22. november 2017

Christian Skov om ‘centrum-venstres privilegieblindhed’: Ikke engang ‘klar over, at de ideologiserer’

Gæstebloggere skulle have fået tilsendt koder, men det kan godt være lidt svært at starte op. Herunder det meste fra en suveræn klumme af Christian Egander Skov i Dagbladet Information – Centrum-venstre reproducerer myter og kalder dem fakta.

“Det er egentlig mærkeligt. Mens centrum-venstre i det meste af Europa politisk er sendt til tælling, så dominerer det stadig den politiske og kulturelle samtale. Det er centrum-venstre, der analyserer og etablerer fakta, det er dem med de legitime moralske standpunkter og udlægninger af tilværelsen. Alt til venstre eller højre for det er holdninger – i værste fald populisme.

Tænk på Dansk Folkeparti. Da de for nylig slog til lyd for at skrive menneskerettighedskonventionen ud af dansk lovgivning, var der kontant afregning ved kasse et. Det kunne man bare ikke. Tænk på den massive ensretning i kulturlivet… Tænk på universiteterne, hvor marxisterne nok er visnet bort, men har overladt banen til transnationalistiske lektorer og studerende, der alle tror, de intet mener, men meget ved. …

Eller tag nu debatten om Historien om Danmark. En række historikere havde fra et fagligt udgangspunkt kritiseret DR’s bud på en danmarkshistorie for at være tendentiøs. Hvordan reagerede centrum-venstre på det? I Politikens afviste debattør Niels Jespersen det hele: Det var bare højrefløjens hylekor, der var blevet triggered. De borgerlige var nogle snowflakes, der ikke kunne håndtere at møde den historiske sandhed, og som derfor ville gemme sig i safe-spaces og i forløbet ødelægge DR.

… selv om centrum-venstre retfærdigvis må spille en hovedrolle i enhver bred skildring af moderne historie, så betyder det ikke, at vi er bundet til at reproducere dens mytologi, når vi fortæller historie. Vi fortæller jo heller ikke danmarkshistorien i slutningen af 1800-tallet med udgangspunkt i Højres og godsejernes ideologiske forestillinger – det er utænkeligt.

Centrum-venstres historiesyn er triumfalistisk. Derfor er man ikke i stand til at skelne mellem historie og ønsket om at fastholde en mytologisk skildring af den nære fortid, der etablerer og fastholder centrum-venstres værdier som historiens endemål og målestok.

Det er tvivlsomt, om de nævnte skribenter overhovedet er klar over, at de ideologiserer. De har blot overtaget den historiske mytologi som en selvfølge. Sådan er det med myter. Dette er centrum-venstres privilegieblindhed. Positionen er bag om ryggen på sig selv blevet vor tids ureflekterede institutionskonservatisme. Måske er det netop den arrogance og overlegenhed, som den medfører, der ligger bag positionens politiske trængsler i vore dage.”

Oploadet Kl. 14:30 af kimmobil — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


23. oktober 2017

Katrine Winkel Holm om DR-serier: “… uvidenhed og fordomme har ført manuskriptforfatternes pen”

Folk der er opvokset med monopol-tv kan vanskeligt reddes, men der er håb for ungdommen. Katrine Winkel Holm rister DR over en sagte ild hos Jyllands-Posten – ‘Herrens veje’ og DR’s Danmarkshistorie viser hvilke fordomme, der huserer i DR Byen.

“Er der nogen, der kan huske Kaj Holger? Den hårdhjertede kapitalist i ‘Krøniken’… Kaj Holger var så ond som kun en konservativ kapitalist kan være det, når en af DR’s kulturradikale drama-skræddere klipper og klistrer en virkelighed sammen.

I søndags genopstod han, nu i kjole og krave, og under andet navn. Men provst Johannes Krogh i ‘Herrens veje’ er lige så dumt et svin som Kaj Holger og plager sin familie ligeså meget. Provstinden træder han på, indtil hun udfries ved at falde i armene på en anden kvinde, mens den yngste søn presses til at tie om sin store skyld og formanes om, at det er gudløst at tage imod antidepressiva. For præsten kan ikke acceptere videnskab. Sindslidelse skal kureres ved højlydte besværgelser til Herren, men ikke ved hjælp af de medicinske landvindinger, Herren har gjort os i stand til at frembringe. For videnskab udelukker tro. Så idiotisk fremstiller manuskriptforfatterne danske teologer.

Det er så amatøragtig en fremstilling, at man må konstatere, at uvidenhed og fordomme har ført manuskriptforfatternes pen. Ikke alene kender de intet til folkekirkelig kristendom; de har heller ikke viljen til at sætte sig ind i den. Derfor bliver præsteverdenen skildret uden egentlig forståelse og naturligvis også uden sympati. For den egentlige forkynder i serien er hverken den forhorede psykopat-provst eller hans forpinte søn i ornat, men derimod den fortabte ældste-bror, der har set lyset i Nepal og nu kommer nyomvendt hjem og prædiker det glade buddhisme-budskab til sand opbyggelse for vintertriste danskere og idiot-kristne præster.

Serien giver på den måde ikke et indblik i folkekirkens verden, men et indblik i manuskriptforfatternes tidstypiske fordomme om kristendommen og tilsvarende fascination af buddhismen. …

Ude ved Emil Holms kanal kender man simpelthen ikke verden, som den ser ud uden Politiken-briller.”

Oploadet Kl. 04:36 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


11. oktober 2017

Herrens veje, DR Drama (Adam Price): “Vesten kender intet til Islam. Se på Det Gamle Testamente.”

Ingen DR Drama-serie uden folkeopdragelse. ‘Herrens Veje’ handler om tro, er skrevet af Adam Price, der også skrev Borgen (2013).

Herrens veje handler om præstefamilien Krogh. Sønnen August er blevet feltpræst i et mellemøstligt land, og bliver venner med en sympatisk muslimsk tolk. Her lidt af dialogen i 2. afsnit, der kan ses på DR.dk.

August Krogh, Feltpræst: Mange opfatter Islam som en aggressiv religion.

Muslimsk tolk: Vesten kender intet til Islam. Se på Det Gamle Testamente. Det er fyldt med regler om hævn og vold og straf. Og alligevel påstår ingen, at det handler om terrorisme. Det, der foregår her, handler om politik, ikke religion.

[…]

Muslimsk tolk: Jeg har en lille gave til dig. Desværre er mange af moskeerne brændt ned i krigen, men den er fra en af dem. Der står ‘Gud er stor’.

August Krogh: Hvad for en Gud. Din eller min?

Muslimsk tolk: Bare Gud, min ven. Bare Gud.

Oploadet Kl. 02:08 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


14. april 2015

Forsker: DR’s ‘Mord uden grænser’ vil kunne “påvirke ens samlede syn på europæisk retssamarbejde”

Det er ikke nemt at lave større dramaproduktioner uden at berøre politiske emner, men den nye DR-serie Mord uden grænser er skrevet af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der også stod bag Ørnen (2004-06), der var spækket med ideologiske udmeldinger: “Sådan er vi i Danmark.”, “… terror er ligeså repræsentativt for islam som Ku Klux Klan er for Kristendommen”, “Det her har ikke noget med islam at gøre.”. De var også parret bag Livvagterne (2009), der blandt andet omhandlede racistiske mordtrusler mod den kvindelige muslimske livvagt. Truslerne kom fra en våbentrænet højreekstrem milits, og Urias-læsere vil huske hvorledes en del af udsmykningen i hovedskurkens hemmelige rum, var en historie sakset her fra siden.

Blandt sponsorerne til den Europol-positive Mord uden grænser (‘The Team’) er ifølge Rina Ronja Kari en EU-fond, og så går det hele op i en højere enhed. Diskret holdningsmassage før den kommende afstemning om retsforbeholdet. Sober journalistik i Politiken – Tv-serier ændrer seernes syn på virkelige forhold.

“De allerfleste ved udmærket, at en dramaserie blot er en opdigtet historie i rammer, der ligner virkeligheden. Alligevel kan en opdigtet historie sætte sig så dybt i seerne, at de bagefter ser helt anderledes på virkelige forhold og begivenheder. …

‘Man hører hele tiden i debatten, at folk udmærket er klar over, at tv-serier er fiktion. Men de rodfæster sig altså alligevel i bevidstheden. Film og tv-serier er for alvor med til at forme vores opfattelse’, siger Peter Yding Brunbech, der er leder Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. …

Folk mener i langt højere grad, at skylden for krigen ligger på dansk side, efter de har set ‘1864’. De er også mere tilbøjelige til at mene, at regeringsleder Monrad var sindssyg, og at det var en hovedårsag tilkrigen. …, påpeger Brunbech.

‘Tv-serier har større påvirkning på os end film, for serier bliver vi alle sammen udsat for på samme tid. Søndag aften på DR er en meget magtfuldt arena, hvor man får utrolig mange i tale på en gang. Det giver DR en magt til at vise en bestemt udlægning’, siger Peter Yding Brunbech. …

I tilfældet med ‘Mord uden grænser’ kan det indtryk af politisamarbejdet, som serien giver, være med til at præge, hvor vælgerne sætter krydset ved folkeafstemningen om retsforbeholdet, vurderer Hans Henrik Knoop, der har forsket i læringspsykologi.

‘… Det kan derfor potentielt være skævvridende i forhold til folkestemningen op til en afstemning om retsforbeholdet’, siger Hans Henrik Knoop, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.”

(Mord uden grænser, afsnit 1-8 kan ses på DR.dk/TV; Youtube)

“En kvinde findes myrdet i København. Hun er skudt gennem venstre øje, og en af hendes fingre er skåret af. Blot få timer senere findes to andre kvinder myrdet i Antwerpen og Berlin – på samme måde. … Sporet fører tilbage til filmfestivalen i Cannes for seks år siden. Og til en kriminel organisation der har forgrenet sig til mange europæiske lande. … ‘Mord uden grænser’ er historien om et europæisk Joint Investigation Teams (JIT), som består af Harald Bjørn fra Danmark, Jackie Mueller fra Tyskland og Alicia Verbeek fra Belgien, der sammen optrævler en skruppelløs kriminel organisation i Europa.” (programomtale fra DR.dk)

Oploadet Kl. 16:07 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


24. november 2014

DR-skurke er altid højreorienterede – Ingolf Gabold: Vi skal gøre danskerne til bedre borgere…

En Snaphanen-læser har transskriberet dele af Martin Krasniks interview med DR’s tidligere Dramachef Ingolf Gabold, sendt i Deadline på DR2, lørdag den 1. november. Gabold formulerer sig klogere end tidligere generaldirektør Christian S. Nissen gjorde i 1997, men reelt siger de helt det samme. Udgangspunktet for debatten er dramatiseringer såsom 1864, Borgen, Krøniken og Matador.

Martin Krasnik, Deadline: Er det ikke et meget klart forløb, der går igennem alle de her serier, at sympatien ligger hos de kulturradikale, de radikale, de moderate kræfter på midten. Det er det gennemgående, der går igennem alle de her eksempler tilbage til 1979.

Ingolf Gabold, Dramachef: Og det hænger sammen med én ting, nemlig det at være afbalanceret. Jeg kunne have forestillet mig, hvad der ville være sket i forhold til Borgen, hvis vi havde haft en fra yderfløjen som statsminister, så havde helvede været løs.

Martin Krasnik: Det er jo ikke det, men det er persontegningen, så vi har lederen af det højreorienterede Frihedsparti, som jo er DF’s leder. Det er jo en lille usympatisk gnom fyldt med fordomme og firkantede racistiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det har vi her, men på en eller anden måde er han da også et menneske.

Martin Krasnik: Men han er jo ikke et sympatisk menneske, han har jo dybt usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, men du får jo også forklaringen, hvorfor han har det. Hans datter drukner for ham 14 år gammel. Du får forklaringen, hvorfor han har det.

Martin Krasnik: Ja, men der sagde du det jo selv. Det mener du, Ingolf Gabold, der ligesom er createur for alle disse serier, at det er usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det ved jeg ikke om det er, det er holdninger, der er. Vi er så at sige ganske almindelige mennesker, der har vores holdninger på den ene side eller på den anden side.

Martin Krasnik: Men du sagde, de var usympatiske.

Ingolf Gabold: Ja, men jeg synes ikke de er sympatiske. Det synes jeg da ikke.

[…]

Martin Krasnik: De moralsk anløbne karakterer har vi bare på højrefløjen. Og det er helt tilbage til Matador og helt frem til Borgen og 1864. Er det ikke rigtigt?

Ingolf Gabold: Nej det er ikke rigtigt, det er for unuanceret. Jeg forstår godt, hvad du siger, det er til at forstå det sprog, du har, og jeg forstår det godt, men det er for unuanceret, hvis du ikke går ind og kigger på de enkelte handlinger, de enkelte scener, så går du glip af noget. Man skal passe på, man ikke falder i søvn, selvfølgelig.

[…]

Martin Krasnik: Kunne det være, at Borgen og andre serier hjælper det politiske centrum, venstre, midten, at de mennesker, der er sympatiske i DR’s serier simpelt hen befinder sig dér på den politiske skala?

Ingolf Gabold: Det er muligt, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Martin Krasnik: Men hvis det er rigtigt eller bare sandsynligt, så er det politisk propaganda.

Ingolf Gabold: Og hvad ville det være, hvis vi skrællede det her af og sagde, vi ville ikke på nogen måde vise midterfløjen eller de røde som sympatiske mennesker, vi ville simpelt hen kun vise de andre som sympatiske?

Martin Krasnik: Der er jo ikke nogle, der beder dig om at være unuanceret den anden vej, men om at fordele sympatien lige.

Ingolf Gabold: Jeg synes, vi har fordelt det, det må jeg altså sige.

Martin Krasnik: Da du gik af, sagde du i Berlingske Tidende, at DR skal opdrage og være moralsk. Hvordan skal DR opdrage os?

Ingolf Gabold: … Jeg vil så gerne have, at vi i public service sørger for, at vore seere får lidt mere med en det, der er på skærmen. Får en eller anden eftertanke, som gør, at du og jeg kan føre den her samtale. Den debat, du og jeg har her, synes jeg, er meget, meget væsentlig.

Martin Krasnik: Det gør ikke noget, vi bliver bedre borgere af at se fjernsyn?

Ingolf Gabold: Det ville være rigtigt, rigtigt, rigtigt dejligt.

Oploadet Kl. 05:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


9. oktober 2014

Historiker om DR Dramas ‘1864’: “… synes i virkeligheden at handle mere om sårfeberen fra 2001”

Blå blok besluttede i 2010, at støtte projektet med en ’særbevilling’ på 100.000.000 skattekroner. Som konservativ burde man selvfølgelig bifalde historiske dramaer, men erfaringerne er entydige – enhver krone til Danmarks Radio er en krone til kulturradikal historieskrivning. Fra Berlingske – Massiv historikerkritik af Bornedals storserie.

“Søndag aften blænder DR op for Ole Bornedals længe ventede storserie, ‘1864’, Danmarks hidtil dyreste TV-serie, der har krævet medvirken af tusindvis af statister og en særlig bevilling på 100 mio. kroner fra Folketinget til dets virkeliggørelse.

Serien er i otte afsnit, og en lang række af landets mest kendte skuespillere er trukket i 1800-tallets uniformer og medaljer, men endnu inden seriens første scener er kørt over skærmen, sender historikere fra hele landet en granatregn af kritik ned over seriens historiske snit. Særligt den indledende skildring af det danske politiske korridorspil forud for krigens udbrud generer historikerne, der har set de to første afsnit af serien.

Inspektør på Tøjhusmuseet og historiker med flere bøger om 1864 og ansvarlig for museets udstilling om 1864, Jens Ole Christensen, kalder beskrivelsen af historiens forløb for ‘utroværdig’.

‘Når DR har en public service-forpligtelse og har skudt 100 mio. kroner i serien for vore penge, så må vi forvente et rimeligt begavet stykke film, men dette gør os bare dummere på historien og ikke klogere,’ siger Jens Ole Christensen, der mener, at serien er et forsøg fra instruktørens side på at sige noget nutidigt om dansk krigsindsats.

‘Man kunne få det indtryk, at Bornedal ønsker at vise, at vanvittige mænd dengang som nu trækker Danmark ind i krige. Filmen synes i virkeligheden at handle mere om sårfeberen fra 2001 og ikke fra 1864, og om at danske politikere sammen med USA gik i krig i Irak. Dele af det danske kulturparnas hader og er stadig martret af den krigsindsats, og derfor skal 1864 misbruges til nutidig debat,’ siger Jens Ole-Christensen.

Arkivar og forskningsleder ved Syddansk Universitet Hans Schultz Hansen, mener, at Ole Bornedals grundlæggende indfaldsvinkel er problematisk. …

‘Seriens ensidige postulat er, at det er den overmodige danske nationalisme, der fører til konflikten,’ siger Hans Schultz Hansen.

[…]

DRs dramachef, Piv Bernth, der har udviklet ‘1864’ i tæt samarbejde med Ole Bornedal og Tom Buk-Swienty, forstår godt kritikken fra historikerne, men påpeger, at serien ikke primært er rettet til denne gruppe seere. …

‘Serien er ikke lavet for fagfolk alene. DR laver mange andre tiltag om begivenhederne i 1864, så derfor kommer serien ikke til at stå alene. Desuden tror jeg, at der kommer en følgevirkning af serien, nemlig at flere unge mennesker bliver nysgerrige på perioden og begivenhederne og måske opsøger viden på museer og så videre,’ siger Piv Bernth.”

Oploadet Kl. 17:02 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


4. oktober 2014

Set i Ole Bornedal-filmatiseret historie-drama til 173 mio. : Sigøjnere pisket og voldtaget af danskere

Det er ikke første gang Ole Bornedal politiserer. I Fri os fra de onde fra 2009, portrætteres ‘den racistiske redneck-dansker’ som kristen-fundamentalister med pumpguns, der lader en indvandrer få skylden for et mord han ikke har begået. Fra Jyllands-Posten – DR’s ‘1864’-satsning anklages for historieforvrængning.

“På næste søndag er der premiere på Danmarks Radios store dramasatsning ‘1864’, som har kostet omkring 173 mio. kr. at lave. Men allerede inden danskerne har haft mulighed for at se det første afsnit, er der voldsom kritik af serien for at skævvride historien.

Historikeren Rasmus Glenthøj, der netop har udgivet den anmelderroste bog ”1864”, har set de første tre af seriens otte afsnit og er ikke imponeret.

‘Jeg frygtede, at historien blev fortalt fuldstændigt skævt, ligesom jeg frygtede, at der ville komme en overdrevet nutidig politisk vinkling på det. Og begge ting er sket,’ siger han.

(Screencap fra Erik Ballings Olsen-banden på spanden, 1969)

Historikeren ser også stærke tendenser til, at seriens instruktør, Ole Bornedal, med serien har villet sende en kommentar til nutidens Danmark.

Lige pludseligt dukker der en kæmpe flok sigøjnere op på godset på Fyn, og de vil vildt gerne arbejde, men de bliver bogstaveligt talt pisket og voldtaget af danskerne. Jeg skal ikke kunne sige, om der har været sigøjnere på det tidspunkt i Danmark, men det har jo intet med 1864 at gøre som sådan. Det handler om, at Ole Bornedal gerne vil sige noget om nutiden,’ mener Rasmus Glenthøj. …

Ole Bornedal, der både har instrueret og skrevet den store tv-satsning, er ikke overrasket over kritikken, men er ikke enig. …

Det er klart, at hvis man laver en nationalist, der har retorik i 1800-tallet, så kan man ikke undgå, at den retorik ligner en retorik, der også findes i dag. Altså, når Henrik Kofoed spiller lærer og siger, at i Danmark skal alle lære at tale dansk, vi vil ikke have andre sprog end dansk i Danmark, så kunne det jo godt ligne en retorik, der har hersket i moderne dansk politisk kultur,’ siger han.”



24. juli 2013

“Alle hovedpersonerne i DR’s syv søndagsdramaer siden 2000 har været akademikere eller kunstnere.”

Nu skal dramaserier ikke nødvendigvis foregå i en produktionshal, men DR følger vel egentligt blot tidsånden. Alle vil være ‘kendte’, og skal der være danske jordbær i butikkerne, så må de plukkes af østeuropæere.

Fra Fagbladet 3F – DR fravælger arbejdere i store søndagsserier.

“DR’s serier søndag aften er et af de få samlingspunkter, danskerne har tilbage. Men selvom serierne er for alle danskere, er de ikke om alle danskere.

Alle hovedpersonerne i DR’s syv søndagsdramaer siden 2000 har været akademikere eller kunstnere. Kun én hovedperson er ufaglært eller faglært arbejder: Palle From fra Krøniken. Og han uddanner sig til økonom i seriens begyndelse.

Fraregnet krimier, der naturligt nok har politifolk i hovedrollerne, er hovedpersonerne blandt andet læger i Sommer, akademikere og journalister i Borgen, og i Nikolaj og Julie er seriens to hovedpersoner advokat og reklamemand.

Det til trods for, at kun ni procent af danskerne er akademikere…

Forfatter Lars Olsen har skrevet flere bøger om ulighed i Danmark. Han mener, den offentlige debat bliver domineret af akademikere og dem, der tjener mest.

– Det er helt hen i vejret. Det viser, at vi fuldstændig har mistet proportionerne for, hvordan samfundet ser ud, siger Lars Olsen.

Oploadet Kl. 18:10 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


11. februar 2013

Ingolf Gabold, tidl. DR-chef: Borgen skal præge danskerne mod et ‘midtsøgende parti’ som De Radikale

Langt interview med DR’s tidligere dramachef Ingolf Gabold i Københavns Stifts årlige debatmagasin. Fra Mellem folkelighed og manipulation (E-page, s. 37).

Har du ikke indimellem siddet med en fornemmelse af, at du kunne proppe hvad som helst ind i den fællesskabsfølelse, der er opstået omkring søndag aften?

– Jo da, for det er et stort ansvar. Hvor går grænsen mellem det folkelige og manipulation? … Hvad Borgen angår, var vi enige om, at De Radikale skulle bringes ind som midtsøgende parti, for nu skulle vi ikke have mere blokpolitik.

Men så forsøger I jo også meget bevidst at påvirke befolkningen.

– Gu’ gør vi da så. Men jeg har jo også en tro på, at det ikke er ondt, det jeg gør. Jeg mener faktisk, at det ville være godt, hvis den næste, der får magten i vores familier, er den unge kvinde og ikke faderen eller den umulige bror. Det er god tænkning, og det synes jeg også, det er at mene, at vi må holde op med at føre blokpolitik.”

Oploadet Kl. 01:43 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Arkiveret under:


14. januar 2013

Om moralen i Borgen: 00’ernes kulturkamp var ‘bare en tynd glasur over den ledeste, fedeste racisme’

På TV2.dk kan man læse, at holder bag Borgen for at undgå beskyldninger om ‘product placement’, har retoucheret et Apple-logo væk. En ligegyldig sidehistorie, der først og fremmest er interessant for Den Kreative Klasse, der på den ene side er irrationelt begejstrede for MAC-computere, men samtidig er hundeangst for den fæle kapitalisme, der gør produktionen af samme muligt. Et af flere paradokser kystbanesocialisterne slås med i disse år. Katrine Winkel Holm om Borgen – “Borgen – DR’s genopdragelsesdrama.

“Det var 37 minutter inde i Borgen, at det stod endeligt klart, at DR’s søndagsdrama er én lang løftet politisk pegefinger til befolkningen. Helt uden camouflage. Allerede inden da havde man en kraftig fornemmelse af, at Borgen ikke som ellers anført er inspireret af virkeligheden, men af uvirkeligheden. Vi har Birgitte Nyborg, der både er smuk og sød og så naturlig, at hun får Helle Thorning-Schmidt til at ligne en beboer i Madame Tussauds vokskabinet. Og vi har en borgerlig regering fuld af grå borgerlige mænd i stive jakkesæt, der vil gøre det muligt for domstolene at udvise danske statsborgere for selv mindre forseelser.

Den idealistiske partistifter Birgitte Nyborg opsøges af den borgerlige politiker Erik Hoffmann, der tynges af dårlig samvittighed. Han kan simpelthen ikke mere støtte udlændingestramningerne.

Hvorfor ikke? Fordi hans kone og hans søn er af mørk hudfarve. Jo, sådan lød begrundelsen.

Med hans egne ord: »Min kone vil ikke have, at vores søn Emil går med hættetrøje, fordi hun er bange for, at han kommer til at ligne en af de hårde drenge, de indvandrerknægte fra Mjølnerparken. Det er jo svært at forklare sådan en dreng, at der gælder andre regler for ham end for de andre. Og så har jeg gud hjælpe mig lige været med til at vedtage den nye lov, en lov, som min søn risikerer at blive et indirekte offer for.«

Sådan er Danmark blevet på grund af den borgerlige regerings udlændingestramninger.

Er man sort, har man det sværere, end hvis man er hvid. Og er man sort og går med hættetrøje, er man nær en udvisningsdom.

I denne scene kom det frem, hvor plat og hudfarvefikseret DR Drama tænker. Efter spaltevis af debat om parallelsamfund, sharialove og sammenhængskraft er konklusionen fortsat: Det, 00′ ernes kulturkamp drejede sig om, var – hudfarve.

Det, indvandringskritikerne sagde, var bare en tynd glasur over den ledeste, fedeste racisme. … Hvor længe endnu skal vi finansiere DR Dramas genopdragelse af den danske befolkning?”

Oploadet Kl. 14:32 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper