25. januar 2015

P1 normaliserer en massemorderisk stalinist – DR2 mener nationalkonservatisme er lidt suspekt…

Her til eftermiddag kom jeg for skade at høre lidt Apropos på P1, der handlede om ‘Normalitet’ som begreb. Det blev blandt andet fortalt, at det til enhver tid herskende ‘normale’ i virkeligheden var en historisk konstruktion. Lektor Bertel Nygaard forklarede, at normalitetsbegrebet var bredere i dag end førhen, men understregede så, at der stadig fandtes mange der dyrkede ‘det normale som ideal’, og eksempelvis havde et problem med protestsymboler såsom Che Guevara. Kun reaktionære normalitetsdyrkere problematiserer en massemorderisk stalinist.

Lørdag aften var Sørine Godtfredsen, Søren Hviid Pedersen og Morten Uhrskov gæst i Deadline til en debat om muligheden for en nationalkonservativ partidannelse til højre for Dansk Folkeparti. At dømme efter Niels Krause-Kjærs spørgsmål, så var det klart udenfor normalitetsbegrebet. Klart udenfor TV-byens normalitetskonstruktion.

Niels Krause-Kjær, DR2: … man risikerer at tiltrække nogle kræfter, som man egentligt gerne ville undgå. …. Lad mig tage et andet citat, det er dig Morten Uhrskov, fra din blog på Jyllands-Posten i februar 2013, ikke så lang tid siden, hvor du skriver, at årsagen til denne dybe ulyst til assimilering, det eneste fuldt acceptable slutpunkt for modtagerlandet, er uklart, sådan som alle årsagsforklaringer er det – det kan alene skyldes dybe kulturelle indlejringer som gør det umuligt for størsteparten for en fremmed gruppe at blive et med den anden, det kan også være at genetiske forskelle spiller en rolle. Hvad mener du med det?

Morten Uhrskov, Dansk Samling: For det første så er det ikke noget Dansk Samling beskæftiger sig med, det står der ikke noget om i grundsynet. Personligt har jeg interesseret mig for det – jeg svarer meget gerne på spørgsmålet. Personligt interesserer jeg mig for det, jeg mener ikke man kan udelukke sådanne forklaringer, de er baseret på læsning af videnskabelig litteratur i et omfang der er meget stort – formentligt større end det du har læst.

Niels Krause-Kjær: – at der er genetiske forklaringer på at muslimer ikke kan integreres i Danmark.

Morten Uhrskov: Nu skal jeg udtrykke det helt præcist. At der er en mulig genetisk forklaring på relative, det vil sige gennemsnitlige forskelle – de er aldrig nogensinde absolutte, men på relative forskelle imellem befolkningsgrupper. Det er en mulig, det er i hvert fald en klar mulighed, at der er – en tildels, naturligvis i øvrigt kun, genetisk forklaring. Du har formentligt læst nul bøger om det. Jeg har læst temmelig mange. Det er baseret på videnskabelig litteratur, og jeg må endnu engang sige, at det må være fuldstændig legitimt at fremlægge det som mulige forklaringer, sammen med kulturelle og socio-økonomiske i øvrigt.

(Morten Uhrskov, Mosbjerg Folkefest 2014; Uriasposten)

“Sidste vinter meldte DF f.eks. ud, at det ikke ønskede at begrænse islamisk indvandring. Nej, pludselig var det kun indvandring fra ‘ikkevestlige’ lande, man ville begrænse… Jeg skal ikke kunne sige, om det var en taktisk smart manøvre. Men jeg ved, at alle de smarte taktiske manøvrer, der forhindrer DF i at kalde tingene ved deres rette navn, er uinspirerende, demotiverende og begejstringsafmattende.” (Katrine Winkel Holm, Jyllands-Posten, 24. januar 2015)

“‘Den helt basale faktor er demografien. Europæerne gider ikke mere at reproducere sig selv… Den anden væsentlige faktor er tilvandringen… Medierne er et fjerde problem. Især de elektroniske såkaldte public service-tv-kanaler har udviklet sig til en slags politiske partier, der ganske vist er uden noget folkeligt mandat, men som i egen selvforståelse har ret til at sætte den politiske dagsorden og bestemme, hvad der skal, og hvad der ikke må diskuteres. Og da alle undersøgelser entydigt viser, at disse medier beherskes af venstreorienterede, skaber de en permanent forvridning af den offentlige debat om alvorlige samfundsanliggender, herunder Europas undergang. (Bent Jensen, Jyllands-Posten, 22. januar 2015)



3. marts 2011

P1 om ‘tolerance’ – EU-projektet ‘Accept Pluralism’

Min Outlook gik ned med mere end 84.000 emails i vinterferien, og jeg mistede blandt andet 4-5 henvisninger til P1-propaganda, som jeg ville have set nærmere på. Det gør ikke det store, P1 er en uudtømmelig kilde. I denne uge har Apropos stikordet ‘tolerance’, og allerede mandag gik det galt. Inviteret var professor Per Mouritsen, forskningsleder for et bizart EU-projekt med titlen ‘Accept Pluralism’. Fra programomtalen…

“Faktisk er den almindelige brug af ordet i f.eks. den politiske debat, nærmest det omvendte af den egentlige betydning, som handler om at tåle det anderledes, på trods af, at det er én imod.

Set under den definition, er det spørgsmålet hvor tolerante vi er, når vi siger vi tolererer indvandrere med andre kulturelle og eventuelt religiøse værdier, men i virkeligheden helst vil lave dem om og ‘genskabe dem i vort eget billede.

(fra Accept-Pluralism.eu; se evt. Danish lanch event)

Oploadet Kl. 11:17 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


29. oktober 2010

Nydansker på P1: I kan ikke tvinge mig til at bo med Jer, “der er forskel på vores tankegang”

Apropos på P1 har i denne uge Ghetto som overskrift, og tirsdagens udsendelse er værd at høre, hvis man stadig tror ghettoisering handler om socio-økonomiske forhold. Den interviewede var en 18-årige pige fra Gellerup, der selvom hun er født i Danmark, befandt sig mentalt i Libanon, og ikke så noget problem heri – segregation var et mål i sig selv.

  • 26/10-10 Apropos, P1 – Ghetto og identitet (interview med Iman Rabeh fra Gellerupparken).
  • Mikkel Krause, P1: Min gæst er Iman Rabeh, der er 18 år og har boet i Gellerupparken hele sit liv. Fortæl mig engang, hvordan synes du egentligt det har været, at bo i Gellerupparken.

    Iman Rabeh, Gellerup: Jamen Gellerupparken, det har været mit liv, det har været – alle mine venner, for alle steder i Gellerupparken, det er både gode minder og dårlige minder, men altså, jeg kan ikke flytte ud fra Gellerup.

    Mikkel Krause: Men hvad er det for værdier i det der nu bliver kaldt for en ghetto, som er vigtige for dig?

    Iman Rabeh: Jamen værdien er, at selskab, at vi alle sammen kan det samme sprog, som vi alle sammen snakker, at vi holder sammen, altså, min nabo – alle mine naboer er arabere, hvis de ikke er arabere, så er de libanesere, hvis de ikke er libanesere, så er de – vi har den der kærlighed til hinanden, at du er araber – jeg er araber, vi kan snakke sammen, vi kan diskutere det hele, vi kommer fra de andre lande.

    Mikkel Krause: Men hvad betyder det for dig, at komme fra netop Gellerupparken, altså at være Iman fra ghettoen, snarere end at være Iman fra Vejlby, eller hvor du ellers kunne komme fra.

    Iman Rabeh: Jamen, det betyder alt. Fordi hvis jeg flytter ind i et dansk kvarter, så ville det ikke betyde så meget for mig, fordi det at jeg kan sproget er en ting, men altså, danskere i det hele taget, de er ikke ligesom os, de – i alt, altså vi har forskellige traditioner, vi har forskellige – altså, vi er forskellige, og der er forskel på vores tankegang. Altså naboerne, hvis nu vi skulle låne nogle ting af naboerne, så gør vi det. Det er bare i det hele taget, i det hele, at du er araber, jeg er araber, vi giver nogle ting til hinanden, det er lige meget.

    Mikkel Krause: Du har ligefrem sagt, at hvis du en dag flytter ud af Gellerup, og du måske bliver tvunget til at flytte ud af Gellerup, fordi de river en boligblok ned, hvad ved jeg, så flytter du bare til en anden ghetto.
    De gør det fordi de bliver bedt om det store.

    Iman Rabeh: Ja, præcist. Jeg flytter til en anden ghetto.

    Mikkel Krause: Men hvorfor egentligt det?

    Iman Rabeh: Altså fordi, at jeg kan ikke – jeg har levet hele mit liv med, altså lad os spørge på en anden måde – hvorfor tager vi til Libanon hvert år. Det har jeg ikke gjort, men altså, jeg har været der de sidste to år. Men alle andre, hvorfor bruger de de hundrede tusinder kroner på at tage til Libanon hvert år, hvorfor mon. For den snak, den, sådan som de sidder med hinanden, for at høre sproget, for at høre, for at sige, at det her er mit , man har den der gode følelse, at det her det er mig. Det er mit! Det er her jeg kan sætte mig ind.

    Mikkel Krause: Men hvis du nu går på gaden klokken tre om natten, det ved jeg ikke om du nogensinde gør, men hvor ville du så føle dig mest tryg. Inde i Århus eller ude i Gellerupparken?

    Iman Rabeh: I ‘Getten’, i Gellerupparken. Fordi alle kender hinanden, der er ingen der tør gøre noget ved hinanden. Men hvis jeg går i et dansk kvarter eller noget, så ville jeg være utryg eller bange.

    Mikkel Krause: Nu kunne man sige, at noget af det, der har været talt rigtigt meget om, her i den forløbne tid under ghetto-debatten, det er at ghettoerne fungerer som sådan en slags parallelsamfund, nogle lukkede områder. Det du siger her, det billede du tegner, bekræfter det ikke lidt den påstand.

    Iman Rabeh: Det kan godt være, men nej – alle danskerne er velkommen til at komme til Gellerup og bo der, og være sammen med os, men altså, hvis jeg går alene for eksempel der, så vil der ikke, så er jeg 100 procent sikker på, at der ikke ville blive lagt en finger på mig, eller stjålet en taske, eller stjålet en cykel for eksempel, fordi jeg er fra ‘dem’. Altså vi kender alle sammen hinanden, det vil de ikke kunne gøre.

    Mikkel Krause: Dine forældre, hvor stor kontakt har dine forældre haft til danskere udenfor ghettoen, eller for den sags skyld til danskere i Gellerupparken, og til det danske samfund op igennem din opvækst.

    Iman Rabeh: Ingen kontakter. De har ikke haft, de har ikke nogen danske venner, de har heller ikke nogle fællesskaber så de har kun skolerne, når de bliver inviteret til skolefester, så gør de det for min brors eller min søsters skyld. Altså, whatever. Eller kommunen, de har kontakter med kommunen og det, de har ikke nogen fælles venskab med danskere, som, for eksempel hvis en dansker siger til min mor, ’skal vi ikke gå ud i byen i dag?’, så tænker min mor, ‘du er helt galt på den – skal jeg gå ud i byen om aftenen, og gå ind og spise eller gøre så’en’. Altså det gør jeg med min familie, det gør jeg ikke med mine venner.’ Eller tage i svømmehallen for eksempel, det kunne de aldrig finde på, og tænke. Altså problemet er at forældrene de har den tanke for tusind år, for generationer af år siden, for vores for-for-forfædre. De kører den der tradition, og danskerne de kører selvfølgelig deres kultur.

    Mikkel Krause: Men hvad har det betydet for dine forældres forhold til det danske samfund. At de altså ikke har haft den forankring her, og ikke har haft så stor berøring med danskere.

    Iman Rabeh: Det har betydet, at de ikke kan forstå os, der er født her, og opvokset her. Jamen, hvis jeg siger til min mor, at jeg skal ud med min veninde klokken seks om aftenen, vi skal bare ind og spise, eller vi skal ind i biografen, så ville de ike forstå det, fordi hun har jo den der tankegang, at det her ville jeg aldrig kunne finde på at gøre, med mindre jeg går ud med min familie og spise, så ville det være noget helt andet. Men når jeg siger det, så forstår hun ikke mig. Altså jeg skal ikke ind og lave noget der er forkert, jeg skal bare ind og spise noget mad, og gå ind i biografen.

    Mikkel Krause: Så de er altså meget stor forskel på dine forældres kontakt til det danske samfund, og deres måde at omgås andre mennesker på. Og så din egen kontakt.

    Iman Rabeh: Ja, det er der – meget.

    Mikkel Krause: En af de løsninger på ghetto-problemet politikerne taler om, det er at opløse ghettoerne ved at tvinge folk til at blande sig mere. Altså at flere danskere skal flytte ind, for eksempel i Gellerupparken, og flere indvandrere ud i samfundet ude omkring. Hvad vil det betyde for dig og din familie?

    Iman Rabeh: Det kan vi ikke, ligesom du og jeg og dem ikke kan bestemme hvor vi vil bo henne, så kan vi også bestemme selv. Der er ikke nogen der kan tvinge en anden til at flytte ud.

    Mikkel Krause: Hvad vil du gøre hvis de prøver?

    Iman Rabeh: Jamen, hvis de prøver, så vil jeg gøre oprør – Hvor er den der ytringsfrihed i snakker om, hvor er det hele i det hele taget. Jeg bestemmer selv hvor jeg skal bo. Som du bestemmer selv. Fint, vil du have mig til at bo, vil du tvinge mig til at bo med danskere, så vil jeg gerne bo sammen med dig Pia Kjærsgaard, for eksempel.

    Mikkel Krause: Der er også en anden løsning som der tales meget om, det er at rive nogle af blokkene i Gellerupparken ned. Hvad tænker du om sådan en løsning?

    Iman Rabeh: Overhovedet ikke. Det er en forkert løsning. I kan bygge noget op i stedet for at rive noget ned. I kan gøre det til et pænere sted, men hvorfor skulle I rive noget ned. Det er der ingen grund til.

    Mikkel Krause: Du skal have mange tak for at du kom her, Iman Rabeh.

    Iman Rabeh: Tak for invitationen.

    

    3. marts 2010

    Træk af P1s virkelighed

    P1 forsøger konstant fra alle vinkler at presse multikultur ud af virkeligheden.

    Debat om homoseksuel vielse i P1 debat. Eventuelle homoseksuelle velsignelser i ikke-kristne religioner blev ikke nævnt med et ord, og jeg gad da godt se en herboende imam promovere samme. Hvorfor denne abstrakte tilgang…

    Pilgrimsvandringer kan få os til at se positivt på folkevandringer…

    Oploadet Kl. 15:40 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    4. november 2009

    Niels Barfoed: Ytringsfrihed er en formel ramme, som også tillader retten til ikke at ytre sig

    Forrige mandag havde Apropos på P1, inviteret den tidligere præsident for Dansk Pen, forfatter Niels Barfoed i studiet til en diskussion om censur. Der var tid nok, og han gad rigtig mange gode argumenter for at melde sig ind i Trykkefrihedsselskabet.

  • 26/10-09 Apropos, P1 – Apropos… Censur og magt (27 min.).
  • Delvis transkription.

    Mikkel Krause-Jensen, P1: Hvordan definerer du censur?

    Niels Barfoed, forfatter: Ja, du startede med romere, det synes jeg var en god ide, og dermed får du fastslået en ting, det var, og det er, at censur ikke nødvendigvis er et negativt begreb. Det er noget det er blevet.

    […]

    Niels Barfoed: Hvis vi skal tale fornuftigt og sammenhængende om censur, så bliver vi nødt til at færdes indenfor en vestlig, omend en meget gammel vestlig tradition, hvor kirke og magt , eller kirke og stat, undskyld – er de bærende søjler, hvad angår censur, og censur-diskussion. Hvad der fandtes blandt assyrene og der fandtes blandt kineserne, det er sådan set en anden diskussion. Det er rigtigt, det starter i Rom, og her synes jeg Rom netop er et udtryk for både kirke og stat i et.

    Mikkel Krause-Jensen: – Og så kan man jo også tale om at Rom, i det her embede, en censor, der fik man institutionaliseret den her praksis.

    Niels Barfoed: Det er rigtigt, det fuldstændigt rigtigt, og den blev så arvet og videreført af kirken, hvor det for kirkens vedkommende handlede om at afvigende trosforestillinger skulle renses ud fordi der fandtes kun en tro. En sand tro, som netop hørte hjemme i Rom. Allerede med protestantismen, med Luther, så begyndte der at gå salat i institutionerne, og også i censur-institutionerne. Fordi så var der ikke længere tale om en enhed, en kirkelig enhed.

    […]

    Niels Barfoed: … og hvis man læser forskrifterne, så ser det ud som om man foretager en meget meget voldsom, skal vi sige, udrensning af skrifter, men sagen er den, at domspraksis eller konsekvenserne, sanktionerne overfor de her skrifter, ikke var nær så kraftig, som selve, skal vi sige forskrifterne. Forskrifterne havde med andre ord ikke så meget en praktisk betydning, som de havde den betydning, at de advarede andre om at gøre lige så. Altså, det havde en intimiderende virkning, og det er jo en vigtig del af censuren, at den ikke bare censurerer fuldstændigt firkantet, men at den trænger ind i sindet, og forvandler sig til selvcensur… Censuren ser en fordel i, at den udøves i den enkeltes bevidsthed.

    [..]

    Niels Barfoed: Det værste ved det, og det kan jeg huske Salman Rushdie ved flere lejligheder har sagt. Det som censuren gør, det er, at den så at sige slår mennesket som indre fænomen ihjel. Den sløver, i og med, at den unddrager borgeren oplevelser, konfrontation med ideer, viden, og så videre. Så sker der en indskrumpning, af livslyst, levemåder, og der sker så at sige, en zombiegørelse, hvis du vil tillade mig det udtryk. Det er sådan set det farlige. Det farlige er ikke for forfatteren, som kommer i spjældet specielt, men det der sker er, at du henlever, som du kan se det i 1984 af George Orwell, for nu at tage et litterært eksempel… hvis der ikke havde været dem, som holdt den, skal vi sige, den våge åben, eller holdt det lys brændende, som hed, at mennesket har brug for optimal viden, har brug for konfrontation med andres tanker og ideer frit, så sker der en normalisering – i gåseøjne, en udjævning af den borgerlige bevidsthed. Og det er det, det er det, der er det farlige.

    […]

    Mikkel Krause-Jensen: Vi balancerer på et knivsæg her. Man kan jo tale om at manglen på selvcensur, ligefrem fører til misbrug af ytringsfriheden. Det er nærliggende at nævne Muhammedtegningerne i den sammenhæng… Er det tilfældet?

    Niels Barfoed: Hmm, altså, sådan, æh, sådan er den vinkel, som falder mig ind, nu og her, den falder på Muhammedtegningerne, og på hele det der apparat, eller hele den historie, sådan – efter min mening… Det eneste man kunne have pålagt sig, uden at sætte noget som helst til, noget som helst til i henseende til kritik, det er at kunne spare, skal vi sige, hele den, hele det mindretal, hele det segment af den danske befolkning, som er gode kammerater, gode borgere, gode muslimer, for at blive, skal vi sige – slået i hartkorn med terrorisme. Altså, det er der den ligger for mig, Jeg vil indrømme, at der er noget der hedder en tegner, som har haft et dårligt liv i nogle år.

    Mikkel Krause-Jensen: – Kurt Westergaard.

    Niels Barfoed: – Westergaard, ja. Det kom… det er der ingen der kan komme uden om, men problemet ligger altså ikke i, at ytringsfriheden som sådan er et gode, det er en formel ramme, som også tillader retten til ikke at benytte sig af ytringsfriheden.

    Mikkel Krause-Jensen: Men er det du siger, at vi i virkeligheden skal til at blive bedre, til at se det i et lidt større perspektiv, og måske ligge bånd på vores eget ytringsbehov… skal vi blive bedre til selvcensur, er det det, der er brug for?

    Niels Barfoed: Altså, vi skal blive bedre til ikke at falde for propaganda, og det hænger sammen med det du spørger om, og det du siger. Propaganda, det vil sige, at gennemskue propaganda, og propaganda, der mener jeg, med en evig motor af mistænksomhed og opmærksomhed fra Dansk Folkepartis side på hele den verden vi snakker om, og se det, som det det er. Det skal vi være bedre til.

    Diverse.

    Trykkefrihedsselskabet (medlemskab).

  • 20/10-09 Konflikten.dk – Troels Heeger: Stop politiseringen af ytringsfriheden.
  • 27/10-09 Berlingske blogs – Jakob McHangama: PEN vælger ligegyldigheden.
  • Oploadet Kl. 16:01 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
    

    13. august 2008

    Tim Knudsen om ‘de internationalt orienterede’ og de ‘forskansende Fort Danmark-danskere’

    Apropos har i denne uge fokus på danskhed, og gårsdagens udsendelse havde lighed som fokus. Professor Tim Knudsen sagde mange rigtige ting i starten, og redegjorde indirekte for for sammenhængen mellem historie, homogenitet og demokrati. Det blev selvfølgelig hurtigt drejet ind på økonomisk lighed og floskler om “socialt demokrati”, og ikke overraskende, så blev der slet ikke talt multikultur.

    Det burde ellers være lige på kornet. Hvis man tror integrationsproblemerne handler mere om socio-økonomiske forhold end etnicitet og kultur, så burde man vel desuagtet forholde sig til den kendsgerning, at indvandring mindsker ligheden og den sociale sammenhængskraft.

  • 12/8-08 Apropos, P1 – Danskhed og Lighed (Vært: Mikkel Krause; Gæst: Tim Knudsen).
  • Mikkel Krause, P1: : Jeg er glad for at bo i Danmark, ikke mindst fordi det er et land hvor vi nok opfatter os som mere lige end i de fleste lande. De bredeste skuldre skal bære mest, og lighed er uden tvivl et ideal for mange danskere. Noget der kendetegner vores samfundssyn. Da Danmark skulle have en demokratikanon, stod der frihed og demokrati flere gange, men der stod ikke lighed. Og er der ellers noget der er dansk, ja så er det da lighed. Her er det Mikkel Krause med dag to om danskhed her i Apropos, altså om lighed.

    […]

    Tim Knudsen, professor: … det er jo egentligt til syvende og sidst et politisk spørgsmål, om man synes der er for meget eller for lidt lighed.

    […]

    Mikkel Krause: Nu lever vi så også efter Murens fald i globaliseringens tidsalder, som det så højstemt hedder. Betyder det at vores forståelse af demokrati og lighed også ændrer sig og bliver mere international?

    Tim Knudsen: Det er der nogen der gør. Men jeg tror jo altså, at vi har en af de skarpeste politiske modsætninger i de her år, mellem hvad vi kan kalde kosmopolitter og folk der er internationalt orienterede, og gerne vil have den slags ting ind. Og så på den anden side, dem der vil forskanse sig i Fort Danmark.

    Oploadet Kl. 14:02 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    12. juni 2008

    Posterboy Zlatan og dem fra serie 5

    Forleden hørte jeg på P1 en ‘ekspert’, med henblik på EM i fodbold, forklare at fodbold i virkeligheden var ‘integration’, og det er kun få dage siden Morten Olsen parafraserede Enhedslistens valgslogan ( “Hvorfor har vi ingen Zlatan?”).

    Fra Ekstra Bladet – Vidner til vold på fodboldbane truet.

    “Københavns Politi kommer til at efterforske trusler mod vidner og tilhørere i den retssag, hvor en holdleder og to spillere fra fodboldklubben FC Tyrkiyem fra Frederikssund i sidste uge blev dømt for vold mod en fodbolddommer.

    Under en pause i retssagen overværede Kenneth C. Nielsen fra Sjællands Boldspil Union, at holdlederen opførte sig truende og stærkt chikanerende over for fodbolddommerens kæreste, der var blandt vidnerne i retssagen.

    – Han kaldte hende ‘luder’ og andre grove ting, fortæller Kenneth C. Nielsen.

    Flere tilhørere og vidner følte sig også efter retssagen truet af specielt FC Tyrkiyems holdleder.

    – Da vi kom ud af retssalen, stod FC Turkiyem-folkene et par skridt nede ad trappen. De var meget ophidsede, og vi fik at vide, at de ville vente på os udenfor, fortæller Kenneth C. Nielsen, der overværede retssagen i Østre Landsret i Bredgade i København. Efterfølgende blev han og andre lukket ud ad en anden indgang til landsretten.

    Hele sagen startede i forbindelse med en Serie 5-fodboldkamp i Frederikssund i oktober sidste år.

    FC Turkiyems holdleder smed en mobiltelefon efter dommeren, da modstanderholdet Blovstrød havde udlignet til 4-4 kort før tid. Dommeren valgte at afblæse kampen, men det fik blot gemytterne endnu mere i kog. Dommeren blev væltet omkuld og sparket, så han efterfølgende måtte overnatte på hospitalet til observation for hjernerystelse.”

    Oploadet Kl. 14:27 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
    

    2. marts 2008

    P1 og professor Bent Sørensen mod Israel, USA og torturbødlen Bush

    Når et P1-magasin sætter fokus på dødsstraf eller tortur, så ved man godt hvilket lande der skal grilles. I Apropos sidste torsdag var emnet Søvn og tortur, og med IRCT’s Bent Sørensens i studiet kunne man kun forvente det værste.

    Birgitte Dalgaard, P1: John Ashcroft her, han mener jo ikke at mangel på søvn er videre alvorligt, men er det den herskende mening i USA – stadig?

    Bent Sørensen, IRCT: Der er jo to USA’er, vil jeg dertil sige. Desværre er det den herskende opfattelse i den regerende USA… Hermed har Bush placeret sig selv – helt klar, som værende en torturbøddel…

    […]

    Birgitte Dalgaard: – og de bruger jo også søvntortur på Guantanamo.

    Bent Sørensen: Ja ja, det gør de, og de brugte det også i Irak…

    […]

    Bent Sørensen: Det typiske eksempel er Israel… (tortur i fængsler)

    Birgitte Dalgaard: Men det er jo ikke alle fanger som bliver tortureret, som er dømt og sat i fængsel – altså på Guantanamo-basen der er de jo ikke dømt endnu overhovedet, og der må man jo formode at man bruger søvntortur for at få vigtige informationer ud af folk.

    Bent Sørensen: Ja, det tror man (at) man gør, men det får man altså ikke! Det folk tilstår under tortur, hvadenten det er søvntortur eller andre ting, det er alting. Du tilstår alt. Og du ville også tilstå alt, hvis du for eksempel bliver fængslet og intet vil sige noget – så tager de din søn eller datter ind, hvis du har sådan en, og torturerer hende mens du ser på det. Så ville du formentligt også skrive under på hvad som helst. Og det er det de gør.

    Bent Sørensen er iøvrigt gift med IRCT’s grundlægger Inge Genefke.

    

    16. december 2007

    Jødehad – ideologisk og ikke-ideologisk

    Fra introen til torsdagens Apropos på P1 – Konspirationer og jøder.

    Birgitte Dalgaard, P1: “I min bevidsthed, og jeg tror i mange andres, er jødehad lig med nazisterne, men faktisk ligger jødehadet som en stor del af Kristendommens historie. Det er Kristendommen, som, om jeg så må sige – opfandt jødehadet, og jagtede jøderne som vantro i det første korstog.”

    Meanwhile… at the academy.

    Jørgen Bæk Simonsen, doktordisputats: “The successive struggles with the Jewish tribes of Medina are not to be interpreted as a result of ideological strife between Judaism and Islam... The causes must be sought in the political and economic aims the emigrants embarked upon immediately after their arrival in Medina.”

    

    13. december 2007

    Ekspert i bærende konstruktioner om 11/9: “Der er fuldstændige naturlige forklaringer…”

    Apropos på P1 har i denne uge konspirationsteorier om overordnet tema, og i tirsdags var emnet terrorangrebet på USA d. 11. september 2001. Hvor P1 til udsendelserne mandag og onsdag havde gæster i studiet der afviste teorierne (generelt og månelandingen), så havde P1 uvist af hvilken årsag denne gang hidkaldt lektor Niels Harrit – en mand der urokkeligt står bag samme. Baggrunden for dette kan man tænke lang tid over, men telefoninterviewet med hans modpol lektor Kristian Hertz, ekspert i bærende konstruktioner var noget af det skarpeste anti-loonisme jeg har hørt på kanalen.

  • 11/12-07 Apropos – Konspirationsteorier og 11. september.
  • Birgitte Dalgaard, P1: Kan en stålkonstruktion overhovedet bryde sammen ved en brand?

    Kristian Hertz, lektor: Ja, det er jo sådan at man skal dimensionere stålkonstruktioner sådan så at de ikke bryder sammen ved en brand, og det har vi ligefrem et begreb for når vi underviser vores ingeniører i, at gøre. Så det afhænger jo helt af, hvordan befatningen er på stålkonstruktionen og hvordan den er brandbeskyttet.

    Birgitte Dalgaard: Hvor høj skal temperaturen være før at stålkonstruktionen begynder at segne, om jeg så må sige?

    Kristian Hertz: Det der er afgørende, det er jo hvor varmt stålet bliver, og man kommer ofte noget brandbeskyttelse på i form af noget mineraluld eller noget sprøjtepuds, og der vil temperaturen indenfor stålet jo være væsentligt mindre end den vil ude i brandrummet, så man kan ikke bare tale om hvor høj temperaturen er ude i brandrummet, man skal også tale om hvor længe den har påvirket, og i virkeligheden så betyder det tidsrum hvor den er påvirket, det betyder faktisk mere end den maksimale temperatur ude i brandrummet.

    Birgitte Dalgaard: Men hvor høj var temperaturen her ved World Trade Center?

    Kristian Hertz: Der er dem der siger, at temperaturen i World Trade Center var nede på 800 grader, så er der også dem der siger, at den var 1300 grader, men hvis man tænker på at det bare er et kontorlandskab, så har jeg lavet en vejledning for Erhvervs- og Byggestyrelsen, altså en vejledning til Bygningsreglementet, som man bruger til at dimensionere kontorlandskaber, bygninger, og hvis man vil lave den fulgte udvikling af brande, og ifølge den kurve der er lavet der, som er lavet ved fuld-skala forsøg, jamen der kan man komme op på 1000-1200 grader i sådan et almindeligt kontorlandskab.

    Birgitte Dalgaard: Så det mener du også kan have været i World Trade Center?

    Kristian Hertz: Ja, det virker meget sandsynligt, at der har været det.

    Birgitte Dalgaard: – og så kan stål smelte!

    Kristian Hertz: Stålet behøver slet ikke smelte for at bygningen bryder sammen. Det der sker, er at stålet gradvist bliver blødt, og så vil søjlerne, for eksempel – de vil bøje ud til siden, og så kan de ikke bære deres last. Det er ikke sådan at man skal helt op så det smelter og løber hen ad gulvet, før konstruktionen har udtømt sin bæreevne.

    Birgitte Dalgaard: – og der var jo noget om at varmebeskyttelsen ved stålkonstruktionen på World Trade Center ikke var i orden. Er det ikke korrekt?

    Kristian Hertz: Ja, jeg har set det i en udsendelse på Discovery, hvor man hævder noget sådan, der har været en retsag om at der manglede noget brandbeskyttelse, og i den udsendelse viste de også nogle endoskop-optagelser af manglende brandbeskyttelse især på de lodder der delte inde midt i World Trade Center, så det forlyder at man har været i færd med at reparere på det, på det tidspunkt hvor angrebet skete.

    Birgitte Dalgaard: Men en anden indikation, det er at der var sort røg i World Trade, og sort røg det indikerer, at så har der ikke været så varmt.

    Kristian Hertz: Ja, altså et er jo hvor varmt der kan være inde midt, midt på en etage, (men) derfor kan der jo godt være lavere temperaturer i udkanten af den, og der kan man så se sort røg udvikle sig for eksempel. Men igen er det jo også sådan, at den maksimale temperatur 1200-1300 grader slet ikke er nødvendig for at få en stålkonstruktion til at bryde sammen. Altså så hvis man bare har tilstrækkelig lang tid, hos en påvirkning, så kan meget lavere temperaturer også gøre det.

    Birgitte Dalgaard: Hvor lang tid taler vi her om?

    Kristian Hertz: Det kommer an på hvor høje temperaturerne er, men der er konstruktioner som ikke kan klare 500 grader, hvis det er over et par timer.

    Birgitte Dalgaard: Er der andre – er der eksempler på lignende højhuse med stålkonstruktioner der er faldet i brand?

    Kristian Hertz: Der er eksempler på masser af stålkonstruktioner der er faldet som følger af brand – nu er der ikke så mange højhuse som lignede World Trade Center, så derfor kan man jo ikke lige henvise til et andet et andet sted på samme måde.

    Birgitte Dalgaard: Så det er meget svært at sammenligne i det hele taget?

    Kristian Hertz: Ja, det er det jo altid med den slags, men altså det er da fuldstændigt velkendt at stålkonstruktioner og betonkonstruktioner – alle former for konstruktioner, falder sammen som følge af brand, hvis branden er voldsommere end det som de er beregnet til. Og så er det derfor man skal dimensionere sine konstruktioner efter belastningen herfra.

    Birgitte Dalgaard: Noget andet som har været meget diskuteret, er den her tid det har taget for bygningerne at falde. Hvorfor er det overhovedet interessant at beskæftige sig med, om der er tale om et frit fald eller ikke fri fald.

    Kristian Hertz: Nå ja, der er alle de der konspirationsteorier, (om at) nogle måske har hjulpet konstruktionen med at falde.

    Birgitte Dalgaard: Altså, hvis det havde været en bombe der havde ligget under World Trade, så kunne man formode at så ville bygningen falde ved frit fald.

    Kristian Hertz: Ja, det der er i det, det er at de her bygninger ikke ser ud som om de falder ved frit fald. Hvis man tager en almindelig sekundviser på et ur og ser på en film hvordan de falder sammen, så kommer man til at sådan et 400 meter højt tårn falder åbentbart sammen på tretten sekunder, og ved frit fald er det på ni sekunder. Så jeg kan ikke rigtigt se at det overhovedet er faldet sammen ved frit fald.

    Birgitte Dalgaard: Det har du regnet ud med dine elever?

    Kristian Hertz: Det har vi regnet ud med vores elever, som sådan en lille opgave, og vi kommer alle sammen (frem) til, at det altså har taget længere tid end frit fald om at falde sammen.

    Birgitte Dalgaard: Men det er jo kun en forskel på fire sekunder, det er jo alligevel enormt hurtigt – det er næsten frit fald.

    Kristian Hertz: Orh jov, men fire sekunder, nu skal du jo prøve at finde ud af den acceleration som den falder sammen med, så skal du dividere med det to gange, og så betyder det at det halve af tyngdeaccelerationen.

    Birgitte Dalgaard: Så der er altså stor forskel, selvom det i mine ører ikke lyder sådan.

    Kristian Hertz: – der er meget stor forskel på det her.

    Birgitte Dalgaard: Så det kan slet ikke – man kan slet ikke sammenligne det med frit fald.

    Kristian Hertz: Det synes vi ikke umiddelbart efter den film vi har at måle på.

    Birgitte Dalgaard: En anden ting det er, at bygningerne jo falder lige ned.

    Kristian Hertz: Ja?

    Birgitte Dalgaard: Er der noget mærkeligt ved det?

    Kristian Hertz: Det er der ikke noget mærkeligt ved. De fleste bygninger ville jo falde lige ned. Så er der dem der siger at en træstamme den vil jo falde til siden, og der er det jo sådan at en træstamme, den er jo massiv, og desværre kan vi jo ikke så tit få lov til at lave massive bygninger – altså pyramiderne var massive, men ellers er de fleste bygninger jo hule, og så falder de ofte, eller så er de mere tilbøjelige til at falde lige ned, end at falde om på siden.

    Birgitte Dalgaard: Så man kan altså ikke sammenligne træer og huse?

    Kristian Hertz: Man kan ikke sammenligne træer og huse overhovedet.

    Birgitte Dalgaard: – fordi det er jo også en anden ting – det er jo den her bygning, som ligger ved siden af de to tårne, den her WTC7, som også faldt syv timer efter de her to bygninger. Der er en af teserne jo, at den blev beskadiget i det sydvestlige hjørne, og hvorfor skulle den så ikke have tippet i stedet for at falde lige ned.

    Kristian Hertz: Nå ja, igen – så er det ikke sådan at bare fordi bygningen blev beskadiget et eller andet sted, det har bygningen jo kunnet holde til – den blev stående efter det. Så har der været forskellige brande rundt i den, det kan man se på filmene, i hvert fald de film jeg har set, og så sker der en sammenstyrtning af den på det der sene tidspunkt, hvor den går ned på midten og river så resten med sig, og der falder den lige ned. Nu kan der være mange forklaringer på hvorfor den gør det, men en mulig forklaring, altså uden at jeg iøvrigt kender detaljerne, så kunne en mulig forklaring være at der har været en brand i kælderen, for hvis der kom en brand i kælderen, så ville betonkonstruktionerne dernede blive gennemskåret af revner, og det vil de netop kunne blive hvis man har en meget langvarig brandpåvirkning. Altså beton er et fantastisk materiale, fordi det tager så lang tid for den at blive varm, men der skal ikke mere end 300 grader til, så kan den blive gennemskåret af revner, og det skal der altså meget lang tid til før den bliver. Og vi har netop set en masse af den slags effekter rundt omkring. For eksempel var der et højhus i Kairo som brød sammen i januar 2004, hvor femten mennesker omkom og 45 blev sårede. De var alle sammen evakuerede ud først, men så efter brandvæsenet havde slukket ilden og sådan noget, så var de gået ind for at se om der var noget tilbage af deres hjem, og så fik de huset i hovedet på grund af den her effekt.

    Birgitte Dalgaard: – og det kunne også forklare hvorfor der er gået syv timer før…

    Kristian Hertz: – Det forklarer netop hvorfor der er gået syv timer, for det ville være fuldstændig efter bogen, hvis den faldt sammen på det tidspunkt.

    Birgitte Dalgaard: Så kan vi opsummere, at i dine øjne er der overhovedet ikke noget mærkeligt ved de her bygningers sammenstyrtninger.

    Kristian Hertz: Ja, altså vi kan på de ting vi har set indtil nu, der kan vi da sige, at der er fuldstændige naturlige forklaringer på det.

  • 25/10-07 Nyhedsavisen – 9/11: Ingen grund til skepsis.
  • 25/10-07 Uriasposten – Lektor Niels Harrit om 11/9: Bush di… noget er i vejen med den officielle forklaring.
  • Oploadet Kl. 14:50 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper