9. januar 2014

Radioavisen basher ‘højre-nationalistiske Sverigedemokraterne’ – Lars Hedegaard om voldtægt i Islam

Radioavisen på P1 lancerede tidligt her til morgen en nem lille historie om en politiker fra ‘det højre-nationalistiske parti Sverigedemokraterne’, der var kommet i modvind, fordi han havde påstået at voldtægt var en del af Islam. Voldtægt har “intet med Islam at gøre”, citeres en unavngiven svensk ‘Islamforsker’ afslutningsvis for. Lars Hedegaard hudfletter bekvemme usandheder på Dispatch International – Svensk opstandelse over islamisk voldtægt.

“Det har vakt forargelse i Sverige, at Sverigedemokraternes viceordfører i Karlskrona Michael Hess på Facebook har skrevet, at ‘voldtægt er dybt forankret i islamisk kultur’. … Partiets stabschef Linus Bylund bakker op og citeres i Blekinge Läns Tidning for at ‘det står i Koranen at voldtægt kan anvendes mod kvinder, der har været utro. Det er en muslimsk straffemetode.’ …

Michael Hess’ udsagn er helt korrekt, som vi skal se neden for. Derimod tager Linus Bylund fejl, når han påstår, at begrebet voldtægt forekommer i Koranen. Her står der heller ikke noget om, at voldtægt er en straffemetode, der kan bruges mod utro kvinder.

Men der står meget andet interessant i islams heldige bog, som vi i den vestlige kultur ikke ville tøve med at betegne som voldtægt, og som SD-lederne med fordel kunne henvise til. F.eks. følgende vers: ‘Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil.’ (Sura 2:223).

Med andre ord, er det op manden at bestemme, hvornår der skal dyrkes sex og på hvilken måde. Kvinden skal blot lægge krop til, uanset om hun har lyst eller ej. Hvis hun ikke har, men alligevel bliver tvunget til det, vil det i vores vestlige kulturkreds blive betegnet som voldtægt, men ikke i islam.

Men hvem er nu ‘jeres kvinder’, som mænd må ‘pløje’? For det første er det naturligvis de op til fire koner, som en muslimsk man har ret til – og som han har ret til at udskifte, når han er træt af at ‘pløje’ dem. Men dertil kommer de slavinder, han kan bemægtige sig.

Det fremgår af Sura 4:24, der opregner hvem en trængende mand har ret til at have sex med: Han må ikke have sex med ‘ærbare, gifte kvinder’ (altså muslimske kvinder der er gift til anden side), men derimod med de ’slavinder I ejer. Dette er Guds forskrift til jer.’

Og hvem er nu disse ’slavinder’, som er til fri seksuel afbenyttelse? Det står der noget om i Sura 33:50. Heraf fremgår det, at der er tale om ‘de slavinder, som Gud har givet dig som bytte’ – altså som er erobret i forbindelse med krigs- eller voldshandlinger.

Intet sted fremgår det, at man kun må tage slavinder – og udsætte dem for sex – i forbindelse med officielt erklæret jihad – altså hvis f.eks. Saudi-Arabien skulle erklære krig mod Sverige og sende en flåde ind i Østersøen. Allah er ikke nærig, når det gælder om at forsyne muslimske mænd med ‘pløjejord’. Det kan udmærket ske på helt privat initiativ, f.eks. når en eller flere muslimske mænd får kik på attraktive kvinder i en vestlig storby og beslutter at ‘pløje’ dem.

Vi kalder det voldtægt, men ifølge islams selvforståelse har voldtægtsmanden eller voldtægtsmændene ikke begået nogen synd ved at kaste sig over vantro kvinder, de har taget som slavinder. Og motivet er derfor også ligegyldigt. Det kan være liderlighed, magtbrynde, ønsket om at ydmyge vantro mænd, der ikke kan eller vil forsvare deres kvinder, eller motivet kan være straf til kvinden eller hendes familie eller hvad som helst.

Voldtægt af tilfangetagne piger og kvinder er da også standardpraksis i forbindelse med islamiske voldshandlinger. Fra gidseltagningen i Beslan i 2004 berettede moderen til en af de tilfangetagne piger: ‘Adskillige 15-årige piger blev voldtaget af terroristerne.’ Hendes datter ‘hørte deres forfærdelige gråd og skrig, da udyrene slæbte dem bort.’ (Citeret i Hedegaard: Muhammeds piger, 2011, s. 50). Og fra hellige krigeres overgreb på andre muslimer i Darfur beretter et vidne: ‘Hver af os blev voldtaget af mellem tre og seks mænd. … En kvinde nægtede at have sex med dem, så kløvede de hendes hoved med en økse for øjnene af os.’ (Citeret ibid.). Hundredvis af lignende beretningen kunne nævnes.

I bogen Women and Religion (1998, s. 127) skriver den tyrkiske kvindelige akademiker Fatmagül Berktay: ‘I islams patriarkalske univers, som er organiseret omkring mandens lyst i overensstemmelse med shariaen og den islamiske retspraksis, betragtes kvinden som en genstand, der er skabt for at tilfredsstille mandens begær. I dette univers betragtes seksuelle aktiviteter ikke som en forening af to mennesker udstyret med den samme vilje. Det tager kun hensyn til mandens vilje. … Kvinden bliver somme tider ligestillet med genstande og betragtes som ejendom.’

I forbindelse med balladen om SD’s udmelding bemærker den svenske islamekspert Jan Hjärpe, at ‘det er en svær synd inden for islam at voldtage og det straffes hårdt.’ … Det er meget muligt, men der er to problemer: For det første er voldtægt i islamisk forstand altså ikke det samme som voldtægt i vores, og slavepiger – hvad enten de bliver indfanget i Darfur eller Malmö – kan man gøre med som man vil. For det andet er det så godt som umuligt for en kvinde at bevise, at hun er blevet voldtaget – og særdeles farligt for hende at prøve.

Under islamisk lov kan voldtægt kun bevises, hvis voldtægtsmanden tilstår eller hvis handlingen bevidnes af fire mandlige vidner. Kvinder der anmelder voldtægt uden at kunne skaffe fire mænd, der har set på, antages at have dyrket ulovlig sex (og det straffes i sandhed hårdt!) og hvis hun tilfældigvis er gift, betragtes hendes adfærd som hor, der straffes med stening.

Det havde været pænt af den berømte islamekspert at have fortalt det.

Oploadet Kl. 07:01 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


31. december 2013

P1’s Laura Na Blankholm med Modkrafts Rune Eltard Sørensen til SIAD-demo, 23. februar 2013

I forlængelse af søndagens postering om endnu et apologetisk P1-program, nævnte jeg P1-tilrettelægger Laura Na Blankholms tilknytning til venstreradikale Modkraft. På billedet herunder ses hun sammen med Modkraft-redaktør Rune Eltard Sørensen (flere domme) på Søtorvet i København, i forbindelse med SIAD’s demonstration, der som forventet blev angrebet af Antifascistisk Aktion.

(Modkrafts Rune Eltard Sørensen & P1’s Laura Na Blankholm, Søtorvet, 23. februar 2013)

Linkedin kan man se, at at hun trods ansættelse hos P1 stadig er tilknyttet Modkraft, som hun har været det siden august 2010. Derudover er hun næstformand for ‘Ansvarlig presse’, en organisation der officielt har til formål at modvirke mediestereotyper om etniske minoriteter, men reelt kæmper for at sløre de konkrete konsekvenser af det multikulturelle samfund.

Hvis Laura Na Blankholms online-cv står til troende, så har hun ikke være tilknyttet Modkraft, da AFA/Redox-lederen A.R. (navneforbud pga. igangværende retsag) skrev for siden under sit tidligere navn. Det gjorde derimod Sidsel Washuus, der i 2008-09 kombinerede sine aktiviteter for Modkraft med en ‘researcher’-stilling på Politiken. Avisen er man i det mindste ikke tvunget til at betale til…

“Drop kønsklichéerne” (P1, 28. august 2013; queer-propaganda)

“Inde og sidde” (P1, 6. november 2013; Erik Storrud mfl.)

“I krig med nationalismen” (P1, 11. december 2013; antifa-propaganda)

“Terrorsiget” (P1, 25. december 2013; Daniel Holst Petersen)

Oploadet Kl. 07:34 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


29. december 2013

Endnu en militant venstreradikal fik taletid på P1: Brandstifterbandens Daniel Holst Petersen…

I sidste måned kunne man P1 høre en såkaldt Feature om Erik Storruds sytten anholdelser og diverse fængselsophold. Optagelserne blev en del af Klubværelset på P1 i samme uge. Forrige udgave af Klubværelset fulgte mønsteret. Brandstifterbandens Daniel Holst Petersen fortalte over 29 minutter om politibrutalitet mod politiske aktivister, om sit ophold i fængslet, og de psykiske traumer det gav ham at være sigtet for terrorisme.

Udsendelsen var tilrettelagt af Cecilie Nicoline Kubert og Laura Na Blankholm. Sidstnævnte var for kun et halvt år siden en del af Modkrafts dækning af en anti-islamisk demonstration Rådhuspladsen. Hendes medskribent var her Rune Eltard Sørensen, der ligesom Daniel Holst Petersen har en fortid i Socialistisk Ungdomsfront. Bemærk i øvrigt ‘Bjarne Riis-tilgangen’ til anklagemyndighedens sigtelse.

(Daniel Holst Petersen med solbriller til SIAD-moddemo, 28. august 2009)

“… det ville sende et klart signal om at politiet var for voldelige.” (om brandattentat på politiskole)

“Første dag i retten var der helt vildt mange journalister… men så da de kunne se hvor tåbelig den her sag var, at vi kun var skyldige i det vi havde erkendt, alt andet var bare noget fis – og det vil vi aldrig blive dømt for, så, jeg tror allerede på andendagen i retten, der var ingen journalister. Og da vi fik dom var der heller ikke særligt mange… Det hele blev blandet meget sammen. Det blev kørt op til i medierne, at vi skulle have tændt ild til ti forskellige ting, som vi jo aldrig blev dømt for. Altså, vi blev jo tiltalt for alle mulige forskellige ting. Det så meget alvorligt ud på papiret, og folk forestiller sig alt muligt, og det var også derfor vi besluttede os for at lave et interview med Politiken.”

“Sagen om branden på politiskolen viser altså hvordan politiets brug af overvågning kan ekskalere til en storpolitisk sag om terror, der i sidste ende var varm luft. Sagen er også historien om hvordan mediernes sensationslyst har konsekvenser…” (Cecilie Nicoline Kubert, P1-vært)



28. december 2013

En Mellemflagspætte for lidt, og alt for meget P1…

Fredag i forrige uge blev Mellemflagspætten set i ‘Lunden’ tæt på Gram Slot (Sønderjylland), og den er siden set næsten dagligt på lokationen. Jeg gav det chancen i dag, og tilbragte nogle timer i skoven blandt garvede ornitologer, der var kommet fra nær og fjern for at se arten, der ynglede fast i Danmark indtil 1959 og siden kun er set enkelte gange. Det lykkedes ikke, og de 300 kilometer var spildt. Køreturen føjede spot til skade.

(Danmark, 26. december 2013)

Radioen stod på P3, og indtil det blev for fladpandet skiftede jeg til P1, hvor Netværket diskuterede modstanden mod halal-slagtninger. De tre i panelet (Bl.a. Stine Bosse), mente alle at det at vi overhovedet diskuterede halalslagtet kød var en konsekvens af uvidenhed. Jeg passerede Kongeåen (der lignede en bæk), og var fremme kort efter.

Da jeg skulle hjem var Klubværelset i gang, og emnet var ‘kulturiværksætteres’ bekymring over at Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen var blevet kulturborgmester i hovedstaden. Den ene kritiker var Elbæk-ætlingen Esben Weile Kjær (ham med ‘I love AFA’-trøjen, ‘Århus for Mangfoldighed’), den anden Simone Øster (Blågårdens Tænketank, bl.a. med Balder Bergman Johansen), og så blev der ellers talt om det spirede kulturliv i og omkring Bolsjefabrikken og Nørrebro Lokaludvalg. Ikke et ord om politik, men en masse om diversitet.

Begge kritikere sidder i bevillingsudvalget for ‘Snabslanten’, der sidste år donerede skattekroner til Antifascistisk Aktions pseudo-dokumentar om Søllerødegade. Kulturborgmesteren snakkede dem efter munden, men forklarede dem også at kultur var andet end (venstreorienteret) subkultur.

Efter Radioavisen (der fortalte om kvindekamp i ‘det konservativ land’ Saudi-Arabien), var der Panorama, hvor en venstreorienteret filosof ved navn Pascal Perrineau, fortalte om højreekstrem modstand mod homoseksuelles rettigheder i Frankrig.

Jeg slukkede radioen lidt inde i det efterfølgende Danmark og Statsbankerotten, der præsenterede alternative samfundsformer uden storbanker i Grækenland – nu hvor kapitalismen (mit ord) havde slået fejl.



13. december 2013

Lasse Jensen i Dagbladet Information om Bent Blüdnikows “rabiate meningsfæller på Uriasposten.dk”

For to uger siden kommenterede jeg et indslag i Lasse Jensens Mennesker og medier, og nævnte en passant, at den tidligere DR og TV2-ikon har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom. Lasse Jensen kommenterer i onsdagens Information – Kom nu videre!

“Om ikke så lang tid fylder jeg 67. Nu står jeg helt på egne ben. Alle livsforsikringer og helbredsforsikringer ophæves automatisk. Jeg halter videre i livet uden andre sikkerhedsnet end velfærdssamfundet, min beskedne opsparing, min folkepension og min arbejdskraft. Måske skulle man i det lys blive katolik, skrifte sine synder og få syndsforladelsen udbetalt kontant. Min fjerne fortid er nemlig i nogles øjne så belastende, at den for evigt brændemærker mig. Sådan er det med fortiden. Der er altid noget at komme efter.

Det er der nogle få mediepersoner, der bruger nærmest hele deres vågne tilværelse på at bekymre sig over og skrive om. …

Jeg har haft det privilegium at vokse op i et hjem, hvor der blev diskuteret samfund og politik fra morgen til aften, et hjem, hvor bøger, aviser og debat spillede en hovedrolle. Det var et DKP-hjem, som i teenagealderen førte mig ind i den kommunistiske ungdomsbevægelse, men også et hjem, hvis dialektiske og kritiske ånd fik mig til at forlade den, før jeg fik stemmeret. Jeg havde jo lært at stille kritiske spørgsmål og fik ikke tilfredsstillende svar!

Det er et halvt århundrede siden, men hvis det stod til Bent Blüdnikow, Bo Bjørnvig, Ole Hasselbalch og deres mere ustyrlige og langt mere rabiate meningsfæller på Uriasposten.dk, er jeg og flere andre på grund af min barndom og spæde ungdom for evigt kompromitterede. Det lever jeg fint med… Jeg fortryder dog ikke, at min daværende aktivisme (pral!) primært gik ud på at klistre plakater på butikker, der solgte sydafrikanske varer. …

Selv Mandelas død kan føre til den slags debatafveje. Var han kommunist, spørger nogle. Underforstået, at så bør hele hans monumentale livsværk bedømmes i det lys. I Mandelas ungdom var kommunistpartiet i Sydafrika det eneste parti, hvor apartheid var ophævet. Her var sorte og hvide afrikanere lige. Der var en ren praktisk grund til, at Mandela samarbejdede med kommunisterne, men det er en fodnote til den store fortælling, som er, at Den Kolde Krig dominerede næsten alt i en menneskealder.

… næste år fejrer vi 25-året for Murens fald. Er det ikke snart på tide, at vi kommer videre?”

Det tog lang tid at lave posteringen om det pågældende Lasse Jensen-indslag, men han vælger helt at ignorere kritikken, og fokuserer istedet på tredje sidste linie i det afrundende afsnit. Hvorfor bruger han ikke sin ‘kritiske ånd’ til at gendrive kritikken? Måske fordi Lasse Jensens kritiske sans er sløret på venstre øje, og det i en grad så Mandelas livslange kommunistiske overbevisning, behændigt nedgraderes til en ‘praktisk foranstaltning’ i en polariseret kontekst.

Mandela var overbevist kommunist frem til starten af 1990’erne, og som man kan læse i faktamættet artikel i American Thinker, så var kommunisme på ingen måde en forudsætning for apartheids afvikling. Karl Marx var racist om nogen, og apartheid-partiet National Party blev (pudsigt nok) grundlagt af præsident James Hertzog, der ligefrem så Lenins bolsjevisme som et eksempel til efterfølgelse.

Torsdag aften pjattede Danmarks nye udenrigsminister Holger K. Nielsen på tv om ‘det cubanske paradis’. Sålænge Lasse Jensen ikke forholder sig til venstreekstremister med pressekort, og en minister kan hyggesludre om et af de sidste kommunistiske diktaturer, så er der behov for mere koldkrigerisk debat. For selvom Muren er faldet, så har mange tidligere kommunister ikke taget den politiske konsekvens.

Oploadet Kl. 06:46 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


30. november 2013

Tyske journalister intimideres af nynazister, lød det i Mennesker og medier på P1 – halve sandheder…

Tidsmæssigt sammenfaldende med en bølge af venstreekstreme attentater mod den svenske højrefløj, gjorde svenske SVT det forleden til en større sag, at partiet ikke ville have at kanalen fotograferede tilhørerne ved et arrangement på Kalmar Slott. Meget apropos så kunne man i seneste udgave af Mennesker og medier på P1 høre et længere indslag om tyske nationalsocialisters presse-intimidering. Således faldt ordene i intro’en.

Lasse Jensen, P1: Og så skal vi til Tyskland. Vores journalister bliver forfulgt af nynazister bevæbnede med falske pressekort og kameraer, skaffer de sig adgang til afspærrede områder, hvor de tager billeder af deres modstandere og af journalister. Billeder offentliggøres på nazi-websider. Metoden har et klart formål, siger journalist Jesko Wrede til det tyske tv-mediemagasin ZAPP. … Jesko Wrede fortæller hvordan journalister bliver truet, angrebet og fotograferet, i nogle tilfælde endda udstillet med billede med navn og adresse på internettet. Han siger, at der ikke hersker nogen tvivl om nynazisternes budskab til journalister. ‘Vi ved hvem du er, vi holder øje med dig, og det bør du frygte. Det er en klar intimidering siger Wrede. Flere tyske journalister er bekymrede over udviklingen…

Indslaget afrundes med følgende ord:

Lasse Jensen: De falske pressekort giver nynazister mulighed for at komme tæt på deres modstandere under demonstrationer. Antifascistiske demonstranter bliver fotograferet, identificeret og lagt på nettet med tilhørende hadefulde kommentarer. Formålet er at intimidere, demoralisere, og ødelægge deres omdømme. … Før i tiden var afstanden mellem de aggressive nynazister og journalisterne skarpt optrukken med politikæder og afspærringer. De fysiske afgrænsninger eksisterer stadig, men ekstremisternes nye metoder skaffer dem adgang og medvirker til at journalister er ligeså udsatte som deltagere i demonstrationerne. Den tyske journalist Andrea Röpke har specialiseret sig i journalistisk om de højreorienterede ekstremister og og har i flere år rapporteret fra orkanens øje. I dag frygter hun ikke blot for sin egen sikkerhed, men også for den næste generation af journalister. Hun fortæller at journalisterne i Nordtyskland, og specielt i delstaten Mecklenburg ikke længere tør stå ansigt til ansigt med nazisterne – de ved alt for meget om dem. Röpke forklarer, at det bliver et stort problem for samfundet og for demokratiet…

Enhver der har beskæftiget sig lidt med medierne ved, at den yderste venstrefløj ofte har pressekort, men det blev der ikke sagt et ord om – vinklen var intimidering af den frie presse. Lasse Jensen refererer journalist Jesko Wrede, der at dømme efter hans Twitter-konto er en ‘Freier Journalist’ med et forhold til den politiske højrefløj der ligner Projekt Antifas.

Anden kilde der høres i indslaget er Andrea Röpke, der ikke bare er journalist, men skribent for Der Rechte Rand – et tidsskrift med undertitlen ‘Ein magazin von und fürr AntifaschistInnen’, udgivet af et ‘Redaktionskollektiv’ med tæt kontakt til VVN-BdA, en ‘anti-fascistisk’ organisation styret af kredse omkring Deutsche Kommunistische Partei. Af Indenrigsministeriet betragtet som værende ‘linksextremistische’. På hjemmesiden kan man se banneren med budskaber såsom: “Nazi-aufmarsche blockieren ist unser Recht!”, og vi har tydeligvis at gøre med venstreradikale aktivister.

(Andrea Röpke, som føler sig intimideret af højreradikale)

Baggrunden for indslaget var et indslag i seneste udgave af NDR’s mediemagasin ZAPP. Første kilde var her en anonym ‘freier Fotograf’, der ret beset kunne være en tysk Claus Svart Haagensen. Det ville passe fint ind når nu anden kilde i ZAPP-indslaget var Björn Kietzmann.

Björn Kietzmann var tidligere tilknyttet Neues Deutschland (kommunistisk partiavis), men leverer i dag billeder til Indymedia.de – dvs. militante venstreradikale. Selvom han har pressekort, er han listet i politiets såkaldte ‘LIMO’-database, listen over ‘leftwing offenders’. Hermed kan han ikke deltage som akkrediteret journalist til højrisiko-arrangementer, da politiet betragter ham mere som politisk aktivist end egentlig journalist.

Alle har ret til at dække offentlige arrangementer, men indslaget burde ikke handle om trusler mod pressefriheden og demokratiet, da det tydeligvis blot var den yderste venstrefløj, der beklagede sig over at deres nationale modsætning svarede igen med de metoder de udsættes for af samme. Mennesker og medier kunne have lavet et interessant indslag om journalistiske fløjkampe i Tyskland, men valgte en vinkel der frikendte venstreekstreme redaktionskollektiver, maskerede moddemonstrationers journalistiske forgrening.

Menneske og mediers Lasse Jensen er tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom i Fredericia. Lidt længere nordpå er Julie Povlsen (Tidl. Århus BZ, byrådskandidat for Enhedslisten) blevet politisk journalist for Horsens Folkeblad. En erklæret liberal avis tilknyttet Venstre, men i det mindste ikke licensfinansieret.



27. november 2013

P1 vrider virkeligheden: Rabiat fundamentalistisk konservatisme hærger større centralasiatisk land…

Det er tidskrævende at blogge om radio- og tv-indslag, og dagligt må jeg skifte væk fra P1 for ikke at få sindet fyldt op af licensfinansieret propaganda. Tidligt i går morges var det et indslag på P1 Morgen om genindførelse af stening for utroskab (Zina) i Afghanistan, der i den islamiske straffelov, den såkaldt hudud, er at regne for en forbrydelse imod Gud. En letforståelig sammenhæng, som ikke engang Gyldendals åbne encyklopædi forsøger at relativere sig ud af.

Indslaget varede mere end otte minutter. Ikke et ord om Islam, men en helt masse om rabiat fundamentalistisk ‘konservatisme’. Fra – Afghanske embedsmænd vil genindføre stening.

Dorte Krogsgaard, P1: Vi skal videre til Afghanistan. Afghanske embedsmænd er i gang med at udarbejde med at udarbejde et ny udkast til en straffelov, og særlig en bestemmelse, paragraf 21 skaber opmærksomhed. Den handler nemlig om igen at indføre stening af kvinder og mænd som bliver dømt for utroskab. Paragraf 23 i udkastet specificerer desuden at straffen skal udføres offentligt. Philip Khokhar, god morgen.

Philip Khokhar, DR: God morgen.

Dorte Krogsgaard: Vores journalist i Afghanistan. Det giver jo tanker tilbage til dengang det var Taliban der styrede Afghanistan, hvordan kan sådan noget som stening for utroskab optræde i et udkast til en straffelov fra landets justitsministerium.

Philip Khokhar: Det her det er et udtryk for, at der stadigvæk er meget meget konservative og fundamentalistiske kræfter i Afghanistan, og jeg synes nærmest man oplever et kapløb for tiden om at komme med rabiate forslag, som vi så også for noget tid siden, et forslag der faktisk ville legalisere voldtægt sålænge det foregik indenfor ægteskabets rammer.

Dorte Krogsgaard: Philip, du var ved at fortælle, at Afghanistan er et meget konservativt land.

Philip Khokhar: Ja, det er rigtigt – Afghanistan er et meget meget konservativt land, og det man oplever for tiden det er jo nærmest et kapløb om at komme med endnu mere konservative, endnu mere rabiate forslag. … Det er ikke fordi den store brede afghanske befolkning står og råber efter stening for utroskab, men man ser at de konservative kræfter nærmest konkurrerer om hvem der kan komme med mest konservative forslag. Det er blandt andet fordi de ved at udlændingene er på vej ud ad landet, og om få år skal Afghanistan stå på egne ben, og der er mange som gerne vil have lidt opmærksomhed for tiden.

Dorte Krogsgaard: Er der nogen som helst mulighed for at det bliver gennemført det her?

Philip Khokhar: Det tror jeg ikke. Det skal siges at i parlamentet sidder der mange konservative som formentligt vil stemme for de her forslag, men jeg har meget svært ved at forestille mig… der er jo ingen der kan leve med at man vil genindføre stening i Afghanistan… Sålænge der vil givet penge og bistand til Afghanistan, så tror jeg ikke på, at nogle vil kunne acceptere det her bliver indført. Men i en situation om nogle år, hvor Afghanistan måske ikke føles så afhængig af omverdenen, der ved man aldrig hvad der kunne ske. På kort sig tror jeg ikke de her forslag vil blive indført – der vil blive for stort et ramaskrig i omverdenen.

Dorte Krogsgaard: Det fortalte Philip Khokhar…

(‘Konservativ’ aktivist, Den Islamiske Republik Afghanistan; Islamization Watch)



14. november 2013

Kjærums Krystalnat-lancerede rapport om jødehad udpeger muslimer og ‘left-wing’ som gerningsmænd

Freddag præsenterer Morten Kjærum, formand for ‘EU’s agentur for Grundlæggende Rettigheder’, en ny rapport om antisemitisme. Han fik i den henseende taletid i flere medier, herunder TV2 News og Orientering på P1. Fredag var dagen før 75-årsdagen Krystalnatten, og formålet var selvfølgelig at få budskabet koblet på nazismens historiske excesser. Flere Urias-læsere undrede sig i den henseende over, at Kjærum ikke sagde et eneste ord om gerningsmændene, men i stedet talte i brede termer om ‘internettet’, ‘kolleger’ og lignende.

(Morten Kjærum præsenterer rapporten, 8. november 2013; Youtube)

(P1, 8. november 2013: Tre fjerdedel af Europas jøder mener at antisemitismen…)

I Orientering forklarer den tidligere statsansatte menneskerettighedsaktivist, at rapporten gav det bedst tænkelige udgangspunkt for at fornemme ‘niveauet af antisemitisme’, ‘racisme’ og ‘had mod minoriteter’. Det afspejlede desværre ikke helt hans mediefortælling.

(FRA, 8. november 2013: Discrimination and hate crime against Jews in EU, pdf, 80 sider)

(s. 27; Problemer med ‘negative statements’ er størst blandt muslimer og ‘left-wing’)

(s. 36; Sverige er det værste land at leve i for ’synlige jøder’, værre end Jobbiks Ungarn)

For the most serious incident of physical violence or threats, the most frequently mentioned categories or perceived characteristics of the perpetrators are: ’someone with Muslim extremist view’ (40 %); ‘teenagers’ (25 %); ’someone else’ (a person or persons who could not be described using the listed categories) (20 %); ’someone with a left-leaning political view’ (14 %); ’someone with a right-wing political view’ (10 %); ‘a colleague or a supervisor at work’, or ‘a neighbour’ (9 % each respectively). Other response categories concerning the perpetrators – for example, on whether the perpetrator has extremist Christian views or is a respondent’s customer, client og patient – received too few responses (30 respondents or less) to be presented.

With respect to the most serious incident of antisemitic harassment, the most frequently mentioned categories for perpetrators are: ’someone with Muslim extremist view’ (27 %)’someone with a left-leaning political view’ (22 %); ’someone with a right-wing political view’ (10 %); ’someone else’ (a person or persons who could not be described using the listed categories) (20 %); ‘teenagers’ (15 %); ‘colleagues or supervisors at work’ (14 %); ‘neighbour’ (10 %) or ’someone with an extremist Christian view’ (7 %).

While the category ’someone with Muslim extremist view’ is reported most often, respondents frequently selected it in combination with another category. In one thirld of the cases, respondents chose it with ’someone with a left-wing political view’ (36 %); in one quater, with the category ‘teenager ofr group of teenagers’ (25 %); and in one case out of five, with ’someone with a right-wing political view’ (19 %). When indicating more than one category, respondents may also be referring to two or more seperate incidents perhabs involving different people.” (s. 47f, 3.4 Respondents’ perceptions of perpetrators)

(s. 47; Ved ’serious harassment’ er gerningsmanden ofte muslimer, ‘left-wing political view’)



12. november 2013

Redox i MSM: Cecilie Roed Schultz ‘kan ikke vurdere’ om der er hold i beskyldningerne mod AFA & Redox

Både TV2 Fyn og TV2 Syd har bragt indslag der problematiserede det forhold at Redox, ved hjælp af aktindsigt i stillerlister, har fået adgang til navne og adresser på mere end 200 formodede politiske modstandere. I gårsdagens udgave af Vejle Amts Folkeblad kommenterer Arne Mariager Redox’ suspekte motiver, og pointerede, at problemet med ‘Den farlige fjerdepart’ er så alvorligt, at valgloven må ændres. Ny toner må man sige, og det er lige før man glemmer at den tidligere chefredaktør konsekvent omtaler Researchkollektivet Redox som værende ‘Retox’.

(Maja Larsen, der i lighed med Claus Svaart Haagensen og tiltalte AR søger aktindsigt for Redox)

Fremragende indslag på P1 hvor Tom Carstensen med den ene arm bundet på ryggen, udstiller Cecilie Roed Schultz’s dobbeltspil i forhold til politisk kriminalitet. Det fremgår også klart, at hun som kommunistisk revolutionær, har alvorlige problemer med det liberale demokrati. Demokrati er dialog fortæller hun, hvorefter hun afviser dialog med folk hun mener er antidemokrater. Folk der kæmper politisk for flere folkeafstemninger.

Fra Orientering på P1 – Enhedslisten medlem får modstanders valgvideo fjernet.

Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten: … Jeg anerkender dem ikke som en legal deltager i vores demokrati, det gør jeg ikke. Jeg synes ikke nazisme er en holdning. Nazisme er systematiseret vold mod bestemte personer.

Tom Carstensen, P1: Vi taler om et parti der stiller lovligt op til kommunalvalget. Er det demokratisk at prøve at få deres reklamer standset?

Cecilie Roed Schultz: Ja, altså, jeg synes ikke jeg har gjort noget udemokratisk. Jeg har sagt min holdning, og demokrati er jo også en dialog. Man kan i hvert fald forvente, eller bør forvente, at de ting man siger, der kan man risikere at der er nogen der svarer på det, eller har en holdning til det. Jeg synes det er et tegn på at demokratiet fungerer, at nogen reagerer på det de møder, som de ikke bryder sig om. … Men demokrati kan aldrig nogensinde blive et krav om dialog, og platform for sin ideologi. … Man har ret til at ytre sig, og det har de også stadig. Men man har ikke krav på at blive hørt bestemte steder.

[…]

Tom Carstensen: Cecilie Roed Schultz har flere gange udtrykt støtte til både Redox og Antifascistisk Aktion. De to grupper havde medlemmer på anklagebænken ved den nyligt overståede såkaldte hackersag, hvor der var tiltalt for at føre ulovlig efterretningsvirksomhed over 6000 mennesker med tilknytning til højrefløjen, og for tilfælde af vold og hærværk. Dommene blev dog meget milde… Anklagemyndigheden har siden anket til Landsretten.

Specielt Antifascistisk Aktion beskyldes ofte af folk på højrefløjen for at stå bag vold og mødeterror, hvor de angriber eller saboterer politiske møder.

Cecilie Roed Schultz: Jeg har rigtig stor respekt for personer, som tør står frem og oplyse om Danskernes Parti og andre fascister, og derfor roser jeg også Redox og AFA for de ting. Jeg er også klar over, at der er beskyldninger omkring AFA og Redox, som hmm det kan jeg ikke vurdere om der er hold i. Jeg kender ikke noget til vold for eksempel i de her organisationer.

Tom Carstensen: AFA har på et tidspunkt stoppet et møde med Daniel Carlsen og De Konservative i København, hvor man med magt stoppede et politisk møde. Er det demokratiske midler?

Cecilie Roed Schultz: Ehm, nej, det er det ikke, det synes jeg ikke det er, men jeg kan godt forstå, hvis man kender til den her trussel de er imod vort demokrati, at man føler sig nødsaget til, at gøre alt man kan komme på for at forhindre dem i at sprede deres hadske ideer. Jeg har ikke lyst til at støtte op om den slags konkrete ting.

(Tiltalte ABT fra Fredericia, 2005, Fynske Antifascister, Antifascistisk Aktion, Reseachkollektivet Redox)



4. november 2013

Venstreradikale Erik Storrud: Hærværk mod valgplakater er mere demokratisk end traditionel valgkamp

Forleden fik venstreradikale Erik Storrud taletid på P1, og her fortalte han i længder om hvorledes sytten anholdelser og fire fængslinger (herunder for æggekast mod Anders Fogh Rasmussen, 2002) havde gjort ham til et bedre mennesker. Med en umiddelbar fortid som talsmand for Socialistisk Ungdomsfront på Amager, har han dog stadig en forkærlighed for det anti-parlamentariske. Enhedslisten kritiserer systemet, SUF gør resten.

Endnu et logikhæmmet indlæg af Erik Storrud på Modkraft.dk – Om hvorfor hærværk mod valgplakater egentlig kan være mere demokratisk end traditionel lovlig valgkamp (3. november 2013)

“I år har Rasmus Jarlov efter eget udsagn fået hevet 700 valgplakater ned. Dette får ham straks i pressen hvor han kan konspirerer om at det er venstrefløjens skyld. Jeg tror ikke nødvendigvis at det er venstrefløjen der har været ude at pille hans plakater ned. …

Men hvorfor skal man egentlig overhovedet have dårlig samvittighed over at hive valgplakater ned i første omgang? Hvorfor er det demokratisk at lade politikere fra højre og venstre hænge på lygtepæle og belure os hver gang vi går i Netto? …

Idéen med valgplakater er at give partierne en lige mulighed for at blive eksponeret overfor befolkningen. Derfor er der regler for hvor og hvornår de må hænges op osv. Dette er de demokratiske spilleregler bag valgarrangementet. Men hvis formålet er at sikre alle partier lige mulighed for eksponering hvorfor tillader man så partierne at købe reklamer og annoncer? …

Eftersom det er partiernes økonomiske midler der afgører hvor meget de har råd til at reklamere betyder det i realiteten at de riges venner altid vil vinde eksponeringskapløbet. Eftersom det er de liberale og højreorienterede partier der reklamerer mest kan det efter min mening ikke betragtes som udemokratisk at pille deres valgplakater ned. Det er blot et forsøg på at tage demokratiet tilbage…

(Enhedslistens valgreklame 2013, Den hemmelige partistøtte; Youtube)

“Virksomheder og erhvervsklubber overfører hvert år i hemmelighed millioner af kroner til Folketingets partier. De lyssky pengestrømme vokser: I 2007 fik partierne i alt 49 mio. kr. I 2011 fik de 82 – næsten dobbelt så meget. Tre fjerdedele af pengene gik til højrefløjen.” (Enhedslisten, Pengeklubberne.dk)

(Hærværk rettet mod kandidat for Dansk Folkeparti, Bornholm, 2013; Mere)

Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper