12. juli 2020

Frankrig: 59-årig buschauffør myrdet af ‘rejsende’, ‘Mohamed C., Mohammed A., Moussa B. og Sélim Z.’

DR gengiver et Ritzau-telegram om mordet, der ikke inkluderer oplysninger om de fire tiltalte. Navnene er ifølge franske myndigheder ‘Mohamed C., Mohammed A., Moussa B. og Sélim Z.’, og det skulle man jo nok mene var en relevant detalje. Fra DR Online – Fransk chauffør blev tæsket for at bede passagerer om at bruge mundbind: Nu er han død af sine kvæstelser.

“Den 59-årige franske buschauffør Philippe Monguillot er fredag afgået ved døden som følge af skader, han pådrog sig, da han blev angrebet efter at have bedt passagerer om at bære mundbind. …

Monguillot, en buschauffør fra byen Bayonne, bad søndag tre rejsende om at bære et mundbind, hvis de ville med bussen. Derefter blev han angrebet med slag. …

To mænd på 22 og 23 år er tiltalt for forsøg på mord. To andre er tiltalt for ikke at gribe ind overfor en person i fare. En anden person er tiltalt for at forsøge at skjule en mistænkt.”

(59-årige Philippe Monguillot med sin familie; Foto: Twitter)

(En af de fire tiltalte; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 19:03 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
Arkiveret under:


7. juli 2020

Kristian Lindhardt, DR: “Slet udtryk som… ‘racisme mod hvide’ fra dit ordforråd. Det findes ikke.”

Første kommentar på Kristian Lindhardts Twitterprofil er fra Andreas ‘AFA’ Rasmussen: “Tak fordi du tog dig tid til at skrive den.” Der er aldrig langt fra journalister til aktivister, og overgangen er ofte glidende, som man kan fornemme i Kristian Lindhardts opfordring på Journalisten.dk – 10 gode råd til journalister, når de laver historier om racisme i Danmark.

“Det, der står tydeligst frem, er, at der er brug for omgående og gennemgribende uddannelse af journalister og redaktører inden for, hvad der efter min mening er dansk journalistiks største blinde vinkel: Racisme. …

1: Drop overskrifter og spørgsmål som: Er der racisme i Danmark? Ja, der er racisme i Danmark. Det er bredt dokumenteret og kan slet ikke debatteres. Overhovedet. Det svarer til at spørge: Er der voldtægt i Danmark? …

8: Kald racisme ud, når du ser den. Også hos politikere. …

10: Slet udtryk som ’omvendt racisme’ og ’racisme mod hvide’ fra dit ordforråd. Det findes ikke. … Racisme kan ikke adskilles fra magt. Racisme i Danmark er en langstrakt hvid-undertrykker-sort-og-brun-tradition, der kan spores helt tilbage til Danmark og Europas kolonisering af verden inkl. Danmarks slavegørelse af sorte og brune mennesker. Derfor er det ikke racisme, hvis en hvid person i Danmark i 2020 bliver kaldt en kartoffel, eller hvis sorte og brune mennesker går forrest i en demonstration mod racisme.”

(Kristian Lindhardt, journalist, P3; Foto: Linkedin)

Oploadet Kl. 02:08 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


25. juni 2020

Holdningsmassage på DR.dk: “‘Trumps løfter om at løse opioid-epidemien viste sig at være tomme…'”

Steffen Kretz rapporterer for DR Nyheder, og det foregår på vanlig vis ved at planke en historie fra Trump-bekæmpende medier. Kraig Moss hoppede af Trump-toget i marts 2017, tre måneder efter Trump blev indsat. Den senere antipati for Trump har således næppe noget med hans socialpolitik eller indsats mod narko at gøre. En mand i krise der blev slidt ned af opmærksomheden, og nu fik han så lige en ny tur i medierne.

Det eneste konkrete ved Kraig Moss’ kritik af Trump er påstanden om at der hvert år ‘dør flere og flere amerikanere af narko og misbrug’. Den holder så heller ikke, og faktisk så vendte den negative udvikling, da Trump blev valgt. Muligvis en tilfældighed, men et virkelig dårligt argument mod Trumps narkopolitik. Iowa, hvor Kraig Moss bor, er helt i bunden i forhold til narko-døde. Tredjefærrest, en lille forbedring under Trump.

Holdningsmassage set på DR.dk – Trumps største fan vender ham ryggen.

“Kraig Moss var måske Donald Trumps største fan. Han brugte al sin tid på at støtte Trump frem mod valget i 2016. Han optrådte 45 gange ved Trump-vælgermøder med sin guitar og sine sange, og han udgav et hyldestalbum til sit store idol. …

Moss stod på første række foran en lille scene, og han havde en dagsorden, som fyldte alt i hans liv. Kort forinden havde Moss mistet sin eneste søn, som døde af en overdosis heroin. Han vidste, at han måtte gøre noget for at give sig sorg mening. …

– Han kiggede direkte på mig, da jeg spurgte, hvad han ville gøre ved den epidemi af opioider og heroin, som hærger USA. Han lovede at løse problemet. Han sagde, at jeg var en god far, og at min søn ville være stolt af mig, husker Kraig Moss. …

Trumps løfter om at løse opioid-epidemien viste sig at være tomme, mener Moss. Præsidentens administration har skåret i sociale programmer, og hvert år dør flere og flere amerikanere af narko og misbrug.

(NCHS, 2020: Drug Overdose Deaths in the United States, 1999–2018; Grafik: CDC.gov)

Significant increasing trend from 1999 through 2016 with different rates of change over time, p < 0.05. Rate in 2018 was significantly lower than in 2017." (NCHS)

Oploadet Kl. 11:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


18. juni 2020

MSM fastholder BLM-narrativet: Intra-muslimske magtkampe i fransk provinsby – “They insulted us…”

Forleden kunne man læse, at en undersøgelse foretaget af Reuters Institute, konkluderede at tilliden til danske medier er faldet med 11 procentpoint. Et ‘uforståeligt stort fald’, forklarede en RUC-professor. En helt igennem naturlig udvikling. Da jeg startede med at blogge, var MSM ubrugelig i forhold til amerikansk indenrigspolitik, Israel-Palæstina og højre/venstrefløjen. Sociale medier har forstærket udviklingen, og alt venstrevinkles i dag. Når en sort BLM-demonstrant redder en kvæstet hvid mand fra andre BLM-demonstranter, så skriver medierne, at han gav verden ‘håb’. Eller som Jyllands-Posten: “Han blev ansigtet på britiske BLM-demonstrationer…” Sort race-aktivister var ved at myrde en hvid mand, men der er ingen gerningsmænd. Kun en sort helt.

Der er masse af videoklip med BLM-demonstranter der går amok på hvide, men det aldrig medierne. De er svære at blogge, for de mangler ofte kontekst, tid og sted. Det når ikke medierne, og slet ikke de danske. Nogle gange er det svært at undgå sandheden, og man har indtrykket af, at historien om islamiske klankampe i franske Dijon kun nåede TV2, fordi det ikke ødelagde BLM-narrativet.

Videoen herunder fik mig til at tænke på to gæster der tdligere på ugen debatterede racisme på P1. Prof. Peter Hervik ville ikke beskrive sig selv som ‘hvid’, da han ikke ønskede at bruge raciale termer. Sekundet senere forklarede en kvinde, at hun var ‘brun’. Forskellen på dem og os. Vi skal pinedød lære alt på den hårde måde.

Intra-muslimsk magtkamp i Dijon, en by på størrelse med Odense i det østlige Frankrig. Fra Meduza.

“According to the television channel France Info, the unrest began during the evening of June 12, when dozens of immigrants from Chechnya rallied in downtown Dijon. People armed with baseball bats, metal rods, knives, screwdrivers, and hammers, attacked a popular local hookah bar called ‘Le Black Pearl.’ …

Journalists report that members of the Chechen diaspora came to Dijon in order to confront a group of North African drug dealers from the city’s Les Grésilles district, after they assaulted a 16-year-old Chechen boy in the city on June 10. During the beating, they reportedly told him ‘We are leaving you alive to pass on to your [people] that this will [happen] with everyone.’ The teenager in question is said to be in critical condition.

According to the French authorities, the Chechen diaspora began calling for revenge for the injured teenager on social networks. One Chechen claimed that immigrants from Chechnya living in France, Belgium, and Germany, had arrived in the city.

In Dijon on the night of June 14, a meeting took place between representatives of the two conflicting groups. Someone opened fire on a car during the meeting. That same night, one man suffered a gunshot wound in the Les Grésilles neighborhood.

The next night, June 15, dozens of Chechens armed with metal rods were spotted in Les Grésilles. France Info journalists noted that they were polite when dealing with the press. One of them explained that the drug dealers were their main target. ‘They insulted us, they beat one of ours, so we are here to beat them,’ he said, specifying that the Chechens were not planning to kill anyone.

Another meeting between the members of the Chechen diaspora and immigrants from North Africa was supposed to take place in the early hours June 15, but the North Africans didn’t show up. The Chechens did not attack anyone this time. Instead, they patrolled the streets in dozens of cars, in an alleged attempt to ensure the safety of local Chechens.

During the evening on June 15, unrest broke out in the Les Grésilles district once again. People fired guns into the air and at CCTV cameras, and set fire to cars and trash cans.”



6. juni 2020

Historiker Torben Svendrup om DR-serien ‘Grænseland’: “… tæt på at fremstå som ren nationalisme”

Konservative Christian Egander Skov svarer fint på kritikken, og man skal huske på at Torben Svendrup måske nok er ph.d i historie, men vi taler om typen der citeres i Dagbladet Arbejderen, og blandt andet har været talsmand for Indvandrerorganisationen Indsam, der blev opløst, da statstilskuddet forsvandt tilbage i 2003.

De første tre afsnit kan varm anbefales, i lighed med sindelagsprincippet. Fra Kristeligt Dagblad – Debat: Er DR blevet nationalromantisk?.

“Forsøger DR med dramadokumentaren ” Grænseland” at kompensere for kritikken af serien ‘1864’?

… ja mener Torben Svendrup, ph. d. i historie, forfatter, foredragsholder og underviser på Folkeuniversitetet.

Grænseland er tæt på at fremstå som ren nationalisme. Man er bange for at ryge ind i den kritik, som DR og instruktør Ole Bornedal med serien ‘1864’ røg ind i. Selvcensuren har taget over, og den er som bekendt farligere end censuren. Hvis man er underlagt censur, vil man gå til grænsen. Med selvcensur nærmer man sig ikke grænsen, fordi man er bange for at støde og bange for kritik.

Hvordan ser du selvcensuren i ‘Grænseland’?

DR er ikke glade for at sige, at krigen på mange punkter var et selvmål. … den væsentligste kritik er, at man ikke tager forhistorien med. Man får slet ikke forudsætningerne for begivenhederne med. Og det er hamrende vigtigt. Christian I udstedte i middelalderen en erklæring om, at Holsten og Slesvig aldrig måtte deles. Det bliver det gennemgående træk i de næste århundreder. Men det nævner man ikke med et ord.”

(Skoleklasse der undervises på dansk, DR, Grænseland, afsnit 2, 2020)

Oploadet Kl. 09:45 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


2. juni 2020

Philip Kweku Amankwa Sampson, anti-racististisk journalist: Dømt for ’samleje’ under ‘ulovlig tvang’

For tre år siden bloggede jeg en anti-racistisk klumme af en Philip Kweku Amankwa Sampson set hos venstreorienterede POV International, og noterede tørt, at har ‘en fortid på Politiken, DR og Ritzau’, og gennem årene har ’samarbejdet med’ venstreradikale organisationer såsom svenske Expo og engelske Searchlight.

Uwe Max Jensen afslører at den pågældende anti-racist tilbage i 1979 fik 2,5 års fængsel for ’samleje og anden kønslig omgang under udøvelse af ‘ulovlig tvang”. Han havde sammen med et par bandevenner fra Værebro i Bagsværd, blandt andet slået offeret med et kosteskaft, og indført ‘en ølflaske op i skridtet’ på den 17-årige. Set på Facebook.

“Detaljerne er ubærlige, da nævningene i retssalen får beskrevet de rædselsvækkende detaljer fra anklageskriftet, der omhandler et brutalt sexoverfald på en sagesløs pige. På anklagebænken sidder en bandekriminel mand med afrikanske rødder og venter på dommerens hammer. I pressen omtales den over to meter høje mand som ‘Sorte Samson’.

På dette tidspunkt kan ingen vide, at den voldtægtsanklagede mand vil blive en anerkendt journalist, der nyder stor popularitet blandt kollegaerne i medieverdenen. Philip Kweku Amankwa Sampson har arbejdet for Danmarks Radio, Politiken og Ritzaus Bureau. … Det er en uendelig række af artikler om racisme, slaveri, nynazister, negerdukker, etnicitet og diskrimination, der i tidens løb er blevet skrevet af Philip Sampson.

Philip Sampson afslører endeløse rækker af racisme i sit virke som ‘graverjournalist’ – men tildækker behændigt detaljerne om sin egen grufulde fortid. …

To veninder forlader et værtshus ved det sociale boligbyggeri Værebroparken, der ligger uden for København. Pigerne tager afsked med hinanden, og den 17-årige sætter kurs mod hjemmet. I gadelampernes skær opsøges teenageren af den dengang 19-årige Philip Sampson og to venner fra det kriminelle miljø.

Philip Sampson og det ene bandemedlem griber fat i den 17-årige og trækker hende med op i en lejlighed. Her gennemlever den unge pige et ubeskriveligt mareridt. Efterfølgende betegner politiet ‘voldtægten som ualmindelig grov’ i medierne. Det unge offer gør modstand, men bliver korporligt afstraffet. Philip Sampson og hans kammerat mishandler, ifølge Ekstra Bladet, den unge pige med slag i hovedet og på kroppen. … Sexforbryderne river tøjet af den unge pige, og de har fuldbyrdet samleje med offeret.

Den aggressive Philip Sampson og kammeraten nøjes ikke med at true sig til sex. De fører en ølflaske op i skridtet på den 17-årige pige og slår hende med et kosteskaft. På et tidspunkt pisser den ene af gerningsmændene på sit unge offer. Der tegnes et billede af en vanvittig dominanskultur.

I retten kommer det frem, at det 17-årige offer er blevet behandlet på hospitalet efter nattens voldsomme overgreb.
Retssagen kulminerer 30. april 1979 i Østre Landsret, hvor nævningetinget voterer om en passende straf.
Den 20-årige Philip Sampson får to og et halvt års fængsel. Dommen lyder på samleje og anden kønslig omgang under udøvelse af ‘ulovlig tvang’.

… Få år efter sexoverfaldet og fængselsopholdet begynder Philip Sampson på journalistuddannelsen. Philip Sampson får en praktikplads på Politiken, og her er der allerede i 1985 rig mulighed for at skrive om racisme…”

(Collage: Philip Sampson)

“Chefredaktøren for P.O.V. – Annegrethe Rasmussen – indstiller kollegaen Philip Sampson til den fornemme Cavlingpris så sent som i 2017. Det sker for en artikelserie om det afrikanske slaveri.
Philip Sampsons overskrifter relateres ofte til racekonflikter – ‘Black Lives Matter – også i Danmark’, ‘Negerdebat anno 1893’ og ‘Undskyldning for slaveriet’.”
(Uwe Max Jensen)



29. maj 2020

Yoel Roth, ‘Head of Site Integrity’ for faktatjekkende Twitter: ‘ACTUAL NAZIS IN THE WHITE HOUSE’

Tidligere på måneden kom det frem, at Helle Thorning-Schmidt var blevet en del af Facebooks nye ‘Oversight Board’, der skal være med til at definere ytringsfrihedens grænser på Facebook. I rådet sidder adskillige George Soros-tilknyttede venstrefløjsere, samt en islamist med tilknytning til Det Muslimske Broderskab.

Trump blev kun præsident, fordi det lykkedes ham at få adgang til amerikanerne udenom de store nyhedskanaler. Nu har Twitter, så indført ‘faktatjek’ af Trunp-opdateringer mv. Der findes lodrette løgne, men sandheden er ofte en stor gråzone, og en medieplatform bør i sagens natur ikke forsøge at lege overdommer. DR-vinklen gav naturligvis sig selv: ‘Trump truer med at gribe ind mod sociale medier efter Twitter-strid‘,.

DR Nyheder kunne også have set på kritikken fra det konservative USA. De kunne eksempelvis have fortalt, at Twitters ‘Head of Site Integrity’ hedder Yoel Roth. En Trump-basher, der er ansvarlig for ‘policy development’, og blandt andet står for ‘election security, and misinformation’.

(Yoel Roth på Twitter, 2020 – eksempler herunder)

“Lead Twitter’s global Site Integrity team, responsible for policy development, implementation, and investigations for spam, data privacy and security, information operations, election security, and misinformation. Direct Twitter’s efforts to combat information operations and suspected state-backed activity.” (Linkedin)

Oploadet Kl. 01:20 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


26. maj 2020

Mette Frederiksen hyldet i ’21 Søndag’ på DR1: ‘Danmarks bedste statsminister’, ‘En rose til en rose’

Danmark har længe været en socialdemokratisk mønsterstat, og det værste er ikke ‘velfærdsregimet’, men det faktum at danskerne ad åre er blevet fuldfede socialdemokrater. Ingen, ikke engang oppositionslederne, kan tænke udenfor boksen. Statsmediet kaldet ‘hele Danmarks Radio’ er i den henseende en del af magtapparatet, der dagligt masserer holdninger i den af dem ønskede retning. De fleste gange gøres det mere subtilt end det blev gjort i weekendens udgave af 21 Søndag på DR, hvor Mette Frederiksen besøgte en pæn hvid folkeskole i Hasseris.

Videoen kan ses på Twitter. Omtalt på JP.dk – Statsministerbesøg på skole får kritik: ‘Jeg ved ikke, hvem der har indoktrineret børnene, men det her er slemt’.

“Statsminister Mette Frederiksen var i sidste uge på besøg på nogle af landets skoler i anledning af, at det blev tilladt for de ældste elever at vende tilbage til undervisningen.

Ét af de besøg er blevet et viralt hit på de sociale medier, efter at DR’s program ’21 Søndag’ havde et indslag fra statsministerens besøg på folkeskolen Stolpedalsskolen i Aalborg.

I indslaget kan man bl.a. se børnene hylde ‘Danmarks bedste statsminister’, mens de vifter med flag. En af eleverne i de mindste klasser giver også Mette Frederiksen en rose med ordene: ‘En rose til en rose’.

Stolpedalsskolens skoleleder, Merete Overgaard, ærgrer sig over den debat, som optagelserne fra Mette Frederiksens besøg på skolen har affødt.

‘Der er ikke nogen, der har instrueret børnene i at sige noget. Det er rigtig ærgerligt, at det her er taget ud af en kontekst. Der er gået politik i den, og det bliver nogle uskyldige børn fanget i,’ siger hun. …

‘… Børnene er medspillere, men det er selvfølgelig en voksen, der hjælper dem med at koordinere det,’ siger Merete Overgaard.”

(Mette Frederiksen hyldes i ’21 Søndag’ på DR1, 24. maj 2020; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 10:07 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


16. maj 2020

Kristeligt Dagblad: Folkekirkens Nødhjælp støtter fond opkaldt efter PFLP-terrorist Ghassan Kanafani

Jeg har flere gange skrevet om PFLP-terroristens danske enke Anni Kanafani, som jeg første gang hørte på P1 i 00’erne, ikke for at angre PFLP-angreb, men for at tale om palæstinensernes og hendes kamp for en bedre verden (sic). Folkekirkens Nødhjælp har forlængst valgt side i konflikten, eksempelvis ved at opføre en symbolsk ‘apartheidmur’ under Roskilde Festivalen i 2012. God dyb artikel i Kristeligt Dagblad, der har talt med historikerne Bent Blüdnikow og Maradona Isho, samt den amerikanske lektor i statsvidenskab Mark Ensalaco.

Billedet viser PFLP-leder Ghassan Kanafani sammen med Fusako Shigenobu, leder af Japanese Red Army (JRA), under et møde i Beirut i 1971. Året efter udførte JRA på vegne af PFLP angrebet på Lod Airport ved Tel Aviv, hvor 26 rejsende brutalt blev majet ned med skud fra stormgeværer, herunder 17 kristne pilgrimme fra Puerto Rico. Fra Kristeligt Dagblad – Kritik af kirkelig støtte til fond opkaldt efter terrorgruppes talsmand (kræver login).

“Fra flere sider møder Folkekirkens Nødhjælp nu kritik for at støtte Ghassan Kanafanis Kulturfond, som arbejder med palæstinensiske flygtningebørn i Libanon. Fonden er opkaldt efter den palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan Kanafani, som var talsmand for den marxistiske palæstinensiske Folkefront til Palæstinas Befrielse (PFLP) og blev dræbt af en bilbombe i 1972. PFLP blev dengang kendt verden over for en række flykapringer og har siden 2002 stået på EU’s terrorliste.

Folkekirkens Nødhjælp har ikke noget problem med at støtte fonden, oplyser generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen. Fondens arbejde drives af Ghassan Kanafanis danske enke, Anni Kanafani, og Folkekirkens Nødhjælp støtter fondens arbejde sammen med mange andre donorer, herunder den schweiziske regering.

… Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond oplyser på sin hjemmeside, at Folkekirkens Nødhjælp ‘i mange år’ har støttet Ghassan Kanafanis Kulturfond, og foreningen henviser på hjemmesiden direkte til en kontaktperson i Folkekirkens Nødhjælp.

Fonden var imidlertid også til debat sidste år, da DR-programmet ‘Anne og Anders i Mellemøsten: Libanon’ berettede om Ghassan Kanafanis Kulturfond uden at fortælle, at han ‘kæmpede for den palæstinensiske sag, blandt andet som talsmand for PFLP, som både Israel og EU anser for en terrororganisation’. …

… Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond afviser kritikken og betoner, at Ghassan Kanafanis Kulturfond er en ‘apolitisk kulturel og humanitær organisation’ opkaldt efter ‘den kendte palæstinensiske forfatter, redaktør og journalist Ghassan Kanafani‘…”

(PFLP-leder Ghassan Kanafani med Japanese Red Army-leder Fusako Shigenobu, Beirut, 1971)

Apropos Anni Kanafani, Ghassan Kanafanis danske enke.

“I sommeren 1971 havde Gotfred Appel selv i Beirut forhandlet med `Fronten’s militære leder, Wadi Haddad, og i de følgende år var det Holger Jensen, som stod for rejserne til PFLP’s hovedkvarter. Ud over måske et par af hans fortrolige ved ingen i dag, hvem Holger havde kontakt med, og hvilke aftaler han indgik. `Æblerne’s primære aktiviteter fra midt i halvfjerdserne kunne dog tyde på, at i hvert fald et af ønskerne fra PFLP’s ledelse har været bidrag af kontant økonomisk art.

Nogle tidligere KAK’ere mener i den forbindelse at vide, at Holger i perioden gennemgik en særlig avanceret træning i PFLP’s lejre. Træningen skulle have omfattet en bred vifte af illegale færdigheder fra biltyverier til kidnapninger. Uanset hvilket indhold æblernes samarbejde med ‘Fronten’ havde i halvfjerdsernes første halvdel, kan det ikke have undgået at gøre danskerne til part i disse års skjulte, men mere og mere intense og hadefulde krig mellem PFLP og den israelske stats efterretningsvæsen. KAK’erne oplevede således flere gange, at ledende PFLP’ere, som de havde forhandlet og samarbejdet med, blev udsat for attentater fra israelsk side. I juli 1972 blev for eksempel redaktøren af Fronten’s blad Al-Hadaf, forfatteren Ghassan Kanafani, og hans 21-årige niece sprængt i luften i parkeringskælderen under Kanafanis hus i Beirut af en israelsk bilbombe. Allerede tre år tidligere havde de første KUF’ere mødt Kanafani i Amman, og flere af gruppens medlemmer bevarede i mange år kontakten til hans danske enke.” (Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden, Bd. 2, s. 181)



15. maj 2020

P1-vært: Vestrefløjen er intolerant, holdninger ‘antager en moraliserende, nærmest ‘religiøs’ karakter’

P1 er forlængst blevet et reservat for venstrefløjen, og P1-lyttere trives bedst i selskab med meningsfæller. Esben Kjærs opsang er lige på kornet, og de kritiske kommentarer der opremses i programmet anden time dokumenterer til fulde pointen. Der findes folk i det her land, der mener den moralske midte i dansk politik er et sted mellem Uffe Elbæk og Pernille Skipper, og de vil bekræftes – hver dag, hele tiden.

Esben Kjær fortæller, at udsendelsen med Pernille Skipper havde 220.000 lyttere, lidt over gennemsnittet, og det dobbelte i forhold til sidste uges udsendelse med Pernille Vermund. Bagklog kan høres her. Kun hørt fordi Fra Berlingske bragte historien – DR-vært gav venstreorienterede lyttere en skideballe for intolerance (kræver login).

“‘Pernille Vermund var ikke ekstrem at høre på. Og hendes parti er ikke mere ekstremt end for eksempel Enhedslisten, hvor 220.000 af jer lyttede med, da Pernille Skipper var gæst for nylig. Pernille Skipper fra Enhedslisten – partiet der for eksempel er imod kapitalisme, altså en fri markedsøkonomi. Den vil man gerne have erstattet med et socialistisk samfund. Det står der faktisk i partiets principprogram. Og det er en hel del mere ekstremt end noget, Nye Borgerlige står for,’ siger Esben Kjær og sendte en anklage mod de lyttere, der havde droppet programmet med Vermund:

… på venstrefløjen har folk svært ved at tolerere udsagn fra højrefløjen, der til gengæld er mere tolerant over forres synspunkter. Det underbygges også af talrige videnskabelige undersøgelser af fløjenes gensidige politiske tolerance , mener han.

‘Det, jeg siger, vil sikkert provokere nogle. Men det er altså sådan, det er. Og det er ikke kun min oplevelse. Alle os, der laver debatprogrammer, kender det. For eksempel får vi jævnligt at vide fra personer på venstrefløjen, at de ikke vil medvirke i studiet, hvis den og den fra højrefløjen også medvirker. Det omvendte er sjældent tilfældet. Det samme gælder klager fra lytterne – stadig flere skriver, at visse personer ikke bør have taletid. Og det er oftest borgerlige debattører, det går ud over,’ siger Esben Kjær.

… Han kan kun gisne om årsagen til den lavere tolerancetærskel på venstrefløjen for modpartens synspunkter, men han bemærker, at venstrefløjens meninger oftere antager en moraliserende, nærmest ‘religiøs’ karakter, hvilket måske kan føre til en opfattelse af, at ens meninger er de eneste gyldige.”

(Stine Bosse om Nye Borgerliges Henrik F.E. Andersen, Twitter, 11. maj 2020)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper