1. april 2014

En time med P1: Statsmedier er forkert i Ungarn og Rusland, men ‘public service’ er godt for Danmark

Da jeg tændte for P1 i dag blev jeg for en gang skyld positivt overrasket. Radioklassikeren sendte ældre indslag om det fæle Rusland, og kom hermed indirekte til at fortælle historien om den anvendte socialisme. Godt indlæg af sognepræst Henrik Gade Jensen – Dansk skizofreni.

“Jeg kørte i bil i et par timer i fredag og hørte P1 hele vejen. En sjov odysse.

Først var der programmet Kulturnyt med et indslag om kulturen i Ungarn. Vi fik at vide, at kulturlivet i Ungarn led under et stærkt højreorienteret parti ved magten, og det betød, at regeringen bestemte, hvilken kultur der skulle have penge. Politikerne støttede kunstnere, der var enige med politikerne. Og regeringen bestemte også, hvilke film, der skulle have støtte. Og da regeringen var stærkt højreorienteret, osede tonefaldet af forfærdelse.

Så kom der et indslag fra Danmark, hvor nyudnævnt medlem af Kunstfonden Hans Hauge foreslog, at man lige så godt kunne lave politiske begrundelser for tildeling af kunststøtte, for det var en illusion med rene kunstneriske kriterier. … Så ifølge Hauge ville det kun være en anerkendelse af status quo at lade kunsttildelinger være politisk motiverede.

Så kom programmet Mennesker og Medier, hvor der var debat i studiet om DR´s Public-Service-forpligtelse. Her kunne man opleve direktøren for et privat massemedium, Dagbladet Informations direktør Mette Davidsen-Nielsen, forsvare DRs omfattende statsmonopol. Det var en vigtig institution i det danske demokrati og der ville slet ikke være ordentlige nyheder i Danmark uden DR. Ja, der ville være ‘totalopløsning’ uden DR.

Gå hjem til Ungarn, tænke jeg, men det var nok forkert. I hvilket andet land i verden kan man opleve en privat producent rose staten for at kopiere ens eget produkt og så distribuere det gratis til kunderne?

Sidst i Menneske og Medier kom der et indslag om medierne i Rusland under præsident Putin. Langt de fleste medier og nyhedsbureauer var enten ejet af staten eller fungerede i tæt samarbejde med staten, blev det sagt. Og med klar undertone af, at her var noget helt galt. De statsdrevne medier kaldte de ukrainske oprørere for bøller, fascister og nynazister. Uha. Sikke fæle statsmedier.

På en lille times tid opviste P1 den enestående danske skizofreni. Når Ungarn og Rusland styrer kulturen, kunsten og medierne, er der bekymringer og alvorstunge udtryk. Tonefaldet taler tydeligt om noget farligt og forkert. Danmark styrer kultur, medier og kunst på samme måde, alt kan være public-service sagde kulturministeren for nylig, men her er det den, der ønsker mindre statsligt monopol og mindre statslig kontrol, der er outsideren, provokatøren, udfordreren.



13. december 2013

Lasse Jensen i Dagbladet Information om Bent Blüdnikows “rabiate meningsfæller på Uriasposten.dk”

For to uger siden kommenterede jeg et indslag i Lasse Jensens Mennesker og medier, og nævnte en passant, at den tidligere DR og TV2-ikon har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom. Lasse Jensen kommenterer i onsdagens Information – Kom nu videre!

“Om ikke så lang tid fylder jeg 67. Nu står jeg helt på egne ben. Alle livsforsikringer og helbredsforsikringer ophæves automatisk. Jeg halter videre i livet uden andre sikkerhedsnet end velfærdssamfundet, min beskedne opsparing, min folkepension og min arbejdskraft. Måske skulle man i det lys blive katolik, skrifte sine synder og få syndsforladelsen udbetalt kontant. Min fjerne fortid er nemlig i nogles øjne så belastende, at den for evigt brændemærker mig. Sådan er det med fortiden. Der er altid noget at komme efter.

Det er der nogle få mediepersoner, der bruger nærmest hele deres vågne tilværelse på at bekymre sig over og skrive om. …

Jeg har haft det privilegium at vokse op i et hjem, hvor der blev diskuteret samfund og politik fra morgen til aften, et hjem, hvor bøger, aviser og debat spillede en hovedrolle. Det var et DKP-hjem, som i teenagealderen førte mig ind i den kommunistiske ungdomsbevægelse, men også et hjem, hvis dialektiske og kritiske ånd fik mig til at forlade den, før jeg fik stemmeret. Jeg havde jo lært at stille kritiske spørgsmål og fik ikke tilfredsstillende svar!

Det er et halvt århundrede siden, men hvis det stod til Bent Blüdnikow, Bo Bjørnvig, Ole Hasselbalch og deres mere ustyrlige og langt mere rabiate meningsfæller på Uriasposten.dk, er jeg og flere andre på grund af min barndom og spæde ungdom for evigt kompromitterede. Det lever jeg fint med… Jeg fortryder dog ikke, at min daværende aktivisme (pral!) primært gik ud på at klistre plakater på butikker, der solgte sydafrikanske varer. …

Selv Mandelas død kan føre til den slags debatafveje. Var han kommunist, spørger nogle. Underforstået, at så bør hele hans monumentale livsværk bedømmes i det lys. I Mandelas ungdom var kommunistpartiet i Sydafrika det eneste parti, hvor apartheid var ophævet. Her var sorte og hvide afrikanere lige. Der var en ren praktisk grund til, at Mandela samarbejdede med kommunisterne, men det er en fodnote til den store fortælling, som er, at Den Kolde Krig dominerede næsten alt i en menneskealder.

… næste år fejrer vi 25-året for Murens fald. Er det ikke snart på tide, at vi kommer videre?”

Det tog lang tid at lave posteringen om det pågældende Lasse Jensen-indslag, men han vælger helt at ignorere kritikken, og fokuserer istedet på tredje sidste linie i det afrundende afsnit. Hvorfor bruger han ikke sin ‘kritiske ånd’ til at gendrive kritikken? Måske fordi Lasse Jensens kritiske sans er sløret på venstre øje, og det i en grad så Mandelas livslange kommunistiske overbevisning, behændigt nedgraderes til en ‘praktisk foranstaltning’ i en polariseret kontekst.

Mandela var overbevist kommunist frem til starten af 1990’erne, og som man kan læse i faktamættet artikel i American Thinker, så var kommunisme på ingen måde en forudsætning for apartheids afvikling. Karl Marx var racist om nogen, og apartheid-partiet National Party blev (pudsigt nok) grundlagt af præsident James Hertzog, der ligefrem så Lenins bolsjevisme som et eksempel til efterfølgelse.

Torsdag aften pjattede Danmarks nye udenrigsminister Holger K. Nielsen på tv om ‘det cubanske paradis’. Sålænge Lasse Jensen ikke forholder sig til venstreekstremister med pressekort, og en minister kan hyggesludre om et af de sidste kommunistiske diktaturer, så er der behov for mere koldkrigerisk debat. For selvom Muren er faldet, så har mange tidligere kommunister ikke taget den politiske konsekvens.

Oploadet Kl. 06:46 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


30. november 2013

Tyske journalister intimideres af nynazister, lød det i Mennesker og medier på P1 – halve sandheder…

Tidsmæssigt sammenfaldende med en bølge af venstreekstreme attentater mod den svenske højrefløj, gjorde svenske SVT det forleden til en større sag, at partiet ikke ville have at kanalen fotograferede tilhørerne ved et arrangement på Kalmar Slott. Meget apropos så kunne man i seneste udgave af Mennesker og medier på P1 høre et længere indslag om tyske nationalsocialisters presse-intimidering. Således faldt ordene i intro’en.

Lasse Jensen, P1: Og så skal vi til Tyskland. Vores journalister bliver forfulgt af nynazister bevæbnede med falske pressekort og kameraer, skaffer de sig adgang til afspærrede områder, hvor de tager billeder af deres modstandere og af journalister. Billeder offentliggøres på nazi-websider. Metoden har et klart formål, siger journalist Jesko Wrede til det tyske tv-mediemagasin ZAPP. … Jesko Wrede fortæller hvordan journalister bliver truet, angrebet og fotograferet, i nogle tilfælde endda udstillet med billede med navn og adresse på internettet. Han siger, at der ikke hersker nogen tvivl om nynazisternes budskab til journalister. ‘Vi ved hvem du er, vi holder øje med dig, og det bør du frygte. Det er en klar intimidering siger Wrede. Flere tyske journalister er bekymrede over udviklingen…

Indslaget afrundes med følgende ord:

Lasse Jensen: De falske pressekort giver nynazister mulighed for at komme tæt på deres modstandere under demonstrationer. Antifascistiske demonstranter bliver fotograferet, identificeret og lagt på nettet med tilhørende hadefulde kommentarer. Formålet er at intimidere, demoralisere, og ødelægge deres omdømme. … Før i tiden var afstanden mellem de aggressive nynazister og journalisterne skarpt optrukken med politikæder og afspærringer. De fysiske afgrænsninger eksisterer stadig, men ekstremisternes nye metoder skaffer dem adgang og medvirker til at journalister er ligeså udsatte som deltagere i demonstrationerne. Den tyske journalist Andrea Röpke har specialiseret sig i journalistisk om de højreorienterede ekstremister og og har i flere år rapporteret fra orkanens øje. I dag frygter hun ikke blot for sin egen sikkerhed, men også for den næste generation af journalister. Hun fortæller at journalisterne i Nordtyskland, og specielt i delstaten Mecklenburg ikke længere tør stå ansigt til ansigt med nazisterne – de ved alt for meget om dem. Röpke forklarer, at det bliver et stort problem for samfundet og for demokratiet…

Enhver der har beskæftiget sig lidt med medierne ved, at den yderste venstrefløj ofte har pressekort, men det blev der ikke sagt et ord om – vinklen var intimidering af den frie presse. Lasse Jensen refererer journalist Jesko Wrede, der at dømme efter hans Twitter-konto er en ‘Freier Journalist’ med et forhold til den politiske højrefløj der ligner Projekt Antifas.

Anden kilde der høres i indslaget er Andrea Röpke, der ikke bare er journalist, men skribent for Der Rechte Rand – et tidsskrift med undertitlen ‘Ein magazin von und fürr AntifaschistInnen’, udgivet af et ‘Redaktionskollektiv’ med tæt kontakt til VVN-BdA, en ‘anti-fascistisk’ organisation styret af kredse omkring Deutsche Kommunistische Partei. Af Indenrigsministeriet betragtet som værende ‘linksextremistische’. På hjemmesiden kan man se banneren med budskaber såsom: “Nazi-aufmarsche blockieren ist unser Recht!”, og vi har tydeligvis at gøre med venstreradikale aktivister.

(Andrea Röpke, som føler sig intimideret af højreradikale)

Baggrunden for indslaget var et indslag i seneste udgave af NDR’s mediemagasin ZAPP. Første kilde var her en anonym ‘freier Fotograf’, der ret beset kunne være en tysk Claus Svart Haagensen. Det ville passe fint ind når nu anden kilde i ZAPP-indslaget var Björn Kietzmann.

Björn Kietzmann var tidligere tilknyttet Neues Deutschland (kommunistisk partiavis), men leverer i dag billeder til Indymedia.de – dvs. militante venstreradikale. Selvom han har pressekort, er han listet i politiets såkaldte ‘LIMO’-database, listen over ‘leftwing offenders’. Hermed kan han ikke deltage som akkrediteret journalist til højrisiko-arrangementer, da politiet betragter ham mere som politisk aktivist end egentlig journalist.

Alle har ret til at dække offentlige arrangementer, men indslaget burde ikke handle om trusler mod pressefriheden og demokratiet, da det tydeligvis blot var den yderste venstrefløj, der beklagede sig over at deres nationale modsætning svarede igen med de metoder de udsættes for af samme. Mennesker og medier kunne have lavet et interessant indslag om journalistiske fløjkampe i Tyskland, men valgte en vinkel der frikendte venstreekstreme redaktionskollektiver, maskerede moddemonstrationers journalistiske forgrening.

Menneske og mediers Lasse Jensen er tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom i Fredericia. Lidt længere nordpå er Julie Povlsen (Tidl. Århus BZ, byrådskandidat for Enhedslisten) blevet politisk journalist for Horsens Folkeblad. En erklæret liberal avis tilknyttet Venstre, men i det mindste ikke licensfinansieret.



22. september 2013

Mere debat om debatten: Peter Brüchmann vs fri onlinedebat (BT, P1 og Deadline på DR2)

I tirsdags tog BT’s Peter Brüchmann et fundamentalt opgør med fri debat, muligvis en måde at Politiken’isere avisen, og skabe lidt luft til fæle Ekstra Bladet, der ligefrem dyrker frie meningsudvekslinger i et forum kaldet ‘Nationen’ (pun intended). I blogindlægget gik han i rette med ‘Dansk Folkepartis vælgere’, og ‘den fremherskende bodega-stil’ når emner som emner som ‘islam, integration og lignende’ behandles journalistisk. Jeg læste klummen, og selvom der er en grad af sandhed i kritikken, så er det reelt efterrationalisering af holdningscensur.

(Peter Brüchmann, blogs.bt.dk, 17. september 2013: Fis ud af min blog)

I fredags var han gæst i Mennesker og medier på P1, og her fik den fuld skrue om ‘kvalitativ redigering’, ‘at slå græsplænen’, ‘tage et ansvar’, ‘dannelsesidealer’, og ud gennem sidebenet fremgik det klart, at barsk formuleret modstand mod multikultur i sig selv var diskvalificerende.

Fredag eftermiddag blev jeg kontaktet af Deadline (DR2), der ville have mig i panelet samme aften med selvsamme Brüchmann. Jeg havde lige hentet børnene, og svarede spontant nej, tak. Det fortrød jeg nogle timer senere, da jeg forstod at Brüchmanns angreb ikke blot var identitetsbaseret territorieafpisning (kan jeg skrive det? Ja, det kan jeg godt!), men et mere generelt angreb på den frie debat.

Med invitationen i mente, er det selvfølgelig svært at brokke sig over sammensætningen af panelet, men DR2 er DR – og angribende Peter Brüchmann blev suppleret af IT-journalist Dorte Toft, der stadig mener det samme. I modsatte ringhjørne var Weekendavisens Søren K. Villemoes, der uden på nogen måde at forsvare Uriasposten eller ‘højreorienterede blogs’, dog anerkendte eksistensgrundlaget.

Hvor Brüchmann mente fri debat var problematisk i forhold til ‘islam, integration og lignende’, så mente Dorte Toft at problemet var koncentreret omkring emner som “Indvandrere, køn og… klimaforandringer”. Selvom Nynne Bjerre Christensen havde en af sine bedre dage, så leverede hun selvfølgelig ikke det næsten banale modspørgsmål: ‘I vil censurere debatten om emner, hvor I og resten af den talende klasse er uenige med den gennemsnitlige dansker. Er problemet så ikke snarere, det der bliver sagt, end måden det bliver sagt på?’

Svaret blæser i vinden. Den gennemsnitlige dansker gider ikke mere indvandring, gider ikke virkelighedsfjern genus-teori, og er dybt skeptisk overfor klima-religiøse fantaster. Nogle formulerer det pænt, andre mindre pænt, og spørgsmålet er i sidste ende om BT og andre aviser vil være en nicheavis for for karrierende salonsocialister eller en omnibusavis for folkedybet. Deres valg, andres fravalg.

Fra Deadline-debatten, der desværre aldrig hævede sig over ‘debat om debatten’-udgangspunktet. ‘Internetpsykolog’, ahh hold nu op.

Søren K. Villemoes, Weekendavisen: Jeg kan sagtens forstå, at Peter for eksempel er dybt frustreret over måden debatten kan foregå på, på blogs, jeg har selv været blogger engang, og uanset hvad man skrev, så vil der komme den her græshoppesværm af islamhadende demagoger som bare vil suge alt næring ud af debatten, og så efterlade et eller andet ubrugeligt tilbage. Så jeg kan sagtens… Det er lige meget hvad det handler om, så vil det altid ende med at ‘Profeten Muhammed højst sandsynlig var pædofil’. Det vil ske, før eller siden vil debatten ende i det. Så jeg kan sådan set sagtens forstå det, så jeg vil ikke komme og sige at BT skal redigere deres blog på den ene eller anden måde, men hele den her proces med at den offentlige debat ryger mere og mere ud i nogle lukkede fora, den er allerede undervejs, og den tror jeg ikke nogen aviser kan ændre ved, ved at ændre deres debatpolitik på siderne. Folk debatterer mindre og mindre i regi af aviserne, de ryger ud på Facebook, og hvis man bliver vist væk fra BT, så ender man bare på Uriasposten eller andre højreorienterede blogs, hvor man så sidder…

Nynne Bjerre Christensen, DR2-vært: – og hvad så?

Søren K. Villemoes: Altså grundlæggende, så tror jeg ikke du kan ændre tonen generelt, du kan ændre tonen på den ene blog eller den anden blog, eller den ene avisside eller…

Nynne Bjerre Christensen: Du siger, meningerne er der stadigvæk.

Søren K. Villemoes: – Meningerne er der stadig.

[…]

Peter Brüchmann, BT: … vi er nødt til at sige, at ‘på det her diskotek, må du komme ind i gummisko og uden slips, alt, men du må bare ikke slå på hinanden på det her diskotek’. Altså vi skal sætte nogle spilleregler for redigering.

[…]

Nynne Bjerre Christensen: Jeg synes der er noget interessant i det Søren Villemoes siger, at hvis ikke de her folk er på aviserne, så er det måske på Uriasposterne eller alle mulige andre steder.

Dorte Toft, IT-journalist: – Uriasposten, der er det jo for de frelste, de frelste.

Nynne Bjerre Christensen: Det det siger os noget om, det er jo noget om hvordan samfundet er skruet sammen. Det er mennesker i det her samfund der er ekstremt vrede, aggressive, føler at de tilhører et segment som ikke bliver hørt. Det giver os jo en ide om hvordan samfundet er skruet sammen for os der arbejder på medier og med mennesker der ikke taler sådan til hinanden, Søren Villemoes.

Søren K. Villemoes: Jamen alt det der med at redigere avisernes hjemmeside og alt det der foregår, hvor man er meget forsigtig hvad man siger, det har man jo for eksempel i Sverige, altid gjort det sådan. Og det har jo ikke nødvendigvis udviklet sig til en bedre offentlig debat. Det har snarere udviklet sig til parallelle debatkulturer, hvor dem som ikke føler de kan komme til orde, de går så over på nogle højreorienterede blogs, hvor de sidder og bekræfter hinanden i at der er en politisk korrekthed, som undertrykker os. Hvilket iøvrigt underbygger, at vi er undertrykte, og det er også indvandrernes skyld i sidste ende – ‘Og Muhammed er også pædofil’. Så ender den alligevel der. Ved at det foregå på sådan nogle steder som på aviserne – aviserne er nogle af de få steder hvor folk stadig mødes i det offentlige rum for at debattere. Vi bliver mere og afkoblet i små ‘gated communities’, på Facebook og så videre. Så jeg vil mene, at det egentligt er meget godt at vi får de her holdninger ud, hvor alle kan se dem, og støde på dem.

Nynne Bjerre Christensen: – og de bliver ikke mindre tossede af, at Peter Brüchmann skriver, at ‘Jeg gider ikke høre på dig – fis ud af min blog’, som du siger. Vi har talt med en internetpsykolog… som har nogle betragtninger om hvorfor folk synes de kan skrive sådan til hinanden på nettet, ting de aldrig vil sige i det virkelige liv.

[…]

Dorte Toft: Anonymiteten i sig selv kan være et problem, men det kan også i visse tilfælde være en fuldstændig nødvendig ting. Men det er jo ikke kun anonyme… Det er jo ikke kun dem som vi normalt ikke lytter til, der sidder og udbreder sig, fylder kloak’en, det er jo også højtplacerede, højtuddannede mennesker, der så nogle gange er så elegante at de gemmer det bag sådan noget fladpandet satire, og siger haha i’.

Nynne Bjerre Christensen: – men det er jo rigtigt, at det kan være enormt bidragydende, hvis folk kan skrive ind fra alle mulige kanter, også anonymt i whistleblower-sammenhænge, for eksempel.

Søren K. Villemoes: Ja, lige præcis. Her de sidste år er der gået mere og mere trend i at man skal problematisere, at folk skriver anonymt på nettet, samtidig med at vi høre flere og flere folk efterlyse whistleblower-ordninger for offentlige ansatte og alt muligt, hvor de netop kan henvende sig anonymt. … Da Berlingske Tidende indførte, at hvis man skulle skrive noget til deres artikler, så skulle man logge ind via deres Facebookprofil med navn og så videre, fordi så tænkte de, at det ville gøre tonen bedre. Her talte jeg i den forbindelse med en dansk-kurdisk kvinde, som var meget ked af det, fordi hun skrev altid anonymt, fordi hvis hun kom ud med sit navn så ville hun bare blive chikaneret og hetzet af tyrkiske nationalistmænd, så nu var hun bare droppet ud af den debat.

[…]

Peter Bruchmann: … Vi medier har et ansvar på sproget… Vi har et stort ansvar… Vi skal den debat hvor vi kan styre den… Der skal være fri adgang for følelser og det hele…

Søren K. Villemoes: … du kan ikke bevare hastigheden, hvis alle kommentarer skal godkendes. Den politik havde venstreorienterede Modkraft, og det betød bare, at så sad der en eller anden socialist, som skulle godkende, og det kunne tage tolv timer før han.. debatten døde jo.

Dorte Toft: Jeg tror nok lidt mere, at man skal have en konstant overvågning af nogle kloge mennesker, livskloge mennesker, der skal sidde konstant at overvåge… Det er masse af ting der stadigvæk bare kan gå igennem… Vi skal styre det lidt…



26. april 2012

Lasse Jensen, tidligere lokalformand for Danmarks Kommunistiske Ungdom – i dag vært på P1

I 1998 udgav Lasse Ellegaard sin selvbiografi, der blandt andet omhandlede hans liv indenfor journalistikken. Et par detaljer fra Eftertryk.

Om Lasse Jensen, tidligere USA-korrespondent for DR, Chef for TV-avisen, Souschef for TV2 Nyhederne og nuværende vært for P1-magasinet Mennesker og medier.

“Lasse Jensen far havde været redaktør af det kritiske 30´er-tidsskrift, Monde, og selv havde han været DKU-formand i Fredericia” (s. 138)

Om Jan Michaelsen, tidligere top-journalist på Ekstra Bladet, Cavlingprisvinder.

“Som type var han ganske interessant derved, at han kom fra ungdomsoprørets yderfløj. Første gang, jeg hørte om ham, var i 1969, da han sammen med andre aktivister stormede fodboldbanen i Københavns Idrætspark under en Europacup-kamp, hvor AB spillede mod et græsk hold. Jeg husker endnu de dusede sort-hvide billeder af Michaelsens platinblonde, lange hår, da han blev sparket rundt af spillerne, der var sure over, at demonstrationen mod det græske oberstdiktatur ødelagde deres kamp. Michaelsen gav i det hele taget partiet som seriøs revolutionær. Jeg huske ham under et studentermøde, hvor Kejsergadeskandalen blev drøftet. Michaelsen mente, at al den snak var unyttig. Studenterne skulle istedet bryde ind i Kejsergadekælderen og smadre inventaret i en ‘direkte aktion’. Han var allerede dengang skrivende og medudgiver af et undergrundsblad, Rotten, der var talerør for hans udgave af den politiske undergrund” (side 149)

Oploadet Kl. 05:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


7. september 2009

Jacob Mollerup, DR: Afsløringen af Ramsdals lovbrud var journalistisk betænkelig

Medierne gør sig store anstrengelser for at forsvare Kirkeasyl og Per Ramsdal, og det er ligefør DR når på højde på Politiken. DR bruger ofte skjult kamera, blandt andet i Kontant, hvor de sidste år filmede og viste skjulte optagelser af DR-journalisters deltagelse i en husfremvisning. Målet var her at afsløre, hvorvidt et ejendomsselskab gav vildledende oplysninger om husenes energiforbrug.

Fra DR Online – Kritik af journalist-opkald til præst.

“Det var i strid med god presseskik, da en journalist fra dagbladet B.T. i sidste uge ringede til den omstridte præst i Brorsons Kirke i København, Per Ramsdal, og udgav sig for at være flygtningeven, der ville hjælpe med at skjule udviste irakere.

Det mener en af Danmarks førende mediejurister, Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole…

Hos Danmarks Radio, som i flere tilfælde har anvendt skjult kamera, er man også betænkelig ved B.T.’s fremgangsmåde.

– Her gælder samme regler som skjult kamera. Man skal kun anvende den slags metoder, når alt andet er umuligt, og hvis det har en afgørende samfundsmæssig betydning. Det har det ikke i dette tilfælde, siger lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup, til Kristeligt Dagblad.”

Mere.

  • 7/9-09 Kristeligt Dagblad – Eksperter: Avis bryder presseetik (Lasse Jensen, Jacob Mollerup – DR).
  • Oploadet Kl. 13:02 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    

    20. juni 2009

    Uriasposten omtalt i Mennesker og medier (P1)

    I den senere tid har Information forsøgt at problematisere Ole Hyltofts virke i DR’s bestyrelse, senest i en artikel med citater fra (Informations klummeskribent) Lasse Jensen, der mente det var ‘foruroligende’, at DR fjernede et fejlcitat om Pia Kjærsgaard fra et P1-magasin. Lasse Jensen er også vært for P1-magasinet Mennesker og medier, der igår var dedikeret sagen.

  • 19/6-09 Mennesker og medier, P1 – Når fortiden indhenter dig.
  • Ole Hyltoft var gæst, og gjorde det aldeles glimrende. Nuvel – det er kun en Urias-post værd, fordi den indledende debat inkluderer følgende citat.

    Lasse Jensen, P1: Lars Holmgaard… Nu sidder vi og prøver at diskutere, det der hedder – kan man fjerne ting fra nettet? Kan man slette fortiden, og du har beskæftiget dig meget med nye medier, og nettet og sådan noget – hvad siger du til den side af sagen?

    Lars Holmgaard Christensen, medieforsker: Det er jo lige præcis der, hvor jeg tænker, de der dementier, undskyldninger og den form som DR vælger, er jo et eller andet sted absurd, og det mest påfaldende her, det er, derfor er jeg nødt til at fremhæve det politiske, fordi det er meget meget påfaldende, at det faktisk er højrefløjens talerør Uriasposten dot net, som sikrer at det her fejlcitat, det lever videre på nettet. Det lever i udskrifter på deres hjemmesider. Så altså, det er igen det her klare signal om et martyrium fra højrefløjen, som DR tækkes i den sag her.

    Lasse Jensen: Mette Bock.

    Mette Bock, Programdirektør DR: Ja, altså, jeg bliver nødt til at afvise fuldstændigt. Den klage blev modtaget, men klagebehandlinge deri, var på redaktionen fuldstændigt som klagebehandlingen fra enhver anden borger. Der er en arbejdsdeling mellem en bestyrelse og en direktion. Hvis bestyrelsen ikke mener direktionen løfter opgaverne ordentligt, så må man skille sig af med en direktion og ansætte en anden. Men når der kommer en klage fra et bestyrelsesmedlem til en direktion, så behandler vi det ikke anderledes end vi ville have behandlet enhver klage fra enhver anden borger, og det er bare meget væsentligt for mig at slå fast i den her sammenhæng.

    Kommentar. Hvor venstrefløjen er udelt begejstrede for DR, så er højrefløjen delte i spørgsmålet. De mere socialdemokratiske dele af Dansk Folkeparti og mange (nationale) konservative ønsker et stort kulturbærende DR, og målet er derfor et rekonstrueret DR uden politisk slagside. Her hører blandt andet Ole Hyltoft til.

    Omvendt har mange konservative qua erfaringerne med DR helt opgivet troen på public service-tanken, og danner her alliance med de mere ideologiske liberalister – DR skal dekonstrueres. Her hører jeg til.

    Hvadenten man tilhører den ene eller den anden fløj, så må kritikken nødvendigvis være baseret på tro gengivelse af konkrete eksempler, og her var Isak Winkel Holms fejlcitering velvalgt.

    Oploadet Kl. 18:36 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    9. juni 2009

    DR fjerner løgn, og Lasse Jensen udtrykker bekymring: “… det begynder at ligne et mønster.”

    Alting var givetvis nemmere for DR i de gode gamle dage, men hvis det at korrigere fejl krænker deres journalistiske integritet, så må der vel opstå en stærk kerne i DR der ønsker privatisering. På den måde kunne den øvrige venstrefløj også slippe for at betale til alt den der højreorienterede propaganda. Fra Information – Er DR Dansk Folkepartis lejesvende?

    “Et fejlcitat i radioprogrammet Sproglaboratoriet på P1 har udviklet sig til en farce.

    Den 17. april er litteraturforskeren Isak Winkel Holm gæst hos værten Christoffer Emil Bruun for at diskutere Franz Kafkas novelle “Forvandlingen”, som han har oversat fra tysk. I løbet af programmet påpeger Isak Winkel Holm, at skadedyrsmetaforer ofte er blevet brugt i en politisk kontekst, hvorefter han hævder, at Pia Kjærsgaard skulle have sagt, at indvandrere “formerer sig som rotter”.

    Pia Kjærsgaard har imidlertid aldrig sagt sådan…

    Da Dansk Folkepartis repræsentant i DR’s bestyrelse, næstformand Ole Hyltoft, hører om fejlen, reagerer han straks: “Jeg kontakter Kenneth Plummer (generaldirektøren i DR, red.) og fortæller, at vi i Danmarks Radio har bragt en løgnagtig meddelelse om en af vores ledende politikere. ‘Vil du ikke hurtigst muligt få det dementeret? Og så skal du sende Pia Kjærsgaard en undskyldning’, siger jeg til ham.”

    […]

    Spørger man Jakob Mollerup, der er lytterne og seernes redaktør i DR, er det ikke standardproceduren.

    “Det sker ret sjældent – og typisk i sager, hvor nogen virkelig er blevet omtalt urimeligt,” siger han.

    Desuden vælger DR at fjerne programmet om Franz Kafka fra deres hjemmeside, og Mads Baastrup beder Christoffer Emil Bruun lave en ny version, hvor den fejlagtige udtalelse er redigeret ud.

    Ifølge Jakob Mollerup er det heller ikke helt normalt.

    “Der er fortilfælde, men det sker ikke særlig tit. Nu vil jeg ikke kommentere den konkrete sag, men det bør stå klart for lytterne, hvad der er blevet ændret,” siger han.

    Endelig vælger DR at bringe en berigtigelse i Sproglaboratoriet. Det sker i en udsendelse den 15. maj.

    […]

    Sagsforløbet kommer bag på freelance-mediejournalist Lasse Jensen, der blandt andet er redaktør for P1-magasinet Mennesker og Medier.

    Jeg synes, sagen er ualmindelig besynderlig og foruroligende. For det første involverer generaldirektøren og toppen af DR, inklusive kommunikationsdirektøren, sig helt usædvanligt aktivt og voldsomt omkring en fejl begået af en interviewgæst i et forholdsvist upåagtet program. For det andet, fordi det begynder at ligne et mønster…””

  • 20/4-09 Uriasposten – Lektor Isak Winkel Holm om Pia Kjærsgaard, skadedyrsmetaforer og jødeudryddelsen.
  • Oploadet Kl. 16:09 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer
    

    19. juni 2008

    Hr. Theil til ‘Profeten forener os’: “Your cause is as sent from heaven as a gift to the Danes!”

    Jeg har ikke tidligere hørt om Jørgen Theil og hans menneskerettighedsorganisation, men nyd blot hans brev til de jordanske islamister, der forsøger at få udleveret Kurt Westergaard, Tøger Seidenfaden mfl. til domfældelse. Fra “Something is rotten in the state of Denmark”.

    “During the occupation by NAZI Germany the Danish Government did everything in its power to accommodate the Germans… Back in Denmark the government did exactly what the Germans told it to do including instructing its citizens to cooperate fully with the occupation forces…

    After the war all politicians and civil servants without exception were suddenly very pro westeners and eagerly participated in hunting down and executing all the small fish and willing girls that had been too close for comfort with the Germans, while they made sure that their own cases were never tried.

    It is the reminiscences from this injustice and discrimination that, I believe, constitute the root of the rottenness which we are still suffering from today!

    Said in other words when the notorious Director of Police in Copenhagen, Mrs. Hanne Bech Hansen, retires in a year’s time she and her accomplices shall make sure, that her successor is as corrupt as herself and has so many crimes on her/his conscience that she/he would never even dream about investigating past performances in the police force. And the same count for any other institution in Denmark including indeed the courts. The media who are supposed to investigate and disclose all this corruption is a trusted part and member of this “Danish Mafia”; as I call it in my book. The socalled NGOs including human rights organisations suffers severely from hypocricy and are all on the Government’s (please read: Mafia’s) payroll and do exactly as they are told.

    This is why, in my opinion, your cause is as sent from heaven as a gift to the Danes!

    Såvidt det Theil’ske postulat om det intolerante og fjemmedfjendske Danmark, der uddybes i organisationens petition.

    Mon danskere udvandrer til Jordan…

  • 18/6-08 Berlingske Tidende – Indvandringen slår alle rekorder.
  • 18/6-06 Nyhedsavisen – Flere vil være danskere.
  • Mere om Mo-toons.

    Nyhedsavisen kan idag fortælle konkret om mordplanerne på Kurt Westergaard. Faktaboksen inkluderer Westergaards berømte tegning.

  • 3/6-08 Nyhedsavisen (leder) – Simon Andersen: ‘måske fejl at genoptrykke Mo-toons’).
  • 6/6-08 Mennesker og medier, P1 – Åben redaktion (Lasse Jensen: ‘udtryk for selvcensur’ at genoptrykke Mo-toons’).
  • 19/6-08 Nyhedsavisen – Kurt Westergaard skulle kvæles med de bare næver.
  • 

    29. september 2007

    Er glasset halv tomt eller halvt fyldt – Reaktioner på Bushs tale

    I sidste uges Mennesker og Medier på P1 fremhæver Lasse Jensen tre amerikanske aviser som bedriver kritisk journalistik, og de er selvfølgelig alle sammen i opposition til Bush: New York Times, Washington Post og Los Angeles Times. Igår holdt Bush en stort anlagt tale om klimaproblemerne, hvor han blandt andet foreslog oprettelse af en fond til støtte for ‘clean technology’.

    New York Times er ikke tilfreds: At Climate Meeting, Bush Does Not Specify Goals .

    DR Online kopierer vinkel: USA stadig imod bindende klimamål.

    Man kunne også vende historien om, hvad i dette her tilfælde blot vil sige at servere talens faktuelle indhold uden integreret negativ vurdering, som The Australian her gør: US pushes for clear goals on clean air.

    The Bush administration has called for the world’s biggest greenhouse gas-producing countries to agree to long-term goals to reduce emissions in its strongest commitment yet to action on climate change.

    While still opposed to binding targets as recommended by the Kyoto Protocol, the White House has said individual countries should set their own reduction goals; it continues to back technology development to cut emissions.”

    TV2news bragte talen i sin helhed, men så var det også slut med venligheden. USA-korrespondenten Allan Silberbrandt pointerer indledningsvis, at det i det mindste var et skridt i den rigtige retning. Så lang bashing af en talsmand for Greenpeace Danmark. Dernæst et langt engelsk interview med en talsmand for Greenpeace International, og til sidst Connie Hedegaard, der i lighed med Silberbrandt understregede, at Bush nu i det mindste talte om problemet. Vil man høre begge sider af sagen må man til udlandet, eksempelvis Council of Foreign Relations: Alternative Views on Climate Change .

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper