8. september 2014

Fisfis’ søn sigtet for 40 forhold, begået siden maj: “… en halv snes om grov personfarlig kriminalitet”

Ungdomskriminaliteten ‘falder og falder’, skrev Berlingskes Mads Kastrup forleden, og det redaktionelle fokus lader sig naturligvis ikke anfægte af virkeligheden – at der ikke er et fald i personfarlig kriminalitet på landsplan, og at der siden 2011 har været “en markant stigning i røverier begået af unge: 13 pct. på Fyn, 16 pct. i Århus og ikke mindst 22 pct. i København.”. Fra Fyens Stiftstidende – Fisfis’ søn følger i sin fars fodspor (se evt. Online-udgave)

Kun fire dage efter, at han i maj var fyldt 15 år, overfaldt han en mand med slag og spark, ligesom han snittede manden tre centimeter i nakken med en hobbykniv. Det skete onsdag den 28. maj i Eventyrhaven, hvor den netop fyldte 15-årige dreng opholdt sig og af ukendte årsager røg i klammeri med én, som efter overfaldet også blev truet med yderligere knivstik. …

Den sag skulle i sidste uge have været i Retten i Odense, men retsmødet blev i stedet en fristforlængelse. Forrige weekend var Fisfis’ søn nemlig blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør sigtet for blandt andet at have slået en ned med en skovl på stisystemet ved Birkeparken, for trusler mod en vidne, og for at have truet en lærer på Abildgårdskolen.

[...]

I retten kom det frem, at der samlet er 80 sager mod den 15-årige dreng – ifølge politiet begået i tiden efter hans fødselsdag den 24. maj. Siden har anklagemyndigheden ved Fyns Politi nedjusteret antallet… det ligger formentligt omkring 40 – heraf mindst en halv snes om grov personfarlig kriminalitet som grov vold, overfald, knivstik og trusler.”

(Fyens Stiftstidende, 8. september 2014)

“Peter Skaarup foreslår at sænke den kriminelle lavaler og indføre ungdomsdomstole… Han hæfter sig ved, at trods Odense Kommunes dyre foranstaltninger for 4,5 millioner kroner har det ikke nyttet noget.” (Politikere er rystede, 2. sektion, s. 5)

Oploadet Kl. 19:14 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


6. september 2014

Før: Arabiskjødiske Belal blev DFU’er efter hetz fra muslimer – Nu: “.. en muslim, der har været racist.”

En af de mere kuriøse historier der cirkulerer i disse dage, er historien om den engelske soldat Laurens Vallender, der i 2010 skiftede køn, og i dag er konverteret til Islam. Første transseksuelle muslim, der nu “wears a full veil outside her Swindon home”, som det så tragikomisk lød i Daily Mail. Den danske konvertithistorie er knap så grotesk, men tenderer alligevel.

Berlingske har talt med den tidligere lokalformand for Dansk Folkeparti Belal El-Khatib, der sidste år konverterede til Islam, og lader ham berette om sin fortid som ‘racist’. Fra ‘Jeg mente, at islam var noget, Satan havde skabt’.

“Belal er vokset op i en ikke-praktiserende muslimsk familie. … I teenageårene blev han inspireret af sin omgangskreds på Himmelev Skole og udviklede aversion mod arabere. Han begyndte at råbe ad dem på gaden og blev med årene en rabiat racistisk muslimofob. … I 2006 meldte han sig ind i og blev formand for Dansk Folkepartis Ungdom i Roskilde. Han var selv blevet chikaneret af racister og mente, reglerne for dansk statsborgerskab skulle strammes, og det skulle forbydes kvinder at gå med tørklæde. ….

Snart overhalede han vennerne i ekstreme holdninger…’

Han gik i den koptiske egyptiske kirke på Nørrebro, fordi åndeligheden dér tiltalte ham. De andre, der gik der, var godt nok danske, men der var noget forkert ved det, syntes han. ‘Jeg havde jo et problem med, at de var mørke i huden… Det kunne jeg ikke lide. Men jeg gav det en chance og prøvede at gå der et par gange mere.’ [...]

Han vendte, igen, på en tallerken for et år siden. … I dag beder Belal El-Khatib fem gange om dagen, har Koranen på sig altid og går ind for en verdensomspændende islamisk stat – også kaldet Kalifatet. Ikke noget med vold og drab a la Islamisk Stat. Samtale og målrettet missionering er vejen til at overbevise os andre vantro om, at kalifatet er den eneste rette samfundsform.

‘Islam har svaret på alt og kan løse alle problemer og er så komplet og er så stor …’, siger han uden at fortrække en mine.”

(Belal El-Khatib på Facebook, 29. december 2013)

“Du er en muslim, der har været racist. Føler du, at du er et offer for det danske samfunds syn på muslimer?”, spørger Berlingskes Jens Rebensdorff, og lader så den tidligere DFU-formand fortsætte om Pia Kjærsgaard og en ‘islamofobisk’ debat, der krænker muslimer.

Belal El-Khatib fortalte henkastet i interviewet, at han selv var blevet ‘chikaneret af racister’. Herunder et interview fra Jyllands-Posten, 14. november 2006, hvor historien om Roskildes nye ‘arabisk-jødiske’ DFU-formand blev lanceret – Interview: Belal El-Khatib (ikke online).

“For 10 dage siden blev Belal El-Khatib valgt til formand for DFU i Roskilde Amt som partiets første formand med indvandrerbaggrund. … Belal El-Khatib blev født i Roskilde i 1990 af israelske forældre…

En genert, smilende sorthåret dreng i blå sweater med v-udskæring viser indenfor på et drengeværelse, hvor popplakater og deodoranter får Dansk Folkepartis første lokalformand med indvandrerbaggrund til at ligne enhver anden høflig skoledreng. …

Forældrene har både jødisk og arabisk baggrund. Belal El-Khatib betegner sig selv som kristen med et arabisk navn og overvejende jødisk familie. Og dansker. … Netop Belal El-Khatibs delvist jødiske baggrund har været med til at forme hans politiske holdninger.

Sidste år blev han omringet en morgen foran biblioteket i Roskilde af en gruppe unge, der ifølge Belal El-Khatib havde muslimsk baggrund. De spurgte til hans israelske rødder og truede med en kniv.

‘Det har præget mig, og det satte tanker i gang om, hvordan jeg mener, vores samfundet skal være,’ fortæller han i dag.

Derfor er holdningen til andre indvandrere kontant. F.eks. bør tørklæder ifølge Belal El-Khatib være forbudte i det offentlige rum.

‘Det skal være svært at komme ind i Danmark, og hvis man kommer ind, må man tilpasse sig fuldstændigt. Jeg ville ønske, at andre indvandrerfamilier tilpassede sig lige så meget, som min familie har gjort,’ fastslår han. …

‘Jeg tror, at mange andre indvandrere er bange for at melde sig ind i Dansk Folkeparti. De tror, at folk i partiet er racister. Det er der måske også nogle få, der er, men de har i hvert fald taget godt imod mig,’ understreger han.

Balladen om tegningerne af profeten Muhammed til landsmødet i Dansk Folkepartis Ungdom har ikke påvirket hans syn på sit nye parti.

‘Man skal have lov til at tegne, hvad man vil her i Danmark,’ mener han.”



16. august 2014

Vellykket kalot-manifestation på Nørrebro – Gade Jensen om en ‘afværgemekanisme i vores baghoved’

Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro samlede omkring 500 tilhørere, og det blev således (lig Tingbjerg-Gudstjenesten, efteråret 2009), ikke en fest for voldsparate arabere, men en positiv tilkendelse til fordel for en minoritet der trues af islamiseringens naturlige følgevirkninger.

(Rasmus Jarlov i front)

I skrivende stund flokkedes politikere og meningsdannere om at være på den rigtige side af stregen, men det er værd at huske navnene på dem der svigtede. Også denne gang. Det være sig ikke bare en forbenet jødehader som Fathi El-Abed og en selvmordsjøde som Bent Melchior, men også tidligere LAU-formand Rasmus Brygger og Liberal Alliance-MF’er Mette Bock. “Er da der ingen grænse for populismen? Lad jøder være jøder, kristne være kristne, muslimer være muslimer…”, lød det fra sidstnævnte i en opdatering på Facebook. Problemet er dog ikke desto mindre, at når muslimer er muslimer, kan kristne ikke være kristne, og jøder ikke være jøder.

Selvom demonstrationen fandt sted på Nørrebro, så var der efter billederne at dømme kun enkelte muslimer tilstede, alle kendte fra den politiske offentlighed. En af dem var socialdemokraten Yildiz Akdogan, der efterfølgende reklamerede for en lille folkefest foran Nørrebrohallen under parolen ‘Nej til trusler og vold – Ja til sammenhold’. Det kunne teoretisk set være ølsalget der holdt tilhængere af ‘fredens religion’ væk, men mon ikke det i virkeligheden var tilstedeværelsen af danskere.

Medierne var patetiske som altid. “Behøver vi en demonstration for jøder?”, spurgte Deadline i går, og på samme måde varmede TV2 News op til live-dækningen under overskriften “Er jødedemo på Nørrebro en provokation?”. De trykte medier blev også denne gang anført af Politiken, der rutinemæssigt gjorde en ubekvem generel problematik om jødehad blandt tilvandrede muslimer, til en konkret spørgsmål om ‘kontroversielle’ danskere. (se evt. EB.dk)

Fremhæves må også Berlingske, der holdt mikrofonen for 90-årige Svend Allan Horwitz fra Virum, der afviste demonstrationens nødvendighed: “Vi er alle landsmænd… så snak da med muslimerne”. Følgende citat fra den tidligere fondsbørsvekselerer står fint alene.

“Jeg har aldrig i mit liv oplevet antisemitisme. Heller ikke dengang i 1943, da mine danske landsmænd hjalp mig til Sverige. (Svend Allan Horwitz, Virum)

Henrik Gade Jensen renser luften, og det er der i sandhed også brug for – Jødehadets deja-vu.

“Gazakonfliktens bagside er en opblussen af et had mod jøder i Europa, som man troede efter krystalnatten, nazismen og holocaust var endegyldigt aflegitimeret og umuliggjort i Europas byer i dag. Men jøder forfølges og synagoger angribes.

Men det mest uhyggelige er ikke, at herboende Hamas-sympatisører åbenlyst ønsker død over jøderne, men at medierne og myndighederne underspiller det. Som om det ikke må finde sted, og derfor taler vi ikke om det. Det går nok over sig af sig selv, og så er vi tilbage til normaliteten. Det er bare ganske få brushoveder, og det skal vi ikke regne for noget.

Nu forstår jeg, hvordan antisemitisme kunne vokse frem i Tyskland, om end det heldigvis stadigvæk er af langt mindre dimensioner i dag. Mange menige tyskere så overgrebene på jøderne som enkelttilfælde, slemt selvfølgelig, man kendte dem jo, handlede hos dem, men det skulle nok gå over. Og så beskyttede tyskere sig selv ved ikke at gøre jødehadet til et problem, reducere det til enkelte, enestående aktioner, og det var det. Vi ville ikke generalisere fra enkelttilfælde, sagde den tyske præsident Joachim Gaucks forældre til ham efter krigen, da sønnen konfronterede forældrene med deres tavshed og dermed samtykke til jødeforfølgelserne.

Ikke generalisere! Det hører vi igen og igen som et mantra. Og vi gør det også til en moralsk acceptabel, ja nærmest etisk fortræffelig afværgemekanisme i vores baghoved: det er kun enkelte tilfælde. Få gale Hamas-sympatisører! Galninge er der altid nogle af! På Facebook siges så meget!

Mere.

(Generation Identitaire-trøje ved Nørrebros Runddel; Yildiz Akdogan)

(kalot-demonstrationen passerer venstreradikale Modkraft/Monsun)

(Menorah ved Stengade)

(Politiet var kampklare, men diskrete)

(Arabiske mænd med drengebørn)

(Islamist der gennemfotograferede demonstrationstoget)

“Down down Israel. Down down Israel.” (araber via Local Eyes)

(Enlig moddemonstrant ved Den Røde Plads)



23. juli 2014

‘Død Over Jøderne’-gruppe administreres af rollemodel: “Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed”

Here we goes Again.

(‘Død Over Jøderne’ på Facebook, 23. juli 2014)

(Administrator for gruppen: Tariq Mahmood Arain)

(Profilfoto Tariq Mahmood Arain)

Pakistanske Tariq Mahmood er bl.a. Facebook-venner med Zubair Butt Hussain, Simi Jan, Rushy Rashid og Satudarah MC Denmark. Blandt hans foretrukne grupper er ‘Vejen til Allah’, ‘Boykot Israel’ og paradoksalt nok også ‘Den største fredsdemonstration i Danmarks historien’. Privat har han stor succes. Herunder en forbeholden rollemodel-succeshistorie fra Berlingske, 16. april 2003 – Mercedesmandens visioner.

“Drømmen om at blive selvstændig begyndte for 13 år siden i et faldefærdigt skur på Halmtorvet, og i dag sidder han som chef for Danmarks næststørste Mercedes-reparationsværksted – næstefter Mercedes selv. 35 procent af de københavnske mercedestaxaer, i alt 600, bliver repareret på Tariqs værksted, og langt de fleste kunder er indvandrere. Den lille vævre mand er tydeligvis stolt…

Tariq Mahmood har hus i Hvidovre, hvor hans to børn går i skole. På trods af den pakistansk-muslimske kultur i hjemmet får børnene lov at deltage i et normalt dansk liv med blandt andet børnefødselsedage… spørgsmålet om han selv føler sig godt integreret, provokerer ham tydeligt. …

‘Hvad vil det sige at være velintegreret? At man går rundt med en øl i den ene hånd og en flæskesteg i den anden? Integrationen må gælde begge veje. I dag lyder det næsten som om, at det kun er den ene part, der skal integrere sig. Jeg har levet som en dansker, været i byen og alt det der, men jeg har fundet ud af, at det ikke er sagen.’ …

For fem år siden giftede Tariq sig for anden gang med en pakistansk kvinde, Shamshad, som han nu har sine to børn sammen med. Det første ægteskab gik ikke, ‘fordi min tidligere kone nok var pakistansk, men hun var vokset op her og var blevet for integreret. Hun gik sine egne veje, på diskotek osv,’ siger Tariq. …

Tariq Mahmood er på mange måder integreret i det danske samfund, men rækker integrationen så langt, at han er villig til en dag at lade sin egen datter gifte med en dansk mand?

‘Nej. En dansk mand vil ikke kunne gå. Dertil er der for store forskelle mellem dansk og pakistansk kultur,’ siger han – og gør en moderering efter en kort tænkepause. ‘I hvert fald skal han være troende muslim,’ lyder det fra Tariq.

Hans egen vækkelse kom i en alder af 27 år, og i dag er han en flittig læser af koranen. … Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed til alle folkeslag. …,’ siger Tariq Mahmood.”



16. juli 2014

Højsæson for ‘breiviking': Larsen er ven med Breivik-inspirator, 6000 er imod kriminelle indvandrere…

Det er agurketid, og hermed højsæson for det norske Hans Rustad kalder for ‘Breiviking’ i en kommentar til en MSM-‘afsløring’ af filantropen Bjørn Larsen. En mand der er suspekt, fordi han kender en forfatter, der inspirerede Anders Behring Breivik. Fra ABCNyheter – Ukjent nordmann (64) anti-islamsk edderkopp.

Larsen er venn og meningsfelle med Bat Ye’Or, forfatteren av ‘Eurabia’, konspirasjonsteorien som inspirerte Anders Behring Breivik… Dispatch International er også yndet ytringsplass for Peder Nøstvold Jensen, alias Fjordman. I slutten av mai publiserte avisen en lengre kronikk signert bloggeren fra Ålesund. Anders Behring Breivik henviste over 100 ganger til Fjordman i sitt manifest, og de hadde epostutveksling. … Daniel Pipes, lederen av islamkritiske Middle East Forum i Philadelphia, har innrømmet at han har støttet Wilders med sekssifrete beløp. Pipes er for øvrig hyppig referert til i Breiviks manifest. Og en av dem som er oppført i fagrådet til IFPS. … ber ABC Nyheter lese Mark Steyn, kanadisk forfatter og konservativ politisk kommentator – og nok en som Anders Behring Breivik siterer i sitt manifest.” (Kristine Brunmark og Ole Peder Giæver)

(ABCNyheter ‘afslører’ en ‘anti-islamisk edderkop’, 15. juli 2014)

Associationstricket virker også herhjemme. Tirsdag aften valgte Ekstra Bladet og BT, i lighed med venstreradikale Modkraft.dk, at hoppe på en letbenet P77-historie, til lejligheden ‘syndikeret’ af Denfri.dk. Forleden bragte samme et gæsteindlæg fra venstreradikale Redox, og det sige vel alt.

Det viser sig, at Trykkefrihedsselskabet i forbindelse med Folkemødet på Bornholm havde inviteret eks-islamisten Morten Storm til at tale, og at denne var i selskab med vennen Andre Eiby, der for tiden er aktiv i racistiske DNF. Der blev taget et foto, og så var det bare at samle associationerne.

“… for­mand for Tryk­ke­fri­heds­sel­ska­bet, råhyg­gede med mili­tant nyna­zist”, lød det i venstrefløjsmediet P77.dk – fire år efter samme proklamerede at Trykkefrihedsselskabet samarbejdede med “den voldelige, ekstremistiske organisation Jewish Defense League”.

(Fra P77.dk til Ekstra Bladet, nov. 2010: TFS samarbejder med jødisk terrororganisation)

(Fra P77.dk til Ekstra Bladet, juli 2014: TFS råhygger med militant nynazist)

Andre Eiby har været i medierne flere gange, og som stifter af ‘Borgerværnet’, var han også en del af tirsdagens artikler i Kristeligt Dagblad-artikler om Facebook-gruppen ‘Nej til kriminelle indvandrere’. Mere end 6000 danskere er imod kriminelle indvandrere oplyses det, og røde eksperter såsom Chris Holmsted Larsen, Rikke Louise Peters og Jørn Vestergaard var dybt bekymrede.

(Facebookgruppen ‘NEJ – til kriminelle indvandrere’. Problematisk ifl. røde forskere og PET)

Det oplyses dog også, at “efterretningstjenesten har fokus på området” (ytringer på sociale medier, ikke kriminelle indvandrere) og det må give ro i kantinen på RUC. Konkret er der intet decideret højreorienteret i eksemplerne, blot tilfældige kommentarer, og opråb fra frustrerede ofre for indvandrervold.

Fra Kristeligt Dagblad – Had og trusler får frit løb på Facebook.

“De mange trusler bør imidlertid give anledning til bekymring, mener Chris Holmsted Larsen, ekstremistforsker ved Roskilde Universitet.

‘Man skal tage det meget alvorligt. Det kan føre til ensomme ulve-aktioner, hvor en person sidder bag skærmen og bliver radikaliseret og ender med at begå en handling. Det var nøjagtigt det, Breivik gjorde… Danmark er ikke immun over for denne her form for angreb. Der var heller ikke nogen, der havde troet, at det kunne ske i Norge. …’ siger han.”

Fra supplerende – Fremmedhad på Facebook kan tjene som nødvendig ventil.

“‘… der er en del mennesker, der sympatiserer med den radikale højrefløjs projekt og deler angsten for en mere kompliceret, globaliseret verden, hvor blandt andet mennesker og varer går på tværs af grænserne,’ siger Rikke Peters, forsker ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet.

[...]

Et sted i Danmark bor en mand, som har fået nok. Han er medlem af ‘Nej til kriminelle indvandrere,’ og han har aldrig været aktiv på den ekstreme højrefløj… Han fortæller, at han er blevet overfaldet og truet af indvandrere flere gange, og at de har tændt ild til hans ting. Han oplever ikke, at politiet har hjulpet ham. Derfor har han meldt sig til et borgerværn mod kriminelle indvandrere, som har søgt medlemmer i Facebook-gruppen. Det samme har endnu en mand, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med. Han oplever heller ikke, at han har fået hjælp af politiet, når han, ifølge egne oplysninger, har ‘haft problemer’ med indvandrere.

Borgerværnet er stadig under udformning. Stifteren vil derfor ikke have offentligt fokus på gruppen, men han fortæller, at gruppen er ikke-voldelig. Borgerværnets egen beskrivelse på Facebook indikerer dog noget andet:

‘Kriminalitet, vold og chikane er ude af kontrol. Mens vi venter og håber på, at staten opfylder deres del af ‘samfundskontrakten’, vil vi ikke sidde som statens husdyr / byttedyr og lade os slagte.’ Senere pointerer borgerværnet, at det vil forsvare sig med ‘de nødvendige midler.'”

Da Berlingske Nyhedsbureau tog Kristeligt Dagblads artikler, kunne Chris Holmsted Larsen-citaterne læses i flere større medier. Islamiseringen skrider fremad, der bliver flere og flere ofre for indvandrerkriminalitet, og selvfølgelig vil der på et tidspunkt komme en modreaktion. Det er dog værd at huske på, at Breivik var alene, ikke skrev truende, og hvis det forskerne kalder højreekstremisme blot manifesterer sig i grimt sprog på Facebook, og en ‘ikke-voldelig’ gruppering der ‘vil forsvare sig’, så står det ikke slemt til.



8. juli 2014

“Den typiske gerningsmand er andengenerationsindvandrer… Offeret er typisk en etnisk dansk… mand”

Borgerlige Berlingske forklæder den ubekvemme virkelighed som en succeshistorie, men apologet-prisen må gå til politiets talsmand, der mener de mange gaderøverier, ikke skyldes tilstedeværelsen af flere indvandrere/efterkommere, men det at danskere bærer “flere værdier i det offentlige rum end førhen”. Fra mandagens Berlingske – Antallet af gaderøverier i København er halveret på et år.

“Berlingske kan i dagens avis beskrive, hvordan tilrejsende tricktyve i stort omfang franarrer københavnere og turister deres værdier i hovedstaden. De langt mere konfronterende gaderøverier, har modsat tricktyverierne ofte vold og voldstrusler som hovedingrediens, og bliver primært begået af herboende gerningsmænd.

I 2010 blev der anmeldt 664 gaderøverier, og det tal er steget år efter år, indtil antallet af røverier kulminerede i 2013 med hele 1069 anmeldelser. … hotspots for gaderøverier er Strøget, Nørrebrogade, området omkring Mjølnerparken, Istedgade og Amagerbrogade.

Forklaringen på at vi de senere år har oplevet flere gaderøverier, skal findes i det faktum, at vi danskere medbringer flere og flere værdier, når vi bevæger os i gader og stræder.

‘Vi bærer i dag flere værdier i det offentlige rum end førhen, især smartphones har gjort det attraktivt at begå røverier,’ fortæller Jan Bjørn.

Den typiske gerningsmand er andengenerationsindvandrer i alderen 13-18 år. Gaderøverierne foregår ofte ved, at en mindre flok på 2-4 mand konfronterer offeret på åben gade.

Offeret er typisk en etnisk dansk ung mand, som er på gaden alene, hvorefter gruppen med trusler om vold, eller faktisk vold, røver offeret.”

(Stop hadforbrydelser-kampagnen, København, 2010)

Oploadet Kl. 07:48 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


29. juni 2014

Afghanske Geeti Amiri: Hvis integration kun handler om at blive ‘så dansk som muligt’, så står vi af…

Interview med afghanske Geeti Amiri i Berlingske. Avisen fanger det ikke, men når hun plæderer for et Danmark uden dansk kultur, så virker det hult hun samtidig betegner Ahmed Akkari som ‘konvertitten’ (Læs: frafalden), fordi han spiser flæskesvær. Bemærk hvorledes hun på samme måde anerkender at hun ikke selv er ‘den Perfekte Muslim’, men samtidig hævder at hun blot er muslim, ikke en såkaldt ‘moderat muslim’. Hun er alt det hun hader, og den manglende selverkendelse gør at hun i det lange stræk bidrager til islamiseringen af Danmark. Med eller uden kandidatgrad i statskundskab. Fra Berlingske – ‘Jeg findes slet ikke’.

“‘Præmieperker’, siger hun om sig selv. 24-årige dansk-afghanske Geeti Amiri læser statskundskab på Syddansk Universitet og går op i samfundsdebatten. …

‘Det er sjovt, at danskere bruger begrebet ‘præmieperker’ som noget positivt. For os, der er perkere, er det sådan lidt suspekt. Som om man har solgt ud og har ladet sig assimilere, som om man er blevet lige lovlig dansk. Hvorimod hvis du blot siger perker, er alle enige om, at så er du bare ghettoperker. Der findes så mange begreber omkring at være to-sproglig eller to-kulturel, at jeg ofte tænker: Okay, er det ikke efterhånden ret umuligt at få lov bare at være mig? Det er ydersynspunkter, der dikterer debatten. Derfor kan stort set ingen af os, som den handler om, genkende os selv i integrationsdebatten.«

Hvad er det, du ikke kan genkende dig selv i?

‘Enten reduceres danskheden til et spørgsmål om halalkød eller ej. Eller også reduceres det at have etnisk kulturelle, islamiske rødder til, om man går man tørklæde eller ej. Alt koges ned til laveste forståelsesramme for, hvad det vil sige at være udlænding, hvad det vil sige at være muslim.’

Hvad gør det ved dig?

‘Det gør mig vred. Det får mig til at udtrykke min forargelse over at blive behandlet så stereotypt og forvrængende. Men enormt mange trækker sig desværre ind i sig selv og tænker, at hvis danskerne går så meget op i halal eller ej, så er det for småligt for mig, så gider jeg slet ikke deltage. Sådan tænker mange danske muslimer.

(Geeti Amiri på Facebook)

‘… Integrationsdebatten er reduceret til kun at handle om at opstille krav om, at folk skal agere så dansk som muligt, hvad det så end er. Det får de berørte folk til at stå af, kan jeg forsikre om. Det er jo ikke godt, at et samfund er fuldstændig ensrettet og ensformigt, og det er det, højrefløjen sidder og argumenterer for. Vi skal se ens ud, spise ens, have ens overbevisning. Og det er det samme, der kommer fra de, der mener, vi skal have sharialov. Men det er i begge tilfælde små grupper. Det er simpelthen så forsvindende få, der mener, vi skal have et lovreligiøst samfund.’

Men er du ikke bare den oplyste, privilegerede nydansker, der taler?

‘Mine forældre kom hertil fra Kabul i 1994 som flygtninge fra Afghanistan. … Jeg har forsørget mig selv, fordi min familie ikke havde råd til det. Det er en selvstændighed, der kræver opgør. Det har jo ikke været gnidningsfrit. Hverken at flytte hjemmefra, droppe ud af gymnasiet, arbejde i en etnisk dansk blomsterbutik, selv vælge sin partner. … Jeg findes slet ikke i debatten. Jeg er ikke Fatima fra en familie med nogle dybe problemer og udbredt social kontrol. Jeg er ikke Hizb ut-Tahrir, jeg er heller ikke konvertitten, der ender med at sidde i Dansk Folkeparti og spise flæskesvær. Jeg er, hvor de fleste befinder sig.’

[...]

… vi taler hele tiden om en meget lille procentdel, der får lov til at dominere det hele. Og det er helt forkert. Jeg er jo også muslim. Jeg vil ikke engang godtage, at jeg skulle være en moderat muslim. Nej, jeg er muslim. Punktum. Jeg går ikke med tørklæde, og min fortolkning er ikke hverken usædvanlig eller mere anderledes end de fleste muslimers. I debatten kan jeg jo forstå, at det er umuligt at være afghansk, dansk muslim, som jeg er det, for det er jo noget helt andet og meget mere fundamentalistisk, end jeg er, hedder det. Men nej, det er det ikke. Der er ingen patenter. Der er imidlertid en masse fra både den ene og den anden lejr, der har stor interesse i at dæmonisere hinanden.

Hvis nu DFs værdiordfører, Pia Kjærsgaard, sad her, så ville hun sige, at hun ikke er uenig med dig, det hun og hendes parti er imod, er ikke dig, men parallelsamfundet.

‘Så spørger jeg bare, hvorfor tror I, at de parallelsamfund eksisterer? … bør vi ikke bare sige, at når der eksisterer parallelsamfund, så er det fordi vi ikke har været gode nok til at byde folk ind i det her samfund? Det sker ikke ved, at man giver dem en lejlighed og henter og bringer deres børn i taxi, når de skal i skole, og man til sidst har frataget folk eget ansvar og forældreopgave. …’

[...]

Så er det vel også godt, at der kommer folk som Hassan og Ahmed Akkari og blotlægger tingene?

‘Hver eneste gang Akkari er ude at sige noget, så skriver samtlige medier om ham. Eller Yahya Hassan. Og jeg tænker, hallo, hallo, vi er altså andre, faktisk er det ret mange andre. … Og Akkari er bare en klaphat. Han er det klareste eksempel på, når en dreng føler sig rodløs og i identitetskrise. … Det er identitetskriser. Jeg havde den da også som 17-årig. Hvad er jeg? Hvem er jeg? Alle os, der sidder mellem Akkaris første position og så den anden, som han nu i sin fortrydelse over islamismen indtager, vi kigger på ham og siger til hinanden: Hvorfor? Hvad skulle vi ud i alt det her for? Bare fordi manden selv er i krise. Der må man jo sige til Akkari, at hvad der er sket, er summen af hans egne handlinger. Der er så bare nogle, der har en enorm politisk interesse i at anvende ham som posterboy for deres politiske agenda.’

[...]

‘Hvem siger, vi ikke gør op med det? Hver evig eneste gang nogen siger noget, der tager mig til indtægt for en islamiserende holdning eller værdi, så siger jeg det straks imod. Folk glemmer jo, hvor mange kampe, såkaldt ‘moderate muslimer’, hvis vi skal bruge begrebet, tager hver dag. Med både danskere, der tiltror os holdninger og værdier, vi ikke har, men i endnu højere grad med muslimer, der tror, de kan tage os til indtægt for deres egne forvrængede forestillinger. Jeg har altid nægtet at gå over på den anden side af gaden her på Nørrebro, hvis der kommer perkerdrenge, der siger, at min kjole er for kort. Det er også at tage kampen op. Rigtig mange unge nydanske kvinder lever et frit liv, fordi de hver dag kæmper for det. Det skal man ikke tage fejl af. På Syddansk er der drenge, der går i sådan nogle mellemøstlige klædedragter og forlader forelæsningerne for at bede og synes, at man selv skal gøre det samme. Nej, din idiot, det er ikke det, islam vil. Du skal ikke afbryde din undervisning og blive dummere, fordi du skal bede. Du kan læse forsinkede bønner, min ven. Og der er altså nogle, både drenge og piger, der siger fra der. … Havde vi brug for Yahya? Det kan diskuteres. Har vi brug for, at sådan nogle som mig og andre unge kommer ud og siger: ‘Hey, jeg er måske hverken den Perfekte Muslim eller den Gode Dansker, men jeg prøver på at være et ordentligt menneske og bidrage til fællesskabet’?'”



20. juni 2014

Officiel indvielse af Imam Ali-moskéen på Nørrebro – “… vi kan lære af hinanden” og andre reaktioner

Den officielle indvielse af stormoskéen på Rovsingsgade har fået en del omtale i medierne. Mest interessant set herfra er det forhold, at Stop Islamiseringen af Danmark ikke fik tilladelse til at lave en moddemonstration, da der ved tidligere situationer har været ‘optøjer i forbindelse med SIAD-demonstrationer’. Sproget er taknemmeligt. Hvis politiet forventer antidemokrater også vil angribe SIAD denne gang, så er det politiets forbandede pligt at garantere deres sikkerhed. Retsstatens legitimitet er fru Justias blindhed.

(To muslimske ‘nydanskere’ kommenterer Dannebrog ved moské-indvielse)

Herunder en række citater.

Medier, journalister.

“Synet af den kontroversielle digter blev for meget for en gruppe mennesker, der var mødt op til indvielsen af moskéen. De begyndte at råbe af Yahya Hassan, hvis bodyguards forsøgte at få ham tilbage i bilen og væk. ‘Vi skal væk herfra nu!’ lød opfordringen fra den ene bodyguard…” (Berlingske, Yahya Hassan skabte uro ved åbning af stormoské, 19. juni 2014)

“I dag indvies den nye stormoske i nordvestkvarteret i København – den første rigtigt flotte moske i landet – og det er en festdag, som ministre, ledende politikere og kongehuset selvfølgelig burde bakke op om. … at INGEN kommer, er en helt unødvendig fornærmelse mod vores mange muslimer.” (Jylland-Postens David Trads på Facebook, 19. juni 2014)

Politikere.

“Jeg er ikke tilhænger af Qatars styreform eller kvindesyn, men jeg har ikke problemer med at besøge den nye moske, selvom det er medfinansieret fra Qatar. Ligesom jeg ikke har problemer med at besøge Operahuset, selv om det er Mærsk, der har finansieret det. Jeg bliver ikke Mærks tilhænger af den grund.” (Socialistisk Folkepartis Özlem Cekic til Jyllands-Posten, 18. juni 2014)

“Jeg kan ikke umiddelbart se negative konsekvenser ved denne moské. … jeg synes det er at åbne op for dialog, så vi kan lære af hinanden.” (Socialistisk Folkepartis Ninna Thomsen til MX København, 19. juni 2014)

Forskere.

“Det her det viser jo i virkeligheden, at de er parate til at lade sig integrere i Danmark.” (Brian Arly Jacobsen til DR København, 16. juni 2014)

“… Det er en måde at blive integreret på. … Moskéen er et sted hvor man kan møde og få hjælp af andre ligesindede til for eksempel at finde ud af, hvad der skal til for at få et statsborgerskab. Det er et sted, hvor den sociale kapital kan blive styrket. Man kan hjælpe hinanden med at håndtere det at bo i Danmark.” (Brian Arly Jacobsen til Videnskab.dk, 19. juni 2014)

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget radikaliserende ved at bygge en moské. Der er ingen selvfølgelig årsagssammenhæg mellem en moské og radikalisering.” (Professor Jørgen Bæk Simonsen til Videnskab.dk, 19. juni 2014)

Tænkende væsner.

“Vi stod bare to minutter, så kom der en mand gående udenfor. Han slog ud efter Khader, spyttede efter hans bil og råbte skældsord efter mig. Bagefter kom der en anden kørende i en vogn, som også råbte efter os, så jeg tror ikke lige, at jeg kommer derud til åbningen. De siger, at alle er velkomne derude, men jeg tvivler.” (Ahmed Akkari om tidligere episode til Ekstra Bladet, 19. juni 2014)

“Den moske, der åbner imorgen på Rovsingsgade, er finansieret af et diktatur – emiratet Qatar – og er tæt associeret til det Muslimske Broderskab. Det kan man læse på deres egen hjemmeside… Man kan iøvrigt læse de fatwaer, moskeen læner sig op ad. F.eks. her: www.e-cfr.org/data/cat30072008113814.doc Det er sjov læsning, hvor man bl.a. kan lære, at det kun er en islamisk stat, der må henrette frafaldne fra islam. Går de så ind for indførelsen af sådan en hyggelig islamostat? Ja, men først, når muslimerne er i flertal. At læse deres fremstilling af islam er som at læse Lars Hedegaards bøger. (Søren K. Villemoes på Facebook, 18. juni 2014)

“Med de nye muslimske medborgere kom moskéer, imamer og prædikanter og udgaver af islam, som mange ikke vidste, fandtes. Det har i årenes løb vist sig, at en betydelig del af disse prædikanter har sharia på programmet. Det chokerer politikerne hver gang det bliver afsløret, men det burde det ikke. Hvad skulle prædikanterne ellers prædike? Free speech, liberale værdier og retten til at gå i bikini? Islam er religion og politik i ét. … Islam kender ikke til en sådan skelnen. …

Modsat hvad mange i de velmenende klasser stadig går rundt og tror, er den folkelige modstand mod moskébyggeri, burkaer, hovedtørklæder og halalkød sjældent udtryk for racisme, fordomsfuldhed eller xenofobi. Den er et udtryk for, at folket i modsætning til eliten for længst har afkodet, at alt dette er synlige udtryk for og symboler på islams politiske side, og at indvandringen fra islams lande kommer med et stort prisskilt.” (Helle Merete Brix og Mikael Jalving i Jyllands-Posten, 19. juni 2014)



10. juni 2014

61 pct af danskerne har forbehold overfor deres skattebetaling – Odense-eksempel: ‘fjer i håret’-projekt

Søndag kunne Berlingske fortælle, at 88 procent af danskerne betaler deres skat ‘med glæde’. Arbejdsmarkedsforsker (og socialdemokratisk politiker) Bent Greve var positivt overrasket – danskerne bakker op om velfærdsstaten. Tallet var naturligvis ren hokus pokus, og vinklen kunne ligeså have været at 61 procent af danskerne havde forbehold over for deres skattebetaling. Borgerlige aviser er ikke hvad de har været, og det har sikkert flere årsager. Eksempelvis 19.247.780,41 kroner i skattefinansieret mediestøtte.

I Odense går skattekronerne blandt andet til ‘CAMP U – Projekt ALL in’, der skal motivere kontanthjælpsmodtagere. Det sker blandt andet med ‘arabisk køkkendag’, ‘rundbold og grill’, ‘fjer i håret og graffiti i det fri’, og min favorit ‘Story telling on chair’ – fortæl en historie ved at dekorere en stol. Projektet har adresse i Vollsmose, men inkluderer efter billederne at dømme kun enkelte indvandrere.

(Camp U – Projekt ALL inFacebook)

Oploadet Kl. 08:06 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


3. juni 2014

Høis vrede hvide: “Sagen er blot, at to ud af de tre eksempler på ‘hvide mænd’ slet ikke var hvide mænd.”

God artikel af Lennart Kiil på Folkets Avis – Er Poul Høi korrespondent eller identitetskriger?

“Mange anser Poul Høi for at være en af Danmarks dygtigste journalister. Den holdning deler jeg ikke. Han er en dygtig skribent, men en middelmådig journalist. Høi har for nyligt i Berlingske og B.T. skrevet om det meningsløse massemord begået af Elliot Rodger. Her er Høi meget opsat på at få den tragiske hændelse til at passe ind i en fordomsfuld skabelon, som den sexistiske og racistiske forsker Michael Kimmel nogen tid tilbage udlagde i sin bog Angry White Men. …

Kimmel mener kort sagt, at hvide mænd er vrede og har en irrationel forestilling om, at livet skylder dem noget. … Poul Høi omfavner ukritisk Kimmels raceteori om de ‘vrede, hvide mænd’, men hans forsøg på at understøtte den med udgangspunkt i den tragiske hændelse bliver hurtigt til en farce. Fuldstændigt. For ud over Elliot Roger nævner Høi to andre eksempler. I alt altså tre eksempler på ‘hvide mænd’, der går amok. Så skulle Kimmels teori om vrede hvide mænd vel være bekræftet?

Sagen er blot, at to ud af de tre eksempler på ‘hvide mænd’ slet ikke var hvide mænd. Hverken Elliot Rodger eller Marc Lepine var hvide mænd. Marc Lepine havde i lighed med præsident Obama en afrikansk far og en mor af europæisk afstamning. Men man kalder jo ikke Obama for hvid.

Når en mixed ethnicity bliver præsident, kalder Høi og andre ham for sort, men når en mixed ethnicity bliver massemorder, kalder de samme mennesker ham for hvid. Det er jo interessant nok. Elliot Roger var også mixed ethinicy med en asiatisk mor og en far af europæisk afstamning.

Kun én ud af de tre eksempler, Høi giver på ‘hvide mænd’, var rent faktisk i virkeligheden en hvid mand, nemlig George Sodini. Så Høi har i virkeligheden snarere afkræftet Michael Kimmels raceteori om hvide mænd, end han har bekræftet den. …

Det virker i forvejen desperat at bruge enkelte galningers amokløb som indikatorer på et mere generelt problem specifikt ved hvide mænd. Men helt galt bliver det, når man som Høi bruger eksempler, der slet ikke er hvide, til at understøtte denne besynderlige og fordomsfulde raceteori. …

Men Poul Høi er da ikke racist, vil mange sikkert fastholde. Det er svært at sige. Baseret på hans artikel om Elliot Roger kunne man godt få mistanken. Det virker ret racistisk at sværte hvide mænd på et falskt grundlag. Hvis ikke Poul Høi er racist, hvorfor går han så så vidt for at fastholde og underbygge en racistisk teori om hvide mænd, at han må se bort fra kendsgerningerne for at kunne gøre det? Hvorfor rette anklagen specifikt mod hvide mænd, hvis ikke man er racist? Hvorfor overhovedet anlægge en racevinkel på en gal mands amokløb, hvis ikke man er racist?”

(Elliot Rodger, vred hvid mand ifølge Berlingskes Poul Høi)

Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper