7. januar 2018

DNA-forsker støtter indvandringen: I fortiden foregik den “… fuldstændig parallelt til det, vi ser i dag”

Samtale mellem P1-vært Svend Brinkmann og DNA-forsker Eske Willerslev kan ses og høres på ‘hele Danmarks Radio’, men hvis citaterne står til troende, så brug hellere tiden på at gense en 2. Bundesliga-kamp fra sidste sæson. Indvandringen til Danmark og Europa har aldrig været større historisk set, og hvor bosætterne tidligere blev tvunget til at integrere sig i samfundet, så kan de i dag leve adskilt fra den vigende majoritetsbefolkning, der betaler festen. Forskellen er alt, og man skal have læst sig dum for at postulere det modsatte.

Absurd analogi med tykke politiske undertoner på DR.dk – Kendt DNA-ekspert: Sex er vejen til hurtig integration.

“Før var han skeptisk. Nu er han varm tilhænger. … De videnskabelige vandringer i historien har fået Eske Willerslev til at revurdere sin holdning til indvandring. Udgangspunktet var ellers kritisk.

– Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg faktisk selv ændrede holdning til det her med indvandring efter at have set mine egne resultater. Jeg startede med at være meget skeptisk over for indvandringen. Den indvandring, som fx sker til Europa og Danmark, siger Eske Willerslev.

Han forklarer sin oprindelige skepsis med, at han troede, indvandring var noget særligt for vores tid.

– Men det, vi kan se på vores egne resultater i dag, er jo, at det er fuldstændig forkert. Indvandring har været med til at forme den europæiske og danske historie i flere omgange, siger Eske Willerslev. Og altså vel at mærke gøre det på en gavnlig måde.

… forestillingen om, at vandringen var meget langsommere i gamle dage, holder ikke nødvendigvis stik.

– Hvis man har det billede, så tror jeg, man undervurderer den hastighed, hvormed indvandringen skete også i fortiden, fortæller Eske Willerslev.

… vores forfædre oplevede nogle af de samme konflikter, som indvandring skaber i dag.

– Hver gang vi ser den her indvandring fx i Europa, så er det fuldstændig parallelt til det, vi ser i dag. Du starter med at få parallelsamfund og en masse konflikt, fortæller Eske Willerslev. …”

(Dr. Cox stiller diagnosen i Scrubs, S1E9; Foto: Youtube)

“Lige så snart de begynder at udveksle mænd og kvinder imellem hinanden og begynder at blande sig, så sker integrationen enormt hurtigt. Og produktet af det er noget, som genetisk set generelt er en fordel.” (Eske Wilerslev)



26. oktober 2017

Horsens: Dansk Folkeparti kræver udfasning af ‘halalkød i offentlige institutioner’, et ultimativt krav…

Det ‘vil koste ekstra’, forklarer slagterigiganten Danish Crown til TV Østjylland. Halalkød har ‘aldrig givet problemer’, forklarer en institutionsleder til den lokale avis, og offentlige institutioner der af ideologiske årsager foretrækker dyre økologiske råvarer, er omvendt helt ligeglad med, at de medfinansierer islamisk kulturimperialisme. Fra Horsens Folkeblad – Halalkød ind i valgkampen i Horsens: DF stiller ultimativt krav til ny borgmester.

“En borgmesterkandidat, der vil have støtte fra Dansk Folkeparti, skal forpligte sig på at medvirke til at udfase brugen af halalkød i de offentlige institutioner.

Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis topkandidater, Claus Kvist Hansen og Michael Nedersøe, der med deres krav til Peter Sørensen, Martin Ravn og andre med søde borgmesterdrømme for alvor kridter banen op forud for kommunalvalget 21. november.

– Vi har nu i to valgkampe forsøgt at tage et opgør med religiøse særhensyn, uden held, så nu prøver vi på den her måde. Det kan være, at der er lidt mere lydhørhed her en måned før valget, siger spidskandidat Claus Kvist Hansen…”

“Mandag morgen var Claus Kvist Hansen således til et forhørslignende interview på TV2 News. … Studieværten/forhørslederen på TV2 News afkrævede ham svar på, hvorfor han nu ville blande religion ind i den kommunale mad.” (Den Korte Avis, 23. oktober 2017)

“Radioprogrammet P1 Debat spørger, om kommunalpolitikerne ‘fører værdikamp på små børns tallerkener’ med dette forslag. Og det er faktisk et godt spørgsmål. Men her er et, som er endnu bedre: Fører det islamiske samfund religionskamp på små børns tallerkener med kravene om halal?” (Eva Agnete Selsing, 25. oktober 2017)



10. oktober 2017

Gustav Lützhøft, DR-chef: P3 skal ikke være unødigt krænkende, men ‘varm, kærlig og inkluderende’

Jeg hører kun P3, når jeg tippes om propaganda, men jeg tester af og til P1, når Radio24syv bliver lidt for fladpandet. Fredag eftermiddag kl. 15.46 var jeg på vej hjem fra Århus, og ved godt mod, trods trafikken på E45. Første indslag på P1 var et interview med digteren Claus Høxbroe, der tordnede mod højrenationalismen, og ‘den synlige nazisme’ i Tyskland (AfD). Dernæst et indslag om (Venligboer) Anne Lise Marstrand-Jørgensen og hendes nye bog, og så et indslag om et RUC-speciale om lesbiske i historien. 7-8 minutter. Mere magtede jeg ikke.

Fra Berlingske – P3 blev anklaget for racisme: Nu skal kanalen være ‘varm, kærlig og inkluderende’

“P3 skal fremover have en klarere public service-profil og samtidig være i øjenhøjde med de unge. Det er budskabet i DR’s nye strategi for kanalen, skriver DR i en pressemeddelelse.

I løbet af sommeren blev P3 stærkt kritiseret, efter at radioprogrammet ‘LOL DK’ gav frit lejde til, at lytterne kunne ringe ind med deres hårdeste vittigheder. …

Fremover skal P3 fortsat have fat i de unge, men samtidig skal kanalen sikre perspektiv, fortæller DR’s radiochef, Gustav Lützhøft.

‘Grundtonen på P3 skal fortsat være underholdende, men kanalen må ikke være bange for også at være seriøs. P3’s humor skal være varm, kærlig og inkluderende – aldrig sarkastisk, ironisk eller arrogant,’ siger han.”

Oploadet Kl. 02:20 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


9. august 2017

Professor Peled-Elhanan på P1: Israelske skolebørn indpodes systematisk med had til palæstinensere

Angreb er det bedste forsvar, og vil man modvirke den solide dokumentation fra Palestinian Media Watch (og Memri), så kræver det næsten en uvederhæftig selvmordsjøde. Nurit Peled-Elhanan må siges at være en sådan. Hun er rundet af en kommunistisk familie, og da hendes 14-årige datter døde ved et terrorangreb i 1997, lod hun en talsmand for PLO tale til begravelsen. Vi er langt ude på overdrevet, som P1 har for vane at være.

Indslaget ‘Både egyptere og israelere opflaskes til had’, kan høres på DR.dk. Faktamættet mediekritik af Dan Harder i dagens Berlingske – DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland.

“I et indslag i Orientering på Danmarks Radios P1, 15. juni 2017, foregiver DR-journalisterne Louise Windfeld-Høeberg og Mia Ulgraven at ‘undersøge’, hvordan had til palæstinensere ’systematisk’ indpodes i israelske børn gennem landets skolebøger. …

De uhyrlige anklager fremføres som uomtvistelige fakta. Og som om det ikke var rigeligt, skærpes de yderligere med påstanden om, at ‘palæstinenserne skildres i de israelske skolebøger som et problem, der skal løses på samme måde som jøderne blev fremstillet i Europa under Nazityskland.’

Tak for kaffe.

Hele indslagets præmis om israelsk hadlæring hviler på blot én enkelt kilde, en israelsk professor ved navn Nurit Peled-Elhanan, som angiveligt har forsket i israelske skolebøgers fremstilling af palæstinensere. Elhanan er dog ikke kun professor, hun er også… kendt for at ‘tale for de palæstinensiske menneskerettigheder,’ som det forklares. …

Alene de i indslaget anførte oplysninger burde havde fået journalisternes alarmklokker til at ringe og vækket mistanke om, at professoren har en anden agenda end blot objektiv forskning.

Det kræver da heller ikke mere end et par opslag på internettet at konstatere, at Nurit Peled-Elhanan er en særdeles kontroversiel person, hvis såkaldte forskning har været genstand for omfattende kritik. Eksempelvis var hendes rapport fra 2003 med samme konklusion som fremføres i DR-indslaget, baseret på kun syv israelske skolebøger (ud af flere hundrede i brug). Ydermere har en konkurrerende israelsk researcher, Dr. Arnon Groiss, ved granskning af de samme syv bøger ikke kunnet finde nogen basis for Elhanans konklusioner, der altså alene lader til at være udtryk for hendes personlige holdninger.

… de to journalisters svigt begrænser sig ikke til den manglende kildekritik. For efterfølgende beder studieværten, Louise Windfeld-Høeberg, om sin kollega, Mia Ulgravens, personlige mening: ‘Det er jo skarpe ord, det her. Igen sammenligner hun med jøderne i Nazityskland … Men det kan vel ikke være fremstillingen af palæstinenserne i alle israelske skolebøger?’ hvortil Mia Ulgraven svarer: ‘Nej, ikke i alle, men faktisk i de fleste af dem, i hvert fald i mainstream-skolebøgerne.’

Studieværten beder sin kollega uddybe: ‘Og hele det her fjendebillede og nedgørelsen af palæstinenserne har til formål at skabe gode soldater til den israelske hær. Mia Ulgraven, kan du genkende det, hun siger?’

Mia Ulgraven: ‘Ja, det kan jeg godt. … Man kan simpelthen ikke udsætte de andre for den mishandling, man udsætter de andre for, hvis ikke man har den her fortælling.’

Nu er anklagerne om systematisk hadlæring i Israel ikke længere kun baseret på en dybt kontroversiel professors overfladiske ‘forskning’ i skolebøger, men også på Mia Ulgravens egne erfaringer fra Israel. Nu er det DR-journalisten, der står inde for dem. Peled-Elhanans nazi-anklage er således ophøjet til sandhed.

(Nurit Peled-Elhanan, Palestine in Israeli School Books…; Foto: AWG)

I bedste fald er de to journalister ekstremt naive. I værste fald søger de bevidst at kolportere en infam, antisemitisk løgn om jødisk ondskab. Uanset hvad, har de overtrådt en hel række journalistiske grundprincipper, hvilket burde lede til grundig selvransagelse på Danmarks Radio samt få konsekvenser for både journalisterne og redaktøren bag programmet.



28. juli 2017

Multikulti-ideologer adopterede pige fra Burkino Faso: “… er kun hjemme hos os nogle dage hver uge.”

For 10-15 år siden var Malene og Carsten Fenger-Grøndahl en aktiv del af den danske debat om indvandring, solidt placeret på yderste venstre flanke. Hvor den mandlige idehistoriker siden er blevet forlagsdirektør på Aarhus Universitet, så er Malene Fenger-Grøndahl endt som journalist, og kan ofte høres på P1. Hun var medinitiativtager til ‘Danmarks Løver’, der havde til formål at bekæmpe Dansk Folkeparti, og vi befinder os ideologisk set et sted mellem Minoritetspartiet og Enhedslisten.

Set i den optik, så får gårsdagens portræt af familien Fenger-Grøndahl et andet lys. Udgangspunktet er 10-årige Barbara, der indlevende fortæller om sin 9-årige adoptiv-søster Safia. Fra Jyllands-Posten – Det er så hårdt at være sammen med hende, men det er også hyggeligt og godt (ikke online).

Min søster Safia kommer fra Burkino Faso i Afrika. Jeg var med nede og hente hende.

Jeg var tre år, så jeg kan kun huske nogle få ting. På børnehjemmet var der kun kvinder, så hun blev bange, da hun så min fars skæg. Og hun var bange for min mor, fordi hun var helt hvid. Men hun gik lige hen til mig, og så legede vi. Dengang vidste vi ikke, at hun var handicappet. Nu har hun fire diagnoser.

Hun har adhd, tilknytningsforstyrrelser, sproglige og motoriske vanskeligheder, og så er hun udviklingshæmmet.Hun bor et andet sted nu og er kun hjemme hos os nogle dage hver uge. Nu har vi meget nemmere ved at være sammen med hende. Før var det svært, fordi det var så hårdt at være sammen med hende hver dag.

[…]

For en måned siden flyttede hun hen til et sted for børn med særlige vanskeligheder.

Jeg var ret ked af det, da jeg fandt ud af, at hun skulle bo et andet sted og ikke hjemme ligesom andre niårige… Hun har været i aflastning før, så hun havde prøvet det. Men hun reagerede alligevel ret voldsomt. …

Jeg har tænkt ret meget over, hvad der skal ske i Safias fremtid. Jeg ved, at jeg nok skal få en god fremtid. … Med Safia er det lidt noget andet. Jeg er helt sikker på, at hun aldrig kan få et almindeligt job. Måske kan hun være i aktivitetscenter, hvor hun kommer hver dag og laver noget kreativt. Hun skal bo et sted, hvor der er folk, der kan hjælpe hende, men jeg tror, at jeg kommer til at være ret tit sammen med hende, og at vi skal hygge sammen og slappe af.”



27. juli 2017

Merete Pryds Helle: Medierne giver for meget plads til den nationalkonservative ‘ultrahøjrefløj’

Jeg kom for skade, at høre lidt af dagens P1 debat. “Har yderfløjene taget magten i den offentlige debat?”, lød overskriften. Udgangspunktet var en kommentar af en venstreorienteret forfatter, og problemet var i virkeligheden ikke fløjene, men højrefløjen som sådan. Medierne favoriserer højreradikale, måtte man forstå.

Indlægget var skrevet af Merete Pryds Helle, som enkelte måske husker fra diverse licensfinansierede programmer. Hun havde ført statistik over gæsterne i P1 debatten, og konkluderede at den yderste højrefløj (også kaldet ‘de nationalkonservative’) var overrepræsenterede. Direkte adspurgt, forklarede hun at værdi-liberalisten Rasmus Brygger tilhørte det yderste højre, hvorimod hun ikke mente det gav mening at give en yderste venstre-etikete på Henrik ‘SJW’ Marstal og David ‘Che’ Trads.

(Merete Pryds Helle, skønlitterær humanist; Foto: Youtube)

Herunder lidt fra den oprindelige skønlitterære kommentar i Politiken – Nu må vi forlade vores humanistiske komfortzone og give ultrahøjrefløjen kamp til stregen (22. juli 2017).

“I sidste uge havde Anne-Marie Vestergaard, der er cand. mag. i litteraturhistorie og filosofi og debattør på den stærkt højreorienterede netavis Folkets Avis, en kronik i Berlingske, hvor hun skriver om Janne Tellers forfatterskab, især ungdomsfortællingerne ‘Intet’ og ‘Hvis der var krig i Norden’. …

Vestergaard skriver ganske rigtigt, at Teller i sit forfatterskab tager udgangspunkt i ideer om tolerance og humanisme og går ind for en generøs flygtningepolitik. Det sidste er Vestergaard dog uenig i; men hun nøjes ikke med at være uenig. Hun skriver, at Teller ligefrem selv er ond, fordi hun manipulerer med læserne (altså får dem til at føle empati med flygtningebørn og unge), og Vestergaard mener, at hun har en god sag.

Vestergaards synspunkt er, at det er vigtigere og bedre at bekymre sig om Europas åbne grænser. Det er en argumentation, vi ofte ser i disse dage: Hvis du plæderer for humanisme og empati med verdens lidende, er du ond, landsforræder samt alskens grumme skældsord, der florerer på de sociale medier. …

Jeg har en fornemmelse af, at mange, der betragter sig selv som humanistisksindede og hælder mod venstrefløjen – mange højtuddannede akademikere, præster, filosoffer, lærere og så videre – ikke tager alvorligt, hvad denne del af højrefløjen siger og skriver.

Vi er så grundfæstede i vores humanistiske tankegang, at når nogen sætter spørgsmålstegn ved humanismen som et positivt begreb, så griner vi bare. Vi tænker: ‘Ej, det er for dumt, det behøver vi ikke at svare på!’. …

Denne ultrahøjrefløj (eller måske efterhånden bare højrefløj) kritiserer ofte venstrefløjen, akademikerne og de intellektuelle for at være nedladende over for dem, og lige dér må jeg give dem ret. Vi tager ikke deres holdninger alvorligt, men vi bliver nødt til at tage denne strømning alvorligt. Særdeles alvorligt endda.

De fylder rigtig meget i debatten, fordi alt for få bruger energi på at svare igen, fordi vi mener, at det er overflødigt, måske endda lidt latterligt, og nok går i sig selv. Det tror jeg ikke, det gør.

[…]

Jeg kan for eksempel ikke tro, at der er synderligt mange præster i folkekirken, der er enige med Marie Krarup. Men jeg hører jer ikke. … Jeg kan ikke tro, at særligt mange muslimer er enige i den ultrahøjre version af islam, der prædikes rundt omkring, men jeg hører jer ikke.

Men vi skal alle høre efter én ting: Når denne ultrahøjre-fløj råber, at de vil tages alvorligt, så skal vi lytte, og vi skal råbe tilbage: ‘Godt! Vi tager jer meget alvorligt, for det er alvor det her’.

… Vi kan ikke sidde tilbagelænet i vores humanistiske komfortzone og tro på, at det nok går over af sig selv, og at folk kommer til besindelse, for det gør de ikke. Det samfund og det frisind, vi har i dag, er en undtagelse, og vi må kæmpe for det, hvis vi vil beholde det.”



4. juli 2017

Radio24syv går kritisk til Biblens ord: P1 lader imamer og mufti ‘udlægge korantekster’ for ‘lægfolk’…

Jeg er flere gange dumpet ind i ‘Jeppesens bibelskole’ på Radio24syv, i hvad der virker til at være en kritisk gennemgang ud fra et venstreintellektuel begrebsunivers. Kristendommen og Biblen dekonstrueret af ikke-dogmatikere. Værter er journalist Michael Jeppesen og filosof Rasmus Ugilt.

Meget apropos, så starter ‘Koranskolen på P1’ i morgen. En serie i fem afsnit, hvor det ifølge den officielle omtale handler om at sætte ‘kendte danskere på bænken hos danske imamer’. Det være sig imamerne Waseem Hussain, Fatih Alev, Naveed Baig, Daniel Rezaei samt mufti Imran Bin Munir Husayn. Islam og Koranen doceret af dogmatikere. Vært er Christoffer Emil Bruun, tidligere kronikredaktør på Politiken.

Interview med sidstnævnte i dagens udgave af Kristeligt Dagblad – Teologien i islam-debatten er forsømt

“I morgen begynder en sommerprogramserie på P1, hvor skiftende imamer vil udlægge korantekster for vært og skiftende gæster. Det har stor berettigelse i øjeblikket at tale om islam i Europa og i Danmark, siger programvært Christoffer Emil Bruun.

Christoffer Emil Bruun, hvad er formålet med dit sommerprogram ‘Koranskolen’, hvor imamer skal udlægge korantekster for dig og en gæst? … Hvorfor bruger I en imam til at udlægge teksterne og ikke for eksempel en koranekspert fra universiteterne?

Fordi vi vil have dem i tale, som er autoriteter over for muslimer. … Det er tankevækkende, at de konstant føler sig under anklage og derfor har en reserverethed over for pressen. Den er vigtig at bryde med…

Har du og dine gæster et stort nok kendskab til Koranen til at kunne udfordre imamerne på deres udlægninger? Vi er lægfolk, der vil fungere som skoleelever.

(Den store Eid-fest i DR Koncerthuset, 1. juli 2017; Foto: DRkoncerthuset.dk



3. juni 2017

P1-journalist nedtoner sigøjner-angreb: Rapporterer ikke for at ‘bidrage med benzin til Nationens bål’

Ekstra Bladet fortæller, at en P1-journalist blev angrebet med en vodkaflaske, da han til et indslag om romaer forsøgte at interviewe en formodet ‘roma’. Den pågældende journalist forklarer til avisen, at han ikke ‘føler’ sig overfaldet, og understreger at han ‘aldrig har haft nogen dårlige oplevelser med de her mennesker’, og pointerer, at ‘nogle mennsker er trængt helt op i en krog’. På Facebook går samme journalist all-in.

“EB hører også Baglandet og det er jo rigtig dejligt, men læs lige her, inden der går totalt rundhyl i den. Jo, det var en ubehagelig oplevelse for sådan en slatten reportertype som mig, men nu skal vi heller ikke overdramatisere det.

Som Michael Lodberg Olsen siger umiddelbart efter hændelsen i udsendelsen, skulle jeg måske have gået til situationen på en lidt anden måde. Det forsvarer ikke, at en mand løb efter mig med en vodkaflaske, men ærligt talt, burde jeg sgu nok have læst det hele lidt bedre og have haft større respekt for, at de her mennesker er ekstremt pressede og stressede i de her uger. Mere end nogensinde.

Jeg tog ud for at lave reportagerne for at få svar på, om det virkelig kan passe, at vi københavnere ikke kan rumme den her type hjemløse og ikke for at bidrage med benzin til Nationens bål. Det selvfølgelig rigtig uheldigt, at det her sker, men naturligvis skulle det med i udsendelsen, fordi det skete.

Jeg har ellers aldrig haft dårlige oplevelser med udenlandske hjemløse og jeg er fuldstændig klar over, at ikke alle er som manden med vodkaflasken. Alle andre jeg forsøgte at henvende mig til i forbindelse med optagelserne var søde og smilende.

Og så vil jeg lige sige igen, at jeg er HELT ok. Jeg fik pulsen op og jeg har lært rigtig meget af det, men der er vigtigere perspektiver i den her sag, end at jeg havde en vred gut i hælene på mig. …”

(Mads Petter Kühnel Albretsen på Facebook, 2. juni 2017)

“… lad nu være med at stemme på DF fordi der er nogle idioter som ødelægger det for en masse andre. Vi skal være søde mod hinanden.” (Mads Petter Kühnel Albretsen på Facebook, 9. februar 2015)

Oploadet Kl. 08:10 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


19. maj 2017

Nekrolog: ‘Nærmest profetisk’, forudså unges søgning væk fra det nationale, “… de tænker europæisk”

Gammelkommunisters dødsfald er ikke i sig selv en post værd, men Karen Sybergs nekrolog over Vibeke Sperling er virkelig en tour-de-force i 68’er-tænkningen. Hun var aktiv i kommmuniske Venstresocialisterne, og som medlem agiterede hun åbent for bombninger af virksomheder med udgangspunktet: “Nu må det være vores opgave… at give startskuddet til åbning af fronten.”

En forbenet kommunistisk revolutionær, der qua venstredrejningen af medierne fik en flot karriere med livslang fastansættelse i statsstøttede og licensfinansierede medier. Her lidt fra nekrologen i Dagbladet Information – Hun stod for alt, hvad venstrefløjen rummede af intellekt og kritik, og hun stod fast!

“… hvis noget var et særkende ved Vibeke Sperling, så var det, at hun aldrig gav op. At hun skulle dø, skulle ikke forhindre hende i at leve til det sidste. …

Det var den holdning til tilværelsen, der gennemsyrede alt, hvad hun foretog sig, og egentlig var det også den, der gjorde hende til en af landets bedste politiske analytikere. Som udenrigskorrespondent, som udstationeret i Moskva for Information, siden for Radioavisen og Orientering 1993-97, og som politisk iagttager gik hendes analyser i bund, fordi hun ikke slap dem, før kompleksiteten i situationen var gennemlyst. …

Vibeke Sperlings analytiske evner kunne mange gange gøre hende nærmest profetisk. I 2000, da jeg interviewede hende om kritikkens afmatning i vores samtid, spurgte jeg hende, hvad hun forestillede sig om fremtiden.

‘Partiernes nedtur vil nok fortsætte,’ svarede hun. ‘Men jeg tror, der rører sig en masse i den generation, der nu er i midten af tyverne og endnu yngre. De er langt mere offensive end de ældre, de tænker ikke dansk, men internationalt, de tænker europæisk.’

Med valget af den 39-årige Emmanuel Macron til fransk præsident i frisk erindring må man sige, at hun allerede for 17 år siden havde blik for udviklingen.

Vibeke Sperlings journalistiske integritet, skabte respekt om hende på tværs af politiske skel, som også betød, at det ret konservative Udenrigspolitiske Selskab bad hende bliver redaktør af selskabets tidsskrift Udenrigs.

Her havde hun i perioden 1988-93 rige muligheder for at arbejde ud fra sit fælleseuropæiske perspektiv. 1997-98 var hun redaktør af DR2’s udenrigspolitiske magasin, Udefra, hvorefter hun i 1998 kom til Politiken. …

Kompromisløs var hun, når det gjaldt. Lige fra studenteroprørstiden i 1960’ernes Aarhus, var der ingen tvivl om, at Vibeke Sperling var venstreorienteret. Og hun svigtede ikke sin ungdoms holdninger, selv om hun senere erkendte, at hun ved en enkelt lejlighed var kommet med nogle ‘tåbelige’ udtalelser om Rote Armee Fraktion – udtalelser, der kunne tolkes som støtte til et væbnet oprør. …

Vibeke Sperling var venstreorienteret i den forstand, at hun vurderede situationen ud fra folkenes rettigheder og var en skarp kritiker af de kræfter, der modarbejdede dette. …

Men hun var aldrig ideologisk i den forstand, der huserede blandt mange af hendes jævnaldrende. …

At hun aldrig gav op, betød også, at hun bestandig var i stand til at lære, intellektuelt såvel som menneskeligt. Når hun i den grad blev kosmopolit, var det ikke mindst fordi, hun interesserede sig for mennesker frem for systemer og fordomsfrit og upuritansk forholdt sig til alverdens kulturelle og politiske variationer. …

Hendes liv sluttede alt for tidligt, men det blev levet fra først til sidst. Hun havde meget at sige farvel til. Du vil blive savnet af mange, Vibeke, både som et stort menneske og som et forbillede.”



12. april 2017

Professor: Alle monoteismer er ens, folkekirken kan ‘på et splitsekund’ understøtte vold og forfølgelse

Dele af professorens argumentation, minder mig om flosklerne et par yngre piger slap afsted med i et interview i P1, mandag eftermiddag. De hedder Rukhsar og Maleeha Asif, er troende muslimer, og går begge med hijab.

Professoral kronik af Anders Klostergaard Petersen trykt i gårsdagens Politiken – Islam er ikke mere voldelig end kristendommen (kræver login).

“To tendenser er tydelige. En gruppe isolerer volden til sociale faktorer for på den måde at holde islam fri for kritik. Det er ikke islam som religion, der er årsag til volden, men derimod det depraverede miljø, terroristerne rekrutteres fra.

En anden gruppe betoner sammenhængen mellem skriftsteder i Koranen og traditioner i senere islamisk mytologi og historie, som gør det vanskeligt at friholde islam for forbindelsen til aggression og vold.

Bag forskellen i opfattelse ligger en videnskabsteoretisk uoverensstemmelse.

Legitimation af terrorangreb i islam er, hævder konstruktivister, kun et påskud.

Omvendt siger essentialister, at der eksisterer en uvægerlig forbindelse mellem islam og aggression. Islam er i sit væsen voldelig, hævder de sidste, mens de første argumenterer for, at det alene er sociomaterielle årsager, som forbinder islam med vold.

Så fulgte angrebet på en moské i Quebec; men meget tankevækkende har der ikke været skrevet om relationen mellem kristendom og vold. Det var ellers oplagt nok. Angrebet var, måtte man forstå, alene politisk motiveret af radikal højrefløjstænkning.

At en sådan tænknings repræsentanter hyppigt opfatter sig som forsvarere af den vesterlandske verden og kristendom, blev ignoreret af medier og eksperter.… Det er vanskeligt ikke at sidde tilbage med det indtryk, at debatten primært drejer sig om modsætninger i nutidens syn på flygtninge, indvandrere, nationalitet og religion.

Det gælder især islam og kristendom, hvor sidstnævnte ikke optræder som parallel til den førstnævnte, men som modsætning. Avler islam vold, skaber kristendom fordragelighed. Der har ikke været en grundlæggende drøftelse af forholdet mellem religion og vold, islam, kristendom og aggression. …

Kan vi fastslå en sammenhæng mellem islam og vold, behøver vi ikke at lade os stresse af nye terrorangreb. De bekræfter blot den viden, vi allerede har. Men drøftelsen har ikke ført til, at vi er blevet meget klogere på forholdet mellem religion og vold eller enkeltreligioner og deres relation til aggression.

[…]

Følelser er kortvarige og flygtige; de kommer og går. Men ingen gruppe kan bestå, medmindre tilhørsforholdet til gruppen får mere permanent karakter. I den sammenhæng er religion afgørende, fordi det som et Duracell-batteri kan bruges til at oplade følelser.

Når batteriet er fladt, mødes man i kulten for atter at lade gruppens følelsesmæssige energi op. Religioner binder følelser til emblemer. Derfor har de en væsentlig gruppedannende og bevarende karakter.

Emblemet, gruppen lader sine følelser op i, er gruppen selv. Batteriet er, som allerede Durkheim fremhævede, de værdier og følelser, gruppen bygger på.

Det gælder selvfølgelig ikke kun religion, men også ideologier som politik, ligesom det gælder sport. Det er ikke tilfældigt, at klubhold har emblemer, som tilhængerne investerer stærke følelser i. De kan være positive, men de kan også være negative. …

Religion kan bruges til at skabe gruppemæssigt sammenhold og derved etablere og fastholde kultur blandt grundlæggende selvcentrerede, magtsyge aber.

Men religion kan ‘ kulturligvis’, havde jeg nær sagt, også bruges til det modsatte.

En hvilken som helst religion kan på kort tid skifte karakter, fordi den elementært reflekterer og rummer gruppens væsen og værdier. Er gruppens symbolske niche eller fysiske territorium truet, vil gruppen ofte gribe til vold. Og adfærden begrundes typisk i gruppens religion, fordi den nu engang udgør gruppens grundlæggende værdier og følelser.

Derfor er det ikke underligt, at vi i disse år ser islam anvendt til voldeligt at sparke tilbage mod dem, som truer islamiske gruppers og landes eksistens. Det er selvsagt ikke nogen undskyldning for vold og terror, men forudsætningen for at løse problemer begynder i forståelse.

Man skal være blåøjet, hvis man tror, at argumentationen ikke gælder den danske folkekirke. Den kan som et hvilket som helst andet stykke kultur også på et splitsekund forvandles fra en fredelig og ufarlig størrelse til et negativt ladet batteri, hvorfra tilhængerne henter selvforstærkende energi til vold og forfølgelse af fremmede.

Det kræver kun en ændring af den sociale situation fra overskud til underskud, fra suveræn til truet. Ingen går fri. At tro problemet løst gennem afskaffelse af religion er imidlertid naivt, for dæmonen flytter med, men tager blot anden ideologisk skikkelse.

Og så har man afskåret sig fra at tappe det religiøse batteris uomtvistelige positive værdier. …

Religioner kan bære gruppens positive følelser, men de kan i løbet af ingen tid vende 180 grader og gøres til bærere af negative følelser. Spejler religion gruppen og dens følelser, er det klart, at de kan have både positiv og negativ karakter.

Som man kan oplade et glædesbatteri, kan man også lade batteriet op med vrede og frygt.

Hvad der står i de enkelte religioners formative skriftsamlinger som Bibel, Koran og Tripit aka, spiller i den sammenhæng ikke nogen stor rolle. Hos tilhængerne får teksterne betydning gennem deres brug og ikke gennem fortolkning af dem i deres historiske kontekst. Føler gruppen sig truet eller mægtig over for andre, henter den støtte for forståelsen i det religiøse Duracell-batteri.

Den danske folkekirke og dens medlemmer gør ligeså. Vi kan bare glæde os over, at vi er i en del af verden, hvor civilisation og kultur – gud ske tak og lov – endnu lever i nogenlunde symbiotisk samspil.

Bevidstheden om grupper, kulturer og civilisationers skrøbelighed og religioners dobbeltvæsen bør imidlertid mane til eftertanke og handling. For hvis ikke vi forstår det og handler derefter, risikerer vi alt for let at falde tilbage i dyriskhed, despotisme og dæmoni.

Det er her, diskussionen om religion, vold, islam og kristendom må tage sin begyndelse, og ikke i Koran, Bibel eller andre fjerne tekstsamlinger, for teksterne er, hvad mennesker gør dem til. Hverken mere eller mindre.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper