28. november 2021

Blüdnikow, Berlingske: ‘Har Berlingske ikke et moralsk ansvar for de falske rygter om Donald Trump?’

Var jeg ung historiestuderende, der stod foran et specialeforløb, så ville jeg skrive om ‘Russian Collusion’-konspirationen. I en tid hvor medier problematiserer falske nyheder, ville det være oplagt med en tung kildebaseret gennemgang af mediernes årelange kildekritiske svigt, tydeligvis motiveret af foragten for Donald Trump. Centralt står etablerede mastodonter som New York Times og Washington Post, som de danske medier stadig mener er guldstandarden for sober journalistik.

Knivskarp kommentar af journalist Bent Blüdnikow, der i parentes… selv skriver for Berlingske.

Har Berlingske ikke et moralsk ansvar for de falske rygter om Donald Trump?

Allerede før Donald Trump blev valgt til præsident i 2016, sivede der rygter ud om hans konspiration med Ruslands præsident Putin om at kuppe sig til magten. I USA fik denne konspirationsteori betegnelsen ‘russian collusion’. Det var en sag, som de næste tre-fire år blev den mest omtalte sag overhovedet i USA.

Rygtet om en konspiration mellem Trump, hans stab og russerne baserede sig på en rapport, som i USA blev kaldt Steelerapporten. Det var udarbejdet af en forhenværende britisk spion, Christopher Steele, der også havde kontakter til USAs efterretningstjeneste, FBI. Dossieret berettede, hvordan russerne havde et greb om Trump, blandt andet fordi der eksisterede hemmelige optagelser af Trump i et hotelværelse i Moskva, hvor han fik prostituerede til at urinere i en seng, hvor præsident Obama havde sovet.

Disse og mange andre oplysninger flød fra FBI og regeringskontorer til medierne, der med anonyme kilder kunne beskrive, hvordan Trump og hans folk havde samarbejdet med russerne. Redaktøren på New York Times, Jim Rutenberg, skrev, at nu var det slut med objektiv journalistik, fordi man måtte afsløre Trump.

FBI indledte en aflytning af en af Trumps medarbejdere ved navn Carter Page, som FBI mistænkte for at samarbejde med russerne, og FBI kunne derved aflytte Trumps stab. En kommission blev nedsat, hvor den tidligere FBI-chef Robert Mueller var formand, og i mellemtiden undersøgte Justitsministeriets ombudsmand, Michael Horowitz, om der i forløbet var sket brud på normale procedurer fra FBIs side.

Mueller-kommissionen fandt ikke grundlag for beviser om en konspiration mellem Trump og Putin. Og Michael Horowitz kom med en sønderlemmende kritik af FBI, hvor Horowitz påpegede, at FBI havde afgivet forkerte, ufuldstændige og endda løgnagtige ansøgninger til retten om at aflytte Carter Page.

Alt dette afholdt imidlertid ikke medierne fra at fortsætte med at skrive om ‘russian collusion’, som om der stadig eksisterede en sådan konspiration. New York Timesjournalister fik endda en Pulitzerpris i 2019 for deres artikler, der alle pegede på eksistensen af en konspiration. Fra amerikanske medier flød anklagerne i en lind strøm til europæiske medier. Blandt andet skrev Berlingske om disse anklager uden at sætte spørgsmålstegn ved anklagerne og i en tendentiøs stil, som efterlod læsere i den tro, at der var noget om snakken.

Berlingskes USA-korrespondents artikel fra 24. november 2017 om Trumps besøg i Moskva i 2013, hvor de prostituerede skulle have tisset, er ikke atypisk. Avisen kilde var angiveligt en forhenværende russisk spion: ‘Så snart de udvalgte gæster var fløjet ind til Sovjetunionen, var der ingen grænser. ‘Alt var gratis. Der var gode fester med dejlige piger. Der kunne være sauna, piger, og hvad ved jeg,’ fortæller han.’ Eller som en anden af Berlingskes korrespondenter skrev 4. marts 2017, da Trump anklagede Obama for at have organiseret aflytning af ham: ‘Trump forsøger at fjerne opmærksomheden fra beskyldningerne om sin forbindelse til Rusland, og at der er tale om en klassisk afledningsmanøvre.’

Problemet med mediernes artikler var ikke alene, at de uden kildekritik gengav løse og anonyme anklager, men også at medierne ikke gengav kilder, der pegede i en anden retning. Berlingskes korrespondenter brugte medier og citerede kilder, der bekræftede påstanden om ‘russian collusion’. Justitsminister William Barr nedsatte en kommission med magtbeføjelser til retsforfølgelse under ledelse af John Durham. Durham har rejst sager mod flere indflydelsesrige personer, som peger på, at Steelerapporten var bestilt og betalt af Hillary Clintons kampagnestab og medarbejdere.

Selvom førende etablerede medier stadig forsøger at nedtone betydningen af afsløringerne fra John Durham, bobler det alligevel frem i både Washington Post, USA Today og blandt andet Axios med erkendelse af, at det var en løgnagtig kampagne betalt og drevet frem af Demokraterne og deres allierede i medierne.

Denne artikel har ikke en snus med Trump, Clinton eller Biden at gøre. Det handler om mediernes sjæl. Hvordan kan medierne, der i årevis fyldte deres læsere med løse påstande og anonyme kilder, ikke have dårlig samvittighed, nu da sandheden er kommet frem? Washington Post er begyndt at rette i deres gamle artikler om ‘russian collusion’ for at fjerne de værste tendentiøse forvrængninger.

Har Berlingske, der formidlede anklagerne fra New York Times og andre medier, ikke et ansvar til at fortælle læserne sandheden, som den nu er kommet frem og tage et medansvar? Og Berlingske var faktisk betydelig bedre end Politiken og Danmarks Radio, men ikke meget. Sagen handler om mediernes sjæl.



24. november 2021

DR om ‘danske værdier’, Berlingske om ‘berygtet slaveejer’: Journalisterne bag holdningsmassagen…

På forsiden af DR.dk kan man lige nu læse, at den nye indfødsretsprøve er for svær, da den “… kræver, at du har styr på ‘danske værdier'”. Ingen grund til anførselstegn her, med mindre man mener danske værdier ikke kan eller bør defineres. Aviser skriver ikke sig selv, så jeg tog lige et tjek.

DR-journalist Isabella Tvede har en bachelor i antropologi, og tjekker man hendes Twitter-profil, så er første opdatering Anders Ladekarl med en kage, hvor han fejrer nødhjælp til Syrien. En slet skjult henvisning til Inger Støjbergs kage-opdatering. Derudover deler hun eksempelvis en Politiken-kronik mod højrefløjen med ordene: “… skam dig Martin Henriksen.”. I andre opdateringer sviner hun DF og Søren Espersen til, agiterer for indvandring og deler en Pernille Skipper-opdatering om feminisme.

(Politiske tweets fra DR-journalist Isabella Tvede; Foto: Twitter)

Man kan ansætte mange venstreorienterede verdensreddere for 4.000.000.000 skattekroner, men den statsstøttede danske mediebranche er jo også borgerlig i udgangspunktet. På forsiden af Berlingske.dk kan man lige nu læse, at en statue af en ‘berygtet slaveejer’ er fjernet efter 187 år samme sted. Den berygtede slaveejer viste sig at være Thomas Jefferson, forfatter af den amerikanske Uafhængighedserklæring, landets 3. præsident. En af det amerikanske demokratis ‘founding fathers’. Måske var den en tilfældig svipser fra en ung studerende?

Berlingske-journalistpraktikant Liv Almer har en mere aktiv profil på Twitter, og her kan man se at hun har stærke værdipolitiske holdninger, og eksempelvis sympatiserer med Black Lives Matter-bevægelsen. Hun deler opdateringer fra folk som Rosa Lund, Anders Jonassen (tidl, Enhedslisten-ansat, venstreradikal), Peter Socevic, og går i flere opdateringer i rette med Socialdemokratiet, som hun mener lefler for højrefløjen.

(Politiske tweets fra Berlingske-praktikant Liv Almer; Fotos: Twitter)

Isabella og Liv må skrive det de vil, men jeg gider virkelig ikke finansiere deres politiske virke. Jeg har fornyligt afmeldt mit abonnement på Berlingske, men jeg kan desværre ikke undgå at betale skat til en statskasse der deler millarder ud til DR, og donerer to-cifrede millionbeløb til større medier.



20. november 2021

MSM om højreekstremisten, der “… skød og dræbte to ubevæbnede Black Lives Matter-demonstranter”

Der er skrevet mange usandheder om Kyle Rittenhouse, og det vil være umuligt at dokumentere dem alle. Han er ikke racist, han var ikke en del af nogen højreradikal milits, og han kørte den korte vej til Kenosha for at beskytte en butik. Han sympatiserede offentligt med politiet, eksempelvis Blue Lives Matter. Med sig havde han blandt andet førstehjælpsudstyr. I forbindelse med en påsat brand trues han på livet af venstreradikale, der forfølger ham. Han affyrer otte skud i alt, dræber to og sårer en tredje. Alle tre er tidligere dømte. Han stak ikke af fra politiet efterfølgende, men flygtede fra masserne for ikke at skulle skyde sig fri. Han er en helt, og fortjener hæder.

(Dronevideo fremlagt i retten beviser selvforsvar; Foto: Youtube)

Herunder nogle eksempler. Længst fra sandheden er nok Henning Høeg (BT). Bemærk også sidehistorierne, der problematiserer Trumps manglende afstandtagen til Rittenhouse, at Facebook ikke har lukket for ‘militsgrupper’ og fremdeles. En smart måde at fastholde narrativet på.

“Hele situationen har skabt forargelse i USA, men den forargelse har Fox-værten Tucker Carlson nærmest toppet med sine udtalelser om dobbeltdrabet i sit eget show på tv-kanalen. Her sagde han nemlig: ‘… Hvordan kan vi være chokerede over, at en 17-årig med rifler beslutter, at de skal holde orden, når ingen anden gør det? …’ Videoen af Tucker Carlsons udtalelser gik hurtigt viralt på de sociale medier, og her har mange allerede skrevet, at tv-værten bør fyres, og at kommentarerne bør fordømmes af tv-stationen. … I staten Wisconsin skal man være fyldt 18 år for at bære våben på gaden. (Sebastian Bjerring Jensen, BT, 27. august 2021)

“Efter den 17-årige politifan og Trump-tilhænger Kyle Rittenhouse natten til onsdag skød og dræbte to ubevæbnede Black Lives Matter-demonstranter i den amerikanske stat Wisconsin, er våbendebatten igen blomstret op i USA.” (Henning Høeg, BT, 29. august 2020)

“I stedet var den 17-årige Kyle Rittenhouse del af en civil milits…” (Peter Møller, TV2 Online, 29. august 2020)

“Tirsdag den 25. august vil den 17-årige Trump-tilhænger Kyle Rittenhouse – medlem af højrefløjsbevægelsen Patriot Prayer, der flere gange er tørnet sammen med den yderste venstrefløj i Portland – sammen med en gruppe bevæbnede ligesindede ‘beskytte’ lokale forretninger.” (Andreas Degn, Mathias Sindberg, Information, 2. september 2020)

“Facebook har kaldt det en ‘operationel fejl’, at de ikke havde fjernet Facebook-gruppen, der opfordrede amerikanere som Kyle Rittenhouse til at gå bevæbnet på gaden i Kenosha. Facebook-gruppen var en opfordring til vold, der tydeligvis overtrådte mediets retningslinjer. … Kampagnen # StopHateForProfit beder dem, som deltager, om at boykotte Facebook og Instagram i 24 timer…” (Berlingske, 21. september 2020)

“Faktisk har venner i prepper -bevægelsen kritiseret ham for at opfordre folk til at blive væk i stedet for at stå op for friheden. Som da det 17-årige militsmedlem Kyle Rittenhouse kørte fra Illinois til Kenosha i Wisconsin og dræbte to med en riffel, han ikke var gammel nok til at eje.” (Jørgen Ullerup, Jyllands-Posten, 22. september 2020)

“Sammen med hundredvis af amerikanske højreekstremister var Rittenhouse angiveligt mødt op for at beskytte byens borgere og bygninger imod de venstreorienterede demonstranter. … Ifølge øjenvidner blev den svært bevæbnede teenager, der havde kørt adskillige timer fra sit hjem i nabostaten Illinois, konfronteret af Black Lives Matter-demonstranter. Under håndgemænget blev to dræbt og én såret – alle med kugler fra Rittenhouses medbragte våben. Kyle Rittenhouse stak efterfølgende af fra gerningsstedet.” (Henning Høeg, BT, 26. november 2020)

“Rittenhouse var ikke gammel nok til at bære et våben offentligt i byen Kenosha i delstaten Wisconsin. Men han lånte en halvautomatisk riffel med 30 skud i magasinet af en ven…” (Uffe Taudal, Berlingske, 27. oktober 2021)

Rittenhouse vil som minimum blive dømt for at have været i ulovlig besiddelse af et våben, men derfra til den mest alvorlige anklage om overlagt manddrab findes også en række andre tiltaler, der kan føre til kortere eller længere straf.” (Philip Flores, Politiken, 13. november 2021)

(Kyle Rittenhouse, Kenosha, Wisconsin, 25. august 2020)



15. oktober 2021

Bent Blüdnikow: Hvad har Berlingske Media gjort for at tiltrække nationalkonservative journalister…

Ypperlig Groft sagt-klumme af Bent Blüdnikow – Røde som blodappelsiner.

En ny undersøgelse foretaget af netmediet Kontrast viser, at et kæmpeflertal af journaliststuderende ligger til venstre for midten – sådan cirka 80 procent. Det er ikke noget nyt, for det har mange undersøgelser vist tidligere. Undersøgelsen fanger dog ikke hovedproblemet, nemlig at mediernes redaktører kommer fra selvsamme journalistgruppe. For det er redaktørerne, der skal afstikke linjen, men da de har samme grundholdning som journalisterne, kan det jo ikke blive mindre rødt.

Direktør for Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, fanger det essentielle ved at sige til Kontrast om undersøgelsen: ‘De tal peger i retning af en overordnet tendens, hvor branchen mangler journalister, der er nationalkonservativt orienterede og moderne individorienteret, det man vel kan kalde klassisk liberale.’ Man må så spørge, hvorfor Krab-Johansen, der jo har siddet som direktør for Berlingske Media en del år efterhånden, ikke har gjort noget ved det?.

Oploadet Kl. 00:08 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


29. september 2021

Radio4-panel om Angela Merkels eftermæle: Ikke progressiv nok, “… kunne have gjort så meget mere”

Selvom Alternative für Deutschland (AfD) fik 10,3 procent ved søndagens valg i Tyskland, så hører man intet om det i de danske medier. Den store nyhed er Angela Merkels farvel, og flere medier fokuserer på hendes eftermæle. Jeg kom for skade at høre Genau på Radio4, og her var naturligvis ikke et ord om ‘wir schaffen das’, den uansvarlige masseindvandring under flygtningestormen i 2015.

De tre ‘eksperter’ var sådan set kritiske nok, men problemet med Merkel var ikke de åbne grænser, men for dem vigtigere emner, såsom homoseksuelle ægteskaber. Liberale Lykke Friis var stor fan, men mente Merkel kunne have gjort mere. Informations Mathias Sonne var yderst kritisk, og påpegede at hun slet ikke var ‘progressiv’ nok. Weekendavisens Jesper Vind gav en mere afdæmpet analyse, men var på linje: Hun har ikke gjort nok. Personlig synes jeg, at Angela Merkel har gjort mere end rigeligt. Fra Genau på Radio4.

Lykke Friis, Tænketanken Europa: … hendes stil har været at man skal lytte… hun er den der samler… Det at hun hele tiden har ventet, og samlet folk bag sig, har jo så også medført, at hun har rykket Tyskland, dog ikke så meget som en række mennesker havde ønsket sig. … Det er et Tyskland med færre arbejdsløse, det er et Tyskland der er vokset mere ind i rollen om at tage ansvar, både hvad der sker i Europa, men også på verdensplan. Det er selvfølgelig en proces, når man tænker på Tysklands historie, men der er altså sket noget siden Angela Merkel kom til. Og så er det også et Tyskland, der i min bog er blevet mere moderne. Vi har allerede nævnt ligestilling, man har accepteret vielser af homoseksuelle… man har afskaffet atomkraft. Moderne vil jeg i hvert fald betegne beslutningen om at gør Tyskland klimaneutral, så hun har jo rykket Tyskland. Men igen, nogle vil sige at hun kunne have rykket det væsentligt mere.

Mathias Sonne, Information: … Tyskland er jo moderniseret, er jo kommet ud af den her gamle konservative Bonnerrepublik-stemning, som der var stadigvæk omkring år 2000, altså den konservative politik som CDU tillod at føre med Kohl langt op i 90’erne, den er jo heldigvis død. Så ja, på den måde spænder hun over en tid, hvor Tyskland og Europa har bevæget sig i en positiv retning, men jeg synes jo Lykke Friis er alt for venlig ved Merkel i forhold til hendes politiske eftermæle. … Hvis vi tager et enkelt eksempel som homoægteskaberne, der var Merkel jo direkte imod. Hvis vi tager heldagsskoler og en bedre børnepleje, så er det von der Leyen, der har været progressiv, mens Merkel har stået på bremsen. Hvis vi tager den grønne omstilling, ja, så har hun tidligt fået et ry for at være klimakansler, men hun har fået tæsk selv af den tyske forfatningsdomstol, fordi den klimapolitik hun har ført har været alt for fodslæbende. … Samlet så ser vi en Merkel, der ikke er gået i spidsen, vi ser en Merkel der ikke har været visionær, og i øvrigt ser vi også en Merkel, som ikke heller har defineret et stort europæisk projekt. … Hun har ikke skabt et geopolitisk projekt i Europa… Der har hun ikke været progressiv. Hun kunne have gjort så meget mere end hun har gjort.

Jesper Vind, Weekendavisen: … man vil også kunne sammenligne med 1969 til 1982, det er tretten år, det var der socialdemokraterne regerede med Willy Brandt og Helmuth Schmidt. Der blev Tyskland turbo-moderniseret, universiteterne – alle mulige steder i samfundet fra 1969 til 1982. Du havde et helt andet Tyskland i ’82 end du havde i ’69. ‘Mere demokrati’, sagde Willy Brandt. I den skala, så synes jeg ikke at hun har gjort nok.

(Artikel i BT.Metro, 28. september 2021: ‘Angela Merkel bidt af australsk papegøje’)

‘Hun var måske den perfekte politiker – men vi får aldrig en som hende igen’ (Berlingske, 25. september 2021)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Mikkel Andersson: “… politiske holdninger afspejler ikke kun et kryds på en seddel hvert fjerde år”

‘Flygtninge sulter og dør – nu har regeringen sendt pigtrådshegn, der lemlæster og koster liv til Europas ydre grænse for at holde dem ude’, lyder en overskrift på Berlingske.dk. Jeg har et abonnement, men burde nok opsige det, for det er ikke en enlig svale. Sådanne vinkler er desværre mere reglen end undtagelsen, også på Berlingske.

Mikkel Andersson på Kontrast.dk – Mediedanmark, we have a problem.

“Selvfølgelig er der et problem med en massiv politisk overrepræsentation, for politiske holdninger afspejler ikke kun et kryds på en seddel hvert fjerde år, men en prioritering af, hvilke problemer, tematikker og sager der fortjener opmærksomhed og bør dækkes af medierne.

For altså: Er integration og indvandring et større problem end klima? Er en af verdens højeste skattesatser et større problem end angiveligt lave overførselsindkomster eller sygeplejerskers løn? Er det største kønsrelaterede problem i Danmark manglende kvinder i bestyrelser, eller at mænd dør tidligere og massivt overrepræsenterede på samfundets bund? …

Er det det mest væsentlige i forhold til frivillige for Islamisk Stat, at deres børn ikke kan komme til landet, eller derimod at Danmark risikerer at agere taxiselskab for deres forældre, der aktivt har støttet et folkedrabsregime, som – med held – promoverede terrordrab på landets borgere? …

Hvorfor bliver det en sendefladeryddende mediehistorie, som angiveligt illustrerer dybtliggende racistiske strukturer i samfundet, at en kvinde med indvandrerbaggrund i Kastrup havn bliver overfuset af en fuld etnisk dansk mand, mens historier om indvandrerdrenge, der begår ydmygelsesvold og overfalder etniske danskere, ofte unge mænd, i flok, i de fleste medier behandles som simple kriminalhistorier, hvor spørgsmålet om, hvorvidt dette repræsenterer nogen tendens eller bagvedliggende strukturelt problem, ikke berøres. Det ville være svært at forestille sig det tårevædede interview i Aftenshowet, hvor en etnisk dansk dreng fortæller om chikane og trusler fra jævnaldrende indvandrere, mens der med den største selvfølgelighed bliver lavet sådanne med personer, der har oplevet racistisk overfusning.

Problemet er ikke, at journalister vægter emner forskelligt; problemet er, at temmelig mange vægter på præcis samme måde og forsøger at gemme disse vurderinger bag rituelt aflirede mantraer og besværgelser om tilstræbt objektivitet og faglighed.

(Berlingske, 28. september 2021: Flygtninge sulter og dør – nu har regeringen sendt pigtrådshegn…)



28. september 2021

Racistisk grønlænder er ‘nationalkonservativ’: Kommunister er folkelige, uafhængige, ’sejeste diktator’

Aviser skriver ikke sig selv. Hver dag sidder journalister, og overvejer hvad de skal kalde personer, politikere og partier. Herunder tre nylige eksempler, fra henholdsvis Grønland, Chile og El Salvador.

Grønland: Pele Broberg, medlem af et parti grundlagt af socialdemokrat, associeres med nationalkonservatisme…

Når en Grønlandsk minister vil fratage danskere stemmeretten, så vælger Berlingske at associere hans parti med ‘nationalkonservatisme’. En besynderlig etiket for et parti, der er blev grundlagt af Hans Enoksen efter 36 års medlemskab af Siumut, Grønlands socialdemokrater.

“Han er kendt for sine hårdtslående ord. Nu er det slået officielt fast, at Pele Broberg ikke længere får lov til at være udenrigsminister efter en netop overstået regeringsrokade i Nuuk. … ‘Det er jo ikke meningen, at de, der koloniserede landet, skal have lov at bestemme, om de vil blive ved med det eller ej,’ sagde Pele Broberg, der er valgt for det nationalkonservative parti Naleraq.” (Berlingske, 27. september 2021)

Chile: Rodrigo Rojas Vade, venstreradikal associeres med folkelighed…

Når venstreradikal aktivist politiserer på baggrund af en løgn i Chile, så har han ingen ideologi, og er blot et ikon imod uretfærdighed, der stiller op på en folkelig liste med ‘uafhængige kandidater’. En liste der inkluderer trotskister og marxister.

“Rodrigo Rojas Vade blev kendt som Skaldede Vade, da han for to år siden førte an i de voldsomme sociale protester, der ganske kom bag på Chile og siden førte til, at landet nu er i gang med at skrive en helt ny og mere demokratisk forfatning. … Vade blev et ikon, som illustrerede uretfærdigheden i Chiles gennemprivatiserede, ultraliberale og meget ulige samfund, et levn fra Augusto Pinochets militærdiktatur, der ovenikøbet er sikret gennem den nuværende forfatning fra 1980. … Skaldede Vade var nærmest selvskreven, da han stillede op for Folkets Liste på linje med en række uafhængige kandidater. … Flovt måtte han erkende, at hans hensigt var at opbygge en heroisk politisk figur med canceren som platform.” (Anne M. Sørensen, Politiken, 26. september 2021

El Salvador: Præsident Nayib Bukele, indtil 2017 medlem af venstreradikale FMLN, sej diktator…

Selvom en præsident fifler med forfatningen, så nævnes det ikke at han indtil 2017 var aktiv i den politiske efterfølger til en kommunistisk oprørsgruppe af samme navn. USA kritiserer ham: ‘den sejeste diktator’.

“El Salvadors leder har udskiftet dommere og kaldt sig selv ‘den sejeste diktator’. … USA frygter, at ‘demokratiet er på tilbagegang’ i El Salvador. Det siger en ledende amerikansk embedsmand i det centralamerikanske land tirsdag ifølge The Guardian. Udmeldingen kommer, efter at USA for nylig satte fem salvadoranske højesteretsdommere på en liste over ‘udemokratiske og korrupte aktører’. Ifølge Jean Manes, der er chargé d’affaires ved den amerikanske ambassade i El Salvador, blev beslutningen taget, fordi de fem dommere tidligere på året vedtog, at El Salvadors præsident, Nayib Bukele, godt må stille op ved næste valg. … Bukeles parti Bukele ‘Nuevas Ideas’ sikrede sig tidligere på året flertallet i landets parlament. Ikke længe efter udskiftede partiet de fem dommere, der tager sig af forfatningsmæssige sager i højesteretten.” (Information via Ritzau, 22. september 2021)

(Nayib Bukele på Twitter, 2021: ‘Verdens sejeste diktator’)



7. september 2021

Detalje, som medierne ignorerer: Danmark har ikke ‘noget formelt juridisk ansvar’ for afghanske tolke

Det danske forsvar har ikke haft ansat tolke i Afghanistan siden 2001, fortalte forsvarsminister Trine Bramsen i sidste måned på et pressemøde. Det er en sandhed med modifikationer, men tankevækkende at lige netop den detalje har været helt fraværende i debatten. Et citat fra Berlingske – Under et pressemøde fortalte Trine Bramsen langt fra hele sandheden om afghanske tolke…

“I Afghanistan benyttede Danmark, hvad soldaterne omtaler som ‘englænderfinten’. … I modsætning til i Irak, hvor Forsvaret altså selv hyrede tolkene, blev det arrangeret sådan i Afghanistan, at de danske styrker hyrede sine lokale tolke gennem sin tætte militære samarbejdspartner Storbritannien og et civilt amerikansk firma.

De dusinvis af afghanske tolke, som assisterede de danske styrker i Afghanistan, havde således ikke juridisk bindende kontrakter med det danske forsvar, men derimod med den britiske regering repræsenteret ved Labour Support Unit (LSU) og det private amerikanske selskab Mission Essential Personnel (MEP).

Dermed havde Danmark ikke som i Irak noget formelt juridisk ansvar for de afghanske tolke.

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


1. august 2021

Berlingske håner DF og Thulesen-Dahl med vildledende foto: “Der var hedebølge. Folk sad i skyggen.”

‘Drama ulmer i Dansk Folkeparti’, skriver Berlingske i dag, og går tæt på partiets problemer i en lang analyse. Det understøttende billede af Kristian Thulesen-Dahl er taget under hans partiledertale på årets Folkemøde, og her ses tomme bænke og blot en enkelt tilhører. Ingen gider angiveligt lytte til Dansk Folkeparti mere.

“Der var hedebølge. Folk sad i skyggen.”, kommenterer en DF-ansat på Twitter, og underbygger det med billeder fra forskellige vinkler. En fint eksempel på ‘borgerlig redaktion’ anno 2021.

(Collage: Berlingske, 1. august 2021, 1. sektion, s. 25; Facebook)

(Foto: Folkemoedet.dk)

Oploadet Kl. 14:06 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


31. juli 2021

Feminist: ‘Kulturarven og historikken bag et heteroseksuelt ægteskab er grundlæggende patriarkalsk’

Lisbeth Odgaard Damm er medstifter af ‘Parental Leave Forum’, der kæmper for tvungen barselsorlov til mænd. En arketypisk Stine Bosse-fantast, der bifalder masseindvandringen, alt imens hun sparker imod dansk kultur på alle niveauer. Man kan sige meget om islamisk indvandring, men i det mindste fremmer det ikke hendes kamp for feministiske mærkesager. Kommentar af Lisbeth Odgaard Damm set på Berlingske.dk – Jeg elsker at være gift. Men det burde jeg måske ikke.

“For en måned siden blev jeg gift. Efter 13 års samliv og tre børn på samvittigheden, er det måske heller ikke en dag for tidligt… Den største årsag til, at jeg selv har hængt i bremsen, er, at kulturarven og historikken bag et heteroseksuelt ægteskab er grundlæggende patriarkalsk. Og det har jeg med alderen fået et problem med.

Tag for eksempel det med ægteskab og efternavne. … det, som hele navnecirkusset repræsenterer, har jeg fortsat svært ved at forlige mig med. … Sådan er det selvfølgelig ikke i dag, men vores antagelser om fordeling af efternavne ved ægteskab har stadig rod i denne tankegang, og det lægger grund for en række andre ligestillingsspørgsmål, som stadig stikker hovedet frem: vold inden for ægteskabet, abort når man er gift og ikke mindst kvinders udfoldelser uden for familiens rammer.

… med den forældede kulturarv, vi har bygget vores ægteskabsforståelse på, er det måske ikke så underligt, at flere og flere ægteskaber – og forhold i det hele taget – slår revner. For det er jo en langt mere nuanceret opgavefordeling, de fleste af os praktiserer i dagligdagens kærlighedsforhold.”

(Lisbeth Odgaard Damm på Twitter, 2018)

Oploadet Kl. 16:45 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper