7. maj 2016

MSM: TV2, 21. april: Grænsekontrollen virker ikke / DR, 7. maj: Laveste antal asylansøgere i flere år

For to uger siden lancerede TV2 Nyhederne postulatet, at grænsekontrollen ikke virkede. Forsker i grænsekontrol Martin Lemberg-Pedersen mente det var ‘forudsigeligt’, og ikke var en ‘overraskelse’. De statistiske præmisser havde intet med virkeligheden at gøre, ligesom det bevidst blev ignoreret, at grænsekontrol jo handler om andet og mere end tilfældige asyltal.

En historie fra DR Online, der fint illustrerer hvorfor MSM ikke kan bruges som virkelighedsfilter. Jeg bemærker, at Venstres Marcus Knuth vælger at sole sig i udviklingen, selvom han i månedstal har hævdet at grænsekontrol blot vil give flere asylansøgere – Laveste antal asylsøgere i fem år.

I fem år har asyltallene for april og marts måned ikke været så lave, som de er nu. Foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen viser, at omkring 349 personer søgte asyl i april måned. Til sammenligning var der 564 asylansøgere i april sidste år. … Sammenholdes asyltal fra de forgangne år i samme måned, altså april, skal man helt tilbage til 2011 for at finde en periode, hvor asyltallet har været lavere. Tilsvarende tendens gør sig gældende for marts måned. …

– Siden vi overtog regeringsmagten er vi jo røget fra rundt regnet en femteplads i forhold til de lande der modtager flest, til at ryge ned til omkring en 10. plads på få måneder – det ser jeg som et resultat af at stramninger virker, siger Ventres udlændingeordfører Marcus Knuth.”

(TV2 Nyhederne, 22. april 2016 kl. 08.00 & DR2 Morgen, 7. maj 2016 kl. 08.00)

“Vi skal indføre grænsekontrol, fordi vi vil vide, hvem der kommer ind i vores land.” (Søren Espersen, 2015)



19. maj 2015

DR bruger terrorsympatiserende IT-studerende og voldsdømt AFA-leder som kilde til Facebook-historie

Her til morgen kunn DR Nyheder afsløre, at ‘Højreradikale er falske muslimer på Facebook’, og historien blev lynhurtigt en del af dagens mediale baggrundstapet. Dokumentationen var usædvanlig tynd. Et par IT-studerende har fundet “flere ting, der indikerer” at nogle Islam-grupper er falske, og konkluderer at disse “med al sandsynlighed er falske”. DR Nyheder kontakter så Researchkollektivet Redox, der bekræfter at højreekstremister har falske profiler. Ingen navne er nævnt, men alligevel kædes falske profiler sammen med højrefløjen.

Den ene IT-studerende bag undersøgelsen blev interviewet til DR2 Morgen. Johan Farkas er manden bag gruppen Politisk Engagerede Terrorister (P.E.T), der fra 2009 til 2012 var fast inventar på den venstreradikale musikscene. P.E.T. var først og fremmest politiske aktivister. En af de første arrangementer var eksempelvis et støttearrangement for terrorsigtede FARC-støttere i ‘Fighters + Lovers’, der naturligvis fandt sted på AFA-højborgen Dortheavej 61.

(Johan Farkas, IT-studerende, venstreradikal aktivist og kilde til DR-historie; Uriasposten)

(P.E.T. og coveret fra deres ‘Ingen fucking pansere’, inkl. numrene ‘Skyd efter bjarne’, ‘Police funeral’)

Da Politiets Efterretningstjeneste marts året efter indledte den store AFA/Redox-sag, var en af de fængslede gruppens leder Andreas Rasmussen, som DR Nyheder nu bruger som kilde til en tynd historie om falske profiler på Facebook. Han endte blandt andet med en voldsdom, men havde en terrorsigtelse hængede over hovedet, da Johan Farkas & de øvrige musikere i P.E.T. optrådte gratis på Antifascistisk Aktions ‘Urban conflict’-scene på Roskilde Festivalen juli 2010. “Når uret bliver til ret bliver modstand til en pligt”, stod der blandt andet på en banner, der inkludere det klassiske to-banner-logo og tre brosten.

At bede Andreas Rasmussen kommentere på en sådan sag er forkert på flere niveauer. Under den omtalte retssag kom det eksempelvis frem, at han på sin computer havde en ’social engineering’-mappe med fiktive identiteter.

Her lidt fra artiklen – Højreradikale er falske muslimer på Facebook: Vi overtager Danmark!.

“- Når jeg går gennem Københavns gader efter fredagsbønnen, griner jeg hele tiden med mine muslimske brødre, når vi ser vantro hjemløse, mens vi får kontanthjælp og knepper danske luderkvinder i vores lejligheder. Allahu Akbar!

Sådan skriver Facebook-profilen ‘Islam – Fredens Religion’ på sin side. Over og under opslaget står der udtalelser som ‘Vi overtager Danmark’ og ‘Bare vent, det vil snart blive muslimernes land’.

Umiddelbart skulle man tro, at personen bag siden er rabiat muslim, men det er ikke tilfældet. Og det samme gælder en række andre Facebook-sider, som kommer med lignende ytringer. Det forklarer Johan Dam Farkas og Jannick Schou, som begge er forskningsassistenter og specialestuderende på IT-Universitetet i København. De er i gang med et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan radikale grupper agerer på de sociale medier. …

De har blandt andet undersøgt to Facebook-sider, der på overfladen ytrer sig ekstremt islamistisk, ‘Islam – Fredens Religion’ og ‘Fredelige muslimer’. Deres forskning viser, at disse Facebook-sider med al sandsynlighed er falske.

DR Nyheders Databaseredaktion har også undersøgt de falske sider. I begge tilfælde er det etniske danskere, som fra deres personlige profiler debatterer aktivt og i stærke vendinger mod muslimer og islam, som ser ud til at stå bag siderne. Fra deres egne Facebook-profiler er de blandt andet aktive i højreradikale fora som ‘Danskernes Parti’, ‘Partiet SIAD Stop Islamisering af Danmark’ og ‘Nej til moskeer – oprigtig’.

De kandidatstuderende henviser til, at der er flere eksempler fra udlandet, men at man også ser tendensen herhjemme blandt netop højreekstremister.

– I dansk øjemed er vi indtil videre kun faldet over højreekstremister, som udgiver sig for at være islamister. De forsøger at bygge en form for stråmands-argument op hos deres modstander, så de selv kan skyde det ned, siger Johan Dam Farkas.

[…]

Researchgruppe Redox, som hører hjemme på den yderste venstrefløj, og som beskæftiger sig med at overvåge, hvad der sker på den yderste højrefløj, siger til DR Nyheder, at de kender til de falske profiler.

– I det seneste halve år vil jeg mene, at vi har set en håndfuld tilfælde, siger Andreas Rasmussen, som er journalist hos Redox.

– De laver nogle falske profiler, der ved første øjekast syner af, at de er oprettet af islamistiske grupper eller enkeltpersoner med nogle budskaber, som lyder meget voldsomme i mange danskeres ører, siger han. Ifølge Redox er formålet med profilerne at sætte muslimer i et dårligt lys.

– Deres formål er at skabe en yderligere splittelse mellem ‘muslimer’ og ‘danskere’ og at få almindelige danskere til at tro, at der findes en eller anden muslimsk konspiration om at overtage Danmark og på den måde puste til et latent fremmedhad.

[…]

De kandidatstuderende på IT Universitetet peger på, at der er flere ting, der indikerer, om en Facebook-side er falsk. Blandt andet at de ofte skifter navn, bruger den samme grafik, sletter kraftigt i kommentarer og at de somme tider kommer til at dele indhold af højrenationalistisk karakter. De to specialestuderende fremlægger alle deres forskningsresultater senere på året. …

DR Nyheders databaseredaktion er nået frem til ganske få personer, der ser ud til at stå bag flere falske sider. Samme mønster ser researchkollektivet Redox. De peger dog på, at det er svært at sige, hvem de få personer er.

– Det er svært at sige præcist, hvem der står bag i og med, at enhver kan oprette en falsk profil på Facebook. …, siger Andreas Rasmussen.”

(Andreas Rasmussen, voldsdømt venstreradikal, kilde til DR-historie; Uriasposten)



11. oktober 2013

Tom Carstensen renser luften: EDL er ikke en racistisk organisation, medierne har været unuancerede…

På New Statesman postulerer en George Eaton, at Tommy Robinsons retræte fra English Defence League, blot er en taktisk manøvre, i det han i virkeligheden slet ikke har ændret holdning. Ingen ved rigtigt noget endnu, men man har da lov at håbe, at Tommy Robinson stadig foretrækker Churchill fremfor Quilliam.

Robinsons farvel til English Defence League er ‘gefundenes fressen’ for medierne, også de danske, der i flere år har perfektioneret en virkelighedsuafhængig omtale af den engelske bevægelse. Tre indslag fra gårsdagens P1 Morgen, DR2 Morgen og P1 Orientering illustrerer helt præcist hvad der gik galt. Journalisterne begyndte at tro på egen propaganda, som den sobre Tom Carstensen fortæller DR2’s Anja Bo mellem linierne.

Det startede tidligt i går, da P1 Morgen havde interviewet Ph.d.-studerende Jacob Senholt om udviklingen. Han forsker i højreorienterede bevægelse, hvad P1 meget sigende betegnede som ‘højreekstreme bevægelser’. Fra indslaget – Højrekstremister i krise.

Intro, P1-vært: (larm) Sådan her lyder det når den højreekstremistiske gruppe English Defence League støder sammen med politiet under gadeprotester i London. Volden er dog nu blevet for meget siger stifteren, og derfor forlader han nu sin egen organisation.

Intro, P1-vært 2: Vi taler med en ekstremismeforsker om afskeden…

[…]

P1-vært: Vi skal til Storbritannien. Stifteren af den britiske højreekstremistiske gruppe English Defence League… Tommy Robinson har stået i spidsen af adskillige islamkritiske demonstrationer der har resulteret i vold og anholdelser.

P1-vært: (Tommy Robinson taler) … politisk islam spreder sig ud over landet, sagde han dengang til pressen sagde han dengang omgivet af maskerede tilhængere. … Jacob Senholt, God morgen. Ph.d-studerende ved Aarhus Universitet, og forsker i højreekstremisme i Europa.

Jeg har set flere interviews med Tommy Robinson i kølvandet på udmeldelsen, og han taler ikke om voldelige EDL’ere, men medlemmer der demonstrerer med bannere, han ikke føler repræsenterer ham. Højreorienteret er ikke det samme som højreekstremistisk, og racistiske banner er ikke det samme som vold.

Et par timer senere blev Tom Carstensen interviewet live fra London til DR2 Morgen, og han havde ikke meget til overs for indgroende journalistiske dogmer i relation til English Defence League. Indslaget bar titlen Leder forlader højreekstrem gruppe, og så var der ellers skridttæsk til DR2-vært Anja Bo.

Niels Krause-Kjær, DR2: Nu skal vi til en anden sag, som også er lidt problematisk, i hvert fald. Det er stifteren af den britiske højreekstremiske gruppe English Defence League, der har sagt farvel til sin egen organisation. Tommy Robinson har stået i spidsen for adskillige islamkritiske gadeprotester, der har resulteret i vold og masseanholdelser. Men nu forlader han gruppen, fordi den ifølge ham selv er blevet for ekstrem. Den 30-årige Robinson fortæller at han stadig vil bekæmpe Islam, men at han i stedet for vold og demonstrationer vil gøre det med, hvad han kalder demokratiske ideer…

Anja Bo, DR2: – og så kan vi sige god morgen til Tom Carstensen. Journalist bosiddende i London, der altså har fulgt English Defence League i en årrække. Hvad er det der sker i øjeblikket her.

Tom Carstensen, korrespondent: Han har ifølge ham selv, haft svært ved at styre på de interne linier, hvilke mennesker der er i organisationen. Der har i alle år den har eksisteret været en masse vedholdende historier, om at der var nogle nazister som forsøgte at infiltrere den, og nu synes han selv det er blevet for meget. Senest var der en demonstration i Manchester hvor der mødte nogle folk op med nogle nazistiske flag, og det er den første demostration han ikke selv har været til, og han er så ikke i stand til at holde disse mennesker ude længere, siger han. Han har været i fængsel i en periode, og der var der også nogle forsøg på at de vil overtage gruppen. … Han vil ikke lægge ansigt til folk, der har de her holdninger, fordi han ikke selv har dem, og det er det der sker.

Anja Bo: Så der er ekstrem, og lidt for ekstrem, måske ifølge Tommy Robinson. … Prøv lige at tage os med ind i English Defence Leagues selvforståelse her, for jeg synes jo ellers ikke det virker som om, det er en gruppe eller en organisation som sådan der er fred og frihedselskende vel.

Tom Carstensen: Frihedselskende. Hvis du sætter dig ned og læser hvad de siger, så har de aldrig sagt andet end at de elskede frihed. Der er nogen som læser mere ind i dem, men det er en enkeltsagsorganisation, og de bliver tit, synes jeg, en lille smule misforståede, og slået i hartkorn med sådan nogle totalitære grupper, skal vi sige nazistiske grupper. De har ikke sådan et stort partiprogram. De har en sag, at de bekæmper islamisme.

(Arkivbilleder i baggrunden: Det væltede hegn ved demonstration i Luton)

Anja Bo: Men lad mig lige prøve at spørge dig. Du siger, at der er en risiko for at vi opfatter English Defence League sådan lidt for unuanceret. Men altså der er jo tale om en gruppe her, som er erklæret racistisk ik’. De vil bekæmpe øh (bliver afbrudt før hun siger Islam, Kim)

Tom Carstensen: – Det er forkert!

Anja Bo: Forkert?

Tom Carstensen: De er ikke erklæret racistiske. Der er forskellige farver, for nu at tale lige ud af posen, også ved demonstrationerne. Jeg har selv været ved nogle af dem. Du ser både sorte, og der er også folk med pakistansk baggrund, som ikke er muslimer, som ikke er vilde med islamisme. Så det er simpelthen ikke rigtigt, når man kalder dem racistiske, når vi tager ordet racisme i den traditionelle forstand. Det handler om Islam og islamisme, som man er i mod.

Anja Bo: Okay, så. Man er simpelthen religionsfjendtligt, men i og for sig ikke i forhold til hvor folk kommer fra. Så blev det sat på plads. (sukker højlydt, og genvinder fatning) … Det lyder jo, som om, at der med Tommy Robinsons exit er åbnet op for en ubehagelig, eller en endnu mere ubehagelig udvikling. Er det rigtigt forstået?

Tom Carstensen: … han og Caroll har været grunden til at man har holdt de her ting i ave. … Hvis der er folk der har nogle mere radikale holdninger, så bliver det sværere at styre. Så vil vi se grimmere ting end vi har set tidligere.

Senere på dagen fortsatte Tom Carstensen analysen på Orientering på P1, og her supplerede han analysen med flere væsentlige detaljer.

Tom Carstensen: … politiets rolle skal også med her. De har været ganske hårde ved Robinson, og ofte underlagt ham forskellige restriktioner. Senest da han blev anholdt for at gå to minutter over tiden i sin tale, til en demonstration på kanten af Tower Hamlets. En del af London, og den del af Storbritannien, der har flest muslimer, og hvor borgmesteren er smidt ud af Labour for sine forbindelser til radikale islamister. … På et videoklip på Youtube, kan man se de to blive anholdt af politiet. Det lidt underlige er, at kort forinden er Kevin Caroll blevet angreb af hvad der formodes at være en mand med tilknytning til den yderste venstrefløj. Venstrefløjsaktivister mener Caroll gjorde noget ved venstrefløjsaktivisten inden, men det fremgår ikke at tidligere videomateriale. Det var ikke det de blev anholdt for. De blev anholdt for at obstruere politiet. Sagen skal for retten i næste uge. Der har været flere tilfælde på, at deltagere i EDL-demonstrationer har givet udtryk for deciderede racistiske holdninger, og fremvist symboler af den karakter. Derfor flød bægeret over for nyligt, i forbindelse med en demonstration i Manchester. (Robinson taler)

Tom Carstensen: ‘Den første demonstration jeg ikke var med til i tre år, var den i Manchester. Her så man White Pride-flag og andre ting der bestemt ikke repræsenterer mig.’ … EDL har også flere gange været forsøgt kuppet af folk med andre dagsordener. … Der var på intet tidspunkt under pressemødet, noget der tydede på, at han har ændret holdninger. Han er stadig imod det han ser som islamismens farlige indflydelse i Europa… Ligegyldigt hvad så vil en ny ledelse, der ikke nyder den samme respekt som Robinson har gjort det, kunne få problemer, med at holde balladen om ikke ved et minimum, så nogenlunde i ave. Men man skal også huske, at de fleste anholdte ved disse demonstrationer faktisk har været moddemonstrationer fra venstrefløjen.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper