21. november 2007

Mads Storgaard Jensen: Mogens Lykketoft blev desværre ikke statsminister…

Fra den dybe brønd med venstreorienterede bortforklaringer – intet mindre end en klassiker. Når venstrefløjen taber valg, har det intet at gøre med det politiske. Ph.d. Mads Storgaard Jensen i Apropos på P1, sidste torsdag.

  • 15/11-07 Apropos – Demokrati og pop.
  • Mads Storgaard Jensen: … kigger vi på den sidste valgkamp – det var det der var det store problem for Mogens Lykketoft, at han er jo altså, politiker, professionel politiker, men han er jo ikke så god til at sælge sig selv som menneske, og det fik jo desværre indflydelse på den valgkamp de kom til at føre – og deres valgresultat.

    Oploadet Kl. 05:53 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    17. november 2007

    85 mandater, 86, mandater, 87 mandater, 88 mandater, 89 mandater… beeeeep

    Lars Hedegaard i torsdagens Berlingske Tidende.

    Morsomme Mette
    Hvis Mette Frederiksen havde været iraker, ville hun givetvis have fået det job, som Komiske Ali havde under den amerikanske invasion, hvor han udbredte sig om fjenden, der nu var omringet, belejret og bekæmpet – alt mens amerikanernes fremrykning kunne høres i baggrunden. Nu gør Morsomme Mette imidlertid god fyldest som politisk klovn i Danmark og var i den egenskab indkaldt til det uforlignelige program P1 Debat dagen efter valget. Valget var på sin vis opløftende, meddelte hun, idet der nu var skabt flertal for en ny politik, hvilket fremgik af den stærke stilling, som Ny Alliance havde erobret. Desværre afspejlede det nye flertal sig ikke i de optalte stemmer, hvilket skyldtes, at stemmeafgivningen ikke helt »flugtede med den almindelige strømning«, som var at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Dette store demokratiske problem må føre til nedsættelse af en ny grundlovskommission, hvis opgave bliver at afhjælpe den fundamentale skavank, at vælgerne ikke stemmer socialdemokratisk, selv om der uomtvisteligt er socialdemokratisk flertal. Indtil en løsning er fundet, er der ikke noget at sige til, at Socialdemokraterne og deres allierede kæmper som besatte for at åbne for indvandringen af et nyt vælgerkorps til erstatning for det, der har svigtet.

    Mette Frederiksen er ikke den eneste der debatterer ikke-eksisterende flertalskombinationer. Simon Andersen i dagens udgave af Nyhedsavisen

    “Et bredt flertal støtter en stram udlændingepolitik, men et lige så stort flertal støtter også en politik, der – i modsætning til den nuværende – er fair og menneskelig.”

    Valgnederlaget gør ondt – rigtigt ondt, og jeg tror jeg de senere dage har hørt ti forskere klynke på P1 over folkets dom – altid med udgangspunkt i akademiske discipliner, men tendensen er nu ikke svært at se. Hvad er det præcist ved den danske udlændingedebat der gør den “rædderli'” – for nu at citere resultatet af retorikprofessor Christian Kochs analyse i Krause på tværs.

    Kunne man analysere Dansk Folkeparti væk fra indflydelse (push), så var det sket i forrige årtusinde, og derfor arbejder medierne sideløbende på at suge Ny alliance ind i varmen (pull). I Politisk debat i dag kunne man eksempelvis høre en sjælden kritisk journalist konfrontere en venstremand med ordene: ‘man skal jo også ville et bredt samarbejde’ (pull). Nogenlunde samtidig ignorerer Naser Khader simpel matematik, og giver Fogh et ultimatum. Fra dagens Berlingske Tidende.

    Hvis ikke vi får løst problemerne omkring asylansøgerne og deres situation, så er vi ikke med til noget som helst. Så er vi helt vores egne. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at mennesker bor i centrene og bliver mere og mere syge. Hvis vi ikke kan få en løsning på det, så stiller vi os frit.

    Som en ven engang fortalte om forholdet til sin eks-kone: ‘Det er bedre hun er sur på mig – end jeg er sur på hende’. Sådan har jeg det med Mette Frederiksen & Co.

    

    9. november 2007

    Hvad der sker når man tænder for P1 tre på hinanden følgende dage mellem 19 og 20

    Jeg hører ikke så meget P1 som jeg gjorde tidligere, men ret beset så er jeg nok heller ikke i målgruppen.

    Søndag…

  • 4/11-07 (19.03-20.00) Folk og kirke – Dommedag nu! (1:2).
  • Lang samtale med phd. Rikke Peters der blandt andet taler om den tyske kulturkonservatisme i begyndelsen af 1900-tallet (Oswald Spengler, Ernst Jünger, Thomas Mann), hvad P1s Kåre Gade manisk forsøger at dreje ind på noget politisk brugbar.

    Kåre Gade, P1: Hvilke politiske konsekvenser får den her bevægelse? Det er i mellemrkrigstiden, og få år senere er det at Hitler kommer til magten i Tyskland – er der en sammenhæng der?

    Rikke Peters, idehistoriker: Ja, det er der. Den her konservative kulturkritik får politiske konsekvenser…

    Kåre Gade: – som i sidste ende faktisk førte til den nazistiske magtovertagelse i Tyskland, og den fascistiske i Italien…

    […]

    Kåre Gade: Rikke Peters. Hvis vi skruer tiden frem til idag, hvad er så – om man så må sige det store dyr i åbenbaringen – hvis man skal se på hvad der er føde til apokalyptiske forestillinger eller tankegange i Vesteuropa.

    Rikke Peters: Altså det er jo klart – islamismen idag, den her angst for en omfattende terror, idag udfylder den her rolle som undergangsscenarie per exellence. Altså, terrorscenariet har alle de ingredienser som netop er nødvendige hvis vi skal snakke om sådan et undergangsscenarie… udfylder et menneskeligt behov…

    Mandag…

  • 5/11-07 (19.30-20.00) Apropos – Modstand og udtryk: Hvem fandt på terrorismen?
  • Lektor Bjørn Møller fortæller at der ikke er forskel på terrorister og modstandskæmpere. Senere bliver han konkret, og frikender Blekingegadebanden og palæstinensiske terrororganisationer for terrorisme, alt imens han pointerer at etiketten passer på Ku Klux Klan og den yderste højrefløj i USA. Begrebet ’statsterrorisme’ blev tillige introduceret (Israel = terror).

    Tirsdag…

  • 6/11-07 (19.30-20.00) Apropos – Modstand og helte: Er fortidens idoler fremtidens forbrydere?
  • Terrorsigtede Michael Schølardt fortæller hvorfor palæstinensiske terrororganisationer er frihedskæmpere, og hvordan han altid har kæmpet for en bedre verden.

    Che Guevara, en mand med “viljen til forandring mod mere retfærdige samfund”… (fra programomtalen)

    

    14. august 2007

    Mette Sandbye på P1: Danskerne har lært af Muhammedsagen

    Seneste udgave af Apropos på P1 havde ‘kunst som provokation’ som emne, og i studiet var Mette Sandbye fra Københavns Universitet og Torben Sangild – kulturanalytiker og blogger. Generelt så de begge provokationer som en genvej til at at afvikle tabuer og udvikle samfundet. I slutningen af udsendelsen kom debatten ind på Muhammedsagen.

    Torben Sangild: De bedste værker et også dem som ikke ville kunne oversættes til et debatindlæg i avisen, men som stiller nogle spørgsmål som provokerer nogle andre til at se tingene, som de ikke har et svar på rede hånd.

    […]

    Torben Sangild: Man behøver ikke at kigge særligt langt for at se en vis Muhammedsag, som jo var den voldsomste provokation vi har set i nyere tid, og som er en meget kompleks sag på mange måder.

    […]

    Birgitte Dalgaard, P1: Nu nævnte du selv Muhammedtegningerne, og nu leder jeg så lidt efter, at provokationer kan være med til at føre samfundet videre. Hvad er jeres vurdering her – kan den store provokation have være med til at have skubbet os videre.

    Mette Sandbye: Ja os videre, men ikke dem videre, tror jeg. Det kom jo utroligt meget bag på danskerne, at dette eksempel på en provokation der ikke rigtigt fik den intenderede virkning ik’, hvor provokationen som løb af med alle, først flere måneder efter, og jeg tror det kom som et kæmpechok for danskerne, den bølge af demonstrationer og prostester og jeg ved ikke hvad, rundt i verden der startede, men jeg tror når man ser tilbage nu hvor der er gået noget tid, så har den været en god provokation i det danske samfund. Det har skabt utroligt meget diskussion, og bevidsthed og refleksion og eftertanke, om hvad kan man egentlig tillade sig at sige, og hvordan behandler vi vores egne indvandrere – måske faktisk, kan det være med til at bane vejen for mere respekt, og overvejelse i forhold til hvad man – ja, hvordan man taler til hinanden.

    Birgitte Dalgaard: – Hvad siger du Torben Sangild?

    Torben Sangild: Jeg er sådan mere ambivalent. Altså problemet er at meget af debatten især i tiden efter var meget sort/hvid, hvor at den ene side sagde, at den anden side var racister, og den anden side sagde at den ene side var imod ytringsfriheden. Og der tror jeg og håber jeg, at debatten trods alt er blevet mere nuanceret, at man faktisk kan kigge på – jeg synes det var en meget god ting som Politiken gjorde nogle måneder efter – det er blevet fuldstændigt glemt, man har lagt Tøger Seidenfaden for had i det her. Men at Politiken de offentliggjorde jo faktisk alle tolv tegninger, og fik en amerikansk satiriker til at anmelde dem en for en på et dobbeltopslag i Politiken. Der gik man endelig ind på de her tegninger, hvad er det de gør – hvilken nogle af dem, og de var meget meget forskellige – hvilke nogle af dem sender hvilke signaler. Hvilke nogle af dem, kan afstedkomme hvilke reaktioner og sådan noget. Kendetegnende for dem, er jo at en af dem var faktisk vendt mod Jyllandsposten, og sådan noget. Det er vigtigt at få de der nuancer med, så det ikke bare bliver til at det var nogle racistiske tegninger, eller at dem der kritiserede dem så var imod ytringsfriheden. Det er jo en del af ytringsfriheden at kritisere nogle tegninger man mener er dumme, eller fordummende.

  • 13/8-07 Jyllandsposten – Svensk skole afviser også Muhammed-billeder (se illustration).
  • 

    1. maj 2006

    P1: Mikkel Thorup og Carsten Bagge Lausten om Bush-administrationens ondskab

    Jeg hører næsten aldrig P1 om aftenen, men idag skulle datteren hentes hos en veninde, så jeg fik lige ti minutter med Apropos. Det blev straffet hårdt.

    Apropos…Fjendskab og fjendebilleder

    Medvirkende:

    Lektor i Sociologi, Carsten Bagge Laustsen, Århus Universitet og Idéhistoriker og forfatter til afhandlingen: “Til forsvar for fjendskab”, Mikkel Thorup, Århus Universitet.

    Det jeg fik hørt var lige efter bogen. Samuel P. Huntington har ikke ret, der er ingen kamp mellem civilisationerne, men der findes derimod nogle ledere som af politiske årsager dyrker “assymetiske fjendskaber”. Kun et eksempel blev givet – og det var naturligvis USA under Bush, der fører krig mod Islam, dehumaniserer fjenden blah blah blah. Det var svært at høre hvem der sagde hvad – de sagde det samme på helt samme måde.

    Oploadet Kl. 20:22 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    

    29. november 2005

    Apropos på P1 om ‘højreradikal’ blogosfære-dominans – det er nok lovligt…

    Magasinprogrammet Apropos på P1 havde igår weblogs som emne, og i en halv time blev mediet introduceret af en såkaldt internetforsker, og lidt senere i programmet kommenteret af en IT-journalist. Som sædvanlig blev den danske blogosfære ikke direkte omtalt, men…

    Lene Juul, P1: Men du siger at meningsfællesskaber også er et meget udbredt område, og at især de højreradikale bruger de her weblogs.

    Niels Ole Finnemann, AU: Det kan også være de venstreradikale gør, men nu er det de højreradikale der har tonen i øjeblikket, og der kan vi se at de er overordentligt velorganiseret med weblogs, og det er globalt. De linker til hinanden, og har man fundet en, så kommer man verden rundt på ingen tid. De er meget aktive, de skriver meget lange og hyppige indlæg, de observerer på alt hvad der sker i TVavisen – de kommenterer, og det er virkelig en meget omfattende aktivitet de har. Det er som regel, helt inden for normale ytringsfriheds rammer, så der er ikke noget kriminelt i det…

    Lene Juul, P1: Nu du snakker om ytringsfrihed…

    Niels Ole Finnemann, AU: … En række af de højreorienterede bruger udenlandske domæner, om de har tænkt over det af juridiske årsager skulle jeg ikke kunne sige. Men det er tilfældet.

    En udsendelse der udelukkende omhandler fordelene ved weblogs som medie, kommer ind på danske og udenlandske politiske blogs, som ifølge forskeren er domineret af højreorienterede. Her burde debatten naturligvis være gået på hvilke sager disse blogs så vælger at skrive om, og hvorfor behovet for højreorienterede blogs er så stort… Men nej. Højreradikal-etiketten blev uddelt med rund hånd, og så var det store spørgsmål hvorvidt de eventuelt kunne retsforfølges hvis de begik (skriftlige) ulovligheder. Absurd – ikke at jeg er overrasket.

    

    13. marts 2005

    Tim Jensen i korstog mod den kristne danskhed som defineret af Bertel Haarder

    Religionshistoriker Tim Jensen er ateist, og udtaler sig ofte kritisk om det han ser som en problematisk religiøs påvirkning. Men som altid når det drejer sig om universitetsforskere, så rettes kritikken kun en vej. Mod kristendommen & dansk kultur. Forleden kritiserede han eksempelvis i Apropos Bertel Haarders udspil til religionsundervisning, og man fik næsten det indtryk at det irriterede ham at danskerne har et kulturelt tilhørselsforhold som i høj grad er afrundet af kristendommen.

    Jovist hæmmer danskheden en institutionel multikultur som Tim Jensen mfl. ønsker sig, men hvorfor så pakke det ind i menneskerettighedsparagraffer. Intet land, ej heller Danmark har vel forpligtet sig til opgivelse af national identitet og religiøs ligestilling. Men frasorteret de politiske præferencer, så er det jo ellers sunde tanker han gør sig selv til fortaler for – her lille uddrag fra hans kronik i torsdagens Politiken:

    “De til dato bedste forsøg på at udvikle et ikkereligiøst, neutralt begreb om religion findes i den sammenlignende religionsforskning og dens tradition for at arbejde med religioner ud fra en såkaldt ‘metodisk agnosticisme’. En sådan søger, både når det gælder forskning og undervisning, bevidst at tilsidesætte spørgsmålet om religionernes sandhedsprætentioner og opøve forskeren og underviseren, de studerende og eleverne til tilstræbt objektivitet, neutralitet og saglighed.”

    Læg mærke til det lille ‘tilstræbt’: Der er ikke tale om betonpositivisme eller en naiv (u)moralsk relativisme, men om en metodisk og pædagogisk tilgang, der bl.a. søger at sikre, at alle religioner behandles metodisk ens og dermed også metodisk fair.

    Nu vil nogle måske indvende, at et sådant fag harmonerer dårligt med, at skolen som helhed og også kristendomskundskab skal være almen- og holdningsdannende. Og hvad med det store »igen-værdi-sættelses-projekt«?

    Den tilgang, jeg anbefaler, passer imidlertid fint til disse mål. Den dannelse, der er brug for i dag, er nemlig ikke mindst den, der kommer af solide kundskaber og af analytisk-kritiske færdigheder. Den ‘holdning’ til religion, som skolen skal formidle, er en analytisk-kritisk holdning. Skolen skal undervise om og ikke i religion. Det sidste kan og skal den overlade til forældre og de religiøse samfund.

    Med denne målsætning burde Tim Jensen jo gå efter problemets kerne, som på ingen måde kan tolkes frem til at være en på et kristent grundlag – værdisættende religionsundervisning. Problemet er koncentreret omkring islam, som har et yderst problematisk forhold til de i Danmark herskende grundværdier og sekularismen som sådan. Metodisk agnosticisme er dekonstruerende for begge religioner, men man hører ikke kristne kritisere manglende tro på diverse åbenbaringer. Hvorfor ikke stoppe smalltalk’en – og forholde sig til problemets kerne?

    Oploadet Kl. 19:44 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper