20. juni 2014

Officiel indvielse af Imam Ali-moskéen på Nørrebro – “… vi kan lære af hinanden” og andre reaktioner

Den officielle indvielse af stormoskéen på Rovsingsgade har fået en del omtale i medierne. Mest interessant set herfra er det forhold, at Stop Islamiseringen af Danmark ikke fik tilladelse til at lave en moddemonstration, da der ved tidligere situationer har været ‘optøjer i forbindelse med SIAD-demonstrationer’. Sproget er taknemmeligt. Hvis politiet forventer antidemokrater også vil angribe SIAD denne gang, så er det politiets forbandede pligt at garantere deres sikkerhed. Retsstatens legitimitet er fru Justias blindhed.

(To muslimske ‘nydanskere’ kommenterer Dannebrog ved moské-indvielse)

Herunder en række citater.

Medier, journalister.

“Synet af den kontroversielle digter blev for meget for en gruppe mennesker, der var mødt op til indvielsen af moskéen. De begyndte at råbe af Yahya Hassan, hvis bodyguards forsøgte at få ham tilbage i bilen og væk. ‘Vi skal væk herfra nu!’ lød opfordringen fra den ene bodyguard…” (Berlingske, Yahya Hassan skabte uro ved åbning af stormoské, 19. juni 2014)

“I dag indvies den nye stormoske i nordvestkvarteret i København – den første rigtigt flotte moske i landet – og det er en festdag, som ministre, ledende politikere og kongehuset selvfølgelig burde bakke op om. … at INGEN kommer, er en helt unødvendig fornærmelse mod vores mange muslimer.” (Jylland-Postens David Trads på Facebook, 19. juni 2014)

Politikere.

“Jeg er ikke tilhænger af Qatars styreform eller kvindesyn, men jeg har ikke problemer med at besøge den nye moske, selvom det er medfinansieret fra Qatar. Ligesom jeg ikke har problemer med at besøge Operahuset, selv om det er Mærsk, der har finansieret det. Jeg bliver ikke Mærks tilhænger af den grund.” (Socialistisk Folkepartis Özlem Cekic til Jyllands-Posten, 18. juni 2014)

“Jeg kan ikke umiddelbart se negative konsekvenser ved denne moské. … jeg synes det er at åbne op for dialog, så vi kan lære af hinanden.” (Socialistisk Folkepartis Ninna Thomsen til MX København, 19. juni 2014)

Forskere.

“Det her det viser jo i virkeligheden, at de er parate til at lade sig integrere i Danmark.” (Brian Arly Jacobsen til DR København, 16. juni 2014)

“… Det er en måde at blive integreret på. … Moskéen er et sted hvor man kan møde og få hjælp af andre ligesindede til for eksempel at finde ud af, hvad der skal til for at få et statsborgerskab. Det er et sted, hvor den sociale kapital kan blive styrket. Man kan hjælpe hinanden med at håndtere det at bo i Danmark.” (Brian Arly Jacobsen til Videnskab.dk, 19. juni 2014)

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget radikaliserende ved at bygge en moské. Der er ingen selvfølgelig årsagssammenhæg mellem en moské og radikalisering.” (Professor Jørgen Bæk Simonsen til Videnskab.dk, 19. juni 2014)

Tænkende væsner.

“Vi stod bare to minutter, så kom der en mand gående udenfor. Han slog ud efter Khader, spyttede efter hans bil og råbte skældsord efter mig. Bagefter kom der en anden kørende i en vogn, som også råbte efter os, så jeg tror ikke lige, at jeg kommer derud til åbningen. De siger, at alle er velkomne derude, men jeg tvivler.” (Ahmed Akkari om tidligere episode til Ekstra Bladet, 19. juni 2014)

“Den moske, der åbner imorgen på Rovsingsgade, er finansieret af et diktatur – emiratet Qatar – og er tæt associeret til det Muslimske Broderskab. Det kan man læse på deres egen hjemmeside… Man kan iøvrigt læse de fatwaer, moskeen læner sig op ad. F.eks. her: www.e-cfr.org/data/cat30072008113814.doc Det er sjov læsning, hvor man bl.a. kan lære, at det kun er en islamisk stat, der må henrette frafaldne fra islam. Går de så ind for indførelsen af sådan en hyggelig islamostat? Ja, men først, når muslimerne er i flertal. At læse deres fremstilling af islam er som at læse Lars Hedegaards bøger. (Søren K. Villemoes på Facebook, 18. juni 2014)

“Med de nye muslimske medborgere kom moskéer, imamer og prædikanter og udgaver af islam, som mange ikke vidste, fandtes. Det har i årenes løb vist sig, at en betydelig del af disse prædikanter har sharia på programmet. Det chokerer politikerne hver gang det bliver afsløret, men det burde det ikke. Hvad skulle prædikanterne ellers prædike? Free speech, liberale værdier og retten til at gå i bikini? Islam er religion og politik i ét. … Islam kender ikke til en sådan skelnen. …

Modsat hvad mange i de velmenende klasser stadig går rundt og tror, er den folkelige modstand mod moskébyggeri, burkaer, hovedtørklæder og halalkød sjældent udtryk for racisme, fordomsfuldhed eller xenofobi. Den er et udtryk for, at folket i modsætning til eliten for længst har afkodet, at alt dette er synlige udtryk for og symboler på islams politiske side, og at indvandringen fra islams lande kommer med et stort prisskilt.” (Helle Merete Brix og Mikael Jalving i Jyllands-Posten, 19. juni 2014)



10. juni 2014

61 pct af danskerne har forbehold overfor deres skattebetaling – Odense-eksempel: ‘fjer i håret’-projekt

Søndag kunne Berlingske fortælle, at 88 procent af danskerne betaler deres skat ‘med glæde’. Arbejdsmarkedsforsker (og socialdemokratisk politiker) Bent Greve var positivt overrasket – danskerne bakker op om velfærdsstaten. Tallet var naturligvis ren hokus pokus, og vinklen kunne ligeså have været at 61 procent af danskerne havde forbehold over for deres skattebetaling. Borgerlige aviser er ikke hvad de har været, og det har sikkert flere årsager. Eksempelvis 19.247.780,41 kroner i skattefinansieret mediestøtte.

I Odense går skattekronerne blandt andet til ‘CAMP U – Projekt ALL in’, der skal motivere kontanthjælpsmodtagere. Det sker blandt andet med ‘arabisk køkkendag’, ‘rundbold og grill’, ‘fjer i håret og graffiti i det fri’, og min favorit ‘Story telling on chair’ – fortæl en historie ved at dekorere en stol. Projektet har adresse i Vollsmose, men inkluderer efter billederne at dømme kun enkelte indvandrere.

(Camp U – Projekt ALL inFacebook)

Oploadet Kl. 08:06 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


3. juni 2014

Høis vrede hvide: “Sagen er blot, at to ud af de tre eksempler på ‘hvide mænd’ slet ikke var hvide mænd.”

God artikel af Lennart Kiil på Folkets Avis – Er Poul Høi korrespondent eller identitetskriger?

“Mange anser Poul Høi for at være en af Danmarks dygtigste journalister. Den holdning deler jeg ikke. Han er en dygtig skribent, men en middelmådig journalist. Høi har for nyligt i Berlingske og B.T. skrevet om det meningsløse massemord begået af Elliot Rodger. Her er Høi meget opsat på at få den tragiske hændelse til at passe ind i en fordomsfuld skabelon, som den sexistiske og racistiske forsker Michael Kimmel nogen tid tilbage udlagde i sin bog Angry White Men. …

Kimmel mener kort sagt, at hvide mænd er vrede og har en irrationel forestilling om, at livet skylder dem noget. … Poul Høi omfavner ukritisk Kimmels raceteori om de ‘vrede, hvide mænd’, men hans forsøg på at understøtte den med udgangspunkt i den tragiske hændelse bliver hurtigt til en farce. Fuldstændigt. For ud over Elliot Roger nævner Høi to andre eksempler. I alt altså tre eksempler på ‘hvide mænd’, der går amok. Så skulle Kimmels teori om vrede hvide mænd vel være bekræftet?

Sagen er blot, at to ud af de tre eksempler på ‘hvide mænd’ slet ikke var hvide mænd. Hverken Elliot Rodger eller Marc Lepine var hvide mænd. Marc Lepine havde i lighed med præsident Obama en afrikansk far og en mor af europæisk afstamning. Men man kalder jo ikke Obama for hvid.

Når en mixed ethnicity bliver præsident, kalder Høi og andre ham for sort, men når en mixed ethnicity bliver massemorder, kalder de samme mennesker ham for hvid. Det er jo interessant nok. Elliot Roger var også mixed ethinicy med en asiatisk mor og en far af europæisk afstamning.

Kun én ud af de tre eksempler, Høi giver på ‘hvide mænd’, var rent faktisk i virkeligheden en hvid mand, nemlig George Sodini. Så Høi har i virkeligheden snarere afkræftet Michael Kimmels raceteori om hvide mænd, end han har bekræftet den. …

Det virker i forvejen desperat at bruge enkelte galningers amokløb som indikatorer på et mere generelt problem specifikt ved hvide mænd. Men helt galt bliver det, når man som Høi bruger eksempler, der slet ikke er hvide, til at understøtte denne besynderlige og fordomsfulde raceteori. …

Men Poul Høi er da ikke racist, vil mange sikkert fastholde. Det er svært at sige. Baseret på hans artikel om Elliot Roger kunne man godt få mistanken. Det virker ret racistisk at sværte hvide mænd på et falskt grundlag. Hvis ikke Poul Høi er racist, hvorfor går han så så vidt for at fastholde og underbygge en racistisk teori om hvide mænd, at han må se bort fra kendsgerningerne for at kunne gøre det? Hvorfor rette anklagen specifikt mod hvide mænd, hvis ikke man er racist? Hvorfor overhovedet anlægge en racevinkel på en gal mands amokløb, hvis ikke man er racist?”

(Elliot Rodger, vred hvid mand ifølge Berlingskes Poul Høi)

Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ‘slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



25. maj 2014

AFA-klistermærke på DF-valgplakat – Uffe Ellemann om EU-kritiske UKIP: “De skal have klask.”

På TV2 News har Ritzaus tidligere EU-korrespondent Erik Høegh-Sørensen lige fortalt, at Det Berlingske Officin efter hans mening har ført en decideret kampagne mod Morten Messerschmidt. Der var også kritiske ord til DR’s EU-dækning og TV2-magasinet Ellemann & Lykketoft.

Sidstnævnte program er efter min mening i særklasse. Torsdagens udgave blev optaget i London, og røde Lykketoft og blå Ellemann talte blandt andet om UKIPs succes. Lykketoft var meget forarget over, at det ‘stabile’ system var brudt. Ellemann var som altid helt på linje. Følgende citat faldt efter ti minutters samtale om det problematiske ved privatejede medier, der efter deres mening førte en ‘hetz’ mod EU.

“… der har Cameron, jo altså også banet vejen for dem ved at tale dem efter munden. Det skal man ikke, med sådan nogen. De skal have klask. (Uffe Ellemann om UKIP i Ellemann og Lykketoft i Storbritannien, 22. maj 2014)

(Antifascistisk Aktion på DF-valgplakat, Fredericia, 23. maj 2014; Facebook, Urias)

Oploadet Kl. 12:12 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


31. marts 2014

Top-journalist David Trads: Che Guevara er min helt (29/3) – Dødsstraf er en skændsel for USA (30/3)

David Trads har været chefredaktør for flere danske dagblade, har fungeret som lektor på Center for Journalistik (SDU), og har efter nogle år som USA-korrespondent for Berlingske, nu fået sit eget magasin på TV2 News. Hans flotte journalistiske karriere, fortæller alt man har brug for at vide om ‘den borgerlige presse’.

(David Trads på Facebook, 29. marts 2014)

“Når en café har billeder af to af mine store helte – the Beatles og Che Guevara – ja, så blir jeg nok stamgæst — her: Ingolfs Kaffebar.” (29. marts 2014)

I USA er udviklingen i dødsstraf rædselsfuld. Klik engang på nedenstående link og oplev, hvordan antallet af henrettelser akkumulerer stadig hurtigere fra 1977, da Utah gennemførte en enkelt henrettelse og så frem til nu. Det er en skændsel for Amerika – og et brud på menneskerettighederne, som burde fordømmes skarpt internationalt.” (30. marts 2014)



24. juli 2013

RUC’s integrationsfremmende plantekasser: Folk reagerede da ‘unge rødder’ smadrede et akvarium

Det er ikke første gang RUC-studerende lancerer vilde projekter, men ingen har tvunget Berlingskes journalist til adoptere jubel-vinklen. Muslimske kvinder hygger sig i dagtimerne omkring plantekasser de har fået foræret, og folk reagerer når andre indvandrere vil smadre samme. Fra Berlingske – Nyt tiltag skaber integration i ‘ghettoen’.

“Da jeg besøger gården, hilser flere af beboerne med fornavn på de RUC-studerende og sludrer med dem.

‘Siden vi begyndte, kan man mærke et anderledes sammenhold blandt gårdens beboere. Folk er kommet ned og hjulpet til, børnene synes, det er mægtig sjovt, og det er som om, at beboerne har fået noget at holde sammen omkring,’ siger en anden af de studerende, Cecilie B. Andersen.

På et tidspunkt brød nogle unge rødder udefra ind i gården og begyndte at smadre et akvarium, hvor der svømmede fisk. Straks løb flere af beboerne over og fik de unge rødder jaget væk og reddede fiskene. Det viste, hvor meget det nye tiltag betød for beboerne.

En gruppe studerende står bag en bæredygtig byhave med fisk og grøntsager i et multietnisk boligområde, som har skabt lokalmiljø og sammenhold. Det sker overalt i verden, fortæller byhave-ekspert … Prags have er en stor fælleshave på Prags Boulevard på Amager, der med sine 140 plantekasser har vist sig at være succesfulde for sammenhold og mangfoldighed.

‘Projekterne har været en løftestang for integrationen i området, fordi det er ægte og ikke er påtaget. Børn uanset baggrund elsker at se noget gro, og særligt tyrkerne har faktisk vist sig at have et forspring, fordi danskere er botaniske analfabeter, efter som vi kom i børnehaven og glemte gården og naturen.'”

Oploadet Kl. 15:04 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


14. maj 2013

“Paradoksalt nok var det hans danske mor, der opfordrede Zaki til at stå.. ved sin egyptiske baggrund.”

Interview med rapperen ‘Zaki’, hvis danske halvbror bogstaveligt talt befinder sig et sted mellem AFA og Brandstifterbanden, hvad ikke kan overraske når moderen færdes scenevant i kommunistiske kredse. Fra Berlingske – Det var sindssygt at møde overskudsdanmark (ikke online).

“»Det er let at skrive om højreorienterede. Men den venligt misforståede imødekommenhed er meget, meget, meget mere udbredt end egentlig racisme,« siger Zaki Youssef og griner. … Vi har ellers aftalt, at interviewet ikke skal handle om Zaki Youssefs indvandrerbaggrund. Han vil hellere tale om at definere sig selv på tværs af politik, religion og subkulturer.

Det skal vi også. Men de arabiske rødder er meget svære at komme udenom – også for Zaki selv der som skuespiller, dramatiker, musiker og satiriker ofte vender tilbage til livet som »præmieperker«. Men ofte med et twist der vender debatten på hovedet.

Ikke mindst har velmenende, kulturinteresserede, blege danskere været underlagt Zaki Youssefs pen. Det samme segment har reageret, som man gør, når man ikke føler sig truet: Ved at elske ham. … Det er sjovt med den kulturelle overklasse.

På teateret får jeg altid lyst til at spytte på gulvene og spraye på væggene i sådan et slags oprør mod, hvor lækkert der er. Men problemet er, at de bare ville synes, at det var fedt,« siger Zaki smilende…

Historien om Zaki Youssef er historien om modsætninger. …

»Jeg kan huske første gang, jeg blev bevidst om min hudfarve. Det var ved psykologen i 1. klasse. Han spurgte, om jeg var dansker eller ægypter. Jeg sagde, at jeg var begge dele. Han svarede, at det kan man ikke være. Det, har jeg altid syntes, var noget lort. Det kan man godt,« siger Zaki.

Paradoksalt nok var det hans danske mor, der opfordrede Zaki til at stå stærkt ved sin egyptiske baggrund. Faren var »ikke sin opgave voksen« og meget lidt tilstedeværende, så Zakis mor stod for at opdrage sine tre sønner.

»Hun er totalt sej. Jeg er fan af hende,« griner Zaki.

(Fredsaktivisten Pia Qu Hyrland & hendes berømte søn Zaki Youssef; Collage, Facebook)

»Da jeg var 14, begyndte jeg at komme på Børnehuset inde ved Nørreport. Dér var folk jo ultratolerante i teorien. På døren var et skilt, hvor der stod, »Alle er velkomne«, men lige nedenunder stod der »på nær sexister, chauvanister, racister…« Det var en sygt lang liste! Tolerancen var i virkeligheden meget lille,« siger Zaki. …

Som 17-årig flyttede Zaki ind hos sin far og begyndte at lære arabisk.

»Jeg begyndte at tage indvandreridentiteten på mig. Jeg havde manglet den. Den forklarede mig, hvorfor jeg ikke følte mig som de andre. Jeg havde brug for at blive rigtig perker,« siger Zaki, der i dag kan veksle mellem dansk, arabisk og engelsk, uden man kan høre, at nogen af dem skulle være et andet-eller tredjesprog. …

En af de ting, Zaki tog med sig fra den periode, er en idé om at adskille tanken fra personen. Man kan hade handlinger eller ideer, men man skal ikke hade mennesker.

»Det er en idé, jeg har fra Profeten. For eksempel ønsker jeg det bedste for Pia Kjærsgaard, men jeg hader hendes ideer.« Den tanke harmonerer med en livsindstilling, han kender fra sin mor… Inspireret af sin mor nægter Zaki at blive forstokket.”



27. september 2012

Borgerlige Anne Sophie Hermandsen: “Sat på spidsen foretrækker jeg i dag en ‘løftebrudsregering’…”

Anne Sophie Hermansen har flere gange været det borgerlige islæt i politiske debatter på DR. Seneste post på hendes Berlingske blog – Frihedsbrev.

“Vi kender det formentlig alle og dem, der ikke gør, kommer aldrig til at forstå det: At man kan ændre mening, fordi man er blevet klogere. … I løbet af de år, jeg har blogget og skrevet klummer for Berlingske, har jeg flere gange skrevet ting, jeg senere har fortrudt. …

Man bliver klogere, og det er jeg også blevet, når det kommer til barselsrettigheder til begge køn. Hvor jeg tidligere advokerede for, at det måtte folk selv hitte ud af, er det i dag min holdning, at det må de stadig – det bliver bare for egen regning, hvis den ene part vil tage hele barslen. Og selvfølgelig ved jeg godt, at mange synes, det er et forfærdeligt og uliberalt synspunkt, men jeg synes nu, det er god liberal latin. …

Netop barselsrettigheder/øremærket barsel er et af de spørgsmål, der klassisk adskiller de såkaldt røde og blå feminister. Jeg bliver jævnligt kategoriseret som blå feminist… I mine øjne sidder de fleste blå feminister med ryggen til moderniteten og dyrker et Danmark, der er forbi.

Jeg er fortsat på blåt hold, når det kommer til det håbløse i bestyrelseskvindekvoter og til, at en institution som Kvinfo bør finansieres af private og ikke offentlige midler. Men faktisk er jeg lidt ligeglad med det sidste – staten yder jo også tilskud til Nationalmuseet, så hvorfor ikke til Kvinfo? Jeg betragter institutionen som et levende monument over kvindebevægelsen og kan ikke huske, hvornår der sidst er kommet noget nyt fra den front. Men sådan er det jo med museer.

For snart to år siden gik jeg ned med stress. Det var med til at forandre mit syn på mange ting. Jeg nævner i flæng: Politik, mænd, børn, karriere, venskaber og adskillige af mine værdier i uprioriteret rækkefølge. Og på mig selv. Forinden havde jeg været opstillet som spidskandidat for Liberal Alliance… Jeg blev klogere. Her var ikke den frihed i tanken, jeg har som ambition for mig selv… Kort sagt fortryder jeg den korte affære, jeg havde med Liberal Alliance, og jeg opstiller ikke igen. …

Sat på spidsen foretrækker jeg i dag en ”løftebrudsregering”, selv om jeg formentlig heller ikke ved næste valg kommer til at stemme rødt. Regeringen har indiskutabelt haft mange dårlige ideer… Men jeg foretrækker alligevel regeringen frem for en opposition, der har skruet sig selv ned i skinger retorik og kontraktpolitik og derfor ikke er i stand til at blive klogere, når verden forandrer sig, og samfundet har brug for forandring.”

Oploadet Kl. 07:10 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


13. september 2012

Mere om ambassadeangrebene…

Fathi El-Abed (SF) kommenterer i Berlingske Tidende de igangværende optøjer i Mellemøsten, og friholder som sædvanlig muslimer for ansvaret for egne handlinger. Når islamister går til angreb, så er det et ‘resultat’ af noget andre har gjort. El-Abed er formand for Dansk-palæstinensisk Venskabsforening, og som sådan udenfor pædagogisk rækkevidde, langt værre er det at Berlingske Tidende også abonnerer på tænkningen.

(B.dk, 12. september 2012: Amerikansk Muhammed-film skyld i uro)

Med vanlig foragt for de store linier, har Politiken på samme måde ladet Kim Skotte analysere filmens kunstneriske kvaliteter. Ren Mette Winge – det er fuldstændigt irrelevant. Når folk slår ihjel, er problemet ikke at andre kaldte deres ideolog for blodtørstig.

Islamister går amok dagligt kloden rundt. I mandags angreb islamister eksempelvis i Mussayib (Irak), Perachinar (Pakistan), Aleppo (Syrien) og Kunduz (Afghanistan) hvad kostede 3, 14, 17 og 21 mennesker livet. De fleste ofre er muslimer, der ifølge andre muslimer, er muslimer på den forkerte måde, og det siger sig selv, at når to amerikanske ambassader på årsdagen for 11. september 2011 angribes af islamister, så har meget lidt med en tilfældig Youtube-film at gøre. Vold er at betragte som et debatindlæg i den del af verden.

(Libyen-ambassadør Christopher Stevens – Twitter fra Cairo-ambassaden kort inden)

Da Barack Obama for fire år siden blev præsident, blev han betragtet som lidt af en messias. Mest fordi han ville tage et opgør med Bushs konfronterende udenrigspolitik, og man må sige den frie verden har fået dialog for alle pengene. Mellemøsten fik mere Islam.

Situationen udvikler sig løbende, og ambassadeangrebene i Egypten og Libyen har nu spredt sig til Tunesien, Yemen og adskillige islamiske lande. Det stopper næppe her, og ingen ved rigtigt hvor det ender. I modsætning til Vesten ved islamisterne hvor de vil hen.

“Anti-American rioting spread yesterday to Tunisia, where police used tear gas to stop hundreds of protesters from storming the United States Embassy in protest over a film mocking the prophet Mohammed. The throngs of demonstrators, who carried the white and black banners of militant Salifist Muslims, had been protesting peacefully in Tunis for hours when about 300 started to break through the gates.” (New York Post)

(Den Amerikanske Ambassade i Sanaa, Yemen, 13. september 2012; Telegraph)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper