14. marts 2007

DR i krise… godt for Danmark

DR’s generaldirektør Kenneth Plummer bekendtgjorde igår, at DR på grund af sin økonomiske krise er tvunget til at at fyre 300 ansatte. Mine tårer er tørre, for selvom jeg fint forstår liberalisternes kritik af den håbløse forvaltning af licensmidlerne, så vil jeg som konservativ glæde mig over at DR de kommende tre år vil gøre mindre skade.

Bemærk iøvrigt hvem der er mest imod nedskæringerne. Enhedslisten, Dansk Journalistforbund, og så selvfølgelig professor Frands Mortensen. Sidstnævnte var gæst i dagens P1 Formiddag med Poul Friis, og mens han klynkede i kor med P1’s faste læserskare, så meldte behovet sig pludselig i mit hoved for flere operahuse. Tænk hvad det ville have gjort for det bornholm’ske kulturliv, hvis Jørn Utzons operahus havde ligget i Rønne havn.

Oploadet Kl. 19:51 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


7. marts 2007

Den danske racisme, den farlige buddisme og den socialistiske jesus – 22 minutter med P1

Jeg er begyndt at høre P1 hver formiddag, men af og til bliver det simpelthen for meget. Idag tændte jeg for radioen midt i P1 formiddag med Poul Friis – slet ikke den værste på lige netop denne radiokanal. Emnet var Præster i erhvervslivet, og dialogen kredsede (ikke overraskende) omkring de helt vildt religionsforskrækkede danskere. Gæsten var biskop Jan Lindhardt.

Klokken var 9.30. Den første lytter der kom igennem var en hattedame fra Rungsted, som mente den danske folkekirke officielt skulle tage afstand fra den allerstedsnærværende danske racisme, hvad hende associationer til Apartheid-regimet og diktaturer. Det hele personicificeret i Søren Krarup.

Poul Friis, P1: Jeg bliver spurgt om jeg ikke omgående kan sige goddag til den næste lytter, fra Rungsted, Britta Bas.. hvad står der?

Britta Bastordi, lytter: Bastordi.

Poul Friis, P1: Bastordi. Goddag Britta Bastordi. Du har kun lige ti minutter, så lad os hurtigt få snakket.

Britta Bastordi, lytter: Okay. Ja, jeg synes det er meget interessant emne i har taget op, specielt fordi jeg har lidt problemer med at folkekirken går ud i det offentlige rum uden holdning – hvorfor har den ingen holdning. Det hører man hele tiden, som også da biskoppen fra Ribe talte i kirken i Rungsted Kyst, og hun snakkede om etik og moral. Da jeg så spurgte hende bagefter – hvad er den danske kirkes holdning, og det gør jeg selvfølgelig fordi jeg har boet mange år i udlandet, og kommer hjem, og er fuldkommen chokeret over den offentlige racisme. Den – altså Danmark har forandret sig i dén grad. Og der mener jeg, eller havde jeg – jeg forstår ikke at kirken ikke har en holdning til det. At det ud fra deres kærlighedsbudskab ikke har en holdning. Jeg kan se, at hvis man nu sender folk ud. Jeg kan godt forstå man går ud på fabrikkerne, ud i det offentlige, det bør man gøre, når folk ikke kommer til dem, så det er en god strategi synes jeg. Men, kan De se Søren Krarup gå ud på en fabrik hvor der er mange mange muslimer. Hvad er det for en holdning han har – hvis ikke det bare er for at skabe splid!

Poul Friis, P1: Det ved jeg ikke men, lad os da i hvert fald blive enig om en ting. Det er at den danske kirke har rigtig mange holdninger, men den har ikke en fælles holdning.

Jan Lindhardt, gæst: Jamen, vi er protestanter…

[…]

Jan Lindhardt, gæst: Det [politiske] klarer folk selv, de står selv til ansvar for hvilke etiske holdninger de har…

Poul Friis, P1: Jamen, Jan Lindhardt der ligger vel også i det præsteembede, og i det hele taget i det at være kristen, at man også skal ud – man skulle gerne ud og forkynde, man skulle gerne ud og lave den mission, også som gør at man nogle flere af de der vildfarne sjæle ind i folden ik’…

[…]

Britta Bastordi, lytter: Må jeg have lov til at fortælle en lille historie. I begyndelsen af 80’erne, der var jeg inviteret til Irland, de har en organisation – præsterne, næh bisperne ‘tchlocken’ hedder den, og der blev indkaldt folk fra hele verdenen, okay det var overvejene katolikker, men der var også buddister og alle mulige andre der arbejdede med fred, og verdensproblemer. Det var, jeg tror det var i 82, og det som var helt forrygende, det var at høre den ene katolske biskop og præst – for eksempel Arns, ærkebiskop Arnds fra Brasilien, som gik op og fortalte om hvordan hans præster marcherede med de arbejdsløse, med folk i gaderne, mod diktaturet, der har været præster i fængslet, og den ene katolske præst efter den anden kunne komme med sådan noget. Den eneste der ikke sagde en lyd var den anglesaksiske præst fra Sydafrika. For den, og det er måske fordi de er prostestanter – de gik nemlig ikke ind i noget som helst , de blandede sig ikke i racismen, de blandede sig ikke i noget som helst. Og hvis det skal være vores tegn, at vi er holdningsløse, at vi ikke har en holdning til noget som helst. Altså så vil jeg altså ønske folk blev katolikker, om ikke andet så bare for at få en holdning. Altså jeg fatter ikke, altså simpelthen – kirken har et budskab, et kærlighedsbudskab, men de vil ikke bruge det til noget som helst.

[…]

Britta Bastordi, lytter: Jeg tror hvis de [præsterne] bare gik ud fra deres kærlighedsbudskab, for jeg tror gennem kærlighed, der har man også, der kan man meget let finde ud af hvem der bliver undertrykt, og ikke undertrykt og så videre…

Umiddelbart herefter – klokken var blevet 9.38, causerede Poul Friis lidt over religionernes større synlighed, og minsanten om ikke biskoppen afviser at islam skulle være en konkurrent til kristendomme – i modsætning til buddismen.

Poul Friis, P1: At kristendommen måske, især folkekirken er op imod en stærk konkurrence i den her tid mod en meget synlig religion, islam, og det kunne jo godt være årsagen til at præsterne nu vil eksponeres noget mere – Jan Lindhardt. Har konkurrencemomentet med andre religioner spillet med i de overvejelser der er her, når du siger at virksomhedspræster er en god ide.

Jan Lindhardt, gæst: Nej, det kan man ikke sige, og det hænger også sammen med, at der er ikke nogen rigtig konkurrence, i hvert fald ikke hvis du tænker på islam… [Poul Friis fisker lidt]… Hvad det angår så er muslimerne til stor glæde for folkekirken, for det at danskere ser at folk kommer ind fra Mellemøsten og andre steder, og har en meget markeret tro… Så spørger man sig selv – hvad har jeg… Så på den måde har muslimerne, og andre indvandrere, men især muslimerne været til stor gavn for folkekirkenMen hvis man endelig skulle tale om en konkurrence mellem religion, så er det ikke med islam, men så er det med buddisme, som jo, specielt på direktionsgangene spiller en stadig større rolle i vores danske erhvervsliv, idet det ligger bag en række af de koncepter som man arbejder med ledelse efter, og tilsvarende. Så, den buddistiske tankegang, hvor du lærer at kontrollere dig selv, lærer at holde tingene på afstand, lærer at holde dit eget selv uafhængigt af verden omkring dig, den er nok så interessant i erhvervslivssammenhænge.

Min bullshit-kvote var ved at være opbrugt. Næste lytter igennem var en socialist af den gamle skole, der bramfrit postulerede at den danske præstestand var domineret af venstrefolk og reaktionære (såsom Søren Krarup), og han mente derfor ikke et folkekirkeligt samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening var i arbejdernes interesse. Jesus var efter hans mening… socialist.

Poul Friis, P1: Per Eriksen fra København, goddag.

Per Eriksen, lytter: Jeg vil bare lige spørge om – det som, jeg tror at det behov for eksempel, at man har skabt om det her. Jeg tror ikke at man ude på arbejdspladserne har brug for det her, for jeg tror at arbejdsgiverne og pastor Krarup og dig måske, har i forening prøvet at finde ud af noget, og jeg synes det er helt – jeg er tidligere tillidsmand, og jeg kan ikke se det der. Og så kan jeg – så kan jeg lige spørge: I gammel dage der var det sådan at jesus gik ind i templet og jagede alle kræmmerne ud, som han syntes gjorde noget forkert. Er det de kræmmere, du nu søger samarbejde med, så synes jeg den danske folkekirke er ved at ryge hen i Krarup’ske tilstande… Jeg har diskuteret med en præst der hed Hans Anker Jørgensen, som var et utroligt fornuftigt menneske, men jeg kender jo også den anden side – den mest reaktionære del af præstestanden, og den er stor herhjemme. De fleste præster herhjemme i Danmark er jo venstrefolk, og de er – de er ikke min kop te, og det må jeg sige meget tydeligt… Jeg synes han [Jan Lindhardt] er yderst fornuftig også må jeg sige, så jeg kan slet ikke forstå han vil være med til at skabe et samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening.

Jan Lindhardt, gæst: Jamen det vil jeg heller ikke, jeg skal ikke blande mig i Dansk Arbejdsgiverforening – overhovedet ikke… Præsten er og skal være en uafhængig person… Det er rigtigt han [jesus] smed kræmmerne ud af templet, og der kunne være mange gode grunde til det, men det var jo også ham- men tre-fjerdedele af hans lignelser handler jo om arbejdsmarkedet, og det vil sige, at han var meget optaget af arbejdsmarkedet, arbejdernes vilkår for eksempel…

Per Eriksen, lytter: Du kan jo ikke komme uden om, at når vi går helt over i den anden side med de der to fætre over i Jylland, og jeg kender også en præst ude i Husum engang, som var dybt dybt reaktionær, og det er altså ikke godt for dansk folkekirke. Fordi nu optræder – for mig er jesus nu bare en tømmersvend som gik ind i det der tempel dengang, og jeg mener da også han var ‘borger’ for et solidarisk samfund, og det synes jeg ikke lige nøjagtigt de der præster som man taler mest om i aviserne idag har… Fordi jeg føler jesus var en af de første socialister på jorden…

Så skiftede jeg kanal. Klokken var blevet 9.52. Kvoten var brugt.

PS: I programoversigten kan jeg se at næste program havde Gitte Seeberg som gæst. 87 minutters agitation for Tyrkiet i EU…

  • 7/3-07 (13.25) DR Online – Et halvt års fængsel for et sige agtværdig.
  • 7/3-07 (16.10) DR Online –Tyrkiet lukker for YouTube.
  • 

    8. februar 2007

    To eksempler på foragt for det nationale…

    Jo mere det multikulturelle projekt spiller fallit, jo mere hadsk bliver de intellektuelle imod det nationale. Politiken er avisen, og idag er skribenten en journalist ved navn Klaus Laursen – Karen J. er lige så farlig som islamister.

    “Karen Jespersen får min glæde [over at være dansker] til at isne. Hendes gamle tolerante socialisme er blevet til grum national socialisme, som fremkalder fortids skræmmebilleder. Hun ønsker krigen i Irak, som kun har øget hadet mellem dem og os. Hun ønsker at holde Tyrkiet ude af EU, som kun vil øge hadet mellem dem og os. Hun vil sende irakere og deres børn hjem til et land, hvor vi med vores tilstedeværelse er med til at slå over 40.000 af dem ihjel om året. Resten af de fremmede har hun ønsket at internere. Hun vil forhindre unge mennesker i at gifte sig af kærlighed på tværs af landegrænser. Hun vil indkapsle danskheden og vores gennem tiderne tvivlsomme kultur i et lille og selvtilstrækkeligt land med åbenhed og tolerance som de store tabere. Hun slås især for ytringsfrihedens ret til at spotte og såre de andre. Vel har vi brug for en vis regulering i vores land, men hun lukker kort og godt øjnene for en verden, som er ved at åbne sig, og som vi i fremtiden får mere og mere brug for. Det er for dumt.

    Jeg frygter hendes nationale socialisme og fatter ikke, at hun med sit forkrampede menneskesyn og ønske om at isolere Danmark fra omverdenen – og den fra os – ikke tog springet helt over til Dansk Folkeparti. At Venstre har taget imod hende, undrer mig lige så meget.

    Jeg forstår, når Politikens nye politiske kommentator skriver (5.2.): »Alene mistanken om, at leddet lukkes op for horder af mørkhudede indvandrere, såfremt regeringsmagten skifter, vil i et fremmedangst vælgerhav betyde fire år mere til Fogh«.”

    Glem bare ophavet til ovenstående læserbrev – i næste uge siges det samme af en anden med andre ord. Det værste er på sin vis ikke at Politiken stigmatiserer politiske fjender på underlødig vis, men den refleksagtige afstandtagen til alt nationalt det automatisk medfører blandt folk som burde vide bedre.

    P1 Formiddag med Poul Friis havde idag inviteret lektor Henrik Jensen i studiet til en samtale om det danske samfunds sammenhængskraft, og sædvanen tro hudflettede han det multikulturelle projekt uden at omtale det med et eneste ord. Flere verdensborger-utopister forstod dog godt det væsentlige, og det er tankevækkende at selv en fornuftig mand som Henrik Jensen, ikke tør konfrontere en vævende kvindelig udgave af Jan Øberg.

    Kvindelig lytter: Jeg tror ikke det fortsætter, det der glamour der. Der er nogle andre lande der bliver fattigere, på baggrund af, at det går rigtigt godt et sted ik’. Omkring i resten af verden ik’. Der er også den globale solidaritet, og den er der jo heller ikke så meget af, på den her måde her, og jeg tror ikke det bliver ved, altså det er bare min personlig forestilling, at på et eller andet tidspunkt, så går det altså ikke så forfærdelig godt længere i Danmark.

    Poul Friis, P1: Men det kan jo også godt være at den fortælling, som så Henrik Jensen han angler efter vi får lavet, slet ikke er den her nationale danske fortælling, men måske den globale fortælling om at vi er mennesker i den her verden, som alle har en del i både at hjælpe og blive hjulpet.

    Henrik Jensen, RUC-lektor: Ja, altså jeg ville slet ikke kalde det en national fortælling, sådan som jeg har forestillet mig, det er jo overhovedet ikke nationalistisk, så det er mere en fortælling, om om om et samfund, og det er muligvis et samfund, der er på vandring kan man sige, altså ligesom folkevandringerne for et par tusinde år siden, hvor vi jo også bevægede os sydpå herfra, så er vi måske på en åndelig vandring, først ind i Europa, og derfra videre.

    Poul Friis: Jamen Henrik, for at tale om et samfund, der bliver du nødt til at have en vis afgrænsning [Henrik Jensen: Jamen, det er klart] Du kan ikke tale om at det er hele jordens befolkning…

    Henrik Jensen: Jamen, jeg vil bare helst ikke have at vi forestiller os der er mure omkring det her…

    Opdate 09/2-07. Fra bagsiden af dagens 24timer.

    Opdate 11/2-07. Monokultur har mere om Dæmoniseringen af Karen Jespersen.

    

    15. december 2006

    Historiker Hanne Sanders om de ubehagelige danskere der kunne lære af Sverige…

    Hun forsøgte vist at give objektive analyser, men tretten år på et svensk universitet har sat sine spor. Hanne Sanders fra Centrum för Danmarksstudier på Lunds Universitet har netop udgivet bogen Nyfiken på Danmark – klokare på Sverige, og var i den henseende gæst i P1 Formiddag med Poul Friis.

    Her lidt fra dialogen – Danskere og svenskere (15/12-06, 51 min).

    Poul Friis, P1: … du skriver i øvrigt selv, at den mest kendte danske politiker i Sverige hedder Pia Kjærsgaard. At der bliver lagt langt mere vægt på den side af den danske samfundsdiskussion i Sverige end der gør i Danmark.

    Hanne Sanders, lektor: Ja, det gør der nu. Det tror jeg på – det er ihvertfald min oplevelse af de seneste år har næsten ligesom hovedoptikken når man har forsøgt at forstå det som sker i Danmark, har været ud fra at man har villet se det her racistisk, eller nationalistisk eller hvad man skal kalde det. Såh, og det har jo været, og jeg tror egentligt meget at, sådan en psykologisk forklaring på det her er jo at folk jo faktisk er blevet ret chokeret, og også skuffede, man har haft en helt anden ide om Danmark, som det her meget hyggelige, måske lidt useriøse og barnlige som du sagde, men det hyggelige – et sted hvor man kan tage hen og holde ferie, og pludselig viser det sig at vi er altså ikke så hyggelige de her danskere – de er faktisk rigtig ubehagelige, og det tror jeg en del mennesker har haft det lidt svært ved. Men samtidig vil jeg også sige, at man måske fra dansk side godt kunne tænke over hvad det er man siger i Sverige, måske alligevel bruge det som en tankepille[?], hold da op, er det her nu rigtigt godt, altså, hvorfor er det på den her måde? Hvorfor taler vi sådan om hinanden, og hvorfor får vi de her konflikter. Og det jeg taler om nu er at kunne komme videre væk fra de her myter, og faktisk begynde at tale om tingene og faktisk åbne for at de andre måske kan være kritiske mod mit samfund på en måde så det kan blive bedre – det er jo det der må være ideen. Men nu er det jo ofte at man siger hold da op, skal de være kritiske, nej nu skal jeg nok fortælle dem, vi gør det sørme bedre end de gør det. Det er en sådan her lidt barnlig reaktion på hinanden ik’, når man føler sig lidt trampet over tæerne, så tramper man tilbage. I stedet for at sige, vi sidder med det samme problem, og vi vil faktisk gerne løse det her på en eller anden måde, med de her indvandrere og kulturproblemer. Ja, globaliseringsproblemer og så videre, ja, jeg kunne godt tænke mig at vi kunne måske godt fra dansk side sige, lade sig lidt inspirere af chokket – det svenske chok. Man chokerer måske lidt ude i verden…

  • 15/12-06 P1 Eftermiddag – Forskel på broderfolkene (9 min).
  • 

    2. november 2006

    Ole Sohn: Økonomisk ulighed er urimeligt “i et så rigt samfund som vores”

    I næste uge er det 17 år siden Muren faldt. Hvad mon Ole Sohn lavede den dag. Fra dagens P1 Formiddag (gengivet i P1 Eftermiddag) – et citat der indikerer at Sohn stadig er tro mod Karl Marx.

    Uligheden vokser stille og roligt, men støt, og det er ikke rimeligt, fordi folk der er på overførselsindkomster de bliver mere og mere socialt marginaliserede, deres børn kan ikke deltage i børnefødselsdage med kammeraterne, familierne har ikke råd til at invitere folk hjem, på den måde der skaber man en marginalisering som ikke er rimeligt i et så rigt samfund som vores.”

    Oploadet Kl. 21:37 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    

    25. oktober 2006

    Indlevelse, Omsorg… bliv pædagog

    For nogle uger siden hørte jeg på P1 Formiddag en talsmand for politiet tale i et sprog, der fik Poul Friis til at spørge ham om politiet nu skulle til at være socialpædagoger. Tidligere på ugen kunne man på samme kanal høre en politimester kritisere Dansk Folkepartis forslag om fængsling af unge biltyve, for at være for vidtgående. Det var de muligvis også – men forslagene gør næppe vejene mere usikre, og det er jo altså lige præcis den funktion politiet er sat til at varetage.

    Tendensen ses alle vegne, og Henrik Jensen har fuldstændig ret når han kalder Danmark et faderløst samfund. Universiteterne uddanner oceaner af pædagoger med kandidatgrader, og kun et fåtal på Danmarks Pædagogiske Universitet. At dømme efter politiets seneste hvervningskampagne, så kunne politiskolen ligeså godt gøres til en overbygning på pædagogseminarierne…

    Oploadet Kl. 10:45 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    21. september 2006

    DR om Sverigedemokraterne & det svenske valg…

    Medierne med DR i spidsen har de seneste dage været ude med forlydender om gode valg til højreekstremister i henholdsvis Tyskland og Sverige, og nazi-etiketterne hang som sædvanligt lidt for løst. Værst var dækningen af det svenske valg og det bevidstløse brug af associationstricket mod et parti, hvis politik ikke adskiller sig væsentligt fra Dansk Folkepartis. Partiet Sverigedemokraterne blev ikke betegnet som indvandringskritisk, men blev konsekvent præsenteret som ‘det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne’. Svært at tro der ikke foreligger en redaktionel beslutning bag.

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterna (SD) har fået et ekstremt godt valg i adskillige svenske kommuner i forhold til valgresultatet i 2002.” (DR Online, 18/9-06 03.00: Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne gik frem)

    “Moderaterne alene fik over en fjerdedel af alle stemme, og det er Moderaternes store fremgang der bærer den borgerlige alliance, hvor også Centerpartiet gik frem, men hvor Kristdemokraterne og Folkdemokraterne begge gik tilbage. Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik sit hidtil bedste valg…” (Radioavisen, 18/9-06 07.00)

    “De lokale valg blev en sejr til det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fortæller Mathilde Kilmer…” (Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik på landsplan et pænt valg med…” (P1-Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    I TVavisen mandag aften (21.00) blev der vist et indslag om det skiltet kaldte for “højre-drejning”, og herefter gik det videre til Sverige hvor en kvindelige pædagog på gaden kunne fortælle at hun troede “situationen bliver værre” – underforstået, højrefløjens succes var et (demokratisk) problem. Afslutningsvis forlød det….

    “De andre partier har allerede meldt ud at de ikke vil samarbejde med et parti som Sverigedemokraterne…”

    Herefter gik det direkte fra DRs Torben Schou i Landskrona videre til Jakob Vinde Larsen fra et studie i Stockholm. Her et eksempel fra dialogen….

    DR-vært: Hvis man hører det her, så kan man se at Sverigedemokraterne allerede er Palle alene i Verden. Hvorfor er der ingen der vil lege med dem?

    Jakob Vinde Larsen, Stockholm: Det er fordi det ikke er comme il faut, det er ikke pænt at stille sig op og sige man er fremmedfjendsk i Sverige… man holder den inden døre, hvis den findes – denne fremmedfjendskhed.

    Vinde Larsens slips sad perfekt, men det er dog utroligt han ikke reflekterer lidt over det han lukker ud på direkte tv. Hans redegørelse for Sverigedemokraternes faktiske politik var ikke fordrejet – de ville stille krav til indvandrere og diskutere problematikker andre ikke fandt interessante – men etiketterne forblev intakte, og så nytter det ikke noget ‘analysen’ blev leveret med stor indlevelse. Studieværten var ikke stort bedre. Han sagde blandt andet…

    Jeppe Nybroe, TVavisen: Vi hører her Sverigedemokraterne, lidt mere krads formuleret, at der skal stilles krav til indvandrerne…”

    Nu har jeg set det nævnte indslag flere gange. Absolut intet Thord Lindblom fra Sverigedemokraterne sagde i det foregående interview kan siges at være ‘krads formuleret’. Jeg tror en gennemsnitlig dansk SF’ere kunne have sagt det samme ord for ord. Grimme etiketter holdt i live af egne fordomme, postulater, associationer og insinuationer.

    Værst af alle var dog Radioavisens Randi Isager, der konsekvent i sin dækning har præsenteret Sverigedemokraterne som et reformeret nazistparti. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder ved partiets forhistorie, men sådan betragtes Dansk Folkeparti også (mere eller mindre direkte) i visse miljøer herhjemme. Som korrespondent fortalte hun forbavsende lidt om Sverigedemokraternes konkrete politik, men valgte ofte blot af aflire svenske mediers etiketter. Her lidt fra et selvstændigt indslag i P1 Morgen – Dagen derpå efter det svenske valg.

    P1-vært: Randi, kan du først lige fortælle hvad Sverigedemokraterne er for et parti.

    Randi Isager, Stockholm: Jamen det er selvfølgelig et mindre parti – det har en nazistisk fortid… man betoner meget at det ikke er et racistisk parti, men det er klart et parti som vil bekæmpe indvandringen, det bliver betegnet i de svenske medier og af svenske politikere som fremmedfjendsk. De vil bekæmpe indvandringen og de vil stille større krav…

    […]

    Randi Isager, Stockholm: Det er lidt ligesom i Danmark, hvis der er en gruppe indvandrere eller andengenerationsindvandrere, der gør et eller andet så er det alle indvandrere det ligesom går ud over…

    Hun kunne også fortælle at Sverigedemokraterne havde udnyttet den høje kriminalitet i Skåne til at skabe frygt, og det mere end lå i luften af partiet havde ført regulært propaganda. Yderst selvmodsigende forlød det dog at partiet kun havde deltaget i en eneste tv-debat – til hendes store fortrydelse, ja ikke at de kun havde deltaget en eneste gang – men at de overhovedet kom på tv…

    Randi Isager, Stockholm: … i valgkampen var det meget markant – der var kun en gang hvor det lykkedes Sverigedemokraterne at komme i en tv-debat, det var også svært for de andre små partier skal det dertil siges, men der var en ungdomsformand for en af de etablerede partier som stillede op i en tv-debat en morgen imod Sverigedemokraternes partiformand, og der kan man så sige øhh, man, der fik ungdomsformanden lov til at sige ting øhh som jeg syntes en øhh en programleder burde have stoppet. Det var helt klart en meget – der var positive holdninger til ham der der angreb Sverigedemokraterne.

    Her burde hun selvfølgelig referere det ungdomsformanden sagde – det der var så slemt at det gjorde censur nødvendig i et demokratisk samfund. Men nej, Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk fordi Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk. Konklusionen er analysen. 

    Valgforskere mener at svenske politikere nu bliver nødt til at debattere udlændingepolitik, og i lyset af Sverigedemokraternes succes mente hun dog alligevel det var på tide at opgive censuren. Hun har selvfølgelig ret til at have en politisk overbevisning, men sålænge hun er ansat af et licensfinansieret foretagende og Sverigedemokraterne er et helt igennem lovligt politisk parti, så skal hun selvfølgelig ikke filosoferer over mulighederne for at stoppe partiets fremgang.

    Randi Isager, Stockholm: Den retorik som vi har meget herhjemme med os og dem, den er ikke-eksisterende [i Sverige]. Jeg tror den vil komme mere og mere, og det er ikke nødvendigvis positivt. Men jeg tror man bliver nødt til at tage sagen mere op og tale om det, og det er så også det valgforskere siger – det kan ikke nytte noget at tie dem ihjel. Man bliver nødt til at angribe dem på deres politik…

    Uanset hvor overfladisk DR vælger at dække det svenske valg, så giver det sig selv at det bliver stadig sværere for svenske politikere og medier at undgå debat om landets udlændingepolitik. I det spil nytter det intet at P1 Formiddag bragte et 52 minutter langt interview tirsdag med lektor Lars Hovbakke Sørensen (uddrag i P1 Eftermiddag, 8,23 min.), med absurd-vinklinger såsom…

    Poul Friis, P1-vært: … hele det kompleks der hedder flygtninge og indvandrer-spørgsmålet. Hvordan kan det være at svenskerne ikke vil diskutere et spørgsmål som danskerne simpelthen ikke bare kan lade være med at diskutere?

    Lars Hovbakke Sørensen, lektor: Der er mange årsager til det, men en af forklaringerne er at vi har en helt anden tilgang til det nationale historisk set i Danmark, end man har i Sverige, og det er af flere grunde. I sverige der har de haft et meget internationalt udsyn… Befolkningen har været vant til at tænke meget internationalt…

    De svenske politikere reagerer som ventet med bortforklaringer, men det bliver sværere og sværere at holde masken, og objektivt vurderet er det et spørgsmål om tid før boblen brister. I den forstand må man håbe Sverigedemokraterne er sin opgave voksen…

    “I Landskrona var det mellem hver fjerde eller hver femte vælger, der satte sit kryds hos Sverigedemokraterna – partiet fik 22,3 pct. af stemmerne, og er nu det 3. største parti i kommunalbestyrelsen. Det ligger også på 3. pladsen i en række andre kommuner. Socialdemokraterna er stadig størst i Landskrona, og den socialdemokratiske borgmester Niklas Carlsson siger at hans parti ikke vil have noget som helst at gøre med Sverigedemokraterna. Han kan ikke forklare hvorfor de netop står så stærkt i Landskrona, men siger at der er for mange som føler et socialt udenforskab, og at kommunen ikke har været effektive nok til at bekæmpe arbejdsløsheden. (Radioavisen, 18/9-06 17.00)

    

    6. september 2006

    P1 var velforberedt på angrebet…

    Igår udkom Karen Jespersen og Ralf Pittelkows seneste bog Islamister og naivister, der giver hård kritik af islam-appeasende danske meningsdannere. P1 var velforberedt, og allerede før boghandlerne åbnede dørene igår kunne man høre Tøger Seidenfaden give sin version af virkeligheden over en lille time.

    Islamister og naivister (5/9-06; 52,09 min)

    Islamisterne er en trussel mod de demokratiske samfund i Europa, fordi de ønsker, at europæerne skal indordne sig under islamiske regler, skriver Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i en ny debatbog.

    Samtidig anklager forfatterne en række danske politikere og meningsdannere for at være naive og for at svigte kampen for demokratiet, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tager afstand fra de fundamentalistiske muslimer.

    Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken, er en af de anklagede, og han er gæst hos Poul Friis i P1formiddag tirsdag den 5. september.

    Et fyldigt uddrag af samtalen blev tillige sendt på P1 Eftermiddag.

    P1 kæmper iøvrigt stadig for at sin udlægning af Muhammedsagen. Sidste fredag kunne man i P1 Morgen (cirka 8-9.00) høre en talsmand for Mellemfolkelig Samvirke kritisere den danske Jantelov for at have været en medvirkende årsag til Muhammedsagen. Et par timer senere i P1 Formiddag var det så en talsmand for fransklærerforeningen der argumenterede for flere sprog i gymnasiet, og henkastet udlagde Muhammedsagen som et resultat af “manglende evne til at afkolde sproglige koder”.

    

    16. juni 2006

    Christian Koch: DF-ytringer gør ikke danskerne racistiske, men det kan holde SR fra magten

    Her til morgen tændte jeg for P1 mens jeg ventede på kaffemaskinen – hvor galt kan det gå tænkte jeg, men det svigter desværre aldrig. Altid debat om debatten, denne gang med retorikprofessor Christian Koch hos Poul Friis i P1 Formiddag – Den offentlige debat.

    Koch vil have “nogle kvalitetskrav til den offentlige debat”, og ønsker forskning i den danske debattone, og Friis henviste til dagens Jyllandsposten hvor Bertel Haarder kommenterer forslaget og henviser til en undersøgelse som avisen opsummerede således:

    “Konklusionen i undersøgelsen fra 2004 var, at danskerne på et par punkter havde mere markante holdninger om indvandrere end øvrige europæere, men at Danmark og danskerne under ét lå i midten af EU-feltet.” (ift. ‘fremmedfjendskhed’)

    Her lidt fra den efterfølgende dialog…

    Poul Friis, P1: Bertel Haarders ‘oversættelse’ det er så, jamen tonen svarer nogenlunde til hvordan holdningerne er til udlændene i det her land. Der mener du så, at sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.

    Christian Koch: Nej, det tror jeg ikke det gør. For eksempel så vi, der er ikke nogen lighed eller sammenhæng mellem hvordan den offentlige debat er, og hvordan befolkningens indstilling er

    […]

    Poul Friis, P1: Det er egentligt interessant det her, for jeg tror jo nok at vi er opdraget til at tro, at den offentlige debat præcist viser de skel og de holdninger der er i befolkningen

    Christian Koch: Det synes jeg ikke de eksisterende undersøgelser tyder på, men vi har fået en del undersøgelser af hvad befolkningens holdninger, for det kan man lave med spørgeskemaer, og sådan noget, ringe rundt og så videre, det sker jo hele tiden. Men vi har faktisk ikke nogle undersøgelser af den offentlige debat, og derfor – din antagelse om at det uden videre svarer til hinanden, det kan man ikke gøre. Jeg tror det faktisk ikke… Overordnet så mener jeg meningsdannelsen foregår i vores erfaringsverden, de rum vi færdes i, og de oplevelser vi gør der… og så i tredie lag kommer det de offentlige debattører siger, men her tror jeg at det udgør også en faktor, men det er væsentlig mindre, og hvis jeg skal give et meget groft slag på tasken, så tror jeg at 90 pct. af vores meningsdannelse foregår, kommer fra vores erfaringer og det vi hører der sker via medier, og de sidste 10 pct. de kan flyttes frem og tilbage, af de som egentlige debat- og argumentations indlæg vi hører fra politikere og andre debattører.

    Poul Friis, P1: På den måde så er der jo ikke nogle grupper, hverken den ene eller den anden fløj i for eksempel indvandrerdebatten, som så egentligt, med det i baghovedet, det du siger her, der behøves at frygte en debattones indvirkning på befolkningens hvad skal man sige – sådan grundlæggende holdninger.

    Christian Kock: Nej, altså, det er jo noget man burde kunne prøve at undersøge og finde ud af, i hvor høj grad indvirker den offentlige debat på holdninger, og eksempel Hans Jørgen Nielsens undersøgelser, hvis de viser rigtigt, og det gør de da sikkert, så at befolkningens holdninger og hvis vi får lavet nogle undersøgelser af eksempelvis debatten og sammenligner de to ting, så gætter jeg på at man vil få at se at der ikke er en så stor årsagseffekt fra den offentlige debat til befolkningens holdninger om udlændinge

    Efter i årevis at have hørt på klynken over hvorledes fri demokratisk debat fremmer racisme, og stimulerer mord på herboende indvandrere, så vil Koch have skattekroner til at modbevise det samme. Hvorfor printer manden ikke Rune Engelbreth Larsens citatsamling ud, samler det i en bog, skriver i forordet at Danmark til forveksling ligner Tyskland i 1930erne, og i efterordet retter fokus på behovet for yderligere forskning. Politikens forlag må træde i karakter.

    Nuvel, Kochs egentlige formål med forskning i debattone fremgik klart…

    Christian Koch, fortsat: … Men, derfor kan det jo godt være at den offentlige debat flytter nogle procent frem og tilbage, og det kan jo være afgørende for hvordan flertallet er i et land, så det er trods alt vigtigt…

    Så slukkede jeg, og undrede mig over at en retorikprofessor ikke kender de mange udgivelser fra Peter Hervik, Mustafa Hussein, Svend Dindler, Asta Olesen med enslydende tendens.

    

    29. maj 2006

    Debat om anti-semitisme blev et studie i politisk korrekthed (Friis om forskeraktivisme)

    P1formiddags Poul Friis havde idag Jacques Blum i studiet til en snak om seneste antisemitisme-rapport, og det blev en opvisning i politisk korrekthed. Intet konkret om problemets kerne, men en hel masser udenomssnak der på sin vis gav det indtryk at Danmark var som Tyskland i slutningen af 1920erne i forhold til herboende jøder. Lidt om højreorienterede, lidt mere om anti-muslimske holdninger, og en hel del snak om nutidig jødehad uden gerningsmænd.

    Jacques Blum var nøjagtig ligeså uklar som Poul Friis, men krævede dog i det mindste at forskning skulle søge problemets kerne. Poul Friis’ kommentar er i særklasse…

    Pouls Friis, P1: “Men er det egentligt ikke, det kan jo også have en selvforstærkende effekt ved at sige, hallo – her er sådan set ikke nogle problemer, så er der ihvertfald ikke nogle der synes at det er særligt interessant at kaste sig ud i måske.”

    Friis var i 2004 nomineret til Cavlingprisen. Indstillingen minder om et afsnit af South Park.

    Oploadet Kl. 19:03 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper