8. januar 2008

Søren Fauli om Søren Kam og Pia Kjærsgaard

Fra seneste udgave af Gaardbo på P1, hvor Jens Gaardbo har filminstruktøren Søren Fauli i studiet til en snak, blandt andet om hans møde med nazisten Søren Kam – manden der i 1943 var med til at myrde hans morfar, redaktør Carl Henrik Clemmensen.

  • 7/1-08 Gaardbo på P1 – Søren Fauli, filminstruktør.
  • Søren Fauli, filminstruktør: Ligesom Pia Kjærsgaard har været efter folk der har været for indvandrervenlige op igennem 70erne og 80erne og sådan noget ik’, så kunne man måske også være efter sådan en som mig, i den situation…

    Jens Gaardbo, P1-vært: Hvorfor?

    Søren Fauli: Ja, fordi jeg vil jo gerne læse noget godt ind i det menneske. Min vision er jo at sige – se nu her, han er selvfølgelig bare en 16-årig dreng som er blevet taget på det forkerte ben…

  • 25/9-06 TV2 Online – Søren Kam for retten i denne uge.
  • Oploadet Kl. 22:13 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    

    26. juni 2007

    Verden ifølge Det Radikale Venstre

    Det er ikke svært at finde eksempler på Det Radikale Venstres manglende jordforbindelse. Her to eksempler fra igår.

    Fra Nyhedsavisen, der spørger: Hvordan hindrer vi, at der ikke kommer flere unge muslimer, der fortolker islam radikalt?

    Man bør undlade at udråbe alle muslimer til fundamentalister, for det bidrager til en radikalisering. Vi skulle gerne have en imamuddannelse. De mennesker, der har en teologisk tilgang til religion i Danmark, fortolker ikke islam fundamentalistisk. Og så skal vi tage debatten… (Morten Østergaard, integrationsordfører

    Raymond Ibrahim udtrykte det kort og præcist i Frontpage Mag, hvor han sammenlignede religionernes blodige historie: “… certain aspects of Islamic violence have become standardized in Islamic law (i.e. the Sharia) and apply at all times. Thus while the violence found in the Koran is in fact historical, its ultimate significance is theological..

    Fra Gaardbo på P1, der havde Marianne Jelved som gæst.

    Marianne Jelved, tidl. gruppeformand: Den offentlige måde billedet bliver tegnet, at muslimer er et onde for Danmark… Alene det er en kolossal provokation i et demokrati, hvor Grundloven foreskriver at der er religionsfrihed. [1:13:09]

    […]

    Jens Gaardbo, P1-vært: Er der ikke problemer i Gellerup, Marianne Jelved? Er der ikke problemer i Vollsmose

    Marianne Jelved: Jov, men må jeg så lige sige, at både i Gellerup og i Vollsmose er det udtryk for en forfejlet boligpolitik. Det er ikke nødvendigvis de mennesker der bor der, der er problemet. Det er boligpolitikken der skaber nogle ghettoer…

    Jens Gaardbo: Der er nogen der siger at der har boet etniske danskere i de lejligheder i 30 år uden at lave bål i gaderne.

    Marianne Jelved: Argh [efter lang pause, tydeligt forurettet] – så er der skabt andre problemer. [1:14:31]

    […]

    Marianne Jelved: Nogle politikere kommer til at sætte nogle ganske bestemte etiketter i hovedet på folk, og det gør det endnu sværere. Jeg modtog en mail fra en englænder, som underviser på et universitet i Danmark. Han skrev, det er virkelig en belastning at vi indvandrere, hver gang vi lukker en avis op, hver gang vi lukker radioen og tv op, skal have at vide at vi er problemet. Det er nogle år siden han skrev det her, men det var under Anders Fogh regeringen. [1:16:42]

    Joviale Jens Gaardbo talte til Marianne Jelved som enhver anden gæst, men flere gange opfattede hun alligevel Gaardbos naturlige mod-spørgsmål som værende et personligt angreb mod hendes person. Alene det at blive konfronteret med en jordnær ikke-kulturradikal tilgang, bragte hende i det røde felt.

    I lighed med Morten Østergaard nægter hun at forstå, at ikke alle godtager den kulturradikale optik. Hun taler ganske enkelt ned til vælgerne – ikke mindst i forhold til udlændingepolitikken.

    Det ene øjeblik argumenterer hun for at antallet er ligegyldigt, samtidigt fornægter hun kulturens betydning, og når hun så tvinges til at forholde sig til dele af problemet, så skyldes det… trommesolo – ‘en forfejlet boligpolitik’. Næsten bizart bliver det samtidig når hun indenfor små tre minutter, både undsiger debatten om islam og debatten om indvandring. Kritik af Det Radikale Venstre politiske program er ganske enkelt udtryk for mangel på dannelse.

    For en plausibel forklaring på hvordan det kunne gå så galt, læs Kasper Støvrings Hinsides det politiske: Moralismen i Det Radikale Venstres demokratiforståelse (Nomos 3:2; pdf).

    

    25. juni 2007

    “Det er jo ikke islam som har den overordnede regel, der hedder landets love er din lov.”

    Sidste mandag var den tidligere formand for Mosaisk Troessamfund Jacques Blum gæst i Gaardbo på P1, og samtalen kom blandt andet ind på integration.

    Jacques Blum, kultursociolog: Man kan dårligt åbne en avis uden der står noget om muslimske kvinder, men jeg hører sjældent, eller ser sjældent muslimske kvinder komme frem og sige – vi vil gerne have det sådanog sådan, og vi vil gerne afgive det der og det der, men det der vil vi gerne beholde. En forhandling – det er ikke dem der tager bolden, de venter indtil det bliver en konflikt. Det er noget bras og jeg har sagt det mange gange til muslimer, og så siger de, morsomt nok, jamen det er fordi vi muslimer har ikke en (iøvrigt) Bent Melchoir, en Arne Melchoir.

    Jens Gaardboe, P1-vært: – eller Jacques Blum.

    Jacques Blum, kultursociolog: Det ved jeg ikke om der bliver sagt blandt dem jeg har talt med, men det har vi ikke, siger de så. Og så er der vel også en anden tradition, fordi – nu går jeg tilbage igen – Det er jo ikke islam som har den overordnede regel, der hedder landets love er din lov. Men det har jødedommen, så det har simpelthen været lettere for jøderne – den der tilpasning. Det kan godt være der har været masser af restriktioner og diskrimination og guderne må vide hvad, men det har været lettere fordi selv den mest ultra-ortodokse rabbiner vil sige, at der er altså noget du ikke kan. Det er det der står i lovgivningen. Hvis nogle synes at lovgivningen er urimelig, så må du flytte dig, altså, fordi, selv om det er en lovreligion, så er landets love din også.

    “Det er jo ikke islam som har den overordnede regel, der hedder landets love er din lov.”

    En indirekte måde at sige det på, men det er ganske vist: Islams tekstgrundlag er ikke befordrende for tilpasning. Derfor er der ikke meget islam ved en forening som Moderate muslimer, og derfor vil organiseret islam qua sin brug af de religiøse kilder pr definition blive ekstrem i sin tolkning.

    Fra dagens Berlingske Tidende – Den ny muslimske alliance.

    “Hizb ut-Tahrir og de mest magtfulde imamer i København vil samarbejde om at modvirke kriminalitet, social marginalisering og løse muslimers problemer i Danmark. En mere konkret politisk dagsorden kan være undervejs, vurderer forskere, der dog er skeptiske på integrationens vegne.

    Da Hizb ut-Tahrir forrige søndag inviterede til endnu et af partiets møder i Nørrebrohallen i København, lignede det umiddelbart det sædvanlige set-up.

    Hallen var som altid pyntet med korancitater, kvinder og mænd sad igen adskilt på tilhørerpladserne, og udenfor stillede pressen igen kritiske spørgsmål til det kontroversielle parti denne gang efter BerlingskeSøndags afsløring af Hizb ut-Tahrirs fremfærd i børnehaven Salam. Men, i panelet af dagens talere, på podiet foran flere hundrede tilhørere, sad denne søndag også en række ansigter, der normalt ikke forbindes med Hizb ut-Tahrir.

    De nye debattører var alle imamer i Københavns største arabiske moskeer og trossamfund: Mostafa Chendid Abu Labans afløser i Det Islamiske Trossamfund Muhammed Albarazi fra Det Islamiske Forbund og Abu Suheib fra Islamisk Kulturcenter, samt Muhammed Al-Banna fra Taibah-Moskeen på Nørrebro er alle indflydelsesrige stemmer blandt muslimerne i København. “

    Ikke alle muslimske menigheder samarbejder dog med Hizb-ut-Tahrir. Ahmadiyya-moskeen i Hvidovre er i sagens natur ikke inviteret. Det er der teologisk set gode grunde til – ikke alene det forhold at de som gruppering skiller sig ud ved at afvise jihad i betydningen hellig krig.

    Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    8. april 2007

    Aktivistforskeren Eva Smith og og datteren fra generationen der ikke orkede…

    Professor Eva Smith og hendes datter, filminstruktør Cathrine Asmussen var gæster i Gaardbo på P1 sidste mandag. Det blev til en længere samtale om opdragelse, hvor førstnævnte mærkeligt fremstod som mest sympatisk (blandt blinde er den enøjede konge). Efter en times tid var alibiet sikret, og propagandaen kunne begynde.

    Bemærk hvorledes Jens Gaardbo med sine tørre besindige kommentarer medvirker til at skabe en virkelighed, hvor politiske forskelle reduceres til at være et spørgsmål om at vide og føle nok.

    Eva Smith: i de senere år er samfundet blevet mere intolerant… Jeg synes for eksempel det er helt utroligt at det danske samfund kan acceptere at der sidder nogle mennesker og rådner op i de der asylcentre. Det er jo ikke fordi det er så forfærdelig mange mennesker det drejer sig om – det er 500-600 mennesker, og vi sidder bare med hænderne i skødet og kigger på, at deres liv bliver fuldstændigt ødelagt. Det synes jeg er helt utroligt – det kan jeg slet ikke fatte, hvordan, et samfund som jeg igennem hele mit liv har opfattet som tolerant og omsorgsfuldt, hvordan man kan stå model til det.

    Jens Gaardbo, P1: Det er blandt andre din datter der ikke reagerer. Eller hvad?

    Cathrine Asmussen: Hmm [lang tænkepause] Jamen, hvad skal jeg gøre. Altså jeg mener, jeg kan jo [dybe vejrtrækninger], jeg er jo helt enig i at det er forfærdeligt, men altså.

    Eva Smith: Du kan få nogen på gaden til at slås for et ungdomshus til sig selv, til et sted hvor de kan udfolde sig, hvor de kan – men du kan ikke få dem på gaden til en demonstration for de mennesker som sidder der.

    Jens Gaardbo, P1: Nej, men det du kritiserer din datters generation for, er lige præcist det der afbilledes nu. Hvor de datter siger ‘hvad skal jeg gøre’?

    Eva Smith: Ja.

    Jens Gaardbo, P1: Hvad skal hun gøre?

    Eva Smith: Hvad skal hun gøre? Hun skal altså, på ee, ja…

    Jens Gaardbo, P1: Du har typisk skrevet en kronik, og sørget for at komme i radioavisen. Du har typisk sørget for et eller andet opråb.

    Eva Smith: Jaja, ok, men det er da rigtigt nok at vi i virkeligheden måtte prøve på at komme igennem i et politisk parti, og det ville selvfølgelig være rigtigt godt, men ellers skulle man måske arrangere en demonstration eller man kunne på den ene eller anden måde sige – ‘det der, det er altså simpelthen for meget’, det kan I ikke [afbrydes]

    Nina Asmussen: Det som jeg synes er så forfærdeligt – Jeg har set en dokumentarfilm oppe fra en af de der, hvor man bare havde det sådan – det kan ikke være rigtigt, at jeg bor i et land, hvor der er på den her måde. Jeg bliver virkelig magtesløs. Når jeg ser det, og det er dokumenteret og alt muligt, og der så ikke rigtigt bliver handlet politisk på det, så bliver jeg indrømme, så kan man jo godt føle sig lidt afmagt, sådan lidt hvem – altså, alle beviserne er der.

    Jens Gaardbo, P1: Men regner du med andre gør noget? Er det derfor?

    Cathrine Asmussen: Altså, jamen altså jeg synes jo jeg gør noget på min måde om jeg så må sige. Sådan er der sikkert mange mennesker der har det. Jeg ehh, altså, jeg laver mine dokumentarfilm.

    Jens Gaardbo, P1: Jeg tror nok, at det du siger til os Eva, det er at du har det indtryk at folk om ikke er ligeglade, men så orker de simpelthen ikke at interessere sig for det. De kører hjem fra arbejde, de har travlt.

    Eva Smith: De tænker, at de håber snart politikerne gør noget ved det. Ikke, altså. Mange siger det der, det er ikke godt, og de vil ønske der blev taget hånd om det problem. Men de tænker, ah, mon ikke politikerne får taget sig sammen om at få gjort noget ved det her.

    Jens Gaardbo, P1: Tror I ikke det er helt centralt i moderne tider som det hedder, at din datters generation, måske os alle sammen. Vi har så travlt med at få den levestandard vi alle vil have – velfærden er blevet vor forbandelse. Vi skal arbejde meget, blandt andet fordi mange i det her land ikke skal arbejde, og så skal vi arbejde meget fordi vores forventninger til vore fysisk materielle velfærd er store, både i det daglige og på ferier, og til vores mad og til vores biler, og til vores rejser og alt muligt andet. Derfor har vi simpelthen ikke personligt overskud til at tage os af andet end indtægt, de der to børn og den der mand, som man så ser et par gange om ugen. Er det en rigtig teori? Er det velfærd, der simpelthen har gjort os ude af stand til at kere os om ret meget andet, end vor egen velfærd.

    Eva Smith: Jeg synes det skulle være mærkeligt, hvis det skulle være det, fordi trods alt er der jo mange mange lettelser i forhold til dengang jeg var ung. Der var ingen maskiner der ordnede alting for os.

    Jens Gaardbo, P1: Men det har altså ikke ført til noget personligt overskud – det er faktisk det jeg hører dig sige – og til et personligt underskud.

    […]

    Cathrine Asmussen: Der er bare så mange andre ting i den her debat omkring de her asyl – det handler jo også om, min frustration handler også om at det er fordi de er fremmede, at folk ikke reagerer. Der er ligesom også nogle andre grunde, der handler om at vores samfund har bevæget sig hen i en meget intolerant og mangel på menneskelighed. Vi går helt amok over de her smågrise, vi hørte om igår ik’ – der bliver en transporter og der bliver gjort en helt masse dagen efter, og nu holder vi op meed 24timers-transporter, der er nogle grise der er begyndt at spise hinanden og sådan. Vores omsorg for små pattegrise ik’ – og så sidder de her mennesker og rådner op heroppe. Der er nogle andre dagsordener oppe, og det er her min afmagt starter. Jeg har mødt mennesker Dansk Folkeparti eh – der ud af, som jeg simpelthen ikke kan nå. Jeg kan ikke nå dem.

    Apropos.

  • 5/4-07 Berlingske Tidende – Leder: Hovedløs udlændingepolitik.
  • Samfundets behov for at kunne styre indvandringen vil altid støde mod menneskers ønske om at åbne døren for medmennesker. Men at søge en udvej fra dilemmaet via en halv opholdstilladelse er hovedløst og i virkeligheden også hjerteløst – medmindre man lader dem blive.”

  • 7/3-07 Information – Carsten Jensen: Grisens velfærd i menneskers behag.
  • Ved mishandling af dyr kommer ofte det bedste op i nogle mennesker. Dette er pudsigt nok, når det samme gør sig gældende ved mishandling af mennesker, ikke tilfældet. At det bedste kommer op. Den ofte gentagne tankegang bag denne forskelsbehandling til dyrs fordel er den uimodsigelige, eller tilsyneladende uimodsigelige, at dyr i modsætning til mennesker ikke kan tage til genmæle og forsvare sig, men er prisgivet deres vogteres forgodtbefindende, mangelfulde lovbestemmelser eller forloren moral eller det hele på en gang.

    Derfor er det også godt, at der er et begreb, der hedder dyrenes beskyttelse, et fænomen Adolf Hitler apropos gik stærkt op i og som følge af denne lidenskab skabte et effektivt tysk dyreværn. Her i landet har vi haft en forening til dyrebeskyttelse siden 1870’erne…

    Dansk Folkepartis ordfører væmmes og forlanger strengere straf over dyrplagernes hoveder, og at grisetransportørerne mister retten til griseriet. En af de vigtigste værdier i danskheden trues, hvis brådne kar mishandler eksportsvinene. Sammenhængskraften bryder sammen i det danske samfund, hvis og når nogen overtræder dyrerettighederne.”

    Oploadet Kl. 20:32 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper