3. november 2018

Torben Steno om NB-vælgere der mest interesserer sig for ‘hvad der kunne komme ind i hendes mund’

Tidligere P1-redaktør Lasse Jensen går i Dagbladet Information hårdt til angreb på BT og danske medier, for at give Pernille Vermund og Nye Borgerlige for meget omtale. ‘Fremmedhadende demagoger’ bør behandles med ’skærpet kritisk sans’, forklarer den 71-årige journalist, der i sine unge år var formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom i Fredericia. Ikke ligefrem noget der har hæmmet hans journalistiske karriere.

Såvidt den journalistiske venstrefløj. Status quo’erne på højrefløjen er også bekymrede, ikke mindst Radio24syvs Jarl Cordua, der altid står fast, lige der hvor Venstre i denne uge placerer sig værdipolitisk. Den irrationelle fremmedhadske højrefløj er dem til højre for mig selv lige nu…

Værst i seneste udgave af Cordua og Steno var dog hans medvært Torben Steno, der ikke rigtigt kunne forstå hvorfor danskere ville stemme på Pernille Vermund, og derfor rodede sig ud i betragtninger om hendes barm, og det der er værre: “Hvad der egentlig kommer ud af Pernille Vermunds mund er nogen måske mindre interesseret i. De er mere interesseret i, hvad der kunne komme ind i hendes mund.” Mere ufortyndet sexisme nederst.

Radio24syvs Jarl Cordua om Vermund og Nye Borgerlige på Altinget.dk – Nye Borgerlige er en gave til Mette Frederiksen.

“Uanset om man sympatiserer med Pernille Vermunds småborgerlige populisme, må man bestemt anerkende hendes store talent til at bruge sig selv og sit privatliv for at få medieomtale.

Men også hendes evne til at brænde igennem medierne med fortællingen om, at der findes en vej for Danmark, hvor vi kan nyde alle det internationale samarbejdes goder, men helt uden forpligtelser af nogen slags. En verden, hvor man vender ryggen til både menneskerettigheder eller frihedsrettigheder som religionsfrihed helt uden konsekvenser for vores land.

Især må Vermund takke dagbladet BT – og især dennes politiske redaktør, Andreas Karker – for de mange store og små historier om Vermunds trummerum frem og tilbage med millionærkæresten i Schweiz, besøgene på det fortabte Nørrebro med hendes mørkhårede, endnu mere skingre sidekick Mette Thiesen i partiets front. …

For store dele af Nye Borgerlige og DF er man ramt af udbredt islamforskrækkelse, og derfor er de to partier endt i en stadigt mere skinger og uskøn konkurrence, der handler om at overgå hinanden i forslag, der ikke er mulige at gennemføre med den nugældende lovgivning på grund af grundlovens bestemmelser og menneskerettighedsforpligtelser.

Imidlertid er det ikke præmisser, som politikerne fra disse to partier anerkender, og i dele af befolkningen vil man så gerne tro på, at der findes en legal og effektiv vej, hvor man i en ruf kan komme islam til livs.

… Så er der nok mere interesse i flere nyhedshistorier og i at være uofficiel partiavis for den blonde partileder, der med smil og charme serverer rabiate meninger i en lind strøm frem mod valget.

Næsten uanset om Vermund – med blandt andet BT’s fortsat velvillige hjælp – får skrabet to procent sammen eller ej, så vil det med stor sandsynlighed føre til Løkkes fald. … Med Nye Borgerlige på Pernille Vermunds kamikazekurs, så kan det næsten ikke gå galt for Socialdemokraterne.

(Dagbladet Information om ‘den barmfagre blondine fra Nordsjælland’)

Fra MSM

“… hun står faktisk til at komme i folketinget, sammen med sin – i det man kunne kalde, de aggressive lidt ældre seniorer-ABBA-tøserne, Agneta og Frida, den lyse og den mørke. … De kan mobilisere nogle vælgere som hader stort set alt, som arbejder med sine hænder, og måske har olie på dem, de kan godt lide at se et ordentligt forparti. Det er ligesom det de ser. Det er noget der appellerer til dem, der siger at det godt nok er en flok abekatte inde på Christiansborg – Jeg stemmer på hende med de gode nødder. … Det er også en måde at lave politik på. Hvad der egentlig kommer ud af Pernille Vermunds mund er nogen måske mindre interesseret i. De er mere interesseret i, hvad der kunne komme ind i hendes mund. (Torben Steno, Radio24syv, 1. november 2018)

“Især må Vermund takke dagbladet BT – og især dennes politiske redaktør, Andreas Karker – for de mange store og små historier om Vermunds trummerum frem og tilbage med millionærkæresten i Schweiz, besøgene på det fortabte Nørrebro med hendes mørkhårede, endnu mere skingre sidekick Mette Thiesen i partiets front. … Så er der nok mere interesse i flere nyhedshistorier og i at være uofficiel partiavis for den blonde partileder, der med smil og charme serverer rabiate meninger…” (Jarl Cordua, Altinget, 31. oktober 2018)

“Måske var der lidt flere jakkesæt end sædvanligt. Men der var også store maver og seler, hipsterskæg og unge, der røg pibe. 50-plus-kvinder med farvede tørklæder og ditto hår. De sad sammen og hyggede med kaffe. Der var vandrestøvler og Lloyd-sko. Strikketrøjer og skovmandsskjorter. Hornbriller og titaniumsstel. … golfbolde med Nye Borgerlige-logo var i øvrigt et stort hit i merchandiseboden … Med det blonde hår, det konstante smil og en knaldrød kjole var hun et omvandrende Dannebrog.” (Kasper Løvkvist, JyskeVestkysten, 27. oktober 2018)

“Medierne sværmer om den barmfagre blondine fra Nordsjælland, der som Nye Borgerliges formand er en af de helt store jokere i det kommende folketingsvalg.” (Gry Inger Reiter, Dagbladet Information, 2. november 2018)

Fra nettets overdrev

“Ved det kommende folketingsvalg vil der givetvis være mænd, der skal overveje hvilket hoved, der skal bestemme krydsets placering.” (Ole Kresten Finnemann Juhl, 30. oktober 2018)

“Vermund fremstiller sig som en slags pornostjerne, og er dermed farligere for alle de tatoverede typer, der primært tænker med de nedre regioner… hun har ikke andet på hylden (De indkøbte D-skåle) et ekstremt had til minoriteter, og så blondine sexappealen … der er da ingen der får mere medietid end hende silikonesnedkeren, og det er vidst hverken for hendes politik eller tandsættet … NB har intet på hylderne – andet end en blondine med en stolt D-skål. Det eneste formildende er hendes mellemrum mellem fortænderne… Ukritisk fremmedfjendskhed, store bryster og tætte tungekys … “ (René Olsen, 30. oktober 2018)



4. marts 2017

DR Nyheders Ulrik Haagerup bliver leder af nyetablerede ‘Center for konstruktiv Journalistik’

“Det første man lærer i nazi-miljøet er mistroen til de etablerede medier”, berettede Niels Frid i et indslag på P1 om ‘Nazitøsen’ Anna-Lena Joners Larsson i går, hvad viste sig at være en genudsendelse. Det var egentligt ikke en bloghistorie, men når nu jeg kom til at overhøre Mennesker og Medier på samme kanal i dag, så udgør det en passende introduktion. Det skal være lidt suspekt, ikke at betragte journalister som objektive orakler.

DR Nyheders Ulrik Haagerup var i studiet for at fortælle om begrebet konstruktive nyheder, og sit kommende job som leder af det nyetablerede ‘Center for konstruktiv journalistik’ i Århus. Han forklarede, at han havde gjort konstruktivitet til en integreret del af TV-avisen, og påpegede at TV2 Nyhedernes ‘19 Inspiration‘ var et eksempel på hvorledes nyhedshistorier får en mere løsningsorienteret karakter.

DR bragte på samme måde “hver aften 1-2-3 historier som bygger ovenpå afdækningen af et problem”, lød det. På spørgsmålet om hvad der skulle væk for at gøre plads til konstruktive nyheder, forklarede Haagerup, at man havde neddroslet kriminalstoffet.

“… der er jo masser der skal fjernes, vi har jo i DR de seneste år skåret ned på vores dækning af banal kriminalitet, som bare handler om udrykninger, ulykker eller et eller andet, som i virkelighed ikke rigtigt er væsentligt for os alle sammen – det er en enkeltstående begivenhed…” (Ulrik Haagerup, 3. marts 2017)

Tidligere i samme udsendelse kunne man høre Laura Na Blankholm fra foreningen ‘Ansvarlig Presse’, og selvom Ulrik Haagerup med privatadresse ved Mossøs bred givetvis er mindre radikal end en tidligere Modkraft-redaktør, så handler det tydeligvis om at bevare centrum/venstres definitionsmagt – på trods af virkeligheden. Fra TV2 Online – Derfor forlader Ulrik Haagerup DR.

Han begrunder selv jobskiftet med, at verden har brug for mere af det, som han selv kalder konstruktiv journalistik.

– Vores problem er, at den måde vi vinkler på, den måde vi ser tingene på, det vi synes er gode historier, kommer til at skævvride virkeligheden, så folk tror, at verden er meget værre, end den i virkeligheden er. Og det er da ikke vores (mediernes, red.) opgave, siger han TV 2.

Han forlader derfor chefjobbet i DR for at være med til at præge journalistikken i en mere konstruktiv retning med større fokus på løsninger frem for historier om død og ødelæggelse.

Han mener, at der sjældent har været et større behov for ‘ordentlig journalistik’ end nu. Som eksempler nævner han udbredelsen af falske nyheder, valget af Donald Trump som præsident i USA og en generel mangel på tillid til politikere, medier og andre autoriteter.

(Collage: ‘En konstruktiv nyhed’, Ulrik Haagerup og udsigten fra Mossøs bred)



6. november 2016

Martin Burcharth, Information: Medierne ikke har ikke været fair mod Hillary, emailsagen ‘er blæst op’

Kurt Strand er nøjagtig ligeså rød som forgængeren Lasse Jensen, der i øvrigt også har været USA-korrespondent for DR. Jeg har ikke hørt denne her udgave af Mennesker og Medier (P1), for det ligner lidt Cavlingkomitéen (Radio24syv) eller Presselogen (TV2 News). De stiller ikke spørgsmål, der ikke kan besvares uden at erodere egne idealer, og motivanalyserne peger alle i samme retning.

DR.dk giver et oprids af seneste udgave af Mennesker og Medier, der havde Stéphanie Surrugue (DR), Jesper Steinmetz (TV2), Kristian Mouritzen (Berlingske) og Martin Burcharth (Information) i studiet. Jeg skrev om sidstnævnte første gang i 2003, da han betegnede Dansk Folkeparti som ‘ et kvasi-fascistisk parti’. Siden er det gået fra skidt til værre – dog ikke med hans karriere.

Fra DR Online – USA-korrespondenter: Amerikanske medier har svigtet i valgdækningen.

“- Donald Trump har fået reklame og omtale, der er milliarder værd. For eksempel har tv-stationen CNN stillet ukritisk om, hver eneste gang han har vist sig ved et valgmøde.

Kritikken kommer fra TV2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz, som fredag medvirkede i en diskussion i P1’s ”Mennesker og medier” om de amerikanske mediers dækning af præsidentvalgkampen. …

Heller ikke Informations korrespondent Martin Burcharth var imponeret af sine amerikanske kolleger:

– De har ikke levet op til deres rolle som kontrolinstans; de har ikke været fair i dækningen af Hillary Clinton, hvor hendes e-mail-skandale er blæst op til meget mere, end den kan bære.

(Grafik: Prognose fra Fivethirtyeight)



1. september 2016

Lone Nørgaard om Kurt Strands ‘Je suis Jalving’-debat: “… viste, at de ikke tåler en virkelig fri debat.”

Da jeg tidligt onsdag morgen, træt kørte hjem fra arbejde efter femten timer på job, tændte jeg for Radio24syv, og røg ind i Nattevagten (Highlights), hvor en langsomt tænkende kvinde talte veteranpolitik med Keith Thomas Lohse. Han skjulte ikke sin radikale venstreorienterethed, og jeg forsøgte at finde et musikalsk alternativ. Det lykkedes ikke, jeg røg tilbage, og blev udsat for følgende maksimalstatshungrende tirade.

“Jeg ser et Danmark der er under afvikling på alle områder… Invalidepension? Du kan stå med dine egne ben i hånden, og ikke få invalidepension… Hvis du er på kontanthjælp, og jeg lige er kommet forbi og laver kaffe for dig, så bliver du trukket, du ved: Hvad fanden er det for et land vi har, hvorfor bliver vi ikke vrede? (Keith Thomas Lohse, Nattevagten, Radio24syv, 31. august 2016)

Formatet er forskelligt, men selvom Keith Thomas Lohse har haft tre ugentlige timer på Radio24syv i fem år, så har det ikke vakt debat. Debatten om ‘Je suis Jalving’ fortsætter derimod ufortrødent, senest i Mennesker og Medier på P1. Lone Nørgaard opridser i Kristeligt Dagblad – Er det uanstændigt at kritisere islam.

Jeg vidste ikke, om jeg skulle le eller græde, da Kurt Strands spørgsmål gav udtryk for, at han var pikeret – ja, lettere forarget – over, at gæster hos historiker og blogger hos Morgenavisen Jyllands-Posten Mikael Jalving ikke var ‘deklareret’ på en måde, som levede op til Strands kriterier. Ordene faldt i en samtale med Mads Brügger, programchef på Radio24syv: ‘Hvordan synes du det generelt går med at deklarere?’.

I øvrigt skulle Mads Brügger grilles, fordi han sådan i det hele taget havde givet programflade til en Jalving og hans indvandrer- og islamkritiske udsendelser og gæster. Disse, måtte anstændige Strand-lyttere forstå, var nærmest at sammenligne med ‘mørkets kræfter’. Når man tænker på, hvordan P1-programmer som ‘P1 Morgen’, ‘Orientering’ og ‘Europa lige nu’ – og altså ‘Mennesker og medier’ med Strand ved roret – igen og igen benytter gæster og politiserende eksperter, der sjældent eller aldrig bliver ‘vare-deklareret’ i forhold til politisk ståsted, så bor Strand i et gigantisk glashus.

Når disse ikke bliver ‘deklareret’, hænger det selvfølgelig sammen med, at de som hovedtendens tilhører det samme kulturradikale segment, som det store flertal af journalister – det segment, som i DR-osteklokken bliver regnet for ‘det normale’. …

Programmet afslørede Kurt Strand – og i samme ombæring dagbladet Politiken – som mimoser. Farlige mimoser vel at mærke, fordi det faktisk viste, at de ikke tåler en virkelig fri debat. Strands nysprog består i, at de gæster og kilder, der udsiger sandhederne i for eksempel ‘Je suis Jalving’, bliver associeret med uanstændighed, mens den position, Kurt Strand står på, er den anstændige. Et spadestik dybere afslører dels selektiv formidling, dels faktaresistens.”



17. oktober 2015

Poul Madsen, Ekstra Bladet: “… Nationen skal have at vide, at det ikke nytter noget at bygge et hegn”

Toftlund-dokumentaren illustrerer først og fremmest problemet med statsstøttet journalistik, der gør det muligt for venstreorienterede journalister at ride deres kæpheste for andres regning. Folk som Poul Madsen forstår ikke, at den gennemsnitlige dansker – med eller uden Facebook-profil, har andre prioriteter end den yderste venstrefløj. Poul Madsen var gæst i seneste udgave af Mennesker og Medier (P1), her citeret fra DR Online – Ekstra Bladet har fået nok af Nationen.

“- Det, der er opgøret i al sin enkelhed, er at sige: Det er fint nok, I må debattere med hinanden på Nationen. Men vi gider ikke høre på jeres vrøvl, vi går op imod det, siger Poul Madsen i Mennesker og medier på P1. …

Poul Madsen håber, at han ved at gå op imod det værste vrøvl, kan være med til at pille noget frygt ud af danskerne. En frygt, han mener kom til udtryk ved Dansk Folkepartis store sejr ved folketingsvalget i juni.

Kort forinden havde DR sendt programmet ‘Da krigen kom til Toftlund’, hvor den sønderjyske by med 4.000 indbyggere fik til opgave at huse 100 flygtninge fra Syrien og Eritrea.

– Det ser sådan set ud til, at alt går godt. Alligevel får DF et jordskredsvalg i Toftlund. Så nedenunder den der facade, som bygges op i mange medier, bl.a. DR, om at nu skal vi forstå hinanden, så er der en manglende forståelse, siger han.

… Nationen skal have at vide, at det ikke nytter noget at bygge et hegn ved Rødby Havn som det, de bygger i Ungarn. De skal vide, at man ikke kan melde sig ud af virkeligheden, siger Poul Madsen.

– Men den største synder er Facebook. Det, folk siger på Facebook, er fuldstændigt uimodsagt.”



20. juni 2015

Lektor Mark Ørsten: Begge fløje synes at medierne er fjendtlige, kritikken bruges ‘til politisk kampagne’

Det er nok for tidligt endnu, men når røgen har lagt sig, burde der komme et tungt spidsborgerligt angreb på licenstanken og diverse mediestøtte- ordninger. Her tænker jeg ikke på forskning i enkelte mediers dækning over en given periode, men færre skattekroner til dem alle. Danske skatteydere skal selv bestemme hvilke medier de vil støtte, det er ganske enkelt ikke en statslig opgave.

Angreb er det bedste forsvar, og borgerlige Jyllands-Posten holder gerne mikrofonen for lektor Mark Ørsten (Roskilde Universitetscenter), Lasse Jensen (tidl. DKP) og Kurt Strand (tidl. VS-associerede Socialistisk Dagblad) – Mediernes valgdækning under historisk voldsom beskydning (kræver login).

“Kritikken af de danske mediers valgdækning har været massiv de seneste uger. … Ifølge klummeskribent og mediekommentator Lasse Jensen er mediekritikken blevet skærpet under denne valgkamp. …

‘Når det er så snævert, bliver kampen mere desperat. Og så gælder alle kneb,’ forklarer han og understreger, at der ikke er videnskabelig evidens for, at medierne skulle have en slagside til rød eller blå blok. …

‘TV 2 og DR1 er de eneste medier, der ikke har en defineret målgruppe, hvilket også kan være forklaringen på, at personer med politiske interesser særligt angriber tv-stationerne,’ siger han. …

I januar udgav Kulturstyrelsen en rapport om mediernes udvikling, hvor mediebrugere og politikere blev spurgt til kvaliteten af nyhedsjournalistikken i Danmark. Mens den almindelige medieforbruger hverken mente, at kvaliteten i nyhedsmedierne var blevet bedre eller dårligere, mente over halvdelen af danske politikere, at kvaliteten var faldende.

Medieforsker ved RUC Mark Ørsten, der var med til at udarbejde rapporten, mener, at dette også er forklaringen på den øgede mediekritik.

De blå politikere mener, at medierne er røde, mens de røde politikere mener det modsatte. Generelt mener politikere uanset partifarve, at medierne er fjendtlige,’ siger Mark Ørsten og fortsætter:

‘Derfor ser vi også politikerne fremhæve alle de eksempler, der bekræfter deres egne forestillinger. Dermed bliver mediekritikken også brugt til politisk kampagne.'”

Mediedanmark ifølge venstrefløjen.

“De traditionelle omnibusaviser kan ikke længere slå sig op på at være omnibus. Derfor ser vi f.eks. Berlingske og Jyllands-Posten markere sig meget skarpere på deres borgerlige profil. (Kurt Strand, medlem af Cavlingkomitéen 1998-2013)



21. april 2014

Aldrende ungkommunister, statsmedier og TV2-journalisten der taler om højrefløj, men ikke venstrefløj

I seneste udgave af Mennesker og Medier på P1 forklarede Lasse Jensen, at det danske avislandskab “af historiske og økonomiske grunde må betegnes som blåt, idet “det massive flertal af danske aviser bekender sig til et liberalt samfundssyn”. Kun Information skiller sig ud ved at være ’selvstændig’ og ‘kritisk’. Forinden havde panelet debatteret mediestøtte, og alle synspunkter var repræsenteret – bortset fra skatteyderens.

Det ville være skønt, hvis DR sendte midaldrende ungkommunister på førtidspension, men løsningen er ikke blå statsmedier, der i lighed med Radio24syv, ender med at blive et nyt P1, blot uden planøkonomiske præferencer. God leder i Den Korte Avis – Enhedslisten har en ven på TV2.

“Enhedslisten har et lille sprogligt propagandatrick. Partiets repræsentanter kalder konsekvent de borgerlige partier for ‘højrefløjen’. Formålet med dette ord er ikke til at tage fejl af: Det skal tjene til at få de borgerlige til at tage sig meget højreorienterede ud.

‘Højrefløjen’ bliver stort set ikke brugt af andre i den politiske debat. I hvert fald ikke som et begreb for alle partier i blå blok. På samme måde omtaler man heller ikke alle partier i rød blok – inklusive Socialdemokraterne og De Radikale – som ‘venstrefløjen’.

I dansk politisk tradition er de to ord nemlig forbundet med, at man ligger forholdsvis langt ude til den ene side.

Partiet har… fundet en ihærdig støtte i skikkelse af en politisk journalist hos Nyhederne på TV. Mads Bisgaard, hedder den pågældende. Han er så ivrig, at han er tæt på at overgå Johanne Schmidt-Nielsen i omtalen af de borgerlige som ‘højrefløjen’. Han gør det ikke bare hele tiden. Han gør det også med en meget kraftig betoning af ordet, sådan nærmest lidt råbende: HØJREFLØJEN! …

Efter at vi opdagede journalistens særlige sprogbrug, har jeg hen ad vejen holdt øje med, om han deler sol og vind lige. Altså, om han bruger ‘venstrefløjen’ på samme måde og i samme omfang som ‘højrefløjen’.

Vi kan bestemt have overhørt noget. Men jeg erindrer ikke et eneste indslag fra den pågældende, hvor hele rød blok bliver omtalt som VENSTREFLØJEN! Der synes altså at være en markant slagside. I det hele taget bruger venstreorienterede medlemmer af de snakkende klasser stort set aldrig begrebet ‘venstrefløjen’, når de taler om rød blok. Ofte foretrækkes et andet udtryk, nemlig ‘centrum-venstre’.

Dette begreb sender helt andre signaler end HØJREFLØJEN! De borgerlige bliver gjort ekstreme, mens partierne til venstre placeres godt og solidt omkring den politiske midte.



1. april 2014

En time med P1: Statsmedier er forkert i Ungarn og Rusland, men ‘public service’ er godt for Danmark

Da jeg tændte for P1 i dag blev jeg for en gang skyld positivt overrasket. Radioklassikeren sendte ældre indslag om det fæle Rusland, og kom hermed indirekte til at fortælle historien om den anvendte socialisme. Godt indlæg af sognepræst Henrik Gade Jensen – Dansk skizofreni.

“Jeg kørte i bil i et par timer i fredag og hørte P1 hele vejen. En sjov odysse.

Først var der programmet Kulturnyt med et indslag om kulturen i Ungarn. Vi fik at vide, at kulturlivet i Ungarn led under et stærkt højreorienteret parti ved magten, og det betød, at regeringen bestemte, hvilken kultur der skulle have penge. Politikerne støttede kunstnere, der var enige med politikerne. Og regeringen bestemte også, hvilke film, der skulle have støtte. Og da regeringen var stærkt højreorienteret, osede tonefaldet af forfærdelse.

Så kom der et indslag fra Danmark, hvor nyudnævnt medlem af Kunstfonden Hans Hauge foreslog, at man lige så godt kunne lave politiske begrundelser for tildeling af kunststøtte, for det var en illusion med rene kunstneriske kriterier. … Så ifølge Hauge ville det kun være en anerkendelse af status quo at lade kunsttildelinger være politisk motiverede.

Så kom programmet Mennesker og Medier, hvor der var debat i studiet om DR´s Public-Service-forpligtelse. Her kunne man opleve direktøren for et privat massemedium, Dagbladet Informations direktør Mette Davidsen-Nielsen, forsvare DRs omfattende statsmonopol. Det var en vigtig institution i det danske demokrati og der ville slet ikke være ordentlige nyheder i Danmark uden DR. Ja, der ville være ‘totalopløsning’ uden DR.

Gå hjem til Ungarn, tænke jeg, men det var nok forkert. I hvilket andet land i verden kan man opleve en privat producent rose staten for at kopiere ens eget produkt og så distribuere det gratis til kunderne?

Sidst i Menneske og Medier kom der et indslag om medierne i Rusland under præsident Putin. Langt de fleste medier og nyhedsbureauer var enten ejet af staten eller fungerede i tæt samarbejde med staten, blev det sagt. Og med klar undertone af, at her var noget helt galt. De statsdrevne medier kaldte de ukrainske oprørere for bøller, fascister og nynazister. Uha. Sikke fæle statsmedier.

På en lille times tid opviste P1 den enestående danske skizofreni. Når Ungarn og Rusland styrer kulturen, kunsten og medierne, er der bekymringer og alvorstunge udtryk. Tonefaldet taler tydeligt om noget farligt og forkert. Danmark styrer kultur, medier og kunst på samme måde, alt kan være public-service sagde kulturministeren for nylig, men her er det den, der ønsker mindre statsligt monopol og mindre statslig kontrol, der er outsideren, provokatøren, udfordreren.



13. december 2013

Lasse Jensen i Dagbladet Information om Bent Blüdnikows “rabiate meningsfæller på Uriasposten.dk”

For to uger siden kommenterede jeg et indslag i Lasse Jensens Mennesker og medier, og nævnte en passant, at den tidligere DR og TV2-ikon har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom. Lasse Jensen kommenterer i onsdagens Information – Kom nu videre!

“Om ikke så lang tid fylder jeg 67. Nu står jeg helt på egne ben. Alle livsforsikringer og helbredsforsikringer ophæves automatisk. Jeg halter videre i livet uden andre sikkerhedsnet end velfærdssamfundet, min beskedne opsparing, min folkepension og min arbejdskraft. Måske skulle man i det lys blive katolik, skrifte sine synder og få syndsforladelsen udbetalt kontant. Min fjerne fortid er nemlig i nogles øjne så belastende, at den for evigt brændemærker mig. Sådan er det med fortiden. Der er altid noget at komme efter.

Det er der nogle få mediepersoner, der bruger nærmest hele deres vågne tilværelse på at bekymre sig over og skrive om. …

Jeg har haft det privilegium at vokse op i et hjem, hvor der blev diskuteret samfund og politik fra morgen til aften, et hjem, hvor bøger, aviser og debat spillede en hovedrolle. Det var et DKP-hjem, som i teenagealderen førte mig ind i den kommunistiske ungdomsbevægelse, men også et hjem, hvis dialektiske og kritiske ånd fik mig til at forlade den, før jeg fik stemmeret. Jeg havde jo lært at stille kritiske spørgsmål og fik ikke tilfredsstillende svar!

Det er et halvt århundrede siden, men hvis det stod til Bent Blüdnikow, Bo Bjørnvig, Ole Hasselbalch og deres mere ustyrlige og langt mere rabiate meningsfæller på Uriasposten.dk, er jeg og flere andre på grund af min barndom og spæde ungdom for evigt kompromitterede. Det lever jeg fint med… Jeg fortryder dog ikke, at min daværende aktivisme (pral!) primært gik ud på at klistre plakater på butikker, der solgte sydafrikanske varer. …

Selv Mandelas død kan føre til den slags debatafveje. Var han kommunist, spørger nogle. Underforstået, at så bør hele hans monumentale livsværk bedømmes i det lys. I Mandelas ungdom var kommunistpartiet i Sydafrika det eneste parti, hvor apartheid var ophævet. Her var sorte og hvide afrikanere lige. Der var en ren praktisk grund til, at Mandela samarbejdede med kommunisterne, men det er en fodnote til den store fortælling, som er, at Den Kolde Krig dominerede næsten alt i en menneskealder.

… næste år fejrer vi 25-året for Murens fald. Er det ikke snart på tide, at vi kommer videre?”

Det tog lang tid at lave posteringen om det pågældende Lasse Jensen-indslag, men han vælger helt at ignorere kritikken, og fokuserer istedet på tredje sidste linie i det afrundende afsnit. Hvorfor bruger han ikke sin ‘kritiske ånd’ til at gendrive kritikken? Måske fordi Lasse Jensens kritiske sans er sløret på venstre øje, og det i en grad så Mandelas livslange kommunistiske overbevisning, behændigt nedgraderes til en ‘praktisk foranstaltning’ i en polariseret kontekst.

Mandela var overbevist kommunist frem til starten af 1990’erne, og som man kan læse i faktamættet artikel i American Thinker, så var kommunisme på ingen måde en forudsætning for apartheids afvikling. Karl Marx var racist om nogen, og apartheid-partiet National Party blev (pudsigt nok) grundlagt af præsident James Hertzog, der ligefrem så Lenins bolsjevisme som et eksempel til efterfølgelse.

Torsdag aften pjattede Danmarks nye udenrigsminister Holger K. Nielsen på tv om ‘det cubanske paradis’. Sålænge Lasse Jensen ikke forholder sig til venstreekstremister med pressekort, og en minister kan hyggesludre om et af de sidste kommunistiske diktaturer, så er der behov for mere koldkrigerisk debat. For selvom Muren er faldet, så har mange tidligere kommunister ikke taget den politiske konsekvens.

Oploadet Kl. 06:46 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


30. november 2013

Tyske journalister intimideres af nynazister, lød det i Mennesker og medier på P1 – halve sandheder…

Tidsmæssigt sammenfaldende med en bølge af venstreekstreme attentater mod den svenske højrefløj, gjorde svenske SVT det forleden til en større sag, at partiet ikke ville have at kanalen fotograferede tilhørerne ved et arrangement på Kalmar Slott. Meget apropos så kunne man i seneste udgave af Mennesker og medier på P1 høre et længere indslag om tyske nationalsocialisters presse-intimidering. Således faldt ordene i intro’en.

Lasse Jensen, P1: Og så skal vi til Tyskland. Vores journalister bliver forfulgt af nynazister bevæbnede med falske pressekort og kameraer, skaffer de sig adgang til afspærrede områder, hvor de tager billeder af deres modstandere og af journalister. Billeder offentliggøres på nazi-websider. Metoden har et klart formål, siger journalist Jesko Wrede til det tyske tv-mediemagasin ZAPP. … Jesko Wrede fortæller hvordan journalister bliver truet, angrebet og fotograferet, i nogle tilfælde endda udstillet med billede med navn og adresse på internettet. Han siger, at der ikke hersker nogen tvivl om nynazisternes budskab til journalister. ‘Vi ved hvem du er, vi holder øje med dig, og det bør du frygte. Det er en klar intimidering siger Wrede. Flere tyske journalister er bekymrede over udviklingen…

Indslaget afrundes med følgende ord:

Lasse Jensen: De falske pressekort giver nynazister mulighed for at komme tæt på deres modstandere under demonstrationer. Antifascistiske demonstranter bliver fotograferet, identificeret og lagt på nettet med tilhørende hadefulde kommentarer. Formålet er at intimidere, demoralisere, og ødelægge deres omdømme. … Før i tiden var afstanden mellem de aggressive nynazister og journalisterne skarpt optrukken med politikæder og afspærringer. De fysiske afgrænsninger eksisterer stadig, men ekstremisternes nye metoder skaffer dem adgang og medvirker til at journalister er ligeså udsatte som deltagere i demonstrationerne. Den tyske journalist Andrea Röpke har specialiseret sig i journalistisk om de højreorienterede ekstremister og og har i flere år rapporteret fra orkanens øje. I dag frygter hun ikke blot for sin egen sikkerhed, men også for den næste generation af journalister. Hun fortæller at journalisterne i Nordtyskland, og specielt i delstaten Mecklenburg ikke længere tør stå ansigt til ansigt med nazisterne – de ved alt for meget om dem. Röpke forklarer, at det bliver et stort problem for samfundet og for demokratiet…

Enhver der har beskæftiget sig lidt med medierne ved, at den yderste venstrefløj ofte har pressekort, men det blev der ikke sagt et ord om – vinklen var intimidering af den frie presse. Lasse Jensen refererer journalist Jesko Wrede, der at dømme efter hans Twitter-konto er en ‘Freier Journalist’ med et forhold til den politiske højrefløj der ligner Projekt Antifas.

Anden kilde der høres i indslaget er Andrea Röpke, der ikke bare er journalist, men skribent for Der Rechte Rand – et tidsskrift med undertitlen ‘Ein magazin von und fürr AntifaschistInnen’, udgivet af et ‘Redaktionskollektiv’ med tæt kontakt til VVN-BdA, en ‘anti-fascistisk’ organisation styret af kredse omkring Deutsche Kommunistische Partei. Af Indenrigsministeriet betragtet som værende ‘linksextremistische’. På hjemmesiden kan man se banneren med budskaber såsom: “Nazi-aufmarsche blockieren ist unser Recht!”, og vi har tydeligvis at gøre med venstreradikale aktivister.

(Andrea Röpke, som føler sig intimideret af højreradikale)

Baggrunden for indslaget var et indslag i seneste udgave af NDR’s mediemagasin ZAPP. Første kilde var her en anonym ‘freier Fotograf’, der ret beset kunne være en tysk Claus Svart Haagensen. Det ville passe fint ind når nu anden kilde i ZAPP-indslaget var Björn Kietzmann.

Björn Kietzmann var tidligere tilknyttet Neues Deutschland (kommunistisk partiavis), men leverer i dag billeder til Indymedia.de – dvs. militante venstreradikale. Selvom han har pressekort, er han listet i politiets såkaldte ‘LIMO’-database, listen over ‘leftwing offenders’. Hermed kan han ikke deltage som akkrediteret journalist til højrisiko-arrangementer, da politiet betragter ham mere som politisk aktivist end egentlig journalist.

Alle har ret til at dække offentlige arrangementer, men indslaget burde ikke handle om trusler mod pressefriheden og demokratiet, da det tydeligvis blot var den yderste venstrefløj, der beklagede sig over at deres nationale modsætning svarede igen med de metoder de udsættes for af samme. Mennesker og medier kunne have lavet et interessant indslag om journalistiske fløjkampe i Tyskland, men valgte en vinkel der frikendte venstreekstreme redaktionskollektiver, maskerede moddemonstrationers journalistiske forgrening.

Menneske og mediers Lasse Jensen er tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom i Fredericia. Lidt længere nordpå er Julie Povlsen (Tidl. Århus BZ, byrådskandidat for Enhedslisten) blevet politisk journalist for Horsens Folkeblad. En erklæret liberal avis tilknyttet Venstre, men i det mindste ikke licensfinansieret.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper