22. november 2013

Debat om Enhedslistens revolutionære dagsorden: “Når jeg ser på dig… så ser jeg Antifascistisk Aktion”

Frem til sidste folketingsvalg blev Enhedslisten typisk betragtet som et eksotisk venstreorienteret islæt, men fremgangen ved FV2011 og KV2013 ser ud til at have fjernet lidt af den ideologiske immunitet. Enhedslisten er nu så store, at de ikke mere har carte blanche i samme grad som tidligere. Godt for Danmark, omend det alt andet lige må blive lidt for revolutionært øst for Valby Bakke.

(Magnus Kjøllers blog, Enhedslistens partiprogram: 10 skræmmende facts!)

Fra onsdagens Deadline, hvor Martin Krasnik overraskede Enhedslisten-borgmester Morten Kabell med flere uventede spørgsmål. Kabell er godt skolet, men han har ikke givet sig selv en nem opgave.

Martin Krasnik: Stort tillykke med tjansen som borgmester for det her vigtige område. Vi skal lige tale lidt om dit politiske ståsted. Du sagde i Arbejderen, avisen Arbejderen fornyligt, at flere mandater til Enhedslisten vil give os mulighed for at fremføre venstrefløjens revolutionære synspunkter fra Borgerrepræsentationens talerstol. Hvad er det for revolutionære synspunkter?

Morten Kabell, Enhedslisten: Aah nu er det jo også Arbejderens forsøg på at skrive det ind i (afbrydes)

Martin Krasnik: Det var et citat fra dig selv!

Morten Kabell: Det der menes, er at Enhedslisten har jo synspunkter og forslag som bryder rammerne, som dermed er med til at fremme en udvikling der ikke nødvendigvis i dag kan lade sig gøre indenfor de lovgivninger som findes.

Martin Krasnik: Hvad er det for revolutionære socialistiske synspunkter du vil tage med dit ind i Borgerrepræsentationen. Er det sådan noget, som at politiet skal opløses, for eksempel?, som man ved I mener.

Morten Kabell: Nej, det…

Martin Krasnik: … Enhedslisten vil jo gerne afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne, altså afskaffe privatvirksomhed, men samtidig siger du at en af dine primære ambitioner for dig er at give erhvervslivet bedre rammevilkår? Det hænger jo ikke rigtigt ideologisk sammen.

Morten Kabell: Det synes jeg faktisk hænger fint sammen…

[…]

Martin Krasnik: Hvordan synes du om Antifascistisk Aktion?

Morten Kabell: Øhh, jeg tror ikke jeg har de store holdninger til Antifascistisk Aktion.

Martin Krasnik: Burde du egentligt ikke have klare principielle holdninger til det?

Morten Kabell: Jeg har den holdning, at AFA selvfølgelig beskræfter sig med den vigtige vinkel – nemlig antifascisme, deres metoder har jeg ikke været inde i. … det har ikke noget med Enhedslisten at gøre. … Der er ikke nogen støtte til Antifascistisk Aktion.

Borgmester Morten Kabell (tidl. Uafhængige Unge Socialister, Rebel – Revolutionære Unge Socialister og Enhedslistens revolutionære udgangspunkt har det ikke nemt i de her dage. I gårsdagens udgave af Debatten var han atter i studiet, denne gang flankeret af Pernille Skipper (tidl. Socialistisk Ungdomsfront) og Pelle Dragsted (tidl. Antifascistisk Aktion). Seværdig paneldebat med Clement Kjersgaard som ordstyrer.

Christopher Arzrouni, Børsen: Når jeg ser på dig Pelle Dragsted, så ser jeg Antifascistisk Aktion!

(Enhedslistens Pelle Dragsted som talsmand for Antifascistisk Aktion, 2002)



4. marts 2013

Eva A. Selsing om journalistik med udgangspunkt i et forenklet ‘hipstersocialistiske verdenssyn’

DR2’s nye chef blev Christoffer Guldbrandsen, og det er således dokumentaristen bag ‘Den hemmelige krig’ (Urias, 2006) der fremover bliver den overordnede leder af Deadline, Debatten mv. Den kan vanskeligt blive værre, men alligevel. Eva Agnete Selsing i Berlingske – Rødt tunnelsyn.

“Nu skal SFeren Thor Möger nemlig have sit eget debatprogram. Og storkapitalen skal seriesvines af endnu en misundelig socialist, der gerne vil kvindeflæbe indigneret med et kamera i ryggen. Læg dertil de i forvejen skamløst skæve produktioner, som da Deadline forleden (atter) havde samlet et debatpanel, der dybest set bestod af tre personer fra Enhedslisten. Eller de såkaldte dokumentarfilm, hvor ingen seer er i tvivl om instruktørens private, rødblussende holdninger til alt lige fra skat, over indvandring og til portrætter af uglesete politikere. …

For enhver tænksom borgerlig er det selvindlysende, at Danmarks Radios nyhedsproduktion er venstredrejet relativt til befolkningen. Ikke fordi nyhedsudsendelserne forfordeler borgerlige politikere med mindre taletid, flere ufine tricks og den slags. Det sker selvfølgelig, men overordnet mangler der ikke den form for professionalisme.

Og alligevel gennemsyrer venstreorienteringen nyhedsudsendelserne. På et langt mere fundamentalt niveau. I form af valg og fravalg af emner. Vinklerne. Sprogbrugen. Kilderne. Det hele, faktisk. Det er selve præmisserne for og produktionen af udsendelserne, som udtrykker et venstreorienteret verdensbillede. …

Det er ikke ond vilje, der gør, at de ikke kan forstå borgerligheden. Det er manglende evner. Manglende horisont. Medieklassen ser verden gennem et rødt forstørrelsesglas og har ikke begrebet, at dette udgangspunkt ikke deles af andre end de røde klassekammerater. Der er en stor verden uden for, der ser og tænker anderledes. Mere nuanceret, mindre Marx.

Med det nye DR2 kan vi få nyheder med udgangspunkt i det forenklede, hipstersocialistiske verdenssyn. Nu hele dagen.”

Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


27. november 2011

Bitter blog om adskillelse af kirke og stat og homoseksuelle vielser

Torsdagens Debatten på DR2 havde folkekirken som emne, og flere har kommenteret Manu Sareens bidrag, landets radikale ‘Ligestillings- og Kirkeminister’. Via Kimpo – et citat fra Bitter blogs humoristiske syn på Kirkebøsserne.

“De liberale er – som altid – lidt mere klare i blikket: Adskil kirke og stat, og så må kirken gøre, hvad de vil. At de så samtidig forkaster tusinde års kulturarv for en dille, der har varet i cirka fyrre år, er totalt ligemeget. På denne måde minder de om de radikale: Kast børnene ud i ligegyldigheden, giv dem et verdensbillede hvor alt er gråt, og hvor der ikke kan ses forskel på Henrik og Pernille, for de skulle jo nødig forskelbehandles. Tjah, jeg er egentlig ligeglad, for jeg har ikke børn og jeres kan for min skyld brænde skrigende op i helvede. Alligevel hælder jeg måske mere til denne version (ikke bare fordi, jeg får en mulighed for at se jeres børn blive voldtaget og myrdet i gaderne, når jeg sidder på mit topsikrede privatplejehjem, men ..), fordi det kunne være sjovt at se homoerne lave deres egen version af biblen, der omfavner deres seksuelle perversion. Ikke fordi jeg er fordomsfuld, men jeg gætter på, det ville være noget med gummimasker, mystiske huller i teltduge, nitter på korsene og en helvedes masse unge, veltrænede, olivenolieindsmurte disciple, der konstant danser til hård techno i Sodoma. Kjortlerne får de sikkert lov til at beholde. I hvert fald de første tredive sekunder.

Det mest interessante indspark til debatten kom fra Ateistisk Selskab, der spurgte, hvorfor ikke alle trosretninger skal tvinges til at vie homoer. Der er ingen grund til at pakke det ind. De kunne lige så godt have spurgt: Jamen, skal muslimerne så ikke også vie bøsser? Det er genialt, fordi det sparker benene væk under alle parter i debatten med retfærdig undtagelse af de homoseksuelle. Intet, intet, kan provokere en kulturradikal, politisk korrekt byboer mere, end at nogen begynder at stille krav til yndlingsofrene, muslimerne, over hvilke de pøser deres misforståede godhed som ventil for opvækstmæssigt og kulturelt selvhad.



22. oktober 2011

Enhedslisten 2011: At mødrene har en særlig binding til deres børn, er en gammeldags opfattelse

Beton-feminismen lever i bedste velgående at dømme efter torsdagens “bimbo-kvote”-debat på DR2. Lad os starte med et par tilfældige tal:

I 2010 havde Kriminalforsorgen i gennemsnit en kapacitet på 4.117 pladser. Pladserne var i gennemsnit belagt med 96,3 %, hvilket svarer til et belæg på 3.965 indsatte pr. dag. Heraf var 172 kvinder.

[Statistikberetning 2010 – Kriminalforsorgen]. Altså:

Indsatte i danske fængsler: 4% kvinder, 96% mænd.

Og nu til aktieselskabernes bestyrelser, Januar 2011. Her var der 107449 danske mænd, 27808 kvinder og 9537 udlændinge, som man ikke har kønsfordelingen på. [Corporate Governance – Kønsfordeling i aktieselskabers bestyrelse status jan. 2011] Tager man de danske tal procentuelt, får man:

Bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder: 21% kvinder, 79% mænd.

Lad os herefter stille de retoriske spørgsmål: Hvor er uligheden størst? Og hvorfor starter ligestillingsfanatikerne ikke med at ændre på dette forhold, inden man retter den mindre ulighed?

For en gammel kønskriger som mig var DR2-Debatten fra i torsdags som at blive slået tilbage til start i Ludo. Det røde segment har tilsyneladende intet lært og henter deres holdninger i 70ernes støvede tankegods. I hvert fald har de snorksovet de seneste 10 år.

Siden man i 2003 indførte de såkaldte bimbo-kvoter for betyrelserne i Norge, har man haft svært ved at finde tilstrækkeligt med egnede kvinder. Det har bl.a. haft en konsekvens, der burde interessere socialister, nemlig den at ganske få kvinder sidder på ganske mange poster. Magten er blevet koncentreret, uligheden større! Fra DJØF-bladet – Lille elite vinder på norsk kvotelov:

I august 2009 delte godt 36 kvinder mere end 130 bestyrelsesposter imellem sig. Denne lille elite af erhvervskvinder – i norske medier kaldet ’guldskørterne’ – sidder altså på omkring 16 procent af kvindernes bestyrelsesposter på trods af, at de kun udgør godt seks procent af det samlede antal kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

I HK glæder man sig over den norske udvikling og spekulerer ikke over, hvorfor den mon er “stagneret” ved de 40% [HK.dk]. At lønsomheden falder, interesserer vel hverken fagforsteningerne eller RAF-regeringen, men så retsstaten da? (host host) . Fra sammenfatningen af Cepos dokument KØNSKVOTER I STRID MED GRUNDLÆGGENDE RETSPRINCIPPER:

Tesen om at flere kvinder i bestyrelsen giver bedre økonomiske resultater, er på baggrund af de analytiske og empiriske undersøgelser fra bl.a. CBS og Stephen M. Ross School of Business tvivlsom. Undersøgelserne viser således, at det kan have en negativ økonomisk effekt at indføre kønskvoter. Ikke fordi kvinder bliver involveret i bestyrelsesarbejdet, men fordi det tvangsmæssige element gør, at selskaberne kan blive tvunget til at gå på kompromis med erfaring og kvalifikationer.

Derudover viser tallene fra Danmarks Statistik, Ledernes Hovedorganisatin og CBS, at der ikke er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Når der blandt danske topledere kun er ca. 6,5 % kvinder, så kan et kvotekrav på 40 % ganske enkelt ikke opfyldes inden for de danske grænser, medmindre man går på kompromis med erfaring og kompetencer.

Her er konklusionen:

Positiv særbehandling bryder med grundlæggende retsstatsprincipper om ligebehandling og lighed for loven. Derfor bør der være tungvejende grunde for at indføre kønskvoter i private selskabers bestyrelser, hvilket imidlertid ikke ses at være tilfældet. Kønskvoter vil f.eks.:

  1. Bryde med fundamentale retsprincipper om lighed for loven og forbud mod forskelsbehandling
  2. Indskrænke aktionærernes ejendomsret og dermed motivationen til at investere i virksomheden.
  3. Tilsidesætte selskabernes selvbestemmelsesret og dermed skabe divergens i forhold til god selskabsledelse og de anbefalinger, som både Moderniseringsudvalget og Komitéen for god Selskabsledelse har fremsat.
  4. Risikere at skade virksomhedernes performance.
  5. Bevirke at selskaber bliver nød til at erstatte erfarne og kompetente bestyrelsesmedlemmer med yngre og mere uerfarne personer, da udbuddet af tilstrækkeligt kvalificerede kvinder (endnu) ikke står mål med efterspørgslen inden for landets grænser, eller alternativt søge til udlandet for at finde det fornødne antal kvalificerede kvinder.
  6. Et krav om kvoter i danske bestyrelser risikerer derudover at blive den berømte dråbe i bægret, som får danske selskaber til fx at flytte til udlandet eller omorganisere sig. En tendens der allerede er set i Norge.

Da forslaget således strider mod det almindelige lighedsprincip og ikke har nogen selvstændig positiv effekt er anbefalingen, at der ikke bliver indført lovgivning om kønskvoter i Danmark.

Det burde efterhånden være klart, at målet ikke er lighed, men hævn over mandekønnet, og således beklædt med lidt fakta, kan man jo se eller gense hanens kamp mod hønsene fra i torsdags. Den modige hane var Søren Fauli, som muligvis er en blød mand, men dog har rygrad til at tage en kamp. Deltagerne var følgende:

Søren Fauli, Anne Christine Bech, Rushy Rashid, Camilla-Dorthea Bundgaard, Dorte Toft, Lone Frank, Elisabeth Møller Jensen, Özlem Cekic (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Henriksen (K), Marie Krarup (DF).

DR er begyndt at lave deres eget referat af Debatten. Her et par citater:

Den klareste fortaler for en rendyrket kvindekvoteordning var Enhedslisten.
– I mange hundrede år er mænd ikke blevet valgt til bestyrelser, fordi de er kvalificerede. De er blevet valgt, fordi de er mænd. Det er der først for meget nyligt blevet gjort op med. Så ville der ikke være en smule poetisk retfærdighed i, at den bøtte blev vendt en smule om? Spurgte Pernille Skipper, nyvalgt folketingsmedlem for Enhedslisten.
Men det vandt ikke meget genhør hos de mere blå debattører. Blandt dem Camilla-Dorthea Bundgaard, der er chefredaktør på Damefrokosten.com.
– Og så er det mændenes tur til at opleve diskriminationen, for så er vi virkeligt ligestillede. Hvis bare de mænd, der lever i dag, ville være så venlige at bøde for en lang, lang historie, som ingen i dag kan gøre ret meget ved. Så har vi fået ligestilling? Sagde Camilla Dorthea Bundgaard.

Det var et underligt setup at begrave Fauli i kvinder, men de blå klarede sig glimrende. Skarpest var Lone Frank og Marie Krarup, men morsomst var det røde holds Pernille Skipper med overskriftens citat:

“At mødrene har en særlig binding til deres børn, det er en gammeldags opfattelse”

Søren Fauli krævede derefter at føde et barn, mens Marie Krarup forsøgte at forklare Scarlet Pernille, at mænd ikke kan amme.

Resten af det røde hold var ikke meget bedre. En mente f.eks. at når der stod i et papir, at man kun valgte de bedst kvalificerede, ja, så GJORDE man det sandelig, selvom man altså fravalgte nogle mænd alene på kønnet. Jeg tror lyserøde Camilla Dorthea forsøgte at “nå” det røde hold, men jeg tror også hun måtte sande, at det var spild af gode kræfter.

Her til sidst skal vi se en lille bonus-film. Især de kvindelige læsere bør slå antennerne ud:

Oploadet Kl. 13:59 af Kim Poulsen — Direkte link18 kommentarer


23. marts 2011

Professor Marlene Wind i behørig afstand af Pia Kjærsgaard

Man kan være uenige med forskere, uden at have antipati mod dem, men der er intet sympatisk ved EU-forsker Marlene Wind og den magtarrogance som er en integreret del af hendes analyser. Omnial har set nærmere på professorens deltagelse i Debatten på DR1, torsdag sidste uge – EU-propagandist holder sikkerhedsafstanden til Pia Kjærsgaard under tv-debat.

“Desværre for den blonde dame ville skæbnen, eller rettere sagt værten Clement Kjersgaard, det sådan, at da hun omsider fik lov til at deltage i diskussionen, skulle hun stå ved siden af Pia Kjærsgaard…

Om DF-formanden har fugleinfluenza, netop er hjemkommet fra Japan og derfor afgiver faretruende store mængder af radioaktiv stråling, ikke lugter godt, eller bare har det med pludselig at overfalde sidemænd og -kvinder fysisk, står endnu uklart, men sikkert er det, at fru Wind ikke brød sig om udsigten til at stå side ved side med Kjærsgaard. Derfor var Wind i første omgang ikke helt sikker på, om hun overhovedet ville træde frem i lyset… men da hun normalt ikke har noget imod tv-kameraer, besluttede hun sig for alligevel at tage chancen – dog på sikker afstand af Pia Kjærsgaard, altså mellem det, man kunne kalde pult 3 og 4… mens DF-formanden stod ved pult 2. Kort efter blev Wind imidlertid enig med sig selv om, at det nok trods alt var for risikabelt, så hun endte med at stille sig ved pult 4… hvor intet ondt kunne overgå hende – altså ud over at måtte høre på Pia Kjærsgaards retorik.

Omnial udtrykker stor forståelse for Marlene Winds ageren og undrer sig over, hvordan Clement Kjersgaard overhovedet kunne finde på at bringe den fine dame i så ubehagelig en situation?”

(Debatten, 17. marts 2011: Er Danmark truet?)

Oploadet Kl. 13:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


3. maj 2010

Asger Aamund til Ida Auken: “Du maler et billede af en virkelighed der ikke eksisterer.”

Interessant sekvens i Debatten på DR2, hvor SFs Ida Auken og socialdemokraternes Mette Frederiksen fik svar på tiltale af Asger Aamund.

Asger Aamund, erhvervsmand: … det bliver værre. Når vi kommer frem til 2020, så vil tre mio. ud af 4. mio. vælgere være udenfor arbejdsmarkedet – der vil være 2 mio. pensionister, og der vil være en mio. på dagpenge, kontanthjælp, orlovsordninger som også vil være udenfor. Det kan vi simpelthen ikke finansiere…

Det er jo det sædvanlige når man løber tør for argumenter, så bliver man sådan lidt småperfid… Det der er det store problem, det er (at) vi simpelthen ikke skaber den velstand der skal til, og hvis vi sidder med et kæmpestort forsørgelsesapparat, som kun bliver større og større, og det er ikke nogen som helst der har nogen planer om hvordan man får væksten i gang…

Du maler et billede af en virkelig der ikke eksisterer. Lad mig give et praktisk eksempel. Jeg kan ikke få en amerikansk civilingeniør til at komme til Danmark og arbejde, fordi han skal betale en dummebøde på 100 pct. i form af dobbelt skat, og hvis vi får et regeringsskifte, så skal han gudhjælpemig også betale en kompetenceskat på 5 pct. ekstra, fordi han har taget en lang uddannelse, og fordi han slider og slæber, fordi han skaber merværdi til familien og sit land. Det er hvad vi har at byde på…

Hvor er de konkrete planer for hvordan vi finansierer 3 mio. mennesker på overførselsindkomst i 2020?

(DR Debatten, 1. maj 2010: Har Liberal Alliance ret?)

Oploadet Kl. 16:59 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


5. oktober 2009

Bettina Heltberg om demokratiske islamister og indvandringen der ikke var et større problem

Tøger Seidenfaden vil sikkert mene hun er ‘gifted’, men for en højreorienteret blogger er hun en gave. Birgitte Heltberg diskuterede socialdemokratisme med Ole Hyltoft i gårsdagens Deadline.

  • 4/10-09 Deadline 2. Sektion, DR2 – Lille socialdemokrat, hva’ nu (30 min.).
  • Bettina Heltberg, journalist: Oles tankegang virker på mig en lille smule nostalgisk. Du taler om Jeppe Aakjær, du taler om Bomholt, du taler om Grundtvig… Det er jo egentligt ikke det der spiller en stor rolle i dag. I dag spiller det en rolle, om et menneskesyn, som er det socialdemokratiske menneskesyn om, at vi alle sammen kan være med og vil være med, tør være med. At vi alle sammen er kommet ud af almuesindet, og blevet ligesom selvstyret, selvstændige mennesker… somme tider er Helle Thorning fantastisk, andre tider snakke hun om burkaer, og så er jeg ikke så glad for hende.

    […]

    Arne Hardis, Weekendavisen: Jeg tror, at det er helt afgørende for denne her diskussion, at socialdemokratiet skifter formand fra Anker Jørgensen til Svend Auken. I det øjeblik Svend Auken sætter sig til rette i formandsskabet i efteråret 1987, så lægger man låg på den [indvandringskritiske, Kim] linie, der var på vej frem i partiet, at man måske skulle tage det her problem alvorligt, og man istedet for at udgive pjecer om, at der er grund til bekymring for om de integrerer sig, så udgiver man pjecer om, at nu skal man også bekæmpe danskernes racisme. Og hvis man skærer helt ind til benet… så må man sige, at Dansk Folkeparti havde ikke set dagens lys, hvis Socialdemokratiet havde opretholdt den linie der var under spiring under Anker Jørgensen, som jo sagde, at nu skal vi også passe på ikke at blive overrendt. Det sagde han i valgkampen i 1987…

    Bettina Heltberg: Jeg tror man skal tænke på at Danmark, dengang og også i dag, er et nationalt samfund med meget store problemer, uddannelse, sundhed, veje, trafik, broer og så videre. Efterløn, kæmpestore problemer, som den politiske ledelse jo skal løse, og jeg tror den socialdemokratiske ledelse dengang først og fremmest tænkte på at komme igang med nogle af de her problemer, og jeg tror ikke at indvandrere og indvandring som sådan stod som et meget meget stort problem. I øvrigt – vil jeg tilføje, sådan ser jeg heller ikke på det i dag. Jeg ved ikke hvad det er for en mystisk indsnævring af debatten, at man fokuserer i den grad på indvandrerproblemet. Jeg må gøre opmærksom på, at vi lige har haft valg i Tyskland, hvor det desværre gik socialdemokraterne ret dårligt. Men i løbet af den tyske valgkamp, som man selvfølgelig kaldte for kedeligt, der var der ikke et eneste ‘issue’, et eneste område der hed indvandring, og det til trods for at Tyskland som i ved, har et meget meget stort antal indvandrere. Det er ligesom Danmark, lille kære søde rare Danmark, har i den grad forelsket sig i indvandrerproblematikken. Den er jo underholdende, og den placerer visse af vore medmennesker, som tabere. Som muslimske tabere… og vi ser så nogle mennesker som er nede i forhold til mange andre værdier i det danske samfund, nogle som er lidt ressourcefattige, og det er efter min mening ubegribeligt ubehageligt, at se.

    […]

    Ole Hyltoft, forfatter: … det mest venstreorienterede standpunkt man kan tage i dag, det er ikke om der skal være en krone mere eller mindre i timebetaling til støberiarbejderne, fordi det ordnede fagforeningen. Det mest venstreorienterede synspunkt man kan have i dag politisk, det er at sørge for, at denne barbariske ideologi ikke får et indpas i Europa, så det får fodfæste i Europa, sådan så Danmark pludselig består af to grupperinger. En frisindet og en frihedssøgende gruppering, og en regelsøgende og en kadaverdisciplin og en ulige holdning. Det var derfor jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti.

    Bettina Heltberg: Jeg vil sige, det er altid vanskeligt, at diskutere eller være uenig med en som er ekstrem. Man kan høre på dig, at du er ekstrem. Du har meldt dig ind i Dansk Folkeparti… Jeg vil gøre dig opmærksom på, at Dansk Folkeparti er et højreparti… Det er altid meget vanskeligt at tale imod folk som taler ekstremt. Og nu du taler om den galoperende islamisme, og frygten for at vi skal blive bombarderet med antidemokratiske anskuelser, så siger jeg – hvor er det du ser det henne? Er det i Danmark, er det i lille behagelige rare venlige Danmark – Nej, det er det jo ikke. Der findes jo demokratiske islamister, der findes jo demokratiske muslimer. Der er ufatteligt mange… (afbrydes)

    Ole Hyltoft: – Demokratiske islamister?!?, jamen så læs – ved du ikke hvad der står i Koranen. Ved du ikke… (afbrydes)

    Bettina Heltberg: – jov, ved du det? (ryster på hovedet)… Der findes fantastisk mange demokratiske muslimer… vi skal tage hensyn til vores medmenneskelighed, og den fortæller os ikke, at den person er ringe, og den person kan måske gå an, og den person er bedre – nej, den taler om et fællesskab, og det fællesskab kan også omfatte muslimer, og børn af muslimer.

    (Bettina Heltberg, Deadline 2. sektion, 4/10-09)

    

    4. februar 2009

    Lykketoft, Partou Mach og Irving Jensen i DR Debatten

    Debatten på DR2 havde for nogle uger siden Gaza-konflikten som emne, og Søren Espersen og Martin Krasnik havde en nem opgave mod Mogens Lykketoft, Trine Partou Mach og Michael Irving Jensen.

  • 15/1-09 Debatten – Krigen i Gaza.
  • Spredte citater med fokus på den værste Hamas-apologi.

    Mogens Lykketoft: jeg vil gerne advare imod den dæmonisering af Hamas som kører nu… Hvis man nogensinde vil skabe fred i det her område, så bliver man altså nødt til… også at forhandle med dem vi i dag kalder terrorister.

    (“… islamistisk oprørshær, der ikke anerkender Israel”)

    Jesper Larsen, DR-vært: Ja, Michael Irving. Hvem kommer styrket ud af sådan en konflikt her? – andet end ekstremisterne på begge sider.

    Michael Irving Jensen, forsker: Jamen du har da evig ret, og det er jo det, der er det paradoksale i det her. Hamas bliver styrket af det her… Det man skal forstå med Hamas-bevægelsen, det er, at det er en meget flertydig størrelse, og at de faktisk vandt et demokratisk valg… Hvis man har fulgt med i den udvikling Hamas har gennemlevet, så vil man vide, at Hamas defacto er klar, rede og indstillet til at se i øjnene, at Israel er en realitet…

    Martin Krasnik, journalist: Hvis Hamas bare var gode gamle palæstinensiske nationalister med skæg og en religiøs retorik (afbrydes).

    Michael Irving Jensen: – Det er lige præcis det de er.

    […]

    Trine Partou Mach, Mellemfolkeligt Samvirke: Man kan sagtens opnå en våbenhvile, det skal nok lykkes. Men det er bare ikke det der er løsningen. Det der er løsningen, det er at israel ophører med sin besættelse, for så er der ikke en besat part der hele tiden gør modstand… det er ikke en diskussion om at holde med Hamas, der er religiøse galning der styrer det her, på begge sider af den her konflikt. Både i Israel og i Palæstina.

    Mogens Lykketoft: … er der noget levende rationelt tænkende menneske, der tror at mulighed for at kaste kløften til mellem den arabisk-muslimske verden og andre, bliver forbedret af den her konflikt? Det er det jeg er optaget af… Er der overhovedet politisk omtanke i det.

    Mogens Lykketoft: … det er ikke så entydigt, at de (Hamas) systematisk har modarbejdet en fredsproces. Der er forskellige meninger i Hamas. Der er også forskellige meninger i den israelske regering.

    […]

    Mogens Lykketoft: Man skal selvfølgelig bekæmpe enhver form for vold og terrorisme, men man skal ikke lade det forstyrre den politiske proces…

    Mere.

  • 7/1-07 BirgitteRahbek.dk – Birgitte Rahbek & Mogens Lykketoft: Kronik, Jyllandsposten.
  • “… Og det er åbenbart at man med det hidtidige reaktionsmønster over for Hamas-regeringen ikke har tjent hverken fredens eller palæstinensernes sag… Hvorfor overlader vi til Iran at støtte palæstinenserne…”

  • 15/1-09 Weekendavisen – Klaus Wivel: Ingen nedre grænse (ikke online).
  • Krigen fra operationsstuer, klasseværelser og bederum virker, fordi Hamas for længst har gennemskuet, at der ikke nogen nedre grænse for, hvilke metoder der kan bruges. Ligegyldigt hvad vil det internationale samfund altid kræve, at der er israelerne, der viser mådehold. Det er kun, fordi militsen bryder konventionerne på alle leder og kanter, at den overhovedet er i stand til at føre krig mod den klart stærkere israelske hær.

    Om Israels angreb er proportionsløst, kan man først vurdere, når krigen er forbi. Lykkes det Israel at få Hamas til at holde op med sine raketangreb, har det åbenbart desværre været de proportioner, der skulle til. Lykkes det ikke, må hele det internationale samfund erkende, at ikke engang disse proportioner var voldsomme nok, og at Hamas-ledelsen først lader sin befolkning lide den eftertragtede martyrdød, før den selv gør det. Det bør ikke kun være Israels problem.”

    

    16. november 2008

    DR2-debatten om ombudsmandens kritik

    Jeg var en af dem som blev positivt forbløffet, da Margrethe Vestager entrede den politiske scene i 1993. Så ung, så smuk, så begavet – eller i hvert fald akademisk. Det var et frisk pust til en verden fuld af midaldrende, lettere indtørrede drøvtyggere. Eller sådan virkede det i hverrt fald på mig, der dengang var en smule mere naiv end nu. Godt nok var posten som landsformand ”kun” organisatorisk, men alligeve: jeg begyndte så småt at overveje at stemme radikalt. Ungdom sælger.

    Og siden er politikerne generelt blevet yngre og yngre. 24 år er intet særsyn, og de unge er ikke kun smukke, men bliver mere og mere velformulerede, eller i det mindste glatte. Idag fokuseres der i uddannelsessystemet tilsyneladende på at opruste ungdommen retorisk, så de lettere kan udmanøvrere mennesker med bedre evner, større erfaring og mere integritet. En fuldkommen vanvittig prioritering vil jeg mene.

    Enhedslistens stjerneskud Johanne Schmidt Nielsen er netop nu 24 år gammel og et glimrende eksempel på udviklingen. På overfladen begavet og ekstremt velformuleret. Debatten blev således en lejlighed til at måle hvor langt vi er kommet siden 1993. Er Margrethe Vestager blot en falmet skønhed, som må vige pladsen for den politiske scenes nye barnestjerne, eller er der så meget mere bund og sammenhæng i hendes optræden, at det opvejer de grå hår?

    På den anden side af bordet stod ”fjenden” og forsvarede den onde og ekstreeemt stramme danske udlændinge politik. Birthe Rønn Hornbech stillede selv op til øretæverne under overskriften Rønn i hård modvind. Fra præsentationen:

    Der er heftig blæst om Birthe Rønn Hornbech, efter at Folketingets ombudsmand har kritiseret Integrationsministeriet for dårlig vejledning af danskere med udenlandske ægtefæller.

    Den skarpe kritik kommer efter, at dramaet om dansk udlændingepolitik har belastet regeringen gennem hele sommeren.

    Heldigvis havde hun en god væbner, Peter Skaarup, og det blev således anden gang i denne sæson at DF fik lov til at være med. Debatten var ligesom ugen før langt bedre end de foregående gange, hvor klub enighed havde overtaget showet. Problemet for oppositionen var selvfølgelig, at der ikke var meget at komme efter. Integrationsministeriet havde allerede udbedret skaderne, og Rønn Hornbech kunne med slet skjult tilfredshed nævne at hjemmesiden var indstillet til en pris.

    Ordstyrer Jesper Larsen har jeg før rakket grundigt ned, og han brillerede da også ved at forsøge at bagatellisere dette med et sarkastisk ”tillykke med det” (16. min.). Man bemærkede endvidere det typiske ”umulige” DR-eksempel på en familiesammenføring. Normalen er selvfølgelig en person med oprindelse i Mellemøsten, der vil sammenføres med en af samme slags. Eller eventuelt en dansk kvinde som har scoret en ørkenprins, som derved får adgang til vores mælk og honning. Men eksemplet her var en kridhvid dansker som ville sammenføres med sin mørke bøsseven.

    Peter Skaarup var fremragende. Hans sindige saglighed irriterede tydeligt de 2 levebrødshumanister på den anden side af bordet. Og han fik flettet sagens kerne, EUs angreb på dansk udlændingepolitik, solidt ind i debatten. Skaarups sammenligning mellem Margaret Thatcher og Birthe Rønn tog ligeledes kegler. Rønn Hornbech fik også scoret lidt, da hun pillede unge Johannes dygtige indignation ned ved at konstatere, at hun jo ville have en politik, der er åben som en ladeport. Senere (29.min.) lød det ovenikøbet som om, hun rent faktisk havde opnået et konkret forhandlingsresultat med EU.

    DFs deltagelse rettede op på statistikken, men jeg overvejer stadig at lave en komplet optælling ala den jeg lavede om P1’s Kaffeklubben. Mest interessant var det måske at checke Margrethe Vestagers fraser: Var der sammenhæng i det, eller var hun blot en ”falmet Johanne” ?

    Første Vestager stunt var at gøre Justitsministeriet til sandhedens kilde. (ca. 8. min.)

    Andet stunt påstår at folk kun kan få deres ret via Ombudsmanden (19. min.)

    Tredie stunt: Det at kunne bevæge sig frit rundt i EU-landene er en grundlæggende rettighed. (28. min.) med følgende selvmodsigende formulering

    ” (…) det faktum, at dansk udlændingepolitik, det kan godt blive stående, men til gengæld så kan borgerne benytte sig af helt ordentlige rimelige EU-rettigheder for faktisk at bo sammen med dem de elsker og dem som de har (…)”

    Fjerde stunt: Det (red: Metock-dommen) handler ikke om illegal indvandring, men om almindelige borgeres grundlæggende rettigheder.

    Femte stunt (36. min.) : Det er noget ganske særligt at have dansk statsborgerskab, men ”nu vil man gøre det til en lukket fest”. efterfulgt af ”det handler ikke om udlændinge, det handler om rettigheder

    Konklusionen må blive, at Margrethe Vestager ikke er modnet politisk, så det gør en forskel, mens Johanne Scmidt-Nielsens charme var en vinder.

    Her er yderligere screenshots fra seancen:

    den pegefinger er altså gået af mode, fr. Vestager

    >jeps, det er sådan man scorer stemmer

    flirt med fjenden – subtil sexchikane?

    Skaarup afventer en salve, denne gang dog fra Vestager

    Birthe Rønn Hornbech er med rette tilfreds med sin indsats i programmet

    Links:

  • dr.dk – præsentationen
  • 37 grader – mine tidligere indlæg om Debatten
  • Statistik på P1-Kaffeklubben – Kaffe-webbet
  • Oploadet Kl. 14:39 af Kim Poulsen — Direkte link43 kommentarer
    

    13. april 2008

    Asmaa Abdol-Hamid anbefaler: Jørgen Bæk Simonsen

    Debatten på DR2 havde i sidste uge det islamiske tørklæde som emne, og hvis man ser bort fra ufrivillige perler, så var det reelt spild af tid.

  • 9/4-08 Debatten, DR2 – Tilladelse til tørklæde.
  • Jesper Larsen, DR2: “… det er det foreløbige punktum i en tilsyneladende evig føljeton om kvindelig tilsløring, og ikke mindst dette stykke tekstil.”

    […]

    Asmaa Abdol-Hamid, Enhedslisten: “Nu har jeg hørt ordet islamisme gentagne gange, og jeg simpelthen besluttet mig for – jeg er ikke sur på dig Pia, slet ikke, derimod har jeg købt en gave til dig som jeg gerne vil give dig – Det er en bog om ‘hvad er islam?’, skrevet af Jørgen Bæk Simonsen. Jeg håber at du efter at have læst den bog, vil få et helt andet udgangspunkt at tale om islam og så næste gang vi mødes, så kan vi måske enes lidt mere, så den får du. Den købte jeg lige før jeg kom ind…”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper