12. april 2017

Professor: Alle monoteismer er ens, folkekirken kan ‘på et splitsekund’ understøtte vold og forfølgelse

Dele af professorens argumentation, minder mig om flosklerne et par yngre piger slap afsted med i et interview i P1, mandag eftermiddag. De hedder Rukhsar og Maleeha Asif, er troende muslimer, og går begge med hijab.

Professoral kronik af Anders Klostergaard Petersen trykt i gårsdagens Politiken – Islam er ikke mere voldelig end kristendommen (kræver login).

“To tendenser er tydelige. En gruppe isolerer volden til sociale faktorer for på den måde at holde islam fri for kritik. Det er ikke islam som religion, der er årsag til volden, men derimod det depraverede miljø, terroristerne rekrutteres fra.

En anden gruppe betoner sammenhængen mellem skriftsteder i Koranen og traditioner i senere islamisk mytologi og historie, som gør det vanskeligt at friholde islam for forbindelsen til aggression og vold.

Bag forskellen i opfattelse ligger en videnskabsteoretisk uoverensstemmelse.

Legitimation af terrorangreb i islam er, hævder konstruktivister, kun et påskud.

Omvendt siger essentialister, at der eksisterer en uvægerlig forbindelse mellem islam og aggression. Islam er i sit væsen voldelig, hævder de sidste, mens de første argumenterer for, at det alene er sociomaterielle årsager, som forbinder islam med vold.

Så fulgte angrebet på en moské i Quebec; men meget tankevækkende har der ikke været skrevet om relationen mellem kristendom og vold. Det var ellers oplagt nok. Angrebet var, måtte man forstå, alene politisk motiveret af radikal højrefløjstænkning.

At en sådan tænknings repræsentanter hyppigt opfatter sig som forsvarere af den vesterlandske verden og kristendom, blev ignoreret af medier og eksperter.… Det er vanskeligt ikke at sidde tilbage med det indtryk, at debatten primært drejer sig om modsætninger i nutidens syn på flygtninge, indvandrere, nationalitet og religion.

Det gælder især islam og kristendom, hvor sidstnævnte ikke optræder som parallel til den førstnævnte, men som modsætning. Avler islam vold, skaber kristendom fordragelighed. Der har ikke været en grundlæggende drøftelse af forholdet mellem religion og vold, islam, kristendom og aggression. …

Kan vi fastslå en sammenhæng mellem islam og vold, behøver vi ikke at lade os stresse af nye terrorangreb. De bekræfter blot den viden, vi allerede har. Men drøftelsen har ikke ført til, at vi er blevet meget klogere på forholdet mellem religion og vold eller enkeltreligioner og deres relation til aggression.

[…]

Følelser er kortvarige og flygtige; de kommer og går. Men ingen gruppe kan bestå, medmindre tilhørsforholdet til gruppen får mere permanent karakter. I den sammenhæng er religion afgørende, fordi det som et Duracell-batteri kan bruges til at oplade følelser.

Når batteriet er fladt, mødes man i kulten for atter at lade gruppens følelsesmæssige energi op. Religioner binder følelser til emblemer. Derfor har de en væsentlig gruppedannende og bevarende karakter.

Emblemet, gruppen lader sine følelser op i, er gruppen selv. Batteriet er, som allerede Durkheim fremhævede, de værdier og følelser, gruppen bygger på.

Det gælder selvfølgelig ikke kun religion, men også ideologier som politik, ligesom det gælder sport. Det er ikke tilfældigt, at klubhold har emblemer, som tilhængerne investerer stærke følelser i. De kan være positive, men de kan også være negative. …

Religion kan bruges til at skabe gruppemæssigt sammenhold og derved etablere og fastholde kultur blandt grundlæggende selvcentrerede, magtsyge aber.

Men religion kan ‘ kulturligvis’, havde jeg nær sagt, også bruges til det modsatte.

En hvilken som helst religion kan på kort tid skifte karakter, fordi den elementært reflekterer og rummer gruppens væsen og værdier. Er gruppens symbolske niche eller fysiske territorium truet, vil gruppen ofte gribe til vold. Og adfærden begrundes typisk i gruppens religion, fordi den nu engang udgør gruppens grundlæggende værdier og følelser.

Derfor er det ikke underligt, at vi i disse år ser islam anvendt til voldeligt at sparke tilbage mod dem, som truer islamiske gruppers og landes eksistens. Det er selvsagt ikke nogen undskyldning for vold og terror, men forudsætningen for at løse problemer begynder i forståelse.

Man skal være blåøjet, hvis man tror, at argumentationen ikke gælder den danske folkekirke. Den kan som et hvilket som helst andet stykke kultur også på et splitsekund forvandles fra en fredelig og ufarlig størrelse til et negativt ladet batteri, hvorfra tilhængerne henter selvforstærkende energi til vold og forfølgelse af fremmede.

Det kræver kun en ændring af den sociale situation fra overskud til underskud, fra suveræn til truet. Ingen går fri. At tro problemet løst gennem afskaffelse af religion er imidlertid naivt, for dæmonen flytter med, men tager blot anden ideologisk skikkelse.

Og så har man afskåret sig fra at tappe det religiøse batteris uomtvistelige positive værdier. …

Religioner kan bære gruppens positive følelser, men de kan i løbet af ingen tid vende 180 grader og gøres til bærere af negative følelser. Spejler religion gruppen og dens følelser, er det klart, at de kan have både positiv og negativ karakter.

Som man kan oplade et glædesbatteri, kan man også lade batteriet op med vrede og frygt.

Hvad der står i de enkelte religioners formative skriftsamlinger som Bibel, Koran og Tripit aka, spiller i den sammenhæng ikke nogen stor rolle. Hos tilhængerne får teksterne betydning gennem deres brug og ikke gennem fortolkning af dem i deres historiske kontekst. Føler gruppen sig truet eller mægtig over for andre, henter den støtte for forståelsen i det religiøse Duracell-batteri.

Den danske folkekirke og dens medlemmer gør ligeså. Vi kan bare glæde os over, at vi er i en del af verden, hvor civilisation og kultur – gud ske tak og lov – endnu lever i nogenlunde symbiotisk samspil.

Bevidstheden om grupper, kulturer og civilisationers skrøbelighed og religioners dobbeltvæsen bør imidlertid mane til eftertanke og handling. For hvis ikke vi forstår det og handler derefter, risikerer vi alt for let at falde tilbage i dyriskhed, despotisme og dæmoni.

Det er her, diskussionen om religion, vold, islam og kristendom må tage sin begyndelse, og ikke i Koran, Bibel eller andre fjerne tekstsamlinger, for teksterne er, hvad mennesker gør dem til. Hverken mere eller mindre.”



19. marts 2016

Nej til identitet/nationalisme, ja til “Kloden har mange forskellige slags.. Gi’ tolerancen et nyt folkeslag”

Tidligere på ugen bloggede jeg en sekvens fra Drengene fra Sankt Petri (1991). H.C. Andersens ‘I Danmark er jeg født’, smukt synget af gymnasieelever imod den nazistiske besættelsesmagt.

En stor del af fredagen blev tilbragt på E45, og jeg gav P1 Eftermiddag en chance. Det betød blandt andet, at jeg hørte et indslag om den nye efterskolesangbog – Fællessang, fællessang, fællessang.

Annemette Kirkegaard, lektor, Københavns Universitet: Men der er også et andet element ved det med sangbøgerne, nemlig i forholdet til nationen, og til det at være dansk. Og der er sproget jo en vigtig ting. Der har været mange diskussioner af, hvad skal der stå i de danske sangbøger…

P1-vært: Jørgen, I har allerede offentliggjort at en af de sange som kommer med i Efterskolesangbogen er ‘Gi’ os lyset tilbage’. I maj ’15 der lavede P2 en afstemning en klassisk top 50 i den danske sangskat, hvor tusindvis af danskere indsendte præcist deres sangfavoritter. Og her blev ‘Gi’ os lyset tilbage’ placeret på en 3. plads efter ‘I Danmark er jeg født’ med tekst af H.C. Andersen og melodi af Rung og Schierbeck. … Selvom ‘Gi’ os lyset tilbage’ er en relativ ny sang, skrevet til efterskolernes store landsstævne i 2009. Hvad er ‘Gi’ os lyset tilbage’ for en sang?

Jørgen Kvist, generalsekretær, KFUM/KFUK: Det er en sang med de store drømme om hvad det er for et Danmark vi skal have. Som jeg læser den, så er det et større udblik til det Danmark vi skal have, et Danmark der har et åbent ansigt til verden omkring os. Hvorimod man kan sige, at ‘I Danmark er jeg født’ er måske lidt mere indadskuende identitets-nationalistisk ‘her er Danmark’, så synes jeg ‘Gi’ os lyset tilbage’ er de helt store drømme om at vi er en del af en fælles menneskehed, men selvfølgelig er vi danske også, men når vi er allerbedst som danske, så er det når vi ser ud i verden.

(Foto: Youtube)

Gi’ os lyset tilbage (2009)

Tekst: Per Krøis Kjærsgaard
Musik: Rasmus Skov Borring

Kloden har mange forskellige slags.
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.
Gi’ os tiden tilbag’,
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din;
denne smukkeste disciplin.
Gi’ os glæden tilbag’,
og lad os leve af dét trylleslag:
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.

Ser du kun mørke, hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!
Gi’ os lyset tilbag’.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli’r åbnet og støjen bli’r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!

Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!
Og vi vandrer med Helios.
Gi’ os landet tilbag’.
Gi’ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Oploadet Kl. 00:03 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


19. april 2007

P1 Eftermiddag, onsdag d. 18. april 2007

Det er vel hvad man kunne kalde ideologisk spam. P1 Eftermiddag, onsdag d. 18. april 2007.

14.08 – 14.46 CIA Airlines (Radiodokumentar af Anders Kjærulff Christensen)

14.53 – 15.11 Che lever (Radiodokumentar af Cubavennen Isabel Sande Frandsen)

Oploadet Kl. 19:32 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


15. december 2006

Historiker Hanne Sanders om de ubehagelige danskere der kunne lære af Sverige…

Hun forsøgte vist at give objektive analyser, men tretten år på et svensk universitet har sat sine spor. Hanne Sanders fra Centrum för Danmarksstudier på Lunds Universitet har netop udgivet bogen Nyfiken på Danmark – klokare på Sverige, og var i den henseende gæst i P1 Formiddag med Poul Friis.

Her lidt fra dialogen – Danskere og svenskere (15/12-06, 51 min).

Poul Friis, P1: … du skriver i øvrigt selv, at den mest kendte danske politiker i Sverige hedder Pia Kjærsgaard. At der bliver lagt langt mere vægt på den side af den danske samfundsdiskussion i Sverige end der gør i Danmark.

Hanne Sanders, lektor: Ja, det gør der nu. Det tror jeg på – det er ihvertfald min oplevelse af de seneste år har næsten ligesom hovedoptikken når man har forsøgt at forstå det som sker i Danmark, har været ud fra at man har villet se det her racistisk, eller nationalistisk eller hvad man skal kalde det. Såh, og det har jo været, og jeg tror egentligt meget at, sådan en psykologisk forklaring på det her er jo at folk jo faktisk er blevet ret chokeret, og også skuffede, man har haft en helt anden ide om Danmark, som det her meget hyggelige, måske lidt useriøse og barnlige som du sagde, men det hyggelige – et sted hvor man kan tage hen og holde ferie, og pludselig viser det sig at vi er altså ikke så hyggelige de her danskere – de er faktisk rigtig ubehagelige, og det tror jeg en del mennesker har haft det lidt svært ved. Men samtidig vil jeg også sige, at man måske fra dansk side godt kunne tænke over hvad det er man siger i Sverige, måske alligevel bruge det som en tankepille[?], hold da op, er det her nu rigtigt godt, altså, hvorfor er det på den her måde? Hvorfor taler vi sådan om hinanden, og hvorfor får vi de her konflikter. Og det jeg taler om nu er at kunne komme videre væk fra de her myter, og faktisk begynde at tale om tingene og faktisk åbne for at de andre måske kan være kritiske mod mit samfund på en måde så det kan blive bedre – det er jo det der må være ideen. Men nu er det jo ofte at man siger hold da op, skal de være kritiske, nej nu skal jeg nok fortælle dem, vi gør det sørme bedre end de gør det. Det er en sådan her lidt barnlig reaktion på hinanden ik’, når man føler sig lidt trampet over tæerne, så tramper man tilbage. I stedet for at sige, vi sidder med det samme problem, og vi vil faktisk gerne løse det her på en eller anden måde, med de her indvandrere og kulturproblemer. Ja, globaliseringsproblemer og så videre, ja, jeg kunne godt tænke mig at vi kunne måske godt fra dansk side sige, lade sig lidt inspirere af chokket – det svenske chok. Man chokerer måske lidt ude i verden…

  • 15/12-06 P1 Eftermiddag – Forskel på broderfolkene (9 min).
  • 

    2. december 2006

    Multikulturen idealiseres stadig, på trods af virkeligheden

    Man kan markedsføre multikultur på mange måder. I torsdags bragte Orientering et interview med en talsmand for Ken Livingstone, som forsøgte at sælge London som et succesfuldt multikulturelt samfund. Helt i samme stil bragte P1 Eftermiddag igår et interview med en dansker som bevidst havde valgt at sætte sit barn i en daginstitution i Mjølnerparken. Gode intentioner har aldrig været en mangelvare på P1, men selvom en Michael Lund idag i Nyhedsavisen ser indvandring som en måde til at modvirke det han betegner som danskernes “kolossale mangel på solidaritetsfølelse”, så kan de fleste godt se at multikulturaliseringen sætter den sociale kapital i frit fald.

    Eksempelvis i Gellerup, hvorom en ny dyster rapport netop er offentliggjort. Fra Jyllandsposten.

    “»Brandfolk stenes på parkeringspladsen ved Bazar Vest. Det ene overfald efter det andet sker i tunnellen ved City Vest, hvor unge drenge ligger på lur og overfalder ældre mennesker. Der bliver sat ild til containere. Antallet af indbrud er stigende, og narkocentraler afsløres i lejlighederne,« står der i analysen.

    Samtidig konkluderes det, at flere og flere indvandrere stik mod intentionerne flytter til Gellerupparken og de omkringliggende afdelinger, der med hastige skridt nærmer sig tilstande som i Gellerupparken, hvor 88 pct. af beboerne har udenlandsk baggrund.”

    Hejredalskollegiet er beliggende midt i Gellerup, og deres interne debat får næppe selvstændige indslag på P1…

    To af de små sorte svin prøvede netop at komme ind gennem min terrassedør, der i den lumre sommernat stod så åbent, som kosteskaftet tillader den. Til alt held var jeg på værelset, og hmm… man kan sgu stadig komme bag på sig selv – anede ikke at jeg var i stand til at lyde så hysterisk, da jeg skreg af dem… Min pointe er, at vi skal være MEGET påpasselige, for de små svin tager åbenbart alle de chancer, de kan. Selv om man lader lyset være tændt og radioen spille, tror de ikke nødvendigvis på, at der er nogen på værelset. De har altså ingen respekt for os overhovedet, og de er fuldstændig ligeglade med, at de bliver opdaget, for de kan jo altid nå at stikke af. Såeh… hvad bliver det til med de der bevæbnede lejesoldater på taget af hver blok?” (Maja)

    “ja jeg fik også lige at vide i dag, at nogen har set en fyr, der har ligget en på knæ ude foran mit vindue i går aftes og kigget ind under gardinet. Det er altså ikke særlig rart at vide!!” (Katrine)

    I dag var der en knægt, som vadede hen til min skydedør og begyndte, at kigge ind og tjekke ud, hvad jeg havde på værelset selvom jeg var til stede. Jeg bad ham om at skrubbe af, og mindede ham om, at kollegiet er privat område, hvorefter han og en ven tjekkede andre værelser i stueetagen ud. Jeg synes det er virkeligt ubehageligt. Er der virkeligt ikke noget vi kan gøre ved det?” (Bastile Khan)

    “hvis i kan genkende dem så er det naturligvis bedst… vær i øvrigt opmærksom på at de kravler rundt over det hele for tiden.. altså vores fætre fra parken… selv oppe på første sal har vidst sig en del gange,og det er ikke isoleret til en blok” (Freak Jesus, administrator)

    Opdate 3/11-06. Fra Sunday Times of Johannesburg – Immigration sparks white exodus from UK.

    

    2. november 2006

    Ole Sohn: Økonomisk ulighed er urimeligt “i et så rigt samfund som vores”

    I næste uge er det 17 år siden Muren faldt. Hvad mon Ole Sohn lavede den dag. Fra dagens P1 Formiddag (gengivet i P1 Eftermiddag) – et citat der indikerer at Sohn stadig er tro mod Karl Marx.

    Uligheden vokser stille og roligt, men støt, og det er ikke rimeligt, fordi folk der er på overførselsindkomster de bliver mere og mere socialt marginaliserede, deres børn kan ikke deltage i børnefødselsdage med kammeraterne, familierne har ikke råd til at invitere folk hjem, på den måde der skaber man en marginalisering som ikke er rimeligt i et så rigt samfund som vores.”

    Oploadet Kl. 21:37 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    

    21. september 2006

    DR om Sverigedemokraterne & det svenske valg…

    Medierne med DR i spidsen har de seneste dage været ude med forlydender om gode valg til højreekstremister i henholdsvis Tyskland og Sverige, og nazi-etiketterne hang som sædvanligt lidt for løst. Værst var dækningen af det svenske valg og det bevidstløse brug af associationstricket mod et parti, hvis politik ikke adskiller sig væsentligt fra Dansk Folkepartis. Partiet Sverigedemokraterne blev ikke betegnet som indvandringskritisk, men blev konsekvent præsenteret som ‘det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne’. Svært at tro der ikke foreligger en redaktionel beslutning bag.

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterna (SD) har fået et ekstremt godt valg i adskillige svenske kommuner i forhold til valgresultatet i 2002.” (DR Online, 18/9-06 03.00: Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne gik frem)

    “Moderaterne alene fik over en fjerdedel af alle stemme, og det er Moderaternes store fremgang der bærer den borgerlige alliance, hvor også Centerpartiet gik frem, men hvor Kristdemokraterne og Folkdemokraterne begge gik tilbage. Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik sit hidtil bedste valg…” (Radioavisen, 18/9-06 07.00)

    “De lokale valg blev en sejr til det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fortæller Mathilde Kilmer…” (Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik på landsplan et pænt valg med…” (P1-Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    I TVavisen mandag aften (21.00) blev der vist et indslag om det skiltet kaldte for “højre-drejning”, og herefter gik det videre til Sverige hvor en kvindelige pædagog på gaden kunne fortælle at hun troede “situationen bliver værre” – underforstået, højrefløjens succes var et (demokratisk) problem. Afslutningsvis forlød det….

    “De andre partier har allerede meldt ud at de ikke vil samarbejde med et parti som Sverigedemokraterne…”

    Herefter gik det direkte fra DRs Torben Schou i Landskrona videre til Jakob Vinde Larsen fra et studie i Stockholm. Her et eksempel fra dialogen….

    DR-vært: Hvis man hører det her, så kan man se at Sverigedemokraterne allerede er Palle alene i Verden. Hvorfor er der ingen der vil lege med dem?

    Jakob Vinde Larsen, Stockholm: Det er fordi det ikke er comme il faut, det er ikke pænt at stille sig op og sige man er fremmedfjendsk i Sverige… man holder den inden døre, hvis den findes – denne fremmedfjendskhed.

    Vinde Larsens slips sad perfekt, men det er dog utroligt han ikke reflekterer lidt over det han lukker ud på direkte tv. Hans redegørelse for Sverigedemokraternes faktiske politik var ikke fordrejet – de ville stille krav til indvandrere og diskutere problematikker andre ikke fandt interessante – men etiketterne forblev intakte, og så nytter det ikke noget ‘analysen’ blev leveret med stor indlevelse. Studieværten var ikke stort bedre. Han sagde blandt andet…

    Jeppe Nybroe, TVavisen: Vi hører her Sverigedemokraterne, lidt mere krads formuleret, at der skal stilles krav til indvandrerne…”

    Nu har jeg set det nævnte indslag flere gange. Absolut intet Thord Lindblom fra Sverigedemokraterne sagde i det foregående interview kan siges at være ‘krads formuleret’. Jeg tror en gennemsnitlig dansk SF’ere kunne have sagt det samme ord for ord. Grimme etiketter holdt i live af egne fordomme, postulater, associationer og insinuationer.

    Værst af alle var dog Radioavisens Randi Isager, der konsekvent i sin dækning har præsenteret Sverigedemokraterne som et reformeret nazistparti. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder ved partiets forhistorie, men sådan betragtes Dansk Folkeparti også (mere eller mindre direkte) i visse miljøer herhjemme. Som korrespondent fortalte hun forbavsende lidt om Sverigedemokraternes konkrete politik, men valgte ofte blot af aflire svenske mediers etiketter. Her lidt fra et selvstændigt indslag i P1 Morgen – Dagen derpå efter det svenske valg.

    P1-vært: Randi, kan du først lige fortælle hvad Sverigedemokraterne er for et parti.

    Randi Isager, Stockholm: Jamen det er selvfølgelig et mindre parti – det har en nazistisk fortid… man betoner meget at det ikke er et racistisk parti, men det er klart et parti som vil bekæmpe indvandringen, det bliver betegnet i de svenske medier og af svenske politikere som fremmedfjendsk. De vil bekæmpe indvandringen og de vil stille større krav…

    […]

    Randi Isager, Stockholm: Det er lidt ligesom i Danmark, hvis der er en gruppe indvandrere eller andengenerationsindvandrere, der gør et eller andet så er det alle indvandrere det ligesom går ud over…

    Hun kunne også fortælle at Sverigedemokraterne havde udnyttet den høje kriminalitet i Skåne til at skabe frygt, og det mere end lå i luften af partiet havde ført regulært propaganda. Yderst selvmodsigende forlød det dog at partiet kun havde deltaget i en eneste tv-debat – til hendes store fortrydelse, ja ikke at de kun havde deltaget en eneste gang – men at de overhovedet kom på tv…

    Randi Isager, Stockholm: … i valgkampen var det meget markant – der var kun en gang hvor det lykkedes Sverigedemokraterne at komme i en tv-debat, det var også svært for de andre små partier skal det dertil siges, men der var en ungdomsformand for en af de etablerede partier som stillede op i en tv-debat en morgen imod Sverigedemokraternes partiformand, og der kan man så sige øhh, man, der fik ungdomsformanden lov til at sige ting øhh som jeg syntes en øhh en programleder burde have stoppet. Det var helt klart en meget – der var positive holdninger til ham der der angreb Sverigedemokraterne.

    Her burde hun selvfølgelig referere det ungdomsformanden sagde – det der var så slemt at det gjorde censur nødvendig i et demokratisk samfund. Men nej, Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk fordi Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk. Konklusionen er analysen. 

    Valgforskere mener at svenske politikere nu bliver nødt til at debattere udlændingepolitik, og i lyset af Sverigedemokraternes succes mente hun dog alligevel det var på tide at opgive censuren. Hun har selvfølgelig ret til at have en politisk overbevisning, men sålænge hun er ansat af et licensfinansieret foretagende og Sverigedemokraterne er et helt igennem lovligt politisk parti, så skal hun selvfølgelig ikke filosoferer over mulighederne for at stoppe partiets fremgang.

    Randi Isager, Stockholm: Den retorik som vi har meget herhjemme med os og dem, den er ikke-eksisterende [i Sverige]. Jeg tror den vil komme mere og mere, og det er ikke nødvendigvis positivt. Men jeg tror man bliver nødt til at tage sagen mere op og tale om det, og det er så også det valgforskere siger – det kan ikke nytte noget at tie dem ihjel. Man bliver nødt til at angribe dem på deres politik…

    Uanset hvor overfladisk DR vælger at dække det svenske valg, så giver det sig selv at det bliver stadig sværere for svenske politikere og medier at undgå debat om landets udlændingepolitik. I det spil nytter det intet at P1 Formiddag bragte et 52 minutter langt interview tirsdag med lektor Lars Hovbakke Sørensen (uddrag i P1 Eftermiddag, 8,23 min.), med absurd-vinklinger såsom…

    Poul Friis, P1-vært: … hele det kompleks der hedder flygtninge og indvandrer-spørgsmålet. Hvordan kan det være at svenskerne ikke vil diskutere et spørgsmål som danskerne simpelthen ikke bare kan lade være med at diskutere?

    Lars Hovbakke Sørensen, lektor: Der er mange årsager til det, men en af forklaringerne er at vi har en helt anden tilgang til det nationale historisk set i Danmark, end man har i Sverige, og det er af flere grunde. I sverige der har de haft et meget internationalt udsyn… Befolkningen har været vant til at tænke meget internationalt…

    De svenske politikere reagerer som ventet med bortforklaringer, men det bliver sværere og sværere at holde masken, og objektivt vurderet er det et spørgsmål om tid før boblen brister. I den forstand må man håbe Sverigedemokraterne er sin opgave voksen…

    “I Landskrona var det mellem hver fjerde eller hver femte vælger, der satte sit kryds hos Sverigedemokraterna – partiet fik 22,3 pct. af stemmerne, og er nu det 3. største parti i kommunalbestyrelsen. Det ligger også på 3. pladsen i en række andre kommuner. Socialdemokraterna er stadig størst i Landskrona, og den socialdemokratiske borgmester Niklas Carlsson siger at hans parti ikke vil have noget som helst at gøre med Sverigedemokraterna. Han kan ikke forklare hvorfor de netop står så stærkt i Landskrona, men siger at der er for mange som føler et socialt udenforskab, og at kommunen ikke har været effektive nok til at bekæmpe arbejdsløsheden. (Radioavisen, 18/9-06 17.00)

    

    6. september 2006

    P1 var velforberedt på angrebet…

    Igår udkom Karen Jespersen og Ralf Pittelkows seneste bog Islamister og naivister, der giver hård kritik af islam-appeasende danske meningsdannere. P1 var velforberedt, og allerede før boghandlerne åbnede dørene igår kunne man høre Tøger Seidenfaden give sin version af virkeligheden over en lille time.

    Islamister og naivister (5/9-06; 52,09 min)

    Islamisterne er en trussel mod de demokratiske samfund i Europa, fordi de ønsker, at europæerne skal indordne sig under islamiske regler, skriver Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i en ny debatbog.

    Samtidig anklager forfatterne en række danske politikere og meningsdannere for at være naive og for at svigte kampen for demokratiet, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tager afstand fra de fundamentalistiske muslimer.

    Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken, er en af de anklagede, og han er gæst hos Poul Friis i P1formiddag tirsdag den 5. september.

    Et fyldigt uddrag af samtalen blev tillige sendt på P1 Eftermiddag.

    P1 kæmper iøvrigt stadig for at sin udlægning af Muhammedsagen. Sidste fredag kunne man i P1 Morgen (cirka 8-9.00) høre en talsmand for Mellemfolkelig Samvirke kritisere den danske Jantelov for at have været en medvirkende årsag til Muhammedsagen. Et par timer senere i P1 Formiddag var det så en talsmand for fransklærerforeningen der argumenterede for flere sprog i gymnasiet, og henkastet udlagde Muhammedsagen som et resultat af “manglende evne til at afkolde sproglige koder”.

    

    7. juli 2006

    Thorleif Jonasson fra FN-forbundet eftersnakkes i P1 Eftermiddag…

    P1 er i en klasse for sig selv. Hvor enhver form for ikke-socialdemokratiseret konservatisme og liberalisme typisk præsenteres som værende ultra, neo, ny, ærke – så kunne man i mandags høre FN-forbundet præsenteret som værende “uafhængige”. Fordi man har systematiseret tossegode intentioner i en verdenborger-utopi, og således støtter op om Det Radikale Venstres afnationalisering af Danmark funderet i en abstrakt internationalisme – gør selvfølgelig ikke organet uvildig, uafhængig eller noget der ligner. Næstformanden Thorleif Jonasson, er tidligere ‘regnskovsambassadør’ (aktivistisk organ grundlagt af SFU/DKU), og var så sent som i 2002 medarrangør af en demonstration imod EU, hvor BZ’ere gik til kamp imod “den danske stats undertrykkelse”. Fra den yderste venstrefløj til en abstrakt anti-national internationalisme. Uafhængig… af virkeligheden.

    Den officielle programomtale.

    Danmark har ikke formået at sætte sit præg på FN’s Sikkerhedsråd (P1 Eftermiddag, 3/7-06, 8,57 min.)

    Gennem det sidste halvandet år har Danmark siddet med i FN’s Sikkerhedsråd, og i to perioder af tredive dage har vi endog haft fornøjelsen af at sidde for bordenden og lede møderne. Netop i dag udløber vores formandskab i denne omgang, og der er derfor anledning til at se nærmere på hvilke aftryk Danmark har fået sat på den internationale politik og verdensordnen. Men det aftryk er svært at få øje på, lyder det fra Thorleif Jonasson, der er næstformand for den uafhængige organisation FN-Forbundet, der med kritiske øjne følger arbejdet og udviklingen i FN.

    I slutningen af interviewet fremgår det klart at Thorleif Jonasson mener Danmark har gjort det ret godt i Sikkerhedsrådet – men konklusionen var skrevet på forhånd, grundet Irak-krigen og Muhammed-tegningerne. Her spredte pluk.

    Thorleif Jonasson: Jeg synes ikke det har været godt nok… Men så på den anden side, ud fra den givne situation, så fik Danmark nok det bedste ud af den givne situation.

    P1-vært: Når du siger den givne situation, hvad lægger der så i det?

    Thorleif Jonasson: Jeg ser to givne situationer. Jeg ser en ekstern given… I forhold til den anden givne situation, så ser jeg også en intern given situation. Og det gælder meget i forhold til dansk udenrigspolitiske forhold, og hvordan vi har opfattet os som Danmark i udlandet. Vi har prøvet at leve højt på tidligere tiders landvindinger [fodnote-politikeren Lasse Budtz var tidl. Leder af FN-forbundet], de ting som vi havde et godt ry i forhold til. Det havde vi forventet at det kunne følge os ind i Sikkerhedsrådet denne gang her også. Men det har ikke rigtigt kunne holde stik. 

    P1-vært: Fordi der er sket noget andet med vores omdømme i mellemtiden, ude omkring i verdenen.

    Thorleif Jonasson: Og også før Muhammed-tegningerne ligesom ramte alverdens forsider, så var der også sket noget  med vores omdømme… Vores renomé var skadet, og når vi går ind og gør noget i forhold til at styrke den internationale fred og sikkerhed i Sikkerhedsrådet, så må vi lige huske at vores renomé var skadet af, at vi er med i koalitionsstyrkerne – de amerikansk-ledede tropper i Irak…

    […]

    P1-vært: Det er jo lidt skuffende det her.

    Thorleif Jonasson: Ja det synes jeg også, og det er enormt beklageligt…

    […]

    Thorleif Jonasson: Det som vi kan se i for eksempel Norge har kunnet og gør, det er kunne gå ind og være mægler i konflikter, det er de i Mellemøsten og i forhold til Sri Lanka. Men sådan en rolle kunne Danmark også have haft i de forskellige konflikter, hvis vi havde haft en ordentlig politisk diskussion i Danmark og ikke noget af den her fremmedfjendske debat forinden, så ville vi have haft et bedre renomé, vi ville have haft en bedre tillid blandt konfliktens parter rundt omkring i verden, og så ville vi nemmere havde kunnet gå ind og være den partner der kunne være med til at skabe bæredygtig fred omkring i verdenen.

     P1-vært: Sådan lød det fra Torleif Jonassen, der er næstformand i den uafhængige organisation, FN-forbundet.

    
    Uriasposten var offline en uges tid – her link til Nødblog’en

    Det blev til 19 posteringer på min Nødblog i denne omgang, men Uriasposten er atter online, og tro ikke jeg er blevet mildere blot fordi solen skinner. Den irriterer mig også. 

    Følgende posteringer findes på Nødblog’en – to genposter jeg enkeltvis senere idag. 

    Claes Kastholm Hansen om “det selvplageriske Europa”

    Politiet diskriminerer indvandrere… eller flere indvandrere har kriminel fortid…

    “Det glædelige budskab er dog, at de syge fordomme kan behandles”

    DR Online: “Israel afviser at løslade 1.000 fanger”

    Søren Pind om 68’erne der satte abstraktionen over det nære

    Mens han venter på revolutionen – et læserbrev om den terror Bush og Fogh spreder

    Det skabte paradoks – den halve sandhed

    Kristne ingen adgang – her integreres muslimer…

    Kommunismen forsøges rehabliteret (og lidt om Cuba og Nordkorea)

    Iranske Chahdortt Djavann: Tørklædet er symbolet på kvindernes underkastelse

    Jacob Holdt om nazister, Ku Klux Klan og DF-vælgere…

    Thorleif Jonasson fra FN-forbundet eftersnakkes i P1 Eftermiddag…

    Susanne Giese: Asmaa Abdol Hamid repræsenterer et tilbageslag for bekæmpelsen af fundamentalismen

    Forskningschef Torben Tranæs: Folk ved ikke hvilken baggrund indvandrerne har…

    Forbundssekretær i HK om den danske smålighed…

    Dagbladet Information om Hommelsagen – 24 måneder med antikrigs-spin

    Arne Hardis om Anne Marie Helger: Ingen ville diskutere med et barn, som argumenterer på denne måde”

    P1 lægger bolden til rette for Fatuma Ali

    Mogens Camre undrer sig over Gitte Seebergs ‘konservatisme’

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper