10. august 2013

Domprovst Anders Gadegaard i Aftenshowet: “Jeg synes at halalslagtet kød smager fantastisk godt.”

Når vi taler indvandring og multikultur har der altid været stor forskel mellem den gennemsnitlige dansker og den talende klasse. Selvom Dansk Folkeparti er blevet udskreget som racister, så deler et stort flertal af befolkningen partiets holdning til de fleste emner på det mere overordnede plan: Skik følge eller land fly. Debatten om halalkød er helt klassisk. ‘Eliten’ forstår ikke, eller vil ikke forstå, at modstanden mod halalkød basalt set er modstand mod Islam med udgangspunkt i den betragtning at Danmark er danskernes land. Vi skal være her, de kan være her.

I dagens udgave af Fyns Stiftstidende fortæller en Kenneth Laursen i et læserbrev, at halalkød er helt uproblematisk, da han jo aldrig har følt sin danskhed truet af ‘pizzariaer’ og ‘McDonalds’. ‘Verden forandrer sig’, som det noteres. Ingen har nogensinde benægtet at verden forandrer sig, men det handler jo konkret om hvad Danmark skal forandre sig til.

Den talende klasse forstår sjældent det kulturelle argument, og betragter alt som gold teknik eller en retorisk øvelse i konsekvensløs tolerance. Et fantastisk eksempel kunne man se forrige mandag i Aftenshowet på DR1. Først taler en veterinærinspektør fra Fødestyrelse længe om teknikken bag halalslagtning helt uden at berøre det religiøse aspekt. Herefter siger en talsmand for Dyreneste Beskyttelse helt det samme, ud fra et dyrevelfærdssynspunkt. Slutteligt for at råde bod på indslagets manglende fokus på det religiøse aspekt, lader man så en venstreorienteret domprovst fortælle at det smager godt, og han iøvrigt har en herlig halalslagter.

Game set and match. Ingen kan være imod halal. Det er helt det samme, og smager i øvrigt godt. Hvis halalslagtning vitterligt er næsten det samme, så burde det vel ikke være et større problem at lade muslimerne spise ikke-halalslagtet kød på lige fod med andre danskere. Den vinkel er helt fraværende i debatten, hvor det næsten gøres til udtryk for intolerance ikke at bifalde det forhold, at danskere tvinges til at spise kød lavet efter et mindretals religiøse doktriner.

Indslaget kan ses her.

Birte Broberg, veterinærinspektør Fødevarestyrelsen: … en halalslagtning foregår næsten som en traditionel slagtning.

Kristian Porsgaard Rosasco, DR-vært: I mine ører lyder det jo meget ens. Kan du ikke lige prøve at trække forskellene op, så det står helt klart. Hvad er forskellen på en dansk traditionel slagtning og en halalslagtning?

Birte Broberg: Forskellen er sådan set – den eneste forskel er sådan set at man bruger en slags boltpistol til den traditionelle og en anden slags ved halalslagtningen. … Det er bare en forskellig bedøvelsesmetode.

Kristian Porsgaard Rosasco: Vi har tidligere været ude, og spørge Dyrenes Beskyttelse hvad de mener om halalslagtning, og vi kan lige høre her hvad han sagde.

Jens Svenningsen, Dyrenes Beskyttelse: I Dyreneste beskyttelse vurderer vi ikke det er synd, fordi alle de dyr…

Interviewer: Som dyreven kan man så være fuldstændig tryg ved at spise halalslagtet kød?

Jens Svenningsen: Der kan man være fuldstændig tryg ved at spise halalslagtet kød, ja.

Kristian Porsgaard Rosasco: … Er der noget forskel på kødet… ..

Birte Broberg: Dyrene bliver behandlet ens inden de bliver slagtet… Den eneste forskel er den måde man bedøver dem på. … Så jeg kan slet ikke se, jeg kan faktisk slet ikke se, at der kan være nogen forskel.

Vært: … inden vi forlader emnet helt, der skal vi også bare lige nå at vende emnet fra det religiøse aspekt. Hvordan ser man egentligt på halalslagtning fra et kristent synspunkt? Det har vi spurgt domprovst Anders Gadegaard om.

Anders Gadegaard, Domprovst: Jeg synes at halalslagtet kød smager fantastisk godt. Jeg har en herlig halalslagter nede i Nansensgade, som jeg har brugt i mange år.



5. juli 2013

Holdningsmassage på DR: Undlod at fortælle sandheden om nigerianske Omo Amenagawon…

Tidligere på sommeren hørte jeg antropolog Sine Plambech tale om ‘trafficking’ på Radio24syv. Prostituerede nigerianere var typisk taget til Danmark af egen vilje, men de var dog alligevel ofre for fattigdom, og burde derfor have opholdstilladlese. Her en historie fra Politiken, sidste lørdag – Vigtige oplysninger i Omo-sag kom ikke frem i DR-indslag. (Se evt. TV-avisen’s Sag bryder konventioner, 24. juni 2013, eller indslaget dagen efter i Aftenshowet)

“DR’s historie om den nigerianske kvinde Omo Amenagawon har de seneste dage skabt stor debat om Danmarks behandling af handlede kvinder. Politikere er kommet i modvind for at nægte at give opholdstilladelse til Omo Amenagawon, der ifølge DR’s indslag har hjulpet dansk politi ved at vidne mod sine bagmænd og nu er truet på livet.

Men DR har ikke nævnt en række vigtige oplysninger, viser en gennemgang af sagen, som politiken.dk har foretaget.

Blandt andet undlader DR at fortælle, at de omtalte bagmænd i indslaget – et nigeriansk ægtepar fra Silkeborg – i marts 2011 blev frifundet for menneskehandel, især fordi retten stillede spørgsmålstegn ved Omo Amenagawons forklaring i retten. … Her kom det blandt andet frem, at hun over for danske myndigheder havde givet skiftende forklaringer om, hvorvidt hendes forældre i Nigeria var døde, og at hun desuden havde fortalt en bekendt, at hun havde løjet over for politiet.

[…]

DR skriver også på dr.dk., at Omo Amenagawon bliver »tvunget« til at sælge sex på jyske bordeller, og hun bliver omtalt som »handlet«, til trods for at retten i Herning har konkluderet, at der ikke er ført bevis for, at der er udøvet tvang, frihedsberøvelse eller fremsat trusler.”

Oploadet Kl. 13:58 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


30. maj 2013

Zenia Stampes konventionsislamist (?): Jihad skal føres som en angrebskrig, hvor kristne lande erobres

“Man kan ikke kriminalisere en i grundloven forudsat debat”, forklarer professor Gorm Toftegaard Nielsen meget præcist i Politiken, og sætter hermed kritikken af Dansk Folkepartis seneste annonce i perspektiv. Selvom hovedparten af de 685 ‘nye danskere’ er en del af kædeindvandringen fra islamiske lande, så baseres kritikken naturligvis på alt andet. Et to-årigt barn af et insemineret norsk lesbisk par i Radioavisen, en hvid sydafrikansk dyrlæge i Aftenshowet og fremdeles.

Personligt finder jeg omtalte kædeindvandring værre end en enkelt rettroende muslim, men det er selvfølgelig stadig interessant, hvem Zenia Stampe & Co. vil give dansk pas. Aliaset ‘Hans Gruber’ skriver på 180 Grader.

“… vi ved at den person som PET har vurderet til at være farlig er 1) statsløs født i Danmark og 2) ung eller voksen. Det reducerer faktisk feltet til følgende:

16) Firas Jamal Abou El-Foul, født 1992 i Danmark.
20) Tym Allah Abu-Laban, født 1988 i Danmark.
66) Ritte Ratibih Ali, født 1996 i Danmark.
259) Alia Salah Rasmi Khalil, født 1989 i Danmark.

… Nummer 20 er årgang 1988 og dermed altså allerede 25 år gammel, herudover er der ikke nogen facebook-profil. Imidlertid er der det ildevarslende efternavn Abu-Laban, hvorvidt Tym Allah Abu-Laban er tæt i famlie med den berygtede Ahmad Abu Laban der før har opfordret til jihad vides ikke med sikkerhed. Men hvis han er kommer han ud af en famlie der har masser af radikale, bl.a. Hizb-ut-Tahrir medlemmet Taimullah Abu Laban. …

Det er værd at bemærke at det berygtede Hizb-ut-Tahrir medlem Taimullah Abu Laban også født i 1988 – det kan tænkes at ‘Tym Allah’ og ‘Taimullah’ er en og samme person der blot har taget navneforandring eller at det blot er en alternativ vestlig stavemåde af samme navn. Sansynlighed for at det er ham der er i PETs søgelys: Høj

(Zenia Stampe: En glidebane ikke at give statsfjender statsborgerskab, FT tv, 25. maj 2013)

“Vi mener, at den konvention, der ligger til grund for den her debat, nemlig statsløsekonventionen, er fuldstændig up to date og tidssvarende. For det, den forhindrer, er jo, at stater kan lade være med at give statsløse statsborgerskab under henvisning til, at de skulle være en risiko mod statens sikkerhed. Det kan jo hurtigt blive en glidebane…

Taimullah Abu Laban har flere gange været i medierne. Her lidt fra en BT-historie udelukkende baseret på nogle foredrag han selv har lagt online på Hizb ut-tahrirs Khalifah.dk – Labans fanatiske søn vil dræbe jøder.

“I en lang række taler, som den unge mand, der kun er i begyndelsen af tyverne, har holdt for islamistiske trosfæller, giver han udtryk for ekstreme og hadefulde synspunkter, primært vendt mod jøder og staten Israel…

Jøderne forstår ‘kun sværdet’, sagde Abu Laban desuden i et foredrag fra april 2010, og tilføjede: ‘Dræb’.

Taimullah Abu Laban siger flere gange klart, at jøder skal dræbes, Israel udslettes, ligesom alverdens muslimer bør samle en enorm hær, ‘udslette jødestaten’ og ‘bekæmpe’ og ‘besejre’ muslimernes fjender’, ‘USA, England og Rusland’.

[…]

I et andet foredrag med titlen ‘Jødestaten graver sin egen grav’, der er lagt på khilafah.dk den 2. april 2010, agiterer Taimullah Abu Laban også for drab på jøder ved at citere koranen:

‘I kommer til at bekæmpe dem og dræbe dem. Indtil selv stenene vil sige, ‘åh muslim, dette er en jøde, så kom og dræb ham’,’ siger han.

Taimullah Abu Laban taler stærkt for at alverdens muslimer skal samle sig og danne det såkaldte ‘kalifat’, det vil sige en islamistisk storstat uden verdslige love, uden demokrati, men til gengæld et samfund, der er reguleret af religiøse regler og religiøse domstole. Kalifatet skal erstatte demokratiet og baseres alene på sharia, altså religiøse love, som bevægelsen betegner som Guds ord. …

Den unge Abu Laban siger også, at ‘jihad’ – den hellige krig – skal føres som en angrebskrig, hvor lande med kristne skal erobres. De kristne, der accepterer at konvertere til islam, skal forflyttes til ‘de hellige muslimske områder’, mens de, der ikke ønsker, skal pålægges en særlig ‘skat for koffar’, vantro, og de, der nægter at betale skatten, skal ‘bekæmpes’.

‘Drag ud til kamp, med let eller tung udrustning, og lav Jihad med jeres ejendom og liv, for Allahs sag’, hedder det i et foredrag.”



28. februar 2013

DR1 Dokumentaren associerer anti-islamisk højrefløj med Breivik – Aflønner voldelig venstreektremist

Onsdag aften rettede DR1 et frontalangreb mod den anti-islamiske højrefløj, som jeg selv betragter mig som en del af. Først et indslag i Aftenshowet, så en 47 minutter lang pseudo-dokumentar om Anders Gravers’ ‘ekstreme netværk’, og så til sidst et indslag i TV-avisen med flere ræverøde eksperter. Det startede og sluttede med Breivik og Utøya, og herimellem var enhver der ytrede sig negativt om indvandring og Islam.

Udsendelsen kan ses på DR.dk: Et ekstremt netværk (DR1, 27. februar 2013).

Huset er i skrivende stund ramt håndværker-ramt, men lørdag er sat af til en slavisk gennemgang. Ikke fordi en lang tør blogpost gør nogen væsentlig forskel i den brede offentlighed, men fordi virkeligheden også er et parameter.

Reaktionære Refleksioner kan man læse, at DR1 i forbindelse med udsendelsen reklamerede for en kommende dokumentarserie med ‘en Frank Poulsen ved roret’. Frank Piasecki Poulsen har jeg skrevet om flere gange her på Uriasposten, så her blot et citat fra BT, marts 1998, der beskriver overfaldet på Pia Kjærsgaard. Såvidt jeg er informeret så undgå han dom i denne sag.

“31. marts blev han fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i København, hvor anklageren krævede ham fængslet for at befri en anholdt efter overfaldet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro. Han blev fængslet af byretten men blev få dage efter løsladt af Østre Landsret. Den 23-årige autonome er stadig sigtet for sin aktive deltagelse i volden mod Pia Kjærsgaard, hvor han ifølge sigtelsen slog hende med flere knytnæveslag på arm og krop.



25. april 2012

Muslimske piger kan ikke finde passende muslimsk ægtefælle, men “det her drejer sig ikke om religion”

Medierne elsker succeshistorier, men når der kradses lidt i lakken blotlægges hykleriet. Aftenshowet på DR1 bragte igår et interview med tre muslimske piger, direkte relateret til Politikens famøse artikel om stakkels højtddannede muslimske kvinder, der ikke kunne finde passende (læs: muslimsk) ægtefælle med samme uddannelsesniveau. Indslaget kan ses her (13 min-).

Mark Stokholm: Nydanske piger klarer sig fantastisk på danske gymnasier, og de giver også alle øvrige unge baghjul når det kommer til at tage en videregående uddannelse, for eksempel på et af landets universiteter. Nu kan jeg sige velkommen til Jer tre. Fatima, Sali og Mona – alle tre er i gang med eller har færdiggjort en universitetsuddannelse. Først vil jeg gerne spørge dig Salim – hvorfor tror du nydanske piger har så stor succes på de videregående uddanelser? … Fatima, hvordan kommer de her forventninger til udtryk. Den her opdragelse, den her forventning forældrene har til de her piger. …

Fatima Hachem (med stramt tørklæde): Den kommer til udtryk ved, at der for eksempel er flere piger end drenge på videregående uddannelser, og det skaber et eller andet – på et eller andet grund, et problem – nemlig fordi man er ude efter, på et eller andet tidspunkt at møde sin partner på en videregående uddannelse, men de er så underrepræsenterede, at man ikke møder dem der.

Mark Stokholm, vært: … I synes så det kan være lidt svært, at finde en partner, en mand, eller hvad man nu skal sige. Hvordan hænger det sammen med uddannelse?

Fatima Hachem: Det hænger sammen i den grad, at jeg har lyst til at dele mit liv med en der har været igennem det her system.

Mark Stokholm: Du vil helst giftes med en akademiker!

Fatima Hachem: Helt bestemt. Helst, eller bare en der…

Mark Stokholm: Er det ikke lidt snobbet egentligt?

Fatima Hachem: Det betyder ikke være en akademiker, det kan være en der har været på en videregående uddanelse, en laborant, en professionsbachelor – jeg ville ikke kalde det snobbet. Personligt, så synes jeg det er meget fortjent, at jeg godt må forvente det af min partner. … at være i uddannelse, er også en del af det at være dannet. Man bliver motiveret også af at være uddannet.

Mark Stokholm: – Kunne man ikke gifte sig med en dansk mand?

Mona Khaled (med stramt tørklæde): Jeg vil sige… (pigerne griner) … kan du ikke er et meget firkantet spørgsmål. …

Mark Stokholm: Så kommer vi ind på religion. Så bliver det også et religiøst spørgsmål ik’. … Jamen er det en mulighed.

Mona Khaled: Selvfølgelig er det en mulighed… men nu bliver det reduceret til at tale om os. Lad os vende tilbage til tallene, der viser at der faktisk også er forskel på danske kvinder og mænd i forhold til at være igang med en videregående uddannelse. Denne her problematik vedrører ikke kun os, men faktisk en større gruppe i det her samfund. Det må vi også have med i den her debat.

Mark Stokholm: Man kan så sige, at når man inddrager religionen også, så bliver udvalget så også jo mindre for Jer.

Mona Khaled: det her drejer sig ikke om religion. Det drejer sig om større og større forskel mellem kvinder og mænd.

Mark Stokholm: På den måde så ligner det jo meget det alle mulige andre gør. Man vil gerne gifte sig med en der ligner en… Nu skal vi ned til en af de mænd, som man godt kan sige, er en af de mænd kvinderne her kæmper om. Ramanan – du er jo ikke muslim, så du ville jo ikke lige være førstevalget, hvis man går op i den slags… Du kom til Danmark som 15-årig som flygtning fra Sri Lanka, og har taget en uddannelse i Statskundskab, en universitetsgrad i Statskundskab… Du arbejder i dag med de problematikker her i forhold til udenlandske drenge. Hvad er forklaringen på, at de her drenge kan have det lidt svært?

Ramanan Balasubramaniam: … så der er grupper (af nydanske mænd) der klarer sig rigtigt godt (bedre end danske mænd), så billedet er meget differentieret. Skal vi sige generelt, så er det først og fremmest mænd der er opvokset i socialt belastede miljøer og familier der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

(Politikens 4. eksempel, Facebook, 23. april 2012: “Som udgangspunkt, er min religion det vigtigste.”)

Oploadet Kl. 15:35 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


24. marts 2012

Nye højreekstremister myrder løs. Solo-terrorister handler på egen hånd. Muslimer er udsat for racisme.

Toulouse-sagen kaster masser af idioti af sig, og der er tilsyneladende ingen nedre grænse. Følgende tre pluk fra DR illustrer indirekte hvordan nyhedsbilledet er skruet sammen.

(24-årige Koran-læsende Muhammed Murah – 8-årige Miriam Monsonego, skudt gennem hovedet)

Tirsdag aften kunne man i Deadline høre lektor Jørn Boisen agere ekspert om Frankrig i et indslag der blandt andet omhandlede den franske valgkamp – Jødisk menighed lever ikke i frygt. Her fortalte han, at der ikke var store problemer med jødehad – “Man kan godt risikere, at få nogle på frakken, men det er på det niveau.” Glemt er Ilan Halimi der brutalt blevet myrdet af en bande muslimer tilbage i 2006.

Gerningsmandens motiv var ikke afklaret, men hvis man tog udgangspunkt i ofrene, så kunne man ifølge lektoren “godt tro, at det var en form for højreekstremisme, en ny form, ikke den klassiske” Fænomenet må være så nyt, det endnu ikke har set dagens lys.

Da Deadline fulgte op på Touluse torsdag aften, var skyldsspørgsmålet afklaret, og det så var der lagt i kakkelovnen til en debat, ikke om Islam, men om ‘ensomme ulve’. Efter en kort præsentation af terrorister (Nidal Malik Hasan, Umar Farouk Abdulmutallab, Faisal Shahzad, Taimour Abdulwahab al-Abdaly, Muhudiin Mohamed Geele, Lors Doukaiev) blev terrorforsker Ann-Sophie Hemmingsen bedt om at kommentere.

Jacob Rosenkrands: En på alle måde broget flok terrorister. Hvad har de her mænd til fælles?

Ann-Sophie Hemmingsen, DIIS: Det de har til fælles, det er jo netop, at de har handlet på egen hånd. De har i hvert fald forsøgt at gennemføre deres gerninger på egen hånd. De har jo en meget forskelligartet broget baggrund. Nogle af dem har været i kontakt med forskellige netværk, nogle af dem har rejst til udlandet og modtaget træning. Andre har tilsyneladende primært fundet deres inspiration i deres kommunikation over nettet på egen hånd. (senere talte hun om Al-Qaeda-magasinet Inspire, der havde ‘et vestligt publikum’ som målgruppe)

Da man ikke kendte gerningsmandens motiv, talte man om nazister og højreradikale. Da det så kom frem, at vi havde at gøre med et klassisk eksempel på ‘Jihadi Islamicus’, tales der konsekvent udenom. Ann-Sophie Hemmingsen fik ikke nævnt, at de omtalte terrorister alle var muslimer, og ikke en eneste gang omtalte hun Islam eller anvendte et begreb som Jihad. Forskere har det med at gøre tingene sværere end de er.

“… Squarcini tilføjede desuden, at Merah under forhandlingerne havde fortalt, at han var blevet »radikaliseret i fængslet, mens han læste Koranen. Det var ikke sket på grund af andre«. Derfor konkluderer Squarcini, at Merah ingen forbindelser til ekstremistiske organisationer eller terrorgrupperinger. Merahs voksende radikalisering skete »spontant, isoleret og friviligt«.” (Politiken, 23. marts 2012)

I løbet af ugen har flere medier (eks. TV2 News) bragt interviews med forfatteren bag en ny bog om Breiviks massakre på Utøya, og det er fantastisk timet. Decideret grotesk bliver det når Aftenshowet fredag med udgangspunkt i Touluse havde inviteret Ozlem Cekic og Arne Melchoir i studiet til en debat om racisme.

Vært: Ozlem, hvordan mærker du personligt i det daglige racismen. Hvordan oplever I racismen?

Ozlem Cekic: Det gør man både ved den måde man politisk har signaleret, de sidste mange år, også meget generaliserende, grænsende til racistiske udmeldinger, at muslimer voldtager deres døtre, at nu er vi også nødt til at sætte en pris på hvad en indvandrer koster.

En muslim begår racistiske drab. Højreradikalisme et et stort problem, muslimer er ofre – ringen er sluttet. Niels Lillelund om Den redigerende klasse.

“Ingen tragedie er så grum, at den ikke kan bruges til noget, så det var vel nok ærgerligt, at morderen i Toulouse viste sig at være en almindelig islamist snarere end en af de utallige, kampklare og svært bevæbnede nynazister, som den journalistiske mytologi er så rig på.

I vore dage planlægges nyhedsforløb gerne i forvejen rundt omkring i redaktionssekretariaterne, så i mange af de små newsrooms i Danmark (ingen nævnt, ingen glemt) har der været irritation at spore. Nu skulle det hele laves om.

Man kan selvfølgelig vælge en ny vinkel. Det gjorde Politiken (så fik vi nævnt dem alligevel): ”Tragedien i Toulouse må ikke misbruges politisk”. Skrev de…



19. december 2011

DR-journalist: Jeg burde have “ringet til Özlem og forklaret hende, at hun var på… vildspor”

Så fortrød journalist Pernille Redder. Hendes indslag i Aftenshowet med ‘fattige Carina’ kunne ikke bruges til at fremme maksimalstaten, og burde derfor været stoppet i processen. Mon ikke der er væsentlige historier som ikke bliver fortalt, fordi de ikke understøtter en rød dagsorden.

Fra Journalisten.dk – »Jeg har dårlig smag i munden efter Carina-indslag«.

“Den voldsomme debat efter Aftenshowets indslag med ‘Carina’, der ifølge mange ikke var rigtig fattig, har sat tankerne i gang hos journalist Pernille Redder, der selv sad med Carinas budget i hånden og var med til at lave indslaget.

»… Min beslutning var med til at fyre op under argumenterne for de, der mener, at der ikke findes fattigdom i Danmark,« siger Pernille Redder. …

I dag er Pernille Redder kommet i konflikt med sig selv. … Baggrunden for Pernille Redders overvejelser er, at det var hende, der som journalist på DRs Aftenshowet modtog den kvindelige kontanthjælpsmodtagers budget.

»Jeg vidste godt, at der var noget galt, da Özlem Cekic sendte mig damens budget…«

Når Pernille Redder vælger at træde frem via Journalisten.dk. er det fordi hun føler, at hun som journalist accepterede Özlem Cekic’ case, selv om hun udmærket godt vidste, den ikke var repræsentativ for problemet fattigdom. …

»Selvfølgelig er det ikke os journalister, som skal stoppe hovedløse politikere i at føre dilettantisk politik… Men jeg kunne også have ringet til Özlem og forklaret hende, at hun var på vej ud på et vildspor. Og måske ville det have betydet, at hundredvis af danske familier fik en festlig juleaften i år.”

Oploadet Kl. 18:54 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


29. november 2011

Folkesocialisten Özlem Cekic til kamp mod det arbejdende Danmark…

Ekstra Bladet fortæller om Familien Aagaard fra Falster, der er så fattige, at de ikke har råd til at give deres 11-årige søn en computer til jul. Mange forveksler velfærdsstaten med Disneyland, og mandagens ‘fattigdoms’-duel mellem Joachim B. Olsen (LA) og Özlem Cekic (SF) i Aftenshowet på DR1, endte med en storsejr til kuglestøderen.

Nej, en enlig mor uden job, er ikke fattig hvis hun har 15.728 kroner efter skat hver måned, og efter udgifter (inkl. cigaretter, hundemad, licens etc.) har et rådighedsbeløb på 5.031,00 kroner. Fremragende leder på 180 Grader.

“Kvinden, som samme Özlem Cekic havde fundet frem som et eksempel på den “fattigdom”, som regeringen vil afskaffe ved at forhøje kontanthjælpen, modtager hver måned 15.728 kr. efter skat fra det offentlige. Men alligevel tøver SF’eren ikke med at kalde kvinden for fattig.

Hvordan Cekic kan gøre det uden at skamme sig over for alle de danskere, som går på arbejde hver dag uden at kunne oppebære en mærkbart højere nettoindkomst, er ikke til at forstå.

Engang hævdede socialister, at de repræsenterede arbejderklassen. I dag kan vi konstatere, at socialisters væsentligste bekymring synes at være, at de arbejdende ikke afleverer penge nok til de ikke-arbejdende.

(BT Kvinder, Tenna Christensen: Jeg er rent til grin)

Jeg er meget træt, når jeg kommer hjem og har ikke altid så meget overskud til min datter, fortæller Tenna. Trods den pressede hverdag og den lave løn vil Tenna ikke opgive sit job.

– Jeg vil ikke være bistandsklient. Jeg kan li’ mit arbejde og har ikke lyst til et andet job. Men nogen gange tænker jeg da, at jeg er rent til grin, siger Tenna Christiansen.”

Oploadet Kl. 05:25 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer


15. april 2010

Faderhuset, medierne og de venstreradikale – Ruth Evensens førstehåndsberetning

Det er ikke meget der har været i medierne om Ruth Evensens nye bog, blandt andet omhandlende Faderhusets tid på Nørrebro og forløbet omkring rydningen af Ungdomshuset. Olav Hergel refererede i Politiken lidt om det, der blev betegnet som “Ruth Evensens sandhed om Ungdomshuset” (26/3-10), og Ekstra Bladet forklarede samme dag tørt, at “Ruth Evensen afviser al snak om tyranni og kollektivt selvmord” (26/3-10). Øvrige medier blev væk fra pressemødet, omend det forlyder at morgendagens udgave af Weekendavisen inkluderer en anmeldelse af Ruth det ik’ slut.

Der er en hel del interessante informationer i bogen, ikke mindst i relation til mediernes rolle, politiserende NGO’er såsom Børns Vilkår, og enkeltstående personer, herunder ikke mindst Niels Eric Werner. Sidstnævnte, blev af medierne anvendt som whistleblower skråstreg ekspert om forholdene i Faderhuset, og deltog i hetzen på alle niveauer – interviews i 21 Søndag, gæst i Aftenshowet og så videre. At den tidligere P3-vært var romantisk involveret i et Faderhusets medlemmer, og hans efterfølgende hævngerrighed, ikke bare gjorde ham til mediedarling, men endte med at give ham polititilhold – bør vel også være en del af historien.

Her lidt fra en email han sendte til Ruth Evensen d. 9. april 2008 – fire dage senere agerede han sandhedsvidne i Magasinet 21 Søndag i et af de mest kampagneagtige indslag jeg har set til dato i et nyhedsprogram.

Gud har rejst en tidevandsbølge mod jer. På den baggrund har jeg intet andet valg end at være lydig mod Gud og træde frem offentligt. Jeg har besluttet at anvende alle mine ressourcer på at bekæmpe jer og jeres aktiviteter… Således vil jeg bekæmpe jer i medierne, igennem kristne organisationer, gennem myndigheder og offentlige instanser, økonomisk, i jeres lokalsamfund, hvor på kloden I end måtte befinde jer, i jeres netværk, i jeres familie, på alle tænkelige fronter.” (Niel Eric Werner; s. 229)

(21 Søndag, 13. april 2008: Faderhuset beskyldes for at ignorere incest)

(Polititilhold, dateret 26. december 2009; Ruth Evensen: Ruth det ik’ slut, s. 228)

Ruth Evensen fortæller i bogen, at samtlige børnefamilier i Faderhuset blev indberettet til myndighederne, bl.a. af Børns Vilkår, der også gik til Den Sociale Ankestyrelse – ingen blev dømt, ingen blev tvangsfjernet.

Mediehetzen er ret åbenlys, og jeg har derfor valgt kun at citere afsnit fra bogen, der omhandler den yderste venstrefløj hetz mod Faderhuset. I en årrække, formentligt Nørrebros næstmest udsatte religiøse minoritet. Kun jøderne har haft det værre.

Faderhuset har ikke gjort meget i billedmæssig dokumentation, men på opfordring har Asbjørn Evensen, venligst sendt mig billeder taget af ham selv den 26. november 2006, da venstreradikale angreb en gudstjeneste i Rødovre – 90 personer blev efterfølgende anholdt. Malerbomber fra børnerummet blev desværre ikke foreviget.

“På et tidspunkt i oktober måned (2001, Kim) fik vi besøg af de autonome til en gudstjeneste. De trængte ind til vores gudstjeneste i Griffenfeldsgade, og med sig havde de madrester fra skraldespandene udenfor. De hældte øl ud over det hele, væltede en barnevogn og stjal mikrofoner og andre ting. (s. 9)

“Nytårsaftensdag kl. 12.00 i år 2001, stod vi så, en god flok på omkring 50 mennesker uden for Jagtvej 69… for at tage vores hus i besiddelse… Vi nåede at være der en tre kvarters tid, inden unge vrede mennesker trængte ind i huset… De fleste med sorte masker samt jernkøller og koben. Det var ikke nogle søde fyre, skal jeg garantere for. De trampede på mennesker, slog med knytnæver i ansigtet, tildelte slag med jernrør og køller i hovedet og på kroppen. Jeg var deres røde klud, så mig tog de kvælertag på, mens jeg blev gennet hen mod hovedtrappen. Kort efter hele seancen stillede to meget veltalende talsmænd fra Ungdomshuset sig op på trappen foran pressen, og fortalte, hvordan vi havde overfaldet og forulempet dem, og væk som dug for solen var tæskeholdet, som vel talte omkring 30-40 unge. Meget professionelt og disciplineret lavet! […] Vores to sønner, Simon Peter og Asbjørn, var med inde i huset. Jeg erindrer, at jeg på et tidspunkt får øje på Simon. Hans ansigt var totalt blodigt efter adskillige knytnæveslag, som resulterede i en blodnæse og en flækket læbe… Knut havde en hel del buler i hovedet og bag på låret efter adskillige slag med jernrør…” (s. 11ff)

“Vi havde boet som familie på Nørrebrogade 58 i en årrække og haft vores gang først i Kristent Center, som lå på Ørnevej, og siden vi startede Faderhuset den 1. oktober 1990, havde vi også altid holdt til på Nørrebro… til sidst i egne lejede lokaler i Griffenfeldsgade…” (s. 67)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“En dag kort før jul fik vi besøg af en ukendt mand, som… afleverede en papkasse med hundredekronesedler. Der skulle vise sig at være 50.000 kr. Vi var totalt overvældede og lykkelige for den uventede gave… senere fandt vi så ud af, at det var en kristen forretningsmand, som var meget rørt over det arbejde, vi gjorde for de lokale børn, som hovedsageligt bestod af børn med palæstinensisk baggrund.” (s. 72; Børnecaféen)

“En af de ting, Faderhuset blev kendt for, var deltagelsen i en march i august 2002 gennem Nørrebro, hvor Moses Hansen gik med sit store kors… idet det ikke er et ukendt fænomen, at muslimer ønsker at overtage hele bydele, som det også er sket i flere store byer i Europa. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle gøre ved det, men besluttede så at lave en bønnevandring på Nørrebro, hvor vi bad for området og ønskede dermed at slå fast, at Danmark er et kristent land. Utroligt nok skulle det komme til at sætte hele bydelen på den anden ende… Politiet bad os om ikke at lægge ruten omkring Blågårds Plads. Tankevækkende, at man ikke kan færdes frit i sit eget nabolag.

Da vi endelig var klar til at begynde vores vandring, var der så stærkt et opløb i Griffenfeldsgade, hvorfra vi skulle starte, at vi ikke kunne komme ud af gården. Vi blev simpelthen trængt tilbage af vrede mennesker. Det lykkedes dog anden gang ved politiets hjælp at komme ud af gården og begynde vor vandring rundt på Nørrebro… Den tredje dag, sluttede det hele på Sankt Hans Torv, hvor vi ville have et friluftsmøde, men da vi nærmede os, var hele torvet og de tilstødende gader fyldt med vrede mennesker, mest indvandrere, hvilket umuliggjorde vores forehavende. (s. 119ff)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Vi fik i øvrigt besøg en af nætterne i de dage, hvor vi foretog bønnevandringen på Nørrebro. Vi boede på Jyllingevej dengang og pludselig kl. 2 om natten hørte vi et kæmpe brag. Vores ugegamle bil bliver smadret med en jernstang og ind af vores ruder drøner malerbomber med gammel maling. Vi når lige at se tre autonom-lignende personer løbe væk.

Min gamle mor på over 90, som boede hos os, havde vindue ud mod gaden og ind igennem hendes vindue flyver der en malerbombe. Havde hun siddet i den stol, hun plejede at sidde i ved vinduet, var hun formentligt blevet dræbt, for de genstande, malingen var i, var ganske tunge. De skulle jo lige smadre et vindue. Jeg må indrømme, at jeg synes, det var lige over kanten af drengestreger. Hele vores stue blev ødelagt, både gulve, gulvtæppe og møbler blev tilsprøjtet med maling… Alt i alt har vi fejet en del op efter de unges hærværk og ødelæggelser hos os. Det har kostet os hundredtusindvis af kroner dels at udbedre skader og efterfølgende at betale privat vagtværn.

Mens vi stadig var på Griffenfeldsgade fik vi gentagne gange smadret ruderne til mødesalen, med en farvelade af maling udover gulvtæppet og bygningens facade. Det endte med at vi måtte barrikadere vinduerne med store træplader.

En anden gang i Rødovre, kommer der en masse autonome væltende ind, lige inden vores gudstjeneste, hvor der var mange børn samlet. De sortklædte fyre tog store gulvvaser og kastede dem tilfældigt ind i flokken af mennesker. Ruder og glasdøre blev smadret og vores lokaler blev efterladt med gul maling på vores nylagte gulv og nymalede vægge. To af vores menighedsmedlemmer blev overfaldet og slået og sparket ved den lejlighed.” (s. 127f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Det skete jævnligt, at vores unge gik rundt og snakkede med folk på Nørrebro. Det var oftest Kristina som gadepræst, der enten selv gik rundt eller tog et team med sig. Ofte gik de i området omkring Blågårds Plads og Folkets Park… Det var dog ikke altid helt ufarligt at færdes i det område. Selv om Kristina og de andre fra Faderhuset kendte mange mennesker rigtig godt, og var meget vellidte, har de også oplevet overfald og trusler. På et tidspunkt, mens Kristina var gravid i syvende måned, kom hun gående på Griffenfeldsgade. Nogle af dem, hun havde med den dag, kom i snak med et par fyre som hidsede sig op, og da Kristina kom derhen løftede han hende op og kastede hende 2-3 meter bagover. Det var en af de autonome, som Kristina ofte havde snakket med. Han blev vist lidt hed om ørerne, da hun fortalte ham, at hun var gravid i syvende måned. ’Det vidste jeg ikke’, fremstammede han.

En anden dag gik hun og Jane en tur over på Blågårds Plads, hvor de ofte havde hængt ud med mennesker. Pludselig kom der en mand af anden etnisk herkomst – tydeligt vred – og råbte, at de skulle ud af hans område. Han truede med at ringe til alle sine venner, for det var et muslimsk område og der skulle ikke være kristne. Han tog fat i begge deres hoveder og knaldede dem sammen, hvorefter de fortrak fra området.” (s. 131f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“På et tidspunkt, kort efter vi havde købt Ungdomshuset, fik vi besøg af en flok på ca. 15 folkekirkepræster fra Nørrebro. De havde netop været en tur inde i Ungdomshuset, og derefter ville de besøge os i Griffenfeldsgade. De præsenterede sig som gejstlige på Nørrebro, og det første de gav udtryk for var, at de allerede havde taget parti for de autonome, og at vi ikke skulle regne med deres støtte. En festlig gestus, men de fik da en lille forfriskning og et ord med på vejen.” (s. 139)

“Jeg har drukket kaffe med Ritt Bjerregård et par gange… Vi havde kun lige foretaget de indledende bemærkninger, da døren pludselig går op og ind farer 2-3 politibetjente bestyrtede. Det viste sig så, at jeg havde efterladt min overfaldsalarm i bilen… Men her sad jeg altså fredeligt på overborgmesterens kontor.” (s .189f)

“Julefreden røg sig alligevel en tur, da ’de unge’ ikke kunne dy sig for at lave ballade, når de nu havde bestilt hjælp fra autonome i hele Europa. Derfor blev Nørrebro smadret den 16. december 2006 ved en af deres sædvanlige ’fredelige’ demonstrationer, der udviklede sig i en voldelig retning… Vi var inde i huset, for en kort bemærkning, nytårsaftensdag 2001… Ude på gaden og fortorvet kastede de autonome med sne og forbandede os langt væk. En flok andengenerationsindvandrere stod triumferende på hovedtrappen og råbte: Islam vandt, Islam vandt! Jam hvad skal man sige til det? Sandheden er jo ganske enkelte den, at vi bare var en frikirke, der havde købt et hus på ærlig vis… Fokuseringen på os som kristne, har fyldt alt for meget i medierne, sådan at vores ret som husejer blev skubbet i baggrunden.” (s. 197f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Torsdag den 1. marts 2007 lidt i syv sænkede en politihelikopter sig ned over taget på Jagtvej 69 og politiets antiterrorkorps satte ind på at rydde huset… Huset var overalt præget af at være ekstremt beskidt og det flød med affald, gamle madrester og andet udefinergbart affald i de fleste rum… Nogle af vores folk kravlede hurtigt op på taget og fjernede de unges sorte sørøverflag og erstattede det med Dannebrog, som smukt vajede i vinden. En ældre dame kommenterede det på fortovet, hvor vi stod og sagde, at det det var smukt med Dannebrog og takkede os for indsatsen. Politiets topfolk syntes ikke så godt om initiativet med flaget, da de mente, at det ville provokere de unge yderligere. Vi gik med til at tage det ned igen, selvom vi ikke helt kunne forstå, at hvad der er provokerende ved Dannebrog! (s. 203ff)

“Der var rigtig meget, der bare skulle smides ud, og sandelig også rigtig meget, der skulle opbevares… Først fyldte vi en lastbil fra firmaet 3×34. Den blev senere brændt af og så ville de foreståeligt nok ikke sende flere vogne. (s. 206)

“På vej tilbage efter en af mine spisepauser møder jeg Flemming Steen Munch og hans bil bag afspærringen. Den har fået smadret et par sideruder og har buler på begge sider. Jeg spørger til om politiet nu også bruger private biler i kampen. Flemming svarer, at han i morges kørte nogle børn i skole og på vejen tilbage blev han opdaget af en gruppe autonome, der overdængede bilen med sten. Flemming sagde stolt og med ild i øjnene: ‘Så kan man se, at jeg har været i kamp.'” (s. 209)

Bogen kan købes hos Forlaget Reform eller Arnold Busck.



27. august 2009

Mere om Helsingør-sagen: “Alle danskere skal dø”

Helsingør-historien er grel, men sagen er ikke unik, og at detaljerne kommer frem i den udstrækning de gjorde igår, skyldes alene det, at naboerne valgte at stå frem i samlet flok. Herunder delvis transkription af et indslag på Aftenshowet (DR1). Jeg har udeladt sekvensen hvor repræsentanten for Lejerbo forklarer, at sagen er dobbeltslem fordi den risikerer at give danskere fordomme, samt beboerformandens bekymringer for den libanesiske families børn.

Det 8-9 minutter lange indslag kan ses på dr.dk/aftenshowet eller på Youtube.

Mads Steffensen, DR-vært:: De må lægge ører til ord og vendinger, som racist, luder, lede kælling, alle danskere skal dø, alle danskere og jøder skal dø. Beboerne på Belvederevej i Helsingør føler at de bor i en krigszone, det er en hverdag med vold, trusler og hærværk… Der er to blokke, 23 familier, og i en lejlighederne bor der en libanesisk familie…

Anne Engmann, beboer: … når vi skal ud med skraldespanden, så ringer vi til naboen, og siger jeg går lige ud, vil du holde øje med mig. Når vores børn er ude, så sidder vi ude med dem. Når børnene er over og lege hos legekammeraterne i den anden blok, så ringer vi til hinanden, når de går hjem, og går ud og venter på dem. Når vi går ud med vores vasketøj, bliver der råbt grimme ord efter os. Ofte skal vi sidde der ude og holde øje med vores vasketøj.

Mads Steffensen: Det er så denne her ene familie, det handler om. Der er seks børn, 3 til 14 år, de ville som sagt ikke medvirke her hos os. Cristian, I har jo alle sammen prøvet at blive overfaldet, enten fysisk, verbalt eller begge dele – det kulminerer i mandags, du ender på skadestuen. Hvad var det der skete?

Christian Engmann, beboer: Jeg hører min kone kalder efter mig, og idet jeg kommer ud af døren, der når jeg først bare lige at sige stop, og så blev jeg simpelthen overfaldet.

Mads Steffensen: – Af hvem?

Christian Engmann: Af den her libanesiske familie her. Og får taget kvælertag, og bliver slået. Jeg prøver at komme hen og få fjernet dem fra min kone af, og hjælpe min overbo, det når jeg ikke. På ingen måder. Jeg bliver holdt op i opgangen, hvor min nabo, så kommer og får befriet mig, hvis man kan sige det på den måde.

Mads Steffensen: Du ender på skadestuen.

Christian Engmann: Ja, det gør jeg.

Mads Steffensen: Hvad skete der?

Christian Engmann: Det går meget hurtigt må jeg sige. Jeg har både (fået) nogle slag i hovedet, og render rundt med hovedpine.

Mads Steffensen: Hvordan oplever du denne her situation Anne?

Anne Engmann: Det virker meget voldsomt. Det er noget uvirkeligt for os. Vi har det sådan, at nok er nok.

Mads Steffensen: – men du står og kigger på, at han bliver overfaldet.

Anne Engmann: Ja, og samtidig, så står jeg og kigger på, at min datter på 6 år, der er blevet lagt i seng, som står og kigger ud af vinduet – jeg hører bare hun skriger, og så kigger jeg, hvor hun kigger hen, og så kommer der en pige på 13 år farende imod mig med en kagerulle, og råber ‘du skal dø, du skal dø’. Det er meget voldsomt. Det er det.

Mads Steffensen: Dagen efter at familien får en opsigelse, i en sag, som overhovedet ikke er afsluttet endnu, der får du en hilsen, der hvor du bor.

Elisabeth Dreijer Sørensen, beboerformand: Ja, jeg fik et rødt kryds på min dør. Og det har vi så senere fået at vide, hvad det betyder – det er at man er vantro, og man er på en dødsliste. Ja, hærværken stopper ikke der, fordi der er også tre biler der bliver ridset, og bliver punkteret på alle fire dæk, efter de har modtaget deres opsigelse. Men selvom de har modtaget deres opsigelse, har de jo stadigvæk tre måneder…

(fra legepladsen: “Vi har dræbt en mand…. Pas på”

Mads Steffensen: Du har også et eksempel Isabelle, for tre uger siden, hvad skete der.

Isabella Engmann, beboer: Mig og min veninde, vi sidder ude på legepladsen, vi sidder bare og snakker, og så kommer der nogle små børn hen og generer os, kaster sten på os, fra den der familie. Så går vi hen til min mor og siger, at de kaster sten på os, og sådan noget, og så går min mor over og tager fat i hans arm, og siger ‘du skal lade være med at kaste sten på børnene’, og han slår så efter hende. Så tager min mor ham så ind i opgangen, og siger ‘nu snakker vi med din mor om det her’. Og så imens min mor er inde i opgangen for at snakke med moderen, så er hende pigen på 14, hun overfalder så mig, med at slå sparke, og river i hår. Sådan at min ørering ryger ud, og sådan noget. Og det, er bare voldsomt.

Mads Steffensen: Vi har et videoklip fra en anden episode. Anne Engmann, kan du ikke sige hvad det er vi ser her.

Anne Engmann: Det er mandag aften. Lige der har de spyttet en nabo i hovedet, og så tænkte jeg, skal jeg ringe til politiet, eller skal jeg filme det her, og jeg er virkelig i vildrede. Skal jeg ringe eller skal jeg, hun truer mig til at slukke telefonen, og Vivi går foran mig, og prøver at skærme mig, de andre børn ildner en fuldstændig urimelig situation op, hvor John min nabo der, går ind for at hjælpe mig, og så trækker de ligesom ind til deres lejlighed. Og vi står der og tænker, hvad skete der for os tre naboer, hvad skete der der. Og John tager sin datter op, og lige pludselig bagfra kommer der en mand, som er hoppet ud over altanen. De kommer simpelthen fra alle sider, tolv mennesker – ender de med at overfalde os, tre mennesker.

Mads Steffensen: Hvad er det der foregår her. De flyttede ind i oktober sidste år, midten af oktober, er de ikke blevet taget godt imod. Hvad er det der har startet det her, har I nogle teorier, ideer om det.

Anne Engmann: Vi har taget godt imod, vi har sagt velkommen. Christian hjalp med at bære flytteting.

Christian Engmann: Jeg hjalp med at bære en ny sofa ind, ikke en sofa, men en seng, da de var ved at flyttet ind. Det må da i hvert fald være at være venlig.

Isabella Engmann: Man præsenterede sig også venligt for dem i starten, men det blev bare værre og værre.

Mads Steffensen: Hvad tror du der er, der har gjort det her. Det er en familie, der chikanerer 23 andre.

Elisabeth Dreijer Sørensen: Det er meget meget svært, at overskue, hvad det her drejer sig om, for det er så ekstremt, at der ikke er nogen af os, der har fantasi til at forestille os, hvad det er der foregår, og vi synes vi er meget rummelige ude ved os. Der bor tre andre familier med anden etnisk baggrund end dansk, og der er ikke de problemer, og vi synes vi har været meget imødekommende og prøvet meget at møde dem og hjælpe dem til at forstå husordenen, og vi alle sammen skal overholde det, fordi det er demokratisk vedtaget, husordensreglerne. Det gælder for os alle sammen, så jeg ved ikke hvad det er, der har gået galt.

TVavisen bragte ligeledes et længe indslag om sagen igår (også på Youtube), her blev det fortalt, at det er tredie gang familien smides ud.

Udsmidningen fandt sted tidligere idag, og det ser ud til den konservative borgmester Per Tærsbøl var sin opgave voksen. Det er dog svært at se det rimelige i, at familien bare får en hus på landet.

“… det bedste ville være bare at sende dem ud på et sted, hvor der ikke er andre mennesker. Eller hjem til Libanon.” (Per Tærsbøl; Ekstra Bladet, 26/8-09)

“Hvis det stod til mig, skulle den familie sendes ud på en øde ø.” (Per Tærsbøl; Politiken, 27/8-09)

Oploadet Kl. 14:49 af Kim Møller — Direkte link73 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper