3. juli 2015

Til DR-ansat: “Synes du selv du har leveret en objektiv journalistisk beskrivelse af Mosbjerg Folkefest..”

P4 Aarhus’ dækning af Mosbjerg Folkefest 2015 blev nøjagtig som forventet. De mere end 200 deltagere bliver over en kam omtalt som ‘højreekstremister’, og artiklen kunne som sådan ligeså godt være skrevet af venstreradikale ‘Mossø for Mangfoldighed’. Det er deres argumentation, det er deres ordvalg. Jeg har fremhævet det værste, men læs det hele. Fra DR Online – Islamkritikere mødes til folkefest under politibeskyttelse.

“I morgen samles islam-fjendtlige danskere ved Mossø til en såkaldt folkefest. … Bestyrelsesmedlem Kim Møller forventer, at over 200 personer vil dukke op.

– Meningen er at have en god dag, hvor man netværker på tværs af partier og organisationer, siger han. … Det fælles emne for Mosbjerg Folkemøde ved Alken vest for Skanderborg er frygten for islam, forklarer bestyrelsesmedlem Kim Møller.

– Selve organisationen tiltrækker folk, der er islamkritiske og meget kritiske over for den udvikling Danmark og Europa undergår i disse år. …

Det er tredje år i træk personerne bag folkefesten mødes ved Mossø, og det har fået en lokal gruppe beboere i Alken-området til at stifte et modsvar – kaldet Mossø For Mangfoldighed.

– Vi synes, der mangler dialog til de her fester. … det er en meget ensidig debat.

Det siger Mia Rünitz… Sammen med omkring 30 andre beboere i Alken-området vest for Skanderborg har hun dannet Mossø For Mangfoldighed, men der bliver ikke tale om en moddemonstration, når de omkring 200 højreekstremister samles i morgen. …

Men det giver Kim Møller ikke meget for.

– Det er bare Enhedslisten, der mobiliserer mod deres politiske fjender. Det smiler vi lidt overbærende af, for det har jo ikke noget med os at gøre.”

(DR Online og DR Tekst-tv, 3. juli 2015)

Jeg skrev til journalisterne Gitte Hansen og Heikki Yding, og havde denne dialog med sidstnævnte, der tilbage i 2012 gav en lignende tendensiøs omtale af EDL-mødet i Århus. Mit indledende spørgsmål.

Vi er klar over at kommunisterne i ‘Mossø for Mangfoldighed’ kalder folk der ikke vil revolutionere det borgerlige samfund for højreekstremister. Hvordan definerer I ‘højreekstremisme’?

“… når de omkring 200 højreekstremister samles i morgen.”

Ser frem til svaret.

Kim Møller, Foreningen Mosbjerg Folkefest

Svaret fra DR Østjyllands Heikki Yding.

Hej Kim Møller.

Tak for din henvendelse. Jeg synes egentlig ikke, det er for meget at skrive højreekstremister, når I inviterer en mand med som Paul Weston, der selv kalder sig racist. Men hvis du har et andet ord, som du mener, vi skulle have brugt, vil jeg gerne høre et forslag.

Venlig hilsen

Heikki Yding

Mit svar.

Jamen Heikki, jeg har læst ‘Mossø for Mangfoldighed’s argumentation. De overser den tommetykke ironi i denne her Liberty GB-video (https://www.youtube.com/watch?v=t2kKnzW4d8w ). hvor han fortæller at han bliver kaldt racist, blot fordi han vil bevare den engelske kultur af kærlighed til sit land.

“… den engelske partileder Paul Weston taler ved folkefesten. Han gør en dyd ud af, at både tory’er og labour i England kalder ham racist og opfatter det åbenbart som et adelsmærke.” (https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=418054548319332&id=396887480436039 )

Herefter siger han specifikt “I do not dislike foreign people”. Det ville nu også være mærkeligt, når nu han på fest-adressen bor med en fransk deltager, foreningens danske formand Svend, Svends Molukkerne-afstammende kone og deres to mulatpiger. Den ældste af døtrene udgør 20 procent af foreningens bestyrelse.

Du ændrer sikkert ikke formuleringen, og det behøver du heller ikke. Jeg hører at din ekspert i radioindslaget var Rikke Louise Peters. Hun mener højreekstremisme kendetegnes ved et ønske om folkeafstemninger, og mener i ramme alvor, at partiet der arbejder for en partistat styret af folkemagtsorganer, er demokratisk.

Hvis højreekstremister er folk der mødes fredeligt for at forsvare Grundloven (årets stikord er’ suverænitet’), og ønsker folkeafstemninger – ja, men så er vi da helt vildt højreekstremistiske. Så er det bare her jeg tænker. Hvis alle 200 plus deltagere i Mosbjerg Folkefest kan kaldes højreekstremister på det grundlag, hvad bør man så som journalist kalde ‘Mossø for Mangfoldighed’ ?

Uden videre gravearbejde kan jeg sætte en kommunistisk organisation på halvdelen af underskriverne, den ene er skolet i stalinistiske DDR. Skal jeg bruge din metode, så kan jeg sågar associere talskvinden du citerer med militant kamp for kommunisme i Vietnam under Ho Chi Minh.

Synes du selv du har leveret en objektiv journalistisk beskrivelse af Mosbjerg Folkefest 2015 og ‘Mossø for Mangfoldighed’ ?

Heikki Ydings afsluttende replik.

Mange tak for svaret.

Jeg mener ikke, vi har begået nogen fejl. Du kan klage til min chef Martine Kambskard, hvis du ønsker det.

Skriv til (slettet)@dr.dk.

Venlig hilsen

Heikki Yding



1. juli 2015

Lektor: Det har ‘et totalitært skær’ at kalde Danmark kristent, ‘mistænker’ DF for at have en finger med

Når nu det i forskermiljøer ses som antidemokratisk at gå ind for folkeafstemninger, så kan det selvfølgelig også være en anelse totalitært at tage Grundlovens §4 for pålydende: “… den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Fra DR Online – Regeringen pointerer: Danmark er et kristent land.

“Danmark er et kristent land. Sådan står der i den nye Venstre-regerings arbejdsprogram, det såkaldte regeringsgrundlag. Og at den sætning er at finde under afsnittet om folkekirken, er helt naturligt, mener den nye kultur- og kirkeminister Bertel Haarder.

… det at pointere folkekirkens særstatus over andre trossamfund med den sætning vækker kritik fra flere kanter.

Lone Ree Milkær, der er formand for Humanistisk Samfund, synes, det er en unødvendig pointering af skillelinjer. Som humanist og agnostiker, der ikke bekender sig til ‘transcendente magter’, som det kræves for at være et trossamfund, føler hun sig ekskluderet med den formulering.

… Også lektor og ph.d. Jeppe Bach Nikolajsen, der underviser på Menighedsfakultetet, finder formuleringen problematisk, fordi han ikke mener, den holder rent deskriptivt.

– Vi har over hundrede anerkendte trossamfund i Danmark; vi har jøder, muslimer, ateister og agnostikere. Også historisk har vi haft forfattere, forskere og politikere, der har været ateister, og som har betydet meget for dansk kulturarv. Hvis man vil bruge sætningen normativt eller som en værdipolitisk markering, så er det en anden sag. Men der er et totalitært og diskriminerende skær over det udtryk, som jeg finder problematisk, siger han.

Han undrer sig over, at Venstre med sin baggrund i grundtvigianismen ikke i højere grad har betonet trosfriheden og mistænker Dansk Folkeparti for at have haft en finger med i spillet.”

Oploadet Kl. 12:19 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


27. juni 2015

DR-portræt af Henrik Dahl (LA): Citerer fra en dårlig boganmeldelse, intet om Ivy League-uddannelse

Mie Louise Raatz’ oprindelige artikel om nyvalgte DF’ere var værre, men LA’erne fik også en solid gang public service. Kommentar af Eva Agnete Selsing i Berlingske – Fiktion.

“De har det svært for tiden henne i medieboblen… Og hvad gør man så, når man som urban, gymnasierød journalist sidder tilbage med afmagten og vreden? Måske Mie Louise Raatz, kreativ journalist hos DR, viser vejen. Hun har taget sagen i egen hånd og har simpelthen opfundet problematiske forhold ved flere af de nye, blå MFere. … Om Henrik Dahl (LA) kan man, i en beskrivende artikel om Alliancens nye hold, læse, at han er tidligere SFer, hvilket ligeledes er forkert. Mie har endvidere fundet plads til en passus om Dahls debut som skønlitterær forfatter og efterfølgende kontrovers med en indspist anmelderstand. Hans Ivy League-uddannelse og mangeårige virke som sociolog, debattør og virksomhedsejer, syntes hun til gengæld ikke var relevant – om den kommende politiker. Utvivlsomt ud fra helt, helt uhildede kriterier. Hvad er det nu, det kaldes, når man selv finder på spændende historier med mystiske udeladelser? Nå ja, det er jo fiktion.”

(Grafik: Randahl Fink Isaksen; Folkets Avis, DR Online)



23. juni 2015

“… ikke så meget fordi de er anderledes ude på landet, men mere fordi de er tossede inde i byerne.”

Søndagens debat i den sene Deadline omhandlede Dansk Folkepartis valgssejr, og gæst i studiet var David Trads, Lars Trier Mogensen og Christopher Arzrouni. To røde debattører mod en enkelt blå er ren rutine på DR2, men Arzrouni havde det alligevel relativt nemt. Fra Analyse – Medierne under valgkampen.

Jacob Rosenkrands, Deadline: Christopher Arzrouni, jeg kan kalde et kort frem, hvor man kan se hvor Dansk Folkeparti havde tilslutning, det er sådan et kort hvor der er nogle røde felter, det er der hvor rød blok vandt valget, så er der nogle blå felter, det er Venstres højborge, og så er der det gule Danmark hvor Dansk Folkeparti står stærkt. Nu tager David Trads jo fat på den her fortælling om land versus by, er det en nøgle til at forstå valgresultatet.

Christopher Arzrouni, Børsen: Det er en del af nøglen, men ikke så meget fordi de er anderledes ude på landet, men mere fordi de er tossede inde i byerne. Bestemte steder inde i byerne… specielt, det er Østerbro og Christianshavn og sådan noget, hvor man anser Dansk Folkeparti for at være noget nær et nazistparti.



21. juni 2015

Intet om Pelle Dragsted, men masser om DF: ‘Babyer og pisk’, ‘Dømt dagplejemor og julekort-kritiker’…

Foreløbigt har intet medie skrevet kritisk om det faktum, at Enhedslisten netop har fået valgt en tidligere gadekriger. Flere medier er derimod gået til angreb på Dansk Folkeparti, og intet er tilsyneladende for lavt. Avisen.dk startede, men DR Online holder sig heller ikke tilbage. Ekempelvis postuleres det i en overskrift, at min politikerkæreste er ‘dømt dagplejemor’, selvom hun aldrig været i retten, og ikke er dømt. FisFis-sagen endte med en såkaldt udenretlig bøde for at videregive fortrolige oplysninger.

Jyllands-Posten fik det rigtigt i første forsøg, men laver alligevel en lang liste med diskret shaming. DR Online citerede eksempelvis fra tilfældige Facebook-opdateringer, og nævner at en nyvalgt var blevet meldt for racisme. Meldt af en politisk modstander, ikke sigtet, ikke dømt. Her lidt fra den nu ændrede artikel på DR Online – Her er Thulesen Dahls nye folk.

“Hun kom i de nationale medier, da hun under kommunalvalgkampen i 2013 videregav fortrolige oplysninger om, hvor store udgifter Odense Kommune har på en navngiven kriminel familie i Vollsmose. Pernille Bendixen fik en bøde på 3.000 kroner for at videregivet oplysningerne, men fik lov at blive siddende i byrådet.

Bendixens mærkesager på DR’s kandidatside er højere straffe for vold, mindre EU og en motocrossbane til Fyn.”

(DR Online, 20. juni 2015 og 21. juni 2015)

“Pernille Bendixen… På Facebook har hun blandt andet lagt en tegning af en nøgen Snehvide – med en smøg i hånden – i en seng med de syv små dværge. (Avisen.dk, 19. juni 2015: Babyer og pisk: Her er de nye DF’ere på Borgen)

“Hun fik markant medieomtale ved kommunalvalget i 2013, hvor hun stillede op i Odense. Under valgkampen fortalte pressen, hvordan den kriminelle familie Fisfis fra Vollsmose kostede kommunen millioner i anbringelser og pesioner. Der var tale om fortrolige oplysninger, og det førte til, at Pernille Bendixen fik en bødestraf for at overtræde sin tavshedspligt.” (Jyllands-Posten, 19. juni 2015: Her er Kristian Thulesen Dahls nye hold

Opdate. Ekstra Bladet har mere i samme stil – Banko og fede ben: Mød alle de nye DF’ere.



20. juni 2015

Lektor Mark Ørsten: Begge fløje synes at medierne er fjendtlige, kritikken bruges ’til politisk kampagne’

Det er nok for tidligt endnu, men når røgen har lagt sig, burde der komme et tungt spidsborgerligt angreb på licenstanken og diverse mediestøtte- ordninger. Her tænker jeg ikke på forskning i enkelte mediers dækning over en given periode, men færre skattekroner til dem alle. Danske skatteydere skal selv bestemme hvilke medier de vil støtte, det er ganske enkelt ikke en statslig opgave.

Angreb er det bedste forsvar, og borgerlige Jyllands-Posten holder gerne mikrofonen for lektor Mark Ørsten (Roskilde Universitetscenter), Lasse Jensen (tidl. DKP) og Kurt Strand (tidl. VS-associerede Socialistisk Dagblad) – Mediernes valgdækning under historisk voldsom beskydning (kræver login).

“Kritikken af de danske mediers valgdækning har været massiv de seneste uger. … Ifølge klummeskribent og mediekommentator Lasse Jensen er mediekritikken blevet skærpet under denne valgkamp. …

‘Når det er så snævert, bliver kampen mere desperat. Og så gælder alle kneb,’ forklarer han og understreger, at der ikke er videnskabelig evidens for, at medierne skulle have en slagside til rød eller blå blok. …

‘TV 2 og DR1 er de eneste medier, der ikke har en defineret målgruppe, hvilket også kan være forklaringen på, at personer med politiske interesser særligt angriber tv-stationerne,’ siger han. …

I januar udgav Kulturstyrelsen en rapport om mediernes udvikling, hvor mediebrugere og politikere blev spurgt til kvaliteten af nyhedsjournalistikken i Danmark. Mens den almindelige medieforbruger hverken mente, at kvaliteten i nyhedsmedierne var blevet bedre eller dårligere, mente over halvdelen af danske politikere, at kvaliteten var faldende.

Medieforsker ved RUC Mark Ørsten, der var med til at udarbejde rapporten, mener, at dette også er forklaringen på den øgede mediekritik.

De blå politikere mener, at medierne er røde, mens de røde politikere mener det modsatte. Generelt mener politikere uanset partifarve, at medierne er fjendtlige,’ siger Mark Ørsten og fortsætter:

‘Derfor ser vi også politikerne fremhæve alle de eksempler, der bekræfter deres egne forestillinger. Dermed bliver mediekritikken også brugt til politisk kampagne.'”

Mediedanmark ifølge venstrefløjen.

“De traditionelle omnibusaviser kan ikke længere slå sig op på at være omnibus. Derfor ser vi f.eks. Berlingske og Jyllands-Posten markere sig meget skarpere på deres borgerlige profil. (Kurt Strand, medlem af Cavlingkomitéen 1998-2013)



17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ‘store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)



15. juni 2015

Om TV-Avisen: “… Kritiske spørgsmål til Socialdemokraterne stilles fra venstrefløjens synsvinkel.”

Som blogger burde jeg jo nok se TV-Avisen og Nyhederne, men jeg magter det ganske enkelt ikke. Hvor medierne i 2011 bevidst valgte at holde udlændingepolitikken ude af valgkampen, så er det denne gang lykkedes Helle Thorning-Schmidt at minimere emnets effekt med målrettede kampagner. Det er kommet så vidt, at de to regeringspartier går til valg på henholdsvis en stram og en lempelig udlændingepolitik, delvist baseret på diametralt forskelle udlægninger af den udlændingepolitik de har haft ansvaret for de seneste fire år. Medierne ignorerer det.

Det afgørende er selvfølgelig ikke tillægsordene, men antallet. Kulturadikalisme smadrer Danmark gætter på 128.000 indvandrere fra islamiske lande, hvis statsministeren genvælges. Når de får statsborgerskab vil hovedparten af dem stemme for mere økonomisk omfordeling (socialisme), og skulle der være et par borgerlige vælgere iblandt, så vil de agitere for åbne grænser. Multikulturen er ved at blive irreversibel. Demografi er skæbne.

Endnu en nødvendig mediekommentar af Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – Med kun fire dage til valget lavede DR og TV2 søndag hæmningsløs propaganda for Helle Thorning.

“Dækningen af valgkampen var ganske hæmningsløs propaganda for Helle Thorning og rød blok. Dermed blev der lagt yderligere til den TV-skandale, som vil stå tilbage i erindringen efter dette folketingsvalg. I TV-Avisen på DR var begunstigelsen af Thorning meget håndfast. …

Tophistorien tog afsæt i Socialdemokraternes budskab om, at man stiler efter en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent i perioden 2020-2025.

Dette budskab om fjerne mål er foreløbig frihåndstegning og dermed af beskeden interesse. Alligevel fik det lov til fuldstændig at dominere TV-Avisens dækning – kombineret med en fyldig omtale af Thornings valgturné, der nu foregår ved hjælp af en bus.

Indslaget bragte også et kort klip med Lars Løkke, der kommenterede Socialdemokraternes forslag om de 0,6 procent. Men omtalen af Thorning fyldte cirka 20 gange så meget som omtalen af Løkke! 20 GANGE!! Knap 6 minutter til de røde mod 18 sekunder til de blå.

I indslaget indgik et studievært-interview med finansminister Bjarne Corydon. TV-Avisen vil sikkert selv kalde dette for et kritisk interview. Men det var det kun i formen.

Studievært Tine Gøtzsche anstrengte sig for at se bister og bestemt ud. Men det var ren legestue for Corydon, der aldrig fik sved på panden.

Ingen af Tine Gøtzsches spørgsmål tog nemlig afsæt i borgerlige synspunkter. Hun spurgte ud fra venstrefløjens præmisser, der går på, at den offentlige sektor er for lille.

Så skulle nogen endelig være utilfredse med Corydons svar, blev de snarest tilskyndet til at stemme på Johanne Schmidt-Nielsen – og det bliver jo i rød blok. Sådan er det som regel med Journalistisk Venstreparti: Kritiske spørgsmål til Socialdemokraterne stilles fra venstrefløjens synsvinkel.

Men indslagets skævhed kom ikke kun til udtryk i den tid, blokkene blev tildelt. Reportagen fra Thornings valgkamp var fyldt med varme billeder af Thorning omgivet af glade og begejstrede mennesker. Sådan lidt Nordkorea. I Løkkes 18 sekunder så man derimod kun Løkke og en af hans ansatte.

(Helle Thorning-Schmidt på Facebook, 14. juni 2015)

I Nyhederne på TV2 havde man tilsyneladende sat sig for at opdrage på vælgerne. De skulle bringes til at synes, at det ville være fint, hvis Danmark tog imod mange flere flygtninge og indvandrere. Det synes de nemlig i Journalistisk Venstreparti.

Man havde hele tre indslag på stribe, der skulle tjene dette formål:

Det første drejede sig om, hvor godt det ville være for erhvervslivet, hvis der kom mange flere hertil.

Det andet drejede sig om flygtninge, der har klaret sig godt i det danske samfund.

Det tredje drejede sig om flygtningepresset på Grækenland.

Journalistisk Venstrepartis underforståede konklusion stod bøjet i neon hele vejen igennem. … Nyhederne sluttede med billedet af TV2’s reporter, som i bil fulgte Helle Thornings valgbus. Billedet passede til et slogan i retning af: ‘TV2 ER MED HELLE THORNING HELE VEJEN’.”



14. juni 2015

Fire minutter og 35 sekunder med beskægget Politiken-blogger: Islam har en meget stærk anti-racisme

Tarek Ziad Hussein blogger på Politiken, og er ofte gæst i Rushys Roulette på Radio24syv. Jeg havde derfor ikke store forventninger, da jeg hørte han var gæst i dagens udgave af Arabiske Stemmer på P1. Jeg skiftede kanal efter denne langskæggede svada, da der blot var gået fire minutter og 35 sekunder, inklusiv programmets introduktion – Mekka er ved at blive Las Vegas.

Steen Nørskov, P1: Vi skal tale om Mekka og Medina i den her udsendelse. Tarek Ziad Hussein, du er af dansk-palæstinensisk oprindelse. Du studerer jura på Københavns Universitet, og er en kendt og flittigt brugt debattør her i Danmark. Vi skal tale, i først omgang, om den Umrah, lille pilgrimsrejse, du var på tidligere på året. …

Tarek Ziad Hussein, debattør: … Typisk så starter rejsen på den her måde, at man typisk har været i Medina først, eller kommer fra et andet sted. Så cirka 20 kilometer ud for Mekka, der er der et punkt, at når du først har trådt forbi det, så starter din ‘Umrah’ officielt. Så inden du gør det, inden du træder forbi der, så iklæder du dig nogle hvide klæder, og de hvide klæder symboliserer først og fremmest ydmyghed, men det symboliserer også at i det øjeblik du har de klæder på, så er du fuldstændig lige med alle andre mennesker der er tilstede. Uanset hvor rige eller fattige de er, uanset hvor høj, lav, eller hvilken hudfarve man har, så er man lige i det øjeblik.

Steen Nørskov: Hvad mener du med det?

Tarek Ziad Hussein: Meningen er, at når du står foran Gud, så har vi alle sammen den samme værdi. De materielle goder vi måtte have, eller den hudfarve man måtte have, er fuldstændig ligegyldigt. Det er jo en fantastisk ide, det er også udtryk for den meget stærke anti-racistiske tilgang man har i Islam, hvor man ikke anerkender racismen som helhed.

(Vejen til ‘Umrah’/’Hajj’ i Mekka: ‘Muslims only’)

“The society’s report added that the death penalty, which usually comes in the form of beheadings, can also be used against people who simply distribute the Bible and all other ‘publications that have prejudice to any other religious belief other than Islam.’ This means that anyone handing out any kind of religious literature that is not of Islamic faith can legally be executed. (Christian Post, 2014)

Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Geert Wilders til Fl. Rose: “Hvis vi tager din vej – og du tager fejl – er der intet Danmark om 20 år”

Det siges at DR havde hele otte mand tilstede under Folkemøde-debatten mellem Geert Wilders og Flemming Rose, men symptomatisk for et medie der lever af tvangsudskrevne midler, så kom indslaget i 18.30-TV-avisen til at omhandle debatten om debatten. Den nationalistiske EP-parlamentariker fra Grækenland fik en lignende behandling. Et kritisk spørgsmål, og så videre før han fik svaret. Spørgsmålet var retorisk, vinklen var bestemt i redaktionslokalet.

Speak, DR: Flere var mødt op for at lytte og stille kritiske spørgsmål.

Journalist: Medlemmer af jeres parti har været anholdt, anklaget for slagsmål og selv drab.

Georgios Epitideios, Gyldent Daggry: Tak, fordi du stiller det spørgsmål.

Speak: Gyldent Daggry er et omdiskuteret parti…

(Geert Wilders og Flemming Rose, Allinge, 13. juni 2015; Foto: Snaphanen)

En smagsprøve på Wilders/Rose-debatten kan ses på JP TV, men i øvrigt henviser jeg til Snaphanen.

“Souvenirbutikken på hovedgaden i Rønne har plastret vinduerne til med skilte, der advarer mod Trykkefrihedsselskabets deltagelse på Folkemødet. ‘Trykkefrihedsselskabet gør os utrygge,’ står der på skiltene.” (Uwe Max Jensen på Document.no, 13. juni 2015)

Oploadet Kl. 20:42 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper