5. juli 2011

Ole Thyssen om grænsekontrol: “Pludselig er vi igen spærret inde i sådan en slags fængsel”

Jeg hørte P1 dagligt for år tilbage, men har forlængst konkluderet at livet er for kort til statsfinansieret propaganda. Et par citater fra P1 Formiddag i går, hvor antropolog Dennis Nørmark og professor Ole Thyssen debatterede under overskriften Dansk er bedst.

Ole Thyssen: Jeg blev lidt trist med den der grænsekontrol, fordi jeg har sagt åbenhed – nu kan vi bare tage til Sverige eller Tyskland, Verden er åben – vi er en del af Verden, lige pludselig, så kommer der pludselig rød/hvide striber, altså med tykke toldere, der står og kigger ind, og aktiverer ens dårlige samvittighed. Har jeg nu taget noget forkert med? Pludselig er vi igen spærret inde i sådan en slags fængsel, en slags Danmarks-fængsel, pas på os – de fremmede er derude, de vil os det ikke godt…

Thomas Kofoed Poulsen, P1: Vi er jo sådan set det eneste land i EU, der har fundet behov for at stramme op på det her. Hvorfor tror du lige det er Danmark der gør det?

[…]

Dennis Nørmark, antropolog: Hvis vi endelig vil gøre noget ved den internationale kriminalitet i Europa, så kunne vi jo samarbejde med de andre. Men det har vi så også valgt at sige, ej det dur ikke… Vi har jo selv bedt om et retsforbehold i EU, som gør at man ikke kan gøre den form for samarbejde…



6. juni 2010

Hørt på P1: Vi må udvise civil courage og stoppe med at fornærme muslimer

Debat om mobning på P1, torsdag formiddag. En kvindelig pædagog ringer ind, og fortæller, at børn mobber hinanden, fordi de ser voksne ansvarsløst bruger ytringsfriheden til at mobbe muslimer. Vi burde derfor udvise civil courage, undlade at fornærme muslimer, også selvom det kan få fysiske konsekvenser… (indsæt skrig).

  • 3/6-10 P1 Formiddag med Poul Friis – Lær børnene at slå igen (50 min).
  • Poul Friis, P1-vært: Annika Lykkegaard, goddag.

    Annika Lykkegaard, pædagog: Goddag.

    Poul Friis: Du er pædagog.

    Annika Lykkegaard : Ja, det er jeg.

    Poul Friis: Du står garanteret midt i denne krigszone hver eneste dag.

    Annika Lykkegaard: Ja, det gør jeg. Lige aktuelt står jeg også i den, men min pointe er egentligt, at jeg som pædagog ved, som andre også ved, at børn, de gør ikke det vi siger de skal. De gør det de ser vi gør. Og når samfundet er overbevist om, at man har ret til at tegne karikaturer af andre, og af andres hellige figurer, så gør børnene det også. Altså, hvor jeg kan se, at den der hysteri omkring ytringsfrihed. Det er præcis det samme med børnene. De kopierer bare det som voksne gør. Så når det er tilladt at mobbe hinanden, altså at tegne karikaturer og sige grimme ting om hinanden i de voksnes samfund, så gør børnene det også. Så kan vi hoppe og springe og gøre lige hvad vi vil, det hjælper ikke noget, fordi de kopierer bare os.

    Poul Friis: Og så kan jeg jo lige sende den over til Oliver Ussing, og sige, har du lavet en film om hele samfundet, når det kommer til stykket, Oliver Ussing.

    Oliver Ussing, filminstruktør: Det har jeg jo lidt – det var min inspirationskilde, kan man sige. Det jeg blev fascineret af, det var hvordan opstår tyranniet, hvordan opstår uretfærdighed, og hvad skal man ligesom stille op.

    Poul Friis: Og jeg har set en af dine yndlingsfilm fra din barndom og ungdom, det var Fluernes herrer, som er en beskrivelse, det er en film og en bog iøvrigt, om hvordan tyranniet og diktaturet opstår ik’.

    […]

    Poul Friis: Men Annika Lykkegaard, du står vel nu, så, med den erkendelse, og den analyse, som du ligger for dagen her. Så står du vel i en situation, hvor du siger, at så kan vi ikke rigtigt gøre noget ved det, fordi den her kopi af hvordan vi andre optræder, ja, det vil så kræve, at vi holdt op med at optræde som vi gør. Men det er der vel ikke noget der tror på at vi gør, og hvad så?

    Annika Lykkegaard: Jamen, det er rigtigt, det jeg gør som pædagog, det er jo så, at jeg prøver at arbejde med det tavse flertal, og det er jo det samme, som man gør voksne sammen. At folk tør udvise civil courage, at man tør stille sig op og sige, ved i hvad, det her er altså bare for meget. Det her er ikke fair, og det er et ord som børnene forstår. Det kender de fra sport og sådan noget. Det her det er ikke fair. I bliver nødt til at gå ind, og bryde ind, og sige, hold nu op, det her er ikke fair. Og det samme ville jeg bare ønske, der var mange flere mennesker der ville gøre i samfundet, fordi skolen og børnenes miljø, er jo bare et billede af samfundet. Hvis der var flere i samfundet, der ville sige, nej, ved i hvad, nu er i altså gået for langt,. Det handler ikke om ytringsfrihed mere, for ytringsfrihed har også noget at gøre med ansvar. Man er nødt til at tage ansvar for de ting man siger, og man er nødt til at tage ansvar for andre folks følelser, det er det vi prøver at lære børnene i skolen. Det er det vi prøver at lære dem i den klub hvor jeg arbejder, men det er jo, som sagt er det næsten håbløst, når hele det voksne samfund næsten er blevet enige om, at ytringsfrihed, det gælder bare om at ku’ fornærme nogen så meget som muligt, og så se om de kan tåle det.

    Oliver Ussing: Men handler det egentligt ikke om, at prisen kan være for høj. Vi lever jo lidt i frygt, det kan koste noget at hjælpe en på gaden som får tæsk med en jernstang. Det kan jo koste en noget, sådan helt fysisk, i ens egen hverdag.

    Annika Lykkegaard: Jov, det er rigtigt, det er svært… men det mangler jeg at folk de gør, både privat, på naboplan, og også på samfundsplan, på politisk plan.

    Poul Friis: Det var en udmærket opfordring, Annika. Tak fordi du ringede.

    (Fluernes herre, 1963)

    Oploadet Kl. 01:13 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    

    29. april 2010

    Kasper Støvring om ‘De nationale betingelser for sammenhængskraft’

    Det er svært at forklare nødvendigheden af kulturkonservative dyder, når bedsteborgere systematisk leder efter noget de kan misforstå, men Kasper Støvring formår bedre end andre at forklare tingene pædagogisk uden samtidig at lefle for de ideologisk hæmmede. Mandag eftermiddag gav han et foredrag i Cepos-regi, og det kan ikke anbefales nok: De nationale betingelser for sammenhængskraft (80 min).

    “En betingelse for at skabe spontan orden, har sådan noget at gøre med størrelsen af gruppen. Altså jo større gruppe, jo flere gratister, jo flere ‘freeriders’, som det hedder, fordi det bliver vanskeligere at holde øje med medlemmernes adfærd, og knytte hvert enkelt medlem sammen med et bestemt renomme – altså, er han eller hun ærlig, pålidelige og så videre. En anden betingelse for spontan orden, er sådan som klare grænser for medlemsskab af gruppen. Hvis individer de kan indtræde og udtræde af gruppen som de har lyst, eller hvis det ikke står klart hvem der er medlem, så vil individer være mindre motiverede for at bekymre sig om deres omdømme. Af den grund er sammenhængskraften også svagere i områder med flygtige relationer mellem individer. Det gælder for eksempel områder omkring banegårde, som ofte er hærgede af tyveri og hærværk, af overfald og den slags.

    (Foredrag af Kasper Støvring; Cepos d. 26. april 2010)

    Mere.

  • 27/4-10 P1 Formiddag – Sammenhængskraften er truet (Jacob Jarlskov, Roy Langer vs Støvring).
  • “Hovedbanegården og Nørrebrogade er de værste steder i hovedstaden.” (Politiken, 28/4-10: Her hærger de kriminelle i København)

    

    10. januar 2009

    Margrethe Auken på P1 om “de her papraketter” som Hamas har

    Mandagens P1 Formiddag med Poul Friis havde Gaza-konflikten som emne, og med Jeppe Kofoed som gæst og venstreradikale hardlinere i telefonen, blev det til en lille times palæstinensisk propaganda. I slutningen af programmet var der interview med Margrethe Auken, og hun gav den hele armen.

  • 6/1-09 P1 Formiddag – Israels offensiv i Gaza.
  • Margrethe Auken, SF: … den våbenhvile som der er talt om, som Hamas skulle have brudt. Der var aldrig nogen våbenhvile, fordi Israel overhovedet ikke opfyldte sin part af den. Og deres part var at de skulle have løftet der der jerngreb, som de har holdt Gaza i nu i halvandet år. Og det jerngreb er i sig selv en krigshandling, som er langt langt alvorligere end de raketter – der blev (??) – de har kostet mange mange flere menneskeliv. Der kan ikke komme medicin ind, der kan ikke komme mad ind, der kan ingenting komme, og det har stået på så lang tid, og det der skete så, var at – der var næsten ingen af de her papraketter, du ved Kassam-raketterne i meget lang tid. Men Islam…

    Kassam-raketterne er papraketter, det, det, du skal have dem lige oven i bolden for at der skal ske dig noget med dem…

    I øjeblikket foregår der en reel massakre, du har været der, du ved hvor tæt de bor – det er fuldstændigt grotesk at forestille sig, at der er noget der hedder militære mål i det der overbefolkede område.

    Margrethe Aukens kommentar om ‘papraketter’ minder til forveksling om palæstinenseren der på TV2news tirsdag i forrige uge, hævdede at Hamas’ raketter var ‘mindre farlige end en nytårsraket’ (sic). Det afgørende er selvfølgelig ikke antallet af døde, men intention. Havde Hamas’ haft midlerne, så var Israel ikke mere, og alene derfor skal Israel bekæmpe Hamas. Israelerne kan ikke som en dansk kystbanesocialist, bare sige, at der ikke kan være ‘militære mål’ i tætbefolkede områder. Hvis Hamas angriber Israel fra Gaza – så er der militære mål i Gaza. Sådan er det.

    Det er som om journalisterne ignorerer at Hamas er en terrororganisation. I onsdagens Orientering på P1, kunne man høre Birgitte Vestermark gennemgå eventuelle israelske brud på gældende folkeret. Det var ikke meget at skyts for hende at hente hos DIIS-jurist Anders henriksen, som qua sine svar tvang hende til kommentere Hamas’ ugerninger. Det gør man helst ikke på P1, og det kunne man tydeligt høre: “Men Hamas anlægger også ret vide definitioner af bevægelsens legitime mål.” At Hamas definerer enhver israeler som legitimt mål kommer en passant i et af utallige indslag i føljetonen om Israels ondskab.

  • 8/1-09 Orientering, P1 – Menneskerettigheder i Gaza (af Birgitte Vestermark).
  • Hamas brugte den forrige våbenhvile til at udvide arsenalet, så 1 mio. israelere nu er truet. Krig er ikke altid, men kan være det bedste alternativ, og det vil det ofte være for et demokratisk land i den del af verdenen.

    (IICC, 2009: Summary of rocket fire and mortar shelling in 2008; 12 s., pdf)

    Mere.

  • 3/1-09 Yaacov Lozowick’s Ruminations – Waging War the Israeli Way.
  • “In the week of air-attacks, the IDF proved it had excellent intelligence, and in many cases targets hit from the air kept on exploding for a number of minutes after they were hit, as the ordinance stored there exploded. More significant, the IDF has figured out how to separate the civilians from the weapons: call the neighbors and give them ten minutes warning. The numbers prove how efficient this has been: prior to the ground invasion, more than 600 targets had been destroyed, fewer than 500 Palestinians killed, and fewer than 100 of those were civilians even by Palestinian and UN reckoning.”

  • 3/1-09 Ekstra Bladet – Flyveblade over Gaza: Kom væk!
  • “‘På grund af angreb fra terrorister i det område, du bor i, rettet mod staten Israel, er de israelske forsvarsstyrker tvunget til at svare igen omgående. For din egen sikkerheds skyld beordres du til at forlade området øjeblikkeligt,’ står der på flyvebladene.”

  • 5/1-09 DR Online – Anklage: Israel manipulerer i Youtube-video (Pallywood bliver aldrig et emne på DR, som her bruger partsindlæg fra B’Tselem som kilde).
  • 9/1-09 Spectator – Melanie Phillips: Believe it.
  • “Those who refuse to believe that Hamas are using the population of Gaza as human shields/bomb fodder should watch this video… What people in the west find almost impossible to believe is that Hamas exult in and glorify the death of Palestinians as the highest form of spiritual attainment. The more Palestinians die, the greater they believe their achievement to be. That is why this man gloats that ‘death has become an industry’.”

    

    12. juni 2008

    Hørt på P1: “… muslimske kvinder med tørklæde er meget fotogene. De er smukke.”

    Jeg er udemærket klar over, at et program som Kulturnyt, nødvendigvis kommer til at afspejle en generel venstreorientering blandt kunstnere, men P1 gør absolut intet for at afbalancere det hele politisk. Tirsdagens udgave var på sin vis helt gennemsnitligt. Fra programomtalen..

  • 10/6-08 Kulturnyt – USA-ytringsfrihed, norsk-amerikansk forfatter i Danmark og danske forfattere i USA.
  • “‘Vi skammer os over at præsidenten er fra Texas’, sagde pigetrioen Dixie Chicks fra Texas under en koncert i 2003. Før var de en populær, uskyldig countrytrio, men pludselig blev de USA’s mest omdiskuterede og forhadte musikere. En ny dokumentarfilm “Shut Up and Sing” fortæller om Dixie Chicks og de dage, da en kåd bemærkning under en koncert, satte den amerikanske lov om ytringsfrihed på en eftertrykkelig prøve. Per Juul Carlsen fra Filmland har set dokumentarfilmen “Shut Up and Sing”, som er kommet ud på DVD.

    Ahmed Krausen har boet i Danmark siden 1978. Han er en dansk muslim, selvom han egentlig er født i Tyskland i en protestantisk familie omgivet af katolikker. Ahmed Krausen har taget billeder hele sit liv. De kom på et tidspunkt til at ændre hans liv radikalt, og nu rejser han rundt i Danmark og Mellemøsten og udstiller sine billeder som prædiker dialog og forståelse. Torben Brandt mødte Ahmed Krausen i hans lejlighed på Østerbro i København. Du kan se Ahmed Krausens billeder af europæiske moskeer og muslimer – lige fra de ældgamle træ-moskeer i Litauen og Hviderusland til danske Halal-slagterdiske – på hans hjemmeside – se linket ovenfor.”

    Hvor det første indslag var rutinemæssig afliring af endnu en venstredrejet pseudo-dokumentar, så var indslaget om Ahmed Krausen et klasisk P1-fokus.

    Tore Leifer, P1-vært: Ahmed Krausen har boet i Danmark siden 1978. Han er en dansk muslim, selvom han egentligt er født i Tyskland i en protestantisk familie omgivet af katolikker. Ahmed Krausen har taget billeder hele sit liv, de kom på et tidspunkt til at ændre hans liv radikalt, og nu rejser han rundt i Danmark og Mellemøsten og udstiller sine billeder som prædiker dialog og forståelse…

    Ahmed Krausen, fotograf: Jeg har fotograferet en muslimsk familie på cykel – en Christiania-bike, og de har tørklæder på. Jeg synes muslimer – muslimske kvinder med tørklæde er meget fotogene. De er smukke. Så har jeg fotograferet en pakistansk kvinde med tørklæde på…

    Foto (/dialogsøgende fotokunst): www.ahmedkrausen.com.

    Apropos.

  • 7/5-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: Tørklæder i tv.
  • 10/6-08 P1 Formiddag – Billeder af islam skal skabe dialog.
  • 

    27. februar 2008

    P1 om Bæk Simonsen og Vejen til Damaskus

    Agenda havde sidste lørdag Kunst, kultur, kritik – og islam som overskrift, og debatten om min bog blev kort omtalt.

    Klaus Rothstein, P1: Det der karakteriserer islamdebatten er en udpræget splittelse og mistillid. På den ene side står nemlig de debattører, der anser islam – som sådan for at være en terrororganisation mere end en religion, og på den anden side finder man de fagfolk der har en akademisk og forskningsmæssig til debattens genstand – islam og muslimerne.

    Den udprægede polarisering ser man for tiden i en offentlig disput mellem danmarks førende islamekspert professor, dr. phil. Jørgen Bæk Simonsen og den islamkritiske blogger Kim Møller, der netop har udgivet et universitetsspeciale i bogform – Vejen til Damaskus, hedder det – hvor han påstår at Jørgen Bæk Simonsen, der tidligere har været direktør for det danske kulturinstitut i netop Damaskus, slet ikke forsker objektivt og uafhængigt, men han er kommet for tæt og på venskabeligt fod med sit forskningsfelt og derfor politiserer til fordel for islam.

    Herhjemme påtog Jørgen Bæk Simonsen sig så i den forgangne uge, rollen som djævelens advokat, da han i radioprogrammet Poul Friis på P1 forsvarede ækebiskoppen Canterbury Rowan Williams, som efter Bæk Simonsens mening rent faktisk har en pointe, når han siger at muslimsk sharia på visse punkter kan og bør indarbejdes i vestlige samfunds love.

    (Jørgen Bæk Simonsen:) Det som jeg er enig med Rowan Williams i, det er at vi har mod til at diskutere om der er elementer også af andre retslige traditioner som vi på sæt og vis kan justeres, integreres og samarbejde med den retslige tradition som vi har udviklet her. Vi står jo i en situation hvor vi har en stigende globaliseret verden, og det betyder jo også at vi ikke længere har muligheden for at opretholde – sådan som jeg ser det – traditionelle retslige traditioner, men at disse nødvendigvis må justeres i overensstemmelse med den langt mere komplicerede, langt mere komplekse virkelighed vi alle sammen omgives af. Og der ligger jo den afgørende pointe, nemlig at retslige systemer og retslige normer, de har som forudsætning, i hvert fald hvis de skal være velfungerende, at de genspejler den virkelighed, som de mennesker der bor det sted, hvor det fungerer.

    Jørgen Bæk Simonsen kan næsten ikke åbne munden uden at bekræfte mine ‘postulater’.

  • 7/2-08 BBC – Sharia law in UK is ‘unavoidable’ (Rowan Williams).
  • 18/2-08 P1 formiddag med Poul Friis – Sharia i Danmark.
  • 25/2-08 Uriasposten – Hedegaard til Bæk Simonsen: “Vi har ikke bedt dem om at komme her og forhandle om vores land.”.
  • Et citat fra Det retfærdige samfund (om islam, Kim).

    “Kristendommen er historisk set en mellemøstlige religion, der kun blev en del af danskheden, fordi nogle ville, at det skulle være sådan.” (Simonsen: 2001:181)

    

    29. maj 2007

    Sven Burmester om islam (og Imran Hussein om Grundlovens unødvendighed)

    Den tidligere leder af Verdensbanken, danske Sven Burmester, var gæst i dagens P1 formiddag med Poul Friis, og det blev en interessant program. Han lød på mange måder som Mogens Camre, og beskrev verden som han så den, uden hensyntagen til tidens politiske korrekthed.

    Tre onelinere…

    “Vi er ikke ufejlbarlige, men vores model er bedre end deres.”

    “‘Alle kulturer kan være lige gode’ – Nej, det mener jeg ikke de kan.

    “Islam er en fejlslagen civilisation…”

    I slutningen af programmet ringede en Imran Hussein ind, og aflirede på perfekt dansk en post-kolonial udgave af verdenshistorien. Umiddelbart herefter… (46,50 – 47,50 min.)

    Imran Hussein: … så var der det andet spørgsmål, hvis jeg må tage det nu, som jeg gerne svare på. Det var det der med sharia der.”

    Poul Friis: Ja, ja – kom.

    Imran Hussein: Der blev sagt på et tidspunkt, at man godt kunne tænke sig at spørge muslimer, at det kunne være et interessant spørgsmål at spørge muslimer, at hvis der blev et muslimsk flertal i Danmark – om man så ville fjerne Grundloven. Og det er sådan et spørgsmål som kommer op i tide og utide synes jeg, og jeg skal selvfølgelig ikke svare på hele islams vegne, jeg skal bare svare på min egen. Jeg har sådan – for mig – er det bare sådan et underligt paradoksalt spørgsmål fordi, lad os nu – det er sådan et hypotetisk spørgsmål, fordi – lad os nu sige at hele Danmark blev muslimsk. Skulle vi så bevare en Grundlov? Altså det er sådan nogle underlige hypoteser man prøver at bygge op, fordi demokratiet bygger på et folkestyre, som jeg har forstået det, og det respekterer vi alle – både muslimer og ikke-muslimer, og hvis det er korrekt, jamen så er det vel folkets vilje som skal være det vigtige, og ikke hvad vi som akademikere eller andre synes kunne være sjovt at dvæle over.

    Jeg håber meget Imran Hussein, ikke er identisk med Imran Hussein fra Minhaj-spinoff’et The Network (forening for intellektuelle muslimer), der har forsøgt at gøre karriere i både højre- og venstrepartier.

    Fra lørdagens Frederiksborg Amts Avis. Lidt fra et længere læserbrev af Lene Kattrup om et emne der desværre stadig er aktuelt – Demokratiske muslimer i dansk politik.

    “En Rambøl undersøgelse fra 2006 viste, at 47 % af danske muslimer ikke mener, den enkelte muslim kan eller må tolke Koranen individuelt, Over en fjerdedel (28 %) ønskede, at Koranen skulle indgå som fundament for lovgivningen her i landet. Det er godt, når vores muslimske medborgere går ind i politik, men pga. disse tal bliver vælgerne nødt til forinden at vide, om den enkelte kandidat vil sørge for opretholdelse af det sekulære demokrati og retsstaten, eller vil arbejde for at ændre demokratiet med religiøst begrundede love.

    […]

    Ved et velbesøgt møde i november 2005 i København spurgte en dansk muslimsk kvinde den kendte europæiske islamprædikant Tariq Ramadan, der også er EU-rådgiver, om, hvordan hun kunne følge hans opfordring til, at muslimer skal gå ind i dansk politik, når de så ofte møder »hurdler« i form af, at skulle svare på nærgående spørgsmål om alt muligt som f.eks.. dødsstraf, homoseksualitet, kvinders rettigheder samt andre ting fra sharialoven. Spørgeren forklarede, at visse muslimer har måttet opgive at gå ind i dansk politik pga. dette, og at hun selv havde et problem pga. sin tro på shariaen. Ramadan svarede, at man som muslim naturligvis bliver irriteret over den slags urimelige spørgsmål, men at hun og andre skal huske deres ret til at omdefinere spørgsmålet inde i sig selv. Når »de« f.eks. nævner sharia, forklarede han, så behøver du ikke godtage deres udgangspunkt og opfattelse af sharia. Du skal ikke svare ud fra det, de tror. Jeg var dengang overrasket over, hvordan han etisk og moralsk kunne forsvare at rådgive på denne måde uden at respektere, at man bør være 100 procent ærlig. Muligvis mente Tariq Ramadan her ligefrem, at den muslimske kvinde og andre, der vil gå ind i politik, kunne bruge taqiyya i forbindelse med politik i et vestligt land (Taqiyya betyder forstillelse eller fortielse af sandheden overfor ikke-muslimer for islams skyld). Jeg ved det ikke, men det stod klart for mig, at der her var tale om helt andre værdier og holdninger end dem, jeg har…

    … vi bør huske og tænke på, at ord og begreber nogle gange betyder noget forskelligt fra person til person, alt efter hvilket udgangspunkt personen har. Vi er ofte lidt naive i vores antagelse, at mennesker fra en anden kulturkreds har vores værdier og vores forståelse af f.eks. rettigheder, pligter og begreber. Jeg var overrasket over Tariq Ramadans vejledning, som jeg oplevede blev modtaget ret positivt af tilhørerne udtagen nogle få, der som jeg oplevede, at det skurrede voldsomt i vores ører.”

    Oploadet Kl. 18:19 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    25. april 2007

    Svend Auken om Polen…

    Svend Auken var gæst i dagens P1 Formiddag med Poul Friis, der havde EU’s forfatningstraktat som emne. Her forsøger han at fordreje forholdet mellem Polen, dens befolkning og dens folkevalgte regering, i et forsøg på at gøre polske værdier til et fænomen koncenteret omkring den konservative Kaczynski-regering.

    P1-Lytter: … Polen er jo netop et land som lige pt træder meget i EU’s vande, hvis man kan sige det sådan. De bevæger sig utroligt meget på grænsen af nogle af de fundamentale regler i det gamle Europa. Såsom menneskerettigheder, og den slags ting der – overfor homoseksuelle, og overfor tidligere kommunister, og jeg skal komme efter dig, og der viser Polen jo helt klart at der er enorme problemer med at få integreret de nye lande…

    Svend Auken: … du kan også vende det om, og sige, at grunden til at det ikke går helt galt i Polen med det der lidt bizarre styre de har i Polen i øjeblikket, ja, det er netop at de er medlem af EU, og underkastet en masse regler, som ligesom tvinger landene til ikke at være ens, men til at operere indenfor nogle demokratiske spilleregler, og det tror jeg spiller en stor rolle i Polen. Glem ikke, at i Polen er det sådan at politikerne er kritiske overfor EU-samarbejdet, men befolkningen er meget positive overfor. Befolkningen bliver mere og mere positive overfor samarbejdet…

    Oploadet Kl. 17:58 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    

    10. april 2007

    Loonie Bo Richardt kørte rutinen på P1 Formiddag – Bush er ond, ond og ond

    P1 Formiddag med Poul Friis havde idag ‘fredsvagten’ Bo Richardt som gæst, og det blev en absurd affære. Jeg kom ind efter et kvarter, hvor han var ved at forklare hvorfor Al-Qaeda nok ikke stod bag 11. september-angrebet, og hvorfor det hele måske nok i virkeligheden var en neo-konservativ konspiration. På sin hjemmeside går han hele vejen:

    “Som fredsvagt har jeg nogen år beskæftiget mig en del med denne verdenshistoriske begivenhed. Jeg har beskrevet mine følelser i starten af den ’bog’ jeg har skrevet om FredsVagten; Men alligevel skulle der gå 4 år før det rigtig gik op for mig hvordan den begivenhed blev arrangeret af Bush-slænget selv.”

    Skurken var foruden de onde konservative, også våbenindustrien, og specifikt henviste han til Jarecki’s pseudo-dokumentar Why we fight, som TV2 sendte for et par år siden.

    Det siger sig selv P1 ikke skal lade en venstreradikal fantast af den kaliber propagandere i 50 minutter, men det var faktisk ikke det værste. Det værste var at lytterne der ringede alle var enige med ham. Ensidigheden var så udtalt, at Poul Friis efter 40 minutter måtte forklare det med, at alle der foreløbigt havde ringet ind havde nogenlunde samme holdning som gæsten. Egentligt skræmmende når man tænker lidt over det.

  • 5/5-06 Uriasposten – Loonie Bo Richardt i MetroXpress om ‘Særheder omkring Flight 93′.
  • 29/10-05 Dagbladet Arbejderen (FritIrak) – Saddams legitimitet.
  • 20/2-07 DR Aftenshowet – Ildsjæle (Bo Richardt).
  • Oploadet Kl. 21:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    8. april 2007

    Snart er fedme udtryk for fattigdom…

    Ny undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed, kommenteret af 3F-næstformanden Jane Korczak i P1 Morgen sidste mandag – Helbred skiller Danmark. Hun sagde det ikke ordret, men pointen gik klart ind – og lur mig om ikke man om få år kan høre at…

    Fedme er udtryk for fattigdom.

    (Variant i gårsdagens Information: “fattig på den kulturelle måde”).

    Et par timer senere, i P1 Formiddag, kunne man høre socialdemokraten Bent Rold Andersen introducere begrebet ’skatteløft’.

    Oploadet Kl. 18:38 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper