18. oktober 2021

Om Krab-Johansen, chef for Berlingske Media: ‘I sine unge år har han blandet sig lidt i BZ-bevægelsen’

Det vakte bestyrtelse i journalistiske kredse, da koncern-chef for Berlingke Media Anders Krab-Johansen høfligt påpegede, at dansk journalistik havde et problem med den politiske mangfoldighed.

Jeg kender ikke Anders Krab-Johansen, men han har haft en stor karriere hos Ritzau, P1, Politiken, TV2, har stået i spidsen for spidsborgerlige Børsen, og er i skrivende stund chef for Berlingske Media (Berlingske, Weekendavisen, B.T. og Euroinvestor). Bemærk det fremhævede i portrættet herunder. Selv i epicenteret for den borgerlige presse, sidder en mand med en fortid i det venstreradikale miljø.

“Spol tiden tilbage. I 1995 sidder 28-årige Anders Krab-Johansen med ’sit lange hår, sin krøllede skjorte og sine gummisko’ på chefredaktør Leif Beck Fallesens kontor på Børsen.

Præstesønnen fra Kerteminde har en mastergrad i journalistik fra Columbia University og en kandidatgrad i statskundskab. I sine unge år har han blandet sig lidt i BZ-bevægelsen. Og så har han været radiovært på ungdomsprogrammet ‘P4 i P1’, hvor også forfatteren Helle Helle og radiochefen Mikael Bertelsen var bag mikrofonen. Erhvervslivet har han ingen erfaring med. Nul.” (Jyllands-Posten, 28. december 2016)

Oploadet Kl. 12:40 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


12. oktober 2021

Stine Bosse: “… hvorfor er det kun danskernes vejr i Danmark? Hvad med alle de andre, der bor her?”

Stine Bosse er udenfor kategori, og selv i Twitterland møder hun modstand. Der jokes i kommentarsporet om problemet med ‘vores vejr’, ‘Danmarks Radio’, ‘danskvand’ og fremdeles. En skøn debat der fortæller, at den eurofile Bosse-type er et stykke fra Twitters hårde kerne, og et lysår fra den gennemsnitlige dansker. Og med det sidste mener jeg, en dansk dansker fra Danmark.

“Jeg er fast seer på 21 søndag inkl vejret. Men hvorfor er det kun danskernes vejr i Danmark? Hvad med alle de andre, der bor her? (Stine Bosse)

(Stine Bosse på Twitter, 10. oktober 2021)

“… jeg tænker efter og konstaterer at jeg er enig med mig selv. Vejret i Danmark er ikke danskernes vejr. Det giver altså ikke mening. Så lidt som tyskernes vejr. Eller grækernes.” (Stine Bosse)

Oploadet Kl. 01:08 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Arkiveret under:


7. maj 2014

DR2: Martin Krasniks ‘aktivist’ mod NSA-overvågning, var i 2003 bombeskjold for Saddam Hussein i Irak

Accuracy in Media gav sidste år et godt eksempel på hvorledes den yderste venstrefløj i Tyskland, med tvivlsom motiv, fortiden knuselsker Edward Snowden. I Danmark er den politiske kampfælle naturligt nok kommunistiske Enhedslisten, men også en mand ved navn Peter Kofod. Jeg har hørt ham flere gange i radioen, og søndag nåede han så Deadline på DR2, hvor Martin Krasnik præsenterede ham som ‘aktivist’.

Læsere der har været med fra den spæde start, vil huske ham som selverklæret fredsaktivist i dokumentaren Made in Denmark: Bombeskjold i Bagdad. Tilbage i starten af 2003 rejste han til Bagdad i Irak for at agere bombeskjold for landets socialistiske diktatur. For flere af aktivisterne drejede sig ikke kun om had til demokratiske USA, men også om kærlighed til Saddam Husseins pan-arabiske socialisme.

(Peter Kofod i Saddam Husseins socialistiske Irak, 2003; Indsat citat af med-aktivist)

Aktivisterne blev indlogeret på Hotel Palestine for Ba’ath-regimets regning, og grundet en eller anden udefinerbar ideologisk blokering, undrede flere af deltagerne sig over at de blev brikker i Saddam Husseins spil. Det skabte interne stridigheder, og selvom en ‘fredsaktivist’ med paramilitær uniform agerede tropsfører så lykkedes det ikke at samle samle tropperne, og de fleste rejste hjem før krigen startede – inklusiv danske Peter Kofod.” (Uriasposten, 2005)

Mandag aften kunne man i Deadline møde en smart mand (i tøjet altså), med solbriller kækt sat op i håret, og han blev præsenteret som ‘aktivist’. Han hed Peter Kofod. Gad vide hvordan man bliver aktivist? Skal man læse globale, regionale, internationale, lokale, men for alt i verden ikke nationale studier på RUC? Hvordan aflønnes aktivister? Er de i fagforening? Får de statsstøtte? Kofod sagde mange fornuftige ting om overvågning. Men hvem er aktivisten? Havde han en passiv barndom? Hvor længe har han været aktivist? Han var vist nok i Iraq for at redde Saddam og var der et menneskeligt skjold, men han stak vist af, da det blev alvor.” (Hans Hauge, Berlingske, 6. maj 2014: Aktivisten

Oploadet Kl. 15:20 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


5. maj 2014

Filmforsker problematiserer Morten Korchs nationalromantik: Det kunne ‘Joseph Goebbels’ også lide…

Morten Korch var nationalsindet, og det er problematisk, fortæller en mand der er ansat som forskningsleder på ‘Det Danske Filminstitut’. Fra DR Online – Filmforsker: Morten Korch-film trækker på nazistisk tankegods.

“Danskerne elsker nationalromantik, mener Lars-Martin Sørensen, som står bag bogen ‘Dansk Film under Nazismen’. Det gjorde de før, under og efter besættelsen, men også den dag i dag. Morten Korch-filmene, som mange nok anser for at være uskyldige folkeklenodier, var for eksempel vældig nationalromantiske, mener Lars-Martin Sørensen – hvilket ikke er helt uproblematisk. …

Vi kan godt lide at hygge os med nationalromantikken, men problemet er bare, at det kunne Joseph Goebbels også, siger Lars-Martin Sørensen. … Den tilbageskuende tendens mener Lars-Martin Sørensen også er aktuel i dag:

– Jeg tror, man med sindsro kan konstatere, at der i det danske samfund er en higen tilbage til det autentiske, det ses for eksempel ved tv-serien ‘Bonderøven’. Det er problematisk, at det er så populært at søge tilbage til de gode, gamle dage, den slags anti-modernistiske attitude var nemlig også en vigtig del af det nazistiske tankegods, mener Lars-Martin Sørensen. …

Hør mere om Lars-Martin Sørensens forskning i radioprogrammet Filmland på P1.”

(Poul Reichhardt i Morten Korchs Vagabonderne På Bakkegaarden, 1958; Youtube)



8. april 2014

Omar Marzouk i debat om ytringsfrihed: Islamisterne er et mindre problem end ‘den danske højrefløj’

Gårsdagens DR2 Live havde Mohammedtegninger og ytringsfrihed som emne, og gæsterne var blandt andet var Omar Marzouk og Özlem Cekic, som jeg for et par uger siden bloggede om i forbindelse med en næsten identisk samtale på Radio24syv. Som så mange andre muslimer, nægter Marzouk at forstå, at mordforsøg og dødstrusler mod enhver der går i rette med Islam, er et større problem for ytringsfriheden, end underlødige kommentarer fra politiske modpoler. Et citat sakset fra Er ytringsfriheden under pres?

Omar Marzouk, komiker: … det synes jeg nærmest er et større problem. For mig er islamisterne i dag slået, de er der stadigvæk, og råber op og sådan noget. Jeg synes ikke de er ligeså stærk en faktor i vores samfund, som den danske højrefløj er.

(Islamister på Nørrebro, 14. marts 2014: “Tegneren skal dømmes retfærdigt (SHARIAH)”; Urias)

Oploadet Kl. 12:32 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


3. april 2014

P1 om ’strukturel racisme – Mehmet Ümit Necef om ’statistisk diskrimination’ og ‘velfortjent dårligt ry’

Onsdagens P1-stikprøve ville være en marxistisk overdosis for enhver højreorienteret blogger, og jeg holdt ikke længe. Emnet var Kald racisme for racisme, og så fik den fuld skrue med muslimer i offerrollen, sekunderet af forskeraktivisterne Mons Bissenbakker og Mathias Danbolt. På Facebook associerer de sig med grupper såsom ‘Refugees Welcome, Danmark’, ‘Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge’, ‘Irakerne i Kirken’, ‘Bedsteforældre for Asyl’, ‘Ingen människa är illegal’ og alskens queergrupper. Nuff said.

(Mons Bissenbakker på Facebook)

Mehmet Ümit Necef stiller de helt rigtige spørgsmål i Politiken, men konklusionen er noget vag – Kan diskrimination bygge på statistik og rationalitet?

“I den internationale forskning findes en teori, der ikke på forhånd afviser, at diskrimination kan være rationel. Den kaldes ’statistisk diskrimination’. Her skelner man mellem to hovedformer for diskrimination: fordomsdiskrimination og statistisk diskrimination.

Nogle eksempler kan illustrere forskellen: En arbejdsgiver vil ikke ansætte tyrkere, fordi han ikke kan lide dem. Han synes, de er dumme og ubehagelige at være sammen med. … Her har vi et eksempel på en diskrimination, der er motiveret af negative følelser, irrationelle forestillinger og ubegrundede stereotyper over for en bestemt gruppe mennesker.

Lad os tage et andet eksempel: For nogle år siden hævede danske forsikringsselskaber forsikringsprisen for unge mandlige bilister. Selskabernes begrundelse var, at det statistisk kan dokumenteres, at unge mænd har større tendens til at blive involveret i ulykker. Det betyder, at også unge mænd, som kører forsigtigt og uden ulykker, straffes på pengepungen. De tilhører nemlig en køns- og aldersmæssig kategori, der har en højere ulykkesstatistik og for så vidt har et dårligt, men velfortjent ry.

Også det er et eksempel på forskelsbehandling. Men her bygger det ikke på uberettigede og irrationelle fordomme over for gruppen af yngre mænd, men på statistisk viden om en gruppes ‘negative’ karakteristika.

Den vigtigste forskel på de to former for diskrimination er motivationen. Adfærden, der kendetegner henholdsvis fordomsdiskriminationen og den statistiske diskrimination, kan i nogen grad ligne hinanden, og konsekvenserne kan også, men motivationen er forskellig. Mens den første er udtryk for fordomme, er den anden en form for ‘optimerende opførsel’.

I udlejningssager kan man kalde det ‘forsigtig opførsel’. Udlejeren turde ikke tage chancen med en udlænding. … Udlejerne vil normalt gå op i at finde folk, der ikke skaber problemer. Vanskelighederne ved at opnå information om den enkelte boligsøgende vil få udlejerne til at praktisere statistisk diskrimination. Det betyder, at et individ bedømmes ud fra de gennemsnitlige karakteristika for den gruppe, han antages at tilhøre. …

Når man på det teoretiske plan skelner mellem de to former, har det også en politisk gevinst. Man kan bedre bekæmpe racisme og diskrimination, hvis man er klar over, at moralske og altruistiske kampagner eventuelt vil virke over for den fordomsbestemte diskrimination, men sandsynligvis ikke over for den statistiske.

Det er vanskeligere at overbevise dem, der bruger statistisk diskrimination om, at de skal holde op med at bruge sorteringsmetoden.Det er vigtigt at skelne klart mellem på den ene side et velfortjent dårligt ry og på den anden side en fordom.

Karakteristika som race og etnicitet hænger i en del tilfælde og af historiske grunde sammen med potentialet for at skabe en række problemer for udlejere og andre involverede i en transaktion. Denne sammenhæng er netop den fundamentale grund til, at statistisk diskrimination praktiseres.

Ellers kan man ikke forklare, hvorfor så mange udlejere, hvis primære formål højst sandsynligt er at gå ind i en problemfri udlejning, og ikke at beskæftige sig med etniske eller racemæssige problemstillinger, benytter sig af statistisk diskrimination.”



2. april 2014

PISA: Danskerne scorer 3 point under OECD-snit i problemløsning – Indvandrere scorer 40-80 under i alt

“Danske elever har så svært ved at løse daglige problemer, at hver femte af dem ikke kan bestå en ungdomsuddannelse eller passe et job”, skriver DR Online om seneste PISA-rapport, der konkluderer at danske skoleelever i forhold til ‘problemløsning‘ scorer tre point under OECD-gennemsnittet. En afvigelse der ifølge DR’s kilde “ikke er statistisk signifikant”.

Folkeskolen.dk har i modsætning til DR set nærmere på den del af PISA-rapporten, der fokuserer på etnicitetens betydning – Pisa Etnisk: Elever med indvandrerbaggrund halter stadig efter.

“I Pisa 2012 er der særligt fokus på matematik, og her scorer elever uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 61 point højere end andengenerationsindvandrere og 80 point højere end førstegenerationsindvandrere. Gennemsnitsscoren for elever med etnisk dansk baggrund er 508.

Godt 48 procent af førstegenerations-indvandrerne har utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer. Det tilsvarende tal for andengenerations-indvandrere er cirka 38 procent, mens det for elever uden indvandrerbaggrund gør sig gældende lidt over 13 procent. Kun to til tre procent af elever med indvandrerbaggrund befinder sig i gruppen med de dygtigste elever i Pisa-undersøgelsen, mens omkring 11 procent af eleverne uden indvandrerbaggrund hører til i toppen. …

I Pisa 2012, hvis generelle resultater blev offentliggjort i december, blev der også testet i læsning, naturfag og problemløsning. Også her scorer elever med indvandrerbaggrund lavere end deres etnisk danske kammerater.

I læsning har de etnisk danske elever løftet niveauet fra en score på 497 i 2003 til 504 i 2012, mens elever med 1. generations-indvandrerbaggrund er gået lidt tilbage til en score på 427. De elever, der har været en generation længere i Danmark, ligger stabilt på 454 point. Udsvingene i resultaterne fra 2003 til 2012 er ikke statistisk signifikante.

Samme billede gør sig gældende i naturfag… Her scorer etnisk danske elever i 508 i gennemsnit, 1. generationsindvandrer-elever 418 og 2. generationsindvandrerelever 433. Der er for alle tre elevgrupper minimale udsving i forhold til Pisa 2009.”

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Arkiveret under:

Tragedien bag årets X Factor-vinder: Jasmins sudanesiske far myrdede og parterede dansk taxichauffør

Fredag aften vandt Jasmin Dahl årets udgave af X Factor på DR1. Af udseende er hun det politisk korrekte ynder at betegne som ‘afro-dansk’, omend det nok bliver svært at lancere hende som frugterne af tværkulturel kærlighed mellem Hannah og Ahmed. Der er lig i lasten – bogstaveligt talt. Fra BT – X Factor-Jasmins dystre hemmelighed: Faderen eftersøgt for bestialsk drab i København.

“Hendes far er den mand, der i 2005 blev kendt som Jaguaren og som fortsat er eftersøgt over hele verden for et bestialsk drab begået i centrum af København. Den ubærlige arv, som Jasmin har fået af sin sudanesiske far, har både familien og DR forsøgt at holde ude af X Factors rampelys. …

Navnet Ahmed Numan Isaac Rahma siger sikkert de færreste noget i dag, men det tilnavn, han blev kendt under tilbage i 2005, får formentlig stadig alarmklokkerne til at ringe hos de fleste. Jaguar.

Den mand, som tilbage i påsken 2005 blev efterlyst over hele verden for drabet på taxichauffør Torben Vagn Knudsen i Adelgade i indre København 25. marts samme år. Drabet blev dengang kendt som Klerkegade-sagen, fordi en forbipasserende påskelørdag fandt to arme og et ben ved en container i Klerkegade, og siden fandt en beboer resten af liget i en kælderskakt i Adelgade. …

Jasmin Dahl kom til verden i 1998 som resultatet af et møde mellem hendes færøske mor Hannah og hendes sudanske far Ahmed. Hun var 19, han var 20, og de nåede at dele adresse i højhusene i Høje Gladsaxe til omkring 2004…

(Sudanesiske Ahmed Numan Isaac Rahma, efterlyst for drab på danske Torben Vagn Knudsen)

Til gengæld er politiet sikker på, at Jaguaren er flygtet ud af landet. Formentlig til hans hjemland Sudan. Og drabschefen lægger heller ikke skjul på, at man i politiet havde den opfattelse, at nogen – familie eller venner – hjalp Jaguaren ud af landet efter drabet.”

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:

Iben Thranholm om tv-kokkes angreb på Kristendommen: “… pakket ind i olivenolie og mozzarellaost”

Jeg deler ikke Iben Thranholms religiøse forargelse, men hun har ikke desto mindre en klar pointe. Kommentar på Religion.dk – Brødrene Price i Rom: Angreb på kristendommen pakket ind i olivenolie og mozzarellaost.

“… brødrene Prices tur til Rom havde ikke intet med humor at gøre. Det var derimod et direkte angreb på kristendommen pakket ind i et tykt lag olivenolie og mozzarellaost. Havde brødrene begrænset sig til at få associationer til den hvide røg fra pavevalget over de dampende gryder, kunne man have trukket på smilebåndet, men brødrene var umættelige hvad angik gudsbespottelse.

De vanærede den sidste olie, en af kirkens syv sakramenter, gjorde tyk grin med præsters påklædning, hev pædofiliskandalerne frem og scorede billige point på at minde om konflikten om jorden som verdens centrum mellem kirken og Giordano Bruno, der blev brændt på Campo dei Fiori.

Mærkeligt nok var der ikke et eneste ord om den populære pave Frans. Vanhelligelsen kulminerede, da en Jomfru Maria-statue blev anvendt som kødhammer, til den knækkede. Afslutningvis tabte brødrene et kors ned i suppen. Programmet var en lang opskrift på, hvordan man mest usmageligt kan omgås kristendommen.

Muhammedtegningerne var det rene vand ved siden at Price’ernes tur til Rom. Tegningerne var kun trods alt kun streger på et stykke papir, hvorimod brødrene lavede et direkte fysisk overgreb på kristendommen.

… kunne man forestille sig at Pricerne ville fyre op i Weber-grillen med Koranen og stege en saftig svinemørbrad foran den blå moske i Istanbul. Eller ville de stille sig ved Grædemuren i Jerusalem og banke wienerschnitzler møre med toraruller? Nej, bestemt ikke. Til gengæld ved de, at det ikke koster noget som helst at tæske løs på kristendommen og da slet ikke Den Katolske Kirke.”

(Hvid røg i Spise med Price på tur (2014:1), DR1, 26. marts 2014)

Oploadet Kl. 09:18 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


1. april 2014

En time med P1: Statsmedier er forkert i Ungarn og Rusland, men ‘public service’ er godt for Danmark

Da jeg tændte for P1 i dag blev jeg for en gang skyld positivt overrasket. Radioklassikeren sendte ældre indslag om det fæle Rusland, og kom hermed indirekte til at fortælle historien om den anvendte socialisme. Godt indlæg af sognepræst Henrik Gade Jensen – Dansk skizofreni.

“Jeg kørte i bil i et par timer i fredag og hørte P1 hele vejen. En sjov odysse.

Først var der programmet Kulturnyt med et indslag om kulturen i Ungarn. Vi fik at vide, at kulturlivet i Ungarn led under et stærkt højreorienteret parti ved magten, og det betød, at regeringen bestemte, hvilken kultur der skulle have penge. Politikerne støttede kunstnere, der var enige med politikerne. Og regeringen bestemte også, hvilke film, der skulle have støtte. Og da regeringen var stærkt højreorienteret, osede tonefaldet af forfærdelse.

Så kom der et indslag fra Danmark, hvor nyudnævnt medlem af Kunstfonden Hans Hauge foreslog, at man lige så godt kunne lave politiske begrundelser for tildeling af kunststøtte, for det var en illusion med rene kunstneriske kriterier. … Så ifølge Hauge ville det kun være en anerkendelse af status quo at lade kunsttildelinger være politisk motiverede.

Så kom programmet Mennesker og Medier, hvor der var debat i studiet om DR´s Public-Service-forpligtelse. Her kunne man opleve direktøren for et privat massemedium, Dagbladet Informations direktør Mette Davidsen-Nielsen, forsvare DRs omfattende statsmonopol. Det var en vigtig institution i det danske demokrati og der ville slet ikke være ordentlige nyheder i Danmark uden DR. Ja, der ville være ‘totalopløsning’ uden DR.

Gå hjem til Ungarn, tænke jeg, men det var nok forkert. I hvilket andet land i verden kan man opleve en privat producent rose staten for at kopiere ens eget produkt og så distribuere det gratis til kunderne?

Sidst i Menneske og Medier kom der et indslag om medierne i Rusland under præsident Putin. Langt de fleste medier og nyhedsbureauer var enten ejet af staten eller fungerede i tæt samarbejde med staten, blev det sagt. Og med klar undertone af, at her var noget helt galt. De statsdrevne medier kaldte de ukrainske oprørere for bøller, fascister og nynazister. Uha. Sikke fæle statsmedier.

På en lille times tid opviste P1 den enestående danske skizofreni. Når Ungarn og Rusland styrer kulturen, kunsten og medierne, er der bekymringer og alvorstunge udtryk. Tonefaldet taler tydeligt om noget farligt og forkert. Danmark styrer kultur, medier og kunst på samme måde, alt kan være public-service sagde kulturministeren for nylig, men her er det den, der ønsker mindre statsligt monopol og mindre statslig kontrol, der er outsideren, provokatøren, udfordreren.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper