17. juli 2008

P1debat med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen

Medierne kører stadig side-historier på Udlændingestyrelsen, men der er generelt meget lidt substans i forhold til de perspektiver EU-lovgivningen har for dansk udlændingepolitik. En undtagelse var dog gårsdagens P1 debat, hvor socialdemokraten Dan Jørgensen var sat op mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Dan Jørgensens lod ingen tvivl tilbage om, at socialdemokratisk udlændingepolitik havde det bedst i EU-hænder – langt væk fra de danske vælgeres indflydelse. Messerschmidt bliver bedre og bedre, og selvom Aukens politiske søn forsøgte, så lykkedes det ham ikke at undgå at forholde sig til det essentielle. Det er så her hvor det bliver interessant.

  • 16/7-08 P1 debat – Mere eller mindre EU?
  • Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: … Jamen Dan, du kan jo ikke komme uden om, at der helt klart er sket end udvidelse af EUs arbejdstager-regler – især siden ’93 – hvordan EU-domstolen hele tiden har udvidet. Man startede med at tale om fuldtidsarbejde, så faldt der dom, om at man kun skulle have supplerende dagpenge, så faldt der en dom hvor det var i orden kun at have deltidsarbejde. Nu er man helt dernede på, at man bare skal være aktivt arbejdssøgende, med en realistisk mulighed for at få eller finde et arbejde.

    […]

    Dan Jørgensen, Socialdemokratiet: Der er ikke sket noget som helst realpolitisk der overhovedet kan godtgøre at vi skulle ændre det danske retsforbehold, men lad os da bare tage debatten, når hun han gerne vil Morten Messerschmidt. Lad os da tage den, så den teoretiske, af akademiske grunde, kan vi dag sagtens tage den diskussion. Hvad er det så for en måde man ønsker at udvide det forbehold på? Ønsker du at Danmark skal stå uden for det indre marked Morten Messerschmidt?

    Morten Messerschmidt: Prøv at se. Det er sådan at der hvor vi har forbehold fra traktaten, det er det der hedder afsnit fire. Derfor er vi blandt andet ikke omfattet af det der hedder familiesammenføringsdirektivet. Det er så noget barokt, at bare fordi EF-domstolen slår fast at familiesammenføringer også er en regel der er koblet op på det indre marked, altså op på regler om arbejdstager – artikel 39, jamen så skal vi pludselig ikke have et forbehold der. Det har hele tiden været hensigten at vi selv skulle kunne afgøre vores familiesammenføringsregler…

    Dan Jørgensen: Morten du får jo ikke lov til at plukke i det indre marked som du vil.

    Morten Messerschmidt: Der har vi bare forskellen på dig og mig. Du går ned og spørger om lov i Brussels. Jeg insisterer på at vi vil have vores egen udlændingepolitik.

    Dan Jørgensen: Så kommer du til at stå – hvis du vil stå uden for det indre marked. Så kan du jo ikke. Nu mener jeg for det første ikke at de to ting nødvendigvis hænger sammen. Men hvis du vil stå uden for det indre marked, så er det jo ikke sådan at du kan vælge at stå uden for nogle dele af det indre marked, og andre dele ik’…

    Morten Messerschmidt: Det passer ganske enkelt ikke. Vi har for eksempel siden 1973 stået udenfor en del af det indre marked… (festersen-dommen).

    […]

    Eva-Marie Møller, P1: I socialdemokratiet vil i også gerne beholde 24-årsreglen. Hvordan kan det hænge sammen med at du nu siger, at vi ikke skal blive ved med at have det retsforbehold med de stramme udlændingeregler.

    Dan Jørgensen: Ja, det har jeg ikke sagt endnu, men det vil jeg gerne sige nu. At det er rigtigt. Vi skal jo af med, eller i hvert fald ændre på det retsforbehold vi har. Situationen er jo den, at der er nogle helt store problemer omkring grænseoverskridende kriminalitet i Europa, vi ser trafficing, altså handel med kvinder i sexindustrien, som desværre florerer i en grad vi ikke har set tidligere. Det er selvfølgeligt meget alvorligt, og det skal der gøres noget ved. Der er behov for mere politisamarbejde, der er behov for tættere samarbejde omkring terrorisme osv. Det er sådan set grunden til at vi bliver nødt til at ændre på det forbehold vi har, som altså dækker alle de her ting, herunder også udlændingepolitik.

    Det var efterfølgende helt gratis for Dan Jørgensen at fastslå, at Socialdemokratiet stadig gik ind for retsforbeholdet i forhold til den danske udlændingepolitik, herunder 24-årsreglen.

  • 25/1-07 Europa-kommissionen – Dom i sag C-370/05 (Festersen)….
  • 12/7-08 Politiken – Auken advarer mod at presse EU (“Det må man efterleve. Vi er medlem af E…”)
  • 17/7-08 DR Online – Udlændingeservice blev advaret af forsker (dr. jur. Jonas Christoffersen).
  • 17/7-08 DR Online – Udlændingeservice afviste ansøgere (DRC mfl.).
  • 

    2. april 2008

    Sygeplejerskerne vil have løn som privatansatte… men er imod privatiseringer

    Michael Sandfort i Ekstra Bladet (19/3-08).

    Selvmodsigende sygeplejersker
    Sygeplejerskernes forkvinde, Connie Kruckow, er ikke tilfreds med at få en lønstigning på 12,8 pct. over tre år ligesom de statsansatte, men forlanger 15 pct. til sine medlemmer. ’I det private får man 27 pct. mere i løn, end vi gør,’ lyder begrundelsen. Men hver gang, privatisering kommer på tale, kæmper Kruckow imod med næb og kløer – for i de situationer mener forkvinden, at de offentligt ansatte sygeplejerskers samlede løn-, pensions- og arbejdsvilkår risikerer at blive forringet. Større selvmodsigelse skal man lede længe efter.

  • 1/4-08 Berlingske Tidende – Flertal: Fogh har skåret i offentlig sektor (mediernes rolle?).
  • 1/4-08 P1 debat – De 9 teser – et cirkustrick? (Mikael Jalving vs Mette Frederiksen).
  • 2/4-08 P1 Formiddag – Mette Frederiksens ni teser (frihed er økonomisk lighed i hendes optik).
  • Oploadet Kl. 12:51 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    30. september 2007

    P1 debat om Muhammedsag: “Har svenskerne lært af vores fejl…”

    Fra programomtalen til forrige torsdags P1 debat, omhandlende den svenske Muhammed-krise.

    Har svenskerne lært af vores fejl, eller kan vi forvente, at Muhammed-krisen i Sverige når samme højder om den gjorde for os? Hvor langt skal og bør svenskerne gå for at undgå afbrændte ambassader og svigtende salg af Volvoer?”

    Opdate. DRs Anita Seiffert opretter onlinedebat som supplement til DR2 debatten: “Har vi lært noget af Muhammed-krisen?”

    Oploadet Kl. 10:20 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    20. juli 2007

    Anne Marie Helger – Rebel without a clue

    Mandagens P1 debat havde Christianias fremtid som emne, og liberale Michal Jalving var sat til at duellere med venstrerabiate Anne Marie Helger. Det blev en svær debat for Jalving, for hvordan argumentere man imod et skiltehav af plusord.

    “… alle de fester og farver og gang i den og alle de mangfoldigheder og skævheder og alle de syrehoveder og noslinger og og mennesker som der ikke er plads til ude i samfundet… det der meget firkantede kasseformede kedelige kedelige dødsyge forudsigelige samfund… Det tror jeg ikke på du mener. Det er bare noget du siger for at provokere… Det er bare kasser, og kasser we´re all put into boxes… firkantede, altså sådan var firkantede. Det er også noget man siger i Kina – taler du i firkanter eller taler du i cirkler, når man taler i firkanter, så taler man krig, når man taler i cirkler, så taler man love peace and understanding… nogle fantastiske boligformer… det udvikler sig hele tiden, det der vanvittige tilbygninger – hullumhej og tryl, der er hele tiden nye kulturtilbud, der er hele tiden ny eh nye koncerter… Jeg er jo en aktivist, jeg arbejder på mange planer… jeg rykker på mange felter… Det er en livsform at bo på Christiania… en fristad…

    …. Hvor festligt er det? Hvor meget har man lyst til at sætte sig med en lille madkurv… de der firkantede… de påstår de er innovative og moderne… Det er da ikke flot, det er da ik’ hyggeligt… Vil du ikke gerne have det hyggeligt?… charmerendeblomstrendeinspirerende… Det er et af verdens syv, burde være en af det ottende vidunder – det er et helt utroligt tilbud til menneskene… Hvis du ikke vil tage imod det tilbud, så er det jo simpelthen fordi du er forstokket og firkantet og ikke åndeligt udviklet… en fristad… hvor vi alle sammen kommer ud og der er en – det er en fripark, det er et frirum… hvor der er plads… Det er fuldstændigt hysterisk… Hvis du mener der er lidt for meget knald på kulørene, så er det måske bare fordi du er farveblind, eller ikke kan lide farver… Der er så mange dejlige farver der ude – vær dog åben for det, det er folkets park, det er folkets park – alle kan gå der, alle kan gå og nyde byggerierne, alle kan gå og nyde stemningen… [stikord: politi] Det er jo simpelthen chikane, det er fordi vi har en meget meget ondskabsfuld regering som vil hævne sig på os… på fristadens område… det er jo en turistattraktion…

    Jeg er en kendt… ikke alle er åben… med åbent sind… vi mennesker som har det som livsindstilling… den der pluralisme… Hvis du var åben overfor Christiania, så ville Christiania også være åben overfor dig… hvordan er dine venner – hvem får lov til at bo, nu ved jeg ikke hvor du bor og hvad for en bil du har, men altså, det er jo pengene der styrer ude i samfundet igås… Nåhho er penge demokratisk?…

    Mange penge, mange venner – ingen penge, ingen skrå, ingen fisse kan du få bom bommelum... Hvis det skal sådan noget grimt noget?… sådan nogle firkantede fuldstændigt fantasiløse… noget byggeri som er virkeligt spændende, åhh som bugter sig, som ligner et eller andet fra en eventyrbog eller sådan noget – meget meget spændende… Det er jo utroligt at have sådan et sted… En park… der er man nødt til at tage skyldige hensyn til sådan et naturområde… innovation igås… vi har en meget meget hævngerrig regering som ikke har fået lov til at lege med de sjove piger, og ikke været til de sjove fester, ikkr ryget det sjove tobak, og de er dødsens aggressive og sure… udvikle sig… vidunderlige… fristad fyldt med fantasi, følelser power og fornøjelser… En fristad som folk kommer valfartende fra hele kloden for at se… moderne… den nuværende regering er decideret kunstnerisk-fjendske, de er kunst-fjendske… fra undergrunden… hvor eksperimentet ligger, hvor forsøget ligger… Hvis det skal normaliseres efter hvad Pia Kjærsgaard og rase/race-musen, som jeg kalder ham vores statsmedister, hvis det skal være ligeså kedeligt og firkantet som de mennesker er…”

    Oploadet Kl. 00:05 af Kim Møller — Direkte link79 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    10. juli 2007

    Edith Thingstrup om ‘De rødes eget samfundstanke-reservat

    Fra gårsdagens Berlingske Tidende. En ypperlig kommentar af sognepræst Edith Thingstrup.

    De rødes eget samfundstanke-reservat
    Er DR politisk skæv? Det kan være utroligt svært at dokumentere ordentligt. Men for nylig blev jeg opfordret af en nær bekendt til at tage et kig på gæstelis­ten for det P1-program, der går under den bombastiske overskrift »Samfundstanker«.

    Min umiddelbare konklusion er, at venstreorienterede »intellektuelle« dominerer fuldstændig. Næste gæst i studiet er i øvrigt Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid. Velbekomme. Check selv efter på www.dr.dk/P1/Samfundstanker. Det er nemt nok. Nogle af de mest kendte deltagere fra tidligere programmer er: Christian Ege fra Det økologiske Råd. Simon Thorbek fra Den Sociale Højskole. Ungdomshus-apologeten Mikael Rothstein. Bente Rich fra Den Alternative Velfærdskommission. SFeren Trine Pertou Mach. Udviklingsforskeren Steen Folke. Amatørhistorikeren Henning Tjørnehøj. Kultursociologen Jacques Blum. Jørgen Petersen, formand for Danmarks Kommunistiske Parti/ ML.

    Og dertil kommer en lang række andre af samme støbning. Journalist og forfatter Malene Grøndahl, der synes, »at den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir kan være en inspirerende udfordring til demokratiet.« Journalisten Jørgen Steen Nielsen fra Information, der tror, at »den største trussel mod menneskeheden er vores store tilpasningsevne.« Informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke Manja Kamwi, der »tvivler på, at de vestlige lande er interesseret i, at afrikanske lande kommer op på en væsentligt højere levestandard.« Lektor Marianne Olsen, som mener, at statsministeren sender mennesker ud af Danmark »med den visse død til følge.«

    De dominerende budskaber i »Samfundstanker« er følgende: Humaniora bliver underprioriteret. Fattigdommen i verden bliver større. Islam er en fredelig religion. Danmark er ved at gå til i nyliberalisme. Jordens naturlige ressourcer er ved at forsvinde. De borgerlige partier har mistet deres anstændighed.

    Statsministeren er ond.

    Er der da ingen borgerlige (eller noget der minder om det), som kommer til orde i »Samfundstanker«? Jo, et par stykker hist og pist. En Niels Krause Kjær. En Søren Krarup. En Jørn Henrik Petersen. En Hans Hauge. En Bent Blüdnikow (tilbage i 2004). Men højt sat er kun 10 procent af gæsterne i »Samfundstanker« personer, der kan siges at have et borgerligt udgangspunkt.

    Nu kunne P1s værter med en vis rimelighed påstå, at man skal have markante debattører i studiet for at få lyttere til at tune ind. Men det mest påfaldende ved »Samfundstanker« er såmænd, hvor ukendte mange af deltagerne er i den brede offentlighed. Hvem er for eksempel adjunkt Peter Nielsen fra RUC? Læser man efter, må man konstatere, at hans budskab er mere kendt end han selv. Nemlig at »Nyliberalismen er i dag så fremherskende blandt både borgerlige og socialdemokrater, at der ikke er grundlæggende forskel på deres politik«.

    Meget, meget mærkeligt, at der så ikke er flere nyliberale, som kommer til orde i »Samfundstanker«. Programmet finansieres af licensmidler og skal vel på en eller anden måde afspejle samfundsdebatten eller bare yde et mindstemål af public service. Sandsynligvis er det lettere at finde journalister og adjunkter, der er venstreorienterede end at finde nogle, som er borgerlige. Men mon ikke det skulle lade sig gøre, hvis man er så ivrig efter at skrabe bunden, som »Samfundstankers« redaktion tydeligvis er? Programmets vært, Ove Gibskov kunne med fordel tage et kig på den borgerlige netavis »180graders« debattører og konstatere, at der faktisk er temmelig mange med sammenhængende samfundstanker, der ikke nødvendigvis er socialistiske.

    P1s programmer har oppet sig en del i de senere år for at få borgerlige med (f.eks. mig selv). Jeg vil gætte på at »P1 Debat« har vist den største forandringsparathed. Men det manglede sådan set også bare, hvis man virkelig vil have en debat. Men der, hvor man overlader mikrofonen til én enkelt oplægsholder, er tendensen klar. »Samfundstanker« er et grufuldt eksempel på, at noget stadig er fundamentalt galt i DR. Enten burde lytternes og seernes redaktør, den gamle kommunist Jacob Mollerup, foranledige en undersøgelse. Eller også burde borgerne slet og ret frigøres fra licensen. Jeg stemmer for det sidste. Det er nemmere og langt mere pålideligt. Så kunne Ove Gibskov bare hente sine penge til venstreorienteret propaganda på samme måde som Dagbladet Arbejderen gør det. På markedet.

    Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link76 kommentarer
    

    13. juni 2007

    P1 mandag – Yderligere dokumentation samt lidt modgift

    P1 debat havde i mandags Danske mediers dækning af USA som emne, og man må sige Christopher Arzrouni gjorde det aldeles fremragende mod Politikens udlandsredaktør Michael Jarlner.

    Arzrouni opridser en række eksempler, herunder et par stykker jeg tidligere har kommenteret her på siden.

  • 19/10-04 Uriasposten – Poul Høi konkluderer… Bush var radiostyret.
  • 8/12-04 Uriasposten – Bo Elkjær og Ekstra Bladet fik sin solohistorie – men hvorfor mon….
  • 15/12-07 Uriasposten – Bo Elkjær i ny journalistisk katastrofe: Sådan stjal Bush valget.
  • 20/12-05 Uriasposten – Orkanen Katrina og racismen i USA – om en historie der var for god til….
  • 26/9-06 Uriasposten – Danske aviser henviser næsten udelukkende til… venstrefløjs aviser.
  • Senere samme dag i Eksistens debatterede lektor Mark Lorentzen med Lars Olsen om det der i den officielle programomtale kaldes den “voksende gruppe kreative der forgylder samfundsøkonomien”. Hvor man i udlandet diskuterer i hvor høj grad Richard Floridas teser om den kreative klasse holder vand, så er det i den danske debat underforstået at Det Radikale Venstres guru har 100 pct. ret. Jeg anbefaler…

  • Rosenløv, Jesper og Cini, Jens C.: Når kultur betyder noget. Kulturens betydning for civilsamfund og social kapital. Nomos, 2004 2:2 (42 s., pdf).
  • Oploadet Kl. 08:00 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    

    6. maj 2007

    P1debat, statistisk set

    Den liberale blogger Thomas Oest har set nærmere på P1debat, og opstillet mere end 100 udsendelser efter bias i emne, overskrift, debatgæster og eksperter – fordelt på fem værter. Der er på sin vis ingen overraskelser. Klar anti-borgerlig tendens i både emnevalg og præsentation af samme.

    [P1debat, statistik .xls, 101 kb]

    Oploadet Kl. 20:15 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. april 2007

    Tidligere P1-vært ansat til at varetage “politisk kommunikation” for SF

    Fra dagens Politiken – SF ansætter radiovært som spindoktor.

    Ann Lübbers skal forbedre partiets medlemsblad og rådgive folketingsmedlemmerne, så de bliver bedre til at få de socialistiske budskaber ud over rampen.

    Med ansættelsen af den tidligere vært på P1 Debat har SF nu fire fuldtidsansatte kommunikationsmedarbejdere samt en kampagnemedarbejder. Den ene er ansat som Villy Søvndals personlige rådgiver. Og partiet overvejer at ansætte endnu en kommunikationsmedarbejder.”

    Det er tankevækkende, at en tidligere vært på P1debat kan blive ansat til at skabe “en stærkere politisk kommunikation” for SF, men ikke overraskende. Hendes job på P1 varetages idag af SF’eren Rasmus Jønsson.

    Oploadet Kl. 11:51 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    11. april 2007

    Ole Birk Olesen: “Findes der da en objektiv sandhed om hvad den gode historie er?”

    Ole Birk Olesen, tidligere journalist på Berlingske Tidende, nu redaktør for den kommende netavis 180grader, var gæst i dagens P1 debat under overskriften Mangler vi borgerlige aviser?. Hans modpart i debatten (foruden den socialdemokratiske vært Søren Lippert), var Informations chefredaktør Bent Winther, der erkendte at journalister var mere røde end de fleste, men mente det grundet deres professionalisme absolut ikke havde betydning for det endelig produkt.

    Den lå med andre ord lige til højrebenet.

    Ole Birk Olesen: Hvordan skulle du, da du var på Berlingske Tidende vide hvad der rørte sig hos læserne, når du ikke delte deres synspunkter, måske ikke engang omgås folk som dem. Er der nogle selvstændige erhvervsdrivende i din omgangskreds for eksempel?

    Bent Winther: Til det spørgsmål om Berlingske Tidende – så er det jo udtryk for at journalister har en sådan professionalisme, og at man sagtens, når man går ind i et job, kan gøre det ud fra et professionelt synspunkt om at, vi vil lave noget gedigen god journalistik, og vi i virkeligheden arbejder for at få de gode historier, de rigtige historier frem. Søger sandheden og så videre.

    Ole Birk Olesen: Findes der da en objektiv sandhed om hvad den gode historie er?

    Bent Winther: Nej, det gør der ikke.

    Ole Birk Olesen: – Det afhænger af øjet der ser. Og det jeg bare ikke kan forstå. Fornyligt blev det problematiseret, at journalister tjente flere penge end befolkningen som helhed. Der var sådan en afstand mellem journalisterne og den befolkning som de skulle skrive om og til – hævdede man. Er det så ikke et problem at journalisterne på aviserne ikke har samme holdninger, som de læsere de skriver til. Er det ikke et problem? Har de ikke problemer med at sætte sig ind i den dagligdag, de værdier og det som læserne synes er vigtigt. Når de overhovedet ikke deler deres synspunkter.

    Bent Winther: Jov, det kan det da godt – jeg vil godt give dig ret et stykke af vejen, at man selvfølgelig skal have en vis føling med hvad der foregår i samfundet, det er jo det man som journalist er ansat til og også uddannet til. At man kan sætte sig ind i andre menneskers liv og deres opfattelse af det ene og andet, men jeg mener ikke det har noget at gøre med hvad du stemmer til Folketinget. Selvfølgelig kan man sige, at det at man er socialdemokrat har en vis indvirkning på om man synes det ene er mere interessant end det andet, men når det kommer til det at skrive artikler, vinkle artikler og prioritere og så videre, så ligger langt de fleste, som jeg sagde før, de bedste af journalisterne – så ligger de deres holdninger til side.

    Søren Lippert: Godt, så afbryder jeg lige. Det skal være meget kort Ole Birk.

    Ole Birk Olesen: Ville Information være den samme avis, hvis 74 pct. af journalisterne på Information stemte på VKO?

    Bent Winther: Der er selvfølgelig en tendens til at man, at journalister også søger hen mod nogle aviser hvor de måske også kan sympatisere lidt med hvad der står på lederpladsen og så videre og så videre.

    Ole Birk Olesen: Ville du kunne producere den avis der er venstreorienteret, hvis dine journalister var borgerlige?

    Bent Winther: Ja, jeg mener ikke Information er specielt venstreorienteret.

    Søren Lippert: Så fik vi den. Så lad os gå videre til anden runde, og spørge hvorvidt det er journalisterne der gør aviserne borgerlige – jeg vil godt gå lidt mere i dybden med det du sagde Ole Birk. Din påstand er nemlig det, at du siger, at danske journalister over en bred kam personligt stemmer på andre partier end de borgerlige. Så derfor er de historier de skriver, også – hvad hedder det, ikke-borgerlige. Du har selv været journalist på en borgerlig avis – på Berlingeren i fem år. Hvordan kom det til udtryk at du er liberalist – ultra-liberalist, ond ultra-liberalist – hvordan kom det til udtryk i spalterne, at du er sådan en.

    Ole Birk Olesen: Jeg interesserede mig da for andre ting end andre journalister gjorde. Jeg interesserede mig da for at nedsætte skatterne i Danmark. Jeg stillede engang imellem nogle spørgsmål til regeringen om det.

    Søren Lippert: – og hvilke kilder valgte du som en Politiken eller en Information-journalist ikke ville have valgt?

    Ole Birk Olesen: Jamen, jeg ringede måske mere til økonomer for eksempel, end Politiken eller Information-journalister. For eksempel var der en dag hvor det kom frem at den økonomiske ulighed var steget under den borgerlige regering med et marginalt lille pct. Jamen, så ringede jeg til Torben Andersen – og hørte, tidligere overvismand – er den økonomiske ulighed egentligt steget nok, når der stadig er så lille forskel på hvor meget man har til overs til sig selv, om man er i arbejde eller man ikke er i arbejde. Det mente han sådan set ikke. Men det er første gang jeg har set den vinkel i nogen dansk avis. Når de der tal kommer ud, om at den økonomiske ulighed er steget, så hører vi over en bred kam, alle journalister på alle aviser ringe til folk i Socialforskningsinstituttet eller til CASA, Center for Alternativ SamfundsAnalyse – eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kan fortælle, at det er et frygteligt problem for det danske samfund. Næh – det er ikke et problem. Det er faktisk et gode, hvis den økonomiske ulighed mellem dem der er i arbejde og dem der ikke er i arbejde stiger.

    Søren Lippert: – Og den historie ville du ikke have bragt Bent Winther, fordi du er venstreorienteret, eller repræsenterer en venstreorienteret avis, og det er en borgerlig journalist du står ved siden af.

    Bent Winther: Jeg synes vi er lige hvor Ole Birks kortslutning er. At fremlægge nogle tal der viser at uligheden er stigende, er sådan set en meget faktuel historie, og det kan du gå ind og måle, og der findes økonomiske måleredskaber der kan vise det. Der hvor man kan sige – er det så godt eller skidt, det er så et politisk spørgsmål. Det er sådan noget du kan tage stilling til på lederplads, eller du kan ringe til nogle forskellige partier om de mener det, men nu er det bare sådan at hvis du tager det brede spektrum af folketingets partier, så mener de at stigende ulighed, selv Venstre mener at stigende ulighed er et problem. Så derfor er det svært at få den der konflikt over det. At du så finder en økonom et eller andet sted, som siger hvis vi havde større ulighed, så ville der komme flere fra bunden af arbejdsmarkedet ind i job, det er da klart nok, men det er der altså bare ikke politisk opbakning til.

    Søren Lippert: Ok, Ole Birk, nu vil jeg godt. En ting er journalisterne [afbrydes]

    Ole Birk Olesen: – Og derfor skal man ikke skrive om det? Der er heller ikke politisk opbakning til at ændre udlændingeloven, men det skriver man da om alligevel.

    Bent Winther: Jov, du kan da sagtens skrive nogle debatindlæg om at du synes der skal være større ulighed, men… [afbrydes]

    Ole Birk Olesen: Skal man ikke skrive om ting der ikke er politisk opbakning til?

    Bent Winther: Jov, det gør vi da.

    Ole Birk Olesen: Hvad er det så for noget sludder?

    Bent Winther: Hva hva hvad er det du forlanger – at du gerne vil have?

    Ole Birk Olesen: Det er dig der forlanger at der skal være politisk opbakning til tingene før man skrivger om det.

    Bent Winther: – Når du skriver en historie, så skal der som regel være nogen der repræsenterer de forskellige synspunkter.

    Ole Birk Olesen: Det er der da også?

    Bent Winther: Hvem er det?

    Ole Birk Olesen: I det her tilfælde var det Torben Andersen.

    Bent Winther: Jamen han er jo økonom, han er jo ikke politiker..

    Ole Birk Olesen: Han kan vel være ligeså god som en politiker – eller en økonom fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som I bruger.

    Bent Winther: Jamen, vi bruger ikke økonomer til at udbrede politiske holdninger.

    Ole Birk Olesen: Det gør i da!

    PS: Igår aftes kunne man i en Irak-‘høring’ på DR2 høre SF’s Villy Søvndal fortælle at Irak-krigen havde kostet 600.000 irakere livet. I dagens Nyhedsavisen postulerer Fathi El-Abed i et læserbrev ligeledes, at der er “mere end 600.000 dræbte”. Hvorfor sætter en af de helt vildt mange borgerlige aviser ikke en journalist til at gå tallene efter…

    

    16. februar 2007

    Læserbrev om “Seidenfadens surhedsgrad og DRs hemmelige talmateriale”

    Fra dagens Berlinske Tidende. Et læserbrev af undertegnede…

    Opinion: Tøger Seidenfaden og DR dumper fælt
    Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden rettede her i avisen (13/2) et kraftigt angreb på Bent Blüdnikow og Mikael Jalving, der med en undersøgelse i sidste måned (13/1) påviste, at Tøger Seidenfaden langt hyppigere end andre avisredaktører blev inviteret som gæst i DRs mange programmer.

    Det kom ikke som en overraskelse for undertegnede, der som kilde i artiklen om Politikens samarbejde med DR, også fik Seidenfadens harme at føle. Han mente ikke, Berlingske Tidendes talmateriale har hold i virkeligheden, men da jeg præsenterede tallene på min weblog, eftertjekkede jeg faktisk det hele og nåede præcis den samme konklusion.

    Metoden kan selvfølgelig kritiseres, men at søge på DRs officielle hjemmeside med den integrerede søgemaskine og tælle hvor mange gange en gruppe journalister inviteres ind i samtale- og debatprogrammer, siger selvfølgelig en hel del om tendensen. Seidenfaden afviste dog disse tal, og henviser til statistik præsenteret under en P1debat (23/1), der stort set konkluderede det modsatte – DR var en borgerlig bastion. Mest benyttede kommentator var i denne »undersøgelse« – der vistnok kun omfattede TV Avisen og Deadline – var Berlingske Tidendes Thomas Larsen, men det giver ingen mening at sammenligne citroner med appelsiner.

    Såfremt undersøgelsen havde inkluderet Thomas Larsen, der er mere eller mindre er fast tilknyttet TV Avisen til at give konkrete analyser af den politiske proces, så må Politikens Hanne Foighel også medtages. Foruden at være Politikens Mellemøstkorrespondent er hun fast tilknyttet Orientering – P1s »nyhedsmæssige flagskib« – og en optælling efter samme mønster viser, at hun er langt mere brugt end Thomas Larsen (832 mod 229, jvf. søgning). Indtil for et par år siden blev hun hyppigt hidkaldt, når der skulle bruges en ekspertkommentar, herefter blev hun fast tilknyttet.

    Samme mønster ses også i forhold til Jørgen Dragsdahl, der tidligere var hyppigt brugt som ekspert i alt på Orientering med relation til USA, men i dag er fast tilknyttet samme – alt imens han stadig skriver for Information. Fast tilknyttede kommentatorer modtager ikke særskilte invitationer, og da slet ikke til samtale- og debatprogrammer, og derfor virker det logisk, at hverken Thomas Larsen, Hanne Foighel eller Jørgen Dragsdahl er inkluderet.

    DRs talmateriale, hvilket Seidenfaden betegner som en »rigtig optælling«, blev i P1debatten leveret med store forbehold af P1-værten Søren Carlsen, og da jeg efterfølgende bad ham om en kopi af materialet, fik jeg at vide, at da tallene var behæftet med en »vis usikkerhed«, så havde han lovet mediearkivet ikke at sprede dem, da de – og jeg citerer »nødigt [skulle] fremstå som en officiel DR-statistik i forskellige mediesammenhænge« (email, 24/1).

    Man kan kun gisne om de hemmelige tal, men usikkerheden skyldes formentlig, at de dækker over både personers faktiske optrædener i DR og de gange, en person blot er blevet nævnt i et program. DRs interne tal er med andre ord mere usikre end de tilgængelige tal, som vi licensbetalere må nøjes med på DRs hjemmeside.

    Et internt arbejdspapir på Politiken opridsede i 2003 en række journalistiske dyder. Det sidste punkt betoner nødvendigheden af »åbenhed og gennemsigtighed« i kilderne, og det fastslås samtidig at anonymitet ikke må blive en »bekvem adgang til at angribe navngivne personer uden selv at stå til ansvar«.

    Det kan man så tænke over, men for at gøre en lang sag kort: Berlingske Tidende giver med en undersøgelse vægtige indicier på, at der eksisterer et mere eller mindre uformelt samarbejde mellem Politiken og DR. Politikens chefredaktør afviser senere med udgangspunkt i et modstridende, hemmeligt statistisk materiale, som DR hastigt har tilvejebragt til formålet. Seidenfaden bruger efterfølgende tallene som dokumentation.

    Hvor lakmuspapirets kemiske reaktion bruges som syre-base-indikator, så vidner Seidenfadens surhedsgrad og DRs hemmelige talmateriale om problemets eksistens og karakter. Hvis Berlingske Tidendes indledende artikel var en lakmusprøve for DR og Politiken, så dumpede de begge fælt.

    Se evt.

  • 13/1-07 Uriasposten – Undertegnede i Berlingeren om DRs samarbejde med Politiken….
  • 23/1-07 Uriasposten – P1-vært: “Det lyder snarere som om der er en alliance….
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper