20. november 2012

Hørt i dokumentar om ‘højreekstremisme’ i det østlige Europa: “Jeg er ikke demokrat, snarere socialist.”

Når DR1 fortæller, at Horisont i dag handler om ‘højreekstremisme’ i Grækenland, Ungarn og Serbien, så frygter man på forhånd det bliver en perlekæde af associationer, der starter med heilende nazister og via Breivik drejes over på helt igennem legitim kritik af indvandring, Islam og islamisering. Titlen var Støvletramp og nazi-hilsner, og selvom det selvfølgelig ikke er helt præcist at kalde jødehadende socialister for ‘højreekstremister’, så var det en ganske sober udsendelse Thomas Ubbesen havde skruet sammen.

(Ungarnske Norbert: “Jeg er ikke demokrat, snarere socialist.”)

Han startede i Grækenland, hvor det klart fremgik at Gyldent Daggry’s succes var en direkte konsekvens af den illegale indvandring der lammer landet, og havde gjort livet usikkert for den gennemsnitlige græker. Herunder eksempelvis pensionisten der måtte have hjælp fra partiets gadekrigere for at få sin pension hentet sikkert hjem fra banken. Retsstatens sammenbrud, sådan helt konkret.

Thomas Ubbesen, DR1: Velkommen til Distrikt 6, en bydel der snart mere ligner Kabul, end det solide middelklassekvarter det var for snart få år siden. Her patruljerer Nikos hver aften på jagt efter illegale indvandrere. … Nikos fortæller at immigranterne har trukket kvarteret ned til det helt uigenkendelige.

Nikos Dimitriou, Gyldent Daggry aktivist: Hvis det fortsætter sådan her, så vil landet ikke eksistere om fem år. Vi bliver en minoritet i vores land.

Thomas Ubbesen: Der er blevet fattigt i Distrikt 6. Butikker er lukket, og ind er rykket folk fra Bangladesh og Somalia som har åbnet forretninger. De betaler ikke skat, elektricitet eller husleje. De kommer bare, er der nogen tid og forsvinder igen, siger han. … Folk er normalt lovlydige her i kvarteret, men tiderne er onde, og tiderne skifter.

Thomas Ubbesen: … så Nikos går ud med drengene hver aften, og tæsker gerne, og med stolthed, de mørke mennesker der holder til i Distrikt 6’s kældre og overfyldte lejligheder. Tæsker til blodet flyder, ‘så kan de lære det’.

Nikos Dimitriou: … Jeg frygter dem ikke. Jeg er i mit land, og bliver i mit land. Jeg tager kampen.

[...]

Spyros Giannatos, butiksejer: Det er vigtigt for mig at understrege, at vi som borgere og udvalg, overhovedet ikke har noget problem med udlændinge. … Dem vi har noget imod er illegale indvandrere. … Intet er vigtigere end religion for dem, hverken familie, venner eller børn. Tidligere samledes de på torvet og skrev ‘Allahu akbar’ og hævn. De omtaler de kristne som vantro. De mennesker kan ikke integreres med os.

Anastasia Katamanga, pensionist: De stjæler, de bryder ind, man bliver slået ned i elevatoren for 20 Euro. … Jeg ved ikke hvordan Grækenland er blevet sådan.

Thomas Ubbesen: Når fru Katamanga skal i banken ringer hun nogle gange til Gyldent Daggry. Det kan være Nikos, en engang helt fredelig mand, der har set sit job, sit kvarter, sin nation gå ned på ganske få år. …

Nikos Dimitriou: Så længe der er blod i vores årer, ved vi, at der vil være folk, eksempelvis jøder, som vi udrydde grækerne. Det vil ikke lykkedes dem. … For hele menneskeheden er de fjenden. De har pengene, ikke sandt? Det er dem der ved hjælp af penge har gjort folk til slaver. Hvem har pengene? … De er i dette øjeblik alles fjende. De er antikrist. Udslet dem. Det har historien lært mig. Det mente jeg ikke tidligere … I denne situation: Ja, ekstreme problemer kræver ekstreme svar.

Herfra til Ungarn, hvor man foruden overdrevet nationalisme, også fik et indblik i underklasse-Ungarns manglende lyst til at betale for sigøjnere der ikke integrerede sig. Også her med klassisk antisemitisme lige under overfladen.

Thomas Ubbesen: Den Hvide Hest er et tilholdssted for lokale, ja, hvad skal vi kalde dem. Er de for eksempel demokrater?

Norbert, biavler: Nej, snarere socialist. Jeg er ikke demokrat, snarere socialist. Man kan godt sige nationalsocialist.

Thomas Ubbesen: Norbert som stemmer på det ekspansivt voksende højrenationalistiske parti Jobbik, mener at Ungarns problemer, arbejdsløsheden, den katastrofale økonomiske situation, fattigdommen – bevidst er påført landet af indre såvel som ydre fjender. Det er sigøjnerne, først og fremmest. Og så jøderne.

Thomas Ubbesen: Der er ikke mange jøder her på egnen. I hvert fald ikke efter Anden Verdenskrigs rædsler. Men der er masse af romaer, eller sigøjnere – de får mange børn og får børnetilskud, og det må høre op, mener Norbert.

Norbert: Hvad angår romaer: Væk med socialhjælp, tving dem i arbejde, så de kan integreres til at blive ungarere. De skal tvinges i arbejde så det kan betale skat, og ikke nasse på dem der betaler skat, og kun har råd til et-to børn eller slet ingen. Vi bliver færre og færre ungarere.

Aniko Koka, arbejdsløs (sigøjner): Når man får børnetilskud står mange romaer i kø på posthuset. Fordi det er det eneste sted, man kan få pengene. Det skaber spændinger, at folk ser, at romafamilierne får overførselsindkomst, mens de selv står i kø for at betale regninger.

[...]

Thomas Ubbesen: Der er ingen tvivl om at de synspunkter vi hører ude i provinsen har rødder langt tilbage i tiden. … Har partiet et problem med jøder?

Márton Gyöngyösi, Jobbik: Nej, ikke jøder som sådan. Men vi har tydeligt sagt, hvad vi mener om Israels politik. Den er vi stærkt imod. Jeg er klar over, at enhver kritik rettet mod Israels politik eller drab på palæstinensere, medfører at man stemples som antisemitisk.

Slutteligt til Serbien, der stadig var præget af krigens sår. Klart fascistisk, en solid gang nationalisme, men ret beset også en forventelig konsekvens af hastige demografiske forskydninger. Det hele med en ideologisk overbygning der gjorde enhver form for afvigere for legitime mål.

Sonja Biserko, menneskerettighedsaktivist: De unge er frustrerede. De er vokset op med nationalisme og benægtelse.

Thomas Ubbesen: Har unge og vokse slet ikke lært noget af de blodige begivenheder i 90’erne, hvor hundredetusinder blev slået ihjel?

Sonja Biserko: Nej, desværre. De unge er opvokset med en nationalistisk model.

Thomas Ubbesen: … mange af dem marcherer, ligesom deres forældre, direkte ind i den store serbiske nationalisme.

Thomas Ubbesen: Opraz er i dag forbudt. Blandt andet på grund af dens rolle i 2010, da en Gay pride, en homoseksuel gadefest, endte i blodige gadekampe.

Mladen Obradovic, serbisk ortodoks nationalist: Serbien er den største og stærkeste nation på Balkan. Enhver, der benægter det faktum, vil før eller siden lide nederlag.

Thomas Ubbesen: Unge serbere strømmer i dag ligesom i 90’erne til nationalistiske højreekstreme grupper. … Der er mange nationalistiske grupper i dagens Serbien… Vojislav kender udemærket de heilende sortklædte nazister ude på stadion. Han mener det er at gå for vidt ligefrem at blive nazist, men han er serbisk nationalist, uanset hvad der flød af blod i 90’erne.

Vojislav Vladimirovic, højrenationalist: … Personligt tror jeg ikke på demokrati… demokrati har ikke ført noget godt med sig for os.Den kommunistiske elite har været så ødelæggende for Serbien, det serbiske folk og andre nationaliteter, der bor her, at alle midler – ja, stort set alle midler er tilladt.



14. juli 2011

Kvinder skal skæres i deres kønsdele fordi…

Set på Horisont Special, sendt på DR1 tirsdag aften – Tradition for omskæring.

Oploadet Kl. 06:04 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


4. november 2008

Præsidentvalgkampen siden sidst

De sidste valgsteder lukker først Kl. 06.00 i morgen tidlig dansk tid, og det bliver en lang og spændende nat. De danske kanaler sender det live på henholdsvis DR Update og TV2news, og jeg agter at live-blogge natten igennem med fokus på samme. Det går først rigtigt i gang ved midnatstid, så der er tid til en opdatering.

I sidste uge gik det op for flere medier, at de var gået i selvsving i Obamas favør, og tonen blev kortvarigt ændret. Historien der blev udslagsgivende, var den om et eventuelt nazistisk attentat mod Barack Obama som de aviserne badede sig i over flere dage. TV2news var først, men selv Orientering Søndag (P1) så problemet, som Carl Pedersen satte ord på i onsdagens 24timer (29/10-08) – Mordplan bekræfter fordomme (ikke online).

“Amerikanerne tager det roligt, mens danskerne er fascinerede af tanken om et racistisk og voldeligt USA. Angsten for, at den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama skal falde for en morders dræbende geværkugler, er langt større i Danmark end i hans hjemland, USA.

Det mener USA-ekspert professor Carl Petersen fra Copenhagen Business school.

»Her i Danmark og Europa er en enorm fascination af tanken om, at Obama bliver skudt. Men den bekymring, tror jeg, har noget at gøre med, at folk søger at få bekræftet deres fordomme om USA som et racistisk og voldeligt land, om Ku Klux Klan og neo-nazister,« siger Carl Petersen. Han fortæller også, at et eventuelt mord på Barack Obama er det, folk oftest spørger ham om her i landet. Nyheden om, at to amerikanske neo-nazister havde planlagt at myrde den sorte præsident-kandidat får altså ikke amerikanerne til at gå i traumatisk fælles-krise af gentage sig og tælle endnu en død populær præsidentkandidat, mener Carl Petersen, som selv så nyheden i fjernsynet mandag aften, hvor den afbrød DR2’s program Deadline.”

Nu er det ikke sådan, at medierne pludselig stoppede med bringe de daglige historier fra demokratiske aviser i USA, og her har vi problemets kerne. Det gør ikke den helt store forskel når der ikke er valg, men i en præsidentvalgkamp der har karakter af en duel, har det stor betydning. Hvis der sker noget stort, så skal det nok nå de danske medier uanset hvad, men den snart overståede valgkamp har ikke vlret præget af nogle tunge historier. Hvad vi får er således perlerækken af ubetydelige historier fra den ene fløj, og når modvægten mangler, så går det nemt i selvsving. Diverse målinger hævder at otte ud af ti danskere ville stemme på Obama – at dømme efter mediedækningen, så må de to sidste være idioter.

Jeg valgte tidligt i valgkampen ikke at agere modvægt, ved at bringe republikanernes perlerække af ubetydelige historier, og det har jeg ikke fortrudt, selvom de danske mediers referater af dårlige sager for Obama lader en del tilbage at ønske. Generelt så leveres dårlige historier om Obama, som værende usaglige personangreb og udslag af republikansk desperation. Forleden hørte jeg på TV følgende, frit citeret fra hukommelsen ‘McCain-lejren beskylder nu Obama for at være socialist – og det er et skældsord her i USA’, og det siger meget om den danske mediedækning. Intet konkret om ‘beskyldningen’, men samtidig en afvæbning af det ikke-refererede argument. Gratisaviserne er virkelig slemme i den henseende, og her må jeg fremhæve 24timers udlandsredaktør Maria Cuculiza, som hver dag finder tre historier med samme tendens.

De sidste par dage har mediernes fokus være rettet mod prognoserne, og da Obama i de fleste målinger har en konfortabel føring, spekuleres der nu i, hvorvidt (republikansk) valgfusk kan få indflydelse på valget. P1 brugte Frank Aaen, der tidligere har været valgobservatør i USA, men flere medier har genfortalt venstrefløjsmyterne relateret til Bushs sejr i Florida for otte år siden. Foruden valgsvindel spekuleres der nu også i hvorvidt hvide amerikanere måske alligevel ikke stemmer på Obama når det kommer til stykket – den såkaldte Bradley-effekt, og pludselig var det racistisk ikke stemme demokratisk. Kun tre pct. sorte amerikanere stemmer McCain, og så problematiseres det, at der er ikke er Obama-flertal blandt hvide amerikanere i svingstaterne.

  • 3/11-08 24timer – Pas på Nader i svingstaterne (Obama-reklame forklædt som nyhedshistorie; se ->).
  • Indenfor et døgn.

  • 31/10-08 Berlingske Tidende – Palin jager racisterne (af Karl Erik Stougaard).
  • “Valgforskerne kalder Pennsylvania for en »sikker« Obama-stat.

    Ikke desto mindre er det her, at McCain og Palin har besluttet at sætte den store slutspurt ind. Hvorfor? Der er ingen grund til at pakke det ind: det handler om racisme. Republikanerne er ikke racister, men de sætter deres sidste lid til, at fordommen om, at arbejdervælgere i Pennsylvania traditionelt er mere racistiske end andre, holder stik.”

  • 31/10-08 DR Online – Homoseksuel: Tanken om McCain i Det Hvide Hus skræmmer mig (af Jes Højen Nielsen).
  • 1/11-08 DR Update – En ægte republikaner med 56 våben.
  • Mere.

  • 3/11-08 Metroxpress – Ekspert: Obamas føring usikker.
  • “»Der har været mange rygter om Obama under valgkampen. Han er blevet udråbt til muslim og sat i forbindelse med terrorister. De rygter, men først og fremmest det faktum, at han er sort, gør amerikanerne tilbageholdende. Men det er ikke noget, man siger i meningsmålingerne. Det kommer først frem bag gardinet i stemmeboksen,« siger Jakob Linaa Jensen.”

  • 3/11-08 24timer – Obama-støtter frygter valgfusk.
  • “Nyere amerikansk forskning viser også, at Bradley-effekten næppe har en større effekt, men John McCain håber alligevel, at hvide vælgere vil gøre meningsmålingerne så meget til skamme, at man fremover vil tale om en ‘Obama-effekt’.”

  • 3/11-08 – Horisont – Er det tid til forandring i USA? (hvid racisme efter 10 min).
  • (DRs Henrik Lerche rapporterer fra Virginia)

    De amerikanske medier.

  • MSN – McCain or Obama? – A round-up of endorsements from American papers (hvem støtter aviserne).
  • 22/10-08 Project for Excellence in Journalism – How the Press Reported the 2008 General Election (1: The Pew Research Center).
  • “In the six weeks following the conventions through the final debate, unfavorable stories about McCain outweighed favorable ones by a factor of more than three to one—the most unfavorable of all four candidates…”

  • 22/10-08 Politico – Study: McCain coverage mostly negative (om PEWs PEJ-analyse).
  • 1/11-08 AP – Study: Media coverage has favored Obama campaign (2: Center for Media and Public Affairs).
  • “Comments made by sources, voters, reporters and anchors that aired on ABC, CBS and NBC evening newscasts over the past two months reflected positively on Obama in 65 percent of cases, compared to 31 percent of cases with regards to McCain, according to the Center for Media and Public Affairs.

    ABC’s “World News” had more balance than NBC’s “Nightly News” or the “CBS Evening News,” the group said.

    Meanwhile, the first half of Fox News Channel’s “Special Report” with Brit Hume showed more balance than any of the network broadcasters, although it was dominated by negative evaluations of both campaigns. The center didn’t evaluate programs on CNN or MSNBC.

    “For whatever reason, the media are portraying Barack Obama as a better choice for president than John McCain,” said Robert Lichter, a George Mason University professor and head of the center. “If you watch the evening news, you’d think you should vote for Obama…

    … another survey… showed that television continues to be Americans’ main source for campaign news, particularly the cable news networks.

    But there were clear partisan differences in where people turned.

    For instance, of the people who said they got most of their campaign news from Fox News Channel, 52 percent identified themselves as Republican, 17 percent as Democrats and 30 percent as independents, the Pew center said.

    MSNBC viewers interested in campaign news identified themselves at 11 percent Republican, 50 percent Democratic and 36 percent independent. The breakdown for CNN: 13 percent Republican, 45 percent Democrat, 38 percent independent.”

  • 2/11-08 DR Update – McCain behandles dårligt af medierne (36 sek.; unik historie).
  • Diverse.

  • 28/10-08 Jyllandsposten – Mordplaner falder i ‘shit happens’-kategorien.
  • 2/11-08 En bombe i en turban – Berlingeren: Kun racister vil ikke stemme på The O.
  • 3/11-08 Ekstra Bladet – Jeppe Kofod på kant med loven i USA (valgobservatør støtter Obama).
  • 3/11-08 Metoxpress – Løgne, løgne, løgne… (det postuleres at rep. George Ryan ‘anførte’ Weathermen – ukorrekt).
  • 4/11-08 DR Online – Palin misbrugte ikke sin magt.
  • “Et panel, der skal tage sig af personalesager i staten Alaska, har godtgjort, at hun ikke misbrugte sin magt som guvernør, ved at forsøge at få fyret sin ex-svoger fra statens politikorps.”

    

    26. februar 2008

    DR’s Cuba-kender: “for mig fremstod Cuba mere som et politisk diktatur… men så…”

    Fidel Castro overdrog i weekenden ledelsen af Cuba til sin bror Raul. Sammen grundlagde de det kommunistiske diktatur for en menneskealder siden, og den slags giver den dag i dag goodwill i de fleste redaktionslokaler. Horisonts 25 minutter lange program om Cuba igår var et klassisk eksempel på overflade-objektivitet. Fra introduktionen…

    “Igår var Fidel Castros sidste dag som præsident – eller enehersker, alt efter temperament… cubanerne er langtfra enige om hvordan hans eftermæle skal skrives.”

    Lidt senere. Glanspoleret naivisme…

    Steffen Kreutz, TVavisen: Du har boet på Cuba… Du har mødt Fidel Castro to gange… Du ser ham lidt som en helt med visse forbehold.

    Da Castro besluttede sig for at gå af i sidste uge, ringede jeg til dig for at høre om du ville give dit bud på Fidel Castros eftermæle. Sådan en lille tale på to minutter, som du skulle komme og aflevere her i studiet, og det sagde du ja til. Hvordan lyder den?

    Thomas Stenderup, filminstruktør: Altså, da jeg kom til Cuba for 24 år siden, der forstod jeg simpelthen ikke, hvorfor cubanerne og her taler vi altså om langt størstedelen af befolkningen, hvorfor de var så glade for deres leder Fidel Castro, for mig fremstod Cuba mere som et politisk diktatur… men så efterhånden, så forstod jeg… (to minutter om diktatoren Bastista, onde USA og fattige Latinamerika)

    Jeg har tit undret mig over hvorfor det har været så nødvendigt at have et så stramt politisk greb om Cuba i alle disse år. Altså, hvorfor forfølge anderledes tænkende, altså hvorfor forhindre folk i at forlade Cuba…

    Derudover medvirkede lektor Rosalba Cazon Lopez.

  • 19/2-08 Horisont, P1 – Fidel Castro (Jørgen Laurvig, Jens Lohman, Sven-Erik Simonsen, Rosalba Cazon Lopez).
  • 24/2-08 Orientering Søndag – Cuba efter Castro (Jørgen Laurvig, Niels Lindvig, Jan Gustafsson).
  • “Fidel Castro er for mange cubanere revolutionshelten… Men for mange andre blev Castro en diktator… Men uanset hvordan man opfatter Fidel Castro, er meningerne passionerede…

    

    10. januar 2008

    “Skal USA’s næste præsident blive en kvinde, eller bliver det for første gang en sort mand…”

    De amerikanske primærvalg, der skal afgøre hvilke af partiernes kandidater der har folkelig opbakning til at opstille til præsidentvalget, finder sted i disse dage, og de danske medier giver især demokraternes valgkamp stor mediedækning. Det er ofte som om medierne i deres Bush-forsvinder-jubel, slet ikke har opdaget at det blot er et primærvalg. Et præsidentvalg vil aldrig blive en ekspeditionssag.

    Fra introduktionen til mandagens Horisont. Et program der ifølge dr.dk “giver indblik og overblik til at forstå aktuelle begivenheder”.

    Steffen Kretz, DR: Skal USA’s næste præsident blive en kvinde, eller bliver det for første gang en sort mand der skal flytte ind i Det Hvide Hus. Godaften og velkommen til Horisont…

    DR er ikke alene. Urbans forside pointerede igår skarpt, at Barach Obama med seneste delstatssejre, så godt som var sikret Det Hvide Hus. Et par citater fra Urbans arkiv.

    “Demokraten Obama vandt en suveræn sejr og er på vej til at blive den første sorte præsident.” (Urban 4/1-08)

    “Barack Obama har indhentet Hillary Clintons store forspring i kapløbet om at blive USA’s næste præsident, viser landsdækkende måling…” (Urban 8/1-08)

    Oploadet Kl. 14:12 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    

    2. september 2007

    Jeppe Nybroe tredoblede en granateksplosion i et indslag til Horisont

    Når man fanges med fingrene i kagedåsen, må man forvente tidligere arbejde bliver gået efter i sømmene. Idag kan Jyllandsposten ved hjælp af en rapport fra Delta Akustik afsløre at Jeppe Nybroe i et indslag på Horisont den 16. januar sidste år, har genbrugt lyden fra et granatnedslag tre gange. I modsætning til den første Nybroe-løgn, så er denne her i kaliber med Reuters Clone tool-skandale, og må alt andet lige gøre en ende på Nybroes journalistiske karriere. Måske Christoffer Guldbrandsen kan bruge ham i kommende produktioner i gråzonen mellem dokumentarisme og fiktion.

    Fra EPN – DR-journalist afsløret i ny manipulation.

    “Da TV Avisens højt profilerede studievært Jeppe Nybroe for en måned siden blev afsløret i at have vildledt seerne i et indslag om de danske soldaters tilbagetrækning fra Irak, var det ikke første gang, at han manipulerede med virkeligheden.

    Det skete også i en anden reportage fra Irak, hvor Jeppe Nybroe fulgte amerikanske soldater på jagt efter oprørsstyrker. Indslaget blev bragt i udenrigsmagasinet Horisont mandag den 16. januar 2006.

    I reportagen høres lyden af tre eksplosioner, men i virkeligheden var der ikke tre eksplosioner. Der var tale om den samme lyd fra én eksplosion, som blev genbrugt.

    Det viser tekniske analyser af indslaget, som den selvejende forsknings- og analyseinstitution DELTA har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

    DELTA’s afdeling for akustik har analyseret hver af de tre sekvenser med lyd af eksplosioner og vurderer, at lydklippene er »helt identiske«…

    »En sådan lighed mellem signaler optaget udendørs fra en kilde langt væk vil efter vores bedste overbevisning og lange erfaring med udendørs støjudbredelse aldrig kunne forekomme i virkeligheden,« konkluderer DELTA med henvisning til, at atmosfæriske forstyrrelser betyder, at selv ens lyde afsendt fra samme sted vil give forskellige signaler hos modtageren.”

  • 31/8-07 JP TV – Nybroe fanget i ny manipulation (sagen kort og præcist).
  • 31/8-07 Jyllandsposten – Teknisk notat – Analyser af eksplosioner på lydspor… (7 s. pdf).
  • Horisiont fra 2006 er desværre ikke online, men JP TV-indslaget kombineret med rapportens dokumentation er ret så overbevisende. Fra rapportens s. 5.

    Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    

    13. januar 2007

    Undertegnede i Berlingeren om DRs samarbejde med Politiken – “Den hemmelige alliance”

    Fra dagens Berlingske Tidende. Lidt fra en længere artikel af Bent Blüdnikow og Mikael Jalving om DRs samarbejde med Politiken – Den hemmelige alliance.

    “DR skal være hele Danmarks TV- og radiostation, eftersom det er danskerne, der betaler gildet over skatten og licensen. Men når DR indkalder eksperter til sine debat- og nyhedsudsendelser, såsom Debatten, Deadline, TV-Avisen og P1s programmer, favoriseres medarbejdere ved dagbladet Politiken. Det viser de tilgængelige tal fra DRs egen hjemmeside.

    Således har Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden det seneste år deltaget i 17 programmer på DR, mens Niels Lunde, chefredaktør på nærværende avis, har deltaget tre gange, Carsten Juste fra Jyllands-Posten ligeså og Kristeligt Dagblads Erik Bjerager seks gange. Politikens chefredaktør har – at dømme fra, hvad det er muligt at se på hjemmesiden – deltaget i flere programmer end de tre øvrige chefredaktører tilsammen. Ifølge DR Multimedie er det ikke muligt at gå længere tilbage i søgningen, da DR løbende sletter udsendelser og programmer. Og TV-Avisen og Deadline er kun søgbare den seneste måned.

    Også Politikens udlands- og debatmedarbejdere er blandt topscorerne. Det er folk som Anders Jerichow, Vibeke Sperling, Hanne Foighel, Michael Jarlner, Anita Bay Bundegaard og de tidligere chefredaktører Herbert Pundik og Per Knudsen.

    Er det en tilfældighed eller udslag af et bevidst valg fra DRs side? Eller skyldes det gammel vane? Og er alliancen mellem de to medier så hemmelig, at end ikke de implicerede er klar over den?

    KIM MØLLER er lidt af en landevejsrøver i det danske medielandskab. Han er uddannet historiker og blogger. Hans borgerlige blog Uriasposten er en af de mest populære politiske blogs i Danmark med over 1.000 daglige besøg, og han holder godt øje med DR. Favorisering af Politiken kommer ikke bag på Kim Møller, som siger:

    »Jeg følger meget grundigt med i DRs sendeflade, og for mig står det helt klart, at der er en overrepræsentation af Politiken. Tøger Seidenfaden bliver ifølge DRs egne tal brugt mere end Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Weekendavisens chefredaktører til sammen. Og selv om Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, har været en helt central person i hele 2006, så blev Politikens Mellemøstekspert og kronikredaktør Anders Jerichow anvendt mere end Rose.«

    Det kan jo skyldes det simple forhold, at Tøger Seidenfaden og Anders Jerichow er mere interessante at høre på end de andre?

    »Man kan da ikke se bort fra, at det er gode og dygtige folk, men det er næppe hele forklaringen. Det kunne jo også skyldes, at DRs folk finder dem sympatiske og vidende, fordi de er enige med dem. Der er en uudtalt alliance mellem DR og Politiken, som udgør en politisk slagside. Mediemastodonten kommer simpelthen ud af balance. Lad mig give et eksempel. Da Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i 2006 publicerede deres bog om Muhammed-krisen, var det Tøger Seidenfaden, der blev inviteret ind samme morgen til P1s populære interviewprogram hos Poul Friis. Her sad han i 52 minutter og fik frit slag til at nedgøre bogen. Ville det ikke have været naturligt at invitere Pittelkow og Jespersen? Men da Seidenfadens egen bog om Muhammed-sagen kom, som han skrev sammen med Minoritetspartiets leder, Rune Engelbreth Larsen, så var han selv inde og fik lov til at præsentere den som »det tætteste, man kom på en uvildig undersøgelse«. Denne favorisering af Politiken slår igennem i alle de debatudsendelser, som jeg med iver hører, og man skal jo også blot se på DRs egne tal for de mest benyttede personer, hvor tre af de fem første pladser besættes med folk fra Politiken.«

    Er der favorisering også af prioriteringen af Politikens historier frem for andre avisers historier?

    »Det er svært at dokumentere, men jeg kan da i hvert fald sige, at en række Politiken-historier om f.eks. Guantanamo og Irak glider direkte, ekstremt hurtigt og ukritisk videre til DR. Jeg har dokumenteret det på min blog, så der kan man selv checke mine udsagn.«

    [...]

    Forfatter, ph.d.-stipendiat og borgerlig kulturdebattør KASPER STØVRING tror gerne på oplysningerne om favoriseringen af Politikens medarbejdere i DRs programmer.

    »Jeg har længe syntes, at der er en bestemt tendens i DR, som man kunne kalde venstreorienteret eller kulturradikal, og den samme tendens præger selvfølgelig Politiken. Men forskellen er, at hvor Politikens tendens jo er begrundet i at være en kulturradikal bastion, så skal DR helst være en objektiv institution, for så vidt DR er alles. Det, der er fælles for de to organer, er det folkeopdragende element.«

    Hvad vil det sige?

    »At man har en slags moralsk bedreviden, et forsøg på at hæve sig op på et eleveret punkt, hvor man mener at inkarnere en højere fornuft. De implicerede behøver ikke selv at være klar over alliancen – der behøver ikke engang at ligge et bevidst valg bag. For den opdragende og moralistiske tendens har netop at gøre med de impliceredes selvforståelse. Det føles bare naturligt at have de rigtige, progressive holdninger som journalist og meningsdanner på DR og Politiken. Og derfor finder de også uden videre sammen i deres fælles kulturradikalisme.«

    Hvor ser du det i DRs programmer?

    »Tag nu bare et program som f.eks. Udefra eller den såkaldte TV-dokumentar »Den hemmelige krig«, eller den måde DRs nyhedsdækning i efteråret kørte med på BUPLs kampagne om truslen mod den omsorgsfulde velfærdsstat – eller nu i tilfældet med Ungdomshuset, hvis besættere ofte fremstilles som uskyldige, kreative unge. Eller hør den måde, man omtaler Fidel Castro og Pinochet på. Pinochet er »diktator«, mens Castro er »leder«. Det er eksempler på tendensen. Men det er vigtigt at sige, at tendensen allerede ligger i det underforståede, i vinklingen. Da jeg selv var i studiet og diskutere attentatet på integrationsminister Rikke Hvilshøj, var vinklen pludselig, at Dansk Folkeparti var skyld i en polarisering, som kunne forklare voldshandlingen. Det var præmissen. Den skyldes sikkert den funktion, DR mener at varetage. Det her med at man vil opdrage og kvalificere menneskene til at være særligt gode borgere i et demokrati. Mennesker er ikke gode nok i sig selv, de skal præges eller bearbejdes.«

    Det sidste er MOGENS RUKOV, afdelingsleder ved Den Danske Filmskole, enig i. Han har gentagne gange kritiseret DR for at være tendentiøs og mener, at der ligefrem er tale om en politisk strategi, dvs. en bevidst vildledning af seere og lyttere.

    »DR har en politisk strategi. Den er oppositionens strategi, den er islams strategi. Og det vil sige, at DR naturligvis henvender sig til folk, der understøtter den strategi.«

    Ordet »strategi« underforstår en bevidst handling og målsætning – er det tilfældet i DR?

    »Ja, det er en meget bevidst alliance mellem DR, Politiken, opposition og islams støtter. Alliancen afspejler sig jo ikke kun i, hvem DR vælger at interviewe eller lader komme til orde, men i høj grad i, hvordan de redigerer deres programmer, og hvad de tager ud – det afspejler sig på alle områder.«

    Kan du give et konkret eksempel?

    »Jeg vil give det mindste eksempel, netop for at vise hvor langt ned i detaljen, det går. Det var da de omtalte, at Naser Khader afgav formandsposten for Demokratiske Muslimer med: NASER KHADER FORLADER DEMOKRATISKE MUSLIMER. Han forlod ikke organisationen, han blev blot menigt medlem. Helt ned i sådanne ubetydelige detaljer redigerer DR den virkelighed, vi skal høre.«

    Udover Kasper Støvring, Mogens Rukov og undertegnede inkluderede artiklen også udtalelser fra Mogens N. Pedersen (professor, SDU) og DRs programdirektør Lars Vesterløkke. Førstnævnte mener Politikens overrepræsentation skyldes et uformelt “old-boys-network”. Sidstnævnte afviser at der skulle være “en ideologisk forklaring eller gammel vane bag udvælgelsen af eksperter udefra” og pointerer tørt at Politikens “medarbejdere er gode på TV”.

    

    8. marts 2006

    Lidt om Koranen, islam, islamismen og Abdul Wahid Pedersen

    Fra dagens Jyllandsposten – en sjov historie fra Tyskland, som nok skal vække opmærksomhed omkring morgenbordene. Meget få (lutheransk-prægede) danskere er klar over at islam ikke blot er en religion, men en fuldfed totalitær politisk ideologi baseret på kildeskriftet. Her lidt fra Koranen anmeldt til politiet i Tyskland:

    “Et bredt forbund af græsrodsbevægelser er gået til anklagemyndigheden i flere delstater for at forhindre udbredelse af Koranen. Ifølge politianmeldelsen er Koranen ikke blot en religiøs og historisk bog, men også en politisk bog, der anviser en vej, som er uforenelig med forfatningen. [...]

    Anmelderen er Bundesverband der Bürgerbewegungen (BVB), der beskæftiger sig med, som foreningen siger, at »forsvare grund- og frihedsrettigheder« over for islam. Det omfattende internationale røre, angiveligt som følge af Muhammed-tegningerne, har aktualiseret forbundets virke. Dets hjemmeside er pyntet med et Dannebrog, hvorover der er skrevet: »Støt Danmark! Forsvar den frie verden.«

    Politianmeldelsen bliver indgivet i flere delstater, i hvert fald i Hamburg, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen og Bayern, formentlig i flere. I flere tv-talkshows har borgerlige politikere peget på, at Koranen reelt er uforenelig med forfatningen. Den tyrkiskfødte forfatter Serap Cileli sagde den 29. januar i år, at »Koranen må historiseres, den er ikke forenelig med vor grundlov og menneskerettighederne.«”

    Jamen, hvis islam er en politisk ideologi jævnføre Koranens ord, så er alle troende muslimer jo per definition islamister… Det er principielt korrekt, men bruges normalt kun om islamiske retninger som betoner det politiske. At Abdul Wahid Pedersen der nu prædiker mellemkulturel dialog er islamist, kan der slet ikke være tvivl om. Fra et ældre nummer af Præsteforeningens blad hvor et indlæg refererer paneldebat i KB-hallen.

    Johannes Aagaard: Vor Herre bevare os, vil du have den lov indført i Danmark?

    AWP: “Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført.”

    Kilde: Præsteforeningens blad (1998, nr. 42, s. 17 – pdf).

    Ikke desto mindre betragtes han som islamismens antitese, en moderat muslim så at sige. Senest har han været gæst i Udefra og Horisont, hvor han gjorde sig selv til apologet for indonesistiske terror-sympatisører og engelske islamister.

    Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    28. februar 2006

    Thue Kjærhus: Tysklands intellektuelle ser på Danmark med sympati

    Hvor Orientering forleden valgte at håne konservative tyske politikeres støtte til Jyllandsposten og ytringsfriheden, så er det en helt anden version der gives i dagens Kristeligt Dagblad af Thue Kjærhus. Et citat fra Tysklands intellektuelle ser på Danmark med sympati.

    “De tyske medier, og her tænker jeg primært på Die Zeit og Die Welt, er på ingen måder entydige i kritikken af Danmark og Jyllands-Posten, sådan som Niels Thomsen antyder. Tvært-imod har de tyske medier behandlet emnet dialektisk og nuanceret (det gælder også vore lokalaviser Flensburger Tageblatt og Der Nordschleswiger).

    Og hvad angår de tyske intellektuelle har de, i modsætning til mange danske intellektuelle, forholdt sig principielt til debatten. Tysklands-kenderen, chefredaktør Siegfried Matlok fra Der Nordschleswiger, holdt således forleden foredrag på Rønshoved højskole, hvor han også eksplicit bakkede ytringsfriheden op uden men.”

    DRs Horisont valgte som mange nok husker at tale med Christian Bommerhus fra Berliner Zeitung, der trak en lige linie til Adolf Hitler & Der Stürmer.

    PS: Kjærshus pointerer til sidst at Danmark bliver mødt med sympati som en konsekvens af “Danmarks krise med islam”. Det må være en tanketorsk – i den aktuelle problemstillinger forholder det sig naturligvis omvendt. Det er ikke Danmark som kræver Grundlovens §77 indført som norm i Saudi-Arabien…

    Oploadet Kl. 12:44 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    23. februar 2006

    DR og Politiken til kamp mod det danske demokrati med hjælp fra vennerne

    DR overtog fra starten af Muhammedsagen Politikens vinkel på sagen, og en banal sag omhandlende islamistisk pres på den danske ytringsfrihed, er pludselig blevet til en spørgsmål om tonen i den danske debat, og den danske udlændingepolitik mere generelt. Et eksempel på dette var mandagens 25 minutter lange Horisont, der ikke adskilte sig synderligt fra Seidenfadens mange ledere desangående. Titlen var Hvordan verden ser på Danmark – fra programomtalen.

    “Danmarks omdømme i verden har forandret sig med Muhammed-tegningerne, men allerede inden var udlandets syn på Danmark ved at skifte.”

    Udsendelsens formål var tilsyneladende at lade Politikens politiske kampfæller i udlandet udtrykke deres foragt for det danske demokrati. Det blev en bizar oplevelse. Først til Malmø hvor kulturredaktøren for Sydsvenskan Cecilia Bornäs kørte rutinen…

    “Tonen er er blevet meget hadsk og hård overfor indvandrere.”

    Herefter til Stockholm, hvor Aftonpostens notoriske danskhader Olle Svenning blev præsenteret som “en god ven af Danmark”. Han erklærede først at vi var kritiske overfor det multikulturelle samfund (tror han mente det negativt), og fandt så rillen…

    Hvorefter en falleret socialdemokrat gav en håndsrækning til Helle Thorning-Schmidt.

    “På grund af Dansk Folkeparti og dets uhyre stærke stilling i politik…”

    Derudover gav han også mediernes ‘tone’ skylden, mens han rask væk anbefalede selvcensur i multikulturens navn.

    Så gav DRs Jan Ewans en Tøger-analyse:

    Det svenske broderfolk ved godt at danskerne er nogle flinke mennesker, men de har deres forbehold når det drejer sig om vores fremmedpolitik. Det har de haft i årevis.”

    Så gav en tilfældig kontorassistent sin svenskificerede udlægning. Enhver stramning af udlændingelovgivningen er ‘fremmedfjendtlighed’. Godt opdraget.

    Efter hende, sagde en mand det samme med andre ord.

    “Danmark er ude på tynd is [men...] der er også indvandrerfjendtlige strømninger i Sverige…”

    På bedste Tøger-vis kunne speakeren opsummere:

    “Sverige og Norge har haft de samme debatter, men har valgt en anden vej.”

    Man kan altså ikke både anbefale undertrykkelse af debatten som i Sverige, og bagefter eufemisk slutte at svenskerne har valgt en anden vej.

    I 1980erne var vi kendt for at have en “progressiv” udlændingepolitik, det har vi ikke mere, og vores ry er i fare. Jøsses.

    Så blev der vist en kort sekvens med Søren Jessen-Petersen (højtstående FN-figur) fra 2001, som tilsyneladende mente hans holdning om danske partier havde almen interesse.

    “Jeg syntes de sidste to-tre år har været meget triste at følge. At et parti som Dansk Folkeparti kan nå så langt frem på en decideret indvandrer- og fremmedfjendtlig politik.

    Så var DRs hold kommet til Genéve, hvor Rifah Odeh kassis fra Kirkernes Verdensråd mente at udviklingen i det danske demokrati var problematisk.

    Bemærk skredet. Det at en dansk avis ikke underkaster sig islamiske dogmer betragtes nu som problematisk i forhold til ‘menneskerettigheder’ og ‘frihed’. Odeh Kassis fortalte endvidere at det vil tage år at genopbygge forholdet til den arabiske verden. Danmark var skurken her, islamisterne var ofre. Absurd.

    Herefter talte han lidt om Politikens mærkesag.

    Alt andet end åbne grænser er en forbrydelse mod fattige islamiske lande… Arghh.

    En bærende tanke ikke bare for ovenstående, men også for DRs udsendte, var at danskerne skulle være udpræget selvtilstrækkelige og provensielle. Han fortsatte:

    Jeres politik med at begrænse folks ret til at opnå flygtningestatus i Danmark, det er meget foruroligende, men især jeres udenrigspolitik.”

    Bemærk brugen af ‘ret’ (“right“) – hvad er der i vejen med det gode gamle ord ‘mulighed’. Men iøvrigt underligt at høre en kristen palæstinenser repræsenterende flere bistandsorganisationer beklage sig over Danmarks manglende accept af islamistiske dogmer. Mens palæstinensiske islamister påtænker religiøs apartheid i Betlehem, så beklager han sig over tonen i et af de lande der giver mest i ulandsbistand.

    Så var det tid til lederen af menneskerettighedsorganisation International Service for Human Rights. Han indledte med rose asylpolitikken i 80erne, og tolkede ændringen som et resultat af racisme.

    “Jeg har i stigende omfang set racisme blive brugt som et politisk kneb i valgkampe i Danmark… Der er politikere, der bruger ‘racisme-kortet.”

    Han fortsætter:

    “… så sagen med tegningerne er ikke noget helt enkeltståendede, der kommer uventet.”

    Danskerne har fået en hård attitude overfor indvandrerne, og det er i det lys tegningerne skal ses… Som Politiken ville have skrevet det.

    Så til Bruxelles, hvor Lotte Leich fra Human Rights Watch kunne fortælle at det så skidt ud med Danmark.

    “Danmark er ikke længere førende inden for EU, når det gælder om at støtte op om menneskerettigheder, og for at få nye tiltag for at beskytte menneskerettighederne…. Man er ikke længere en del af en gruppe, hvor særligt Sverige spiller en ledende rolle…

    Her gik man rundt og troede at ytringsfrihed var en menneskeret, men nej. Hun håbede dog at Danmark ville komme tilbage i folden. Men det ser ud til at lade vente på sig – Tøger har kun en stemme.

    Hun fortalte iøvrigt også at organisationen ville holde øje med Danmark, og minsanten om ikke DR Nyheder i eftermiddags smed den på som en selvstændig nyhed.

    Så videre til Strasbourg, hvor Politikens darling – Alvaro Gil-Robles talte lidt om det problematiske i at afskære muslimer fra kolonisering via tvangsægteskab.

    Han mente istedet Danmark “burde føre en mere generøs politik” og satse på integration. Godt ti minutter forinden havde en svensker fortalt at vi stillede urealistiske høje krav om integration.

    Så til Paris, hvor Mogens Schmidt, chef for UNESCOs afdeling for ytringsfrihed blev præsenteret som en mand der ikke mente at “Danmarks renome havde taget ubrydelig skade”. Paradokset skal man nok have gået på journalisthøjskole for at kunne se.

    Så var det tid til manden på gaden, som mente tegningerne var led i en højreradikal konspiration. En anden (journalist, sjovt nok) startede fornuftigt nok, men gik så helt galt.

    Danskerne og Danmark er ikke onde – Kun Flemming Rose og Jyllandsposten…

    Et par minutter senere gav udlandsredaktøren for Libération en opvisning i dobbeltmoral. Han ville aldrig have trykt det han betegnede som “anti-muslimske karikaturer”, måske anti-katolske, men ikke ‘anti-muslimske’, for som han sagde…

    “Hvorfor provokere folk?”

    Der er altså ifølge ham principielt ingen grund til at håne håne ‘folk’, med mindre de er katolikker…

    Så var turen kommet til Berlin, hvor Berliner Zeitungs redaktør ikke var nærrig med underlødige associationer. Kunsthistorie har han næppe læst. Men brugbar var det jo for vennerne i Danmark…

    Slutteligt et beklageligt gensyn med Sydsvenskans Cecilia Bornäs, som argumenterede for at…

    “debatten skal holdes på et vist niveau”

    Hun så tegningerne “som en slags mobning”, men herom intet nyt, det har Tøger sagt i månedsvis. På det forrykte spørgsmål: “Tror du det her kan blive en lærestreg for Danmark?”, svarede hun…

     “Nej, det tror jeg desværre ikke…”

    – og fortsatte…

    Til allersidst en kort sekvens med Odeh Kassis, som mente vi skulle opføre os “anstændigt” og ellers gå ind for “medmenneskelighed” mellem syd og nord. Ufatteligt der findes højtuddannede mennesker som mener Danmark er skurken i den her sag.

    Indslaget varede godt 25 minutter, og ovenstående gennemgang dækker 21-22 minutter heraf. Udeladt er lidt med Jyllandspostens Frankrig-korrespondent Jørgen Ullerup, en fransk tegner, en redaktør for en fransk avis som trykkede enkelte af tegningerne, samt en mand på gaden der ikke var decideret imod Danmark.

    Man må desværre konstatere at Politiken har haft held til at markedsføre sin næsten kontrafaktiske udlægning af sagen. Denne udsendelse var slem, men samme udgave er P1s sendeflade tapeseret med, og for at det ikke skal være løgn, så bragte den venstredrejede amerikanske tv-kanal CBS i deres nyhedsmagasin i søndags et indslag under overskriften The State of Denmark. CBS’ Bob Simon gav Danmark grovfilen, men han havde havde jo også snakket med dem der virkelig besad overblikket – Tøger Seidenfaden, Uffe Ellemann-Jensen etc. Det var naturligvis guf for Orientering, der så kunne lave et 11-12 minutter langt indslag med Bob Simonsen, der henviste til samtale med Seidenfaden, der også medvirkede i indslaget.

    Vælgerne flest læser ikke Politiken, men ser istedet den islamistiske trussel, og søger naturligt nok mod Dansk Folkeparti – partiet der altid får skylden. Enten direkte, ved at være onde, eller indirekte ved at inspirere VK-regeringen til ondskab. Samtidig malkes en historie om hvorvidt Fogh Rasmussen skulle have svaret mere imødekommende på et uvenligt brev fra elleve ambassører fra islamiske lande. Udenrigsministeren har talt med otte af dem i anden forbindelse, så nu rettes der kommaer for at holde liv i ‘sagen’. Enhedslisten og SF vil have høring, og det kan næppe overraske at DR kæmper intens for at vende meningsmålingerne med pludseligt aktuelle tudehistorier.

    Det meste af oppositionen og oppositionsmedierne fatter som sædvanligt meget lidt. De tror stadig de kan italesætte en virkelighed forskellig fra hvordan folk flest opfatter situationen, men intet tyder på at Dansk Folkeparti mister stemmer fordi en tysk avisredaktør gør sig selv til grin med groteske associationer.

    Opdate 23/2-05. Mens jeg sad og skrev ovenstående kan Politiken & DR med få minutters mellemrum fortælle at Egypten gav Fogh forsoningsmulighed - pludselig kan Egypten tale på vegne af 57 islamiske lande. De har endog formalia iorden:

    Seniorforsker Bjørn Møller ved Dansk Institut for Internationale Studier kalder brevet en »åben kattelem« for den danske regering.”

    DR Online har stadig intet skrevet om Politikens kendskab (meddelagtighed) til ambassadørbrevet allerede før afsendelsen til Fogh.  

    Opdate 24/2-05. Her til morgen kunne Politiken & DR med 11 minutters mellemrum fortælle at Nye udvisningsregler kritiseres hårdt. Weekendavisen bringer idag en længere artikel af Jacob Illeborg om CBS-udsendelsen. Bob Simon talte med Uffe Ellemann Jensen, Abu Laban, Kamal Quereshi, Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen!!!

    Opdate 26/2-05. Igår kunne Politiken & DR med en times mellemrum fortælle – Eksperter: Kun mindre fejl i Muhammed-mappe. Artiklerne indledes af følgende sentens: “Man kan diskutere vinklen, men der står ikke noget, der er decideret forkert, lyder én ekspertvurdering.”. Da Ekstra Bladet d. 15. januar  offentliggjorde en oversættelse af Muhammed-mappen var der ellers rigeligt med løgne. To citater fra Imamens vantro Danmark:

    “Befolkningen i Danmark er vantro, der hader islam. Vi, alle muslimer i Danmark, angribes af dem, danskerne. I Danmark taler man om de sygdomme, muslimers bøn forårsager. Forholdet mellem Vesten og islam er på vej ind i en mørk tunnel. Og Jyllands-Posten ville i virkeligheden begrænse muslimers meninger og protester, da avisen i september optrykte 12 tegninger af profeten Muhamed.

    “‘Blandt disse forhold findes en atmosfære, som nærer en voksende racisme, hvis udtryk blev kraftigere efter hændelserne d. 11 september. Og den (racismen) har fået mange forskellige udtryk, fællesnævneren for dem er den dårlige omtale af islam. (Nogle gange taler de om sløret, andre gange om spørgsmålet om omskæring, eller om de sygdomme, som bønnen forårsager… osv.).'”

    Opdate 28/2-06. Igår kunne Politiken & DR med kort tids mellemrum fortælle – Desmond Tutu: Fogh var arrogant.

    Supplerende links.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper