4. juli 2007

Socialdemokratiet under angreb fra venstre flanke (SF & P1)

Det er ikke nemt at være socialdemokrat. For at være et troværdigt regeringsalternativ bliver de nødt til at føre ansvarlig økonomisk politik, og undlade maksimalstatsakkumulerende velfærdspopulisme. Den slags forbehold behøver den øvrige venstrefløj ikke at tage. Ikke kun fordi de i kraft af sin fløjposition nemmere kan tillade sig at argumentere for en uansvarlig politik, men ligeså meget fordi ‘proletariatets diktatur’ ikke lyder lige skræmmende for alle – for nu at sige det pænt.

  • 1. 4/7-07 (01.18) DR Online – Villy Søvndal presser Helle Thorning-Schmidt.
  • 2 3/7-07 (17.10) Orientering, P1 – Lettere adgang for østeuropæisk arbejdskraft (v/ Jesper Tynell).
  • Kort oprids: Bygge-arbejdernes kartel har underskrevet en lempelse af Øst-aftalen, så det fremover bliver nemmere for øst-europæere at få adgang til danske byggepladser, men at der samtidigt også bliver bedre kontrol med det hele. Orienterings Jesper Tynell mener ikke aftalen er god for arbejderne, og konfronterer BAT-kartelles formand Gunde Odgaard.

    “Men I får ikke adgang til at se på hvilke byggepladser, og hvorhenne de udenlandske firmaer opererer – hvordan skulle det nye register så gøre det lettere for Jer at gå ud på den enkelte arbejdsplads, true med blokade og kræve at der bliver indgået overenskomster og dermed…” (Jesper Tynell, P1 Orientering)

    Sammenlign evt. Orienterings vinkel med denne i ‘Danmarks Røde Dagblad’. Tynells forurettede danske murer, blev interviewet til 3F om samme sag i en artikel lagt online 6-7 timer før indslaget blev bragt på P1.

  • 3. 4/7-07 Sommersyn, P1 (9.09) – Lighed (v/ Thomas Kofoed Poulsen).
  • Kort oprids. Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen i debat med Professor Emeritus Erik Jørgen Hansen, om lighed og ulighed i Danmark lige nu. Sidstnævnte gik kraftigt i rette med Socialdemokraternes manglende politiske konkretisering af marxistiske idealer.

    “De uligheder der er i vores samfund, og som er i alle tænkende samfund, man har kunne lave sociologiske undersøgelser af. De er så bastante, så der må betydelig mere radikale midler til, hvis man virkelig vil have rettet op på de vedvarende uligheder [to minutter senere] … Hvorfor er det i virkeligheden at man taler om denne lighed, mindre ulighed i eksempelvis uddannelsessøgningen. Det hænger jo netop sammen med at man siger, at dit uddannelsesniveau bestemmer dine beskæftigelseschancer, bestemmer hvor meget du får i indkomst. Så kunne man jo løse problemet hvis man siger at man ikke vil tvinge alle til at få mere uddannelse, dem der vil hoppe ud tidligt skal have lov til det, og det ville jo ikke være noget problem hvis aflønningen for arbejde så var det samme, og det er det ikke.” (Erik Jørgen Hansen, Professor Emeritus )

    

    2. juli 2007

    Når P1 basher borgerlighed… “det er bare så træls med farven på deres hud”

    Sidste tirsdag døde Orienterings Torben Krogh, men selvom gammelmarxisternes epoke rinder ud, så larmer de stadig en del her mod slutningen. Torsdag eftermiddag genudsendte P1 10. (og sidste) del af sin tema-serie om Den menneskelige psyke tilrettelagt af Birgitte Rahbek og Lotte Ruby Overskriften for de 58 minutter var Samfundets psykiske tilstand, og hermed var bolden lagt til rette for rituel afstraffelse af enhver form for borgerlighed.

    Udsendelsens to eksperter var begge psykologer, og de supplerede hinanden fint i bedste ‘good cop – bad cop’-stil. Nadia Prætorius mente folketingsflertallet var ved at skabe et autoritært samfund og gav den fuld skrue i retorikken. Herefter kunne lektor Carsten René Jørgensen udglatte med lange tirader om den diffuse terrortrussel og den problematiske nationalisme – fint sekunderet af P1-værten, der omhyggede guidede ham ind på det politisk brugbare, og tiltider næsten virkede som en sufflør. Ingen propaganda uden musikalske indslag, og de tre sekvenser numre fra Niels Hausgaards nyeste plade var velvalgte.

    Herunder er dele af udsendelsen transkriberet.

    George W. Bush (Indledende sekvens): Over time, its gonna be important for nations to khow they are gonna be hold accountable for inactivity – You are either with us, or against us in the fight against terror.

    Birgitte Rahbek, P1-vært: Velkommen til 10. udsendelse i serien om den menneskelige psyke. Vi prøver denne gang at tage temperaturen på det såkaldte sen-moderne samfunds psykiske tilstand. Det er her det lille klip med den amerikanske præsident George Walker Bush kommer ind, fordi han på mange måder repræsenterer den tendens i tiden som psykologer kalder ‘Splitting’. Det vil sige at man deler verden og mennesker op i de gode og de onde, en metode som ikke levner plads til nuancer.

    […]

    Nadja Prætorius, psykolog: … Ensretning, ikke bare af menneskets udvikling, og deres færdigheder og deres holdning, men også deres identitetsoplevelse, deres syn på sig selv, deres syn på hvad der er vigtigt at blive samfundsmæssiggjort i den forstand, at du ikke bliver set som en der er gunstigt for samfundet, hvis du har andre opfattelser, andre meninger, andre ønsker om, at udtrykke den du nu er, end lige det samfundet nu mener man har brug for. Så udvikling er en yderstyring af mennesket til at forvalte sig selv til at blive en god samfundsborger.

    […]

    Nadja Prætorius: Der sker en ensretning, sådan at den mangfoldighed af individualiteter som vi i realiteten er, bliver til en oplæring i at kunne tilpasses en bestemt skabelon.

    Birgitte Rahbek: Det du siger, det er jo at vi er i færd med at lave det autoritære menneske.

    Nadja Prætorius: Ja, det mener jeg, og man taler med to tunger, fordi man samtidig taler om at det er vores eget individuelle valg, at vi – via for eksempel kontrakter også allerede fra skolen, kan vælge hvordan vi så vil leve op til at blive den skabelon-personlighed, som bliver stillet os som målet for vor udviklingsproces.

    […]

    Niels Hausgaard (sang): ... hans far går stadig ind for solidaritet – han er et senilt gammelt skrog, men virkelighedens verden kan man ikke gøre noget ve’, det kan den gamle mand ik’ forstå.

    Anders Fogh Rasmussen (Indskudt sekvens I): Jamen den beskyldning kan jeg umiddelbart afvise – der er ikke noget at komme efter. De danske regler er fuldstændig i overensstemmelse med internationale konventioner.

    Anders Fogh Rasmussen (Indskudt sekvens II): Jeg afviser fuldstændigt de påstande. De oplysninger regeringen og jeg har lagt frem i Folketinget, det er de officielle oplysninger vi har fået fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og det er lagt fuldstændigt åbent frem – der er ikke noget at komme efter.

    […]

    Birgitte Rahbek: … der er ikke noget at komme efter. Det vil sige at folks ængstelse eller bekymring, anderledes holdninger bliver mødt med en besked om at det de opfatter er forkert. Hvordan præger det egentligt folks selvbillede – folk selvopfattelse?

    Nadja Prætorius: Det gør at mennesker får undergravet muligheden for selv at vurdere, selv at sanse, og stole på sin egen fornemmelse af hvad der er rigtigt eller hvad der er forkert. Man bliver rystet i sin grundvold, så at sige. Det gør at man bliver et meget let offer for yderstyring. Det er en totalitarisering af samfundets relation til den enkelte borger. Den totalitarisering går så et skridt videre hvis man så stadigvæk holder fast ved, at jeg har en mening, jeg sanser noget på den her måde, jeg mener det må hænge sådan og sådan sammen. Det føler jeg en vished om. Hvis man så bliver mødt med at der ikke er noget at komme efter, eller jeg ser det forkert, så ër man faktisk et meget let offer for at give efter for den overgribende mening man har i samfundet, fordi man er blevet berøvet så mange områder af sig selv, og sin egen autentiske opfattelse af virkeligheden, at der skal ikke meget til, at man så falder til patten og mener, så må det jo være sådan. Det vigtigste i den her samfundsmæssiggørelse, som jeg ser det, det er at det berøver menneskets tillid til sin egen sansning og sin egen sunde fornuft. At gøre mennesket afhængig af hvad omverdenen mener. Hvad autoriteterne mener. Og det her, er jo ikke bare gratis at det her sker – det er med truslen om hvis du ikke er med, så hører du ikke til her. Og at ramme folk, et menneske på sin oplevelse af tilhørsforhold er en meget meget dyb krænkelse, og det opleves som livstruende.

    […]

    Birgitte Rahbek: Det sagde Cand. Psyk. Nadja Prætorius. Jeg spurgte hendes kollega Fra Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen, om han også mener at vores samfund er blevet mere autoritært.

    Carsten René Jørgensen, lektor: Nej, det gør jeg nok ikke generelt, men jeg kan godt se – blandt andet den nuværende regerings politik, den rummer nogle klare, skal vi kalde det autoritære træk… Generelt så mener jeg ikke at man kan sige at Danmark bliver et mere autoritært samfund…

    […]

    Birgitte Rahbek: Hvis vi nu ser politikere som en slags rollemodeller, det må man vel sige at de er – hvad sker der så hvis man aldrig oplever en ægte samtale. En ægte dialog, men at der hele tiden bliver sagt nej, sådan hænger det ikke sammen, sådan er det ikke.

    Carsten René Jørgensen: Altså det vi ved fra den kliniske psykologi… Hvis man hele tiden får at vide at ens oplevelser af virkeligheden er forkert, eller det du spørger om, det tæller ikke som et spørgsmål, så er der risiko for at man kan udvikle det man indenfor den kliniske psykologi kalder ‘et falsk selv’. Man begynder at udvikle forestillinger om sig selv, og om virkeligheden, som ikke passer med hvordan man så at sige i virkeligheden er, og hvordan man i virkeligheden opfatter virkeligheden…

    […]

    Nadja Prætorius: … den individualisering [at folk gerne vil have pæne hjem] ser jeg som påtvunget – en krisereaktion på det man er udsat for [det at man bedømmes efter rammer man ikke selv definerer, cirka].

    […]

    Niels Hausgaard (sang): … åhh vi var så ræverøde og så venstreorienteret, så derfor står vi her og siger undskyld, vi vil aldrig gøre det mere. Vi siger om forladelse, undskyld og be be… Vi vil prøve at vænne os til, at enhver er sin egen lykkes smed… Det er hårdt at tænke på de ting vi har gjort. Vi holdt helt klart med de bette, uden at tænke på de store. Vi brugte ord som fælles ansvar og solidaritet, og derfor står vi her og siger undskyld, vi vil aldrig gøre det mere.

    […]

    Nadja Prætorius: … det dobbeltbindende på arbejdspladserne idag, er at man taler om at der skal ske en kvalitetsstyring, der skal være større kvalitet i arbejdet, samtidig med at skærer ned på de helt nødvendige resurser til at skabe en større kvalitet, hvis man ser indenfor den offentlige forvaltning, kan man se at der bliver skåret i antallet af mennesker der kan tage sig af de opgaver der er – der bliver stadig flere opgaver, og der bliver stillet stadig større krav til resultatopnåelse. Så det man kommer ud i som medarbejder er, at uanset hvad jeg gør, kan jeg ikke gøre det rigtige. Hvis jeg virkelig vil lave den kvalitet i mit arbejde, sådan som jeg er indstillet på, og som jeg er uddannet til, også det der gør det meningsfuldt for mig overhovedet at være i mit arbejde, så er jeg nødt til at skære en masse områder væk, eller jeg skal – der skal være helt andre resurser tilstede for at jeg kan gøre det. Det er en dobbeltbindende situation… Du skal gøre det… men midlerne er ikke tilstede. Det er en mål uden midler politik man har. Det er sygeliggørende at være udsat for dobbeltbindende situationer hele tiden. Man bliver sat tilbage med en oplevelse af dyb resignation, utilstrækkelighedsfølelse…

    Birgitte Rahbek: – men det har altså i sidste instans psykiske konsekvenser for det enkelte menneske.

    Nadja Prætorius: Det har voldsomme psykiske konsekvenser, fordi man kommer igen ind på den oplevelse at være truet på sit liv… Det er så forkert at leve på de præmisser, så den højstress som jeg talte om før, vil blive en kronisk tilstand, og det gør at man bliver ramt at det der hedder belastningsreaktioner, der gør at de fleste bliver ramt af hukommelsesforstyrrelser, og manglende evne til at kunne fokusere. Det er typiske belastningsreaktioner som man ser hos mennesker som har været udsat for overgreb og tortur, og det er det der er det skræmmende ved udviklingen…

    […]

    Nadja Prætorius: … man desassocierer, man adskiller sig fra de dele af een, som kunne være i konflikt, som kan se situationen i en konflikt. Man påtager sig at leve op til den resultatopnåelse, som man bliver evalueret på… og på den måde umenneskeliggør man, dehumaniserer man de mennesker man har med at gøre i sit arbejde, og man dehumaniserer sig selv

    […]

    Birgitte Rahbek: Carsten René Jørgense, du skriver et sted i bogen Psykologien i senmoderniteten, at, og jeg citerer: Nationernes gradvise opløsning betyder at det er blevet stadig mindre meningnsfuldt at hente holdepunkter for sin identitet ved at henvise til sit nationale tilhørsforhold. Nu er bogen fire år gammel, og det kan man vel ikke sige at det længere holder stik, fordi man skal vel mindst 60 år tilbage i tiden for at finde en så udbredt nationalisme i Danmark, som man finder idag.

    Carsten René Jørgensen: Det er rigtigt, at nationalismen, eller hvad man nu skal kalde det, fylder ret meget i det offentlige rum lige i de her år, men samtidig ser jeg det lidt også som en desperat strategi til at håndtere denne her meget udbredte oplevelse, af at verden er uoverskuelig, og den bevæger sig så hurtigt, at man ikke kan følge med. Altså nationalismen og i virkeligheden også den religiøse fundamentalisme er jo en forsvarsstrategi, der i en vis forstand er umættelig, og i hvertfald fra visse kredse, eller fra visse steder i den offentlige debat – der mener jeg at den der nationalisme bliver stadig mere skinger og på en måde også destruktiv, i den forstand at man skaber fjender i sin fantasi, som man efterhånden så også kommer i reel konflikt med… Hvis man skal kalde det skingre nationalisme – årsagerne til den måske den samme, som også ligger nedenunder den religiøse fundamentalisme.

    Birgitte Rahbek: … der er vel heller ikke nogen tvivl om, at Danmarks indtræden som en krigsførende nation og også efter nogens mening som et fremmedfjendtligt land, at det har skabt en vis angst for eksempel terror. Hvordan går det ind og præger det enkelte menneske?

    Carsten René Jørgensen: Den her angst for terror, som er aktuel lige i de her år, ser jeg egentligt mest som det sidste led i en lang række af hændelser, som dels sådan forstærker uroen, eller skal vi kalde det ængsteligheden hos det enkelte menneske, og den her meget fokus på terror kan måske også ses som en eller anden form for oplæringsplads for sådan en diffus angst. Altså når man er utryg, man oplever verden som truende, man er bekymret for sin fremtid, måske også sit lands fremtid, eller sin kulturs fremtid, så kan denne her angst som er lidt diffust, den kan få konkrete udtryk, blandt andet i angsten for terrorangreb, som man så kan forsøge at handle på. Nogle af de fortilfælde man kan se, det er jo for eksempel, jamen det er ikke mange år siden vi var bange for at vi fik Kreutzfeldt-Jacob hvis vi spiste oksekød for eksempel, vi var bange for asbest i lofterne på diverse institutioner, vi har også været bange for pædofile, om lige om lidt er vi måske bange for fugleinfluenza, det er samme type fænomen, at vi bliver meget bange for nogle udpegelige farer, som vi en vis forstand kan forsøge gøre noget ved. Men jeg tror den angst der ligger her, den handler om mere end angsten for terrorangreb, den handler om mere end angsten for fugleinfluenza…

    Birgitte Rahbek: Det du siger, er at den diffuse angst som risikosamfundet, det moderne samfund, et samfund i rivende udvikling, eller hvad du nu vil kalde det – at den prøver mennesker at forvandle til en mere specifik frygt.

    […]

    Carsten René Jørgensen: … alle de foranstaltninger vi sætter i verden nu for at forebygge terrorangreb, de er såvidt jeg kan vurdere, ude af proportioner med den reelle risiko

    Birgitte Rahbek: Men den angst, den diffuse angst, som man så laver om til en frygt, den vil ofte medføre et behov for kontrol, og hvordan er det så at det giver sig udslag?

    Carsten René Jørgensen: … en af de strategier vi som mennesker benytter når vi er angste, eller er bange, det er at vi prøver på en eller anden måde at finde noget vi kan kontrollere… på det individuelle niveau, så er en af de konsekvenser der kan blive af et stærkt, højt angstniveau, det er forskellige former for tvangslidelser, for eksempelvis spiseforstyrrelser ik’… På samfundsniveau, jamen så kan man jo se nogle af de, ja jeg vil kalde det næsten desperate stramninger af overvågning og straf, der sådan foregår i de her år, med henvisning til sådan lidt luftige henvisninger til terrortruslen, dem kan man se som strategier til at forsøge at opnå kontrol over den her angst. Det jeg mener er at nogen af de her retspolitiske stramninger, de kan i hvertfald også benyttes til at berolige befolkningen.

    […]

    Carsten René Jørgensen: … og når vi i Danmark. i hvertfald i de her år, prøver at finde sammen om nogle over-individuelle værdier, så gør vi det jo indtil videre i hvertfald, på en måde som kan ekskludere nogle andre grupper. Altså vi definerer os i modsætning til mennesker fra andre kulturer, og vi definerer os i modsætning til – altså lige for tiden er det ‘islamister’ – et noget uklart begreb i virkeligheden, vi bruger det sådan lidt som modbillede til at definere hvem vi er som danskere. Det er i hverfald et negativt element i vores selvidentifikation…. det at være dansker defineres som noget særegen… når der skal laves en kulturkanon så bliver den spundet ind i en strategi, hvor man laver en modsætning til de her muslimer med middelalderlige normer. Omvendt kan man sige at islamisterne, selvom jeg er lidt i tvivl om hvem de her konkrete islamister i virkeligheden er, men islamister benytter så tilsvarende det de opfatter som ugudelige vesterlændinge som redskab, som modbillede til at afstive deres truede eller skrøbelige identitet.

    Niels Hausgaard (sang): Jeg er egentligt tolerant, jeg er heller ikke racist… men der er kommet mange sydfra… vi er alle skabt skabt af Gud, jeg kan bare ikke ta’ farven på deres hud. Jeg vil have lyserøde mennesker omkring mig… Jeg vil slås for at danske mænd og kvinder også fortsat skal have samme kulør som grise… Vi er skabt af samme Gud – det er bare så træls med farven på deres hud…

    Efter at terrortruslen i længder er blevet reduceret til en ‘diffus (ikke-eksisterende) angst’, så afsluttedes udsendelsen med ti minutter om Nina og hendes irrationelle angst for fødder. Udsendelsen blev sendt torsdag aften. Natten til fredag fandt engelsk politi en Mercedes lastet med sprængstof og søm, og senere fredag en mere. Lørdag eftermiddag kørte to terrorister en firhjulstrækker lastet med gasflasker og benzin ind i Glasgow Lufthavn. Den ene terrorist skreg ifølge et øjenvidne “Allahu akhbar, allahu akhbar”

    Selvom Carsten René Jørgensen akademiske sortsnak om nationalisme og terrorisme var i særklasse, så var Nadja Prætorius’ kombination af marxisme og kulturrelativisme endnu værre. Hendes analyse kan opsummeres i to linier…

    Når mennesket tvinges til at forholde sig til andres definitioner af virkeligheden, så bliver samfundet autoritært.

    Når offentlige ansatte skal have deres arbejde evalueret kvantitativt/kvalitativt, er det et overgreb sammenlignelig med tortur.

    Jeg karikerer ikke hendes synspunkter. Hun var i sig selv en karikatur. Lidt googling bekræfter alt. Nyd blot hendes kommentar i en debat i Information om Asmaa Abdol-Hamid.

    “Kan det virkelig være sandt, at kredse indenfor den danske venstrefløj i den grad vedkender sig en etnocentrisk holdning, hvad angår måden at hilse på.”

  • 25/1-05 Uriasposten – Birgitte Rahbek Pedersen: Arabiske kvindekår (1977/1982) – Nogle notater.
  • 30/9-05 Uriasposten – Mareridtets magt, frygtens politik – DR sendte BBC-propaganda mod Bush.
  • 

    29. juni 2007

    Offentlig støtte til teatre er en økonomisk gevinst for samfundet, lød det på P1

    Forleden dag hørte jeg på P1, at det nu var bevist at offentlig støtte til teatre var en økonomisk gevinst for samfundet. Det er ikke første gang den selvudråbte ‘kreative klasse’ analyserer sig frem til at netop de skal have et større sugerør til skattemidlerne. Jeg studsede lidt, men historien trængte i høj grad til at blive vendt 180 grader – Topøkonom om teaterrapport: Dur ikke

    “En ny undersøgelse fra Dansk Skuespillerforbund, der viser, at det gavner samfundsøkonomien positivt at give offentlige tilskud til teatre, er ifølge tidligere overvismand og professor i økonomi, Torben M. Andersen, ikke meget værd.

    “Rapportens metode giver et klart overvurderet billede af de samfundsmæssige effekter af teaterstøtte,” siger Torben M. Andersen til 180Grader.dk…

    … rapportens konklusion, at offentlig teaterstøtte giver pengene 3,3 gange igen, holder ifølge Torben M. Anderden ikke. Den er fremkommet ved at medregne teatergæsternes udgifter til eksempelvis transportomkostninger og restaurantbesøg i forbindelse med teaterbesøget, og derefter gange det med en såkaldt pengestrømseffekt, der er et udtryk for at teatergæsternes udgifter passerer flere led i samfundsøkonomien, som det hedder…

    “Det er ikke rimeligt at medregne de afledte køb – heller ikke selv om folk ville blive hjemme. De brænder jo ikke pengene, men bruger dem på noget andet, en anden god dag. Der vil kun være en sådan effekt, hvis svaret havde været ‘når vi nu ikke så billigt kan komme i teateret, er der ingen grund til at arbejde så meget, for vi er ikke interesseret i at tjene penge til andre ting end teaterbesøg’ – hvor mange der ræssonerer på denne måde, og faktisk agerer herefter, ved vi ikke noget om.””

    Oploadet Kl. 09:17 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    26. juni 2007

    Verden ifølge Det Radikale Venstre

    Det er ikke svært at finde eksempler på Det Radikale Venstres manglende jordforbindelse. Her to eksempler fra igår.

    Fra Nyhedsavisen, der spørger: Hvordan hindrer vi, at der ikke kommer flere unge muslimer, der fortolker islam radikalt?

    Man bør undlade at udråbe alle muslimer til fundamentalister, for det bidrager til en radikalisering. Vi skulle gerne have en imamuddannelse. De mennesker, der har en teologisk tilgang til religion i Danmark, fortolker ikke islam fundamentalistisk. Og så skal vi tage debatten… (Morten Østergaard, integrationsordfører

    Raymond Ibrahim udtrykte det kort og præcist i Frontpage Mag, hvor han sammenlignede religionernes blodige historie: “… certain aspects of Islamic violence have become standardized in Islamic law (i.e. the Sharia) and apply at all times. Thus while the violence found in the Koran is in fact historical, its ultimate significance is theological..

    Fra Gaardbo på P1, der havde Marianne Jelved som gæst.

    Marianne Jelved, tidl. gruppeformand: Den offentlige måde billedet bliver tegnet, at muslimer er et onde for Danmark… Alene det er en kolossal provokation i et demokrati, hvor Grundloven foreskriver at der er religionsfrihed. [1:13:09]

    […]

    Jens Gaardbo, P1-vært: Er der ikke problemer i Gellerup, Marianne Jelved? Er der ikke problemer i Vollsmose

    Marianne Jelved: Jov, men må jeg så lige sige, at både i Gellerup og i Vollsmose er det udtryk for en forfejlet boligpolitik. Det er ikke nødvendigvis de mennesker der bor der, der er problemet. Det er boligpolitikken der skaber nogle ghettoer…

    Jens Gaardbo: Der er nogen der siger at der har boet etniske danskere i de lejligheder i 30 år uden at lave bål i gaderne.

    Marianne Jelved: Argh [efter lang pause, tydeligt forurettet] – så er der skabt andre problemer. [1:14:31]

    […]

    Marianne Jelved: Nogle politikere kommer til at sætte nogle ganske bestemte etiketter i hovedet på folk, og det gør det endnu sværere. Jeg modtog en mail fra en englænder, som underviser på et universitet i Danmark. Han skrev, det er virkelig en belastning at vi indvandrere, hver gang vi lukker en avis op, hver gang vi lukker radioen og tv op, skal have at vide at vi er problemet. Det er nogle år siden han skrev det her, men det var under Anders Fogh regeringen. [1:16:42]

    Joviale Jens Gaardbo talte til Marianne Jelved som enhver anden gæst, men flere gange opfattede hun alligevel Gaardbos naturlige mod-spørgsmål som værende et personligt angreb mod hendes person. Alene det at blive konfronteret med en jordnær ikke-kulturradikal tilgang, bragte hende i det røde felt.

    I lighed med Morten Østergaard nægter hun at forstå, at ikke alle godtager den kulturradikale optik. Hun taler ganske enkelt ned til vælgerne – ikke mindst i forhold til udlændingepolitikken.

    Det ene øjeblik argumenterer hun for at antallet er ligegyldigt, samtidigt fornægter hun kulturens betydning, og når hun så tvinges til at forholde sig til dele af problemet, så skyldes det… trommesolo – ‘en forfejlet boligpolitik’. Næsten bizart bliver det samtidig når hun indenfor små tre minutter, både undsiger debatten om islam og debatten om indvandring. Kritik af Det Radikale Venstre politiske program er ganske enkelt udtryk for mangel på dannelse.

    For en plausibel forklaring på hvordan det kunne gå så galt, læs Kasper Støvrings Hinsides det politiske: Moralismen i Det Radikale Venstres demokratiforståelse (Nomos 3:2; pdf).

    

    25. juni 2007

    “Det er jo ikke islam som har den overordnede regel, der hedder landets love er din lov.”

    Sidste mandag var den tidligere formand for Mosaisk Troessamfund Jacques Blum gæst i Gaardbo på P1, og samtalen kom blandt andet ind på integration.

    Jacques Blum, kultursociolog: Man kan dårligt åbne en avis uden der står noget om muslimske kvinder, men jeg hører sjældent, eller ser sjældent muslimske kvinder komme frem og sige – vi vil gerne have det sådanog sådan, og vi vil gerne afgive det der og det der, men det der vil vi gerne beholde. En forhandling – det er ikke dem der tager bolden, de venter indtil det bliver en konflikt. Det er noget bras og jeg har sagt det mange gange til muslimer, og så siger de, morsomt nok, jamen det er fordi vi muslimer har ikke en (iøvrigt) Bent Melchoir, en Arne Melchoir.

    Jens Gaardboe, P1-vært: – eller Jacques Blum.

    Jacques Blum, kultursociolog: Det ved jeg ikke om der bliver sagt blandt dem jeg har talt med, men det har vi ikke, siger de så. Og så er der vel også en anden tradition, fordi – nu går jeg tilbage igen – Det er jo ikke islam som har den overordnede regel, der hedder landets love er din lov. Men det har jødedommen, så det har simpelthen været lettere for jøderne – den der tilpasning. Det kan godt være der har været masser af restriktioner og diskrimination og guderne må vide hvad, men det har været lettere fordi selv den mest ultra-ortodokse rabbiner vil sige, at der er altså noget du ikke kan. Det er det der står i lovgivningen. Hvis nogle synes at lovgivningen er urimelig, så må du flytte dig, altså, fordi, selv om det er en lovreligion, så er landets love din også.

    “Det er jo ikke islam som har den overordnede regel, der hedder landets love er din lov.”

    En indirekte måde at sige det på, men det er ganske vist: Islams tekstgrundlag er ikke befordrende for tilpasning. Derfor er der ikke meget islam ved en forening som Moderate muslimer, og derfor vil organiseret islam qua sin brug af de religiøse kilder pr definition blive ekstrem i sin tolkning.

    Fra dagens Berlingske Tidende – Den ny muslimske alliance.

    “Hizb ut-Tahrir og de mest magtfulde imamer i København vil samarbejde om at modvirke kriminalitet, social marginalisering og løse muslimers problemer i Danmark. En mere konkret politisk dagsorden kan være undervejs, vurderer forskere, der dog er skeptiske på integrationens vegne.

    Da Hizb ut-Tahrir forrige søndag inviterede til endnu et af partiets møder i Nørrebrohallen i København, lignede det umiddelbart det sædvanlige set-up.

    Hallen var som altid pyntet med korancitater, kvinder og mænd sad igen adskilt på tilhørerpladserne, og udenfor stillede pressen igen kritiske spørgsmål til det kontroversielle parti denne gang efter BerlingskeSøndags afsløring af Hizb ut-Tahrirs fremfærd i børnehaven Salam. Men, i panelet af dagens talere, på podiet foran flere hundrede tilhørere, sad denne søndag også en række ansigter, der normalt ikke forbindes med Hizb ut-Tahrir.

    De nye debattører var alle imamer i Københavns største arabiske moskeer og trossamfund: Mostafa Chendid Abu Labans afløser i Det Islamiske Trossamfund Muhammed Albarazi fra Det Islamiske Forbund og Abu Suheib fra Islamisk Kulturcenter, samt Muhammed Al-Banna fra Taibah-Moskeen på Nørrebro er alle indflydelsesrige stemmer blandt muslimerne i København. “

    Ikke alle muslimske menigheder samarbejder dog med Hizb-ut-Tahrir. Ahmadiyya-moskeen i Hvidovre er i sagens natur ikke inviteret. Det er der teologisk set gode grunde til – ikke alene det forhold at de som gruppering skiller sig ud ved at afvise jihad i betydningen hellig krig.

    Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    22. juni 2007

    Lektor sidestiller islam med statsligt tilhørsforhold, som argument for ‘moderate Malaysia’

    Orientering bragte i onsdags en historie fra Malaysia, hvor en muslimskfødt kvinde nu har fået har fået dom for at hun ikke kan forlade islam og konvertere til kristendommen – trods det at landet officielt har religionsfrihed.

  • 20/6-07 Orientering – Kvinde bliver nægtet religionsfrihed i Malaysia.
  • Indslaget af Jørgen Siegumfeldt var på sin vis fair mod begivenhederne, men et eller andet gik fuldstændigt galt for kultursociolog Peter Wad der tog fri fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse (CBS) for at berige licensbetalerne med nedenciterede sammenligning.

    Karen Secher, P1-vært: … kan man ikke sige at den malaysiske opfattelse af menneskerettighederne afviger afgørende fra Vestens? – Det spørgsmål har Jørgen Sigumfeldt stille til lektor Peter Wad fra Københavns Handelshøjskole.

    Peter Wad, lektor: Det afviger fra den opfattelse af vi har af menneskerettigheder, der er det helt klart også statens forpligtigelse at beskytte det enkelte individs ret til at vælge hvilken religion man vil tilhøre. Men der bliver så argumenteret i Malaysia, at der har islam en særlig status, en særlig placering i hele forfatningen og i hele samfundet. Og derfor så kører der mange ting under et særligt islamisk retssytem, som behandler blandt andet personlige forhold for folk som er muslimer, og der mener man så altså at det at man ønsker at skifte religion betyder at den sag må drøftes i det system. Men man skal måske lige drage en parallel til Vesten, hvor vi vælger jo sådan set heller ikke vores egen statstilhør, vi kan godt fornægte den, men man gør det jo nødigt, uden man har en anden stat der vil optage en, ellers er man statsløs og det er jo en ganske alvorlig sag at være i, i vores politiske system.

    Malaysia fremhæves sammen med Indonesien (der har permanente etniske stridigheder, eks.) ofte som moderate islamiske lande. Det fastholder Peter Wad, og laver i sin argumentation så en direkte sammenligning mellem islamiske retstraditioner baseret på absolutte religiøse tekster og det at have et medfødt nationalt tilhørsforhold.

    Oploadet Kl. 14:17 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    

    20. juni 2007

    Socialdemokratiet og beundringen for “de resolutte revolutionære typer”

    Igår hørte jeg i Kaffeklubben på P1, Jacob McHangama ene mand, vinde en debat mod fire kvinder (den ene studieværten Irene Manteufel) med for mig at se tynde argumenter. Det var simpelthen umuligt for dem at se det problematiske i en høj skatteprocent og et vildtvoksende menneskerettighedsbegreb.

    Vejen til det totalitære er brolagt med gode intentioner. ‘Et frit Danmark under proletariatets diktatur’ står der vist stadig på en tunnel i Viby (Århus S), og det er ikke ironisk ment.

    I den pågældende udsendelse tog sossernes nuttede Mette Frederiksen dog afstand fra det cubanske regime, og det skal ikke bruges mod hende her – den må hun selv forsvare til det næste gruppemøde i Partiet.

    Mette Frederiksen (S): Cuba er en skamplet på det her verdenssamfund… der burde vi som verdenssamfund meget mere håndgribeligt og aggressivt afhjælpe…”

  • 4/3-04 Uriasposten – Mogens Lykketofts og Jytte Hildens forkærlighed for røde diktaturer.
  • 31/8-04 Uriasposten – Svend Auken anno 1981 – om Ronald Reagan.
  • 1/6-06 Uriasposten – Svend Auken om fætter Castro der går ind for “sociale menneskerettigheder”.
  • 2/11-06 Uriasposten – Anker Jørgensen & Kim Il Sung – Berlingske Tidende d. 16. maj 1984.
  • Fra gårsdagens Berlingske Tidende – via Snaphanen. En ypperlig klumme af Lars Hedegaard som opsummerer problemstillingen.

    Lenins venner
    Selv om marxismen officielt aldrig kom til at spille nogen større rolle i det danske socialdemokrati, der altid foretrak det lange seje træk og folkeligt velforankrede reformer frem for voldsomme og pludselige brud med den gamle samfundsorden, har der altid hersket en vis beundring for de resolutte revolutionære typer, der kunne få noget fra hånden, kombineret med væmmelse over at stå i ledtog med fjenden – altså kapitalisterne. Således husker man ledende socialdemokraters karakteristik af præsident Ronald Reagan som en gal hund, fordi han tillod sig at vinde den kolde krig på et tidspunkt, hvor Socialdemokratiet i store træk havde tilsluttet sig Sovjetunionens storpolitiske opfattelse. Det førte til 1980ernes berømte fodnoter, som de toneangivende partikammerater Svend Auken og Mogens Lykketoft stadig er stolte af.

    Senere har Lykketoft som partiets udenrigspolitiske førerskikkelse udvist stadig større fjendtlighed over for det demokratiske Israel, mens han til fulde forstår landets udemokratiske naboer. Og helt i denne socialdemokratiske tradition har folketingsmedlem Ole Vagn Christensen i Jyllands-Posten kastet sig ud i et ømt forsvar for Lenin. Han var en stor leder, der hjalp Sovjetunionen på fode, og han havde hverken lod eller del i masseudryddelserne, mener MF Christensen. Seriøse sovjethistorikere betragter ganske vist Lenin som en voldsmand på linje med hans efterfølger Stalin, men det er udtryk for anti-kommunisme, mener Ole Vagn Christensen, der ser kommunismen som en god ting. Ellers ville han jo ikke fordømme dens fjender.

    Det socialdemokratiske folketingsmedlem er derfor stolt over, at »socialdemokratiske venner« i bl.a. Danmark hjalp Lenin i hans kamp mod fattigdom og undertrykkelse. Det er virkelig en nyhed, som er ganske underbelyst af historikerne. Tænk at danske socialdemokrater hjalp selveste Lenin med at få det kommunistiske styre på fode. Det styre, som Lenins kampfælle Lev Trotskij beskrev som følger: »For at redde landet var vi nødt til at ødelægge det«. Denne underbelyste socialdemokratiske indsats kunne næsten kræve en særlig historikerundersøgelse, som Groft sagt er vis på, at Socialdemokraterne gerne selv vil stå for, så de har noget at bryste sig af op til næste valg.

    Igår kunne man på DR Online læse at FN lider af samme komplekse fænomen af kommunisme-apologi og demokrati-foragt.

    Cuba og Hviderusland erklæret pæne
    FN’s råd for menneskerettigheder har fjernet Cuba og Hviderusland fra listen over lande, der skal holdes særligt øje med.

    Menneskerettighedsrådet, der afløser FNs Menneskerrettighedskommission, holdt i går møde for at fastlægge arbejdsgangene i rådet, der består af mange lande fra Afrika, Asien og Mellemøsten.

    Rådet er sin korte levetid blevet beskyldt for ikke at tage grovfilen frem overfor regimer, som krænker menneskerettighederne.

    Det eneste land rådet foreløbigt har kritiseret er Israel, mens Mugabes Zimbabwe og uhyrlighederne i Sudan ikke har fået et ord med på vejen.

    

    19. juni 2007

    Hvorfor er venstrefløjen så glade for Orientering?

    Fredagens prikkerunde i DR førte flere gode ting med sig, udover den kortvarige strejke på visse redaktioner. Orientering har mistet to korrespondenter, formentligt Balkan-medarbejder Thomas Hjortsø og FN-medarbejder Kirsten Larsen, og det er jo altid en start.

    Den venstreorienterede blogger Claus Piculell mener “Orientering på P1 slagtes”, men det er desværre ikke sandt. Atter spørger jeg…

    Hvorfor er venstrefløjen så glade for Orientering?

    Oploadet Kl. 08:31 af Kim Møller — Direkte link82 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    17. juni 2007

    Eks-hippie Jacob Ludvigsen på P1 om ‘islamofascismen’

    Samfundstanker på P1 havde i torsdags Jacob Ludvigsen som gæst. I 1971 var han med til at grundlægge Christiania, men det skal ikke ikke her bruges imod ham – for der var absolut ikke noget flowerpower over hans tilgang til verden anno 2007. Først bashede han Al Gore og FN og dommedagsteoretikerne, dernæst gik han i rette med islam i et sprogbrug helt ukendt for P1 (religiøs fascisme, muhammedanisme, islamofascisme etc).

  • 13/6-07 Financial Times – Vaclav Klaus: Freedom, not climate, is at risk.
  • 14/6-07 The Economist – Reports of Europe’s death are somewhat exaggerated.
  • Oploadet Kl. 21:18 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    13. juni 2007

    P1 mandag – Yderligere dokumentation samt lidt modgift

    P1 debat havde i mandags Danske mediers dækning af USA som emne, og man må sige Christopher Arzrouni gjorde det aldeles fremragende mod Politikens udlandsredaktør Michael Jarlner.

    Arzrouni opridser en række eksempler, herunder et par stykker jeg tidligere har kommenteret her på siden.

  • 19/10-04 Uriasposten – Poul Høi konkluderer… Bush var radiostyret.
  • 8/12-04 Uriasposten – Bo Elkjær og Ekstra Bladet fik sin solohistorie – men hvorfor mon….
  • 15/12-07 Uriasposten – Bo Elkjær i ny journalistisk katastrofe: Sådan stjal Bush valget.
  • 20/12-05 Uriasposten – Orkanen Katrina og racismen i USA – om en historie der var for god til….
  • 26/9-06 Uriasposten – Danske aviser henviser næsten udelukkende til… venstrefløjs aviser.
  • Senere samme dag i Eksistens debatterede lektor Mark Lorentzen med Lars Olsen om det der i den officielle programomtale kaldes den “voksende gruppe kreative der forgylder samfundsøkonomien”. Hvor man i udlandet diskuterer i hvor høj grad Richard Floridas teser om den kreative klasse holder vand, så er det i den danske debat underforstået at Det Radikale Venstres guru har 100 pct. ret. Jeg anbefaler…

  • Rosenløv, Jesper og Cini, Jens C.: Når kultur betyder noget. Kulturens betydning for civilsamfund og social kapital. Nomos, 2004 2:2 (42 s., pdf).
  • Oploadet Kl. 08:00 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper