Danmarks nye nyhedsbureau BNB (Berlingske Hus) er tiltænkt at give Ritzaus Bureau konkurrence, og det er godt, omend det næppe gør den store forskel i forhold til mediedækningen af multikulturens bagsider. BNB kalder i det konkrete tilfælde de anholdte for ‘unge mænd’, og det kan meget vel blive deres yndlingseufemisme – dækkende over personkredse Ritzau betegner som ‘unge’.

(Berlingske Nyhedsbureau via Berlingske Tidende, 2. april 2012: Unge ville stjæle fra syge børn)

(Ritzaus Bureau via P4 København, 2. april 2012: Ville stjæle fra indlagte børn på Rigshospitalet)

Samme historie på Jyllands-Posten, der også har talt med Københavns Politi.

“Politiet har anholdt fem unge indvandrere, der stjal fra børneafdelingen på Rigshospitalet. …

“Klokken 11.02 fik vi en melding om, at fem unge generationsindvandrere var blevet tilbageholdt på børneafdelingen på Risgshospitalet, hvor de var i gang med at stjæle,” siger vagtchef John Hansen i Københavns Politi til jp.dk”

Der er ikke rigtig dækning for overskriften, men flot er den. Fra Berlingske Tidende – Forsker: Højtuddannede danskere slider indvandrere ned.

“At antallet af etniske danskere på førtidspension er faldet, kan ifølge seniorforsker fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marie Louise Schultz-Nielsen blandt andet forklares ved, at uddannelsesniveauet blandt dem har været stigende i perioden fra 1990 til 2010.

- Vi kan se, at en større andel af de job, der fører til nedslidning og dermed kan resultere i en førtidspension, bliver taget af ikke-vestlige indvandrere. …, siger seniorforskeren.

Af analysen fremgår det, at 24 procent af de ikke-vestlige indvandrere i 2007 arbejdede i sektorer med risiko for nedslidning mod 18 procent i 1995. De tilsvarende andele blandt etniske danskere var henholdsvis seks og fem procent i perioden.”

Selvom Berlingske Tidende fortæller, at Asylansøgere må vente med at flytte i egen bolig, så er det faktisk en artikel, der fortæller, at Liberal Alliance i samarbejde med rød blok vil have afviste asylansøgere integreret i samfundet. Hvis en afvist asylansøger har samarbejdet om ‘hjemsendelsesforanstaltningerne’, så sidder han i et fly på vej til den destination han kom fra.

“Tidligst til sommer kan asylansøgere i Danmark finde ud af, om de er blandt de heldige, der kan flytte i egen bolig uden for asylcentrene. Det fremgår af aftalen om en ny rets- og udlændingepolitik, som regeringen netop har indgået med Enhedslisten og Liberal Alliance.

Hvor afviste asylansøgere, der ikke kan vende hjem, og som har samarbejdet om hjemsendelsesforanstaltningerne, samt asylansøgere, der får deres sag behandlet, ifølge regeringsgrundlaget skal kunne bo og arbejde uden for asylcentrene efter et halvt år, lyder det nu fra aftaleparterne…

Ændringen skulle sikre en “ordentlig og anstændig behandling af asylansøgerne”, mens de er i Danmark. Og give asylansøgere flere kompetencer, så de får lettere ved at integrere sig i Danmark, eller får bedre forudsætninger for at starte et nyt liv, når de vender hjem.”

Teoretisk set kunne en mand med Muhammad Aslams fysiske fremtoning være moderat muslim, men i virkelighedens verden forholder det sig anderledes. God skarp artikel i Weekendavisen, der blandt andet kritiserer medierne for at have skubbet Aslam frem som en integrationsmæssig frelserskikkelse – Kongen af Mjølnerparken (ikke online).

“Muhammed Aslam er dog langt fra en drivkraft for kvarterets integration. Tværtimod har han i mange år været en del af problemet snarere end af løsningen. Flere kilder fortæller, hvordan Aslam i årevis aktivt har modarbejdet integrationsprojekter, særligt dem målrettet områdets kvinder. … Da Socialforvaltningen åbnede en café for kvinderne i kvarteret, Café Nora, så Fatima med egne øjne, hvordan Aslam forsøgte at modarbejde den.

»Jeg hørte ham fortælle kvinder, at dem i cafeen var stikkere, der ville sende folk fra kommunen hjem til en, hvis man talte med dem.« … Hun er ikke i tvivl om Aslams kvindesyn. »Han vil have, at kvinder skal være i hjemmet. Han er meget gammeldags.« …

»Han mener selv, at han gør en stor indsats for Mjølnerparkens udvikling,« fortæller integrationskonsulent Katina Ali Rasmussen. »Men tingene derude bliver ikke bedre af hans arbejde.« Rasmussen arbejdede første gang i Mjølnerparken i 2004. Da hun fem år efter vendte tilbage til området i forbindelse med et nyt integrationsprojekt, blev hun skuffet. »Jeg så ingen ændring.

Problemerne var de samme. Det var de samme mennesker, der var uden arbejde, de samme børn, der lavede kriminalitet. Man havde brugt så mange penge derude, og der var intet sket.« Ifølge Rasmussen tilfalder en del af skylden Aslam. …

Referater fra styregruppemøder sidste år viser, at Aslam kom med indvendinger mod Socialforvaltningens plan om at oprette en café for kvinderne i kvarteret. Da den så ud til at blive etableret alligevel, forsøgte han at få den placeret i det mindst mulige lokale. Men det lykkedes heller ikke. Som nævnt skal han ifølge Fatimas udlægning i stedet have forsøgt at skræmme kvinderne fra at komme der.

»Han kan ikke lide kvindecafeen,« fortæller en anden kilde i Mjølnerparken . »Han siger, at afdelingsbestyrelsen frygter, at cafeen gør kvinderne for danske.« …

Aslams aktive hindring af især kvinders integration går ifølge flere kilder langt tilbage. I 2006 forberedte Jobcenter København i samarbejde med kommunen og Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret et projekt, der skulle få somaliske kvinder fra Mjølnerparken ud på arbejdsmarkedet.

Kvinderne havde givet udtryk for, at de gerne ville være buschauffører, så man ville skaffe dem erhvervskørekort og få dem i arbejde. Men pludselig lød det tilbage fra Mjølnerparken , at det hele var en misforståelse. De var i virkeligheden blot interesserede i at køre deres børn på ture ud af byen i weekenderne – ikke at blive buschauffører. …

Troels Glismann, nabo til Mjølnerparken og tidligere formand for Områdefornyelsens styregruppe, siger til Weeendavisen: »Som jeg husker det, fortalte Aslam mig, at de somaliske mænd i Mjølnerparken var kommet op til ham og havde klaget over, at man ville skaffe deres koner i arbejde. De bad ham om at stoppe det. Aslam sagde til mig, at han derfor ikke kunne støtte projektet. Derefter faldt det.« …

I 2003 og 2004 blev der installeret 230 overvågningskameraer i Mjølnerparken. Det skete efter krav fra Lejerbos forsikringsselskab i kølvandet på flere påsatte ildebrande. Herefter blev alle opgange, kældre og elevatorer overvåget døgnet rundt. Det betød en drastisk reduktion af de påsatte brande. Men det havde også en anden, mindre heldig konsekvens.

Ifølge et internt brev fra Lejerbo fik Muhammed Aslam i samme ombæring boligselskabets tilladelse til at få direkte adgang til samtlige overvågningskameraer i Mjølnerparken via sin egen private computer. … Flere kilder fortæller, at… Aslam personligt skulle have ringet til familier, hvis kvindelige medlemmer var blevet set på overvågningskameraerne uden tørklæde.

[...]

Formanden for afdelingsbestyrelsen vælges på et årligt beboermøde. Her er Aslam i flere år blevet valgt enstemmigt. Et faktum, der i øvrigt jævnligt nævnes i interviews. En tidligere varmemester i Mjølnerparken, Martin Thorleif Skov, overværede et formandsvalg.

»På dagsordenen var der et punkt, der hed valg af formand. Normalt afholder man skriftlige valg, men hvis der ikke er modkandidater til formanden, afgøres punktet ved håndsoprækning. Det her år var der en arabisk mand, der ville stille op til valget, men da vi nåede til formandsvalget, væltede det ind med pakistanere, som begyndte at lave tumult rundt omkring ham. De stillede sig op foran ham og forvirrede ham, så han ikke opdagede, at vi var nået til valget. Aslam blev genvalgt på et øjeblik, og da modkandidaten protesterede højlydt, fik han bare at vide, at valget var overstået, og man allerede var i gang med næste punkt…. Det er den måde, Aslam styrer beboerdemokratiet derude på.«”

(Muhammad Aslam, Socialdemokratiet, beboerrådsformand)

Jeg har tidligere omtalt historien om Dansk Folkepartis Kim Madsen, der blev tiltalt for vold efter at have forsvaret sig mod politisk-motiveret vold på en bar i Esbjerg. Onsdag i forrige uge skrev Ritzaus Bureau (via Berlingske Tidende) – DF-politiker tiltalt for grov værtshusvold.

“Byrådsmedlem i Esbjerg Kim Madsen fra Dansk Folkeparti er blevet tiltalt for grov vold efter optøjer på bar.”

Hvis et landsdækkende medie først fortæller, at en ‘DF-politiker’ er tiltalt for vold, så skulle man tro opfølgningen også ville inkludere ‘DF-politiker’. Således skriver Ritzaus Bureau i dag (via Berlingske Tidende) – Byrådsmedlem frifundet for vold på bar

“Medlem af Dansk Folkeparti frifundet på grund af modstridende forklaringer.”

Texas nægter dødsdømte »det sidste måltid«, skriver Berlingske Tidende, dagen efter avisen problematiserede en nu eksekveret dødsdom i Georgia. I begge tilfælde bringer avisen billeder af de henrettede. Tidligere på ugen skrev samme avis om den 17-årige iraner Alireza Molla-Soltani, men her var intet billede af den dømte. Dem kan man finde i de iranske medier.

Fremragende indlæg af Zorro2 på 180 grader, der hudfletter Berlingske Tidendes lyserøde journalistik – Berlingskes brug af “uafhængige” og “førende” eksperter.

“For to uger siden kunne man på Berlingskes hjemmeside læse en artikel af journalisterne Kasper Krogh og Morten Frich om det angiveligt angribelige ved at lektor Christian Bjørnskov (Aarhus Universitet) også er tilknyttet den borgerlige tænketank CEPOS, men at dette ikke er fremgået, når han som forsker har udtalt sig som ekspert i fx lighed.

… Hvis det er et problem at Bjørnskov er tilknyttet CEPOS og bruges som ekspert indenfor sit forskningsområde, hvilke forskere optræder så også som ”forskere” selvom de er eller har været engagerede i organisationer, der kan sammenlignes med CEPOS men har ganske anden politisk/ideologisk profil? Fx Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Centrum-Venstre Akademiet (CEVEA), Kraka, Progressivt Centrum, Socialistiske Økonomer, osv?

Spørgsmålet blev pudsigt aktuelt i mandags hvor Berlingskes Politiko-redaktør Bent Winther (selv fhv chefredaktør for Information) havde interviewet, hvad han kaldte ”Politikos panel af ni topøkonomer og førende samfundsforskere”.

Udover at ikke en eneste af de ni i Berlingskes ”ekspertpanel” er borgerlige, konservative eller liberale men alle er placeret fra Det Radikale Venstre til et stykke pænt ude på venstrefløjen, så var det bemærkelsesværdigt at mindst tre af de ”førende eksperter” er tilknyttet centrum-venstre organisationer – uden at dette fremgik af artiklen. …

Her er så en hurtig liste over forskere der gentagne gange er blevet refereret af Berlingske uden antydning af at de på samme tidspunkter er involveret i centrum-venstre organisationer:

Torben M. Andersen, tilknyttet centrum-venstre tænketankene CEVEA og Kraka – hos Berlingske altid kun ”tidligere overvismand” og ”professor i økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Bent Greve, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA og folketingskandidat for Socialdemokraterne (2001, 2005, 2007) – hos Berlingske ”professor ved Institut for samfund og globalisering ved Roskilde Universitet”, ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, ”professor i samfundsvidenskab”, o.s.v., uden anden etiket.

Jesper Jespersen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Schultz Jørgensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”tidligere børneforsker og Børneråds-formand”, ”professor i socialpsykologi”, ”børne- og familieforsker”, o.s.v., uden anden etiket.

Tim Knudsen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”politisk ekspert … professor”, ”professor i offentlig forvaltning”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Kongshøj Madsen, aktiv i Socialistiske Økonomer, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”professor og arbejdsmarkedsforsker”, ”arbejdsmarkedsekspert og professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Peter Nedergaard, formand for centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”professor” , ”EU-professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Ove Kaj Pedersen, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor ved Copenhagen Business School”,”professor på CBS”, ”ekspert i politisk økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Niels Ploug, bestyrelsesmedlem i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”afdelingsdirektør … og ekspert i ulighed”, uden anden etiket.

Birte Siim, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i samfundsvidenskabelig kønsforskning”, ”professor i samfundsforhold”, o.s.v., uden anden etiket.

Birgitte Sloth, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”prodekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet”, o.s.v., uden anden etiket.

Christen Sørensen, (fhv.) formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”tidligere overvismand, professor”, ”økonomiprofessor”, ”professor ved Syddansk Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Eva Sørensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor på Center for Demokratisk Netværksstyring på Roskilde Universitet” , o.s.v., uden anden etiket.

Signild Vallgårda, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”ekspert … professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet”, uden anden etiket.”

I dagens udgave af Århus Stiftstidende kan man læse, at der er sket en fordobling af hærværk og indbrud i Gellerup. Den slags går op og ned, og det interessante er langvarige tendenser ikke halvårlige tal. En sætning er dog værd at fremhæve. Hvis bortforklaringerne fortsætter, så kommer der givetvis en dag hvor en stigning i antallet af sorte BMW’er, ses som udtryk for øget fattigdom.

“En ny opgørelse fra Østjyllands Politi mere end antyder, at Brabrand fortsat lever op til sit ry som Aarhus’ mest socialt belastede bydel.”

For de fleste journalister er der lighedstegn mellem ‘høj kriminalitet’ og ‘social belastethed’, og det første kan sagtens være bevis for det sidste. Men hvis ‘social belastethed’ ikke handler om økonomi, hvorfor er løsningen så altid flere penge.

Berlingske Tidende kolporterer i dag en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og journalist Lene Frøslev gør absolut intet for at gå bag om tallene – avisen kunne ligeså have trykt det officielle Resumé. Fra Tusindvis ryger ud af middelklassen.

“Middelklassen i Danmark bliver mindre. De 30 pct. af befolkningen, der populært sagt er identificeret med villa, vovse og Volvo, er i løbet af syv år reduceret med 110.000 mænd og kvinder. Til gengæld er der siden 2002 kommet flere rige og endnu flere fattige. …

Det er nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som godtgør, at middelklassen i Danmark fortsætter med at falde. Og det tegner et billede af et mere og mere opdelt Danmark, både økonomisk og geografisk, påpeger chefanalytiker Jonas Schytz Juul.

»… Det går ud over sammenhængskraften og opfattelsen af Danmark som homogent samfund,« siger Jonas Schytz Juul. …

AE-rådet har anvendt OECDs fattigdomsgrænse, der bruges ved internationale sammenligninger. Det vil sige, at danskere, der har en indkomst mindre end halvdelen af gennemsnittet, regnes for fattige.”

Overskriften henviser til en faldende middelklasse, men går man ind i rapporten, så kan man se, at det ikke er korrekt. Middelklassen inkluderer tre grupper, og væksten i den højere middelklasse er langt højere end stigningen i den lavere middelklasse, og den samlede middelklasse er i perioden vokset med 1100 personer.

(Arbejdernes Erhvervsråd, 24. august 2011: Middelklassen bliver mindre; s. 5)

Som rapportens metode er skruet sammen, så vil alt andet end højere skatter på det arbejdende Danmark, til fordel for folk på overførselsindkomster (herunder ikke mindst indvandrere), give grund til bekymring. Først kalder man ulighed for fattigdom, hvorefter man introducerer udtrykket (økonomisk) ‘polarisering’. Ingen ønsker polarisering, og løsningen er ligetil: Stem for økonomisk omfordeling – stem rødt!

(s. 3)

Fra rapportens egentlige konklusion – “Bekymring for øget polarisering” (s. 6).

“En stor del af forklaringen på stigning i fattigdommen i Danmark er den fordelingspolitik, der er ført. Først og fremmest fordi, man har reduceret ydelserne for dem, der ligger i bunden af indkomstfordelingen. Det er tilfældet for f.eks. starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen.

Fremadrettet er der ikke noget, der tyder på, at fattigdommen i Danmark falder, eller polariseringen bliver mindre. …

Derudover vil stramningen af 450-timersreglen, forkortelsen af dagpengeperioden og faldet i børnefamilieydelsen fremover være med til at reducere indkomsterne for dem i bunden, hvilket også trækker i retning af en større fattigdom.”

Opdate. Det viser sig, at Helle Thorning-Schmidt og Morten Bødskov, som de to eneste politikere har sæde i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

“Hvem er de to terrorsigtede danskere?”, spurgte Berlingske Tidende i fredags, men i lighed med Jyllands-Posten, der ugen forinden spurgte “Hvem er Redox?”, blev der ikke gjort et seriøst forsøg på at besvare spørgsmålet.

Danmarks Nationale Front har til gengæld nyt om Redox, og selvom det tydeligvis er baseret på enkeltpersoners hukommelse, så er det værd at gengive her, når nu René Karpantschof er en af de mest citerede eksperter, og Rune Eltard-Sørensen sågar har været ansat i Dansk Journalistforbund – Hvem er Redox.

“På et tidspunkt i 2009 indhentes oplysninger om at hovedpersonerne bag Redox er Martin “Kat” Lindblom og Rene (lille Rene)Karpantschof. Begge har en fortid i den mest voldelige og militante bevægelse i Danmark siden krigen, BZ bevægelsen. …

Efter ML’s død i 2009 modtages oplysninger om at Rene (lille Rene) Karpantschof og Rune Eltard Sørensen nu er de to hovedmænd bag Redox. Hvad Karpantschof angår, så lyder det logisk. Karpantschof og ML er årelange venner og har boet i samme BZ kollektiv i “Højborgen” Ryesgade 58. Ryesgade var rammen om nogle de mest voldelige konfrontationer siden Anden verdenskrig. Karpantschov har formentlig været med i Redox projektet fra begyndelsen. Vi mener at det er overvejende sandsynligt at flere af de personer som til daglig arbejder for Modkraft, også har andel i Redox arbejde, da der lader til at være et personsammenfald mellem disse parter. Vi har ligeledes information om at Redox skulle have hjemsted på Modkraft adressen. …

I netop Ryesgade 58 var Rene Karpantschof sammen med en Thomas Lund, hovedmænd bag en Dansk støttegruppe for Rote Armee Fraktion, RAF… RAF beskrev sig selv som en kommunistisk anti – imperialistisk by guerillia gruppe. Vores påstand for Karpantschof’s engagement i denne gruppe skal ses i lyset af at der eksisterer et referat fra to personer som har været til samtale i Ryesgade 58 med netop Karpantschof og Thomas Lund. Samtalen drejede sig om hvorvidt de to personer skulle deltage i gruppens arbejde. En af disse to personer udtaler at han år senere i Ungdomshuset jagtvej 69, mødte 4 RAF folk som var på flugt fra myndighederne i Tyskland. RAF folkene var på gennemrejse, da de skulle videre til Finland. …

Kort tid efter at den venstreekstreme Danske terrorgruppe Blekingegadebanden blev oprullet, blev to tidligere BZ’ere kontaktet af en af “de gamle” fra BZ miljøet. De blev adspurgt om de ville hjælpe med at skaffe to automatvåben af vejen. Disse automatvåben skulle stamme fra et af Blekingegadebandens våben tyverier. De to personer hentede som aftalt disse våben i en lejlighed på Nørrebro, hvor kun kontaktpersonen var tilstede. Lejligheden var en slags kollektiv. Våbnene blev smidt over bord fra en båd et sted i Øresund.

Personen der omtales som en af “de gamle”, fortæller ligeledes at han har noget sprængstof liggende. Dette skulle stamme fra arbejdet på Øresundsforbindelsen. Sprængstoffet skulle bestå af en form for Dynamit. Den ene af personerne ser på dette sprængstof, men afviser at røre ved det eller fjerne det. …

Vi har ligeledes fundet information om at omkring 100 personer fra BZ bevægelsen har været på weekend træningslejr tilbage i 1983-84. Dette forgik på Tidens Højskole i Nordsjælland… I denne periode var bla. Enhedslistens Line Barfod elev på Højskolen. Højskolen og de som havde adresse på denne, endte alle op i PET’s arkiver, da de efter sigende skulle have opbevaret skydevåben fra USSR og afholdt skydeøvelser hver Søndag. Hvor om alting er, så er det indiskutabelt at Tidens Højskole afholdt dette træningsophold for BZ bevægelsen. Der blev blandt andet trænet organiseret gadekamp i formationer… Der blev også undervist i hvordan man organiserede sig i celler, som ikke havde kendskab til hinanden. Denne motode tog udangspunkt i terrorgruppen Revolutionære Celler(RZ), som stod bag flykapringer og hundredevis af bombe/brandbombe angreb. Rene Karpantschof og Martin Lindblom deltog i dette weekend ophold.“

(René Karpantschof & Rune Eltard-Sørensen, Redox-hovedmænd ifl. DNF; Junikredsen)

Fredag kunne BT fortælle, at en af de terrorsigtede venstreekstremister i den store brandstiftersag, tidligere har været medlem af Socialistisk Ungdomsfront (SUF), Enhedslistens uofficielle ungdomsafdeling. En halv-militant organisation, hvis medlemsblad bugner af voldsromantik. “Vil du gøre en forskel?”, spørges der eksempelvis, i en reklame fra efteråret 2006, der kunne udlægges som en opfordring til vold.

Den slags har ikke mediernes interesse, men når en norsk højreekstremist myrder uskyldige, så har det omvendt en masse med Dansk Folkeparti at gøre. Det LO-ejede Ugebrevet A4 stiller et par let-ledende spørgsmål, får de ønskede svar, og pludselig mener danskerne, at den danske udlændingepolitik er for hård, og Dansk Folkeparti ‘skaber grobund’ for højreekstremisme.

Et flertal af danskerne er uenige, og sådanne vinklede nyhedshistorier er at betragte som ren holdningsmassage.

Fra Ugebrevet A4, hvis tendensiøse udlægning gengives af Ritzaus Bureau – Danskerne tager afstand fra hård udlændingedebat.

“Danskerne er godt og grundigt trætte af den hårde tone i den danske udlændingedebat, og selv langt ind i regeringspartierne er vælgerne kritiske overfor den barske retorik.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Ifølge den mener 42 procent af danskerne, at tonen i den danske udlændingedebat generelt er alt for hård eller for hård. Kun et mindretal på 15 procent af danskerne mener, at udlændingedebatten generelt er alt for blød eller for blød.

Ugebrevet A4’s undersøgelse af tonen i den danske udlændingedebat kommer fire uger efter, at højreekstremisten Anders Breivik fredag 22. juli gennemførte sit grufulde terrorangreb i Oslo og på Utøya i Norge.”