20. december 2014

Kristne indvandrere? – 43-årig røvet af 6-8 AEH’ere, sparket og slået, stukket flere gange med kniv…

“Danmark har flest kristne indvandrere”, lød det i medierne i går, og man skal nok være en Brian Arly Jacobsen for at finde det interessant. Indvandrere fra Polen, Tyskland (og Rumænien) kan ikke renvaske problemets kerne. Her en historie fra BT – Knivstik-drama i nat: Politi efterlyser vidner.

“En 43-årig mand fra Hvidovre blev i nat offer for et røveri, da han var på vej hjem fra Avedøre Station på Københavns vestegn.

Det fortæller vagtchef Kim Svenningsen fra Københavns Vestegns Politi.

– Den 43-årige kom gående fra Avedøre Station kl. 02.12 i nat. Da han gik ud på en gangbro ved Sadelmagerporten, blev han opsøgt af en flok på 6-8 unge af anden etnisk herkomst end dansk. … Den 43-årige fik en række slag og spark, og fik derudover tre knivstik i den ene balle og et overfladisk stik i den ene hånd.”

Oploadet Kl. 05:38 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


17. december 2014

Juleænder: “… a fib turns into a lie turns into a rumor turns into a bunch of mainstream media stories”

For fire uger siden kunne Rolling Stone afsløre, at der herskede en voldtægtskultur på amerikanske elite-universiteter. Kilden var ‘Jackie’, der selv var offer for fænomenet. Historien gik verden rundt, og flere danske medier skrev om sagen. “Hendes historie lød sand nok”, måtte Poul Høi efterfølgende skrive i Berlingske, da Washington Post med flere debunkede historien. ‘Voldtægt på virkeligheden?’, spurgte Annegrethe Rasmussen retorisk på Journalisten.dk, og påpegede faktuelle fejl – at det anklagede ‘broderskab’ slet ikke havde holdt en fest den pågældende dag, at gerningsmanden ikke var medlem af samme, og fremdeles.

For et par dage siden var det historien om 17-årige Mohammed Islam, der havde tjent 72 millioner dollars på valutaspekulation. Historien røg via New York magazine ud til enkelte danske medier, herunder Metroxpress og Ekstra Bladet.

(MX.dk, 14. december 2014 – EB.dk, 14. december 2014)

Fra The Observer – New York Mag’s Boy Genius Investor Made It All Up

“Monday’s edition of New York magazine includes an irresistible story about a Stuyvesant High senior named Mohammed Islam who had made a fortune investing in the stock market. Reporter Jessica Pressler wrote regarding the precise number, ‘Though he is shy about the $72 million number, he confirmed his net worth is in the ”high eight figures.” The New York Post followed up with a story of its own, with the fat figure playing a key role in the headline: ‘High school student scores $72M playing the stock market.’

And now it turns out, the real number is … zero.

In an exclusive interview with Mr. Islam and his friend Damir Tulemaganbetov, who also featured heavily in the New York story, the baby faced boys who dress in suits with tie clips came clean. Swept up in a tide of media adulation, they made the whole thing up.

Speaking at the offices of their newly hired crisis pr firm, 5WPR, and handled by a phalanx of four, including the lawyer Ed Mermelstein of RheemBell & Mermelstein, Mr. Islam told a story that will be familiar to just about any 12th grader—a fib turns into a lie turns into a rumor turns into a bunch of mainstream media stories and invitations to appear on CNBC.

Here’s how it happened.

Observer: What was your first contact with the New York magazine reporter?

Mohammed Islam: My friend’s father worked at New York magazine and he had the reporter contact me. Then she [Jessica Pressler] called me.

You seem to be quoted saying “eight figures.” That’s not true, is it?

No, it is not true.

Is there ANY figure? Have you invested and made returns at all?

No.

So it’s total fiction?

Yes.

[...]

It’s not hard to see why the story was tough to resist for New York, which placed Mr. Islam’s alleged acumen at No. 12 in its 10th annual ‘Reasons to Love New York’ issue. … Mr. Islam was literally quaking as we spoke. So yeah, they probably should have known better. But New York and the New York Post probably should have, as well. This story smelled fishy the instant it appeared and a quick dance with the calculator probably would have saved these young men—and a couple reporters—some embarrassment.”



15. december 2014

DR-korrespondent om 9. PEGIDA-demo : “Det var den tyske middelklasse, der demonstrerede i dag.”

Da Berlingske i forrige uge berettede om PEGIDA-demonstrationerne i Dresden, var artiklen et overflødighedshorn af afstandtagende etiketter. TV-avisen gjorde det bedre her til aften, selvom en socialistisk politiker indledte med bekvemme postulater om ‘nazister i jakkesæt og kendte højreekstremister’. Uanset hvad MSM finder det opportunt at skrive, så forvener jeg at tage en tur til Tyskland, og se nærmere på fænomenet engang i starten af det nye år.

Fra Demonstration mod islamisering (15. december 2014, Kl. 21.30).

Kim Bildsøe Lassen, Nyhedsvært: Michael Reiter, du er med mig fra Dresden. Du har været til demonstration hele aftenen. Prøve at sige mig, hvad det er for en gruppe som her demonstrerer. Er det som politikeren her sagde, mest nynazister i nålestriber?

Michael Reiter, TV-avisen: Altså, jeg kiggede meget nøje efter, og jeg så ingen nålestriber, jeg så en lille håndfuld nynazister, og tyske højrepopulister, til gengæld så jeg mange tusinde helt almindelige tyskere. Det var den tyske middelklasse, der demonstrerede i dag. Det var ikke en flok bøller med tattoverede hagekors i nakken, og det er for så vis tankevækkende, at den her protest udgår fra midten af det tyske samfund. Det har man ikke set her i Tyskland indtil nu. … det kan så frø til en tysk højredrejning.

(PEGIDA i Dresden, 15. december 2014)

“In Dresden gehen 15 000 Menschen für die Bewegung ‘Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes’ auf die Straße.” (Süddeutsche Zeitung)



12. december 2014

Liberal Alliances mand i DR’s bestyrelse vil have ‘dannede’ statsmedie: “Jeg er liberalist, men…”

I sidste måned udpegede Folketinget den nye bestyrelse for Danmarks Radio. Ud går den altid skarpe Katrine Winkel Holm, ind kommer foruden kommunisten Line Barfoed, også socialliberale Dennis Nørmark. Sidstnævnte er udpeget af Liberal Alliance, men underligt nok vild med statsmedier. Interview i Information – ‘Her må vi suspendere den markedsøkonomiske tankegang’.

“Da Dennis Nørmark sagde ja til at blive udpeget som Liberal Alliances medlem af DR’s bestyrelse, gjorde han det ikke bare, fordi DR interesserer ham kolossalt, men også fordi han mente, det var hans pligt. … For højskoleformanden og den liberale humanist kan man altså ikke overvurdere tv’s betydning og DR’s rolle som dannende, oplysende og kulturbærende institution.

Jeg er liberalist, men jeg vil gerne suspendere en markedsøkonomisk tankegang på det her område og sige, at nogle særlige forhold gør sig gældende i Danmark, og derfor bliver vi nødt til at have en statsfinansieret medievirksomhed, der er i stand til at dække de behov, som det kommercielle marked ikke ville kunne dække. Vi mangler dannelse, og det er en af de ting, som DR skal udbyde: det, der måske ikke nødvendigvis er nyttigt eller relevant lige nu og her. Oplysning og dannelse, der handler om noget større; om det at begribe den verden og kontekst, man er en del af.'”

Oploadet Kl. 04:37 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


11. december 2014

‘Undertrykkelse’ er ikke eneste årsag til at muslimer radikaliseres, også ‘økonomisk marginalisering’

Jeg kunne blogge P1-indslag hver dag hele året, og det er ikke unormalt at 3-4 indslag i træk er regulær venstrefløjspropaganda, typisk forklædt som objektivitet, med bekvemme vinkler og velcastede eksperter der understøtter tendensen. I går kunne man høre, at folk bliver jihadister på grund af undertrykkelse og økonomisk/social marginalisering, og at man styrker Islamisk Stats ‘politiske budskab’, når man bomber samme.

Slutteligt kunne man så omvendt høre, at Islamisk Stat har nemt ved at rekruttere, fordi succes avler succes. Ikke et eneste ord om Islam, men en masse efterrationaliseringer, der skal gøde jorden for islamistisk ideologi. Det siges ikke direkte, med budskabet går klart igennem: – det bedste våben med Islamisk Stat er indførelse af sharia. Delvis transskription af Islamisk Stat går frem trods bombeangreb (P1 Orientering, 10. december 20014)

Birgitte Vestermark, P1 Orientering: Bombardementerne har helt sikkert nedbrudt Islamisk Stats militære kapacitet, men samtidig er angrebene et fantastisk rekrutteringsværktøj, så selvom vi nedbryder organisationen operationelt, så styrker vi dens budskab politisk, siger Jean-Marie Guéhenno, der er direktør i tænketanken International Crisis Group. Hans ord understreges af tørre tal…

Når der er så mange krigere fra mellemøstlige lande, er en af forklaringer der, at indbyggerne er udsat for massiv politisk undertrykkelse. Men det er ikke den eneste grund, fastslog Lina Khatib, der er direktør for Carnegie Middle East Center i Beirut fornyligt.

… Med udgangspunkt i Egypten under Mubarak forklarer hun, at regimets klapjagt på islamistiske grupper fører til en radikalisering, der fik de jagtede islamister til at svare igen med mange terrorangreb. Men undertrykkelse er ikke den eneste årsag til at folk bliver radikaliserede, siger hun. … Der er mange andre faktorer der presser folk i armene på jihadi-grupper. Økonomisk marginalisering er en faktor, men det gælder ikke for alle. Magt og penge er en anden faktor, og en meget stærk faktor i at få folk til at slutte sig til jihadi-grupper. Men de er mere end det. Islamisk Stat tilbyder de socialt marginaliserede en følelse af at høre til, og giver en magtfølelse til dem der søger autoritet og indflydelse. Organisationen giver dens medlemmer en følelse af at være noget. Det er muligt, at du i dag er en almindelig indbygger i Danmark, men i morgen er du måske emir i en af kalifatets provinser. Det er faktisk attraktivt for temmelig mange mennesker, fastslog hun.

Internt i Syrien er de vestlig bombetogter, også med til kaste tusinder af syriske oprørere i armene på Islamisk Stat. En af dem siger til det britiske dagblad The Guardian: ‘Islamisk Stat er nu som en magnet der tiltrækker store mængder muslimer, siger en syriske oprører Abu Talha, der er deserteret fra den mere moderate Frie Syriske Hær, for at slutte sig til Islamisk Stat. Også den relativt store islamistiske Al-Nusrah har store problemer med at forhindre folk i at melde sig under Islamisk Stats faner, fordi Islamisk Stat opfattes som en vinder blandt oprørerne, og succes har det med at avle mere succes, fordi alle gerne vil være på det vindende hold.

Oploadet Kl. 17:02 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:

Om Bornedals ‘1864’: De Nationalliberale ville blot have dansk land, “… Danmark (kun) til Ejderen”

Godt læserbrev af højskolelærer Hans-Tyge Haarløv i Jyllands-Posten - Danmark kun til Ejderen – en kritik af Ole Bornedals ‘1864’ og DR.

“Der er blevet rejst megen berettiget kritik af Ole Bornedals ‘1864’: navnlig af den middelmådige dramaturgi og den misledende historiske fremstilling, blandt andet af D.G. Monrad.

Denne kritik er på sin plads, men det værste ved Ole Bornedals ‘1864’ er dog, at den postulerer, at den nationalliberale politik gik på et ‘stort Danmark’ – altså en ekspansiv og aggressiv nationalistisk politik, når det modsatte er tilfældet. Dermed spreder Bornedals ‘1864’ en løgnehistorie med DR’s ekstrabevilligede public servicepenge. …

De nationalliberales politik var jo netop den modsatte: Man ville afstå land. Man anerkendte, at hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var tysk, jf. Orla Lehmanns centrale tale i 1842, og derfor ville man kun have, hvad der var ‘dansk’ land: Danmark (kun) til Ejderen. Det tysk-romerske kejserrige og siden det tyske forbund gik ikke længere end til Ejderen. Hinsides nord for Ejderen lå hertugdømmet Slesvig, et gammelt dansk len. De nationalliberale ville blot forsvare Danmarks ret til dette, da det var udfordret af en aggressiv tysk nationalisme i flere skikkelser:

I hertugdømmerne en tysk nationalisme, hvor den slesvig-holstenske bevægelse ønskede Tyskland til Kongeåen (mellem Kolding og Ribe), uagtet at der dermed ville komme et kæmpe dansksindet mindretal under tysk styre.

I Berlin repræsenteredes den aggressive tyske nationalisme af Bismarck, der ville have blod og jern: Bismarck ville samle Tyskland med krig og så stort på slesvig-holstenernes ønske om egen stat: De måtte blive prøjsere, hvad de da også blev. …

De søde multikulturelle mennesker dengang var helstatsmændene, som ønskede den store dansk-tyske helstat bevaret: Det passer naturligvis ikke i Bornedals dagsorden. Tiden var ikke til sindelagsgrænser: At det ikke lykkedes i London efter stormen på Dybbøl, kan man kun begræde. Der var altså rigeligt med dramatisk materiale i virkelighedens 1864 både på politisk niveau og på det almenmenneskelige plan.

(Nicolas Bro som D.G. Monrad i Ole Bornedals ‘1864’; Youtube)

>DR’s massemedier bruges på den måde til at sprede (halve og hele) løgne og selvhad i stedet for folkeoplysning. … Hvordan forventer Bornedal og DR, at man skal kunne integrere nogen som helst udlændinge i det danske samfund, når danskerne (og navnlig ‘eliten’) portrætteres som en nation af idioter? Ingen har da lyst til at blive en del af et samfund, som ikke har noget som helst at kæmpe for: Velkommen islamister – vi har lært af Bornedal, at det ikke kan svare sig at kæmpe.”

Oploadet Kl. 05:41 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


8. december 2014

Ralf Pittelkow om Eritrea-hysteriet: Medierne problematiserer enhver stramning, men aldrig lempelser

Når Journalistisk Venstreparti bider sig fast i en sag, får den sit eget liv. Da en gruppe venstreradikale tilbage i 2009 satte alt ind på at ‘redde’ afviste irakiske asylansøgere, gav medierne sagen fuld skrue, hvad uden tvivl medvirkede til at mindske strammer-flertallet, og gøde jorden for rødt flertal. Ralf Pittelkow sætter ord på fænomenet – Det er vigtigt at forholde sig kritisk til mediehysteriet om Eritrea-sagen.

“Udlændingestyrelsen har lavet en rapport om Eritrea, som har bragt en række medier op på de høje nagler. Mediedækningen retter sig især mod, om embedsmændenes konklusioner i rapporten er blevet til under pres fra de to justitsministre Karen Hækkerup og siden Mette Frederiksen. Karen Hækkerup lagde ikke skjul på, at hun ønskede at sætte ind over for den kraftige flygtningestrøm fra Eritrea.

På den baggrund blev embedsmænd sendt til landet for at undersøge forholdene, så politikerne kunne afgøre, om der var basis for at stramme linjen. Indtil en afklaring skulle verserende asylsager vedrørende eritreanere stilles i bero. Det ser ud til, at rapporten giver grundlag for, at man kan gennemføre en stramning. …

I øjeblikket blæses sagen nemlig op til noget kæmpestort i medierne på et minimum af viden og et maksimum af løse antagelser og insinuationer. Foreløbig har offentligheden ikke tilstrækkelig viden til at afgøre, om der er foregået noget forkert. Så flere reelle informationer er velkomne.

Indtil de foreligger, er det vigtigt at forholde sig kritisk til mediehysteriet om Eritrea. … Der er en gennemgående tendens i mediernes dækning af denne type spørgsmål om asyl og indvandring:

Journalisterne hidser sig vældig meget op over stramninger på området, mens de tager det helt anderledes afslappet, når der er tale om lempelser.

… Det kan tænkes, at denne mediekampagne har en rigtig pointe, altså at sagen ikke har været behandlet korrekt. Men man skal være på vagt over for tendensen til, at medierne nu blæser alt det stort op, som kan bestyrke deres vinkel, mens alt andet skubbes i baggrunden. …

I de seneste år har der været to begivenheder, som har ført til en markant lempelse i asylpolitikken.

Den første var en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den slog fast, at man ikke må sende mennesker tilbage til et område, hvor der raser en krig. Det er en krænkelse af deres menneskerettigheder, hed det.

Den anden begivenhed var det danske flygtningenævns beslutning om at følge op på Menneskerettighedsdomstolens kendelse ved at lade syrere fra krigsplagede områder få generel adgang til asyl i Danmark.

Hidtil har grundreglen været, at man skulle være personligt forfulgt. De danske medier gav ikke disse markante lempelser nær, nær samme højt gearede kritiske belysning, som de nu giver debatten om stramninger i forhold til Eritrea. Man har ganske åbenbart ikke samme drift til at sætte spørgsmålstegn ved beslutninger, der lemper, som ved beslutninger, der strammer.

(DR Politik, 3. december 2014: Forstå Eritrea-sagen på fem minutter, 10 artikler)

Eksperter: Fusk i dansk asylrapport (30. november 2014), Professor: Asylansøgere fra Eritrea vil blive fængslet og tortureret i deres hjemland (1. december 2014), Amnesty: Eritrea-rapporten må trækkes tilbage (1. december 2014), Eritrea: Landet, der er mere lukket end Nordkorea (1. december 2014), Britisk rapport: Nægtere og desertører fra Eritrea risikerer forfølgelse (2. december 2014), Svensk retsekspert om dansk Eritrea-rapport: Misvisende (2. december 2014), Omstridt Eritrea-rapport afgør fra næste uge asylansøgeres skæbne (2. december 2014), Flygtningenævnet vendt ryggen i Eritrea-sag (3. december 2014)…

Oploadet Kl. 17:34 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

“… den israelske sikkerhedstjeneste er endnu værre. Den tager alle midler i brug for at beskytte Israel”

Ingen kan som DR vride virkeligheden. Herunder lidt fra en artikel som problematiserer, at Israel ikke går på kompromis med egen sikkerhed for at give asyl til homoseksuelle palæstinensere. Skurken er ikke palæ-arabisk had til homoseksuelle, men Israel der ikke gør nok for at hjælpe fjenden. Fra DR Online – Tvunget til usynlighed: Homoseksuelle palæstinensere lever umuligt liv.

“Tel Aviv er kendt og kåret som en homo-venlig by, hvor der er plads til alle, uanset seksualitet. Men det de fleste medier glemmer at tilføje er, at det ikke gælder homoseksuelle palæstinensere. De er ikke velkomne, og indtil videre har ingen palæstinensere fået asyl i Israel, men mange, især homoseksuelle, har forsøgt.

- De israelske myndigheder nægter at give palæstinenserne asyl og nægter at hjælpe dem, selvom de ifølge FN er berettiget til det, fortæller israelske Yariv Mozer, der står bag dokumentarfilmen Invisible Men fra 2012.

[...]

Ni senge udgør et midlertidigt hjem for dem, hvis seksualitet ikke passer ind i forældrenes verdensforståelse. Eller det gjorde det indtil for nyligt, da de israelske myndigheder strammede reglerne: Ingen palæstinensere er længere velkomne. …

De homoseksuelle palæstinensere lever uden opholdstilladelse som ulovlige flygtninge i Tel Aviv og tvinges derfor ned i byens underverden. De har ingen juridiske dokumenter, de kan ikke gå til lægen, de kan ikke søge legalt arbejde, og frygten for at blive sendt tilbage til Palæstina er konstant. …

De israelske myndigheder nægter at hjælpe, og den israelske sikkerhedstjeneste er endnu værre. Den tager alle midler i brug for at beskytte Israel og det har store konsekvenser for de flygtede homoseksuelle. …

- For sikkerhedstjenesten er Israels sikkerhed vigtigere end alt andet. …, fortæller Yariv Mozer.”

(Palæstinensiske ‘Louie’ i Yariv Mozers The Invisible Men, 2012; Youtube)

Oploadet Kl. 07:34 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


6. december 2014

Islamister i medierne: Abdallah Abdelghani, Elias Lamrabet… og overflade-moderate Ahmad Halimah

Det gjorde ondt på P1’s kernelyttere, at Ole Hasselbalch og Mogens Camre forleden fik lov til at tale Islam midt imod. Det er nu ikke fordi islamisterne ikke får taletid. Ekstra Bladet bragte torsdag et interview med 18-årige Abdallah Abdelghani, og samme dag var Hizb Ut-tahrir talsmanden Elias Lamrabet, gæst i P1 debatten. Begge var i sagens natur konfrontationssøgende interviews med det forskere kalder ‘radikaliserede muslimer’.

Dagen forinden sendte Mennesker og Tro på P1, et lidt dybere interview med universitetsstuderende Ahmad Halimah fra Gellerup, der fortæller at han (og hans ni søskende) er islamisk opdragede. Han lancerer i starten af interviewet sig selv som en dansk gift, helt almindelig praktiserende muslim, der kommer i en moderat moske, og står i modsætning til radikale muslimer, såsom Hizb Ut-tahrir og Syrien-jihadister. Det var efter hans mening krænkende, overhovedet at antyde at en gennemsnitlig muslim som ham, skulle have ekstreme holdninger.

Der gik dog ikke længe, før han luftede sympati for kalifat-tanken og Islamisk Stat, og tordnede mod ‘sociale forbrydelser’ såsom homoseksualitet. Delvis transskription af Besøg i Gellerup (27 min). Jagten på den moderate muslim fortsætter…

Ahmad Halimah: … når folk bliver mere ekstreme, også religiøst, tror jeg det handler om, at der er gået noget galt rent socialt. Både det med kriminaliteten, men også det med den ekstreme tilgang og holdning til, tilgang er det vel nærmere, til Islam. Det skyldes selvfølgelig noget socialt. Hvor fejlen er sket henne, det kan man så diskutere… Og det er også derfor, at når de her mennnesker kommer hen til os, og det var også det prædiken handlede om i dag, vores moske er kendt for at være ret moderat, uanset om det er den ene eller anden, ekstreme muslimer af unge, eller de her, i gåseøjne, kriminelle unge, så skal vi være rummelige, og ku’ rumme dem, så de ikke igen går tilbage til de kriminelle eller til de her ekstreme miljøer.

[...]

Anders Laugesen: Hvad er det der gør, at de tager til Syrien og kæmper?

Ahmad Halimah: … man har jo en inderlig trang og lyst til at virke, der skal gøres en forskel, for eksempel i Mellemøsten. Man vil det virkelig helhjertet, og så har man et meget overfladisk kendskab til Islam. … de her mennesker tror på islam som ideologi og styreform, er et alternativ til det rod der er dernede. Og jeg deler egentlig den holdning med de mennesker. Der hvor vi er forskellige, det er hvordan vi skal praktisere det her. Hvordan skal vi få det her sat i værk. Nogen mener så at den rigtige måde det er (gennem krig).

[...]

Ahmad Halimah: Jeg ville da også ønske – jeg har som udgangspunkt også respekt for ideen om, at man gerne vil dø for en sag. … Det har jeg i bund og grund respekt for. Og jeg vil også selv dø for en god sag.Jeg synes det er synd for de mennesker der dør forgæves.

Anders Laugesen: Men Ahmad, altså for eksempel sådan en ide, altså ideen om idealstaten, ideen om et kalifat, ideen om et sted hvor det islamiske sådan styrer. Er det for dig en ideel sag? Er det en sag, der i princippet, er værd at dø for?

Ahmad Halimah: Ja for mig! Ja, da. Helt klart. Men igen. Det her er målet for eksempel, en islamisk stat, ja nu skal vi ikke sætte os fast i de forskellige udtryk, hvordan de skal defineres, men hele ordet khalifah, betyder jo i bund og grund, en af betydningerne, var at, det var Profetens efterfølger, så khalifah betyder egentlig efterfølger. Det er så gået hen og blevet sådan et udtryk for en stat, eller et islamisk imperium. Men for mit vedkommende, så behøver det ikke hedde islamisk stat, kalifat, eller hvad det hedder. Det behøver ikke være styreformen, på samme måde som på Profetens tid for 1400 år siden. Det må gerne være folk der kommer til på demokratisk vis, via valg og sådan nogle ting. Så selve værktøjerne og redskaberne til hvordan man når derhen. Det kan man sidde og snakke om og finde ud af. Der er ikke noget med, at det skal være på den måde. En islamisk stat hvor der er social sammenhold, og en islamisk stat hvor menneskets værdighed bliver, ja, altså, hvor der sættes pris på menneskets værdighed. Koste hvad det vil. Bedre velfærd, alle de her smukke ting, som vi ønsker, at have i ethvert samfund. Det er jo i bund og grund det en islamisk stat handler om. Problemet er bare at folk har begrænset en islamisk stat, helt nede til straffelovgivningen, som udgør måske tre procent af hele staten. Det er jo der misforståelserne kommer. Jeg vil til enhver tid synes, at det er værd at dø for denne sag.

Anders Laugesen: Har du som muslim, en yderligere ide om et islamisk perfektionssamfund?

Ahmad Halimah: Vi har den der romantisk drøm omkring, i baghovedet på os alle sammen, i hvert fald de arabere jeg kender. Der har vi den der romantiske drøm om hvordan tingene var dengang vi var en stormagt, og dengang den islamiske verden havde enorm velfærd, og enorm meget viden. Det har vi selvfølgelig en romantisk drøm omkring.

Danmark har måske, vel jeg mene, har 60-70 procent en ideal-islamisk samfund. Vi har en ordentlig sundhedssektor, vi har en ordentlig socialt netværk, staten. Der er ikke nogen virkelig svage udsatte mennesker. Dem tager staten sig af. Så vi er der næsten.

Anders Laugesen: Hvorfor er vi der så ikke? Hvad mangler der?

Ahmad Halimah: … hvis jeg skulle sige det, så burde vi i Danmark gendefinere forståelsen af frihed… I Danmark der forstås friheden sådan, at så må man gøre alt, hvad man har lyst til. Om man har lyst til at have sex med dyr, eller om man vil være homoseksuel, om man har lyst til slet ikke overhovedet at røre hverken mænd eller kvinder for den sags skyld, eller om man har lyst til at gå ud og drikke sig fuld i byen – det har man frihed til. Hvor jeg mener, at man måske skal gendefinere den her frihed, og sætte nogle rammer for, hvornår det er frihed, og hvornår går man ind og laver en social forbrydelse. Sådan rent faktisk. Når vi tillader sådan noget som, og jeg ved godt det er et tabuemne, man må næsten ikke sige, at man har en anden holdning, end hvad de fleste har, men sådan noget som homoseksualitet. Selvfølgelig har det konsekvenser. Sociale konsekvenser. For mig at se er det en forbrydelse, sådan rent socialt.

Anders Laugesen: Noget at det som vi har svært ved at forstå. Det er hvordan det kan være, at der ikke er flere muslimer som dig… som tager afstand fra de der mere ekstremistiske grupperinger?

Ahmad Halimah: Altså, jeg synes helt ærligt, det er en latterlig ting at kræve af os. … Det er et mærkeligt pres der ligger på os for at tage afstand. Jeg vil gerne være imod det, men jeg behøver ikke skilte med det. Hele det her med ISIS, det er en konflikt der ligger flere tusinde kilometer væk fra os. At Vesten er en del af konflikten, det har ikke noget med mig at gøre. Det må de selv finde ud af. … Selvfølgelig forstår jeg godt hvorfor de (IS) gør det, men jeg er bare uenig i den måde de gør det på. Men jeg forstår godt deres frustrationer og vrede. Jeg forstår godt, at de kæmper et brag af en kamp for at bevare enten deres tro eller deres jord, eller deres ressourcer eller deres kultur, eller hvad det nu er de kæmper for. Altså Vesten… Jeg forstår godt deres frustrationer og vrede mod Vesten og USA… Jeg vil ikke blande mig i den her konflikt. Jeg vil ikke sige at jeg hverken tager afstand eller holder med Vesten eller holder med ISIS, det synes jeg er en mærkelig ting, at jeg skal udtale mig om. … Jeg er imod al drab mod uskyldige mennesker, uanset hvilken tro de har, uanset hvilken religion de her, uanset hvor i verden de befinder sig. Og samtidig med det, så har jeg respekt for enhver mand eller kvinde der vil kæmpe til døden for en sag de tror på… Jeg har respekt for, at de her mennesker har noget de kæmper for, som de gerne vil dø for. Jeg er uenig med de amerikanske soldater i deres kamp i Irak, men jeg har respekt for at de tror på sagen, og gerne vil dø for den. Jeg er uenig med ISIS i deres kamp, i hvert fald måden, de kæmper på. Måden de kører den her strategi på, men jeg har respekt for ideen omkring at de gerne vil dø for sagen de tror på. … Jeg vil gerne stå et sted i midten. Jeg forstår dem godt, men synes ikke det skal gøres på den måde.

Oploadet Kl. 04:31 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


5. december 2014

Samfundsforsker Johannes Andersen: “Jeg mener det der med det danske, det er slemt opreklameret.”

Netværket på P1 debatterede i går danskhed under overskriften ‘Stegt flæsk og sammenhængskraft’. I introduktionen fortælles det, at Danmark er et land der er hårdt ramt af ‘ulighed og klasseskel’, og der gik da heller ikke mere end to-tre minutter før den samfundsforskende eks-kommunist Johannes Andersen undsagde danske værdier.

Lene Juul, P1-vært: Johannes, kan vi skabe øget fællesskab ved at diskutere danskhed og danske værdier?

Johannes Andersen, samfundsforsker: Ja, det kan vi godt. Men så er det, det første ord der er det interessante. Nemlig det at diskutere. Det er strengt taget ligegyldigt, hvad vi diskuterer. Men det at diskutere og være uenig, det er en vigtig kilde til fællesskab. Og der kan man så sige, at vi har, i hvert fald i Danmark en lang tradition for, at når vi diskuterer så har vi også en vis form for blik for at vi skal nå et fælles mål. Eller vi skal nå en beslutning, eller vi skal videre. Derfor så er vi gode til at diskutere, men det er at diskutere danske værdier, det er ikke det der gør det. Jeg mener det der med det danske, det er slemt opreklameret. (der fnises i baggrunden)

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper