Jeg ser ikke DR1, men når jeg en sjælden gang kommer til at høre P3, så får jeg samme følelse i kroppen som Jakob Steen Olsen giver udtryk for. Barsk mediekommentar af Jakob Steen Olsen i Berlingske – Pattebørnsvoksne har overtaget DR i bedste sendetid.

“DR er jo i principielt en stor, selvforsynende talentfabrik. Man udvikler selv de personligheder, der skal kastes ind i statsfjernsynets mange programmer, hvorefter de fordeles rundt omkring i sendefladen efter endt udklækning.

Nogle af dem smides også ind foran et kamera eller en mikrofon. En del af dem, der nu dominerer DR 1 – altså de voksnes hovedkanal – er rekrutteret direkte fra børnenes Ramasjang eller ungdomskanalen Ultra.

Jacob Riising, som DR ganske vist spyttede ud igen efter at have misbrugt ham til stort set alt, og Sofie Linde, som lod sig lokke andesteds hen, var nogle af de første. Men vi ser altså i øjeblikket en ny generations værter som Joakim Ingversen, Sofie Østergaard, Anna Lin, Silja Okking og Jannik Schow.

De har ikke bare en fælles baggrund i at lave tv for børn. De har også stort set allesammen taget den samme attitude med over på voksenfladen. De insisterer på en plaprende og overfriskt barnagtig tilgang til værtsrollen, som om de havde glemt, at de ikke længere var syvårige. Og at det ikke længere er børnehavebørn, der sidder foran skærmen.

Hvis man vil få øje på den omsiggribende infantilisering af samfundet, der skyller ind over os fra alle sider, så behøver man blot at tænde for dansk fjernsyns hovedkanal. … Kunne vi ikke skrue blot en lille bitte smule ned for børnefødselsdagen på DR1? Man kunne også spørge på en anden måde: Er der en voksen til stede?”

(Joakim Ingversen, tidligere DR Ultra-vært, gift med Sofie Linde; Foto: YT)

Det er tre år siden en herboende islamist myrdede filminstruktør Finn Nørgaard foran et debatarrangement på Krudttønden. Afdødes familie og venner oprettede senenere en fond i hans navn, der med stikordene ‘Kærlighed’, ‘Dannelse’ og ‘Dialog’ støttede et projekt for ‘udsatte unge’ (Læs: unge muslimer) samt en kendt militant venstreradikal. Diskret hån på den posthume måde.

55-årige Finn Nørgaard døde reelt i kampen for Danmark, men fonden i hans navn støtter det modsatte. Herunder lidt fra et længere interview med Helle Nørgaard, Finn Nørgaards søster, der diskret løfter sløret for terrorofrets inderste tanker angående tematikken. Fra JP.dk – Søsteren: ‘For mig er han uden tvivl en helt’ (kræver login).

“I det forgangne år har ingen medlemmer af Nørgaard-familien stillet op i større interview om terrorangrebet, men det gør Helle Nørgaard nu. Det er ikke nemt for hende. Interviewet varer næsten tre og en halv time, og undervejs går hun flere gange i stå i sætningerne og begynder at græde. Men hun stiller op, fordi hun gerne vil sikre, at danskerne har det rigtige billede af hendes bror.

… på ét område havde han svært ved at se det positive og blev mere og mere anspændt. Finn Nørgaard blev i de senere år meget optaget af problemerne med manglende integration i det demokratiske danske samfund. Og det var også en af årsagerne til, at Finn Nørgaard overhovedet befandt sig i Krudttønden den dag.

Udviklingen kan på mange måde spores tilbage til en arbejdsopgave, som han havde i 2008. Dengang vandrede erhvervskvinden Stine Bosse på den klassiske pilgrimsrute Caminoen i Nordspanien sammen med fire utilpassede og kriminelle indvandrerdrenge.

Finn Nørgaard skulle lave dokumentarfilmen ‘En anden vej’ om vandreturen, der skulle få unge indvandrere til at droppe den kriminelle løbebane. Han var gået til projektet i en positiv ånd, men det gjorde indtryk på ham, at nogle af de unge ikke tog imod den fremstrakte hånd, fortæller Helle Nørgaard:

‘Det fyldte rigtig meget hos ham i mange år efter, og han var både enormt frustreret og fortvivlet over, at de unge bare ikke greb den chance, de fik.’

I det hele taget så han negativt på den fejlslagne integration, herunder også at unge mennesker – opvokset i det demokratiske danske samfund – tog til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen.

‘Han var virkelig vred og frustreret over de her ting, og det blev tiltagende.’ …

‘Det var noget, som optog ham mere og mere. Men præcis hvornår det blev det centrale, er svært for mig at sige,’ forklarer Helle Nørgaard, som i det hele taget oplevede et stort engagement, når det gjaldt ‘angreb på demokratiet og ytringsfriheden’, herunder attentatet på Charlie Hebdo en måned før Krudttønden.

(Koncerndirektør i TrygVesta Stine Bosse i Finn Nørgaards ‘En anden vej’, 2010; Foto: YT)

Helle Nørgaard er i bestyrelsen for Finn Nørgaard Foreningen, der er oprettet af vennerne efter terrorangrebet for at hjælpe udsatte unge og uddele støttemidler til f.eks. integration af indvandrere og efterkommere.

Foreningen blev oprettet, fordi Finn Nørgaards familie og nærmeste venner ønsker at ære ham og sikre, at hans ‘gavmilde personlighed og værdier løftes videre til gavn for andre.’ Foreningen har til formål at uddele midler til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge. Det kan f.eks. være integration af indvandrere og indvandreres efterkommere i Danmark, eller til andre initiativer, der skaber nytte for børn og unge, der har brug for det.”

Målgruppen for DR Ultra er de 7-12 årige, og man skal starte tidligt hvis man vil skabe det perfekte multikulturelle menneske. I en serie baseret på 11-årige Ditte rejser hun til Iran for at komme væk fra det kedelige danske stangtøj, teste tørklæder og blive inspireret af ’smarte hijabistaer’. Man kalder det public service.

“11-årige Dicte er træt af danskernes kedelige H&M-tøj og er taget til Iran for at blive inspireret af smarte hijabistaer. Made by Us har produceret serien ‘Dicte tester Mode i Iran’, som kan ses på DR Ultra under modeugen i København.” (Facebook, 8. august 2017)

(Collage: ‘Ditte tester tørklæder’, DR Ultra, 2017)

Ramadanen er højsæson for islam-apologi, og minsanten om ikke den licensfinansierede børnekanal DR Ultra i år mobiliserer med en ‘webdokumentar’ om 12-årige Hassan, der faster for første gang. I en animeret teaser til programmet, som man kan se på DR.dk, så handler Ramadanen om ‘velgørenhed’, ‘venlighed’ og ‘tilgivelse’.

“Som ikke-muslim, så er det altså en rigtig godt ting at huske på, at dine muslimske kammerater ikke må spise eller drikke om dagen. … Når ramadanen er slut, så holder muslimerne en stor fest, lidt ligesom når kristne fejrer jul. Festen kaldes for eid…” (Hassan Ekstra, Hvad er ramadan, 2017)

Årets Ramadan startede i fredags, og begyndte helt efter bogen med brutal nedslagtning af 29 koptiske kristne. Tre børn overlevede angrebet. Den ene kunne være den utrøstelige 10-12 årige dreng på billedet herunder, der mistede sine forældre. Lad os kalde ham ‘Christian’.

(Forældreløs kristen dreng, offer for Ramadan-terror, Egypten, 26. maj 2017; Foto: Images)

“Only three children survived the attack, the Copts United news portal reported. The victims were on their way to visit a monastery to pray. Survivors claimed the killers left behind flyers about the holy Muslim month of Ramadan, which begins Friday evening.” (Foxnews, 26. maj 2017)