19. maj 2010

P1 om multikulti-debat: “Hvorfor er det altid muslimer der bringes op… i den her forbindelse”

Kasper Støvring var gæst i P1-magasinet Faglitteratur igår, og han gjorde som sædvanligt et godt indtryk. Har det ikke stået i Politiken er det ikke sandt, så på P1 starter man altid debatter om multikultur ved år nul.

Kasper Støvring, Ph.D: … når man lever i kraft af nogle normer som adskiller sig fra andre menneskers normer, så vil man have vanskeligere ved at finde sammen på det her civile niveau, fordi de normer man lever ud fra simpelthen er så forskellige.

Vincent F. Hendricks, P1: Hvorfor er det altid muslimer der bringes op her, i den her forbindelse, det undrer mig? Jeg mener, der er jo tonsvis af andre trosretninger, kulturelle grupperinger og alt muligt andet, men hver gang man diskuterer multikulturalisme, og besværliggørelsen af integration, tillidsspørgsmål og alt muligt, så bringes det altid i spil.

  • 18/5-10 Faglitteratur – Sammenhængskraft.
  • Mere.

  • 14/5-10 Kulturkontoret, P1 – Forestillinger om Udkantsdanmark (Støvring, Clausen, Brøgger mfl.).
  • 

    21. marts 2009

    “Det er blevet en sand sport for nogle danskere at svine deres eget land og… landsmænd til.”

    Sygeplejerske Lis Bunch fra Ærøskøbing kom for skade at høre P1. Det blev der en kronik ud af. Fra lørdagens Jyllandsposten – Hadets sprøjetelakerer .

    “Jeg havde netop pisket mig selv op til at læse Carsten Jensens prisbelønnede roman, ”Vi de druknede,” da jeg lydmæssigt stødte på forfatteren i DR P1’s ugentlige program ”Kulturkontoret,” hvor han, sammen med tre andre gæster, var inviteret til at give sit besyv med.

    Ugens tema handlede om Danmark på verdenskortet; havde ”småstaten” overhovedet været i stand til at sætte rød – hvide knappenåle på det globale kort, eller var den lille nation at sammenligne med et overstimuleret, selvoptaget Damp-barn.

    De tre øvrige gæster var Lise Vejse Klint, arkitekt, Trevor Davies, teatermand og festivalarrangør samt Henk van der Liet, prof. dr. i mangt og meget.

    Ingen af de senest nævnte havde noget specielt godt at sige om Danmark, men det gode, de ikke havde at sige, fremførte de på en civiliseret måde, i modsætning til Carsten Jensen der fuldstændigt overgik sig selv i verbal gyllespredning, og der skal ellers en del til…

    Carsten Jensen, havde sammen med sin datter været et smut i USA, hvor man var stødt på en hel usædvanlig venlig taxichauffør, vist nok af pakistansk oprindelse, som var blevet meget stille, da Jensen og datter beskæmmet indrømmede, hvor de kom fra.

    Havde Carsten Jensen da slet ikke noget godt at sige om det lille lorteland? Jo, da Kastrup Lufthavn var herlig, endda herligere end de fleste andre lufthavne i den vide verden; på den måde blev man gjort bekendt med, at en verdensmand her talte uden smålig skelen til CO2-udslip; men ak, hvad udsætter man så ikke denne verdensborger for, når han vender tilbage til Danmark?

    Jeg siger dem mine damer og herrer, en stank af råddenskab fra en pølsevogn rammer ham som et slag midt i ansigtet; denne ækle pølsevogn bliver jo symbol på Danmarks ansigt ud ad til, lod han lytterne forstå…

    Det virker ærligt talt temmelig paradoksalt, at en mand, som i den grad vender sig mod hadefuld tale, sprøjtelakerer æteren med ukvemsytringer…

    Det er blevet en sand sport for nogle danskere at svine deres eget land og egne landsmænd til. Kakkelbordsdanskere, kolonihavedanskere og nu pølsevognsdanskere.”

  • 13/3-09 Kulturkontoret, P1 – Danmark i verdenklasse.
  • Oploadet Kl. 22:43 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper