29. november 2018

Humanistisk Konfirmation: Lærer at forholde sig kritisk – ‘Kunne blandt andet være noget med Trump’

I dagens udgave af Orientering på P1, kunne man høre Anders Gadegaard forklare, at det var svært at holde kirkelig sommerlejre for flygtninge fra Udrejsecenter Sjælsmark, da de opførte sig uhensigtsmæssigt, havde et ‘aggressivt kropssprog’ og kastede med sten. “På bare tyve minutter udvikler turen sig til hård indbyrdes mobning, og medarbejderen må til sidst fysisk skille børnene ad.”, skrev Gadegaard mfl. fornyligt på Altinget.dk. Det hele var naturligvis Danmarks skyld, og de kunne ligeså godt være ærlig, og argumentere for helt åbne grænser.

Humanismen er i den grad blevet en erstatningsreligion. Herunder lidt fra et indslag i gårsdagens Orientering – Flere unge danskere bliver humanistisk konfirmeret

P1: Antallet af unge, der bliver kristen konfirmeret har ligget konstant på omkring 70 procent de senere år, men man kan se en stærkt stigende interesse for en anden form for konfirmation. Den der hedder en humanistisk konfirmation. Ja, faktisk så meget, at foreningen Humanistisk Samfund ikke helt kan følge med.

… Fra næste år udvider Humanistisk Samfund, så den her mulighed for at modtage undervisning, der fører frem til den humanistiske konfirmation. … Nu har vi fået gæster i studiet, der kan gøre os klogere på humanistisk konfirmation. … og velkommen til Villads Lintrup Sindballe, 14 år, 8. klasse, og du valgte altså at blive humanistisk konfirmeret i foråret.

[…]

Villads: … så bliver man undervist jo, i alle mulige forskellige byer på det her humanitære grundlag. Blandt andet så noget som kritisk tænkning og etik, som jeg synes var virkelig virkelig fedt.

P1: Hvad kunne det være for nogle spørgsmål?

Villads: Det kunne blandt andet være noget med Trump, hvor man kommer med nogle eksempler, og forholder sig kritisk til det her. Forholde sig kritisk til en masse spørgsmål. Så ser vi en film, og hvad skulle han egentligt gøre her? Er det etisk rigtigt? Sådan noget med at forholde sig, som man ikke gør så meget i skolen normalt.

Oploadet Kl. 19:03 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

P1 Orientering og DR Nyheder problematiserer umodererede ‘4Chan’: “… op mod 100 danske unge”

Tryk avler modtryk, og alt imens medierne velvilligt holder mikrofonen for ethvert identitetspolitisk venstrefløjsoverdrev, så drives der omvendt klapjagt mod den værdipolitiske højrefløj. Facebook og de store sociale medier holder højrefløjens undergrund ude i strakt arm, og i det omfang der eksisterer ytringsfrihed for den yderste højrefløj, bliver det problematiseret. Der er dog et enkelt brugerdrevet fora, der ikke censurerer brugerne.

P1 Orientering har overvåget ‘4Chan’ i nogle uger, og foreløbigt bragt seks indslag om denne her problematiske del af internettet. Det gav også en artikel på DR.dk, samt et længere indslag i gårsdagens sene udgave af TV-avisen.

Hvad har de så fundet frem til? ‘4Chan’ har 170.000 unikke danske besøgende om måneden (nogenlunde svarende til nærværende blogs besøgstal), og de fleste indlæg er slet ikke på /Pol-delen. Der er grimt sprogbrug, racistiske indlæg mod jøder (og muslimer), men ingen opfordringer til vold, og vel den mest demokratiske lynafleder et ensrettet samfund som det danske kan have. Grimme ord og generaliseringer, ‘Radikaliseret bitterhed’, som en af eksperterne formulerede det på P1. Højrefløjen skal smile, mens den yderste venstrefløj smadrer det bestående.

På baggrund af data fremlagt af Orienterings (unavngivne) researchere, anslår en SoMe-ekspert, at der er 100 danske bruger på /Pol-delen, men det er rent gæt. Den eneste de citerer, betegner sig selv som venstreorienteret.

Jeg har ikke tjekket det, men TV-Avisen har næppe bragt et indslag om et tæskehold på en Snekkersten-skole. At danske skolebørn forfølges, trues og får tæsk af indvandrere, er for DR mindre vigtigt end grimme ord på en amerikansk hjemmeside. Man kalder det public service.

Fra DR Nyheder – ‘Udryd jøder, muslimer og homoer’ – her dyrker danske unge vold og had på nettet.

“Omkring 170.000 danskere (eller folk med en dansk IP adresse) har besøgt 4chan den seneste måned, ifølge tal fra Alexa Rank, der estimerer trafikken til alle websites i hele verden. …

Hver dag kommer der flere hundrede nye, anonyme indlæg fra danske IP-adresser på 4chans ‘politically incorrect,’ også kaldet ‘pol’. Der er 4chans mest aktive og berygtede afdeling, der er kendt som et sted for planlægning af trolling, chikane og yderligtgående politisk aktivisme.

P1 Orientering har indsamlet over 8.500 danske indlæg på 4chan og lavet en optælling af, hvad de handler om.
Indholdet er ofte hadefulde og nedsættende ytringer om sorte, muslimer, homoseksuelle, feminister – og især jøder. Hvide omtales derimod som en truet race, der er under pres. Det mest brugte ord er ‘jøde,’ dernæst ‘hvid,’ ‘nigger’ og ‘muslim’.

… er er en hård kerne af meget aktive brugere. Ud fra Orienterings data vurderer Christian Mogensen, at op mod 100 danske unge bruger meget tid på at dele ekstreme politiske holdninger på 4chan.

Og brugerne er typisk unge mænd, forklarer han.”

(Collage: TV-Avisen, 27. november 2018: Danskere dyrkere racisme og vold)

“Indtil videre er der ingen eksempler på voldelige handlinger herhjemme, der kan knyttes til 4Chan…” (Speak, TV-Avisen, 27. november 2018)

“… for eksempel skriver en, at hadefulde kommentarer om jøder bare er for sjov. Det er for eksempel en 25-årig mand, der har skrevet til vores mail i nat. Han forklarer, at han har været aktiv på 4Chan siden han var 14 år, og han vil gerne fortælle hvordan han oplever udviklingen på 4Chan. … Selvom der er tydelige sager om klar antisemitisme, så skal alt på 4Chan tages med et gran salt. … Denne her unge mand skriver til os, at han selv er venstreorienteret.” (P1 Orientering, 28. november 2018)

Oploadet Kl. 00:13 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


21. oktober 2018

Stram Kurs skifter gear: “Før vi brænder koranen, så overhælder vi den med medbragt urin fra kristne”

Man hører ofte, at det ikke er politiets opgave at beskytte Stram Kurs’ mange demonstrationer, typisk med den ledsagende argument, at midlerne kunne være brugt anderledes. Det kommer ikke kun fra internettets ‘nulboner’, men kan høres i diverse radioprogrammer. Andre argumenterer for, at medierne helt burde ignorere Paludan.

I den forbindelse, kan man passende sammenligne med Tibetsagen, der foruden ministerielle høringer til tocifrede millionbeløb, har været dækket intensivt at pressen. P1 Orientering har en tidligere Cavlingvinder på sagen, og P1 har netop sendt dokumentaren ‘Tibet-kommissionens blinde øje‘. Radio24syv har lavet et specifikt tema om ‘Tibetsagen’, der opsamler indslag fra ‘Politiradio’ mfl., hvad blev overtaget af programrækken ‘Tibet-papirerne‘, der sluttede efter tredive afsnit. Der søges systematisk aktindsigt. Alle dokumenter nærstuderes. Alt motivgranskes.

Det er selvfølgelig problematisk, hvis politiet krænker Tibet-demonstranters ytringsfrihed, men t-shirts med det tibetanske flag under Kina-besøg er vel ikke vigtigere i forhold til Grundloven end et lovligt partis arrangementer i landets forstæder. Der foregår helt sikkert gråzone-repression mod både tibetanske nationalister og danske ditto.

Lørdag demonstrerede Rasmus Paludan og Stram Kurs i Hjørring, og partiformanden fik her en halvfyldt flaske i hovedet. En ‘fredelig affære’, skriver TV2 Nord. I dag demonstreres i Frederikshavn, og omstændigheder ved de to arrangementer har fået advokat Paludan til at klage til Nordjyllands Politi, for overtrædelse af ‘forvaltningsloven, grundloven og politiloven’. Som en konsekvens heraf har han anmeldt fire demonstrationer næste år.

Tilsendt.

“Stram Kurs anmelder nedenstående 4 demonstrationer, der alle har de overordnede tema:
Koranafbrænding til ære for vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen

Idet Nordjyllands Politi som repræsenteret af vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen i overført betydning har ‘brændt’ grundloven, så ‘fejrer’ Stram Kurs affaldsmyndigheden ved at brænde koranen. Vi synes det er meget bedre at brænde koranen end at brænde grundloven.

1) Demonstration for URIN og afbrænding af koran til ære for vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen og Nordjyllands Politi
Tid og sted: Lørdag den 2. marts 2019 kl. 14.00 foran Kulturhuset på Trollhættansvej i Hjørring
Undertema: Før vi brænder koranen, så overhælder vi den med medbragt urin fra kristne og apostater.

2) Demonstration for PROFETEN MUHAMMADS DYRESEX og afbrænding af koran til ære for vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen og Nordjyllands Politi
Tid og sted: Søndag den 3. marts 2019 kl. 14.00 på den ovale cirkel midt i Hånbækparken i Frederikshavn
Undertema: Før vi brænder koranen uddeler vi 500 eksemplarer af en tegning, der viser profeten Muhammad blive penetreret analt af en hund, mens han udfører analsex på en orne.

3) Demonstration for SVINE-FÆCES og afbrænding af koran til ære for vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen og Nordjyllands Politi
Tid og sted: Lørdag den 16. marts 2019 kl. 23.00-05.00 foran Old Irish Pub i Jomfru Ane Gade i Aalborg
Undertema: Før vi brænder koranen smører vi den ind i afføring fra grise.

4) Demonstration for RÅ BACON og afbrænding af koran til ære for vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen og Nordjyllands Politi
Tid og sted: Søndag den 17. marts 2019 kl. 14.00 i Aalborg Øst
Undertema: Før vi brænder koranen af, så putter vi rå stykker bacon mellem siderne, hvorefter vi søler den med blod fra grise.



31. maj 2018

Antropolog på P1: Illegal indvandrers klatreevner vil nok ‘desværre’ ikke ændre folks syn på migranter

‘Højreorienterede raser over en britisk anholdelse’, skriver en konservativ journalist på borgerlige Jyllands-Posten, og fortæller så, at “Robinson-sagen er således et interessant eksempel i den verserende debat om om massemedier og spredning af fake news”. Det danske mediebillede er på visse punkter forskellige nuancer af samme røde farve.

I dag kom jeg for skade at podcaste gårsdagens udgave af Orientering på P1, og overhørte flere indslag om flygtninge. Først et indslag om den illegale indvandrer Mamoudou Gassama, hvor såvel studievært som hidkaldt ekspert beklagede at mandens klatreevner, ikke gjorde det nemmere for illegale afrikanere at få fast bopæl i Frankrig.

Marianne Skovlund, P1: Tror du den her heltegerning vil ændre folks syn på migranter? Eller på deres vilkår i Frankrig?

Line Richter, antropolog: Det tror jeg ikke, desværre nej. Altså, vi har jo også set at der var en lignende situation under Bataclan-angrebet, terrorangrebene, at en migrant også reddede en gruppe mennesker fra de her terrorister, og han fik også statsborgerskab. Og der er ikke sket synderligt siden ’15.

Marianne Skovlund: Du skal have tak for at være her og fortælle om din phd-afhandling. Line Richter, for Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

(Line Richter på Twitter, 2016)

Derefter et par indslag om hvor utåleligt Syrien var for syrere, med Orienterings egen Kirsten Larsen som ekspert. Hun fortalte at der var adskillige grunde til at de søgte Europa. De prisede retsstaten (demokratiet), og det eneste der ikke spillede en rolle var den økonomiske faktor. Lige på det punkt var syriske flygtninge helt og aldeles indifferente. Gad vide om hun selv tror på det.



9. august 2017

Professor Peled-Elhanan på P1: Israelske skolebørn indpodes systematisk med had til palæstinensere

Angreb er det bedste forsvar, og vil man modvirke den solide dokumentation fra Palestinian Media Watch (og Memri), så kræver det næsten en uvederhæftig selvmordsjøde. Nurit Peled-Elhanan må siges at være en sådan. Hun er rundet af en kommunistisk familie, og da hendes 14-årige datter døde ved et terrorangreb i 1997, lod hun en talsmand for PLO tale til begravelsen. Vi er langt ude på overdrevet, som P1 har for vane at være.

Indslaget ‘Både egyptere og israelere opflaskes til had’, kan høres på DR.dk. Faktamættet mediekritik af Dan Harder i dagens Berlingske – DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland.

“I et indslag i Orientering på Danmarks Radios P1, 15. juni 2017, foregiver DR-journalisterne Louise Windfeld-Høeberg og Mia Ulgraven at ‘undersøge’, hvordan had til palæstinensere ’systematisk’ indpodes i israelske børn gennem landets skolebøger. …

De uhyrlige anklager fremføres som uomtvistelige fakta. Og som om det ikke var rigeligt, skærpes de yderligere med påstanden om, at ‘palæstinenserne skildres i de israelske skolebøger som et problem, der skal løses på samme måde som jøderne blev fremstillet i Europa under Nazityskland.’

Tak for kaffe.

Hele indslagets præmis om israelsk hadlæring hviler på blot én enkelt kilde, en israelsk professor ved navn Nurit Peled-Elhanan, som angiveligt har forsket i israelske skolebøgers fremstilling af palæstinensere. Elhanan er dog ikke kun professor, hun er også… kendt for at ‘tale for de palæstinensiske menneskerettigheder,’ som det forklares. …

Alene de i indslaget anførte oplysninger burde havde fået journalisternes alarmklokker til at ringe og vækket mistanke om, at professoren har en anden agenda end blot objektiv forskning.

Det kræver da heller ikke mere end et par opslag på internettet at konstatere, at Nurit Peled-Elhanan er en særdeles kontroversiel person, hvis såkaldte forskning har været genstand for omfattende kritik. Eksempelvis var hendes rapport fra 2003 med samme konklusion som fremføres i DR-indslaget, baseret på kun syv israelske skolebøger (ud af flere hundrede i brug). Ydermere har en konkurrerende israelsk researcher, Dr. Arnon Groiss, ved granskning af de samme syv bøger ikke kunnet finde nogen basis for Elhanans konklusioner, der altså alene lader til at være udtryk for hendes personlige holdninger.

… de to journalisters svigt begrænser sig ikke til den manglende kildekritik. For efterfølgende beder studieværten, Louise Windfeld-Høeberg, om sin kollega, Mia Ulgravens, personlige mening: ‘Det er jo skarpe ord, det her. Igen sammenligner hun med jøderne i Nazityskland … Men det kan vel ikke være fremstillingen af palæstinenserne i alle israelske skolebøger?’ hvortil Mia Ulgraven svarer: ‘Nej, ikke i alle, men faktisk i de fleste af dem, i hvert fald i mainstream-skolebøgerne.’

Studieværten beder sin kollega uddybe: ‘Og hele det her fjendebillede og nedgørelsen af palæstinenserne har til formål at skabe gode soldater til den israelske hær. Mia Ulgraven, kan du genkende det, hun siger?’

Mia Ulgraven: ‘Ja, det kan jeg godt. … Man kan simpelthen ikke udsætte de andre for den mishandling, man udsætter de andre for, hvis ikke man har den her fortælling.’

Nu er anklagerne om systematisk hadlæring i Israel ikke længere kun baseret på en dybt kontroversiel professors overfladiske ‘forskning’ i skolebøger, men også på Mia Ulgravens egne erfaringer fra Israel. Nu er det DR-journalisten, der står inde for dem. Peled-Elhanans nazi-anklage er således ophøjet til sandhed.

(Nurit Peled-Elhanan, Palestine in Israeli School Books…; Foto: AWG)

I bedste fald er de to journalister ekstremt naive. I værste fald søger de bevidst at kolportere en infam, antisemitisk løgn om jødisk ondskab. Uanset hvad, har de overtrådt en hel række journalistiske grundprincipper, hvilket burde lede til grundig selvransagelse på Danmarks Radio samt få konsekvenser for både journalisterne og redaktøren bag programmet.



19. maj 2017

Nekrolog: ‘Nærmest profetisk’, forudså unges søgning væk fra det nationale, “… de tænker europæisk”

Gammelkommunisters dødsfald er ikke i sig selv en post værd, men Karen Sybergs nekrolog over Vibeke Sperling er virkelig en tour-de-force i 68’er-tænkningen. Hun var aktiv i kommmuniske Venstresocialisterne, og som medlem agiterede hun åbent for bombninger af virksomheder med udgangspunktet: “Nu må det være vores opgave… at give startskuddet til åbning af fronten.”

En forbenet kommunistisk revolutionær, der qua venstredrejningen af medierne fik en flot karriere med livslang fastansættelse i statsstøttede og licensfinansierede medier. Her lidt fra nekrologen i Dagbladet Information – Hun stod for alt, hvad venstrefløjen rummede af intellekt og kritik, og hun stod fast!

“… hvis noget var et særkende ved Vibeke Sperling, så var det, at hun aldrig gav op. At hun skulle dø, skulle ikke forhindre hende i at leve til det sidste. …

Det var den holdning til tilværelsen, der gennemsyrede alt, hvad hun foretog sig, og egentlig var det også den, der gjorde hende til en af landets bedste politiske analytikere. Som udenrigskorrespondent, som udstationeret i Moskva for Information, siden for Radioavisen og Orientering 1993-97, og som politisk iagttager gik hendes analyser i bund, fordi hun ikke slap dem, før kompleksiteten i situationen var gennemlyst. …

Vibeke Sperlings analytiske evner kunne mange gange gøre hende nærmest profetisk. I 2000, da jeg interviewede hende om kritikkens afmatning i vores samtid, spurgte jeg hende, hvad hun forestillede sig om fremtiden.

‘Partiernes nedtur vil nok fortsætte,’ svarede hun. ‘Men jeg tror, der rører sig en masse i den generation, der nu er i midten af tyverne og endnu yngre. De er langt mere offensive end de ældre, de tænker ikke dansk, men internationalt, de tænker europæisk.’

Med valget af den 39-årige Emmanuel Macron til fransk præsident i frisk erindring må man sige, at hun allerede for 17 år siden havde blik for udviklingen.

Vibeke Sperlings journalistiske integritet, skabte respekt om hende på tværs af politiske skel, som også betød, at det ret konservative Udenrigspolitiske Selskab bad hende bliver redaktør af selskabets tidsskrift Udenrigs.

Her havde hun i perioden 1988-93 rige muligheder for at arbejde ud fra sit fælleseuropæiske perspektiv. 1997-98 var hun redaktør af DR2’s udenrigspolitiske magasin, Udefra, hvorefter hun i 1998 kom til Politiken. …

Kompromisløs var hun, når det gjaldt. Lige fra studenteroprørstiden i 1960’ernes Aarhus, var der ingen tvivl om, at Vibeke Sperling var venstreorienteret. Og hun svigtede ikke sin ungdoms holdninger, selv om hun senere erkendte, at hun ved en enkelt lejlighed var kommet med nogle ‘tåbelige’ udtalelser om Rote Armee Fraktion – udtalelser, der kunne tolkes som støtte til et væbnet oprør. …

Vibeke Sperling var venstreorienteret i den forstand, at hun vurderede situationen ud fra folkenes rettigheder og var en skarp kritiker af de kræfter, der modarbejdede dette. …

Men hun var aldrig ideologisk i den forstand, der huserede blandt mange af hendes jævnaldrende. …

At hun aldrig gav op, betød også, at hun bestandig var i stand til at lære, intellektuelt såvel som menneskeligt. Når hun i den grad blev kosmopolit, var det ikke mindst fordi, hun interesserede sig for mennesker frem for systemer og fordomsfrit og upuritansk forholdt sig til alverdens kulturelle og politiske variationer. …

Hendes liv sluttede alt for tidligt, men det blev levet fra først til sidst. Hun havde meget at sige farvel til. Du vil blive savnet af mange, Vibeke, både som et stort menneske og som et forbillede.”



19. december 2016

Sverige: Seif blev gymnasiets luciabrud – “Jag gjorde det faktiskt mest för att markera mot rasism”

Det er højsæson for feelgood-historier, og de senere dage har flere medier fortalt hvordan herboende muslimer knuselsker den danske jul. Orientering på P1 interviewede afghanske Popal Naseri, TV2 interviewede familien Pakideh fra Iran og BT interviewede irakiske Ayhan Al Kole. Intet ondt om de pågældende, men det er koncentreret holdningsmassage.

Intet overgår dog niveauet i Sverige. Seif er arabisk for sværd, og det er selvfølgelig racistisk, hvis en mandlig araber ikke kan være luciabrud. Vi lever i absurde tider, som man kan læse hos SVT stockholm – Seif ledde luciatåget på Enskede gymnasium.

“Förra veckan avbröt Åhléns en Lucia-kampanj efter att hundratals rasistiska och hatiska kommentarer riktats mot en pojke som var med i annonsen. Det fick Seif Aldaffai på Enskede gårds gymnasium att själv vilja bli Lucia.

– Det här med lucia är nog min grej, säger Seif Aldaffai, när vi träffar honom efter luciafirandet.

Det var efter Åhlens omtalade Lucia-kampanj som Seif Aldaffai kände att han ville visa att alla kunde vara Lucia. Han sökte upp skolans kör och bad om att få vara Lucia.

– För mig är det här rasism, att många var emot att den här lilla killen blev Lucia. Jag gjorde det faktiskt mest för att markera mot rasism, säger Seif Aldaffai.

Enskede gårds gymnasium delade en film från luciafirandet på sociala medier och Seif Aldaffai är glad för den positiva respons han fått.

– Det känns bra faktiskt att vem som helst kan vara Lucia, det spelar ingen roll vilket kön man har eller vilket land man kommer ifrån.”

(Luciabruden Seif Aldaffai, Enskede gymnasium, 13. december 2016)

Oploadet Kl. 01:36 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


10. december 2016

Pierre Collignon: Medier bør nøjes med at tale om’protestbevægelser fremfor populistiske bevægelser’

Fredag eftermiddag forvildede jeg mig ind på P1, og overførste en række indslag i Orientering. Først et indslag om samarbejde i EU mellem socialdemokrater og konservative, for at inddæmme ‘ekstreme nationalistiske partier’ og ‘kolbøtter på yderfløjene’. Bendt Bendtsen nævnte blandt andet Marine Le Pen, Sverigedemokraterna og UKIP. Nogle minutter senere et interview med migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen, der forklarede at Kenneth Kristensen Berth var helt galt afmarcheret, da man ikke kunne reducere’suverænitet’ til blot at handle om grænser. Det var udtryk for ‘militant nationalisme’ at ønske håndhævelse af grænserne.

Hvis man kunne banke folket på plads med forvanskede begreber, golde etiketter og underlødige associationer, så var det allerede sket. Sober kommentar af Pierre Collignon i Berlingske – Journalister lader sig friste af ordet populisme.

“Det er oplagt, at populisme tilbyder nogle relevante forklaringer på både briternes farvel til EU og valget af Donald Trump som præsident i USA, men jeg vil samtidig advare mod en tendens til at generalisere om populisme, som forvirrer begreberne.

Journalister synes nogle gange at glemme, at populisme er et skældsord, som bruges til at miskreditere politiske modstandere. Etablerede politiske partier trækker gerne populist-kortet for at fremstille udfordrere som ansvarsløse demagoger.

I den politiske forskning går en mere stringent definition på, at populister postulerer at repræsentere et ægte udtryk for ‘folket’, hvilket typisk vil føre til, at de ekskluderer anderledes tænkende eller fremmede fra deres selvdefinerede folkefællesskab. Hermed har populismen kimen af noget farligt og udemokratisk i sig, og det er derfor, at det er så vigtigt at studere det.

Netop det farlige ved denne isme gør begrebet velegnet til at miskreditere politiske modstandere. Igen skal journalister være på vagt, for nationalisme er ikke nødvendigvis lig med populisme. Og man er ikke nødvendigvis populist, fordi man går ind for grænsekontrol eller vil trække sit land ud af EU.

Nogle gange ville det hjælpe på dækningens balance, hvis vi nøjedes med at tale om protestbevægelser fremfor populistiske bevægelser, for protesterne kan ingen diskutere. De er bare så komplekse, at de kan være svære at holde styr på. …

Opgaven for journalister er at bruge populismen rigtigt i analyser og dækning. Vi skal naturligvis afdække ethvert tilløb til racisme. Vi skal også dække den ægte populismes udemokratiske tendenser, men vi skal ikke misbruge begrebet i en grad, så vi kommer til at tegne et forvansket billedet af virkeligheden og miste troværdighed.”



5. december 2016

MSM om Castros død: Fra ‘politisk nekrofili’ til det ‘overdrevent afbalancerede’ – Kronik af Peter la Cour

Jeg har ikke haft tid til at se at gå i dybden med mediernes dækning af Fidel Castros død, men det jeg har set, har været historieløst. Professor Peter Kurrild-Klitgaard giver en række eksempler på det han kalder henholdsvis ‘politisk nekrofili’ og ‘overdrevent afbalancerede’. Catro var for medierne en farverig idealist, et ikon for Cubas befolkning, men også lidt kontroversiel, fordi ikke alle anerkender hans storhed.

Onsdag i sidste uge overhørte jeg et indslag i Orientering på P1, og måtte her lægge øre til rejseguide Brian Rasmussen, der tydeligvis var taget på gaden for at sørge med de Castro-tro. Herefter var det analyse ved lektor Jan Gustafsson, der talte om idealet om ’social retfærdighed’. Dagen efter hørte jeg det borgerlige samtaleprogram Cordua & Steno på Radio24syv med samme emne, men skiftede hurtigt igen. Torben Steno brugte udtrykket ‘de såkaldte socialistiske regimer’, og Jarl Cordua sammenlignede den cubanske diktator med Donald Trump. Næppe dækkende for programmet som helhed, men alligevel meget sigende.

(Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Venskabsforening; Screencap: TV-avisen, 26. november 2016)

Kronik af cand.phil. Peter la Cour i Berlingske – Mon ikke sambasocialismen snart har danset sin sidste dans?

“Reaktionerne på den cubanske diktator Fidel Castros død tenderer i store dele af pressen til ærbødighed og respekt. Værst i TV Avisen på DR, hvor der var et sentimentalt og bogstavelig talt fidelt interview med formanden for dansk cubansk venskabsforening. Men det fortjener Castro ikke. Der er bestemt ingen grund til sentimentalitet. Han havde blod på hænderne.

Fidel Castro kom til magten på Cuba i januar 1959, da hans oprørshær i triumftog rykkede ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde. Forinden var Cubas hidtidige forhadte diktator Fulgencio Batista flygtet. Det blev begyndelsen på mere end 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning. …

Men var Fidel Castro da ikke noget ganske særligt? Jo! Denne mand og hans forbryderiske regime var noget ganske særligt – i hvert fald på den vestlige halvkugle.

I det halve århundrede, der gik, fra Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I ‘Kommunismens Sorte Bog’ (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere fra revolutionen i januar samme år mod Batista-diktaturet. …

Det havde været et centralt programpunkt for alle de anti-Batista-revolutionære, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: ‘Valg! Med hvilket formål?’ udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Så kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.



19. marts 2016

Lektor om Nordkorea: Det er muligt ‘der sidder 200.000 i arbejdslejre’, men ‘23,6 millioner’ gør ikke

I dag nåede Soldiers of Odin de danske medier, og som forventet blev gruppen lanceret som højreorienteret og racistisk, selvom talsmanden fra Kalundborg-afdelingen, en tidligere dørmand, pointerer at gruppen er et apolitisk vagtværn der vil beskytte alle: “Om du hedder Ibrahim eller hr. Jensen er irrelevant”. Danskere der organiserer sig mod multikulturens iboende utryghed, er per definition suspekte højreekstremister.

Omvendt med venstrefløjen. I går bragte Orientering på P1 eksempelvis et indslag om venskabet mellem Nordkorea og Laos. På et intet tidspunkt i det seks minutter lange indslag blev det nævnt, at landene var kommunistiske, og det netop var ideologien der bandt landene sammen.

Kommunisme nævnes heller ikke med et eneste ord i en artikel på EB.dk, der sågar bruger den tidligere DKP’er Geir Helgesen som ekspert – Nordkorea-ekspert: Jeg har brugt 35 år på at forstå det mærkelige land.

“… Det fastslår Danmarks førende Nordkorea-ekspert, institutleder og seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) på Københavns Universitet Geir Helgesen over for Ekstra Bladet:

– Jeg har brugt 35 år på at forstå det mærkelige land, og jeg bliver mere og mere overbevist om, at de omgivende lande og medier – herunder de danske – skal lade være med at fokusere 100 procent på det negative, hvis man virkelig ønsker, at nordkoreanerne skal få det bedre. …

– Hvis Kim jong-Un ønsker det bedste for sit folk, hvorfor byder han det så ikke mere frihed og mindre kontrol?

– Det nytter ikke noget bare at tænke frihed på vores måde. Der er forskel på frihed, om man tænker på Europa, Kina, Indien, USA eller Afrika. Jeg kunne heller ikke leve i sådan et land, men der er nogen, der aldrig har prøvet andet og er indoktrineret i at leve med, at der for eksempel altid mangler mad. Men hvorfor gør der det – det er blandt andet på grund af den skide handelsembargo, og så er nordkoreanerne glade for, at de heldigvis har en leder, som de tror og mener gør alt for, at de skal få det bedre. …

– Men er det nødvendigt at ophøje ham til en gud, som kan bestige Nordkoreas højeste bjerg iført lædersko og frakke?

– Det kræver tværkulturel indsigt at forstå kultdyrkelsen og myterne. … i et lukket land som Nordkorea er det stadig helt normalt at hylde lederne på den måde. Her trækker ingen på smilebåndet, men tænker bare: ‘Hvor er han dog god’. …

– Han er diktator, men alt, han gør, gør han ikke af egen fri vilje. Kim jong-Un har en række propagandasystemer bag sig – herunder tusindvis af folk, som vi ville kalde spindoktorer. For styret handler projektet om at overleve. …

– Det er muligt, der sidder 200.000 i arbejdslejre, men hvad med de 23,6 millioner, der ikke er i arbejdslejre. Der er også normalitet i Nordkorea – mennesker, der går på arbejde, sender deres børn i skole og passer på dem, der prøver at få et godt liv. …

– Nordkorea er Nordkorea – ifølge de fleste det værste land overhovedet at være i i hele verden. Men er de i virkeligheden meget værre end de lande, der opfører sig pænt overfor USA, som får lov til at pumpe olie op af deres jord, spørger Geir Helgesen.”

(Geir Helgesen, lektor, tidl. medlem af Danmarks Kommunistiske Parti; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper