9. december 2016

Hørt i Go’ Morgen P3: Tjek Den Korte Avis, og kontakt “de respektive firmaer på deres facebook-side”

Go’ Morgen P3 fortalte tidligt i morges om kampagnen mod Den Korte Avis, og slutter indslaget med at opfordre lyttere til at kontakte mediets annoncører. Indslaget kan høres på DR.dk. ‘Licens er noget vi giver til hinanden’.

Anders Stegger, P3: Der er en bølge i gang inde på de sociale medier, og det har på en eller anden måde faktisk en virkelig effekt ude i den rigtige verden. De senere mnåneder er der kommet rigtigt meget fokus på britiske og amerikanske medier, fordi der er ret mange hadefulde sider, sådan nogle med falske historier, du var lidt inde på det tidligere. De her ‘fake news’, men også rigtigt meget sådan noget højreradikale hjemmesider som prøver at pakke det sådan lidt ind ,og få det til at se ud som om det er nyheder. …

Nu er folk så begyndt at sige stop, fordi der er en masse der annoncerer på de her sider. Hele det her onlineoprør betyder så, at firmaer helt begynder at droppe reklamer på de kontroversielle hjemmesider. … Det hele er kampagnen #Stopfundinghate – det handler om at medier der spreder had og skaber splid, og det prøver man at gøre noget ved. … Nu er det også begyndt i Danmark, for Nordea har netop droppet at køre reklamer inde på Den Korte Avis. Den Korte Avis er ikke rigtig en avis, det er mere en blog, og den har meget negativ fokus på indvandring og Islam- Og det er fint nok, og det kan man sagtens gøre på en blog, men de pakker det lidt ind som en avis – det hedder en avis, men det er ikke en avis. Og så er sociale medier så begyndt at gøre opmærksom på det. Har skrevet på Nordeas facebook-side…

Jeg tænkte at vi lige kunne se på Den Korte Avis, og se hvad der mangler. Hvem laver stadig reklame der inde?

Sara Bro, P3: Det gør DriveOn, som er et format, som jeg faktisk kun kender til her fra København. Som en form for bycykel, bare i biler…

Anders Stegger: Biludlejning, ja.

Sara Bro: Jeg kunne også se, at der var et rejsebureau, der også reklamerer inde på Den Korte Avis, der hedder Kipling Travels, der også reklamerer derinde stadigvæk.

Anders Stegger: … reklamerer derinde: Sydinvest reklamerer derinde. Scandlines reklamerer derinde, og Tryg forsikring reklamerer derinde. Nu er der jo altså blevet gjort opmærksom på det, så kan det være at der ryger et par annoncer flere. Ellers kan man jo altid gå ind og lige tjekke Den Korte Avis dk, og så lige kontakte de respektive firmaer på deres facebook-side.

(Collage: Anders Stegger, DR)


Økonomisk uafhængighed er påkrævet: Venstrefløjen forsøger at ramme Den Korte Avis økonomisk

Kampagnen startede med venstreorienterede Tommy Kirkegaard, der ikke kunne drømme om at læse Den Korte Avis, men fik Nordea Danmark til at trække sine reklamer fra mediet. Siden gik DR-journalist Abdel Aziz Mahmoud ind i sagen, og i skrivende stund har 15-20 medier fulgt trop. Umiddelbart en stor sejr for #Stopfundinghatedk og den værdipolitiske venstrefløj, men på længere sigt ikke den værste udvikling.

MSM er historisk presset, og uanset hvordan de problematiserer ‘fake news’, så er det i realiteten et frontalangreb på holdningsmedier til højre for midten. Alt hvad man får af andre, kan man miste igen, og det nytter ikke noget at basere sit virke på mediestøtte eller reklameindtægter. Den yderste venstrefløj skyr ingen midler, og uafhængighed, betyder i særdeleshed økonomisk uafhængighed. Google Ads ville ikke have annoncer hos Snaphanen, og vi kan ligeså godt erkende, at en eventuelt borgerlig boykot aldrig vil kunne afbalancere venstrefløjens koordinerede hetz.

Der er historier jeg ikke får skrevet, fordi jeg skal passe mit job, men til gengæld er jeg ikke så sårbar. Hverken Den Korte Avis, NewSpeek eller Snaphanen har mig bekendt andre indtægter – og er hermed afhængig af støtte i en eller anden udstrækning. Drop medielicensen, og støt medier der forsvarer dine interesser. Det kan ikke understreges nok. Mange bække små…

Interview med den gode Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten – Rasende Pittelkow om annoncør-flugt: Et historisk angreb.

“Dagen igennem har chefredaktøren for Den Korte Avis, Ralf Pittelkow, kunne følge strømmen af annoncører, der har vendt hans netmedie ryggen. Én efter én har flere end 12 virksomheder – herunder Nordea, Spies og Ikea – besluttet, at de ikke længere vil have deres annoncer vist på Pittelkows omstridte hjemmeside, som han driver sammen med sin hustru Karen Jespersen. …

Det han refererer til, er en græsrodskampagne, som har spredt sig vildt på sociale medier de seneste dage. Kampagnen går ud på, at brugere på særligt Facebook og Twitter kontakter virksomheder og opfordrer dem til at droppe reklamer på Den Korte Avis, fordi mediets indhold ifølge dem er fremmedfjendsk eller ligefrem racistisk. Kampagnen benytter blandt andet hashtagget #StopFundingHateDK og er en dansk pendant til et lignende britisk initiativ. …

‘Vi er en avis, der i vores holdninger og vores artikler repræsenterer en meget stor del af den danske befolkning. Og så beslutter nogle mennesker på Facebook at lave en organiseret kampagne imod os, og så skider virksomhederne – undskyld udtrykket – grønne grise, når de bliver kontaktet af diverse pressionsgrupper,’ siger Ralf Pittelkow.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 8. december 2016)

Oploadet Kl. 21:11 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


6. december 2016

Mogens Camre (1936-2016)

Mandag mistede Danmark en af sine store sønner. Havde Mogens Camre ikke haft integritet og mandsmod, så var han endt med ministerbil i en rød regering. Viden forpligter, og da han så problemerne relateret til den snigende islamisering, drog han den fulde konsekvens. Han skiftede parti, og da han som 78-årig talte ved Mosbjerg Folkefest i 2014 handlede det stadig om demografi. Multikulturalisternes ømme punkt.

Historien vil huske ham som en af de mest fremsynede. Æret været hans minde.

Foreløbigt er det Ritzaus Bureau, der skriver historien. Her sakset fra DR Online, der for få dage siden hyldede en kommunistisk diktatorMogens Camre er død.

“Det tidligere mangeårige folketingsmedlem Mogens Camre er død, oplyser hans familie til Ritzau. Mogens Camre afgik ved døden mandag.

Mogens Camre gjorde sig flere gange bemærket ved sine offentlige udtalelser om, at indvandringen fra muslimske lande har bragt adskillige problemer med sig. Han blev flere gange anmeldt for racisme, og hans udtalelser kostede ham flere gange dagbøder og trusler om eksklusion fra Dansk Folkeparti.

Det blev dog aldrig til noget, hvilket gennem tiden har fået flere politiske kommentatorer til at gætte på, at Mogens Camre nød en særlig anerkendelse i partiet.”

(Mogens Camre til Mosbjerg Folkefest, 5. juli 2014; Foto: Uriasposten)

“Befolkningsudviklingen og det deraf følgende stormløb mod Vesten er en altoverskyggende trussel mod hele vores kultur, en trussel mod den vestlige civilisations overlevelse.” (Mogens Camre, Mosbjerg Folkefest 2015)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


5. december 2016

MSM om Castros død: Fra ‘politisk nekrofili’ til det ‘overdrevent afbalancerede’ – Kronik af Peter la Cour

Jeg har ikke haft tid til at se at gå i dybden med mediernes dækning af Fidel Castros død, men det jeg har set, har været historieløst. Professor Peter Kurrild-Klitgaard giver en række eksempler på det han kalder henholdsvis ‘politisk nekrofili’ og ‘overdrevent afbalancerede’. Catro var for medierne en farverig idealist, et ikon for Cubas befolkning, men også lidt kontroversiel, fordi ikke alle anerkender hans storhed.

Onsdag i sidste uge overhørte jeg et indslag i Orientering på P1, og måtte her lægge øre til rejseguide Brian Rasmussen, der tydeligvis var taget på gaden for at sørge med de Castro-tro. Herefter var det analyse ved lektor Jan Gustafsson, der talte om idealet om ’social retfærdighed’. Dagen efter hørte jeg det borgerlige samtaleprogram Cordua & Steno på Radio24syv med samme emne, men skiftede hurtigt igen. Torben Steno brugte udtrykket ‘de såkaldte socialistiske regimer’, og Jarl Cordua sammenlignede den cubanske diktator med Donald Trump. Næppe dækkende for programmet som helhed, men alligevel meget sigende.

(Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Venskabsforening; Screencap: TV-avisen, 26. november 2016)

Kronik af cand.phil. Peter la Cour i Berlingske – Mon ikke sambasocialismen snart har danset sin sidste dans?

“Reaktionerne på den cubanske diktator Fidel Castros død tenderer i store dele af pressen til ærbødighed og respekt. Værst i TV Avisen på DR, hvor der var et sentimentalt og bogstavelig talt fidelt interview med formanden for dansk cubansk venskabsforening. Men det fortjener Castro ikke. Der er bestemt ingen grund til sentimentalitet. Han havde blod på hænderne.

Fidel Castro kom til magten på Cuba i januar 1959, da hans oprørshær i triumftog rykkede ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde. Forinden var Cubas hidtidige forhadte diktator Fulgencio Batista flygtet. Det blev begyndelsen på mere end 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning. …

Men var Fidel Castro da ikke noget ganske særligt? Jo! Denne mand og hans forbryderiske regime var noget ganske særligt – i hvert fald på den vestlige halvkugle.

I det halve århundrede, der gik, fra Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I ‘Kommunismens Sorte Bog’ (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere fra revolutionen i januar samme år mod Batista-diktaturet. …

Det havde været et centralt programpunkt for alle de anti-Batista-revolutionære, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: ‘Valg! Med hvilket formål?’ udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Så kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.



1. december 2016

Furesø Kommune stillede lokaler til rådighed for islamister, skolede jihadister til kamp for Islamisk Stat

P1 Dokumentar bragte i dag historien om ‘Jihadistklubben i Farum‘. Det drejer sig om ‘Foreningen Kilden’, der har lokaler ved Bybækskolen, blot en stenkast fra byrådssalen. En ungdomsklub der støttes af kommunen for sit arbejde med 14-25 årige, og eksempelvis har været fremhævet i Lokalavisen. En måde at undgå uro og ballade.

I artiklen forklarede den daværende leder, at de underviste i Islam, så unge selv kunne lære hvad ‘der egentlig står i Koranen’, da ‘uvidenhed’ kan føre til ekstremisme. Foreningen har reelt været et ungdomshus for islamister, og kommunen havde ingen fornuftig forklaring, da de blev konfronteret i TV-avisen onsdag aften. Som underviser i Islam, nævnes Abu Musa fra ‘Kaldet til Islam’, der døde i Syrien i 2013. Mindst fire der har haft deres gang i klubben, er senere rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

DR Nyheder valgte ikke at navngive den nuværende leder ‘TN’, men der er tale om Torkhan Mohammad Nabi Omarkhail, der efter Facebook at dømme, kæmper for Islam på flere planer, med undsigelse af demokratiet som et helt naturligt led. Fra DR Online – IS-tilhænger er leder af ungeforening støttet af Furesø Kommune.

“Furesø Kommune har i flere år støttet foreningen Kilden, hvor lederen er Islamisk Stat-tilhænger og flere gange er blevet indberettet til Politiets Efterretningstjeneste, PET. … I en indberetning fra 2015 beskrives foreningslederen TN som en farlig mand, der har kontakt til Islamisk Stat i Syrien. Det fremgår også, at han prædiker om terrororganisationen for de unge – helt ned til 14 år – som kommer i Kilden.

Alligevel har foreningen for få år siden fået økonomisk medlemsstøtte, og i dag får den stadig stillet lokaler til rådighed. … Dokumenter, som DR har fået aktindsigt i, viser, at klubben er oprettet som en demokratisk forening og har derfor fået knap 11.000 kroner i aktivitetsstøtte fra Furesø Kommunes folkeoplysningspulje i 2013 og 2014.”

(Torkhan Mohammad Nabi Omarkhail, leder af Foreningen Kilden; Foto: Facebook)

I P1 Dokumentaren ‘Jihadistklubben i Farum’, beretter en anonym kilde, at jihadisterne er rejst til Syrien under dække af, at være nødhjælpsmedarbejder. Det drejer sig om ‘Viomis’ (‘Viden om Islam’), tidligere omtalt her på siden.

Dokumentation.

(Torkhan Nabi med jihadi-pandebånd i det der må være Bybækskolens lokaler; Foto: Facebook)

(Torkhan Nabi blandt islamister i det der må være Bybækskolens lokaler; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 10:58 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


30. november 2016

Odense: Task force undersøgte 30 sygemeldte indvandrerkvinder på kontanthjælp – blot tre var syge…

Jeg foretrækker at citere originalkilder, men Ekstra Bladets referat af DR-artiklen er faktisk bedre dækkende. Odense Kommune har tjekket 30 sygemeldte indvandrerkvinder, og kommer frem til at kun tre af dem var ‘rigtig syge’. Det er ikke et overgreb på indvandrere, selvom DR Online insinuerer det i overskriften – Odense til syge indvandrerkvinder: I kan godt arbejde.

“Odense Kommune har succes med at gå sygemeldte kontanthjælpsmodtageres lægeerklæringer efter i sømmene. På den måde er ni ud af 10 indvandrerkvinder kommet et skridt tættere på arbejdsmarkedet og er nu erklæret jobparate. …

Metoden i Odense går ud på, at en leder, sociallæge og socialrådgiver i fællesskab gennemgår kvindernes sagspapirer. Indtil nu har kommunens task force været igennem sagerne for 30 indvandrerkvinder, der på papiret var for syge til at arbejde. Af dem viste det sig, at 10 procent var decideret syge og dermed ikke-jobklare. For de resterende 90 procent var det ikke helbredet alene, der holdt dem væk fra arbejdsmarkedet, forklarer specialgruppen fra Odense.

– Det kan godt være, at nogle har skavanker eller småsygdomme. Men efter vores mening er det ikke noget, der burde udgøre en barriere i forhold til arbejdsmarkedet, siger overlæge Bjarne Thyssen Jørgensen. …

Det viste sig, at en blanding af dårlige sprogkundskaber, lav motivation og familiemønstre holdt indvandrerkvinderne fra arbejdsmarkedet.

(Vollsmose, Odense, Danmark)

“Problemet er, at lægerne er nødt til at fortælle det, som patienterne fortæller. Hvis patienterne smører tykt på, så er lægen nødt til at gengive det.” (Bjarne Thyssen Jørgensen, overlæge)

Oploadet Kl. 11:23 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


26. november 2016

Fidel Castro (1926-2016) – Personificeringen af en perverteret menneskefjendsk ideologi

Lørdag morgen blev en glædens stund. Fidel Castro er død, og verden slap hermed af med den sidste af de store kommunistiske diktatorer. Han tog magten ved revolutionen i 1959, udrensede demokrater i egne rækker, aflyste de planlagte valg og konsoliderede partistaten med ham selv i front i 50 år. Der er ingen formildende omstændigheder, omend han stadig er et stort navn på den yderste venstrefløj.

Eksempelvis hos DR-tillidsmanden Dines Boertmann, der har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og en nutid i den Castro-tro Dansk-Cubansk Venskabsforening. Og ja, selvfølgelig har han fået til opgave at skrive diktatorens nekrolog – Manden der formede Cuba. En ørkenvandring i eufemismer, med velkendte retoriske tricks, herunder ‘hadet af mange’ og ‘det åbne spørgsmål’.

“Vil historien frikende Castro, som han skrev i 1953? Mange vil ikke mene det, mens andre vil. Sikkert er det, at der vil være stærke og modstridende meninger om hans eftermæle, men ingen kan bestride, at han skrev sig ind i den.” (Dines Boertmann om Fidel Castro, DR Online, 26. november 2016)

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

For sober oplysning om Fidel Castros forbrydelser henviser jeg til arkivet, hvor man eksempelvis kan finde en kronik af Jacob McHangama fra 2012.

“‘Den, der mister sin ære, har mistet alt’. Sådan står der på en af Cubas allestedsnærværende propagandaplakater med Fidel Castro-citater. Det er derfor ikke så lidt ironisk, at Castros politiske ideologi er direkte ansvarlig for den daglige ydmygelse, som den cubanske befolkning udsættes for. En del af denne ydmygelse består i manglen på grundlæggende menneskerettigheder… Den kvælende undertrykkelse af dissens og pluralisme er ikke umiddelbar synlig på trods af manglende privatejede medier. …

‘Charmerende sambasocialisme’ kaldte Mogens Lykketoft den cubanske model i 1987. Men tal med nogle af øens dissidenter, eller opnå almindelige cubaneres fortrolighed, og billedet ændres radikalt. En af Cubas mest prominente dissidenter er bloggeren Yoani Sanchez, som har brugt sociale medier til at lufte sin kritik af regimet ofte baseret på dagligdagsbetragtninger om livet i Cuba. Jeg tog til Havana blandt andet for at overrække Yoani Sanchez den skulptur, der fulgte med frihedsprisen, som Cepos tildelte hende i 2011, men som regimet nægtede hende mulighed for selv at modtage i København, da Sanchez systematisk nægtes udrejse.

… hun bliver fulgt tæt af styret, der har folk til at holde øje med hendes lejlighed, følger hende, når hun går rundt i Havana, og overvåger hendes korrespondance og telefonopkald. Hun fortæller mig, at den cubanske stat er lykkedes med at kue langt de fleste cubanere til tavshed via statens tætte, men ofte usynlige kontrol med alle aspekter af det cubanske hverdagsliv. Flere cubanere ville sandsynligvis imødegå den officielle censur, hvis konsekvensen ‘alene’ var korte arrestationer – et fænomen, der er blevet mere almindeligt efter løsladelsen og deporteringen af en række dissidenter. Men undertrykkelsen er mere end blot juridisk og officiel. Eftersom næsten alle cubanere er afhængige af regimet for deres overlevelse og daglige fornødenheder, er langt de fleste bange for at udtrykke kritik, fordi sådan dissens kan føre til fyringer, tab af goder og social isolation. Hele familier kan blive påvirket, hvis et enkelt familiemedlem krydser de mudrede røde linjer for tilladelig kritik, og derfor er denne form for udspekuleret social kontrol ekstremt effektiv. …

Men der er også et andet dystert aspekt ved undertrykkelsen af det cubanske folk end manglen på samvittigheds-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Fraværet af økonomisk frihed og muligheder gør det svært for almindelige cubanere at klare sig på de rationeringer og den usle løn, de får udbetalt af regimet. Derfor er mange cubanere tvunget til at hutle, svindle og krejle for at få tingene til at hænge sammen. Det er en tragedie i et land, der på trods af utallige undertrykkende og korrupte regimer engang var et af regionens mest velstående lande. Den fede, men braklagte jord, de majestætiske, men nedslidte bygninger, manglen på butikker, hvor man kan købe kvalitetsprodukter ud over rom og cigarer… og det generelle fravær af industri og erhvervsliv understreger Cubas fejlslagne revolution her i dens 54. år. …

Han fortæller også, at den cubanske socialisme ikke blot er en perverteret ideologi, men at ideologien også perverterer dens ofre ved at tvinge dem til at handle imod deres samvittighed og moralske overbevisninger. I januar 2010 kom det således frem, at 26 patienter var døde på grund af kulde og underernæring på et psykiatrisk hospital – en del af Cubas stærkt berømmede sundhedsvæsen. Ifølge nogle rapporter havde ledende dele af personalet bl.a. solgt hospitalets tæpper og mad på det sorte marked. …

Den sørgelige sandhed er, at én mands egocentriske ære har ført til ydmygelsen af et helt folk.‘”



22. november 2016

Demografi: Zainab, DR’s nydanske rollemodel til sine ‘irriterende dansktalende’ børn – “Tal nu farsi…”

DR modstiller en midaldrende dansk grillbarejer med en ung afghansk læge, personificerende den gamle og ‘den nye dansker’. I virkeligheden forholder det sig omvendt. Brøndby Strand er i kraft af indvandringen, blevet et postnummer hvor uddannelsesniveauet er lavt og arbejdsløsheden høj. Det er således på ingen måde en succeshistorie, men fra punktum til punktum historien om et tabt område.

Den vinkel fremgår ikke af artiklen, der omvendt fortæller, at børnenes hudfarve ikke er et problem, men i øvrigt tørt dokumenterer at der i social henseende hersker en ‘dem og os’-tænkning. Zainab Ali Zada er ikke dansk, og den dag Bitten er lagt i graven, og Zainabs børnebørn kommer i flertal, så er Danmark ikke dansk mere. Blander man en tolerant relativistisk kultur med en benhård imperialistisk, så forsvinder den første.

I et afsnit i Homelands 3. sæson, ser man CIA-lederen Saul konfrontere en nyansat hijabklædt tolk, kort efter et terrorangreb har slået flere af hans ansatte ihjel. Hans vrede kommentar opsummerer alt der mangler i public service-organerne: “You wear that damn thing on your head, it’s a big ‘Fuck you’ to the people who would have been your coworkers.” Fra DR Online – 2660: Danmarks første postnummer med etniske danskere i undertal.

“Danmark har fået sit første postnummer, hvor der bor flere indvandrere og efterkommere end beboere med dansk etnisk baggrund.
Postnummeret er 2660 Brøndby Strand. … DR har været på besøg for at høre beboerne om, hvordan livet og fællesskabet er i et kvarter med over 80 forskellige nationaliteter. To beboere har sagt ja til at vise deres hverdag i området frem.

Den ene hedder Zainab Ali Zada. Hun kom til Danmark fra Afghanistan som 15-årig og arbejder i dag på Holbæk Sygehus som læge på akutafdelingen.

Både Zainab Ali Zadas børn og Bitten Skottes børnebørn går på Brøndby Strand Skole. For en generation siden var det Bitten Skottes børn, der lærte om udsagnsord og brøker i skolebygningerne. …

– Selvfølgelig kan man godt se, at farven på børnene er mørkere end andre steder, men jeg ser det ikke som et problem, siger Bitten Skotte.

[…]

I en af sine tre grillbarer hakker Bitten Skotte løg. Uden for hænger Dannebrog.

Tror du, at dit syn på integration har ændret sig, fordi du bor i et område med mange med indvandrerbaggrund?

– I starten tænkte vi, at der var rigtig mange. Men jeg synes, at man vænner sig til det. Men folk er også blevet mere integreret. De forstår mere af, hvordan man lever i Danmark. Når du ser kvinder med tørklæde eller en kultur, der er så åbenlyst anderledes fra dig, bliver du så ikke nysgerrig og vil med hjem og se, hvordan dine naboer bor?

– Næh. Vi har forsøgt at lave nogle ting i beboerforeningen. Men så giver vi måske for hurtigt op, fordi der kun kommer en 3-4 stykker.

[…]

I stuen slår familien frem og tilbage mellem dansk, arabisk og farsi, der er Zainab Ali Zadas modersmål. Men inde på det værelse, hvor børnene leger, taler de dansk:

– Det er nogen gange lidt irriterende. Så vi siger: Tal nu farsi – I glemmer det. At de lærer farsi, udelukker ikke, at de lærer dansk, siger Zainab Ali Zada. …

Hvor ofte sidder etniske danskere med i sofaen?

– Aldrig. Helt ærligt, ler Zainab Ali Zada.

Bitten Skotte sidder sammen med sin danske familie og venner. Du med dine familie. Ingen omgås andre end egen etnisk klasse. Er det sundt for integrationen?

– Det tror jeg ikke, men sundt for os.

– At vi sidder sammen som familie burde ikke være negativt for integrationen. At vi spiser arabisk og afghansk mad. Man kan ikke fralægge sig alt, hvad folk har i deres baggrund bare for at være integreret. …

Så man behøver ikke at spise frikadeller og kun have venner, der hedder Karen og Peter, for at være dansk?

– Nej. Så længe man er velfungerende i samfundet og er til gavn for samfundet og ikke lever i sin egen lille verden.

[…]

Hverken Bitten Skotte, Zainab Ali Zada eller de andre voksne, DR har mødt i Brøndby Strand, har tætte venskaber på tværs af deres forskellige baggrunde. Men de har en tro på, at det kommer til at ændre sig for den næste generation i postnummer 2660.”

Oploadet Kl. 12:12 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


10. november 2016

Licensfinansieret morgenradio: DR-vært spillede ‘Fuck dig’ til Trump, ‘Please Don’t Leave Me’ til Obama

“Danske kendisser i tårer over Trump-triumf”, skrev EB.dk, og nævnte så folk som Andrea Elisabeth Rudolph, Lisbeth Østergaard, Puk Elgaard og Sara Bro. Studieværter og journalister i den lettere ende af branchen. Folk som er kendt for at være kendt.

Onsdag morgen var Julie Bundgaard vært på ‘Morgen på P7 Mix’, og hun gav den fuld skrue. Fra Ekstra Bladet – DR-vært om sejr til Trump: Fuck dig – Gud hjælp os!.

“De titusindvis af danskere, som tirsdag morgen lyttede til DR-kanalen P7 Mix kunne umuligt være i tvivl om, at radio-værtinden, journalist Julie Bundgaard har lutter foragt til overs for Donald Trump. Gennem hele udsendelsen politiserede hun mod USA’s nyvalgte republikanske præsident.

Ekstra Bladet lyttede med i tre timer – lige fra kl. 7.05, hvor DR indledte programmet ‘Morgen på P7 Mix’ med at spille Anna Davids hit ‘Fuck dig’.

Det var i de minutter, hvor det efterhånden stod klart, at Trump ville vinde. …

‘Fuck Dig’-sangen gav Julie Bundgaard anledning til at sende en helt særlig lykønskning over Atlanten:

– Anna David – ja – med det meget sigende nummer på denne morgen; nemlig ‘Fuck dig.’ – Og så ellers ‘god-morgen’ – hvis man kan kalde det sådan, for det er altså en lidt anderledes verden, du er stået op til i dag. Valget i USA kulminerer netop i disse timer og lige p.t., der peger pinden altså i retning af, at en realitystjerne er USA’s næste præsident. Ja, fat det, hvem der kan, altså. …

– Lige nu står det altså til, at Donald Trump skal være USA’s næste præsident, sagde hun efterfulgt af et dybt, opgivende støn.

[…]

– Så vi har behov for at komme i en fælles musikterapi. Jeg har sat mig for at lave en playliste til amerikanerne og til resten af verden. Gud hjælpe os – på en eller anden måde, sagde hun og bad lytterne komme med forslag til sange. …

På en lytter-opfordring spillede hun en sang til ‘Obama og alle amerikanerne’: ‘Please Don’t Leave Me’ med Pretty Maids.

Den blev efterfulgt af ‘This Is Not America’ med David Bowie, Land Of Confusion med Genesis og Tragedy med Bee Gees.”

Oploadet Kl. 12:43 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:


6. november 2016

Martin Burcharth, Information: Medierne ikke har ikke været fair mod Hillary, emailsagen ‘er blæst op’

Kurt Strand er nøjagtig ligeså rød som forgængeren Lasse Jensen, der i øvrigt også har været USA-korrespondent for DR. Jeg har ikke hørt denne her udgave af Mennesker og Medier (P1), for det ligner lidt Cavlingkomitéen (Radio24syv) eller Presselogen (TV2 News). De stiller ikke spørgsmål, der ikke kan besvares uden at erodere egne idealer, og motivanalyserne peger alle i samme retning.

DR.dk giver et oprids af seneste udgave af Mennesker og Medier, der havde Stéphanie Surrugue (DR), Jesper Steinmetz (TV2), Kristian Mouritzen (Berlingske) og Martin Burcharth (Information) i studiet. Jeg skrev om sidstnævnte første gang i 2003, da han betegnede Dansk Folkeparti som ‘ et kvasi-fascistisk parti’. Siden er det gået fra skidt til værre – dog ikke med hans karriere.

Fra DR Online – USA-korrespondenter: Amerikanske medier har svigtet i valgdækningen.

“- Donald Trump har fået reklame og omtale, der er milliarder værd. For eksempel har tv-stationen CNN stillet ukritisk om, hver eneste gang han har vist sig ved et valgmøde.

Kritikken kommer fra TV2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz, som fredag medvirkede i en diskussion i P1’s ”Mennesker og medier” om de amerikanske mediers dækning af præsidentvalgkampen. …

Heller ikke Informations korrespondent Martin Burcharth var imponeret af sine amerikanske kolleger:

– De har ikke levet op til deres rolle som kontrolinstans; de har ikke været fair i dækningen af Hillary Clinton, hvor hendes e-mail-skandale er blæst op til meget mere, end den kan bære.

(Grafik: Prognose fra Fivethirtyeight)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper