23. april 2015

Fremmedhadske grækere er ‘højreradikale’, fremmedhadske sydafrikanere er frustrerede og ‘utilfredse’

Jeg har tidligere blogget om mediernes besynderlig brug af etiketter såsom højreradikale/højreekstrem. Grækere der er imod masseindvandring er højreekstreme, hvorimod fremmedhadske libanesere slet og ret er ‘frustrerede’. Forleden gik P1 direkte fra et indslag om ‘højreekstreme’ Gyldent Daggry til en historie om mord på indvandrere i post-Apartheid-Sydafrika. De fremmedhadske sorte sydafrikanerne havde tilsyneladende ingen politisk observans, og det lød næsten som om at morderen var arbejdsløshed.

Her en lignende udlægning fra DR Online – Sydafrika: Afrikanske udlændinge angribes med sten og køller under optøjer.

“Volden mod afrikanske udlændinge spreder sig i Sydafrika, hvor mindst seks personer døde efter grusom vold i flere af landets fattige kvarterer. … Dorte Tietze, som er international partnerskabskoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke, fortæller, at frustrationerne stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1990’erne, hvor de sorte håbede på bedre tider efter et mørkt kapital med race-adskillelse, apartheid. …

Arbejdsløsheden er på 25 procent – i nogle af de fattige områder er den dobbelt så høj – og som andre steder på kloden får udlændinge skylden for de dårlige tider. … De utilfredse sydafrikanere skyr tilsyneladende ingen midler, fortæller Dorte Tietze. Nogle bliver banket med kæppe eller macheter, mens andre er blevet stenet. …

I Sydafrika har præsident Jacob Zuma også vendt sig mod de voldelige protester, mens landets zulu-konge… bliver beskyldt for at have opildnet til uroligheder, da han bad udlændinge om at ‘pakke deres ejendele og forlade landet’.”

En Facebook-ven tilknyttet en bevægelse danske medier uden tvivl vil kalde højreradikal, tog forleden en politisk test på nettet. Svaret bør ikke overraske, for højreradikal er forlængst blevet en tom etikette venstredrejede medier kaster i retningen af alle der ikke godtager den grænseløse socialisme.

(‘Højreradikal’ viste sig at være let venstreorienteret jvf. The Political Compass, 21. april 2015)



22. april 2015

Religionssociolog kritiserer De Konservative: I sidestiller muslimers “religion med en totalitær ideologi”

Debatten om ‘Naziislamisme’ vil ingen ende tage, for som enhver P1-lytter ved, så er enhver association til den tyske nationalsocialisme malplacerede og underlødig hvis den rammer andre end borgerlige. Det er ikke svært at finde eksempler. Da venstreradikale Josephine Witt sidste onsdag afbrød et ECB-møde, blev hun næsten hyldet i MX, selvom hun i sit manifest betegner happeningen som ‘Papillons’ (sommerfugle), henvisende til flyverblade uddelt af den franske modstandsbevægelse under den nazistiske besættelse.

I fredagens sene Deadline påstod Yahya Hassan, at Søren Espersen “har været medlem af det danske nazistforbund”, et Frede Farmand-postulat der i 2004 gav en injuriedom til et LO-blad. Sådan kan man blive ved.

Flere forskere har været fremme i medierne, for at undsige ‘naziislamisme’-kampagnen, herunder naturligvis Mikael Rothstein i Politiken. Meget sigende for hykleriet valgte DR Nyheder at spørge en religionssociolog, der i sagens natur ikke forsker i associationens historiske evidens, men muslimernes følelser desangående – Forsker: ‘Naziislamisme’ forvrænger en af historiens grummeste forbrydelser.

“De Konservatives seneste kampagne vækker langt fra begejstring hos religionssociolog og adjunkt Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet. Han vil gerne være med til at diskutere totalitære ideologier, men han mener ikke, at De Konservative bidrager konstruktivt til debatten – både på grund af det grafiske udtryk på plakaterne og på på grund af brugen af en af de værste forbrydelser i nyere tid.

– Jeg synes faktisk, det er problematisk, at man trækker det her ‘nazi-kort’. Først og fremmest fordi det forvansker den betydning, som nazisternes forbrydelser havde. Holocaust betød trods alt langt flere millioner, der blev henrettet i gaskamrene, siger Brian Arly Jacobsen. …

Den anden del af problemet med kampagnen er den grafiske opstilling af ordene i plakaten. Her står der fire ord adskilt: STOP NAZI ISLAM ISME. Den måde at opstille ordene på undrer Brian Arly Jacobsen. … Han mener, at det kræver et indgående kendskab til religion og totalitære ideologier, hvis man ikke skal blande det hele sammen.

- Og for de fleste muslimer vil det her selvfølgelig være problematisk, fordi det sidestiller deres religion med en totalitær ideologi, siger Brian Arly Jacobsen.

(Per Lyhne om Søren Espersen på Facebook, 13. april 2015)

“Hassan har blandt andet understreget dette budskab ved at iklæde Liberal Alliances Henrik Dahl nazi-uniform, påstå at Pia Kjærsgaard har givet ham et blowjob samt beskrive forfatter Kristian Ditlev Jensen som et ‘overvægtigt kadaver’, der burde ‘tage sig sammen eller i det mindste tørre sig i røven i stedet for at gå rundt og lugte af lort’.

Det er alt sammen en ny, fænomenal politisk udtryksmåde, forstår jeg. ‘Stjernepoeten Yahya Hassan er en født politiker’, lød det eksempelvis forleden i en leder i Politiken. … han er en mærkelig mand at gæste, når det gælder gode råd om at omgås Muhammed med respekt samt muslimer med konduite. ‘Jeg pisser på Allah og hans sendebud / og på hans alle mulige uduelige disciple’, som det hedder i langdigtet ‘Skuffelsen’.” (Mads Kastrup i Ekstra Bladet, 17. april 2015)



18. april 2015

Sendefladen ryddes når 21-årige Fady har en dårlig bus-oplevelse: Intet når 70-årig røves med pistol

Flere landsdækkende medier, herunder DR og TV2, kunne tidligere på ugen fortælle historien om 21-årige Fady Allan, der onsdag blev smidt af bus 5A efter et skænderi med en dansk chauffør. Dagen forinden blev to 70-årige kvinder røvet af to unge med ‘anden etnisk herkomst’, og således fik Sjællandske Nyheder en solohistorie – Ældre kvinder overfaldet i Ishøj.

“Med kun 10 minutters mellemrum blev to ældre kvinder tirsdag ved middagstid overfaldet af to maskerede unge mænd på henholdsvis Mosegårdsstien og Spolestræde i Ishøj… ofrene var omkring 70 år.

Det første røveri fandt sted på Mosegårdsstien kl. 12.10. Her blev kvinden truet med en sort pistol og væltet omkuld. Gerningsmændene rev hendes rygsæk til sig… Kl. 12.20 slog de til mod en kvinde på Spolestræde, som de væltede af cyklen. De tog en pose og en taske…”

(Udsnit af foto, der ledsagede Fady Allans bus-oplevelse, 15. april 2015)



16. april 2015

Forskere revser folkeskolen: Muslimske elever får den opfattelse “at de skal være afslappede muslimer”

Tidligere på ugen skrev en muslimsk bekendt på Facebook, at hun følte sig bedre tilpas i Sverige, hvor hun føler sig mere ligeværdig. Hun er sekulær, ikke rettroende, men foretrak alligevel islamiseret multikultur ala Sverige, frem for den danske ‘leitkultur’. For mig at se problemet med det multikulturelle samfund i en nøddeskal. Det er ikke et nulsum-spil, men et spørgsmål om kulturel dominans. Den dag hun ikke føler sig fremmedgjort, er den dag hvor danskerne ikke føler sig hjemme i sit eget land.

Forskere vil naturligvis hellere islamisere end konfrontere Islam, intet nyt i det. Fra DR Online – Folkeskolen er ikke gearet til religiøse elever.

“Den danske folkeskole er generelt ikke god til at tale om religion med eleverne, og det er problematisk, fordi nogle muslimske børn oplever, at religion er meget vigtigt for deres liv. Det mener Laura Gilliam, der er antropolog, integrationsforsker og lektor på Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet. Hun har undersøgt muslimske børns trivsel i folkeskolen.

- Lige nu er tendensen mest, at religion bliver nedtonet på en måde, så det nærmer sig en tabuisering. Det betyder, at nogle muslimske elever får en oplevelse af, at de skal være afslappede muslimer; det betyder, at de ikke skal lade religion påvirke deres valg og relationer til andre mennesker. Man må endelig ikke være en overdreven muslim, siger hun.

I Danmark har man ingen overordnede reguleringer eller lovgivninger på området. Derfor er det op til hver enkelt skoleleder, hvordan skolen vælger at tale om religion og forholde sig til elevernes religiøsitet, og det er et meget stort ansvar, mener Sidsel Vive Jensen, som er skoleforsker hos KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

– Skolelederne skal virkelig kunne stå på mål for de beslutninger, de træffer. Jeg kender til flere eksempler på skoleledere, der er blevet afsløret i at have udviklet en bestemt praksis og efterfølgende har måttet forsvare sig i pressen i forhold til, hvorfor man har valgt at servere halalkød, undlade at servere svinekød og så videre, siger hun.

Ifølge Sidsel Vive Jensen halter Danmark bagefter, når man ser på, hvordan skoler i andre lande forholder sig til elevers religiøsitet. Danske folkeskoler forstår simpelthen ikke elever, der er stærkt religiøse.”



14. april 2015

Forsker: DR’s ‘Mord uden grænser’ vil kunne “påvirke ens samlede syn på europæisk retssamarbejde”

Det er ikke nemt at lave større dramaproduktioner uden at berøre politiske emner, men den nye DR-serie Mord uden grænser er skrevet af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der også stod bag Ørnen (2004-06), der var spækket med ideologiske udmeldinger: “Sådan er vi i Danmark.”, “… terror er ligeså repræsentativt for islam som Ku Klux Klan er for Kristendommen”, “Det her har ikke noget med islam at gøre.”. De var også parret bag Livvagterne (2009), der blandt andet omhandlede racistiske mordtrusler mod den kvindelige muslimske livvagt. Truslerne kom fra en våbentrænet højreekstrem milits, og Urias-læsere vil huske hvorledes en del af udsmykningen i hovedskurkens hemmelige rum, var en historie sakset her fra siden.

Blandt sponsorerne til den Europol-positive Mord uden grænser (‘The Team’) er ifølge Rina Ronja Kari en EU-fond, og så går det hele op i en højere enhed. Diskret holdningsmassage før den kommende afstemning om retsforbeholdet. Sober journalistik i Politiken – Tv-serier ændrer seernes syn på virkelige forhold.

“De allerfleste ved udmærket, at en dramaserie blot er en opdigtet historie i rammer, der ligner virkeligheden. Alligevel kan en opdigtet historie sætte sig så dybt i seerne, at de bagefter ser helt anderledes på virkelige forhold og begivenheder. …

‘Man hører hele tiden i debatten, at folk udmærket er klar over, at tv-serier er fiktion. Men de rodfæster sig altså alligevel i bevidstheden. Film og tv-serier er for alvor med til at forme vores opfattelse’, siger Peter Yding Brunbech, der er leder Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. …

Folk mener i langt højere grad, at skylden for krigen ligger på dansk side, efter de har set ‘1864’. De er også mere tilbøjelige til at mene, at regeringsleder Monrad var sindssyg, og at det var en hovedårsag tilkrigen. …, påpeger Brunbech.

‘Tv-serier har større påvirkning på os end film, for serier bliver vi alle sammen udsat for på samme tid. Søndag aften på DR er en meget magtfuldt arena, hvor man får utrolig mange i tale på en gang. Det giver DR en magt til at vise en bestemt udlægning’, siger Peter Yding Brunbech. …

I tilfældet med ‘Mord uden grænser’ kan det indtryk af politisamarbejdet, som serien giver, være med til at præge, hvor vælgerne sætter krydset ved folkeafstemningen om retsforbeholdet, vurderer Hans Henrik Knoop, der har forsket i læringspsykologi.

‘… Det kan derfor potentielt være skævvridende i forhold til folkestemningen op til en afstemning om retsforbeholdet’, siger Hans Henrik Knoop, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.”

(Mord uden grænser, afsnit 1-8 kan ses på DR.dk/TV; Youtube)

“En kvinde findes myrdet i København. Hun er skudt gennem venstre øje, og en af hendes fingre er skåret af. Blot få timer senere findes to andre kvinder myrdet i Antwerpen og Berlin – på samme måde. … Sporet fører tilbage til filmfestivalen i Cannes for seks år siden. Og til en kriminel organisation der har forgrenet sig til mange europæiske lande. … ‘Mord uden grænser’ er historien om et europæisk Joint Investigation Teams (JIT), som består af Harald Bjørn fra Danmark, Jackie Mueller fra Tyskland og Alicia Verbeek fra Belgien, der sammen optrævler en skruppelløs kriminel organisation i Europa.” (programomtale fra DR.dk)

Oploadet Kl. 16:07 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


7. april 2015

DR3-dokumentar om ‘kontroversielle’ Pegida – Fra Fremskridtspartiet til terrordømt fremskridtsmand

Gårsdagens udgave af Vice på DR3, der har til formål at komme bag om ‘kontroversielle danske miljøer og grupper’, havde i går fokus på Pegida, og det var helt uden substans, men trods alt bedre end man kunne forvente. Der er ikke noget kontroversielt over islamkritik, med mindre man har piercinger i ansigtet og lever for gadekampen.

Eneste der blev interviewet var Lars Grønbæk Larsen og Åsa Clausen Bjerg, der begge fortalte om deres fortid i Fremskridtspartiet. Anden del af dokumentaren omhandlede pudsigt nok manden kaldet ‘Den hvide terrorist’, den tidligere folketingskandidat for Fremskridtspartiet Uwe Jensen. Det kan være en tilfældighed, men når man til sidst ser omtalen af næste uges afsnit, og Modkrafts Rune Eltard-Sørensen brugt som en slags kommentator i forhold til venstreradikale gadekampe, så får man sine tvivl. DR Ung har alle dage været en rød bastion.

(Modstandere af kontroversiel islamkritik, Danmark, 2015)



6. april 2015

P1 om ekskluderende nationalret: “Der er ikke noget stegt flæsk i nationalspisen, vi skulle skamme os.”

Torsdag kom jeg for skade at høre Troscaféen på P1, der i anledning af påsken havde sat jødiske Henrik Goldschmidt og tv-kokken Søren Gericke stævne til en samtale om madkultur. Det gik nogenlunde, lige indtil debatten kom ind på danskernes nykårede nationalret stegt flæsk med persillesauce. Begge mente retten var ekskluderende, alt godt kom fra udlandet, og alle kulturer havde tilsyneladende unikke retter, blot ikke danskerne. Værst var Søren Gericke, der der for år tilbage ejede Restaurant ‘Grisobasovitz’, og var frontfigur i Dansk Supermarkeds Mesterhakket-kampagne.

(Restaurant Grisobasovitz anno 2004 – Mesterhakket tv-reklame anno 2010)

Delvis transskription. Indslaget kan høres her (Troscafé, P1, 2. april 2015).

Henrik Goldschmidt, forstander, jøde: Ja, jeg synes det er utroligt godt set af H.C. Andersen, at hvordan vi alle forsøger at skabe et fællesskab på vores præmisser. Vi skal bestemme hvordan fællesskabet skal se ud, og så er det jo ikke noget fællesskab. Så er det jo det der frygtelige ord, så er det en værdikamp. Altså, det er jo ikke det vi er ude i her i min verden. Der er vi ude i at skabe fællesskaber på tværs, så det bliver rigtige fællesskaber. Det vil sige, at vi laver ikke om på hinanden. Det vil sige, at hvis jeg møder en muslim, så har jeg ingen grund til overhovedet at lave om på en muslimsk tro, som jeg har lært at kende som noget meget smukt. Som noget meget poetisk og sanseligt. Og så forventer jeg heller ikke, at der skal laves om på mig. Derfor kan vi jo dele det samme måltid. Specielt med muslimer, der har vi mange fælles spisevaner. Og vi kan skabe fællesskaber hvor vi ikke skal forandre hinanden.

[...]

Henrik Goldschmidt: … nu er der lige blevet valgt en dansk nationalret, og det er jo meget interessant for os, både muslimer og jøder, at det er stegt flæsk med persillesauce. Jeg var en lille smule ked af det, da det blev valgt, fordi jeg havde håbet på at det blev en røget sild. Det havde jeg virkelig håbet på, at det blev – ja, er der noget bedre end en røget sild – det er der jo ikke. Der er ikke noget i vejen med stegt flæsk, sikkert, men jeg synes bare, at det ville have været vidunderligt hvis det var den røgede sild, som i stedet for blev nationalret, fordi så ville det være muligt for os alle sammen, at sidde og spise den røgede sild.

Simon Kangas Larsen, P1-vært: Så det havde været bedre for fællesskabet hvis det blev den røgede sild?

Søren Gericke, tv-kok, kristen: Ja, fællesskabet… dårlig gris med noget hakket persille og dårlig mælk. Prøv lige at høre her – fællesskab er, at vi er blevet meget mere mangfoldige, men vi har glemt Grundtvig. Det sagde han jo… Der er ikke noget stegt flæsk i nationalspisen, vi skulle skamme os. Folk der kom ude fra verdenen af, har skabt så mange ting til os, og givet os madkulturen og samlingen, måltidet og hele den der stemning under en guldbajer, det er udefra – det skal vi have respekt for.

Simon Kangas Larsen: Så vi kan godt finde fællesskabsinspiration i religionerne? … Når stegt flæsk med persillesauce på den måde splitter i stedet for at samle, så er religionen jo også på spil på en eller anden måde.

Henrik Goldschmidt: Som sagt. Der er jo intet som helst i vejen med stegt flæsk med persillesauce, det er sikkert en fantastisk god ret, hvis den bliver lavet fint. Men nu er det sådan, at vi i Danmark efterhånden har ti procent eller mere som bare ikke spiser det. Og derfor synes jeg da det ville være vidunderligt, hvis vi kunne være favnende og finde noget som er nøjagtig ligeså dansk, i gåseøjne, som stegt flæsk med persillesauce. Netop det jeg holder allermest af at spise i Danmark, det er jo vores vidunderlige fisk og sild. Det er jo helt unikt, og når jeg har gæster på besøg, de kaster sig grådigt over det, og det kan jeg servere uanset om jeg har muslimer i mit hjem eller hvad jeg har, eller mine egne jødiske trosfæller. Der er jo ikke nogle kristne som har noget imod at spise sild, så derfor kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke kan finde de der veje, hvor vi faktisk ud af sådanne konkurrencer bliver ved med at manifestere at vi vil det fællesskab.

Simon Kangas Larsen: Hvad siger det om vores tid?

Søren Gericke: Vi skal samle os om måltidet. Vi kan jo ikke åbne døren, og sige velkomme til grisen, for helvede mand. Det kan man jo ikke gøre for helvede. Det er det der med at åbne og favne. Det er dét det drejer sig om, og der har vi misforstået det hele. Hvad jeg prøvede at sige før. Hvad vi har brugt af, altså, vi kan bare se rundt omkring på restauranter og serveringssteder. Det er da ikke os, det er udefra det er kommet, og samlingen, jeg har spist med muslimer og jøder i mange mange år, for at opleve måltidet og ritualerne. Det er dét det drejer sig om. Stegt flæsk – kan du ikke se ude i verden, at man siger, ‘stegt flæsk med persillesauce’ (med amerikansk accent) – man kan rende mig, det er da fuldstændigt – en nation kan da ikke samle sig om stegt flæsk med persillesauce mand.

Simon Kangas Larsen: Hvad siger det om vores tid, at vi har behov for en nationalret?

Søren Gericke: Vi har behov for mange forskellige måltider med nuancer rundt omkring fra. Det giver samling, og anti-blokkultur, det gør det virkelig.

Oploadet Kl. 08:09 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


27. marts 2015

Mads Brügger forlod mediernes røde kapeller: “… jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere”

Mads Brügger har aldrig været en af de værste, men Danes for Bush (DR, 2004) var underlødig. Godt han har nu uigenkaldeligt har forladt det røde kapel. Pun intended. Bent Blüdnikow interviewer den sympatiske journalist i Berlingske – Den dag Mads Brügger holdt op med at være et pænt menneske (let ændret formatering).

(Mads Brügger i Det Røde Kapel, 2006; Foto: Ekkofilm.dk)

“Mads Brügger har engageret sig voldsomt i debatten om ytringsfrihed. Han har kæmpet for, at Radio24syv skulle være med til at arrangere en udstilling med den svenske kunstner Dan Parks billeder. Og senest har han en deltaget i opgøret i Dansk PEN, der kæmper for forfatteres rettigheder og ytringsfrihed, men som ifølge Mads Brügger er fodslæbende, når det kommer til at forsvare ytringsfriheden herhjemme. Opgøret ledte til, at forfatteren Birgithe Kosovic i sidste uge blev smidt ud af Dansk PEN og Mads Brügger meldte sig ud ved samme lejlighed i solidaritet med Birgithe Kosovic og fordi PEN, ifølge Brügger, ikke klart forsvarer ytringsfriheden. …

Når man kigger tilbage på dit liv, så fremstår der jo en klassisk progressiv historie. Ung ambitiøs mand fra velbjerget journalisthjem får straks arbejde i Danmarks Radio og har alle de rigtige progressive meninger om verden. Din første udsendelse var vist ‘Danes for Bush’ med den sædvanlige nedrakning af USA?

‘Ja, det er en tilståelsessag. Det er fuldstændigt korrekt. Det var sådan som ungdomsredaktionen var i DR. Det var god latin at være progressiv.’

Hvorfor ikke sige venstreorienteret?

‘Ja, jo, men jeg har aldrig oplevet politisk kontrol.’

[...]

Og Dan Park var en øjenåbner for dig?

‘Ja. For som Søren Pind sagde om Dan Park: ‘I Danmark beskytter vi kunstnere og ikke som i Sverige, hvor man fængsler dem.’ Det ville Radio-24syv lade komme an på en prøve. …’

Bekymrede det dig, at Dan Park er udlagt som en slags nazist og hatespeecher?

‘Det vil være for simplistisk at kategorisere ham sådan. Han går efter alle og ønsker at provokere og sætte normer til debat. Hans kunst er et totalangreb på hele det multikulturelle svenske samfund. Hvis han kun var gået efter jøder eller muslimer, så havde jeg fundet ham mindre interessant som kunstner. … Beskyldningen om at han er nazist har intet med sagen at gøre, men er et forsøg på at lukke debatten ned. Han er grænsesøgende og grænseoverskridende, men helt afgørende for mig var også, at han blev smidt i fængsel og at de svenske myndigheder endda lod 8 af hans værker destruere. Det er aldrig sket i Danmark og det var så graverende for mig, at jeg måtte reagere. Det skete jo for pokker i Sverige, lige på den anden side af Øresund.’

Sagen om Dan Park blev indledningen til Mads Brüggers beslutning om at engagere sig i debatten om ytringsfriheden og sagen førte i sidste ende til opgøret i Dansk PEN, der ikke ville støtte Dan Park-udstillingen.

[...]

Er det den gamle kulturradikale elite, som man også kalder Politiken-segmentet, der stadig har fast greb om kulturlivet?

‘Ja i en vis udstrækning. Men de fremstår i stadig højere grad realitetsbenægtende. De tager små skridt henimod en erkendelse af ytringsfrihedskampens vigtighed, men tager samtidig, så snart lejligheden byder sig, tre skridt tilbage. …’

Vågner du nogle gange med sved på panden, fordi du er havnet på samme fløj som Pia Kjærsgaard og Rasmus Jarlov og ikke med de pæne progressive folk fra Politiken?

‘Jeg fortryder ikke noget, men jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere. Jeg havde ønsket at jeg havde gjort det for ti år siden.’

Hvorfor gjorde du det ikke for ti år siden? Der var Muhammed-krisen og vi andre vidste da godt, hvad det gjaldt.

‘Det var vel frygten for at blive udskammet og sat i bås med bestemte personer, som Pia Kjærsgaard eller Søren Krarup. Angsten for at ødelægge den gode stemning. Og det går virkelig hurtigt, når den dårlige stemning indfinder sig. I forbindelse med Dan Park-sagen kunne jeg næsten høre, hvordan dørene lukkede sig omkring mig.

Hvad er du blevet beskyldt for?

‘Jeg hører fra folk, at jeg nu pludselig bliver grupperet som højreorienteret og endda racist. Pludselig er man på det forkerte hold, fordi man forsvarer ytringsfriheden.

[...]

Du nævner DR?

Ja for DR har ladet sig fjernredigere af islamister og vover ikke at vise Muhammed-tegningerne. DR er en magtfuld institution med masser af penge og medarbejdere og alligevel lader de sig øjeblikkelig skræmme. Det er en skandale.'”

Oploadet Kl. 14:16 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. marts 2015

Hørt på P1: “Men kan vi blive ved med at være rige… og samtidig forsøge at begrænse indvandringen?”

Man ved der er noget fordækt, når et venstreorienteret medie som P1 – helt atypisk, pludselig fokuserer på erhvervslivets behov. Danmark er danskernes land, ikke et aktieselskab, og likvidation kan selvfølgelig aldrig blive en mål i sig selv. Fra et indslag på P1 Morgen – Indvandrere skal redde Europa.

Vært: Fra spørgsmål om diskrimination af grundlæggende rettigheder, og et mere inkluderende Europa, så skal det så nu handle om indvandring. … God morgen Steffen Gram, internationale korrespodent her i DR. Man kan måske stille det op, at politikerne trækker i en retning, og erhvervslivet i en anden retning, når det altså gælder spørgsmålet omkring indvandring. Hvordan hænger det sammen?

Steffen Gram: Det hænger sammen på den måde, at vi er i hvert fald syv år inde i en krise… og på den anden måde, så er vi ved at indrette os sådan, at befolkningstallet i Europa falder. Vi bliver ældre og ældre, og kan ikke opretholde vores økonomiske niveau, vi kan ikke følge med innovativt og så videre, så på den ene side står vi med frygten og bekymringen for vores værdier overfor indvandrerne, på den anden side, med behovet for indvandringen.

Vært: Men kan vi blive ved med at være rige i vores del af verden, og samtidig forsøge at begrænse indvandringen.

Steffen Gram: … alle de tal fortæller jo, at det går ikke længere. … Som Mercedes-chefen sigger på den store konference i Brussels – indvandringen er helt afgørende for at vi økonomisk kan blive kørende.

Vært: Hvis vi skal samle op her til sidst. Hvis vores børn skal have en levestandard som svarer nogenlunde til den vi har i dag, så er indvandring nødvendigt.

Steffen Gram: Det er det erhvervslivet og økonomer siger. Og demografer. … Altså, hvis vores børn skal have det om ikke bedre, men ligeså godt som vi har det, så skal der en indvandring til. Fordi i kan ikke skabe det befolkningsgrundlag der kan forsørge, den voksnende gruppe af ældre.

(P1, 24. marts 2015: Verden ifølge Gram: Europa under pres)

Oploadet Kl. 16:12 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


22. marts 2015

Syrien-jihadists mor ‘tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim': “Islam kom som kaldet…”

Politiken giver apologien fuld skrue i de her dage, og ‘hele Danmarks Radio’ kobler sig på efter bedste evne. Historien om Lukas Dam er tragisk, men formuleret lidt kantet, så er det bedre han dør end dræber. Fra artiklen, der i lighed med seneste omgang HUT-apologi er skrevet af Jakob Sheikh – ‘Dér var han, min skatterfis, udråbt til martyr’.

“… at Lukas Dam fra Sydhavnen skulle ende sine dage som en af dem, i kamp for Islamisk Stat, havde de færreste set komme.

Han voksede op som et forsigtigt væsen, der kæmpede med at få sit verdensbillede til at passe med omgivelsernes. Lukas var diagnosticeret med Aspergers syndrom og opmærksomhedsforstyrrelse, og det gjorde hverdagen i klasselokalet på Ellebjerg Skole kompliceret. Indvendig råbte tankerne i munden på hinanden.

… selv om Lukas med en tidligere klassekammerats ord havde ‘et hjerte af guld’, tog rodløsheden med tiden fast bolig i en dreng, der magtede meget, men kunne miste grebet om endnu mere. Flere gange stak han af, han følte sig svigtet af skolen, blev svær at styre og kom ud i småkriminalitet. Det fremgår af personlige sagsakter, Politiken har set.

… en mislykket anbringelse og et senere ophold på Nexus, en institution for kriminalitetstruede unge, gjorde ikke det indvendige tordenvejr mildere, tværtimod. Ikke desto mindre var det her, omkring 15-års-alderen, at Lukas for første gang fandt sig en gruppe venner, der ifølge familien tog sig kærligt og beskyttende af hans følsomme væsen. Det betød to ting: Lukas valgte kriminaliteten fra. Og Lukas valgte islam til. …

Troen på Gud kom som sendt fra himlen. Hvor fundamentet for dagligdagen på grund af Lukas’ autisme hidtil havde været som kviksand, gav den nyfundne religion faste rammer. 5 daglige bønner og håndfaste svar på alskens spørgsmål gjorde islam tryg og let at forholde sig til.

Karolina tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim; det var rart at se, hvordan islam fik ham til at samle sig, tage sig en uddannelse som fitnessinstruktør og lægge kriminaliteten på hylden.

»Da Lukas sprang ud som muslim, var han midt i sit livs sværeste periode. Islam kom som kaldet, og han begyndte at få en ro, som han aldrig havde haft før. Han fandt et ståsted i sit liv, og det var fantastisk at opleve, hvordan han fik appetit på nye mennesker og på livet«, husker Karolina Dam.”

(Jihadisten Lukas Dam, Syrien, december 2014; Syrienblog)

Mere i en næsten identisk artikel på DR Online – Mor til IS-kriger står frem: Myndighederne gør ikke nok.

“Lukas Dam led af Aspergers syndrom og havde problemer med at finde sig til rette i livet. Først da han som teenager konverterede til islam, fandt han et godt sted at være sig selv. I begyndelsen var Karolina Dam lykkelig for, at sønnen havde fundet sit kald.

- Det kom bare som kys fra himlen, siger hun.

Men som tiden går, bliver Lukas Dam mere og mere fanastisk i sin tilgang til islam. Han begynder at trække sig væk fra sin familie, vil ikke være i lokalet, hvis der bliver serveret svinekød, forsøger at overbevise sin mor om, at hun skal konvertere. Til sidst forlader han Danmark og rejser mod Syrien uden at sige farvel. For Karolina Dam er det vigtigt at understrege, at det ikke er islam, der er skyld i hendes søns skæbne.

– Vi skal kunne skelne mellem islam og en sekt (Islamisk Stat, red.), der manipulerer med islam. At muslimer ikke er terrorister, siger hun.”

Oploadet Kl. 20:57 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper