26. august 2016

Islamister bruger MSM: Manden bag ikonisk foto af fem-årige Omran, sympatiserer med børnemordere

Alt imens medierne forsøger at omskrive virkeligheden, så indvandringsmodstandere ikke får for gode kort på hånden, så bliver en masse islamistisk propaganda serveret som journalistik. Kort efter Nice vedtog et burkini-forbud, blev det eksempelvis en større historie, at en solbadende burkini-klædt kvinde blev aftvunget heldragten. Tydeligvis et mediestunt, da kvinden var alene, og en burkini-klædt islamist i sagens natur ville forlade stedet, fremfor at tage tøjet af foran mandlige betjente. Seancen fandt sted tæt på sidste måneds terrorangreb. Næppe tilfældigt.

(BT, 19. august 2016 og 21. august 2016)

Sidste sommer var det den desperate lykkeridder Laith Majid, den druknede Aylan Kurdi, og i den seneste uge har medierne vist billedet af den fem-årige Omran Dagneesh fra Aleppo. Sidstnævnte overlevede et russisk bombeangreb, og kigger apatisk frem fra et sæde i en ambulance. En trist historien, et fantastisk foto, men ikke nødvendigvis et godt argument for at lade islamister være i fred.

Manden bag det ikoniske foto (og tilhørende video) er Mahmoud Rslan, der på sin Facebook-profil helt utilsløret udtrykker støtte til islamistiske militser. Eksempelvis en gruppe jihadister tilknyttet Nour al-Din al-Zenki (tidl. en del af Army of Mujahideen, der sidste måned halshuggede en 13-årig dreng. Profilen er slettet fornyligt.

(13-årig dreng halshugges af islamister fra Nour al-Din al-Zenki, tidl. en del af Army of Mujahideen)

Trods terrorsympatien, så er fotografen citeret i flere medier, som værende en slags fredsaktivist.

“Today when I woke up to see the whole world using the photo and talking about it I thought to myself, I hope all photos of children and attacks in Syria go viral so the world knows what life is like here. If people know what it is like maybe the war will stop, the bombing will stop. Maybe Omran and my daughter, Amal, can live normally like all children in the world.” (Mahmoud Rslan til Daily Telegraph, 19. august 2016)

Vores vigtigste opgave er at dokumentere de krigsforbrydelser, som begås af det syriske regime og dets militser. Vi bruger både kamera og indhenter udtalelser for folk, når vi følges rundt med ‘de hvide hjelme’ (Aleppos civilforsvar, red.). Vi rapporterer de kendsgerninger, vi finder frem til og håber på, at at vi kan fortælle verden, hvad der foregår og bidrage til at finde en løsning, så krigsherrerne i Syrien og deres krigsforbrydelser kan stoppe.” (Mahmoud Rslan til Daham Alasaad, oversat til Information, 20. august 2016)

Journalistisk set er det en interessant affære, for hvordan undgår man ensidig følelsesporno, der kun tilgodeser borgerkrigens islamiske revolutionære. Allerede lørdag, dagen efter fotoet nåede de danske medier, valgte Politiken side. Danskerne har desværre en tendens til at glemme sådanne fotos igen, lød det. Den væsentligste grund til at Islamisk Stat er på retræte, skyldes ikke desto mindre skånselsløse bombninger. Breaking news: Uskyldige dør i krig.

Når nu det var russiske kampfly der bombede Dagneesh-familiens bolig, forsøger Russia Today selvfølgelig at redde episoden med modsatrettet information. Berlingske bragte onsdag et interview med en tilfældig nordjyde, og valgte meget bekvemt at præsentere hans udlægning, for så at skyde den ned efterfølgende. Artiklen er et studie i selvsmagende journalistik anno 2016 – En verden af løgne og bedrag (ikke online).

“… som det ofte er tilfældet – vælter det nu også frem på internettet med teorier om, at videoen er et falsum. Opstillet propaganda, simpelthen. Ligesom man på internettet kan finde dem, der mener, at 9/ 11-terrorangrebet var CIAs værk, at månelandingen var en Hollywood-produktion, vacciner er svindel opfundet af en grisk medicinalindustri, eller at Barack Obama er kenyansk statsborger.

Teorien om, at Omran-videoen er sminket og videoen propaganda fra terrororganisationer, som ønsker at fremtvinge yderligere vestlig involvering i det syriske mareridt, kom til Berlingskes kendskab via Twitter. Her reagerede en nordjyde ved navn Bjørn Holmgaard fnysende på avisens omtale. …

At få den slags henvendelser er ikke usædvanligt. Der findes på internettet og i politiske kredse på såvel højre-som venstrefløjen store grupper af personer, som mener, at ‘MSM’ eller The Main Stream Media (de store, etablerede medier, red.) er en konspiration, som ignorerer sandheder og viderekolporterer løgne opfundet af de magtfulde, de rige, af industrigiganterne, de krigsliderlige, efterretningstjenesterne, af jøder, hemmelige magtfulde loger eller andet.

Og det er ikke kun kældermennesker eller kukkukke personager, der mener, at store dele af den moderne historie er løgn, eller at pressen skriver med ført hånd. På opfordring oplyser Bjørn Holmgaard i en mail, at han er cand. scient. pol. af uddannelse… Han henviser til et par hjemmesider, som understøtter hans påstand om, at Omranvideoen er propagandamateriale. Bl. a. en professionelt udseende hjemmeside ved navn off-guardian.org, hvis skribenter excellerer i teorier og påstande om, at fotos og fakta fra den syriske borgerkrig er fabrikerede, men også at Zika-viruset er de amerikanske myndigheders undskyldning for at spraye sin egen befolkning med kemikalier, og at det snarlige amerikanske præsidentvalg er manipuleret med mere. …

Det er i dag på internettet muligt at finde ny viden på et splitsekund. Og… det er samtidig let at finde opbakning til enhver teori og ethvert tænkeligt synspunkt. … Berlingske spørger eksempelvis Bjørn Holmgaard om, hvorfor han siddende hjemme ved sin computer skulle være klogere på Omran Daqneeshs skæbne end de syriske øjenvidner og de erfarne mellemøstkorrespondenter med stærke kildenetværk, der uafhængigt af hinanden har indhentet enslydende historier.”

Selvom Russia Today har sine kæpheste, og Off-Guardian er konspiratorisk, så er der i begge medier solid dokumentation for at fotografen vitterligt sympatiserer med islamister, der får Putin til at ligne en Werthers Echte-bedstefar. Jeg afviste først historien, fordi selfie’en (som Off-Guardian mfl. bruger) ligner et dårligt udført photoshop. Omvendt kan jeg finde den i cache’en på den nu lukkede profil, der næppe er fake, når nu alt passer ganske fint med hans Twitter-konto, der stadig er online.

(Mahmoud Rslan på Twitter, 2016)

(Mahmoud Rslan på Facebook, 5. august, 2016)

Enten har amatørfotografen Mahmoud Rslan brugt blitz, eller også har han selv skruet lidt for meget op på farverne i photoshop. På den cachede Facebook-profil, ses flere tilknyttede videoer. Videoerne kan genfindes online, og her er der ingen tvivl – Omran-fotografen ses blandt jihadister, mere som sympatiserende aktivist end pressefotograf.

I et interview med arabiske Al Bawbawa erkender Mahmoud Rslan, da også, at det vitterligt er ham der poserede venskabeligt med jihadister der to uger forinden havde halshugget 13-årige Abdullah Issa. Han afviser at dele holdninger med dem, og konfronteret med andre oploads, der dokumenterer hans støtte til selvmordsbombere, trækker han yderligere i land.

I stedet for at skyde en tyndbenet konspiration ned, og køre klicheen om at alle let kan “finde opbakning til enhver teori og ethvert tænkeligt synspunkt” på nettet, så burde Berlingske se på det faktuelle. Bombningen fandt sted, men fotografen der tog billedet er aktivist for den islamistiske front mod Assad. Måske ikke en større afsløring, men ikke usandt, og en detalje der hører med til historien.

Massemediernes ‘erfarne mellemøstkorrespondenter med stærke kildenetværk’ fik heller ikke alt med denne gang. Måske er det viljen der mangler, lidt som en ikke-troende muslim på min venneliste, der kommenterede historien med følgende kommentar: ‘Sådan her ser det ud, når vesten bomber små børn‘ (let ændret).

(Mahmoud Rslan fejrer et vundet slag med jihadister; Video: Twitter)

NB: Posten var online et par timer lørdag aften med en navneforveksling. Det er nu udskrevet. Se evt. kommentarsporet.



27. juli 2016

Esbjerg: Unge indvandrere i trafikken – “De tager hvilken som helst smutvej.. uden hensyn til folks liv.”

I Århus er der stadig problemer med indvandrere på vandscootere, men det har jeg blogget om tidligere. Der er på sin vis heller ikke nyt at unge indvandrere på knallerter indtager gaderummet med en særlig arabisk form for dominanskriminalitet, men her er der meget illustrativ video-dokumentation.

BT har en historie fra Esbjerg, men glemmer lige at fortælle at deres kilde faktisk beskriver knallertkørerne som værende unge indvandrere – Christoffer slår alarm over vanvidskørsel: ‘Jeg ville skamme mig resten af livet, hvis min søn blev slået ihjel af de her folk’.

“‘Jeg ville skamme mig resten af livet, hvis min søn blev slået ihjel af de her folk, fordi jeg havde forholdt mig passivt’. Sådan siger 38-årige Christoffer Petersen fra Esbjerg til BT. …

De har ingen respekt for færdselsreglerne. På et tidspunkt tror jeg, at det går galt, og de enten slår dem selv eller andre ihjel. Det er fuldstændigt hjernedødt. Det er som at se en vild motorcykelbande, der flygter fra noget. De tager hvilken som helst smutvej i trafikken uden hensyn til folks liv. Nu har vi fået nok af det her. …'”

(Christoffer Petersens to videoer kan ses på Facebook: I & II, 24. juli 2016)

“Det drejer sig om 3 indvandre snotunger…” (Christoffer Petersen på Facebook, 24. juli 2016)

Oploadet Kl. 14:27 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:


23. juni 2016

EU-finansieret rapport omtalt på DR Online: “Højreradikale soloterrorister er farligere end jihadister…”

I sidste uge kunne flere medier fortælle, at febersyge Betina fra Nørrebro blev reddet af Omar og Hassan, der af ren og skær alturisme skaffede hende en pakke Panodil Zapp midt om natten. Hun er sygeplejerske der freelancer i reklamebranchen, og medierne er ikke kræsne når budskabet er politisk spiseligt. Faith in humanity restored.

Ofte er propagandaen mere spidsfindig. Eksempelvis kunne DR Nyheder i går fortælle, at ‘højreradikale soloterrorister er farligere end jihadister’. Historien er sakset fra venstreorienterede The Guardian, der opridser en rapport fra Royal United Services Institute. The Guardian opstrammer ikke i overskriften, og præciserer i overensstemmelse med virkeligheden, at rapporten ikke omhandler trusselsniveauet som sådan. Noget der helt er udskrevet i Ritzaus opkog.

“The media, and consequently public attention, is largely focused on violent Islamist extremists; while this may reflect the broader threat, it is at odds with that from lone actor terrorism,” the report says.”

Fra DR Online (Ritzaus bureau) – Rapport: Højreradikale soloterrorister er farligere end jihadister.

“Højreradikale soloterrorister er ansvarlige for langt flere drab og kvæstede end islamistiske jihadister, der handler på egen hånd. Det er en af konklusionerne i en omfattende rapport fra den britiske tænketank Royal United Services Institute, skriver The Guardian.

Rapporten har gennemgået politisk og religiøst motiverede terrorangreb i Europa fra 2000 til 2014, og her har 94 mennesker mistet livet i forbindelse med terrorangreb udført af højreradikale, der handler på egen hånd. Til sammenligning er kun 16 personer blevet dræbt af islamistiske jihadister, der agerer alene.

Ifølge eksperterne skaber den store mediefokus på truslen fra islamistisk terrorisme et vrangbillede af virkeligheden i forhold til den trussel, som politisk terrorisme fra den yderste højrefløj udgør.

(DR Nyheder, 22. juni 2016)

Humlen er som altid i detaljen. Undersøgelsen omhandler ikke terrorisme som sådan, men den særlige form der går under betegnelsen ‘lone wolf’. Da højreorienterede (i sagens natur), ikke er en del af en større voldelig ideologi, og derfor sjældent har kontakt til voldelige grupper, vil langt de fleste eksempler på højreorienteret terror automatisk være i kategorien ‘lone wolf’. Højrefløjens iboende fredelighed maksimerer truslen fra enlige ulve, så at sige.

Omvendt med islamisme. Selvom medierne næsten per refleks udråber ugens jihadist som værende en (psykisk syg) ‘enlig ulv’, så er de typisk en del af noget større – har sympatiserende venner, og kæmper mere eller mindre målrettet for Islam eller Islamisk Stat. Omar Abdel Hamid El-Hussein og Nidal Malik Hasan kunne fortælle vennerne om sine planer. Anders Behring Breivik kunne ikke.

I en sådan undersøgelse er der masser af muligheder for at skrue på definitionerne. Hvad er terror, hvornår er en terrorist en ‘enlig ulv’ og fremdeles. I stedet for at se på antallet af dræbte, kunne man have fokuseret på antallet af sager. Breivik står alene for 82 procent af alle højreradikale terrordrab i Europa i de 15 år perioden omfatter.

Man kunne også have anskuet islamisk terrorisme i forhold til den relative andel af befolkningen. Selvom Danmark officielt har 5-6 procent muslimer, har vi haft i omegnen af ti islamistiske terrorsager. Flere relateret til venstreradikalisme, og nul komma nul nationalistiske/højreradikale. Nogenlunde det omvendte billeder får man ved søgninger i den EU-støttede undersøgelse. ‘Left-wing’ nævnes to gange (begge i indledende definition, eksisterer tilsyneladende ikke), Islam nævnes blot otte gange, men ‘Right-wing’ hele 34 gange.

“There are three kinds of lies: lies, damned lies, and statistics.” (attr. Benjamin Disraeli)

(Royal United Services Institute, 2016: Lone-Actor Terrorism Final Report, pdf, 40 s.)

“The threat or use of violence by a single perpetrator (or small cell), not acting out of purely personalmaterial reasons, with the aim of influencing a wider audience, and who acts without any direct support in the planning, preparation and execution of the attack, and whose decision to act is not directed by any group or other individuals (although possibly inspired by others).” (Defining ‘Lone-Actor Terrorism’, Methodology, s. iv)



7. juni 2016

Muhammed Ali, muslim: “Min fjende er det hvide folk”, “Vi ønsker ikke at leve med den hvide mand.”

Boksning siger mig intet, men det er tilsyneladende en stor begivenhed når en tidligere verdensmester død i en alder af 74 år. Medier citerer Ali, men glemmer alt det ukomfortable, for negere må godt være racister. Henrik M. Jensen kommenterer hos Snaphanen – Sort racisme vs. hvid defaitisme.

“Midt i al sentimentaliteten omkring en afdød bokser, som også havde politiske og religøse synspunkter, er det måske værd lige at erindre sig kernen i de synspunkter, som Muhammed Ali stod for i starten af den boksekarriere, der gjorde ham til verdensmester i professionel sværvægtsboksning.

Ali blev interesseret i islam omkring 1960 og blev i 1964 optaget i ‘Nation Of Islam’, en rabiat sort muslimsk bevægelse, som blev ledet af hadprædikanten Elijah Muhammad. Efter optagelsen ændredes Cassius Clay’s navn til Muhammad Ali.

For Ali og mange andre sorte i de år, blev konvertering til islam set som et oprør og et bidrag til kampen for ligestilling og borgerrettigheder og mod racismen. Men set i lyset af at muslimske stater har bidraget mindst lige så meget til sort slavehandel som europæiske stater, var de sorte amerikaneres konvertering temmelig paradoksal.Og endnu mere paradoksalt var det at bekæmpe racisme ved at støtte Nation Of Islam, da denne organisation selv var notorisk racistisk. Her er nogle Ali-udtalelser fra midten af 60’erne, der samtidig udtrykker holdningen hos Nation Of Islam:

Min fjende er det hvide folk

‘Vi som følger Elijah Muhammeds lære ønsker ikke at integrere os. Integration er forkert. Vi ønsker ikke at leve med den hvide mand.

Ingen intelligent sort mand eller kvinde ønsker i deres rette sorte sind at hvide drenge eller piger kommer til deres hjem og gifter sig med deres sorte sønner og døtre.’

Apropos intelligens: I starten af 60’erne blev Ali kasseret som soldat, fordi hans IQ to gange var målt til 78, et tal, der kun kunne række til indkaldelse i tilfælde af en national undtagelsestilstand. Men da USA i kølvandet på Vietnamkrigen nedsatte kravene til egnethed, blev Ali i 1966 alligevel indkaldt til militærtjeneste. Han nægtede imidlertid at lade sig indkalde med den begrundelse, at

‘Krig er mod læren i den hellige koran’

Et besynderligt argument set i lyset af at islam er den mest krigeriske af alle religioner. Han var dog på mere sikker teologisk grund, da han udtalte, at

Vi deltager ikke i krige med mindre de er erklæret af Allah eller hans profet. Vi deltager ikke i krige ført af kristne eller andre vantro.’

Med årene blev Muhammad Ali mildere stemt mod de hvide, hvilket måske skyldtes, at han forlod Nation Of Islam da hans mentor Elijah Muhammad døde…

Men tilbage står de racistiske og islam-chauvinistiske udtalelser, som Ali fremsatte i 60’erne. Hvorfor har de fleste glemt dem i dag?

Her er et forsøg på en forklaring: Ali dukkede op på det tidspunkt, hvor europæere og de hvide amerikanerne i kølvandet på nazismens rædsler og kolonialismens afvikling følte en ubændig trang til selvbebrejdelse og medlidenhed med alle, der var ‘anderledes’. Det er så synd for de sorte – og det er de hvides skyld!”

(Muhammed Ali, bokser, tidligere medlem af Nation of Islam)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


18. april 2016

Sandheden om Bernie Sanders: Ikke socialdemokrat, men trotskist – ‘People’s Republic of Burlington’

Den foreløbigt bedste opsamling af på dansk af Bernie Sanders’ liv for den internationale socialisme. Peter Kurrild-Klitgaard på Berlingske blogs – Bernie, Trotsky & co..

“Når man følger danske mediers dækning af primærvalgene i USA, får man let det indtryk, at Hillary Clintons konkurrent om nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat, senator Bernie Sanders, holdningsmæssigt er godt på linje med de fleste herhjemme. At selvom han er så langt til venstre på den amerikanske venstrefløj, at han faktisk ikke er valgt som Demokrat men som uafhængig socialist, ja, så er han grundlæggende nærmest sådan en dansk midtersøgende Socialdemokrat. En slags krydsning mellem Anker Jørgensen og éns gamle dansklærer, der bare gerne vil have, at tingene skal forblive, som de var i den danske velfærdsstat. Ja, medier som f.eks. Information og B.T. har sågar eksplicit og uden reservation kaldt ham ’socialdemokrat’, og Ritzau og Politiken gør det hyppigt.

… Det er bare ikke et helt dækkende billede. Den nu 74-årige Bernie Sanders har i hele sit voksenliv ikke bare tilhørt venstrefløjen af venstrefløjen i USA (og derfor først meldt sig ind hos Demokraterne i.f.m. sit præsidentkandidatur) og placeret sig yderst til venstre i kongressen: Ser man på ham over en længere periode, tyder meget på, at han i Danmark nok ville høre bedst hjemme et sted mellem Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Den dag i dag ser man ham da også tale om ‘revolution’ og tit hilse sit publikum med den velkendte, revolutionære hilsen: en løftet, knyttet næve. …

Det hele begyndte med, at Sanders som studerende blev medlem af det venstresocialistiske Young People’s Socialist League, på et tidspunkt hvor organisationen drejede i klar trotskistisk retning, d.v.s. orienteret i retning af tankerne hos den fhv. sovjet-kommunistiske leder Leon Trotsky (1879-1940), men dermed også ganske kritisk overfor datidens USSR. Senere blev Sanders aktivist i fagforeningen United Packinghouse Workers Union, der af mange blev set som en kommunistisk frontorganisation.

(Bernie Sanders som borgmester i ‘Peoples Republic of Burlington’ i 1980’erne; Foto: The Guardian)

I 1970erne var Sanders med til at reformere og lede det lille, Vermont-baserede, erklærede socialistparti Liberty Union Party, hvis partiprogram omfattede nationalisering af alle banker, alle energiselskaber og megen industri. Synspunkter som også Sanders forfægtede i debatindlæg–bl.a. da han foreslog, at staten nationaliserede Rockefeller-familiens private formue. Sanders var selv partiets senats- og guvernørkandidat (i alt fire gange) og til sidst partiformand. Den aktivitet omtales dog ikke rigtigt i hans selvbiografi.

Senere blev Sanders kortvarigt associeret med det kommunistiske Socialist Workers’ Party, hvis forbillede er Trotsky. Ved præsidentvalget i 1980 var Sanders således valgmand for partiet, der i den periode krævede ’solidaritet’ med de marxistisk-leninistiske regimer i Cuba, Grenada og Nicaragua, samt præstestyret i Iran og forlangte nationalisering af al større industri i USA. Partiet er endnu medlem af den kommunistiske samarbejdsorganisation Fjerde Internationale, hvis danske repræsentant er Socialistisk Arbejderparti (SAP), der i dag indgår i Enhedslisten.

Sanders’ store idol (‘min helt’)–hvis portræt han som borgmester hængte op på rådhuset og nu har en mindeplade for på sit kontor i Senatet–er den amerikanske socialistiske politiker Eugene Debs. En ægte revolutionær, der selv var inspireret af bolshevikkerne Lenin og Trotsky og aktivt støttede disses revolution i Rusland 1917. Ham indspillede Sanders i 1979 en glødende tribut til og kaldte deri Debs ‘en ægte amerikansk helt’.

I 1981 blev Sanders som uafhængig kandidat valgt til borgmester i Burlington, Vermont, hvor han straks anlagde en markant omend pragmatisk, venstreorienteret linje. Hans mangeårige ven, sambo og medaktivist, professor Richard Sugarman, har formuleret det på denne måde: ‘It was like Trotsky had been elected mayor … But it wasn’t Trotsky. It was Bernie.’ Både Sanders og hans kritikere omdøbte i de år skælmsk byen til ‘Folkerepublikken Burlington’ (People’s Republic of Burlington), omend den radikale venstrefløj i Vermont med årene blev noget skuffede over, hvor pragmatisk Sanders viste sig at være i praksis.

Som borgmester i Burlington førte Sanders noget usædvanligt for en lille by egen udenrigspolitik. Denne bestod ikke mindst i at kultivere forbindelser med og ‘officielle’ besøg i Sovjetunionen, Cuba og Nicaragua. Han arrangerede f.eks., at Burlington fik officielle venskabsbyer i Nicaragua og i det sovjetiske diktatur, og i 1988 tog han dagen efter at være gift med sin hustru nummer 2 med hende til Sovjet. Han noterede ved den lejlighed, at boliger og sundhedspleje nok var bedre i USA end i USSR, men at det var ‘meget, meget dyrere’ end øst for jerntæppet. Det vakte dengang også opsigt, at Sanders fik ophængt et USSR-flag i sit kontor på rådhuset. …

… det er værd at bemærke, at de fleste af de ovennævnte eksempler ikke er fra, da Sanders var teenager i 1950erne eller en ung mand i 1960erne. De er fra en tid som midaldrende, professionel politiker og kan dermed ikke tilskrives ungdommelig naivitet e.l.

(‘Bern’-reklame set i Ungdommens Hus, Odense, 16. april 2016)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


25. marts 2016

Medier citerer socialister, der ‘erkender’ at der på Nørrebro er problemer med ‘højreradikale kræfter’

Radio24syv spørger en boligsocial medarbejder, for at høre hvorvidt man kan sammenligne Nørrebro med Molenbeek. Han fortæller henkastet, at han har mødt folk der så positivt på terrorangrebet, og ‘må erkende’ at sammenligningen giver mening, at der er “højreradikale kræfter… som er villige til at bruge vold”. Det fortælles ikke, at Eskild Dahl Pedersen er aktiv i Socialdemokratiet, og har været det i en menneskealder.

Berlingskes Politiko gengiver historien, og indhenter herefter kommentarer fra Eskild Dahl Pedersens partifælle Lars Aslan Rasmussen, der “erkender, at der er store udfordringer med højreradikaliserede muslimer”. Koran-tro muslimer myrder uskyldige, men højreradikalisering er problemet – ikke Islam.

Det der kunne have været en historie om Islamisk Stat-sympatisører på Nørrebro, blev en historie om problemet med højreorienterede. Fra Politiko – Er Nørrebro Københavns svar på Molenbeek i Bruxelles? (ved Sigurd Jørgensen).

“Den københavnske bydel Nørrebro har flere ligheder med bydelen Molenbeek i den belgiske hovedstad, der er berygtet for at avle militante islamister og terrornetværk. Det mener leder af de boligsociale indsatser for boligselskabet Lejerbo i de københavnske bydele Nørrebro og Nordvest, Eskild Dahl Pedersen. … Lederen af de boligsociale indsatser mødte i går folk, der så positivt på angrebene i Bruxelles.

‘… vi må erkende, at det eksisterer. Det er ikke mainstream Nørrebro. Det er ikke mainstream muslimer, men der er højreradikale kræfter, som udfordrer os og som er villige til at bruge vold,’ sagde Eskild Dahl Pedersen til Radio24syv.

Og i de terrorceller i Bruxelles, der fører krig mod vestlige værdier, ser Eskild Dahl Pedersen også en lighed imellem nogle højreradikale muslimer på Nørrebro, hvor højreradikale kræfter forsøger at destabilisere det vestlige samfund og dets værdier, samtidig med at deres egne værdier skal være gældende i samfundet.

Medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus, Lars Aslan Rasmussen, har selv været i Molenbeek.

Han synes, at billedet af Nørrebro som Københavns svar på Bruxelles-bydelen er lidt fortegnet. Men han erkender, at der er store udfordringer med højreradikaliserede muslimer i københavnske bydele, der lige nu ikke får nok modstand fra samfundet.

Lars Aslan Rasmussen mener, at det er et ‘gigantisk svigt’ over for rigtig mange beboere, hvis liv bliver påvirket af højreradikaliserede kræfter. Han mener desuden, at det er folk fra hans egen fløj, der har svigtet i kampen. Og han mener, at der er en berøringsangst på området.”

(Eskild Dahl Pedersen, lokalformand for Socialdemokraterne i Indre By; Foto: Youtube)



20. marts 2016

Anker Jørgensen 1922-2016

Tidligere i dag udåndede tidligere statsminister Anker Jørgensen, og medierne er fulde af lovord om det socialdemokratiske ikon alle var på fornavn med. ‘Hele Danmarks Anker er død’, skriver BT i sin nekrolog, men har man været statsminister i to perioder, skulle eftermælet helst have lidt storhed. Det har det ikke.

A. Jørgensen forgældede Danmark, og tog grusomt fejl i forhold til indvandringen. “Indvandrerproblemet er i virkeligheden ikke noget, der bør kaldes et problem.”, lød det naivt i 1985 (Ekstra Bladet, 15. marts 1985), og helt frem til 2001 fastholdt han de åbne grænsers paradigme: “Socialdemokratiet skal afvise frygt og fremmedfjendtlige strømninger og stå fast på tolerance og anstændighed i forholdet til indvandrerne i Danmark. Også selv om det måtte koste regeringsmagten ved valget på tirsdag.”

Hvor folkets vilje ikke var altafgørende for folkelige Anker, så var ideologien omvendt det vigtigste. Samfundet skal have mere demokrati på alle områder – “hvilket reelt vil sige socialisme”, lød det i tilbage i 1970. ‘Hans menneskesyn’ var helt i top, lyder det i dag fra Mette Frederiksen, og hun ved næppe, at den tidligere partiformand over ni dage i maj 1984 gæstede Kim Il Sungs Nordkorea. kommunistiske diktator.

Berlingske Tidende beskrev besøget i detaljer på forsiden – Anker Jørgensen hylder Nordkoreas diktator (16. maj 1984; ikke online)

Det var en hyldesttale af de usædvanlige til Nordkoreas kommunistiske enehersker Kim Il Sung, der gentagne gange blev rost for sin kamp og hengivenhed, og ikke mindre end fem gange fik Kim Il Sung, der i sit land officielt er ‘den store leder’, at vide, at han var ‘kær’ og ‘en kær kammerat’.

Anker Jørgensen var også begejstret for det nordkoreanske folks lykke, og han kunne se på alle folk, at de var glade og tilfredse… [han] benyttede også lejligheden til i sin takketal at beundre landets disciplin og høje produktivitet.

Socialdemokratiets formand fandt endvidere anledning til at fremhæve det nordkoreanske folks kamp for uafhængighed og sammenlignede i en tale med danskernes indsats mod tyskerne under besættelsen. Forklaringen på de nordkoreanske fremskridt fandt Anker Jørgensen i den kendsgerning, at folket stod bag dets leder, der havde forstået at vise den vej, der skulle følges.”

(Berlingske Tidende, 16. maj 1984, forside)

Fra samme udgave, side 5 – En dansker møder sit forbillede (ikke online).

“I Nordkorea blev de store ord fundet frem, og han var ikke karrig med sin ros. Landets mangeårige enehersker Kim Il Sung var både kær og elsket og fik iøvrigt mange gode ord med på vejen.

… og Anker Jørgensen viste med klare ord, hvad han mente om systemet og dets leder, da han holdt sin store officielle takketale i landets hovedstad: Vi forstår, at De, præsident Kim Il Sung, har været en fremragende leder af en meget lang og hård kamp for Deres lands uafhængighed. Jeg forstår, at Deres folk ønsker at være fri af enhver dominans fra store lande. En af de store opgaver for det koreanske folk er at fremme genforeningen af Korea. Jeg forstår meget vel at ét folk ønsker at bo i ét land, så jeg støtter fuldt ud Deres kamp for at nå dette mål… Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke…

Jeg har nogle erfaringer på dette område. Under Anden Verdenskrig var Danmark fra 1940 til 1945 besat af tyske tropper, og vi kæmpede mod besættelsesstyrkerne. Jeg mener, vores kamp var hård. Men jeg er sikker på, at vi ikke kan sammenligne den med alle de frygtindgydende begivenheder, som De og Deres land har været udsat for.

Folket fører et godt og sundt liv… Denne udvikling er meget fantastisk… Jeg vil også sige, at det er skønt at se Deres lykkelige folk. Alle har job, alle kan lide at arbejde og ser glade og tilfredse ud. Børn og skoleelever i blå og hvide uniformer er optimistiske, og denne unge generation er Deres lands håb og fremtid… Det har været muligt, fordi De, præsident Kim Il Sung, har vist Deres folk den vej, der skal følges, fordi Deres folk står bag dets leder, men også fordi Deres folk virkelig ønskede at bygge landet fint op igen… Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau.

(Berlingske Tidende, 16. maj 1984, side 5)

Anker Jørgensen åbnede sin tale med et ‘kære kammerat’, men ved talens slutning tog begivenhederne fart. Før skålen blev udbragt, fik Kim Il Sung at vide hele fire gange, at han var ‘kær’ og endelig ønskedes Kim Il Sung personligt ‘et langt liv og et godt helbred’. Dette med det lange liv blev kædet sammen med en skål for ‘venskabet mellem Koreas arbejderparti og det danske socialdemokrati’. Anker Jørgensen kunne også den særlig jargon med at ønske ‘alle tilstedeværende et godt helbred’.

Da Kim Il Sung skulle tale til Anker Jørgensen var han mere behersket i tiltaleformen… Den danske gæst blev også hyldet, fordi han havde arbejdet så ihærdigt for venskabet mellem Korea og Danmark. Kim Il Sung var også tilfreds med, at Anker Jørgensens parti var så aktivt i fredsbevægelsen.”

(Foto: The Pyonggyang Times via Berlingske Tidende, 1984)



24. december 2015

DJ: Den Korte Avis er amoralsk og bør ikke få mediestøtte – Forkert at fyre Annegrethe Rasmussen…

For et par uger siden fik forskningsminister Esben Lunde Larsen det glatte lag i medierne, fordi han havde sjusket med sit speciale. Senere fulgte en sag mod sportsjournalist Michael Qureshi, der gennem en årrække systematisk overtrådte presseetiske regler, og eksempelvis forfalskede citater. Han er relativ ukendt, men det var ham der tidligere på året fældede Manchester Uniteds danske talentspejder på grund af islamkritiske Facebook-opdateringer.

Månedens største plagiatsag må dog have Annegrethe Rasmussen som hovedperson. En tidligere VS’er, der uvist af hvilken årsag nyder stor anseelse i borgerlige kredse. Hun har netværket, og som man kunne se seneste udgave af Presselogen på TV2 News, så bliver hun ikke pludselig venneløs, blot fordi hun overtræder presseetiske regler. Ja, som Morten Uhrskov har påvist, sågar har forsøgt sig med modsatrettede bortforklaringer.

Herunder to citater fra Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund. Det hører med til historien, at Den Korte Avis’ mediestøtte i 2016 udgør 5,8 promille af den Dagbladet Information får. En af tre statsstøttede medier der betaler løn til Annegrethe Rasmussen.

“Vi mener, at man bør tilmeldes Pressenævnet for at få mediestøtte. Den Korte Avis illustrerer den problematik… Journalistik og mediers kvalitet bliver blandt andet målt på den etik, man har. Det kan for eksempel gælde, om man spørger den angrebne part i en artikel og ikke kommer med umotiverede angreb. Jeg synes, det er helt indlysende, at et medie skal have styr på etikken for at få mediestøtte. … Et medie skal have en vis kvalitet for at få mediestøtte. (Lars Werge til Journalisten, 8. december 2015: DJ kritiserer, at Den Korte Avis får mediestøtte igen

“Det er simpelt hen for smart! Det er bare for letkøbt! Det var min første reaktion, da jeg onsdag aften på vej hjem læste om tre mediers opsigelse eller suspendering af samarbejdet med Annegrethe Rasmussen. Først Altinget, så dagbladet Information og til sidst vores fagblad Journalisten. Opsigelser som i mine øjne sker alt for hurtigt og kun med egen damage control for øje. Det vidner om en noget nem flugt fra de redaktionelle forpligtelser. Alle tre steder har Rasmussen fungeret som skattet meningsdanner, debattør og blogger i årevis med dyb indsigt i fx amerikanske forhold. Men en fejlagtig disposition fra hendes side – hun havde brugt samme formuleringer og argumentation som en leder i tidsskriftet The Economist – førte til ovennævnte eksekutioner på stribe. … Tillid er naturligt nok alfa og omega for medierne. Det er sådan set det, som etablerer den faste kontakt til læserne og brugerne, og tillid må ikke brydes. Men kære redaktører, både de nævnte og andre, der kan føle sig opildnet af forløbet: Tillid handler også om at vise jeres ansatte tillid.” (Lars Werge på Facebook, 17. december 2015: Letkøbt afstandtagen til journalist; via Journalisten.dk, DJ-formand: For letkøbt at droppe Annegrethe Rasmussen)



17. december 2015

BT hopper på spidsfindigt associationstrick: Bruger falsk profil til at bekræfte arketypisk DF-vælger…

Intet segment er så forhadt i medieverdenen, som ‘DF-Danmark’. En folkepensionist uden internet-evner, der intet har til overs for Islam, og udtrykker det åbent på Facebook, ofte med grove stavefejl. For et par uger siden valgte Metroxpress at skrive om en ‘Lis Sørensen’, der på Bilkas Facebookside ragede uklar med en Waseem Khan Raja, der med et glimt i øjet hævdede at ‘Black Friday’ erstattede julen, og i øvrigt var en hyldest til ‘mørkere hudfarver’.

Journalisten bag historien er en Pelle Dam, tidligere redaktør for det ‘progressive’ tidsskrift Virak, og indtil 2011 landsformand for Socialistisk Folkeparti Ungdom (SFU). “Mørklødet tager tykt pis på muslimkritisk dansker”. Game, set and match. Sådan er de der islamkritikere…

(Tvist mellem ‘Lis Sørensen’ og Waseem Khan Raja, 28. november 2015)

Avisen fik ikke kontakt til ‘Lis Sørensen’, og ingen ved med sikkerhed om hun overhovedet eksisterer. I går hoppede BT på det der tydeligvis er en kopi af samme. En ‘Hanne Pedersen’ laver et opslag på Føtex’ Facebookside om om muslimer, der skal have ‘100 toliet ruller’, mens “vi danskere skal stå der og vente”

Journalist Morten Toft noterer, at det ikke er lykkedes BT at få bekræftet, hvorvidt ‘Hanne Pedersen’ er ‘en ægte profil’, men væsentligt er tilsyneladende alt der kan bruges i kampen. ‘Hanne’ brokkede sig over muslimers indkøb af toiletpapir i Føtex: Nu bliver hun bombet med sjove opslag, blev overskriften. Sådan er de der DF-vælgere…

(‘Hanne Pedersen’ på Facebook, 14. december 2015)

Redaktøren for Retorikmagasinet har set nærmere på ‘Hanne Pedersen’, og konklusionen er krystalklar: Hanne er et mediestunt.

“… lad os kigge nærmere på hendes profil.

Hendes brugernavn er “Mogens.Overball”. Det må vel være, at Hanne har været en mand og har fået lavet en operation på et tidspunkt mellem 2008 og 2015. Men er det sandsynligt, set i lyset af hendes ellers meget konservative og fordømmende attitude på Føtex siden? Og det, at hun har været gift i 25 år? (se kommentar på hendes ‘fødselsdagsbillede’)

Det kan også være, at hun er blevet foræret denne profil af sin… søn, Mogens Overballe? Sin fætter, Mogens Overballe? Hvis nogen har tænkt sig at hjælpe sin kære mor, der er lidt oppe i årene, så ville vedkommende nok have lavet en ny profil til hende. Der er ingen grund til at genbruge en gamle profil.

Kan det så være en profil, hun har delt med sin ægtemand? Ja, det kan det. Det kan være forklaringer på alt. Men lad os klikke videre. Hanne taler: ‘Dansk, norsk og jydsk’ De fleste jyder jeg kender taler ikke om jysk som dialekt. Jylland er for stort et land med for mange dialekter for ikke at skelne imellem dem. …

På et af Hannes billeder, fra 13. oktober 2013 skriver en mand ved navn Hans en kommentar. Han tagger hende også. Men i hans tag hedder hun Hanne Jørgensen. Hanne Jørgensen linker til Hanne Pedersens profil. Det vil sige at på et tidspunkt hed fru Pedersen ‘Hanne Jørgensen’.

Trykker man så på billedets ‘edit’ historie kan man se, at hendes mand har også skiftet navn. Da billedet bliver lagt op, d. 13.oktober 2013 står intet. 8 dage senere bliver det redigeret til: ‘Rigtig god middag med min mand Svend.’ Et halvt år senere, d. 16. april 2014 bliver det redigeret igen til: ‘Rigtig god middag med min mand Hans,’ og fire dage senere: ‘Rigtig god middag med min mand.’ Troede man det var slut lige dér, så redigerer kære Hanne det igen: ‘Rigtig god middag med min mand ved min 60 årige fødselsdag ‘

… Hvis man kigger på billederne, kan man se, at de fleste af dem er tilføjet den 13. oktober 2013. Nogle af dem er tilføjet nogle få dage senere. Men de har det alle sammen til fælles, at de er back-datet, så det ser ud som om, at de er tilføjet i 2009 og frem.

Jamen, det kunne jo være, at hendes søn, Mogens Overballe, har gjort det for hende. Men ville han så også opdatere hendes forlovelsesdag på Rådhuspladsen eller dagen hun mødte sin første kæreste da hun var 10 år gammel?

Kigger man så igennem hendes kommentarspor og dem Hanne selv tagger, er det iøjefaldende mange unge drenge – og mange af de typer, Hanne har givet udtryk for at hun foragter – der kan kommentere. …

Kunne man finde logisk forklaring på alt dette? Meget af det, ja. Men lægger man det hele sammen, så peger det kun i retning af, at der er en trold på færde. … hvis ikke vi kigger os godt efter, så bekræfter vi den arketype, der bliver etableret. Og nok er der af løgnhistorier, der florerer på nettet.”

Bemærk at manden der tagger hende før navneskiftet er Hans Erling Jensen, en del af bloggosfæren, og ven af undertegnede. ‘Hanne Pedersen’ er således ikke bare en drilagtig ‘troll’, men formentligt en aktør i den permanente fløjkamp på Facebook.



30. oktober 2015

Megafon: 75 pct. af danskerne mener antallet er passende eller for højt, solidt flertal bag stramninger

En ny måling foretaget af Megafon, fortæller, at selvom medierne tematiserer den igangværende masseindvandring som værende en ‘flygtningekrise’, så mener 75 procent af danskerne stadig at antallet er passende eller for højt. TV2 serverer historien som en holdningsændret med overskrifter som ‘Måling ryster ikke DF…’, ‘Støjberg afviser måling…’ (TV2), og det går naturligvis i selvsving i MSM: ‘Måling: Danskere er mere åbne over for flygtninge’ (BT).

Fra TV2 Online – Ny måling: Danskerne er mindre flygtninge-kritiske.

Antallet af flygtninge, der får asyl i Danmark, er ikke for højt. Sådan mener flere danskere nu, viser en måling foretaget af Megafon.

I juni 2015 mente 44 procent af danskerne, at antallet af flygtninge, der fik asyl i Danmark, var for højt. Nu mener kun 34 procent, at antallet er for højt. Tilsvarende er andelen af danskere, der mener, at antallet af flygtninge, der får asyl, er passende eller endda for lavt, steget fra 48 procent i juni 2015 til 61 procent i oktober 2015.

… Der er dog ikke stemning for, at Danmark skal have endnu flere flygtninge. Kun 20 procent ønsker, at Danmark tager imod flere end det nuværende niveau, viser målingen.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper