20. januar 2017

Modkraft-freelancer problematiserer højremedier: “…folk på Facebook… læser det som journalistik”

Konstituerende chefredaktør for Berlingske Anna Libak kalder i en kommentar ‘De nationalkonservative’ for ‘vor tids revolutionære’, men når selv borgerlige dagblade lefler for selverklærede progressive, så er der intet galt i en ’stop and rewind’-tilgang. Den kan vanskeligt kaldes revolutionær – reaktionær er det rigtige ord.

Herunder lidt fra en artikel om Modkrafts lukning. Hvis højreorienterede holdningsmedier har gennemslagskraft, så skyldes det jo netop at de tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed for dansken, ikke i humanistiske floskler eller socialistiske utopier. Fra Journalisten – Modkraft skal lukke efter 17 år.

“Det venstreorientede netmedie Modkraft skal lukke. Sådan lyder det fra Mediebureauet Monsun, som ejer Modkraft og har udgivet netmediet i 17 år. Modkraft.dk blev registreret helt tilbage i januar 2000. …

Laura Na Blankholm mener, at mediebilledet i Danmark for tiden præges af højreorienterede hjemmesider, der ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Vi kan se en stor tilslutning til sites som Den Korte Avis, Newspeek og Uriasposten, som ikke er tilmeldt Pressenævnet. Men vi kan se, at folk på Facebook og andre steder læser det som journalistik. Samtidig ser vi en højredrejning på Christiansborg. Derfor mener jeg, at der vil mangle en journalistisk modvægt, hvis Modkraft lukker,’ siger Laura Na Blankholm.

Du nævner selv, at Den Korte Avis har stor gennemslagskraft. Kan fremtiden være at blive mere som Den Korte Avis?

“Jeg tror, det har været overvejet, om Modkraft blot skulle facilitere holdninger. Jeg synes, der er et stort potentiale i at være et journalistisk medie, som er tilmeldt Pressenævnet. …'”

(Rune Eltard Sørensen & Laura Na Blankholm til SIAD-demonstration, Søtorvet, 23. februar 2013)

Modkraft i overskrifter…

”Det er bare DU, som kan føle det, du føler’ – Skrøbelighed og queer-alliancer i SKAMs tredje sæson’ (17. januar 2017); ‘Ny bog: Derfor eksisterer slaveriet i bedste velgående i dag’ (30. december 2016); ‘Nye beviser på svigt i sydafrikansk vinindustri’ (23. november 2016); ‘Protest ved jobcenter: ‘Det er hér, alle ulykkerne sker” (28. oktober 2016); ‘Varmen fra den evigt brændende flamme – om bilafbrændingens kunst’ (26. september 2016); ‘Blokerede lufthavn i London: Derfor hænger Black Lives Matter og klimaaktivisme sammen’ (7. september 2016); ‘Vi talte med fire pantsamlere om at arbejde på Roskilde’ (2. juli 2016); ‘Massakren i Orlando var en amerikansk forbrydelse’ (23. juni 2016); ‘Hvid uvidenhed: om epistemisk racisme og social forandring’ (22. juni 2016); ‘Reebok dropper proisraelsk uafhængigheds-sko’ (12. maj 2016); ‘Tjek din privilegiediskurs’ (5. maj 2016); ‘Adopterede boykotter SFI-undersøgelse’ (30. marts 2016); ‘Marxistisk filosofs arkiv i Ungarn truet af lukning’ (15. marts 2016); ‘Antifascistisk Aktion: Undercover-agent har forrådt vores bevægelse’ (15. marts 2016); ‘Udstilling sætter fokus på de menneskelige konsekvenser af grænsekontrol’ (8. marts 2016); ‘Debattør: Köln-overgreb skaber feminationalisme’ (29. januar 2016)



19. januar 2017

Medieforsker finder Modkrafts lukning ‘begrædeligt’, da venstrefløjen er ‘dårligt udstyret med medier’

I en tid hvor ‘fake news’ er blevet synonymt med højreorienterede holdningsmedier, og bekæmpes på alle niveauer, så finder medieforsker omvendt Modkrafts lukning ‘begrædeligt’, da venstrefløjen – og jeg citerer – “… er dårligt udstyret med medier”. Vi taler om et organ, der i en årrække var ledet af AFA-grundlægger Martin Lindblom, et medie der lod nuværende AFA-leder Andreas Rasmussen dække ‘antifascisme’, og i øvrigt havde Rune Eltard-Sørensen som lønnet redaktør – mig bekendt, eneste dansker med to domme for politikeroverfald.

Artiklen fremhæver ‘perker-perle-sagen’, som værende et eksempel på hvorledes Modkraft gjorde en forskel. Modkraft breakede historien om en politimand der råbte ‘perker’, selvom redaktør Niels Fastrup senere måtte krybe til korset og erkende, at politimanden jo nok i virkeligheden brugte ordet ‘perle’. Det gør intet at den yderste venstrefløj har et talerør, men derfor behøves borgerlige Berlingske jo ikke ligefrem hylde venstreorienteret ‘fake news’. Fastrup, der tog ansvaret for fadæsen, dukkede op igen for et par år siden, denne gang som journalist for DR Nyheder. Hans chef var nyhedsredaktør Naja Nielsen, tidl. medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, skolet i Moskva før Murens fald.

(Uriasposten, 2015: Journalist Niels Fastrup: Fra militante venstreradikale… til DR Nyheder)

Historien om et socialistisk medie der løb tør for andre folks penge, kan man læse på Berlingske – Venstrefløjen er blevet en stemme fattigere.

“Tager man sopranerne eller bas’erne ud af et kor, kommer der til at mangel noget. Man kan sagtens nyde harmonierne alligevel. Men sangen bliver fattigere. Sådan cirka definerer medieforsker på RUC, Michael Bruun Andersen konsekvensen af, at det venstreorienterede netmedie Modkraft tirsdag valgte at lukke per 1. februar efter 17 år. Mediebureauet Monsun, der står bag, har, trods 50.000 månedlige læsere, valgt ikke længere at bruge sit overskud på at drive netmediet med blandt andet to deltidsjournalister. Den frivillige arbejdskraft og ildsjæle som bloggere og debattører har også svigtet.

‘Hvis man har et ideal om et afbalanceret mediebillede, så er det af demokratiske grunde, begrædeligt, når der forsvinder medier i det hele taget og i særlig grad medier fra den fløj, som er dårligt udstyret med medier.’

Når det gælder deres egne medier, har venstrefløjen, i følge medieforsker Michael Bruun Andersen, altid haft problemer med økonomien og manglende annoncører. Og med tidsånden. … Michael Bruun Andersen, nævner i flæng: Socialistisk Dagblad og Socialistisk Weekend, der lukkede i 1982 og 1990. Samme år lukkede Land og Folk. Og selv Aktuelt og senere Det Fri Aktuelt måtte lukke i 2001 da fagbevægelsen ikke ville punge ud mere. Tilbage på den rene venstrefløj står kun det kommunistiske Dagbladet Arbejderen og enkelte blogbaserede holdnings sites.

»’I dag har vi et mediebillede, der læner sig kraftigt mod højrefløjen,’ siger Michael Bruun Andersen.

‘Højreorienterede netportaler som Snaphanen og Den Korte Avis ser også ud til at klare sig udmærket. …'”



18. januar 2017

Groft sagt i Berlingske, ‘Det borgerlige Danmarks tæskehold’: Nu med Røde Reimer Bo Christensen…

I mange år holdt jeg Berlingske Tidende, udelukkende for at kunne læse Groft sagt-klummerne, der senere fik betegnelsen ‘det borgerlige Danmarks tæskehold’. Ny Groft sagt-skribent er netop introduceret: Røde Reimer Bo Christensen! En journalist-socialist med et langt liv i Lenins slagskygge. Sidste mand slukker lyset.

(Røde Reimer Bo Christensen, ny Groft sagt-skribent i Berlingske, januar 2017)

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


16. januar 2017

Trump hånede handikappet journalist, berettede de danske medier: En politiserende vandrehistorie

Etablerede medier såsom Berlingske og Politiken kører hårdt på ‘fake news’ i disse dage, og løsningen er altid mere af det samme: Flere skattekroner til den trykte presse og public service-medierne.

I forhold til amerikansk indenrigspolitik er de danske medier helt håbløse, og afspejler basalt set blot Demokraternes venstrefløj. Fra den vinkel er Donald Trump ondskaben selv, og alt kan bruges til at bekræfte narrativet. Meryl Streep Golden Globe-tale illustrerer problemets karakter med henvisning til vandrehistorien om at Trump skulle have hånet en handikappet journalist. Der er kun et problem ved fortællingen. Den er ikke sand.

(Kommende præsident Donald Trump & journalist Serge Kovaleski)

Historien kort. I november 2015 holdt Trump et valgmøde i South Carolina, og nævnte her hvordan medierne havde kritiseret hans påstand om at muslimer fejrede World Trade Center-angrebet fra en taglejlighed i New Jersey. Han henviste til en artikel skrevet af Serge Kovaleski, der ikke ville bruges i Trump-kampagnen, og kun modstræbende stod ved sin 2001-artikel. Talen var klassisk Trump. Med et levende sprog, herunder formuleringen ‘You should have seen this guy’ ledsages af håndfagter gengiver han Kovaleskis bekvemme hukommelsestab.

Det viser sig at journalisten er handikappet, og Trumps fagter blev derfor tolket som værende hån. De Trump-hadende medier gav den fuld skrue, og historien nåede de fleste større danske medier, og er siden blevet brugt som en eksempel på Trumps slette karakter. At Trump ikke vidste at den pågældende journalist var handikappet, og han i øvrigt ofte bruger lignende fagter når han gengiver ikke-handikappede – ja, det fandt medierne ikke værd at nævne.

Herunder et oprids fra Catholics 4 Trump, der har adskillige eksempler.

“During the rally Trump pointed all of this out and paraphrased Kovaleski’s backtracking as he impersonated a groveling reporter changing his story under pressure. While he did this, Trump moved his hands around quickly, acting flustered.

Soon thereafter, the media revealed still photos of Kovaleski with his right hand in a permanently flexed position downward announcing that he was disabled. The media then shifted from trying to defend their oversight of the 9/11 Post article and instead, with disapproving shocked outrage, accused Trump of mocking a reporter’s disability. Some liberals went even further and freeze-framed a millisecond of the Trump video at the exact moment when his hand went into a flexed posture. Then they dishonestly put this screen capture side by side with a picture of Kovaleski’s flexed hand. Thus, you saw the following photo spread like wildfire over social media with commentary condescendingly and horrifyingly excoriating trump as a monster…

Thus, Trump’s impersonations of a flustered reporter several months ago was turned into a left-wing and Establishment GOP narrative whereby Trump somehow hates the disabled. This despite the fact that Trump has given millions to charities that help the disabled including raising nearly six million dollars for Wounded Warriors just recently…”

(DR Online, 27. november 2015: Donald Trump skaber debat igen: Gør nar af handicappet journalist)

Dokumentation.

“Det er lykkedes den republikanske præsidentkandidat Donald Trump at overgå sig selv – og det siger ellers ikke så lidt. I 2001 skrev journalisten Serge Kovaleski en artikel i Washington Post, som Trump nu bruger til at forsvare sin omstridte påstand om, at tusindvis af muslimer i New Jersey fejrede terrorangrebene 11. september. … Det fik Trump til at gøre grin med Kovaleski, der er fysisk handicappet med en ledsygdom, som bla. medfører, at han holder sin højre arm og hånd i atypiske vinkler. ‘Den her stakkels fyr – I bliver nødt til at se den her fyr,’ sagde Trump, inden han begyndte at parodiere Kovaleski. ‘Øøøøeh, jeg ved ikke, hvad jeg sagde før. Øøøeh, jeg husker det ikke,’ sagde Trump til et valgmøde, mens han gestikulerede vildt med arme og hænder.” (Karl Kühlman Sellike, Berlingske, 27. november 2015: … pinlige optrin)

“Under en valgtale i South Carolina i tirsdags gjorde den 69-årige mangemillionær nemlig nar ad en handicappet journalist. Det skriver The Independent. … – Stakkels fyr. I er nødt til at se denne mand. ‘Ah, jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde! Jeg kan ikke huske det!’, grimasserede Trump, mens kan viftede med armene for at demonstrere Kovaleskis handicap.” (Sabrina Uldbæk Skjødt, DR Online, 27. november 2015: Donald Trump skaber debat igen: Gør nar af handicappet journalist)

“Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump er blevet stærk kritiseret i amerikanske medier, efter han gjorde grin med en journalists handikap i en tale tirsdag i denne uge. Det skriver Mashable. … I talen gjorde Donald Trump grin med Serge Kovaleski… Under talen efterlignede Trump med armene Serge Kovaleskis handikap; arthrogryposis. En kronisk sygdom, der begrænser personens muligheder for at bevæge armene.” (Lasse Koldkjær Kristoffersen, TV2 Online, 27. november 2015: Donald Trump i modvind: Her gør han grin med handikappet journalist)

“Meningsmålinger vil i de kommende uger fortælle, om Donald Trump overskred en usynlig grænse for det tilladelige, da han forleden på et valgmøde gjorde grin med en fysisk handicappet journalist, der nu arbejder for New York Times. … ‘Nu siger den stakkels fyr, I skulle se denne fyr, åh, jeg ved ikke, hvad jeg sagde. Jeg kan ikke huske det,’ sagde Trump til sine fans akkompagneret af armbevægelser, der vanskeligt kunne tolkes som andet end en parodi på en handicappet person. Kovaleski lider af den medfødte sygdom arthrogryposis eller AMC.” (Jørgen Ullerup, Jyllands-Posten, 28. november 2015: Findes der en grænse for Donald Trump?)

“På et tidspunkt måtte det vise sig i målingerne, at Donald Trump ikke kan slippe af sted med hvad som helst. Det tidspunkt er kommet… Senest har det skabt polemik, at Trump under et vælgermøde i tirsdags gjorde grin med en handikappet journalist. Der er tale om New York Timesjournalisten Serge Kovaleski, hvis hånd på grund af en kronisk lidelse er kroget og svært bevægelig. ‘I skulle se den her fyr’, sagde Trump fra scenen med forvrænget stemme og håndleddene rystende løst foran sig: ‘Jeg ved ikke, hvad jeg har sagt. Jeg kan ikke huske det’, parodierede Trump…” (Politiken, 29. november 2015: Trump rasler ned i meningsmåling)

“Det er ikke længere bare post-faktuelt – det er u-faktuelt. … Det er, når han siger, at han aldrig har gjort nar ad en handicappet journalist, og alle kan se TV-optagelserne, hvor han taler om journalisten og samtidigt gør spastiske armbevægelser. Det er ikke bare løgn, det er en patologisk ubekymrethed om sandheden, som Tony Schwartz har beskrevet i New Yorker.” (Poul Høi, Berlingske, 6. august 2016: Hvorfor lyver han?)



12. januar 2017

Berlingske lukkede kommentarsporet for Venligboer-blog om ‘Kriminaliteten blandt efterkommere’

Den fremtrædende venligboer Anne Lise Marstrand-Jørgensen har uvist af hvilken årsag fået en blog på Berlingske, hvor hun skriver om alt fra ‘Julesorg’ og ‘Aleppos børn’ til ‘Støjbergs strategier’ og ‘Kriminalitet blandt efterkommere’. Det er ikke muligt at kommentere på de to sidstnævnte, og det må siges at være yderst bekvemt. Uanset baggrund.

(Kommentarsporet på Anne Lise Marstrand-Jørgensens blog, 12. januar 2017)

“Det er også beskæmmende, at Berlingske har været nødt til at lukke for kommentarer til Marstrands indlæg pga. racistiske og nedsættende kommentarer. Man skal altså holde sig til saglige indvendinger og anerkende modpartens (ret til at fremkomme med) synspunkter, man ikke bryder sig om.

Når det er sagt, er der nogle problemer i Marstrands indlæg, der bygger på tal fra Danmarks Statistik (Dst) jeg gerne vil kommentere…” (Kasper Støvring, 12. januar 2017)

Oploadet Kl. 11:49 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


7. januar 2017

Statistik-trylleri: Mindre vold, men ikke-vestlige indvandrere er ‘overrepræsenteret blandt ofrene’

Der findes som bekendt løgn, forbandet løgn og statistik. Det Kriminalpræventive Råd offentliggjorde i juledagene den årlig opgørelse over volden baseret på skadestueregistreringer. Intet indikerer at volden reelt er faldet, og selvom faldet dækker over 80 procent stigning blandt ikke-vestlig indvandrere, er der formentligt et voksende mørketal i segmentet. I ghetto’erne holder man det internt.

Berlingske serverede rapportens konklusioner, og artiklen blev en citathistorie hos Ritzaus Bureau, inklusiv en søgt forklaring på hvorfor indvandrere og efterkommere er ‘overrepræsenteret blandt ofrene’. De fleste større medier tog den, herunder Jyllands-Posten – Anmeldelser af vold falder for femte år i træk (Tip: KSD).

Færre danskere udsættes for så alvorlig vold, at det kræver behandling på landets skadestuer. Det viser rapporten ‘Vold i Danmark 2015’, som Rambøll har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd. … I 2015 registrerede skadestuerne 11.732 voldsskader, og det betyder, at antallet af anmeldte voldsskader for femte år i træk er faldet.

[…]

Selv om antallet af voldsskader generelt er faldet, er andelen af voldsramte steget hos nogle befolkningsgrupper. … Det er især antallet af voldsskader for efterkommere fra ikkevestlige lande, der er steget. Fra 2008 til 2015 er antallet steget med godt 80 procent. …

– Det er en gruppe, som er overrepræsenteret blandt ofrene. En af forklaringerne er, at de har retssystemets fokus og altså oftere bliver visiteret og stoppet i nattelivet, siger Rannvá Møller Thomsen.”

(BT, 27. december 2016, s. 4, Færre udsat for vold)

Mere.

“Anmeldelser af vold er steget gevaldigt i årets tre første måneder. Tallet er det højeste målt siden 1995.” (TV2 Online, 15. april 2016)

“Fem års stigning: Den anmeldte vold i København er steget med 72 procent. Voldsmændene går efter hovedet viser skadestueregistreringerne.” (Politiken, 30. december 2016)

(Udtræk fra Statistikbanken, Uriasposten, 29. oktober 2016)



20. december 2016

Replik til Mikkel Andersson

Gårsdagens hurtige post om Berlingskes oprids af Alt-Right, blev ikke vel modtaget af journalist Mikkel Andersson, der på Facebook antyder jeg ikke ‘kan/vil’ researche ordentligt desangående, og beder mig uddybe hvor han ‘tager fejl’.

Det blev en længere smøre. Here goes.

Jeg har ingen særlig holdning til den amerikanske højrefløj, og Alt-Right interesserer mig udelukkende i det omfang fænomenet indgår i den danske debat. Uriaspostens fokus er medierne, og det er i den kontekst kritikken skal ses. At Berlingske dedikerer fire sider til omtale af Alt-Right, skyldes udelukkende et forhold – Trumps relation til Steve Bannon, redaktør for Breitbart, der ifølge eget udsagn er en del af Alt-Right-bevægelsen. Fire sider om Alt-Right, blandt andet med foto af Donald Trump, men ikke et ord om Breitbart.

MSM og ikke mindst Berlingske har omtalt Breitbart utallige gange under valgkampen. Washington-korrespondenten Kristian Mouritzen betegnede eksempelvis siden som værende “den yderligtgående højrefløjs foretrukne medie…” (20. august 2016). USA-korrespondent Poul Høi påpegede blandt andet at Alt-Rights “tanker kan findes hos bl.a. websitet Breitbart.com” (11. september 2016), ledet af Bannon, der ” efter sin overtagelse af Breitbart News drejede sitet skarpt til højre og gjorde det til – som Bannon selv udtrykte det – ‘hjemsted for alt-right'” (16. november 2016). Breitbart var ‘dyret i kælderen’, ‘drivkraften’ bag Trump.

Poul Høi noterer i et af sine bedre øjeblikke, at det er svært at definere Alt-Right, og Wikipedia afspejler samme opfattelse: ‘A loose group’, ‘no formal ideology’. I det omfang Berlingske har defineret Alt-Right er det via Steve Bannon og Breitbart, og postulater om antisemitisme, racisme, fascisme etc. ‘Han er ikke Goebbels, men…’, som man kunne læse i avisen om ‘repræsentanten’ for en af ‘de grimmeste politiske bevægelser i amerikansk historie’.

(Berlingskes Poul Høi om Breitbarts Steve Bannon, 16. november 2016)

Berlingske stod ikke alene, de fleste danske aviser kastede nazi-kortet efter Bannon – på grund af hans rolle i Breitbart. Alt-Righternes platform, den yderste højrefløjs foretrukne medie. Trods kampagnen mod Steve Bannon og Breitbart, stod det hurtigt klart, at der ikke var meget hold i kritikken. Eksempelvis var postulatet om jødehad baseret på en artikel skrevet af den homoseksuelle jøde Milo Yiannopoulos, der før MSM gjorde Breitbart verdenskendt gav en længere indføring i Alt-Right som fænomen. Han skrev blandt andet, at der var flere forskellige opfattelser, og noterede specifikt om 1488’erne.

“Anything associated as closely with racism and bigotry as the alternative right will inevitably attract real racists and bigots. Calmer members of the alternative right refer darkly to these people as the ‘1488ers,’ and for all their talk of there being ‘no enemies to the right,’ it’s clear from the many conversations we’ve had with alt-righters that many would rather the 1488ers didn’t exist.

These are the people that the alt-right’s opponents wish constituted the entire movement.” (Milo Yiannopoulos, 29. marts 2016)

Breitbart-redaktør Milo Yiannopoulos har siden distanceret sig fra Alt-Right, formentligt for at lægge afstand til 1488’erne, der for få uger siden med Richard Spencer blev verdenskendt. Min anke mod Mikkels artikel var i al sin enkelthed baseret på nedenciterede formulering.

“… internt i bevægelsen, der udgøres af et vidt forgrenet netværk af blogs og enkeltindivider, er der megen lidt uenighed om de centrale værdier. Her er det gennemgående troen på biologisk racisme og drømmen om et racerent USA…” (Mikkel Andersson, Berlingske, 16. december 2016)

(Berlingskes Mikkel Andersson om Alt-Rights centrale dogmer, 18. december 2016)

Journalistik skrives ikke et lufttomt rum. Enhver forsøg på at definere en fjern bevægelse, må i sagens natur tage udgangspunkt i læserens udgangspunkt. Her er vi tilbage til Trump og valgkampen. Anderssons artikel nævner som nævnt hverken Steve Bannon eller Breitbart, og enhver der læser avisen med ukritiske øjne, må tro at Breitbart er på linje med Spencer jf. foregående artikler om fænomenet.

Da jeg førte gang hørte om Richard Spencer, tænkte jeg straks på Jihadwatchs Robert Spencer, og Mikkel nævner indledningsvis, at etno-nationalisten Richard Spencer var ukendt før den 21. november i år. Det er blot fire uger siden! Trekvart år med heftig debat om Alt-Right’erne i Trumps bagland, men stort set intet om Richard Spencer. Det er omdrejningspunktet for min kritik.

Steve Bannon nærer næppe sympati for Spencer (vice versa), og bevægelsen har tydeligvis flere uforenelige kanter. Det gør begrebet ubrugeligt i praksis, og decideret fordummende, når ikke der sættes ord på de forskellige udlægninger. Hvis medier i månedsvis lader Bannons Breitbart tegne Alt-Right, så kan de selvfølgelig ikke efterfølgende, foregive at bevægelsen er halv-nazistisk. Holocaustbenægtere deler ikke ideologi med zionister, og SF’ere bliver ikke til stalinister, fordi Kommunistisk Arbejderparti har sat ord på den sande socialisme.

‘Alt-Right’ er et diffust begreb, og det siger meget lidt om noget, at Spencer og 1488’erne brugte begrebet før Breitbart. Man kan altid diskutere hvem der er toneangivende, men jeg vover den påstand, at Breitbart er det største enkelte medie. Muslimer slår hinanden ihjel for den sande udlægning af Islam, men i forhold til Alt-Right, så er der altså ingen hellig Koran. Hvis en artikel skal gøre folk klogere, så er det ikke nok med gold information, der formelt set ikke er ukorrekt. Porsche, Ferrari og Lamborghini er navne på traktorproducenter, men det er ikke hele historien.

Den oplagte analogi er fra musikkens verden. Grunge som begreb blev første gang brugt om guitarrock i 1978, men genren blev først populariseret i starten af 90’erne. Jeg mener Mikkel Andersson i overført betydning definerer grungebølgen uden Kurt Cobain og Nirvana.

Well whatever. Nevermind.

(‘Lamborghini’)



19. december 2016

Mikkel Andersson på glatis: Centralt i Alt-Right er ‘biologisk racisme og drømmen om et racerent USA’

Ph.d.-studerende Rune Møller Stahl redegør i kroniklængde i Information, om hvorfor den fæle Trumpisme, der undertrykker fattige, sorte og kvinder, i virkeligheden er ‘kernen i den konservative tradition’. Han bruger reaktionær som skældsord, ligesom en journalistven, der hævder vi i øjeblikket har en meget liberal regering rent økonomisk. Når ultra-liberale øger de offentlige udgifter, så er der noget i vejen med de ideologiske etiketter.

Jeg forventer intet af venstreorienterede, og i den optik er det langt værre med Mikkel Anderssons analyse af Alt-Right citeret herunder. Først var det Breitbart der tegnede den racistiske bevægelse bag Trump, og da man så fandt ud af, at mediet vanskeligt kunne leve op til skudsmålet, og i øvrigt havde en homoseksuel jøde i front, så fandt man etno-nationalisten Richard Spencer frem. “There is a overlap on the very very fringe”, forklarede Milo Yiannopoulos sobert på CNBC længe inden nogen havde hørt om ovennævnte, og det er som om det gamle (hvide) Amerika i modsætning til alle andre, ikke må føre interessepolitik. Det går selvfølgelig ikke i længden.

Mikkel Andersson shamer ‘Alt-Right’ på B.dk – Alt-right: Kampen for den hvide mands identitet.

“Før den 21. november var Richard Spencer ikke et navn, der var kendt i den brede offentlighed. Men det ændrede sig…

De heilende højrearme blev foreviget af tilstedeværende pressefolk og nåede ud til medier overalt i verden, under overskrifter som ‘Hvide nationalister hylder den nyvalgte præsident’.

Det var første gang, den bredere offentlighed blev præsenteret for et fænomen, der har simret på internettet i nogle år.

Udenfor alt-right er der imidlertid stadig stor forvirring om, hvad alt-right faktisk står for. Men internt i bevægelsen, der udgøres af et vidt forgrenet netværk af blogs og enkeltindivider, er der megen lidt uenighed om de centrale værdier. Her er det gennemgående troen på biologisk racisme og drømmen om et racerent USA – en såkaldt ‘hvid etnostat’. Alt-righterne ser nemlig den vestlige europæiske kultur som et produkt af hvide menneskers overlegne gener. De mener, at mænd og kvinder har forskellige biologiske roller, hvorfor kvinders plads primært er i hjemmet. Også jødehad – her ofte betegnet ‘JQ’, ‘the Jewish Question’ – er centralt, da man opfatter jøder som et parasit-folk, der fremmer globalisering, feminisme og ikke-hvid indvandring.”

(Breitbart-redaktør Milo Yiannopoulos definerer Alt-Right på CNBC, 2016)

“Taktikken fra den politiske korrekthed er at gøre højrefløjen til en stor intolerant størrelse, selvom den er mangfoldig. Taktikken går primært ud på at finde ganske små højreorienterede bevægelser og gøre dem til højrefløjens sande ansigt. En anden fremgangsmåde den politiske korrekthed bruger, er at bilde verden ind, at hvis højreorienterede tosser tilfældigvis støtter dig, så er du per definition enig i deres ideologiske grundsyn. Politisk korrekthed er en hån imod al logisk stringens.” (‘eks-blogger’. 23. november 2016, cit. her)

“For decades, the concerns of those who cherish western culture have been openly ridiculed and dismissed as racist. The alt-right is the inevitable result. No matter how silly, irrational, tribal or even hateful the Establishment may think the alt-right’s concerns are, they can’t be ignored, because they aren’t going anywhere. As Haidt reminds us, their politics is a reflection of their natural inclinations.” (Milo Yiannopoulos på Breitbart, 29. marts 2016)



18. december 2016

Set i Berlingske: Dele af venstrefløjen føler sig truet af højreradikale, ’som udsætter dem for hatecrime’

Gårsdagens For frihed-demonstration til fordel for det danske politikorps, endte som bekendt med anholdelse af tre venstreradikale moddemonstranter. Den lovligt anmeldte demonstration mindedes skuddræbte Jesper Jul, og opfordrede danskere til at støtte op om retsstaten. Foruden Tania Groth, talte Aia Fog og Rasmus Paludan.

Berlingskes referat af historien inkluderer et grotesk interview med ‘journalisten Rune Eltard-Sørensen’, tidligere Modkraft-redaktør, kendt for flere fysiske aktioner mod borgerlige politikere. Et citat der illustrerer niveauet.

“‘Truslen er så stor, at mange føler, at det er berettiget. Trump er blevet præsident, Sverigedemokraterne stormer frem, og Dansk Folkeparti er nu blandt de mest magtfulde partier. I dette miljø mener man, at højrefløjens retorik og handling er farlig for samfundet og minoriteterne. De har en borgerkrigsretorik og for at undgå et clash of civilizations vil man hellere stoppe det i opløbet. Denne kamp foregår også på gadeplan,’ siger Rune Eltard-Sørensen, som også peger på, at mange på venstrefløjen føler sig truet i dagligdagen af højreradikale grupper, som udsætter dem for hatecrimes.” (Berlingske, 17. december 2016)

(Tania Groth & For frihed, 16. december 2016)

Rasmus Paludan blev forsøgt angrebet under talen af den tidligere Hovedstadssekretær for Socialistisk Ungdomsfront Daniel Rask, der har en lang forhistorie på den militante venstrefløj. Herunder nogle stills fra den offentliggjorte video. Man ser Daniel Rask og en skægget mand tilstedeværende identificerer som Tau Guldmann Kristensen (Socialistisk Ungdomsfront, Antifascistisk Aktion mv.) afslappet gå om hjørnet, hvorefter Rask konfronterer demonstrationen bagfra. Politiet stopper ham fysisk, mens hans kampfælle lidt tilbagetrukket supplerer med tilråb tæt oppasset af betjente. Ingen af de to blev anholdt ved episoden, der kan ses under Paludans tale fra min 4.10-.



7. december 2016

“Hvem er de hætteklædte der sætter Nørrebro i brand?”, spurgte Berlingske, og ringede til Karpantschof

“Hvem er de fem terrorsigtede danskere?”, spurgte Berlingske under retssagen mod Brandstifterbanden tilbage i 2011, hvad få dage efter blev fulgt op af Jyllands-Posten med spørgsmålet “Hvem er Redox?”. I begge tilfælde agerede venstreradikale Chris Holmsted Larsen ekspert, og hvorfor så overhovedet spørge.

Lørdagens For frihed-demonstration kaster fortsat tomgangsartikler af sig, og selv når venstreradikale åbent erklærer at de vil angribe en lovlig demonstration, så overrasker det medierne at det ‘udvikler sig voldeligt’. Ikke overfald, men et ’sammenstød’, og som Ekstra Bladet formulerede det: “tumult imellem de to grupper”.

I dag stiller Berlingske spørgsmålet – “Hvem er de hætteklædte der sætter Nørrebro i brand?”, og minsanten om ikke eksperten er venstreradikale René Karpantschof – Hvem er de hætteklædte, der sætter Nørrebro i brand?.

“En demonstration på Nørrebro, der startede fredeligt, men udviklede sig voldeligt førte i weekenden til 11 anholdelser.

Den oprindelige demonstration var arrangeret af den højreorienterede bevægelse ‘For Frihed’, tidligere kaldet ‘Pegida’, og startede ved Israels Plads lørdag eftermiddag. De demonstrerede mod det faktum, at Nørrebro i år ikke er julepyntet. For Friheds talsperson mener, at julepynten er en dansk tradition, man bør værne om.

På Nørrebrogade blev gruppen mødt af den venstreorienterede og antiracistiske moddemonstration ‘NoPegida’, der havde barrikaderet Dronning Louises Bro med byggemateriale, og altså indgangen til Nørrebro. Langt størstedelen af de anholdte tilhørte denne gruppe, og de anholdte er blandt andet sigtet for hærværk mod bygninger og vold mod tjenestemand. …

Ifølge René Karpantschof, der selv har en fortid som bz-aktivist, er ph.d. i sociologi og ekspert i politisk radikalisme, foregår der lige nu en kamp om, hvem der dominerer ikke kun på Nørrebro, men også i den politiske debat.

‘NoPegida mener, at For Frihed spreder fremmedhad og hetzer muslimer, og antiracisterne er imod, at de såkaldte islamkritikere bruger det offentlige byrum som propagandaplatform. Derfor forsøgte man at forhindre For Frihed i at komme ind på Nørrebro ved blandt andet at bygge barrikader.’ …

I virkeligheden, mener René, bunder barrikaderne måske i, at moddemonstranterne ikke helt ved, hvordan de skal tackle den højredrejning, der breder sig i den offentlige debat og politiske liv i Danmark. En drejning, de er meget uenige i og modstandere af.

‘Mange finder det normalt svært at gøre noget effektivt mod, hvad de opfatter som et omsiggribende fremmedhad i det danske samfund. Men når en helt konkret størrelse som For Frihed vil trænge ind på, hvad antiracisterne mener, er deres hjemmebane, så giver det dem anledning til at gøre noget mere konkret. Det var det, der skete i weekenden.'”

(Uriasposten, 21. november 2016: Venstreradikale varsler voldelige angreb…)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper