14. juli 2016

DR Nyheders Ulrik Haagerup på ARD: Vi var politisk korrekte, ensidige, ignorerede fakta, bedrev politik

Med tanke på Pegida, AfD og ‘Lügenpresse’-parolen bragte tyske ARD mandag aften en 45 minutter lang egenproduceret dokumentar med titlen Die Story im Ersten: Vertrauen verspielt? Hvad kan medierne gøre for at genvinde tilliden? I udsendelsen optrådte DR Nyheders Ulrik Haagerup som et lys i mørket, et faktum der siger en del om journalistikken i Merkels Tyskland. (Tip: Mogens Justesen)

Speak: Ulrik Haagerup, DR Nyheder. Han har fulgt den tyske mediedækning, og mener det udgør en risiko.

Ulrik Haagerup: Medietoppen og den politiske elite, vil ikke forstærke sociale strømninger, som de husker fra historien. Det er forståeligt: Ingen kan lide fascister. Men det har skabt en politisk korrekthed, når vi medier på grund af frygt, ignorerer væsentlige fakta og meninger. Så laver vi ikke journalistik, men politik. Folk straffer os for det: ‘Jer har vi ikke tillid til mere!’ Det gør de ret i.

Speak: Med denne mistillid, konfronterede han redaktionen. Haagerup ville genvinde den tabte tillid. Han ændrede radikalt arbejdsgangene. I dag er hans udsendelse den mest troværdige i landet.

Ulrik Haagerup: Vi holdt spejlet op foran os selv, og sagde: ‘Ja, vi er ensidige.‘ Til konferencer har vi ikke talt om journalistik, vi har talt om vi kunne lide synspunktet.

Speak: Haagerups redaktion står nu stærkere i forhold til balancen. De behandler eksempelvis Danmarks højrepopulister som ethvert andet parti. I indledningen til succeshistorien, står den ubekvemme tanke: Måske har kritikerne ret.

Ulrik Haagerup: Hvis seerne ikke er tilfredse, er problemet ikke seernes, men vores. Du må ændre et eller andet. Journalister er bedre til at tale end at høre efter. Måske skal vi nogle gange høre hvad kritikerne har at sige.

(Ulrik Haagerup på ARD, 11. juli 2016: Die Story im Ersten: Vertrauen verspielt?)

Oploadet Kl. 10:58 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


1. juli 2016

Se talerne fra Folkefesten

Se talerne fra “Folkefesten for Frihed” her:

Tania Groth, leder af “For Frihed” i Danmark.

Lars Hedegaard.

Hege Storhaug, norsk forfatter til bogen “Islam, den 11. landeplage”.

Tatjana Festerling, leder af “Pegida” i Tyskland.

Mogens Camre.

Edwin Wagensveld, leder af “Pegida” i Holland.

Jeppe Juhl, journalist og ejer af “Newspeek Networks”.

Oploadet Kl. 22:02 af ogiers — Direkte link10 kommentarer


28. juni 2016

Niels Lillelund om ‘Eliten mod rosset’: “‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk…”

Fine iagttagelser af den eminente Niels Lillelund – Eliten mod rosset (kræver login)

‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk kl. ca. 23.30, og hvis De spørger: Til hvem? – har De misset pointen.

Til hvem? Jamen til os, selvfølgelig, og hvem er vi? Vi er eliten, og måske er BT, når sandheden skal frem, ikke elitens avis per se, men alligevel; eliten mod rosset, det er, hvad denne folkeafstemning handlede om, og apropos rosset, så står det altså sløjt til med de forenede talentspejdere i Danmark. På folkemødet kunne de ikke ud af 10 debattører finde én eneste, der ville anfægte DR’s dybe nødvendighed, og torsdag aften på DR2 kunne de ikke finde én eneste brexit-tilhænger, der kunne optræde i Deadline og være klog på det hele.

Med et sådant historisk overblik kombineret med en så umådelig præcision i forudsigelserne kan det undre en enfoldig sjæl, at den akkumulerede masse af sorte jakkesæt og smækkende limousinedøre, vi plejer at kalde eliten, ikke har været i stand til noget så basalt som at beskytte EU’s ydre grænser, men har set sig nødsaget til at udlicitere opgaven til en megaloman islamistisk sultan, der er i sine fornærmede følelsers vold.

… En central elitær bekymring har været, at et britisk farvel skulle give andre blod på tanden. Hvis de kan, så kan vi vel også? Lotte Mejlhede var igennem fra Bruxelles med en ufrivillig komisk tale, som enten var hendes egen eller en parafrase af ’systemets’ udlægning – forvirringen om proveniensen kan skyldes, at synspunkterne er sammenfaldende.”

Oploadet Kl. 21:47 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


23. juni 2016

EU-finansieret rapport omtalt på DR Online: “Højreradikale soloterrorister er farligere end jihadister…”

I sidste uge kunne flere medier fortælle, at febersyge Betina fra Nørrebro blev reddet af Omar og Hassan, der af ren og skær alturisme skaffede hende en pakke Panodil Zapp midt om natten. Hun er sygeplejerske der freelancer i reklamebranchen, og medierne er ikke kræsne når budskabet er politisk spiseligt. Faith in humanity restored.

Ofte er propagandaen mere spidsfindig. Eksempelvis kunne DR Nyheder i går fortælle, at ‘højreradikale soloterrorister er farligere end jihadister’. Historien er sakset fra venstreorienterede The Guardian, der opridser en rapport fra Royal United Services Institute. The Guardian opstrammer ikke i overskriften, og præciserer i overensstemmelse med virkeligheden, at rapporten ikke omhandler trusselsniveauet som sådan. Noget der helt er udskrevet i Ritzaus opkog.

“The media, and consequently public attention, is largely focused on violent Islamist extremists; while this may reflect the broader threat, it is at odds with that from lone actor terrorism,” the report says.”

Fra DR Online (Ritzaus bureau) – Rapport: Højreradikale soloterrorister er farligere end jihadister.

“Højreradikale soloterrorister er ansvarlige for langt flere drab og kvæstede end islamistiske jihadister, der handler på egen hånd. Det er en af konklusionerne i en omfattende rapport fra den britiske tænketank Royal United Services Institute, skriver The Guardian.

Rapporten har gennemgået politisk og religiøst motiverede terrorangreb i Europa fra 2000 til 2014, og her har 94 mennesker mistet livet i forbindelse med terrorangreb udført af højreradikale, der handler på egen hånd. Til sammenligning er kun 16 personer blevet dræbt af islamistiske jihadister, der agerer alene.

Ifølge eksperterne skaber den store mediefokus på truslen fra islamistisk terrorisme et vrangbillede af virkeligheden i forhold til den trussel, som politisk terrorisme fra den yderste højrefløj udgør.

(DR Nyheder, 22. juni 2016)

Humlen er som altid i detaljen. Undersøgelsen omhandler ikke terrorisme som sådan, men den særlige form der går under betegnelsen ‘lone wolf’. Da højreorienterede (i sagens natur), ikke er en del af en større voldelig ideologi, og derfor sjældent har kontakt til voldelige grupper, vil langt de fleste eksempler på højreorienteret terror automatisk være i kategorien ‘lone wolf’. Højrefløjens iboende fredelighed maksimerer truslen fra enlige ulve, så at sige.

Omvendt med islamisme. Selvom medierne næsten per refleks udråber ugens jihadist som værende en (psykisk syg) ‘enlig ulv’, så er de typisk en del af noget større – har sympatiserende venner, og kæmper mere eller mindre målrettet for Islam eller Islamisk Stat. Omar Abdel Hamid El-Hussein og Nidal Malik Hasan kunne fortælle vennerne om sine planer. Anders Behring Breivik kunne ikke.

I en sådan undersøgelse er der masser af muligheder for at skrue på definitionerne. Hvad er terror, hvornår er en terrorist en ‘enlig ulv’ og fremdeles. I stedet for at se på antallet af dræbte, kunne man have fokuseret på antallet af sager. Breivik står alene for 82 procent af alle højreradikale terrordrab i Europa i de 15 år perioden omfatter.

Man kunne også have anskuet islamisk terrorisme i forhold til den relative andel af befolkningen. Selvom Danmark officielt har 5-6 procent muslimer, har vi haft i omegnen af ti islamistiske terrorsager. Flere relateret til venstreradikalisme, og nul komma nul nationalistiske/højreradikale. Nogenlunde det omvendte billeder får man ved søgninger i den EU-støttede undersøgelse. ‘Left-wing’ nævnes to gange (begge i indledende definition, eksisterer tilsyneladende ikke), Islam nævnes blot otte gange, men ‘Right-wing’ hele 34 gange.

“There are three kinds of lies: lies, damned lies, and statistics.” (attr. Benjamin Disraeli)

(Royal United Services Institute, 2016: Lone-Actor Terrorism Final Report, pdf, 40 s.)

“The threat or use of violence by a single perpetrator (or small cell), not acting out of purely personalmaterial reasons, with the aim of influencing a wider audience, and who acts without any direct support in the planning, preparation and execution of the attack, and whose decision to act is not directed by any group or other individuals (although possibly inspired by others).” (Defining ‘Lone-Actor Terrorism’, Methodology, s. iv)



14. juni 2016

Politiske journalister: Anti-muslimske Donald Trump har medansvar for dræbende muslim…

Det er svært ikke at føle afsky for de danske medier. I skrivende stund leder TV-avisens Oliver Routhe Skov stadig efter et motiv for Orlando-massakren. At gerningsmanden er opdraget af Taliban-støttende afghaner, og ligefrem sværgede troskab til Islamisk Stat under terrorangrebet, er blot en parentes. Kompleksitetskortet.

Herunder et par journalistiske ytringer om Donald Trump. Han er ikke bare en fæl anti-muslim. Han har også et medansvar for muslimske terrordrab, og i øvrigt sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Man græmmes.

Borgerlige Berlingske giver Donald Trump et medansvar for islamistisk terrordrab. Via Morten Uhrskov Jensen.

“Uden for natklubben ‘Pulse’ er der både raseri og resignation… Der er raseri over, at 49 mennesker blev skudt og dræbt på klubben for homoseksuelle, og endnu flere såret af en mand med automat­våben, mens resignationen skyldes to ting: Dels at terroraktionen viser, at homoseksuelle stadig lever særdeles udsat, selv om homoseksuelle ifølge loven har vundet anerkendelse som ligestillede i USA. Dels kan mordene vise sig også at være tegn på, at latinoer er lagt for had ikke alene i det hvide samfund, men også blandt muslimer og sorte i USA.

Latinoer føler sig som en udsat klasse. Det er ikke blevet mindre, efter at Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har beskyldt ‘mexicanere’ for at være voldtægtforbrydere og narkohandlere og truer med at ville opføre en mur for at holde ulovlige indvandrere ude af USA, hvis han bliver valgt. … Rafael Martinez står uden for diskoteket…

‘Jeg siger ikke, at Donald Trump er skyld i det her. Men han har lagt grunden til et had. Han splitter folk, og han får os til at vende os mod hinanden’, siger han.'” (Kristian Mouritzen, 13. juni 2016)

(DR’s Uffe Tang på Twitter, 12. juni 2016)

Mikael Jalving på JP.dk.

“Det hedder straks, at Obamas mulige afløser, Donald Trump, overdriver, at han slår politisk plat på terrorismen. Politisk redaktør ved Danmarks Radio Uffe Tang mener i et tweet ligefrem, at Trump har sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Det tager alligevel prisen i smart dumhed.

Men hvorfor underdrive? Hvad er meningen med det?

Meningen er naturligvis at kappe sammenhængen mellem mord på jøder, homoseksuelle og frafaldne – og de islamiske motiver herfor – over. Fordi det ikke må handle om religion. Fordi det ikke må handle om islam. Fordi det er for farligt, hvis folk først ser eller tror på, hvad både deres instinkter, erfaringer og refleksion fortæller dem. … Så vidt er det kommet i dag. Det er sådan, vi anskuer forholdet mellem ord og virkelighed. H

… Det handler ikke om islam, fordi det ikke må handle om islam, færdig, slut, prut, forbudt.”



6. juni 2016

Flere Trump-tilhængere overfaldet ved valgmøde i San Jose: Ikke et ord i de danske medier…

Torsdag i sidste uge afholdt Donald Trump et valgmøde i San Jose. Vanen tro gik moddemonstranter til angreb, og flere overfald blev filmet. De danske medier har ikke omtalt valgmødet med et eneste ord, formentligt fordi de mange overfald vanskeligt kunne lanceres som et ’sammenstød’ mellem politiske fløje.

Fra Independent Journal, der dokumenterer alt – The 11 Most Violent Things That Happened at Last Night’s Flag-Burnin’, Egg-Throwin’ Trump Rally.

“1. A big fight on the sidewalk… 2. A woman had eggs and bottles thrown at her… 3. The American flag was set on fire… 4. Protesters fought with police… 5. This Trump supporter was left bleeding… 6. 911 calls were reportedly not returned after this guy was assaulted… 7. A kid was trying to run away but got tackled instead… 8. This altercation got awfully close to some children… 9. Police had to intervene when protesters confronted some minorities who support Trump… 10. A Trump supporter’s hat was set on fire… 11. Protesters wouldn’t back off this supporter of ‘The Donald’…”

Uvæsentligt.

(Mere: BWcentral.org)

(Mere: Thegatewaypundit)

(Mere: Bigstory.ap)

Væsentligt.

“Arrangøren af en protestdemonstration mod de tyske asyllove i Bad Segeberg har fået sit arrangement aflyst… Kun arrangøren selv dukkede op, og han stod over for 50 moddemonstranter.” (DR Online, 4.juni 2016)

Oploadet Kl. 02:17 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


2. juni 2016

DR Online: “Det er en kæmpe gevinst for Langeland Kommune, at vi har fået de her flygtningebørn…”

Det er selvfølgeligt rart for offentlige ansatte, at der er klienter nok, men det kan aldrig blive en samfundsmæssig gevinst at importere dem. Hvis hele Danmark gjorde som Langeland, så ville der ikke være nogen til at betale regningen. Utilsløret propaganda på DR Online – 4-årige Aliyah er en gevinst for børnefattige Langeland.

“‘Kom nu!’ siger fireårige Aliyah Abdul Rahman til sin mor og far, idet hun får viklet sine hænder fri af deres og stikker af sted. Den lilla rygsæk med prinsesse-motiv rutscher fra side til side på ryggen, da hun løber i forvejen hen mod metallågen til Børnehaven Vejlen. Hun hinker ivrigt det sidste stykke op til døren.

For tre år siden kom familien Abdul Rahman til Danmark som flygtninge fra Somalia. Nu bor de i Rudkøbing på Langeland, og det betyder to ekstra børn, Aliyah og hendes lillebror, til øens dagtilbud.

– Da Aliyah startede, var hun bange, og hun græd. Men nu er hun glad, siger Aliyahs mor, Hana Ahmed. …

Hos kommunen er glæden gengældt, lyder det fra øens skole- og dagtilbudschef, Lone Bjerregaard.

– Det er en kæmpe gevinst for Langeland Kommune, at vi har fået de her flygtningebørn, og det er det både i forhold til børnene, vores børnehaver og personale.”

Oploadet Kl. 09:18 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


1. juni 2016

Frankrig: Venstreradikale går amok over socialdemokratiske reformer – forsøgte at myrde betjente…

‘Frankrig lammet af strejker’, skrev DR Online for et par uger siden, og forklarede, at der dagligt var sammenstød mellem politiet og ‘unge’ demonstranter. Præsidenten er socialdemokrat, et parti der, når alt kommer til alt, står i vejen for Revolutionen.

Optøjerne i Frankrig får ikke meget opmærksomhed i de danske medier, og når anti-kapitalister forsøger at myrde betjente, er det tilsyneladende mindre problematisk, end tyskere der demonstrerer fredeligt mod Merkels masseindvandring. Historien kan læses i The Guardian – Police car set on fire as officers and protesters clash in Paris

“Three officers escaped the vehicle before it burst into flames and were said to be shocked but not seriously injured. The public prosecutor’s office has opened an inquiry into attempted murder in relation to the incident in Paris on Wednesday. … The unions claim that about 350 of their members have been injured since demonstrations, mainly focused on fiercely contested employment law reforms, began in March. …

Christophe Rouget, an officer with the Interior Security union, said he was not surprised by Wednesday’s attacks and said police were facing ‘gangs of urban guerrillas’.

(Venstreradikale angriber patruljevogn, Paris, 18. maj 2016)

“A video, posted soon after the riots, showed several incredibly aggressive masked men destroying a police car with two officers inside, one of them a woman, smashing its front and rear shields with steel posts and kicking the car’s side windows in. One of the police officers was seen taking out a gun, which he did not use. Finally, the officer steps out of the vehicle and one of the protestors attacks him with a metal bar. (Russia Today, 30. maj 2016)

Oploadet Kl. 19:41 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


26. maj 2016

Trump-arrangement også angrebet i Albuquerque: ‘Trump-vælgermøde endte i tumult’, skrev DR

‘Trump-vælgermøde endte i tumult’, noterer DR tekst-tv om et Trump-arrangement i New Mexico, og selvom Trumps kampagne systematisk angribes, så bliver det altid udlagt som et sammenstød. Noget der tilfældigvis skete, da politiske modstandere satte hinanden stævne. Angriberne i Albuquerque var den yderste venstrefløj, samt lokale mexicanere. Et citat fra ABC news.

“At one point, protesters broke through a barricade erected by police, rushing the convention center where Trump was speaking. While officers prevented them from getting inside, police say, protesters started to throw rocks and bottles at officers’ horses.

Dozens broke through barricades, threw rocks at police and disrupted the event. Many linked themselves to barricades to avoid being removed.

Inside the convention center, Trump spoke to thousands of his supporters. But he was interrupted several times by protesters; one of them tried to lock herself to a metal barricade, and police had to carry her out of the arena.”

(Ritzaus Bureau på DR tekst-tv, 25. maj 2016; Foto: Hodjanernes blog)

Oploadet Kl. 09:40 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


18. maj 2016

‘Nazi-cellen’ (DR2) var historien om ‘Den Evige Tysker’: “… der må gøres mere mod ‘Truslen fra højre'”

I lørdags omtalte jeg kort Nazi-cellen (Mitten in Deutschland: NSU), en tysk miniserie i tre afsnit som DR2 sendte i den forgangne uge. Jeg så lidt af første afsnit, og har sjældent set noget så karikeret. En drama-dokumentar inspireret af amerikanske actionfilm fra 70’erne.

Herunder en oversættelse af NSU-film: ‘Antifascistisk’ statspropaganda, sakset fra PI-news (10. april 2016).

Nazi-cellen: ‘Antifascistisk’ statspropaganda

Onsdag viste det tvangsfinansierede statslige fjernsyn tredje og sidste del af en skuespilserie, der handlede om den såkaldte NSU. Den offentlige fjernsynsstation omgav denne begivenhed med et tæt net af ‘dokumentarer’, ‘reportager’ og ’samtalerunder’ for at skabe en ‘opportun sandhed’.

Grundtonen i alle tre afsnit og de på forhånd givne ’sande konklusioner’ var, at de mistænkte gerningsmænd ikke handlede på egen hånd, men at de var drevet til denne ‘højreradikale terror’ af politiske og konspiratoriske omstændigheder. Denne dristige vaghed har en klart manipulerende hensigt:

Tidens politik skulle, ifølge venstreorienterede forestillinger, være påvirket af det. Men ville handlingerne egentlig udgøre ‘terror’, selv hvis de virkelig fandt sted som fremstillet?

(Af Michael Bakunin. Oversat til dansk af Henrik Ræder Clausen)

Den første del, der helt fra starten placeres solidt i fiktionens defekte konspirationståger, blander ‘radikaliseringen’ af særligt Uwe Mundlos sammen med forskellige begivenheder i den første del af 90’erne. Angrebet på asylcenteret Rostock-Lichtenhagen/Hoyerswerda – ingen greb ind, tilskuere klappede, Uwe Mundlos glædede sig. Nogle marcherer – en politimand får besked om at gøre noget, men griber ikke ind overfor stenkast mod ‘venstreorienterede’. En ældre mand vinker dumt grinende til demonstranterne fra en bank. Asylkompromisset fra 1992/1993 – Uwe Mundlos, i underbukser, råber at det kunne have været skrevet af dem (højrefløjen). Angrebet på Murrah Federal Building i Oklahoma 1995 – Uwe Mundlos mener, at man skulle gøre det samme.

Desværre er Uwe Mundlos død, så det gavner ikke meget at fremstille ham som drivende kraft i gruppen, i stedet bliver han projektionsflade for en bestemt politisk agitation. Men først og fremmest gælder det om at stille fru Zschäpe i et fordømmende lys, derfor fremstilles hun som den person, der opfanger ideerne og prøve at fremme dem – fru Zschäpes handlinger i stedet for Uwe Mundlos ord. Skuespillerinden Mühe ser derfor sigende direkte på tilskuerne på tre vigtige punkter i historien, et diskutabelt filmisk citat fra filmen ‘Le fabuleux destin d’Amélie’.

Anden del af serien prøver at fortælle historien fra ofrenes vinkel, men begrænser sig følelseslammet til en datter af en småkriminel tyrkisk blomsterhandler Enver S., der blev myrdet i september 2000 – hvad datteren senere udgav en bog om. Den døde tysker og hans hårdt sårede kollega blev – kunne det være racistisk? – ikke engang nævnt i serien. Efterforskerne fremstilles som uhæderlige og inkompetente. ‘Terror’, en ’sandhed’ som tilskueren allerede kender, er der demonstrativt ingen i sagen, der aner noget om. Det fremstilles som om de efterforskende myndigheders forbløffende dumhed først har gjort drabene mulige, som om der var statslig støtte til drabene. Dertil kommer en uretfærdig hverdagsracisme baseret på blindt had som et dagligt fænomen. Gudskelov slutter episoden med at Kansler Angela Merkel træder frem med sin beroligende sørgetale – et stykke forsoning, tak til Kanslerinde Merkel for det.

Den sidste episode med titlen ‘Formidlerne – kun for tjenstlig brug’ viser helt fra begyndelsen hele den store linje fra Martin Luther til brændende husbiler. Det propagandiske mål er: Martin Luther står næsten ubestridt for en særlig tysk kraft, først og fremmest sproglig og kulturel. Ifølge ideen er disse rødder onde, tyskernes kulturelle DNA er beskadiget og defekt. Som tidligere ‘Den Evige Jøde’ står nu ‘Den Evige Tysker’ som inkarnationen af ondt på jorden, rastløs i forandring og skadestifter. Efter denne blot antydede fornærmelse af seeren bliver beskyldningerne konkrete i løbet af filmen: NSU ‘Trioen’ skulle være skabt af den tyske efterretningstjeneste, derefter forsynet og sendt under jorden. Præsidenten for Thüringens efterretningstjeneste Helmut Roewer bliver afbildet som åbenlyst uvidende, der har et eller andet imod de kære venstreorienterede.

Den fiktive person ‘Alexander Melchior’, Helmut Roewers højre hånd, bliver tilskrevet psykopatisk-diabolske træk (Kunne det blot være et dumt tilfælde? ‘Melchior’, konge og lysets beskytter, spiller på ‘Lucifer’, bærer af lyset). Nogen forhindrer Thüringens politi i at efterforske sagen, og til sidst bliver et vigtigt vidne får deres efterforskning forhindret, og til sidst bliver et vigtigt vidne myrdet, naturligvis af ukendte gerningsmænd.

Den offentlige-retslige radio beskæftiger sig som i en konspirationsteori, og ser mystisk ned i det tyske sjælelivs afgrunde. Samtidig får man nu igen at vide – i fin samklang med det historiske kompleks – at på en eller anden måde er alle tyskere nazister, og at der må gøres mere mod ‘Truslen fra højre’, at enhver kritik af ‘Den Anden’ er forbudt (Mottoet for det kunne være: ‘Kritik er mord’), at enhver indvandrer i dette åndeligt fordærvede land kun kan komme med kærlighed, godhed og håb. Det eneste positive er, at instruktørerne og manuskriptforfatterne er så uduelige at de er ude af stand til at opretholde den ønskede manipulation effektivt igennem filmen. Det er derfor ikke lykkes at skabe et anti-tysk værk i stil med Veit Harlans anti-semitiske ‘Jøden Süss’ fra 1940. Kunstnerisk set er NSU-serien værdiløs, men det er synd at flere ret gode skuespillere synker til at være propagandister.

Man spørger sig selv om det, der bliver vist i serien, virkelig udgør det skræmmebillede af terror som man har fået at vide. Hvad kan man kalde det, hvis Mundlos og Böhnhardt virkelig har gjort hvad der hævdes? Det begrebsmæssige grundproblem i ‘Terrorisme’ er mangelen på en klar afgræsning af, hvad ordet egentlig dækker over. Derfor kan begrebet misbruges som politisk kampmiddel. En terrorist er bare mere end en banal morder, og når man bekæmper terrorister, sætter man sig selv og sine politiske kampanstrengelser på så høj en piedestal at næsten alle midler tillades for at slå igen: At insinuere at ens politiske modstander kunne gribe til vold er en moralsk retfærdiggørelse af, at man selv bruger vold – og jo mere radikal modstanderen er, desto mere radikalt må der reageres mod ham.

Men hvis man virkelig vil skelne meningsfuldt mellem ‘Terrorisme’ og andre kriminelle handlinger, må man stille visse krav. I det mindste må der være en politisk intention og et politisk mål for handlingen, da ‘Terrorisme’, sådan må det forstås, er vold som middel til at forme samfundet. Aktioner, som ingen tager alvorligt eller sætter ind i en sammenhæng, opfylder ikke sådan et mindstekrav. Aktioner, der ikke søger at opnå noget politisk mål, er ikke terrorhandlinger. Men sådan ser det ud for det, der antages om den såkaldte ‘NSU’: Der var tydeligvis ingen, der vidste noget om intentionerne bag handlingerne, ingen vidste hvem eller hvorfor, de blev begået. Det var politisk ubetydelige personer, der blev dræbt (der var, sammenlignet med islamiske angreb, også alt for få dræbte med alt for stor afstand), personerne var også (biologisk set) alt for gamle. Ingen forstod signaturen af det våben, det blev brugt hver gang. Der var ingen form for ‘Modstand’ eller politiske testamenter at finde. Og ‘Terrorisme’ var der ikke tale om.

Man må finde sig i, at sagen nok aldrig bliver ordentligt opklaret: Hvad der virkelig skete, hvorfor ti mennesker døde, og hvilken rolle personer fra den tyske efterretningstjeneste spillede. Den tykke tilfredshed med at terrorismen fra den ekstreme venstrefløj og fra islamisterne endelig havde et brunt modstykke, den hemmelige fryd ved fingeret rædsel, den ubegrundede moralske følelse af overlegenhed og højere menneskelighed, alt dette burde vige for den tålmodige vilje til at lade retsstaten opklare sagen, så vidt det faktisk er muligt. Drab er og bliver drab. Det er slemt nok i sig selv, og det burde være tilstrækkeligt for de moralister, der så ivrigt søger at slå politisk mønt af sagerne.

Oploadet Kl. 13:06 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper