18. september 2020

TDS: Politiken mener historisk fredsaftale er ‘en skændsel’ – DR-ekspert: “.. en misvisende betegnelse”

Der er mange måder at lave valgprognoser på, og at spørge 1000+ gennemsnitlige er den gængse. Professor Helmut Norpoth har udviklet en såkaldt ‘primary model’, der tager udgangspunkt i primærvalgene: ‘Real electoral contests’, hvor stemmerne er talt og lagt sammen. Han spåede Trump vandt i 2016, og giver ham 91 procent chance for genvalg. Og det er altså før de direkte tv-dueller.

Det bliver næppe udenrigspolitik der får Trump genvalgt, og det ville nok heller ikke ske, hvis danskerne havde noget at sige. Selv når Trump lander en historisk fredsaftale, så er antipatien umiskendelig, Hverken Politiken eller DR tog den historiske fredsaftale mellem Israel og Emiraterne særligt pænt, og man venter næsten på MSM-overskriften: ‘Ekspert: Krigeriske Trump er pissedårlig til at lave krig’. Her citeret fra DR.dk.

“Israel og De Forenede Arabiske Emirater så hinanden i øjnene i går og skrev under på en historisk aftale. Den er historisk, fordi det er 26 år siden, at et land i Mellemøsten sidst indgik en aftale med Israel.

… Selvom aftalen mellem Israel og Emiraterne flere steder omtales som en ‘fredsaftale’ – blandt andre af USA’s præsident Trump – er det en misvisende betegnelse, mener seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

– En fredsaftale er egentlig en sjov betegnelse. De to lande har nemlig aldrig været i krig med hinanden.

– Aftalen er kort og godt en køreplan for, at der muligvis kan komme en diplomatisk forbindelse, siger Lars Erslev Andersen.”

(Politiken-leder af Christian Jensen, 14. september 2020: Israel-aftalen er en skændsel, som viser, hvor farlig Donald Trump stadig er)

Citater

From 1948 onward, the Arab states have tried repeatedly to annihilate Israel. Every time, their efforts met with resounding failure, but this only served to fuel Muslim anger against Israel and Jewish people. Except for Turkey, no Muslim country had diplomatic relations with Israel, allowed its citizens to visit Israel or the import of Israeli goods. Israel and its people were beyond the pale.” (Mohammed M. Kamal, Jerusalem Post, 2012)

“På Demokraternes netop afholdt konvent omtalte Barack Obama Trump som en doven, medieliderlig tumpe, der er komplet uegnet til sit embede, hvilket meget godt dækker den statsautoriserede danske holdning til præsidenten. Ikke desto mindre kan Trump gå til valg på ryggen af en række markante politiske sejre og indfriede valgløfter. Inden coronakrisen havde han gennem en række skattereformer og afbureaukratiseringer skabt den stærkeste økonomiske vækst siden 1945, den højeste beskæftigelse nogensinde for sorte amerikanere og latinoer, en disponibel lønfremgang for en gennemsnitsfamilie på 3.000 USD om året. Den illegale indvandring er minimeret, de væbnede styrker oprustet, oversøiske gidsler er hentet hjem. En række islamiske topterrorister er likvideret, og en flot samarbejdsaftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater har Trump også fået gennemført. 12 coronavacciner er i udvikling i USA alene.” (Asger Aamund, Berlingske, 7. september 2020)

“På tre områder har Donald Trump været en overraskende kæmpesucces, også set med danske briller. Tirsdag aften underskrev præsidenten en slags fredsaftale mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain foran Det Hvide Hus. Deltagerne og ikke mindst Trump tog straks de helt store ord i brug. En historisk fredsaftale… Vi andre kan glæde os, skønt ‘Abraham Accord’ er underdækket i danske medier, beklageligvis også denne avis. Men freden er tættere på.” (Michael Dyrby, BT-leder, 16. september 2020)

“President Trump has now edged to a one-point lead over Democratic nominee Joe Biden in the latest Rasmussen Reports’ weekly White House Watch survey. While statistically insignificant, it’s the first time Trump has been ahead. … The race has narrowed over the past two weeks. Biden had a two-point lead last week, but that survey also marked the first time Trump had edged above 45% over the past two-and-a-half months.” (Rasmussen Reports, 16. September 2020)


DRs gode hadefulde feminisme: “Hvad nu, hvis had mod mænd faktisk kan være en… frigørende vej.”

Min eneste kontakt til DR er efterhånden de uåbnede regninger de sender til min e-boks, og jeg kan virkelig ikke se hvorfor jeg skal betale til et medie, der propaganderer så uhæmmet. Jeg har ikke behov for at se en udsendelsesrække med aggressive feminister, eller at se en Islam-apologetisk dokumentar om 20-årige Sine, der som 17-årig helt frivilligt konverterede til Islam – kort før hun fandt Khaled, og blev mor til en lille dreng. De fæle patriarkalske strukturer er åbenbart kun okay, hvis de personificeres i en araber med mørkt fuldskæg.

I en tid hvor alt er kontroversielt, så er feminisme helt uproblematisk. Bemærk den ukritiske formidling af gold feministisk mandehad i denne her historie fra DR Online – Forsøgte at bremse 25-årig forfatters ‘Jeg hader mænd’-bog – nu storsælger den.

“… indlæggene fik mikroforlaget Monstrograph til at opfordre hende til at skrive bogen ‘Moi les hommes, je les déteste’ – på dansk: ‘Mænd, jeg hader dem’.

Bogen, som er omtalt i flere franske medier og i The Guardian, er blevet en politisk sag, efter regeringens rådgiver om ligestilling, Ralph Zurmély, har truet med at få den fjernet, fordi den ifølge ham er for hadefuld.

… Derefter er temaet i bogen, hvorvidt kvinder har god grund til at hade mænd, og at det faktisk kan være rart og befriende at hade mænd. …

Pauline Harmange tilføjer, at man som heteroseksuel kvinde bliver opfostret til at holde af mænd, men hun mener, at kvinder skal have ret til ikke ubegrænset at holde af dem. I stedet forsvarer bogen dét at være hadefulde omkring mænd, og at det ligefrem kan være befriende og skabe et slags søsterskab.

– Hvad nu, hvis kvinder har en god grund til at hade mænd? Hvad nu, hvis had mod mænd faktisk kan være en fornøjelig og frigørende vej, spørger hun ifølge The Guardian.

(Feministen Pauline Harmange, og hendes bog ‘Moi les hommes, je les déteste’, 2020)

Oploadet Kl. 01:58 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


17. september 2020

Cramon om DR-beslutning: Vært ville ‘lukke mig ned’, hvis jeg fortalte at ‘pigen blev fundet grædende’

Når højrefløjen forsøger at dokumentere multikulturens bagsider, kan man enten tage udgangspunkt i konkrete episoder eller empiri. Det vil så enten være ‘anekdotisk bevisførelse’ eller ‘generaliseringer’, og det står klart for de fleste, at problemet ikke er måden vi siger tingene på, men det forhold, at det overhovedet bliver sagt.

Omvendt med #Metoo-bølgen, hvor man kan høre feminister argumentere for, at de skyldige i konkrete hændelser er uinteressante, da det drejer sig om (indsæt trommesolo) ‘kulturen’.

“Mange har afkrævet dig svar på, hvem ‘den store tv-kanon’ er. Du har fra starten insisteret på, at det vil du ikke sige. Fordi det her ikke bare handler om en enkelt mands grænseoverskridende opførsel for 12 år siden. Du har ret. Debatten må ikke strande der. Den rækker nemlig langt ud over en enkelt episode og en enkelt person. Det ved vi.” (støttebrev underskrevet af 1615 kvinder)

Sofie Linde er ikke modig, når hun tolv år efter en episode fortæller om den, med mindre hun tager skridtet og navngiver personen. Problemet er ganske givet større i en venstreorienteret mediebranche end rundt omkring på arbejdspladserne, men det siger intet om omfanget, at 1615 kvinder skriver under på, at de også har oplevet sexisme. Det siger først og fremmest noget om hypen, om hashtag-generationen. Nej, en tilfældig dum bemærkning fra en mandlig kollega i kopirummet en novemberdag i 2006, er et årti senere under bagatelgrænsen.

Hver gang woke-aktivister opfinder et nyt hashtag, etableres en ny logik, som alle forventes at acceptere. Mænd er skyldige per definition, og kvinder har carte blanche til at gengive deres udlægning af postulerede hændelser. Det er alt for nemt, og det bliver selvfølgelig ikke bedre, når Samira Nawa fra Det Radikale Venstre (der accepterer barnebrude på danske asylcentre), nu pludselig vil ødelægge Jeppe Kofods politiske liv, fordi han for tolv år siden havde sex med en 15-årig. Han er hverken sigtet, tiltalt eller dømt, og dårlig dømmekraft er nu engang ikke strafbar. Heller ikke hvis man der mand. Gentager lige mig selv: Der er en bagatelgrænse!

Kofod-historien er isoleret set underholdende nok, som refereret af Henrik Qvortrup: “En melding går på at han stod med et håndklæde omkring sig, og så forvildet ud i øjnene. En anden, at han lå under sengen.” Mere interessant end 2008-episoden er denne her opdatering fra Anne Kirstine Cramon, der onsdag diskuterede sagen i P1 debatten.

“Her kan man høre P1 Debat, hvor jeg debatterer Jeppe Kofod-sagen mod blandt andet Jesper Petersen. Debatten blev noget hæmmet. Det gjorde den, fordi jeg et par timer før debatten, blev ringet op af værten, der sagde, at der forelå en redaktionel beslutning fra DR om, at vi ikke måtte tale om selve Jeppe Kofod-sagen. Altså, hvad der skete. Det på trods af, at flere medier i disse dage ret detaljeret afdækker forløbet af den skæbnesvangre nat på Esbjerg Højskole. Den eneste version, vi i programmet måtte forholde os til, var den version, som Socialdemokratiet dengang opfandt til lejligheden, og som Jesper Petersen medbragte: at Jeppe dengang havde ANGRET.

Jeg fik derfor at vide, at hvis jeg fx nævnte, at pigen blev fundet grædende på et badeværelse, ville værten lukke mig ned. Det er svært at debattere så speget en sag uden at måtte nævne detaljerne, og jeg kom vist også til at nævne det alligevel.

Jeg er helt med på, at det er meget ubekvemt og ubehageligt at høre, men det er altså en rimelig essentiel del af den her sag, som nu gudskelov er fremme i lyset igen, efter det lykkedes Socialdemokratiet at lægge låg og røgslør ud dengang.

Jeg har sådan set også en mistanke om, at det var Jesper Petersens præmis for at stille op, at vi ikke måtte tale om sagen i detaljer, men det kunne jeg ikke få bekræftet. …” (Anne Kristine Cramon)

(Ruth Orkins American girl in Italy, 1951)



11. september 2020

Iben Maria Zeuthen, P1-vært: “I et demokratisk samfund skal der være plads til uenighed. Men…”

Tilbage i 1978 skrev en række revolutionære journalister om problemet med det borgerlige ‘normalitetspres’, der krævede at man skulle ‘høre begge parter’ i en konflikt. Det var indoktrinering, at man skulle ’skrive objektivt’, men der var dog måder hvorpå man kunne omgå ‘borgerlige journalistiske normer om balancering’. Man kunne som journalist, ’sørge for at finde en person’, der kunne ‘give historien et alibi med sine udtalelser’. Kort fortalt: Man kunne få andre til at sige, det man vil have frem.

Flere studerende i antologien endte på Ekstra Bladet, hvor ulidelige Iben Maria Zeuthen, nu som P1-journalist, forklarer, at man som journalist ikke bør give taletid til dissidenter ift. emner såsom ‘HPV-vaccine, formidling af klimakrisen og kampen for ligestilling’. Højrefløjen er jaget vild på sociale medier, og nu vil en journalist på et statsmedie så have fjernet folkevalgte højreorienterede fra sendefladen. Formen har ændret sig fundamentalt siden 70’erne, men det totalitære er stadig lige under overfladen hos røde journalister.

Jeg har fremhævet det værste, men klummen bør læses sin helhed. Iben Maria Zeuthen kommenterer på EB.dk – Pia Kjærsgaard er kvindekampens Bjørn Lomborg.

“Når man bliver journalist, lærer man sådan noget med altid at sørge for, at det modsatte synspunkt er repræsenteret i de historier, interviews eller debatter, vi arrangerer. Men nogle gange bliver valget af modsat synspunkt ikke udtryk for korrekt journalistisk skoling, men derimod udtryk for manglende mod og ansvar.

Som udgangspunkt er det at give plads til en opposition altid en god ting, for når vi giver plads til en kilde, der går imod det repræsenterede udsagn, sikrer vi os en demokratisk og afbalanceret dækning. Men der er enkelte meget vigtige undtagelser.

… Lad mig opsummere: Det er vigtigt, at vi som journalister slukker for mikrofonen for dem med det modsatte synspunkt, når det modsatte synspunkt en gang for alle er underkendt. Og det går nogle gange for langsomt.

de forsinker med deres meninger et ligestillet samfund. … En af de fornemste repræsentanter for den fløj er selveste Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Hun var imod Sofie Lindes Zulu-svada, og hvad vigtigere er: Hun er bekymret for den nyligt vedtagne samtykkelov.

… Og nu kommer min egentlige pointe: I et demokratisk samfund skal der være plads til uenighed. Men Pias udsagn tyder ikke på uenighed med Linde, de tyder på uvidenhed og bedagethed. Og det er her, jeg mener, at vi som journalister kan hjælpe sagen bedre på vej:

Vi behøver simpelthen ikke invitere hende ind og tale om ligestilling. Pia har intet særligt kendskab til emnet. Hun har ikke researchet… Derudover taler hun mod bedre vidende, og hendes synspunkter er både modbeviste og uddaterede.

… Sæt Pia Kjærsgaard over i hjørnet til Bjørn Lomborg. Jeg tror, de kunne få en fantastisk hyggelig aften. Og imens kan vi andre komme videre med at gøre verden til et bedre sted. Det må jo for pokker være det, der er meningen med det hele.”

(Iben Maria Zeuthen, P1-vært, tidligere Radio24syv; Collage: Kristeligt Dagblad, Youtube)

Oploadet Kl. 15:58 af Kim Møller — Direkte link67 kommentarer


4. september 2020

Uffe Holm om Sofie Linde: Minder om Oscar-vinder, der snakker ‘om forurening og klima. Hold nu kæft’

Under Zulu Comedy Galla, der blev afviklet lørdag i sidste uge, proklamerede værtinden Sofie Linde, at hun som 18-årig til en DR-fest med en ‘en ældre tv-personlighed’, der truede med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun ‘gav ham oralsex’. Hun ville have en debat om feminisme og kickstarte Metro-kampagnen. Hun beklagede at hun fik mindre i løn end dommer Thomas Blachman, og således blev det også til en debat om ‘ligeløn’. For kritiske vinkler anbefaler jeg Reel Ligestilling og Folkets Avis, to persondrevne medier der ikke finansieres over skatten.

Fra BT, der citerer komiker Uffe Holm, der i en podcast kommenterer Sofie Lindes stunt.

“‘Jeg synes, hun er en dygtig vært, jeg hader folk, der misbruger deres magt, og jeg støtter selvfølgelig op om MeToo, men det virkede alt alt for voldsomt, da vi sad i salen.’

Uffe Holm er skuffet over afviklingen af årets ‘ Zulu Comedy Galla’ og synes, det var forkert at lade Sofie Linde bruge showet som platform til at dele sine personlige oplevelser omkring ligeløn og MeToo. …

‘Jeg troede, vi skulle se noget, der var sjovt og grine. Jeg ved ikke, hvorfor hun har brug for at komme efter 12 år og sige det,’ lyder det fra Uffe Holm… Han tilføjer: ‘Det er ligesom folk, der vinder en Oscar og begynder at snakke om forurening og klima. Hold nu kæft, sig tak for din Oscar og sæt dig ned. Så må du tage det på Instagram eller Facebook. Hendes job er at være glad og kæde tingene sammen.’.”

(Sofie Linde på Instagram, 28. august 2020)

Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link127 kommentarer


3. september 2020

Nikolaj Bøgh (C) om ‘juridisk kønsskifte’: Bagved ligger ‘en samfundsopløsende frigørelsesideologi’

Seneste udgave af Supertanker på P1 havde en Judith Butler-oversættelse som emne, og de to inviterede var ikke overraskende to venstreradikale identitetskrigere: Den tidligere SUF’er Silas Marker, og Tone Grosen Dandanell, medstifter af ‘Selskab for Filosofisk Feminisme’. Vi er langt til venstre for virkeligheden, helt derude hvor man opdigter ord som ‘talehandling’, og akademiserer om ‘performative ytringer’ og ‘ordenes vold’. Logikken er kendt fra AFA & Omegn: Højrefløjens holdning er en handling, og derfor er vold en legitim form for selvforsvar.

Konservative Nikolaj Bøgh sætter skabet på plads i relation til ‘juridisk kønsskifte’ i en kommentar hos Kristeligt Dagblad – Konservativ rådmand: Frigørelsesideologien vinder frem. Det er på høje tid at bremse den.

“I årtier var det et ganske eksotisk synspunkt, som man mest fandt blandt radikale feminister og i ganske bestemte kønsforskerkredse, at kønnet skulle være en såkaldt social konstruktion. Altså, at de kønsforskelle, som vi kan se med vores egne øjne og erfare fra vores eget liv, i virkeligheden er en samfundsmæssig abstraktion, noget, vi bilder hinanden ind, er virkelighed, men at det lige så godt kunne være anderledes. …

Intentionerne bag at ville hjælpe transkønnede med at få et lettere liv kan sådan set være sympatiske nok, men bagved ligger også en samfundsopløsende frigørelsesideologi, hvor politikere fra både venstre og højre bliver mere og mere optagede af, at det enkelte menneske skal være fri for medfødte og samfundsskabte begrænsninger.

Vi skal kunne designe vores tilværelse helt selv uden hensyntagen til biologi, familierelationer eller traditioner. At biologien også skal gøres til genstand for frit valg, er blot den mest ekstreme udgave af denne grundlæggende tankegang, som socialister og liberalister deler, selvom de når derhen fra hvert deres ideologiske udgangspunkt.

Men det giver ikke noget lykkeligt liv, at ingenting ligger fast, og man selv skal påtage sig at definere sig selv fra grunden.Frigørelsesideologien er en ekstrem og samfundsopløsende tendens, og med regeringens forslag om juridisk kønsskifte for børn er der en oplagt lejlighed for ikke mindst de borgerlige partier til at sige klart og tydeligt fra over for den.”

(Judith Butler: Excitable Speech. A Politics of the Performative, 1997 – Ordenes vold, 2020)

Apropos ‘talehandling’, ‘performative ytringer’, ‘ordenes vold’…

“Butler interesserer sig for vores grundlæggende sproglige sårbarhed, men som nævnt også for ytringernes egen kraft til at såre. Butler er her – som i det hele taget – inspireret af og i dialog med sprogfilosoffen John Langshaw Austin, der bringer begrebet performativitet ind i sprogfilosofien. … Sidstnævnte bestemmes som performative ytringer, og et tydeligt eksempel på en performativ ytring er den, præsten udsiger, når han erklærer brudeparret for gift, eller netop den, fødselslægen udsiger, når han erklærer barnet for en pige. Denne skelnen bliver dog efterhånden mindre skarp hos Austin, idet han anerkender, at enhver ytring gør noget ved verden, og således selv udgør en form for handling. Men hvis enhver tale også er en handling, kan man argumentere for, at hadtale er at sammenligne med fysisk vold, og at der, som forfatteren Sara Salin skriver, ‘kun er er tale om en forskel i grad, ikke i type, mellem sproglig vold, og for eksempel det at slå nogen eller at kaste en mursten igennem deres vindue’. Dette er dog ikke Butlers opfattelse af ordenes vold…” (Tone Grosen Dandanell, Information, 17. juli 2020)



1. september 2020

Regeringen dropper besparelser: Danskerne skal finansiere medier, der bekæmper ‘deres holdninger’

Efter længere tids værdipolitisk tavshed, pippede Jacob Ellemann-Jensen forleden frem, og pointerede at det var Venstres politik, at mennesker der ‘ikke har noget beskyttelsesbehov’ (afviste asylansøgere), skulle tilbage på udrejsecentre. De rødes lempelser skulle omgøres. ‘Ellemann-Jensen vil have børnene tilbage på Sjælsmark’, skrev røde Ritzau, og hvis du har hørt radio det seneste døgn, så har du også hørt om den nye rapport, der konkluderer en masse dårligt om levevilkårene på Udrejsecenter Sjælsmark. Personalet var racistiske etc.

Mediedækningen falder samme med Løkke Rasmussenss bandbulle mod Ellemann-Jensens udlændingepolitiske markeringer, og det er svært ikke at se den pludselige mediedækning af en uanselig rapport, som et måde at præge debatten på. Ellemann-jensen kan ikke slå mediernes holdningsmassage, men han kunne i det mindste holde op med at fodre krokodillen.

Da VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti besluttede at skære lidt i DR’s budget, mod til gengæld at lade finansieringen gå over skatten, vidste alle hvad der ville ske. Her blot 2,5 år efter, sker det forventede. Socialdemokratiet, formentligt presset af de endnu mere røde, planlægger at droppe besparelserne, og man går selvfølgelig ikke tilbage til ‘brugerfinansiering’. Borgerlige skal selv betale kuglen, de skal skydes med.

Fra TV2 Online – Regeringen vil droppe planlagte besparelser på DR.

“I en ny medieaftale skal besparelser på DR fra 2022 droppes, lyder det i finanslovsudspil. Regeringen lægger i sit udspil til en finanslov op til at droppe de planlagte besparelser på 20 procent på Danmarks Radio fra 2022. Det viser dokumenter, som TV 2 har set.

… Kulturminister Joy Mogensen (S) sagde tidligere i august, at det for hende er vigtigt at styrke dansk public service. For ministeren handler det blandt andet om at få mediebrugerne til ikke bare at søge til de medier, hvor de bekræftes i deres holdninger, lød det.

– Det er rigtig vigtigt, at vi får prioriteret vores public service-midler derhen, hvor de kan medvirke til at underbygge nysgerrigheden på hinandens forskellige steder. Det handler ikke så meget om, hvem der producerer det, men hvordan vi får skabt de der møder.”

(Collage: Wikipedia v/Jan Friberg, DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig)



26. august 2020

Marcus, der blev overfaldet af indvandrerunge, kritiserer Mette Fredriksen: Stødende at ‘generalisere’

Nogle gange, så savner man ord. Tidligere på sommeren blev Tobias Krähmer interviewet til flere aviser, da han var ven med afdøde og de formodede gerningsmænd til det meget omtalte drab i en skov nord for Rønne. Han afviste at racisme skulle være motivet, og pointerede, at han i øvrigt stemte på Det Radikale Vensstre. Siden kom det frem, at brødrenes motiv var en påstået voldtægt begået af afdøde. Her sukker Tobias atter i afmagt, som man læse i BT: “Det kan jo muligvis skabe en politisk debat om indvandring i Danmark, når de påstår, at en mørk mand har voldtaget en hvid kvinde.” Ja, tænk hvis det skete. Det ville jo være helt forfærdeligt.

Lidt i samme boldgade er 17-årige Marcus Aroli, der stadig er påvirket efter han tidligere på året blev overfaldet af indvandrerunge, men i det mindste er han ikke blevet racist. Sårene heler, alt er godt. Fra DR Online, der pro-aktivt bekæmper tankeforbrydelser – Voldsoffer efter tæsk af ‘indvandrerdrenge’: Statsminister skal ikke generalisere.

“… ikke alle er enige med statsministerens måde at italesætte problemet på. DR har talt med Marcus Alexander Aroli, der er blevet overfaldet af personer med ikke-vestlig baggrund og med en, som statsministeren nok ville kalde en ‘indvandrerdreng’.

For selvom Marcus Alexander Aroli har oplevet på egen krop at blive slået ned af det, som statsministeren kategoriserer som ‘indvandrerdrenge’, så synes han, at udtalelsen er forkert:

– Jeg synes, det er stødende for de her mennesker at stille dem i samme bås og generalisere. Bare fordi det i mit tilfælde var personer med anden etnisk baggrund, der overfaldt mig, så skal man ikke putte resten i samme bås, siger Marcus Alexander Aroli.

(Indvandrerunge overfalder 23-årig mand, Allerød Station, 23. august 2020; Foto: Politi.dk)

Oploadet Kl. 01:00 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


25. august 2020

“På en skala fra Beyoncé til Taylor Swift, hvor fedt er det så, at Nørrebro Pride opdeler folk i hudfarve?

Selvom racisme normalt rangeres som en forbrydelse på niveau med folkedrab, så var lørdagens raceopdelte optog på Nørrebro ikke andet end sjov og ballade, at dømme efter indslaget på DR P3 – Satire. Man kunne kalde det ‘hyggeracisme’, men bevares – der er nu også noget rablende vanvittigt over at deltagerne til et raceopdelt optog synger “Ingen racister i vores gader” Når først du er rød er skaden sket…

Oploadet Kl. 09:48 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer

Peter Aalbæk: kulturbranchen ekskluderer borgerlige, stemmer du ikke rødt, så ‘har du ingen karriere’

DR Debatten havde i sidste uge filminstruktør Peter Aalbæk Jensen i studiet til en debat om dansk kultur. Han har sagt lignende sandheder tidligere, men han er rigtig god, når han får tid til at folde sig ud. Uddrag kan ses på Facebook, men hvis du ser det hele på DR.dk, så nyd også den befriende rindalisme fra Anders Lund Madsen.

Peter Aalbæk Jensen, filminstruktør: Jeg er da helt bevidst om, at jeg selv, dig, det hus vi står i, den branche vi er i – er en stor incestiøs familie. Vi promoverer os selv og hinanden, og vi har et fælles sprog og en fælles smag. Og det er ligesom, engang for alle defineret som det rigtige. … Jeg har, tror jeg, så godt som aldrig nogensinde mødt nogen i den her sektor, som stod ved, at de stemmer på Venstre, for eksempel. Jeg har en opfattelse af, at det dur ikke at være andet end fra Det Radikale Venstre ud til Enhedslisten, ellers så har du ingen karriere i den her branche. … Det siger jo, dybest set, jeg er jo selv en del af slænget, skal jeg hilse og sige – Jeg stemmer på Det Radikale Venstre, kører el-bil og spiser økologisk, og er fra et hjem med klaver, så jeg banker også løs på mig selv, men dybest set er vi jo antidemokratiske, for der er jo halvdelen af befolkningen der er borgerlige, som vi ekskluderer, dybest set, fra fortællingen om Danmark. …

Jeg kender ikke nogen der arbejder i vores branche, der ikke vil betegne sig selv som enormt tolerante og rummelige, men derfra til så med åben sind at møde en der stemmer på Dansk Folkeparti, det er fuldstændigt udelukket. … I det her hus er samtlige chefer kvinder. På TV2 er samtlige chefer kvinder. Der bliver ikke tændt et kamera i Danmark overhovedet, uden at der er et tribunal af kvinder, der har vendt tommelfingeren op, ik’. Indenfor min branche har kvinderne sat sig stenhårdt på alt med penge…

Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved det. Det interessante er at i min branche der accepterer alle at der de facto er censur. Ting vi deciderede ikke skriver, fordi så går det ikke igennem systemet. Jeg har lige set et afslag fra Filminstituttet på et projekt fra en fremtrædende filmkunstner, hvor der er en anmærkning på, at der er en karakter i filmen der gør nar af Greta Thunberg, altså miljøaktivisten. Altså, det er et no-go. Den samme karakter har et negativt kvindesyn, jamen for helvede, det er en skuespiller i en film. Vi laver jo også film om mordere ik’ altså, så det er jo ikke de søde drenge og piger vi portrætterer. Vi ved i min branche, at der er masser af ting som vi overhovedet ikke skal skrive, så vi har pålagt os selv en censur for at få vores ting igennem mediemaskinen.

(Collage: Peter Aalbæk Jensen)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper