12. oktober 2021

Stine Bosse: “… hvorfor er det kun danskernes vejr i Danmark? Hvad med alle de andre, der bor her?”

Stine Bosse er udenfor kategori, og selv i Twitterland møder hun modstand. Der jokes i kommentarsporet om problemet med ‘vores vejr’, ‘Danmarks Radio’, ‘danskvand’ og fremdeles. En skøn debat der fortæller, at den eurofile Bosse-type er et stykke fra Twitters hårde kerne, og et lysår fra den gennemsnitlige dansker. Og med det sidste mener jeg, en dansk dansker fra Danmark.

“Jeg er fast seer på 21 søndag inkl vejret. Men hvorfor er det kun danskernes vejr i Danmark? Hvad med alle de andre, der bor her? (Stine Bosse)

(Stine Bosse på Twitter, 10. oktober 2021)

“… jeg tænker efter og konstaterer at jeg er enig med mig selv. Vejret i Danmark er ikke danskernes vejr. Det giver altså ikke mening. Så lidt som tyskernes vejr. Eller grækernes.” (Stine Bosse)

Oploadet Kl. 01:08 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Arkiveret under:


8. februar 2014

Charlotte Johannsen talte usandt om overfald, ifølge offer: “… der var INTET ondt i det overhovedet.”

Charlotte Johannsens Forklædt som nazist ramte medierne med fuld styrke i efteråret 2010. Hun blev eksempelvis brugt som sandhedsvidne af DR i et langt indslag i 21 Søndag, der var blottet for konkrete eksempler i forhold til det overordnede fikspunkt – voldelige højreradikale med tilknytning til White Pride.

I bogen fortæller hun om overfaldet på ‘Oliver’, men man skal ikke grave meget i sagen, før man forstår, at hun fra punktum til punktum, blot gengiver venstrefløjens offerfortælling. Eneste episode hun selv overværede, var overfaldet på ‘Hippie-Hansen’, et venstreorienteret medlem af AGF-fanfraktionen Nysir.

Herunder et par indlæg i en debat om bogen på Fantatikos.dk, fanside for Ultras Viborg – Nysir og Hippie-Hansen (Ny bog) (26. oktober 2010)

Karate Kid: Jeg har brugt lidt af mine surt opsparede lønkroner på en ny bog, der hedder ‘Forklædt som nazist’, der handler om en kvinde, der infiltrerer White Pride i Århus. Spændende læsning generelt, men især ét afsnit fangede min opmærksomhed. Så det vil jeg nu dele med jer:

(Nysir på bodega i Albertslund før kamp i Brøndby)

‘Godt en time senere sidder jeg og snakker med Kenni og Lindberg ved et bord, da jeg ud af øjenkrogen kan se, at Morten har helt blanke øjne og et rasende udtryk i ansigtet, som jeg aldrig har set før. De andre ser også over mod ham nu. Han tramper med bestemte skridt lige forbi vores bord. Har kurs mod en fyr, som de kalder Hippie-Hansen, fordi han er den eneste erklærede venstreorienterede i Nysir. Morten læner kroppen forover og hamrer en knytnæve lige i ansigtet på Hansen, der slet ikke når at parere. Han falder bagover gennem luften, og det giver et ubehageligt højt smæld, da hans baghoved slår ned i en af de to pæle, der går fra gulv til loft lige ved indgangsdøren.’ …

[…]

Hansen: Det er mig der er tale om. Jeg husker sjovt nok tydeligt den episode som hun omtaler, fordi vi har grinet rigtig meget af den senere.

Vi har det med at være forholdsvis ‘fysiske’ overfor hinanden i Nysir og skubben og mosh pit agtige tilstande på barer når vi er afsted er ganske normalt. Boys will be boys you know.

I det her tilfælde morede vi os på baren og jeg var ganske enkelt ikke klar på hans skub (ikke slag, skub i brystkassen som han i øvrigt slet ikke tog tilløb til eller noget) og da jeg er en lille fyr og den omtalte ret stor røg jeg en smule rundt. Jeg slog mit hovede en hel del og han var den første til at hive mig op. Og han var i øvrigt pisse ked af det, hvilket kvindemennesket ikke har kunnet undgå at se hvis hun havde øjne i hovedet. Stemningen var god og der var INTET ondt i det overhovedet. Dumsmarte drenge der brydes en smule og så var der en der ‘mistede et øje’ fordi han ikke havde kilo nok at stå imod med.

Sammenlign ovenstående sandfærdige førstehåndsberetning med hendes udlægning og så har i ca. det lys resten af bogen nok skal læses i. Og jeg har i øvrigt heller ingen interesse overhovedet i at forsvare WP som er nogle hjernedøde tumper de fleste af dem.

“En dansk Wallraff” (Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende)

Oploadet Kl. 03:32 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


1. oktober 2013

Psykiater afliver DR’s seneste tudehistorie: Medicinen kan fint ‘erstattes med andre lignende præparater’

I DR-indslagene der problematiserede Remzi Baftijaris tvangsudvisning til hjemlandet Kosovo, er der klare venstreradikale aftegninger. I det 10 minutter lange indslag i 21 Søndag, og det opfølgende mandag aften i TV-avisen 21.30 ses blandt andet Johannes Schmidt-Nielsen (Enhedslisten), Michala Clante Bendixen (Komitéen Flygtninge under jorden, Refugees Welcome mfl.) samt dokumentation attesteret til Johanna Haas (SOS Racisme, Tilflugt i Kirken og Asylret).

Henrik Day Poulsen i Berlingske – Når DR udformer vores udlændingepolitik.

“Tophistorien i DR søndag var en stakkels dreng på 15 år, der var blevet nægtet opholdstilladelse i Danmark og udvist til Kosovo. Drengen led af depression og fik præparatet Abilify, som ikke er tilgængeligt i Kosovo. Historiens pointe var, at man ikke kan udvise personer med sygdomme, hvis behandling ikke forefindes i hjemlandet. …

Jeg har i fire år arbejdet i det medicinalfirma, der markedsførte Abilify og er i al beskedenhed nok den psykiater i Danmark, der kender produktet bedst. I tv-indslaget blev det fremført, at Abilify er antidepressiv medicin. Dette er ukorrekt… Abilify er et antipsykotisk middel, som fint kan erstattes med andre lignende præparater. … Årsagen til at Abilify i tv-indslaget ikke kunne skaffes i Kosovo er sikkert, at det er meget dyrt. 14 tabletter koster omkring 650 kroner, så et fattigt land som Kosovo har ikke råd til Abilify. Men der findes flere glimrende alternativer. Dette oplyste DR ikke om. I stedet havde man fundet en flygtningeadvokat, der betegnede udvisningen som ulovlig.

Det er et faktum, at patienter i Danmark kan tilbydes langt dyrere medicin end i det meste af verden. Selv inden for EU er der store forskelle. Abilify indkøbes næppe af mange patienter i Grækenland, Rumænien og Bulgarien. Men for langt de fleste psykiatriske sygdomme findes der glimrende alternativer. Abilify er måske Rolls Royce modellen, men lignende meget billigere præparater svarer til en Opel eller en Citroën, og det er vel godt nok? …

Naturligvis kan man klandre DR for sjusket journalistik. … Et langt større problem er det, at justitsministeren i prime time lover at sætte udvisningssager i bero på baggrund af helt fejlagtige oplysninger. Bødskov var til partikongres i Aalborg, men har han ikke tid til at sætte sig ind i tingene, bør han afvente og ikke hoppe med på DRs politiske limpind om at lempe asylpolitikken på et helt forkert grundlag.”

(Michala Clante Bendixen på Facebook, 27. september 2013)



23. september 2012

DR Nyheder fandt en ikke-islamistisk ‘dansk kriger’ der nu kæmper for sin ‘religion’ og ‘folk’ i Syrien

Selvom Ahmed ‘Syri’ Samsam understreger at det ikke handler om Islam, så er det ikke helt det der fremgår af hans Facebook-profil. Her flyder det med henvisninger til ‘Soldiers of Allah’, og så sent som den 16. august skrev han fra fængslet: “soldier’s syri is soon out of this bitch” Interessant er det også, at DR kalder ham ‘dansk kriger’, når han kæmper i Syrien for “Min religion, mit folk, min jord.” Måtte flere følge i hans fodspor.

Fra DR Online – Dansk kriger i Syrien: Jeg er her til sejren eller døden.

“… Ahmeds far var heldig at slippe levende ud. Han endte i Danmark, hvor Ahmed er født. – Jeg elsker Danmark, jeg elsker friheden, fortæller Ahmed Samsam på trods af, at hans egen frihed har været berøvet af danske myndigheder en hel del gange. Han fik sin første dom som 15-årig og er på trods af sin unge alder et velkendt ansigt hos politiet.

– Jeg er opvokset i Vollsmose, så jeg har ikke haft de helt gode venner, så jeg sad i fængsel og havde masser af tid til at tænke, siger Ahmed. – Jeg gider ikke det liv mere. Jeg har haft en kriminel løbebane i cirka 8-9 år. Ind og ud, ind og ud. Så jeg har været samfundet til belastning mange gange. …

For få måneder siden sad han i fængsel, men de seneste uger har Ahmed Samsam tilsyneladende fundet sit kald – i en voldsom krig i Syrien… For nogle uger siden skrev han begejstret således på sin Facebook-side fra det nordlige Syrien:

Min religion, mit folk, min jord. Mit liv er én dråbe i dit hav, et sandkorn i din ørken, en sten i dine bjerge, et græsstrå i dine marker. Er klar til at ofre hver eneste dråbe for at skåne min ære. Hellere dø med ære end at leve uden. 30 dage i Syrien er mit livs højdepunkt. …

– Det er en ingen troskrig. Jeg kender både alawitter (der tilhører Assad’s sekt, red), kristne og andre, der kæmper med os. Oprøret er ikke rent sunnimuslimsk, som folk gerne vil gøre det til. … – Oprøret er heller ikke ekstremistisk.”

(Ahmed ‘Syri’ Samsam i Syrien 2009, 2012; Facebook)



14. marts 2011

Eliteforsker Milena Penkow betalte DR-ansat for god omtale

Interessant udvikling på Milena Penkowa-sagen. 21 Søndag via Forskningspolitisk Arkiv.

Kim Bildsøe Lassen, DR: Tilbage i 2006 viste DR en nærgående portrætdokumentar om netop Milena Penkowa. Nu viser det sig, at der var personlige interesser og penge mellem en person bag dokumentarudsendelsen og Milena Penkowa. …

Speak (Michael Bech): I 2006 ruller dokumentarprogrammet “Milena og Hjernen” over skærmen på DR. Et nærgående portræt af hjerneforskeren der her fortæller at hun vier sit liv til den medicinske videnskab. Programmet tilrettelægges og filmes af blandt andre DR-medarbejderen Otto Schelin. Under optagelserne til ‘Milena og Hjernen’ opstår et venskab mellem Otto Schelin og Milena Penkowa. Blandt andet fordi de begge har en interesse for sportsvogne. På Milena Penkowas arbejdsplads, det offentlige panuminstitutet, her i København, har en stor underjordisk parkeringskælder. Under optagelserne til dokumentarfilmen, og to et halvt år frem sørger Milena Penkowa for at TV-tilrettelæggeren Otte Schelin gratis får lov at parkere sin private sportsvogn i kælderen. En parkeringsplads til en værdi af flere tusinde kroner om måneden.

[…]

Speak: Men ikke nok med det. TV-tilrettelægger Otto Schelins navn dukker op igen, da Milena Penkowa i december måned sidste år sidder på anklagebænken i Københavns Byret tiltalt for underslæb og dokumentfalsk. Blandt andet har hun overført 17.830 kroner fra Dansk Selskab for Neurovidenskab til sin private konto.

Men det er ikke den eneste overførsel. Milena Penkowa flytter også, som denne kvittering fra BG Bank beviser, yderligere 10.000 kroner ind på en anden persons konto. Modtageren af pengene er DR-medarbejder Otto Schelin, altså samme person som har filmet og tilrettelagt DR-programmet om den nu dømte hjerneforsker.

Otto Schelin: Jeg har ikke fået 10.000 kr. af Milena.

Speak: I telefonen fortæller Otto Schelin altså først, at han ingen penge har modtaget fra forskeren, men da 21 Søndag fortæller, at vi er i besiddelse af bilag der viser, at der er overført 10.000 kroner til hans konto godt et års tid efter optagelserne, ændrer han pludselig forklaring. … I en e-mail fra Otto Schelins chef fremgår det, at Otto Schelin nu har modtaget de 10.000 kroner for en opfindelse af et stykke værktøj, der kan bruges til at lave skader på rotter.

21 Søndag har været i kontakt med Milena Penkowa omkring bilagene, men hun har ikke ønsket at kommentere udbetalingen til TV-tilrettelæggeren… Men bilaget for udbetalingen til Otto Schelin indeholder også en anden interessant oplysning. Ifølge domsudskriften er bilaget underskrevet af Milena Penkowa. Og her kan man se at TV-fotografen nu bliver gjort til doktor, og at de 10.000 kroner er betalt for en opfindelse med patentnummeret: 00036769. Her hos Patent- og Varemærkestyrelsen prøver Christina Klingenberg at undersøge hvilken opfindelse der knytter sig til det unikke patentnummer 00036769.

Christiana Klingenberg, Patentstyrelsen: Når jeg søger på den fulde talstreng, så får jeg ingen hits.

Speak: Opfindelsen findes altså ikke.

(21 Søndag, 13. marts 2011: DR journalist belastes af Penkowa-sagen)

Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


15. april 2010

Faderhuset, medierne og de venstreradikale – Ruth Evensens førstehåndsberetning

Det er ikke meget der har været i medierne om Ruth Evensens nye bog, blandt andet omhandlende Faderhusets tid på Nørrebro og forløbet omkring rydningen af Ungdomshuset. Olav Hergel refererede i Politiken lidt om det, der blev betegnet som “Ruth Evensens sandhed om Ungdomshuset” (26/3-10), og Ekstra Bladet forklarede samme dag tørt, at “Ruth Evensen afviser al snak om tyranni og kollektivt selvmord” (26/3-10). Øvrige medier blev væk fra pressemødet, omend det forlyder at morgendagens udgave af Weekendavisen inkluderer en anmeldelse af Ruth det ik’ slut.

Der er en hel del interessante informationer i bogen, ikke mindst i relation til mediernes rolle, politiserende NGO’er såsom Børns Vilkår, og enkeltstående personer, herunder ikke mindst Niels Eric Werner. Sidstnævnte, blev af medierne anvendt som whistleblower skråstreg ekspert om forholdene i Faderhuset, og deltog i hetzen på alle niveauer – interviews i 21 Søndag, gæst i Aftenshowet og så videre. At den tidligere P3-vært var romantisk involveret i et Faderhusets medlemmer, og hans efterfølgende hævngerrighed, ikke bare gjorde ham til mediedarling, men endte med at give ham polititilhold – bør vel også være en del af historien.

Her lidt fra en email han sendte til Ruth Evensen d. 9. april 2008 – fire dage senere agerede han sandhedsvidne i Magasinet 21 Søndag i et af de mest kampagneagtige indslag jeg har set til dato i et nyhedsprogram.

Gud har rejst en tidevandsbølge mod jer. På den baggrund har jeg intet andet valg end at være lydig mod Gud og træde frem offentligt. Jeg har besluttet at anvende alle mine ressourcer på at bekæmpe jer og jeres aktiviteter… Således vil jeg bekæmpe jer i medierne, igennem kristne organisationer, gennem myndigheder og offentlige instanser, økonomisk, i jeres lokalsamfund, hvor på kloden I end måtte befinde jer, i jeres netværk, i jeres familie, på alle tænkelige fronter.” (Niel Eric Werner; s. 229)

(21 Søndag, 13. april 2008: Faderhuset beskyldes for at ignorere incest)

(Polititilhold, dateret 26. december 2009; Ruth Evensen: Ruth det ik’ slut, s. 228)

Ruth Evensen fortæller i bogen, at samtlige børnefamilier i Faderhuset blev indberettet til myndighederne, bl.a. af Børns Vilkår, der også gik til Den Sociale Ankestyrelse – ingen blev dømt, ingen blev tvangsfjernet.

Mediehetzen er ret åbenlys, og jeg har derfor valgt kun at citere afsnit fra bogen, der omhandler den yderste venstrefløj hetz mod Faderhuset. I en årrække, formentligt Nørrebros næstmest udsatte religiøse minoritet. Kun jøderne har haft det værre.

Faderhuset har ikke gjort meget i billedmæssig dokumentation, men på opfordring har Asbjørn Evensen, venligst sendt mig billeder taget af ham selv den 26. november 2006, da venstreradikale angreb en gudstjeneste i Rødovre – 90 personer blev efterfølgende anholdt. Malerbomber fra børnerummet blev desværre ikke foreviget.

“På et tidspunkt i oktober måned (2001, Kim) fik vi besøg af de autonome til en gudstjeneste. De trængte ind til vores gudstjeneste i Griffenfeldsgade, og med sig havde de madrester fra skraldespandene udenfor. De hældte øl ud over det hele, væltede en barnevogn og stjal mikrofoner og andre ting. (s. 9)

“Nytårsaftensdag kl. 12.00 i år 2001, stod vi så, en god flok på omkring 50 mennesker uden for Jagtvej 69… for at tage vores hus i besiddelse… Vi nåede at være der en tre kvarters tid, inden unge vrede mennesker trængte ind i huset… De fleste med sorte masker samt jernkøller og koben. Det var ikke nogle søde fyre, skal jeg garantere for. De trampede på mennesker, slog med knytnæver i ansigtet, tildelte slag med jernrør og køller i hovedet og på kroppen. Jeg var deres røde klud, så mig tog de kvælertag på, mens jeg blev gennet hen mod hovedtrappen. Kort efter hele seancen stillede to meget veltalende talsmænd fra Ungdomshuset sig op på trappen foran pressen, og fortalte, hvordan vi havde overfaldet og forulempet dem, og væk som dug for solen var tæskeholdet, som vel talte omkring 30-40 unge. Meget professionelt og disciplineret lavet! […] Vores to sønner, Simon Peter og Asbjørn, var med inde i huset. Jeg erindrer, at jeg på et tidspunkt får øje på Simon. Hans ansigt var totalt blodigt efter adskillige knytnæveslag, som resulterede i en blodnæse og en flækket læbe… Knut havde en hel del buler i hovedet og bag på låret efter adskillige slag med jernrør…” (s. 11ff)

“Vi havde boet som familie på Nørrebrogade 58 i en årrække og haft vores gang først i Kristent Center, som lå på Ørnevej, og siden vi startede Faderhuset den 1. oktober 1990, havde vi også altid holdt til på Nørrebro… til sidst i egne lejede lokaler i Griffenfeldsgade…” (s. 67)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“En dag kort før jul fik vi besøg af en ukendt mand, som… afleverede en papkasse med hundredekronesedler. Der skulle vise sig at være 50.000 kr. Vi var totalt overvældede og lykkelige for den uventede gave… senere fandt vi så ud af, at det var en kristen forretningsmand, som var meget rørt over det arbejde, vi gjorde for de lokale børn, som hovedsageligt bestod af børn med palæstinensisk baggrund.” (s. 72; Børnecaféen)

“En af de ting, Faderhuset blev kendt for, var deltagelsen i en march i august 2002 gennem Nørrebro, hvor Moses Hansen gik med sit store kors… idet det ikke er et ukendt fænomen, at muslimer ønsker at overtage hele bydele, som det også er sket i flere store byer i Europa. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle gøre ved det, men besluttede så at lave en bønnevandring på Nørrebro, hvor vi bad for området og ønskede dermed at slå fast, at Danmark er et kristent land. Utroligt nok skulle det komme til at sætte hele bydelen på den anden ende… Politiet bad os om ikke at lægge ruten omkring Blågårds Plads. Tankevækkende, at man ikke kan færdes frit i sit eget nabolag.

Da vi endelig var klar til at begynde vores vandring, var der så stærkt et opløb i Griffenfeldsgade, hvorfra vi skulle starte, at vi ikke kunne komme ud af gården. Vi blev simpelthen trængt tilbage af vrede mennesker. Det lykkedes dog anden gang ved politiets hjælp at komme ud af gården og begynde vor vandring rundt på Nørrebro… Den tredje dag, sluttede det hele på Sankt Hans Torv, hvor vi ville have et friluftsmøde, men da vi nærmede os, var hele torvet og de tilstødende gader fyldt med vrede mennesker, mest indvandrere, hvilket umuliggjorde vores forehavende. (s. 119ff)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Vi fik i øvrigt besøg en af nætterne i de dage, hvor vi foretog bønnevandringen på Nørrebro. Vi boede på Jyllingevej dengang og pludselig kl. 2 om natten hørte vi et kæmpe brag. Vores ugegamle bil bliver smadret med en jernstang og ind af vores ruder drøner malerbomber med gammel maling. Vi når lige at se tre autonom-lignende personer løbe væk.

Min gamle mor på over 90, som boede hos os, havde vindue ud mod gaden og ind igennem hendes vindue flyver der en malerbombe. Havde hun siddet i den stol, hun plejede at sidde i ved vinduet, var hun formentligt blevet dræbt, for de genstande, malingen var i, var ganske tunge. De skulle jo lige smadre et vindue. Jeg må indrømme, at jeg synes, det var lige over kanten af drengestreger. Hele vores stue blev ødelagt, både gulve, gulvtæppe og møbler blev tilsprøjtet med maling… Alt i alt har vi fejet en del op efter de unges hærværk og ødelæggelser hos os. Det har kostet os hundredtusindvis af kroner dels at udbedre skader og efterfølgende at betale privat vagtværn.

Mens vi stadig var på Griffenfeldsgade fik vi gentagne gange smadret ruderne til mødesalen, med en farvelade af maling udover gulvtæppet og bygningens facade. Det endte med at vi måtte barrikadere vinduerne med store træplader.

En anden gang i Rødovre, kommer der en masse autonome væltende ind, lige inden vores gudstjeneste, hvor der var mange børn samlet. De sortklædte fyre tog store gulvvaser og kastede dem tilfældigt ind i flokken af mennesker. Ruder og glasdøre blev smadret og vores lokaler blev efterladt med gul maling på vores nylagte gulv og nymalede vægge. To af vores menighedsmedlemmer blev overfaldet og slået og sparket ved den lejlighed.” (s. 127f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Det skete jævnligt, at vores unge gik rundt og snakkede med folk på Nørrebro. Det var oftest Kristina som gadepræst, der enten selv gik rundt eller tog et team med sig. Ofte gik de i området omkring Blågårds Plads og Folkets Park… Det var dog ikke altid helt ufarligt at færdes i det område. Selv om Kristina og de andre fra Faderhuset kendte mange mennesker rigtig godt, og var meget vellidte, har de også oplevet overfald og trusler. På et tidspunkt, mens Kristina var gravid i syvende måned, kom hun gående på Griffenfeldsgade. Nogle af dem, hun havde med den dag, kom i snak med et par fyre som hidsede sig op, og da Kristina kom derhen løftede han hende op og kastede hende 2-3 meter bagover. Det var en af de autonome, som Kristina ofte havde snakket med. Han blev vist lidt hed om ørerne, da hun fortalte ham, at hun var gravid i syvende måned. ’Det vidste jeg ikke’, fremstammede han.

En anden dag gik hun og Jane en tur over på Blågårds Plads, hvor de ofte havde hængt ud med mennesker. Pludselig kom der en mand af anden etnisk herkomst – tydeligt vred – og råbte, at de skulle ud af hans område. Han truede med at ringe til alle sine venner, for det var et muslimsk område og der skulle ikke være kristne. Han tog fat i begge deres hoveder og knaldede dem sammen, hvorefter de fortrak fra området.” (s. 131f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“På et tidspunkt, kort efter vi havde købt Ungdomshuset, fik vi besøg af en flok på ca. 15 folkekirkepræster fra Nørrebro. De havde netop været en tur inde i Ungdomshuset, og derefter ville de besøge os i Griffenfeldsgade. De præsenterede sig som gejstlige på Nørrebro, og det første de gav udtryk for var, at de allerede havde taget parti for de autonome, og at vi ikke skulle regne med deres støtte. En festlig gestus, men de fik da en lille forfriskning og et ord med på vejen.” (s. 139)

“Jeg har drukket kaffe med Ritt Bjerregård et par gange… Vi havde kun lige foretaget de indledende bemærkninger, da døren pludselig går op og ind farer 2-3 politibetjente bestyrtede. Det viste sig så, at jeg havde efterladt min overfaldsalarm i bilen… Men her sad jeg altså fredeligt på overborgmesterens kontor.” (s .189f)

“Julefreden røg sig alligevel en tur, da ’de unge’ ikke kunne dy sig for at lave ballade, når de nu havde bestilt hjælp fra autonome i hele Europa. Derfor blev Nørrebro smadret den 16. december 2006 ved en af deres sædvanlige ’fredelige’ demonstrationer, der udviklede sig i en voldelig retning… Vi var inde i huset, for en kort bemærkning, nytårsaftensdag 2001… Ude på gaden og fortorvet kastede de autonome med sne og forbandede os langt væk. En flok andengenerationsindvandrere stod triumferende på hovedtrappen og råbte: Islam vandt, Islam vandt! Jam hvad skal man sige til det? Sandheden er jo ganske enkelte den, at vi bare var en frikirke, der havde købt et hus på ærlig vis… Fokuseringen på os som kristne, har fyldt alt for meget i medierne, sådan at vores ret som husejer blev skubbet i baggrunden.” (s. 197f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Torsdag den 1. marts 2007 lidt i syv sænkede en politihelikopter sig ned over taget på Jagtvej 69 og politiets antiterrorkorps satte ind på at rydde huset… Huset var overalt præget af at være ekstremt beskidt og det flød med affald, gamle madrester og andet udefinergbart affald i de fleste rum… Nogle af vores folk kravlede hurtigt op på taget og fjernede de unges sorte sørøverflag og erstattede det med Dannebrog, som smukt vajede i vinden. En ældre dame kommenterede det på fortovet, hvor vi stod og sagde, at det det var smukt med Dannebrog og takkede os for indsatsen. Politiets topfolk syntes ikke så godt om initiativet med flaget, da de mente, at det ville provokere de unge yderligere. Vi gik med til at tage det ned igen, selvom vi ikke helt kunne forstå, at hvad der er provokerende ved Dannebrog! (s. 203ff)

“Der var rigtig meget, der bare skulle smides ud, og sandelig også rigtig meget, der skulle opbevares… Først fyldte vi en lastbil fra firmaet 3×34. Den blev senere brændt af og så ville de foreståeligt nok ikke sende flere vogne. (s. 206)

“På vej tilbage efter en af mine spisepauser møder jeg Flemming Steen Munch og hans bil bag afspærringen. Den har fået smadret et par sideruder og har buler på begge sider. Jeg spørger til om politiet nu også bruger private biler i kampen. Flemming svarer, at han i morges kørte nogle børn i skole og på vejen tilbage blev han opdaget af en gruppe autonome, der overdængede bilen med sten. Flemming sagde stolt og med ild i øjnene: ‘Så kan man se, at jeg har været i kamp.'” (s. 209)

Bogen kan købes hos Forlaget Reform eller Arnold Busck.



17. august 2009

“Vi knepper jer, knepper jeres mødre og jeres søstre.”, sagde politiet ifølge afvist iraker

21Søndag skulle være DRs nyhedsmæssige flagskab, men det er ikke lige frem banebrydende journalistik der kommer fra den kant. Efter kirke-rydningen tidligere på ugen, omhandlede første indslag selvfølgelig en historie om politibrutalitet.

Kilden var dybt utroværdig. En afvist irakisk asylansøger, fortæller at politiet på Station Bellahøj havde sagt: “Vi knepper jer, knepper jeres mødre og jeres søstre”. Kirkeasyl bliver nødt til at arbejde lidt med manuskriptet.

TVavisen gav indslaget overskriften Asylansøger: “Den værste dag i mit liv”, men på Kirkeasyl.dk, fortælles, at han “var ved siden af sin far, da faderen blev skudt, og fik halsen skåret over”. Den dag var vel noget værre.

Efter denne omgang holdningsmassage, var det tid til søndagens petit-historier. Mord, flystyrt og den slags.

Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


10. marts 2009

DR gik atter efter Faderhuset – med hjælp fra ‘Landsforeningen for Mentalhygiejne’

Det er ikke et år siden DR sidst gik efter Faderhuset, og for et par måneder siden henlagde Lolland Falster Politi sagen med ordene – “Der er ikke skyggen af substans i det”. I søndags forsøgte DR igen, denne gang med hjælp fra foreningen Børns Vilkår. Spydpigen har nogle interessante oplysninger om lige netop denne kilde – “Faderhuset” og “Mentalhygiejnen”.

“TV-udsendelsen på DR 1 søndag aften 8.3.09 om nogle børns uhyggelige oplevelser under et lejrophold for nogle år siden hos den religiøse sekt ”Faderhuset” var skræmmende… Selv var jeg temmelig skeptisk, idet angrebet kom fra organisationer, der var baseret på en ideologi, som ikke syntes mindre uacceptabel end ”Faderhusets”, Mentalhygiejnebevægelsen.

Den stiftedes i 1909 i USA af psykiater Brock Chisholm. Han sagde: ”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, – forestillingen om ret og vrang. – Vi skal skabe et nyt menneskesind og en ny jord i løbet af ét slægtled.”

”Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”

Bevægelsen introduceredes i Danmark i 1948 med stiftelsen af Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvis kerne udgjordes af psykologer, psykiatere og socialrådgivere. Mentalhygiejnen fik flere sideskud – allesammen med samme ideologi: Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut, Mentalhygiejnisk Forening for Børne- og Ungdomsforsorg, Trekroner Aktiv samt BRIS (Børns Rettigheder i Samfundet) som udvidedes med støtteorganisationen ”Børns Vilkår”.

Den amerikanske ideologi gik igen: børnene skulle befries fra forældrenes ”fejlagtige gamle adfærdsmønstre”… BRIS-folkene og deres ideologi for at skabe et nyt menneskesind vandt indpas i de kommunale børneværn og i statens Børnekommission! Udvilingen er beskrevet i det kristelige lärertidsskrift ”Vor Skole”.

BRIS´s moderforeningen, Landsforeningen for Mentalhygiejne, blev udsat for et kup af ideologiske modstandere, og fik dødsstødet, da rigsrevisionen afslørede dens virksomhed bag kulisserne. Organisationen BRIS (hvis bogstaver populært udelagdes som ”BarneRov I Samfundet) forsvandt også, men deres støtteforening, Børns Vilkår, lever stadig, ligesom også de mentalhygiejniske idéer, der lige som før hovedsageligt fandtes blandt psykologer, psykiatere og socialrådgivere.”

(Hanne Hostrup Larsen, tid. Mentalhygiejnen – forfatter af Børn i kollektiver, 1975)

Mere.

  • 11/4-08 DR Online – Faderhuset beskyldes for hjernevask.
  • 14/4-08 DR Online – Faderhuset anvender vold (Lotte Christiansen, terapeut).
  • Indslag på TV2 Øst (9/12-08; Faderhuset).

    21 Søndag – DR Nyheders flagskib.

  • 11/10-07 21 DR – Medierne fortsætter forherligelsen af Che… kommunistisk propaganda på DR.
  • 24/7-08 21 DR – 21 Søndag: Irakiske tolke lider af hjertesorg på grund af Dansk Folkeparti.
  • 21/10-08 DR – Kommunister for frihed.
  • Oploadet Kl. 11:57 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    

    21. oktober 2008

    Kommunister for frihed

    Den sidste uges tid er Jörg Haider blevet associeret med nazismen på forskellige måder, eksempelvis med irrelevante henvisninger til hans forældres nazi-fortid. Kommunismen har langt flere liv på samvittigheden, men det er ikke svært at se de dobbelte standarder. Et godt eksempel var et næsten fem minutter langt indslag i DRs nyhedsmæssige flagskib 21 Søndag. Indslaget handlede om Horserød-Stutthof foreningen og deres økonomiske støtte til FARC og PFLP, tilsigtet at teste den danske terrorlovgivning, i sympati med terrordømte Fighters and Lovers. Foreningen består af tidligere modstandsfolk og efterkommere.

    Der kunne skrives meget om indslagets problematiske tendens, men kort fortalt.

    – Det nævnes ikke, at Horserød-Stutthof foreningen er en kommunistisk forening, og omvendt betegnes kommunistiske modstandsfolk direkte og indirekte som ‘frihedskæmpere’

    – Det nævnes ikke, at FARC og PFLP er marxistiske terrororganisationer. Det politiske aspekt ignoreres, og der eufemiseres med ord som ‘organisationer’, ‘bevægelser’, ‘frihedsbevægelser’.

    – Professor Jørn Vestergaard er ikke en uvildig ekspert. Han har en fortid på den yderste venstrefløj, og har tidligere forsvaret Blekingegadebanden – en venstreekstremistisk terrorcelle, der i lighed med Horserød-Stutthof foreningen støttede PFLP.

    Delvis transkription: Modstandsfolk risikerer at blive dømt for terrorstøtte (4,42 min).

    Klaus Bundgård Povlsen, DR-vært: Dommen i sagen mod Fighters and Lovers har altså nu vist vejen for fremtidige sager om terrorstøtte. Det betyder, at alle andre, der har begået lignende lovovertrædelser nu kan blive retsforfulgt på lige fod med Fighters and Lovers. Og blandt dem, der finder vi en gruppe modstandsfolk, der har kæmpet for Danmarks frihed under 2. Verdenskrig.

    Kristian Sloth, 21 Søndag: Bestyrelsesmedlemmer for Horserød-Stutthof foreningen er samlet til møde… Foreningens medlemmer var enten selv en del af frihedskampen under Anden Verdenskrig, eller også var deres nære familie.

    Tre fra foreningens bestyrelse fremlægger enslydende argumentation.

    Kristian Sloth: Horserød-Stutthof foreningen har cirka 130 medlemmer, der alle har tilknytning til modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Nogle var selv frihedskæmpere, og andres nære familiemedlemmer blev under krigen interneret i Horserød-lejren i Nordsjælland. Eller sendt til nazisternes udrydningslejr i Polen. Deraf navnet Horserød-Stutthof foreningen.

    Bodil Enoch: Hele min mors familie var illegale under besættelsen, og var i modstandskampen og blev kaldt terrorister den gang…

    Ove John Nielsen: Hvis vi sammenligner betegnelsen terrorisme med tiden under krigen, hvor jeg blev udkaldt som terrorist, så må vi jo også betragtes som terrorister – men det var vi jo ikke. Vi var jo frihedskæmpere.

    Kristian Sloth: I avisen her fra marts 1945 bruger nazisternes pressekontor netop betegnelsen terrorister om fem modstandsfolk der blev henrettet.

    Ove John Nielsen: Det er altid magthaverne der afgør om en frihedsbevægelse er terrorisme eller eller det er frihedskamp…

    Kristian Sloth (speak): Foreningens medlemmer føler at terrorloven indeskrænker deres personlige frihed til at støtte dem de vil – de kalder terrorloven en politisk lov.

    Kristian Sloth: Men er det ikke meget naturligt, at Vesten forsøger at beskytte sig ved at sige, at dem og dem må i ikke støtte økonomisk.

    Ove John Nielsen: Jeg har svært ved altid at se de overgreb der er sket mod Vesten som terrorisme, fordi det er en konsekvens af den politik Vesten har ført overfor de bevægelser der går til modstand.

    Ove John Nielsen: Det er altid magthaverne der definerer om en frihedsbevægelse er terrorisme eller det er frihedskamp.

    Jørn Vestergaard, professor: Når nu der er en endelig dom, så er det de tidligere modstandsfolk har foretaget sig – er helt klart i strid med straffelovens bestemmelser om terrorisme, så bør de jo sigtes, for den dom der er afsagt dener endelig.

    Kristian Sloth: … er du ikke bange for at komme i fængsel på den her sag?

    Allan Christiansen: … sidst var det tyskerne og den danske regering der sendte min far i spjældet og siden hen i koncentrationslejr.

    Horserød-Stutthof foreningens bestyrelse, herunder de fire i indslaget er alle aktive kommunister, hovedparten i DKP (Danmarks Kommunistiske Parti), men der er også tråde til KPiD (Kommunistisk Parti i Danmark) og APK (Arbejderpartiet Kommunisterne = stalinisterne). Bodil Enoch der interviewes i indslaget, har tidligere været amtrådskandidat for KPiD i København.

    Selvom kommunisterne var en væsentlig del af den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig, så giver det ikke mening at kalde dem frihedskæmpere eller postulere de kæmpede for Danmarks frihed. Endemålet var proletariatets dikatur – ikke borgerligt demokrati og dertilhørende frihedsrettigheder.

    Allan Christiansen nævner i slutningen af indslaget, at det var “tyskerne og den danske regering” der fængslede og internerede hans far. Han henviser på den måde diskret til Kommunistloven af 22. august 1941, hvor den danske regering presset af den nazistiske besættelsesmagt måtte vedtage et forbud mod kommunistiske partier. En konsekvens af nazi-Tysklands angreb på Rusland et par måneder tidligere, der sluttede Hitlers og Stalins pagt vendt imod de vestlige demokratier. Det er værd at erindre, når kommunister i dag foregiver at kæmpe for ‘frihed’.

    Dansk kommunister var bestemt modstandsfolk, men de kæmpede mere for sig selv og kommunismen, end for det danske demokrati og danskernes frihed. DKP som Kommunistloven først og fremmest var vendt imod, havde øjnene rettede mod Moskva, ikke mod Christiansborg eller Kong Christian d. X, og der var bestemte terroristiske elementer i denne gruppe.

    I oktober 1943 terrorsprængte BOPA (Borgerlige Partisaner, dæknavn for Kommunistiske Partisaner) Café Tosca og Café Mokka på Strøget i København. Angrebet på den første café slog fejl og medførte blot brandsår, den anden medførte fire døde og 43 sårede – både tyskere og danskere. PR-mæssigt gav det ikke den ønskede effekt, og centralkomiteen pålagde kommunister ikke at gentage civile terrorbombninger. Frihedsrådet tog ligeledes afstand.

    Historien er således mere nuanceret end som så, og når DR samtidig lader de fire kommunister fremstå som apolitiske bekymrede borgere, og supplerer med en meget politisk professor, så ligner det til forveksling et partsindlæg.

    Mere.

  • 19/10-08 DR Online – Modstandsfolk skal tiltales for terrorstøtte (skrevet af ’21Søndag’).
  • “Horserød-Stutthof-Foreningen består af tidligere kommunistiske modstandsfolk og efterkommere af modstandsfolk.”

  • 19/10-08 DR tekst-tv – En gruppe modstandsfolk i sag om terrorstøtte.
  • “En gruppe modstandsfolk, der kæmpede for Danmarks frihed under Anden Verdenskrig…

    Samtidig understreger professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, at han mener, at dommen er yderst diskutabel.”

    Apropos.

  • 30/6-05 Uriasposten – Adskillige revolutionære kommunister bag Stop Bush-kampagnen – mediernes rolle… (TV2 Nyhederne betegner APK-formand Dorte Grenå som ‘fredsaktivist’).
  • 

    24. juli 2008

    21 Søndag: Irakiske tolke lider af hjertesorg på grund af Dansk Folkeparti

    Oprindeligt drejede det sig om nitten irakiske tolke, og tallet er i skrivende stund oppe på 373. Det er dog stadig ikke godt nok.

    Tudehistorien varede to minutter og atten sekunder. De sidste otte blev brugt på at udpege de skyldige. Fra licensmediernes nyhedsmæssige flagskib, den sene udgave af TVavisen søndag (kaldet ’21 Søndag’).

    Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Mange af de irakiske tolke der kom til Danmark sidste år lider af hjertesorg, for da tolkene fik buddet om at flytte hertil, gjaldt invitationen kun dem og deres ægtefæller…

    Håken Stolberg, DR-korrespondent: Tolkene behandles som andre asylansøgere, derfor er meldingen indtil videre at de ikke kan blive familiesammenført. TVavisen har talt med flere tolke i samme situation. Deres eneste håb er at de får dispensation fra politikerne.

    Mette Walsted Vestergaard: Dansk Folkepartis Søren Espersen afviser overfor DR Nyheder, at de irakiske tolke kan få dispensation til familiesammenføring.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper