23. januar 2007

P1-vært: “Det lyder snarere som om der er en alliance mellem Berlingske Tidende og DR.”

Som en konsekvens af en artikel i Berlingske Tidende forrige lørdags, havde dagens P1debat DRs samarbejde med Politiken som emne. Gæsterne i studiet var Politikens Tøger Seidenfaden og Berlingske Tidendes Mikael Jalving, og det blev en mediedebat lige efter DRs lille røde.

Jalving fremlagde tal der påviste at Seidenfaden og Politiken var klart overrepræsenteret i DRs udsendelser, og så gik det ellers løs. Seidenfaden startede med at afvise såvel kilderne som dokumentationen, og lidt efter supplerede P1-værten Søren Carlsen med modstridende tal han tilfældigvis havde fremskaffet til dagen. Da Jalving selvfølgelig ikke kunne argumentere imod talmateriale han ikke kendte, så lukkede det debatten fuldstændigt, hvad tydeligvis også var meningen. Om ikke andet, så illustrerede udsendelsen fint problemet. Seidenfaden og P1-værten dannede som den mest naturlige ting i verden front mod Jalving.

Her lidt fra dialogen.

Tøger Seidenfaden, Politiken: Det Michael Jalving beskriver som journalistik er en meget besynderlig form for journalistik. Altså helt bortset fra om tallene er rigtige, hvad jeg har mine meget store tvivl om, fordi jeg synes dog jeg ser en lang række andre ansigter i tv, og hører dem i radioen, end dem der er nævnt i artiklen. Så vil jeg så sige at, man taler med så vidt jeg husker tre kilder, som understøtter tesen. Den første er en stærkt højreorienteret blogger, hvis navn jeg ikke kan huske, men som driver en blog der hedder Uriasposten… Mennesker som man må sige, de er ikke i nærheden af at være uvildige iagttagere, medieeksperter eller noget der ligner, og så fyrer man sin egen paranoide fantasi af på det her område… Det her er simpelthen et latterligt grundlag at tage en diskussion på.

[…]

Mikael Jalving, Berlingske Tidende: Vi har bare brugt tallene som kan findes på DRs hjemmeside. Tallene lyver ikke, så kan man gøre alle mulige krumspring, man kan tage nogle forbehold, man kan nævne nogle andre navne, og det kan vi også godt komme ind på, men man kan ikke lyve sig fra at der er tale om en klar tendens i dækningen og i brugen af folk fra Politiken på DR.

[…]

Seidenfaden: Jeg må bare sige, tallene taler ikke deres eget sprog. Tallene er simpelthen efter mit bedste skøn forkerte, og jeg har peget på Thomas Larsen, Berlingske Tidendes politiske kommentator, som et eksempel på at der er mennesker som har været på Danmarks Radio langt oftere end jeg har. Er jeg overbevist om, men jeg har ikke lavet den samme optælling.

Søren Carlsen, P1-vært: Det er ihvertfald meget nærliggende for os, lige at dykke ned i arkiverne og se hvad vi kunne grave frem, som vi kunne sammenligne med det som I har lavet i Berlingske Tidende, Mikael Jalving. Jeg har forsøgt at lave en statistik over hvem der har været mest med i DRs programmer, og selvom jeg har fået at vide jeg skal sige det er behæftet med usikkerhed, idet vi ikke har kunne måle på alle programmer, så viser den alligevel en tendens – og her er det Thomas Larsen, som er politisk kommentator på din egen avis Berlingske Tidende, som er klar topscorer, han optræder 51 gange i løbet af det sidste år på Danmarks Radios tv-programmer. Tøger Seidenfaden har til sammenligning kun været med 22 gange, altså under halvdelen af de gange Thomas Larsen har været med. Det lyder snarere som om der er en alliance mellem Berlingske Tidende og Danmarks Radio.

[…]

Carlsen: Hvis man så går lidt længere ned i statistikken, så på andenpladsen der kommer Henrik Qvortrup ind. Han er med 45 gange sidste år, og han er dog heller ikke nogen rød lejesvend – han er Anders Foghs tidligere spindoktor, og Flemming Rose er også med et antal gange – 23 gange, og først nede på fjerdepladsen af de personer vi har målt, kommer Tøger Seidenfaden.

Jalving: … kan vi tale om hvad tallene efter min mening dækker over? Kan vi springe til det?

Carlsen: Nej, jeg ville bare lige kommentere på det, fordi I bruger tallene til at sige der er en alliance mellem Danmarks Radio og Politiken, men vores tal viser at det er der ikke.

[…]

Seidenfaden: Det er jo sådan set lidt relevant hvad tallene er, når de nu er fremført med stor tyngde, som det eneste – hvad skal man sige, saglige grundlag, for det jeg var så venlig at kalde paranoid vrøvl før. Det er paranoid vrøvl. Vi har lige set det dokumenteret, ovenikøbet meget meget effektivt: de tre mest populære, eller mest brugte højprofilerede eksplicit politiske eksterne eksperter der bliver indkaldt i Danmarks Radio, det har vi altså lige hørt, at det var folk som Flemming Rose… I opgjorde mig til 17, og Gud bedre det om Danmarks Radio ikke siger 22, men det ændrer jo ikke ved at, at det er mindre end halvt så meget som topscoreren.

[…]

Carlsen: Vi kan jo slå hinanden oveni hovedet med alle disse tal. Din statistik holder måske ikke, og det gør min måske nok heller ikke…

[9,30 minutter – debatten blev herefter generel]

Seidenfaden: Det kan godt være vi klarer os lidt bedre hvis man sammenligner med vores direkte kolleger på Berlingske Tidende eller Jyllandsposten, men det vil jeg i al beskedenhed sige, det er måske fordi vi er mere interessante at høre på. I det samlede billede har vi jo set, at vi overhovedet ikke er dramatisk overrepræsenteret.

[…]

Seidenfaden: … min pointe i forhold til at kritisere – man tog regeringspartiets ordfører, og sætter ham direkte ind som chef for en ny radiokanal, det må jo siges at være, næsten den mest ekstreme form for politisk udnævnelse man kan forestille sig… Begyndende tendens til Berlusconisering…

Carlsen: Ser du en borgerlig, hvor Berlingske Tidende ser en rød sammensværgelse mellem Politiken, og måske Gyldendal og Danmarks Radio, altså den der kulturradikale bermuda-trekant. Er der en borgerlig sammensværgelse, er det det du vil sige?

Seidenfaden: … der er en betænkelig måde at udøve sin direkte og indirekte indflydelse via bestyrelser, ned på topposterne i de to medier. Det har vi påpeget…

Carlsen: Mikael Jalving, der sidder en venstrepolitiker som direktør for TV2, Christian Scherfig er formand for radio- og tv-nævnet og formanden for Islamkritisk Netværk, Søren Krarups datter, Katrine Winkel Holm er blevet anbragt i Danmarks Radios bestyrelse af kulturministeren. Er der i virkeligheden tale om på den anden side – en borgerlig sammensværgelse i den danske medieverden?

Jeg har haft adgang til Berlingske Tidendes tal, har efterprøvet dem i detaljer, og står inde for alt. Flere navne kunne være inkluderet i undersøgelsen, men mønsteret er klart. DRs bagholdsangreb kan ikke efterprøves, men det står enhver frit (inkl. Politikens chefredaktør) at efterprøve tallene.

Metoden er simpel. Søgning på navn (evt. flere stavemåder på dr.dk). Samtlige søgeresultater der kan kaldes frem, herefter tjekket enkeltvis og listet.

Det giver selvfølgelig ikke mening at inkludere Henrik Qvortrup i undersøgelsen, der jo ikke er ansat på et dagblad. Flemming Rose er medtaget, og da Berlingske Tidendes Thomas Larsen nok burde være inkluderet i undersøgelsen, så har jeg her til aften lavet en søgning på ham. Thomas Larsen er fast tilknyttet TVavisen, og har derfor ikke modtaget unikke invitationer. Helt på samme måde som Jørgen Dragsdahl da han var freelancer i Orientering, og helt på samme måde som Politikens Mellemøst-korrespondent Hanne Foighel der også er fast tilknyttet Orientering. Foighel er pga. sin gråzoneposition i lighed med Thomas Larsen udeladt , men en dr.dk-søgning giver hele 832 hits – modsvarende Larsens 229.

Tøger Seidenfaden, Politiken. Søgning gav 272 hits, heraf kan de 29 kaldes frem, heraf er de 20 fra et radio- eller tv-program.

Koplevs Krydsfelt (2005: 29/12), Debatten (2005:8/9; 2006: 23/3, 5/10, 26/10), Chefredaktørernes Klub (2006: 2/12, 30/12), Clement Direkte (2006: 26/5), Temaaften på DR2 (2006: 30/9), Deadline 22:30 (2006: 1/2), P1debat (2005: 15/12), Løkkegaards (2006: 21/11), Bag Facaden (2006: 23/11, Folk og kirke (2006: 23/1), Orientering (2006: 20/2), Europa lige nu (2006: 5/2), Lille fredag (2005: 15/12; 2006: 5/2), Mennesker og Medier (2006:10/3).

Ud af de 20 programmer er tre genudsendelser under andet navn (Lille Fredag, P1 på en time). Ialt 17 gange.

—–

Flemming Rose, Jyllandsposten: Søgning gav 343 hits, heraf kan de 36 kaldes frem, heraf er de 7 fra et radio- eller tv-program.

Profilen (2006:1/2), Mennesker og Medier (2007: 5/1), Clement Direkte (2006: 3/2), Deadline 22:30 (2005: 9/12), Temaaften på DR2 (2006: 30/9), Europa lige nu (2006: 5/2).

Ud af de 7 programmer er der en enkelt genudsendelse under andet navn (Lille Fredag)… Ialt 6 gange.

—–

Thomas Larsen, Berlingske Tidende. Søgning gav 229 hits, heraf kan de 25 genkaldes, heraf er de 5 radio- eller tv-programmer.

Profilen (2006: 13/12), Ugen på Spidsen (2006: 6/1), P1 Eftermiddag (2006: 29/9, 29/12), Deadline 22:30 (2006: januar?).

Ialt… 5 gange.

Metoden kan selvfølgelig kritiseres, men tallene kan efterprøves, kvalificeres og diskuteres. Søgningen medtager ikke nyhedsprogrammer, men opfanger dog lidt fra Deadline. TVavisen og Deadline-arkiverne går som Jalving pointerer desværre kun en måned tilbage, og er derfor ikke anvendelig… Desværre.

Jeg har skrevet til P1debats Søren Carlsen efter hans talmateriale.

PS: Jeg har rettet enkelte passager i ovenstående (24/1-07 Kl. 09.35).

24/1-07 Opdate. P1debats Søren Carlsen har netop sendt mig følgende besked.

“tak for din mail.
Det er desværre ikke muligt for mig at sende dig tallene fra udsendelsen igår. Som sagt i udsendelsen er de behæftet med en vis usikkerhed, og skulle nødigt fremstå som en officiel DR-statistik i forskellige mediesammenhænge.
Det er desuden efter aftale med vores mediearkiv, at tallene kun skulle bruges i forbindelse med det pågældende program håber du forstår.”



7. november 2006

Saddam Hussein dødsdømt, men Ole Krarup vil gøre en indsats…

I søndags idømte den irakiske domstol Saddam Hussein dødsstraffen, og som ventet kom mediedækningen kun sekundært til at omhandle diktatorens synderegister. Pt. venter globalt set mere end 20.000 dødsdømte på sin straf, og selvom Kina dagligt henretter mere end ti – blandt andet for økonomisk kriminalitet, så kan det efterhånden ikke undre at venstreradikale går i selvsving for at redde massemorderens liv.

En gruppe europæiske menneskerettighedsfundier mobiliserer pt., og som frontfiguren, danske Ole Krarup sagde, så vil han om nødvendigt tage til Bagdad under appelsagen, “for at lave en indsats”. Tidligere gjorde han en indsats for at fjerne det kapitalistiske samfunds ‘værdinormer’… måske nogen skulle fortælle ham at Saddam Husseins baath-regime udrensede kommunisterne som nogle af de første på en længere liste.

Målet for Ole Krarup og hans internationale initiativ, er nøjagtigt det samme som det længe har været for SFs Villy Søvndal og perlerækken af loonier i Enhedslisten: At undgå dansk bidrag til demokratiseringen af Irak. Enhedslistens Rune Lund erkendte ræsonnementet i gårsdagens P1 debat – som om det var legoklodser han legede med.

“… men en ting er så om jeg mener regeringen gør nok, og siger nok, det som er det helt store problem, det er at når den irakiske regering, eller amerikanerne for den sags skyld, så åbenbart kender den danske regerings holdning, men vælger konsekvent at ignorere den, og ikke lytte efter den, og eksempel dømme sådan en som Saddam Hussein til døden, så er det jo et klart eksempel på at det ikke får nogen konsekvenser at de åbenbart kender den holdning. Og der synes jeg man burde drage konsekvensen, og så sige – jamen, hvis ik’, hvis vi gentagne gange ser vi mener et, og der bliver gjort noget andet, uanset om det er fangemishandling i Abu Ghraib, om det er Fosfor-bomber som bliver smidt over civile, eller uanset om det er dødsstraf som bliver brugt, så på et eller andet tidspunkt så må man trække en streg i sandet og sige ‘nu kan vi ikke være med længere’, nu må de danske tropper trækkes hjem, nu må de mennesker selv om det, fordi det er et system og en måde at køre en krig, et retssystem på, hvor vi simpelthen ikke kan være med.” (P1 debat, 6/11-06)

Noget af et paradoks skulle jeg mene. Kulturrelativismens fortrop i kamp for de vestlige værdier midt i Mesopotamien. Men sådan er der så meget, og måske skulle min kritik istedet rettes imod radikale Naser Khader, der trods sit kendskab til mellemøstlig kultur alligevel promoverer en ideologisk kompromisløshed. Nu er han godt nok radikal, og hermed blottet for realisme, men alligevel. De øvrige partier i folketinget skuffer mig nu også – ikke mindst udenrigsminister Per Stig Møller. Som konservativ burde han promovere jordnær pragmatisme – ikke dyrke principper for princippernes skyld.

Gudskelov har danskerne flest et mere afslappet forhold til dødsstraffen, omend det debatpolitiske konsensus stort set har fjernet disse holdninger fra de større medier. Foreløbigt har jeg set to målinger.

Den første var blot et opkog af en undersøgelse fra juni i år foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse. Den blev lanceret lige efter bogen – her fra DR Online (6/11-06) – Hver femte vil straffe med døden.

“Ud fra undersøgelsen karakteriserer Thulstrup tilhængere af dødsstraf som værende personer, der læser Ekstra Bladet, stemmer på Dansk Folkeparti og har en kort uddannelse.”

Blot 21 pct. var for dødsstraffen. Den anden måling blev foretaget af Analyse Danmark og lanceret i dagens Dato. Her var der næsten identiske tal – blot 24 pct. var imod dødsstraffen når de blev adspurgt generelt. Samtidig havde analysebureauet spurgt folk om deres holdning til at Saddam Hussein konkret skulle dømmes til døden, og her viste det sig at hele 56 pct. var for, og kun 30,6 pct. imod. Som man spørger får man tydeligvis svar, men DR helgarderede – ikke et ord om Dato’s forsidehistorie.

7/11-06 Dato – Flertal for dødsdom til Saddam.

“… det overraskende ved undersøgelsen er ikke mindst, at mange modstandere af dødsstraffen – helt nøjagtigt 40 procent – synes, at det er helt i orden, at netop Saddam Hussein dømmes til døden.”

Om den første undersøgelse er misvisende fordi den kædes sammen med den aktuelle dom, eller den anden er misvisende fordi den spiller på en konkret sag må andre vurdere. Den problematik er ligeså frugtesløs, som den om hvorvidt dødsstraffen er udtryk for hævn eller retfærdighed. Personligt synes jeg vi skal spørge kurderen nederst på billedet hvad han synes (fra (Victims of Saddam’s regime).

Til eventuelle kritikere af barbariske straffe, må jeg citere den amerikanske standup’er Dennis Miller…

“Critics of the death penalty say that when we execute a murderer then we as a society are no better than he is. Hey, I’m not an elitist snob, I don’t think I’m better than anyone. So fry the motherfucker.” (Capital Punishment)

Opdate. Anni Løndal de Lichtenberg formår altid at strække absurditeterne lidt længere – Gør Danmark noget ulovligt?.



28. september 2006

En lækket efterretningsrapport, og DRs dækning…

Irak-krigen er stadig et vigtigt emne herhjemme, og i de danske medier verserer i disse dage historien om en lækket efterretningsrapport New York Times offentliggjorde brudstykker fra i lørdags, og som Bush tirsdag lod offentliggøre fire sider fra. Dækningen af rapporten i de danske medier følger mønsteret. Fokus er rettet mod den betydning det eventuelt har for amerikanernes opbakning til præsident Bush, noget der på sin vis er uinteressant al den stund de vælgerne har sat ham til at lede landet frem til januar 2009.

Så vidt jeg kan vurdere af New York Times’ artikel, og det der er offentliggjort fra konklusionen, så er der to pointer i rapporten.

1) Irak-krigen bruges af ekstremister til at mobilisere

2) Demokratisering hæmmer terror (tilbagetrækning fremmer terror)

De danske medier der vanen tro blot sammenfatter New York Times’ dækning (her op imod kongres-valget), når aldrig ind til kernen. Rask væk ignoreres pkt. 2, ligesom rapportens ord om at terroristerne udnytter situationen ( “exploiting the situation” , s. 3 i den frigivne konklusion) forvanskes til uigenkendelighed. DR kæder samtidig rapporten sammen med Foghs postulat om at Irak-krigen ikke har forhøjet terror-truslen for Danmark. Isoleret set logisk nok, omend det er betænkteligt når ingen kender rapporten i sin helhed, og DR samtidig vælger kun at medtage det fra rapporten der kan bruges til at understøtte demokraternes kritik.

24/9-06 DR Online – Irak-krigen har forøget terror-truslen, siger USA’s agenter.

26/9-06 DR Online – Bush frigiver hemmelig terrorrapport.

27/9-06 DR Online – Nemmere at rekruttere terrorister.

De fleste amerikanske avisers dækning omfatter også den anden oplysning, men selvom Associated Press har skrevet om det, og selvom efterretningschefen John Negroponte der har det overordnede ansvar for den såkaldte ‘National Intelligence Estimate’, netop rettede fokus på det da han offentliggjorde de fire sider, så bliver det stille og roligt filtreret fra som værende ikke-væsentligt. Det nærmeste DR Online kommer i sin dækning er følgende citat…

“Præsident Bush siger, at Irak-krigen kun er et af mange påskud, som terroristerne bruger…”

Så mens DR Online troligt aflirer New York Times’ udpluk af rapporten der tilmed leveres som en afsløring, så serveres oplysninger New York Times ikke gad gengive, men som indgår i rapportens konklusion, som et partsindlæg fra Bush.

Her lidt fra Iraq is ‘cause célèbre’: report – Now declassified Document backs view that pullout would embolden extremists (Montreal Gazette, 27/9-06)

“Although the intelligence report found terrorists have been inspired by the conflict in Iraq, it also included assessments that appeared to support Bush’s view that an early withdrawal of U.S. troops would only further embolden Muslim extremists.

“Should jihadists leaving Iraq perceive themselves, and be perceived, to have failed, we judge fewer fighters will be inspired to carry on the fight,” the report said.

Bush has long said Iraq has become the central front in the war on terrorism. Efforts to promote democracy in Iraq and throughout the Middle East will ultimately reduce terrorist threats, he argues, and the declassified intelligence report appears to support Bush’s conclusion.

“If democratic reform efforts in Muslim majority nations progress over the next five years, political participation probably would drive a wedge between intransigent extremists and groups willing to use the political process to achieve their objectives,” it says.”

I mandags kommenterede jeg DR Onlines første artikel om historien, for at være en pseudo-nyhed uden substans – for i en eller andet forstand er det naturligt at konfrontation giver modparten vind i sejlene i egne rækker. Havde jeg haft adgang til artiklen, DR baserede sin udlægning på, så havde jeg nok underbygget med følgende afsnit.

The estimate’s judgments confirm some predictions of a National Intelligence Council report completed in January 2003, two months before the Iraq invasion. That report stated that the approaching war had the potential to increase support for political Islam worldwide and could increase support for some terrorist objectives.”

Sammenlign ovenstående med en under-overskrift i en af gratisaviserne…

“Stik imod hensigten styrker Bushs offentliggørelse af Irak-rapporten kritikken imod den amerikanske præsident.” (Dato, 28/9-06, s. 11)

Flere medier fortæller iøvrigt, at afsløringerne ventes at presse Bush i meningsmålingerne. Hertil kan man passende notere at Bush de seneste tre uger har haft fremgang i meningsmålingerne – det glemte DR så også lige at fortælle.

Links.
27/9-06 P1debat – Øger Irak truslen for terror i Danmark?.

Oploadet Kl. 19:27 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


28. august 2006

Holger K. argument for statsstøtte: Medierne har stor betydning for “hvordan vi tænker”

Dagens P1debat var for en gangs skyld værd at lytte til. SFs medieordfører Holger K. Nielsen og Skyradio-direktøren Kasper Kryger var gæsterne i en debat om statsstøtte til medierne. Holger K. Nielsen var naturligvis for statsstyring, og der var ikke gået mange sekunder før han begyndte at recitere Berlusconi-rutinen. Hans modpol var ikke decideret uenig i betragtningerne, og Holger troede et kort øjeblik han havde fundet en politisk kampfælle… Han blev klogere. 

Fra Skal de gamle medier have statsstøtte? (P1debat, 28/8-06, 18 min).

Holger K. Nielsen: Det du siger, det er jeg helt enig med dig i, det var en stor fejl at der bare skulle penge i kassen på det tidspunkt, og det var jo, det blev jo så formålet.

Eva-Marie Møller, P1: Det besluttede I politikere jo.

Holger K. Nielsen: Ja, det var nu ikke mig der besluttede det, det var jo [griner afvæbnende] det var dem udenfor – det var Brian Mikkelsen.. [afbrydes]

Kasper Kryger: – Det var det faktisk ikke. Det blev aftalt i den forrige forligskreds, som bestod af SF, CD og den forrige regering.

Holger K. Nielsen: Jov, men vi har faktisk hele tiden lagt meget vægt på… [afbrydes]

Eva-Marie Møller, P1:  Holger K. – du var jo med i det! 

Holger K. Nielsen: [fortsætter uantastet]… skønhedskonkurrencer, såhh… [afbrydes]

Kasper Kryger: – Må jeg have lov at afbryde, det er ikke helt rigtigt. Den gamle medieaftale fra 2000, der besluttede CD, SF og den gamle regering bestående af Radikale og Socialdemokraterne, at en fjerde kanal skulle gives på skønhedskonkurrencen, men den femte kanal skulle sælges på auktion for det højstbydende beløb, samtidig med at kanalen skulle bryde nyhedsmonopolet. Det er lidt selvmodsigende – det er bare den politik som den nuværende regering har videreført. Men kimen til den her aftale… [afbrydes]

Holger K. Nielsen: – Ja, men jeg kan sige det var ihvertfald ikke noget vi insisterede meget på, på det tidspunkt., sådan vil jeg sige det…

Kasper Kryger lød i det hele taget som en fornuftig mand.

kaster Kryger: … statsstøtte er i det hele taget med til at forvride markedet, og går ind og skaber problemer, for helt principielt er det min holdning at i et demokratisk land der er det vigtigt at medierne er afhængige 100 pct. af borgerne, af brugerne, læserne, seerne og lytterne, og ikke afhængige af den statsmagt, som det er mediernes opgave at kontrollere.

Eva-Marie Møller, P1: Er det ikke rigtigt Holger, at i et frit samfund, i et demokratisk samfund der skal medierne ikke være afhængige af det politikerne bestemmer?

Holger K. Nielsen: Ja, men der synes jeg Italien er et meget godt eksempel på hvordan Berlusconi, som havde en meget stor magt over de kommercielle medier, da han besluttede sig for at blive politiker, der var han i stand til at – vil jeg påstå – at købe sig posten som statsminister i Italien

Holger K. var tydeligvis presset, og det blev aldrig til et sammenhængende forsvar for hverken mediestøtte eller licenstvang. Tættest kom han i slutningen, hvor han begrunder nødvendigheden af statskontrollerede medier….

Holger K. Nielsen: … medierne har stor betydning for hvad der er i vores hoveder, hvordan vi tænker, altså vores bevidstheder ikke.

Oploadet Kl. 19:11 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


12. august 2006

P1debat: Tre røde diskuterer hvorvidt Cuba er et “smukt forbillede”…

I onsdags havde P1debat overskriften Cuba – et smukt forbillede?, og med (socialdemokraten) Søren Lippert som ordstyrer, fik man en 17-minutter lang pseudo-debat mellem Sven-Erik Simonsen fra Dansk-Cubansk Venskabsforening, og Orienterings Niels Lindvig.

Fra DRs netdebat – en rammende beskrivelse af programmet af en Thomas Jensen.

Det er da USA’s skyld

P1 bliver ofte klandret for at være befolket af “røde lejesvende”. Debatten mellem Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-cubansk forening og Niels Lindvig, journalist på Orientering, gjorde ikke meget for at ændre på den forestilling.

At P1 kan få sig selv til at invitere og interviewe en mand som Sven-Erik Simonsen er mig en gåde. Manden er jo totalt uden kritisk sans og evnen til at se fejl i sit eget system.

Men det er dog hvad det er. Man havde vel ikke forventet at han kom på P1 og indrømmede at Cuba, på lige fod med andre diktaturer, er forbryderiske systemer der skal og bør bekæmpes med alle midler.

Nej, han kom på P1 og forsvarede diktatoren Fidel Castro og fortalte os at Cuba bestemt er et demokrati.

Den napper vi lige en gang til ”Cuba er et demokrati

… kunst pause.

Det er jo sort snak!!!

Der er ikke der jeg har et problem med denne debat.
Nej mit problem ligger hos de 2 P1 journalister der var med i programmet, Niels Lindvig og Søren Lippert. Man kan ikke sige at de var enige med Sven-Erik Simonsen, men deres uenighed kunne ligge på et meget lille sted.

Da Sven-Erik bekendtgjorde at der var demokrati på Cuba sagde Niels Lindvig at ”han blev altid lidt betænkelig når nogen fik 90% af stemmerne ved valg”. Niels Lindvig fik da også diskret sammenlignet Fidel med Saddam Hussein, men så heller ikke mere.

For de skulle jo hurtigt videre til de emner hvor de var enige og det var på disse punkter:
1: Alle Cubas problemer er USA’s skyld.
2: Fidel og hans kommunister har gjort så meget godt for deres højt uddannede og sygehussikrede befolkning.
3: Alle Cubas problemer er USA’s skyld.
4: Og Fidel er jo ikke sååå slem.
5: Alle Cubas problemer er USA’s skyld.

Kunne man forestille sig en P1 debat hvor Johnny Hansen fra Greve blev inviteret ind sammen med en for Dansk Front. Så kunne de blive enig med hinanden om at
1: Hitler blev valgt demokratisk, så var demokrati i nazi tyskland
2: Han gjorde jo så meget godt for arbejdsløsheden og byggede motorveje.
3: Tysklands problemer var USA og Englands skyld.

Nej, det ville næppe være tilfældet. I så fald ville P1 medarbejderen kaste sig frådende over Johnny Hansen og eksponerede hans klamme holdninger og modbevise hans groteske opfattelse af verdenen.

Men ak, sådan skulle Cuba debatten på P1 ikke udfolde sig.

P1 inviterede en verdensfjern 70’er kommunist med skyklapper for begge øjne ind i studiet og gav ham taletid. I det store hele undlod de at eksponere ham for hans groteske verdensopfattelse.

Og igen fik vi slået fast med P1 agtige 7 tommers betonsøm, at det er ikke Fidel, ikke kommunismen i sig selv, ikke Moskvas kollaps, ikke Kruschev’s atom missiler, ikke det hemmelige politi på Cuba, ikke den censurerede presse på Cuba, ikke det broderlige nepotistiske system, ikke det totale fravær af retten til at sige, skrive og mene hvad man vil, ingen af disse er skylden til at Cuba er det undertrykte fattige diktatoriske uland som det er i dag!!!

Nej nej nej, det er og bliver USA’s skyld.

Det kan man altid blev enig i på P1…og så er det underordnet hvem der er gæst og hvad emnet ellers er. 



29. juni 2006

Elmqvist om æresdrabet: Det danske samfund må have “en meget sort samvittighed”

Dagens P1 debat havde æresdrabet i Slagelse som emne, og gæsterne var forsvarsadvokaten (tidl. radikal minister) Bjørn Elmqvist og integrationskonsulent (radikale) Manu Sareen. Selv en Vagn Greve virker moderat i forhold til Elmqvist, der desværre ikke blev konfronteret bastant nok af Manu Sareen. Her det værste fra For hårde domme i sagen om æresdrab? (17,59 min.).

Eva-Marie Møller, P1: Vi ville ikke have dømt det samme for ti år siden ha du sagt. Hvad mener du med det?

Bjørn Elmqvist: Jeg mener med det, at de krav som skal stilles i et civiliseret retssamfund som Danmark, om bevisførelse, krav om uskyldsformodningen, at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og at der i tilfælde af rimelig eller begrundet tvivl, der skal det komme den tiltalte til gode. Disse principper kommer, og har været under beskydning i den her sag, på grund af alle de fordomme, som vi, i det danske samfund har overfor udlændinge, og derfor lagde jeg i min procedure ud med at komme med en lille beretning fra den danske provinsby X-købing, om familien Andersen, og ikke Abbas, men Andersen, hvor faren ikke hed Gulam Abbas, men Gunnar Andersen, og sønnen, der så endte jeg at slå sin søster ihjel – han hed ikke Achmed Abbas, men Anders Andersen, og søsteren Ghazala hed så ikke Birgitte. Men altså når jeg siger, at det her ikke ville være sket for ti år siden, så har det at gøre med, at jeg føler at  indvandrerdebatten – og den almindelige gennemsnitlige holdning hos os danskere, og nu skynder jeg mig at solidarisere for ikke at pege fingre. At den har i de sidste ti år ændret sig i uhyggelig grad, så at vi er på vagt, vi er skeptiske, og vi vil ikke finde os i noget.

[…]

Bjørn Elmqvist: … men, det må ikke være noget der skal appeleres til nævninge, til juridiske dommere – at nu skal vi have sendt et signal om at det her vil vi ikke finde os i – Gu’ skal vi ej, undskyld udtrykket…

[…]

Eva-Marie Møller, P1: … Er det [dommene, Kim] udtryk for at det danske samfund er gået ind i en sådan fordømmelsesproces?

Bjørn Elmqvist: – I de sidste ti år, og ikke bare overfor udlændinge, men mod minoriteter, overfor ‘de andre’. Altså de folk der taler om at de er kriminelle og sådan noget. Så det synes jeg retsfølelsen, og ikke den distante holdning, den kølige vurdering af beviserne. Retsfølelsen, sådan som vi føler og fornemmer, tænker med hjertet – det har haft noget at sige.

[…]

Bjørn Elmqvist: … Vi skal ikke diskutere den enkelte sag, jeg vil meget hellere diskutere hvordan vi kommer videre herfra, og hvordan hjælper vi de stakkels unge mennesker, kvinder typisk, men også unge drenge-mænd der kommer i den her situation – og hvad gør vi for at samle de her familier op, der føler at det danske samfund vender dem ryggen.

[…]

Bjørn Elmqvist: … hvorfor var der ingen der prøvede på at få parterne til at forliges – det som politiet skulle have gjort, det var at de havde prøvet på at få parterne, begge parter i tale.

[…]

Manu Sareen: … det handler om dialog, og vi kan se det har en voldsom positiv efffekt, når vi går ind og gør det…

[…]

Bjørn Elmqvist: I den her sag er der kun tabere, og her interesserer, eller relaterer jeg mig i første omgang til de direkte involverede parter – Ghazala, er om nogen taber, for hun er borte og død… Hendes mand har det meget meget skidt, og har formentligt en psykose der vil vare lang tid, en post-traumatisk stress syndrom, og han har ny identitet og så videre og så videre. Familien er banket i fængsel og alt muligt. Og hvad med det danske samfund, jeg mener at vi sidder tilbager med en meget meget sort samvittighed, og jeg siger udtrykkeligt vi, jeg siger ikke andre har det – jeg deltager i den der, fordi vi har, vi byder ikke de tilpasse rammer der skal til, og de åbne og de tolerante rammer der skal til. Vi tager ikke det første skridt. Vi så det i Muhammed-krisen, vi er ikke dem der tager det første skridt frem i et forsøg på forsoning. Vi vil godt have de andre forsoner sig med os, under forudsætning for at de siger undskyld – vi skal ikke sige undskyld, for vi har jo ikke begået nogen fejl vel, så vi er tabere alle sammen.

Eva-Marie Møller: Skal vi sige undskyld, Manu Sareen?

Manu Sareen: Jeg ved ikke om vi skal sige undskyld…

[…]

Eva-Marie Møller: Lige til sidst Bjørn Elmqvist, du har tidligere været inde på at vi også i dansk kultur, har vi haft sådan nogle æresdrab, og vi også burde kunne forstå dem.

[…]

Bjørn Elmqvist: et drab fordi man vil have 50 øre den anden har i lommen, det er også modbydeligt [afbrydes af Eva-Marie Møller] Ja, men igen så siger jeg, det er jo også den retlige virkelighed, som retten nu engang har forestået, eller har fastslået var der. Det er den retlige virkelighed.   



25. maj 2006

P1 debat v/ Søren Lippert: Er de kulturradikale ligeså fordomsfulde som Dansk Folkeparti…

Rutinehetz fra P1 debat.

Er Tøger Seidenfaden en mufti? (19/5-06).

Medvirkende: Johannes Riis, forlagsdirektør for Gyldendal og Tøger Seidenfaden, chefredaktør for Politiken

 

Vært: Søren Lippert

Er Tøger Seidenfaden og de danske kulturradikale i virkeligheden præcis ligeså fordomsfulde om muslimerne, som Dansk Folkeparti?

Alle muslimer skal opføre sig som stakler og ofre, ellers bliver de lagt for had af de såkaldt ’frisindede’ kulturradikale, mener forlagsdirektør Johannes Riis.

Johannes Riis mener, at Tøger Seidenfaden opfører sig som en mufti – en skriftklog, der vil bestemme, hvordan muslimer skal opføre sig. Seidenfaden kan ifølge Riis ikke acceptere, at fx Naser Khader opfører sig anderledes end flertallet af muslimer i Danmark.

Det er noget vås, mener Tøger Seidenfaden, der vil have lov til at kritisere alle – også Naser Khader. Selvom han er landets mest populære politiker, fritager det ham ikke fra at blive kritiseret på linje med alle andre politikere, mener Tøger Seidenfaden.



16. maj 2006

Den borgerlige mediedominans truer demokratiet – yeahh right

Rasmus Jønssons absurde undersøgelse om de borgerliges postulerede mediedominans var idag emnet for P1debat, hvor Niels Lunde (berlingske Tidende) og SFs Holger K. Nielsen var gæster. Først den groft vinklede præsentation…

Laver medierne borgerlig propaganda?

Ny undersøgelse dokumenterer, at de borgerlige partier med Anders Fogh i spidsen sidder massivt på mediedækningen i de danske aviser. Anders Fogh er tre gange så meget i aviserne som Helle Thorning, og de borgerlige partier rager ikke mindre end 70 pct. af spalterne til sig – og efterlader sølle 30 pct. til oppositionen.Spørgsmålet er så, om det er Anders Fogh og hans spin-doktorer, der er uovertrufne mestre i at snøre de danske journalister, eller om det bare er socialdemokraterne og resten af oppositionen, der intet nyt eller spændende har at fortælle.

Da jeg tjekkede Rasmus Jønssons rapport, viste det sig at ‘dokumentationen’ var fundet ved simpel optælling af navne. Når Anders Fogh Rasmussen kritiseres så øges den borgerlige dominans, hvad så i forskerens optik skyldes borgerligt spin (eneste variant der findes). Her starter debatten, som er fint opsummeret i følgende smagsprøve…

Holger K. Nielsen: “… pressen skal have en kritisk funktion, det er det som journalisterne selv siger ved festlige lejligheder, det er at de er den fjerde statsmagt. De skal være de kritiske vagthunde i forhold til regeringen, og derfor synes jeg da man er nødt til at tage det her meget alvorligt, at dem som har magten, dem som har mulighederne for at lave spin i forhold til journalistikken – det er også dem som får de gode historier i medierne. Det synes jeg medierne burde tage en selvkritisk diskussion om.”

Søren Lipper, P1: “Niels Lunde, det Holger K. siger her, det bliver sådan set bakket op af undersøgelsen, og de konklusioner der bliver draget af undersøgelsen, nemlig at regeringen simpelthen bare er dygtigere til spin end de andre partier, og er bedre til at snøre dine journalister på Berlingske Tidende…”

[…]

Søren Lippert, P1: “Men er I ikke offer for den massive spin-indsats der foregår?”

[…]

Søren Lippert, P1 til Holger K.: “Hvad betyder det for vores demokrati tror du, og for vores politiske debat herhjemme at de borgerlige partier har så stærk medvind i aviserne…”

[…]

Søren Lippert, P1 til Niels Lunde: SF er det parti i Folketinget som kommer absolut mindst til orde i medierne, hvis man kigger på folketingsmedlemmer, har du ikke et medansvar?”

P1-værten Søren Lippert beskrev indledningsvis Berlingske Tidende som “Danmarks bedste borgerlige avis”, og det har han ret til at mene – men hvad rager det mig som lytter. Han er iøvrigt tidligere formand for DSU Frederikssund, tidligere pressemedarbejder for Carsten Koch (socialdemokratisk sundhedsminister (1998-2000) og nummer 9 på Liste A ved sidste byrådsvalg i Frederikssund.

Den borgerlige mediedominans truer demokratiet, lød det fra den socialdemokratiske politiker på baggrund af en rapport udarbejdet af en SF’er for en rød fagforening, Holger K. var helt enig.

Oploadet Kl. 20:03 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


3. maj 2006

En virkelighedsfjern akademiker mødte virkeligheden…

Det er altid sjovt når de mest virkelighedsfjerne akademikere konfronteres med virkeligheden, men sjældent har jeg hørt en phd. stå så nøgen tilbage. Gårsdagens P1debat havde følgende præsentation.

Skal muslimske børn særbehandles i skolen?

I en ny bog af skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsgade Skole på Nørrebro i Købehavn, slår hun til lyd for at de muslimske børn skal ind i den danske kultur. Det betyder at flere af dem skal droppe modersmålsundervisningen og lære dansk. Hun mener at man opretholder et kunstigt forhold til hjemlandet ved at presse disse børn til at gå til arabisk, tyrkisk eller urdu. Konsulent for Center for Videregående Uddannelser i København og Nordsjælland Bergthora Kristjandottir er dybt uenig. Hun har netop afsluttet en pha afhandling om modersmålsundervisning, der i følge hende skal bibeholdes og styrkes.

Den ene taler om nødvendigheden af at få anden-, tredie- og fjerdegenerationsindvandrere til at fokusere på dansk som sprog og kultur. Den anden opremser antropologiske læresætninger om det flydende kulturbegreb, værdien af “den sproglige mangfoldighed” mv.

“Bergthóra står i det teoretiske univers, men jeg står i det med fødderne plantet på Nørrebro hver dag og ser hvordan virkeligheden er.” (Lise Egholm)

“… det er som om man hele tiden prøver på at sige der findes noget rigtigt dansk…” (Bergthora Kristjandottir)



27. september 2005

Naveed Baig uddeler apologetpris til sig selv og P1 ‘for en sober fremlæggelse af islam’

Lobby-organisationen Muslimer i dialog såkaldte udvalg for Personlig udvikling uddelte idag Dialogprisen 2005 til P1 for radioserien Islams ansigter, med følgende begrundelse:

“… redaktionen har formået at holde fast i en seriøs og sober fremlæggelse af islam uden at være partisk”

Prisen er velfortjent, for P1-redaktionen har til udsendelsens tre mand store ‘Koran-panel’ ikke bare inviteret Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid, men også Naveed Baig, leder af selvsamme udvalg i selvsamme organisation. En organisation med adskillige pakistanere fra fundi-menigheden Minhaj ul-Quran i toppen, herunder manden selv – udenrigsordfører i Minhaj ul-Quran Danmark.

Public service i den danske variant er blevet en dårlig vittighed.

Oploadet Kl. 20:09 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper