28. oktober 2017

Ritzau rundsender telegram med fejlagtig fraværsprocent: Nægter at dementere, og forhøjer…

Ritzau er det altdominerende nyhedsbureau herhjemme, og når de rundsender en historie bringes den normalt uændret i de fleste dagblade, lokale som landsdækkende. Lørdag, på det man kunne kalde valgkampens første reelle dag, sendte de en kritisk artikel rundt om fraværsprocenter i byrådene for politikere med dobbeltmandater.

Min politikerkæreste er blandt landets 21 politikere med dobbeltmandater, og står på listen som den politiker i Danmark med den næsthøjeste fraværsprocent. Noget der fremgår af utallige medier i dag, trykte såvel som online. DR.dk bragte historien med hendes pressefoto: ‘Kommunalpolitikere har for travlt til byrådsmøder’ – “En af dem er Pernille Bendixen…”.

Tallene er ukorrekte. Odense Byråd giver medlemmerne mulighed for at deltage over Skype, og hvis man tjekker kommunens hjemmeside, så kan man se at hendes fraværsprocent ikke er 32,1 (9/28), men 10,7 (3/28).

DR Online og flere fynske medier har korrigeret historien, men Ritzau har til gengæld afvist at lave et dementi. Ja, faktisk har de efter hun klagede forhøjet fraværsprocenten til 39,3 (11/28). Hun går derfor til Pressenævnet. Igen.

Fra Fyens Amts Avis – En gammel traver på banen igen (ikke online).

“Nyhedsbureauet Ritzau har kortlagt de 179 folketingsmedlemmers hang til at lade sig vælge til kommunalbestyrelser og regionsråd også.

Og 21 af dem sidder på dobbeltmandater.

Og sammenholdt med Ritzaus opgørelse af de 21 folketingsmedlemmers fraværsprocenter i de regionale og kommunale forsamlinger, synes dobbeltmandaterne at have et betydeligt besvær med at passe to politiske poster og være to steder på samme tid.

Det gælder også de tre fynske folketingsmedlemmer på listen: Pernille Bendixen(DF) med 32 procent fravær alene i år fra byråds-og udvalgsmøderne i Odense Kommune.

… nogen pryd for et mønsterdemokrati som det danske er nogle politikeres hang til dobbeltjobberi ikke.”

(JyskeVestkysten, 28. oktober 2017, s. 4; NB: Min fremhævelse)

“Odense Byråd giver mulighed for at være til stede via Skype. De fem og seks tilfælde i 2017, hvor henholdsvis Pernille Bendixen og Alex Ahrendtsen har været til stede under hele mødet via Skype, er ikke talt med som fravær.” (Ritzau/Politiken.dk, 28. oktober 2017; Fem skulle være seks, og de har talt det med som fravær)

Oploadet Kl. 22:45 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


15. september 2017

Rasmus Tantholdts ‘viagra for Assad-interview’-joke blev til sandhed i MSM: Stadig ikke dementeret…

Uanset hvilken politisk fløj man tilhører, så stiller man lavere krav til dokumentationen, hvis vinklen er ideologisk brugbar. Det forklarer eksempelvis mediedækningen af Donald Trump, og den ikke-dementerede vandrehistorie herunder. Interview med TV2-korrespondenten Rasmus Tantholdt på Fyens.dk (6. september 2017).

“Der har på det seneste været noget polemik om, hvorvidt det er sandt, at du som en betingelse for at kunne lave interviewet med Syriens præsident, Bashar Hafez al-Assad, skulle have viagra med. Så er det sandt?

– Det var Radio 24syv, der på helt utroligt vis på baggrund af noget, der havde stået i Se & Hør kom en historie om, at jeg enten havde løjet om det under et foredrag, hvor jeg fortalte det eller at det måtte være sandt og dermed en form for koroption. Jeg fik dog hurtigt en uforbeholden undskyldning fra Radio 24syv.

Sandheden er, at jeg i foredraget fortalte en joke om, at en tidligere informationsmedarbejder i Assad-styreret – som nu er en af mine gode venner – havde spurgt, om jeg ville tage noget viagra med til ham, når jeg kom til Syrien, så det havde Se & Hør altså fuldstændig misforstået.”

(Se & Hør, 28. juni 2017, s. 74, Rasmus Tantholdts hemmelighed: Smuglede viagra; Via Syrienblog)

Kronologi.

“Rasmus Tantholdt havde en noget atypisk værtsgave med, da han mødtes med Syriens præsident Assad.” (Se & Hør, 28. juni 2017)

‘Tantholdts intime hemmelighed: Måtte købe viagra for at få sit store scoop’ (BT plus, 28. juni 2017)

“Ifølge Se og Hør fortalte Rasmus Tantholt for nylig i et foredrag, at han i et par år havde forsøgt at få et interview med den syriske præsident Bashar al-Assad. Og i efteråret lykkedes det. Men på en betingelse: Viagra.” (Avisen.dk, 29. juni 2017)

“Har Rasmus Tantholdt givet viagra i gave til Syriens præsident Assad?” (Radio24syv, 24. august 2017)

Oploadet Kl. 00:38 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


21. juni 2015

Intet om Pelle Dragsted, men masser om DF: ‘Babyer og pisk’, ‘Dømt dagplejemor og julekort-kritiker’…

Foreløbigt har intet medie skrevet kritisk om det faktum, at Enhedslisten netop har fået valgt en tidligere gadekriger. Flere medier er derimod gået til angreb på Dansk Folkeparti, og intet er tilsyneladende for lavt. Avisen.dk startede, men DR Online holder sig heller ikke tilbage. Ekempelvis postuleres det i en overskrift, at min politikerkæreste er ‘dømt dagplejemor’, selvom hun aldrig været i retten, og ikke er dømt. FisFis-sagen endte med en såkaldt udenretlig bøde for at videregive fortrolige oplysninger.

Jyllands-Posten fik det rigtigt i første forsøg, men laver alligevel en lang liste med diskret shaming. DR Online citerede eksempelvis fra tilfældige Facebook-opdateringer, og nævner at en nyvalgt var blevet meldt for racisme. Meldt af en politisk modstander, ikke sigtet, ikke dømt. Her lidt fra den nu ændrede artikel på DR Online – Her er Thulesen Dahls nye folk.

“Hun kom i de nationale medier, da hun under kommunalvalgkampen i 2013 videregav fortrolige oplysninger om, hvor store udgifter Odense Kommune har på en navngiven kriminel familie i Vollsmose. Pernille Bendixen fik en bøde på 3.000 kroner for at videregivet oplysningerne, men fik lov at blive siddende i byrådet.

Bendixens mærkesager på DR’s kandidatside er højere straffe for vold, mindre EU og en motocrossbane til Fyn.”

(DR Online, 20. juni 2015 og 21. juni 2015)

“Pernille Bendixen… På Facebook har hun blandt andet lagt en tegning af en nøgen Snehvide – med en smøg i hånden – i en seng med de syv små dværge. (Avisen.dk, 19. juni 2015: Babyer og pisk: Her er de nye DF’ere på Borgen)

“Hun fik markant medieomtale ved kommunalvalget i 2013, hvor hun stillede op i Odense. Under valgkampen fortalte pressen, hvordan den kriminelle familie Fisfis fra Vollsmose kostede kommunen millioner i anbringelser og pesioner. Der var tale om fortrolige oplysninger, og det førte til, at Pernille Bendixen fik en bødestraf for at overtræde sin tavshedspligt.” (Jyllands-Posten, 19. juni 2015: Her er Kristian Thulesen Dahls nye hold

Opdate. Ekstra Bladet har mere i samme stil – Banko og fede ben: Mød alle de nye DF’ere.



5. juni 2015

Analyse Danmark for Avisen.dk: Hver anden dansker mener ikke DF’s udlændinge-retorik er for hård

Meningsmålinger kan vinkles på mange måder, og når LO-ejede Avisen.dk to uger før et valg hævder at danskerne er trætte af den danske udlændingedebat, så virker det lidt for søgt. Eksperten er retoriker Christian Kock, men det centrale er naturligvis ikke retorikken, men den konkrete virkelighed. At flere og flere danskere rammes af indvandringens iboende konsekvenser. Således fortælles det, at hver anden dansker ikke mener Dansk Folkeparti er for hårde retorisk – Vælgerne slår i bordet: Træt af grov udlændingedebat.

“Politikernes negative snak om kriminelle østeuropæere og flygtninge, der kommer til Danmark for at leve et liv i sus og dus, hænger mange danskere ud af halsen. Hver tredje dansker mener ifølge en ny undersøgelse, at tonen i den danske udlændingedebat er ‘alt for hård’ eller ‘for hård’. Til sammenligning mener kun knap hver fjerde dansker, at tonen er for blød.

Ifølge undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført for Avisen.dk, er danskerne kløvet midt over, når de skal bedømme tonen i udlændingedebatten. Således mener næsten seks ud af ti vælgere i rød blok, at tonen i udlændingedebatten generelt er for hård. Omvendt er det ikke en gang hver syvende blå vælger, der lægger afstand til den rå tone overfor udlændinge.

Det er især Dansk Folkepartis retorik i forhold til udlændinge og indvandrere, der falder danskerne for brystet.

[…]

– Vores udlændingepolitiske udspil , der kommer i løbet af valgkampen, vil givetvis blive opfattet som barsk i tonen. Men det er vigtigt for mig at sige, at vi vil diskutere indholdet og begrænse indvandringen frem for at diskutere retorikken, siger han. … Men Martin Henriksen fremhæver, at problemet med dansk udlændingepolitik ikke er tonen men substansen.

– Problemet er, at mange partier bruger en hård tone i udlændingedebatten for at dække over, at de faktisk ikke ønsker at stramme op på udlændingeområdet. Hos både Socialdemokraterne og Venstre er helt klart, at man generelt er tilbageholdende med at tage fat om nældens rod, siger han.

“Mange unge har i dag kammerater, der er udlændinge, og de bryder sig ikke om, at de omtales på den fjendtlige måde. De unge kender andengenerations og tredjegenerationsindvandrere og oplever, at mange taler perfekt dansk og studerer.” (Christian Kock, professor i retorik)



30. maj 2015

Ungliberal forsøgt kniv-røvet af mellemøstlige indvandrere – Konservativ leder tæt på indbrudsforsøg

Torsdag aften blev Nicolai Oster, tidligere næstformand for Liberal Alliance Ungdom, forsøgt røvet med kniv nær sit hjem i Glostrup af “to mørkklædte indvandrer af mellemøstlig udseende”, der tilsyneladende havde det fint med åbne grænser, men lidt sværere med de lukkede kasser. Han forsvarede sig med peberspray, og slap uskadt fra episoden.

Fredag formiddag da konservative Søren Pape Poulsen var på vælgerbesøg i Nødebo i Nordsjælland, opstod der rygter om et indbrudsforsøg længere nede af vejen. Pape fortæller om ‘mistanken’ på stedet via Facebook, men historien pilles hurtigt fra hinanden i medierne. “Papes indbrudstyve viste sig at være avisomdelere”, skrev Politiken…

(LO-ejede Avisen.dk, 29. maj 2015: Papes pinlige valgbommert: Se den her)

Fra DR Online, der har talt med naboen Peter Frederiksen – Nabo: Politiforklaring efter Papes indbrudsbesøg stinker.

“Naboen undrer sig også over, at en af personerne fra varevognen var gået helt ind i haven, så husets alarm gik i gang. Postkasserne står nemlig ude ved vejen.

– Jeg kigger ind i min nabos have, og her ser jeg manden, der står og spejder ind gennem husets kæmpe panoramavinduer, forklarer Peter Frederiksen.

– Da han ser mig, siger han ‘hello’ på sådan en desperat måde, siger Peter Frederiksen, der oplevede manden som tydeligt nervøs.

Naboen tror ikke på politiets forklaring om, at personerne uddelte flyers:

– Det er eddermageme løgn. Helt ærligt, det er en håndværkerbil med stiger oppe på taget. De havde udenlandske plader og arbejdstøj på. Det er helt ærligt rystende, at politiet lader dem gå, siger han.

Samtidig slår han fast, at der hverken var nogen flyers i hans postkasse eller i mandens hænder. DR Nyheder har talt med yderligere to naboer fra stedet, som heller ikke har set flyers i deres postkasse.

Nordsjællands Politi har dog været upræcise i deres forklaring af forløbet flere gange. Til DR hedder det nu, at personerne ‘omdelte flyers’. Men til Politiken blev det oplyst, at de mistænkte var ‘avisomdelere’, og til avisen.dk lød beskrivelsen ‘reklameomdelere’. Det har undret naboerne…”



8. maj 2015

LO-ejede Avisen.dk: Trykkefrihedsselskabet & Geert Wilders giver politibetjente ‘opslidende skilsmisser’

Jeg har tidligere citeret fagforeningsformand Claus Oxfeldt for rendyrket apologi, men Avisen.dk er ejet af LO, og tydeligvis helt på niveau. En helt igennem grotesk vinkling – Fagboss: Islamkritiker kan koste politi-ægteskaber.

Opslidende skilsmisser og delebørn. Det er, hvad formanden for Politiforbundet forudser efter Folkemødet på Bornholm.

Landets politibetjente er nemlig allerede dødtrætte efter måneders overarbejde, og nu kan de se frem til flere, fordi islamkritiker Geert Wilders fra Holland er inviteret til Folkemødet af Trykkefrihedsselskabet.

– Jeg frygter, at vi kommer til at se flere skilsmisser. Det, at man aldrig ser sin familie, er uholdbart. Betjentene må jo igen og igen melde afbud til fødselsdage og ferier, siger Claus Oxfeldt, der taler på vegne af cirka 10.500 arbejdende betjente.

Geert Wilders lander på Bornholm midt i juni. …

– Det forhøjede beredskab efter terrorangrebet i København bliver opretholdt indtil den 1. september. Det betyder, at betjentene ikke kan afspadsere. Det kan ende galt på det personlige plan, advarer formand Claus Oxfeldt.”

<

Oploadet Kl. 05:54 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


4. juni 2013

Voldtægter: Efterlysning vs arkiv

“Politimand på fridag spottede voldtægtsmand”, skriver Avisen.dk, der gengiver en historie fra Newspaq. Efter voldtægten tilbage i april efterlyste Østjyllands Politi en 18 til 23-årig mand med ‘et mellemøstligt udseende’, og arkivfotoet (indsat) fortæller ikke ligefrem den fulde sandhed. Herunder et arkivfoto leveret af Fyns Politi.

(Fyns Politi eftersøger afrikansk mand, mistænkt for voldtægtsforsøg; Fyens.dk, 2. juni 2013)

Oploadet Kl. 19:47 af Kim Møller — Direkte link76 kommentarer
Arkiveret under:


16. december 2012

Regeringens nye mediestøtte omdøbes til ‘demokratistøtte’ – flere skattekroner til kommunistisk partiavis

Den nye mediestøtte som regeringen barsler med, har til hensigt at flytte støttekronerne fra distribution over på produktion af journalistisk indhold, og skal fremover kaldes ‘demokratistøtte’. Licensen er værre, men statsmedier har fanden skabt. Fra lørdagens Berlingske – Regeringen vil frede kommunistisk avis (ikke online).

“Selv om regeringens ekspertudvalg tydeligt har anbefalet at sløjfe støtten til medier, der er afhængige af politiske interesser, lægger regeringen nu op til at støtte det kommunistisk ejede dagblad Arbejderen. Samtidig vil regeringen indføre et ejerskabskriterium, som sikrer støtte til medier, der er delvist ejede af fagbevægelsen eller arbejdsgiverorganisationer.

Den ordning vil sikre Avisen.dk andel i den attraktive mediestøttepulje på ca. 400 millioner kroner.

»Hvis fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer ikke ejer mere end to tredjedele, så vil man kunne få støtte. Det er for at sikre, at medier, der også er ejet af faglige organisationer, kan få støtte, hvis de har et bredt journalistisk sigte,« siger Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen. …

Dagbladet Arbejderen er ejet af Kommunistisk Parti, udkommer med et oplag på 2.300 fra tirsdag til lørdag og får rundt regnet 1,6 mio. kr. om året i mediestøtte. … Selv om regeringen lagde op til et bredt politisk forlig, tyder mere og mere på, at regeringen skal finde sit flertal med Enhedslisten, som nu erklærer sig klar til at indgå en aftale.”

(Dagbladet Arbejderen, officielt organ for Kommunistisk Parti)

Oploadet Kl. 02:16 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


1. august 2012

Arbejdsmarkedsforsker går til modangreb: Meningsmåling viser blot effekten af JP’s ‘kampagne mod 3F’

Det kan godt være at ‘blokade’ er et tvetydigt ord, men ligesom forskere i multikultur ser det som sin opgave at promovere særrettigheder til minoriteter, så er arbejdsmarkedsforsker Hans Jørgensen kun i medierne når røde fagforeninger skal kradses på ryggen. Fra det LO-ejede Avisen.dk – Ekspert om blokade-forbud: Avis manipulerer.

“En af landets førende arbejdsmarkedforskere, Henning Jørgen fra Aalborg Universitet, sabler en ny undersøgelse om et blokade-forbud ned.

Seks ud af ti danskere støtter ifølge Jyllands-Posten Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt at gå i blokade mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende fagforening. Men Henning Jørgensen mener slet ikke, at undersøgelsen afspejler virkeligheden.

– Hvis det fagligt set skal kunne bruges, så skal man have både viden og erfaring på området med, så man ved, hvad folk svarer ja eller nej til. Folk ved ikke noget om den blokade. De fremstiller det som om, at det er en fysisk blokade – og det er det ikke, siger han og fortsætter:

– Danskerne ved for lidt om det, spørge-teknikken er forkert og metoden er ikke rigtig. Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke fæster lid til den undersøgelse, det viser mere effekten af deres egen kampagne mod 3F.

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


26. juli 2012

Usandhed om Krifa-overenskomst røg fra det LO-ejede Avisen.dk til Ritzaus Bureau…

En høj mindsteløn er med til at holde folk i arbejdsløshed, og selvom ‘working poor’ efter amerikansk forbillede ikke er et fantastisk ideal, så er det trods alt bedre end alternativet. Jeg nægter i hvert fald at være skatteslave for arbejdsløse, importede eller ikke.

Fra Krifa.dk – Forkerte presserygter om lønnen på Restaurant Vejlegården.

På den LO-ejede avisen.dk er der en artikel om, at der i Krifa-overenskomsten ikke opereres med mere end én mindsteløn, mens der i 3F-overenskomster er flere mindstelønninger alt efter om man er faglært, ufaglært osv. …

LO-artiklerne udlægger det, som om det skulle betyde, at faglærte på Vejlegården ikke skulle have ret til mere i løn end vores mindsteløn. Men det er ikke korrekt. For det er også en aftale i vores overenskomst, at alle har ret til en gang om året af få forhandlet deres løn ud fra blandt andet uddannelse, kvalifikationer og markedslønnen på deres område. …

Ritzau er kommet til at hoppe på LO’s vogn og udsende et nyhedstelegram om, at kokkene på Vejlegården ikke får nok i løn. Men hurtigt indså Ritzau, at det ikke havde hold i virkeligheden og trak deres nyhedstelegram tilbage.

(Artikel stadig online på Information.dk, Krifa erkender svigt over for Vejle-kokke)

Oploadet Kl. 16:08 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper