7. marts 2013

Peter Kurrild-Klitgaard: “… lad os holde os til fakta: Chávez var en skruppelløse galning.”

Hugo Chavez’ eftermæle var emnet for onsdagens sene Deadline, og ud af udsendelsens seks gæster, var hele tre revolutionære socialister. I modsatte ringhjørne var en venstreorienteret socialdemokrat, en apolitisk kunstner og en politiker fra Liberal Alliance. Man kalder det publice service.

I stedet for en nekrolog.
“Danske medier var hurtige til at hente de forventelige overskrifter frem, da Venezuelas »kommandant«, Hugo Chávez, døde. Han var en »historisk skikkelse« og »elsket af folket«, som nu »sørger«. DR2 kaldte ham en »enestående kommunikator« og »stor leder«. Nu hedder denne klumme jo Groft sagt, og vi er således lykkeligt fritstillede fra at skulle deltage i hvidvask. Så lad os blot minde om, at Chávez var en politiker, der berøvede sine borgere, lukkede oppositionsmedier, selv forsøgte et statskup, gav landets økonomi en af Sydamerikas laveste vækstrater, hjalp udenlandske terrorister og i øvrigt opførte sig på en måde, der får Gadaffi, Göring og Berlusconi til at fremstå som den midtersøgende middelvejs farveløse forbilleder for den sunde dømmekraft. Her var en statsmand, der seriøst mente, at Osama bin Laden var uskyldig, at al-Qaeda slet ikke eksisterer, og at månelandingerne ikke fandt sted. Til gengæld mente han, at hans egen kræftsygdom måske var en del af et større drabsprogram fra USAs side. Når Chávez ikke var i færd med at ruinere landet og hygge sig med diktatorer som Ahmadinejad og Castro-brødrene, førte han samtaler med revolutionshelten Simón Bolívar (1783-1830), som han kaldte sin »far« og så sig som en reinkarnation af, ligesom han i en tale henvendte sig til Jesus Kristus om at måtte få dennes tornekrone. Man skal ikke tale skidt om de afdøde, så lad os holde os til fakta: Chávez var en skruppelløs galning.

Oploadet Kl. 06:42 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


4. marts 2013

Eva A. Selsing om journalistik med udgangspunkt i et forenklet ‘hipstersocialistiske verdenssyn’

DR2’s nye chef blev Christoffer Guldbrandsen, og det er således dokumentaristen bag ‘Den hemmelige krig’ (Urias, 2006) der fremover bliver den overordnede leder af Deadline, Debatten mv. Den kan vanskeligt blive værre, men alligevel. Eva Agnete Selsing i Berlingske – Rødt tunnelsyn.

“Nu skal SFeren Thor Möger nemlig have sit eget debatprogram. Og storkapitalen skal seriesvines af endnu en misundelig socialist, der gerne vil kvindeflæbe indigneret med et kamera i ryggen. Læg dertil de i forvejen skamløst skæve produktioner, som da Deadline forleden (atter) havde samlet et debatpanel, der dybest set bestod af tre personer fra Enhedslisten. Eller de såkaldte dokumentarfilm, hvor ingen seer er i tvivl om instruktørens private, rødblussende holdninger til alt lige fra skat, over indvandring og til portrætter af uglesete politikere. …

For enhver tænksom borgerlig er det selvindlysende, at Danmarks Radios nyhedsproduktion er venstredrejet relativt til befolkningen. Ikke fordi nyhedsudsendelserne forfordeler borgerlige politikere med mindre taletid, flere ufine tricks og den slags. Det sker selvfølgelig, men overordnet mangler der ikke den form for professionalisme.

Og alligevel gennemsyrer venstreorienteringen nyhedsudsendelserne. På et langt mere fundamentalt niveau. I form af valg og fravalg af emner. Vinklerne. Sprogbrugen. Kilderne. Det hele, faktisk. Det er selve præmisserne for og produktionen af udsendelserne, som udtrykker et venstreorienteret verdensbillede. …

Det er ikke ond vilje, der gør, at de ikke kan forstå borgerligheden. Det er manglende evner. Manglende horisont. Medieklassen ser verden gennem et rødt forstørrelsesglas og har ikke begrebet, at dette udgangspunkt ikke deles af andre end de røde klassekammerater. Der er en stor verden uden for, der ser og tænker anderledes. Mere nuanceret, mindre Marx.

Med det nye DR2 kan vi få nyheder med udgangspunkt i det forenklede, hipstersocialistiske verdenssyn. Nu hele dagen.”

Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


3. februar 2013

Skoleleder til jødisk far: Vi har mange “… muslimer. Det kan gøre det meget svært for et jødisk barn”

Der er visse problemstillinger der ikke kan behandles journalistisk, uden det ender med modhistorier, og en mudret polemik om den oprindelige historie. Det tog ikke Politiken lang tid at imødegå Lise Egholms ‘jødemobning’-historie, og der er tydeligvis dobbelte standarder. Enhver nyhedshistorie der indirekte understøtter en nationalborgerlig dagsorden, problematiseres tungt i alle medier. En modsatrettet nyhedshistorie understøttes af centrum-venstres forskerskare, og her når kritikken sjældent videre end et par læserbrev, eller allerhøjst en kritisk artikel i et JP-tillæg.

(Modhistorier på Politiken.dk, 29. januar til 1. februar 2013)

Hvis medierne havde forsøgt at bekræfte ‘jødemobningen’, så havde det næppe været en uoverkommelig journalistisk opgave, selvom det selvfølgelig kræves, at man går hårdt til ‘debatten er problemet’-segmentet, herunder den jødiske tekstforfatter Lone Spliid der tidligere i dag på TV2 News fortalte, at hun aldrig har oplevet problemer med muslimer, men dog ‘fordomme’ fra ‘ikke-muslimer’. Hendes ‘Tro i Harmoni’-arrangement, inkluderede (efter indslaget at dømme) ingen beskæggede mellemøstlige mænd, ingen kvinder med tørklæde – og symptomatisk for det hele, så havde interviewede muslimske Nadia langt udslået hår.

Hvor TV2 News velvilligt holdt mikrofonen for ovenstående, så var der andre boller på suppen da konservative Rasmus Jarlov tidligere på ugen debatterede ‘jødemobning’ med Anna Mee Allerslev på DR2. Her gik Deadline-værten Mikkel Frey Damgaard til angreb med spørgsmål som: “Var det ikke lige voldsomt nok at reagere på den måde, når nu det bare var tale om mobning”. Allerslev fortsatte i samme stil: ” Det nytter ikke noget at fare ud med bål og brand, fordi medierne laver en ny tvivlsom historie”, hvorefter studieværten gav hende et retorisk spørgsmål: “Synes du Rasmus Jarlov talte historien op igår?”

Således kan ‘debatten er problemet’-segmentet bekræfte hinanden i at løsningen er mere af det samme, og det største problem for et harmonisk forhold mellem kulturene, er højrefløjens populistiske debat. Her lidt fra en artikel der forsvandt i mængden – Jarlov: Jødemobning er et reelt problem.

“… det er en postgang for tidligt at aflive debatten om jødemobning, mener de Konservatives leder i Borgerrepræsentationen i København, Rasmus Jarlov, der har fået tilsendt en mailkorrespondance fra en jødisk far i København. …

Da faren i oktober sidste år spurgte Klostervængets Skole, der også ligger på Nørrebro, om den ville fraråde jødiske børn at starte, lød svaret fra daværende skoleleder Karen Margrethe Grønlund nemlig:

– Det må jeg desværre sige ja til. Vi er en skole i hastig forandring, dermed mener jeg positiv udvikling. Vi har 90 procent tosprogede elever, hvoraf 75-80 procent er muslimer. Det kan gøre det meget svært for et jødisk barn, hvilket ikke er rimeligt for barnet. Jeres søn er meget velkommen hos os. Vi er rummelige og fagligt ambitiøse. Hvis du ønsker, så kom og snak med mig, jeg kan også hjælpe dig til en anden skole.”

Mere af det samme i Den Korte Avis – Jøder forfølges – det danske samfunds værdier smuldrer.

“For fire år siden sagde Lise Egholm noget lignende. Det samme gjorde skoleleder Olav Nielsen fra Vollsmose. Men problemet er hverken fjernet eller formindsket i mellemtiden. Tværtimod. …

Hvis man ikke hører så meget til problemet, hænger det sammen med, at jødiske forældre længe har holdt deres børn helt væk fra skoler med mange muslimske elever. ”Det vil være fuldstændig umuligt for jødiske forældre at forestille sig, at de på nuværende tidspunkt vil melde børnene ind i en folkeskole på Nørrebro”, siger overrabbiner Bent Lexner. (BT)

I Mjølnerparken, der er en af de store indvandrerbebyggelse på Nørrebro, er holdningen: ”Jøder har ikke noget at gøre her”. Det siger Mohammed til Ekstra Bladet, der besøgte området i går aftes.”



21. oktober 2012

Christian Lollike om Pia Kjærsgaard: “… Breivik deler de… meninger, hun har stået for de sidste ti år”

Sidste søndag var instruktør Christian Lollike fra CaféTeatret i Deadline (DR2), og her fortalte han om sit teaterstykke baseret på Breiviks manifest. I starten holdt han lidt igen, men til sidst tog hans unuancerede verdensbillede form. Breiviks massakre, var for ham noget nær den logiske konsekvens af højrefløjens syn på multikultur. Senere blev han interviewet til Kulturnyt (P1). Her fra DR Online – Instruktør: Pia K og Breivik har samme overbevisning.

“- CaféTeatret snylter på sorg… Manden er et afskum og et afstumpet menneske.

Sådan lød det fra Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard i P1 Debat i går.

Men politikeren tager udelukkende afstand fra stykket, for at dække over lighedstegnene mellem sit og massemorderens tankesæt, mener instruktør Christian Lollike, som Kulturnyt på P1 har talt med i forbindelse med stykket “Manifest 2083”. …

Instruktøren er af den overbevisning, at værdiordføreren tager afstand fra hans teaterstykke, da ligheden er overvældende.

– Hun forsøger at dække over den enkle sandhed, at Anders Breivik deler de overbevisninger og meninger, hun har stået for de sidste ti år, siger Christian Lollike.

(Christian Lollike, Caféteatret)

“Under dække af at ville finde ud af, hvordan verden hænger sammen, vil han de facto standse enhver kritik af indvandringen til Europa. Det kan også være, at Christian Lollike bare er dårlig til at formulere sig, så hans autoritære holdninger træder frem i fuldt dagslys. Måske han i virkeligheden ønsker at fremtræde som et tolerant menneske.” (Morten Uhrskov, 19. oktober 2012)



11. august 2012

Militant venstreradikal mener ikke Pia Kjærsgaard har bidraget positivt: “… hun har gjort tonen snusket”

Historien om Pia Kjærsgaards afgang blev offentliggjort sent tirsdag aften, men allerede onsdag havde DR Online fundet en retorikstuderende kommunist, der som ekspert kunne give hende de sidste slag. Samme aften lavede TVavisen en klassisk voxpop om kvinden der ‘deler vandene’.

“Jeg synes Pia Kjærsgaard er en racistisk kvinde.” (Elisabeth Flatbø, TVavisen, 8. august 2012)

Sekvensen inkluderer et klip fra 1998, hvor Pia Kjærsgaard overfaldes af militante fra Antifascistisk Aktion, da hun stiger ud af en taxi på Nørrebro. Meget apropos så var der i BT’s voxpop i fredagens udgave et lille interview fra Blågårdsplads med en 41-årig ingeniør ved navn Balder (Bergman) Johansen. En mand BT et par år efter overfaldet betegnede som et fremtrædende medlem af Antifascistisk Aktion: “De bestemmer, hvem der skal stikkes… de bestemmer, hvor og hvornår det skal ske” (BT, 8. april 2000). Han var meget utilfreds med Pia Kjærsgaards ‘tone’…

“Hun har stået for en politik, der vil inddele landet efter folks hudfarve, og hun har gjort tonen snusket… Det er næsten endnu værre, at hun fortsætter som værdiordfører, for nu kan hun i højere grad tillade sig at sige grimme ting om andre mennesker.” (Balder Bergman Johansen til BT, 9. august 2012)

Torsdagens sene Deadline havde en rimelig afbalanceret debat, men sluttede af med følgende bid, der dog er åben for fortolkning.

Nikolaj Sommer, Deadline: Som partileder bliver man gennem tiden udsat for lidt af hvert, og når nu det hele i dag har handlet om Pia Kjærsgaard, så lad os da også slutte med billedet af, fra tiden da Dansk Folkeparti blev stiftet ved deres årsmøde i 1996. Her har et par landmænd fået Pia Kjærsgaard til at agere overdommer i intet mindre end et grisevæddeløb. Tak for i aften.

(Deadline, 8. august 2012: Pia Kjærsgaard – hvad har hun bidraget med)



30. juni 2012

Moderate Mohamed Mursi…

Egyptens nye præsident blev ikke overraskende en islamist fra Det Muslimske Broderskab, en Mohamed Mursi. Det lykkedes ikke Politiken at finde en ekspert der ville garantere hans demokratiske sindelag, så avisen fandt et par et par herboende egyptere.

“Der er ikke grund til bekymring. Alt hvad der hedder islamister er ikke farligt. Man skal skifte brillerne ud fra 11. september. En troende muslim kan også begå sig demokratisk. Mohamed Mursi er faktisk en meget moderat muslim, han er ikke en af de hårde fra Det Muslimske Broderskab.” (Alaa Gamal)

“Jeg har aldrig været så glad, som jeg er i dag. Jeg har altid sagt: hvis Mohamed Mursi vinder, så tror jeg på demokratiet… Jeg frygter, at Mohamed Mursi ikke får reel magt.” (Amany Turk)

(Muhamed Mursi under valgkampen, 13. maj 2012: “.. only through the Islamic shari’a.”; Memri)

Katrine Winkel Holm refererer og kommenterer Jakob Skovgaard-Petersens analyse i Jyllands-Posten.

” Alle, der udråbte det til Egyptens svar på Murens fald og pegede fingre ad de skeptiske, har et forklaringsproblem på størrelse med Keopspyramiden. Derfor var det interessant at høre professor Jakob Skovgaard-Pedersens udlægning af det egyptiske valg i DR’s Deadline i søndags. …

Journalist Nicolai Sommer lægger… ud med en lille problematisering: »Man må stille sig selv det spørgsmål, hvad det betyder for Egyptens fremtid, at præsidenten er en selverklæret islamist.«

Skovgaard-Petersens lyder mildt belærende, da han svarer: »Det vigtigste er, at det er en civilperson og ikke en general, der er valgt«. Det er helt nyt. Hermed lykkes det lynhurtigt at fjerne fokus fra det centrale til det perifere. Puh, hvor rart, præsident Mursi er ingen ond general i uniform. Sød musik i danske antimilitaristiske øren.

Først herefter nævnes det faktum, at civilisten er islamist. Men Skovgaards stemme er stadig blid og beroligende: »Der er snor i Mursi. Hans magt er beskåret.« Vi kan altså roligt tage på stranden og tage det roligt.

Så forsøger Nicolai Sommer igen: »Man kan stille sig det spørgsmål, om sekularismen ikke er i fare, om vi ikke vil se Mursi indføre sharia, der vil se stort på demokratiske rettigheder.«

Dét spørgsmål får pludselig Skovgaard-Petersens bløde aristokrat-københavnske stemme til at lyde skarp: »Jeg synes, du stiller det helt forkert op!« Sommer bøjer sig som en fæstebonde for en herremand og tager irettesættelsen til sig… Emnet gefalder åbenbart ikke nådigherren og så rører vi ikke det mere.

Denne docerer: »De er islamisk inspirerede, de siger, at de vil være demokrater. De er ikke liberale, vel?«

Ha, nej, de er ikke liberale, og det er der jo så mange, der ikke er. Socialister og konservative f.eks. Og vi går jo ikke amok af bekymring over dem, vel? … Søvndysseren har talt og lullet os ind i en velbehagelig forestilling om, at det hele nok ikke er så slemt alligevel.”



23. april 2012

DR2-værten Camilla Plum: Racistisk og klamt at kræve åbenhed om hvorvidt kød er halalslagtet

Administratoren for Facebook-gruppen Nej tak til halalkød har været i dialog med den økologiske gårdbutik Fuglebjerggaard, der ejes og drives af Camilla Plum, kendt fra flere madprogrammer på DR2.

Administrator, Nej tak til halalkød: … Vi er en gruppe, som ønsker muligheden for at sige nej tak til halalslagtet kød. Da det er svært at være sikker på slagtemetode ved de kødvarer man finder i køledisken i supermarkedet efterspørger medlemmerne på siden steder hvor de kan handle, og hvor de véd at det kød de køber ikke er halalslagtet.Er kødvarerne fra jer halalslagtet, og gælder dette svar alle varer.?

Hvis I ikke sælger halalslagtet kød vil vi meget gerne tilføje jeres virksomhed til den liste som vi er ved at lave, over steder der ikke forhandler halalvarer.

Camilla Plum, Fuglebjerggaard: nej tak, vi vil ikke understøtte sådan noget pis.I ved ikke hvad i snakekr om, det har racistiske og ansgtfyldte undertoner, og det er virkeligt klamt.

(DR2-portal om Camilla Plum)

Camilla (Munk) Plum er datter af kommunisten Niels Munk Plum, hvis familiefond under den kolde krig blev omdøbt til ‘Fredsfonden’ med hende som bestyrelsesformand. Hun afløste P1-værten Tine Bryld, og det bør ikke overraske, at der er adskillige DR-kendisser i personkredsen bag fonden: Finn Slumstrup (tidl. P1-chef), Trine Bryld ((P1-vært), Birgitte Rahbeck (P1-redaktør), Preben Wilhjelm (tidl. DR Dokumentar-chef), Lars Bredo Rahbek (nuv. DR Fiktion-chef) og Helle Schøler Kjær (P1, Deadline).

Oploadet Kl. 13:00 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


24. marts 2012

Nye højreekstremister myrder løs. Solo-terrorister handler på egen hånd. Muslimer er udsat for racisme.

Toulouse-sagen kaster masser af idioti af sig, og der er tilsyneladende ingen nedre grænse. Følgende tre pluk fra DR illustrer indirekte hvordan nyhedsbilledet er skruet sammen.

(24-årige Koran-læsende Muhammed Murah – 8-årige Miriam Monsonego, skudt gennem hovedet)

Tirsdag aften kunne man i Deadline høre lektor Jørn Boisen agere ekspert om Frankrig i et indslag der blandt andet omhandlede den franske valgkamp – Jødisk menighed lever ikke i frygt. Her fortalte han, at der ikke var store problemer med jødehad – “Man kan godt risikere, at få nogle på frakken, men det er på det niveau.” Glemt er Ilan Halimi der brutalt blevet myrdet af en bande muslimer tilbage i 2006.

Gerningsmandens motiv var ikke afklaret, men hvis man tog udgangspunkt i ofrene, så kunne man ifølge lektoren “godt tro, at det var en form for højreekstremisme, en ny form, ikke den klassiske” Fænomenet må være så nyt, det endnu ikke har set dagens lys.

Da Deadline fulgte op på Touluse torsdag aften, var skyldsspørgsmålet afklaret, og det så var der lagt i kakkelovnen til en debat, ikke om Islam, men om ‘ensomme ulve’. Efter en kort præsentation af terrorister (Nidal Malik Hasan, Umar Farouk Abdulmutallab, Faisal Shahzad, Taimour Abdulwahab al-Abdaly, Muhudiin Mohamed Geele, Lors Doukaiev) blev terrorforsker Ann-Sophie Hemmingsen bedt om at kommentere.

Jacob Rosenkrands: En på alle måde broget flok terrorister. Hvad har de her mænd til fælles?

Ann-Sophie Hemmingsen, DIIS: Det de har til fælles, det er jo netop, at de har handlet på egen hånd. De har i hvert fald forsøgt at gennemføre deres gerninger på egen hånd. De har jo en meget forskelligartet broget baggrund. Nogle af dem har været i kontakt med forskellige netværk, nogle af dem har rejst til udlandet og modtaget træning. Andre har tilsyneladende primært fundet deres inspiration i deres kommunikation over nettet på egen hånd. (senere talte hun om Al-Qaeda-magasinet Inspire, der havde ‘et vestligt publikum’ som målgruppe)

Da man ikke kendte gerningsmandens motiv, talte man om nazister og højreradikale. Da det så kom frem, at vi havde at gøre med et klassisk eksempel på ‘Jihadi Islamicus’, tales der konsekvent udenom. Ann-Sophie Hemmingsen fik ikke nævnt, at de omtalte terrorister alle var muslimer, og ikke en eneste gang omtalte hun Islam eller anvendte et begreb som Jihad. Forskere har det med at gøre tingene sværere end de er.

“… Squarcini tilføjede desuden, at Merah under forhandlingerne havde fortalt, at han var blevet »radikaliseret i fængslet, mens han læste Koranen. Det var ikke sket på grund af andre«. Derfor konkluderer Squarcini, at Merah ingen forbindelser til ekstremistiske organisationer eller terrorgrupperinger. Merahs voksende radikalisering skete »spontant, isoleret og friviligt«.” (Politiken, 23. marts 2012)

I løbet af ugen har flere medier (eks. TV2 News) bragt interviews med forfatteren bag en ny bog om Breiviks massakre på Utøya, og det er fantastisk timet. Decideret grotesk bliver det når Aftenshowet fredag med udgangspunkt i Touluse havde inviteret Ozlem Cekic og Arne Melchoir i studiet til en debat om racisme.

Vært: Ozlem, hvordan mærker du personligt i det daglige racismen. Hvordan oplever I racismen?

Ozlem Cekic: Det gør man både ved den måde man politisk har signaleret, de sidste mange år, også meget generaliserende, grænsende til racistiske udmeldinger, at muslimer voldtager deres døtre, at nu er vi også nødt til at sætte en pris på hvad en indvandrer koster.

En muslim begår racistiske drab. Højreradikalisme et et stort problem, muslimer er ofre – ringen er sluttet. Niels Lillelund om Den redigerende klasse.

“Ingen tragedie er så grum, at den ikke kan bruges til noget, så det var vel nok ærgerligt, at morderen i Toulouse viste sig at være en almindelig islamist snarere end en af de utallige, kampklare og svært bevæbnede nynazister, som den journalistiske mytologi er så rig på.

I vore dage planlægges nyhedsforløb gerne i forvejen rundt omkring i redaktionssekretariaterne, så i mange af de små newsrooms i Danmark (ingen nævnt, ingen glemt) har der været irritation at spore. Nu skulle det hele laves om.

Man kan selvfølgelig vælge en ny vinkel. Det gjorde Politiken (så fik vi nævnt dem alligevel): ”Tragedien i Toulouse må ikke misbruges politisk”. Skrev de…



28. august 2011

Forfatter på DR2: “Der var jo ingen indvandrere i Breiviks nærhed. Det fandtes bare ikke.”

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård var gæst i søndagens sene Deadline, til en samtale om Anders Behring Breivik. Efter han havde afliret de obligatoriske nazi-associationer, forklarede han, at massakren var en konsekvens af dehumanisering, med den pointe, at Breivik ikke selv kendte muslimer. Havde Knausgård læst manifestet, så ville han vide, at Breivik detaljeret beskriver otte multikulturelle episoder, der blandt andet inkluderer røveri, trusler og vold.

Delvis transkription. Se evt. på Youtube.

Karl Ove Knausgård, forfatter: Jeg har i den seneste tid læst meget om tiden før 1. og 2. Verdenskrig. Antisemitismen var næsten den samme. Der var et fjendebillede som var ligeså paranoidt som Breiviks manifest, og som hele den tankegang. Det som er farlig, er afstand, umenneskeliggørelsen, dehumaniseringen. … Jeg har også læst om Hitler, og der findes en episode i Hitlers liv, der minder lidt… Der findes mange dæmoniserende ting i samfundet. Den hadske indvandringsfjendtlighed er et af dem. … Det kan jeg også når jeg læser Mein Kampf…

[…]

Karl Ove Knausgård: Lad os tage et eksempel fra Sverige. Jeg har boet i Malmø, hvor der er mange indvandrere, og uden for Malmø er der er sted, hvor mange er fjendtlige mod indvandrere, og hvor Sveriges indvandringsfjendtlige partier kommer fra. Men der er jo ingen indvandrere. At være tæt på de andre skaber gnidninger og problemer, men de er reelle og det handler om mennesker, men det ser man og det forstår man. Man kan forholde sig til problemerne. Men er man i et miljø hvor det ikke findes. Der var jo ingen indvandrere i Breiviks nærhed. Det fandtes bare ikke. Der er bare noget helt fjernt og et politisk argument, for noget som ikke er reelt.

Oploadet Kl. 23:46 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
Arkiveret under:


31. juli 2011

Bay Bundegaard: Problemet med DF er ikke ‘tonen’, men modstanden mod multikulturalismen

I de svenske mainstream-medier betragtes modstand og kritik af det multikulturelle samfund, som værende udtryk for ekstremisme, og selv i akademiske udredninger defineres det som anti-demokratisk. Det sjældent formulerede ræsonnement er forestillingen om, at det multikulturelle samfund allerede er et faktum, og modstand mod indvandring anses hermed som udtryk for et ønske om at omgøre udviklingen med deportation, etnisk udrensning, massemord, så at sige.

Tøger Seidenfaden brugte store dele af sit liv på at forsvenske den danske debat, men var aldrig direkte i sin argumentation lige på der her punkt. Han vidste udmærket, at den form for logik er betinget af et udlændingepolitisk mediekoncensus, som vi ikke har, og som selv venstredrejede journalister ikke ønsker.

I tirsdagens sene Deadline på DR2, var Politikens Kulturredaktør Anita Bay Bundegaard i debat med Dansk Folkepartis Søren Espersen, og han vidste tydeligvis godt, hvor han skulle trykke. Tilsidst gav hun ham ret – tonen i debatten var ikke problemet – problemet var partiets modstand mod det multikulturelle samfund.

Søren Espersen kunne med samme ret, havde bedt Anita Bay Bundegaard om at holde op med at kritisere Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Det polariser debatten, og stigmatiserer partiets medlemmer. Hun fangede den aldrig.

(Deadline, 26. juli 2011: Debat…)

Delvis transskription.

Nikolaj Sommer, DR2: Mener du Dansk Folkeparti bærer noget ansvar for den vold vi har set i Norge.

Anita Bay Bundegaard, Politiken: Nej, det mener jeg ikke, og det synes jeg ikke det giver nogen mening at anklage Dansk Folkeparti for. Men de har jo nogle andre ting til fælles, kan man sige, med den med Breivik i Norge. Man kan se, når man læser det meget digre dokument han har lagt ud, sit manifest, så kan man jo se hvad han står for. Og det er jo: Han er mod indvandring. Han er imod Islam. Han er imod det multikulturelle samfund. Og han er imod det han kalder politisk korrekthed, og hele venstrefløjen. Og det er jo lige præcis det Dansk Folkeparti står for.

[…]

Nikolaj Sommer: Søren Espersen – Anita Bay Bundegaard siger altså ikke, at I har noget ansvar for volden, men hvad siger du til den her sammenligning mellem hvad Breivik har ment, og så det I mener?

Søren Espersen: Jeg synes det er infamt, den måde Politiken kører det på. Indpakket, ikke direkte, vi siger det ikke direkte, det er ikke Dansk Folkeparti, og alligevel står det og simrer i luften, Anita Bay Bundegaard, det er vores skyld. Vi har på den ene eller anden måde et medansvar, det har alle de andre aviser jo også kørt med på, i den debat i dag. Det er infamt, for det er i den grad en forvrængning af situationen.

[…]

Anita Bay Bundegaard: … det man er nødt til, det som man hele tiden er nødt til, det er at tage afstand fra meget ekstreme synspunkter.

Søren Espersen: – Hvorfor?

Anita Bay Bundegaard: – Fordi vi er nødt til at imødegå… (afbrydes)

Søren Espersen: – Synspunkter.

Anita Bay Bundegaard: – Ekstreme synspunkter.

Søren Espersen: – og det er dem du ikke bryder dig om.

Anita Bay Bundegaard: Ja, Nej, jeg synes, at ekstreme synspunkter er når man fuldstændigt polariserer debatten, som man har gjort i Danmark. Man udgrænser hele grupper og skærer dem over en kam. Stigmatiserer dem…

Søren Espersen: … Ja, jeg er modstander af EU. Ja, jeg er modstander af Islams fremtræden i Danmark. Ja, jeg er tilhænger af en stram udlændingepolitik. Gør det mig til massemorder i Norge?

[…]

Anita Bay Bundegaard: I har ingen ansvar for det der er sket i Oslo… Men der er nogle ting som er til fælles med det I siger, og det Breivik står for. Fordi de synspunkter du har, og som Breivik har, er synspunkter som fuldstændigt går imod det multikulturelle samfund, som er ved at udvikle sig… (afbrydes)

Søren Espersen: – som du gerne vil have.

Anita Bay Bundegaard: – og som jeg gerne vil ha’.

Søren Espersen: Og det er jo det der er sagen.

Anita Bay Bundegaard: – om den nationalisme du står for, er tilbageskuende og har ikke nogen fremtid.

[…]

Søren Espersen: Tror du dine skriverier i Politiken har betydning for, at Pia Kjærsgaard ikke kan gå uden for en dør, og skal bevogtes 24 timer i døgnet? … føler du dig ansvarlig for det?

Anita Bay Bundegaard: Det passer jo ikke – jeg har ikke hetzet Dansk Folkeparti… Det er helt klart at sige hvad vi mener om Dansk Folkeparti, men det er jo ikke en hetz… Herre Gud, vi har en politisk debat… Det er jo ikke tonen i debatten der er noget i galt med.

Søren Espersen: – Det er synspunktet.

Anita Bay Bundegaard: – Det – Simpelthen!

Apropos.

“De højrenationale partier kan ikke klandres for terror begået med deres ideologi som begrundelse. Men man kan og skal bruge anledningen til at sætte spørgsmålstegn ved ideologien.” (Anita Bay Bundegaard i Politiken, 31. juli 2011: Lars von Trier har ret et stykke hen ad vejen)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper