28. november 2018

Martin Ågerup: Steffen Kretz og DR understøttede ‘en venstreorienteret myte i den bedste sendetid’

Arbejdsløsheden er faldende i Trump-land, men er man en arbejdssky gademusikant, så er der gudskelov stadig en karriere at forfølge i Europa. Jackson Mainwaring, som ses på billederne nederst i denne post, fik ikke en krone fra undertegnede, men Trump-bashing er uden tvivl et sundt forretningskoncept. Som gademusikant i Odense, en råkold novemberdag.

Martin Ågerup kommenterer DR’s tendentiøse dækning af den økonomiske udvikling i Guds eget land. Fra JP.dk – Så galt kan det gå, når DR-journalister interviewer hinanden.

“… I de fleste avishistorier citeres flere forskellige kilder, og ofte kilder, som har forskellige syn på centrale aspekter af det emne, der behandles.

DR er gået en ganske anden vej i deres nyhedsformidling. Her interviewer journalisterne hinanden… Det kan være på sin plads, hvis der er tale om en banal gennemgang af fakta i en sag. Men ofte stopper det ikke ved det. I stedet bevæger journalisterne sig ind i lange personlige vurderinger af forhold, som de ofte har ganske ringe indsigt i, eller forhold hvor andre med indsigt ville mene noget andet.

Det er ikke objektivt. Det er ikke engang tilstræbt objektivt. Man kunne vel nærmest kalde den slags nyhedsformidling for tilstræbt subjektivt. Det er også elendig journalistisk håndværk…

Et eksempel på dette udspillede sig over store dele af DR’s sendeflade for en måneds tid siden i forbindelse med dækningen af midtvejsvalget i USA. DR’s korrespondent i USA, Steffen Kretz, blev interviewet af DR’s egne journalister om uligheden og indkomstudviklingen i USA. Det er kompliceret stof, som en lødig avis ville interviewe en eller flere økonomer om – og vel at mærke ikke tilfældige økonomer men økonomer med særlig indsigt i netop lønudviklingen i USA.

Men på DR lader man sine egne journalister udlægge teksten i stedet. Kretz påstod således på P1-morgen, at ‘den nederste del af befolkningen er ikke blevet rigere, de tjener det samme som de gjorde for 40 år siden’. Og ‘halvdelen af befolkningen i USA, dem der er lavere middelklasse, dem der er arbejdere, har ikke fået real lønfremgang i 40 år’. Den samme historie blev fortalt i morgenens radioaviser samt i TV-avisen om aftenen – med Steffen Kretz som eneste kilde og sandhedsvidne.

Har Kretz så ret? Nej, det har han ikke. Der er ganske vist visse primært venstreorienterede amerikanske økonomer, som ville skrive under på påstanden, men det store flertal af økonomer, der rent faktisk har arbejdet med dette område – også for eksempel den venstreorienterede Noah Smith – ville være uenige i udsagnet.

En artikel på den uafhængige og midtsøgende tænketank Brookings hjemmeside opsummerer arbejdet fra en række økonomer, og det bredt anerkendte og uafhængige Congressional Budget Office konkluderer, at gennemsnitsamerikanerens realløn er steget med mindst 30 procent fra 1979 og frem til 2007 og muligvis 40 procent eller mere.

… Det passer altså ikke, at velstandsfremgang – økonomisk vækst – kun kommer de rige til gode. Det passer ikke i USA, og der passer ikke i Danmark. Men der er nogle, der elsker denne myte, fordi det dels står som en kritik af vores markedsbaserede samfundsmodel og dels som en kritik af økonomisk vækst. Vi ved alle, hvem det er, der elsker denne fortælling: Det er typisk de venstreorienterede.

Kretz understøttede altså en venstreorienteret myte i den bedste sendetid i P1-morgen, i Radioavisen og i TV-avisen.

(Jackson Mainwaring, Vestergade, Odense, 10. november 2018)

Oploadet Kl. 22:45 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


7. marts 2017

P1 Morgen om Geert Wilders fravær fra tv-debat: “…. den brøleabe, den var her så ikke i dag.”

Jeg er sikker på, at faguddannede journalister ikke har et indslag med gårsdagens indslag om Geert Wilders og den hollandske valgkamp, men det er intet andet end intelligent propaganda. Der mangler oplysninger om baggrunden for Wilders fravær, postuleres at debatten om indvandring er skabt af Wilders, og man vælger at citere en tilfældig kvinde der mener han er en ‘brøleabe’. Fra P1 Morgen – Hovedpersonen Geert Wilders manglede ved hollandsk valgdebat.

P1-vært: … hvad kom det til at betyde at han var fraværende?

Clara Binczak Lindhardt, DR: Debatten var dermed langt mindre højrøstet end hvad man kunne have forventet, hvis Wilders han havde været med. Til gengæld så gjorde det, at der faktisk var nemmere at skelne partierne fra hinanden. Det gav den konservative kandidat mulighed for at stille sig op, som den allermest højreorienterede i den her gruppe af partiledere, især på indvandrerområdet, der stillede han sig op, som den største strammer… Det betød også at indholdet trådte klarere frem, hvad de otte tilstedeværende kandidater mener om emnerne – ellers ville de hele tiden skulle sætte sig op i forhold til Wilders.

P1-vært: Hvad kom debatten så til at handle om, udover indvandrerområdet. … Det her med Geert Wilders. Selvom han ikke var med til debatten, så fyldte han alligevel på en eller anden måde, mener du. Prøv lige at forklare os det.

Clara Binczak Lindhardt: Bare det at et af hovedemnerne var indvandring, det var Wilders jo medvirkende til at have sat øverst på dagsordenen i den her valgkamp. Det er det valgkampen den handler om.

P1-vært: Hvordan har folk i Holland egentlig haft det med at han var fraværende fra den her debat?

Clara Binczak Lindhardt: Det synes samtlige tilskuere jeg talte med var for svagt. Nogle syntes til gengæld at det var rart, at debatten foregik i et mere roligt toneleje, end det havde været tilfælde, hvis Wilders var med. En kvinde hun sagde bagefter til mig, ‘Ja, normalt der står Wilders, som sådan en brøleabe’ – det siger man på hollandsk, og så skælder han de andre ud for ikke at gøre nok for at stå imod radikal Islam. Og man kan sige, den brøleabe, den var her så ikke i dag. Den kritiske holdning til Wilders, er dog ikke nødvendigvis repræsentativ for hele Holland…

Oploadet Kl. 09:50 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


1. oktober 2015

Bonnichsen: Politiets brug af ordet ‘radikalisering’ radikaliserer alle der bruger ‘Allahu-akbar’-råb…

Ethvert begreb der bruges til at beskrivelse islamisk terrorisme bliver hurtigt problematisk. Torsdag morgen kunne man på P1 høre Hans Jørgen Bonnichsen forklare, at bare fordi en Islamisk Stat-sympatiserende muslim råbte ‘Allahu-akbar’ under et knivangreb på en dansk betjent, så bør politiet ikke kalde ham ‘radikaliseret’. Det er jo ikke ulovligt at have radikale sympatier, og mandens motiv er det op til domstole af afgøre.

Fra P1 Morgen – Betegnelsen ‘radikaliseret’ bruges som gummistempel.

P1-vært: Hvorfor er den slags udtalelser problematisk?

Hans Jørgen Bonnichsen: Fordi ordene former hvad de nævner, og jeg er ikke i øjeblikket i tvivl om, at når man bruger de slags prædikater så har den danske befolkning opfattelsen af der er tale om en terrorist. I det øjeblik man bruger ordet radikaliseret, så er det i dag et lighedstegn i forhold til at det er en terrorrist. Og det behøver det absolut ikke at være. Man har på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen, og jeg ved efter mine tyve år i Rejseholdet, hvor forsigtig man skal være med at melde ud om et eventuelt motiv, ingen man har været igennem en tilbundsgående undersøgelse. Meget kunne jo tyde på, at der her var tale om en psykisk ustabil person, som som virkelig har en alvorlig sindslidelse, det kunne måske også være en person som hellere vil opholde sig i dansk fængsel, fremfor at blive udvist til en meget meget usikker tilværelse. Der er en masse af muligheder i det, men øjeblikket går man så ind og bruger et gummistempel, og simpelthen stigmatiserer pågældende person uden at man har været gennem en tilbundsgående undersøgelse. Det synes jeg er problematisk.

P1-vært: Du kalder det et gummistempel. Har det som du ser det konsekvenser når politiet kommer med den slags informationer allerede inden den formodede gerningsmand har været i grundlovsforhør?

Hans Jørgen Bonnichsen: Det har det jo i princippet, forstået derhen at man alle har lagt sig fast i forhold til et eventuelt motiv, og dermed kommer man i en situation, som jo kan påvirke i en uhensigtsmæssig retning. Altså politiets opgave er at efterforske… det er kun domstolene der i sidste ende kan afgøre om pågældende var radikaliseret. … Hvis det var tilfældet så rejser man også en terrorsigtelse, og det er der slet ikke tale om på nuværende tidspunkt.

P1-vært: Hvordan skulle man så have grebet det an istedet fra politiets side, mener du.

Hans Jørgen Bonnichsen: Jeg mener i allerhøjeste grad, at man skal gøre det, som man normalt altid gør, men der er en tendens de senere år, både politisk og også generelt i forhold til når man taler om den slags ting, at bruge ordet radikaliseret uden at man i bund og grund ved hvad det dækker over, uden at definere det. Og det at være radikal er jo ikke ulovlig, det at have sympatier er ikke ulovlig. Det der er ulovligt, det er det øjeblik hvor personen er villige til at bruge vold og gennemføre sin dåd. Det er at være radikaliseret. Der er i forhold til alle ting. Det behøver ikke være i forhold til Islamisk Stat.

[…]

P1-vært: Hvor går efter dine begreber grænsen for hvad man skal fortælle offentligheden på det tidspunkt i en efterforskning, som vi ser på her.

Hans Jørgen Bonnichsen: Man skal i hvert fald ikke gå ud og pre-ideologisere motivprocessen, når man ikke har andet end – som det også bliver sagt – en muligvis radikaliseret, en muligvis radikaliseret med Islamisk Stat. Det behøver altså ikke være motivet til gerningen. Det kunne være desperation, det kunne være sindsyge. Og det er her jeg mener at man skal være yderst påpasselig med at bruge det her som et gummistempel, og det er det desværre blevet. Det medvirker også til at man radikaliserer så og sige næsten alle der bruger udtrykket ‘Allahu-akbar’. Jeg siger også engang imellem ‘Gudske-tak-og-lov’ uden at nogen vil gå ind og definere mig religiøst.

Hans Jørgen Bonnichsen: … også i forhold til den bekymring, den generelle frygtdannelse der desværre er i det danske samfund, blandt andet i forhold til flygtningestrømmen. Der så man jo også en tendens til at gå ud politisk, at der blandt dem formentligt var radikaliserede personer. Man går ind og bruger det her i tide og utide, og medvirker så også til at stabilisere den frygt som findes i det danske samfund i forvejen.

(Hans Jørgen Bonnichsen, 2014)

“Der er fundet forskellige spor i efterforskningen som tyder på, at den anholdte 25-årige statsløse palæstinenser kan være radikaliseret og har sympati for Islamisk Stat.” (Nordsjællands Politi, 29. september 2015)

“Ekstra Bladet erfarer, at den 25-årige råbte ‘Allahu Akbar’, da han angreb den 56-årige politimand…” (Ekstra Bladet, 29. september 2015)

Oploadet Kl. 19:10 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


24. marts 2015

Hørt på P1: “Men kan vi blive ved med at være rige… og samtidig forsøge at begrænse indvandringen?”

Man ved der er noget fordækt, når et venstreorienteret medie som P1 – helt atypisk, pludselig fokuserer på erhvervslivets behov. Danmark er danskernes land, ikke et aktieselskab, og likvidation kan selvfølgelig aldrig blive en mål i sig selv. Fra et indslag på P1 Morgen – Indvandrere skal redde Europa.

Vært: Fra spørgsmål om diskrimination af grundlæggende rettigheder, og et mere inkluderende Europa, så skal det så nu handle om indvandring. … God morgen Steffen Gram, internationale korrespodent her i DR. Man kan måske stille det op, at politikerne trækker i en retning, og erhvervslivet i en anden retning, når det altså gælder spørgsmålet omkring indvandring. Hvordan hænger det sammen?

Steffen Gram: Det hænger sammen på den måde, at vi er i hvert fald syv år inde i en krise… og på den anden måde, så er vi ved at indrette os sådan, at befolkningstallet i Europa falder. Vi bliver ældre og ældre, og kan ikke opretholde vores økonomiske niveau, vi kan ikke følge med innovativt og så videre, så på den ene side står vi med frygten og bekymringen for vores værdier overfor indvandrerne, på den anden side, med behovet for indvandringen.

Vært: Men kan vi blive ved med at være rige i vores del af verden, og samtidig forsøge at begrænse indvandringen.

Steffen Gram: … alle de tal fortæller jo, at det går ikke længere. … Som Mercedes-chefen sigger på den store konference i Brussels – indvandringen er helt afgørende for at vi økonomisk kan blive kørende.

Vært: Hvis vi skal samle op her til sidst. Hvis vores børn skal have en levestandard som svarer nogenlunde til den vi har i dag, så er indvandring nødvendigt.

Steffen Gram: Det er det erhvervslivet og økonomer siger. Og demografer. … Altså, hvis vores børn skal have det om ikke bedre, men ligeså godt som vi har det, så skal der en indvandring til. Fordi i kan ikke skabe det befolkningsgrundlag der kan forsørge, den voksnende gruppe af ældre.

(P1, 24. marts 2015: Verden ifølge Gram: Europa under pres)

Oploadet Kl. 16:12 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


9. marts 2014

Brian Mikkelsen brugte ‘græshoppe’-metafor om velfærdsturister, og fik nazi-kortet i Deadline og P1…

Knud Lindholm Lau har ifølge sit officielle CV arbejdet freelance for DR siden 1973, det være sig som journalist for P1 og Radioavisen, men også som ‘Intern underviser’. Katrine Winkel Holm i søndagens Jyllands-Posten – DR trak nazikortet (kræver login).

“Søndag aften var den konservative Brian Mikkelsen indkaldt til forhør i DR 2’s Deadline… Emnet var regeringens aktuelle store tabersag: EU’s krav om, at vi skal betale børnecheck til børn af folk, der kun har arbejdet ganske kort tid i Danmark; børn, der ikke bor her i landet. EU-Kommissionens krav er så himmelråbende absurd, at enhver, der får sagen bare nogenlunde nøgternt præsenteret, straks kan se, hvilken fatal underminering af nationalstaten EU her er ude i.

Deadlines researchhold havde tydeligvis lagt sig i selen for at fremstille sagen så lidt nøgternt som muligt. Trumfen – som vi efter mange minutters mundhuggeri og afbrydelser nåede frem til – var ordet ‘græshopper’. Et ord, som Brian Mikkelsen har brugt som metafor for denne form for velfærdsturisme. …

En nazist havde nemlig engang, kunne Martin Krasnik afsløre, sammenlignet jøderne med græshopper, og med denne oplysning blev der sat turbo på afhøringen med det formål at få Mikkelsen til at gøre afbigt for tonen i sin sprogbrug. …

Så om mandagen tog P1’s ‘Orientering’ over, hvor Deadline slap, og sørme, om ikke også P1 Morgen om tirsdagen fortsatte i samme rille. Orientering hidkaldte den mand, som jeg gætter på har fodret Deadline-redaktionen med den dybest set idiotiske anklage: Cand. phil. Knud Lindholm Lau, der tankevækkende nok jævnligt underviser DR-journalister. Over for den mikrofonholdende P1-journalist spillede Lindholm Lau rollen som objektiv ekspert. F. eks. kunne Lindholm Lau oplyse lytterne om, at Mikkelsens retorik var ‘forfejlet’, ‘fornærmende’, og bedre havde det ikke været, hvis Mikkelsen havde anvendt det mindre farverige udtryk ‘velfærdsturisme’.

Velfærdsturisme opererer nemlig med et skel mellem ‘dem og os’ og så, docerede Lau, er vi lige lukt tilbage i Tyskland i 1930’erne.

Knud Lindholm Lau er ikke en neutral ekspert, men en af de debattører, der ihærdigt har forsøgt at forgifte udlændingedebatten med skamløs brug af nazikortet. Gang på gang har han fremført den påstand, at der er klare paralleller mellem tonen i udlændingedebatten og Det Tredje Riges sprog. …
Det er en sådan mand, DR ukritisk anvender i sin kampagne mod borgerlige politikere.”



3. februar 2014

Lone Nørgaard i kronik: “Alt for mange journalister er paradoksalt nok… demokratiets fjender.”

Kronik af Lone Nørgaard i gårsdagens udgave af Jyllands-Posten – Journalisters skæve verdensbillede (kræver login).

Alt for mange journalister er paradoksalt nok det stik modsatte af vagthunde: De er demokratiets fjender.

Det er en kendsgerning, at DR er i frit fald. Kritikken kommer mange steder fra og går dels på det populistiske programknæfald i knopskydende kanaler, dels på det endimensionale verdensbillede, som et stort flertal af DR-journalister bekender sig til.

Skyklapperspektivet gælder også for det i egen selvforståelse intellektuelle flagskib ‘Deadline’ på DR2, og det gælder for en række radioudsendelser på P1, der ikke forspilder nogen lejlighed til at promovere sig som den ‘kloge kanal’. Med programmer som ‘P1morgen’, ‘Europa lige nu’ og ‘Orientering’ kan man næsten altid være sikker på, at modstanderen/fjenden er de mennesker, som sætter spørgsmålstegn ved:

1. Den menneskeskabte andel i klima- og miljøforandringer, 2. EU, herunder asyl- og socialpolitikken skubbet frem af en aktivistisk domstol, 3. FN (et organ i dag domineret af muslimske/afrikanske lande), 4. Israel som skurken i Palæstina-konflikten, 5. Indvandring fra tredjeverdenslande, 6. Ligestilling og det moderløse samfund, 7. Vuggestuer og omfattende institutionalisering, 8. Den rummelige folkeskole, 9. Socialkonstruktivisme, 10. Romaer og asylsøgere som pr. definition er ofre, 11. Nedgøringen af Danmark som et (kultur)kristent land, 12. Modersmålsundervisning (f.eks. tyrkisk, arabisk), 13. At fattigdommen i tredjeverdenslande skyldes vestlig imperialisme og ikke en ukontrolleret befolkningsvækst, korrupte (politiske) ledere og analfabetisme, 14. At et dårligt liv altid er samfundets skyld og aldrig et resultat af den enkeltes indsats og uhensigtsmæssige valg, 15. Undermineringen af ægteskabet, 16. Frihed til at gøre, hvad man har lyst til, 17. Ulandshjælp, 18. Indoktrinering af skoleelever funderet i en multikulturalistisk lærertilgang…, 19. Latterliggørelsen af traditioner og klassiske borgerdyder, 20. Den generelle offergørelse, 21. Autoritetstabet (det faderløse samfund, hvor få voksne vil tage voksenheden på sig).

[…]

Med disse eksempler er jeg ved at nærme mig kernen i diskussionen om journaliststanden og dens selvforståelse som demokratiets vagthund, der bider magthaverne i haserne, og borgernes bedste ven.

Sagen er nemlig den, at alt for mange journalister paradoksalt nok er det stik modsatte: De er demokratiets fjender, fordi de formidler et ensidigt og undertiden ligefrem falskt verdensbillede.

DR har min særlige bevågenhed på grund af licensen. Jeg er tvunget til at betale til en institution, hvis medarbejdere som hovedtendens bestræber sig på at opdrage borgerne til et positivt syn på multikulturalisme og velfærdsstat. Det sker i emnevalg, stofprioritering og selektion af eksperter og kilder. Måske fordi der sidder en ledelse rekrutteret inden for det samme snævre segment?”



17. januar 2014

Ny forskning fra Indvandrermedicinsk klinik: Uansvarligt at stressede flygtninge skal lære dansk

Den nuværende regering sænker kravene til flygtninge, men intet vil kunne gøre P1-castede forskere tilfredse. Fra introduktionen til et indslag i gårsdagens P1 Morgen, der gengiver pointerne i seneste udgave af Sproglaboratoriet på samme kanal.

Professor: Sprogkrav til flygtninge med posttraumatisk stress syndrom er meningsløse
De sprogkrav som dansk lovgivning stiller til flygtninge med posttraumatisk stresssyndrom er meningsløse og lægeligt uforsvarlige! Det siger overlæge og professor Morten Sodemann, der har undersøgt og fulgt 920 flygtninge. Hans konklusion er, at vi stopper sprog ned i halsen på mennesker, som endnu ikke er klar til læring. Morten Sodemann fortæller, hvad det er for en sproglig virkelighed, mennesker, der har været udsat for tortur og krig, befinder sig i.. Medvirkende: Morten Sodemann, overlæge og professor

Oploadet Kl. 07:55 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


27. november 2013

P1 vrider virkeligheden: Rabiat fundamentalistisk konservatisme hærger større centralasiatisk land…

Det er tidskrævende at blogge om radio- og tv-indslag, og dagligt må jeg skifte væk fra P1 for ikke at få sindet fyldt op af licensfinansieret propaganda. Tidligt i går morges var det et indslag på P1 Morgen om genindførelse af stening for utroskab (Zina) i Afghanistan, der i den islamiske straffelov, den såkaldt hudud, er at regne for en forbrydelse imod Gud. En letforståelig sammenhæng, som ikke engang Gyldendals åbne encyklopædi forsøger at relativere sig ud af.

Indslaget varede mere end otte minutter. Ikke et ord om Islam, men en helt masse om rabiat fundamentalistisk ‘konservatisme’. Fra – Afghanske embedsmænd vil genindføre stening.

Dorte Krogsgaard, P1: Vi skal videre til Afghanistan. Afghanske embedsmænd er i gang med at udarbejde med at udarbejde et ny udkast til en straffelov, og særlig en bestemmelse, paragraf 21 skaber opmærksomhed. Den handler nemlig om igen at indføre stening af kvinder og mænd som bliver dømt for utroskab. Paragraf 23 i udkastet specificerer desuden at straffen skal udføres offentligt. Philip Khokhar, god morgen.

Philip Khokhar, DR: God morgen.

Dorte Krogsgaard: Vores journalist i Afghanistan. Det giver jo tanker tilbage til dengang det var Taliban der styrede Afghanistan, hvordan kan sådan noget som stening for utroskab optræde i et udkast til en straffelov fra landets justitsministerium.

Philip Khokhar: Det her det er et udtryk for, at der stadigvæk er meget meget konservative og fundamentalistiske kræfter i Afghanistan, og jeg synes nærmest man oplever et kapløb for tiden om at komme med rabiate forslag, som vi så også for noget tid siden, et forslag der faktisk ville legalisere voldtægt sålænge det foregik indenfor ægteskabets rammer.

Dorte Krogsgaard: Philip, du var ved at fortælle, at Afghanistan er et meget konservativt land.

Philip Khokhar: Ja, det er rigtigt – Afghanistan er et meget meget konservativt land, og det man oplever for tiden det er jo nærmest et kapløb om at komme med endnu mere konservative, endnu mere rabiate forslag. … Det er ikke fordi den store brede afghanske befolkning står og råber efter stening for utroskab, men man ser at de konservative kræfter nærmest konkurrerer om hvem der kan komme med mest konservative forslag. Det er blandt andet fordi de ved at udlændingene er på vej ud ad landet, og om få år skal Afghanistan stå på egne ben, og der er mange som gerne vil have lidt opmærksomhed for tiden.

Dorte Krogsgaard: Er der nogen som helst mulighed for at det bliver gennemført det her?

Philip Khokhar: Det tror jeg ikke. Det skal siges at i parlamentet sidder der mange konservative som formentligt vil stemme for de her forslag, men jeg har meget svært ved at forestille mig… der er jo ingen der kan leve med at man vil genindføre stening i Afghanistan… Sålænge der vil givet penge og bistand til Afghanistan, så tror jeg ikke på, at nogle vil kunne acceptere det her bliver indført. Men i en situation om nogle år, hvor Afghanistan måske ikke føles så afhængig af omverdenen, der ved man aldrig hvad der kunne ske. På kort sig tror jeg ikke de her forslag vil blive indført – der vil blive for stort et ramaskrig i omverdenen.

Dorte Krogsgaard: Det fortalte Philip Khokhar…

(‘Konservativ’ aktivist, Den Islamiske Republik Afghanistan; Islamization Watch)



11. oktober 2013

Tom Carstensen renser luften: EDL er ikke en racistisk organisation, medierne har været unuancerede…

På New Statesman postulerer en George Eaton, at Tommy Robinsons retræte fra English Defence League, blot er en taktisk manøvre, i det han i virkeligheden slet ikke har ændret holdning. Ingen ved rigtigt noget endnu, men man har da lov at håbe, at Tommy Robinson stadig foretrækker Churchill fremfor Quilliam.

Robinsons farvel til English Defence League er ‘gefundenes fressen’ for medierne, også de danske, der i flere år har perfektioneret en virkelighedsuafhængig omtale af den engelske bevægelse. Tre indslag fra gårsdagens P1 Morgen, DR2 Morgen og P1 Orientering illustrerer helt præcist hvad der gik galt. Journalisterne begyndte at tro på egen propaganda, som den sobre Tom Carstensen fortæller DR2’s Anja Bo mellem linierne.

Det startede tidligt i går, da P1 Morgen havde interviewet Ph.d.-studerende Jacob Senholt om udviklingen. Han forsker i højreorienterede bevægelse, hvad P1 meget sigende betegnede som ‘højreekstreme bevægelser’. Fra indslaget – Højrekstremister i krise.

Intro, P1-vært: (larm) Sådan her lyder det når den højreekstremistiske gruppe English Defence League støder sammen med politiet under gadeprotester i London. Volden er dog nu blevet for meget siger stifteren, og derfor forlader han nu sin egen organisation.

Intro, P1-vært 2: Vi taler med en ekstremismeforsker om afskeden…

[…]

P1-vært: Vi skal til Storbritannien. Stifteren af den britiske højreekstremistiske gruppe English Defence League… Tommy Robinson har stået i spidsen af adskillige islamkritiske demonstrationer der har resulteret i vold og anholdelser.

P1-vært: (Tommy Robinson taler) … politisk islam spreder sig ud over landet, sagde han dengang til pressen sagde han dengang omgivet af maskerede tilhængere. … Jacob Senholt, God morgen. Ph.d-studerende ved Aarhus Universitet, og forsker i højreekstremisme i Europa.

Jeg har set flere interviews med Tommy Robinson i kølvandet på udmeldelsen, og han taler ikke om voldelige EDL’ere, men medlemmer der demonstrerer med bannere, han ikke føler repræsenterer ham. Højreorienteret er ikke det samme som højreekstremistisk, og racistiske banner er ikke det samme som vold.

Et par timer senere blev Tom Carstensen interviewet live fra London til DR2 Morgen, og han havde ikke meget til overs for indgroende journalistiske dogmer i relation til English Defence League. Indslaget bar titlen Leder forlader højreekstrem gruppe, og så var der ellers skridttæsk til DR2-vært Anja Bo.

Niels Krause-Kjær, DR2: Nu skal vi til en anden sag, som også er lidt problematisk, i hvert fald. Det er stifteren af den britiske højreekstremiske gruppe English Defence League, der har sagt farvel til sin egen organisation. Tommy Robinson har stået i spidsen for adskillige islamkritiske gadeprotester, der har resulteret i vold og masseanholdelser. Men nu forlader han gruppen, fordi den ifølge ham selv er blevet for ekstrem. Den 30-årige Robinson fortæller at han stadig vil bekæmpe Islam, men at han i stedet for vold og demonstrationer vil gøre det med, hvad han kalder demokratiske ideer…

Anja Bo, DR2: – og så kan vi sige god morgen til Tom Carstensen. Journalist bosiddende i London, der altså har fulgt English Defence League i en årrække. Hvad er det der sker i øjeblikket her.

Tom Carstensen, korrespondent: Han har ifølge ham selv, haft svært ved at styre på de interne linier, hvilke mennesker der er i organisationen. Der har i alle år den har eksisteret været en masse vedholdende historier, om at der var nogle nazister som forsøgte at infiltrere den, og nu synes han selv det er blevet for meget. Senest var der en demonstration i Manchester hvor der mødte nogle folk op med nogle nazistiske flag, og det er den første demostration han ikke selv har været til, og han er så ikke i stand til at holde disse mennesker ude længere, siger han. Han har været i fængsel i en periode, og der var der også nogle forsøg på at de vil overtage gruppen. … Han vil ikke lægge ansigt til folk, der har de her holdninger, fordi han ikke selv har dem, og det er det der sker.

Anja Bo: Så der er ekstrem, og lidt for ekstrem, måske ifølge Tommy Robinson. … Prøv lige at tage os med ind i English Defence Leagues selvforståelse her, for jeg synes jo ellers ikke det virker som om, det er en gruppe eller en organisation som sådan der er fred og frihedselskende vel.

Tom Carstensen: Frihedselskende. Hvis du sætter dig ned og læser hvad de siger, så har de aldrig sagt andet end at de elskede frihed. Der er nogen som læser mere ind i dem, men det er en enkeltsagsorganisation, og de bliver tit, synes jeg, en lille smule misforståede, og slået i hartkorn med sådan nogle totalitære grupper, skal vi sige nazistiske grupper. De har ikke sådan et stort partiprogram. De har en sag, at de bekæmper islamisme.

(Arkivbilleder i baggrunden: Det væltede hegn ved demonstration i Luton)

Anja Bo: Men lad mig lige prøve at spørge dig. Du siger, at der er en risiko for at vi opfatter English Defence League sådan lidt for unuanceret. Men altså der er jo tale om en gruppe her, som er erklæret racistisk ik’. De vil bekæmpe øh (bliver afbrudt før hun siger Islam, Kim)

Tom Carstensen: – Det er forkert!

Anja Bo: Forkert?

Tom Carstensen: De er ikke erklæret racistiske. Der er forskellige farver, for nu at tale lige ud af posen, også ved demonstrationerne. Jeg har selv været ved nogle af dem. Du ser både sorte, og der er også folk med pakistansk baggrund, som ikke er muslimer, som ikke er vilde med islamisme. Så det er simpelthen ikke rigtigt, når man kalder dem racistiske, når vi tager ordet racisme i den traditionelle forstand. Det handler om Islam og islamisme, som man er i mod.

Anja Bo: Okay, så. Man er simpelthen religionsfjendtligt, men i og for sig ikke i forhold til hvor folk kommer fra. Så blev det sat på plads. (sukker højlydt, og genvinder fatning) … Det lyder jo, som om, at der med Tommy Robinsons exit er åbnet op for en ubehagelig, eller en endnu mere ubehagelig udvikling. Er det rigtigt forstået?

Tom Carstensen: … han og Caroll har været grunden til at man har holdt de her ting i ave. … Hvis der er folk der har nogle mere radikale holdninger, så bliver det sværere at styre. Så vil vi se grimmere ting end vi har set tidligere.

Senere på dagen fortsatte Tom Carstensen analysen på Orientering på P1, og her supplerede han analysen med flere væsentlige detaljer.

Tom Carstensen: … politiets rolle skal også med her. De har været ganske hårde ved Robinson, og ofte underlagt ham forskellige restriktioner. Senest da han blev anholdt for at gå to minutter over tiden i sin tale, til en demonstration på kanten af Tower Hamlets. En del af London, og den del af Storbritannien, der har flest muslimer, og hvor borgmesteren er smidt ud af Labour for sine forbindelser til radikale islamister. … På et videoklip på Youtube, kan man se de to blive anholdt af politiet. Det lidt underlige er, at kort forinden er Kevin Caroll blevet angreb af hvad der formodes at være en mand med tilknytning til den yderste venstrefløj. Venstrefløjsaktivister mener Caroll gjorde noget ved venstrefløjsaktivisten inden, men det fremgår ikke at tidligere videomateriale. Det var ikke det de blev anholdt for. De blev anholdt for at obstruere politiet. Sagen skal for retten i næste uge. Der har været flere tilfælde på, at deltagere i EDL-demonstrationer har givet udtryk for deciderede racistiske holdninger, og fremvist symboler af den karakter. Derfor flød bægeret over for nyligt, i forbindelse med en demonstration i Manchester. (Robinson taler)

Tom Carstensen: ‘Den første demonstration jeg ikke var med til i tre år, var den i Manchester. Her så man White Pride-flag og andre ting der bestemt ikke repræsenterer mig.’ … EDL har også flere gange været forsøgt kuppet af folk med andre dagsordener. … Der var på intet tidspunkt under pressemødet, noget der tydede på, at han har ændret holdninger. Han er stadig imod det han ser som islamismens farlige indflydelse i Europa… Ligegyldigt hvad så vil en ny ledelse, der ikke nyder den samme respekt som Robinson har gjort det, kunne få problemer, med at holde balladen om ikke ved et minimum, så nogenlunde i ave. Men man skal også huske, at de fleste anholdte ved disse demonstrationer faktisk har været moddemonstrationer fra venstrefløjen.



6. august 2013

Bæk Simonsen glæder sig over moské-byggeri: “… nedtonende for potentielle konfliktmuligheder”

Tilbage i 2006 afviste islamforsker Lene Kühle, at moskeer skulle være ‘hvervested for kommende terrorister’, og Jørgen Bæk Simonsen er selvfølgelig helt på niveau. Retorisk får den dog en tand ekstra, og man skal næsten have en doktorgrad fra RUC for ikke at trække på smilebåndet. Fra DR Online – Stormoské vil ikke give konflikter.

“På det ydre Nørrebro åbner Danmarks første stormoské om kort tid. Det er den første moské i Danmark med både kuppel og minaret, som snart står færdig på Rovsingsgade. … Ikke langt fra den nye moské, på Vibevej, ligger en Shiamuslimsk moské, men selvom de to moskéer ligger tæt ved hinanden, så vil den nye moské ikke skabe konflikter.

– Nej det betyder omvendt, at man får mulighed for, fra de forskellige respektive grupperingers side, at understrege og lancere i forhold til omverdenen, hvad man er, og hvad man står for. Og ligesom vi har forskellige politiske partier og forskellige grupperinger i det kristne landskab, så må man jo i udgangspunktet tage til efterretning og glæde sig over, at denne mangfoldighed der eksister, den nu også bliver visualiseret. Og på den måde kan være nedtonende for potentielle konfliktmuligheder, siger Jørgen Bæk Simonsen, professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet til P1 Morgen.

– … ligesom vi ved, at kristne i sin tid blev glade for kirkerne, så er det indlysende klart, at muslimerne vil have det på præcis samme måde, siger Jørgen Bæk Simonsen.”

Hør eventuelt indslaget på P1 Morgen: Professor: Nye moskéer i Danmark er en glædelig udvikling.

Oploadet Kl. 17:32 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper