27. februar 2009

P1 om Dannebrog: “lidt ulækkert og nationalistisk… jeg tror det er Dansk Folkepartis skyld”

Seneste udgave af Klubværelset havde Dannebrog og “kærlighed til fædrelandet” som emne, og faste P1-lyttere vil allerede her vide, at bolden hermed er lagt til rette for utilslørede angreb på den velfungerende nationalstat. Sociolog Peter Gundelach indledte, og lod så et par studerende formulere det politiske.

Herefter to meget afslørende interviews. En dansk Afghanistan-soldat fortæller, at politikerne burde bakke mere op om de udsendte soldater, og ikke tale om at trække tropperne ud hver gang en soldat dør i tjeneste. Journalisten følte sig tydeligvis personligt ramt, og leverede udsendelsens eneste eksempel på kritisk journalisk.

Det afsluttende interview var med en dansk-afghansk pige, som havde stiftet en forening for ‘nydanske’ piger med det erklærede formål at gøre en positiv forskel. Hun fortalte blandt andet, at foreningen ikke skulle gøre pigerne “dansk”, og pointerede lidt efter, at de skam godt kunne beholde deres “nationalitet”. Hendes forkætrede nye danskhed, var således alt andet. Journalisten opdagede ikke paradokset, og spurgte hvorfor rammen var Danmark og ikke “Europa eller Skandinavien”. Pigen har boet i Århus siden hun var tre.

(fra den officielle programomtale)

  • 17/2-09 Klubværelset, P1 – Danne bro og Dannebrog (af Ole Fugl, Rosa Huss, Ruth Storm).
  • Peter Gundelach, sociolog: I modsætning til hvad man skulle tro, så viser det sig faktisk, gennem alle disse undersøgelser vi har lavet, at de unge faktisk er mere stolte over at være dansker end de ældre generationer. Og hvad der er værre endnu, havde jeg nær sagt – de bliver mere og mere stolte med tiden over at være danskere. Så det er overraskende ik’ – det er ikke som man på en måde skulle tro, at globaliseringen slår stærkest igennem blandt de unge, og formentligt være mere tøvende overfor det danske. Men det er alligevel det modsatte vi finder, og vores forklaring på det, det er at de unge de rejser meget mere end de ældre generationer, og jo mere man kommer ud i verden, jo mere færdrelandskærlig bliver man – jo gladere bliver man måske for at være dansker.

    Rosa Huss, P1: Men Dannebrog udtrykker ikke længe uskyldig kærlighed til landet. Flaget er blevet politisk.

    Peter Grundelach: Ja, indenfor den sidste halve snes år, hvor diskussion omkring indvandrere er blusset op, der er flaget et stærkere politisk symbol i bestemte kredse af befolkningen. Der er nogen grupper, i hvert fald, i det danske samfund, som har brugt flaget til at markere, det at der er noget der er ægte dansk, i modsætning til det der ikke er dansk. Sådan at flaget bliver symbol på en grænsedragning, mellem det man kunne kalde de etniske danskere og indvandrerne. Og på den måde så bliver flaget også en slags markør af en politisk konflikt mellem os og dem, og dem der bruger flaget på den måde, de bruger det jo på en helt anden måde end vi har gjort det tidligere. Tidligere var det danske flag et rent fællesskabsfænomen, men når det bliver politiseret som det gør i nogne sammenhænge i dag, så betyder det også, at man ligesom skal tage stilling til for eller imod flaget. At flaget bliver udtryk for en politisk konflikt.

    Lars-Emil Nybo Nissen: Jeg hedder Lars-Emil Nybo Nissen, og jeg er 21 år gammel. Altså når jeg ser det, så er jeg begyndt at tænke Dansk Folkeparti, hver eneste gang jeg ser det, hver eneste gang jeg ser det i nogen som helst kontekst og sådan noget, så tænker jeg, at det er lidt ulækkert og nationalistisk, og sådan selvoptaget – jeg tror det er Dansk Folkepartis skyld. Det danske flag kommer til at symbolisere noget fremmedfjendsk og noget nationalistisk, højrenationalistisk, for mig.

    Catrine Rodalgaard: Jeg hedder Catrine Rodalgaard – jeg er 26 år. Egentligt for mig der er det ikke så meget det nationalistiske i Dannebrog, som jeg ser, når jeg ser det flag… Derfor gør det mig næsten ked af det, at man kan få lov til at bruge det i politik.

    Peter Gundelach: Altså, jeg håber ikke den uskyldige brug af flaget er truet… Min fornemmelse er, blandt folk jeg kender, eller folk jeg taler med, at der er en del mennesker, der efterhånden siger, at de ikke vil finde sig i, at det her skal være politiseret. De vil meget hellere have, at vi har det der uskyldige almene bredt favnende brug af flaget, sådan at flaget ikke bliver et symbol på en konflikt, men derimod bare et samlende symbol.

    […]

    Kim Thygesen, soldat: … men det er ligeså meget medierne og politikernes skyld. Politikerne har jo lige så snart, at der desværre har været tab, så har de været utrolige hurtige til at melde ud – ‘nej, nej, det er også for galt at vi er i det land, der burde vi slet ikke være’… Så er det der en’s faglige stolthed kommer på tværs. Nu har sendt os afsted, så skal i ikke bare sende os hjem igen fordi det er lidt hårdt. Og der må man også se på hvad det er for et signal det sender udadtil, fordi hvis du siger til unge, at ‘Jamen, hvis det er lidt hårdt på arbejde, så må du stoppe med at arbejde sådan’ – eller hvis det er lidt hårdt når du studerer, så må du finde noget andet at lave.

    Ruth Storm, P1: – Jov, men man må sige, at udsendelse til Afghanistan jo ikke er et almindeligt studie eller et almindeligt job i Danmark, vel. Det er jo en ekstrem situation.

    […]

    Ruth Storm: Hvis man oprindeligt er fra Afghanistan, men er opvokset i Århus, har man så noget forhold til ‘der er et yndigt land’. Rosa Faizzad er 23 år, og stifter af foreningen Funk eller FUNK!, Foreningen for Unge Nydanske Kvinder. En forening, hvis formål er at samle nydanske kvinder på tværs af nationale og religiøse skel, at vise sig som en resurse for det danske samfund…

    Ole Fugl, P1: Kan man sige, at det på en måde, er en måde at skabe en ny dansk identitet på for udenlandske piger?

    Rosa Faizzad: Jamen, helt klart…

    [… 85 sekunder senere … ]

    Rosa Faizzad: Vi kan gå hen og fortælle de her piger, at husk – der er ikke nogen der har sagt, at vi tager din identitet fra dig, at du nu skal være dansk. Du kan sagtens beholde din nationalitet, din tro, men samtidig få et rigtigt godt liv her i Danmark…

    Ole Fugl: Rammen for Funk er jo det danske samfund. Hvorfor er det ikke Europa eller Skandinavien?

    

    2. januar 2008

    Operahuset er en smuk bygning

    Dokumentarzonen på P1 er et af de magasinprogrammer som på grund af Operahus-byggeriet undergår en fundamental forvandling. Ikke flere selvstændigt producerede radiodokumentarer på P1. Mine tårer er tørre.

  • 19/12-07 P1 Dokumentarzonen – Intet at skjule, intet at frygte.
  • Fra sidste udsendelse, sendt 19. december sidste år. Emnet var overvågning, og programomtalen afsluttes som ofte i tendensiøse P1-udsendelser med et retorisk spørgsmål…

    “- Men hjælper det noget, eller er det bare et udtryk for bange politikere, der vil kontrollere deres omgivelser?

    Det kan næppe overraske at udsendelsen var spækket med psykoanalyse, interesseorganisationer og George Orwell-citater…

    Tom Bolwig, professor “ekspert i angst”: Medierne lever af, at der er et angstpotentiale i befolkningen… de hjernestrukturer der formidler seksuel lyst er nervebaner tæt på de steder der fremkalder angst… det har som bivirkning at der skabes en urimelig stor frygt for den snarlige undergang: Terroristerne slår til i morgen…

    Det er lykkedes [medierne/politikerne] på en eller anden måde at skabe en generel usikkerhed – man går ind i et S-tog, og bliver ikke glad hvis man ser en fjerne sig fra en Fjellräven-rygsæk der ser spækket ud. Man begynder at kikke på nogle folk der kommer fra de egne hvor vi ved der kommer nogle terrorister, og har været i Madrid eller andre. Der kommer en mistroiskhed…

    […]

    Anders Kjærulff Nielsen, P1: Overvågningskameraer virker ikke. Det siger alle kriminologiske studier. Men selvom det ikke virker, vil politikerne have kameraer… (formidler et postulat fra NGO’en Privacy Org.)

    […]

    Ukendt: … ikke usandsynlige, men lidet usandsynlige hændelser – der er altså nogle som i magtstrukturerne, er i stand til at opnå en total kontrol over resten af befolkningen. (analogi til DDR, henførende til Orwells 1984)

    […]

    Outro, P1-vært: – og mere kameraovervågning kan vi lige så godt vænne os til. Nu er det blevet lovligt at overvåge butiksfacader og dermed også gaden med kameraet. Man skal bare søge om tilladelse, og sørge for at optagelserne er af så god kvalitet, at politiet kan bruge billederne bagefter. Al forskning viser iøvrigt, at kameraer ingen nævneværdig effekt har på antallet af forbrydelser.

    Efter udsendelsen blev der spille en kort jingle, ‘Dokumentarzonen – om virkeligheden og kun virkeligheden’ (sic). I 16-Radioavisen lidt senere samme dag kunne man høre en talsmand for Københavns Politi fortæller om de gode kriminalpræventive erfaringer med kameraovervågninger herhjemme.

    Det har aldrig været hensigten med public service, at udvalgte journalister kunne bruge midlerne til at skamride egne ideologiske kæpheste, og kalde det objektiv nyhedsformidling, kritisk journalistik, eller dokumentarisme. Operahuset er en smuk bygning.

    Opdate 5/1-08.

  • 5/1-08 BT – Drabsmand filmet af videoovervågning.
  • 5/1-08 BT – 20-årig fængslet for knivdrab på Strøget.
  • “Opgøret fandt sted kort før kl. 06, da tre unge med udenlandsk baggrund kom i skænderi med to danskere, fordi de angiveligt ville have fat i den enes hue. Skænderiet udartede sig og kostede den 19-årige livet.

    Et overvågningskamera filmede optrinnet.

    Den 20-årige mand blev efterfølgende anholdt i Heibergsgade bag Det Kongelige Teater.

    Politiet er på baggrund af optagelserne fra overvågningskameraet overbevist om, at han var en af de tre, og han havde en kniv på sig, da han blev anholdt. Politiet leder fortsat efter de to andre, der var med.”

    Oploadet Kl. 18:26 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
    

    30. maj 2007

    DR’s Toke Kristiansen: Demokrati er måske ikke altid den bedste styreform

    Det har altid undret mig journalister er så radikale rent politisk. Dokumentarzonen på P1 omhandlede idag PET, og det var ret beset 41 minutters apologi for venstreradikale, ikke mindst af DR’s politistats-bekæmper Toke Kristiansen.

    “For eksempel er jeg ikke sikker på at demokrati altid er den bedste styreform, og jeg er ikke sikker på at terrorisme er så meget værre end en krig.” (Toke Kristiansen, DR)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper