27. marts 2015

Mads Brügger forlod mediernes røde kapeller: “… jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere”

Mads Brügger har aldrig været en af de værste, men Danes for Bush (DR, 2004) var underlødig. Godt han har nu uigenkaldeligt har forladt det røde kapel. Pun intended. Bent Blüdnikow interviewer den sympatiske journalist i Berlingske – Den dag Mads Brügger holdt op med at være et pænt menneske (let ændret formatering).

(Mads Brügger i Det Røde Kapel, 2006; Foto: Ekkofilm.dk)

“Mads Brügger har engageret sig voldsomt i debatten om ytringsfrihed. Han har kæmpet for, at Radio24syv skulle være med til at arrangere en udstilling med den svenske kunstner Dan Parks billeder. Og senest har han en deltaget i opgøret i Dansk PEN, der kæmper for forfatteres rettigheder og ytringsfrihed, men som ifølge Mads Brügger er fodslæbende, når det kommer til at forsvare ytringsfriheden herhjemme. Opgøret ledte til, at forfatteren Birgithe Kosovic i sidste uge blev smidt ud af Dansk PEN og Mads Brügger meldte sig ud ved samme lejlighed i solidaritet med Birgithe Kosovic og fordi PEN, ifølge Brügger, ikke klart forsvarer ytringsfriheden. …

Når man kigger tilbage på dit liv, så fremstår der jo en klassisk progressiv historie. Ung ambitiøs mand fra velbjerget journalisthjem får straks arbejde i Danmarks Radio og har alle de rigtige progressive meninger om verden. Din første udsendelse var vist ‘Danes for Bush’ med den sædvanlige nedrakning af USA?

‘Ja, det er en tilståelsessag. Det er fuldstændigt korrekt. Det var sådan som ungdomsredaktionen var i DR. Det var god latin at være progressiv.’

Hvorfor ikke sige venstreorienteret?

‘Ja, jo, men jeg har aldrig oplevet politisk kontrol.’

[...]

Og Dan Park var en øjenåbner for dig?

‘Ja. For som Søren Pind sagde om Dan Park: ‘I Danmark beskytter vi kunstnere og ikke som i Sverige, hvor man fængsler dem.’ Det ville Radio-24syv lade komme an på en prøve. …’

Bekymrede det dig, at Dan Park er udlagt som en slags nazist og hatespeecher?

‘Det vil være for simplistisk at kategorisere ham sådan. Han går efter alle og ønsker at provokere og sætte normer til debat. Hans kunst er et totalangreb på hele det multikulturelle svenske samfund. Hvis han kun var gået efter jøder eller muslimer, så havde jeg fundet ham mindre interessant som kunstner. … Beskyldningen om at han er nazist har intet med sagen at gøre, men er et forsøg på at lukke debatten ned. Han er grænsesøgende og grænseoverskridende, men helt afgørende for mig var også, at han blev smidt i fængsel og at de svenske myndigheder endda lod 8 af hans værker destruere. Det er aldrig sket i Danmark og det var så graverende for mig, at jeg måtte reagere. Det skete jo for pokker i Sverige, lige på den anden side af Øresund.’

Sagen om Dan Park blev indledningen til Mads Brüggers beslutning om at engagere sig i debatten om ytringsfriheden og sagen førte i sidste ende til opgøret i Dansk PEN, der ikke ville støtte Dan Park-udstillingen.

[...]

Er det den gamle kulturradikale elite, som man også kalder Politiken-segmentet, der stadig har fast greb om kulturlivet?

‘Ja i en vis udstrækning. Men de fremstår i stadig højere grad realitetsbenægtende. De tager små skridt henimod en erkendelse af ytringsfrihedskampens vigtighed, men tager samtidig, så snart lejligheden byder sig, tre skridt tilbage. …’

Vågner du nogle gange med sved på panden, fordi du er havnet på samme fløj som Pia Kjærsgaard og Rasmus Jarlov og ikke med de pæne progressive folk fra Politiken?

‘Jeg fortryder ikke noget, men jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere. Jeg havde ønsket at jeg havde gjort det for ti år siden.’

Hvorfor gjorde du det ikke for ti år siden? Der var Muhammed-krisen og vi andre vidste da godt, hvad det gjaldt.

‘Det var vel frygten for at blive udskammet og sat i bås med bestemte personer, som Pia Kjærsgaard eller Søren Krarup. Angsten for at ødelægge den gode stemning. Og det går virkelig hurtigt, når den dårlige stemning indfinder sig. I forbindelse med Dan Park-sagen kunne jeg næsten høre, hvordan dørene lukkede sig omkring mig.

Hvad er du blevet beskyldt for?

‘Jeg hører fra folk, at jeg nu pludselig bliver grupperet som højreorienteret og endda racist. Pludselig er man på det forkerte hold, fordi man forsvarer ytringsfriheden.

[...]

Du nævner DR?

Ja for DR har ladet sig fjernredigere af islamister og vover ikke at vise Muhammed-tegningerne. DR er en magtfuld institution med masser af penge og medarbejdere og alligevel lader de sig øjeblikkelig skræmme. Det er en skandale.'”

Oploadet Kl. 14:16 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. marts 2015

Hørt på P1: “Men kan vi blive ved med at være rige… og samtidig forsøge at begrænse indvandringen?”

Man ved der er noget fordækt, når et venstreorienteret medie som P1 – helt atypisk, pludselig fokuserer på erhvervslivets behov. Danmark er danskernes land, ikke et aktieselskab, og likvidation kan selvfølgelig aldrig blive en mål i sig selv. Fra et indslag på P1 Morgen – Indvandrere skal redde Europa.

Vært: Fra spørgsmål om diskrimination af grundlæggende rettigheder, og et mere inkluderende Europa, så skal det så nu handle om indvandring. … God morgen Steffen Gram, internationale korrespodent her i DR. Man kan måske stille det op, at politikerne trækker i en retning, og erhvervslivet i en anden retning, når det altså gælder spørgsmålet omkring indvandring. Hvordan hænger det sammen?

Steffen Gram: Det hænger sammen på den måde, at vi er i hvert fald syv år inde i en krise… og på den anden måde, så er vi ved at indrette os sådan, at befolkningstallet i Europa falder. Vi bliver ældre og ældre, og kan ikke opretholde vores økonomiske niveau, vi kan ikke følge med innovativt og så videre, så på den ene side står vi med frygten og bekymringen for vores værdier overfor indvandrerne, på den anden side, med behovet for indvandringen.

Vært: Men kan vi blive ved med at være rige i vores del af verden, og samtidig forsøge at begrænse indvandringen.

Steffen Gram: … alle de tal fortæller jo, at det går ikke længere. … Som Mercedes-chefen sigger på den store konference i Brussels – indvandringen er helt afgørende for at vi økonomisk kan blive kørende.

Vært: Hvis vi skal samle op her til sidst. Hvis vores børn skal have en levestandard som svarer nogenlunde til den vi har i dag, så er indvandring nødvendigt.

Steffen Gram: Det er det erhvervslivet og økonomer siger. Og demografer. … Altså, hvis vores børn skal have det om ikke bedre, men ligeså godt som vi har det, så skal der en indvandring til. Fordi i kan ikke skabe det befolkningsgrundlag der kan forsørge, den voksnende gruppe af ældre.

(P1, 24. marts 2015: Verden ifølge Gram: Europa under pres)

Oploadet Kl. 16:12 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


22. marts 2015

Syrien-jihadists mor ‘tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim': “Islam kom som kaldet…”

Politiken giver apologien fuld skrue i de her dage, og ‘hele Danmarks Radio’ kobler sig på efter bedste evne. Historien om Lukas Dam er tragisk, men formuleret lidt kantet, så er det bedre han dør end dræber. Fra artiklen, der i lighed med seneste omgang HUT-apologi er skrevet af Jakob Sheikh – ‘Dér var han, min skatterfis, udråbt til martyr’.

“… at Lukas Dam fra Sydhavnen skulle ende sine dage som en af dem, i kamp for Islamisk Stat, havde de færreste set komme.

Han voksede op som et forsigtigt væsen, der kæmpede med at få sit verdensbillede til at passe med omgivelsernes. Lukas var diagnosticeret med Aspergers syndrom og opmærksomhedsforstyrrelse, og det gjorde hverdagen i klasselokalet på Ellebjerg Skole kompliceret. Indvendig råbte tankerne i munden på hinanden.

… selv om Lukas med en tidligere klassekammerats ord havde ‘et hjerte af guld’, tog rodløsheden med tiden fast bolig i en dreng, der magtede meget, men kunne miste grebet om endnu mere. Flere gange stak han af, han følte sig svigtet af skolen, blev svær at styre og kom ud i småkriminalitet. Det fremgår af personlige sagsakter, Politiken har set.

… en mislykket anbringelse og et senere ophold på Nexus, en institution for kriminalitetstruede unge, gjorde ikke det indvendige tordenvejr mildere, tværtimod. Ikke desto mindre var det her, omkring 15-års-alderen, at Lukas for første gang fandt sig en gruppe venner, der ifølge familien tog sig kærligt og beskyttende af hans følsomme væsen. Det betød to ting: Lukas valgte kriminaliteten fra. Og Lukas valgte islam til. …

Troen på Gud kom som sendt fra himlen. Hvor fundamentet for dagligdagen på grund af Lukas’ autisme hidtil havde været som kviksand, gav den nyfundne religion faste rammer. 5 daglige bønner og håndfaste svar på alskens spørgsmål gjorde islam tryg og let at forholde sig til.

Karolina tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim; det var rart at se, hvordan islam fik ham til at samle sig, tage sig en uddannelse som fitnessinstruktør og lægge kriminaliteten på hylden.

»Da Lukas sprang ud som muslim, var han midt i sit livs sværeste periode. Islam kom som kaldet, og han begyndte at få en ro, som han aldrig havde haft før. Han fandt et ståsted i sit liv, og det var fantastisk at opleve, hvordan han fik appetit på nye mennesker og på livet«, husker Karolina Dam.”

(Jihadisten Lukas Dam, Syrien, december 2014; Syrienblog)

Mere i en næsten identisk artikel på DR Online – Mor til IS-kriger står frem: Myndighederne gør ikke nok.

“Lukas Dam led af Aspergers syndrom og havde problemer med at finde sig til rette i livet. Først da han som teenager konverterede til islam, fandt han et godt sted at være sig selv. I begyndelsen var Karolina Dam lykkelig for, at sønnen havde fundet sit kald.

- Det kom bare som kys fra himlen, siger hun.

Men som tiden går, bliver Lukas Dam mere og mere fanastisk i sin tilgang til islam. Han begynder at trække sig væk fra sin familie, vil ikke være i lokalet, hvis der bliver serveret svinekød, forsøger at overbevise sin mor om, at hun skal konvertere. Til sidst forlader han Danmark og rejser mod Syrien uden at sige farvel. For Karolina Dam er det vigtigt at understrege, at det ikke er islam, der er skyld i hendes søns skæbne.

– Vi skal kunne skelne mellem islam og en sekt (Islamisk Stat, red.), der manipulerer med islam. At muslimer ikke er terrorister, siger hun.”

Oploadet Kl. 20:57 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


21. marts 2015

P1 lader venstreradikal dække Yemen-terror: Kalder shia-islamist for ‘menneskerettighedsforkæmper’

Onsdag myrdede islamister 19 turister under et angreb på et museum i hovedstaden Tunis, og der går nok et par dage før medierne igen omtaler landet som ‘solstrålen’ i det arabiske forår. Endnu værre gik det samme dag i Yemen, hvor støttere af al-Qaeda stod bag bombeangreb rettet mod Houthi-tro shia-moskeer i Sana’a. Mere end 100 døde.

Fredagens indslag i Orientering på P1 om terrorangrebene i Yemen var lige efter bogen. En tidligere autonom, der for få år siden postulerede at ‘etnicitet er et konstrueret begreb’, gav med en ‘sikkerhedsrådgiver’-kasket en skarp apologetisk analyse. Intet overordnet om Islam, men en masse fokusflyttende detaljer brugt til at underbygge ‘Good Muslim, Bad Muslim’-stereotypen. Blandt de dræbte var eksempelvis en ‘kendt imam der er menneskerettighedsforkæmper’.

De gode var Houthi’erne, identisk med den shia-muslimske Houthi-milits, der kæmper mod al-Qaeda i Yemen. Houthi’erne hedder formelt ‘Ansar Allah’ (Allahs støttere), og de er som navnet antyder fuldfede islamister. Det officielle logo består af fem slagord: “God is Great, Death to America, Death to Israel, Curse on the Jews, Victory to Islam”. Der står intet om menneskerettigheder, og ligesom i den meget omtalte sag fra Bahrain handler det reelt om konfliktende udgaver af en stærk monoteistisk religion.

(P1 Orientering, 19. marts 2015: Voldsomme selvmordsbombe…; Se evt. DR.dk, Foto: Facebook,)

Fra indslaget.

Vært: … med på Skype fra Sana’a er Siris Hartkort, der er tilknyttet Orientering som sikkerhedssrådgiver.

Siris Hartkorn: … dels så er Houthi’erne ærkefjender med al-Qaeda, de har kæmpet mod al-Qaeda i store dele af Yemen siden september måned, og ligger derfor i aktiv krig, kan man sige mod al-Qaeda. Samtidig så står Houthi’erne, der har overtaget store dele af den politiske proces i landet, og den politiske situation er meget anspændt. Der er fortsat ikke fundet nogen løsning eller forhandling sted… Den her slags brede angreb mod moskeer og civilbefolkningen er ikke særligt normale i Yemen, og det skaber en enorm uro og bekymring i lokalbefolkningen. Samtidig er der også flere prominente Houthi’er der er blevet dræbt, blandt andet en meget kendt imam der er menneskerettighedsforkæmper og flere andre af Houthi’ernes ledende politiske figurer.

Vært: Tak skal du have Siris Hartkorn. Sikkerhedsrådgiver og altså her med direkte fra Yemens hovedstad Sana’a.

(Det officielle Houthi-logo – Den myrdede imam al-Murtada bin Zayd al-Mahatwari)



4. marts 2015

Nikolaj Viborg, tidligere tilknyttet bombebyggende AFA-kollektiv: Tilrettelægger på ny DR-dokumentar

Tilbage i 2011 kunne BT afsløre, at DR havde manipuleret med klipningen i en dokumentarudsendelse om COP15-urolighederne. Ansvarlig for klipningen var Nikolaj Viborg, der tilbage i 2002 var en del af Antifascistisk Aktions Baldergade-gruppe der holdt til i ‘Bumzen’ på Nørrebro. Et kollektiv der blev ransaget af politiet kort før et EU-topmøde samme år. Politiet fandt blandt andet en pistol, jernrør, slangebøsser, molotovcocktails, og diverse kemikalier til brug ved det der blev betegnet som ‘en regulær bombefabrik’.

I går dukkede navnet Nikolaj Viborg op igen. Tilrettelægger på DR-produktionen 13 timer der rystede Danmark.

(DR, 3. marts 2015, 13 timer der rystede Danmark- Indsat: Nikolaj Viborg alias ‘Jens Andersen'; JK)

Oploadet Kl. 16:42 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


3. marts 2015

Lektor i Orientering på P1: Der er ‘en underlig genklang’ i det Paul Weston sagde, og det Hitler sagde…

Jeg kender ikke lektor Hans-Christian Andersen fra Northumbria University i Newcastle, men der selvfølgelig en grund til at P1 kan bruge ham som freelancer. Fra gårsdagens udgave af Orientering på P1, under den famøse overskrift – Islam-kritikere forsøger at mobilisere vrede i Newcastle.

Vært: Jeg talte med ham for et par timer siden, og spurgte hvem den flok på omkring 400 deltagere overhovedetvar?

Hans-Christian Andersen, lektor: Det var en flok, hovedsageligt af hvide europæere, mænd og kvinder. Der var en del der havde håret raget af hovedet, og havde nogle vældige dramatiske tattoveringer på dem, men der var også nogle ganske almindelige borgere til stede. Der var mange flag, Union Jack flag, det britiske nationale flag, der var det engelske flag, Sankt George flag som bruges meget af højreorienterede bevægelser. Men det var en lille gruppe, det var kun 400 mennesker, de fyldte ikke ret meget – de havde et glimrende lydanlæg, men de havde måske kun noget begrænset at sige, og et begrænset antal mennesker at sige det til. …

Vært: Pegida UK siger selv, at de ikke er racister. Var det også det indtryk som du fik?

Hans Christian Andersen: Ja, nu er det svært at afgøre med sådan en flok der, som man ikke kunne nå at tale med dem alle sammen, men Pegida siger jo selv at de er inde i en kulturkamp, og det de er imod det er en islamificering af samfundet, de føler at der er en trussel overfor det vestlige samfund, som de er vokset op i. Jeg stod og lyttede til dem, og det var sådan at for et par år siden, der var jeg på antikvitetsmesse, og der faldt jeg over et eksemplar af Hitlers ‘Mein Kampf’ fra 1920’erne. Og der skriver han jo blandt andet om jøder, at det godt kan være at man møder mange jøder, der har gjort en stor indsats for europæisk kultur, men det kan sådan set være lige meget, fordi jøder er en fare for verdenssamfundet og undergraver de vestlige samfund. Og der stod jeg så at hørte på hovedtaleren for Pegida, en mand der hedder Paul Weston, som er en velkendt højreorienteret forkæmper, eller politiker, eller hvad man nu vil kalde ham. Og han sagde, at det jo godt kunne være, at man møder flinke muslimer, men Islam som sådan er en fjendtligtsindet religion, som har tænkt sig at overtage, oversvømme vestlig kultur, og jeg kunne ikke lade være med at synes der var en underlig genklang i det jeg hørte Pegida sige, og det som man kan læse Adolf Hitler sagde for mange mange årtier siden. Det kan godt være de vil at sige, at de ikke er racister, men de er noget der minder meget om det. Det at de siger, at det ikke drejer sig om hudfarve elle race, det gør sådan set ingen forskel, for det de gør, det er at samle deres modstandere under en banner, og sige at det er den måde de andre tænker på. Og det skal de bekæmpes for.

(Paul Weston i Newcastle, 28. februar 2015; Youtube)

“Although they are moderate muslims in this country, Islam is not a religion of peace.” (Paul Weston)

Oploadet Kl. 11:16 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


2. marts 2015

Hørt på P1 (om terror): Havde været rart ‘hvis nogle sagde fra starten af, at sådan noget trykker vi ikke’

Samme weekend som Omar Hussein myrdede to uskyldige i Islams navn, blev angrebet debatteret i Søndagsfrokosten på P1. Mest fornuftig var murer og folketingskandidat Mathias Tesfaye, der i modsætning til erhvervsrådgiver Soulaima Gourani og teaterdirektør Jon Stephensen ikke gjorde sig illusioner i forhold til at finde en gylden middelvej mellem Islam og dansk kultur.

Gourani og Stephensen bekendtgjorde åbent at de ikke havde en løsning, og brugte så taletiden på at tærske langhalm på bortforklaringer såsom danskernes racisme, dansk udenrigspolitik, og folk der ‘misbrugte’ ytringsfriheden, herunder Jyllands-Posten, Trykkefrihedsselskabet og ‘små kældermennesker’ på Facebook.

Soulaima Gourani, der efter eget udsagn var præget af sine mange rejser til Saudi-Arabien, tog prisen, da hun pointerede, at konflikten var en af problemerne med demokratiet – at man ikke kunne stoppe tegningerne før de gik i trykken. Delvis transskription af Søndagsfrokosten – Ramt af terror – Hvad gør vi? (15. februar 2015, 44 min.)

Soulaima Gourani, Erhvervsrådgiver:: Jeg er jo ikke overrasket. Jeg har jo faktisk sagt et par gange i Søndagsfrokosten over de seneste par år, siden Muhammedtegningerne blev trykt. At det kun er et spørgsmål om tid før det sker i Danmark. … Jeg håber vi kan bevare hovedet koldt, og bruge den her situation til at tale om de ting som vi nu skal gøre bedre fremadrettet. Jeg håber ikke vi går i panik, og pludselig begynder at lynche, og jeg kan jo se hvordan små kældermennesker allerede er gået i gang på Facebook med at ytre sig omkring Islam og islamister, de skal gasses alle sammen og slås ihjel, og det er også bare noget møg det hele. Jeg håber virkelig, at vi kan bevare hovedet koldt… Vi må bare passe på, at vi ikke ekskluderer en meget stor del af den vestlige befolkning, som faktisk har en anden religion end den protestantiske, katolske eller jødiske. … Når folk nu næsten går i en islamisk kolbøtte, ja jeg har næsten ikke ord for det, så bliver jeg lidt ked af det. Jeg føler det svarer til, når folk, når Ku Klux Klan laver noget, så bliver det noget jeg skal forholde mig til, som protestant. Vi bliver nødt til at holde hovedet koldt. Det er min største bekymring ud af det her…

Jon Stephensen, Teaterdirektør: Det er en helt vildt vanskeligt debat at tage. Fordi jeg tror ikke man kan sige, at det er noget der er rigtigt eller noget der er helt forkert. Min personlige opfattelse er egentligt, at vi ikke har været for slappe, vi har faktisk været ekstremt hårde i vores tone omkring det. Vi har faktisk siden Muhammedtegningerne i 2005, i ti år har vi ført – i forhold til andre lande i Europa, en meget meget hård retorik overfor muslimer og islamisme i det her land. Måske skyldes det også at vi har så mange radikaliserede, jeg ved det ikke, men det er da en tanke værd. Det er da en tanke værd. … Jeg er helt enig i at vi skal kæmpe for alt hvad vi har kært… Jeg er også helt med på at vi som land skal kæmpe for andres rettigheder i andre lande. Homoseksuelle der kan have det svært i Sovjet, kvinder der bliver undertrykte i den arabiske verden og så videre, hvis vi mener det er en kamp værdig, så skal vi stå på den. Men jeg er sørme i tvivl om den måde vi gør det på. Jeg er i tvivl om de tegninger, om det er den rigtige måde at tage kampen på. Det var jo også de tegninger i går, der førte til skuddene… Er det måden vi skaber en samlet nation, i stedet for en polariseret nation. Jeg tror det ikke.

Soulaima Gourani: … jeg er jo lidt ligesom Jon… Jeg har jo kendt dig i mange år. Da de blev trykt i sin tid, blødte mit hjerte noget så grusomt, da jeg så mit Dannebrog blive brændt rundt omkring i verden. … Faktum er at vi har faktisk såret mange millioner mennesker rundt omkring i verden… Jeg er glad for leve i et land hvor jeg har ret til at sige det jeg mener… men på den anden side, så synes jeg jo også der er noget fint i ytringsfriheden, nemlig at man ikke altid behøver sige det som man gerne må sige. Man må også gerne bevare tanken. Jeg har hele tiden, hele vejen igennem været imod Muhammedtegningerne… Der er ikke noget land der har fundet den perfekt model endnu, det er meget vigtigt at sige. Det jeg kan notere mig, det er - Jeg bor på Nørrebro, og jeg ser jævnligt unge muslimer blive diskrimineret… det har eskaleret. Vi har sat os op i to grupper, enten er man pro, for eller imod islam. Og Islam er altså ikke årsagen. Vi skal huske på at vi er udsat for terror, og det har ikke noget med Islam at gøre.

(Soulaima Gourani som foredragsholder, 2014; Youtube)

Jon Stephensen: … men jeg synes samtidig også, at vi bliver nødt til at tage en debat om, om vi gør det rigtige ved at blive ved med at kaste med sten. … Jeg synes også det er lidt vigtigt, at prøve at dissekrere hvad det er for nogen, der på den anden side skaber den her debat. Det er avisen Jyllands-Posten, der startede på det her. Det er Trykkefrihedsselskabet. Hvad er det de alle sammen har til fælles. De de at de ikke synes der er så godt med en stor ikke-vestlig indvandring til det her land. Man kunne godt forestille sig, at de har behov for at denne debat fortsætter i det uendelige, for at skabe så meget ballade som muligt. Frem for at vi kommer til at leve i fredelig sameksistens. … Vi bliver nødt til på et eller anden tidspunkt, at tage den her debat også.

Gitte Hansen: Kunne du selv finde på at gå til et debatmøde om tegninge, ytringsfrihed og blasfemi?

Jon Stephensen: Nej, det kunne jeg ikke, for dybest set synes jeg det er en forkert vej at gå. … Jeg repræsenterer den store del af den danske befolkning, millioner, også muslimer, som har lyst til at vi finder hinanden i stedet for at vi skaber konfrontation med hinanden. …

Soulaima Gourani: Som Jon også er inde på, så skal vi kæmpe for vores demokrati. Jeg siger ikke at demokrati er den hellige gral. Jeg rejser tilpas meget rundt i verden, så jeg ved at der er andre måder, der er andre styreformer… Jeg kan også godt se, at der er nogle ulemper ved et demokrati. For eksempel når der er nogle som gør sådan noget som det her. Så kan det godt være at jeg tænker, at det havde jo være rart hvis nogle sagde fra starten af, at sådan noget trykker vi ikke. … Vi skal søge freden, vi skal ville hinanden…

Gitte Hansen: … hvordan skaber vi fred og sameksistens, når vi er i en situatione, hvor der er nogle der tegner, og nogle tager AK47-geværet frem, og skyder mod den der tegner.

Mattias Tesfaye, Murer: … vi er nødt til at stille os på de sekulære kræfters side, i en hård konflikt med dem der mener at staten skal bygges på religiøse tekster. … Hvorfor må man ikke slå ihjel? Jeg hører også nogle af mine egne venner, der siger ‘muslimer må ikke slå ihjel, det står i Koranen’. Så siger jeg til dem: Nej Ali, muslimer må ikke slå ihjel – det står i straffeloven. Jeg er ligeglad med hvad der står i din bog. … derfor er jeg også uenig med Jon, der siger at tegningen af Muhammed udløser skyderiet. Nej, det er ikke den demokratiske opfattelse. Folk må gerne tegne Muhammed som en hund, det udløser ingen ting. Det der udløser skyderiet, det er at der er en mand der skyder. Det må han stå til ansvar for. …

Jon Stephensen: … men jeg synes også vi bliver nødt til Mathias, at sige, at hvad er det for nogen ting der sætter det her i gang… og det er at der er nogle enkelte individer, et enkelt medie eller to, der på en eller anden måde har taget hele Danmark som gidsel i en kamp. …

Soulaima Gourani: Jeg er jo lidt påvirket af, at jeg har rejst så meget i Mellemøsten, især i Saudi-Arabien osv. Jeg bliver simpelthen nødt til at sige til dig, at det ikke er fair… i Danmark har vi jo ikke skilt stat og kirke ad. … Det er ikke fair at blive ved med at rive Koranen ind i det her. … Det er ikke fair at sige, at Koranen er skidt fra ende til anden. … Det svarer lidt til at vi også i demokratiets navn går ud og provokerer en stor del af verdens befolkning, fordi det mener vi at vi har ret til. Der er bare ingen af parterne… der har ret i noget. …

Jon Stephensen: Jeg synes det kan koges ned til, at der er nogle ekstremister på begge sider af hegnet, der skaber enorm meget ufred, og så står der en kæmpegruppe muslimer der gerne vil freden, og der står en kæmpegruppe danskere der også vil freden. Men vi bliver alt for meget påvirket af de to der kan holde det her i kog.

[...]

Gitte Hansen: … hvad mener du så, at modsvaret skal være?

Jon Stephensen: Jeg har ikke noget svar. … Mette Frederiksen taler om mørke kræfter, Retorikken er meget stærk og helt deroppe hvor den ikke kan få mere på volumen… men vi skal bare lige passe på, nu ved vi jo ikke hvad det er for mørke kræfter. … inden vi begynder at snakke det for højt op, så er det mere, hvad er det der gør, hvorfor bliver folk radikaliseret så meget i det her land?

Soulaima Gourani: … vi spiller også lidt offerkortet nu, og giver noget eksternt skylden. Men jeg vil bare sige, at vi er et af de mest krigsførende nationer i verden, det er vi. Vi er et af de lande i verden som er mest i krig. … Sådan en situation her bør altid give anledning til en form for selvreflektering… vi lever i en tid hvor vi simpelthen ikke kan benægte at der er racisme, og voksende racisme i Danmark… Jeg kan virkelig mærke den smerte som mange unge indvandrere går med, nemlig at blive ekskluderede… Vi bliver også nødt til at kigge på vores egen adfærd. … Langt de fleste danskere vil sige at de ikke er racister, fordi racisme kan vi ikke forholde sig til, men det er ikke det jeg oplever at vi ikke er.

Jon Stephensen: Det er bare det der, når vi snakker mørke kræfter. Jeg synes også der er nogle mørke kræfter, der misbruger vorse ytringsfrihed, og der føler jeg lidt at bliver taget som gidsler … Jeg kan ikke stå på mål for Kåre Bluitgens bog der i næste uge kommer ud. … Vi skal blive ved med at kritisere religion, som Karl Marx sagde, religionskritik, ja, men hån – er det en dansk værdi?


Filosof om terrorbegrebet: “Når man taler om mørke kræfter, indikerer man, at vi selv står i lyset.”

Jeg ved ikke hvor DR Nyheder gør dette til en historie på DR.dk, for det citerede kan man høre fra kulturmarxisterne på P1 hver evig eneste dag. Nuvel, point for at servere historien, så jeg slipper for 57 minutter i RUC’s kantine. Fra DR Online – Filosof: Vi har for travlt med at kategorisere terror.

“Der gik ikke mange timer, fra en ukendt gerningsmand havde sendt en byge af skud mod Krudttønden og dræbt en mand ude foran, før politi og medier lod forstå, at Danmark var ramt af terror. Men ved så hurtigt at kategorisere og sætte mærkater på, får man parkeret udåden ét sted og er ikke længere åben for, at det kan være på en anden måde, siger filosof Malene Trock Hempler.

- Når man taler om mørke kræfter, indikerer man, at vi selv står i lyset. Når man selv står i lyset behøver man ikke yderligere oplysning. Man er allerede oplyst, og man flytter dermed fokus væk fra sig selv, og ud på de andre, som udgør hele problemstillingen, siger hun. …

– … Så har vi noget at kalde det. Og så har det ikke noget med vores orden at gøre, så har det med noget andet at gøre, noget udefra kommende. Som lynhurtigt kommer til at handle om ‘dem og os’, siger hun.

Når vi ikke er åbne for fortolkninger af det skete, så glemmer vi at stille de relevante spørgsmål. Nemlig om noget kunne have været anderledes, om vi selv kunne have gjort noget anderledes. … når vi reagerer hurtigt, glemmer vi, at vi ingenting ved og at vi kan tage fejl, siger Malene Trock Hempler med henvisning til den tyske sociolog og filosof, Jürgen Habermas.”

Oploadet Kl. 12:03 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


1. marts 2015

Licensfinansierede P1, en tilfældig lørdag i februar: “Du kyssede en fra Dansk Folkeparti? Fy for satan!”

Lørdag var jeg til rund fødselsdag i Horsens, og transporttiden gav mulighed for at høre lidt licensfinansieret radio. Jeg kom ind i Ugens gæst på P1 med filminstruktør Erik Clausen, der fortalte om barndom, om hvordan fagforeningerne sang ‘Internationale’ ved indvielsen af den lokale folkeskole, og om hvordan social indignation havde formet hans liv. Han blev et politisk menneske, og havde held til at få statsstøtte til sin første film.

“Savner du nogle gange en tid, hvor man gik med bælte med hammer og segl, og kaldte hinanden for Kammerat Erik og Kammerat Pia?”, spurgte studievært Pia Røn. Samtaleradio af og for den yderste venstrefløj.

Under samtalen blev der blandt andet spillet et klip fra hans nye film Mennesker bliver spist. Demente Herluf (Erik Clausen) er forsvundet, og konen (Bodil Jørgensen) kommer med en afsløring.

Holger (Nicolas Bro): Kan han ikke være hos noget familie?

Ingelise (Bodil Jørgensen): Det tror jeg ikke. Han har en bror.

Holger: Har Herluf en bror?

Ingelise: Ja, men de ses ikke mere. Det er længe siden. Det var noget politik. Du ved, Herluf han er jo socialdemokrat, det var hans bror Bjarne også, det var deres far også, men pludselig så melder broren sig ind i Dansk Folkeparti.

Holger: Nå, ja altså, men derfor behøver man jo ikke ligefrem, at man ligefrem ikke ses.

Ingelise: De diskuterede jo alting, og de råbte og skreg. Det var ikke til at holde ud at være i nærheden af. Der skete også noget andet. Vi holdt en fest her, og vi fik lidt for meget at drikke. Og Herlufs bror Bjarne, han er sådan rigtig en charmerende mand, og rigtig god til at danse. Vi dansede og så endte vi ude i haven, og så, ja, så kyssede han mig.

Holger: Du kyssede en fra Dansk Folkeparti? Fy for satan!

(Nicolas Bro som Holger i Erik Clausens Mennesker bliver spist, 2015; Youtube)

På vejen hjem trakterede P1 mig med featuren Jægerpiloten og den hellige kriger. En radiodokumentar der sidestillede en ung jihadist med en dansk F16-pilot – begge var i kamp i Libyen, mod Muammar Gaddafi, for retfærdighed. Ryan Omar fra Nørrebro fik sin politiske selvforståelse i skolen, og fortalte at han havde en lærer der gav ham bøger om danske frivillige under den spanske borgerkrig. Faderen (der fandt sig i danskernes racisme), havde også fortalt ham om Nelson Mandela. Rollemodellerne var på plads.

Så kom jeg til Fynsland, og kyssede en fra Dansk Folkeparti.



28. februar 2015

Støvring efter DR Detektor: “Med islamdebatten er det som om, at man begynder forfra hver gang.”

Det DR Detektor lavede mod Kasper Støvring (og Michael Jalving) torsdag aften må betegnes som et hitjob. Støvring giver svar på tiltale – Fundamentalisme blandt muslimer.

“DR’s Detektor var i går på sporet af min henvisning til WZB’s store undersøgelse om fundamentalisme, som jeg omtalte i Deadline for nylig. For det lyder jo lige godt alt for vildt, at flertallet (op til 75 procent) af vestlige muslimer svarer på en måde, der kendetegner dem som fundamentalister. Det er egentlig forstemmende, at der er så megen uvidenhed om muslimer i Europa. Med islamdebatten er det som om, at man begynder forfra hver gang.

Som om, at det ikke var nok, viser en spritny britisk undersøgelse, at over en fjerdel af britiske muslimer sympatiserer med de terrorister, der myrdede Charlie Hebdo-tegnerne. Det er ikke så højt som 75 procent, til gengæld er udsagnet meget stærkere. Dertil kan lægges det sædvanlige problem med ‘behagesyge': Hvor mange af dem, der bifalder vold, vil svare ærligt? Hvad er mørketallet? Der er allerede positivt spin på undersøgelsen: Fantastisk at 75 procent ikke sympatiserer! Forestil dig en overskrift et par uger efter Anders Breiviks udåd: ‘Hele 75 procent af nordmændene tager afstand fra terror’.

Detektor optog 17 minutter med mig, men sammen- og fraklippede det ned til 2, så mine argumenter blev vanskeligere at følge. Så lad mig dvæle lidt ved undersøgelsen og de kritiske indvendinger mod min udlægning.

WZB-undersøgelsen under ledelse af professor Ruud Koopmanns viser, at flertallet af muslimer i Europa mener, at der kun er 1) ‘en fortolkning af Koranen, og at alle muslimer skal følge den’, 2) ‘sætter religiøse regler over sekulære love’ og 3) ‘ønsker en tilbagevenden til rødderne’ (figur 1). Muslimer er også langt mere fjendtligt indstillede over for andre grupper. (figur 2). …

Der er tre indvendinger.

Den første angår, hvorfor jeg siger, at op til 75 procent af europæiske muslimer kan defineres som fundamentalistiske, når rapporten konkluderer, at det højst er 44 procent – ifølge deres definition. Undersøgelsen fastslår nemlig, at man kun er fundamentalist, hvis man svarer bekræftende på alle tre spørgsmål (hvilket ‘kun’ 44 procent gør).

Men dette er en arbitrær måde at definere fundamentalisme. Man inddrager flere parametre, men Koopmanns og hans hold kunne også have valgt at sige, at man skulle svare bekræftende på fem udsagn for at kunne betegnes som fundamentalist. Eller man kan fastholde, at man udtrykker fundamentalisme ved at svare, at ‘der kun er en fortolkning af Koranen, og at alle muslimer skal følge den’, hvilket præcist 75 procent svarer. Det er i overensstemmelse med almindelig, hævdvunden definition af fundamentalisme som bogstavtro udlægning af den hellige skrift. Desuden siger rapporten, at kun ved bekræftende svar på alle tre spørgsmål er der tale om det, der kaldes ‘konsistent’ fundamentalisme. …

Det korte af det lange: Indvendingen angår ikke bare det almindelige semantiske problem i humanvidenskabelige undersøgelser om begrebsdefinition (hvordan defineres ‘fundamentalisme’), men også det hermeneutiske problem: Hvad forstås der ved spørgsmålene og de svar, der gives. Her er rapportens egne ord ikke de sidste autoritative ord.

(WZB, Fundamentalism and out-group hostility, 2013; Deadline, DR Detektor)

Det tredje kritik går på, hvorfor jeg bruger WZB-rapporten i en debat om radikalisering og terror, når rapporten klart adskiller fundamentalisme med viljen til at begå religiøs vold.

Jeg skelner selv mellem fundamentalister og ekstremister. Ekstremister er fundamentalister, men ikke alle fundamentalister er ekstremister, som bruger vold. Som jeg vil komme ind på i et kommende indlæg, siger rapporten imidlertid noget om ‘sympatisørsumpen’, altså hvor stort et miljø, der er for ekstremisme. De sekulære muslimer synes jo at være et mindretal. Det er ganske alvorligt. Der er et såbed, et drivhus for ekstremisme.

Moderate, sekulære muslimer kommer allerede til orde i medierne, det bør de også, og jeg har selv skrevet om dem. Men netop fordi de dominerer medierne, dvs. får mest taletid, får vi et forvrænget billede. Det er min opgave at skabe realisme, for det er altså en meget farlig situation, der er ved at udvikle sig. Det svarer lidt til fejltolkningen af det arabiske forår: Vestlige journalister talte kun med de sekulære, som var en meget lille del, og derfor tog journalisterne og det meste af den vestlige offentlighed så grusomt fejl. Det gør de også herhjemme.

I øvrigt er der ikke noget mærkeligt ved, at muslimer er fundamentalister, heller ikke noget forkasteligt. Muslimer svarer, som de gør, fordi de er muslimer og gerne vil bevare deres kultur og stå ved deres overbevisninger. Problemet er, at det sker her i Vesten.

(Zenia Stampe på Facebook, 26. februar 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper