25. september 2007

Allan Mavepuster i Kaffeklubben på P1 – ‘ekstremistiske Uriasposten’

Kaffeklubben på P1 havde sidste tirsdag valgt at invitere denne blogs troll Allan Mavepuster i studiet, og vanen tro var studiet fyldt med med værdipolitiske venstreorienterede – denne gang Rune Lund (Enh.), Morten Østergaard (DRV) og Helle Sjelle (K). Idet Uriasposten blev omtalt lidet flatterende, så vil denne postering blive lang, og mere dokumentation end en egentlig blogpost.

Oprindeligt var det meningen jeg ville transkribere fra start til slut, men dertil er livet for kort, og jeg stoppede godt en fjerdedel inde i programmet. Således var ordene – mere utilsløret kan venstreorienteret propaganda næsten ikke blive.

Irene Manteufel, P1-vært: Velkommen til Kaffeklubben på P1. Jeg hedder Irene Manteufel. Dagens gæst synes at Ungdomshuset på ungdomshusets egne præmisser er en nødvendighed, og han kan godt forstå der bliver demonstrereret for det. Han synes også det er tiptop at Danmarks Radios generaldirektør tager på Roskilde Festival med en Ungdomshus t-shirt på. Og så mener han desuden at Danmarks Radio har bragt et borgerligt propaganda-indslag mod selvsamme ungdomshus, og at vi ikke reelt har ytringsfrihed i Danmark… og gæsten hedder Allan Lindemark, han har bloggen Mavepusteren, og den er et modspil til det han kalder det officielle Danmark, og en modvægt til det store antal meget læste borgerlige blogs der dominerer i bloggossfæren (intro).

Irene Manteufel: – og gæsten hedder Allan Lindemark. Han har bloggen Mavepusteren, og den er et modspil til det han kalder det officielle Danmark, og en modvægt til det store antal meget læste borgerlige blogs der dominerer i bloggossfæren. Velkommen til dig Allan Lindemark.

[…]

Allan Lindemark, Mavepusteren: Da jeg først startede med at blogge – det var imod, i protest over hvad man ser på nettet ligenu – de allerstørste blogs i Danmark, de er meget højreorienterede, tenderende til, ja, ekstremistiske… (vejer ordene, men afbrydes).

Irene Manteufel: – Uriasposten… for eksempel.

Allan Lindemark: Uriasposten, Polemiken og de har flere tusinde besøgende – i hvert fald, og et livligt forum hvor der ofte blev opfordret til vold og had mod anderledes tænkende, og religiøse minoriteter. Ehm, og jeg så mere og mere de her blogs, de er sådan, de kom ind i politik, de fandt et eller andet, det sidste var Kenneth Plummers t-shirt, så gik der et par dage, og så kom DF med et forslag der lignede på en prik. Ehm, jeg kunne ligesom se denne her fødekæde, og så fik de ret, og pressede en eller anden person til at sige undskyld. Så det var et forsøg på at give en mavepuster til det jeg vil definere som det officielle Danmark, på trods af, at de gør meget for at virke oprørske. For at virke som om – det er ikke os der styrer, i virkeligheden er der stadig en 68’er-retorik der ligger som en dyne over os alle. Sådan er det jo ikke – det officielle Danmark styrer med hård hånd, og bloggen er et forsøg på et lille opråb.

Irene Manteufel: Men altså, det er et opråb mod den ekstreme højrefløj, men altså, hele det officielle Danmark, altså, Helle Sjelle er vel også en del af det du kalder det officielle Danmark – hun går ikke ind for vold.

Allan Lindemark: He he, nej, men hun bliver støttet af vold. Ehm, hun får sit parlamentariske grundlag fra de her personer, som nærer meget tætte kontakter med personer som går ind for vold, eller i hvert fald, ikke har noget problem med at de skriver kommentarer på deres blogs. Ehm, nu skal jeg ikke sige noget som helst man kan hænge mig op på, men der var en fødekæde af propaganda op igennem systemet, og det var et forsøg på at starte en anden vej rundt, en der går den anden vej.

Irene Manteufel: Hvordan synes du det går for den modsatte fløj? For venstrefløjen i det hele taget, på nettet.

Allan Lindemark: Nu er det jo ikke fordi venstrefløjen er teknologiforskrækket, men der er ikke samme – nu skal man jo også lige have i mente, at der findes, jeg ved ikke hvorfra de kommer, men lige siden nettets indførelse så har der været tusindvis af højrerabiate mennesker der er her ude, der skriver de mærkeligste ting, også med at blogge, men vi har slet ikke det samme på venstrefløjen, vi har ikke den samme fødekæde, vi har ikke græsrødder der sidder der ude og skriver.

Irene Manteufel: Hvorfor tror du det er sådan?

Allan Lindemark: Jeg tror virkelig – jeg har tænkt over. Jeg tror at det kan komme. Jeg tror det skyldtes, at der skal være nogen at gøre oprør imod, og jeg tror de sidste par år der er en tendens til, der er kommet humanisme.dk, der er kommet Modspil.dk, de stiger, og der kommer flere og flere. Jeg tror folk er ved at indse, at det her er sådan en kanal man kan bruge til at influere. En anden ting kan være at politikerne ikke bruger det. Man ser ikke på samme måde at Enhedslisten eller SF tager de her ting, som popper op, og bringer det videre i systemet, og brokker sig.

Irene Manteufel: – Eller finder nogen venner, som kan sidde og skrive det for dem.

Allan Lindemark: He he. (overraskes over medvinden i studiet).

Irene Manteufel: – Det er jo også en mulighed – Det er det i hvert fald. Hvorfor gør du ikke det Rune Lund?

Rune Lund, Enhedslisten: Jeg tror det er fordi, den måde man traditionelt organiserer sig på venstrefløjen, er at man laver et komsammen, og det at skrive en blog, er meget noget man gør som ensom ulv, ensom cowboy, og derfor har det været mere indlysende for højrefløjen, at gribe fat i den måde at kommunikere på – før venstrefløjen. Og grunden til at jeg så tror venstrefløjen er ved at komme efter det, og vil komme efter det, og forhåbentligt også overtrumfe højrefløjen – det er mit fromme ønske, det er at vi jo på venstrefløjen er begyndt at udvikle fællesskaber over nettet, og organisere os over nettet frem for en mere traditionel organisering hvor man mødes til et møde og snakker og diskuterer, jeg tror det er det der er grunden til at venstrefløjen er kommet langsommere fra start på nettet.

Irene Manteufel: – Morten Østergaard.

Morten Østergaard, Det Radikale Venstre: Jeg tror faktisk det handler en lille smule om, og så kan man lide det eller ej, men jeg tror det handler om at den venstreorienterede, også den yderste venstrefløjs opposition har været en del af billedet i mange år, og der er demonstrationer, og det er man sådan set vant til, at der er en plads, at der er en accept af det, hvorimod jeg tror at den yderste højrefløj – de gemmer sig, forstået på den måde, at de tør ikke, når de bestrider almindelige stillinger rundt omkring, de tør ikke stille sig end på Rådhuspladsen med et stort skilt hvor der står: ‘Udlændinge ud’, eller sådan noget i den stil. Der er man meget mere anonym, og meget mere gemt bag et navn, et bloggernavn som ikke direkte refererer til at man sådan set sidder som ganske almindeligt bankfuldmægtig, eller hvad det var ham fra Den Danske Forening, som, eller ikke engang – hvad hedder de, Dansk Front, som endte med at miste sit job. Og det tror jeg i virkeligheden… (afbrydes)

Irene Manteufel: – Du mener det er fordi deres holdninger er mere lyssky.

Morten Østergaard: Jeg tror simpelthen de er mindre villige til at stå ved med deres eget navn og ansigt – en stor del af dem, end venstrefløjen typisk vil være, og der er bloggossfæren måske et sted hvor man nemmere kan gemme sig. Og det kan man så sige måske er et udslag af… det som mange kalder politisk korrekthed, hvad man kan mene om det som man mener, men nu har jeg selv en blog også inden hos Urban, og hvis jeg skriver en gang imellem lidt om udlændingepolitik, så kigger de også forbi – de der – så får man en svada, hvor (afbrydes).

Irene Manteufel: – De der?

Morten Østergaard: Det er dem fra Uriasposten og den slags ting ik’ – Ehm, og ehm, hvor jeg bare tænker, at jeg trior bare der er mange af dem, der ikke vil stille sig op foran deres arbejdsplads med den holdning på et skilt. Altså det tror jeg ikke, man ville, på samme måde som det måske ville være mere naturligt for folk at stille sig op og sige: ‘Jeg er socialist’, eller ‘Ti ungdomshuse’, eller hvad der.

Irene Manteufel: Tror du?

Morten Østergaard: Det tror jeg bare. Det er så min teori.

Irene Manteufel: Er det mere stueren at stille sig op og sige man er socialist?

Morten Østergaard: Ja.

Helle Sjelle, Konservativ: Det tror jeg ikke det er, og det har man jo kunnet se i forhold til de her demonstrationer der har været. Der har folk, netop fra den yderste venstrefløj maskeret sig i stor stor stil, i forhold til at netop ikke turde stå frem med deres åbne ansigt og ligesom vise hvad det var for nogle mennesker, som demonstrerede imod det ene eller det andet. Og det er faktisk en af de ting som jeg synes har været et stort problem, det er at folk netop ikke tør stå ved de holdninger, og det har især været den yderste venstefløj, hvorimod når man har set den yderste højrefløj, som jeg iøvrigt også tager afstand fra, selvom man prøver på at sige, at det også er dem der støtter regeringen. Ehhh.

Irene Manteufel: – Det sagde Allan Lindemark, for eksempel.

Helle Sjelle: Jamen jeg siger bare, at man prøver på at sige det, at de har da i højere grad stået frem uden masker og andet, så derfor køber jeg egentligt ikke den der præmis med at det er højrefløjen der i højere grad gemmer sig end venstrefløjen, fordi jeg synes man meget tydeligt har kunnet se, at der i hvert fald er nogle mennesker som ikke ønsker at stå åbent frem på, og stå ved de holdninger de har, også på den yderste venstrefløj. Jeg synes det er uanset om det er den yderste venstrefløj eller den yderste højrefløj, om man går ind for nogle ting som vold eller andet, det tager jeg eksempelvis afstand fra.

Allan Lindemark: Man skal også tage ind i billedet, at på den yderste højrefløj har man hvad der jo vel defineres som ulovlige meninger. Altså, hvis man har fået nogle af de kommentarer, så kunne det jo godt være at nogle af dem, altså – hvis der var en politiker som kom med det, så var de blevet meldt for racismeparagraffen med det samme. Så jeg tror også det er en af grundene til at det lever i det skjulte.

Helle Sjelle: Jeg tror også man bliver nødt til at sige, at vi har jo også en lovgivning, som faktisk er med. En over hvad vi egentligt kan tillade os at sige, vi har nogle meget vide rammer for vores ytringsfrihed, men selvfølgelig er der i sidste ende også nogle rammer for hvad man eksempel må prøve på at dæmonisere andre grupper, her i samfundet, på baggrund af deres religion, eller deres etnicitet.

Irene Manteufel: Allan Lindemark. Vi skal tilbage til din blog, Mavepusteren – du har skrevet et indlæg på bloggen der hedder DR – den borgerlige propagandakanal, og ehm, og når du lige har taget en lille tår te, vil du så lige læse det.

Allan Lindemark: Ja… DR – Den borgerlige propagandakanal. Man skal høre en del om DR’s venstreorienterede bias før ørene falder af, og der er da også flere bloggere som stort set ikke laver andet end at brokke sig over de røde lejesvende. Personligt mener jeg ikke, tv-kanalen er specielt til nogen af siderne, men det er jo altid svært at bevise. Hvorledes påviser man afbalanceret og viser begge sider, når alt man har er tre-fire videnskabelige undersøgelser. Den slags preller jo af på højrefløjen, der blot begynder at vræle op om, at deres holdninger og enlige eksempler er mindst ligeså meget værd som undersøgelser over lang tid. Iøvrigt samme mentalitet der gør det umuligt at diskutere indvandrerpolitik sammen med dem. Anyway, jeg sad i en bil på vejen til København, da en stemme tonede frem på DR’s P4. Studieværten benyttede sin taletid til et lille borgerligt-inspireret propaganda-nummer. Det var de altid udskældte unge på Nørrebro der fik en på hatten, eftersom de fleste ved at SF og Enhedslisten er de eneste partier der støtter de unge i retten til et nyt hus, så var det jo et håndgribeligt bevis. Desuden blev jeg harm, og også lidt sur over indlægget, hvilket også er et godt tegn på at noget er borgerligt, eller direkte højreorienteret. Min harme blev dog mildnet af, at Monica Krog- Meyer, der var bagkvinden, gladeligt sendte mig en afskrift af hendes tale.

Irene Manteufel: – og den startede så, hvis bare du vil læse det første af Monica Krog-Meyers monolog i radioen.

Allan Lindemark: Åhh, Nørrebro. Midt i 200-jubilæet for Københavns Bombardement blev byens gader ramt af et moderne bombardement. Brand og hærgen i gaderne, ligesom dengang i 1807 – heldigvis var ødelæggelserne ikke så voldsomme som dengang, og kun tilfældigheder forhindrede at mennesker kom til skade, og bygninger brændte.

Irene Manteufel: – Og så fortsætter hun så i et længere indlæg.

Allan Lindemark: – Og så fortsætter hun med at sammen… (afbrydes).

Irene Manteufel: – Det der skete ik’.

Allan Lindemark: Ja, og sammenligne det der skete, hvor flere hundrede mennesker døde, med det vi ser på Nørrebro lige nu. Ehh, og min slutkommentar til det var at: At sammenligne de unges kamp for et ungdomshus til at understøtte en kreativ social gruppering, med et morderisk bombardement af København, hvor hundredevis døde, som at anklage alle der støtter sagen, for at støtte vold, er klassisk højreorienteret propaganda, i din statsfinansieret radio mandag eftermiddag. Nogen burde gøre noget.

Irene Manteufel: Hvad mener du med klassisk højreorienteret propaganda, Allan Lindemark?

Allan Lindemark: Vi har hørt en masse af gange Fra V og K og DF, at hvis man støtter Ungdomshuset, så støtter man også vold, fordi der er nogen der støtter Ungdomshuset der benytter vold. En anden tendens af den her fuldstændig hysteriske tone der er, når man omhandler de her optrædender der har været – der er ikke nogen der seriøst kom til skade, der har ikke været noget, andet end materielle skader, og alligevel så bliver man, de kaldt voldspokaler (?) og man sammenligner det med terror, og det er jo direkte farligt nu om dage, hvis man bliver anklaget efter terrorparagraffen, så skal man ind og bure i seks år.

Irene Manteufel: Monica Krog-Meyer benytter udtrykket terror.

Allan Lindemark: Ja, og fair nok – det er selvfølgelig skidt at der er nogle der er ude og lave den slags i gaderne, men det er jo er helt opskruet. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Det er jo ikke det der sker lige nu. Det er jo ikke noget med at personer er flyver ind i et højhus og 3000 mennesker dør, det har ikke noget med sagen at gøre.

Irene Manteufel: Du hører Kaffeklubben. Hvad mener I om Allan Lindemarks udlægning af klassisk højreorienteret propaganda? Morten Øster…

Morten Østergaard: Nu får jeg lige knyttet an til, jeg synes også man skal være afbalanceret, så kan man måske godt sætte sig ind i, at for dem der bor på Nørrebro, er det måske ikke en super-situation at den her kamp foregår, og selvom det så er materiel skade, så kan det jo være træls nok, når man bor der, og der synes jeg bare at, hvis man vil have et afbalanceret synspunkt, så skal man også leve sig ind i, at det ikke er optimalt for børnefamilierne på Nørrebro, at man skal zigzagge mellem udbrændte containere i ny og næ. Men i forhold til det med propagandaen, så synes jeg ligesom, det bliver en trættende diskussion, det der med at vi sådan set hele tiden går i meta i forhold til den journalistik der er, og det gælder uanset om det er den ene eller anden vej. Jeg tror sådan set at dem der lytter, er udemærket i stand til at høre hvornår de får noget der sådan er meningsbaseret og hvornår de ikke gør, og ind i mellem kan jeg da også høre noget – det var da en udlægning som de bliver glade for i den borgerlige regering, eller hvad det nu er, hvor man ikke synes det rammer den tone man lige vil have, men jeg tror bare, at det ender med at både journalisterne og alle mulige andre bliver bange for deres egen skygge hvis de hele tiden sådan skal være, at man hele tiden bagefter skal hæve sig op, og sige nåh ja, sidste gang der sagde jeg hvis noget som nogen syntes var socialdemokratisk, nu må jeg hellere give den et lidt mere borgerligt ‘ring’ den her gang. Ehm, jeg synes den her diskussion om røde og blå lejesvende, den bliver lidt trættende, og dækker egentligt over en ofte substansdiskussion.

Irene Manteufel: Men der er rigtig mange der ikke er trætte af den – den er jo meget standende kan man sige, også i alle de henvendelser Danmarks Radio hele tiden får. Hvad siger du?

Helle Sjelle: Jeg er faktisk et langt stykke hen ad vejen enig med Morten Østergaard i det her. Jeg synes ikke det handler om at Danmarks Radio er venstreorienteret eller højreorienteret på nuværende tidspunkt. Jeg synes det i højere grad handler om at man er velorienteret som borger når man sidder tilbage og har lyttet til Danmarks Radio, at man ikke er mere forvirret end man var da man egentligt startede med at lukke op for radioen eller for fjernsynet. Så jeg vil også gerne støtte den tanke om at man kommer lidt væk fra at diskutere om man nu er, om Danmarks Radio er højre- eller venstreorienteret.

Irene Manteufel: Men hvis vi nu lige præcis tager det her indlæg som Allan Lindemark synes er højreorienteret propaganda, i og med det sammenligner Ungdomshus-aktivister med bombardementet af København og med terror.

Helle Sjelle: Man kan måske diskutere om det er det rette at sammenligne det direkte med det bombardement der skete den gang, det vil jeg da gerne medgive, men ligesom der også er andre der har været inde på her, så er der jo ingen tvivl om at de mennesker der bor på Nørrebro, de synes det er skrækkeligt i øjeblikket, at være udsat for de ting de bliver udsat for, på grund af Ungdomshuset og på grund af de jo egentlig oplever en verden hvor at de ikke synes det kan være meningen at man skal demonstrere på den måde for at få et ungdomshus. Så jeg kan godt forstå der sidder nogle mennesker, der mener det efterhånden må høre op, og findes nogle løsninger på det her. Men derfra og til at sammenligne det med et bombardement, det er lige voldsomt nok.

Rune Lund: Der er ingen tvivl om at det er en rigtig dårlig sammenligning. Et terrorbombardement hvor der dør omkring 1000 mennesker, det er ikke det samme som at der bliver smadret ruder på Nørrebrogade, selvom det er langt ude, og der blev smadret ting på Nørrebrogade og Nørrebro blive raseret på den måde. Men jeg synes at de diskussioner omkring Danmarks Radio er utrolig vigtig, og jeg synes det er lidt spil for galleriet, specielt at en repræsentant for et af regeringspartierne mener den her diskussion er vigtigt, for i øjeblikket bliver der jo kørt en kampagne imod Danmarks Radio for at være for venstreorienteret, og den har kørt i årevis. Og den har faktisk kørt så længe at det er lykkedes at få Danmarks Radio til at indføre en høj grad af selvcensur, og jeg kan mærke det bare de to et halvt år jeg har siddet i Folketinget, at journalister generelt, ikke kun Danmarks Radio er blevet mere bange for at lave såkaldte venstreorienterede vinkler, som tit i virkeligheden bare er kritiske vinkler…

Efter 21 minutter valgte jeg at slukke. De resterende 68 minutter bringer næppe nyt frem, og guderne skal vide jeg har hørt sangen før. Min kritik er på det generelle plan, men for god ordens skyld vil jeg lige indlede med kommentarer til de værste loonismer…

Allan Lindemark taler først om ‘borgerlig dominans/det officielle Danmark’, men erklærer samtidig at venstrefløjen ikke er førende på nettet fordi “der skal være noget at gøre oprør i mod”. Kunne det ikke tænkes at højrefløjen qua mediernes venstredrejning har mere at gøre oprør imod – det skulle jeg mene.

Ligeledes er det besynderligt at Allans tidligere partifæller i Minoritetspartiet (Rune Engelbreth Larsen, Humanisme.dk & Carsten Agger, Modspil.dk) bruges som argument for stigende tendens på venstrefløjen. Hvis man ser bort fra det forhold at Minoritetspartiet officielt ikke betragter sig selv som venstreorienteret, så er det iøvrigt helt forkert. Rune Engelbreth Larsen var en af de første bloggere herhjemme, og de sidste par år har begge blogs hverken i intencitet eller besøgstal fulgt med den generelle udvikling.

Mere pudsigt end forkert, er det at Allan Lindemark rask væk sletter kommentarer på sin blog alt imens han i radioen postulerer der ikke er ytringsfrihed i Danmark. Det hele bliver selvfølgelig ikke bedre når han samtidig, næsten henkastet taler om højrefløjens “ulovlige meninger”.

De to borgerlige Café Latte-drikkere i studiet gjorde absolut intet for at justere Lindemarks politiske kompas, og godtog fuldstændig programmets overordnede præmis.

Helle Sjelle sidestillede rask væk maskeklædte autonome kamptropper med fredelige højreorienterede demonstranter. At hun og Morten Østergaard overhovedet kan finde på at tale om ‘blå lejesvende’ er uhyrligt. Rune Lund sagde det man kunne forvente af en ordfører for et parti grundlagt af kommunister, og det siger sig selv P1’s Irene Manteufel ikke brød rundbordsharmonien ved at sammenkæde a & b.

a) Allan Lindemark repræsenterer 0,1 pct. af den danske befolkning.

b) Allan Lindemark mener ikke DR “er specielt til nogen af siderne”.

Allan Lindemark er i det hele taget en grotesk personlighed. Han mener det er højreorienteret propaganda, at hævde tilhængere af Ungdomshuset går ind for vold, men anklager samtidig regeringen for at støtte vold.

Hans mediekritik er banal og kun nuancer fra Carsten Kofoeds. Eksemplet med Monica Krog-Meyer er ikke svært at matche. Nogenlunde samtidig med hendes monolog på P4, hørte jeg et mikrofonholder-interview på P3 med en talsperson fra Ungdomshuset ved navn Sofie. Hun nægtede at undskylde overfor private der fik sin ejendom hærget, men alligevel blev hun blot behandlet som et eksotisk indslag. ‘Neejj, smadrer du vinduer… Jeg selv er medlem af Amnesty…’ Nuvel, vil man høre venstreorienteret propaganda i længder, så har P1 adskillige samtaleprogrammer. Vil man høre den korte monolog, så anbefaler jeg Ugen på spidsen (eks. I, II, III).

Lad os dvæle lidt ved Allan. I skrivende stund er klokken 17.01 mandag d. 24. september 2007. Kl. 08.45 i morges kaldte han mig racist, og siden har han skrevet ti indlæg. I går Kl. 16.06 var jeg (der blev cand.mag. i historie sidste år) en “svagtbegavet historiestuderende”, og sådan kan man blive ved. Jeg ignorerer ham konsekvent, omvendt kaster han underlødige onelinere ind på denne side næsten i døgndrift. Herunder en række eksempler fra denne sommer.

tillykke..din kamp mod ytringsfriheden er en succes.
18. september 2007 08:34

vi har et racisme problem i danmark… kig i spejlet, kære kim. Der ser du danmarks problem. 17. september 2007 11:01

ja du er enig med osama på mange område, hva kim?
10. september 2007 20:42

endnu et forsøg på at indføre berufsverbot fra kim. Du har lært en del af nationalsocialisterne i 30erne i tyskland, hva?
6. september 2007 12:01

utroligt at nogle kan støtte nationalisme når der jævnligt bliver begået terror af nationalister. Nu må I vågne op og tage afstand fra nationalisme og den vold og hærværk der konstant følger i fodsporene. Voldspsykopater!
4. september 2007 14:13

realist: som du måske ved var saddam hussein den største modstander mod islam, da han var diktator. Kim møller burde være henrykt.
30. august 2007 10:26

… forklar venligst dette til kim møller – pavedømmets forsvarer..
15. august 2007 09:01 —

… kim har tisset i nælderne..og forsvaret et religiøst rædselsdømme..
14. august 2007 15:20

en person der støtter… et pavedømme burde nok ikke kaste med sten i sit fine glashus
14. august 2007 15:13

paven var en religøs dikator… Ser ud til at … kim møller ønsker sig sådan en.
14. august 2007 08:43

Din støtte til rædselsregimer er uholdbar.
12. august 2007 22:18

hmm..man kan forsvare meget, hvis blot man tror på det højere mål – se fx hvorledes folk på uriasposten forsvarede winston churchills racistiske holdninger..
2. aug, 12:39

thomas: Læs mein kampf..du ville være enig31. jul, 12:21

Asmaa har ganske enkelt citeret enhedslistens partiprogram – angrebene på hende kan derfor kun ses som tydelige tegn på at islamofobien har grebet den danske presse – du burde være lykkelig Kim. endelige vinder hadet mod minoriteter..
31. jul, 08:36

dali: hehe..jaja…eftersom kim, blogfætteren her på uriasposten går ind for krig og vold, så længe det går ud over muslimer, så kan det være svært at holde den moralske fane højt..

kims nylige svælgen i vold som politisk våben, betyder vel at han samtidig acceptere den voldelige kamp for ungdomshuset?!? Er vold acceptabel kære Kim? Eller er det kun når det er “tortur”?
27. jun, 12:36

jeg går ind for at afskaffe tortur..både af folk fra enhedslisten, islamister og folk fra DF. Ser ud til at folk her på bloggen går ind for tortur af folk de ikke kan lide?
27. jun, 12:32

4. spørgsmål: Hvornår stopper Kim med at kræve berufsverbot og censur af anderledestænkende?
27. jun, 12:31

Hej Kim,
Et flertal af DFs vælgere går ind for henrettelser. Er tortur af disse okay? Eller er du imod tortur af alle?

27. jun, 10:40

hehe..ja dine angreb på outlandish udstiller som sædvanlig din racisme, samt mangel på evne til at skelne mellem islamister og muslimer..
7. jun, 15:15

uriasposten tilsviner enhver person han kan se med mørk hud.
21. maj, 11:26

kim møller går endnu igang i brechen for berufsverbot. Nu må folk der vil have muslimske kærester ikke stille op i politik.
15. maj, 09:15

Såvidt Allan Lindemarks ytringer på denne side. Jeg sletter heller ikke hans indlæg fremover. Allans ytringer er først og fremmest Allans problem, og hvis man ser lidt på det han og mavepusterinden Kirle skriver på sin blog, så er det ikke stort bedre. Indledningsvist fortalte han ‘konservative’ Helle Sjelle, at “hun får sit parlamentariske grundlag fra de her personer, som nærer meget tætte kontakter med personer som går ind for vold”. Den teori han og Kirle uddybede han sidste år i en debat der fulgte en postering om Dansk Front (10/7-06).

Først havde et parti i Folketinget nære kontakter til Dansk Front (DF). Så blev det til mere end et regeringsparti (V og K), så var det også pressen (Jyllandsposten, DR) og “mange andre indflydelsesrige steder”. Da jeg så gik mavepusterinden lidt på klingen ift. DR fortæller hun at Lisbeth Knudsens mand (socialdemokraten Peter Valenius) var medlem af Dansk Front, og henviste modstræbende til en dokumentar sendt på DR. Det kunne være interessant at se dokumentation for at “Dansk Front havde infiltreret eliten af dansk kultur og erhverv”, så Jeg kontaktede efterfølgende DR, og fik dette svar: “Det nævnte program er ikke sendt af DR Dokumentar”.

Jeg har tidligere påtalt den politiske bias i Kaffeklubbens politiske panel, og dagen skulle komme hvor der faktisk kom en værdipolitisk højreorienteret i studiet. Han (DF’eren Martin Henriksen) er væk igen, og det kræver ikke lommeregner for at se, at den borgerlige del af panelet stort set kun varetages af politikere der ift. kulturdebatten er på venstre banehalvdel. Helle Sjelle og Morten Østergaard synliggør fint problemet.

En anden måde at se på Kaffeklubbens skævvridning, er at se på hvilke bloggere de vælger at invitere ind i studiet. Typisk er det ikke-politiske bloggere, politisk tilhørende samme segment som panelet, og debatten således helt uden overraskelse. I forhold til politiske bloggere, så er højrefløjen udelukkende repræsenteret af liberale meningsdannere, eksempelvis Jacob McHangama (Retstaten), der på mange områder er den værdipolitiske højrefløjs modpol.

Ifølge en nylig undersøgelse over “de 99 mest indflydelsesrige blogs” herhjemme er Uriasposten nummer 1. Sorterer vi de ikke-politiske fra, så er top ti således.

Højreorienterede, liberale: Ingen
Højreorienterede, konservative: 1, 2, 3, 5, 7, 9
Venstreorienterede: 4, 6, 8, 10

Allans Mavepusterblog kom ikke med i top10, og er samlet set nummer 39 på listen.

Andet.

  • 17/5-07 Uriasposten – Logik for ideologisk hæmmede, lektion 1 – Den danske bloggosfære.
  • 18/9-07 Kimporatoriet – Lad os finde en rød – en liberal til nød.
  • 19/9-07 Kaffeklubben blog – Links til filosof & mavepuster (links, dog ikke til Uriasposten).
  • 21/9-07 Kaffeklubben blog – Til de trofaste lyttere (Klag til DR, påfør licensnummer).
  • Oploadet Kl. 14:14 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer
    

    20. juni 2007

    Socialdemokratiet og beundringen for “de resolutte revolutionære typer”

    Igår hørte jeg i Kaffeklubben på P1, Jacob McHangama ene mand, vinde en debat mod fire kvinder (den ene studieværten Irene Manteufel) med for mig at se tynde argumenter. Det var simpelthen umuligt for dem at se det problematiske i en høj skatteprocent og et vildtvoksende menneskerettighedsbegreb.

    Vejen til det totalitære er brolagt med gode intentioner. ‘Et frit Danmark under proletariatets diktatur’ står der vist stadig på en tunnel i Viby (Århus S), og det er ikke ironisk ment.

    I den pågældende udsendelse tog sossernes nuttede Mette Frederiksen dog afstand fra det cubanske regime, og det skal ikke bruges mod hende her – den må hun selv forsvare til det næste gruppemøde i Partiet.

    Mette Frederiksen (S): Cuba er en skamplet på det her verdenssamfund… der burde vi som verdenssamfund meget mere håndgribeligt og aggressivt afhjælpe…”

  • 4/3-04 Uriasposten – Mogens Lykketofts og Jytte Hildens forkærlighed for røde diktaturer.
  • 31/8-04 Uriasposten – Svend Auken anno 1981 – om Ronald Reagan.
  • 1/6-06 Uriasposten – Svend Auken om fætter Castro der går ind for “sociale menneskerettigheder”.
  • 2/11-06 Uriasposten – Anker Jørgensen & Kim Il Sung – Berlingske Tidende d. 16. maj 1984.
  • Fra gårsdagens Berlingske Tidende – via Snaphanen. En ypperlig klumme af Lars Hedegaard som opsummerer problemstillingen.

    Lenins venner
    Selv om marxismen officielt aldrig kom til at spille nogen større rolle i det danske socialdemokrati, der altid foretrak det lange seje træk og folkeligt velforankrede reformer frem for voldsomme og pludselige brud med den gamle samfundsorden, har der altid hersket en vis beundring for de resolutte revolutionære typer, der kunne få noget fra hånden, kombineret med væmmelse over at stå i ledtog med fjenden – altså kapitalisterne. Således husker man ledende socialdemokraters karakteristik af præsident Ronald Reagan som en gal hund, fordi han tillod sig at vinde den kolde krig på et tidspunkt, hvor Socialdemokratiet i store træk havde tilsluttet sig Sovjetunionens storpolitiske opfattelse. Det førte til 1980ernes berømte fodnoter, som de toneangivende partikammerater Svend Auken og Mogens Lykketoft stadig er stolte af.

    Senere har Lykketoft som partiets udenrigspolitiske førerskikkelse udvist stadig større fjendtlighed over for det demokratiske Israel, mens han til fulde forstår landets udemokratiske naboer. Og helt i denne socialdemokratiske tradition har folketingsmedlem Ole Vagn Christensen i Jyllands-Posten kastet sig ud i et ømt forsvar for Lenin. Han var en stor leder, der hjalp Sovjetunionen på fode, og han havde hverken lod eller del i masseudryddelserne, mener MF Christensen. Seriøse sovjethistorikere betragter ganske vist Lenin som en voldsmand på linje med hans efterfølger Stalin, men det er udtryk for anti-kommunisme, mener Ole Vagn Christensen, der ser kommunismen som en god ting. Ellers ville han jo ikke fordømme dens fjender.

    Det socialdemokratiske folketingsmedlem er derfor stolt over, at »socialdemokratiske venner« i bl.a. Danmark hjalp Lenin i hans kamp mod fattigdom og undertrykkelse. Det er virkelig en nyhed, som er ganske underbelyst af historikerne. Tænk at danske socialdemokrater hjalp selveste Lenin med at få det kommunistiske styre på fode. Det styre, som Lenins kampfælle Lev Trotskij beskrev som følger: »For at redde landet var vi nødt til at ødelægge det«. Denne underbelyste socialdemokratiske indsats kunne næsten kræve en særlig historikerundersøgelse, som Groft sagt er vis på, at Socialdemokraterne gerne selv vil stå for, så de har noget at bryste sig af op til næste valg.

    Igår kunne man på DR Online læse at FN lider af samme komplekse fænomen af kommunisme-apologi og demokrati-foragt.

    Cuba og Hviderusland erklæret pæne
    FN’s råd for menneskerettigheder har fjernet Cuba og Hviderusland fra listen over lande, der skal holdes særligt øje med.

    Menneskerettighedsrådet, der afløser FNs Menneskerrettighedskommission, holdt i går møde for at fastlægge arbejdsgangene i rådet, der består af mange lande fra Afrika, Asien og Mellemøsten.

    Rådet er sin korte levetid blevet beskyldt for ikke at tage grovfilen frem overfor regimer, som krænker menneskerettighederne.

    Det eneste land rådet foreløbigt har kritiseret er Israel, mens Mugabes Zimbabwe og uhyrlighederne i Sudan ikke har fået et ord med på vejen.

    

    17. maj 2007

    Logik for ideologisk hæmmede, lektion 1 – Den danske bloggosfære

    Kaffeklubben på P1 havde i tirsdag blandt andet Mandag Morgens bloggosfære-undersøgelse som emne, og det skrabte virkeligt bunden. Det er tilsyneladende helt umuligt for centrum-venstre at forstå selv det mest indlysende, i den udstrækning det logiske svar gør det grimme ved deres verdensbillede.

    To gange lød det at de bedst besøgte var ekstreme blogs på højrefløjen, og analysen af bloggæsten Kasper Hyllested kunne vanskeligt være længere fra sandheden.

    De tre øverst placerede politiske blogs på Charts liste har længe været Hodjas blog, Snaphanen og Uriasposten, og det må alt andet lige være de tre blogs der omtales som ekstreme. Det er sjovt nok blogs hvor egne politiske holdninger typisk kun bruges til at pakke nyhedsartikler ind i.

    Kendetegnende for de tre højreblogs, i modsætning til de fleste andre politiske blogs er at de fungerer som det man på amerikansk kalder ‘linkrefers’ – dvs. blogs der hovedsageligt nøjes med at præsentere og henvise til interessante artikler. De tre blogs har med andre ord en portal-funktion, hvad selvfølgelig giver mange besøgende, sålænge konservatisme er et fyord blandt danske journalister.

    Kasper Hyllested mente at højrefløjen havde teten fordi venstrefløjen var doven (?!?), og kort efter kunne P1-værten Irene Manteufel på basis af debatten konkludere at journalister generelt ikke var venstreorienterede, som visse påstod.

    Logik for ideologisk hæmmede, lektion 1 – Den danske bloggosfære.

    Hverken Hodjas blog, Snaphanen eller Uriasposten er ekstreme…

    Men ser verden i en konservativ optik…

    Hvad selvfølgelig giver mange besøgende…

    Når nu journalisterne generelt er venstreorienterede!

  • 8/5-07 Kasper Hyllsted: Opråb til venstrefløjen.
  • 14/5-07 Kasper Hyllested: Hør mig i radioen.
  • Oploadet Kl. 22:56 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    

    17. april 2007

    Kaffeklubben på P1… For meget varm mælk – for lidt besk filterkaffe

    Jeg hører P1 hver formiddag, og det er ofte en barsk affære. Noget af det værste for tiden er Kaffeklubben, der sendes hver tirsdag fra 10 til 11.30. Med udgangspunkt i danske blogs kommenteres historien af et panel bestående af danske folketingspolitikere. Der er syv partier i folketinget, og panelet har foreløbigt haft følgende syv deltagere

    Pernille Rosenkrantz-Theill (Enhedslisten), Pernille Vigsø Bagge (SF), Mette Frederiksen (Socialdemokraterne), Margrethe Vestager (Radikale), Helle Sjelle (konservative), Ellen Trane Nørby og Michael Aastrup (Venstre)

    Det kunne selvfølgelig være en tilfældighed at Dansk Folkeparti ikke er repræsenteret, men ihukommende at de første mange programmer havde Enhedslistens Rosenkrantz-Theill, Radikales Vestager og Venstres Trane Nørby som faste deltagere, så er det svært ikke at se en klar tendens. Vi har at gøre med indforstået hygge-sludder fra et café latte-segment, der kan være uenige om meget, men sjældent er det i forhold til den danske kulturdebat, hvad sjovt nok ofte er det som diskuteres. For nogle uger siden blev historiekanonen diskuteret, i sidste uge var det indfødsretsprøven – og hvis det konservative standpunkt undtagelsesvis er repræsenteret, så leveres det næsten undskyldende på sit partis vegne.

    – og så er der lige de i studiet inviterede bloggæster. Glatte lyserøde it-bloggere – liberale på alle andre måder end den økonomiske, og sjældent med holdninger der adskiller sig væsentligt fra paneldeltagerne.

    For nu at opsummere min kritik i en eneste sætning: For meget varm mælk – for lidt besk filterkaffe.

    Oploadet Kl. 19:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper