1. april 2014

En time med P1: Statsmedier er forkert i Ungarn og Rusland, men ‘public service’ er godt for Danmark

Da jeg tændte for P1 i dag blev jeg for en gang skyld positivt overrasket. Radioklassikeren sendte ældre indslag om det fæle Rusland, og kom hermed indirekte til at fortælle historien om den anvendte socialisme. Godt indlæg af sognepræst Henrik Gade Jensen – Dansk skizofreni.

“Jeg kørte i bil i et par timer i fredag og hørte P1 hele vejen. En sjov odysse.

Først var der programmet Kulturnyt med et indslag om kulturen i Ungarn. Vi fik at vide, at kulturlivet i Ungarn led under et stærkt højreorienteret parti ved magten, og det betød, at regeringen bestemte, hvilken kultur der skulle have penge. Politikerne støttede kunstnere, der var enige med politikerne. Og regeringen bestemte også, hvilke film, der skulle have støtte. Og da regeringen var stærkt højreorienteret, osede tonefaldet af forfærdelse.

Så kom der et indslag fra Danmark, hvor nyudnævnt medlem af Kunstfonden Hans Hauge foreslog, at man lige så godt kunne lave politiske begrundelser for tildeling af kunststøtte, for det var en illusion med rene kunstneriske kriterier. … Så ifølge Hauge ville det kun være en anerkendelse af status quo at lade kunsttildelinger være politisk motiverede.

Så kom programmet Mennesker og Medier, hvor der var debat i studiet om DR´s Public-Service-forpligtelse. Her kunne man opleve direktøren for et privat massemedium, Dagbladet Informations direktør Mette Davidsen-Nielsen, forsvare DRs omfattende statsmonopol. Det var en vigtig institution i det danske demokrati og der ville slet ikke være ordentlige nyheder i Danmark uden DR. Ja, der ville være ‘totalopløsning’ uden DR.

Gå hjem til Ungarn, tænke jeg, men det var nok forkert. I hvilket andet land i verden kan man opleve en privat producent rose staten for at kopiere ens eget produkt og så distribuere det gratis til kunderne?

Sidst i Menneske og Medier kom der et indslag om medierne i Rusland under præsident Putin. Langt de fleste medier og nyhedsbureauer var enten ejet af staten eller fungerede i tæt samarbejde med staten, blev det sagt. Og med klar undertone af, at her var noget helt galt. De statsdrevne medier kaldte de ukrainske oprørere for bøller, fascister og nynazister. Uha. Sikke fæle statsmedier.

På en lille times tid opviste P1 den enestående danske skizofreni. Når Ungarn og Rusland styrer kulturen, kunsten og medierne, er der bekymringer og alvorstunge udtryk. Tonefaldet taler tydeligt om noget farligt og forkert. Danmark styrer kultur, medier og kunst på samme måde, alt kan være public-service sagde kulturministeren for nylig, men her er det den, der ønsker mindre statsligt monopol og mindre statslig kontrol, der er outsideren, provokatøren, udfordreren.



21. oktober 2012

Christian Lollike om Pia Kjærsgaard: “… Breivik deler de… meninger, hun har stået for de sidste ti år”

Sidste søndag var instruktør Christian Lollike fra CaféTeatret i Deadline (DR2), og her fortalte han om sit teaterstykke baseret på Breiviks manifest. I starten holdt han lidt igen, men til sidst tog hans unuancerede verdensbillede form. Breiviks massakre, var for ham noget nær den logiske konsekvens af højrefløjens syn på multikultur. Senere blev han interviewet til Kulturnyt (P1). Her fra DR Online – Instruktør: Pia K og Breivik har samme overbevisning.

“- CaféTeatret snylter på sorg… Manden er et afskum og et afstumpet menneske.

Sådan lød det fra Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard i P1 Debat i går.

Men politikeren tager udelukkende afstand fra stykket, for at dække over lighedstegnene mellem sit og massemorderens tankesæt, mener instruktør Christian Lollike, som Kulturnyt på P1 har talt med i forbindelse med stykket “Manifest 2083”. …

Instruktøren er af den overbevisning, at værdiordføreren tager afstand fra hans teaterstykke, da ligheden er overvældende.

– Hun forsøger at dække over den enkle sandhed, at Anders Breivik deler de overbevisninger og meninger, hun har stået for de sidste ti år, siger Christian Lollike.

(Christian Lollike, Caféteatret)

“Under dække af at ville finde ud af, hvordan verden hænger sammen, vil han de facto standse enhver kritik af indvandringen til Europa. Det kan også være, at Christian Lollike bare er dårlig til at formulere sig, så hans autoritære holdninger træder frem i fuldt dagslys. Måske han i virkeligheden ønsker at fremtræde som et tolerant menneske.” (Morten Uhrskov, 19. oktober 2012)



27. september 2008

P1 om kommunisten der kæmpede ‘mod uretfærdighed og undertrykkelse’

Tidligere på ugen blev det en stor sag, at TV-avisens Bent Stuckert kom til at kalde den danske udlændingepolitik “fast og fair”, dvs. brugte Foghs vurdering som værende en neutral etikette. Det er klart at grænsen er flydende og der kan ske fejltagelser, men journalister bør altid gøre sit ypperste for at tydeliggøre hvornår de refererer, og hvornår de selvstændigt fortolker ud fra et ideal om tilstræbt objektivitet.

Kulturnyt på P1 er ofte et potpourri af venstreorienterethed, og torsdagens udgave var ingen undtagelse. Det Stuckert gjorde forkert, gør P1 tyve gange om dagen, måske mindre markant for den brede offentlighed, men det er ganske enkelt fordi skævheden er integreret i optikken.

Jeg tændte for radioen kl. 19.10.

Tore Leifer, P1-vært: Trods den aktuelle økonomiske krise står USA vel egentligt stadig som billedet på kapitalismens, storkapitalens og de multinationale selskabers økonomiske globalisering… Men samtidig har amerikanerne altid haft en stærk tradition for protestsang og protestsangere. Musikere der, oftest kun med en guitar i hånden, forsøger at få publikums opmærksomhed rettet mod uretfærdighed, undertrykkelse og arbejdskamp, og de findes stadigvæk. Den 57-årige tidligere advokat Anne Feeney… er i Danmark lige nu.

Tore Leifer refererer ikke andre, og han associerer således Anne Feeney med kamp ‘mod uretfærdig og undertrykkelse’. Indslaget fortsætter…

Claus Vitus, P1: I Københavns havnekvarter omkring Islands Brygge ligger en af de sidste røde bogcafeer. På facaden er der selvfølgelig en klar rød stjerne, og navnet står ved siden af – Oktober, opkaldt efter Oktober-revolutionen… hernede i kælderen holder bogcafeen til. Her er selvfølgelig billeder af Che Guevara… gamle bøger, venstrefløjsbøger på hylderne… Når Anne Feeney synger sine sange, så er det politiske emner der er på bordet, om fagforeninger og krigen i Irak… spiller for aktivister på venstrefløjen i en kælder på Amager…

Hun fortæller med stolthed om, at hun har fået en email fra nogle af de unge fra Ungdomshuset. De sang en af hendes sange, da de blev båret væk af politiet, dengang Ungdomshuset blev ryddet…

Prøv at høre hvordan folk også synger med – det er jo herligt. Have You been to jail for justice af Anne Feeney, der gav koncert i Oktober-bogcafe på Amager i København – En sang hun tilegnede den danske aktivistgruppe Fighters and Lovers, der i sidste uge blev dømt for at have støttet de udenlandske bevægelser PFLP og FARC med deres t-shirt salg…

– Spillede på Oktober-bogcafe (kommunistisk)
– Med Che Guevara på væggene (kommunistisk massemorder)
– Ungdomshuset er vilde med Feeney (kriminelle venstreradikale)
– Tilegner sang Fighters and Lovers (dømte terrorister)

P1s udsendte ser intet som helst problematisk i det kommunistiske islæt, men fryder sig ligefrem over at publikum sang med. Han eufemiserer rask væk. Feeney er politisk aktiv, men socialisme, marxisme, kommunisme, lenininsme, stalinisme, maoisme nævnes ikke med et eneste ord. PFLP og FARC betegnes ikke som terrororganisationer, men blot “organisationer”.

Det nævnes ikke i indslaget, men Feeney er et af de mere markante medlemmer af den i Danmark forholdsvis ukendte IWW (Industrial Workers of the World). IWWs motto…

“The working class and the employing class have nothing in common. There can be no peace so long as hunger and want are found among millions of the working people and the few, who make up the employing class, have all the good things of life. Between these two classes a struggle must go on until the workers of the world organize as a class, take possession of the means of production, abolish the wage system, and live in harmony with the Earth. … Instead of the conservative motto, ‘A fair day’s wage for a fair day’s work’, we must inscribe on our banner the revolutionary watchword, ‘Abolition of the wage system.’ It is the historic mission of the working class to do away with capitalism.”

Uden at kende IWW nærmere, lyder det som noget der er prøvet tidligere, med 100 mio. døde og permanent fattigdom til følge.

Med andre ord: Når Tore Leifer indledningsvis fortæller at Anne Feeney kæmper ‘mod uretfærdighed og undertrykkelse’, så betyder det alt andet. Det var ikke en fortalelse som i Bent Stuckert-eksemplet, men tendensen i et otte minutter langt indslag.

Det efterfølgende indslag omhandlede Charlotte Østervangs nye fotobog om “Fristaden Christiania”, og de senere års forsøg på “normalisering og ensretning”. Efter syv minutters venstrefløjsapologi, var der tid til et indslag om verdensmusikfestivalen Womex. En Peter Hvalkof var i studiet, og han kritiserede Danmark for ikke at støtte verdensmusikken nok, konkret nævnte han cubanske kunstnere. Efter otte minutter sluttede Kulturnyt, og aftenens program blev præsenteret. Krause på Tværs havde besøg af bogaktuelle Rune Lykketoft, og emnet var behovet for klassekamp. Dernæst var der Vita, og gæsten var Enhedslistens Johanne Scmidt-Nielsen.

Så slukkede jeg – klokken var 19.32.



14. september 2008

P1 om sympatiske knivstikkere og “beautiful” Mjølnerparken

Det er af og til svært at tage P1 alvorligt. For nogle uger siden kom jeg for skade at høre Kulturnyt, der reklamerede for Georg Larsens DR Dokumentar om arabere i Danmark.

  • 22/8-08 Kulturnyt, P1 – En araber kommer til byen-indslag (mp3-fil; efter ca. 5 min).
  • Georg Larsen, filminstruktør: … det jeg prøver at vise – du har ret i, at man ser måske nogle stereotyper imellem, og det er også nogle jeg gerne vil vise, men bare på deres egen præmisser, og ikke på journalisters præmisser eller integrationskonsulenters – igennem deres filter. Det jeg vil vise, det er at selvom du er knivstikker, så er du meget sympatisk. Og har et liv, og er et menneske og fungerer i det her samfund, men har store vanskeligheder.

    […]

    Georg Larsen: We call it a ghetto in Denmark.(om Mjølnerparken)

    Ahmad Ghosein, film-instruktør: No – its beutifull! – You can say its a ghetto, but I think its beautiful.

  • 24/8-08 DR Dokumentar – En araber kommer til byen (kan ses online).
  • 25/8-08 Politiken blog – Ida Jeng: Tag med i ghettoen – du har 24 timer.
  • 29/8-08 Politiken blog – Ida Jeng: Video-interview med Araber-instruktør.
  • Oploadet Kl. 18:33 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
    

    12. juni 2008

    Hørt på P1: “… muslimske kvinder med tørklæde er meget fotogene. De er smukke.”

    Jeg er udemærket klar over, at et program som Kulturnyt, nødvendigvis kommer til at afspejle en generel venstreorientering blandt kunstnere, men P1 gør absolut intet for at afbalancere det hele politisk. Tirsdagens udgave var på sin vis helt gennemsnitligt. Fra programomtalen..

  • 10/6-08 Kulturnyt – USA-ytringsfrihed, norsk-amerikansk forfatter i Danmark og danske forfattere i USA.
  • “‘Vi skammer os over at præsidenten er fra Texas’, sagde pigetrioen Dixie Chicks fra Texas under en koncert i 2003. Før var de en populær, uskyldig countrytrio, men pludselig blev de USA’s mest omdiskuterede og forhadte musikere. En ny dokumentarfilm “Shut Up and Sing” fortæller om Dixie Chicks og de dage, da en kåd bemærkning under en koncert, satte den amerikanske lov om ytringsfrihed på en eftertrykkelig prøve. Per Juul Carlsen fra Filmland har set dokumentarfilmen “Shut Up and Sing”, som er kommet ud på DVD.

    Ahmed Krausen har boet i Danmark siden 1978. Han er en dansk muslim, selvom han egentlig er født i Tyskland i en protestantisk familie omgivet af katolikker. Ahmed Krausen har taget billeder hele sit liv. De kom på et tidspunkt til at ændre hans liv radikalt, og nu rejser han rundt i Danmark og Mellemøsten og udstiller sine billeder som prædiker dialog og forståelse. Torben Brandt mødte Ahmed Krausen i hans lejlighed på Østerbro i København. Du kan se Ahmed Krausens billeder af europæiske moskeer og muslimer – lige fra de ældgamle træ-moskeer i Litauen og Hviderusland til danske Halal-slagterdiske – på hans hjemmeside – se linket ovenfor.”

    Hvor det første indslag var rutinemæssig afliring af endnu en venstredrejet pseudo-dokumentar, så var indslaget om Ahmed Krausen et klasisk P1-fokus.

    Tore Leifer, P1-vært: Ahmed Krausen har boet i Danmark siden 1978. Han er en dansk muslim, selvom han egentligt er født i Tyskland i en protestantisk familie omgivet af katolikker. Ahmed Krausen har taget billeder hele sit liv, de kom på et tidspunkt til at ændre hans liv radikalt, og nu rejser han rundt i Danmark og Mellemøsten og udstiller sine billeder som prædiker dialog og forståelse…

    Ahmed Krausen, fotograf: Jeg har fotograferet en muslimsk familie på cykel – en Christiania-bike, og de har tørklæder på. Jeg synes muslimer – muslimske kvinder med tørklæde er meget fotogene. De er smukke. Så har jeg fotograferet en pakistansk kvinde med tørklæde på…

    Foto (/dialogsøgende fotokunst): www.ahmedkrausen.com.

    Apropos.

  • 7/5-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: Tørklæder i tv.
  • 10/6-08 P1 Formiddag – Billeder af islam skal skabe dialog.
  • 

    20. januar 2008

    Hørt på P1: Man kan mene Cuba har en “anden form for demokrati”

    Fra fredagens Orientering på P1, der berettede om valget til den cubanske Nationalforsamling.

  • 18/1-08 P1 Orientering – Valg på Cuba.
  • Jan Gustavsson, CBS: Man stemmer ikke på samme måde som i en dansk eller vestligt demokratiopfattelse, om en bestemt ideologisk, politisk eller økonomisk politik, man kan sige, at hvor vi har et repræsentativt demokrati, og opfatter valg som et spørgsmål om at afgøre hvordan forskellige opinioner, forskellige dele af befolkningen repræsenteres, så opererer man i Cuba med en ide om en grundlæggende konsensus i samfundet. Altså et samfund hvor man basalt set er enige om hvad der skal ske…

    Thomas Buch-Andersen, P1: Men selv indenfor sådan et politisk konsensussystem er der et klart struktureret valgsystem…

    Jørgen Laurvig, DR: Nu snakker vi meget primærvalg i USA, og i virkeligheden er det cubanske valg også bygget op som en slags primærvalg…

    […]

    Thomas Buch-Andersen: Hvor meget kan man tro på resultatet, når vi nu efter søndagens valg får det.

    Jan Gustavsson: Teknisk set så tror jeg resultatet er reelt nok, hvis man skal være kritisk og kritisere valget og demokratiet på Cuba, så skal man ligesom gå nogle andre steder hen, og sige – jamen de folk der har, altså de stemmer som er optalt og bliver registreret, jeg tror de er reelle nok. Men som sagt, man kan sige, det er jo fraværet af almindelige opposition og en egentligt ideologisk og politisk diskussion i forbindelse med valget, som gør at man kan mene det her er et fuldstændig anderledes form for valg og anden form for demokrati end det vestlige parlamentariske demokrati.

    PS: I torsdags kunne man i Kulturnyt på P1 høre, hvorledes en stor humanistisk kunstner var i færd med at bygge en by i Slovakiet (sic) helt fra bunden. Gaderne var opkaldt efter hans idoler, såsom Che Guevara.

    

    28. november 2007

    Forf. Lars Frost om den “krypto-fascistiske undertone der er i det danske politiske system”

    Fra gårsdagens stikprøvekontrol. Jeg kom ind i Kulturnyt, cirka 19.15. Kort efter…

    Lars Frost, forfatter: … det er meget svært for mig at tage den der diskussion helt alvorligt, og ikke bare give [Hans] Hauge ret i, at velfærdsstaten har kvalt vores oprørstrang, men så igen tænker jeg – hvad er det nu vi skal gøre oprør imod – er det ikke det bestående, det er meningen vilskal gøre oprør overfor, og når jeg så tænker tilbage på mine generation, og min egen, hvad skal man sige – politiske periode jeg har været politisk bevidst, og haft mulighed for at udtrykke mig igennem, for eksempel ved at stemme ved et valg, så opdager jeg jo at den kamp som, hvis der er en kamp, den kamp jeg så har tænkt jeg ville kæmpe siden jeg fik lov at stemme, det er faktisk den samme kamp, og måske har han ret i, at det er den samme kamp, som de også måtte føre i 50erne, og måske endda også oppe i 60erne, men hvad siger det om mig. Siger det ikke mere om den tid vi lever i, at jeg har faktisk været politisk aktiv i en periode hvor der i samtlige 10-12 år har været en opstramning på udlændingepolitikken, en opstramning på den måde man vil økonomisk incitament, som det så smukt hedder, prøver at gøre folk mere arbejdsomme, mere pligtskyldig overfor samfundets økonomiske udvikling, en stadig nedgang i overvejelserne omkring velfærd på det rent kulturelle og solidardiske plan, så jeg synes faktisk måske Hauge har ret – måske er det velfærdsstaten som har ødelagt os, eller også er det bare velfærdsstaten som er blevet forskruet i en grad, som gør at vi bliver nødt til at føre den samme kamp som vi gjorde i 50erne. Måske den der krypto-fascistiske undertone der er i det danske politiske system er vigtigt at kæmpe imod, og så syntes jeg faktisk det er helt heroisk at mig om min generation at vi bliver ved og er vedholdende, og nu har ævlet op om det samme i 10-12 år.

    Oploadet Kl. 14:49 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    9. november 2007

    Leonora Christine Skov: Arbejde giver sådan et ubehageligt afbræk i hverdagen

    Kulturnyt på P1 har hver dag den seneste uge haft en kunstner og en politiker i studiet til en debat om kulturpolitikken. Igår var det socialdemokraten Mogens Jensen og forfatteren Leonora Christine Skov.

    P1-vært: Hvad er det vigtigste der skal til for at forbedre kunstens vilkår, set fra hendes skribentvirksomhed?

    Leonora Christine Skov: Det jeg godt kunne tænke mig at få kvalificeret, er hvordan man egentlig overlever som kunstner. Det er simpelthen et problem det her. Man står med et dagpengesystem som er så usmidig, at det faktisk er helt umuligt at få det til at hænge sammen. Altså jeg har jo selv stået i den situation – jeg har været på supplerende dagpenge – jeg blev tvunget til at søge alle mulige jobs – jeg skulle bruge en masse tid, som jeg faktisk kunne have brugt langt bedre på at skrive mine bøger, end på at søge alt muligt åndsvag og gå til alle mulige møder på at føle mig som en stor taber. Det var helt urimeligt, og jeg meldte mig ud af systemet, hvilket jeg også synes er grotesk, for ret beset så ville jeg gerne støtte dagpengesystemet, men jeg synes ikke jeg kunne være med i et system, der underminerede mit arbejde.

    P1-vært: Men handler det ikke om at regeringen, den nuværende mener kunstnere skal bringes i en tilstand hvor de kan leve af sin kunst?

    Leonora Christine Skov: Jov, helt klart, og det kan jeg jo godt, fordi jeg sidder og får stress, holder foredrag er her der og alle vegne ik’. Hvis ikke man har lyst til det som forfatter, og det kan jeg ærligt talt godt forstå hvis man ikke har lyst til, altså man er vel forfatter primært fordi man har lyst til at skrive, ikke fordi man kan stå og mene alt muligt andet. Hvis man ikke har den trang til at være ude, så er det altså rigtigt rigtigt svært – det er jo ikke fordi honorarene for en skriveopgave, eller fordi man får en million for at skrive en roman, man får typisk 20.000 kroner før skat, og det tager et år at skrive en bog ik’. Så der er virkeligt brug for helt konkrete løsninger for de her rigtig rigtig mange forfattere, for eksempel og andre kunstnere, skuespillere og alle mulige andre, som står der og er fanget i det her system – dagpengesystem.

    – så kikkede jeg hende dybt i øjnene, og sagde de tre berømte ord… GET A JOB!

    Oploadet Kl. 22:03 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    11. oktober 2007

    Medierne fortsætter forherligelsen af Che Guevara – kommunistisk propaganda på DR

    I tirsdags var det som bekendt 40 år siden verden slap af med Che Guevara, og mediedækningen i den forbindelse var noget nær et studie i moderne venstreorienterethed. Man kender Che Guevaras brutalitet, man kender hans stalinistiske metoder, man kender det regime han var medansvarlig for oprettelsen af, og derfor måtte mindehøjtideligheden skrues intelligent sammen for ikke at fremstå som en tro kopi af den forherligende litteratur DKP udgav i 1960erne. Fokus var derfor ikke rettet på den historiske Che Guevara, men på myten om Che, og således var banen kridtet op for grotesk forherligelse af en kommunistisk massemorder.

    Værst var ikke overraskende DR, der i flere organer på forskellige måder fortalte om myten, alt imens de kopierede modstillingen i den af Ole Sohn netop udgivne bog om Che Guevara: ‘for nogle en terrorist – for andre en frihedskæmper’. At fremstille sagen således, er i sig selv et standpunkt. Man overtager den yderste venstrefløjs nutidige syn på sagen, nu hvor de i kraft af den historiske forskning ikke mere kan skamrose som de gjorde i 1960erne – og de stadig gør i Cuba.

    På dr.dk kan man læse at 21 Søndag er “DR Nyheders flagskib” – et nyhedsprogram “der går i dybden med aktuelle emner”. Det oplyses endvidere at programmet bedriver “kritisk afslørende journalistik”.

    Således blev sagen præsenteret på DR1 i søndags i et seks minutter langt indslag under overskriften: “verdens største ikon 40 år efter sin død”.

    Reimer Bo, DR: For 40 år siden blev et af venstrefløjens største ikoner dræbt. Billedet af Che Guevara er blevet internationalt symbol for frihedskamp og oprør mod undertrykkelse, men i Cuba er Che Guevara mere end et symbol, han er faktisk blevet en religion. (introduktion)

    Reimer Bo: På tirsdag er det 40 år siden den latinamerikanske oprørsleder Che Guevara blev myrdet af bolivianske soldater og myten om revolutionshelten blev født. Che blev et af ungdomsoprørets og venstrefløjens store ikoner og billedet af den langhårede revolutionshelt pryder alt fra plakater og t-shirts til lightere. Men i Cuba er Che Guevara mere end en myte. Han er selve symbolet på revolutionens idealer.

    Jørgen Laurvig, Havana, DR: Sådan begynder skoledagen for cubanske skolebørn hver morgen. Flaget hejses, nationalsangen synges.

    Undertekst: Skolebørn i kor Løb til kamp, bayameses.

    Jørgen Laurvig: Og børnene aflægger en ed.

    Skoleelev: Pionerer for kommunismen: Vi vil være som Che.

    Skoleelev 1: At være disciplineret, flittig og ærlig og modig. Che var aldrig bange.

    Skoleelev 2: At være internationalist, som vi cubanere er det i Venezuela – at hjælpe dem, der hverken har sundhedsvæsen eller uddannelse.

    Skoleelev 3: Han ønskede, at hele Latinamerika og hele verden skylle være fri – at folk ikke skulle pines.

    Jørgen Laurvig: Revolutionshelten Ernesto Che Guevara indsats som guerilla-kriger var afgørende for Fidel Castros sejr over det blodige og brutale Batista-diktatur i 1959. Dag for dag vokser myten om ham blandt cubanerne, efterhånden som de der kendte manden og mennesket Che, de dør. Blandt de overlevende fra guerilla-krigen er 86-årige Hernando López, der var fotograf for oprørerne. Han blev en af Ches nærmeste medarbejdere og husker tydeligt første gang han mødte Che Guevara første gang i en guerilla-lejr i bjergene.

    Hernando López:, Ches assistens: Hans blik gjorde størst indtryk. Che havde et gennemtrængende blik – som om han prøvede at bore igennem og se lige ind i én.

    Jørgen Laurvig: Hernando Lopez husker også hvordan Ches personlige mod indspirerede guerilla-tropperne til at kaste sig ud i halsløse aktioner.

    Hernando López: Ham må have været bange indimellem, for alle er bange af og til. Men jeg spurgte mig selv: “Che, hvordan er det muligt?” Han gik forrest, og så fylgte vi andre 5-6 stykker bagefter.

    Jørgen Laurvig: Efter næsten seks år some nationalbankdirektør og industriminister i revolutionsregeringen, drog Che Guevara til Bolivia for at begynde en ny guerillakrig. Det mislykkedes. Og med støtte fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, fangede den bolivianske hær de cubanske guerilla-soldater. 9. oktober 1967 blev Che Guevara likvideret uden rettergang.

    Hernando López: Det er merteligt at tænke på, at så ung en mand – der kunne have givet menneskeheden så meget – mistede livet – under nogle omstændigheder, der er så ubegribelige.

    [Musik]

    Vi fortsætter fremad.

    Jørgen Laurvig: Che Guevara er i dag begravet sammen med andre guerilla-soldater fra Bolivia ved et kæmpemonument i Santa Clara i Cuba.

    [Musik]

    Til evigheden, kommandant.
    Her lyser stadig det klare og strålende skær –
    af dit elskede nærvær, kommandant Che Guevara.

    Jørgen Laurvig: Men straks efter sin død blev Che en martyr og en myte – ikke mindst for den europæiske venstrefløj.

    Claus Clausen, Forlægger, Tiderne Skifter: Vi mødte ham jo som levende legende i og for sig da han var død.

    Jørgen Laurvig: Claus Clausen udgav i sin tid Che Guevaras dagbog og på omslaget satte han den cubanske fotograf Kordas foto af Che, der i dag er verdens mest trykte billede.

    Claus Clausen: Et budskab om oprør, øh, om revolte, om protest. Og det er det ungdommen øh jo i virkeligheden handler om.

    Jørgen Laurvig: Verdens største Che Guevara portræt hænger på indenrigsministeriet her på revolutionspladsen i Havana. En understregning af hvor vigtig en politisk skikkelse han er i Cuba og nogle steder dyrkes han ligefrem som en helgen.

    Pensionist: Han er nærmest en helgen, men en materialistisk helgen.

    Skolelærer: Che er den største. Han er som Kristus for os. Sådan ser vi ham.

    Bygningsarbejder: I Cuba beundrer vi ham meget. Han har altid været vores forbillede.

    Pensionist: En ekstraordinær kampgejst og offervilje. Jeg tror, han er det største menneske nogensinde.

    Skoleelever (i kor): At de dræbte ham? Det er den største løgn, de har sagt. For mere levende end nogensinde marcherer han ved min side.

    Hernando López: Jeg har aldrig tænkt på Che som død. Aldrig! For mig lever han. Og mange gange spørger jeg mig selv, hvordan han ville have set ud i dag – for hans ideer ville have været endnu større i dag.

    Claus Clausen: Der er stadig brug for at tro på, øh, forandring. At vi ikke alene skal vide hvorfor verden ser ond ud, vi skal også gøre noget ved den. Og det tror jeg han er symbol på og det tror jeg alle unge mennesker i alle generationer vil vide.

    Skolebørn: Pionerer for kommunismen: Vi vil være som Che.

    Reimer Bo: Det var denne uges 21 Søndag. Vi er tilbage om en uge, på gensyn.

    Nu skulle man jo tro det ikke kunne blive værre, men DR2 sendte på årsdagen et 2 timer langt tema om Che Guevara. Fra programomtalen.

    20.30 DR2 Tema: Che Guevara
    I dag er det 40 år siden, at Che Guevara blev dræbt i Bolivias jungle – i forsøget på at skabe en revolution i Latinamerika, sådan som det var sket i Cuba. For mange er han stadig en frihedshelt, for andre en terrorist. Denne temaaften går bag om myten Che.

    20.31 Che Guevara – mand eller myte
    Ernesto “Che” Guevara var ikke blot revolutionær. Han var også familiefar, minister, skribent – og hvad mange ikke ved en ivrig fotograf. I denne dokumentar fortæller hans søn Camilio Guevara March om sin far og hans idealer. I Cuba får vi adgang til rebellernes hovedkvarter i bjergene. Og vi møder nogle af Ches kampfæller, som tegner et billede af mennesket bag ikonet.

    21.30-22.30 Hvem forrådte Che Guevara?
    Svensk dokumentarfilm fra 2001. Hvem forrådte Che Guevara? Hvem stod bag hans død i junglen i Bolivia? To svenske journalister rejser verden rundt for at finde ud af det. De finder den mand, der skød Che, og den CIA-agent, der stoppede Ches sidste tobak i sit pistolhylster.

    Klassisk propaganda tør jeg godt sige, selvom jeg ikke fik set det hele fra start til slut. DR2 har sendt to journalister til Cuba, og her er der sjovt nok ingen slinger i valsen – alle elsker Che. Mere et symptom på årtiers diktatur end noget der kan relateres til Che Guevaras liv. Spredte citater…

    “Han var meget kærlig og rar, og meget menneskelig.”

    “Han kunne være ubøjelig, men altid retfærdig.”

    “Samfundet som et hele må forandres, til en kæmpemæssig skole. Che Guevera.” (Skilt før omtale af Ches analfabetismeprogram)

    “En mand dannet af en kultur med de exceptionelle værdier, som dem han havde… kulturelt dannet fremfor alt.”

    “En mand formet af prisværdig overbevisning…”

    “… idealer… ærlighedansvarlighed…”

    “En mand der kæmpede imod alt det dårlige… hjalp folk…”

    DRs Helle Lyster holdt for det mest blot mikrofonen for Ches nutidige kampfæller – det være sig nulevende venner fra revolutionens tid, Ches søn Camilo Guevara March, Castro-tro partisoldater og dedikerede børn opdraget til at elske diktaturet og de mænd der skabte det. Her et par spørgsmål til sidstnævnte gruppe…

    a) “Kan du bruge Ches idealer i dit liv i dag?”

    b) “Kan du leve op til Ches idealer?”

    Det flød med plusord som ’solidaritet’, ‘retfærdighed’ og ‘frigørelse’, og det føjede blot spot til skade, at temaet afsluttedes med en yderst ensidig svensk dokumentar med den sigende danske titel: Hvem forrådte Che Guevara? Hvor langt ude på den yderste venstrefløj dokumentaren befandt sig, kan man hurtigt danne sig et indtryk ved at se traileren for Sacrificio. At filmen vandt prisen for ‘Best Work of a Non-Latin American Director on a Latin America Subject’ ved Havana Film Festival kan ikke overraske.

    Producenterne Tarik Saleh og Erik Gandini, der siden lavet filmene Surplus: Terrorized Into Being consumers (2003) og Gitmo (2005).

    For sandheden om Che Guevara henviser jeg til IFFs tema om Che, med udførlig litteraturliste og en alternativ biografi der sætter tingene på plads: “Che put the barrel to the back of the boy’s neck and blasted” (pdf).

    Andet…

  • 9/10-07 P2 Plus Tema: Che Guevara – Leve revolutionen! (“For nogle var Che en terrorist, for andre en frihedskæmper…”).
  • 9/10-07 Urban – Che Guevara – God eller ond; I, II, III (forside).
  • 9/10-07 Politiken – Frihedshelten Che Guevara mindes (Billedserie).
  • 9/10-07 Information – Steen Sohn: Myten Che.
  • 9/10-07 P1 Kulturnyt – Ole Sohn interviewes om udgivelsen af Che Guevara – biografien om mennesket og myten.
  •  

  • 10/10-07 Jarl Cordua – Massemorderen Ché Guevara.
  • 

    24. september 2007

    Kulturnyt om heksejagten på herboende muslimer… som i 30’erne

    Ofte undlader jeg at blogge P1-propaganda fordi jeg ikke kan genfinde lyrikken online, og således dokumentere med citater og link til kilden. Her en undtagelse.

    En gæst i Kulturnyt på P1 (torsdag d. 13/9-07 Kl. cirka 19.20) fortæller om ‘heksejagten’ på herboende muslimer, og pointerer at det var det samme i ’30’erne’.

  • P1 Kulturnyt.
  • Oploadet Kl. 14:46 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper