24. februar 2009

DR Dokumentar i islam-apologi: “… ingen af de dømte eller sigtede er kommet udefra”

En DR Dokumentar om islamiske terrorister virker som en stor selvmodsigelse, men når man først har læst den officielle programomtale, så står alting meget klarere. Islamisk terrorisme har intet med islam at gøre – vi har radikaliseret dem (bemærk underemnerne: Irak/Afghanistan-krigen, anti-terrorlov, menneskerettigheder).

Det er selvfølgelig helt forkert at gøre Danmark til skurk. Der er islamiske terrorister i alle vestlige lande med islamisk mindretal, og der går en lige linie fra menige muslimers accept og sympati til den radikale muslims planlægning af massemord – islam er en integreret del af problemet. Fra DR Presse – De danske terrorister.

“7 danskere er nu dømt for at planlægge terroraktioner i Danmark eller udlandet, og flere har været sigtet. For første gang får seerne mulighed for at se de unge muslimer i øjnene, da DR får adgang til de dømte og kredsen omkring dem. Det viser sig, at de sjældent kommer fra nogen særlig religiøs baggrund. I stedet er de blevet radikaliseret som unge her i Danmark...

I dokumentaren fortæller Mohammad Zaher for første gang på TV om sin baggrund, og hvad der førte til, at han blev anholdt i én af Danmarkshistoriens største terroraktioner. Mohammad Zaher fortæller, hvordan han først blev religiøs, efter han kom til Danmark i 1998…

Mohammad Zahers baggrund og religiøsitet er karakteristisk for alle de unge, der er blevet anholdt for forsøg på terror i Danmark. I alt 7 danskere er blevet dømt for terrorisme og ingen af de dømte eller sigtede er kommet udefra. Nogle er født i Danmark – andre er opvokset her i landet og har fået dansk statsborgerskab. Det er karakteristisk, at kun meget få af de anholdte kommer fra nogen særlig religiøs baggrund eller familie...

Mohammad Zaher har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig og mener, han har fået en uretfærdig rettergang i strid med fundmentale retsprincipper. I programmet gennemgår DR retssagen imod ham og afdækker hvordan Politiet Efterretningstjeneste, PET, selv indsatte en civil agent, der spillede en usædvanlig aktiv rolle. Samtidig får seerne for første gang mulighed for at se Mohammad Zaher forholde sig til politiets beviser. DR følger også Zahers omgangskreds, da de tager fra Vollsmose til København, hvor Højesteret afsiger en historisk dom. ..

En anden dansker, der nu er dømt for forsøg terrorisme, er Abdulkadir Cesur fra Avedøre. Som 19-årig blev han anholdt i en lejlighed i Bosnien, hvor politiet fandt 20 kg rødbrunt sprængstof, et selvmordbælte samt en Browning-pistol med lyddæmper. Cesur er nu idømt 6 år og 4 måneders fængsel for forsøg på terrorisme.

Abdulkadir Cesur er født og opvokset i Danmark. I programmet fortæller Cesurs far, hvordan en dreng fra Avedøre pludselig endte i en terrorcelle i Bosnien. I Bosnien skulle danskeren Cesur mødes med svenskeren Mirsad Bektasevic – også kaldet Maximus – som Cesur tidligere havde mødt 3 gange i en moske i København. Gennem Maximus blev Cesur viklet ind i et terrormiljø, som forældrene ikke havde nogen som helst anelse om, at deres søn var en del af. DR følger med faderen, da han skal ned og besøge sin søn i et bosnisk fængsel nord for Sarajevo…

Ikke én eneste af dem DR møder erkender, at de havde til hensigt at sprænge en bombe, hverken i Danmark eller i udlandet. DR afdækker i stedet de unges holdninger til det samfund, de er vokset op i. DRs samtaler i miljøet viser, at de involverede ser helt anderledes på begrebet terrorisme – end den måde det bliver beskrevet på i vestlige medier.

Oploadet Kl. 13:36 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


14. september 2008

P1 om sympatiske knivstikkere og “beautiful” Mjølnerparken

Det er af og til svært at tage P1 alvorligt. For nogle uger siden kom jeg for skade at høre Kulturnyt, der reklamerede for Georg Larsens DR Dokumentar om arabere i Danmark.

  • 22/8-08 Kulturnyt, P1 – En araber kommer til byen-indslag (mp3-fil; efter ca. 5 min).
  • Georg Larsen, filminstruktør: … det jeg prøver at vise – du har ret i, at man ser måske nogle stereotyper imellem, og det er også nogle jeg gerne vil vise, men bare på deres egen præmisser, og ikke på journalisters præmisser eller integrationskonsulenters – igennem deres filter. Det jeg vil vise, det er at selvom du er knivstikker, så er du meget sympatisk. Og har et liv, og er et menneske og fungerer i det her samfund, men har store vanskeligheder.

    […]

    Georg Larsen: We call it a ghetto in Denmark.(om Mjølnerparken)

    Ahmad Ghosein, film-instruktør: No – its beutifull! – You can say its a ghetto, but I think its beautiful.

  • 24/8-08 DR Dokumentar – En araber kommer til byen (kan ses online).
  • 25/8-08 Politiken blog – Ida Jeng: Tag med i ghettoen – du har 24 timer.
  • 29/8-08 Politiken blog – Ida Jeng: Video-interview med Araber-instruktør.
  • Oploadet Kl. 18:33 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
    

    6. august 2008

    Da jeg ikke kunne sige “‘i Danmark er jeg født’, kunne jeg dog dog sige ‘her har jeg hjemme'”

    DR2 genudsender i disse uger for Gud ved hvilken gang, dokumentarserien Indvandringens historie, hvor der trækkes en lige linie fra roeplukkende polske gæstearbejdere (ca. 1900) til nutidens kædeindvandring fra islamiske lande.

  • 29/7-08 DR – Indvandringens historie (1-6).
  • Godt læserbrev i søndagens Berlingske Tidende af en José M. Ferrer.

    J’accuse
    I et læserbrev i Berlingske Tidende 30. juli udtrykker Thomas Johannes Erichsen det fromme håb om, at »terroren giver islam et så belastet omdømme, at man måske i fremtiden vil se flere muslimer løsne lidt op i troen«. Men vi lever allerede i dag i det, som er fremtiden for alle de terrorhandlinger, islamister har begået i det sidste halve århundrede i Mellemøsten, i Afrika, i USA, i Europa, uden at det synes at have haft nævneværdig indflydelse på de herboende muslimers tavse flertal, bortset fra nogle få efterhånden ret kendte muslimer, som ikke synes at give udtryk for andet end deres egen begavede, snusfornuftige, men desværre kun personlige opfattelse af de faktiske forhold. Det er nemlig uhyre sjældent, at man i de danske aviser finder andre muslimers kommentarer, læserbreve, indlæg.

    Kunne det skyldes, at dette muslimske flertal ikke vil røre de danske aviser med en ildtang, men læser aviser, lytter til radio, ser TV fra de lande, de er flygtet fra, men bestemt ikke ønsker at vende tilbage til? Eller værre, at de virkelig er »analfabeter fra tilbagestående klankulturer«, som nogen har dristet sig til at omtale dem?

    Set med mine øjne, lever de ikke i nu’et, men i en fortid, som de rigtignok selv har levet i, men som nøje genspejler en fortid, der i bedste fald kan siges at have nået sit kulturelt højeste udviklingstrin i 1300- og 1400-tallet.

    Jeg vil gerne understrege, at jeg selv kom som indvandrer i 1966 fast besluttet på, at selv om jeg ikke kunne sige »i Danmark er jeg født«, kunne jeg dog sige »her har jeg hjemme«, og som følge heraf fulgte kurser for at lære dansk, arbejde i danske virksomheder, danske venner, danske aviser og litteratur, dansk TV osv.

    Jeg levede i min nye nutid og undlod, bevidst omend ikke fanatisk, de kontakter med mit fødeland, som ville have tilbageholdt mig i kulturelle og følelsesmæssige forhold, der nu skulle tilhøre min fortid. Jeg betragtede det ikke engang som »en pris man måtte betale«, jeg simpelthen udvidede mig og kunne med tilfredshed mærke, at jeg kunne rumme to kulturer og det så afgjort til gavn for mig.

    Derfor »j’accuse«. Derfor anklager jeg mine muslimske landsmænd for ikke at ville engagere sig i det, som de åbenbart ikke egentlig ønsker at betragte som deres nye land på godt og ondt. For at ville holde på to heste, for med deres tavshed at de kræfter, hvis ikke-skjulte dagsorden er med alle midler at føre den kultur, de nu lever i, tilbage til de middelalderlige forhold, de er flygtet fra.

    Jeg anklager dem for at svigte de drømme og forhåbninger, de havde for sig selv og deres efterkommere, dengang de flygtede til Danmark, for ikke efter så lang tid at have villet indse at ens liv rummer perioder, der på et tidspunkt afsluttes, således at man herefter skal tage fat på ny, forny og tilpasse sig.

    Det er hårde ord, men ikke en dom, kun en, omend kraftig, venlig opfordring til at overveje, om noget af ovenstående kan benyttes til at ændre forholdene, en opfordring til at bruge egen sund fornuft og ikke lade sig styre af hensynsløse, magtsyge mennesker forklædt som ædle, særligt udvalgte vejledere, en opfordring til konsekvent at give deres oprigtige mening offentligt til kende.

    Oploadet Kl. 14:08 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. april 2008

    DR2-dokumentar: Den Kolde Krig endte godt takket være fredsbevægelsen

    DR2 sendte igår Jakob Gottschaus Et Afskrækkende Våben – Atombombens Historie, og da han også var manden bag propaganda-serien Indvandringens historie (DR2, 2004 mv.), så var der grund til at frygte det værste, og det var lige akkurat det man fik.

    Havde det ikke været for de afsluttende tirader mod Bush-administrationen, så kunne dokumentaren have været produceret af den yderste venstrefløj før Murens fald. Den globale fredsbevægelse banede vejen for afspænding, og det hele endte godt – på trods af farlige Ronald Reagan.

    Mere.

  • Express-TV – A Deterrent Weapon (Gottschaus filmselskab).
  • 2/3-08 Radioklassikeren, P1 – Cuba Si! (apologi bl.a. af Anne M. Sørensen, der har et “ambivalent” forhold til Castro).
  • 9/3-08 Radioklassikeren, P1 – Livet og hverdagen i Havana (Klavs Bondebjerg…).
  • 

    8. oktober 2007

    DR Dokumentar var “åbenlys propaganda for FARC”

    Fra søndagens Berlingske Tidende – Guerillahær henter støtte i Danmark.

    “Venstreradikale kredse i Danmark har igennem flere år aktivt støttet den colombianske guerillabevægelse FARCs forsøg på at rekruttere unge vesteuropæere…

    Den aktuelle fokus på støtten til FARC-guerillaen i Colombia fra yderligtgående venstreorienterede kredse i Danmark skyldes afsløringen af sagen om den 29-årige hollandske kvinde Tanja Nijmeijer, der siden 2002 har været guerillasoldat hos FARC. Nijmeijer var aktiv bz’er og kortvarigt medlem af den trotskistiske organisation Internationale Socialister i Groningen i Holland i årene omkring år 2000, og det er netop i de tilsvarende miljøer i København, at man i de seneste år har set en række FARC-venlige propagandatiltag. Dette gælder bl.a.:

    – Foreningen Oprørs støttefest til fordel for FARC (og PFLP)

    – Salget af T-shirts til fordel for FARC og PFLP. Behandles p.t. af byretten i København.

    – Danske fagforeningers støtte til nyhedsbureauet Anncol, der betragtes som FARCs uofficielle talerør.

    – Produktionen af filmen »Guerilla Girl« af instruktøren Frank Piasecki Poulsen med støtte fra Danmarks Radio, Filminstituttet og Zentropa…

    Zumpolle er samtidig meget kritisk over for det faktum, at Danmarks Radio og Det Danske Filminstitut har støttet filmen »Guerilla Girl« fra 2005… »Det er åbenlys propaganda for FARC. Det er jo naivt at tro, at man får lov til at lave sådan en film, hvis ikke det var, fordi den tjente FARCs formål,« siger Zumpolle.”

  • 1/5-06 DR Dokumentar – Guerilla Girl.
  • 7/10-07 180 Grader – Terrorist-propaganda fik filmstøtte fra Danmark.
  • Oploadet Kl. 03:43 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    7. oktober 2007

    Historien om Muhammedkrisen uden Kåre Bluitgen – Dokumentar på DR her til aften

    I aften sender DR dokumentarfilmen Bloody Cartoons, der er et af de danske bidrag til demokrati-projektet Why democracy. Kultursociolog Kirsten Damgaard var til for-premiere, og kommenterer. Via Snaphanen.

    Mærkværdigvis negligerer filmen optakten til Jyllandspostens udspil, nemlig forfatteren Kåre Bluitgens vanskeligheder med at få en tegner til at illustrere en børnebog, hvilket kom Jyllandsposten for øre og avisen derfor besluttede at se om der går en rød tråd – et blodspor ? – gennem truslerne mod Salman Rushdie og danske tegneres frygt for at udføre en almindelig arbejdsopgave. Avisen stillede derfor opgaven “Tegn Mohammed som du ser ham” til en hel organisation af tegnere, hvoraf flere ikke tog imod udfordringen netop af frygt.

    Filmen viser meget flot hvorledes flere islamiske lærde og muslimske ledere end ikke har set tegningerne før de oplever profeten krænket, og går i gang med at opildne masserne, som fx Yussuf Al-Qaradawi ,der jævnligt prædiker på tv kanalen Al-Jazeera : ”Vi er ikke æsler ! Vi er løver og vi brøler ! ” En ledende demonstrant fra Teheran ( shia-landet der ganske pludseligt forbød billeder af Mohammed i solidaritet med sunni-muslimer, der er parentes bemærket jo regner shia-muslimer for kættere ) udbrød måbende da han fik tegningerne forevist : ”Det er jo latterligt at det skulle være Mohammed. Det ligner jo en sikh ! ”om tegningen med bomben pakket ind i turban med den islamiske trosbekendelse påtrykt.

    Nogle af tegningernes koblen mellem islam og vold, gjorde religiøse lærde og andre muslimer meget vrede, og de opildnede derfor til vold, hvilket så avlede en masse vold og slet ikke den påståede store fredelighed og tolerance som islam hævdes at besidde. Men ved nærmere eftertanke har jeg aldrig hørt en muslimsk lærd hævde at ideologiens fredelighed og tolerance skulle være internaliseret i muslimerne selv. Filmen viser tydeligt denne inkonsekvens, men desværre får filmen ikke helt får samlet de tråde hvoraf det tydeligt fremgår, at den frembragte trussselssituation i februar 2006 med nye ambassadeafbrændinger dagligt i hovedtræk var orkestreret af Det Muslimske Broderskab.

    Filmens instruktør finder ikke på at spørge hvorfor 12 ambassadører fra lande hvor store dele af befolkningerne er muslimer, en job-position der almindeligvis repræsenterer anliggender stat og stat imellem, kan og vil påtage sig dialog med en statsminister om millioner af individers følelser af krænkethed i et personligt anliggende ? Som noget nyt forstår vi, at for ikke-moderate muslimer er det egentlig afbildninger af alle profeter, også Abraham og Jesus, der volder problemer, og så må Vesten siges at være grundigt på den, for der hænger vel rundt regnet en Kristus-figur i hver anden kirke.

    Filmen demonstrerer ganske udmærket holdningen I- må- ikke, men- vi- må godt, der er fremherskende hos ikke så få muslimer, der kræver respekt : Anders Fogh Rasmussens optræder nemlig som tegnet hund ( Lars Vilks – you are way behind ) og skydeskive i Mellemøsten.

    Filmen er en række på 10 film i projektet ”Why Democracy ? ” der vil blive vist i mere end 200 lande. Mon en eller flere af de andre film overhovedet vil pege på den essentielle problematik bag Muhammed- krisen : nemlig det forhold, at visse folk i Mellemøsten og tilflyttere til Europa med stigende intensitet og voldelighed kræver islamisk politisk ideologi (pakket ind som religion ) efterkommet i et folkestyret Vesten ? Denne ny rædsels-æra begyndte med fatwaen mod Salman Rushdie.

  • WhyDemocracy.net – Bloody Cartoons (trailer).
  • 

    25. april 2007

    P1 her til formiddag om DR’s spareplan

    Besparelserne i DR betød desværre meget lidt for DR’s folkeopdragende element. Lidt kortere radioaviser, nedgradering af DR Undervisning, lukning af Radiomontage og P1-magasinet Lige lovligt, samt fyring af Mik Schack, og det var alt. Hovedparten af besparelserne rammer sporten, lørdagsunderholdningen og den slags der i forvejen findes i rigelige mængder på kommercielle kanaler.

    Nu skulle man jo så tro, at oppositionen ville være tilfredse, men nej. Enhedslisten var først ude, den øvrige opposition fulgte hurtigt trop, og minsanten om ikke også Dansk Folkeparti hoppede på vognen af frygt for at pensionister ikke fremover kan se større idrætsbegivenheder på DR.

    Jeg hørte P1 hele formiddagen, og kanalen havde allieret sig med flere medieforskere der på hver deres måde
    reciterede Enhedslistens kritik. De mente at besparelserne i løbet af nogle år ville betyde DR’s endeligt, og selvom jeg selvfølgelig kun kan håbe de får ret, så er der absolut intet der tyder på det. Et citat…

    “Økonomisk set for seerne og lytterne, vil det betyde, at sport fjernes fra public service, og derved ikke længere vil være gratis.” (Frands Mortensen)

    En af de øvrige medieforskere var var Ib Bondebjerg. Manden bag flere ‘ideologikritiske’ bøger om det han i 70’erne kaldte ‘Proletarisk offentlighed’ (1976). Glemme må man heller ikke hans banebrydende essay om Bertol Brecht i Kunst er våben: Socialistisk teaterarbejde (1976).

    Derudover var der piveri fra en af DR’s mange underleverandører. Nyd blot Dansk Idræt Forbunds Mogens Mølholm Hansen, der havde de store ord fremme om en spareplan, han intet konkret vidste om.

    “For nogle idrætsgrene vil man, for at være på de smalle programmer som man betaler for tv-rettighederne – Der er jo nogle få idrætsgrene, fodbold og håndbold, i Danmark, der er kommercielt attraktive, men for de mange idrætsgrene, der vil jeg sige, der er det en katastrofe ikke at være på de landsdækkende kanaler bare en gang imellem for at vise hvad det er man laver.” (Mogens Mølholm Hansen)

    På DR’s hjemmeside kan man høre mere om de kvalitetsmæssige konsekvenser af ‘DR´s sparreplan’.

    I forhold til sportstransmissioner, så er problemet for mit vedkommende ikke at DR Sporten fremover må koncentrere sig om at sende smalle idrætsgrene, men at jeg vanskeligt kan se to kommercielle kanaler på samme tid. I aften er menuen…

    TV3+ 20.45 Champions League, semifinale – Chelsea-Liverpool.

    Eurosport 21.00 Snooker World Championship, 1. runde – Ali Carter vs Andy Hicks.

    

    26. september 2005

    Islam for begyndere – propagandaen virker efter hensigten

    DRs ihærdige lobbyarbejde for islam har båret frugt. Læs blot hvad en Jes Lynge skriver på debatten for DR Dokumentars Islam for begyndere:

    Islam og kultur

    “Det er besynderligt sådan som islam automatisk bliver blandet sammen med en bestemt middelhavskultur. Kan det virkeligt ikke være anderledes og kan islam ikke tilpasses til en hver kultur, inklusiv den vestlige? Jeg tænker blandt andet på at begge køn er lige i islam, men det er begge køn ikke omkring middelhavets kulturer; der skal kvinderne bære æren og viderføre den, mens mændene kan gøre hvad der passer dem, som f.eks. at se andre piger og være venner eller ligefrem kærester med dem og have flere kærester før ægteskabet! Men i islam er begge køn stadigvæk lige, og ingen af dem må drikke alkohold eller gå ud med det modsatte køn – ikke hvis man er religiøs, mand eller kvinde! Denne dobbelmoral der ligger mellem religion og kultur forstår jeg bare ikke, hvadenten den er kristen eller muslimsk, og kan ikke på nogen måder tolerer den. Enten er begge køn tro mod religionen eller ikke. Man kan være kuturelle muslimer, ligesom der er kultyreller jøder og kristne, eller man er religiøse. Er man det første så betyder relionen kun noget i lyset af kulturen men ikke religiøst; er man det sidste så må religionen spille den overvejende rolle hvad enten man er mand eller kvinde – og det må så gælde i hvilken som helst kultur verden over, inkl. den danske.

    Men sådan forholder det jo sig ikke, vel?! Det er jo ikke islam der diskriminere og undetrykker kvinderne, det er kulturen og denne holden fast i kulturen. Men har jeg forstået det korrekt, så var det profeten Muhammeds mål at udryde denne kultur – det er så langtfra lykkes nogen muslimer, heller ikke dem er konveteret – hvorfor så holde fast ved en kultur som profeten var så inderligt imod? Det forstår jeg ikke, når man er aktiv religiøs! Nogen må simpelhen forklare mig dette!
    Er jeg gået helt galt i byen, så dokumentere det venligst for mig, tak. Er jeg ikke så kan jeg ikke forstå at logisk tænkende og fornuftige unge danskere af den ene eller anden etniske herkomst, kan være noget så centralt overhørigt – det er en skandale og det vækker min ringagt for alle muslimer der holder fast ved en sådan “hedensk” kultur. Jeg håber virkeligt at der er nogen der kan tale godt for sig i denne sag, og ikke bare spise det af med at sige “sådan er det bare”, for sådan er det bare ikke. Agumenter for det i stedet – på forhånd tak.”

    Oploadet Kl. 19:07 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Danmark for begyndere – ‘Democratic Republic of Afghanistan’ var et demokrati påstår DR

    DR har de senste uger sendt og genudsendt Danmark for begyndere – en serie på tre afsnit om tre flygtningefamiliers ophold i Danmark gennem et år med særligt fokus på arbejdssituationen.

    DRs officielle programomtale til afsnit 2 lød:

    Obersten og naturlegepladsen.

    Azizi var officer under den tidligere demokratiske præsident i Afghanistan. Da talebanerne kom til magten, flygtede Azizi til Danmark. Nu bor han og hans familie i en lille landsby i Nordjylland. I et år har DR fulgt tre flygtningefamiliers forsøg på at få fodfæste i Danmark. Først og fremmest ved at finde et arbejde.”

    Det viste sig så at Mali Khan Azizi var oberst under præsident Najibullah – her citeret fra Henriks postering:

    Najibullah var chef for det kommunistiske diktaturs version of Gestapo (KHAD), og stod som sådan bag mord og tortur på titusindvis af mennesker op gennem 1980erne. Da Sovjetunionen blev træt af deres afghanske marionet Babrak Karmal´s inkompetence blev Najibullah indsat som Afghansk præsident – valgt af Sovjetiske bajonetter, ikke ved demokratiske valg.

    I den tid Najibullah var chef for KHAD og præsident af Afghanistan dræbte det kommunistiske diktaturs styrker sammen med sovjetiske besættelsestropper mellem to og tre millioner hovedsageligt civile afghanere. Det er de styrker Azizi har været medlem af.”

    Det er simpelthen ufatteligt at sådan en brøler kan slippe igennem, og man får nemt det indtryk at der slet ikke researches til udsendelser som denne. Formålet har tydeligvis været at levere multikulturel gødning, og hvorfor ødelægge en god historie med en knap så billedskøn virkelighed.

    Afslutningen var lige efter bogen – Azizis kone og deres fem børn fik afslag på opholdstilladelsen, og det kan den rare arbejdsivrige oberst jo vanskeligt forstå. Her taler han direkte til Udlændingestyrelsen…

    Oploadet Kl. 18:43 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    2. marts 2005

    Demokratiseringstendenser i Mellemøsten – P1 gik en tur i arkivet…

    Demokratiseringen er vel undervejs i Mellemøsten, senest eksemplicificeret i Libanon hvor regeringen måtte gå af efter folkelig modstand rettet mod diktaturet. Hårde odds for P1, som på denne måde næsten var presset til at genudsende en radio-dokumentar om de irakiske masseødelæggelsesvåben som ikke blev fundet. Jeg hørte kun lidt, og det mindede lidt for meget om den politiserende pamflet Ekstra Bladet solgte aviser på for lidt over et år siden. Her gik Bo Elkjær helt galt mht. Uran-Niger-affæren, ligesom Foghs tretten ord som radio-dokumentaren messede igen og igen – jo tydeligvis er taget ude af kontekst og blæst op i et format så Tyge Petersen ville have nikket anerkendende.

    Tjek også en vred Mikkel, der ligesom undertegnede heller ikke rigtigt forstår hvordan (cavlingprisvindende) journalister kan ignorere det faktum at FNs sikkerhedsråd faktisk vedtog en konsekvensorienteret resolution med omvendt bevisbyrde.

    Oploadet Kl. 23:35 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper