11. oktober 2017

Herrens veje, DR Drama (Adam Price): “Vesten kender intet til Islam. Se på Det Gamle Testamente.”

Ingen DR Drama-serie uden folkeopdragelse. ‘Herrens Veje’ handler om tro, er skrevet af Adam Price, der også skrev Borgen (2013).

Herrens veje handler om præstefamilien Krogh. Sønnen August er blevet feltpræst i et mellemøstligt land, og bliver venner med en sympatisk muslimsk tolk. Her lidt af dialogen i 2. afsnit, der kan ses på DR.dk.

August Krogh, Feltpræst: Mange opfatter Islam som en aggressiv religion.

Muslimsk tolk: Vesten kender intet til Islam. Se på Det Gamle Testamente. Det er fyldt med regler om hævn og vold og straf. Og alligevel påstår ingen, at det handler om terrorisme. Det, der foregår her, handler om politik, ikke religion.

[…]

Muslimsk tolk: Jeg har en lille gave til dig. Desværre er mange af moskeerne brændt ned i krigen, men den er fra en af dem. Der står ‘Gud er stor’.

August Krogh: Hvad for en Gud. Din eller min?

Muslimsk tolk: Bare Gud, min ven. Bare Gud.

Oploadet Kl. 02:08 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


14. april 2015

Forsker: DR’s ‘Mord uden grænser’ vil kunne “påvirke ens samlede syn på europæisk retssamarbejde”

Det er ikke nemt at lave større dramaproduktioner uden at berøre politiske emner, men den nye DR-serie Mord uden grænser er skrevet af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der også stod bag Ørnen (2004-06), der var spækket med ideologiske udmeldinger: “Sådan er vi i Danmark.”, “… terror er ligeså repræsentativt for islam som Ku Klux Klan er for Kristendommen”, “Det her har ikke noget med islam at gøre.”. De var også parret bag Livvagterne (2009), der blandt andet omhandlede racistiske mordtrusler mod den kvindelige muslimske livvagt. Truslerne kom fra en våbentrænet højreekstrem milits, og Urias-læsere vil huske hvorledes en del af udsmykningen i hovedskurkens hemmelige rum, var en historie sakset her fra siden.

Blandt sponsorerne til den Europol-positive Mord uden grænser (‘The Team’) er ifølge Rina Ronja Kari en EU-fond, og så går det hele op i en højere enhed. Diskret holdningsmassage før den kommende afstemning om retsforbeholdet. Sober journalistik i Politiken – Tv-serier ændrer seernes syn på virkelige forhold.

“De allerfleste ved udmærket, at en dramaserie blot er en opdigtet historie i rammer, der ligner virkeligheden. Alligevel kan en opdigtet historie sætte sig så dybt i seerne, at de bagefter ser helt anderledes på virkelige forhold og begivenheder. …

‘Man hører hele tiden i debatten, at folk udmærket er klar over, at tv-serier er fiktion. Men de rodfæster sig altså alligevel i bevidstheden. Film og tv-serier er for alvor med til at forme vores opfattelse’, siger Peter Yding Brunbech, der er leder Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. …

Folk mener i langt højere grad, at skylden for krigen ligger på dansk side, efter de har set ‘1864’. De er også mere tilbøjelige til at mene, at regeringsleder Monrad var sindssyg, og at det var en hovedårsag tilkrigen. …, påpeger Brunbech.

‘Tv-serier har større påvirkning på os end film, for serier bliver vi alle sammen udsat for på samme tid. Søndag aften på DR er en meget magtfuldt arena, hvor man får utrolig mange i tale på en gang. Det giver DR en magt til at vise en bestemt udlægning’, siger Peter Yding Brunbech. …

I tilfældet med ‘Mord uden grænser’ kan det indtryk af politisamarbejdet, som serien giver, være med til at præge, hvor vælgerne sætter krydset ved folkeafstemningen om retsforbeholdet, vurderer Hans Henrik Knoop, der har forsket i læringspsykologi.

‘… Det kan derfor potentielt være skævvridende i forhold til folkestemningen op til en afstemning om retsforbeholdet’, siger Hans Henrik Knoop, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.”

(Mord uden grænser, afsnit 1-8 kan ses på DR.dk/TV; Youtube)

“En kvinde findes myrdet i København. Hun er skudt gennem venstre øje, og en af hendes fingre er skåret af. Blot få timer senere findes to andre kvinder myrdet i Antwerpen og Berlin – på samme måde. … Sporet fører tilbage til filmfestivalen i Cannes for seks år siden. Og til en kriminel organisation der har forgrenet sig til mange europæiske lande. … ‘Mord uden grænser’ er historien om et europæisk Joint Investigation Teams (JIT), som består af Harald Bjørn fra Danmark, Jackie Mueller fra Tyskland og Alicia Verbeek fra Belgien, der sammen optrævler en skruppelløs kriminel organisation i Europa.” (programomtale fra DR.dk)

Oploadet Kl. 16:07 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


24. november 2014

DR-skurke er altid højreorienterede – Ingolf Gabold: Vi skal gøre danskerne til bedre borgere…

En Snaphanen-læser har transskriberet dele af Martin Krasniks interview med DR’s tidligere Dramachef Ingolf Gabold, sendt i Deadline på DR2, lørdag den 1. november. Gabold formulerer sig klogere end tidligere generaldirektør Christian S. Nissen gjorde i 1997, men reelt siger de helt det samme. Udgangspunktet for debatten er dramatiseringer såsom 1864, Borgen, Krøniken og Matador.

Martin Krasnik, Deadline: Er det ikke et meget klart forløb, der går igennem alle de her serier, at sympatien ligger hos de kulturradikale, de radikale, de moderate kræfter på midten. Det er det gennemgående, der går igennem alle de her eksempler tilbage til 1979.

Ingolf Gabold, Dramachef: Og det hænger sammen med én ting, nemlig det at være afbalanceret. Jeg kunne have forestillet mig, hvad der ville være sket i forhold til Borgen, hvis vi havde haft en fra yderfløjen som statsminister, så havde helvede været løs.

Martin Krasnik: Det er jo ikke det, men det er persontegningen, så vi har lederen af det højreorienterede Frihedsparti, som jo er DF’s leder. Det er jo en lille usympatisk gnom fyldt med fordomme og firkantede racistiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det har vi her, men på en eller anden måde er han da også et menneske.

Martin Krasnik: Men han er jo ikke et sympatisk menneske, han har jo dybt usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, men du får jo også forklaringen, hvorfor han har det. Hans datter drukner for ham 14 år gammel. Du får forklaringen, hvorfor han har det.

Martin Krasnik: Ja, men der sagde du det jo selv. Det mener du, Ingolf Gabold, der ligesom er createur for alle disse serier, at det er usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det ved jeg ikke om det er, det er holdninger, der er. Vi er så at sige ganske almindelige mennesker, der har vores holdninger på den ene side eller på den anden side.

Martin Krasnik: Men du sagde, de var usympatiske.

Ingolf Gabold: Ja, men jeg synes ikke de er sympatiske. Det synes jeg da ikke.

[…]

Martin Krasnik: De moralsk anløbne karakterer har vi bare på højrefløjen. Og det er helt tilbage til Matador og helt frem til Borgen og 1864. Er det ikke rigtigt?

Ingolf Gabold: Nej det er ikke rigtigt, det er for unuanceret. Jeg forstår godt, hvad du siger, det er til at forstå det sprog, du har, og jeg forstår det godt, men det er for unuanceret, hvis du ikke går ind og kigger på de enkelte handlinger, de enkelte scener, så går du glip af noget. Man skal passe på, man ikke falder i søvn, selvfølgelig.

[…]

Martin Krasnik: Kunne det være, at Borgen og andre serier hjælper det politiske centrum, venstre, midten, at de mennesker, der er sympatiske i DR’s serier simpelt hen befinder sig dér på den politiske skala?

Ingolf Gabold: Det er muligt, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Martin Krasnik: Men hvis det er rigtigt eller bare sandsynligt, så er det politisk propaganda.

Ingolf Gabold: Og hvad ville det være, hvis vi skrællede det her af og sagde, vi ville ikke på nogen måde vise midterfløjen eller de røde som sympatiske mennesker, vi ville simpelt hen kun vise de andre som sympatiske?

Martin Krasnik: Der er jo ikke nogle, der beder dig om at være unuanceret den anden vej, men om at fordele sympatien lige.

Ingolf Gabold: Jeg synes, vi har fordelt det, det må jeg altså sige.

Martin Krasnik: Da du gik af, sagde du i Berlingske Tidende, at DR skal opdrage og være moralsk. Hvordan skal DR opdrage os?

Ingolf Gabold: … Jeg vil så gerne have, at vi i public service sørger for, at vore seere får lidt mere med en det, der er på skærmen. Får en eller anden eftertanke, som gør, at du og jeg kan føre den her samtale. Den debat, du og jeg har her, synes jeg, er meget, meget væsentlig.

Martin Krasnik: Det gør ikke noget, vi bliver bedre borgere af at se fjernsyn?

Ingolf Gabold: Det ville være rigtigt, rigtigt, rigtigt dejligt.

Oploadet Kl. 05:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


9. oktober 2014

Historiker om DR Dramas ‘1864’: “… synes i virkeligheden at handle mere om sårfeberen fra 2001”

Blå blok besluttede i 2010, at støtte projektet med en ’særbevilling’ på 100.000.000 skattekroner. Som konservativ burde man selvfølgelig bifalde historiske dramaer, men erfaringerne er entydige – enhver krone til Danmarks Radio er en krone til kulturradikal historieskrivning. Fra Berlingske – Massiv historikerkritik af Bornedals storserie.

“Søndag aften blænder DR op for Ole Bornedals længe ventede storserie, ‘1864’, Danmarks hidtil dyreste TV-serie, der har krævet medvirken af tusindvis af statister og en særlig bevilling på 100 mio. kroner fra Folketinget til dets virkeliggørelse.

Serien er i otte afsnit, og en lang række af landets mest kendte skuespillere er trukket i 1800-tallets uniformer og medaljer, men endnu inden seriens første scener er kørt over skærmen, sender historikere fra hele landet en granatregn af kritik ned over seriens historiske snit. Særligt den indledende skildring af det danske politiske korridorspil forud for krigens udbrud generer historikerne, der har set de to første afsnit af serien.

Inspektør på Tøjhusmuseet og historiker med flere bøger om 1864 og ansvarlig for museets udstilling om 1864, Jens Ole Christensen, kalder beskrivelsen af historiens forløb for ‘utroværdig’.

‘Når DR har en public service-forpligtelse og har skudt 100 mio. kroner i serien for vore penge, så må vi forvente et rimeligt begavet stykke film, men dette gør os bare dummere på historien og ikke klogere,’ siger Jens Ole Christensen, der mener, at serien er et forsøg fra instruktørens side på at sige noget nutidigt om dansk krigsindsats.

‘Man kunne få det indtryk, at Bornedal ønsker at vise, at vanvittige mænd dengang som nu trækker Danmark ind i krige. Filmen synes i virkeligheden at handle mere om sårfeberen fra 2001 og ikke fra 1864, og om at danske politikere sammen med USA gik i krig i Irak. Dele af det danske kulturparnas hader og er stadig martret af den krigsindsats, og derfor skal 1864 misbruges til nutidig debat,’ siger Jens Ole-Christensen.

Arkivar og forskningsleder ved Syddansk Universitet Hans Schultz Hansen, mener, at Ole Bornedals grundlæggende indfaldsvinkel er problematisk. …

‘Seriens ensidige postulat er, at det er den overmodige danske nationalisme, der fører til konflikten,’ siger Hans Schultz Hansen.

[…]

DRs dramachef, Piv Bernth, der har udviklet ‘1864’ i tæt samarbejde med Ole Bornedal og Tom Buk-Swienty, forstår godt kritikken fra historikerne, men påpeger, at serien ikke primært er rettet til denne gruppe seere. …

‘Serien er ikke lavet for fagfolk alene. DR laver mange andre tiltag om begivenhederne i 1864, så derfor kommer serien ikke til at stå alene. Desuden tror jeg, at der kommer en følgevirkning af serien, nemlig at flere unge mennesker bliver nysgerrige på perioden og begivenhederne og måske opsøger viden på museer og så videre,’ siger Piv Bernth.”

Oploadet Kl. 17:02 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


4. oktober 2014

Set i Ole Bornedal-filmatiseret historie-drama til 173 mio. : Sigøjnere pisket og voldtaget af danskere

Det er ikke første gang Ole Bornedal politiserer. I Fri os fra de onde fra 2009, portrætteres ‘den racistiske redneck-dansker’ som kristen-fundamentalister med pumpguns, der lader en indvandrer få skylden for et mord han ikke har begået. Fra Jyllands-Posten – DR’s ‘1864’-satsning anklages for historieforvrængning.

“På næste søndag er der premiere på Danmarks Radios store dramasatsning ‘1864’, som har kostet omkring 173 mio. kr. at lave. Men allerede inden danskerne har haft mulighed for at se det første afsnit, er der voldsom kritik af serien for at skævvride historien.

Historikeren Rasmus Glenthøj, der netop har udgivet den anmelderroste bog ”1864”, har set de første tre af seriens otte afsnit og er ikke imponeret.

‘Jeg frygtede, at historien blev fortalt fuldstændigt skævt, ligesom jeg frygtede, at der ville komme en overdrevet nutidig politisk vinkling på det. Og begge ting er sket,’ siger han.

(Screencap fra Erik Ballings Olsen-banden på spanden, 1969)

Historikeren ser også stærke tendenser til, at seriens instruktør, Ole Bornedal, med serien har villet sende en kommentar til nutidens Danmark.

Lige pludseligt dukker der en kæmpe flok sigøjnere op på godset på Fyn, og de vil vildt gerne arbejde, men de bliver bogstaveligt talt pisket og voldtaget af danskerne. Jeg skal ikke kunne sige, om der har været sigøjnere på det tidspunkt i Danmark, men det har jo intet med 1864 at gøre som sådan. Det handler om, at Ole Bornedal gerne vil sige noget om nutiden,’ mener Rasmus Glenthøj. …

Ole Bornedal, der både har instrueret og skrevet den store tv-satsning, er ikke overrasket over kritikken, men er ikke enig. …

Det er klart, at hvis man laver en nationalist, der har retorik i 1800-tallet, så kan man ikke undgå, at den retorik ligner en retorik, der også findes i dag. Altså, når Henrik Kofoed spiller lærer og siger, at i Danmark skal alle lære at tale dansk, vi vil ikke have andre sprog end dansk i Danmark, så kunne det jo godt ligne en retorik, der har hersket i moderne dansk politisk kultur,’ siger han.”



24. juli 2013

“Alle hovedpersonerne i DR’s syv søndagsdramaer siden 2000 har været akademikere eller kunstnere.”

Nu skal dramaserier ikke nødvendigvis foregå i en produktionshal, men DR følger vel egentligt blot tidsånden. Alle vil være ‘kendte’, og skal der være danske jordbær i butikkerne, så må de plukkes af østeuropæere.

Fra Fagbladet 3F – DR fravælger arbejdere i store søndagsserier.

“DR’s serier søndag aften er et af de få samlingspunkter, danskerne har tilbage. Men selvom serierne er for alle danskere, er de ikke om alle danskere.

Alle hovedpersonerne i DR’s syv søndagsdramaer siden 2000 har været akademikere eller kunstnere. Kun én hovedperson er ufaglært eller faglært arbejder: Palle From fra Krøniken. Og han uddanner sig til økonom i seriens begyndelse.

Fraregnet krimier, der naturligt nok har politifolk i hovedrollerne, er hovedpersonerne blandt andet læger i Sommer, akademikere og journalister i Borgen, og i Nikolaj og Julie er seriens to hovedpersoner advokat og reklamemand.

Det til trods for, at kun ni procent af danskerne er akademikere…

Forfatter Lars Olsen har skrevet flere bøger om ulighed i Danmark. Han mener, den offentlige debat bliver domineret af akademikere og dem, der tjener mest.

– Det er helt hen i vejret. Det viser, at vi fuldstændig har mistet proportionerne for, hvordan samfundet ser ud, siger Lars Olsen.

Oploadet Kl. 18:10 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


11. februar 2013

Ingolf Gabold, tidl. DR-chef: Borgen skal præge danskerne mod et ‘midtsøgende parti’ som De Radikale

Langt interview med DR’s tidligere dramachef Ingolf Gabold i Københavns Stifts årlige debatmagasin. Fra Mellem folkelighed og manipulation (E-page, s. 37).

Har du ikke indimellem siddet med en fornemmelse af, at du kunne proppe hvad som helst ind i den fællesskabsfølelse, der er opstået omkring søndag aften?

– Jo da, for det er et stort ansvar. Hvor går grænsen mellem det folkelige og manipulation? … Hvad Borgen angår, var vi enige om, at De Radikale skulle bringes ind som midtsøgende parti, for nu skulle vi ikke have mere blokpolitik.

Men så forsøger I jo også meget bevidst at påvirke befolkningen.

– Gu’ gør vi da så. Men jeg har jo også en tro på, at det ikke er ondt, det jeg gør. Jeg mener faktisk, at det ville være godt, hvis den næste, der får magten i vores familier, er den unge kvinde og ikke faderen eller den umulige bror. Det er god tænkning, og det synes jeg også, det er at mene, at vi må holde op med at føre blokpolitik.”

Oploadet Kl. 01:43 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Arkiveret under:


14. januar 2013

Om moralen i Borgen: 00’ernes kulturkamp var ‘bare en tynd glasur over den ledeste, fedeste racisme’

På TV2.dk kan man læse, at holder bag Borgen for at undgå beskyldninger om ‘product placement’, har retoucheret et Apple-logo væk. En ligegyldig sidehistorie, der først og fremmest er interessant for Den Kreative Klasse, der på den ene side er irrationelt begejstrede for MAC-computere, men samtidig er hundeangst for den fæle kapitalisme, der gør produktionen af samme muligt. Et af flere paradokser kystbanesocialisterne slås med i disse år. Katrine Winkel Holm om Borgen – “Borgen – DR’s genopdragelsesdrama.

“Det var 37 minutter inde i Borgen, at det stod endeligt klart, at DR’s søndagsdrama er én lang løftet politisk pegefinger til befolkningen. Helt uden camouflage. Allerede inden da havde man en kraftig fornemmelse af, at Borgen ikke som ellers anført er inspireret af virkeligheden, men af uvirkeligheden. Vi har Birgitte Nyborg, der både er smuk og sød og så naturlig, at hun får Helle Thorning-Schmidt til at ligne en beboer i Madame Tussauds vokskabinet. Og vi har en borgerlig regering fuld af grå borgerlige mænd i stive jakkesæt, der vil gøre det muligt for domstolene at udvise danske statsborgere for selv mindre forseelser.

Den idealistiske partistifter Birgitte Nyborg opsøges af den borgerlige politiker Erik Hoffmann, der tynges af dårlig samvittighed. Han kan simpelthen ikke mere støtte udlændingestramningerne.

Hvorfor ikke? Fordi hans kone og hans søn er af mørk hudfarve. Jo, sådan lød begrundelsen.

Med hans egne ord: »Min kone vil ikke have, at vores søn Emil går med hættetrøje, fordi hun er bange for, at han kommer til at ligne en af de hårde drenge, de indvandrerknægte fra Mjølnerparken. Det er jo svært at forklare sådan en dreng, at der gælder andre regler for ham end for de andre. Og så har jeg gud hjælpe mig lige været med til at vedtage den nye lov, en lov, som min søn risikerer at blive et indirekte offer for.«

Sådan er Danmark blevet på grund af den borgerlige regerings udlændingestramninger.

Er man sort, har man det sværere, end hvis man er hvid. Og er man sort og går med hættetrøje, er man nær en udvisningsdom.

I denne scene kom det frem, hvor plat og hudfarvefikseret DR Drama tænker. Efter spaltevis af debat om parallelsamfund, sharialove og sammenhængskraft er konklusionen fortsat: Det, 00′ ernes kulturkamp drejede sig om, var – hudfarve.

Det, indvandringskritikerne sagde, var bare en tynd glasur over den ledeste, fedeste racisme. … Hvor længe endnu skal vi finansiere DR Dramas genopdragelse af den danske befolkning?”

Oploadet Kl. 14:32 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


2. januar 2013

Gade Jensen om DR-serien Borgen – Anstændig politiker stifter nyt parti i protest mod ‘Udvisningsloven’

Jeg har kun set de første fem minutter af seneste afsnit af Borgen, og mere ønsker jeg ikke se. Sådanne DR-produktioner kan bruges som et argument imod tvangslicensen, og ikke så meget andet. Utilsløret holdningsmassage, der skal opdrage danskerne i den bedste sendetid. Henrik Gade Jensen kommenterer venligt på sin blog – Borgen – banaliteter og klicheer.

“Jeg så for første gang i aftes et afsnit af Borgen. Handlingen er ret banal og især er persongalleriet alt for klichepræget. Der er de gode, først og fremmest den tidligere statsminister Birgitte Nyborg, der præsenteres som en engel i menneskegevandter. Klima og menneskerettigheder fremstilles som åbenbarede sandheder, der aldrig behøver at afvejes. Heroverfor står de ‘onde’, som stort set er alle dem, der mener at der ikke kun findes enkle løsninger på enkle problemer, og som i hele fortællingen dermed fremstår som suspekte og flossede.

Personerne virker alt for simple og uden magi og dobbelthed. Rammen for fortællingen er en for grov forsimpling af virkeligheden i form af et fiktivt og meget handy moralskt univers. Mange af de klassiske etiske dilemmaer, som altid har været forbundet med politik, bliver ikke taget alvorligt og moraliseres bort. …

Banalitet er at tro, at der findes rene moralske værdier, som aldrig behøver at kompromitteres. Altså at vi ikke lever i en syndig verden, men i en potentiel perfektionabel verden, hvor alt kan indrettes på bedste vis. Det er Birgitte Nyborg eksemplet på. … det er jo politikertyper som Birgitte Nyborg, der er de virkelig farlige, fordi hun er så selvoverbevist retfærdig, at hun ikke kan se ondskaben andre steder end i andre mennesker. Selvretfærdighed er et større problem i moderne politik end intenderet ondskab.”

(Sidse Babett Knudsen som anstændige Birgitte Nyborg, der undsiger ‘Udvisningsloven’)

Borgen er skrevet Adam Price, med hjælp fra Jeppe Gjervig Gram og Tobias Lindholm. Bemærk hvorledes tendensen til forveksling ligne en scene i Ørnen (DR, 2007), eller et afsnit af Forbrydelsen (DR, 2009). Delvis transkribtion af indledningen.

Bent Sejrø (Lars Knutzon): Nå, nu kommer det.

TV1-indslag: På Christiansborg kom den omstridte udvisningslov i anden behandling her til eftermiddag. Loven udspringer af en større aftale der er indgået mellem regeringspartierne og De Moderate. Hvis loven går igennem, så vil man fremover kunne udvise kriminelle indvandrere for overtrædelser af den milde voldsparagraf.

Bent Sejrø: Hæsligt. Nu kan man kraftederme risikere at blive smidt ud af landet, bare fordi man giver en lussing. Ik’.

Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen): Jamen, hvorfor forklare han ikke hvad den milde voldsparagraf dækker over. Ulrik, for fanden altså?

Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen): Han har da rigtig godt styr på de moderate tropper.

Bent Sejrø: De er ikke blevet spurgt.

[…]

TV1-vært: Tabte du fordi du simpelthen har været for meget væk fra Danmark? Fordi du har mistet følingen med nationen?

Birgitte Nyborg: Nej, jeg syntes faktisk det er en fordel, at jeg er kommet hjem med lidt perspektiv på vores land. Det er jo ikke altid noget kønt billede der tegnes af vores land derude.

TV1-vært: Og her der tænker du særligt på indvandrerpolitikken?

Birgitte Nyborg: Lige præcis.

TV1-vært: Netop i dag, der er De Moderate så støttet op om en ny udvisningslov for kriminelle indvandrere. Hvordan tænker du om det?

Birgitte Nyborg: Jeg tænker, at det er en sørgelig dag for Danmark. Det er måske ikke alle der ved det, men nu kan vi rent faktisk smide folk ud af landet for overtrædelse af den milde voldsparagraf. Det vil i yderste konsekvens sige, at spytte, eller give en anden en lussing.

TV1-vært: Hvad vil du gøre ved det her?

Birgitte Nyborg: Jamen, jeg vil i hvert fald fortsætte med at gøre opmærksom på at det er forkert, og så tror jeg iøvrigt ikke at den lovgivning kunne komme på tale, hvis danskerne reelt var blevet hørt. .. Hvis jeg skulle ønske noget for Danmark, så var det da at folket styrede noget mere. Det her er endnu en af de love, der bliver kørt igennem henover hovedet på os alle. Hastet igennem som en tyv om natten. Helt kalkuleret, og jeg er sikker på, at jeg ikke er alene med de holdninger, jeg håber bare at ændre der mener det samme, vil sige det højt.

Oploadet Kl. 16:11 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


9. maj 2012

DR Radio Drama om politiets ‘belejring’ af Nørrebro – inspireret af nazisternes belejring af Leningrad

Hvor lovlydige borgere er beskyttet af en mur udenom ghettoen i Luc Bessons Banlieue 13 fra 2004, så må samme virkelighed nødvendigvis portrætteres på en anden måde i et licensfinansieret Radio Drama. Nationalister og nazister undertrykker Nørrebro – ‘dokumentarisk’. Fra DR Presse – Belejringen af Nørrebro.

“Radiodrama præsenterer ‘Belejringen’. En ny dokumentarisk dramaserie…

‘Belejringen’ har hentet sin inspiration fra virkelighedens belejringer. For 20 år siden – i foråret 1992 – blev Sarajevo belejret af serbiske styrker. En belejring, der ikke alene blev den længste i nyere europæisk historie, men også en del af de værste forbrydelser Europa har oplevet siden anden verdenskrig. Fra 1941-44 blev Leningrad, i dag Sankt Petersborg, omringet af tyske tropper, og oplevede en grusom 900 dage lang belejring. Med inspiration fra beretninger fra både Sarajevo og Leningrads civil-befolkning…

I en nær fremtid er Indre Nørrebro blevet belejret. En række uroligheder er kulmineret i et attentat på Dronning Louises Bro. Derfor har regeringen iværksat den belejring, der nu afskærer bydelen fra resten af København. Området defineres som ‘Den Sorte Firkant’: Peblingesøen mod øst til jagtvej i vest, Åboulevarden i syd og Nørrebrogade i nord. Området er tungt bevogtet og overvåget af dansk politi, og alle veje er spærret af bevæbnede check-points. Forsyninger af fødevarer, rent drikkevand, strøm og varme har længe været ustabile…”

(Luc Bessons Banlieue 13, 2004; Uriasposten)

Oploadet Kl. 14:50 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper