 12:00 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


11. maj 2022

Mens venstreradikale hærger: Voldsdømt venstreradikal diskuterer politiets afskaffelse på radio 24syv

Fredag blev flere end 100 anholdt, da venstreradikale ‘Extinction Rebellion’ blokerede ni broer i København. Mandag aktionerede samme gruppe ved Kastrup Lufthavn, hvor de klippede hul i hegnet, og forsøgte at besætte landingsbanen. Samtidig aktionerede ‘Animal Rebellion’ ved Tivoli, hvad endte med 36 anholdelser.

Forestil dig reaktionerne, hvis højrefløjen opførte sig som hovedstadens venstreradikale. De har altid medvind i medierne, og et godt eksempel er tirsdagens udgave af ‘Revolutionen’, det skattefinansierede kommunistiske program på 24syv. Ugens emne var politiet og havde overskrifterne ‘ACAB! Men hvordan løser vi konflikter uden politiet?’ og ‘Er der politi efter revolutionen?’. Gæst var ingen ringere end Andreas Rasmussen, der blandt andet har siddet inde for politisk vold. Han kunne ikke rigtigt forklare om han var kommunist eller anarkist, men vi kan rolig koble ham på Antifascistisk Aktion, der blandt andet gør i politiske tæskehold. Den tidligere AFA-general Balder Bergmann Johansen er iøvrigt fast paneldeltager i Selskabet på den konkurrerende statskanal Radio4.

“Hvis vi skal gentænke samfundet og dens institutioner må vi finde nye måder at tænke straf. Fængsler har massive konsekvenser for den indsatte og pårørende og samtidig kommer det ikke kriminalitet til livs. Vi hører, hvordan det er at være i en isolationscelle i Vestre fængsel, og hvilke alternativer er der til at tænke straf?”

“Der er en voksende interesse i genoprettende retfærdighed, som er en tænkemåde og redskaber til at håndtere konflikter mere kollektivt. Revolutionen øver sig på, at håndtere konflikter godt, og vi taler om, hvad der skal til, hvis denne praksis skal udbredes til resten af samfundet. Og hvis vi ikke har politi efter revolutionen, skal vi så alle være politi eller tæskehold?

(Andreas Rasmussen, Researchkollektivet Redox/Antifascistisk Aktion, 2017)

Oploadet Kl. 02:01 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


5. maj 2022

24syv-vært om hærværk mod SUV’ere: “… kan jeg godt lide, for det er meget håndgribelig aktivisme”

I seneste udgave af Revolutionen på 24syv var emnet ‘det perfekte kommunistiske meme’, og meget sigende så var gæsterne woke-profilerne ‘kraenkelseskulturellememes’ og ‘vedvarendeforandringerihjernen’. En tro kopi af ‘Det Lille Mememageri’ på hedengangne Radio24syv, der åbent flirtede med venstremilitans. Radio af venstreradikale, med venstreradikale, finansieret af alle andre.

Efter en solid gang kommunistisk propaganda, var det tid til positive nyheder. Da den ene vært havde omtalt vellykket politisk motiveret hærværk i London, sludrede den anden vært om lignende ‘happenings’ i Rungsted. Diskrete opfordringer til ulovligheder, delvist finansieret over skattebilletten.

Laura Na Blankholm, vært: Vi skal tage en kort pause fra memes nu, for at tale om nogle af de begivenheder vi tænker peger på nogle håbefulde politiske mobiliseringer ude i verden. Vi starter med nogle af de protester, der var på 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. Og dagen var selvfølgelig anledning til demonstrationer over hele verden. Her på Revolutionen vil vi hurtigt nævne to demonstrationer. I Colcatta i Indien, der blev demonstreret for rettigheder til sexarbejdere… I Istanbul var der sammenstød mellem fagforeningsfolk og tyrkiske politifolk, da demonstranter forsøgte at adgang til byens centrale pladser… Og så er der i disse uger i London en gruppe, der går under navnet ‘Tyre Extinguishers’, som har igangsat en kampagne hvor de punkterer firehjulstrækkere i rigmandsghettoer i protest mod brugen af de store biler i storbyerne med henvisning til klimakrisen selvfølgelig. I sidste uge rapporterede gruppen at de punkterede mere end 120 biler i de rigeste områder af London. Og I kan følge gruppens aktiviteter på deres hjemmeside og Twitter-konto.

Eskil Halberg, vært: Ja, den kan jeg godt lide, for det er meget håndgribelig aktivisme. Det har ved flere lejligheder foregået i Danmark. Hvor man sætter en lille ært ind. Man skruer ventilhætten af på firehjulstrækkeren, og så sætter man en lille ært op i ventilhætten, og så skruer man ventilhætten på igen. Så trykker ærten ventilen ned, og så kan man ikke se hvorfor hjulen er punkteret. En meget lille nem happening. Nogle har ligesom sat en flyer i vinduesviskeren, hvor man ligesom henviser til nærmeste offentlige transportmulighed – i Rungsted, for eksempel, der kan man gå ned og tage kystbanen i stedet for, hvis man skal på arbejde i København, for eksempel.

(The Tyre Extinguishers på Twitter, 22. april 2022)



12. april 2022

Ramadan-fællesang på 24syv (Isam B): “I skal vide, at højrefløjen vil være meget stolte af jer lige nu.”

Palmesøndag indleder den sidste uge i fasten, og er den første markering af kristi lidelse. Højtiden blev fejret på en lidt speciel måde på 24syv, en radiokanal hvor kommunister og islamister taler indforstået om ting der bekymrer dem. Det handler i sagens natur mere om Ramadan end om Påske, og minsandten om ikke 24syv lader Isam B synge sin ‘Ramadan i Danmark’ foran kanalens ansatte i det der ligner en fællessang. “I skal vide, at højrefløjen vil være meget stolte af jer lige nu.”. lyder det afslutningsvis, hvorefter de pæne piger i baggrunden skraldgriner henover kaffen. En magtdemonstration for tvangsinddrevne skattekroner.

Apropos (indforståethed)

‘Mentalt helbred – hvorfor er det tabu?’ (24syv, 24. marts 2022) Allah har betroet os med en krop, som vi skal passe på. Det gælder også psyken, og derfor er det på tide at aftabuisere spørgsmålet om mentalt helbred. Haisams rejse begyndte, da han gjorde op med tanken om at skulle være en stærk machomand. Abud blev ‘manden i huset’ i en tidlig alder og negligerede sine følelser over længere tid. Ligesom Haisam anerkendte han senere behovet for at bearbejde sine indre dæmoner og søge inspiration i profetens historie. I forlængelse af dette har vi en samtale om, hvordan man skaber en kulturændring i muslimske miljøer? Er vi blevet bedre til at tale om mentalt helbred?”

‘De revolutionære har (også) angst og depression’ (24syv, 29. marts 2022)
“I Danmark får hver tredje person på et tidspunkt i livet en psykisk sygdom. Så hvis vi skal lave en revolution, der skal angå alle 7-8 mia. mennesker i verden, så må vi nødvendigvis også tale om, hvordan kommunismen forholder sig til psykisk sygdom. For hvordan favner vi psykisk sygdom i vores bevægelser? Og er det kapitalismen, der gør os psykisk syge? Det taler vi i første time om med psykolog Rebecca Sparre Wandall og forfatter Fine Gråbøl.”



19. februar 2022

Indforståede revo-rablerier på 24syv: “… kommunisme er en ide om frihed”, “.. et sted med mere fest”

Jeg har tidligere omtalt det nye kommunistiske 24syv-program Revolutionen, og nu har jeg så hørt første udsendelse – 106 minutters indforståede causerier mellem revolutionære fantaster. Værten Eskil Halberg har tidligere stået frem som manden der ville afskaffe lønarbejde, og meget sigende, så hørte jeg programmet første gang på arbejde, og smed mine noter ud i vasketøjskurven med arbejdsbukserne. Hvis det var ubehageligt at høre første gang, så gjorde det fysisk ondt at genhøre (dagen efter), og det blev en større opgave at samle trådene.

Første time havde overskriften ‘Revolutionen går i luften’, og den indledes med introduktion ved de to værter: Eskil Halberg og Laura Na Blankholm. Anden time havde titlen ‘Et det strategisk at kalde sig kommunist?’, og om ikke andet, så skal de have pluspoint for ikke at gemme den blodrøde ideologi under mere spiselige plusord. Det gjorde de så alligevel, men de var i det mindste mere ærlig end Twitterlands woke-venstre.

Gæsten i første udsendelse var Søren Mau, en universitetsansat kommunist, som jeg har blogget om flere gange. Han er personlig ven med Halberg, og det var så den kvindelige medværts opgave at styre den indforståede revo-rablen. Som journalist er hun tidligere stået frem som forperson for ‘Foreningen Ansvarlig Presse’, og hvis det lyder som en paradoks af de helt store, så blev man trods alt lidt klogere på det punkt efter udsendelsen. Den neo-kommunistiske kamp har mange kasketter.

Målet var ikke bare at mødegå ‘den borgerlige historieforfalskning’ af kommunisme, men også at gøde jorden for ‘radikale politiske forandringer’. Kampen for kommunisme kunne føres på mange måder, og ret beset så udpenslede de ‘Motte & Bailey’-strategien, som blandt andre Okkels og Dahl har skrevet om. Den kommunistiske revolution var indlejret i ‘anti-racismen’, ‘klimakampen’ og kampen imod ‘kønnet undertrykkelse’. Kommunismen skal være ‘intersektionel’, som Laura Na, så smukt fik det indflettet. I anden time talte de med en kommunistisk sort transmand, der var flyttet til England for at aktionere. Hun mente huslejen i London var alt for høj, og sagde intet der gav mening for undertegnede. Måske var det et kvote-interview: Sort, tjek; LGBT, tjek; Kvinde, hmmm.

Klassekampen var også inkluderet i den nye kommunisme, der imodsætning til tidligere, dog ikke skulle fokusere på arbejde og produktion, men se mere helhedsorienteret på samfundet som sådan. Det handlede om ‘livet’. At bekæmpe enhver form for undertrykkelse, og skabe mere frihed. Kommunisme var blot et andet ord for frihed.

Det vil være for omfattende, at gå ind i de mange logiske brister, men samtidig med at de agiterer for gratis offentlig transport/boliger, og indførelse af planøkonomi, fik de også fremhævet at kommunisme per defintion var ‘anti-stat’. Selvom det lød som tanketom efterskole-utopisme, så var ophavet de Nørrebro’ske kollektiver, og epicenteret for den nye kommunisme var tydeligvis universiteterne. Statsfinansierede universiteter, forstås.

I slutningen af anden time taler de om at skabe en ‘hverdagskommunistisk struktur’ og om ‘mikrosolidariske praksisser’, hvad blandt kunne være at køre gratis i den offentlige transport, fordi man mener den burde være gratis. Gratis kunne oversættes til finansieret over skatten af lovlydige arbejdere’, tvangsopkrævet og administreret af den kapitalistiske stat, de gerne vil afskaffe. Jagten på den sande kommunisme fortsætter, men skal statsfinansierede medier nødvendigvis sende live fra Revolutionens værksted? Det mener jeg ikke.

Introen (i sin helhed)

Eskil Halberg: Mit navn er Eskil Halberg, og jeg kalder mig selv for kommunist. Jeg længes efter et andet samfund, hvor vi kan være frie i fællesskab.

Laura Na Blankholm: Jeg hedder Laura Na Blankholm, og jeg er lidt skeptisk overfor at kalde mig kommunist, men jeg tror på at forandringer skal skabes nedefra.

Eskil Halberg: Vi er begge vokset op i den neo-liberale kapitalisme som den eneste virkelighed, men vi lever også i en tid med krise og voksende global ulighed hvorhen vi kigger hen. Derfor må vi lave det hele om, derfor må vi arbejde for en revolution. Sammen med eksperter, aktivister, kunstnere og kammerater har vi sat os for at genformulere en kommunisme for det 21. århundrede. En kommunisme med klassekamp, klimakamp og kamp imod racisme.

Laura Na Blankholm: Men hvad betyder revolution egentlig. Hvad kan vi tage med fra historien, og hvad skal vi efterlade. I programmet jagter vi det mod og begær der ulmer overalt. Vi skal inde ud af hvad der skal rykkes ned, forløses og bygges op.

Eskil Halberg: Vi kommer til at tale om hvordan et nyt samfund kan se ud, og hvilke strategier vi skal bruge for at nå derhen. Med andre ord, skal vi hver tirsdag mødes i et værksted for revolutionen. Vi har kun vores lænker at miste, men en verden at vinde.

(Collage: Eskil Andreas Halberg og Laura Hae Na Blankholm, 24syv-værter for Revolutionen)

Delvis transskription: Revolutionen går i luften (52 min)

Laura Na Blankholm, vært: Hvad er det for et fantastisk liv vi vil kunne få?

Eskil Halberg, vært: Det er et liv hvor vi er frie, hvor vi ikke skal bekymre os så meget. Det et sted med mere fest, det er et sted hvor vi har bedre sex, et sted hvor vi spiser bedre mad, et sted hvor vi kan lege med vores børn på andre måder. Det et et sted hvor vi ligesom har rullet alle de bekymringer vi har nu væk, og derfor kan vi etablere et nyt liv, på en måde.

Søren Mau, forfatter: Jeg er kommunist, fordi kapitalismen skaber en masse ufrihed… Kommunisme er en god betegnelse for det ønske, for den tanke. Og jeg er ret inspireret af de politiske bevægelser og tænkere, der de sidste 15-20 år har gjort en indsats for at genoplive begrebet om kommunisme. Og ligesom forsøger at gøre det til navn på begrebet om ønsket for en fri verden. … Det er fuldstændig afgørende for mig at kommunisme er en ide om frihed. Det er det frieste mulige samfund vi kan skabe, og frihed, her forstået som fravær af undertrykkelse…

Søren Mau: Jeg kom ind i politiske venstrefløjsmiljøer, da jeg var i slutningen af mine teenageår, og så var jeg medlem af Enhedslisten, og var sådan lidt aktiv der. … Jeg har nok været radikal kommunist i ti år, siden i starten af mine tyvere.

Eskil Halberg: … det er også en af de ting vi skal i dette her program. Vi skal ligesom gå planken ud på en eller anden måde. Vi mener det faktisk alvorligt. Altså, lortet går ned, og vi skal lave det om. Og der tænker jeg at det der kommunisme, at noget af det begær kan indeholdes i det der begreb.

Søren Mau: Jeg vil gætte på, at vi alle sammen her har en række forskellige labels, som vi kan sætte på hinanden, eller politiske begreber som vi identificerer os med. Og i forskellige sammenhænge giver det mening at betone det ene eller det andet, og så kalder vi os eksempelvis for ‘anti-racister’ eller ‘anti-fascister’, eller ‘feminister’ og så for eksempel ‘kommunister’. For de fire begreber, der er det helt klart, at det der med at sige man er kommunist, der er der jeg oftest støder på misforståelser…

Søren Mau: Jeg havde en samfundsfagslærer der virkelig åbnede nogle ting op for mig, og sådan rykkede mig politisk. Som en konsekvens af det meldte jeg mig ind i Enhedslisten.

Søren Mau: Det startede med at være protest mod reformer som regeringen indførte, endeløse rækker af nedskæringer og så videre. Men så blev det meget hurtigt, man oplever meget hurtigt, at når man kæmper sådan en kamp så er der en barriere – et internt hierarki på universitetet, de udemokratiske magtstrukturer på universitetet. Og så blev det også en kamp for demokratisering på universitetet… Vi lykkedes ikke med at få afskaffet de reformer der, men fik opbygget nogle gode aktivistfællesskaber. Det er i øvrigt også en fed erfaring, som jeg har haft flere gange. At man har en politisk kamp hvor det eksplicitte mål, som kampen er organiseret omkring, mislykkedes… Men der er alle mulige afledte gode konsekvenser, der er en masse folk som fik nogle vigtige erfaringer, og fik dannet nogle fællesskaber, som de tog med i alle mulige andre former. Ret kort tid efter, der var der ligesom en hel masse flygtningeaktivisme, og der var mange fra det fællesskab, der gik over i det.

Eskil Halberg: I kan høre, at det her ikke er et rigtigt debatprogram. Vi har ikke fundet nogle som vi er uenige med her, det er ikke pointen. Så det er ikke noget med at Jan E. Jørgensen kommer ind om en halv time…

Søren Mau: … de spørgsmål, som jeg stiller i bogen: På trods af den ekstreme ustabilitet og de voldsomme konsekvenser, det her økonomiske system har på mennesker og jordkloden. Hvorfor bliver det alligevel ved med at eksistere på trods af konstante økonomiske kriser, som er voldsomme… Skaber utroligt meget lidelse og ufrihed.

Laura Na Blankholm: – Så det giver ikke rigtig mening, i virkligheden.

Søren Mau: – Overhovedet ikke. Et totalt absurd økonomisk system. … Et voldeligt system.

Søren Mau: Når man skal have et sted at bo, så skal man lægge et bestemt antal kroner om måneden. Det kræver at man har en bestemt indtægt, og så bliver man nødt til at arbejde et antal timer eller finde et job, der kan dække det. Hvis du har nogle kvalifikationer, så er det svært at sælge sin arbejdskraft andre steder end i København, så bliver du nødt til at bo ret tæt på, så er det dyrt at bo der, og så er du nødt til at tage et lån, og så har du en gæld, også er du ligesom nødt til at blive ved med at have det der job for at betale den der gæld, for at bo i den der bolig, for at have det der job, for at kunne betale den der gæld. Følelsen af at være bundet ind i økonomien på den her måde.

Laura Na Blankholm: … vi må også tænke på at kommunismen må være intersektionel. Forstået på den måde at magt og undertrykkelse, det er noget som krydser hinanden.

Søren Mau: Min analyse af situationen er grundlæggende, at venstrefløjen som vi kender det i historien fra det 20. århundrede, venstrefløjens allermest centrale begreb, det som hele venstrefløjen grundlæggende drejede sig om – det var diskussionen omkring arbejde. Hvem skal have arbejde, lønninger og så videre. … Det er vanskeligere og vanskeligere at mobilisere på den her begejstring om arbejde. Fordi der er kommet andre vigtige spørgsmål, som krydser ind over det her begreb om arbejde. Eksempelvis køn, eksempelvis spørgsmålet omkring racisme, klimaet ikke mindst. Klimaet er måske den mest åbentlyse modsætning til, at vi alle skal arbejde og producere.

Eskil Halberg: Man kan sige det sådan, at kommunisme er ikke en vision om arbejde eller produktion, men en vision om hele livet.

Søren Mau: Det der afgør om en kamp er anti-kapitalistisk eller ej, om en eller anden bevægelse eller demonstration er anti-kapitalistisk eller ej, det er ikke hvad bevægelsen eksplicit siger, hvad der står på bannerne. Det er: Hvad er konsekvenserne af den her kamp, hvis den lykkededes? Det mest anti-kapitalistiske at gøre i en bestemt situation er ikke nødvendigvis at gå ind i en organisation, som skriver anti-kapitalisme på sine bannere. Det er eksempelvis at organisere sig i Black Lives Matter… ved at bekæmpe racisme, bekæmper du det grundlag som kapitalismen beror på, eller en del af det grundlag.

Laura Na Blankholm: … kan man godt være anti-racist uden at være anti-kapitalist?

Søren Mau: Jeg vil sige i forhold til racisme, at racisme og kapitalisme er så tæt sammenvævet, at et ægte opgør med racisme kræver et opgør med kapitalismen. Fordi kapitalistiske logikker er med til at opretholde og fastholde racisme.

Eskil Halberg: Så den her ide om, at man kan være socialliberal og anti-racist… at man går ind for lighed. Hvad tænker du om den position?

Søren Mau: Forestillingen om at det er muligt at afskaffe racismen uden at afskaffe kapitalismen, det tror jeg ikke på.

Søren Mau: Det er vigtigt at vi prøver at undgå ideen om, at der er sådan en proces op til snittet, og så er det noget andet. Vi bygger kommunismen nu! Alle de der kampe er i gang med at opbygge det. Det så forskellige intensiteter, den kamp har forskellige grader og intensitet i forskellige perioder. Og revolution er nok bare et navn for de perioder i en kamp, hvor den er mest intens, men det betyder ikke at den ikke finder sted, at den ikke bliver forberedt, planlagt og opbygget. Det skal i vide, alle i der borgerlige derude: Vi er i fuld gang med at planlægge og opvigle.

(Eskil Halberg, Roden til alt ondt, 2017 – Søren Mau, Stump tvang, 2021)

Delvis transskription: Et det strategisk at kalde sig kommunist? (54 min)
´

Laura Na Blankholm: Er det overhovedet strategisk smart at kalde sig selv kommunist, hvis man gerne vil skabe forandring?

Søren Mau: … Jeg satser på at det er strategisk smart, men jeg har også været i tvivl.

Søren Mau: Det som de borgerlige gør med kommunismebegrebet er jo ligesom, jeg kaldte det også for historieforfalskning tidligere. Det er en historieløs brug af kommunismebegrebet, sådan at sige, at kommunisme er lig med autoritære etpartistyrer i det 20. århundrede. Det er jo ikke det vi mener, når vi taler kommunisme. Vi taler jo om frihed, og en gennemgribende demokratisering af samfundet, afskaffelse af undertrykkelse. Kommunisme er jo ikke en statsform for os. Kommunisme er anti-statsligt.

Eskil Halber: Der var også en der sagde forleden dag, at ideen om Den Kommunistiske Revolution faktisk er en fortsættelse af Den Franske Revolution. Det er et projekt, der handler om myndiggørelse og frihed. Menneskelig autonomi og værdighed.

Søren Mau: … der er en stigende fornemmelse af, mistillid til politiske institutioner. At politikerne og parlamenterne ikke kan redde os. At regeringen ikke kan redde os. … Politikerlede er en god ting, som vi skal puste til. Opdyrke, (har) et demokratisk potentiale.

Laura Na Blankholm (forperson i Foreningen Ansvarlig Presse): At det dermed, at det er demokratisk ikke at kunne lide politikerne, eller ikke at føle at de repræsentere en…

Eskil Halberg: Jeg kommer også til at tænke på et gammelt kommunistisk slogan: ‘Kommunisme eller barbari’. Det er virkelig sådan jeg har det for tiden.

Eskil Halberg: ‘Janis’ kaldte det kommunistiske strukturer… Der er masse i de her bevægelser fra London, som ikke nødvendigvis kalder sig kommunister.

Søren Mau: … bevægelser som ikke nødvendigvis identificerer sig med det ord, men som engagerer sig i en kamp, hvis konsekvenser faktisk er at nedbryde kapitalismen.

‘—

Laura Na Blankholm: Det lyder sådan her: ‘Jeg kan ikke finde ud af om det er mest etisk at købe billet, når man kører offentlig transport, eller lader være. Hvis man køber billet så støtter man i princippet den offentlige transport, men hvis kan ikke køber billet, så er man jo med til at kæmpe for et gratis offentligt transportsystem. Vi betaler jo alligevel over skatten. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen den billtforvirrede’.

Søren Mau: i udgangspunktet er der intet i galt med at køre på røven. Det kan også være en måde at øve sig i, at lade være med at følge reglerne – det er en god ting. … Øve sig i ikke at gøre som man bliver fortalt af autoriteterne. Det er jo sådan noget vi har brug for at øve os i.

Eskil Halberg: … en hverdagskommunistisk struktur…

Laura Na Blankholm: det at køre på røven kan også være en form for kommunisme. …

Eskil Halberg: Man kan også lave nogle stå mikrosolidariske praksisser. Kender i det når man sidder i toget fra Klampenborg til Nørreport, og man kan se at ham der dernede, han har ikke billet. Han begynder at opføre sig underligt, og der kommer en kontrollør ind i den ene ende, og nu rejste han sig op, og ser meget nervøs ud.

Søren Mau: Så skal man forsinke de der kontrollører.

Eskil Halberg: – Det skal man nemlig. Et råd herfra: lad være med at vise din billet, så hurtigt som muligt. … Hvis man kan forsinke vise-processen, så kan dem der ikke har betalt måske lige nå at hoppe af på den næste station, og undgå den her bøde. Man kan også give sin billet videre…



17. februar 2022

Frie Grønne mindes jødedrab med pro-palæstinensisk stunt, fik offerrolle: Nadeem, Shakir… Andersen

Tidligere på ugen kunne man høre Bilal Itani fra islamiske IChange forklare, at der var alvorligt brug for en handlingsplan mod islamofobi. Bedste eksempel han kunne give var Toke Lorentzens tilråb til Sikandar Siddique, som Rigsadvokaten ikke mente var omfattet af racismeparagraffen. Måske er problemet til at overse.

Valget nærmer sig stille og roligt, og Frie Grønne har alvorligt brug for opmærksomhed. På årsdagen for drabet på Dan Uzan valgte partiet derfor, at lave et lille pro-palæstinensisk aktion foran den israelske ambassade. Politiet tilbageholdt manden i nogle minutter, og pludselig var det en større historie. Når politiet rutinemæssigt har tilbageholdt Rasmus Paludan ifm. aktioner, så har det ikke givet medieomtale.

Det blev 24syv, der breakede ikke-historien, som Berlingske nu går videre med. 24syv-journalisten bag indslaget hedder Kevin Shakir, tidligere presserådgiver for Enhedslisten. Manden med skiltet hedder Agha Asham Nadeem, SoMe-medarbejder for Frie Grønne. Sikandar Siddique havde en god dag på kontoret.

(Frie Grønne-stunt nåede medierne via venstreradikale Kevin Shakir; Foto: FB)

24syv-chefredaktør Simon Andersen skamroser Kevin Shakir (Facebook)

“Fredag kom reporter Kevin Shakir ind på mit kontor… Jeg meddelte, med min 30-årige erfaring som journalist og redaktør, at dét, der var på denne video, var ikke kritisabelt, det var sådan det nu var, når man stod med papskilte ved ambassader, især den israelske…

… lige da det skete, foldede et fyrværkeri sig ud i mine airpods af sagkyndige, der havde gennemset Kevins video fra den israelske ambassade; den ene professor, der vurderede, at det lignede en ulovlig tilbageholdelse, en krænkelse af ytringsfriheden, den anden professor, der var helt enig, en forsvarsadvokat, der mente, at det var erstatningspådragende, den unge mand, det gik ud over, i det fineste, oprigtige interview om, hvordan han havde opfattet situationen…

Ledende politiinspektør Peter Dall fra Københavns Politi medgav live, direkte, for åben mikrofon, at politiet havde begået fejl, han ville beklage; han forstod fuldkommen den kritik, der var rejst; en kritik, han opfattede som rimelig, og han mente dertil, at der kunne være grundlag for erstatning.

Det var fine øjeblikke, ikke for mig, så, men for pressen, demokratiet, institutionerne. (Simon Andersen, 15. februar 2022)



7. februar 2022

Revolutionært program på 24syv: Mange tror ‘at kommunisme er noget støvet noget fra fortiden.. men’

Det er ikke kun islamister, der har fået eget magasin på 24syv. Forleden kunne man eksempelvis høre venstreradikale Mads Ananda Lodahl præsentere sin seneste roman, der giver et ‘indblik i bøssesauna-kulturen’, og fortæller om hvordan ‘den heteroseksuelle verdensorden kan lære af queer-erfaringer’. Simon Andersen var en god journalist, men som chefredaktør er han helt ubrugelig.

I dagens udgave Berlingske, kan man læse om en ny programserie på samme kanal – ‘Revolutionen’, der har til hensigt at ‘undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud’. Det lyder karikeret, men værten er Eskil Andreas Halberg, kendt fra venstreradikale Modkraft.dk, og tilrettelæggeren er Laura Na Blankholm, der også har en fortid på venstreradikale Modkraft.dk. Kommunister om kommunisme. Vi skriver 2022.

Jeg har nævnt begge flere gange her på siden. Halberg eksempelvis, da han i medierne proklamerede at han ikke troede på ideen om lønarbejde, endsige parlamentarisme. Blankholm eksempelvis, da hun i tilbage i 2013 var på gaden med Rune Eltard-Sørensen, Modkraft-redaktøren, der blandt andet har domme for overfald på Farum-borgmestr Peter Brixtofte (2001) og udenrigsminister Per Stig Møller (2003).

Skarp kommentar af Jan E. Jørgensen på Berlingske.dk – Statsfinansieret kommunistisk propaganda på 24syv.

“24syv beskriver programmet således: ‘Planeten brændes af, ulighed hærger overalt, og de vestlige demokratier er i krise.’ Lyder lidt venstredrejet, men dejligt med pluralisme… Fortsættelsen fik mig dog til at spærre øjnene op. ‘Vi skal undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud. Derfor arbejder vi hver tirsdag på en drejebog for Revolutionen og snakker om, hvad der konkret skal til for at forandre verden.’

… det bliver værre: ‘Jeg er meget begejstret for, at vi kan bruge public servicemidler til at tale om, hvordan vi laver vores samfund grundlæggende om,’ siger Eskil Halberg, der er vært på programmet.

Han kan ikke tro sit held over at få kommunistisk propaganda betalt af public service midler.

Pressemeddelelsen slutter med at bagatellisere kommunismens forbrydelser: ‘Der er mange, som tror, at kommunisme er noget støvet noget fra fortiden, eller som forbinder det med tvangsarbejde og massemord. Men over hele verden er der en stigende interesse hos yngre generationer for at genopfinde kommunismen. Danmark er altid bagud, og altså også med at tænke revolutionen på ny. Men kommunisme, forstået som kampen for et andet liv, har aldrig været mere relevant end nu.’

…Nu lægger 24syv mikrofon til denne revisionistiske historieskrivning for skattekroner.”

(Eskil Halberg på Twitter, 6. februar 2022)

Twitter-reaktioner

“Virkelig nice at høre, Eskil! Det glæder jeg mig super meget til. Kommer I til også at dække den anti-imperialistiske del også? Det plejer at være et blind spot for den danske venstrefløj. Torkil Lauesen om parasitnationer og afhængighedsteori vil være oplagt.” (Emil Hammar, 6. februar 2022)

“Hvis I mangler en jingle til programmet må I bruge min kommunistiske rapmusik helt gratis…” (Marc B. Sanganee, Kommunistisk Parti, 6. februar 2022)

statsfinansieret kommunistisk propaganda 🥰” (Søren Mau, 6. februar 2022)

“Det lyder super godt og endnu en oplagt mulighed for at skræmme de borgerlige medier og debattører…” (Ph.d. Esben Bøgh Sørensen, 6. februar 2022)

“Spændende! Det glæder jeg mig til at følge med i. Glæder mig også til at følge med i Berlingske-segmentet tude i mindst 20 uger i træk” (Ph.d. Lukas Slothuus, 6. februar 2022)

“Håber det har samme kvalitet som Poya Pakzads programmer. Det var fandme klasse!” (Rasmus Hjorth)

(24syv-tilrettelægger Laura Na Blankholm med flere gange dømte Rune Eltard, Søtorvet, 13. august 2013)

Citater. Om og af Eskil Halberg

“Har De mødt Eskil Andreas Halberg? Sikkert ikke! Eskil er en af mine studerende, som også er tilknyttet Jagtvej 69. Lad mig fortælle Dem lidt om Eskil… Det sidste halve år er jeg kommet til at kende Eskil lidt bedre, eftersom han har aftjent sin militærnægtertjeneste i Dansk Sociologforening, som undertegnede er formand for. … Eskil udnytter gerne hvert eneste ledige øjeblik, jeg har, til at stille spørgsmål til de mange tekster og bøger, han læser. Spørgsmålene er tilsyneladende alle drevet af Eskils fornemmelse, eller vi kunne kalde det idiosynkrasi, over for kapitalismens tvangsmekanismer.” (Rasmus Willig, Dagbladet Information, 28. december 2006)

“Politiets brug af visitationszoner i kampen mod eksempelvis bandekrigen, har til formål at skabe tryghed i befolkningen. Derfor indskrænker man den enkelte borgers frihedsrettigheder – de risikerer at blive krops -visiteret af politiet uden begrundet mistanke – i bytte får borgerne tryghed. Eskil Halberg, som har læst på Forvaltning og Socialvidenskab på Roskilde Universitet, har netop afleveret sit speciale om visitationszonerne, og han mener, at der kan drages en parallel til udgangsforbuddet…” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 30. august 2010)

“Kirkeasyl var forberedt på, at politiet kunne komme. Vi havde holdt møder i ugevis og havde lagt en strategi i tilfælde af en rydning. Vi skulle iscenesætte begivenheden, så politiet tydeligt fremstod som brutale og illegitime… én ting stod klart fra begyndelsen: Hvis politiet skulle finde på at rydde Brorsons Kirke, ville det være en illegitim handling, og det måtte ingen være i tvivl om. … Søgte vi konflikten? Ønskede vi at skabe en situation, hvor vores regerings racistiske asylpolitik ikke længere forsvandt i tågerne af bureaukrati, afsidesliggende lejre og manglende interesse fra offentligheden? Ja. … Med Kirkeasyl ønskede vi at skære abstraktionerne væk og vise, at den danske regerings asylpolitik er umenneskelig.” (Eskil Halberg mfl., Dagbladet Arbejderen, 13. august 2011)

“Modkraft kalder sig for Danmarks progressive portal, men er i fuld galop på vej til at blive ‘en legitimeringsmaskine for regeringens nyliberale politik’. Det mener Modkraft-blogger Eskil Halberg, der i sin nyeste blog forlanger stop for, hvad han ser som SF’s og Socialdemokraternes stigende indflydelse på Modkraft.” (Eskil Halberg, Dagbladet Arbejderen, 12. februar 2012)

“Jeg har som Claus Pedersen (CP), der skrev kronikken ‘Venstrefløjen mangler nationalfølelse’ den 28. maj, haft mange tanker efter det foruroligende europaparlamentsvalg. Det er bekymrende, at højrepopulistiske partier vinder frem. … Jo mere nationalstat, des mere katastrofe… Det er nationalstatsinteresser, der gør, at flygtninge hver dag drukner i middelhavet. Det er nationalstatsinteresser, der tvinger både lønninger og selskabsskatten i bund gennem indbyrdes konkurrence. … Samtlige partier i Danmark – måske på nær det nyliberale Radikale Venstre – gik til valg på løfter om mere nationalstat. Netop derfor havde jeg intet at stemme på og måtte nøjes med at tegne min egen rubrik til fordel for den græske Alexis Tsipras.” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 5. juni 2014)

“Den socialistiske vision om en verden af lighed i forskellighed kunne – og kan – ikke tilvejebringes gennem et eksklusivt fokus på arbejderen som udgangspunkt for formuleringen af politiske strategier. Derfor er det forfejlet, når Enhedslistens Pelle Dragsted til Altinget siger, at han vil ‘tale til flertallet, ikke minoriteterne’. … Man(d) kan tilsyneladende ikke forlige sig med, at der stilles spørgsmålstegn ved politisk repræsentation og et ekskluderende socialistisk projekt.” (Eskil Halberg og Mikas Lang, Dagbladet Information, 3. juli 2018)

“Privatejede boliger gør de rige dele af samfundet endnu rigere og har en destabiliserende effekt på økonomien. Der er derfor ikke brug for blot at regulere lidt på boligmarkedet, men derimod for helt at afskaffe private ejerboliger og gøre dem kollektivt ejede. … For mig at se er der to grunde til, at mennesker vil eje deres egen bolig. Og de er begge to dårlige.” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 21. oktober 2021)

“Kritikken af kapitalismen er tilbage. Det står vist klart for de fleste. Men den går ofte på grund, fordi alternativerne til markedsøkonomi forbliver abstrakte og dunkle. For hvad er i virkeligheden problemet ved planøkonomi? … Økonomisk planlægning vil dog fortsat ikke kunne komme uden om løbende at træffe beslutninger om en lang række kvalitative valg. Hvor Walmarts eneste motiv er profit, vil et kommunistisk samfund have helt andre og mange flere motiver, for eksempel fritid, økologisk genopretning, decentralisering, genanvendelse, retfærdighed, demokratisk repræsentation og mange andre mål. (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 27. december 2021)



19. januar 2022

Statsradio: Muslim udtrykker forståelse for terrordrab, ‘Undskyld Muhammed’-aktivist får værtsrolle…

Jeg har tidligere kritiseret 24syv, blandt andet for det muslimske debatprogram ‘Det Muslimer, Taler om’. I seneste afsnit talte de blandt andet om halshugningen af Samuel Paty, og minsandten om ikke den ene gæst udtrykte forståelse for mordet: “… jeg kunne faktisk godt forstå det.”

“Da jeg så det, så tænkte jeg: Hold da op! Altså det er en voldsom reaktion at have. Men jeg kunne faktisk godt forstå det. Jeg kunne godt forestille mig, at hvis jeg sad til en undervisning, at jeg ville blive så forarget og så frastødt og alle mulige følelser, jeg nu kan komme med, og det ville gøre, at jeg ville starte en diskussion. Jeg tror ikke, at jeg ville nå så langt. Og det håber jeg heller ikke, at der er nogen mennesker, der ender så langt, for det er meget voldsomt.” (Faduma Adan Ibrahim, pædagog)

24syv har dog ikke kun ansat muslimer, og på den konkurrerende Radio4 har de ligefrem ansat en religionskritisk hvid dansker. Tidligere DR-vært Anders Bøtter er netop blevet vært for programmet ‘Portrætalbum’. Det var ham der i 2008 rejste til Abu Dhabi, og foran en sal fyldt af Koran-tro sheikh’er modtog Al Mahabba-prisen for kampagnen ‘Undskyld Muhammed’. Hans takketale kan ses på på Youtube.

(Nuværende Radio4-vært Anders Bøtter til Al Mahabba Awards, 2008; Fotos: Youtube)

Oploadet Kl. 00:10 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


13. januar 2022

Elif Demir Gökce, radikal: Undervisning i Islam skal tage udgangspunkt i ‘religionens egen forfatning’

Jeg er generelt holdt op med at høre debatprogrammer om integration, men lidt tilfældigt kom jeg til at høre et par afsnit af et af de muslimske magasinprogrammer på radio 24syv (tidl. LOUD). Her fik jeg lejlighed til at høre konvertitterne Stefanie Kelani Klint, Edda Maria von Wildenradt og Sherin Khankan. Værten, den selverklærede ‘Parti-muslim’ Ali Aminali, var alt for venlig, og overordnet kan man slutte at Islam absolut intet har med Islam at gøre, og at det i øvrigt var krænkende at bede muslimer tage afstand fra islamisk terrorisme. En ‘Free Palestine’-aktivist vidste dog ikke nok om Hezbollah til at udtale sig om dem, og sådan kørte tingene i ring.

Ingen tog afstand fra ord i Koranen, og værst var medievante Khankan. Hun genlæste Koranen i et feministisk perspektiv, og oversatte eksempelvis ‘manden står over kvinden’ med ‘manden står ved siden af kvinden’. I samme debat forklarede hun, at manden bør ’slå sin kone’, i virkeligheden betyder noget i retning af, at han ’skal lade sig separere’. Islam var en livsfilosofi, en ‘borgerskabsetik’ (sic).

De talte ikke om Muhammedtegningerne, men man kendte svaret. Professor Thomas Hoffmann argumenterer for, at Muhammedtegningerne bør være obligatoriske i folkeskolen. I et indlæg på Altinget.dk tager radikale Elif Demir Gökce til genmæle, og det er artige sager – Byrådsmedlem: Muhammedtegningerne skal ikke være obligatoriske i undervisningen.

“Det ulige magtforhold kan medføre, at børn og unge ikke kan italesætte deres følelser åbent, imens de inderst inde føler, at deres religiøse nærfølelser bliver ydmyget, og at deres profet og egen identitet bliver målrettet angrebet. Det vil givetvis forøge mistrivslen blandt de mest sårbare elever.

… hvis der er tale om en dysfunktionel klasse, hvor læreren har nogle forudindtagede fordomme om bestemte elever – eller bestemte elevgrupper og deres religion – så vil en retorisk, ukorrekt fortælling eller fremvisning af en ‘bombe i turbanen’ ikke tjene andet formål end at være et provokationsmiddel.

… Alt i alt kræver det reel viden og erfaring samt empati fra lærerens side. Undervisningen bør rumme indslag om, hvordan tegninger kan ses som udtryk for islamofobi og islambashing og ikke kun som udtryk for ytringsfrihed, som en klog islamforsker har skrevet til mig.

Hvis man skal kunne analysere persona, som her er profeten Muhammed, skal man kunne tolerere at inddrage reel viden om profeten. I monoteistiske religioner vil man anvende de Hellige Skrifter som hovedkilde. Således vil Koranen være hovedkilde om profeten og hans liv.

Al tilskreven litteratur vil blot stå tilbage som en fortolkning af hans liv. Hvis ikke religionens egen forfatning benyttes, vil vores børn og unge stå tilbage med et billede af bomben i tegneserien – en metonymi for krigsførelse eller terror, som dermed kan skabe en omvendt radikalisering.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper